Gentofte Håndarbejderværksted

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Gentofte Kommune Tilsynsrapport Gentofte Kommune Social & Handicap Gentofte Håndarbejderværksted Anmeldt tilsyn Juni

2 Indholdsfortegnelse 1 samlede og score Overordnet bemærkninger og anbefalinger grundlag Oplysninger om Gentofte Håndarbejderværksted Opfølgning på foregående tilsyn Opfølgning fra andre tilsyn Målgruppe, metode og resultater Målgruppen af borgere Faglige tilgange og metoder Dokumentation og resultater Hverdagens praksis Den rehabiliterende tilgang Sociale relationer Medinddragelse og indflydelse Hverdagens aktiviteter, herunder fokus på sundhed Omgangsform og omgangstone Organisation og ledelse Ledelsens faglige kompetencer Personalet kompetencer Den daglige drift, samarbejde og kommunikation Magtanvendelse Gråzoner Medicinhåndtering Kvalitetsudvikling Fysiske rammer Udviklingskontrakt aftale med Gentofte Kommune Formål og metode Formål med tilsynet Metode varsling og tilrettelæggelse Aftalte definitioner på bemærkninger, anbefalinger og påbud Kontaktoplysninger Præsentation af BDO

3 Forord Rapporten er opbygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede af tilbuddet samt udviklingspunkter, bemærkninger, anbefalinger og evt. anbefalinger om påbud. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete tilbud. Sidste del af rapporten indeholder de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og ved gennemgang af dokumentation. For hvert tema foretager de tilsynsførende en ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse er ligger til grund for den samlede, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. form, indhold, metode og afvikling er afstemt med kommunen. Bagest i rapporten findes en kort beskrivelse af formål og metode samt kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 2

4 1 samlede og score 1.1 Overordnet BDO har på vegne af Gentofte Kommune foretaget et anmeldt tilsyn på GHV. BDO er kommet frem til følgende på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews, observationer og skriftligt materiale. Det er tilsynets overordnede, at GHV i meget høj grad er et særdeles velfungerende tilbud, som leverer en god ydelse til målgruppen af medarbejdere. Ved sidste tilsyn blev der givet en anbefaling om at udarbejde referater fra tilbuddets fællesmøder. Tilbuddet har drøftet dette og redegør relevant for, at de på anden vis referere aftaler og aktiviteter til medarbejderne via tilbuddets lokalt medarbejder-udarbejdede avis. Af ændringer siden sidste tilsyn bemærkes det, at GHV s bestyrelse har indgået aftale om at skifte paraplyorganisation, sådan at GHV fremadrettet fra januar 2016 vil hører ind under Marie Fonden. Det er tilsynets, at tilbuddet arbejder med afsæt i en klar målgruppebeskrivelse, hvor der er fokus på ressourcer og muligheder for den enkelte. I forhold til faglige tilgange og metoder, vurderes det, at GHV på fornem vis har arbejdet med at højne (re)habiliteringsgraden. De har blandt andet og er i fortsat proces med at udarbejde visuelle mapper, hvor en produktfremstilling opdeles i delprocesser målrettet medarbejderne. De har screenet huset igennem for funktioner og opgaver som medarbejderne selv kan foretage og personalet er forpligtet til at komme med gode eksempler til personalemøderne. GHV arbejder i høj grad med at opsætte mål og delmål for borgerne. Målene kan både være individuelle og fælles. Aktuelt er tilbuddet i gang med at overgå til et nyt koncept for de individuelle planer til medarbejderne. Der er indtil nu udarbejdet to pilot-udgaver. Ydermere bemærker tilsynet, at GHV er i gang med, at udvikle et evalueringsværktøj, hvor de fortløbende og systematisk vil afholde strukturerede samtaler med medarbejderne omkring deres mål og mulige progression. Tilsynet vurderer, at der arbejdes målrettet med medarbejdernes socialisering og dette sker via forskellige tiltag, fx afholdes der større sociale arrangementer, ligesom der opstilles mål omkring samarbejde mellem medarbejderne, hvor personalet så har sørget for rammer hertil mm. Medarbejderne inddrages aktivt i beslutningerne på stedet og tilsynet bemærker i den forbindelse det gode initiativ omkring den udarbejdede arbejdspladspolitik, hvor medarbejderne har været aktivt inddraget og at man siden vil synligøre denne via visuelle plancher. Hverdagen på tilbuddet er kendetegnet ved, at beskæftigelsesaktiviteterne er omdrejningspunktet og at dagen tilpasses den enkelte. Medarbejderne udviser og udtaler, at de trives på tilbuddet og er glade for deres arbejde. I forhold til sundhed, så tænkes den ind i hverdagen og der motiveres til både daglig fysisk aktivitet, såsom at opfordre borgerne til at gå på trapperne og til sund kost. Det er tilsynets, at der generelt er en god omgangsform og tone på GHV. Såfremt der er udfordringer på området håndteres det ved, at personalet er vedvarende opmærksomt og eksempelvis iværksætter en ordning, hvor en medarbejder får mulighed for at køle lidt af efter en ophedet situation. 3

5 I forhold til det organisatoriske vurderes det, at leder er kompetent og aktivt sørger for, at tilbuddet fortløbende udvikler sig. Som ved tidligere tilsyn vurderes det, at leder har fokus på at håndtere målgruppen, personalets og omverdenens behov og forventninger i en strategisk ledelsesmæssig kontekst. Personalestaben på GHV har de rette kompetencer til målgruppens behov og de understøtter hinanden ved at anvende spidskompetencerne til indbyrdes sparring. Tilsynet har noteret sig, at de er glade for den efteruddannelse, som de har modtaget omkring (re)habilitering og der er et ønske omkring supervision. Det er tilsynets, at den daglige drift har haft sine udfordringer jf. antallet af barsler. Året er dog gået godt. Tilsynet bemærker, at der er udarbejdet introduktionsprogram til nyt personale og der afholdes opstartssamtaler, hvilket har medført, at den nyansatte har følt sig tryg i ansættelsen og dermed er kommet godt i gang med jobbet. GHV har kendskab til magtanvendelsesområdet og kan dermed håndtere en magtanvendelse såfremt en hændelse vil opstå. Under tilsynet bliver det belyst, at magtanvendelsesområdet ikke er del af introduktionsprogrammet for nyt personale, hvorfor tilsynet anbefaler at dette indarbejdes i programmet. Det vurderes, at GHV arbejder aktivt med gråzoneområdet og de gør blandt andet dette igennem trivselser, hvor der fokus på at finde frem til hvordan alle medarbejderne kan trives på tilbuddet. Såfremt alle er i trivsel minimeres risikoen for, at personalet kan komme til at stå i gråzoner-situationer, som grænser op til magtanvendelsesområdet. Tilsynet vurderer, at GHV på god og aktiv vis arbejder med kvalitetsudviklingen. Der udtales under dette tilsyn, at der i det forløbne år har været mest fokus på kerneydelsen, trods dette vurderer tilsynet, at tilbuddet udviser dynamik. De fysiske rammer er velfungerende og giver gode betingelser for trivsel. Tilsynet har noteret sig, at der er udarbejdet en APV af brugerbestyrelsen og at leder oplyser, at der fremadrettet skal ryddes mere op i lokalerne, sådan at småting får faste opholdssteder. 4

6 1.2 bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger, anbefalinger og påbud: Bemærkninger 1. Tilsynet bemærker, at tilbuddets bestyrelse har indgået aftale om at skifte paraplyorganisation, sådan at de pr. 1. januar 2016 hører ind under Marie Fonden. 2. Tilsynet bemærker, at GHV er i gang med, at udvikle et evalueringsværktøj, hvor de fortløbende vil afholde strukturerede samtaler med medarbejderne omkring deres mål og mulige progression. 3. Tilsynet bemærker det gode initiativ omkring den udarbejdede arbejdspladspolitik, hvor medarbejderne har været aktivt inddraget og at man siden vil synligøre denne via visuelle plancher. 4. Tilsynet bemærker, at der er udarbejdet introduktionsprogram til nyt personale. Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at magtanvendelsesområdet indarbejdes i introduktionsprogrammet til nyt personale. Påbud Tilsynet gav ikke anledning til påbud. 5

7 2 grundlag 2.1 Oplysninger om Gentofte Håndarbejderværksted Adresse Teglgårdsvej 21A, 2920 Charlottenlund Leder Lene Egekær Tilbudstype og juridisk grundlag Tilbuddet er et selvejende dagtilbud Tilbuddets juridiske grundlag er SEL 103 og 104 Antal pladser 31 pladser Takst pr. døgn Ifølge tilbudsportalens oplysninger er prisen pr. døgn kr. 552,00 Målgruppebeskrivelse Målgruppen er borgere der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne har behov for støtte, vejledning og i enkelte tilfælde fysisk og praktisk støtte og hjælp til at indgå i og udføre arbejdsopgaver inden for håndværk, service eller montage. Tilbuddet henvender sig til borgere der er fyldt 18 år. (kilde: ydelsesbeskrivelse) På GHV benævnes borgerne som medarbejdere. Antal ansatte og personalesammensætning Personalegruppen består af: Ledelse af hovedaktiviteten inden for det sociale område: 1 Specialpædagogisk arbejde og omsorg for handicappede: 6 Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Den kl Deltagere i interviews Ledelse: Personale: Lene Egekær, uddannet pædagog, håndarbejdslærer og diplom i ledelse og offentligt styring, ansat i 5,5 år. Personale fra Montageværkstedet, uddannet pædagog, ansat et halvt år. Personale og TR fra tekstilværkstedet, uddannet designer, ansat i 9 år Personale fra Bogbinderiet, uddannet pædagog, ansat i 6 år. Medarbejdere/borgere: Medarbejder fra Medieværkstedet, tilknyttet GHV i flere år Medarbejder fra Tekstilværkstedet, tilknyttet GHV i flere år Medarbejder fra Køkkenet, tilknyttet GHV i 25 år Medarbejder fra Medieværkstedet, tilknyttet GHV i flere år 6

8 BDO blev vist rundt på stedet af: Leder Tilsynsførende Rikke Due (Manager, cand.pæd., PD og socialpædagog) Mette Norre Sørensen (Manager, sygeplejerske) 2.2 Opfølgning på foregående tilsyn Ved det foregående anmeldte tilsyn, juni 2014, foretaget af BDO, blev der givet følgende anbefaling. 1. Tilsynet anbefaler, at der bliver udarbejdet et referat fra værkstedsmøderne således, at medarbejderne har mulighed for at følge med i (læse/se), hvad der er drøftet/besluttet på mødet. Disse værkstedmøder er indført for ca. et halvt år siden og fungerer godt og tjener et godt formål med hensyn til trivsel, samarbejde og udvikling af sociale kompetencer og selvstændighed. Leder redegør for, at de har drøftet anbefalingen og er kommet frem til, at det ikke er meningsfuldt for dem at skrive referater fra møderne, idet de allerede redegør for tiltag, aktiviteter og andre emner fra møderne i deres lokale avis, som udarbejdes af medarbejderne på Medieværkstedet. Adspurgt leder om der er sket væsentlige ændringer siden sidste tilsyn, oplyses det, at der er sket ændringer i personalegruppen, idet der både har været tre barselsvikariater samt en personaleudskiftning/nyansættelse. Dynamikken i personalegruppen har medført, at personalet har fået skærpet deres blik for kompetencerne på stedet og gjort personalet bevidst om, hvad der er behov for i huset. Trods travlheden med at få indkørt nyt personale, er der også sket række nye faglige tiltag og leder roser i den forbindelse den samlede personalegruppe for at have løftet opgaven meget flot og med en positiv tilgang. Ydermere har tilbuddets bestyrelse indgået aftale om at skifte paraplyorganisation, sådan at de ikke mere er en del af Gentofte Børnevenner, men fremadrettet skal høre ind under Marie Fonden fra 1. januar Leder oplyser i den forbindelse, at hun har været inddraget i processen, men det alene har været bestyrelsens valg. Det er tilsynets, at tilbuddet har drøftet anbefalingen fra sidste tilsyn og på relevant vis redegør for at de på anden vis referere aftaler og aktiviteter til medarbejderne. Tilsynet bemærker, at tilbuddets bestyrelse har indgået aftale om at skifte paraplyorganisation, sådan at de fra 1. januar 2016 hører ind under Marie Fonden. 7

9 2.3 Opfølgning fra andre tilsyn Adspurgt om der har været tilsyn fra andre instanser, herunder Embedslæge, Arbejdstilsyn, Brandtilsyn eller Fødevaretilsyn, oplyser leder, at der ikke har været tilsyn fra andre instanser, udover de sædvanlige årlige Fødevare- og brandtilsyn, som ikke har medført nogen form for anmærkninger. Tilsynet har noteret sig informationerne og har ingen bemærkninger. 2.4 Målgruppe, metode og resultater Målgruppen af borgere Målgruppen er primært borgere med en udviklingshæmning. Der kan dog også være borgere med en sindslidelse. Generelt gælder det, at tilbuddet er åbne overfor begge målgrupper, da de har kompetencerne i huset til at kunne håndtere udfordringer for hver gruppe. Et øvrigt kendetegn for målgruppen er, at der både er borgere, som er rimeligt velfungerende og andre med større udfordringer. Netop denne divergens i støttebehovet giver en god dynamik i tilbuddet, da borgerne kan noget forskelligt og dermed kan være behjælpelige overfor hinanden. Forskelligheden er også afsæt for fortløbende dialog omkring rummelighed og selvforståelse for den enkelte borger. Leder pointere, at tilbuddet naturligvis har sigte på, at være et inkluderende tilbud og de har øje for den enkeltes ressourcer og muligheder. Ydermere oplyses det, at der er kommet en del nye borgere, som alle er yngre og det har vist sig, at tilbuddets styrke er, at de er lille tilbud, sådan at de kan tilbyde beskyttet beskæftigelse til borgere som har en særlig sensitivitet. Det er tilsynets, at tilbuddet arbejder med afsæt i en klar målgruppebeskrivelse, hvor der er fokus på ressourcer og muligheder for den enkelte Faglige tilgange og metoder. Ved de foregående tilsyn blev der redegjort for, at den pædagogiske referenceramme og metode består af, at man møder medarbejderne der, hvor de er og med ligeværd. Det blev beskrevet, at der er et særligt fokus på medarbejderens arbejdsidentitet, hvorfor de også benævnes medarbejdere. Ved arbejdets tilrettelæggelse tages der udgangspunkt i den enkelte medarbejders behov og potentiale. Borgerens arbejdsidentitet vægtes højt, og på baggrund af dette kobles pædagogik sammen med produktionen. Leder oplyste dertil, at de aktuelt var i gang med en proces, hvor de skulle få tydeliggjort deres tilgang og deres pædagogik til medarbejderne. Formålet var at brande sig ud ad til, mere end det er en proces indadtil. Ydermere redegjorde leder for, at der arbejdes efter en ressourceorientret, anerkendende og socialfaglig tilgang med fokus på (re)habilitering. Ved dette tilsyn spørges der uddybende ind til om der er sket ændringer eller 8

10 udvidelser i relation til den pædagogiske referenceramme og metoder. Hertil oplyser leder, at der fortsat arbejdes anderkendende og (re)habiliterende. De fleste personaler har været gennem Gentofte kommunes kursus omkring (re)habilitering og dette er nu mere fast forankret i tilbuddet. Netop (re)habilitering passer rigtig godt ind i huset tankegang. Der er fokus på, at ressourcerne kan opdyrkes hos medarbejderne og netop dette har sat dagsorden gennem den sidste tid og fylder rigtig meget. Leder fortæller dertil om, at de har screenet huset igennem og fundet frem til alle de funktioner og arbejdsopgaver hvor personalet gør noget, som medarbejderne med den rette instruktion selv kunne oplæres til at udføre. Der er også fokus på at medarbejderne skal kunne sidemandsoplærer hinanden. Under rundvisningen på stedet fremviser en medarbejder en mappe, hvor hendes arbejdsopgaver er visuelt opdelt i delprocesser. Sigtet med mappen er, at medarbejderen selv skal kunne udføre opgaven fra start til slut via mappen og ikke har behov for personalet guidning undervejs. Leder fortæller, at de fremadrettet vil udarbejde flere af sådanne visuelle mapper/arbejdsplaner der hvor det giver mening og er muligt, dog er selve udarbejdelsen en tidskrævende proces og mappens udformning vil ofte have en individuel karakter, idet den målrettes den enkelte medarbejders kognitive niveau. Ydermere oplyser leder, at personalet er forpligtet til at finde gode eksempler frem omkring (re)habilitering til deres personalemøder, sådan at de kan bliver inspireret af hinanden. Personalet oplyser, at de meget skelner mellem rehabilitering og habilitering, idet der er forskel på medarbejderne har en varig nedsættelse eller om der er mulighed for udvikling. De har igennem både det rehabiliterende og habiliterende arbejde øje for, at få tingene visualiseret, alt for at øge den højeste grad af selvstændig arbejdsproces for den enkelte medarbejder. Aktuelt er der to mapper i hvert værksted og medarbejderne har været med til at udarbejde disse mapper, alt efter deres niveau og formåen. De visuelle mapper kan dertil anvendes til sidemandsoplæring fra medarbejder til medarbejder. Personalet fremhæver dertil, at de har sænket deres produktion en anelse og i stedet hævet samspillet og fællesskabet, hvilket har været positivt og udviklende. Det er tilsynets, at GHV på fornem vis har arbejdet med at højne (re)habiliteringsgraden. De har blandt andet og er i fortsat proces med at udarbejde visuelle mapper, hvor en produktfremstilling opdeles i delprocesser målrettet medarbejderne. De har screenet huset igennem for funktioner og opgaver som medarbejderne selv kan foretage og personalet er forpligtet til at komme med gode eksempler til personalemøderne, hvor de har højnet (re)habiliteringsniveauet Dokumentation og resultater Ved det sidste tilsyn blev der redegjort for, at proceduren vedrørende udarbejdelse af de pædagogiske planer bestod i, at justering og opfølgning af målene i den pædagogiske plan foregik dels gennem dialog med medarbejderen, kollegial sparring samt på personale møderne, som afholdes hver anden uge. Der skete ikke en daglig dokumentation idet det vil kræve for mange ressourcer af personalet som i stedet var i daglig dialog med hinanden. 9

11 Hos enkelte medarbejdere dokumenteres der dog hver dag, om det har været en god dag, med det formål at medarbejderen skal få øje på de positive dage og de ting der lykkes. Effekten har været en øget dialog mellem medarbejder og personalet. Det var personalets, at de pædagogiske planer fungerer som et godt redskab i hverdagen. Ved dette tilsyn spørges der uddybende ind til, hvordan tingene foregår p.t. Hertil oplyser leder, at det de forsat udarbejder tingene på samme vis, men det ændrer sig efter sommerferien, da de skal til at arbejde efter det nye koncept FKO. De har udarbejdet to FKO-pilotprojekter, hvorfor de allerede har gjort sig deres erfaringer. Pilotprojekterne skal fremadrettet anvendes til udformning af kommunens vejledning på området. Tilsynet får fremvist en pædagogisk plan, og heraf fremgår det, at der opstilles mål, delmål og der evalueres. Ydermere fremgår det, at der redegøres for metoderne til at nå målene. Tilsynet har dertil modtaget et eksempel på et FKO-projekt, som tilsynet vælger ikke skal indgå i dette tilsyn jf. at form og tilgang ikke er endeligt fastlagt i Gentofte Kommune. Et yderligere tiltag som er i gang med at blive implementeret er et evalueringsværktøj med inspiration fra FIT. Evalueringen skal foregå på den facon, at medarbejderne fører samtaler med personalet hver anden måned omkring deres mål og mulige progression. Der er på nuværende tidspunkt udarbejdet et samtaledokument til de jævnlige evalueringer. Dokumentet skal nu afprøves og så siden evalueres i samarbejde med medarbejderne. Medarbejderne som deltager i tilsynet kan alle på relevant vis redegøre for enten deres mål, delmål eller den metode som anvendes for at de kan nå deres mål/delmål. Udover de individuelle mål oplyser personalet dertil, at de kan have fælles mål, eksempelvis har Tekstilværkstedet besluttet at alle medarbejderne skal lære at to specifikke ting ved vævningen. Det er tilsynets, at GHV på høj grad arbejder med at opsætte mål og delmål for borgerne. Målene kan både være individuelle og fælles. Aktuelt er tilbuddet i gang med at overgå til et nyt koncept for de individuelle planer til medarbejderne. Der er indtil nu udarbejdet to piloter. Ydermere bemærker tilsynet, at GHV er i gang med, at udvikle et evalueringsværktøj, hvor de fortløbende vil afholde strukturerede samtaler med medarbejderne omkring deres mål og mulige progression. 2.5 Hverdagens praksis Den rehabiliterende tilgang Under rundvisning på GHV fremvises flere eksempler på, hvordan man arbejder med (re)habilitering for medarbejderne. Blandt andet fremvises den føromtalte visuelle mappe i Bogbinderiet, i Montagen er der udarbejdet en form for pap-ramme som gør, at en medarbejder selv kan samle æsker til en kunde og Tekstilværkstedet redegør for, at et fælles mål er, at alle medarbejderne på værkstedet skal kunne bomme frem og spole. Se i øvrigt rubrikken omkring faglige tilgange og metoder. 10

12 Det er tilsynets, at der i på god og relevant vis arbejdes med (re)habilitering i hverdagens praksis Sociale relationer Det oplyses, at de fleste medarbejdere har et mål om, at de skal indgå i en form for samarbejde med de øvrige medarbejdere. Enten én til én eller i en større gruppe og på den vis arbejdes der med de sociale relationer. Dertil kan der være individuelle tiltag fx opfordres en medarbejder til at drikke vand fra kantinen og på den vis får tilbuddet vedkommende til at komme i kantinen, som ellers kan være et svært sted for vedkommende at være. Håbet er at denne medarbejder på sigt vil indgå i de sociale samspil med de andre medarbejdere i kantinen. Et andet tiltag er også, at medarbejderne hver dag tilbydes en pause uden personaledeltagelse, hvor de så sammen kan have deres helt egen kultur og begå sin indbyrdes. Medarbejderne som deltager i tilsynet fortæller, at de hjælper hinanden. Én fortæller, at hun hjælper med stolen og skærer maden ud for en anden medarbejder, som har svært ved dette. De fortæller dertil om en kommende sommerfest, hvor der er en pattegris der skal steges og såfremt man ikke spiser gris kan man få noget andet. Adspurgt til om de ser hinanden uden for deres arbejdstid på GHV oplyser de at dette kan ske, men det er sjældent. Tilsynet vurderer, at der arbejdes målrettet med medarbejdernes socialisering og dette sker via forskellige tiltag fx afholdes der større sociale arrangementer, ligesom der opstilles mål omkring samarbejde mellem medarbejderne, hvor personalet så har sørget for rammer hertil mm Medinddragelse og indflydelse Personalet redegør for, at de sørger for medarbejdernes medindflydelse på flere forskellige områder. De afholder fællesmøder, værkstedsmøder og de har en brugerbestyrelse. Et konkret eksempel er, en medarbejder, som gerne ville have, at man flagede på bestemte dage, hvorfor tilbuddet nu har fået udarbejdet et flagreglement. Af andre tiltag fremhæves, at de ved valg til brugerbestyrelsen afholder valg med valgplakater og møder mm, hvor der så siden stemmes. Dette gøres hvert andet år. Tilsynet observere dertil, at der eksempelvis i tekstilværkstedet hænger tegninger af det design, som skal væves, og at det oplyses, at den enkelte medarbejder har været i dialog med personalet omkring dette og at vedkommende selv har udarbejdet designet. Endeligt er der siden sidste tilsyn blevet udarbejdet en arbejdspladspolitik, hvor medarbejdere via deres brugerbestyrelse har været aktivt inddraget. Den vedtagne arbejdspladspolitik skal så siden udarbejdes i visuelle plancher, som skal hænges op rundt omkring i huset, så den bliver synlig for alle 11

13 medarbejderne. Det er tilsynets, at medarbejderne inddrages aktivt i beslutningerne på stedet. Tilsynet bemærker i den forbindelse det gode initiativ omkring den udarbejdede arbejdspladspolitik, hvor medarbejderne har været aktivt inddraget og at man siden vil synligøre denne via visuelle plancher Hverdagens aktiviteter, herunder fokus på sundhed Det oplyses, at hverdagens aktiviteter er individuelt planlagt og tilpasset den enkelte medarbejder. Medarbejderne kan derfor møde ind på forskellige tidspunkter og have arbejdsdage af forskellig længde, alt efter hvad den enkelte formår. De medarbejdere som møder tidligt ind, starter som regel med at mødes til en kop kaffe/the i den fælles kantine, hvor de kort samtales om de ting som skal laves på den specifikke dag. Derefter er der arbejdstid ude på de enkelte værksteder, hvor man sidder ved arbejdsstationer og udfører sit arbejde. I forhold til sundhed, så oplyses det, at motion tænkes ind i den daglige aktivitet, hvorfor de medarbejdere som kan gå på trapper opfordres til at hente noget på en anden etage end den hvor de selv arbejder på gerne flere gange dagligt. Adspurgt til om tilbuddet tilbyder deciderede motionstilbud, oplyses det, at dette har de gjort for år tilbage dog uden den store succes. Personalet oplyser i den forbindelse, at deres holdning er, at deciderede motionstilbud ikke hører hjemme på en arbejdsplads. Tilsynet foreholder dette argument for leder, som fortæller, at de bestemt tænker i motion, det sker bare mere ved at man motiverer til motion og at det er en naturlig del af deres tilgang over for medarbejderne. I forhold til kost, oplyses det, at køkkenet sørger for god og nærende måltider og man kan som medarbejder købe disse måltider på daglig basis, såfremt det ønskes. Dertil motiverer personalet altid medarbejderne til spise sundt, men med respekt for deres selvbestemmelsesret. Et konkret eksempel her er, at medarbejderne til deres fødselsdage kan vælge et sundere alternativ end en lagkage, såsom smoothies. I den forbindelse drøftes det, om man måske kunne nudge medarbejderne mod sundere valg. Medarbejderne oplyser om, at de nu til deres fødselsdage kan vælge sundere valg end lagkage. Én medarbejder oplyser om, at han har valgt rabarbertrifili. Generelt oplyses det af medarbejderne, at de er glade for hverdagen på tilbuddet og ser frem til at skulle på arbejder hver dag. Det er tilsynets, at hverdagen på tilbuddet er kendetegnet ved, at beskæftigelsesaktiviteterne er omdrejningspunktet og at dagen tilpasses den enkelte. Medarbejderne udviser og udtaler, at de trives på tilbuddet og er glade for deres arbejde. I forhold til sundhed, så tænkes den ind i hverdagen og der motiveres til både daglig fysisk aktivitet, såsom at opfordre borgerne til at gå på trapperne og til sund kost. 12

14 2.5.5 Omgangsform og omgangstone Både leder og personale oplyser, at den dag, hvor tilsynet afholdes er meget stille dag. Tilsynet observerer da også under fremvisningen, at der er stille og roligt på alle værkstederne. Flere steder høres der stille radio i baggrunden efter medarbejdernes valg. Det oplyses i den forbindelse, at såfremt medarbejderne finder radioen forstyrrende, så fravælges denne. Adspurgt til hvordan omgangsformen er på tilbuddet, oplyser personalet, at den er kendetegnet ved at forekomme som en værkstedsjargon. Det kan her ske, at nogle medarbejdere finder der bliver bandet for meget eller at der kan blive talt for hårdt medarbejderne imellem, hvorfor dette er drøftes dagligt. Flere af medarbejderne har derfor også mål i deres pædagogiske plan om de skal tale ordenligt, ligesom man fortløbende drøfter med medarbejderne at de har forskellige handicaps og derfor skal udvise rummelighed for hinanden. Enkelte medarbejdere har særlige ordninger, hvor de kan sidde og dampe lidt af, såfremt tingene bliver for meget for dem - det kan fx være en lænestol på et kontor eller at man går lidt uden for. Medarbejderne fortæller, at de som regel er gode venner, men det kan ske, at de bliver uvenner. Man kan så gå lidt uden for og køle af. De fortæller dertil, at personalet hjælper dem til at opklare og forklare situationen, så de kan blive gode venner igen. Tilsynet observere under interviewet af medarbejderne, at de er glade for hinanden, de kan drille hinanden kærligt og de kan give plads til forskellighed og sørger for at alle får mulighed for at blive hørt. Det er tilsynets, at der generelt er en godt omgangsform og tone på GHV. Såfremt der er udfordringer på området håndteres det ved, at personalet er vedvarende opmærksomt og eksempelvis iværksætter en ordning, hvor en medarbejder får mulighed for at køle lidt af efter en ophedet situation. 2.6 Organisation og ledelse Ledelsens faglige kompetencer Leder oplyser, som ved tidligere tilsyn, at hun er uddannet pædagog og håndarbejdslærer, og har en diplomuddannelse i offentlig styring og ledelse ved Metropol. GHV s bestyrelse afholder møder fire gange årligt og der eksisterer et godt samarbejde, hvor bestyrelsen blandt andet bidrager med juridisk og økonomisk indsigt og hvor leder så medbringer sin pædagogiske og ledelsesmæssige viden og erfaring i samarbejdet med bestyrelsen. Bestyrelsen har siden sidste tilsyn været ekstra inddraget jf. ændringen af paraplyorganisationen. Adspurgt leder om hun modtager supervision eller andet, oplyses det, at hun har anvendt en ledelses-coach, idet leder har brug for et ledelsesrum, hvor hun kan drøfte eller få sparring til det ledelsesmæssige niveau. Leder oplyser dertil, at hendes ledelsesstil er kendetegnet ved en flad struktur, hvor der er tillid til personalet og de kan lede selv, når det er nødvendigt. Personalet oplyser, at de finder deres leder er godt klædt på til jobbet og de kan mærke, at ledelsesuddannelsen har haft en indflydelse. Områder som de fremhæver ved deres leder er, at hun kommer med mange gode tiltag, har en god energi, er kompetent og altid kommer tilbage med et svar til dem. De føler sig dertil aktivt inddraget i alle beslutninger. 13

15 Tilsynet vurderer, at tilbuddet har en kompetent leder, som aktivt sørger for at tilbuddet fortløbende udvikler sig. Som ved tidligere tilsyn vurderes det, at leder har fokus på at håndtere målgruppen, personalets og omverdenens behov og forventninger i en strategisk ledelsesmæssig kontekst Personalet kompetencer I forhold til personalets kompetencer er det leders overbevisning, at personalet har de rette gode kompetencer til at varetage målgruppens behov. Opgaverne stiller store krav til de pædagogiske evner, f.eks. dokumentationen. I den forbindelse er der fokus på flerfaglighed, hvor personalet anvender hinandens spidskompetencer. Personalet søger derfor sparring ved hinanden, såfremt de har behov herfor også omkring dokumentation. Fremadrettet sker der en ændring omkring de pædagogiske planer, da Gentofte Kommune overgår til et nyt system FKO. Tilbuddet føler sig her klædt på til ændringen, da leder har deltaget i arbejdsgruppen og huset er med som pilotprojekt, hvor der er udarbejdet indsatsplaner for to medarbejdere. I det indeværende år har der ikke været fokus på efteruddannelse af medarbejderstaben jf. det høje antal af barsler til en relativ lille personalegruppe. Generelt oplyser leder tillige, at det gør sig gældende, at der ikke er den store efterspørgsmål på efteruddannelse, da stort set alt personale har været på kurser i (re)habilitering. En enkelt medarbejder har været afsted på et udvidet modulkursus i netop (re)habilitering og et ønske er, at den nyansatte medarbejder også får mulighed for ny viden omkring (re)habilitering. Personalet understøtter leders oplysninger ved at fortælle at de føler sig godt klædt på via deres kurser i (re)habilitering. Et ønske fremadrettet kunne dog være at modtage supervision. Personalet fortæller dertil, at de ser frem til deres nye paraplyorganisation kan supplere deres kompetencer med ekstern sparring, da Marie Fonden er et godt match deres målgruppe af borgere. Tilsynet vurderer, at personalestaben på GHV har de rette kompetencer til målgruppens behov og de understøtter hinanden ved at anvende spidskompetencerne til indbyrdes sparring. Tilsynet har noteret sig, at de er glade for den efteruddannelse de har modtaget omkring (re)habilitering og der er et ønske omkring supervision Den daglige drift, samarbejde og kommunikation Leder oplyser, at som tidligere anført har den daglige drift siden sidste tilsyn været påvirket af tre barsler og udskiftning i personalestaben. Året er dog gået godt og alle har bidraget på bedste vis, ligesom sygefraværet fortsat er lavt. Der afholdes personalemøde hver anden onsdag og hver mandag mødes personale og leder om morgenen, hvor de planlægger ugens arbejde. Personalet oplyser, at de har været igennem et år, hvor der har været barsler blandt det faste personale. Deres indbyrdes samarbejde gennem dette år har været godt. De har alle deres forskellige ansvarsområder og de holder sig for øje om alle trives. Adspurgt det nye personalemedlem oplyser vedkommende, at der har været et fast introduktionsprogram og opstartssamtaler med leder. Det har været 14

16 interessant at være ny, der er en god stemning og god kommunikationsform og de hjælper hinanden på tværs i huset. Hun finder, at hun har fået en stor frihed til at være nyansat og præge tingene, men samtidig har hun også haft et sikkerhedsnet. Det er tilsynets, at den daglige drift har haft sine udfordringer jf. antallet af barsler. Året er dog gået godt. Tilsynet bemærker, at der er udarbejdet introduktionsprogram til nyt personale og der afholdes opstartssamtaler, hvilket har medført, at den nyansatte har følt sig tryg i ansættelsen og dermed er kommet ind i gang med jobbet Magtanvendelse Leder oplyser, at de ikke har haft nogen form for magtanvendelse, men såfremt en episode skulle opstå, kender personalet til proceduren og lovgivningen på området. Tilbuddet har dertil haft en medarbejder fra juridisk afdeling ude og fortælle omkring emnet. Personalet understøtter leders oplysninger ved at fortælle, at de alle har kendskab til magtanvendelsesområdet og der har været en jurist i huset, som har gennemgået området med dem. Adspurgt til om magtanvendelsesområdet er en del af introduktionsprogrammet for nyt personale, oplyses det, at dette er det ikke, men personalet finder, at det vil være en god ide. Det er tilsynets, at GHV har kendskab til magtanvendelsesområdet og dermed kan håndterer en magtanvendelse såfremt en hændelse vil opstå. Under tilsynet bliver det belyst, at magtanvendelsesområdet ikke er del af introduktionsprogrammet for nyt personale, hvorfor tilsynet anbefaler at dette indarbejdes i programmet Gråzoner Leder og personale oplyser, at de udarbejder risikoer for medarbejderne i huset. Modellen for erne er Trafiklysmodellen. De har dog valgt at risikoerne skal benævnes som trivselser, idet siget må være, at bevare en god trivsel for alle og dermed minimeres risikoen for magtanvendelser og gråzoner. GHV anvender en fast model til dette, hvor sigtet er at alle medarbejderne skal være i det grønne felt. De er aktuelt i gang med at udarbejde skemaet og der pågår en drøftelse om hvordan det kan udfyldes. Personalet oplyser dertil, at såfremt de har medarbejdere som reagerer med vrede eller andet, så sørger for at iværksætte forebyggende tiltag. De samtaler blandt andet med medarbejderne, viser dem andre handlemuligheder end vrede og kan finde på at anvende specialpædagogiske værktøjer såsom social stories. Det er tilsynets, at GHV arbejder aktivt med gråzone området og de gør blandt andet dette igennem trivselser, hvor der fokus på at finde frem til hvordan alle medarbejderne kan trives på tilbuddet. Såfremt alle er i trivsel minimeres risikoen for at personalet kan komme til at stå i gråzonersituationer, som grænser op til magtanvendelsesområdet. 15

17 2.6.6 Medicinhåndtering Det oplyses, at der ikke er nogen form for medicinhåndtering på tilbuddet. GHV har én borger med diabetes, hvorfor personalet har et fortløbende blik for dette og hver dag måler vedkommendes blodsukker. Adspurgt til om de har nogen form for PN-medicin håndtering, oplyses det, at dette har de ikke. Tilsynet har noteret sig informationen og har ingen yderligere bemærkninger Kvalitetsudvikling Leder oplyser omkring kvalitetsudvikling, at der er udarbejdet et årshjul, hvor alle de større indsatser og udviklingstiltag er indarbejdet. Fokus på det forgange år har været fortsat at levere den gode kerneydelse, men der er nu overskud til, at de igen kan begynde at tænke lidt ud af boxen. Et udviklingstiltag som allerede er igangsat er, at tilbuddet gerne vil i yderligere dialog med sagsbehandlerniveauet, hvorfor disse også er inviteret til et kommende arrangement. Der afholdes fortsat to pædagogiske dage om året, hvor der er fokus på pædagogik og udvikling. Den seneste pædagogiske dag er anvendt til udviklingsplanen. Personalet oplyser, at et kendetegn ved dem, at de fagligt nysgerrige og heri ligger der en udviklingsdrift, som fører til kvalitetsudvikling bl.a taler de ofte om metoder. Tilsynet vurderer, at GHV på god og aktiv arbejder med kvalitetsudviklingen. Der udtales under dette tilsyn, at der i det forløbne år har været mest fokus på kerneydelsen, trods dette vurderer tilsynet, at tilbuddet udviser dynamik. 16

18 2.7 Fysiske rammer Ved de foregående tilsyn blev de fysiske rammer beskrevet således: GHV er beliggende i en ældre ejendom i tre etager. Ejendommen indeholder mange små rum og en elevator for enden af huset, som kan benyttes af gangbesværede borgere. Der er indrettet forskellige produktionsværksteder på etagerne, som f.eks. bogbinderi, butik, montering og stoftryk i stueetage, medieværksted, IT og tekstilværksted på 1. sal og køkken og kantine på 2. Sal. GHV fremstår velorganiseret og de enkelte rum bærer tydelig præg af tilhørende aktiviteter og udstilling af produktionen. Der er synligt ophængt brandmateriel i huset samt ophængte evakueringsplaner. Flere steder er der ophængt visualiserede arbejdsbeskrivelser. Ved dette tilsyn oplyses det, at brugerbestyrelsen har udarbejdet en APV, hvor det fremkom, at der var et ønske/behov for en ændring i kælderen, idet der var etableret en særlig fodliste som besværliggør tilgangen for kørestolsbrugere og at dette skal korrigeres. Ydermere oplyser leder, at der fremadrettet skal ryddes mere op rundt omkring i lokalerne, så ting får faste tilholdssteder, så det bliver nemmere for medarbejderne at finde frem til tingene. Det er tilsynets, at de fysiske rammer er velfungerende og giver gode betingelser for trivsel. Tilsynet har noteret sig, at der er udarbejdet en APV af brugerbestyrelsen og at leder oplyser, at der fremadrettet skal ryddes mere op i lokalerne, sådan at tingene får faste opholdssteder. 2.8 Udviklingskontrakt aftale med Gentofte Kommune GHV oplyser, at de følger de listede områder, som er stillet af Gentofte Kommune og som ved tidligere tilsyn er der opstillet succeskriterier for hvert område. Generelt er GHV glad for deres samarbejde med Gentofte Kommune, hvorfor de også gerne melde sig til aktiv deltagelse i forhold til nye kommunale tiltag. Tilsynet får udleveret tilbuddets udviklingsplan for 2015 her fremgår, at der arbejdes med områderne, som er opstillet af Gentofte Kommune og at der hertil er opstillet konkrete handleinitiativer. Tilsynet har noteret sig informationen og vurderer, at de ting som der redegøres for i udviklingsplanen matcher data ved tilsynets afholdelse. 17

19 3 Formål og metode 3.1 Formål med tilsynet I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de pædagogiske, organisatoriske og personalemæssige forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for borgerne og således også på, hvordan hjælpen efter deres opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til borgernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældre- og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen indenfor både ældreområdet og det socialfaglige område. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med kommunen ikke i BDO s tilsyn. 3.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 18

20 3.3 varsling og tilrettelæggelse Leder af tilbuddet er orienteret om tilsynsbesøget ca. fire uger før gennemførelse. I den forbindelse orienteres leder af tilbuddet endvidere om BDO s metoder og hvordan tilsynsbesøget kan tilrettelægges. Overordnet har organiseringen af tilsynsbesøget set ud som følger: Rundvisning, hvor tilsynet ofte har haft mulighed for at tale med borgere/medarbejdere undervejs og/eller at observere det sociale liv Dialog med Ledelsen /ledelse Dialog med medarbejdere Dialog med borgere Evt. dialog med pårørende, hvor dette er planlagt af tilbuddet Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og tilbuddets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 3.4 Aftalte definitioner på bemærkninger, anbefalinger og påbud Bemærkninger Bemærkninger gives, hvor der er forhold enten af positiv eller negativ art, men hvor det alene er vejledende for tilbuddet. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der skal arbejdes videre med et givent punkt, eksempelvis hvis der ikke er udarbejdet politikker eller nødvendige retningslinjer. Påbud BDO kan give stedet et påbud, hvis der er tale om alvorlige forhold, eksempelvis hvis lovregler ikke er tilstrækkelig efterlevet, eller hvis der ikke er handlet på tidligere anbefalinger, og der ikke er særlige grunde hertil. 19