Ny budgettildelingsmodel på ældreområdet. Indhold. 1. Resumé. 2. Baggrund. 3. Formål 3.1 Succeskriterier 3.2 Definition af budgettildeling

Transkript

1 Ny budgettildelingsmodel på ældreområdet Indhold 1. Resumé 2. Baggrund 3. Formål 3.1 Succeskriterier 3.2 Definition af budgettildeling 4. Beregning af budgetbehov - demografiregulering 4.1 Demografiregulering i den nuværende model 4.2 Demografiregulering i den nye model 5. Budgettildeling 5.1 Budgettildeling - nuværende model 5.2 Budgettildeling - ny model 6. Budgetstyring og budgetregulering 7. Overførsler mellem årene 7.1 Overførsler mellem årene nuværende model 7.2 Overførsler mellem årene ny model 8. Implementering af en ny tildelingsmodel 1

2 Ny budgettildelingsmodel på ældreområdet 1. Resumé En projektgruppe med deltagere fra Center for Sundhed & Pleje og Center for Økonomi & It har analyseret budgettildelingen på ældreområdet og udarbejdet et forslag til en ny budgettildelingsmodel, der kan få virkning fra Budget Forslaget er beskrevet i dette notat om en ny tildelingsmodel på ældreområdet. Det foreslås, at den demografisk betingede stigning i budgetterne tilbageholdes på demografireguleringskonti ved budgetårets start. Det budget, der svarer til det aktuelle niveau, vil være tildelt de enkelte enheder før budgetvedtagelsen. Der følges op på budgettet ved årets start og i løbet af året, hvor budgetterne reguleres via reguleringskonti. Dette vil medføre et mere gennemsigtigt budget, hvor plejecentre og plejegrupper på udeområdet fra årets start vil fremgå med de senest opdaterede budgetter for det enkelte center eller område. De områder af hjemmeplejen, der er udbudt til private leverandører tildeles budget og afregnes i henhold til de vilkår, der indgår i kontrakten med den enkelte leverandør. Desuden foreslås det, at der beregnes overførsler for hvert enkelt plejecenter og hvert udeområde med kommunal leverandør til politisk behandling og beslutning. Endelig foreslås at evt. overførsler mellem årene fortsat kan administreres ud fra en samlet prioritering på ældreområdet. 2. Baggrund Der har i flere tilfælde fra politisk side været efterspurgt en større gennemsigtighed i budget og opfølgning på plejeområdet. Dette kommer også til udtryk i følgende budgetbemærkning til budget : Budgetområde 5.03 Hjemmepleje er markant påvirket af den befolkningsmæssige udvikling. Således lægges der op til en vækst på knap 30 mio. kr. fra 2012 til Med henblik på at sikre optimal styring og prioritering forelægges SSU og Byråd i juni 2013 forslag til dæmpning af denne vækst, sikring af gennemsigtighed i budgettering og opfølgning på statusrammen, samt realisering af effektiviseringsgevinst på 2 mio. kr. årligt svarende til 1,5 % i 2013, bl.a. sikret gennem inspiration fra driften af Karlslunde Plejecenter samt ansættelse af plejecenterkoordinatoren. 1 1 Center for Sundhed og Pleje har ansat en kvalitetsudviklingskonsulent til at varetage opgaven. 2

3 Der er desuden vedtaget en effektiviseringsgevinst på 2,0 mio. kr. årligt med overskriften: Reduktion af statusrammen i henhold til budgetbemærkning på budgetområdet 5.03 Hjemmepleje. Dette notat adresserer budgetbemærkningens indhold om at sikre optimal styring og prioritering af området ved øget gennemsigtighed i budgettering og opfølgning på statusrammen. Sideløbende med dette budgettildelingsprojekt er der igangsat projekter om demografimodel, herunder plejeboligprognose samt indsatser til dæmpning af det demografisk betingede udgiftspres. Der vil blive rapporteret om resultater fra de tre delprojekter på temamøde i Byrådet den 25. juni Formål Formålet med arbejdet er at medvirke til en øget gennemsigtighed i budgettering og opfølgning på plejeområdet. Dette formål udmøntes i et forslag til en ny budgettildelingsmodel for ældreplejen, der skal erstatte den nuværende model med en central statusramme, der uddeles for et år ad gangen i januar i det enkelte budgetår. 3.1 Succeskriterier Den nye model skal sikre, at det i Greve Kommunes vedtagne budget klart fremgår, hvilke beløb de enkelte enheder i hjemmeplejen er budgetlagt med og dermed har budgetansvar for Modellen skal indeholde forslag til ændret budgetmæssig håndtering af væksten på området som følge af demografi endelig skal modellen rumme principper for overførsler i hjemmeplejen Der skal budgetlægges efter den nye tildelingsmodel på ældreområdet i Budget Definition af budgettildeling I denne sammenhæng forstås budgettildeling som den proces, der finder sted, fra budgettet er politisk behandlet og vedtaget, til det beregnes og tildeles den enkelte enhed i ældreplejen, hvor det skal anvendes. Forud for budgettildeling foretages beregninger af budgetbehovet det enkelte år i demografiberegningen på ældreområdet. De budgetmæssige ændringer, som demografibereningen viser, behandles politisk i budgettet for det enkelte år. Samtidig kan der være andre budgetforslag i det vedtagne budget, der påvirker den samlede ramme til ældreområdet. 3

4 Efter tildelingen af budget til de enkelte enheder (plejegrupper og plejecentre) i forhold til den aktuelle visitation, følges der månedligt op på det tildelte budget og budgetterne reguleres og tilpasses i årets løb. For de områder af plejen, der er udbudt til private leverandører, følges op i henhold til den gældende kontrakt med den enkelte leverandør. 4. Beregning af budgetbehov - demografiregulering Budgettet til de demografivariable budgetter på ældreområdet genberegnes årligt i forbindelse med udarbejdelsen af næste års budget og indgår i direktionens budgetoplæg til fagudvalg og Byråd. Beregningerne finder typisk sted i april og maj, og behandles af direktionen i juni og af det politiske niveau i august. Den nye model for budgettildeling, som beskrives i afsnit 5 i dette notat, ændrer som udgangspunkt ikke i beregningen af budgetbehovet til ældrepleje. Hovedparten af de demografivariable udgifter går til det kommunale indeområde, det kommunale udeområde og de private leverandører, men herudover demografireguleres der også en række andre budgetter til hjælpemidler, sygepleje osv. Beregningen er en fremskrivning af det aktuelle serviceniveau på baggrund af data for dækningsgrad og plejebehov fra kommunens omsorgssystem Rambøll Care, de aktuelle timepriser og den nyeste befolkningsprognose. Demografiberegningsmodellen og en eventuel tilpasning af denne indgår i det samlede projekt om indsatser til dæmpning af budgetstigninger på ældreområdet, og behandles derfor ikke i dette notat. 4.1 Demografiregulering i den nuværende model Hidtil er hele budgettet til det kommunale indeområde, det kommunale udeområde og de private leverandører på fritvalgsområdet blevet placeret centralt på en konto til senere fordeling, benævnt statusrammen. I dette budget indgår den beregnede demografiske stigning i udgiftsbehovet for de øvrige demografivariable konti. Herfra er det efterfølgende blevet delt ud til de enkelte enheder i plejen ved budgettildelingen. Princippet for den nuværende tildelingsmodel er gengivet i figuren nedenfor, der illustrerer budgettildelingen til finansiering af plejeydelserne. Bemærk, at figuren er forenklet mht. antallet af konti, og at beløbene er fiktive. 4

5 Som det fremgår af figuren, så har plejecentre, udegrupper mv. ikke noget variabelt budget før efter budgettildelingen. Efter budgettildelingen er der stadig et restbudget på statusrammen, da en del af demografireguleringen holdes tilbage til brug for eventuelle reguleringer i løbet af budgetåret. 4.2 Demografiregulering i den nye model Det foreslås, at der fremover beregnes grundbudgetter svarende til de aktuelle budgetter på hhv. det kommunale udeområde (et grundbudget for hver plejegruppe), det kommunale indeområde (et grundbudget for hvert plejecenter) og de private leverandører. Restbeløbet vil svare til den budgetvækst, som den demografiske vækst i demografimodellen forudsiger. Denne budgetterede merudgift placeres herefter på tre demografireguleringskonti til henholdsvis: indeområdet, udeområdet og de private leverandører de øvrige demografiregulerede områder på hovedkonto 5 (fx hjemmesygepleje) de øvrige demografiregulerede områder på hovedkonto 6 (visitatorer og ergoterapeuter) På denne måde sikres det, at det er tydeligt hvor stor en udgiftsstigning, der budgetteres med til de enkelte områder. Princippet for den nye tildelingsmodel er gengivet i figuren nedenfor, der illustrerer budgettildelingen til finansiering af plejeydelserne. Bemærk, at figuren er forenklet mht. antallet af konti, og at beløbene er fiktive. 5

6 Som det fremgår af figuren, så har plejecentre, udegrupper mv. i den nye model allerede et variabelt budget til plejepakker før budgettildelingen. Efter budgettildeling er der også efter den nye model et restbudget på reguleringskonti, da en del af demografireguleringen holdes tilbage til brug for en evt. regulering i løbet af budgetåret. 5. Budgettildeling Overordnet set består ældreplejeområdet af to budgettyper, nemlig variable og faste budgetter. De variable budgetter omfatter alle plejeydelser på fritvalgsområdet og plejecentre. Ydelserne visiteres i plejepakker med forskellig plejetyngde. De variable budgetter inkluderer således også de plejepakker, der leveres af private leverandører. De faste budgetter udgøres af udgifter til daghjem, dagcentre, akutpladser, rehabiliteringspladser, demenspladser samt ledelse og fællesudgifter. De faste budgetter reguleres med den årlige prisog lønfremskrivningsprocent. De variable udgifter fremskrives såvel med denne som med den beregnede demografiske merudgift. Hertil kommer udgifter, der fremskrives med den årlige pris- og lønfremskrivningsprocent og med en faktor, der svarer til den budgetstigning, som demografien har beregnet på de variable plejeydelser. Det drejer sig om følgende budgetter: Borgerstyret personlig assistance Selvvalgt hjemmehjælp Hjemmesygepleje Forebyggelseskonsulenter Ergoterapeuter 6

7 Visitatorer Plejeydelser i midlertidige og rehabiliteringsboliger samt akut pladser Indkøbsordning Hjælpemidler Madudbringning For et plejecenter betyder dette, at det oprindelige budget består af de faste budgetdele, mens budgettet til plejedelen først beregnes og derefter tildeles efter budgetomplaceringer fra statusrammen. Dette sker typisk ultimo januar og det retvisende budget, vil således kunne ses i det korrigerede budget herefter. I en plejegruppe på udeområdet er situationen den, at det oprindelige budget er tæt på nul, eftersom hele gruppens budget udgøres af variabelt budget til levering af plejepakker. De administrative og øvrige faste udgifter på området er samlet i fælleskonti for udeområdet på eget sted i kontoplanen. På udeområdet er der faste budgetter på ca. 1,4 mio. kr. Ud over at dække udgifter til lederløn, anvendes midlerne til kontorhold, uniformer, annoncer mv. Plejegruppens variable budget beregnes og tildeles ved budgetomplacering fra statusrammen i januar. Også i dette tilfælde er det muligt, at have et retvisende korrigeret budget til den enkelte plejegruppe fra ultimo januar. 5.1 Budgettildeling - nuværende model Beregningen af variable budgetter følger principperne fra den oprindelige beregning af statusrammen og kan således betegnes som en aktivitetsbaseret tildelingsmodel. Det vil sige, at de respektive grupper, på både ude- og indeområdet får tildelt et budget, der svarer til det visitationsbillede (antal pakker og pakketyngde), der er gældende for deres område. Hermed kan og skal den enkelte gruppe tilpasse sit ressourceforbrug i overensstemmelse med den samlede mængde af visiterede ydelser for netop sit område. I modsætning til anvendelsen af faste budgetter, faciliteter denne budgettildelingsmodel, at pengene følger borgerne. Med andre ord sikres det, at de enkelte grupper tildeles netop den mængde ressourcer, der kræves for at opfylde kvalitetsstandarderne i de plejepakker, som borgerne i deres område er visiteret til. Den væsentligste forskel fra statusrammeberegningen til beregningen af variable budgetter, er, at mængde- og prisforudsætninger baserer sig på udgiftsniveauet for hele det netop overståede regnskabsår, hvilket giver mulighed for at foretage et mere præcist estimat over antallet af forventede timer, samt muligheden for at anvende mere opdaterede timepriser. Dette kan medføre forskelle mellem de timeprisforudsætninger, der blev anvendt til statusrammeberegningen og dem, der anvendes til beregning af de variable budgetområder. 7

8 Med udgangspunkt i ovenstående forudsætninger beregnes budgettet for de variable ydelser og omplaceres til de variable budgetter i januar. I vedlagte bilag 1 vises fordelingen af budgettet på hhv. centrale og decentrale konti på ældreområdet med udgangspunkt i det oprindelige budget Det fremgår her, at de centrale konti rummer såvel statusrammen som en række andre budgetter, som anvendes centralt, herunder blandt andet it-udgifter, mellemkommunale betalinger for plejeydelser og budget til private leverandører, som tildeles fra statusrammen. De decentrale konti rummer budgetter til plejegrupperne på udeområdet, som ved årets start er næsten 0 kr., og budgetter til plejecentrenes omsorgsdel. I det oprindelige budget rummer omsorgsdelen kun de faste udgifter. Ved budgettildelingen tildeles de variable budgetter til plejepakker. I den nye struktur opdeles omsorgsbudgettet i hhv. en centerramme til de faste udgifter og et budget til plejepakker til de variable udgifter. Hertil kommer decentrale budgetter på en række fælles områder opdelt på udeområdet og plejecentrene. 5.2 Budgettildeling - ny model Ved tildeling af variable budgetter for det kommende budgetår beregnes behovet i den enkelte plejegruppe på basis af indeværende års budget, samt kendte ændringer og reguleringer. Dette kan ske så snart budgettet for indeværende år er kendt. Budgettet på den enkelte plejegruppe og det enkelte plejecenter vil herefter fremgå af næste års budget og dermed indgå i det oprindelige budget for hele den 4-årige budgetperiode. Budgettet er et udtryk for, hvad det forventes, at den enkelte plejeenhed koster i hele budgetperioden, både i faste og variable udgifter ved uændret aktivitetsniveau. Budgettet til variable ydelser i de kommende år kan dog som bekendt ikke udelukkende fremskrives ud fra det forventede regnskab året inden, da der er en stigende efterspørgsel efter ældreplejens ydelser på grund af den demografiske udvikling. I den nye tildelingsmodel foreslås det, at profilen i budgettet, dvs. den forventede stigning som følge af øget efterspørgsel placeres på demografireguleringskonti i Center for Sundhed & Pleje, hvilket er illustreret i nedenstående figur. Bemærk, at figuren er forenklet mht. antallet af konti, og at beløbene er fiktive. 8

9 B 2014 B 2015 B 2016 B 2017 Demografireguleringskonti Variable budgetter hos plejecentre, udergrupper mv. Det fremgår af figuren, at de variable budgetter hos plejecentrene, udegrupper osv. er ens i alle budgetårene, mens demografireguleringsbudgetterne har en stigende profil. Demografireguleringskontiene bliver ikke automatisk delt ud på respektive budgetter, men tages først i brug, når der kan konstateres en stigning i aktiviteten og dermed budgetbehovet. Omplaceringerne fra demografireguleringsbudgetterne til de forskellige variable budgetter skal også foretages i overslagsårene, således at de variable budgetter i overslagsårene svarer til de variable budgetter i budgetåret. På denne måde sikres det, at budgetterne i overslagsårene også vil være aktuelle. Dette er illustreret i nedenstående figur, hvor der i forhold til figuren ovenfor er blevet omplaceret midler fra demografireguleringskontiene til de variable budgetter i alle budgetårene B 2014 B 2015 B 2016 B 2017 Demografireguleringskonti Variable budgetter hos plejecentre, udergrupper mv. 9

10 Som det fremgår af figuren, så er de variable budgetter blevet større i forhold til den første figur, men de er stadig ens i alle budgetårene. Demografireguleringsbudgetterne er ligeledes blevet mindre, men har stadigvæk en stigende profil. I vedlagte bilag 2 vises strukturen i budgettet opdelt på hhv. centrale og decentrale konti på ældreområdet, som den forventes at se ud med virkning fra Det fremgår her, at de centrale konti rummer såvel de to nye demografireguleringskonti som en række andre budgetter. Den tredje demografireguleringskonto hører til på Økonomi- og Planudvalgets område 1.01 Administration. De decentrale konti rummer budgetter til plejegrupperne på udeområdet og budgetter til plejecentrene opdelt i centerramme og plejepakker. I det oprindelige budget vil der i den nye model være budgetlagt variable udgifter til plejepakker både i plejegrupperne og plejecentrene. Hertil kommer budgetter på en række fælles områder for de kommunale leverandører opdelt på udeområdet og plejecentrene. 6. Budgetstyring og budgetregulering Den nye model for budgettildeling, som beskrives ovenfor, ændrer som udgangspunkt ikke i den løbende opfølgning og budgetregulering af budgetterne til ældrepleje. De primære redskaber til styring af de variable budgetområder i ældreplejen består i en månedlig opfølgning samt to halvårlige budgetreguleringer. Hver måned bliver der trukket en rapport fra omsorgssystemet (Rambøll Care) over antallet af visiterede ydelser fordelt på de respektive inde- og udegrupper. Antallet af ydelser ganges herefter med de forskellige timepriser og genererer hermed et aktuelt budget for de enkelte plejegrupper. Endvidere forholdes de enkelte gruppers forbrug med antallet af leverede ydelser, hvilket giver et billede af de realiserede timepriser for den givne periode i gruppen. Ved hjælp af dette redskab er det muligt for lederne, at danne sig et hurtigt indtryk af gruppernes aktuelle produktivitet. Hvis den realiserede timepris er højere end antallet af visiterede ydelser tilsiger, betyder det alt andet lige, at plejeydelserne er leveret mindre effektivt end forudsat. Det omvendte er tilfældet, hvis timeprisen er lavere end antallet af visiterede ydelser tilsiger. De månedlige opfølgninger gør det muligt for gruppelederne at afstemme deres forbrug med gruppens aktuelle budget og dermed medvirke til at sikre budgetoverholdelse. Desuden følges der løbende op på både sygefravær og vikarforbrug. Begge er områder, der har stor indflydelse på gruppernes samlede forbrug - og dermed de realiserede timepriser. 10

11 Hvert halve år foretages en egentlig regulering af gruppernes budgetter i overensstemmelse med det faktiske visitationsbillede. Dette betyder i praksis, at gruppernes budgetter op- eller nedjusteres ved omplacering fra statusrammen (i den nye model: fra demografireguleringskonti), så budgetternes størrelse svarer til den mængde plejeydelser, som den pågældende gruppe skal levere. 7. Overførsler mellem årene Ifølge Greve Kommunes økonomistyringsregler kan den enkelte institution (gælder for kommunale leverandører) overføre op til 5 % overskud og 2½ % underskud efter reglerne om Én pose penge i forhold til det korrigerede budget for året. For formålsbestemte konti gælder, at der som udgangspunkt ikke kan overføres mellem årene, dog med enkelte undtagelser fra denne regel. Hvis den enkelte plejegruppe eller et plejecenter viser et mindreforbrug, efter at årets reguleringer af det variable budget er gennemført, er det alt andet lige udtryk for, at opgaverne har kunnet løses mere effektivt end forudsat i beregningen af timepriser og årets tildeling af budget. Dette kan fx være tilfældet ved mindre brug af vikarer, mere optimal tilrettelæggelse af arbejdet og generel ressourcebevidst adfærd hos ledelse og medarbejdere. Omvendt kan et merforbrug fx skyldes et større vikarforbrug end forudsat, hvilket kan være nødvendigt af en række årsager eller en mindre fleksibel tilpasning af personaleressourcer til det aktuelle behov. Dette kan skyldes både udefra kommende forhold og ledelses- og styringsmæssige forhold. Statusrammen og de reguleringskonti, der erstatter statusrammen i den nye tildelingsmodel, er formålsbestemte konti, der som udgangspunkt ikke kan overføres budget fra. Et mindreforbrug her viser, at reguleringen af budgetterne i plejen i årets løb har genereret et overskud, mens et merforbrug modsat viser, at reguleringen har resulteret i et underskud. Dette er udtryk for, at det beregnede beløb i demografireguleringen alt andet lige ikke har svaret helt til den udvikling, der har været på området. Der har fx været enten færre eller flere ældre med behov for plejeydelser i det omfang, som demografimodellen forudsagde. 7.1 Overførsler mellem årene nuværende model Den hidtidige overførselspraksis på hjemmeplejeområdet følger principperne fra Greve kommunes økonomistyringsregler. Dog praktiseres reglerne således, at det samlede inde- og udeområde betragtes som to selvstændige institutioner efter reglerne om Én pose penge. Endvidere har praksis været, at eventuelle overførsler placeres på centrale konti og ikke direkte i de enkelte områders eller plejecentres budgetter. Anvendelsen af overførselsmidler aftales mellem centerchefen for Sundhed & Pleje og Ældrechefen. 11

12 7.2 Overførsler mellem årene ny model I den nye budgettildelingsmodel foreslås ovenstående praksis fortsat, dog med enkelte ændringer. Overførslerne opgøres og behandles politisk for hvert enkelt plejecenter, rehabiliteringscentret Hedebo og for udeområdet opdelt i Syd, Nord og Aften. 2 Det vil sige, at det i stedet for ansøgning om overførsel af Én pose penge for hhv. inde- og udeområdet, vil der blive beregnet overførsler for hver institution, som det også er tilfældet på andre områder med mange institutioner i Greve Kommune. Dette vil i sig selv ikke påvirke størrelsen af overførselsbeløb efter Én pose penge reglen. Denne opdeling vil medvirke til at tydeliggøre resultatet på det enkelte kommunalt drevne område og center inden for ældreplejen. Hvis der viser sig et merforbrug (underskud) på et af stederne, er det en del af Greve Kommunes økonomistyringsregler, at der udarbejdes en handleplan, som alt efter størrelsen på merforbruget følges op i enten direktør- eller udvalgsregi. Den tidligere praksis, hvor eventuelle overførsler placeres på centrale konti, kan stadig følges. Anvendelsen af overførselsmidler aftales fortsat mellem centerchef for Sundhed & Pleje og Ældrechefen. 8. Implementering af en ny tildelingsmodel Baseline for budgetterne i den nye model, med virkning fra foreslås at svare til det budget, der netop er beregnet og tildelt plejegrupperne for Det samlede budget, der er tildelt til variable ydelser i 2013, pris- og lønfremskrives til Budget 14-niveau og fordeles i overslagsårene. Der oprettes demografireguleringskonti, hvor restbeløb fra statusrammen for det enkelte år placeres. Dette foretages umiddelbart efter vedtagelsen af den nye tildelingsmodel. Hvis der sker reguleringer af budgetterne via reguleringskonti som følge af ændret aktivitet eller andet, foretages disse også for overslagsårene. Når demografiberegningerne for budget 2014 er udarbejdet og godkendt politisk i augustmøderne i år tilpasses budgetterne til det nye niveau. Restbeløb fra demografiberegningen placeres på demografireguleringskonti. Dette sker efter budgetvedtagelsen for Budget Ved årets afslutning beregnes overførsler for den enkelte enhed som beskrevet i afsnit 7. 2 Der tages forbehold for udbud af hjemmeplejen i Nord. Hvis dette udbud vindes af en privat leverandør skal der ikke beregnes overførsel mellem årene, da det vil være kontrakten, der regulerer prisen for de leverede ydelser. Et evt. over- eller underskud det enkelte år tilfalder leverandøren. 12

13 Budgettildeling på ældreområdet Bilag 1 Marts 2013 Budgetområde 5.03 Hjemmepleje Centralt placerede konti Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede Oprindeligt budget 2013 Område Fælles kr. Kommunens levering af personlig og praktisk hjælp omfattet af frit valg af leverandør, SL 83 og Personlig og praktisk hjælp (friplejebolig) Rammebeløb/overførsler Institutionspersonale: SOSU-elever Central statusramme til plejeydelser Central statusramme (Karlslunde) Styrket rehabilitering IT-udgifter, omsorgssystemet Care mv Udmøntningskonto Mellemkommunale udgifter Udmøntningskonto Vagtcentral Tilskud til selvantaget hjælp (BPA 95) Hjemmehjælp - private leverandører 0 Tøjvaskeordning Kontant tilskudsordning, Madudbringning Indkøbsordning Forebyggende indsats Forebyggende hjemmebesøg Decentralt placerede konti Område Ude Område fælles U2 Stranden U3 Tune U4 Hegnsgården U5 Gersagerparken U6 Annas Hus U10 Afløsere Hedebo Omsorgsdel Møllehøj Omsorgsdel Strandcentret Omsorgsdel Nældebjerg Omsorgsdel Fællesområde plejeområderne Administration Sygeplejegruppe

14 Budgettildeling på ældreområdet Bilag 1 Marts 2013 Decentralt placerede konti Plejehjælpemidler Internt vikarkorps 0 Tværgående opgaver 0 Frivilligområdet 0 Udviklingsenheden Tværgående demens 0 Møllehøj køkken (centralkøkken) Strandcentrets køkken Hedebo køkken Forebyggende indsats Generelle tilbud med forebyggende sigte ( 79) Husleje rehabiliteringsboliger Hedebo Aktivitetsdel ( 79) Rehabiliteringspladser Akutstuer Møllehøj Aktivitetsdel ( 79) Rehabiliteringspladser Strandcentret Aktivitetsdel ( 79) Nældebjerg Aktivitetsdel ( 79) Hyggekrogen Hjælpemidler Fællesområde plejeområderne I alt

15 Budgettildeling på ældreområdet Bilag 2 Marts 2013 Budgetområde 5.03 Hjemmepleje - Ny struktur Centralt placerede konti Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede Område Fælles Kommunens levering af personlig og praktisk hjælp omfattet af frit valg af leverandør, SL 83 og 94 Personlig og praktisk hjælp (friplejebolig) Rammebeløb/overførsler Institutionspersonale: SOSU-elever Demografireguleringskonto til plejepakker Demografireguleringskonto til øvrige konti Styrket rehabilitering Administrationsudgifter Mellemkommunale indtægter Mellemkommunale udgifter Udmøntningskonto Vagtcentral Tilskud til selvantaget hjælp (BPA) Hjemmehjælp - private leverandører Tøjvaskeordning Kontant tilskudsordning, Madudbringning Indkøbsordning Forebyggende indsats Forebyggende hjemmebesøg Område Ude Område fælles U2 Stranden U3 Tune U4 Hegnsgården U5 Gersagerparken U6 Annas Hus U10 Afløsere Hedebo Centerramme (Faste budgetter) Plejepakker (variabelt budget) Møllehøj Centerramme (Faste budgetter) Plejepakker (variabelt budget) Strandcentret Centerramme (Faste budgetter) Plejepakker (variabelt budget) Nældebjerg Centerramme (Faste budgetter) Decentralt placerede konti 1

16 Budgettildeling på ældreområdet Bilag 2 Marts 2013 Plejepakker (variabelt budget) Fællesområde plejeområderne Administration Sygeplejegruppe Plejehjælpemidler Internt vikarkorps Tværgående opgaver Frivilligområdet Udviklingsenheden Tværgående demens Møllehøj Køkken Strandcentrets Køkken Hedebo køkken Decentralt placerede konti Forebyggende indsats Generelle tilbud med forebyggende sigte ( 79) Husleje rehabiliteringsboliger Hedebo Aktivitetsdel ( 79) Rehabiliteringspladser Akutstuer Møllehøj Aktivitetsdel ( 79) Rehabiliteringspladser Strandcentret Aktivitetsdel ( 79) Nældebjerg Aktivitetsdel ( 79) Hyggekrogen Hjælpemidler Fællesområde plejeområderne Budgetområde 1.01 Administration - Ny struktur Centralt placerede konti Løn til visitatorer Løn til ergoterapeuter mv. (hjælpemiddelområdet) Demografireguleringskonto til visitatorer og ergoterapeuter 2