Intensivdelirium CAM-ICU. Helle Svenningsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Intensivdelirium CAM-ICU. Helle Svenningsen"

Transkript

1 Intensivdelirium CAM-ICU

2 Indhold Hvad er delirium hos intensivpatienten Undertyper Risikofaktorer Patient fortællinger Scoringen med CAM-ICU inkl. øvelser Dansk incidensstudie Sygeplejen ved delirium Evt. medicinsk behandling Evt. orientering om igangværende studie

3 Definition af delirium (DSM-IV) Delirium defineres som en forstyrrelse i bevidstheden (fx nedsat klarhed og opmærksomhed på omgivelserne) med nedsat evne til at koncentrere sig, opretholde eller skifte opmærksomhed. En ændring i kognition (fx hukommelsesbesvær, desorienteret, sproglige forstyrrelser) eller udvikling af ændret opfattelsesevne som ikke skyldes en allerede eksisterende demens, anerkendt eller under udvikling Forstyrrelsen udvikles over en kort periode (som regel timer til dage) og har en tendens til at variere i løbet af døgnet. (American Psychiatric Association 2006)

4 Undertyper af intensiv delirium Hyperaktivt delirium : Agiteret Rastløs, psykomotorisk hyperaktiv Tendens til selvseponering af tuber mm. Aggressivitet Emotionelt labil Hypoaktivt delirium: Tilbagetrukkethed Apatisk Sløvhed, psykomotorisk hypoaktiv Depressions tegn Forlænget reaktionstid Mixed delirium

5 Afgørende faktorer for subtype: Relativt flest hyperaktive Jo højere alder Jo mere skrøbelig Jo mere akut opstået Jo mere kritisk syg Jo flere organsvigt Relativt flest hypoaktive Meagher D. Motor subtypes of delirium: Past, present and future. International Review of Psychiatry 2009;21(1):59-73.

6 Delirium er det mest udbredte psykiatriske syndrom i det somatiske sundhedsvæsen Delirium medfører længere tid på hospitalet, højere mortalitet og morbiditet 151 medicinske stoffer sættes i forbindelse med udvikling af delirium Maldonado JR. Delirium in the Acute Care Setting: Characteristics, Diagnosis and Treatment. Crit Care Clin 2008 Oct;24(4): Ely EW, Shintani A, Truman B, Speroff T, Gordon SM, Harrell FE, Jr., et al. Delirium as a predictor of mortality in mechanically ventilated patients in the intensive care unit. JAMA 2004;291(14):

7 Risikofaktorer der bør korrigeres for inden øvrig behandling iværksættes: Cerebral hypoxi Elektrolytforstyrrelser urinretention Smerter Sepsis Abstinenser (alkohol, medicin eller tobak) Syns- og høre nedsættelse Hjertesvigt Hypertermi Stress Døgnrytme forstyrrelser Manglende dagslys Medicamenter, fx antikolinerg, dopamin, propofol, benzodiazepin, opoider Hypercortisolisme Tyroideaforstyrrelser Øvrige risikofaktorer: Høj alder? Tidligere delirium Akut operation Forbrændinger Forhøjet bilirubin Moribunde

8 Incidens internationalt Ely 2001*a Ely 2001*a Dubois 2001 *e McNicoll 2003*a Roberts 2004*b Ely 2004*a McNicoll 2005*a,c Micek 2005*a Thomason 2005*a Peterson 2006*a Seaman 2006*c Sampson 2006*d Pisani 2006*a Jones 2006*a Ely 2006*a Ouimet 2007*e Ouimet 2007*e Balas 2007*a Van Rompaey 2008*a,f Pandeharipande 2008*a Lin 2008*a Incidens i % Første forfatter, år a b c d e f CAM-ICU subjektiv vurdering CAM DSI ICDSC NEECHAM

9 Er patienten vågen nok til deliriumvurdering? MAAS SAS RASS Ramsay GCS 7 Farlig for sig selv +4 Aggressiv 6 Farligt agiteret, usamarbejdsvillig 6 Meget ophidset +3 Meget agiteret 5 Agiteret 5 Ophidset +2 Agiteret 4 Urolig og samarbejdsvillig +1 Rastløs 1 Angst / urolig 3 Rolig og samarbejdsvillig 4 Rolig og kan samarbejde 0 Årvågen og rolig 2 Samarbejder - orienteret - rolig 15 Fuld bevidsthed 2 Reagerer ved berøring/på tiltale 3 Sederet -1 Døsig -2 Let sederet 3 Initiativløs - reagerer kun på opfordring 4 Sover - reagerer på lette stimuli lettere bevidstheds svækkelse -3 Moderat sederet 1 Reagerer kun ved smertestimuli 2 Meget sederet -4 Dybt sederet 5 Sover - reager på kraftig stimulation (smerte) 9-12 middelsvær bevidstheds-svækkelse 0 Ingen reaktion 1 Komatøs -5 Comatiøs 6 Sover - intet respons på stimulation 3-8 svær bevidsthedssvækkelse (Koma)

10 The Richmond Agitation and Sedations Scale: RASS +4 Aggressiv Åbenlyst aggressiv, voldelig, umiddelbar fare for personalet +3 Meget agiteret Trækker i eller fjerner tube(r) eller katetre, aggressiv +2 Agiteret Hyppige bevægelser uden formål, modarbejder respiratoren +1 Rastløs Angst, men bevægelserne ikke aggressive 0 Årvågen og rolig -1 Døsig Ikke helt vågen, men kan holde sig vågen på opfordring (øjenåbning/øjenkontakt >10 sek.) -2 Let sederet Kortvarigt vågen på opfordring (øjenkontakt <10 sek.) -3 Moderat sederet Bevægelse eller øjenåbning på opfordring (men ingen øjenkontakt) -4 Dybt sederet Ingen respons på verbal opfordring, men bevægelse eller øjenåbning på fysisk stimulation -5 Komatøs Ingen respons på verbal eller fysisk stimulation

11 The Confusion Assessment Method for the Intensive Care Unit 1: Mental vurdering 2: Opmærksomhedstest (bogstav/billedtest) 3: Bevidsthedsniveau 4: Evne til at tænke organisatorisk 1 og 2 samt enten 3 eller 4 skal være POSITIV for at patienten siges at have delirium

12 CAM-ICU 1: Mental vurdering Er der en akut ændring i patientens mentale status? Har patienten haft svingende mentalstatus indenfor de sidste 24 timers (fx RASS 0) eller vurderet til at have delirium? Hvis der kan svares JA til et af ovennævnte spørgsmål så gå videre. Ved intuberede patienter bør man altid gå videre Hvis patienten er helt sig selv, og der ikke har været ændringer i løbet af det sidste døgn- så har patienten ikke delirium.

13 CAM-ICU 2a: Bogstavtest Instruktion: Sig til patienten, Jeg vil nu læse 10 bogstaver op. Når du hører bogstavet A, skal du klemme min hånd. Læs bogstaverne fra følgende liste i et normalt tonefald (ca. 1 sekund/bogstav): S A V E A H A A R T Scoring: Fejl tælles hvis pt undlader at klemme din hånd når du siger A eller hvis han/hun klemmer din hånd på andre bogstaver end A. Ved mere end 2 fejl er dette element POSITIV Hvis patienten ikke er i stand til at udføre denne test eller resultatet er usikkert, så udføres billedtesten

14 CAM-ICU 2b: billedtest Instruktionen står bag på billedpakkerne. Der findes to udgaver som der kan skiftes imellem. Husk patientens evt. briller inden testen. Hvis patienten har mindst 8 rigtige så har patienten ikke delirium. Ny vurdering senere. Hvis patienten har 2 eller flere fejl, og ikke var årvågen og rolig (RASS = 0) i første vurdering så har han/hun delirium. Hvis patienten har 2 eller flere fejl, og var årvågen og rolig (RASS = 0) i første vurdering skal han/hun også testes på hvor organiseret han/hun kan tænke fortsæt.

15 CAM-ICU 3: Ændret bevidstheds niveau? Det ved vi allerede +4 Aggressiv Åbenlyst aggressiv, voldelig, umiddelbar fare for personalet +3 Meget agiteret Trækker i eller fjerner tube(r) eller katetre, aggressiv +2 Agiteret Hyppige bevægelser uden formål, modarbejder respiratoren +1 Rastløs Angst men bevægelserne ikke aggressive 0 Årvågen og rolig -1 Døsig Ikke helt vågen, men kan holde sig vågen på opfordring -2 Let sederet Kortvarigt vågen på opfordring -3 Moderat sederet Bevægelse eller øjenåbning på opfordring -4 Dybt sederet Ingen respons på verbal opfordring, men bevægelse eller øjenåbning på fysisk stimulation -5 Komatøs Ingen respons på verbal eller fysisk stimulation

16 CAM-ICU 4: Uorganiseret tankegang Nødvendig hvis CAM-ICU 1+2 POS men 3 NEG Ja/Nej spørgsmål (Brug enten Sæt A eller Sæt B): Sæt A Sæt B 1. Vil en sten flyde på vandet? 1. Vil et blad flyde på vandet? 2. Er der fisk i havet? 2. Er der giraffer i havet? 3. Vejer et kilo mere end to kilo? 3. Vejer to kilo mere end et kilo? 4. Kan man bruge en hammer til at 4. Kan man bruge en hammer til at slå et søm i med? save brænde med? Kommando Sig til patienten: Hold så mange fingre op (du holder to fingre op foran patienten). Nu skal du gøre det samme med den anden hånd (gentag ikke antallet af fingre). (Hvis patienten er ude af stand til at bevæge begge arme kan den anden kommando i stedet være: Tilføj endnu en finger ). Patienten skal kunne udføre hele kommandoen én gang. Hvis patienten har mere end 1 fejl i spørgsmål og kommando er han POSITIV

17 Sammenhængen mellem definitionen af delirium og CAM-ICU Delirium defineres som en forstyrrelse i bevidstheden (fx nedsat klarhed og opmærksomhed på omgivelserne) Tjekkes i element 3 med nedsat evne til at koncentrere sig, opretholde eller skifte opmærksomhed. Tjekkes i element 2 En ændring i kognition (fx hukommelsesbesvær, desorienteret, sproglige forstyrrelser) eller udvikling af ændret opfattelsesevne som ikke skyldes en allerede eksisterende demens, anerkendt eller under udvikling Tjekkes i element 2 og evt. 4 Forstyrrelsen udvikles over en kort periode Tjekkes i element 1 (som regel timer til dage) og har en tendens til at variere i løbet af døgnet. Tjekkes i element 1

18 RASS vurderes morgen, eftermiddag og før natten. RASS mellem - 3 og + 4 1: Er der en akut ændring i patientens mentale status? Har patienten haft svingende mentalstatus indenfor de sidste 24 timers (fx RASS 0) eller er vurderet til at have delirium? Er patienten T? Ja 2: Opmærksomhedstest: Enten S A V E A H A A R T eller billedtest 3 eller flere fejl 3: Ændret opmærksomhed = hvad var RASS? RASS = 0 RASS ikke 0 4: Uorganiseret tankegang? 1. Vil en sten flyde på vandet? (eller Vil et blad flyde på vandet?) 2. Er der fisk i havet? (eller Er der giraffer i havet?) 3. Vejer et kilo mere end to kilo? (eller Vejer to kilo mere end et kilo?) 4. Kan man bruge en hammer til at slå et søm i med? (eller til at save brænde med?) + Kommando: Sig til patienten: Hold så mange finger op (Du holder to fingere op foran patienten) Nu skal du gøre det samme med den anden hånd (Gentag ikke antallet af fingre). (Hvis patienten er ude af stand til at bevæge begge arme kan den anden kommando i stedet være: Tilføj endnu en finger ) Patienten skal kunne udføre hele kommandoen én gang. RASS -4 eller -5 (eller igen kommunikationsuligheder) 4 x Nej 0-2 fejl Samlet 0-1 fejl Mindst 2 fejl STOP: UV CAM-ICU NEG CAM-ICU NEG CAM-ICU POS CAM-ICU NEG CAM-ICU POS

19 Dansk incidens studie, metode Inkluderede 3 intensivafsnit, Århus og Viborg Alle voksne indlagt > 48 timer Scoring med CAM-ICU * dagl. Ekskluderede: CNS skadede Ikke dansk talende

20 Dansk incidens studie, resultater 139 inkluderede 41 patienter (30%) havde mindst een positive score for delirium (POS) 61 patienter (44%) blev vurderet negative (NEG) Incidencen af delirium var 40% 37 (26%) var ikke mulige at vurdere (UTA)

21 Undertype af delirium mixed 17% hyper 12% hypo 71%

22 Alder vs delirium antal patienter alder neg pos uav

23 Indlæggelsestid vs delirium antal patienter indlæggelses døgn på intensiv neg pos uav

24 Sedationsmiddel vs delirium neg pos uav medazolam propofol intet

25 Analgetikum vs delirium antal scoringer andet Fentanyl intet morfin Rabifen uoplyst neg pos uav

26 Intubation og delirium antal patienter intub aldrig intub POS både med og uden tube intubationsstatus POS når ekstub aldrig POS POS når

27 Mortalitet 100% 80% 19 60% 40% udskr i live mors på ICU 20% 0% neg pos uav Delirium vurdering

28 Sygeplejen generelt Find årsagen! Smertevurdering og behandling Minimer antallet af kontaktpersoner Reduktion af støj (både fra apparatur, alarmer og os ) Optimer syn og hørelse Døgn variation (helst dagslys) Støtte til de pårørende så de kan være hos patienten - rammer for visse Basal stimulation, frisk luft Lysterapi? Bakke 1998; Baktoft 2005*; Dubois 2001; Dyson1999; Hewitt 2002; Ljungkvist 2005; Mortensen 1976*, Taguchi 2007; Jensen 2004*; Bagger 2009* Helle (* i Sygeplejersken) Svenningsen

29 Kommunikation med delirøse Tilpas kommunikationen: Tid og sted ( klokken er 3 om eftermiddagen, og vi er på XXX ) hyppig gentagelse! Evt. mild korrektion ( hvad er det der gør, at du tror at vi er på et skib? ) observer effekt Rum deres konfusion ( jeg tror du har svært ved at holde styr på tankerne lige nu ) Giv tryghed ( jeg skal nok passe på dig/se efter dine gæster/spørge til hunden ) Giv håb ( det går over ) delirium fortsætter ikke evigt (men det er ikke sikkert de bliver helt sig selv) Undgår brug af ord der kan misforstås (fx slanger i sengen, eller når radiografen skyder )

30 Farmakologisk behandling af delirium: Find årsagen og eliminer den! Iltmangel? Smerter? Abstinenser? eller en af den mange andre muligheder Suppler evt. med olanzapin (Zyprexa ) højst 40 mg i døgnet Eller risperidon (Risperdal ) Maksimaldosis er 16 mg For begge gælder: Tablet, smeltetablet eller injektion im og gradvis udtrapning! Observer BT, BS, bevægemønster mm

31 Farmakologisk behandling af hyperaktivt delirium: Haloperidol (serenase ) er the drug of choice Forud for bolusterapien skal patienten være fuldt monitoreret og elektrolytterne være korrigerede. Agitationsniveau: RASS Startdosis i.v. Mild +1 0,5 2 mg Moderat mg Svær mg Hos ældre patienter og ved leversvigt startes med halv dosis Ved vedvarende delirium gives det dobbelte af den foregående dosis med 20 til 30 minutters mellemrum Når patienten er rolig/ikke delirøs fortsættes med den totale mængde, der er givet ved eskalerende bolusterapi, som døgndosis fordelt på fire doser i.v. Når patienten er vedvarende uden delirium, halveres døgndosis hver 24. time. Ved høje bolusdoser (> 80 mg) kan der suppleres med f.eks. fenemal mg eller midazolam ½-1 mg

32 Opsummering Delirium er en hyppig og alvorlig komplikation for de intensive patienter også i Danmark CAM-ICU kan hjælpe os til at indrette sygeplejen efter patienten Sygeplejen skal først og fremmest forebygge Når det ikke lykkes: tag det op tværfagligt handl!! Husk at informere pårørende og senere også patienten Det er aldrig for sent at spørge til deres oplevelser!

33 Se mere på: Manualer også den danske Patient videos Instruktioner og andet godt Oversigt over netværket nede af siden: RASS 1 sides CAM-ICU (farvet) Pjece til pårørende Kontakt: hellsven@rm.dk

Intensivdelirium. - Eller delirium hos intensiv patienter

Intensivdelirium. - Eller delirium hos intensiv patienter Intensivdelirium - Eller delirium hos intensiv patienter Definition af delirium (DSM-IV) Forstyrrelse i bevidstheden med nedsat evne til at koncentrere sig, opretholde eller skifte opmærksomhed. En ændring

Læs mere

Hvorfor skal sygeplejersker forske? Helle Svenningsen

Hvorfor skal sygeplejersker forske? Helle Svenningsen Hvorfor skal sygeplejersker forske? Indhold Hvad er forskning Mit eksempel på udført forskning Mit eksempel på igangværende forskning Barrierer Drivkraft Lidt links Forskning er At stille spørgsmål At

Læs mere

Sedationsstrategi, bilag

Sedationsstrategi, bilag Sedationsstrategi, bilag Alkohol abstinens scoring 2 Delirium screening 3 Sedations-scorings redskaber 4 RAMSAY sedationscore 4 Richmond Agitation Sedation Scale (RASS) 5 Smerte-scoringsværktøjer 6 Numerisk

Læs mere

Delir-scoring. Tidlig opsporing af delir og korrekt delir-scoring. Patientgruppe / Patientforløb / Anden målgruppe

Delir-scoring. Tidlig opsporing af delir og korrekt delir-scoring. Patientgruppe / Patientforløb / Anden målgruppe Delir-scoring Udarbejdet af Aniette Weibrecht Revideret af Publiceret af Aniette Weibrecht Version 1 Oprettet 20-02-2018 22:59 Redigeret 28-03-2019 14:02 Godkendt 28-03-2019 14:02 Formål Tidlig opsporing

Læs mere

The Confusion Assessment Method for the ICU (CAM-ICU)

The Confusion Assessment Method for the ICU (CAM-ICU) The Confusion Assessment Method for the ICU (CAM-ICU) Træningsmanual Dette er en træningsmanual for læger, sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle der ønsker at bruge Konfusions Vurderings Metoden

Læs mere

Delir = konfusion = vildelse = Akut organisk psykosyndrom

Delir = konfusion = vildelse = Akut organisk psykosyndrom DELIR Delir = konfusion = vildelse = Akut organisk psykosyndrom Delir en uspecifik markør på akut sygdom. Kendt som en geriatrisk gigant Delirium (lat: de borte fra lira plovfure) Hippokrates Hippokrates

Læs mere

Neurokonference d maj 2018 Sygeplejerskens oplevelser i forhold til patienten med delirium på en almen sengeafdeling

Neurokonference d maj 2018 Sygeplejerskens oplevelser i forhold til patienten med delirium på en almen sengeafdeling Neurokonference d. 23. + 24. maj 2018 Sygeplejerskens oplevelser i forhold til patienten med delirium på en almen sengeafdeling v/ Susanne Kristiansen, Master i klinisk sygepleje Neurologisk afdeling,

Læs mere

Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden

Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden Hospice Vendsyssel/ Dato: Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden Marts 2012 Center for Poul Christensen Lindrende Behandling Rev. Marts 2016 Udarbejdet af: Klinisk interessegruppe Delirium Vedrørende:

Læs mere

Confusion Assessment Method for the ICU (CAM-ICU)

Confusion Assessment Method for the ICU (CAM-ICU) Confusion Assessment Method for the ICU (CAM-ICU) Komplet træningsmanual Revideret: oktober 2010 Dette er en træningsmanual for læger, sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle, der ønsker at bruge

Læs mere

Faglig demensdag. Den ustabile borgere i delir eller delir lignende symptomer. for medarbejdere indenfor ældreområdet

Faglig demensdag. Den ustabile borgere i delir eller delir lignende symptomer. for medarbejdere indenfor ældreområdet Faglig demensdag for medarbejdere indenfor ældreområdet Den ustabile borgere i delir eller delir lignende symptomer Hanne Harrestrup, Sygeplejerske, Demenskonsulent Birgitte Fisker, Assistent 1 Delir Identifikation

Læs mere

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient. Hospice Delirium Information til pårørende om delir Oprettet d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Sidst revideret d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Godkendt d. 06.02.2012 af: LAL,KV, HLE Skal revideres d. 06.02.2014

Læs mere

Retningslinje for identifikation og behandling af delirium.

Retningslinje for identifikation og behandling af delirium. Retningslinje for identifikation og behandling af delirium. Udgiver: Hospice Søholm Fagligt ansvarlig Bodil A. Jespersen Kvalitetsansvarlig Ledelsesansvarlig Ændringskommentarer Anne Marie Mathiesen/Region

Læs mere

Delir. Kliniske vejledninger Hospice Limfjord. Emne: Definition: Formål/mål: Pleje og behandling af delir hos palliative patienter

Delir. Kliniske vejledninger Hospice Limfjord. Emne: Definition: Formål/mål: Pleje og behandling af delir hos palliative patienter Emne: Definition: Delir Pleje og behandling af delir hos palliative patienter Praksisnær definition: Delirium er en hyppig komplikation til somatisk sygdom, særlig hos ældre. Delirøse symptomer optræder

Læs mere

Delirium Intensivt Afsnit. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Intensivt Afsnit, N1

Delirium Intensivt Afsnit. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Intensivt Afsnit, N1 Delirium Intensivt Afsnit Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Intensivt Afsnit, N1 Kære pårørende til patienter med intensiv delirium Din nærmeste/vores patient har svært ved at holde

Læs mere

Delirium hos voksne intensive patienter på ITA 4131 Detektering Behandling og Formidling

Delirium hos voksne intensive patienter på ITA 4131 Detektering Behandling og Formidling Delirium hos voksne intensive patienter på ITA 4131 Detektering Behandling og Formidling Formål At understøtte en systematisk og ensartet diagnosticering, observation, pleje og behandling af patienter

Læs mere

Delir. Kliniske vejledninger HospiceLimfjord. Emne: Definition: Formål/mål: Baggrundsviden:

Delir. Kliniske vejledninger HospiceLimfjord. Emne: Definition: Formål/mål: Baggrundsviden: Kliniske vejledninger Emne: Definition: Delir Pleje og behandling af delir hos palliative patienter Praksisnær definition: Delirium er en hyppig komplikation til somatisk sygdom, særlig hos ældre. Delirøse

Læs mere

Psykiske ændringer. Palliativ indsats. Anette Damkier Overlæge, ph.d. Palliativt Team Fyn Odense Universitetshospital

Psykiske ændringer. Palliativ indsats. Anette Damkier Overlæge, ph.d. Palliativt Team Fyn Odense Universitetshospital Psykiske ændringer Palliativ indsats Anette Damkier Overlæge, ph.d. Palliativt Team Fyn Odense Universitetshospital Case 1 35-årig kvinde med livmoderhalskræft med spredning til bughule og lunger. Gift,

Læs mere

At understøtte et ensartet og fælles grundlag for diagnosticering og behandling af delirium hos patienter indlagt på intensiv afdeling.

At understøtte et ensartet og fælles grundlag for diagnosticering og behandling af delirium hos patienter indlagt på intensiv afdeling. Delirium hos voksne patienter indlagt på intensiv afdeling Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 3 Forfattere SFR i anæstesiologi og intensiv terapi Gældende fra 04-11-2011 Fagligt

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Søvnprojekt Ortopædkirurgisk Klinik 3161/2. Søvnprojekt Ortopædkirurgisk Klinik afsnit 3161/2, Line Holm Knudstrup

Søvnprojekt Ortopædkirurgisk Klinik 3161/2. Søvnprojekt Ortopædkirurgisk Klinik afsnit 3161/2, Line Holm Knudstrup Søvnprojekt Ortopædkirurgisk Klinik 3161/2 Baggrund Søvn er et grundlæggende behov hos mennesket. Manglende søvn bliver kritisk for patienten.. Fra TraumeCentret til Ortopædkirurgisk sengeafsnit Formål

Læs mere

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?

Læs mere

FOREBYGGELSE OG OMSORG FOR PATIENTER MED AGITERET ADFÆRD SET FRA et LEDER PERSPEKTIV.

FOREBYGGELSE OG OMSORG FOR PATIENTER MED AGITERET ADFÆRD SET FRA et LEDER PERSPEKTIV. FOREBYGGELSE OG OMSORG FOR PATIENTER MED AGITERET ADFÆRD SET FRA et LEDER PERSPEKTIV. Vivi Nielsen Afdelingssygeplejerske RN, Master in Rehabilitation Klinik for Højt specialiseret Neurorehabilitering/Traumatisk

Læs mere

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Medicin Hvorfor ikke bare behandle

Læs mere

Kliniske Retningslinjer om Delirium. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Kliniske Retningslinjer om Delirium. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Kliniske Retningslinjer om Delirium Delirium Formål med fremlæggelsen Appetitvækker ikke undervisning i delirium Indføring i de fokuserede spørgsmål Anbefalinger Handlingsorienteret algoritme Fire kliniske

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Sov godt! hjælp til en god nattesøvn uden medicin

Sov godt! hjælp til en god nattesøvn uden medicin Sov godt! hjælp til en god nattesøvn uden medicin 1 Denne folder er til dig, som gerne vil have inspiration til, hvad du selv kan gøre for at hjælpe gode sovevaner på vej. Sovemedicin løser sjældent problemer

Læs mere

Dansk scoringsredskab til vurdering af intensiv delir. Oversættelse og validering af CAM-ICU

Dansk scoringsredskab til vurdering af intensiv delir. Oversættelse og validering af CAM-ICU MASTERUDDANNELSEN I KLINISK SYGEPLEJE Navn: Helle Svenningsen Modul nr.: Modul 4 Måned og år: Maj 2006 Vejleder: Preben Ulrich Pedersen Typeenheder:91.589 Dansk scoringsredskab til vurdering af intensiv

Læs mere

Samarbejde med MAT gør det en forskel for patienten? Ort. konf. marts 2013 MAT 1

Samarbejde med MAT gør det en forskel for patienten? Ort. konf. marts 2013 MAT 1 Samarbejde med MAT gør det en forskel for patienten? Ort. konf. marts 2013 MAT 1 Emner og spørgsmål Hvilken effekt har det haft at måle EWS, TOKS? Hvordan samarbejdet fungerer mellem sengeafdelingen og

Læs mere

NAPS. Nurse Administered Propofol Sedation

NAPS. Nurse Administered Propofol Sedation Nurse Administered Propofol Sedation Opstart NAPS kom til Danmark i 2007 Første hospital til at indføre Naps i Danmark var Gentofte Hospital. Et hold af læger og sygeplejersker var på studiebesøg i Oregon.

Læs mere

ALS og palliation

ALS og palliation ALS og palliation 26.09.17 Anne-Mette Friis Sottrup-Jensen Sygeplejerske & Merete Karlsborg Overlæge MND-teamet Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital Tværfaglige MND-team Daghospital Ptt. ses ca. hver

Læs mere

Hamiltons Depressionsskala

Hamiltons Depressionsskala Bilag 3 - Tværregional retningslinje Unipolar depression udredning, behandling og rehabilitering af voksne DokID 520881 Pt.-etiket Dato: Læge: Hamiltons Depressionsskala (HAM-D 17 ) Scoringsark Nr. Symptom

Læs mere

Smertebehandling. Nationellt kvalitetsregister för öron-, näs- & halssjukvård, Sveriges Kommuner och Landsting, Referensgruppen för tonsilloperation.

Smertebehandling. Nationellt kvalitetsregister för öron-, näs- & halssjukvård, Sveriges Kommuner och Landsting, Referensgruppen för tonsilloperation. Smertebehandling Her får du information om medicinsk smertebehandling efter mandeloperationen. Du kan beregne den rette dosis smertestillende medicin til dit barn. Bemærk, at denne anvisning om smertebehandling

Læs mere

FØLGEVIRKNINGER AF DELIR. Demensdagene 2011. Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor Lisbeth.Uhrskov@ps.rm.

FØLGEVIRKNINGER AF DELIR. Demensdagene 2011. Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor Lisbeth.Uhrskov@ps.rm. FØLGEVIRKNINGER AF DELIR Demensdagene 2011. Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor Lisbeth.Uhrskov@ps.rm.dk HVORDAN ER DET AT VÆRE DELIRØS? A. De diagnostiske kriterier

Læs mere

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark Hamiltons Depressionsskala Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Nedsat stemningsleje 0-4 2* Skyldfølelse og selvbebrejdelser 0-4 3 Suicidale impulser 0-4 4 Indsovningsbesvær 0-2 5 Afbrudt søvn 0-2 6 Tidlig

Læs mere

Søvn, delirium og dokumenta3on et kvalitetsudviklingsprojekt

Søvn, delirium og dokumenta3on et kvalitetsudviklingsprojekt https://www.youtube.com/watch?v=eehfbffee90 Søvn, delirium og dokumenta3on et kvalitetsudviklingsprojekt Dorte Dall-Hansen, Udviklings og kvalitetskoordinator Ortopædkirurgi Kolding Sygehus SØVN, DELIRIUM

Læs mere

Sederingspraksis på danske sygehuse. Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d.

Sederingspraksis på danske sygehuse. Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d. Sederingspraksis på danske sygehuse Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d. Projektgruppe Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF, København Birgitte Viebæk Christensen Afdelingslæge,

Læs mere

DEMENS OG DELIR DEMENSDAGENE 2016 Erfaringer fra Odense Kommune med særligt fokus på delir Demenskoordinator: Elsebeth Kjærgaard

DEMENS OG DELIR DEMENSDAGENE 2016 Erfaringer fra Odense Kommune med særligt fokus på delir Demenskoordinator: Elsebeth Kjærgaard DEMENS OG DELIR DEMENSDAGENE 2016 Erfaringer fra Odense Kommune med særligt fokus på delir Demenskoordinator: Elsebeth Kjærgaard E-mail: ek@odense.dk TVÆRFAGLIG INDSATS VED DELIR HOS DEMENTE OG SVAGE ÆLDRE

Læs mere

Information. Til patienter og pårørende. Vælg farve. Vælg billede. til pårørende om Intensiv afsnittet, Sønderborg

Information. Til patienter og pårørende. Vælg farve. Vælg billede. til pårørende om Intensiv afsnittet, Sønderborg Til patienter og pårørende Information til pårørende om Intensiv afsnittet, Sønderborg Vælg farve Vælg billede Kvalitet Døgnet Rundt Intensivklinikken, Sønderborg, Anæstesiologisk Center Velkommen til

Læs mere

DELIR symptomer og behandling

DELIR symptomer og behandling DELIR symptomer og behandling Temadag 31. oktober 2013 Demensrådet Region Hovedstaden Overlæge Hanne Pedersen Medicinsk Afdeling O Geriatrisk område DELIR Delirius = forrykt De = fra/væk/bort fra Lira

Læs mere

Bipolar affektiv lidelse

Bipolar affektiv lidelse Bipolar affektiv lidelse Ved Louise Bækby Hansen og Signe Brodersen www.regionmidtjylland.dk Program for i aften Velkomst og præsentation Den bipolare lidelses udtryk og forløb Depression Hypomani Mani

Læs mere

Medicin og delir DSG s årsmøde 2013

Medicin og delir DSG s årsmøde 2013 + = Medicin og delir DSG s årsmøde 2013 Jens-Ulrik Rosholm Overlæge, klin. lekt., ph.d. Geriatrisk afd. G, OUH Hvor stor betydning har medicin for delir? I Drugs is probably the most common cause for delirium

Læs mere

NIHSS (National Institute of Health Stroke Scale)

NIHSS (National Institute of Health Stroke Scale) (National Institute of Health Stroke Scale) De enkelte items undersøges i den anførte rækkefølge. Pointsgivningen skal afspejle hvad patienten gør og IKKE hvad undersøgeren tror patienten kan. Patienten

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79

Læs mere

LIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K

LIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K LIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K LIAISON TEAM PÅ HVIDOVRE Består af overlæge og liaisonsygeplejerske Er ansat ved Psykiatrisk Center Hvidovre

Læs mere

SOV GODT. Stress og søvn. Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest

SOV GODT. Stress og søvn. Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest SOV GODT Stress og søvn Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Hvorfor kan jeg ikke sove? Søvnproblemer er meget almindelige. Nogle oplever det i kortere perioder, andre i længere. For nogle er der

Læs mere

Patientsikkerhed i Danmark

Patientsikkerhed i Danmark Patientsikkerhed i Danmark Hvor langt er vi kommet? Hvad er udfordringerne? Beth Lilja Patientsikkerhed har vi et problem? Personalet 15.000 rapporter/år Patienterne 23% har oplevet en fejl Journalen i

Læs mere

Interview med anæstesilæge Inge De Haas Dato: 4. November 2011

Interview med anæstesilæge Inge De Haas Dato: 4. November 2011 Interview med anæstesilæge Inge De Haas Dato: 4. November 2011 Interviewer: Sådan rent formelt, hvis vi lige kunne få dit fulde navn? Læge: Ja, jeg hedder Inge De Haas. Interviewer: Ja, og din stilling?

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Organiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ

Organiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser p Demens p Delir p Mange andre, som vi ikke kommer ind på. Demens p Svækkelse

Læs mere

BØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling

BØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling BØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling Indholdsfortegnelse Kontaktpersoner i de enkelte afsnit:... Fejl!

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINJER

KLINISKE RETNINGSLINJER KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af kvalme og opkastninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VII Kvalme og opkastninger forekommer hos mange palliative

Læs mere

Projekt Uhensigtsmæssig Opvågning

Projekt Uhensigtsmæssig Opvågning Projekt Uhensigtsmæssig Opvågning FSAIO Efterårsfagdag d. 6. oktober 2017 Sine Alette Nogel Eriksen 1 Projekt Uhensigtsmæssig Opvågning UHOP Monofaglige konferencer og fokusgruppeinterviews Sygeplejerskerne

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Kliniske Retningslinjer om Delirium. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Kliniske Retningslinjer om Delirium. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Kliniske Retningslinjer om Delirium Fire kliniske retningslinjer 1. Validering af Confusion Assessment Method (CAM) til identifikation af delirium hos voksne patienter 18 år indlagt i medicinsk, kirurgisk,

Læs mere

BILAG III. Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel

BILAG III. Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel BILAG III Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel Bemærk: Ændringerne til produktresume og indlægsseddel skal, om nødvendigt, efterfølgende opdateres af den relevante nationale myndighed

Læs mere

Delir hos den ældre patient.

Delir hos den ældre patient. Delir hos den ældre patient. Nordjysk Praksisdag. September 2014. Moderator Anne Marie Lundgaard, praktiserende læge og Marianne Metz Mørch, ledende overlæge, speciallæge i geriatri og intern medicin.

Læs mere

Definition på kvalme:

Definition på kvalme: Definition på kvalme: Kvalme beskrives som en ubehagelig fornemmelse af at skulle kaste op. - kvalme er hvad patienten siger det er - kvalme og opkastning er biologisk set et af kroppens forsvarsmekanismer,

Læs mere

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Disposition: Socialsygeplejersken historie Formål Arbejdsform Netværk Case 1 Case 2 Case 3 Socialsygeplejerskens historie Region

Læs mere

Arbejdsdokument Evidenstabel

Arbejdsdokument Evidenstabel Arbejdsdokument Evidenstabel Dette arbejdspapir kan anvendes til kritisk gennemgang af den litteratur, der skal danne grundlag for retningslinjens anbefalinger. DMCG: DMCG-PAL Retningslinjens titel: Farmakologiske

Læs mere

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,

Læs mere

Transskribering af samtale 1

Transskribering af samtale 1 Transskribering af samtale 1 Nå Arne det her det er optrapningsskemaet for Metformin. Nu kan du se her hvordan man sædvanligvis optrapper med ca. 500 mg om ugen. Det du får nu er... Jeg får to gange om

Læs mere

Fokuserede spørgsmål NKR Delir Version 11 d

Fokuserede spørgsmål NKR Delir Version 11 d Fokuserede spørgsmål NKR Delir Version 11 d. 21.03.2016 OBS: Overvej rækkefølgen af de fokuserede spørgsmål, det giver f.eks god mening at have udredningsspørgsmål før behandlingsspørgsmål Indhold 1. PICO

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 1: Resume Titel Nonfarmakologiske sygeplejeinterventioner til fastholdelse og forbedring af søvnkvalitet hos voksne indlagte patienter. Dato Godkendt dato: 13. februar 2014 Revisionsdato: 13. august

Læs mere

Simulationsøvelse. til fælles beslutningstagning. Forberede simulationstræningen. Gennemføre simulationstræningen

Simulationsøvelse. til fælles beslutningstagning. Forberede simulationstræningen. Gennemføre simulationstræningen Simulationsøvelse til fælles beslutningstagning Simulationsøvelse i fælles beslutningstagning anvendes til at træne sundhedsprofessionelle i at anvende i metoden. Øvelsen tager som regel udgangspunkt i

Læs mere

Pneumoni hos trakeotomerede patienter. Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje.

Pneumoni hos trakeotomerede patienter. Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje. Pneumoni hos trakeotomerede patienter Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje. Trakeotomi på afdeling F, OUH 35-40 trakeotomier årligt. Primært relateret til cancer og stråleskader. Normalt

Læs mere

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse

Læs mere

Medicin ved hofte- og knæoperation

Medicin ved hofte- og knæoperation Gentofte Hospital Ortopædkirurgi Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Medicin ved hofte- og knæoperation Fordeling af tabletter Den normale fordeling og dosis af tabletterne er: Præparat

Læs mere

14-Jan-09. Anvendelse af AP I Praksis. Anvendelse af AP I Praksis. Antipsykotika Indikationer. Spørgsmål om Antipsykotika

14-Jan-09. Anvendelse af AP I Praksis. Anvendelse af AP I Praksis. Antipsykotika Indikationer. Spørgsmål om Antipsykotika Behandling med Antipsykotika Psykotiske Tilstande og Adfærdsforstyrrelser hos Demente Rationel Brug af Psykofarmaka Januar 2009 Centerchef, dr. med. Psykiatrisk Center Glostrup Københavns Universitets

Læs mere

Patientinformation Oktober 2011 Medicinsk Afdeling Amager Hospital Amager Hospital Medicinsk Afdeling Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium

Patientinformation Oktober 2011 Medicinsk Afdeling Amager Hospital Amager Hospital Medicinsk Afdeling Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Oktober 2011 Medicinsk Afdeling Amager Hospital Amager Hospital Medicinsk Afdeling Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Patientinformation Koloskopi I denne folder kan du læse om, hvad der foregår

Læs mere

Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem

Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Del I OM METODEN OG MANUALEN Del II METODEMANUAL SÅDAN GØR DU TRIN FOR TRIN Del III KORT UDGAVE AF METODEMANUAL DEL IV EKSEMPLER PÅ

Læs mere

Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning

Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning Anne-Marie Schrader, Lektor, MPH, Gitte Rom, Lektor, Cand. Pæd.

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges. Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG

Læs mere

Velkommen. Stil dine spørgsmål. Kontaktpersoner/team. Børnepsykiatrisk afsnit, U3

Velkommen. Stil dine spørgsmål. Kontaktpersoner/team. Børnepsykiatrisk afsnit, U3 Børnepsykiatrisk afsnit, U3 Velkommen Velkommen til børnepsykiatrisk afsnit, U3. Vi har lavet dette brev, fordi vi håber, at du og dit barn vil føle jer godt tilpas og i trygge hænder her hos os. Vi ønsker

Læs mere

ADHD. Overordnet orientering Tina Gents 1

ADHD. Overordnet orientering Tina Gents 1 ADHD Overordnet orientering 1 AD/HD AD - Attention deficit HD - Hyperactivity disorder Problemer med: Opmærksomhed Hyperaktivitet Impulsivitet 2 3 typer ADHD A D D H D + I A = opmærksomhed H = hyperaktivitet

Læs mere

Intern prøve farmakologi den 29. januar 2008 kl. 9.00 til 11.00

Intern prøve farmakologi den 29. januar 2008 kl. 9.00 til 11.00 Intern prøve farmakologi den 29. januar 2008 kl. 9.00 til 11.00 Side 1 af 6 Case: Christina på 30 år indlægges på det psykiatriske hospital. Her observerer psykiatrilægen, at Christina lider af kontaktproblemer

Læs mere

HUNDEN ALENE HJEMME KORT FORTALT

HUNDEN ALENE HJEMME KORT FORTALT HUNDEN ALENE HJEMME KORT FORTALT WWW.DYREFONDET.DK ALENE HJEMME TRÆNING OG FOREBYGGELSE AF SEPARATIONSANGST foto: Alexustin, Dreamstime I Danmark hører alene-hjemme problemer blandt de hyppigste adfærdsproblemer

Læs mere

Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom

Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom Almene symptomer 1. Koncentrationsbesvær 2. Hukommelsesbesvær 3. Træthed 4. Hovedpine 5. Svimmelhed Symptomer fra hjerte, lunge og kroppens

Læs mere

Opgave 2. Opgaver på medicinsk afdeling på sygehus, bedømmelsesskema

Opgave 2. Opgaver på medicinsk afdeling på sygehus, bedømmelsesskema Opgave 2. Opgaver på medicinsk afdeling på sygehus, bedømmelsesskema Sygepleje til indlagte patienter med akutte sygdomme Dommer: Hold nr.: Deltagere: og 1. Planlægning og fordeling af opgaverne Planlægning

Læs mere

KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis

KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis NOTAT 7. august 2013 Sagsbehandler: Praksis i akut tilbud i Frederiksberg Kommune Dok.nr.: 2013/0015495-1 Social- Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Plan og Projektstab KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet

Læs mere

&' ( #&' ' "!)* , #&' -!. - $#% # $!%1% # $$! $( * $ ()0 ( " -,& # # #"!

&' ( #&' ' !)* , #&' -!. - $#% # $!%1% # $$! $( * $ ()0 (  -,& # # #! R!"# $%! "# $ Resume I denne opgave ønsker jeg at belyse, hvorledes jeg kan identificere, forebygge og behandle intensiv delir, med fokus på den verbale og nonverbale kommunikation. Jeg er kommet frem

Læs mere

Hvad er mental sundhed?

Hvad er mental sundhed? Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens

Læs mere

Patientinformation. Når du skal bedøves. Fuld bedøvelse - Lokal bedøvelse - Ophold i opvågningsafdelingen. Anæstesiologisk - Intensiv Afd.

Patientinformation. Når du skal bedøves. Fuld bedøvelse - Lokal bedøvelse - Ophold i opvågningsafdelingen. Anæstesiologisk - Intensiv Afd. Patientinformation Når du skal bedøves Fuld bedøvelse - Lokal bedøvelse - Ophold i opvågningsafdelingen Anæstesiologisk - Intensiv Afd. V Indledning Denne pjece er til dig der skal bedøves til en undersøgelse

Læs mere

Rapport Opgørelse af 17 konsekutive patientforløb med monotraume columna fraktur og stabiliserende operation

Rapport Opgørelse af 17 konsekutive patientforløb med monotraume columna fraktur og stabiliserende operation Rapport Opgørelse af 17 konsekutive patientforløb med monotraume columna fraktur og stabiliserende operation Aug 2010 - April 2011 Indledning: En sufficient døgndækkende procedure-specifik smerte- og kvalmebehandling

Læs mere

Operation af øvre og/eller nedre øjenlåg. - information til patienter

Operation af øvre og/eller nedre øjenlåg. - information til patienter Operation af øvre og/eller nedre øjenlåg - information til patienter Operation af øvre og/eller nedre øjenlåg 3. udgave, 4.6.15 Operation af øvre og/eller nedre øjenlåg Hængende øjenlåg er som regel et

Læs mere

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af

Læs mere

Bilag 3d. Option på skemaer. Udbud af Medical Device Information Collection

Bilag 3d. Option på skemaer. Udbud af Medical Device Information Collection Bilag 3d Option på skemaer Udbud af INSTRUKTION TIL TILBUDSGIVER: Teksten i dette afsnit er ikke en del af Kontrakten og vil blive fjernet ved kontraktindgåelse. Formål med Bilag: Formålet med dette Bilag

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Oxabenz hører til gruppen af benzodiazepiner. Det har en angstdæmpende virkning. Du kan bruge Oxabenz mod angst og uro.

Oxabenz hører til gruppen af benzodiazepiner. Det har en angstdæmpende virkning. Du kan bruge Oxabenz mod angst og uro. Indlægsseddel: Information til brugeren Oxabenz 15 mg tabletter Oxazepam Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen. Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen. Spørg

Læs mere

PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM

PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM Formål Projektets overordnede formål er at forbedre håndteringen af vold og aggressioner på psykiatriske

Læs mere

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn HVORFOR SOVER VI? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS DEMENSDAGEN D. 20. NOVEMBER 2014 Demenskonsulent Hanne Harrestrup & Demensfaglig leder Pia Østergaard "SMERTE ER EN UBEHAGELIG SENSORISK OG EMOTIONEL OPLEVELSE, FORBUNDET

Læs mere

STANDARD FOR SMERTEBEHANDLING

STANDARD FOR SMERTEBEHANDLING STANDARD FOR SMERTEBEHANDLING Kvalitetsmål Børn indlagt på Neonatalklinikken får den til enhver tid bedst mulige forebyggelse og behandling af deres smerteoplevelser gennem kontinuerlig observation, registrering

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Posttraumatisk amnesi (PTA)

Posttraumatisk amnesi (PTA) Posttraumatisk amnesi (PTA) Leanne Langhorn Århus Universitetshospital Århus Sygehus Neurocenter Neurokirurgisk Afdeling Goddag Jonas jeg stiller dig nogle spørgsmål for at undersøge hvordan din hukommelse

Læs mere