Det gode skolelederliv. Tema side juni 2009 Magasin for Skolelederne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det gode skolelederliv. Tema side 8-18. 6 juni 2009 Magasin for Skolelederne"

Transkript

1 6 juni 2009 Magasin for Skolelederne Det gode skolelederliv Tema side 8-18 Den papirløse skole Side 6 Nye skoleledere på kursus Side 20 Leder på tosprogsskole Side 22 Modersmålsundervisning Side 26 Enhedsskolen under pres Side 32

2 LEDER Af Anders Balle Leder-TR med ordentlige vilkår 1. april trådte vores nye, selvstændige lederoverenskomst i kraft med lønstigninger, ændrede lokale lønindplaceringer og lokallønsforhandlinger. Samtidig lød startskuddet for vores nye skoleleder-tr ordning med TR-beskyttelse, AKUTfondsmidler, organisationsuddannelse for ledere og tildeling af tid og ressourcer til at varetage funktionen. Både for os ledere og for det kommunale system er TRfunktionen en nyskabelse, der kan synes uvant, og derfor sker implementeringen af den næppe på én dag. Men for alle parter giver TR-funktionen rigtige gode muligheder i skikkelse af en mere formaliseret og stærkere platform for vores ledelsesudøvelse. Et godt lederliv er forudsætningen for den gode skole, hvilket vi jo også ser nærmere på i vores store indsatsområde Det gode skolelederliv, jf. s. 8 ff. Formanden for KL s Børne- og Kulturudvalg Jørn Sørensen bød i sidste nr. af bladet vores nye skoleleder-tr velkommen. Han kaldte det et problem, at skolelederne ikke har været skilt tydeligere ud, når deres interesser har skullet varetages, og pointerede, at det bliver nemmere med lederoverenskomsten og et leder-tr system. Han mente videre, at skolelederne godt kan håndtere dobbeltheden i at være på arbejdsgiversiden og målrettet arbejde på at bedre egne arbejdsvilkår. Der er nu i alle kommunale afdelinger valgt skoleleder- TR, og foreningen har støttet det lokale arbejde med kurser, møder, materialer mv. Herunder har vi givet anbefalinger af, hvad der er en rimelig timeramme/frikøbsordning og en acceptabel funktionsløn i forbindelse med TR-hvervet. Men hvordan er det så gået med de lokale forhandlinger af den nye ordning? Selv om vi mangler tilbagemelding fra mange afdelinger, er de aftaler, der er indgået, fornuftige. Kommunerne anerkender, at skolelederne skal have arbejdsvilkår i henhold til KTO-aftalen om TR, samarbejde og samarbejdsudvalg og det aftalte protokollat om vilkårene for TR s tidsanvendelse. Det betyder, at den enkelte TR skal sikres den nødvendige og tilstrækkelige tid til varetagelse af opgaven, hvilket også synes at blive respekteret. Her nogle eksempler: I Kolding omfatter den nye leder-tr aftale et løntillæg på kr. samt 412 timer svarende til et grundtimetal på 75 og 4,5 timer pr. medlem. Tillægget er taget fra ledernes egen lokallønspulje, mens de 412 timer er en ny resurse, svarende til 10 timer om ugen. I Kolding har man valgt at dele TR-timer og løn ligeligt mellem lederafdelingens formand og næstformand, fordi sidstnævnte er TR-suppleant og formand for ledernes lønudvalg. I Aabenraa har vores leder-tr fået et pensionsgivende tillæg på kr. årligt samt 100 timer plus tre timer pr. medlem, hvilket sammenlagt giver 250 timer. I Hvidovre er der givet 100 timer årligt til den skole, hvor TR en virker. Herudover er givet 20 timer til hver af de skoler, som er repræsenteret i lokalbestyrelsen, idet man her har ønsket at ansvarliggøre hele bestyrelsen i arbejdet. I Albertslund har leder-tr en fået kr. samt 150 timer til kompensation på skolen. Det er svært at sammenligne aftalerne, fordi kommunerne har forskellige størrelser, og TR erne løser forskellige opgaver. Samtidig er langt fra alle leder-tr aftaler altså på plads. Men de aftaler, vi kender, giver anledning til optimisme, og da leder-tr ordningen er trådt i kraft, er det NU, at aftalerne om vilkårene skal forhandles. Det er derfor mit håb og forventning, at der i den kommende tid laves fornuftige aftaler i alle kommuner. 2 Skoleledelse juni 2009

3 INDHOLD 2 Leder Kommunale leder-tr aftaler 4 Stort og småt I Næstved tvinges alle skoleledere nu til at tage diplomuddannelse i ledelse 6 6 Fagre nye IT-verden Er du ny eller Skoles intranet havde pludselig forholdsvis 28 ny indlæg Kursus for nye om, at skolens leder burde som fyres! skoleleder, så læs her 8 Det gode skolelederliv A skoleledere Foreningens store indsatsområde skydes i gang med en række projekter Det gode skolelederliv B Fordele og ulemper? Hvad mener otte almindelige skoleledere Velkommen om lederlivet? til årets kursus for nye skoleledere! Skolelederforeningen tilbyder et kursus for nye skoleledere på 2 x 2 dage i 16 Det gode skolelederliv september C 2009 og januar Udover det ledelsesfaglige indhold lægger Ledelse består af bl.a. rum, vi vægt magt på erfaringsudveksling og kraft, og kollegial sparring men hvad er det så for noget? Kurset er en indføring i jobbet som Kurset henvender sig til nyudnævnte ledere i deres første job i For et optimalt udbytte af kurset som leder af et ledelsesteam. skoleleder med fokus på generel viden og med mulighed for videndeling og networking. af et ledelsesteam, og altså ikke erfaring i jobbet. en skoleledelse, dvs. som medlem anbefaler vi, at du har max 1 års 20 Nyudnævnt skoleleder? Skolelederforeningen tilbyder et kursus for nye skoleledere på 2 x 2 dage 22 Leder på tosprogsskole Er enhedsskolen med fælles læring og oplevelser adgangsbillet til integration? 26 Modersmål eller muddersmål I Det handler om tro og viden, fagkundskab, ideologi og ja økonomi Modersmål eller muddersmål II Modersmålsundervisningen bør genindføres, mener professor Anne Holmen Indhold Vi tager udgangspunkt i det dilemma, at man ofte søger jobbet skoleleder ud fra interesser og kompetencer inden for pædago dervisning men at jobbet som skoleleder også indeholder adm tion og personaleledelse i et større omfang end sædvanligvis fo Overordnet prioriteres ledelsesområderne i kurset derfor sålede Administrativ ledelse og personaleledelse opprioriteres, ford områder kræver nye kompetencer og ændring af perspekti Tilsvarende nedprioriteres pædagogisk ledelse, fordi nye led har mange erfaringer hermed, samt strategisk ledelse, ford især er en opgave for lederen af ledelsesteamet. Vi benytter også lejligheden til at drøfte Kodeks for god skole som foreningen har udarbejdet som en ramme for god ledels skolen se Kodeks er til eftertanke og kan inspirere den enkelte skoleleder reflektere over egen og ledelsesteamets praksis. Fokus er sat p ningerne til folkeskolens ledere, og på de forudsætninger, der s for at skolen kan ledes professionelt. Modul 1, Program Torsdag, den : Ankomst, morgenkaffe : Velkomst. Præsentation og indledende drøftelse lederrollen : Frokost : Grundlæggende indføring i skolens lovkompleks. En case drøftes under en Walk and Talk (medbrin relevant tøj og fodtøj!) : Prioriteringens kunst i dagligdagen samarbejde ledelsen, møder mv : Aftensmad : Grundlæggende indføring i årets gang med budg regnskab mv. v/ skoleleder Flemming Mahler Pedersen, Holluf P Odense Fredag, den : Skolens organisation og styrelse, herunder arbejd rådgivende organer : Frokost : Kodeks for god skoleledelse med fokus på pers ledelse : Afslutning, kursusevaluering mv. Kursusinstruktører Konsulent Søren Teglskov og konsulent Dorrit Bamberger. Tid: Torsdag den kl til fredag den kl. 16 Sted: Hotel Sixtus, Teglgårdsvej 73, 5500 Middelfart. Hotel Sixtus er placeret på den smukke Hindsgavl halvø ved Mid Sixtus tilbyder en kombination af hyggelige rammer, ro, flot udsig mad! Indkvarteringen foregår på nyindrettede enkeltværelser. 32 Skolelederpanel Analyse viser, at halvdelen af skolelederne vil bryde med enhedsskolen! 35 Anmeldelser Stillinger Skolelederne Kompagnistræde København K Tlf Skoleledelse juni

4 Stort & småt Unge trygt på job En ny portal der er udviklet af Branchemiljørådene i Danmark, skal få unge til at forholde sig til deres arbejdsmiljø, så de får et godt arbejdsliv fra første arbejdsdag. På hjemmesiden kan børn og unge, deres lærere, forældre og arbejdsgivere finde materialer, spil, gode råd og generel viden om arbejdsmiljø samt få et hurtigt indblik i de vigtigste arbejdsmiljøregler. Godt at vide, når man får sin debut som flaskedreng eller oprydder på caféen. Beklageligvist 2 februar 2009 Magasin for Skolelederne Frie fugle flyver Ved en fejl har bladets database over friabonnenter, betalende abonnenter og de københavnske skoleledere, som Københavns Skolelederforening har tegnet et kollektivt abonnement for, været blandet godt og grundigt sammen. Det betød, at en del læsere specielt københavnerne i slutningen af april uberettiget fik en opkrævning på bladabonnement for Vi beklager den ulejlighed, det har givet. 4 april 2009 Magasin for Skolelederne Stort rykind på årsmødet Side Lederkredsen for de Frie Skoler, der tæller ca. 800 grund- og efterskoleledere, agter at omdanne deres lederforening. Det skal ske efter samme model som Skolelederne i folkeskolen, og det vil sige med øget selvstændighed i forhold til Frie Grundskolers Lærerforening, men også så lederne stadig er basismedlem af lærerforeningen og kan trække på organisatorisk hjælp herfra. Formanden for FSL s lederkreds Mogens Lorentzen fortæller, at lederrollen har forandret sig meget de senere år, og at ledelse blevet en så selvstændig disciplin, at der er behov for særlig bistand, som er anderledes end den, lærerne tilbydes. Lederne på de frie skoler har også særlige løn- og ansættelsesforhold, som kræver uafhængig rådgivning. Derfor ønsker FSL s lederkreds egen forhandlingsret, egen lederoverenskomst, egne kontorer, eget sekretariat mv. i Århus, bosiddende i samme hus som lærerforeningen, men altså som selvstændig forening. Ændringen skal besluttes på lærernes repræsentantskabsmøde i november, så den nye Frie Skolers Lederforening starter januar maj 2009 Magasin for Skolelederne Blåt blod til Blågård Skole Side 6-9 Har du fået rabat Tænker du på nye møbler mv. til det nye skoleår? Måske man kunne gøre som i Rødekro, hvor Fladhøjskolen med skoleleder Lars Aagård Nielsen i spidsen opnåede en ekstrarabat på 13 %. I Indkøbsafdelingen på rådhuset i Aabenraa anvender man aftalerne med Statens og Kommunernes Indkøbs Service SKI, og tog action, da Fladhøjskolen ville købe møbler for 1,3 mio. kr. til skolens 16 klasser. Man foreslog skolen at gå med i et koordineret indkøb sammen med andre skoler og institutioner. Og da den store, samlede ordre kom op på over 21 mio. kr., kunne skolen opnå yderligere rabat. Alt i alt blev udgiften på de 1,3 mio. kr. barberet ned til kr. Aabenraa Kommune har en flad, decentral struktur, og ansvaret for indkøbene ligger hos de enkelte institutionsledere. Men hvis man lægger indkøbene i samme kurv, kan der altså være mange penge at hente. Se mere på Grøn skole og skoleleder Side Værdiernes holdeplads Leder Har du X faktor? Klumme Den rummelige skole Side 8 Fotoreportage fra tosprogsskole Midtersider Lederforeninger, forener eder Side 28 Skoleledere i gabestok Side 4 Repræsentantskabsmøde Side 9 Haarder og Balle i duel Side 15 Når vandene skiller Side 26 Hvad laver Skolerådet? Klumme Tema: Skole og SFO Side 10 & 18 Ledere uden læreruddannelse Side 22 Kursus for nye skoleledere Midtersiderne Tema: Skole og IT Side 24 & 27 Medarbejderudvikling Side 32 4 Skoleledelse juni 2009

5 Lokalt nyhedsbrev Pligt til uddannelse Via Skoleledernes medier formidler vi viden, erfaringer om skoleledelse og udvikling af folkeskolen. Desuden fortæller vi om foreningens politikker, aktiviteter og det arbejde, foreningen løbende er engageret i samt giver faktuel orientering om nye regler, afgørelser etc. Det sker gennem: Bladet Skoleledelse, der udkommer 10 gange/årligt Nyhedsbrevet Skoleleder-Nyt, udsendes 20 gange/årligt husk tilmelding! Lønforhandlinger Nyhedsbrev maj 2009 Lønforhandlingerne omkring OK-08 er afsluttet for øverste lederes vedkommende Vi har nået et resultat, som begge parter er tilfredse med. For alle skoleledere på nær én (der ikke kom med i harmoniseringen sidst) betyder aftalen ikke ændringer i lønnen, men ændringer i bagsiden på lønsedlen. Da vi sidste år forud brugte udlodningen af lokale lønmidler 1/ til harmonisering, er det helt som forventet. Det primære formål med forhandlingerne var at finde opslagslønnen det minimum, der bruges, når en stilling skal opslås ledig. Løntrin Fagsekretariatet har haft kraftige bindinger på forhandlinger om løntrin, så det er ikke lykkedes at ændre på den enkeltes løntrin. Vi tænker, at dette er forhold, vi ønsker at diskutere med direktionen. Grundløn Grundlønsindplaceringerne er baseret på den enkelte skoles budgettal, der danner grundlag for opdeling i følgende grupperinger: Skolelederne Skanderborg Løntrin 48 Idet løntrin 48 blev det laveste grundlønstrin, betyder det,at der på alle skoler skal være en mellemste leder. Dette har betydning for de mindste skoler. På Ejer Baunehøj og Voerladegaard skal disse stillinger besættes og efter Anne Grethes sidste dag den 1. maj, betyder det, at også den stilling skal genbesættes. Mellemste leders grundløn Nu gælder det forhandlingerne om mellemste lederes grundlønsindplaceringer. Vi forestiller os i bestyrelsen at vores udspil vil være i relation til øverste leders grundlønsindplacering og ud fra samme principper. Vi tænker at lave et samlet udspil, som vi dernæst vil forhandle med den enkelte Mindre end 20 mill giver løntrin 48 + tillæg på kr Skanderborg tillæg på kr Mellem 20 og 30 mill. giver løntrin 49 + tillæg på kr Skanderborg tillæg på kr Mellem 30 og 50 mill. giver løntrin 50 + tillæg på kr Skanderborg tillæg på kr Mere end 50 mill giver løntrin 50 + tillæg på kr Skanderborg tillæg på kr Specialskole giver løntrin 49 + tillæg på kr Skanderborg tillæg på kr Tillæg på er det allerede kendte, centralt aftalte tillæg, der før 1/4 var og fra 1/4 er Enkelte skoler er så tillagt yderligere et tillæg med henblik på at give det bedste samlede resultat. Skanderborgtillægget er et nyt, der samler forskellige lokale tillæg. Hjemmesiden Skoleleder.org, der løbende opdateres SL-udsendelser, faktuel information til leder-tr, ca gange/årligt Formandsbreve og andre udsendelser, meddelelser mv. efter behov Målgrupperne er medlemmerne generelt, særlige medlemsgrupper og foreningens politisk valgte centralt såvel som lokalt. Selv om der primært er tale om formidling fra foreningen centralt, er vores medier er altid åbne for bidrag og indlæg fra medlemmer og politisk valgte. Hver lokalafdeling har sit eget site på den fælles hjemmeside, hvor der er orientering om møder, aktiviteter mv. Nogle lokalafdelinger har flere faciliteter og udsender også deres eget nyhedsbrev, fx har Skanderborg Skolelederforening lavet et rigtigt flot et, jf. billedet ovenfor. Udskoling på en ny måde Erikstrupskolen i Store Heddinge er på vej med en ny skoleform for eleverne i klasse, hvor eleverne får mulighed for selv at tilrettelægge deres skolegang gennem valg af en temalinje. Der er tre linjer at vælge imellem: Sprog & Kultur, Design & Håndværk samt Team Science. Eleverne bliver undervist i en vekselvirkning mellem den undervisningsform, de normalt kender, og en ny temabaseret form de skal måske tale engelsk i historietimerne eller møde op om aftenen for at kigge på stjerner i astronomi. Målet er at få bedre mulighed for at finde den enkelte elevs kompetencer, og at eleverne skal have større indflydelse på deres egen skolegang gennem valg af tema, fortæller skoleleder Daniel Blum. Målet er også, at eleverne klarer sig bedre ved afgangsprøverne og er bedre forberedt til at tage en ungdomsuddannelse. Skolelederne 6 Skanderborg Skoleledernes mulighed for at tage en længevarende, kompetencegivende lederuddannelse fik et boost først med afsættelsen en særlig pulje i slutningen af 2006 på 20,4 mio. kr. over tre år og siden gennem trepartsmidlerne med 142 mio. kr. til lokale kompetenceudviklingsinitiativer, og hvor FTF-lederne blev sikret ret til en lederuddannelse på diplomniveau Dernæst er der det positive at sige, at mange kommuner selv tilbyder dele eller hele diplomuddannelser og tilsvarende kompetencegivende uddannelser til sine ledere. Og en undersøgelse, Skolelederne har foretaget, viser, at ca. 40 % af lederne på skolerne i de næste tre år enten vil have taget en diplom i ledelse eller være i gang med en diplom. Det er mange. Udviklingen dækker over store variationer i, hvordan kommunerne tilrettelægger deres uddannelses- og kvalificeringsindsats, herunder hvilke vilkår uddannelsen kan tages under. Men de fleste steder ydes der kvalifikationsløn på kr. pr. år efter afsluttet diplomuddannelse, og mange steder kompenseres skolerne og lederne for deres tidsforbrug. Således har fx Hedensted Kommune valgt at give deres skoleledere uddannelsesorlov. De kan derfor søge SVUmidler, som tilfalder skolen, så den kan købe vikardækning mv. for at lette de tilbageblevnes arbejdsbyrde. I den anden ende har vi Næstved Kommune, der i forlængelse af trepartsaftalen har etableret et Lederakademi, der bl.a. indeholder en fuld lederuddannelse på diplomniveau. Her er det blot ikke et tilbud, men alle skoleledere i Næstved op til 55 år, og som har personaleansvar, er pålagt at deltage. Uden pt. nogen kompensation på tid, ressourcer eller udsigt til løntillæg. I et kommende nummer af Skoleledelse vil vi følge op på vilkårene rundt i landet med fokus på skoleledernes ret og pligt til at gennemføre en diplom i ledelse. Elever kan godt selv På initiativ og gennem en ihærdig indsats af elevrådet på Skærbæk Skole ved Fredericia fik skolen indsamlet formedelst en ½ mio. kr. til en ny multibane. Banen, der er ved at blive bygget, skal kunne bruges til både håndbold, fodbold, basket, hockey, volley, badminton og tennis alle tider af døgnet. Skoleleder Poul Jakobsen troede oprindeligt ikke, at det kunne lade sig gøre at rejse så mange penge og er imponeret over, at eleverne ikke gav op. Der er opnået tilskud fra Lokale- og anlægsfonden på kr., kr. fra den lokale Skærbæk Beboerforening, DONG har ydet kr., mens skolen selv har fundet de sidste Skoleledelse juni

6 Den papirløse skole En af gevinsterne ved IT på skolerne skulle være, at der kan spares på papir og print. Men selv om mange skoler er langt med intranet, er der et stykke vej endnu Af Torben Svane Christensen Tegning Annette Carlsen På Andkær Skole ved Vejle foregår al kommunikation over intranet, og her har skoleleder Helle Lauridsen også oplevet, at processen med at omvende personale, forældre og elever til at bruge de nye kommunikationskanaler tager tid, men tendensen er klar. Skolen går mere og mere væk fra beskeder og andet på papir til kommunikation nettet. Det er en fordel, når der skal udøves ledelse, når de fleste oplysninger med et klik kommer frem på skærmen. Det er meget lettere for mig at udfylde mit ledelsesrum, for jeg kan følge med i alt hvad der sker, og jeg har et bedre overblik, siger hun. Resursebesparende Da skolen gik over til at kommunikere til forældre og personale på intranettet, var der en overgangsperiode på tre måneder, og der tages hensyn til, at der er forældre, som ikke har en netforbindelse. Generelt bliver vores intranet brugt rigtigt meget af forældrene. Sidste år havde vi besøgende. Vi lægger alt ud til forældrene og pointerer, at det er deres ansvar at tjekke løbende 6 Skoleledelse juni 2009

7 for information. De kan også gå ind og bestille tider til samtaler, siger Helle Lauridsen. Hvor meget der spares på kopiering og papir, kan Helle Lauridsen ikke sætte tal på, da det er en proces, der er foregået over længere tid og stadig udvikler sig. Men at der spares tid og resurser er hun ikke i tvivl om, og hvor et er de økonomiske aspekter, er et andet hensynet til miljøet. Der er en miljømæssig gevinst. Vi kan simpelthen se, at der ikke ligger så meget papir og flyder. Formålet har været at skabe nogle mere hensigtsmæssige processer, og jeg synes, at vi er rigtig godt med, siger hun. Kan løbe løbsk De nye kommunikationsformer giver imidlertid også udfordringer. Blandt andet, når der opstår konflikter på skolen, som flere har en mening om. Til det formål, kan intranettets debatfora bruges, men det kan være nødvendigt at gå ind og styre det. Det indebærer, at man skal have principperne på plads for fx en debat på nettet. Vores IT-lærer måtte på et tidspunkt slette 28 indlæg på debatforaet, hvor det handlede om, at jeg som skoleleder skulle fyres. Vi tog så dialogen med de personer, som havde skrevet indlæggene, og så blev det løst. Men nu er vi opmærksomme på at tage fat på de konflikter tidligere, si - ger hun. Der er brugt lang tid på at formulere sig forståeligt, men præcist i forhold til elevplaner, der lægges ud, også så de er observerende i stedet for vurderende. Og så har det været nødvendigt at være skarp på de bestemmelser, der gælder, når flere øjne kan se med i tilfælde med sammenbragt familier, delforældre mv. Det handler også om holdninger hos personale, elever og forældre, der skal rykkes. Der er flere tiltag på vej, som flytter mere kommunikation og processer fra papir over i computeren. Bl.a. er en elektronisk transportmappe på vej til indskolingen, hvor man kan lagre opgaver og andet. Men der tages som nævnt også et hensyn til, at det ikke er alle forældre, Skotterne kan, selvfølgelig Det har ikke været muligt at finde dansk skole, som har lavet beregninger på, hvor meget, man kan spare på kopiering og papir, når al kommunikation foregår via pc, men et eksempel fra udlandet viser, at der over tid kan spares. På Islay High School på en ø ud for Skotlands kyst blev lærere og elever udstyrede med bærbare computere. Det var en stor udgift på cirka 1.3 mio. kr., og pengene skulle findes et andet sted. Skolelederen Ian Stuart gennemgik skolens regnskaber og fandt ud af, at udgifterne årligt til papir, kopimaskine og blækpatroner løb op i næsten kr. Skolelederen fandt også ud af, at 50 % af papirforbruget gik til beskeder til personalet, papir som måske blev kigget på en enkelt gang, inden de røg i papirkurven. Derfor blev der også indført et intranet, hvor beskeder kunne offentliggøres til personale, forældre og elever. Skolen ville også gerne nedbringe antallet af kopier og fik skolens kopimaskine udbygget til en avanceret scanner. Dokumenterne kunne så udbredes på intranettet. Man regnede hermed med, at kopiomkostningerne kunne nedbringes med 50%, men resultatet blev overraskende 80 %. Der arbejdes hele tiden på at finde nye løsninger på at gøre de danske skoler papirløse og gøre processer nemmere og uden papir. Det fortæller Merete Lind- Nielsen, Marketmanager for skoleområdet hos KMD: Skolerne er langt med deres intranet og vil gerne integrere data på de områder, hvor der er en sammenhæng mellem de administrative og pædagogiske processer, siger hun. En af de nye muligheder bliver på fraværsdelen, hvor registreringer kommer til at foregå på intranettet, og det vil spare nogle arbejdsgange, at den gammeldags protokol bliver udfaset. Det bliver sådan, at der kun skal tastes noget ind et sted, og så kan de relevante personer på skolen og forvaltningen se oplysningerne. Det vil blandt andet betyde, at man får et hurtigere og bedre samlet overblik over for eksempel potentielle drop-out elever, siger Merete Lind-Nielsen. der tjekker mail flere gange om dagen. Blandt andet får små elever får en fortrykt lamineret besked med hjem, når der er nyheder til forældrene i deres mailboks. Smag for IT Medarbejderne har generelt taget godt i mod de nye tiltag, og det har været udviklende for IT i undervisningen, hvor IT er blevet en mere integreret del. Skolen er med i projektet Move and learn, der er et undervisningssystem, hvor man aktiverer skærmene med kroppen. Ligesom på spillekonsollen Wii, men med faglige opgaver. Fordelen er så, at det modul kan sættes til projektoren, så det bliver grovmotorikken, der bliver aktiveret sammen med hjernen. Aktivitet er godt til gørebørn, fortæller Helle Lauridsen. Hun understreger til sidst, at kommunikationen via intranettet ikke kan stå alene. Det kan ikke erstatte en dialog med personale, forældre og elever fuldstændig, og folk skal kunne se en ide og mening med det, ellers kommer det aldrig til at fungere, slutter hun. Skoleledelse juni

8 Det gode skolelederliv Skolelederforeningen har igangsat et nyt ledelsesfagligt indsatsområde med en række projekter, der primært skal kaste lys på de gode sider ved at være skoleleder Af Michael Diepeveen Illustration Elbo Grafisk Aps Kompetenceforholdene er utydelige, det er en uriaspost, og ansøgerne står ikke ligefrem i kø. Det er de dunkle sider af skolelederjobbet. Men der er også rigtig mange lyse stunder, der gør det attraktivt at være leder, hvilket igen har stor betydning for at kunne magte jobbet og udøve god ledelse. Ja, faktisk ligger tilfredshedsratioen for skoleledere over gennemsnittet for offentligt ansatte. Denne dobbelthed, hvor skoleledelsen udøves under vilkår, der på én gang er tilfredsstillende og utilfredsstillende, kan være interessant at granske i med henblik på at komme det nærmere, hvornår og hvordan ledelse lykkes. Og det er en udfordring, Skolelederne har taget op. Der er afsat 1 mio. kr. til et stort ledelsesfagligt og ledelsespolitisk indsatsområde over de næste 1-2 år under overskriften Det gode skolelederliv. Det skal være attraktivt at være skoleleder, og både lederne selv og deres omgivelser skal opleve, at de trives og har overskud. Men hvilke faktorer gør det udfordrende, spændende og meningsfuldt at være skoleleder og muligt at føre skolen frem til større succes, højere faglighed i det gode undervisningsmiljø og på den gode arbejdsplads? Det vil vi gerne vide! Fra ord til handling Indsatsområdet Det gode skoleleder- liv har forbindelse til sidste års lederoverenskomst, hvor de aftalemæssige rammer for skoleledernes løn- og arbejdsvilkår blev præciseret og ikke mindst til foreningens Kodeks-udspil fra 2007, hvor vi fik nogle pejlemærker for god skoleledelse. Nu er målet at komme fra paragraffer og punkter til mere konkret handling. Indsatsen, der består af en række delprojekter, skal identificere muligheder, forudsætninger og vilkår for at udøve god skoleledelse. Som helhed er indsatsen tænkt som et udviklingsarbejde, der kan identificere kerneområderne i ledelsesopgaverne, samarbejdet i det velfungerende ledelsesteam, kernekompetencerne for den gode skole leder og ikke mindst grundlaget for en velfungerende skoleledelse. Visionen er at styrke vilkårene for ledelse i skolen og understøtte udviklingen af både det vellykkede personlige lederskab og i skolens ledelsesteam. Målet er, at arbejdet skal resultere i nytænkning i relation til skoleledelse med særligt øje for lederens trivsel og gennemslagskraft, så det bliver mere overkommeligt at være skole leder og mere attraktivt at blive leder. Foreningen ønsker viden om det gode skolelederliv og at understøtte udviklingen af det gode lederliv på et faktuelt grundlag. Derfor vil vores tilgang også være forskningsbaseret. Men tanken er ikke, at indsatsen udmøntes i tykke afhandlinger. Tværtimod skal arbejdet bredes ud og omsættes til praksisnære anbefalinger, der konkret medfører ændringer. I spidsen for hele indsatsområdet står en styregruppe bestående af HBpolitikere og konsulenter, hvis opgave er at sikre sammenhængen, og at resultaterne formidles til medlemmer, presse, offentlighed, politikere og beslutningstagere. Erfaringerne og anbefalingerne kan tillige lægges frem og debatteres på kurser, møder, konferencer og på Skoleledernes årsmøde Projekter allerede i gang Skolelederforeningen står ikke alene om at gennemføre projekterne i indsatsområdet, men entrerer med en række forskningsinstitutioner, organisationer, analyse- og konsulentfirmaer, der i forvejen beskæftiger sig med offentlig ledelse og specielt har fokus på skoleledelse. Indsatsområdet er en paraply for en række aktiviteter se tegningen. Foreningen har inviteret fire kommuner til at deltage i et stort udviklingsprojekt. Det kaldes populært for 4- kommune projektet og gennemføres i samarbejde med konsulentfirmaerne Cubion A/S og Anne Jøker Analyse og Rådgivning. Ud af ialt 15 ansøgere er de fire kommuner nu fundet: Frederiksberg, Greve, Randers og Ikast-Brande. Herudover er andre projekter under Det gode skolelederliv sat i gang eller 8 Skoleledelse juni 2009

9 Ledelsesfagligt indsatsområde, 2009 Ledelsesfagligt indsatsområde, 2009 DET GODE SKOLELEDERLIV Kodeks for god skoleledelse Ledelsesrum, magt og kraft BKF-samarbejde Lederlivsvurdering 4-kommune projektet Frederiksberg Greve Randers Ikast-Brande Kursustilbud til kommuner Samarbejde med professionshøjskolen, Metropol Samarbejde med CBS Ledelse af ledere Formidling Årsmøde Blad Hjemmeside Medier i øvrigt Erfaringsdatabase Database Samarbejde med Mandag Morgen er på vej. Foreningen har indledt et samarbejde med Center for Skoleledelse på Copenhagen Business School og Professionshøjskolen København om at undersøge de strategiske sider af lederjobbet, der knytter an til kodeks pkt. 7 om, at god skoleledelse er at have udsyn og arbejde strategisk med skolens udvikling. Med Huset Mandag Morgen indgår vi i et projekt om oprettelsen af en tænketank for professionsfaglig ledelse. Et samarbejde med Professionshøjskolen Metropol er også i sin vorden, ligesom foreningen har kontakt til Børne- og kulturchefforeningen om bl.a. at se nærmere på emner som ledelse af ledere eller vertikal ledelse, som kan involvere Væksthus for Ledelse. Foreningen starter på egen hånd et delprojekt op om Lederlivsvurdering, der har til formål at oprette en database med eksempler på leder-apv er og værktøjer med henblik på at kunne tage temperaturen på skoleledernes arbejdsmiljø, særligt det psykiske. I bladet, i nyhedsbrevet og på hjemmesiden følger vi løbende op på, hvordan projekterne udvikler sig. I bladet er der planer om at starte en artikelserie som en stafet, hvor skoleledere på skift skriver om deres personlige, etiskfilosofiske overvejelser over lederjobbet. Der er desuden planer om at forsyne hjemmesiden med et nyt modul til dannelse af lukkede netværksgrupper i facebook-stil, hvor medlemmerne kan drøfte emner af ledelsesfaglig art. Flere andre projekter er i støbeskeen. Bl.a. at lave en film/dvd om god skoleledelse, der fokus på temaet skole, ledelse og demokrati med udgangspunkt i kodekspunkt nr. 11 om, at god skoleledelse bl.a. er at værne om folkeskolens og det demokratiske samfunds værdier med det dilemma, at ledelse måske ikke altid kan udøves 100 % demokratisk 4-kommune projektet Samarbejdet og analyse- og udviklingsforløbet med de fire kommuner starter nu, og projektet skal tilgodese flere formål, der understøtter visionen om at udfolde muligheder og forudsætninger for det gode skolelederliv. Målene er bl.a. at: Identificere og analysere givne og selvskabte rammer og vilkår for skoleledelse, herunder ledelsesmagt og ledelseskraft. Styrke den fælles indsigt i og viden om de givne og selvskabte forudsætninger for at udøve skoleledelse i Danmark.» Skoleledelse juni

10 Præcisere god skoleledelse, styrke skoleledernes identitet og udvikle et fælles sprog vedrørende god skoleledelse. Konkretisere initiativer, der understøtter generelle vilkår for god skoleledelse samt det robuste personlige lederskab. Det er hensigten at koble begreber som ledelsesrum, ledelsesmagt og ledelseskraft til en praksisnær professionsforståelse om det gode skolelederliv og ledelse i en dilemmafyldt hverdag. Projektet skal på sigt bibringe alle kommuner et grundlag for at styrke rammer og vilkår for ledelse i skolen og understøtte udviklingen af det personlige lederskab i praksis. Idet den positive dagsorden fastholdes, består forløbet af bl.a. workshops, fokusgruppeinterviews, spørgeundersøgelse, dokumentation og formidling. Vi vil: Kortlægge den eksisterende styringstænkning og kompetencefordeling mellem relevante aktører på forskellige beslutningsniveauer i de fire kommuner. Afdække, hvordan ledelsesmagten udmøntes af ledelsen på den enkelte skole med fokus på hvilke forudsætninger, der bidrager til det gode skolelederliv. Analysere skoleledelsernes generelle ledelsesudøvelse med fokus på hvilke forudsætninger, der bidrager til det gode skolelederliv. Beskrive initiativer, der understøtter den gode balance mellem ledelsesmagt og -kraft med henblik på at øge bevidstheden om det gode skolelederliv. De fire kommuner er valgt, så de bredt repræsenterer vilkår for god skoleledelse, og processen tilrettelægges, så arbejdet har størst gyldighed. Resultaterne skal også være interessante for forvaltninger og skoleledelser, som ikke deltager i projektet. De skal vedrøre alle ledergrupper og dermed tilgodese Skole ledernes medlemmer generelt. Rum, magt og kraft Det første ud af de 11 punkter i Kodeks for god skoleledelse handler om at afklare sit ledelsesrum og påtage sig lederskabet, det vil sige at få defineret betingelserne for ens ledelsesudøvelse og ansvarsforhold i alle de aspekter, man indgår i som leder af skolen. Ledelsesrum er imidlertid også noget, man tager og indtager, og en balance mellem ledelseskraft og ledelsesmagt er en forudsætning for det gode skolelederliv. Derfor er det et mål i indsatsområdet som helhed og særligt i 4-kommune projektet at undersøge forholdet mellem rum, kraft og magt. Begreber, der som udgangspunkt kan beskrives således: Ledelsesrum: Rammen om den tildelte ledelsesmagt og den tilstedeværende ledelseskraft. I ledelsesrummet agerer man som leder med den tildelte magt og den kraft, som man har til rådighed, personligt og som team. Ledelsesmagt: Gives i kraft af ansættelsen. Ledelsesmagten er tildelt; et mandat lederen har via love, bekendtgørelser, aftaler om ledelsesgrundlag, decentralisering og andre formelle rammer for ledelsesudøvelsen. Ledelseskraft: Hvordan man som leder/ledelse træder i karakter og tager ansvaret på sig, sætter kursen, begejstrer, håndterer konflikter mv. Afhængig af uddannelse, personlighed, samarbejds- og kommunikationsevner mv. Målet er at kunne beskrive de tre begreber mere præcist. Vi vil kunne fortælle, hvordan det gode skolelederliv bestemmes og påvirkes af skoleledelsens ledelsesrum, der indeholder ledelsesmagt og ledelseskraft. Og hvordan den kontekst, den kultur og de værdier, ledelsen udøves i, spiller ind. God ledelse, god skole Foreningen ønsker med Det gode skole lederliv at sætte en positiv dagsorden for skolelederes forhold og arbejdsvilkår samt for fastholdelsen og rekrutteringen af skoleledere. Det skal opmuntre til kvalificerede også lokale drøftelser af grundlaget for det gode skolelederliv i egne rækker samt i omverdenen. Skolelederforeningen vil bruge denne proces til politikskabende virksomhed, til at indkredse foreningens ledelsesfaglige udviklingsmål og vores indsats for at styrke skolelederrollen og forbedre skoleledernes trivsel og arbejdsvilkår. Desuden vil vi styrke foreningens kapacitet med hensyn til den rådgivning og vejledning, der finder sted over for medlemmerne. Har ledelsen det ikke godt, har skolen det ikke godt. Fokus er derfor at afdække sammenhængen mellem den gode skole og gode ledelse. Men ikke kun. Det øverste mål er at drive en skole, hvor eleverne forlader skolen med stærke faglige og menneskelige kvalifikationer. Med det mål for øje er det legitimt at bruge tid og resurser på at undersøge ledertilværelsen og få afklaret, hvilke handlinger der skal til for at skabe de allerbedste vilkår for skoleledelsen. Det gode skolelederliv Oplysninger om Skoleledernes ledelsesfaglige indsatsområde fås løbende på hjemmesiden eller ved henvendelse til styregruppens formand Claus Hjortdal på eller tlf Skoleledelse juni 2009

11 Børnenes U-landskalender 2009 TVÆRFAGLIGT UNDER- VISNINGSMATERIALE TIL FOLKESKOLENS YNGSTE KLASSER Hiphop på en slumtop er titlen på årets u-landskalenderbog skrevet af Hanne Kvist: James elsker at rappe og drømmer om at lave en CD sammen med sin ven Peter. Men en dag kommer Peter i skole med en ny CD, som han selv har indspillet med hans og James sang på. Bogen er rigt illustreret med fotos af Jørgen Schytte. 64 sider, indbundet. 148 kr. Lærervejledning skrevet af Mikala Klubien. Undervisningsog aktivitetsforslag, fakta om Kenya. Dvd med små film supplerer materialet. 52 sider, 98 kr. Arbejdshæfte udarbejdet af Mikala Klubien. 24 sider, 48 kr. 30 stk.: 312 kr. Undervisningssæt med 30 elevbøger, 30 arbejdshæfter og 2 lærervejledninger koster kr. Dvd med DR-TV s u-landskalenderfilm følger gratis med ved køb af et undervisningssæt. supplerer med spil, aktiviteter og quiz. På voksensiden kan du læse mere om bøgerne og om årets u-landskalenderprojekt. Overskuddet fra salget af Børnenes U-landskalender går i år via organisationen for vedvarende energi, OVE til et miljøprojekt i slumbyen Kibera, som ligger i Nairobi i Kenya. MATERIALET UDKOMMER 1. OKTOBER 2009 læs mere på voksne.u-landskalender.dk Skoleledelse juni

12 Lederjobbets veje og vildveje Det skal være mere attraktivt at være leder, mener Skolelederforeningen. Vilkårene for skoleledelse skal styrkes, og skolen skal være en eftertragtet arbejdsplads, men hvad mener skolelederne? Af Karen Lindegaard Privatfotos Hvad er et godt skolelederliv? Det spørgsmål har Skolelederne sat sig for at besvare med det store indsatsområde af samme navn, se s. 8 ff. Et initiativ, der på alle måder skal tage temperaturen på livet som skoleleder. Mens vi venter på resultaterne, har Skoleledelse spurgt for sig blandt et lille udpluk af medlemmerne for at høre, hvad de synes kendetegner skole lederlivet på godt og ondt. Hvilke vilkår skal der til for at dagligdagen fungerer, og hvilke barrierer støder de på i arbejdet som skoleledere? Skoleinspektør Jørn Vedel Eriksen, Langmarkskolen, Horsens Det gode skolelederliv er et liv, hvor der er stor variation i arbejdet, og hvor man virkelig kan se og det kan man jo at der kommer nogle kontante resultater ud af det, og at man gør en forskel. Det er for mig at se det vigtigste. Så er det forhåbentlig et liv præget af godt humør. Det er klart, at hvis skolelederen signalerer stress, spreder det sig som en steppebrand. Det er en del af din professionalisme at signalere overskud. Det skal man være bevidst om også selv om man ikke kan sprudle hele tiden. En forudsætning for et godt skolelederliv er først og fremmest, at man har nogle gode medarbejdere. Og blandt forældrene skal man have medspillere. Vi har heldigvis mange medspillere og ikke så mange modspillere blandt forældrene på vores skole. Medarbejdere og forældre skal grundlæggende være af den indstilling, at vi vil skabe en god skole. Desuden skal der selvfølgelig nogle ressourcer til og der er jeg privilegeret ved, at Horsens ligger ressourcemæssigt godt, og at der er et stort ledelsesmæssigt råderum. En barriere, jeg oplever i arbejdet, er den utrolige lyst til at blande sig i alle mulige detaljer fra Bertel Haarders side og det folketingsflertal, der støtter ham. Jeg synes ikke, regeringen og det skolepolitiske flertal har gjort det særlig godt. Man vil hele tiden have alt dokumenteret, og selvfølgelig skal vi synliggøre og dokumentere vores arbejde, men det er kammet helt over, og det bygger ikke på nogen tillid til os. Det er et stort problem. 12 Skoleledelse juni 2009

13 Skoleinspektør Lise-Lotte Segall, Højboskolen, Hørning Skoleinspektør Oluf Nissen, Brorsonskolen, Varde Noget af det, jeg holder meget af ved arbejdet som skoleleder, er det tætte arbejde omkring børnene med forældre og lærere og det nærvær, man kan have. Jeg er på en tosporet skole, hvor det er til at have overblik og kende hinanden godt, og hvor man jævnligt oplever, man gør en forskel. Man sidder på en platform, hvor man har mange tråde ud til samfundet, en stor forældregruppe og en masse børn. En vigtig forudsætning for arbejdet er, at man har en god teamledelse. Man skal have rimeligt med tid. Og så er det vigtigt, at der er økonomiske ressourcer, så man kan bevare et godt lærerliv og få lærerne til at trives og flytte sig. Noget af det, der gør det svært, er, at der er så mange forandringer, der ikke får lov til at bundfælde sig. Vi når ikke at se, hvad der kommer ud af de mange tiltag så skifter det. I virkeligheden er man nødt til at beskytte lærerne lidt imod dette flow, for ellers har de ikke mulighed for at arbejde. Jeg har været skoleleder i over 20 år, og jeg kunne godt lide den måde, man tidligere prøvede ting af på i forsøgsordninger og derefter udvalgte de gode ting og arbejdede videre med dem. Jeg kan lide, når ting gror nedefra; det fremmer motivationen hos dem, der arbejder med det. Her synes jeg, det er gået i den forkerte retning. Souschef Camilla Ottsen, Rådmandsgades Skole, København Det er et utrolig spændende job at være skoleleder. Det er dejligt, når det går godt i dagligdagen, når medarbejderne trives, og ungerne er glade. Og når man også får løst de udfordringer, der er, og kan se, at der bliver sat ting i gang, der bærer frugt. Det er også vigtigt, at man har et godt teamsamarbejde omkring ledelse og et godt samarbejde med forældrene at alle har en forståelse for, at vi har en stor virksomhed, der skal fungere. Vores hverdag bliver mere og mere travl. Jeg har mere travlt nu, end jeg nogensinde før har haft. Der er ikke tid til indimellem at sætte sg ned og glæde sig over alt det, der er igang. I øjeblikket snakker vi meget om papirnusseri og dokumentation for alt det, vi gør. Men dokumentation er jo, at man kan gå ud i skolegården og i klasserne og se, at tingene fungerer. Det er bedre end at skulle sidde og nedfælde i ord, hvad det er, vi gør. Lad os få afbureaukratiseret systemet, og lad os arbejde med de børn, vi er sat til at undervise. Der er for meget papirarbejde og for lidt tid til det andet. Så siger nogle, at det er et vilkår. Men det kunne jo godt være, man kunne ændre vilkårene. Afdelingsskoleleder Jeanette Werner, Åvangsskolen, Rønne Det, der kendetegner jobbet som skoleleder, er den spændende hverdag med børn og personale hele Et godt skolelederliv handler om at opleve, at jeg med min ledelse gør det sammensurium af forskelligartede opgaver med udgangspunkt i børnene. Man er på en levende arbejdsplads, en afgørende forskel og bidrager til, at skolen er en god skole, både for eleverne og personalet. Jeg hvor der i den grad sker en udvikling hele tiden. Det er fantastisk positivt at følge udviklingen inden for skoleverdenen i trives med, at der er en klar sammenhæng mellem skolens langsigtede udviklingsperspektiv og den daglige opgaveløsning. forbindelse med den måde, børn lærer på. Det er også Det skoleliv, som udfolder sig på min skole, afspejler i høj spændende at prøve at videreudvikle sammen med personalet, og i samspil med forældre og børn. grad et menneskesyn, en pædagogik og et syn på læring, som jeg kan stå inde for. Det gode skolelederliv knytter sig også til Som skoleleder kunne man godt bruge dobbelt så meget samarbejdet i ledelsesteamet. Mit team er mine nærmeste tid eller også en frasortering af mindre væsentlige opgaver. Der er en del administrativt arbejde, som fylder for me- kolleger. Åbenhed, ærlighed og afklarede forventninger til hinanden er en vigtig forudsætning for min trivsel som leder. get. Nu kan det være, vi hjælpes af den nye læreraftale, så Der er et stort rum for ledelse på Rådmandsgades Skole. vi ikke længere skal sidde og være minuttællere. Jeg har stor Det er en kilde til stor glæde at opleve, at lærerne efterspørger ledelse og anerkender vigtigheden af den. At lede handler Det kan virke hæmmende på arbejdet, hvis der kommer for forventning til, at der kan blive frigivet mere tid til dialog. for en stor del om at skabe resultater gennem andre. Lærerne meget nyt hele tiden. er min vigtigste ressource som leder. Gode relationer, tydelig Vi har brug for ro til at implementere de forskellige ting: positionering og klar kommunikation er vigtige nøgleord. Udgangspunktet for ledelse må være en tillid til, at læreren og mange ting fra centralt hold, og her på Bornholm, har vi så LP-model, ny arbejdstidsaftale, elevplaner. Der kommer lederen har samme interesse i kvalitet i opgaveløsningen. samtidig fået en ny skolestruktur oveni. Jeg er selv blevet Tid til eftertanke og refleksion, alene og sammen med mit flyttet et par gange. Men på trods af alle disse tiltag synes lederteam, er også væsentligt. Sidst men ikke mindst skal jeg stadig, det er verdens bedste job der er bare for meget man selvfølgelig som leder opleve, at der er en balance imellem krav og muligheder og forventninger og af det!» kompetencer. Skoleledelse juni

14 Administrativ afdelingsleder Troels Stubager, Nordagerskolen, Ringe Det er spædende i mit job at være med til at tilrettelægge og udforme skolens hverdag at være en del af det team, der er med til at guide os igennem den brogede hverdag, vi har. Jeg er jo sådan et excel- og skemamenneske. Jeg kan lide at strukturere og få skematiseret dagligdagen, selv om det ikke kan lade sig gøre med alt at få tingene planlagt og lagt ind, så det kan aflaste lærerne i deres dagligdag. Det er utrolig vigtigt for arbejdet, at vi i lederteamet er på bølgelængde. Vi har et godt samarbejde, vi kan stole på hinanden, og vi ved, hvad vi gensidigt tænker og aftaler. Indimellem kan jeg godt synes, systemet er rigelig bureaukratisk. Der er rigtig mange regler og administrative ting at forholde sig til. Jeg kan for eksempel godt synes, det at ansætte folk er utrolig bøvlet og besværligt bare noget så simpelt som, hvad der følger med at ansætte en vikar for to måneder. Det tapper meget energi og tid fra at sætte en dagsorden, der direkte har indflydelse på dagligdagen. Skoleinspektør Karin Svenson, Gjøl Skole, Gjøl, Jammerbugt Et godt skolelederliv er for mig, når jeg kan se, at elever og medarbejdere trives og har mulighed for faglig og menneskelig udvikling og vækst. Når jeg mærker pulsen i samværet med elever, medarbejdere og forældre. Der skal være tid til andet end at være administrator man har også brug for tid og rum til refleksion, både alene og i ledelsesteamet. Et vigtigt vilkår for skoleledelse er, at man har dygtige, initiativrige medarbejdere og engagerede og positive elever og forældre. Det er også vigtigt at have tillidsfulde overordnede chefer og visionære politikere. Og så skal vores mål og de bevilgede økonomiske midler naturligvis gerne følges ad, men der har vi oplevet, at ressourcerne bliver færre og færre, fordi kommunen er trængt. En anden barriere er, når krav om skriftlig dokumentation, diverse rapporter, analyser, statistikker og kontroller binder mig til PC-skærmen. Mængden af disse krav har taget overhånd. Skoleinspektør Leif Rygaard, Elverhøjens Skole, Herlev Stort & småt Det, der kendtegner det gode skolelederliv for mig, er, at jeg har et velfungerende teamsamarbejde i min ledelse, og at jeg har nogle rimelig tydelige rammer fra vores kommunes side bl.a. i form af en velfungerende, afbureaukratiserende lærerarbejdstidsaftale. Så vi er i afdelingen for godt samarbejde og godt arbejdsklima. Vi er heldige, at der har været kraftig støtte til at kompetenceudvikle ledelserne i kommunens institutioner det udvikler fagligheden og giver et løft i forhold til teamets fælles refleksioner omkring ledelse. Det er afgørende for et godt skolelederliv, at man har en høj grad af selvbestemmelse. Man har brug for at kunne skaffe sig overblik over opgaver, både aktuelt og over tid, så man kan planlægge i god tid og bevare roen. Der kommer jo tiltag fra Undervisningsministeriet og Folketinget, som vi skal arbejde med, og som både koster arbejdstid og administrationstid, og som måske også er i modstrid med vores pædagogiske visioner på skolen og i kommunen. Der bliver vores egen indflydelse på det, vi laver, forringet. Et eksempel er initiativerne omkring test af elever. Den måde at evaluere på kommer på tværs af den måde, vi prioriterer at arbejde på nemlig det tværfaglige og projektbaserede. Der vil eksamensformen få en afsmittende effekt på, hvordan der arbejdes i udskolingen. Det er da bekymrende. Kriseledelse Tiden har aktualiseret interessen for ledelsens betydning for at komme frelst gennem diverse kriser, og Mandag Morgen har i den forbindelse oplistet de ti værste fodfejl, man kan begå som leder: Negliger talent Skær ned på teknologi Minimer risici Stop udvikling Stram økonomistyring Nedton eksterne relationer Opgiv innovation Begræns performance Sats på hierarki Forskans dig Ifølge ugebrevet er chaotics management svaret, og det indebærer bl.a. gode antenner, effektive varslingssystemer, seriøs scenarieplanlægning og så frem for alt at turde vove. 14 Skoleledelse juni 2009

15 Folkeskolen Folkeskolen.dk Sommerferie? Den trykte udgave af Folkeskolen udkommer én gang i juli. Men du kan søge medarbejdere hele sommeren. På lægger vi løbende annoncerne på nettet. Du får en , når dit stillingsopslag er lagt på. Nemt og enkelt! Kontakt Stibo Zone for flere oplysninger på tlf FOLKESKOLEN folkeskolen.dk/job Klimatopmøde 2009 Fremtidens natur, miljø og klima praktiske tilgange Dorit Grundahl Otte regionale temadage i september og oktober Steder og tider: Slagelse 9/9, Aalborg 10/9, Bornholm 10/9, Bjerringbro 17/9, Odense 22/9, Skanderborg 7/10, Vejen 8/10 og København 27/10-29/10. Målgruppe: Alle undervisere i Grundskolen. Det er gratis at deltage i flere af disse temadage tilmelding efter først til mølle. Program og online tilmelding: Seneste tilmeldingsfrist: 20. august 2009 Frisk luft er vigtig For indlæringen! Automatisk styring af vinduerne i klasseværelser sikrer et godt indeklima og høj indlæring - vælg den bæredygtige løsning. Hør mere på tlf: eller WindowMaster A/S Skelstedet Vedbæk Skoleledelse juni

16 Ledelse med magt og kraft Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet, lyder første kodekspunkt for god skoleledelse. Ledelse kræver både magt og kraft, og i det gode skolelederliv er ledelsesmagten og -kraften i balance Af Claus Holm og Anne Jøker Grafik Cubion/Jøker Til ledelse hører magt. Ledelsesmagten handler om det formelle ledelsesmæssige mandat, altså hvilke beslutninger lederen har mandat til at træffe, hvilke styringsinstrumenter lederen er pålagt at bruge, hvilke mødefora lederen er pligtig til at deltage i, hvilke retningslinjer og instrukser lederen skal følge mm. Ledelsesmagten er langt hen ad vejen givet udefra og bestemt af konteksten, men lederen har også selv mulighed for at påvirke magten og dermed eget ledelsesrum. Interessante spørgsmål er her, hvordan ser skolelederes magt ud, hvordan bruger de den og hvilken betydning har brugen af ledelsesmagten for det gode skolelederliv? Til ledelse hører foruden magten også kraft. Ledelseskraften handler om den faktiske ledelsesudøvelse, altså hvordan lederen træder i karakter og tager lederskabet på sig, sætter kursen, åbner mentale døre, begejstrer og motiverer medarbejdere mm. Ledelseskraften er i udgangspunktet bestemt af lederens naturlige autoritet og de værdier og dyder, som lederen bærer med sig, men lederen har også mulighed for at arbejde med sin ledelseskraft og dermed påvirke eget ledel- serum. De interessante spørgsmål er her, hvordan ser skolelederes kraft ud, hvordan udfolder den sig og hvilken betydning har udviklingen af ledelseskraften for det gode skolelederliv? Et ledelsesrum i balance Ledelsesrummet skabes altså af både ledelsesmagt og ledelseskraft, jf. figur 1. Ledelsesmagten skal være klar og præcis. Er den ikke det, spildes tiden på at finde ud af, hvad må jeg og hvad skal jeg og det dræner ledelseskraften. Det samme sker, hvis lederen ikke har ledelseskraften til at udnytte magten eller omvendt har mere ledelseskraft end magten giver mulighed for at udfolde. En langtidsholdbar og robust ledelsesudøvelse kræver altså balance mellem magt og kraft, og balancen er derfor en forudsætning for det gode skolelederliv. En antagelse, der bygger på en undersøgelse foretaget blandt ca. 150 ledere i den offentlige sektor og understøttes af data på skoleområdet. Undersøgelsen som blev gennemført i 2007 i et samarbejde mellem Danmarks Forvaltningshøjskole og ANNE JØKER. ANALYSE OG RÅDGIV- NING afdækker nogle interessante sammenhænge mellem den ledelsesmagt, som lederen er tillagt og påtager sig, og den ledelseskraft, som lederen besidder og udvikler. Undersøgelsen afdækker, at det styringsinstrument, som lederne oplever bedst understøtter deres ledelsesopgave, er mål- og rammestyring, herefter kommer kontraktstyring og dernæst effektmåling. Instrumenterne hører hjemme i ledelsesmagten og det interessante er derfor, hvordan ledelseskraften ser ud hos de ledere, der evner at udnytte disse instrumenter, som jo i høj grad er dikteret politisk og derfor et vilkår for de offentlige ledere. For det andet afdækker undersøgelsen, at det sværeste at håndtere i lederjobbet er uklare mål, herefter kommer manglende beslutning om strategi og dernæst utilstrækkelig beslutningskraft. De nævnte forhold hænger naturligvis sammen med konteksten, som er den offentlige sektor og derfor politisk styrede organisationer. Det interessante er imidlertid, hvordan ledelseskraften ser ud hos de ledere, der evner at påvirke ledelsesmagten ved at lede opefter (det politiske niveau og forvaltningsniveauet) og aktivt bidrager til klarhed, strategi og beslutningskraft. 16 Skoleledelse juni 2009

17 Ledere motiveres primært af faglighed. Undersøgelsen afdækker, at de faglige præstationer motiverer 40 pct. af lederne, mens magt og indflydelse samt sociale relationer nogenlunde deles om en 2. plads. Hvis dette betyder, at fagligheden er det primære rekrutteringsgrundlag, er det interessante spørgsmål, om det også er det bedste grundlag, når det handler om ledelse. I undersøgelsen hitter troværdighed i ledernes prioritering af de vigtigste lederegenskaber. Dernæst at være nærværende og herefter at være udviklende. Udvisning af rettidig omhu prioriteres lavt og kan tyde på, at nulfejlskulturen er under pres. Det interessante er imidlertid, hvordan troværdighed som vigtigste lederegenskab udfolder sig i et ledelsesrum præget af skiftende dagsordener og krav om loyalitet. De offentlige ledere ønsker mere tid og rum til strategi- og visionsledelse, mens fokus på driftsledelse tilnærmelsesvis ikke prioriteres. Det gode spørgsmål er her, hvordan ledere kan frigøre Projektsamarbejde i fire kommuner KONSULENTHUSET CUBION A/S indgår sammen med ANNE JØKER. ANA- LYSE OG RÅDGIVNING i et projektsamarbejde under indsatsområdet Det gode skolelederliv, som Skolelederne har iværksat. Formålet er at indkredse og udvikle det gode skolelederliv og dermed udfolde første kodekspunkt for god skoleledelse: Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet. Projektets præmis er den forståelse, at ledelsesrummet består af både ledelsemagt og -kraft, og projektet drives af en nysgerrighed efter at afdække, hvordan magten og kraften skal se ud for opnåelse af det gode skolelederliv. Læs mere om projektet s I et kommende nummer af bladet vil der være en udførlig præsentation af projektets fokus og forløb samt de kommuner, som er prøvekommuner i dette projekt, hvis konklusioner skal være så gyldige og robuste, at skoleledelser i alle landets kommuner kan bruge dem til at fremme det gode skolelederliv. Når konsulenterne sammen med Skolelederne går på jagt efter forudsætninger og redskaber, der understøtter det gode skolelederliv, gøres det dels med et forskningsbaseret afsæt, dels med en praksiserfaring fra en lang række konkrete opgaveløsninger tæt på skolernes praktikere, ledere og forvaltninger. Ledelseskraften er det centrale element i arbejdet med det personlige lederskab. Og kernen i understøttelsen af det gode lederliv er bl.a. de redskaber og metoder, der understøtter konflikthåndtering, kommunikation og relationsforståelser. Figur 1. Ledelsesrummet består af magt og kraft og er påvirket af de rammer, der følger af konteksten. Balancen i ledelsesrummet vil endvidere påvirke resultaterne. Kontekst Fx Offentlig sektor Kommunal forvaltning Den aktuelle styringstænkning og autoritative værdier Det gode skolelederliv Fx Lederens egen arbejdsglæde Ledelsesmagt Handler om: Mandat Regler, instrukser mv. Værktøj fx: Mål- og rammestyring Kontraktstyring Lønsumsstyring Ledelsesrummet Ledelseskraft Handler om: At træde i karakter som leder Værktøjer fx: Coaching Værdier Kommunikation Personlige værdier og dyder Fx Være troværdig Være nærværende Output Fx Produktivitet Kvalitet Medarbejdertilfredshed» Skoleledelse juni

18 tid og rum til strategi- og visionsledelse ved delegering til mellemledere og medarbejdere. Den interesserede kan læse mere om undersøgelsen i bogen Leder med magt & kraft. En undersøgelse af hvordan ledere udfolder deres handlemuligheder (Carlsen og Jøker), som tillige indeholder interview med ledere i vidt forskellige ledelsesrum. Det gode skolelederliv hvad skal der til? Der er allerede lavet en del undersøgelser af danske skoleledere og deres lederliv. Skal man forsøge at opsummere pointerne i rækken af undersøgelser, kan man gøre det, som Skoleledernes formand Anders Balle gjorde det i lederen i Skoleledelse 3/09: Det er på en gang spændende, udfordrende og meningsfuldt at være skoleleder, men samtidig belastende og til tider stressende. Det interessante er, hvordan ledelsesrummet ser ud i det gode skolelederliv det liv, hvor lederopgaven typisk opleves som spændende, udfordrende og meningsfuld? Hvad kendetegner ledelsesmagten i det gode skolelederliv? Hvordan ser mandatet ud, hvilken kommunal styringstænkning og pålagte redskaber bidrager til klarhed og handlekraft? Hvad kendetegner ledelseskraften i det gode skolelederliv? Hvordan ser samarbejdet ud i ledelsesteamet, hvordan og til hvem kommunikeres beslutninger, hvordan håndteres konflikter og i hvilken grad anerkendes den gode indsats? Når man stiller spørgsmål til ledelsesmagten i skolelederens ledelsesrum viser det sig, at der er forskel på det oplevede ledelsesmandat selvom der er tale om den samme kommune. Stiller man spørgsmål til ledelseskraften i skolelederens ledelsesrum viser det sig, at ledere der bruger ledelseskraften til at udnytte og udvikle ledelsesmagten i højere grad overkommer deres ledelsesopgave, end skoleledelser der ikke har balance mellem magt og kraft. De fleste undersøgelser har fokus på det, der ikke virker det som gør ledelsesopgaven belastende og stressende. Skolelederne sætter nu fokus på det der rent faktisk virker og vil bruge viden og fakta til at målrette indsatserne mod de områder, der giver størst udbytte, hvad enten det gælder kommunernes tilrettelæggelse af ledelsesmagten, ledernes måde at forvalte magten på eller en nødvendig udvikling af ledelseskraften. Studier fra bl.a. OECD (2008, Improving School Leadership) viser, at skoleledelse er blandt de helt afgørende forudsætninger for den effektive og tidssvarende skole, der løfter elevernes præstationer og bryder den sociale arv. Udfordringen består i at flytte denne viden til et nærværende udviklingsarbejde ind i skoleledelsesprofessionen, hvor udviklingsarbejdet er funderet på viden og facts hos danske skoleledelser, og vel at mærke uden at lægge nye alen til strømmen af teoretiske mål og hensigtserklæringer. Claus Holm er chefkonsulent i KONSULENTHUSET CUBION A/S og Anne Jøker indehaver af ANNE JØKER. ANALYSE OG RÅDGIVNING Du finder Efter- og videreuddannelses divisionen her: HOLSTEBRO HERNING ÅRHUS HORSENS TID TIL FORDYBELSE Sæt kompetenceudvikling på dagsordenen Uanset din profession, baggrund og erfaring har VIA University College sandsynligvis et kompetencegivende efter - og videreuddannelsestilbud, der matcher dig og din organisation. Efter- og videreuddannelsesdivisionen varetager videreuddannelse og anden kompetenceudvikling, rådgivning og udviklingsarbejde for offentlige og private virksomheder overalt i region Midtjylland. Se efterårets diplomuddannelser, akademiuddannelser, kurser og ansøgningsfrister på: 1321, marh 18 Skoleledelse juni 2009

19 Når skolen mangler en læreruddannet vikar. Er du uddannet lærer med lyst til varierende udfordringer? Så henvend dig på Vi tilbyder uddannede lærere til folkeskoler, privatskoler, efterskoler og tlf. Når Når 70 skolen mangler en 18 en specialskoler. læreruddannet vikar. Desuden tilbyder vi uddannede Se også vores pædagoger til daginstitutioner samt special- hjemmeside Er du uddannet lærer og døgninstitutioner. Er med du uddannet lyst til varierende lærer med udfordringer? lyst til varierende Vi vægter høj kvalitet, lyst, fleksibilitet udfordringer? og respekt. Så henvend dig på tlf Så henvend dig på *Pædagogisk Vikarbureau har overenskomst har med: BUBL, overenskomst SL, PMF, LFS samt med LC LC og og Danmarks herunder Lærerforening. Danmarks tlf. Se 70 også 27 Lærerforening vores hjemmeside Se også vores hjemmeside ALDerSrogADe 6C, 4. SAL ESROMGADE Kbh. Ø telefon web KBH N TELEFON WEB Pædagogisk Vikarbureau har overenskomst med LC og herunder Danmarks Lærerforening Pædagogisk Vikarbureau har Stort overenskomst & småtmed LC og herunder Danmarks Lærerforening ESROMGADE KBH N TELEFON WEB ESROMGADE KBH N TELEFON WEB Danmarkshistorie.dk Aarhus Universitet har lanceret en ny elektronisk Danmarkshistorie med over siders tekst, kilder, billeder og lyd. Danmarkshistorie.dk er et gratis tilgængeligt site, hvor offentlighed og undervisningssektor har mulighed for at få kvalificeret, verificeret og tilgængelig viden om fædrelandets historie. Portalen giver både en ajourført Danmarkshistorie fra oldtid til i dag, løbende opdateret af aktive forskere, interaktive tidslinjer og de vigtigste kilder i dansk historie. Man kan søge information om en tidsperiode, et fænomen, en bestemt person osv., og via links kan man finde yderligere oplysninger. Let skoleindskrivning Få forældreindskrivning til børnehaveklasse via kommunens hjemmeside og direkte i TEA elevadministration. Sagt om Webindskrivning 72% valgte at bruge den nye hurtigere og nemmere måde... Det var nemt og intuitivt for forældrene at bruge løsningen - det har bare virket! Og forældrene sparer tid. Det er god borgerservice... Digitale selvbetjeningsløsninger vil nemlig frigøre ressourcer... Vi har haft stor glæde af webmodulet... Etableringslisten gav overblik og muligheder bl.a. ved udsøgning af elevønsker... Godt for forvaltningen at man let kunne følge med... Klar, parat, skolestart... I en moderne kommune som vores skal vi levere service af høj kvalitet til vores borgere. Det stiller krav til nytænkning. Det er vejen frem... - udtaler de første kommuner For let og elegant administration Læs mere på Tabulexannonce til Skoleledelse nr 6 juni09.indd 1 Skoleledelse juni 09:48:

20 Er du ny eller forholdsvis ny som skoleleder, så læs her Kursus for nye skoleledere 2009 Velkommen til årets kursus for nye skoleledere! Skolelederforeningen tilbyder et kursus for nye skoleledere på 2 x 2 dage i september 2009 og januar Udover det ledelsesfaglige indhold lægger vi vægt på erfaringsudveksling og kollegial sparring Kurset er en indføring i jobbet som skoleleder med fokus på generel viden og med mulighed for videndeling og networking. Kurset henvender sig til nyudnævnte ledere i deres første job i en skoleledelse, dvs. som medlem af et ledelsesteam, og altså ikke som leder af et ledelsesteam. For et optimalt udbytte af kurset anbefaler vi, at du har max 1 års erfaring i jobbet. 20 Skoleledelse juni 2009

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Skatteministeriets ledelsespolitik

Skatteministeriets ledelsespolitik Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre

Læs mere

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen I forbindelse med ansættelse af skoleleder ved Ørebroskolen er der udarbejdet et forventningsgrundlag og en funktions- og stillingsbeskrivelse

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Lederudvikling. Randers Kommune

Lederudvikling. Randers Kommune Lederudvikling 2010 2011 2012 Randers Kommune Pjece om lederudvikling Pjece om lederudvikling Pjecen om lederudvikling i Randers Kommune er udarbejdet af Personale og HR, december 2009. Pjecen er udsendt

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

Job- og kompetenceprofil. Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær

Job- og kompetenceprofil. Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær Job- og kompetenceprofil Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær Børnehandicapområdet Maj 2015 1. Om stillingen Børneinstitutionen Posekærs leder gennem flere år går på efterløn. Vi søger en ny leder,

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Perspektiver på ledelse

Perspektiver på ledelse L Y N G B Y - TA A R B Æ K K O M M U N E Perspektiver på ledelse Ledelsesgrundlag for Lyngby-Taarbæk Kommune God ledelse gør forskellen Ledelse er et fag, og som alle andre fag skal ledelse, læres, udvikles

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Pædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil

Pædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil Pædagogisk afdelingsleder Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 2 Nordfyns Kommunes skolevæsen... 3... 4 Ledelsesopgaven... 5 Arbejdsopgaver... 5 Lederprofil...

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

LEDERUDDANNELSE 2014/15

LEDERUDDANNELSE 2014/15 UDDANNELSE LEDERUDDANNELSE 2014/15 Obligatoriske moduler i diplomuddannelse i ledelse Uddannelsen har som målgruppe alle kommunale ledere med personaleansvar og som gennemfører PULS. Er i Albertslund Kommune

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

God skoleledelse. Målet med god skoleledelse er at skabe et optimalt lærings- og dannelsesmiljø

God skoleledelse. Målet med god skoleledelse er at skabe et optimalt lærings- og dannelsesmiljø God skoleledelse Målet med god skoleledelse er at skabe et optimalt lærings- og dannelsesmiljø Aalborg Kommunale Skolevæsen. Januar 2000 3 4 6 8 10 12 Indhold Hvad er god skoleledelse? Teamledelse Pædagogisk

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1 Modul 12 Ledelsesopgaven Ergoterapeutiske ydelser den samfundsmæssige ramme Placering og organisering af ergoterapeutiske ydelser og arbejdsopgaver Muliggørelse udviklingstankegang i CMCE (evt.) Gennemgående

Læs mere

Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse

Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse Kommunal ledelse med kodeks som vandmærke Den første januar 2007 var en af de vigtigste milepæle for de danske kommuner i nyere tid, men ikke

Læs mere

Organisationsaftale (forhåndsaftale om løn) indgået mellem Gribskov Kommune og DLF/Kreds 34. Gældende for overenskomstperioden 01.04.15-31.03.

Organisationsaftale (forhåndsaftale om løn) indgået mellem Gribskov Kommune og DLF/Kreds 34. Gældende for overenskomstperioden 01.04.15-31.03. Organisationsaftale (forhåndsaftale om løn) indgået mellem Gribskov Kommune og DLF/Kreds 34 Gældende for overenskomstperioden 01.04.15-31.03.2018 1. Aftalens område Denne aftale har hjemmel i og supplerer

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af pædagogisk afdelingsleder til Lind Skole

NOTAT vedr. ansættelse af pædagogisk afdelingsleder til Lind Skole NOTAT vedr. ansættelse af pædagogisk afdelingsleder til Lind Skole 1. Indledning Lind Skole syd for Herning er kommunens største folkeskole med 725 elever fra 0.-9. årgang, en specialklasse og et fritidshjem.

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

Bestyrelsens beretning på generalforsamlingen 2010 på EUC- Lillebælt i Fredericia.

Bestyrelsens beretning på generalforsamlingen 2010 på EUC- Lillebælt i Fredericia. Bestyrelsens beretning på generalforsamlingen 2010 på EUC- Lillebælt i Fredericia. Indledning. Foreningen kører nu på 3. år. Mange af de indledende opgaver er løst. Medlemstallet stiger støt. Aktivitetsniveauet

Læs mere

Kursuskatalog. Ergoterapeutforeningens. for tillidsvalgte og ledere

Kursuskatalog. Ergoterapeutforeningens. for tillidsvalgte og ledere Kursuskatalog Ergoterapeutforeningens 2015 for tillidsvalgte og ledere I 2015 kan Etf s og F, AMiR og ledere vælge mellem uddannelse, kurser og workshops og glæd dig til flere nye tilbud på programmet

Læs mere

Indhold. side 2 Praktiske oplysninger

Indhold. side 2 Praktiske oplysninger Ergoterapeutforeningens TR-kursuskatalog 2014 I 2014 kan Etf s tillidsrepræsentanter, TR, fællestillidsrepræsentanter, FTR, og arbejdsmiljørepræsentanter, AMiR, vælge mellem uddannelse, kurser og workshops

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

God ledelsesadfærd The Tradium Way. - pejlemærker

God ledelsesadfærd The Tradium Way. - pejlemærker God ledelsesadfærd The Tradium Way - pejlemærker God ledelsesadfærd The Tradium Way - pejlemærker Tradiums bestyrelse er skolens øverste ledelse. Bestyrelsens rolle og betydning som styrende organ er i

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014.

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Centrale elementer i et styrket samarbejde mellem tillidsvalgte

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Stillingsbeskrivelse for skoleledelser

Stillingsbeskrivelse for skoleledelser Stillingsbeskrivelse for skoleledelser Stillingsbeskrivelse: Distriktsskoleleder Ballerup Kommunes skoler Distriktsskolelederens fokus er på strategisk ledelse, organisationsudvikling og ledelse af ledere.

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Morgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse

Morgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse 1 Morgendagens mellemledere 2010 - den fleksible mellemlederuddannelse 2 Mellemlederen i krydsfeltet I det moderne vidensamfund, der er præget af konstant forandring, skal mellemlederen løbende kunne tilpasse

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

MED Konference 19. juni 2008

MED Konference 19. juni 2008 MED Konference 19. juni 2008 Workshop om Evaluering af ledelse Program for workshoppen 13.15 Velkommen til workshoppen v/dorthe Storm Meier, OAO og Hans C. Hansen, FTF Sådan arbejder vi med ledelsesevaluering

Læs mere

Veje og vildveje i Ledelsesevaluering. Annekirstine Farver d. 28. april 2010

Veje og vildveje i Ledelsesevaluering. Annekirstine Farver d. 28. april 2010 Veje og vildveje i Ledelsesevaluering Annekirstine Farver d. 8. april 1 NDHOLD Hvem er vi? Hvorfor ledelsesevaluering? Hvordan gør vi konkret? Hvad er erfaringerne indtil nu (Og hvad koster det) Spørgsmål..

Læs mere

Ledelsesroller i Byens TMF

Ledelsesroller i Byens TMF Ledelsesroller i Byens TMF Med Byens TMF sætter vi yderligere fokus på at imødekomme Byens Behov og fremtidssikre TMF. Vi gør det ud fra følgende fire pejlemærker: Byens behov, Tværgående samarbejde, Mere

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område.

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område. Kan du kende dig selv? FTF har gennemført Lederpejling 2008. Undersøgelsen fokuserer på lederuddannelse, ledernes vilkår og ledernes erfaring med lederevaluering. Formålet har været dels at tilvejebringe

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

FUNDAMENTET. CBF Ledelsesgrundlag

FUNDAMENTET. CBF Ledelsesgrundlag FUNDAMENTET CBF Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Center for Børn og Forebyggelse Herning Kommune Herning Kommune Juni 2014 Layout: Signatur Design Vignetter: Karen Leth Forord I 2012 blev Børne- og

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag norddjurs kommunes ledelsesgrundlag Forord At være leder i Norddjurs er noget særligt! Når vi løfter os som ledere, løfter vi hele organisationen med os og skaber resultater. Derfor er ledelse et område

Læs mere

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide TRUS - TR-udviklingssamtale Guide Oktober 2010 (revideret 12.12.11) Denne guide sendes til TR i god tid forud for TRUS Indholdsfortegnelse 1. Velkommen til TR-udviklingssamtalen (TRUS)... 3 2. Formål...

Læs mere

Apotekerne vil drive en virksomhed med visionær ledelse og veluddannede medarbejdere og løbende vedligeholde de relevante kompetencer.

Apotekerne vil drive en virksomhed med visionær ledelse og veluddannede medarbejdere og løbende vedligeholde de relevante kompetencer. Danmarks Apotekerforenings Ledelsesudviklingsprogram for apotekere Tilmeldingsfrist 30. oktober Programmet består af disse elementer: Ledermåling Læs mere Individuel coaching Læs mere Grundmodul 2 dage

Læs mere

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2011-12

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2011-12 Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2011-12 Velkommen Frie Skolers Lærerforening byder alle nyvalgte tillidsrepræsentanter velkommen til en grunduddannelse med mulighed for bl.a. en faglig indsigt

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

DIF LEDERAKADEMI En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15

DIF LEDERAKADEMI En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15 En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15 FOR ADMINISTRATIVE, SPORTSLIGE OG POLITISKE LEDERE I DIF S SPECIALFORBUND BLIV EN ENDNU BEDRE LEDER Strategisk

Læs mere

Nyhedsbrev nr. Århus. Skolelederforening. Kære medlem. Dette nummer indeholder. Præsentation af bestyrelsen. Løn efter ansvar

Nyhedsbrev nr. Århus. Skolelederforening. Kære medlem. Dette nummer indeholder. Præsentation af bestyrelsen. Løn efter ansvar Århus forening Nyhedsbrev nr. 1 september 2010 Kære medlem Dette er første nummer af Århus forenings nyhedsbrev. Den 1. april 2010 vedtog generalforsamlingen at sammenlægge foreningens lokale afdeling

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG Overblik - tydelighed - begejstring TÆND DIT LEDERLYS kobler ledelsesredskaber og løsninger på dine konkrete udfordringer som leder gennem læring, rådgivning

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener FLF om LØN Lærerarbejdet er lige værdigt og ligeværdigt. Det skal lønnen afspejle. Lønprofilen for medlemmer

Læs mere

Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved

Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved De aktuelle udfordringer for skoleledelsen Indledning Ledelsen af den enkelte skole er vigtigere end nogensinde.

Læs mere

Først og fremmest leder. Fokus på de kommunale ledere i forreste række

Først og fremmest leder. Fokus på de kommunale ledere i forreste række Først og fremmest leder Fokus på de kommunale ledere i forreste række 1 Indhold Introduktion....side 4 Fakta om førstelinjeledere....side 8 Seks temaer til refleksion og dialog: 1. Hvordan oplever du rollen

Læs mere

PARADOKSLEDELSE VOL. 2

PARADOKSLEDELSE VOL. 2 NY UDDANNELSE PARADOKSLEDELSE VOL. 2 HVORDAN DU KAN BRUGE PARADOKSLEDELSE I DET STRATEGISKE OG PERSONLIGE LEDERSKAB Clavis ApS Klostergade 60 8000 Århus C Tlf.: 2426 1611 Kontakt@clavis.dk 2 www.clavis.dk

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder på Sunds-Ilskov Skole

NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder på Sunds-Ilskov Skole NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder på Sunds-Ilskov Skole 1. Indledning Vi søger en afdelingsleder til Sunds-Ilskov Skole fra 1. august 2015. Stillingen annonceres på www.herning.dk og https://job.jobnet.dk/cv/frontpage.aspx

Læs mere

NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020

NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020 Sag: 13-8191 Dok: 169951-13 NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020 Indledning For at kunne håndtere de massive forandringer i fremtidens folkeskole - med krav om en mere ledende ledelse

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Præsentation af DKL. Temamøde for Kost og Ernæringsforbundet d. 19. Og 22. maj 2008

Præsentation af DKL. Temamøde for Kost og Ernæringsforbundet d. 19. Og 22. maj 2008 Præsentation af DKL Temamøde for Kost og Ernæringsforbundet d. 19. Og 22. maj 2008 Overblik - Sammenhæng mellem diplom i Ledelse og DKL. Det er bare farven der har en anden lyd DKL: 1. Fag: Det personlige

Læs mere

Strategi for ledelse 2013-16

Strategi for ledelse 2013-16 Strategi for ledelse 2013-16 1 Strategi for ledelse 2013-16 Baggrund God ledelse er en af de vigtigste forudsætninger for, at Esbjerg Kommune kan levere indsatser og service af høj kvalitet tæt på borgerne

Læs mere

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 192 Offentligt KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Målsætningen om at styrke elevernes læring og trivsel er

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009. Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland

Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009. Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009 Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland Kære leder i Region

Læs mere

Region Hovedstadens ledelsespolitik

Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstadens ledelsespolitik Juni 2007 Region Hovedstaden Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstaden Nigella Damascena Jomfru i det grønne 1. Udgangspunkt Region Hovedstaden er etableret

Læs mere

NR. 7-2009 Lederpanelundersøgelse

NR. 7-2009 Lederpanelundersøgelse NR. 7-2009 Lederpanelundersøgelse FTF og Væksthus for ledelse om ledernes oplevelse af anerkendelse, erfaring med manglen på arbejdskraft, oplevelse af eget ledelsesrum og oplevelse af politisk opbakning

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelses politik Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelsespolitik Vi agerer i en politisk ledet organisation, og formålet med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens

Læs mere

Talentnyhedsbrev nr. 6-8. maj 2013

Talentnyhedsbrev nr. 6-8. maj 2013 Talentnyhedsbrev nr. 6-8. maj 2013 Samarbejde i særklassse - High performance teams / Teamudvikling Erfa-møde om lederpraktik - få inspiration til arbejdet med din talentudvikling Konstitueret som planchef

Læs mere

Indhold. Hvorfor ledervurderinger? Processen. Vejledning til lederne om ledervurderinger

Indhold. Hvorfor ledervurderinger? Processen. Vejledning til lederne om ledervurderinger Vejledning til lederne om ledervurderinger Indhold Hvorfor ledervurderinger?... 1 Processen... 1 Baggrund... 2 Spørgeskemaundersøgelser... 2 Dialogmøde... 3 Udviklingssamtalen... 4 Uddannelsesforløb...

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Virksomhedsaftale 2010

Virksomhedsaftale 2010 Virksomhedsaftale 2010 indgået mellem og Byrådet Virksomhed: Adresse: Leder: Område: Brederødvej 40, 3300 Frederiksværk Christina Helverskov Langhoff Skole og Undervisning 1. Beskrivelse af virksomheden

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø 1. Stillingen... 2 2. Dine opgaver på kort sigt... 2 3. Din Baggrund... 3 4. Ansættelsesvilkår... 3 5. Natur- og Miljøafdelingen... 4 6. Skive Kommune...

Læs mere

Lederne i Distrikt Syd

Lederne i Distrikt Syd Information til medarbejdere og forældre Vi er i vores ledelsesteam godt i gang med samarbejdet og første opgave for teamet har været at fordele personaleansvaret i distriktet. Den overordnede ledelsesfordeling

Læs mere

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området.

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området. Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETØNSKE 1. september 2011 Budgetønske: Stærk skoleledelse Baggrund BUF står over for et generationsskifte både på almen- og specialområdet skoleledernes gennemsnitlige

Læs mere

Strategi og handleplan

Strategi og handleplan Strategi og handleplan for tillidsrepræsentantområdet Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland 1 1. Indledning Dansk Sygeplejeråds kongres har vedtaget Udviklingsretning for TR i fremtidens DSR, der skal

Læs mere