TRYGHEDSINDEKS POLITIETS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TRYGHEDSINDEKS POLITIETS"

Transkript

1 POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER I DANMARK DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK MARTS 15

2 TAK Rigspolitiet takker Peter Linde, kontorchef for Interviewservice ved Danmarks Statistik, for metodisk assistance i forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport. 2 POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING SAMMENFATNING SÅDAN HAR VI MÅLT SÅDAN LÆSES TRYGHEDSINDEKSET TILLIDEN TIL POLITIET I DANMARK Borgernes tillid til politiet i Danmark Borgernes tillid til politiet i de fem største byer i Danmark Borgernes tillid til politiet i de særligt udsatte boligområder i Danmark DEN GRUNDLÆGGENDE TRYGHED I DANMARK Borgernes grundlæggende tryghed i Danmark Borgernes grundlæggende tryghed i de fem største byer i Danmark Borgernes grundlæggende tryghed i de særligt udsatte boligområder i Danmark TRYGHEDSINDEKS Tryghedsindeks for Danmark Tryghedsindeks for de fem største byer i Danmark Tryghedsindeks for de særligt udsatte boligområder i Danmark NORDJYLLANDS POLITIKREDS Nordjyllands Politikreds Aalborg Kommune Sebbersundvej i Aalborg Kommune Løvvangen i Aalborg Kommune ØSTJYLLANDS POLITIKREDS Østjyllands Politikreds Aarhus Kommune Bispehaven i Aarhus Kommune Gellerupparken og Toveshøj i Aarhus Kommune MIDT- OG VESTJYLLANDS POLITIKREDS Midt- og Vestjyllands Politikreds POLITIETS TRYGHEDSINDEKS 3

4 11. SYDØSTJYLLANDS POLITIKREDS Sydøstjyllands Politikreds Korskærparken i Fredericia Kommune Skovparken og Skovvejen i Kolding Kommune Løget By i Vejle Kommune Finlandsparken i Vejle Kommune Søndermarksvej i Fredericia Kommune SYD- OG SØNDERJYLLANDS POLITIKREDS Syd- og Sønderjyllands Politikreds Esbjerg Kommune FYNS POLITIKREDS Fyns Politikreds Odense Kommune Vollsmose i Odense Kommune SYDSJÆLLANDS OG LOLLAND-FALSTERS POLITIKREDS Sydsjællands og Lolland-Falsters Politikreds Ringparken i Slagelse Kommune Motalavej i Slagelse Kommune MIDT- OG VESTSJÆLLANDS POLITIKREDS Midt- og Vestsjællands Politikreds Askerød i Greve Kommune Ellemarken i Køge Kommune Karlemoseparken i Køge Kommune NORDSJÆLLANDS POLITIKREDS Nordsjællands Politikreds Nøjsomhed i Helsingør Kommune Egedalsvænge i Fredensborg Kommune Kongens Vænge og Østervang i Hillerød Kommune Vapnagaard i Helsingør Kommune Heimdalsvej i Frederikssund Kommune KØBENHAVNS VESTEGNS POLITIKREDS Københavns Vestegns Politikreds Gadehavegård i Høje-Taastrup Kommune Hjortegården i Herlev Kommune Friheden i Hvidovre Kommune Høje Gladsaxe i Gladsaxe Kommune POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

5 18. KØBENHAVNS POLITIKREDS Københavns Politikreds Københavns Kommune Indre Nørrebro (inkl. Blågården) i Københavns Kommune Ydre Nørrebro (inkl. Mjølnerparken) i Københavns Kommune Tingbjerg, Utterslevhuse og Gadelandet i Københavns Kommune Folehaven i Københavns Kommune Remisevænget i Københavns Kommune BORNHOLMS POLITIKREDS Bornholms Politikreds BILAG 1. METODE BILAG 2. OVERSIGT OVER DE 29 SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER I POLITIETS TRYGHEDSINDEKS 5

6 6 POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

7 1. INDLEDNING Rigspolitiet kan for anden gang præsentere Politiets Tryghedsindeks, der måler borgernes tryghed og deres tillid til politiet i de 29 særligt udsatte boligområder, i de fem største byer, i de 12 politikredse og på landsplan. De særligt udsatte boligområder udpeges hvert år af politikredsene på baggrund af en politifaglig vurdering af hvilke områder, der i den enkelte politikreds er mest belastede af kriminalitet. Tryghedsindekset belyser borgernes tryghed i forhold til kriminalitet og utryghedsskabende adfærd i nabolaget. Undersøgelser af borgernes tryghed er vigtige, når politiet skal målrette de kriminalitetsbekæmpende og tryghedsskabende indsatser, specielt i de særligt udsatte boligområder. Da disse områder er forskellige og har forskellige udfordringer, er tilgangen til løsninger og indsatser også forskellig på tværs af landet. Rigspolitiets undersøgelse af borgernes tryghed er baseret på en omfattende spørgeskemaundersøgelse med mere end 12. besvarelser, der er foretaget fra juni til september 14, samt politiets register over anmeldelser fra perioden 4. kvartal 13 til 3. kvartal 14. I politiet er der tidligere alene anvendt opgørelser over anmeldelser af kriminalitet som en indikator på borgernes tryghed. Der kan dog ikke nødvendigvis sættes lighedstegn mellem udviklingen i antallet af anmeldelser og niveauet af borgernes tryghed. En mere nuanceret måde at måle tryghed på er at supplere opgørelser over antallet af anmeldelser med en spørgeskemabaseret måling af borgernes oplevelse af tryghed. På den måde giver Tryghedsindekset et mere dækkende billede af borgernes tryghed. Denne rapport er et opslagsværk, hvor de enkelte kapitler både kan læses samlet og hver for sig. POLITIETS TRYGHEDSINDEKS 7

8 8 POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

9 2. SAMMENFATNING BORGERNES TRYGHED I DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER ER PÅ NIVEAU MED 13 I de særligt udsatte boligområder er 7 procent af borgerne trygge i deres nabolag i 14. Trygheden er på samme niveau som i 13, hvor politiet første gang undersøgte borgernes tryghed i de særlig udsatte boligområder. Andelen af trygge borgere varierer mellem boligområderne. Løvvangen i Nordjyllands Politikreds har den højeste andel af trygge borgere blandt de særligt udsatte boligområder, mens Gadehavegård i Københavns Vestegns Politikreds har den laveste andel af trygge borgere. I Ellemarken i Midt- og Vestsjællands Politikreds er trygheden steget siden 13, mens den derimod er faldet i Folehaven i Københavns Politikreds, i Bispehaven i Østjyllands Politikreds og på Motalavej i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politikreds. TILLIDEN TIL POLITIET ER UÆNDRET I DANMARKS SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER I de særligt udsatte boligområder har 77 procent af borgerne tillid til politiet, hvilket er på samme niveau som i 13. Finlandsparken i Sydøstjyllands Politikreds er det område, hvor flest borgere har tillid til politiet, mens Askerød i Midt- og Vestsjællands Politikreds har den laveste andel borgere med tillid til politiet. KRIMINALITETSNIVEAUET ER FALDET, MEN BORGERNE ER MERE UTRYGGE VED PROBLEMER I NABOLAGET Der er samlet set sket et fald i kriminaliteten i de særligt udsatte boligområder siden 13. Til gengæld giver borgerne i de særligt udsatte boligområder samlet set udtryk for, at de oplever flere problemer i deres nabolag i 14. Borgerne i de særligt udsatte boligområder er samtidig blevet mere utrygge ved de problemer, de oplever i deres nabolag. Figur 2.1 Andelen af borgere i de særligt udsatte boligområder der er grundlæggende trygge Løvvangen Indre Nørrebro, Blågården Friheden Ydre Nørrebro, Mjølnerparken Løget By Skovparken og Skovvejen Sebbersundvej Finlandsparken Korskærparken De særligt udsatte boligområder i alt Nøjsomhed Vollsmose Heimdalsvej Ellemarken Høje Gladsaxe Remisevænget Søndermarksvej Kongens Vænge og Østervang Karlemoseparken Gellerupparken og Toveshøj Askerød Egedalsvænge Tingbjerg, Utterslevhuse og Gadelandet Hjortegården Folehaven Ringparken Vapnagaard Motalavej Bispehaven Gadehavegård POLITIETS TRYGHEDSINDEKS 9

10 TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I HELE DANMARK ER HØJ Samlet set er trygheden på landsplan høj. 87 procent af alle borgere er trygge i deres nabolag, mens 82 procent af borgerne har tillid til politiet. Også i de 12 politikredse er andelen af trygge borgere generelt høj. Bornholms Politikreds har med 96 procent den højeste andel af trygge borgere, mens Københavns Vestegns Politikreds har den laveste andel med 78 procent. Blandt de fem største byer er Esbjerg i Syd- og Sønderjyllands Politikreds den storby, hvor trygheden blandt borgerne er størst, mens Aarhus i Østjyllands Politikreds har de mindst trygge borgere. SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER Hvert år udpeger politikredsene en række særligt udsatte boligområder. I 14 blev der udpeget i alt 29 særligt udsatte boligområder i ni af landets 12 politikredse. De særligt udsatte boligområder udpeges ud fra en politifaglig vurdering af, hvilke områder der i den enkelte politikreds er mest belastede af kriminalitet. Den politifaglige vurdering er blandt andet baseret på trusselsvurderinger og lokale analyser. Figur 2.2 Andelen af borgere i de 12 politikredse der er grundlæggende trygge Bornholms Politikreds Fyns Politikreds Sydøstjyllands Politikreds Sydsjællands og Lolland-Falsters Politikreds Nordsjællands Politikreds Midt- og Vestsjællands Politikreds Danmark Midt- og Vestjyllands Politikreds Nordjyllands Politikreds Østjyllands Politikreds Syd- og Sønderjyllands Politikreds Københavns Politikreds Københavns Vestegns Politikreds 1 POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

11 OM TRYGHEDSINDEKSET Tryghedsindekset måler både borgernes tryghed og kriminalitetsniveauet i Danmarks særligt udsatte boligområder, i de fem største byer i Danmark, i landets 12 politikredse og i hele Danmark samlet set. Tryghedsindekset er et vigtigt værktøj, når politiet skal målrette sine kriminalitetsbekæmpende og tryghedsskabende indsatser. Det anvendes blandt andet, når politikredsene opstiller lokale mål for det kriminalpræventive arbejde i boligområderne, synlig tilstedeværelse i gadebilledet og SSP-samarbejde. POLITIETS TRYGHEDSINDEKS 11

12 12 POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

13 3. SÅDAN HAR VI MÅLT Rigspolitiets undersøgelse af borgernes tryghed i deres nabolag og deres tillid til politiet består af tre dele: Borgernes tillid til politiet Borgernes tillid til politiet er et billede af, hvorvidt borgerne har tillid til, at politiet vil hjælpe, hvis der er brug for det. Borgernes grundlæggende tryghed i deres nabolag Borgernes grundlæggende tryghed er et overordnet billede af, hvor trygge borgerne er i deres nabolag. Tryghedsindekset Tryghedsindekset er et detaljeret billede af borgernes tryghed i forhold til forskellige typer af kriminalitet og utryghedsskabende adfærd i deres nabolag. I undersøgelsen måles borgernes tryghed og tillid til politiet i de særligt udsatte boligområder i Danmark 1, i de fem største byer, i de 12 politikredse samt i hele Danmark samlet set. TRYGHEDSINDEKSET Tryghedsindekset består af et Spørgeskemaindeks og et Anmeldelsesindeks. Disse indeks er baseret på to datakilder: en spørgeskemaundersøgelse 2 blandt mere end 12. borgere i Danmark samt politiets register over borgernes anmeldelser til politiet 3. Spørgeskemaindekset er et udtryk for borgernes tryghed. Det består af to indeks, der hver især udtrykker forskellige aspekter af borgernes tryghed: indekset for Nabolagsproblemer og indekset for Oplevet tryghed. Indekset for Nabolagsproblemer viser borgernes angivelse af, hvorvidt forskellige former for kriminalitet og utryghedsskabende adfærd forekommer i deres nabolag. Indekset for Oplevet tryghed viser, i hvilken grad forekomsten af disse nabolagsproblemer gør borgerne utrygge. For hvert indeks i Tryghedsindekset indekset for Nabolagsproblemer, indekset for Oplevet tryghed samt Anmeldelsesindekset måles borgernes tryghed i forhold til tre overordnede kriminalitetsformer: kriminalitet mod den personlige sikkerhed, tyveri og indbrud samt hensynsløs adfærd. Tabel 3.1 viser hvilke nabolagsproblemer, der indgår i hver kriminalitetsform. Tryghedsindekset viser, hvor meget kriminalitet og utryghedsskabende adfærd borgerne oplever i deres nabolag, og hvilke former for kriminalitet og utryghedsskabende adfærd der skaber mest utryghed. Desuden viser indekset politiets registreringer af borgernes anmeldelser af kriminalitet. Tryghedsindekset giver et mere nuanceret og præcist billede af borgernes tryghed end målinger af borgernes tryghed, der kun er baseret på én datakilde. 1 I 14 er borgernes tryghed og tillid til politiet blevet målt de 29 boligområder, som politiet i 14 har udpeget som særligt udsatte, mens undersøgelsen i 13 omfattede de daværende 34 særligt udsatte boligområder. 2 Danmarks Statistik har på vegne af dansk politi foretaget indsamlingen af spørgeskemadata i perioden 27. juni 14 til 3. september 14. Stikprøven består af repræsentativt udvalgte respondenter på 15 år og derover. Ud af de respondenter i stikprøven har svaret, hvilket giver en svarprocent på 56,8. 3 I Tryghedsindekset for 14 indgår borgernes anmeldelser til politiet i perioden 4. kvartal 13 til 3. kvartal 14. POLITIETS TRYGHEDSINDEKS 13

14 Tabel 3.1 Kriminalitetsformer og nabolagsproblemer som indgår i Tryghedsindekset Kriminalitet mod den personlige sikkerhed Trusler Tyveri og indbrud Indbrud eller forsøg på indbrud Hensynsløs adfærd Graffiti Vold Cykeltyveri Affald på gaden Nabolagsproblem Stof- og alkoholmisbrugere på gaden Salg af hash eller anden form for narkotika Biltyveri Tyveri fra bil Hensynsløs knallertkørsel Hensynsløs kørsel i øvrigt Tilråb når man færdes på gaden Tyveri af taske eller pung Støjgener fra andre beboere Ballade på gaden Gener fra grupper af unge Tryghedsindekset måler trygheden på en skala fra -, hvor en høj værdi er et udtryk for en høj grad af tryghed. Alle indeksscorer i Tryghedsindekset skal læses som et udtryk for borgernes tryghedsniveau. Scorerne for indeksene betyder således: Spørgeskemaindeks En indeksscore på betyder, at der er et meget lavt tryghedsniveau blandt borgerne, mens en score på indikerer et meget højt tryghedsniveau. Nabolagsproblemer En indeksscore på betyder, at der er et meget lavt tryghedsniveau, idet borgerne oplever et stort omfang af kriminalitet og utryghedsskabende adfærd i deres nabolag. En score på betyder, at borgerne oplever et meget højt tryghedsniveau, idet de angiver, at en given kriminalitet eller utryghedsskabende adfærd ikke forekommer i deres nabolag. Oplevet tryghed En indeksscore på betyder, at borgerne er meget utrygge ved de problemer, der forekommer i deres nabolag, mens en score på betyder, at borgerne ikke er utrygge ved nabolagsproblemerne. Anmeldelser En indeksscore på betyder, at der er et meget lavt tryghedsniveau som følge af en meget høj forekomst af kriminalitet og utryghedsskabende adfærd, mens en score på indikerer et meget højt tryghedsniveau, idet der ikke er nogen kriminalitet eller utryghedsskabende adfærd. For yderligere beskrivelse af metoden, se Bilag 1 samt Politiets Tryghedsindeks - Metoderapport. 14 POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

15 4. SÅDAN LÆSES TRYGHEDSINDEKSET Dette kapitel indeholder en vejledning i, hvordan Tryghedsindekset læses. Tryghedsindekset for hele Danmark er gennemgået nedenfor. Figur 4.1 Tryghedsindeks for Danmark Nabolagsproblemer Oplevet tryghed Personlig sikkerhed 88,6,1 Tyveri og indbrud 71,4,5 Hensynsløs adfærd 7,1 2,9 76,7,8 Personlig sikkerhed 64, 2,9 64,9 4,7 Tyveri og indbrud 61,5 5,1 Hensynsløs adfærd 69,2 6,1 Spørgeskemaindeks 7,8 2,7 Anmeldelser Personlig sikkerhed 86,8 2,3 Tyveri og indbrud 84,2 3,5 Hensynsløs adfærd 9,3,9 Anmeldelsesindeks 87,1 2,2 Stigende tryghed Faldende tryghed Uændret tryghed Tryghedsindekset belyser både tryghedsniveauet for 14 og ændringer i forhold til 13. Figur 4.1 viser Tryghedsindekset for hele Danmark, og til højre i Tryghedsindekset ses scorerne i henholdsvis Spørgeskemaindekset og Anmeldelsesindekset. Det fremgår af figuren, at Danmark på en - skala har en score i Spørgeskemaindekset på 7,8 og en score i Anmeldelsesindekset på 87,1. Til højre for indeksscorerne ses en pil og en score, som indikerer ændringen i borgernes tryghed siden 13. I tryghedsundersøgelsen fra 13 var scoren i Spørgeskemaindekset 73,5, hvilket betyder, at Spørgeskemaindekset er faldet med 2,7 point siden 13. Faldet er statistisk signifikant 4, hvilket betyder, at borgerne er mindre trygge i 14 sammenlignet med 13. I 13 var scoren i Anmeldelsesindekset 84,9, hvilket betyder, at Anmeldelsesindekset er steget med 2,2 point 5. Borgerne vurderer altså selv, at de er mindre trygge i 14 sammenlignet med 13, samtidig med at der er et lavere kriminalitetsniveau. Længere mod venstre i figur 4.1 ses det, at Spørgeskemaindekset består af en score for Nabolagsproblemer på 76,7 og en score for Oplevet tryghed på 64,9. Scoren i indekset for Nabolagsproblemer er, som pilen og ændringsscoren viser, faldet,8 point fra 13 til 14. Faldet er dog ikke særligt stort og er ikke statistisk signifikant. Det betyder, at borgerne oplever omtrent det samme omfang af nabolagsproblemer i 14 som 4 Statistisk signifikans er et udtryk for, hvorvidt en forskel mellem to målinger er statistisk sikker, eller om den eventuelt blot skyldes tilfældigheder (for en nærmere beskrivelse af statistisk signifikans, se Bilag 1). Antallet af besvarelser i et område er afgørende for, hvorvidt en forskel mellem to målinger er statistisk sikker. Derfor er en forskel på 2,7 point i Spørgeskemaindekset for Danmark statistisk sikker, mens en større forskel i Spørgeskemaindekset for et særligt udsat boligområde ikke nødvendigvis er statistisk sikker. Det skyldes, at der i et særligt udsat boligområde er færre besvarelser, end der er i hele Danmark. 5 Resultaterne i Anmeldelsesindekset er baseret på politiets register over anmeldelser, der indeholder alle anmeldelser fra borgere til politiet. Der er ikke foretaget signifikanstest af Anmeldelsesindekset. POLITIETS TRYGHEDSINDEKS 15

16 i 13. Scoren i indekset for Oplevet tryghed er faldet med 4,7 point fra 13 til 14. Faldet er statistisk signifikant, hvilket betyder, at borgerne er blevet mere utrygge ved de problemer, de oplever i deres nabolag. Samlet set viser indekset for Nabolagsproblemer og indekset for Oplevet tryghed altså, at borgerne oplever omtrent det samme omfang af nabolagsproblemer i 14 som i 13, men at de er blevet mere utrygge ved de nabolagsproblemer, de oplever. Til venstre i figur 4.1 ses scorerne for de tre kriminalitetsformer: kriminalitet mod den personlige sikkerhed, tyverier og indbrud samt hensynsløs adfærd. Værdierne for de tre kriminalitetsformer kan aflæses for alle tre indeks: indekset for Nabolagsproblemer, indekset for Oplevet tryghed og indekset for Anmeldelser. I indekset for Nabolagsproblemer ses det, at scoren for hensynsløs adfærd er 7,1, og at der er sket et fald på 2,9 point fra 13 til 14. Denne ændring er statistisk signifikant, hvilket betyder, at borgerne oplever flere nabolagsproblemer vedrørende hensynsløs adfærd i 14, end de gjorde i 13. Ændringerne i scorerne for de andre kriminalitetsformer i indekset for Nabolagsproblemer er på den anden side minimale, og er derfor ikke statistisk signifikante. Det betyder, at borgerne i 14 oplever omtrent det samme omfang af kriminalitet mod den personlige sikkerhed samt tyverier og indbrud, som de gjorde i 13. I indekset for Oplevet tryghed ses det, at der er sket et fald i scorerne for alle tre kriminalitetsformer: kriminalitet mod den personlige sikkerhed, tyverier og indbrud samt hensynsløs adfærd. Da alle tre fald er statistisk signifikante, betyder det, at borgerne i 14 er mere utrygge ved alle tre kriminalitetsformer sammenlignet med 13. Faldet i kriminaliteten, som kan aflæses af den højere score i Anmeldelsesindekset, skyldes, at der i 14 er sket en stigning i scorerne for alle tre kriminalitetsformer: kriminalitet mod den personlige sikkerhed, tyverier og indbrud samt hensynsløs adfærd. Det betyder, at der er sket et fald i anmeldelserne af alle tre kriminalitetsformer. Det er ikke muligt at sammenligne Spørgeskemaindekset og Anmeldelsesindekset direkte. Årsagen er, at der er tale om to forskellige datakilder; den ene spørgeskemabaseret og den anden registerbaseret. Der kan derfor ikke sættes lighedstegn mellem scoren for Spørgeskemaindekset og scoren for Anmeldelsesindekset. Derimod er det muligt at følge udviklingen i hver enkelt indeksscore over tid og at sammenligne indeksscorerne på tværs af geografiske områder. 16 POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

17 5. TILLIDEN TIL POLITIET I DANMARK På landsplan er borgernes tillid til politiet samlet set høj, idet 82, procent har svaret, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe, hvis der er behov for det. Niveauet er omtrent det samme i Danmarks fem største byer. Tilliden til politiet er lavere i de særligt udsatte boligområder, hvor 76,7 procent af borgerne har tillid til, at politiet vil hjælpe, hvis der er behov for det. I 14 er borgernes tillid til politiet i hele Danmark, i landets fem største byer og i de særligt udsatte boligområder på samme niveau som i 13. POLITIETS TRYGHEDSINDEKS 17

18 5.1 BORGERNES TILLID TIL POLITIET I DANMARK I Danmark har 82, procent af borgerne i 14 tillid til, at politiet vil hjælpe, hvis de har brug for det (se figur 5.1). Det er på samme niveau som i 13, hvor 84,3 procent af borgerne havde tillid til politiet. I 14 har 15,1 procent af borgerne i hele Danmark svaret nej på spørgsmålet om, hvorvidt de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det. Til sammenligning var det 14,7 procent i 13. Figur 5.1 Borgernes tillid til politiet i Danmark 84,3 82, 14,7 15,1 1, 2,9 Tillid til politiet Ikke tillid til politiet Ved ikke/ ikke besvaret Spørgsmål: Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det. 18 POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

19 5.2 BORGERNES TILLID TIL POLITIET I DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK I de fem største byer i Danmark har 83,7 procent af borgerne i 14 tillid til, at politiet vil hjælpe, hvis de har brug for det (se figur 5.2). Det er på samme niveau som i hele Danmark, hvor 82, procent af borgerne har tillid til politiet (se figur 5.1). Andelen af borgere i de fem største byer, der har tillid til politiet, er på samme niveau i 14 som i 13, hvor 85,7 procent af borgerne havde tillid til politiet. I 14 har 13,7 procent af borgerne svaret nej på spørgsmålet om, hvorvidt de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det. Til sammenligning var det 13,2 procent i 13. Figur 5.2 Borgernes tillid til politiet i de fem største byer i Danmark 85,7 83,7 13,2 13,7 1,1 2,6 Tillid til politiet Ikke tillid til politiet Ved ikke/ ikke besvaret Spørgsmål: Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det. POLITIETS TRYGHEDSINDEKS 19

20 5.3 BORGERNES TILLID TIL POLITIET I DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER I DANMARK I de særligt udsatte boligområder i Danmark har 76,7 procent af borgerne i 14 tillid til, at politiet vil hjælpe, hvis de har brug for det (se figur 5.3). Det er en mindre andel end i hele Danmark, hvor 82, procent af borgerne har tillid til politiet (se figur 5.1). Andelen af borgere i de særligt udsatte boligområder, der har tillid til politiet, er på samme niveau i 14 som i 13, hvor 79,9 procent af borgerne havde tillid til politiet. I 14 har 19,2 procent af borgerne svaret nej på spørgsmålet om, hvorvidt de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det. Til sammenligning var det 18,8 procent i 13. Figur 5.3 Borgernes tillid til politiet i de særligt udsatte boligområder i Danmark 79,9 76,7 18,8 19,2 1,3 4, Tillid til politiet Ikke tillid til politiet Ved ikke/ ikke besvaret Spørgsmål: Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det. POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

21 6. DEN GRUNDLÆGGENDE TRYGHED I DANMARK Den grundlæggende tryghed i Danmark er samlet set høj. I 14 er der således 86,8 procent af borgerne, som har anført, at de er trygge i deres nabolag. Samtidig kan det konstateres, at niveauet er nogenlunde det samme i de fem største byer. I de særligt udsatte boligområder er borgerne mindre trygge end i hele Danmark. Der er en tendens til, at trygheden i hele Danmark er blevet mindre siden 13, mens trygheden i de fem største byer og i de særligt udsatte boligområder er på samme niveau som i 13. POLITIETS TRYGHEDSINDEKS 21

22 6.1 BORGERNES GRUNDLÆGGENDE TRYGHED I DANMARK I Danmark er 86,8 procent af borgerne trygge i deres nabolag i 14 (se figur 6.1). Det viser målingen af borgernes grundlæggende tryghed. Der er en tendens til, at borgernes tryghed er faldet siden 13, hvor 88,5 procent af borgerne var trygge i deres nabolag. Andelen af borgere i Danmark, som er utrygge, udgør 8,5 procent i 14, mens 4,5 procent har svaret, at de hverken er trygge eller utrygge. Til sammenligning var der henholdsvis 7,5 procent, der var utrygge, og 3,8 procent, der hverken var trygge eller utrygge i 13. Figur 6.1 Borgernes grundlæggende tryghed i Danmark 88,5 86,8 3,8 4,5 7,5 8,5,1,3 Tryg Hverken/eller Utryg Ved ikke/ ikke besvaret Spørgsmål: På en skala fra 1-7, hvor 1 er jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag, og 7 er jeg føler mig grundlæggende utryg i mit nabolag, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Svarene er i grafen grupperede, så 1-3 angiver, at borgerne er trygge i deres nabolag, 4 angiver, at borgerne hverken er trygge eller utrygge i deres nabolag, og 5-7 angiver, at borgerne er utrygge i deres nabolag. 22 POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

23 6.2 BORGERNES GRUNDLÆGGENDE TRYGHED I DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK I de fem største byer i Danmark er 86,2 procent af borgerne trygge i deres nabolag i 14 (se figur 6.2). Det viser målingen af borgernes grundlæggende tryghed. Det er på samme niveau som i hele Danmark, hvor 86,8 procent af borgerne er trygge i deres nabolag (se figur 6.1). Andelen af trygge borgere i de fem største byer er omtrent den samme i 14 som i 13, hvor 86,6 procent af borgerne var trygge i deres nabolag. Der er 8,5 procent af borgerne, som er utrygge i 14, mens 5,1 procent har svaret, at de hverken er trygge eller utrygge. Til sammenligning var der henholdsvis 7,8 procent, der var utrygge, og 5,6 procent, der hverken var trygge eller utrygge i 13. Figur 6.2 Borgernes grundlæggende tryghed i de fem største byer i Danmark 86,6 86,2 5,6 5,1 7,8 8,5,1,1 Tryg Hverken/eller Utryg Ved ikke/ ikke besvaret Spørgsmål: På en skala fra 1-7, hvor 1 er jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag, og 7 er jeg føler mig grundlæggende utryg i mit nabolag, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Svarene er i grafen grupperede, så 1-3 angiver, at borgerne er trygge i deres nabolag, 4 angiver, at borgerne hverken er trygge eller utrygge i deres nabolag, og 5-7 angiver, at borgerne er utrygge i deres nabolag. POLITIETS TRYGHEDSINDEKS 23

24 6.3 BORGERNES GRUNDLÆGGENDE TRYGHED I DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER I DANMARK I de særligt udsatte boligområder i Danmark er 69,9 procent af borgerne trygge i deres nabolag i 14 (se figur 6.3). Det viser målingen af borgernes grundlæggende tryghed. Det er en mindre andel end i hele Danmark, hvor 86,8 procent af borgerne er trygge i deres nabolag (se figur 6.1). Andelen af trygge borgere i de særligt udsatte boligområder er omtrent den samme i 14 som i 13, hvor 69,5 procent af borgerne var trygge i deres nabolag. Andelen af borgere, som er utrygge, udgør 18,5 procent i 14, mens 11,1 procent har svaret, at de hverken er trygge eller utrygge. Til sammenligning var der henholdsvis 18,8 procent, der var utrygge, og 11,4 procent, der hverken var trygge eller utrygge i 13. Figur 6.3 Borgernes grundlæggende tryghed i de særligt udsatte boligområder i Danmark 69,5 69,9 11,4 11,1 18,8 18,5,3,4 Tryg Hverken/eller Utryg Ved ikke/ ikke besvaret Spørgsmål: På en skala fra 1-7, hvor 1 er jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag, og 7 er jeg føler mig grundlæggende utryg i mit nabolag, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Svarene er i grafen grupperede, så 1-3 angiver, at borgerne er trygge i deres nabolag, 4 angiver, at borgerne hverken er trygge eller utrygge i deres nabolag, og 5-7 angiver, at borgerne er utrygge i deres nabolag. 24 POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

25 7. TRYGHEDSINDEKS Tryghedsindekset for de særligt udsatte boligområder viser, at der er et lavere niveau af kriminalitet i de særligt udsatte boligområder, end der er i hele Danmark. Borgerne i de særligt udsatte boligområder oplever imidlertid flere problemer i deres nabolag end borgerne i hele Danmark, og de er mere utrygge ved nabolagsproblemerne. I de fem største byer i Danmark er borgerne mindre utrygge ved problemer i deres nabolag end borgerne i hele landet, men de oplever et større omfang af nabolagsproblemer. Der er et højere kriminalitetsniveau i de fem største byer, end der er i hele Danmark. POLITIETS TRYGHEDSINDEKS 25

26 7.1 TRYGHEDSINDEKS FOR DANMARK UDVIKLINGEN I TRYGHEDSINDEKSET FOR DANMARK FRA 13 TIL 14 Scoren i Spørgeskemaindekset er faldet med 2,7 point til 7,8 fra 13 til 14 (se figur 7.1), hvilket betyder, at borgerne i Danmark er blevet mindre trygge. Det skyldes, at scoren i indekset for Oplevet tryghed er faldet, hvilket indikerer, at borgerne er blevet mere utrygge ved problemer i deres nabolag. Borgerne i Danmark er blevet mere utrygge ved alle tre kriminalitetsformer: kriminalitet mod den personlige sikkerhed, tyveri og indbrud samt hensynsløs adfærd. Scoren i indekset for Nabolagsproblemer har ikke ændret sig nævneværdigt siden 13, hvilket betyder, at borgerne i Danmark samlet set oplever omtrent det samme niveau af nabolagsproblemer i 14 som i 13. Borgerne har imidlertid angivet, at der forekommer flere nabolagsproblemer vedrørende hensynsløs adfærd i 14. Scoren i Anmeldelsesindekset er steget med 2,2 point til 87,1 fra 13 til 14, hvilket betyder, at kriminalitetsniveauet i Danmark er faldet. Der er sket et fald i niveauet for alle tre kriminalitetsformer: kriminalitet mod den personlige sikkerhed, tyveri og indbrud samt hensynsløs adfærd. Figur 7.1 Tryghedsindeks for Danmark Nabolagsproblemer Oplevet tryghed Personlig sikkerhed 88,6,1 Tyveri og indbrud 71,4,5 Hensynsløs adfærd 7,1 2,9 76,7,8 Personlig sikkerhed 64, 2,9 64,9 4,7 Tyveri og indbrud 61,5 5,1 Hensynsløs adfærd 69,2 6,1 Spørgeskemaindeks 7,8 2,7 Anmeldelser Personlig sikkerhed 86,8 2,3 Tyveri og indbrud 84,2 3,5 Hensynsløs adfærd 9,3,9 Anmeldelsesindeks 87,1 2,2 Stigende tryghed Faldende tryghed Uændret tryghed 26 POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

27 7.2 TRYGHEDSINDEKS FOR DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK TRYGHEDSINDEKSET FOR DE FEM STØRSTE BYER SAMMENLIGNET MED TRYGHEDSINDEKSET FOR HELE DANMARK I de fem største byer samlet set er scoren i Spørgeskemaindekset 68,8 (se figur 7.2). Det betyder, at borgerne er mindre trygge end borgerne i hele Danmark, hvor scoren i Spørgeskemaindekset er 7,8 (se figur 7.1). Det skyldes, at borgerne i de fem største byer oplever et større omfang af nabolagsproblemer end borgerne i hele Danmark. Mere specifikt oplever de mere kriminalitet mod den personlige sikkerhed, flere tyverier og indbrud samt mere hensynsløs adfærd. Borgerne i de fem største byer er imidlertid mindre utrygge ved de tyverier og indbrud, de oplever, end borgerne i hele landet er. Der er også en tendens til, at de er mindre utrygge ved hensynsløs adfærd i deres nabolag. Scoren i Anmeldelsesindekset er 83,3 i 14, hvilket betyder, at der er et højere kriminalitetsniveau i de fem største byer, end der er i hele Danmark, hvor scoren i Anmeldelsesindekset er 87,1. Mens kriminalitetsniveauet i de fem største byer i Danmark er steget fra 13 til 14, er det faldet i hele landet. UDVIKLINGEN I TRYGHEDSINDEKSET FOR DE FEM STØRSTE BYER FRA 13 TIL 14 Scoren i Spørgeskemaindekset er faldet fra 13 til 14 (se figur 7.2), hvilket betyder, at borgerne i de fem største byer i Danmark er blevet mindre trygge. Det skyldes, at scoren i indekset for Oplevet tryghed er faldet, hvilket indikerer, at borgerne er blevet mere utrygge ved de problemer, som forekommer i deres nabolag. Mere specifikt er borgerne blevet mere utrygge ved tyverier og indbrud samt hensynsløs adfærd. Scoren i indekset for Nabolagsproblemer er på omtrent samme niveau i 14 som i 13, hvilket betyder, at borgerne i de fem største byer i Danmark samlet set oplever nogenlunde det samme niveau af nabolagsproblemer i 14 som i 13. Borgerne har imidlertid anført, at der forekommer flere nabolagsproblemer vedrørende hensynsløs adfærd. Scoren i Anmeldelsesindekset er faldet fra 13 til 14, hvilket betyder, at kriminalitetsniveauet i de fem største byer er steget. Der er sket en stigning i alle tre kriminalitetsformer: kriminalitet mod den personlige sikkerhed, tyveri og indbrud samt hensynsløs adfærd. Figur 7.2 Tryghedsindeks for de fem største byer i Danmark Nabolagsproblemer Oplevet tryghed Personlig sikkerhed 82,6,8 Tyveri og indbrud 67,3,4 Hensynsløs adfærd 61,9 2,9 7,6,6 Personlig sikkerhed 64,3 1,8 66,9 3,9 Tyveri og indbrud 65, 3,4 Hensynsløs adfærd 71,5 6,4 Spørgeskemaindeks 68,8 2,2 Anmeldelser Personlig sikkerhed 84,8 2,7 Tyveri og indbrud 72,6 5,1 Hensynsløs adfærd 92,5 1,8 Anmeldelsesindeks 83,3 3,2 Stigende tryghed Faldende tryghed Uændret tryghed POLITIETS TRYGHEDSINDEKS 27

28 7.3 TRYGHEDSINDEKS FOR DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER I DANMARK TRYGHEDSINDEKSET FOR DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER SAMMENLIGNET MED TRYGHEDSINDEKSET FOR HELE DANMARK I de særligt udsatte boligområder er scoren i Spørgeskemaindekset 56,9 (se figur 7.3). Det betyder, at borgerne i de særligt udsatte boligområder er mindre trygge i 14 end borgerne i hele Danmark, hvor scoren i Spørgeskemaindekset er 7,8 (se figur 7.1). Det skyldes, at borgerne i de særligt udsatte boligområder oplever flere problemer i deres nabolag end borgerne i hele Danmark, og at de er mere utrygge ved nabolagsproblemerne. Mere specifikt oplever de mere kriminalitet mod den personlige sikkerhed, flere tyverier og indbrud samt mere hensynsløs adfærd, og de er mere utrygge ved alle tre kriminalitetsformer. Scoren i Anmeldelsesindekset er 88,3 i 14, hvilket betyder, at der er et lavere kriminalitetsniveau i de særligt udsatte boligområder end i hele Danmark, hvor scoren i Anmeldelsesindekset er 87,1. UDVIKLINGEN I TRYGHEDSINDEKSET FOR DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER FRA 13 TIL 14 Scoren i Spørgeskemaindekset er faldet fra 13 til 14 (se figur 7.3), hvilket betyder, at borgerne i de særligt udsatte boligområder i Danmark er blevet mindre trygge. Det skyldes, at scorerne i indekset for Nabolagsproblemer og i indekset for Oplevet tryghed er faldet. Borgerne i de særligt udsatte boligområder oplever altså flere problemer i deres nabolag i 14, og de er blevet mere utrygge ved nabolagsproblemerne. Faldet i indekset for Nabolagsproblemer skyldes især, at borgerne oplever flere nabolagsproblemer vedrørende hensynsløs adfærd i 14. Der er også en tendens til, at de oplever flere tyverier og indbrud samt mere kriminalitet mod den personlige sikkerhed. Faldet i indekset for Oplevet tryghed skyldes først og fremmest, at borgerne er blevet mere utrygge ved tyverier og indbrud samt hensynsløs adfærd. Scoren i Anmeldelsesindekset er steget fra 13 til 14, hvilket betyder, at kriminalitetsniveauet i de særligt udsatte boligområder i Danmark er faldet. Der er sket et fald i alle tre kriminalitetsformer: kriminalitet mod den personlige sikkerhed, tyveri og indbrud samt hensynsløs adfærd. Figur 7.3 Tryghedsindeks for de særligt udsatte boligområder i Danmark Nabolagsproblemer Oplevet tryghed Personlig sikkerhed 61,8 1,4 Tyveri og indbrud 59,4 1,6 Hensynsløs adfærd 45,9 7,2 55,7 3,4 Personlig sikkerhed 57,,9 58,1 4, Tyveri og indbrud 57,2 3,3 Hensynsløs adfærd,1 7,7 Spørgeskemaindeks 56,9 3,7 Anmeldelser Personlig sikkerhed 85,1 1,1 Tyveri og indbrud 84,9 1,6 Hensynsløs adfærd 94,8 2,8 Anmeldelsesindeks 88,3 1,9 Stigende tryghed Faldende tryghed Uændret tryghed 28 POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

29 8. NORDJYLLANDS POLITIKREDS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS 29

30 SAMMENFATNING Nordjyllands Politi har udpeget to særligt udsatte boligområder i 14: Løvvangen og Sebbersundvej, som begge ligger i Aalborg Kommune. I Løvvangen er borgernes tillid til politiet høj, og det samme billede tegner sig for Aalborg Kommune og hele Nordjyllands Politikreds. På Sebbersundvej er der er en tendens til, at andelen af borgere, der har tillid til politiet, er mindre end i Aalborg Kommune. Kriminalitetsniveauet i de to særligt udsatte boligområder er lavere, end det er i Aalborg Kommune. Borgerne på Sebbersundvej er imidlertid mindre trygge i deres nabolag end borgerne i Aalborg Kommune, og i Løvvangen er der en tendens til, at borgerne er mindre trygge end i kommunen. Borgerne i de to særligt udsatte boligområder oplever flere problemer i deres nabolag end borgerne i Aalborg Kommune, og de er mere utrygge ved de nabolagsproblemer, de oplever. Figur 8. Andelen af grundlæggende trygge borgere i Nordjyllands Politikreds 86,8 85,9 87, 82,5 72,3 Danmark Nordjyllands Politikreds Aalborg Kommune Sebbersundvej Løvvangen 3 POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

31 8.1 NORDJYLLANDS POLITIKREDS BORGERNES TILLID TIL POLITIET I NORDJYLLANDS POLITIKREDS I Nordjyllands Politikreds har 84, procent af borgerne i 14 tillid til, at politiet vil hjælpe, hvis de har brug for det (se figur 8.1.1). Det er det samme niveau som i hele Danmark, hvor 82, procent af borgerne har tillid til politiet (se figur 5.1). Andelen af borgere i Nordjyllands Politikreds, der har tillid til politiet, er på samme niveau i 14 som i 13, hvor 85,9 procent af borgerne havde tillid til politiet. I 14 har 14, procent af borgerne svaret nej på spørgsmålet om, hvorvidt de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det. Til sammenligning var der 13,6 procent i 13. Figur Borgernes tillid til politiet i Nordjyllands Politikreds 85,9 84, 13,6 14,,5 2,1 Tillid til politiet Ikke tillid til politiet Ved ikke/ ikke besvaret Spørgsmål: Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det. POLITIETS TRYGHEDSINDEKS 31

32 8.1.2 BORGERNES GRUNDLÆGGENDE TRYGHED I NORDJYLLANDS POLITIKREDS I Nordjyllands Politikreds er 85,9 procent af borgerne trygge i deres nabolag i 14 (se figur 8.1.2). Det viser målingen af borgernes grundlæggende tryghed. Det er det samme niveau som i hele Danmark, hvor 86,8 procent af borgerne er trygge i deres nabolag (se figur 6.1). Andelen af borgere i Nordjyllands Politikreds, der er trygge i deres nabolag, er omtrent den samme i 14 som i 13, hvor 87,8 procent af borgerne var trygge. Der er 9,7 procent af borgerne, som er utrygge i 14, mens 4,1 procent af borgerne har svaret, at de hverken er trygge eller utrygge. Til sammenligning var der henholdsvis 6,8 procent, der var utrygge, og 5,4 procent, der hverken var trygge eller utrygge i 13. Figur Borgernes grundlæggende tryghed i Nordjyllands Politikreds 87,8 85,9 5,4 4,1 6,8 9,7,,4 Tryg Hverken/eller Utryg Ved ikke/ ikke besvaret Spørgsmål: På en skala fra 1-7, hvor 1 er jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag, og 7 er jeg føler mig grundlæggende utryg i mit nabolag, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Svarene er i grafen grupperede, så 1-3 angiver, at borgerne er trygge i deres nabolag, 4 angiver, at borgerne hverken er trygge eller utrygge i deres nabolag, og 5-7 angiver, at borgerne er utrygge i deres nabolag. 32 POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

33 8.1.3 TRYGHEDSINDEKS FOR NORDJYLLANDS POLITIKREDS TRYGHEDSINDEKSET FOR NORDJYLLANDS POLITIKREDS SAMMENLIGNET MED TRYGHEDS- INDEKSET FOR HELE DANMARK I Nordjyllands Politikreds er scoren i Spørgeskemaindekset 73,9 i 14 (se figur 8.1.3). Det betyder, at borgerne i Nordjyllands Politikreds er mere trygge end borgerne i hele Danmark, hvor scoren i Spørgeskemaindekset er 7,8 (se figur 7.1). Det skyldes, at borgerne i politikredsen oplever et mindre omfang af nabolagsproblemer vedrørende kriminalitet mod den personlige sikkerhed, tyveri og indbrud samt hensynsløs adfærd. Borgerne i politikredsen er imidlertid omtrent lige så utrygge ved problemerne i deres nabolag som borgerne i hele Danmark. Scoren i Anmeldelsesindekset er 9,3 i 14. Det betyder, at der er et lavere kriminalitetsniveau i Nordjyllands Politikreds end i hele Danmark, hvor scoren i Anmeldelsesindekset er 87,1. Det skyldes, at der er mindre kriminalitet mod den personlige sikkerhed, færre tyverier og indbrud samt mindre hensynsløs adfærd i politikredsen, end der er i hele Danmark. UDVIKLINGEN I TRYGHEDSINDEKSET FOR NORDJYLLANDS POLITIKREDS FRA 13 TIL 14 Scoren i Spørgeskemaindekset er på samme niveau i 14 som i 13 (se figur 8.1.3). Det betyder, at borgerne i Nordjyllands Politikreds er nogenlunde lige så trygge i 14, som de var i 13. Det skyldes, at scoren i indekset for Nabolagsproblemer er omtrent den samme i 14. Borgerne oplever altså nogenlunde det samme omfang af nabolagsproblemer i 14, som de gjorde i 13. Selvom borgerne i Nordjyllands Politikreds er omtrent lige så trygge i 14, som de var i 13, er scoren i indekset for Oplevet tryghed faldet, hvilket betyder, at borgerne er mere utrygge ved problemerne i deres nabolag. Mere specifikt er det forekomsten af tyveri og indbrud, som gør borgerne i Nordjyllands Politikreds mere utrygge i 14. Scoren i Anmeldelsesindekset er steget fra 13 til 14, hvilket betyder, at kriminaliteten i Nordjyllands Politikreds er faldet. Det skyldes, at der er sket et fald i niveauet af alle tre kriminalitetsformer - dog særligt i kriminaliteten mod den personlige sikkerhed samt tyveri og indbrud. Figur Tryghedsindeks for Nordjyllands Politikreds Nabolagsproblemer Oplevet tryghed Personlig sikkerhed 92,8 2,1 Tyveri og indbrud 78,1 3,4 Hensynsløs adfærd 77,1,4 82,7 1,7 Personlig sikkerhed 62,3 2,6 65,1 4,3 Tyveri og indbrud 61,9 7,9 Hensynsløs adfærd 71, 2,5 Spørgeskemaindeks 73,9 1,3 Anmeldelser Personlig sikkerhed 88,7 3,3 Tyveri og indbrud 89,4 3, Hensynsløs adfærd 92,9,9 Anmeldelsesindeks 9,3 2,4 Stigende tryghed Faldende tryghed Uændret tryghed POLITIETS TRYGHEDSINDEKS 33

34 8.2 AALBORG KOMMUNE BORGERNES TILLID TIL POLITIET I AALBORG KOMMUNE I Aalborg Kommune har 85, procent af borgerne i 14 tillid til, at politiet vil hjælpe, hvis de har brug for det (se figur 8.2.1). Det er samme niveau som i hele Nordjyllands Politikreds, hvor 84, procent af borgerne har tillid til politiet (se figur 8.1.1). Andelen af borgere i Aalborg Kommune, der har tillid til politiet, er på samme niveau som i 13, hvor 86,6 procent af borgerne havde tillid til politiet. I 14 har 14, procent af borgerne svaret nej på spørgsmålet om, hvorvidt de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det. Til sammenligning var det 12,2 procent i 13. Figur Borgernes tillid til politiet i Aalborg Kommune 86,6 85, 12,2 14, 1,2 1, Tillid til politiet Ikke tillid til politiet Ved ikke/ ikke besvaret Spørgsmål: Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det. 34 POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

35 8.2.2 BORGERNES GRUNDLÆGGENDE TRYGHED I AALBORG KOMMUNE I Aalborg Kommune er 87, procent af borgerne trygge i deres nabolag i 14 (se figur 8.2.2). Det viser målingen af borgernes grundlæggende tryghed. Det er det samme niveau som i hele Nordjyllands Politikreds, hvor 85,9 procent af borgerne er trygge i deres nabolag (se figur 8.1.2). Andelen af borgere i Aalborg Kommune, der er trygge i deres nabolag, er omtrent den samme i 14 som i 13, hvor 86,4 procent var trygge. I Aalborg Kommune er 9,8 procent af borgerne utrygge i 14, mens 2,3 procent af borgerne har svaret, at de hverken er trygge eller utrygge. Til sammenligning var der henholdsvis 6, procent, der var utrygge, og 7,5 procent, der hverken var trygge eller utrygge i 13. Figur Borgernes grundlæggende tryghed i Aalborg Kommune 86,4 87, 7,5 2,3 Tryg Hverken/eller Utryg Ved ikke/ ikke besvaret 6, 9,8,, Spørgsmål: På en skala fra 1-7, hvor 1 er jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag, og 7 er jeg føler mig grundlæggende utryg i mit nabolag, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Svarene er i grafen grupperede, så 1-3 angiver, at borgerne er trygge i deres nabolag, 4 angiver, at borgerne hverken er trygge eller utrygge i deres nabolag, og 5-7 angiver, at borgerne er utrygge i deres nabolag. POLITIETS TRYGHEDSINDEKS 35

36 8.2.3 TRYGHEDSINDEKS FOR AALBORG KOMMUNE TRYGHEDSINDEKSET FOR AALBORG KOMMUNE SAMMENLIGNET MED TRYGHEDSINDEKSET FOR HELE NORDJYLLANDS POLITIKREDS I Aalborg Kommune er scoren i Spørgeskemaindekset 74,9 i 14 (se figur 8.2.3). Det betyder, at borgerne i Aalborg Kommune er omtrent lige så trygge som borgerne i hele Nordjyllands Politikreds, hvor scoren i Spørgeskemaindekset er 73,9 (se figur 8.1.3). Selvom borgerne i Aalborg Kommune oplever det samme omfang af nabolagsproblemer som borgerne i hele politikredsen, er borgerne i kommunen mindre utrygge ved nabolagsproblemerne. Scoren i Anmeldelsesindekset er 87,9 i 14. Det betyder, at der er et højere kriminalitetsniveau i Aalborg Kommune, end der er i hele Nordjyllands Politikreds, hvor scoren i Anmeldelsesindekset er 9,3. Det skyldes især, at der er flere tyverier og indbrud samt mere kriminalitet mod den personlige sikkerhed i kommunen, end der er i hele politikredsen. Mens kriminalitetsniveauet i Aalborg Kommune er steget fra 13 til 14, er det faldet i hele Nordjyllands Politikreds. UDVIKLINGEN I TRYGHEDSINDEKSET FOR AALBORG KOMMUNE FRA 13 TIL 14 Scoren i Spørgeskemaindekset er på samme niveau i 14 som i 13 (se figur 8.2.3). Det betyder, at borgerne i Aalborg Kommune er nogenlunde lige så trygge i 14, som de var i 13. Det skyldes, at både scoren i indekset for Nabolagsproblemer og scoren i indekset for Oplevet tryghed er på samme niveau som i 13. Borgerne i Aalborg Kommune oplever altså det samme niveau af nabolagsproblemer i 14, og de er overordnet set lige så utrygge ved de nabolagsproblemer, som de oplever. Selvom borgerne i Aalborg Kommune generelt set er lige så utrygge ved de problemer, som forekommer i deres nabolag, er der en tendens til, at forekomsten af hensynsløs adfærd gør dem mere utrygge i 14, end den gjorde i 13. Scoren i Anmeldelsesindekset er faldet fra 13 til 14, hvilket betyder, at kriminalitetsniveauet i Aalborg Kommune er steget. Der er sket en stigning i niveauet af alle tre kriminalitetsformer - dog særligt i kriminaliteten mod den personlige sikkerhed samt tyveri og indbrud. Figur Tryghedsindeks for Aalborg Kommune Nabolagsproblemer Oplevet tryghed Personlig sikkerhed 91,5 3, Tyveri og indbrud 74,4 3,3 Hensynsløs adfærd 76,4 2,7,8 3, Personlig sikkerhed 66,8 2,2 69, 1,5 Tyveri og indbrud 66,8 1,2 Hensynsløs adfærd 73,5 5,3 Spørgeskemaindeks 74,9,8 Anmeldelser Personlig sikkerhed 86, 3,5 Tyveri og indbrud 85,1 4,2 Hensynsløs adfærd 92,5 1,4 Anmeldelsesindeks 87,9 3, Stigende tryghed Faldende tryghed Uændret tryghed 36 POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

37 8.3 SEBBERSUNDVEJ I AALBORG KOMMUNE BORGERNES TILLID TIL POLITIET PÅ SEBBERSUNDVEJ På Sebbersundvej har 77,4 procent af borgerne i 14 tillid til, at politiet vil hjælpe, hvis de har brug for det (se figur 8.3.1). Der er en tendens til, at der er en mindre andel af borgerne, der har tillid til politiet i boligområdet end i Aalborg Kommune, hvor 85, procent af borgerne har tillid til politiet (se figur 8.2.1). Andelen af borgere på Sebbersundvej, der har tillid til politiet, er på det samme niveau i 14 som i 13, hvor,7 procent af borgerne havde tillid til politiet. I 14 har,1 procent af borgerne svaret nej på spørgsmålet om, hvorvidt de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det. Til sammenligning var der 16,8 procent i 13. Figur Borgernes tillid til politiet på Sebbersundvej,7 77,4 16,8,1 2,5 2,4 Tillid til politiet Ikke tillid til politiet Ved ikke/ ikke besvaret Spørgsmål: Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det. POLITIETS TRYGHEDSINDEKS 37

38 8.3.2 BORGERNES GRUNDLÆGGENDE TRYGHED PÅ SEBBERSUNDVEJ På Sebbersundvej er 72,3 procent af borgerne trygge i deres nabolag i 14 (se figur 8.3.2). Det viser målingen af borgernes grundlæggende tryghed. Det er en mindre andel end i Aalborg Kommune, hvor 87, procent af borgerne er trygge i deres nabolag (se figur 8.2.2). Andelen af borgere på Sebbersundvej, der er trygge i deres nabolag, er omtrent den samme i 14 som i 13, hvor 69,1 procent var trygge. På Sebbersundvej er 18,5 procent af borgerne utrygge i 14, mens 9,2 procent af borgerne har svaret, at de hverken er trygge eller utrygge. Til sammenligning var der henholdsvis 16,6 procent, der var utrygge, og 13,1 procent, der hverken var trygge eller utrygge i 13. Figur Borgernes grundlæggende tryghed på Sebbersundvej 69,1 72,3 13,1 9,2 16,6 18,5 1,1, Tryg Hverken/eller Utryg Ved ikke/ ikke besvaret Spørgsmål: På en skala fra 1-7, hvor 1 er jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag, og 7 er jeg føler mig grundlæggende utryg i mit nabolag, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Svarene er i grafen grupperede, så 1-3 angiver, at borgerne er trygge i deres nabolag, 4 angiver, at borgerne hverken er trygge eller utrygge i deres nabolag, og 5-7 angiver, at borgerne er utrygge i deres nabolag. 38 POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

39 8.3.3 TRYGHEDSINDEKS FOR SEBBERSUNDVEJ TRYGHEDSINDEKSET FOR SEBBERSUNDVEJ SAMMENLIGNET MED TRYGHEDSINDEKSET FOR AALBORG KOMMUNE På Sebbersundvej er scoren i Spørgeskemaindekset 61,5 i 14 (se figur 8.3.3). Det betyder, at borgerne på Sebbersundvej er mindre trygge end borgerne i Aalborg Kommune, hvor scoren i Spørgeskemaindekset er 74,9 (se figur 8.2.3). Det skyldes, at de oplever flere nabolagsproblemer end borgerne i Aalborg Kommune, og samtidig er borgerne på Sebbersundvej mere utrygge ved nabolagsproblemerne. Mere specifikt oplever borgerne på Sebbersundvej mere kriminalitet mod den personlige sikkerhed, flere tyverier og indbrud samt mere hensynsløs adfærd. De er mere utrygge ved de tyverier og indbrud samt den hensynsløse adfærd, de oplever, sammenlignet med borgerne i Aalborg Kommune, og der er også en tendens til, at de er mere utrygge ved den kriminalitet mod den personlige sikkerhed, de oplever. Scoren i Anmeldelsesindekset er 89,2 i 14. Det betyder, at der overordnet set er et lavere kriminalitetsniveau på Sebbersundvej sammenlignet med Aalborg Kommune, hvor scoren i Anmeldelsesindekset er 87,9. Det skyldes, at der er færre tyverier og indbrud på Sebbersundvej end i Aalborg Kommune, men der er omvendt mere kriminalitet mod den personlige sikkerhed og mere hensynsløs adfærd på Sebbersundvej end i kommunen. Hvor kriminalitetsniveauet på Sebbersundvej er faldet fra 13 til 14, er det steget i Aalborg Kommune. UDVIKLINGEN I TRYGHEDSINDEKSET FOR SEBBERSUNDVEJ FRA 13 TIL 14 Scoren i Spørgeskemaindekset er faldet fra 13 til 14 (se figur 8.3.3), hvilket betyder, at borgerne på Sebbersundvej er blevet mindre trygge. Det skyldes, at scoren i indekset for Oplevet tryghed er faldet, hvilket vil sige, at borgerne er mere utrygge ved de problemer, som forekommer i deres nabolag. Mere specifikt er det nabolagsproblemer, der vedrører hensynsløs adfærd, som gør borgerne mere utrygge. Scoren i indekset for Nabolagsproblemer er på samme niveau i 14 som i 13. Det betyder, at borgerne på Sebbersundvej oplever nogenlunde det samme niveau af nabolagsproblemer i 14, som de gjorde i 13. Scoren i Anmeldelsesindekset er steget fra 13 til 14, hvilket betyder, at kriminalitetsniveauet på Sebbersundvej samlet set er faldet. Det skyldes, at der er sket et fald i niveauet af kriminalitet mod den personlige sikkerhed samt i antallet af tyverier og indbrud i 14. Der er imidlertid sket en stigning i kriminaliteten vedrørende hensynsløs adfærd. Figur Tryghedsindeks for Sebbersundvej Nabolagsproblemer Oplevet tryghed Personlig sikkerhed 71,3 3,6 Tyveri og indbrud 65,6 3,6 Hensynsløs adfærd 55,5 3,6 64,2 1,2 Personlig sikkerhed 58,9 1,5 58,9 6,4 Tyveri og indbrud 59,2 5,2 Hensynsløs adfærd 58,7 12,5 Spørgeskemaindeks 61,5 3,8 Anmeldelser Personlig sikkerhed 81,8 3,8 Tyveri og indbrud 96,7 8,1 Hensynsløs adfærd 88,9 4,5 Anmeldelsesindeks 89,2 2,5 Stigende tryghed Faldende tryghed Uændret tryghed POLITIETS TRYGHEDSINDEKS 39

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE DANMARK DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK DECEMBER 16 INDHOLD 1.

Læs mere

Politiets Tryghedsindeks

Politiets Tryghedsindeks Politiets Tryghedsindeks En måling af trygheden i Danmark, i de 12 politikredse, i de fem største byer og i 34 særligt udsatte boligområder. RIGSPOLITIET November 2013 Politiets Tryghedsindeks - En måling

Læs mere

Opfølgning på indsatsen i de særligt udsatte boligområder 1. halvår Koncernstyring

Opfølgning på indsatsen i de særligt udsatte boligområder 1. halvår Koncernstyring Opfølgning på indsatsen i de særligt udsatte boligområder 1. halvår 2016 Koncernstyring September 2016 Anmeldelser per 1.000 indbyggere SUB i alt Udvikling 32,1 29,5 24,2 23,0 28,6 Balance (foregående

Læs mere

Styrket indsats i de særligt udsatte boligområder. 1. halvår 2012

Styrket indsats i de særligt udsatte boligområder. 1. halvår 2012 Styrket indsats i de særligt udsatte boligområder 1. halvår 2012 Oktober 2012 Styrket indsats i de særligt udsatte boligområder Politiet har styrket indsatsen i de særligt udsatte boligområder, der er

Læs mere

Politiets Tryghedsindeks

Politiets Tryghedsindeks Politiets Tryghedsindeks Metoderapport RIGSPOLITIET November 2013 Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. TRYGHED EN DEFINITION... 1 3. POLITIETS TRYGHEDSINDEKS... 1 3.1 Tryghedsindeksets opbygning... 2 4. DATAGRUNDLAG...

Læs mere

TRYGHEDEN I DANSKE BYOMRÅDER 2. En analyse af trygheden og nabolagsproblemerne i 31 udsatte boligområder sammenlignet med andre byområder i Danmark.

TRYGHEDEN I DANSKE BYOMRÅDER 2. En analyse af trygheden og nabolagsproblemerne i 31 udsatte boligområder sammenlignet med andre byområder i Danmark. TRYGHEDEN I DANSKE BYOMRÅDER 2 En analyse af trygheden og nabolagsproblemerne i 31 udsatte boligområder sammenlignet med andre byområder i Danmark. TRYGHEDEN I DANSKE BYOMRÅDER 2 TRYGHEDEN I DANSKE BYOMRÅDER

Læs mere

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2011

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2011 Tryg Tryg heds heds indeks indeks køben havn 2011 S. 03 INDLEDNING S. 04 SÅDAN HAR VI MÅLT S. 06 RESULTATER ØGET TRYGHED I KØBENHAVN S. 12 BORGERNES OPLEVELSE AF TRYGHED I DAG- OG AFTENTIMER S. 14 KRIMINALITET

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS METODERAPPORT

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS METODERAPPORT POLITIETS TRYGHEDSINDEKS METODERAPPORT MARTS 2015 2 POLITIETS TRYGHEDSINDEKS / METODERAPPORT INDHOLD 1. INDLEDNING... 4 2. TRYGHED EN DEFINITION... 4 3. POLITIETS TRYGHEDSINDEKS... 4 3.1 Tryghedsindeksets

Læs mere

tryg heds indeks københavn 2014

tryg heds indeks københavn 2014 tryg heds indeks københavn 2014 Indhold Forord... 5 Sådan har vi målt... 6 Københavnerne fastholder tryghedsniveauet fra sidste år... 7 Amager Vest... 13 Amager Øst... 16 Bispebjerg... 19 Brønshøj-Husum...

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Nordsjællands Politi 2017

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Nordsjællands Politi 2017 RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Nordsjællands Politi 2017 Mål- og resultatplanen for Nordsjællands Politi 2017 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Nordsjællands Politi. Planen træder

Læs mere

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2010

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2010 Tryg Tryg heds heds indeks indeks køben havn 2010 Udgivet af : Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Bernstorffsgade 17 1592 København V Telefon 3317 3317 www.bif.kk.dk Foto:

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS METODERAPPORT

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS METODERAPPORT POLITIETS TRYGHEDSINDEKS METODERAPPORT DECEMBER 2016 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. TRYGHED EN DEFINITION... 4 3. DATAGRUNDLAG... 5 3.1. SPØRGESKEMADATA...5 3.1.1 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING... 5 3.1.2 INDSAMLING

Læs mere

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Indhold Forord ved overborgmester Frank Jensen... 2 Indledning... 4 Hele København/hovedresultater... 5 Bydele i København... 12 Amager Vest... 12 Amager Øst...

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Østjyllands Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Østjyllands Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Østjyllands Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Østjylland Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Østjyllands Politi. Planen træder i kraft

Læs mere

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE 16 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION FORORD INDLEDNING SAMMENFATNING AF HOVEDRESULTATERNE RESULTATER FOR HELE KØBENHAVN 3 4 5 7 KØBENHAVNS BYDELE AMAGER VEST AMAGER

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Midt- og Vestjyllands Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Midt- og Vestjyllands Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Midt- og Vestjyllands Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Midt- og Vestjyllands Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Midt- og Vestjyllands

Læs mere

Tryghedsindeks. for København 2009

Tryghedsindeks. for København 2009 Tryghedsindeks for København 2009 Indledning...5 3 Tryghedsindeks metode og resultater 2009... 6 Tryghedsindekset - sådan har vi målt...6 Resultater for København overordnet...8 Stor lokal variation i

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Fyns Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Fyns Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Fyns Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Fyns Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Fyns Politi. Planen træder i kraft den 1. januar 2016

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Københavns Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Københavns Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Københavns Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Københavns Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Københavns Politi. Planen træder i kraft

Læs mere

Statistik over indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagninger

Statistik over indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagninger Statistik over indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagninger 2014 Indhold Statistikken belyser i tabeller politiets anvendelse af indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagninger i året 2014. Statistikken

Læs mere

RIGSPOLITIET. 27. august Analyse. Politikredsenes opgavevaretagelse

RIGSPOLITIET. 27. august Analyse. Politikredsenes opgavevaretagelse RIGSPOLITIET 27. august 2009 Analyse Politikredsenes opgavevaretagelse 1. halvår 2009 Politikredsenes opgavevaretagelse i 1. halvår 2009 Side 2 Politiet er hurtigere tilstede to et halvt år efter politireformens

Læs mere

Statistik over indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagninger

Statistik over indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagninger Statistik over indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagninger 2013 Indhold Statistikken belyser i tabeller politiets anvendelse af indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagninger i året 2013. Statistikken

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Nordsjællands Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Nordsjællands Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Nordsjællands Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Nordsjællands Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Nordsjællands Politi. Planen træder

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Sydøstjyllands Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Sydøstjyllands Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Sydøstjyllands Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Sydøstjyllands Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Sydøstjyllands Politi. Planen træder

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Syd- og Sønderjyllands Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Syd- og Sønderjyllands Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Syd- og Sønderjyllands Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Syd- og Sønderjyllands Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Syd- og Sønderjyllands

Læs mere

Ishøj Kommune. Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013. Ishøj Kommune TNS

Ishøj Kommune. Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013. Ishøj Kommune TNS Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013 Indhold 1 Indledning 3 2 Design 5 3 Baggrundsdata 7 4 Tryghedsbarometer 9 5 Konkrete tryghedsskabere 16 6 Konkrete utryghedsskabere 18 7 Trygge og utrygge

Læs mere

TRYG HEDS TRYG HEDS INDEKS INDEKS KØBEN HAVN 2012

TRYG HEDS TRYG HEDS INDEKS INDEKS KØBEN HAVN 2012 København er en mangfoldig og tryg storby med et rigt forlystelsesliv, turister fra hele verden og et livligt natteliv. Trygheden stiger og ungdomskriminaliteten falder. Det går godt. Alligevel skal vi

Læs mere

Listen omfatter almene boligområder med mindst beboere, der opfylder mindst 3 af følgende fem kriterier:

Listen omfatter almene boligområder med mindst beboere, der opfylder mindst 3 af følgende fem kriterier: NOTAT Dato J. nr. [dato] [j.nr.] Liste over ghettoområder pr. 1. december 2016 I henhold til almenboligloven beregner og offentliggør transport-, bygnings- og boligministeren hvert år den 1. december en

Læs mere

Urolige områder i København 1. halvår 2014 Sammenfatning

Urolige områder i København 1. halvår 2014 Sammenfatning Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 1. halvår 2014 Sammenfatning København Uddybende læsevejledning

Læs mere

Statistik over indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagninger

Statistik over indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagninger Statistik over indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagninger 2012 Indhold Statistikken belyser i tabeller politiets anvendelse af indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagninger i året 2012. Statistikken

Læs mere

og resultatplan for politiet

og resultatplan for politiet 20 16 Mål- og resultatplan for politiet Indhold Mission og vision 2 Om politiet 2 Strategiske pejlemærker og mål for 2016 3 Gennemførsel af udvalgte initiativer i politiets og anklagemyndighedens flerårsaftale

Læs mere

Urolige områder i København 2. halvår 2013 Sammenfatning

Urolige områder i København 2. halvår 2013 Sammenfatning Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 2. halvår 2013 Sammenfatning København Uddybende læsevejledning

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Derfor har Aarhus Kommune og Østjyllands Politi indgået et samarbejde om en fælles strategi, der skal styrke trygheden i Aarhus.

Derfor har Aarhus Kommune og Østjyllands Politi indgået et samarbejde om en fælles strategi, der skal styrke trygheden i Aarhus. Til Til Magistraten Drøftelse Side 1 af 6 Tryg i Aarhus Udkast til en fælles tryghedsstrategi for Østjyllands Politi og Aarhus Kommune Tryghed er et grundlæggende behov for alle mennesker. Det er det,

Læs mere

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af naboskab og tryghed i Vollsmose VOLLSMOSE sekretariat for byudvikling GENNEMFØRT DEN 4. MAJ TIL 1. JUNI 2015 Undersøgelse af naboskab og tryghed i Vollsmose

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

Oplæg til en fælles tryghedsstrategi for Østjyllands Politi og Aarhus Kommune

Oplæg til en fælles tryghedsstrategi for Østjyllands Politi og Aarhus Kommune Bilag 1 Fra Borgmesterens Afdeling Dato 16. marts 2017 Tryg i Aarhus Oplæg til en fælles tryghedsstrategi for Østjyllands Politi og Aarhus Kommune Tryghed er et grundlæggende behov for alle mennesker.

Læs mere

og resultatplan for politiet

og resultatplan for politiet 20 17 Mål- og resultatplan for politiet Indhold Mission og vision 2 Om politiet 2 Strategiske pejlemærker og mål for 2017 3 Én samlet koncern 4 Gennemførsel af udvalgte initiativer i politiets og anklagemyndighedens

Læs mere

September Status. Politiets og anklagemyndighedens opgavevaretagelse. 1. halvår Nøgletalsoversigt

September Status. Politiets og anklagemyndighedens opgavevaretagelse. 1. halvår Nøgletalsoversigt RIGSADVOKATEN RIGSET September 2008 Status Politiets og anklagemyndighedens opgavevaretagelse 1. halvår 2008 Nøgletalsoversigt 00:10:56 00:10:23 00:09:39 00:09:10 00:09:06 00:08:23 00:08:34 00:12:15 00:12:12

Læs mere

Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer

Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Fattigdom er væsentligt mere udbredt i ghettoområderne i Danmark end i resten af landet. I ghettoområderne er 3,8 pct. af beboerne økonomisk fattige,

Læs mere

Bilag til Rigsadvokatens redegørelse om anvendelse af langvarige varetægtsfængslinger i 2014.

Bilag til Rigsadvokatens redegørelse om anvendelse af langvarige varetægtsfængslinger i 2014. RIGSADVOKATEN Bilag Juni 2015 J.nr. RA-2014-1211-0017 Bilag til Rigsadvokatens redegørelse om anvendelse af langvarige i 2014. Tabellerne i dette bilag indeholder data indhentet via anklagemyndighedens

Læs mere

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold: Effektvurdering og afrapportering: Hotspot Indre Nørrebro I det følgende gennemgås status for den overordnede udfordring om utryghed samt de tre specifikke udfordringer, der indgår i effektvurderingen

Læs mere

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Ejendomspriser 4. kvartal 2008 27. januar 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. De gennemsnitlige kvadratmeterpriser for parcel- og rækkehuse

Læs mere

Urolige områder i København

Urolige områder i København Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København - sammenfatning for 2014 Indholdsfortegnelse Side Indledning...

Læs mere

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. februar 2014

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. februar 2014 Dato: 30. januar 2014 Kontor: Boligøkonomi/Almene Boliger Sagsnr.: 2011-5589 Sagsbehandler: kll/ior Dok id: Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. februar 2014 I henhold til almenboligloven beregner

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Tryghed og holdning til politi og retssystem

Tryghed og holdning til politi og retssystem JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 01 Tryghed og holdning til politi og retssystem En sammenligning mellem Danmark og andre europæiske lande 1. UNDERSØGELSENS MATERIALE I 001 etableredes European

Læs mere

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold: Effektvurdering og afrapportering: Hotspot Ydre Nørrebro I det følgende gennemgås status for den overordnede udfordring om utryghed samt de tre specifikke udfordringer, der indgår i effektvurderingen af

Læs mere

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 108 Offentligt

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 108 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 108 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 15. september 2015

Læs mere

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Boligøkonomi J.nr. 2009-104 kll 3. oktober 2011

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Boligøkonomi J.nr. 2009-104 kll 3. oktober 2011 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Boligøkonomi J.nr. 2009-104 kll 3. oktober 2011 Liste over almene boligområder, hvor reglerne om kombineret udlejning kan anvendes pr 1. oktober 2011 Baggrund

Læs mere

Den kommende liste over særligt udsatte boligområder efter de fem nye kriterier

Den kommende liste over særligt udsatte boligområder efter de fem nye kriterier Dato: 1. oktober Kontor: Boligøkonomi Sagsnr.: 2011-5589 Sagsbehandler: kll Dok id: Den kommende liste over særligt udsatte boligområder efter de fem nye kriterier Før sommerferien indgik regeringen en

Læs mere

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet.

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet. BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 5 VIDENCENTER BOLIGPRISERNE I 1. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for 4. gang et prisindeks for boliger. Indekset har det særlige kendetegn, at ændringer i sammensætningen

Læs mere

2. Udviklingen i antallet af isolationsfængslinger Der er modtaget oplysninger om i alt 36 afsluttede isolationsfængslinger i 2014, jf. tabel 1.

2. Udviklingen i antallet af isolationsfængslinger Der er modtaget oplysninger om i alt 36 afsluttede isolationsfængslinger i 2014, jf. tabel 1. BILAG A JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR MAJ 2015 STATISTIK OM ISOLATIONSFÆNGSLING I forlængelse af ændring af reglerne om varetægtsfængsling i isolation i 2000 blev det besluttet, at der skal gennemføres

Læs mere

November Der er fritidshuse til salg på internettet, hvilket er et beskedent fald på 106 siden oktober.

November Der er fritidshuse til salg på internettet, hvilket er et beskedent fald på 106 siden oktober. November 2007 Samme antal boliger til salg på internettet I november var der 55.223 boliger til salg på internettet fordelt på 32.104 parcel- og rækkehuse, 14.959 ejerlejligheder og 8.160 fritidshuse.

Læs mere

Politikreds 1 Nordjyllands Politi Jyllandsgade 27, 9000 Aalborg tlf Kode Station Adresse Telefon Fax

Politikreds 1 Nordjyllands Politi Jyllandsgade 27, 9000 Aalborg tlf Kode Station Adresse Telefon Fax Politikreds 1 Nordjyllands Politi Jyllandsgade 27, 9000 Aalborg tlf. 9630 1448 50KK Løgstør Torvegade 15 9670 Løgstør 50P3 Aars Løgstørvej 14 9600 Aars 7258 9949 (mobilnr.) 7258 9948 Alt sendes til Funktionsp

Læs mere

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Ejendomspriser 1. kvartal 2009 21. april 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse

Læs mere

Oplysninger fra politiets årsberetninger 1997-1999. Overtrædelser af straffeloven Overtrædelser af færdselsloven Færdselsuheld

Oplysninger fra politiets årsberetninger 1997-1999. Overtrædelser af straffeloven Overtrædelser af færdselsloven Færdselsuheld NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Nr. 12 juni 2 Oplysninger fra politiets årsberetninger -. Indledning Denne statistik er udarbejdet på grundlag af

Læs mere

Urolige områder i København

Urolige områder i København Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København - sammenfatning for 2011 Indholdsfortegnelse Side Indledning...

Læs mere

Cyklistundersøgelse i Kolding Kommune En del af Den Nationale Cyklistundersøgelse 2016

Cyklistundersøgelse i Kolding Kommune En del af Den Nationale Cyklistundersøgelse 2016 Cyklistundersøgelse i Kolding Kommune En del af Den Nationale Cyklistundersøgelse 2016 Indhold Formål og baggrund. 3 Metode. 4 Fremstilling af resultater.. 5 Tendenser i årets undersøgelse.. 6 Tilfredshed

Læs mere

Liste over almene boligområder pr. 1. december 2015, hvor reglerne om kombineret udlejning kan anvendes.

Liste over almene boligområder pr. 1. december 2015, hvor reglerne om kombineret udlejning kan anvendes. Liste over almene boligområder pr. 1. december 2015, hvor reglerne om kombineret udlejning kan anvendes. I henhold til almenboligloven beregner og offentliggør udlændinge-, integrations- og boligministeren

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

STRATEGI VI ER TIL FOR BORGERNE NORDSJÆLLANDS

STRATEGI VI ER TIL FOR BORGERNE NORDSJÆLLANDS STRATEGI 2016 VI ER TIL FOR BORGERNE NORDSJÆLLANDS TRYGHED, SIKKERHED, FRED OG ORDEN Nordsjællands Politis opgave er at skabe tryghed, sikkerhed, fred og orden for borgerne i politikredsen. Det sker gennem

Læs mere

Politiets responstider efter politireformens iværksættelse

Politiets responstider efter politireformens iværksættelse ets responstider efter politireformens iværksættelse Rigspolitiet December 2008 et responstider er forbedret og der foretages flere udrykninger til borgere, som har akut behov for hjælp kredsene er ved

Læs mere

Fraværende: Susanne Lorentzen, Borger- og Socialservicechef, Morten Schou, Beredskabschef og Carsten Spliid, Leder af ETB.

Fraværende: Susanne Lorentzen, Borger- og Socialservicechef, Morten Schou, Beredskabschef og Carsten Spliid, Leder af ETB. Hillerød Kommune REFERAT Møde i Det Kriminalpræventive lokalråd Dato: 27.marts 2014 Sted: Mejeriet Møde nr. 22 Fraværende: Susanne Lorentzen, Borger- og Socialservicechef, Morten Schou, Beredskabschef

Læs mere

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler.

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler. Juni 2007 Fortsat mange ejerboliger til salg Der er 30.381 parcel- og rækkehuse, 15.493 ejerlejligheder og 8.512 fritidshuse i alt 54.386 boliger til salg på internettet. Det viser Realkreditrådets boligudbudsstatistik,

Læs mere

Priserne på ejerboliger falder fortsat

Priserne på ejerboliger falder fortsat Pressemeddelelse 23. oktober 2008 Priserne på ejerboliger falder fortsat Den nye opgørelse af ejendomspriser fra Realkreditrådet viser, at priserne på ejerboliger fortsat falder. På landsplan er priserne

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Kredsrådet. Kommuner i Østjyllands Politikreds

Kredsrådet. Kommuner i Østjyllands Politikreds Kredsrådet Kommuner i Østjyllands Politikreds KRIMINALITET I KREDSEN OG PÅ LANDSPLAN Perioden januar marts 217 Straffelovsovertrædelser pr. 1. indbygger Tyveri 5,6 6,1 Indbrud 2,5 3, Øvrig straffelov,

Læs mere

REFERAT AF MØDE I KREDSRÅDET FOR KØBENHAVNS POLITIKREDS DEN 7. DECEMBER 2015 PÅ POLITIGÅRDEN

REFERAT AF MØDE I KREDSRÅDET FOR KØBENHAVNS POLITIKREDS DEN 7. DECEMBER 2015 PÅ POLITIGÅRDEN 6. januar 2016 J.nr. 0100-10279-00107-15 Sagsbehandler: JKO KØBENHAVNS POLITI Ledelsessekretariatet REFERAT AF MØDE I KREDSRÅDET FOR KØBENHAVNS POLITIKREDS DEN 7. DECEMBER 2015 PÅ POLITIGÅRDEN Dagsorden

Læs mere

December Antallet af udbudte fritidshuse er steget 18 procent i forhold til december 2006.

December Antallet af udbudte fritidshuse er steget 18 procent i forhold til december 2006. December 2007 Flere boliger til salg I slutningen af december var der 54.308 boliger til salg på internettet fordelt på 31.740 parcel- og rækkehuse, 14.516 ejerlejligheder og 8.052 fritidshuse. Det samlede

Læs mere

Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende

Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i 2014 Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende November 2016 Opsummering 2 Opsummering Stadig store udfordringer i udsatte

Læs mere

September Flere boliger på nettet I september var godt boliger til salg på internettet. Det er flere end i august.

September Flere boliger på nettet I september var godt boliger til salg på internettet. Det er flere end i august. September 2007 Flere boliger på nettet I september var godt 55.000 boliger til salg på internettet. Det er 1.100 flere end i august. Antallet af udbudte parcel- og rækkehuse har ligget nogenlunde stabilt

Læs mere

Stabile priser for parcel- og rækkehuse

Stabile priser for parcel- og rækkehuse Pressemeddelelse 23. april 2008 Stabile priser for parcel- og rækkehuse Priserne for parcel- og rækkehuse ligger stabilt med et mindre fald på 0,4 procent i 1. kvartal 2008 i forhold til samme kvartal

Læs mere

TRYGHEDEN I DANSKE BYOMRÅDER En måling af trygheden ved at bo og færdes i udsatte boligområder sammenlignet med andre byområder i Danmark

TRYGHEDEN I DANSKE BYOMRÅDER En måling af trygheden ved at bo og færdes i udsatte boligområder sammenlignet med andre byområder i Danmark CENTER FOR BOLIGSOCIAL UDVIKLING TRYGHEDEN I DANSKE BYOMRÅDER En måling af trygheden ved at bo og færdes i udsatte boligområder sammenlignet med andre byområder i Danmark Trygheden i danske byområder -

Læs mere

PROBLEMORIENTERET POLITIARBEJDE

PROBLEMORIENTERET POLITIARBEJDE CFBU EFFEKTMÅLING06 PROBLEMORIENTERET POLITIARBEJDE Metode til kriminalprævention i udsatte boligområder 1 1 I mere end 10 år har politiassistent Henning Bøtcher Jensen arbejdet med børn og unge i boligområdet

Læs mere

Statistik over indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagninger

Statistik over indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagninger Statistik over indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagninger 2009-2011 Indhold Statistikken belyser i tabeller politiets anvendelse af indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagninger i årene 2009-2011.

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 146 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 146 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 146 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 1. februar 2016 Kontor: Politikontoret

Læs mere

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede.

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede. December 2009 Boligudbuddet falder fortsat 54.371 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af 2009. Udbuddet fordelte sig med 36.982 parcel- og rækkehuse, 8.851 ejerlejligheder og

Læs mere

August 2010. Få nedtagne boliger Der blev i august 2010 nedtaget 6.687 boliger fra internettet. Det er 2,1 pct. færre end i august 2009.

August 2010. Få nedtagne boliger Der blev i august 2010 nedtaget 6.687 boliger fra internettet. Det er 2,1 pct. færre end i august 2009. August 2010 Boligudbuddet stadigt større end sidste år 61.767 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af august 2010. Udbuddet fordelte sig med 40.978 parcel- og rækkehuse, 10.061

Læs mere

Udvikling i sygefravær i regionerne

Udvikling i sygefravær i regionerne Udvikling i sygefravær i regionerne 2012-2013 1 BILAG Bilag 1: Benchmarking af sygefravær i regionerne - baseret på data fra 2012 Bilag 2: 2012 Benchmarkrapport om sygefravær bilag 1-9 Bilag 3: Benchmarking

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 532 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 532 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 532 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 22. marts 2016 Kontor: Politikontoret

Læs mere

CHIKANE OG PROBLEMSKABENDE ADFÆRD I SÆRLIGT UDSATTE ALMENE BOLIGOMRÅDER

CHIKANE OG PROBLEMSKABENDE ADFÆRD I SÆRLIGT UDSATTE ALMENE BOLIGOMRÅDER Als Research APS september 2015 RAPPORT CHIKANE OG PROBLEMSKABENDE ADFÆRD I SÆRLIGT UDSATTE ALMENE BOLIGOMRÅDER Chikane og Problemskabende Adfærd i Udsatte Almene Boligområder Udarbejdet af Als Research

Læs mere

Liste over almene boligområder pr. 1. december 2014, hvor reglerne om kombineret udlejning kan anvendes

Liste over almene boligområder pr. 1. december 2014, hvor reglerne om kombineret udlejning kan anvendes Dato: 1. december 2014 Kontor: Boligøkonomi Sagsnr.: 2009-104 Sagsbehandler: kll Dok id: 564841 Liste over almene boligområder pr. 1. december 2014, hvor reglerne om kombineret udlejning kan anvendes I

Læs mere

Trafikuheld. Året 2007

Trafikuheld. Året 2007 Trafikuheld Året 007 Juli 008 Vejdirektoratet Niels Juels Gade Postboks 908 0 København K Tlf.: 7 Fax.: 5 65 Notat: Trafikuheld Året 007 (Alene elektronisk) Dato:. juli 008 Forfatter: Stig R. Hemdorff

Læs mere

August Udbudsprisen for fritidshuse er steget med 3,7 pct. siden august 2006.

August Udbudsprisen for fritidshuse er steget med 3,7 pct. siden august 2006. August 2007 Fortsat stort boligudbud Der var udbudt 30.235 parcel- og rækkehuse, 15.289 ejerlejligheder og 8.437 fritidshuse til salg på internettet ved udgangen af august. Med i alt 53.961 boliger til

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål F og G fra Folketingets Retsudvalg den 15. november 2016

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål F og G fra Folketingets Retsudvalg den 15. november 2016 Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Styrings- og Ressourceafdelingen Dato: Dok.: 2123308 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål F og G fra Folketingets

Læs mere

Ny måling af produktivitet i sygehusvæsenet

Ny måling af produktivitet i sygehusvæsenet December Ny måling af produktivitet i sygehusvæsenet Faktaarket er udarbejdet på baggrund af rapporten Løbende offentliggørelse af produktivitet i sygehussektoren, XI delrapport udviklingen fra ti. Rapporten

Læs mere

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune Skive Viborg Langeland Vordingborg Haderslev Hørsholm Struer Frederiksberg Syddjurs Lolland Notat med overblik over Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 1 for Frederikshavn Kommune

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Ny måling af produktivitet i sygehusvæsenet

Ny måling af produktivitet i sygehusvæsenet Ny måling af produktivitet i sygehusvæsenet Produktivitetsstigning på pct. på offentlige sygehuse Produktiviteten er fra 2012-2013 steget med pct. Siden 2003 er produktiviteten i gennemsnit steget med

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 7 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 2. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for

Læs mere

TRYGHEDEN I DANSKE BYOMRÅDER 3. En analyse af trygheden og nabolagsproblemerne i 31 udsatte boligområder sammenlignet med andre byområder i Danmark.

TRYGHEDEN I DANSKE BYOMRÅDER 3. En analyse af trygheden og nabolagsproblemerne i 31 udsatte boligområder sammenlignet med andre byområder i Danmark. TRYGHEDEN I DANSKE BYOMRÅDER 3 En analyse af trygheden og nabolagsproblemerne i 31 udsatte boligområder sammenlignet med andre byområder i Danmark. TRYGHEDEN I DANSKE BYOMRÅDER 3 TRYGHEDEN I DANSKE BYOMRÅDER

Læs mere

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Hidtil har fremgangen på arbejdsmarkedet været mest tydelig i og omkring København og Århus. Det seneste år er mange nye kommuner dog kommet bedre med.

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

P R E S S E M E D D E L E L S E

P R E S S E M E D D E L E L S E P R E S S E M E D D E L E L S E Boligmarkedet: Fremgang i langt de fleste kommuner I 76 kommuner er både priser og antallet af handler steget. Det er ret usædvanligt, og kun i tre kommuner er hverken priser

Læs mere

Analyse 8. januar 2014

Analyse 8. januar 2014 8. januar 2014 Øget koncentration af økonomisk fattige i særligt udsatte boligområder Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette

Læs mere

Udvalget for Boligområder og Tryg By

Udvalget for Boligområder og Tryg By Udvalget for Boligområder og Tryg By Borgmesterkontoret Flakhaven 2 Postboks 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65511006 Fax 66139209 E-mail bmf@odense.dk Der er møde i Udvalget for Boligområder og Tryg

Læs mere

BOLIG&TAL 8 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 8 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 8 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 3. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for

Læs mere