Evaluering af den modulopbyggede socialrådgiveruddannelse

Transkript

1 University College Syddanmark Socialrådgiveruddannelsen Evaluering af den modulopbyggede socialrådgiveruddannelse Denne evalueringsrapport består af tre hoveddele: a. Projektbeskrivelsen som den blev godkendt af kvalitetssikringsudvalget b. Evalueringen af modul 2 c. Evalueringen af modul 1. Evalueringsrapporten vil til sidst blive sammenfattet i form af opmærksomhedspunkter for det videre arbejde med implementeringen af den ny studieordning. Projektbeskrivelse Indledning Fra den 1/ påbegyndte Socialrådgiveruddannelsen, UC Syddanmark implementeringen af den nye modulopbyggede socialrådgiveruddannelse. Den eksisterende fagopbyggede uddannelse bliver over tid erstattet af en modulopbygget uddannelse, hvor seks kerneområder skal udfylde modulerne. Det enkelte modul løber over 10 uger og skal afsluttes med, at de studerende bliver afprøvet i læringsmålene for modulet. I foråret 2012 startede den nye uddannelse med modul 1 for de to hold nye studerende, der begyndte uddannelsen den 1/ Den nye uddannelse medfører nogle ændrede krav til studerende, undervisere og administration. Derfor har evalueringsudvalget besluttet, at iværksætte en evaluering af modulerne 2+1 i henholdsvis forår og efterår Evalueringen af modul 2 bliver påbegyndt i juni måned 2012 og evalueringen af modul 1 bliver påbegyndt i november måned Evalueringens formål Evalueringens formål er udviklingen af de enkelte moduler. Evalueringen er altså formativ og fokuserer på at støtte og forbedre undervisning og læring på de enkelte moduler. Dvs. at evalueringens resultater løbende skal føres tilbage til de implicerede aktører og kvalificere arbejdet med de to moduler og på sigt hele den nye uddannelse. Evalueringen retter sig altså mod at kvalificere undervisere og administration på Socialrådgiveruddannelsen ved at bidrage til viden om modulernes gennemførelse, de studerendes læring og samspillet mellem elementerne i det enkelte modul. Evalueringen genstand er: samspillet mellem de enkelte elementer i det enkelte modul, de studerendes refleksion over egen læring målt op i mod de beskrevne læringsmål for modulet. 1

2 organiseringen af det enkelte modul Evalueringens konkrete temaer vil blive bestemt ud fra målene for det enkelte modul og de enkelte undervisningselementer i modulet samt de særlige elementer som undervisningsteamet har fastlagt. Undersøgelsesgrupperne er henholdsvis de studerende, der blev optaget på studiet henholdsvis februar og september 2012 med fokus på henholdsvis modul 1+2, samt underviserne for de nævnte studerende. Undersøgelsen skal formidle viden til undervisere og administration på Socialrådgiveruddannelsen på UC Syddanmark om implementeringen af den nye studieordning og de studerendes betingelser for læring. Kvalitetssikringssystem for professionshøjskolen University College Syddanmark I Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser er et af de centrale formål og opgaver at udvikle eksisterende og nye professionsuddannelser og efter- og videreuddannelser i tilknytning hertil. Denne evaluerings formål er udviklingen og kvalitetssikring af den nye socialrådgiveruddannelse. Kvalitetssikringssystem for professionshøjskolen University College Syddanmark beskriver en række præmisser for de enkelte uddannelsers evaluering: Evalueringskriterierne er læringsmålene for modul 1+2 som de fremgår af Studieordning Institutionel del Socialrådgiveruddannelsen UC Syddanmark 2012 Evalueringens fokus er det enkelte modul og dermed den tværgående undervisning, der foregår i de forskellige faggrupper i modulet. De studerende er i de foreslåede evalueringsformer med til at bestemme hvilke temaer, der skal indgå i evalueringen og får via dialogen med underviserne mulighed for at forholde sig til udviklingen af uddannelsen. Underviserne diskuterer evalueringsresultatet indbyrdes, med de studerende og med underviserne på grunduddannelsesmødet. Undersøgelsen vil blive sammenfattet i en rapport og diskuteret på et grunduddannelsesmøde. Rapporten og den efterfølgende diskussion vil være udgangspunkt for den enkelte underviser fremtidige undervisning, teamets planlægning og studiechefens opfølgning. Rapporten vil ligeledes blive diskuteret i Uddannelsesudvalget på Socialrådgiver- og administrationsbacheloruddannelsen. Evalueringens metode og deltagere Udgangspunkt for valg af metode er, at en faktor i grundlaget for de studerendes læring for det første er samspillet mellem de studerende indbyrdes, hvad enten det sket i form af studiegrupper, gruppearbejde eller på det enkelte hold. En anden faktor er samspillet mellem de studerende og underviserne omkring det 2

3 enkelte undervisnings forløb. En tredje faktor er samspillet mellem underviserne og undervisningstemaerne på det enkelte modul, der skal udgøre en helhed. For at indfange denne samspils problematik og samle data på gruppeniveau vil evalueringen anvende en kombination af brugerpaneler og fokusgrupper. Brugerpaneler vil blive brugt i forbindelse med evalueringen af modul 2 i juni 2012 og fokusgrupper i evalueringen af modul 1 i september Formålet med at anvende brugerpaneler i evalueringen er at lade studerende og undervisere mødes og evaluere og diskutere det første undervisningsforløb i modul 2 for at få indblik i, hvordan de studerende oplever og vurderer undervisningen og deres egen læring. Dette dialogmøde tager udgangspunkt i et foregående brugerpanel, hvor de studerende på det enkelte hold mødes og diskuterer forløbet af modul 2 og diskuterer og foreslår ændringer. På dette møde vil en mediator ligeledes bede de studerende forholde sig til udvalgte fokuspunkter i modulets afvikling. På det efterfølgende dialogmøde vil underviserne på modulet forholde sig til de udvalgte temaer og belyse disse sammen med de studerende. Formålet med evalueringen via fokusgrupper er, at undersøge samspillet i den konkrete interaktion. Samspillet mellem de studerende vil blive belyst i fokusgrupper med interviews med studerende fra det enkelte hold. Samspillet mellem underviserne vil bliver belyst i en fokusgruppe med underviserne på det enkelte team. Samspillet mellem de studerende og underviserne vil blive belyst i de enkelte fokusgrupper og ved, at temaer fra fokusgrupperne med de studerende vil blive præsenteret for underviserne. Deltagerne i de studerendes fokusgrupper skal sammensættes efter at opnå en maksimal variation mellem deltagerne. Her foreslås at kriterierne bliver 1)en blanding af unge studerende, der kommer lige (næsten) fra en gymnasial uddannelse og ældre studerende, hvis oprindelige ungdomsuddannelse/uddannelse ligger flere år tilbage. En blanding af studerende med en gymnasial uddannelse og studerende med 4 HF enkeltfag. Måske også en blanding af studerende med fra det almene gymnasium og handelsgymnasiet. (etnicitet skal afklares) Deltagerne i undervisernes fokusgrupper skal være de undervisere, der har undervist det enkelte dobbelthold studerende. Fokusgrupperne vil blive gennemført efter en såkaldt blandet tragtmodel, hvor fokusgruppe mødet starter helt åbent og slutter af med en styring, der retter sig mod evalueringens temaer. Organiseringen Indsamlingen af data vil i juni 2012 starte med et brugerpanel for henholdsvis 12 FA og 12 FB. De rejste temaer fra disse to møder vil blive sendt til underviserteamet. På dialogmødet vil underviserteamet mødes med et udvalg af studerende fra de to hold og forholde sig til de rejste temaer og forslag. Et referat fra brugerpaneler og dialogmøde vil blive forelagt et grunduddannelsesmøde og diskuteret her med henblik på den fortsatte udvikling af den nye uddannelse. I november vil evalueringen starte med fokusgrupper udvalgt af de studerende fra modul 1 (12EAB+Å). Transskriptionen af interviewet med de studerende vil blive struktureret i temaer og sendt til underviserne 3

4 på modulet. Derefter vil et fokusgruppeinterview med underviserne på modul 1 forholde sig til de studerendes evaluering og evaluere modulet ud fra undervisernes perspektiv. Undersøgelsen vil blive sammenfattet i en rapport og forelagt på et grunduddannelsesmøde. Grunduddannelsesmødets bearbejdning af evalueringen vil danne udgangspunkt for studiechefens opfølgning på evalueringen. Evaluering af modul 2, hold 12 FAB på Socialrådgiveruddannelsen juni 2012 Evalueringens gennemførelse Evalueringens gennemførelse havde som udgangspunkt, at den sidste gang, de studerende mødtes før sommerferien, var dagen efter den afholdte afprøvning, hvor temaet for undervisningen var de studerendes egen læring. Hvis afprøvningen skulle indgå i evalueringen, og der skulle være mulighed for at samle de studerende og lade dem mødes med underviserne, ville dagen efter afprøvningen være den eneste realistiske mulighed. Evalueringen blev gennemført med et brugerpanel med de studerende fra 8.15 til 10.00, de studerende havde deres planlagte undervisning fra til 11.45, dialogmødet mellem studerende og undervisere blev gennemført fra til Der deltog studerende fra begge hold i brugerpanelet, der deltog kun studerende fra 12 FB i dialogmødet, hvor der deltog tre undervisere. Evalueringstemaer Evalueringstemaerne tager udgangspunkt i, hvad der karakteriserer det nye indhold og den nye organisering af den modulopbyggede uddannelse og modul 2. Evalueringstemaerne skal belyse evalueringens genstand, der er defineret som: Organiseringen af det enkelte modul Samspillet mellem de enkelte elementer i det enkelte modul De studerendes refleksion over egen læring målt op mod de beskrevne læringsmål for modulet Evalueringstemaerne relaterer sig til evalueringens genstand på følgende måde: Organiseringen af det enkelte modul er et overordnet tema, som kan blive belyst via flere evalueringstemaer. Her vil fortrinsvis blive belyst via evalueringstemaet: Opgave og afprøvning. 4

5 Samspillet mellem de enkelte elementer i det enkelte modul vil blive belyst via evalueringstemaerne: rollebegrebet og mødet med praksis De studerendes refleksion over egen læring vil blive belyst via evalueringstemaerne: de studerendes egen læring, bibliotekssøgning og arbejdet i grupperne. En evaluering kan få en bias i forhold til at fokusere på, det der ikke lykkes. De studerende bliver i afslutningen af brugerpanelet spurgt om misforholdet mellem deres generelle udsagn, hvor de er tilfredse med afprøvningen og kontakten med praksis og en barsk kritik af organiseringen af modulet. Følgende kommentar fra en studerende er velegnet til at beskrive konteksten for resten af evalueringsrapporten: - Jeg tror, at det er fordi, vi sidder jo også her og er tvunget til at komme med nogen ting og så er det jo klart, at man nævner nogen af de ting, der har været lidt galt men overordnet set kan man sagtens være tilfreds med det hele og rent faktisk synes, overordnet var det godt. Men når vi sidder her og bliver tvunget til at komme med noget, så er det klart, at de ting, der har frustreret os lidt, det virker som kæmpe problemer. Jeg tror, det er derfor. Organiseringen af Modul 2. Den første del af brugerpanelet med de studerende var ikke tematiseret dvs. de studerende kunne rejse de problematikker, de ønskede. De studerende rejste og forfulgte problematikken omkring organiseringen af Modul 2. Det var ikke så meget den tidsmæssige og faglige organisering, som det undervisningsadministrative. De undervisningsadministrative elementer, der blev taget op var f.eks. indhold i og formulering af krav til opgaven samt organisering af afprøvningen. Generelt giver de studerende udtryk for tilfredshed med modulopbygningen af uddannelsen. De er tilfredse med at det enkelte modul har et fokus, og at det bliver afsluttet efter 10 uger. De giver ligeledes udtryk for, at de mange eksamener giver dem mulighed for at øve sig på at gå til eksamen. Et middel til organiseringen af de enkelte moduler er Blackboard. De studerende i evalueringen giver udtryk for, at administrationen er gode til at bruge BB, men det er underviserne ikke. De studerende bruger ikke BB til at meddele sig til hinanden men frabeder sig mere undervisning i BB. Begge hold bruger Facebook ved siden af BB. På Facebook har de lavet interne grupper, hvor de informerer hinanden om forhold ved studiet. Til gengæld er den konkrete organisering af opgave og afprøvning på 2. modul et tema, der bliver ved med at dukke op i evalueringen. Enkelte studerende beskriver, at opgaven og afprøvningen i denne blev sat på dagsordenen fra første dag og udgjorde en stressfaktor. Fokuseringen på afprøvningen gjorde det lidt svært at fokusere på undervisningen. 5

6 Det massive flertal af studerende forholder sig kritisk til informationen om modulopgaven og organisering af eksamen. Nogle af de uklarheder, som en del af de studerende giver udtryk for mht. information om besvarelsens omfang eller formuleringen af de enkelte spørgsmål, bliver besvaret af andre studerende, der gør opmærksom på, at opgaven og retningslinjerne for denne ligger på BB. Trods dette forhold fokuserer de studerende på, at i den mundlige kommunikation har underviserne ikke vidst, hvad de skulle svare, har ændret deres udsagn og været indbyrdes uenige. Til den forvirring omkring om det kun var kommunikation det handlede om da sagde XX også at det var en ren gymnasieopgave. Man skulle faktisk kun beskrive hele vejen igennem. Hvor YY sagde så at man skulle også analysere og ZZ sagde også det faktisk kun var ned i etik man skulle diskutere, analysere -agtigt så det var virkeligt svært og så man jo bare vælge og stole på en af dem, så tænkte vi, at så er det jo nok XX. Han forklarede det så overskueligt, så det gjorde vi. Og så viste det sig: I skulle have analyseret meget mere, end det I gjorde. Citatet viser, hvor meget den mundtlige kommunikation med underviseren betyder på trods af, at de skriftlige instrukser er til stede og klart formulerede. De studerende bruger underviserens fortolkning af det skrevne, når de kommer i tvivl. - Det er altså irriterende at sidde til en evaluering bagefter og så har man lyttet til en lærer og så bliver man nærmest bare jordet. Det er eddermanme frustrerende. Fordi man lægger så mange timer i det arbejde og i den opgave og synes selv, at man kommer frem med et rigtigt godt produkt. Jeg synes, at det var frustrerende og føler mig ledt på vildspor af en lærer faktisk. Citatet er selvfølgelig udtryk for en spidsformulering fra en frustreret studerende men udtrykker også essensen i den nye organisering: Der er ikke nødvendigvis et sammenfald mellem vejledere og eksaminatorer, hvilket stiller krav til en meget høj grad af overensstemmelse mellem, hvordan de enkelte undervisere fortolker og forklarer opgavernes indhold og krav. Vedrørende gennemførelse af eksaminationen udtrykte de studerende tilfredshed med afprøvningen i forhold til at læse de andres opgaver og i forhold til opponentgruppernes indsats. De studerende rejste imidlertid i evalueringen spørgsmålet om opponentgruppernes rolle. Ifølge de studerende har der været uklarhed om opponentgrupperne måtte stille spørgsmål under eksaminationen. Denne tvivl blev først for nogle gruppers vedkommende afklaret under eksaminationen, hvor de blev afbrudt, fordi de stillede spørgsmål. Ifølge de studerende fik B-holdet lov til at stille spørgsmål under eksaminationen, mens A- holdet ikke fik lov. Spørgsmålet, om de to hold bliver behandlet ens, har en klar plads i de studerendes evaluering. På dialogmødet med underviserne forklarede disse ideen bag opponentgruppernes rolle og formål, ligesom underviserne gav udtryk for, at brugen af opponentgrupperne havde været tilfredsstillende. De studerende er i udgangspunktet tilfreds med den tilbagemelding, de har modtaget på opgave og eksamination: - Men jeg synes lærerne er gode til at komme med noget, man kan bruge til noget. Denne her gang, sidste gang kom de overhovedet ikke med noget. Da fik man overhovedet ikke nogen 6

7 tilbagemelding om, hvad man kunne gøre bedre. Men den her gang kunne man virkelig bruge det til noget. De studerende kommenterede også indholdet i tilbagemeldingen: - Jo vi har fået en tilbagemelding, men jeg synes godt at det kunne have været mere fagligt. Tilbagemelding gik meget på vores formidling og så på vores måde at strukturere opgaven og vore fremlæggelse på og knap så meget på vores faglige indhold og det kunne jeg godt have ønsket mig noget mere feedback på. De studerende efterspørger en tilbagemelding, der har fokus på det faglige indhold, niveauet samt en mere individuel tilbagemelding: - Vi er jo alligevel alle sammen bare blevet godkendt og ja jeg synes, at det er fint nok, at vi får bestået eller ikke bestået, men man kan også godt få noget individuel tilbagemelding, der må også godt være mere fokus på, hvad man egentligt har gjort ok. Jeg synes ikke at efter et halvt år så: I består sgu bare alle sammen sådan synes jeg, at det er lidt, så er det lige meget, hvordan du har præsteret egentlig. De studerende rejste denne problemstilling på dialogmødet overfor underviserne. Her fik de forklaret, at der ikke var afsat timer til tilbagemeldinger og at der ikke var et ønske om at lave en sammenlignende karakterskala men at vurdere de studerende i forhold til de beskrevne læringsmål. De studerende fastholdt imidlertid, at de ikke vidste, hvordan de lå niveaumæssigt i forhold til læringsmålene, og at de var usikre på, hvor de stod fagligt set. Sammenfatning De studerende møder et modul, som er organiseret og samlet omkring en essay opgave, hvor de forskellige fag er repræsenteret i spørgsmålene og besvarelsen af disse. Dette stiller krav fra de studerende om stringens mellem den skriftlige opgaveformulering og undervisernes mundtlige formidling af denne, ligesom det stiller strengere krav til overensstemmelse mellem undervisernes opgaveformidling. Opgaven får i praksis, fordi den fylder så meget på modulet, en dobbeltrolle både som en øvelsesopgave og som afprøvning. De studerende efterspørger derfor en mere omfattende tilbagemelding, end de har modtaget. De studerende efterspørger information både i forhold til deres faglige niveau men også som en del af deres faglige udvikling. Samspillet mellem elementerne i modulet Rollebegrebet er i planlægningen af modulet tænkt som et fælles tema, der skal udmønte læringsmålet: at de studerende skal kunne analysere sammenhænge mellem politik og jura og disciplinernes samspil med og betydning for socialrådgivernes roller. De studerende skal undervises i rollebegrebet i socialrådgivning, jura og samfundsfag. Der bliver eksplicit spurgt til rollebegrebet i spørgsmål 6 i modulopgaven. 7

8 De studerende er under interviewet tøvende i forhold til at udtale sig om rollebegrebet i undervisningen. De fortæller, at de er blevet undervist i rollebegrebet men, at socialrådgivernes forskellige roller ikke har været et væsentligt element i deres opgaver. For nogle grupper har rollebegrebet været en del af eksaminationen, mens det for andre grupper har fyldt minimalt. De studerende blev spurgt om de forskellige fags undervisning i rollebegrebet kunne supplere hinanden. De studerende har imidlertid hverken opdaget eller savnet en sammenhæng mellem de forskellige faggruppers undervisning i begrebet. Mødet med praksis er et vigtigt element for at besvare spørgsmålene til de studerendes essay. Disse spørgsmål operationaliserer læringsmålene for modulet og kombinerer de forskellige faggruppers undervisning. De studerende er generelt positive i deres vurdering af mødet med praksis. De opfatter det som spændende og motiverende og synes, at det har været lærerigt. De studerende havde mødt nogle imødekommende socialrådgivere, som godt ville lade sig interviewe. Selvom enkelte havde problemer med at opnå kontakt. De studerende mødte praksis indenfor arbejdsmarkedsområdet. Nogle synes, at det var en fordel, mens andre mente, at det kunne være spændende at se praksis fra flere vinkler. Nogle af de studerende reflekterer over formen for mødet med praksis. De foreslår at supplere eller erstatte interviewet med, at de studerende møder praksis i form af at følge en sagsgang, hvor de følger arbejdet. De ønsker at se, hvordan praksis gør, og foreslår ligeledes, at de fremover kan møde praksis i form af en kvikpraktik, hvor de er i praktik i nogle få dage. Mødet med praksis opfyldte et formål nemlig at hjælpe med at besvare spørgsmålene til essayet. Når de studerende skal beskrive, hvad de i øvrigt lærte af mødet med praksis, har de svært ved at sætte ord på dette. På dialogmødet var underviserne også positive overfor de studerendes møde med praksis. De studerendes ønske om af følge en sagsgang, og se hvordan praksis gør, var underviserne tvivlende overfor om det kunne lade sig gøre. Erfaringerne fra praksisstudiet viste, at kun en brøkdel af de studerende fik lov til at følge mødet med borgerne, fordi borgerne ikke ville give sammentykke til dette. Sammenfatning Samspillet mellem de enkelte elementer i modulet er blevet vurderet i afprøvningen. De studerende genkender, at de er blevet undervist i roller i de forskellige fag men kan ikke vurdere samspillet mellem de enkelte dele af undervisningen. Mødet med praksis bliver vurderet som en succes af de studerende, der naturligt nok også efterspørger kendskab til praksis generelt og ikke alene som informationsleverandører i forhold til at besvare en opgave. De studerendes refleksion over egen læring 8

9 De studerende havde svært ved at evaluere eller kommentere egen læring. Talelysten var ikke stor blandt de studerende i forhold til dette tema. En del af de studerende var kritiske over, hvordan de kunne anvende undervisningen i egen læring. De fleste af de studerende, der kommenterede temaet, synes det var svært: - Der snakker vi lidt om, at vi har haft svært ved ligesom.. det har været svært for os, at vi har godt kunnet forstå undervisningen, men det har været svært at få overblikket. Enkelte giver udtryk for, at de er blevet mere bevidste om, hvordan de selv lærer. Ligeledes giver enkelte studerende udtryk for, at de har fået redskaber til at studere, at de er blevet bedre til det studietekniske: - Lige præcis. Hvordan jeg skal lave tingene, og hvordan jeg skal forberede mig og læse op - så på den måde fik jeg brugt meget det der med at finde ud af, hvordan gør man lige for at selv at lære det. Talelysten boblede til gengæld over blandt de studerende i forhold til at kommentere god undervisning. De studerende forstår god undervisning som struktureret undervisning, hvor der er en rød tråd fra start til slut, men også som en afgrænset undervisning, som holder sig til dagsordenen for dagens undervisning. Inden for det tema skal undervisningen være dialogorienteret, hvor de studerende skal besvare spørgsmål men også får mulighed for at få forklaret det, de ikke forstår. - Det er utroligt, at man ved jamen her starter jeg, her slutter jeg, og det er det, qq er så god til. QQ siger, det er det her, det handler om, jeg starter her og jeg slutter her. Det kunne de andre lærere godt bruge De studerende skelner mellem tavleundervisning og undervisning vha. PowerPoint. PowerPoint bliver opfattet som kedelig envejs kommunikation, hvor underviserne er for bundet af deres oplæg og hvor de studerende ikke får bearbejdet, det de hører. Tavleundervisning er det foretrukne. Men det er ikke bare tavleundervisning: - Det er jo heller ikke bare tavleundervisning, det er den måde tavleundervisningen bliver gjort på, fordi der er jo mange, der overhovedet ikke kan finde ud af tavleundervisning, hvor man bare sidder og er helt væk. Det er den måde, det bliver gjort på, hvor det både er tavleundervisning, og man aner hvor man skal hen og man kan skrive det vigtige ned og samtidig også er en del af det. Det er det hele kombineret. Så det er jo ikke bare tavleundervisning. Bibliotekssøgning Bibliotekssøgnings kurset er tænkt som et middel, som de studerende kan bruge konkret i forhold til den stillede opgave og generelt som et redskab til egen læring. De studerende var her delt i vurderingen. En del af de studerende gav udtryk for, at de fik et udbytte ud af kurset. Andre synes, at kurset var spild af tid, fordi det var kendt stof, hvor de havde regnet med, at de kom dybere ind i datasøgningen og f.eks. fik noget at vide om forskellige databaser. Endelig gav nogle 9

10 studerende udtryk for, at det aktuelle kursus var starten på flere og at udbyttet nok ville blive større over tid. Det er oplagt, at forstå de studerendes forskelligartede udsagn som et udtryk for deres forskellige forudsætninger for informationssøgning. Arbejdet i grupperne Grupperne på den modulopbyggede uddannelse har i praksis fået en ny funktion. Modul 2 er opbygget sådan, at de enkelte grupper fra starten skal arbejde med og forholde sig til opgaven, der danner grundlag for afprøvningen, og afprøvningen foregår ligeledes i grupper. Grupperne er dermed organiseret om en opgave gennem hele modulet. Denne organisering stiller andre krav til de studerende end den traditionelle undervisning, der foregår parallelt. Der bliver i praksis andre krav, de studerende skal leve op til mht. deltagelse og forberedelse. En af de studerende fra B-holdet formuleret det således: - vi havde faktisk en i vores gruppe, der overhovedet ikke havde læst. Det gav et kæmpe problem. Jeg synes, at det er respektløst, og så jeg ved ikke, om der er andre, der måske ikke er så gode der.. jeg synes, at det er respektløst over for din gruppe, at du ikke læser dit pensum og gør det du skal i forhold til din undervisning, Det kan godt være, du har ansvar for din egen læring, men du har også ansvar for de andres læring eller også må man ud og så kan du bare være solo selv. Grupperne har ifølge de studerende fungeret endog meget forskelligt på de to hold. Ifølge alle der udtalte sig fra B-holdet har det været store problemer med, hvordan grupperne fungerede i forhold til opgaven. Der har været problemer med fremmødet, der har været problemer med, at nogle fra gruppen ikke har været forberedt. Problemerne har været så store, at nogle er blevet bedt om at forlade den enkelte gruppe. Det har ifølge nogle studeende været svært at opnå forståelse fra holdet for, at den enkelte studerende skal tage ansvar for egen læring. Dette citat fra en af de studerende sammenfatter den generelle holdning: - Jeg synes egentlig, at det var en god måde, at de blev sammensat på, fordi vi kommer ind og ikke kender nogen, så prøver vi at ryste posen, og alle grupper bliver varieret, så der er forskellige mennesker deri. Men jeg synes, at der har været overraskende mange problemer i stort set alle grupper altså virkelig, der er utrolig meget spildt arbejde ved, at der har været så mange problemer, og så er grupperne blevet splittet, og så er de blevet samlet igen.. jeg synes, der er utrolig meget spildtid, når der er så mange problemer. Så derfor ved jeg ikke om det, om man så måske efter sommerferien skal lave nye grupper. Hvor man selv er medbestemmende for, hvem man vil være sammen med. For jeg synes virkelig, der har været meget. Jeg har tænkt helt ærligt, hvor svært kan det været at lave en opgave, sæt dig ned og lave en opgave, det er ikke særligt svært, men der er bare så mange konflikter og ting og sager, som er unødvendige, som bare har været.. Citatet viser en studerende, der formulerer det rolleskift som studerende, der foregår når man bevæger sig fra holdundervisning til en form for projektarbejde, men samtidig ikke bryder sig om at skulle håndhæve 10

11 normerne i den nye organisering. Den studerende ser ikke nogen læring i gruppeprocesserne men stiller spørgsmål ved, om det overhovedet kan betale sig med et engagement i gruppen på de betingelser. For den studerende er løsningen, at de studerende selv vælger, hvem de vil være i gruppe med fremover. Dette er måske ikke nogen ny problematik men betingelserne er anderledes. For det første er det ikke et projektarbejde, hvor de studerende samles omkring en interesse for et tema, men om en bunden opgave. For det andet er tidsperspektivet mindre end 10 uger, hvilket sætter hele processen under pres. Det er tankevækkende, at A-holdets erfaringer er anderledes. De nævner, at der er en enkelt i en gruppe, der har været problemer med. Et citat fanger de studerendes positive erfaringer: - det tror jeg nogen gange har været positivt, men jeg tror også, at det har været negativt, at man ikke har kunnet sprede alderen lidt mere. Men grupperne har fungeret til dels fint, synes jeg, jo længere man kommer, jo mere arbejder man også med grupperne, hvis man bare accepterer hinandens forskelligheder.. Når de studerende skal forklare forskellen på, hvordan grupperne har fungeret på de to hold, kommer de ind på aldersspredningen i grupperne. Nogle af de studerende mener principielt, at det er godt med en aldersspredning, men at det stiller større udfordringer til gruppemedlemmerne. Andre studerende beskriver, hvor godt og effektivt deres gruppe har fungeret både mht. diskussioner og hensyn på trods af, at den ældste var 22 år. Enkelte nævner, at hvis man kommer fra gymnasiet, har man det samme syn på, hvordan en opgave skal bygges op. Det giver større problemer, hvis man ikke har været i uddannelse i mange år. Sammenfatning De studerende forholder sig gerne og overensstemmende om deres ønsker til undervisningen. Undervisningen skal både være klart struktureret og indholdsmæssig styret samtidig med, at der inden for disse rammer er mulighed for dialog med en underviser, der ikke er programmeret af et PowerPoint styret oplæg. Erfaringerne med at arbejde i grupper var vidt forskellige på de to hold på trods af den samme proces mht. gruppesammensætning. En sammenfatning af de studerendes erfaring går på, at gruppernes arbejde og processer bliver under pres af den nye modulopbygning, hvis gruppernes arbejde bliver organiseret omkring en opgave, der skal danne afsæt for afprøvningen. 11

12 Evaluering af modul 1, hold 12EAB på Socialrådgiveruddannelsen efteråret Evalueringens gennemførelse Denne evaluering er præget af store problemer med at komme til at interviewe både de studerende og underviserne. På trods af gentagne henvendelser lykkedes det kun at komme i kontakt med 5 studerende fra det ene hold og foretage et gruppeinterview med disse. Interviewet blev gennemført den 13/ , dvs. på et tidspunkt hvor de studerende allerede var startet på modul 2. De interviewede studerende kommer fra to studiegrupper og betegner sig selv som nogle af de aktive studerende. De studerende er ikke repræsentative for hele holdet, der er i realiteten foretaget en skønsmæssig udvælgelse: De studerende er blevet udvalgt via selvselektion, de beskriver sig selv som aktive studerende, de beskriver selv, at de kommer fra de to grupper på holdet, der var velfungerende. Der er altså foretaget en positiv skæv udvælgelse, af aktive, velfungerende og selvstændige studerende. Det får som konsekvens, at f.eks. deres krav til at undervisningen skal være dialogorienteret og inddrage de studerendes selvstændige arbejde ikke nødvendigvis er gældende for alle de studerende. Modsat vil deres udsagn om manglende forståelighed og tid til at forberede undervisningen sandsynligvis i endnu større omfang gælde alle de studerende. Det lykkedes efter gentagne forsøg ikke at finde et fælles tidspunkt, hvor underviserne kunne mødes. Denne del af evalueringen blev derfor gennemført per mail. Det foregik ved, at evaluator med udgangspunkt i evalueringstemaerne og interviewet med de studerende per mail formulerede skriftlige spørgsmål til underviserne. Mailevalueringen foregik i tre faser, de to første faser med afsæt i konkrete spørgsmål om henholdsvis de studerendes fremmøde og de studerendes arbejde i grupperne, den afsluttende fase tog afsæt i evaluators sammenfatning af de studerendes udsagn i en række temaer, som underviserne blev bedt om at kommentere. Intentionen var at opnå et samspil mellem de studerendes henholdsvis undervisernes evaluering, hvilket på nogle områder lykkedes. Evalueringstemaer Evalueringens genstand er defineret som: Organiseringen af det enkelte modul Samspillet mellem de enkelte elementer i det enkelte modul De studerendes refleksion over egen læring målt op mod de beskrevne læringsmål for modulet 12

13 De studerendes generelle opfattelse af studiet er positiv. En af de studerende formulerer det således: - Man kan mærke på underviserne, at de virkelig vil det her. De kan godt lide deres fag, og det synes jeg er dejligt. Jeg kan godt lide, at de virkelig har styr på det hele, og at de vil så gerne have, at vi skal vide det hele, som de også ved på en eller anden måde. Nogle gør det på hver sin måde, men de er alle sammen engagerede i deres fag. - Jeg synes faktisk, at jeg har lært noget hver dag, når jeg går herfra. Derfor er det svært at komme med en konkret situation, hvor jeg synes, at det lige er der, jeg har tænkt wauv, fordi man tænker det næsten hver dag. De studerende giver her udtryk for en endog meget positiv vurdering af undervisernes indstilling og deres eget læringsudbytte. Organiseringen af det enkelte modul Organiseringen af modul 1 vil her blive belyst via temaerne: planlægning og organisering af de enkelte aktiviteter, arbejdsbyrdens fordeling over modulet, balancen mellem undervisning og afprøvning. Planlægning og organisering af de enkelte aktiviteter I modul 1 modtager de studerende mange informationer og bliver introduceret til forskellige aktiviteter. Dette modul adskiller sig dermed fra andre moduler ved, at de studerende skal introduceres til uddannelsen og dens pædagogiske redskaber. De studerende synes, at der var mange informationer over for lang tid, informationer der var svære at forholde sig til. Selvom der var mange informationer gennem en hel dag var organiseringen også præget af spildtid, som det fremgår af følgende citater: - Nogen dagen sad vi jo halvanden time og bare kiggede på hinanden, det trak altså tænder ud, synes jeg. Det var noget, der irriterede alle. Det var alt for meget spildtid. - Vi var tit færdige en halv time - tre kvarter før, altså de informationer vi skulle have, inden vi skulle have middagspause på tre kvarter, og så skulle vi jo stadig være her. - Det er også det, jeg mener, så man ved, hvad er det egentlig, der skal ske, fordi det der bibliotekssøgning, det er forhåbentlig ikke første gang, de har lavet det, så de ved godt, at det tager ikke tre timer, som der er sat af. Det tog kun tre kvarter. Kritikken retter sig her mod introduktionen til studiet og forskellige værktøjer i forbindelse med studiet. Arbejdsbyrdens fordeling over modulet 13

14 De studerende er blevet bedt om at vurdere arbejdsbyrdens fordeling over modulet. De studerende beskriver, at der er perioder, hvor der er spidsbelastning, fordi undervisningen er sammenpresset. De studerende beskriver, at de ikke kan nå at forberede sig til undervisningen. De synes, at de har svært ved at håndtere dette: - Nej ikke hvis du skal have alt det andet med, du bliver simpelthen nødt til at selektere i det, det er ligesom også det, det handler om, hvis du er studerende, men det kan også nogen gange være næsten så uoverskueligt, at man ikke kan selektere i det. De studerende beskriver, at der er huller i undervisningen, efter at de har afleveret deres skriftlige opgave. Der går to uger efter, at de har afleveret opgaven, inden den mundtlige afprøvning. Det er en periode, hvor de ikke opfatter sig selv som studieaktive. De går så vidt som at mene, at hvis man undgik disse huller og komprimerede uddannelsen, kunne man reducere uddannelsen til tre år. De to undervisere, der kommenterer dette punkt, er enige i, at modulerne er pressede og at der er spidsbelastninger. Der er et tidspres for blot at få tilrettelagt modulernes undervisning hensigtsmæssigt. De to uger efter afleveringen af den skriftlige opgave og inden den mundtlige afprøvning er tænkt som forberedelse af den mundtlige fremlæggelse på modulet. Balancen mellem undervisning og afprøvning Den nye studieordning på Socialrådgiveruddannelsen, hvor et modul inklusiv afprøvning/eksamination har en varighed på 10 uger, sætter fokus på balancen mellem undervisning og afprøvning. De studerende er tilfredse med, at et modul bliver afsluttet med en afprøvning/eksamen så de, som de udtrykker det, kan komme videre. De studerende har også nogle forbehold overfor balancen mellem undervisning og afprøvning. De udtrykker for det første at, der går en del tid med at introducere og organisere sig omkring opgaven. For det andet beskriver de, at hvis en skriftlig opgave skal afleveres to uger før den mundtlige afprøvning/eksamen, reducerer det tiden til at udarbejde den skriftlige opgave og reducerer dermed tiden, hvor de kan fordybe sig. For det tredje beskriver de relationen mellem, hvad de kalder tiden til læring og tiden til udarbejdelse af den skriftlige opgave, som presset. Her skelner de altså imellem tiden til læring forstået som den lærerstyrede undervisning og tiden til selvstændigt at udarbejde den skriftlige opgave; hvor de opfatter, at de skal anvende den viden, de har fået: -, jeg synes også, at det er enormt kort tid, fordi man skal også nå at have noget information altså få noget mere læring ind, inden du kan begynde at lave den modulprøve, og pludselig har du ikke ret lang tid til den modulprøve, når det kommer til stykket altså det skriftlige, der skal laves, så jeg kunne også godt have tænkt mig, at man havde haft 20 uger på et modul i stedet for. - Jeg synes på en eller anden måde, at det eneste aber dabei der er ved det, som det blev sagt før, at du skal lære noget, før du kan lave en modulprøve, og det har du faktisk ikke, hvis vi skal være helt 14

15 retfærdige, måske højst to til tre uger til, vi skal altså også nå at have noget ind i hovedet, inden du kan lave det. Men jeg synes, at det er fint, at man afslutter noget, så man kan komme videre. Sammenfattende beskriver de studerende en situation, hvor organiseringen af modulet bliver organiseret og determineret af afprøvningen. De beskriver ineffektivitet i forhold til at udnytte modulets ti uger, ligesom de beskriver, at de ikke når at forberede sig ordentligt til den lærerstyrede undervisning, fordi denne bliver presset sammen over en kort tidsperiode for at få tid til udarbejdelsen af den skriftlige opgave. Samspillet mellem de enkelte elementer i modul 1 For de studerende foregår samspillet mellem de enkelte elementer i modulet først og fremmest i afprøvningen og specielt i besvarelsen af den skriftlige opgave: - Jeg sidder og tænker, at det hele har sammenlagt bygget op til den modulprøve. Men jeg kan heller ikke komme i tanke om noget konkret. - Men jeg synes, overordnet har det bygget - alle fag har bygget op til modulprøven på hver sin måde. - Vi har fået den viden, vi skal bruge, for at vi kunne lave den prøve. - På den måde har de suppleret hinanden. - Ja det har de nemlig. De studerende har svært ved at nævne konkrete eksempler på samspillet mellem temaer i den løbende undervisning men mener både, at fagene har suppleret hinanden ved hjælp af den anvendte litteratur og via, at underviserne har refereret til hinanden: - Det er mere der, hvor jeg tænker det altså selve litteraturen, at fagene har suppleret hinanden på en eller anden måde. Jeg kan ikke lige komme på en konkret situation, hvor det er sket. - Jeg synes også, at de relaterer til hinanden. - Det synes jeg også, de har gjort i undervisningen. - Jeg synes faktisk, de har været gode til at inddrage hinanden De studerende nævner dog et tema, som de mener, bliver belyst af forskellige perspektiver: Undervisningen i resurseprofilen blev suppleret af undervisningen i psykologi i anerkendelse og behov, og (direkte adspurgt)af undervisningen i samfundsfag i sociale problemer. Sammenfattende opfatter de studerende samspillet mellem elementerne i modulet, som et samspil mellem fagene som først og fremmest foregår, når de besvarer en opgave som led i afprøvningen. Samspillet er ikke afgørende for de studerendes vurdering af undervisningen. Som det senere vil fremgå, er de studerende meget positive i deres vurdering af undervisningen i jura, selvom de vurderer, at jura på modul 1 var mindre koblet til de øvrige fag. 15

16 De studerende er tilfredse med, at de forskellige faggruppers litteratur supplerer hinanden og at underviserne refererer til hinanden. Den underviser, der kommenterer dette punkt, mener, at samspillet kunne kvalificeres meget mere ved, at de forskellige undervisere får et større kendskab til hinandens materiale og indhold i undervisningen. De studerendes refleksion over egen læring Et af målene i studieordningen for de studerende på modul 1 er, at de har kompetence til at arbejde med egen læring. Her vil de studerendes læring blive belyst via temaerne: de studerendes refleksioner over god undervisning, de studerendes egen deltagelse i undervisningen, arbejdet i studiegrupperne, kursus i informations- og litteratursøgning, tilbagemelding fra underviserne på afprøvningen. God undervisning De studerende er klare i mælet mht. god undervisning: god undervisning er baseret på tovejs kommunikation, inddragelse af de studerende og afveksling: - Jeg synes også at noget af undervisningen, det er for meget forelæsning, det er for meget envejskommunikation, man bliver ikke inddraget ret meget i undervisningen, det mangler jeg nogen gange, synes jeg. - Ofte sidder vi og hører om noget, vi har læst, det kommer op på en PowerPoint og så er det det, og så bliver det serveret for os, men vi bliver ikke inddraget i det, vi har læst. Det er for lidt den ene vej og så, vi får det ikke rigtigt ud i hænderne, hvis man kan sige det sådan, det er udmærket at sidde med det selv og snakke om det, der synes jeg, at vi er for lidt involverede i forhold til det, vi har læst. De studerende kritiserer ikke undervisningen generelt men er klare i udmeldingerne om, at der i dele af undervisningen er for lange forelæsninger, for meget monolog, for meget PowerPoint og for lidt afveksling. PowerPoint bliver af de studerende beskrevet som envejskommunikation. De studerende fremhæver juraundervisningen, som præget af dialog både i forhold til indholdet, forståelse af indholdet og tid til at følge med selvom, der er meget tavleundervisning. Der er kun en enkelt underviser, der kort kommenterer de studerendes evaluering af undervisningen. Deltagelse i undervisningen De interviewede studerende kommer alene fra et af holdene. Mht. deltagelse i undervisningen er de skuffede over fremmødet, hvor de beskriver, at ca. halvdelen af holdet møder frem: - Det er træls. Jeg har i hvert tilfælde forholdt mig til, at nu var det en voksenuddannelse, vi skulle i gang med. Og at alle folk ville det her, fordi de skulle ligesom ansøge for at komme ind, så jeg er lidt skuffet over, hvad det angår at møde op. 16

17 - Det har også overrasket mig rigtig meget - På den anden side har jeg det også sådan, at det må de selvom, jeg gider ikke irritere mig over det. De studerende vender flere gange under interviewet tilbage til fremmødet og dets konsekvenser også for gruppearbejdet. De foreslår, at man indfører mødepligt på studiet. De beskriver undervisningen i kommunikationstræning og rollespil som grænseoverskridende men frugtbart og som en positiv oplevelse. Underviserne har en mere positiv vurdering af fremmødet på modul 1, som de vurderer til at være ca. 75 %. Flere undervisere beskriver, at de ikke-fremmødte giver problemer for gruppearbejdet. Konsekvenserne af det manglende fremøde bliver af en underviser beskrevet som, at de studerende, der ikke deltager i undervisningen, har vanskeligt ved at løse de opgaver og de øvelser, de bliver stillet, ligesom de har vanskeligt ved at reflektere over det lærte. En anden underviser oplever, at de studerende var optaget af, hvem der var til stede og hvem der ikke var og at det kan være svært at udeblive en gang og så komme den næste, med mindre man kunne begrunde sit fravær overfor sine medstuderende. Underviseren giver udtryk for, at denne moralistiske tilgang måske har øget fraværet. To af underviserne oplever fremmødet til kommunikationstræningen som særligt problematisk- også for den efterfølgende undervisning. De oplever også, at kommunikationstræningen er grænseoverskridende for de studerende, som har svært ved at udføre rollespil. Arbejdet i studiegrupperne De interviewede studerende beskriver deres arbejde i studiegruppen som lærerigt: - Jeg synes i hvert tilfælde at inden for grupper og så nogen ting, der synes jeg at vi... jeg har hvert tilfælde lagt mere mærke til, hvordan en gruppe fungerer, den gruppe jeg arbejdede i f.eks. da var vi meget opdelt i, at den ene var god til det og den anden var godt til det, og vi brugte vores kompetencer på en eller anden måde, og man var god til det der samarbejde. Hvor man fandt ud af, at hvis man havde været ene om det her, så havde det været en hel anden måde, man skulle gå i gang med det på og.. vi har kigget meget på, hvordan en gruppementalitet er. De studerende beskriver, at de kommer fra de to grupper, der har fungeret på holdet. De giver udtryk for nogle generelle værdier til sammensætningen af grupper: - Det er jo bare ikke alle mennesker, man fungerer lige godt sammen med, så jeg synes, at det er vigtigt, at man kommer ind i nogen grupper. Selvfølgelig skal man acceptere hinandens forskelligheder. - Samtidig med det dur jo heller ikke at have rundsave på albuerne, mange af os kommer til at arbejde i teams,.så det giver ikke nogen mening ikke at kunne finde ud af at arbejde sammen nu. Når værdierne skal omsættes til praksis kommer der andre hensyn ind. De beskriver her deres aktuelle overvejelser over valg af gruppe: 17

18 - Og jeg tænkte, at den her gruppe, den virkede til at fungere rigtig godt og det var mennesker jeg sådan personligt godt kunne lide. Det har da stor betydning for mig.. - Det handler også om, at det er nogen folk, som man føler lægger nogenlunde det samme i selve uddannelsen - Det skal jo være nogen, der gider lave noget! - Det er vigtigt for mig - Også for mig. - Altså at de er motiveret til at ville det her, det er også rigtigt vigtigt for mig. - Der handler det også lidt om fremmøde for mit vedkommende, folk kan være fraværende af forskellige årsager og jeg siger ikke, at de årsager ikke er reelle nok, men det handler stadig for mig om, at folk også møder op til timerne. En af de studerende beskriver sin gruppes overvejelser således: - Jeg tænker på den gruppe jeg har været i før, det var en rigtig god gruppe. Vi blev enige om, at så længe det nu gælder, at det ikke er karakterer, at så skulle vi lige prøve noget helt andet for.... så må vi se om vi går sammen igen til modul tre. Vi skulle ligesom prøve noget andet. Hvor de studerende er primære kilder til at beskrive de to grupper, de selv har deltaget i, har de oplysningerne om de andre grupper på holdet på anden hånd. De beskriver de andre grupper således: - Hvis vi skal se klassen overordnet i forhold til grupper, så fungerede det undskyld mit sprog af lort. - I forhold til alt det her fnidder fnadder, det lød som om det hele havde været, sådan følte jeg det lidt, alle var bare nærmest uvenner og ingenting fungerede, så tænkte jeg, at det havde jeg bare ikke oplevet, men ellers er det fordi jeg ikke lægger mærke til det. Jeg synes, at det har været helt vildt og det der med tutorerne, vores klasse var jo et helt problem med grupper - Det var jo bare rigtig meget bagtaleri efter det der, fordi de nu fortalte: jamen hende her, hun er ikke så god til det og sådan nogen ting og det var bare gået så dårligt i vores gruppe, det kommer an på hvem man er som person En af de studerende beskriver ikke kun problemet med udgangspunkt i studerende med et lavt engagement: - plus tror jeg også at det har noget at gøre med nogen har et ambitionsniveau, der er så ekstremt højt i forhold til nogen andre, og så kommer der hurtigt nogen barrierer, som man overhovedet ikke kan finde ud af at håndtere De interviewede studerendes erfaringer er begrænset til et af de to hold på Socialrådgiveruddannelsen i Esbjerg. De beskriver et modul, hvor studiemiljøet og læringsudbyttet er meget afhængig af i hvilken gruppe, man deltager. De kende de principielle begrundelser for at kunne arbejde i gruppe med forskelligartede deltagere men beskriver også deres konkrete begrundelser for at udvælge sig en gruppe, der i modulet fungerer som et middel til at nå et mål. 18

19 En af underviserne foreslår, at der afsættes mere tid til gruppeprocesser og at skrive opgaver i grupper samt teambuilding. Kursus i informations- og litteratur søgning Bibliotekets kursus er på modul 1+2 et element i at forbedre de studerende forudsætninger for læring. De studerende beskriver, at der deltog 9 ud af 32 studerende og at kurset tog tre kvarter, hvor der var afsat 3 timer til det. Tilbagemelding på afprøvningen De studerende har en håndgribelig tilgang til egen læring. De tager udgangspunkt i specifikke krav til undervisningen, til medstuderende og til underviserne. For de studerende handler læring også om, at de får en faglig tilbagemelding på deres skriftlige og mundtlige præstationer i forbindelse med afprøvningen. Udgangspunktet er, at de forstår opgaven: - Ja opgaveformuleringen tænker jeg på, der var misforståelser og der var rigtig mange spørgsmål, der blev stillet til den, der var mange ting, der var skrevet meget kringlet, hvor vi har snakket om, at vi synes, at det var vigtigt, at vi kan finde ud af at formulere os så korrekt og så forståelige som muligt, så er det også vigtigt, at den måde det bliver skrevet på i opgaveformuleringen, det også er forståeligt for os. - Lærerne sagde jo også lidt forskelligt, det ene øjeblik så gik vi efter den ene lærers hoved og så gik efter den andens. De var altså ikke enige om noget som helst. - Nej det er ikke min holdning, jeg synes ikke der nogen modstrid, men de var ikke 100 % enige i alt, men det sagde de også, vi kan ikke være 100 % enige i alt, fordi vi har hvert vores felt. Det sidste udsagn er positivt overfor eventuelle uenigheder mellem underviserne. Tilbage står alligevel at underviserne ikke er færdige med den opgave, at formidle en afprøvning/eksamen klart og entydigt til de studerende. For de studerende er det afgørende for deres læring, at de får en faglig tilbagemelding på det, de laver. Det savnede de efter afprøvningen af modul 1: - Jeg kunne godt have tænkt mig at prøve noget mere konkret altså, hvor de direkte havde sagt. Jeg synes også generelt at få noget mere konkret at vide om, hvad var godt, og hvad var ikke så godt. Vores gruppe fik intet at vide om vores skriftlige opgave intet - Nej ikke derinde, der var kun det mundtlige. Det var kun det, der blev kommenteret på, så vi anede jo i bund og grund ikke, vi havde så fundet ud af, at vi var bestået, men vi anede i bund og grund ikke om vores skriftlige opgave, om det var en, man bare kunne have gjort sådan her med, fordi det var noget lort, eller om det bare var supergodt. 19

20 -. men jeg kunne godt tænke mig noget mere konstruktivt kritik af specifikt, hvad er godt, og hvad kunne I måske arbejde bedre på.. På evalueringsdagen efter afprøvningen savnede de studerende også en konkret og gruppe specifik tilbagemelding. En af de studerende mener, at der blev brugt for meget tid på de problemer, de studerende havde haft med samarbejdet. De studerende nævner kort, at der er forskel på undervisernes tilbagemeldinger. En underviser finder det problematisk, at der er forskel på, hvad underviserne vægter i forhold til læringsmålene under afprøvningerne. De studerende er opmærksomme på, at underviserne vægter eget vidensområde i afprøvningerne. De studerende forbereder sig derfor på, hvem der skal afprøve dem. Underviseren understreger at den aktuelle afprøvningsform stiller krav om, at underviserne sætter sig ind i hinandens vidensområder for at kunne spørge relevant ind til de studerendes viden i forbindelse med afprøvningen. Opmærksomhedspunkter for det videre arbejde Den modulopbyggede socialrådgiveruddannelse stiller nye krav til underviserne. De studerende efterspørger klare, sammenstemmende og koordinerede udmeldinger fra underviserne i forhold til skriftlige opgaver og afprøvning/eksamen. Dette gælder både undervisernes skriftlige og mundtlige kommunikation. Der er ligeledes fokus på, at underviserne i forhold til selve eksaminationen har et fælles grundlag for afprøvning/eksamination. Organiseringen af og undervisningen på modul 1+2 er under et tidsmæssigt pres, som både de studerende og nogle undervisere oplever som værende en belastning, samtidig med at der på det enkelte modul er perioder, hvor de studerende oplever spidtid. Dette stiller forøgede krav til planlægningen af det enkelte modul. Den modulopbyggede uddannelse og dennes udformning med kombinationen af lærerstyret holdundervisning og skriftlige projektopgaver udarbejdet i grupper sætter grupperne under pres. Det er for de studerende blevet vigtigt for at sikre et så optimalt læringsudbytte som muligt at være selektiv i forhold udvælgelsen af de øvrige gruppemedlemmer. Ligeledes er kravene til de enkelte studeredes deltagelse i studiegrupperne blevet højere og mere afgørende. Disse forhold bevirker, at der potentielt bliver større spredning i de studerendes læringsudbytte af modulet. Der er et problem i forhold til nogle studerendes fremmøde sommer rammer både undervisning og arbejdet i studiegrupperne. De studerende oplever ingen problemer i forhold til samspillet mellem elementer og fag på de to moduler. Det skyldes, at de studerende oplever at dette samspil bliver udmøntet i den skriftlige projektopgave. En yderligere udvikling af dette punkt må tage afsæt i de konkrete undervisningsplaner og undervisningsmateriale. 20