Stednavne for øen Orø i Isefjord gennem tiderne - samt baggrund for stednavne for lokaliteter på Orø.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stednavne for øen Orø i Isefjord gennem tiderne - samt baggrund for stednavne for lokaliteter på Orø."

Transkript

1 Stednavne for øen Orø i Isefjord gennem tiderne - samt baggrund for stednavne for lokaliteter på Orø. Variationer i stednavnet Orø gennem tiderne. År Benævnelser Basisoplysninger 1268 Warthærø VJb 1231 ( Wattherhøe (16. Aarh.) 1296 Wortherø u. D (Gram) 1299 Wartherø (Jens Grands Proces) 1317 Wartherøø c (Bartholin) 1320 Worthærøø 29/ Vatherø RJb c Warderøø 17/ Oderø 6/ Oderø 11/ Oerøen KancBrevb 3/ Orø KancBrevb 16/ Orø Land Mandt Offuer Øe M Ourøe M Ovrø - --1) 1741 Ourø Land Fæstebrev gaardfæste (3c) 1761 Ourø 1787 Ourø Land 1908 Ourø Privat brev (3b) 1910 Orø Stednavneudv. Retskrivn.liste (6) GSt Ovrø Forleddet vistnok æ. da. vard Vagt, oldn. Vorør, i genitiv Ental, og endelsen Ø (1) hvilket er anerkendt som historisk sandhed i dag. En anden Mulighed var, at denne Endelse kunde være sekundær, som i flere andre Ønavne (Strynø, Tunø) og at det oprindeligt var et sammensat navn (Warder ell. Wardur Plur. af oldn. Vardi m. ell. varda f., æ. da. Varde Stendynge el. Stillads til Mærke (Kalkar) (1).

2 Hvorfor disse variationer. 2 Ind imellem benævnelsen Warthærø (1268) med variationer fremkommer benævnelsen Wortherø (1296), Worthærøø (1320), Vatherø (1370), Oderø (1462) osv. De mange forskellige skrivemåder der kan iagttages op igennem tiderne, er sproglig set udtryk for det samme navn (4). (Det sker for mange navne, at de bevidst eller ubevidst ændres i tidens løb, og her gælder det at nogle lyd- og bogstavkombinationer er mere bestandige end andre. Ordet warth- hører til de mere ubestandige, der i nogle stednavne udvikler sig til Or- eller Ore-, men som i øvrigt kan udvikle sig på forskellig vis afhængig af hvor i landet vi befinder os (4 )). Da der i gammeldansk tid fandtes flere ord som minder om hinanden, har navnet Orø været tolket lidt forskelligt. Der har eksempelvis været peget på et ord for strandbred, et ord med betydningen vagt og et ord med betydningen sømærke. Men den seneste forklaring går ud på at forleddet i Orø er det gammeldanske ord warth som betyder vagt (vagtpost eller vagtmand) (5). (Vi ved, af gode grunde, ikke hvordan man talte i middelalderen. De ændringer vi kan iagttage i skriften (herunder ændringer i stednavne) må imidlertid også gælde talesproget og omvendt. Mærkværdigvis er det sådan, at skriftsproget havde ret faste normer i de ældste skrifter. Der er mere slinger i valsen i den senere del af middelalderen, hvor en bredere del af befolkningen med forskellig dialektal baggrund begynder at lære skriftsprog (4). Dvs. der opstår en sproglig mangfoldighed, der gør skriftsproget mere varieret med baggrund i netop forskellige dialekter). Sprog og dialekter har været under udvikling gennem tiderne og vil fortsat udvikle sig i fremtiden. Verbalt udtaler man f.eks. et stednavn på det udviklingstrin i sproget man tidsmæssigt er underlagt. Eksempler: Stednavnet Skovgårdene udtaltes i 1920érne (Sqcwgoérn) og i 1950érne (Skovgårdene). Tilsvarende stednavnet Gamløse der i 1920èrne udtaltes (Gamlyese) og i 1950érne (Gamløse). Disse stednavne vil givetvis om år have en anden udtale med den samme officielle norm for skriftsprog. Iflg. (6) skal stednavnet for øen skrives : Orø hvilket har været gældende siden Af de ældre retskrivningslister fremgår det imidlertid, at navnet ofte skrives Ovrø eller Ourø, hvilket skyldes udtalen på tidspunktet. Ore har i den autoriserede form altid været Orø (6). Trods ovenstående forklaring er det lidt ejendommeligt at variationen af stednavnet Orø allerede fremkommer i 1573, hvorefter der er afvigelser i stednavnet indtil det bliver fastlagt som Orø i Stednavne lokaliteter på øen. Brønde. Jvfr. MB 1682 Farbrønds Agre, Fars Brøns Aass, Brøns Bierg. GST Brønde. Pl. Af Subst. Brønd. Fars- i MB 1682 er mulig Gen af Mandsn. Æ. da.. Fathær (1). Beboere på øen skriver navnet Brønne (3a, 3e) og mener det betyder vejen langs brynet (skovbrynet) men myndighederne holder stædigt fast ved navnet Brønde.

3 Bybjerg (bybjär, 1920érne). LensR 1559 Bybierge. KronSk 18/ Byebierg. Mandt 1610 Bybierg. M 1672 Bybierig. M M 1844 Byebierg. by. By (æ. da. By, oldn. býr b ær) samling af huse, landsby. Ordet der etymologisk står i forbindelse med verbet bo. Kan bedst udlægges som Bakken ved, med landsbyen (1, 2). Danske stednavne med by er brugt i vikingetidens Danelag i England og Normandiet, hvoraf kan udledes at navnet Bybjerg antageligt er fra vikingetiden, eller tidligere. by tilhører gruppen af gamle bynavne. (1, 2). Gamløse (gamlyese, 1920érne). FrlReg 1532, LensR 1559 Gamløze. KancBrevb 5/ Gamløsse. KancBrevb 13/ Ganløse. KronSk 18/ Gamløs. Mandt 1610 Gamløs. M M M 1844 Gamløse. Af æ. da. Gamme fold, Sti, oldn. Gammi Hytte opført af Jord eller Græstørv til Bolig for Finnerne, sjæll. Dial. Gamme en simpel Krybbe for Heste og Kvæg, der sættes paa jorden (1). Lysning med, ved folden, eller den gamle lysning (5). I Stednavnet betyder det antageligt Jordhytte eller Fold af Græstørv. Fra stednavnsanalysen ved vi at landsbyen Gamløse med rimelighed kan stamme fra tiden før vikingetiden, altså have en baggrund i den senere jernalder, hvor navnet er traderet over vikingetiden til vore dage (1, 2). Løse betød oprindeligt en eng, og endelsen løse er opstået i den sprogperiode vi kalder urnordisk dvs. ca. år 400 til 600 efter Kristi fødsel (13). Hammerfærge (Østrefærge). GSt Ør Færgested, Postadr9 Hammerfærge (Østrefærge). Kaldes også Øster-Færgested (øsdr fæ rsded, 1920érne). Færgestedet har navn efter Hammerbakke i Ferslev Sogn 98 (s.d.) fordi Overfarten over Østerløb foregaar til dette Sted (1). Hegngaarde (hæjgo.erne, 1920érne). Jvfr. MB 1682 Inderste Heyneds Agere, Mellemste Heineds agere, Yderste Heyneds agere. GSt Hegnegaarde. Paa stedet fortælles, at der paa Gaarden var Led omkring ved Markerne, deraf Navnet. Hegn (Ældre dansk hæghn Indhegning, hvortil verbet hegne, oldn. hegna hegne, beskytte, (oldn. Hegnadr) der betyder både indhegning og et indhegnet stykke jord. Gaard (æ. da. garth, oldn. garde) betyder oprindeligt gærde, dernæst indhegnet jordstykke, endelig bondegaard ) (1). Næsby (næ.sby, 1920érne). LensR 1559 Nesby. KronSk 18/ Nesby. Mandt 1610 Nesbye. M M M 1844 Næsbye. Af Subst. Næs. By. By (æ. da. By, oldn. býr b ær) samling af huse, landsby. Ordet der etymologisk står i forbindelse med verbet bo (1). Udlægningen af navnet kan vel kun være byen på eller ved næsset (2). (Næs (oldn. nes), et fællesgermansk ord, afledning af ordet næse. Betegner i stednavne alm. halvøer eller odder, der skyder sig ud i vandet. (Med hensyn til ordets betydning kan man sammenligne hoved, hals og nakke, ligeledes brugte stednavne om fremspringende punkter i terrænet, alle billedligt overført fra det menneskelige legeme)). 3

4 4 Danske stednavne med by er brugt i vikingetidens Danelag i England og Normandiet, hvoraf kan udledes at navnet Næsby antageligt også er fra vikingetiden, eller tidligere. Bynavne tilhører gruppen af gamle bynavne (1, 2). Sibirien, Hse. (Sj bj rjen, 1920érne). Huse paa et afsides sted. Navnet blev 1921 opgivet at være år gammelt. Andre Huse i Danmark bærer samme Navn, som er Opkaldelse efter det asiatisk-russiske Sibirien (1). Skovgaarde, Gde. (sgcwgoérn, 1920érne). MB 1682 Skouf Wang, Skouf Støcker Ofuer weyen, Skouf Stycker, Synder Skoufs Agre. GSt. Postadr9 Skovgaarde. Har før været én Gd.., nu to Vang. Vang (oldn. Vangr åben plads hvor folk forsamles. Det betyder en indhegnet mark, ager eller eng. I Nordsjælland optræder det ofte i skovnavne. Gaard (æ. da. garth, oldn. garde) betyder oprindeligt gærde, dernæst indhegnet jordstykke, endelig bondegaard) (1). Gården ved, i skoven (5). Gården lå før udskiftningen 1802 i vænget Bygaden 7. Ved udskiftningen blev gården lagt i læ ved en lund, som menes at være sidste rest af oldtidsskoven (vildt voksende skov fra fortiden) på Orø og blev kaldt Skovlundegård (3a). I 1866 blev gården delt mellem to brødre, og en ny gård blev bygget syd for lunden med navnet Skovgården (3e). Snave Færgested (sna s, 1920érne). GSt Snave Færgested. Postadr9 Snave (Gd.). Af Snave, som i no. Dialekt betyder en spids, en Odde eller Tange af Landet (Aasen), oldn. Snag- i snaghyrndr som har fremstaaende hjørner eller en Snabe, i Jy. Bl. a. Skovstrimmel, der strækker sig ind i Marken, sv Dial. Snabe Spids, fremstikkende Odde. Ved Snave Færgested gaar en lille Odde ud i vandet (1). Stensbjerg, gården Olufsminde og højen Kongshøj. Fra Kong Valdemars Jordebog (ValdJb. 1231) ved vi, at Orø var med i en fortegnelse over Krongodset under Valdemar II Sejr ( ), under navnet Wartherøe (3a, 3g ). Stednavnene her menes at have tilknytning til dronning Margrethe I ( ), (regent ) - også regent for Norge og hendes søn Oluf ( ), (regent , med moderen Margrethe som formynder ), - også regent for Norge, (2e). (15a, 1758) udtrykker: Øboerne fortæller, at Dronning Margrethe har haft et lysthus på Stensbjerg - der er kun ruiner tilbage. I skrifterne syntes det at være et historisk faktum, at dronning Margrethe I havde et jagtslot på Stensbjerg, bakken nord for byen Bybjerg (2a, 1872). På den langagtige ås Stensbjerg (også Stænderbjærg ), skal der have været afgravet i tre terrasser, svarende til de tre stændere (2a, 1898), slottet skulle have været omgivet af en vold. (2c, 1928 ) nævner fundet af et fundament af en bygning på en længde af 64 fod og en bredde på 40 fod. Efter tradition bar stedet navnet: Dronning Margrethes slot. (2e) uddyber traditionen omkring dronning Margrethe: Men at dronning Margrethe har været der, det ved man, for hun havde sit jagtslot liggende på toppen af Stensbjerg. I min barndom kunne man se spor af slottet, for jorden deroppe var helt fuld af røde murstensbrokker. I fjerde udgave (2a, 1920), samt (8a) nævnes igen Dronning Margrethes Slot med en vold.

5 5 Fra ValdJb. II 217 ved vi, at der afholdtes et fredsmøde mellem danske og norske mænd på øen i 1293 i kong Erik Menveds regentperiode ( ), (2a) sandsynligvis på slottet på Stensbjerg, hvis det har været bygget på dette tidspunkt. ((2a) har tidligere nævnt, at dette møde skulle være henlagt til Halland, iflg. norsk historie?). I fjerde udgave (2a, 1920), samt (8a) nævnes igen Dronning Margrethes Slot med en vold. Man har på stedet fundet fundamenter af en bygning, der har været ca. 20 meter lang og 12,5 meter bred og i hvis 1,5 meter tykke mure bestod af rå kamp og kalk med skarpt strandgrus. Mellem brokkerne er fundet kalksten tildannede i kvaderform, undtagen på den nedadvendte side. Efter noget uklare beretninger har borgen (jagtslottet), dvs. det jordareal der var indesluttet i fundamenterne, været ca. 2 m højt. Borgen var omgivet af en vold på alle sider. Rundt om volden på højdesiden var en transportvej på ca. 3 m bredde. Uden for denne skulle der igen være en transportvej, der dog ikke gik helt rundt om anlægget en beretning fra 1808 (8b). Man mente der kunne være tale om et ældre- og et yngre anlæg, men det var der ikke klare beviser for, derfor må det stå hen i det uvisse (8a, 8b). På den østlige side mod den sydlige side af Stensbjerg fandt man i 1873 resterne af en gammel teglovn og mange brudstykker af røde munkesten, samt enkelte sten med ornamenter. Efter sagnet skulle teglsten til kirken, vurderet bygget i tallet, være blevet brændt her (8a). Iflg. (7) skulle kong Erik Menved med regentperiode ( ) som den første i Danmark have sikret tilvirkning af teglsten i større mængder, hvorfor teglovnen på Stensbjerg må være en af de tidligste ovne i landet hvis den har leveret sten til kirkebyggeriet. Placeringen af teglovnen netop på Stensbjerg, kunne indikerer forarbejdning af teglsten til opførelse af (et evt. yngre anlæg) - jagtslottet på Stensbjerg som det primære. Er dette tilfældet kunne der have været benyttet byggemateriale fra sandudgravningen ved Kongshøjene i Gamløse, der bærer navnet Kongens hule. Er dette tilfældet, er slottet bygget på 1200 tallet. Erik Menved var meget jagtinteresseret (7) og der var på tidspunktet et fremragende jagtrevir på Orø (3e). I femte og nu sidste udgave (2a), gentager (2f, 1954) tidligere bemærkninger, men tilføjer: Der er nu ingen synlige bygningsspor på stedet. Som barn har jeg fået fortalt (3b, 1950érne), at bonden på Stensbjerggården på et tidspunkt skulle bygge et svinehus og hentede byggesten fra ruinen på Stensbjerg. Degnen på Orø blev vred og prøvede at forhindre ham i det og sendte et brev til Nationalmuseet om sagen. Bonden øgede arbejdsindsatsen og inden Nationalmuseet reagerede var byggestene fjernet. Der var tale om store tilhugne kampesten der blev hentet fra ruinen, huset der ligger nord for hovedgården var stadig intakt i 1950érne og ligger der givetvis endnu. Den 14. september 1849 fandt en ung pige det betydeligste arkæologiske fund på Orø ved veststranden på Orøs nordspids et fornemt værdifuldt relikviekors der kun kunne have forbindelse til samfundets øvre lag - nu benævnt Orø-korset. Korset var graveret på for- og bagside. Bl.a. står der OLAFC/VNVnCE, dvs. Olaf, Oluf eller Olav, det kunne være at Dronning Margrethes søn Oluf har tabt det under en jagt (2). Det er den folkelige Oluf tradition der afspejler sig i stednavnene: gården Olufsminde og højen Kongshøj (2e). Der syntes også at kunne være tale om to andre kongesønner ved navn

6 6 Oluf. En beboer på Orø (3a) har imidlertid udtrykt tvivl omkring denne udlægning af navnet på gården Olufsminde, han har fortalt, at navnet måske skyldes, at der engang boede en bonde ved navn Oluf. Om højen Kongshøj ( Kongens høj (5)) står oprindelsen omkring stednavnet tilsyneladende hen i det uvisse. Der har eksisteret to høje, en stor og en lille Kongshøj, imellem dem er der som tidligere nævnt en sandudgravning, en lavning i terrænet der bærer navnet Kongens hule. Sagnet fortæller, at der her er opgravet sand benyttet til mureværket ved opførelse af kirken i tallet (8a). En gård i umiddelbar nærhed bærer navnet Kongshøjgård. Stednavne med forordet konge-, er ensbetydende med kongeligt anlæg eller kontrolsteder. Dronning Margrethe har lang tradition på øen. Den historiske kærne er, at hun pantsatte Orø, samt Holbæk og Merløse Herred til den 17. december 1375, til brødrene Nicolaus og Ericus Skeples. Disse to overlod samme år pantet til Henning Podebusk for hele 400 lødige mark. Heref fremgår det at Orø på dette tidspunkt og vel også tidligere, blev betragtet som sammenhørende med Holbækegnen. Senere blev Orø betragtet som en del af Horns Herred (16)

7 7 De middelalderlige stednavne for Orø i relation til lokaliteter. Det gamle stednavn Warthærø benyttet for øen i 1200 tallet peger tilbage i vikingetiden (2). Navnet kan udlægges som øen med vagtposten. I middelalderen havde man bavnehøje beliggende med en vis afstand, det var bevogtede høje med opstablet brænde, hvor man ved afbrænding kunne signalere til hinanden hvis fjendtlige skibe var i farvandet, et effektivt varslingssystem. Som beskrevet ved fjendeangreb: De lod bavn brænde og budstikke gå efter den gamle skik at tænde bål på bavnehøje og lade en forbrændt vidjekvist gå fra hus til hus, for at kalde alle til landeværn (9). Den bevogtede bavnehøj med bålplads kaldes en warth, man har en god argumentation for et samarbejde mellem warth er på Orø og tilsvarende på fastlandet, der var f. eks. to warth er ved henholdsvis Isøre og Lynes (2g). Ser man her på øen mulige lokaliteter med relationer til at holde vagt, er der to lokaliteter med strategiske beliggenheder der kunne komme på tale: Borrehoved i nord på bakken af et næs, matr. nr. 21. (Borre er et landsdækkende middelalderligt udtryk for borg, i forskellige sammenhænge (5), hvilket indikerer der har ligget et forsvarsværk på stedet. Hoved er brugt som stednavn for et bestemt topografisk fremspringende punkt i terrænet, billedligt overført fra det menneskelige legeme (1)). Borrehoved antages at være tilknyttet borganlægget (jagtslottet) på Stensbjerg matr. nr. 14c. Der er ikke fundet spor af anlæg af nogen art på Borrehoved (8a, 1873). Børret i syd ved gården af samme navn med en bakke på 23 meters højde. ( Børre en børre eller børret, er med Orø-udtalen en ældre sjællandsk dialektform for ordet borg (2)). Fra disse to lokaliteter har man et fint udblik over Vestløbet i nord og Østløbet i syd. Alle skibe på gennemsejling kunne her overvåges for beskyttelse af øen og den sydlig beliggende egn omkring Holbæk. Ved Børret har der ligget et voldsted til forsvar, sandsynligvis også et ved Borrehoved (2). Umiddelbart syntes det ejendommeligt at have to varianter for borg-stednavnet på et lille geografisk område som Orø. Men det indikerer en tidsforskydning for oprettelsen af de to voldsteder. Borre-navnet er udbredt over hele landet (Eks.: Øster Borre og Vester Borre på Møen der betegnes som to voldsteder, og Viborg hed i 1400-tallet Viborre). I 1870érne blev Borrehoved i øvrigt kaldet Børhushage af beboerne i området (8a), dvs. man i området har haft en udtale tæt på Børre-navnet. Børre-navnet er en ældre sjællandsk dialektform for borg - mere lokalpræget, der kunne give en formodning om, at voldstedet i Børret blev etableret noget tidligere end et sandsynligt voldsted ved Borrehovedet. (Et voldsted defineres som et mere eller mindre kunstigt jordanlæg, der i ældre tider har rummet en borg eller andet værk, der tjente i forsvarsøjemed, de ældste voldsteder er fra oldtidens slutning eller tidlig middelalder (2b). (2h) definerer et voldsted som et kunstigt jordanlæg, der i ældre tid tjente som forsvarsanlæg. Det præciseres, at middelalderens voldsteder omfatter en mindre keglestub med plads til et tårn). Borrehoved i nord på gården af samme navn, matr. nr. 21, der har jord i området, er der ikke fundet spor af et voldsted i perioden 1890èrne (3d). Lokaliteten har kun en smal dækning i litteraturen (1, 5, 8a). Børret beliggende sydøst på øen med gården af samme navn, matr. nr. 6, med det tidligere voldsted har fået en bredere dækning i litteraturen (2, 2a, 2b, 2d, 3f, 8a, 8c, 5, 10, 14).

8 8 Voldstedet Børreklak. I 1898 siges følgende (2a): På sydsiden af øen har ligget et hesteskoformet voldsted med grave udenom, der skulle have været tilflugtssted for en sørøver, Børre. Samme voldsted nævnes en del år senere (2b) med navnet Børreklak ( Børre en børre eller børret, er som nævnt en ældre sjællandsk dialektform for ordet borg. Klak(k) er et ældre ord for forhøjning), dvs. borg/voldsted beliggende på en forhøjning (5). Beboere i området benævnte den i daglig tale som Klakket (14). Der er skrevet om lokaliteten Børret (2d): Herude ved kanten af skrænten hvor den var højest, jævnede man omkring 1870 en halvkredsvold, der hed Børreklak. Og kritisk tilføjes der: Efter et par år tog Nationalmuseet sig dog sammen og lavede en tegning af volden efter det folk fortalte. Sidstnævnte skal tages med forbehold derom senere. Efter ældre beskrivelser skal voldstedet have været et usædvanligt anlæg, bestående af en halvcirkelformet vold med udenomliggende tør voldgrav, hvis ender løb umiddelbart ud til skrænten, og som omsluttede en stenbrolagt plads. (14) benævner Børreklak som en borg fra oldtiden eller tidlig middelalder. Der er aldrig fundet murværk på stedet, men derimod tømmer i Jorden. Tilbage efter udskiftningen i 1802 ville bonden på gården Børret, på hvis jord Børreklak lå, fjerne nogle sten fra voldstedet. Men her gik det grueligt galt om morgenen natten efter lå en hest og en ko halvkvalte i stalden, filtrede ind i deres tøjr. Men da de kom på benene igen var de raske. En advarsel! - bonden opgav at fjerne flere sten fra voldstedet (10, 14). Men hans barnebarn fortsatte mange år senere - hvorefter han fik problemer med sine følhopper, de kunne ikke længere fole ved egen hjælp. En enkel hoppe med føl, der ellers befandt sig vel på alle måder, lå en morgen stendød på marken med den ene bagsko i klemme ved grimen. Der boede troldtøj i Børreklak når man om aftenen malkede køerne i nærheden, hørte man stemmer og tumleri deroppe. Og kreaturerne veg altid uden om stedet - de vidste bedre (10,14). Beboeren på gården i 1923, en ældre mand (3f), fortæller, at han ved fjernelse af voldanlægget fik frigjort ca. 2 Skp. Land (knapt kvadratmeter) til agerjord og han stadig havde problemer med følhopperne, han fortæller: Så købte jeg for 10 år siden, i 1913, en hoppe med et ungt føl, den levede på gården i 22 timer så døde den af forædning af kløvergræs. Sådan gik det i én uendelighed, men mærkværdigvis var det kun som følhopper at hestene slog fejl, de heste man anvendte som trækdyr blev ikke ramt af ulykker. Men ellers afstod han fra at ville kommentere dette emne nærmere.(14). Allerede i 1850érne blev voldstedet Børreklak optegnet (8c), og der blev lovet ejeren af området 50 Rdl. fra regeringen for at lade voldstedet blive stående uberørt et løfte der ikke blev overholdt (8a). Hvem af de to parter der ikke har overholdt løftet er uklart. Dele beskrevet og genoptegnet i (8a). Dele af beskrivelser og optegnelserne er oprindeligt fra 1850érne (8c). Volden dækkede et areal på ca kvadratmeter, dens fyld der blev fjernet opgives at være 3900 læs mergelkasser. Dette fyld til dannelse af volden var en tydelig opgravning af den ca. 4,5 meter brede tørre voldgrav der omgav voldanlægget. Ved fjernelse af fyldet i volden fandt man på ca. den halve strækning i bunden en del forrådnet træ og tang. Der er intet fundet der kunne belyse anlægges alder. Til trods for voldanlægget er jævnet med jorden, kunne dets plan og udstrækning tegne sig tydeligt, navnlig når der stod korn på området

9 Pladsen indenfor volden - var ca. 35 meter bred i bueåbningen mod skrænten og ca. 30 meter i længden (modsatte led) og der var spor af at den oprindelig har været brostenbelagt. Til voldens yderkanter - var voldstedet ca. 112 meter i bueåbningen og ca. 90 meter på den anden led. Voldgraven omkring voldstedet konstrueret som tør voldgrav, var ca. 4,5 meter bred og mundede i begge sider ud til den 23 meter høje skrænt. 9 Volden mod nordvest - var bredest på midten ind mod øen, hvor den også var højest, godt 3 meter. Ud mod siderne fra midterpartiet var højden 1,9 2,2 meter. Tværsnit af volden ca. 38 meter bred og 1,9-2,2 meter høj fra midterpartiet ud mod siderne. Midterpartiet ind mod øen var 3 meter højt og noget bredere / Holger Larsen

10 Kildemateriale 1. Frederiksborg Amts Historiske Samfund. Frederiksborg Amts Stednavne. Udgivet af Stednavneudvalget. H.H. Thieles Bogtrykkeri København Orø, historie og sagn. Internettet med søgeordene: Stednavne+Orø 2a) Etatsråd Trap ( , i fem udgaver: (Statistisk-topographisk beskr. af Kongeriget Danmark). 2b) Salmonsen. 2c) Achton Friis. 2d) Erik Aalbæk Jensen. 2e) Inger Varder. 2f) Hans Stiesdal. 2g) Max Vinner, Roskilde Vikingemuseum. 2h) Lademann. 3. Beboere på Orø m.m. 3a) Henrik L.S. Larsen ( ) m. stor kendskab til lokalhistorie. 3b) Laurits P. Larsen ( ). 3c) Fæstebreve bønder Hestebedgaard m. fl., Orø / Roskilde Domkirke. 3d) Jørgen Frederiksen (1929- ) tredje generation på gården Borrehoved. 3e) Harald Petersen ( ) m. stor kendskab til lokalhistorie. 3f) Christen Jensen (-----) Børret. 3g) Carsten Roug (1943- ) m. stor kendskab til lokalhistorie. 4. Institut for stednavne. Afdeling for navneforskning. Lektor, mag. art. Bente Holmberg. 5. Stednavneordbog, 2. udg. Gyldendal Bent Jørgensen. 6. Stednavneudvalget (etableret 1910). Stednavneudvalgets retskrivningsliste. 7. Danmarks Historie. Erik Arup. 8. Nationalmuseet. Topografisk Arkiv. Forsknings- og formidlingsafdelingen. Danmarks Middelalder- og Rænæssanceenhed. Else Rasmussen. 8a) H. Petersen, Afskrift af herredsbeskrivelsen Horns Herred Frederiksborg Amt. 8b) Børresen c) En Krigsråd (Schmidt?), 1850érne - fra København. 9. Gyldendal og Politikens Danmarks Historie 5 (s.175).

11 10. Politikens Håndbøger. Danmarks småøer. Poul Henrik Harritz. 11. Danske Konger og Dronninger. Palle Lauring. 12. Voldsteder i Danmark. Connie Jantzen og Rikke Agnete Olsen. 13. Holbæk Amts Venstreblad, 10. februar Sproghjørnet v. lektor Steen Laursen. 14. De danske øer anden udgave Achton Friis. 15. Fra Frederiksborg Amt - Aarbog for Udgivet af Frederiksborg Amts Historiske Samfund. 15a) Pastor Østerild. 16. Richart Hansen Hestebrøndens venner.

12 Tillæg. 10 Diskussion. Når man får samlet et materiale og sætter den enkelte oplysninger op mod hinanden, er det fristende at konkludere og kommentere nogle iøjnefaldende forhold i højere grad, end det jeg har noteret. Man skal være yderst forsigtig for at undgå fejlagtige vurderinger. Samtidig er jeg lidt stramt bundet til overskriften i materialet forhold og baggrunde for stednavne for lokaliteter på øen og skal derfor undlade, selv om det er fristende, at bevæge mig uden for netop dette område med notering af oplysninger, ellers bevæger man sig væk fra sagens kerne og det bliver for rodet! Her er nogle af disse forhold jeg har undladt at tilføre materialet: Der er ikke i litteraturen noget konkret om hvilken rolle Slottet på Stensbjerg, voldstedet Børreklak eller et forsvarsværk ved Borrehoved har haft i forbindelse med forsvar af øen. Men man har ikke etableret sådanne forsvarsværker uden der har været fare for liv, helbred og gods. I det nuværende Danmark kender man omkring 1000 voldsteder fordelt på strategiske steder, hvor kun et fåtal kan spores tilbage til vikingetiden og endnu ældre. De store borge blev opført af kongemagten, bisperne og stormænd, sidstnævnte var mere befæstede gårde med jordtilliggende, samt voldsteder til beskyttelse under angreb. De første middelalderborge opstod i 1100 tallet, man mener de blev mere udbredt over landet efter midten af 1200 tallet på grund af ufred med udlandet, og i stort omfang indlandet. Ved nogle forsvarsværker udnyttede man de forhåndenværende naturforhold bedst muligt, f.eks. ved sø, moser eller skrænter. Sjælland lå midt i riget og det gik hårdt ud over landet i 1100 tallet og de næste par hundrede år. Specielt vendernes hærgning af sjælland og øerne gjorde, at der var hårdt brug for disse forsvarsværker (12). Kong Erik Menved ( ) lå i krig med den norske konge, der sammen med den fredløsdømte Marsk Stig, hærgede de danske kyster ikke mindst på Sjælland. Forsvaret af landet tærede hårdt på landets og kronens midler, og da han endeligt sluttede fred med disse fjender, brugte han penge på krig i Sverige og på den tyske Østersøkyst. Hans indtægter blev indskrænket, idet han pantsatte mere og mere krongods, og de øgede skatter han pålagde folk i landet rejste folk til oprør, som han hårdt slog ned med lejetropper (11). Det var medvirkende til som nævnt, at Erik Menved fra slutningen af 1200 tallet begyndte at pantsætte endnu flere kronbesiddelser til stormænd i ind- og udland, bl.a. til to holstenske grever. Da hans efterfølger Christoffer den anden ( , ) kom til, var pantsættelsen af krongodset så omfattende at han mistede autoritet, hvilket førte til kongemagtens totale sammenbrud i perioden 1332 til 1340 (11). Panthaverne, ikke mindst de tyske, havde folk siddende på borgene i de udpantede områder for opkrævning af skatter af befolkningen. Disse skatteopkrævere tog i områder hårdt fat i deres gerning efterhånden udviklede det sig på steder til rene røverbander. Denne usikkerhed og kaos i landet var hovedårsagen til udviklingen af voldsteder i høj grad for beskyttelse mod landets indre fjender (7).

13 11 Befolkningen, ikke mindst de danske stormænd, var trætte af det kaos der herskede i landet, og da en ung mand ved navn Valdemar trådte frem og erklærede sig som arving til den danske trone, var det med accept af de danske stormænd. Han blev kendt som Valdemar Atterdag ( ). Han var en moden og klog ung mand, der giftede sig med søsteren til en hertug i Sønderjylland, der havde Nørrejylland og Himmerland i pant. Som medgift fik Valdemar overdraget disse områder, og da befolkningen ikke var så forarmede her, kunne han inddrage skatter i et omfang, at han kunne udruste en mindre hær for beskyttelse af landet. Med handlekraft som kup, indløsninger af pant, fejder og forhandlinger overtog han igen en stadig større andel af de tidligere kronbesiddelser (11). Han byggede store borganlæg til beskyttelse for udefra kommende fjender. I ly af den fred kongemagten kunne sikre, flyttede folk der havde befæstet sig, ind fra sump og mose tilbage til samfundet og stormandens befæstede bolig blev igen til en gård (12). Valdemar Atterdags efterfølger var den 5-6 årige dattersøn Oluf, der fik moderen Margrethe, der var yngste datter af Valdemar, som formynder. Efter hans død som 17 årig, blev moderen monark som Dronning Margrethe I ( ). Hun var i besiddelse af samme handlekraft og klogskab som faderen, og skabte stor respekt omkring sig. Hun fik nedlagt en del private borge og løskøbte udpantede områder (11, 12). På Holbæk Slot hænger plancher der fortæller, at i Margrethe I s tid var Tveje-Merløse, Holbæk Slot og Orø udpantet til to navngivne tyske stormænd. Det er ikke nævnt i historiebøgerne, men hvad det indebar for Orø kan sikkert efterforskes mere lokalt. Dronning Margrethe I regerede som nævnt ( ), og hun fortsatte med at rydde op i fortidens kaos af pengelån hos danske stormænd og den tyske adel og dermed pantsætning af landområder inde for rigets grænser. I forbindelse med Erik af Pommerens kroning i 1396, havde Margrethe I, som en understregning af at nu var Kronen fuldt retableret, udstedt en forordning der forbød stormænd at bygge nye borge. Både hun og hendes far havde med henholdsvis lov og sværd i hånd fået inddraget og nedrevet mange private borge. Hun havde overdraget en del af disse borge til kirken med pligt til at rive bygningerne ned, med det formål at skabe ro inden for landegrænserne (12). Under variationer i stednavne side 1, ser man fra 1268 til 1320 variationer for stednavnet Warthærø hvor forleddet warth- er det gammeldanske ord for vagt, vagtpost eller vagtmand. År 1370 er der sket en måske bevidst - ændring af stednavnet til Vatherø og 1375 Warderøø, der iflg. tekst side 1 (1) på gammeldansk betyder Varde Stendynge eller stillads til mærke eller sømærke, side 2 (5). Det var netop på tidspunktet hvor der blev nedrevet mange private borge i landet, at stednavnene Vatherø og Warderøø for øen bliver nævnt. Borgene på øen har måske mistet deres funktion og nedlagt eller nedrevet, og da Varde og Warder betyder stillads, stendynge, stillads til mærke eller sømærke, kunne man forestille sig der i stedet var blevet etableret landkendingsmærker på øen for skibe, i forbindelse med navigering uden om lavvandsområder. Det fremgår at Erik Menved ( ) havde forbindelse til Orø. Han var meget interesseret i jagt og havde en række småøer under kronen som jagtområder. Han interesserede sig også for hesteavl og havde stod af heste der levede frit på disse øer (7). Orø var placeret i den centrale del af landet og var en del af Krongodset, hvorfor man kan forestille sig han, ud over jagt, også havde hesteavl på øen.

14 Materialet her er fra det lettere tilgængelige stof fra historiebøger med supplering af ekspertviden på områder. En med interesse for Orø s historie - med kendskab til gamle dokumenter - kunne professionelt uddybe de historiske fakta i et langt større omfang. 12

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten "Zum finsteren Stern".

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten Zum finsteren Stern. Königsburg Königsburg er en af adskillelige borge, som Erik af Pommeren lod bygge eller udbygge i årene 1414-1415, da han blev konge. Det var et led i kampen om Hertugdømmet Slesvig. Flere af dem har vel

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Kong Valdemars Jagtslot

Kong Valdemars Jagtslot Kong Valdemars Jagtslot Det lille middelaldervoldsted Kong Valdemars Jagtslot ligger i engen langs den tidligere mere vandrige Stensby Møllebæk, som gennem Malling Kløft udmunder i Storstrømmen. Det smukke

Læs mere

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Den sidste del af jernalderen kaldes vikingetid. For 2500 til 1000 år siden var der

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Møn før 1657 10. Mølleporten i Stege

Møn før 1657 10. Mølleporten i Stege Om Møns indbyggertal Mølleporten i Stege Omkring 1650 var indbyggertallet på Møn ca. 5500. Der var på det tidspunkt 546 gårde, 254 huse og 10 ikke-landmænd (præster, degne og ridefogder). De største landsbyer

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen.

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Vi har fundet jernalderfolkenes grave og landsbyer. Vi har også fundet mange af deres ting og spor efter deres religion og deres krige.

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km.

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km. 1. Etape Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. / 1 km. / Parti fra Esrum Sø Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Fra Helsingør Station

Læs mere

SVM1382 Sigersted SØ, Sigersted sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr sb.nr. 61

SVM1382 Sigersted SØ, Sigersted sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr sb.nr. 61 SVM1382 Sigersted SØ, Sigersted sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.02.14. sb.nr. 61 Registrering af 10 genstande fremkommet ved detektorafsøgning øst for Sigersted Landsby, vest for Ringsted.

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

SVM Bonderup, Tårnborg sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 123.

SVM Bonderup, Tårnborg sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 123. SVM2005 005 Bonderup, Tårnborg sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.19. Sb.nr. 123. Registrering af fem detektorfundne middelalderlige mønter fra Bonderup sydøst for Korsør. Fire mønter

Læs mere

UDKIG HISTORIEKANON HISTORIEKANON: KALMARUNIONEN. Drama FRA 1400-1500-TALLET KALMARUNIONEN

UDKIG HISTORIEKANON HISTORIEKANON: KALMARUNIONEN. Drama FRA 1400-1500-TALLET KALMARUNIONEN UDKIG HISTORIEKANON FRA HISTORIEKANON: Da Valdemar Atterdag døde i oktober 1375, gik den danske adel ind for, at barnebarnet Oluf blev den nye danske konge. Oluf var søn af Valdemar Atterdags datter Margrete.

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer. Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.

Læs mere

Vikingernes billedfortællinger

Vikingernes billedfortællinger Vikingernes billedfortællinger Når borgere og bønder samles om ilden i byhøvdingens store hus i Ripa for at holde ting, kan de på hallens malede vægge opleve historien om byens grundlæggelse. Lige fra

Læs mere

Skt. Peders kirke - kalkmalerier

Skt. Peders kirke - kalkmalerier Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde

Læs mere

Kend din by 2. Nyborg Fæstning

Kend din by 2. Nyborg Fæstning Kend din by 2 Nyborg Fæstning Nyborg og Omegns Museer Skoletjenesten Slot og Fæstning På denne tur i Nyborg skal I ud i naturen. I skal opleve hvor pænt og fredeligt der kan være så tæt på byen, og samtidig

Læs mere

Velkommen til Teglstrupløbet

Velkommen til Teglstrupløbet Teglstrupløbet 2013 Velkommen til Teglstrupløbet Vi er vendt tilbage til Teglstruphegn og den sydlige del. Den sydlige del af Teglstruphegn har ikke været anvendt til politiløb siden Henrik Wiberg, Københavns

Læs mere

Borret - Kongens Bakker projektet - April 2014

Borret - Kongens Bakker projektet - April 2014 Borret - Kongens Bakker projektet - April 2014 1 Borret - Kongens Bakker projektet - April 2014 Indledning Den 9. juni 2013 henvendte Steen Agersø sig til Øhavsmuseet med et forslag om at foretage en metaldetektorafsøgning

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Journalnr.: SIM 37/2010 Sted og sb. nr.: 130301-157 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Gludbjerg, Øster Bording Matr. nr.: 1av Ejerlav:

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder...

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder... 1 af 10 24-07-2011 16:55 For første gang i mange år blev der igen afholdt Sct. Hans fest i Ilskov. Borgerforeningen og Ilskov FDF havde indbudt store som små til at møde op ved FDF Hytten & den nye sø

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Ulvsborg - projektet. med Historisk Værksted

Ulvsborg - projektet. med Historisk Værksted 2 Ulvsborg - projektet med Historisk Værksted Stien snor sig gennem landskabet. Vi har lige sat bilen på parkeringspladsen og er trådt igennem tidsporten på vej ind i det fremmede landskab. Terrænet ved

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Fosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning

Fosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning Fosdal-Telling-Lerup Kulturmiljø nr. 61 Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning landet Emner Højkoncentrationer, agersystemer, rejst sten, landsby, kirke Sted/Topografi Lerup sogn Kulturmiljøarealet

Læs mere

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Det er altid godt at blive klogere, at lære og opleve noget nyt. Det skete for mig, da jeg havde skrevet den første artikel om de gamle hulveje

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Enghavegaard, Borup, matrikel 7

Enghavegaard, Borup, matrikel 7 https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/praestoeamt/enghavegaard-borup-matr-7 Enghavegaard, Borup, matrikel 7 Præstø amt, Fakse herred, Sønder Dalby sogn - kildeafskrift doneret af Arne Hansen,

Læs mere

ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE

ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE 1) SLÆGT OG FAMILIE 2) NORDEN OG DENS GEOGRAFI 3) MARGRETE 1.S LIV 4) PERSPEKTIVERING Indledende øvelse: Før I går i gang med at arbejde med Historiedystens

Læs mere

Kirker og ødekirker rundt om Horsens

Kirker og ødekirker rundt om Horsens Kirker og ødekirker rundt om Horsens I skal nu på jagt efter en lille del af de mange spændende kirker, der ligger rundt om Horsens. I kommer til at besøge kirker fra forskellige perioder, kirker bygget

Læs mere

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Skive Museum Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Peter Birkedahl * 2007 1. Indledning Skive Museum har i januar 2007 foretaget udgravning af et bopladsområde fra

Læs mere

Fornavn Efternavn 1.XX Historie opgave 15/ Frederiksberg HF. Indledning side 1. Vikingernes ankomst til England side 1

Fornavn Efternavn 1.XX Historie opgave 15/ Frederiksberg HF. Indledning side 1. Vikingernes ankomst til England side 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 1 Vikingernes ankomst til England side 1 Coppergate udgravningen side 1 Sådan blev Knud den Store konge side 2 Knud er blevet konge side 2 Diskussion side 3 Konklusion

Læs mere

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder 1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 indeholder Indledningen, De andre borge og Udgravningen. Side 2 indeholder Trelleborgenes formål og Gravpladsen.

Indholdsfortegnelse. Side 1 indeholder Indledningen, De andre borge og Udgravningen. Side 2 indeholder Trelleborgenes formål og Gravpladsen. Indholdsfortegnelse Side 1 indeholder Indledningen, De andre borge og Udgravningen. Side 2 indeholder Trelleborgenes formål og Gravpladsen. Side 3 indeholder Husene, Stolpehullerne og Borgens forsvar.

Læs mere

No. 13 Mette Kirstine Pedersen

No. 13 Mette Kirstine Pedersen Mette Kirstine Pedersen Forældre: nr. 26 Søren Dahl Knudsen og nr. 27 Else Dahl Knudsen Børn: Else Pedersen, Niels Dahl Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn Født Døbt Faddere

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sneumvej 34, Vadum. Undersøgelse af et langhus fra ældre germansk jernalder. J.nr. ÅHM 6197 Udgravning maj 2014. Telefon: 99 31 74

Læs mere

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem

Læs mere

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet. Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst

Læs mere

JELLING. dramaioldtiden.natmus.dk

JELLING. dramaioldtiden.natmus.dk JELLING JELLING OG KONGEMAGTEN Jelling er rammen om et af de vigtigste monumenter fra Danmarks vikingetid. Der er flere grunde til, at Jelling-monumentet er så betydningsfuldt, som det er. For det første

Læs mere

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note !Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig

Læs mere

Der er fest på borgen

Der er fest på borgen Der er fest på borgen Hvornår var middelalderen? Kort og godt kan man sige, at middelalderen var den periode, hvor danskernes tro var den katolske tro. Middelalderen begynder, da vikingetiden slutter ca.

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Arkæologisk Forundersøgelse

Arkæologisk Forundersøgelse Arkæologisk Forundersøgelse KNV00163, Gørslev Voldsted Sogn: Gørslev Herred: Bjæverskov herred Amt: Roskilde Amt, (Tidligere Præstø Amt) Stednr.: 050103 Sb.nr.: 1 Indholdsfortegnelse Abstract Undersøgelsens

Læs mere

Nedenfor følger en anvisning på afvikling af bueskydning og kamp med lanse på balancebom samt historisk baggrundsinfo om bueskydning.

Nedenfor følger en anvisning på afvikling af bueskydning og kamp med lanse på balancebom samt historisk baggrundsinfo om bueskydning. Lærervejledning: Hos Skoven i skolen finder du en god vejledning og illustration til, hvordan eleverne kan snitte deres egen bue og pil. Du skal scrolle lidt ned før illustrationen dukker op. http://www.skoven-i-skolen.dk/content/bue-og-pil-0

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

Gudernes stræde omkring Karlstrup En historisk rute fra Isefjord til Køge bugt og de seværdigheder der knytter sig til Karlstrup by og Karlstrup Mose

Gudernes stræde omkring Karlstrup En historisk rute fra Isefjord til Køge bugt og de seværdigheder der knytter sig til Karlstrup by og Karlstrup Mose Gudernes stræde omkring Karlstrup En historisk rute fra Isefjord til Køge bugt og de seværdigheder der knytter sig til Karlstrup by og Karlstrup Mose Gudernes Stræde er en vandresti skabt af Danmarks Naturfredningsforenings

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

EMU Kultur og læring

EMU Kultur og læring EMU Kultur og læring Forsvar, slotte og herregårde Mennesket har altid forsøgt at beskytte sig mod ydre fare. Gruppens sikkerhed har været højt prioriteret. Ansvaret har traditionelt været lagt i hænderne

Læs mere

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller OPGAVER TIL Sådan lå landet NAVN: Før du læser de tre noveller OPGAVE 1 Instruktion: Hvad kommer du til at tænke på, når du læser novellernes fælles titel Sådan lå landet? OPGAVE 2 Instruktion: Orienter

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Ifølge matriklen i 1664 hørte gården til Jomfruens Egede, fæsteren var Niels Pedersen, gårdens hartkorn angives til 4 td 5 sk. Ifølge Matriklen i 1680 hørte

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre

Læs mere

Bothelstorp Den forsvundne landsby i Farum Lillevang

Bothelstorp Den forsvundne landsby i Farum Lillevang Bothelstorp Den forsvundne landsby i Farum Lillevang Sammenfatning: Der har været enighed om, at den forsvundne landsby, Bothelstorp - ligesom torperne i almindelighed - opstod som udflyttergårde i tidlig

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen 1 Hærvejen Fra Kongeåen til Grænsen Kongeåen Skodborghus Stursbøl Kro / Cafe Ellegård Langdysserne ved Holmstrup Immervad Bro Hærulfstenen Strangelshøj

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Vild erotik, stærke kvinder og masser af magi: Her er 5 saftige bidder fra 800 år gamle sagaer

Vild erotik, stærke kvinder og masser af magi: Her er 5 saftige bidder fra 800 år gamle sagaer Vild erotik, stærke kvinder og masser af magi: Her er 5 saftige bidder fra 800 år gamle sagaer I middelalderens sagaer om danskernes vikingeliv kan du både finde en heftig scorereplik, en kur mod alderdom

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

www.fortidsmindeguide.dk Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj

www.fortidsmindeguide.dk Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj Sorring Loddenhøj, 147 meter over havet. Her set fra nordøst. Lige ved siden af den store telemast nordøst for Sorring, ligger gravhøjen Sorring Loddenhøj.

Læs mere

Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune.

Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune. PÅ VEJ TIL 1 Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune. Jeg håber, hæftet i sin nuværende form vil vække interesse for møllens historiske betydning.

Læs mere

Stednavne som kommunikationshistorisk kilde

Stednavne som kommunikationshistorisk kilde Stednavne som kommunikationshistorisk kilde Peder Gammeltoft Kommunikationslandskabet og historiske kort 9.-10. september 2004 Vikingeskibsmuseet, Roskilde Disposition: 1. Stednavne som kommunikation.

Læs mere

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr.

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr. Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr.01.06.07. matr.nr. MFG 356/05 Af: cand. mag. Mette Palm Hemmingsen og mag. Art Palle Ø.

Læs mere

I havde fejret Rickys 18 ars fødselsdag derhjernme i lørdags. Ricky er død. Ricky døde natten til søndag.

I havde fejret Rickys 18 ars fødselsdag derhjernme i lørdags. Ricky er død. Ricky døde natten til søndag. Ricky er død. Ricky døde natten til søndag. I havde fejret Rickys 18 ars fødselsdag derhjernme i lørdags. Om aftenen tog Ricky til fest sammen med sine venner. Festen endte i tragedie. En tragedie, I der

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01.

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Bygherrerapport KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Figur 1. Dronefoto af udgravningsfeltet med husene markeret med barberskum. Nede ved træerne bag elmasten

Læs mere

Egholm. Egholm ligger mellem Skibby og Kirke Hyllinge.

Egholm. Egholm ligger mellem Skibby og Kirke Hyllinge. Egholm Egholm ligger mellem Skibby og Kirke Hyllinge. Egholm var et stort stamhus som blev splittet helt under Lensafløsningen i 1920 erne. Den nuværende ejer Ole Falck har købt en stor del af den oprindelige

Læs mere

Hessel Skovbakker. Sted/Topografi Lovns sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab. Kulturmiljø nr. 126

Hessel Skovbakker. Sted/Topografi Lovns sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab. Kulturmiljø nr. 126 Hessel Skovbakker Kulturmiljø nr. 126 Tema Bosætning landet Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab Sted/Topografi Lovns sogn Kulturmiljøet Hessel-Skovbakker ligger på halvøen Lovns, der strækker sig ud

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

Slesvigske godser. Carsten Porskrog Rasmussen

Slesvigske godser. Carsten Porskrog Rasmussen Slesvigske godser Carsten Porskrog Rasmussen Indledningsforelæsning ved forsvaret af disputatsen Rentegods og hovedgårdsdrift. Godsstrukturer og godsdrift i hertugdømmet Slesvig 1524-1770 den 26. september

Læs mere

Husby Hole Grønnestrand

Husby Hole Grønnestrand Medlemmerne af DM-seniorklub Århus var den 19. maj 2008 inviteret på forårsudflugt til Jammerbugten med ophold ved en række spændende lokaliteter undervejs. Dagen startede i regnvejr, men vejret udviklede

Læs mere

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred.

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Om slægtens forfader Hans Hovgaard (født 1645, død 1728) bonde på Hovgaarden i Ring siden 1669. Historier og citater om slægten. I det følgende

Læs mere