Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt

Transkript

1 Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt 11. august 2017 J.nr Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 339 af 10. april 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL). Karsten Lauritzen / Mads Peter Rostock Jacobsen

2 Spørgsmål Hvad er ministerens holdning til, at Rigsrevisionen ikke mener, at skatteministeren kan forklare årsagen til, at udbetalingen af negativ moms er steget med 68 pct. i årene , fra 139,9 mia. kr. i 2009 til 235 mia. kr. i 2015, og hvad agter ministeren at foretage sig på den baggrund. Der henvises til Rigsrevisionens notat om beretningen om SKATs kontrol med udbetaling af negativ moms af 24. marts 2017, hvor det fremgår, at: Skatteministeren giver i sin redegørelse udtryk for, at han kan pege på en række årsager, der samlet kan forklare stigningen i udbetalingerne af negativ moms i perioden Rigsrevisionen kan konstatere, at ministeren i sin redegørelse ikke kommer med nye eller styrkede forklaringer. Rigsrevisionen vurderer derfor fortsat, at Skatteministeriet ikke på tilfredsstillende vis har redegjort for årsagerne til stigningen i udbetalingerne af negativ moms i perioden Svar Rigsrevisionen anfører i sin beretning, at Skatteministeriet ikke på tilfredsstillende vis kan forklare årsagerne til stigningen i den negative moms i perioden , hvor beløbet steg med ca. 68 pct. Den nævnte vurdering fremgår endvidere af det notat, der henvises til i spørgsmålet. Jeg har tidligere gjort opmærksom på, at det ikke er muligt at redegøre for årsagerne til stigningen i udbetalingen af negative momstilsvar på den måde, Rigsrevisionen lægger op til i sin beretning. Rigsrevisionen tilkendegiver i sit notat forståelse for, at det ikke metodisk er muligt at give en udtømmende forklaring, men forventer, at ministeriet har kendskab til, hvad der i store træk ligger bag stigningen i udbetalingerne af negativ moms. På baggrund af nedenstående beregninger, der har været præsenteret for Rigsrevisionen, er jeg ikke enig i, at Skatteministeriet ikke på tilfredsstillende vis har redegjort for årsagerne til stigningen i udbetalingerne af negativ moms i perioden Beregningerne viser netop, at det er muligt i store træk at gøre rede for den stedfundne udvikling i udbetalingerne af negativ moms. Det betyder ikke, at der ikke sker svindel på området. Dog indikerer undersøgelser af momsgabet for Danmark, som foretages og offentliggøres af EU-kommissionen, IMF og Danmarks Statistik ikke en stigning i momsgabet, hvilket man ville forvente ved en markant stigning i svig. Udviklingen i momsindtægter Det samlede momstilsvar (momsindtægterne) 1 udgøres af virksomhedernes samlede positive og negative momstilsvar. Både ved en vurdering af de realiserede indtægter og en vurdering af de faktiske udbetalinger, bør negative og positive momstilsvar betragtes un- 1 Momstilsvar/momsangivelsesoplysninger indeholder udover moms også godtgørelse af energiafgifter. Det er disse angivelser inkl. energiafgift, der afgør om der er tale om en indbetaling eller en udbetaling til/fra staten. Dvs. at der en forskel på det samlede momstilsvar (=summering af alle momstilsvar) og de faktiske momsindtægter svarende til godtgørelsen af energiafgifter. Side 2 af 6

3 der ét. Dvs. hvis man vil se på udviklingen i de summerede negative momstilsvar, skal de holdes op mod de tilhørende summerede positive momstilsvar. Af tabel 1 ses, at det samlede momstilsvar i løbende priser er steget fra ca. 155 mia. kr. til ca. 174 mia. kr. over den betragtede periode. Det samlede positive momstilsvar er således steget mere end det samlede negative momstilsvar. Stigningen i de negative momstilsvar fra 2009 til 2015 på ca. 90 mia. kr. skal således ses sammen med en stigning i de positive momstilsvar på ca. 110 mia. kr. Tabel 1. Udviklingen i positive, negative og samlede momstilsvar, mia. kr., Ændring Positive momstilsvar Negative momstilsvar Samlet tilsvar Kilde: Skatteministeriets beregninger pba. momsangivelsesoplysninger. Note: Tal er inkl. godtgørelse for energiafgifter. Hvis det negative momstilsvar betragtes isoleret, indebærer det i praksis for en del virksomheder, at man alene betragter en del af virksomhedernes momsregnskab i form af en delregistrering (med eget SE nr.), og altså ikke hele virksomhedens momsafregning. En sådan tilgang kan give et meget misvisende billede af udviklingen i en virksomheds samlede momsafregning. Problemstillingen gælder særligt for de virksomheder, der benytter den såkaldte eksportmomsordning. Eksportmomsordningen Eksportmomsordningen fungerer således, at en virksomheds eksportmomsdelregistrering køber varer/ydelser med moms fra resten af virksomheden, og herefter eksporterer dem ud af landet uden moms. Den købsmoms, der i eksportmomsdelregistreringen fradrages, vil derfor altid medføre et negativt momstilsvar i eksportmomsdelregistreringen. Købsmoms i eksportmomsdelregistreringen vil dog også altid modsvares af en tilhørende salgsmoms tilknyttet andre SE-nr. i virksomheden. En udbredelse af brugen af eksportmomsordningen medfører derfor isoleret set, at såvel positive som negative momstilsvar vil stige med samme absolutte størrelse, og dermed ikke have en påvirkning på det samlede momstilsvar. I perioden er brugen af netop eksportmomsordningen, hvor virksomheder kan udskille deres eksportvirksomhed i et særskilt momsregnskab (eget SE-nr.), forøget markant som følge af: 1. En ændring i momsreglerne pr. 1. januar 2010 ændrede stedet for momsbetalingen fra sælger til købers land for en række ydelser solgt mellem erhvervsdrivende i EU. Det medførte, at fx en række salg af ydelser kunne medtages i eksportordningen. Væsent- Side 3 af 6

4 ligste konsekvens heraf var, at transportydelser solgt af en dansk virksomhed til en virksomhed i et andet EU-land kan indgå i ordningen, uanset om selve transportydelsen foregår mellem havne i EU eller fx mellem to havne i fjernøsten. 2. En praksisændring der medførte, at el og gas, i modsætning til tidligere, kunne medtages i ordningen. De nævnte ændringer betyder bl.a. at en række meget store danske virksomheder med betydeligt salg i udlandet er kommet med i eksportmomsordningen med aktiviteter, der ikke tidligere kunne medtages. I tabel 2 er opgjort udviklingen i momstilsvaret hos eksportmomsdelregistreringer over den betragtede periode. Tabel 2. Negativt momstilsvar for eksportmomsdelregistreringer, mia. kr Eksportmomsdelregistreringer Ændring Kilde: Momsangivelsesoplysninger. For at rense for de stedfundne, parallelle forøgelser af såvel positive som negative momstilsvar, der følger af den øgede brug af eksportmomsdelregistreringer, kan anvendes en tilgang, hvor flere SE-numre tilknyttet samme virksomhed (CVR-nummer) er lagt sammen, hvorved der fremkommer et samlet regnskab for hele virksomheden. I tabel 3 er en sådan opgørelse præsenteret 2. Det fremgår således af tabel 3, at både positive og negative momstilsvar er steget fra 2009 til 2015, samt at det beregnede negative tilsvar udgør pct. af det positive tilsvar over hele perioden, når der i beregningerne er taget højde for eksportmomsordningen. Endvidere viser tabellen, at der opgjort på CVR-numre ikke længere er tale om en markant forøgelse af negative momstilsvar. Tabel 3. Udviklingen i negativt og positivt momstilsvar pr. år på CVR 3 niveau (Beløb i mia. kr.) ) Negative momstilsvar Positive momstilsvar I alt Negative tilsvar i pct. af positive Kilde: Opgørelse pba. momsangivelsesoplysninger. Note 1: Der er korrigeret i opgørelsen for Det skyldes, at en enkelt stor virksomhed for 2015 i forbindelse med flytning af eksportmomsord- 3 Andre virksomheder, der ikke er omfattet af eksportmomsordningen, men som har flere SE-numre inden for samme CVR-nummer, vil dog også ved denne opgørelsesmetode indgå med CVR-nummerets nettomomstilsvar. Side 4 af 6

5 ningen fra et SE-nummer til et andet - tilsyneladende har oprettet det nye SE nummer under et andet CVR-nummer end det CVR-nummer, som den positive moms angives på. Vi har korrigeret opgørelsen ved at betragte SE-numrene som tilhørende det samme CVR-nummer. Andre årsager til stigninger i de samlede negative momstilsvar Skatteministeriet har igennem undersøgelsesperioden gjort rede for baggrunden for negative momstilsvar, og hvad der grundlæggende driver udviklingen i disse. Udviklingen i de negative momstilsvar påvirkes således af virksomhedernes organisering, herunder eksportmomsdelregistreringer, samt blandt andet indkøbsmønstre og eksport mv. Det understreges endvidere, at SKAT er i stand til at nedbryde stigningen i de negative momstilsvar på virksomhedsniveau, men at en udtømmende årsagsforklaring dog ikke er metodisk mulig at gennemføre, idet den historiske udvikling i skattegrundlag og - provenuer ikke bagudrettet kan opsplittes udtømmende i bidrag fra regelændringer, konjunktur, virksomhedernes organisering mv. Det gælder helt generelt og ikke kun for moms fx er det ikke muligt udtømmende at forklare udviklingen i BNP, når den har fundet sted, da det ikke er muligt at isolere effekten af hver enkelt faktor, der kan have påvirket den stedfundne udvikling. Ikke indikationer på markant stigning i svig Når de summerede negative momstilsvar anskues i sammenhæng med de summerede positive momstilsvar, fås som nævnt det samlede momstilsvar svarende til momsindtægterne 1. Moms er i overvejende grad en skat/afgift på endeligt forbrug, og det må derfor alt andet lige forventes, at indtægterne følger udviklingen i det private forbrug og den almindelige indkomstudvikling. Hvis stigningen i de negative momsangivelser var udtryk for en markant stigning i svig, måtte det forventes, at momsindtægterne som andel af det private forbrug ville falde over den betragtede periode. I tabel 4 er momsindtægterne som andel af henholdsvis husholdningernes forbrug og BNP præsenteret. Det fremgår, at andelene er omtrent konstante, hvilket indikerer, at momsindtægterne udvikler sig i overensstemmelse med udviklingen i forbrug og indkomster. Der er derfor også Skatteministeriets opfattelse, at der kan gøres rede for den stedfundne udvikling i momsindtægterne, og at denne udvikling ikke kan ses som tegn på, at regelefterlevelsen i den betragtede periode er forringet. Tabel 4. Udviklingen i det samlede momstilsvar ift. hhv. BNP og husholdningernes forbrug, pct Moms/BNP 9,7 9,5 9,6 9,6 9,4 9,4 9,4 Moms/husholdningernes forbrug 20,8 20,6 20,6 20,6 20,3 20,5 20,4 Kilde: Skatteministeriets beregninger pba. tal fra Danmarks Statistik. Endelig bemærkes, at undersøgelser af momsgabet for Danmark, som foretages og offentliggøres af EU Kommissionen, IMF og Danmarks Statistik, ikke indikerer nogen stigning i momsgabet, hvilket man ellers måtte forvente ved en markant stigning i svig. Side 5 af 6

6 Skatteministeriet har desuden igangsat et arbejde med henblik på yderligere kvalitetssikring af de bagvedliggende analyser og beregningsmetoder. Det er bl.a. hensigten, at eksterne faglige aktører involveres i arbejdet. Side 6 af 6