ÅBENBARING OG MODERNITET Er Prenters forståelse af teologien og dens egenart brugbar i dag? 1
|
|
- Monika Fog
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Er skabelsen frelsens begyndelse? 47 ÅBENBARING OG MODERNITET Er Prenters forståelse af teologien og dens egenart brugbar i dag? 1 Sognepræst, cand. theol. Artiklens undertitel stiller et ganske omfattende spørgsmål, som egentlig kræver et langt bedre overblik over Prenters teologi end jeg har, for at kunne besvares. Jeg har ikke kendt Prenter, og jeg har kun læst et fåtal af hans bøger. Tilmed er fokus i min Prenterlæsning langt hyppigere de»materialteologiske«spørgsmål end de»fundamentalteologiske«, som er i fokus her. Jeg læser ham, hvis jeg har brug for ham til et givet spørgsmål inden for kristologi, ekklesiologi, eskatologi og så videre, især på grund af hans værdifulde indsigter i henholdsvis bibelteologi, oldkirken og Luthers teologi, som han som få andre formår at integrere frugtbart i sine dogmatiske overvejelser. Men jeg har ikke tidligere læst ham med stikordene åbenbaring og modernitet i baghovedet. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i Kirken og Theologien fra Jeg fik den anbefalet af en ældre medstuderende i begyndelsen af min studietid, og den var det første, jeg læste af Prenter. Jeg havde stor hjælp af den; flere ting i grundansatsen gjorde jeg hurtigt til mit eget og synes stadig, det er»mit eget«. Om end jeg ikke stiller mig ukritisk. Begge dele vil fremgå i det følgende. Prenters forståelse af teologien og den egenart Den grundlæggende tese fremsættes i begyndelsen af bogen: alene theologiens forhold til kirken muliggør dens enhed (Prenter 1987, 11). Man kan sige, at denne bestemmelsen af teologien som kirkelig angiver en retning, om man vil, en dagsorden. Og derved altså mulighedsbetingelsen for teologiens enhed. Det umiddelbare spørgsmål er naturligvis»hvilken kirke?«kirke er jo selv et teologisk begreb. På hvilken teologisk ekklesiologi kan teologien selv grundlægges? Prenters svar er, at det sker i en cirkel (Prenter 1987, 21), hvor de enkelte teologiske discipliner hver især bidrager til den ekklesiologi, som bestemmer teologiens dagsorden og enhed.
2 48 Dette anlæg udfoldes så i resten af bogen 3 i to»runder«, hvor Prenter for hvert teologisk fag kommer med et bud på dets bidrag til ekklesiologien henholdsvis for hvert fag udstikker den retning, som den kirkelige bestemmelse af teologien angiver for faget. Umiddelbart er der to ting, der slår én ved læsningen. For det første er der noget næsten berusende over det oversigtsagtige i fremstillingen. Det gør et ganske stort indtryk på denne måde at se en»rød tråd«i hele det teologiske fag, som samler det til en enhed. Uagtet at det er oplagt, at fremstillingen nødvendigvis må se stort på en mængde detaljer og problemstillinger. For det andet bliver man slået af Prenters henvisning til Schleiermachers bestemmelse af teologien som positiv videnskab, konkret til Kurze Darstellung des Theologischen Studiums fra Der er noget tvungent over denne henvisning, synes jeg. Det er oplagt, at der er et forlæg for den»theologiske encyklopædi«hos Schleiermacher. Men afstanden mellem Prenters bestemmelse af teologien som kirkelig og Schleiermachers forsøg på at grundlægge teologien som positiv videnskab er ganske stor, og man i hvert fald jeg lades tilbage med det spørgsmål, om ikke bogen havde været klarere, hvis henvisningen til Schleiermacher havde været udeladt. I denne sammenhæng, hvor overskriften er åbenbaring og modernitet, kan dog netop forskellen fra Schleiermacher tjene til at fokusere problemstillingen, hvad jeg skal vende tilbage til. Den fremtrædende henvisning til Schleiermacher kan undre så meget mere, når man bemærker, hvilke kirkelige bestemmelser af teologien, Prenter ikke nævner. Han nævner ikke Barth. Man kunne forvente i det mindste at finde det barthske slogan om, at der skal drives teologi i dag, fordi der skal prædikes på søndag. Eller for eksempel en henvisning til indledningen af Die Kirchliche Dogmatik, som eksplicit bestemmer teologien som en kirkelig funktion, med den i sammenhæng med Prenters encyklopædiske fremstilling nok så relevante opdeling i eksegetisk teologi, der spørger, om kirkens tale om Gud kommer fra ham, systematisk teologi, der spørger, om den svarer til ham, og praktisk teologi, der spørger efter, om den fører til ham. Endnu mere kan det undre, at han ikke nævner Grundtvigs kirkelige anskuelse. Han stiller sig jo ellers gerne i forlængelse af netop den kirkelige anskuelse, 4 også programmatisk i Skabelse og Genløsning, 5 hvor skriftprincippet (skriftens sandhed som forkyndelsens regel) bestemmes som kirkeligt med henvisning til Grundtvig. På dette sted henviser Prenter til Grundtvigs sondring mellem kirke og skole, og det uddybes senere den lille grundtvigbog med den klargørende formulering, at det er samme menighed, der her ses under to synsvinkler (Prenter 1983, 36). Det virker oplagt, at Prenter med denne sondring på den ene side angiver teologiens principielle kirkelighed, fordi den er bundet til sin sag, som er kirkens (uforanderlige!) tro, men på den anden side undgår at gøre teologien til part i selve»ordbegivenheden«. Sagligt set udtrykker han i Kirken og Theologien (ekskursen om theologiens videnskabelighed, 118f) det samme som kirke-skole-sondringen med sondringen mellem kerygma og didache. Og her med eksplicit afstandtagen til den dialektiske teologi, konkret Ebeling, men på en måde, som efter mit skøn også rammer Barth. Man kan (måske) sige, at det er denne bestemmelse af teologien som»lære«(didache), der gør, at Prenters kirkelige bestemmelse af teologien er mere grundtvigsk end den er barthsk; det vil jeg i hvert fald gætte på, han selv ville have sagt.
3 Åbenbaring og modernitet 49 En foreløbig opsummering: Prenter bestemmer for det første bestemmer teologien som kirkelig, hvilket er retningsgivende for det konkrete teologiske arbejde. Det betyder, at vi har at gøre med et bud på noget, der kan afgøre, hvad der er teologi, og hvad der ikke er. Og et bud på, hvad der er teologiens sag, hvor enheden mellem de forskellige discipliner viser sig. For det andet hævder Prenter, at kirkebegrebet er givet i selve det teologiske arbejde, hvortil de teologiske discipliner hver for sig bidrager med dele af den ekklesiologi, der er retningsgivende for teologien, både i dens helhed og i de enkelte fag (cirklen). For det tredje sondrer Prenter mellem kerygma og didache, idet teologiens opgave er at være lære (didache) for at oplyse og derved tjene kirkens forkyndelse (kerygma). Er denne forståelse brugbar i dag? Svarer man ja til det, giver det næste spørgsmål sig selv: Hvad kan den så bruges til? Jeg tror, den kan bruges til at grundlægge en videnskabelig, kirkelig teologi. Prenters bestemmelse af teologien som kirkelig er et værn mod, at kirkens forkyndelse og den videnskabelige teologi falder fra hinanden, som det ellers let kan ske, ikke mindst hvor teologi drives ved et sekulært universitet. For eksempel ved at man henregner dem til helt forskellige diskurser med hver deres sandhedskrav og virkelighedsforståelse; videnskabelig og trosmæssig eller hvordan det nu udtrykkes. Det gør Prenters ansats brugbar for et menighedsfakultet, som netop vil drive kirkelig teologi. Så meget mere afgørende er det da i vores sammenhæng at besinde sig på sondringen mellem kirke og skole (eller kerygma og didache). Det er nemlig denne sondring, der gør, at en kirkelig teologi kan være videnskabelig. Sondres der ikke her, har de ret, som bestrider, at Menighedsfakultetet (og alle de andre konfessionelle teologiske uddannelsessteder verden over) kan drive videnskabelig teologi. For så bliver der ikke blot sammenhæng med sammenfald mellem teologien og kirkens forkyndelse. Med Prenters ord: De [de teologiske discipliner] behandler empirisk givne, objektiverbare sagforhold i den kristne tradition, bevidnet i dens tekster. Derfor vil disse også kunne gøres til genstand for sammenhængende, almengyldige, kontrollerbare udsagn, forståelige også for sådanne, der ikke hører eller siger ja til den kirkelige forkyndelse. Var det anderledes, da ville forkyndelsen ikke kun have et givet, om man vil: Et historisk givet indhold, men ville have sin egen funktion til indhold. Tertium non datur (Prenter 1987, 127). Men Prenters forståelse kan bruges til mere end dette. Jeg vil pege på, at den åbner for en»stor«teologi, fordi den er grundlagt som kirkelig, med kirken bestemt som det troende gudsfolk. Det kan være instruktivt at sammenligne med en»minimalistisk teologi«, som den, Climacus er villig til at grundlægge på en påstand om, at Guden anno det og det har vist sig i en tjenerskikkelse, har levet og lært og derpå er død (Kierkegaard 1963, 93). Temmelig meget af såvel menneskelivet som af det bibelske materiale, herunder meget store dele af GT,»falder uden for«en således kristomonistisk grundlagt teologi. I anlægget hos Prenter, hvor GTs kirke er det troende gudsfolk, er der plads til hele GTs spektrum af bønner, gudsdyrkelse, visdomslitteratur og formaninger. Og Prenter udnytter hvert fald delvis dette potentiale, ikke mindst i Skabelse og Genløsning, hvor GT spiller en langt større rolle end i tilsvarende dogmatiske fremstillinger, særligt vedr. antropologien. 6 Videre vil jeg pege på, at Prenters for-
4 50 ståelse åbner for en dynamisk, kontekstuel og missional teologi. Efter mit skøn har ansatsen dette potentiale på grund af den karakteristiske»cirkel«; teologiens kirkelighed er ikke bundet til på forhånd vedtaget ekklesiologi, men er åben for, at nye ekklesiologiske perspektiver i nye kontekster sætter nye dagsordener, samtidig med at udgangspunktet, som i alle teologiens fag er kirkens kanon, står fast. Spørgsmålet er da, om Prenter selv udnytter dette potentiale. På 45 års afstand afsløres blinde felter, og jeg skal gerne vedgå, at når det kommer til eksemplerne i Kirken og theologien, er det ikke ord som dynamisk eller kontekstuel, der falder mig ind. Snarere er det billedet af en præstecentreret sognekirkelighed i en religiøs enhedskultur, og alt sammen er for længst passé, hvert fald dér hvor jeg befinder mig til daglig. Det rejser selvfølgelig spørgsmål til Prenter: Lukker hans konception teologien inde i en kirkelig ghetto? Kunne hans bog have heddet Den missionale kirke og teologien eller Kirkens sendelse og teologien? med andre ord: Er hans forståelse forenelig med en ekklesiologi, der bestemmer kirken som (en del af) Guds mission i verden? Det vil jeg mene! Men det kommer an på to ting, dels altså at den teologiske ekklesiologi, som formuleres, har dette fokus, dels at den åbenbaringsforståelse, som hele projektet forudsætter, er»på omgangshøjde«med den verden, kirken er sendt til. Navnlig det sidste er blevet problematiseret, og det er dette, der i overskriften signaleres med stikordene åbenbaring og modernitet. Åbenbaring og modernitet Kirken og Theologien blev anmeldt af Peter Widmann (1987). Han har flere kritikpunkter; her nævner jeg blot de to væsentligste. For det første anklager Widmann Prenter for at»springe over«hele modernitetens problematisering af gudstroen ved at hævde, at Bibelen som kanon stadfæster sin egen»kategori«og tilværelsesforståelse. Schleiermacher ville forankre teologien humant, i»religionen«(den religiøse»kategori«), bestemt som den»absolutte afhængighedsfølelse«, for derved at opnå et»helle«i forhold til religionskritikken. Og således var kristendommen for ham at forstå som en realisering af en menneskelig mulighed. Prenter afviser ikke overraskende dette projekt (Prenter 1951, 3) med det teologiske argument, at selve Schleiermachers kategori er inkommensurabelt med Skriftens budskab og dogmets bekendelse. Men Widmann kritiserer Prenter for ikke at have noget at sætte i stedet, en afklaring af, hvad»skriftens tilværelsesforståelse«er. Widmanns andet kritikpunkt går endnu længere: Ved at afvise en human (religiøs) forankring af teologien, fører Prenters ansats til at kirkens forkyndelse isoleres. Med Widmanns ord er omkostningen er en truende svækkelse af sammenhængen mellem kirke og kultur (Widmann 1989, 202). I dette ligger, så vidt jeg kan se, en kritik, der går ud på, at selv med en bestemmelse af»den bibelske kanons tilværelsesforståelse«, vil teologien i moderniteten være lukket inde i en»kirkelig ghetto«. Kirkens forkyndelse vil være uforståelig og uforbindtlig for den på modernitetens præmisser. Og kirkens mission Widmann bruger ikke dette ord, og heller ikke ordet apologetik vil være en umulighed. Det er værd at bemærke, at dette andet kritikpunkt efter mit skøn også rammer den ene teori, som ifølge Widmann kan indfri det, han efterlyser i det første kritikpunkt, nemlig Barths fundamentalteologi, som med sit udgangspunkt i Guds radikale subjektivitet imødegår religions kritikken, så at sige på omgangshøjde med moderniteten. Men altså uden mulighed for kommu-
5 Åbenbaring og modernitet 51 nikation med og ind i den moderne verden. Jeg ved ikke, hvad Prenter ville svare til disse indvendinger. Men jeg vil tro, at han over for den første ville fastholde, at kirkens forkyndelse er alment forståelig, fordi den sker ud fra tekster (Bibelen), som teologien gennemlyser på et alment grundlag, jævnfør ovenfor. Og at det for teologien derfor alene handler om at være bundet til sin sag. Derimod tvivler jeg på, at han ville gå længere at han ville finde det frugtbart, at teologien skulle søge en fundamentalontologisk selvafklaring. Det ville indebære et forsøg på at formulere de bærende elementer i en bibelsk ontologi, og jeg forestiller mig, at han ville frygte, at det ville føre til, at man gør kristendom til en»anskuelse«. Efter mit skøn er Widmanns indvending imidlertid berettiget. Og skønt den er principiel, er det berettigede i den måske mere oplagt i dag end det var i begyndelsen af 60 erne, hvor enhedskulturen endnu var intakt. I en videnskabelig kultur såvel som en kultur i det hele taget hvor de en række konkurrerende paradigmer og tilværelsesforståelse er synlige i al deres forskellighed, er det ikke nok at sige, at det teologiske arbejde sker»på alment grundlag«. Og i denne sammenhæng Menighedsfakultet i Århus kan det næppe være overraskende at foreslå Aksel Valen-Sendstads afgørende bidrag til den teoretiske afklaring af, hvad bibelsk ontologi er, som et godt bud på teologiens fundamentalontologiske selvafklaring. Et enkelt, men uhyre væsentligt træk, i dette forsøg på at analysere den bibelske ontologi, er relevant i forhold til Widmanns anden indvending. I denne sammenhæng så meget mere, som den korresponderer med et afgørende punkt i Prenters egen lutherske teologi. Aksel Valen-Sendstad understreger nemlig (Valsen-Sendstad 1996, 140ff og 152ff), hvordan forudsætningen for, at mennesker overhovedet kan forstå og tilegne sig Guds ord, er, at det er det samme Guds ord, som både mennesket og hele verden er skabt ved. Guds ord som teologien er bundet til som sin sag i skikkelse af de bibelske skrifter er altså ikke noget»fremmed«i forholdt til den skabte virkelighed. Og derfor er Guds ord forståeligt, for så vidt som dets»tilknytningspunkt«er hele virkeligheden nemlig Guds skaber-, opretholdelses- og frelsesgerninger i historien. Hvis det er rigtigt, må det også gælde i moderniteten. Og så er det modernitetens irreligiøse tilværelsesforståelse, der er på afstand af den skabte virkelighed, ikke Guds ord! Dette har efter mit skøn en stærk affinitet til Prenters egen betoning af sammenhængen mellem skabelse og genløsning; det forekommer mig tydeligt, for eksempel i hans fremstilling af Skabelsens lov og Skabelsens evangelium, som på en fascinerende måde gør det klart, at genløsergerningens forståelighed, forbindtlighed og relevans netop er givet med Guds skabergerning. Og ikke ved at det kristne evangelium (om)tydes inden for rammerne af en heteronom (bibelfremmed) totalontologi, det være sig en eksistensfilosofisk, som hos Bultmann, eller en transcendentalfilosofisk variant som hos Schleiermacher. Der er stof til videre overvejelser i dette sidste, synes jeg. Og navnlig er der stof til konkret teologisk arbejde for os, der er kirke i 2008; Prenters ansats og hele teologiske (mester)værk sætter en principiel standard for hvad såvel kontekstualisering som kirkelig teologi overhovedet er. Derfor er der efter min mening god grund til at læse ham; det sker jævnligt, at han ikke lever op til sin egen standard, men det sker oftere, at han gør det, og i alle tilfælde taler han om sagen. Teologiens sag, uden hvilken, den savner både indhold og retning, men med hvilken den har eller i det mindste kan have begge dele. /
6 52 NOTER 1 Artiklen er en let bearbejdet udgave af manuskriptet til et indlæg ved en temadag om Prenter på Menighedsfakultetet den 7. november Indlægget havde denne opgivne titel. 2 Årstallet snyder. Bogen er en forelæsningsrække fra Enkelte steder kan man se, at den er ført lidt up to date i 1987, men i det store og hele virker den så gammel. 3 Jævnfør undertitlen theologisk encyklopædi et forsøg. 4 Jævnfør for eksempel disputatsen Spiritus Creator (Prenter 1944, 151) og meget eksplicit i Den kirkelige anskuelse (1983). 5 Jævnfør Prenter 1951, 51ff. Det hedder for eksempel, at Skriftprincippet er regelen for Skriftens brug i forkyndelse og thelogi og forudsætter derfor den menighed, som bruger Skriften, og det formål, hvortil Skriften bruges af menigheden. Det omtalte»formål«er (...) det øjeblikkelige svar, som kirken fra Skriften får at høre, når den med sin bekendelse til Jesus Kristus som Guds levende ord nu og her spørger, hvorledes den konkret skal forkynde dette Guds levende ord til verden i dag (Prenter 1951, 54). 6 På den baggrund er det efter min mening ærgerligt og til dels uforståeligt at Prenter i Kirken og Theologien gør sig så afhængig af von Rad, som han gør (Prenter 1987, 52f). LITTERATUR Kierkegaard, Søren 1963: Pilosophiske Smuler, Samlede Værker VI, København. Prenter, Regin 1944: Spiritus Creator. Prenter, Regin 1951: Skabelse og genløsning, København: Gad. Prenter, Regin 1983: Den kirkelige anskuelse, Christiansfeld/København. Prenter, Regin 1987: Kirken og Theologien. Teologisk encyclopædi - et forsøg, Udgivet af Udvalget for Konvent for Kirke og Theologi. Widmann, Peter 1989: Regin Prenters teologiske encyklopædi. En anmeldelse og en reaktion i: Dansk Teologisk Tidsskrift: Valen-Sendstad, Aksel 1996: Troens fundamenter, Århus: Kolon. FORFATTEROPLYSNING Sognepræst Bøllundvej 8 DK-2770 Kastrup psoe@km.dk
Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag
Menighedsfakultetets tilbud om foredrag 1 Bestil en taler fra Menighedsfakultetet Menighedsfakultetet uddanner teologer for kirkens skyld. Derfor stiller vore lærere, så langt tid og ressourcer rækker,
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.
26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,
Læs merePrædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / ,4 672 Dom kl s.e.tr. 17. juli 2016 Matt.
Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 743 300 336 / 701 10,4 672 Dom kl.10.00 8.s.e.tr. 17. juli 2016 Matt.7,22-29 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! AMEN. I disse
Læs merePrædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider
Georg Græsholt sognepræst, cand.theol: Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Tidsskriftet Fønix Årgang
Læs mereIndhold. Forord Indledning... 17
Indhold Forord... 14 Indledning... 17 I. Forståelsen af sandhed (virkelighed og erkendelse) i den postmoderne kultur... 28 1. De store fortællingers fallit... 29 2. Afvisning af den rationelle sandhedsforståelse...
Læs mere1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU
1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,
Læs mere"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:
Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde
Læs mere22. Nu bede vi den Helligånd
22. Nu bede vi den Helligånd Den eneste Helligåndssalme i Konfirmandsalmebogen. Den er oplagt at synge både til pinse, men også som bøn forud for prædikenen. Selvom den har mange år på bagen, rummer den
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.
14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten
Læs merePrædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-
Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå
Læs mereGudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287
Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav
Læs mereDer skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 17. maj 2015 Kirkedag: 6.s.e.påske/A Tekst: Joh 15,26-16,4 Salmer: SK: 254 * 683 * 281 * 473 * 251 LL: 254 * 260 * 683 * 281 * 473 * 251 Der skal komme
Læs mereBibliografi for Asger Chr. Højlund
Bibliografi for Asger Chr. Højlund Bøger Emerging Churches. En ny måde at være kirke på?, Credo, Forlagsgruppen Lohse, Fredericia 2008, 103 sider, ISBN: 978-87-7242-324-1 Gaven og kaldet. Seks studier
Læs mereDer kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,
2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereRetten til et liv før døden
Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed
Læs mereUde af sync. Af Hanne Høgild, teologisk medarbejder i Folkekirkens Konfirmandcenter og redaktør af Kirken Underviser Illustration: Ole Steen Pedersen
Lars Sandbeck, lektor i almen teologi ved FUV, har gjort sig nogle grundovervejelser over det, han kalder kirkens forkyndelseskrise. Der er brug for en gentænkning, så tro og kristendom igen kan føles
Læs mere12. søndag efter trinitatis, den 14. august 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Ordinationsgudstjeneste.
1 Jesper Stange 12. søndag efter trinitatis, den 14. august 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Ordinationsgudstjeneste. Tekst: Mt 12,31-32 Salmer: 348, 396, 289, 390, 619, 493 v.5, 388. Som vi spørger, får vi
Læs mereMission og dialog vejledning
Lektion 14 Mission og dialog vejledning Formål Deltagerne skal få kendskab begrebet mission og dets bibelske fundering. Desuden skal de gøre sig overvejelser over deres eget syn på mission. Deltagerne
Læs mereJeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi
Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272
Læs mereAf Johannes Horstmann. Tidehverv, 1968, s.69-76+88-95. Foredrag i Theologisk Forening i København april 1967.
Af Johannes Horstmann. Tidehverv, 1968, s.69-76+88-95. Foredrag i Theologisk Forening i København april 1967. Det emne, som jeg er blevet anmodet at tale om her i aften, dogmatikens opgave, nøder mig til
Læs merePrædiken til 2. pinsedag
Prædiken til 2. pinsedag Salmer Indgangssalme: DDS 299: Ånd over ånder Salme mellem læsninger: DDS 294: Talsmand, som på jorderige Salme før prædikenen: DDS 292: Kærligheds og sandheds Ånd! Salme efter
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereFORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26
Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til
Læs mereAt forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens
At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds
Læs mereGudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00
Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund
Læs mereNår det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt,
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. maj 2016 Kirkedag: Trinitatis søndag/b Tekst: Es 49,1-6; Ef 1,3-14; Matt 28,16-20 Salmer: SK: 356 * 418 * 9 * 364 * 6,2 * 11 LL: 356 * 9 * 364 * 6,2
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1
25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,
Læs mereGUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS GUD ÅBENBARER SIG FOR OS Kristne tror, at den treenige Gud til alle tider giver sig til kende for mennesker, og at han helt og fuldt har vist
Læs mereOpsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.
Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mere2. søndag efter påske
2. søndag efter påske Salmevalg 408: Nu ringer alle klokker mod sky 664: Frelseren er mig en hyrde god 217: Min Jesus, lad mit hjerte få 227: Som den gyldne sol frembryder 42: I underværkers land jeg bor
Læs mereFrelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9
Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?
Læs meretil vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.
Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De
Læs mereETIK I TEORI OG PRAKSIS
ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling
Læs merePå en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. marts 2015 Kirkedag: Mariæ bebudelse/a Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: SK: 106 * 441 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 LL: 106 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 Der findes
Læs mereAf Katrine Winkel Holm, Tidehverv, 2009, nr. 6, juni, s
Af Katrine Winkel Holm, Tidehverv, 2009, nr. 6, juni, s. 117-119. Kristne og muslimer tror ikke på den samme Gud. Med denne overskrift blev Islamkritisk Netværk søsat foråret 2006 få måneder efter Muhammedkrisen.
Læs mereDEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN
Joh 16,23-28, s.1 Prædiken af Morten Munch 5 s e påske / 21. maj 2017 Tekst: Joh 16,23b-28 DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Afskedstaler handler som regel mest om fortiden, om fælles erfaringer
Læs merePrædiken til 5. søndag efter påske.
Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker
Læs mereKundskab vs. Kendskab
Kundskab vs. Kendskab JESUS ACADEMY TEMA: KUNDSKAB VS. KENDSKAB For os kristne er det at kende Gud selve grundlaget for vores tro, men vi tænker måske ikke altid over hvilken enorm påstand dette er.! At
Læs mereAnerkendelse og mission og folkekirken. Theodor Jørgensen
Anerkendelse og mission og folkekirken Theodor Jørgensen I forbindelse med sin 60-års fødselsdag har lektor Hans Raun Iversen fremlagt et digert værk med titlen Grundtvig, folkekirken, mission, Anis, der
Læs mereBruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44.
Bruger Side 1. 10-10-2016 Prædiken til 20.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Matt. 21,28-44. Hvor skal vi sætte skellet? Et skel sættes omkring en have eller et stykke jord for at vise hvad der er mit.
Læs mereMenighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi. Efteruddannelse på masterniveau
Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi Efteruddannelse på masterniveau Efterår 2017 Fire moduler Uddannelsen består af fire fag, som kan tages enkeltvis eller i et samlet
Læs mere18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696
18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været
Læs mereKom, Sandheds Ånd og vidne giv At Jesus Kristus er vort liv Og at vi ej af andet ved End Ham, vor sjæl til salighed.
PRÆDIKEN SØNDAG DEN 15.JULI 2012 6.SETRIN BRAHETROLLEBORG KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 AASTRUP KL. 14 (KIRKEKAFFE) Tekster: 2.Mos.20,1-17; Rom.3,23-28; Matth.19,16-26 Salmer: 392,512,493,621,444 Kom, Sandheds
Læs mereRetfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers
Læs mereMenighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi. Efteruddannelse på masterniveau
Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi Efteruddannelse på masterniveau Forår 2018 Fire moduler Uddannelsen består af fire fag, som kan tages enkeltvis eller i et samlet
Læs mere1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.
1 1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.4, 375 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød på denne
Læs mereBiskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk.
Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. 2,1-14 I går kunne man som overskrift læse i en avis, at julen giver danskernes
Læs mereHvad er det for en historie, jeg vil fortælle?
Indledning Indledning Hvad er det for en historie, jeg vil fortælle? Én ting er vigtig at slå fast i disse overgangstider: Kirken og dens folk må efterhånden affinde sig med, at vi lever i et multikonfessionelt
Læs merePRÆDIKEN SØNDAG DEN 11. DECEMBER SIA AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL Tekster: Es. 35; 1. Kor. 4,1-5; Matth. 11,2-10 Salmer: 87,78,80,117
PRÆDIKEN SØNDAG DEN 11. DECEMBER 2016 3. SIA AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.30 Tekster: Es. 35; 1. Kor. 4,1-5; Matth. 11,2-10 Salmer: 87,78,80,117 Giv os nåde, mens vi venter, til at leve midt i verden.
Læs mereHvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du?
Forestil dig, at du møder en person, som intet kender til dig. Forestil dig, at den person spørger dig, hvem du er. Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du? Fortæller du,
Læs merePrædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:
Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,
Læs merePrædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.
1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af
Læs mereAllehelgens dag, søndag den 2. november 2014 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (Apok 21,1-7) Mt 5,13-16 Salmer: 571, 434, 332, 561, 52, 732 v.7-8, 560.
1 Allehelgens dag, søndag den 2. november 2014 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (Apok 21,1-7) Mt 5,13-16 Salmer: 571, 434, 332, 561, 52, 732 v.7-8, 560. Gud, lær mig før din vinters gru som æblerne,
Læs mereFrimodighed og mirakler
Frimodighed og mirakler MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: FRIMODIGHED OG MIRAKLER Det kan være spænende at læse om de første kristne og hvordan de vendte op ned på hele den daværende kendte verden. Når man læser
Læs meredød på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.
Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig
Læs mereOmkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.
Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde
Læs mereKristne Kerneværdier 2012 2013
Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord Rom 10,17 Se i dette program om der skulle være kursustilbud, du har lyst til at deltage i! En kursusaftens forløb:
Læs mereMartin Luther. Et kursus om Martin Luther marts Liselund Møde- og Kursussted i samarbejde med Folkeuniversitetet i Slagelse
Folkeuniversitetet Slagelse Martin Luther Et kursus om Martin Luther 24. 26. marts 2017 Liselund Møde- og Kursussted i samarbejde med Folkeuniversitetet i Slagelse Liselund Møde-og Kursussted, Slotsalléen
Læs mereTPL-skema USH4 kap. 1 Tro og tanker
TPL-skema USH4 kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) Eleven kan redegøre for sammenhængen mellem etiske principper og moralsk praksis i hverdagslivet og i religiøse problemstillinger / Eleven
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mere19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375
19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,
Læs mere6. søndag efter trin. Matt. 5, 20-26
6. søndag efter trin. Matt. 5, 20-26 750, 396, 674 / 691, (477), 726 Sdr. Bjerge + Rude Plant kærlighed i vore sind, og pod os, Herre, i dig ind som dine nye grene. Amen Gud, giv mig styrke, så jeg ikke
Læs mereRG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl
1 RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl. 16.00 Emne: Hvorfor tro på en gud? Præludium: Beautiful things Velkomst v. Steen - Vi har sat tre meget grundlæggende spørgsmål som overskrifter for de rytmiske gudstjenester
Læs mereBruger Side Prædiken til Påskedag 2015.docx. Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8.
Bruger Side 1 05-04-2015 Prædiken til Påskedag 2015. Tekst: Markus 16,1-8. Påskedag er dagen hvor vi kan slippe tøjlerne og springe ud i glæde over at det umulige er sket. Lade troen springe ud som blomsten,
Læs mereLæsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)
Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,
Læs mereSidste søndag i kirkeåret d Matt.11,25-30.
Sidste søndag i kirkeåret d.21.11.10. Matt.11,25-30. 1 Med denne søndag slutter vi et kirkeår. Og i det år, der nu er gået, har vi gennem evangelierne fået fortalt historien om Jesus. Vi har hørt om hans
Læs mereForord. Ved hvert bibelstudium kommer jeg kort ind på teksten
Forord Da jeg første gang blev præsenteret for projektet Med Jesu øjne, tænkte jeg, at det var et umuligt projekt. Hvordan skulle det være muligt for nogen at se mennesker og verden, ligesom Jesus gjorde?
Læs mere365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest
Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Salmer: Lihme 9.00 749 I Østen, 292 Kærligheds og sandheds Ånd!, 365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Lem 10.30 749 I Østen, Dåb: 448, 292
Læs mereVestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle
Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.
Læs mereSidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431
Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Religion
Læs mereEksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten
Eksistentialisme Eksistentialismen er en bred kulturstrømning, der repræsenterer en bestemt måde at forstå livet på. Den havde sin storhedstid imellem 1945 og 1965, men den startede som en filosofi over
Læs mereMISSIONAL KIRKE I ET PLURALISTISK SAMFUND
MISSIONAL KIRKE I ET PLURALISTISK SAMFUND redigeret af jeppe bach nikolajsen KOLON Indhold Forord Steen Skovsgaard 5 Introduktion 1 Missional kirke i et pluralistisk samfund Jeppe Bach Nikolajsen 7 Missional
Læs mereFra Jerusalem til Folkekirken
Fra Jerusalem til Folkekirken Indledning. Oversigt over program. Formål Hvad er kirke? 0 400 Fra huskirke til statskirke. 3. Bibelen Kirkemøder og bekendelser. Kanon 451 og 1054 Bibeloversættelser Øst
Læs mereDet er nemmere at skabe en løgn, end at være sandhed.
Bruger Side 1 13-08-2017 Prædiken til 8.søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Matt. 7, 15-21. Det er nemmere at skabe en løgn, end at være sandhed. Det emne som denne søndags gudstjeneste tager op, er den
Læs mereog regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op
Gudstjeneste i Skævinge & Gørløse Kirke den 31. juli 2016 Kirkedag: 10.s.e.Trin/B Tekst: Ez 33,23+30-33; Hebr 3,12-14;Matt 11,16-24 Salmer: SK: 749 * 447 * 449 * 143 * 6,2 * 11 Gørløse: 1 * 347 * 592 *
Læs mereReligion på Rygaards skole
Religion på Rygaards skole FAGFORMÅL: Formålet med undervisningen i religion er: At eleven opnår forståelse for den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold
Læs mereSAML SELV EN LUTHERROSE DU KAN FÅ MED HJEM KREATIV
SAML SELV EN LUTHERROSE DU KAN FÅ MED HJEM KREATIV Hvordan opstod rosen, og hvad betyder de forskellige elementer i tegningen? Martin Luther kaldte selv lutherrosen for et teologisk kendetegn. Hvis man
Læs mereDet er jordens mest syge og dårlige undskyldninger for ikke at komme til festen. De kunne lige så godt sige: Jeg gider dig
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. juni 2013 Kirkedag: 2.s.e.Trin/A Tekst: Luk 14,16-24 Salmer: SK: 422 * 331 * 289 * 68 * 492,4 * 31 LL: 422 * 331 * 68 * 492,4 * 31 Jeg har købt fem
Læs mereDet følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2
Forløsning fra synd, død og djævel på nudansk tak! [Temadag om dåb, torsdag den 29. oktober kl. 9-15, Markus Kirken 1 ] Svend Andersen (teosa@cas.au.dk) Hvis der er problemer med dåben i den danske folkekirke,
Læs mereTro og ritualer i Folkekirken
Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi
Læs mereHvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).
Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop
Læs mereKristendoms kundskab Livsoplysning. lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl
Kristendoms kundskab Livsoplysning lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl Kristendomskundskab/livsoplysning Kristendomskundskab/ livsoplysning Lars-Henrik
Læs mereKampen om landet og byen
Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem
Læs mereDecimal klassification - DK5. Kategori 2. kategori 3. kategori
Decimal klassification - DK5 Kategori 2. kategori 3. kategori 01.56 Forfatter Leksikoner Danmark 01.62 Aszetische Literatur 03.00 Leksikoner og ordbøger 03.50 Leksikoner og ordbøger Teologiske Lexsika
Læs mereSom allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt
Læs mereOmvendelse. »Og tror ikke på jer selv og sagde: Vi have Abraham til Fader (Mt 3: 9)
Omvendelse Den bibelske omvendelse udgør ikke en holdningsændring fremmes af den menneskelige bevidsthed. Integrerer et liv før mænd siger et andet aspekt af det kristne liv, ikke anger fremmes af evangeliet.
Læs mereTreenighed og gudbilledlighed.
Treenighed og gudbilledlighed. A f Kim Ame Pedersen I slutningen af sin fremragende studie i Grundtvigs treenighedsteologi skriver afdøde professor, dr. theol. Regin Prentet, at den treenige Gud er»orienteringspunktet
Læs mere2. søndag i fasten Prædiken i Andst kirke kl
2. søndag i fasten Prædiken i Andst kirke kl. 14.00 Salmer DDS 646 Som lilliens hjerte kan holdes i grøde 609 Dybt fornedres skal enhver DDS 580 Jesus, dødens overvinder DDS 392 Himlene, Herre DDS 28 De
Læs mereUanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. september 2016 Kirkedag: 17.s.e.Trin/B Tekst: Sl 40,2-6; Jud 20-25; Mk 2,14-22 Salmer: SK: 4 * 51 * 492 * 52 LL: 4 * 51 * 62 * 492 * 511,6 * 52 Følg
Læs merePrædiken 7. s.e. Trinitatis
Prædiken 7. s.e. Trinitatis Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 401: Guds ord det er vort arvegods DDS 355: Gud har fra evighed givet sin søn // DDS 52: Du Herre Krist DDS 447: Herren strækker ud sin arm
Læs mereLivstaknemmelighed - Anmeldelse af Ole Jensen: Tilskikkelser og livsbetagelse. Prædikener og refleksioner
Maria Louise Odgaard Møller ph.d., valgmenighedspræst: Livstaknemmelighed - Anmeldelse af Ole Jensen: Tilskikkelser og livsbetagelse. Prædikener og refleksioner Tidsskriftet Fønix Årgang 2017 s. 51 56
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1
17-01-2016 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2014. Tekst: Johs. 12,23-33. Det er vinter og sidste søndag efter helligtrekonger. I år, 2016, falder påsken meget tidligt, det er palmesøndag
Læs mereBibelens syn på autoriteter
Møde i Bibelens syn på autoriteter Disposition 1. Definition af autoritet 2. Autoritetstabets historie 3. Bibelens autoritet 4. Treenighedens autoritet 5. Afledte autoriteter 6. Kefalæ-strukturen a) kirken
Læs mereTRO OG FORSTÅELSE. Et grundtema i K.E. Løgstrups kristendomsopfattelse. Bjørn Rabjerg, Aarhus universitet
TRO OG FORSTÅELSE Et grundtema i K.E. Løgstrups kristendomsopfattelse Bjørn Rabjerg, Aarhus universitet DISPOSITION Del 1: Baggrunden for Løgstrups genetablering af forbindelsen mellem tro og viden/forståelse
Læs mereDen engelske biolog Richard Dawkins er en mand, der lyttes meget til i disse år. Han er kendt for det, der kaldes en videnskabelig ateisme.
PRÆDIKEN TIL MORGENSANG I GRÅBRØDRE KLOSTERKIRKE 29.10.2010 v/ Jesper Hougaard Larsen, flygtninge-indvandrerpræst ved Skt. Knuds Kirke og Gråbrødre Klosterkirke, Odense. Den engelske biolog Richard Dawkins
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereÅbne spørgsmål. Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Kend kristus: Unge. 8 Warren Wiersbe, Being a Child of God, side 21.
studie 5 Dåben 33 Åbne spørgsmål Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Åbningshistorie Fødsel (frelsens erfaring), adoption (dåb) og ægteskab (Guds lov) kan alle hjælpe os til
Læs mereI det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 13. marts 2016 Kirkedag: Mariæ bebudelse/b Tekst: Luk 1,46-55 Salmer: SK: 721 * 71 * 72 * 73 LL: 721 * 71 * 441 * 72 * 481,2 * 73 Jeg vil gerne tage en
Læs mere