Stolpen, Delfinen og Broholms Allé

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tilsynsrapport Gentofte Kommune Social & Handicap Stolpen, Delfinen og Broholms Allé Anmeldt tilsyn September

2 Indholdsfortegnelse 1 samlede bemærkninger og anbefalinger Oplysninger grundlag Opfølgning på foregående tilsyn Opfølgning fra sidste tilsyn Opfølgning fra andre tilsyn Uddannelse og beskæftigelse/samvær og aktiviteter Målsætning og opfyldelse Hverdag og aktiviteter Selvstændighed og relationer Målsætning og opfyldelse Omgangsform og omgangstone Samarbejde med døgntilbud/eksternt samarbejde Målgruppe, metode og resultater Faglige tilgange og metoder Inddragelse, medindflydelse og valgmuligheder Sundhed og den rehabiliterende indsats Magtanvendelse og forebyggelse af overgreb Organisation og ledelse Ledelsens faglige kompetencer Den daglige drift, samarbejde og kommunikation Procedurer og retningslinjer Kompetencer Kvalitets- og kompetenceudvikling Fysiske rammer Særligt fokusområde: Udviklingsplaner Formål og metode Formål med tilsynet Metode varsling og tilrettelæggelse Aftalte definitioner på bemærkninger, anbefalinger og påbud Kontaktoplysninger Præsentation af BDO

3 1 samlede BDO har på vegne af Gentofte Kommune foretaget et anmeldt tilsyn på Stoplen, Delfinen og Broholms Allé. BDO er kommet frem til følgende på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews og observationer. Det overordnede indtryk af de samlede tre tilbud er, at de er velfungerende, og at de står i en forandringsmæssig position jf. at der er vedtaget ny kommunal psykiatriplan, som vil medføre en række ændringer, som endnu ikke er implementeret. Det er tilsynets, at borgerne tilbydes et differentieret tilbud, hvor der kan være fokus på forskellige elementer med ydelsen eksempelvis at være tryghedsskabende eller omkring personlig udvikling. Det vurderes endvidere, at tilbuddet i lav grad har tradition for at have dokumentationen på området, idet der ikke opstilles specifikke mål med ydelsen ej heller på et generelt plan. Tilsynet anbefaler derfor, at tilbuddet får udarbejdet skriftlige generelle mål med ydelsen, hvor de eksempelvis via fortløbende statusreferater kan dokumentere deres indsats. Tilsynet antager her, at dette arbejde kunne være en del af den kommende implementering af psykiatriplanen. Det er tilsynets, at hverdagen på tilbuddet er kendetegnet ved både samvær og enkelte udflugter. De borgere som deltager i tilsynet, anvender alle tre tilbuddet på forskellig niveau (nogle mere end andre) alt efter behov og deres øvrige liv. Tilsynet vurderer, at tilbuddet i høj grad arbejder målrettet med borgernes selvstændighed og socialisering, eksempelvis via samtaler om, hvordan man fx skal være soigneret for at begå sig socialt, ligesom der er fokus på, at borgerne skal opnå digitale kompetencer. Omgangsform og omgangstone er kendetegnet ved ordentlighed i værestederne og det fremgår tydeligt, at borgerne er opmærksomme på, at udvise rummelighed og anerkendelse overfor hinanden gennem selve tilsynet. Tilsynet vurderer, at værestederne har et generelt godt eksternt samarbejde med dagtilbud, praktiserende læger og med forvaltningen. Samarbejdet med distriktspsykiatrien er udfordret jf. distriktspsykiatriens nuværende arbejdsbetingelser. I forhold til de faglige metoder, som benyttes, vurderes det, at disse er relevante. Det er endvidere tilsynets, at medarbejderne har fokus på målet med deres ydelse overfor borgerne, men at dokumenteringen sker uden nogen form for formalisering (som tidligere anført). Tilsynet anbefaler på den baggrund, at ledelse og medarbejder overvejer, hvordan de kan formalisere dette arbejde, således at dokumentationen bliver højnet og deres gode arbejde dokumenteres. Det er tilsynets, at borgernes medindflydelse i høj grad er formaliseret gennem brugerbestyrelse og månedlige brugermøder. Tilsynet har noteret sig, at de borgere som deltager i tilsynet tilsyneladende ikke alle finder, at de har nok indflydelse på bespisningen. Tilsynet anbefaler her, at medarbejderne orienterer borgerne om, hvordan de kan gøre deres indflydelse gældende gennem de formaliserede mødefora. I forhold til sundhed og rehabilitering, vurderes det, at tilbuddet har relevant fokus på, at borgerne skal tilbydes et godt måltidmad jf., at tilbyde ernæringsrigtig kost. Derudover har medarbejderne refleksioner omkring, at sund levevis og rehabilitering er divergerende størrelser, alt efter borgernes formåen og funktionsniveau. Stoplen har et rygerum, som aktuelt er lukket for sommeren, men er planlagt til atter at åbne til den kolde vintertid. Tilsynet anbefaler her, at rygerumsfunktionen genovervejes er det nu tid til at lukke rygerummet helt, for at sende det korrekte signal om, at rygning ikke er sundt og at følge de fleste andre offentlige institutioners måde at håndtere det på. Tilsynet vurderer, at tilbuddet i høj grad er bekendtgjort med retningslinjer på magtanvendelsesområdet, og at tilbuddet oplyser, at der ikke forekommer nogen form for magtanvendelser. Det vurderes, at tilbuddet kan have udfordringer omkring verbale 2

4 krænkelser, og at tilbuddet forholder sig fortløbende proaktivt på området og eventuelle hændelser nedfældes skriftligt. Når det gælder organisation og ledelse, er det tilsynets, at ledelsen i høj grad har de rette formelle ledelsesmæssige kompetencer. Begge ledere har en diplomuddannelse i ledelse og en mangeårig ledererfaring. Medarbejderne føler sig set og hørt af deres ledelse og anerkender deres lederuddannelse. Det er tilsynets, at tilbuddet ved, at de står i en forandringsposition, hvorfor det syner til, at hvert værested har lukket sig om sig selv og fokuserer på kerneydelsen. Det er i den forbindelse tilsynets anbefaling, at man fremadrettet skal få afholdt de tværgående møder mellem værestederne, og at man her sørger for, at medarbejderne orienteres grundigt om processen (de kommende forandringer) fortløbende, alt for at forebygge en begyndende frustration. Tilsynet vurderer, at der ikke er nogen form for medicinhåndtering på tilbuddet. Der er udarbejdet APV, hvor der har været fokus på samarbejdsrelationer og det fysiske arbejdsmiljø. Et af områderne omkring samarbejdsrelationer var her udfordret - både ledelse og AMR redegør for, at der er fulgt op på udfordringen. Det er tilsynets, at der i høj grad er fokus på kvalitets- og kompetenceudvikling og det oplyses, at medarbejderne har været på kursus i værdiarbejde, og at de tilbydes fortløbende supervision med ekstern supervisor. Det vurderes endvidere, at den fremadrettede kvalitetsudvikling i meget høj grad vil ske gennem implementering af psykiatriplanen, hvilket tilsynet vurderer til kan være et spændende tiltag, alt for at løfte det kvalitetsmæssige niveau yderligere. De fysiske rammer er i høj grad velegnede til samværs- og aktivitetstilbud, idet der er plads til både samvær og eventuelle kreative aktiviteter. 3

5 2 bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger, anbefalinger og påbud: Bemærkninger 1. Tilsynet bemærker, at der er udarbejdet en ny kommunal psykiatriplan, og at implementeringsfasen nu skal iværksættes. Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at tilbuddet får udarbejdet skriftlige generelle mål med ydelsen, hvor de eksempelvis via fortløbende statusreferater kan dokumentere deres indsats. Tilsynet antager her, at dette arbejde kunne være en del af den kommende implementering af psykiatriplanen 2. Det er endvidere tilsynets, at medarbejderne har fokus på målet med deres ydelse overfor borgerne, men at dokumenteringen sker uden nogen form for formalisering. Tilsynet anbefaler på den baggrund, at ledelse og medarbejder overvejer, hvordan de kan formalisere dette arbejde, således at dokumentationen bliver højnet og deres gode arbejde dokumenteres. 3. Tilsynet har noteret sig, at de borgere som deltager i tilsynet tilsyneladende ikke alle finder de har nok indflydelse på bespisningen. Tilsynet anbefaler her, at medarbejderne orienterer borgerne om, hvordan de kan gøre deres indflydelse gældende gennem de formaliserede mødefora. 4. Tilsynet anbefaler, at rygerumsfunktionen genovervejes er det nu tid til at lukke rygerummet helt, for at sende det korrekte signal om, at rygning ikke er sundt samt at følge de fleste andre offentlige institutioners måde at håndtere det på. 5. Tilsynet anbefaler, at man fremadrettet skal få afholdt de tværgående møder mellem værestederne, og her sørge for, at medarbejderne orienteres grundigt om implementeringsprocessen (de kommende forandringer) fortløbende, alt for at forebygge en begyndende frustration. Anbefaling om påbud Ingen anbefaling om påbud 4

6 3 Oplysninger Adresse Stolpegårdsvej 29 og 33, 2820 Gentofte og Broholms Allé 2920 Charlottenlund Leder Værestedet Stolpen og Delfinen: Charlotte Nylykke Værestedet Broholms Allé: Marlene Vedde Tilbudstype og juridisk grundlag Tilbuddet er et kommunalt aktivitetstilbud Tilbuddets juridiske grundlag er SEL 104 Antal pladser Værestedet Stolpen: 25 pladser Værestedet Delfinen: 15 pladser Værestedet Kælderen (Broholms Allé): 25 pladser Takst pr. døgn Ifølge tilbudsportalens oplysninger er prisen pr. døgn kr. 0 jf., at tilbuddet uvisiteret Målgruppebeskrivelse Målgruppen er borgere med en sindslidelse, et misbrug, manglende socialt netværk ller psykosociale problemer. (Kilde: Gentofte Kommunes hjemmeside) Antal ansatte og personalesammensætning Personalegruppen består af: Værestedet Stolpen: Ledelse af hovedaktiviteten inden for det sociale område: 1 Ergoterapeut: 2 Assistent: 2 Værestedet Delfinen: Ledelse af hovedaktiviteten inden for det sociale område: 1 Ergoterapeut: 1 Assistent: 1 Værestedet Broholms Allé: Ledelse af hovedaktiviteten inden for det sociale område: 1 Socialrådgiver: 1 Pædagog: 1 Assistent: 1 Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Den kl Deltagere i interviews Ledelse: Charlotte Nylykke, leder af Stolpen og Delfinen, uddannet sygeplejerske, diplomuddannelse i ledelse, leder i 7½ år 5

7 Marlene Vedde, leder af Broholms Allé, uddannet social- og sundhedsassistent, diplom i ledelse, leder i 7½ år Medarbejdere: Medarbejder, Stolpen, uddannet ergoterapeut og psykoterapeut, ansat i 14 år Medarbejder, Broholms Allé, uddannet socialpædagog, diplom i socialt arbejde, ansat i 12 år Borgere: Borger, har anvendt værestedet i 10 år Borger, har anvendt værestedet i kortere tid Borger, har anvendt værestedet i 17 år BDO blev vist rundt på stedet af: Ledelsen Tilsynsførende Helen Hilario Jønsson (Senior Manager, cand.pæd., PD og socialpædagog) Rikke Due (Manager, cand.pæd., PD og socialpædagog) 4 grundlag 4.1 Opfølgning på foregående tilsyn Opfølgning fra sidste tilsyn Ved det foregående anmeldte tilsyn, den , foretaget af BDO, blev der ikke givet nogen anbefalinger. Adspurgt til om der er sket væsentlige ændringer siden sidste tilsyn, oplyser ledelsen, at der er blevet vedtaget en ny kommunal psykiatriplan og denne skal nu implementeres. Dette har haft den betydning, at den forvaltningsmæssige ledelse har været ude og fortæller om de kommende ændringer: 1) Tilbuddene skal flytte sammen dette har de ønsket i mange år 2) Der skal etableres en ungecafé og et særligt tilbud til de unge 3) Der skal være en boligindsats for unge 4) Der skal være yderligere fokus på udredning Målsætningen er, at dette skal være iværksat om et år. Vedtagelsen af planen har medført en del debat blandt personalet. Det pointeres, at debatten ikke skyldes, at personalet ikke ser planen, som en positiv udvikling, men personalegruppen vil gerne vide, hvor de kommer til at høre til i den ændrede organisation eksempelvis skal der være KRAM-tilbud et sted, ungeindsats et andet sted mm. Adspurgt til hvordan processen er, oplyses det fra den ene leder, at der er nedsat en styregruppe, som skal drøfte, hvordan de ser tingene implementeret. Styregruppens arbejde har dog intet at gøre med de tre tilbuds nuværende praksis, men er alene noget, som foregår på et andet mere styringsmæssigt plan. Det oplyses endvidere, at det første styregruppemøde, blev afholdt en uge før dette tilsyns afholdelse. Den anden leder sidder med i en projektgruppe omkring implementeringen af planen. Dette arbejde er endnu ikke startet. Endeligt oplyses det, at der også vil være medarbejderrepræsentanter i de forskellige kommende projektgrupper, men disse er ikke udmeldt endnu. Begge ledere finder, at de bliver hørt og er en del af den kommende implementering. 6

8 Tilsynet har noteret sig informationerne og bemærker, at der er udarbejdet en ny kommunal psykiatriplan, og at implementeringsfasen nu skal iværksættes Opfølgning fra andre tilsyn Adspurgt om der har været tilsyn fra andre instanser, herunder Embedslæge, Arbejdstilsyn, Brandtilsyn eller Fødevaretilsyn, oplyses der, at både fødevarestyrelsen og arbejdstilsynet har været på besøg, og at der er kommet smiley fra begge instanser. Adspurgt til brandtilsyn, oplyser ledelsen, at dette har de en gang om året. Tilsynet har noteret sig informationerne og har ingen yderligere bemærkninger. 4.2 Uddannelse og beskæftigelse/samvær og aktiviteter Målsætning og opfyldelse I forhold til formålet med samværs- og aktivitetstilbuddet, fortæller ledelsen, at den ydelse borgerne kan opnå i tilbuddene er differentieret. Det kan være en netværks- eller tryghedsskabende ydelse, det kan være yderligere personlig udvikling eller socialisering generelt. Adspurgt til om der laves mål for indsatsen med borgerne, så oplyses det, at det gøres der ikke, idet borgerne kan komme meget sporadisk. Et sigte med indsatsen er, at man skal have fri fra sin SKP(støtte-kontaktperson) eller bostøtteindsats. Ledelsen understreger, at tilgangen til tilbuddet sker uden visitation og der derfor ikke er mål for indsatsen. Ledelsen fortæller dog også, at personalet nedskriver notater og eventuelle mål/informationer for de borgere, som kommer i de forskellige væresteder. Adspurgt til om deres overordnede mål og sigte med indsatsen er nedskrevet, så oplyses det, at de har deres værdigrundlag nedskrevet. Dette arbejde blev færdigt sidste sommer. Kodeordene her er rummelighed og respekt. Derudover er der en funktionsbeskrivelse for væresteds-medarbejderne. Tilsynet spørger ind til, om man kunne målrette indsatsten noget mere og eventuelt dokumentere i forhold til et givet mål. Ledelsen påpeger, at der er et tæt samarbejde mellem væresteds-medarbejdere og SKP-og bostøtteydelsen og at væresteds-medarbejderne har mange gode funktoner, men at de endnu ikke besluttet, hvor disse funktioner skal dokumenteres. Tilsynet spørger ind, hvordan de forholder sig til, at tilbuddet gives efter en paragraf i serviceloven, som et aktivitets- og samværstilbud og deres tilbud italesættes fortsat som værested. Den ene leder fortæller her, at hun er opmærksom på, at der fremadrettet nok skal ske noget nyt og at man her både skal ændre medarbejdere og borgernes tænkning omkring et værested. Et bud kunne være, at det skulle være café eller støttecenter, fremfor værested. Den anden leder er ikke helt enig i dette, idet vedkommendes erfaring er, at der kan være en gruppe borgere, som har brug for at være fremfor at tilbydes flere aktiviteter, men vedkommende pointere, at det bestemt vil være godt med en dokumentation af indsatsen. Medarbejderne oplyser, at de ikke opstiller konkrete mål for borgerne. Der er stadig fokus på, at tilbuddet skal være et fristed, men de har mål med deres indsats overfor borgerne og disse drøftes til personalemøderne, men er ikke 7

9 nedskrevne. Den ene medarbejder oplyser, at de har stor fokus på rehabilitering og at dette er en del af deres indsats. Adspurgt til hvad medarbejderne tænker om en eventuel dokumentation i forhold til deres indsats under Servicelovens 104, finder den ene medarbejder, at det kunne sagtes dokumenteres, således at man får set, hvad de støtter borgerne i omkring deres daglige liv. Den anden medarbejder fortæller, at i og med, at tilbuddene er uvisitereret, så er borgerne også anonyme. Omvendt ved denne medarbejder også godt, at vedkommende laver decideret borgerrettet arbejde i borgerens eget hjem og dette kunne dokumenteres. En udfordring for medarbejderne er, at de ikke kan se, hvor de skal dokumentere. De fortæller her, at Bostøtte-funktionen anvender Care og SKPfunktionen anvender Captia. De fortæller, at de af og til har skrevet et længere word-dokument som dokumentation for deres indsats, men de ved ikke efterfølgende, hvor dette skal sendes hen måske til sagsbehandler, som så kan anvende informationen? Adspurgt medarbejderne, hvordan de måler om deres indsats har fået den ønskede effekt, fortæller de, at de gerne ser, at der kommer fokus på en kvalitativ dokumentation fremfor en kvantitativ dokumentation. En kvalitativ effektmåling kunne ifølge medarbejderne være, at man tydeliggjorde borgernes gode progression i forhold særlige situationer. Det er tilsynets, at borgerne tilbydes et differentieret tilbud, hvor der kan være fokus på forskellige elementer med ydelsen eksempelvis at være tryghedsskabende eller omkring personlig udvikling. Det vurderes endvidere, at tilbuddet i lav grad har tradition for dokumentationen på området, idet der ikke opstilles specifikke mål med ydelsen ej heller på et generelt plan. Tilsynet anbefaler derfor, at tilbuddet får udarbejdet skriftlige generelle mål med ydelsen, hvor de eksempelvis via fortløbende statusreferater kan dokumentere deres indsats. Tilsynet antager her, at dette arbejde kunne være en del af den kommende implementering af psykiatriplanen Hverdag og aktiviteter I forhold til hverdages aktiviteter fortæller den ene borger, at vedkommende godt kan lide at komme på værestedet. Vedkommende kommer gerne fire gange i ugen og nævner specifikt, så behøver man ikke sætte kaffen på derhjemme og fejler man et eller andet, så får man omsorg fra personalet. Denne borger fortæller desuden, at der er fællesspisning, og at personalet er gode til at løfte stemingen, hvis den er lidt trykket. En anden borger, oplyser, at de anvender værestedstilbuddet til at fylde tiden ud, såfremt de ikke lige ved, hvad de skal lave. En tredje borger samtykker. Borgerne fortæller også, at de planlægger og afholder fællesudflugter eller andre former for aktiviteter. En borger fortæller, at hun kommer to til tre gange om ugen og en anden borger fortæller, at vedkommendes anvendelse af værestedet er sporadisk og afhænger af, hvad der ellers sker i vedkommendes liv, ligesom vedkommende også har et arbejde, som skal passes. Det er tilsynets, at hverdagene på tilbuddet er kendetegnet ved 8

10 både samvær og enkelte udflugter. De borgere som deltager i tilsynet, anvender alle tre tilbuddet på forskellig tidsmæssig vis alt efter behov og deres øvrige liv. 4.3 Selvstændighed og relationer Målsætning og opfyldelse. Ved det sidste tilsyn blev der redegjort for, at tilbuddet ikke udarbejdede nogen form for pædagogiske planer, idet tilbuddet er uvisiteret, men at det var leders forventning, at det ville komme på et tidspunkt. Ved dette tilsyn spørges der uddybende ind til, hvorledes de griber dette an i dag, således at der er retning og mål med deres indsats. Ledelsen oplyser her, at de ikke skriver mål for indsatsen for deres borgere, men at den som etablerer indsatsen nedskriver de faglige mål. Det pointeres dog, at det er ikke lige så dokumenteret, som ved en bostøtte eller SKP-ydelse. Adspurgt til, hvordan de arbejder med selvstændighed eller socialisering, så oplyser ledelsen, at de samtaler om hvordan man er sammen med andre mennesker, såsom at man går i bad inden man kommer til værestedet mm. Disse samtaler sker altid med respekt for den enkelte. Specifikt omkring selvstændighed, fortæller ledelsen, at borgerne guides til at varetage alle livets funktioner på bedste vis. Deres borgere bor i egen bolig og værestederne har jo de åbningstider, som de har. Et andet område, som får en del opmærksomhed i forhold til selvstændighed er, at værestedsmedarbejderne samtaler med borgerne om, hvordan de går på NEM-ide, digitalpost mm. Adspurgt medarbejderne hvordan de arbejder med borgernes selvstændighed og relationer, fortæller den ene medarbejder, at de i højere grad sender tingene lidt mere retur til borgerne og beder dem om at tage initiativet, fx at det er borgeren selv, som ringer til lægen fremfor dem som medarbejder. Det er tilsynets, at tilbuddet i høj grad arbejder målrettet med borgernes selvstændighed og socialisering eksempelvis via samtaler om hvordan man skal være soigneret for at begå sig socialt, ligesom der er fokus på at borgerne skal opnå digitale kompetencer. 4.4 Omgangsform og omgangstone. Borgerne fortæller omkring omgangsform og omgangstone, at dette altid er kendetegnet ved ordentlighed i selve værestederne. Tilsynet observerer ligeledes, at borgerne som deltager i tilsynet giver hinanden god plads og udviser rummelighed overfor hinanden. Der er gennem tilsynet flere konkrete situationer, hvor der gives plads og hvor borgerne venter på tur, således at en medborger for sin taletid og sit budskab frem, ligesom borgerne anerkender hinandens forskellige budskaber og perspektiver. Borgerne finder, at personalet på værestederne spørger ind til deres liv og leben, men skulle der være deciderede udfordringer, så anvender borgerne deres bostøtte-medarbejder, såfremt de har en sådan. Adspurgt til om der er mulighed for enesamtaler med personalet, så mener borgerne, at det er der nok mulighed for, hvis behovet skulle opstå. 9

11 Medarbejderne fortæller ligeledes, at de arbejder anerkendende i deres tilgang overfor borgerne, hvorved de udviser rummelighed og er bevidste om egen omgangsform og omgangstone. Medarbejderne nævner også, at borgerne spejler sig meget i hinanden og det at de kan se medborgere får det bedre inspirerer dem til at forbedre egen livssituation. Det er tilsynets, at omgangsform og omgangstone er kendetegnet ved ordentlighed i værestederne og det fremgår tydeligt, at borgerne er opmærksomme på, at udvise rummelighed og anerkendelse overfor hinanden Samarbejde med døgntilbud/eksternt samarbejde Når det gælder det eksterne samarbejde, oplyser ledelsen, at der kan være samarbejde med Bostøtter og SKP-personer, eller der kan være samarbejde med dagtilbud under servicelovens paragraffer, som borgerne er visiteret til (primært Hvide hus i Gentofte Kommune). Andre eksterne samarbejdsparter er praktiserende læge, distriktspsykiatrien og forvaltningen. Generelt er samarbejdet godt, men lige i forhold til distriktspsykiatrien er det tydeligt for tilbuddet, at ydelsen ikke mere gives optimalt, idet der fra psykiatriens side sker en for stor personalegennemstrømning, ligesom der kan være et for stort arbejdspres, hvilket giver mindre gode betingelser for samarbejdet. Personalet i værestederne har et tværgående møde med andet personale indenfor psykiatrien hver 3. måned. Der er intet samarbejde med deciderede døgntilbud, da borgerne som benytter værestederne bor i egen bolig. Tilsynet vurderer, at værestederne har et generelt godt eksternt samarbejde med dagtilbud, praktiserende læger og forvaltningen. Samarbejdet med distriktspsykiatrien er udfordret jf. distriktspsykiatriens nuværende arbejdsbetingelser. 4.5 Målgruppe, metode og resultater Faglige tilgange og metoder Ved det foregående tilsyn blev der redegjort for, at den pædagogiske referenceramme og metode består af relations- og motivationsarbejde samt en kognitiv tilgang og alt dette var blevet yderligere forankret i medarbejderstaben. Ved dette tilsyn spørges der uddybende ind til om der er sket ændringer eller udvidelser i relation til den pædagogiske referenceramme og metoder. Hertil oplyser ledelsen, at deres metoder ikke har ændret sig siden sidst. Eneste forskel fra tidligere er, at personalet har været på rehabiliteringsefteruddannelse. Adspurgt til hvordan denne efteruddannelse har haft betydning for indsatsen, oplyser ledelsen, at personalet er begyndt at være mindre servicerende. De sidder eksempelvis mere på hænderne og laver fx ikke kaffe, men beder borgerne om dette, hvis borgerne skulle ønske kaffe. En forskel i denne indsats er, at de unge borgere er mere modtagelige for rehabilitering, medens der er en ældre borgergruppe, som har et massivt medicinforbrug, som gør at de kan være noget sværere at motivere. Ledelsen redegør endvidere for, at der metodisk anvendes forskellige tilgange. 10

12 Der kan være en kognitiv løsningsfokuseret tilgang eller der kan være tale om motivationspædagogik alt efter hvad den enkelte borger har behov for. Ledelsens antagelse er, at medarbejdergruppen er så garvede, at de kan plukke og finde frem til den rette metode i deres indsats. Rehabilitering kommer ind og bliver en del af det hele, som en form for overordnet paraply. Tilsynet spørger ind til hvordan de som ledelse laver mål for værestederne, hertil redegøres der for, at målet sættes op omkring tilbuddet og ikke på den enkeltes borgers niveau. Ledelsen fortæller dertil, at der sker udviklingstiltag på værestederne. Eksempelvis er der en fortløbende refleksion omkring madens niveau mm, men det er ikke beskrevet skriftligt i nogen form for officielle dokumenter. Væresteds-medarbejderne deltager dertil i andre udviklingstiltag for hele området, fx ift. idræt, it eller sund kost. Medarbejderne oplyser dertil omkring deres metoder, at de overordnet er inspireret af Per Revsteds teori, hvor et af hovedbudskaberne er, at alle mennesker har en positiv kerne og alle kan komme sig (recovery). Den anden medarbejder oplyser, at de også har empowerment i deres tilgang overfor borgerne. Herved menes, at man anerkender, at borgeren har været udsat for svære tider i sit liv, men måske er det tid til, at skifte perspektiv og få øje på nutiden, således at borgeren ikke fortsætter i samme spor de næste mange år. Derudover er der den løsningsfokuserede tilgang, hvor medarbejderne arbejder på den facon, at de specifikt spørger ind til, hvad borgerne lavede sidst, hvor de var glade, kunne de lave noget mere af det mm. En yderligere metodisk tilgang er den kognitive tilgang, hvor der tages udgangspunkt i den kognitive diamant. Den ene medarbejder finder, at hun har kendskab til metoden, men ikke er skarp nok til at anvende den korrekt. Vedkommende vil derfor hellere arbejde miljøterapeutisk. Den anden medarbejder fortæller omkring den kognitive tilgang, at hun går meget mere ned i følelsen af, hvad sker der, når du fx bliver bange for at komme i supermarked mm. Vedkommende tør nu at gå i den svære følelse, hvor der i forløbet navigeres kognitivt. Tilsynet spørger uddybende ind til inspirationen fra Per Revsted motivationsuddannelse, idet medarbejderne nævner dette som deres første metode og at de er stærkt inspireret af teorien. Medarbejderne oplyser her, at han er en svensk psykolog, og at hans tilgang er, at vende tingene lidt på hovedet og at han har stærke holdninger. Et fundament i hans tilgang er, at motivere borgerne til at komme tilbage til eget liv. For at støtte borgerne i dette, skal man ifølge Refsted sørge for, at komme ind bag den enkelte borgers maske, idet borgerne er latent motiverede. Medarbejdere understreger også, at de ikke alle arbejder på denne facon, men at de alle er inspireret af tilgangen. Den ene medarbejder nævner Refsteds begreb om, at selv for de allermest håbløse der er der håb. Et andet budskab er bliv ved og når de smækker døren i, så siges der: tak fordi du kom. Når det gælder selve dokumentationen overfor borgerne, oplyser ledelsen, at der ikke foreligger krav om dokumentation. Ledelsen forestiller sig, at man fremadrettet vil få en form for dokumentation, som de formmæssigt vil være medbestemmende til. På tilsynet blev det aftalt at tilsynet ville få fremsendt de pædagogiske retningslinjer. Tilsynet vurderer, at tilbuddet arbejder med relevante faglige metoder og tilgange overfor målgruppen af borgere til værestederne. Det er endvidere tilsynets, at medarbejderne har fokus på målet med deres ydelse overfor borgerne, men at dokumenteringen sker uden nogen 11

13 form for formalisering. Tilsynet anbefaler på den baggrund, at ledelse og medarbejder overvejer, hvordan de kan formalisere dette arbejde, således at dokumentationen bliver højnet og deres gode arbejde dokumenteres. 4.6 Inddragelse, medindflydelse og valgmuligheder. Ledelsen oplyser omkring inddragelse, medindflydelse og valgmuligheder, at der er en brugerbestyrelse, som iværksætter forskellige aktiviteter borgerne imellem. Medarbejderne fortæller, at brugerbestyrelsen mødes fem gange om året og at denne er repræsenteret med en borger fra hvert værested. Derudover er der en medarbejderrepræsentant og en leder med referentfunktion. Adspurgt til de emner, som brugerbestyrelsen behandler, oplyses det, at et emne eksempelvis kan være; et ønske om en fællestur, deres mad eller åbningstider. Derudover er der faste punkter, såsom informationer fra kommunen. Adspurgt til hvilken indflydelse der er i dagligdagen, fortæller medarbejderne, at de afholder månedlige brugermøder og der er her faste punkter, ligesom der kan sættes punkter på undervejs gennem måneden. Medarbejderne fortæller at disse brugermøder er velfungerende, når tingene er meget konkrete, men i det øjeblik hvor tingene bliver mere abstrakte, så bliver det svært for borgerne at forholde sig til emnerne. Endelig redegør medarbejderne for, at det kan være nemmere med en-lige-nuog-her indflydelse, eksempelvis ved en samtale mens man er sammen om en aktivitet. To af borgerne, som deltager i tilsynet, oplyser, at de er med i brugerbestyrelsen. I forhold til den konkrete medbestemmelse, oplyser den ene borger, at vedkommende finder, at maden ikke er varieret og at der fx ofte er spagetti og kødsovs. En anden borger supplerer, at det jo er svært for personalet, idet de jo aldrig ved, hvor mange borgere der kommer til måltidet. Fra alle borgerne pointeres det, at maden smager godt. Direkte adspurgt om man kan være med til at bestemme, hvad der spises, så finder borgerne, at det kan de ikke. En borger nævner, at de tidligere fik en månedsplan, da maden kom fra plejehjemmet, men nu hvor de selv skal lave maden får de ingen oversigt. Det er tilsynets, at borgernes medindflydelse i høj grad er formaliseret gennem brugerbestyrelse og månedlige brugermøder. Tilsynet har noteret sig, at de borgere som deltager i tilsynet tilsyneladende ikke alle finder de har nok indflydelse på bespisningen. Tilsynet anbefaler her, at medarbejderne orienterer borgerne om, hvordan de kan gøre deres indflydelse gældende gennem de formaliserede mødefora Sundhed og den rehabiliterende indsats Medarbejderne fortæller, at de har fokus på, at man skal have et sundt måltid når man kommer til værestederne og dette gerne ses vægtet fortløbende. Den anden medarbejder supplere med, at fortælle, at de ikke vil være sundhedsmissionærer, da det som er sundt for den ene ikke nødvendigvis er 12

14 sund levevis for en anden. Et andet fokus omkring sundhed og rehabilitering er, at der ikke kun skal være fokus på idræt, idet borger eventuelt kan blive meget glad og dermed også sundere i sindet ved at lave kreative ting. Ved rundvisningen på Stolpen observerer tilsynet et rygerum ved Stolpen. Det oplyses, at aktuelt er rygerummet lukket henover sommeren, men det er åbent om vinteren. Borgerne fortæller, at de finder, at maden godt kunne være lidt mere varieret (som tidligere anført), da det ofte er de samme madretter, som går igen. Adspurgt til, hvem der bestemmer madretterne, oplyser borgerne, at det gør personalet. Dette fører til en debat blandt borgerne om, at de jo kunne deltage noget mere selv og dermed forøge medbestemmelsen. Tilsynet drøfter rygerummet med borgerne og deres holdninger er delte, men de er opmærksomme på, at rygning generelt er ilde set i samfundet. De ved derfor også, at rygerummet har en stakket frist. Specifikt omkring idræt, fortæller borgerne, at den ene borger er medlem af GIF og gerne deltager i deres bowlingarrangementer. Tilsynet vurderer, at tilbuddet har relevant fokus på, at borgerne skal tilbydes et godt måltidmad jf., at muligheden for ernæringsrigtig kost. Derudover har medarbejderne refleksioner omkring at sundlevevis og rehabilitering er divergerende størrelse, alt efter borgernes formåen og funktionsniveau. Stoplen har et rygerum, som aktuelt er lukket for sommeren, men er planlagt til åbning til den kolde vintertid. Tilsynet anbefaler her, at rygerumsfunktionen genovervejes er det nu tid til at lukke rygerummet helt, for at sende det korrekte signal om, at rygning ikke er sundt. 4.7 Magtanvendelse og forebyggelse af overgreb Ledelsen oplyser at de ikke har nogen form for magtanvendelser, og dette har de aldrig haft. Ved tidligere tilsyn er det oplyst, at medarbejderne kender til retningslinjer og procedurer på området, ligesom medarbejderstaben har været på kursus i magtanvendelse og konflikthåndtering. Der har været tilfælde af verbale krænkelser både overfor personalet eller borger til borger. Det sker sjældent og deres AMR er god til at have fokus på området og følge om, hvis der er en hændelse. De har interne skemaer, hvor der er fokus på området og der er eksterne skemaer, såfremt hændelsen har en karakter, hvor det skal indberettes. Medarbejderne supplerer ledelsens ord, ved at fortælle, at der kan være borgere, som kan have svært ved at kommunikere på et respektfuldt niveau. Tilsynet vurderer, at tilbuddet i høj grad er bekendtgjort med retningslinjer på magtanvendelsesområdet og at tilbuddet oplyser, at der ikke forekommer nogen form for magtanvendelser. Det vurderes, at tilbuddet kan have udfordringer omkring verbale krænkelser og at tilbuddet forholder sig fortløbende proaktiv på området og eventuelle hændelser nedfældes skriftligt. 13

15 4.8 Organisation og ledelse Ledelsens faglige kompetencer Der er delt ledelse mellem værestederne. Den ene leder er sygeplejerske af grunduddannelse og har derudover en diplomuddannelse i ledelse. Vedkommende har været leder gennem flere år og har før det en mangeårig erfaring med kerneydelsen. Den anden leder har en social- og sundhedsuddannelse og har ligeledes en diplomuddannelse i ledelse samt mangeårig ledererfaring. Ansvarsfordelingen mellem ledelsen er, at den ene leder har fokus på udvikling og den anden på budgettet. Medarbejderne fortæller omkring deres ledelse, at de har en ledelse, som arbejder godt og målrettet for dem og deres tilbud ud fra de forudsætninger, som de har. Begge medarbejderne finder, at det har været godt, at begge ledere har fået deres lederuddannelse. Begge medarbejderne finder sig, ligeledes set og hørt af deres nærmeste leder. Det er tilsynets, at ledelsen i høj grad har de rette formelle ledelsesmæssige kompetencer. Begge ledere har en diplomuddannelse i ledelse og en mangeårig ledererfaring. Medarbejderne føler sig set og hørt af deres ledelse og anerkender deres lederuddannelse Den daglige drift, samarbejde og kommunikation Ledelsen oplyser, at alle de tre tilbud er sammenlignelige i deres form (opbygning). Det som adskiller sig, er forskellige åbningstider og fysiske rammer. Der kan også være forskel på hvor involverede borgerne er de enkelte steder, men målgruppen er den samme. Der er en fælles brugerbestyrelse og den er med til at skabe fælles tværgående aktiviteter for de enkelte tilbud. Broholms Allés lokaler har lige aktuelt et tilbud (projekt), som er igangsat af myndigheden for unge mennesker, som har brug for en ekstra indsats, idet der i nærområdet har været en del udfordringer med misbrug og kriminalitet. I dette projekt er der medarbejderdeltagelse af en medarbejder fra Broholms Allé. Denne deltagelse har som målsætning, at vedkommende får mulighed for at observere, om der kunne være unge, der har brug for tilbuddet Ungenetværket en mere dybdegående indsats. Ledelsen afholder et ugentligt møde og er ellers i telefonisk kontakt. Derudover er der mødeaktiviteter med personalet hvert sted og på tværs af tilbud. Der har det sidste år været lidt langt mellem de tværgående værestedsmøder, hvilket skyldes, at ledelsen har været meget væk (efteruddannelse). Medarbejderne har ofte aflyst disse tværgående møder, såfremt ledelsen ikke har kunnet deltage. En af de tværgående møder lyder, at der har været to tværgående møder på et år, men alle de interne møder på hvert enkelt værested har været afholdt. Begge medarbejderne oplyser, at de er omkring 12 til 14 timer i løbet af en arbejdsuge i værestederne. Adspurgt til om de har drøftet termen værested kontra aktivitets- og samværstilbud? Medarbejderne nævner her, at der vil ske ændringer ift den 14

16 kommende psykiatriplan, men de tænker, at der fortsat vil være en gruppe borgere, som kun har brug for et værested. Den ene medarbejder nævner, at det ene tilbud til unge også meget bevidst hedder caféen jf. de unges eget valg. Medarbejderne fortæller, at de det sidste år har stået i forandringsposition: Der har været fokus udgående/eksterne projekter, de har som medarbejderstab vidst, at der har været noget nyt på vej (psykiatriplanen) og ledelsen har været på deres lederuddannelser. Under tilsynet med medarbejderne drøftes og samtales der fint og godt om faglige emner og tilsynet spørger ind til om de også afholder personalemøder, hvor der er plads til den samme gode åbenhed? De fortæller, at dette er der bestemt, men de samtaler ikke så meget om teori, men mere om den konkrete hverdagspraksis. Den ene medarbejder tilkendegiver, at der kan være en snigende frustration, da det er rart at være der, hvor man allerede er, da jobfunktionen og kollegerne er kendte. Medarbejderne fortæller dertil, at der kan være en oplevelse af, at de er intern konkurrence med hinanden hvilket tilbud vil fortsat bestå, når psykiatriplanen er endelig implementeret. Det kunne derfor være rart, at få et konkret mål at arbejde sammen om på tværs. Det er tilsynets, at tilbuddet redegør for, at de står i en forandringsposition, hvorfor det syner til, at hvert værested har lukket sig om sig selv og fokuser på kerneydelsen. Det er tilsynets anbefaling, at man fremadrettet skal få afholdt de tværgående møder mellem væresteder, og hvor medarbejderne orienteres grundigt om processen (de kommende forandringer) fortløbende, alt for at forebygge en begyndende frustration Procedurer og retningslinjer Tilsynet spørger ind til informationerne på Tilbudsportalen, da dette fremstår under redigering. Den ene leder oplyser, at hun er i gang med at indskrive deres faglige metoder, men at der ikke vil være information om taksten, idet tilbuddet er uvisiteret. Den anden leder informerer om, at vigtig information omkring tilbudsportalen er, at de jo ikke er et åbent tilbud, hvor man kan købe en ydelse fra anden kommunal side, da tilbuddet alene er for kommunens egne borgere. Der er udarbejdet en APV sidste år. Denne var opdelt i emnerne Social Kapital (forstået som samarbejdsrelationerne på arbejdspladsen tilsynets indskydelse) og selve den fysiske APV. Ledelsen fortæller her, at der var et generelt godt resultat for Social Kapital, men der var lidt udfordringer omkring tillidsforholdet med ledelsen; et forhold som de redegør for at have taget hånd om. Resultatet har ikke medført ændringer, men det har givet øget opmærksomhed. AMR (medarbejderrepræsentant ved tilsynet) fortæller, at der er taget om resultatet fra deres APV. Det oplyses, at der ikke forekommer nogen form for medicinhåndtering i værestederne. Tilsynet vurderer, at der ikke er nogen form for medicinhåndtering på tilbuddet. Der er udarbejdet APV, hvor der har været fokus på samarbejdsrelationer og det fysiske arbejdsmiljø. Et af områderne omkring samarbejdsrelationer var her udfordret - både ledelse og AMR oplyser, at der er fulgt op på udfordringen. 15

17 4.9 Kompetencer Kvalitets- og kompetenceudvikling Det oplyses omkring kvalitets- og kompetenceudvikling, at alle har været på kursus i værdiarbejde og der afholdes MUS-samtaler. Adspurgt til mål og visioner for det kommende år fortæller ledelsen, at der skal laves gruppeforløb for alle 85-ansatte og at de har valgt at deres væresteds-medarbejdere skal facilitere disse grupper, hvorved de får øget deres kompetencer med at facilitere. Generelt vil den nu politisk vedtagne psykiatriplan medføre en række tiltag, som skal have den nødvendige tid til at blive implementeret, så det vil være det primære fokus fremadrettet. Medarbejderne taler om, at de indenfor deres område ikke behøver omfattende uddannelse, eller undervisningsforløb for at være fagligt inspireret i dagligdagen, men at de sætter pris på, at der findes muligheder. De modtager fast supervision med ekstern supervisor. Adspurgt medarbejderne, hvordan de arbejder med kvalitetsudvikling fortæller de, at de generelt stiller sig selv spørgsmålet, hvordan de kan gøre det bedre og derved kvalitetsudvikles der. Et fortløbende refleksivt fokus er, at flytter sig fagligt efter behov. Det er tilsynets, at der i høj grad er fokus på kvalitets- og kompetenceudvikling. Det oplyses, at medarbejderne har været på kursus i værdiarbejde og at de tilbydes fortløbende supervision med ekstern supervisor. Det vurderes endvidere at den fremadrettede kvalitetsudvikling i meget høj grad vil ske gennem implementering af psykiatriplanen, hvilket tilsynet vurderer til kan være et spændende tiltag, alt for at løfte det kvalitetsmæssige niveau yderligere Fysiske rammer Ved tidligere tilsyn blev de fysiske rammer beskrevet således: Værestedet Stolpen og aktivitetstilbuddet Delfinen, er beliggende i kælderlokaler i bebyggelsen på Stolpegårdsvej i henholdsvis nr. 29 og 33. Værestedet Broholms Allé er beliggende i kælderlokaler i beboelsesejendommen Broholms Allé 23. Delfinen er en lille lejlighed i kælderen med et lille køkken samt computerrum. Der er desuden et workout rum med bordtennisbord og træningsmaskiner. I lejligheden over Delfinen har beboerrådgivningen til huse, hvor der også er møde/kontorfaciliteter. Stolpen ligger i en anden høj kælder og er ny istandsat med bl.a. ny afhøvlede gulve, nye møbler. Tilsynet 2014 afholdes i beboerrådgivningens lokaler og tilsynet ser Stolpen og Delfinens fysiske lokaler. Lokalerne fremstår rengjorte og indbydende. Der er ingen borgere tilstede i lokalerne under tilsynet, men det er tydeligt, at der mulighed for samtaler og samvær via indretningen i lokalerne. Rummene fremstår lyse, trods kælderplacering. Det er tilsynets, at de fysiske rammer i høj grad er velegnede til samværs- og aktivitetstilbud, idet der er plads til både samvær og eventuelle 16

18 kreative aktiviteter Særligt fokusområde: Udviklingsplaner Ledelsen oplyser omkring udviklingsplanen at denne er målrettet og 104. Et tværgående tiltag er, at brugere af værestederne i efteråret 2014 vil få tilbudt digitaliseringskurser. Tilsynet har intet at bemærke 17

19 5 Formål og metode 5.1 Formål med tilsynet I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de pædagogiske, organisatoriske og personalemæssige forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere/brugere/borgere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældre- og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen indenfor både ældreområdet og det socialfaglige område. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med Gentofte Kommune ikke i BDO s tilsyn. 5.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. 18

20 Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 5.3 varsling og tilrettelæggelse Leder af tilbuddet er orienteret om tilsynsbesøget ca. fire uger før gennemførelse. I den forbindelse orienteres leder af tilbuddet endvidere om BDO s metoder og hvordan tilsynsbesøget kan tilrettelægges. Overordnet har organiseringen af tilsynsbesøget set ud som følger: Rundvisning, hvor tilsynet ofte har haft mulighed for at tale med beboere/medarbejdere undervejs og/eller at observere det sociale liv Dialog med Ledelsen /ledelse Dialog med medarbejdere Dialog med beboere/brugere Evt. dialog med pårørende, hvor dette er planlagt af tilbuddet Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og tilbuddets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 5.4 Aftalte definitioner på bemærkninger, anbefalinger og påbud Bemærkninger Bemærkninger gives, hvor der er forhold enten af positiv eller negativ art, men hvor det alene er vejledende for tilbuddet. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der skal arbejdes videre med et givent punkt, eksempelvis hvis der ikke er udarbejdet politikker eller nødvendige retningslinjer. Anbefaling om påbud BDO kan anbefale Gentofte Kommune at give stedet påbud, hvis der er tale om alvorlige forhold, eksempelvis hvis lovregler ikke er tilstrækkelig efterlevet, eller hvis der ikke er handlet på tidligere anbefalinger, og der ikke er særlige grunde hertil. 19