04: Tema: Bløderliv under forandring. 14: Efter den norske bløders død. 19: ID-kort til ITP-medlemmer. BløderNyt. Sommerlejr 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "04: Tema: Bløderliv under forandring. 14: Efter den norske bløders død. 19: ID-kort til ITP-medlemmer. BløderNyt. Sommerlejr 2009"

Transkript

1 M e d l e m s b l a d f o r D a n m a r k s B l ø d e r f o r e n i n g Nr. 2 SEPTEMBER 2009Levende Klumme 04: Tema: Bløderliv under forandring 14: Efter den norske bløders død 19: ID-kort til ITP-medlemmer 25 BløderNyt Sommerlejr 2009

2 2 indhold Forsidebillede Kanotur i forbindelse med sommerlejren 2009 Foto: Tem Folmand Tema: Bløderliv under forandring 04 Portræt af en bløder over 45 år 04 Helbredet hos blødere over 45 år Ny undersøgelse afdækker helbredet hos blødere over 45 år 07 Arbejdslivet hos blødere over 45 år issn: X undersøgelsens resultater om blødernes arbejdsliv danmarks Bløderforening Frederiksholms Kanal 2, 3. sal 1220 København K Telefon: Telefax: dbf@bloderforeningen.dk giro: Redaktion Terkel andersen (ansvarshavende) Lærke gade Bjerregaard (redaktør) Lene jensen? 08 Dagligdagen og tanker om fremtiden undersøgelsens resultater om blødernes dagligdag og fremtidsforventninger 09 Undersøgelsens samlede resultater Formand Terkel andersens vurderinger af undersøgelsen resultater artikler, kommentarer, ris eller ros er velkommne. eventuelle bidrag sendes til danmarks Bløderforening: dbf@bloderforeningen.dk 10 Sommerlejr 2009 Læs lejrchefens dagbog fra årets sommerlejr for bløderbørn Layout og produktion: rumfang oplag: 900 Tryk: PrinfoVejle 14 Efter den norske bløders død Hvad kan den enkelte gøre for at undgå, at tragedien gentager sig Næste deadline: 1. november 2009 Tryk: PrinfoVejle Her kan du træffe bestyrelsen Terkel andersen (formand) Tove Lehrmann (næstformand) Hans Henrik Paulsen (kasserer) Theis Bacher Lene Brandt Tem Folmand jacob Bech andersen Lisbeth Skjødt ipsen Charlotte Beier-Christiansen Naja Skouw-rasmussen (supp.) mikael Frausing (supp.) Ungegruppen, kontaktperson Christian Krog madsen Blødningsrisiko I D Danmarks Bløderforening 16 Nyt om ITP fra møder i Europa Bestyrelsesmedlem Charlotte Beier-Christiansen viderebringer nyt fra itp-møder i edinburgh og Berlin 18 Nyt korps af kontaktpersoner for hepatitis C- smittede blødere Nu kan blødere med hepatitis C lettere få hjælp af hinanden 19 ID-kort til ITP-medlemmer Bløderforeningen tilbyder id-kort til medlemmer med itp 19 ID-kort om blødersygdom id-kort til medlemmer med blødersygdom Medarbejdere i sekretariatet Lene jensen (direktør) Birte Steffensen (socialrådgiver) Lærke gade Bjerregaard (kommunikationsmedarbejder) Kirsten List Larsen (social- og sundhedspolitisk konsulent) Susan Langkilde (sekretær) Susanne romlund (regnskabsmedarbejder) Katrine Heinild (projektmedarbejder) maria Christensen (studentermedhjælp) Stine Schultz Hansen (studentermedhjælp) Birgitte dreyer Sørensen (studentermedhjælp) ane Lind møldrup (studentermedhjælp barselsorlov) Helle Nielsen (servicemedarbejder) 20 Fire gode tilbud til hiv- og hepatitis C-smittede blødere mulighed for at søge om støtte til at komme videre i livet 22 Årsmøde 2009 Billedereportage fra årsmødet 23 Medlemmer ønskes til at sælge skrabelodder årets landsindsamling i Bløderforeningen står for døren Sekretariatets åbningstider mandag - onsdag 10-14; torsdag 10-17; fredag

3 Leder 3 Når nøden er størst bør hjælpen være nærmest For tre måneder siden døde norske Andreas Bull-Gundersen efter at være blevet overfaldet på et dansk værtshus. Andreas var bløder, men rask og frisk uden mén af sygdommen. Han havde gennemført sine studier i København og skulle snart tilbage til Norge. Terkel Andersen Formand Andreas døde af en hjerneblødning. Efter al sandsynlighed kunne han have været reddet, hvis han ikke var blevet afvist på Traumecentret ved Rigshospitalet. Dødsfaldet har sendt rystelser igennem blødergruppen herhjemme. Mange har spurgt sig selv, om man kunne være havnet i samme situation. Ville man selv have insisteret, hvis man var blevet afvist? Eller ville man som Andreas have følt, at når systemet er så tåbeligt, så kan man lige så godt tage vare om tingene selv og prøve at klare sig igennem på egen hånd med den sædvanlige hjemmebehandling? Sagen er noget af et Wake-up Call. I høj grad til behandlingssystemet, men også til den enkelte bløder. De fleste blødere i Danmark er i dag så velbehandlede, at vi helt kan glemme, hvor farlig sygdommen er. Det gælder måske især de yngre blødere, der ikke i samme grad som de ældre har oplevet, at blødninger kan være livstruende. Det gælder lidt på samme måde for blødere med mild eller moderat blødersygdom, da de ofte ikke har en personlig erfaring med symptomer på alvorlig blødning. Forhåbentlig kan denne ulykkelige sag være med til at minde os om, at vi skal passe godt på os selv, være yderst opmærksomme på kroppens signaler og ikke se tiden an med hjemmebehandling, når vi får en alvorlig eller potentielt alvorlig skade eller oplever symptomer, der gør os usikre. Vi må også i foreningssammenhæng arbejde med at genopfriske, hvad man skal vide, og hvad man bør gøre, når truslen opstår. Foreningen vil selvfølgelig også følge op på, hvad der kan gøres for, at man ikke skal stå som Andreas og blive afvist, når man faktisk har gjort det rigtige. Nogle af de gode råd kan findes længere inde i bladet. Terkel Andersen

4 4 Tema Helbredet hos blødere over 45 år Bløderne over 45 år er plaget af mange fysiske helbreds-problemer, både i form af blødninger og smerter, men også i forhold til følgesygdomme og andre sygdomme end blødersygdommen. På trods af disse helbreds problemer er bløderne over 45 år psykisk stærke og har et positivt syn på tilværelsen. Af Birgitte Dreyer Sørensen og Lærke Gade Bjerregaard Danmarks Bløderforening har i forbindelse med projektet Bløderliv under forandring lavet en undersøgelse af bløderne over 45 år og deres helbred. Undersøgelsen viser, at gruppen generelt har et dårligere fysisk helbred end resten af befolkningen i samme aldersgruppe. I forhold til psykisk helbred og psykisk velbefindende har de det næsten lige så godt som resten af den danske befolkning. Mange smerter Kun 14 procent af bløderne over 45 år har været smertefrie i løbet af den seneste måned, hvorimod det for almenbefolkningen er 43 procent. En tredjedel af bløderne har haft middelstærke smerter eller værre, dette tal er kun en sjettedel i almenbefolkningen. Blødernes generelle opfattelse af deres eget helbred er mindre positiv end hos resten af den danske befolkning. Den typiske bløder vurderer sit helbred som godt, hvor almenbefolkningen vurderer det som vældig godt eller fremragende. Ifølge professor Jakob Bjørner, der har været konsulent på undersøgelsen, er dette en markant forskel. Bløderne er især i forhold til deres fremtidige helbred mere pessimistiske end almenbefolkningen. Hyppige blødninger Lidt over 40 procent af bløderne over 45 år har i 2008 haft mere end 10 blødninger. I en undersøgelse fra 1988 kaldet Blødere i Danmark blev der også spurgt til antal blødninger. Når antallet af blødninger fra de to undersøgelser sammenlignes, viser det sig, at på trods af en væsentlig forbedret behandling til bløderne siden 1988, har antallet af blødninger i dag ikke ændret sig Portræt af en bløder over 45 år Kender du en typisk bløder over 45 år? Læs videre og se, om du gør. Han for det er ikke overraskende oftest en mand er typisk i alderen 46 til 65 år, det vil sige knap så gammel som en gennemsnitlig mand over 45 år. Faktisk er knap en tredjedel af bløderne over 45 år mellem 46 og 50 år. Han har en videregående uddannelse af mellemlang eller lang varighed og er fortsat aktiv på arbejdsmarkedet, eventuelt i et flexjob. Derudover bor han i højere grad end almenbefolkningen alene. Fysisk er han plaget af mange smerter, men han føler ikke, at det hæmmer ham nævneværdigt i hverdagen. Han bruger hjælpemidler i hjemmet, men ikke på jobbet. Han har et positivt livssyn, men også en del bekymringer om fremtiden, specielt om smerter, ledudskiftning og om at blive ude af stand til at klare sig selv i hverdagen. Vil du lære ham endnu bedre at kende? Så læs videre på de næste sider, hvor resultaterne fra Bløderforeningens satspuljeprojekt Bløderliv under forandring bliver præsenteret.

5 Bløderliv under forandring 5 væsentligt. Jakob Bjørner, der også var konsulent på 1988-undersøgelsen, mener, at det stort set uændrede antal af blødninger kan skyldes, at gruppen af blødere, der er over 45 år i dag, er en væsentlig større gruppe end den tilsvarende gruppe i Det kan betyde en større spredning af gruppens helbredstilstand, så der i dag er flere blødere med godt helbred end for 20 år siden, men også flere blødere med dårligt helbred. I takt med en forbedret behandling og dermed stigning i levealderen vil nogle ældre blødere leve længere med komplikationer til deres blødersygdom, siger han. Samtidig viser undersøgelsen ikke overraskende, at de personer, der har mange blødninger per år, generelt har dårligere funktionsevne og helbred end de blødere, der har færre blødninger per år. Det understreger vigtigheden i at få reduceret antallet af blødninger. Faktorforbrug Faktorforbruget blandt bløderne over 45 år fordeler sig således: 45 procent bruger under enheder faktor om året, mens 55 procent bruger over enheder. Halvdelen af disse blødere (27 procent af alle) bruger over enheder faktor om året. Dette forbrug kan synes højt, men hvad der er baggrunden for forbruget, for eksempel operation eller inhibitorbehandling, vides ikke. sygdomme, som bløderne over 45 år lider af, viser, at jo ældre bløderne bliver, jo mere vil de blive ramt af aldersrelaterede sygdomme. Det vil betyde en større kompleksitet i den enkeltes bløders helbredssituation. Da andelen af blødere over 45 år fortsat er ret lille, og da gruppen har overvægt af blødere mellem 45 og 50 år, vil den tendens til større Antallet af blødninger per år for blødere over 45 år i 2008 og i % af alle Helbredsproblemer hos blødere over 45 år En ud af tre har tandproblemer Tre ud af fire har slidgigt sygdomskompleksitet, der har vist sig i denne undersøgelse, nok blive mere udtalt i fremtiden i takt med, at bløderne bliver endnu ældre, siger Jakob Bjørner. Næsten normal tilværelse Alt i alt viser undersøgelsen, at bløderne oplever markante fysiske problemer i forbindelse med deres > En ud af syv har fald-/balanceproblemer Næsten en ud af tre har forhøjet blodtryk gange 1-10 gange gange gange over 50 gange Enkelte blødere lider af andre sygdomme, såsom hjerte- og karsygdomme, nyreproblemer og diabetes Kompleks helbredssituation Bløderne over 45 år lever med en del bevægelsesindskrænkninger, og disse indskrænkninger adskiller sig ikke væsentligt fra undersøgelsen i Derudover er de belastet af følgesygdomme til deres blødersygdom og af andre sygdomme. Jakob Bjørner påpeger, at de mange følgesygdomme og andre En ud af fem har hiv Knap halvdelen har hepatitis C Halvdelen har bevægelsesindskrænkninger i ankel-, knæ- og/eller albueled To ud af fem har fået udskiftet et eller begge knæled En ud af seks har fået udskiftet et eller begge hofteled

6 6 Tema sygdom, særlig i form af smerter og bevægelsesindskrænkninger. På trods af dette svarer en ud af fem af bløderne over 45 år, at de kan leve et helt normalt liv sammenlignet med deres jævnaldrende uden blødersygdom det var der ingen, der svarede i undersøgelsen fra Det kan formodentlig igen forklares med den større spredning i helbredstilstanden hos bløderne i dag i forhold til i 1988, påpeger Jakob Bjørner. Yderligere halvdelen svarer, at de kan leve et normalt liv med mindre indskrænkninger. Svar på spørgsmålet "Hvordan synes du din tilværelse former sig sammenlignet med jævnaldrene uden blødersygdom?" % af alle Jeg kan leve et helt normalt liv Jeg kan leve et normalt liv med mindre indskrænkninger Min sygdom betyder temmelig store indskrænkninger i mit liv Min sygdom umuliggør praktisk taget et normalt liv Arbejdslivet hos blødere % af alle over 45 år På trods af helbredsproblemer er bløderne over 45 år aktive på arbejdsmarkedet, og de vurderer, at de klarer sig godt. De gør ikke i særlig høj grad brug af hjælpemidler eller andre kompenserende ordninger på arbejdspladsen. I forhold til resten af befolkningen er der dog flere blødere, der er i flexjob Af Birgitte Dreyer Sørensen Et af de mest markante resultater i undersøgelsen om blødere over 45 år er, at 68 procent af bløderne er i arbejde. Når der tages hensyn til sammensætningen på alder og køn, svarer det til den andel af almenbefolkningen, der er i arbejde. Dog er en større andel af bløderne ansat i flexjob, nemlig ni procent, mod en procent hos almenbefolkningen. Begrænset brug af hjælpemidler Bløderne gør kun i begrænset omfang brug af kompenserende ordninger på arbejdspladsen. Kun en femtedel svarer, at de anvender eller tidligere har anvendt kompenserende ordninger på deres arbejds- 10 plads, såsom personlig assistance, speciel 0 kontorstol, parkeringsplads Jeg kan leve et helt normalt liv Jeg kan leve et normalt liv med mindre indskrænkninger nærmest ved indgangen eller elektrisk minicrosser. Den begrænsede brug af kompenserende ordninger kan overraske, når man tager blødernes forringede funktionsniveau i betragtning. Dette kan, ifølge Jakob Bjørner, have flere årsager. Bløderne kan på grund af deres uddannelser have jobs, der matcher de fysiske begrænsninger, man har som bløder, så der derfor ikke er behov for kompenserende ordninger. Det kan også være et udtryk for, at bløderne ikke tænker på, at nogle situationer i deres arbejdsdag kunne være meget nemmere, og at det dermed er oplysning om mulighederne, der er brug for. Derudover kan der for nogle blødere være tale om, at man ikke vil Min sygdom betyder temmelig store indskrænkninger i mit liv Min sygdom umuliggør praktisk taget et normalt liv skille sig ud, og at man vil gøre sit arbejde på lige vilkår med alle andre, vurderer Jakob Bjørner. Klarer sig godt på arbejdsmarkedet Blødernes sygefravær adskiller sig ikke væsentligt fra almenbefolkningens. Når man tager i betragtning, hvor mange blødninger denne gruppe har, er der således noget, der tyder på, at bløderne ikke nødvendigvis sygemelder sig på grund af en blødning. Bløderne giver udtryk for, at de klarer sig godt både fysisk og psykisk på arbejdsmarkedet. De vurderer kun deres fysiske arbejdsevne til at være lidt mindre end almenbe-

7 Bløderliv under forandring 7 Projekt Bløderliv under forandring Danmarks Bløderforening har siden 2008 været i gang med projekt Bløderliv under forandring". Projektets formål er at give ældre blødere bedre mulighed for at leve et liv med arbejde, familie og aktivt medborgerskab så længe som muligt. Som et led i projektet er der foretaget en spørgeskemaundersøgelse og en række uddybende interviews. Alle deltagerne er over 45 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand type 3. Spørgeskemaerne er udsendt via hæmofilicentrene, og både medlemmer og ikke- medlemmer af Danmarks Bløderforening er blandt deltagerne. Målgruppen udgøres af 62 blødere i Danmark, hvoraf 44 har besvaret spørgeskemaet. Det svarer til 71 procent. Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen er sammenlignet med almenbefolkningen. Der er justeret for forskelle i alders- og kønsfordelingen mellem almenbefolkningen og bløderne over 45 år. Læs mere om projektet på folkningens. I forhold til at leve op til mentale krav på arbejdsmarkedet vurderer bløderne endog deres arbejdsevne højere end andre i almenbefolkningen vurderer deres. Tidligere tilbagetrækning Bløderne over 45 år planlægger dog at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet lidt tidligere end resten af den danske befolkning. Men omkring hver fjerde bløder planlægger at blive på arbejdsmarkedet, til de er 65 år eller ældre. 12 procent af bløderne svarer, at de gerne vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, før de er 60 år. Undersøgelsen viser, at forskellige arbejdsmæssige tilpasninger vil kunne få bløderne over 45 år til at blive længere på arbejdsmarkedet. Til muligheden for selv at bestemme, hvornår man vil arbejde, svarer 42 procent af bløderne, at det helt sikkert eller sandsynligvis vil kunne påvirke tidspunktet for deres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Derudover svarer 33 procent af gruppen, at muligheden for selv at tilrettelægge arbejdsopgaver helt sikkert eller sandsynligvis vil kunne påvirke dem til at fortsætte på arbejdsmarkedet i længere tid, end de havde planlagt. Netop disse arbejdsmæssige tilpasninger er vigtigere for bløderne end for resten af befolkningen, og det viser, at det især er kontrol og fleksibilitet, som bløderne efterspørger, påpeger Jakob Bjørner. Svar på spørgsmålet: Hvordan vurderer du din nuværende arbejdsevne i forhold til de mentale krav i dit job? Svar på spørgsmålet: Hvornår planlægger du at trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet? % af alle 45 Blødere Almenbefolkningen % af alle 35 Blødere Almenbefolkningen Fremragende Vældig god God Mindre god Dårlig 66 år eller ældre 65 år mellem 62 og 65 år 60 eller 61 år før 60 år har ikke har besluttet allerede mig trukket mig tilbage

8 8 Tema Dagligdagen og tanker om fremtiden Nogle blødere over 45 år er meget begrænsede af deres sygdom i dagligdags aktiviteter, mens andre i langt højere grad kan klare disse. De fleste har dog til tider behov for hjælp en hjælp, som er blevet sværere at skaffe. På trods af en del bekymringer om fremtiden er størstedelen af bløderne over 45 år dog generelt glade og tilfredse. Af Birgitte Dreyer Sørensen Bløderne over 45 år er begrænsede af deres helbred i forhold til fysisk krævende aktiviteter. De er ligeledes i nogen grad begrænsede i en række dagligdags aktiviteter som for eksempel havearbejde, at gå længere ture, gå på trapper eller bære varer. Cirka en fjerdedel angiver at være lidt eller meget begrænsede i at lave mad, men op mod 80 procent er slet ikke begrænsede i lettere dagligdags aktiviteter såsom at rede hår, børste tænder og køre bil. Det kan være svært at se, at man har brug for hjælp som bløder. Deltager i fokusgruppeinterview Hjælp i dagligdagen Bløderne over 45 år benytter sig af en række forskellige hjælpemidler i dagligdagen. Næsten halvdelen har invalidebil, cirka en tredjedel bruger ortopædiske hjælpemidler, og omkring en sjettedel bruger krykker eller stok. Til sammenligning med det forholdsvis store forbrug af hjælpemidler i dagligdagen er det overraskende, at bløderne ikke i højere grad gør brug af hjælpemidler eller 1988: kompenserende 82 procent svarer: ordninger på arbejdspladsen, at skaffe jævnfør hjælp artiklen Ar- Ja, det er let for mig bejdslivet hos blødere over 45 år. Som følge af deres helbredsproblemer har bløderne en del merudgifter eksempelvis til fysioterapi eller anden form for træning, transport eller havearbejde. I undersøgelsen er der også spurgt ind til, hvorvidt bløderne over 45 år kan skaffe hjælp til praktiske ting af personer i deres omgivelser. Her svarer omkring halvdelen, at det er let for dem at skaffe hjælp, mens der i 1988 var langt flere, der svarede det samme, nemlig fire ud af fem. Syv procent af bløderne svarer nej til, at der er mennesker i deres omgivelser, som de let kan bede om hjælp til praktiske ting. Det var der ikke nogen, der svarede i Dette kan hænge sammen med den store andel af blødere over 45 år, der bor alene, nemlig 37 procent, hvor det i 1988 var 12 procent. Svar på spørgsmålet Findes der mennesker i dine omgivelser, som du let kan bede om hjælp til praktiske ting? 1988: 82 procent svarer: Ja, det er let for mig at skaffe hjælp 2008: 57 procent svarer: Ja, det er let for mig at skaffe hjælp Tilfredse trods bekymringer Bløderne over 45 år har en del bekymringer om fremtiden især i forhold til at få flere smerter, at blive afhængig af hjælp i hverdagen og at være nødt til at få udskiftet (flere) led. Dette har knap halvdelen af gruppen været bekymret for i den seneste tid. I de interviews, der blev gennemført efter spørgeskemaundersøgelsen, blev bekymringer om at få udskiftet led taget op. Blandt de interviewede blødere havde de fleste

9 Bløderliv under forandring 9 Det er dæleme besværligt, men jeg elsker livet. Deltager i spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsens samlede resultater Af Lærke Gade Bjerregaard Terkel Andersen, formand for Danmarks Bløderforening, er begejstret over undersøgelsen og dens resultater. Det er meget spændende at få afdækket livsvilkårene for denne helt nye generation af blødere. Der er jo tale om nyt, hidtil uudforsket land, forklarer han. erfaringer med at få udskiftet led. De gav udtryk for, at de før operationen havde været bekymrede, men at de i dag ikke ville tøve, hvis det skulle blive relevant at udskifte endnu et led. Hvis jeg havde et nyt led, der skulle skiftes i dag, ville jeg gøre det lidt før, og ikke bekymre mig lige så meget. Deltager i fokusgruppeinterview På trods af forskellige bekymringer om fremtiden har mere end tre ud af fem blødere følt sig rolige og afslappede samt glade og tilfredse stort set hele tiden igennem den sidste måned. Det ses ofte, at personer med en kronisk, fysisk sygdom adskiller sig helbredsmæssigt fra almenbefolkningen i forhold til smerter, funktionsniveau, træthed og helbred generelt, men at disse personer ikke har et dårligere psykisk velbefindende, forklarer Jakob Bjørner. Man har fra barnsben fået den indstilling, at man kan jo ikke kan ændre på det. Så er det bare om at få det bedste ud af det. Deltager i fokusgruppeinterview Livsbekræftende resultater Terkel Andersen mener, at undersøgelsen resultater overordnet er meget livsbekræftende. Der strømmer meget livsmod ud af svar og resultater. Blødere over 45 år er en gruppe, der på mange måder er hårdt prøvede, og mange har smerter og fysiske bevægelsesindskrænkninger. Alligevel formår gruppen at leve et aktivt liv og udnytte sine ressourcer på en positiv måde, siger Terkel Andersen. Det mest overraskende resultat er den store andel af blødere over 45 år, der er i arbejde. Det er imponerende, når man tager de fysiske udfordringer i betragtning, uddyber han. Problematiske aspekter Terkel Andersen understreger, at undersøgelsen samtidig afdækker problematiske aspekter. Selv om der er mange positive resultater, er der også andre, der vidner om hårde vilkår, så som smerter, bekymringer og problemer med at skaffe hjælp. Bløderforeningen vil i den kommende tid undersøge, hvilke muligheder foreningen har for at iværksætte nogle initiativer for at støtte gruppen, siger han. Gruppen stadig ung Samtidig peger Terkel Andersen på, at den beskrevne gruppe fortsat er ung, idet en tredjedel af bløderne i undersøgelsen er mellem 46 og 50 år. Derfor kan man forestille sig flere helbredsproblemer og aldersrelaterede sygdomme med årene, når gruppen bliver ældre. Det vil være spændende, hvis vi kan gentage undersøgelsen om en årrække og følge udviklingen. Også når de yngre blødere, der er vokset op med faktormedicin, bliver en del af gruppen, slutter han. I den kommende tid vil Danmarks Bløderforening på baggrund af undersøgelsen indkredse de områder, hvor der kan være brug for ekstra indsats over for ældre blødere. BløderNyt vil fortsat følge projektet, der forventes afsluttet i september 2010.

10 10 Sommerlejr 2009 En solrig uge. Bløderbørn. Masser af aktiviteter. Det er jo hele tre gode ting årets sommerlejr for bløderbørn indeholdt dem alle. Læs lejrchef Tem Folmands dagbog fra ugen her. Tekst og foto: Tem Folmand Lørdag Sol, sol og atter sol. Det er i hvert fald ønsketænkning for de næste ni dages sommerlejr på Flakkebjerg Efterskole, som ligger lidt uden for Slagelse. Tina, jeg selv og tre af vores unger er kørt til skolen i god tid for at gøre klar til de 15 forventningsfulde blø- dere, der indtager skolen som deres hjem den næste uges tid. Hvordan er det nu hvem vil helst sove sammen, og hvem er det, som ikke skal have værelse op ad ned af hinanden, så der er larm hele natten? Forholdsreglerne kan være mange. Slikboden er blevet kørt i stilling med vingummi, chokolade, chips og sodavand, så enhver tandlæge ville løbe skrigende bort. Men hva, det er jo kun bløderlejr én gang om året. Alle bolde og brætspil er blevet lagt frem, så de er lige til at gå til. De skulle jo nødigt komme til at kede

11 sommerlejr 11 sig i ugens løb, hvilket jeg heller ikke kan forestille mig. Nu er alt klar på den godt nok lidt nedslidte skole, men med den måde, skolen er indrettet på, er jeg sikker på, det bliver en meget samlet gruppe, vi får med at gøre i år. Nej, hvor er det skønt at se alle ungerne igen. Først kom Emil kørt af sine forældre, samtidig kom tre af medhjælperne sammen med Hlynur, en bløder fra Island, som er med på vores lejr for andet år i træk. Vores sygeplejerske Susanne trillede ind på gårdspladsen sammen med sønnen Simon, og til sidst kom bussen med resten af ungerne. Straks ville de vide, hvor og hvem de skulle sove med, så dyne og lagen blev delt ud med det samme, hvorefter de gik på opdagelse efter deres navn på en dør. Da der var faldet lidt ro på, mødtes vi alle til sandwich og velkomstinformation, hvor vi blandt andet hilste på vores kok, som har lovet at tage hver gruppe ud i køkkenet til en maddag. Det glæder jeg mig meget til, så de ikke bare forventer at få det hele serveret. Nu da medicin og penge er blevet afleveret, har resten af aftenen stået på hygge og udforskning af skolen. Sikken dag, sikke nogle unger og sikket vejr. Søndag Hold da op, der er sket mange ting i dag. Hold 2 startede dagen med at gå i køkkenet for at hjælpe kokken. Det gjorde de rigtig godt. Der blev jongleret med store køkkenknive og bagt kage. I går kontaktede TV2 Øst mig og spurgte, om de måtte komme forbi og lave en reportage om Bløderlejren, og selvfølgelig måtte de det. Emil og Oliver optrådte som stjerner. De havde virkelig kameratække og sagde nogle kloge ting, mens de klatrede på klatrevæg og tog faktor. Efter frokosten bad vi alle ungerne om at gå ud på græsset, for det var nu, de skulle have deres vandvittige overraskelse. Da de alle sad ned, kom vi farende med en spand vand hver og kastede ud over dem. Skrig og hvin kom der, og med ét var vandkampen i gang. Der blev skudt med vandgevær og kastet med vandballoner, og inden længe havde det udviklet sig til den største vandkamp, jeg nogensinde har set. Da ingen af os til sidst havde en lille tør plet, og der efterhånden var gået et par timer, var det nok tid til at blæse kampen af. Man må jo også tænke lidt på miljøet, men sjovt var det. Til aften har jeg været inde og hente Inger og hendes datter. Inger er børnesygeplejerske på Skejby og vil gerne opleve en bløderlejr for måske at være med en anden gang. Jeg troede så, at vi lige kunne nå hjem at se vores indslag i TV2 Øst, men nej: De tre timers optagelse var skrumpet ind til kun 1 minut og 43 sekunder, så der skulle man > Se bløderlejren i TV2 Øst Du kan se indslaget i TV2 Øst ved at gå ind på vælge TV2 Øst, vælge datoen søndag den 28. juni 2009 og vælge indslaget Herlig lejr.

12 12 være hurtig. Men det var rigtigt godt, sagde de andre. Succesen fra sidste år, hvor oberst Henrik og rengøringsfreaken Cille, kontrollerede værelserne jævnligt, kører vi igen i år, dog har de bare denne gang byttet roller. Så der var ellers nogen, som fik grineflip, da de så Henrik i tætsiddende kjole. Mandag BonBon-Land er altid et hit, og i dag er ingen undtagelse. Det blev så ikke ringere af, at vejret var perfekt og der næsten ingen mennesker var, så vi stod ikke lang tid i kø ved hver forlystelse. Da Klaptorsken, Vildsvinet og Vandrotten var nedlagt, gik turen igen tilbage på skolen. Heldigvis for nogle af de voksne tog turen en times tid, så der var mulighed for en lille lur oven på dagens strabadser. Det blev der også brug for, for her til aften, eller rettere sagt i nat, afviklede vi natløb for dem alle sammen på en gang. De blev delt op i tre grupper og begav sig ud på sansernes eventyr, hvor de blandt andet skulle huske, smage og lytte. Men hvad er et natløb uden chok, så det blev de selvfølgelig heller ikke snydt for. Her klokken lidt over tre om natten er der endelig faldet ro over skolen. Tirsdag Igen i dag har vi været i mediernes søgelys. Både lokal tv og en lokal avis har været forbi, mens vi havde kick-off på vores BløderHøvdingebold, som skal afvikles på lørdag. Kick-off en bestod af at dele hold, og hvert hold skulle lave deres egen T-shirt. Det kommer der altid noget flot og farverigt ud af. I eftermiddags var hold 3 på Antvorskov kaserne. To soldater fra kaserne havde linet flere køretøjer og våben op til os, så vi kunne nærstudere og prøve det selv. Specielt Oliver fandt ud af, han har en vis kærlighed til store lastbiler. Han ville meget gerne have den med hjem. Den ene af soldaterne havde været i Irak otte gange, så han satte spændende ord på, hvordan tingene rent faktisk bliver brugt i marken. I mens blev der på lejren spillet badminton og slappet af. Nogle af pigerne ville meget gerne ud at ride, så det var aftalt med hende, som står for hestene. Ingen af vores tøser var særligt garvede, så det kom der meget sjov ud af ikke mindst for os, som kiggede på. Jeg ligger i min seng nu og tænker, at det er godt, det ikke var min numse, det gik ud over... Onsdag I dag var det så hold 1's tur til at brillere i køkkenet. Det gjorde de rigtigt godt, og maden smagte fantastisk. Måske er der tre små Jamie er på vej. Andre satte sidste penselstrøg på deres T-shirt, så den er klar til på lørdag. Klokken 13 var det tid til vores faste besøgsdag. Forældre, familiemedlemmer og medarbejdere fra Bløderforeningens sekretariat har været her i dag, og de har ikke kedet sig. Vi havde planlagt en trekampsdyst mellem lejren og besøgende, og der viste sig at blive tæt løb. Første disciplin, som var æggestafet, vandt de andre. Vi kom så stærkt igen i sækkeløb, og da det hele skulle afgøres i tovtrækning, var der ingen tvivl: Bløderne er bare de bedste. Så efter fire timers besøgsdag er der igen ved at falde ro over lejren, hvor vi des-

13 sommerlejr 13 værre måtte sige farvel til Inger og Susanne. Men heldigvis er vi stadig i kyndige hænder, for Lise fra Riget er kommet. Nu må jeg hellere samle kræfter til i morgen, der står på kanotur. Torsdag Vejrguderne har for en gangs skyld tilsmilet os, når vi har en udendørsaktivitet. Det har virkeligt været et kano(n) vejr at sejle op ad Suså i. Dagen igennem er der blevet padlet og padlet. Sjældent er Suså blevet udnyttet så bredt der blev sejlet flot slalom, som en anden alpin konkurrence. Selvom der ikke var megen vind, og naturen var skøn at kigge på, var mange rigtig glade for at se campingpladsen, hvor vi skulle holde frokostpause. Efter en dejlig madpakke og lidt boldspil på græsset var det i kanoerne igen. Selvom trætheden begyndte at melde sig, var det tydelig at se, at de fleste havde fået mere styr på retningen af kanoen. Endelig kunne vi skimte Næstved vores mål i horisonten. Godt brugte og svedige fik vi gjort kanoerne rene og slæbt dem på land. I aften står den på ren afslapning og plejning af vores brugte kroppe i form af film på storskærm. Fredag I dag var det så hold 3 som havde køkkentjansen. Kokken Dennis briefede dem om, at dagens menu var gourmet, så der skulle kræses om detaljerne. Alle blev dirigeret i bedste Gordon Ramsey stil, dog var sproget lidt pænere. Det var en Fu god middag, de fik lavet til os alle. Jeg tror, alle har nydt at være i køkkenet i løbet af ugen og hjælpe til, så de også har en fornemmelse af, at mad ikke bare er noget, man tager ud af køleskabet. Til forskel fra de andre år valgte vi i år at lave en turnering i høvdingebold frem for i fodbold. Det var bestemt ingen dårlig idé, da alle kunne være med, og alle var meget opsatte på at vinde. Bolden blev kylet gennem luften, og modstanderen sprang omkring for ikke at blive ramt af bolden. Men til sidst er der jo kun én vinder, og jeg kan jo ligeså godt sige det: Det var (selvfølgelig) mit hold! Lørdag Så er det i morgen, vi skal hjem, og som altid er der en del, som skal ryddes op. Det er noget af dagen gået med. Samtidig har der også været tid til rigtig hyggelig fællesleg, hvor blandt andet alle lå på ryggen og bar hinanden hen over sig i strakte arme. Jeg har i dag lavet en lille billedfilm over hele ugen, og den blev vist på storskærm til aften. Samtidig viste jeg også en gammel film. Det, syntes de, var sjovt sådan at se nogle af de store som små. Til sidst skulle vi voksne så optræde. Det blev en form for Gæt & Grimasser, hvor ungerne skulle gætte, hvem vi forestillede af medhjælperne. Det var vældigt morsomt, så vi byttede også roller, så børnene skulle optræde. Sidst på aftenen sluttede det hele af med is, chips og slik på bedste lejrmanér. Søndag Pludselig er det hele overstået, lige som man var kommet i gang. Nogen gange går det hele bare lidt for hurtigt. Det har været en rigtig dejlig uge med masser af aktiviteter, men vigtigst af alt ved jeg, at der har været en masse små sejre hos sygeplejersken, når der skulle tages faktor, fordi flere har stukket sig helt selv, så det er rigtigt flot. Alle fik sagt farvel til hinanden med løfter om at ses til næste år og at skrives ved på Facebook det er jo en god måde at holde kontakten på. Jeg selv og familien glæder sig nu til at komme på ferie, men samtidig glæder jeg mig allerede til næste år, når vi alle sammen mødes et sted i Jylland. Tak til alle for en fantastisk bløderlejr! I er alle med til at gøre den perfekt. Tak til Biovitrum og CSL Behring for legetøj og andre effekter.

14 14 behandling Efter den norske bløders død I maj måned døde en ung norsk bløder, der studerede i Danmark, af en hjerneblødning. Han var blevet slået med et tungt glas i hovedet og søgte herefter hjælp på Rigshospitalets traumecenter, men blev afvist, angiveligt på grund af sproglige misforståelser. Sagen har fyldt i mediebilledet og tilsvarende i bevidstheden hos mange blødere og deres familier. For hvad stiller man op, hvis man søger behandling, men ikke får den? Af Lærke Gade Bjerregaard BløderNyt vil ikke her forsøge at afdække, hvad der skete i den skæbnesvangre situation, hvor norske Andreas Bull-Gundersen henvendte sig til Rigshospitalets Traumecenter, men blev afvist af en sygeplejerske. Sagen bliver undersøgt af Politiet og Embedslægeinstitutionen. I stedet vil vi gribe fat om den usikkerhed, som er opstået i kølvandet på sagen og sætte fokus på, hvad den enkelte kan gøre for at ruste sig mod en lignende tragedie. Henvendelse direkte på Riget Først og fremmest er det vigtigt at vide, hvor man kan og skal henvende sig med en alvorlig skade. Lars Kjeldsen er klinikchef for Rigshospitalets hæmatologiske klinik, som Enhed for Trombose og Hæmostase i daglig tale hæmofilicentret hører ind under. Han vil ikke gå nærmere ind i den konkrete sag, men siger dog, at der er tale om en dybt ulykkelig hændelse, der beror på en misforståelse. Der har ikke i Traumecentrets 12-årige historie været tilsvarende sager. Han understreger, at denne enkeltstående episode ikke skal afholde blødere fra fremover at henvende sig på Rigshospitalet med en alvorlig skade. Rigshospitalet har et traumecenter og ikke en åben skadestue. Det betyder, at der er helt klare regler for, hvordan man visiteres dertil. Bløderne kan dog godt henvende sig direkte. Som bløder kan man selv møde op i Traumecentret på Rigshospitalet. Man vil aldrig blive afvist, pointerer Lars Kjeldsen. Rigshospitalets hæmofilicenter dækker som bekendt et stort område, og skader kan ske langt fra Blegdamsvej i København. I de tilfælde skal man kontakte den lokale skadestue. I selve Københavnsområdet anbefaler Lars Kjeldsen, at man tager direkte til Rigshospitalets Traumecenter og ikke en skadestue. Når blødere henvender sig i Rigshospitalets Traumecenter eller på andre skadestuer er det ifølge Lars Kjeldsen altid en god idé, at man selv, en pårørende eller den skadestue man kommer til, kontakter Rigshospitalets hæmofilicenter eller uden for åbningstid vagthavende læge (se kontaktoplysninger i boksen side 15). Herefter vil hæmofilicentret/vagthavende læge bistå med behandlingen, sende faktormedicin med videre. ID-kort og faktorberedskab I Vestdanmark opfordrer overlæge Lone Hvitfeldt Poulsen fra Center for Hæmofili og Trombose, Århus Univeritetshospital, Skejby, bløderne til i første omgang at søge lokal skadestue eller vagtlæge i tilfælde af skader. Skadestuen/vagtlægen kan derefter døgnet rundt konsultere hæmofilicentret til at bistå med behandlingen, hvis det er nødvendigt (se kontaktoplysninger i boksen side 15). Lone Hvitfeldt Poulsen understreger, at det er vigtigt, at blødere altid bærer bløder ID-kort på sig. Så kan de på skrift dokumentere deres sygdom, undgå misforståelser og få startet den rette behandling så hurtigt som muligt, forklarer hun. Skulle de vestdanske bløderpatienter komme ud for en akut blødningssituation, hvor de bliver afvist eller på anden måde alvorligt misforstået, kan bløderne henvende sig til vagthavende læge på hæmofilicentret. Endelig anbefaler Lone Hvitfeldt Poulsen, at bløderpatienter, der fra hæmofilicentret er instrueret i at have faktorpræparat derhjemme, sørger for altid at have tilstrækkelige mængder faktormedicin hjemme til at kunne starte en behandling for et slag i hovedet eller anden alvorlig skade, så der ikke skal bruges tid på at fremskaffe faktor. Kend din sygdom og stå fast Andreas Bull-Gundersen tog efter afvisningen på Rigshospitalets Traumecenter hjem og medicinerede sig selv. Han forsøgte ikke efterfølgende

15 LeVeNde KLumme 15 at kontakte Rigshospitalets hæmofilicenter. Formand for Danmarks Bløderforening, Terkel Andersen, opfordrer kraftigt til, at man ikke giver op, selv om man bliver afvist eller tilbudt behandling, som man ikke mener er korrekt eller dækkende. Stå fast. Insister igen og igen på den rette behandling. Vi blødere er som mange andre med sjældne sygdomme eksperter i vores egen sygdom og ved ofte mere om den end almindelige læger og sygeplejersker. Derfor må vi desværre også være klar til at kæmpe nogle kampe og insistere på selv at vide bedst og ikke give op, fordi vi møder uvidenhed, siger han. Han kalder i sin leder i dette nummer af BløderNyt sagen for et Wake-up ForSide af ekstrabladet den 15. maj 2009 Kontakt til hæmofilicentrene rigshospitalet i dagtimerne på hverdage ringes til hæmofilicentret på telefon Uden for åbningstid: Voksne: ring til vagthavende på Hæmatologisk Klinik på telefon Børn (under 16 år): ring til vagthavende børnelæge på telefon århus universitetshospital, Skejby Voksne: i dagtimerne på hverdage ringes til hæmofilicentret på telefon eller Uden for åbningstid: Primær henvendelse til nærmeste skadestue eller vagtlæge med henblik på lægelig vurdering. Vagtlæge/skadestue kan derefter kontakte vagthavende læge i Center for Hæmofili og Trombose via omstillingen på århus universitetshospital, Skejby (telefon ). Børn: i dagtimerne på hverdage ringes på telefon Telefontid og 14-15, onsdag dog og i kritiske situationer i dagtimerne uden for telefontiderne: afvent det telefonnummer, der henvises til på telefonsvarer. Uden for åbningstid: ring til århus universitetshospital, Skejby på telefon og bed om vagthavende børnelæge. KiLder: LarS KjeLdSeN, LoNe HViTFeLdT PouLSeN og BeNTe LÜBKer. Call. I høj grad til behandlingssystemet, men også til den enkelte bløder. Vi blødere er i dag så velbehandlede, at vi helt kan glemme, hvor farlig sygdommen er. Det gælder måske især de yngre blødere, der ikke i samme grad har oplevet sygdommens barske konsekvenser. Forhåbentlig kan denne ulykkelige sag være med til at minde os om, at vi skal passe godt på os selv, være yderst opmærksomme på kroppens signaler og ikke se tiden an med hjemmebehandling, når vi får en alvorlig eller potentielt alvorlig skade, slutter Terkel Andersen. ID-kort Har du ikke noget id-kort, der fortæller om din blødersygdom/itp? Så læs mere på side 19.

16 16 ITP Nyt om ITP fra møder i Europa Bestyrelsesmedlem Charlotte Beier-Christiansen deltog i maj/juni i flere europæiske ITP-møder i henholdsvis Edinburgh og Berlin. Læs uddrag af mødeoplevelserne her. Et mere detaljeret referat kan findes på Bløderforeningens hjemmeside. Af Charlotte Beier-Christiansen EDINBURGH 16. maj 2009 var Danmarks Bløderforening inviteret til konvent hos den engelske ITP-forening. Konventet bød på en meget spændende dagsorden, heriblandt emnerne Træthed og Håndtering af ITP, hvad tænker patienten hvad tænker lægen. Træthed Professor Julia Newton fra Newcastle Universitet, Storbritannien, holdt et foredrag om træthed generelt i forbindelse med sygdom. Det er en problematik, som ofte bliver bragt på banen af patienter med ITP. Hun pointerede vigtigheden i at fastlægge, om trætheden er uafhængig af sygdommen eller relateret hertil, idet det er vigtigt at udelukke eventuelt andre sygdomme. Julia Newton forsøgte også at definere, hvad der menes med træthed. De fleste patienter beskriver det ofte som et stadie, hvor de føler sig drænet for energi og oplever en træthed som ikke er normal for deres alder. Mange patienter udtrykker, at de hellere vil være deres træthed kvit frem for selve sygdommen, idet de derved ville få større overskud til at håndtere sygdommen. Ret tankevækkende. Den engelske ITP-forening vil her i sensommeren gennemføre en træthedsundersøgelse hos deres medlemmer. Det bliver spændende at høre resultatet heraf. Det er i det hele taget meget positivt, at også flere og flere personer inden for sundhedsvæsenet får fokus på dette problem. Dialog og forståelse Medicinstuderende Jacqueline Guidry, Oklahoma, USA, og Dr. Paula Bolton Maggs, Manchester Hospital, Storbritannien, fortalte, hvordan dialogen mellem patient og læge ikke altid opfattes ens af de to parter. Jacqueline Guidry har selv ITP, og hendes oplevelser som patient medførte, at hun iværksatte en undersøgelse af forståelsen mellem patient og læge. Resultatet viser en meget stor forskel i opfattelsen af dialog og forståelsen af, hvad der bliver sagt. Patienten har ofte kun sig selv som udgangspunkt, mens lægen ofte generaliserer blandt patienterne.

17 17 Pointen var, at det for patienten er vigtigt at blive ved med at spørge ind til lægens udtalelser, således at parterne får en fælles forståelse for hinanden. Derved optimeres behandlingen. Også engelsk frustration Efter de officielle indlæg var der fri diskussion og erfaringsudveksling. Heraf fremgik det, at frustrationen blandt de engelske patienter er lige så stor som i Danmark, og det til trods for, at de har centre, hvor ITP-specialister er samlet. Hvis du ikke lige bor i nærheden af et center, så får du lige så forskellig behandling, som der er læger. De færreste fik en second opinion hos en specialist. BERLIN I perioden 4. til 7. juni 2009 blev der afholdt European Haematology Congress i Berlin. I den forbindelse havde de to medicinalvirksomheder, GlaxoSmithKline (GSK) og Amgen, inviteret Danmarks Bløderforening til Berlin til hvert sit møde. Her mødtes Danmarks Bløderforening med en række europæiske patientforeninger/patientrepræsentanter, blandt andet fra Tyskland, Holland, Sverige, Polen og Spanien. Nye retningslinjer På mødet hos GSK fortalte professor Adrian Newland, Storbritannien, at man fra europæisk side har lavet nye guidelines, det vil sige retningslinjer, for behandlingen af ITP-patienter. Retningslinjerne forventes at blive publiceret i Blood, et amerikansk tidsskrift for hæmatologer. Retningslinjerne er først gældende, når publicering har fundet sted. Jeg kan dog forsøge at løfte sløret for nogle af punkterne i de nye retningslinjer: Terminologien for ITP skal målrettes, således at man både i Europa og USA bruger en fælles betegnelse. Der kommer forventeligt nye anbefalinger til, hvornår du har akut og kronisk ITP (i dag under/over seks måneder). Muligvis bliver der i fremtiden indelt i tre stadier. Nedre normalværdi for blodplader/trombocytter i blodet forventes sænket fra >150 mia/l til >100 mia/l. Der skal være mere fokus på blødningstendens sammen med trombocyttallet, det vil sige, at lave trombocytter ikke kan/bør stå alene i fremtiden. Det bliver slået fast, at det er vigtigst at kigge på patienten og dennes velbefindende frem for på blodpladetal/blødningstendenser. Patientpanel Amgen havde inviteret til deltagelse i European ITP Patient Advocacy Panel. Formålet med mødet var erfaringsudveksling, idet de enkelte lande fik mulighed for at fortælle en patients historie. Trods vores kulturelle forskelle lignede historierne meget hinanden. Først af alt den skræk som lægerne ved diagnosticering jager i livet på patienten og deres pårørende. Ofte begrundet i lægens egen manglende kendskab til sygdommen. De fleste gav også udtryk for, at patienten på sigt bliver specialist i deres egen sygdom og derved ofte er bedre klædt på end lægen. Forskellig kultur i de enkelte lande kom dog også til udtryk. I de nordeuropæiske lande har vi for vane at være en anelse mere kritiske over for læger og behandlinger, blandt andet er det naturligt med informationssedlen i medicinpakken. Omvendt er autoriteten over for lægen større, jo længere syd- eller østpå du kommer. Her kendte de heller ikke til information omkring medicinen noget vi opfatter som en selvfølge. Behovet for patientorganisationer drøftedes også livligt, og her er der markant forskel på, hvordan det drives. I Danmark kan vi være stolte af at have Danmarks Bløderforening i ryggen samt vores aktive medlemmer. Tak for det! I mange andre lande drives organisationerne på basis af en til fire frivillige. Alt i alt har det været nogle hektiske, men absolut også spændende dage i Edinburgh og Berlin. Læs meget mere i det fulde referat på GlaxoSmithKline og Amgen sponsorerede i fællesskab turen til Berlin. Danmarks Bløderforening takker for dette.

18 18 hepatitis c Nyt korps af kontaktpersoner for hepatitis C-smittede blødere En kontaktpersonordning for Bløderforeningens hepatitis C-smittede medlemmer er nu en realitet. Der kan via ordningen formidles direkte kontakt mellem dem, som gerne vil bruge hinandens erfaringer. Af Katrine Heinild Danmarks Bløderforening gennemførte i 2007 en medlemsundersøgelse, hvor det kom frem, at hepatitis C-smittede blødere har ganske mange problemer at slås med. Det viste sig, at der blandt de hepa titis C- smittede er et stort behov for netop at kunne gøre brug af hinandens helt konkrete erfaringer. Det kan for eksempel være i forbindelse med konsekvenserne ved at til- eller fravælge behandling, men også erfaringer omkring for eksempel familieforøgelse herunder at være hepatitissmittet og gravid eller skulle forsøge kunstig befrugtning. Nyt korps af kontaktpersoner Derfor undersøgte Bløderforeningen mulighederne for at etablere et system, så de hepatitissmittede blødere kan få bedre kontakt med hinanden og udnytte det erfaringspotentiale, der findes blandt dem. Nu er korpset af kontaktpersoner en realitet. Helt konkret betyder det, at Bløderforeningen har en database, der indeholder alle oplysninger fra de tilmeldte kontaktpersoner. Bløderforeningen er således formidler af kontakten mellem kontaktsøger og kontaktperson. Som hepatitissmittet kan man nu kontakte foreningen med en konkret problemstilling og gennem forenin- gen få kontakt til andre, der har haft lignende oplevelser. Som en af kontaktpersonerne udtaler: Når man som bløder står i en svær situation og eksempelvis skal tage stilling til, om man skal begynde på en behandling mod hepatitis C, så kan det at tale med en anden bløder, som har været igennem det, give nogle konkrete personlige erfaringer, som man ikke ville kunne få ved at tale med en læge. Plads til flere Det er ikke for sent at melde sig som kontaktperson, hvis man som enten smittet eller helbredt har lyst til at videregive sine erfaringer til andre. Hvis du vil være kontaktperson eller høre mere om, hvad det indebærer at være en del af kontaktpersonkorpset, skal du blot henvende dig til Susanne Romlund via sr@bloderforeningen.dk eller på telefon I løbet af 2010 bliver der afholdt en kursusdag, hvor alle tilmeldte kontaktpersoner vil blive tilbudt forskellige redskaber at bruge i rollen som kontaktperson. Kontaktpersoner fra hele Bløder foreningen Vil du i kontakt med en bløder med hepatitis C-erfaring? Så kontakt Susanne Romlund på sr@bloderforeningen.dk eller telefon Alle blødere og pårørende også dem, der ikke er påvirket af hepatitis C kan have behov for at udveksle erfaringer med andre i samme situation. Der findes allerede et antal kontaktpersoner, der især er til rådighed for forældre til bløderbørn og børn og voksne med ITP, se mere på Bløderforeningen ønsker at forbedre mulighederne for kontakt og arbejder derfor i øjeblikket på at etablere et større korps af kontaktpersoner fordelt på emner. Derfor vil alle medlemmer i løbet af efteråret få tilsendt materiale og tilbud om at blive kontaktperson. Foreningen håber naturligvis på mange interesserede.

19 id-kort 19 Kortets informationer ID-kortet er af plastik og har samme størrelse som et kreditkort. På kortet kommer til at stå generel informaid-kort til itp-medlemmer medlemmer med itp har efterspurgt muligheden for at få et id-kort om deres sygdom. danmarks Bløderforening er i øjeblikket ved at udvikle et sådant kort, og de første eksemplarer er ved at blive afprøvet Af Lærke Gade Bjerregaard Det kan være vigtigt på skrift at kunne videregive væsentlige informationer om sin ITP, for eksempel hvis man er bevidstløs efter en ulykke. Hæmofilicentrene udsteder ID-kort til bløderne, men der findes ikke lignende tilbud til ITP-patienter. Da der ikke findes centrale behandlingscentre for ITP-patienter til at varetage en sådan opgave, har Danmarks Bløderforening valgt at tilbyde sine medlemmer at udarbejde et ITP ID-kort. International inspiration Bløderforeningen har indhentet eksempler på ITP ID-kort produceret i Sverige og England til inspiration og indkøbt en kortmaskine til at producere kortene på. Det gør det fleksibelt for os at producere nye kort, samt giver os mulighed for løbende at ændre i kortenes form efter behov og tilbagemeldinger. En håndfuld medlemmer har givet deres oplysninger til brug for at producere testkort. Det forventes, at ID-kortet vil være færdigudviklet og kan blive udstedt til alle interesserede medlemmer i løbet af efteråret. tion om ITP, relevante oplysninger knyttet til den enkelte, som for eksempel fjernet milt, samt kontaktoplysninger på behandlingssted og nærmeste pårørende. Alt vil være skrevet på engelsk Kortet produceres efter medlemmets oplysninger. Det er således op til den enkelte at sørge for, at disse er korrekte, ligesom det er op til den enkelte at bede om et nyt, opdateret kort, hvis der sker ændringer af relevante oplysninger. ID-kort og børn Bløderforeningen er bevidst om, at ID-kort nok ikke er den optimale måde at medbringe sygdomsoplysningerne på, når det drejer sig om mindre børn, der ikke går med pung. I første omgang starter foreningen med dette initiativ, og så må efterspørgsel og konkrete forslag være med til at afgøre, om vi går videre med yderligere tiltag til mindre børn. Hvis du er interesseret i et ITP IDkort, så kontakt Bløderforeningen på dbf@bloderforeningen.dk eller telefon Tak til glaxosmithkline, der via økonomisk støtte har gjort det muligt for danmarks Bløderforening at udarbejde id-kort for medlemmer med itp. Blødningsrisiko Blødningsrisiko Blødningsrisiko ID-kort om blødersygdom I D I D Danmarks I D Danmarks Bløderforening Danmarks Bløderforening Medlemmer med blødersygdom kan også få udstedt et medlemskort med sygdomsoplysninger, hvis de ønsker det. Blødere kan få udstedt id-kort på hæmofilicentrene. en tilfældig forespørgsel blandt en række medlemmer af Bløderforeningen har dog afdækket, at der er nogle, der ikke er i besiddelse af et sådant id-kort, og at det ikke er alle id-kort, der er helt opdaterede. Bløderforeningen anbefaler, at man primært beder sit hæmofilicenter om et (nyt) id-kort, da det er der, de har de aktuelle behandlingsmæssige informationer. Skulle der blive behov for det, vil Bløderforeningen dog gerne tilbyde at udarbejde individuelle medlemskort med sygdomsrelevante oplysninger efter henvendelse fra medlemmer. Kontakt Bløderforeningen på dbf@bloderforeningen.dk eller telefon og beskriv dit konkrete behov. Danmarks Bløderforening

20 20 hiv/hepatitis c Fire gode tilbud til hiv- og/eller hepatitis C-smittede blødere Danmarks Bløderforening er nu klar med nye tilbud til blødere, der er smittet med hiv eller hepatitis C. Det drejer sig om psykologbistand, coaching eller et servicetjek af økonomien, højskoleophold eller andet, som de kunne have brug for. Af Stine Schultz Hansen Danmarks Bløderforening har fået en bevilling, der giver mulighed for individuelle tilbud til de blødere, der er smittet med hiv og/eller hepatitis C. Mange har oplevet en række helbredsmæssige, sociale og økonomiske udfordringer på grund af smitten. Derfor kan der være brug for en hjælpende hånd for at få det bedst mulige ud af fremtiden. 1) Psykologbistand En psykolog kan hjælpe, hvis du føler dig låst fast. Formålet med psykologbistand kan være at få set på fortiden og nutiden for på den måde bedre at kunne tage hul på fremtiden. Måske kan det virke mærkeligt at skulle rode op i fortiden og hive fat i noget, der gør ondt, når du egentlig helst bare vil gemme det væk. Du skal være forberedt på, at en psykolog vil gå tæt på, men samtidig kan psykologbistand virke rigtig godt, hvis du er åben over for det og har mod på at indgå i forløbet. En god og kompetent psykolog kan være en stor hjælp i forhold til at få afklaring på nogle ting, du døjer med. Du kan vælge et forløb hos psykolog Paul Gandil. Også andre psykologer kan komme på tale alt efter dit ønske. 2) Coaching Coaching handler om, at du formulerer et mål, som du gerne vil nå frem til inden for en given og overskuelig tidsramme. Coaching er en teknik, hvor den coachede selv bidrager med løsninger og forslag til eventuelle problemstillinger, der relaterer sig til fremtiden. Du bestemmer således selv, hvad der skal tales om, og hvad omdrejningspunktet skal være. Hvis du er motiveret for at nå dit mål, kan coaching rykke rigtig meget. Du kan vælge et coaching-forløb hos NLP-coach Anders Reitov. FOTO: PRIVAT Paul Gandil er psykolog og arbejder som selvstændig i sit enmandsfirma Erhvervs- og Sundhedspsykologisk Konsultation med lokaler centralt i København. Han har tidligere været tilknyttet Bløderforeningen og kender derfor til de problemstillinger, man indimellem må slås med som bløder. Han arbejder både med personlig coaching og psykologisk rådgivning og terapi. Du kan læse mere på

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går. Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse.

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Billede på forsiden: Rekordforsøg 30 piger på samme toilet i pige ugen. Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Foredrag: Torsdag d. 17.

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

23 år og diagnosen fibromyalgi

23 år og diagnosen fibromyalgi 23 år og diagnosen fibromyalgi Et ungt menneske, der får stillet diagnosen fibromyalgi, har nogle helt specielle problemstillinger. fibromyalg.dk har interviewet Helle Ovesen om det at være ung med diagnosen

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Aktivitetsplan Danmarks Bløderforening 2012 et overblik

Aktivitetsplan Danmarks Bløderforening 2012 et overblik Aktivitetsplan Danmarks Bløderforening 2012 et overblik Danmarks Bløderforening arbejder for at forbedre forholdene for blødere i Danmark. Foreningen arrangerer aktiviteter for medlemmerne, tilbyder støtte

Læs mere

Munkebo Kulturhus Pigegruppen

Munkebo Kulturhus Pigegruppen Munkebo Kulturhus Pigegruppen pigefrokost 2013 Hurra for en pigefrokost! Beslutningen om en Pigefrokost 2013 blev taget og en Invitation blev sendt ud Nytårsdag. Arrangementet skulle foregå d. 9. marts

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder DANSK ARBEJDER IDRÆTSFORBUND IFs Idræt for sindet - siden 1996 Få alle med Mange mennesker med psykiske vanskeligheder dyrker efterhånden idræt

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Mörrum 29/5-1/6 2014

Mörrum 29/5-1/6 2014 Mörrum 29/5-1/6 2014 Endelig kom turen til Mörrum. Vi var 5 seniorer og 2 juniorer tilmeldt. Vi kørte fra Hørsholm torsdag morgen kl. 04.00. Kenneth ville køre senere. Forventningerne til at fange den

Læs mere

CYPERN 2012 Coral Beach

CYPERN 2012 Coral Beach TIRSDAG: Christina. Fripas. Amanda. Vi startede ud med nået morgenmad. Derefter gjorde vi os klar til dagens hårde og eneste program. Vi var godt trætte efter morgenpasset. Vi blev delt op i to grupper.

Læs mere

Symptomregistreringsskema (ugeskema)

Symptomregistreringsskema (ugeskema) Symptomregistreringsskema (ugeskema) På følgende skema bedes du notere for hver dag og tid på dagen, hvor generende dine symptomer er: Ingen smerte/ gener/følelser 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Værst tænkelige

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Skrevet af: Nicole 31oktober 2005. Surfer med far

Skrevet af: Nicole 31oktober 2005. Surfer med far Skrevet af: Nicole 31oktober 2005 Surfer med far Kan du huske, da du fortalte mig om din tur ved stranden? Jeg kunne godt lide at høre om din oplevelse og tænkte, at du måske gerne vil huske, hvad du fortalte

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Der er forskel på, hvordan multipel sklerose påvirker den enkeltes mobilitet. For at få bedre viden om emnet, gennemførte man for nogle år siden en stor international undersøgelse.

Læs mere

Bilag 4: Mailkorrespondance

Bilag 4: Mailkorrespondance Bilag 4: Mailkorrespondance 1. december 2014 kl. 13.12 Kære, Tak for at vil give dig tid til dette. Jeg har fået din mail fra XXXXXX, som jo er hjælper for mig. Jeg vedhæfter vores projektrapport i sin

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

O R 2. 3. O G 4. K L A S S E

O R 2. 3. O G 4. K L A S S E 2014, Uge 8 Ugens Avis År H A L G Å R D S F H F O R 2. 3. O G 4. K L A S S E O p s t a r t e n a f d e t n y e t i l b u d U G E N S R E D A K T I - ON: Mia 2.B Anna 2.B Ida M. 2.B Oliver 4.A Louise 2.B

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort? Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Danmarks Bløderforening

Danmarks Bløderforening Danmarks Bløderforening Å r s b e r e t n i n g Indhold 3 Danmarks Bløderforening i 2012 4 2012 i tal 5 Aktiviteter i 2012 6 Sommerlejr 7 Blødernes livskvalitet 2012 7 Blødere med hiv har brug for en særlig

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

samvirke-nyt Samvirket, Viborg August 2011 12.000 FDFere fra hele landet deltog i den store landslejr på Sletten

samvirke-nyt Samvirket, Viborg August 2011 12.000 FDFere fra hele landet deltog i den store landslejr på Sletten 12.000 FDFere fra hele landet deltog i den store landslejr på Sletten Samvirket, Viborg August 2011 samvirke-nyt SAMVIRKE-NYT udgives af bestyrelsen for FDF Samvirket, Viborg Redaktør: Jørn Mathiasen Vævervej

Læs mere

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave. Sandheden om stress Ifølge Lars Lautrup-Larsen 1. Udgave. Copyright 2013 by Lars Lautrup-Larsen Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet af dette hæfte må ikke gengives helt eller delvist uden forfatterens

Læs mere

4. klasses avis 17. 21. maj 2010

4. klasses avis 17. 21. maj 2010 4. klasses avis 17. 21. maj 2010 Den fede overraskelse Mandag morgen klokken tidlig tog 4 og 5 til tyskland med tog I toget fik de at vide hvad de skulle alle dagene. Mandag med tog, tirsdag kanotur, onsdag

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Nyt fra Den Sikre Vej

Nyt fra Den Sikre Vej Nyhedsbrev maj 2005 Nyt fra Den Sikre Vej I dette nyhedsbrev kan jeg tilbyde en frisk opdatering på dagligdagen hos Camino Seguro, efter den nye skolebygning er taget i brug i en artikel skrevet af Anne

Læs mere

Arbejdsmiljøundersøgelse blandt praktiserende fysioterapeuter. Sammenfatningsrapport 4. april 2011

Arbejdsmiljøundersøgelse blandt praktiserende fysioterapeuter. Sammenfatningsrapport 4. april 2011 Arbejdsmiljøundersøgelse blandt praktiserende fysioterapeuter Sammenfatningsrapport 4. april 2011 1. Køn Svarprocent: 99% (N=224) Spørgsmålstype: Vælg en Kvinde 137 61% Mand 87 39% Svar i alt 224 2. Private

Læs mere

Har du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig 0 10 13 8 2

Har du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig 0 10 13 8 2 Spørgeskema vedr det psykiske arbejdsmiljø Skemaer i alt: 34 Kommer du bagud med dit arbejde? 3 7 18 5 0 Har du tid nok til dine arbejdsområder? 0 10 13 8 2 Er det nødvendigt at arbejde meget hurtigt?

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 41 2013. Efterårsferie!

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 41 2013. Efterårsferie! Fælles info Efterårsferie! Vi har åbent i efterårsferien fra kl. 06.30 til 16.00. Bemærk venligst at vi lukker 1 time tidligere end til daglig! Tilmelding ikke nødvendig (se forklaring om dette i de sidste

Læs mere

SFO Bladet. SFO Buddinge ~ Oktober 2012 ~ side 1

SFO Bladet. SFO Buddinge ~ Oktober 2012 ~ side 1 SFO Bladet SFO Buddinge ~ Oktober 2012 ~ side 1 Kære børn og forældre i SFO Buddinge Rigtig glædelig efterår det er nu, man skal gennemgå børnenes garderober, og sikre sig, at regntøjet og gummistøvlerne

Læs mere

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt Følg Rikkes kamp for at tabe 30 kilo Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt at sige nej til mad På trods af alle gode intentioner og et solidt team af eksperter i ryggen, har tallet på vægten ikke

Læs mere

Sommerferie 2012. Jeg vil gerne fortælle om vores sommerferie. Det var spændende i år, fordi vi skulle på ferie i vores nye Cabby 620.

Sommerferie 2012. Jeg vil gerne fortælle om vores sommerferie. Det var spændende i år, fordi vi skulle på ferie i vores nye Cabby 620. Sommerferie 2012. Jeg vil gerne fortælle om vores sommerferie. Det var spændende i år, fordi vi skulle på ferie i vores nye Cabby 620. Vi fik den midt i maj måned, og kunne lige nå en enkelt week-end på

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn

Læs mere

10 km løb i Koszalin 2009

10 km løb i Koszalin 2009 10 km løb i Koszalin 2009 Fredag den.22/5 kl.07. Mødte 9 forventningsfulde unge fra Høje Gladsaxe op på parkeringspladsen foran Høje Gladsaxe. Vi skulle til vores polske venskabsby Koszalin og deltage

Læs mere

HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET

HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET Mænd er jo så dårlige til at gå til lægen og til at handle på symptomer. Jeg tror på, at der er flere mænd, der lider af HS, end man egentlig regner med.

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Dus Mellervang. Årets Karneval i Aalborg Øst

Dus Mellervang. Årets Karneval i Aalborg Øst Årets Karneval i Aalborg Øst www.mellervangskolen.dk Nyhedsbrev Juni Læs om Årets karneval 3.klasse på koloni Legefidusen i hesteskoen 2.klasses overnatning i dus BEMÆRK DUS-avisen kan kun ses på Mellervangskolens

Læs mere

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg.

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg. Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet

Læs mere

Danmarks Bløderforening. Bløderliv under forandring. et bidrag til at ældre blødere får bedre muligheder for at leve et aktivt liv

Danmarks Bløderforening. Bløderliv under forandring. et bidrag til at ældre blødere får bedre muligheder for at leve et aktivt liv Danmarks Bløderliv under forandring et bidrag til at ældre blødere får bedre muligheder for at leve et aktivt liv 4 Indledning og baggrund 5 Bløderne bliver ældre 7 Udfordringerne bliver flere 9 Aktiv

Læs mere

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Konflikter med kunder. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henrik og Lisbeth, hvor Henrik

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Hvorfor stiller vi cyklen?

Hvorfor stiller vi cyklen? Hvorfor stiller vi cyklen? Indledning Danmark er et cykelland. Sammen med Holland er vi to af de lande, hvor flest mennesker cykler. Cyklen er en del af vores kultur, noget vi er stolte af, og det er f.eks.

Læs mere

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS!

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS! FOR FANDEN, JENS! 31 En personlig beretning af Jens Rønn om faglige ambitioner og angsten for at blive syg igen. Af Jens Rønn Jeg hører sjældent musik. Ja, det er ikke mange gange i mit liv, jeg har hørt

Læs mere

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage).

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage). Evaluering af Netværkstedet Thorvaldsen Til brug i evalueringen af Netværkstedet Thorvaldsen har Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune i fællesskab udarbejdet et spørgeskema til Thorvaldsens brugere.

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Skal bleen af så lad den blive på

Skal bleen af så lad den blive på Skal bleen af så lad den blive på Det er en stor ting, når bleen skal af. Det kræver, at barnet er parat, og at du som forældre støtter og roser dit barn. Men hvornår ved du, at dit barn er parat, og hvordan

Læs mere

Bonus fag/ Valgfag Emne: Legestue

Bonus fag/ Valgfag Emne: Legestue Bonus fag/ Valgfag Emne: Legestue Målgruppe: SFO alder 6-9 år Opgave/problembeskrivelse : Kevin og Christian Vores problemstilling er, at børn er for meget inden for og det er ikke sundt, fordi man skal

Læs mere

Årsskrift Stafet For Livet sæson Sammen var vi stærkere

Årsskrift Stafet For Livet sæson Sammen var vi stærkere Årsskrift Stafet For Livet sæson 2017 Sammen var vi stærkere Indhold Generelle fakta 3 Fightere 6 Lysceremoni 7 24 timer 8 Frivilliges trivsel 9 Håb 10 Sammen var vi stærkere! I år var overskriften for

Læs mere

Hold fast i drømmene og kæmp for dem

Hold fast i drømmene og kæmp for dem Hold fast i drømmene og kæmp for dem Som den første i sin familie valgte Lise Hansen som 52-årig at forlade Lolland og flytte til København. Det var ikke let, men hun ville til enhver tid gøre det igen.

Læs mere

BELLASUND AVIS. Byrådet MGP. Godt i gang med at lave et byvåben, læs mere i morgen.

BELLASUND AVIS. Byrådet MGP. Godt i gang med at lave et byvåben, læs mere i morgen. Store klager over bankens korte åbningstider, læs mere side 8 Onsdag 1. feb. 2012 BELLASUND AVIS Byrådet Godt i gang med at lave et byvåben, læs mere i morgen. MGP Vinderen af dette års MGP var Energy

Læs mere

Danmarks Bløderforening

Danmarks Bløderforening Danmarks Bløderforening Å r s b e r e t n i n g Indhold 3 Resultater til fremtiden 4 Imellem blødere i 2009 6 2009 i tal 7 Aktiviteter i 2009 8 Ældre i søgelyset 10 Videre i livet 11 Livskvalitet og ID-kort

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

HIV, liv & behandling. Behandlingsstart

HIV, liv & behandling. Behandlingsstart HIV, liv & behandling Behandlingsstart Denne folder er beregnet til personer, som overvejer at begynde på medicinsk behandling mod deres hiv-infektion. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere