Brug nøgletal i styringen. Kend din kommune

Transkript

1 Brug nøgletal i styringen Kend din kommune Kommunaløkonomisk Forum og 9. januar 2015

2 Forord For at sikre en effektiv styring af kommunen, kræver det, at man kender sin kommune. Hvordan har vi prioriteret ressourcerne? Hvor er det, vi klarer os godt? Og hvor er det, vi klarer os mindre godt? For at kunne svare på disse spørgsmål er det nyttigt at inddrage en række centrale styringsnøgletal. Nøgletallene fortæller ikke hele historien og de giver ikke alle svarene. Men de giver en temperaturmåling på den øjeblikkelige status i kommunen på udvalgte områder, og giver dermed også en pejling på, hvor der er potentiale for at forbedre indsatsen. I denne publikation har vi samlet de vigtigste styringsnøgletal på forskellige sektorområder. For hvert nøgletal kan du se, hvordan din kommune placerer sig i forhold til andre kommuner samt ændringen i forhold til sidste år. Ændringen vises ved en grøn eller rød trekant, der angiver, om man har opnået en bedre eller dårligere placering på listen i forhold til andre kommuner end sidste år. En kommune kan derfor godt have haft et fald i fx sygefraværet, men samtidig få en dårligere placering end sidste år i det tilfælde, hvor sygefraværet er faldet mere i de øvrige kommuner. For hvert nøgletal præsenteres der endvidere en række spørgsmål, som man kan drøfte i den enkelte kommune. Styringsnøgletallene er så vidt muligt lavet på baggrund af data fra FLIS (fælleskommunalt ledelsesinformationssystem). Kommuner der er tilmeldt FLIS vil kunne nedbryde data og lave yderligere analyser i FLIS. Vi håber, at publikationen kan være en inspirationskilde i jeres politiske drøftelser om målsætninger, prioriteringer og nye tiltag. KL, januar

3 Kend din kommune og styr den Centrale nøgletal i styringen Økonomi- og målstyring side Afvigelse ml. endeligt regnskab og forventet regnskab i pct. 6 Mer/-mindreforbrug til serviceudgifter i pct. 8 Strukturel driftsbalance 10 Skattefinansieret bruttoanlægsudgifter pr. indbygger 12 Likviditet efter kassekreditreglen pr. indbygger 14 Langfristet gæld pr. indbygger 16 Skole og dagtilbud side xx-xx side Folkeskole Nettodriftsudgifter pr. elev 20 Andel inkluderede elever i pct. 22 Gennemsnitlig skolestørrelse 24 Gennemsnitlig afgangskarakter i 9. klasse 26 Andel på ungdomsuddannelse ni måneder efter afsluttet grundforløb 28 Kompetencedækning i folkeskolen 30 Dagtilbud Nettodriftsudgifter pr. indskrevet barn 32 Gennemsnitlig størrelse på aldersintegrerede institutioner 34 Dækningsgrad for 0-5 årige 36 Andel pædagoguddannet personale 38 2

4 Kommunaløkonomisk Forum 2015 Social, ældre, sundhed og beskæftigelse side Udsatte børn og unge Nettodriftsudgifter til udsatte børn og unge pr årig 42 Andel nettodriftsudgifter til forebyggelse af samlede nettodriftsudgifter 44 Andel anbragte i plejefamilier af alle anbragte børn og unge 46 Gennemsnitlig anbringelsesudgift pr. anbragt 0-22 årig 48 Udvikling i nettodriftsudgifter pr årig 2013 til 2014 (jan. til sept.) 50 Voksenhandicappede Nettodriftsudgifter til voksenhandicappede pr årig 52 Antal visiterede timer til hjemmehjælp pr. uge til modtagere under 65 år 54 Udvikling i nettodriftsudgifter pr årig 2013 til 2014 (jan. til sept.) 56 Ældre Gennemsnitsalder for nyvisiterede til hjemmehjælp 58 Andel årige der modtager hjemmehjælp i egen bolig 60 Andel 80+ årige der modtager hjemmehjælp i egen bolig 62 Antal visiterede timer til hjemmehjælp pr. uge til årige i egen bolig 64 Antal visiterede timer til hjemmehjælp pr. uge til 80+ årige i egen bolig 66 Nettodriftsudgifter til pleje og omsorg pr. 65+ årig 68 Sundhed Antal forebyggelige indlæggelser af 65+ årige pr årige 70 Antal færdigbehandlede sengedage pr. færdigbehandlingsforløb, somatik 72 Antal genindlæggelser af 65+ årige pr udskrivninger (65+ årig) 74 Ventetid til almen ambulant genoptræning 76 Beskæftigelse Nettodriftsudgifter til forsørgelse pr årig 78 Andel kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere under 30 år 80 Andel aktivitetsparate 82 Andel sanktionerede ledige 84 Andel dagpengemodtagere der fortsat er ledige efter 3 måneder 86 Sygedagpengeforløb over 26 uger 88 Andel forsikrede ledige i øvrig vejledning og opkvalificering 90 Effektivisering side Årsværk til ledelse og administration pr indbygger 94 Indikator for konkurrenceudsættelse 96 Sygefravær pr. ordinær fuldtidsansat i dagsværk 98 Antal forsendelser med digital post 100 3

5 4

6 Økonomiog målstyring 5

7 Kend din kommune og styr den Kommunaløkonomisk Forum 2015 Ved I hvor regnskabet ender? HVORFOR ER DET INTERESSANT En præcis regnskabsprognose for serviceudgifterne giver kommunen en sikkerhed for at undgå en individuel sanktion. Samtidig giver det kommunen et bedre overblik over udgifterne i det igangværende år. Mange kommuner arbejder derfor med at forbedre deres vurderinger af forventet regnskab blandt andet ved at inddrage data vedrørende personale og aktiviteter samt forbrug i løbet af året. Dette giver samtidig kommunen en større viden om, hvad kommunen får for pengene. DATA Nøgletallet viser afvigelsen mellem regnskab 2013 og forventningerne til regnskab 2013, som indberettet til KL, august Serviceudgifterne er opgjort efter sanktions-bekendtgørelsen Data for regnskab 2012 stammer fra Danmarks Statistik. TIL VIDERE DRØFTELSE Kommunerne indberetter forventninger til regnskabet for serviceudgifterne fire gange årligt til KL. Af søjlen til højre fremgår det, at ikke alle kommuner er lige gode til at forudsige regnskabet efter 1. halvår. Ift. prognoser af forventet regnskab kan drøftes: - Hvor god er præcisionen af prognosen? - Skal der være mål for, hvor stor præcisionen skal være? - Hvor ofte orienteres politikerne om forventet regnskab? - Bruges det forventede regnskab aktivt i forbindelse med budgetlægningen? - Hvorledes er dialogen om forventet regnskab organiseret på tværs af kommunen ANVENDES FORBRUGET SOM RETNINGSPIL FOR REGNSKABET? Kommunerne forventede i august 2013 et udgiftsniveau, som i gennemsnit endte med at ligge 1,8 pct. over det endelige regnskab. Det forventede udgiftsniveau ville have forudsat en stigning i udgifterne på 2 pct. ift svarende til knap 5 mia. kr. Imidlertid endte regnskab 2013 stort set på niveau med regnskab Forbruget efter 1. halvår 2013 lå kun 0,2 pct. højere end i samme periode 2012, og var dermed en strømpil på udgiftsniveauet i det endelige regnskab. Den enkelte kommune kan overveje, hvorvidt forbrug til dato i regnskabsåret sammenlignet med året inden skal indgå i vurderingen af det endelige regnskab. Regnskab 2012 til regnskab % 4% 2% 0% -10% -5% 0% 5% 10% 15% -2% -4% -6% Forbrugstal 1. halvår 2012 til 1. halvår 2013 Afvigelse endelig regnskab og forventet regnskab (indberettet til KL i aug.), service 2013, pct. -0,03 0,06 0,12-0,22 0,22 0,39 Lejre 0,40 0,45 0,47-0,49 0,54 0,63 0,64 0,74 0,76 0,86 0,87 0,88 Mariagerfjord 0,88 0,88 0,89 Albertslund 0,93-0,93 0,96 0,98 0,98 1,01 1,06 1,10 1,10 1,11 1,13 1,14 1,15-1,18 1,20 Roskilde 1,21 1,32 1,34 1,37 1,43 1,47 1,49 1,51 1,71 1,71 1,73 1,81 1,89 1,92 1,93 1,93 1,94 2,01 2,04 2,09 2,10 2,18 2,21 Rødovre 2,25 2,29 2,38 2,41 2,46 2,52 2,52 2,59 2,62 2,63 2,66 2,68 2,72 2,81 2,88 2,90 2,95 3,07 3,10 3,11 3,18 Vesthimmerlands 3,19 3,25 3,27 3,42 3,44 3,49 3,54 3,60 3,87 3,88 4,14 4,16 4,16 4,43 4,43 5,44 5,61 6,71 : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før. 6

8 Afvigelse endelig regnskab og forventet regnskab i service, 2013 Under 1,00 pct 1,00 til 1,99 pct 2,00 til 2,99 pct 3,00 pct og derover Vesthimmerlands Mariager Fjord Albertslund Rødovre Lejre Roskilde 7

9 Kend din kommune og styr den Kommunaløkonomisk Forum 2015 Hvor tæt rammer I på budgettet? HVORFOR ER DET INTERESSANT Kommunerne har i 2011, 2012 og 2013 generelt oplevet et mindreforbrug til service. Serviceudgifterne dækker overordnet set alle kommunens udgifter til den daglige drift. Nogle kommuner rammer tæt på budgettet, mens andre kommuner har et betydeligt mindreforbrug ift. det budget, som kommunalbestyrelsen har vedtaget. Det er væsentligt at få vished om, hvor mindreforbruget ligger, og om det giver mulighed for at ændre i de politiske prioriteringer, fx i forbindelse med budgetlægningen. DATA Nøgletallet viser serviceudgifter opgjort efter sanktionsbekendtgørelsen for Data stammer fra Danmarks Statistik. Budget 2013 er korrigeret for meropgaver i Data for regnskabet kan også findes i FLIS. TIL VIDERE DRØFTELSE TILPASSES BUDGETTET I TILSTRÆKKELIG GRAD? Med vedtagelsen af kommunens budget lægger kommunalbestyrelsen også det overordnede pejlemærke for kommunens serviceniveau. I forhold til et eventuelt mer- /mindreforbrug kan det være relevant at drøfte følgende: - Er et evt. mindreforbrug udtryk for, at service leveres mere effektivt? - Indgår det aktuelle forbrug i overvejelserne omkring budgettet fremadrettet? - Er mindreforbruget en generel tendens eller et et-års fænomen? - Er mindreforbruget spredt på mange eller få fagområder? - Hvor stor usikkerhedsmargin ønskes ift. en evt. sanktion? En forudsætning for at budget og regnskab matcher er, at der lægges et realistisk budget. Et realistisk budget kan tage afsæt i både i seneste budget og kommunens aktuelle forbrug. Budgettet skal selvsagt ikke blindt tilpasses forbruget det vil ødelægge styringen af udgifterne men budgettering via marginale ændringer til seneste budget kan også ramme skævt. Figuren viser kommunernes gennemsnitlige afvigelse mellem budget og regnskab (linjen) samt afvigelsen i 2013 (søjler). Omkring 1/3 af kommunerne har over de tre år haft et mindreforbrug på 3 pct. eller mere. Det kan være en anledning til at vurdere, om kommunen generelt overbudgetterer. Mer-/mindreforbrug (pct.) Kommuner 2013 Gns Mer-/mindreforbrug til service i 2013 (pct.) Mariagerfjord 0,03 0,05-0,09-0,12-0,18-0,30-0,35-0,40 0,43-0,45 0,48-0,49 0,50 Lejre -0,53 0,59 0,61-0,75-0,86-0,94 0,96-1,05-1,09 1,14-1,34-1,39-1,39-1,43-1,43-1,45-1,46-1,52-1,57-1,58-1,60-1,65-1,67-1,68-1,69-1,69-1,82-1,82-1,84-1,91 1,95-1,97-2,00-2,00-2,03-2,04-2,04-2,06-2,12-2,20-2,20 Rødovre -2,22-2,24-2,28-2,31-2,33-2,35-2,48-2,48-2,52-2,55-2,56-2,57 Roskilde -2,62-2,62-2,73-2,77-2,80-2,81-2,82-2,82-2,82-2,87-2,89-2,99-3,00-3,01 Albertslund -3,02-3,17-3,31-3,42 Vesthimmerlands -3,43-3,50-3,53-3,62-3,80-3,82-3,92-4,21-4,27-4,37-4,59-4,95-5,18-5,42 : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før. 8

10 Mer-/mindreforbrug til service, 2013 Under 1,00 pct 1,00 til 1,99 pct 2,00 til 2,99 pct 3,00 pct og derover Vesthimmerlands Mariager Fjord Albertslund Rødovre Lejre Roskilde 9

11 Kend din kommune og styr den Kommunaløkonomisk Forum 2015 Er økonomien i balance? HVORFOR ER DET INTERESSANT Driftsbalancen viser forholdet mellem driftsudgifterne og indtægterne fra skatter, tilskud/udligning mv. i budgettet, altså det budgetterede overskud på den løbende drift. Det er en tommelfingerregel, at overskuddet på driften skal være tilstrækkelige stort til at kunne finansiere anlægsinvesteringerne. Driftsbalancen er det samlede resultat af de politiske prioriteringer i budgettet og indikerer, hvor mange indtægter, der ikke er budgetteret til driften, som kommunen forventer at få i budgetåret. Summen af disse indtægter overskuddet på driftsbalancen - kan fx bruges på anlæg eller lægges i kassen. DATA Beregnet pba. budget og opgjort pr. indbygger i det enkelte år (foreløbige tal for 2015). Tallene er alle opgjort i 2015-prisog lønniveau, og derefter beregnet som et samlet gennemsnit for årene. Tallet kan også findes i FLIS. Kilde: Danmarks Statistik samt Økonomi- og Indenrigsministeriet TIL VIDERE DRØFTELSE Driftsbalancen giver anledning til overvejelser omkring kommunens forbrug på den løbende drift, hvilket er meget tæt forbundet med kommunens serviceniveau. Derudover er driftsbalancen relevant i diskussioner om kommunens udvikling og mulighederne ift. anlægsinvesteringer. En række spørgsmål kan overvejes i denne forbindelse, fx: - Har kommunen råd til det nuværende serviceniveau? - Hvordan påvirker demografien driftsbalancen i de kommende år? - Er der mulighed for at opnå driftsbesparelser gennem effektiviseringer? - Kan der foretages anlægsinvesteringer, der giver løbende driftsbesparelser? - Skal der opstilles et mål for driftsbalancens størrelse i budgettet? BEDRE DRIFTSBALANCE I REGNSKABET END I BUDGETTET DE SENESTE ÅR Mens driftsbalancen i budgetterne har været forholdsvis stabil fra 2007 og frem, så har driftsbalancen i regnskaberne været anderledes svingende. Den markante omstilling af økonomien og det styrkede fokus på løbende økonomistyring og budgetoverholdelse, der er sket siden 2009, afspejles klart i driftsbalancen i regnskaberne. Den blev markant forværret fra , men derefter har pilen peget opad, hvilket primært skyldes det mindreforbrug på især service, der har været på landsplan i de seneste år. Udviklingen på landsplan afspejles i langt de fleste kommuner. I 2009 havde blot 13 kommuner en driftsbalance i regnskabet, der var bedre end driftsbalancen i budgettet, mens det i 2013 var tilfældet i 88 kommuner. Driftsbalance (kr./indb., 15-pl) Gennemsnitlig driftsbalance i budget (kr./indb.) Vesthimmerland Lejre Rødovre Mariagerfjord Roskilde Nordfyn Albertslund Regnskab Budget : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før. 10

12 Gennemsnitlig driftbalance i budget (kr./indb.) 3000 kr eller derover 2000 kr til 2999 kr 1000 til 1900 kr Under 1000 kr Vesthimmerlands Mariager Fjord Albertslund Rødovre Lejre Roskilde 11

13 Kend din kommune og styr den Kommunaløkonomisk Forum 2015 Hvor meget bruger I på anlægsprojekter? HVORFOR ER DET INTERESSANT Behovet for anlægsinvesteringer er meget forskelligt fra kommune til kommune. Tilsvarende er de økonomiske muligheder og prioriteringer også forskellige. Som tommelfingerregel skal kommunens driftsbudget give et økonomisk overskud, der kan bruges til anlægsinvesteringer altså både renoveringer og nybyggeri. Et højt anlægsniveau betyder grundlæggende, at kommunen investerer meget i bygningsmassen, men siger ikke noget om baggrunden for investeringerne. Der kan altså ikke sættes lighedstegn mellem et højt anlægsniveau og bestemte udviklingstræk i fx demografien. DATA Beregnet som et gennemsnit af bruttoanlægsudgifterne i regnskab 2013, budget 2014 og budget Opgjort pr. indbygger 1. januar i det enkelte år (foreløbige tal for 2014). Opgjort i 2015 pris- og lønniveau. Tallene for de enkelte år kan også findes i FLIS Kilde: Danmarks Statistik FLIS TIL VIDERE DRØFTELSE Anlægsinvesteringer er en fast del af budgetforhandlingerne i alle kommuner. Anlægsniveauet bør afspejle det investeringsbehov, der er i kommunens eksisterende bygningsmasse, samt det behov, som kommunens udvikling skaber. Men investeringerne skal også kunne finansieres, og det er derfor en vigtig politisk beslutning at finde balancen mellem behovet og finansieringsmulighederne. Følgende spørgsmål kan overvejes: - Hvilke anlægsinvesteringer har kommunen brug for og har kommunen råd til at finansiere dem? - Hvor stort skal råderummet til anlægsinvesteringer være? - Hvordan kan anlægsinvesteringerne anvendes strategisk i kommunens udvikling? - Hvordan kan anlægsinvesteringerne understøtte de politiske prioriteringer ift. driften? STORE UDSVING I UDVIKLINGEN FRA BUDGET TIL REGNSKAB PÅ ANLÆG Anlægsudgifterne har traditionelt set været svære at styre i den enkelte kommune. Det skyldes blandt andet, at der typisk er tale om få større projekter, hvor kun små forsinkelser eller uforudsete hændelser kan skubbe såvel tidsplan som betalinger mellem to budgetår. Mange kommuner har også haft vanskeligt ved løbende at forudsige, hvor regnskabet egentlig ender henne, når året er slut. Det skyldes især de store beløb, der i de fleste kommuner overføres såvel ind i året som ud af året. En række kommuner har de senere år arbejdet målrettet med såvel styring som prognosticering af anlægsudgifterne, og selvom det er en vanskelig opgave, så er erfaringerne gode. Et bedre overblik over anlægsprojekter, tidsplaner og betalingsstrømme kan hjælpe med at synliggøre de muligheder, der findes for politisk styring af anlægsudgifterne løbende. Nedenstående figur viser, hvor kommunerne landede i regnskaberne i sammenlignet med samme års budget. På landsplan er udsvingene i de enkelte år mindre fordi mer- og mindreforbrug i de enkelte kommuner til en vis grad opvejer hinanden Note: I løbet af 2013 blev 2 mia. kr. vekslet fra drift til anlæg, hvilket påvirkede styringen af anlægsudgifterne. 10 Antal kommuner Mere end -10 pct. Fra -10 pct til 0 Fra 0 til +10 pct. Mere end+10 pct Gennemsnitlige skattefinansierede bruttoanlægsudgifter i (kr./indb.) Albertslund Nordfyn Lejre Roskilde Mariagerfjord Vesthimmerland Rødovre : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før. 12

14 Gennemsnitlig skattefinansieret bruttoanlæg i (kr./indb.) Over 4000 kr 3000 til 4000 kr 2000 til 2999 kr Under 2000 kr Vesthimmerlands Mariager Fjord Albertslund Rødovre Lejre Roskilde 13

15 Kend din kommune og styr den Kommunaløkonomisk Forum 2015 Hvor stor er jeres kassebeholdning? HVORFOR ER DET INTERESSANT Likviditeten er et mål for hvor mange penge, der ligger i kommunens kasse. En betydelig del af likviditeten er typisk allerede prioriteret til håndtering af kommende og kendte udfordringer, fremtidige anlægsprojekter eller lignende. At have en høj likviditet betyder derfor ikke nødvendigvis, at der er et stort aktuelt prioriteringsrum uanset om der er styret målrettet efter dette eller ej. Likviditeten er her opgjort efter kassekreditreglen, altså som et gennemsnit over seneste 12 måneder. Tallet er ikke et direkte udtryk for, hvad kommunekassen reelt indeholder lige nu. DATA Gennemsnitlig likviditet opgjort efter kassekreditreglen ved udgangen af 3. kvartal Tallet indeholder den gennemsnitlige daglige likviditet over 365 dage til og med den 30. september Tallet er opgjort pr. indbygger den 1. januar TIL VIDERE DRØFTELSE Det er svært at give et mål for, hvor stor en likviditet, en kommune bør have. Likviditeten bør dog være stor nok til at imødegå pludselig vækst i udgifter, der ikke har været mulige at forudse, uden at kommunen kommer i konflikt med kassekreditreglen og dermed sat under administration. I denne forbindelse kan følgende spørgsmål være relevante at drøfte: - Bør der fastlægges et mål eller et pejlemærke for likviditeten samt udviklingen i denne? - Er der i kommunalbestyrelsen enighed om et mål for likviditeten, som man kan forpligte hinanden på? - Hvordan kan et eventuelt mål for likviditeten integreres i en økonomisk politik eller lignende? - Hvilken rolle bør hensynet til likviditeten spille, når budgetrammerne for service og anlæg aftales? Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet LIKVIDITETEN HAR VÆRET STABIL TRODS STORE BAGVEDLIGGENDE ÆNDRINGER og Kommunernes Danmarks Statistik likviditet ramte bunden i midten af 2010, hvor mange kommuner oplevede de likviditetsmæssige konsekvenser af betydelige budgetoverskridelser i de første år efter kommunalreformen. Derefter steg likviditeten betydeligt både på landsplan og i langt hovedparten af kommunerne frem til De seneste godt to år har likviditeten på landsplan været nogenlunde stabil. Bag denne stabilitet gemmer sig dog blandt andet et betydeligt fald pga. ændrede betalingsstrømme ved overdragelsen af udbetalingsopgaver til Udbetaling Danmark, og en betydelig modgående stigning som konsekvens af de ekstraordinære tilskud til styrkelse af likviditeten, der er aftalt i økonomiaftalerne for Kr. pr. indbygger kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt. 14 Gennemsnitlig likviditet efter kassekreditreglen ultimo 3. kvt (kr./indb.) Nordfyn Roskilde Lejre Rødovre Albertslund Vesthimmerland Mariagerfjord : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før. 14

16 Gennemsnitlig likviditet efter kassekreditreglen ultimo 3. kvt (kr./indb.) Over 6000 kr 4000 til 6000 kr 2000 til 3999 kr Under 2000 kr Vesthimmerlands Mariager Fjord Albertslund Rødovre Lejre Roskilde 15

17 Kend din kommune og styr den Kommunaløkonomisk Forum 2015 Hvor stor er jeres gæld? HVORFOR ER DET INTERESSANT Den langfristede gæld viser kommunens gældsætning på længere sigt. Tallet er vigtigt fordi det siger noget om de forpligtelser, som kommunen har påtaget sig, og som typisk er investeret i anlæg. Samtidig giver tallet en idé om, hvordan den årlige driftsbalance påvirkes af renteudgifter og afdrag på gælden. Det er vigtigt at være opmærksom på, at anlægsudgifter normalt ikke kan lånefinansieres. Der er dog få undtagelser, ligesom der typisk afsættes lånepuljer i økonomiaftalerne. lånepuljerkonomiaftalerne.nomiaftalerne typisk lånepuljer, hvor kommunerne kan søge om dispensation til at lånefinansiere en anlægsinvestering. DATA Tallet er opgjort som den samlede langfristede gæld i regnskab 2013 fratrukket den gæld, der vedrører ældreboliger. Tallet er opgjort pr. indbygger den 1. januar Tallet kan også findes i FLIS. Kilde: Danmarks Statistik STABIL GÆLD SIDEN 2010 MEN NOGLE KOMMUNER RYKKER I FORHOLD TIL DE ANDRE Kommunernes langfristede gæld ex. ældreboliger var nogenlunde ens i 2010 og Det samlede tal dækker dog over betydelige forskelle i den enkelte kommunes gældsudvikling. Figuren nedenfor viser hvilken rangering, den enkelte kommune havde blandt alle kommunerne i hhv og Tallet for 2013 svarer til placeringen i tabellen til højre, altså har fx Kommune nr. 1 og Kommune nr. 98. Alle kommuner, der ligger over den stiplede streg, har forbedret deres position blandt kommunerne fra 2010 til 2013, mens kommunerne under den stiplede streg omvendt placerer sig dårligere blandt kommunerne ift. gælden i 2013, end de gjorde i Placering i TIL VIDERE DRØFTELSE Lån udgør en begrænset men ofte vigtig del af kommunernes økonomi. Men én ting er, om der er mulighed for at lånefinansiere en anlægsinvestering. Noget andet er, om det er fordelagtigt og i øvrigt noget, man politisk ønsker. En række spørgsmål kan drøftes i denne sammenhæng: Hvornår skal kommunen gå efter at lånefinansiere en anlægsinvestering i det omfang, at det er muligt? Hvor stor en gæld har kommunen råd til løbende at betale renter og afdrag på? Bør der opstilles et politisk mål for størrelsen af gælden, eller måske for udviklingen i gælden? Kan der spares op således, at en anlægsinvestering i stedet kan kassefinansieres om et par år? Er der behov for at vedtage en finansiel strategi, der fastlægger retningslinjerne for såvel lån som investeringer? Placering i 2013 Langfristet gæld ex. ældreboliger i regnskab 2013 (kr./indb.) Lejre Mariagerfjord Rødovre Roskilde Vesthimmerlands Albertslund : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før. 16

18 Langfristet gæld ex ældreboliger i regnskab 2013 (kr./indb.) Under 5000 kr 5000 til 9999 kr til kr Over kr Vesthimmerlands Mariager Fjord Albertslund Rødovre Lejre Roskilde 17

19 18

20 Skole og Dagtilbud 19

21 Kend din kommune og styr den Kommunaløkonomisk Forum 2015 Hvad koster en elev i din kommune? HVORFOR ER DET INTERESSANT Danmark er et af de lande i verden, der bruger flest ressourcer pr. elev i folkeskolen. Men sammenlignes kommunernes udgifter, er der store forskelle i, hvor meget den enkelte kommune bruger pr. elev. Det kan skyldes forskelle i rammevilkår eller forskelle i politiske prioriteringer. Høje udgifter pr. elev kan også skyldes andel elever i specialklasser, forskelle i effektivitet og manglende kapacitetstilpasninger, fx pga. det faldende børnetal, m.v. DATA Nøgletallet viser den gns. udgift pr. elev i budget 2015 (funktion og ). Elevtallet stammer fra FLIS pr. sep og udgifterne fra kommunernes budgetindberetning. 79 kommuner er tilsluttet FLIS. Kommuner markeret med * er ikke tilmeldt FLIS, og har derfor ikke haft mulighed for at validere data. FORSKEL I UDGIFTER PR. ELEV FORKLARES IKKE KUN AF SOCIOØKONOMI Der kan være en forventning om, at jo hårdere belastet socioøkonomisk en kommune er, jo højere udgifter pr. elev vil kommunen have. Analysen viser dog, at kommuner med samme socioøkonomiske indeksværdi varierer i stort omfang i forhold til prisen pr. elev i folkeskolen. Det kan indikere, at prisen på en elev i høj grad kan påvirkes af, hvordan den enkelte kommune har tilrettelagt skoledagen, skolestrukturen og hvilket serviceniveau man tilbyder i kommunen. Udgifter pr. elev i kr TIL VIDERE DRØFTELSE I den enkelte kommune kan det med udgangspunkt i nøgletallet være relevant at drøfte følgende spørgsmål: - Er udgiftsniveauet et udtryk for et valgt serviceniveau, eller kan der være andre årsager til det niveau din kommune befinder sig på? - Er der sket strukturtilpasninger i jeres kommune? Har I fx store eller små skoler og klasser? - Hvornår har tildelings- og styringsmodellen i din kommune sidst fået et eftersyn? - Løses de administrative opgaver centralt i kommunen eller decentralt på skolerne? Tænkes der i fælles ledelse af skolerne hvilket forenkles og gøres nemmere i folkeskolereformen - Er der fokus på brug af digitale lærermidler og har kommunen en strategi for digitalisering? Socialt indeks i landsudligningen 2015 Udgifter pr. elev budget 2015 (15-pl) * * * Lejre * * * * * * * * Roskilde * Vesthimmerland* * * * Mariagerfjord * Albertslund Rødovre * ** * ** - : Ønsker ikke benchmark vist *: Ikke tilmeldt FLIS **: Data ikke indlæst eller fuldstændig 20

22 Udgifter pr. elev, budget 2015 Ingen data Under kr kr til kr kr til kr kr og derover Vesthimmerlands Mariager Fjord Albertslund Rødovre Lejre Roskilde 21

23 Relativt flere elever i specialklasser Kend din kommune og styr den Kommunaløkonomisk Forum 2015 Hvor stor en andel af jeres elever er inkluderede? HVORFOR ER DET INTERESSANT I økonomiaftalen for 2013 blev der aftalt en målsætning mellem regeringen og KL om at andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, skal stige til 96 pct. i 2015, samtidig med at fagligheden og trivslen i folkeskolen skal øges. Udviklingen har i en årrække været, at flere og flere elever i folkeskolen er blevet segregeret til specialtilbud. Denne udvikling har kommunerne vendt. Det er til gavn for barnet, da forskning viser, at inklusion i den almene undervisning kan være til gavn for både elever med særlige behov og almenelever. KL s egen undersøgelse samt den nye statusrapport om inklusion viser samtidig, at der følger ressourcer med over i den almindelige undervisning, og at kommunerne dermed sikrer, at de frigjorte midler forbliver på skoleområdet. DATA Nøgletallet viser andelen af elever der er inkluderet i den almene undervisning. Data stammer fra FLIS. 79 kommuner er tilsluttet FLIS. Kommuner markeret med * er ikke tilmeldt FLIS, og har derfor endnu ikke haft mulighed for at validere data. TIL VIDERE DRØFTELSE ØGET INKLUSION I FOLKESKOLEN GIVER IKKE ELEVFLUGT Det kan være relevant at drøfte følgende: Har kommunalbestyrelsen opstillet mål for inklusion i folkeskolen? Vil kommunalbestyrelsen følge op på fastsatte mål for inklusion og evt. hvordan? Er der på skolerne økonomiske incitamenter til inklusion? Lader kommunen frigjorte midler fra specialtilbuddene forblive på skoleområdet i forbindelse med inklusion af eleverne? Har kommunen afsat midler til kompetenceudvikling i forbindelse med inklusionsindsatsen? Hvordan understøtter kommunen, at man arbejder inkluderende på skolerne? Der er ingen tegn på, at flere børn skifter fra folkeskolen til privatskoler i de kommuner, hvor inklusionen af børn i normalklasser øges mest i disse år. Klassekvotient, udgifter pr. elev, karakterer og sygefravær blandt lærerne kan heller ikke systematisk forklare, hvorfor andelen af børn i privatskoler stiger. Hver prik angiver udviklingen i en kommune. Udvikling i folkeskolens andel af elever 2011 til % -2% -1% 0% 1% 2% 3% -1% -2% -3% -4% -5% Udvikling i antal elever i specialklasse 2009 til 2010 Kilde: Momentum d. 18. august % 1% Inklusionsgrad sep. 2014, pct. 100,0 * 98,8 98,5 98,0 97,7 97,5 97,2 97,2 97,0 97,0 97,0 96,8 Roskilde 96,8 96,8 96,7 96,6 96,6 96,5 96,5 96,4 96,4 96,3 96,3 96,2 * 96,2 96,2 96,2 96,1 96,1 96,1 * 96,1 96,1 * 96,0 * 96,0 96,0 96,0 95,9 95,9 95,9 * 95,9 95,8 95,8 95,8 95,7 95,7 95,7 Lejre 95,6 95,6 * 95,6 Albertslund 95,5 95,5 * 95,5 95,4 95,4 * 95,4 95,4 95,3 * 95,3 95,1 95,0 95,0 Vesthimmerland* 94,9 94,9 * 94,9 * 94,8 94,8 * 94,7 94,7 * 94,7 94,7 94,7 94,6 Mariagerfjord 94,6 * 94,6 94,6 94,6 94,5 94,3 * 94,1 93,9 Rødovre 93,8 93,7 93,7 93,7 93,7 93,6 93,5 93,3 92,7 92,7 92,6 92,2 92,2 91,6 91,2 91,2 - * ** : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før. - : Ønsker ikke benchmark vist *: Ikke tilmeldt FLIS **: Data ikke indlæst eller fuldstændig Kommuner tilmeldt FLIS har mulighed for at bryde nøgletallet ned og lave yderligere analyser i FLIS 22

24 Andel elever der er inkluderet 96,5 pct og derover 95,5 til 96,4 pct 94,5 til 95,4 pct Under 94,5 pct Ingen data Vesthimmerlands Mariager Fjord Albertslund Rødovre Lejre Roskilde 23

25 Relativt flere elever i specialklasser Kend din kommune og styr den Kommunaløkonomisk Forum 2015 Hvor store er skolerne i din kommune? HVORFOR ER DET INTERESSANT Der er betydelige forskelle på, hvorledes kommunerne har organiseret folkeskolen. Det kommer blandt andet til udtryk ved en betydelig variation i skolestørrelse på tværs af kommunerne. Små skoler og få elever i klasserne vil som hovedregel indebære et højere ressourceforbrug pr. elev, og de synes at være mere udfordret på det faglige og pædagogiske udbytte og i forhold til økonomien. Flere undersøgelser peger i retning af, at store skoler styrker elevernes faglige udbytte. Forskning tyder ligeså på, at større skoler inkluderer flere elever i almenundervisningen end mindre skoler. Sidst viser undersøgelser, at der er flere undervisningstimer, der dækkes af lærere med relevant linjefag på store skoler. På store skoler er det lettere at etablere et fagligt miljø, hvor lærerne kan spare med hinanden. Det giver børnene højere faglig kvalitet i undervisningen. DATA Nøgletallet viser det gns. antal elever pr. skole i september Hvis en skole jf. institutions-registeret er en under-afdeling, tæller den ikke med som selvstændig skole. Data stammer fra FLIS. Kommuner markeret med * er ikke tilmeldt FLIS, og har derfor ikke haft mulighed for at validere data. TIL VIDERE DRØFTELSE STØRRE SKOLER HAR HØJERE KOMPETENCEDÆKNINGSGRAD I den enkelte kommune kan det med udgangspunkt i nøgletallet være relevant at drøfte følgende spørgsmål: Er den gennemsnitlige skolestørrelse et udtryk for et valgt serviceniveau eller kan der være andre årsager til det niveau din kommune befinder sig på? Hvordan ser jeres elevtalsprognose ud for de kommende år? Er der sket strukturtilpasninger i din kommune? Kender du din kommunes udgifter i forhold til skolestørrelse? Tænkes der i fælles ledelse af skolerne? Og er ledelseslagene blevet slanket? På små skoler med under 250 elever er kompetencedækningsgraden således 77 procent, mens den på mellemstore skoler er på 80 procent og på store skoler med 500 elever eller derover er den på 81 procent. 82,0% 81,0% 80,0% 79,0% 78,0% 77,0% 76,0% 75,0% Lille skole Mellem skole Stor skole "Lille skole" = Under 250 elever. "Mellemstor skole" = elever. "Stor skole" = 500 elever eller flere. Analysen er foretaget på skoleniveau. Gns. antal elever pr. skole, sep * Albertslund Rødovre 641 * 640 * * * Roskilde * * 451 Mariagerfjord Lejre * * * * * * * * * Vesthimmerland* * ** * - : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før. - : Ønsker ikke benchmark vist *: Ikke tilmeldt FLIS **: Data ikke indlæst eller fuldstændig Kommuner tilmeldt FLIS har mulighed for at bryde nøgletallet ned og lave yderligere analyser FLIS 24

26 Gennemsnitligt antal elever pr. skole i september 2014 Ingen data Over til til 499 Under 350 Vesthimmerlands Mariager Fjord Albertslund Rødovre Lejre Roskilde 25

27 Kend din kommune og styr den Kommunaløkonomisk Forum 2015 Hvad er afgangskaraktererne i jeres 9. klasser? HVORFOR ER DET INTERESSANT Folkeskolereformen sætter fokus på elevernes læring og trivsel. Alle elever skal ifølge reformen udfordres, så de bliver så dygtige, de kan. Derudover skal betydningen af social baggrund mindskes i forhold til faglige resultater. Både i den enkelte kommune og nationalt er der med reformen kommet langt mere opmærksomhed på måling af skolernes resultater. Denne benchmark viser, hvad de gennemsnitlige afgangskarakterer er for eleverne i kommunens folkeskoler. DATA Nøgletallet viser afgangskarakteren for skoleåret 2013/2014. Data stammer fra FLIS. 79 kommuner er tilsluttet FLIS. Kommuner markeret med * er ikke tilmeldt FLIS, og har derfor endnu ikke haft mulighed for at validere data. STYRING OG OPFØLGNING PÅ DE FAGLIGE RESULTATER I FOLKESKOLEN KL har spurgt kommunerne, hvor tæt den politiske og administrative styring i kommunen er på en række områder. Med tæt styring menes fx klare retningslinjer og hyppige opfølgninger. Med overordnet styring menes, at der gives stort råderum til (forvaltning og) skoler. Generelt er den administrative styring tættere end den politiske, hvilket også er tilfældet med opfølgning på de faglige resultater, som det fremgår af figuren nedenfor. Figuren kan give anledning i kommunen til at overveje, om man følger tæt nok op på, hvordan det går med elevernes læring, eller om der er behov for tættere styring af dette område. Der er ingen sammenhæng mellem graden af styring og karakter i kommunen MEGET TÆT STYRING TIL VIDERE DRØFTELSE I den enkelte kommune kan det med udgangspunkt i nøgletallet være relevant at drøfte følgende spørgsmål: - Har I opstillet kommunale mål, der supplerer og uddyber de nationale målsætninger? - Har I i kommunen faste processer for, hvordan der følges op på elevernes resultater? Hvordan er fx opfølgningen på kvalitetsrapporten? - Vil I fremover gøre mere eller andet i forhold til at følge elevernes læring, progression og trivsel? - Får man i kommunen flyttet alle elever både dem, der ikke klarer sig så godt, og dem i toppen? - Bruges pengene rigtigt i forhold til at fremme elevernes læring? TÆT STYRING HVERKEN /ELLER OVERORDNET STYRING MEGET OVERORDNET STYRING Politisk opfølgning Forvaltningens opfølgning Gns. afgangskarakter 2013/2014 8,0 8,0 7,9 7,9 7,9 7,6 7,6 * 7,5 7,5 7,4 Roskilde 7,4 7,3 * 7,3 7,1 7,1 * 7,1 7,1 7,1 7,0 Mariagerfjord 7,0 7,0 7,0 7,0 6,9 * 6,9 6,9 6,9 * 6,9 Lejre 6,9 6,9 6,9 6,8 6,8 6,8 6,8 6,8 6,8 6,7 6,7 6,7 6,7 6,7 6,7 6,6 * 6,6 Rødovre 6,6 6,6 * 6,6 * 6,6 * 6,6 6,6 * 6,6 6,6 6,6 6,6 6,6 6,6 6,6 6,6 6,5 6,5 6,5 6,5 * 6,5 6,5 6,5 6,4 6,4 * 6,4 * 6,4 * 6,4 6,4 6,3 Vesthimmerland* 6,3 6,3 6,3 * 6,3 6,3 6,2 6,2 6,2 6,2 6,2 6,1 6,1 6,1 6,1 6,0 * 6,0 6,0 5,8 5,8 5,8 5,7 Albertslund 5,7 5,3 * - * ** : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før. - : Ønsker ikke benchmark vist *: Ikke tilmeldt FLIS **: Data ikke indlæst eller fuldstændig Kommuner tilmeldt FLIS har mulighed for at bryde nøgletallet ned og lave yderligere analyser i FLIS 26

28 27 Mariager Fjord Vesthimmerlands Roskilde Lejre Albertslund Rødovre 7,0 eller derover 6,7 til 6,9 6,3 til 6,6 Under 6,3 Ingen data Gennemsnitlig afgangskarakter

29 Kend din kommune og styr den Kommunaløkonomisk Forum 2015 Hvad er uddannelsesstatus 9 mdr. efter folkeskolen? HVORFOR ER DET INTERESSANT Med folkeskolereformen er der sat fokus på elevernes læring. Det faglige niveau skal løftes, og eleverne i udskolingen skal gøres uddannelsesparate, så flere unge vælger at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Målet er, at mindst 95 procent af de, som går i niende klasse i 2014/2015, skal gennemføre en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Status i dag er at ca. 93 pct. af ungdomsårgang 2012, forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse senest 25 år efter afsluttet grundskole. Samtidig er der med EUD-reformen fokus på, at flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Mindst 25 pct. skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i Andelen skal op på mindst 30 pct. i DATA Nøgletallet viser andelen af elever der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 mdr. efter 9. eller 10. kl. er afsluttet. Med ungdomsuddannelse menes gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt STU. Data stammer fra STIL, og kan genfindes i deres database LIS. TIL VIDERE DRØFTELSE Det kan være relevant at drøfte følgende: - Er der sat mål for hvor mange unge, der skal tage en ungdomsuddannelse? - Hvordan arbejder kommunen med brobygning til ungdomsuddannelserne og erhvervsklasser til de mindre bogligt orienterede unge? - Er der et godt samarbejde institutionerne imellem, så der kommer et mere sammenhængende fokus på overgangen til ungdomsuddannelse fra alle sider? - Er man i dialog med erhvervsskoler og gymnasier omkring deres arbejde for at nedbringe frafaldet? - Hvordan tilrettelægger kommunen sine tilbud til unge, som ikke umiddelbart er parat til at påbegynde en ungdomsuddannelse? TILMELDING TIL UNGDOMSUDDANNELSERNE FRA ELEVER I NIENDE OG TIENDE KLASSE I 2014 I PCT. Figuren viser, hvor mange elever der har valgt hhv. en erhverskoleuddannelse, en gymnasial uddannelse, STU eller en øvrig uddannelsesform i pct. af alle de elever der vælger en ungdomsuddannelse efter niende eller tiende klasse. Specielt de gymnasiale uddanelser har oplevet en stigning. Hvor 58,6 pct. i 2001 ønskede en gymnasial uddannelse, er andelen i 2014 steget til 73 procent. Samtidig var der 31,7 pct. der i 2001 ønskede en erhvervsuddannelse mod 19,6 pct. i ,6 Erhvervsuddannelse 73,0 Gymnasiale uddannelser 1,3 Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser 6,1 Øvrigt* Andel på ungdomsuddannelse ni måneder efter afsluttet grundforløb, ,2 88,9 87,5 87,1 86,4 86,1 85,8 85,7 85,6 85,4 85,4 84,8 84,4 84,3 83,4 83,3 83,2 82,8 82,6 82,5 82,4 82,2 82,1 82,0 81,9 s 81,9 81,8 81,4 81,3 81,3 81,1 Roskilde 81,0 80,7 80,7 80,5 80,5 80,5 80,4 80,1 80,1 80,1 80,1 80,0 79,4 79,4 79,2 79,1 Vesthimmerland 79,1 Mariagerfjord 79,0 78,8 78,7 78,7 78,5 78,5 78,5 78,4 78,1 78,1 77,9 77,6 77,6 77,6 77,5 Albertslund 77,4 77,4 Lejre 77,2 77,2 77,0 77,0 76,9 76,7 76,5 76,4 76,3 76,1 Rødovre 75,8 75,6 75,6 75,4 75,3 75,2 75,2 74,7 74,4 74,3 74,3 74,0 73,0 72,8 72,2 72,0 71,6 71,6 71,5 71,3 71,3 70,3 56,0 *Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, udlandsophold, arbejde og andet. 28

30 Andel på ungdomsuddannelse 9 mdr. efter afsluttet grundskoleforløb 83,0 og derover 79,0 til 82,9 pct 75,0 til 78,9 pct Under 75,0 pct Vesthimmerlands Mariager Fjord Albertslund Rødovre Lejre Roskilde 29

31 Kend din kommune og styr den Kommunaløkonomisk Forum 2015 Hvad er kompetencedækningen hos jer? HVORFOR ER DET INTERESSANT Med folkeskolereformen er der skabt øget fokus på at styrke den nuværende efteruddannelsesindsats for lærere og pædagoger. Målet er, at eleverne i folkeskolen bliver undervist af pædagogisk personale, som enten har undervisningskompetence fra læreruddannelsen eller kompetencer svarende hertil i de fag, de underviser i. Konkret skal kompetencedækningen løftes til et niveau på mindst 85 procent i 2016 og mindst 90 procent i I 2018 drøftes målet om at opnå fuld kompetencedækning i 2020 svarende til, at 95 procent af undervisningstimerne varetages af undervisere med linjefagskompetencer eller tilsvarende kompetencer. I økonomiaftalen for 2014 blev der afsat 834 mio. kr. frem mod 2020 til at styrke kommunernes kompetenceudviklingsindsats. Som figuren nedenfor viser, er der stadig et godt stykke vej, hvis kommunerne skal nå målet på 85 pct. kompetencedækning i DATA Nøgletallet viser den samlede kompetencedækning opgjort på timeniveau på tværs af alle fag og klasser. Data stammer fra STIL. Læs mere om undersøgelsen på TIL VIDERE DRØFTELSE I forbindelse med aftalen mellem regeringen og KL om at opnå fuld kompetencedækning i 2020, kan det være relevant i den enkelte kommune af drøfte følgende: Har kommunen udarbejdet en kompetenceplan? Drøftes det i kommunen, hvilke kompetencebehov der er på de enkelte skoler? Og har I gjort jer overvejelser på den baggrund om, hvordan de afsatte kompetencemidler skal prioriteres? Hvordan skal der følges op på de prioriterede indsatser i kompetenceplanen? Har kommunen en plan for opfølgning på, hvor langt kommunen er med målet om fuld kompetencedækning? Læs mere på: HVOR LANGT ER VI FRA MÅLET OM FULD KOMPETENCEDÆKNING? På landsplan er den samlede kompetencedækning i skoleåret 2013/2014 opgjort på timeniveau til 80,4 %. Dette betyder, at godt 4 ud af 5 undervisningstimer i folkeskolen varetages af undervisere med enten undervisningskompetencer eller tilsvarende kompetencer. Der er tale om en stigning på 0,7 procentpoint siden sidste år, hvor den samlede dækningsgrad var på 79,6 procent. Det politiske mål er et niveau på mindst 85 pct. i 2016, mindst 90 pct. i 2018 og mindst 95 pct. i 2020 opgjort på kommuneniveau. Kompetencedækningagrad 100% 95% 90% 85% 80% 75% 79,6% 80,4% 85,0% 90,0% 95,0% Kompetencedækning i 2013/2014, pct. 96,7 92,8 91,6 90,7 90,5 89,4 89,1 89,0 88,2 87,9 87,9 87,7 87,6 86,9 86,4 86,4 86,3 86,3 86,3 86,2 86,1 86,0 85,9 Mariagerfjord 85,7 85,4 85,2 85,2 85,1 85,0 84,8 84,3 83,9 83,9 83,7 83,4 83,3 83,1 82,9 82,5 82,4 82,2 82,1 81,9 81,8 81,4 81,3 81,2 81,2 81,1 80,9 80,7 80,6 Lejre 80,5 Rødovre 80,3 80,2 80,0 Roskilde 79,6 79,6 79,4 79,4 79,2 79,1 79,1 79,0 Vesthimmerland 79,0 78,4 78,3 78,2 78,1 78,0 77,9 77,9 Albertslund 77,8 77,6 77,6 77,4 77,2 77,2 77,2 75,5 75,2 74,7 74,1 74,0 73,9 73,9 73,5 73,4 73,4 73,4 73,1 72,8 71,2 70,9 70,5 70,4 67,3 63,4 70% 2012/ /2014 Mål 2016 Mål 2018 Mål 2020 : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før. 30

32 Kompetencedækning i folkeskolen, 2013/2014 Over 85,0 pct 80,0 til 85,0 pct 75,0 til 79,9 pct Under 75,0 pct Vesthimmerlands Mariager Fjord Albertslund Rødovre Lejre Roskilde 31

33 Kend din kommune og styr den Kommunaløkonomisk Forum 2015 Hvad koster det at passe et barn i din kommune? HVORFOR ER DET INTERESSANT Dagtilbudsområdet udgør ca. 13 pct. af den kommunale økonomi i budget Sammenlignes kommunernes udgifter, er der store forskelle i hvor meget den enkelte kommune bruger pr. indskrevet. Dette kan bl.a. afspejle politiske prioriteringer i kommunen, men høje udgifter pr. indskrevet kan også skyldes manglende kapacitetstilpasninger, fx pga. det faldende børnetal eller fordi dagtilbudsstrukturen består af mange små dyre enheder. Da børnetallet forsat vil falde er det vigtigt med et fortsat fokus på at tilpasse udgifterne og effektivisere dagtilbudsområdet, hvis der skal skabes luft i budgettet og politisk råderum. DATA Danmarks Statistik, indskrevne dagpleje, vuggestue, børnehave, aldersintegrerede PAS 22 Den kommunale kontoplan fkt (- grp. 18 og grp. 19) , , Udgifterne er i 2015 pris- og lønniveau. TIL VIDERE DRØFTELSE I den enkelte kommune kan det med udgangspunkt i nøgletallet være relevant at drøfte følgende spørgsmål: - Er udgiftsniveauet et udtryk for et valgt serviceniveau eller kan der være andre årsager til det niveau din kommune befinder sig på? Hvad udgør fx den pædagoguddannede personaleandel? - Er der sket strukturtilpasninger i din kommune? Er der fx store eller små daginstitutioner? - Hvornår har tildelings- og styringsmodellen i din kommune sidst fået et eftersyn? - Løses de administrative opgaver fx løn og indkøb centralt i kommunen eller decentralt på daginstitutionerne? - Tænkes der i fælles ledelse af daginstitutionerne? Og er ledelseslagene blevet slanket? KOMMUNERNE ER GODE TIL AT KAPACITETSTILPASSE UDGIFTERNE TIL UDVIKLING I BØRNETALLET Figuren viser, at der sket en betydelig kapacitetstilpasning på dagtilbudsområdet fra 2012 til 2013, da størstedelen af kommunerne tilpasser sine udgifter til udviklingen i antallet af 0-5 årige. Der er dog en lille gruppe, som oplever et fald i antallet af 0-5 årige, men en stigning i udgifterne. Det kan der være flere årsager til, som fx manglende tilpasning af dagtilbudsstrukturen, således at man har bibeholdt mange små ufleksible og dyre pasningstilbud. Det kan også afspejle forskelle i politiske prioriteringer af serviceniveau. Vækst i NDU til % -15% -10% -5% 0% -2% 5% 4% 2% -4% -6% -8% -10% Vækst i 0-5 årige Udgifter pr. indskrevet, regnskab Vesthimmerlands Mariagerfjord Roskilde Lejre Rødovre Albertslund : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før. 32

34 Udgifter pr. indskrevet barn, regnskab 2013 Under kr til kr til kr til kr Over kr Vesthimmerlands Mariager Fjord Albertslund Rødovre Lejre Roskilde 33

35 Kend din kommune og styr den Kommunaløkonomisk Forum 2015 Hvor store er jeres aldersintegrerede institutioner? HVORFOR ER DET INTERESSANT På grund af faldende børnetal de seneste år har der været en generel udvikling hen imod mindre brug af dagpleje og vuggestuer og mere brug af aldersintegrerede institutioner. Trods denne udvikling er der fortsat betydelige forskelle på, hvorledes kommunerne har organiseret dagtilbudsstrukturen også når man ser bort fra kommunestrukturen by og land. Det kommer blandt andet til udtryk ved en betydelig variation i den gennemsnitlige tilbudsstørrelse i aldersintegrerede institutioner på tværs af kommunerne. DATA Danmarks Statistik, PAS 22 Tallet viser antal 0-5 årige indskrevne pr. aldersintegrereret institution i 2013 TIL VIDERE DRØFTELSE I den enkelte kommune kan det med udgangspunkt i nøgletallet være relevant at drøfte følgende spørgsmål: - Er den gennemsnitlige tilbudsstørrelse for aldersintegrerede institutioner et udtryk for et valgt serviceniveau, eller kan der være andre årsager til det niveau din kommune befinder sig på? - Hvordan ser jeres prognose for børnetallet ud for de kommende år? I den forbindelse er det vigtigt også at have fokus på, hvor stor en andel af børnene der rent faktisk indskrives i dagtilbud(dækningsgraden) - Kender du din kommunes udgifter i forhold til institutionsstørrelse? - Er der sket strukturtilpasninger i jeres kommune? - Tænkes der i fælles ledelse af daginstitutionerne? Og er ledelseslagene blevet slanket? SAMMENHÆNG MELLEM ANTAL 0-5 ÅRIGE PR. KM 2 OG INSTITUTIONSSTØRRELSE Når man ser på antallet af 0-5 årige pr. km 2 - børnetætheden, så kan man inddele kommunerne i to grupper land- eller bykommuner. I analysen er landkommuner defineret ved, at have en børnetæthed mellem 0,5 og 15 børn pr. km 2. Trods ens struktur, så viser analysen, at landkommunerne kan inddeles i to grupper. En gruppe, som har mange små institutioner, og en gruppe, som har tilpasset sin dagtilbudsstruktur i forhold til børnetætheden. Forskellen kan enten skyldes et politisk ønske om at bibeholde en bestemt dagtilbudsstruktur, som følge af lokale rammevilkår eller, at man ikke har fået tilpasset sin tilbudsstruktur tilstrækkeligt i forhold til udviklingen i børnetallet. Da børnetallet fortsætter med at falde, vil det medføre stigende udgifter pr. indskrevet, hvis der ikke foretages en omlægning af tilbudstyperne. Indskrevne 0-5 årige pr. aldersintegreret inst, årige pr. km^2 Note: Kun kommuner med maks årge pr. km2 Antal 0-5 årige indskrevne pr. aldersintegreret institution, ,3 142,1 117,7 113,9 112,8 112,4 108,8 106,8 105,6 104,0 102,3 100,8 99,6 97,9 96,8 96,5 96,1 92,8 90,5 Albertslund 88,6 Rødovre 87,6 86,0 84,4 80,6 79,8 79,6 79,6 78,8 76,8 76,5 75,6 74,8 74,7 74,3 73,7 72,9 72,8 72,7 72,3 72,1 72,0 71,9 71,6 71,3 70,6 70,0 69,6 69,1 68,9 68,6 68,4 68,1 68,1 68,0 67,8 67,6 67,4 67,3 66,9 66,8 66,8 66,5 Roskilde 66,3 66,0 64,5 64,3 64,1 63,4 62,4 60,6 60,4 59,7 58,8 57,3 56,9 56,8 56,2 56,0 Mariagerfjord 55,7 54,6 Lejre 53,0 51,5 51,3 50,5 49,4 49,2 48,0 47,8 47,1 47,0 46,2 43,0 Vesthimmerlands 38,5 38,0 30,5 29,6 18,0 10,0 : Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før. 34