tidsskrift om ledelse og organisationsudvikling Volume 3, nummer 2, 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "tidsskrift om ledelse og organisationsudvikling Volume 3, nummer 2, 2012"

Transkript

1 RELATIONEL PRAKSIS tidsskrift om ledelse og organisationsudvikling Volume 3, nummer 2, 2012 S YS T E M I S K S O C I A L KO N S T R U K T I O N I S T I S K A N E R K E N D E N D E S T Y R K E B A S E R E T N A R R AT I V T 1

2 RELATIONEL PRAKSIS tidsskrift om ledelse og organisationsudvikling Volume 3, nummer 2, 2012 ISSN: Forlaget Mindspace REDAKTION Charlotte Dalsgaard, cand.techn.soc., konsulent, Harbohus Carsten Hornstrup, MSc, konsulent, MacMann Berg Marianne Kølle, cand.mag., Forlaget Mindspace Grafisk design: Louises design/louise Glargaard Perlmutter Tilrettelægning og sats: Louises design/lone Bjarkow Relationel Praksis udgives fire gange årligt som gratis e-tidsskrift af: Forlaget Mindspace Ryesgade 77, kld. th. DK-2100 København Ø T: E: W: Alle rettigheder forbeholdes. Gengivelse af dette tidsskrift er ikke tilladt uden forlagets samtykke.

3 INDHOLD >> LEDER ARTIKLER livgivende forandringer Af Mikkel Haaning Så for søren, hvad gør vi nu...? Af Henrik Munch ledelse via refleksive dialoger Af Lene Drotner Frost OM bidragyderne

4 Leder Relationel Praksis nr. 2 carsten hornstrup De tre artikler i dette nummer af Relationel Praksis handler om praksisudvikling, reflekteret i forskellige teoretiske optikker. Den første artikel handler om forandringer livgivende forandringer. Rigtig mange ledere oplever, at de står i noget, der kunne minde om konstante forandringer. Desuden er de historier, der typisk fortælles om forandringer, ofte negative. Ved at sætte fokus på og aktivt arbejde med eksempler på livgivende forandringer giver Mikkel Haaning, afsnitsleder ved Business & Social Sciences, Aarhus Universitet, værdifuld inspiration til de ledere, der står i eller foran forandringer: Dyrk den livgivende historie, det giver nye muligheder. Den anden artikel handler om en udviklingsproces, hvor processen fik sit eget liv. Henrik Munch, konsulent i konsulenthuset Kurios, beskriver et udviklingsforløb hos en kunde. I artiklen beskriver han, hvordan processen udviklede sin egen logik, og ikke mindst, hvordan han, sammen med en kollega, har brugt nogle systemiske perspektiver til at skabe læring. Den tredje artikel er skrevet af Lene Drotner Frost, distriktsleder i Ældreområdet i Silkeborg Kommune. Hun beskriver, hvordan en række systemiske principper dels har guidet hendes arbejde med en medarbejdergruppe, der har samarbejdsmæssige udfordringer, og dels har været en optik, hun har anvendt til at udfolde sin egen læringsmæssige rejse. Når du læser artiklerne i dette nummer, vil du sikkert opdage, at de er mere teoretisk orienterede end den typiske artikel i Relationel Praksis. 4 RELATIONEL PRAKSIS

5 Dette skyldes først og fremmest, at de bygger på opgaver, der er afleveret i forbindelse med en kompetencegivende uddannelse noget, rigtig mange praktikere er eller har været i gang med. Langt de fleste af disse opgaver rummer et stort læringspotentiale, som oftest ikke kommer videre end til den studerende, vejlederen og censors bord. Det er meget uhensigtsmæssigt. Dels fordi erfaringer fra praksis af praktikere alt for sjældent når andre i en bearbejdet og inviterende form, der opfordrer til videndeling, og dels at det sædvanlige opgave-format ofte ikke i sin form er særlig inviterende for den udenforstående. Det er derfor naturligt at give praktikeren OG opgaveskriveren stemme. At artiklerne netop bygger på opgaver fra kompetencegivende uddannelser, giver dem en større teoretisk fokus og vægt. Det, jeg ser som en teoretisk reflekteret praksis. Som min gamle mentor og læremester Peter Lang formulerede det teorier skal ses som tænkeværktøjer. Noget, der holder refleksiviteten og den relationelle og kommunikative opmærksomhed levende. Noget, der giver vores praksis en solid platform og dermed giver den rammer og retning. Jeg håber, at indholdet i artiklerne kan inspirere andre praktikere og jeg håber også, at de kan inspirere andre, der har gode eksempler liggende på hylderne, til at tage dem ned derfra og pudse dem op, så tidsskriftets stigende antal læsere også kan få glæde af deres historier og erfaringer. God læselyst! LEDER 5

6 Livgivende forandringer mikkel haaning Abstract Life-giving changes This paper is based on a systemic research in Vejle Bibliotekerne which involves a representative cross-section of members. It addresses the question: How can I as leader facilitate a process based on AI and CMM that supports positive changes in Vejle Bibliotekerne? A brief review of systemic theories and approaches which inspire my work is followed by more detailed reviews of the history and fundamental theories of AI (including the 4D model ) and CMM (including the hierarchy model ). The theoretic introduction leads to a review of my systemic practice, based on a group interview, with use of reflective team. The purpose is to discover individual experiences with positive changes and to apply multiple positions of perspectives by involving a group of colleagues. The results are then used as topics in a group interview where the purpose is to generate ideas and options to help me create positive, organizational changes. The interview process, uses the AI 4D model (Cooperrider) to secure a movement from understanding positive changes within the organization and to create actions and ideas to support positive changes. Also, the interview uses the CMM hierarchy model (Pearce) as a tool to generate questions on different levels of context. I conclude with positive answers to my question: The choice of using reflective team, AI and CMM as tools in the interview enables me as a leader to highlight and involve different perspectives of the team members. As a result I gain the understanding of how to utilize these perspectives to plan a direction for positive changes and development. This overview helps to secure the method of moving the organizational being towards the doing with the members as co-creators. Indledning Denne artikel sætter fokus på, hvordan jeg som leder har brugt en struktureret dialog til at sætte fokus på livgivende forandringer. Gennem en række eksempler, hvor forandringer er med til at skabe liv, vil jeg gerne være med til at skabe et alterna- tivt billede af forandringer til den ofte stereotype forståelse, at forandringer skaber udfordringer og modstand hos medarbejdere. Artiklen beskriver, hvordan jeg som leder gennem en gruppesamtale har skabt en fælles kontekst med medarbejderne om livgivende forandringer med plads til undersø- 6 RELATIONEL PRAKSIS

7 gelse, refleksion og udvikling. Samtidig er artiklen et eksempel på, hvordan en teoretisk informeret praksis kan være med til at skærpe det ledelsesmæssige arbejde med og i forandringsprocesser. Konteksten organisationen Min historie udspiller sig i Vejle Kommune, der har haft gang i en organisatorisk og faglig udviklingsproces på biblioteksområdet med samling af kræfterne i én organisation: Vejle Bibliotekerne. Sammenlægningen har været krævende og har stillet store krav til medarbejdernes evner til at omstille sig og samarbejde på tværs af geografiske og faglige grænser. Men samtidig har processen givet organisationen nyttige erfaringer og kompetencer i omstrukturering og forandring. Jeg har sat mig for at undersøge historierne om de livgivende forandringer med en gruppe af medarbejdere, der bredt repræsenterer organisationen, og har sat dem i stævne til en gruppesamtale med reflekterende team. Min inspiration til samtalen Jeg har hentet værdifuld inspiration til mit arbejde med konstruktive og livgivende historier i en række systemiske principper. De har hjulpet mig til at indramme og gennemføre samtalen på en konstruktiv måde. Grundlæggende har jeg fulgt tanken om, at udvikling skabes ved at engagere organisationens medlemmer, lære af deres gode erfaringer og deraf skabe visioner, mål og handlinger. Koblet med Kenneth Gergens tanker om den polyfoniske det vil sige mangfoldige og mangestemmige organisation har jeg skabt rum til at give organisationens forskellige stemmer/historier mulighed for at komme frem (Gergen, 2011). Jeg har stillet spørgsmål til de forandringer, der faktisk sker, frem for hvad der skaber forandringer. Dette fokus på handlinger giver et meget konkret billede af, hvordan livgivende forandringer opleves af medarbejderne, og det letter andres mulighed for at forstå og lade sig inspirere heraf. Ved at tilrettelægge en proces, der både anerkender de udfordringer, deltagerne har oplevet, og har fokus på at formulere livgivende historier, får alle mulighed for at se muligheder og koble sig på andres historier og læring. Til selve strukturen i processen har jeg anvendt gruppesamtalen med indbygget reflekterende team som arbejdsmetode og selv indtaget rollen som interviewer og processtyrer (Hornstrup m.fl., 2005). Til at guide indholdet har jeg brugt 4Dmodellen som procesdesign og udviklingsværktøj. De fire D er definerer fire AI-faser: Discover, Dream, Design, Destiny (Cooperrider & Whitney, 1999). Modellen giver mig mulighed for at designe en proaktiv proces, hvor undersøgelse og videndeling og anerkendelsen af de individuelle oplevelser sker på samme tid. Samtidig giver denne læring og anerkendelse mulighed for i fællesskab at formulere ønsker for fremtiden og skabe bud på handling fremadrettet. Fase 1 Discover opdagelse: Historier om livgivende forandringer I dette afsnit bliver de forskellige medarbejderes historier om livgivende forandringer udfoldet. Historierne er en sammenfatning af første runde i gruppesamtalen med fokus på Discover. Hver deltager blev interviewet om sin historie, mens de øvrige lyttede (reflekterende team). Som afslutning på de individuelle interview fik det reflekterende team mulighed for at supplere med yderligere pointer. Formålet med at synliggøre historierne er, at de i sig selv er med til at skabe andre forståelser af forandringer end den, vi hyppigst dyrker at forandringer er et onde. Men formålet er også, at de kan anvendes som afsæt for at inspirere til at håndtere fremtidige forandringer på en livgivende måde. Fællesnævneren er, at hvor der er engagement, muligheder og ledelsesmæssig støtte, er der mulighed for livgivende forandringer. De individuelle interview blev gennemført ud fra disse grundspørgsmål: Hvilken historie vil du gerne fortælle? Hvad bestod dens forandring i/af? Hvad gjorde den livgivende? Hvordan var den livgivende kort fortalt? LIVGIVENDE FORANDRINGER 7

8 Helles historie: Teamsamarbejde og LEAN som forandringsværktøjer Helle (assistent) har drøftet sin historie med sit team, hvor hun er teamkoordinator. Teamet består af assistenter. Hun fortæller indledningsvis, at det var de dårlige forandringer, der lå først for. Imidlertid har hun to historier med. Helle vælger at fortælle historien om, hvordan hun i forbindelse med omstruktureringer (kommunesammenlægning) flyttes over i en ny afdeling. Afdelingen er kendt under navnet kapellet. Her passer hver sit, der er fokus på egne opgaver, og atmosfæren er uden gejst og gnist. Beslutninger, fordeling og tilrettelæggelse af opgaver er noget, ledelsen tager sig af. Samtidig med at Helle starter, rammes afdelingen af nedskæringer, idet to stillinger spares væk. Helle foreslår, at afdelingen begynder at arbejde teambaseret, og at der indføres LEAN-inspirerede arbejdsmetoder, som hun har lært på et LEAN-kursus. I starten er kollegaerne imod det, men ved at tale om tingene på et teammøde lykkes det at få alle med på forandringerne. Kollegaerne danner et fælles billede af den tvingende nødvendighed og lader sig rive med af det friske pust, som Helle tilfører afdelingen ved at komme ind fra sidelinjen. Samtidig er der ingen indblanding fra ledelsen. Resultatet bliver fokus på fælles mål og samarbejde på tværs, hvor man nu også afløser hinanden. Rutinerne bliver udfordret, og der opstår smittende engagement og en gensidig respekt. Det reflekterende team supplerede med, at det er vigtigt at gå i dialog om forandringerne og være anerkendende over for, at der må gøres noget, når krisen kradser. De bekræftede Helle i, at det er vigtigt, at der kommer nyt blod til opgaverne, så vi kommer ud af rutinerne og vanerne. Flere kunne nikke genkendende til det værdifulde i teamsamarbejde og fælles opgaveløsning. Bentes historie: Indflytning i Byens Hus Bente (assistent) har også inddraget sit team i jagten på historier om livgivende forandringer. Ligesom hos Helle var det de dårlige forandringer, der fyldte. Imidlertid har Bente også to historier med. Bentes historier handler om, hvordan hendes team håndterede flytningen af Jelling Bibliotek til nye lokaler i Byens Hus. Teamet består af bibliotekarer og assistenter. Jelling Bibliotek havde til huse i en ældre bygning ved jernbanen nu skulle de i stedet flytte ind i et nybygget kulturhus med kunsthåndværkere, festivaladministration, foreninger og frivillige som samarbejdspartnere og med biblioteket som koordinerende omdrejningspunkt. Medarbejderne var usikre på forandringen. Dels var de nervøse for, om det kunne lykkes at overføre det gode sammenhold, hyggen og nærheden fra det gamle bibliotek. Dels var de usikre på, om de kunne nå det hele til husets indvielse. Resultatet blev imidlertid en værdifuld oplevelse af forandringer, som teamet først og fremmest tilskriver, at de fra start til slut blev inddraget og fik indflydelse på store dele af byggeprojektet, herunder indretning og udformning. Tilsvarende fik de lejlighed til at arbejde som selvkørende team med en uddelegeret opgave uden indblanding ovenfra. Det gav ejerskab og styrkede engagementet og arbejdsglæden. Herudover oplevede teamet, at der blev skabt et værdifuldt og tæt sammenhold med husets øvrige aktører, hvor man i et stort fællesskab, der involverede hele byen, stod sammen om et nyt og kvalitetsforbedret kulturprodukt. Det reflekterende team supplerede med, at de havde oplevet et godt samarbejde på sidelinjen, og at Byens Hus har givet et frisk pust til organisationen. Dels er de nye rammer inspirerende for deres måde at formidle i hverdagen i andre huse. Dels er samarbejdet med det lokale foreningsliv og medarbejdernes nye roller inspirerende. Herudover er det tydeligt at mærke kollegaernes engagement, der smitter af. Michaels historie: Fokus på e-bøger Michaels (bibliotekar) historie er en personlig oplevelse af, hvordan der er skabt fokus på e-bøger i organisationen. Michael er optaget af et nyt medie: e-bøger. Han arbejder indædt på at udbrede kendskabet og vigtigheden heraf til sine kollegaer. 8 RELATIONEL PRAKSIS

9 Undertiden har han imidlertid oplevet modstand og stærke holdninger til produktet, navnlig i sit team. Teamet består af bibliotekarer. Han beskriver kulturen som: Her ser vi tiden an og lader nyt komme i anden række. Michael ønsker en mere proaktiv kultur og en bedre service og vejledning til borgerne. Sammen med en kollega oplever Michael en positiv forandring ved at blive opfordret af ledelsen til at starte på en projektlederuddannelse i innovation, hvor de arbejder med e-bøger som eksamensopgave. En del af opgaven består i inddragelse af teamkollegaerne i udarbejdelsen af en kort video. Her bliver der lejlighed til demonstration, praktiske opgaver og videndeling. Tilsvarende bliver der lejlighed til at inddrage nærmeste ledere, der deltager ved præsentationen af eksamensopgaven. Herudover afholder Michael og kollegaen kurser for borgerne og kollegaerne, også på andre biblioteker, i det nye medie. Alt i alt oplevede han en anerkendelse og synliggørelse af samt nysgerrighed over for området. I beskrivelsen af det livgivende i forandringen fremhæver Michael flere aspekter: Der var opbakning fra ledelsen fra start til slut og fra kollegaerne undervejs og sidenhen. Der blev afsat penge og tid til uddannelse. Herudover nævner han sin stædighed og en personlig interesse i at holde fokus på nye medier, bl.a. ved at gentage sine pointer over for kollegaerne. Endelig fremhæver han muligheden for længerevarende kompetenceudvikling med tid til fordybelse, kollegial sparring med medkursist, produktkrav, ansvar og indflydelse. Det reflekterende team supplerede med, at det var positivt, at ledelsen prioriterede et indsatsområde og anerkendte vigtigheden af fokus på e-bøger. Tilsvarende at uddannelse og kompetenceudviklingen mundende ud i noget konkret. Særligt blev det fremhævet, at Michael og en kollega lavede uformel læring ved et åbent møde med hands-on på nye gadgets for kollegaerne. Det betød indsigt og nye kompetencer på en sjov, spændende og lærerig måde. Man følte, at dynen blev løftet, og der opstod nye muligheder. Marias historie: Fusion Maria (bibliotekar) fortæller historien om, hvordan hun oplever en fusion på sin gamle arbejdsplads tilbage i Her var hun oprindelig del af Ingeniørhøjskolen i Horsens med fem ansatte, der hver arbejdede med deres opgaver. Med fusionen bliver hun del af VIA University College Bibliotekerne med 50 ansatte, hvor der i højere grad arbejdes på tværs. Den nye arbejdsplads består af bibliotekarer. Maria oplever en positiv forskel ved at få flere kollegaer med mulighed for sparring og videndeling gennem opgaveløsning og workshopper samt sociale arrangementer. Hun oplever mere energi og gejst og fokus på nye områder. Samtidig bliver hun tillidsrepræsentant i den nye organisation. Hun oplever herigennem et faglig og kollegialt sammenhold til trods for geografisk spredning, og der bliver lejlighed til at sætte ansigt på hinanden. Herudover oplever hun en bedre kontakt til ledelsen, der har fokus på arbejdsmiljø og tager sager op, når det er nødvendigt. Hun tilskriver den livgivende forandring, at der fra ledelse og medarbejdere var stor åbenhed om forandringer og mulighed for at drøfte disse. Hun oplevede, at alle gik ind i forandringen i en positiv ånd. Især var der forståelse fra ledelsens side af, at det kunne være svært at finde ind i en ny og meget større organisation. Det reflekterende team supplerede med, at de også i fusionen med Vejle Bibliotekerne oplevede, at en positiv tilgang smitter af. Tilsvarende vigtigheden af, at ledelsen ikke pakker det svære ind, men indrømmer, at der er svære ting, når der skal forandres. Herudover blev det fremhævet, at det også er vigtigt at være opmærksom på og anerkende storebror- og lillebror-roller i fusioner og turde gå ind og arbejde med relationen. Lenes historie: ny hjemmeside Lene (kommunikationsmedarbejder) fortæller historien om tilblivelsen af bibliotekets nye hjemmeside, hvor hun oplevede et godt tværgående samarbejde. På foranledning af bibliotekets kommunikationsgruppe beslutter ledelsen, at der skal LIVGIVENDE FORANDRINGER 9

10 udvikles nyt design og ny hjemmeside. Lene har bl.a. grafiske opgaver og er medlem af kommunikationsgruppen. Da bibliotekets kommunikationsmedarbejder går på barsel, bliver Lene tovholder på designopgaven og medlem af den nye projektgruppe, der skal arbejde med webudvikling. Gruppen består af bibliotekarer og assistenter. Lene har værdifulde oplevelser af at være en del af processen. Først og fremmest fremhæver hun en god proces og et godt samarbejde. Projektgruppen har arbejdet som team med fordeling af roller i forhold til forskellige kompetencer og udnyttelse heraf i arbejdet mod fælles mål. Den gamle hjemmeside havde mange begrænsninger, mens den nye giver nye muligheder. Projektgruppen har haft mulighed for at sætte deres eget præg og har selv stået for styring og beslutninger. Ledelsen har holdt sig udenfor den har nøjedes med at udstikke rammen (kommissorium) og ladet bolden rulle. Det oplever Lene som et skifte fra tidligere, hvor det var meget topstyret. Nu er der imidlertid givet frihed og ansvar, der avler ideer og gejst. Det reflekterende team supplerede med, at det har været nyttigt, at medarbejdere med indsigt og erfaring har stået sammen om opgaven. Samtidig har gruppen haft en god størrelse (fire personer) den har været manøvredygtig og har undervejs også inddraget personalet i beslutninger. Det har givet et fælles billede af, hvor arbejdet har bevæget sig hen. Fase 2 Dream drømmene: Fællesnævnere og nye muligheder Samtalens anden del foregik som en gruppesamtale med og mellem deltagerne med mig som processtyrer. Fokus var på, hvordan deres historier kan bruges fremadrettet til at skabe liv og udvikling. Samtalen foregik med en formuleret spørgeguide som vejledende ramme: Hvad er jeres bedste ideer? Hvad kan vi gøre? Hvordan kan jeg som leder bruge det fremadrettet? Spørgsmålene kastede både svar og nye spørgsmål af sig, fra min side og deltagerne imellem. Dermed gled samtalen mere over i dialog end interview. Bl.a. var gruppen optaget af de mange fællesnævnere i deres historier. Som en person sagde: Det er jo det samme, der går igen hos de fleste af os! Gruppen opstillede til sidst en række visioner for livgivende forandringer under overskrifterne: Konkrete handlinger, Relationer og samarbejde, Kompetencer og Kulturen. Gruppens anbefalinger: Visioner, der understøtter livgivende forandringer Gruppens anbefalinger kan inddeles i de fire ovennævnte overskrifter. Konkrete handlinger, Relationer og samarbejde, Kompetencer og Kulturen. De konkrete handlinger, der kan være med til at understøtte livgivende forandringer, er bl.a.: At ledelsen uddelegerer opgaver, ansvar og kompetence. At vi medarbejderne og mellemledere involverer os og inddrager hinanden i håndteringen af udfordringerne. At vi har en ledelse, der tør gå ind i forandringer og er oprigtige: Ledelsen taler om forandringer uden omsvøb, indrømmer og forklarer, at det kan blive svært, men griber fat i forandringen. Vi har et personale, der tør stole og tro på ledelsens oprigtighed, og som engagerer sig i forandringerne. De relationer og de samarbejdsformer, der kan være med til at understøtte livgivende forandringer, er bl.a.: Vi udnævner, udpeger og vælger ambassadører for forandringer. Vi skaber en organisering, der understøtter arbejdet med forandringer: fx skarpere opdeling mellem drift og udviklingsenheder, gerne i tværfagligt samspil. Prioritering af rammer, roller, resurser og resultatkrav fra ledelsens side. Vi bruger erfaringer fra et team i et andet team. 10 RELATIONEL PRAKSIS

11 De kompetencer, der kan være med til at understøtte livgivende forandringer, er bl.a.: Vi udvikler vores kompetencer løbende. Vi gør bedre brug af eksisterende og uudnyttede kompetencer: Måske har du/jeg erfaringer fra tidligere job, som vi ikke bruger i dag, men som vi med fordel kan bringe i spil i arbejdet med forandringer. Den kultur, der kan være med til at understøtte livgivende forandringer, er bl.a.: Vi har en kultur, hvor vi behandler hinanden pænt og samarbejder også på tværs. kendetegnet ved fleksibilitet, læring, omstillingsparathed hvor vi giver hinanden en chance og tør fejle i forandringen. Kortere beslutningsveje kortere vej fra beslutning til handling. Involvering i beslutninger: Når nu vi skal forandre hvordan vil du så gerne have det? Vi skaber klare rammer og forventninger. Fase 3 og 4 Design & Destiny at designe og udføre: Konkrete muligheder Samtalens tredje del omfattede 4D-modellens to sidste faser under ét. Med afsæt i gruppens anbefalinger (visioner) blev gruppen bedt om at give tre bud på, hvordan jeg som leder konkret understøtter arbejdet med at skabe livgivende forandringer fremadrettet. Gruppens svar er sammenfattet nedenfor: Gruppens målsætninger og handleplan Med afsæt i anbefalingerne formulerede gruppen, som sidste led i processen, en række konkrete anbefalinger, der skulle gøre organisationen klar til at håndtere forandringer på en kompetent måde: 1. Skab en fleksibel struktur, hvor det er muligt at arbejde med forandringer, gerne med mulighed for at arbejde tværgående. Prioriter og giv plads for udvikling, uden at driftsopgaver bliver en bremse. Skab en udviklingsafdeling. Frikøb medarbejdere fra vagtskema til udviklingsopgaver. Skemalæg tid til udvikling. 2. Skab en kultur med ambassadører for udvikling og forandringer. Udpeg ambassadører tidsbegrænset eller flydende i forhold til opgaver. Giv dem ansvar og opgaver, og følg op! Giv dem de rette kompetencer, og giv dem en fri rolle (ikke ledelsens forlængede arm). Udpeg flere ambassadører, der kan give gensidig opbakning, og giv mulighed for, at ambassadører kan opstå af sig selv. Skab en kultur, hvor alle bakker ambassadørerne op. 3. Ledelsen skal italesætte forandringer konstruktivt og kompetent (fx på informationsmøder og personalemøder). Gå ind i forandringen, og forklar forandringen, som den er. Giv indrømmelser, når det er relevant og vigtigt. Forklar formålet med forandringerne, og hvordan de skal håndteres. 4. Du skal styrke organisationens kompetencer til at håndtere forandringer. Sæt rigeligt med midler af til kompetenceudvikling. Prioriter længerevarende forløb, så der er mulighed for at komme i dybden fagligt, personligt og socialt. Gerne forløb med resultatkrav og mulighed for involvering af nærmeste leder og kollegaer. Giv tid og plads til at prøve ting af hands-on og under frie rammer fremelsk en eksperimenterende kultur, og introducer prototyping frem for fejlkultur. Afslutning på samtalen Som afslutning opsummerede jeg arbejdet og kvitterede for deltagernes engagement. Deltagerne gav god feedback, og flere så frem til at arbejde videre med livgivende forandringer. LIVGIVENDE FORANDRINGER 11

12 Ledelsesmæssig læring På grundlag af samtalen vil jeg fokusere på, hvilken læring forløbet har givet mig i min praksis som leder og i forhold til at arbejde systemisk inspireret. Gruppesamtale med indbygget reflekterende team De vigtigste læringspointer er: For det første gav gruppesamtalen med indbygget reflekterende team mulighed for at gøre samtalen til et sted, hvor de individuelle historier kunne undersøges intensivt og forskellige perspektiver på forandringer synliggøres. Det gav os også mulighed for at skabe et nyt fælles perspektiv på, hvordan inspirationen fra de forskellige historier kan bruges fremadrettet. For det andet skabte gruppesamtalen et anerkendende rum i en cirkulær kontekst med den enkelte deltagers historie i centrum. Det gav deltagerne en mulighed for at undersøge og forstå forandringen fra flere perspektiver. Med inddragelse af det reflekterende team blev andre koblet på historien det fremmede en refleksiv tilgang og inviterede til nye perspektiver. Processen blev på den måde meget deltagerdreven og til mere end min egen ledelsesmæssige dagsorden. For det tredje erfarede jeg, at gruppesamtalen kan virke som forandringsproces. Både i forhold til at undersøgelse og forandring bliver en del af samme proces, og i forhold til at medarbejderne bliver kompetente medskabere af en ønsket fremtid. En fjerde pointe er, at de spørgsmål, jeg stiller, styrer svarene i bestemte retninger: Bl.a. erfarede jeg, at de præfabrikerede spørgsmål i forløbets første del primært var kontekstafklarende, lineære spørgsmål. Det betød, jeg fik mange facts på bordet og mindre plads til nye perspektiver og refleksion. Derimod var samtalen med hele gruppen i forløbets anden del mere løs og gav mulighed for perspektiver og refleksion. Processen var også med til at understrege, at neutralitet er begrænset til spørgeren. Det var svært at holde fast i neutraliteten i processen, når jeg både var leder, forsøgte at opretholde en ligeværdig dialog og var en vigtig medspiller i flere af de forandringer, der blev talt om. Men det bekræfter kun en Cecchin-pointe om, at facilitatoren ikke kan sætte sig ud over det fællesskab, som samtalen foregår i (Cechhin, 1987, s. 4). Afslutning og perspektivering Min oplevelse er, at kombinationen af gruppesamtale for organisationens medlemmer med reflekterende team og AI 4D-modellen som procesdesign gav mulighed for på én gang at inkludere, involvere og aktivere organisationens medlemmer i processen. Det skabte en fokuseret opmærksomhed på én af mange historier ad gangen, hvilket var med til at skabe et anerkendende fokus og til at lukke op for forskellige perspektiver. Og det skabte en koordineret forståelse i gruppen af livgivende forandringer. Processen gav mig også mulighed for at sætte retning på, hvorledes jeg som leder kan arbejde videre med at skabe livgivende forandringer. Det gælder konkret i forhold til input og anbefalinger fra gruppen skabt i samarbejde på grundlag af en koordineret forståelse af individuelle erfaringer. Men også mere abstrakt i forhold til, at jeg kan arbejde systemisk inspireret i min praksis, både selv og gennem inddragelse af organisationens medlemmer. Det gav opgaven en metadimension. Jeg oplevede, deltagerne befandt sig godt og bidrog konstruktivt. De fandt selv frem til de mønstre, der forbandt deres historier, og var enige om værdimæssige fællesnævnere, fx involvering, uddelegering af ansvar, opfølgning og opbakning, frihed og samarbejde. Jeg har således fået en række konkrete input til at arbejde videre med livgivende forandringer. Samtidig har jeg styrket relationerne i organisationerne omkring indsatsen og skabt et fokus, der skal lede arbejdet videre og give medvind, når forandringens vinde atter blæser op. 12 RELATIONEL PRAKSIS

13 LITTERATUR Cecchin, G. (1993). Irreverence A Strategy for Therapists Survival. Karnack Books. Cecchin, G. (1987). Hypothesising, Circularity and Neutrality Revisited: An Invitation to Curiosity. Family Process, 26, pp Cooperrider, D. L. & Srivastva, S. (1987). Appreciative inquiry in organizational life. In W. A. Pasmore & R. W. Woodman (Eds.), Research in organizational change and development (vol. 1, pp ). Greenwich, CT: JAI Press. Cooperrider, D. & Whitney, D. (1999). A Positive Revolution in Change. San Francisco. Berrett- Koehler. Elliot, C. (1999). Locating the Energy for Change: An Introduction to Appreciative Inquiry. International Institute for Sustainable Development. Gergen, K. (2011). En invitation til social konstruktion. Forlaget Mindspace. Hornstrup, C. & Loehr-Petersen, J. (2003). Appreciative Inquiry. Jurist- og Økonomonforbundets Forlag. Hornstrup, C., Johansen, T., Vinther Jensen, A., Gjengedal Madsen, J. & Loehr-Petersen, J. (2005). Systemisk ledelse den refleksive praktiker. Erhvervspsykologiserien, Dansk Psykologisk Forlag. Kjær, H. (2007). Organisation. Trojka. Ma tu rana, H. & Poerksen, B. (2004). From Being to doing. Karl Auer. Oliver, C. & Barge, J.K. (2002). Appreciative Inquiry as Aesthetic Sensibility: coordinating meaning, purpose and reflexivity. Appreciative conversations in teory and practice. Dansk Psykologisk Forlag. Pearce, B. (1999). Using CMM The Coordinated Management of Meaning. San Mateo, Ca.: Pearce Associates. Ølgaard, B. (2004). Kommunikation og økomentale systemer. Akademisk Forlag. SOCIALKONSTRUKTIONISTISK UDDANNELSE FOR LEDERE OG KONSULENTER Coaching og andre udviklingssamtaler På uddannelsen får du: udfordringer som leder eller konsulent For alle moduler gælder, at dag 1 er 9-16 og dag 2 Uddannelsen koster kr ex. moms (incl. forplejning, undervisningsmaterialer og 3 bøger). Du kan vælge 3 af de viste bøger: Haslebo & Partnere er et erhvervspsykologisk konsulenthus. Vi arbejder med udvikling af ledelse, følgeskab og samarbejde med henblik på at øge engagement, fælles ansvar og gode arbejdsresultater. Læs mere på Telefon:

14

15 Så for Søren, hvad gør vi nu? Forgreningspunkter, samskabelse og konsulentmæssig opmærksomhed henrik munch ABSTRACT So David, what do we do now...? The focus of this article is how I as a consultant make good choices in those bifurcation points that emerge in a consultation process. I worked as a consultant with a group over a period of about 2 years, and during this time I became aware that even though we carefully planned the process step by step together with the group the actual process often turned out very differently than planned. This created many bifurcation points where I had to make appropriate choices en route so to speak. Fortunately many of these choices did indeed seem to have been appropriate as the process brought results that the participants were happy about. But it often left me with the question: What made the choices appropriate? And how could I prepare myself better for these bifurcation points? I chose to use Kevin Barge and Christine Oliver s article Appreciative Inquiry as aesthetic sensitivity: coordination of meaning, purpose and reflexivity as a theoretical lens through which to evaluate my own practice appreciatively. The reason for this choice is that I had used the theoretical framework of AI in my work with this group but often found this framework somewhat wanting in the bifurcation points that emerge, and this is just the issue that Barge and Oliver are addressing. The article gave me the elements that the original AI seems to be lacking which is to allow inputs from participants that AI may call negative to find a constructive voice in the ongoing dialogue. By applying the points of the article to my practice, I gained valuable insight into what is appropriate for me to do as a consultant in order to create maximum value for the participants in my consulting processes. It helps me recognize all input from participants as constructive and full of meaning and allows me to pursue this meaning in order to unpack the significance for the group and their desired future by keeping my focus on the meta-perspective and what is happening in the moment. SÅ FOR SØREN, HVAD GØR VI NU? 15

16 Denne artikel handler om, hvordan jeg som konsulent træffer hensigtsmæssige valg i de forgreningspunkter, der løbende opstår i en udviklingsproces. Indledning Som konsulent har jeg gennem en periode på godt to år fulgt en medarbejdergruppe på en mindre offentlig virksomhed, og i løbet af perioden er jeg blevet optaget af, hvordan et forløb får sit eget liv, forstået på den måde, at selv om vi sammen grundigt, løbende planlægger og justerer forløbet trin for trin, så udvikler praksis sig ofte meget anderledes, end vi planlægger. Hvad gør man så, når processen ikke bare kører planmæssigt? Og hvad nu, hvis de gange, hvor processen faktisk fulgte planen, skyldtes, at jeg missede de afvigelsesmuligheder, der bare ventede på at blive opdaget? Der opstår hele tiden forgreningspunkter, hvor jeg skal træffe hensigtsmæssige valg som en skihopper, mens han er på vej ned ad bakken. Forgreningspunkter er et begreb fra Barnett Pearce (Pearce, 2007), som betegner situationer, der minder om vejkryds i en proces. Situationer, hvor man skal/kan træffe et valg om den retning, et forløb skal fortsætte i. I trafikken er man ofte hjulpet af trafiklys, stopskilte, hajtænder og rundkørsler, som giver lidt tid til eftertanke. Det er ikke altid, at der er ret meget tid til at fundere over retning i et opstået forgreningspunkt, og i værste fald bliver man først opmærksom på de muligheder, man havde, i bagklogskabens klare lys. I forhold til den proces, som jeg her vil beskrive, har jeg efterfølgende kunnet glæde mig over, at de fleste valg har vist sig at være hensigtsmæssige, da processerne skabte værdi for medarbejderne. Men jeg stod ofte tilbage med spørgsmålet: Hvad var det, der gjorde disse valg hensigtsmæssige? Og hvordan kan jeg forberede mig bedst muligt til sådanne forgreningspunkter? Min baggrund og mit udgangspunkt Min baggrund er, at jeg er ekstern organisationskonsulent, der bistår virksomheder med leder- og organisationsudvikling ofte i forbindelse med organisatoriske forandringer. Vi er to konsulenter, der siden 2007 har drevet konsulentfirmaet Ku- rios. Vores primære arbejdsmetode er, at vi faciliterer processer, som giver ledere og medarbejdere mulighed for at bringe deres egen viden og kompetencer i spil for at finde løsninger, der passer til deres egen konkrete virkelighed. Tilrettelæggelse af forløb og processer sker altid i tæt samarbejde med virksomhederne og deltagerne selv. Mit udgangspunkt som konsulent er systemiskkonstruktivistisk. Jeg ser mig selv som processtyrer, hvor mit primære ansvar er at give deltagerne i processen anledning til at arbejde med det, der er vigtigt for dem. Jeg søger at møde folk med anerkendelse, og anerkendelse forstår jeg som at knytte an til deres erkendelse. Maturanas tanker om autopoiese er her centrale: Mening og hvad der opfattes som virkeligt skabes hos den enkelte (person eller organisation) (Maturana & Pörkse, 2011). Jeg kan ikke overføre ekspertviden (hvis en sådan overhovedet eksisterer) til andre. Jeg kan møde andre mennesker med respekt og nysgerrighed og sammen med dem søge at skabe en proces, hvor folk får bevidsthed om en forskel, der kan gøre en forskel (Bateson, 1972), så hensigtsmæssig bevægelse kan finde sted. Her følger jeg en opskrift på udvikling inspireret af Maturana; anerkendelse, forstyrrelse og tid. Som konsulent er jeg ikke en neutral udenforstående ekspert, men en ligeværdig del af de processer, jeg sætter i gang sammen med kunderne. Der er tale om en relationel samskabelse (Gergen, 2010). Neutralitet er et redskab inden i processen ikke en position udenfor. Jeg er bevidst om, at jeg aldrig er neutral, men bærer af mange for-forståelser. Anerkendelse, neutralitet og selvuærbødighed (Cecchin, 1987) positionerer deltagere i processer som eksperter på egne forhold. Med Bateson er jeg også bevidst om, at konteksten altid har definitionsmagten ( ingen kon tekst, ingen mening, citeret i Barge og Oliver, 2002), så glimrende udtrykt i Emil fra Lønneberg: Ida: Hvornår er noget en skarnsstreg? Emil: Det ved man først bagefter. 16 RELATIONEL PRAKSIS

17 Når jeg arbejder med udgangspunkt i organisationens daglige praksis, må jeg forvente, at organisationen udvikler sig undervejs. Og det stiller krav til min planlægning og indebærer, at jeg løbende tilpasser mit arbejde. Derfor er evnen til at handle hensigtsmæssigt i forgreningspunkter af afgørende betydning. Praksis og teori i dialog For at give mig selv mulighed for at blive klogere på, hvordan jeg træffer hensigtsmæssige valg i de forgreningspunkter, der opstår i en proces, har jeg valgt at indgå i en dialog med Kevin J. Barge og Christine Oliver. I det efterfølgende vil jeg prøve at koble mine refleksioner over min praksis med deres teoretiske overvejelser, som de kommer til udtryk i artiklen Værdsættende samtale som æstetisk følsomhed (Barge & Oliver, 2002). Årsagen er den enkle, at artiklen for mig har virket som en forskel, der gør en forskel, og at jeg gennem forfatternes tilgang har oplevet at få håndtag på nogle af de situationer, som tidligere forekom mig at være lidt glatte. Barge og Oliver har på glimrende vis sat ord på noget af det, jeg oplever i min praksis hvordan man som konsulent kan forholde sig, når deltagere i et Appreciative Inquiry (AI)-forløb afviger fra manuskriptet når de for eksempel kommer med udtalelser, som i AI- regi kan opfattes som negative (og derfor uhensigtsmæssige) (Barge & Oliver, 2002). Denne forholden sig kalder Barge og Oliver for æstetisk følsomhed. Æstetisk er her defineret som sansende eller fornemmende. I min verden kunne ordet æstetisk følsomhed udmærket skiftes ud med en anerkendende opmærksomhed, fordi deres tilgang hjælper mig uden om den tendens til normativitet, der kan ligge i AI-tilgangen, når man taler om positiv og negativ. Samtidig hjælper Barge og Oliver mig til at holde fast i, at mit valg af teori/metode altid skal tilpasses kundernes virkelighed og ikke omvendt! Æstetisk følsomhed giver plads til det, der skabes i situationen, så man kan træffe valg, som passer ind i den kontekst, der er ved at opstå (Barge & Oliver, 2002). Refleksion over praksis I slutningen af 2009 bliver vi kontaktet af lederen for en offentlig virksomhed, som ønsker hjælp til en ændring i strukturen på stedet. Der er tale om et mindre plejehjem med ca. 30 medarbejdere, der hidtil har været delt i to afdelinger med plejehjemslederen som direkte leder for begge afdelinger. Lederen stod blandt andet for vagtplaner, ferieplaner og mange andre praktiske ting. Strukturen skulle fremover være sådan, at de to afdelinger selv fik ansvaret for den daglige planlægning og udførelsen af opgaverne. Lederen havde defineret en ramme om blandt andet bemanding i løbet af døgnet, og medarbejderne fik så frihed til og ansvar for at planlægge vagter, ferier osv. Der nedsættes en styregruppe bestående af lederen og to medarbejdere, som vi mødes med for at tilrettelægge forløbet, og som vi løbende mødes med, mens forløbet finder sted, for at planlægge og tilpasse de enkelte indsatser. Vi er to konsulenter tilknyttet opgaven. Vi er begge med, når vi mødes med hele personalegruppen, hvilket sker et par gange, og ellers er vi én konsulent, når afdelingerne samles hver for sig. Desuden mødes en af os med lederen for at coache hende i forbindelse med ændringerne, så hun får mulighed for at reflektere over sin nye rolle. Fokus i arbejdet sammen med medarbejderne er på deres indbyrdes organisering og samarbejde i forhold til den nye struktur. Første del af forløbet blev afsluttet i januar Medarbejderne havde taget de nye opgaver til sig, og afdelingerne havde taget ansvaret for deres egne opgaver. Der var en positiv stemning over, at det var lykkedes for afdelingerne at tage ansvaret for planlægning af deres egne vagter, ferie og de daglige opgaver, samt at den nye samarbejdsform mellem afdelinger og lederen fungerede hensigtsmæssigt. Lederen ønsker at forlænge forløbet, men med et lidt andet fokus. Og det er her, det begynder at blive interessant. Organisationen havde tidligere formuleret nogle værdiord, der skal kendetegne arbejdet med brugerne. Processen skulle tage afsæt i disse værdiord og gøre dem til en mere bevidst og aktiv del af arbejdet med brugerne. Værdiordene blev derfor retningsgivende overskrifter SÅ FOR SØREN, HVAD GØR VI NU? 17

18 for hver af de to afdelingers arbejde og for vores arbejde med dem. Forløb 2 del 1: En gruppedialog På et fælles møde for alle medarbejderne tager vi hul på anden omgang. Det vælger vi at gøre med en styret gruppesamtale. Vi starter processen med at bede medarbejderne om at overveje de emner, som de hver især finder, det er vigtigt at få arbejdet med. Min kollega styrer derefter samtalen ved at spørge hver medarbejder om vedkommendes overvejelser og ved at skrive medarbejdernes input op i et mindmap. Lederen er til stede i lokalet, men placeret uden for gruppen, og hun deltager ikke i samtalen. Vi har forklaret formålet med dette for medarbejderne at det giver hende en anledning til refleksion og lederen holder sin position og bidrager kun mundtligt, når vi som konsulenter indbyder hende til det. I forbindelse med den styrede samtale, som udfolder sig omkring mindmappet, bruger min kollega mig som en slags reflekterende team. Hun tager timeout i forhold til medarbejderne og spørger mig blandt andet: Hvad tænker du lige? Mine input består hovedsageligt af spørgsmål, som giver min kollega anledning til at reflektere over sin egen rolle som procesleder, og hvad hun ønsker med processen. Hun lukker for mig, når hun synes, hun har fået det, som hun kan bruge til at komme videre. Der er to centrale elementer afledt af denne styrede samtale, som jeg vil fremhæve. For det første at medarbejderne fortæller, at de ved at tale og lytte på skift er lykkedes med at få ordnet nogle ting, som de oplever som betydningsfulde for deres samarbejde hvilket var det primære mål med denne form for proces. For det andet har medarbejderne hæftet sig meget ved den reflekterende samtale mellem min kollega og mig. Selv om de ikke var med i samtalen, har det, at de lyttede til den, alligevel gjort noget ved dem. De har oplevet, at de blev klogere ved at lytte til andres reflekterende samtale. De har også hæftet sig ved, hvordan vi talte sammen; at jeg primært stillede spørgsmål selv om min kollega indledte vores samtale med at spørge mig til råds; hvad tænker du lige? eller hvad skal jeg gøre nu?. Kort sagt lagde de mærke til, at det mest hensigtsmæssige svar nogle gange kan være et spørgsmål. Disse refleksioner gør, at vi begge bliver meget opmærksomme på kontekstens og processens betydning, og at vores metoder (form) er mindst lige så vigtige som det, vi siger (indholdet). Det rejser for mig det meget centrale spørgsmål, om det faktisk er metoden og formen, der er det primære, da det tilsyneladende ofte er dette, der skaber en oplevelse af noget anderledes hos deltagerne. Da disse medarbejdere talte på skift og fik tid til at tale færdig og ikke mindst oplevede, at deres kolleger lyttede uden at afbryde eller kommentere, så oplevede de noget andet end det, der sker til et personalemøde, eller når de snakker omkring bordet. Den enkelte kollega og dennes synspunkter bliver synlige, og den enkelte får en oplevelse af at blive set og hørt. Måske er det netop det, som Oliver og Barge taler om, når de inviterer til at møde andre med æstetisk følsomhed? Tilbage til processen igen. Samtalen om processen og vores samspil som konsulenter fører til, at medarbejderne udtrykker ønske om at lære noget af det her denne reflekterende form for samtale. I vores forberedelse af det næste møde med medarbejderne planlægger vi derfor en introduktion til kollegial coaching, så de får nogle metoder, som de kan bruge i deres dagligdag. Vi vælger at fastholde det udvidede forløbs fokus og bringer kollegial coaching ind som en metode, medarbejderne kan bruge i deres arbejde med styrkelsen af deres indbyrdes samarbejde i deres afdeling og med hinanden. Forløb 2 del 2: En planlagt træning i coaching, hvor dagligdagen trænger sig på For at give deltagerne nogle konkrete rammer valgte vi at sammensætte et skema indeholdende forskellige systemiske spørgsmålstyper 18 RELATIONEL PRAKSIS

19 (Hornstrup, Tomm & Johansen, 2009). De blev introduceret for medarbejderne som en måde at øve kollegial coaching på. Og selv om de umiddelbart var lidt tøvende over for denne formelle form for samtale (læs: konsulent-fis), så prøver de alligevel. De melder tilbage, at de kan se, at forskellige slags spørgsmål giver anledning til forskellige slags svar; det er altså ikke lige meget, hvordan man spørger, eller hvad man spørger om. Ydermere melder de tilbage, at de kan mærke, at det gør en forskel, om de bare snakker om tingene, som de plejer, eller om de koncentrerer sig om at svare frem for at give et hurtigt svar. Vi går opmuntret derfra og tænker, at arbejdet med kollegial coaching udvikler sig som ønsket. Så bliver det sommerferie, og vi glæder os over vores succes. Da vi møder medarbejderne efter sommerferien, har vi justeret på skemaet i forhold til nogle forslag og kommentarer, som medarbejderne var kommet med. Den første dialog med medarbejderne giver os det indtryk, at de har taget metoden til sig og ønsker at arbejde videre med det. Vi sætter medarbejderne i gang med endnu en gang at øve sig på kollegial coaching. Da vi samles igen hver konsulent med sin gruppe af medarbejdere afdelingsvis spørger jeg til deres erfaringer. Og bliver mødt med dyb tavshed. En siger så: Hvorfor skal vi egentlig arbejde med det her? Jeg svarer (lettere forvirret), at det jo er noget, de selv har ønsket. Der udvikler sig en underlig negativ snak og stemning ( nogle mærkelige spørgsmål ), og jeg bliver mere og mere forvirret. Det er, som om det er en helt anden gruppe. I stedet for at coache er de faldet i snak. Mange tanker kører gennem mit hoved. Min kollega er ikke til stede, så jeg kan ikke vende det med hende. Dagens program, som aftalt med lederen (der heller ikke er til stede), drejer sig om coaching, noget, medarbejderne selv havde ønsket at arbejde med. Jeg bliver irriteret på medarbejderne, fordi de er så mærkelige, og irriteret på mig selv, fordi jeg tilsyneladende ikke formår at håndtere situationen hensigtsmæssigt og sælge varen. Det, jeg vælger at gøre, er at tage en timeout med medarbejderne og handle på min forvirring. Jeg siger til dem: Sig mig engang, hvad er det, der er sket jeg er helt forvirret. Hvortil én af medarbejderne hurtigt svarer: Det er altså, fordi der er sket noget, der fylder rigtig meget hos os, og det er det, vi har snakket om. Det kommer frem, at der har været en episode i løbet af ferien med en udmelding fra lederen, hvor både form og indhold har skabt en følelse af forvirring og utryghed hos mange medarbejdere. Medarbejderne uddyber ikke selv nærmere det konkrete indhold i udmeldingen, eller hvordan lederen gjorde det, og jeg vælger ikke at gå nærmere ind i det. Min fornemmelse er, at medarbejderne er optaget af, hvordan de konstruktivt kommer videre også i forhold til lederen. En af medarbejderne kommer med et forslag: Kan vi bruge noget af det her coaching-noget til at gøre noget ved det her? Her træder min kollega ind ad døren, og jeg vælger at sige pause, så jeg får mulighed for at drøfte med min kollega, hvad vi nu gør. Jeg kommer til at tænke på noget, som min kollega engang sagde efter et meget negativt (!) bidrag fra en deltager på et andet forløb: Hvad er det, de negative udsagn minder os om, som vi ikke må glemme? Det bliver tydeligt for os, at det ikke giver mening at knokle videre med kollegial coaching. Medarbejdernes opmærksomhed befinder sig lige nu et helt andet sted, og hvis ikke de oplever, at det bliver anerkendt, er der ikke mulighed for, at vi kan komme videre sammen. Men hvad gør vi? Lederen er vores kunde, og vi har indgået en aftale med hende om et forløb med et konkret indhold og mål. Det er vi forpligtet på. Samtidig er vi klar over, at vi ikke kan levere denne vare, hvis ikke vi møder medarbejderne lige der, hvor de er nu. De ønsker hjælp til det, de bøvler med. Og det komplicerer tingene yderligere, at en central person i det, de bøvler med, er lederen. Og hun er ikke til stede. SÅ FOR SØREN, HVAD GØR VI NU? 19

20 Når jeg nu reflekterer over dette forgreningspunkt, bliver jeg opmærksom på den relationelle samskabelse, som finder sted i processen. Det er faktisk den medarbejder, der spørger, om vi kan bruge det her coaching-noget, der giver retning til processen. Det er hendes input, der giver os en mulighed for at arbejde med emnet kollegial coach ing, samtidig med at vi arbejder med det, der optog medarbejderne. Det, vi vælger at gøre, er at sige til medarbejderne, at vi gerne vil vise, hvordan man kan bruge coachingspørgsmål i en gruppekontekst, og at det emne, vi vil arbejde med, er det, der optager dem. Vi definerer rammen således, at fokus bliver på, hvordan de hensigtsmæssigt kan tage ansvar i denne situation og finde hensigtsmæssige løsninger til gavn for det fremtidige samarbejde med lederen. Vi sætter medarbejderne i en rundkreds. De er nu vant til forskellige arbejdsmetoder og er med på idéen. Jeg agerer coach, og min kollega er mit reflekterende team. Jeg styrer samtalen og forklarer, at jeg vil henvende mig til dem på skift, og at de taler til og med mig, mens kollegerne lytter. Barge og Oliver understreger betydningen af rammer, kontekst og afgrænsning (Barge & Oliver, 2002). Jeg tænker, at der måske er en følsom grænse mellem at af-grænse og be-grænse. Hvis jeg foretager mig noget, som deltagerne oplever begrænsende, kan anerkendelsen meget hurtigt gå fløjten. Opgaven er derfor at guide samtalerne og processen i en konstruktiv retning, uden at det bliver min rolle som guide og mine spørgsmål der bestemmer, hvor vi bevæger os hen. Samtalen forløber konstruktivt og hensigtsmæssigt i forhold til den definerede ramme. Medarbejderne holder sig til at tale om deres eget ansvar og deres egne handlemuligheder og taler respektfuldt om lederen. De taler sig frem til, at de vil invitere lederen til et teammøde, hvor de vil sige, hvordan de har oplevet den konkrete situation, og også hvordan de oplever samarbejdet med lederen. Lige da en konklusion er nært forestående, siger en af medarbejderne pludselig: Jeg tror, det er en dårlig idé. Jeg tror, det virker for voldsomt på lederen, hvis vi gør det på den måde. Hun foreslår i stedet for, at de gør brug af deres individuelle trivselssamtale med lederen, som er umiddelbart forestående. Og det enes medarbejderne om. Da samtalen er rundet af, siger en af medarbejderne til os: Tak, fordi I tog os alvorligt. Efterfølgende har jeg tænkt meget over spørgsmålet, om vi faktisk har gjort et godt stykke arbejde, eller om vi bare har fulgt folkestemningen. De føler sig anerkendt, men har vi gjort det, vi er blevet bedt om? Og har vi forstyrret dem hensigtsmæssigt? Er der skabt bevægelse? Forløb 2 del 3: Processen lever uafhængigt af konsulenterne Inden næste møde med medarbejderne fortæller lederen, at hun har besluttet at tage noget af den frihed og det ansvar, som ved projektets begyndelse blev lagt ud til medarbejderne, tilbage til sig selv. Hun beskriver det selv, som at hun vil lade en bombe springe. Det beskriver også godt, hvordan vi tror, det vil virke på medarbejderne. Hun har tænkt sig at lade bomben springe på et personalemøde kort tid inden vores næste dag med medarbejderne. Ændringerne skal være gældende fra nytår. Vores opgave er uændret at hjælpe medarbejderne med at få en coachende adfærd over for hinanden og at hjælpe dem til at udvikle deres opgaveløsning til gavn for deres klienter. Men da vi går ud fra, at bomben er sprunget, forestiller vi os, at medarbejderne er optaget af meget andet end coaching! Situationen er sikkert ikke meget anderledes end sidste møde. Vi møder derfor op til vores møde med medarbejderne, forberedt på det værste. Vi har ikke hørt fra lederen, hvordan personalemødet er forløbet så det er kun vores egen fantasi, der sætter grænsen! Denne gang er lederen med til mødet. Vi begynder mødet med at stille medarbejderne tre spørgsmål vedrørende deres daglige arbejde: Hvad knokler du med i øjeblikket? Hvad glæder du dig over? Hvilke ønsker har du til 2012? 20 RELATIONEL PRAKSIS

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 40, Aarhus, Januar 2015 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker Lund,

Læs mere

Professionel faglighed

Professionel faglighed Professionel faglighed Samarbejde Kommunikation Fleksibilitet håndtering af ændringer Relations kompetence Markedsføring PR Indledning og baggrund I Børne- og Familiecentret er det vores opgave og målsætning

Læs mere

Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013

Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013 Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013 Jeanne Program: 08.45-09.00: Kaffe og morgenmad 09.00-09.20: Velkomst og check in 09.20-10.30:

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

MØDELEDELSE I HVERDAGEN SKAB BEDRE MØDER FOR DIG OG DINE KOLLEGER

MØDELEDELSE I HVERDAGEN SKAB BEDRE MØDER FOR DIG OG DINE KOLLEGER MØDELEDELSE I HVERDAGEN SKAB BEDRE MØDER FOR DIG OG DINE KOLLEGER PROGRAM: Kl.09.00-11.45: Velkomst og check in Øvelse med udgangspunkt i hjemmeopgaven Oplæg: Når vi kommunikerer i en organisation Oplæg:

Læs mere

Anerkendende arbejde i skoler

Anerkendende arbejde i skoler Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 46, Aarhus, marts 2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker Lund,

Læs mere

Værdsættende Samtale et fælles projekt

Værdsættende Samtale et fælles projekt Cand.mag. læring og forandringsprocesser Aalborg Universitet - Institut for uddannelse, læring og filosofi 10. semester - juni 2008 Værdsættende Samtale et fælles projekt Artikel Udarbejdet af Tine Bilgram

Læs mere

INSPIRATION TIL LÆRERE

INSPIRATION TIL LÆRERE INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry

Læs mere

Professionel konsulentpraksis Systemisk proceskonsulent uddannelse

Professionel konsulentpraksis Systemisk proceskonsulent uddannelse Professionel konsulentpraksis Systemisk proceskonsulent uddannelse Uddannelsen udbydes i et samarbejde mellem DUF, Dansk Ungdoms Fællesråd, og konsulentfirmaet MacMann Berg. Uddannelsen er et solidt teoretisk

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 50, Aarhus, marts 2019 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker Lund,

Læs mere

Anerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo

Anerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo Anerkendende udforskning og 4 D modellen Projekt: KvaliKomBo 1 Grundtankerne i Anerkendende udforskning Det, vi fokuserer på, bliver vores virkelighed Ved at fokusere på problemer, skabes eksperter i problemer.

Læs mere

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Ambitionen Det er MacMann Bergs vision at være dagsordensættende

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 48, Aarhus, marts 2018 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker Lund,

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

Systemisk lederuddannelse

Systemisk lederuddannelse Systemisk lederuddannelse Styrk din ledelsespraksis, og vær med til at udvikle din organisation. Professionel ledelsespraksis Deltag på denne 1-årige systemiske lederuddannelse, og få professionaliseret

Læs mere

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Hold 2, København, oktober 2014 Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Strategi er alt for vigtigt til kun at være noget ledere beskæftiger sig med. I

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

Netværk for fællesskabsagenter

Netværk for fællesskabsagenter Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker Lund, Viceforstander, ASV Vestfyn)

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Hold 1, Aarhus, marts 2014 Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Strategi er alt for vigtigt til kun at være noget ledere beskæftiger sig med. I takt

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

BIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM. Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten

BIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM. Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten BIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten INDLEDNING Som en del af videreudviklingsfasen i ansøgningsrunden Unge på kanten har Bikubenfonden

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med

Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Dette sparringsværktøj er en guide til, hvordan I kan arbejde med kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med. Spilleregler

Læs mere

Mentor eller certificeret coaching

Mentor eller certificeret coaching Mentor eller certificeret coaching Præsentationens indhold: Indledning Hvad er coaching? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af coaching? Hvordan kommer vi i gang? Uddrag af reference 1 2 3 4 5 6 7 8

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Roskilde d. 28 marts - 2011

Roskilde d. 28 marts - 2011 Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde

Læs mere

Mentorordning elev til elev

Mentorordning elev til elev Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3

Læs mere

Strategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter

Strategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter Strategisk relationel ledelse, hold 4, København, 2015-2016 Strategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter Strategi er alt for vigtigt til kun at være noget ledere beskæftiger

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Relationsarbejde på Vejrup skole

Relationsarbejde på Vejrup skole Relationsarbejde på Vejrup skole Trædesten på vejen Vision og værdier Klasseledelse Konstruktiv konflikthåndtering Relationer Gøre det synligt for forældre og elever Afspejler klasseregler Værdierne er

Læs mere

Mentor ordning elev til elev

Mentor ordning elev til elev Mentor ordning elev til elev Hvad er en mentor og en mentee? Mentor er en elev på 2. og 3. år Mentor betyder sparringspartner. En elev, som gerne vil vejlede, dele sin viden og give gode råd til en medelev/mentee.

Læs mere

Formålet med metoden er, at deltagerne lærer af egen praksis samtidig med, at de kvalificerer egen praksis.

Formålet med metoden er, at deltagerne lærer af egen praksis samtidig med, at de kvalificerer egen praksis. Aktionslæring Aktionslæring er en analytisk reflekteret social læringsproces. Deltagerne lærer af praksis, i praksis ved skiftevis at zoome ind på og distancere fra egen praksis. Metoden består af fem

Læs mere

Nye tanker nye muligheder

Nye tanker nye muligheder Nye tanker nye muligheder Værdiskabende ledelse på distancen - hvordan lykkes vi med det? Go Morgenmøde Værdiskabende ledelse på distancen hvordan lykkes vi med det? Velkommen, præsentation og program

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA KONFERENCEN FOR LEDERE OG MELLEMLEDERE PÅ KOLDKÆRGÅRD TORSDAG DEN 15. MARTS 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 300

Læs mere

Temadag om de studerendes

Temadag om de studerendes Gør tanke til handling VIA University College Temadag om de studerendes refleksioner v/ Oktober 2019 1 Formålet med temadagen At sætte fokus på, hvordan man som praktikvejleder kan medvirke til at igangsætte

Læs mere

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Udviklingssamtaler som strategisk ledelsesværktøj

Udviklingssamtaler som strategisk ledelsesværktøj Udviklingssamtaler som strategisk ledelsesværktøj Af Jesper Loehr-Petersen, administrerende direktør og partner i MacMann Berg. Maj 2013 At holde medarbejderudviklingssamtaler, MUS, er en ressourcemæssig

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017

Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Til møde i MED-Hovedudvalget den 4. oktober 2016 Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Alle pakker realiseres på en måde, der understøtter det fremmende perspektiv på arbejdsmiljøindsatsen

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med.

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med. Ansøgning Yderligere bemærkninger til ansøgningen Det var fedt at rammerne var så åbne, som jeg så det var der kun to krav til projektet: Det skulle være open source og det skulle have det offentliges

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

STORGRUPPE- PROCESSER

STORGRUPPE- PROCESSER STORGRUPPE- PROCESSER PKU100 FEBRUAR 2016 Mål og Rammer 4 Læringsmetoder 6 Deltagerinvolvering 8 Proceskonsultative redskaber 10 Struktur 12 Fysiske rammer 13 Evaluering 14 Denne folder er udarbejdet på

Læs mere

Hvad er stress? Er lidt stress godt? Kan man dø af det? Smitter det? Hvem har ansvaret for stress på arbejdspladsen?

Hvad er stress? Er lidt stress godt? Kan man dø af det? Smitter det? Hvem har ansvaret for stress på arbejdspladsen? Krise er en voldsom hændelse, der ændrer den berørtes opfattelse af sin omverden. Det være sig sorg, følelsen af tab ved f.eks. skilsmisse, sygdom eller en trafikulykke. Hvad er stress? Er lidt stress

Læs mere

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom!

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Fortællinger skaber en ramme at forstå både fortidige, nutidige og fremtidige begivenheder i. Vi skal starte med at arbejde med sprogets delelementer.

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Brænd igennem med dit budskab

Brænd igennem med dit budskab Brænd igennem med dit budskab - et redskabskursus i formidling og kommunikation Gentofte Hovedbibliotek Den 27. april 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt

Læs mere

Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt

Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt Program Kl. 10.00-10.15: Velkomst og intro Kl. 10.15-11.20:

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Anerkendende ledelse i Det Danske Spejderkorps

Anerkendende ledelse i Det Danske Spejderkorps Korpsrådsmøde lørdag d. 13. november 2010 Anerkendende ledelse i Det Danske Spejderkorps v/ Maja Loua Haslebo, Haslebo & Partnere Maja Loua Haslebo, Haslebo & Partnere Arbejder med ledelses-og organisationsudvikling,

Læs mere

Logbog. -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering. Efterår 2015

Logbog. -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering. Efterår 2015 Logbog -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering Efterår 2015 Aarhus Kommune Socialforvaltningen Det Sociale Akademi Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Velkommen til Basisuddannelsen - på vej mod Recovery-orienteret

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisationsudvikling 13. marts 2008 Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) i praksis Københavns Universitet er Danmarks største vidensvirksomhed.

Læs mere

Guide til klasseobservationer

Guide til klasseobservationer Guide til klasseobservationer Indhold Guide til klasseobservationer... 1 Formål... 2 Indhold... 2 Etablering af aftale... 3 Indledende observation... 4 Elevinterview... 4 Læringssamtalen... 4 Spørgeguide

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset 12 Værktøj 2 Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset Ved hjælp af værktøj 2 kan du undersøge, om der er for stort arbejdspres blandt den gruppe af medarbejdere, du har personaleansvar for. For stort arbejdspres

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

Frivillige ledere...

Frivillige ledere... Køb bøgerne i dag Frivillige ledere... V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Gentofte Kommune Robusthed 2 Program: Præsentation og introduktion arbejdsplads\tr Hvad er organisatorisk robusthed for jer? Oplæg: Organisatorisk robusthed

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere