Aktivering af den kontracykliske kapitalbuffer

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aktivering af den kontracykliske kapitalbuffer"

Transkript

1 Henstilling 2. december 217 Aktivering af den kontracykliske kapitalbuffer Det Systemiske Risikoråd, Rådet, henstiller til erhvervsministeren, at der fastsættes en kontracyklisk kapitalbuffersats i Danmark på,5 pct. af kreditinstitutters 1 samlede risikoeksponeringer i Danmark fra 31. marts 219. Såfremt der ikke sker store ændringer i risikoopbygningen, forventer Rådet at henstille om en yderligere forøgelse af buffersatsen med,5 procentpoint inden for det kommende år. Rådet er parat til at henstille om en reduktion af buffersatsen med øjeblikkelig virkning, hvis der opstår stress i det finansielle system med risiko for en hård opstramning af kreditgivningen til husholdninger og virksomheder. Det Systemiske Risikoråd vurderer hvert kvartal, hvad der er et passende niveau for den kontracykliske kapitalbuffer. Når Rådet vurderer, at satsen skal ændres, vil det offentliggøre en henstilling rettet til erhvervsministeren. Det er ministeren, der er ansvarlig for fastsættelsen af buffersatsen i Danmark. Ministeren er forpligtet til, inden for en periode på tre måneder, at gennemføre henstillingen eller give en redegørelse, hvori det forklares og begrundes, hvorfor henstillingen i givet fald ikke gennemføres. Begrundelse Rådet vurderer, at risici i det finansielle system er under opbygning. Dansk økonomi er i et balanceret opsving. Risikoopfattelsen på de finansielle markeder er meget lav, og likviditeten er rigelig. Der er tegn på øget risikotagning blandt visse markedsdeltagere i deres søgen efter afkast. Samtidig er priserne og aktiviteten på både bolig- og erhvervsejendomsmarkedet steget kraftigt de seneste år. Den samlede udlånsvækst er afdæmpet, om end der er tegn på kreditvækst i visse markedssegmenter. Det samlede udlån er desuden på et højt niveau. Det vedvarende lave renteniveau kombineret med en tiltagende konjunkturfremgang, stigende ejendomspriser og lempede kreditvilkår på erhvervsudlån danner grobund for en hurtig forøgelse af kreditrisici. En gældsopbygning fra et allerede højt niveau forstærker risici forbundet med fremtidig kreditvækst. Det taler for, at der sættes ind med tiltag på et tidligt stadie i udviklingen. Kreditinstitutterne vurderes samlet set at være velkapitaliserede, og langt hovedparten af institutterne vil med deres aktuelle kapitalniveau kunne opfylde et krav om en kontracyklisk kapitalbuffer på,5 pct. af de samlede risikoeksponeringer. 2 Bufferkravet træder ifølge lovgivningen først i kraft 12 måneder efter, at ministeren har annonceret en forhøjelse. Dermed har institutterne et år til at opfylde kravet. Det er tillige nemmere for institutterne at øge deres kapital i perioder med økonomisk opsving og positiv indtjening, fx ved at reducere aktietilbagekøb eller udbyttebetalinger. 1 Kreditinstitutter omfatter penge- og realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber. 2 Institutterne skal opfylde det kontracykliske kapitalbufferkrav med egentlig kernekapital. Langt hovedparten af institutterne vil også kunne opfylde en yderligere forøgelse af buffersatsen med,5 procentpoint, som Rådet forventer at henstille om inden for det kommende år. Side 1 af 9

2 Formål med den kontracykliske kapitalbuffer Den kontracykliske kapitalbuffer skal bidrage til at begrænse de negative effekter på realøkonomien af en fremtidig finansiel krise. Bufferen skal opbygges i perioder, hvor risici i det finansielle system stiger. Når bufferen er bygget op, er det muligt at reducere den, når risici materialiserer sig, fx når det finansielle system rammes af et negativt stød. Institutterne får derved frigivet kapital. I det omfang institutterne ikke anvender den frigivne kapital til at absorbere tab, kan de anvende den til nyudlån eller til at sikre deres kapitaloverdækning. Derved forbedres muligheden for, at kreditinstitutterne opretholder en passende kreditgivning i perioder med stress i det finansielle system. Bufferen er først og fremmest et instrument til at gøre institutterne mere modstandsdygtige. Bufferen bør ikke betragtes som et instrument til at styre konjunkturerne. Den kontracykliske kapitalbuffer blev introduceret i international regulering efter finanskrisen som en del af et større sæt reformer, der skal gøre den finansielle sektor mere robust. Den kontracykliske kapitalbuffer adskiller sig fra de øvrige kapitalkrav, idet bufferen kan lempes ved finansielt stress, hvorimod de øvrige krav er gældende i såvel op- som nedgangstider. Aktivering af bufferen skal sikre, at den bygges op i tide Rådet har revideret sin metode til at vurdere buffersatsen. 3 Den reviderede metode sigter mod tidlig indfasning for at sikre, at bufferen når at blive bygget op, inden det finansielle system eventuelt rammes af et negativt stød, der kan have konsekvenser for den finansielle stabilitet og realøkonomien. Tidlig indfasning øger desuden muligheden for at indfase bufferen gradvist. Det giver kreditinstitutterne bedre tid til at foretage de nødvendige tilpasninger, fx ved at tilbageholde indtjening. Informationsgrundlag for Rådets vurdering af buffersatsen I vurderingen af buffersatsen anvender Rådet et bredt informationsgrundlag. En række udvalgte hovedindikatorer skal opfange opbygning af systemiske risici på forskellige stadier i den finansielle udvikling. Til at nuancere det billede, der tegner sig fra hovedindikatorerne, anvendes supplerende indikatorer og anden relevant information i vurderingen. Begyndelsen af et finansielt opsving er ofte karakteriseret ved, at investorers villighed til at tage risikofyldte investeringer stiger. Det afspejler sig i højere aktivpriser, herunder priser på bolig- og erhvervsejendomme, og lempeligere kreditvilkår for husholdninger og virksomheder. På et senere stadie i den finansielle udvikling kan husholdninger og virksomheder øge deres gæld i forventningen om fortsat stigende ejendomspriser. Det betyder, at nogle indikatorer, fx ejendomspriser, giver signal om opbygning af systemiske risici tidligere end andre indikatorer, fx udlån til husholdninger og virksomheder. Det samlede billede af udviklingen i hovedindikatorer og supplerende indikatorer er, at risici i det finansielle system er under opbygning, jf. bilag 1. Anden information Rådet inddrager også andre politiktiltag i sine overvejelser om den kontracykliske buffersats, herunder indfasning af kommende krav. Langt hovedparten af institutterne havde medio 217 tilstrækkelig kapital til at opfylde både de bufferkrav 4, der er under indfasning frem mod 219, samt en kontracyklisk kapitalbuffer på,5 pct. af de samlede risikoeksponeringer. Dertil kommer muligheden for, at institutterne øger deres kapitalisering frem mod 219 ved at tilbageholde indtjening. 3 Det reviderede metodepapir findes på Rådets hjemmeside 4 Bufferkravene omfatter den såkaldte kapitalbevaringsbuffer for alle institutter og en SIFI-buffer for de systemisk vigtige institutter, de såkaldte SIFI'er. Side 2 af 9

3 Et andet kommende krav til institutterne er det såkaldte NEP-krav, der er et krav til institutternes nedskrivningsegnede passiver (NEP). 5 NEP-kravet adskiller sig væsentligt fra den kontracykliske buffer. Formålet med NEP er at sikre, at institutterne kan restruktureres eller afvikles uden brug af statslige midler, og uden at afviklingen får betydelig negativ effekt på den finansielle stabilitet. Det adskiller sig fra formålet med den kontracykliske kapitalbuffer, der er at forbedre muligheden for, at kreditinstitutterne opretholder en passende kreditgivning i perioder med stress i det finansielle system. Den kontracykliske buffer skal gerne være opbygget, inden en sådan periode opstår. NEP-kravet kan opfyldes med flere typer kapital og gældsinstrumenter, hvor bufferkravene udelukkende kan opfyldes med egentlig kernekapital. Af kommende krav til institutterne er også Baselkomiteens nyligt offentliggjorte anbefalinger til justering af kapitalkravene. Formålet er ifølge Baselkomiteen at sikre en mere ensartet opgørelse af risikovægtede eksponeringer på tværs af lande. De krav, der justeres, har imidlertid permanent karakter, hvorimod den kontracykliske buffer kan reduceres, når risici materialiseres. Baselkomiteen har lagt op til, at de justerede krav først er fuldt indfasede i 227. En længere forhandlingsproces mellem EU-landene går nu i gang forud for implementeringen i EU-lovgivningen. Finanstilsynet forventer, at penge- og realkreditinstitutterne har en kapitalmålsætning, som er tilstrækkelig høj til at sikre, at de kan opfylde deres kapitalkrav under Finanstilsynets hårde stressscenarie. Der skal ifølge Finanstilsynet ikke tages højde for den kontracykliske kapitalbuffer i institutternes kapitalmålsætning, da bufferen antages at være frigivet i et hårdt stressscenarie. Kravet om, at bankerne skal opretholde en kontracyklisk kapitalbuffer, er desuden ikke et hårdt krav. Det vil sige, at banker, der bryder kravet, ikke vil miste deres licens til at drive bank. Bankerne vil i stedet blive mødt med et krav om at indsende en kapitalbevaringsplan til Finanstilsynet, ligesom der kan være begrænsninger på udbetaling af fx bonus og udbytte, hvis de ikke overholder det kombinerede kapitalbufferkrav. 6 Udenlandske kreditinstitutter, der har risikoeksponeringer i Danmark, skal også opfylde den danske kontracykliske buffer. Ifølge EU-lovgivning skal institutspecifikke kontracykliske buffersatser beregnes som det vægtede gennemsnit af de buffersatser, der gælder for lande, hvor instituttet har eksponeringer. 7 Rådets henstilling er i overensstemmelse med gældende lovgivning. Lars Rohde, formand for Det Systemiske Risikoråd 5 NEP er passiver, der er egnede til at absorbere tab og rekapitalisere et institut i en afviklingssituation. Som udgangspunkt indfases NEP-kravet frem mod 222, jf. pressemeddelelse fra Finanstilsynet 3. oktober Det kombinerede kapitalbufferkrav består, ud over den kontracykliske kapitalbuffer, af kapitalbevaringsbufferen og den systemiske buffer, jf. bekendtgørelse nr af 12. december 214 om opgørelse af det kombinerede bufferkrav, det maksimale udlodningsbeløb og indholdet af en kapitalbevaringsplan for visse finansielle virksomheder samt Finanstilsynets notat "Bestemmelser om kapitalbevaringsplan og opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb" på Finanstilsynets hjemmeside. 7 I EU-lovgivningen er der obligatorisk anerkendelse (reciprocitet) for kontracykliske buffersatser op til 2,5 pct. Det samme gælder for lande, som EU har indgået aftale med på det finansielle område. Side 3 af 9

4 Udtalelse fra ministeriernes repræsentanter i Rådet "Det følger af lovgivningen om Det Systemiske Risikoråd, at henstillinger rettet mod regeringen skal indeholde en udtalelse fra ministeriernes repræsentanter i Rådet. Ministeriernes repræsentanter samt Finanstilsynet har ikke stemmeret i forhold til henstillinger rettet mod regeringen. Den kontracykliske kapitalbuffer (bufferen) er en del af de kapitalinstrumenter, der blev gennemført i dansk lovgivning efter den seneste finansielle krise. Regeringen vil nu se nærmere på henstillingen. Regeringen vil i den kommende tid vurdere, om de økonomiske forhold er til stede for at aktivere bufferen, herunder i lyset af arbejdet med afviklingsplaner og de seneste kapitalkrav fra Baselkomitéen. Regeringen vil på den baggrund inden for tre måneder træffe beslutning om, hvorvidt bufferen skal aktiveres." Side 4 af 9

5 Bilag A: Informationsgrundlag Risici i det finansielle system er under opbygning Rådets vurdering af opbygningen af risici i det finansielle system understøttes af flere forhold. I det følgende beskrives udviklingen i de indikatorer, Rådet inddrager i informationsgrundlaget, der anvendes til at vurdere den kontracykliske buffersats. Indikatorerne er inddelt i relevante kategorier. 8 Risikoopfattelse Udviklingen på de finansielle markeder har været præget af et meget lavt stressniveau de seneste år. Samtidig er risikoopfattelsen i øjeblikket lav, og risikoappetitten stor. Det er bl.a. afspejlet i meget lav implicit volatilitet på obligations- og aktiemarkedet og lave kreditspænd. Ejendomsmarked På boligmarkedet stiger priserne og aktiviteten i hele landet. Særligt prisstigningstakten på ejerlejligheder i hovedstadsområdet er meget høj - og lidt højere end både disponible indkomster og renteniveauet tilsiger ifølge Nationalbankens boligprisrelation. Der er tegn på, at fremgangen på boligmarkedet er funderet i hele landet og ikke længere primært er trukket af hovedstaden. Priserne og aktiviteten på erhvervsejendomsmarkedet er steget meget de senere år. Afkastkravene på markedet for udlejningsejendomme er generelt faldet, hvilket er drevet af det lave renteniveau og høj efterspørgsel fra investorer, der søger alternative investeringsmuligheder. Kreditudvikling og kreditstandarder Væksten i kreditinstitutternes samlede udlån til husholdninger og virksomheder er steget siden 215, men er dog fortsat beskeden. Væksten er drevet af pengeinstitutternes udlån til erhverv, der er vokset mere end BNP siden 216. Udlånsvæksten sker, samtidig med at institutterne har lempet kreditstandarderne over for erhverv på baggrund af øget konkurrence. Selv om udlånsvæksten er beskeden, er det samlede udlån på et højt niveau. En gældsopbygning fra et allerede højt niveau forstærker risici forbundet med fremtidig kreditvækst i tilknytning til en opgangsperiode på ejendomsmarkedet og i konjunkturerne. Alle EU-medlemslande skal hvert kvartal beregne og offentliggøre et såkaldt udlånsgab og en tilhørende referencesats, der er beregnet ud fra udlånsgabet. 9 Udlånsgabet er defineret som forskellen mellem det faktiske udlån som andel af BNP og en estimeret trend. I bagudskuende analyser har udlånsgabet været god til at forudsige systemiske bankkriser på tværs af en række lande. Flere lande, herunder Danmark, har imidlertid udfordringer med udlånsgabet som indikator for den aktuelle kreditudvikling. Svagheden ved indikatoren er bl.a., at den afhænger af en statistisk beregnet trend, der ikke nødvendigvis afspejler den aktuelle økonomiske og finansielle situation. Udlånsgabet er meget negativt i Danmark og ikke retvisende for kreditudviklingen. 1 Rådet finder det derfor vigtigt at inddrage forskellige indikatorer for kreditudviklingen i sin vurdering. 8 Kategorierne er beskrevet i Rådets metodenotat for den kontracykliske kapitalbuffer, der findes på Rådets hjemmeside 9 Referencesatsen skal i princippet fungere som et fælles udgangspunkt for, hvornår bufferen skal aktiveres, og for niveauet af buffersatsen. Udlånsgabet og referencesatsen fik en central rolle i internationale anbefalinger og lovgivning om den kontracykliske kapitalbuffer for at undgå "inaction bias". Det fremgår også af anbefalingerne og lovgivningen, at beslutninger om buffersatsen ikke alene skal baseres på referencesatsen, men at andre kvantitative og kvalitative informationer skal inddrages og offentliggøres. Se kildehenvisninger til anbefalinger og lovgivning i Rådets metodenotat om den kontracykliske kapitalbuffer på 1 Referencesatsen er aktuelt pct. Referencesatsen vil ifølge den mekaniske beregning først blive positiv, når udlånsgabet er større end 2 procentpoint. Udlånsgabet ses i figur A.4 (højre). Side 5 af 9

6 Risikoopbygning i kreditinstitutter Kreditinstitutterne er velkapitaliserede, og indtjeningen høj. Fremgangen i indtjeningen kan tilskrives ekstraordinært høje kursreguleringer og meget lave nedskrivninger. De seneste år er egenkapitalforrentningen hos de største banker steget og er på omtrent samme niveau som i årene forud for krisen. En stor del af indtjeningen i institutterne udloddes til aktionærerne i form af udbytter eller aktietilbagekøb frem for til opbygning af egentlig kernekapital. Modelbaserede indikatorer Rådet inddrager to forskellige estimater af den finansielle cykel i Danmark som et input i den samlede vurdering af den aktuelle finansielle situation. Analyser af den finansielle cykel i Danmark viser, at den primært drives af udsving i boligpriser og kredit, hvor boligpriserne har en tendens til at bevæge sig før kredit. 11 Et af estimaterne af den finansielle cykel viser, at cyklen er vendt og på den opadgående del af den finansielle cykel. Det andet estimat viser, at cyklen endnu ikke er vendt. Det skal bemærkes, at estimaterne ikke giver et nøjagtigt billede af den aktuelle finansielle cykel som følge af usikkerhed i slutningen af dataperioden (endepunktsproblemer). 11 Se Grinderslev m.fl. (217), Financial Cycles: What are they and what do they look like in Denmark?, Danmarks Nationalbank, Working Papers, No Side 6 af 9

7 Figursæt: Hovedindikatorer Risikoopfattelse Figur A.1 Finansiel stressindikator Kreditspænd og aktievolatilitet Indeks Basispoint 1, 2.5 6,8,6,4,2, -, , Aktiemarkedet Valutamarkedet Obligationsmarkedet Banksektoren Kreditspænd, Europa Pengemarkedet Korrelationsbidrag Aktievolatilitet, Europa (højre akse) Indikator 4-ugers glidende gennemsnit. Den finansielle stressindikator aggregerer niveauet af stress på fem centrale delmarkeder/sektorer, og der tages højde for, at samtidig stress på flere delmarkeder udgør en større udfordring for det finansielle system. En værdi på er et udtryk for meget lav volatilitet og stor tillid til det finansielle system, mens en værdi på 1 angiver, at der hersker en ekstremt dysfunktionel tilstand på de fem delmarkeder, samt at markedsdeltagerne er nervøse. For flere detaljer, se Rådets metodenotat om den kontracykliske kapitalbuffer på Seneste observation er 3. december for den finansielle stressindikator og 3. kvartal for kreditspænd og aktievolatilitet. Bloomberg, Nordea Analytics, Thomson Reuters og Danmarks Nationalbank. Ejendomspriser Figur A.2 Årlig realvækst, pct. 3 Afvigelse fra trend, pct Enfamiliehuse Ejerlejligheder Erhvervsejendomme Boligprisgab (højre akse) -3 Boligprisgabet er defineret som afvigelser mellem boligpris/disponibel indkomst i forhold til en langsigtet trend (estimeret ved rekursivt HP-filter, lambda=4.), hvor boligprisen er kontantprisen på enfamiliehuse. For flere detaljer, se Rådets metodenotat om den kontracykliske kapitalbuffer på Seneste observation er 2. kvartal 217. Danmarks Statistik, MONA's databank og egne beregninger. Side 7 af 9

8 Kreditstandarder Figur A Pengeinstitutternes merrente Stiliseret boligbyrde Merrente nyudlån, husholdninger Merrente nyudlån, erhverv Stiliseret boligbyrde Venstre: 3-måneders glidende gennemsnit. Merrenten er defineret som pengeinstitutternes udlånsrente på nyudlån ekskl. kassekreditter i forhold til Nationalbankens indskudsbevisrente (Nationalbankens udlånsrente før 29). Højre: Boligbyrden er en stiliseret opgørelse af finansieringsomkostninger ved køb af et enfamiliehus som andel af den gennemsnitlige disponible husstandsindkomst. For flere detaljer, se Rådets metodenotat om den kontracykliske kapitalbuffer på Seneste observation er 3. kvartal 217 for pengeinstitutternes merrente og 2. kvartal 217 for stiliseret boligbyrde. Danmarks Statistik, Realkreditrådet, Realkredit Danmark, Skat, Danmarks Nationalbank og egne beregninger. Kreditudvikling Figur A.4 Årlig vækst, pct Kreditvækst af BNP Udlånsgab Procentpoint Venstre: I udlån/bnp er udlån baseret på en bred kreditdefinition, mens de to øvrige udlånsserier er baseret på en smal kreditdefinition. Højre: Udlån er baseret på en bred kreditdefinition, og udlånsgabet er defineret som afvigelser mellem udlån/bnp og en langsigtet trend (estimeret ved rekursivt HP-filter, lambda=4.). For flere detaljer og kildehenvisninger, se Rådets metodenotat om den kontracykliske kapitalbuffer på Seneste observation er 3. kvartal 217 for kreditinstitutternes udlån til husholdninger og erhverv og 2. kvartal 217 for udlån/bnp og udlånsgab. Abildgren (27 og 21), Danmarks Statistik, Danmarks Nationalbank, MONA's databank og egne beregninger. Udlån/BNP Kreditinstitutters udlån til erhverv Kreditinstitutters udlån til husholdninger Udlånsgab (højre akse) Trend Udlån Side 8 af 9

9 Risikoopbygning i kreditinstitutter Figur A.5 Aktiver/kapital Gearing og kapitaloverdækning Pengeinstitutternes egenkapitalforrentning Gearing, koncerner Gearing, pengeinstitutter Kapitaloverdækning, pengeinstitutter (h.a.) Venstre: 4-kvartalers glidende gennemsnit. Højre: Annualiserede kvartalsdata for pengeinstitutternes egenkapitalforrentning. For flere detaljer, se Rådets metodenotat om den kontracykliske kapitalbuffer på Seneste observation er 2. kvartal for gearing, kapitaloverdækning og pengeinstitutternes egenkapitalforrentning. Finanstilsynet, Bloomberg og egne beregninger Merafkast ift. 1-årig statsobligation Modelbaserede indikatorer Figur A.6 Estimater af den finansielle cykel Standardafvigelser Finansiel cykel (BP) Finansiel cykel (UC) Delkomponenter af den finansielle cykel Standardafvigelser Boligpriscykel (BP) Kreditcykel (BP) Afvigelser fra trend. Venstre: BP angiver, at cyklen er estimeret med et "band-pass"-filter. UP angiver, at cyklen er estimeret med en "unobserved components"-model. Højre: Boligpriscykel og kreditcykel, hvor trenden er estimeret med et BP-filter. For flere detaljer, se Rådets metodenotat om den kontracykliske kapitalbuffer på Seneste observation er 2. kvartal 217. Danmarks Nationalbank, Danmarks Statistik samt egne beregninger. Side 9 af 9

Den kontracykliske kapitalbuffer

Den kontracykliske kapitalbuffer Den kontracykliske kapitalbuffer 17. november 217 Det Systemiske Risikoråd, Rådet, kan komme med henstillinger om tiltag på det finansielle område for at reducere eller forebygge, at der opbygges risici

Læs mere

DET SYSTEMISKE RISIKORÂD

DET SYSTEMISKE RISIKORÂD DET SYSTEMISKE RISIKORÂD 21. september 2016 Advarsel om opbygning af systemiske finansielle risici på Færøerne Det Systemiske Risikoråd, Rådet, advarer erhvervs- og vækstministeren om opbygning af systemiske

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK 27.

DANMARKS NATIONALBANK 27. ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 7. MAJ 19 NR. 1 STRESSTEST Banker skal forholde sig til nye krav i stresstest Systemiske banker overholder kapitalkrav Stresstesten viser, at de systemiske banker overholder

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK DANMARKS NATIONALBANK LOKALE PENGEINSTITUTTER 24. MAJ 218 Nationalbankdirektør Per Callesen Dagsorden 1. Risikoudsigter international økonomi 2. Risikoudsigter dansk økonomi 3. Kreditudvikling årsager

Læs mere

Den kontracykliske kapitalbuffer

Den kontracykliske kapitalbuffer Den kontracykliske kapitalbuffer 10. maj 2016 Det Systemiske Risikoråd, Rådet, har til opgave at identificere og overvåge systemiske finansielle risici i Danmark. 1 For at reducere eller forebygge opbygningen

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK 6.

DANMARKS NATIONALBANK 6. ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 6. JUNI 2017 NR. 9 Øget kapital i banker rammer ikke BNP-vækst Pengeinstitutterne har øget kapitalprocenten BNP-væksten er ikke blevet ramt af øget kapitalprocent Velkapitaliserede

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 3. NOVEMBER 18 NR. 1 STRESSTEST De største banker overholder kapitalkrav i stresstest Enkelte systemiske banker er tæt på bufferkrav Stresstesten viser, at de systemisk vigtige

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 27. JUNI 2018 NR. 8 Kapitalkrav til banker myter og facts Kapitalkrav er krav til bankers passiver Nye krav gør banksystemet mere robust Mere kapital giver lavere afkastkrav

Læs mere

Fastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed

Fastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed Til direktionen i Jyske Bank A/S 26. februar 2019 J.nr. 3022-0003 Fastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed 1. Afgørelse Finanstilsynet fastsætter kravet

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK DANMARKS NATIONALBANK FINANSIEL REGULERING OG DEN FINANSIELLE SEKTORS UDFORDRINGER Nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen Indlæg på PWC finanskonference Disposition Indtjeningen i danske kreditinstitutter

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 31. MAJ 1 NR. 5 STRESSTEST De største banker kommer tæt på bufferkrav i stresstest De systemisk vigtige banker har kapital til at modstå et hårdt recessionsscenarie, men flere

Læs mere

DANMARKS. Too-big-to-fail kan løses billigt. Et krav om nedskrivningsegnede. passiver for realkreditinstitutterne

DANMARKS. Too-big-to-fail kan løses billigt. Et krav om nedskrivningsegnede. passiver for realkreditinstitutterne ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK JANUAR 2017 NR. 1 Too-big-to-fail kan løses billigt Et krav om nedskrivningsegnede passiver til realkreditinstitutterne på 8 pct. af deres passiver vil løse too-big-to-fail

Læs mere

Nyhedsbrev. Bank & Finans. Januar 2015

Nyhedsbrev. Bank & Finans. Januar 2015 Januar 2015 Nyhedsbrev Bank & Finans Nye regler om kapitalbuffere De nye regler om kapitalbuffere implementerer kapitel 4 i CRD IV 1. De nye regler om kapitalbuffere blev vedtaget ved Lov nr. 268 af den

Læs mere

Den kontracykliske kapitalbuffer

Den kontracykliske kapitalbuffer DSRR 8 pkt. 5 dok. 2 version 1 Notat til offentliggørelse 9. december 214 Den kontracykliske kapitalbuffer Det Systemiske Risikoråd, Rådet, har til opgave at identificere og overvåge systemiske finansielle

Læs mere

Ny EU-stresstest: Danske storbanker kan modstå hård recession

Ny EU-stresstest: Danske storbanker kan modstå hård recession Finanstilsynet 2. november 2018 Ny EU-stresstest: Danske storbanker kan modstå hård recession Den fælleseuropæiske stresstest viser, at de fire største danske banker vil opretholde en positiv kapitaloverdækning

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 200 Offentligt EVALUERING AF DET SYSTEMISKE RISIKORÅD

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 200 Offentligt EVALUERING AF DET SYSTEMISKE RISIKORÅD Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 ERU Alm.del Bilag 200 Offentligt EVALUERING AF DET SYSTEMISKE RISIKORÅD MAJ 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Baggrund... 4 2. Sammenfatning og vurdering... 5 2.1

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK DANMARKS NATIONALBANK RISICI I INTERNATIONAL OG DANSK ØKONOMI Nationalbankdirektør Per Callesen, indlæg på Lokale Pengeinstitutters årsmøde Dagsorden 1. Udland 2. Dansk økonomi i et konjunkturperspektiv

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 4. september 2015

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 21. FEBRUAR 2019 NR. 4 Risici i kreditgivningen til erhverv er stigende Ny indikator for risici i kreditgivningen Risici stiger typisk i opsving Ensartet udvikling på tværs

Læs mere

Fastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed

Fastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed Til direktionen i Danske Bank-koncernen 23. marts 2018 J.nr. 3022-0003 Fastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed 1. Afgørelse Finanstilsynet fastsætter

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Fortsat pæn indtjening i bankerne

Fortsat pæn indtjening i bankerne Fortsat pæn indtjening i bankerne De danske bank- og realkreditkoncerner har fortsat pæn indtjening, selv om resultatet er lidt lavere i 1. halvår 2018 end i samme periode i 2017. Sektoren opbygger fortsat

Læs mere

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Realkreditinstitutterne har siden finanskrisen hævet deres bidragssatser markant over for både

Læs mere

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED FINANS DANMARKS ÅRSMØDE 2017 DET TALTE ORD GÆLDER. 4. december 2017

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED FINANS DANMARKS ÅRSMØDE 2017 DET TALTE ORD GÆLDER. 4. december 2017 TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED FINANS DANMARKS ÅRSMØDE 2017 DET TALTE ORD GÆLDER 4. december 2017 Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg har tre overordnede budskaber med: Optimisme

Læs mere

marts 2018 Indtjening i sektoren

marts 2018 Indtjening i sektoren marts 218 Indtjening i sektoren Bank- og realkreditkoncerners årsregnskaber 217 INTRODUKTION Fremgangen i dansk økonomi har for alvor bidt sig fast. De gode tider slår også igennem i bankerne, som har

Læs mere

Nye kapitalkrav efter finanskrisen

Nye kapitalkrav efter finanskrisen Nye kapitalkrav efter finanskrisen Her kan du læse om de konkrete stramninger i allerede vedtagne kapitalkrav, som er indført siden finanskrisen, og som har medført, at -koncernen skal forøge sin egentlige

Læs mere

Fastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed

Fastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed Til direktionen i Nykredit A/S 30. oktober 2018 J.nr. 3022-0003 Fastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed 1. Afgørelse Finanstilsynet fastsætter kravet

Læs mere

DET SYSTEM ISKE RISIKORÅD

DET SYSTEM ISKE RISIKORÅD DET SYSTEM ISKE RISIKORÅD Henstilling 30. marts 2017 Aktivering af den systemiske buffer på Færøerne Det Systemiske Risikoråd henstiller til erhvervsministeren, at der fastsættes en generel systemisk buffersats

Læs mere

Finans Danmark pengeinstitutternes aktuelle og fremtidige udfordringer hovedvægt på kapitalforhold

Finans Danmark pengeinstitutternes aktuelle og fremtidige udfordringer hovedvægt på kapitalforhold Finans Danmark pengeinstitutternes aktuelle og fremtidige udfordringer hovedvægt på kapitalforhold Økonomisk direktør, Jakob Legård Jakobsen PwC s Bankseminar, 22. november 2018 Tendenser Hvidvask Status

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV. Jens Lundager 7. november 2014

DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV. Jens Lundager 7. november 2014 DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV Jens Lundager 7. november 2014 Agenda Formålet med regulering Kapitalgrundlag for kreditinstitutter Bankunion Formålet med regulering

Læs mere

Temperaturkort for opbygning af systemiske risici på boligmarkedet

Temperaturkort for opbygning af systemiske risici på boligmarkedet - 8 4 4 7 3 4 9 8 8 9 7 6 8 7 9 8 5 4 2 2 3 4 5 6 4 3 2 2 2 2 2 3 6 6 8 2 4 7 2 23 23 8 3 8 3 2 - -4-4 -8-3 -3 - -2-4 -5-9 -8-5 -2 2 2 2 2 3 3 3 6 5 6 6 4 3 3 3 2 4 3 2 4 3 2 3 4 4 4 4 3 3 4 4 3 4 3 4

Læs mere

RISIKO RAPPORT TILLÆG 31. MARTS 2019

RISIKO RAPPORT TILLÆG 31. MARTS 2019 RISIKO RAPPORT TILLÆG 31. MARTS 2019 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Solvensbehov 2 2.1 Intern proces for opgørelse af solvensbehovet 2 2.2 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 31. marts 2019

Læs mere

Information om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2018

Information om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2018 Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2018 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Intern proces for opgørelsen af solvensbehovet... 3 3 Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE 3. AFSLUTNING... 3

INDHOLDSFORTEGNELSE 3. AFSLUTNING... 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 1 2. SOLVENSBEHOV... 1 2.1 Intern proces for opgørelse af solvensbehovet...1 2.2 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 31. marts 218...3 Sparekassen...3

Læs mere

Udviklingen på det københavnske boligmarked er derimod bekymrende. En fortsat prisstigningstakt på op mod 10 pct. pr. år er uholdbar i længden.

Udviklingen på det københavnske boligmarked er derimod bekymrende. En fortsat prisstigningstakt på op mod 10 pct. pr. år er uholdbar i længden. TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2016 DET TALTE ORD GÆLDER 5. oktober 2016 Tak for invitationen til at tale. Jeg har i dag disse tre overordnede budskaber: 1. Udviklingen

Læs mere

Temperaturkort for opbygning af systemiske risici på boligmarkedet

Temperaturkort for opbygning af systemiske risici på boligmarkedet -7-8 4 4 7 3 4 8 8 8 9 7 6 8 7 9 8 5 4 2 2 3 4 5 6 4 3 2 2 2 2 2 2 3 5 6 8 2 4 7 2 23 23 8 3 8 3 2 - -4-4 -8-3 - 6-6 - 3-6 - -3-4 -6-8 -7-8 -5-2 2 2 2 2 3 3 3 6 5 6 6 4 3 4 3 2 4 3 2 4 3 4 4 4 4 3 3 4

Læs mere

Temperaturkort for opbygning af systemiske risici på boligmarkedet

Temperaturkort for opbygning af systemiske risici på boligmarkedet - 8 4 4 7 3 4 8 8 8 9 7 6 8 7 9 8 5 4 2 2 3 4 5 6 4 3 2 2 2 2 2 2 3 5 6 8 2 4 7 2 23 23 8 3 8 3 2 - -4-4 -8-3 - 6-6 - 3-6 - -3-4 -6-8 -8-5 -2 2 2 2 2 3 3 3 6 5 5 6 4 3 3 3 2 4 2 2 4 4 4 4 4 3 3 4 4 3 4

Læs mere

Temperaturkort for opbygning af systemiske risici på boligmarkedet

Temperaturkort for opbygning af systemiske risici på boligmarkedet - 8 4 4 7 3 4 8 8 8 9 7 6 8 7 9 8 5 4 2 2 3 4 5 6 4 3 2 2 2 2 2 2 3 5 6 8 2 4 7 2 23 23 8 3 8 3 2 - -4-4 -8-3 - 6-6 - 3-6 - -3-4 -5-8 -8-5 2 2 2 2 3 3 3 5 5 5 6 4 3 3 3 4 4 4 4 3 3 4 4 3 4 3 4 5 5 4 4

Læs mere

Temperaturkort for opbygning af systemiske risici på boligmarkedet

Temperaturkort for opbygning af systemiske risici på boligmarkedet -7-8 4 4 7 3 4 8 8 8 9 7 6 8 7 9 8 5 4 2 2 3 4 5 6 4 3 2 2 2 2 2 2 3 5 6 8 2 4 7 2 23 23 8 3 8 3 2 - -4-4 -8-3 -6-6 -3-6 - -3-4 -6-8 -7-8 -5-2 2 2 2 2 3 3 3 6 5 5 6 4 3 4 3 2 4 3 2 4 4 4 4 3 3 4 4 3 4

Læs mere

Temperaturkort for opbygning af systemiske risici på boligmarkedet

Temperaturkort for opbygning af systemiske risici på boligmarkedet - 8 4 4 7 3 4 8 8 8 9 7 6 8 7 9 8 5 4 2 2 3 4 5 6 4 3 2 2 2 2 2 2 3 5 6 8 2 4 7 2 23 23 8 3 8 3 2 - -4-4 -8-3 -3 - -3-4 -8-8 -5-2 2 2 2 2 3 3 3 6 5 6 6 4 3 4 3 2 4 3 2 4 3 2 4 4 4 4 3 3 4 4 3 4 3 4 5 5

Læs mere

Bestemmelser om kapitalbevaringsplan og opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb

Bestemmelser om kapitalbevaringsplan og opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb Finanstilsynet Bestemmelser om kapitalbevaringsplan og opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb I 125 i lov om finansiel virksomhed er indført krav for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og visse

Læs mere

Kapitalbufferbekendtgørelsens bestemmelser vedrørende kapitalbevaringsplan og opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb

Kapitalbufferbekendtgørelsens bestemmelser vedrørende kapitalbevaringsplan og opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb Finanstilsynet 23. oktober 2014 J.nr. 122-0016 BANK 2 PEB Kapitalbufferbekendtgørelsens bestemmelser vedrørende kapitalbevaringsplan og opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb I 125 i lov om finansiel

Læs mere

Myter og fakta om bankerne

Myter og fakta om bankerne Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt

Læs mere

Information om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2017

Information om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2017 Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2017 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Intern proces for opgørelsen af solvensbehovet... 3 3 Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

Kreditinstitutter. Markedsudvikling 2018

Kreditinstitutter. Markedsudvikling 2018 Kreditinstitutter Markedsudvikling 218 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...3 2. Færre kreditinstitutter i Danmark...5 3. Indtjening...7 4. Udlån...9 5. Kapitalgrundlaget er stort set uændret...1 6.

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE 3. AFSLUTNING... 4

INDHOLDSFORTEGNELSE 3. AFSLUTNING... 4 3. september 218 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 2 2. SOLVENSBEHOV... 2 2.1 Intern proces for opgørelse af solvensbehovet...2 2.2 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 3. september 218...4

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 9. NOVEMBER 17 NR. STRESSTEST I hårdt recessionsscenarie mangler enkelte banker kapital Enkelte af de største banker opfylder ikke kravene til kapitalbuffere i et hårdt recessionsscenarie

Læs mere

Foreløbige effektberegninger af Baselkomitéens forventede anbefalinger til kapitaldækning i kreditinstitutter

Foreløbige effektberegninger af Baselkomitéens forventede anbefalinger til kapitaldækning i kreditinstitutter Ekspertgruppe om Baselkomitéens anbefalinger 11. august 2017 Foreløbige effektberegninger af Baselkomitéens forventede anbefalinger til kapitaldækning i kreditinstitutter Introduktion Baselkomitéen forventes

Læs mere

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE 2016 DET TALTE ORD GÆLDER. 7. april 2016

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE 2016 DET TALTE ORD GÆLDER. 7. april 2016 TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE 2016 DET TALTE ORD GÆLDER 7. april 2016 Tak for invitationen til at tale ved jeres årsmøde. Jeg vil i dag fokusere på betydningen

Læs mere

Det Systemiske Risikoråds diskussionspapir

Det Systemiske Risikoråds diskussionspapir N O T A T 22. november 2016 Kontakt Martin Kjeldsen-Kragh Direkte +45 3370 1110 mkk@realkreditforeningen.dk Det Systemiske Risikoråds diskussionspapir Finansrådets og Realkreditforeningens bemærkninger

Læs mere

Indhold. Indhold. Side

Indhold. Indhold. Side 1. kvartal 2016pr. 30. juni 2016 Solvensrapport Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK SIFI-KRAV, UDLÅNSKAPACITET OG FINANSIEL STABILITET. Nationalbankdirektør Per Callesen, 31. oktober 2013

DANMARKS NATIONALBANK SIFI-KRAV, UDLÅNSKAPACITET OG FINANSIEL STABILITET. Nationalbankdirektør Per Callesen, 31. oktober 2013 DANMARKS NATIONALBANK SIFI-KRAV, UDLÅNSKAPACITET OG FINANSIEL STABILITET Nationalbankdirektør Per Callesen, 31. oktober 2013 Egenkapital i forskellige brancher Egenkapital i pct. af balancen for brancher,

Læs mere

UDLÅNSREDEGØRELSE. Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark

UDLÅNSREDEGØRELSE. Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark UDLÅNSREDEGØRELSE Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark FEBRUAR 217 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 2. Udvikling i samlede udlån... 5 3. Bidragssatser og renter på realkreditlån....

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 2. KVARTAL 215 NR. 2 NYT FRA NATIONALBANKEN STRAMMERE ØKONOMISK POLITIK SKAL HOLDE OPSVINGET PÅ SPORET Fremgangen i den private sektor er nu så stærk, at det er tid til at holde igen i den offentlige økonomi.

Læs mere

Tillæg til risikorapport. Individuelt solvensbehov

Tillæg til risikorapport. Individuelt solvensbehov Tillæg til risikorapport Individuelt solvensbehov 3. juni 217 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2 2. SOLVENSBEHOV... 2 2.1 Intern proces for opgørelse af solvensbehovet... 2 2.2 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009 Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Statistisk Forening 8. september 29 Oversigt Nationalbankens udlånsundersøgelse - Fakta om udlånsundersøgelser - Population

Læs mere

BEK nr 1349 af 12/12/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 22. maj 2017

BEK nr 1349 af 12/12/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 22. maj 2017 BEK nr 139 af 12/12/201 (Gældende) Udskriftsdato: 22. maj 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr.122-0016 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8 TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q2 2018 GER-nr. 80050410 1/8 INDHOLDFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse

Læs mere

DET SYSTEM ISKE RISIKORÅD

DET SYSTEM ISKE RISIKORÅD -~ DET SYSTEM ISKE RISIKORÅD Henstilling Frhøjelse af den kntracykliske kapitalbuffersats 26. marts 2019 Det Systemiske Risikrfid, Rfidet, henstiller til erhvervsministeren, at den kntracykliske kapitalbuffersats

Læs mere

Internationale stresstest

Internationale stresstest 147 Internationale stresstest INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den 23. juli 2010 offentliggjorde Det Europæiske Banktilsynsudvalg, CEBS, resultaterne af en stresstest af den europæiske banksektor. Testen omfattede

Læs mere

Januar 2019 VIRKSOMHEDERNES FINANSIERINGSMULIGHEDER - EN TEMPERATURMÅLING MED FOKUS PÅ SMV ERNE

Januar 2019 VIRKSOMHEDERNES FINANSIERINGSMULIGHEDER - EN TEMPERATURMÅLING MED FOKUS PÅ SMV ERNE Januar 2019 VIRKSOMHEDERNES FINANSIERINGSMULIGHEDER - EN TEMPERATURMÅLING MED FOKUS PÅ SMV ERNE FORORD I takt med det økonomiske opsving i dansk økonomi gennem de seneste fem år har bankerne konsolideret

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Indhold. Indhold. Side

Indhold. Indhold. Side 1. Solvensrapport kvartal 2016pr. 31. marts 2017 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig

Læs mere

Indhold. Solvensrapport. Side

Indhold. Solvensrapport. Side 2017 Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkeligt kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig overdækning... 7 Solvensmål... 7 Solvensrapport december

Læs mere

Indhold. Indhold. Side

Indhold. Indhold. Side 1. Solvensrapport kvartal 2016pr. 30. september 2017 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig

Læs mere

DET SYSTEMISKE RISIKORÅD

DET SYSTEMISKE RISIKORÅD DET SYSTEMISKE RISIKORÅD Henstilling Frhøjelse af den kntracykliske kapitalbuffersats 25. september 2018 Det Systemiske Risikrêd, R det, henstiller til erhvervsministeren, at den kntracykliske kapitalbuffersats

Læs mere

Evaluering af gældsbufferen i et realkreditinstitut

Evaluering af gældsbufferen i et realkreditinstitut Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø e-mail: hoeringer@ftnet.dk og bjj@ftnet.dk Evaluering af gældsbufferen i et realkreditinstitut Resumé Danske realkreditinstitutter er med baggrund i EU-reglerne

Læs mere

Kreditinstitutter. Halvårsartikel 2018

Kreditinstitutter. Halvårsartikel 2018 Kreditinstitutter Halvårsartikel 2018 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...1 2. Kreditinstitutter i Danmark...2 3. Fortsat høje overskud på trods af lave renteindtægter...4 4. Udlånsvækst i danske kreditinstitutter...5

Læs mere

Indhold. Indhold. Side

Indhold. Indhold. Side Solvensrapport 2015 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Den interne proces... 4 Beskrivelse af metode... 4 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov...

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 12. SEPTEMBER 2018 NR. 14 Finansielle forhold understøtter opsvinget Stigende aktivpriser og lave renter bidrager til væksten I de seneste år er væksten i BNP blevet trukket

Læs mere

SIFI-aftalen. Notat, oktober 2013

SIFI-aftalen. Notat, oktober 2013 SIFI-aftalen Notat, oktober 2013 1 KRAKAfinans - Finanskrisekommissionens sekretariat Notat (udkast) 24. oktober 2013 Indledning Torsdag den 10.oktober blev der indgået en bred politisk aftale om hvilke

Læs mere

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. oktober 2015

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. oktober 2015 TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 1. oktober 2015 DET TALTE ORD GÆLDER Tak for indbydelsen til nu for tredje gang at tale på Realkreditrådets årsmøde.

Læs mere

Indhold. Indhold. Side

Indhold. Indhold. Side 2016 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig overdækning... 7 Solvensmål... 7 Solvensrapport

Læs mere

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8 TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q2 2017 GER-nr. 80050410 1/8 INDHOLDFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse

Læs mere

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q CVR-nr /8

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q CVR-nr /8 TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q1 2019 CVR-nr. 80050410 1/8 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK DANMARKS NATIONALBANK LOKALE PENGEINSTITUTTERS ÅRSMØDE Nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen Vil udviklingen fortsætte? Antal 300 250 200 150 100 50 0 80 82 84 86 88 90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12

Læs mere

Niveauer og virkninger af egenkapital i banker Nyt kapitel

Niveauer og virkninger af egenkapital i banker Nyt kapitel Niveauer og virkninger af egenkapital i banker Nyt kapitel Resumé og konklusioner Der vurderes samlet set at være klare samfundsøkonomiske gevinster ved nye internationale krav om, at kreditinstitutter

Læs mere

Den finansielle krise i Danmark årsager, konsekvenser og læring (Rangvid-rapporten)

Den finansielle krise i Danmark årsager, konsekvenser og læring (Rangvid-rapporten) Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Finansudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 85, FIU Alm.del Bilag 30 Offentligt Internt Fremlæggelse i Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. (Torsdag, den 28. november

Læs mere

Nationalbanken har dog en række konkrete bemærkninger til ændrin gerne i lovforslaget, der kan sammenfattes således:

Nationalbanken har dog en række konkrete bemærkninger til ændrin gerne i lovforslaget, der kan sammenfattes således: P DANMARKS ~ NATIONALBANK Til Finanstilsynet Att.: Benjamin Juul Johansen Pr. e-mail: hoeringer@ftnet.dk; bjj@ftnet.dk DIREKTIONEN Havnegade 5 1093 København K Telefon: 33636363 www.nationalbanken.dk nationalbanken@

Læs mere

Indhold. Indhold. Side

Indhold. Indhold. Side 1. kvartal 2016pr. 30. september 2016 Solvensrapport Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig

Læs mere

DET EUROPÆISKE UDVALG FOR SYSTEMISKE RISICI

DET EUROPÆISKE UDVALG FOR SYSTEMISKE RISICI 2.9.2014 DA Den Europæiske Unions Tidende C 293/1 I (Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser) HENSTILLINGER DET EUROPÆISKE UDVALG FOR SYSTEMISKE RISICI DET EUROPÆISKE UDVALG FOR SYSTEMISKE

Læs mere

Udlånet til de mindste virksomheder falder stadig

Udlånet til de mindste virksomheder falder stadig Udlånet til de mindste virksomheder falder stadig Af seniorøkonom Jens Hjarsbech Efter flere år med faldende udlån øger bankerne igen for alvor udlånet til virksomhederne. Den øgede aktivitet går dog stadig

Læs mere

Deloittes kommentarer til halvårsrapporten for 2015 for pengeinstitutter

Deloittes kommentarer til halvårsrapporten for 2015 for pengeinstitutter Deloittes pengeinstitutgruppe Deloittes kommentarer til halvårsrapporten for 2015 for pengeinstitutter 1. januar 30. juni 2015 Revision. Skat. Consulting. Corporate Finance Deloittes kommentarer til halvårsrapport

Læs mere

Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling

Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Set i lyset af den aktuelle Økonomiske situation og nye regler for finansielle virksomheder Hvad bringer fremtiden? Mere regulering

Læs mere

Årsrapporten Højeste egenkapitalforrentning blandt SIFI-banker i Danmark 27. februar 2019

Årsrapporten Højeste egenkapitalforrentning blandt SIFI-banker i Danmark 27. februar 2019 26-02-2019 1 Årsrapporten 2018 Højeste egenkapitalforrentning blandt SIFI-banker i Danmark 27. februar 2019 26-02-2019 2 Hovedpunkter 2018 Hovedbudskab Afslutning Blå vækst Resultat Højeste egenkapitalforrentning

Læs mere

Tillæg til risikorapport. Individuelt solvensbehov

Tillæg til risikorapport. Individuelt solvensbehov Tillæg til risikorapport Individuelt solvensbehov 31. marts 217 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2 2. SOLVENSBEHOV... 2 2.1 Intern proces for opgørelse af solvensbehovet... 2 2.2 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

Realkreditinstitutter. Halvårsartikel 2017

Realkreditinstitutter. Halvårsartikel 2017 Realkreditinstitutter Halvårsartikel 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. En stor stigning i resultatet...3 2. Hovedtendenser i realkreditinstitutternes årsregnskaber...4 3. Tilsynsdiamant for realkreditinstitutter...7

Læs mere

Overvågning af systemiske risici

Overvågning af systemiske risici 18. december 214 Overvågning af systemiske risici Finansielle kriser har betydning for samfundsøkonomien og velfærden. Den seneste finansielle krise var finanskrisen, der udviklede sig til en systemisk

Læs mere

Finansiel stabilitet. Jens Lundager, Danmarks Nationalbank Investorseminar i Nykredit 17. juni 2008

Finansiel stabilitet. Jens Lundager, Danmarks Nationalbank Investorseminar i Nykredit 17. juni 2008 Finansiel stabilitet Jens Lundager, Danmarks Nationalbank Investorseminar i Nykredit 17. juni 2008 Introduktion Finansiel stabilitet: det finansielle system er tilstrækkeligt robust, så eventuelle problemer

Læs mere

EKSPERTGRUPPE OM GEARINGSKRAV FOR KREDITINSTITUTTER

EKSPERTGRUPPE OM GEARINGSKRAV FOR KREDITINSTITUTTER EKSPERTGRUPPE OM GEARINGSKRAV FOR KREDITINSTITUTTER DECEMBER 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 5 1. Sammenfatning og anbefalinger... 7 2. Eksisterende og kommende kapitalkrav... 18 2.1 Kapitalkrav

Læs mere

TILLÆG TIL RISIKORAPPORT 31. MARTS 2019

TILLÆG TIL RISIKORAPPORT 31. MARTS 2019 2018 TILLÆG TIL RISIKORAPPORT 31. MARTS 2019 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 31. marts 2019 Indledning Tillæg til risikorapporten udarbejdes kvartalsvis i forbindelse med bankens offentliggørelse

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK DANMARKS NATIONALBANK UDFORDRINGER FOR DEN DANSKE PENSIONSSEKTOR Nationalbankdirektør Lars Rohde, præsentation for Den Danske Aktuarforening 6. februar 2019 Disposition af dagens præsentation 1.) Lavere

Læs mere

Tak for invitationen til at drøfte lovforslag L 165, der udvider lånegrænsen for realkreditbelåning af sommerhuse fra 60 til 75 pct.

Tak for invitationen til at drøfte lovforslag L 165, der udvider lånegrænsen for realkreditbelåning af sommerhuse fra 60 til 75 pct. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 L 165 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 9. april 2017 Samråd i ERU den 7. april 2017 Spørgsmål A og B stillet

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 3 Juli 2011 Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse 1. Baggrund og generelle forhold Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik,

Læs mere

Vejledende udtalelse om NEPinstrumenter

Vejledende udtalelse om NEPinstrumenter Finanstilsynet Att. Anders Raun Vejledende udtalelse om NEPinstrumenter Resumé Finanstilsynet har sendt en vejledende udtalelse i høring vedrørende kreditinstitutternes risikostyring af egne udstedte NEP-instrumenter

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen) Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen) Forslag. til Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen) Forslag til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om realkreditlån og realkreditobligationer

Læs mere

Kravene til offentliggørelse af pengeinstitutternes oplysningsforpligtelse følger af CRR-forordningen artikel 431 til 455.

Kravene til offentliggørelse af pengeinstitutternes oplysningsforpligtelse følger af CRR-forordningen artikel 431 til 455. Risikorapport Pr. 3. september 218 Baggrund Som supplement til kapitaldækningsreglernes to første søjler - opgørelse af henholdsvis kapitalprocent og solvensbehov - fastlægges der i søjle III krav til

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Den finansielle sektor i dag og før finanskrisen

Den finansielle sektor i dag og før finanskrisen August 218 Den finansielle sektor i dag og før finanskrisen Denne analyse tager, her i tiåret for finanskrisen, temperaturen på den finansielle sektor. Vi kigger på, hvordan finanssektoren i dag er polstret

Læs mere