Indhold Indledning og kort opsummering Om Videncentret Status for forskning i Overvågning og kvalitetsudvikling status...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold Indledning og kort opsummering... 3 - Om Videncentret... 3 - Status for forskning i 2004... 3 - Overvågning og kvalitetsudvikling status..."

Transkript

1

2 Indhold Indledning og kort opsummering Om Videncentret Status for forskning i Overvågning og kvalitetsudvikling status Formidling Evaluering og fremtid... 4 Kort beskrivelse af de enkelte ph.d-projekter Allergi, parfumestoffer og slimhindesymptomer Allergi over for hårfarver Kontaktallergi over for methyldibromo glutaronitrile Kombinationseffekter af allergener og irritanter Dosis-respons sammenhæng for kontaktallergi Kromallergi et klinisk og cellulært studie Håndeksem hos tvillinger Patienters handlinger i relation til allergisk kontakteksem...12 Andre forskningsprojekter Peroral udsættelse for nikkel en metaanalyse Farvestoffer i overføringsmærker til huden Parfume-allergi Allergi forårsaget af kosmetiske produkter...13 Klinisk database for kontaktallergi status Netværk Indikatorer og standardisering Anvendelse af data til forebyggelse Styregruppe Nye tiltag i Overvågning af sjældent forekommende allergener...16 Formidling Repræsentation i ekspertråd Kommunikation af resultater til myndigheder Studiebesøg Seminarer afholdt af Videncentret Videnskabelige publikationer Foredrag...21 Uddannelse/undervisning Vejlederfuntion Ekstern undervisning Intern undervisning Deltagelse i kongresser Kurser...26 Finansiering og forskningsstøtte...27 International ekspertevaluering af Videncentret...28 Videncentrets organisation...28 Medarbejdere i

3 Indledning og kort opsummering Om Videncentret Videncenter for Allergi over for kemiske stoffer i forbrugerprodukter blev indviet i oktober I praksis har 2004 således været Videncentrets 3. funktionsår. Hovedfinansieringen er kommet fra Miljø- og Sundhedsstyrelsen i fællesskab, der også begge deltager i Videncentrets styregruppe. Videncentrets har forsat til formål, at forebygge allergi over for kemiske stoffer ved forskning, overvågning og formidling. Til at løse denne opgave har der i 2004 været en daglig leder, 8 ph.d.-studerende med forskellig akademisk baggrund samt en ITmedarbejder og en sekretær. Herudover har en række professorer og lektorer ved Københavns og Syddansk Universitet lagt deres arbejdskraft i Centret som forskningsledere. Centret har som i de øvrige år haft mange samarbejds- og kontaktflader, både nationalt og internationalt. Der har således været et tæt samarbejde med patient- og forbrugerorganisationer, med videnskabelige institutter inden for kemi, molekylær biologi, epidemiologi, arbejdsmedicin og pædagogik, med netværk af praktiserende speciallæger og forskellige specialafdelinger på universitetshospitaler. Videncentrets arbejdsmetode er fortsat projektbaseret vidensgenerering, hvor hvert projekt har sin egen faglige styregruppe. Alle projekter tager udgangspunkt i en klinisk problemstilling og har forebyggelse som mål. Videncentret er derfor, som noget særligt, etableret i tæt kontakt med de enheder i hospitalsvæsnet, hvor personer med allergisk sygdom behandles. Tanken har været, at man herved sikrer den optimale forskning og vidensformidling, idet der går kortest mulig tid fra ny viden opstår om forebyggelse af allergi til det er formidlet til fx. industri og administrative myndigheder, som skal udmønte forskningen i praksis. Status for forskning i 2004 Der er otte igangværende større projekter inden for forebyggelse, miljø og allergi over for kemiske stoffer. Disse projekter er etableret som ph.d.-forløb og beskæftiger sig med allergi over for hårfarver, konserveringsmidler, parfumestoffer og metaller. Desuden er der mere tværgående projekter om optimeret information af patienter med kontaktallergi, sammenhæng mellem allergi og luftvejssymptomer over for parfumestoffer, effekten af kombinerede udsættelser for allergifremkaldende og lokalirriterende stoffer, etablering af en ny risikovurderingsmodel for kontaktallergi samt kortlægning af risikofaktorer for håndeksem. Resultaterne er blandt andet formidlet i 27 videnskabelig publikationer, herudover er et af studierne afsluttet med indlevering af en ph.d -afhandling. I praksis har forskningsprojekterne på nuværende tidspunkt resulteret i anbefalinger fra EU-kommissionens videnskabelige komité til begrænsninger i anvendelsen og forbud mod flere allergifremkaldende stoffer. Ph.d-afhandlingen og en række af de enkelte studier har medført, at der pågår en revurdering af anvendelsen af konserveringsmidlet methyldibromo glutaronitrile i kosmetik i EU. Herudover har Videncentret medvirket til udviklingen af en ny diagnostisk test for parfumeallergi i huden og en øget indsigt i en lang række problemstillinger, herunder risikofaktorer for luftvejssymptomer ved udsættelse for kemiske stoffer, kortlægning af potentiet allergifremkaldende stoffer i hårfarve, betydningen af forskellige former for krom ved læderallergi og behovet for optimeret information af personer med kontaktallergi. 3

4 Overvågning og kvalitetsudvikling status Den nationale kliniske database for kontaktallergi etableredes 1. oktober Formålet var, at generere data til at følge forekomsten af allergi og eventuelle effekter af forebyggelse. Databasen er bygget op som et netværk bestående af alle medlemmerne af Den Danske Kontaktdermatitis Gruppe. I 2004 blev databasen udvidet med to nye speciallægeklinikker og hudafdelingen på Marselisborg Hospital i Århus. Der blev i 2004 rapporteret data for ca patienter og hyppigheden af de vigtigste allergener offentliggøres på Videncentrets hjemmeside med kommentarer. Desuden har data dannet grundlag for en videnskabelig artikel om årsagerne til allergi over for konserveringsmidlet methyldibromo glutaronitrile. Artiklen er sendt til EUkommissionen som dokumentation for, at en revideret risikovurdering af stoffet er påkrævet. Den nationale database er basis for arbejde med standardisering og dokumentation for kvaliteten af de sundhedsydelser, som vedrører kontaktallergi. Der er udarbejdet retningslinier og standarder for diagnosticering af kontaktallergi i 2003 på baggrund af en evidens gennemgang, svarende til retningslinierne for Det Nationale Indikator Projekt. Klinikkerne har arbejdet efter disse retningslinier i 2004 og målopfyldelsen er generelt pæn, men der vil blive arbejdet mere intensivt med kvalitetsudvikling i I 2004 har der også været fokus på patientinformation og der er igangsat en revision af alle skriftlige patientinformationer om kontaktallergi, hvilket vil fortsætte i Arbejdet omkring kvalitetsudvikling er støttet af Amtsrådsforeningen og Sundhedsstyrelsen med ekstra midler. Formidling Formidling af resultater fra Videncentret foregår via hjemmesiden, ved forskningsseminarer og via møder med patient-, industri-, og forbruger/ interesseorganisationer. I flere tilfælde er Videncentrets forskningsresultater sendt direkte til EU-Kommissionen og med dokumenteret effekt. I 2004 har Videncentret produceret 27 videnskabelige artikler, heraf er 14 trykt og de 13 antaget til publikation. Ydermere er der holdt mere end 60 videnskabelige foredrag eller undervisnings-seancer forestået af Videncentrets medarbejdere. Videncentret har haft studiebesøg af den svenske Vårdalstiftelse, som uddeler midler til allergiforskning i Sverige og af allergiforskere fra Karolinska Instituttet i Stockholm. Evaluering og fremtid Videncentrets aktiviteter blev evalueret af et internationalt ekspertpanel i januar 2004, dvs. efter at have været etableret i ca. 2 år. Ekspertpanelet betegnede Videncentret som unikt i Europa og anbefalede en fortsættelse af aktiviteterne. Videncentret har en fortsat basisbevilling fra Miljø-og Sundhedsstyrelsen i fællesskab, foreløbig for de næste 3 år. Videncenter for Allergi, marts

5 Kort beskrivelse af de enkelte ph.d-forskningsprojekter Allergi, parfumestoffer og slimhinde-symptomer Projektet gennemføres af cand. med. Jesper Elberling som et ph.d.-studium ved Københavns Universitet og består af en epidemiologisk samt en eksperimentel del. Det epidemiologiske studie blev gennemført som en spørgeskema undersøgelse i samarbejde med Center for Forebyggelse og Sundhed, Amtssygehuset i Glostrup samt Allergiklinikken, RH. Formålet var at beskrive, hvordan slimhindesymptomer over for duftstoffer manifesterer sig i befolkningen, samt at beskrive en mulig sammenhæng til allergi, overfølsomhedssygdomme i hud og luftveje samt andre helbredsmæssige, psykologiske og sociale faktorer. Resultaterne er præsenteret i tre publikationer (pub.no.1,16,17) og dette delstudie blev endeligt afsluttet i Den eksperimentelle del gennemføres aktuelt som et case-kontrol studie i samarbejde med Referencelaboratoriet RH og Allergi-klinikken, RH. Formålet er at undersøge mulige patofysiologiske mekanismer for slimhindesymptomer over for parfume. Herunder, hvorvidt slimhindesymptomer relateret til parfume kan kvantificeres ved: provokation med parfume afdampning i øjenslimhinden (dobbeltblindet og placebokontrolleret) bronchial provokation med capsaicin (målt som antal host) hudreaktivitet over for mælkesyre basofil histaminliberering overfor parfumestoffer 21 eksempatienter med slimhindesymptomer over for parfume samt 21 køn- og aldersmatchede kontrolpersoner gennemførte undersøgelsesprogrammet. Resultaterne er ved at blive gjort op og studiet forventes afsluttet i En undersøgelser af 1200 københavnske borgere har vist, at dagligdagens udsættelser for parfume og andre kemiske stoffer kan være årsag til gener fra øjne og luftveje hos mange mennesker: 40 % af de adspurgte havde oplevet sådanne gener inden for det sidste år 2-4 % oplevede at deres udfoldelsesmuligheder i erhvervsmæssige og sociale henseender blev begrænset af symptomerne. Symptomer udløst af parfumerede produkter blev rapporteret dobbelt så hyppigt fra øjne og øvre luftveje i forhold til nedre luftveje. Patienter med nedre luftvejssymptomer over for parfume sås i et forsøg at have en øget reaktivitet målt ved indånding af capsaicin, et slimhindeirriterende stof, i forhold til raske kontroller. Hvilket ikke var tilfældet for patienter med symptomer udelukkende fra øjne og øvre luftveje. Resultaterne har givet ny viden om symptomer fremkaldt af parfume og andre kemiske stoffer, som rapporteres i befolkningen: Symptomerne er irritative modsat specifik allergiske De nerver, som kan sanse kemiske stoffer, er formentlig involverede, hvis man har nedre luftvejssymptomer. Samarbejdspartnere: Center for Forebyggelse og Sundhed, Amtssygehuset i Glostrup, Allergiklinikken, Rigshospitalet, Referencelaboratoriet Rigshospitalet samt Lungemedicinsk afd., Amtssygehuset i Gentofte. 5

6 Allergi over for hårfarver Projektet gennemføres af cand. pharm. Heidi Søsted som et ph.d.-studium ved Københavns Universitet i samarbejde med dermatologisk afd. I, Odense Universitetshospital. Projektet består af en række delstudier. Baggrund: Allergi over for hårfarve kan give meget svære symptomer i form af hævelse i ansigtet og på halsen og/eller eksem i hårbund og ansigt. På trods heraf søger ikke alle med symptomer læge og der er ikke noget overblik over, hvor mange i befolkningen, der har allergi/allergilignende reaktioner på hårfarve (pub.no.13). Der bruges mange forskellige kemikalier i hårfarveprodukter og det er usandsynligt, at alle tilfælde af hårfarveallergi kan diagnostiseres ved udelukkende, som nu, at anvende enkelte farvestoffer som fx. p-phenelynediamine (PPD). Det første delstudie havde til formål, at identificere alle hårfarvestoffer i Europa samt kortlægge, hvor meget hvert enkelt blev brugt. Derefter at estimere sensibilisering potentialet for hvert enkelt farvestof ved brug af quantitativ structure-activity relationships (QSAR) og rangordne alle farverne i forhold til hinanden. Endelig var formålet, at gruppere farvestofferne i clustre ud fra deres fysiskkemiske egenskaber, med henblik på udvælgelse af farvestoffer til supplerende diagnostiske tests. 229 stoffer indgik i QSARanalysen. I 75 % af tilfældene blev stofferne prædikteret som moderat til stærkt sensibiliserende, 22% var svagt sensibiliserende og kun 3 % blev prædikteret til at være ekstremt svagt eller ikke sensibiliserende. De 8 stoffer, der blev anvendt i største mængder i år 2002, viste sig alle at være stærkt til moderat sensibiliserende. Der blev udarbejdet en liste på 21 stoffer udvalgt på baggrund af sensibiliseringspotentiale, anvendelse og clusteranalysen. Disse stoffer foreslås udviklet til en diagnostisk screeningsserie for hårfarveallergi mhp. optimeret diagnostik (pub. no. 12). I det andet delstudie var formålet, at identificere farveprecursere og koblere i hårfarveprodukter, der havde været årsag til kontaktallergisk reaktion og sammenligne data med indholdet af disse komponenter i et randomiseret udvalg af lignende produkter. Patientmaterialet bestod af 9 personer, der havde haft en allergisk reaktion forårsaget af et hårfarveprodukt og hvor produktet var tilgængeligt. Der var ingen signifikant forskel på indholdet af kendte allergifremkaldende farvestoffer i de tilfældigt udvalgte produkter og i de produkter, som havde forårsaget allergiske reaktioner. Toluene-2,5-diamine var årsag til allergisk reaktion i koncentrationer ned til 0,18% og m-aminophenol i koncentrationer ned til 0,015%, hvilket er under 10 gange lavere end de koncentrationer, der er tilladt i hårfarver (pub no. 13). I det tredje delstudie undersøgtes forekomsten af allergi/allergilignende symptomer over for hårfarve i befolkningen ved hjælp af interview personer blev tilfældig udvalgt til interview via deres personnummer. Svarprocenten var 65.2% og undersøgelsen viste at 18,4% af mænd og 74,9% af kvinder har prøvet at farve deres hår. 5,3% af disse har haft en allergisk/ allergilignende hudreaktion på grund af hårfarvningen. Typisk starttidspunkt for hårfarvning var 16 års alderen (pub. no. 26). Hovedparten af de mest anvendte hårfarvestoffer er stærkt til moderat allergifremkaldende prædikteret ud fra deres fysisk/kemiske egenskaber. Totredjedele af kvinder og en femtedel af mænd har prøvet at farve deres hår. Debutalderen er typisk 16 år. Ca. 5% har oplevet allergiske/allergilignede symptomer efter hårfarvning. Samarbejdspartnere: Forbrugerrådet, Statens Institut for Folkesundhed, Socialforsknings instituttet, Unilever Colworth, England, University of Santiago de Compostela, Spanien. 6

7 Kontaktallergi over for methyldibromo glutaronitrile Projektet er gennemført af cand. scient. Charlotte Devantier Jensen som et ph.d.- studium ved Syddansk Universitet i samarbejde med dermatologisk afd. K, Amtssygehus i Gentofte. Baggrund: I de senere år er man blevet opmærksom på konserveringsmidlet methyldibromo glutaronitril (MDBGN) på grund af en betydelig stigning i hyppigheden af allergi over for kemikaliet i Europa. EU- Kommissionen har udstedt et foreløbigt forbud mod brugen af MDBGN i kosmetiske produkter, der bliver på huden, mens anvendelsen af MDBGN i produkter, der vaskes af huden, vil fortsætte som hidtil. Nogle typer produkter, såsom håndsæber, anvendes potentielt mange gange om dagen og vil muligvis udgøre en ligeså stor risiko for allergi som en begrænset brug af produkter, der ikke skylles af huden efter brug, såsom cremer og lotioner. Formålet med projektet var, at karakterisere det allergiske respons over for MDBGN hos personer, der er allergiske over for stoffet i tre kliniske eksponerings-studier, hvor eksponeringen efterligner den normale brug af f.eks. kosmetiske produkter. I første eksponeringsforsøg deltog 19 kontaktallergiske personer i en dobbeltblindet, randomiseret åben applikationstest med to flydende sæber henholdsvis med og uden MDBGN i den højest tilladte mængde. 7/19 (37%) udviklede allergisk kontakteksem fra sæben indeholdende MDBGN. Dette forsøg viser at eksponering for et sæbeprodukt indeholdende den maksimalt tilladte mængde MDBGN let kan fremkalde allergisk kontakteksem hos allergiske personer og indikerer at den tilladte mængde MDBGN i produkter, der vaskes af huden igen, er for høj (pub no. 2). I det andet eksponeringsforsøg undersøgtes om én højdosis eksponering om dagen er mere eller mindre potent end flere lavdosis eksponeringer med hensyn til fremkaldelse af allergisk kontakteksem. MDBGN-allergiske personer blev eksponeret for MDBGN i et dobbeltblindet, randomiseret design. To hudområder blev påført lige store mængder MDBGN dagligt, men det blev påført hhv. af én gang eller fordelt på 4 applikationer af mindre doser. Resultatet var at den enkelte højdosis og de flere lavdosis eksponeringer havde tilnærmelsesvis det samme potentiale for at provokere allergisk kontakteksem. Det betyder, at antallet af daglige eksponeringer skal indgå i risikovurderingerne af allergifremkaldende stoffer og er særlig relevant i forhold til fx. flydende håndsæbe (pub.no. 22). Det tredje forsøg havde til formål, at undersøge om hud med tidligere MDBGNeksem har en øget reaktivitet, hvis det senere eksponeres for allergenet. I forsøget blev der først fremprovokeret allergisk kontakteksem på ryggen og på armene af MDBGNallergiske deltagere. Efter 1 måned, hvor eksemet fik lov til at hele, blev disse tidligere inflammerede områder igen provokeret med MDBGN. Re-eksponeringen foregik ved både lappetestning og en brugstest med en sæbe indeholdende MDBGN. På de tidligere eksematiserede områder på ryggen sås statistisk signifikant øgede lappetestreaktioner sammenlignet med normal hud. 9 testpersoner udviklede allergisk kontakteksem fra sæbevask på armene og heraf havde 8 et øget allergisk respons på de hudområder, der tidligere havde været eksematiseret. Det kan konkluderes, at selvom allergisk kontakteksem synes helet, vil huden for en tid have en øget følsomhed over for eksponering med allergenet (pub.no. 23). Modellen vil være anvendelig til testning af allergener i produkter, der vaskes af huden, idet eksponeringsforholdene er optimerede. Projektet er afsluttet med en ph.d.-afhandling, der er indleveret til Universitet januar

8 Kombinationseffekter af allergener og irritanter. Projektet er gennemført af cand. med. Line Kynemund Pedersen som et ph.d.-studium ved Københavns Universitet. Baggrund og formål. Studiet vedrører effekten af samtidig udsættelse for flere allergener/irritanter på provokation af allergisk eksem. Dette er et studie, der simulerer den komplekse men realistiske udsættelse for flere stoffer samtidig med ens eller forskellige toksikologiske egenskaber (pub.no.5, oversigtsartikel). Sigtet med projektet er, at bidrage til en øget forebyggelse ved blandt andet at øge forståelsen for betydningen af kombinationseffekter. Projektet består af en række delstudier. I det første delstudie kombineredes allergenet methyldibromo glutaronitrile (MDBGN) med en fast dosis af et sæbestof (natrium lauryl sulfat), et design relevant for anvendelsen af sæber og shampoo. Det blev fundet, at kombinationen af allergenet MDBGN med et sæbestof øgede hudreaktionen med en faktor 6.4 (pub. no. 4). I det andet delstudie testedes MDBGN i to forskellige formuleringer, for at vurdere effekten af vehikel, en creme med et højt fedtindhold versus en creme med et lavt fedtindhold, på den allergiske reaktion i huden. Studiet viste, at i en anvendelsestest reagerede de fleste på cremen med MDBGN og lavt fedtindhold. Årsagen kan være, at forsøgspersonerne brugte mere af cremen med det lave fedtindhold, formentlig fordi den er nemmere at dispensere end cremen med den høje fedtindhold. I tilgift studeredes indflydelsen af koncentrationen af MDBGN. I alt 55% af forsøgspersonerne reagerede med allergisk eksem ved anvendelse af en creme med 50 ppm (0.005%) methyldibromo glutaronitrile i, en mængde som har været foreslået af industrien som sikker i forhold risiko for kontaktallergi (pub.no. 6). Yderligere er der udført to studier vedrørende den kombinerede effekt af to irritanter, et sæbestof natrium lauryl sulfat (SLS) og et alkoholbaseret desinfektionsmiddel. Studierne vedrører dels to dages eksponering og dels 10 dages eksponering med SLS og alkoholbaseret desinfektionsmiddel på separate hudområder og alternerende på samme hudområde. De to studier viser, at gentagen vask med sæbe(stof) giver signifikant øget hudirritation i forhold til det samme antal afvaskninger med alkoholbaseret desinfektionsmiddel. Alternerende anvendelse er mindre hudirriterende end anvendelsen af bare sæbe og mere end anvendelsen af bare alkoholbaseret desinfektionsmiddel. Der er således ikke tale om nogen synergistiske interaktion imellem de to irritanter, sæbestof og alkoholbaseret desinfektionsmiddel. I praksis betyder det, at man med fordel kan udskifte nogle af de traditionelle håndvaske med sæbe og vand med alkoholbaseret desinfektion (pub. no. 25). Kombination af allergenet methyldibromo glutaronitrile (MDBGN) med irritanten natrium layryl sulfat (et sæbestof) øger hudresponset med en faktor 6.4 hos personer, der er allergiske over for MDBGN. MDBGN provokerer allergisk eksem i lave koncentrationer (50 ppm) i creme. Creme med lavt fedtindhold giver flere hudreaktioner end creme med højt fedtindhold, formentlig pga. anvendelse af en større mængde creme. Alkoholbaseret huddesinfektion giver mindre hudirritation end sæbevask. Alternering mellem de to irritanter giver også mindre hudirritation end sæbevask alene. Projektet afsluttes med en ph.d-afhandling, der indleveres forår

9 Dosis-respons sammenhæng for kontaktallergi en risikovurderingsmodel bl.a. estimeret, at 10 % af en nikkelsensibiliseret population vil reagerer på 0,44 g Ni/cm 2 i en lappetest (Fig 1). Projektet udføres af cand. med. Louise Arup Fischer som et ph.d.-studium ved Københavns Universitet. Baggrund Prævalensen af kontaktallergi i baggrundsbefolkningen er ifølge en dansk undersøgelse 15,9 %. Kontaktallergi opstår, når huden kommer i kontakt med et potentielt allergen og immunforsvaret bliver aktiveret. Mange udsættes for mulige allergener i forbindelse med f.eks. arbejde, husholdning og kosmetiske produkter. Inden nye potentielle allergener kommer på markedet foretages en risikovurdering, og det fastlægges hvilke koncentrationer, der er acceptable i forskellige produkter. Trods dette ses stadig tilfælde af allergi over for nye stoffer. Formålet med ph.d. projektet er at udvikle et videnskabeligt system til vurdering af hvilke niveauer af allergen, der kan anvendes uden allergi opstår. Systemet opbygges på baggrund af eksponeringstest foretaget på allerede sensibiliserede personer, og skal anvendes til at forudsige eliciteringsrisiko og muligt no-effect niveau. Resultaterne sammenlignes med de eksisterende risikovurderingsmodeller. Tanken er, at dette videnskabeligt funderede system vil kunne anvendes til fastsættelse af grænseværdier og dermed forebyggelse. Endvidere vil de fundne data i sig selv give viden, om de undersøgte allergener (nikkel, konserveringsmidlet methyldibromo glutaronitril og parfumestoffet isoeugenol). I 2004 er gennemført en samlet analyse af publicerede eksperimentelle okkluderede nikkel (Ni) dosis-respons studier. En samlet estimeret nikkel dosis-respons kurve for alle studierne tilsammen er blevet udregnet, og eliciteringsdoser fastlagt. Herved blev det Fig.1 Dosis-repons kurver for 12 studier af nikkelallergiske eksmepatienter og den vægtede samlede dosis-respons kurve baseret på alle studierne (sort kurve). Disse resultater blev sammenlignet med andre eksperimentelle nikkel eksponeringsstudier, og det blev bl.a. fundet, at åben eksponering for nikkel giver en højere eliciteringsdosis end den okkluderede eksponering dvs. lappetesten, mens den penetrerende eksponering, som ved piercing giver en lavere eliciteringsdosis (pub.no. 18). Den koncentration af nikkel, der vil provokere allergisk kontakteksem hos 10 % af en nikkelallergisk population ved lappetest, er estimeret til 0,44 g Ni/cm 2. Eliciteringsdosis for nikkel ved en åben eksponering er højere end ved en lukket eksponering udfra litteraturen. Eliciterings/sensibiliseringsdosis ved penetrerende eksponering er lavere end ved en lukket eksponering udfra litteraturen Nyt studie Der er igangsat et klinisk studie, som undersøger sammenhængen mellem total dosis allergen (nikkel), areal og dosis/areal ved elicitering af kontaktallergi. 9

10 Kromallergi - et klinisk og cellulært studie Projektet udføres af cand. scient. Malene Barré Hansen som et ph.d.-studium ved Københavns Universitet. Det kliniske studie. Baggrund og formål Den hyppigst kendte årsag til kromallergi i Danmark er kromgarvet læder, der anvendes til forbrugerprodukter som sko, handsker og urremme. Det er en krom III forbindelse der anvendes til lædergarvning, men under bearbejdningen af læderet kan spormængder af krom VI også dannes. Det færdige læderprodukt kan således både indeholde krom III og krom VI. Da over 80% af al læder bliver garvet med krom, er det vanskeligt at undgå kromeksponering hvilket resulterer i en dårlig prognose for allergisk kontakteksem over for krom. Status Et dosis-respons studie med krom er fuldført. Det har ført til fastlæggelse af en tærskelværdi for udløsning af allergisk kontakteksem. Resultaterne viste, at både krom III og krom VI kan være afgørende for udløsning af eksem og forebyggelse af allergi fra læderprodukter skal derfor omfatte regulation af begge kromstadier. Resultaterne er publiceret i et videnskabeligt tidsskrift 1 I den næste del af det kliniske studie studeres sammenhængen mellem mængden af total krom VI og biotilgængeligt krom III i kromgarvet læder og læderets evne til at udløse eksem hos krom-allergiske patienter. Kromallergiske patienter, der tidligere har reageret overfor egne læderprodukter rekrutteres til studiet. Patienterne eksponeres for 23 kromgarvede læderprøver. Disse læderprøver varierer mht. indholdet af krom III og krom VI. En vegetabilsk garvet læderlap fungerer som negativ kontrol. Alle læderlapper påsættes patientens ryg i 48 timer hvorefter reaktionerne aflæses. For at vurdere effekten af lædereksponering over en længere tidsperiode får patienterne desuden udleveret et læderarmbånd, som de skal gå med over 14 dage. Tilsammen vil dosis-respons studiet og læderstudiet kunne bruges til at vurdere, hvilket niveau af krom VI og krom III i læderprodukter, der kan tolereres af kromallergiske patienter. Studiet ventes afsluttet foråret Det cellulære studie. Baggrund og formål Allergisk kontakteksem diagnosticeres ved en lappeprøve, hvor patienten eksponeres for små mængder af mulige allergiske stoffer på ryggen. Denne test er tidskrævende og det vil derfor være af stor værdi at udvikle en test, hvor patienten kan diagnosticeres på basis af en blodprøve. Identificeringen af en unik genprofil i blodlegemer fra allergikere i forhold til ikkeallergikere vil potentielt kunne danne det videnskabelige grundlag for en sådan diagnostisk test. Status I aktuelle projekt benyttes micro- array teknologien til identificering af gener, der specifikt er udtrykt i hvide blodlegemer fra kromallergikere i forhold til celler fra ikkeallergiske kontroller. Første del af studiet er netop afsluttet og 26 gener, blev identificeret, som var signifikant forskellige hos patienter i forhold til raske 2. Dette studie var et øjebliksbillede. I næste del af studiet integreres en temporal dimension, hvor de hvide blodlegemer stimuleres over flere tidsintervaller. Hermed vil vi få en mere detaljeret og sikker viden om fluktuationerne i genudtrykket og på basis heraf, vil vi kunne udvælge mulige kandidatgener til en diagnostisk test. Samarbejdspartnere: Institut C, Panum Instituttet 1 Hansen MB et al. Chromium Allergy: Significance of both Cr(III) and Cr(VI). Contact Dermatitis. 49(4):206-12, Hansen MB, Skov L, Menné T, Olsen J. Gene Transcripts as potential diagnostic markers for allergic contact dermatitis. Contact Dermatitis 2005:submitted 10

11 Håndeksem hos tvillinger en follow-up undersøgelse med henblik på risikofaktorer og prognose. Projektet udføres af cand. med. Anne Lerbæk Sørensen MD, som et ph.d.-studium ved Københavns Universitet. Baggrund Håndeksem er en hyppigt forekommende sygdom. Risikoen for at få håndeksem i løbet af livet er omkring 10 % og ca. 5 % af befolkningen er plaget af håndeksem på et tilfældigt valgt tidspunkt. Håndeksem er den hyppigst anerkendte arbejdsbetingede lidelse i Danmark og rammer hyppigst kvinder og unge. Den gennemsnitlige varighed af håndeksem er ca. 10 år. En effektiv og målrettet forebyggelse af håndeksem er derfor ønskelig. Dette kræver detaljeret viden om risikofaktorer for at udvikle håndeksem og risikofaktorer for længerevarende og kronisk håndeksem. Kendte risikofaktorer for udvikling af håndeksem er kontaktallergi, atopisk eksem og udsættelse for vådt arbejde. Resultater fra et tvillingestudie gennemført i tyder desuden på, at arvelige faktorer har betydning for udvikling af håndeksem. for udvikling af håndeksem. Desuden er det muligt at beregne, hvor meget de arvelige risikofaktorer betyder i forhold til de miljømæssige risikofaktorer. Der er udviklet et spørgeskema, der udsendes til de 5600 tvillinger, som deltog i undersøgelsen i Næste fase af projektet er en opfølgende klinisk efterundersøgelse og testning for kontaktallergi af en mindre gruppe af tvillingerne som havde håndeksem i (ca. 600). Desuden indsamles blodprøver med henblik på senere identifikation af genetiske markører. Endelig er der planlagt en klinisk eksperimentel undersøgelse af hudens reaktion på irritanter med henblik på direkte at evaluere arvelige faktorers betydning for hudbarrierefunktionen. På længere sigt er målet, at vores øgede viden omkring sygdommens udvikling og prognose gør os i stand til at tilrettelægge en målrettet primær og sekundær forebyggelsesindsats. Samarbejdspartnere: Det Danske Tvillingregister, Syddansk Universitet. Projektet I foråret 2004 igangsattes en opfølgende undersøgelse af det tidligere tvillingestudie med henblik på at undersøge disse arvelige faktorer nærmere. Projektet, der gennemføres som et ph.d.-studie, er en undersøgelse af enæggede og tveæggede tvillinger med og uden håndeksem, hvilket giver en unik mulighed for at undersøge betydningen af både arvelige og miljømæssige risikofaktorer. Enæggede tvillinger er genetisk identiske, mens tveæggede tvillinger deler halvdelen af deres gener, ligesom almindelige søskende. Hvis de enæggede tvillinger derfor ligner hinanden mere mht. hyppigheden af håndeksem end de tveæggede tvillinger, betyder det, at arvelige faktorer har betydning 11

Klinisk database for kontaktallergi Overvågning, forskning og indikatorer for kvalitet.

Klinisk database for kontaktallergi Overvågning, forskning og indikatorer for kvalitet. Klinisk database for kontaktallergi Overvågning, forskning og indikatorer for kvalitet. Et samarbejdsprojekt mellem speciallægepraksis og Universitetsafdelinger Status 2006 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe

Læs mere

Klinisk database for kontaktallergi Overvågning, forskning og indikatorer for kvalitet.

Klinisk database for kontaktallergi Overvågning, forskning og indikatorer for kvalitet. Klinisk database for kontaktallergi Overvågning, forskning og indikatorer for kvalitet. Et samarbejdsprojekt mellem speciallægepraksis og Universitetsafdelinger Status 2007 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe

Læs mere

Indholdsfortegnelse Indledning og kort opsummering... 3 - Om Videncentret... 3 - Status for forskning i 2005... 3 - Overvågning og kvalitetsudvikling

Indholdsfortegnelse Indledning og kort opsummering... 3 - Om Videncentret... 3 - Status for forskning i 2005... 3 - Overvågning og kvalitetsudvikling Indholdsfortegnelse Indledning og kort opsummering... 3 - Om Videncentret... 3 - Status for forskning i... 3 - Overvågning og kvalitetsudvikling status... 4 - Formidling... 4 Kort beskrivelse af de enkelte

Læs mere

Årsrapport 2006. Dermatologisk afd. K Gentofte Hospital. Lungemedicinsk afd. Y Gentofte Hospital. Dermatologisk afd. I Odense Universitetshospital

Årsrapport 2006. Dermatologisk afd. K Gentofte Hospital. Lungemedicinsk afd. Y Gentofte Hospital. Dermatologisk afd. I Odense Universitetshospital Ledreborg Allé 40 1. 2820 Gentofte Tlf. 3977 7300 www.videncenterforallergi.dk Årsrapport Dermatologisk afd. K Gentofte Hospital Lungemedicinsk afd. Y Gentofte Hospital Dermatologisk afd. I Odense Universitetshospital

Læs mere

Kontaktallergi Hårfarver, parfume, konserveringsmidler. Jeanne Duus Johansen Videncenter for Allergi Gentofte Hospital

Kontaktallergi Hårfarver, parfume, konserveringsmidler. Jeanne Duus Johansen Videncenter for Allergi Gentofte Hospital Landskursus Kontaktallergi Hårfarver, parfume, konserveringsmidler Jeanne Duus Johansen Videncenter for Allergi Gentofte Hospital Kontaktallergener Lav-molekylære Organiske stoffer Metaller ca. 3000 beskrevet

Læs mere

Status for Videncenter for Allergi - over for kemiske stoffer i forbrugerprodukter 2002

Status for Videncenter for Allergi - over for kemiske stoffer i forbrugerprodukter 2002 Status for Videncenter for Allergi - over for kemiske stoffer i forbrugerprodukter 2002 Indhold: 1. Indledning om Videncentret 2. Overvågning - National database for kontaktallergi - Teledermatologi -

Læs mere

INFORMATIONSMØDE D. 24. NOVEMBER 2010. kl. 16.00 18.00 VELKOMMEN

INFORMATIONSMØDE D. 24. NOVEMBER 2010. kl. 16.00 18.00 VELKOMMEN INFORMATIONSMØDE D. 24. NOVEMBER 2010 kl. 16.00 18.00 VELKOMMEN 1 Videncentret i TV2-Nyhederne mandag d. 26.10.2010 2 Program Velkomst v/ forskningsleder Sine Skovbjerg 16.05-16.15: Status for Videncentret

Læs mere

Metode: Projektet bestod af to dele

Metode: Projektet bestod af to dele 1 Håndeksem hos sundhedspersonale Kristina Ibler, reservelæge, phd. Dermatologisk afdeling, Roskilde Sygehus Tove Agner, professor, overlæge. dr.med. d Dermatologisk afdeling, Bispebjerg Hospital H 2 Håndeksem

Læs mere

Tidslinie. 2004 Folketinget. 2005 Miljøministeriet. 2006-2009 Gentofte Hospital

Tidslinie. 2004 Folketinget. 2005 Miljøministeriet. 2006-2009 Gentofte Hospital Status 2009 Jesper Elberling læge PHD Seniorforsker Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed Dermato-Allergologisk afdeling, Gentofte Hospital jeel@geh.regionh.dk 1 1 Tidslinie 2004 Folketinget

Læs mere

Risiko over for allergi i frisørfaget?

Risiko over for allergi i frisørfaget? Risiko over for allergi i frisørfaget? ph.d. er Tel. 39 77 73 03 E-mail:hesos@geh.regionh.dk Forskning, overvågning, information og forebyggelse af allergi over for kemiske stoffer. Miljø- og Sundhedsstyrelsen.

Læs mere

Arbejdsbetinget hudsygdom

Arbejdsbetinget hudsygdom AMI 2006 AMI Formidlingsmøde, Maj 2006 Jeanne Duus Johansen Videncenter for Allergi over for kemiske stoffer Amtssygehuset i Gentofte Hovedsagelig kontakteksem (>99%) Afficerer 10-15% af eksempatienter

Læs mere

Indikatoren inkluderes i databasen med henblik på at afklare dens betydning.

Indikatoren inkluderes i databasen med henblik på at afklare dens betydning. Evidensgennemgang Kvalitetsindikatorer for diagnose og behandling af kontaktallergi Udarbejdet november 2003 af Jeanne Duus Johansen, Centerleder i Videncenter for Allergi. Forelagt styregruppen for den

Læs mere

Status for Videncenter for Allergi - over for kemiske stoffer i forbrugerprodukter 2003

Status for Videncenter for Allergi - over for kemiske stoffer i forbrugerprodukter 2003 Indhold: Status for Videncenter for Allergi - over for kemiske stoffer i forbrugerprodukter 2003 1. Indledning om Videncentret... 2 2. Overvågning og kvalitet... 2 - National database for kontaktallergi...

Læs mere

VELKOMMEN FØLGEGRUPPEMØDE MANDAG D. 30.11.2009 V/FORSKNINGSLEDER SINE SKOVBJERG. www.mcsvidencenter.dk

VELKOMMEN FØLGEGRUPPEMØDE MANDAG D. 30.11.2009 V/FORSKNINGSLEDER SINE SKOVBJERG. www.mcsvidencenter.dk Dermato-Allergologisk Afdeling, Gentofte Hospital FØLGEGRUPPEMØDE MANDAG D. 30.11.2009 VELKOMMEN V/FORSKNINGSLEDER SINE SKOVBJERG www.mcsvidencenter.dk PROGRAM 15.00 15.05 Velkommen v/forskningsleder Sine

Læs mere

SPT. Brancheforeningen for Sæbe, Parfume og Teknisk/kemiske artikler. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries

SPT. Brancheforeningen for Sæbe, Parfume og Teknisk/kemiske artikler. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries Om hårfarve Information om hårfarver København den 9. november 2010 En stor del af den danske befolkning farver hår, og det er en kendsgerning, at hårfarve har været anvendt i mange år til at ændre udseende,

Læs mere

Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi overvågning, forskning, indikatorer og kvalitet. Årsrapport for 2011. 14.

Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi overvågning, forskning, indikatorer og kvalitet. Årsrapport for 2011. 14. Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi overvågning, forskning, indikatorer og kvalitet. Årsrapport for 2011 14. april 2012 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe og Videncenter for Allergi Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af håndeksem

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af håndeksem KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af håndeksem Baggrund og formål I løbet af et år oplever mere end hver tiende dansker at have håndeksem

Læs mere

Årsrapport 2007. Dermatologisk afd. K Gentofte Hospital. Lungemedicinsk afd. Y Gentofte Hospital. Dermatologisk afd. I Odense Universitetshospital

Årsrapport 2007. Dermatologisk afd. K Gentofte Hospital. Lungemedicinsk afd. Y Gentofte Hospital. Dermatologisk afd. I Odense Universitetshospital Ledreborg Allé 40 1. 2820 Gentofte Tlf. 3977 7300 www.videncenterforallergi.dk Årsrapport 2007 Dermatologisk afd. K Gentofte Hospital Lungemedicinsk afd. Y Gentofte Hospital Dermatologisk afd. I Odense

Læs mere

Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi. Årsrapport for 2012

Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi. Årsrapport for 2012 Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi Årsrapport for 2012 10. juni 2013 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe og Videncenter for Allergi Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Konklusion...

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Ekstern evaluering af Videncenter for Allergi

Ekstern evaluering af Videncenter for Allergi Ekstern evaluering af Videncenter for Allergi Evalueringen vedrører perioden fra oktober 2001 til oktober 2011 (10 år) På opdrag af Kemikalier, Miljøstyrelsen Evalueringen er foretaget af en international

Læs mere

Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi overvågning, forskning, indikatorer og kvalitet. Årsrapport for 2009. 20.

Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi overvågning, forskning, indikatorer og kvalitet. Årsrapport for 2009. 20. Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi overvågning, forskning, indikatorer og kvalitet. Årsrapport for 2009 20. august 2010 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe og Videncenter for Allergi Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tanker om 2015. - Ulrik Fischer Friis, April 2015. www.vffk.dk 1

Tanker om 2015. - Ulrik Fischer Friis, April 2015. www.vffk.dk 1 Årsrapport 2015 Tanker om 2015 2015 fortsætte hvor 2014 slap 2015 har også været præget af forandringer! Videncentrets hjemmeside har fået nyt design. Erhvervsskolereformen er blevet indført og derfor

Læs mere

Årsrapport 2009. Dermato-allergologisk afd. K Gentofte Hospital. Lungemedicinsk afd. Y Gentofte Hospital

Årsrapport 2009. Dermato-allergologisk afd. K Gentofte Hospital. Lungemedicinsk afd. Y Gentofte Hospital Ledreborg Allé 40 1. 2820 Gentofte Tlf. 3977 7300 www.videncenterforallergi.dk Årsrapport 2009 Dermato-allergologisk afd. K Gentofte Hospital Lungemedicinsk afd. Y Gentofte Hospital Dermatologisk afd.

Læs mere

Kontakteksem. Råd fra Astma-Allergi Forbundet

Kontakteksem. Råd fra Astma-Allergi Forbundet Kontakteksem Råd fra Astma-Allergi Forbundet Indholdsfortegnelse Allergisk kontakteksem... 5 Irritativt kontakteksem... 6 Test... 8 Behandling og forebyggelse... 10 Hudplejetips... 11 Erhvervsvalg... 12

Læs mere

Fokuserede spørgsmål NKR44 Eksem version 14 d. 31.03 2016

Fokuserede spørgsmål NKR44 Eksem version 14 d. 31.03 2016 Fokuserede spørgsmål NKR44 Eksem version 14 d. 31.03 2016 Indhold PICO 1. Bør patienter med ny-opdaget håndeksem tilbydes afdækning af risikofaktorer? 1 PICO 2. Bør alle patienter med ny-opdaget håndeksem

Læs mere

Arbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher. Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital

Arbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher. Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital Arbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital Arbejdsbetinget hudsygdom: definition MEDICINSK: Work related skin disease

Læs mere

Vådt arbejde og hudproblemer

Vådt arbejde og hudproblemer Formidlingsmøde - Formidlingsmøde om marts 2007 Seniorforsker, Cand.scient, Ph.D. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Arbejdsbetingede hudlidelser Anmeldelser af arbejdsskader (2000-2005) ca.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om udvikling af retningslinjer for duftstoffer på sygehuse og i daginstitutioner

Forslag til folketingsbeslutning om udvikling af retningslinjer for duftstoffer på sygehuse og i daginstitutioner 2009/1 BSF 84 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 10. december 2009 af Pia Olsen Dyhr (SF), Jonas Dahl (SF) og Steen Gade (SF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Årsrapport 2008. Dermato-allergologisk afd. K Gentofte Hospital. Lungemedicinsk afd. Y Gentofte Hospital

Årsrapport 2008. Dermato-allergologisk afd. K Gentofte Hospital. Lungemedicinsk afd. Y Gentofte Hospital Ledreborg Allé 40 1. 2820 Gentofte Tlf. 3977 7300 www.videncenterforallergi.dk Årsrapport 2008 Dermato-allergologisk afd. K Gentofte Hospital Lungemedicinsk afd. Y Gentofte Hospital Dermatologisk afd.

Læs mere

. Kemikalier J.nr. Ref. sidye Den 17. april 2015

. Kemikalier J.nr. Ref. sidye Den 17. april 2015 NOTAT. Kemikalier J.nr. Ref. sidye Den 17. april 2015 Strategi for risikohåndtering af visse parfumestoffer 1. Resume Parfumer anvendes i en lang række forskellige produkter og har for mange mennesker

Læs mere

Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi. Årsrapport for 2013

Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi. Årsrapport for 2013 Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi Årsrapport for 2013 1. maj 2013 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe og Videncenter for Allergi Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Konklusion...

Læs mere

Dansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom

Dansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom Dansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom Ane Marie Thulstrup Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Dansk Ramazzini Center Arbejdsmedicinens Fader Om Sygdom

Læs mere

Evidensbaserede anbefalinger om forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser

Evidensbaserede anbefalinger om forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser AMI Formidlingsmøde, Evidensbaserede anbefalinger om forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser Formidlingsmøde om 18. maj 2006 Seniorforsker, Cand.scient, Ph.D. Arbejdsmiljøinstituttet AMI-hud: Forebyggelseskoncept

Læs mere

Forbrugerprojekter 2013

Forbrugerprojekter 2013 Forbrugerprojekter 2013 April 2013 1. Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af UV-filtre Baggrund UV-filtre anvendes blandt andet i solcremer, hvor de har til formål at beskytte huden imod solens skadelige

Læs mere

Udsagn om kosmetik. Tabelrapport

Udsagn om kosmetik. Tabelrapport t Udsagn om kosmetik Tabelrapport Miljøstyrelsen Juni 2013 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Epinion... 3 2. Baggrund... 4 3. Frekvenser... 5 2 1. KORT

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere

Årsrapport 2006. Dermatologisk Afdeling

Årsrapport 2006. Dermatologisk Afdeling Årsrapport Dermatologisk Afdeling 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Videncenteret... 3 Organisering... 4 Aktiviteter i... 4 Resumé... 5 Formidling... 6 Publikationer... 6 Foredrag... 6 Undervisning...

Læs mere

Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på?

Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på? Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på? Hans Gregersen Formand for det videnskabelige råd kommissorium (1) Center for Kliniske Retningslinjer er en institution, der samler, organiserer,

Læs mere

Faglig profil Arbejdsmedicin

Faglig profil Arbejdsmedicin Faglig profil Arbejdsmedicin Generelt om specialet Specialet arbejdsmedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse Hovedvægten ligger på det arbejdsmedicinske område, men omfatter tillige

Læs mere

Fredag den 17. august 2012

Fredag den 17. august 2012 Fredag den 17. august 2012 10.00-10.05 Velkomst - Peter Plaschke 10.05-11.20 1. session Nyt fra forskningen Chairpersons Hans Jürgen Hoffmann og Lars K. Poulsen 10.05-10.20 Intralymfatisk immunterapi Marianne

Læs mere

Når vinteren banker på, skal håndcremen frem!

Når vinteren banker på, skal håndcremen frem! Når vinteren banker på, skal håndcremen frem! Hos 1/3 opstår håndeksemet allerede inden 20 års alderen. Mange kender til, at huden på hænderne bliver tør og skællende når vinteren banker på - det er tegn

Læs mere

Informationsmøde d.16. november 2006 Om aktiviteter og projekter i Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed

Informationsmøde d.16. november 2006 Om aktiviteter og projekter i Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed Velkommen Oversigt Informationsmøde d.16. november 2006 Om aktiviteter og projekter i Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed Baggrund Studier i samfundsmedicinske aspekter Befolkningsstudier og

Læs mere

Håndeksem. Hvad er håndeksem. Irritativt kontakteksem. Allergisk kontakteksem

Håndeksem. Hvad er håndeksem. Irritativt kontakteksem. Allergisk kontakteksem Håndeksem Håndeksem Hvad er håndeksem Håndeksem er en almindelig sygdom. Håndeksem begynder ofte tidligt i livet hos 1/3 allerede inden 20-års alderen. Kvinder får hyppigere håndeksem end mænd. De fleste

Læs mere

2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point)

2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point) Eksamensopgave i Epidemiologiske metoder, IT & Sundhed forår 2011 Læs artiklen grundigt og svar derefter på alle spørgsmål. Under hver opgave står hvor mange point der maksimalt kan opnås for opgaven.

Læs mere

29. maj 2015. Årsrapport 2014

29. maj 2015. Årsrapport 2014 29. maj 215 Årsrapport 214 Indhold Indhold... 2 GCP-enhedens mission... 3 GCP-enhedens vision.... 3 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale... 4 Aktiviteter...

Læs mere

Om Videncenter for Frisører og Kosmetikere 3. - Forebyggelse af håndeksem blandt frisørelever 7

Om Videncenter for Frisører og Kosmetikere 3. - Forebyggelse af håndeksem blandt frisørelever 7 Årsrapport 2009 Videncenter for Frisører og Kosmetikere Dermato-allergologisk afd. K Gentofte Hospital Ledreborg Allé 40, 1. 2820 Gentofte Tlf. 39 77 73 03 hesos@geh.regionh.dk Indhold Om Videncenter for

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 65 Offentligt International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Introduktion

Læs mere

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery FACULTY OF HEALTH AND MEDICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN PhD Thesis Jane Bendix Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery This thesis has been submitted to the Graduate

Læs mere

Årsrapport 2015. Gentofte Hospital Kildegårdsvej 28 2900 Hellerup +45 38 67 73 00. videncenterforallergi.dk

Årsrapport 2015. Gentofte Hospital Kildegårdsvej 28 2900 Hellerup +45 38 67 73 00. videncenterforallergi.dk Årsrapport 2015 Gentofte Hospital Kildegårdsvej 28 2900 Hellerup +45 38 67 73 00 videncenterforallergi.dk OM VIDENCENTRET Formål Videncenter for Allergi er et nationalt center, der har til formål at forebygge

Læs mere

Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi. Årsrapport for 2015

Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi. Årsrapport for 2015 Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi Årsrapport for 2015 18. april 2016 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe og Videncenter for Allergi Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Konklusion...

Læs mere

Formålet med tilsynsinstruksen er at orientere om særlige forhold samt opstille en fælles ramme for gennemførelse af tilsyn inden for frisører.

Formålet med tilsynsinstruksen er at orientere om særlige forhold samt opstille en fælles ramme for gennemførelse af tilsyn inden for frisører. Instruks for tilsyn hos frisører Ressortenhed: VG Oprettet: Februar 2007 Senest revideret: April 2012 Emne og baggrund Frisører er emnet for denne instruks. Den skal ses som et supplement til arbejdsmiljøvejviser

Læs mere

Årsrapport 2008. Videncenter for Frisører og Kosmetikere Ledreborg Allé 40, 1. 2820 Gentofte Tlf. 39 77 73 03 hesos@geh.regionh.dk

Årsrapport 2008. Videncenter for Frisører og Kosmetikere Ledreborg Allé 40, 1. 2820 Gentofte Tlf. 39 77 73 03 hesos@geh.regionh.dk Årsrapport 2008 Videncenter for Frisører og Kosmetikere Ledreborg Allé 40, 1. 2820 Gentofte Tlf. 39 77 73 03 hesos@geh.regionh.dk Indhold Om Videncenter for Frisører og Kosmetikere 3 Medarbejdere og tilknyttede

Læs mere

Årsrapport 2007. Videncenter for Frisører og Kosmetikere Ledreborg Allé 40, 1. 2820 Gentofte Tlf. 39 77 73 03 hesos@geh.regionh.dk

Årsrapport 2007. Videncenter for Frisører og Kosmetikere Ledreborg Allé 40, 1. 2820 Gentofte Tlf. 39 77 73 03 hesos@geh.regionh.dk Årsrapport 2007 Videncenter for Frisører og Kosmetikere Ledreborg Allé 40, 1. 2820 Gentofte Tlf. 39 77 73 03 hesos@geh.regionh.dk Lersøpark Allé 21 2100 København Ø Tlf. 21 48 46 07 Indhold Om Videncenter

Læs mere

Fremtiden er i dine hænder Undgå håndeksem som frisørelev

Fremtiden er i dine hænder Undgå håndeksem som frisørelev Fremtiden er i dine hænder Undgå håndeksem som frisørelev Forord Hvert eneste år er der flere hundrede frisørelever, der får håndeksem. Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser har lavet

Læs mere

Forskningsstrategi. Den ortopædkirurgiske forskningsenhed Ortopædkirurgisk afdeling O, OUH Klinisk Institut, SDU

Forskningsstrategi. Den ortopædkirurgiske forskningsenhed Ortopædkirurgisk afdeling O, OUH Klinisk Institut, SDU Forskningsstrategi - Den Ortopædkirurgiske Forskningsenhed, OUH - Klinisk Institut, SDU - udviklingsversion: 30. dec. 2011 Side 1 af 7 Forskningsstrategi Den ortopædkirurgiske forskningsenhed Ortopædkirurgisk

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme

Læs mere

Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi overvågning, forskning, indikatorer og kvalitet. Årsrapport for

Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi overvågning, forskning, indikatorer og kvalitet. Årsrapport for Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi overvågning, forskning, indikatorer og kvalitet. Årsrapport for 2010 29. april 2011 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe og Videncenter for Allergi Indholdsfortegnelse

Læs mere

Årsrapport 2010. Gentofte Hospital Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup +45 3977 7300. videncenterforallergi.dk

Årsrapport 2010. Gentofte Hospital Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup +45 3977 7300. videncenterforallergi.dk Årsrapport 2010 Gentofte Hospital Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup +45 3977 7300 SIDE 1 videncenterforallergi.dk SIDE 2 ÅRSRAPPORT 2010 Om Videncentret 4 Året - kort fortalt 5 Viden Post.doc.-projekter

Læs mere

Arbejdsbetinget eksem. Jeanne Duus Johansen Hudafdelingen, Gentofte Hospital jedu@geh.regionh.dk

Arbejdsbetinget eksem. Jeanne Duus Johansen Hudafdelingen, Gentofte Hospital jedu@geh.regionh.dk Arbejdsbetinget eksem Jeanne Duus Johansen Hudafdelingen, Gentofte Hospital jedu@geh.regionh.dk Kontakteksem Opstår ved kontakt med kemiske stoffer i miljøet: der giver allergi allergisk kontakteksem der

Læs mere

Grænser for fødevarer der giver allergi. Charlotte B. Madsen Forskningsleder Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering Fødevareinstituttet

Grænser for fødevarer der giver allergi. Charlotte B. Madsen Forskningsleder Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering Fødevareinstituttet Grænser for fødevarer der giver allergi Charlotte B. Madsen Forskningsleder Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering Fødevareinstituttet Disposition Hvorfor er der brug for grænseværdier? Fødevareallergi

Læs mere

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Nyt fra forskningsfronten Måling af pupilreaktionen for farvet lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Kristina Herbst Læge, ph.d.-studerende Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

Kommissorium for GCP-enheden ved Odense Universitetshospital

Kommissorium for GCP-enheden ved Odense Universitetshospital Kommissorium for GCP-enheden ved Odense Universitetshospital Godkendt den 4. december 2009 af Styregruppen for Forskningsinfrastruktur i Syddanmark. Revideret april 2016 1. GCP-enhedens baggrund GCP står

Læs mere

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC Stepped care Allan Jones Cand. Psych., PhD., CPsychol. Lektor I klinisk psykologi og Forskningsleder PSYDOC. Syddansk Universitet E-mail: ajones@health.sdu.dk Stepped-care Der er en fortsat stigning i

Læs mere

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 2 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter

Læs mere

Indhold... 2 GCP-enhedens mission GCP-enhedens vision Organisation... 4 Aktiviteter... 5 Intern Kvalitetssikring...

Indhold... 2 GCP-enhedens mission GCP-enhedens vision Organisation... 4 Aktiviteter... 5 Intern Kvalitetssikring... Årsrapport 2015 Indhold Indhold... 2 GCP-enhedens mission... 3 GCP-enhedens vision.... 3 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale... 4 Aktiviteter...

Læs mere

Årsrapport 2011. Gentofte Hospital Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup +45 3977 7300. videncenterforallergi.dk

Årsrapport 2011. Gentofte Hospital Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup +45 3977 7300. videncenterforallergi.dk Årsrapport 2011 Gentofte Hospital Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup +45 3977 7300 SIDE 1 videncenterforallergi.dk SIDE 2 ÅRSRAPPORT 2011 Om Videncentret 4 Året - kort fortalt 5 Viden Doktordisputats

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt N O T A T Bidrag til ministerens besvarelse af spørgsmål 30, som folketingets Sundheds og Ældreudvalg

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K, L og M stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K, L og M stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 161 Offentligt Ministeren J.nr. Den 3. december 2008 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K, L og M stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

På denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet.

På denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet. Translationel forskning - et vigtigt fokus i SUNDs forskningsstrategi Syddansk Universitets og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets (SUND) naturlige samspil med omverdenen samt kvaliteten af forskningsmiljøerne

Læs mere

Brug creme og handsker undgå hudproblemer ved vådt arbejde

Brug creme og handsker undgå hudproblemer ved vådt arbejde Brug creme og handsker undgå hudproblemer ved vådt arbejde Sund hud Brug creme og handsker undgå hudproblemer ved vådt arbejde Mari-Ann Flyvholm og Gitte Lindhard, 2005 Redaktion: Signe Bonnén Layout:

Læs mere

Klinisk database for kontaktallergi Overvågning, forskning og indikatorer for kvalitet.

Klinisk database for kontaktallergi Overvågning, forskning og indikatorer for kvalitet. Klinisk database for kontaktallergi Overvågning, forskning og indikatorer for kvalitet. Et samarbejdsprojekt mellem speciallægepraksis og Universitetsafdelinger Status 2008 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe

Læs mere

Vejledning om arbejdsbetingede kontakteksemer

Vejledning om arbejdsbetingede kontakteksemer Vejledning om arbejdsbetingede kontakteksemer (Lov om sikring mod følger af arbejdsskade) Kapitel 1 Indledning 1.1. Fortegnelsen over erhvervssygdomme Gruppe A, punkt 5 og 9 Gruppe B, punkt 2 og 3 I Arbejdsskadestyrelsens

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

Efteruddannelse i klinisk ernæring for sundhedsfaglige

Efteruddannelse i klinisk ernæring for sundhedsfaglige Efteruddannelse i klinisk ernæring for sundhedsfaglige KURSUSPLAN 2015 Nutricia Academia Kursusplan 2015 1 Nutricia udbyder en række forskellige tilbud om efteruddannelse inden for klinisk ernæring for

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014 Projektrapportering Undervisningsbaseret og lægestøttet supervision af sundhedscentre i Rwanda Kære Karen Elise Jensens Fond. Vi fremsender hermed tredje rapportering af de foreløbige aktiviteter og resultater

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2010 Publiceret september 2011 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 4 2. Samlede konklusioner 4 2.1

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Resume Future Patient ( lægmand) Telerehabilitering af patienter med hjertesvigt September 2015- august 2018

Resume Future Patient ( lægmand) Telerehabilitering af patienter med hjertesvigt September 2015- august 2018 Resume Future Patient ( lægmand) Telerehabilitering af patienter med hjertesvigt September 2015- august 2018 Resume Future Patient 1 1. Forsøgsansvarliges/sponsors navn Birthe Dinesen, Lektor, PhD, Cand.

Læs mere

Temadag om for ebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser NFA, 22. maj Hud-interventioner der virker

Temadag om for ebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser NFA, 22. maj Hud-interventioner der virker Hud-interventioner der virker Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø AMI-hud: Forebyggelseskoncept Evidensbaseret forebyggelsesprogram dokumenterede risikofaktorer evidensbaserede anbefalinger

Læs mere

Allergi. Arbejdsmedicinsk Afdeling. Undervisning fysioterapeutskolen den 19. januar 2011. Ole Carstensen, overlæge

Allergi. Arbejdsmedicinsk Afdeling. Undervisning fysioterapeutskolen den 19. januar 2011. Ole Carstensen, overlæge Allergi Allergireaktion: Unormal kraftig immunreaktion Immunreaktion: Reaktion mellem antigen (artsfremmed stof) og antistof (protein dannet i kroppen) Lymfocytter (hvide blodlegemer) deltager i immunforsvaret

Læs mere

Årsrapport 2007. Dermatologisk Afdeling

Årsrapport 2007. Dermatologisk Afdeling Årsrapport 2007 Dermatologisk Afdeling 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund... 4 Det grænseløse Videncenter... 5 Det nye år... 5 Beskrivelse af de enkelte forskningsprojekter... 6 Epidemiologiske

Læs mere

Projektbeskrivelse for undersøgelsen:

Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i

Læs mere

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma 3. august 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Lidt om allergi og astma...3 2.1 Udredning af allergi og astma...3 2.2 Behandlingen

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Er pesticid-cocktail Farlig for mennesker? Otto Meyer, rådgiver, toksikologi og risikovurdering

Er pesticid-cocktail Farlig for mennesker? Otto Meyer, rådgiver, toksikologi og risikovurdering Er pesticid-cocktail Farlig for mennesker? Otto Meyer, rådgiver, toksikologi og risikovurdering Farligt? Ja, hvis eksponeringen er tilstrækkelig stor Toksikologiske undersøgelser Mutagene effekter Akut

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Intro til Forskningsåret

Intro til Forskningsåret Intro til Forskningsåret I samarbejde med Studievejledningen Panums Ungdoms Forsker Forening Stor sammenlagt erfaring inden for: Forskningsområder Praktiske og administrative forhold Forskellige oplæg

Læs mere

præsenterer En Begynders Guide til Forskning

præsenterer En Begynders Guide til Forskning præsenterer En Begynders Guide til Forskning Hvad vi dækker i dag? Hvorfor skal man forske? De første skridt af idé processen Kort oversigt af den fortsatte forksningsproces Hvad PUFF kan hjælpe med Stil

Læs mere

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de

Læs mere

Specialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Arbejds- og miljømedicin. Dato: 18. maj 2009

Specialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Arbejds- og miljømedicin. Dato: 18. maj 2009 Specialeansøgning Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Arbejds- og miljømedicin Dato: 18. maj 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. Arbejds- og miljømedicin 1 1 Generelle overvejelser

Læs mere

Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort

Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort Baggrund. Fejlmedicinering er et fokusområde for sundhedsmyndigheder og regioner, og der er et ønske fra den kliniske side om et bedre

Læs mere

INFORMATION TIL DELTAGENDE FORSØGSPERSONER

INFORMATION TIL DELTAGENDE FORSØGSPERSONER INFORMATION TIL DELTAGENDE FORSØGSPERSONER Vi henvender os til dig for at spørge, om du vil deltage i vores forsøg. Inden du tager stilling til om du vil deltage i forsøget, skal du have modtaget mundtlig

Læs mere

Elektronisk kvalitetsredskab, forskningsdatabase og patientjournal.

Elektronisk kvalitetsredskab, forskningsdatabase og patientjournal. Elektronisk kvalitetsredskab, forskningsdatabase og patientjournal. Udfordringer og muligheder. Erfaringer fra DANBIO Dansk Reumatologisk Database Merete Lund Hetland, MD, PHD, DMSc, ass. professor The

Læs mere