SYSTEMATISK PROGRAM FOR ARBEJDSRETTET REHABILITERING (SPAR) FOR SYGEMELDTE MED MUSKELSKELETBESVÆR

Transkript

1 SYSTEMATISK PROGRAM FOR ARBEJDSRETTET REHABILITERING (SPAR) FOR SYGEMELDTE MED MUSKELSKELETBESVÆR Evalueringsrapport for Brønderslev, Hjørring og Frederikshavn Jobcenter Maj Britt D Nielsen, Signe MA Petersen, Louise Moefelt, Louise M Jakobsen, Marie HT Martin, Anette FB Jørgensen og Reiner Rugulies

2 SYSTEMATISK PROGRAM FOR ARBEJDSRETTET REHABILITERING (SPAR) AF SYGEMELDTE MED MUSKELSKELETBESVÆR Evalueringsrapport for Vendsyssel Maj Britt D Nielsen, Signe MA Petersen, Louise Moefelt, Louise M Jakobsen, Marie HT Martin, Anette FB Jørgensen og Reiner Rugulies

3 Titel Systematisk program for arbejdsrettet rehabilitering (SPAR) for sygemeldte med muskelskeletbesvær Undertitel Forfattere Institution(er) Udgiver Finansiel støtte Evalueringsrapport for Brønderslev, Hjørring og Frederikshavn Jobcenter Maj Britt D Nielsen, Signe MA Petersen, Louise Moefelt, Louise M Jakobsen, Marie HT Martin, Anette FB Jørgensen og Reiner Rugulies Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Forebyggelsesfonden Forebyggelsesfonden ISBN: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkallé København Ø Tlf.: Fax: e-post: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk Hjemmeside: 2

4 INDHOLD Forord... 5 Resumé... 6 Evalueringen... 6 Sagsbehandlernes visitationspraksis... 6 Inklusionskriterier... 6 Den rehabiliterende indsats... 7 Koordinering... 7 Sagsbehandlernes vurdering af samarbejdet... 7 Deltagernes oplevelser... 7 Konklusion... 7 Indledning... 9 KIA-metoden... 9 Funktions- og arbejdsevne Systematisk program for arbejdsrettet rehabilitering (SPAR) Målgruppe og visitation Metode og indhold Evalueringsdesign Evalueringens formål Dataindsamling Spørgeskemaer Interviews med projektdeltagere Interviews med det tværfaglige team Interviews med sagsbehandlere i jobcentrene Observationer Analyser af rehabiliteringsplaner og afslutningsnotater Beskrivelse af deltagerne Procesevaluering Sagsbehandlernes visitationspraksis Kommunale forskelle i visitationsprocedurerne Jobcenter A Jobcenter B Jobcenter C Identificering af deltagere i målgruppen Tidlig identifikation Arbejdsmarkedsstatus Muskelskeletbesvær Motivation SPAR-projektets målgruppe set i relation til jobcentrets behov Konkurrerende tilbud i jobcentrene Jobcenter A Jobcenter B Jobcenter C Visitationsflow Den rehabiliterende indsats i SPAR-projektet Tværfagligt sammensat rehabiliteringsteam Tværfaglig udredning Tværfaglig konference

5 Rehabiliteringsplaner Opfølgning Afslutningsnotater Justering af indsatsen efter lovændring SPAR-projektet som koordinerende aktør Koordinering med arbejdspladserne Koordinering med sundhedsprofessionelle Koordinering mellem KIApro og de tre jobcentre Organisering af tovholderfunktion i jobcentrene Kommunikationsfremmende tiltag Sagsbehandlernes vurdering af samarbejdet med KIApro Viden og gode erfaringer med projektet var vigtigt for visitationen Kommunale forskelle i anvendeligheden af KIApro s journalsystem og rehabiliteringsplanerne Gode samarbejdspartnere Deltagernes erfaringer med SPAR-projektet Deltagernes motivation for et forløb i SPAR-projektet Udredningen Deltagernes kontakt med det tværfaglige team Aktiviteter i SPAR-projektet SPAR-projektets samarbejde med andre aktører Deltagernes overordnede vurdering af SPAR-projektet Forslag til forbedringer af SPAR-projektet Diskussion Kommunale forskelle i visitationer til SPAR-projektet Jobcenter A Jobcenter B Jobcenter C Sammenligning med øvrige arbejdsfastholdelsesprojekter Konklusion Referenceliste

6 FORORD Denne rapport redegør for evalueringen af SPAR-projektet, som omhandler et Systematisk Program for Arbejdsrettet Rehabilitering (SPAR) af sygemeldte med muskelskeletbesvær. I Danmark har man tidligere afprøvet en tværfaglig og koordineret indsats i et interventionsprojekt i Vejle Amt, hvor målet var at hjælpe langtidssygemeldte borgere med muskelskeletbesvær hurtigere og mere sikkert tilbage til arbejde. Projektet viste gode resultater, blandt andet i form af reduceret sygefravær for interventionsgruppen (1). Dette inspirerede til 5 andre projekter, hvoraf det ene, SPARprojektet i Vendsyssel, evalueres i nærværende rapport. SPAR-projektet i Vendsyssel er finansieret af Forebyggelsesfonden, og er en del af projektet Evaluering af fem kommunale interventionsprojekter om en koordineret indsats for tilbagevenden til arbejde, hvor de øvrige 4 projekter er gennemført i henholdsvis København, Middelfart, Aalborg og Køge Bugt. Indsatsen i SPAR-projektet i Vendsyssel blev varetaget af den private virksomhed KIApro, hvor et tværfagligt team forestod udredningen af deltagernes helbredsproblemer, udarbejdelse af rehabiliteringsplan, iværksættelse af tiltag for deltagernes tilbagevenden til arbejde samt opfølgning og afslutning. Efter ønske fra Forebyggelsesfonden har Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) gennemført en ekstern evaluering, som afdækker projektperioden fra august december Som ekstern evaluator har NFA ikke haft indflydelse på projektets forløb og indhold. 5

7 RESUMÉ Nærværende rapport redegør for evalueringen af projektet Systematisk Program for Arbejdsrettet Rehabilitering (SPAR), som er gennemført på tværs af 3 jobcentre (jobcenter A, B og C) i Vendsyssel i samarbejde med virksomheden KIApro. Evalueringen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) stod for evalueringen af SPARprojektet. Det var oprindeligt planlagt, at NFA skulle gennemføre både en effekt- og en procesevaluering. Formålet med effektevalueringen var at belyse effekterne på sygefravær, tilbagevenden til arbejdet og helbred. Formålet med procesevalueringen var at belyse implementeringsprocessen samt det tværfaglige team, sagsbehandlerne i jobcentrene og deltagernes erfaringer med SPAR-projektet i Vendsyssel. Da det ikke var muligt at oprette en sammenlignelig referencegruppe, var det ikke muligt at gennemføre en effektevaluering. Procesevalueringen er gennemført som planlagt og bygger på data fra spørgeskemaer, ét register (DREAM), observationer, rehabiliteringsplaner og afslutningsnotater samt interviews med det tværfaglige team, sagsbehandlerne fra de 3 jobcentre og deltagere i projektet. Evalueringen dækker perioden fra august december Sagsbehandlernes visitationspraksis Sagsbehandlernes visitationspraksis var kendetegnet ved, at sagsbehandlerne var opmærksomme på at visitere i henhold til inklusionskriterierne. Deres visitationspraksis var imidlertid også påvirket af en række andre forhold såsom vurdering af mulige deltagere, jobcentrenes behov i forhold til målgruppen og øvrige tilbud i jobcentrene. Disse påvirkninger varierede mellem de 3 jobcentre. Således fandt sagsbehandlerne i jobcenter A det vanskeligt at sikre et kontinuerligt og tilstrækkeligt visitationsflow (jobcenter A visiterede 123 deltagere til SPAR-projektet), idet sagsbehandlerne i højere grad oplevede, at der var behov for hjælp til en bredere målgruppe, ligesom jobcentret havde flere konkurrerende tilbud til samme målgruppe. I modsætning hertil tilgodeså SPAR-projektets målgruppe behovet hos sagsbehandlerne i jobcenter B (visiterede 192 deltagere) og C (visiterede 150 deltagere), hvor særligt sagsbehandlerne i jobcenter C havde et kontinuerligt visitationsflow til projektet gennem hele projektperioden. Sagsbehandlerne visiterede i alt 465 deltagere til indsatsen i SPAR-projektet. Inklusionskriterier I forhold til kriteriet om tidlig identifikation af deltagerne viste det sig i praksis svært at overholde kriteriet om, at deltagerne maksimalt måtte have været sygemeldt i 12 uger, og det tværfaglige team inkluderede derfor løbende deltagere i projektet, der havde længere sygemeldingsperioder, for at fylde pladserne op. Vores opgørelser viser, at halvdelen af deltagerne blev visiteret til SPAR-projektet inden 8. sygefraværsuge. I relation til et oprindeligt kriterium om arbejdstilknytning blev det tidligt i projektperioden, efter ønske fra sagsbehandlerne i de 3 jobcentre, besluttet at ændre dette kriterium, således at også ny-ledige (sygemeldte lønmodtagere, som blev afskediget i løbet af deres sygemelding) kunne inkluderes i projektet. SPAR-projektet var i udgangspunktet målrettet sygemeldte med bevægeapparatsbesvær, men undervejs i projektperioden blev der ligeledes åbnet op for, at sygemeldte med en sekundær psykisk 6

8 helbredsproblematik også kunne henvises til projektet dette efter særligt ønske fra jobcenter A. Den rehabiliterende indsats Det fremgik af rehabiliteringsplanerne, at hyppigt tilbudte aktiviteter var individuelle forløb hos arbejdskonsulent, psykolog og/eller kiropraktor/fysioterapeut i det tværfaglige team. Herudover tilbød teamet direkte arbejdsrettede aktiviteter, fx i form af hjælp til at kommunikere med arbejdspladsen og/eller deltagelse i rundbordssamtaler. Det tværfaglige team gennemførte opfølgningsmøder med den enkelte deltager hver 4. uge med henblik på at sikre en kontinuerlig tilpasning af forløbet til deltagerens aktuelle behov. Koordinering Det tværfaglige teams koordinering med andre involverede aktører indebar primært samarbejde med deltagerens sagsbehandler i jobcentret, hvor KIApro løbende forsøgte at optimere og tilpasse deres indsats til sagsbehandlernes daglige praksis, fx ved at implementere elektroniske journalsystemer. Såfremt deltageren havde en arbejdsgiver, forsøgte det tværfaglige team at inddrage arbejdspladsen. Derudover tilstræbte teamet at etablere et samarbejde med deltagerens egen læge, men dette var vanskeligt, og det tværfaglige team ønskede sig et langt tættere samarbejde med egen læge. Sagsbehandlernes vurdering af samarbejdet Generelt oplevede sagsbehandlerne i de 3 jobcentre, at det tværfaglige team gav dem god information om projektet, og at teamet var villige til at besøge sagsbehandlerne i jobcentret, hvis de havde behov for yderligere viden. Rehabiliteringsplanerne, som udgjorde et væsentligt element i samarbejdet, gav, særligt for jobcenter B, anledning til problemer. Sagsbehandlerne i jobcenter B oplevede, at planerne ikke var anvendelige i deres opfølgningsarbejde, og sagsbehandlerne fandt det problematisk, at de i en stor del af projektperioden ikke havde adgang til specialelægeerklæringer m.m., der var indhentet af det tværfaglige team. Sagsbehandlerne fra de 3 jobcentre oplevede dog generelt, at KIApro forsøgte at tilpasse indsatsen efter jobcentrenes behov. Deltagernes oplevelser Mange af deltagerne havde ved visitationen følt sig tvunget til et forløb i SPAR-projektet. Hovedparten af deltagerne oplevede kontakten til det tværfaglige team positiv, og beskrev teamet som imødekommende og hjælpsomme. Enkelte deltagere havde dog negative oplevelser og beskrev, at de ikke havde følt sig taget alvorligt af det tværfaglige team. En del af deltagerne var glade for, at indsatsen inkluderede tilbud om psykologisk hjælp, men flere deltagere efterlyste en mere omfattende psykologisk indsats og behandlingsmæssige interventioner i forhold til deres fysiske helbredsproblem. Konklusion Sagsbehandlerne i de 3 jobcentre var i varierende grad tilfredse med SPAR-projektet. Jobcenter A havde vanskeligt ved at rekruttere tilstrækkelig mange deltagere og fandt projektets målgruppe for snæver i forhold til sagsbehandlernes behov. Jobcenter B var utilfreds med rehabiliteringsplanernes opbygning og fandt dem vanskelige at implementere i sagsbehandlernes lovpligtige opfølgningsarbejde. Jobcenter C var generelt tilfreds 7

9 med SPAR-projektet og havde ikke problemer med at visitere tilstrækkelig mange deltagere, og de syntes samtidig, at rehabiliteringsplanerne var anvendelige. Sagsbehandlerne i de 3 jobcentre var imidlertid enige om, at det tværfaglige team i KIApro havde forsøgt at imødekomme jobcentrenes behov. Der var ligeledes varierende tilfredshed med SPAR-projektet blandt deltagerne. Halvdelen var overordnet set tilfredse med indsatsen og lagde særlig vægt på en grundig udredning, og at det tværfaglige team fremstod som professionelt, imødekommende og omsorgsfuldt. Deltagerne, der ikke var tilfredse med indsatsen, begrundede dette med blandt andet ikke at føle sig hørt, og at SPAR-projektet ikke i tilstrækkelig grad levede op til deres forventninger om blandt andet fysisk behandling og psykologisk hjælp. 8

10 INDLEDNING De fleste mennesker oplever på et eller andet tidspunkt i deres liv at få muskelskeletbesvær, hvilket kan medføre fravær fra arbejde i kortere eller længere perioder. De fleste sygemeldte vender imidlertid tilbage til arbejdet i løbet af den første måned og efter et år er cirka 90 % tilbage igen. Ifølge tal fra SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) udgør muskelskeletbesvær cirka 25 % af alle længerevarende sygemeldinger (over 8 uger) (2), og tal fra Ankestyrelsen peger på, at cirka 20 % af alle førtidspensioner tildeles på grund af muskelskeletbesvær (3). I Danmark har sagsbehandlere i de kommunale jobcentre hovedansvaret for at identificere personer med høj risiko for permanent udstødelse fra arbejdsmarkedet og for at iværksætte fastholdelsestiltag. Dette kan være en udfordrende opgave, da tilbagevenden til arbejdet ikke udelukkende er betinget af en specifik diagnose og graden af symptomer, men også af den sygemeldtes forståelse og oplevelse af eget helbred. Dertil kommer, at en lang række faktorer relateret til den sygemeldtes omgivelser, fx arbejdsmiljøet, kan virke fremmende eller hæmmende for den sygemeldtes mulighed for tilbagevenden til arbejdet. I denne rapport redegøres for evalueringen af SPAR-projektet, som er et arbejdsrettet rehabiliteringsprojekt for sygemeldte med muskelskeletbesvær. Rapporten indledes med en gennemgang af baggrunden for SPAR-projektet, herunder en beskrivelse af evidensen for Tilbagevenden Til Arbejde (TTA)-interventioner samt en nærmere præsentation af SPAR-projektet. Dernæst følger en redegørelse for evalueringsdesignet, en beskrivelse af deltagerne og derefter en præsentation af resultaterne af procesevalueringen. Rapporten afsluttes med en diskussion af resultaterne. KIA-metoden Forskningen peger på, at en tværfaglig flerstrenget indsats indebærende optimal medicinsk behandling, kognitiv adfærdsterapi og modifikation af arbejdet er mest effektiv i forhold til at reducere sygefravær og fremme tilbagevenden til arbejdet (4). I Danmark er en tidlig tværfaglig indsats afprøvet i Vejle Amt (KIA-projektet). KIA-projektet (Koordineret Indsats for Arbejdsfastholdelse) var målrettet langtidssygemeldte borgere med muskelskeletbesvær, og det viste gode resultater blandt andet i form af reduceret antal sygefraværstimer (1). SPAR-projektet i Vendsyssel er inspireret af KIA-metoden, som indebærer en tværfaglig og helhedsorienteret rehabiliteringsindsats, der tager højde for både den sygemeldte borgers helbred og dennes motivation for tilbagevenden til arbejdet og for forhold i den sygemeldtes omgivelser, herunder arbejdsmiljøet. Vi har identificeret 5 indsatsområder, som er centrale for KIA-metoden: tidlig identifikation af den sygemeldte borger, tværfaglig udredning, fokus på barrierer og ressourcer, jævnlig opfølgning og justering og koordinering af involverede aktører. Forventningen er, at disse 5 indsatsområder forbedrer rehabiliteringsindsatsen, således at symptomer reduceres, arbejdsevnen forbedres, og der sikres en hurtigere og mere stabil tilbagevenden til arbejdet. 9

11 Figur 1. illustrerer de 5 centrale indsatsområder og angiver, hvordan metoden antages at kunne forbedre den sygemeldte borgers tilbagevenden til arbejdet. Tidlig identifikation af sygemeldte Mindre alvorlige problemstillinger Tværfaglig udredning Helhedssyn Fokus på barrierer og ressourcer Målrettet, individuel plan Hurtigere afklaring og mere målrettet og grundig rehabilitering Hurtigere og mere stabil tilbagevenden til arbejdet og færre symptomer Jævnlig opfølgning og justering Fleksibilitet i indsatsen Koordinering af involverede aktører Sammenhængende forløb Figur 1: Skematisk fremstilling af KIA-metodens centrale indsatsområder og deres antagne virkning. Som illustreret i figur 1 bygger KIA-metoden på antagelsen om, at en tidlig identifikation af sygemeldte borgere, og dermed iværksættelse af indsatsen tidligt i sygemeldingsforløbet, kan reducere risikoen for, at den sygemeldtes helbredsproblemer er blevet så alvorlige, at de udgør barrierer for tilbagevenden til arbejdet. Endvidere antages det, at en tværfaglig udredning med fokus på barrierer og ressourcer sikrer et helhedssyn og en mere målrettet og individuelt tilpasset rehabiliteringsplan, som vil bidrage til at styrke den sygemeldtes muligheder for at vende tilbage til arbejdet. Gennem jævnlig opfølgning forventes en højere grad af fleksibilitet, som skal sikre, at rehabiliteringsplanen hele tiden er opdateret, og at støtte og krav er tilpasset den sygemeldtes aktuelle situation. Endelig antages det i KIA-metoden, at koordinering mellem de forskellige aktører, fx læge, fysioterapeut, psykolog, sagsbehandler og arbejdsgiver, fører til et mere sammenhængende og gennemsigtigt rehabiliteringsforløb, og at der vil være en mere klar rollefordeling mellem de involverede aktører. Funktions- og arbejdsevne Diagnosticering af sygdom kan hverken forudsige længde af hospitalsindlæggelse, behov for pleje, behandling, træning, rehabilitering eller funktionsniveau og/eller helbredstilstand på længere sigt. For at identificere og beskrive konsekvenserne for funktionsnedsættelse har Verdenssundhedsorganisationen (WHO) udviklet klassifikationssystemet International klassifikation af funktionsevne, funktionsnedsættelse og helbredstilstand (ICF), som i 2003 udkom på dansk (5). ICF er i dag ofte anvendt inden for arbejdsrettet rehabilitering og har vist sig særlig anvendelig som reference- 10

12 ramme for komplicerede og dynamiske processer som for eksempel tilbagevenden til arbejdet. I dette afsnit beskriver vi komponenterne i ICF, da modellen danner grundlag for KIA-metoden, der fungerer som metodisk reference for SPAR-projektet. ICF rummer et paradigme, der anskuer funktionsevne i et bredt og dynamisk perspektiv, og som flytter fokus fra sygdom og helbredelse til også at omfatte det, der har betydning for deltagelse i et almindeligt hverdagsliv i fællesskab med andre. Figur 1: WHO s internationale klassifikation af funktionsevne, funktionsnedsættelse og helbredstilstand (ICF). I ICF anses funktionsevne som et paraplybegreb, der omfatter kroppens funktioner og anatomi, aktiviteter og deltagelse i forskellige livssituationer såsom arbejdslivet. Figur 1 viser ICF-modellen, som afspejler samspillet mellem de forskellige komponenter: helbred, krop, aktivitet, deltagelse, omgivelser og person. Krop refererer til hele den menneskelige organisme, og omfatter således både muskelskeletsystemet og mentale funktioner. Funktionsnedsættelse omhandler problemer i kroppens funktioner eller anatomi og kan forårsages af for eksempel rygproblemer. Mange mennesker kan på trods af funktionsnedsættelse varetage et arbejde, men helbredsproblemerne kan imidlertid blive så omfattende, at de medfører aktivitets- og deltagelsesbegrænsninger i en sådan grad, at det resulterer i en sygemelding. Dertil spiller de kontekstuelle faktorer som omgivelserne og personlige faktorer en væsentlig rolle for udførelse af aktivitet og for deltagelse i dagliglivet. Sådanne faktorer kan både virke hæmmende og fremmende for muligheden for tilbagevenden til arbejdet. Hvor modificering af arbejdet, så det matcher personens arbejdsevne, kan fremme tilbagevenden til arbejdet, kan konflikter på arbejdspladen udgøre en barriere for tilbagevenden til arbejdet. Udover omgivelserne spiller personlige faktorer som køn, alder, livserfaring og mestringsevne ligeledes en rolle. I forhold til tilbagevenden til arbejdet har personlige faktorer, såsom forventning til tilbagevenden til arbejdet, vist sig at prædiktere den faktiske længde på sygefraværet. 11

13 Systematisk program for arbejdsrettet rehabilitering (SPAR) Formålet med SPAR-projektet var at implementere et systematisk program for arbejdsrettet rehabilitering på tværs af 3 jobcentre (jobcenter A, B og C) i Vendsyssel. Projektet skulle gennemføres med udgangspunkt i Bestiller-Udfører-Modtager (BUM)-modellen, hvor sagsbehandlerne i jobcentrene havde den visiterende og bestillende rolle, mens et tværfagligt team i virksomheden KIApro udførte den udredende og rehabiliterende indsats. Af de 3 jobcentre, som deltog i SPARprojektet, ligger jobcenter A i den største af de t3 kommuner, jobcenter B i den mellemste, mens jobcenter C hører til i den mindste af de 3 kommuner. Målgruppe og visitation Ifølge projektbeskrivelsen var målgruppen for SPAR-projektet sygemeldte borgere, der var fraværende på grund af muskelskeletbesvær, fx rygproblemer. Deltagerne skulle visiteres af sagsbehandlere i 3 medvirkende jobcentre, og målet var, at mindst 200 deltagere årligt skulle visiteres til et forløb. Det var således planlagt, at SPAR-projektet ville omfatte minimum 543 deltagere i den tre-årige projektperiode (kilde: projektbeskrivelsen). Metode og indhold Ifølge projektbeskrivelsen var planen, at deltagere, der blev visiteret til et forløb i SPAR-projektet skulle gennemgå et 12-ugers afklarings- og undervisningsforløb efter KIA-metoden. Deltagerens arbejdsevne skulle vurderes af et tværfagligt team bestående af en læge, en kiropraktor, en psykolog, en fysioterapeut og en socialrådgiver. Ved behov kunne også besøg på deltagerens arbejdsplads indgå. Efterfølgende igangsattes en progressiv proces med henblik på at bringe deltageren tilbage til arbejde, enten på samme eller en anden arbejdsplads. En såkaldt forløbskoordinator fulgte op på og koordinerede sagsforløbet gennem hele perioden, der afsluttedes efter 12 uger med et afslutningsnotat. Såfremt deltageren ikke vendte tilbage i arbejde ville et afslutningsnotat indeholde en vurdering af den aktuelle arbejdsevne og barrierer for TTA samt forslag til konkret handleplan og videre forløb. De 3 jobcentre er i projektperioden myndighed i forhold til den lovpligtige opfølgningsindsats for deltagerne. Figur 3 afspejler den planlagte opbygning af et forløb i SPAR-projektet indebærende tværfaglig udredning og konference, udarbejdelse af rehabiliteringsplan, iværksættelse af tiltag for tilbagevenden til arbejde, koordinering, opfølgning og afslutning. 12

14 I arbejde Sygemelding Visitation via jobcentrene Rehabiliteringsplan for 12 uger Tværfaglig konference Udredning ved tværfagligt team Diverse aktiviteter Eventuel ekstern behandling Opfølgning 4, 8 og 12 uger senere (evt. justeringer af plan) Afslutning Raskmelding til arbejdsløshed I arbejde Fortsat sygemelding Figur 3. Skematisk fremstilling af et forløb i SPAR-projektet i Vendsyssel. 13

15 EVALUERINGSDESIGN En evaluering er en systematisk vurdering af organiseringen, implementeringen og effekten af en given indsats (6). I denne rapport redegøres for resultaterne af en såkaldt procesevaluering, der vurderer organiseringen og implementeringen af SPAR-projektet i Vendsyssel. Evalueringen afdækker perioden august 2008 december 2010 og baseres på både kvantitative og kvalitative metoder. Evalueringens formål Det var oprindeligt hensigten at gennemføre både en effekt- og procesevaluering af SPARprojektet. Effektevalueringen skulle belyse, om deltagerne i projektet vendte hurtigere tilbage til arbejdet, var kortere tid på sygedagpenge og oplevede færre symptomer sammenlignet med en referencegruppe, som ikke modtog indsatsen. Det var i SPAR-projektet ikke muligt at gennemføre en effektevaluering, da det ikke var muligt at oprette en tilstrækkelig stor referencegruppe, som var sammenlignelig med gruppen af sygemeldte i indsatsgruppen. Procesevalueringen er imidlertid gennemført som planlagt. Formålet med procesevalueringen var: 1) at dokumentere interventionsprocessen og eventuelle justeringer foretaget undervejs, og 2) at beskrive det tværfaglige teams og deltagernes oplevelser af indsatsen. Dataindsamling Vi indsamlede data fra en spørgeskemaundersøgelse, fra rehabiliteringsplaner og afslutningsnotater. Desuden indsamlede vi data via observationer af interventionen og interviews med det tværfaglige team, sagsbehandlere fra jobcentrene og deltagere i SPAR-projektet. Spørgeskemaer Efter aftale med jobcentrene og det tværfaglige team modtog deltagerne et spørgeskema enten i forbindelse med visitationen eller ved den tværfaglige udredning hos det tværfaglige team (baseline). NFA udsendte et opfølgningsspørgeskema 9 måneder efter visitationsdatoen. Interviews med projektdeltagere Vi interviewede 10 deltagere om deres forløb i SPAR-projektet. Interviewene var semistrukturerede, hvor vi stillede hver deltager en række tematiske spørgsmål vedrørende deres forløb samtidig med, at vi forholdt os åbent over for deres øvrige oplevelser i projektet. De 10 interviews varede hver mellem 45 og 90 minutter, og fandt typisk sted i deltagerens eget hjem. Vi rekrutterede deltagerne gennem en skriftlig invitation, som vi tilsendte et tilfældigt udsnit af deltagerne i projektet, og deltagelse var frivillig. Interviews med det tværfaglige team Vi gennemførte to interviews med det tværfaglige team. Det første interview blev foretaget i marts 2009, hvor SPAR-projektet havde været i gang i cirka 8 måneder, og omhandlede primært tankerne og idéerne bag projektet og de foreløbige erfaringer. Det andet interview blev foretaget i januar 2011, hvor projektperioden var udløbet, og handlede om, hvad der rent faktisk var sket i løbet af projektperioden, og teamets erfaringer og refleksioner over projektet. 14

16 Interviews med sagsbehandlere i jobcentrene Vi gennemførte interviews med sagsbehandlere i de 3 jobcentre, som alle havde erfaringer med visitation til SPAR-projektet. Interviewene blev gennemført cirka et år inde i projektperioden og igen efter afslutning af projektet. Fra jobcenter A deltog desuden en teamleder, som også havde visiteret til projektet. Interviewene er anvendt til at belyse sagsbehandlernes oplevelse af og tilfredshed med samarbejdet med det tværfaglige team og KIApro i forbindelse med SPARprojektet. Observationer Vi foretog observationer af i alt 4 konferencer i KIApro, af en screeningsession i KIApro samt et visitationsmøde på et af jobcentrene. Analyser af rehabiliteringsplaner og afslutningsnotater Der er foretaget analyser af 47 rehabiliteringsplaner og afslutningsnotater, som er udarbejdet for deltagerne i perioden august 2008-maj I maj 2009 fik KIApro et nyt elektronisk journalsystem, og vi har fra perioden maj 2009 til december 2010 modtaget 2 rehabiliteringsplaner med tilhørende afslutningsnotater, hvorfor vores analyser fra denne periode er udført på et yderst spinkelt grundlag. Vi begrænser os af denne årsag derfor udelukkende til at beskrive strukturen i rehabiliteringsplanerne fra denne periode og forholder os således ikke til deres konkrete indhold. De 2 afslutningsnotater er meget forskellige i deres opbygning, og vi har af denne grund hverken forholdt os til den strukturmæssige opbygning eller indholdet af disse afslutningsnotater. Beskrivelse af deltagerne Ifølge lister fra KIApro blev der i perioden maj 2009 december 2010 henvist i alt 339 sygemeldte borgere til SPAR-projektet. Af disse deltog 308 personer i projektet, mens 31 blev afvist, fordi de ikke opfyldte projektets inklusionskriterier, nåede at blive raskmeldt eller selv takkede nej til deltagelse. I dette afsnit beskriver vi karakteristika ved deltagerne i indsatsgruppen. Analyserne er baseret på data fra spørgeskemaundersøgelsen. I alt 518 personer modtog et spørgeskema, og af dem besvarede 280 (54 %) baselinespørgeskemaet, hvoraf i alt 256 personer deltog i indsatsen. Af de 256 personer kom 80 personer (31 %) fra kommune A, 102 (40 %) fra kommune B og 74 (29 %) fra kommune C. Tabel 1 viser karakteristika ved deltagerne, som deltog i indsatsen. Af tabellen fremgår det, at deltagerne i gennemsnit var 43,4 år ved modtagelsen i SPAR-projektet, og at 61 % var kvinder. Tabel 1: Karakteristika ved deltagerne i indsatsgruppen i SPAR-projektet Indsatsgruppe (antal=256) Køn Mand, % 101 (40 %) Kvinde, % 155 (60 %) Alder, gennemsnit 43,4 Kilde: Spørgeskema 15

17 Tabel 2 viser deltagernes karakteristika baseret på data om fraværsårsager, medvirkende årsager og arbejdsmarkedsstatus fra baselinespørgeskemaerne. Som det fremgår af tabellen, var de hyppigste fraværsårsager relaterede til problemer med lænderyggen (53 %), ben/knæ/fødder (31 %) og nakke (27 %). Udover bevægeapparatsbesvær rapporterede 7,4 % af deltagerne, at psykiske problemer var en årsag til deres sygefravær. Over halvdelen (60 %) af deltagerne mente endvidere, at deres arbejde var en medvirkende årsag til deres fravær, mens 13 % pegede på faktorer i privatlivet. Slutteligt fremgår det, at 69 % var ansat ved baseline. Tabel 2: Karakteristika ved deltagerne i indsatsgruppen i SPAR-projektet Indsatsgruppe (antal=256) Fraværsårsag Nakke, % 70 (27 %) Skuldre, % 83 (32 %) Lænderyg, % 135 (53 %) Ryggens øvre del, % 31 (12 %) Arme eller hænder, % 57 (22 %) Ben, knæ eller fødder, % 78 (31 %) Psykiske problemer, % 19 (7,4 %) Andet, % 20 (7,8 %) Medvirkende faktorer Arbejde, % Privatliv, % Ansættelse ved baseline Stadig ansat, % Opsagt/selv sagt op/andet, % Kilde: Spørgeskema - baseline 154 (60 %) 33 (13 %) 161 (69 %) (31 %) Tabel 3 viser deltagernes arbejdsmarkedsstatus efter deltagelse i SPAR-projektet. Blandt deltagerne var 21,1 % raskmeldt og i ordinær beskæftigelse, 11,9 % raskmeldt til a-kasse, mens 46,2 % fortsat var sygemeldt efter endt forløb i SPAR-projektet. Tabel 3: Arbejdsmarkedsstatus efter deltagelse i SPAR-projektet Selvforsørgende/ tilbagevendt til arbejde, (n=303) 64 (21,1 %) Arbejdsløs 36 (11,9 %) Sygemeldt Delvist rask Arbejdsprøvning 140 (46,2 %) 36 (11,9 %) 9 (3,0 %) Andet 1 18 (5,9 %) 1 Fx barsel, SU, revalidering, fleksjob Kilde: Registreringer fra KIApro 16

18 PROCESEVALUERING I de følgende afsnit præsenterer vi resultaterne af procesevalueringen, hvor de overordnede formål var som følger: 1) at dokumentere implementeringen af SPAR-projektet og eventuelle justeringer foretaget undervejs og 2) at beskrive deltagernes og sagsbehandlernes oplevelse af indsatsen i SPAR-projektet. Procesevalueringen er baseret på datamateriale, som er indhentet via interviews med sagsbehandlere i de 3 jobcentre, interviews med det tværfaglige team og et udsnit af deltagerne. Herudover har vi anvendt observationer af konkrete interventioner udført i SPARprojektet samt analyser af rehabiliteringsplaner og afslutningsnotater. Det første afsnit beskriver sagsbehandlernes visitationspraksis og den udredende og rehabiliterende indsats i SPAR-projektet. Herefter beskriver vi, hvorledes det tværfaglige team samarbejdede og koordinerede med øvrige centrale aktører, og hvordan sagsbehandlerne oplevede samarbejdet med det tværfaglige team. Afslutningsvis fremlægger vi deltagernes erfaringer med SPAR-projektet. Sagsbehandlernes visitationspraksis Sagsbehandlerne i de 3 jobcentre havde hovedansvaret for at visitere sygemeldte borgere med muskelskeletbesvær til SPAR-projektet. Denne opgave indebar blandt andet at præsentere projektet over for mulige deltagere og sikre, at inklusionskriterierne blev overholdt. KIApro havde inden projektets opstart fastlagt følgende inklusionskriterier: Lønmodtagere Sygemeldt 4-12 uger Muskelskeletbesvær Motivation 1 Interviewene med sagsbehandlerne viser, at sagsbehandlerne generelt vurderede sygemeldte borgere særligt egnede til at deltage i SPAR-projektet, når: 1) der var tale om diffust muskelskeletbesvær, 2) den sygemeldte borger havde gennemgået mange undersøgelser i det offentlige sundhedssystem uden afklaring og 3) sagsbehandlerne vurderede, at sygefraværsproblematikken omhandlede både helbred, arbejdsplads og borgerens personlighed. Kommunale forskelle i visitationsprocedurerne De 3 jobcentre havde valgt at organisere deres visitationsprocedurer for sygemeldte borgere forskelligt. Jobcenter A I jobcenter A var visitationsprocedurerne, at sagsbehandlerne i et visiterende team indledningsvist afholdt den lovpligtige førstegangssamtale med den sygemeldte borger, hvorefter samtlige sager i den første tid af projektperioden blev diskuteret på et ugentligt teammøde. Ved dette møde indplacerede sagsbehandlerne de sygemeldte borgere i 3 kategorier og vurderede i fællesskab, hvilke borgere der var relevante for SPAR-projektet. I løbet af projektperioden blev proceduren af 1 Motivation var ikke defineret som et inklusionskriterium i projektbeskrivelsen, men af interviewene med det tværfaglige team fremgår det, at det i praksis blev implementeret som et inklusionskriterium fra projektets start. 17

19 ressourcemæssige årsager ændret til, at sagsbehandlerne kun medbragte de sager til teammødet, hvor de var i tvivl om, hvilket tilbud der var mest hensigtsmæssigt for borgeren. Jobcenter B I jobcenter B var proceduren fra projektets start, at sagsbehandlerne i et team for tidlig indsats afholdt et informationsmøde for alle ny-sygemeldte borgere om deres rettigheder og pligter i forhold til sygemeldingen efterfulgt af en førstegangssamtale med borgeren. Herefter gennemførte en gruppe sagsbehandlere ugentlige spotmøder, hvor sagsbehandlerne internt diskuterede mulige tilbud til de sygemeldte, herunder SPAR-projektet. I sommeren 2009 valgte jobcentret imidlertid af ressourcemæssige årsager at afskaffe informationsmøder og spotmøder. Herefter besluttede den enkelte sagsbehandler, om en sygemeldt borger skulle visiteres til SPAR-projektet eller ej. Jobcenter C I jobcenter C afholdt sagsbehandlerne et ugentligt visitationsmøde, hvor sagsbehandlerne i et team for tidlig indsats foretog den første vurdering af, om en borger, med udgangspunkt i dennes oplysningsskema 2, var egnet til SPAR-projektet. Herefter afholdtes et generelt informationsmøde for alle ny-sygemeldte om rettigheder og pligter i forhold til deres sygemelding samt en præsentation af jobcentrenes forskellige tilbud til sygemeldte, herunder SPAR-projektet. Efter informationsmødet gennemførte sagsbehandlerne en førstegangssamtale med borgerne, hvor de, udover de lovpligtige punkter i samtalen, forhørte sig om borgerens motivation for at deltage i projektet. Identificering af deltagere i målgruppen I dette afsnit belyser vi identificeringen af deltagere i projektets målgruppe, som var defineret ud fra inklusionskriterierne: lønmodtager, tidlig identifikation (sygemeldingsperiode 4-12 uger) og muskelskeletbesvær. Selv om motivation ikke indgik som et eksplicit inklusionskriterium, har vi valgt også at beskrive, hvorledes de sygemeldte borgeres motivation for deltagelse i SPARprojektet indgik i sagsbehandlernes visitationspraksis, idet motivation var et betydningsfuldt element i visitationsprocessen. Endvidere beskriver vi, hvorledes inklusionskriterierne ændrede sig undervejs i projektperioden. Tidlig identifikation Ifølge projektbeskrivelsen for SPAR-projektet var et mål at iværksætte en tidlig indsats, hvilket skulle sikres gennem en tidlig visitation. Ifølge projektbeskrivelsen skulle sagsbehandlerne visitere deltagerne inden 12 ugers sygemelding. Interviewene med det tværfaglige team viser imidlertid, at dette ikke lykkedes, og at teamet løbende inkluderede deltagere med sygemeldingsperioder, der strakte sig udover den fastsatte grænse på 12 uger for at fylde pladserne i projektet op. Vores opgørelser, som er baserede på information indhentet fra KIApro, viser, at 61 % af deltagerne blev visiteret inden udgangen af 8. fraværsuge, og 80 % var visiteret inden udgangen af 12 fraværsuge. Samtidig viser vores opgørelser, at halvdelen af deltagerne blev visiteret til SPAR-projektet inden 8. fraværsuge. Der gik for 45 % af deltagernes vedkommende maximalt 1 uge fra visitationen til den indledende udredningsseance, og 80 % af deltagerne var udredt inden for de første 4 uger. Halvdelen af deltagerne blev udredt maximalt 2 uger efter visitationen. 2 Oplysningsskemaet udfyldes af den sygemeldte borger ved anmodning om sygedagpenge. 18

20 Arbejdsmarkedsstatus SPAR-projektet inkluderede fra projektperiodens start kun lønmodtagere. I 2009 valgte KIApro, efter dialog med sagsbehandlerne i de 3 jobcentre, også at inkludere ny-ledige i projektet, da sagsbehandlerne udtrykte ønske om dette. Med denne justering imødekom projektet nu sagsbehandlernes behov i jobcenter C og B, men i jobcenter A vurderede sagsbehandlerne forsat, at inklusionskriterierne var for snævre og udtrykte, at [ ] hvis det skulle have haft en betydning, så skulle det være nogle af de her langtidsledige, som man skulle have ind, men det er jo ikke målgruppen (Afslutningsinterview med sagsbehandlerne). Data fra spørgeskemaerne viste, at 31 % af deltagerne ikke havde tilknytning til en arbejdsplads ved visitation. Muskelskeletbesvær Ifølge projektbeskrivelsen var projektet målrettet sygemeldte med muskelskeletbesvær. Sagsbehandlerne i jobcentrene B og C mente, at målgruppen var relevant for dem, mens sagsbehandlerne i jobcenter A syntes, at målgruppen i forhold til kriteriet omkring helbredsproblemet var defineret for snævert. Ifølge sagsbehandlerne i jobcenter A var der i projektets startfase primært behov for hjælp til sygemeldte borgere med muskelskeletbesvær, men henover projektperioden fik sagsbehandlerne større behov for tilbud, som rettede sig mod sygemeldte med psykiske helbredsproblemer eller mod borgere, som både havde muskelskeletbesvær og psykiske helbredsproblemer. KIApro forsøgte at imødekomme sagsbehandlerne i jobcentrenes ønske ved at åbne op for inklusion af sygemeldte, som ud over det primære muskelskeletbesvær også havde en vis grad af psykiske helbredsproblematikker. Interviewene med det tværfaglige team viser, at teamet i praksis oplevede, at sagsbehandlerne visiterede flere deltagere, som sagsbehandlerne vurderede havde muskelskeletbesvær, men som senere viste sig at have andre helbredsproblematikker, fx dårligt blodomløb, kræftsygdom eller uafklarede gigtlidelser. Selvom det tværfaglige team vurderede, at disse deltagere lå uden for projektets målgruppe, lod de deltagerne gennemføre deres forløb i SPAR-projektet, hvor teamet forestod en koordinerende og udredende indsats. Motivation Interviewene viser, at sagsbehandlerne i de 3 jobcentre oplevede, at borgerne generelt var motiverede, og at sagsbehandlerne forsøgte at motivere de borgere, der var negativt stemt over for deltagelse i SPAR-projektet. Samtlige jobcentre benyttede sig, i forhold til sidstnævnte, af muligheden for at bede case-manageren i det tværfaglige team om at kontakte borgeren telefonisk i et forsøg på at motivere denne gennem yderligere beskrivelse af SPAR-projektets formål og aktiviteter. Ifølge sagsbehandlerne i jobcentrene A og B havde de imidlertid ikke mulighed for at undlade at visitere borgere med manglende motivation grundet den sygemeldtes pligt til at deltage i aktive tilbud. Dette betød ligeledes, at der kunne sanktioneres ved at fratage borgeren sygedagpengeretten, hvis deltagelse i projektet blev nægtet. Interviewene viste imidlertid, at det tværfaglige team oplevede, at de modtog en del deltagere i projektet med begrænset motivation for tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Det tværfaglige team oplevede dette som meget problematisk, da de anså motivation som en afgørende faktor for 19

21 deltagerens tilbagevenden til arbejdet. De pegede således på, at det var problematisk, at det var en myndighedsperson med sanktionsmulighed, som skulle adspørge borgeren om motivation, da det kunne medføre, at nogle borgere ville tilkendegive motivation af frygt for at miste sygedagpengeretten. SPAR-projektets målgruppe set i relation til jobcentrets behov Overordnet viser interviewene med sagsbehandlerne, at der var variation i sagsbehandlernes vurdering af, om SPAR-projektets målgruppe imødekom behovet i det enkelte jobcenter. Mens sagsbehandlerne i jobcenter C, som lå i den mindste af de 3 kommuner, overordnet oplevede, at SPAR-projektet tilgodeså sagsbehandlernes behov, vurderede sagsbehandlerne i jobcenter A, at målgruppen var for snæver både med hensyn til kriteriet om, at deltageren skulle være lønmodtager eller ny-ledig og have en bestemt helbredsproblematik. Endvidere var sagsbehandlerne i jobcenter A af den opfattelse, at det var svært at integrere et projekt i jobcenterets praksis, som havde et forudbestemt indhold 3 år frem. Sagsbehandlerne påpegede, at de tilbud vi har, de skal tilpasses den udvikling, der er [i samfundet], og de efterspurgte derfor generelt en større fleksibilitet i tilbuddet, således at projektet løbende kunne modtage de sygemeldte med den arbejdsmarkedsstatus og de helbredsproblematikker, som jobcenteret havde behov for hjælp til at få afklaret. På trods af utilfredshed med inklusionskriterierne, særligt i jobcenter A, var der konsensus blandt sagsbehandlerne i alle 3 jobcentre om, at det tværfaglige team og KIApro i høj grad forsøgte at justere SPAR-projektets målgruppe og således imødekomme sagsbehandlerne i jobcentrenes behov. Konkurrerende tilbud i jobcentrene Af vores interviews med sagsbehandlerne fremgår det, at der i de 3 jobcentre var forskel på, hvilke øvrige tilbud sagsbehandlerne havde mulighed for at visitere sygemeldte borgere til, og at denne faktor påvirkede sagsbehandlernes visitationspraksis. Jobcenter A Jobcenter A fik i løbet af 2009 et konkurrerende tilbud til sygemeldte med muskelskeletbesvær, der på samme måde som SPAR-projektet tilbød tværfaglig udredning og ugentlig kontakt med den sygemeldte. Sagsbehandlerne oplevede, at dette tilbud var lettere at visitere målgruppen til, da det inkluderede en bredere målgruppe end SPAR-projektet, og sagsbehandlerne foretrak således at visitere til dette tilbud. I forhold til sygemeldte borgere, der havde en igangværende forsikringssag, fravalgte sagsbehandlerne ligeledes at visitere denne gruppe til SPAR-projektet, idet sagsbehandlerne vurderede, at projektets opfølgningsindsats ikke var tilstrækkelig hyppig sammenlignet med jobcentrenes øvrige relevante tilbud. Jobcenter B I jobcenter B var der tilknyttet en projektafdeling til jobcentreret, som tilbød afklaring af sygemeldte borgere i form af for eksempel virksomhedspraktik og arbejdsprøvning samt monofaglig udredning ved enkelte sundhedsprofessionelle. Projektafdelingen tilbød imidlertid ikke en omfattende tværfaglig udredning af borgeren som i SPAR-projektet. Interviewene viser, at sagsbehandlerne typisk visiterede borgere i målgruppen til SPAR-projektet, som de kategoriserede 20

22 som lettere sager, det vil sige sager, hvor de vurderede, at en tilbagevenden til arbejdet var i sigte, mens sager som sagsbehandlerne kategoriserede som tungere sager, hvilket betyder sager, hvor der var stor risiko for varig begrænsning af arbejdsevnen, blev visiteret til projektafdelingen. Jobcenter C I jobcenter C havde sagsbehandlerne i projektperioden mulighed for at visitere sygemeldte borgere til andre tilbud, som for eksempel indebar træning ved fysioterapeut og kompetenceafklaring, men hvor SPAR-projektet adskilte sig særligt ved at tilbyde en tværfaglig udredende indsats. Ifølge sagsbehandlerne fik disse andre tilbud ikke betydning for visitationen til SPAR-projektet, da tilbuddene netop ikke indebar en udredende indsats. Derudover vurderede sagsbehandlerne i jobcenter C, at SPAR-projektet var særligt relevant for sygemeldte borgere, der havde en i gangværende forsikringssag, da SPAR-projektet tilbød hyppigere opfølgning af borgerne end jobcentrenes øvrige tilbud, der var rettet mod samme målgruppe. Visitationsflow SPAR-projektet var berammet til at modtage 2 deltagere om ugen fra hvert af de 3 jobcentre. Der forekom imidlertid variationer i, om jobcentrene visiterede tilstrækkelig mange deltagere. Sagsbehandlerne i jobcenter C havde igennem hele projektperioden ingen problemer med at henvise 2 borgere om ugen til projektet, hvorimod sagsbehandlerne i henholdsvis jobcenter A og B i perioder ikke visiterede tilstrækkelig mange sygemeldte borgere til projektet. I jobcenter A medførte et lavt antal visitationer til SPAR-projektet, at det tværfaglige team lavede en aftale om, at teamlederne i jobcenteret overtog visitationen af deltagere til projektet. Herefter oplevede det tværfaglige team, at visitationen forløb mere tilfredsstillende (Afslutningsinterview med det tværfaglige team). Jobcenter B solgte i starten af projektperioden et antal pladser til jobcenter C, da de ikke selv identificerede nok sygemeldte borgere, der imødekom inklusionskriterierne for SPAR-projektet. Senere oplevede sagsbehandlerne i jobcenter B, at de i nogle uger ikke havde relevante sygemeldte, hvorimod de i andre uger kunne sende flere borgere til projektet, end de havde mulighed for. I et forsøg på at løse dette problem, indgik det tværfaglige team en aftale med sagsbehandlerne om, at de visiterede alle relevante borgere til projektet, hvorefter det tværfaglige team selv fordelte pladserne over ugerne for at sikre et mere stabilt flow af deltagere til projektet. Den rehabiliterende indsats i SPAR-projektet I dette afsnit beskriver vi den udredende og rehabiliterende indsats. Afsnittet er baseret på observationer af de tværfaglige konferencer, interviews med det tværfaglige team samt analyser af rehabiliteringsplaner og afslutningsnotater. Tværfagligt sammensat rehabiliteringsteam I overensstemmelse med projektbeskrivelsen nedsatte KIApro et tværfagligt rehabiliteringsteam bestående af en case-manager (socialrådgiver), en arbejdspladskonsulent (sygeplejerske/ ergoterapeut), en kiropraktor, en psykolog og en læge. Hvert teammedlem havde ansvar for et specifikt område: case-manageren havde tovholderfunktion og lægen og kiropraktoren havde ansvar for at afdække deltagerens fysiske helbred i henhold til kropsfunktion, struktur, aktivitet og deltagelse. Arbejdspladskonsulenten havde ansvar for at afdække deltagerens arbejdshistorik, 21

23 arbejdsfunktioner samt motivation for tilbagevenden til arbejdet, mens psykologen afdækkede de personlige og miljømæssige omstændigheder hos deltageren. Tværfaglig udredning Når det tværfaglige team fik besked fra en sagsbehandler om, at der var visiteret en deltager, indkaldte teamets case-manager deltageren til en indledende udredningsproces, der blev omtalt som Work Disability Screening (WDS). Udredningen varede cirka 3 timer, og bestod af individuelle samtaler med de forskellige fagpersoner i det tværfaglige team. Formålet med udredningen var, at vurdere deltagerens funktionsnedsættelse og kortlægge barrierer og ressourcer for deltagerens tilbagevenden til arbejdet i relation til domænerne, der indgår i WHO s klassifikation af funktionsevne, herunder helbred, krop, aktivitet, deltagelse, omgivelser og person (se evt. afsnit om Funktions- og arbejdsevne s. 9). Vores opgørelser viser, at 45 % af deltagerne var til WDS inden for en uge efter visitation, og at 80 % af deltagerne havde gennemgået WDS inden for en 13- ugers periode efter visitation til SPAR-projektet. Halvdelen af deltagerne kom til WDS inden for de første 2 uger efter visitation. Tværfaglig konference Efter udredningen afholdt det tværfaglige team en konference med henblik på at udarbejde en rehabiliteringsplan for deltageren. Med udgangspunkt i hvert teammedlems vurdering af deltagerens ressourcer og barrierer for tilbagevenden til arbejdet diskuterede teamet i fællesskab målsætning og prognose for, hvornår deltageren forventedes at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Målsætningen var, i udgangspunktet, at få deltageren tilbage i samme jobfunktion på den arbejdsplads, som deltageren var sygemeldt fra. Hvis dette ikke var muligt, kunne en alternativ målsætning for eksempel være en anden jobfunktion på samme arbejdsplads eller tilbagevenden til arbejdet på en ny arbejdsplads. På den tværfaglige konference planlagde teamet desuden aktiviteter som for eksempel samtaler med en eller flere af fagpersonerne i teamet og/eller kontakt til arbejdspladsen. Under observationerne af de tværfaglige konferencer fremstod et tydeligt fokus på barrierer og ressourcer for tilbagevenden til arbejdet. Case-manageren guidede diskussionen ved at fokusere på barrierer og ressourcer i relation til helbred, aktivitet, familieforhold og arbejdsliv. Barrierer kunne være knyttet til deltagerens helbred, personlige karakteristika og til omgivelserne. Eksempelvis blev en høj grad af motivation for tilbagevenden til arbejdet, energi og handlekraft betragtet som en ressource, mens dårlig søvnkvalitet og symptomer på psykisk belastning blev betragtet som barrierer. Observationerne viste endvidere, at det tværfaglige team havde en helhedsorienteret tilgang til deltagerne, som kom til udtryk ved, at teamet diskuterede varierende problematikker, fx funktionsevne i forhold til arbejdsfunktion, familiesituation og støtte fra arbejdspladsen. Rehabiliteringsplaner I forbindelse med den tværfaglige konference udarbejdede teamet en rehabiliteringsplan for deltagerens forløb i SPAR-projektet. Rehabiliteringsplanen var essentiel for indsatsen, og var blandt andet et vigtigt koordinerende redskab mellem sagsbehandlerne i jobcentrene og det tværfaglige team i SPAR-projektet. Rehabiliteringsplanerne afspejler det tværfaglige teams anbefalede indsats, hvilket betyder, at aktiviteterne ikke nødvendigvis er gennemført. Vores 22

24 analyser af rehabiliteringsplanerne viser, at planernes format og struktur ændrede sig væsentligt i løbet af evalueringsperioden. I begyndelsen af projektperioden var rehabiliteringsplanerne i prosaform og opbygget omkring følgende struktur: 1) Baggrund (deltagerens alder og erhverv, endvidere tidspunkt for og årsag til sygemelding) 2) Helbredsmæssige forhold (beskrivelse af helbredsproblemet og behandlingsmæssige tiltag) 3) Psykosociale forhold (beskrivelse af deltagerens psykiske helbred, familiemæssige relationer samt andet netværk) 4) Funktionsniveau (resultater af fysioterapeutisk undersøgelse) 5) Arbejdsmæssige forhold (beskrivelse af deltagerens arbejdsplads, ansættelsesforhold, uddannelsesmæssig baggrund, graden af kontakt til arbejdsplads under sygemelding samt deltagers vurdering af egen arbejdsevne og tanker om tilbagevenden til arbejdet), 6) Samlede barrierer ift. tilbagevenden til arbejdet (opsummering af barrierer knyttet til helbred, psykosociale samt arbejdsmæssige forhold, endvidere deltagers indstilling til tilbagevenden til arbejde) 7) Samlede ressourcer ift. tilbagevenden til arbejdet (opsummering af ressourcer knyttet til helbred, psykosociale samt arbejdsmæssige forhold, endvidere deltagers indstilling til tilbagevenden til arbejde) 8) Samlet vurdering ift. tilbagevenden til arbejdet (teamets vurdering af de væsentligste barrierer og ressourcer i forhold til tilbagevenden til arbejde og beskrivelse af særlige støttebehov) 9) Rehabiliteringsplan og forløb (herunder plan for forbedring af funktionsniveauet og plan for tilbagevenden til arbejdet samt beskrivelse af konkrete tiltag i forbindelse hermed) 10) Prognose for tilbagevenden til arbejde/arbejdsmarkedet (teamets vurdering af prognose for tilbagevenden til arbejdet på kort og lang sigt) 11) Dato for ny status Af vores analyser af 47 rehabiliteringsplaner udført i dette første system, fremgår det, at det tværfaglige team typisk planlagde aktiviteter som samtaler med arbejdspladskonsulent og samtaler med psykolog og/ fysioterapeut/kiropraktor. Endvidere fremgår hjælp til kontakt med arbejdspladsen og koordinering med egen læge ofte i rehabiliteringsplanerne for deltagerne. Ved slutningen af evalueringsperioden i maj 2009 indførte KIApro et nyt elektronisk journalsystem, som medførte, at rehabiliteringsplanerne blev mere skematiserede 3, og der indgik nu i højere grad standardformuleringer. I planerne med den nye struktur indgik en kort redegørelse for rammerne for udredningen af deltagerens arbejds- og funktionsevne. Dernæst var den overordnede målsætning for borgeren angivet, som enten: at øge arbejdsevnen så arbejdsfunktionsfastholdelse er mulig med samme jobfunktion eller at øge funktionsevnen så arbejdsmarkedsfastholdelse er mulig med samme eller modificerede jobfunktioner på anden arbejdsplads. Dernæst var angivet, hvor deltageren befandt sig i forhold til målsætningen: ikke parat, i overvejelse, beslutnings-stadiet eller handlings-stadiet efterfulgt af den forventede prognose for TTA: 0-1 mdr., 1-3 mdr., 3-6 mdr. eller, 6-12 mdr. 3 Analysen af rehabiliteringsplanerne udført i det nye elektroniske system er baseret på en gennemgang af 2 rehabiliteringsplaner, hvorfor analysen muligvis ikke er repræsentativ. 23