Arousal, sansning og sanseintegration

Transkript

1 Arousal, sansning og sanseintegration Definition af neuropsykologi: Forholdet mellem hjerne, adfærd og mentale processer. Viden om mentale processer kan bruges til at opstille hypoteser om barnets ressourcer og vanskeligheder på baggrund af systematiske observationer i dagligdagen. Via min uddannelse har jeg fået adgang til og uddannelse i, at anvende forskellige skemaer, som kan hjælpe med at afdække et barn ressourcer og vanskeligheder mere systematisk. Eksempler på skemaer: - Sansebearbejdningsskema - Stressprofil - DPU - Forudsætningsobservation - Neuroscreening Definition af neuropædagogik: En måde at få flere metoder til at spille sammen. Samspillet mellem neuropsykologi og pædagogik, hvor sigtet er, at bidrage til at kompensere for begrænsninger og støtte udviklingen af ressourcer gennem fokus på konteksten og samspillet. Den professionelle (ex. pædagogen) søger kompensationsmuligheder for personens vanskeligheder og udnyttelse af vedkommendes styrkesider. Værd at vide: - Intet kommer i hjernen, før det har været i sanserne! - Stabil søvnrytme og afføringsmønster og sund kost, kan have stor betydning for det enkelte barns trivsel (mange bække små gør en stor å) - Se og handle på intentionen BAG adfærden hun går altid i stå, når hun skal tage tøj på, han kan simpelthen ikke sidde stille ved bordet. Hvorfor går hun i stå? low arrousal el. manglende forståelse for hvordan og i hvilken rækkefølge- uoverskueligt projekt? Osv. Hvorfor sidder han uroligt ved bordet? Low arousal? High arrousal? Manglende overblik over måltidet? Osv. Hvis vi forsøger at se BAG om adfærden kan vi både som forældre og pædagoger opstille hypoteser og afprøve kompenserende strategi i forhold til den konkrete problemstilling. Vi kan bidrage med mere hensigtsmæssig kompenserende strategi end barnet måske kan. - Udgangspunktet er, at al adfærd er meningsfuldt for barnet de gør det bedste de kan i situationen. 1

2 Rosenthaleffekten! Vi vil gerne leve op til det, der forventes af os. Hvis folk har positive forventninger yder vi bedre, hvis folk har negative forventninger yder vi dårligere. Ex. Hvis vi har en forventning om at et barn vil slå i en given situation, så aflæser barnet nemt vores kropssprog og slår, da det jo gerne i udgangspunktet vil leve op til det, det fornemmer vi forventer. Ex. husk nu at sidde pænt ved bordet måske sker det modsatte? osv. Godt at være bevidst om denne effekt. DER ER MANGE HJØRNER AT LEDE I: - Opmærksomhedsfunktion (arousal, opmærksomhed, vågenhed) - Sansning - Motorisk funktion - Hukommelsesfunktion - Sproglig funktion Jeg vil gå nærmere ind i de to grundlæggende funktioner arousal og sansning. 2

3 Arrousal: - Hjernens vågenhed - Regulerende funktion ift. vågenhed, bevidsthed og opmærksomhed - Arrousalniveauet varierer i løbet af et døgn. Mange har en velreguleret arrousal, men man vil også typiske kunne genkende nogle træk ved sig selv ift. at have en tendes til at være overvejende enten hypo eller hyper. (hypo: klikker du med kuglepennen ved møder for at holde dig vågen, bliver du nemt træt, når du kører bil? hyper: Har du bedst med hele tiden at have gang i et projekt, bliver du rastløs, når der ikke er nogen planer for dagen?) - Hypo/low-arousal lav vågenhed/mental energi - Personen kan være længe om at reagere på stimuli - Personen lader sig styre af eller forsøger at kompensere for den lave arrousal (går med: Børn der falder i staver ved bordet og ikke får spist eller falder i søvn, så snart de sætter sig i bilen osv. Kompenserende: sidder uroligt ved bordet, taler meget hele tiden, piller ved ting konstant, opsøger stimuli-fyldte miljøer (elsker fest og farver)). - Svær at overstimulere - Bliver hyperaktive, når der sker for lidt i omgivelserne - Hyper/high-arousal høj vågenhed/mental energi - Personen kan være hurtig til at reagere på stimuli. Personen lader sig enten styre af eller søger at kompensere for den høje arousal. (ex. går med: køre op og er i konstant bevægelse, har svært ved at modtage beskeder, sidder uroligt på stolen, kommer let i konflikt. Kompenserende: holder sig for ørene, trækker kasketten ned over øjnene/skærmer sig, trækker sig fra samvær) - Bliver hyperaktive, når der sker for meget i omgivelserne. - Overstimuleres let Hypo og hyper arousal KAN se ens ud. Når en person med hypo-arousal forsøger at kompensere og en person med hyperarousal går med/lader sig styre af sin arousal har de umiddelbart samme adfærd. Det der adskiller de to typer er: 3

4 - Hypo er falder hen/bliver trætte ved stillesiddende aktivitet (ex. spisning), hvor en person med hyper-arousal fortsat vil være urolig uanset aktivitet (stillesiddende eller aktiv) - Ligeledes kan en person med hypo-arousal modtage en besked, mens vedkommende er i aktivitet (i gang med at holde hjernen vågen), hvor en person med hyper-arousal ikke vil kunne modtage en besked, mens vedkommende er i aktivitet. Det kan være en fordel at have dit barns arousalniveau in mente, når du ser på dets adfærd positivt eller negativt, da det ofte vil give dig en bedre forståelse af, hvorfor dit barn gør som det gør hensigtsmæssigt eller uhensigtsmæssigt. Hvordan kan man som forældre/pædagog kompensere for barnets lave arousal? - Kort vækkende massage ex. hurtige klap på ryggen, når barnet sætter sig til morgenbordet - Hyppige aktivitetsskift hvis man forventer at barnet skal sidde stille i længere tid, kan det være en god idé at indtænke fysisk aktivitet inden og efter. (når min pige laver lektier: 1 side i bogen, danse, 1 side mere osv. - Gulerødder, mandler, tyggegummi osv. alt med stimuli til kæben er med til at holde hjernen vågen/vække. - Drikke noget koldt. - Kuglepude el. lign. er med til hensigtsmæssigt at holde hjernen vågen eksempelvis under spisning, så barnet ikke behøver selv at sidde uroligt eller lave bankelyde med kniven i bordet osv. - Ved bordaktivitet kan det være en fordel at afspille musik med tempo i baggrunden, så hjernen holdes hensigtsmæssigt vågen og personen vil da bedre kunne sidde og koncentrere sig over tid. - Vækkende tonefald, når man taler til barnet Hvordan kan man som forældre/pædagog kompensere for barnets høje arousal? - Dæmpende massage rolige og faste tryk eller strøg på ryggen gerne længerevarende ex. ved sengetid. - Voksenbestemte hyppige pauser i løbet af en dag i stimuli fattigt miljø (evt. afslapningsmusik, dæmpende massage, fodbad, hængekøje osv.) - vigtigt for disse personer, at få pauser også når man er på besøg eller til fest. - Dæmpet belysning 4

5 - Høreværn i nogle sammenhænge god skærmning - Puttes stramt i et tæppe el. dyne Arousal kan påvirkes af mange ting: - Sanseintegrationsproblemer - Medicin - Somatisk - Stress - Omgivelserne, fx kedsomhed, utilpassede krav - Følelsesmæssig forstyrrelse - Overbeskyttelse (Har ikke haft mulighed for at mærke efter sult/tørst, varme/kulde pga. omsorgspersonens overbeskyttelse -> inaktivitet) TILLÆRT HJÆLPELØSHED - Utilpasset døgnrytme. Sansning/ sanseintegration Definition af sanseintegration: Neurologisk proces, der organiserer sanseindtryk fra ens egen krop og omgivelserne og gør det muligt at bruge kroppen effektivt i omgivelserne. Sanseintegration er det fundament, som boglig indlæring og social adfærd hviler på! De primære sanser: - Føle/berøringssans - Vestibulærsans/balancesans - Muskel-ledsans/proprioceptivesans De sekundære sanser: - Synssans - Høresans - Lugtesans - Smagssans 5

6 Generelle symptomer ved sansebearbejdningsvanskeligheder: - Svært ved overgange mellem aktiviteter, steder og mennesker - Svært ved at orientere sig ift. aktiviteter, samvær og rum - Forsinkede, forstærkede eller ingen reaktion ved sanseindtryk smerte, sult, mæt, kulde, varme osv. - Let afledelig - Uforudsigelige emotionelle udbrud Mulige tegn på mangelfuld sanseintegration: Taktilt(følesans): - Vil gerne have mange lag tøj på eller vil gerne have tøjet af - Vil gerne gå barfodet eller har svært ved forskellige slags underlag (græs, sand mm.) - Svært ved at modtage berøringer ekstremt kilden. - Frustreres af mærker i nakken på sin bluse, kan irriteres af sømmen i sine strømper o.lign. Vestibulærsansen (balancesansen): - Højdeskræk - Let søsyg og køresyg - Snubler let Den proprioceptive sans (muskel/led-sansen): - Svært ved at regulere muskelkraft eks. Når det holder på en blyant - Klodset og kejtet i bevægelserne - Svagt håndgreb taber ofte ting - Udtrættes let - Fysisk voldsom overfor andre mennesker eller genstande - Dårlig kropsopfattelse Hvordan kan forældre og pædagoger stimulere sanserne og derigennem booste sanseintegrationen? Følesansen: - Ælte dej - Massage (Gennem massage kan man dæmpe eller øge arousal alt afhængig af massageform) - Lege med vand og sand 6

7 - Gå forskelligt underlag med bare tæer (evt. trædesten med forskellig overflade, græs, sand, grus) - Kropskontakt knus/kramme - Vaske op - Spille bold med forskellige overflader - Smage på ting med forskellig konsistens - Lege med fingermaling, modellervoks og mudder Vestibulærsans/balancesans: - Gynge - Snurre rundt - Svingture - Trille - Rulles ind i tæpper - Hængekøje - Trampolin - Gå på ujævnt terræn - Gå på trapper - Gå på line, træstammer, kantsten, balancebom - Kravle over og under ting - Gynge i gyngestol, hængekøje - Stå på vippebræt - En tur i tivoli Proprioceptive sans: - Hoppe i trampolin - Spille bold med forskellige størrelse og tyngde - Armgang i ribbe - Støvsuge/vaske gulv - Rive/feje/grave/køre med trillebør - Stable brænde - Gå på ujævnt terræn - Ridning - Cykle - Tegne - Hoppe, trampe, slå kolbøtter - Bære, skubbe, trække, strække sig, bukke sig 7

8 8