Kokain har gjort miljøet hårdere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kokain har gjort miljøet hårdere"

Transkript

1 hus forbi Køb avisen på stationen ikke i toget Pris 20 kr. 8 kr. går til sælgeren nr. 71 marts 2008 For få skæve huse Mødre mod brosten 2 og 6 10 Overskud røg i forkerte lommer 12 Må en hjemløseavis være fin? 16 Nattevagt på Reden: Kokain har gjort miljøet hårdere

2 I fem år har Sanne solgt sin krop for at få penge til stoffer på Vesterbro. Hun mener, at miljøet er blevet mere barsk, efter at flere og flere er gået over til kokain. Byg nu nogle flere skæve huse Der er behov for mindst 400 skæve huse mere, udtaler formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Preben Brandt, i dette nummer af Hus Forbi og slår dermed til lyd for, at antallet af skæve huse i Danmark skal fordobles fra de nuværende knap 400 til 800. Skæve huse er en særlig type boliger til hjemløse, som, man ved, aldrig vil kunne klare sig i en isoleret bolig, enten fordi de er kronisk alkoholiserede eller har psykiske problemer. De første skæve huse blev opført i slutningen af 1990 erne under den tidligere regering under navnet skæve huse til skæve eksistenser. De blev typisk opført som små grupper kolonihave lignende træhuse med en social vicevært tilknyttet. Ifølge hjemløsetællingen fra sidste år er der omkring 550 gadehjemløse i Danmark. Og ifølge en anden undersøgelse fra samme år vurderer landets kommuner selv, at der mangler godt nye boliger til hjemløse, hvis man vil den såkaldte ufrivillige hjemløshed til livs. Alligevel er byggeriet af skæve huse stort set gået i stå. Og det er endda ikke fordi, der mangler penge. For rent faktisk ligger der 30 millioner kr. i Velfærdsministeriets Udsatteenhed, som er øremærket netop skæve huse. De stammer fra en bevilling på 40 millioner kr., som blev afsat på finansloven i 2005 ud fra et skøn over, hvad behovet og interessen fra kommunerne og private bygherrer var for at bygge skæve boliger. Det skøn viste sig altså at være alt for højt hvilket jo kan undre i forhold til det ovenstående. Som man kan læse i dette nummer af Hus Forbi er skurken især de stigende grundpriser og kommunalreformen. Derfor bør det hurtigst muligt gøres mere attraktivt at bygge skæve huse for kommuner, boligorganisationer, fonde, private organisationer med flere. Og i nærværende nummer af Hus Forbi kan politikerne i hvert fald læse tre forslag til, hvordan man så gør det: 1) Tilskuddene skal øges, 2) planloven skal ændres, så kommunerne får lov til at reservere grunde til skæve huse, og 3) der bør afsættes penge til forskning i fordelene ved skæve huse. Det sidste mener Rådet for Socialt Udsattes formand, Preben Brandt, ikke kun vil kunne motivere kommunerne her i landet til at bygge flere skæve huse men sågar også udlandet. Skæve huse er nemlig et særligt dansk fænomen, og de Derfor bør det hurtigst muligt gøres mere attraktivt at bygge skæve huse for kommuner, boligorganisationer, fonde, private organisationer med flere. hidtidige evalueringer af boligerne har vist, at de hjemløse er glade for deres boliger, bliver boende i dem og bliver mere selvhjulpne. Og i forhold til hjemløseinstitutionerne, hvor en plads koster op mod kr. om måneden, er der også en samfundsøkonomisk vinding ved at få de hjemløse ud i deres egne små hytter. Så derfor: Kom nu i gang. God læselyst. Jaku-Lina E. Nielsen Redaktør, Hus Forbi Udgiver: Foreningen Hus Forbi Tornebuskegade 1, København K Tlf Ansvarshavende redaktør: Jaku-Lina E. Nielsen Tlf Administrator: Heidi Riel Tlf Sælgerrepræsentant og gadeplansmedarbejder: Henrik Pedersen Tlf Debatindlæg og læserbreve: Næste nummer udkommer den 30. marts. Forsidefoto: Flemming Schiller Vi støtter Hus Forbi: Bidrag: Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind på dette konto-nr.: Giro (9541) Mærk indbetalingen bidrag. Distribution: Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse mm. kan fungere som distributør for Hus Forbi dvs. være udleveringssted af avisen til sælgerne. Kontakt os på: (se listen af distributører på Abonnement: Standardabonnement: 340 kr. (12 numre om året inkl. moms, porto og gebyr). Støtteabonnement: 540 kr. Henvendelser vedr. abonnement på tlf eller Layout: Westring + Welling A/S Tryk: Dansk Avistryk A/S Oplag: Antal sælgere: ca. 500 Læsertal: 2. og 3. kvartal 2007 ifølge TSN Gallup: ISSN: dk Om Hus Forbi Hus Forbi udkom første gang i Siden starten af 2006 er Hus Forbi udkommet en gang om måneden. Salgsrekorden er ca solgte eksemplarer (december 2007). Hus Forbi sælges af hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker det, man under ét kan kalde skæve eksistenser. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi samt i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og evt. kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer. Der er fem fastansatte på Hus Forbi: To på fuldtid og tre på deltid, herunder en studentermedhjælper. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP. Lions Club Søllerød Mølleaa Markedsføring Husleje mv. Reserve Løn til medarbejdere Det går din 20 er til Moms Produktion og tryk OBS: Kig efter det originale Hus Forbi id-kort af plastik, før du køber avisen! Sælgeren Sammenholdet er væk Det er blevet mere barsk at arbejde som prostitueret på gaden efter, at kokainen har overtaget fra heroinen, fortæller Sanne. Sammenholdet er væk, og man tænker kun på sig selv. Af Marisa Matarese Foto: Hanne Hvattum - Der var en af pigerne, der blev voldtaget hernede i går, siger Sanne og nikker ned mod baneområdet for enden af Skelbækgade, på Vesterbro i København. Hun går med raske skridt, skønt hendes ben ikke er særlig lange. I fem år har hun gået op og ned ad Skelbækgade for at lave penge til stoffer. - Det startede med, at min kærestes storebrors kæreste solgte heroin. Da jeg begyndte at gå med hende, begyndte jeg også selv at tage dope (heroin, red.). Lynhurtigt blev jeg afhængig, og da hun blev knaldet, havde jeg brug for at finde på noget for at blive rask (at få heroin, red.), fortæller Sanne og forklarer, at hendes abstinenser efter heroin giver hende hjertekramper og diarré. - En af mine veninder sagde til mig: Jeg skal nok gøre dig rask. Efter 20 minutter kom hun tilbage med penge til mere dope, siger Sanne og fortæller, at det umiddelbart virkede meget let, så hun besluttede sig for selv at prostituere sig for at få penge til stoffer. - Det var jo hurtigt overstået og hurtige penge, tænkte jeg. Men første gang var det forfærdeligt. Jeg følte mig beskidt. I dag er det iskold business. Intet andet. Der er ingen følelser involveret. Det er bare arbejde, siger hun. Arbejder døgnet rundt I dag, fem år senere, er hun 36 og stadig afhængig af heroin, men tingene har ændret sig meget på gaden. - Man passede på hinanden før i tiden. I dag er man alene på gaden. Jeg har kun mig selv til at passe på, siger hun og tilføjer, at hun tvivler på, at en voldtægt ville kunne lade sig gøre før i tiden: - Taxichaufførerne og lastbilschaufførerne holdt øje med os, og vi holdt øje med hinanden. Når nogen kørte væk med en kunde i en bil, tog vi altid nummeret på bilen. Vi holdt øje med, hvad der skete, og hvis der var optakt til noget, var der altid nogen til at tage sig af manden, siger hun. Taxichaufførerne og lastbilchaufførerne må ikke længere holde, der hvor de holdt tidligere, og kvinderne er stort set kun optagede af at lave penge, så de kan købe coke (kokain, red.). 2 hus forbi nr. 71 marts 2008 hus forbi nr. 71 marts

3 - Al den coke gør folk tossede. De råber og slås og smadrer generelt mere, end de gjorde før. Ind imellem overfalder de endda hinanden, siger Sanne. Denne mandag aften ligger gaden stille hen. En enkelt rød Volvostationcar kører ned ad Skelbækgade, vender på parkeringspladsen ved Inco på Flæsketorvet, gasser op og kører op mod Sønder Boulevard igen. Inde i en port står to afrikanske kvinder fra Ghana. De bor i Sverige, men tager dagligt over broen for at arbejde. - De står der om morgenen, inden de andre kommer, fortæller Sanne og går ned ad Sommerstedgade, ind på Café Sommersted. Inden for døren sidder tre piger med afbleget lyst hår i alt for lidt tøj til den tæt på frostklare nat og drikker cola. - De er fra Tjekkiet, siger Sanne og sætter sig ved et andet bord. - Jeg snakker ikke med dem. Hvis de hilser, så hilser jeg igen, men jeg skal ikke rode mig ud i noget. De har truet os og sagt, at vi skulle holde os væk fra Skelbækgade. De kastede æg efter pigerne. Nogle holder sig væk efter det, men jeg var der ikke den dag, siger hun og tilføjer: - De tager coke. Ellers kan de ikke klare presset. De arbejder døgnet rundt. Al den coke gør folk tossede. De råber og slås og smadrer generelt mere, end de gjorde før. Veninden døde af kokain Sanne tog selv kokain i tre år. - Man får det så godt i de minutter rusen varer. Bagefter tænker man kun på at få mere. Men man skal have mere og mere for at få samme virkning. Så jeg var på farten i døgndrift: Jeg havde kunder, købte coke og havde en ny kunde, osv. Da Sanne så sin 29-årige veninde dø af effekterne af kokainen, stoppede hun med at tage det. - Hun spiste ikke noget i flere måneder. Hun kunne ikke få mad ned. Hun levede af whiskey. Da hun blev indlagt og endelig fik noget mad, kunne maven ikke klare det, og hun døde tre dage senere. Kokain virker lige som slankepiller; man føler sig mæt, siger hun. Sanne er glad for, at hun er kommet ud af kokainmisbruget. - Jeg kan se, hvor langt ud de andre kommer af at tage coke. De får knald i låget, bliver psykisk syge, tror folk er efter dem og taler med sig selv på gaden. Heroinen har hun ikke opgivet, men hun forsøger at trappe ned. - I dag tager jeg en gang om dagen og bruger kroner på det. Før brugte jeg kroner. Jeg vil ikke have metadon, for de siger, at det ødelægger kroppen. Det betyder, at Sanne kun skal arbejde en gang om dagen. - Jeg har ikke taget noget i dag, så jeg skal ud og lave penge, siger hun og rejser sig fra bordet. Hun går ud på gaden og kigger sig omkring. En ung pige går forbi og smiler til Sanne. - Det er trist at se hende holde sin 18 års fødselsdag på gaden. Det er alt for tidligt. Hun har været her i seks måneder allerede, og hun kommer ikke væk herfra. På hjørnet står en ung pige med hvid pels, hot pants og tynde nylonstrømper. - Det bliver hele tiden sværere og sværere for os ældre, mumler Sanne, skutter sig og forsvinder rundt om det andet hjørne. Sanne har valgt kun at optræde med sit fornavn i artiklen, men redaktionen er bekendt med hendes fulde identitet. Kokain giver mere arbejde til politiet Også politiet har mærket, at stigningen i kokainforbruget er steget på Vesterbro. Det giver mere kriminalitet, fortæller vicepolitikommissær Henrik Oryé. Nu kan de være vågne fem døgn i træk De sidste 11 år har Ingerlise Hansen arbejdet som nattevagt på Reden. I mellemtiden har de prostituerede skiftet heroinen ud med kokain. En uheldig udvikling, som har gjort miljøet mere aggressivt. Af Marisa Matarese Foto: Flemming Schiller Lige inden for døren viser fladskærmen nyhederne fra TV2. Klokken er 22, og på en af de to brune lædersofaer ligger en kvinde udstrakt og kokser med overtøj på. Hun har sit Burberry-halstørklæde i hænderne, som ligger på maven, lige der hvor bukserne og jakken skiller fra hinanden, og den hvide hud kommer frem. - At tage heroin er ligesom at blive slået med en lægtehammer. Man går ud som et lys, men man hører stadig, hvad der sker omkring en. Derfor har kvinderne ikke lyst til at gå i seng og sove oven på et fix, for så mærker de ikke rusen, fortæller Ingerlise Hansen. Hun sidder i et lille afsidesliggende rum på Reden med sin kaffe og sin drømmekage. Hun er 64 år og har de sidste 11 år arbejdet på Reden. - Oprindeligt er jeg uddannet dameskrædder, men da jeg blev skilt, ville jeg prøve noget andet, fortæller Ingerlise. Hun har ikke fortrudt, at hun skiftede til jobbet som nattevagt på Reden. - Jeg har stor respekt for kvinderne. Mit arbejde med dem har gjort mig mere ydmyg og taknemmelig. Jeg har erfaret, at man ikke har ret til at få sunde og raske børn. Det har virkelig udviklet mig meget som menneske at arbejde med dem, siger hun og tager en slurk kaffe. Reden stiller 12 senge og tre sofaer til rådighed til kvinder fra klokken Det er ikke et herberg, men et værested for kvinder. Der kommer ingen mænd på Reden. Når en kvinde kommer til os, kaster vi os ikke over hende. I første omgang handler det om at skabe kontakt til hende. Det kan ske ved, at vi sætter os sammen og ser tv eller læser et blad og så stille og roligt begynder en dialog, fortæller Ingerlise. Stemmen er lav og hæs. Render ud og ind Mellem 700 og forskellige kvinder bruger Reden i løbet af et år. Og på et døgn dukker mellem af dem op for at benytte Redens tilbud. - Men de kan komme ind ad døren ti gange på et døgn. Først skal de lige have en snak, og så går de igen for at komme tilbage senere til en kop te, siger Ingerlise og forklarer, at ud over danske kvinder, kommer kvinderne på Reden typisk Der er fuld fart på dem, når de er på kokain. De kan være vågne fem døgn i træk. - Kvinderne ser rotter, der kommer ud af ærmerne så vi må have fat i psykoseteamet og en psykiater for at vurdere, om de skal tvangsindlægges, fortæller Ingerlise Hansen, der har arbejdet på Reden de sidste 11 år og set kvinderne skifte fra heroin til kokain. fra Afrika, Rumænien, Tjekkiet og Grønland. Kvinderne er ofte psykisk syge og/eller stofmisbrugere. - Men vi har også nogle, som blot kommer for at få socialt samvær. Ifølge Ingerlise er det vigtigt, at kvinderne har et sted at gå hen med deres problemer. Det kan tit blive uoverskueligt for dem at få hjælp, for de ved ikke, hvor de skal henvende sig. - Kommer de med et brev fra systemet, som de ikke forstår, tager vi dem i hånden og hjælper dem. Vi har en socialrådgiver tilknyttet, og hver onsdag kommer en jordemoder fra Hvidovre Hospital. Hun fortæller om brug af kondom og glidecreme og undersøger dem for kønssygdomme. Ikke to timer er ens For Ingerlise handler det i første omgang om at opbygge tillid til kvinderne, så de føler sig trygge nok til at lukke op for sluserne og fortælle om deres problemer, så de sammen kan løse dem. Her er nattevagterne gode: - Jeg elsker mine nattevagter. Der er ro på. Vi får os en smøg i nattøj, og så kommer tingene stille og roligt frem, når vi sidder i mørket og sludrer. - Men der er ikke to timer, der er ens på en nattevagt. Vi kan sidde og spise småkager foran tv et i fred og ro, og lige pludselig kommer der 12 afrikanske kvinder og seks østeuropæiske ind ad døren. De er helt oppe at køre og ryger i totterne på hinanden, uden at vi kan få dem til at dæmpe sig, fortæller hun. Sådan var det ikke før i tiden. Da Ingerlise startede som nattevagt for 11 år siden, tog størstedelen af kvinderne heroin. - Kvinderne var skæve, og de lavede penge for at få råd til mere heroin. De var fysisk afhængige af heroin. Heroin giver fred i sjælen, og jeg kan godt forstå, at man indimellem har brug for fred i sjælen, hvis man har ti kunder på en nat, har været misbrugt, siden man var ni år gammel, og ens børn er blevet tvangsfjernet, siger Ingerlise med en alvorlig mine. I dag tager kvinderne i større udstrækning kokain. - Desværre, tilføjer Ingerlise, for det har gjort miljøet mere aggressivt. Den rå vold er eskaleret, og kvinderne holder ikke sammen på samme måde som tidligere. Man føler sig lykkelig I sammenligning med heroin er kokain et opkvikkende stof, der skaber psykisk afhængighed, fordi det giver en lykkefølelse. Men virkningen er kortvarig. - Hjernen skal hele tiden have mere, og det betyder, de hele tiden må lave flere penge. Der er fuld fart på dem, når de er på kokain. De kan være vågne fem døgn i træk, tæt på sultegrænsen og lide af væskemangel oven på sådan en tur. Det er et sejlivet folkefærd, siger Ingerlise og tænder en cigaret, inden hun fortsætter: - De kan tage kokain op til 30 gange på et døgn, for virkningen holder ikke mere end 20 minutter. Nogle gange betaler deres kunder med kokain, siger hun og tilføjer, at nogle kunder vælger at tage deres stof med en af kvinderne, fordi de tænker, hvis noget går galt, så er jeg sammen med én, der kender til stoffet. - Når stoffet ikke er rent, eller når man blander, kan det ud over at være livsfarligt være psykosefremkaldende. Kvinderne ser rotter, der kommer ud af ærmerne. Så må vi have fat i psykoseteamet og en psykiater for at vurdere, om de skal tvangsindlægges. - Det handler hele tiden om at komme på forkant med situationen. I stedet for at være politibetjent plejer jeg at tage fat i kvinderne, når jeg oplever, at de er ved at overtræde grænserne for, hvad man må her. Jeg kender jo efterhånden hele spillet, når de gerne vil herind i varmen og fikse i fred og ro, frem for at trække bukserne ned ude i kulden for at fikse i lysken. Så tager jeg fat i dem og siger, hvad jeg ser og spørger, om de har tænkt over, at konsekvensen er, at de må sove på gaden. Det er en ganske effektiv måde at få dem til at respektere reglerne på, smiler Ingerlise. Af Marisa Matarese Foto: Flemming Schiller På Station City har Henrik Oryé, vicepolitikommissær fra Politiets specialstyrke på Halmtorvet, også bemærket ændringen i stofforbruget. - Før i tiden fixede narkomanerne og så frøs de fast i en stilling. De kunne stå foroverbøjet med øjnene helt omme i nakken i flere timer. Efter der er kommet mere kokain, er der kommet mere gang i gaden og mere liv døgnet rundt. Brugerne farer rundt mellem handlerne, og der er en hektisk aktivitet. En coke-misbruger er mere mobil til at fare rundt og lave indbrud og gaderøverier end en heroin misbruger, så på den måde har ændringen i stofferne skabt mere kriminalitet, siger Henrik Oryé og fortsætter: - Men det er ikke fordi, der ikke var indbrud og gaderøverier for ti år siden. Der er bare mere gang i den i dag og flere, der tilbyder stoffer, siger Henrik Oryé. Prisen på et gram heroin ligger på omkring kroner, mens et gram kokain koster det halve. Derudover er det blevet meget lettere at få fat i kokain. - Vi ved ikke præcis, hvorfor det er sådan, men for omkring ti år siden begyndte mange afrikanske narkohandlere at etablere sig på Vesterbro. De følger med Ingen behandling - Der er mere gang i den i dag og flere, der tilbyder stoffer, fortæller Henrik Oryé fra Politiets specialstyrke på Halmtorvet. den sydamerikanskproducerede kokain fra Vestafrika og herop. Her får de det, jeg kalder for en startpakke: gram kokain, en mobiltelefon og et kort med nogle ringe på, der indikerer, hvor de kan sælge. Og så har de etableret sig som selvstændige erhvervsdrivende, siger Henrik Oryé og tilføjer, at dagen før fandt politiet et halvt kilo kokain på en af de afrikanske handleres adresse i Brøndby Strand. - Der er meget mere kokain i omløb end heroin. Desværre, siger Henrik Oryé. Til behandling af et heroinmisbrug bruges metadon til nedtrapning og afvænning. Derimod findes der ingen medicinsk behandling for et kokainmisbrug. 4 hus forbi nr. 71 marts 2008 hus forbi nr. 71 marts

4 Skæve huse Byggeriet af skæve boliger er gået i stå Mange hjemløse ønsker at bo i en skæv bolig. Men selv om der ligger 30 millioner kr. i statskassen øremærket skæve boliger, så bygges der stort set ingen. De høje grundpriser samt kommunalreformen får skylden. Af Birgitte Ellemann Höegh Foto: Anne Mette Welling Da Hus Forbi for nylig var forbi hjemløseherberget i Hillerødgade i København, mødte vi fire mennesker, som havde sovet på gulvet i kantinen. De havde sovet fint, sagde de. Der havde været både roligt og varmt. Men hvis de skulle skifte de usikre nætter ud med et alternativ, var ønsket som vi har hørt det hundredvis af gange før fra gadens folk klart og tydeligt: En skæv bolig. En af årsagerne til, at en skæv bolig for mange hjemløse står som den hedeste boligdrøm, er, at de i en almindelig lejlighed ofte bliver ensomme og utrygge og derfor hurtigt søger ud på gaden igen. Eller også misvedligeholder de deres forpligtigelser i ejendommen og bliver slet og ret smidt ud af deres udlejer. Derfor besluttede Folketingets politikere tilbage i 2005 da også at afsætte 40 millioner kr. på finansloven til etablering af skæve boliger over de næste fire år. Det skete efter, at beboere i landets første skæve huse, blandt andet Krattet i København og Skurbyen i Aalborg, havde rost deres nye boliger til skyerne. Men i dag er der alligevel stadig cirka 30 millioner kroner tilbage af de 40 millioner kroner, der blev afsat i 2005, og byggeriet af skæve huse er stort set gået i stå. Landets første skæve boliger: Skurbyen i Aaborg bygget i 1997 Flere penge på vej Oven i de 30 millioner kroner kommer der angiveligt snart endnu flere millioner rullende til skæve huse. I august 2007 erklærede daværende socialminister Eva Kjer Hansen (V) nemlig, at hun ville afskaffe det, hun kaldte den ufrivillige hjemløshed. Det skulle blandt andet gøres, mente hun, ved at afsætte 600 millioner kroner under forhandlingerne om satspuljemidlerne også kaldet de fattiges finanslov. Baggrunden for, at Eva Kjer Hansen mente, at der skulle afsættes hele 600 millioner kr. til de hjemløse, var en spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets kommuner, der viste, at der helt konkret manglede boliger til hjemløse herunder også skæve boliger. Men da folketingsvalget blev udskrevet i november 2007 stoppede satspuljeforhandlingerne. De blev genoptaget i starten af det nye år og forventes afsluttet i slutningen af februar, men hvor mange af de formodede 600 millioner kroner, der reelt kommer til at gå til skæve boliger, vides endnu ikke fordi man ikke ved, om kommunerne, ejendomsselskaberne eller private bygherrer ønsker at bygge skæve boliger. For det er først, når de tager initiativ til et konkret byggeprojekt og søger om statstilskud, at de mange millioner kommer i omløb, og husene bliver opført måske til glæde for de fire hjemløse, der er vant til at sove på et kantinegulv. Der mangler mindst 400 Spørger man Preben Brandt, der er formand for Rådet for Sociale Udsatte, har han flere bud på, hvorfor byggeriet af skæve boliger stort set er gået i stå. - Jeg har en stærk fornemmelse af, at der er behov for mindst 400 skæve boliger mere måske endda det dobbelte, siger Preben Brandt, som først og fremmest giver kommunalreformen skylden for, at kommunerne ikke for længst har opbrugt de 30 millioner kr. til skæve boliger. - Kommunalreformen har været en stor, kompliceret proces og har gjort det svært at få kommunerne til at interessere sig for andet end det, der lå lige for. Derudover giver Københavns Kommune som rummer en tredjedel af Danmarks hjemløse udtryk for, at det er vanskeligt at finde byggegrunde, fordi grundene er blevet dyrere og dyrere. Men det skulle dog ikke være så svært. For eksempel har Projekt Illu (10-12 skæve huse til hjemløse med grønlandsk baggrund, red.) været på tegnebrættet i syv år, men projektet er stadig ikke påbegyndt, fordi der har været uenighed om først, hvor det skulle ligge henne, og siden hen hvordan det skulle finansieres. Jeg har en fornemmelse af, at man godt kunne have placeret husene meget tidligere, hvis man virkelig havde villet, siger Preben Brandt, der i øvrigt var med til at sætte hele ideen bag de skæve boliger i gang. Tilbage i 1994, da han var socialoverlæge på Sundholm Hospital, skrev han en kronik i Berlingske Tidende, hvor han foreslog, at man skulle bygge en slags små asyler for hjemløse med psykiske lidelser, som man vidste aldrig ville kunne klare sig i en isoleret bolig. Og i de følgende år fik han åbnet for en debat, der udmundede i, at den daværende boligminister Jytte Andersen (S) fik søsat arbejdet med skæve huse til skæve eksistenser. Siden da er der blevet bygget i alt 400 skæve boliger i hele landet. Til sammenligning viste den første kortlægning af hjemløshed i Danmark, at der er mindst hjemløse i Danmark, heraf ca. 550 gadehjemløse. Ikke nok med dialog Kontorchef Peter Juul fra Udsatteenheden en afdeling under Velfærdsministeriet er enig med Preben Brandt i, at kommunalreformen og de høje grundpriser bærer skylden for, at nybyggeriet af skæve boliger går så trægt. For at råde bod på det forhold vil Udsatteenheden når finansloven er på plads tage kontakt til de fire største hjemløsekommuner i Danmark for at indlede en dialog, hvilket ifølge Peter Juul forhåbentligt kan motivere kommunerne til at bygge skæve huse igen: - Når satspuljeforhandlingerne er på plads, så kan vi tage fat på en konkret dialog med kommunerne og finde ud af, hvad kommunerne mener, der skal til for at løse boligbehovet for de hjemløse. Om det skal være flere skæve boliger, herberger eller noget helt tredje, siger han og understreger: - Men at der skal indgå skæve boliger, er helt klart. Preben Brandt mener også, at det er nødvendigt at motivere kommunerne til at gå i gang med at bygge, men mener også, at der skal mere til end dialog: - Måske skal tilskuddene fra staten være højere, før der kommer noget økonomi i det. Og så ærgrer jeg mig gul og grøn over, at der ikke Skæve huse bliver koblet socialforskning på de skæve huse. Jeg ved godt, at der har været foretaget en evaluering (udarbejdet af CASA i 2006, red.), men der er ikke lavet tilbundsgående undersøgelser af, hvordan det går for de mennesker, der bor i de skæve boliger. Og netop disse undersøgelser kunne motivere kommunerne eller de private bygherrer til at komme i gang. Ja, de kunne sågar inspirere udlandet til at bygge skæve boliger, siger Preben Brandt. Ellehjørnet er en sommerhuslignende barakby med i alt ti skæve huse i gråt træ på 30 kvadratmeter. De ligger over for Valby Hallen i udkanten af København og blev indviet i Siden 1999 har skæve boliger været en alternativ og potentiel boform for hjemløse i Danmark. Boformen drejer sig i grove træk om små fritliggende huse eller lejligheder i en ejendom, der hænger sammen i et fællesskab, hvor der er tilknyttet en social vicevært, som hjælper beboerne med at administrere deres økonomi og medicin. Her føler mange sociale udsatte sig i trygge rammer uden løftede pegefingre i forhold til et eventuelt misbrug eller personlige særheder. Boligerne lejes ud på permanent basis, og lejerne betaler husleje efter den almene lejelovs regler. En evalueringsrapport fra det daværende Socialministerium fra 2004 med en opfølgning fra 2006 viser, at beboerne er meget glade for deres skæve boliger, og at beboerne efter et stykke tid i boligerne bedre kan klare sig selv. De tidligere hjemløse får typisk nedsat deres misbrug og en øget tro på, at de kan bo fast et sted. Skurbyen i Aalborgs midtby blev bygget allerede i 1997, to år før Nyrup-regeringens tiltag i Aalborg Kommune finansierede selv projektet, der i dag drives af Kirkens Korshær og Aalborg Kommune. Her bor seks tidligere hjemløse. Krattet på Gl. Køge Landevej i København blev bygget i år 2000 og var den første skæve boligbebyggelse i hovedstaden. Her bor ti tidligere hjemløse. I dag er der bygget omkring 400 skæve boliger, og der er givet tilsagn til ca. 20 yderligere. De skæve huse ligger over hele landet. I provinsen ligger de gerne i tilknytning til forsorgshjemmene, fordi der her er store grunde mens de i Københavns Kommune ligger for sig selv blandt andet i Valby og på Amager. Staten giver tilskud på mellem kroner pr. bolig afhængig af størrelsen. For at opnå det største tilskud til boligerne skal boligerne være mindst 40 kvadratmeter eller handicapvenligt indrettet. Boligerne kan etableres af kommuner, boligorganisationer, fonde eller private organisationer. Foto: Holger Henriksen 6 hus forbi nr. 71 marts 2008 hus forbi nr. 71 marts

5 Skæve huse Jan Buch Pedersen bor i de skæve boliger, Ellehjørnet, i Valby. Han har været narkoman i 27 år, men siden han for fem år siden fik sin egen skæve bolig, har han været på metadon. Af Birgitte Ellemann Höegh Foto: Holger Henriksen - Jeg har boet her siden starten og skal bæres ud herfra, siger Jan Buch Pedersen, også kaldet Skorstensfejer- Jan, der har boet i et af de skæve huse i Ellehjørnet over for Valby Hallen i udkanten af København i fem et halvt år. Hus Forbi er taget på besøg i den lille sommerhuslignende barakby med i alt ti skæve huse i gråt træ på 30 kvadratmeter, der denne vintermorgenstund omkring klokken ni stadig ånder fred og ro bag de nedrullede gardiner. Jans hus er det eneste, der har lys i vinduerne, da Hus Forbi kommer forbi, og vi bliver straks hilst velkommen, da vi banker på. Først af to gøende hunde og dernæst af Jan selv, der gæstfrit byder indenfor på morgenkaffe og lægger et tæppe over sin sofa for at gøre det endnu mere bekvemt for sine gæster. Det viser sig nemlig, at Jan er ret glad for Hus Forbis ankomst, da han gerne vil berette om Ellehjørnet for måske kan han derved være med til at skubbe på, så der bliver bygget flere skæve boliger i København til andre hjemløse. - Jeg vil gerne have, at der kommer nogle politikere ud og ser, hvor godt det går. Jeg er skuffet over Ritt Bjerregaard (Københavns overborgmester (S), red), for hende har jeg altid godt kunne lide, og hun kunne godt have været kommet forbi, siger Jan Buch Pedersen. De syntes vi var mærkelige Før han fik sin egen bolig, boede han på Mændenes Hjem og forskellige andre københavnske herberger samt på gaden i seks år. Da han for fem et halvt år siden flyttede herud, følte han og de ni andre beboere sig ikke specielt velkomne i starten. Men med tiden synes Jan, at han er blevet godt integreret dels i nærområdet, dels blandt de andre i Ellehjørnet. - Nu kører det rigtigt godt. Lige da vi flyttede herud var der en del problemer, fordi folk i nærområdet ikke kunne snuppe os. Aviserne havde nemlig skrevet, at vi var skæve eksistenser, så folk syntes, vi var mærkelige. Nu har de fundet ud af, at vi er helt almindelige mennesker, fortæller han. Til gengæld kendte nogle af beboerne hinanden i forvejen. - Vi havde jo siddet sammen inde på Nørreport, så vi kendte godt hinanden i forvejen. Vi var enten narkomaner, alkoholikere eller psykisk syge, fortæller Jan Buch Pedersen, der har været narkoman i 27 år. Siden han flyttede herud har han klaret sig på metadon. - En dag, da jeg stod foran spejlet i mit nye hus og stak mig selv i lysken, tænkte jeg: Hold kæft, hvor er du dum. Du har hus og det hele og så holdt jeg sgu op. Jeg klarede det helt selv; gjorde bare, hvad min læge havde sagt til mig mange gange før. Jeg har mit ølforbrug og ryger hash en gang i mellem, men jeg har sgu styr på det, siger Jan Buch Pedersen, der fik sig lidt af en forskrækkelse, da han lige pludselig så klart igen efter de mange år med junk i blodet. - Hold kæft, jeg fik et chok. Verden havde forandret sig, sproget og min familie. Det gik op for mig, hvad jeg havde lavet. Jeg kom forbi huse, jeg havde lavet indbrud i, og folk jeg havde rullet. Så der er meget dårlig - Her har jeg det hele, og har jeg lyst til at arbejde i mit værksted om natten, så gør jeg bare det, fortæller Jan Buch Pedersen om sin skæve bolig i Ellehjørnet. Han har tidligere levet som hjemløs i seks år og beskriver det som et helvede. Huset har reddet mit liv samvittighed at leve med. Og så havde jeg en gæld på kroner til DSB, men den har jeg fået bragt ned til kr., mens jeg har boet herude, siger Jan Buch Pedersen. Mine venner bor her I dag er hans venner primært de andre beboere fra Ellehjørnet specielt er Jan meget glad for Søren, som han mere eller mindre deler hus med. For Søren er kunstmaler, og de har lavet hele hans hus om til et atelier, og derfor sover Søren primært ovre hos Jan på en af hans to sofaer. De spiser som regel også sammen og deles om deres penge, når de har betalt de faste udgifter. De andre i Ellehjørnet ser de også, og Jan har efterhånden kun kontakt til få af sine gamle venner fra gaden. - I starten slæbte jeg alle fra Istedgade med hjem, fordi jeg ville være venlig, nu da jeg havde været så heldig at få et rigtig hus. Men med tiden duede det sgu ikke at være varmestue og have folk, der fiksede på mit toilet. Så i dag har jeg mine venner her i byen. Der er også brugere (stofbrugere, red.) iblandt, men det er folk, der har tjek på deres liv, siger han. Selve huset er Jan rigtig glad for, blandt andet fordi han godt kan lide at gå og bygge og reparere. Hans hænder er skruet godt på, så han har bygget sin terrasse om til en del af huset og dermed fået ti kvadratmeter mere boligareal, hvor blandt andet hundene får lov at være. Væggene er alle sammen malet i blå nuancer, og Jan er ved at ordne en masse ting med brædder, skruer og søm ude i sit værksted, som han i øvrigt også selv har bygget af nogle paller, han har fundet. For Jan er god til at klunse sig frem til gode varer. Han kører rundt i nærområdet på sin trehjulede cykel og finder køkkenvaske, skabe, borde ja faktisk næsten alt, hvad han har i sin bolig, og så bygger han selv videre på sagerne. Han har også etableret en brændeovn, som han klunser sig brænde til i nærområdet, fordi han synes, det er for dyrt at varme op med de el-paneler, der var i huset. - Jeg kan godt lide, at her er lidt kolonihave agtigt og koldt om morgenen, når der skal tændes op i brændeovnen. Det er ligesom at være i sommerhuset med mor og far, siger Jan Buch Pedersen. Og da han viser omkring mellem sin kæmpe pladesamling, blomster og malerier på væggene, fortæller han om sine fremtidige planer for sin skæve bolig og dem er der mange af. Han skal sætte fliser op i køkkenet, skifte bordplade og håndvask ud, bygge brusekabine, sætte glaslåger i et skab og meget mere. Men vigtigst for ham er at få lov til at blive boende her også selv om, der kan være problemer i de skæve huse. Tænkte kun på junk - Det er jo ikke alle, der klarer sig lige godt. Vi har for eksempel en psykisk syg, som ikke kan finde ud af at tage imod hjælp fra vores sociale vicevært. Han går og skider over det hele, og hvis vi går over og kigger til ham, så ligger han måske midt på sit gulv og sover, men han generer i virkeligheden ikke os andre. Vores sociale vicevært er et godt menneske, som gør så meget hernede, men når han skal gabe over så stort et område, magter han ikke det hele. Han er nemlig også social vicevært på Krattet (et andet skævt bolig-område i nærheden af Ellehjørnet, red.). Men for Jan har det været det helt rigtige: - Jeg kan jo tillade mig alt. Hvis jeg har lyst til at arbejde i mit værksted om natten, så gør jeg bare det. Jeg kan æde og sove, når det passer mig. Jeg boede blandt andet på gaden i seks år, og det var et helvede. Det eneste jeg tænkte på var junk og mad. Men som gammel skorstensfejer vidste jeg heldigvis, hvor fyrkældrene var i byen, så jeg kunne altid finde et varmt rum at sove i for mig selv. I dag er jeg for gammel til at være narkoman, og hvis jeg røg på gaden, ville jeg dø så jeg skal blive her, siger Jan Buch Pedersen. Der er penge at spare Rent samfundsøkonomisk er der penge at spare ved at få beboerne fra forsorgshjem og herberger ud i skæve boliger. De skal ikke bo her! De skæve huse er vanskelige at placere i de danske byer, blandt andet fordi almindelige borgere ikke ønsker, der skal bo skæve eksistenser i deres nærområde. Derfor bør planloven ændres, mener Boligselskabernes Landsforening. Af Birgitte Ellemann Höegh Når der skal etableres skæve boliger, er et af de store problemer naboernes manglende accept og forståelse for projekterne. Man er generelt utryg ved de tidligere hjemløse og socialt udsatte mennesker, der skal flytte ind i nærheden af ens egen bolig, og det har været en medvirkende årsag til, at kommunerne har haft vanskeligt ved at placere byggerierne. I Egedal Kommune tidligere Stenløse Kommune har der senest været store problemer med borgerne, da man i foråret 2007 skulle opføre tre skæve huse til skæve eksistenser. Det handlede - Mange af vores beboere efterspørger en skæv bolig. For det store problem for de hjemløse er ofte den utryghed, der opstår, når de får deres egen bolig, fortæller Thomas Søndberg, der er formand for Sammenslutningen af Boformer for Hjemløse (SBH) og leder af hjemløseinstitutionen Sølyst i Horsens. Han oplever, at der blandt hans brugere er en stor gruppe, der kunne få rigtig meget glæde af en skæv bolig: - De kan simpelthen ikke magte at stå med hele ansvaret alene. Men jeg håber da, at politikerne tænker i særlige boliger, hvor der er inkluderet støtte, hvis de ønsker at afskaffe den ufrivillige hjemløshed. Ud over skæve boliger kunne det også være opgangsfællesskaber, siger han og tilføjer, at en skæv bolig ikke kun løser den hjemløses problemer lige nu og her, men kan hjælpe dem ind i en stabil og længerevarende bolig, ligesom man rent socialøkonomisk kan hente en del: - De mennesker, der er gengangere på boformerne, er dem, der typisk kunne have haft glæde af en skæv bolig. Hvis de fik det, kunne man måske Thomas Søndberg reducere tilgangen hos os. Det koster i snit kr. pr. måned for at komme på fode igen på en boform for hjemløse (forsorgshjem og herberger, red). Hvis man i stedet holdt den pågældende ude i egen bolig med støtte, ville den pris blive væsentlig lavere og forholdene naturligvis også meget bedre for brugeren, siger Thomas Søndberg. blandt andet om, at lokale borgere følte sig utrygge ved, at en psykisk syg mand var blevet tilbudt en af de tre boliger. Derfor startede de en bil-blokade ved byggegrunden for at hindre bygningsarbejderne adgang til byggepladsen. I dag er husene bygget, tre tidligere hjemløse er flyttet ind i december 2007, og nærpolitiet holder øje med området i opstartsfasen. Borgergruppen fra området har siden klaget til Statforvaltningen i Hovedstadsområdet over Egedal Kommunes håndtering af sagen. Problemerne i Egedal Kommune er ikke et engangstilfælde. Holdningerne blandt borgere er generelt ikke særlig positive, og det er medvirkende til, at det er vanskeligt for kommunerne at finde egnede byggegrunde, uden at der bliver ballade fra de lokale borgere. Det kan Gert Nielsen, der er direktør i Boligselskabernes Landsforening også bekræfte. - De fire områder med skæve huse, der eksisterer i København, har alle sammen været svære at placere. De ender i randområder af København (f.eks. Sydhavnen og Amager, red.) og det vidner helt sikkert om Not in my backyardeffekten. For det er vanskeligt at finde steder til de skæve eksistenser, uden at lokalbefolkningen begynder at råbe op, siger han. Ifølge planloven, må man ikke reservere boliggrunde til socialt udsatte, og det mener Gert Nielsen er meget utilfredsstillende og problematisk: - planloven giver ikke mulighed for at bestemme, hvilken ejerog lejerform, der skal være. Til gengæld kan man bestemme alle mulige detaljer som for eksempel, hvilke byggematerialer der må anvendes og højden på bygninger, men altså ikke, om det skal være almene boliger eller beboelse med sociale formål. Derudover mener Gert Nielsen, at økonomien er en alvorlig stopklods for nybyggeri af skæve boliger: - Det tilskud, der har været til husene samt den maksimumhusleje, som er blevet fastsat af ministeriet, gør tilsammen, at der ikke er økonomi til at dække de udgifter, der har været i forbindelse med byggeri og vedligeholdelse. Dels har grundpriser været for høje, dels er husene lavet i materialer, der ikke har været holdbare nok, så der har været meget vedligeholdelsesarbejde på husene. Gert Nielsen mener, at hvis man i fremtiden skal have de skæve bolig projekter til at hænge sammen især i København, hvor grundpriserne er allerhøjest skal der gives langt større tilskud til hvert enkelt projekt. Foto: Privatfoto 8 hus forbi nr. 71 marts 2008 hus forbi nr. 71 marts

6 Bolde frem for sten Mødre mod brosten I al stilhed har Kirkens Korshær bremset kultursammenstød mellem hjemløse og indvandrere på Nørrebro. Af Morten Bruun Foto: Christoffer Regild Han kalder sig Søren Tex. Han er vild med både bajere og bluesmusik. Og så han er blandt de tæt på hundrede mennesker, som hver dag gæster Kirkens Korshærs værested og natcafé i Stengade 40 på Nørrebro i København. - Det er byens bedste hotel og byens bedste mennesker. Vi er en flok skæve eksistenser, konstaterer Søren om den skønsomme blanding af hjemløse, alkoholikere, narkomaner, psykisk syge, grønlændere, østeuropæere og almindeligt ensomme, han omtaler som sin familie. Alle har det til fælles, at de som den daglige leder, Annemette Nyfos, formulerer det er på kanten af samfundet. Eller slet og ret uden for samfundet. Umiddelbart et socialt tilbud som så mange andre, men der gemmer sig også en helt anden historie bag Stengade 40 s graffitimalede facade. For ud over at Korshæren på denne adresse tager sig af de mange udsatte, har organisationen i al stilhed involveret sig i det integrationsarbejde, som især i den seneste tid har vist sig at være en del af udfordringen på indre Nørrebro: Efter at have etableret en genbrugsbutik, der bestyres af indvandrerkvinder, tilbyder man nu også indvandrerbørn at dyrke idræt sammen med instruktører fra Kirkens Korshær. Søren Tex er stamkunde i Stengade 40 og har oplevet ubehagelige episoder med indvandrerdrenge i kvarteret. Men jeg ignorerer dem bare. Det er jo ikke mig, de er sure på. De skal have noget kærlighed og lære at elske sig selv, og så kan vi andre gå i kiosken kl. 21 om aftenen uden at tænke på, om vi bliver overfaldet. Begge aktiviteter udspringer af den konflikt, der tidligere prægede kvarteret: Indvandrerdrenges chikane mod Stengade 40 og mange af de skæve eksistenser. Der blev kastet brosten gennem ruderne til værestedet, og de hjemløse og udsatte var udsat for overfald, når de holdt hof ved bålpladsen i Folkets Park lige over for varmestuen. For at bygge bro mellem konfliktens parter opsøgte Annemette Nyfos først kvarterets folkeskoler for at informere ungerne om misbrugere og hjemløse og fortælle, at de også havde lov til at færdes på Nørrebro. Det virkede ikke. I stedet satsede hun på at kontakte børnenes familier, og her gik hun målrettet efter mødrene: - Det er kvinderne, man skal have fat på. Mens mændene holder til i deres klubber, er det mødrene, der har kontakten til børn og børnebørn. Jeg vidste jo ikke, om det præcis var deres knægte, det handlede om, men jeg håbede, at det kunne være med til at vende billedet, fortæller - Den gang var vi bange for mange af dem fra Stengade 40, fordi de råbte og skreg og svingede med deres flasker. Vores børn var også bange for dem. Nu har vi lært dem bedre at kende, fortæller en af mødrene. Annemette Nyfos to et halvt år efter, at hun samlede den første lille flok kvinder omkring sig. I dag har det initiativ udviklet sig til Kirkens Korshærs genbrugsbutik i Blågårdsgade. Den bestyres udelukkende af indvandrerkvinder fra Nørrebro, som bruger halvdelen af fortjenesten på typisk kr. om måneden på aktiviteter i den kaffeklub, de har etableret i baglokalet. Resten af beløbet går til værestedet og natcaféen i Stengade 40, og det havde ingen af de kvinder, der har inviteret Hus Forbi på besøg i kaffeklubben, drømt om for tre år siden. - Dengang var vi bange for mange af dem fra Stengade 40, fordi de råbte og skreg og svingede med deres flasker. Vores børn var også bange for dem. Nu har vi lært dem bedre at kende, fortæller en af mødrene. En anden mor supplerer forsigtigt: - Min dreng var med til at kaste brosten gennem ruderne. I hvert fald en gang. Det gør han ikke mere. Og et par af mødrene overvejer ligefrem at blive frivillige i Stengade 40. Så vil vi lave mad til de hjemløse. Marokkansk mad, lover de. Det er bedre at kaste med bolde end med brosten, lyder filosofien i Kirkens Korshær, som for nylig er begyndt at arrangere håndbold for indvandrerpiger og fodbold for drengene. Af Morten Bruun Foto: Christoffer Regild Genbrugsbutikken i Blågårdsgade bestyres af den irakiskfødte Manal. Hun er uddannet bygningsingeniør, men har ikke kunnet få job som sådan i Danmark. Derfor er hun nu ansat som Kirkens Korshærs frontfigur i arbejdet med indvandrermødrene på Nørrebro. Flere af mødrene arbejder frivilligt i forretningen, og op mod 70 kvinder er med i butikkens kaffeklub, hvor man hyggesnakker og hjælper hinanden på kryds og tværs. Derudover drager de en gang om ugen til Emdrup for at gå i varmtvandsbassin sammen og en gang om året er der fælles indkøbstur med bus til Tyskland eller Sverige. Manal fik ideen til at arrangere idræt for børnene for et halvt år siden. - Sport er et godt middel i vores arbejde. Det giver børnene en anden måde at være sammen på, siger hun. En af en af idrætsinstruktørerne, Thomas Roden, fortæller: - Pigerne sidder alt for meget derhjemme, mens drengene går rundt udendørs og keder sig. Det er oplagt, at Kirkens Korshær som en socialt bevidst organisation også involverer sig i det integrationsproblem. Tilbuddet er også en håndsrækning til nogle af de Mere ro de sidste tre år Den samlede glarmesterregning i Stengade 40 var efterhånden løbet op i kr. da Kirkens Korshær for tre år siden efter råd fra politi og forsikringsselskab skiftede varmestuens ruder til brudsikkert glas. Efterfølgende gik man i gang med integrationsprojektet, og siden er der i øvrigt kun kastet med brosten i to tilfælde. Første gang var lige før jul. Ruderne blev ridset og måtte skiftes, men de holdt. I forbindelse med uroligheder i området omkring Stengade natten mellem 10. og 11. februar blev 21 vinduer i Kirkens Korshærs værested og natcafé igen knust. Det får dog ikke den daglige leder, Annemette Nyfos, til at ryste på hånden. Jeg tror ikke, at hærværket natten til 11. februar var rettet direkte mod os, men derimod var en del af den bølge af uroligheder, der ramte området den nat, siger hun til Hus Forbi. Værestedet og natcaféen har åbent fra midt på eftermiddagen til kl. otte næste morgen. Og selv om pladsen er trang, er der højt til loftet. Som udgangspunkt bliver ingen afvist, når folk kommer for at spise, sove eller blot for at få en kop kaffe og lidt selskab. Manal er uddannet bygningsingeniør i Irak og endte som brobygger på Nørrebro: Jobbet lød så sjovt, at jeg bare måtte søge, siger lederen af genbrugsbutikken piger er med, når Kirkens Korshær kalder til håndbold. Organisationen har penge til at betale kontingent for nogle af dem, hvis de melder sig i en klub. familier, hvor der ikke er råd til at betale kontingent i en almindelig idrætsforening. Derfor har organisationen søgt og fået penge til at bistå de børn, der gerne vil i en rigtig klub. Foreløbig er der råd til at betale kontingent for ti unge. Stengade 40 Tre dage om ugen er der gratis aftensmad, de øvrige dage koster et måltid fem kroner. Der er tynde skummadrasser til ti personer i soveværelset. De fordeles efter lodtrækning, mens resten af de op mod 40 overnattende gæster må tage til takke med et liggeunderlag og en plads på gulvet i den oplyste café. Der er 17 fastansatte, som får hjælp af næsten lige så mange frivillige. Foto: Christoffer Regild 10 hus forbi nr. 71 marts 2008 hus forbi nr. 71 marts

7 Overskuddet endte i forkerte lommer For ti øre kunne man i begyndelsen af 1900-tallet erhverve sig bladet Fyrtårnet. I stil med Hus Forbi blev bladet solgt på gaden af arbejdsledige og fattige. Bladet led dog en krank skæbne, da præsten bag bladet, blev dømt for bedrageri. Af Karen Pedersen Gik du måske og troede, at Hus Forbi og hjemløseaviserne i det hele taget er en nyere opfindelse? Så kan du godt tro om igen. Det viser sig nemlig, at Hus Forbi har en slags forgænger, der ragede godt i vejret på sin tid. Fyrtårnet hed bladet. Fyrtårnet blev grundlagt i 1897 af den karismatiske præst Anton Bast, som senere stiftede Centralmissionen under Metodistkirken og blev biskop for Metodistkirken i Norden. Anton Bast blev kaldt fattigpræsten. Han var en fremragende taler, som efter sigende samlede helt op til 800 tilhørere, når han prædikede. Og så udgav han altså Fyrtårnet med undertitlen: Til Advarsel og Vejledning. Et Afholdsblad for Ungdommen. Bast skrev og redigerede selv det meste af bladet, der var en skønsom blanding af opbyggelig viden og harmløs underholdning. I begyndelsen blev det solgt pr. abonnement, senere også på gaden af arbejdsledige og fattige mænd og kvinder. Det vender vi tilbage til. Et lille sort/hvidt fyrtårn i oprørt hav blinker fra bladhovedet på det første nummer af Fyrtårnet. Det symboliserer, at bladet udgives som et advarende og vejledende lys for ungdommen for at hjælpe dem uden Foto: Scanning fra Fyrtaarnet nr. 7, 1914 om de farer, de berusende drikke lægger for deres fod i det moderne samfund. Og farer er der tilsyneladende nok af, jævnfør overskrifterne i de første årgange: Vægtige argumenter mod drukkenskaben, Følger af drikfældighed, Drukkenskabens synd, Gift med en dranker. Advarslerne står i kø. Mere kuriøse artikler om ægteskabsskikke hos albanesere eller drikkeondet i Tyrkiet finder også vej til spalterne. Alt sammen blandet med ugens prædiken, annoncer for vækkelsesmøder og redaktørens notitser. Blev løftet ud af fattigdom I begyndelsen kom bladet en gang om måneden og kostede 35 øre i kvartalet. Senere blev det et ugeblad. I de første år var det abonnementerne, der holdt det kørende, og venner af afholdssagen blev indtrængende opfordret til at gøre en kraftanstrengelse for at skaffe abonnenter. Der var også agenter, der fik provision for at skaffe abonnenter. Annoncer var en anden indtægtskilde. Fra G. Madsens enke, der annoncerer med: Københavns Et alternativ til tiggeri Fyrtårnet fungerede ligesom Hus Forbi som et værdigt alternativ til tiggeri. I 1913 rettede Anton Bast denne appel til folk: ældste, billigste og største lager af brugte og nye Herrebenklæder over Horsens Orgelbyggeri til Københavns Briketkompagni, der erklærer sig renligst, bedst og billigst med brunkålsbriketter. Først i 1900-tallet begyndte bladet at blive solgt på gaden af arbejdsledige mænd og kvinder. Sælgerne blev til dels rekrutteret på gaden. I 1913 skriver Anton Bast: De mænd, der sælger vort blad, der sendes ud i landet som arbejdere eller handelsmænd, der langsomt løftes op fra det elendigste proletariat til en hæderlig og arbejdsom stilling i samfundet, henter vi for en meget stor del fra den dybe kælder, vort slumlokale på hjørnet af Adel- og Prinsensgade. Efter at jeg har inddelt København med forstæder og omliggende byer i kredse for Fyrtårnets sælgere og strengt pålagt hver enkelt af dem omhyggeligt at holde sig indenfor de respektive distrikter og udvise absolut ædruelighed og høflig adfærd, og efter at have ansat en kontrol, der skal sørge for, at disse bestemmelser overholdes, beder jeg indtrængende befolkningen om at tage venligt imod disse fattige mænd og kvinder og købe bladet, hvormed de hjælper dem til brødet og hindrer dem i at lide nød og i mange tilfælde i at tjene deres føde på uhæderlig vis, at tigge eller måtte søge fattighjælp... Vær af den godhed at ringe til bladets ekspedition (2596) angående eventuelle uregelmæssigheder fra bladsælgernes side. Ærbødigst, Anton Bast. Leder af Centralmissionen, Stokhusgade 2. Dette skumle rum med de fugtige vægge og det lave loft har været vidne til mange menneskers genoprejsning fra den stund, vi åbnede, til den dag i dag. Bast så det at sælge Fyrtårnet som et værdigt alternativ til tiggeri samme filosofi, som ligger bag Hus Forbi. Og faktisk er der flere ligheder til den avis, du sidder med i hånden lige nu: Københavnersælgerne havde et nummer, og der var De arbejdsløse tjente en skilling, og Centralmissionen kom i forbindelse med befolkningen. Bladet var således et vigtigt redskab i deres agitation. Men så indtraf skandalen et kodeks for god opførsel. Man skulle udvise ædruelighed og høflig adfærd. I begyndelsen af 1920 erne var omkring 500 arbejdsledige beskæftiget med at sælge næsten en mio. eksemplarer af Fyrtårnet årligt. Bladet kostede ti øre i løssalg og Giv dem fodtøj, de stakler! Hus Forbi har i vinter samlet penge ind til støvler til sælgerne. Også Fyrtårnets sælgere manglede varmt fodtøj. I vinteren 1913 lyder denne opfordring til læserne: sælgeren tjente fem øre. Umiddelbart en god bytteandel. De arbejdsløse tjente en skilling, og Centralmissionen kom i forbindelse med befolkningen. Bladet var således et vigtigt redskab i deres agitation. Men så indtraf skandalen Dømt for bedrageri Fyrtårnet var som sagt Anton Basts opfindelse. Overskuddet gik til afholdssagen og til Centralmissionens arbejde hed det sig. Det blev der sået voldsom tvivl om under den famøse Bast-sag. I 1923 lige op til Centralmissionens store juleindsamling bragte Ekstra Bladet et angreb på Centralmissionen. Uorden i regnskaberne, lød det i avisens spalter. Fordi Anton Bast var en kendt person i det offentlige liv, blev sagen stor i pressen. Bast blev anklaget og dømt tre måneders fængsel på almindelige fangekost for bedrageri. Han havde gennem ti år vildført befolkningen ved at give indtryk af, at bladet ikke gav overskud af betydning, og at det overskud, der var, gik til velgørende formål. I virkeligheden havde bladet givet en fortjeneste på kr. og 59 øre, Der er aldrig mange minutter imellem, at en sølle fyr med underlige klaskende trin sniger sig ind på kontoret, stiller sig op og drejer huen imellem fingrene og siger: Den æ gruelig gal, jeg har revnet mine støvler og taft den ene hæl og så bøjer han de våde fødder og viser os en nær kammerat til ovenstående dejligheder. Vi må desværre næsten altid ryste beklagende på hovedet og meddele, at der desværre kommer så lidt fodtøj, og der er så mange der trænger. Hvem vil hjælpe her! Her trænges mere end de fleste steder. I skarer traver hjemløse mænd rundt i hullede, suleløse støvler, gennem hvilket det fugtigkolde vand siver dag efter dag. Hundreder dukker under for lungebetændelse og tuberkler. Mange bliver allerede i deres unge år krumme og stive af pinende gigt. Giv dem fodtøj, de stakler. Ransag Deres hylder. Send os alt, hvad De kan undvære. Hjælp os med fodtøj til de allerfattigste! Foto: Scanpix Centralmissionens brøduddeling: Billedet ledsages af en appel til varmtfølende mennesker om at sende rigelige bidrag vinteren igennem. (Fyrtårnet, nr. 2, 1913) (Fyrtårnet, nr. 1, 1913) 12 hus forbi nr. 71 marts 2008 hus forbi nr. 71 marts

8 hvoraf de fleste var havnet i Basts egne lommer. Året efter kom sagen for kirkeretten i Haag, og her kom det yderligere frem, at Basts søn årligt havde fået kr. for at skrive et lille antal artikler til Fyrtårnet. Beløbet svarede til mere end en dobbelt årsløn for en præst med højeste anciennitet. Retten i Haag stadfæstede den dom, Bast havde fået i Østre Landsret. Verdenspressen fulgte rettergangen. Bast blev afsat som biskop, og København blev fravalgt til fordel for Stockholm som centrum for Metodistkirkens bispedømme. Bast fungerede fortsat som præst, men hele sagen blev et voldsomt slag for Metodistkirken, som mistede mange medlemmer. Men midt i al stormvejret overlevede Fyrtårnet endnu nogle år. Det sidste nummer kom i Foto: Scanning fra Fyrtaarnet Sku det være et Fyrtårn? I stil med Hus Forbis bagsideportrætter af sælgerne, kunne man også læse, hvordan Fyrtårnets sælgere gik rundt og havde det, som her i en artikel fra Fyrtårnets nr. 3, 1913: Det er en bidende kold januarmorgen. Jeg kommer gående over Kongens Nytorv. Et let snefog lægger sit hvide slør over torvet, mens vintersolen forgylder kioskernes irrede kobbertag og glimter i d Angleterres hundrede ruder. Som jeg går forbi Store Nordiskes bygning lyder en frisk stemme i mit øre: Sku det ikke være et Fyrtårn? Jeg vender mig om, og da sælgeren ser, det er en oppe fra bladet, hilser han med et frejdigt god morgen og stikker bladet i mappen igen. Nå, hvordan går det?, spørger jeg. Tak udmærket, jeg har allerede solgt 15 til morgen, men det er også min bedste tid, for så går folk her forbi til de store kontorer og det smider vel altid noget af sig. Men hvordan går nu i det hele taget dagen for Dem?, spørger jeg ham så. Åh, svarer han, meget behageligt. Om morgenen stiller jeg inde på kontoret og køber min blade, og så går jeg ind i læsestuen (kontoret havde indrettet en læsestue, hvor sælgerne kunne købe lidt mad og sidde og læse og skrive, når de ikke var på arbejde) og drikker mig et glas øl og får et par stykker mad til og læser en avis. Derefter går turen til mit stade, hvor jeg står så længe, jeg kan holde det ud man er jo ikke helt ung længer så stikker jeg ned i spisehuset i Borgergade og får mig lidt varme og lidt middagsmad, og så herind igen. Når aftenen kommer, går jeg hjem til mit logi for nu har jeg eget logi, før lå jeg altid på herberget og så sover jeg som en sten til næste morgen. Nå, farvel og god handel! Tak skal de have og får de et par støvler, så husk på mig. Det skal jeg, farvel. Farvel! En anden spadserende smuttede om hjørnet ved Gothersgade, og straks var min brave ven der med bladet: Det sku vel ikke være et Fyrtårn! (fyrtårnet, nr. 3, 1913) Metodistkirken Stammer fra 1700-tallets England. I 1865 blev Metodistkirken anerkendt som trossamfund i Danmark. Først i 1901 blev den ophøjet til selvstændig kirke. Kirken blev hurtigt en succes i Danmark og engagerede sig i socialt arbejde med bl.a. Centralmissionen, der organiserede natherberg, gratis bespisning og beklædning af fattige, børnehjem, vuggestuer og hjem for enlige mødre. Efter Bast-sagen (se artiklen) faldt Metodistkirkens popularitet, og i dag er den en af Danmarks mindste frikirker med ca medlemmer. Kirken er fortsat engageret i socialt arbejde. Den selvejende institution Metodistkirkens Sociale Arbejde driver blandt andet varmestue og bofællesskaber for hjemløse i København. På verdensplan har Metodistkirken ca. 75 mio. medlemmer. 14 hus forbi nr. 71 marts 2008 hus forbi nr. 71 marts

9 Fint skal det være Den svenske hjemløseavis Aluma adskiller sig markant fra Hus Forbi. Der er sjældent en hjemløs på forsiden, hvert nummer har et bestemt tema, og sælgerne kan få hjælp til selvhjælp på selve redaktionen. Af Lisbeth Rindholt Foto: Arvid Hallberg Hvorfor skal avisen være så fin? Det spørgsmål får chefredaktøren, Jennie Järvå, på Aluma ofte. - Men hvorfor må en hjemløseavis ikke være fin? Mange svenskere har et billede af hjemløse som mennesker, der slet ikke ligner dem selv og åbenbart kun kan sælge dårlige produkter. Den forestilling vil vi gerne gøre op med, siger Jennie og tager et eksemplar af Aluma frem. Det er trykt på tykt papir i farver og rummer bl.a. professionelle fotoserier og lange baggrundsartikler. Alumas redaktion og reception ligger også på en fin adresse: Göran Olsgatan 1 i Malmø midtby. Blandt designbutikker og dyre spiserestauranter. Her kommer mange af de i alt 50 aktive sælgere i Malmø ind dagligt for at købe aviser, holde møder og hyggesnakke. - Vi ønsker ikke, at sælgerne bare skal være nogen, som man hjælper af medlidenhed. At sælge Aluma er et reelt arbejde, ikke tiggeri, understreger Jennie. På det punkt ligner Hus Forbi og Aluma hinanden. Men Aluma adskiller sig fra Hus Forbi på mindst tre andre områder: Hvert nummer af Aluma har et gennemgående tema, til avisen er knyttet en såkaldt social virksomhed og redaktionen samarbejder jævnligt med kunstnere. Både om den visuelle side af avisen og om kunstprojekter ude i byen. Køb Aluma! Tema: Ondskab Hvis du vil læse debatstof om Sveriges socialpolitik eller blive opdateret med sidste nyt om de hjemløses vilkår i Malmø, skal du ikke lede i Aluma. - Vi er et månedsblad og kan ikke konkurrere med andre medier om nyheder på hjemløseområdet. Derfor har vi valgt at lægge alt nyhedsstof ud på vores hjemmeside og vælge en anden linje for indholdet i avisen. Hvert nummer har f.eks. et bestemt tema. Det kan være arv, tabuer eller viden. Der er altid hjemløse med i avisen, men det er sjældent, at vi har en hjemløs på forsiden af bladet. Vi satser på artikler og fotoserier, der handler mere bredt om at være eller føle sig uden for samfundet. I det næste nummer af Aluma er temaet ondskab, fortæller Jennie. I nummeret kan man bl.a. læse om en overlevende fra Estoniaforliset, som måtte ofre en kvinde for at redde sit eget liv, om moderne musik, der er blevet udråbt som djævelsk og så har to unge kunstnere fået frie hænder til at give deres bud på fænomenet ondskab. - Vi har valgt at køre temanumre, dels fordi det er nemmere at udvikle på ideer ud fra et enkelt tema, når man er en lille redaktion (en fastansat medarbejder og en lille stab af freelancere, red.), dels fordi vores sælgere herigennem kan skabe en god kontakt til køberne. Sælgeren står f.eks. på gaden og råber: Køb det nye Aluma. Tema: Ondskab, og så kan sælger og køber tale med hinanden ud fra temaet. På den måde opstår dialoger, som ikke nødvendigvis handler om at være hjemløs eller misbruger, men om alle mulige andre Den svenske hjemløseavis Aluma ligger på en fin adresse blandt designbutikker og dyre restauranter midt i Malmö. - For hvorfor må en hjemløseavis ikke være fin?, spørger chefredaktør Jennie Järvå retorisk. emner. Det gør de to parter mere ligeværdige, understreger Jennie. Sagsbehandler ud af huset Aluma arbejder hårdt på at hindre, at deres sælgere bliver fastholdt i hjemløshed. Til avisen er knyttet Alumas sociala Verksamhet, der har til huse i samme lokaler som redaktionen, og som har til formål at hjælpe hjemløse i behandling for et evt. misbrug og skaffe dem en bolig, f.eks. en prøvelejlighed, hvor de får støtte til at lære at bo. Og det virker: I løbet af 2007 kom f.eks. ni af Alumas sælgere i misbrugsbehandling, og tre fik egen lejlighed. Den svenske stat giver tilskud til den sociale virksomhed og betaler for behandlingsforløbene. Virksomheden ledes af Lennart Thübeck, Alumas allerførste sælger, som selv er tidligere hjemløs og stofbruger. Han startede projektet Foto: Lisbeth Rindholt Hun sælger Aluma Kicki Foto: Arvid Hallberg Han sælger Aluma Om at være hjemløs i Malmø: - Det er hårdt at være hjemløs her. Jeg er selv kommet en del på Malmøs herberger. Mest Missionen (et natherberg for hjemløse, red.). I Sverige er der streng kontrol på herbergerne. Man skal booke tid i forvejen for at komme ind og overnatte. Derefter bliver man visiteret ved indgangen og sidder på rad og række ligesom ved et politiforhør. Man skal bede om nøgler til toilettet, og der er altid kø foran brusebadet. Så ofte foretrak jeg at sove i et parkeringshus ved Centralstationen, hvor der var ro og fred, siger Kicki og tilføjer: - Jeg mødte Lennart (medarbejder på Aluma, red.) på Missionen for noget tid siden. Han sagde til mig: Du 46 år Har solgt Aluma i fire-fem måneder Tidligere stofbruger og prostitueret Hjemløs i seks år Overnatter hos sin kæreste i byen Arlöv (tæt på Malmø) er for fin til at være her. Kom, og sælg Aluma. Det gjorde jeg. Og nu går det meget bedre: Jeg er kommet ud af mit stofmisbrug, jeg sover ikke på gaden og jeg passer så godt på mig selv, som jeg kan. Om at sælge Aluma: - Jeg sælger Aluma både for at tjene penge og for det sociale. Man møder utrolig mange mennesker hver dag. Jeg står altid foran Hansa (stormagasin i Malmø, red.), så folk ved, hvor de kan finde mig. Og jeg har ca. 200 stamkunder, som jævnligt stopper op for at købe avisen og snakke. Nogen gange bliver det dog lidt for meget blah, blah, blah for mig, griner Tommy, som oprindeligt er uddannet kok. - I mange år arbejdede jeg som skibskok. Men jeg drak for meget og kunne ikke klare jobbet. Til sidst havnede jeg på gaden. Da jeg begyndte at sælge Aluma for fem år siden, overnattede jeg i Malmøs parker i en sovepose. Når det regnede, tog jeg en sort sæk hen over hovedet. Nu er jeg flyttet ind i en ejendom sammen med andre alkoholikere. Det er slutstationen. Tommy 58 år Har solgt Aluma i fem år Alkoholbruger Hjemløs i 12 år Bor i et opgangsfællesskab for alkoholikere over 55 år 16 hus forbi nr. 71 marts 2008 hus forbi nr. 71 marts

10 Kommentar op i 2001 sammen med Alumas grundlægger, fotograf Elisabeth Gudmundson. - Formålet med Aluma har fra starten været hjælp til selvhjælp. Ved at sælge aviser skal de hjemløse finde ud af at tage ansvar for deres eget liv og blive motiveret til f.eks. at gå i misbrugsbehandling, fortæller Lennart. Mange af Alumas sælgere modtager sociale ydelser, men bryder sig ifølge Jennie ikke om at mødes med deres sagsbehandler på et koldt kommunalt kontor. Og fordi Lennart og Jennie har så gode erfaringer med at tale med sælgerne på selve redaktionen, arrangerer de nu møder mellem sælgere og sagsbehandlere i Alumas køkken, hvor døren kan lukkes. - Den hjemløse føler sig tryg i de velkendte omgivelser her og bliver derfor mere motiveret for at diskutere sin situation med sagsbehandleren, siger Jennie. Maler hjemløse på gaden De brede rammer på Aluma bruger redaktionen ikke kun til social virksomhed, men også til bl.a. at lave arrangementer i Malmø, der sætter fokus på hjemløse og socialt udsatte. På alternative måder. F.eks. samarbejdede Aluma i 2005 med kunstnerduoen Bring Out The Garbage om en event med titlen Malmö utan namn. Kunstnerne spraymalede grå skygger af sovende hjemløsefigurer direkte på gaden i Malmø midtby. Senere udgav Aluma et bykort, der viste, hvor figurerne var placeret. - Kunstnere er mere frie i tanken end sædvanlige fotografer og journalister. Det er provokerende at male på gaden, men de kaster sig bare ud i det. Og jeg tror, at budskabet om at nogen mennesker er nødt til at sove på gaden når direkte ud til folk. Malmø er en lille by, beboerne taler mere sammen end i f.eks. København, og rygtet spredes hurtigt, siger Jennie og tilføjer: - De officielle tal siger, at der er mindre end 100 gadehjemløse i Malmø, men vi mener, at tallet nærmere er 150. Det er ganske mange. Derfor skal vi sætte så meget fokus på problemet, som vi kan. Aluma Pris: 30 (svenske) kr. 15 kr. går til sælgeren. Opstart: 2001 Oplag: Mellem og eks. Sælges i: Malmø, Lund, Kristianstad og Växjö Registrerede sælgere: ca. 200 Økonomi: Indkomst fra avissalget, statstilskud og sponsorer Udgiver: Comintegra, et kooperativ for socialt udsatte Hjemløse i Malmø: , hvoraf under 100 sover på gaden (officielle tal). Ifølge Aluma er der mindst 150 gadehjemløse i Malmø. Hjemløseaviser i Sverige: Aluma (Skåne), Faktum (Göteborg) og Situation Stockholm (Stockholm) Hjemmeside: Aluma versus Hus Forbi Hus Forbi Pris: 20 kr. 8 kr. går til sælgeren. Opstart: 1996 Oplag: ca eks. Sælges i: Alle større byer i Danmark Registrerede sælgere: ca. 500 Økonomi: Indkomst fra avissalget. Ingen statsstøtte. Siden 2007 får Hus Forbi ikke længere driftstilskud fra Tips- og lottomidlerne via Socialministeret. Udgiver: Foreningen Hus Forbi Hjemløse i Københavns Kommune: ca , hvoraf 270 sover på gaden (Ifølge SFI s rapport Hjemløshed i Danmark, 2006). Hjemløseaviser i Danmark: Hus Forbi Hjemmeside: Sådan arbejder hjemløseaviserne sammen Af Lisa Maclean Verden over er der 88 forskellige hjemløseaviser fordelt på 37 lande og seks kontinenter, og de er alle samlet i The International Network of Street Papers (INSP). Netværket er en global drivkraft i bestræbelserne på at minimere social og økonomisk eksklusion og den globale fattigdom ved at udgive gadeaviser, der sælges af hjemløse og socialt udsatte. Netværket blev etableret i 1994, og målet er at fremme uafhængighed og sikre et værdigt arbejdsliv for de mennesker, der lever på gaden, samt andre af verdens fattigste befolkningsgrupper. INSP er gadeavisernes internationale forbindelse, som både skal styrke den enkelte avis, opbygge et stærkt netværk og udveksle erfaringer aviserne imellem. INSP bidrager blandt andet til dette med årlige konferencer og kurser samt gennem Street News Service Project, hvor gadeaviserne har mulighed for at dele redaktionelt indhold. Gadeaviser kommer i forskellige former og størrelser, og selv om flere ligner hinanden i omfang og model, har vi opdaget, at udbytterige partnerskaber opstår på tværs af potentielle barrierer. Eksempelvis er en veletableret tysk udgivelse gået sammen med en lille græsrodsudgivelse i Brasilien i bestræbelserne på at udveksle idéer om udviklingen af gadeaviserne og den service, der kan tilbydes sælgerne. Et andet eksempel er The Big Issue i London, der har et tæt redaktionelt samarbejde med The Big Issue i Japan. Man kan således ikke undervurdere kapaciteten hos en stor international gruppe som INSP i bestræbelserne på at sætte et fokus på de lokale gadeaviser og muligheden for at dele friske idéer, der kan komme fra vidt forskellige miljøer. INSP kan også hjælpe medlemmerne ved at bakke op om vigtige kampagner, som tilfældet var, da man i Brasilien ville sætte fokus på dødsfald blandt de brasilianske hjemløse. Gennem INSP blev de internationale medlemmer opfordret til at bakke op om den brasilianske kampagne. INSP hjælper også med at etablere nye gadeaviser gennem både teknisk og finansiel støtte. I 2007 lykkes det således for INSP sammen med andre eksterne partnere at starte aviser i Kenya, Zambia og Etiopien. I øjeblikket arbejdes der på at rejse penge til at starte en gadeavis i Nigeria. Herudover bruger INSP sine erfarne medlemmer til at køre specialiserede opstartsprogrammer for nye aviser, som tilfældet eksempelvis var i oktober 2006, hvor INSP i Nairobi gennemførte en uges træning for femten kommende gadeavis medarbejdere, der blandt andet blev undervist i avisudvikling, forretningsledelse, finansiering og sælgerservice. To måneder senere så den nye avis dagens lys. (Oversat fra engelsk af Hus Forbi) Lisa Maclean er direktør for The International Network of Street Papers, som Hus Forbi også er medlem af. Foto: INSP Bliv frivillig i Røde Kors Medarbejder til projekt for ensomme mennesker Banen et mødested for voksne Er du mellem 25 og 50 år, har du personligt overskud og er positivt indstillet, kan du afsætte en hel aften ca. hver anden uge? Så kunne du måske være den, der er med til at støtte projektets brugere i at få etableret kontakt til hinanden. Aktiviteterne man mødes om er fx; madlavning, foredrag, film og arrangementer ude i byen. Besøgstjeneste for sindslidende Vi er i gang med at udvikle rammerne for en besøgstjeneste for sindslidende i Hovedstadsområdet. Vi har i den anledning brug for frivillige besøgsvenner, der har interesse i sindslidendes særlige situation og samtidig har lyst til at være en del af ordningens netværk. Der bliver mulighed for at lære om sindslidende og relationsarbejde er du nysgerrig? Så ring og hør nærmere. Besøgsleder fx på Østerbro Til vores omfattende besøgstjeneste mangler vi frivillige besøgsledere. Som besøgsleder formidler du kontakt til mennesker, der har svært ved selv at skabe og bevare et netværk. Din vigtigste opgave, som besøgsleder, bliver at holde samtaler med nye besøgsmodtagere og besøgsvenner samt at matche disse til gensidig glæde. Er du nysgerrig og interesseret, så ring og hør nærmere. Medarbejder til genbrugsbutik på Nørrebrogade og Falkoner Allé Er du frisk på at tage en vagt på 4-5 timer en fast ugedag, har du blik for mode, er du engageret og ansvarsbevidst, så kom og gør en forskel sammen med os, vi har det sjovt og vi knokler for Røde Kors vigtige sag. Kik ind eller ring og få mere at vide. Receptionist i et travlt sekretariat Er du til telefonpasning med omstilling via pc, kan du besvare og videresende mails, modtage gæster og diverse andre opgaver? Er du et imødekommende væsen og hjælpsom, har du primært en formiddag ledig, så er det måske dig, vi lige står og mangler. Ring og hør nærmere. Turtjenesten Kunne du tænke dig at være chauffør eller turleder på vore udflugter med ældre ensomme mennesker. Vi tager på ture i naturen, på museum og andre spændende steder. Som chauffør skal du være i besiddelse af et almindeligt kørekort og et godt humør. Som turleder skal du drage omsorg for deltagerne og derfor have overskud og godt humør. Ring og få en snak om ordningen. Frivillige til vore andre aktiviteter Vi har mange flere aktiviteter, hvor der hele tiden er brug for nye frivillige, se på vores hjemmeside og bliv inspireret. Nordre Fasanvej 224, København N. T RIS OG ROS Kort til harmonikaspillere? Jeg synes, det er meget uheldigt, at jeg nu indtil flere gange har observeret, at det ikke er de hjemløse, som sælger Hus Forbi. Det er de personer, som tidligere sad og spillede på harmonika, som nu har skiftet harmonikaen ud med Hus Forbi. Derfor er jeg nu holdt op med at købe bladet, fordi jeg ikke længere føler mig sikker på, at mine otte kroner går til den rigtige målgruppe, de rigtige hjemløse. Bente Nedegård, Hovedstadsområdet Svar: Det er rigtigt, at vi har en gruppe østeuropæere i blandt vores sælgere hvis det er det, du mener med harmonika spillere. Denne del af vores sælgerskare udgør ca. 40 personer. Vi har lukket for yderligere tilgang af østeuropæiske sælgere, i hvert fald indtil disse personer er kommet videre i rigtige job. Det er Hus Forbis klare indtryk, at disse personer lever som hjemløse, mens de er i Danmark. Men vi savner i høj grad viden om denne gruppe. Derfor håber vi også, at den sælgerundersøgelse, som vi p.t. er ved at få lavet, vil give os mere viden på dette område. Sælgerundersøgelsen forventes færdig til sommer, og laves af CASA, Center for Alternativ Samfundsanalyse. Hus Forbi har fået støtte til undersøgelsen (Tips- og Lottomidler) via Socialministeriet. Også Projekt Udenfor er i færd med at få lavet en undersøgelse om den østeuropæiske gruppe af hjemløse. Jaku-Lina E. Nielsen Redaktør, Hus Forbi De råber da ikke I postvæsenets lille omslag til husstandsomdelte reklamer, som hedder Med Rundt, står der: De fleste har hørt og set manden, der står på gaden og råber: Støt en hjemløs, køb en avis for kun en 20 er (fra Med Rundt, uge 7, 2008, red.). Det, synes jeg, er lige groft nok da det jo ikke er sandt. Tværtimod står sælgeren diskret med et bundt Hus Forbi uden råb og fagter. Morten, Kastrup Svar: Det er sandt, at mange af Hus Forbis sælgere optræder både høfligt og diskret. Desværre har vi også for nylig fået et par telefoniske klager fra Hillerød over en meget ivrig og højtråbende sælger, der ofte sælger i gågaden i Hillerød. Blandt andet kunne en beboer med natarbejde ikke sove om dagen på grund af sælgerens konstante faldbyden af Hus Forbi. Så det er desværre nok ikke alle, der er enige i din protest mod Post Danmarks formulering, og det beklager vi selvfølgelig. Jaku-Lina E. Nielsen Redaktør, Hus Forbi Hvad med at udgive en bog? Jeg har fra barnsben lært, at man ikke kun skal komme med bemærkninger, når man er utilfreds, men også når det modsatte er tilfældet. Og det er grunden til, at jeg gerne vil sige tak til Steen Viggo, da jeg er rigtig glad for de oplevelser, jeg får af at læse dine indlæg i Hus Forbi. Jeg nyder at læse om din tilgang til naturen, din umiddelbare glæde ved det, der sker derude, og genkender en del af mig selv i dine tekster. Derfor rigtig mange tak for dine indlæg, de bringer virkelig glæde her hos mig. Det eneste, jeg er ked af, er, at jeg ikke har samlet dem, så jeg kan bladre og læse i dem lige så tit, jeg lyster. Håber, du en dag vil udgive de samlede ture i Vorherres køkkenhave. H. Thomsen, Århus Svar: Jeg skulle hilse fra Steen Viggo og sige tak for rosen. Samtidig kan jeg afsløre, at han faktisk arbejder på at få udgivet Vorherres køkkenhave i bogform. Jaku-Lina E. Nielsen Redaktør, Hus Forbi Hvordan abonnerer man? Jeg købte for første gang Hus Forbi i Viborg for 14 dages tid siden. Jeg vidste ikke, at bladet eksisterede og blev meget glad for at læse det. Også den mand, der solgte det, var alle tiders. Jeg vil gerne abonnere på bladet for da jeg bor uden for Viborg, var det et rent held, at jeg mødte bladsælgeren. Henny Basballe, Viborg Svar: Mange tak for din ros. Du kan se i kolofonen nederst på side to, hvordan du kan abonnere. Vi laver bevidst ikke så meget reklame for vores abonnementservice, da bladet jo skal fungere som alternativ til tiggeri og kriminalitet for vores sælgere. Jaku-Lina E. Nielsen Redaktør, Hus Forbi 18 hus forbi nr. 71 marts 2008 hus forbi nr. 71 marts

11 L flytter indendørs Den hjemløse og psykisk syge svensker, som har boet fire år på Strøget i København, har nu fået tag over hovedet af Københavns Kommune. Af Tina Juul Rasmussen Foto: Ulrik Jantzen I sidste nummer af Hus Forbi skrev vi om L, en 54-årig hjemløs og psykisk syg svensker, som i fire år har været gadehjemløs på Strøget i København, på trods af at han har en lejlighed og får pension i Sverige. Københavns Kommune har gjort flere forsøg på at få L til at rejse hjem til Sverige og har derfor ikke villet hjælpe ham med en bolig i København. Men alle forsøg har været forgæves. L har gjort klart, at han vil bo i København, fordi hans venner er her. På et møde i starten af januar meddelte kommunen så Projekt - Den måde, kommunen har håndteret L s sag på, er bestemt ikke imponerende. De skulle have givet ham tag over hovedet for længe siden. Men som jeg ser det, er hele problemet jo, at de, som har med det her at gøre, ikke kender love og regler på området. Det kan være en fejl, men jeg synes snart, vi ser så mange fejl fra socialforvaltningens side. Sådan siger Finn Rudaizky, løsgænger i Borgerrepræsentationen i København og medlem af Socialudvalget om L s sag. Historien i sidste nummer af Hus Forbi fik ham til at stille i første omgang syv spørgsmål, både til forløbet i L s sag og til kommunens fremtidige håndtering af både nordiske og andre udenlandske hjemløse i København. Siden begærede Finn Rudaizky aktindsigt i L s sag og erfarede, at det grundlag, kommunen havde brugt som begrundelse for at give L afslag på en bolig i København Udenfors gadeplansmedarbejder Bo- Lennart Heide-Jochimsen, som har haft tæt kontakt med L de sidste par år, at man nu hurtigt ville stille en såkaldt akutbolig til rådighed for L i løbet af et par uger. Motiveret til at bo her Der gik imidlertid en måned på grund af pladsmangel, men torsdag den 7. februar kunne L så rykke ind på et værelse i Sundbyhus med sine få ejendele, der som regel kun består af en plasticpose, en sovepose og det tøj, han står og går i. Sundbyhus er et botilbud til psykisk syge voksne på Amager med tilknyttet støtte og vejledning fra personalet i det daglige. L vil også få hjælp til at afklare, hvad hans behov for blandt andet bolig er i fremtiden. - L har besøgt stedet og sagt ja til at bo her, og han er meget motiveret. Jeg synes også, at det er et godt tilbud til ham, netop fordi der sker en afklaring af hans behov fremover, og fordi han får daglig støtte og omsorg, som han har brug for. Så man kan jo bare undre sig over, at det har taget så lang tid, siger Bo- Lennart Heide-Jochimsen. Vil ikke sidde fejl overhørig Historien om L fik løsgænger Finn Rudaizky til at rejse spørgsmålet om, hvordan Københavns Kommune fremover vil håndtere udenlandske hjemløse. Spørgsmål, som nu indgår i arbejdet med en ny hjemløsestrategi. Af Tina Juul Rasmussen Foto: Ulrik Jantzen allerede i maj 2007 at han havde bolig i Sverige ikke var korrekt. Derfor sendte Finn Rudaizky endnu syv spørgsmål af sted til forvaltningen, hvor han bad om en forklaring på, hvordan det kunne lade sig gøre. Kommunen har siden beklaget formuleringen med denne forklaring: Det er (...) ikke eksistensen af en svensk adresse, der er afgørende for, om der kan ydes hjælp i Danmark, men derimod en vurdering af det konkrete behov for hjælp. En begrundelse herfor burde have været anført i brevet af 25. maj 2007 (til L, red.). Socialforvaltningen har siden revurderet den oprindelige beslutning og givet tilbud om ophold i en boform. Ikke en heltemodig kamp Finn Rudaizky fik også vedtaget et forslag i Borgerrepræsentationen, Næste udfordring for L vil være at vænne sig til et liv i helt nye rammer. - Sidst han boede indendørs (i et bofællesskab for sindslidende i København i vinteren , red.), tog det flere måneder for ham at vænne sig til det. Jeg måtte ud og finde ham og følge ham hjem i seng næsten hver aften, husker Bo- Lennart Heide-Jochimsen. Selv siger L til Hus Forbi, at han glæder sig til at flytte ind, men at han ikke kan forestille sig, hvordan det bliver igen at have tag over hovedet. Hus Forbi håber at kunne besøge L i Sundbyhus i den nærmeste fremtid. *** Lederen af Gadeplansindsatsen i Københavns Kommune, som har medvirket til at finde en bolig til L, må ikke udtale sig i enkeltsager og har derfor ikke ønsket at kommentere sagens forløb. Læs også, hvordan det går med Stine, en anden gadehjemløs, som Hus Forbi følger, på side 22. Finn Rudaizky som pålægger kommunen at udarbejde to redegørelser om reglerne for både nordiske og andre udenlandske hjemløse i Danmark. Og kommunen skal samtidig udarbejde retningslinjer for, hvordan man fremover håndterer udenlandske hjemløse i København alle tre forslag indgår nu i kommunens arbejde med en ny hjemløsestrategi. - Vi (politikerne) sidder her jo for at forvalte borgernes interesser, og jeg kan ikke sidde og se på, at der bliver begået fejl i forvaltningen. Så jeg synes ikke, at der for mit vedkommende er noget heltemodigt i at kæmpe for sådan en sag, siger Finn Rudaizky. Læs Finn Rudaizkys spørgsmål og kommunens svar i L s sag på under Sidste nyt. Pengene hjemmefra er sluppet op for længst. Og for K er hver dag uden job endnu en dag uden en krone på lommen. Hus Forbi har talt med en af nødherbergets gæster. Af Jaku-Lina E. Nielsen Foto: Flemming Schiller Det store runde ur på væggen viser, at klokken nærmer sig midnat. Men 28-årige K kan på grund af sin nærsynethed ikke se urets visere, selv om uret kun hænger fem meter fra os. K er fra Bulgarien og har de sidste tre uger overnattet i nødherberget for østeuropæiske hjemløse i Thorsgade på Nørrebro i København. Han ønsker hverken sit navn eller billede i Hus Forbi, fordi han frygter at blive sat i bås med de hjemløse underforstået de alkoholiserede hjemløse. K er en af de mange østeuropæere, som er rejst til Danmark for at få et arbejde, og for ham gælder det om ikke at forringe sine chancer for at få et job for hvem ved om potentielle arbejdsgivere læser Hus Forbi, og hvem ved, hvad journalisten kan finde på at skrive på et sprog, han ikke forstår. Men K vil gerne fortælle sin historie, så længe han blot er anonym: Han forlod Bulgarien i slutningen af 2007 med ca. 120 euro på lommen (knap danske kroner). Først gik turen til Grækenland, og derfra købte han en færgebillet til Italien. Han har været gennem mange lande og har for det meste tomlet og boet ulovligt i telt. I begyndelsen rejste han sammen med en ven, men deres veje skiltes i Tyskland. Vennen beholdt teltet. Jeg køber ingenting K s mål har hele tiden været at få et job i Skandinavien. Han har forgæves søgt job på restauranter i København de sidste par uger. Og samme dag, som Hus Forbi møder ham, har han været ude og søge arbejde i bladuddeler-firmaet Morgendistributionen. - De fortalte mig, at de i øjeblikket har 70 personer, mest polakker, på venteliste til et job. Jeg var velkommen til at komme tilbage igen om en måned, hvor de nok ville have et job til mig. Men for mig er hver dag uden arbejde skidt, fordi jeg ikke har nogen penge. Hvordan køber du dig så noget at spise? - Jeg køber ikke noget som helst for tiden. For det meste får jeg kun den morgenmad og den aftensmad, jeg spiser her, fortæller han. Aftensmaden i nødherberget består af sponsoreret pulver suppe og bagerbrød. Og morgenmaden er det brød, der måtte være blevet tilbage fra aftenen før. - Jeg går også på biblioteket og kan jo se, at der er mange ledige stillinger på internettet, men jeg har ingen penge, så jeg kan ringe på stillingerne. Men jeg er stadig overbevist om, at det ikke er umuligt at finde et job det er bare ikke så nemt. Og det er ikke sproget, der gør det svært, men fordi der er så mange andre udlændinge, som også søger job, siger han. K har en uddannelse inden for electronics. Men den type job, han går efter i Danmark, er job som avisbud, rengøringsassistent, opvasker eller frugtplukker. Hvordan har du det med, at du ikke engang har råd til en hjemrejsebillet? - Det bekymrer mig faktisk ikke, for jeg ønsker alligevel ikke at rejse hjem, før jeg har tjent nogle penge. Det er det, jeg er kommet for, siger han. Men det bekymrer K, at han ikke kan se så godt for lykkes det ham at få et job som reklame- eller avisomdeler, er han bange for, at han vil have svært ved at læse gadeskiltene og dermed finde vej. Og det bekymrer ham også, at hans tendens til mavesår er blevet værre på det sidste. - Af og til mister jeg helt appetitten, og i sidste uge havde jeg det ret dårligt et par dage, fortæller K. Der er ingenting nu Til gengæld er han sikker på, at han ikke vil ende som de alkoholiserede, hjemløse østeuropæere, han har mødt på sine vandringer rundt i byen, der ligesom K kom til Danmark for at få arbejde, men er endt som ingenting som K hårdt udtrykker det. - Jeg ved, at jeg aldrig vil begynde at drikke og heller ikke ryge. Min far er alkoholiker, og de sidste par måneder, inden jeg forlod Bulgarien, var jeg faktisk hjemløs, fordi jeg blev uvenner med min far, og så befandt jeg mig pludselig på gaden. Når de udenlandske hjemløse dukker op i nødherberget ved 23-tiden, får de en skål varm pulversuppe og noget brød. Her er det Kim Persson, frivillig på nødherberget, som øser op. Ingen hjemløse ønskede at blive fotograferet til Hus Forbi. Jeg vil ikke ende som ingenting Hvem står bag nødherberget? Er din rejse til Danmark så i virkeligheden en flugt fra din far? - Nej, for problemet er, at med de job, jeg kan få i Bulgarien, vil jeg ikke kunne betale husleje, mad og tøj, fordi lønnen er så lav. Kun hvis man ejer sin egen lejlighed, kan man lige få det til at løbe rundt. Hvad vil du bruge de penge, som du regner med at tjene i Danmark, på? - Jeg kunne godt tænke mig at købe en lille gård med køer og leve af at producere mælk. Jeg voksede op hos mine bedsteforældre ude på landet. Og jeg kan godt lide livet på landet, siger han. Imens vi har talt, er klokken næsten blevet et. Det er blevet tid for K til at rulle et af nødherbergets liggeunderlag og en sovepose ud mellem bordene i det lokale, som om dagen er café for ensomme og nødherberg for udenlandske hjemløse om natten. Omsorgsorganisationernes Samråd lægger (gratis) lokaler til. Projekt Udenfor koordinerer vagtplanen og stiller med frivillig arbejdskraft. Det samme gør Hus Forbi, Københavns Domkirke, SAND med flere. Baggrunden for oprettelsen af nødherberget er, at velfærdsminister Karen Jespersen (V) kort før jul udtalte, at de eksisterende herberger, som åbner dørene for østeuropæerne risikerer at få stoppet deres tilskud, fordi der i loven står, at arbejdssøgende udlændinge ikke må ligge det sociale system til last. Herberget åbnede den 28. februar 2008 og lukker den 28. marts Dørene åbnes kl. 23, og alle skal være ude kl. otte om morgenen. Der er plads til overnattende, men ved redaktionens slutning havde der kun været mellem to og 15 overnattende pr. nat. 20 hus forbi nr. 71 marts 2008 hus forbi nr. 71 marts

12 Politikerne pudser fogeden på Gaderummet Et enigt socialudvalg besluttede i starten af februar at sætte gang i en fogedsag for at få den tidligere leder af bostedet Gaderummet på Nørrebro i København, Kalle Birck-Madsen, til at forlade stedet. Fogedsagen er en direkte udløber af den konflikt, der opstod mellem Gaderummet og Københavns Kommune sidste år, og som i maj 2007 førte til, at kommunen trak sin godkendelse af stedet tilbage og stoppede driftstilskuddet. Siden har Kalle Birck-Madsen sammen med flere beboere holdt huset besat og ført Gaderummet videre blandt andet med hjælp fra indsamlede midler og fonde. - Kalle Birck-Madsen har nægtet at efterkomme sin egen bestyrelses beslutninger og har ikke villet samarbejde med tilsynet. Det går ikke, og vi vil derfor lave et lignende sted, som ikke er kommunalt og med en alternativ tilgang til tingene, men uden Kalle Birck-Madsen, siger Thor Buch Grønlykke, der er socialdemokratisk medlem af socialudvalget. Københavns Kommune har besluttet, at organisationerne Askovgården og Missionen blandt hjemløse skal overtage driften med stedet, når Kalle Birck- Madsen med fogedens hjælp er væk. Anders Sørensen fra Missionen blandt hjemløse siger, at organisationerne er klar til at overtage driften med 14 dages varsel. - sia Svensk udstilling om hjemløshed Kan hvem som helst blive hjemløs? Det spørgsmål rejser arrangørerne bag udstillingen Hem och hemlöshet, der vises på Stadsmuseet i Göteborg året ud. Foto: Holger Henriksen Herberg fik halv million Da skuespilleren og tv-værten Pelle Hvenegaard sammen med stand up - komikeren Carsten Bang (billedet) havde vundet en halv million kroner i tv-programmet Hvem vil være millionær?, besluttede de at donere pengene til det københavnske herberg Mændenes Hjem. Forstander Robert Olsen lovede, da han modtog pengegaven, at pengene ikke vil indgå i den daglige drift på Mændenes Hjem, men vil blive brugt på noget ekstraordinært. - sia Stine er stadig gadehjemløs I sidste nummer skrev vi om 25-årige Stine, som har været gadehjemløs i Købehavn i et år, men har fået afslag på kontanthjælp af kommunen. Det skyldes, at Københavns Kommune mener, hun hører til i den nordsjællandske kommune, hvor hun sidst havde adresse. Ved redaktionens deadline var Projekt Udenfors gadeplansmedarbejder og socialrådgiver, Sussie Kierulff, gået ind i Stines sag, men bortset fra det, var der ikke noget nyt. - jalini Foto: PR-foto Foto: Jerker Andersson Misbrugere har ikke et godt liv En misbruger har ikke noget lykkeligt liv, for den konstante jagt på stemningsændrende stoffer bliver til en absurd kontrol, som forhindrer oplevelser, der giver glæde, mener forfatter Tor Nørretranders, der netop har udgivet bogen Glæd dig det glæder mig. Her opsamler og diskuterer han de seneste års lykkeforskning og konkluderer samtidig, at lykke og misbrug synes at udelukke hinanden. - Alkoholikerne tænker aldrig på andet end alkohol. Hele dagen går med at planlægge, hvordan de kan få det næste at drikke. Alle deres tanker kredser om det hele tiden, og derved udelukkes alle andre oplevelser, og også de gode, siger Tor Nørretranders og fastslår samtidig, at glæden ikke kan kontrolleres. - Når det bevidste jeg forsøger at kontrollere glæden ved at misbruge stemningsændrende stoffer, det gælder både de legale stoffer som alkohol og lægemidler og de illegale som hash og kokain, Digte- & Tegnekonkurrence: Tegn en hjemløs Til juli kommer Hus Forbi på gaden for 75. gang og det vil vi gerne have vores yngste læsere til at markere. Derfor udskriver Hus Forbi en konkurrence for børn. Børn på ni år eller derunder kan deltage med en tegning af en hjemløs, mens børn på ti år eller derover kan skrive et digt eller en kort tekst (max anslag med mellemrum) om hjemløse. Kun fantasien sætter grænser. Vi skal have dit bidrag senest 1. maj, og vi præmierer de bedste bidrag i hver kategori med gavekort til en legetøjskæde (førstepræmien har en værdi af 500 kroner, andenog tredjepræmien er på hhv. 300 og 200 kroner). så sker der det, at man vænner sig til stoffet. Dopaminsystemet (dopamin er et signalstof i hjernen, der gør, at vi får det godt) holder op med at reagere på øl, hvis der hele tiden kommer øl. Så begynder systemet derimod at reagere voldsomt på ikke at få øl, og derfor må misbrugeren have øl bare for at undgå det negative. - Der er ikke længere nogen gevinst, man er nået til et punkt, hvor man indtager øl, kun for at være fri for at savne det. Så vil man have glæden ind i sit liv, skal øllene ud, forklarer Tor Nørretranders. Tor Nørretranders Glæd dig det glæder mig er udgivet på TV2s forlag (204 sider, 245 kroner). Foto: Scanpix - br Artikler uden for Valby Bakke søges Hus Forbi søger artikler om hjemløse eller socialt udsatte fra freelancejournalister, der er bosat i provinsen. Hus Forbi bliver i dag solgt i de fleste større provinsbyer i Danmark og har ifølge Gallup læsere. Men da de fleste af vores freelancejournalister er bosat i København, er det stadig et fåtal af vores artikler, som handler om ting, der sker uden for Valby Bakke. Hus Forbi flyttede i begyndelsen af 2007 sit journalistiske fokus væk fra de projektbeskrivende artikler, dvs. artikler om forskellige (nye) projekter for hjemløse eller socialt udsatte. I dag er bladets fokus på dagsordensættende historier og solonyheder. Har du en artikel ide, som lever op til dette krav, så skriv en kort mail, hvor du præsenterer vinklen på din historie og dit kildevalg. Skriv også, hvilke medier du tidligere har skrevet for. Hus Forbi påtager sig intet ansvar for manuskripter og materiale, som indsendes og kan heller ikke love at besvare alle henvendelser. Frivillige tolke søges Foto: PR-foto En postkasse uden navneskilt, en fuglerede med tre æg og et billede, hvor der står: Huslig nøjsomhed er himmelsk lyksalighed. Det er nogle af de kunstinstallationer, der kan ses på udstillingen Hem och hemlöshet 2007/08 på Göteborg Stadsmuseum nu. Knap 20 kunstnere, fotografer, arkitekter mv. giver her deres bud på, hvad det vil sige at have og ikke at have et hjem. Baggrunden for udstillingen er ifølge Stadsmuseets hjemmeside et stigende hjemløseproblem i Sverige, som bl.a. skyldes dårlige vilkår på boligmarkedet. Ikke mindst i Göteborg, som er den by i Sverige med flest hjemløse i forhold til indbyggertallet. Hjemløse fortæller Hvad er hjemløshed? og Kan hvem som helst blive hjemløs? Sådan lyder udstillingens grundlæggende spørgsmål, som publikum opfordres til at tænke over. Formålet er at skabe offentlig debat om hjemløshed, sociale rettigheder, svensk boligpolitik og drømmen om det perfekte hjem. Ud over kunstinstallationerne kan man på udstillingen se en film, hvor forskellige personer fortæller om, hvordan de blev hjemløse. Publikum har også mulighed for at gå i direkte dialog med tidligere og nuværende hjemløse, når museet hver lørdag inviterer til foredrag om at være hjemløs i Sverige. Desuden vil et udvalg af udstillingens kunstnere løbende tage mobile kunstinstallationer med ud i Göteborg by for at gøre opmærksom på hjemløshedsproblemet på gadeplan. Udstillingen Hem och hemlöshet 2007/08 kan ses på Göteborg Stadsmuseum til og med november Billede fra udstillingen Se mere på: goteborg.se - rind Hus Forbi forbeholder sig retten til at bringe alle indsendte bidrag. Vinderne får direkte besked i juni. Send dit bidrag til: Hus Forbi Tornebuskegade 1, København K Mærk mailen eller brevet Konkurrence. Husk at oplyse, hvordan vi kan komme i kontakt med dig, og hvor gammel du er. Et stadigt stigende antal østeuropæere strander i Danmark og ender som gadehjemløse. Derfor søger Projekt Udenfor nu frivillige tolke, som kan oversætte fra dansk til bl.a. rumænsk, polsk, bulgarsk samt de sprog, der tales i de baltiske lande. - Mange af østeuropæerne forstår tilsyneladende hverken engelsk eller dansk. Vi ender derfor i situationer, hvor vi ikke kan kommunikere med dem, da vi ikke taler samme sprog, fortæller Projekt Udenfors informationsmedarbejder Serap Erkan. Østeuropæerne kommer til Danmark for at søge arbejde, og finder de ikke fodfæste på det danske arbejdsmarked, er det ikke alle, som tager konsekvensen og rejser tilbage til deres hjemland. Det betyder, at de må leve på gaden i Danmark og forsøge at klare sig, så godt de nu kan. Projekt Udenfor er en selvejende organisation, der kombinerer gadeplansarbejde og uddeling af mad blandt hjemløse med undervisning og forskning i hjemløshed og udstødelse. Tolkene skal primært hjælpe med at indsamle viden om de østeuropæiske gadehjemløse. Se mere på eller ring på: , og hør mere om det frivillige tolkearbejde. 22 hus forbi nr. 71 marts 2008 hus forbi nr. 71 marts

13 Viggos univers Derfor siger man hun om skibe Af Steen Viggo Tegning: Karsten Hansen Engang var jeg ved at komme grumme galt af sted, blot fordi jeg ønskede at købe en damestrømpe på et værtshus ikke fordi jeg har en sær(lig) forkærlighed for damestrømper, men fordi de er gode at fange ål i (se Hus Forbi, nr. 69, red.). At jeg af og til kommer galt af sted med kvinder, skyldes måske, at jeg er fra den årgang, som kunne Preben Kaas og Jørgen Rygs vidunderlige duet Hvad skal vi med kvinder? udenad. Og det er da heller ingen hemmelighed, at jeg altid har holdt af komikerens W.C. Fields vittigheder om kvinder, lad mig blot nævne to: 1. Sekretæren siger til sin chef: Det må være svært at miste sin svigermor? Chefen vender sig om, glor olmt og svarer: Ja, det er. Det er næsten umuligt. 2. Jeg har det med kvinder som med elefanter. Jeg kan godt lide at se på dem, men jeg ville nu nødig eje en. Se, det kalder jeg god, gammel, historisk humor. Men når nu dette er sagt, så indrømmer jeg samtidig, at jeg har det sådan med kvinder, at blot omtalen af en kvinde figur kan få mig til at begive mig ud på en større byvandring. Om end fynbo havde jeg indtil for nylig aldrig set den berømte Amanda fra Kerteminde. Så efter et møde i Kerteminde vadede jeg i silende regn af sted for at se vidunderet. For mit indre øje, så jeg nok noget á la Den lille Havfrue, der hygger sig på sin sten i hovedstaden så spørg derfor ikke, om jeg blev skuffet! Ja, for Amanda var ikke den lækre sild, jeg havde regnet med, men noget af en firkantet granitklump. Selvfølgelig var rutebilen til Odense netop kørt, så derfor satte jeg mig ind i venteværelset og rodede i gamle aviser og pjecer, indtil mit falkeblik faldt på en overskrift: Hvorfor siger man altid hun om skibe? Og så blev glemmebogen pludselig fremkaldt, og adskillige kapitler for som en løbsk orkan gennem mit hoved. Og da jeg atter var vel hjemme, satte jeg mig for at skrive lidt om søgående fartøjer i almindelighed, kuttere i særdeleshed plus min tid som fisker i Sydengland. Værst af alt: En rødhåret kvinde Jeg tog nemlig som ganske ung mand til South Devon i England, nærmere betegnet havnebyen Brixham, hvor jeg kendte skipperen på havnens mindste trawler, Smiling Through. Frit oversat betyder det noget i retning af at kaste sig smilende gennem bølgerne. Nærmest som en vennetjeneste fik jeg hyre som yngstemand, så nu var vi hele tre. Det var et hårdt arbejde, men jeg fik det hurtigt lært, og det samme gjalt sproget og overtroen. Meget tidligt om morgenen gik vi ad de smalle gader ned mod havnen til dagens dont, og kun fire ting ville afstedkomme, at vi vendte om og det var følgende: 1. at se (eller udtale ordet) kanin 2. at møde en katolsk præst 3. orkan i anmarch og allerværst: 4. at se en rødhåret kvinde. Alt sådan noget skulle man vide og være fortrolig med, inden man kastede skuden ud i bølgerne. Fiskerne havde deres helt egen pub, hvor hverken turister i almindelighed og udlændinge i særdeleshed havde adgang, og med undtagelse af Big Rose, var blot tanken om en kvinde på pubben ren blasfemi. At jeg blev optaget i fællesskabet skyldtes nok netop Big Rose, der var dartmester på pubben, og som syntes, at jeg var en sød lille dansker tænk, om jeg havde været franskmand. Mine trængsler var dog ikke helt forbi. Den største af alle fiskerne, den enøjede Malcolm, kun et hoved mindre end Rose, ville høre en masse om Danmark, og mens vi skyllede pint efter pint ned (en pint er vel ca. en halv liter), og jeg efterhånden dårligt kunne støtte på benene, fik han et listigt glimt i sit ene rødsprængte øje og ville se mine tatoveringer. Se, det var mindre heldigt, da jeg kun havde en skønhedsplet på venstre overarm. Jeg tænkte, at det var heldigt, at der ikke fandtes en tatovør i Brixham. Men det var ikke noget problem for Malcolm. Han dukkede hovedet og vaklede ud i nattemørket, blot for at vende tilbage på et brølende monster af en antikvarisk motorcykel. Han kendte tilfældigvis en tatovør i en nærliggende by, der hed Painton (bemærk navnet). Der var ingen vej tilbage. Jeg klamrede mig til den store, i høj grad berusede, enøjede fisker, mens vi brølede gennem de smalle vejes hårnålesving. Frem kom vi, fik vækket tatovøren, og jeg blev beriget med et stort rødt hjerte, hvorunder der stod Brixham. 6. Hun kan trække en mand med sig ned i dybet. 7. Skifter navn, når skuden skifter ejer. 8. Bliver med årene mere vanskelig og svær at håndtere. Der var sikkert mange andre årsager, men de druknede, da jeg blev medlem af den lokale rugbyklub, der ikke havde lovmæssige lukketider som almindelige pubber. Jeg behøver vel ikke at tilføje, at jeg ikke var aktivt medlem. Jeg havde et dejligt år i Brixham og lærte mangt og meget og har fra den periode også mange spektakulære oplevelser, som næppe nogensinde vil blive trykt, men når Billie Holiday spiller i baggrunden, piben og stearinlyset er tændt, så er Mit falkeblik faldt på en overskrift: Hvorfor siger man altid hun om skibe? Og så blev glemmebogen pludselig fremkaldt, og adskillige kapitler for som en løbsk orkan gennem mit hoved. det rart at læne sig tilbage og tænke på de gode gamle dage. Dog, den dag i dag har jeg ikke mod til at kalde en kvinde for en skude, uanset hvor fine linjer hun har det kunne jo opfattes forkert. Men lad mig slutte dette lidet feministiske epos med W.C. Fields ord: Ægteskabet bygger på gensidighed, men lad aldrig konen vide, at hun er en af siderne. Af Steen Viggo Tidligere hjemløs og så meget andet Må styres af en mand Som nu fuldgyldigt medlem af fiskerbroderskabet fik jeg bl.a. at vide, hvorfor man oftest (og her oversætter jeg frit) kalder en skude ved kvindenavn: 1. Selv om hun er en dejlig skude, må hun styres af en mand, da hun ellers i upåagtede øjeblikke overtager magten. 2. Tåler ikke overbelastning. 3. I storm bliver hun svært hysterisk. 4. Svær at rigge til, men skal dog både males og rigges, inden hun lægger til kaj. 5. Koster ejeren, mere end han egentlig havde tænkt sig at ofre. 24 hus forbi nr. 71 marts 2008 hus forbi nr. 71 marts

14 X-ord Send løsningen på X-ORD senest den 30. marts. Blandt de rigtige løsninger trækkes lod om et boggavekort til en værdi af 500 kr. og 10 cd er med Vi tænder en stjerne hjemløselandsholdets VM-sang. Vinderne af cd erne får direkte besked pr. post. Kodeordet skrives på bagsiden af en kuvert eller på et postkort og sendes til: Hus Forbi Tornebuskegade 1, København K Vinder af boggavekort D Marts nr. 70 Anna-Lise Gaarde, Svallerup Bygade 26, 4400 Kalundborg og sukkerstoffer. Selvfølgelig har skovalferne leget tag fat i underskoven, inden solen når horisonten og har afsat et duftspor af forår. Der er specielt et område, hvor de rigtig har hygget sig, for her er grupper af små fine blå blomster, der udsender skovens skønneste duft: Martsviolen. Pluk et par små buketter, og tag duften af skov og forår med hjem i stuen, den liden stund, de endnu vil blomstre. et gør ikke så meget, hvad tidspunkt man foretager sin tur ud i Vorherres køkkenhave for uanset årstider og tidspunkter står man midt i hele livets fundament i al dets skønhed, bag hvilken der gemmer sig overlevelsens og formeringens kunst. Det er stadigvæk mørkt. Koldt uden at være bidende. Kun en svag brise lader sig mærke over det store område, jeg har tænkt mig at nyde i dag. Her er nogle gamle tørvemoser, som jeg dog først nærmer mig i fuldt dagslys, og selv da bør man kende området bedre end sit cpr-nummer for ikke at komme galt af sted. Det ser nu ikke særlig forårsagtigt ud. Træer og buske er stadigvæk nøgne og dog, i det dæmrende morgenlys anes en meget svag lysegrøn tåge i det levende hegn. Det er de allerførste små blade, der har brudt knopperne. Jeg nyder de små damme og mindre vandhuller disse køkkenhavens spejle, der gør selv den mindste farvenuance dobbelt intens. Da jeg har forceret Foråret går på vinger Vi går på fødegangen, Vorherre og jeg, idet vi tilfældigvis var i samme område. Selvom det er tidligt på måneden, føles det lunt, og rent beviseligt ses det af, at enkelte flagrende sommerfugle som nældens takvinge, dagpåfugleøje og citronsommerfugle er gået på vingerne efter at have overvintret i kældre, på lofter, i udhuse og hule træer. Når vi når hen i april, gælder det om at finde steder, hvor stor nælde vokser, for det er her, man høster de, unge nældeskud til salatskålen eller suppen. Læg også mærke til, hvor territorial nældens takvinge er, for det er netop her, den nye generation bliver skabt, idet larverne lever af nældebladene. Hele fuglelivet herude minder mig om min barn- og ungdom i arbejderkvarteret: Der bliver kvidret og fløjtet (flirtet), talt om bryllupper og set på lejligheder. En bedstemor i alle kroge og sød solbærsyltetøj Bogfinken i hendes fløjte Vandkandens trippeskridt gennem en barndom på landet Og tiden Nærvær tager en generation at nedbryde og pludselig står vi uden. hegnet, ser jeg ikke uventet, at den blå anemone allerede blomstrer. At den overhovedet kan blomstre så tidligt skyldes, at den, som f.eks. vintergæk og Erantis, er udstyret med en madpakke, et løg eller rodknold, der indeholder vand, næringsfoto: Scanpix Nærvær Indsendt af Ann Mari Urwald, Frederiksberg Hus Forbi modtager meget gerne korte digte. Er du inspireret eller har et liggende i skuffen, så send det til os, gerne på mail: eller med posten: Hus Forbi, Tornebuskegade 1, 2., 1131 Kbh K Sommerfuglelaver på brændnælder 26 hus forbi nr. 71 marts 2008 Mangen et fugleungenæb skriger allerede på føde, men det er kun den svage begyndelse. Hele fuglelivet herude minder mig om min barn- og ungdom i arbejderkvarteret: Der bliver kvidret og fløjtet (flirtet), talt om bryllupper og set på lejligheder. Vorherre og jeg kikker først på hinanden, dernæst ud over den enorme køkkenhave. Skulle der virkelig være bolignød her? Jo, for visse arters vedkommende. De fleste fugle er territoriale, og for mange af disse forsvinder deres naturlige yngleområder i uskøn harmoni med landmænds og skovejeres evindelige jagt på mammon. Der er dog visse fugle, for hvem bolignød er et fremmedord gråspurven, disse luftens små proletarer, der alle steder og med en nærmest meningsløs hastighed stifter familie i deres lidt naive det Viol skal såmænd nok gå -tankegang. Dagen har været fuld af køkkenhavens musik, af fuglenes kærlighedssange eller drabelige sangdueller om retten til en bestemt matrikel. For lærkerne synes alt at være i orden, men de større og større flokke af stære synes bestemt noget utålmodige, som de sidder der i de solnedgangsbelyste nøgne trætoppe, hvorfra de i kor anråber om mere forår og mere varme. Salat lige til at plukke Sammen med Vorherre samler jeg en god kurvfuld af alle de vitaminbomber, han så rundhåndet har spredt. Man kunne vel sige, at det var de sædvanlige martsplanter, jeg høster i dag, nemlig skvalderkål, brændenælde og skovsyre. Men de vil også stå på min høstliste måneder frem, for fra nu af og hele april er de, som jeg sagde, de rene vitaminbomber. Netop pga. deres kraft og styrke vil jeg, hvis jeg beslutter mig for at bruge en olie/eddikedressing, spare lidt på eddiken for at få den optimale nydelse af forårssmagen. Hvis jeg rører plantedelene op i yoghurt, bruger jeg af samme årsag ikke den kraftige græske, men den tynde danske yoghurt naturel. Jeg har taget en del martsvioler med mig, dels lidt til et par små vaser, dels til fremstilling af kandiserede violer. For en sikkerheds skyld har jeg høstet både ege- og bøgeknopper, som jeg skal eksperimenterer lidt med. Jeg mener at have læst, at hvis man lader egeknopper stå et års tid på vodka, skulle det filtrerede resultat blive bedre end den bedste cognac. Gør man det samme med bøgeknopper, bliver resultatet blot whisky. Forårets første salatskål skal dog nydes i dag. Inden jeg siger farvel til Vorherre, blinker han til mig og siger, at han om en måneds tid vil vise mig nogle fugle, der yngler blandt fjender. Ja, så har jeg jo den at tygge på. Af Steen Viggo, tidligere hjemløs og udeligger Foto: Niels Nyholm tidligere hjemløs Foto: Scanpix Vorherres køkkenhave af Anne Jensen hus forbi nr. 71 marts

15 Tre spørgsmål til David Lehnhard, 33 år, Hus Forbi-sælger og hjemløs Hvor har du sovet i nat? - På gulvet i kantinen i Hillerødgade (herberg i København N, red.). Det var et helvede. Der var først ro omkring klokken fire om natten, og så skulle jeg op igen klokken halv syv. Det er ikke et rart sted, men det er der ingen herberger, der er. Det her er i det mindste et af de bedre. Hvad er det værste, der kan ske? - At der sker noget med mine børn. Jeg kan ikke bære tanken om ikke at være der, når de har brug for mig. Hvad fik du at spise til middag i går? - Ha, ha, ha, jeg fik faktisk McDonald-mad. Jeg spiser altid godt pizza, shawarma eller kinamad. Jeg bruger ikke mine penge på stoffer mere, men kan godt lide at bruge dem på ordentlig mad eller nogle gode ting til mig selv for eksempel tøj eller hårgelé. Af Birgitte Ellemann Höegh Foto: Holger Henriksen Jeg savner mine børn sindssygt meget Historier fra gaden David Lehnhard mangler en bolig. Mest af alt, fordi han gerne vil kunne tilbyde sine børn en hverdag. - Når jeg går ude på gaden og konstant tænker på mine børn, som jeg ikke har set længe, tager jeg altså piller for at holde både mine tanker og mine smerter i ryg og nakke i skak, fortæller David. Det er formiddag. David kommer direkte fra det behandlingscenter, han er tilknyttet dagligt for at holde styr på sit pilleforbrug og undgå at begynde at tage stoffer igen. Han har været stoffri i syv måneder og gør alt, hvad der står i hans magt for ikke at ryge tilbage på stofferne igen. I nat har David sovet på kantinegulvet i Hillerødgade (et herberg på Nørrebro i København) og været forbi en ven for at få et bad. - Her kommer jeg og tager bad hver dag. Jeg kan godt lide at soignere mig. Selv om jeg lever på gaden, synes jeg godt, at man kan se ordentlig ud. Det er et helvede at sove på herbergerne. Jeg arbejder fast med at gå rundt og sælge Hus Forbi i op til otte timer om dagen og betragter det i øjeblikket som mit arbejde. Og så er det hårdt, at man først kan komme ind og sove klokken halv tolv om aftenen og bliver smidt ud igen klokken halv otte om morgenen. Jeg er blevet skrevet op til en bolig for tre måneder siden, men kommunen siger, at der er et års ventetid, fortæller han. I denne omgang har David boet på gaden i to måneder med en mellemliggende periode på et halvt år, hvor han har været i behandling for sit stofmisbrug, samt i fængsel i tre måneder for at afsone en straf fra et værtshusslagsmål. Før da boede David på gaden i to et halvt år. I øjeblikket sover han på Københavns herberger og har sine ting opmagasineret hos en ven. Han har lige fået tilbudt et midlertidigt værelse på herberget i Hillerødgade, men han synes, det er et uforskammet ringe tilbud og ikke værd at tage imod: - Rummet er på otte kvadratmeter og koster kroner om måneden. Der er ikke noget vindue, sengen fylder halvdelen af rummet, og så står der et bord, som betyder, at man kun lige kan vende sig rundt på værelsesgulvet. Det er halvt så stort som en fængselscelle og ikke et sted, hvor jeg kan have mine børn på besøg, siger David. Gør stadig ondt 33-årige David vender hele tiden tilbage til savnet af sine børn på fem og ni år og kan slet ikke bære, at han ikke kan tilbyde dem et ordentligt sted lige nu: - Man skal være der for sine børn, og det kan jeg ikke lige nu, fordi jeg ikke har nogen bolig. Om ni måneder er vi røget endnu længere fra hinanden. Jeg spekulerer som en sindssyg på dem hele tiden og er simpelthen så ked af, at jeg ikke fik givet dem en julegave med mit navn på i år. Jeg havde ingen penge og fik ikke set dem, og nu vil min datter ikke tage telefonen, når jeg ringer. Jeg ved godt, at jeg kunne skrive et brev til hende, men når man er på gaden, så flagrer det hele, og en masse små ting betyder, at jeg ikke får gjort det, jeg i virkeligheden gerne vil, siger David. For tre år siden gik David og hans børns mor fra hinanden, fordi det hele blev for vanskeligt at holde sammen på. David fortæller, at han begyndte at tage stoffer, efter han som 22-årig var ude for et overfald. Han blev tæsket halvt ihjel, fik et brud på tredje nakkehvirvel og måtte genoplives. Den skade har fulgt David lige siden og givet ham stærke smerter, der er blevet værre og værre med årene. I starten kunne han klare det med smertestillende piller, men med tiden begyndte han også at tage heroin. - Jeg tog det for at kunne arbejde. Det var ikke tænkt som et misbrug, men det blev det selvfølgelig meget hurtigt. Men efter min datter blev født, var jeg clean i fem år, fortæller han. Jeg vil altid elske dig Oprindeligt er David uddannet blytækker et gammelt håndværk, som bl.a. bruges, når man lægger bly på kirketage. Derudover fortæller han, at han har en halv elektriker uddannelse, en uddannelse som CNC-operatør og programmør (arbejde med computerstyrede maskiner, red.), har arbejdet som mekaniker, tømrer og pædagogmedhjælper. Men i de sidste syv år har Davids smerter i nakke og ryg betydet, at han slet ikke har kunnet arbejde. - Jeg kan godt lide at lave noget med mine hænder og kan stort set bygge et hus selv, så jeg kunne sagtens få et arbejde, hvis jeg havde en bolig. Men jeg er bange for, at når jeg endelig får en bolig og et arbejde igen, må jeg stoppe pga. min krop. Jeg er lidt af en Georg Gearløs og har for eksempel opfundet en ny type værktøj, men jeg har ikke penge til at tage patent. Min drøm Men når man er på gaden, så flagrer det hele, og en masse små ting betyder, at jeg ikke får gjort det, jeg i virkeligheden gerne vil. er at få mit eget lille landsted, med en længe, hvor jeg kan have mit opfinderfirma og så finde sammen med min ekskæreste igen og have mine børn boende, siger David og fortsætter: - Jeg har selv haft en alt for rodet opvækst, hvor begge mine forældre døde, inden jeg var fyldt syv år. Siden da har jeg været kastebold mellem offentlige institutioner og plejefamilier, så jeg ønsker selvfølgelig, at mine børn skal vokse op med en mor og far. Min kæreste og jeg elsker stadig hinanden. Vi sluttede altid vores breve med at skrive IWALY (I will always love you, red.), og det må denne her artikel også gerne slutte med, for hele min egen lille familie ved, at det stadig kommer fra mit hjerte, siger David. 28 hus forbi nr. 71 marts 2008

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Jeg bor lige derovre

Jeg bor lige derovre UNGE HJEMLØSE I 'Den første nat var ikke så slem' Jens er 19 år og har været hjemløs de sidste tre måneder. Han er en af de cirka 1.300 hjemløse unge, der udgør en fjerdedel af alle hjemløse i Danmark.

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen Spritteren Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen med at gøre rent efter formiddagens arbejde. Det bliver gjort grundigt og der

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Kæreste nej tak- opgaver

Kæreste nej tak- opgaver Kapitler Spørgsmål teori med eksempler side 2 Kapitel 1 Mikkel side 3 Kapitel 2 Sport side 4 Kapitel 3 Arbejde side 5 Kapitel 4 Posthuset side 6 Kapitel 5 Chefen side 7 Kapitel 6 Postbud side 8 Kapitel

Læs mere

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var Mor i krise Store kriser i privatlivet og på arbejdet var mere, end Iben kunne magte, så da hendes 16-årige søn blev smidt ud af skolen efter at have røget hash, gik hendes verden i spåner. Men efter hjælp

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke

Konflikthåndtering mødepakke Indledning af historie Trin 1 Her er Louise. For et halvt år n købte hun en mobiltelefon til 2500 kr. hos jer, men nu er bagcoveret i stykker, og hun er kommet for at bytte den. Her er Kasper. Han er lidt

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol F God Alkoholkultur Kanonbådsvej 8 1437 København K Fakta om alkohol Emne: Unge og alkohol Sådan påvirker alkoholen din krop Sådan påvirker alkoholen dig psykisk Hvad tror du om unges alkoholforbrug? Og

Læs mere

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 nr 9 - september 2013 Helenenyt Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 Ansvarshavende: Maj Greifenstein tlf: 29347195 eller 39105651 email:

Læs mere

Kan du snakke lidt om de visioner der står til grund for kollektivet?

Kan du snakke lidt om de visioner der står til grund for kollektivet? Transskription 0053.MP3 Længde: 00:39:34 Tilstede: - Interviewer: Tessa Wilson Bendix og André Surrugue Frost - Personale: Maria Søndergaard, sygeplejerske. Kan du snakke lidt om de visioner der står til

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Helle Helle: Afløb (2000)

Helle Helle: Afløb (2000) Helle Helle: Afløb (2000) 5. 10. 15. 20. 25. 30. Min bror er i dårligt humør. Han ligger på knæ på mit badeværelse og renser afløbet i brusekabinen med en lang metalgenstand. Det har været stoppet nogle

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

Bilag 1: Interview med Søren

Bilag 1: Interview med Søren 1 0 1 0 1 Bilag 1: Interview med Søren Søren, år. Søren er en dreng på år, som har boet på Birkedalen i to og et halv år. Søren oplevede, ligesom sin lillebror, at være i klemme mellem forældrene efter

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Beretning 2012-2013. KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk

Beretning 2012-2013. KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk Beretning 2012-2013 KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk Indledning Én gang årligt skal de lokale by-arbejder afgive en skriftlig beretning. I denne

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Undersøgelse om unge hjemløse

Undersøgelse om unge hjemløse Undersøgelse om unge hjemløse Marts 2015 Vi har i Kirkens Korshær undersøgt, om antallet af unge hjemløse under 30 år på Kirkens Korshærs varmestuer og herberger har ændret sig, og fået indsigt i, hvad

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Datid. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges.

Datid. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges. Datid rejser www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges. John læser på DTU, da han var yngre.

Læs mere

Garbi Schmidt Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed

Garbi Schmidt Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed E T O M R Å D E I K O N S T A N T ( O G ) F O R A N D R I N G : N Ø R R E B R O S O M M U L T I K U L T U R E L B Y D E L O G B E T Y D N I N G E N F O R B E B O E R E S L E V E K Å R I E T I N D VA N

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

Socialpædag oger får trusler og tæsk

Socialpædag oger får trusler og tæsk Politiken, 8. juni 2013 Socialpædag oger får trusler og tæsk Mens socialpædagogerne klager over vold på jobbet, er fagfolk bange for et stigende antal politianmeldelser af, hvad de ser som fejlbehandlede

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET Det er mandag den 19. februar 2015 på Præstemoseskolen i Hvidovre. Klokken er 8.30, og det klare vinterlys falder ind gennem vinduerne i den gamle aula. Her

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Substantiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler.

Substantiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler. Substantiver arbejde www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler. Du skal købe to kilo kartoffel

Læs mere

Evaluering af introugen 2014

Evaluering af introugen 2014 Evaluering af introugen 2014 Evaluering Mad på introturen Aktiviteter på introturen Jyttetid Modtagelse 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Præsentation af

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med?

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med? Modul 2 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct X 1. Hvor mange penge har Simon med? 387 kr. 300 kr. 298 kr. 2. Hvor meget vandt Fredericia? 31-26 29-28

Læs mere

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor STOF nr. 23, 2014 SÅ VENDER VI KAJAKKEN Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor Paradoks: Fordi grønlændere indgår i rigsfællesskabet, bliver de tilbudt mindre hjælp til at integrere sig i Danmark

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Tirsdag d. 31. januar 2012 Byrådet DF: I deres politik lægger de vægt på at repræsentere danskhed som

Læs mere

IP: Ja, altså jeg har ikke noget fast beløb, men jeg vil gerne have, der, altså, er penge på kontoen, så man ikke hele tiden skal gå og tænke på, at

IP: Ja, altså jeg har ikke noget fast beløb, men jeg vil gerne have, der, altså, er penge på kontoen, så man ikke hele tiden skal gå og tænke på, at Interview nr. 4 Bilag 11: Transskription af interview ung pige, hjemmeboende Sted: Egedal Gymnasium & HF Tidspunkt: Fredag den 15. marts 2013 kl. 10-11 Interviewperson (IP): Ung pige, hjemmeboende Interviewer

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Kirkens Korshærs sociale arbejde

Kirkens Korshærs sociale arbejde Kirkens Korshærs sociale arbejde Brochuren: Udgives af Kirkens Korshær, Nikolaj Plads 15, 1067 København K. www.kirkenskorshaer.dk Kontakt: kk@kirkenskorshaer.dk Citater: Er tilladt med kildeangivelse.

Læs mere

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

Senere på aftenen nyder jeg at kunne se realityprogrammerne om almindelige mennesker med almindelige problemer, som han altid tog afstand fra, for

Senere på aftenen nyder jeg at kunne se realityprogrammerne om almindelige mennesker med almindelige problemer, som han altid tog afstand fra, for Kost og logi Hvis jeg skal være helt ærlig, så havde jeg faktisk troet, at han havde fornemmet, hvor det bar hen. Jeg synes jo næsten, det lyste ud af mig. Men at dømme efter hans reaktion, havde han slet

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Du danske sommer. Du danske sommer jeg elsker dig Skønt du så ofte har sveget mig. Hold kæft. Snart kolde farver i sky og vand. Hold kæft deroppe!

Du danske sommer. Du danske sommer jeg elsker dig Skønt du så ofte har sveget mig. Hold kæft. Snart kolde farver i sky og vand. Hold kæft deroppe! Du danske sommer Du danske sommer jeg elsker dig Skønt du så ofte har sveget mig Snart kolde farver i sky og vand Snart nøgne piger ved hver en strand Hold kæft. Hold kæft deroppe! Mer, mer, I skal holde

Læs mere

Fordomme og negative tanker

Fordomme og negative tanker En kæmpe lettelse Både Bjørn, Sara og Pernille har børn, der bruger rusmidler og går i behandling i U-turns daggruppe for unge. De sagde derfor ja til at deltage i et kursus for forældre i U-turn. Kurset

Læs mere

Fokusgruppe B. M: Moderator. A: Bjarne. B: Bente. Fokusgruppen startes med en indledning fra moderator 00:00:00

Fokusgruppe B. M: Moderator. A: Bjarne. B: Bente. Fokusgruppen startes med en indledning fra moderator 00:00:00 Fokusgruppe B M: Moderator A: Bjarne B: Bente Fokusgruppen startes med en indledning fra moderator 00:00:00, men vi skal snakke lidt om, hvordan I oplever at være ledige, og hvis I vil starte lidt med

Læs mere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere

Spørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk)

Spørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk) Spørgeskema Unge 16-18 år (Dansk) Kære 16-18- årige din opfattelse, Godt at vide: Hvordan gør du? Eksempel: 15. Hvor stor en del af året bor du i dit boligområde? Hvad får du ud af det? 1 Først et par

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere