Indhold Indledning og kort opsummering Om Videncentret Status for forskning i Overvågning og kvalitetsudvikling status...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold Indledning og kort opsummering... 3 - Om Videncentret... 3 - Status for forskning i 2004... 3 - Overvågning og kvalitetsudvikling status..."

Transkript

1

2 Indhold Indledning og kort opsummering Om Videncentret Status for forskning i Overvågning og kvalitetsudvikling status Formidling Evaluering og fremtid... 4 Kort beskrivelse af de enkelte ph.d-projekter Allergi, parfumestoffer og slimhindesymptomer Allergi over for hårfarver Kontaktallergi over for methyldibromo glutaronitrile Kombinationseffekter af allergener og irritanter Dosis-respons sammenhæng for kontaktallergi Kromallergi et klinisk og cellulært studie Håndeksem hos tvillinger Patienters handlinger i relation til allergisk kontakteksem...12 Andre forskningsprojekter Peroral udsættelse for nikkel en metaanalyse Farvestoffer i overføringsmærker til huden Parfume-allergi Allergi forårsaget af kosmetiske produkter...13 Klinisk database for kontaktallergi status Netværk Indikatorer og standardisering Anvendelse af data til forebyggelse Styregruppe Nye tiltag i Overvågning af sjældent forekommende allergener...16 Formidling Repræsentation i ekspertråd Kommunikation af resultater til myndigheder Studiebesøg Seminarer afholdt af Videncentret Videnskabelige publikationer Foredrag...21 Uddannelse/undervisning Vejlederfuntion Ekstern undervisning Intern undervisning Deltagelse i kongresser Kurser...26 Finansiering og forskningsstøtte...27 International ekspertevaluering af Videncentret...28 Videncentrets organisation...28 Medarbejdere i

3 Indledning og kort opsummering Om Videncentret Videncenter for Allergi over for kemiske stoffer i forbrugerprodukter blev indviet i oktober I praksis har 2004 således været Videncentrets 3. funktionsår. Hovedfinansieringen er kommet fra Miljø- og Sundhedsstyrelsen i fællesskab, der også begge deltager i Videncentrets styregruppe. Videncentrets har forsat til formål, at forebygge allergi over for kemiske stoffer ved forskning, overvågning og formidling. Til at løse denne opgave har der i 2004 været en daglig leder, 8 ph.d.-studerende med forskellig akademisk baggrund samt en ITmedarbejder og en sekretær. Herudover har en række professorer og lektorer ved Københavns og Syddansk Universitet lagt deres arbejdskraft i Centret som forskningsledere. Centret har som i de øvrige år haft mange samarbejds- og kontaktflader, både nationalt og internationalt. Der har således været et tæt samarbejde med patient- og forbrugerorganisationer, med videnskabelige institutter inden for kemi, molekylær biologi, epidemiologi, arbejdsmedicin og pædagogik, med netværk af praktiserende speciallæger og forskellige specialafdelinger på universitetshospitaler. Videncentrets arbejdsmetode er fortsat projektbaseret vidensgenerering, hvor hvert projekt har sin egen faglige styregruppe. Alle projekter tager udgangspunkt i en klinisk problemstilling og har forebyggelse som mål. Videncentret er derfor, som noget særligt, etableret i tæt kontakt med de enheder i hospitalsvæsnet, hvor personer med allergisk sygdom behandles. Tanken har været, at man herved sikrer den optimale forskning og vidensformidling, idet der går kortest mulig tid fra ny viden opstår om forebyggelse af allergi til det er formidlet til fx. industri og administrative myndigheder, som skal udmønte forskningen i praksis. Status for forskning i 2004 Der er otte igangværende større projekter inden for forebyggelse, miljø og allergi over for kemiske stoffer. Disse projekter er etableret som ph.d.-forløb og beskæftiger sig med allergi over for hårfarver, konserveringsmidler, parfumestoffer og metaller. Desuden er der mere tværgående projekter om optimeret information af patienter med kontaktallergi, sammenhæng mellem allergi og luftvejssymptomer over for parfumestoffer, effekten af kombinerede udsættelser for allergifremkaldende og lokalirriterende stoffer, etablering af en ny risikovurderingsmodel for kontaktallergi samt kortlægning af risikofaktorer for håndeksem. Resultaterne er blandt andet formidlet i 27 videnskabelig publikationer, herudover er et af studierne afsluttet med indlevering af en ph.d -afhandling. I praksis har forskningsprojekterne på nuværende tidspunkt resulteret i anbefalinger fra EU-kommissionens videnskabelige komité til begrænsninger i anvendelsen og forbud mod flere allergifremkaldende stoffer. Ph.d-afhandlingen og en række af de enkelte studier har medført, at der pågår en revurdering af anvendelsen af konserveringsmidlet methyldibromo glutaronitrile i kosmetik i EU. Herudover har Videncentret medvirket til udviklingen af en ny diagnostisk test for parfumeallergi i huden og en øget indsigt i en lang række problemstillinger, herunder risikofaktorer for luftvejssymptomer ved udsættelse for kemiske stoffer, kortlægning af potentiet allergifremkaldende stoffer i hårfarve, betydningen af forskellige former for krom ved læderallergi og behovet for optimeret information af personer med kontaktallergi. 3

4 Overvågning og kvalitetsudvikling status Den nationale kliniske database for kontaktallergi etableredes 1. oktober Formålet var, at generere data til at følge forekomsten af allergi og eventuelle effekter af forebyggelse. Databasen er bygget op som et netværk bestående af alle medlemmerne af Den Danske Kontaktdermatitis Gruppe. I 2004 blev databasen udvidet med to nye speciallægeklinikker og hudafdelingen på Marselisborg Hospital i Århus. Der blev i 2004 rapporteret data for ca patienter og hyppigheden af de vigtigste allergener offentliggøres på Videncentrets hjemmeside med kommentarer. Desuden har data dannet grundlag for en videnskabelig artikel om årsagerne til allergi over for konserveringsmidlet methyldibromo glutaronitrile. Artiklen er sendt til EUkommissionen som dokumentation for, at en revideret risikovurdering af stoffet er påkrævet. Den nationale database er basis for arbejde med standardisering og dokumentation for kvaliteten af de sundhedsydelser, som vedrører kontaktallergi. Der er udarbejdet retningslinier og standarder for diagnosticering af kontaktallergi i 2003 på baggrund af en evidens gennemgang, svarende til retningslinierne for Det Nationale Indikator Projekt. Klinikkerne har arbejdet efter disse retningslinier i 2004 og målopfyldelsen er generelt pæn, men der vil blive arbejdet mere intensivt med kvalitetsudvikling i I 2004 har der også været fokus på patientinformation og der er igangsat en revision af alle skriftlige patientinformationer om kontaktallergi, hvilket vil fortsætte i Arbejdet omkring kvalitetsudvikling er støttet af Amtsrådsforeningen og Sundhedsstyrelsen med ekstra midler. Formidling Formidling af resultater fra Videncentret foregår via hjemmesiden, ved forskningsseminarer og via møder med patient-, industri-, og forbruger/ interesseorganisationer. I flere tilfælde er Videncentrets forskningsresultater sendt direkte til EU-Kommissionen og med dokumenteret effekt. I 2004 har Videncentret produceret 27 videnskabelige artikler, heraf er 14 trykt og de 13 antaget til publikation. Ydermere er der holdt mere end 60 videnskabelige foredrag eller undervisnings-seancer forestået af Videncentrets medarbejdere. Videncentret har haft studiebesøg af den svenske Vårdalstiftelse, som uddeler midler til allergiforskning i Sverige og af allergiforskere fra Karolinska Instituttet i Stockholm. Evaluering og fremtid Videncentrets aktiviteter blev evalueret af et internationalt ekspertpanel i januar 2004, dvs. efter at have været etableret i ca. 2 år. Ekspertpanelet betegnede Videncentret som unikt i Europa og anbefalede en fortsættelse af aktiviteterne. Videncentret har en fortsat basisbevilling fra Miljø-og Sundhedsstyrelsen i fællesskab, foreløbig for de næste 3 år. Videncenter for Allergi, marts

5 Kort beskrivelse af de enkelte ph.d-forskningsprojekter Allergi, parfumestoffer og slimhinde-symptomer Projektet gennemføres af cand. med. Jesper Elberling som et ph.d.-studium ved Københavns Universitet og består af en epidemiologisk samt en eksperimentel del. Det epidemiologiske studie blev gennemført som en spørgeskema undersøgelse i samarbejde med Center for Forebyggelse og Sundhed, Amtssygehuset i Glostrup samt Allergiklinikken, RH. Formålet var at beskrive, hvordan slimhindesymptomer over for duftstoffer manifesterer sig i befolkningen, samt at beskrive en mulig sammenhæng til allergi, overfølsomhedssygdomme i hud og luftveje samt andre helbredsmæssige, psykologiske og sociale faktorer. Resultaterne er præsenteret i tre publikationer (pub.no.1,16,17) og dette delstudie blev endeligt afsluttet i Den eksperimentelle del gennemføres aktuelt som et case-kontrol studie i samarbejde med Referencelaboratoriet RH og Allergi-klinikken, RH. Formålet er at undersøge mulige patofysiologiske mekanismer for slimhindesymptomer over for parfume. Herunder, hvorvidt slimhindesymptomer relateret til parfume kan kvantificeres ved: provokation med parfume afdampning i øjenslimhinden (dobbeltblindet og placebokontrolleret) bronchial provokation med capsaicin (målt som antal host) hudreaktivitet over for mælkesyre basofil histaminliberering overfor parfumestoffer 21 eksempatienter med slimhindesymptomer over for parfume samt 21 køn- og aldersmatchede kontrolpersoner gennemførte undersøgelsesprogrammet. Resultaterne er ved at blive gjort op og studiet forventes afsluttet i En undersøgelser af 1200 københavnske borgere har vist, at dagligdagens udsættelser for parfume og andre kemiske stoffer kan være årsag til gener fra øjne og luftveje hos mange mennesker: 40 % af de adspurgte havde oplevet sådanne gener inden for det sidste år 2-4 % oplevede at deres udfoldelsesmuligheder i erhvervsmæssige og sociale henseender blev begrænset af symptomerne. Symptomer udløst af parfumerede produkter blev rapporteret dobbelt så hyppigt fra øjne og øvre luftveje i forhold til nedre luftveje. Patienter med nedre luftvejssymptomer over for parfume sås i et forsøg at have en øget reaktivitet målt ved indånding af capsaicin, et slimhindeirriterende stof, i forhold til raske kontroller. Hvilket ikke var tilfældet for patienter med symptomer udelukkende fra øjne og øvre luftveje. Resultaterne har givet ny viden om symptomer fremkaldt af parfume og andre kemiske stoffer, som rapporteres i befolkningen: Symptomerne er irritative modsat specifik allergiske De nerver, som kan sanse kemiske stoffer, er formentlig involverede, hvis man har nedre luftvejssymptomer. Samarbejdspartnere: Center for Forebyggelse og Sundhed, Amtssygehuset i Glostrup, Allergiklinikken, Rigshospitalet, Referencelaboratoriet Rigshospitalet samt Lungemedicinsk afd., Amtssygehuset i Gentofte. 5

6 Allergi over for hårfarver Projektet gennemføres af cand. pharm. Heidi Søsted som et ph.d.-studium ved Københavns Universitet i samarbejde med dermatologisk afd. I, Odense Universitetshospital. Projektet består af en række delstudier. Baggrund: Allergi over for hårfarve kan give meget svære symptomer i form af hævelse i ansigtet og på halsen og/eller eksem i hårbund og ansigt. På trods heraf søger ikke alle med symptomer læge og der er ikke noget overblik over, hvor mange i befolkningen, der har allergi/allergilignende reaktioner på hårfarve (pub.no.13). Der bruges mange forskellige kemikalier i hårfarveprodukter og det er usandsynligt, at alle tilfælde af hårfarveallergi kan diagnostiseres ved udelukkende, som nu, at anvende enkelte farvestoffer som fx. p-phenelynediamine (PPD). Det første delstudie havde til formål, at identificere alle hårfarvestoffer i Europa samt kortlægge, hvor meget hvert enkelt blev brugt. Derefter at estimere sensibilisering potentialet for hvert enkelt farvestof ved brug af quantitativ structure-activity relationships (QSAR) og rangordne alle farverne i forhold til hinanden. Endelig var formålet, at gruppere farvestofferne i clustre ud fra deres fysiskkemiske egenskaber, med henblik på udvælgelse af farvestoffer til supplerende diagnostiske tests. 229 stoffer indgik i QSARanalysen. I 75 % af tilfældene blev stofferne prædikteret som moderat til stærkt sensibiliserende, 22% var svagt sensibiliserende og kun 3 % blev prædikteret til at være ekstremt svagt eller ikke sensibiliserende. De 8 stoffer, der blev anvendt i største mængder i år 2002, viste sig alle at være stærkt til moderat sensibiliserende. Der blev udarbejdet en liste på 21 stoffer udvalgt på baggrund af sensibiliseringspotentiale, anvendelse og clusteranalysen. Disse stoffer foreslås udviklet til en diagnostisk screeningsserie for hårfarveallergi mhp. optimeret diagnostik (pub. no. 12). I det andet delstudie var formålet, at identificere farveprecursere og koblere i hårfarveprodukter, der havde været årsag til kontaktallergisk reaktion og sammenligne data med indholdet af disse komponenter i et randomiseret udvalg af lignende produkter. Patientmaterialet bestod af 9 personer, der havde haft en allergisk reaktion forårsaget af et hårfarveprodukt og hvor produktet var tilgængeligt. Der var ingen signifikant forskel på indholdet af kendte allergifremkaldende farvestoffer i de tilfældigt udvalgte produkter og i de produkter, som havde forårsaget allergiske reaktioner. Toluene-2,5-diamine var årsag til allergisk reaktion i koncentrationer ned til 0,18% og m-aminophenol i koncentrationer ned til 0,015%, hvilket er under 10 gange lavere end de koncentrationer, der er tilladt i hårfarver (pub no. 13). I det tredje delstudie undersøgtes forekomsten af allergi/allergilignende symptomer over for hårfarve i befolkningen ved hjælp af interview personer blev tilfældig udvalgt til interview via deres personnummer. Svarprocenten var 65.2% og undersøgelsen viste at 18,4% af mænd og 74,9% af kvinder har prøvet at farve deres hår. 5,3% af disse har haft en allergisk/ allergilignende hudreaktion på grund af hårfarvningen. Typisk starttidspunkt for hårfarvning var 16 års alderen (pub. no. 26). Hovedparten af de mest anvendte hårfarvestoffer er stærkt til moderat allergifremkaldende prædikteret ud fra deres fysisk/kemiske egenskaber. Totredjedele af kvinder og en femtedel af mænd har prøvet at farve deres hår. Debutalderen er typisk 16 år. Ca. 5% har oplevet allergiske/allergilignede symptomer efter hårfarvning. Samarbejdspartnere: Forbrugerrådet, Statens Institut for Folkesundhed, Socialforsknings instituttet, Unilever Colworth, England, University of Santiago de Compostela, Spanien. 6

7 Kontaktallergi over for methyldibromo glutaronitrile Projektet er gennemført af cand. scient. Charlotte Devantier Jensen som et ph.d.- studium ved Syddansk Universitet i samarbejde med dermatologisk afd. K, Amtssygehus i Gentofte. Baggrund: I de senere år er man blevet opmærksom på konserveringsmidlet methyldibromo glutaronitril (MDBGN) på grund af en betydelig stigning i hyppigheden af allergi over for kemikaliet i Europa. EU- Kommissionen har udstedt et foreløbigt forbud mod brugen af MDBGN i kosmetiske produkter, der bliver på huden, mens anvendelsen af MDBGN i produkter, der vaskes af huden, vil fortsætte som hidtil. Nogle typer produkter, såsom håndsæber, anvendes potentielt mange gange om dagen og vil muligvis udgøre en ligeså stor risiko for allergi som en begrænset brug af produkter, der ikke skylles af huden efter brug, såsom cremer og lotioner. Formålet med projektet var, at karakterisere det allergiske respons over for MDBGN hos personer, der er allergiske over for stoffet i tre kliniske eksponerings-studier, hvor eksponeringen efterligner den normale brug af f.eks. kosmetiske produkter. I første eksponeringsforsøg deltog 19 kontaktallergiske personer i en dobbeltblindet, randomiseret åben applikationstest med to flydende sæber henholdsvis med og uden MDBGN i den højest tilladte mængde. 7/19 (37%) udviklede allergisk kontakteksem fra sæben indeholdende MDBGN. Dette forsøg viser at eksponering for et sæbeprodukt indeholdende den maksimalt tilladte mængde MDBGN let kan fremkalde allergisk kontakteksem hos allergiske personer og indikerer at den tilladte mængde MDBGN i produkter, der vaskes af huden igen, er for høj (pub no. 2). I det andet eksponeringsforsøg undersøgtes om én højdosis eksponering om dagen er mere eller mindre potent end flere lavdosis eksponeringer med hensyn til fremkaldelse af allergisk kontakteksem. MDBGN-allergiske personer blev eksponeret for MDBGN i et dobbeltblindet, randomiseret design. To hudområder blev påført lige store mængder MDBGN dagligt, men det blev påført hhv. af én gang eller fordelt på 4 applikationer af mindre doser. Resultatet var at den enkelte højdosis og de flere lavdosis eksponeringer havde tilnærmelsesvis det samme potentiale for at provokere allergisk kontakteksem. Det betyder, at antallet af daglige eksponeringer skal indgå i risikovurderingerne af allergifremkaldende stoffer og er særlig relevant i forhold til fx. flydende håndsæbe (pub.no. 22). Det tredje forsøg havde til formål, at undersøge om hud med tidligere MDBGNeksem har en øget reaktivitet, hvis det senere eksponeres for allergenet. I forsøget blev der først fremprovokeret allergisk kontakteksem på ryggen og på armene af MDBGNallergiske deltagere. Efter 1 måned, hvor eksemet fik lov til at hele, blev disse tidligere inflammerede områder igen provokeret med MDBGN. Re-eksponeringen foregik ved både lappetestning og en brugstest med en sæbe indeholdende MDBGN. På de tidligere eksematiserede områder på ryggen sås statistisk signifikant øgede lappetestreaktioner sammenlignet med normal hud. 9 testpersoner udviklede allergisk kontakteksem fra sæbevask på armene og heraf havde 8 et øget allergisk respons på de hudområder, der tidligere havde været eksematiseret. Det kan konkluderes, at selvom allergisk kontakteksem synes helet, vil huden for en tid have en øget følsomhed over for eksponering med allergenet (pub.no. 23). Modellen vil være anvendelig til testning af allergener i produkter, der vaskes af huden, idet eksponeringsforholdene er optimerede. Projektet er afsluttet med en ph.d.-afhandling, der er indleveret til Universitet januar

8 Kombinationseffekter af allergener og irritanter. Projektet er gennemført af cand. med. Line Kynemund Pedersen som et ph.d.-studium ved Københavns Universitet. Baggrund og formål. Studiet vedrører effekten af samtidig udsættelse for flere allergener/irritanter på provokation af allergisk eksem. Dette er et studie, der simulerer den komplekse men realistiske udsættelse for flere stoffer samtidig med ens eller forskellige toksikologiske egenskaber (pub.no.5, oversigtsartikel). Sigtet med projektet er, at bidrage til en øget forebyggelse ved blandt andet at øge forståelsen for betydningen af kombinationseffekter. Projektet består af en række delstudier. I det første delstudie kombineredes allergenet methyldibromo glutaronitrile (MDBGN) med en fast dosis af et sæbestof (natrium lauryl sulfat), et design relevant for anvendelsen af sæber og shampoo. Det blev fundet, at kombinationen af allergenet MDBGN med et sæbestof øgede hudreaktionen med en faktor 6.4 (pub. no. 4). I det andet delstudie testedes MDBGN i to forskellige formuleringer, for at vurdere effekten af vehikel, en creme med et højt fedtindhold versus en creme med et lavt fedtindhold, på den allergiske reaktion i huden. Studiet viste, at i en anvendelsestest reagerede de fleste på cremen med MDBGN og lavt fedtindhold. Årsagen kan være, at forsøgspersonerne brugte mere af cremen med det lave fedtindhold, formentlig fordi den er nemmere at dispensere end cremen med den høje fedtindhold. I tilgift studeredes indflydelsen af koncentrationen af MDBGN. I alt 55% af forsøgspersonerne reagerede med allergisk eksem ved anvendelse af en creme med 50 ppm (0.005%) methyldibromo glutaronitrile i, en mængde som har været foreslået af industrien som sikker i forhold risiko for kontaktallergi (pub.no. 6). Yderligere er der udført to studier vedrørende den kombinerede effekt af to irritanter, et sæbestof natrium lauryl sulfat (SLS) og et alkoholbaseret desinfektionsmiddel. Studierne vedrører dels to dages eksponering og dels 10 dages eksponering med SLS og alkoholbaseret desinfektionsmiddel på separate hudområder og alternerende på samme hudområde. De to studier viser, at gentagen vask med sæbe(stof) giver signifikant øget hudirritation i forhold til det samme antal afvaskninger med alkoholbaseret desinfektionsmiddel. Alternerende anvendelse er mindre hudirriterende end anvendelsen af bare sæbe og mere end anvendelsen af bare alkoholbaseret desinfektionsmiddel. Der er således ikke tale om nogen synergistiske interaktion imellem de to irritanter, sæbestof og alkoholbaseret desinfektionsmiddel. I praksis betyder det, at man med fordel kan udskifte nogle af de traditionelle håndvaske med sæbe og vand med alkoholbaseret desinfektion (pub. no. 25). Kombination af allergenet methyldibromo glutaronitrile (MDBGN) med irritanten natrium layryl sulfat (et sæbestof) øger hudresponset med en faktor 6.4 hos personer, der er allergiske over for MDBGN. MDBGN provokerer allergisk eksem i lave koncentrationer (50 ppm) i creme. Creme med lavt fedtindhold giver flere hudreaktioner end creme med højt fedtindhold, formentlig pga. anvendelse af en større mængde creme. Alkoholbaseret huddesinfektion giver mindre hudirritation end sæbevask. Alternering mellem de to irritanter giver også mindre hudirritation end sæbevask alene. Projektet afsluttes med en ph.d-afhandling, der indleveres forår

9 Dosis-respons sammenhæng for kontaktallergi en risikovurderingsmodel bl.a. estimeret, at 10 % af en nikkelsensibiliseret population vil reagerer på 0,44 g Ni/cm 2 i en lappetest (Fig 1). Projektet udføres af cand. med. Louise Arup Fischer som et ph.d.-studium ved Københavns Universitet. Baggrund Prævalensen af kontaktallergi i baggrundsbefolkningen er ifølge en dansk undersøgelse 15,9 %. Kontaktallergi opstår, når huden kommer i kontakt med et potentielt allergen og immunforsvaret bliver aktiveret. Mange udsættes for mulige allergener i forbindelse med f.eks. arbejde, husholdning og kosmetiske produkter. Inden nye potentielle allergener kommer på markedet foretages en risikovurdering, og det fastlægges hvilke koncentrationer, der er acceptable i forskellige produkter. Trods dette ses stadig tilfælde af allergi over for nye stoffer. Formålet med ph.d. projektet er at udvikle et videnskabeligt system til vurdering af hvilke niveauer af allergen, der kan anvendes uden allergi opstår. Systemet opbygges på baggrund af eksponeringstest foretaget på allerede sensibiliserede personer, og skal anvendes til at forudsige eliciteringsrisiko og muligt no-effect niveau. Resultaterne sammenlignes med de eksisterende risikovurderingsmodeller. Tanken er, at dette videnskabeligt funderede system vil kunne anvendes til fastsættelse af grænseværdier og dermed forebyggelse. Endvidere vil de fundne data i sig selv give viden, om de undersøgte allergener (nikkel, konserveringsmidlet methyldibromo glutaronitril og parfumestoffet isoeugenol). I 2004 er gennemført en samlet analyse af publicerede eksperimentelle okkluderede nikkel (Ni) dosis-respons studier. En samlet estimeret nikkel dosis-respons kurve for alle studierne tilsammen er blevet udregnet, og eliciteringsdoser fastlagt. Herved blev det Fig.1 Dosis-repons kurver for 12 studier af nikkelallergiske eksmepatienter og den vægtede samlede dosis-respons kurve baseret på alle studierne (sort kurve). Disse resultater blev sammenlignet med andre eksperimentelle nikkel eksponeringsstudier, og det blev bl.a. fundet, at åben eksponering for nikkel giver en højere eliciteringsdosis end den okkluderede eksponering dvs. lappetesten, mens den penetrerende eksponering, som ved piercing giver en lavere eliciteringsdosis (pub.no. 18). Den koncentration af nikkel, der vil provokere allergisk kontakteksem hos 10 % af en nikkelallergisk population ved lappetest, er estimeret til 0,44 g Ni/cm 2. Eliciteringsdosis for nikkel ved en åben eksponering er højere end ved en lukket eksponering udfra litteraturen. Eliciterings/sensibiliseringsdosis ved penetrerende eksponering er lavere end ved en lukket eksponering udfra litteraturen Nyt studie Der er igangsat et klinisk studie, som undersøger sammenhængen mellem total dosis allergen (nikkel), areal og dosis/areal ved elicitering af kontaktallergi. 9

10 Kromallergi - et klinisk og cellulært studie Projektet udføres af cand. scient. Malene Barré Hansen som et ph.d.-studium ved Københavns Universitet. Det kliniske studie. Baggrund og formål Den hyppigst kendte årsag til kromallergi i Danmark er kromgarvet læder, der anvendes til forbrugerprodukter som sko, handsker og urremme. Det er en krom III forbindelse der anvendes til lædergarvning, men under bearbejdningen af læderet kan spormængder af krom VI også dannes. Det færdige læderprodukt kan således både indeholde krom III og krom VI. Da over 80% af al læder bliver garvet med krom, er det vanskeligt at undgå kromeksponering hvilket resulterer i en dårlig prognose for allergisk kontakteksem over for krom. Status Et dosis-respons studie med krom er fuldført. Det har ført til fastlæggelse af en tærskelværdi for udløsning af allergisk kontakteksem. Resultaterne viste, at både krom III og krom VI kan være afgørende for udløsning af eksem og forebyggelse af allergi fra læderprodukter skal derfor omfatte regulation af begge kromstadier. Resultaterne er publiceret i et videnskabeligt tidsskrift 1 I den næste del af det kliniske studie studeres sammenhængen mellem mængden af total krom VI og biotilgængeligt krom III i kromgarvet læder og læderets evne til at udløse eksem hos krom-allergiske patienter. Kromallergiske patienter, der tidligere har reageret overfor egne læderprodukter rekrutteres til studiet. Patienterne eksponeres for 23 kromgarvede læderprøver. Disse læderprøver varierer mht. indholdet af krom III og krom VI. En vegetabilsk garvet læderlap fungerer som negativ kontrol. Alle læderlapper påsættes patientens ryg i 48 timer hvorefter reaktionerne aflæses. For at vurdere effekten af lædereksponering over en længere tidsperiode får patienterne desuden udleveret et læderarmbånd, som de skal gå med over 14 dage. Tilsammen vil dosis-respons studiet og læderstudiet kunne bruges til at vurdere, hvilket niveau af krom VI og krom III i læderprodukter, der kan tolereres af kromallergiske patienter. Studiet ventes afsluttet foråret Det cellulære studie. Baggrund og formål Allergisk kontakteksem diagnosticeres ved en lappeprøve, hvor patienten eksponeres for små mængder af mulige allergiske stoffer på ryggen. Denne test er tidskrævende og det vil derfor være af stor værdi at udvikle en test, hvor patienten kan diagnosticeres på basis af en blodprøve. Identificeringen af en unik genprofil i blodlegemer fra allergikere i forhold til ikkeallergikere vil potentielt kunne danne det videnskabelige grundlag for en sådan diagnostisk test. Status I aktuelle projekt benyttes micro- array teknologien til identificering af gener, der specifikt er udtrykt i hvide blodlegemer fra kromallergikere i forhold til celler fra ikkeallergiske kontroller. Første del af studiet er netop afsluttet og 26 gener, blev identificeret, som var signifikant forskellige hos patienter i forhold til raske 2. Dette studie var et øjebliksbillede. I næste del af studiet integreres en temporal dimension, hvor de hvide blodlegemer stimuleres over flere tidsintervaller. Hermed vil vi få en mere detaljeret og sikker viden om fluktuationerne i genudtrykket og på basis heraf, vil vi kunne udvælge mulige kandidatgener til en diagnostisk test. Samarbejdspartnere: Institut C, Panum Instituttet 1 Hansen MB et al. Chromium Allergy: Significance of both Cr(III) and Cr(VI). Contact Dermatitis. 49(4):206-12, Hansen MB, Skov L, Menné T, Olsen J. Gene Transcripts as potential diagnostic markers for allergic contact dermatitis. Contact Dermatitis 2005:submitted 10

11 Håndeksem hos tvillinger en follow-up undersøgelse med henblik på risikofaktorer og prognose. Projektet udføres af cand. med. Anne Lerbæk Sørensen MD, som et ph.d.-studium ved Københavns Universitet. Baggrund Håndeksem er en hyppigt forekommende sygdom. Risikoen for at få håndeksem i løbet af livet er omkring 10 % og ca. 5 % af befolkningen er plaget af håndeksem på et tilfældigt valgt tidspunkt. Håndeksem er den hyppigst anerkendte arbejdsbetingede lidelse i Danmark og rammer hyppigst kvinder og unge. Den gennemsnitlige varighed af håndeksem er ca. 10 år. En effektiv og målrettet forebyggelse af håndeksem er derfor ønskelig. Dette kræver detaljeret viden om risikofaktorer for at udvikle håndeksem og risikofaktorer for længerevarende og kronisk håndeksem. Kendte risikofaktorer for udvikling af håndeksem er kontaktallergi, atopisk eksem og udsættelse for vådt arbejde. Resultater fra et tvillingestudie gennemført i tyder desuden på, at arvelige faktorer har betydning for udvikling af håndeksem. for udvikling af håndeksem. Desuden er det muligt at beregne, hvor meget de arvelige risikofaktorer betyder i forhold til de miljømæssige risikofaktorer. Der er udviklet et spørgeskema, der udsendes til de 5600 tvillinger, som deltog i undersøgelsen i Næste fase af projektet er en opfølgende klinisk efterundersøgelse og testning for kontaktallergi af en mindre gruppe af tvillingerne som havde håndeksem i (ca. 600). Desuden indsamles blodprøver med henblik på senere identifikation af genetiske markører. Endelig er der planlagt en klinisk eksperimentel undersøgelse af hudens reaktion på irritanter med henblik på direkte at evaluere arvelige faktorers betydning for hudbarrierefunktionen. På længere sigt er målet, at vores øgede viden omkring sygdommens udvikling og prognose gør os i stand til at tilrettelægge en målrettet primær og sekundær forebyggelsesindsats. Samarbejdspartnere: Det Danske Tvillingregister, Syddansk Universitet. Projektet I foråret 2004 igangsattes en opfølgende undersøgelse af det tidligere tvillingestudie med henblik på at undersøge disse arvelige faktorer nærmere. Projektet, der gennemføres som et ph.d.-studie, er en undersøgelse af enæggede og tveæggede tvillinger med og uden håndeksem, hvilket giver en unik mulighed for at undersøge betydningen af både arvelige og miljømæssige risikofaktorer. Enæggede tvillinger er genetisk identiske, mens tveæggede tvillinger deler halvdelen af deres gener, ligesom almindelige søskende. Hvis de enæggede tvillinger derfor ligner hinanden mere mht. hyppigheden af håndeksem end de tveæggede tvillinger, betyder det, at arvelige faktorer har betydning 11

Klinisk database for kontaktallergi Overvågning, forskning og indikatorer for kvalitet.

Klinisk database for kontaktallergi Overvågning, forskning og indikatorer for kvalitet. Klinisk database for kontaktallergi Overvågning, forskning og indikatorer for kvalitet. Et samarbejdsprojekt mellem speciallægepraksis og Universitetsafdelinger Status 2007 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe

Læs mere

Indholdsfortegnelse Indledning og kort opsummering... 3 - Om Videncentret... 3 - Status for forskning i 2005... 3 - Overvågning og kvalitetsudvikling

Indholdsfortegnelse Indledning og kort opsummering... 3 - Om Videncentret... 3 - Status for forskning i 2005... 3 - Overvågning og kvalitetsudvikling Indholdsfortegnelse Indledning og kort opsummering... 3 - Om Videncentret... 3 - Status for forskning i... 3 - Overvågning og kvalitetsudvikling status... 4 - Formidling... 4 Kort beskrivelse af de enkelte

Læs mere

Tidslinie. 2004 Folketinget. 2005 Miljøministeriet. 2006-2009 Gentofte Hospital

Tidslinie. 2004 Folketinget. 2005 Miljøministeriet. 2006-2009 Gentofte Hospital Status 2009 Jesper Elberling læge PHD Seniorforsker Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed Dermato-Allergologisk afdeling, Gentofte Hospital jeel@geh.regionh.dk 1 1 Tidslinie 2004 Folketinget

Læs mere

INFORMATIONSMØDE D. 24. NOVEMBER 2010. kl. 16.00 18.00 VELKOMMEN

INFORMATIONSMØDE D. 24. NOVEMBER 2010. kl. 16.00 18.00 VELKOMMEN INFORMATIONSMØDE D. 24. NOVEMBER 2010 kl. 16.00 18.00 VELKOMMEN 1 Videncentret i TV2-Nyhederne mandag d. 26.10.2010 2 Program Velkomst v/ forskningsleder Sine Skovbjerg 16.05-16.15: Status for Videncentret

Læs mere

Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi overvågning, forskning, indikatorer og kvalitet. Årsrapport for 2011. 14.

Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi overvågning, forskning, indikatorer og kvalitet. Årsrapport for 2011. 14. Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi overvågning, forskning, indikatorer og kvalitet. Årsrapport for 2011 14. april 2012 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe og Videncenter for Allergi Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ekstern evaluering af Videncenter for Allergi

Ekstern evaluering af Videncenter for Allergi Ekstern evaluering af Videncenter for Allergi Evalueringen vedrører perioden fra oktober 2001 til oktober 2011 (10 år) På opdrag af Kemikalier, Miljøstyrelsen Evalueringen er foretaget af en international

Læs mere

Dansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom

Dansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom Dansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom Ane Marie Thulstrup Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Dansk Ramazzini Center Arbejdsmedicinens Fader Om Sygdom

Læs mere

Om Videncenter for Frisører og Kosmetikere 3. - Forebyggelse af håndeksem blandt frisørelever 7

Om Videncenter for Frisører og Kosmetikere 3. - Forebyggelse af håndeksem blandt frisørelever 7 Årsrapport 2009 Videncenter for Frisører og Kosmetikere Dermato-allergologisk afd. K Gentofte Hospital Ledreborg Allé 40, 1. 2820 Gentofte Tlf. 39 77 73 03 hesos@geh.regionh.dk Indhold Om Videncenter for

Læs mere

Årsrapport 2008. Videncenter for Frisører og Kosmetikere Ledreborg Allé 40, 1. 2820 Gentofte Tlf. 39 77 73 03 hesos@geh.regionh.dk

Årsrapport 2008. Videncenter for Frisører og Kosmetikere Ledreborg Allé 40, 1. 2820 Gentofte Tlf. 39 77 73 03 hesos@geh.regionh.dk Årsrapport 2008 Videncenter for Frisører og Kosmetikere Ledreborg Allé 40, 1. 2820 Gentofte Tlf. 39 77 73 03 hesos@geh.regionh.dk Indhold Om Videncenter for Frisører og Kosmetikere 3 Medarbejdere og tilknyttede

Læs mere

Årsrapport 2010. Gentofte Hospital Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup +45 3977 7300. videncenterforallergi.dk

Årsrapport 2010. Gentofte Hospital Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup +45 3977 7300. videncenterforallergi.dk Årsrapport 2010 Gentofte Hospital Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup +45 3977 7300 SIDE 1 videncenterforallergi.dk SIDE 2 ÅRSRAPPORT 2010 Om Videncentret 4 Året - kort fortalt 5 Viden Post.doc.-projekter

Læs mere

Årsrapport 2007. Dermatologisk Afdeling

Årsrapport 2007. Dermatologisk Afdeling Årsrapport 2007 Dermatologisk Afdeling 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund... 4 Det grænseløse Videncenter... 5 Det nye år... 5 Beskrivelse af de enkelte forskningsprojekter... 6 Epidemiologiske

Læs mere

Årsrapport 2011. Gentofte Hospital Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup +45 3977 7300. videncenterforallergi.dk

Årsrapport 2011. Gentofte Hospital Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup +45 3977 7300. videncenterforallergi.dk Årsrapport 2011 Gentofte Hospital Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup +45 3977 7300 SIDE 1 videncenterforallergi.dk SIDE 2 ÅRSRAPPORT 2011 Om Videncentret 4 Året - kort fortalt 5 Viden Doktordisputats

Læs mere

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Nyt fra forskningsfronten Måling af pupilreaktionen for farvet lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Kristina Herbst Læge, ph.d.-studerende Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Brug creme og handsker undgå hudproblemer ved vådt arbejde

Brug creme og handsker undgå hudproblemer ved vådt arbejde Brug creme og handsker undgå hudproblemer ved vådt arbejde Sund hud Brug creme og handsker undgå hudproblemer ved vådt arbejde Mari-Ann Flyvholm og Gitte Lindhard, 2005 Redaktion: Signe Bonnén Layout:

Læs mere

Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen

Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen Louise Kryspin Sørensen og Dan Yu Wang Juni 2012 Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen Hudsygdomme forekommer i stigende grad blandt sygeplejersker. Samtidig udgør hudsygdomme en stabil andel af

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Dit job dit valg dine muligheder

Dit job dit valg dine muligheder Dit job dit valg dine muligheder Hvis du har astma Hvis du har høfeber Hvis du har eksem eller har haft 1 Dit job dit valg dine muligheder Sundhedsstyrelsen, 2011 1. udgave, 1. oplag, 2011 ISBN: 978-87-7676-861-4

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone)

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) NOTAT UDKAST Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. lesto Den 12. marts 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) 1. Resume Stoffet 1,4-benzenediol, 2,5-bis(1,1-dimethylethyl)-

Læs mere

Årsrapport 2006. Lersøpark Allé 21 2100 København Ø Tlf. 21 48 46 07. Co. Videncenter for Allergi Ledreborg Allé 40, 1. 2820 Gentofte Tlf.

Årsrapport 2006. Lersøpark Allé 21 2100 København Ø Tlf. 21 48 46 07. Co. Videncenter for Allergi Ledreborg Allé 40, 1. 2820 Gentofte Tlf. Årsrapport 2006 Lersøpark Allé 21 2100 København Ø Tlf. 21 48 46 07 Co. Videncenter for Allergi Ledreborg Allé 40, 1. 2820 Gentofte Tlf. 39 77 73 03 Indholdsfortegnelse Om Videncenter for Frisører og Kosmetikere

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

UGESKRIFT FOR LÆGER UDGIVET AF DEN ALMINDELIGE DANSKE LÆGEFORENING JOURNAL OF THE DANISH MEDICAL ASSOCIATION

UGESKRIFT FOR LÆGER UDGIVET AF DEN ALMINDELIGE DANSKE LÆGEFORENING JOURNAL OF THE DANISH MEDICAL ASSOCIATION UGESKRIFT FOR LÆGER UDGIVET AF DEN ALMINDELIGE DANSKE LÆGEFORENING JOURNAL OF THE DANISH MEDICAL ASSOCIATION Referenceprogram om kontakteksem Udarbejdet for Dansk Dermatologisk Selskab af Den Danske Kontaktdermatitisgruppe

Læs mere

Efteruddannelse i klinisk ernæring for sundhedsfaglige

Efteruddannelse i klinisk ernæring for sundhedsfaglige Efteruddannelse i klinisk ernæring for sundhedsfaglige KURSUSPLAN 2015 Nutricia Academia Kursusplan 2015 1 Nutricia udbyder en række forskellige tilbud om efteruddannelse inden for klinisk ernæring for

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen Børn, allergi,astma, Børnelæge Aalborg Universitetshospital 1 Atopisk dermatitis 2 Kolik? 3 Astmatisk bronchitis 4 Blod i afføringen Spædbarnskolitis? Blodig afføring hos klinisk raskt barn 5 Skolebarn

Læs mere

Søger personer med nyopdaget type 2 diabetes til et nationalt videnskabeligt projekt.

Søger personer med nyopdaget type 2 diabetes til et nationalt videnskabeligt projekt. Deltagerinformation Projekttitel: DD2 - Dansk center for strategisk forskning i type 2 diabetes Godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, journal nr. S-201000082. Søger personer med

Læs mere

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014 Projektrapportering Undervisningsbaseret og lægestøttet supervision af sundhedscentre i Rwanda Kære Karen Elise Jensens Fond. Vi fremsender hermed tredje rapportering af de foreløbige aktiviteter og resultater

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

God kemi er ikke altid nok

God kemi er ikke altid nok God kemi er ikke altid nok 9 om 9 gode vaner til gravide og ammende - kemikalier i kosmetik, babyprodukter og legetøj. www.babykemi.dk Udgiver: Miljøstyrelsen Tlf.: 3266 0100 Fax: 3266 0479 mst@mst.dk

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

grøn salon Grønne Erhverv en guide til Frisører i en certificeret Grøn Salon - et netværk i Københavns Kommune

grøn salon Grønne Erhverv en guide til Frisører i en certificeret Grøn Salon - et netværk i Københavns Kommune grøn salon en guide til Frisører i en certificeret Grøn Salon foto frisørforbundet layout tmf grafisk design Grønne Erhverv - et netværk i Københavns Kommune Grøn Salon Grøn Salon er en frivillig ordning

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

den hiv-positive partner

den hiv-positive partner Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2014 > Sæsonprogram for efterår 2014 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 23. september kl. 20.00: Tirsdag den 7. oktober kl. 20.00:

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT EFFEKTER AF D-VITAMIN PÅ NYREFUNKTION OG HJERTEKARSYSTEMET Af Læge Ph.D. Thomas Larsen November 2013 Du modtager dette nyhedsbrev, da du i perioden 2010-2012 deltog

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

God kemi er ikke altid nok

God kemi er ikke altid nok God kemi er ikke altid nok 9 om 9 gode vaner til gravide og ammende - kemikalier i kosmetik, babyprodukter og legetøj. www.babykemi.dk PMet nulla adignibh ea faci tatem ilit illamcor alissisis et lorperilit

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle?

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Estrid Høgdall Regionernes Biobank Sekretariat Patologiafdelingen, Herlev Hospital Biobank har en rolle

Læs mere

29. maj 2015. Årsrapport 2014

29. maj 2015. Årsrapport 2014 29. maj 215 Årsrapport 214 Indhold Indhold... 2 GCP-enhedens mission... 3 GCP-enhedens vision.... 3 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale... 4 Aktiviteter...

Læs mere

præsenterer En Begynders Guide til Forskning

præsenterer En Begynders Guide til Forskning præsenterer En Begynders Guide til Forskning Hvad vi dækker i dag? Hvorfor skal man forske? De første skridt af idé processen Kort oversigt af den fortsatte forksningsproces Hvad PUFF kan hjælpe med Stil

Læs mere

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen.

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen. Aktivitet, projektnavn Fellow/Scolarship program hospital/ Projektansvarlig hospitalsperson Kontoansvarlig hospitalsperson Godkender modtagelse af donation Type af aktivitet/projekt/ udstyr/enhed Tidshorisont

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Hoveduddannelse i dermato-venerologi

Hoveduddannelse i dermato-venerologi September 2013 Hoveduddannelse i dermato-venerologi Dansk Dermatologisk Selskabs Uddannelsesudvalg Anne Braae Olesen (Formand, Aarhus Universitetshospital) Hanne Fogh (Bispebjerg Hospital) Anne Danielsen

Læs mere

Region Midtjylland Sundhed. Referat

Region Midtjylland Sundhed. Referat Region Midtjylland Sundhed 30. juni 2015 /ELSJOA Referat til møde i Koordinationsudvalg for hospitaler og universitet 26. maj 2015 kl. 15:30 i HL's mødelokale, Nørrebrogade 44 Indholdsfortegnelse Pkt.

Læs mere

Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme

Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme Nyhedsbrev nr. 3, februar 2006 Introduktion Det er med glæde, at vi her kan præsentere vores tredje nyhedsbrev til alle familierne, som deltager i projektet

Læs mere

Årsrapport 2012. Frisører stopper efter 8,4 år i faget. Frisører vender engangshandsker. Healthy worker effect blandt frisørelever

Årsrapport 2012. Frisører stopper efter 8,4 år i faget. Frisører vender engangshandsker. Healthy worker effect blandt frisørelever Årsrapport 2012 Frisører stopper efter 8,4 år i faget Frisører vender engangshandsker Healthy worker effect blandt frisørelever Tanker om 2012 Videncenter for frisører bliver nogle gange kontaktet af frisører

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

VELKOMMEN. Program. Videncentret i TV2-Nyhederne mandag d. 26.10.2010 INFORMATIONSMØDE D. 24. NOVEMBER 2010. kl. 16.00 18.00.

VELKOMMEN. Program. Videncentret i TV2-Nyhederne mandag d. 26.10.2010 INFORMATIONSMØDE D. 24. NOVEMBER 2010. kl. 16.00 18.00. INFORMATIONSMØDE D. 24. NOVEMBER 2010 kl. 16.00 18.00 VELKOMMEN 1 Videncentret i TV2-Nyhederne mandag d. 26.10.2010 2 Program Velkomst v/ forskningsleder Sine Skovbjerg 16.05-16.15: Status for Videncentret

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Fremtiden er i dine hænder. Årsrapport 2011. www.videncenterfrisører.dk

Fremtiden er i dine hænder. Årsrapport 2011. www.videncenterfrisører.dk Fremtiden er i dine hænder Årsrapport 2011 www.videncenterfrisører.dk Indhold Side Om Videncenter for Frisører og Kosmetikere 3 Formål 4 Medarbejdere 5 Tilknyttede personer 6 Finansiering 7 Forskningsprojekter

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

ARBEJDSBETINGET EKSEM

ARBEJDSBETINGET EKSEM Rapport nr. 2 / 2013 RAPPORT OM ARBEJDSBETINGET EKSEM Af Tanja Korfitsen Carøe læge, Niels Ebbehøj overlæge dr. med, Tove Agner professor, overlæge dr. med Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling og Dermatologisk

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Maling skyld i voldsom allergistigning

Maling skyld i voldsom allergistigning Af Stine Ramlyng FOTO: David Askholm Tema Maling skyld i voldsom allergistigning Konserveringsmidlet med det knap så mundrette navn methylisothiazolinone, er skyld i så voldsom en stigning af allergiske

Læs mere

Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft?

Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft? Dansk kræftbehandling i front har kræftplanerne løftet behandlingen i Danmark?«Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft? Line Hvidberg, ph.d.-studerende og Anette Fischer Pedersen, postdoc. Center

Læs mere

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig?

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Karin Dam Petersen Seniorforsker, MPH, PhD Center for Folkesundhed, MarselisborgCentret Resumé Baggrund Forskningsspørgsmål 1-5 Diskussion

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

Deltagerinformation 18-01-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 18-01-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE Tilskud af høj-dosis vitamin D under graviditeten med henblik på forebyggelse af astma hos børn: Delstudium i ABC (Asthma Begins in Childhood) kohorten Vi henvender os til dig

Læs mere

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Aarhus Universitetshospital Definition of ccbt... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions

Læs mere

Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database

Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Christian Fynbo Christiansen Læge, lektor, PhD Epidemiolog, Dansk Intensiv Database På vegne af styregruppen DID - styregruppen Ebbe Rønholm, speciallæge, Formand

Læs mere

HÅNDEKSEM. Operationelle retningslinier for udredning og behandling. på vegne af. Dansk Kontakt Dermatitis Gruppe. December 2009

HÅNDEKSEM. Operationelle retningslinier for udredning og behandling. på vegne af. Dansk Kontakt Dermatitis Gruppe. December 2009 HÅNDEKSEM Operationelle retningslinier for udredning og behandling T. Menné 1, N. Veien 2, M Sommerlund 3, JD Johansen 1 1) Dermato-allergologisk afd., Gentofte Hospital, 2) Hudklinikken, Vesterbro 99,

Læs mere

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte -et tiltag mhp. at optimere tidlig diagnostik og behandling af tuberkulose i socialt udsatte grupper i Københavnsområdet. Styregruppe: Tuberkulose

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 DPCG Styregruppe Magnus Bergenfeldt Carsten Palnæs Hansen Michael Bau Mortensen (Formand) Frank Viborg Mortensen Mogens Sall Niels

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Generalforsamling. 13. november 2013. Radisson BLU Scandinavia Hotel Aarhus

Generalforsamling. 13. november 2013. Radisson BLU Scandinavia Hotel Aarhus Generalforsamling 13. november 2013 Radisson BLU Scandinavia Hotel Aarhus Den 25. generalforsamling Bestyrelsen Lise Westerlin, Afdelingssygeplejerske, Karkirurgisk Ambulatorium, Rigshospitalet Anita Tracey,

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr LÆGEFORENINGEN Sikker behandling med medicinsk udstyr Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr Udkast til politikpapir kort version. Lægemøde 2015 Plastre, hofteproteser, høreapparater,

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Studietur til Dundee Skotland

Studietur til Dundee Skotland Studietur til Dundee Skotland Den specielle interessegruppe for lysbehandling ( SIG-lys) besøgte Lysafsnittet på Ninewells Hospital i Dundee 26.05.-29.05.2005 16-05-2012 1 SIG-Lys Består af 8 sygeplejersker

Læs mere

Guide FARLIGE. Undgå kemikalier i dit hjem. Se hvad du kan gøre Gode råd fra eksperten. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide FARLIGE. Undgå kemikalier i dit hjem. Se hvad du kan gøre Gode råd fra eksperten. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus FARLIGE Undgå kemikalier i dit hjem Se hvad du kan gøre Gode råd fra eksperten Få et kemikaliefrit hjem INDHOLD I DETTE HÆFTE:

Læs mere

Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen?

Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen? Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen? Lone Ekstrøm Ragn, RA/QA Konsulent Tirsdag den 17. juni 2014, 17.10 17.30 Ragn Regulatory Consulting Børn som forsøgsdeltagere

Læs mere

Temadag om arbejdsmiljø

Temadag om arbejdsmiljø Temadag om arbejdsmiljø Sydvestjysk Sygehus Arbejdsmiljøkonsulent Finn Lund Kinnberg Konsulentfunktionen for Farlige Stoffer Region Syddanmark ouh.asa.farlige.stoffer@ouh.regionsyddanmark.dk 1 Program

Læs mere

Indhold... 2 Organisation... 4 Aktiviteter... 6 Undervisning... 11 Intern Kvalitetssikring... 12 Netværk... 16

Indhold... 2 Organisation... 4 Aktiviteter... 6 Undervisning... 11 Intern Kvalitetssikring... 12 Netværk... 16 Årsrapport 2013 Indhold Indhold... 2 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale... 5 Aktiviteter... 6 Monitorering... 6 Hjemmeside... 7 Forskningsprojekter...

Læs mere

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Holstebro 24/3 2009 Karriereplanlægning Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Karrierevejledning 4 i bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007 om speciallæger Regionerne i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning

Læs mere

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1108/2008 af 7. november 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1266/2007 for så vidt angår minimumskravene til programmer

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65

Læs mere

Clinical. Clinical Research Centre. CRCHomepage. RC esearch entre. v/ Linda Andresen og Ove Andersen

Clinical. Clinical Research Centre. CRCHomepage. RC esearch entre. v/ Linda Andresen og Ove Andersen Clinical Research Centre CRCHomepage From bench to bedside and back Biomarkers in Cancer-Virology and Inflammation Clinical RC esearch entre v/ Linda Andresen og Ove Andersen Baggrund Forskningschef for

Læs mere

Eksem og hudallergi. Vejledning om risici og forebyggelse af arbejdsbetinget eksem og hudallergi. Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Eksem og hudallergi. Vejledning om risici og forebyggelse af arbejdsbetinget eksem og hudallergi. Industriens Branchearbejdsmiljøråd Eksem og hudallergi Vejledning om risici og forebyggelse af arbejdsbetinget eksem og hudallergi Industriens Branchearbejdsmiljøråd Denne vejledning angiver det niveau og den gode praksis, som arbejdsmarkedets

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

FORMÅL OG VEDTÆGTER FOR ØSTERBROUNDERSØGELSEN THE COPENHAGEN CITY HEART STUDY

FORMÅL OG VEDTÆGTER FOR ØSTERBROUNDERSØGELSEN THE COPENHAGEN CITY HEART STUDY FORMÅL OG VEDTÆGTER FOR ØSTERBROUNDERSØGELSEN THE COPENHAGEN CITY HEART STUDY 1. Østerbroundersøgelsen er oprettet som en selvstændig forskningsenhed. Stk. 2. Østerbroundersøgelsen drives hovedsagelig

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse

Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse mellem Institut for Psykologi, Københavns Universitet og Døgnkontakten for Børn og unge, Socialforvaltningen, Københavns Kommune og Projektkontoret,

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Vejledning og ansøgningsskema vedr. forskningsadgang til data fra HNPCC-registret

Vejledning og ansøgningsskema vedr. forskningsadgang til data fra HNPCC-registret Vejledning og ansøgningsskema vedr. forskningsadgang til data fra HNPCC-registret Juli 2014 Vejledning og ansøgningsskema vedr. forskningsadgang til data fra HNPCCregistret Betingelser, der skal opfyldes,

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Skimmelsvamp i Grønland

Skimmelsvamp i Grønland Skimmelsvamp i Grønland Niels Ebbehøj Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital Ilulissat 2008. Foto Niels Ebbehøj Erhvervssygdomssager 2010 Andet Indeklima Psykiske lidelser Knæ og ben Ryg

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

FYAM-kampagnen 2014/15 Crescendo Q-valitet. Hvad er Q-cirkler?

FYAM-kampagnen 2014/15 Crescendo Q-valitet. Hvad er Q-cirkler? Hvad er Q-cirkler? Kvalitetscirkler, også kaldet Peer Review Groups, er almindeligt anvendt i primærsektoren i Europa til at reflektere over og forbedre standardpraksis over tid. De repræsenterer en social

Læs mere

REFERAT FRA BESTYRELSESMØDE D. 21. JUNI 2011 I ODENSE

REFERAT FRA BESTYRELSESMØDE D. 21. JUNI 2011 I ODENSE REFERAT FRA BESTYRELSESMØDE D. 21. JUNI 2011 I ODENSE Til stede: T. Agner, R.Gniadecki, M. Heidenheim, Peter H. Andersen, Sanne Buus og observatør for DDO S. Vissing. 1) Godkendelse af referat fra bestyrelsesmøde

Læs mere