1. Forord Resumé Baggrund boligområdet og perspektiverne i det boligsociale arbejde... 6

Transkript

1 Boligsocial helhedsplan for Frøgården, Haslev

2 Indholdsfortegnelse 1. Forord Resumé Baggrund boligområdet og perspektiverne i det boligsociale arbejde Frøgården Udfordringer i Frøgården Udfordringer med ledighed og beboere på offentlig forsørgelse Lavt uddannelsesniveau Børn & unge Fraflytning Det lokale fællesskab og beboerdemokrati Videre perspektiver for det boligsociale arbejde Vision Hovedformål Succeskriterier Målemetoder Introduktion til indsatser Indsatsområde 1: Børn, unge & familie Opsøgende indsats i Frøgården - med henblik på udslusning af unge til fritidslivet FamilieVærksted Indsatsområde 2: Uddannelse, beskæftigelse & erhverv Hånd-i-hånd forløb Job- og uddannelsescafe Udvidet Lommepengeprojekt Indsatsområde 3: Beboernetværk, inddragelse og demokrati Fælles sociale og netværksskabende aktiviteter Unge Råd Beboerguider Organisering & Evaluering Organisering Evaluering Overordnet tidsplan/milepælsplan Økonomi rammebudget

3 1. Forord I 2009 godkendte Landsbyggefonden en social helhedsplan for Frøgården (Lejerbo s afdeling 091-0) i samarbejde med Lejerbo og Faxe Kommune. Denne helhedsplan har i den forgangne periode haft afgørende betydning for udviklingen i boligområdet. Helhedsplanen har bl.a. haft en meget positiv effekt i forhold til hærværk Frøgården har i dag en ultra lav grad af hærværk, hvilket nok især kan tilskrives vores succesfulde lommepengeprojekt. Vi har gennem lommepengeprojektet fået givet de unge deltagere en stor følelse af ejerskab til området og dermed påvirket deres adfærd i boligområdet. Vi har ligeledes via vores naboskabsundersøgelser kunnet se, at beboernes tryghed i området er steget markant gennem årene, hvilket kan kædes sammen med faldet i hærværk og de unges hærgen gennem Frøgården. Det er også lykkedes at få forbedret Frøgårdens image i lokalområdet via åbne aktiviteter, hvor folk udefra er inviteret til forskellige events, forældreforedrag og forebyggende kurser men det er fortsat en skrøbelig balance, hvor der ikke skal megen tummel til at få folk til at pege fingre af boligområdet. Den positive udvikling i boligområdet har bl.a. medført, at der blevet taget nye initiativer til at sikre, at den boligsociale indsats er en indsats, der spiller sammen med den gennemførte renovering, den daglige drift i afdelingen samt beboernes og bestyrelsens trivsel og udvikling. Vi er nået langt i afdelingens udvikling, men vi frygter, at den positive udvikling hurtigt kan blive vendt til det modsatte, hvis projektet lukkes helt ned. Helhedsplanen tager afsæt i de hidtidige erfaringer og i en række møder og workshops med beboere, afdelingsbestyrelse, organisationsbestyrelse og med ledere og medarbejdere fra Faxe Kommune. Det har været en lang proces for at sikre forankring henholdsvis i boligområdet og i den kommunale administration, men udgangspunktet har hele tiden været, at det er af afgørende betydning, at den indsats, der iværksættes, har fokus på samspillet med boligområdets daglige drift, beboernes aktiviteter, samt brobygning til den kommunale kernedrift. Alle erfaringer viser, at de bedste løsninger bliver skabt i samarbejde, og denne helhedsplan afspejler de fælles værdier, som Lejerbo og Faxe Kommune deler, nemlig selvforsørgelse, empowerment, fællesskab, medborgerskab og samskabelse. Helhedsplanen bygger således på erkendelsen af, at de nuværende tiltag ikke altid møder borgernes behov, og at det ikke i tilstrækkelig grad er muligt at løse de sociale og beskæftigelsesmæssige udfordringer uden deres aktive deltagelse. Men samtidig ud fra en erkendelse af, at der ikke bare er brug for at samarbejde om at finde løsninger, men om sammen at skabe velfærd på nye måder, dvs. samskabe. Fokus i helhedsplanen er derfor at skabe udvikling sammen med beboerne, og tager sit afsæt i seks principper for samskabelse, udarbejdet af Frivilligrådet 1. Disse beskriver samskabelse som en proces, hvor forskellige aktører i fællesskab oplever merværdien ved at skabe nyt og ikke blot at reproducere det allerede eksisterende. Det sker bedst ved at kombinere de mange forskellige ressourcer og kompetencer, som er relevante for den målgruppe, der er centrum for samskabelsen. Det fremhæves, at samskabelsens særlige potentiale ses i sammenhænge, hvor målgruppen selv tager ejerskab til problemerne, og de omgivende aktører gradvist ændrer rolle fra hjælpere til samarbejdspartnere. Et bærende princip i samskabelse bygger således på bevidstheden om gensidig afhængighed, hvor alle aktører har en væsentlig rolle at spille, og alle har ret til at tage initiativ til en samskabelsesproces. I praksis vil det ofte være Lejerbo eller Faxe Kommune, der faciliterer samskabelsesprocessen, men det afgørende er at invitere til en ligeværdig dialog og møde hinanden med åbenhed og nysgerrighed, og at alle er parat til at turde miste fodfæstet og udvise risikovillighed

4 Tankegangen i at samskabe er, at man ikke kun har fokus på problemer og udfordringer men i højere grad på mennesker og ressourcer, dvs. på boligområdets sociale kapital. Beboerne i Frøgården har en viden om boligområdet, som det er vigtigt, at både Lejerbo og kommunen er nysgerrige på, og som kan omsættes til aktiviteter, der fremmer udviklingen i boligområdet. Helhedsplanen er udarbejdet på baggrund af de hidtidige erfaringer med den boligsociale indsats og med udgangspunkt i de indsatsområder og de rammer, der er prædefineret af Landsbyggefonden. Men da der i helhedsplanen samtidig er et gennemgående fokus på samskabelse, er der sikret mulighed for at kunne koble sig til nye muligheder og ressourcer, der afdækkes undervejs. Det stiller store krav til styring af indsatsen, men er samtidig med til at sikre bæredygtigheden af indsatsen på lang sigt. Det er de frivillige, der kan skabe de nødvendige platforme for forandring, der kan føre til større trivsel blandt beboerne, og til at øge beboernes kompetencer i forhold til at tage ansvar for dem selv og for andre. En boligsocial indsats er en unik arena, hvor man i fællesskab kan skabe nye, effektive og lokalt forankrede løsninger, der går på tværs af sektorer og organisationer. Som det er beskrevet i antologien for boligsocialt arbejde fra 2014, så er essensen af det boligsociale arbejde at styrke den sociale infrastruktur i et udsat boligområde og løfte den enkelte beboer via medindflydelse og deltagelse. Indsatserne har fokus på at forebygge sociale problemer, opbygge beboernes ressourcer og understøtte kommunale aktørers arbejde. Hele tankegangen bag og tilgangen til den boligsociale indsats, der danner grundlag for denne helhedsplan, ligger således godt i tråd med de erfaringer, der er samlet i antologien for boligsocialt arbejde, hvor de forskellige indsatser og aktiviteter anskueliggøres ved en opdeling, der tager sit afsæt i 1) relations- og netværksskabende aktiviteter, 2) lokalt samarbejde og partnerskaber og 3) arena for fremskudte kommunale indsatser 2. Helhedsplanen understøtter samtidig Faxe Kommunes strategi om borgernes selvforsørgelse og empowerment. Den boligsociale indsats i Frøgården skaber rammer for en samskabelsesproces, der ikke alene vil være til gavn for Frøgården, men også kan være til inspiration i forhold til andre sociale indsatser i kommunen. 2 Bag facaderne, Antologi om boligsocialt arbejde 4

5 2. Resumé Visionen for helhedsplanen Frøgården et aktivt boligområde er et attraktivt og velfungerende boligområde, hvor beboernes sociale fællesskab og handlekompetencer styrkes og deres muligheder for selvforsørgelse gennem tilknytning eller fastholdelse til arbejdsmarkedet samt uddannelsesinstitutioner øges. I Frøgården er der 254 lejemål med tilsammen 586 beboere - og dermed et af de største almene boligområder i såvel Haslev by som hele Faxe Kommune. Frøgårdens udfordring er en beboersammensætning, hvor mange står udenfor arbejdsmarkedet, har et lavt uddannelsesniveau, ca. 50 % er på offentlig forsørgelse - og 35 % er med en anden etnisk baggrund end dansk. Desuden har Frøgården en fraflytningsprocent på 20, hvilket er omkostningsfuldt for fællesskabet. der har været en boligsocial indsats i Frøgården siden marts Nærværende helhedsplan vil løbe fra januar 2016 til december For at sikre engagement og forankring i henholdsvis boligområdet og den kommunale administration, har det været af afgørende betydning, at helhedsplanen er blevet udviklet i tæt samarbejde med kommunen og områdets beboere. Således er der i alle aktiviteter, der tænkes igangsat, fokus på samspillet med boligområdets daglige drift, beboernes ressourcer og aktiviteter samt den kommunale kernedrift. Et andet og gennemgående fokus i helhedsplanen er på inddragelse og opkvalificering af de ressourcer og kompetencer, der allerede findes i boligområdet, således at flere bliver aktive og i stand til at tage hånd om eget liv samt tage ansvar for hinanden og boligområdet. Visionen for Frøgården et aktivt boligområde vil blive realiseret gennem aktiviteter indenfor 3 indsatsområder: Børn, unge og familie med aktiviteterne: 1) Opsøgende indsats i Frøgården med henblik på udslusning af unge til fritidslivet, 2) FamilieVærksted (Familie Hjørnet, SmåbørnsCafeen, Tema arrangementer, Tjek på økonomien). Uddannelse, beskæftigelse & erhverv med aktiviteterne: 1) Voksencafé, 2) Hånd-i-hånd indsats, 3) Udvidet lommepengeprojekt. Beboernetværk, inddragelse og demokrati med aktiviteterne: 1) Fælles sociale og netværksskabende aktiviteter, 2) Unge Råd, 3) Beboerguider. Der er opstillet følgende hovedformål for helhedsplanen Frøgården et aktivt boligområde : At beboernes egne ressourcer og kompetencer styrkes og dermed evnen til at tage hånd om/overskue deres eget liv, familie, at flere beboere kommer i uddannelse eller beskæftigelse, at børn & unge får kompetencer til at klare sig i forhold til uddannelse, arbejdsliv og fritidsliv samt blive aktive medborgere, at Frøgårdens tryghedsniveau fastholdes, at holde hærværk nede, at sammenhængen med det omkringliggende foreningsliv i Faxe Kommune styrkes, samt at fraflytningsprocenten falder. Den samlede udgift for helhedsplanen er på kr. fordelt på finansiering fra Landsbyggefonden på kr. og medfinansiering på henholdsvis kr. fra Lejerbo og kr. fra Faxe Kommune 5

6 3. Baggrund boligområdet og perspektiverne i det boligsociale arbejde 3.1 Frøgården Frøgården er med sine 254 lejemål et af de største almene boligområder i såvel Haslev by som hele Faxe Kommune. Alene på grund af sin størrelse og placering er det et boligområde, som borgerne i Haslev nemt lægger mærke til. Beboerne i Frøgården og udefrakommende gæster udtrykker ofte tilfredshed med de vedligeholdte udearealer og nyrenoverede bygninger, og Frøgården fremstår umiddelbart som et venligt og imødekommende miljø med mange grønne arealer. Ifølge tal fra Danmarks Statistik er beboerantallet i Frøgården steget fra 464 beboere i 2008 til 586 i Frøgården havde dog et dårligere image ved begyndelsen af den tidligere helhedsplans i 2009 og blev ofte omtalt negativt i byen. Dette image er blevet væsentligt forbedret gennem de sidste 5 år, hvilket vurderes at skyldes forskellige magnet-aktiviteter, der har fået det til at lykkedes at få folk udefra til at komme i Frøgården og danne sig et andet og mere positivt indtryk. På trods af dette forbedrede image er Frøgården stadig meget udsat og sårbar ved selv små hændelser af uheldig karakter. Fakta vedrørende Frøgårdens udvikling og status siden sidste boligsociale indsats Fakta om voksengruppen, som i alt består af 373 personer: Andelen af fuldt skattepligtige beboere over 15 år med en indtægt under kr. er steget fra 17,8 % til 19 % i perioden I samme periode har tallet for hele Faxe Kommune ligget nogen lunde stabilt på 11,5 % Den gennemsnitlige personlige indkomst er i 2014 på godt kr. I hele Faxe Kommune er den kr. De boligsociale nøgletal viser, at andelen af tilflyttere på offentlig forsørgelse er steget i forhold til fraflyttere i perioden I 2008 var der flere fraflyttere på offentlig forsørgelse end tilflyttere i 2012 er andelen af tilflyttere steget med 21 %. Faxe kommune har i samme periode holdt næsten status quo. Der er ikke opdaterede nøgletal, men vi oplever, at tendensen fortsætter. Fakta om børne- og ungegruppen, som i alt består af 213 personer, heraf årige og årige: Der er siden 2009 sket en forskydning i sammensætningen af 7-17 års-gruppen, således at der i dag er flere unge i aldersgruppen år end i 2009, hvor den tidligere helhedsplan startede De boligsociale nøgletal

7 3.2 Udfordringer i Frøgården Der er i årene med den tidligere boligsociale helhedsindsats i Frøgården opstået nye samfundsmæssige problematikker, som ikke blot har ændret billedet af Frøgårdens udfordringer, men også samfundet generelt. Den økonomiske krise har siden 2008 i stigende grad presset mulighederne på arbejdsmarkedet, hvilket har haft en tydelig effekt i Frøgården, hvor mange beboere oplever udfordringer i forbindelse med egen selvforsørgelse. Dette har medført nogle vanskelige forhold for familielivet, som helt overordnet gør det nødvendigt at tilrettelægge en indsats med fokus på selvforsørgelse og empowerment. Se bilag 1 for optegnelse over problemfelt. I forhold til børne- og ungeperspektiverne er der siden opstart af den sidste boligsociale helhedsindsats sket en stor positiv udvikling, hvilket blandt andet har skabt et langt større tryghedsniveau i Frøgården, som er værdifuldt at fastholde. Der skal stadigvæk arbejdes med udfordringerne i denne aldersgruppe særligt med henblik på kompetenceudvikling, uddannelse og overgangen til selvforsørgelse. Disse udfordringer opleves i mange sammenhænge at blive holdt i skak af udfordringerne i familielivet. I de følgende afsnit præsenteres de nuværende udfordringer i Frøgården Udfordringer med ledighed og beboere på offentlig forsørgelse Overordnet oplever et større antal beboere udfordringer i deres forhold til arbejdsmarkedet. Ledigheden er langt højere end gennemsnittet i Faxe Kommune og mange beboere oplever på den baggrund vilkår i deres liv, som kan være vanskelige at håndtere, og som ofte medfører andre udfordringer i hverdagen. Antallet af arbejdsløse beboere er fordoblet i forhold til Ledighedsprocent Frøgården 11,4 % 5,8 % Faxe Kommune 4,2 % 4,1 % De boligsociale nøgletal 2015 På baggrund af de boligsociale nøgletal og erfaringer med beboergruppen vurderes det, at årsagen til den høje arbejdsløshed kan skyldes tre forhold: 1. Der vurderes at være sket en stigning i antallet af flygtninge 2. Uddannelsesniveauet er lavere i Frøgården end i resten af kommunen, og det er derfor sværere for beboerne at finde job 3. Flere beboere fastholdes i arbejdsløshed dels pga. manglende viden og kompetencer i forhold til arbejdslivet og dels pga. manglende overskud til at engagere sig i jobsøgning og kompetenceudvikling. Den høje arbejdsløshed i Frøgården kan ses i sammenhæng med antallet af beboere på offentlig forsørgelse, der er mere end dobbelt så højt som gennemsnittet i Faxe Kommune. 7

8 Offentligt forsørgede i årige årige Frøgården 34,1 % 52,1 % Faxe Kommune 15,5 % 16,9 % De boligsociale nøgletal 2015 To typer af beboere er særligt fremtrædende i forbindelse med den høje arbejdsløshed og antallet af offentligt forsørgede: 1. Mange arbejdsløse beboere med anden etnisk baggrund end dansk oplever udfordringer med at læse og tale dansk, hvilket kan gøre det vanskeligt at opnå og fastholde job. Udfordringerne med disse beboeres forhold til arbejdsmarkedet hænger derudover ofte sammen med deres kendskab til den danske kultur og de muligheder, der er for hjælp og støtte i forhold til fx egen kompetenceudvikling. Beboere med anden etnisk baggrund end dansk Frøgården Faxe Kommune I alt 34,8 % 5,7 % Herunder andel af 0-6-årige 6,1 % 0,4 % Herunder andel af 7-17 årige 8,5 % 0,7 % De boligsociale nøgletal Andelen af enlige forsørgere med børn er mere end tre gange så højt som gennemsnittet i Faxe Kommune og heraf skønner vi, at halvdelen af disse modtager forsørgelse fra det offentlige. De udfordringer, som kan opstå omkring disse beboere hænger ofte sammen med et presset hverdagsliv, der begrænser beboernes mulighedsrum i forhold til uddannelse og erhverv. I et familieperspektiv påvirker disse udfordringer også børne- og ungelivet, da 41,3 % af Frøgårdens børn og unge bor hos en enlig forsørger. Enlige forsørgere med børn 2015 Frøgården 22,1 % Faxe Kommune 7 % De boligsociale nøgletal Lavt uddannelsesniveau I Faxe kommune er der generelt et lavt uddannelsesniveau, hvilke bliver særligt tydeligt i Frøgården, hvor niveauet er endnu lavere. Det er generelt en udfordring i det boligsociale arbejde at motivere og inspirere de unge til at tage en uddannelse udover grundskoleniveau og at bidrage til, at deres forældre tilskynder dem hertil, hvilket vil åbne døren til arbejdsmarkedet, hvor ufaglært arbejdskraft bliver mindre og mindre efterspurgt. 8

9 Personer over 15 år i 2014 Frøgården Faxe Kommune Kun gennemført grundskoleuddannelse 30,1 % 22 % Gennemført gymnasial uddannelse 2,5 % 4,2 % Gennemført erhvervs- og kort videreuddannelse 23,2 % 41 % Gennemført mellemlang og lang videreuddannelse 4,1 % 14,9 % Uoplyst uddannelse 14,8 % 3,3 % De boligsociale nøgletal 2015 De boligsociale nøgletal Andel med grundskole som HFU, % personer i gang. 27. Andel med grundskole som HFU, % personer i gang, år 28. Andel med grundskole som HFU, % personer i gang, år Boligområdet Faxe kommune ,9 35,1 38,5 39,5 40,4 27,6 28,1 29,1 29,5 29,8 97,1 89,5 93,8 92,1 100,0 90,5 92,5 93,5 92,7 94,3 44,4 38,8 47,1 51,8 51,9 51,4 52,1 54,3 56,7 56, Familielivet og negativ social arv Beboernes udfordringer med erhvervsliv, uddannelse, perspektiverne for selvforsørgelse samt dårlig økonomi sætter svære vilkår for familielivet som presses, og der forgrener sig andre udfordringer, som ikke blot har konsekvenser i hverdagslivet, men også nemt får konsekvenser for familiemedlemmernes fremtidige muligheder i livet. Af afledte udfordringer opleves følgende: Familierne oplever manglende overskud i forhold til at støtte deres børns udvikling. Det drejer sig ikke blot om lektiehjælp og uddannelsesvejledning, men også om omsorgen i hverdagen, hvor nogle børn i højere eller mindre grad overlades til dem selv. Familiernes trængte økonomi gør, at hverken de eller deres børn deltager i aktiviteter, der skal betales selv symbolske beløb for. Der opstår nemt negativ social arv i familielivet, hvilket bl.a. giver sig udslag i, at der ikke umiddelbart er nogen tilskyndelse til at børnene får sig en uddannelse udover folkeskolen. Mange beboere oplever manglende overskud til at engagere sig i sociale aktiviteter og beboerdemokrati, hvilket gør det vanskeligt at vedligeholde gode fællesskaber og dertil presser beboernes ansvarsfølelse i forhold til boligområdet dette ses blandt andet ved deltagelsen i afdelingsmødet i 2014, hvor kun 15 lejemål ud af 254 var repræsenteret. Få deltager i fritidsliv og foreningsliv i midtvejsevalueringen fra 2011 angiver 69 % af de voksne respondenter, at de sjældent eller aldrig deltager i fritids/foreningsliv. Blandt børn og unge er det 35 %. Antallet af børn og unge i Frøgården med børnesager i Faxe Kommunes Børn & Unge afdeling er højt. I alt 30 børn og unge i Frøgården er i et sagsforløb svarende til 14 % af den samlede børne- og ungegruppe. Tallet er fundet gennem konkrete optællinger i Børn & Unge afdelingen i 9

10 september 2015 og sammenlignet med tallene i de boligsociale nøgletal. Til sammenligning har godt 12 % af børne- og ungegruppen i hele Faxe Kommune et sagsforløb i Børn & Unge afdelingen Børn & unge Ifølge de boligsociale nøgletal er der sket en forskydning i sammensætningen af 7-17 års gruppen, hvilket betyder, at der i dag er flere unge i aldersgruppen år end ved den nuværende helhedsplan begyndelse. Andelen af børn med anden etnisk baggrund end dansk ligger på 40 % - og 41 % af vores børn og unge bor hos en enlig forsørger (hvoraf ca. 50 % er på en eller anden form for overførselsindkomst). Generelt er der sket en stigning på 21 % i antallet af beboere på offentlig forsørgelse ( )samt yderligere en stigning på 5 % i perioden , hvilket alt andet lige også betyder, at en større del af vores børn og unge bor hos familier, som er presset økonomisk. Dette gælder både familier af dansk og anden etnisk herkomst. Desuden er der et generelt lavt uddannelsesniveau blandt beboerne i Frøgården. Ud fra denne beboersammensætning vil vores børn og unge bl.a. have følgende udfordringer: - manglende rollemodeller i forhold til selvforsørgelse (job/uddannelse) - manglende økonomiske muligheder for deltagelse i foreningslivet - større risiko for at havne i kriminalitet (rapserier, butikstyveri, hashsalg m.m.) Desuden kan de unges manglende tilknytning til fornuftige fritidsinteresser betyde, at der hænges ud i Frøgården, hvilket så vil medføre en større utryghed blandt de øvrige beboere (voksne som børn) Fraflytning Fraflytningsprocenten i Frøgården har været og er stadig en udfordring og bliver bl.a. påvirket af samfundskonjunkturerne, hvilket kan ses af den meget høje procent i Tallet for 2013 viser en faldende tendens men vi har endnu til gode at se effekten af stramningerne på dagpenge, kontakthjælp, gensidig forsørgerpligt m.m. i 2014 og fremover. Fraflytningsprocent ,0 % ,4 % ,7 % ,8 % 10 Lejerbo 2015 Antallet af fraflytninger medfører en stor udskiftning af Frøgårdens beboere og familier, hvilket ofte er omkostningsfuldt for fællesskabet. Dels fordi der bruges mange ressourcer og medarbejdertimer i forbindelse med indflytninger, hvilket belaster afdelingens økonomi - dels fordi beboersammensætningen ændrer sig. Fraflytningsprocenten udfordrer trygheden blandt beboerne dels på grund af det manglende ejerskab til boligområdet blandt de ny-tilflyttede og dels på grund af udskiftningen i beboersammensætningen. Udfordringerne opstår typisk i forbindelse med gnidninger mellem beboere, der har forskellige kulturelle

11 baggrunde og normer. Gnidninger som disse mindskes i takt med, at beboerne opbygger relationer og får et mere indgående kendskab til hinandens liv. Sociale aktiviteters betydning for fraflytningsprocent og tryghed Relationer mellem beboerne betyder meget for trygheden, tilliden og sammenhængskraften i et boligområde. I Frøgården ønsker vi at højne områdets sociale kapital og hvordan gør vi så det? Via tillid og hvordan får man tillid til hinanden? Ved at mødes! Derfor er fælles aktiviteter, fællesspisninger og noget så banalt som årstidsfester geniale, for her får man mødt hinanden på kryds og tværs. På trods af Frøgårdens høje fraflytningsprocent er der ingen tvivl om, at netop de sociale fælles aktiviteter for børn, unge og familier er med til at holde procenten nede. De fleste af vores fraflyttende familier giver klart udtryk for, at grunden til deres fraflytning primært skal findes i de høje huslejer og at de netop er blevet boende så længe som muligt på grund af aktiviteterne. Andre børnefamilier giver udtryk for, at de spænder livremmen ind for at kunne blive boende, da de alternative bomuligheder ikke kan tilbyde de samme aktiviteter som Frøgården. Derudover er der en del af vores tilflyttere, som netop kommer tilbage til Frøgården på grund af de sociale aktiviteter, som har været savnet. Vi er i Frøgården tidligere lykkedes med at indføre faste og tilbagevendende aktiviteter som Frøgårdens fødselsdag, juleaktiviteter, fastelavn, markedsdag, sommeraktiviteter. Derudover har vi haft kulturaftner, hvor de forskellige etniske grupperinger har præsenteret deres baggrund og madvaner samt en meget velbesøgt foredragsrække om forskellige sider af forældrerollen og dens udfordringer. Det vil fortsat være nødvendigt at understøtte og udbygge sociale fælles aktiviteter i Frøgården for at skabe noget fællesskab, fælles mødesteder og gensidig forståelse beboerne imellem for på den måde at undgå gnidninger mellem beboergrupperne. De sociale aktiviteter skal fremadrettet benyttes til at få de ensomme og socialt udsatte beboere ud af deres lejligheder, således at de også føler sig omfattet af det sociale fællesskab i Frøgården. Denne gruppe vil bl.a. omfatte ældre beboere uden netværk, økonomisk trængte familier, nytilflyttede flygtningefamilier uden netværk m.fl. Aktiviteterne skal bidrage til, at der kan skabes netværk blandt beboerne, så ensomhed og isolation brydes og der opbygges et godt naboskab Det lokale fællesskab og beboerdemokrati De sociale og ofte også økonomiske udfordringer i beboernes liv giver sig udslag i manglende overskud til at engagere sig i det lokale fællesskab og beboerdemokrati. Beboerdemokratiet er et grundlæggende vilkår i den almene sektor og har stor indflydelse på trivslen og udviklingen i boligområdet. Et velfungerende beboerdemokrati er desuden afgørende for, at den boligsociale indsats får optimale betingelser for at lykkes. I den tidligere helhedsplan er der arbejdet en del med at få inddraget beboere i afdelingsbestyrelse, aktivitetsudvalg og ad hoc opgaver. Det er til en vis grad lykkedes at få beboere med i bestyrelse og udvalg, men der er fortsat et demokratiske underskud i den forstand, at afdelingsbestyrelse og aktivitetsudvalg ikke i tilstrækkelig grad er repræsentative for områdets beboere og at det er en stadig udfordring at få beboere med anden etnisk baggrund end dansk til at engagere og involvere sig i såvel det formelle demokrati som frivillige i beboeraktiviteterne. Det er desuden fortsat det problem, at det frivillige arbejde blandt beboerne i boligområdet udføres af en relativ lille gruppe beboere. Det betyder, at det frivillige arbejde er meget sårbart, hvis en eller flere af de frivillige flytter fra Frøgården eller bare stopper som frivillig. Nogle af vores fraflyttede ildsjæle 11

12 kommer stadig og er en del af aktiviteterne i en periode efter deres fraflytning men det har jo også sin tid. Det er derfor vigtigt, at der gøres en indsats for at få opbygget en stor stabil gruppe af frivillige, som kan forankre og videreføre de fælles sociale aktiviteter efter helhedsplans udløb, da disse er en vigtig faktor for tryghed og trivsel i Frøgården. Fraflytningsprocenten er også en stadig udfordring i forhold til at fastholde de frivillige beboere. 3.3 Videre perspektiver for det boligsociale arbejde De boligsociale nøgletal for Frøgården indikerer, at der fortsat er brug for en boligsocial indsats, blandt andet med henblik på at fastholde den positive udvikling i Frøgården under den tidligere helhedsplan og for at afhjælpe de mest markante udfordringer i boligområdet. I den hidtidige boligsociale indsats har der været fokus på indsatser i forhold til den lidt ældre gruppe af børn og unge, familieundervisning og på aktiviteter, der generelt har styrket naboskabet. Der har samtidig været arbejdet på at forbedre Frøgårdens image dels gennem magnetaktiviteter for alle borgere afholdt i Frøgården, dels gennem en styrket informations- og kommunikationsindsats. Meget af dette arbejde tænkes fortsat og videreudviklet i forbindelse med den nye boligsociale helhedsplan men på baggrund af den samfundsmæssige udvikling, de hidtidige erfaringer i boligområdet og en analyse af eksisterende problemstillinger i boligområdet (jf. bilag 1) har Lejerbo og Faxe Kommune i fællesskab valgt at fokusere på udfordringerne i boligområdet gennem indsatser orienteret mod beboernes evne til selvforsørgelse og empowerment i forhold til familielivet. I perioden har vi derfor valgt at arbejde med følgende indsatsområder: 1. Børn, unge og familie med fokus på empowerment og den tidlige indsats i forhold til socialt udsatte børnefamilier samt inklusion i foreningslivet 2. Uddannelse, beskæftigelse og erhverv med særligt fokus på overgange til selvforsørgelse, fastholdelse af job og uddannelse 3. Beboernetværk, inddragelse og demokrati med fokus på inddragelse og opkvalificering af dels beboerne generelt og dels af beboerdemokrater og andre frivillige i boligområdet. For at sikre engagement og forankring i henholdsvis boligområdet og de kommunale forvaltninger, har det været af afgørende betydning, at denne helhedsplan er blevet udviklet i tæt samarbejde med de kommunale forvaltninger og med områdets beboere. Således er der i alle aktiviteter, der tænkes iværksat indenfor hvert af de tre indsatsområder, fokus på samspillet med boligområdets daglige drift og beboernes ressourcer og aktiviteter, samt brobygning til den kommunale kernedrift. Det skal understreges, at det kommunale bidrag til Helhedsplanen er en ekstraordinær indsats, hvor nye ideer og tilgange til den kommunale kernedrift afprøves. Et andet og gennemgående fokus i helhedsplanen er på inddragelse og opkvalificering af de ressourcer og kompetencer, der allerede findes i boligområdet. Det betyder, at såvel de kommunale som de boligsociale medarbejdere har fokus på samskabelse, dvs. har en fælles og anerkendende tilgang til at arbejde i boligområdet, hvor beboerne ses som samarbejdspartnere og inddrages i opgaveløsningen. 12

13 4. Vision Frøgården skal være et attraktivt og velfungerende boligområde, hvor beboernes sociale fællesskab og handlekompetencer styrkes og deres muligheder for selvforsørgelse gennem tilknytning eller fastholdelse til arbejdsmarkedet samt uddannelsesinstitutioner øges. Helhedsplanen fokuserer således på, dels at øge attraktiviteten for en bredere kreds af boligsøgende dels at yde en konkret indsats for beboerfællesskabet og de mere udsatte beboergrupper. Dette gøres via planlægning og gennemførelse af en række aktiviteter i Frøgårdens boligområde og i det nærliggende samfund, der på den ene side har til formål at lette beboernes overgange til det almene foreningsliv i Faxe Kommune, og på den anden side har til formål at synliggøre Frøgården, som et trygt boligområde, hvor der tages et fælles ansvar, og hvor fællesskab opleves som en kvalitet. Lejerbo og Faxe Kommune samarbejder gennem den boligsociale indsats om at finde løsninger på de sociale udfordringer, der er i Frøgården. Den fælles indsats er professionel og koordineret og er med til at gøre en forskel for den enkelte og for familien og til gavn for hele boligområdet. Beboerne, Lejerbo og kommunen samarbejder om at stimulere boligområdets ressourcer og potentialer, så flere bliver aktive og i stand til at tage hånd om eget liv og tage ansvar for hinanden og boligområdet. 13

14 5. Hovedformål Med udgangspunkt i mødet mellem de kommunale og boligsociale medarbejdere og de frivillige beboere i boligområdet udvikles i fællesskab nye metoder, der kan medvirke til at bygge bro mellem de udsatte beboere og den kommunale kernedrift og samtidig være med til at udvikle et aktivt naboskab til gavn for hele boligområdet. Overordnet set skal den boligsociale helhedsplan bidrage til: At beboernes egne ressourcer og kompetencer styrkes og dermed evnen til at tage hånd om/overskue deres eget liv, familie At flere beboere kommer i eller tættere på uddannelse eller beskæftigelse. At børn & unge får kompetencer til at klare sig i forhold til uddannelse, arbejdsliv og fritidsliv samt blive aktive medborgere. At Frøgårdens tryghedsniveau fastholdes. At holde hærværk nede At sammenhængen med det omkringliggende foreningsliv i Faxe Kommune styrkes. At fraflytningsprocenten falder Godt naboskab/trivsel 14

15 5.1 Succeskriterier Forudsætningen for at kunne realisere formålene er, at de forskellige indsatser spiller sammen det vil sige, at målopfyldelsen ofte vil være et resultat af flere forskellige indsatser. For at kunne måle effekten af indsatserne er der opsat en række succeskriterier for hele projektperioden. Deltagerundersøgelserne viser, at FamilieVærkstedet har hjulpet mindste 70 % af de beboere, der har deltaget i aktiviteten til at finde et større overskud i hverdagen samt fået nye værktøjer/ kompetencer til at håndtere familielivets udfordringer. Andelen af børn/unge, der deltager og er tilmeldt foreningslivet stiger. Naboskabsundersøgelsen ultimo 2015 bruges som nulpunktsmåling. At minimum 15 personer i Frøgården i projektperioden hjælpes i enten uddannelse eller beskæftigelse. Måles i samarbejde med sagsbehandlere i kommunen gennem den kommunale registrering, borgernes kommunale handleplaner og registrering i UU. Minimum 25 personer er blevet mere job-/uddannelsesparate i projektperioden. Måles i samarbejde med sagsbehandlere i kommunen gennem den kommunale registrering og borgernes handleplaner. 75 % af deltagerne fra lommepengeprojektet fortsætter i videre uddannelsesforløb (ud over folkeskolen) 20 unge har fået fritidsjob i projektperioden At andelen af Frøgårdens beboere, som oplever at kriminalitet er et problem, kommer under 20 % - i forhold til 21 % ved sidste naboskabsundersøgelsen. At andelen af beboere som føler sig utrygge ikke overstiger det nuværende niveau på 5 % At hærværkskontoen holder sig på samme niveau som i 2015 (opgøres pr. 31/ ) Tilfredsheden med boligområdet fastholdes på 86 % fra naboskabsundersøgelsen i 2011 At minimum 50 % af alle beboere deltager i aktiviteter i eller uden for Frøgården - i forhold til 36 % ved sidste beboerundersøgelse. At den nuværende fraflytningsprocent på 20 % er faldet til max 18 % 15

16 5.2 Målemetoder Dette er en sammenfatning af de forskellige målemetoder, der vil blive taget i brug både af kvantitativ og kvalitativ art afhængig af den konkrete indsats og aktivitet. Da der ikke er foretaget systematiske registreringer, hverken af kommunen eller Lejerbo, vil nulpunkt for målingen generelt være den første kvartalsopgørelse efter helhedsplanens start med mindre andet er nævnt. 1) Naboskabsundersøgelse I oktober/november 2015 bliver der gennemført en naboskabsundersøgelse som afslutning på den nuværende helhedsplan. Naboskabsundersøgelsen vil dels blive brugt som udgangspunkt for en nulpunktsmåling i forhold til at måle effekten af de forskellige indsatser på beboernes trivsel og tryghed og dels til at justere indsatser og aktiviteter, så de tager afsæt i beboernes behov. Ved afslutningen af projektperioden vil der blive foretaget en ny naboskabsundersøgelse. 2) Registrering/Dataudtræk Det boligsociale team foretager løbende en registrering af beboere, der deltager i de forskellige aktiviteter i Frøgården. Teamet udarbejder en opgørelse kvartalsvis. De kommunale medarbejdere foretager løbende registrering af, hvem der gør brug af de tilbud, der etableres i Frøgården, og hvor de er primære tovholdere. De kommunale medarbejdere udarbejder en opgørelse kvartalsvis, der videregives til projektlederen. Ejendomskontoret foretager løbende en registrering af fraflytninger, der kvartalsvis videregives til projektlederen. Opgørelsen inkluderer beboernes begrundelser for fraflytning på baggrund af et spørgeskema udarbejdet af Lejerbo s administration. Hærværkskonto - Ejendomskontoret registrerer løbende tilfælde af hærværk og udgiften til udbedring af samme både opgjort i timer og kroner. Opgørelsen udarbejdes kvartalsvis og videregives til projektlederen. Der indhentes årligt boligsociale nøgletal fra Danmarks Statistik i forhold til arbejdsløshed, offentligt forsørgede, uddannelsesgrad/-tilknytning, kriminalitet, så vi kan følge udviklingen på disse parametre for at se, om det går den rigtige vej. Udviklingen vendes i styregruppen. 3) Deltagerundersøgelser For at få en mere kvalitativ vurdering af effekten af de forskellige indsatser udføres der deltagerundersøgelser efter gennemførslen af udvalgte aktiviteter. Disse bygger primært på spørgeskemaer, men alt afhængig af typen af aktivitet vil fokusgruppeinterviews også blive taget i brug. Deltagerundersøgelserne foretages både af boligsociale og kommunale medarbejdere, og resultatet videregives løbende til projektlederen, der vurderer om undersøgelserne giver anledning til justering af indsatser og aktiviteter. 4) Erfaringsudveksling En gang om året afholdes et visionsseminar med deltagelse af styregruppe, projektgruppe, projektteam, samarbejdsfora samt øvrige professionelle aktører i helhedsplan, hvor det forgangne års indsats evalueres for herigennem at få viden om best practice - og på den baggrund fastlægge visionerne for det for det kommende års indsats. 5) Opfølgning med sagsbehandlere i kommunen Den boligsociale konsulent gennemfører opfølgning med sagsbehandlere i kommunen på konkrete målsætninger for ledige beboere. 16

17 6. Introduktion til indsatser Et af hovedformålene med den boligsociale helhedsplan er at inddrage og opkvalificere de sociale, fysiske og kulturelle potentialer, der allerede findes i boligområdet. Via målrettede indsatser vil helhedsplanen bidrage til, at Frøgårdens beboere bliver bedre rustet til at tage hånd om deres eget liv i forhold til familie, børn, økonomi, arbejde og uddannelse. Helhedsplanen vil ligeledes bidrage til at vores børn og unges fritidsliv bliver rigere via deltagelse i aktiviteter i og udenfor Frøgården. Hvis vores unge får sig nogle gode og berigende sociale fællesskaber, er chancen for at komme i uføre med kriminalitet, stofmisbrug m.m. minimeret. Via inddragelse i de demokratiske processer med børne/unge råd vil helhedsplanen bidrage til, at de unge får en forståelse for demokrati, aktivt medborgerskab, frivillighed og samarbejde med andre alt sammen kompetencer, som de får brug for i resten af deres liv. Et andet hovedformål med den boligsociale helhedsplan er at styrke fællesskabet og trivslen i boligområdet, så der bliver skabt rum og rammer for alle beboere uanset baggrund og livssituation i øvrigt. Under alle indsatserne er der fokus på at involvere og engagere beboerne. Beboerne skal opleve, at deres deltagelse og engagement gør en forskel for boligområdet og er med til at øge beboernes tilfredshed. Der vil derfor blive arbejdet med nye former for inddragelsesprocesser, hvor beboernes egne ideer udvikles og realiseres. Der skabes således nye aktiviteter og nye netværk, der kan bidrage til at styrke frivilligkulturen og fællesskabet. Et bærende element i helhedsplanen er samskabelse, hvor parterne i fællesskab finder løsninger på de udfordringer, der er i boligområdet. Under alle indsatserne vil der være fokus på at fremme nye samarbejdsrelationer, så de faglige medarbejdere fra hhv. Lejerbo og kommunen og de frivillige beboere understøtter og komplementerer hinanden. Den nye måde at samskabe velfærd på skulle gerne på sigt fastholdes af de fremtidige sociale indsatser i Frøgården og samtidig bruges som inspiration i forhold til arbejdet i andre boligområder eller lokalområder med sociale udfordringer. Aktiviteterne i helhedsplanen er tilrettelagt med udgangspunkt i tre overordnede indsatsområder, der er udvalgt med henblik på opfyldelse af helhedsplanens vision og overordnede mål. Overordnet fokuseres der på inklusion, selvforsørgelse og empowerment, og indsatsområderne omfatter aktiviteter målrettet: 1. Børn, unge og familie 2. Uddannelse, beskæftigelse og erhverv 3. Beboernetværk, inddragelse og demokrati Indsatsområderne præsenteres herunder: Børn, unge og familie Familielivet i mange af beboernes hverdag er præget af manglende overskud til at engagere sig i fx sociale aktiviteter, fritidsaktiviteter, og at understøtte deres børns udvikling i forhold til uddannelse og selvforsørgelse. 17

18 Den tidlige og forebyggende indsats er afgørende for børns udvikling og for, hvordan de senere klarer sig i forhold til uddannelse og arbejdsmarked. Det er derfor vigtigt at få forældrenes ressourcer i spil og understøtte og styrke deres kompetencer, så de kan fungere som gode rollemodeller for deres børn og selv blive i stand til at støtte dem i deres udvikling. Hverdagen betinges ofte af en begrænset viden i forhold til egne rettigheder og forpligtelser. Dette har ikke kun betydning for familielivet, men også i et børne- og ungeperspektiv, hvor risikoen for videreførelse af negativ social arv forøges. Der vil blive gjort en indsats for at modvirke dette gennem aktiviteter, der dels har til hensigt at yde direkte rådgivning og dels at styrke beboernes egne handlekompetencer og muligheder for at håndtere udfordringer i familien og hverdagslivet. I denne sammenhæng vil der også gennemføres aktiviteter, der kan virke forebyggende både i forhold til udfordringer i forbindelse med familielivet, arbejdslivet og fritidslivet. Der vil derudover blive planlagt og gennemført aktiviteter, der målrettet sigter på at synliggøre og understøtte beboernes muligheder for at dyrke et aktivt fritidsliv både i og udenfor boligområdet samt skabe sociale netværk. En større del af vores børn/unge deltager ikke i fritids/foreningslivet i Haslev eller for den sags skyld i de aktiviteter, som der tilbydes i Frøgården. Helhedsplanen vil derfor sætte fokus på denne gruppe af børn og unge og gøre en indsats via opsøgende arbejde at få introduceret vores børn/unge til disse foreninger, så der sker noget positivt i deres fritid. Det vil også betyde, at de unge ikke bare hænger ud i såvel Frøgården som på Torvet og spreder utryghed i forhold til beboere og borgere. Uddannelse, beskæftigelse og erhverv Der opleves overordnet problemstillinger med høj ledighed, mange på offentlig forsørgelse og lavt uddannelsesniveau. Der vil derfor blive planlagt og gennemført værksteder for både børn, unge og voksne med det formål at styrke deres uddannelses- og erhvervsprofil og at understøtte ledige eller sygemeldtes muligheder for at styrke tilknytningen til arbejdsmarkedet og/eller uddannelse. Der vil derudover gennemføres projekter, der målrettet sigter efter opkvalificering af unges erhvervskompetencer samt evner til at begå sig i en arbejdskultur og til at tage ansvar for forpligtigelser i arbejdslivet. Denne indsats har til formål at nå de beboere, der ikke nås igennem kommunens almindelige tilbud samt at understøtte/bygge bro til den generelle kommunale kerneopgave. Beboernetværk, inddragelse og demokrati Beboerdemokratiet er et grundlæggende vilkår for almennyttige boligområder. Det er boligområdets beboere, som skal være med til at lægge linjerne for afdelingens økonomi og aktiviteter. Med en fraflytningsprocent på 20 % i Frøgården vil der være et løbende behov for en målrettet indsats for udbygning af beboernetværk og involvering i forhold til det daglige liv i Frøgården samt opsøgning af ensomme og udsatte grupper, så disse også bliver en del af det sociale liv. Det er vigtigt for indsatsens langsigtede effekt, at Frøgårdens beboere selv er med til at løfte det sociale liv i området, således at der også efter helhedsplanens udløb er blevet etableret nogle levedygtige netværk, så den sociale sammenhængskraft i området fortsat kan opretholdes. Med den nuværende beboersammensætning er det vigtigt, at der fortsat gives muligheder for, at de enkelte beboergrupper kan mødes i forskellige fora for at nedbryde fordomme og forebygge en dem og os oplevelse. Det betyder, at der skal gøres en indsats for at medinddrage beboere uanset etnicitet, social status o.l. i såvel den formelle beboerdemokratiske proces som i mere uformelle fora, hvor beboernes ressourcer kan komme i spil og udvikles. 18

19 6.1 Indsatsområde 1: Børn, unge & familie Problemkompleks I Frøgården er der en gruppe af socialt udsatte børnefamilier, som kendetegnes ved at have komplekse problemstillinger, der spænder over sociale, psykologiske eller helbredsmæssige udfordringer. Mange af forældrene i disse familier har ingen eller meget løs tilknytning til arbejdsmarkedet og har desuden ingen eller lidt uddannelsesmæssig baggrund. En del af disse familier har anden etnisk baggrund end dansk og har en ekstra udfordring på grund af manglende sprogkundskaber eller en manglende forståelse for og indsigt i den danske kultur og det danske samfund. De er ikke altid bevidste om de forventninger, der er til forældre fra skole, fra daginstitutioner og fra foreningslivet. 49 % af børnefamilierne består af en enlig forsørger, hvilket i sig selv kan betyde familier uden stort økonomisk overskud Forældrene i de socialt udsatte familier mangler derfor ofte ressourcer til at støtte deres børn i deres udvikling og i deres skolegang, eller er usikre på, hvordan de skal håndtere de forskellige problemstillinger, der opstår omkring deres børn og unge. De har svært ved at fremstå som positive rollemodeller, og ofte mistrives børnene, og faren for, at de reproducerer forældrenes uhensigtsmæssige adfærdsmønstre er stor. Der er en større gruppe børn og unge i Frøgården, som ikke deltager i nogen form for foreningsliv jf. tidligere naboskabsundersøgelser. Det kan skyldes manglende tradition i familien for at have en fritidsaktivitet eller manglende økonomi i familien. Nogle udsatte familier fylder meget i boligområdet og er ikke i stand til at overholde almindelige regler for godt naboskab, andre isolerer sig og deltager sjældent eller aldrig i de sociale aktiviteter, hverken i eller udenfor boligområdet. Fælles for begge grupper er, at de ofte har mistillid til kommunen, og det derfor kan være svært for de relevante fagprofessionelle at få kontakt til familierne. Det betyder, at den nødvendige støtte først bliver sat ind, når tingene har udviklet sig til at være meget komplekse, og det derfor kræver flere ressourcer, både fra familien og fra kommunen, for at få vendt en negativ spiral. 19

20 Formål Et af de bærende elementer i den kommende helhedsplan er at bidrage til empowerment for Frøgårdens beboere kort sagt få beboernes egne ressourcer og kompetencer styrket og dermed evnen til at tage hånd om/kunne overskue deres eget liv, familie og økonomi samt være i stand til at yde et bidrag til/tage del i det sociale liv i boligområdet/samfundet. Forældre er klædt på til og gør en aktiv indsats for at være gode rollemodeller og omsorgspersoner for deres børn samt understøtter deres udvikling og læring. Forældre får viden om det gode forældreskab, det gode børne-familieliv, samt hvordan de understøtter deres børn og unges dagligdag Børn og unge deltager i fritids- og foreningslivet At få opbygget relationer til unge i udsatte positioner og deres forældre. Etablering af formelle og uformelle netværk i Frøgården og lokalområdet Øge trivslen i såvel familien som Frøgården Tryghedsniveauet bibeholdes Succeskriterier Mindst 25 børnefamilier deltager i FamilieVærkstedets aktiviteter pr. år heraf deltager mindst 10 familier over en længere periode (min. 3. mdr.) samt mindst 3 familier i et udviklingsforløb. Den årlige deltagerundersøgelse viser, at FamilieVærkstedet har hjulpet mindst 70 % af 1) de beboere, der har deltaget i aktiviteten over en længere periode (min. 3 måneder), 2) de beboere der har deltaget i et udviklingsforløb til at finde et større overskud i hverdagen samt givet dem nye værktøjer/kompetencer i forbindelse med udfordringer i familielivet. Min. 10 unge tilmeldes en fritidsaktivitet udenfor Frøgården pr. år Andelen af beboere, der føler sig utrygge, overstiger ikke det nuværende niveau på 5 % Målemetode Registrering De boligsociale medarbejdere foretager i samarbejde med kommunale medarbejdere og frivillige løbende en registrering af deltagere i de forskellige aktiviteter i FamilieVærkstedet. På baggrund af disse registreringer kan der udarbejdes et samlet overblik over den enkelte familie samlede deltagelse i Familie- Værkstedet. Der udarbejdes kvartalsvise opgørelser. 20

21 Erfaringsudveksling En gang om året sørger projektlederen for, at der bliver arrangeret dialogmøder og foretaget en række kvalitative interviews med beboere, kommunale medarbejdere og øvrige interessenter. Formålet med interviewene er systematisk at inddrage både beboernes og de kommunale medarbejderes synspunkter og oplevelser ikke alene i forhold til de konkrete indsatser og aktiviteter men også til selve processen. Foruden effekten hos beboerne ønskes der her igennem viden om best practice. Projektlederen udarbejder en analyse på baggrund af interviewene, der indgår som input til det årlige visionsseminar. Deltagerundersøgelser For at få en mere kvalitativ vurdering af effekten af FamilieVærkstedet udføres der en deltagerevaluering blandt de deltagende familier i FamilieVærkstedet På baggrund af deltagerevalueringen vurderer projektlederen i samråd med fagpersonerne i aktiviteterne, om der skal ske en justering i indsatsen. Via naboskabsundersøgelsen undersøges tryghedsniveauet blandt beboerne. Aktiviteter Indsatsområdet vil blive udmøntet i følgende aktiviteter: Opsøgende indsats i Frøgården med henblik på udslusning af unge til fritidslivet FamilieVærksted Opsøgende indsats i Frøgården - med henblik på udslusning af unge til fritidslivet Problemkompleks Der er siden 2009 sket en forskydning i sammensætningen af 7-17 års gruppen, således at der i dag er flere unge i aldersgruppen år end i 2009, hvor den nuværende helhedsplan startede. De kommunale tal viser, at der er 88 unge i aldersgruppen år pr. 1/ piger og 45 drenge. Derudover er andelen af 7-17 årige med anden etnisk baggrund end dansk på 37 %. Derudover bor 49 % af Frøgårdens børn og unge hos en enlig forsørger, og vi oplever at mange af disse er på en eller anden form for overførselsindkomst. I tidligere boligsociale nøgletal for 2013 kunne vi se at andelen var godt 50 %, men der findes ikke en angivelse i de nyeste nøgletal. Vi oplever dog, at tendensen er uændret. Det betyder, at der i mange familier er en manglende økonomi til aktiviteter, påklædning, foreningskontingent, som giver anledning til frygt for rapseri, butikstyveri og sværere kriminalitet. En del af vores unge optræder i uheldige konstellationer med unge udefra og i lyset af at Haslev huser ikke mindre end 3 rockergrupperinger, er det bydende nødvendigt, at vi får brudt en fødekæde til disse grupperinger og gelejdet vores unge over i fornuftige fritidsaktiviteter. Der pågår desuden en heftig handel med stoffer i byen, som også kan friste enten som bruger eller dealer. Nogle af Frøgårdens unge er set i yderkredsen af disse grupperinger og der er fra SSP udtrykt bekymring. 21

22 Kontakter udenfor boligområdet I midtvejsevalueringen fra 2011 svarer 69 % af Frøgårdens voksne beboere, at de aldrig eller kun meget sjældent eller sjældent deltager i aktiviteter udenfor boligområdet. Det betyder, at der for en stor del af beboerne ikke videregives en tradition for at deltage i diverse aktiviteter. Det giver sig også udslag i besvarelsen fra de unge i samme evaluering, hvor 35 % af de unge svarer, at de ikke går til noget efter skoletid. På grund af den lave svarprocent i midtvejsevalueringen skal disse tal tages med et gran salt men det er vores oplevelse, at mange af vores beboere både voksne og børn/unge ikke deltager i fritidsaktiviteter. Vi vil i forbindelse med den afsluttende beboerundersøgelse på den nuværende helhedsplan få en mere kvalificeret afdækning af problemstillingen. Denne mangel på efter-skoletid-aktiviteter kan give anledning til nogen bekymring for, hvor de unge så hænger ud henne? Al erfaring viser, at unges foreningstilknytning er en vigtig faktor for de unges udvikling i forhold til uddannelse. Vi skal forsøge at lede de unge over i allerede eksisterende fritidstilbud ved at introducere de unge til disse tilbud. Der udbygges et samarbejde mellem de lokale fritidstilbud og Frøgården. Vi er opmærksomme på, at en del af vores børn/unge ikke vil have råd til at deltage i en fritidsaktivitet/forening. Eftersom Faxe Kommune ikke pt. har en fripladsordning vil en del af indsatsen gå på at bygge bro til de kommunale sagsbehandlere for bevilling til deltagelse i fritidsaktivitet. Tryghed i boligområdet/image i byen Det er vigtigt, at den nuværende tryghed blandt vores beboere bibeholdes og det er en hårfin balance, hvor vi så den usikkerhed og utryghed, der bredte sig, da de unge huserede i skurvognen. Det er ligeledes vigtigt for Frøgården, at vores unge ikke giver Frøgården et dårligt ry ude i byen og det ligger lige på tungen hos haslevitterne at sige typisk Frøgården, hvis uro, larmende unge m.m. kan kobles sammen med Frøgården. Så indsatsen skal medvirke til, at børn/unge får meningsfulde fritidsaktiviteter, så de ikke hænger ud i Frøgården eller på torvet, da det har betydning for trygheden i boligområdet. Der vil ligeledes blive iværksat fælles aktiviteter, hvor de unges indsats i såvel planlægning som gennemførelse skal medvirke til, at de unge bliver set på med andre øjne af de øvrige beboere. Indhold og praksis I det første år af Helhedsplanen vil der være en ugentlig aktivitetsdag (2-3 timer per gang), hvor børn og unge fra Frøgården kan deltage. Der vil blive tænkt i en bred vifte af aktiviteter, hvor nogle vil foregå i Frøgården andre udenfor og i samarbejde med foreningslivet. Der vil løbende ske en opsøgende indsats i forhold til børn og unge, så disse deltager i aktiviteterne. Aktivitetsdagene er rettet mod alle børn i Frøgården og ikke kun særligt udsatte unge da disse aktiviteter skal være med til at danne nye netværk mellem børn og unge, som måske ikke umiddelbart har berøringsflader med hinanden i hverdagen. Ved at aktiviteterne udelukkende tilbydes børn og unge i Frøgården vil det være muligt for de unge at indgå i nye netværk og venskaber, som på sigt kan være med til at bryde de dårlige konstellationer med unge udefra. Som et led i aktivitetsdagene vil det være helt naturligt at indgå i et samarbejde med det lokale foreningsliv, så de unge på denne måde bliver introduceret til fritidsaktiviteter udenfor Frøgården. Det kan ske via medvirken af instruktører fra foreningerne eller via besøg i disse. I samarbejde med SSP vil de opsøgende medarbejdere forsøge at kortlægge de unges grupperinger med unge udefra, så der kan gøres en målrettet indsats overfor disse unge for at få dem inddraget i aktiviteterne. 22

23 I år vil aktiviteterne blive justeret i forhold til de erfaringer, vi har fået efter det første år. Målgruppe Generelt: Alle unge (pt. ca. 100) i Frøgården mellem 10 og 18 år Specifikt: Udsatte unge, som spottes til at have brug for en mere målrettet indsats, så kriminalitet, manglende skolegang etc. undgås. Formål Øget kendskab til tilbud i og udenfor Frøgården Brobygning mellem børn/unge og fritidsaktiviteter Børn og unge får alternativer til kriminalitet Støtte til unge i udsatte positioner (og deres familie) Aktiviteten bidrager til fastholdelse af tryghedsniveauet i Frøgården Succeskriterier De unges gruppering med unge udefra er i samarbejde med SSP kortlagt Min. 10 unge deltager i aktiviteten i Frøgården pr. gang Min. 30 forskellige unge har deltaget i aktiviteten pr. år. 10 unge er tilmeldt fritidsaktivitet (klub/forening) udenfor Frøgården pr. år Andelen af beboere, der føler sig utrygge, overstiger ikke det nuværende niveau på 5 % Målemetoder Registreringer De opsøgende medarbejdere registrerer, hvor mange unge der deltager i den ugentlige aktivitetsdag De opsøgende medarbejdere registrerer, hvor mange unge der er blevet introduceret til en fritidsaktivitet De opsøgende medarbejdere registrerer, hvor mange der er tilmeldt en fritidsaktivitet udenfor Frøgården De opsøgende medarbejdere registrerer antallet af samtaler/rådgivning. Alle registreringer af leveres kvartalsvis til projektlederen. Naboskabsundersøgelse Fastholdelse af tryghedsniveauet måles via naboskabsundersøgelse ved projektets afslutning. Samarbejdsrelationer Ungdomsskolen SSP Det lokale fritidsliv 23

24 Medarbejderressourcer Opsøgende medarbejdere fra Faxe Kommune frikøbes med en årsnorm på 368 timer til en målrettet indsats i Frøgården. Den boligsociale projektleder 2 timer pr. uge - koordinering af indsats med de øvrige indsatser - sparring med de opsøgende medarbejdere Forankring Indsatsen er forankret i Faxe Kommune og kan fortsætte som et tilbud i Frøgården efter projektperioden FamilieVærksted Problemkompleks I Frøgården bor der pt. 112 børnefamilier forstået som husstande med hjemmeboende børn i aldersgruppen 0-17 år. I ca. 50 % af børnefamilierne er der en enlig forsørger. Da Frøgården samtidig har 50 % af beboerne på offentligt forsørgelse vil det alt andet lige også betyde, at en vis del af disse børnefamilier er økonomisk trængte for nogle så meget, at det kan betyde manglende betaling af husleje for andre social isolation. I Frøgården oplever vi, at en del af vores børnefamilier er udfordret af økonomi, etnicitet eller social isolation. Det medfører, at rammerne for forældreskab og fællesskab kan blive udfordret pga. forskellige normer for adfærd. Vi oplever især, at familier af anden etnisk herkomst holder sig for sig selv og ikke deltager i de nuværende sociale aktiviteter i stort omfang. Det kan medføre en dem & os-holdning, som ikke er hensigtsmæssig for det gode naboskab i boligområdet. Der er også familier, som på grund af deres sociale situation (arbejdsløshed, sygdom etc.) ikke kan overskue familielivets udfordringer og som derfor har brug for ny viden om forældrerollen, det gode børneliv, det gode familieliv etc., så de har lettere ved at håndtere dagligdagen som børnefamilie. Derudover mangler en del af de udfordrede familier sociale netværk med andre børnefamilier i Frøgården herunder også mere ressourcestærke forældre. Gennem optællinger i Faxe Kommunes Børn & Unge afdeling og sammenligning med de boligsociale nøgletal kan vi se, at 30 børn og unge i Frøgården har en børnesag i kommunen, svarende til 14 % af den samlede børne- og ungegruppe i Frøgården. 35 % af Frøgårdens beboere er af anden etnisk herkomst end dansk heraf er en del nyankomne flygtninge fra Mellemøsten. Disse beboere er ikke vokset op med et dansk samfundssystem med sundhedspleje, daginstitutioner etc. lige som der kan være sproglige barrierer, som vanskeliggør kommunikation og information mellem den enkelte beboer og systemet i hverdagen. Ifølge den lokale vuggestue/børnehave samt sundhedsplejen er der forældre både med dansk og anden etnisk baggrund i Frøgården, som mangler overskud til at støtte deres børns udvikling, hvilket kan skyldes manglende viden, egne problemer eller mangelfuldt dansk sprog. Nogle børn vokser desuden op i en familie med en forælder som oftest moderen der har svært ved at få dagligdagen til at hænge sammen rent praktisk og samtidig være en aktiv del af børnenes sociale liv og udvikling. En del forældre har desuden meget lidt uddannelsesmæssig baggrund, så de har svært ved at støtte børnene i deres skolegang. 24

25 En del af disse familier mangler de nødvendige sociale kompetencer til at støtte op om deres børns udvikling og de har samtidig svært ved at begå sig i det kommunale system og forstå de forventninger og krav, der er til dem som forældre. Omvendt er det en udfordring for det kommunale system at forstå de to-kulturelle familiers baggrund og kulturer, hvilket har indflydelse på kommunikationen og den gensidige forståelse. Den boligsociale indsats spiller her en vigtig rolle, da samarbejdet på tværs mellem boligsociale og kommunale medarbejdere bidrager til at skabe kontakt, bygge bro og åbne døre, hvilket fremmer den gensidige forståelse. Indhold og praksis FamilieVærkstedet er åbent frivilligt tilbud til Frøgårdens børnefamilier, som skal bidrage til at give vores familier større eller ny viden til at tage hånd om de udfordringer, de møder i hverdagen med børn, familie og økonomi. Med FamilieVærkstedet vil vi skabe en platform, hvor familierne kan mobilisere egne ressourcer og medvirke i sunde og inkluderende aktiviteter/fællesskaber. Derudover vil der være fokus på udvikling af frivilligindsatsen samt integration/inklusion i fællesskabet. De boligsociale medarbejdere vil være opsøgende overfor de familier, som vurderes til at kunne have god nytte af at deltage i FamilieVærkstedets forskellige aktiviteter. Familierne vil blive gjort opmærksom på tilbuddet og opfordret til at deltage. Desuden skal FamilieVærkstedet være med til at skabe nye netværk mellem børnefamilierne helst på tværs af ressourcestærke og mindre ressourcestærke familier / danske og etniske familier så der bliver et øget kendskab til hinanden og større opmærksomhed på at give hinanden en hånd i hverdagen. FamilieVærkstedet vil danne ramme om forældre/familie arrangementer med forskellige temaer, som kredser om det gode børne-familieliv (forældreskab, børns udvikling, teenage-børn etc.), kulturer og familieøkonomi, sund kost m.m.. FamilieVærkstedet vil bestå af følgende aktiviteter: a. Familie Hjørnet er åben hver onsdag fra kl til (dag/tidspunkt kan blive ændret!). Cafeen er et tilbud til familier med børn/unge i alderen 0-17 år. Der er altid sjove aktiviteter og mulighed for at snakke med andre samt kaffe, the og friskbagt brød. Vores aktiviteter er bl.a. fælles madlavning/spisning, hobby, leg og spil. Der vil indimellem være eksterne instruktører på særskilte aktiviteter f.eks. friluftsliv, idræt m.m. Instruktørerne hentes i de lokale foreninger og klubber. Aktiviteterne skal i løbet af projektperioden i stigende grad varetages via en frivillig indsats fra de deltagende familier. b. Småbørnscaféen er åben hver tirsdag fra kl til (dag/tidspunkt kan blive ændret!) Caféen er et tilbud til børn på 0-3 år - og deres voksne. Aktiviteter: Tema-snakke om børns udvikling, start i dagsinstitution, at være småbørns forældre m.m. Til disse temaer vil vi trække fagpersoner ind det kan være sundhedsplejen, personale fra den lokale daginstitution Frøen m.fl. 25

26 c. Tema arrangementer Afholdes 1 gang pr. måned. Temaarrangementerne er et tilbud til alle børnefamilierne Temaer: Sundhed, livet som børnefamilie m.m. Til tema-arrangementer vil der blive engageret fagpersoner/foredragsholdere til at komme med oplæg omkring det enkelte tema. d. Tjek på økonomien Der vil blive arrangeret åbne økonomikurser, som skal klæde den enkelte beboer på til at få overblik over sin økonomi. Målet er, at beboeren opnår viden og forståelse for en almindelig familieøkonomi og udvikler passende værktøjer, der kan bruges til at styre økonomien i egen hverdag. Nogle af kurserne vil være målrettet unge i års alderen, da deres behov er anderledes end f.eks. børnefamiliernes. Temaerne i kurserne vil variere efter beboernes efterspørgsel og behov men nogle faste emner vil være: udarbejdelse/anvendelse af budget, daglig økonomistyring, lejebolig/ lejeloven / fraflytning, lån, gæld og renter, skat, NemID og borger.dk Til at undervise på disse kurser vil vi engagere bl.a. en bankrådgiver, en underviser fra ZBC (unge kurserne) e. Der vil ligeledes blive indtænkt kursus/udviklingsforløb, hvor der vil være særligt fokus på at give familierne kompetencer til at klare familielivets udfordringer. Til disse forløb vil der blive engageret eksterne fagpersoner/mentorer. Disse udviklingsforløb vil blive udarbejdet i samarbejde med kommunale fagpersoner efter behov. Et udviklingsforløb kan være en mere planlagt kombination af de åbne tilbud til enkelte familier. Nogle af arrangementerne vil være åben for alle mens andre vil være målrettet specifikke forældregrupper. Indhold i arrangementer og temaer vil blive planlagt ud fra/i samarbejde med børnefamilierne samt ud fra vurderinger om behov fra de boligsociale medarbejdere. Målgruppe Primær målgruppe: Alle børnefamilier (pt. 109) i Frøgården med fokus på de mere udfordrede familier men vi finder det vigtigt, at også de mere ressourcestærke forældre deltager og bliver en del af netværket af børnefamilier. Der vil også være fokus på at få inddraget Frøgårdens ca. 35 familier af anden etnisk herkomst. Sekundær målgruppe: Alle beboere (pt. ca. 375 over 15 år) i forhold til deltagelse i økonomi-kurserne. Hvordan får vi fat i vores målgrupper? Vi vil primært benytte os af personlig henvendelse til de familier, som de forskellige aktiviteter er rettet imod. Vi vil bl.a. henvende os til/opfordrer de familier, som vi sammen med kommunen finder ud af, bør deltage. Via det tætte samarbejde bl.a. tæt med sundhedsplejersken i denne aktivitet vil vi også lade hendes vurderinger indgå, så vi får fat i de familier, der har behov for denne indsats. Vi vil også prøve at nå familierne gennem øre-til-øre metoden, hvor vi opfordrer de familier, som vi har fået kontakt med, til at tage andre familier med. Derudover vil der blive sat opslag op i info-tavler samt opgangene. 26

27 Formål Skabe et rum for forældre og familier, hvor de kan dele erfaringer og få ny viden udefra Større viden om det gode børne-familieliv Etablering af formelle og uformelle netværk mellem børnefamilierne herunder få integreret beboere af anden etnisk herkomst i Frøgårdens sociale liv. Skabe et miljø hvor forældre udover at tage ansvar for egen familie vælger at hjælpe andre familier Gode sociale netværk i Frøgården Øget kendskab til hinanden på tværs af kulturelle og etniske skel Succeskriterier Der afholdes mindst 1 temaarrangement per måned i FamilieVærkstedet, som behandler familierelaterede emner Mindst 25 børnefamilier deltager i FamilieVærkstedets aktiviteter pr. år heraf deltager mindst 10 familier over en længere periode (min. 3. mdr.) samt mindst 3 familier i et udviklingsforløb Den årlige deltagerundersøgelse viser, at FamilieVærkstedet har hjulpet mindst 70 % af: 1) de beboere, der har deltaget i aktiviteten over en længere periode (min. 3 måneder), 2) de beboere der har deltaget i et udviklingsforløb til at finde større overskud i hverdagen samt givet dem nye værktøjer/kompetencer i forbindelse med udfordringer i familielivet. Der har været afholdt min. 1 økonomikurser med 10 deltagere i gennemsnit hvert år i projektperioden. Målemetoder Registrering/Datatræk De boligsociale medarbejdere foretager i samarbejde med kommunale medarbejdere og frivillige løbende en registrering af deltagere i de forskellige aktiviteter i FamilieVærkstedet. På baggrund af disse registreringer kan der udarbejdes et samlet overblik over den enkelte familie samlede deltagelse i Familie- Værkstedet. Deltagerundersøgelser Ultimo december vil der blive foretaget en spørgeskemaundersøgelse, som skal afdække betydningen af at deltage i FamilieVærkstedet og den udvikling, deltagerne selv oplever at have gennemgået. Vi vil differentiere spørgeskemaundersøgelsen således, at den bliver opdelt i 3 niveauer: 1) deltagere som har deltaget i spredte aktiviteter, 2) deltager der har deltaget over længere tid, 3) deltagere i udviklingsforløb. Differentiering vil ske ud fra de førte deltagerregistreringer. 27

28 Samarbejdsrelationer De boligsociale medarbejdere og de øvrige aktører omkring FamilieVærkstedet vil indgå i et tæt samarbejde med brugerne af FamilieVærkstedet. De boligsociale medarbejdere vil i samarbejde med FamilieVærkstedet sikre, at der løbende udsendes information om FamilieVærkstedet og dens konkrete tilbud og aktiviteter. I forhold til tema-arrangementer og specifikke forløb vil eksterne oplægsholdere/fagpersoner/ mentorer blive engageret. Medarbejderressourcer Sundhedsplejen frikøbes med 4 timer pr. uge/46 uger til en målrettet indsats i Frøgården primært i SmåbørnsCafeen. Eksterne fagpersoner/oplægsholdere f.eks. sundhedsplejen. Frivillige fagpersoner blandt beboerne Boligsociale medarbejdere: Den boligsociale projektleder 6 timer pr. uge - organisering/koordinering/netværksskabelse - planlægning/gennemførelse af aktiviteter Aktivitetsmedarbejder 4 timer pr. uge - formidling af tilbud til beboere - gennemførelse af aktiviteter Forankring Såfremt der er råderum og opbakning til det, kan FamilieVærkstedet på sigt blive en fast del af Frøgårdens boligsociale tilbud. Ydermere vil beboerne i Frøgården som en effekt af rådgivningen i højere grad være blevet bedre rustet til at hjælpe hinanden i brug af NemID, netbank, betalingsservice og diverse blanketter på borgerservice. Dette kan mindske det nødvendige ressourceforbrug på sigt. 28

29 6.2 Indsatsområde 2: Uddannelse, beskæftigelse & erhverv Problemkompleks En af de mest fremtrædende udfordringer i Frøgården er den høje arbejdsløshed og det lave uddannelsesniveau blandt beboerne over 18 år. Disse forhold er problematiske for mange af beboerne, som lever på offentlig forsørgelse og i denne sammenhæng ofte oplever udfordringer i familielivet, hvor det kan være vanskeligt at finde overskud til blandt andet at engagere sig i sociale aktiviteter og understøtte deres børns udvikling. Der opstår derfor også nemt betingelser i beboernes hverdagsliv, hvor forhold for skabelse af negativ social arv bliver fremtrædende. I denne sammenhæng udsættes gruppen af unge mellem 13 og 18 år i særlig grad, da de sjældent har adgang til den støtte og viden, som de har behov for i forhold til at opbygge kompetencer til at begå sig på arbejdsmarkedet. Det drejer sig sjældent om lysten og viljen til at stå på egne ben, men i højere grad om manglende erfaringer med de forpligtelser og det ansvar, det er nødvendigt for dem at kunne håndtere. Erfaringer fra Frøgårdens medarbejdere peger på to typer af udfordringer, når det drejer sig om den lave beskæftigelse og det lave uddannelsesniveau blandt beboerne i Frøgården. Der er dels udfordringer, når det drejer sig om beboernes viden og kompetencer til at begå sig på eller opnå tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse og dels mere individuelle udfordringer for beboere med tilknytning til Faxe Kommunes socialcenter. Det er derfor nødvendigt at etablere en erhvervsorienteret indsats, der dels sigter efter at styrke beboeres kompetencer til at opnå job, fastholde job og generelt begå sig på arbejdsmarkedet og dels sigter efter at optimere de unges indgang til arbejdsmarkedet og bryde med negativ social arv. Ledighed 2014 I Frøgården I Faxe Kommune 11,3 % 4,2 % De boligsociale nøgletal 2015 Personer over 15 år i 2014 Frøgården Faxe Kommune Kun gennemført grundskoleuddannelse 30,1 % 22 % Gennemført gymnasial uddannelse 2,5 % 4,2 % Gennemført erhvervs- og kort videreuddannelse 23,2 % 41 % Gennemført mellemlang og lang videreuddannelse 4,1 % 14,9 % De boligsociale nøgletal 2015 Offentligt forsørgede i årige årige Frøgården 34,1 % 52,1 % Faxe Kommune 15,5 % 16,9 % De boligsociale nøgletal

30 Formål At lette beboeres overgang til selvforsørgelse og gøre det nemmere for dem at fastholde et job. Målet skal opnås gennem erhvervsorienteret rådgivning, der blandt andet kan omhandle beboernes kontakt til jobcenter og virksomheder eller kan være mere målrettet konkrete jobs med hjælp til fx udarbejdelse af CV og lignende. At yde hjælp til uddannelse. At gøre flere unge egnet til arbejdsmarkedet ved at gennemføre aktiviteter, der har til formål at skabe gode tidlige erfaringer med de forpligtelser, der er forbundet med et godt arbejdsliv. Succeskriterier Indsatsen skal have en effekt, der tydeligt mindsker kløften mellem niveauet i Frøgården og gennemsnittet i Faxe Kommune. De konkrete succeskriterier er følgende: At minimum 15 personer i Frøgården i projektperioden hjælpes i enten uddannelse eller beskæftigelse. Måles i samarbejde med sagsbehandlere i kommunen gennem den kommunale registrering og borgernes kommunale handleplaner. Minimum 25 personer er blevet mere job-/uddannelsesparate i projektperioden. Måles i samarbejde med sagsbehandlere i kommunen gennem den kommunale registrering og borgernes handleplaner. 20 unge skal i projektperioden opnå et fritidsjob, der fastholdes i mere end 3 måneder 75 % af deltagerne i Lommepengeprojektet fortsætter i videre uddannelsesforløb. Måles gennem registrering i UU. Målemetode Effekten kan måles gennem udviklingen i de boligsociale nøgletal for området ved opfølgning hos kommunale sagsbehandlere, opfølgning på registreringer i UU og ved en optælling af unge, der gennem indsatsens aktiviteter opnår fritidsjob. Aktiviteter Indsatsområdets aktiviteter er følgende: Hånd-i-hånd forløb, hvor beboere kan få håndholdt støtte til at følge op på deres forløb i socialcenteret. Job- og uddannelsescafé, hvor beboerne kan få hjælp og støtte til de udfordringer, der opleves i relation til arbejdsmarkedet og uddannelse. Lommepengeprojekt og overgang til fritidsjob 30

31 6.2.1 Hånd-i-hånd forløb Problemkompleks Når det drejer sig om lav beskæftigelse og uddannelsesniveau, er det væsentligt at være opmærksom på de mere konkrete og individuelle problemstillinger, der knytter sig til de beboere, som modtager (eller er på vej til at modtage) et forløb i Faxe Kommunes socialcenter, herunder fx jobcenteret. Disse beboere kan være langt fra arbejdsmarkedet og uddannelse og fx være stillet anderledes end de øvrige beboere pga. manglende sprogforståelse, psykisk sårbarhed, kriminel fortid, eller andet. Denne beboergruppe kan opleve udfordringer i forhold til fx møder med sagsbehandlere, opfølgning på aftaler, forståelse af breve og pjecer, motivation for egen indsats, eller andet. Disse beboere vil ofte have behov for en mere håndholdt indsats, hvor der tages udgangspunkt i deres behov, evner, ressourcer og overskud, og hvor der kan tilbydes hjælp i en balancegang mellem understøttelse, observation og direkte mentorkontakt. Indhold og praksis Der gennemføres en hånd-i-hånd indsats for beboerne som dels tilrettelægges gennem tværfagligt samarbejde med Faxe Kommunes socialcenter og dels gennem dialog med målgruppen. Indsats planlægges derfor i forhold til de enkelte beboere og er ikke lagt i fast skema. Den boligsociale konsulents ansættelsesforhold betyder, at personen vil have et ben i forvaltningen og et ben i Frøgårdens boligsociale helhedsplan. Dette dobbeltforhold skal i særlig grad blive betydningsfuldt i hånd-i-hånd indsatsen, da det dels skaber mulighed for at få kendskab til målgruppen og dels skaber mulighed for at brobygge og lette kontakten mellem beboer og kommune. Ideen er således, at jobcenterets indsats overfor de enkelte beboere kan understøttes på beboerens præmisser ved at den boligsociale konsulent opsøger, motiverer og hjælper beboerne fx med at overholde aftaler med jobcenteret, herunder fx fremmøde og opfyldelse af jobcenterets vilkår for modtagelse af ydelser. Derudover vil der ske brobygning mellem hånd-i-hånd indsatsen og job- og uddannelsescafeen i forhold til aktiviteter og målsætninger for de enkelte beboeres progression. Indsatsen bør ikke afgrænses i forhold til beboergrupper, men der bør være en særlig opmærksomhed og opfølgning på beboere med anden etnisk baggrund end dansk (pga. det stigende antal flygtninge) og på beboere, som er enlige forsørgere med børn (fordi disse ofte vil have en presset hverdag og problemerne også påvirker børnene i hjemmet). 31

32 Statistik om de to beboergrupper Beboere med anden etnisk baggrund end dansk Enlige forsørgere med børn 34,8 % af beboerne har en anden etnisk baggrund end dansk. Gennemsnittet i Faxe Kommune er på 5,7 %. Af de 11,3 % ledige i Frøgården har ca. halvdelen en anden etnisk baggrund end dansk (5,5 %). 22,1 % af Frøgårdens beboere er enlige med børn, og 41,3 % af Frøgårdens børn bor hos en enlig forsørger. Til sammenligning med hele Faxe Kommune er kun 7 % af borgerne enlige med børn, og 20,8 % af børnegruppen bor hos en enlig forsøger. Målgruppe Målgruppen er beboere uden job, der enten har eller er på vej til at få et sagsforløb i kommunen. I de boligsociale nøgletal kan vi se, at der er 37 ledige beboere og 145 beboere uden for arbejdsmarkedet. Målgruppen består af et udsnit af disse idet at fx pensionister betegnes som uden for arbejdsmarkedet, men dog ikke er en del af målgruppen. I de boligsociale nøgletal kan vi nærme os en vurdering af målgruppens størrelse ved at se på fuldtidspersoner uden beskæftigede markeret med indikator, herunder 27,4 % ledige, 41,2 % passive kontanthjælpsmodtagere og 5,6 % på sygedagpenge. Målgruppen opsøges som en del af aktiviteten og skal prioriteres således, at der årligt udvælges min. 10 beboere uden job, der enten har eller er på vej til at få et sagsforløb i kommunen - og som vil have særlig gavn af hånd-i-hånd indsatsen. For hele projektperioden er der således tale om min. 40 personer. Den boligsociale konsulent vil gennem sin tilknytning til kommunen løbende have mulighed for at følge op på de konkrete sager. Som et led i prioriteringen er det væsentligt at inddrage beboere med anden etnisk baggrund end dansk samt enlige forsørgere med børn. Denne gruppe skal som minimum tilsammen udgøre 50 % af det endelige antal deltagere. Formål At understøtte ledige beboeres forløb i kommunen og forøge deres muligheder for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse. At tilbyde hjælp til målgruppen på den enkeltes præmisser, således at indsatsen og tilgangen løbende genovervejes og justeres. At styrke motivation og beboernes evner for empowerment 32

33 Succeskriterier Der skal årligt udvælges minimum 10 ledige beboere med forløb i kommunen 50 % af deltagerne skal være enten beboere med anden etnisk baggrund end dansk eller enlige selvforsørgere med børn. Alle beboernes aftaler med sagsbehandler skal følges Alle målsætninger i beboernes kommunale handleplaner skal opfyldes, hvilket svarer til, at de pågældende er blevet mere job-/uddannelsesparate eller kommet i arbejde/uddannelse. Målemetode Registrering Den boligsociale konsulent registrerer navne på de min. 10 personer, der årligt rekrutteres til hånd-ihånd indsatsen. Ved projektperiodens ophør skal der kunne optælles min. 40 personer på listen af deltagere. Antallet af beboere med anden etnisk baggrund end dansk og antallet af enlige forsørgere med børn skal som minimum tilsammen udgøre 50 % af deltagerne. Opfølgning Beboernes progression måles gennem opfølgning på konkrete mål i beboernes kommunale handleplaner hos sagsbehandlere i Faxe Kommunes socialcenter og gennem opfølgning på registrering i UU. Samarbejdsrelationer Faxe Kommunes Center for Familie, Social og Beskæftigelse Koordinering med UU Medarbejderressourcer Der tilknyttes en medarbejder på 10 timer ugentligt, som har til formål at sikre målopfyldelse af dette indsatsområde, et stabilt samarbejde med jobcenter og konsulenter i Faxe Kommune og udviklingen blandt de ledige beboere. Forankring Hånd-i-hånd indsatsen er forankret i Frøgården, men har samhørighed med beboerens konkrete forløb i Faxe Kommunes socialcenter Job- og uddannelsescafé Problemkompleks Der er gennem erfaringer hos Frøgårdens medarbejdere blevet identificeret en række udfordringer, når det drejer sig om beboernes viden og kompetencer til at begå sig på eller opnå tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse. 33

34 Dårlige oplevelser på arbejdsmarkedet har en negativ effekt på mange af beboernes overskud til at engagere sig i kompetenceudvikling og jobsøgning, og beboerne fastholdes således lettere i deres ledighed. Mange af beboerne har få erfaringer med arbejdsmarkedet og begrænsede evner i forhold til udarbejdelse af jobansøgning. Mange beboere har en begrænset viden om muligheder for hjælp og støtte af det offentlige. Nogle beboere har vanskeligt ved at gennemføre uddannelsesforløb og fastholdes på offentlig forsørgelse Nogle beboere læser dårligt dansk og har i den sammenhæng behov for vejledning og formidling til uddannelse. Her er særligt behov blandt flygtningefamilier og andre tosprogede familier, som har vanskeligt ved at lære at læse, skrive og tale på dansk, og derfor fastholdes på offentlig forsørgelse. Nogle beboere har et lavt uddannelsesniveau og begrænset kendskab til mulighederne for videreuddannelse, her er et særligt behov blandt de yngre beboere Indhold og praksis Det er på baggrund af ovenstående nødvendigt at tilrettelægge et tilbud, der favner bredt i forhold til alle beboere i Frøgården, som oplever udfordringer i relation til deres arbejdsliv og uddannelse. Der laves et tilbud om Job - og uddannelsescafé, som er et åbent tilbud for alle beboere i Frøgården, hvor der ydes hjælp i forbindelse med opbygning af erhvervsprofilen og/eller tilgangen til arbejdsmarkedet. Tilbuddet afholdes af den boligsociale konsulent, som dels er ansat i Frøgården og dels i Center for Familie, Social & Beskæftigelse. Medarbejderen har derfor mulighed for at yde hjælp til Frøgårdens beboere i form af fx udarbejdelse af CV og forberedelse til jobsamtaler, men også vejlede og brobygge i forhold til kommunale tilbud og ydelser. Tilbuddet tilrettelægges som et værksted 1 2 gange ugentligt med i alt 5-6 timers varighed. Værkstedet indeholder emner, der er bredt målrettet beboere, som oplever udfordringer i relation til arbejdslivet og uddannelse, herunder: Arbejdslivet Hjælp til at skrive CV, Vejledning i jobsøgning Hjælp til forberedelse af jobsamtaler Hjælp og støtte i forbindelse med kontakten til jobcenter Hjælp og støtte i forbindelse med virksomhedskontakt Andre relaterende emner Uddannelse Vejledning om uddannelsesretninger og muligheder for fremtidige erhverv Konkret hjælp med kontakt og ansøgning til uddannelsesinstitutioner Støtte og vejledning om tilrettelæggelse af hverdagen og fastholdelse af uddannelsesforløb Konkret lektiehjælp Aktiviteterne koordineres løbende i samarbejde med Center for Familie, Social og Beskæftigelse samt UU for at sikre, at indsatser ikke overlapper, men derimod supplere hinanden. Såfremt der identificeres generelle problemstillinger blandt beboerne vil det være muligt at tilrettelægge enkelte aftener med oplæg og workshops om konkrete emner. 34

35 Derudover laves der brobygning til hånd-i-hånd indsatsen i forhold til rekruttering, aktiviteter og målsætninger for de enkelte beboeres progression. Målgruppe Overordnet er målgruppen for Job og uddannelsescafeen alle ledige beboere over 15 år, som oplever udfordringer med arbejdslivet eller uddannelse. Der vurderes at være ca. 180 personer i målgruppen, hvilket svare til ca. halvdelen af beboergruppen på offentlig forsørgelse samt alle beboere med en igangværende uddannelse. Indsatsen vil blive evalueret og målt i forhold til beboernes deltagelse. Kontakten til målgruppen vil sikres dels via opslag i Frøgården og dels via opsøgende aktivitet og opfølgning på beboerne og dels i forlængelse af projektlederens kendskab til beboernes forhold, fx i forbindelse med rykkere for husleje, o.l. Formål At opkvalificere beboernes evner til at håndtere arbejdsmarkedet og uddannelse og gøre det nemmere for flere at varetage egen forsørgelse. Voksencafeen skal endvidere bidrage til følgende: Styrkelse af beboernes uddannelses- og erhvervsprofil Udvikling af beboernes kompetencer og afprøvning af nye færdigheder Give beboernes indsigt i arbejdskultur og muligheder i forbindelse med jobsøgning Være et mødested for voksne, hvor der dannes netværk Succeskriterier Overordnet er det et succeskriterium, at der i gennemsnit i Voksencafeen opleves en ugentlig deltagelse på minimum 10 beboere. Såfremt der opleves en faldende deltagelse eller andre udfordringer, er det nødvendigt at intensivere den opsøgende kontakt. Målemetode Registrering Den boligsociale konsulent registrerer: 1) Beboere der deltager i aktiviteten med angivet dato. 2) Såfremt en beboer, der deltager i Job - og UddannelsesCafeen som et led i hånd-hånd indsatsen, ikke møder op i 2 uger, skal der tages opsøgende kontakt med personen for en begrundelse. Begrundelsen noteres, og der følges op i forhold til den enkeltes målsætninger i den kommunale handleplan. 35

36 Samarbejdsrelationer Faxe Kommunes Center for Familie, Social og Beskæftigelse Frivillige beboere i Frøgården Koordinering med UU Sjælland Syd Medarbejderressourcer Der tilknyttes en medarbejder på 9 timer ugentligt, som har til formål at sikre målopfyldelse af dette indsatsområde, herunder forberedelse, afholdelse af Job & Uddannelses Cafeen og opfølgninger på frafald. Forankring Indsatsen er som udgangspunkt forankret i Frøgården, men vil på sigt kunne tilrettelægges som et bredere tilbud, der også inkluderer øvrige borgere i Faxe Kommune. Dette med henblik på at udvide netværksmulighederne. Der vil blive taget stilling til en bredere forankring et halvt år efter igangsættelse af den boligsociale indsats Udvidet Lommepengeprojekt Problemkompleks Udfordringerne i mange af beboernes arbejdsliv skaber dårlige vilkår for børne- og ungelivet og forringer deres udsigt til et fremtidigt problemfrit arbejdsliv. Denne negative sociale arv er der tidligere gjort gode erfaringer med at bryde i Frøgården gennem et arbejde med lommepengeprojektet, som var meget populært og efterspurgt i Frøgårdens tidligere helhedsplan og blandt andet har medvirket til et stort fald i antallet af hærværkssager i boligområdet. Det vurderes, at et lommepengeprojekt vil være en betydningsfuld tilgang til understøttelse af de unges fokus på overgang til selvforsørgelse, blandt andet gennem introduktion til fritidsjob. På trods af støtten til opbygning af de unges erhvervsprofil i lommepengeprojektet kan nogle af Frøgårdens unge føle, at de ikke har ressourcer, selvtillid eller viden til selv at søge et fritidsjob, hvilket kan betyde, at disse sårbare unge oftest står uden et fritidsjob. Indhold og praksis Lommepengeprojektet er et projekt, hvor de unge ansættes og får betalt lommepenge i forbindelse med deres deltagelse og håndtering af forpligtelser. 1) For at øge de unges kompetencer til at kunne begå sig på arbejdsmarkedet vil de i løbet af deres ansættelse i projektet få en indføring i a) rettigheder og pligter på arbejdsmarkedet, b) hvordan skrives et CV og c) hvordan skrives en ansøgning, træning i jobsamtalen. I forbindelse med deres ansættelse i lommepengeprojektet køres en procedure, som de unge vil møde ude på arbejdsmarkedet, hvad angår samtaler, mødetider, løn, medarbejdermøder etc. 36

37 2) For at give den unge en større ansvarlighed for det boligområde, de bor i for på den måde at holde hærværk på et absolut minimum vil de arbejde sammen med Frøgårdens ejendomsfunktionærer omkring arbejdsopgaver i boligområdet. De vil samtidig fungere som rollemodeller for andre børn og unge i afdelingen. 3) I forhold til den kriminalpræventive indsats vil vi undervejs i forløbet holde oplæg omkring kriminalitet og pletter på en straffeattest og hvordan det kan spærre vejen for fritidsjob m.m.. Vi får samtidig en god relation til de unge, hvilket gør det meget nemmere at tage fat i dem, hvis der pludselig viser sig noget uhensigtsmæssig adfærd såvel udenfor som i boligområdet 4) For at styrke den uddannelsesmæssige indsats vil der arbejdes med overgange til aktiviteten i kapitel vedrørende uddannelseshjælp og vejledning. Der vil således ske en kanalisering af deltagere fra lommepengeprojektet til job - og uddannelsescafeen, hvilket skal skabe en sammenhæng mellem opkvalificering af erhvervs- såvel som uddannelseskompetencer. 5) De unge og deres forældre introduceres til forskellige uddannelsesmuligheder dette sker via besøg på Campus Haslev (10. kl. center, gymnasium m.m.), besøg på erhvervs/produktionsskole, besøg af håndværkere. Vi vil på den måde få de unge og deres forældre til at se hele paletten af uddannelsesmuligheder. 6) I slutfasen af de unges deltagelse i lommepengeprojektet introduceres de til fritidsjobprojektet, så de kan gå ud i et fritidsjob ved afslutningen af deres deltagelse i lommepengeprojektet. I denne sammenhæng kan der arbejdes med overgange til fritidsjob og erhvervsnetværk gennem udslusning til frivilligt arbejde gennem den kommunale frivillighedsbank. Det frivillige arbejde vil være et led i lommepengeprojektet sideløbende med deres arbejde i lommepengeprojektet, og de unge vil derfor fortsat få deres betaling fra projektet, så længe de deltager i frivillighedsindsatsen. Derudover laves der frivillighedsbeviser for deres arbejde, som kan bruges på deres CV. Gennem fritidsjobprojektet vil vi yde en mere håndholdt indsats, som skal støtte og vejlede de unge på deres vej mod et fritidsjob og som kan medvirke til de unges fastholdelse af job. Der ydes vejledning i forhold til virksomhedskontakt og målrettet søgning efter fritidsjob. Det gøres blandt andet ved at udvide den unges kendskab til de forskellige medier for jobsøgning. Ud fra erfaringerne i det nuværende lommepengeprojekt er det vores opfattelse, at det er realistisk, at de unge går videre i uddannelse og/eller fritidsjob. Målgruppe Den primære målgruppe for lommepengeprojektet er unge beboere mellem 13 og 15 år (pr. 1/ i alt 37 unge) Den sekundære målgruppe er unge på år (pr. 1/ i alt 35 unge), som af sociale og kriminalpræventive årsager ikke er klar til at tage et fritidsjob. Den primære målgruppe for fritidsjobprojektet og evt. frivilligt arbejde er unge i alderen år (pr. 1/ i alt 45 unge) med behov for hjælp til at få et fritidsjob. 37

38 Formål At øge de unges kompetencer til at kunne begå sig på arbejdsmarkedet At give den unge en større ansvarlighed for det boligområde, han/hun bor i for på den måde at holde hærværk på et absolut minimum. De vil samtidig fungere som rollemodeller for andre børn og unge i afdelingen. At skabe en kriminalpræventiv indsats og således gøre det meget nemmere at tage fat i de unge, hvis der pludselig viser sig noget uhensigtsmæssig adfærd såvel udenfor som i boligområdet. At kanalisere de unge videre til aktivitet om uddannelseshjælp og vejledning At få flere unge i fritidsjob At bidrage til at de unge får styrket deres kompetencer i forhold til ansøgning om et fritidsjob At bidrage til at de unge fastholder en ungdomsuddannelse Succeskriterier Holde hærværk på det nuværende niveau (næsten lig 0) 5-10 nye unge ansættes pr. år i lommepengeprojektet I gennemsnit 5 unge per år og i alt 20 unge i projektperioden opnår et fritidsjob, der fastholdes i mere end 3 måneder Målemetode Registrering De boligsociale medarbejdere foretager løbende en registrering af de unge der deltager i lommepengeprojektet der får et fritidsjob der påbegynder uddannelse tal trækkes i samarbejde med UU, som løbende registrerer dette. der falder ud af projektet De boligsociale medarbejdere registrerer den opsøgende kontakt via afkrydsning på skema over målgruppen. Hærværkskonto - Ejendomskontoret registrerer løbende forekomsten af hærværk og udgiften til udbedring af samme - både opgjort i timer og kroner i et særligt skema udarbejdet af Lejerbo s administration ved opstart af helhedsplanen. Varmemesteren udarbejder en opgørelse kvartalsvis, der videregives til projektlederen. Samarbejdsrelationer Der tilknyttes diverse tiltag med uddannelsesvejledning i Job & UddannelsesCafeen og derigennem koordineres også uddannelsesrettede aktiviteter med UU. SSP-konsulenten og de opsøgende medarbejdere kan tilføre viden om de unges adfærd både i og udenfor boligområdet samt give input til, hvordan man kan tackle evt. udfordringer med enkelte eller grupper af unge. 38

39 Medarbejderressourcer De boligsociale medarbejdere varetager den overordnede koordinering i samarbejde med ejendomskontoret. Boligsociale medarbejdere: Den boligsociale projektleder (9 timer pr. uge) og den boligsociale konsulent (2 timer pr. uge) - organisering/koordinering/netværksskabelse m.m. i forhold til lommepengeprojektet - planlægning/gennemførelse af aktiviteter i lommepengeprojektet - koordinering med fritidsjobprojektet Aktivitetsmedarbejder 5 timer pr. uge - gennemførelse af aktiviteter Ejendomsfunktionærer 3 timer pr. uge Forankring Lommepengeprojektet tænkes forankret i driften i boligområdet i samarbejde med afdelingsbestyrelsen. Fritidsjobprojektet vil sandsynligvis ikke blive videreført efter helhedsplanens udløb. 39

40 6.3 Indsatsområde 3: Beboernetværk, inddragelse og demokrati Dette indsatsområde har særligt fokus på naboskab og netværk og på at styrke frivilligkulturen gennem udvikling af nye former for inddragelsesprocesser (f.eks. Børne/Unge Råd og Beboerguider), der kan inspirere og engagere flere beboere uanset baggrund, alder, køn og etnicitet. Beboerne skal opleve, at deres deltagelse og engagement gør en forskel for boligområdet og for den generelle tryghed og tilfredshed. Der vil være fokus på aktiviteter, det umiddelbart er nemt for beboerne at relatere sig til, engagere sig i og føle ejerskab til, dvs. aktiviteter, hvor beboerne er på hjemmebane. Det er et godt udgangspunkt for at få beboernes egne ressourcer og potentialer i spil og udvikle den enkeltes selvtillid og kompetencer. Indsatsen vil også her basere sig på det potentiale, der er i samskabelse i forhold til at finde nye løsninger på lokale problemstillinger. Der vil være fokus på samarbejdet mellem forskellige frivillige og professionelle aktører, men ud fra princippet om, at beboerne selv tager ejerskab for problemerne, og de omgivende aktører, både de boligsociale og de kommunale medarbejdere, gradvist ændrer deres rolle fra hjælpere til samarbejdspartnere 3. Problemkompleks Frøgårdens beboersammensætning spænder bredt over alder, etnicitet og kulturelle baggrunde, hvilket kan medføre forskellige tilgange til det at bo alment. En del af Frøgårdens beboere deltager ikke i de sociale aktiviteter, hvilket kan betyde social isolation og manglende socialt netværk, hvis dette ikke er skabt udenfor Frøgården. Social integration styrker selvværd og den sociale kapital og kan derfor have positiv indflydelse på, hvordan boligområdet opfatter sig selv og opfattes af sin omverden. Beboernes engagement er afgørende for at skabe en positiv udvikling i et boligområde. Det er derfor vigtigt, at beboerne inddrages i udviklingen af deres boligområde, så beboernes egne ideer og behov er en del af de forskellige indsatser, og beboerne således føler ejerskab til dem. Det er generelt en udfordring at engagere og fastholde både gamle og nye beboere i de sociale aktiviteter i Frøgården. Det er de samme beboere, der møder op til de forskellige aktiviteter. Ifølge naboskabsundersøgelsen fra 2011 giver en del beboere udtryk for, at de gerne ville deltage i en aktivitet, hvis de blev opfordret til det, hvilket indikerer, at der her er et uudnyttet potentiale. Udfordringen er at få videreformidlet, især til nye beboere, hvad der sker i området, og hvordan man kan blive en del aktiviteterne. En del af udfordringen ligger også i Frøgårdens fraflytningsprocent, som er medvirkende til en stadig udskiftning. Det er derfor vigtigt for trivslen i boligområdet, at der skabes forskellige fora, hvor alle beboere har mulighed for at mødes om aktiviteter, der giver dem et socialt løft og styrker netværk i bredden og dybden. Dette kan gøres ved at skabe nogle rammer, hvor beboerne bliver engagerede i eget boligområde og bidrager aktivt til at styrke fællesskabet, naboskabet og engagementet i beboerdemokratiet. Det vil ligeledes være godt, hvis Frøgårdens mange børn og unge kunne få en stemme en stemme som høres af de andre beboere - og som kan bidrage til, at de unge også tager ejerskab til Frøgården og bidrager til udviklingen af boligområdet. 36,7 % af Frøgårdens beboere er unge mellem 0-17 år og det vil være godt at få dem inddraget i beslutningerne omkring Frøgården

41 Formål Bryde beboerisolation og skabe socialt netværk Udvikle nye former for inddragelsesprocesser, der skal være med til at inspirere og engagere beboere, så de oplever, at deres engagement og deltagelse gør en forskel for boligområdet og for beboernes tilfredshed Rekruttere og fastholde beboere og andre i frivilligt arbejde Skabe rammer for beboere på tværs af alder, etnicitet og kulturel baggrund, så disse kan mødes og komme i dialog med hinanden Udvikle aktiviteter, netværk og fysiske rum, der tager udgangspunkt i beboernes ønsker og baggrunde Fastholde trygheden og trivslen blandt beboerne Skabe ejerskab til boligområdet Styrke frivilligheden i boligområdet/ Flere frivillige i boligområdet Succeskriterier for hele projektperioden Der nedsættes hvert år et Aktivitetsudvalg, hvor mindst 7 beboere deltager aktivt med henblik på at arrangere fest/traditioner/aktiviteter i Frøgården I alt min. 15 beboere er blevet opkvalificeret som frivillige - og 12 beboere blevet beboerguider Styrke den sociale sammenhængskraft i boligområdet, så tilfredsheden med boligområdet fastholdes på 86 % fra naboskabsundersøgelsen i 2011 Reducere fraflytningsprocenten fra de nuværende 20 % til 18 % At andelen af beboere, som føler sig utrygge ikke overstiger det nuværende niveau på 5 % Øge deltagelsen i Frøgårdens egne fælles aktiviteter fra de nuværende 28 % til 40 % Der etableres et Unge Råd med min. 5 unge det første år Rådet kan efterfølgende udvides/ suppleres med flere unge i de følgende år 41

42 Målemetode Naboskabsundersøgelse Naboskabsundersøgelse ved projektets udløb Aktiviteter Fælles sociale og netværksskabende aktiviteter Børne/unge råd Beboerguider Fælles sociale og netværksskabende aktiviteter Problemkompleks En del af Frøgårdens beboere deltager af forskellige årsager ikke i de fælles aktiviteter i Frøgården og det på trods af at de i naboskabsundersøgelsen fra 2011 tilkendegiver, at de gerne vil deltage. Der er også en tendens til, at vores beboere af anden etnisk herkomst holder sig for sig selv. Der er ligeledes mange, der tilkendegiver, at de ikke deltager i aktiviteter udenfor Frøgården. Denne manglende deltagelse i aktiviteter kan føre til social isolation, hvilket ikke er befordrende for den enkelte beboer, deres børn eller sammenhængskraften i boligområdet. Mange medlemmer til foreninger rekrutteres gennem gamle netværk og relationer. Er man socialt isoleret, arbejdsløs eller bare ny beboer, har man ikke samme netværk og man kan derfor have svært ved at se, hvilke muligheder man har i sin fritid, og hvilke fritidstilbud ens børn kan deltage i. I forbindelse med midtvejsevalueringen i 2011 angav 50 % at de gerne ville deltage og evt. være med til at arrangere, hvis de blev opfordret til det 79 % ville deltage, hvis de blev opfordret til det 12 % at de have en høj grad af overskud til at deltage i aktiviteter 45 % at de havde nogen grad af overskud til at deltage 29 % at de havde ringe grad af overskud til at deltage Ud fra disse tal kan det konkluderes, at der er et uudnyttet potentiale blandt beboerne til at involvere sig i aktiviteter/arrangementer i Frøgården. Udfordringen er at finde nøglen til at dette potentiale folder sig ud, da det til dato har været meget op ad bakke at rekruttere frivillige blandt beboerne. En medvirkende årsag til den manglende deltagelse kan være, at det er svært for en del beboere at engagere sig og føle ejerskab til de aktiviteter, der sættes i gang via den boligsociale helhedsplan og som er formuleret af professionelle medarbejdere i samarbejde med en mindre gruppe beboere og kommunen. Det kan virke overvældende at skulle forholde sig til de mange krav, der bliver stillet til en helhedsplan, for at dokumenter effekten. For mange beboere kan det være svært at overskue, hvad det kræver, når en idé skal udvikles og realiseres, især hvis man ikke har prøvet det før. De er ikke rustet til at tackle de udfordringer, der opstår undervejs og der er en risiko for, at beboeren mister gejsten og giver op, inden aktiviteten er gennemført. 42

43 Indhold og praksis Denne aktivitet er målrettet bredden, hvor man gennem fleksible muligheder og åbenhed for nye input kan skabe nye og alternative fællesskaber samt rekruttere/uddanne/opkvalificere de frivillige. Aktivitetslokalerne skal være en platform til aktiviteter i og boligområdet for at styrke netværk både internt og eksternt. Disse aktiviteter har 3 former: 1. Aktiviteter kun for Frøgårdens beboere disse aktiviteter skal være med til at give vores beboere et større kendskab til hinanden, så det bliver mindre farligt at banke på naboens dør. Disse aktiviteter vil også medvirke til en lettere adgang til beboerne, hvis disse vurderes til at have særlige behov. Der arrangeres en række aktiviteter, der skal hylde forskellighed, kulturel særegenhed og bringe beboerne sammen omkring festlige begivenheder som f.eks. juletræsfest, Eid-fest, kulturdage, Halloween, Frøgårdens fødselsdag, sommeraktiviteter, grill aftener, sportsbegivenheder (f.eks. VM i fodbold), madaftener, HobbyKlub, Matadorklub (TV serien). Disse aktiviteter skal være med til at nedbryde barrierer og styrke kendskabet på tværs af kultur og etnicitet. Desuden skal aktiviteterne være rekrutteringsgrundlag for flere frivillige beboere. 2. Aktiviteter som er åbne for borgere udefra - disse aktiviteter kan være med til at styrke Frøgårdens image hos haslevitterne, når de får en oplevelse af Frøgårdens muligheder og fysiske miljø. Disse aktiviteter kunne være: Markedsdag, Loppemarked, sundhedskaravane, sundhedsfremmende kurser arrangeret sammen med Faxe Kommune (rygestop, motion), sommeraktiviteter. 3. Opkvalificering af frivillige der tilrettelægges individuelle eller kollektive læringsforløb, afhængig af den enkelte beboers forudsætninger, erfaringer og behov. Beboerne vil få redskaber og kompetencer til selv at designe, udvikle og realisere aktiviteter/projekter. De vil desuden få viden om budgetter og regnskaber - og ikke mindst om, hvordan man tackler den modstand, man møder undervejs. Det er helt afgørende, at beboerne bevarer deres ejerskab til ideerne, så de ikke bliver overtaget af de ansatte. Målgruppe Målgruppen vil primært være Frøgårdens pt. 586 beboere - varierende efter aktivitetens art. Formål At skabe nye og alternative fællesskaber både i og udenfor Frøgården At skabe traditioner i Frøgården gennem tilbagevendende aktiviteter At skabe bedre forståelse på tværs af kulturelle, etniske og sociale skel Flere frivillige beboere i aktiviteterne At medvirke til at styrke de frivillige beboeres kompetencer til selv at designe, udvikle, realisere og videreføre aktiviteter/projekter. For at styrke fællesskabet og trivslen i boligområdet er det vigtig at skabe rum og rammer for alle beboere uanset baggrund. Trivsel hænger ofte sammen med, om man er en del af fællesskabet. Det er helt centralt, at aktiviteterne ses som et middel til samvær og de har et bredere sigte, hvorfor de kan varie 43

44 re meget og bestemmes ud fra beboernes ønsker og behov. Aktiviteterne skal opstå og drives ved hjælp af brugernes engagement, så brugerne føler et ejerskab, som kan være med til at give dem et socialt og fagligt løft i forhold til at indgå i planlægnings- og faciliteringsproces med andre beboere. Succeskriterier Der nedsættes hvert år et Aktivitetsudvalg, hvor mindst 7 beboere deltager aktivt med henblik på at arrangere fester/traditioner/aktiviteter i boligområdet Der etableres et Unge Råd med min. 5 unge det første år Rådet kan efterfølgende udvides/ suppleres med flere unge i de følgende år Der arrangeres årligt min. 5 netværksskabende aktiviteter i boligområdet med min. 20 deltagere pr aktivitet Der gennemføres 3-4 uddannelses/opkvalificeringsforløb for frivillige beboere med min. 5 beboere pr. forløb i projektperioden Målemetode Logbøger De boligsociale medarbejdere registrerer antallet af aktiviteter + antal deltagere Samarbejdsrelationer Aktiviteterne planlægges af de boligsociale medarbejdere i samarbejde med Aktivitetsudvalg og afdelingsbestyrelse. Medarbejderressourcer Den boligsociale projektleder 4 timer pr. uge - organisering/koordinering/netværksskabelse - planlægning/gennemførelse af aktiviteter Aktivitetsmedarbejder 4 timer pr. uge - formidling af tilbud til beboere - gennemførelse af aktiviteter Forankring Gennem udarbejdelse af logbog på hver enkelt aktivitet vil der altid være et lettilgængeligt værktøj til en afdelingsbestyrelse/aktivitetsgruppe, så det ikke bliver en uoverskuelig opgave at arrangere et lignende arrangement. Diverse beboeraktiviteter vil kunne videreføres med de afsatte midler til boligsocialt arbejde i boligafdelingen efter projektets afslutning. 44

45 6.3.2 Unge Råd Problemkompleks De unge mangler indflydelse på livet i Frøgården det vil sige indflydelse på beslutninger vedr. aktiviteter, fysisk indretning af fælles arealer, økonomi m.m. Det kan medføre, at børn og unge ikke tager ejerskab til deres boligområde med deraf følgende hærværk og ligegyldighed overfor områdets fysiske fremtræden. Frøgårdens børn og unge (og deres forældre) mangler forståelse for den beboerdemokratiske proces, som styrer dagligdagen i Frøgården og tager ikke aktivt del i planlægning af livet i Frøgården. Denne mangel på forståelse og ejerskab er en trussel mod sammenhængskraften i boligområdet. Der har ikke tidligere været Unge Råd i Frøgården, så det er jomfrueligt land, der skal betrædes både af de unge og af de voksne i Afdelingsbestyrelse og Aktivitetsudvalg og på ejendomskontoret. Indhold & praksis Med oprettelsen af et Unge Råd skal der arbejdes med børn og unges demokratiforståelse. Rådet har til formål at lære de unge om aktivt medborgerskab samt at tage ansvar for udviklingen i deres lokalområde. Elementer som frivillighed og medborgerskab introduceres tidligt for børnene og understøttes og udbygges i takt med at børnene bliver ældre. Medindflydelse og involvering vil være med til at give unge et større selvværd, sejre og successer, som er medvirkende til, at børn og unge bliver regnet med, bliver taget alvorligt Et vigtigt element i processen er, at der er støtte fra de boligsociale medarbejdere/voksne frivillige, når nederlagene kommer, så disse bliver bearbejdet og ender som erfaring i rygsækken, der kan tages frem og bruges senere i livet. Der vil blive arrangeret små tema-kurser for rådet om demokrati/medborgerskab, kommunikation, planlægning/gennemførelse af arrangementer m.m. I forbindelse med oprettelsen af Unge Råd skal der udarbejdes en samarbejdsaftale med Afdelings- bestyrelsen for rammerne for de unges indflydelse, således at de unge ved, hvor langt deres mandat går. De unge skal bl.a. komme med idéer til aktiviteter, udemiljø og inddrages i planlægningen af arrangementer. Unge Rådet aftaler selv, hvor ofte de skal mødes. Unge Råd skal mødes med afdelingsbestyrelsen 4 gange årligt og bidrage med unges syn på behovet for udviklingen i afdelingen. Unge Råd deltager i Aktivitetsudvalgets møder. 45

46 Målgruppe Målgruppen er unge mellem år (pt. 72 unge) i Frøgården Formål Det overordnede formål er, at Frøgården udvikler sig til det mest velegnede boligområde for børn og unge at vokse op og udfolde sig i. inddrage børn og unge i alle beslutningsprocesser omkring miljø, trivsel og aktiviteter i Frøgården give børn og unge i Frøgården kompetence til at komme med indstillinger til brug af ressourcer til forbedring af børn og unges trivsel og udfoldelsesmuligheder at de unge begynder at følge med i, hvad der sker i afdelingen og forholder sig til boligområdet at de unge får en forståelse for demokrati, aktivt medborgerskab, frivillighed, samarbejde med andre aktører og de muligheder, det giver at forebygge hærværk Succeskriterier Der etableres et Unge Råd med min. 5 unge det første år Rådet kan efterfølgende udvides/ suppleres med flere unge i de følgende år Samarbejdsaftale med afdelingsbestyrelse er udarbejdet Rådet står for min. 1 arrangement pr. år Det nuværende lave niveau for hærværk bibeholdes Målemetode Logbøger Unge Rådet fører logbog over deres aktiviteter. Registrering De boligsociale medarbejdere registrerer antallet af deltagere i Rådet. De boligsociale medarbejdere registrerer aktiviteter i boligområdet, hvor Rådet deltager eller er initiativtager. 46

47 Samarbejdsrelationer Afdelingsbestyrelsen Aktivitetsudvalget Ejendomsfunktionærer Eksterne undervisere til tema-kurser. Medarbejderressourcer De boligsociale medarbejdere opsøger de unge og står for det praktiske omkring oprettelsen af Unge Rådet. De boligsociale medarbejdere støtter og vejleder de unge i deres arbejde i Rådet og deltager efter aftale med de unge i deres møder/aktiviteter. Boligsociale medarbejdere: Den boligsociale projektleder 2 timer pr. uge - organisering/koordinering/netværksskabelse - planlægning/gennemførelse af aktiviteter/undervisning Aktivitetsmedarbejder 2 timer pr. uge - formidling af tilbud til unge - gennemførelse af aktiviteter Forankring De unges viden og erfaring fra deltagelse i de demokratiske processer forankres ved den enkelte, og vil være en del af den enkelte unges kompetencer som aktiv medborger. Unge Rådet vil kunne fortsætte efter helhedsplanens afslutning, da der er tale om frivilligt arbejde evt. udgifter kan tages af de midler, som afdelingen har afsat til boligsocialt arbejde. 47