Sammenfatning. Uanmeldt tilsyn. Roskilde Kommune

Transkript

1 Sammenfatning Uanmeldt tilsyn Roskilde Kommune 2009 Sammenfatningsrapport 2009 v1.0 Connector

2 1. Tilrettelæggelse af de uanmeldte tilsynsbesøg 3 2. Hovedkonklusioner på de enkelte fokusområder 4 Personlig pleje og praktisk hjælp 5 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 6 Forplejning 7 Trivsel, kultur og socialt miljø 7 Aktiviteter 8 Forhold for grupper med særlige behov 8 De fysiske rammer 9 Personalemæssige forhold 9 Kompetenceudvikling af personalet 10 Samarbejde med de pårørende 11 Plejefaglig dokumentation vedrørende beboerne 11 Bilag 12 2

3 1. Tilrettelæggelse af de uanmeldte tilsynsbesøg Kommunalbestyrelsen skal efter den sociale lovgivning foretage mindst ét uanmeldt og ét anmeldt tilsynsbesøg i plejehjem, plejeboliger og lignende boligenheder, som er beliggende i kommunen. Formålet er at føre tilsyn med, om kerneopgaverne i plejehjemmet løses i overensstemmelse med såvel de politisk vedtagne kvalitetsstandarder som med de konkrete individuelle afgørelser om hjælp. De uanmeldte tilsynsbesøg er gennemført af konsulentfirmaet Connector ved konsulent Morten Friis Hein på følgende plejehjem m.v.: Lokalcentret Astersvej, Lokalcentret Bernadottegården, Lokalcentret Domsognet, Gundsø Omsorgscenter, Himmelev gl. Præstegaard, Lokalcentret Kastanjehaven, Lokalcentret Kristiansminde, Margrethe Hjemmet, Demensenheden Oasen, Lokalcentret Sct. Jørgensbjerg, Lokalcentret Sct. Peders Stræde og Omsorgscentet Toftehøjen. Konsulent Rikke Nyegaard Olesen deltog endvidere i besøgene på de største af kommunens plejecentre Kristiansminde, Bernadottegården og Kastanjehaverne. Himmelev gl. Præstegaard drives pt. som friplejehjem efter Serviceloven med udgangspunkt i en dispensationsbestemmelse. Som beliggenhedskommune er Roskilde Kommune som myndighed forpligtet til at visitere til de relevante serviceydelser for alle beboerne på friplejehjemmet i overensstemmelse med det fastsatte serviceniveau samt at føre tilsyn hermed. Tilsynsbesøgene fandt sted i perioden 28. maj december Tilsynsbesøgene er gennemført i overensstemmelse med det aftalte tilsynskoncept og involverer samtaler med ledelse, tilfældigt udvalgte beboere og personale. Derudover foretages der en stikprøvegennemgang af beboersager og endelig noteres egne iagttagelser under besøget. Der henvises til bilag, hvor tilsynskonceptet nærmere er beskrevet. Connector har efter hvert uanmeldt tilsynsbesøg udarbejdet en tilsynsrapport. Plejehjemmets leder har kommenteret rapporten i et særskilt afsnit i rapporten og har herunder redegjort for de handlinger, der i forlængelse af tilsynet er iværksat, samt haft mulighed for at påpege eventuelle faktuelle fejl. Dette notat sammenfatter hovedkonklusionerne for de uanmeldte tilsynsbesøg i 2009 i forhold til de enkelte fokusområder og indgår i forvaltningens samlede redegørelse om det særlige tilsyn på plejehjem samt det sund- 3

4 hedsfaglige tilsyn af embedslægen. Herudover henvises der til tilsynsrapporter for hvert af de uanmeldte tilsynsbesøg. 2. Hovedkonklusioner på de enkelte fokusområder Skemaet nedenfor giver et overblik over vurderingerne af de enkelte plejehjem for hvert af de 11 fokusområder. Under hvert fokusområde er der anført en konklusion ud fra følgende kategorisering: 0. Ingen bemærkninger (hvid felt) 1. Få og mindre væsentlige bemærkninger (lysegråt felt) 2. Enkelte væsentlige bemærkninger (gråt felt) 3. Flere væsentlige bemærkninger (mørkegråt felt) Fokusområde Personlig pleje og praktisk hjælp Astersvedottenet Omsorg lev jehaver- sminde grethe Jørgens- Peders højen Berna- Domsog- Gundsø Himme- Kastan- Kristian Mar- Oasen Sct. Sct. Toftegården scenter ne Hjemmet bjeg Stræde Kommunal træning og vedligeholdelsestræning Forplejning Trivsel, kultur og socialt miljø Aktiviteter Forhold for grupper med særlige behov Fysiske rammer Samarbejde med pårørende Personalemæssige forhold Kompetenceudvikling af personalet Plejefaglig dokumentation Det er tilsynets opfattelse, at plejecentrene i Roskilde kommune er veldrevede med kompetente og engagerede ledelser, medarbejdere og tilfredse beboere og pårørende. Tilsynet vurderer generelt, at beboerne på plejecentrene modtager en faglig solid pleje og omsorg i overensstemmelse med det fastlagte serviceniveau og beboernes individuelle behov. Tilsynet har oplevet en god stemning på kommunens plejecentre. De primære forbedringspotentialer findes i forhold til fokusområderne aktiviteter og i forhold til den plejefaglige dokumentation. I det følgende gives en overordnet sammenfatning for hvert fokusområde. 4

5 Personlig pleje og praktisk hjælp Tilsynet har generelt ingen bemærkninger til den leverede personlige pleje og praktiske hjælp på kommunens plejehjem. Vurderingen er, at beboerne får den pleje og omsorg, som de har krav på efter det fastsatte serviceniveau i kommunen og som de har behov for. Generelt udtrykker de interviewede beboere tilfredshed med den pleje og omsorg, som de modtager fra plejehjemmet. De interviewede beboere er også tilfredse med rengøringen og tøjvasken. Tilsynet har ikke konstateret mangler ved rengøringen. Generelt giver medarbejderne udtryk for, at de indenfor normeringen har mulighed for at yde den personlige pleje og praktiske hjælp på et godt fagligt niveau. Tilsynet har dog bemærkninger til fokusområdet på to af kommunens plejehjem. Én bemærkning relaterer sig til et plejecenter hvor aftenvagten oplever, at der med mellemrum er for få ressourcer til at yde pleje på et forsvarligt fagligt niveau. På dette plejecenter konstaterer tilsynet, at der ud fra en sammenligning med kommunens øvrige plejecentre er en relativt lavere normering af sygeplejersker og assistenter. Hertil oplyser centersygeplejersken, at det har vist sig vanskeligt at rekruttere assistenter ved ledige jobs. På baggrund af de gennemførte tilsyn kan det konstateres, at der er stor variation i den valgte personalesammensætning blandt kommunens plejehjem. Det gælder såvel andelen af sygeplejersker og assistenter i forhold til det samlede plejepersonale som andelen af fastansatte ufaglærte. Det er naturligvis den enkelte forstander, som, inden for sin økonomiske ramme, selv fastsætter personalesammensætningen. Beboerne giver gennemgående udtryk for, at de oplever en tilfredsstilende kontinuitet i plejepersonalet og at brugen af vikarer og afløsere er begrænset. Tilsynets anden bemærkning til dette fokusområde relaterer sig til et plejecenter, hvor medarbejderne oplever, at samarbejdet med hjælpemiddelteamet ikke fungerer tilfredsstillende. Medarbejderne oplever lange svartider på forespørgsler til hjælpemiddelteamet og at der ydes mangelfuld vejledning og tilpasning af hjælpemidler. 5

6 Plejepersonalet har på samtlige plejehjem oplyst, at der ikke er problemer med tryksår hos de beboere, der (primært) er sengeliggende. Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Tilsynet har ført tilsyn med, hvorvidt den leverede vedligeholdelsestræning og genoptræning uden forudgående sygehusindlæggelse lever op til kommunens fastlagte serviceniveau. Det fremgår af kommunens kvalitetsstandard, at træningen skal varetages af fysioterapeuter og at andet sundhedspersonale kan indgå i opgaveløsningen. I forhold til den vedligeholdende træning skal det være muligt at opstille et mål/ identificere et forbedringspotentiale for beboeren. Tilsynet har bemærkninger til genoptræningen på to af kommunens plejehjem. I forhold til sidste års tilsyn er der tale om væsentligt færre bemærkninger. Én bemærkning knytter sig til, at medarbejderne på et enkelt plejecenter oplever, at samarbejdet med træningsafsnittet ikke fungerer tilfredsstillende. Medarbejderne efterspørger mere vejledning og sparring fra træningsafsnittet. En anden bemærkning relaterer sig til udsagn fra beboere på et plejecenter, der oplever, at de ikke modtager den træning, de mener, de har behov for. Herunder efterlyser de bedre træningsmuligheder på plejecentret. Efter tilsynets vurdering skyldes forbedringerne bl.a., at plejecentrene i 2009 er blevet opnormeret med henblik på ansættelse af en ergoterapeut, afspændingspædagog eller lignende. Opnormering sker ud fra et ønske om at give træningsindsatsen et løft gennem bl.a. flere holdaktiviteter og mere målrettet individuel vedligeholdende træning. Tilsynet gør samtidig opmærksom på, og har været i dialog med plejehjemsledere om denne problemstilling, at det er vigtigt, at der skabes en klar snitflade mellem hvornår plejecentret påtager sig ansvaret for træningen og hvornår Træningsafsnittet har ansvaret. Der bør være en tydelig dokumentation for vurderingen af borgerens behov og begrundelse for valg af udfører. Ifølge kommunens kvalitetsstandard leverer træningsafsnittets ergo- og fysioterapeuter vedligeholdende træning efter Servicelovens 86, stk. 2. Formålet er, at patienten/borgeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne. Plejecentrene har i forhold til de- 6

7 res beboere ansvaret for aktiviteter og motion, der omhandler inddragelse i dagligdagsfunktionerne (activities of daily living: ADL), og forskellige former for bevægelsesaktiviteter som motion, stolegymnastik mv. Tilsynet har generelt oplevet, at plejehjemmene har fokus på at tilbyde motion til beboerne i form af ugentlige holdtræning. Tilsynet oplever også, at personalet generelt er opmærksomme på vigtigheden af at indbygge trænende elementer i udførelsen af plejen. Forplejning Tilsynet har ingen bemærkninger til dette fokusområde på nogen af kommunens plejehjem. Der er med få undtagelser generelt tilfredshed hos beboerne med maden. Plejepersonalet giver generelt udtryk for, at der er fokus på beboernes ernæring og på at følge beboernes vægt. Et plejecenter fortæller, at de har haft kost og ernæring som særligt indsatsområde over en længere periode. Herunder vejes beboerne en gang om måneden og ernæringsvejledere udarbejder kostplaner for beboerne. Medarbejderne fortæller, at det har været et spændende og lærerigt udviklingsforløb for medarbejderne og at forløbet har skabt indsigt og viden hos medarbejderne om kostens betydning for beboernes trivsel. Generelt forsøger personalet at skabe et fællesskab omkring måltidet ved i videst muligt omfang at motivere beboerne til at spise sammen. Trivsel, kultur og socialt miljø Tilsynet har ingen bemærkninger til fokusområdet på samtlige af kommunens plejehjem. Beboerne beskriver, at med til at give dem trivsel i hverdagen er, at personalet har tid til at snakke, at personalet opleves at være til stede, at der er en god omgangstone og at der bliver lyttet til den enkelte beboers behov. Tilsynet oplever, at der gennemgående er en god atmosfære på kommunens plejehjem med en varm omgangstone beboere og personale imellem. Beboerne oplever at have indflydelse på deres egen dagligdag. 7

8 Aktiviteter Tilsynet har bemærkninger til fokusområdet på fire af kommunens plejehjem. Kommunens serviceniveau på aktivitetsområdet er ikke beskrevet i en kvalitetsstandard. Bemærkningerne knytter sig til udsagn fra beboere og personale om et faldende aktivitetsniveau eller manglende aktiviteter i dagligdagen, der er målrettet den enkelte beboers behov. Der efterlyses primært mere støtte fra personalet omkring det sociale samvær på fællesarealerne. Medarbejderne på to plejecentre oplever, at de ikke i tilstrækkeligt omfang har tid til at støtte op omkring det sociale samvær. Generelt er der dog tilfredshed med aktiviteterne på plejecentrene der opleves som varierede og som tilpasset beboernes behov. Aktiviteterne kan være dans, film, oplæsning, sang og forskellige udflugter. Flere plejecentre har ansat aktivitetsmedarbejdere til at varetage aktiviteterne. Beboerne giver generelt udtryk for, at det er vigtigt for dem, at personalet har tid til socialt samvær og til gåture, f.eks. til banken eller i supermarked. Flere af plejecentrene har i det forløbne år arbejdet med i højere grad at synliggøre aktiviteterne overfor såvel beboere som pårørende. Tilsynet har således set flere aktivitetsoversigter, beboerblade eller collager der dokumenterer aktiviteterne på centrene. Ledelserne fortæller, at der bliver taget godt imod sådanne tiltag. Tilbagemeldinger fra de plejehjem, som har dagcentre/hjem tilknyttet er, at det er et begrænset antal beboere, som i det daglige benytter centrets tilbud. Tilsynet oplever forskellig praksis i forhold til, hvordan dagcentret organisatorisk integreres med plejehjemmet. Flere af plejehjemmene har tilknyttet en venneforening, som leverer et væsentligt bidrag til de fælles sociale aktiviteter på stedet. Forhold for grupper med særlige behov Tilsynet har bemærkninger til forholdene for grupper med særlige behov (særligt demente beboere) på ét af kommunens plejehjem. Bemærkningerne er knyttet til, at medarbejderne efterlyser flere værktøjer og viden om demens. 8

9 Ledelserne på flere plejecentre oplever, at antallet af demente beboere er stigende. Generelt har mange af plejecentrene haft fokus på indsatsen overfor demente og på kompetenceudvikling af medarbejderne. Medarbejderne på flere plejecentre har været på demensvejlederkursus, der har været gennemført temadage om demens og medarbejderne gennemgår kommunens grundkursus om demens og om magt og omsorg. Samarbejdet med kommunens demenskoordinator, hukommelsesklinikken og Geronto psykiatrisk team fungerer godt. Et enkelt plejecenter efterlyser hyppigere besøg fra demenskoordinatoren. Det er ved tilsynene oplyst, at der har været få indberetninger om magtanvendelse. Generelt har der i 2009 på plejecentrene været fokus på forebyggelse af magtanvendelse. Tilsynets overordnede vurdering er, at medarbejdernes kendskab til relevante instrukser (blandt andet magtanvendelsesreglerne) med enkelte undtagelser er tilfredsstillende. De fysiske rammer Tilsynet har generelt ingen bemærkninger til de fysiske rammer på kommunens plejehjem. I 8 ud af kommunens 12 plejecentre er der i Servicelovens forstand tale om helt eller delvis utidssvarende plejehjemspladser. Beboerne er generelt tilfredse med de fysiske rammer. På de mest utidssvarende af kommunens plejehjem er det gennemgående beboernes tilbagemelding, at plejehjemmets beliggenhed mere end opvejer begrænsningerne i de fysiske rammer. Plejepersonalet giver i begrænset omfang udtryk for, at de fysiske rammer giver arbejdsmiljømæssige problemer. Når de gør det handler det primært om badeværelsernes størrelse. Personalemæssige forhold Tilsynet har bemærkninger til de personalemæssige forhold på to af kommunens plejehjem. 9

10 Tilsynet har på et plejecenter noteret sig enkelte væsentlige bemærkninger relateret til, at medarbejderne giver udtryk for, at de med mellemrum oplever en utilstrækkelig bemanding og derfor i perioder føler sig nedslidte og fortravlede. Hertil hører, at såvel beboere som medarbejdere fortæller, at nogle medarbejdere lifter alene, hvilket er i strid med kommunens politik på området. Den anden bemærkning relaterer sig til et plejecenter, hvor tilsynet konstaterede manglende opdatering af APV og manglende dokumentation for iværksatte tiltag i forhold til en række problemstillinger vedr. det psykiske arbejdsmiljø. Dette skal dog ses i lyset af, at de interviewede medarbejdere giver udtryk for tilfredshed med ledelsens håndtering af problemstillingerne. I forhold til sidste års tilsyn, er det Tilsynets vurdering, at plejecentrene gradvist er begyndt at arbejde mere systematisk med APV, men at der stadig her er et forbedringspotentiale. Generelt oplever tilsynet, at der er sket et løft i vejledning/instruktion og planer i forhold til forflytninger. Personalet udtrykker generelt tilfredshed med ledelserne. Personalet giver udtryk for tilfredshed med deres respektive arbejdspladser og at der er et godt indbyrdes samarbejde i personalegruppen. Generelt giver personalet udtryk for, at de tilbydes medarbejderudviklingssamtaler som de har krav på. Sygefraværet på plejecentrene er meget svingende. På enkelte plejecentre er sygefraværet meget lavt, mens flere plejehjem har været ramt af høje sygefraværstal. Dette skyldes ifølge ledelserne primært langtidsfravær som følge af alvorlig, ikke-arbejdstinget sygdom hos medarbejdere. Personalet giver udtryk for, at de oplever at have en god omgangstone og møder respekt for deres arbejde fra beboernes side. Kompetenceudvikling af personalet Tilsynet har ingen bemærkninger til dette fokusområde. Der er generelt tilfredshed blandt medarbejderne i forhold til kompetenceudviklingsmulighederne. Medarbejderne oplever en god dialog med ledelsen om ønsker og behov, både ved Medarbejderudviklingssamtaler (MUS) og i hverdagen og det opleves, at ledelsen forsøger at motivere medarbejderne til kompetenceudvikling. 10

11 Samarbejde med de pårørende Tilsynet har ingen bemærkninger til dette fokusområde. Ledelserne giver gennemgående udtryk for, at der er et tilfredsstillende samarbejde med de pårørende. Bruger- og pårørenderådet opleves i særdeleshed som en aktiv og konstruktiv medspiller. Plejefaglig dokumentation vedrørende beboerne Tilsynet har på hvert plejehjem gennemgået beboersager ved hjælp af tilfældigt udvalgte stikprøver. Tilsynet har bemærkninger til den plejefaglige dokumentation på 9 ud af 13 plejecentre. Størstedelen af bemærkningerne er kategoriseret som enkelte væsentlige bemærkninger. Ved de uanmeldte tilsyn i 2008 var der bemærkninger til den plejefaglige dokumentation på alle plejecentre og der er generelt en tendens til, at der er sket forbedringer på dette fokusområde, men der er stadig stort forbedringspotentiale. Såvel medarbejdere som ledere på alle plejecentre har fokuseret på den plejefaglige dokumentation gennem Bemærkningerne relaterer sig generelt til ufuldstændige plejeplaner og manglende brug af indsatsark. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen i Serviceloven, at der skal udarbejdes en samlet plan for pleje- og omsorgsindsatsen for den enkelte beboer. Plejeplanen skal dække den samlede indsats, og skal udover oplysninger om pleje, rengøring og træning, fx indeholde en plan for beboerens aktiviteter, spisevaner m.v. Tilsynet finder i flere plejeplaner manglende dokumentation for de planlagte indsatser og manglende opdateringer af plejeplanerne ved f.eks. revurderinger af beboernes behov. Herudover relaterer bemærkningerne sig generelt til en utilstrækkelig og manglende systematisk brug af indsatsark/fokusområder i overensstemmelse med kommunens interne retningslinier. I flere tilfælde oprettes ikke indsatsark. Herudover knytter bemærkningerne sig til, at de beskrevne problemstillinger i indsatsarkene ikke er tilstrækkeligt præcise og målbare, de iværksatte handlinger fremgår ikke tilstrækkeligt tydeligt og at der ikke er tilstrækkeligt fokus på evaluering og afslutning af indsatsområder. 11

12 Bilag Formål Udgangspunktet for både det uanmeldte tilsyn i Roskilde Kommune er borgerne og kvaliteten af den pleje og omsorg, borgeren modtager. Tilsynet tager udgangspunkt i kommunens kvalitetsstandarder og belysningen af følgende fokusområder i.o.m Bekendtgørelse om tilsyn på plejehjem og i plejeboliger m.v.: Personlig pleje og praktisk hjælp (servicelovens 83) Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning (servicelovens 86) Forplejningen Trivsel, kultur og socialt miljø Aktiviteter Særligt fokus på forholdene for gruppe med særlige behov (fx demente og handicappede), De fysiske rammer for hverdagen og boligforhold Samarbejde med pårørende Personalemæssige forhold Kompetenceudvikling af personalet Den plejefaglige dokumentation Opfølgning på tidligere tilsyn Formålet med det årlige uanmeldte tilsynsbesøg er gennem primært kvalitative interviews med beboere, personale og ledelse samt gennemgang af den plejefaglige dokumentation at afdække sammenhængen mellem kvalitetsstandarder, afgørelser og den hjælp, der leveres (ovennævnte fokusområder), herunder at opfange fejl og uhensigtsmæssigheder. Roskilde Kommunes tilsynskoncept tilgodeser behovet for at opfange fejl og uhensigtsmæssigheder og behovet for løbende udvikling og læring (kontrol og læring) og opfylder de fastsatte krav til tilsynet, jf. Bekendtgørelse om tilsyn på plejehjem. 12

13 Afrapporteringen skal være kortfattet og præcis. For hvert fokusområde anføres en konklusion ud fra følgende kategorisering: Ingen bemærkninger Få, men mindre væsentlige bemærkninger Enkelte væsentlige bemærkninger Flere væsentlige bemærkninger Afvikling af det uanmeldte tilsyn Tilsynet varetages af konsulentfirmaet Connector management a/s og gennemføres på følgende måde: Individuel forberedelse af tilsyn på det enkelte plejecenter i form af gennemgang af værdigrundlag, informationsmateriale til beboere/pårørende, forrige tilsynsrapport, kontraktmål og opfølgning herpå og lignende Gennemførelse af tilsynsbesøg i henhold til tilsynskoncept: o Indledende præsentation og gennemgang af formål med besøg for centerleder o Stikprøvekontrol af dokumentationsmateriale vedr. udvalgte brugere (bevillingsgrundlag, funktionsvurdering, visiterede ydelser, leverede ydelser, plejeplan, plejenotater) o Interview med de udvalgte brugere o Interview med personalerepræsentanter o Rundgang / egne observationer o Interview med ledelse o Drøftelse af den samlede konklusion med centerledelse og medarbejderrepræsentanter Udarbejdelse af tilsynsrapport jævnfør rapportskabelon Tilsynsrapport, høring og offentliggørelse Connectors konsulent orienterer Socialforvaltningen om resultatet af tilsynsbesøget umiddelbart efter tilsynets afslutning 13

14 Tilsynet udarbejder en foreløbig rapport, der sendes i intern høring via mail til plejehjemmet med svarfrist med henblik på at korrigere evt. faktuelle fejl Rapport sendes til høring i bruger og pårørenderåd samt ældrerådet 14