5: Den kulturorienterede position : Den kognitivt orienterede position Viden og undervisning... 77

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indledning 11 1 Dansk nogle linjer i fagets historie som skolefag 15 Danskdidaktik hvad er det? Danskfagets historie tre dannelsesintentioner i spil Dansk som religiøst dannelsesfag Dansk som borgerligt oplysningsfag Dansk som nationalt dannelsesfag Tradition og fornyelse Dansk i skolen undervisningsfaget dansk 39 Et billede af danskundervisning Fælles Mål Kernen i danskfaget Sprog Tekster Kvalifikationer, kompetencer og dannelse Æstetisk erkendelse og dannelse Dansklærerens faglighed og kompetencer Danskfagets grundpositioner 61 Grundpositioner til hverdagsbrug De seks grundpositioner : Den eksistensorienterede position : Den samfundsorienterede position : Den symbolorienterede position : Den tekstorienterede position

2 Mosaikker til danskstudiet 5: Den kulturorienterede position : Den kognitivt orienterede position Viden og undervisning Dannelse 81 To slags dannelse To veje til erkendelse Den klassiske dannelses nedbrydning Fra post- til senmoderne dannelse Dansk og dannelse Dansk på tværs 101 Kompetencebegrebet Tværfaglighed Fire tværfaglige forløb Kompetencer og dannelse I skole med dansk 121 Lærerarbejde er ikke en forsvarsposition Man kan godt blive en god dansklærer Når studerende er i praktik Danskfagets didaktik 139 Hvad er fagdidaktik? Dansk som undervisningsfag Almen didaktik og fagdidaktik Didaktik og metodik Danskfaget i folkeskolen Danskfaget i læreruddannelsen Nye uddannelser, Fælles Mål, kanon og tests Konklusion

3 Indholdsfortegnelse 8 Litteratur 159 En genreformateret verden Hvad er litteratur? Hvad vil det sige at læse? Didaktiske konsekvenser At læse med fordobling Den studerendes skrivekompetence og sproglige beredskab 185 Hvad er svært? Fem fokusområder Genreskemaer Det deskriptive genreskema Det argumenterende genreskema Fremstillingsformerne Sproglig korrekthed Skriveprocessen Elevens skrivekompetence 211 Danskfagligheden i laboratoriet Monologtekster i 2. klasse Genre og genreskemaer i 6. klasse Den argumenterende tekst i 8. klasse Linjefagsstudiet i dansk og den gode skrivepædagogik Dansk som andetsprog 229 Hvad er dansk som andetsprog? Dansk som andetsprog i folkeskolen Hvad vil det sige at være tosproget? Intersprog sprog på vej Tosprogede elever en udfordring til danskfaget

4 Mosaikker til danskstudiet 12 Medier og medieundervisning 251 Den parallelle skole og elevkompetencer Medieanalyse Medier i danskstudiet Danskfagets it-didaktik 271 Faglige aspekter Metodiske aspekter Interaktive assistenter Afsluttende overvejelser og en invitation Mundtlighed og retorik i dansk 291 Mundtlighedspædagogik Mundtlighed Mundtlighed i undervisning Undervisning i mundtlighed Mundtlighed i fremtidens danskfag DRAMA I DANSK 311 Æstetiske læreprocesser Dansk og drama Drama som genre Dramaanalyse At arbejde med et skuespil At tolke med drama Læsning i dansk det helt basale 335 Forskning i læseprocesteorier Den tidlige indsats Vigtige faktorer i læsningen Den fortsatte læsning

5 Indholdsfortegnelse Ordforklaring Om forfatterne Litteraturliste

6

7 Indledning Mødet med dansk som studium kan være overvældende. Den nye studerende kender faget dansk fra et langt skoleforløb og er måske også påvirket af den måde, faget omtales i den politiske debat på. Men ved indgangen til studiet viser dansk sig at være et område, der i virkeligheden består af en lang række fag, fagtraditioner og forskelligartede grundantagelser. En måde at forholde sig til det overvældende udbud og den måde, de formuleres som krav i studieordningen på, kan være at forsøge at tilegne sig faget stykke for stykke og så håbe på, at der efterhånden opstår en sammenhængende forståelse. Denne fremgangsmåde er overskuelig, men den er ikke ideel af den grund, at dansk som studium i høj grad kræver en overordnet forståelse af sammenhængen mellem fagets delelementer. Således er der en nær sammenhæng mellem sprog og læsning eller mellem litteratur og medier, og på et højere abstraktionsniveau mellem arbejde med kulturprodukter og deres forhold til erkendelse og dannelse. Vi står altså over for det paradoks, at dansk bedst lader sig studere i helheder og sammenhænge, mens den studerende nødvendigvis også skal have tid og rum til at tilegne sig studiets enkeltelementer. Ikke alene kan mængden af stof virke overvældende, også relationen til skolen skal medtænkes. Også i den forbindelse kan det være rart at få en slags overblik over seminariefaget som sådan med alle dets aspekter, så det vil vi her indledningsvis se nærmere på. Seminariefaglighed For at gøre det lidt mere tydeligt, hvad der er det særlige ved undervisningen af lærerstuderende, vil vi ganske kort redegøre for det, man kunne kalde seminariefaglighed, dvs. faget, som det udfolder sig på seminariet. Sigtet med undervisningen af lærerstuderende er dobbelt eller tredobbelt. Det omfatter et fagligt, et didaktisk og et teoretisk perspektiv. Og det rummer med didaktikken en forpligtelse til at se sammenhængen mellem disse tre dele og til at spørge: hvem, hvad, hvorhen, hvordan og hvorfor, hver gang man står over for et givet sagsforhold (dvs. det aktuelle indhold man arbejder med), 11

8 Mosaikker til danskstudiet Spørgsmålene stilles dels i forhold til fagets indhold, dels i forhold til eleverne (redskaber, kundskaber og dannelse). Seminariefaget udfolder sig således i et spændingsfelt mellem videnskabsfaget(ene) og skolefaget. Videnskabsfaget leverer indholdet, skolefaget opgaven. Ideen er, at Mosaikker til danskstudiet ser på nogle af disse elementer enkeltvis og i et samlende billede. Det særlige ved seminariefagligheden er, at den består af en treklang af forskellige niveauer, nemlig videnskabsfag, skolefag og metafag. Man kan også sige, at metafaget er seminariefaget. Hvad er det da for en treklang? Og hvad rummer de enkelte elementer? Videnskabsfaget er faget, som det materialiserer sig på det universitære plan med sit videnskabelige indhold og metoder. For litteraturens vedkommende fx er det alt fra litteraturhistoriens klassiske tekster til den mest avantgardistiske tekst sammen med et bredt udbud af litteratur- og tekstteori. Skolefaget er det indhold og de metoder, der anvendes i skolen. Indhold og metoder, der udspringer af skolens dobbelte sigte: at uddanne og danne, at oplyse og opdrage, og som i henhold til formålsparagraffen for dansk skal: fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse. og De (eleverne) skal opnå udtryks og læseglæde og øge deres indlevelse og indsigt i litteratur og anden fiktion. Metafaget (seminariefaget) er refleksioner over, hvordan de to forhold kobles, hvordan de skal vægtes, dvs. i hvor høj grad videnskabsfagets indhold og metoder kan overføres til skolefaget, og hvad der i den forbindelse har væsentlighed. Der kan ikke bare ureflekteret sluttes fra det ene til det andet; tværtimod skal der vælges ud fra nogle klare overordnede perspektiver. Mosaikker til danskstudiet vil prøve at give et grundlag for at kunne træffe gyldige og gode valg. Læreren i skolen, og med ham den lærerstuderende, må begrunde sine valg af indhold og metoder i forhold til mindst tre ting: det redskabsmæssige(hvad skal eleverne kunne), det kundskabsmæssige(hvad skal eleverne vide) og det dannelsesmæssige (hvorfor skal de vide og kunne dette) og sammentænke dem i en art kredsløb. I en læreruddannelse er det med andre ord ikke nok at undervise på videnskabsfagets præmisser, fordi dette eksklusivt kan nøjes med at se på et foreliggende materiales grundlæggende substans og ikke behøver at medtænke den didaktiske eller den dannelsesmæssige side. 12

9 Indledning Det basisfaglige indhold er dog særdeles væsentligt, og en dyb forståelse for det substantielle i faget er et grundlæggende krav. Denne grundlæggende faglige viden og forståelse må hele tiden mødes med det korrektiv, som skolefaget udgør. Den lærerstuderende skal altså møde et videnskabsfag plus noget mere, fordi han eller hun uden en solid faglig viden ikke kan se muligheder og skabe veje til erkendelse og dannelse gennem faget for sine kommende elever. For danskstudiet på seminariet er det derfor en kæmpe udfordring at få treklangen af videnskabsfag, skolefag og metafag til at klinge, så man hele tiden er i dialog om, hvad der er væsentligt og vigtigt, og hvad der har og er kvalitet. Der er ikke noget, der er givet på forhånd. Mosaikker til danskstudiet Mosaikker til danskstudiet forsøger at give et signalement af alle seminariefagets sider, og bogen tager udgangspunkt i nødvendigheden af hurtigt at få et overblik over studiet og en begyndende forståelse af dets sammenhænge. Bogen er derfor tænkt som en introduktion til studiet og som en basis for den videre beskæftigelse med fagets områder. Kapitlerne introducerer dels til studiets CKFområder (sprog, læsning, litteratur, medier osv.), dels til de mere overordnede og generelle synsvinkler i faget (dannelse, faghistorien, grundpositioner mv.). Endelig er der en række kapitler, der beskriver dansk som undervisningsfag (praktik, dansk i skolen, dansk i tværfagligt samarbejde), eller som tager væsentlige områder af faget op (it i dansk, drama i dansk). Alle kapitlerne introducerer centrale fagbegreber, arbejdsmåder, metoder og synsvinkler og vil efter endt læsning have udstyret den nye studerende med både et indblik i studiets dele og i deres indbyrdes sammenhæng. Herefter vil det fortsatte studium af dansk muliggøre, at den studerende udvikler og bidrager med faglig refleksion og en egen faglig identitet. Egenskaber som vi ofte først møder til eksamen, og hvor den studerende ærgrer sig over at skulle forlade studiet nu, hvor det hele begynder at hænge sammen! Mosaikker til danskstudiet vil også kunne bruges til mere end som studiets basisbog, idet den vil være velegnet til eksamensrepetition og som opslagsbog, når et fagligt område senere skal have et brush up. Derfor er alle kapitlerne forsynet med en kort litteraturliste, der angiver, hvor den studerende hurtigt kan skaffe sig mere viden. 13

10 Mosaikker til danskstudiet Vi oplever som undervisere på studiet af og til studerende, der gerne vil have et område repeteret, fordi det ligger langt tilbage i studiet, eller måske blot fordi det var svært tilgængeligt. Desværre lader det sig ikke gøre af tidsmæssige årsager, og det ville heller ikke være en god forvaltning af studietiden. I stedet kan den studerende tage ansvar for sit eget studium ved selv at dække svage eller manglende områder ind, og her vil Mosaikker til danskstudiet være en overskuelig måde at gøre det på i stedet for at skulle læse al områdets litteratur op. Mosaikker til danskstudiet er skrevet af forfattere med stor faglig erfaring og indsigt. Mange har udgivet en eller flere bøger inden for det område, de her skriver om, og vi mener derfor, at vores ambition om at udgive en grundbog skrevet af de bedste fagfolk, men formidlet, så den kan læses først i studiet, ser ud til at kunne opfyldes. Samtidig er det væsentligt at understrege, at bogen ikke på nogen af områderne kan stå alene den er en introducerende grundbog og skal derfor følges op med andre fagbøger og fortsatte faglige studier. Det er således vores håb, at Mosaikker til danskstudiet kan lette overgangen fra skolegang til studium, og at de studerende vil opleve at få et hurtigt overblik over faget samt et godt greb om dets betydningsfulde rolle i folkeskolen. Danskfaget og studiet af det opleves af næsten alle studerende som udfordrende og personligt berigende, som uendeligt stort og samtidig som nærværende. Derfor står den nye studerende ved indgangen til noget, der vil forandre. God fornøjelse! Århus, foråret 2006 Jørgen Asmussen Lisbet Hastrup Clausen 14