SAMMENHÆNGENDE INDSATS I SUNDHEDSVÆSENET SYNLIGE RESULTATER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SAMMENHÆNGENDE INDSATS I SUNDHEDSVÆSENET SYNLIGE RESULTATER"

Transkript

1 SAMMENHÆNGENDE INDSATS I SUNDHEDSVÆSENET SYNLIGE RESULTATER 21

2 SAMMENHÆNGENDE INDSATS I SUNDHEDSVÆSENET SYNLIGE RESULTATER, 21 1

3 Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater, 21 Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Copyright: Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Udgivet af: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 17 København K. Telefon: Telefax: E-post: EAN lokationsnummer: Udgave: 1. Udgivelsesmåned: Maj 21 Udgives kun elektronisk - ISBN: Publikationen er tilgængelig på 2

4 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING OG SAMMENFATNING BAGGRUND OG FORMÅL RESUMÉ UDVIKLINGEN I SUNDHEDSAFTALE-INDIKATORERNE OG INDIKATORER FOR DEN PATIENTRETTEDE FOREBYGGELSESINDSATS FOREBYGGELIGE INDLÆGGELSER BLANDT ÆLDRE (6+ ÅRIGE) UDVIKLINGEN I FOREBYGGELIGE INDLÆGGELSER PR. 1. BORGERE (6+ ÅR) DE TI KOMMUNER MED DEN STØRSTE REDUKTION I INDIKATOREN FRA 213 TIL AKUTTE MEDICINSKE KORTTIDSINDLÆGGELSER UDVIKLINGEN I AKUTTE MEDICINSKE KORTTIDSINDLÆGGELSER PR. 1. BORGERE DE TI KOMMUNER MED DEN STØRSTE REDUKTION I INDIKATOREN FRA 213 TIL AKUTTE SOMATISKE GENINDLÆGGELSER UDVIKLINGEN I DEN AKUTTE SOMATISKE GENINDLÆGGELSESFREKVENS DE TI KOMMUNER MED DEN STØRSTE REDUKTION I INDIKATOREN FRA 213 TIL SOMATISKE FÆRDIGBEHANDLINGSDAGE UDVIKLINGEN I SOMATISKE FÆRDIGBEHANDLINGSDAGE PR. 1. BORGERE ALMENE GENOPTRÆNINGSPLANER UDVIKLINGEN I ANDEL GENOPTRÆNINGSPLANER FOR ALMEN GENOPTRÆNING VENTETID TIL GENOPTRÆNING UDVIKLINGEN I VENTETID TIL GENOPTRÆNING PATIENTOPLEVET KOMMUNIKATION AKUTTE PSYKIATRISKE KORTTIDSINDLÆGGELSER UDVIKLINGEN I AKUTTE PSYKIATRISKE KORTTIDSINDLÆGGELSER PR. 1. BORGERE AKUTTE PSYKIATRISKE GENINDLÆGGELSER UDVIKLINGEN I DEN AKUTTE PSYKIATRISKE GENINDLÆGGELSESFREKVENS PSYKIATRISKE FÆRDIGBEHANDLINGSDAGE UDVIKLINGEN I PSYKIATRISKE FÆRDIGBEHANDLINGSDAGE PR. 1. BORGERE INDIKATORER VEDRØRENDE BORGERE MED KOL OG DIABETES TYPE AKUTTE SOMATISKE INDLÆGGELSER FOR VOKSNE BORGERE MED KOL AKUTTE SOMATISKE INDLÆGGELSER FOR VOKSNE BORGERE MED DIABETES TYPE AKUTTE SOMATISKE GENINDLÆGGELSER FOR VOKSNE BORGERE MED KOL AKUTTE SOMATISKE GENINDLÆGGELSER FOR VOKSNE BORGERE MED DIABETES TYPE BILAG 1 SUPPLERENDE DATA VEDR. PSYKIATRISKE INDLÆGGELSER... 9 BILAG 2 METODE METODE GENERELT METODE INDIKATORSPECIFIKT SUNDHEDSAFTALE-INDIKATORER

5 1 INDLEDNING OG SAMMENFATNING 1.1 BAGGRUND OG FORMÅL Det offentlige sundhedsvæsen skal opleves som sammenhængende med gnidningsfrie overgange mellem forskellige myndigheders ansvarsområder. Det forudsætter et tæt og velfungerende samarbejde på tværs af sektorer og faggrupper. Et sammenhængende sundhedsvæsen er vigtigt for borgeren og kvaliteten i behandlingen. Sammenhæng og samarbejde på tværs af regioner, praksissektor og kommuner er afgørende for, at sundhedsvæsenet kan tilbyde den rette indsats på det rette sted, og er dermed en forudsætning for en effektiv behandling af høj kvalitet. Formålet med sundhedsaftalerne er at bidrage til samarbejde og koordination af indsatsen i de patientforløb, som går på tværs af regionernes sygehuse, kommuner og almen praksis. Målet er, at den enkelte borger tilbydes en indsats, der er sammenhængende og af høj kvalitet uanset karakteren af den indsats, der er behov for. I økonomiaftalerne for kommuner og regioner i 214 og 21 er det aftalt at prioritere 2 mio. kr. i regionerne og 3 mio. kr. i kommunerne i 214 til at understøtte samarbejdet mellem kommuner, sygehuse og praksissektoren. Midlerne skal understøtte indsatsområderne i de fem nye sundhedsaftaler og anvendes med fokus på den patientrettede forebyggelse. I økonomiaftalerne for 21 blev der fulgt op med yderligere 3 mio. kr. i kommunerne, mens de 2 mio. kr. i regionerne blev videreført i 21. Der opstilles som led i den målrettede prioritering fire konkrete mål for den patientrettede forebyggelsesindsats: Færre uhensigtsmæssige genindlæggelser Færre forebyggelige indlæggelser Færre uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser Færre færdigbehandlede patienter, der optager en seng på sygehusene I regeringens sundhedsstategi Jo før, jo bedre, (214) er det tværgående samarbejde ligeså et fokus. Et element i strategien er bl.a., at borgere med en kronisk sygdom skal have en plan for deres forløb. Regeringen har fastsat to mål for indsatsen overfor patienter med kronisk sygdom, som skal nås frem mod år 22: Antallet af akutte indlæggelser pr. KOL- og diabetes patient reduceres med 2 pct. Andelen af genindlæggelser blandt KOL- og diabetes patienter reduceres med 2 pct. Formålet med denne publikation er at følge op på den sammenhængende sundhedsindsats i forhold til sundhedsaftalerne, de fire mål for den patientrettede forebyggelsesindsats og regeringens mål vedrørende en reduktion af uhensigtsmæssige indlæggelser ift. KOL- og diabetespatienter. I boks 1.1. ses indikatorer vedrørende sundhedsaftaler, mål for patientrettet forebyggelsesindsats og indlæggelser vedrørende voksne KOL og diabetes type 2-patienter. 4

6 Boks 1.1. Oversigt over indikatorer SUNDHEDSAFTALER OG PATIENTRETTET FOREBYGGELSESINDSATS Forebyggelse, behandling og pleje Forebyggelige indlæggelser blandt 6+ årige Akutte medicinske korttidsindlæggelser Akutte somatiske genindlæggelser inden for 3 dage Somatiske færdigbehandlingsdage Patientoplevet samarbejde mellem sygehusafdeling og kommune ved udskrivelse Akutte psykiatriske korttidsindlæggelser Akutte psykiatriske genindlæggelser inden for 3 dage Psykiatriske færdigbehandlingsdage VOKSNE BORGERE MED KOL OG DIABETES KOL Akutte somatiske genindlæggelser inden for 3 dage blandt voksne borgere med KOL Akutte somatiske indlæggelser blandt voksne borgere med KOL Diabetes Akutte somatiske genindlæggelser inden for 3 dage blandt voksne borgere med diabetes type-2 Akutte somatiske indlæggelser blandt voksne borgere med diabetes type-2 Genoptræning og rehabilitering Ventetid til almen genoptræning i kommuner Andel genoptræningsplaner for almen genoptræning Sundheds-it og digitale arbejdsgange Rettidigt fremsendte udskrivningsrapporter* Rettidigt fremsendte genoptræningsplaner* Afstemninger af medicinkort i FMK* * Indikator er under udvikling.

7 1.2 RESUMÉ Forebyggelse, behandling og pleje sammenhængende sundhedsindsats og patientrettet forebyggelse Uhensigtsmæssige somatiske indlæggelser Forebyggelige indlæggelser blandt ældre (6+ årige) har været faldende de seneste år, og er senest faldet med pct. fra 6 forebyggelige indlæggelser pr. 1. borgere (6+ år) i 213 til 62 forebyggelige indlæggelser i 214. Niveauet for akutte medicinske korttidsindlæggelser har ligget stabilt på 3 korttidsindlæggelser pr. 1. borgere på landsplan de seneste fire år. Den somatiske genindlæggelsesfrekvens er faldet på landsplan fra 6,9 pct. i 213 til 6,8 pct. i 214 efter at have været forholdsvist uændret hen over de seneste fem år. Samtidig er antallet af somatiske færdigbehandlingsdage pr. 1. borgere steget en smule fra 213 til 214 til ca. 7 dage, efter at have været stort set uændret siden 211. Forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser er som andel af det totale antal indlæggelser stigende med borgerens alder. Modsat er andelen af akutte medicinske korttidsindlæggelser af totale antal indlæggelser uafhængig af alder, idet andelen af korttidsindlæggelser for de forskellige aldersgrupper ligger på nogenlunde samme niveau inden for de enkelte regioner. Der sker relativt flest forebyggelige indlæggelser og akutte medicinske korttidsindlæggelser blandt borgere over 8 år, hhv. 146 forebyggelige indlæggelser og 113 akutte medicinske korttidsindlæggelser pr årige mod hhv. 3 forebyggelige indlæggelser og 6 akutte medicinske korttidsindlæggelser pr. 1. borger i aldersgruppen 6-74 år. De fleste forebyggelige indlæggelser skyldes brud, nedre luftvejssygedomme eller dehydrering, mens akutte medicinske korttidsindlæggelser ikke kan henføres til i særlig grad at ske som følge af udvalgte diagnosegrupper. Kendetegnende for de kommuner, der har oplevet det største fald i forebyggelige indlæggelser, akutte medicinske korttidsindlæggelser og i genindlæggelsesfrekvensen, er, at de alle har oplevet betydeligt større fald for aldersgrupperne 7-84 årige og 8+ årige end på landsplan. Det er også inden for disse aldersgrupper, at der er flest uhensigtsmæssige indlæggelser pr. 1. borgere. En forebyggelsesindsats rettet imod de ældste borgere vil således alt andet lige potentielt kunne forebygge relativt flere uhensigtsmæssige indlæggelser. Dertil kommer, at en relativt større del af befolkningen i disse aldersgrupper er i kontakt med kommunen via forskellige plejetilbud eller praktisk bistand. For så vidt angår kommunernes kontaktmønster med borgerne og/eller patienterne umiddelbart før og/eller efter indlæggelser kan der ikke på baggrund af registreringerne konstateres et særligt mønster for disse kommuner, der skulle kunne forklare faldet i indikatoren for disse indlæggelsestyper. Psykiatriske indlæggelser Antallet af akutte psykiatriske korttidsindlæggelser og den psykiatriske genindlæggelsesfrekvens er steget svagt siden 21 til hhv. godt 2 akutte korttidsindlæggelser pr. 1. borgere i 214 og til en genindlæggelsesfrekvens på 22 pct. Antallet af psykiatriske færdigbehandlingsdage er derimod faldet på landsplan til ca. dage pr. 1. borgere. Der er en synlig variation i andelen af akutte psykiatriske korttidsindlæggelser i forhold til det samlede antal psykiatriske indlæggelser på tværs af regionerne, hvor akutte psykiatriske korttidsindlæggelser udgør en mindre andel i Region Nordjylland og Region Syddanmark end i de øvrige regioner. Ligeledes varierer den psykiatriske genindlæggelsesfrekvens på tværs af regioner, dog i mindre omfang. Opgjort for den enkelte kommune varierer antallet af akutte psykiatriske korttidsindlæggelser pr. 1. borgere inden for hver region, hvor der ses størst spredning i Region Hovedstaden. Det samme gælder den psykiatriske genindlæggelsesfrekvens. 6

8 Antallet af psykiatriske færdigbehandlingsdage pr. 1. borgere er faldet fra 213 til 214 i alle regioner undtagen Region Syddanmark, som dog fortsat er den region med det laveste antal færdigbehandlingsdage pr. 1. borgere. Øvrige sundhedsaftaleindikatorer Almene genoptræningsplaner har udgjort en svagt stigende andel af alle genoptræningsplaner de sidste fem år, hvor det samlede antal genoptræningsplaner har været stigende. I samme periode er median-ventetiden til genoptræning i kommunerne faldet fra 16 dage i 21 til 14 dage i 214. I 213 var andelen af patienter, der vurderede samarbejdet mellem sygehus og den kommunale hjemmepleje/hjemmesygepleje positivt, 87 pct. for indlagte patienter og 91 pct. for ambulante patienter, hvilket er på niveau med de to foregående år. Voksne borgere med KOL og diabetes type-2 Regeringen har fastsat et mål i Jo før, jo bedre om, at antallet af akutte indlæggelser af borgere med KOL og diabetes samt andelen af genindlæggelser (genindlæggelsesfrekvensen) for borgere med KOL og diabetes skal reduceres med 2 pct. frem mod år 22. Genindlæggelsesfrekvensen for voksne borgere 1 med KOL og diabetes type-2 er hhv. 13 pct. og 1 pct. i 214, hvor der er sket en mindre stigning i genindlæggelsesfrekvensen for borgere med KOL i forhold til 21, mens genindlæggelsesfrekvensen for borgere med diabetes type-2 har ligget forholdsvist jævnt de seneste fem år. Antallet af akutte indlæggelser pr. 1. borgere med KOL og diabetes type-2 i 214 er hhv. 634 og 47 indlæggelser. 1 Borgere på 18+ år. 7

9 2 UDVIKLINGEN I SUNDHEDSAFTALE-INDIKATORERNE OG INDIKATO- RER FOR DEN PATIENTRETTEDE FOREBYGGELSESINDSATS 2.1 FOREBYGGELIGE INDLÆGGELSER BLANDT ÆLDRE (6+ ÅRIGE) Indikatoren for forebyggelige indlæggelser dækker over indlæggelser for visse sygdomme og tilstande blandt ældre, som kommunerne sammen med regionerne ofte har gode muligheder for at forebygge. Det drejer sig bl.a. om indlæggelser som følge af dehydrering, blærebetændelse, brud, ernæringsbetinget blodmangel og tryksår. I 214 var antallet af forebyggelige indlæggelser blandt ældre borgere (6+ år) godt 62., hvilket er lidt mindre end UDVIKLINGEN I FOREBYGGELIGE INDLÆGGELSER PR. 1. BORGERE (6+ ÅR) Siden 21 er antallet af forebyggelige indlæggelser pr. 1. borgere (6+ år) faldet fra 7 til 62 indlæggelser på landsplan, svarende til et fald på 11 pct. Fra 213 til 214 er antallet af forebyggelige indlæggelser pr. 1. borgere (6+ år) faldet fra 6 til 62 indlæggelser, svarende til et fald på pct., jf. figur Region Nordjylland og Region Midtjylland har oplevet det største fald i antallet af forebyggelige indlæggelser pr. 1. borgere (6+ år) på hhv. ca. 2 pct. og 21 pct. fra 21 til 214. Region Hovedstaden har haft det højeste antal forebyggelige indlæggelser pr. 1. borgere (6+ år) i hele perioden , hvor Region Nordjylland har haft det laveste antal siden 212. Opgøres andelen af forebyggelige indlæggelser i forhold til det totale antal indlæggelser fordelt på aldersgrupper ses samme mønster på tværs af regionerne, idet der er en positiv sammenhæng mellem indlæggelser og alder, jf. figur Inden for hver aldersgruppe er der ikke stor forskel på tværs af regionerne ift. andelen af forebyggelige indlæggelser. Dog ligger andelen af forebyggelige indlæggelser i Region Syddanmark over de øvrige regioner for alle aldersgrupper. Figur Antal forebyggelige indlæggelser pr. 1. borgere (6+ år), fordelt på regioner samt landsplan, Figur Andel af forebyggelige indlæggelser i forhold til total antal indlæggelser, fordelt på aldersgrupper (6+ år) og regioner samt landsplan, 214 Antal pr. 1. borgere 8 Antal pr. 1. borgere år 7-84 år 8+ år Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut og CPR. Anm.: Køns- og aldersstandardiseret. Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut. 8

10 Boks Udviklingen i forebyggelige indlæggelser (6+ år) fordelt på aldersgrupper Antallet af forebyggelige indlæggelser pr. 1. borgere stiger betydeligt med alderen. I forhold til borgere i alderen 6-74 år er der ca. fire gange så mange forebyggelige indlæggelser for borgere over 8 år og dobbelt så mange forebyggelige indlæggelser for borgere i alderen 7-84 år, jf. figur En forebyggelsesindsats rettet imod de ældste borgere vil således alt andet lige potentielt kunne forebygge relativt flere forebyggelige indlæggelser. Dertil kommer, at 21 pct. af borgerne (6+ år) var i kontakt med kommunen i 214, jf. boks Sammenholdt med 21 er indikatoren faldet i alle aldersgrupper i 214, hvor størrelsen af faldet dog varierer. Det største fald ses i aldersgrupperne 6-74 år og 7-84 år, hvor antallet af forebyggelige indlæggelser pr. 1. borgere er faldet med hhv. 13 og 14 pct., mens faldet udgør 8 pct. i aldersgruppen 8+ år, jf. figur Figur Antal forebyggelige indlæggelser pr. 1. borgere (6+ år), fordelt på aldersgrupper, Antal pr. 1. borgere år 7-84 år 8+ år Antal pr. 1. borgere Figur Antal forebyggelige indlæggelser pr. 1. borgere (6+ år), fordelt på aldersgrupper, (indeks=21) Indeks (21=1) år 7-84 år 8+ år Alle over 6 år Indeks (21=1) Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut og CPR. Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut og CPR. Antallet af borgere i aldersgruppen 8+ år er begrænset, hvorfor udviklingen i aldersgruppen ikke slår synligt igennem i indikatoren. Boks Fordelingen af forebyggelige indlæggelser på de ti diagnosegrupper og aldersgrupper Størstedelen af forebyggelige indlæggelser skyldes brud og nedre luftvejssygdom. Sammen med dehydrering udgør de over fire femtedele af de forebyggelige indlæggelser blandt ældre borgere (6+ år). Der ses ikke stor variation mellem aldersgrupperne i forhold til diagnosefordelingen af de forebyggelige indlæggelser. Dog er der en forholdsmæssigt større andel af de forebyggelige indlæggelser blandt borgere over 8+ år, som skyldes brud og dehydrering og færre som skyldes nedre luftvejssygdomme. Tabel Andel af alle forebyggelige indlæggelser fordelt på diagnosegrupper og aldersgrupper, 214, pct. Diagnosegruppe I alt (6+ år) 6-74 år 7-84 år 8+ år Ernæringsmæssig anæmi (blodmangel) 2,1 2, 2,3 2,1 Brud 26,4 26,4 23,4 3,6 Gastroenteritis 2,1 2,6 2,1 1,7 Blærebetændelse 7,2,9 7,3 8,8 Nedre luftvejssygdom 46,1, 49,1 36,8 Forstoppelse 4,3 4,7 4,4 3,7 Dehydrering 1,8 7, 1,6 1,3 Tryksår,,,,4 Sociale og plejemæssige forhold,,4,, I alt de ti diagnosergrupper 1, 1, 1, 1, Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut. 9

11 Det relativt lave antal forebyggelige indlæggelser pr. 1. borgere (6+ år) i Region Nordjylland og Region Midtjylland ses på kommuneniveau ved, at alle kommunerne i Region Nordjylland og hovedparten af kommunerne i Region Midtjylland ligger under eller på niveau med landsgennemsnittet, jf. figur I Region Hovedstaden ligger størstedelen af kommunerne over landsgennemsnittet. Ses på udviklingen fra 213 til 214 er der sket et fald i antallet af forebyggelige indlæggelser pr. 1. borgere (6+ år) i alle kommuner i Region Midtjylland og i flertallet af kommunerne i Region Syddanmark, mens der er sket stigninger i størstedelen af kommunerne i Region Hovedstaden. Figur Antal forebyggelige indlæggelser pr. 1. borgere (6+ år), fordelt på kommuner opdelt efter regioner, 213 og 214 Antal pr. 1. borgere Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Landsgns. 214 Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut og CPR. Anm.: Køns- og aldersstandardiseret. Kommuner med færre end 1. indbyggere indgår ikke i figuren. De ti kommuner med hhv. færrest og flest forbyggelige indlæggelser De ti kommuner med det laveste antal forebyggelige indlæggelser pr. 1. borgere (6+ år) har mellem ca. 36 og 48 forebyggelige indlæggelser pr. 1. borgere. De ti kommuner med det højeste antal forebyggelige indlæggelser pr. 1. borgere har mellem ca. 78 og 93 forebyggelige indlæggelser pr. 1. borgere (6+ år), jf. figur Blandt kommunerne med det laveste antal forebyggelige indlæggelser skiller Skive og Viborg Kommune sig ud ved at have oplevet en betydelig reduktion i antallet af forebyggelige indlæggelser fra 213 til 214. De ti kommuner med det laveste antal forebyggelige indlæggelser pr. 1. borgere (6+ år) er fortrinvis placeret i Region Nordjylland og Region Midtjylland. Generelt er der flere kommuner i Region Nordjylland med relativt få forebyggelige indlæggelser pr. 1. borgere (6+ år), jf. figur

12 Mariagerfjord Skive Vesthimmerlands Viborg Ringkøbing-Skjern Rebild Norddjurs Nordfyns Vordingborg Aalborg Hillerød Albertslund København Hvidovre Tårnby Brøndby Frederikssund Esbjerg Halsnæs Ishøj Figur Antal forebyggelige indlæggelser pr. 1. borgere (6+ år) fordelt på kommuner med færrest og flest forebyggelige indlæggelser pr. 1. borgere (6+ år), 213 og 214 Figur Antal forebyggelige indlæggelser pr. 1. borgere (6+ år) fordelt på kommuner, 214 Antal pr. 1. borgere Antal pr. 1. borgere Kommuner med færrest indlæggelser pr. 1. borgere Kommuner med flest indlæggelser pr. 1. borgere 213 Landsgennemsnit 214 Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut og CPR. Anm.: Køns- og aldersstandardiseret. Kommuner med færre end 1. indbyggere indgår ikke i figuren. Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut og CPR. Anm.: Køns- og aldersstandardiseret. Data for kommuner med færre end 1. indbyggere indgår ikke i figuren DE TI KOMMUNER MED DEN STØRSTE REDUKTION I INDIKATOREN FRA 213 TIL 214 Nedenfor belyses udviklingen i indikatoren for de ti kommuner, hvor der er sket det største fald i antallet af forebyggelige indlæggelser pr. 1. borgere (6+ år) fra 213 til 214. Udviklingen belyses i forhold til aldersgrupper og diagnosegrupper samt kommunernes kontaktmønster i forhold til borgeren og patienten, herunder om udviklingen afviger fra tendensen på landsplan. De ti kommuner, der har oplevet det største fald i forebyggelige indlæggelser pr. 1. borgere (6+ år) fra 213 til 214 er Skive, Viborg, Langeland, Vordingborg, Haderslev, Hørsholm, Struer, Frederiksberg, Syddjurs og Lolland. Disse ti kommuner har alle oplevet en betydelig reduktion i indikatoren. Fra at have ligget omkring eller over landsgennemsnittet for indikatoren i 213, ligger alle kommunerne pånær én betydeligt under landsgennemsnittet i 214, jf. figur Ses på andelen af forebyggelige indlæggelser i forhold til det totale antal indlæggelser hos ældre borgere (6+ år) har de ti kommuner ligget på niveau med landsgennemsnittet i perioden 21 til 213, jf. figur Fra 213 til 214 er andelen af forebyggelige indlæggelser faldet med 3 pct.point for de ti kommuner, mens andelen af forebyggelige indlæggelser stort set er uændret på landsplan. 11

13 Skive Viborg Langeland Vordingborg Haderslev Hørsholm Struer Frederiksberg Syddjurs Lolland Figur Antal forebyggelige indlæggelser pr. 1. borgere (6+ år), de ti kommuner med størst reduktion i indikatoren, Figur Andel af forebyggelige indlæggelser i forhold til samlet antal indlæggelser, de ti kommuner samt hele landet, Antal pr. 1. borgere 8 Antal pr. 1. borgere Landsgennemsnit 214 Landsgennemsnit 213 Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut og CPR. Anm.: Køns- og aldersstandardiseret. Kommuner med færre end 1. indbyggere indgår ikke i figuren. Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut. Fra 21 til 214 er antallet af forebyggelige indlæggelser pr. 1. borgere (6+ år) på landsplan reduceret med 11 pct. (jf. også figur ), mens de ti kommuner i samme periode har reduceret antallet med 27 pct. med den største reduktion fra 213 til 214, jf. tabel Tabel Antal forebyggelige indlæggelser pr. 1. borgere (6+ år), de ti kommuner med største reduktion i indikatoren samt landsgennemsnit, Ændring , pct Ændring , pct. Gns. årlig ændring, pct. Hele landet De ti kommuner Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut og CPR. Anm.: Køns- og aldersstandardiseret på landsplan. Den pct.-vise ændring er beregnet på de præcise tal (inklusive decimaler), og kan derfor ikke genskabes præcist ud fra tabellen. Reduktion fordelt på aldersgrupper Andel akutte medicinske korttidsindlæggelser (udvalgte kommuner) Andel øvrige indlæggelser (udvalgte kommuner) Andel akutte medicinske korttidsindlæggelser (hele landet) Andel øvrige indlæggelser (hele landet) De ti kommuner har oplevet fald i forebyggelige indlæggelser pr. 1. borgere (6+ år) inden for alle de betragtede aldersgrupper, og har generelt oplevet større fald i alle aldersgrupper end oplevet på landsplan, jf. figur Kommunerne Skive, Viborg og Langeland, hvor der er sket de største reduktioner i antallet af forebyggelige indlæggelser pr. 1. borgere (6+ år) fra 213 til 214, har alle særligt oplevet reduktioner i aldersgruppen 8+ årige, som også er den aldersgruppe med flest forebyggelige indlæggelser pr. borger på landsplan (jf. figur 2.1.3). På landsplan er det også blandt de 8+ årige, at den største reduktion fra 213 til 214 er sket, om end den landsgennemsnitlige reduktion er betydeligt mindre end for de ti kommuner. Blandt de øvrige kommuner har Hørsholm ligeledes oplevet en betydelig reduktion i antallet af forebyggelige indlæggelser hos de 8+ årige. 12

14 Figur Ændring i antal forebyggelige indlæggelser pr. 1. borgere (6+ år) , fordelt på aldersgrupper og kommuner Antal pr. 1. borgere Antal pr. 1. borgere -1 -,2-1,9-6, år 7-84 år 8+ år -7 Skive Viborg Langeland Vordingborg Haderslev Hørsholm Struer Frederiksberg Syddjurs Lolland Hele landet Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut og CPR. Antallet af borgere i aldersgruppen 8+ år er begrænset, hvorfor udviklingen i aldersgruppen ikke slår synligt igennem i indikatoren. Værdier indsat for Hele landet. Reduktion fordelt på diagnosegrupper Ændringen i forebyggelige indlæggelser pr. 1. borgere (6+ år) i de ti kommuner med størst reduktion fordelt på diagnosegrupper afviger ikke betydeligt fra den samlede fordeling af forebyggelige indlæggelser på diagnosegrupper, jf. tabel (og tabel 2.1.1). De største fald vedrører indlæggelser som følge af nedre luftvejssygdom, dehydrering og brud, som også udgør størstedelen af de forebyggelige indlæggelser. Det samme mønster ses for hele landet, hvor faldet i indikatoren dog er forholdsmæssigt mindre. Tabel Ændring i antal forebyggelige indlæggelser pr. 1. borgere (6+ år) fra 213 til 214, fordelt på diagnosegrupper (antal) og andel af ændringen, fordelt på diagnosegrupper (pct.) Diagnosegruppe Ændring i forebyggelige indlæggleser pr. 1. borgere (6+ år), de ti kommuner (antal) Ændring i forebyggelige indlæggelser pr. 1. borgere (6+ år), hele landet (antal) Andel af ændring pr. 1. borgere (6+ år), de ti kommuner (pct.) Andel af ændring pr. 1. borgere (6+ år), hele landet (pct.) Ernæringsmæssig anæmi (blodmangel) -,8 -,2,7 7,8 Brud -1,1 -,3 7,6 1,8 Gastroenteritis -,4 -,3 2,4 8,6 Blærebetændelse -,8 -,1,8 3, Nedre luftvejssygdom -9, -2,2 6,1 71,2 Forstoppelse -,,1 3,6-4,8 Dehydrering -1,3 -,1 8,9 2,2 Tryksår -,1,,9,1 Sociale og plejemæssige forhold,, -,2, I alt, de ni diagnoser -14,6-3,1 1, 1, Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut og CPR. Mulighed for forebyggelse via kommunal kontakt med borgeren Nedenfor belyses de ti kommuners kontaktmønster med ældre borgere og patienter (6+ år), da kommuner i samspil med regionerne vil have gode muligheder for at hindre forebyggelige indlæggelser, herunder i kontakten med borgeren, jf. boks

15 Kontaktmønsteret belyses med henblik på at identificere, om det kan bidrage til at forklare faldet i forebyggelige indlæggelser pr. 1. borgere (6+ år) i disse kommuner, herunder afvigelser fra tendenser på landsplan. Boks Beskrivelse af kommunens kontakt med borgeren og patienterne Kontakt med kommunen defineres som: - Plejebolig - Hjemmesygepleje (evt. personlig pleje og praktisk bistand) - Personlig pleje (evt. praktisk bistand) - Praktisk bistand* (ingen personlig pleje), og er ikke fyldestgørende i forhold til den samlede kontakt borgeren kan have med kommunen. Forebyggelsespotentialet er varierende og afhænger blandt andet af indsatstypen og intensiteten af den kommunale indsats. I hjemmesygeplejen vil der sammenholdt med personlig pleje og praktisk bistand ofte være et mere sundhedsfagligt fokus på borgeren. Ligeledes vil borgere med ophold på plejehjem være i daglig kontakt med plejefagligt personale, hvor borgernes helbred løbende kan følges, og helbredsforværringer behandles. Kommunernes kontakt med ældre borgere (6+ år) opgøres som andelen af borgere med de nævnte kontakttyper. Borgere med flere kontakttyper henføres først til plejebolig, dernæst til hjemmesygepleje, personlig pleje i eget hjem og endelig praktisk hjælp i eget hjem. Hver borger indgår således alene i én af kategorierne. For den enkelte kontakttype opgøres således ikke, hvor mange (hvor stor en andel), der modtager den konkrete type, men derimod hvor mange (hvor stor en andel), der modtager den konkrete kontakttype som den mest intensive kontakttype. Modtager en borger eksempelvis både hjemmesygepleje og hjemmepleje, vil borgeren alene indgå som modtager af hjemmesygepleje, da denne anses for den mest intensive kontakttype af de to. I relation til indlæggelser defineres borgeren som i kontakt med kommunen forud for indlæggelse, hvis: - borgeren inden for 1 dage forud for den relevante indlæggelse har modtaget én eller flere af følgende pleje-og omsorgsydelser: hjemmesygepleje, personlig pleje og praktisk bistand, eller - borgeren på indlæggelsestidspunktet eller på udskrivningstidspunktet bor i en kommunal plejebolig. Som kilde anvendes kommunernes EOJ-data. For flere kommuner må data betragtes som mangelfulde. Det gælder fx ved urealistisk lave indberetninger eller indberetninger, hvor der er sket over en halvering af antallet af kontakter i forhold til det forudgående år. Derudover er indberetningerne af personlig pleje og praktisk bistand i en vis udstrækning mangelfulde som følge af bl.a. manglende indberetning fra særligt de private leverandører. Ca. pct. af borgerne, som udelukkende har modtaget praktisk hjælp, har valgt private leverandører. Det indebærer en vis usikkerhed i omfanget af praktisk hjælp, særligt for de kommuner, hvor borgerne i højere grad benytter sig af private leverandører. Desuden er oplysninger om plejeboligadresser indberettet af kommunerne i 211. Det betyder, at ændrede adresseoplysninger for nyoprettede eller lukkede plejehjem efter dette tidpunkt ikke implementeres i opgørelsen. Derudover kan der være fejl behæftet til plejeboligadresserne fra 211, således at adressen i 211 reelt set aldrig har været en plejebolig. Antallet af kontakter for borgere med bopæl i en plejebolig kan således være unøjagtige. For yderligere metode og forbehold på EOJ-data, se bilag 2. *Praktisk bistand inkluderer madservice. Det er ikke muligt at adskille madservice fra den øvrige praktiske bistand, da praktisk bistand alene er opgjort i tid. Ved at definere madservice som praktisk bistand på 2 minutter eller derunder, skønnes madservice at udgøre ca. 1, pct. af de opgjorte kontakter, hvor borgeren alene modtager praktisk bistand, jf. Forebyggelse af indlæggelser Synlige resultater (214). Set i lyset af variationen i omfanget og typen af kontakt med borgerne (6+ år) mellem de fem kommuner med dækkende registreringer, ses kontaktmønsteret med ældre borgere generelt ikke umiddelbart at kunne forklare faldet i indikatoren i disse kommuner, idet analysen skal tolkes med et vist forbehold, jf. boks

16 Langeland Vordingborg Haderslev Hørsholm Lolland I alt de kommuner Hele landet Boks Kommunernes kontakt med borgere (6+ år) Nedenfor ses på kommunernes kontakt med ældre borgere (6+ år) både generelt og fordelt på den enkelte kontakttype i 214, jf. boks Opgørelsen viser hvor stor en andel af borgerne, kommunen er i kontakt med i form af en eller flere af de angivne kontakttyper. En borger indgår alene i én af kontaktkategorierne. Det bemærkes, at det alene er fem ud af ti kommuner, der havde dækkende registreringer ift. de fire kontakttyper, hvorfor fokus kun vil være på disse kommuner. I gennemsnit havde de fem kommuner kontakt med 22 pct. af borgerne (6+ år) via mindst en af de fire kontakttyper, hvilket er på niveau med landsplan, jf. figur Omfanget af kontakt varierer på tværs af kommunerne. Haderslev Kommune og Hørsholm Kommune var i kontakt med 2 pct. af borgerne (6+ år), mens Langeland Kommune var i kontakt med 28 pct. af borgerne. Opgjort for den enkelte kontakttype ses ligeledes variationer i kommunernes kontaktmønster. 4 pct. af Langeland Kommunes borgere (6+ år) var indskrevet på plejebolig, mens det gælder ca. 1, pct. af borgerne i Hørsholm Kommune. På hjemmesygepleje varierer andelen af borgere, der modtog denne ydelse som den mest intensive kontakttype, fra 13 pct. i Haderslev Kommune til 22 pct. af borgerne i Langeland Kommune. Mellem 1 pct. og 3 pct. af borgerne (6+ år) havde personlig pleje som den mest intensive kontakttype, mens mellem, pct. og 2, pct. af borgerne havde praktisk hjælp som den mest intensive kontakttype. Dette kan hænge sammen med henføringsmetoden, jf. boks 2.1.3, hvor borgere, der modtager hjemmesygepleje, desuden kan modtage personlig pleje og/eller praktisk hjælp, men alene indgår i opgørelsen af hjemmesygepleje. Den viste andel af borgere, der modtager disse ydelser, kan derfor fremstå mindre end det reelle niveau. Figur Andel af borgere (6+ år) med kommunal kontakt fordelt på mest kontaktintensive type og ingen kommunal kontakt, 214 Kilde: Landspatientregistret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut, Kommunernes EOJ-data (foreløbige tal, april 214) og CPR. Variationen kan hænge sammen med kommunernes kontakt til borgere (6+ år) generelt (jf. figur ), idet kontakt til en større andel af borgere generelt alt andet lige øger sandsynligheden for, at kommunen har kontakt til borgere med forebyggelige indlæggelser. Langeland, Lolland og Vordingborg Kommune har alle kontakt til en større andel af borgere (6+ år) end landsgennemsnittet, hvilket kan medvirke til at forklare den høje andel af forebyggelige indlæggelser med kommunal kontakt forud for indlæggelsen i disse tre kommuner. Ligeledes kan den relativt lave andel af borgere (6+ år) med kommunal kontakt i Haderslev Kommune have betydning for den lave andel af forebyggelige indlæggelser med kommunal kontakt i kommunen. Blandt de ti kommuner ses der ikke umiddelbart en sammenhæng mellem faldet i indikatoren og omfanget af kommunernes kontakt med borgere, som bliver forebyggeligt indlagt (jf. figur og figur ). Således har Haderslev Kommune og Langeland Kommune, der har oplevet det samme fald i indikatoren, hhv. et relativt lavt kontaktniveau og et relativt højt kontaktniveau til borgere, som bliver forebyggeligt indlagt, jf. figur Sammenholdes antallet af forebyggelige indlæggelser pr. 1. borgere (6+ år) og omfanget af kontakt for de fem kommuner med landsgennemsnittet, er indikatorniveauet lavere for de fem kommuner, jf. figur , mens andelen af borgere med forebyggelige indlæggelser, hvor der forud har været kontakt med kommunen, omvendt er noget højere end andelen på landsplan, jf. figur Plejebolig Personlig pleje 22 Kommunal kontakt Hjemmesygepleje Praktisk hjælp Ingen kommunal kontakt (højre akse) 1

17 Lolland Vordingborg Hørsholm Langeland Haderslev De kommuner Langeland Vordingborg Haderslev Hørsholm Lolland De kommuner Hele landet Lolland Langeland Vordingborg Hørsholm Haderslev De kommuner Langeland Vordingborg Haderslev Hørsholm Lolland De kommuner Hele landet Der ses således ikke umiddelbart nogen entydig sammenhæng mellem kommunernes indikatorniveau og kommunernes kontaktniveau. Figur Andel af forebyggelige indlæggelser, hvor borgere (6+ år) havde kommunal kontakt 1 dage forud for indlæggelsen, 214 Figur Forebyggelige indlæggelser pr. 1. borgere (6+ år) af borgere hhv. med og uden kommunal kontakt 1 dage forud for indlæggelse samt indikatoren, 214 Antal pr. 1. borgere Antal pr. 1. borgere Med kommunal kontakt Uden kommunal kontakt Andel med kommunal kontakt Hele landet Forb. Indl. i alt (højre akse) Kilde: Landspatientregistret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut, Kommunernes EOJ-data (foreløbige tal, april 214). Kilde: Landspatientregistret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut, Kommunernes EOJ-data (foreløbige tal, april 214) og CPR. Med henblik på at belyse omfanget af kommunernes opfølgende indsats ses på, i hvor høj grad kommunerne har været i kontakt med borgerne efter forebyggelige indlæggelser. Vordingborg Kommune og Haderslev Kommune, som har oplevet det samme fald i indikatoren, har hhv. et lavt og et højt kontaktomfang til borgere efter en forebyggelig indlæggelse, jf. figur og figur På den baggrund ses der ikke nogen entydig sammenhæng mellem de fem kommuners kontaktomfang og reduktionen i indikatoren. Figur Andel af forebyggelige indlæggelser, hvor borgere (6+ år) havde kommunal kontakt 1 dage efter indlæggelsen, 214 Figur Forebyggelige indlæggelser pr. 1. borgere (6+ år) af borgere hhv. med og uden kommunal kontakt 1 dage efter indlæggelse samt indikatoren, 214 Antal pr. 1. borgere Antal pr. 1. borgere Med kommunal kontakt Uden kommunal kontakt Andel med kommunal kontakt Hele landet Forb. Indl. i alt (højre akse) Kilde: Landspatientregistret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut, Kommunernes EOJ-data (foreløbige tal, april 214. Kilde: Landspatientregistret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut, Kommunernes EOJ-data (foreløbige tal, april 214) og CPR. 16

18 Umiddelbart ses ikke en tydelig sammenhæng imellem niveauet af kontakter til borgere, herunder i forbindelse med en forebyggelig indlæggelse, eller kontaktmønsteret for den mest intensive kontakttype i forhold til faldet i indikatoren i de fem kommuner. Det bemærkes, at der belyses en forholdsvis lille gruppe kommuner. 17

19 2.2 AKUTTE MEDICINSKE KORTTIDSINDLÆGGELSER Akutte medicinske korttidsindlæggelser defineres som en akut indlæggelse på en afdeling inden for de medicinske specialer, hvor udskrivning enten finder sted på samme dag som indlæggelse eller dagen efter indlæggelse (én overnatning). I 214 var antallet af akutte medicinske korttidsindlæggelser godt 17., hvilket er stort set uændret i forhold til UDVIKLINGEN I AKUTTE MEDICINSKE KORTTIDSINDLÆGGELSER PR. 1. BORGERE Antallet af akutte medicinske korttidsindlæggelser pr. 1. borgere har på landsplan ligget stabilt på ca. 3 indlæggelser siden 211, hvilket dækker over en forskellig udvikling i de enkelte regioner, jf. figur Fra 213 til 214 er der på landsplan sket et fald på godt, pct. Fordelt på regioner har antallet af akutte medicinske korttidsindlæggelser pr. 1. borgere i Region Nordjylland og Region Sjælland ligget under landsgennemsnittet i perioden 21 til 214, mens Region Hovedstaden og Region Midtjylland i samme periode har ligget over landsgennemsnittet. I Region Hovedstaden er antallet af akutte medicinske korttidsindlæggelser pr. 1. borgere steget løbende i perioden 21 til 214. I Region Nordjylland er tallet omvendt faldet siden 212. I 214 er antallet af akutte medicinske korttidsindlæggelser pr. 1. borgere således mere end dobbelt så højt i Region Hovedstaden som i Region Nordjylland. Opgøres andelen af akutte medicinske korttidsindlæggelser fordelt på aldersgrupper ses det, at alle aldersgrupper, bortset fra de -17 årige, ligger på samme niveau i de enkelte regioner, men at andelen varierer på tværs af regioner, jf. figur De akutte medicinske kortidsindlæggelser udgør således den samme andel af det totale antal indlæggelser i den enkelte region uafhængigt af alder. Mønstret afviger fra forebyggelige indlæggelser, hvor der sås en positiv sammenhæng mellem andelen af forebyggelige indlæggelser og alder og et forholdsvis ens niveau på tværs af regioner inden for de enkelte aldersgrupper (jf. figur 2.1.2). Figur Antal akutte medicinske korttidsindlæggelser pr. 1. borgere, fordelt på regioner samt landsplan, Figur Andel akutte medicinske korttidsindlæggelser i forhold til total antal indlæggelser, fordelt på aldersgrupper og regioner samt landsplan, 214 Antal pr. 1. borgere Antal pr. 1. borgere år år 6-74 år 7-84 år 8+ år Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut og CPR. Anm.: Køns- og aldersstandardiseret. Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut. 18

20 Boks Udviklingen i akutte medicinske korttidsindlæggelser fordelt på aldersgrupper Antallet af akutte medicinske korttidsindlæggelser stiger betydeligt med alderen, og der er knap fire gange så mange indlæggelser pr. borger over 8 år i forhold til borgere i alderen år, jf. figur En forebyggelsesindsats rettet mod borgere over 6 år vil således alt andet lige potentielt kunne forebygge relativt flere indlæggelser. Dertil kommer, at kommunen i mindre grad er i kontakt med borgere under 6 år. Udviklingen i indikatoren siden 21 har været forskellig på tværs af aldersgrupper. Antallet af akutte medicinske korttidsindlæggelser er faldet med knap 2 pct. for de -17 årige, mens der ses en stigning for de øvrige aldersgrupper, hvor den største stigning er sket for de 8+ årige, jf. figur Figur Antal akutte medicinske korttidsindlæggelser pr. 1. borgere, fordelt på aldersgrupper, Antal pr. 1. borgere 12 Antal pr. 1. borgere 12 Figur Antal akutte medicinske korttidsindlæggelser pr. 1. borgere, fordelt på aldersgrupper, (indeks=21) Indeks (21=1) 12 Indeks (21=1) år år 6-74 år 7-84 år 8+ år Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut og CPR år år 6-74 år 7-84 år 8+ år Alle aldersgrupper Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut og CPR. Antallet af borgere i aldersgruppen -17 år er begrænset, hvorfor udviklingen i aldersgruppen ikke slår igennem i indikatoren. Idet der er tale om et begrænset antal indlæggelser i denne aldersgruppe, vil en ændring i antallet af indlæggelser for denne gruppe fremstå mere tydelig i den indekserede udvikling for aldersgruppen. 8 7 Boks Diagnoser der medfører akutte medicinske korttidsindlæggelser, fordelt på aldersgrupper Diagnosegrupperne Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande og Personer i kontakt med læge eller sygehus med henblik på undersøgelse udgør tilsammen over 1/3 af de akutte medicinske korttidsindlæggelser. Den hyppigst forekommende sygdomsspecifikke diagnose er Symptomatisk hjertesygdom, som udgør 8 pct. af alle akutte medicinske korttidsindlæggelser. Tabel Andel af alle akutte medicinske korttidsindlæggelser fordelt på aldersgrupper, 214 (pct.) De ti mest hyppige diagnosegrupper Diagnosegruppe I alt -17 år år 6-74 år 7-84 år 8+ år Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande Personer i kontakt med læge eller sygehus med henblik på undersøgelse Symptomatisk hjertesygdom Andre sygdomme i nervesystem Sindssygdomme Skadelige virkninger af kemiske stoffer (forgiftninger) Bronchitis, udvidede lunger og astma Andre endokrine sygdomme, avitaminoser og stofskiftesygdomme Andre og uspecificerede skader ved ydre påvirkning Andre iskæmiske/forkalkningsbetingede hjertesygdomme Øvrige diagnoser Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut. I alt er beregnet på baggrund af de underliggende tal for alle aldersgrupper, der vægter forskelligt, og kan derfor ikke beregnes ud fra tallene i tabellen alene. Tabellen er rangordnet efter diagnosens andel af akutte medicinske korttidsindlæggelser i alt. Én diagnose, Andre og uspecificerede skader ved ydre påvirkning, er ny i forhold til top ti diagnoser i

21 Der er betydelig spredning i indikatorniveauet på tværs af kommuner inden for de enkelte regioner. Generelt er niveauet for kommunerne med det højeste antal akutte medicinske korttidsindlæggelser pr. 1. borgere omkring tre gange højere end niveauet for kommunerne med færrest akutte medicinske korttidsindlæggelser inden for samme region, jf. figur Det er især kommunerne i Region Hovedstaden, der trækker landsgennemsnittet op. Således er antallet af akutte medicinske korttidsindlæggelser pr. 1. borgere i 27 ud af de 29 kommuner i Region Hovedstaden højere end landsgennemsnittet i 214. Omvendt har Region Nordjylland, Region Syddanmark og Region Sjælland et lavt antal akutte medicinske korttidsindlæggelser pr. 1. borgere i flertallet af kommunerne i de tre regioner i 214. Figur Antal akutte medicinske korttidsindlæggelser pr. 1. borgere, fordelt på kommuner opdelt efter regioner, 213 og 214 Antal pr. 1. borgere Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Landsgns. 214 Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut og CPR. Anm.: Køns- og aldersstandardiseret. Kommuner med færre end 1. indbyggere indgår ikke i figuren. De ti kommuner med hhv. færrest og flest akutte medicinske korttidsindlæggelser De ti kommuner med det højeste antal akutte medicinske korttidsindlæggelser pr. 1. borgere i 214 er alle placeret i Region Hovedstaden, jf. figur og figur Halvdelen af de ti kommuner med det laveste antal akutte medicinske korttidsindlæggelser pr. 1. borgere er placeret i Region Syddanmark. De ti kommuner med færrest akutte medicinske korttidsindlæggelser har under 12 korttidsindlæggelser pr. 1. borgere, svarende til under halvdelen af landsgennemsnittet. Både kommunerne med flest og kommunerne med færrest akutte medicinske korttidsindlæggelser pr. 1. borgere havde omtrent samme niveau for indikatoren i 213 som i

22 Langeland Morsø Thisted Faaborg-Midtfyn Kerteminde Lolland Guldborgsund Assens Svendborg Stevns Vallensbæk Hillerød Hvidovre Høje-Taastrup Brøndby Frederikssund Albertslund Glostrup Halsnæs Ishøj Figur Antal akutte medicinske korttidsindlæggelser pr. 1. borgere, fordelt på kommuner med færrest og flest akutte medicinske korttidsindlæggelser pr. 1. borgere, 213 og 214 Figur Antal akutte medicinske korttidsindlæggelser pr. 1. borgere fordelt på kommuner, 214 Antal pr. 1. borgere Antal pr. 1. borgere Kommuner med færrest indlæggelser pr. 1. borgere Kommuner med flest indlæggelser pr. 1. borgere 213 Landsgennemsnit 214 Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut og CPR. Anm.: Køns- og aldersstandardiseret. Kommuner med færre end 1. indbyggere indgår ikke i figuren. Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut og CPR. Anm.: Køns- og aldersstandardiseret. Data for kommuner med færre end 1. indbyggere indgår ikke i figuren DE TI KOMMUNER MED DEN STØRSTE REDUKTION I INDIKATOREN FRA 213 TIL 214 Nedenfor belyses udviklingen for de ti kommuner, hvor der er sket det største fald i antallet af akutte medicinske korttidsindlæggelser pr. 1. borgere fra 213 til 214. Udviklingen belyses i forhold til aldersgrupper og diagnosegrupper samt kommunernes kontaktmønster i forhold til borgerne, herunder om udviklingen afviger fra tendensen på landsplan. De ti kommuner, der har oplevet det største fald i akutte medicinske korttidsindlæggelser pr. 1. borgere fra 213 til 214 er Viborg, Skive, Hjørring, Lejre, Frederikshavn, Guldborgsund, Thisted, Brønderslev, Stevns og Faxe Kommune, jf. figur Tre ud af de ti kommuner, hhv. Viborg, Skive og Lejre Kommune, lå over landsgennemsnittet i 213 og under landsgennemsnittet i 214. Viborg og Skive Kommune har oplevet den største reduktion i indikatoren blandt kommunerne fra 213 til 214. For de syv andre kommuner, som allerede lå under landsgennemsnittet i 213, betyder udviklingen, at antallet af akutte medicinske korttidsindlæggelser pr. 1. borgere i 214 ligger i omegnen af det halve af landsgennemsnittet. To af de ti kommuner, Viborg og Skive Kommune, er også blandt de ti kommuner, der har opnået den største reduktion i antallet af forebyggelige indlæggelser fra 213 til 214 (jf. figur og figur ). 2 Andelen af akutte medicinske korttidsindlæggelser i forhold indlæggelser samlet set er faldet mærkbart for de ti kommuner fra 213 til 214, mens andelen er stort set uændret på landsplan, jf. figur Reduktionen 2 Der er et vist overlap mellem akutte medicinske korttidsindlæggelser, forebyggelige indlæggelser og akutte genindlæggelser. Jf. Effektiv kommunal forebyggelse med fokus på forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser (april 213). 21

23 Viborg Skive Hjørring Lejre Frederikshavn Guldborgsund Thisted Brønderslev Stevns Faxe i indikatoren for de ti kommuner kan således ikke henføres til et fald i det totale antal indlæggelser, da andelen af akutte medicinske korttidsindlæggelser i givet fald ville have være uændret. Figur Antal akutte medicinske korttidsindlæggelser pr. 1. borgere, de ti kommuner med størst reduktion, Figur Andel af akutte medicinske korttidsindlæggelser i forhold til samlet antal indlæggelser, de ti kommuner med størst reduktion samt hele landet, Antal pr. 1. borgere Antal pr. 1. borgere Landsgennemsnit 214 Landsgennemsnit 213 Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut og CPR. Anm.: Køns- og aldersstandardiseret. Kommuner med færre end 1. indbyggere indgår ikke i figuren. Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut. Gennemsnitligt har de ti kommuner med den største reduktion i antallet af akutte medicinske korttidsindlæggelser pr. 1. borgere oplevet en reduktion på 38 pct. fra 213 til 214, mens landsgennemsnittet stort set er uændret, jf. tabel Tabel Antal akutte medicinske korttidsindlæggelser pr. 1. borgere, de ti kommuner samt landsgennemsnit, Ændring, , pct. Ændring, , pct. Gns. årlig ændring, pct. Hele landet De ti kommuner Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut og CPR. Anm.: Køns- og aldersstandardiseret på landsplan. Den pct.-vise ændring er beregnet på de præcise tal (inklusive decimaler), og kan derfor ikke genskabes præcist ud fra tabellen. Reduktion fordelt på aldersgrupper Akutte medicinske korttidsindlæggelser (udvalgte kommuner) Andel øvrige indlæggelser (udvalgte kommuner) Andel akutte medicinske korttidsindlæggelser (hele landet) Andel øvrige indlæggelser (hele landet) De to kommuner med den største reduktion i antallet af akutte medicinske korttidsindlæggelser pr. 1. borgere (Viborg og Skive Kommune) har oplevet større reduktioner inden for alle aldersgrupper, jf. figur I de to kommuner er der særligt sket en reduktion inden for aldersgrupperne over 7 år. Det er også inden for disse aldersgrupper, hvor antallet af akutte medicinske korttidsindlæggelser pr. 1. borgere er højest (jf. figur 2.2.3). Lejre Kommune har også oplevet en større reduktion i antallet af akutte medicinske korttidsindlæggelser pr. 1. borgere for de 8+ årige. For alle ti kommuner gælder, at de har oplevet reduktioner i antallet af akutte medicinske korttidsindlæggelser pr. 1. borgere inden for alle aldersgrupper 3, mens der landsgennemsnitligt er sket en mindre stigning i antallet af indlæggelser for de 8+ årige, og der for de øvrige aldersgrupper ikke er sket en synlig ændring fra 213 til I aldersgruppen -17 år er reduktionen i antallet af akutte medicinske korttidsindlæggelser pr. 1. borgere i syv ud af de ti kommuner mindre end 1. 22

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater ResumÉ 2014 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. Resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune Skive Viborg Langeland Vordingborg Haderslev Hørsholm Struer Frederiksberg Syddjurs Lolland Notat med overblik over Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 1 for Frederikshavn Kommune

Læs mere

sundhedsvæsenets resultater Resumé

sundhedsvæsenets resultater Resumé 2014 Indblik i sundhedsvæsenets resultater Resumé Indblik i sundhedsvæsenets resultater - resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Copyright:

Læs mere

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater 214 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Copyright:

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-

Læs mere

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater 214 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Copyright:

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme

7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme Temakapitel: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme 15.5.214 7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme Flere og flere danskere har gennem de seneste år fået diagnosticeret én eller flere kroniske

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2017 Hjemmehjælp til ældre - 2016 Ældre Sagen Juli 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre - 2015 Ældre Sagen Juli 2016/januar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Analyse 19. august 2013

Analyse 19. august 2013 19. august 2013 Større geografisk koncentration af millionærer i Danmark Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, hvor mange millionærer der var i Danmark i 2010, og hvordan de fordeler sig

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Juni 2017 NOTAT

Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Juni 2017 NOTAT NOTAT Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden Ledelsesinformation Juni 2017 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og

Læs mere

Forebyggelige genindlæggelser

Forebyggelige genindlæggelser Forebyggelige genindlæggelser Forebyggelige genindlæggelser inden 3 dage 1) Institution Procent Procent Forebyggelige genindlæggelser inden 30 dage 2) Hele landet 3,4 10,8 Region Nordjylland 2,9 10,9 Region

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Marts 2017

Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Marts 2017 NOTAT Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden Ledelsesinformation Marts 2017 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden 2013-2016 Dato 6-10-2017 1. Indledning I dette notat vises i oversigtsform udviklingen i kommunerne i perioden

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

PLO Analyse Stigende antal patienter pr. læge

PLO Analyse Stigende antal patienter pr. læge PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 17. juli 2017 PLO Analyse Stigende antal patienter pr. læge Sagsnr. 2017-3110 Aktid. 559353 Hovedbudskaber Det gennemsnitlige antal patienter (sikrede) pr. læge er

Læs mere

P R E S S E M E D D E L E L S E

P R E S S E M E D D E L E L S E P R E S S E M E D D E L E L S E Boligmarkedet: Fremgang i langt de fleste kommuner I 76 kommuner er både priser og antallet af handler steget. Det er ret usædvanligt, og kun i tre kommuner er hverken priser

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE

MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med Danske Regioner/regioner, KL/kommuner, PLO og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse udviklet en række indikatorer, der kan bruges

Læs mere

Medfinansieringsrapport, 2014

Medfinansieringsrapport, 2014 Medfinansieringsrapport, 2014 Baggrund: Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet blev indført med virkning fra 2007. Formålet med ordningen var at give kommunerne et generelt incitament til at

Læs mere

Ældre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje

Ældre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 13. april 1 Ældre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje Formålet med denne analyse er dels at belyse,

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 145 af 14. december 2016

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 21-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 21-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 676 Offentligt Holbergsgade 6 DK-17 København

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro Notat Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne Bo Panduro Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-25-6 Layout: 1508 Projekt:

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre - 2013

Hjemmehjælp til ældre - 2013 ÆLDRE I TAL 2014 Hjemmehjælp til ældre - 2013 Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde

Tal for klamydiatilfælde Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2016 2017 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2012-2016 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Analyse 23. september 2013

Analyse 23. september 2013 23. september 2013 Børns muligheder for at bryde negativ social arv varierer på tværs kommuner Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, om mulighederne for at bryde den økonomiske arv blandt

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017

Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Ministeriet har offentliggjort søgetallene fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelserne. Ministeriet offentliggør ikke søgetallene til den enkelte

Læs mere

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato: 10. februar 2017 Sagsnr. 2017-451 Aktid. 396716 PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder Hovedbudskaber De praktiserende læger er i gennemsnit blevet yngre

Læs mere

Fraflytninger i den almene boligsektor

Fraflytninger i den almene boligsektor TEMASTATISTIK 2016:6 Fraflytninger i den almene boligsektor 2011-2015 Antallet af eksterne fraflytninger i den almene boligsektor i 2015 udgør knap 74.000, og er næsten 2 % lavere sammenlignet med 2011.

Læs mere

Notat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro Notat Arbejdspladser i kommunerne Bo Panduro Arbejdspladser i kommunerne VIVE og forfatteren, 2017 e-isbn: 978-87-93626-17-1 Layout: 1508 Projekt: 11351 VIVE Viden til Velfærd Det Nationale Forsknings-

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Kun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022

Kun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022 Kun de 9 rigeste betaler topskat i 2022 Nye tal fra Skatteministeriet viser, at der i 2022 skønnes at være ca. 437.000 topskattebetalere. Det er mere end en halvering siden 2008, hvor godt 1 million danskere

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Andel af personer registreret med sager i RKI register

Andel af personer registreret med sager i RKI register 8,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Juli 2010 4,62% 6,48% 6,92% 6,71% 7,08% 6,90% 7,43% 7,19% 7,50% 7,49% 7,00% 6,00% Januar 2011 4,72% 4,80% 5,00% i RKI registret 0,47% 0,49%

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016 Økonomisk analyse 26. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit

Læs mere

Experians RKI-analyse. Januar 2015

Experians RKI-analyse. Januar 2015 Experians RKI-analyse Januar 2015 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012 Experians RKI-analyse 2012 4,39% 6,71% 7,08% 7,50% 7,56% 7,42% 7,19% 8,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Januar 2011 4,72% 4,97% streret i RKI registret

Læs mere

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016 Experians RKI-analyse 1. halvår 2016 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

BILAG 1 FIGURER OG TABELLER

BILAG 1 FIGURER OG TABELLER BILAG 1 FIGURER OG TABELLER Projekt Undersøgelse af årsager til lav kompetencedækning i historiefaget Kunde Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling Bilag nr. 1 Dato August 215 1. Introduktion

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

MedComs statistik over kommunal GOP kommunikation August 2016

MedComs statistik over kommunal GOP kommunikation August 2016 MedComs statistik over kommunal GOP kommunikation August 2016 Albertslund Kommune (Region Hovedstaden) august 2016 Genoptræningscenteret i Albertslund (5790001387389 // CSC Sundhed) Meddelelse Hospitalsafd.

Læs mere

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Faktaark 4. oktober 2016 Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Regeringens boligudspil vil påvirke boligejernes tebetaling på følgende vis: Automatisk tilbagebetaling af for

Læs mere

STATISTIK. Huslejestatistik 2017

STATISTIK. Huslejestatistik 2017 STATISTIK statistik 2017 statistik 2017 Forord statistikken for den almene boligsektor 2017 er baseret på oplysninger fra de almene boligorganisationers indberetninger af beboernes huslejer pr. 1. januar

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1.

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1. Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Kommunal medfinansiering 2014

Kommunal medfinansiering 2014 Kommunal medfinansiering 2014 Denne analyse har til formål at skabe overblik over sammensætning og udvikling i medfinansieringsudgifterne i Rebild Kommune. Udfordringerne gennemgås, og det analyseres,

Læs mere

HVOR GOD ER KOMMUNENS HJEMMEPLEJE TIL AT FOREBYGGE INDLÆGGELSER?

HVOR GOD ER KOMMUNENS HJEMMEPLEJE TIL AT FOREBYGGE INDLÆGGELSER? FOKUS PÅ RESULTATER I HJEMMEPLEJEN JANUAR 2016 NØGLETAL HVOR GOD ER KOMMUNENS HJEMMEPLEJE TIL AT FOREBYGGE INDLÆGGELSER? SE NØGLETALLENE FOR DIN KOMMUNE Se nøgletallene for din kommune KL 1. udgave, 1.

Læs mere

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent

Læs mere

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013 NOTAT Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 213 Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Metode... 3 1.2 Udvælgelse af kommuner... 3 2. Kommunal medfinansiering - udgiftsudviklingen... 4 2.1 Udgifter forbundet

Læs mere

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger

Læs mere

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 28. januar 15 Borgere i Syddanmark og Region Sjælland får oftest midler mod psykoser Der er store forskelle i forbruget af lægemidler mod psykoser mellem landsdelene.

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 21. november 2014 ULIGHEDENS DANMARKSKORT GENTOFTE HAR DEN HØJESTE ULIGHED I DANMARK I dette notat har CEPOS på baggrund

Læs mere

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-nyt november 2014 OK-Nyt Praksis nr. 024-14 14-11-2014 Sag.nr. - 12/2084

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere