Stednavne for øen Orø i Isefjord gennem tiderne - samt baggrund for stednavne for lokaliteter på Orø.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stednavne for øen Orø i Isefjord gennem tiderne - samt baggrund for stednavne for lokaliteter på Orø."

Transkript

1 Stednavne for øen Orø i Isefjord gennem tiderne - samt baggrund for stednavne for lokaliteter på Orø. Variationer i stednavnet Orø gennem tiderne. År Benævnelser Basisoplysninger 1268 Warthærø VJb 1231 ( Wattherhøe (16. Aarh.) 1296 Wortherø u. D (Gram) 1299 Wartherø (Jens Grands Proces) 1317 Wartherøø c (Bartholin) 1320 Worthærøø 29/ Vatherø RJb c Warderøø 17/ Oderø 6/ Oderø 11/ Oerøen KancBrevb 3/ Orø KancBrevb 16/ Orø Land Mandt Offuer Øe M Ourøe M Ovrø - --1) 1741 Ourø Land Fæstebrev gaardfæste (3c) 1761 Ourø 1787 Ourø Land 1908 Ourø Privat brev (3b) 1910 Orø Stednavneudv. Retskrivn.liste (6) GSt Ovrø Forleddet vistnok æ. da. vard Vagt, oldn. Vorør, i genitiv Ental, og endelsen Ø (1) hvilket er anerkendt som historisk sandhed i dag. En anden Mulighed var, at denne Endelse kunde være sekundær, som i flere andre Ønavne (Strynø, Tunø) og at det oprindeligt var et sammensat navn (Warder ell. Wardur Plur. af oldn. Vardi m. ell. varda f., æ. da. Varde Stendynge el. Stillads til Mærke (Kalkar) (1).

2 Hvorfor disse variationer. 2 Ind imellem benævnelsen Warthærø (1268) med variationer fremkommer benævnelsen Wortherø (1296), Worthærøø (1320), Vatherø (1370), Oderø (1462) osv. De mange forskellige skrivemåder der kan iagttages op igennem tiderne, er sproglig set udtryk for det samme navn (4). (Det sker for mange navne, at de bevidst eller ubevidst ændres i tidens løb, og her gælder det at nogle lyd- og bogstavkombinationer er mere bestandige end andre. Ordet warth- hører til de mere ubestandige, der i nogle stednavne udvikler sig til Or- eller Ore-, men som i øvrigt kan udvikle sig på forskellig vis afhængig af hvor i landet vi befinder os (4 )). Da der i gammeldansk tid fandtes flere ord som minder om hinanden, har navnet Orø været tolket lidt forskelligt. Der har eksempelvis været peget på et ord for strandbred, et ord med betydningen vagt og et ord med betydningen sømærke. Men den seneste forklaring går ud på at forleddet i Orø er det gammeldanske ord warth som betyder vagt (vagtpost eller vagtmand) (5). (Vi ved, af gode grunde, ikke hvordan man talte i middelalderen. De ændringer vi kan iagttage i skriften (herunder ændringer i stednavne) må imidlertid også gælde talesproget og omvendt. Mærkværdigvis er det sådan, at skriftsproget havde ret faste normer i de ældste skrifter. Der er mere slinger i valsen i den senere del af middelalderen, hvor en bredere del af befolkningen med forskellig dialektal baggrund begynder at lære skriftsprog (4). Dvs. der opstår en sproglig mangfoldighed, der gør skriftsproget mere varieret med baggrund i netop forskellige dialekter). Sprog og dialekter har været under udvikling gennem tiderne og vil fortsat udvikle sig i fremtiden. Verbalt udtaler man f.eks. et stednavn på det udviklingstrin i sproget man tidsmæssigt er underlagt. Eksempler: Stednavnet Skovgårdene udtaltes i 1920érne (Sqcwgoérn) og i 1950érne (Skovgårdene). Tilsvarende stednavnet Gamløse der i 1920èrne udtaltes (Gamlyese) og i 1950érne (Gamløse). Disse stednavne vil givetvis om år have en anden udtale med den samme officielle norm for skriftsprog. Iflg. (6) skal stednavnet for øen skrives : Orø hvilket har været gældende siden Af de ældre retskrivningslister fremgår det imidlertid, at navnet ofte skrives Ovrø eller Ourø, hvilket skyldes udtalen på tidspunktet. Ore har i den autoriserede form altid været Orø (6). Trods ovenstående forklaring er det lidt ejendommeligt at variationen af stednavnet Orø allerede fremkommer i 1573, hvorefter der er afvigelser i stednavnet indtil det bliver fastlagt som Orø i Stednavne lokaliteter på øen. Brønde. Jvfr. MB 1682 Farbrønds Agre, Fars Brøns Aass, Brøns Bierg. GST Brønde. Pl. Af Subst. Brønd. Fars- i MB 1682 er mulig Gen af Mandsn. Æ. da.. Fathær (1). Beboere på øen skriver navnet Brønne (3a, 3e) og mener det betyder vejen langs brynet (skovbrynet) men myndighederne holder stædigt fast ved navnet Brønde.

3 Bybjerg (bybjär, 1920érne). LensR 1559 Bybierge. KronSk 18/ Byebierg. Mandt 1610 Bybierg. M 1672 Bybierig. M M 1844 Byebierg. by. By (æ. da. By, oldn. býr b ær) samling af huse, landsby. Ordet der etymologisk står i forbindelse med verbet bo. Kan bedst udlægges som Bakken ved, med landsbyen (1, 2). Danske stednavne med by er brugt i vikingetidens Danelag i England og Normandiet, hvoraf kan udledes at navnet Bybjerg antageligt er fra vikingetiden, eller tidligere. by tilhører gruppen af gamle bynavne. (1, 2). Gamløse (gamlyese, 1920érne). FrlReg 1532, LensR 1559 Gamløze. KancBrevb 5/ Gamløsse. KancBrevb 13/ Ganløse. KronSk 18/ Gamløs. Mandt 1610 Gamløs. M M M 1844 Gamløse. Af æ. da. Gamme fold, Sti, oldn. Gammi Hytte opført af Jord eller Græstørv til Bolig for Finnerne, sjæll. Dial. Gamme en simpel Krybbe for Heste og Kvæg, der sættes paa jorden (1). Lysning med, ved folden, eller den gamle lysning (5). I Stednavnet betyder det antageligt Jordhytte eller Fold af Græstørv. Fra stednavnsanalysen ved vi at landsbyen Gamløse med rimelighed kan stamme fra tiden før vikingetiden, altså have en baggrund i den senere jernalder, hvor navnet er traderet over vikingetiden til vore dage (1, 2). Løse betød oprindeligt en eng, og endelsen løse er opstået i den sprogperiode vi kalder urnordisk dvs. ca. år 400 til 600 efter Kristi fødsel (13). Hammerfærge (Østrefærge). GSt Ør Færgested, Postadr9 Hammerfærge (Østrefærge). Kaldes også Øster-Færgested (øsdr fæ rsded, 1920érne). Færgestedet har navn efter Hammerbakke i Ferslev Sogn 98 (s.d.) fordi Overfarten over Østerløb foregaar til dette Sted (1). Hegngaarde (hæjgo.erne, 1920érne). Jvfr. MB 1682 Inderste Heyneds Agere, Mellemste Heineds agere, Yderste Heyneds agere. GSt Hegnegaarde. Paa stedet fortælles, at der paa Gaarden var Led omkring ved Markerne, deraf Navnet. Hegn (Ældre dansk hæghn Indhegning, hvortil verbet hegne, oldn. hegna hegne, beskytte, (oldn. Hegnadr) der betyder både indhegning og et indhegnet stykke jord. Gaard (æ. da. garth, oldn. garde) betyder oprindeligt gærde, dernæst indhegnet jordstykke, endelig bondegaard ) (1). Næsby (næ.sby, 1920érne). LensR 1559 Nesby. KronSk 18/ Nesby. Mandt 1610 Nesbye. M M M 1844 Næsbye. Af Subst. Næs. By. By (æ. da. By, oldn. býr b ær) samling af huse, landsby. Ordet der etymologisk står i forbindelse med verbet bo (1). Udlægningen af navnet kan vel kun være byen på eller ved næsset (2). (Næs (oldn. nes), et fællesgermansk ord, afledning af ordet næse. Betegner i stednavne alm. halvøer eller odder, der skyder sig ud i vandet. (Med hensyn til ordets betydning kan man sammenligne hoved, hals og nakke, ligeledes brugte stednavne om fremspringende punkter i terrænet, alle billedligt overført fra det menneskelige legeme)). 3

4 4 Danske stednavne med by er brugt i vikingetidens Danelag i England og Normandiet, hvoraf kan udledes at navnet Næsby antageligt også er fra vikingetiden, eller tidligere. Bynavne tilhører gruppen af gamle bynavne (1, 2). Sibirien, Hse. (Sj bj rjen, 1920érne). Huse paa et afsides sted. Navnet blev 1921 opgivet at være år gammelt. Andre Huse i Danmark bærer samme Navn, som er Opkaldelse efter det asiatisk-russiske Sibirien (1). Skovgaarde, Gde. (sgcwgoérn, 1920érne). MB 1682 Skouf Wang, Skouf Støcker Ofuer weyen, Skouf Stycker, Synder Skoufs Agre. GSt. Postadr9 Skovgaarde. Har før været én Gd.., nu to Vang. Vang (oldn. Vangr åben plads hvor folk forsamles. Det betyder en indhegnet mark, ager eller eng. I Nordsjælland optræder det ofte i skovnavne. Gaard (æ. da. garth, oldn. garde) betyder oprindeligt gærde, dernæst indhegnet jordstykke, endelig bondegaard) (1). Gården ved, i skoven (5). Gården lå før udskiftningen 1802 i vænget Bygaden 7. Ved udskiftningen blev gården lagt i læ ved en lund, som menes at være sidste rest af oldtidsskoven (vildt voksende skov fra fortiden) på Orø og blev kaldt Skovlundegård (3a). I 1866 blev gården delt mellem to brødre, og en ny gård blev bygget syd for lunden med navnet Skovgården (3e). Snave Færgested (sna s, 1920érne). GSt Snave Færgested. Postadr9 Snave (Gd.). Af Snave, som i no. Dialekt betyder en spids, en Odde eller Tange af Landet (Aasen), oldn. Snag- i snaghyrndr som har fremstaaende hjørner eller en Snabe, i Jy. Bl. a. Skovstrimmel, der strækker sig ind i Marken, sv Dial. Snabe Spids, fremstikkende Odde. Ved Snave Færgested gaar en lille Odde ud i vandet (1). Stensbjerg, gården Olufsminde og højen Kongshøj. Fra Kong Valdemars Jordebog (ValdJb. 1231) ved vi, at Orø var med i en fortegnelse over Krongodset under Valdemar II Sejr ( ), under navnet Wartherøe (3a, 3g ). Stednavnene her menes at have tilknytning til dronning Margrethe I ( ), (regent ) - også regent for Norge og hendes søn Oluf ( ), (regent , med moderen Margrethe som formynder ), - også regent for Norge, (2e). (15a, 1758) udtrykker: Øboerne fortæller, at Dronning Margrethe har haft et lysthus på Stensbjerg - der er kun ruiner tilbage. I skrifterne syntes det at være et historisk faktum, at dronning Margrethe I havde et jagtslot på Stensbjerg, bakken nord for byen Bybjerg (2a, 1872). På den langagtige ås Stensbjerg (også Stænderbjærg ), skal der have været afgravet i tre terrasser, svarende til de tre stændere (2a, 1898), slottet skulle have været omgivet af en vold. (2c, 1928 ) nævner fundet af et fundament af en bygning på en længde af 64 fod og en bredde på 40 fod. Efter tradition bar stedet navnet: Dronning Margrethes slot. (2e) uddyber traditionen omkring dronning Margrethe: Men at dronning Margrethe har været der, det ved man, for hun havde sit jagtslot liggende på toppen af Stensbjerg. I min barndom kunne man se spor af slottet, for jorden deroppe var helt fuld af røde murstensbrokker. I fjerde udgave (2a, 1920), samt (8a) nævnes igen Dronning Margrethes Slot med en vold.

5 5 Fra ValdJb. II 217 ved vi, at der afholdtes et fredsmøde mellem danske og norske mænd på øen i 1293 i kong Erik Menveds regentperiode ( ), (2a) sandsynligvis på slottet på Stensbjerg, hvis det har været bygget på dette tidspunkt. ((2a) har tidligere nævnt, at dette møde skulle være henlagt til Halland, iflg. norsk historie?). I fjerde udgave (2a, 1920), samt (8a) nævnes igen Dronning Margrethes Slot med en vold. Man har på stedet fundet fundamenter af en bygning, der har været ca. 20 meter lang og 12,5 meter bred og i hvis 1,5 meter tykke mure bestod af rå kamp og kalk med skarpt strandgrus. Mellem brokkerne er fundet kalksten tildannede i kvaderform, undtagen på den nedadvendte side. Efter noget uklare beretninger har borgen (jagtslottet), dvs. det jordareal der var indesluttet i fundamenterne, været ca. 2 m højt. Borgen var omgivet af en vold på alle sider. Rundt om volden på højdesiden var en transportvej på ca. 3 m bredde. Uden for denne skulle der igen være en transportvej, der dog ikke gik helt rundt om anlægget en beretning fra 1808 (8b). Man mente der kunne være tale om et ældre- og et yngre anlæg, men det var der ikke klare beviser for, derfor må det stå hen i det uvisse (8a, 8b). På den østlige side mod den sydlige side af Stensbjerg fandt man i 1873 resterne af en gammel teglovn og mange brudstykker af røde munkesten, samt enkelte sten med ornamenter. Efter sagnet skulle teglsten til kirken, vurderet bygget i tallet, være blevet brændt her (8a). Iflg. (7) skulle kong Erik Menved med regentperiode ( ) som den første i Danmark have sikret tilvirkning af teglsten i større mængder, hvorfor teglovnen på Stensbjerg må være en af de tidligste ovne i landet hvis den har leveret sten til kirkebyggeriet. Placeringen af teglovnen netop på Stensbjerg, kunne indikerer forarbejdning af teglsten til opførelse af (et evt. yngre anlæg) - jagtslottet på Stensbjerg som det primære. Er dette tilfældet kunne der have været benyttet byggemateriale fra sandudgravningen ved Kongshøjene i Gamløse, der bærer navnet Kongens hule. Er dette tilfældet, er slottet bygget på 1200 tallet. Erik Menved var meget jagtinteresseret (7) og der var på tidspunktet et fremragende jagtrevir på Orø (3e). I femte og nu sidste udgave (2a), gentager (2f, 1954) tidligere bemærkninger, men tilføjer: Der er nu ingen synlige bygningsspor på stedet. Som barn har jeg fået fortalt (3b, 1950érne), at bonden på Stensbjerggården på et tidspunkt skulle bygge et svinehus og hentede byggesten fra ruinen på Stensbjerg. Degnen på Orø blev vred og prøvede at forhindre ham i det og sendte et brev til Nationalmuseet om sagen. Bonden øgede arbejdsindsatsen og inden Nationalmuseet reagerede var byggestene fjernet. Der var tale om store tilhugne kampesten der blev hentet fra ruinen, huset der ligger nord for hovedgården var stadig intakt i 1950érne og ligger der givetvis endnu. Den 14. september 1849 fandt en ung pige det betydeligste arkæologiske fund på Orø ved veststranden på Orøs nordspids et fornemt værdifuldt relikviekors der kun kunne have forbindelse til samfundets øvre lag - nu benævnt Orø-korset. Korset var graveret på for- og bagside. Bl.a. står der OLAFC/VNVnCE, dvs. Olaf, Oluf eller Olav, det kunne være at Dronning Margrethes søn Oluf har tabt det under en jagt (2). Det er den folkelige Oluf tradition der afspejler sig i stednavnene: gården Olufsminde og højen Kongshøj (2e). Der syntes også at kunne være tale om to andre kongesønner ved navn

6 6 Oluf. En beboer på Orø (3a) har imidlertid udtrykt tvivl omkring denne udlægning af navnet på gården Olufsminde, han har fortalt, at navnet måske skyldes, at der engang boede en bonde ved navn Oluf. Om højen Kongshøj ( Kongens høj (5)) står oprindelsen omkring stednavnet tilsyneladende hen i det uvisse. Der har eksisteret to høje, en stor og en lille Kongshøj, imellem dem er der som tidligere nævnt en sandudgravning, en lavning i terrænet der bærer navnet Kongens hule. Sagnet fortæller, at der her er opgravet sand benyttet til mureværket ved opførelse af kirken i tallet (8a). En gård i umiddelbar nærhed bærer navnet Kongshøjgård. Stednavne med forordet konge-, er ensbetydende med kongeligt anlæg eller kontrolsteder. Dronning Margrethe har lang tradition på øen. Den historiske kærne er, at hun pantsatte Orø, samt Holbæk og Merløse Herred til den 17. december 1375, til brødrene Nicolaus og Ericus Skeples. Disse to overlod samme år pantet til Henning Podebusk for hele 400 lødige mark. Heref fremgår det at Orø på dette tidspunkt og vel også tidligere, blev betragtet som sammenhørende med Holbækegnen. Senere blev Orø betragtet som en del af Horns Herred (16)

7 7 De middelalderlige stednavne for Orø i relation til lokaliteter. Det gamle stednavn Warthærø benyttet for øen i 1200 tallet peger tilbage i vikingetiden (2). Navnet kan udlægges som øen med vagtposten. I middelalderen havde man bavnehøje beliggende med en vis afstand, det var bevogtede høje med opstablet brænde, hvor man ved afbrænding kunne signalere til hinanden hvis fjendtlige skibe var i farvandet, et effektivt varslingssystem. Som beskrevet ved fjendeangreb: De lod bavn brænde og budstikke gå efter den gamle skik at tænde bål på bavnehøje og lade en forbrændt vidjekvist gå fra hus til hus, for at kalde alle til landeværn (9). Den bevogtede bavnehøj med bålplads kaldes en warth, man har en god argumentation for et samarbejde mellem warth er på Orø og tilsvarende på fastlandet, der var f. eks. to warth er ved henholdsvis Isøre og Lynes (2g). Ser man her på øen mulige lokaliteter med relationer til at holde vagt, er der to lokaliteter med strategiske beliggenheder der kunne komme på tale: Borrehoved i nord på bakken af et næs, matr. nr. 21. (Borre er et landsdækkende middelalderligt udtryk for borg, i forskellige sammenhænge (5), hvilket indikerer der har ligget et forsvarsværk på stedet. Hoved er brugt som stednavn for et bestemt topografisk fremspringende punkt i terrænet, billedligt overført fra det menneskelige legeme (1)). Borrehoved antages at være tilknyttet borganlægget (jagtslottet) på Stensbjerg matr. nr. 14c. Der er ikke fundet spor af anlæg af nogen art på Borrehoved (8a, 1873). Børret i syd ved gården af samme navn med en bakke på 23 meters højde. ( Børre en børre eller børret, er med Orø-udtalen en ældre sjællandsk dialektform for ordet borg (2)). Fra disse to lokaliteter har man et fint udblik over Vestløbet i nord og Østløbet i syd. Alle skibe på gennemsejling kunne her overvåges for beskyttelse af øen og den sydlig beliggende egn omkring Holbæk. Ved Børret har der ligget et voldsted til forsvar, sandsynligvis også et ved Borrehoved (2). Umiddelbart syntes det ejendommeligt at have to varianter for borg-stednavnet på et lille geografisk område som Orø. Men det indikerer en tidsforskydning for oprettelsen af de to voldsteder. Borre-navnet er udbredt over hele landet (Eks.: Øster Borre og Vester Borre på Møen der betegnes som to voldsteder, og Viborg hed i 1400-tallet Viborre). I 1870érne blev Borrehoved i øvrigt kaldet Børhushage af beboerne i området (8a), dvs. man i området har haft en udtale tæt på Børre-navnet. Børre-navnet er en ældre sjællandsk dialektform for borg - mere lokalpræget, der kunne give en formodning om, at voldstedet i Børret blev etableret noget tidligere end et sandsynligt voldsted ved Borrehovedet. (Et voldsted defineres som et mere eller mindre kunstigt jordanlæg, der i ældre tider har rummet en borg eller andet værk, der tjente i forsvarsøjemed, de ældste voldsteder er fra oldtidens slutning eller tidlig middelalder (2b). (2h) definerer et voldsted som et kunstigt jordanlæg, der i ældre tid tjente som forsvarsanlæg. Det præciseres, at middelalderens voldsteder omfatter en mindre keglestub med plads til et tårn). Borrehoved i nord på gården af samme navn, matr. nr. 21, der har jord i området, er der ikke fundet spor af et voldsted i perioden 1890èrne (3d). Lokaliteten har kun en smal dækning i litteraturen (1, 5, 8a). Børret beliggende sydøst på øen med gården af samme navn, matr. nr. 6, med det tidligere voldsted har fået en bredere dækning i litteraturen (2, 2a, 2b, 2d, 3f, 8a, 8c, 5, 10, 14).

8 8 Voldstedet Børreklak. I 1898 siges følgende (2a): På sydsiden af øen har ligget et hesteskoformet voldsted med grave udenom, der skulle have været tilflugtssted for en sørøver, Børre. Samme voldsted nævnes en del år senere (2b) med navnet Børreklak ( Børre en børre eller børret, er som nævnt en ældre sjællandsk dialektform for ordet borg. Klak(k) er et ældre ord for forhøjning), dvs. borg/voldsted beliggende på en forhøjning (5). Beboere i området benævnte den i daglig tale som Klakket (14). Der er skrevet om lokaliteten Børret (2d): Herude ved kanten af skrænten hvor den var højest, jævnede man omkring 1870 en halvkredsvold, der hed Børreklak. Og kritisk tilføjes der: Efter et par år tog Nationalmuseet sig dog sammen og lavede en tegning af volden efter det folk fortalte. Sidstnævnte skal tages med forbehold derom senere. Efter ældre beskrivelser skal voldstedet have været et usædvanligt anlæg, bestående af en halvcirkelformet vold med udenomliggende tør voldgrav, hvis ender løb umiddelbart ud til skrænten, og som omsluttede en stenbrolagt plads. (14) benævner Børreklak som en borg fra oldtiden eller tidlig middelalder. Der er aldrig fundet murværk på stedet, men derimod tømmer i Jorden. Tilbage efter udskiftningen i 1802 ville bonden på gården Børret, på hvis jord Børreklak lå, fjerne nogle sten fra voldstedet. Men her gik det grueligt galt om morgenen natten efter lå en hest og en ko halvkvalte i stalden, filtrede ind i deres tøjr. Men da de kom på benene igen var de raske. En advarsel! - bonden opgav at fjerne flere sten fra voldstedet (10, 14). Men hans barnebarn fortsatte mange år senere - hvorefter han fik problemer med sine følhopper, de kunne ikke længere fole ved egen hjælp. En enkel hoppe med føl, der ellers befandt sig vel på alle måder, lå en morgen stendød på marken med den ene bagsko i klemme ved grimen. Der boede troldtøj i Børreklak når man om aftenen malkede køerne i nærheden, hørte man stemmer og tumleri deroppe. Og kreaturerne veg altid uden om stedet - de vidste bedre (10,14). Beboeren på gården i 1923, en ældre mand (3f), fortæller, at han ved fjernelse af voldanlægget fik frigjort ca. 2 Skp. Land (knapt kvadratmeter) til agerjord og han stadig havde problemer med følhopperne, han fortæller: Så købte jeg for 10 år siden, i 1913, en hoppe med et ungt føl, den levede på gården i 22 timer så døde den af forædning af kløvergræs. Sådan gik det i én uendelighed, men mærkværdigvis var det kun som følhopper at hestene slog fejl, de heste man anvendte som trækdyr blev ikke ramt af ulykker. Men ellers afstod han fra at ville kommentere dette emne nærmere.(14). Allerede i 1850érne blev voldstedet Børreklak optegnet (8c), og der blev lovet ejeren af området 50 Rdl. fra regeringen for at lade voldstedet blive stående uberørt et løfte der ikke blev overholdt (8a). Hvem af de to parter der ikke har overholdt løftet er uklart. Dele beskrevet og genoptegnet i (8a). Dele af beskrivelser og optegnelserne er oprindeligt fra 1850érne (8c). Volden dækkede et areal på ca kvadratmeter, dens fyld der blev fjernet opgives at være 3900 læs mergelkasser. Dette fyld til dannelse af volden var en tydelig opgravning af den ca. 4,5 meter brede tørre voldgrav der omgav voldanlægget. Ved fjernelse af fyldet i volden fandt man på ca. den halve strækning i bunden en del forrådnet træ og tang. Der er intet fundet der kunne belyse anlægges alder. Til trods for voldanlægget er jævnet med jorden, kunne dets plan og udstrækning tegne sig tydeligt, navnlig når der stod korn på området

9 Pladsen indenfor volden - var ca. 35 meter bred i bueåbningen mod skrænten og ca. 30 meter i længden (modsatte led) og der var spor af at den oprindelig har været brostenbelagt. Til voldens yderkanter - var voldstedet ca. 112 meter i bueåbningen og ca. 90 meter på den anden led. Voldgraven omkring voldstedet konstrueret som tør voldgrav, var ca. 4,5 meter bred og mundede i begge sider ud til den 23 meter høje skrænt. 9 Volden mod nordvest - var bredest på midten ind mod øen, hvor den også var højest, godt 3 meter. Ud mod siderne fra midterpartiet var højden 1,9 2,2 meter. Tværsnit af volden ca. 38 meter bred og 1,9-2,2 meter høj fra midterpartiet ud mod siderne. Midterpartiet ind mod øen var 3 meter højt og noget bredere / Holger Larsen

10 Kildemateriale 1. Frederiksborg Amts Historiske Samfund. Frederiksborg Amts Stednavne. Udgivet af Stednavneudvalget. H.H. Thieles Bogtrykkeri København Orø, historie og sagn. Internettet med søgeordene: Stednavne+Orø 2a) Etatsråd Trap ( , i fem udgaver: (Statistisk-topographisk beskr. af Kongeriget Danmark). 2b) Salmonsen. 2c) Achton Friis. 2d) Erik Aalbæk Jensen. 2e) Inger Varder. 2f) Hans Stiesdal. 2g) Max Vinner, Roskilde Vikingemuseum. 2h) Lademann. 3. Beboere på Orø m.m. 3a) Henrik L.S. Larsen ( ) m. stor kendskab til lokalhistorie. 3b) Laurits P. Larsen ( ). 3c) Fæstebreve bønder Hestebedgaard m. fl., Orø / Roskilde Domkirke. 3d) Jørgen Frederiksen (1929- ) tredje generation på gården Borrehoved. 3e) Harald Petersen ( ) m. stor kendskab til lokalhistorie. 3f) Christen Jensen (-----) Børret. 3g) Carsten Roug (1943- ) m. stor kendskab til lokalhistorie. 4. Institut for stednavne. Afdeling for navneforskning. Lektor, mag. art. Bente Holmberg. 5. Stednavneordbog, 2. udg. Gyldendal Bent Jørgensen. 6. Stednavneudvalget (etableret 1910). Stednavneudvalgets retskrivningsliste. 7. Danmarks Historie. Erik Arup. 8. Nationalmuseet. Topografisk Arkiv. Forsknings- og formidlingsafdelingen. Danmarks Middelalder- og Rænæssanceenhed. Else Rasmussen. 8a) H. Petersen, Afskrift af herredsbeskrivelsen Horns Herred Frederiksborg Amt. 8b) Børresen c) En Krigsråd (Schmidt?), 1850érne - fra København. 9. Gyldendal og Politikens Danmarks Historie 5 (s.175).

11 10. Politikens Håndbøger. Danmarks småøer. Poul Henrik Harritz. 11. Danske Konger og Dronninger. Palle Lauring. 12. Voldsteder i Danmark. Connie Jantzen og Rikke Agnete Olsen. 13. Holbæk Amts Venstreblad, 10. februar Sproghjørnet v. lektor Steen Laursen. 14. De danske øer anden udgave Achton Friis. 15. Fra Frederiksborg Amt - Aarbog for Udgivet af Frederiksborg Amts Historiske Samfund. 15a) Pastor Østerild. 16. Richart Hansen Hestebrøndens venner.

12 Tillæg. 10 Diskussion. Når man får samlet et materiale og sætter den enkelte oplysninger op mod hinanden, er det fristende at konkludere og kommentere nogle iøjnefaldende forhold i højere grad, end det jeg har noteret. Man skal være yderst forsigtig for at undgå fejlagtige vurderinger. Samtidig er jeg lidt stramt bundet til overskriften i materialet forhold og baggrunde for stednavne for lokaliteter på øen og skal derfor undlade, selv om det er fristende, at bevæge mig uden for netop dette område med notering af oplysninger, ellers bevæger man sig væk fra sagens kerne og det bliver for rodet! Her er nogle af disse forhold jeg har undladt at tilføre materialet: Der er ikke i litteraturen noget konkret om hvilken rolle Slottet på Stensbjerg, voldstedet Børreklak eller et forsvarsværk ved Borrehoved har haft i forbindelse med forsvar af øen. Men man har ikke etableret sådanne forsvarsværker uden der har været fare for liv, helbred og gods. I det nuværende Danmark kender man omkring 1000 voldsteder fordelt på strategiske steder, hvor kun et fåtal kan spores tilbage til vikingetiden og endnu ældre. De store borge blev opført af kongemagten, bisperne og stormænd, sidstnævnte var mere befæstede gårde med jordtilliggende, samt voldsteder til beskyttelse under angreb. De første middelalderborge opstod i 1100 tallet, man mener de blev mere udbredt over landet efter midten af 1200 tallet på grund af ufred med udlandet, og i stort omfang indlandet. Ved nogle forsvarsværker udnyttede man de forhåndenværende naturforhold bedst muligt, f.eks. ved sø, moser eller skrænter. Sjælland lå midt i riget og det gik hårdt ud over landet i 1100 tallet og de næste par hundrede år. Specielt vendernes hærgning af sjælland og øerne gjorde, at der var hårdt brug for disse forsvarsværker (12). Kong Erik Menved ( ) lå i krig med den norske konge, der sammen med den fredløsdømte Marsk Stig, hærgede de danske kyster ikke mindst på Sjælland. Forsvaret af landet tærede hårdt på landets og kronens midler, og da han endeligt sluttede fred med disse fjender, brugte han penge på krig i Sverige og på den tyske Østersøkyst. Hans indtægter blev indskrænket, idet han pantsatte mere og mere krongods, og de øgede skatter han pålagde folk i landet rejste folk til oprør, som han hårdt slog ned med lejetropper (11). Det var medvirkende til som nævnt, at Erik Menved fra slutningen af 1200 tallet begyndte at pantsætte endnu flere kronbesiddelser til stormænd i ind- og udland, bl.a. til to holstenske grever. Da hans efterfølger Christoffer den anden ( , ) kom til, var pantsættelsen af krongodset så omfattende at han mistede autoritet, hvilket førte til kongemagtens totale sammenbrud i perioden 1332 til 1340 (11). Panthaverne, ikke mindst de tyske, havde folk siddende på borgene i de udpantede områder for opkrævning af skatter af befolkningen. Disse skatteopkrævere tog i områder hårdt fat i deres gerning efterhånden udviklede det sig på steder til rene røverbander. Denne usikkerhed og kaos i landet var hovedårsagen til udviklingen af voldsteder i høj grad for beskyttelse mod landets indre fjender (7).

13 11 Befolkningen, ikke mindst de danske stormænd, var trætte af det kaos der herskede i landet, og da en ung mand ved navn Valdemar trådte frem og erklærede sig som arving til den danske trone, var det med accept af de danske stormænd. Han blev kendt som Valdemar Atterdag ( ). Han var en moden og klog ung mand, der giftede sig med søsteren til en hertug i Sønderjylland, der havde Nørrejylland og Himmerland i pant. Som medgift fik Valdemar overdraget disse områder, og da befolkningen ikke var så forarmede her, kunne han inddrage skatter i et omfang, at han kunne udruste en mindre hær for beskyttelse af landet. Med handlekraft som kup, indløsninger af pant, fejder og forhandlinger overtog han igen en stadig større andel af de tidligere kronbesiddelser (11). Han byggede store borganlæg til beskyttelse for udefra kommende fjender. I ly af den fred kongemagten kunne sikre, flyttede folk der havde befæstet sig, ind fra sump og mose tilbage til samfundet og stormandens befæstede bolig blev igen til en gård (12). Valdemar Atterdags efterfølger var den 5-6 årige dattersøn Oluf, der fik moderen Margrethe, der var yngste datter af Valdemar, som formynder. Efter hans død som 17 årig, blev moderen monark som Dronning Margrethe I ( ). Hun var i besiddelse af samme handlekraft og klogskab som faderen, og skabte stor respekt omkring sig. Hun fik nedlagt en del private borge og løskøbte udpantede områder (11, 12). På Holbæk Slot hænger plancher der fortæller, at i Margrethe I s tid var Tveje-Merløse, Holbæk Slot og Orø udpantet til to navngivne tyske stormænd. Det er ikke nævnt i historiebøgerne, men hvad det indebar for Orø kan sikkert efterforskes mere lokalt. Dronning Margrethe I regerede som nævnt ( ), og hun fortsatte med at rydde op i fortidens kaos af pengelån hos danske stormænd og den tyske adel og dermed pantsætning af landområder inde for rigets grænser. I forbindelse med Erik af Pommerens kroning i 1396, havde Margrethe I, som en understregning af at nu var Kronen fuldt retableret, udstedt en forordning der forbød stormænd at bygge nye borge. Både hun og hendes far havde med henholdsvis lov og sværd i hånd fået inddraget og nedrevet mange private borge. Hun havde overdraget en del af disse borge til kirken med pligt til at rive bygningerne ned, med det formål at skabe ro inden for landegrænserne (12). Under variationer i stednavne side 1, ser man fra 1268 til 1320 variationer for stednavnet Warthærø hvor forleddet warth- er det gammeldanske ord for vagt, vagtpost eller vagtmand. År 1370 er der sket en måske bevidst - ændring af stednavnet til Vatherø og 1375 Warderøø, der iflg. tekst side 1 (1) på gammeldansk betyder Varde Stendynge eller stillads til mærke eller sømærke, side 2 (5). Det var netop på tidspunktet hvor der blev nedrevet mange private borge i landet, at stednavnene Vatherø og Warderøø for øen bliver nævnt. Borgene på øen har måske mistet deres funktion og nedlagt eller nedrevet, og da Varde og Warder betyder stillads, stendynge, stillads til mærke eller sømærke, kunne man forestille sig der i stedet var blevet etableret landkendingsmærker på øen for skibe, i forbindelse med navigering uden om lavvandsområder. Det fremgår at Erik Menved ( ) havde forbindelse til Orø. Han var meget interesseret i jagt og havde en række småøer under kronen som jagtområder. Han interesserede sig også for hesteavl og havde stod af heste der levede frit på disse øer (7). Orø var placeret i den centrale del af landet og var en del af Krongodset, hvorfor man kan forestille sig han, ud over jagt, også havde hesteavl på øen.

14 Materialet her er fra det lettere tilgængelige stof fra historiebøger med supplering af ekspertviden på områder. En med interesse for Orø s historie - med kendskab til gamle dokumenter - kunne professionelt uddybe de historiske fakta i et langt større omfang. 12

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen 1 Hærvejen Fra Kongeåen til Grænsen Kongeåen Skodborghus Stursbøl Kro / Cafe Ellegård Langdysserne ved Holmstrup Immervad Bro Hærulfstenen Strangelshøj

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Ølsted strand v. Runde Bakke

Ølsted strand v. Runde Bakke Ølsted strand v. Runde Bakke Beretning over den arkæologiske forundersøgelse af matr. 15a Ølsted By, Ølsted Gennemført d. 15. oktober 2008 (NFHA2772) Af: Pernille Pantmann Beretningens identifikation Museumsnr.:

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

ORØ VIKINGEFESTIVAL 22. 24. JULI. PILGRIMSTOGTET.

ORØ VIKINGEFESTIVAL 22. 24. JULI. PILGRIMSTOGTET. ORØ VIKINGEFESTIVAL 22. 24. JULI. PILGRIMSTOGTET. TOGTET 2013 - FRA VIKINGETID TIL MIDDELALDER. 2 20. 31. juli stævner en vikingeflåde ud fra Roskilde for at besøge en række sjællandske havne som led i

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort De ældste matrikelkort og Videnskabernes Selskabs kort kan hjælpe dig med at finde de kunstige vandløb. Udkast til vandområdeplanerne

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Hviderne. magtfuld middelalderklan ved. Naturpark Åmosen. Læs om middelalderens magtkampe og intriger, om manden, der grundlagde Kalundborg og om

Hviderne. magtfuld middelalderklan ved. Naturpark Åmosen. Læs om middelalderens magtkampe og intriger, om manden, der grundlagde Kalundborg og om Hviderne En magtfuld middelalderklan ved Naturpark Åmosen Læs om middelalderens magtkampe og intriger, om manden, der grundlagde Kalundborg og om Sæby Kirke, som er bygget i frådende sten. Hviderne - en

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

I slutningen af det, vi kalder Vikingetiden, og i den tidlige middelalder begyndte man at bygge på en ny måde og med andre formål, kirker,

I slutningen af det, vi kalder Vikingetiden, og i den tidlige middelalder begyndte man at bygge på en ny måde og med andre formål, kirker, Efterskrift Historien, du lige har læst, er ikke det pure opspind. Den benytter sig af virkelige hændelser, som er dokumenteret af historikere og arkæologer, og der er kilder på. Du kan se en lang række

Læs mere

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN E ELEVHÆFT Johannes Larsen Johannes Larsen blev født i Kerteminde i 1867. Hans forældre havde en stor køb- mands-forretning, og de var ret rige. Forældrene havde

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde:

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Kasse 1: Materiale År Arkiv Vedrører Ekstra skattemandtal 1627 kasse 1? Duebrødre

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

2. Hvad lavede Churchill-klubben?

2. Hvad lavede Churchill-klubben? 2. Hvad lavede Churchill-klubben? Churchill-klubben gjorde hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De stjal tyske våben og ødelagde tyske skilte. De prøvede at ødelægge motoren på parkerede tyske

Læs mere

Fra spørgsmål til arkivalier

Fra spørgsmål til arkivalier Fra spørgsmål til arkivalier - Om Daisy, guider og registraturer Folder nr. 05 Rigsarkivet Søgning efter arkivalier På et arkiv kan det til tider opleves som en indviklet proces at komme fra spørgsmål

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Museum Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg og Omegns Amatørarkæologer Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lynge Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og parker.

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Live-rollespil Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Spiloplæg Både IT-rollespillet og liverollespillet Fæstning og Fristed drejer sig om byens første hundrede år. Byens blev grundlagt som en militær

Læs mere

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015.

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Det Røde Led : Her lå 2 huse, som uden tvivl har tilhørt Julianeholm eller Hevringholm? Smed Michael Pedersen boede i huset længst mod Julianeholm fra 1948 til

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207.

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Fra pakhus til palæ På den vestlige side af halvøen Jensnæs ligger det tidligere pakhus og vidner om ophævelsen af købstædernes monopol på handel. Det var kongerne,

Læs mere

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk BALD EJENDOMME ApS Dato: 22. juli 2014 Baldersbuen 14 Sagsb.: Lov 2640 Hedehusene Sagsnr.: 14/31578 Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk AFSLAG og PÅBUD Fritidshytte opført

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 Hej igen Uffe! I fortsættelse af behagelig telefonsamtale med dig d.d., samt din ordre til mig ( Så kære Leif: du må ta' kontakt

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

Digitalt Atlas over Kulturmiljøer. Lektor Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter

Digitalt Atlas over Kulturmiljøer. Lektor Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Digitalt Atlas over Kulturmiljøer Lektor Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Disposition vad er baggrunden og målet? vordan når vi målet? Kulturmiljøbegrebet kort fortalt Kilder til at fange

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Tillæg nr. 6 Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Voldsteder og borge Kulturmiljø nr. 7a, b, c, d, e, f, g, h, i, j Kulturmiljø 7d Ågård Voldsted i Jammerbugt Kommune.

Voldsteder og borge Kulturmiljø nr. 7a, b, c, d, e, f, g, h, i, j Kulturmiljø 7d Ågård Voldsted i Jammerbugt Kommune. Voldsteder og borge Kulturmiljø nr. 7a, b, c, d, e, f, g, h, i, j Kulturmiljø 7d Ågård Voldsted i Jammerbugt Kommune. Tema Infrastruktur Emner Forsvarsanlæg og herregårde Sted/topografi Kulturmiljø 7d

Læs mere

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen:

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen: Middelalderlandsbyen Værkstedsarbejde 3 MIDDELALDERENS LEGE OG SPIL Det går jo som en leg lyder en gammel kendt talemåde. Og vi kender det alle sammen, når tingene bare glider og er muntre og festlige

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen.

Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen. Margrethetårnet Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen. Mit forslag handler om, hvordan vi får fysiske rammer til

Læs mere

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

Beretning 2015. Bestyrelsen

Beretning 2015. Bestyrelsen Beretning 2015 Bestyrelsen Vi har i bestyrelsen haft et spændende år, nu kender vi jo hinanden og ved hvad hver især står for og kan derfor supplere hinanden omkring de forskellige opgaver der forekommer

Læs mere

PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg

PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg P A R K B E B Y G G E L S E V E D S Ø N D E R S Ø E + N A R K I T E K T U R A / S F E B R U A R 2 0 1 4 INDHOLD PROJEKTFORLØB...4 GRUNDEN

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Find vej i Blovstrød

Find vej i Blovstrød Find vej i Blovstrød Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og

Læs mere

STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN

STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN Oplæg til diskussion af mulighederne for at styrke Strandby som et attraktivt sted for befolkning og turisme -med baggrund i områdets righoldige historie og fund

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 27 1 Sammenfatning er

Læs mere

Nyhedsbrev fra Villa Talea

Nyhedsbrev fra Villa Talea Nyhedsbrev fra Villa Talea Nyhedsbrev nr. 6, juli 2010 Sæson 2011 Appelsiner, appelsiner, appelsiner... I begyndelsen af året købte vi en mark med oliven og nu har vi så suppleret med endnu to marker.

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Opgaver til Hjemmets fire vægge

Opgaver til Hjemmets fire vægge Opgaver til Hjemmets fire vægge 1 Møblér Pouls lejlighed Diskuter og tegn, hvordan I mener, Pouls lejlighed så ud. Tegn, klip og klister møbler på tegningen. Husk etageseng, sovesofa og alt det andet en

Læs mere

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12. Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.1920 Dette billede er taget i forbindelse med deres guldbryllup

Læs mere

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt.

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt. GPS 27-31 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m. fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 27: Moses og Josva Nøglesætning: Gud har en plan for dit liv Bibelvers

Læs mere