Til: Sundhedsstyrelsen
|
|
- Fredrik Holm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 26. november 2014 Høring: Faglig visitationsretningslinje genoptræning og rehabilitering til børn, unge og voksne med erhvervet hjerneskade Til: Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for fysioterapi (DSF) har læst Sundhedsstyrelsens Faglige visitationsretningslinjer for genoptræning og rehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskade. DSF kvitterer for et udmærket arbejde. Dette høringssvar er udarbejdet med input fra et fagligt selskab under Dansk selskab for fysioterapi: Dansk Selskab For Neurologisk Fysioterapi (DSPPF). Vi håber arbejdsgruppen og Sundhedsstyrelsen finder kommentarerne i høringssvarene anvendelige at arbejde videre med i kvalificeringen af retningslinjen. Overordnede bemærkninger har noteret sig Dansk Selskab For Neurologisk Fysioterapi (DSNF) kommentarer til denne visitationsretningslinje. Vi henleder opmærksomheden til deres høringssvar (vedhæftet) og har opsamlet kommentarerne i nærværende brev. Flere steder i retningslinjen står beskrevet overgangen mellem primær og sekundær sektor, kommune og sygehus. Vi ved denne overlevering kan være vanskelig at sikre og fokus bør rettes på dette. Som DSNF gør opmærksom på i deres høringssvar bør ansvaret for patientens forløb sikres, f.eks. ved at manifestere ansvaret på specifikke tidspunkter i forløbet. Hjerneskadekoordinatoren vil kunne varetage denne funktion og hilser systematiseringen velkommen. Sikring af den løbende revidering af forløbet/genoptræningsbehovet samt inddragelse af konkrete fagpersoner med særlige kompetencer vil med fordel kunne varetages af hjerneskadekoordinatoren. Vi bemærker specialiseringsniveauerne som værende afgrænset med en fint afpasset sektor-fordeling. Dog finder vi fortsat uklarheder om hvilket kompetenceniveau, erfaringsgrundlag samt efteruddannelseskrav der vil være for de forskellige specialiseringsniveauer. SOM DSNF gør opmærksom på, mangler retningslinjen beskrivelse af kvalitetssikrings initiativer. Vi gør i denne sammenhæng opmærksom på at der indenfor fysioterapien findes specialister, som er særligt uddannede indenfor netop dette fagområde. Yderligere vil DSF i 2015 lancere en ny model for specialister i fysioterapi. Sundhedsstyrelsen kan med fordel definere krav til specialiseringsniveauer, for at sikre kvaliteten i behandlingen til disse patienter. DSF tilbyder også dialog i denne sammenhæng. Retningslinjen kan med fordel beskrive yderligere tiltag for sikring af standarder og indikator forbrug i primær og sekundær sektor. Dette vil øge dokumentationen for patientens behandling og styrke mulighederne for data-fangst til brug for forskning og kvalitetssikring i fysioterapi. DSF henviser til at Sundhedsstyrelsen læser vedhæftede høringssvar fra DSNF for specifikke kommentarer til retningslinjen. Med venlig hilsen Martin B. Josefsen Formand for 1
2 Høringssvar vedrørende: Faglig visitationsretningslinje- genoptræning og rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade OG Faglig visitationsretningslinje-genoptræning og rehabilitering til børn og unge med erhvervet hjerneskade ved Dansk Selskab for Neurologisk Fysioterapi (DSNF) Generel vurdering/kommentarer Retningslinjens formål: Styrkelse af faglige miljøer og kvaliteten af genoptræning og rehabilitering samt tilbud om indsatser på rette specialiseringsniveau, er et meget kærkomment fokus. DSNF er overbeviste om at specialiseringsniveauerne vil medvirke til højnelse af den faglige kvalitet i hjerneskade genoptrænings- og rehabiliteringsforløb. Retningslinjen er udtryk for et stort arbejde som selskabet gerne vil takke for og ser frem til at selskabets medlemmer, der arbejder såvel i kommuner, på klinikker som på sygehuse, vil nyde resultatet af. Vi kunne generelt ønske os mere præcise definitioner af neurofaglige kompetencer relateret til specialiseringsniveauer samt krav om forpligtende interkommunal som tværsektorielt samarbejde blandt parter der agerer i hjerneskade genoptrænings som rehabiliteringsforløb. Retningslinjen angiver, at det forventes at kommuner og regioner indgår aftaler der understøtter implementering af retningslinjen og som sikrer kvalitet i indsatsen til personer med erhvervet hjerneskade. Dansk Selskab for Neurologisk Fysioterapi mener at dette skal hjælpes på vej af krav og fælles vedtagne standarder. Vi stiller spørgsmålstegn ved om genoptræningsplanen (GOP) reelt kan målrette og kvalitetssikre genoptræning og rehabilitering. Vi tænker der skal mere til. Der er som nævnt behov for definition af reelle kompetencer. Der er behov for kvalitetssikringstiltag der sikrer at den individuelle patient altid modtager den bedst fagligt kvalificerede tværfaglige og monofaglige indsats. Reelle praksis specialist kompetencer kan med fordel defineres. Vi er vidende om kolleger som har udarbejdet kompetenceniveaubeskrivelser som med fordel kompletterer dette arbejde. Fokus kunne med fordel også være på om den kommunale honorerings- og incitaments struktur underbygger faglig specialiseret indsats. Sundhedsfaglig kvalitet fordrer fortløbende kompetenceudvikling fremfører retningslinjen. DSFN mener, at der er behov for drøftelse af metoder og vilkår i relation til fortløbende kompetenceudvikling For børn og unge er DSNF tilfredse med at retningslinjen fremhæver målgruppens særlige behov: Hyppig opfølgning da rehabilteringsbehov ofte forandrer sig eller først kan identificeres over tid. Der vil være behov for revurdering og rehabilitering i lang årrække. Forholdet mellem leg, træning og læring skal balanceres og sidst men ikke mindst målgruppens volumen bevirker at avanceret niveau er nedre grænse. For større dels vedkommende vil der være behov for specialiseret rehabilitering. Overordnet er det selskabets erfaring at en god samarbejdsproces mellem kommune og region er mere afgørende for resultatet (et sammenhængende og fagligt relevant forløb) end visitationsretningslinjer o.lign. Krav til proces var måske det man først og fremmest skal gå efter. 2/5
3 Kommentarer relateret til særlige afsnit refererer til visitationsretningslinjen for voksne S 9 angives at de mentale funktionsnedsættelser ofte er en større udfordring end de funktionsnedsættelser, som relaterer sig til bevægelse og praktiske gøremål i hverdagen. Fysioterapeuter er en væsentlig del af patientens behandlerteam såvel ved bevægelses- som mentale funktionsevnenedsættelser. Der er begyndende evidens for sammenhæng mellem kardiorespiratorisk kondition og kognition. Neurofysioterapeuter bidrager med strukturerede observationer i forhold til mentale/kognitive udfald og adfærd samt medvirker ved indsatser jf. patientens mål og den neuropædagogiske strategi. S 10 angives at effektiv rehabilitering fordrer koordinering på tværs af kommunale forvaltningsområder, samarbejde med sygehuse, evt. specialiserede rehabiliteringstilbud samt praksissektoren. De meget specialiserede neurofysioterapiklinikker er et tilbud i vækst, hvor netop disse specialiserede kompetencer kan sikres. S 12 rehabilitering på specialiseret niveau angives varetaget af specialiserede rehabiliteringstilbud. Det er DSFN`s erfaring, at der er stor søgning til de relativt få pladser der resterer efter lukning af en del tilbud. Der er behov for opmærksomhed og monitorering af området- om dette tilbud er en reel mulighed ved fagligt vurderede behov. S 14 angives at sygehuset skal sikre, at der sker en fyldestgørende udredning af funktionsevnen mhp. relevant genoptræningsplan. Fyldestgørende udredning er et udviklingsområde på en del sygehuse. Særligt på hovedfunktionsniveau er der ofte ikke adgang til vurdering ved neuropsykolog og normeringsforhold påvirker generelt udredningens dybde. S 14 anføres behovet for direkte samarbejde ved afholdelse af udskrivningskonferencer med deltagelse af alle relevante parter og man anbefaler drøftelse af behovet for fortsat samarbejde mellem sygehus og kommunen. Det er med stor glæde at vi læser dette. Genoptræningsplanen kan med fordel suppleres med sundheds- og socialfaglig dialog mellem sektorerne. I samarbejdsprojekt KORE/Nye veje mellem Aalborg kommune, Jammerbugt kommune og Brønderslev Neurorehabiliteringscenter defineres koordination som dialog (dele viden) samt fælles planlægning. Erfaringen i komplekse cases er, at det ikke er tilstrækkeligt at dele viden - at sende en GOP. Den fælles planlægning, helst ved konkret fremmøde hvor patient og pårørende er inddraget i målsætning og hvor fælles mål rækker over sektorgrænsen, er en forudsætning for relevant overlevering og koordination i komplekse forløb S 14 nævner også at sygehuset skal yde rådgivning og vejledning til avanceret niveau. Liv til dette kræver monitorering og håndfaste krav om og forslag til samarbejdsmodeller mellem sektorerne. Samme gør sig gældende i forhold til passus om at kommunen under patientens indlæggelse tidligt inddrages og får relevante oplysninger. Det sker hvis man prioriterer det. Vores erfaring er, at kommuner og hospitaler i tiltagende omfang ser værdien af dette. Men det er forhold der ikke løftes alene ved udgivelse af denne retningslinje. Generelt er patientens rettigheder i forhold til tildeling af hjælpemidler mere udspecificerede end patientens rettigheder relateret til emnet for denne retningslinje- genoptræning og rehabilitering efter erhvervet hjerneskade. S 14 angives: Ved udskrivningskonferencen drøftes behovet for fortsat samarbejde mellem sygehus og kommune. Forløbsprogram for voksne med erhvervet hjerneskade understreger netop behovet for fleksible forløb med løbende behov for brush up og specialist vurde- 3/5
4 ringer. Derfor er vi meget positive overfor at der s 16 står, at den ansvarlige sundhedsperson har forpligtigelse til at varetage løbende vurderinger af genoptræningsbehov, herunder at indhente den fornødne udredning og assistance fra fagpersoner med særlig ekspertise. S 15 angives at sygehuset skal tage stilling til behovet for ambulant opfølgning og kontrol. Det er vores erfaring at praksis på området sygehusbaseret opfølgning er meget varieret. Nogle har faste opfølgningsprocedure i ambulatorier andre udskriver uden aftaler og uden at tilbyde muligheden for fleksibel adgang til vurdering og brush up på neurohospital. Har man planer om kvalitetsstandarder her? Selskabet oplever stor variation i forhold til patientgrupper. F.eks tilbydes patienten med para- og teraplegi åbne indlæggelser og livslang follow up. S 15 under vurdering af genoptræningsbehov angives at der senest ved udskrivelsen vurderes om der er et lægefagligt begrundet behov for genoptræning. DSFN anbefaler at der står fagligt begrundet behov for rehabilitering. Lægerne er kun i få procent alene om beslutningen og medvirker i færre procent til udarbejdelse. I praksis er det terapeuter der udfærdiger GOP s. Lad ansvar og opgave følge de der har genoptræningskompetencerne. Lad terapeuter (herunder fysio- og ergoterapeuter, neuropsykologer og talepædagoger etc.) få anvisningsretten. GOP ved udskrivelsen er ofte for sent i et forløb og faciliterer ikke tidlig dialog mellem sektorerne. I RN har Brønderslev Neurorehabiliteringscenter en årrække sendt midlertidige genoptræningsplaner til kommunerne hvor patientens funktionsniveau og samt behov for tidlig dialog og samarbejde beskrives. Model for dette indgår i 3. generation af sundhedsaftalerne. S 16 Det er selskabets erfaring at flere kommuner arbejder med indikatorer for sondringen mellem genoptræning på basalt og avanceret niveau samt med modeller for de 2 specialiseringsniveauer. Bekymringen kan være om de kommunale ressourcer og tværkommunale aftaler rækker til at yde genoptræning på avanceret niveau. S 17 angives at rehabiliteringsindsatserne sker jf. gældende anbefalinger fra forløbsprogram og kliniske retningslinjer hvad angår indhold, metoder, omfang og intensitet. DSNF finder, at det er væsentligt at retningslinjen forholder sig til intensitet samt begreberne metoder og indhold. Yderligere konkretisering af disse er nødvendig for at sikre pt. relevant indsats. S 18 står der at der kan være behov for at kommunen har mulighed for at anmode sygehuset om yderligere udredning. Rammerne for dette skal fastlægges i sundhedsaftaler. I komplekse forløb mener selskabet at kan er for svagt et ord. Her bør der være krav om specialiseret opfølgning i sygehus regi. S 18 nævner plejeforløbsplan. Erfaringer viser at der behov for at se på samspillet med formidling i plejeforløbsplanen og i genoptræningsplanen. Plejeforløbsplanen indeholder ikke valideret funktionsevnescore. S 21 DSNF finder det relevant at GOP til rehabilitering på specialiseret niveau skal udarbejdes af sygehus med specialiseringsniveau regionsfunktion og derover. S 22 DSNF hilser forslag om ensretning og samarbejde om tests på tværs af sektorerne velkomment. Dette muliggør reelle longitudinelle studier af patientforløb samt løbende revurderinger. 4/5
5 S 25 Vi hilser tidsfristen der hedder: Iværksættes i umiddelbar forlængelse af udskrivelsen særdeles velkommen. Dette vil forårsage stort fagligt løft. I forhold til krav til genoptræningsplanens indhold er erfaringen at den nuværende skabelon ikke kan rummet op til 5 fags bidrag. Er der planer om nye MEDCOM skabelon? Det er fagligt velbegrundet, at det er behov for professionel indsats, ikke rehabiliteringspotentiale der afgør specialiseringsniveau. Ligeledes støtter vi retningslinjens udsagn om at kun fagpersoner med særlige (neuro)rehabiliteringskompetencer bør visitere til avanceret niveau. Også retningslinjens anbefaling om anvendelse af validerede tests i GOP støtter vi meget. S32 Faglige netværk på tværs af kommuner, sygehuse og specialiserede rehabiliteringstilbud anbefales med henblik på at opnå og vedligeholde kompetencer. DSNF ser fælles skolebænk som et vigtigt redskab i forhold til relations - og kompetenceudvikling. S 33. Retningslinjen angiver for patienter der får ydelse på avanceret niveau, at følgetilstande som epilepsi og spasticitet kræver samarbejde med sygehusets læge eller praktiserende læge. DSNF finder, at der er behov for at regulere sådanne aftaler udover det der angives i sundhedsaftaler. S er kvalitetskrav til specialiserede rehabiliteringstilbud beskrevet detaljeret. DSNF finder detaljeringsgraden og indhold relevant, herunder at niveauet har forskningsforpligtigelse. Snitfladen mellem avanceret og specialiseret niveau bliver interessant at følge. Vi tænker, at der er behov for yderligere indikatorer der skelner niveauerne. PBV Helle Rovsing Jørgensen, udviklingsterapeut, master i rehabilitering 5/5
Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering
Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling
Læs mereAftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau
Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014
Læs mereGenoptræningsplanen. - Dens muligheder og udfordringer
Genoptræningsplanen - Dens muligheder og udfordringer Hvad har jeg planlagt at sige noget om? Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud ved udskrivning fra sygehus.
Læs mereDato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815
Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen
Læs mereRehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade
Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade Opfølgning på forløbsprogrammerne i Region Midtjylland den 7. oktober 2013 Overlæge Bente Møller Hjerneskaderehabilitering i Danmark Kommunalreformen
Læs mereGenoptræningsplaner og specialiseringsniveauer
Genoptræningsplaner og specialiseringsniveauer - hvordan skal jeg skrive Regional arbejdsgruppe i v. Marianne Telling Nielsen, Rigshospitalet/Glostrup aug. 2016. Revideret ift. kildehenvisninger af Karin
Læs mereRegion Hovedstaden. Genoptræningsplaner og specialiseringsniveauer. - hvordan skal jeg skrive
Genoptræningsplaner og specialiseringsniveauer - hvordan skal jeg skrive Telling Nielsen, Rigshospitalet/Glostrup aug. 2016 / marts 2017 1 Genoptræningsplaner anno 2016 Oplægget: Baggrund for ændring fra
Læs mereRegionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel
Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om status for implementering af Bekendtgørelse om genoptræningsplaner
Læs mereSTATUS PÅ IMPLEMENTERING AF GENOPTRÆNINGSOMRÅDET I FORHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OG. Status SUNDHEDSAFTALE
STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF GENOPTRÆNINGSOMRÅDET I FORHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OG Status SUNDHEDSAFTALE 2015-2018 CENTRALE ELEMENTER I BEKENDTGØRELSE OG VEJLEDNING PÅ TRÆNINGSOMRÅDET (JANUAR 2015) Baggrund
Læs mereServicetjek på hjerneskadeområdet
Servicetjek på hjerneskadeområdet Præsentation af proces og anbefalinger til drøftelse på seminar- Dansk Selskab for Neuro Rehabilitering V. Line Riddersholm, Ergoterapeut, Senior konsulent. Afrapportering.
Læs mereJeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.
Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet
Læs mereGENOPTRÆNING OG REHABILITERING TIL VOKSNE MED ERHVERVET HJERNESKADE
DECEMBER 2014 GENOPTRÆNING OG REHABILITERING TIL VOKSNE MED ERHVERVET HJERNESKADE En faglig visitationsretningslinje hjerneskade en faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen
Læs mereHjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011
Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der
Læs mereVelkommen til Aalborg kommunes politiske udvalg. Besøg hos Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland
Velkommen til Aalborg kommunes politiske udvalg. Besøg hos Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland Program onsdag den 11. april 9.00-10.15 9.00 9.30 Velkomst og morgenkaffe Introduktion til Taleinstituttet
Læs mereDe nye forløbsprogrammer for rehabilitering af voksne og børn/unge med erhvervet hjerneskade
I De nye forløbsprogrammer for rehabilitering af voksne og børn/unge med erhvervet hjerneskade - Sådan vil vi gribe udfordringerne og opgaven an V. Vicechefsygeplejerske Jytte Aaen, Region Nordjylland
Læs mereGodkendt: August 2016
1 of 5 Overskrift: Hjerneskadekoordinering Akkrediteringsstandard: Hjerneskaderehabilitering Godkendt: August 2016 Revideres næste gang: August 2017 Formål: At sikre at borgere med følger efter hjerneskader
Læs mereKommissorium for servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne for personer med erhvervet hjerneskade
Dato 06-02-2017 N Kommissorium for servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne for personer med erhvervet hjerneskade Indledning Der skal gennemføres et servicetjek af genoptrænings- og
Læs meremed erhvervet hjerneskade
Høringsudkast 5. november 2014 Faglig visitationsretningslinje - genoptræning og rehabilitering til voksne med erhvervet hjerneskade Faglig visitationsretningslinje - genoptræning og rehabilitering til
Læs mereHøringssvar fra Genoptræningsgruppen, Hjerneskadesamrådet for børne- ungeområdet og Hjerneskadesamrådet for voksenområdet
Genoptræningsgruppen, børne- ungeområdet og voksenområdet Anbefaling 9.1. Anbefaling vedr. krav til kvalitet i tilbuddene: kommunerne arbejder sammen om at undersøge, hvordan alle kommuner kan levere en
Læs mereCENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET
20-05-2015 CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om genoptrænings- og rehabiliteringsområdet den 4. juni 2015
Læs merePROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II. v/ Mogens Raun Andersen
PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II v/ Mogens Raun Andersen HJERNESKADEOMRÅDET Baggrund: Hjerneskadeområdet Baggrund Fokusområde i Rammeaftale 2012, 2013 og 2014 KLs
Læs mereNotat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen
Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.
Læs mereMinisteriet for Sundhed og Forebyggelse Att. Pernille Westh Mail pwn@sum.dk
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Att. Pernille Westh Mail pwn@sum.dk KL s høringssvar vedr. udkast til revision af bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud
Læs mereGentofte Kommune 2015
Kvalitetsstandard Rehabilitering, genoptræning samt forebyggende og vedligeholdende træning i Tranehavens regi Gentofte Kommune 2015 Godkendt på Socialudvalgets møde den 8. januar 2015 0 1. INDLEDNING...
Læs mereBorger med erhvervet hjerneskade
Borger med erhvervet hjerneskade Koordineringsmøde med rehabiliteringsplan 1 hjerneskadekoordinator (tovholder) Relevante fagpersoner der er involveret hos den enkelte borger indkaldes. Feks. Tr. terapeut
Læs mereOversigt over opmærksomhedspunkter vedrørende ny bekendtgørelse og vejledning for genoptræning
Oversigt over opmærksomhedspunkter vedrørende ny bekendtgørelse og vejledning for genoptræning Nedenstående skema indeholder en oversigt over de opmærksomhedspunkter, der er i den nye bekendtgørelse og
Læs mereNeuro-rehabilitering i Tønder Kommune
Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering
Læs mereBekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus
(Gældende) Udskriftsdato: 19. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1404380 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mere10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi
10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan
Læs mereSpecialiseret vs. almen genoptræning
Specialiseringsniveauer og genoptræningsplaner gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger og Faglig Visitationsretningslinje 1997 Kommunalreformen 2007 Specialiseret vs. almen genoptræning Kommunalreformen
Læs mereMargrethe Vestager, Økonomi- og indenrigsminister Astrid Krag,Minister for sundhed og forebyggelse Karen Hækkerup,Social- og integrationsminister Mette Frederiksen, Beskæftigelsesminister Maglegårdsvej
Læs mereTil: Faglig Følgegruppe for Genoptræning. Referat af møde i Faglig følgegruppe for genoptræning torsdag den 22. maj. Dagsorden
Til: Faglig Følgegruppe for Genoptræning Referat af møde i Faglig følgegruppe for genoptræning torsdag den 22. maj. Dagsorden 1. Velkommen, kort introduktion til mødet. 2. Elektronisk kommunikation Faglig
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereForløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith
Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering
Læs mereOversigt over opmærksomhedspunkter vedrørende ny bekendtgørelse og vejledning for genoptræning
Oversigt over opmærksomhedspunkter vedrørende ny bekendtgørelse og vejledning for genoptræning Nedenstående skema indeholder en oversigt over de opmærksomhedspunkter, der er i den nye bekendtgørelse og
Læs mereTværsektorielt samarbejde om rehabilitering af borgere med apopleksi
Sundhedsaftalen 2015-2018: Vi ønsker at skabe større fleksibilitet og kvalitet i opgaveløsningen, så borgerne oplever, at forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsatser er sammenhængende, og at
Læs mereWorkshop om sammenhæng i indsatsen for personer med hjerneskade Visitatorårskursus 2012 Lise Holten, KL
Workshop om sammenhæng i indsatsen for personer med hjerneskade Visitatorårskursus 2012 Lise Holten, KL Hvad vil jeg komme ind på? Hvorfor et udspil på hjerneskadeområdet? Status på hjerneskadeområdet
Læs mere4. Hvilken klageadgang er der i Københavns Kommune på området, og hvordan har udviklingen i behandlingstiden for klager været over de
Marialise Rømer, MB 6. november 2012 Sagsnr. 2012-156912 Dokumentnr. 2012-881023 Kære Marialise Rømer Tak for din henvendelse af 24. oktober 2012, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:
Læs mereSamarbejde i opgaveløsningen af ny GGOP.
Samarbejde i opgaveløsningen af ny GGOP. Et indblik i et nordjysk samarbejde.. Helle Rovsing Jørgensen, Neuroenhed Nord Gi?e Kjeldgaard, Jammerbugt Kommune Samarbejdsmodel En samarbejdsmodel baseret på
Læs mereKVALITETSSTANDARD Genoptræning efter udskrivning fra sygehus Sundhedsloven 140
KVALITETSSTANDARD Genoptræning efter udskrivning fra sygehus Sundhedsloven 140 LOVGRUNDLAG 140. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har
Læs mereUdgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri
Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette
Læs mereKommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet
Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et
Læs mereProjektbeskrivelse: Styrket koordinering og indsats for borgere med erhvervet hjerneskade.
1 Projektbeskrivelse: Styrket. Rehabiliteringsforløbene for borgere med er ofte komplekse. Kompleksiteten kommer til udtryk inden for både det sundhedsfaglige, det socialfaglige og det organisatoriske
Læs mereSpecialiseringsniveauer. genoptræningsplaner. gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger. Faglig Visitationsretningslinje.
Specialiseringsniveauer og genoptræningsplaner gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger og Faglig Visitationsretningslinje 1997 Kommunalreformen 2007 Notat Vedr. præcisering af visse begreber
Læs mereBekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus
BEK nr 918 af 22/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 2. april 2019 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1803748 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereKL hjerneskadekonference den 26. marts 2014. Projekt KORE og Projekt Nye veje - fælles rehabiliteringsplaner og test
KL hjerneskadekonference den 26. marts 2014 Projekt KORE og Projekt Nye veje - fælles rehabiliteringsplaner og test Projekt KORE og Projekt Nye veje Præsentation af erfaringer med tværsektorielt samarbejde
Læs mereKvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade herunder taletræning. Godkendt af byrådet d.
Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade herunder taletræning Godkendt af byrådet d. xx 1 of 6 2 of 6 Ydelser Ambulant flerfaglig genoptræning til
Læs mereSyddjurs Kommunes værdigrundlag:
Kvalitetsstandard Ambulant Genoptræning Syddjurs Godkendt af byrådet d. 27. februar 2019 1 Syddjurs Kommunes værdigrundlag: Der arbejdes ud fra kommunes overordnede værdigrundlag: Åbenhed det sikrer vi
Læs mereIKAS. 4. december 2009
IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets
Læs mereHospitalsbaseret tværfaglig udredning af rehabiliteringsbehov: Hvem er vi, og hvad gør vi?
Udredning af rehabiliteringsbehovet gennem hele forløbet Hospitalsbaseret tværfaglig udredning af rehabiliteringsbehov: Hvem er vi, og hvad gør vi? Mødet med en neurologisk afdeling - den første kontakt
Læs mereMidtvejs status juni 2016
Midtvejs status juni 2016 Hjerneskadecenter Næstved Status på det første år (1. juni 2015-31. maj 2016): Kerneydelser o 85 neuropædagogisk støtte i eget hjem samt i støttecenter o 140 genoptræning efter
Læs mereOversigt over opmærksomhedspunkter vedrørende ny bekendtgørelse og vejledning for genoptræning
Oversigt over opmærksomhedspunkter vedrørende ny bekendtgørelse og vejledning for genoptræning 3. september 2015 Nedenstående skema indeholder en oversigt over de opmærksomhedspunkter, der er i den nye
Læs mereRehabiliteringsforløb og hjemmehjælp
Rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp - nye elementer i lovgivningen Social- og sundhedspolitisk konsulent Beate Jarl bj@etf.dk 53 36 49 21 Aktuelle love, vejledninger mv. Bekendtgrelse og vejledning om
Læs mereStyrkelse af rehabiliteringsindsatsen for borgere med erhvervet hjerneskade i Assens kommune
27.11.15 Styrkelse af rehabiliteringsindsatsen for borgere med erhvervet hjerneskade i Assens kommune Baggrundsviden Assens kommune valgte med virkning fra 2012 at hjemtage den samlede hjerneskaderådgivningsopgave.
Læs mereAudit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet
Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Implementering af ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske retningslinjer fra genoptræningsforløbsbeskrivelsen 1 Audit Hvad er audit : Fagpersoners
Læs mereIgangværende indsatser fra Sundhedsaftalen
1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Hjælp til selvmordstruede borgere Der er udarbejdet en oversigt over, hvor sundhedspersonale på tværs af sektorer kan få hjælp til en selvmordtruet
Læs mereSundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.
OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som
Læs mereCentral udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade
Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 1. november 2014 Til landets kommunalbestyrelser Central udmelding for voksne med kompleks
Læs mereSom led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for
Læs mereKvalitetsstandard Genoptræningsplaner
[Skriv tekst] Kvalitetsstandard Genoptræningsplaner [Skriv tekst] Side 0 Fanø Kommune Indhold 1.0 Lovgrundlag... 3 2.0 Formål... 3 3.0 Hvad er en genoptræningsplan?... 3 4.0 Målgruppe - Hvem kan få en
Læs mereForeningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.
København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Læs mereSammenhængende patientforløb. Fra Sukkenes Bro til Golden Gate!
Sammenhængende patientforløb Fra Sukkenes Bro til Golden Gate! Sendt til høring 1. marts 2013 Fokus bl.a. på kompleks almen genoptræning Evaluering af kommunalreformen Rapporten behandles af Folketinget
Læs mereStudiebesøg for ergo- og fysioterapeuter i Aalborg Kommune og på Aalborg Universitetshospital
Studiebesøg for ergo- og fysioterapeuter i Aalborg Kommune og på Aalborg Universitetshospital Aftale mellem Træningsenheden Aalborg Kommune og Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen, Aalborg Universitetshospital
Læs mereImplementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland
Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt
Læs mereKvalitetsstandard. Genoptræning efter udskrivning fra sygehus. Sundhedsloven 140. Lovgrundlag. Formål. Indhold. Målgruppe /tildelingskriterier
Kvalitetsstandard Genoptræning efter udskrivning fra sygehus Sundhedsloven 140 Lovgrundlag 140. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har
Læs mereReferat fra 1. møde i arbejdsgruppen om rehabilitering på specialiseret niveau den 23. august 2016
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Referat fra 1. møde i arbejdsgruppen om rehabilitering på specialiseret niveau
Læs mereHøringssvar vedrørende NKR for ernærings- og træningsindsatser til ældre med
København, den 17. august 2016 Til: NKR sekretariat, Sundhedsstyrelsen. Høringssvar vedrørende NKR for ernærings- og træningsindsatser til ældre med funktionsnedsættelse og underernæring eller risiko herfor
Læs mereImplementering af NKR for Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi
Implementering af NKR for Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi Helle Rovsing Jørgensen, Udviklingsterapeut, Neuroenhed Nord,
Læs mereKvalitetsstandard for genoptræning 2017
Kvalitetsstandard for genoptræning 2017 Udarbejdet af: Dato: Sagsid.: Elsebeth Elsted Sundheds-og Omsorgsudvalgsmøde d. 13.3 2017 Elel Version nr.: Kvalitetsstandard for genoptræning 2017 Område Sundhed
Læs mereKVALITETSSTANDARDER 2018
KVALITETSSTANDARDER 2018 1.15 Genoptræning Lovgrundlag for ydelse Bevillingskompetence Hvilket behov dækker 140 i Sundhedsloven og 86, stk. 1, 88, stk. 2 i Serviceloven. Ishøj Kommune, Ældre og rehabilitering
Læs mere1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende
Læs mereHøring over rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen
Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmen 10-12 1216 København K Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 Fax: +45 33 41 47 10 cvr nr. 19 12 11 19 etf.dk Den
Læs mereGenoptræning og Hjerneskade området.
Genoptræning og Hjerneskade området. Genoptræning efter sundhedsloven Genoptræningsplaner Frit valg Ventetidsgennemgang Rehabilitering på specialiseret niveau Hjerneskadeområdet Hjerneskadekoordinatorer
Læs mereKvalitetsstandard for genoptræning 2017
Kvalitetsstandard for genoptræning 2017 Udarbejdet af: Elsebeth Elsted Dato: Godkendt på Sundheds-og Omsorgsudvalgsmøde d. 2017 Sagsid.: Elel Version nr.: Kvalitetsstandard for genoptræning 2017 Område
Læs mereDANSKE FYSIOTERAPEUTER
DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk
Læs mereIgangværende indsatser fra Sundhedsaftalen
1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Forebyggelse TSG Flowdiagram for selvmordsforebyggelse en opgave fra 2. generations sundhedsaftale, som snart kan færdiggøres. Center for Selvmordsforebyggelse,
Læs mereHjerneskadekoordination Jammerbugt Kommune
Hjerneskadekoordination Jammerbugt Kommune Disposition 1. Kort præsentation 2. Om Jammerbugt Kommune 3. Tanken bag Hjerneskadekoordination 4. Opbygning af hjerneskadekoordination 5. Koordinering på tværs
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.
Læs mereKL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade
KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade Temadag om hjerneskadeområdet, KKR Hovedstaden Lise Holten og Mette Tranevig, KL Hvad vil vi komme ind på? Hvorfor et udspil på hjerneskadeområdet?
Læs mereHøringssvar vedrørende frit valg til genoptræning
Sundheds- og ældreministeriet Høringssvar vedrørende frit valg til genoptræning Danske Fysioterapeuter har med stor interesse læst udkast til lovforslag om frit valg til genoptræning. Danske Fysioterapeuter
Læs mereGENOPTRÆNING OG REHABILITERING TIL BØRN OG UNGE MED ERHVERVET HJERNESKADE
DECEMBER 2014 GENOPTRÆNING OG REHABILITERING TIL BØRN OG UNGE MED ERHVERVET HJERNESKADE En faglig visitationsretningslinje hjerneskade en faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen
Læs mereHøringssvar om målgrupper og indsatser på det højt specialiserede specialundervisningsområde
Socialstyrelsen Kontoret for kognitive handicap og hjerneskader Att. Sanne Dragholm, kontorchef Den 7. september 2015 Høringssvar om målgrupper og indsatser på det højt specialiserede specialundervisningsområde
Læs mereSundhedsaftale for voksne med erhvervet hjerneskade
Sundhedsaftale for voksne med erhvervet hjerneskade 2 Sundhedsaftale for voksne med erhvervet hjerneskade. Sundhed Plan og Kvalitet, Sundhed & Sammenhæng Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø www.rn.dk udgivelsesdato
Læs mereKvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedslovens 140 og Servicelovens 86, stk.
Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedslovens 140 og Servicelovens 86, stk. 1 1 Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune Lovgrundlag
Læs mereHøringssvar: Forløbsprogrammer for rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i kommuner og region i Region Syddanmark.
Høringssvar: Forløbsprogrammer for rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i kommuner og region i Region Syddanmark. Kolding Kommune synes overordnet at forløbsprogrammet fint følger Sundhedsstyrelsens
Læs mereHvor er vi på vej hen i Rehabilitering?
Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på
Læs mereHøringssvar vedr. bekendtgørelse om genoptræningsplaner mv. samt vejledning om træning i kommuner og regioner
Dokument oprettet 27. august 2014 Sag 17-2014-00117 Dok. 161800/tk Høringssvar vedr. bekendtgørelse om genoptræningsplaner mv. samt vejledning om træning i kommuner og regioner 1. Indledende bemærkninger
Læs mereKOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut
KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning
Læs mereDen Tværsektorielle Grundaftale
Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Rammeaftale for kronikerområdet Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Godkendt december 2015 Rammeaftale for Kronikerområdet 1. Rammeaftalens generelle
Læs mereKvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn
Center for Ældre og Omsorg 7 Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140. Lov om social service 11 og 44. 2019 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning* til børn,
Læs mereGenoptræningsplaner til kræftpatienter
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Dato: 7. april 2015 Udarbejdet af: Morten Jakobsen/Annette Lunde Stougaard E mail: Morten.Jakobsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631365
Læs mereN O T A T Sag nr. 14/2602 Dokumentnr. Andrea Grandelag Tel
N O T A T Danske Regioners hørngssvar vedr. bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus og vejledning om træning i kommuner og regioner
Læs merePatientforløbsbeskrivelse Ambulatorium Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade
Patientforløbsbeskrivelse Ambulatorium Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Patientgrupper: Patienter mellem 15-30 år som indenfor det sidste år har været indlagt på grund af et hovedtraume
Læs mereKvalitetsstandard for genoptræning
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for genoptræning Sundhedsloven 140 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse
Læs mereKvalitetsstandard for genoptræning 2014
Kvalitetsstandard for genoptræning 2014 Udarbejdet af: Elsebeth Elsted Dato: 02.01.2014 Sagsid.: Elel Version nr.: Kvalitetsstandard for genoptræning Område Sundhed og handicap Træning, Aktivitet og Rehabilitering.
Læs mereYdelsesbeskrivelse nr. 10 A Genoptræning efter Serviceloven
Planlægning Ydelsesbeskrivelse nr. 10 A Genoptræning efter Serviceloven Hvilket behov dækker genoptræningen (Servicelov nr. 573 af 24.06.05 86, stk.1 ) Genoptræning tilbydes borgere til afhjælpning af
Læs mereKommunernes opgaveløsning på området Opgaveløsningen er meget forskellig kommunerne i mellem.
Baggrund om ViSP samarbejdet Videnscenter for Specialpædagogik (ViSP) er oprettet 1. august 2003 ved en sammenlægning af de hidtidige Specialskoler for Voksne i Næstved og i Nykøbing F. Borgerne har fri
Læs mereTemadrøftelse genoptræning S&S-udvalget 21.10.2014
Temadrøftelse genoptræning S&S-udvalget 21.10.2014 Udvikling, Udsigter og Udfordringer Sundhedsafdelingen Vivi Altenburg UDVIKLINGEN HVAD ER DER SKET? Kilde. E-sundhed Kilde. E-sundhed & Danmarks Statstik
Læs mereUdskrivningskonference for terapeuter om borgere/patienter med apopleksi i fase 2, som udskrives med en GOP
Udskrivningskonference for terapeuter om borgere/patienter med apopleksi i fase 2, som udskrives med en GOP Projekt Apovideo (maj 2014 december 2015) Hasse Petersen, Projektleder VelfærdsInnovation Sjælland
Læs mere