Transkript

1

2

3 Side 3

4 Side 4

5 Side 5

6 Side 6

7 Side 7

8 Side 8

9 Side 9

10 Side 10

11 Side 11

12 Side 12

13 Side 13

14 Side 14

15 Side 15

16 Side 16

17 Side 17

18 Side 18

19 Side 19

20 Side 20

21 Side 21

22 Side 22

23 Side 23

24 Side 24

25 Side 25

26 Side 26

27

28 Fra: Ole Matthesen Sendt: 10. marts :37 Til: Line Loldrup Cc: Henrik Dahl; Inge Marie Vestergaard Emne: Høringssvar ov er høring af pejlemærker og udviklingsområder for Rammeaftale 2018 Vedhæftede filer: Høringssvar over hørinng af pejlemærker og udviklingsområder for Rammeaftale 2018-rev..doc Hej Line. Hermed et høringssvar jfr. ovenfor. Med venlig hilsen Ole Matthesen Snebærvej Ringkøbing Tlf / olematthesen@webspeed.dk 1 Side 28

29 Ringkøbing-Skjern Kommunes Handicapråd Ringkøbing-Skjern Kommune Social- og Sundhedsudvalget, Rådhuset, Ved Fjorden 6, 6950 Ringkøbing. 10. marts 2017 Høringssvar over høring af pejlemærker og udviklingsområder for Rammeaftale 2018 Handicaprådet har modtaget et materiale og en orientering om udarbejdede pejlemærker og udviklingsområder for Rammeaftale Handicaprådet ønsker at knytte nogle bemærkninger til pejlemærkerne og udviklingsområderne. Det er meget positivt, at DASSOS og KKR fortsat udvikler rammeaftalen og beskrivelserne af denne. Med beskrivelserne af visioner og pejlemærker bliver rammeaftalen et yderligere aktivt styringsredskab på trods af, at rammeaftalen fortsat er 1 årig. Den ville i endnu højere grad kunne virke styrende, hvis den udover det konkrete år tillige ville fokusere på en 3, 4 eller 5 årig fremtidig periode. Fælles mål og visioner sætter borgeren i centrum med udgangspunkt i, at han/hun skal kunne få størst mulig indflydelse og kontrol over egen tilværelse. Det er afgørende, at dette, som anført, sker gennem et sammenhængende forløb, hvor borgerens ressourcer indgår sammen med en kvalificeret støtte, og hvor borgeren hele vejen selv er indforstået og medvirkende. Pejlemærkerne retter sig i 2018 mod voksenhandicap særligt med fokus på det fælleskommunale rammepapir. Endvidere er der pejlemærker for effekt og progression, hvad der virker, og økonomi. Samlet set er disse gode og fornuftige pejlemærker, hvor faglighed og kvalitet stadig skal være bærende sammen med, at borgeren oplever at være en del af forløbet. Med venlig hilsen Ole Matthesen formand Høringssvar over høring af pejlemærker og udviklingsområder for Rammeaftale 2018 Side 1 Side 29

30

31 Tilskud til nødvendige merudgifter for voksne, jf. Servicelovens 100 Formål At yde kompensation til borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne for de merudgifter, som er en konsekvens af funktionsnedsættelsen. Lovgrundlag Servicelovens 100 At medvirke til, at borgeren og dennes familie kan leve et liv som andre på samme alder og i samme livssituation. At give borgeren mulighed for selv at tilrettelægge, hvordan behovet bedst kan dækkes. At sikre, at borgere med varigt nedsat funktionsevne, som yder en særlig indsats for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, kan forblive på arbejdsmarkedet. Bekendtgørelse nr af 23. december 2012 om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse. Personkreds og beløbsgrænse Personkreds Borgere som: er mellem 18 år og folkepensionsalderen har udsat/opsat folkepension Borgere, som får førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig pension, kan ikke få ydelser efter servicelovens 100, medmindre de får kontant tilskud efter servicelovens 95 eller borgerstyret personlig assistance efter 96. Borgere som får invaliditetsydelse tilkendt efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension er omfattet af personkredsen. Borgeren skal endvidere have en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og skal have nødvendige merudgifter i forbindelse med den nedsatte funktionsevne. Med varigt nedsat funktionsevne forstås en langvarig lidelse: hvis konsekvenser for borgeren er af indgribende karakter i den daglige tilværelse som medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger. Det er en betingelse, at merudgiften er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i Serviceloven. Nødvendige merudgifter kan dækkes uanset borgerens boform, dvs. også selv om borgeren bor i bofællesskab eller i botilbud. Hos Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) findes mere information om, hvem der kan søge og på hvilke betingelser. Side 31

32 Link: DUKH om merudgifter (nyt vindue) Der foretages altid en konkret individuel vurdering af, om borgeren tilhører målgruppen. Beløbsgrænse For at komme ind i ordningen, skal borgeren sandsynliggøre nødvendige merudgifter på mindst kr. årligt (2017). Det bliver kaldt bagatelgrænsen. Det er både de løbende udgifter og enkeltstående merudgifter. Hvis borgeren opfylder betingelserne, bliver tilskuddet fastsat ud fra de skønnede udgifter pr. måned. Beløbet rundes op til det nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. Indhold Indholdet i ydelsen er økonomisk kompensation til dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse for borgere med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Merudgiftsydelse udmåles ud fra størrelsen af de sandsynliggjorte, nødvendige merudgifter, borgeren har som følge af sin funktionsnedsættelse. Borgeren får udbetalt beløbet som en løbende ydelse, men har pligt til at gøre kommunen opmærksom på ændringer, der betyder et fald i merudgifterne. Kommunen vil fastsætte et nyt beløb, som herefter gælder. Borgeren skal ikke efterbetale for den mellemliggende periode. Højst en gang om året kan borgeren få reguleret beløbet for de løbende udgifter, hvis borgeren kan sandsynliggøre, at merudgifterne er stigende. Kompensation gives med tilbagevirkende kraft, hvis merudgifterne bliver godkendt af kommunen. Hvis borgeren i løbet af året får en enkeltstående merudgift, fx nødvendig merudgift til fornyelse af kørekort, kan der søges om kompensation. Ansøgning om nye udgifter behandles løbende, jf. Principafgørelse Borgerens indkomst har ingen betydning for, om der kan modtages tilskud til merudgifter. Tilskuddet er skattefrit. Borgeren har pligt til at gøre kommunen opmærksom på andre ændringer, der kan have betydning for hjælpen, fx flytning. Ved flytningen til en ny kommune, skal borgeren ansøge om merudgifter ved den nye kommune, medmindre den tidligere kommune forbliver handlekommune for ydelser efter Serviceloven. Bemærkninger Det er vigtigt, at borgeren tænker godt igennem, hvilke merudgifter borgeren har, inden der søges om merudgifter. Borgeren skal søge og have godkendt sin ansøgning, inden der kan gives støtte til såvel løbende udgifter som enkeltudgifter. Hvis borgeren ikke længere opfylder betingelserne, stopper udbetalingen helt, og tilskuddet modtages ikke måneden efter opfølgningen. Side 32

33 Typiske merudgifter Der ydes alene tilskud til nødvendige merudgifter, som er en følge af den nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne. Behovet vurderes i forhold til ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation. De udgifter til den daglige livsførelse, som borgeren selv ville have afholdt, hvis der ikke havde foreligget særlige omkostninger på grund af den nedsatte funktionsevne, skal afholdes af den pågældende selv. Eksempler på merudgifter, der kan være omfattet: Medicin Kun lægeordineret og tilskudsberettiget medicin, der direkte relateres til en varig lidelse. Tilskud fra sygesikring og egne forsikringer fratrækkes. Ved kronikertilskud medtages kun egenbetalingen. Salver, creme, specialshampoo o.lign. skal være lægeordineret og direkte relatere sig til den varige lidelse. Befordring i forbindelse med uddannelse/arbejde/behandling/fritid I særlige situationer kan der, når udgiften ikke dækkes efter andre bestemmelser, ydes: Befordring til læge, speciallæge, behandling af fysioterapeut eller anden behandling, der kan relateres til funktionsnedsættelsen. Nærmeste behandlingssted, jf. principafgørelse Befordring til og fra arbejde/uddannelse, hvor funktionsnedsættelsen bevirker, at borgeren skal befordres til uddannelse/arbejde i videre omfang end andre. Befordring i fritiden, hvor funktionsnedsættelsen bevirker merudgift til besøg hos familie, venner, fritidstilbud, møder i relation til egne børns skolegang. Der ydes hjælp svarende til billigste offentlige transportmiddel, jf. principafgørelse Hvis offentlige transportmidler ikke kan benyttes, ydes kørsel i egen bil efter laveste kilometertakst, jf. statens takster på området. Driftsudgifter til handicapbil Ved behov for handicapbil kan merudgifter til forsikring dækkes svarende til forskellen mellem forsikringen på en alm. personbil og forsikringen på handicapbilen. Herudover kan evt. ekstra brændstofforbrug ved kørsel i handicapbil søges dækket. Omfanget af nødvendig kørsel skal vurderes. Udgift til serviceeftersyn af lift i handicapbil kan ikke dækkes som en merudgift, jf. principafgørelse Særlige kurser Der kan ydes merudgifter til handicaprelaterede kurser, som er nødvendige og relevante i forhold til funktionsnedsættelse og livssituation, fx tegnsprogkurser. Side 33

34 Håndsrækninger Udmåling til håndsrækninger forudsætter en helhedsvurdering af borgerens samlede situation. Det skal inddrages i vurderingen, hvilken hjælp der kan forventes fra borgerens netværk. Øvrige medlemmer af en husstand, herunder rask ægtefælle og børn, forventes at deltage i opgaveudførelsen i hjemmet. Ved ansøgning om hjælp til praktiske opgaver i hjemmet, skal ansøgningen vurderes efter Servicelovens 83, stk. 1, nr. 2 om praktisk hjælp. Principafgørelse 79-15, og Der ydes som udgangspunkt kompensation svarende til mindsteløn for ufaglært arbejde. Principafgørelse Vinduespudsning udvendigt. Max 4 gange pr. år. Græsslåning. Max 20 gange pr. år á ½ time for en gennemsnitlig parcelhushave. Hækklipning inkl. bortskaffelse af hækaffald. 1 gang årligt. Snerydning, evt. vinterbekæmpelsesordning. Bortskaffelse af haveaffald og rensning af tagrender Udgifter til malerarbejder/reparation, der kan henføres til funktionsnedsættelsen. Dvs. at borgeren selv skal afholde de udgifter, som den pågældende ville have haft uden funktionsnedsættelsen. Principafgørelse C og C Diætpræparater ved PKU Særlige diætpræparater til personer med PKU (Føllings sygdom) og personer med Alcaptonuri udleveres af Region Hovedstaden (Kennedy Centret), som opkræver betaling herfor fra de øvrige regioner. Diabeteskost Der kan ydes merudgifter til diabeteskost uden specialvarer iht. Diabetesforeningens takster. Specialvarer - diabetes Specialvarer er kunstige sødemidler og sukkerfri produkter. Der beregnes alene merudgifter til specialvarer, hvis det kan dokumenteres, at borgeren har behov for at benytte specialvarer, idet vedkommende ikke ved supplering af hurtigvirkende insulin har mulighed for at kompensere for ekstra indtag af kulhydrater. Det skal samtidigt være sandsynliggjort, at borgeren rent faktisk anvender specialvarer i det daglige. Principafgørelse Juice og druesukker (sukkerpræparater) Beregning af merudgifter til sukkerpræparater tager udgangspunkt i prisen for druesukker i pulverform. Principafgørelse og Ekstra vask Beregning af merudgifter til vask sker ud fra en konkret vurdering af merforbruget af el og vand. Side 34

35 Beklædning Der kan ydes merudgifter i forbindelse med deformiteter, ganske særlig legemsbygning eller lignende, hvor der er behov for særligt dyrt eller særligt udformet tøj. Specialfremstillet beklædning skal søges dækket som hjælpemiddel, hvorimod udgifter forbundet med forandringer af almindelig beklædning kan søges dækket som merudgift. Der kan ydes merudgifter til beklædning, der er nødvendigt på grund af ekstraordinært slid på tøj og sko, herunder ekstraordinært slid på ortopædiske sko. Husleje Der foretages en samlet vurdering af en sammenlignelig situation med en ikke-handicappet på samme alder og i samme livssituation. Følgende elementer inddrages i vurderingen: alder, beskæftigelse, uddannelse og lokalt prisniveau er elementer. Principafgørelse og Eksempler på udgifter, der ikke er omfattet: Alle former for behandling og behandlingsredskaber (Sundhedsloven og principafgørelse 77-16) Døråbner (Servicelovens 116) Udgifter, som følger brugen af et hjælpemiddel, fx fastnetabonnement til brug for nødkald, abonnement til hjælpemiddel-app, el til kørestol og el-seng (Principafgørelse og ) El-udgifter til apparater stillet til rådighed som led i behandling, fx ilt-maskine og elkoger til rengøring af sonderemedier (Principafgørelse ) Vedligeholdelse, reparation og nye dæk til kørestol (Principafgørelse C-61-01) Ortopædisk fodtøj (Servicelovens 112) Rengøring (Servicelovens 83 og 75-16) Hjælpemidler og forbrugsgoder samt driftsmidler hertil (Servicelovens 112) Falck abonnement (Principafgørelse C-37-07) Bilvask Egenbetalinger efter Serviceloven (bekendtgørelsens 11) Udgifter der dækkes af Sygeforsikringen Danmark eller andre private forsikringer (bekendtgørelsens 11) Udgifter der kan bevilges efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i Serviceloven. Listen er ikke udtømmende, men angiver de mest almindelige udgiftsposter, der ikke omfattes af Servicelovens 100. Der foretages altid en konkret og individuel vurdering af den enkelte ansøgning. Side 35

36

37 Ringkøbing-Skjern Kommunes Handicapråd Ringkøbing-Skjern Kommune Social- og Sundhedsudvalget, Rådhuset, Ved Fjorden 6, 6950 Ringkøbing. Høringssvar over høring af serviceniveaubeskrivelser merudgifter 6. marts 2017 Handicaprådet har modtaget et materiale og en orientering om udarbejdede serviceniveaubeskrivelser for merudgifter. Handicaprådet ønsker at knytte nogle bemærkninger til servicenivedaubeskrivelserne. Beskrivelserne følger i det store og hele bekendtgørelsen til Servicelovens 100. Selvom det ikke er kommunens anliggende ønskes det alligevel påpeget, at det er beklageligt, at loven kun dækker alderssegmentet indtil folkepensionsalderen. I dette som i andre sammenhænge giver det indtrykket af, at personer med funktionsnedsættelser bliver lettet for disse, når de når folkepensionsalderen, og det er naturligvis ikke korrekt. Den detaljerede beskrivelse af de situationer, som kan dækkes hhv. IKKE kan dækkes er ganske omfattende, selvom den næppe er fuldstændig. Det er vigtigt, hvad der dog også fremgår af beskrivelsen, at pege på, at borgernes ansøgninger skal behandles individuelt. Med venlig hilsen Ole Matthesen formand Høringssvar over høring af serviceniveaubeskrivelser merudgifter Side 1 Side 37

38

39 N O T A T Til Social- og Sundhedsudvalget Kopi Anette Ørbæk Andersen Fra Klik her for at angive tekst. Emne Forslag til indsatser, der minimerer merforbruget i Handicap og Psykiatri Afdeling Klik her for at angive tekst. Telefon E-post inge.marie.vestergaard@rksk.dk Dato 16. januar 2017 Sagsnummer Baggrund Social og Sundhedsudvalget besluttede på sit møde den 26. oktober 2016, at Handicap og Psykiatri skulle udfærdige et oplæg vedr. indsatser, der kan mindske merforbruget. Det blev aftalt, at der fremlægges et oplæg senest til januar-mødet Baggrunden for beslutningen er, at der allerede nu kan forventes et merforbrug på 4,6 mio. kr. i 2017 på trods af, at fagområdet fik tilført 9,6 mio. kr. årligt ved budgetbehandlingen for Regnskabsresultatet for Specialteam er generelt meget påvirket af til- og afgang på dyre enkeltsager og af nettotilgangen. Efter i flere år at have haft et resultat med mindre +/- udsving i forhold til budgettet og endda i 2014 et mindreforbrug på knap 11 mio. kr., har der i hele 2016 været udsigt til endda store økonomiske udfordringer, og der forventes et merforbrug på ca. 12 mio. kr. i I dette oplæg vil der blive analyseret på, hvor de store udfordringer er, samt hvor der er handlemuligheder i forhold til at minimere merforbruget. Dilemmaet i forhold til, hvordan man i kommunerne håndterer et stigende antal borgere, som har behov for en social indsats, når rammen skal løses inden for den samme eller en mindre økonomisk ramme, tager KL aktuelt op i: Synopsis for socialpolitisk udspil. Her italesættes en lang række spørgsmål, som har betydning for indsatsen på socialområdet, herunder relationen til beskæftigelsesområdet. Disse spørgsmål vil KL i samarbejde med kommunerne, brugerorganisationer, faglige organisationer, Folketing mv. drøfte frem til Social og Sundhedspolitisk Forum maj KL har i 2015 udarbejdet et inspirationskatalog med eksempler på effektiviseringer. Med baggrund heri har effektiv drift været et tema i efteråret 2016 på centerledermøderne. Seniorforsker Steen Bengtssons har i regi af Socialchefforeningen og Økonomichefforeningen holdt et oplæg, som tog udgangspunkt i følgende hypotese: Side 39

40 Er der flere, der har en diagnose/er handicappede? Svaret var: Ja. Dette skyldes flere faktorer: Der er en større overlevelse ved for tidlige fødsler. Halvdelen af børn født ved en vægt under g får formentligt et eller flere af disse handicaps: svagt syn, spasticitet, motoriske vanskeligheder, mindre eller større handicaps. 26% af børn født med en vægt under g får autisme. Der er flere med psykiatriske diagnoser, herunder også retspsykiatri, samtidig med, at der er færre sengepladser og kortere indlæggelsestid i psykiatrien; men flere behandlingsepisoder. Antallet af psykiatriske patienter går op. Eksempelvis sker der en fordobling i antallet af personer, der har følgende psykiatriske diagnoser: Tvangsneuroser fordobling i løbet af 7 år. Spiseforstyrrelser fordobling i løbet af 9 år. Asperger fordobling i løbet af 6 år. ADHD fordobling af 2-3 år. Det er endvidere sådan, at flere får tilkendt førtidspension af psykiatriske grunde. Der er flere misbrugere samt flere misbrugere, der overlever. Personer, der udøver kriminalitet og tager stoffer, har ofte psykiatriske problematikker. Antallet af stofmisbrugere stiger, og psykiske lidelser forårsaget af misbrug stiger. Der er sket en forandring af livsmønstre og tradition. Derudover er der sket bedre leveforhold for udviklingshæmmede. En anden hypotese var: Bliver handicap et større problem? Svaret var: Ja af flere grunde: Større krav i skole og uddannelse Flere skift og omstillinger Mere konkurrence i arbejdslivet En tredje hypotese var: Øger vi tilbuddene til handicappede og udgifterne? Også her var svaret: Ja. Der er mange kræfter og interesseorganisationer, der presser på for dette. Vi har forpligtet os til at følge den internationale handicapkonvention fra Men der mangler statistik på området, monitorering og forskning, der kan vise denne udvikling. Senest har KL offentliggjort en Momentum analyse, som viser, at antallet af borgere på landsplan, som tildeles socialpædagogisk støtte i eget hjem fra er steget med 72%. I samme periode er antallet af borgere, som bor i botilbud, steget med 29%. Stigningen 2 Side 40

41 er størst blandt unge under 30 år. (Stigningen i Ringkøbing-Skjern Kommune har i samme periode været på 94% på bostøtteområdet og 28% på botilbud.) Konklusion: Der er altså ud fra ovenstående ikke noget, som tyder på, at problematikken med øget tilgang til området, vil ophøre. En reducering af merforbruget på området vil derfor kræve aktiv handling i forhold til nye arbejdsmetoder, effektiviseringer eller besparelsestiltag. De store udfordringer 1. Nettotilgang Den største nettotilgang af brugere er indenfor områderne: ADHD, autismeforstyrrelser og sindslidelse og i mindre omfang indenfor senhjerneskade. Den største nettotilgang i forhold til tilbudstyper er indenfor bostøtte. Tilgangsårsagerne er i største omfang fra Beskæftigelse og i mindre omfang fra Børn og Familie, fra sundhedsvæsnet, fra Sundhed og Omsorg og fra eget hjem. Nettotilgangen i ydelser i 2016 er 50, når bortses fra lukning af cøliakisager (tal for de første 11 måneder). Afgang svarer ca. til 72% af tilgang, hvoraf dødsfald udgør 6%. Nettotilgangen i 2014 og 2015 har været høj med henholdsvis 83 og 84 ydelser i løbet af året. I 2016 har nettotilgangen i de første 11 måneder således været knap så høj som de foregående år med yderligere 50 ydelser (i Center for Socialpsykiatri, ADHD og Autisme er der fortsat en stor tilgang); men der gøres opmærksom på, at der er tale om akkumulerede tal, således at der ved udgangen af 2016 er = 217 flere ydelser i forhold til primo Nettotilgangen i det enkelte år får konsekvenser for udgifterne i de efterfølgende år. Den store nettotilgang i 2015 har således først fået helårsvirkning i regnskabsår Nettotilgang i ydelser fordelt på målgrupper Opgjort på YDELSER Personer med Tilgang Afgang Netto tilgang ADHD og autismespektrum- Forstyrrelser Tilgang Afgang Netto tilgang Tilgang Afgang Netto tilgang Fysisk handicap Senhjerneskadede Sindslidende Uden diagnose Udviklingshæmmede Ikke angivet målgruppe I alt Desuden er der i 2016 lukket 32 cøliakisager pga. ny praksis. En borger kan godt have flere ydelser. Nettotilgangen i ydelser fordelt på tilbudstyper 3 Side 41

42 Opgjort på YDELSER Tilgang Afgang Netto tilgang Tilgang Afgang Netto tilgang Tilgang Afgang Netto tilgang Akt. og samværstilbud Beskyttet beskæftigelse Bostøtte Bostøtte, køb Botilbud Cafebruger Ledsagerordninger Merudgifter * Personlig hjælp, omsorg Specialundervisning Støttekontaktpersonordning Gæste- og aflastningspladser I alt En borger kan godt have flere ydelser. *Inkl. de 32 lukkede cøliakisager. Der er konstateret en forholdsvis mindre stigning i tilgang til bostøtte i sidste del af 2016 sammenlignet med første del af året, hvilket kan skyldes, at Specialteam i august måned 2016 indførte en ændring, således at de samarbejdspartnere, der henviser en borger til Handicap og Psykiatri, inden der fremsendes et henvisningsskema, telefonisk skal drøfte sagen med forvisitationen. Tilgangsårsager i 2015 og 2016 på CPR. Nedenstående tabeller viser, hvor de brugere, som har fået ydelser fra Handicap og Psykiatri i 2015 og 2016, kom fra. I 2015 var der 175 brugere i alt, hvoraf 121 fik tilbud fra vores centre. De resterende 54 købte vi tilbud til. I 2016 har der de første 11 måneder været en tilgang på 176 brugere, hvoraf 150 får tilbud fra vores centre. De resterende 26 har vi købt tilbud til. Altså en lille stigning i tilgang opgjort på CPR, og flere får tilbud i egne tilbud. Opgjort på CPR Tilgangsårsager EGNE Antal Procent Antal Procent Beskæftigelse 50 41% 61 40% Borgerservice 2 2% 0 0 Børne- og Familieafdelingen 14 12% 21 14% Fra eget hjem 25 21% 37 25% 4 Side 42

43 Lavt timetal, RKSK er betalingskommune 1 1% 3 2% Retsvæsenet 3 2% 2 1% STU undervisning 3 2% 3 2% Sundhed og Omsorg 9 8% 9 6% Sundhedsvæsenet 10 8% 10 7% Tilflyttet uden medvirken 4 3% 4 3% I alt % % Opgjort på CPR Tilgangsårsager KØB Antal Procent Antal Procent Børn og Familieafdelingen 31 58% 8 31% Fra eget hjem 5 9% 5 19% STU undervisning 6 11% 2 8% Sundhed og Omsorg 4 7% 1 4% Sundhedsvæsenet 8 15% 9 34% Retsvæsenet % I alt % % 2. Udgifterne i egne tilbud I forhold til besparelserne i RKSK 3.0 blev det politisk besluttet, at der skulle ske en servicenedgang på centrene (botilbud og bostøtte) på netto 3,4 millioner kroner pr. år svarende til brutto 5,4 millioner kroner med fuld virkning fra 2016 (halv virkning i 2015). Besparelsen blev i sin tid udmøntet ved, at timerne i ydelsespakkerne blev reduceret. Der er sket følgende reduktion: Timerne på pakkerne er reduceret fra 2014 til 2016 på følgende pakker: Pakke 3-0,5 Pakke 4-0,5 Pakke 5-1 Pakke 6-0,75 Pakke 7-1,5 5 Side 43

44 Derudover er der indarbejdet en yderligere besparelse på centrene i forhold til en effektivisering på kroner ( kr. brutto). Denne besparelse er udmøntet ved at reducere den gennemsnitstimeløn, som centrene får afregnet ydelsespakkerne til. Af yderligere besparelser er der sket en reduktion på centerlederstrukturen med kroner ( kr. brutto) ved at reducere antallet af centre fra 6 til 5. Fra 2017 er er endvidere indarbejdet en besparelse på kroner pr. år ved at sammenlægge Rosengårdens dagtilbud og Støttecentrets cafétilbud i Skjern. Bostøtte Ændringerne i gennemsnitsudgifter på bostøtte fremgår af nedenstående tabel: År Gns. udgifter Gennemsnitsudgiften falder fra 2014 til 2016 med kr. pr. bruger af bostøtte. Som det fremgår af nedenstående tabel og graf, er der sket en stor stigning i antallet af personer, der er tildelt en bostøtte - pakke, svarende til 104 personer eller en stigning på 27,8 procent fra 2014 til primo En stor del har dog fået tildelt mindre pakker, hvilket er hovedforklaringen på, at gennemsnitsudgifterne er faldet. Der skete en større revisitation på bostøtteområdet sommeren 2016 for at minimere forbruget på området. Center for Socialpsykiatri, ADHD og Autisme fik tilført ca. 0,6 mio. kr. grundet stor tilgang. Bostøtte Ændring 2016 i procent Pakke Pakke ,2 Pakke ,3 Pakke ,3 Pakke ,6 Pakke ,0 Pakke ,0 Pakke ,0 I alt ,8 6 Side 44

45 Bostøtte Pakke 0 Pakke 1 Pakke 2 Pakke 3 Pakke 4 Pakke 5 Pakke 6 Pakke Kilde: ydelsespakkefilen udtræk pr. januar i årene. Egne botilbud: Ændringerne i gennemsnitsudgifter baseret på takster på egne botilbud fremgår af nedenstående tabel: Egne botilbud År Helårspersoner Gns.udgifter , , , Opgjort 1. december Udgifterne er renset for overhead og pl regulering. Fra 2014 til 2016 er taksterne faldet med pr. helårsperson svarende til ca. 2 mio. kr. i alt i Ses udelukkende på udviklingen i ydelsespakkerne i botilbud ser situationen anderledes ud. Botilbud (tal pr. januar) Ændring i procent Pakke Pakke ,9 Pakke ,9 Pakke ,2 Pakke ,5 Pakke ,3 Pakke ,0 I alt ,9 7 Side 45

46 Botilbud Pakke 2 Pakke 3 Pakke 4 Pakke 5 Pakke 6 Pakke 7 Pakke Kilde: ydelsespakkefilen udtræk pr. januar. Der er sket et fald på 21 % eller 8 personer i pakkerne 3 og 4 og samtidig en stigning i pakkerne 5, 6 og 7 med i alt 6,5 % eller 10 personer, hvilket giver et merforbrug. Det skal bemærkes, at udtrækkene er foretaget pr. januar måned i årene. I løbet af 2016 er der sket et fald i antallet af belagte pladser grundet udflytninger og dødsfald. Det er i pakke 2, 4 og 7. Det ændrer ikke i ovenstående konklusion. Udviklingen i pakketildelingen skyldes dels, at der er sket en revisitation til højere pakker for konkrete brugere, men også at der har været en afgang af brugere på de små pakker og en tilgang af nye brugere på de højere pakker. Fremadrettet vil der formentlig ske en yderligere reduktion i de mindre ydelsespakker i botilbuddene hen mod tungere pakker, eftersom personer med et behov svarende til de mindste pakker (2 og 3) ikke vil blive tilbudt et botilbud. I perioden er der også kommet flere botilbudspladser i kommunen, dels på Satellitten og i pavillonerne. Det har også betydning for udviklingen af pakketildelingen. Men uanset baggrunden for ændringen, vil det betyde, at fagområdet ikke fuldt ud har opnået de besparelser på egne botilbud, som var forudsat i RKSK 3.0. Skønsmæssigt har revisitationer i 2015 med virkning fra primo 2016 på botilbud og bostøtte tilsammen været på 3,16 mio. kr. netto. I 2016 har der været revisitationer på kr. netto med virkning primo 2017 på kr. For i øget omfang at følge udgiftsniveauet på egne botilbud vil der fra januar 2017 månedligt blive udarbejdet en detaljeret opgørelse over ændringer i pakketildelingen, således det er tydeligt, om baggrunden for ændringen skyldes en revisitation hos konkrete borgere, en afgang eller tilgang, eller nye botilbudspladser tages i anvendelse. Tillægsydelser og individuelle takster (ATA-tid) Ud over ATA-timer, der tildeles gennem ydelsespakkerne, som er et fast timetal pr. uge pr. pakke, tildeles der individuelle ATA-timer gennem pakke 7 og 8. For pakke 7 er der tale om en tillægsydelse, mens pakke 8 er en individuel beregnet pakke. I en pakke 8 indgår overvågning. 8 Side 46

47 I nedenstående tabel og graf ses, at ATA-timerne i pakke 7 og 8 som tillægstakster og individuelle timer ligeledes er steget gennem årene: Stigning i timer Tillægsydelse ATA-tid Individuel ATA-tid * I alt *note: 19,5 af timerne skyldes, at når der sker en nedsættelse af timerne i en pakke 7, stiger timerne i tillægsydelsen tilsvarende. Tillægsydelser & individuel ATA-tid Tillægsydelse ATA-tid Individuel ATA-tid I alt En stigning på 191 timer pr. uge svarer til en udgift på 3,1 million kroner pr. år, hvoraf nogle dog er på mellemkommunale tilbud, hvorved indtægten øges tilsvarende for disse borgere. De mellemkommunale borgeres merudgift udgør cirka 0,4 million kroner. Stigningen i timerne skyldes både revisitationer samt nye borgere i botilbuddene. En del af forklaringen er, at der pr. 1. juni 2015 skete en gennemgang af de tildelte ATA-timer på alle borgere med pakke 7 og 8, hvor der skete en større stigning svarende til cirka 1,1 million kroner pr. år. Derudover er der i 2015 to borgere, der har fået forhøjede pakker samt tillægsydelser svarende til en udgift på cirka 1 million kroner pr. år. Rambøll undersøgelse af botilbud Handicap og Psykiatri har i april 2016 deltaget i en Rambøll undersøgelse sammen med 8 andre kommuner. Undersøgelsen handlede om anvendelse af VUM (visiterings- og udredningsmetode) og praksis ved indkøb af botilbud. Det er en undersøgelse bestilt af Finansministeriet, Social- og Indenrigsministeriet og KL. Undersøgelsen viste, at Ringkøbing- Skjern Kommune er den kommune, som har den laveste gennemsnitlige dagspris for borgere i 9 Side 47

48 botilbud. Prisen er kr., hvilket er knap 400 kr. lavere end den gennemsnitlige dagspris pr. borger på tværs af de 9 kommuner. Undersøgelsen viste også, at de borgere, Ringkøbing-Skjern Kommune har med det laveste funktionsniveau (niveau E), er væsentlig dyrere end borgere med samme niveau i de andre kommuner. Dagsprisen for disse borgere er kr. i Ringkøbing-Skjern Kommune, mens den gennemsnitlige dagspris for de 9 kommuners borgere i denne gruppe er kr., og dermed har Ringkøbing-Skjern Kommune i denne kategori den højeste gennemsnitlige dagspris. De borgere, der er i denne kategori, er borgere med tillægsydelser og individuelle ydelsespakker og omfatter i Ringkøbing-Skjern Kommune 7 personer: 4 på egne tilbud og 3 køb. Hvad har centrene gjort i forhold til besparelserne: Centerlederne har beskrevet, hvad der er gjort i forhold til at effektivisere driften, og hvordan de oplever ændringer i serviceniveauet. Beskrivelsen er ikke udtømmende, og det er forskelligt fra center til center, hvad man ud fra de lokale forhold og muligheder har gjort. Der har været tale om en kontinuerlig proces som følge af de besparelser, der har været igennem årene i Handicap og Psykiatri. Effektivisering er bl.a. sket på følgende måde: - reduceret ledelse, sammenlagt tilbud samt foretaget andre organisatoriske ændringer - optimeret mødevirksomhed, reduceret kørselsudgifter ved køb af flere biler, planlagt køreruter for at minimere kørsel, indført i-pads for at minimere tid til dokumentation samt indført velfærdsteknologiløsninger - omlagt vagtplaner, færre ansatte ved naturlig afgang, lavere lønniveau ved naturlig afgang, stærk fokus på lønbudget, økonomisk buffer for at imødekomme store budgetreduktioner ved eksempelvis dødsfald, medarbejdere i fleksjob til specifikke opgaver samt høj udnyttelsesgrad af medarbejderne: medarbejdere i dagtilbud indgår i opgaver i botilbud og omvendt, - prioritering af kompetenceudvikling, så medarbejderne kan håndtere de komplekse opgaver og eksempelvis også øge graden af kollegial supervision, fokus på praksisnær ledelse, fokus på nedbringelse af sygefravær samt fokus på trivsel. Ændret serviceniveau opleves bl.a. på følgende måde: - Stort fokus på, at medarbejderne holder sig inden for den tidsramme, der ligger i pakkerne, hvilket blandt andet bevirker, at der i flere tilfælde ikke kan arbejdes med de mål, der er i bestillingen. - Det er blevet vanskeligt at efterleve kerneopgavens fokus at udvikle og anvende brugernes ressourcer, da medarbejderne i tiltagende grad udfører opgaverne for beboerne fremfor mere guidning. Mindre tid til at træne og vedligeholde beboerens færdigheder. Personalet handler mere ind for beboerne end sammen med dem. Meget bestilles nu over nettet både af dagligvarer og af tøj. Det reducerer beboerens oplevelser og stimulationer. - Forebyggende indsats forringes/ brugerne har svært ved at overskue deres liv: medfører misbrug, isolation og eksempelvis også mobning brugerne imellem. Mindre personaletid til den 10 Side 48

49 enkelte. De brugere, der ikke selv siger til om deres behov, får mindre hjælp overses. For små pakker til komplekse opgaver. - Reduceret rengøringsniveau. Brugerne tilkøber i øget omfang rengøring og vinduespudsning. - Dagsture i stedet for ferieture. Færre tilbydes ledsagelse. - Ny læring kan være vanskelig at få implementeret og vedligeholdt grundet tid; effekten kan udeblive. Tiden tages mere og mere fra dokumentation og det at arbejde målrettet med brugerne for at kunne imødekomme det basale. Men da dokumentationen er vanskelig teknisk set i EKJ, opstår også det modsatte, at tiden til dokumentation er tidskrævende - grænsende til at være belastende. Det er et dilemma. Der arbejdes fortsat i centrene med udvikling af de faglige metoder, så som: Flere gruppetilbud, brugere kommer på centret i stedet for at få besøg, bostøtte via video, mobil og i-pad til kommunikation, finde relationer udenfor tilbuddet samt at samvær med brugerne i tiltagende grad lægges på frivillige. Tomme pladser på egne botilbud: I forhold til at købe pladser i andre kommuner er det vigtigt at være opmærksom på, om opgaven kan løses i egen kommune inden køb. Derfor bør der være et vist antal tomme pladser i egne botilbud; men naturligvis ikke for mange. Det vurderes, at der generelt er en god balance i forhold til antallet af tomme pladser (om end de tomme pladser giver udfordringer i driften). Der er følgende tomme pladser i egne botilbud pr. primo 2017: 1 på Center Bakkehuset ( specialiseret tilbud) (måske på vej til salg af plads) 1 på Engdraget ( 105 til udviklingshæmmede), tom hele året (forventes anvendt til hjemtagelse af borger) 1 på Satellitten ( 105 boliger til unge) 1 på Brohuset ( 105 til udviklingshæmmede) (forventes anvendt til hjemtagelse af borger) 1 på Rosengården ( 105 til psykiatri) (beboer på vej) 2 fleksible boliger ved Langagerparken ( 107 udviklingshæmmede) 1 fleksibel bolig ved Fredensgade ( 107 ADHD og autismespektrumtilstande). Det skal bemærkes, at det er meget sjældent, at der står en plads tom på Rosengården. Omvendt har pladsen på Engdraget stået tom gennem hele året, hvilket ikke er optimalt. Såfremt der, set over tid, sker en generel ændring i behovet for typer af pladser, kan det overvejes, om nogle af botilbuddene skal ændres til andre målgrupper, der er større behov for. Der har været 8 dødsfald på egne botilbud, hvoraf de to var fra andre kommuner, hvorved vi mistede salgsindtægter. Salg af pladser: Salg af botilbud er faldet med 3 mio. kr. fra 62,7 millioner kroner i 2014 til 59,7 millioner kroner i Der er dog sket en budgetmæssig korrektion i forbindelse med besparelserne, hvor forskellen mellem brutto og nettobesparelsen har nedskrevet budgettet til salg af pladser. 11 Side 49

50 Årsager til fald i 2016: Der har været tre afgange i salg, heraf to er på grund af dødsfald og en hjemtagelse til egen kommune. Tomme pladser bruges i de fleste tilfælde til egne RKSK borgere. 3. Køb af botilbud Indenfor køb af botilbud er gennemsnitsudgiften steget med kr. fra 2014 til 2016, hvor der for år 2016 var en forventning om en reduktion i gennemsnitspriserne pga. af aftaler i rammeaftalen. Køb botilbud År Helårspersoner Gns.udgifter , , , Opgjort 1. december Ændringer i køb i løbet af 2016: Udgifterne til køb er steget med cirka 12 millioner kroner i Stigningen er beregnet med udgangspunkt i udgifterne pr. ultimo januar sammenholdt med udgifterne pr. ultimo november Takster: En del af stigningen i udgifterne skyldes ændringer i taksterne, idet der i januar måned ikke var medtaget de nye takster for Eksempelvis er taksterne til Lemvig og Ikast-Brande kommuner steget med 0,9 million kroner i perioden. Det skal bemærkes, at man indregner overskud eller underskud i taksterne 2 år efter, det er opstået. Ændringerne i taksterne har betydet en udgift, der er 2,2 millioner kroner højere end forudsat i januar måned Revisitationer: Udgifterne som følge af revisitationer er netto steget med 2,1 million kroner i perioden. Heraf skyldes 1,5 million kroner brugere, der tidligere har modtaget bostøtte; men i stedet har fået et botilbud i en anden kommune. Derudover er der udgifter til ekstra støttetimer samt en borger, der er gået fra en BPA-ordning til et botilbud Kommende brugere: Af de personer, der var medtaget som kommende brugere i januar opfølgningen, er der udgifter for 1,5 million kroner, som er overgået til at få et tilbud i en anden kommune, og dermed fremgår som køb i opfølgningerne i stedet for kommende brugere. Det øger som sådan ikke den samlede forventning til årsresultatet; men er en del af forklaringen på stigningen i udgifterne til køb. 12 Side 50

51 Ukendt tilgang: Der har været en ukendt tilgang med udgifter svarende til 6,1 million kroner, hvoraf de 2,5 millioner kroner skyldes udgifter til personer med hjerneskade. De resterende udgifter er blandt andet til personer, der er udskrevet fra sygehus eller personer, der er vendt tilbage til et botilbud efter i en periode at have klaret sig selv. Ukendt afgang: Der har været sparede udgifter på ukendt afgang svarende til 0,4 millioner kroner. Fra faste takster til ydelsespakker: Både i forhold til egne botilbud og i forhold til køb af botilbud kan det være værd at have fokus på, om ændringen fra faste takster til ydelsespakker, som besluttet i regi af rammeaftalen, reelt har vist sig at være udgift genererende i stedet for det modsatte. Har det betydet mindre fleksibilitet i tilbuddene? Handlemuligheder 1. Nettotilgang En handlemulighed i forhold til at begrænse nettotilgangen er at begrænse serviceadgangen; altså at gøre slusen smallere. Et kriterie for at få hhv. bostøtte, botilbud og dagtilbud er, at borgeren har et behov på grund af betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer. Afgrænsninger af, om et problem er betydeligt, er i praksis vanskeligt. Ankestyrelsen har da også omgjort et afslag fra kommunen i en konkret sag, hvor kommunen vurderede, at funktionsnedsættelsen ikke var så stor, at pågældende var omfattet af personkredsen. Ankestyrelsen har også i nogle principafgørelser afgjort, at kommunen ikke kan undlade at opfylde servicelovens bestemmelser med henvisning til, at kommunen ikke har en servicestandard, der giver mulighed for socialpædagogisk støtte udenfor hjemmet f.eks. i forbindelse med ferieophold. I det tværfaglige samarbejde er det af stor betydning, at alle fagområder byder ind med de ydelser og kompetencer, som kan have betydning for, at en borger får øget mestringsevnen bl.a. i forhold til at få en tilknytning til arbejdsmarkedet. I den forbindelse er bostøtte ofte en ydelse, som vurderes relevant. Samfundsøkonomisk kan det også være hensigtsmæssigt at tilbyde hjælp, inden problemerne vokser sig større og tungere med eksempelvis misbrug, isolation eller kriminalitet til følge. Når det lykkes at hjælpe en borger til at mestre eget liv, giver det øget livskvalitet og kan spare kommunale penge på længere sigt. Som tidligere nævnt har KL offentliggjort en Momentum analyse, som viser, at antallet af borgere på landsplan, som tildeles socialpædagogisk støtte i eget hjem fra er steget med 72%. Stigningen i Ringkøbing-Skjern Kommune har i samme periode været på 94%. Det kan tilsige, at kommunen i f.eks. ½ år skal have en særlig fokus på en strammere 13 Side 51

52 juridisk vurdering af, om en ansøger er omfattet af målgruppen for socialpædagogisk støtte og altså har en betydelig funktionsnedsættelse. Dette må nødvendigvis ske i samarbejde med vores nærmeste samarbejdspartnere. Fagområdet anbefaler herudover, at hjælpen gives på en anden måde til de borgere, som har potentiale til på sigt at klare sig selv. Der henvises i den forbindelse til forslaget om at indføre et rådgivningsteam og et nyt tilbud til kortere forløb, Vendepunktet. Også til den øvrige gruppe af brugere indenfor området fortsættes der med at være fokus på fagområdets kerneopgave: at støtte, at brugerne udvikler og anvender deres ressourcer. Og endvidere et fokus på at inddrage netværkets og civilsamfundets ressourcer, så brugerne bliver så selvhjulpne, som muligt. Og ved tildeling af støtte at vælge den mindst indgribende indsats, som vurderes at have virkning. 2. Ydelsespakker på centrene Forslag om reduktion i pakkestørrelser: Det foreslås, at pakketildelingen til bostøtte og dagtilbud fortsat er en ramme, som kun reguleres én gang om året. Det betyder, at budgettet holdes, men at det særligt for Center for Socialpsykiatri, ADHD og Autisme kan betyde, at brugerne ikke får den hjælp, de er bevilget, hvis nettotilgangen fortsat stiger. Endvidere foreslås nogle ændringer i ydelsespakkerne for at minimere merforbruget på egne tilbud: En reduktion i alle dagtilbudspakker på 15 minutter vil medføre en besparelse på ca. 0,9 mio. kr. årligt. En reduktion i botilbuds- og bostøtte pakkerne: Sker der eksempelvis en besparelse på ½ time i pakke 5 og pakke 6, 1½ time i pakke 7, samt en reduktion af tillægsydelserne 5%, vil dette medføre en brutto besparelse på cirka 3,7 million kroner årligt. (netto cirka 2,5 million kroner*). En del af besparelsen kan eventuelt effektueres via en reduktion af tilstedevær i stedet for fuldt ud på ydelsespakkerne. Tilstedevær udgjorde oprindeligt 20 % af budgettet til ydelsespakker. Derudover kan man nedsætte den timepris, som centrene aflønnes med i forhold til ydelsespakkerne. Såfremt denne nedsættes med én krone, er der en besparelse på brutto kroner pr. år. (netto kroner*) *note. Forskellen mellem brutto og netto skyldes, at der sker et forholdsvis stort salg til andre kommuner. Når taksterne nedsættes ved at nedsætte centrenes budgetter, vil en del af besparelsen komme køberkommunerne til gode. 3. Opfølgning og revisitation Opfølgning på ydelsespakker: 14 Side 52

53 For i øget omfang at følge udgiftsniveauet på egne botilbud vil der fra januar 2017 månedligt blive udarbejdet en detaljeret opgørelse over ændringer i pakketildelingen, således at det er tydeligt, om baggrunden for ændringen skyldes en revisitation hos konkrete borgere, en afgang eller tilgang, eller nye botilbudspladser tages i anvendelse. Revisitation: En anden mulighed er at opnormere rådgivernormeringen for at øge frekvensen på opfølgninger. Det er ønskeligt, at der iværksættes en særlig indsats i forhold til forhandling af pris på de dyreste tilbud, men også en tættere opfølgning generelt, da det ikke kan udelukkes, at en tættere opfølgning - ud over de kvalitative følger også kan betyde en vis reduktion af udgifterne. På den baggrund anbefales det, at der i 2017 og frem ansættes en rådgiver mere til en udgift af ca kr. som en investering. Dette forventes at give en reduktion på driften på ½ mio. kr. i 2018 og 1 mio. kr. i 2019 og frem. 4. Øvrige budgetter på centrene I forhold til tidligere besparelser har der været et stort fokus på ydelsespakkerne på centrene samt den timepris, de afregnes med. Centrenes budgetter består ud over ydelsespakkerne også af et basisbudget samt et driftsbudget. Der er derfor flere områder, man kan se på. Uddannelse Eksempelvis kan man se på uddannelsesbudgetterne. En mulighed er at reducere kursus og efteruddannelsesbudgettet med kr. Det kan dog betyde, at det er vanskeligt at opkvalificere medarbejderne tilstrækkeligt til nye komplekse opgaver. Forplejning Et andet fokusområde er forplejning. Beboerne er visiteret til socialpædagogisk støtte efter 85 eller til madservice efter 83 og skal som udgangspunkt betale det, som det koster at fremstille maden. Administrationen er i et samarbejde med Økonomi i gang med at gennemgå hele madservice området for at skabe ens retningslinjer på området samt sikre, at der bliver opkrævet korrekte beløb. Såfremt man trækker udgifterne på arten forplejning ud i en økonomirapport, ses, at der i alle årene har været et merforbrug på forplejningskontoen ( kroner i 2014 og 2015). Meget overordnet set kan det konkluderes, at merforbruget på forplejningsområdet er blevet finansieret andre steder i centrenes budgetter; med mindre indtægterne er tilsvarende forhøjet. Eftersom beboerne som udgangspunkt skal betale udgifterne til madservice, kan der være rationale i at øge priserne, hvor der ikke allerede opkræves maksimum pris eller nedbringe forplejningsudgifterne. Der er sat en gennemgang og analyse i gang på madserviceområdet i forhold til at estimere et eventuelt besparelsespotentiale. Forplejningsområdet vil senere komme på dagsordenen som en særskilt sag. 15 Side 53

54 5. Køb af tilbud Det anbefales, at der er et særligt fokus på revisitationer i de dyre tilbud, som tidligere nævnt. Det er usikkert, hvad potentialet er. Men der er i budget for 2017 allerede budgetteret med 1 mio. kr. i besparelse ved revisitation, hvorfor der ikke foreslås yderligere besparelser på dette område. 6. Mere egendrift Ud fra en gennemgang af alle købssager, er der ikke umiddelbart køb, som kunne være undgået, hvis der havde været flere pladser i de eksisterende egne tilbud. Køb er begrundet i, at borgerne har nogle problematikker, f.eks. misbrug, kriminalitet eller dom ved siden af den primære diagnose som sindslidelse, autisme eller udviklingshæmning. Umiddelbart anbefales det ikke at oprette nye botilbud til disse borgersager, men i stedet at være åben for, om der i enkeltstående tilfælde kan etableres et særligt tilrettelagt tilbud lokalt til enkeltpersoner. Det vurderes til gengæld, at der fortsat skal arbejdes for flere midlertidige pavillonløsninger jfr. strategiplan for øget egendrift samt yderligere egendrift til personer med hjerneskade i samarbejde med Sundhed og Omsorg. 7. Salg af tilbud Såfremt vi skal sælge botilbud til andre kommuner, skal det som hovedregel være de mere specialiserede tilbud, som hjemkommuner ikke selv har kapacitet til at løse. Dermed vil det oftest være tilbud, som afregnes med de højeste pakker, der kan sælges og formentligt oftest være på Center Bakkehuset. Det betyder, at det er vigtigt, at taksterne på de højeste ydelsespakker + tillægstakster ikke bliver for høje, og at kvaliteten i tilbuddet bevares. 8. Antal af centerledere Der bliver en centerlederstilling vakant ved udgangen af august måned Det er overvejet, om stillingen kan nedlægges. Da fagområdet har en stor opgave i forhold til at implementere de nye tilbud: Rådgivningsteam og tilbud til kortere forløb (Vendepunktet) og samtidig skal gøre indsatser for at minimere merforbruget, anbefales det, at det nuværende antal centerledere på 5 fastholdes; i alt fald en tid endnu. Det er også kun godt 2 år siden, at antallet af centerledere blev reduceret fra 6 til 5 med en større organisationsomlægning til følge. Konklusion De største udfordringer og baggrunden for merforbruget i 2016 og forventet merforbrug i 2017 Hovedårsagen til det store merforbrug i 2016 skyldes en øget tilgang af brugere i 2015 og 2016, som har resulteret i store udgifter til køb af pladser. Det er især ukendt tilgang, heraf personer med senhjerneskade, som har generet udgifter på 6,1 million kroner i Denne 16 Side 54

55 udfordring er fortsat i 2017, hvor der i januar opfølgningen er medtaget udgifter til kommende brugere på 8,2 million kroner. På egne tilbud har der bl.a. været merudgifter grundet øget pres på bostøtten samt revisitationer i 2015 på ca. 3,16 mio. kr. af brugere i bostøtte og botilbud. Derudover har der været mistet salg fra andre kommuner. Der har ikke - udover besparelser fra RKSK været iværksat særlige besparelsestiltag i løbet af 2016 for at minimere merforbruget, bortset fra en revisitation af bostøtten. Udfordringen i 2017 er som beskrevet aktuelt på 4,6 mio. kr. i forventet merforbrug. Herudover henvises til sag om rådgivningsteam og nyt tilbud til kortere forløb (Vendepunktet). Forslag til handlinger er følgende Kommunen har i f.eks. ½ år en særlig fokus på en strammere juridisk vurdering af, om en ansøger er omfattet af målgruppen for socialpædagogisk støtte og altså har en betydelig funktionsnedsættelse. Dette må nødvendigvis ske i samarbejde med vores nærmeste samarbejdspartnere. Det foreslås, at pakketildelingen til bostøtte og dagtilbud fortsat er en ramme, som kun reguleres én gang om året. Ændringer i ydelsespakkerne: o En reduktion i alle dagtilbudspakker på 15 minutter vil medføre en besparelse på ca. 0,9 mio. kr. årligt. o En reduktion i botilbuds- og bostøtte pakkerne: Sker der eksempelvis en besparelse på ½ time i pakke 5 og pakke 6, 1½ time i pakke 7, samt en reduktion af tillægsydelserne 5%, vil dette medføre en brutto besparelse på cirka 3,7 million kroner årligt. (netto cirka 2,5 million kroner). På de dyre tilbud (pakke 7 med tillægsydelse og pakke 8) har kommunen større udgifter end andre kommuner jfr. Rambøl undersøgelsen nævnt tidligere. o Ovenstående reduktion kan eventuelt effektueres ved en nedsættelse af tilstedevær. Nedsættelse af den timepris, som centrene aflønnes med i forhold til ydelsespakkerne. Såfremt denne nedsættes med én krone, er der en besparelse på brutto kroner pr. år. (netto kroner) For i øget omfang at følge udgiftsniveauet på egne botilbud vil der fra januar 2017 månedligt blive udarbejdet en detaljeret opgørelse over ændringer i pakketildelingen, således det er tydeligt, om baggrunden for ændringen skyldes en revisitation hos konkrete borgere, en afgang eller tilgang, eller nye botilbudspladser tages i anvendelse. Ansættelse af en rådgiver mere til en udgift af ca kr. som en investering. Dette forventes at give en reduktion på driften på ½ mio. kr. i 2018 og 1 mio. kr. i 2019 og frem. Reduktion af kursus og efteruddannelsesbudgettet med kr. pr. år. Der er sat en gennemgang og analyse i gang på madserviceområdet i forhold til at estimere et eventuelt besparelsespotentiale. Forplejningsområdet vil senere komme på dagsordenen som en særskilt sag Herværende forslag til at minimere merforbruget er udarbejdet i et samarbejde med Viden og Strategi, Økonomi samt centerlederne indenfor Handicap og Psykiatri. Forslaget har været til høring i FagMED den 16. januar 2017 og i Handicaprådet den 19. januar Side 55

56 Høringssvar fra FagMED: FagMED udtrykker forståelse for, at Social- og Sundhedsudvalget ønsker at se på baggrunden for og mulighederne for at minimere merforbruget. Ledere og medarbejdere i FagMED oplever, at det er tiltagende vanskeligt at effektivisere driften samt reelt at reducere serviceniveauet hos brugerne. Revisitation: Det opleves, at beboerne i botilbuddene får et tiltagende lavere funktionsniveau, dels p.g.a. somatiske følgesygdomme samt længere levealder og en anden og større kompleksitet i brugersammensætningen. Såfremt det politisk besluttes at reducere serviceniveauet, ønsker FagMED, at politikerne medvirker til at skabe forståelse for, at det vil medføre mindre tid til den enkelte borger med de konsekvenser, det indebærer. For arbejdsmiljøet er det negativt, når medarbejderne oplever, at opgaver og ressourcer ikke hænger sammen. Der er bekymring for at skære på uddannelsesbudgettet, når der er behov for at uddanne personale i forhold til komplekse borgere. FagMED anbefaler, at der for nuværende ikke ændres på centerlederstrukturen. Høringssvar fra Handicaprådet vil foreligge til mødet. Der er behov for, at der politisk træffes en beslutning om, hvilke forslag til besparelser, som udvalget ønsker, at der skal arbejdes videre med til endelig beslutning på det kommende møde. Herefter vil administrationen viderebearbejde de prioriterede forslag og beregne konsekvensen for hhv og overslagsårene, da forslagene ikke vil have øjeblikkelig økonomisk virkning. 18 Side 56

57

58 28. februar 2017 Social- og Sundhedsudvalget i alt Heraf "råderumspulje" Social- og Sundhedsudvalget - serviceudgifter i alt Social- og Sundhedsudvalget - aktivitetsbestemt Social- og Sundhedsudvalget - nettoudgift ældreboliger Social- og Sundhedsudvalget - overførselsudgifter i alt Sundhed og Omsorg - i alt Sundhed og Omsorg - serviceudgifter i alt Heraf "råderumspulje" Korrigeret budget ekskl. overførsler 2017 Overførsle r fra 2016 til 2017 Andel overført til anlæg Oprindeligt budget 2017 Budgetopfølgning, specifikation - netto Forbrug Forbrugs % 2017 i.f.t. korrigeret budget ekskl. overførsler Forbrugs % 2015 i.f.t. regnskab ultimo feb. Forbrugs % 2014 i.f.t. regnskab ultimo feb. Forbrugs % 2013 i.f.t. regnskab ultimo feb. Forventet regnskab 2017 Afvigelse mellem korrigereet budget ekskl. overførsler og forv. regnskab Resultat sidste månedsopgørelse ,77 13,07 13,81 12, ,19 16,72 17,56 16, ,00 0,00 0,00 0, ,72 42,17 46,86 40, ,26 18,09 18,09 14, ,45 12,55 12, ,17 17,52 17,65 16, Beboelse ,59 44,67 37,20 35, Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning ,54 12,48 11,91 12, Vederlagsfri behandling hos fysio- terapeut ,07 15,48 10,76 8, Kommunal tandpleje ,30 14,27 13,48 19, Sundhedsfremme og forebyggelse ,15-10,78 0,58 20, Andre sundhedsudgifter ,00 0,00 0,00 0, Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede ,70 18,57 19,21 17, Forebyggende indsats for ældre og handicappede ,15 33,68 13,08 14, Plejehjem og beskyttede boliger ,00 0, Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring ,68 12,03 13,15 11, Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. ved pasning ,92 8,87 4,61 19, Rådgivning og rådgivningsinstitutioner ,00 12,57 14,67 15, Botilbud for personer med særlige sociale problemer (pgf ,34 5,84 0,16-2, Alkoholbehandling og behandlingshjemfor alkoholskadede (sund ,68 17,09 12,72 13, Behandling af stofmisbruger (servicelovens pgf. 101 og sundh ,60 17,45 14,46 9, Botilbud til længerevarende ophold (pgf. 108) ,93 0,53 2,98 0, Botilbud til midlertidigt ophold (pgf. 107) ,22-69,07 56,79 26, Side 58

59 Korrigeret budget ekskl. overførsler 2017 Overførsle r fra 2016 til 2017 Andel overført til anlæg Oprindeligt budget 2017 Forbrug Forbrugs % 2017 i.f.t. korrigeret budget ekskl. overførsler Forbrugs % 2015 i.f.t. regnskab ultimo feb. Forbrugs % 2014 i.f.t. regnskab ultimo feb. Forbrugs % 2013 i.f.t. regnskab ultimo feb. Forventet regnskab 2017 Afvigelse mellem korrigereet budget ekskl. overførsler og forv. regnskab Resultat sidste månedsopgørelse Kontaktperson- og ledsageordninger (pgf. 45, 97-99) ,58 15,68 16,00 15, Øvrige sociale formål ,79 33,62 28,78 32, Voksen-, ældre- og handicapområdet , Handicap og Psykiatri - i alt Handicap og Psykiatri - serviceudgifter i alt Heraf "råderumspulje" ,66 15,47 17,48 15, ,98 15,38 17,49 15, Andre faste ejendomme ,14 0,00 0,24 0, Specialpædagogisk bistand til voksne ,98 23,41 0,24 0, Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede ,99 18,73 21,60 22, Forebyggende indsats for ældre og handicappede ,22 12,76 14,31 14, Rådgivning og rådgivningsinstitutioner ,13 80,16 45,36 30, Botilbud til længerevarende ophold (pgf. 108) ,82 9,21 12,42 4, Botilbud til midlertidigt ophold (pgf. 107) ,98 15,54 14,77 18, Kontaktperson- og ledsageordninger (pgf. 45, 97-99) ,24 14,67 14,71 20, Beskyttet beskæftigelse (pgf. 103) ,08 7,43 14,54 19, Aktivitets- og samværstilbud (pgf. 104) ,29 13, Handicap og Psykiatri - overførselsudgifter i alt Heraf "råderumspulje" ,37 15,08 15,08 37, Sociale formål ,37 15,08 15,08 37, Service og digitalisering (Social- og Sundhedsudv.) ,37 16,28 17,48 13, Borgerservice (Social- og Sundhedsudv.) - serviceudgifter ,58 11,95 11,34 10, Heraf "råderumspulje" Andre sundhedsudgifter ,50 12,08 11,37 10, Øvrige sociale formål ,73 9,82 9,41 19, Borgerservice (Social- og Sundhedsudv.) - overførselsudgifter i alt Heraf "råderumspulje" ,57 18,16 18,16 13, Personlige tillæg ,51 23,80 23,80 11, Boligydelse til pensionister ,72 17,09 17,09 11, Boligsikring ,33 17,36 17,36 17, Side 59

60 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Aktivitetsbestemt medfinansiering afsundhedsvæsenet Ældreboliger i alt Sundhed og Omsorg Korrigeret budget ekskl. overførsler 2017 Overførsle r fra 2016 til 2017 Andel overført til anlæg Oprindeligt budget 2017 Forbrug Forbrugs % 2017 i.f.t. korrigeret budget ekskl. overførsler Forbrugs % 2015 i.f.t. regnskab ultimo feb. Forbrugs % 2014 i.f.t. regnskab ultimo feb. Forbrugs % 2013 i.f.t. regnskab ultimo feb. Forventet regnskab 2017 Afvigelse mellem korrigereet budget ekskl. overførsler og forv. regnskab Resultat sidste månedsopgørelse ,00 0,00 0,00 0, ,00 0,00 0,00 0, ,88 42,17 46,86 40, ,54 18,43 22,64 16, Ældreboliger ,54 18,43 22,64 16, Handicap og Psykiatri , Ældreboliger ,42 0, Ældreboliger, Sundhed og Omsorg ,73 38,17 42,93 35, Ældreboliger ,73 38,17 42,93 35, Ældreboliger, Voksenhandicap og Soc ,42 32,82 31,26 31, Ældreboliger ,42 32,82 31,26 31, Side 60

61

62 Side 62 Beløb er i hele tusinde Sundhed og Omsorg Budgetopfølgning pr. 28. februar 2017 på drift - netto Korr. budget ekskl. overførsler 2017 Overførsler fra 2016 til 2017 Andel Oprindeligt overført til budget / 2017 anlæg Forbrug Forbrugs % 2017 i f.t. korrigeret budget ekskl. overførsler Forventet regnskab = merudgifter eller mindre indtægter - = mindre udgifter eller merindtægter Afvigelse mellem korrigeret budget ekskl. overførsler og forventet regnskab Resultat sidste månedsopgørelse , heraf buffer/råderumspulje Beboelse , Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning , Kræftrehabilitering , Træning , Sundhedscenter Vest , Vederlagsfri behandling hos fysioterapeut , Kommunal tandpleje , Sundhedsfremme og forebyggelse , Pulje til Sundhedsfremme og forebyggelse , Sundhedsfremme og forebyggelse , Andre sundhedsudgifter (hospice) , Ældreboliger , Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede , Fællesudgifter/indtægter, Pleje/omsorg , Mellemkommunale betalinger, pleje- og ældreboliger , Praktisk bistand og pleje "UDE" , Praktisk bistand og pleje "INDE" , Madservice, fælles , Hjemmesygepleje , Hjemmepl. biler reklamefin. toldmomset , Ledelse , Tilskud til personlig og praktisk hjælp , Faglig Drift og Udvikling , Elever , Fælles sundhedsindsats , Områdekontoret , Holmegaardsbakken 22, Ringkøbing , Rindum Plejehjem , Plejehjemmet Klokkebjerg , Friplejehjemmet Stauning , Friplejehjem i andre kommuner , Forebyggende indsats for ældre og handicappede ,

63 Korr. budget ekskl. overførsler 2017 Overførsler fra 2016 til 2017 Andel Oprindeligt overført til budget / 2017 anlæg Forbrug Forbrugs % 2017 i f.t. korrigeret budget ekskl. overførsler Forventet regnskab 2017 Afvigelse mellem korrigeret budget ekskl. overførsler og forventet regnskab Resultat sidste månedsopgørelse Forebyggende hjemmebesøg , Misbrugsafd. - Udslusning og bostøtte 85, SCV , Leje af aflastningsboliger , Plejehjem og beskyttede boliger , Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring , Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. ved pasning , Botilbud for personer med særlige sociale problemer (pgf. 110) , Alkoholbehandling og behandlingshjemfor alkoholskadede (sund , Behandling af stofmisbruger (servicelovens pgf. 101 og sundh , Botilbud til længerevarende ophold (pgf. 108) , Længerevarende ophold 108, S&O , Længerevarende ophold 108, SCV , Botilbud til midlertidigt ophold (pgf. 107) , Kontaktperson- og ledsageordninger (pgf. 45, 97-99) , Korr. budget ekskl. overførsler 2017 Overførsler fra 2016 til 2017 Andel Oprindeligt overført til budget / 2017 anlæg Forbrug Forbrugs % 2017 i f.t. korrigeret budget ekskl. overførsler Forventet regnskab 2017 Afvigelse mellem korrigeret budget ekskl. overførsler og forventet regnskab Resultat sidste månedsopgørelse , heraf buffer/råderumspulje Aktivitetsbestemt medfinansiering afsundhedsvæsenet , Side 63 2

64

65 = mindre udgifter eller merindtægter Beløb er i hele tusinde Specialteam i Handicap og Psykiatri Korrigeret budget ekskl. overførsler 2017 Budgetopfølgning pr. 28. februar netto Overførsler fra 2016 til 2017 Andel overført til anlæg Oprindeligt budget Forbrug Forbrugs % 2017 i.f.t. korrigeret budget ekskl. overførsler Forventet regnskab 2017 Afvigelse mellem korrigeret budget ekskl. overførsler og forventet regnskab Resultat sidste månedsopgørelse Samlet resultat Handicap og Psykiatri - serviceudgifter Køb af pladser Salg af pladser Hjælpeordninger SEL 95 og Kontaktperson/ledsageordn.SEL 97og Øvrige driftskonti Demografi og strategi m.v Effektiviseringsbidrag Handicap og Psykiatri - overførselsudgifter Merudgifter 100 inkl. 50% statsrefusion Side 65

66

67 Service & Digitalisering under Social- og sundhedsudvalget Korr. budget kr. Oprindeligt budget / kr. Forbrug kr. Forbrugs % 2017 Forventet regnskab 2017 Afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab Resultat sidste månedsopgørelse Funktion DKK DKK DKK Andre sundhedsudgifter , Personlige tillæg , Boligydelse til pensionister , Boligsikring , Øvrige sociale formål , Side 67

68

69 Sundhed og Omsorg - overførsler 2016 til 2017 Korrigeret budget 2016 excl. overførsel Regnskabsforbrug 2016 Resultat 2016 Overførsel fra 2015 til 2016 Overførsel 2016 til 2017 Aktivitet Nord I alt Aktivitet - Nord Fjordglimt Hvide Sande Holmbohjemmet Tim Plejehjem Fjordparken Rosenlunden Holmehusene Centerparken Vorgod Ældrecenter I alt Ældrecentre - Nord Holmsland-Tim Hjemmepleje Ringkøbing Hjemmepleje Videbæk Hjemmepleje I alt Hjemmepleje - Nord Fjordglimt, Hvide Sande Holmbohjemmet Tim Fjordparken Rosenlunden Centerparken Vorgod I alt Madservice - Nord Aktivitet Syd I alt Aktivitet - Syd Enghaven Egvad Plejehjem Åstedparken Hoven Plejehjem (nedlagt) Hemmet Plejehjem I alt Ældrecentre - Syd Skjern Hjemmepleje Tarm Hjemmepleje I alt Hjemmepleje - Syd Side 69

70 Sundhed og Omsorg - overførsler 2016 til 2017 Korrigeret budget 2016 excl. overførsel Regnskabsforbrug 2016 Resultat 2016 Overførsel fra 2015 til 2016 Overførsel 2016 til 2017 Enghaven Egvad Åstedparken Hemmet Bakkely Åkanden I alt Madservice - Syd Bakkely Ringkøbing Plejehjem Spjald Plejecenter I alt selvejende ældrecentre Diverse sociale form. - ikke Uddannelse Hjælpemiddeldepotet Grupper for pårørende demens Støtte til friv. socialt arbejde ( 18) Den ældre medicinske patient I alt øvrige I alt Side 70

71

72 Handicap og Psykiatri - overførsler 2016 til 2017 Korrigeret budget 2016 excl. overførsel Regnskabsforbrug 2016 Resultat 2016 Overførsel fra 2015 til 2016 Overførsel 2016 til 2017 Center Vest Skelbækcentret Bakkehuset Å-Center Syd overført til anlæg Center for Socialpsykiatri og ADHD Specialkonsulenter Omstillingsrammen I alt Side 72

73

74 Bemærkninger vedrørende driftsoverførsel Center for Socialpsykiatri, ADHD og Autisme Dato: Resultatet for Center for Socialpsykiatri for 2016 udviser et samlet merforbrug på kr., når man medtager overførte midler fra tidligere år. Det betyder således, at vi overfører et underskud på kroner til budget Vi har deltaget i projekt bostøtte med video hvor der er søgt om midler til ekstra personaleforbrug, med forventning om at disse midler blev tilført vores budget i Dette beløber sig til ,- kr. som vi ikke fik tilført i 2016 men forventer at få i Dette betyder, at vores forventede ekstra midler i 2017 modsvarer vores merforbrug i 2016, så nær 1,500,-. Med venlig hilsen Anne Grethe Hansen Centerleder ==== Ringkøbing-Skjern Kommune ===================================== ==== Side 74

75

76 Center Bakkehuset Ternevej Videbæk Telefon: bakkehuset@rksk.dk Dato 14. marts 2017 Notat vedr. regnskab 2016 for Center Bakkehuset Regnskabet 2016 viser et underskud på kr. Socialtilsynsbesøget påpegede i foråret 2016 Center Bakkehusets høje andel af uuddannet personale, og fandt det uforeneligt med centrets status som Specialiseret tilbud. Det blev i tilsynsrapporten anbefalet at ændre medarbejderdemografien og ansætte medarbejdere med relevant faglig uddannelse. For at imødekomme kravet fra Socialtilsynet omkonverterede vi, i løbet af sidste halvår 2016, hovedparten af de stillinger, hvor medarbejderne ikke havde en faglig relevant uddannelse og ansatte i stedet faguddannet personale. Som forventet medførte det en ikke merudgift på ca kr. der helt overvejende er årsag til underskuddet i 2016, og i samme grad påvirker budget 2017 hvor udgiften slår igennem med helårsvirkning. Med til at vanskeliggøre situationen er, at den økonomiske håndsrækning, vi var stillet i udsigt ikke blev indfriet. Det betyder, vi står med samme økonomiske udfordring, som oprindeligt fik os til at ansætte billigere arbejdskraft. Fra 2017 reduceres vores budget yderligere med kr. som følge af centraliseringen af visse administrative opgaver. Dermed forsvinder lønmidlerne til centrets eneste kontorassistent. Tanken om ikke at have administrativ hjælp synes urealistisk. Herved står vi med en lønudgift som kun kan finansieres ved at nedlægge en anden stilling. I forvejen er vi kraftigt udfordret på varme hænder. Sammen med endnu ikke udmeldte besparelser står centret i en økonomisk svær situation. Isoleret set vil merforbruget i 2016 være overkommeligt at afvikle i Der er allerede taget skridt til at imødegå denne udfordring. Derimod ser jeg med stor bekymring på de økonomiske vilkår der tegner sig i 2017, når helårsvirkningen af Socialtilsynets krav om uddannet arbejdskraft slår igennem sammen med nye sparekrav. Denne bekymring vil jeg naturligvis drøfte med fagchef Inge Marie Vestergaard. Frank Christensen Centerleder Bruno Bak Nielsen Administrativ afdelingsleder Side 76

77

78 Side 78

79

80 Årets resultat Vorgod Ældrecenter Årsagsforklaring og afviklingsplan. Årsagsforklaring Baggrunden for årets resultat på Vorgod Ældrecenter 2016, underskud på kr skal dels findes i omlægningen af 6 plejeboliger til 6 ældreboliger under tag på centret. Dette var fuldt effektueret med udgangen af februar måned Indflytning i ældrebolig under tag skete pr. 1/ og 13/ boliger har således stået tomme hhv. 8 måneder og 8½ måned. De øvrige 4 har stået tomme i 10 måneder. Der har derfor været mangel på lejeindtægter herfra. I forbindelse med omkonverteringen af plejeboliger til ældreboliger har der været behov for afskedigelser, som samlet set beløber sig til kr i diverse fratrædelsesomkostninger. Herudover er personalets vagtstue blevet renoveret med nye, mere tidssvarende og bedre ergonomiske møbler (bl.a. hæve/sænke-borde). Dette beløb sig til ca kr. Ligeledes har der været reparation af ventilationsanlægget, til ca kr. Afviklingsplan: Underskuddet forventes afviklet over 3 år med kr/år. Med venlig hilsen Stina Moustgaard Laustsen Enhedsleder, Vorgod Ældrecenter, d. 3. marts 2017 Side 80

81

82 Redegørelse for årsresultat 2016, Videbæk Hjemmepleje Videbæk Hjemmepleje har i 2016 haft et negativt årsresultat på kr. inkl. gæld fra foregående år. De faktorer som har haft indflydelse på årsresultatet er følgende: Videbæk Hjemmepleje har i 2016 gennemgået to områdeændringer i januar 2016 og i maj 2016 som har haft følgende betydning: - Det har medført et større forbrug af personaletimer, således at den faglige kvalitet i overdragelsen af borgere fra et område til et andet har været forsvarlig. - Det har medført en belastning for medarbejderne, som blandt andet har påvirket sygefraværet Sygefraværet i 2016 har været belastet af et højt antal af sygemeldinger af længere varighed. - 3 medarbejde med stress og/eller depression som alle jf. arbejdsmedicin/læge blandt andet relateres til ændringerne i januar og maj. - 5 medarbejdere pga. operation - Der har i det omfang det har kunnet lade sig gøre, været ansat faste afløsere til dækning af sygemeldinger for at begrænse udgiften, men det har medført et uhensigtsmæssigt forbrug af eksterne vikarer. Rekruteringsudfordringer - Der har været rekruteringsudfordringer ift. sygeplejen og i forbindelse med områdeændringen i maj, som har medført et uhensigtsmæssigt forbrug af eksterne vikarer Med venlig hilsen Joan Nørremark, sygeplejerske cand.cur Leder, hjemmeplejen Videbæk Side 82

83

84 NOTAT Bemærkninger til lønforbrug 2016 Resultatet for 2015 For Rosenlunden viste resultatet for 2015 et underskud på Da der er overført et underskud fra tidligere år, har Rosenlunden et samlet underskud på 1,418,999, Resultatet for 2016 For Rosenlunden viser resultatet for 2016 et overskud på Da der er overført et underskud fra tidligere år, har Rosenlunden et samlet underskud på 847,999 Sagsnummer Kommentar til resultatet for 2016 Der er ændret i fremmøde profilen (Der er bl.a. afskediget 2 nattevagter), og samtidig har der været et lavt sygefravær. Der er heller ikke brugt de samme udgifter på servicearealerne, som tidligere år, hvorfor det har været muligt at frembringe et pænt overskud for Afvikling af gæld fremadrettet: I øjeblikket er der dog 2 langtidssyge medarbejder, som er afskediget, hvilket vil belaste regnskabet for Jeg forventer, at der i 2017 kan frembringes et overskud på kr Og 2018 gerne et overskud på kr., Venlig hilsen Karen Bak Side 84

85

86 Sundhed og Omsorg Ringkøbing Lem Hjemmepleje Nørrediget Ringkøbing Telefon Telefax Dato Kommentarer vedrørende regnskab 2016 og forventninger til afviklingen af merforbruget. For Ringkøbing - Lem Hjemmepleje viser resultatet for et underskud på kr. og sammen med underskuddet fra 2015 på kr. er Ringkøbing-Lem Hjemmeplejes samlede underskud på kr. Vi har haft et højt sygefravær med 10 medarbejdere der har været langtidssyge i Det har medført øgede udgifter på kr. Samtidig har ophør og opsigelser af medarbejdere givet en øget udgift på kr., da medarbejderne (de opsagte) har været syge hele året og ikke har afholdt ferie. Vi har pga. organisationsændring haft et lavere budget for sygeplejen i 2016, men i praksis har opgaverne været stigende, hvorfor vi ikke har kunnet nedsætte fremmødet. Opgaven med FMK (fælles medicin kort) har givet ekstra arbejde på omkring 2 timer dagligt. Inden for sygeplejegruppen har der været 3 medarbejdere, der har fundet andet arbejde og er gået på efterløn. Det har givet ekstra udgifter på kr. i udbetaling af feriepenge. Afvikling af underskuddet i de kommende år. Vi forventer at underskuddet kan afvikles over en 5 årig periode - med pr år Vi har fra 1/ nedsat antallet af planlægningstimer med 29 timer om ugen. Der vil derudover være behov for at afløse planlæggerne i forbindelse med ferie mm. Det vil kunne give en besparelse på kr. pr år. I forhold til sygeplejebudgettet er vi i 2017 blevet øget med 18 timer/uge pga. mange i klinikken og samtidig har vi for værdighedspuljemidlerne fået en sygeplejerske ansat på 30 timer/uge. Her forventer jeg, at det vil give en besparelse på kr. i Ringkøbing - Skjern Kommune Side 86

87 Vi vil fortsat arbejde med at holde sygefraværet nede og især at nedsætte forbruget af vikarer. Fokus på muligheden for 56 og afskedigelse af syge medarbejdere på et tidligere tidspunkt. Sørge for at have tilstrækkelig mange tilkaldevikarer ansat til at dække både langtids- og korttids sygefravær. Samtidig har vi også fortsat fokus på ansættelse af ikke løntunge medarbejdere (ufaglærte og nyuddannede), hvor det er muligt. Med venlig hilsen Inge Krogsgaard Christensen Enhedsleder Side 87

88

89 Årets resultat Ældrecentret Enghaven Årsagsforklaring og afviklingsplan Baggrunden for årets resultat på Ældrecentret Enghaven 2016, underskud på kr. skal primært findes i konverteringen af 4 plejeboliger til ældreboliger. 2 boliger har stået tomme siden januar 2016, hvilket har betydet, at Enghaven ikke har fået budgetmidler for visiterede timer. Den ene af de 2 udlejede ældreboliger er der kun visiteret 6 timer pr. uge til, og har desuden stået tom i ca. 2½ måned i Der har derudover været en budgetregulering på kr. for en plejebolig der har stået tom i en længere periode. På grund af 3 langtidssyge, hvoraf 2 er aftenvagter, har det været nødvendigt at ansætte en ekstra medarbejder for at få vagtplanen til at hænge sammen. Der er ansat en personlig hjælper til en aftenvagt 18 timer ugentlig. Der kompenseres ikke for aftentillæg, hvilket betyder en ekstra udgift for Enghaven. Der har i årets løb været en del fratrædelser og der har i den forbindelse været ekstraudgifter til udbetaling af feriepenge på kr. Vandskaden i 2014 er afsluttet i 2016 med udbetaling af erstatning fra forsikringen. Det har betydet en udgift på kr. til Enghaven. Endelig har der været større udgifter til uniformer kr. samt sygeplejeartikler kr. end budgetteret. Der vil fremover være færre medarbejdere i dagvagt, og vi forsøger så vidt muligt at undgå at indkalde afløsere ved sygdom i dagvagt. Vi vil i perioder med mange elever planlægge således at dagvagter tager flere aftenvagter, så vi undgår at indkalde afløsere i samme omfang. Vi vil derudover med planlægning forsøge at få afviklet mere afspadsering, så kun meget få ekstratimer bliver udbetalt. Den ledige stilling som sygeplejerske genbesættes ikke på nuværende tidspunkt. Vi har et ønske om, at visiteringen af borgere til ledige boliger sker lidt hurtigere, så vi undgår tomme boliger, og vi har et stort ønske om at kunne bytte de 2 boliger, der skal stå tomme med 2 andre boliger, som er sværere at leje ud. Det vil have en positiv betydning for Enghavens økonomi. Venlig hilsen Johanne Nielsen Enhedsleder Enghaven Ældrecenter Side 89

90 Side 90

91

92 NOTAT Til Kristina Møller Nielsen, Økonomi & Rådgivning - Rødkløvervej Kopi Fra Område 6 Egvad plejehjem Emne Regnskab 2016 Årsags forklaring til regnskab 2016 Rekrutteringsproblemer af sygeplejerske til nattevagt og afløserstillingen. Da vi skal have sygeplejerskedækning hele døgnet har det været nødvendigt med eksterne vikarer, som er en dyr løsning. Orlov til pasning af syge børn 2 x 10 dage og derefter pasningsorlov uden løn (nattevagt sygeplejerske) og så her har det været nødvendigt at bruge eksterne vikarer for at opfylde kravet om at der skal være sygeplejerskedækning i alle vagtlag Pasningsorlov til syg ægtefælle tj uden løn (natsygeplejerske) Trods flere stillingsopslag fik vi først Pr. 1/10 ansat en nattevagt Fratrædelse af medarbejdere = afregning af feriepenge for indeværende og næste ferie år. Udgift 2016: kr. De nyansatte kommer med feriekort og derfor vil der næste år være et løntræk når de holder ferie. Plejeorlov til døende ægtefælle difference fra løn til lønrefusion kr. Graviditetsgener Barsel og forældreorlov ikke udgift neutral vi betaler pension 5 medarbejder (3 sygeplejersker, 1 fysioterapeut og 1 sosuass) FTR for DSR udgiften er større end de kr. der giver forlods i budget + refusionen af timelønnen til FAG og HOVED MED er mindre en den faktiske timeløn. Medarbejderen har brugt 1/3 af sin arbejdstid her på Egvad plejehjem. Den øvrige tid er brugt på TR-kurser DSR, FTR arbejde i hele kommunen, MED-arbejder og temadage i forbindelse med MED. Stigning i antallet af sygeplejemøder og mødre iøvrigt 2016 og fremadrettet giver merudgift til aflønning til møder uden for enheden. Udgifter til IT Skift af swift i hele huset (skal fra kommunens IT afd.) Dato Sagsnummer Side 92

93 Udskiftning af gamle pc`er da de ikke længere kunne opfylde systemkravene i forhold til den daglige brug. Handleplan: Brug af eksterne vikarer minimeres til et absolut minimum. Hurtig indsats i forhold til hyppigt sygefravær og langtidssyge. Ny fremmødeprofil pr. 1/ Der er i alt reduceres med 9 timer på demens afdelingen For-Glem-Mig-Ej og 26,25 time på akut aflastning Bøgelund. (svarende til kr.) Ansætte uuddannede til at afløse i weekender (studerende og personer der har søgt ind eller påtænker, at søge ind på relevant uddannelse). Reduktion af interne møder teammøder vi er gået fra hver 3. uge(2015) til hver 4. uge (2016) og nu til hver 5. uge (2017). Ved Plejeorlov, barsel og forældreorlov beregnes der en reduktion af fremmødeprofilen svarende til den ekstra udgift der er til pension og differencen mellem faktisk løn og refusion. Beløbet til modtagerkøkkenet (løndelen løn til en medarbejder) bruges til at afdrage gæld (svarende til kr.) Budgetopfølgning mdl. Med venlig hilsen Maj-Britt Friborg Områdeleder Side 93

94

95 Returadresse Tim Hjemmepleje Eskesensvej 14, 6980 Tim Sagsbehandler Solvejg Præstegaard Olsen Direkte telefon E-post ksk.dk Dato 13. marts 2017 Sagsnummer Årsagsforklaring til merforbruget i Holmsland-Tim Hjemmepleje Regnskab 2016 har resulteret i et merforbrug på kr. Indeværende års merforbrug er på og tidligere års merforbrug er på kr. Årsag til merforbruget I Tim Hjemmepleje blev der ultimo 2015 og primo 2016 opsagt 7 medarbejdere, som har medført en udgift på kr. Medarbejderne har ikke været på arbejde efter opsigelse har i stedet været sygemeldte. I sidste halvdel af 2016 var der yderligere 1 medarbejder langtidssyg til minimum kr. I Holmsland Hjemmepleje har der i 2016 været 5 sygemeldte samt 1 barselsorlov. Alle stillingerne resulterede i fratrædelser, hvilket har medført en udgift på kr. I sidste halvdel af 2016 har der været 1 langtidssyg medarbejder til minimum kr. Medio maj måned blev de to enheder lagt sammen. Denne sammenlægning har krævet ekstra ressourcer at gennemføre. I forhold til at Spjald-gruppen overgik til Videbæk Hjemmepleje, så er der bogført feriepenge til de overførte medarbejdere på kr. svarende til 8 ugers arbejde for de 6 medarbejdere. Afviklingsplan Der er stadigvæk udfordringer i enheden. For tiden er der en fritstillet medarbejder, som fratræder 31. august Medarbejderen har ikke været på arbejde i De personer, som blev syge i sidste halvdel af 2016 er endnu ikke på arbejde. Dog blev der påbegyndt en delvis raskmelding i februar og marts måneder. Der har desuden været 3 nye sygemeldinger på 6-8 uger primo Grundet disse udfordringer er der påbegyndt initiativer til forbedring af arbejdsmiljøet. Enhedslederen er selv sygemeldt i de første 3-4 måneder af Åbnings- og telefontider Mandag Tirsdag-fredag Side 95

96 For regnskab 2017 arbejdes der på at komme i balance. Det i sig selv kræver hårdt arbejde. En realistisk afviklingsplan vil være at afdrage med kr. i hvert af årene fremover. Venlig hilsen Aase Birkely og Solvejg Præstegaard Olsen Holmsland-Tim Hjemmepleje Ringkøbing-Skjern Kommune Side 96

97

98 Side 98

99

100 Social- og Sundhedsudvalget Forbrug 2016 NETTO Rådighedsbeløb 2016 inkl. overførsel fra 2015 Rest korr. Budget 2016, overførsel til 2017 Bevillingsdato Bemærkninger Driftssikring af boligbyggeri Skjern Seniorcenter Igangværende, ikke afsluttet Ældreboliger Rest overførselsbeløb fra 2013 til 2014 (anlæg) Forventes brugt til nye pavilloner Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Genanskaffelse af kaldeanlæg på 3 ældrecentre Igangværende, ikke afsluttet Pulje til mindre anlægsprojekter Igangværende, ikke afsluttet Renovering af køkken, Tim Plejehjem Igangværende, ikke afsluttet Kaldeanlæg Centerparken Forventes gennemført i 2017 Enghaven, sikring og indretning af lokaler Igangværende, ikke afsluttet Bostøtte i stedet for botilbud Forventes gennemført i Botilbud til midlertidigt ophold (pgf. 107) Pavilloner ved Rosengården Igangværende, ikke afsluttet Fleksible boliger Forventes gennemført i Aktivitets- og samværstilbud (pgf. 104) Daghjemmet på Bakkehuset Igangværende, ikke afsluttet Værksted på Drosselvej Igangværende, ikke afsluttet Renovering af Tømrervej 2, Skjern Igangværende, ikke afsluttet Total Opdelt efter finansieringstyper Forbrug 2016 NETTO Rådigheds-beløb 2016 inkl. overførsel fra 2015 Rest korr. Budget 2016, overførsel til 2017 Skattefinansierede udgifter Ældreboligområdet TOTAL Side 100

101

102 Det fremtidige arbejde med ressourceforløb // Den 2. februar 2017 Side 102

103 Det fremtidige arbejde med ressourceforløb INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Målgruppen for ressourceforløb Beskrivelse af målgruppen for ressourceforløb Identifikation af borgere, som fremadrettet tilbydes førtidspension fra starten Identifikation af borgere, hvor der fremadrettet skal forsøges med normalindsatsen Fælles tværgående effektmål Sagsforløbet i arbejdet med ressourceforløb Fem faser i sagsforløbet Fase 0: Tidligt tværgående samarbejde om borgerne Fase 1: Forberedelsesfasen Fase 2: Mødeafviklingsfasen Fase 3: Afslutningsfasen Fase 4: Gennemførelses- og opfølgningsfasen // Den 2. februar Side 103

104 Det fremtidige arbejde med ressourceforløb 1. Indledning Ressourceforløbene er indført som led i førtidspensions- og fleksjobreformen fra Målgruppen er borgere, som har så komplekse problemer, at de er i risiko for at blive tilkendt førtidspension. Et centralt element i førtidspensionsreformen er således, at borgere under 40 år som udgangspunkt ikke skal have tilkendt førtidspension. Indsatsen i ressourceforløb skal være tværfaglig og sammenhængende og skal hjælpe borgeren videre mod selvforsørgelse. Der skal med andre ord i højere grad være fokus på virksomhedsrettede indsatser og på de ressourcer, som den enkelte borger har, og den måde disse kan udvikles på. Styregruppen for rehabiliteringsteamet besluttede i december 2015 at igangsætte et projekt med det formål at udvikle arbejdet med ressourceforløb ved at styrke det virksomhedsrettede og det tværgående fokus i arbejdet. Første fase af projektet ledte frem til, at Beskæftigelsesudvalget på mødet i maj 2016 vedtog et oplæg til en beskrivelse af målgruppen for ressourceforløb samt fælles tværgående effektmål for arbejdet. I efteråret 2016 blev der afholdt en workshop, som indledte den anden fase af projektet vedrørende udvikling af arbejdet med ressourceforløb. I forlængelse heraf nedsatte styregruppen for rehabiliteringsteamet fire underarbejdsgrupper med deltagelse fra de relevante fagområder. Dette notat er udarbejdet på baggrund af inputs fra workshoppen samt de fire underarbejdsgrupper. I nærværende notat beskrives målgruppen for ressourceforløb i afsnit 2, mens de fælles tværgående effektmål for arbejdet er angivet i afsnit 3. I afsnit 4 beskrives det fremtidige sagsforløb i arbejdet med ressourceforløb, herunder tidligt tværgående samarbejde om borgerne. Som bilag til notatet er vedhæftet en folder vedrørende forventninger til rehabiliteringsteamet samt en oversigt over kontaktpersoner på fagområderne. 2. Målgruppen for ressourceforløb 2.1. Beskrivelse af målgruppen for ressourceforløb Målgruppen for ressourceforløb er kendetegnet ved at have sammensatte, komplekse problemstillinger udover ledighed, der gør det nødvendigt med en længerevarende indsats, inden de pågældende borgere kan komme ud på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesudvalget besluttede på mødet i maj 2016, at Ringkøbing-Skjern Kommune fremadrettet arbejder ud fra en beskrivelse af målgruppen for ressourceforløb, der sikrer den størst mulige positive effekt af forløbene. Beskrivelsen af målgruppen baserer sig på kommunens hidtidige erfaringer med ressourceforløbene. I visitationen til ressourceforløb vil sagsbehandleren altid foretage en konkret og individuel vurdering af borgerens samlede situation og sikre en individuel, helhedsorienteret indsats, der tager hensyn til borgerens historik og borgerens fysiske, psykiske og sociale forhold. Beskrivelse af målgruppen for ressourceforløb: Målgruppen for ressourceforløb defineres som personer med komplekse problemstillinger, dvs. hvor løsning af problemstillingerne kræver inddragelse af kompetencer fra minimum ét fagområde udover Beskæftigelse, og hvor problemstillingerne ikke kan løses gennem en almindelig beskæftigelsesrettet indsats men kræver en langsigtet indsats, for at borgeren kan opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. // Den 2. februar Side 104

105 Det fremtidige arbejde med ressourceforløb Typiske borgere i målgruppen vil være: Borgere, herunder førtidspensionister, der er motiverede for at blive en del af arbejdsmarkedet Yngre borgere for hvem normalindsatsen ikke skønnes at være tilstrækkelig eller er forsøgt uden held Borgere med lettere psykiske lidelser, hvor andre mulige tiltag er forsøgt Borgere under 40 år med svær psykisk sygdom, hvor ikke alle behandlingsmuligheder eller anden bistand er forsøgt. Borgere, der er i risiko for at få tilkendt førtidspension, hvis der ikke iværksættes ressourceforløb. I forlængelse af ovenstående beskrivelse af målgruppen for ressourceforløb indeholder det følgende afsnit 2.2. en identifikation af borgere, der fremadrettet tilbydes førtidspension fra starten og således ikke tilbydes ressourceforløb. Afsnit 2.3. indeholder en identifikation af borgere, hvor der fremadrettet skal forsøges med normalindsatsen fremfor tilbud om ressourceforløb Identifikation af borgere, som fremadrettet tilbydes førtidspension fra starten Borgere, hvor det som følge af svær sygdom eller på grund af betydelige funktionsnedsættelser er åbenbart formålsløst at udvikle deres arbejdsevne, skal fremadrettet tilbydes førtidspension fra starten og således ikke tilbydes ressourceforløb. Denne gruppe af borgere kan inkludere: Borgere med alvorlige lidelser, hvor de medicinske behandlingsmuligheder er udtømte eller udsigtsløse, og hvor prognosen er kort levetid eller hastigt accelererende sygdom. Borgere med alvorlig hjerneskade Borgere med svær psykisk sygdom, hvor behandlingsmulighederne er udtømte, eller hvor det kan give forværring i den psykiske sygdom, hvis der iværksættes foranstaltninger. Traumatiserede flygtninge, der allerede har været igennem traumebehandling, og hvor der ikke er sket en bedring af arbejdsevnen. Unge multihandicappede borgere Borgere med en betydelig nedsat funktionsevne som følge af udviklingshæmning Borgere med betydelige sociale problemer, der har medført en betydelig varig funktionsnedsættelse. Borgere, for hvem det er veldokumenteret, at hidtidige sociale-, beskæftigelses- og sundhedsrettede indsatser, herunder eventuelle tidligere ressourceforløb, ikke har kunnet udvikle arbejdsevnen Identifikation af borgere, hvor der fremadrettet skal forsøges med normalindsatsen Normalindsatsen er typisk ensbetydende med en håndholdt beskæftigelsesindsats, som er mindre omfattende og kompleks end ressourceforløbene. Borgere, hvor der fremadrettet skal forsøges med normalindsatsen fremfor tilbud om ressourceforløb, inkluderer: Borgere for hvem normalindsatsen skønnes at være tilstrækkelig. Borgere, der ikke er motiverede for at deltage i ressourceforløb med henblik på at opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. // Den 2. februar Side 105

106 Det fremtidige arbejde med ressourceforløb 3. Fælles tværgående effektmål Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har til formål at bidrage til et velfungerende arbejdsmarked ved bl.a. at støtte personer, der på grund af begrænsninger i arbejdsevnen har særlige behov for hjælp til at få arbejde. Ifølge lovgivningen er formålet med ressourceforløb således at få borgerne ud på arbejdsmarkedet. Det fælles tværgående effektmål for arbejdet med ressourceforløb i Ringkøbing- Skjern Kommune er derfor: Det fælles tværgående effektmål for arbejdet med ressourceforløb: Flest mulige borgere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet Dette betyder, at deltagerne i ressourceforløb efter endt forløb som udgangspunkt skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet enten i form af ordinær beskæftigelse eller fleksjob. Imidlertid er det karakteristisk for målgruppen for ressourceforløb, at deltagernes arbejdsevne er stærkt begrænset, eller at de er udfordret af så komplekse problemer, at de vurderes ikke at kunne komme i job eller uddannelse på kort eller mellemlangt sigt. Det kan derfor give god mening at formulere nogle delmål for arbejdet med ressourceforløb. Naturens Rige udstikker en politisk retning om, at vi som kommune skal fremme borgernes mulighed for at tage ansvar for eget liv, og at vi skal sætte borgernes behov i centrum. I forlængelse heraf angiver Beskæftigelsespolitikken, at Vi møder borgeren anerkendende og fokuserer på borgerens ressourcer. Vi giver borgeren ansvar. Sammen udarbejder vi en målrettet plan, som hjælper borgeren ud af offentlig forsørgelse. Arbejdet med ressourceforløb skal således sætte borgernes behov i centrum. Det primære delmål for arbejdet med ressourceforløb er derfor: Det primære delmål for arbejdet med ressourceforløb: Løsning af de problemstillinger som ud fra borgerens behov udgør de største forhindringer for, at den pågældende borger kan komme ind på arbejdsmarkedet. Ud over de problemstillinger, som borgeren selv definerer som centrale barrierer for, at borgeren kan komme ind på arbejdsmarkedet, kan man socialfagligt identificere nogle kompetencer, der er nødvendige for, at borgeren kan mestre eget liv. Det sekundære delmål for arbejdet med ressourceforløb er derfor: Det sekundære delmål for arbejdet med ressourceforløb: Styrkelse af borgerens evne til at mestre eget liv helbredsmæssigt, arbejdsrelateret og socialt Målet er således, at ressourceforløbene bidrager til, at borgeren i højere grad mestrer sin sygdom/livssituation, mestrer at indgå i et arbejdsfællesskab samt mestrer at indgå i sociale relationer, herunder en evt. forældrerolle. // Den 2. februar Side 106

107 Det fremtidige arbejde med ressourceforløb 4. Sagsforløbet i arbejdet med ressourceforløb 4.1. Fem faser i sagsforløbet I nærværende notat er der fokus på fem faser i sagsforløbet i arbejdet med ressourceforløb. De fem faser er illustreret i figur 4.1. nedenfor. Figur 4.1. Fem faser i sagsforløbet Fase 0 tidligt tværgående samarbejde om borgerne omhandler sagsforløbet allerede inden, at der er truffet beslutning om, at sagen skal behandles i rehabiliteringsteamet. De borgere, der kommer i ressourceforløb, kommer fra andre ydelser, herunder jobafklaringsydelse, integrationsydelse, sygedagpenge, ledighedsydelse, kontanthjælp etc. Dette notat sætter fokus på at styrke det tidlige tværgående samarbejde om disse borgere allerede inden en evt. beslutning om, at sagen skal behandles i rehabiliteringsteamet. Medarbejderen, der sidder med sagen, indkalder således som udgangspunkt til et koordineringsmøde med henblik på at koordinere indsatserne mellem fagområderne og sikre en fælles tværfaglig plan frem mod arbejdsmarkedet. Fase 0 beskrives nærmere i afsnit 4.2. Fase 1 forberedelsesfasen påbegyndes med beslutningen om, at sagen skal behandles i rehabiliteringsteamet. Denne fase understøtter, at sagen og borgeren forberedes, inden sagen fremlægges og behandles på rehabiliteringsteamet. Fase 1 beskrives nærmere i afsnit 4.3. // Den 2. februar Side 107

108 Det fremtidige arbejde med ressourceforløb Fase 2 mødeafviklingsfasen påbegyndes, når sagen er blevet sendt til rehabiliteringsteamet. Der er således fokus på rehabiliteringsteamets mødeforberedelse, afvikling af rehabiliteringsmødet samt efterbehandling af mødet. Fase 2 beskrives nærmere i afsnit 4.4. Fase 3 afslutningsfasen indledes med, at der på baggrund af behandlingen i rehabiliteringsteamet træffes en formel afgørelse i sagen. Fase 3 beskrives nærmere i afsnit 4.5. Fase 4 gennemførelses- og opfølgningsfasen påbegyndes med igangsættelsen af ressourceforløbet. Indenfor fire uger afholdes et tværfagligt koordineringsmøde, hvor indsatsplanen udarbejdes. Beskrivelsen af fasen har fokus på den tværgående opfølgning på ressourceforløbet. Fase 4 beskrives nærmere i afsnit Fase 0: Tidligt tværgående samarbejde om borgerne Fase 0 tidligt tværgående samarbejde om borgerne omhandler sagsforløbet allerede inden, at der er truffet beslutning om, at sagen skal behandles i rehabiliteringsteamet. De borgere, der kommer i ressourceforløb, kommer fra andre ydelser, herunder jobafklaringsydelse, integrationsydelse, sygedagpenge, ledighedsydelse, kontanthjælp etc. Figur 4.2. viser, hvor i de enkelte sagsforløb, der er aftalt koordinering i sagerne. Hovedformålet med koordineringsmøderne er, at der bliver lavet en fælles tværfaglig plan frem mod arbejdsmarkedet, således at det forebygges, at det bliver nødvendigt med ressourceforløb. Medarbejderen, der sidder med sagen, skal aktivt forholde sig til nødvendigheden af tværfaglig koordinering. Medarbejderen kontakter således de medarbejdere på de øvrige fagområder, der har med borgeren at gøre. Alternativt henvender medarbejderen sig til kontaktpersonerne fra de relevante afdelinger (se bilag for oversigt over kontaktpersonerne). Udgangspunktet er, at der afholdes koordineringsmøder. Ved fravalg skal der i journalen fremgå en begrundelse herfor. Der udarbejdes et samlet katalog over de af fagområdernes eksisterende tilbud, der har relevans for ressourceforløbene. Kataloget tænkes ind i arbejdet allerede i fase 0. // Den 2. februar Side 108

109 Det fremtidige arbejde med ressourceforløb Figur 4.2. Tidligt tværgående samarbejde om borgerne Jobafklaring Inden 4 uger efter Sygedagpenge stop skal sagen på Reh ab. teamet som tager stilling til indsatser. rådgiver i Jobafklaring gør sagen klar. Der indhentes ikke LÆ265 Koordineringsmøde inden 4 uger efter rehab. mødet svarende til procedure for ressourceforløbssager Det drøftes løbende om der er behov for anden indsats Hvis behov for anden indsats laver rådgiver den forberedende del og indhenter LÆ 265 Integration Integrationsperiode på 1-5 år Første 2 uger: Integrationsplan, CV og helbredsafklaring. Beskæftigelsesrettede aktiviteter familierettede indsatser generel og forebyggende. Koordineringsmøde inden for 6 mdr. Sygedagpenge Ydelse/ Tidlig Indsats. Vurdering af rask eller fortsat syg. Team 3 har sager hvor der er risiko for varighed over 22 uger samt sager over 22 uger. Opfølgning hver 4. uge. Tværfaglig vurdering skal indgå Koordineringsmøde Ledighedsydelse Rådgiver laver opfølgning hver 3. mdr Koordineringsmøde ved overgang til forstørket indsats. Sagen drøftes med faglig koordinator ift rehabiliteringsteam Kontanthjælp Uddannelsespararte under 30 år følger visitationsperiode i uddannelsesbuen. Aktivitetspararte over 30 år følger Vejen på KompetenceCenter Koordineringsmøde: U.30 efter 4 mdr O.30 ved tværfaglig møde på Vejen En gang årligt skal rådgiver tage stilling til om sagen er klar til rehabiliteringsteamet. Der ligger procedure Fase 1: Forberedelsesfasen Fase 1 forberedelsesfasen påbegyndes med beslutningen om, at sagen skal behandles i rehabiliteringsteamet. Fase 1 afsluttes, når sagens akter er sendt til rehabiliteringsteamets medlemmer. Forberedelsesfasens understøtter, at sagen og borgeren forberedes, inden sagen fremlægges og behandles på rehabiliteringsteamet. Fasens otte sagsbehandlingstrin er beskrevet i figur 4.3. // Den 2. februar Side 109

110 Det fremtidige arbejde med ressourceforløb Figur 4.3. Forberedelsesfasens otte sagsbehandlingstrin Trin 1: Beslutning om sag til rehabiliteringsteam Sagens akter gennemgås - Identifikation og afklaring af om sagen er i målgruppen for ressourceforløb Drøft sagen med sundhedsfagligrådgiver. Trin 2: Borgersamtale og udarbejdelse af rehabiliteringsplanens forberedende del Informere, rådgive og vejlede borger om rehabiliteringsteammødet Udarbejde den forberedende del sammen med borgeren Orientering om sagsforløb og LÆ 265 Trin 3: Henvis til Find Ressourcerne Udlever pjece til borger og henvis i workbase Trin 4: Indhendt LÆ 265 Indhent lægelige akter som evt mangler samt LÆ 265 Efter modtagelse af alle relevante oplysninger drøftes sagen med sundhedskoordinator ift. om sagen er tilstrækkelig oplyst Trin 5: Sagen samles og sende til partshøring Sagen samles og sendes til borger til partshøring Der udarbejdes sagsresumé Trin 6: Oversende sagen til sekretær for teamet Oversendes til sekretæren i rehabiliteringsteamet jf. procedure i håndbogen Trin 7: Mødedato fremsendes Sekrætær sender foreløbig dato for mødet til rådgiver Ca. 10 dage før mødet får borger en indkaldelse Trin 8: Sagens akter sendes til teamets medlemmer Ca. 10 dage før mødet sender sekretæren sagens akter til teamets medlemmer // Den 2. februar Side 110

111 Det fremtidige arbejde med ressourceforløb 4.4. Fase 2: Mødeafviklingsfasen Fase 2 mødeafviklingsfasen begynder med, at rehabiliteringsteamet forbereder sig til rehabiliteringsmødet. Under Rehabiliteringsteamets formøde vurderes det af teamet, i hvilke sager der vil være behov for deltagelse af en koordinerende sagsbehandler. Sekretæren indkalder herefter den koordinerende sagsbehandler, som har vagten. Mødeafviklingsfasen har fokus på rehabiliteringsteamets mødeforberedelse, afvikling af rehabiliteringsmødet samt efterbehandling af mødet. Fasens seks sagsbehandlingstrin er beskrevet i figur 4.4. Der er, som det fremgår af figur 4.4., udarbejdet en folder vedrørende forventninger til rehabiliteringsteamet samt en oversigt over kontaktpersoner på fagområderne (se bilag). Figur 4.4. Mødeafviklingsfasens seks sagsbehandlingstrin Trin 9: Teamets mødeforbredelse Teamets medlemmer læser sagen ud fra et helhedsperspektiv. Se bilag om forventninger til teamet. Forberede spørgsmål til teammedlemmer og borger Overveje relevante indsatser og tilbud Trin 10: Afvikling af formøde Drøftelse af sagen og eventuelle spørgsmål med de øvrige teammedlemmer Eventuelt aftale spørgsmål De koordinerende har skiftevis administrativ dag på dage for rehabiliteringsmøde Sekretæren sender tidspunkter til den koordinerende som har "vagten"ud fra foreløbig vurdering på "morgen formødet" Trin 11: Afvikling af selve mødet Mødet varer mellem min. Timeout kan forekomme. Borger eller rådgiver fremlægger kort sagen Mødeleder fører ordet og de øvrige byder ind. Mødeleder orienterer om teamets indstilling Teamet fastsætter tidsramme for ressourceforløb Trin 12: Efterbehandling og udarbejdelse af indstilling Der udarbejdes skriftlig indstilling uden deltagelse af rådgiver og borger. Det indskrives i indstillingen hvilke rådgivere, der er tilknyttet fra andre fagområder. Alternativt kontaktperson fra den relevante afdeling (se bilag for oversigt over kontaktpersoner på fagområderne). Trin 13: Eventuel eftermøde med borger og sagsbehandler på teamet Når en borger indstilles til ressourceforløb tilbydes borger og rådgiver at komme tilbage på mødet og få indstillingen gennemgået. Hvis der ikke er eftermøde får borgeren udleveret og gennemgået indstillingen af rådgiver umiddelbart efter mødet. Borger får dato for første samtale med fra den gennemgående koordinerende rådgiver. Trin 14: Borger, sagsbehandler og evt. koordinerende fra ressourceforløb mødes til "15 min. møde" efter indstilling er udarbejdet. De koordinerende har skiftevis administrativ dag på dage for rehabiliteringsmødet Den koordinerende deltager i "15 min. mødet", hvis det skønnes, at der er behov for det og den koordinerende ikke har deltaget på rehabiliteringsmødet. // Den 2. februar Side 111

112 Det fremtidige arbejde med ressourceforløb 4.5. Fase 3: Afslutningsfasen Fase 3 afslutningsfasen - indledes med, at der på baggrund af behandlingen i rehabiliteringsteamet træffes en formel afgørelse i sagen. Fasen afsluttes med, at den koordinerende sagsbehandler fra ressourceforløb og mødelederen på rehabiliteringsmødet kan drøfte sagen, hvis der er behov for det. Dette foregår senest to hverdage efter rehabiliteringsmødet. Fasens tre sagsbehandlingstrin er beskrevet i figur 4.5. Figur 4.5. Afslutningsfasens tre sagsbehandlingstrin Trin 15: Afgørelsen Parshøring gennemføres. Afgørelsen træffes af afgivende rådgiver. Der sendes afgørelsesbrev til borger sammen med indstillingen. Indstilling fremsendes til borgerens læge efter samtykke. Trin 16: Sagen overdrages i workbase til den koordinerende sagsbehandler. Den koordinerende er som udgangspunkt den samme, som var med på rehabiliteringsteammødet/tog "15 min. samtalen" efter mødet. Afgivende rådgiver har ansvaret for at stoppe den tidligere sag og oprette ressourceforløbssag samt tilknytte sagsbehandlere. Trin 17: Den koordinerende sagsbehandler fra Ressourceforløb og mødeleder kan efter behov drøfte sagen Indenfor to hverdage kan den koordinerende fra ressourceforløb og mødeleder mødes for at drøfte sagen Fase 4: Gennemførelses- og opfølgningsfasen Fase 4 gennemførelses- og opfølgningsfasen påbegyndes med igangsættelsen af ressourceforløbet. Ressourceforløbene varer et til fem år og følges op med et koordineringsmøde hvert halve år. Der følges løbende op på indsatsplanen med henblik på at sikre, at de opstillede mål nås, og at det virksomhedsrettede og det tværgående fokus fastholdes. Fasens seks sagsbehandlingstrin er beskrevet i figur 4.6. // Den 2. februar Side 112

113 Det fremtidige arbejde med ressourceforløb Figur 4.6. Gennemførelses- og opfølgningsfasens seks sagsbehandlingstrin Trin 18. ressourceforløb igangsættes Den koordinerende rådgiver har overtaget sagen De aftalte indsatser igangsættes. Trin 19. Første samtale Den 1. samtale mellem den koordinerende sagsbehandler fra ressourceforløb og borger. Denne samtale arrangeres senest 14 dage efter Rehabiliteringsteammødet. Der orienteres om ressourceforløb og koordineringsmøde. Trin 20: Der indkaldes til og afholdes koordineringsmøde, hvor der udarbejdes indsatsplan Den koordinerende er tovholder - indkalder alle interessenter og sender dagsorden for koordineringsmødet, som afholdes inden 4 uger. Der udarbejdes indsatsplan med SMART mål. Dato for opfølgning aftales på tværs af fagområderne. Interne tilbud prioriteres, og de deltagende er klædt på i forhold til disse. Se bilag om tilbudskatalog. Trin 21. Opfølgning Den koordinerende er tovholder på afholdelse af opfølgende koordineringsmøde. Mødet afholdes ca. ½ år efter første møde. Trin 22. Koordineringsmøde og opfølgning på indsatsplan På et koordineringsmøde følges der op på indsatsplanen og sikres, at alle arbejder efter samme plan. Trin 23: Løbende overvejelser om stop Som led i opfølgningen sker der en løbende overvejelse om borgerens motivation for ressourceforløbet og evt. stop af sag. // Den 2. februar Side 113

114

115 Opslag af ansøgningspulje målrettet renovering, etablering eller genetablering af lokale køkkener på plejecentre Ansøgningsfrist d.28. marts 2017 kl Indhold 1. Indledning Puljens baggrund og formål Puljens anvendelsesområde Ansøgerkreds Projektperiode Betingelser for tildeling af støtte Tilskudsberettigede udgifter Ansøgningskrav og tidsplan Budget Regnskabsaflæggelse Afrapportering Side 115

116 1. Indledning I aftalen om finanslov for 2017, som blev indgået i november 2016 mellem Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti blev der afsat 425 mio. kr. i 2017 til en kommunal ansøgningspulje målrettet renovering, etablering eller genetablering af køkkener på landets plejecentre. Målet er at bringe maden og måltidssituationen tættere på de ældre borgere, og gøre madlavningen til en større del af hverdagen på landets plejecentre. 2. Puljens baggrund og formål Puljens baggrund At lave og spise mad er for mange mennesker et vigtigt omdrejningspunkt i tilværelsen også når man bliver gammel. På en række af landets plejecentre er køkkenet dog ikke længere en del af hjemmets midtpunkt, og både tilberedningen af dagens måltider og duften af mad er rykket ud af de ældre beboeres hverdag. Maden bliver i stedet leveret udefra i form af halveller færdigfabrikeret mad fra centrale køkkener. Ifølge Ankestyrelsens kortlægning af plejeboligområdet fra februar 2016 får over halvdelen af landets kommuner leveret færdigforarbejdet mad i høj eller i nogen grad på deres plejecentre. Puljens formål Lokale køkkener kan være med til at bringe duften af mad ind på plejecentrene og selve madlavningen tættere på de ældre. Beboerne kan i højere grad få indflydelse på, hvordan menuen skal sammensættes. Samtidig er der større mulighed for at inddrage beboerne i selve planlægningen og tilberedelsen af måltiderne; en aktivitet der kan være med til at fastholde den identitet og hverdag, de ældre kender fra tidligere, og som kan danne ramme om en god social aktivitet. 3. Puljens anvendelsesområde Puljen kan anvendes til at renovere, etablere eller genetablere køkkener i almene plejeboliger opført efter almenboligloven 105 eller på plejehjem opført efter servicelovens 192. Etablering af køkkener kan bl.a. ske i eksisterende lokaler, i form af tilbygninger eller ved at nedlægge nuværende plejeboliger. I forbindelse med almene plejeboliger (plejecentre) skelnes der mellem såkaldte servicearealer og fællesarealer. Denne pulje kan bruges til at renovere, etablere eller genetablere køkkener på både servicearealer og de fælles boligarealer. 2 Side 116

117 Køkkener på servicearealet Der stilles krav om mindst 25 pct. medfinansiering af det enkelte projekt, når der er tale om renovering, etablering eller genetablering af køkkener på servicearealer. Køkkener på servicearealet omfatter typisk et produktionskøkken, som producerer mad til hele plejecentret og evt. borgere ude fra. Køkkener på fælles boligarealer De fælles boligarealer i almene plejeboliger er en del af beboernes boligareal, som er henlagt til fx opholdsrum eller fælleskøkken på afdelingen. Køkkener på de fælles boligarealer vil derfor typisk være et køkken på hver enkelt afdeling indrettet i forbindelse med denne afdelings leve-bo miljø. Huslejestigning Det er en forudsætning for tildeling af midler fra puljen, at det enkelte projekt ikke medfører en huslejestigning for beboerne. Derfor stilles der ikke krav om medfinansiering ved etablering af køkkener på de fælles boligarealer, da forbedringer af boligarealet, herunder etablering eller forbedring af køkkener på fællesarealet, ellers skal finansieres som i andre almene boliger via en huslejestigning. 4. Ansøgerkreds Puljen kan søges af alle kommuner. Hvor det er relevant, kan ansøgningen indsendes af kommuner i samarbejde med almene boligorganisationer, selvejende institutioner og private leverandører. 5. Projektperiode Projektperioden løber fra den 1. maj til den 31. december Puljemidlerne skal således anvendes inden udgangen af Betingelser for tildeling af støtte Der foretages en konkret, faglig vurdering af hver enkelt ansøgning. Der vil i prioriteringen af ansøgninger blive lagt vægt på følgende kriterier: at projektets indhold er præcist beskrevet at projektet understøtter puljens formål og bidrager til øget værdi for beboerne at køkkenet vil blive anvendt på fast basis efter etablering 3 Side 117

118 at flest mulige ældre beboere på plejecentre vil få flest mulige måltider tilberedt i lokale køkkener at ansøgningen indeholder en realistisk tidsplan for byggeriet, som holder sig inden for projektperioden at projektet ikke medfører huslejestigning for beboerne at ansøger medsender et detaljeret budget Særlige ansøgningskriterier for etablering af køkkener på de fælles boligarealer i almene plejeboliger: Særlige ansøgningskriterier for etablering af køkkener på servicearealer: At der forinden indsendelsen af ansøgning om støtte fra puljen er opnået godkendelse af projektet fra afdelingens beboere, jf. almenboliglovens 37. At ansøger er indforstået med og har indregnet en kommunal medfinansiering på mindst 25 pct. i budgettet for projektet. Udover ovenstående betingelser for tildeling af midler fra puljen vil Sundheds- og Ældreministeriet efterstræbe: at opnå en geografisk spredning af puljens midler at midler gives til renovering, etablering og genetablering af køkkener i almene plejeboliger og på plejehjem efter servicelovens 192 drevet af både private aktører, selvejende institutioner og kommuner. 7. Tilskudsberettigede udgifter Puljens midler kan udelukkende anvendes til udgifter i forbindelse med renovering, etablering eller genetablering af køkkener (herunder indkøb af service og udstyr til køkkenet). 8. Ansøgningskrav og tidsplan Ansøgning udfyldt ansøgningsskema samt detaljeret budget sendes via mail til Sundhedsog Ældreministeriet. Ansøgningsskemaet findes her og på Sundheds- og Ældreministeriets hjemmeside under puljer. Ansøgningsfristen er den 28. marts 2017 kl Efter dette tidspunkt kan ansøgninger ikke fremsendes. Ansøgninger skal sende til sum@sum.dk att. Signe Lind Hansen 4 Side 118

119 Ansøgningen må være max 10 sider lang (eks. budget). Ansøgerne kan forvente svar på deres ansøgning ultimo april Spørgsmål til økonomi og budget kan rettes til Mathias Vinzent-Kerkov via tlf.: eller Spørgsmål til det faglige indhold og formelle krav kan rettes til Signe Lind Hansen via tlf.: eller Budget I forbindelse med ansøgning om støtte fra puljen skal der udarbejdes et detaljeret budget for projektet. Vær opmærksom på, at eventuel medfinansiering af projektet skal noteres i budgettet. Der kan udarbejdes forklarende noter til de udgifter, som anføres i budgettet. Noterne skal dels klarlægge indholdet af den enkelte aktivitet og dels uddybe forudsætningerne for udgifternes størrelse Regnskabsaflæggelse Der skal aflægges regnskab for anlægsprojektet, og regnskabet skal være revisorpåtegnet. Ved aflæggelse af regnskab skal de budgetterede poster, der nævnes i det oprindelige budget, svare til posterne i regnskabet Afrapportering Der skal indsendes to statusser på projektet i løbet af projektperioden henholdsvis 1. september og 1. november 2017 med frist for indsendelse til Sundheds- og Ældreministeriet henholdsvis 10. september og 10. november Her skal der gøres status på det foreløbige regnskab og projektets fremdrift samt udarbejdes en opdateret tidsplan for den resterende projektperiode. Statusrapporter og foreløbige regnskaber danner udgangspunkt for de efterfølgende udbetalinger til projektet. Senest 3 måneder efter projektperiodens udløb, dvs. senest 1. april 2018, skal indsendes et endeligt, revisorgodkendt regnskab samt en slutrapport på projektet. 5 Side 119

120

121 R A P P O R T Analyse af aflastningspladser i Ringkøbing-Skjern Kommune // Februar 2017 Side 121

122 Analyse af aflastningspladser i Ringkøbing-Skjern Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Baggrund... 3 Den aktuelle udfordring Gennemgang af borgere på aflastningsophold Beskrivelse og analyse af problemstillinger vedr. flow på aflastningspladserne Erfaringer fra andre kommuner Løsningsforslag og anbefalinger inkl. vurdering af faglige, organisatoriske og økonomiske konsekvenser Forslag til procedure der kan sikre flow på aflastningspladserne Konklusion // februar Side 122

123 Analyse af aflastningspladser i Ringkøbing-Skjern Kommune 1. Indledning Denne analyse ser nærmere på Ringkøbing-Skjern Kommunes aflastningspladser. Aflastningspladsernes formål er, at tilbyde borgere med et midlertidigt behov for bl.a. sygepleje eller specialiseret genoptræning, der ikke kan varetages i eget hjem eller aflastning af ægtefælle, mulighed for at komme på en aflastningsplads. I 2016 oplevede Ringkøbing-Skjern Kommune stigende problemer, med at hjemtage borgere efter endt behandling, samt stigende problemer med at modtage borgere fra eget hjem, der havde behov for aflastning. Analysen vil undersøge de udfordringer Ringkøbing-Skjern Kommune står overfor og årsagerne hertil. Analysen munder ud i løsningsforslag og anbefalinger der retter sig imod en mere effektiv udnyttelse af kommunens aflastningspladser, set i forhold til deres formål og borgernes behov for aflastning og akutte tilbud. 2. Baggrund Dette afsnit vil beskrive hvordan området er organiseret samt give en beskrivelse af den brændende platform vedr. aflastningspladserne i Ringkøbing-Skjern Kommune, der opleves ved overgangen mellem 2016 og Organisering Afsnittet vil beskrive organiseringen af aflastnings pladser i Ringkøbing-Skjern Kommune med fokus på målgruppe, formål, visitationskriterier, antal pladser og fordeling heraf, samt rollefordeling mellem de relevante aktører. Målgruppe og formål De borgere som aflastningspladserne er målrettet beskrives på således: Borgere hvis pårørende har behov for aflastning Borgere med midlertidige akutte plejebehov som ikke kræver egentlig sygehusbehandling Borgere, som venter på tildeling af pleje- eller ældrebolig, som ikke er i stand til at komme tilbage til eller forblive i eget hjem Borgere i sidste fase af terminale forløb Formålet med aflastningsophold er at: Tilbyde midlertidig bolig til borgere, som af forskellige årsager, ikke kan opholde sig i eget hjem Visitationskriterier Der kan være følgende årsager til aflastningsophold: Hjemmet er uegnet i forhold til midlertidige ændringer i borgers funktionsniveau. Borgere, der venter på ældrebolig eller plejebolig, hvor behovet for hjælp ikke kan tilgodeses i hjemmet af fysiske, psykiske eller sociale årsager. Borger med akut plejebehov, hvor behovet for hjælp ikke kan tilgodeses i hjemmet, men hvor indlæggelse ikke er påkrævet. Herunder f.eks.: Borgere, der ikke kan ringe efter hjælp/bruge nødkald. Hjælpen kan ikke planlægges, fordi behovet for hjælp er uforudsigeligt. Borgere, der kræver konstant overvågning // februar Side 123

124 Analyse af aflastningspladser i Ringkøbing-Skjern Kommune Borgeren er i terminal stadie med et forventet kort forløb. Aflastning af ægtefælle, hvor aflastningen er i planlagt forløb eller ved akut behov. Borgere med behov for sygeplejefaglig vurdering af funktionsniveau/behov for hjælp med henblik på afklaring af, om borgeren kan rehabiliteres og fungere i nuværende bolig eller om borgeren skal visiteres til anden boform. Årsager til akutplads Der er behov for intensiv observation, behandling, pleje og træning Forløb hvor borgeren har behov for sygepleje på uforudsigelige tidspunkter og hele døgnet I tilfælde af flere ustabile og uafklarede behandlingsforløb Aflastningspladser i Ringkøbing-Skjern Kommune. Ringkøbing-Skjern Kommune har 39 aflastningspladser. Heraf er 25 pladser forbeholdt borgere med akutte- og komplekse problemstillinger. Disse pladser er fordelt på Fjordparken Ældrecenter og Egvad Plejehjem med henholdsvis 12 og 13 pladser. De resterende 14 aflastningspladser er til almindelig aflastning og er fordelt på seks andre plejehjem. Ud af disse anvendes to til rullende aflastning. Navn på Antal Kategori Bemærkning ældrecenter pladser Fjordparken 12 Akut og kompleks Egvad 13 Akut og kompleks Fjordglimt 3 Almindelig Tim 1 Almindelig Anvendes til rullende aflastning Centerparken 2 Almindelig Enghaven 4 Almindelig 1 plads anvendes til rullende aflastning Hemmet 1 Almindelig Spjald 3 Almindelig Vorgod Almindelig 2 nye pladser fra slutningen af 2016 Antal i alt 39 // februar Side 124

125 Analyse af aflastningspladser i Ringkøbing-Skjern Kommune Udgifter til aflastningspladserne Udgifter til Aflastningspladser i Ringkøbing-Skjern Kommune løber samlet op i kr. for De 14 almindelige aflastningspladser udgør en udgift på i alt kr. fordelt på kr. pr. plads. De akut- og komplekse aflastningspladser medfører en udgift på kr. fordelt på kr. pr. plads. Rollefordeling Visitationen har følgende opgaver - Visitation til aflastningspladser på hverdage fra Udenfor dette tidsrum er det Fjordparkens opgave. - Sikre sig at borgerne opfylder kriterierne for at modtage ydelsen. - Skabe et overblik over de ledige aflastningspladser og tage højde for borgerens behov og eventuelle ønsker. - Vurdere om der er behov for en almindelig aflastningsplads eller en akut- og kompleks aflastningsplads. - Der tages kontakt til det valgte plejehjem og laves en aftale om ankomst. - Rapportere om borgerens funktionsniveau og behov for pleje. - Den indskrivende visitator laver løbende evaluering mhp. plan for fremtiden. Aflastningsenheden har følgende opgaver - Senest på 3. hverdag er der udarbejdet: o Identifikation af trænings og plejebehov o Mål og handleplaner o Vurdere egenomsorgsevne og døgnrytme o Forventet tidsperspektiv - Deltage i de første 10 minutter af visitationsmøde med uddannet personale - Informere hjemmesygeplejen om sygeplejeindsatser, når borgeren skal hjem. - Hvis der er kendskab til problemstillinger i hjemmet informeres myndighed. Sundhedsaftalen i Region Midtjylland Sygehusene udskriver generelt patienterne tidligere i dag end de gjorde for få år siden. I sundhedsaftalen for Region Midtjylland står der følgende om netop udskrivnings tidspunkt og relationen mellem sygehuse og kommuner: Udskrivelsestidspunktet aftales i et samarbejde mellem kommunen og hospital således, at patienten er klar til at blive udskrevet den dag, patienten bliver registreret som færdigbehandlet, og således, at kommunen har den fornødne tid til at forberede, at patienten kan komme hjem i eget hjem eller til andet kommunalt tilbud. ( ) Kommunerne understøtter hurtig udskrivelse med smidige sagsgange og tilgængelighed, således at borgeren kan komme hjem også aften og weekend. 1 Som det fremgår af udklippet fra Sundhedsaftalen skal kommuner og regioner samarbejde om at sikre, at borgeren udskrives når patienten er færdigbehandlet. Det stiller krav til kommunernes kapacitet til at modtage patienter akut. 1 Sundhedsaftalen Region Midtjylland og de 19 midtjyske kommuner, februar 2015, side 42 // februar Side 125

126 Analyse af aflastningspladser i Ringkøbing-Skjern Kommune Den aktuelle udfordring Der er en række faktorer som peger i retning af at kommunens aflastningsområde ikke fungerer optimalt. Bl.a. kan nævnes stigende udgifter til færdigbehandlede dage på sygehuse. Dette dækker over udgifter til de dage en patient ligger på et sygehus, efter at være færdigbehandlet. Der er også opstået en venteliste for borgere der venter på at komme på aflastning. En sådan venteliste har ikke eksisteret før Borgere der ligger på aflastningsenheder venter desuden i vid udstrækning på en fast plejebolig og vurderes ikke at kunne flyttes til eget hjem. Disse og tilsvarende faktorer beskrives nærmere i dette afsnit. Færdigbehandlede dage Udviklingen i udgiften til færdigbehandlede dage på sygehusene fremgår af tabellen herunder. Der er tydeligt at der er sket en markant stigning i udgifterne i 2013 var udgiften kr., i 2014 var udgiften 5.754, i 2015 steg den til og i 2016 er udgiften opgjort til kr. År Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Hele året Belægningsprocenter på aflastningspladserne Derudover er der sket en markant stigning i belægningsprocenterne på aflastningspladserne generelt, men i særdeleshed på de akut- og komplekse aflastningspladser. I tabellen herunder fremgår det, at belægningsprocenten i 2016 var 95% på aflastningspladserne på Fjordparken og 93 % på Egvad. I 2015 var de tilsvarende tal på henholdsvis 88% for Fjordparken og 78% for Egvad og i % på Fjordparken og 77% på Egvad. For aflastningspladserne som helhed er der sket en tilsvarende udvikling. Den samlede belægningsprocent for alle aflastningspladser i kommunen var i 2016 på 93%. Dette er en markant stigning fra 83%, som året før var den hidtidige rekord i Ringkøbing-Skjern Kommune. Gennemsnitlig liggetid Tabellen viser også at den gennemsnitlige liggetid har været stigende samt at der er sket en markant stigning fra 2015 til De længere liggetider er særligt tydelige på de akut- og // februar Side 126

127 Analyse af aflastningspladser i Ringkøbing-Skjern Kommune komplekse aflastningspladser. Når man ser på tallene for alle aflastningspladserne skal man dog tage med at liggetiderne pr. aflastningsophold er syv dage og derunder og at de dermed er med til at holde denne gennemsnitlige liggetid nede. Belægningsprocenter på alle aflastningsboliger i Ringkøbing-Skjern Kommune Gennemsnitlig liggetid Antal borgere 2 Antal dage benyttet Antal dage ikke benyttet Belægningsprocent Belægningsprocenter på de akutte og komplekse afdelinger 2016 Fjordparken 95 Egvad Fjordparken 88 Egvad Fjordparken 84 Egvad Fjordparken 87 Egvad Rindum 79 Egvad Borgere på aflastning der venter på fast plejebolig En opgørelse lavet i maj måned 2016 viste at 17 borgere på aflastning egentlig var færdigafklaret og fortsat lå på aflastningen, fordi de ventede på en permanent plejebolig. Det er omkring 43% af alle aflastningspladserne. I januar 2016 har tallet svinget mellem 15 borgere (38%) d. 9. januar og 22 borgere (56%) d. 23. januar. I maj var der 6 borgere på Egvad Plejehjems aflastningsenhed, der alle venter på en plejebolig. Heraf havde én netop fået tilbud om en plejebolig. Ved opgørelsen tilkendegav enheden at flere af borgerne kunne have være placeret på en almindelig aflastningsplads. I den samme opgørelse var der 2 borgere på Fjordparken Ældrecenters aflastningsenhed, som ventede på en plejebolig. Enheden oplyste dog, at der i marts/april måned havde været 7 borgere, som ventede på plejebolig. På Fjordparken var oplevelsen også at flere borgere kunne være placeret på almindelige aflastningspladser. Venteliste til aflastning Der har i det meste af 2016 været en venteliste for borgere der skal på aflastning, fordi aflastningen for det meste har været besat. Pr. 31. januar var der ti borgere på venteliste. Fem borgere i eget hjem og fem borgere på sygehus. Venteliste til plejeboliger Der har i 2016 været en venteliste til plejeboligerne i Ringkøbing-Skjern Kommune hvor der har været mellem 42 og 67 borgere på. Ventelisten er et udtryk for, hvor mange borgere der er visiteret til en plejebolig, men som ikke er tilbudt en bolig. 2 Det skal bemærkes at, et af kommunens plejehjem med almindelige aflastningspladser konsekvent afslutter borgerne i deres opgørelsesskema, hver måneds sidste dag og så starter dem op igen d. 1. i næste måned. Dette går igen i alle år. Det betyder, at antallet af borgere i opgørelsen er kunstigt højt og, at den gennemsnitlige liggetid burde være en smule længere. Eksempelvis opgøres en bolig der har haft syv borgere i løbet af 2017 med 17 borgere i skemaet. // februar Side 127

128 Analyse af aflastningspladser i Ringkøbing-Skjern Kommune Venteliste til plejebolig i Ringkøbing-Skjern Kommune Jan Feb Marts April Maj Juni Juli Aug Sept Okt Nov Dec Jan I forbindelse med en større besparelsesrunde i 2015 (RKSK 3.0) blev det vedtaget at lukke 64 plejeboliger i Ringkøbing-Skjern Kommune. Processen med at lukke plejeboligerne startede i januar 2015, hvor de første borgere flyttede fra Troldhede Ældrecenter. I februar 2016 lukkede Hoven Ældrecenter, der var det sidste af de tre plejehjem der stod til lukning. Udover lukning af tre ældrecentre blev der også skåret ned på en række af plejecentrene, hvor plejeboliger blev konverteret til ældreboliger. Processen har medført et øget pres på plejeboligerne og har formentlig også medført, at flere borgere har ligget længere tid på aflastningspladserne, mens de har ventet på en plejebolig. Gennemgang af borgere på aflastningsophold D. 23. i januar 2017 har Margrethe Siig og Mette Bjørn Nielsen lavet en opgørelse over de aktuelle borgere på aflastningspladserne. Analysen har gennemgået alle beboere på kommunens aflastningspladser, minus de borgere der har været på rullende aflastning og dem der venter på plejehjemsplads og borgere på ferieaflastning. Gennemgangen har undersøgt den sygeplejefaglige dokumentation og handleplaner i avaleo på den enkelte borger. Gennemgangen viser hvorvidt visitationen og aflastningsenhederne arbejder hensigtsmæssigt i forhold til borger Opfølgning I langt de fleste tilfælde har visitationen fulgt op på opstarten af aflastningsopholdet. De fleste opfølgninger har været ved besøg, men enkelte ved telefonisk kontakt. I 2 tilfælde har opfølgning ikke været aktuelt. Generelt er der ikke planlagt hjemmebesøg men der har dog været 2 hjemmebesøg i forbindelse med et igangværende ophold. Dokumentation Generelt har årsagen til aflastningsopholdet været beskrevet og der har i det store hele været foretaget sygeplejefaglig udredning, som retter sig mod formålet med opholdene. Dog har 8 borgere ikke udredning rettet mod aflastningsårsagen og ved en af enhederne kan det være svært at se sammenhængen mellem formål, planlægning og handlinger mellem visitation og aflastningsenhed. Ved alle borgere er der udfyldt handleplaner som retter sig mod årsagen til det aktuelle ophold. Der kunne dog være flere relevante handleplaner. I handleplanerne er de indsatser som medarbejderne skal gøre beskrevet, men der er stort set ikke beskrevet handlinger eller indsatser for borgere, pårørende eller andre. Dokumentationen viser ikke synlige forslag til forventet tidsperspektiv for opholdet. Borgerens perspektiv inddrages kun i relativt få tilfælde (11 tilfælde). Her er borgerens eget ønske for forløbet sparsomt beskrevet. 3. Beskrivelse og analyse af problemstillinger vedr. flow på aflastningspladserne // februar Side 128

129 Analyse af aflastningspladser i Ringkøbing-Skjern Kommune Som ovenstående statusbeskrivelse af Ringkøbing-Skjern Kommunes aflastningsenheder tydeligt viser er der flere symptomer på, at aflastningspladserne ikke fungerer hensigtsmæssigt set i forhold til formålet med aflastningspladserne. Dette afsnit vil analysere symptomerne nærmere. Flaskehalse Som det er beskrevet ovenfor er den primære udfordring ved aflastningspladserne, at der ikke er ledig kapacitet, der hvor borgerne på aflastningspladserne skal flyttes hen, når de er færdige med deres aflastningsophold. Lukningen af 64 plejeboliger i løbet af 2015 og starten af 2016 har været med til at gøre det sværere at flytte borgere ud af aflastningen, end det var tidligere. Konsekvensen har så været, at borgerne får lov til at blive på aflastningen, ud over de tre uger som aflastningspladserne er beregnet til og som står i kommunens kvalitetsstandard på området. Hovedårsagen hertil er, at langt de fleste borgere der ligger på aflastningspladserne (Januar 2017) af visitatorer og aflastningsenhederne vurderes at være så dårlige, at det ikke vil være realistisk, at flytte dem ud i eget hjem, med støtte fra hjemmeplejen. At det netop er i 2016 at der er opstået en venteliste kommunens aflastningspladser og at der samtidig er mange ventepatienter på aflastningspladserne indikerer at der netop er en sammenhæng mellem det nedsatte antal plejeboliger og den tilstand der i dag er på aflastningspladserne. Flere ind i systemet Der er ikke konkrete tal for det, men oplevelsen i visitationen og på aflastningsenhederne er, at sygehusene er blevet bedre og bedre til at udskrive borgerne hurtigt efter endt behandling og derfor udskriver markant flere borgere til aflastningsophold. Det betyder at der er større pres på aflastningspladserne, ikke fordi der samlet set er flere borgere der indlægges og udskrives på sygehusene, men fordi de der udskrives i højere grad har behov for aflastningsophold inden de kan komme hjem. At flytte borgerne Hvis en borger kommer på aflastning og bliver stabiliseret, er hensigten at vedkommende skal tilbage til eget hjem. Alternativt kan vedkommende visiteres til en plejebolig hvis der fortsat er plejemæssige behov, som ikke kan løses i eget hjem. Ifølge kvalitetsstandarden er udgangspunktet for et aflastningsophold max tre uger men i mange tilfælde overskrides denne af hensyn til den enkelte. Den gennemsnitlige liggetid på akut- og komplekse aflastningsophold er 34 dage. Det er meldt ud i organisationen, at det ikke er en mulighed at flytte borgere fra den ene aflastningsplads til den anden af hensyn til den enkelte borger. Dette synspunkt bakkes der op om i visitationen, når der er tale om meget dårlige borgere, men det opleves som en udfordring i en række tilfælde, hvor det ville lette arbejdet med at sikre flow i aflastningspladserne og det ikke vurderes at være til stor ulempe for borgeren. Forskel på akut- og kompleks og almindelig aflastning Der er på papiret stor forskel på de to typer aflastningspladser vi har i Ringkøbing-Skjern Kommune. Der er forskellige krav til om man kan få en plads og der er forskellig normering og kvalifikationer tilknyttet pladserne. Men når der er behov for en aflastningsplads til en borger i kommunen og langt de fleste af aflastningspladserne er akut- og komplekse aflastningspladser, så er visitationen i mange tilfælde nødt til at flytte en borger ind her, selvom vedkommendes behov ikke lever op til de skærpede krav til en akutplads. // februar Side 129

130 Analyse af aflastningspladser i Ringkøbing-Skjern Kommune Den struktur der er valgt, koblet med et ønske om ikke at flytte borgere mellem aflastningsenheder, er med til at gøre aflastningstilbuddene mindre fleksible. I særdeleshed er det problematisk, at det ikke er muligt at flytte en borger væk fra de akutte aflastningspladser, hvis der ikke er ledige plejeboliger og vedkommende vurderes ikke at kunne klare sig i eget hjem. I den situation ser visitatorerne sig ofte nødsaget til at lade borgeren blive på en akut aflastningsplads. Og det er desværre en situation der forekommer ofte. Borgeren bliver dermed en ventepatient i vores eget regi. 4. Erfaringer fra andre kommuner Dette afsnit vil omhandle, hvordan andre kommuner har organiseret deres akutberedskab og aflastningstilbud. Afsnittet har også fokus på hvordan de sikrer sig, at de kan hjemtage patienter der har behov for aflastning, men som er færdigbehandlede i sygehusregi. Der er stor variation i hvordan kommunerne har valgt at organisere sig på akut- og aflastningsområdet. Hvis man sammenholder dette med den forskel der er kommunerne imellem, i forhold til geografi, befolkningssammensætning, sygepleje- og ældrecenterstruktur mm., så viser det, at der er store strukturelle udfordringer i, at lave direkte sammenligninger mellem kommuner på området. Dette er især tilfældet når udgangspunktet er Ringkøbing- Skjern Kommune som både er den geografisk største kommune og en af de få kommuner, hvor der ikke er en entydig centerby. Der er dog generelle træk fra andre kommuner på akut- og aflastningsområdet, som er relevante i forhold til de udfordringer Ringkøbing-Skjern Kommune står med og disse vil være fokus for dette afsnit. Akutteam eller akutpladser Ifølge en opgørelse fra KL har 62% af alle kommuner døgndækkede akutpladser med særlige sygeplejefaglige kompetencer og 60% har tilsvarende pladser, men hvor der også er særlig fokus på genoptræning og rehabilitering. Kilde: I den samme rundspørge blev det afdækket at 53% af kommunerne havde etableret et akutteam og at yderligere 6% planlægger at etablere et akutteam indenfor ½ år. 41 % af kommunerne havde ikke etableret et akutteam. // februar Side 130

131 Analyse af aflastningspladser i Ringkøbing-Skjern Kommune Kilde: Nogle kommuner har mange akutpladser og andre har få. De kommuner der har få akutpladser har ofte et akutteam, som en central del af deres akutberedskab. Ringkøbing-Skjern ligger med 25 akutpladser i den tunge ende, hvad angår antallet af akutpladser, til gengæld er der ikke etableret et akutteam. Til sammenligning er der herunder lavet en kort liste over relativt sammenlignelige kommuner. Der er skelet til geografi der tilnærmelsesvis minder om Ringkøbing-Skjern Kommunes, og fraværet af en storby som huser størstedelen af kommunens indbygger. Ikast-Brande kommune har 2 akut pladser og et akut team med 1 sygeplejerske i hvert vagtlag. Derudover har de 11 rehabiliteringspladser og 18 pladser til midlertidige ophold. Mariagerfjord kommune har et akutteam bestående af 7 sygeplejersker. En borger kan være tilknyttet akutteamet i 3-5 døgn. Tilkaldes sygeplejersken af en læge, vil borgeren blive tilset indenfor højest 1 time - døgnet rundt året rundt. Derudover har de 12 rehabiliteringspladser og 4 korttidspladser. 2 pladser er akutpladser. Thisted kommune har 4 akutpladser. En borger kan max være på en akutplads i 5 dage. For at sikre fleksibilitet mellem akutpladserne og de øvrige midlertidige pladser kan der omdannes én plads fra en pladstype til en anden. Kommunen har sammenlagt 49 midlertidige pladser. Heraf 18 til genoptræning, 2 til borgere med misbrug og 2 til borgere med demens. Syddjurs Kommune har 2 akutpladser samt 22 midlertidige døgnpladser og et akutteam. Borgeren kan være på en akutplads i 1-7 døgn. På 3-4 dagen vil der blive taget stilling til den videre plan for borgeren. Der er et mål for at belægningsprocenten på de 2 pladser i gennemsnit er på 80 %. Den korte gennemgang viser at en række kommuner vælger at have meget få akutpladser. Syddjurs, Mariagerfjord, Ikast-Brande og Thisted har henholdsvis 2, 2, 2 og 4. Det er også meget få dage sammenlignet med Ringkøbing-Skjern Kommune at en borger må ligge på akutpladsen. I Ringkøbing-Skjern Kommune er der ikke forskel på akutpladserne og de øvrige aflastningspladser og borgeren må derfor blive på akutpladserne i 3 uger. Aalborg kommune står for en tredje model. Kommunen har 13 række pladser til midlertidigt ophold og 10 akutpladser, men har ikke et akutteam. Til gengæld har kommunen valgt at give // februar Side 131