2.5 Erhvervslokalisering og miljłbeskyttelse.qxd

Transkript

1 :42 Side 1 Amtsrådets mål At fremme en positiv erhvervsudvikling, ved at sikre og tilgodese erhvervslivets behov for gode erhvervslokaliseringer i den fynske region. Ud fra en helhedsvurdering, at sikre en bæredygtig lokalisering af forurenende erhverv, til gavn for erhvervslivet og i respekt for mennesker, naturen og miljøet, herunder At sikre, at forurenende erhverv lokaliseres således, at de ikke påfører mennesker, naturen og miljøet uacceptable miljøbelastninger. At sikre, at forureningsfølsomme formål lokaliseres således, at de ikke udsættes for uacceptable miljøbelastninger fra forurenende erhverv. 2.5 Erhvervslokalisering og miljøbeskyttelse Kommunekemi Foto: Fyns Amt 2.5 Erhvervslokalisering og miljłbeskyttelse.qxd 51

2 2.5 Erhvervslokalisering og miljłbeskyttelse.qxd :42 Side 2 Erhvervslokalisering og miljøbeskyttelse Centrale problemstillinger For at sikre en positiv udvikling for den fynske region, er det centralt, at erhvervslivets udvikling sikres gode rammer. Lokaliseringen af erhvervsvirksomheder er et vigtigt led i disse rammer. Imidlertid kan erhvervslokaliseringen ikke ses isoleret. Især lokalisering af forurenende erhvervsvirksomheder kan give negative konsekvenser for omgivelserne - konsekvenser som miljømæssige gener for virksomhedernes naboer og forurening af naturen og miljøet som helhed. Sådanne miljøkonflikter kan på sigt også virke hæmmende for erhvervsudviklingen. Lokaliseringen af erhverv bør derfor ske efter en samlet afvejning af alle relevante interesser, således at miljøkonflikter mellem forurenede virksomheder og deres omgivelser, i form af uacceptable miljøbelastninger, undgås. Visse virksomhedstyper er kendetegnet ved, at de sjældent kan placeres i almindelige byeller erhvervsområder. Disse virksomheder, med særlige beliggenhedskrav, samt større enkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet væsentligt, kræver særlig opmærksomhed i forbindelse med lokalisering. Erhvervsudviklingen er mange steder præget af en omstilling fra den traditionelle, miljøbelastende industri til nye vidensbaserede virksomheder. De nye virksomhedstyper er ofte mindre miljøbelastende, og kan placeres uden de betænkeligheder, som gælder ved placering af de traditionelle virksomheder. Der vil således tit være mulighed for samlokalisering af de nye virksomhedstyper med boliger, kontorer samt rekreative- og kulturelle aktiviteter m.v. Dette passer fint med, at de nye virksomhedstyper ofte har ønsker om at ligge sammen med andre funktioner på attraktive områder midt i byerne. Samtidig kan det konstateres, at der i mange byer er centralt placerede ældre erhvervs- og havneområder, hvor den hidtidige anvendelse er under afvikling, og hvor en omdannelse til nye funktioner er ønskelig. I disse områder har der vist sig ønsker om at blande mere miljøfølsomme formål, herunder boliger med erhvervsformål - både traditionelle virksomheder med miljøbelastninger, der i så fald må begrænses, og de nye virksomhedstyper uden væsentlige miljøbelastninger. Amtsrådets holdninger Det er Amtsrådets holdning, at gode og miljømæssigt bæredygtige lokaliseringsmuligheder for eksisterende og fremtidige erhverv har afgørende betydning for regionens muligheder for at fremme erhvervsudviklingen i Fyns Amt. Amtsrådet finder, at Amtets indsats for at kunne tilbyde miljømæssigt bæredygtigt erhvervslokalisering er med til at fremme vision 3 "Fyn det bedste sted at leve" og Vision 4 "Fyn i videns- og oplevelsesøkonomien". Det er Amtsrådets opfattelse, at gode lokaliseringsmuligheder til erhvervslivet forudsætter, at der i planlægningen for lokalisering af erhverv foretages en vurdering af de miljømæssige konsekvenser, så det kan sikres, at den miljømæssige belastning fra lokaliseringen holdes på et acceptabelt niveau. Samtidig finder Amtsrådet, at det er væsentligt for regionens bosætning, at det ved lokalisering af boligområder, institutioner m.v. sikres, at sådanne områder ikke påføres uacceptable miljømæssige belastninger som støj, lugt m.m. fra eksisterende og planlagte erhvervsvirksomheder. Det er videre Amtsrådets holdning, at omdannelse af bl.a. ældre erhvervs- og havneområder ofte kan have positive effekter for erhvervsudviklingen. Der kan ved omdannelsen skabes attraktive byområder, der appellerer til lokalisering af nye erhvervstyper. Det er dog også Amtsrådets opfattelse, at omdannelsen bør ske under hensyn til de tilbageblevne erhverv i områderne, og at potentielle miljøkonflikter mellem forurenende virksomheder og forureningsfølsom arealanvendelse bør vurderes før omdannelsen og i øvrigt indgå i omdannelsesplanerne i overensstemmelse med lovgivningen på området. 52

3 2.5 Erhvervslokalisering og miljłbeskyttelse.qxd :42 Side 3 REGIONPLAN 2005 De nye regler for byomdannelse vil gøre det lettere end hidtil at omdanne ældre erhvervsog havneområder til nye formål, hvilket findes positivt. Amtsrådet skal dog henlede opmærksomheden på, at omdannelsen så vidt muligt skal ske i samarbejde med de eksisterende virksomheder i og omkring området der byomdannes. Strategi og handlinger Det bør overvejes at igangsætte en samlet kortlægning af regionens muligheder for at lokalisere forskellige former for erhverv, herunder også for forurenende erhverv. Med udgangspunkt her i kan det vurderes, om der er behov for at igangsætte en planlægning, der skal sikre, at regionens udbud af erhvervsarealer fortsat kan og fremover vil være gearet til at matche erhvervslivets forskellige lokaliseringsbehov. Ved lokalisering af forurenende erhverv, foretages der normalt en afvejning mellem de fordele en lokalisering af virksomheder kan have for samfundet og de negative konsekvenser lokaliseringen kan have for mennesker, naturen og miljøet, i form af forurening af luft, vand, og jord samt gener i form af støj og vibrationer. I det følgende redegøres der for de miljøhensyn som Amtsrådet finder bør tillægges betydelig vægt, når der skal udpeges arealer til forurenende erhverv. Miljøhensyn ved udlæg af områder til erhvervsformål Den overordnede strategi for at undgå miljøgener ved erhvervslokalisering er at undgå eller reducere forureningen mest muligt ved hjælp af renere teknologi og dernæst reducere forureningen yderligere via rensning eller afskærmning ved kilden. Det er dog ikke altid muligt at undgå forurening fra virksomheder, hvorfor et vist niveau af forurening og gener fortsat må accepteres i mange virksomheders omgivelser. For at sikre at disse forureninger og gener ikke påfører omgivelserne uacceptable miljøbelastninger, vil en adskillelse af forskellige funktioner, f.eks. boliger og erhverv, ofte være nødvendig. Det er omfanget af erhvervsvirksomhedernes luft- og lugtforurening, samt særligt støjbelastning af omgivelserne, der ofte er afgørende for hvilken afstand, der er nødvendig for at sikre en tilstrækkelig adskillelse mellem virksomhederne og omgivelserne, med henblik på at begrænse forureningen og generne til et acceptabelt niveau. Overordnede bindinger Det fremgår af Miljøbeskyttelseslovens 1, stk. 1, at loven skal medvirke til, at værne natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Af stk. 2 fremgår, at det særligt tilsigtes, at forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund samt vibrations- og støjulemper. Det fremgår af Planlovens 1,stk. 1, at loven skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Af stk 2, punkt 4 fremgår, at loven især tilsigter, at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges. Det fremgår også af Planlovens 6, stk. 3, nr. 1, at regionplanen skal indeholde retningslinier for arealudlæg til byzoner og sommerhusområder. Det fremgår endvidere af Planlovens 6, stk. 3, nr. 3, at regionplanen skal indeholde retningslinier for beliggenheden af virksomhed m.v., hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav. Desuden fremgår det af Planlovens 6 c, at større enkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad, ikke må påbegyndes, før der er tilvejebragt retningslinier i regionplanen om beliggenheden og udformningen af anlægget med tilhørende redegørelse (VVM-pligt). Det fremgår af lovens 6, stk. 7, at redegørelsen skal indeholde en vurdering af de miljømæssige konsekvenser ved anlægget. 53

4 2.5 Erhvervslokalisering og miljłbeskyttelse.qxd :43 Side 4 Erhvervslokalisering og miljøbeskyttelse Ved fastlæggelsen af afstanden mellem områdetyperne bør der tages udgangspunkt i, at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for virksomheder skal overholdes. Disse støjgrænser fremgår af Bilag B. Ved luft- og lugtforureningsproblemer kan den nødvendige afstand dog være større end afstanden dikteret af varetagelsen af støjhensynet. Dette må i givet fald belyses konkret. Der skal i forbindelse med erhvervslokalisering også tages hensyn til grundvandsbeskyttelsen og grundvandsressourcen samt til beskyttelsen af overfladerecipienter. Til brug for planlægningens lokalisering af erhverv har Miljøministeriet i "Håndbog om Miljø- og Planlægning" klassificeret en række brancher, typisk efter virksomhedernes produktionstype og forureningsgrad. Dette lokaliseringsværktøj bør anvendes. Erhvervsområder under omdannelse Omdannelse af erhvervsområder til nye arealanvendelser giver ofte problemer af miljømæssig art. Især kan hensynet til støjbeskyt- telse give problemer, idet de påtænkte ændringer i arealanvendelsen, typisk vil være mere støjfølsomme. Det betyder, at når de nye arealanvendelser etableres, så risikerer de eksisterende virksomheder at blive pålagt skærpede støjkrav, og dermed øgede omkostninger, hvis de ikke ønsker at fraflytte området. Alternativt risikerer de nye typer arealanvendelser at måtte acceptere større støjbelastning end Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. Der kan også opstå problemer med vibrationer og trafikstøj, med jord- og grundvandsforureninger, med spildevands- og recipientproblemer samt med støv, lugt- og luftforureningsproblemer. I forbindelse med omdannelser af erhvervsområder må der derfor tages højde for såvel virksomhedsstøj som de øvrige miljømæssige problemer. For at løse nogle af problemerne omkring omdannelse af ældre erhvervs- og havneområder er der i 2003 foretaget ændringer i Planloven. Omdannelserne kaldes her byomdannelse. Samtidig har Miljøstyrelsen udsendt en vejledning om håndteringen af miljøproblemer, herunder især af virksomhedsstøj, i forbindelse med byomdannelse. I de nye regler for byomdannelse stilles der særlige krav til indholdet og forløbet af planlægningen. Det fremgår bl.a. at et byomdannelsesområde kun må omfatte et område, hvor anvendelsen til miljøbelastende erhvervsformål, havneformål eller lignende aktiviteter i langt den overvejende del af området er ophørt eller under afvikling. I byomdannelsesområder, kan der i en overgangsperiode, der ikke væsentligt må overskride 8 år, accepteres en overskridelse af de vejledende grænser for virksomhedsstøj på i udgangspunktet 5 db. Koppers Foto: Fyns Amt 54 Lokalplanen for byomdannelsesområdet, skal i tilfælde af støjproblemer indeholde oplysninger om, hvordan det sikres, at problemerne bringes til ophør og oplysningerne skal så vidt muligt være tilvejebragt i dialog med virksomhederne. Der bør også redegøres for alle øvrige miljøproblemer, der er forbundet med omdannelsen.

5 2.5 Erhvervslokalisering og miljłbeskyttelse.qxd :43 Side 5 REGIONPLAN 2005 Hvad er virksomheder med særlige beliggenhedskrav? Der foreligger ingen præcis definition af, hvilke virksomheder, der skal karakteriseres som virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Det kan dog siges, at der er tale om virksomheder, der vil være særligt belastende for omgivelserne med hensyn til støj, grundvands- og luftforurening, affaldsproduktion, forurening af overfladevand, spildevandsbortskaffelse og trafik. Det særlige beliggenhedskrav kan skyldes et eller en kombination af flere af disse forureningsaspekter. I Miljøministeriets "Vejledning om planloven", er der som eksempler på virksomheder med særlige beliggenhedskrav anført forurenende industrivirksomhed, rensningsanlæg, affaldsanlæg, lufthavne, flyvepladser, motorbaner, knallertbaner, skydebaner og forsvarets øvelsespladser samt skyde- og øvelsesterræner. Industrivirksomheder med støjkonsekvensområder Fyns Amt har som miljømyndighed for flere virksomheder med potentielle støjproblemer fået beregnet, hvilken støjbelastning de påfører deres omgivelser. Beregningerne kan anvendes til en vurdering, af hvor tæt på virksomhederne der kan etableres ny støjfølsom arealanvendelse. Der er udregnet støjkurver omkring virksomhederne og disse er medtaget på regionplanens Hovedkort 5 som støjkonsekvensområder. Virksomhederne med støjkonsekvensområder er Tasso - Frederiksgade, Danish Crown og Fynsværket i Odense, samt Danisco Sugar i Assens. Fyns Amt vil tilstræbe at få beregnet støjkurver for flere virksomheder med potentielle støjproblemer. Flere af virksomhederne har fået meddelt tillæg til Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. Kommunerne opfordres til i deres planlægning for ny støjfølsom arealanvendelse inden for støjkonsekvensområderne at foretage en grundig vurdering af mulighederne for at overholde de vejledende støjgrænser samt de økonomiske konsekvenser for de virksomheder, der berøres heraf. Virksomheder med særlige beliggenhedskrav Det fremgår af Planloven at regionplanen skal indeholde retningslinier for beliggenheden af virksomheder, hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav. Hovedparten af de virksomhedstyper, der må siges at have særlige krav til deres beliggenhed, som følge af deres miljømæssige belastning af omgivelserne, behandles i særskilte afsnit i denne regionplan. I disse afsnit fastlægges bl.a. konsekvensområder omkring virksomhederne. Konsekvensområderne fremgår af Hovedkort 5. Med henblik på at sikre omgivelserne mod forurening og gener fra øvrige virksomheder med særlige beliggenhedskrav, fastlægges der en generel beskyttelseszone på 500 m. Afstanden på 500 m svarer til den afstand, der normalt er nødvendig for at kunne begrænse generne fra virksomhederne til et acceptabelt niveau for omgivelserne. Afstanden på 500 m vil dog ikke være relevant for alle virksomheder med særlige beliggenhedskrav, men vil afhænge af forureningstypen. Den nødvendige afstand må derfor i hvert enkelt tilfælde bero på en konkret miljømæssig vurdering. I nogle tilfælde vil der skulle sikres endnu større afstande mellem virksomheder og miljøfølsomme arealanvendelser. Når sådanne projekter foreligger, vil der typisk blive udarbejdet et regionplantillæg med en tilhørende redegørelse for projektets virkninger på miljøet - en såkaldt VVM-vurdering. Der er jf. Hovedkort 5 udlagt konsekvensområder på 500 m omkring nogle eksisterende virksomheder med særlige beliggenhedskrav med amtet som miljømyndighed, nemlig affaldsforbrændingsanlæg, Kommunekemi i Nyborg, Fynsværket, og udlagte deponeringsanlæg med udvidelsesmuligheder (se også afsnit 6.5 om affaldsbehandling). 55

6 2.5 Erhvervslokalisering og miljłbeskyttelse.qxd :43 Side 6 Erhvervslokalisering og miljøbeskyttelse Risikovirksomheder En særlig type virksomhed med særlige beliggenhedskrav er virksomheder, hvor der forekommer farlige stoffer i sådanne mængder, at de udgør en risiko for omgivelserne, hvis der skulle opstå et uheld. Som eksempler på sådanne virksomheder kan nævnes Kommunekemi A/S og Koppers A/S i Nyborg. I Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 106 af 1. februar 2000 er der fastsat regler for risikovirksomheder. Det fremgår af bekendtgørelsen, at planmyndighederne i regionplaner, kommuneplaner og lokalplaner skal tage hensyn til behovet for opretholdelse af en passende afstand mellem risikovirksomheder og anden arealudnyttelse. Dette skal også ske ved revision af uudnyttede planer omkring bestående virksomheder. Miljømyndighederne skal desuden ved etablering af nye risikovirksomheder og ved væsentlige ændringer af bestående virksomheder vurdere, om der er valgt en hensigtsmæssig placering. Det vurderes, at der omkring alle risikovirksomheder i udgangspunktet bør udlægges et risikokonsekvensområde med en radius på 500 m. Indenfor dette område bør der ikke etableres risikofølsom arealanvendelse, f.eks. boliger og særligt sårbare institutioner som hospitaler, plejehjem, skoler m.v., før det er vurderet, at risikoforholdene kan betragtes som acceptable. Konsekvensområdet bør udlægges om både virksomheder omfattet af 4 og 5 i ovennævnte bekendtgørelse. Tilsvarende bør risikovirksomheder ikke etableres eller udvides væsentligt, hvis afstanden til eksisterende risikofølsom arealanvendelse er mindre end 500 m med mindre det er vurderet, at risikoforholdene kan betragtes som acceptable. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at fremtidige vurderinger af risikoforhold vil vise, at konsekvensområdet bør have en anden størrelse. Det kan ligeledes vise sig hensigtsmæssigt at opdele konsekvensområderne i zoner med forskellig afstand til virksomhederne, idet der herved kan tages hensyn til, at alle aktiviteter ikke er lige risikofølsomme. Risikovirksomhederne i Fyns Amt er vist på Hovedkort 5 med tilhørende konsekvensområder. Særligt grundvandstruende og vandforbrugende erhverv Der stilles særlige krav til visse virksomheders beliggenhed af hensyn til grundvandets beskyttelse mod forurening, jf. afsnit 7.2. Desuden kan særligt vandforbrugende erhvervstyper ikke placeres alle steder på grund af begrænsede grundvandsressourcer, jf. afsnit 7.2. Særligt vandforurenende erhverv Udnyttelse af områder til særligt vandforurenende erhverv forudsætter, at spildevandsafledningen kan ske til et renseanlæg med tilstrækkelig kapacitet og under overholdelse af recipientkvalitetsplanen for den anvendte recipient. På fig er der peget på en række byer, hvor kommunerne, såfremt de ønsker det, kan udlægge arealer til særligt vandforurenende erhverv. I Nyborg skal der dog udlægges arealer til sådanne erhvervsvirksomheder, idet mulighederne for bortskaffelse af spildevand, herunder de recipientmæssige forhold i Nyborg er gode. På figur er anført den spildevandsrensning, der er nødvendig ved en eventuel udbygning af renseanlæggene over den i dag godkendte kapacitet. Ved vurderingen er der taget hensyn til den pågældende recipients målsætning og nuværende forureningstilstand. For målsætningens opfyldelse vil det endvidere være nødvendigt, at Vandmiljøplanens reduktionsmål for kvælstof- og fosforudledningen på henholdsvis 50 % og 80 % for landbruget opfyldes. Arealerne til særligt vandforurenende erhverv skal indgå i kommuneplanerne og spildevandsplanerne, men herudover skal de forurenende virksomheder selvsagt fortsat godkendes efter Miljøbeskyttelsesloven. Det skal generelt og i forbindelse med miljøgodkendelser af virksomheder sikres, at udledningen af spildevand fra virksomheder- 56

7 2.5 Erhvervslokalisering og miljłbeskyttelse.qxd :43 Side 7 REGIONPLAN 2005 ne begrænses mest muligt ved anvendelse af den mindst forurenende teknologi, herunder mindre forurenende råvarer, processer og anlæg og de bedst mulige forureningsbegrænsende foranstaltninger. Specielt bør udledningen af spildevand med indhold af tungmetaller og andre miljøfremmede stoffer søges undgået ved den største mulige grad af substitution og recirkulation/genanvendelse af spildevandsstrømme i lukkede kredsløb og dernæst via rensning ved kilden. Det kan herigennem sikres, at en stadig større andel af spildevandsslammet fra de fynske renseanlæg kan genanvendes til jordbrugsformål som en gødningsressource under overholdelse af gældende bekendtgørelse. Om spildevandsplanlægningen henvises i øvrigt til afsnit 7.2 med tilhørende Hovedkort 8 til regionplanen. Renseanlæggets type Lokalitet Recipient navn Status pr Renseanlæggets kapacitet (PE) pr Renseanlæggets middel/-maks. belastning i 2003 (PE) Ved en forøget spildevandsbelastning ud over den nuværende kapacitet på anlægget pr svarende til PE PE Nyborg/Langeskov Storebælt / Middelfart Lillebælt/Snævringen / ) Assens Sydlige Lillebælt ) / ) Roløkke/Tullebølle Langelandsbælt MBNK /2.945 Brandsby/Humble Langelandsbælt MBNK /2.990 Svendborg Langelandssund / ) Faaborg Sydlige Lillebælt / ) Odense Odense Fjord/Odense Å F 3) / ) Munkebo/Kerteminde Storebælt / Strandgården/Hesselager Storebælt /9.579 MB - Mekanisk-biologisk rensning N D K F - Nitrifikation (omdannelse af ammoniak til nitrat) - Denitrifikation (omdannelse af nitrat til frit kvælstof (kvælstoffjernelse)) - Kemisk fosforfældning - Filtrering Noter: En forudsætning for opfyldelse af recipientmålsætningen er, at Folketingets Vandmiljøplan gennemføres for samtlige kilder herunder jordbruget. Den planlagte spildevandsrensning i henhold til Vandmiljøplanen er gennemført for de kommunale renseanlæg i amtet. 1) I det konkrete tilfælde vil det blive vurderet, om yderligere rensning er påkrævet. Muligheden vil blive vurderet i det konkrete tilfælde. 3) Anlæggenes kapacitet revurderes pt. 4) Samlet afledning for de 3 centrale renseanlæg. Figur Byer i Fyns Amt hvor recipientforholdene tillader, at der kan udlægges arealer til særligt vandforurenende erhverv forudsat den anførte rensning af spildevandet. 57

8 2.5 Erhvervslokalisering og miljłbeskyttelse.qxd :43 Side 8 Erhvervslokalisering og miljøbeskyttelse Oversigt over retningslinier: Erhvervslokalisering og støj samt luft- og lugtforurening Erhvervslokalisering og klassificering af virksomhedstyper Lokalisering af blandede formål (bolig og erhverv) Boliger i industriområder Planlægningen indenfor virksomheders støjkonsekvensområder Lokalisering af virksomheder med særlige beliggenhedskrav Konsekvensområder omkring virksomheder med særlige beliggenhedskrav Risikovirksomheder Grundvandstruende virksomheder Særligt vandforbrugende erhverv Særligt vandforurenende erhverv Retningslinier Erhvervslokalisering generelt: Ved udlæg af arealer til erhvervsformål skal der sikres en passende afstand til eksisterende og planlagt støjfølsom arealanvendelse, så virksomheder i erhvervsområdet kan overholde Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser ved disse arealer, jf. figur B.1 i Bilag B (en rettet version af den tidligere figur B.1 i bilag B.1). Desuden skal det ved udlæg af nye støjfølsomme arealanvendelser sikres, at der fastlægges nødvendig afstand til eksisterende og planlagte erhvervsarealer, så Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser kan overholdes, jf. figur B.1 i Bilag B Såfremt der i forbindelse med arealudlæg forventes problemer med luft- og lugtforurening, skal der redegøres for problemet og hvordan det forventes løst. Der skal således tilstræbes en forebyggelse af luft- og lugtforureningsproblemer. Den nødvendige afstand fastlægges i hvert enkelt tilfælde, bl.a. på baggrund af tilladt maksimal støjbelastning, kendt eksisterende støjudsendelse, støjdæmpende foranstaltninger og topografiske forhold Ved udlæg af arealer til erhvervsformål skal det fastlægges, hvilke virksomhedstyper, der under hensyn til omgivelsernes følsomhed, kan placeres i det nye område. Fortolkningsbidrag: Hvilke virksomhedstyper/aktiviteter, der kan tillades i et konkret område, afgøres eventuelt ud fra en gruppering/klassificering af virksomhederne efter forureningsniveau samt en, her ud fra, fastlagt minimumsbekyttelsesafstand til forureningsfølsomme arealanvendelser. Der henvises til Miljøministeriets Håndbog om Miljø og Planlægning, december Eksempler på virksomheder, der kan være grundvandstruende, er givet i afsnit

9 2.5 Erhvervslokalisering og miljłbeskyttelse.qxd :43 Side 9 REGIONPLAN 2005 Ved udlæg af erhvervsarealer af en vis størrelse bør nødvendig beskyttelsesafstand til forureningsfølsom arealanvendelse tillige sikres ved en zonering/differentiering i anvendelsen af erhvervsområdet. For arealudlæg til blandede formål gælder tillige: Der kan ske udlæg af arealer til blandede formål (bolig og erhverv). Der må i sådanne områder alene placeres mindre værksteds-, lager-, kontor- og servicevirksomhed, som ikke belaster de omliggende boliger med nævneværdige gener. For arealudlæg til egentlige erhvervs- og industriområder gælder tillige: Ved udlæg af arealer til egentlige erhvervs- og industriområder skal det præciseres, hvorvidt der kan indrettes boliger i tilknytning til virksomhederne i området eller ej. Såfremt der tillades boliger i tilknytning til virksomhederne, skal det tillige præciseres, at tilladelse kun kan gives - i konkrete tilfælde - hvis det kan dokumenteres, at virksomhedens forsvarlige drift kræver, at der udenfor normal arbejdstid er en person tilstede i virksomhedens umiddelbare nærhed, jf. figur B.1 i Bilag B (en rettet version af den tidligere figur B.1 i bilag B.1). For virksomheder med støjkonsekvensområder gælder tillige: Der må ikke placeres ny støjfølsom arealanvendelse indenfor de på Hovedkort 5 viste støjkonsekvensområder for virksomheder, før der er foretaget en nøjere vurdering af mulighederne for at overholde Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser samt de økonomiske konsekvenser herved. For arealudlæg til virksomheder mv. med særlige beliggenhedskrav gælder tillige: Udpegning af arealer til virksomheder mv., hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav, skal ske på baggrund af en konkret vurdering af omgivelsernes miljøfølsomhed Omkring eksisterende og planlagte områder for virksomheder med særlige beliggenhedskrav, for hvilke der ikke andet steds i regionplanen er fastlagt særskilte konsekvensområder, udlægges der konsekvensområder på i udgangspunktet 500 m. Ændring af konsekvensområderne må bero på en konkret miljømæssig vurdering. Inden for konsekvensområderne må der ikke etableres forureningsfølsom arealanvendelse, medmindre det gennem nærmere undersøgelser er dokumenteret, at dette er miljømæssigt acceptabelt, og herunder, at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser kan overholdes. 59

10 2.5 Erhvervslokalisering og miljłbeskyttelse.qxd :43 Side 10 Erhvervslokalisering og miljøbeskyttelse For risikovirksomheder gælder tillige: Risikovirksomheder må ikke etableres eller udvides væsentligt hvis afstanden til eksisterende risikofølsom arealanvendelse er mindre end 500 m, med mindre det er vurderet, at risikoforholdene kan betragtes som acceptable. Omkring risikovirksomhederne udlægges konsekvensområder på i udgangspunktet 500 m, jf. Hovedkort 5. Ændring af konsekvensområderne må bero på en konkret risikovurdering. Indenfor konsekvensområderne må der ikke etableres risikofølsom arealanvendelse, medmindre det er vurderet, at risikoforholdene kan betragtes som acceptable. For særligt grundvandstruende, vandforbrugende og vandforurenende erhverv gælder tillige: For virksomheder der kan være grundvandstruende gælder retningslinierne 7.2.5, og i afsnit For særligt vandforbrugende erhverv gælder retningslinie i afsnit I kommuneplanen for Nyborg Kommune skal der som en del af erhvervsområderne i Nyborg by udlægges arealer til særligt vandforurenende erhverv, idet spildevandet herfra i videst muligt omfang skal tilsluttes Nyborg Centralrenseanlæg Der kan som en del af erhvervsområderne i byerne Assens, Faaborg, Hesselager, Kerteminde, Langeskov, Middelfart, Munkebo, Odense, Svendborg, Tullebølle og Humble udlægges arealer til særligt vandforurenende erhverv. Endvidere kan der udlægges arealer til særligt vandforurenende erhverv i andre erhvervsområder, hvor spildevandet ligeledes føres til et af centralrenseanlæggene for de nævnte byer. Herudover kan der ikke forventes udlagt arealer til særligt vandforurenende erhverv Arealer, der i en kommuneplan udlægges til særligt vandforurenende erhverv, skal optages i pågældende kommunes spildevandsplan Spildevandet fra virksomheder placeret på arealer til særligt vandforurenende erhverv skal i videst muligt omfang tilsluttes det kommunale centralrenseanlæg for det pågældende område. Udnyttelse af sådanne arealer til særligt vandforurenende 60

11 2.5 Erhvervslokalisering og miljłbeskyttelse.qxd :43 Side 11 REGIONPLAN 2005 erhverv kan først ske, når spildevandsafledningen kan foregå til et renseanlæg med tilstrækkelig kapacitet og under overholdelse af recipientkvalitetsplanen for den anvendte recipient. Etablering af særskilt spildevandsudledning fra en virksomhed til recipient bør normalt undgås, men vil efter ansøgning blive vurderet i forhold til de lokale recipientforhold og en samfundsmæssig/teknisk vurdering af fordele og ulemper ved en direkte udledning Udledningen af spildevand fra særligt forurenende erhverv skal i videst muligt omfang søges begrænset ved anvendelse af renere teknologi og vandbesparende foranstaltninger, dernæst via rensning ved kilden. 61