Mobilt akut-team. Identifikation og behandling af kritisk syge patienter uden for intensiv afdeling

Transkript

1 Mobilt akut-team Identifikation og behandling af kritisk syge patienter uden for intensiv afdeling Mini-rapport om danske sygehuses første erfaringer Juni 2008

2 Mobilt akut-team Identifikation og behandling af kritisk syge patienter uden for intensiv afdeling Rapporten er udgivet af Operation Life Dansk Selskab for Patientsikkerhed, juni 2008 Research: Operation Life Layout: Jens Otto Emmich / zentens Operation Life er et samarbejde mellem TrygFonden og Dansk Selskab for Patientsikkerhed Dansk Selskab for Patientsikkerhed c/o Hvidovre Hospital, Afsnit 023 Kettegård Alle 2650 Hvidovre Tlf.: Fax: CVR nr.:

3 Forord Mobilt akut-team er et af de seks indsatsområder, der blev lanceret med kampagnen Operation Life i april I løbet af kun ét år har 13 danske sygehuse taget initiativ til at starte Mobilt akut-team, og yderligere fem er på vej. Denne mini-rapport samler de første danske erfaringer på området. Patienter, der uventet får hjertestop, har ofte haft symptomer i timerne inden. Den internationale litteratur viser, at det er muligt at observere tidlige advarselssignaler hos 80% af patienterne op til otte timer før hjertestoppet. Ideen med Mobilt akut-team er dels at opdage akut sygdom hos patienterne tidligt i forløbet og dels at sikre, at der sættes ind med hurtig behandling. Nærværende rapport viser, at Mobilt akut-team er til gavn for både patienter og personale på danske sygehuse. Allerede nu viser det sig, at akutteamet kan spare patienterne for et ophold på intensiv afdeling, eller forkorte et sådant ophold. Rapporten tyder også på, at Mobilt akut-team ligesom der internationalt er mange eksempler på kan nedsætte antallet af hjertestop på danske sygehuse. Endelig viser rapporten, at Mobilt akutteam har en positiv indflydelse på sygehusenes arbejdsmiljø, blandt andet ved at skabe øget tryghed blandt personalet på sengeafdelingerne. Operation Life har bidraget til, at implementeringen af Mobilt akut-team sker med så stor hastighed på danske sygehuse. Netop i kampagnens ånd, har hver enkelt sygehus valgt en model, der passer til eksisterende organisation, struktur og ressourcer. Dermed sikres, at patienterne får maksimal gavn af personalets kompetencer, uafhængigt af sygehusets størrelse og patientsammensætningen. Tak til de sygehuse, der har udvist entusiasme og initiativ ved at etablere Mobilt akut-team og bidraget til denne rapport. Lone Christiansen Formand for Operation Lifes styregruppe Juni 2008

4 Indhold INDLEDNING OG RESUME... 5 Eksempel: Sydvestjysk Sygehus Esbjerg... 8 BAGGRUND... 9 Videnskabelig litteratur... 9 Operation Lifes Mobilt akut-team-pakke Litteraturliste Eksempel: Lommekort med kaldekriterier RESULTATER Aktivitet Indsamling af erfaringer og fremtidsplaner Resultat af spørgeskemaanalyse Eksempler på MAT-situationer... 29

5 Indledning og resume 13 danske sygehuse har i løbet af 2007 og 2008 indført en ny intern udrykningsordning, såkaldt Mobilt akut-team (MAT). Yderligere mindst fem sygehuse har konkrete planer om at etablere MAT. De første danske erfaringer er lovende og tyder på, at MAT har potentiale til at redde patientliv. Samtidig ser det ud til, at forandringerne i organisationen som følge af MAT, har positiv indflydelse på sygehusenes arbejdsmiljø. Mobilt akut-team er et af de seks indsatsområder, der blev lanceret med kampagnen Operation Life den 16. april Operation Life er inspireret af Lives Campaign, der blev gennemført af det amerikanske kvalitetsinstitut Institute for Healthcare Improvement, IHI, i Også i den amerikanske kampagne var akut-team et indsatsområde. Nærværende rapport samler de første erfaringer med MAT på de danske sygehuse. Den bygger på en spørgeskemaundersøgelse, besvaret af sygehuse, som har indført MAT, samt tal fra Operation Lifes database og erfaringer fra den løbende kontakt mellem kampagnesekretariatet og sygehusene. Ingen forsinkende led MAT er et system, hvor personalet på sygehusets sengeafdelinger kan kalde direkte til et udrykningshold fra intensiv afdeling, hvis en patient uventet udvikler tegn på kritisk sygdom. Formålet er, at patienten kan behandles så tidligt, at den kritiske udvikling vendes, og patienten stabiliseres. Personalet på specialiserede kirurgiske og medicinske sengeafdelinger har stor viden om netop deres eget speciale, men har ikke nødvendigvis træning i at identificere tegn på kritisk sygdom hos patienterne. Sengeafdelingernes personale har i sagens natur heller ikke daglig erfaring med behandling af kritisk syge patienter og kan føle sig rådvilde og usikre, når de står over for en patient med foruroligende symptomer. Den ekspertise findes til gengæld hos læger og sygeplejersker på sygehusenes intensivafdelinger, der organisatorisk normalt hører under anæstesiafdelingen. Det er ikke noget nyt, at sengeafdelingerne kan kalde på assistance fra intensiv afdeling og anæstesiafdelingen, men traditionelt sker det på den måde, at plejepersonalet først skal kalde afdelingens vagthavende læge 5

6 (forvagt), som vurderer situationen. Kan forvagten ikke løse problemet, kaldes en ældre kollega, den vagthavende bagvagt på afdelingen. Bagvagten kan derefter kontakte anæstesiafdelingens bagvagt, som derefter kan iværksætte et tilsyn på patienten. Proceduren kan være tidskrævende. Med Mobilt akut-team kan personalet fra intensiv afdeling tilkaldes uden forsinkende led. Sygehusene har også et hjertestophold, der kan kaldes, hvis en patient får hjertestop eller vejrtrækningsstop. Men Mobilt akut-team er uafhængigt af hjertestopholdet, og formålet med MAT er netop at få patienten behandlet så tidligt, at hjertestop ikke opstår. Tidlige advarselssignaler På sygehuset fastsættes nogle kriterier for, hvornår MAT kan kaldes. Et kriterium kan fx være, at patientens blodtryk er faldet under et bestemt niveau, eller temperaturen er steget over et bestemt antal grader. Et af kaldekriterierne er imidlertid mere uspecifikt. Personalet opfordres til at kalde MAT, hvis der opstår bekymring for patientens tilstand. De første erfaringer med MAT på de danske sygehuse viser, at netop bekymringskriteriet bruges ofte. Internationalt viser adskillige undersøgelser, at det hos patienter er muligt at observere såkaldte early warning signs (tidlige advarselssignaler), altså tegn på fysisk ustabilitet op til otte timer før en patient får hjertestop. Imidlertid er det ikke altid, at personalet på sengeafdelingerne erkender den kritiske sygdom hos patienten tidligt nok. Nogle patienter får ikke udført målinger af vitale værdier som puls, blodtryk, temperatur, vejtrækningsfrekvens og iltmætning i blodet, mens der hos andre patienter foretages og dokumenteres målinger uden, at der handles relevant på dem. En undersøgelse fra Herlev Hospital har for nylig bekræftet, at problemstillingen også findes på danske sygehuse. Den viser, at ca. en ud af ti patienter på sengeafdelingerne har abnorme vitale værdier, uden at personalet er klar over det, og at risikoen for død er forhøjet hos patienter med advarselssignaler. På Holbæk Sygehus har man gennemgået journaler på alle patienter, der fik uventet hjertestop i 2006 og Gennemgangen viser, at der i løbet af de sidste tre døgn op til hjertestoppet hos næsten alle patienter var registreret events (fx temperaturforhøjelse eller lav iltmætning), der kunne være et tegn på akut kritisk sygdom. 6

7 I international litteratur taler man om en afferent (indgående) og en efferent (udgående) del af MAT-systemet. Den afferente del styrker personalet på stamafdelingerne, fx gennem uddannelse, sådan at risikoen for, at patienter uopdaget udvikler kritiske symptomer, nedsættes. Den efferente del består af udrykningsholdet og samarbejdet mellem personalet fra intensiv afdeling og personalet på sengeafdelingen. Livreddende potentiale Mange sygehuse har fulgt opfordringen fra Operation Life og har etableret MAT. Andre er langt fremme med konkrete MAT-planer. Næsten alle de sygehuse, der har begyndende erfaringer med ordningen, er enige om, at den har potentiale til at redde liv og at nedsætte antallet af indlæggelser på intensiv afdeling, fordi MAT behandler tidligt i forløbet. Dermed undgår patienterne at komme i en livstruende tilstand, hvor det fx er nødvendigt med respiratorbehandling. Effekt på arbejdsmiljøet De fleste sygehuse med MAT har desuden den opfattelse, at ordningen har været med til at forbedre arbejdsmiljøet på sygehuset. Samarbejdet mellem sengeafdelingerne og intensiv afdeling er blevet bedre, og personalet på stamafdelingerne oplever større tryghed og mindre stress på grund af MAT. På nogle sygehuse opleves MAT dog på intensiv afdeling som en yderligere stressfaktor for et i forvejen belastet personale. Ansvar og kompetencer Etablering af MAT medfører en ny struktur, der går på tværs af den eksisterende organisation på sygehusene. MAT indebærer derfor en lang række overvejelser om fordeling af ansvar og arbejdsopgaver. Imidlertid rapporterer kun få sygehuse om problemer omkring ansvar, kompetencer og organisation. Generelt oplyser sygehusene, at stamafdelingen har ansvaret, indtil patienten evt. overflyttes til intensiv afdeling. Målbare resultater Sydvestjysk Sygehus Esbjerg kan allerede nu direkte måle effekt af Mobilt akut-team, der blev indført på en del af sygehuset i september Der er sket et fald i antallet af kald til hjertestopholdet efter introduktionen af MAT, og der er desuden færre patienter, der er overflyttet til intensiv afdeling fra de sengeafdelinger, der er dækket af MAT. De fleste af de sygehuse, der har indført MAT, registrerer data, der vil kunne vise en tilsvarende effekt, og Operation Life ser frem til at kunne præsentere flere resultater efterhånden. 7

8 Eksempel på færre hjertestop og færre indlæggelser på intensiv afdeling På Sydvestjysk Sygehus Esbjerg er effekten af Mobilt akut-team så stor, at den kan måles. Efter introduktionen af MAT i slutningen af september 2007 har der i perioder været meget længere mellem kaldene til hjertestopholdet end tidligere. Desuden har MAT betydet, at en del patienter har undgået indlæggelse på intensiv afdeling. I løbet af de første syv måneder har MAT i Esbjerg været ude på 263 besøg til 116 forskellige patienter. I gennemsnit har MAT været ude på 1,3 besøg pr. dag. Foruden de akutte kald tager MAT i Esbjerg ud på genbesøg hos patienter, der har haft et akut besøg, og efter en indlæggelse på intensiv afdeling tager MAT ud på opfølgende besøg i tre døgn efter at patienten er kommet tilbage til stamafdelingen. Aktiviteten fordeler sig med 30% akutte besøg, 42% opfølgende besøg og 28% postintensive besøg. 70 procent af besøgene har fundet sted i dagtiden. MAT-holdets tidsforbrug er minutter for de akutte besøg, mens de opfølgende og postintensive er af kortere varighed. Det gennemsnitlige tidsforbrug for alle 263 besøg er 23 minutter. sengeafsnit, der er dækket af afdeling fra de MAT-dækkede afdelinger. I de syv MAT-måneder MAT. Antallet af indlæggelser og den gennemsnitlige behandlingstid på intensiv afdeling er fra de MAT-dækkede afdelinger, er kun to patienter genindlagt opgjort for en syv-måneders periode før MAT og for de første ni genindlæggelser i løbet af syv mens der til sammenligning var syv måneder med Mobilt akutteam. måneder før MAT. Det ser også ud til, at MAT har Beregningen viser, at der er aflastet hjertestopholdet i Esbjerg. I foråret 2008 gik der 37% færre intensiv-indlæggelser fra de MAT-dækkede afdelinger, usædvanlig lang tid mellem og at behandlingstiden på intensiv afdeling er faldet med 13,5% dækkede afdelinger. Før MAT var hjertestopkaldene på de MAT- for patienter, der overflyttes fra der gennemsnitligt 17 dage mellem hjertestopkaldene, mens de MAT-dækkede afdeling til intensiv afdeling. der i foråret 2008 i to tilfælde gik henholdsvis 69 og 76 dage I hele perioden fra MAT-start i mellem kaldene. oktober 2007 til april 2008 har MAT forebygget 22 indlæggelser MAT i Esbjerg koordineres af på intensiv afdeling, skønner overlæge Bo Dilling Hansen og MAT-teamet i Esbjerg. Især har afdelingssygeplejerske Inge der været et stort fald i antallet Holst Lauridsen, Intensiv afdeling. af gen indlæggelser på intensiv Dage mellem hjertestopkald (g-diagram) Sygehuset har kigget på de patienter, der er blevet indlagt på intensiv afdeling fra to kirurgiske 8

9 Baggrund Videnskabelig litteratur Internationale undersøgelser Det er kendt fra adskillige udenlandske undersøgelser, at patienter indlagt på stationære sengeafdelinger kan have uopdaget eller underbehandlet akut kritisk sygdom. En nærmere gennemgang af litteraturen på dette punkt findes i vejledningen Mobilt akut-team-pakken, der er tilgængelig på Operation Lifes hjemmeside (1). Patienternes kritiske tilstand opdages i nogle tilfælde så sent, at patienterne når at udvikle hjertestop eller svær sygdom med organsvigt. Dette fører igen til højere mortalitet eller længerevarende sygdomsforløb på intensiv-afdeling. En gennemgang af litteraturen på området viser, at der er tre hovedområder, der bidrager til, at akut sygdom erkendes for sent: Planlægningsfejl (i forhold til bedømmelser, behandlinger, mål, og placering af patienter på et passende behandlingsniveau). Kommunikationsbrist (patient til plejepersonale, plejepersonale til plejepersonale, plejepersonale til læge, etc.). Manglende evne til at erkende ændring og/eller forværring i patientens tilstand. Undersøgelser viser, at det hos patienter er muligt at observere såkaldte early warning signs (tidlige advarselssignaler), altså tegn på fysisk ustabilitet, hos 70-80% af patienterne op til otte timer før et evt. hjertestop. En nærmere gennemgang af litteraturen findes i Vejledningen Mobilt akut-team-pakken, der er tilgængelig på Operation Lifes hjemmeside (1). I Australien, USA og England begyndte man i 1990 erne at arbejde med Mobilt akut-team (i international litteratur betegnet: Medical Emergency Teams (MET), Rapid Response Teams (RRT) eller Outreach Teams (OT)). Fælles for disse teams er, at de kan tilkaldes af plejepersonale og af læger på afdelingerne ud fra på forhånd fastlagte kaldekriterier. Også i Sverige er lignende teams nu i funktion flere steder. 9

10 Adskillige publikationer har dokumenteret en positiv effekt på uventede hjertestop og organsvigt efter indførelse af Mobilt akut-team. Der er dog også publikationer, der ikke har kunnet vise samme overbevisende virkning. En nærmere gennemgang af litteraturen findes i vejledningen Mobilt akut-team-pakken, der er tilgængelig på Operation Lifes hjemmeside (1). En metaanalyse af otte artikler om effekten af Mobilt akut-team fra blev offentliggjort i maj 2007 (2). Metaanalysen konkluderer, at der kun er fundet svag evidens for, at rapid response-systemer er associeret med reduktion i sygehusmortalitet og hjertestopfrekvens. Det kan dog skyldes kvaliteten af de studier, der indgik i analysen, og den store forskel på de analyserede studier, mener forfatterne. Evidensen for rapid response-systemer var hovedtemaet i den tale, som IHI s leder Don Berwicks gav ved den årlige kongres i det amerikanske Institute for Healthcare Improvement i december IHI's leder mener ikke, at den klassiske randomiserede, kontrollerede undersøgelse, RCT, er et velegnet instrument til at undersøge effekten af komplekse initiativer, som fx rapid respons-systemer. I stedet bør man kigge nærmere på de enkelte initiativer og undersøge, hvorfor nogle af dem virker godt, mens andre ikke har effekt. Don Berwicks tale Eating soup with a fork kan ses via IHI s hjemmeside, Antallet af uventede hjertestop og udvikling af kritisk sygdom med organ - svigt forventes at kunne nedbringes, dels med indførelse af systemer og procedurer, der sætter personalet i stand til tidligere og mere systematisk at erkende akut kritisk sygdom hos patienterne på sengeafdelinger (den afferente del af Mobilt akut-team) og dels ved etablering af en udrykningsfunktion fra intensiv afdeling (den efferente del af Mobilt akut-team). IHI har opstillet forslag til kriterier for tilkald af Rapid Response Team. Kriterierne er baseret på flere store undersøgelser, der kortlægger hvilke akutte ændringer i patienternes vitale værdier, der opstår før hjertestoppet. Multivariansanalyser har identificeret de parametre, der har størst betydning for udviklingen af hjertestop eller andet akut organsvigt. På den baggrund er der udviklet scoringssystemer, Early Warning Score (EWS) og Modified Early Warning Score (MEWS). 10

11 Danske undersøgelser En dansk undersøgelse fra Herlev Hospital (3) bekræfter, at forholdene i Danmark svarer til de internationale erfaringer. I løbet af en to-måneders periode blev der rutinemæssigt målt puls, blodtryk, saturation (iltmætning) og respirationsfrekvens (vejrtrækningsfrekvens) på 877 patienter, der var indlagt på medicinske og kirurgisk sengeafdelinger. Det viste sig, at 18% af patienterne havde abnorme værdier, men i næsten halvdelen af tilfældene var personalet på afdelingen ikke opmærksom på det. Inden for en 30- dages periode døde 13% af de patienter, der havde fået registreret abnorme værdier, mens dødeligheden i en kontrolgruppe med normale værdier var 5%. På Holbæk Sygehus er der netop foretaget en gennemgang af journalerne på alle patienter, hvor der er blevet kaldt på hjertestopholdet i forbindelse med indlæggelsesforløbet. Det drejer sig om 96 journaler i 2006 og 100 journaler i En stor del af journalerne blev ekskluderet, enten fordi det drejede sig om patienter, der allerede var døde ved ankomsten til sygehuset eller fordi det viste sig, at patienten ikke havde hjertestop. Yderligere en gruppe patienter, der var uafvendeligt døende, og hvor hjertestopholdet ikke skulle være kaldt, udgik også af analysen. Sygehuset så derefter nærmere på de journaler, hvor der var tale om uventet hjertestop eller andre uventet opståede livstruende symptomer hos indlagte patienter. I 2006 var det 42 patienter og i 2007 var det 39 patienter. Ved gennemgang af journalnotater og sygeplejekardex for de sidste tre døgn inden hjertestoppet viste det sig, at der hos næsten alle patienter var registreret events i form af abnorme vitale værdier (fx temperaturforhøjelse eller lav iltmætning i blodet, trods ilttilskud). Konklusionen fra auditørerne på Holbæk Sygehus er, at en stor del af sygehusets hjertestopkald (over halvdelen) er upåvirkelige af Mobilt akut-team, fordi patienten allerede er død ved indlæggelsen eller er uafvendeligt døende. Når det drejer sig om uventede hjertestop hos indlagte patienter, har Mobilt akut-team til gengæld et stort forebyggelsespotentiale, idet man hos næsten alle patienter kan registrere advarselssignaler i døgnene før hjertestoppet indtræffer (kilde: MAT-sygeplejerske Jytte H. Bruhn, Holbæk Sygehus). 11

12 Operation Lifes Mobilt akut-team-pakke Mobilt akut-team er en af de seks konkrete pakker i Operation Life. Operation Lifes anbefalinger om Mobilt akut-team findes vejledningen Mobilt akut-team-pakken, der kan downloades fra Operation Lifes hjemmeside ( Vejledningen er blevet til med hjælp fra to danske eksperter i Mobilt akut-team, der er tilknyttet Operation Life: Overlæge Anne Lippert, Dansk Institut for Medicinsk Simulation, Herlev Hospital, og projektsygeplejerske Gitte Bunkenborg, Hvidovre Hospital. Mobilt akut-team er hele det system og den organisation, der omgiver den kritisk syge patient uden for intensiv-afdeling. Udrykningsdelen af teamet udgøres fx af en eller flere erfarne intensiv-sygeplejersker og/eller læger. Teamet kan tilkaldes af alle, uden forsinkende led, når der er akut behov for hjælp til vurdering og behandling af en kritisk syg patient uden for intensiv afdeling. Desuden omfatter MAT ofte et undervisningsprogram, der styrker sengeafdelingernes viden om akutte symptomer. Formålet med Mobilt akut-team er at forebygge hjertestop og organsvigt hos patienter uden for intensiv-afdelinger. 12

13 Mobilt akut-team-pakken omfatter: 1. Fastlagte kaldekriterier Mobilt akut-team tilkaldes til patienter efter fastlagte kriterier. Et system til identifikation af kritisk syge patienter uden for intensiv-afdeling ligger til grund for disse kriterier. Lokalt fastlægges kaldekriterier. Operation Lifes forslag til kaldekriterier for Mobilt akut-team Bekymring for patientens tilstand. Pludselig ændring i hjertefrekvens til <40 eller >130 slag pr. minut. Pludselig ændring i systolisk blodtryk til < 90mmHg. Pludselig ændring i respirationsfrekvens til < 8 eller > 30. Pludselig ændring i iltsaturation til <90% på trods af ilt-behandling. Pludselig ændring i bevidsthedsniveau. Urinproduktion på <50ml i løbet af 4 timer. 2. Fastlagt kaldeprocedure Kaldeproceduren fastlægges lokalt. Selve tilkaldeproceduren skal være enkel og let at huske. Alle faggrupper kan ringe direkte til Mobilt akut-team uden forsinkende led. Det anbefales at bruge et fast telefonnummer / personsøgernummer, som ikke kan forveksles med hjertestopkald. Det er hensigtsmæssigt med en ensartet kaldeprocedure 24 timer i døgnet. 3. Fastlagt teamorganisation Et mobilt akut-team kan organiseres på mange forskellige måder. Hensigten er, at hvert sygehus har en fast organisering af teamet, som omfatter sammensætning (antal person(er) og faggrupper), tilstedeværelse (fx døgndækning) og tilgængelighed (fx for alle afdelinger). 4. Fastlagte teamkompetencer Mobilt akut-team skal have faste kompetencer i forhold til at tilkalde assistance af fx anæstesilæge og visitation af patienten til intensiv-afdeling. Det anbefales, at et Mobilt akut-team, bestående af fx intensiv-sygeplejersker, altid kan tilkalde den ansvarshavende anæstesilæge fra intensivafdeling. 13

14 Lokale overvejelser Mobilt akut-team kan organiseres på mange måder afhængig af det enkelte sygehus organisation, specialisering og vagtbemanding. Etablering af mobilt akut-team giver anledning til en lang række overvejelser, der skal diskuteres og skabes fælles forståelse for i organisationen, fx hvordan sikres uddannelse af yngre læger, når man ved akut forværring tilkalder intensivsygeplejersker? Hvordan sikres, at stamafdelingens læger forsat har ansvaret for patienten, når der tilkaldes hjælp fra en anden afdeling? Hvordan sikres det, at Mobilt akut-team ikke blot bliver en måde at omlægge vagtarbejde fra medicinske og kirurgiske afdelinger til intensivafdeling? Det anbefales, at man afprøver etableringen af mobilt akut-team på en til to pilotafdelinger gerne så man dækker både kirurgiske og medicinske specialer. Når det fungerer her, kan det spredes til resten af sygehuset. Indsamling af data Operation Life anbefaler, at der ved hvert tilkald bruges et til formålet udarbejdet dokumentationsværktøj. Et sådant værktøj vil oftest have form af et skema eller en formular, hvori alle relevante data i forbindelse med tilkaldet noteres og dokumenteres. På skemaet noteres, hvilket kriterium der lå til grund for tilkaldet, tidspunkt for tilkald og tidspunkt for ankomst af akutteam. Den undervisende dimension Efter hvert tilkald kan det være hensigtsmæssigt, at der gives feedback på flere områder. Der er særligt vigtigt at være opmærksom på den undervisende og vejledende dimension ved tilkaldene, og dette kan med fordel bruges som udgangspunkt for feedback. Derfor skal teammedlemmerne have forståelse for og interesse i den undervisende dimension i tilkaldet og desuden have flair for at undervise og vejlede. Sikker mundtlig kommunikation I forbindelse med MAT anbefaler Operation Life også brug af ISBAR (4). ISBAR står for Identifikation, Situation, Baggrund, Analyse og Råd. ISBAR er et redskab til strukturering af kommunikationen om patientbehandling. Systemet fremmer Sikker Mundtlig Kommunikation fx om akutte patienter ved telefonsamtaler og ved teamsamarbejde. 14

15 Dansk Selskab for Patientsikkerhed har udviklet en ISBAR-tjekliste, der er trykt i form af en lille blok i lommeformat, hvorfra der kan afrives enkeltark, som kan udfyldes efter ISBAR-systemet, inden kommunikation om patienten. Litteratur: 1. Mobilt akut-team-pakken. Identifikation og behandling af kritisk syge patienter uden for intensiv-afdelinger. Operation Life Kan downloades fra kampagnens hjemmeside. team_version1%200_maj07%20pdf.ashx 2. Winters BD, Pham JC, Hunt EA et al. Rapid response systems: A systematic review. Crit Care Med 2007 Vol 35, No 5, pages Fuhrmann L, Lippert A, Perner A, Østergaard D. Incidence, staff awareness and mortality of patients at risk on general wards. Resuscitation 2008; Volume 77, Issue 3, Pages PIIS X/abstract 4. Sikker Mundtlig Kommunikation. Læringssæt. Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Kan downloades fra hjemmesiden

16 Eksempel på lommekort Mange sygehuse udarbejder lommekort til personalet på stamafdelingerne. Her et eksempel på et lommekort til sygeplejersker på Hillerød Hospital. Forsiden giver en overskuelig oversigt over kaldekriterier og kaldeprocedure. På bagsiden har Hillerød Hospital valgt at beskrive, hvad personalet kan gøre for patienten, mens der ventes på MAT. Der er flere tips og tricks om Mobil aktut-team på Operation Lifes hjemmeside Forside Bagside 16

17 Resultater Aktivitet Sygehuse, der deltager i Operation Life med Mobilt akut-team, rapporterer hver måned i Operation Lifes database, hvor mange gange Mobilt akutteam er blevet kaldt. Dermed kan de lokale team måned for måned følge egen aktivitet og se aktiviteten på landsplan. Pr. 30. april havde i alt 11 sygehuse rapporteret i Operation Life-databasen. Udviklingen i antallet af rapporterende sygehuse fremgår af figur 1. Sygehuse, der rapporterer MAT-kald Figur 1 Udtræk fra Operation Life-databasen viser, at Mobilt akut-team-aktiviteten på landsplan har været stigende siden kampagnens lancering i foråret I foråret 2007 blev der tastet data fra ét sygehus, nemlig Hvidovre Hospital, der gennemførte et pilotprojekt med Mobilt akut-team. I juni startede Gentofte Hospital pilotprojekt og begyndte også at rapportere til databasen. Begge pilotprojekter sluttede ved sommerferien. 17

18 I løbet af efteråret og vinteren er aktiviteten steget jævnt (figur 2), fordi flere sygehuse har introduceret Mobilt akut-team, og til en vis grad også fordi aktiviteten på de enkelte rapporterende sygehuse er stigende. Hvert sygehus rapporterer fra 0 til 65 kald pr. måned. Aktivitetsfaldet i april 2008 hænger sammen med den landsomfattende sygeplejerskestrejke, der flere steder har medført pause med Mobilt akutteam. Aktiviteten forventes at stige igen efter konflikten. Mobilt akut-team kald hele landet Figur 2 18

19 Indsamling af erfaringer og fremtidsplaner Både på MAT-sygehusene og på sygehuse, som endnu ikke har etableret MAT, har man ønsket en status på landsplan efter det første års erfaringer med det nye system. Rundspørge til alle sygehuse Operation Life besluttede derfor at kortlægge aktiviteterne og de foreløbige erfaringer. I maj 2008 udsendte kampagnesekretariatet en mail til alle sygehuse. Mailen blev udsendt til de personer, som sygehusene ved deres oprindelige tilmelding til kampagnen havde angivet som sygehusets kontaktperson. På de sygehuse, hvor kampagnesekretariatet i forvejen havde kendskab til et etableret MAT, blev mailen dog sendt direkte til de personer, der koordinerer MAT, typisk en eller flere ansatte på intensiv afdeling. I mailen blev sygehusene/mat-teamene opfordret til at besvare et spørgeskema vedr. MAT og desuden at indsende skriftligt materiale, udarbejdet i forbindelse med MAT (fx kaldekriterier, definition af MAT-kompetencer, evaluering af pilottest, MAT-statistik ol.). De sygehuse, der endnu ikke har MAT, blev opfordret til at beskrive deres fremtidige planer på området. Kampagnesekretariatet har modtaget spørgeskema-besvarelser fra 15 sygehuse, der enten har indført eller har konkrete planer om MAT. Spørgeskemaerne er i alle tilfælde besvaret af en eller flere personer fra intensiv afdeling, som koordinerer MAT-aktiviteten i det daglige. I Region Sjællands Sygehus Syd er det dog kvalitetsafdelingen, der har besvaret spørgeskemaet vedrørende Næstved og Nykøbing F. Sygehuse, idet MAT-teamet på disse matrikler endnu ikke er i gang. For en række af spørgsmålene har det ikke været muligt at svare ud fra dokumenteret viden. I de tilfælde er svarene udtryk for respondenternes bedste skøn. Karakteristisk for MAT er, at den geografiske rækkevidde er begrænset. Et sygehus kan bestå af flere matrikler, mens et MAT-team typisk dækker en 19

20 enkelt sygehusmatrikel. Besvarelserne af spørgeskemaerne kommer fra de enkelte lokale MAT. I Region Sjællands Sygehus Nord er der fx aktuelt to MAT, et på Holbæk Sygehus og et på Kalundborg Sygehus. De to akut-team har sendt hver deres besvarelse. Desuden har en række sygehuse/regioner yderligere beskrevet deres fremtidsplaner i supplerende mail til kampagnesekretariatet. 13 MAT og 5 på vej Siden lanceringen af kampagnen har 13 sygehusmatrikler introduceret Mobilt akut-team. Heraf har syv sygehuse mere end et halvt års erfaring med systemet. Yderligere fire sygehuse har pr. 30. april 2008 mindst tre måneders erfaring. Nogle af disse sygehuse er fortsat i gang med pilotafprøvning af MAT, og sygeplejerskestrejken, der startede 16. april 2008, har flere steder afbrudt eller påvirket introduktionen af Mobilt akut-team. To sygehuse (Horsens og Thy-Mors) har mindre end tre måneders erfaring med det nye MAT. Herlev Hospital har forberedt introduktion af MAT og havde planer om at starte pr. 1. maj 2008, men var nødt til at udsætte lanceringen på grund af sygeplejerskestrejken. Region Sjællands Sygehus Syd har planer om at supplere MAT i Slagelse med endnu to MAT på sygehusets matrikler i efteråret De 13 sygehusmatrikler med fungerende MAT har besvaret spørgeskemaet. Desuden har Herlev og Næstved/Nykøbing F. besvaret skemaet med oplysninger om deres planer for MAT. Dertil har Region Sjællands Sygehus Nord oplyst om MAT-planer i Roskilde og Køge efter sommerferien, ligesom Regionshospitalet Viborg har planer i efteråret På Sygehus Thy-Mors/Thisted, hvor intensiv-funktionen (Observationsafsnittet) er en del af Anæstesien i Region Nordjylland, er der introduceret et Mobilt akut-team efter Operation Life-model. Derudover har Anæstesien i region Nordjylland indgået et regionalt samarbejde omkring et udvidet MAT i Aalborg. Anæstesien oplyser, at man arbejder for en udvidet ordning i forhold til oplægget fra Operation Life. Ordningen indebærer tilkald af afdelingens egen vagthavende læge med krav om fremmøde inden for fem 20

21 minutter, hvorefter vagthavende ved behov kan tilkalde et team bestående af medicinsk og anæstesiologisk speciallæge samt en intensiv- eller anæstesisygeplejerske afhængigt af opgavens karakter. Ordningen kombineres med nye retningslinjer for monitorering af patienternes basale værdier. Sygehuse med MAT eller MAT-planer Sygehusenhed/matrikel MAT startet Besvaret spørgeskema Hospitalsenheden Vest/ Holstebro... Ultimo 2006 Ja Hvidovre Hospital... Marts 2007 Ja Gentofte Hospital... Juni 2007 Ja Sydvestjysk Sygehus/Esbjerg... September 2007 Ja Hillerød Hospital... Oktober 2007 Ja Bispebjerg Hospital... Oktober 2007 Ja Sygehus Nord/Kalundborg... November 2007 Ja Frederiksberg Hospital... Jan 2008 Ja Sygehus Syd/Slagelse... Februar 2008 Ja Sygehus Nord/Holbæk... Februar 2008 Ja Sygehus Sønderjylland/ Sønderborg... Februar 2008 Ja Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder/Horsens... Marts 2008 Ja Anæstesien Nordjylland/Thisted... April 2008 Ja Herlev Hospital... Efterår 2008 Ja Sygehus Syd/Næstved og Nykøbing F.... Efterår 2008 Ja Sygehus Nord/Roskilde og Køge... Efterår 2008 Nej Regionshospitalet Viborg, Skive og Kjellerup/Viborg... Efterår 2008 Nej Anæstesien Nordjylland/Aalborg... Efterår 2008 Nej Tabel 1 21

22 Resultat af spørgeskemaundersøgelsen I det følgende gennemgås besvarelserne af spørgeskemaerne. Der er foretaget en analyse af besvarelserne fra de 13 sygehuse med fungerende MAT. To sygehuse, som endnu ikke har startet MAT, Herlev Hospital og Sygehus Syd (Næstved/Nykøbing F.), har besvaret spørgeskemaet ud fra deres planer i efteråret. Besvarelserne fra de to sygehuse er også nævnt i analysen. Desuden er der hvor det er relevant foretaget en særlig analyse af besvarelserne fra de syv sygehuse, der ved udgangen af april 2008 havde mindst et halvt års erfaring med MAT. Dækningsgrad Af de 13 sygehuse, der aktuelt har fungerende MAT, er der tre sygehuse, hvor MAT dækker alle sengene (Bispebjerg, Slagelse og Kalundborg). På yderligere fem sygehuse er over halvdelen af sengepladserne dækket af MAT. Typisk er særlige afdelinger, såsom børneafdeling og psykiatri, ikke omfattet. På resten af sygehusene er dækningsgraden lavere, oftest fordi man stadig er i gang med en forsøgsordning, der pilotafprøves. Ni af de 13 MAT-sygehuse oplyser, at der er planer om at udvide MAT enten til en større dækningsgrad på sygehuset eller med flere funktioner (opfølgende besøg, postintensive besøg). På de syv sygehuse, der har et halvt års erfaring med MAT eller mere, dækker MAT fra 27% (Esbjerg) til 100% (Bispebjerg, Kalundborg) af sengepladserne. Fire af de fem sygehuse med under 100% dækning rapporterer om udvidelsesplaner, enten ved inddragelse af flere afdelinger eller (på Hvidovre Hospital) ved at udvide MAT med flere funktioner. Esbjerg nævner, at en udvidelse af dækningen afhænger af, hvorvidt det er muligt at skaffe læge- og sygepleje-ressourcer. MAT-funktioner På otte sygehuse tager MAT sig udelukkende af akutte kald, mens MAT på fem sygehuse også har andre funktioner. I Esbjerg følger MAT fx op på patienter i tre døgn efter udskrivelsen fra intensiv afdeling, og både i Esbjerg og Slagelse tager MAT efter aftale på opfølgende besøg hos patienter, hvor MAT har været kaldt akut. Hvidovre planer om såvel opfølgende som postintensive besøg. 22

23 Akut-teams sammensætning Teamets sammensætning og organisation varierer. På tre sygehuse (Bispebjerg, Hillerød og Gentofte) rykker en anæstesiologisk speciallæge og en intensiv sygeplejerske ud. Sammen med stamafdelingens læge og syge plejerske udgør de teamet på fire personer. Samme system er planlagt på Herlev Sygehus. I Esbjerg er teamet tilsvarende sammensat i dagtiden, mens man i aften-nattetimerne rykker ud med en intensiv specialsygeplejerske. På de øvrige sygehuse er det typisk en intensiv sygeplejerske, der primært rykker ud og vurderer patienten i samarbejde med stamafdelingens sygeplejerske og evt. stamafdelingens vagthavende læge. Samme system er planlagt på Næstved/Nykøbing F. Sygehuse. Ved de igangværende ordninger kan en anæstesiologisk speciallæge de fleste steder tilkaldes efter behov. Enkelte sygehuse råder dog ikke over anæstesiologisk speciallæge på døgnbasis. På Frederiksberg Hospital er det primært den vagthavende anæstesilæge, der rykker ud, mens anæstesisygeplejerske kan tilkaldes efter behov. På de fleste sygehuse er det kun sygeplejersker med intensiv specialuddannelse, der rykker ud med MAT, mens nogle få sygehuse også gør brug af andre erfarne sygeplejersker fra intensiv afdeling, idet der ikke findes tilstrækkeligt mange med intensiv specialuddannelse. Døgndækning På alle sygehuse kan MAT tilkaldes hele døgnet. På Sønderborg Sygehus er man dog i gang med en pilotafprøvning af MAT og afprøver foreløbig systemet mandag-fredag i dagtiden. På Thisted Sygehus har personalet på observationsafsnittet, hvorfra MAT udgår, ikke altid mulighed for at forlade afdelingen. I så fald kan patienten i stedet flyttes direkte til observationsafsnittet. Undervisning i forbindelse med MAT 12 ud af 13 sygehuse svarer, at personalet både på stamafdelingerne og på intensiv afdeling har modtaget uddannelse (eller undervisning/information). Mængden og arten af uddannelse/undervisning/information varierer dog meget fra sygehus til sygehus. Undervisning på stamafdelingerne Mange sygehuse oplyser, at personalet på stamafdelingerne i forbindelse med præsentation af Mobilt akut-team har fået undervisning i kaldekriterier og sikker mundtlig kommunikation (ISBAR). Undervisningen har typisk været af ca. en times eller nogle få timers varighed og er fx afviklet på morgenmøder eller personalemøder. 23

24 I Holstebro er der indført en fire-timers teoretisk og praktisk uddannelse i identifikation og behandling af den akut syge patient og i kaldekriterierne. På tre sygehuse (Gentofte, Esbjerg og Herlev) modtager personalet på stamafdelingerne undervisning og træning af 1-2 dages varighed, samt fælles simulatortræning med MAT-personalet fra intensiv afdeling. Der trænes bl.a. teamsamarbejde i forbindelse med MAT-situationer. På Gentofte Hospital har der i forbindelse med ny sygehusplan været stor udskiftning af personalet på stamafdelingerne, og stamafdelingerne har ikke altid kunnet sende det fornødne personale til undervisningsdagene. Undervisning på intensiv afdelingerne Personalet fra intensiv afdeling modtager typisk opdaterende undervisning i principper for behandling af akutte patienter, ABCDE-principper (A-airway, B-breathing, Circulation, D-disability, E-environment). I Holstebro har fem intensivsygeplejersker desuden modtaget ALERT-instruktørkursus, og i Sønderborg og Hvidovre har undervisningen også omfattet anerkendende kommunikation som forberedelse til samarbejdet med personalet på stamafdelingerne. I Gentofte, Esbjerg og Herlev deltager personalet fra intensiv afdeling som nævnt i simulatortræning fælles med stamafdelingernes personale. Løbende undervisning Syv ud af de 13 sygehuse oplyser at afholde løbende undervisning af personalet på både stamafdelingerne og intensiv afdeling. Derudover oplyser to sygehuse, at der afholdes løbende undervisning af stamafdelingens personale. Ansvarsfordeling, kompetencer og organisation 11 ud af de 13 sygehuse oplyser, at der foreligger en definition af MAT s kompetencer. Generelt oplyser sygehusene, at stamafdelingen har ansvar for patienten, indtil patienten evt. overflyttes til intensiv afdeling. Gentofte oplyser, at der i princippet skal møde en speciallæge fra stamafdelinger for at deltage i MAT-teamet. Ellers har speciallægen fra intensiv fuld kompetence til beslutning om det videre forløb. 24

25 Tre sygehuse beskriver problemer med ansvarsfordeling/kompetencer/organisation i forbindelse med MAT. I Slagelse bemærkes, at afdelingens bagvagt ikke kontaktes tilstrækkeligt ofte, og i Horsens har der været eksempler på, at det tilkaldende personale på stamafdelingen ikke har været til stede på afdelingen, når MAT ankom. På Gentofte Hospital er der sket et skift. Hvor MAT i starten havde flest kald i dagtiden, kommer de fleste kald nu i nattevagterne. Brugen af MAT har til en vis grad erstattet kald af afdelingernes egne bagvagter, hvilket giver en uhensigtsmæssig belastning af personalet på intensiv afdeling. Flere sygehuse (Hillerød, Esbjerg) oplyser, at der er udarbejdet en beskrivelse af de enkelte teammedlemmers arbejdsområder. I Hillerød er den anæstesiologiske læge udpeget til teamleder. Det samme gælder i Gentofte. Flere sygehuse anfører desuden, at MAT-situationen fungerer som lærings - situation. Monitorering af patienter på stamafdelingerne Seks ud af de 13 sygehuse oplyser, at der er indført nye retningslinjer for monitorering af basale værdier hos patienter på stamafdelingerne. I Slagelse og Kalundborg er der indført nye retningslinjer for rutinemæssigt monitorering af basale værdier. På sygehusenes medicinske afdelinger skal alle nyindlagte og nyoverflyttede patienter have målt basale værdier tre gang i løbet af det første døgn. I Holstebro har en kirurgisk afdeling indført lokale retningslinjer for overvågning af patienterne, og på Bispebjerg Hospital opfordres afdelinger i forbindelse med MAT-undervisningen til at overveje retningslinjer for monitorering. Kaldeprocedure Alle sygehuse oplyser, at der foreligger en nedskreven kaldeprocedure for Mobilt akut-team. Flere steder er der udviklet lommekort med kaldekriterier og kaldeprocedurer (se eksempel side 16). Ekstra ressourcer til MAT På syv ud af de 13 sygehuse er der bevilliget ekstra ressourcer i forbindelse med MAT. I de fleste tilfælde drejer det sig om ekstra personale på intensiv afdeling, hvor MAT er forankret. På fire sygehuse er bevillingen permanent. Flere steder (Horsens og Esbjerg) oplyser dog, at de ekstra stillinger er vanskelige at få besat. 25

26 Af de syv sygehuse, der har over et halvt års MAT-erfaring, angiver fem, at der er afsat ekstra ressourcer i forbindelse med MAT. Det drejer sig de fleste steder om ekstra personale, oftest sygeplejersker, på intensiv afdeling. På tre af sygehusene er ekstra ressourcer bevilliget permanent (Hvidovre, Bispebjerg og Esbjerg), mens to sygehuse indtil videre kun har fået ekstra ressourcer i en projektperiode (Hillerød, Gentofte). Aflastning af intensiv afdeling I Esbjerg har MAT allerede nu medført en aflastning af intensiv afdeling. Sygehuset har registreret, at der fra de afdelinger, der er dækket af MAT, sker færre indlæggelser på intensiv afdeling og den gennemsnitlige behandlingstid på intensiv afdeling er reduceret (læs mere side 8). Også i Kalundborg forebygges overflyttelser til intensiv afdeling, idet patienterne ved MAT-besøg ofte kan stabiliseres og forblive på stamafdelingen. Endvidere forventer Bispebjerg kortere indlæggelsestid på intensiv afdeling som følge af MAT. Gentofte vurderer, at MAT er en kvalitetsforbedring for patienter på stamafdelingerne, men at besparelser som følge af MAT ikke virker realistisk. MAT-statistik 11 ud af 13 sygehuse oplyser at føre løbende statistik over MAT-kald. På alle 11 sygehuse indsamles data over antallet af MAT-kald, anvendte tilkaldekriterier, responstiden og behandlingstiden. Derudover registrerer en del af sygehusene data for en række andre parametre. I Region Hovedstaden er der nedsat en arbejdsgruppe på tværs af regionens sygehuse, som i øjeblikket er i gang med at udvikle et fælles skema til dataindsamling for MAT. Et udkast til skemaet pilotafprøves i løbet af sommeren På længere sigt er det planen, at der skal oprettes en fælles database til indsamling af MAT-data i regionen. Betydning for arbejdsmiljøet Næsten alle sygehuse angiver, at MAT har haft betydning for arbejdsmiljøet. Flere sygehuse nævner, at samarbejdet mellem personalet på stamafdelingerne og intensiv afdeling er blevet bedre, og at personalet har fået mere respekt for hinandens arbejdsområder. 26

27 På stamafdelingerne har MAT desuden øget trygheden og nedsat stressniveauet. På Gentofte Hospital har sygeplejersker fra stamafdelingerne givet udtryk for, at MAT er det bedste, der er sket på sygehuset nogensinde. På intensiv afdeling har MAT haft både positiv og negativ indflydelse på arbejdsmiljøet. Der er eksempler på, at MAT opleves som fagligt tilfredsstillende af sygeplejerskerne på intensiv afdeling, men flere sygehuse (Esbjerg, Bispebjerg og Gentofte) nævner også, at MAT har øget stressniveauet på intensiv afdeling, og at MAT-kald kan være forstyrrende for det øvrige arbejde på intensiv afdeling. Især Gentofte Hospital oplever frustrationer hos personalet på intensiv afdeling, da MAT er en ekstra belastning af en i forvejen belastet personalegruppe. Problemet er størst i nattevagterne, hvor antallet af kald er stigende, og hvor der ikke er tilført ressourcer. Effekten af MAT 10 ud af de 13 sygehuse registrerer yderligere data, der kan eller vil kunne bruges som effektmål af MAT. Det drejer sig fx om antallet af kald til hjertestopholdet, før og efter MAT, antallet af indlæggelser på intensiv afdeling fra de MAT-dækkede afdelinger, antallet af genindlæggelser på intensiv afdeling og gennemsnitlig indlæggelsestid på intensiv afdeling. På Sydvestjysk Sygehus Esbjerg har data allerede nu kunnet bruges til at demonstrere, at afdelinger, dækket af MAT, har færre kald til hjertestopholdet efter introduktionen af MAT. Samme sted har man også målt nedsat antal intensiv-indlæggelser fra de MAT-dækkede afdelinger (læs mere side 8). Præsentation af MAT-erfaringer 10 ud af de 13 sygehuse oplyser, at erfaringerne med MAT præsenteres løbende. Det kan være ved personalemøder, på intranet eller i nyhedsbrev. Målgruppen for informationen er såvel personalet på stamafdelinger og intensiv afdelinger som afdelingsledelser og direktion. I forbindelse med Operation Lifes pakker er det erfaringen, at det fremmer implementeringen, når lokale resultater præsenteres jævnligt, fx ved morgenkonferencer eller synligt ophængt i afdelingen. 27

28 MAT redder liv Til slut i spørgeskemaet stilles spørgsmålet: Redder MAT liv efter jeres opfattelse? 11 respondenter har besvaret spørgsmålet, og alle med et ja. 12 respondenter mener, at MAT gør en forskel på andre områder end at redde liv, og på 10 sygehuse er der konkrete eksempler på, at MAT har reddet en patient eller på anden måde gjort en forskel. (Se eksempler på side 29). På samtlige syv sygehuse, der har over et halvt års MAT-erfaring, er spørgeskemarespondenterne af den opfattelse, at MAT redder liv på sygehuset, og at systemet desuden gør en positiv forskel på andre punkter. MAT betyder især, at patienter, der er på vej til at udvikle kritisk sygdom, kan behandles tidligere i forløbet, sådan at tilstanden hurtigere kan stabiliseres og ikke udvikler sig livstruende. Flere sygehuse oplyser, at MAT opleves som en generel kvalitetsforbedring. Hvidovre Hospital oplyser fx, at MAT måske redder enkelte liv, men i højere grad højner kvaliteten..af den pleje og behandling, der gives i en akut og måske også i terminal fase af patientens liv, hvor det måske ikke er det at redde liv, der er den bedste udvikling for patienten. Sydvestjysk Sygehus Esbjerg oplyser, at MAT..øger organisationens behandlingskapacitet og kompetence på meget kritiske og væsentlige tidspunkter i patientforløbene. MAT opleves som en stor serviceforbedring af både patienter og pårørende. 28

29 Eksempler på MAT-situationer Næsten alle sygehuse med fungerende Mobilt akut-team har eksempler på, at MAT har gjort en forskel for patienter og/eller personale. Herunder gengives en række situationer, som sygehusene har beskrevet. MAT-situation MAT sikrer hurtig vej til operationsbordet En ung mand ligger på en sengeafdeling efter en kikkertoperation for brok. Han er bleg og træt, men der går tid, før personalet reagerer. Da MAT tilkaldes, er patienten meget træt, med hurtig puls og næsten normalt blodtryk. MAT undersøger patienten og konkluderer, at han bløder. MAT sygeplejersken lægger venflons, og MAT-lægen kontakter kirurgen for at få manden opereret. Efter 15 minutter er patienten på operationsbordet, hvor det konstateres, at der har samlet sig 2 liter blod. Efter operationen bedres manden hurtigt. MAT-situation Utryg sygeplejerske tilkalder MAT En mand på 83 år er på vej til at blive udskrevet fra en kirurgisk afdeling, hvor han har fået gennemført en undersøgelse af sine urinveje. Han klager over smerter i ryggen og er forpustet. Personalet beder ham om at lægge sig igen, men ubehaget fortager sig ikke. Sygeplejersken er utryg ved situationen og ringer til MAT, selvom patienten gerne vil hjem. MAT konstaterer blandt andet en lav iltning på 89, vejrtrækningsbesvær og lavt blodtryk. MAT iværksætter behandling, men manden bedres ikke. Han overflyttes derfor med ambulance til kardiologisk afdeling i Odense. 2,5 timer efter MAT-kaldet er manden i Odense. 29

30 MAT-situation MAT sikrer sepsis-patient hurtig behandling En 79-årig kvinde har fået fjernet et stort stykke af sin tarm for en måned siden. Hun må derfor ernæres gennem et centralt venekateter, men er ellers velbefindende. Hun er hjemme på weekend, og da hun kommer igen mandag morgen, har hun høj feber og kulderystelser. MAT bliver tilkaldt. Hun er kold på hænder og fødder, blodtrykket er lavt, pulsen lidt hurtig og vejrtrækningen påskyndet. Hendes nyretal er påvirkede. MAT ordinerer både væske og volumen. Det aftales med afdelingen, at patienten tilses efter et par timer, hvor der i mellemtiden gives væske og tages nye blodprøver. Ved næste møde er patienten varm, har tegn på sepsis. Det opdages, at tilstanden skyldes infektion ved cvk et, som man fjerner og sender til dyrkning. Kvinden er næste dag i tydelig bedring. MAT-situation Enkelt, hurtigt og effektivt En kvinde på 79 år er indlagt på grund af problemer med sin tyktarm, formentligt forårsaget af strålebehandling efter cancer. Kvinden bliver dårlig, har lav blodprocent, begyndende kredsløbssvigt og vejrtrækningsbesvær. En kirurg tilkalder MAT, som støtter vejrtrækningen, giver vanddrivende medicin og ernæring. Få timer senere er kvinden restitueret. 30