Intensivdelirium CAM-ICU. Helle Svenningsen
|
|
- Bent Christoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Intensivdelirium CAM-ICU
2 Indhold Hvad er delirium hos intensivpatienten Undertyper Risikofaktorer Patient fortællinger Scoringen med CAM-ICU inkl. øvelser Dansk incidensstudie Sygeplejen ved delirium Evt. medicinsk behandling Evt. orientering om igangværende studie
3 Definition af delirium (DSM-IV) Delirium defineres som en forstyrrelse i bevidstheden (fx nedsat klarhed og opmærksomhed på omgivelserne) med nedsat evne til at koncentrere sig, opretholde eller skifte opmærksomhed. En ændring i kognition (fx hukommelsesbesvær, desorienteret, sproglige forstyrrelser) eller udvikling af ændret opfattelsesevne som ikke skyldes en allerede eksisterende demens, anerkendt eller under udvikling Forstyrrelsen udvikles over en kort periode (som regel timer til dage) og har en tendens til at variere i løbet af døgnet. (American Psychiatric Association 2006)
4 Undertyper af intensiv delirium Hyperaktivt delirium : Agiteret Rastløs, psykomotorisk hyperaktiv Tendens til selvseponering af tuber mm. Aggressivitet Emotionelt labil Hypoaktivt delirium: Tilbagetrukkethed Apatisk Sløvhed, psykomotorisk hypoaktiv Depressions tegn Forlænget reaktionstid Mixed delirium
5 Afgørende faktorer for subtype: Relativt flest hyperaktive Jo højere alder Jo mere skrøbelig Jo mere akut opstået Jo mere kritisk syg Jo flere organsvigt Relativt flest hypoaktive Meagher D. Motor subtypes of delirium: Past, present and future. International Review of Psychiatry 2009;21(1):59-73.
6 Delirium er det mest udbredte psykiatriske syndrom i det somatiske sundhedsvæsen Delirium medfører længere tid på hospitalet, højere mortalitet og morbiditet 151 medicinske stoffer sættes i forbindelse med udvikling af delirium Maldonado JR. Delirium in the Acute Care Setting: Characteristics, Diagnosis and Treatment. Crit Care Clin 2008 Oct;24(4): Ely EW, Shintani A, Truman B, Speroff T, Gordon SM, Harrell FE, Jr., et al. Delirium as a predictor of mortality in mechanically ventilated patients in the intensive care unit. JAMA 2004;291(14):
7 Risikofaktorer der bør korrigeres for inden øvrig behandling iværksættes: Cerebral hypoxi Elektrolytforstyrrelser urinretention Smerter Sepsis Abstinenser (alkohol, medicin eller tobak) Syns- og høre nedsættelse Hjertesvigt Hypertermi Stress Døgnrytme forstyrrelser Manglende dagslys Medicamenter, fx antikolinerg, dopamin, propofol, benzodiazepin, opoider Hypercortisolisme Tyroideaforstyrrelser Øvrige risikofaktorer: Høj alder? Tidligere delirium Akut operation Forbrændinger Forhøjet bilirubin Moribunde
8 Incidens internationalt Ely 2001*a Ely 2001*a Dubois 2001 *e McNicoll 2003*a Roberts 2004*b Ely 2004*a McNicoll 2005*a,c Micek 2005*a Thomason 2005*a Peterson 2006*a Seaman 2006*c Sampson 2006*d Pisani 2006*a Jones 2006*a Ely 2006*a Ouimet 2007*e Ouimet 2007*e Balas 2007*a Van Rompaey 2008*a,f Pandeharipande 2008*a Lin 2008*a Incidens i % Første forfatter, år a b c d e f CAM-ICU subjektiv vurdering CAM DSI ICDSC NEECHAM
9 Er patienten vågen nok til deliriumvurdering? MAAS SAS RASS Ramsay GCS 7 Farlig for sig selv +4 Aggressiv 6 Farligt agiteret, usamarbejdsvillig 6 Meget ophidset +3 Meget agiteret 5 Agiteret 5 Ophidset +2 Agiteret 4 Urolig og samarbejdsvillig +1 Rastløs 1 Angst / urolig 3 Rolig og samarbejdsvillig 4 Rolig og kan samarbejde 0 Årvågen og rolig 2 Samarbejder - orienteret - rolig 15 Fuld bevidsthed 2 Reagerer ved berøring/på tiltale 3 Sederet -1 Døsig -2 Let sederet 3 Initiativløs - reagerer kun på opfordring 4 Sover - reagerer på lette stimuli lettere bevidstheds svækkelse -3 Moderat sederet 1 Reagerer kun ved smertestimuli 2 Meget sederet -4 Dybt sederet 5 Sover - reager på kraftig stimulation (smerte) 9-12 middelsvær bevidstheds-svækkelse 0 Ingen reaktion 1 Komatøs -5 Comatiøs 6 Sover - intet respons på stimulation 3-8 svær bevidsthedssvækkelse (Koma)
10 The Richmond Agitation and Sedations Scale: RASS +4 Aggressiv Åbenlyst aggressiv, voldelig, umiddelbar fare for personalet +3 Meget agiteret Trækker i eller fjerner tube(r) eller katetre, aggressiv +2 Agiteret Hyppige bevægelser uden formål, modarbejder respiratoren +1 Rastløs Angst, men bevægelserne ikke aggressive 0 Årvågen og rolig -1 Døsig Ikke helt vågen, men kan holde sig vågen på opfordring (øjenåbning/øjenkontakt >10 sek.) -2 Let sederet Kortvarigt vågen på opfordring (øjenkontakt <10 sek.) -3 Moderat sederet Bevægelse eller øjenåbning på opfordring (men ingen øjenkontakt) -4 Dybt sederet Ingen respons på verbal opfordring, men bevægelse eller øjenåbning på fysisk stimulation -5 Komatøs Ingen respons på verbal eller fysisk stimulation
11 The Confusion Assessment Method for the Intensive Care Unit 1: Mental vurdering 2: Opmærksomhedstest (bogstav/billedtest) 3: Bevidsthedsniveau 4: Evne til at tænke organisatorisk 1 og 2 samt enten 3 eller 4 skal være POSITIV for at patienten siges at have delirium
12 CAM-ICU 1: Mental vurdering Er der en akut ændring i patientens mentale status? Har patienten haft svingende mentalstatus indenfor de sidste 24 timers (fx RASS 0) eller vurderet til at have delirium? Hvis der kan svares JA til et af ovennævnte spørgsmål så gå videre. Ved intuberede patienter bør man altid gå videre Hvis patienten er helt sig selv, og der ikke har været ændringer i løbet af det sidste døgn- så har patienten ikke delirium.
13 CAM-ICU 2a: Bogstavtest Instruktion: Sig til patienten, Jeg vil nu læse 10 bogstaver op. Når du hører bogstavet A, skal du klemme min hånd. Læs bogstaverne fra følgende liste i et normalt tonefald (ca. 1 sekund/bogstav): S A V E A H A A R T Scoring: Fejl tælles hvis pt undlader at klemme din hånd når du siger A eller hvis han/hun klemmer din hånd på andre bogstaver end A. Ved mere end 2 fejl er dette element POSITIV Hvis patienten ikke er i stand til at udføre denne test eller resultatet er usikkert, så udføres billedtesten
14 CAM-ICU 2b: billedtest Instruktionen står bag på billedpakkerne. Der findes to udgaver som der kan skiftes imellem. Husk patientens evt. briller inden testen. Hvis patienten har mindst 8 rigtige så har patienten ikke delirium. Ny vurdering senere. Hvis patienten har 2 eller flere fejl, og ikke var årvågen og rolig (RASS = 0) i første vurdering så har han/hun delirium. Hvis patienten har 2 eller flere fejl, og var årvågen og rolig (RASS = 0) i første vurdering skal han/hun også testes på hvor organiseret han/hun kan tænke fortsæt.
15 CAM-ICU 3: Ændret bevidstheds niveau? Det ved vi allerede +4 Aggressiv Åbenlyst aggressiv, voldelig, umiddelbar fare for personalet +3 Meget agiteret Trækker i eller fjerner tube(r) eller katetre, aggressiv +2 Agiteret Hyppige bevægelser uden formål, modarbejder respiratoren +1 Rastløs Angst men bevægelserne ikke aggressive 0 Årvågen og rolig -1 Døsig Ikke helt vågen, men kan holde sig vågen på opfordring -2 Let sederet Kortvarigt vågen på opfordring -3 Moderat sederet Bevægelse eller øjenåbning på opfordring -4 Dybt sederet Ingen respons på verbal opfordring, men bevægelse eller øjenåbning på fysisk stimulation -5 Komatøs Ingen respons på verbal eller fysisk stimulation
16 CAM-ICU 4: Uorganiseret tankegang Nødvendig hvis CAM-ICU 1+2 POS men 3 NEG Ja/Nej spørgsmål (Brug enten Sæt A eller Sæt B): Sæt A Sæt B 1. Vil en sten flyde på vandet? 1. Vil et blad flyde på vandet? 2. Er der fisk i havet? 2. Er der giraffer i havet? 3. Vejer et kilo mere end to kilo? 3. Vejer to kilo mere end et kilo? 4. Kan man bruge en hammer til at 4. Kan man bruge en hammer til at slå et søm i med? save brænde med? Kommando Sig til patienten: Hold så mange fingre op (du holder to fingre op foran patienten). Nu skal du gøre det samme med den anden hånd (gentag ikke antallet af fingre). (Hvis patienten er ude af stand til at bevæge begge arme kan den anden kommando i stedet være: Tilføj endnu en finger ). Patienten skal kunne udføre hele kommandoen én gang. Hvis patienten har mere end 1 fejl i spørgsmål og kommando er han POSITIV
17 Sammenhængen mellem definitionen af delirium og CAM-ICU Delirium defineres som en forstyrrelse i bevidstheden (fx nedsat klarhed og opmærksomhed på omgivelserne) Tjekkes i element 3 med nedsat evne til at koncentrere sig, opretholde eller skifte opmærksomhed. Tjekkes i element 2 En ændring i kognition (fx hukommelsesbesvær, desorienteret, sproglige forstyrrelser) eller udvikling af ændret opfattelsesevne som ikke skyldes en allerede eksisterende demens, anerkendt eller under udvikling Tjekkes i element 2 og evt. 4 Forstyrrelsen udvikles over en kort periode Tjekkes i element 1 (som regel timer til dage) og har en tendens til at variere i løbet af døgnet. Tjekkes i element 1
18 RASS vurderes morgen, eftermiddag og før natten. RASS mellem - 3 og + 4 1: Er der en akut ændring i patientens mentale status? Har patienten haft svingende mentalstatus indenfor de sidste 24 timers (fx RASS 0) eller er vurderet til at have delirium? Er patienten T? Ja 2: Opmærksomhedstest: Enten S A V E A H A A R T eller billedtest 3 eller flere fejl 3: Ændret opmærksomhed = hvad var RASS? RASS = 0 RASS ikke 0 4: Uorganiseret tankegang? 1. Vil en sten flyde på vandet? (eller Vil et blad flyde på vandet?) 2. Er der fisk i havet? (eller Er der giraffer i havet?) 3. Vejer et kilo mere end to kilo? (eller Vejer to kilo mere end et kilo?) 4. Kan man bruge en hammer til at slå et søm i med? (eller til at save brænde med?) + Kommando: Sig til patienten: Hold så mange finger op (Du holder to fingere op foran patienten) Nu skal du gøre det samme med den anden hånd (Gentag ikke antallet af fingre). (Hvis patienten er ude af stand til at bevæge begge arme kan den anden kommando i stedet være: Tilføj endnu en finger ) Patienten skal kunne udføre hele kommandoen én gang. RASS -4 eller -5 (eller igen kommunikationsuligheder) 4 x Nej 0-2 fejl Samlet 0-1 fejl Mindst 2 fejl STOP: UV CAM-ICU NEG CAM-ICU NEG CAM-ICU POS CAM-ICU NEG CAM-ICU POS
19 Dansk incidens studie, metode Inkluderede 3 intensivafsnit, Århus og Viborg Alle voksne indlagt > 48 timer Scoring med CAM-ICU * dagl. Ekskluderede: CNS skadede Ikke dansk talende
20 Dansk incidens studie, resultater 139 inkluderede 41 patienter (30%) havde mindst een positive score for delirium (POS) 61 patienter (44%) blev vurderet negative (NEG) Incidencen af delirium var 40% 37 (26%) var ikke mulige at vurdere (UTA)
21 Undertype af delirium mixed 17% hyper 12% hypo 71%
22 Alder vs delirium antal patienter alder neg pos uav
23 Indlæggelsestid vs delirium antal patienter indlæggelses døgn på intensiv neg pos uav
24 Sedationsmiddel vs delirium neg pos uav medazolam propofol intet
25 Analgetikum vs delirium antal scoringer andet Fentanyl intet morfin Rabifen uoplyst neg pos uav
26 Intubation og delirium antal patienter intub aldrig intub POS både med og uden tube intubationsstatus POS når ekstub aldrig POS POS når
27 Mortalitet 100% 80% 19 60% 40% udskr i live mors på ICU 20% 0% neg pos uav Delirium vurdering
28 Sygeplejen generelt Find årsagen! Smertevurdering og behandling Minimer antallet af kontaktpersoner Reduktion af støj (både fra apparatur, alarmer og os ) Optimer syn og hørelse Døgn variation (helst dagslys) Støtte til de pårørende så de kan være hos patienten - rammer for visse Basal stimulation, frisk luft Lysterapi? Bakke 1998; Baktoft 2005*; Dubois 2001; Dyson1999; Hewitt 2002; Ljungkvist 2005; Mortensen 1976*, Taguchi 2007; Jensen 2004*; Bagger 2009* Helle (* i Sygeplejersken) Svenningsen
29 Kommunikation med delirøse Tilpas kommunikationen: Tid og sted ( klokken er 3 om eftermiddagen, og vi er på XXX ) hyppig gentagelse! Evt. mild korrektion ( hvad er det der gør, at du tror at vi er på et skib? ) observer effekt Rum deres konfusion ( jeg tror du har svært ved at holde styr på tankerne lige nu ) Giv tryghed ( jeg skal nok passe på dig/se efter dine gæster/spørge til hunden ) Giv håb ( det går over ) delirium fortsætter ikke evigt (men det er ikke sikkert de bliver helt sig selv) Undgår brug af ord der kan misforstås (fx slanger i sengen, eller når radiografen skyder )
30 Farmakologisk behandling af delirium: Find årsagen og eliminer den! Iltmangel? Smerter? Abstinenser? eller en af den mange andre muligheder Suppler evt. med olanzapin (Zyprexa ) højst 40 mg i døgnet Eller risperidon (Risperdal ) Maksimaldosis er 16 mg For begge gælder: Tablet, smeltetablet eller injektion im og gradvis udtrapning! Observer BT, BS, bevægemønster mm
31 Farmakologisk behandling af hyperaktivt delirium: Haloperidol (serenase ) er the drug of choice Forud for bolusterapien skal patienten være fuldt monitoreret og elektrolytterne være korrigerede. Agitationsniveau: RASS Startdosis i.v. Mild +1 0,5 2 mg Moderat mg Svær mg Hos ældre patienter og ved leversvigt startes med halv dosis Ved vedvarende delirium gives det dobbelte af den foregående dosis med 20 til 30 minutters mellemrum Når patienten er rolig/ikke delirøs fortsættes med den totale mængde, der er givet ved eskalerende bolusterapi, som døgndosis fordelt på fire doser i.v. Når patienten er vedvarende uden delirium, halveres døgndosis hver 24. time. Ved høje bolusdoser (> 80 mg) kan der suppleres med f.eks. fenemal mg eller midazolam ½-1 mg
32 Opsummering Delirium er en hyppig og alvorlig komplikation for de intensive patienter også i Danmark CAM-ICU kan hjælpe os til at indrette sygeplejen efter patienten Sygeplejen skal først og fremmest forebygge Når det ikke lykkes: tag det op tværfagligt handl!! Husk at informere pårørende og senere også patienten Det er aldrig for sent at spørge til deres oplevelser!
33 Se mere på: Manualer også den danske Patient videos Instruktioner og andet godt Oversigt over netværket nede af siden: RASS 1 sides CAM-ICU (farvet) Pjece til pårørende Kontakt: hellsven@rm.dk
Intensivdelirium. - Eller delirium hos intensiv patienter
Intensivdelirium - Eller delirium hos intensiv patienter Definition af delirium (DSM-IV) Forstyrrelse i bevidstheden med nedsat evne til at koncentrere sig, opretholde eller skifte opmærksomhed. En ændring
Læs mereHvorfor skal sygeplejersker forske? Helle Svenningsen
Hvorfor skal sygeplejersker forske? Indhold Hvad er forskning Mit eksempel på udført forskning Mit eksempel på igangværende forskning Barrierer Drivkraft Lidt links Forskning er At stille spørgsmål At
Læs mereSedationsstrategi, bilag
Sedationsstrategi, bilag Alkohol abstinens scoring 2 Delirium screening 3 Sedations-scorings redskaber 4 RAMSAY sedationscore 4 Richmond Agitation Sedation Scale (RASS) 5 Smerte-scoringsværktøjer 6 Numerisk
Læs mereDelir-scoring. Tidlig opsporing af delir og korrekt delir-scoring. Patientgruppe / Patientforløb / Anden målgruppe
Delir-scoring Udarbejdet af Aniette Weibrecht Revideret af Publiceret af Aniette Weibrecht Version 1 Oprettet 20-02-2018 22:59 Redigeret 28-03-2019 14:02 Godkendt 28-03-2019 14:02 Formål Tidlig opsporing
Læs mereThe Confusion Assessment Method for the ICU (CAM-ICU)
The Confusion Assessment Method for the ICU (CAM-ICU) Træningsmanual Dette er en træningsmanual for læger, sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle der ønsker at bruge Konfusions Vurderings Metoden
Læs mereDelir = konfusion = vildelse = Akut organisk psykosyndrom
DELIR Delir = konfusion = vildelse = Akut organisk psykosyndrom Delir en uspecifik markør på akut sygdom. Kendt som en geriatrisk gigant Delirium (lat: de borte fra lira plovfure) Hippokrates Hippokrates
Læs mereNeurokonference d maj 2018 Sygeplejerskens oplevelser i forhold til patienten med delirium på en almen sengeafdeling
Neurokonference d. 23. + 24. maj 2018 Sygeplejerskens oplevelser i forhold til patienten med delirium på en almen sengeafdeling v/ Susanne Kristiansen, Master i klinisk sygepleje Neurologisk afdeling,
Læs mereGodkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden
Hospice Vendsyssel/ Dato: Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden Marts 2012 Center for Poul Christensen Lindrende Behandling Rev. Marts 2016 Udarbejdet af: Klinisk interessegruppe Delirium Vedrørende:
Læs mereConfusion Assessment Method for the ICU (CAM-ICU)
Confusion Assessment Method for the ICU (CAM-ICU) Komplet træningsmanual Revideret: oktober 2010 Dette er en træningsmanual for læger, sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle, der ønsker at bruge
Læs mereFaglig demensdag. Den ustabile borgere i delir eller delir lignende symptomer. for medarbejdere indenfor ældreområdet
Faglig demensdag for medarbejdere indenfor ældreområdet Den ustabile borgere i delir eller delir lignende symptomer Hanne Harrestrup, Sygeplejerske, Demenskonsulent Birgitte Fisker, Assistent 1 Delir Identifikation
Læs mereAnvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.
Hospice Delirium Information til pårørende om delir Oprettet d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Sidst revideret d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Godkendt d. 06.02.2012 af: LAL,KV, HLE Skal revideres d. 06.02.2014
Læs mereRetningslinje for identifikation og behandling af delirium.
Retningslinje for identifikation og behandling af delirium. Udgiver: Hospice Søholm Fagligt ansvarlig Bodil A. Jespersen Kvalitetsansvarlig Ledelsesansvarlig Ændringskommentarer Anne Marie Mathiesen/Region
Læs mereDelir. Kliniske vejledninger Hospice Limfjord. Emne: Definition: Formål/mål: Pleje og behandling af delir hos palliative patienter
Emne: Definition: Delir Pleje og behandling af delir hos palliative patienter Praksisnær definition: Delirium er en hyppig komplikation til somatisk sygdom, særlig hos ældre. Delirøse symptomer optræder
Læs mereDelirium Intensivt Afsnit. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Intensivt Afsnit, N1
Delirium Intensivt Afsnit Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Intensivt Afsnit, N1 Kære pårørende til patienter med intensiv delirium Din nærmeste/vores patient har svært ved at holde
Læs mereDelirium hos voksne intensive patienter på ITA 4131 Detektering Behandling og Formidling
Delirium hos voksne intensive patienter på ITA 4131 Detektering Behandling og Formidling Formål At understøtte en systematisk og ensartet diagnosticering, observation, pleje og behandling af patienter
Læs mereDelir. Kliniske vejledninger HospiceLimfjord. Emne: Definition: Formål/mål: Baggrundsviden:
Kliniske vejledninger Emne: Definition: Delir Pleje og behandling af delir hos palliative patienter Praksisnær definition: Delirium er en hyppig komplikation til somatisk sygdom, særlig hos ældre. Delirøse
Læs merePsykiske ændringer. Palliativ indsats. Anette Damkier Overlæge, ph.d. Palliativt Team Fyn Odense Universitetshospital
Psykiske ændringer Palliativ indsats Anette Damkier Overlæge, ph.d. Palliativt Team Fyn Odense Universitetshospital Case 1 35-årig kvinde med livmoderhalskræft med spredning til bughule og lunger. Gift,
Læs mereAt understøtte et ensartet og fælles grundlag for diagnosticering og behandling af delirium hos patienter indlagt på intensiv afdeling.
Delirium hos voksne patienter indlagt på intensiv afdeling Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 3 Forfattere SFR i anæstesiologi og intensiv terapi Gældende fra 04-11-2011 Fagligt
Læs mereModel for risikovurdering modul 4 og 6
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereSøvnprojekt Ortopædkirurgisk Klinik 3161/2. Søvnprojekt Ortopædkirurgisk Klinik afsnit 3161/2, Line Holm Knudstrup
Søvnprojekt Ortopædkirurgisk Klinik 3161/2 Baggrund Søvn er et grundlæggende behov hos mennesket. Manglende søvn bliver kritisk for patienten.. Fra TraumeCentret til Ortopædkirurgisk sengeafsnit Formål
Læs mereHvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?
Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?
Læs mereFOREBYGGELSE OG OMSORG FOR PATIENTER MED AGITERET ADFÆRD SET FRA et LEDER PERSPEKTIV.
FOREBYGGELSE OG OMSORG FOR PATIENTER MED AGITERET ADFÆRD SET FRA et LEDER PERSPEKTIV. Vivi Nielsen Afdelingssygeplejerske RN, Master in Rehabilitation Klinik for Højt specialiseret Neurorehabilitering/Traumatisk
Læs mereSkal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015
Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Medicin Hvorfor ikke bare behandle
Læs mereKliniske Retningslinjer om Delirium. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats
Kliniske Retningslinjer om Delirium Delirium Formål med fremlæggelsen Appetitvækker ikke undervisning i delirium Indføring i de fokuserede spørgsmål Anbefalinger Handlingsorienteret algoritme Fire kliniske
Læs mereInformation om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge
Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin
Læs mereSov godt! hjælp til en god nattesøvn uden medicin
Sov godt! hjælp til en god nattesøvn uden medicin 1 Denne folder er til dig, som gerne vil have inspiration til, hvad du selv kan gøre for at hjælpe gode sovevaner på vej. Sovemedicin løser sjældent problemer
Læs mereDansk scoringsredskab til vurdering af intensiv delir. Oversættelse og validering af CAM-ICU
MASTERUDDANNELSEN I KLINISK SYGEPLEJE Navn: Helle Svenningsen Modul nr.: Modul 4 Måned og år: Maj 2006 Vejleder: Preben Ulrich Pedersen Typeenheder:91.589 Dansk scoringsredskab til vurdering af intensiv
Læs mereSamarbejde med MAT gør det en forskel for patienten? Ort. konf. marts 2013 MAT 1
Samarbejde med MAT gør det en forskel for patienten? Ort. konf. marts 2013 MAT 1 Emner og spørgsmål Hvilken effekt har det haft at måle EWS, TOKS? Hvordan samarbejdet fungerer mellem sengeafdelingen og
Læs mereNAPS. Nurse Administered Propofol Sedation
Nurse Administered Propofol Sedation Opstart NAPS kom til Danmark i 2007 Første hospital til at indføre Naps i Danmark var Gentofte Hospital. Et hold af læger og sygeplejersker var på studiebesøg i Oregon.
Læs mereALS og palliation
ALS og palliation 26.09.17 Anne-Mette Friis Sottrup-Jensen Sygeplejerske & Merete Karlsborg Overlæge MND-teamet Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital Tværfaglige MND-team Daghospital Ptt. ses ca. hver
Læs mereHamiltons Depressionsskala
Bilag 3 - Tværregional retningslinje Unipolar depression udredning, behandling og rehabilitering af voksne DokID 520881 Pt.-etiket Dato: Læge: Hamiltons Depressionsskala (HAM-D 17 ) Scoringsark Nr. Symptom
Læs mereSmertebehandling. Nationellt kvalitetsregister för öron-, näs- & halssjukvård, Sveriges Kommuner och Landsting, Referensgruppen för tonsilloperation.
Smertebehandling Her får du information om medicinsk smertebehandling efter mandeloperationen. Du kan beregne den rette dosis smertestillende medicin til dit barn. Bemærk, at denne anvisning om smertebehandling
Læs mereFØLGEVIRKNINGER AF DELIR. Demensdagene 2011. Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor Lisbeth.Uhrskov@ps.rm.
FØLGEVIRKNINGER AF DELIR Demensdagene 2011. Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor Lisbeth.Uhrskov@ps.rm.dk HVORDAN ER DET AT VÆRE DELIRØS? A. De diagnostiske kriterier
Læs mereHamiltons Depressionsskala. Scoringsark
Hamiltons Depressionsskala Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Nedsat stemningsleje 0-4 2* Skyldfølelse og selvbebrejdelser 0-4 3 Suicidale impulser 0-4 4 Indsovningsbesvær 0-2 5 Afbrudt søvn 0-2 6 Tidlig
Læs mereSøvn, delirium og dokumenta3on et kvalitetsudviklingsprojekt
https://www.youtube.com/watch?v=eehfbffee90 Søvn, delirium og dokumenta3on et kvalitetsudviklingsprojekt Dorte Dall-Hansen, Udviklings og kvalitetskoordinator Ortopædkirurgi Kolding Sygehus SØVN, DELIRIUM
Læs mereSederingspraksis på danske sygehuse. Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d.
Sederingspraksis på danske sygehuse Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d. Projektgruppe Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF, København Birgitte Viebæk Christensen Afdelingslæge,
Læs mereDEMENS OG DELIR DEMENSDAGENE 2016 Erfaringer fra Odense Kommune med særligt fokus på delir Demenskoordinator: Elsebeth Kjærgaard
DEMENS OG DELIR DEMENSDAGENE 2016 Erfaringer fra Odense Kommune med særligt fokus på delir Demenskoordinator: Elsebeth Kjærgaard E-mail: ek@odense.dk TVÆRFAGLIG INDSATS VED DELIR HOS DEMENTE OG SVAGE ÆLDRE
Læs mereInformation. Til patienter og pårørende. Vælg farve. Vælg billede. til pårørende om Intensiv afsnittet, Sønderborg
Til patienter og pårørende Information til pårørende om Intensiv afsnittet, Sønderborg Vælg farve Vælg billede Kvalitet Døgnet Rundt Intensivklinikken, Sønderborg, Anæstesiologisk Center Velkommen til
Læs mereDELIR symptomer og behandling
DELIR symptomer og behandling Temadag 31. oktober 2013 Demensrådet Region Hovedstaden Overlæge Hanne Pedersen Medicinsk Afdeling O Geriatrisk område DELIR Delirius = forrykt De = fra/væk/bort fra Lira
Læs mereBipolar affektiv lidelse
Bipolar affektiv lidelse Ved Louise Bækby Hansen og Signe Brodersen www.regionmidtjylland.dk Program for i aften Velkomst og præsentation Den bipolare lidelses udtryk og forløb Depression Hypomani Mani
Læs mereMedicin og delir DSG s årsmøde 2013
+ = Medicin og delir DSG s årsmøde 2013 Jens-Ulrik Rosholm Overlæge, klin. lekt., ph.d. Geriatrisk afd. G, OUH Hvor stor betydning har medicin for delir? I Drugs is probably the most common cause for delirium
Læs mereNIHSS (National Institute of Health Stroke Scale)
(National Institute of Health Stroke Scale) De enkelte items undersøges i den anførte rækkefølge. Pointsgivningen skal afspejle hvad patienten gør og IKKE hvad undersøgeren tror patienten kan. Patienten
Læs mereHOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.
HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79
Læs mereLIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K
LIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K LIAISON TEAM PÅ HVIDOVRE Består af overlæge og liaisonsygeplejerske Er ansat ved Psykiatrisk Center Hvidovre
Læs mereSOV GODT. Stress og søvn. Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest
SOV GODT Stress og søvn Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Hvorfor kan jeg ikke sove? Søvnproblemer er meget almindelige. Nogle oplever det i kortere perioder, andre i længere. For nogle er der
Læs merePatientsikkerhed i Danmark
Patientsikkerhed i Danmark Hvor langt er vi kommet? Hvad er udfordringerne? Beth Lilja Patientsikkerhed har vi et problem? Personalet 15.000 rapporter/år Patienterne 23% har oplevet en fejl Journalen i
Læs mereInterview med anæstesilæge Inge De Haas Dato: 4. November 2011
Interview med anæstesilæge Inge De Haas Dato: 4. November 2011 Interviewer: Sådan rent formelt, hvis vi lige kunne få dit fulde navn? Læge: Ja, jeg hedder Inge De Haas. Interviewer: Ja, og din stilling?
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs mereOrganiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ
Organiske psykiske lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser p Demens p Delir p Mange andre, som vi ikke kommer ind på. Demens p Svækkelse
Læs mereBØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling
BØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling Indholdsfortegnelse Kontaktpersoner i de enkelte afsnit:... Fejl!
Læs mereHelende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning
Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:
Læs mereKLINISKE RETNINGSLINJER
KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af kvalme og opkastninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VII Kvalme og opkastninger forekommer hos mange palliative
Læs mereProjekt Uhensigtsmæssig Opvågning
Projekt Uhensigtsmæssig Opvågning FSAIO Efterårsfagdag d. 6. oktober 2017 Sine Alette Nogel Eriksen 1 Projekt Uhensigtsmæssig Opvågning UHOP Monofaglige konferencer og fokusgruppeinterviews Sygeplejerskerne
Læs mereModel for risikovurdering modul 4, 6 og 8
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereKliniske Retningslinjer om Delirium. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats
Kliniske Retningslinjer om Delirium Fire kliniske retningslinjer 1. Validering af Confusion Assessment Method (CAM) til identifikation af delirium hos voksne patienter 18 år indlagt i medicinsk, kirurgisk,
Læs mereBILAG III. Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel
BILAG III Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel Bemærk: Ændringerne til produktresume og indlægsseddel skal, om nødvendigt, efterfølgende opdateres af den relevante nationale myndighed
Læs mereDelir hos den ældre patient.
Delir hos den ældre patient. Nordjysk Praksisdag. September 2014. Moderator Anne Marie Lundgaard, praktiserende læge og Marianne Metz Mørch, ledende overlæge, speciallæge i geriatri og intern medicin.
Læs mereDefinition på kvalme:
Definition på kvalme: Kvalme beskrives som en ubehagelig fornemmelse af at skulle kaste op. - kvalme er hvad patienten siger det er - kvalme og opkastning er biologisk set et af kroppens forsvarsmekanismer,
Læs mereSocialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014
Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Disposition: Socialsygeplejersken historie Formål Arbejdsform Netværk Case 1 Case 2 Case 3 Socialsygeplejerskens historie Region
Læs mereArbejdsdokument Evidenstabel
Arbejdsdokument Evidenstabel Dette arbejdspapir kan anvendes til kritisk gennemgang af den litteratur, der skal danne grundlag for retningslinjens anbefalinger. DMCG: DMCG-PAL Retningslinjens titel: Farmakologiske
Læs mereDEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH
DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,
Læs mereTransskribering af samtale 1
Transskribering af samtale 1 Nå Arne det her det er optrapningsskemaet for Metformin. Nu kan du se her hvordan man sædvanligvis optrapper med ca. 500 mg om ugen. Det du får nu er... Jeg får to gange om
Læs mereFokuserede spørgsmål NKR Delir Version 11 d
Fokuserede spørgsmål NKR Delir Version 11 d. 21.03.2016 OBS: Overvej rækkefølgen af de fokuserede spørgsmål, det giver f.eks god mening at have udredningsspørgsmål før behandlingsspørgsmål Indhold 1. PICO
Læs mereNy forskning: Sovepiller kan forårsage demens
Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller
Læs mereMennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at
Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt
Læs mereAfdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B
Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne
Læs mereEr du sygemeldt på grund af stress?
Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 1: Resume Titel Nonfarmakologiske sygeplejeinterventioner til fastholdelse og forbedring af søvnkvalitet hos voksne indlagte patienter. Dato Godkendt dato: 13. februar 2014 Revisionsdato: 13. august
Læs mereSimulationsøvelse. til fælles beslutningstagning. Forberede simulationstræningen. Gennemføre simulationstræningen
Simulationsøvelse til fælles beslutningstagning Simulationsøvelse i fælles beslutningstagning anvendes til at træne sundhedsprofessionelle i at anvende i metoden. Øvelsen tager som regel udgangspunkt i
Læs merePneumoni hos trakeotomerede patienter. Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje.
Pneumoni hos trakeotomerede patienter Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje. Trakeotomi på afdeling F, OUH 35-40 trakeotomier årligt. Primært relateret til cancer og stråleskader. Normalt
Læs mereSmerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter
Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse
Læs mereMedicin ved hofte- og knæoperation
Gentofte Hospital Ortopædkirurgi Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Medicin ved hofte- og knæoperation Fordeling af tabletter Den normale fordeling og dosis af tabletterne er: Præparat
Læs mere14-Jan-09. Anvendelse af AP I Praksis. Anvendelse af AP I Praksis. Antipsykotika Indikationer. Spørgsmål om Antipsykotika
Behandling med Antipsykotika Psykotiske Tilstande og Adfærdsforstyrrelser hos Demente Rationel Brug af Psykofarmaka Januar 2009 Centerchef, dr. med. Psykiatrisk Center Glostrup Københavns Universitets
Læs merePatientinformation Oktober 2011 Medicinsk Afdeling Amager Hospital Amager Hospital Medicinsk Afdeling Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium
Oktober 2011 Medicinsk Afdeling Amager Hospital Amager Hospital Medicinsk Afdeling Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Patientinformation Koloskopi I denne folder kan du læse om, hvad der foregår
Læs mereStyrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem
Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Del I OM METODEN OG MANUALEN Del II METODEMANUAL SÅDAN GØR DU TRIN FOR TRIN Del III KORT UDGAVE AF METODEMANUAL DEL IV EKSEMPLER PÅ
Læs mereUdvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning
Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning Anne-Marie Schrader, Lektor, MPH, Gitte Rom, Lektor, Cand. Pæd.
Læs mereMænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det
Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er
Læs mereFormål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.
Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG
Læs mereVelkommen. Stil dine spørgsmål. Kontaktpersoner/team. Børnepsykiatrisk afsnit, U3
Børnepsykiatrisk afsnit, U3 Velkommen Velkommen til børnepsykiatrisk afsnit, U3. Vi har lavet dette brev, fordi vi håber, at du og dit barn vil føle jer godt tilpas og i trygge hænder her hos os. Vi ønsker
Læs mereADHD. Overordnet orientering Tina Gents 1
ADHD Overordnet orientering 1 AD/HD AD - Attention deficit HD - Hyperactivity disorder Problemer med: Opmærksomhed Hyperaktivitet Impulsivitet 2 3 typer ADHD A D D H D + I A = opmærksomhed H = hyperaktivitet
Læs mereIntern prøve farmakologi den 29. januar 2008 kl. 9.00 til 11.00
Intern prøve farmakologi den 29. januar 2008 kl. 9.00 til 11.00 Side 1 af 6 Case: Christina på 30 år indlægges på det psykiatriske hospital. Her observerer psykiatrilægen, at Christina lider af kontaktproblemer
Læs mereHUNDEN ALENE HJEMME KORT FORTALT
HUNDEN ALENE HJEMME KORT FORTALT WWW.DYREFONDET.DK ALENE HJEMME TRÆNING OG FOREBYGGELSE AF SEPARATIONSANGST foto: Alexustin, Dreamstime I Danmark hører alene-hjemme problemer blandt de hyppigste adfærdsproblemer
Læs mereSymptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom
Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom Almene symptomer 1. Koncentrationsbesvær 2. Hukommelsesbesvær 3. Træthed 4. Hovedpine 5. Svimmelhed Symptomer fra hjerte, lunge og kroppens
Læs mereOpgave 2. Opgaver på medicinsk afdeling på sygehus, bedømmelsesskema
Opgave 2. Opgaver på medicinsk afdeling på sygehus, bedømmelsesskema Sygepleje til indlagte patienter med akutte sygdomme Dommer: Hold nr.: Deltagere: og 1. Planlægning og fordeling af opgaverne Planlægning
Læs mereKL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis
NOTAT 7. august 2013 Sagsbehandler: Praksis i akut tilbud i Frederiksberg Kommune Dok.nr.: 2013/0015495-1 Social- Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Plan og Projektstab KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet
Læs mere&' ( #&' ' "!)* , #&' -!. - $#% # $!%1% # $$! $( * $ ()0 ( " -,& # # #"!
R!"# $%! "# $ Resume I denne opgave ønsker jeg at belyse, hvorledes jeg kan identificere, forebygge og behandle intensiv delir, med fokus på den verbale og nonverbale kommunikation. Jeg er kommet frem
Læs mereHvad er mental sundhed?
Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens
Læs merePatientinformation. Når du skal bedøves. Fuld bedøvelse - Lokal bedøvelse - Ophold i opvågningsafdelingen. Anæstesiologisk - Intensiv Afd.
Patientinformation Når du skal bedøves Fuld bedøvelse - Lokal bedøvelse - Ophold i opvågningsafdelingen Anæstesiologisk - Intensiv Afd. V Indledning Denne pjece er til dig der skal bedøves til en undersøgelse
Læs mereRapport Opgørelse af 17 konsekutive patientforløb med monotraume columna fraktur og stabiliserende operation
Rapport Opgørelse af 17 konsekutive patientforløb med monotraume columna fraktur og stabiliserende operation Aug 2010 - April 2011 Indledning: En sufficient døgndækkende procedure-specifik smerte- og kvalmebehandling
Læs mereOperation af øvre og/eller nedre øjenlåg. - information til patienter
Operation af øvre og/eller nedre øjenlåg - information til patienter Operation af øvre og/eller nedre øjenlåg 3. udgave, 4.6.15 Operation af øvre og/eller nedre øjenlåg Hængende øjenlåg er som regel et
Læs merePROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme
PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af
Læs mereBilag 3d. Option på skemaer. Udbud af Medical Device Information Collection
Bilag 3d Option på skemaer Udbud af INSTRUKTION TIL TILBUDSGIVER: Teksten i dette afsnit er ikke en del af Kontrakten og vil blive fjernet ved kontraktindgåelse. Formål med Bilag: Formålet med dette Bilag
Læs mereSTRESS. En guide til stresshåndtering
STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du
Læs mereOxabenz hører til gruppen af benzodiazepiner. Det har en angstdæmpende virkning. Du kan bruge Oxabenz mod angst og uro.
Indlægsseddel: Information til brugeren Oxabenz 15 mg tabletter Oxazepam Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen. Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen. Spørg
Læs merePROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM
PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM Formål Projektets overordnede formål er at forbedre håndteringen af vold og aggressioner på psykiatriske
Læs mereSOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn
SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn HVORFOR SOVER VI? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er
Læs mereSMERTER HOS PERSONER MED DEMENS
SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS DEMENSDAGEN D. 20. NOVEMBER 2014 Demenskonsulent Hanne Harrestrup & Demensfaglig leder Pia Østergaard "SMERTE ER EN UBEHAGELIG SENSORISK OG EMOTIONEL OPLEVELSE, FORBUNDET
Læs mereSTANDARD FOR SMERTEBEHANDLING
STANDARD FOR SMERTEBEHANDLING Kvalitetsmål Børn indlagt på Neonatalklinikken får den til enhver tid bedst mulige forebyggelse og behandling af deres smerteoplevelser gennem kontinuerlig observation, registrering
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs merePosttraumatisk amnesi (PTA)
Posttraumatisk amnesi (PTA) Leanne Langhorn Århus Universitetshospital Århus Sygehus Neurocenter Neurokirurgisk Afdeling Goddag Jonas jeg stiller dig nogle spørgsmål for at undersøge hvordan din hukommelse
Læs mere