Et fusionsprojekt mellem

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et fusionsprojekt mellem"

Transkript

1 Et fusionsprojekt mellem og HD-FR ved Ålborg Universitet Vejleder: Jesper Raalskov Skrevet af: Lisbeth Hyldig Andersen studie nr

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Metode Afgrænsning Virksomheds portræt af Middelfart Sparekasse Middelfarts Sparekasses værdigrundlag Sparekassen og det sociale regnskab Sparekassen i tal og deres situation i øjeblikket Virksomhedsportræt af Frøs Herreds Sparekasse Frøs Herreds Sparekasses værdigrundlag Frøs Herreds Sparekasse i tal og situationen i øjeblikket Delkonklusion Hvad er en sparekasse? Sparekasserne og bankpakker Middelfart Sparekasse og bankpakke II Delkonklusion Hvad kan et finansielt institut tilbyde? Tilsyn med branchen LOFV og kapitaldækningsbekendtgørelsen Kreditrisiko God skik bekendtgørelsen den bløde lovgivning Delkonklusion Hvad er der fokus på i driften i en finansiel virksomhed? Delkonklusion Wacc weighted cost of capital Wacc for Middelfart Sparekasse og Frøes Herreds Sparekasse Delkonklusion ICGR Internal Capital Generation Rate Delkonklusion Regler for omdannelse af Sparekasse Reglernes anvendelse ved en fusion Metode 1: Omdannelse med samtidig tegning af aktiekapital Metode 2: Omdannelse med samtidig tegning af garantkapital Ny sparekassebalance Delkonklusion Rationaliseringer ved en fusion mellem sparekasserne Personale Filialer Stabsfunktioner IT Funding Rationalisering i fusionsprocessen Øvrige mulige besparelser Delkonklusion ICGR for den nye samlede aktiesparekasse Delkonklusion Sparekassens muligheder ved fælles basiskapital

3 11.1 Delkonklusion Sammenlægningen af sparekasserne som et projekt Hvad er et projekt Projektets baggrund og sigte Projektets beskrivelse Idegrundlaget Målbeskrivelse Projektets interessenter Medarbejdere Kunder Garanterne og repræsentantskabet Projektets omverden Formning af projektet Fremgangsmåde og plan Organisation i projektet Ressourcer, arbejdsindsats og økonomi Opmærksomhedsområder Ledelse og styring Forankring af projektet Delkonklusion Konklusion English summary Kildefortegnelse

4 1. Indledning Jeg startede i den finansielle sektor i 2004, mens alt gik godt både i finansverden og i samfundet. Samfundet var på daværende tidspunkt stadig var i opsvingsperioden, kort efter kom højkonjunkturen i Tiderne var præget af historisk lav arbejdsløshed og det kunne også mærkes i den finansielle sektor, hvor der blev lavet mange forretninger både til private og erhvervskunder, som foretog investeringer for at udnytte deres kapacitet og den store efterspørgsel. Den lave arbejdsløshed førte til, at mange private gerne ville købe ejerbolig, hvilket medførte en stor efterspørgsel på boligmarkedet. Det kunne mest mærkes i København og de øvrige større danske byer, hvor det bestemt var sælgers marked med markante prisstigninger. Dette betød, at det blev en lukrativ branche for ejendomsspekulanter, som gerne ville tjene nogle gode og hurtige penge. Mange finansielle institutter var i høj grad villige til at låne ud til disse aktører, da fremtiden så lys ud. På dette tidspunkt anede ingen at begrebet finanskrise ville være et stort internationalt diskussionsemne fra Krisen startede for alvor i USA i 2007, hvor en række finansielle aktører kollapsede grundet de faldende huspriser og dårlige betalere. Udviklingen i Danmark tog også hurtigt en ændring, og de faldende boligpriser og øvrige negative synergieffekter slog også igennem her. Danmark fik det første bank kollaps sommeren 2008, hvor Roskilde Bank krakkede. Bankens samlede udlån til ejendomsbranchen udgjorde næsten halvdelen af hele deres udlånsportefølje. Siden krakket i Roskilde Bank er mange andre danske pengeinstitutter fulgt samme vej, og det var også kort efter krakket i Roskilde Bank, at bankpakke I i Danmark blev vedtaget. Sidenhen er flere bankpakker kommet til, men dette har ikke stoppet udviklingen, senest har vi set Amager Bankens krak i februar 2011 og Århus Lokal Bank er næsten overtaget af Finansiel Stabilitet. Pga. disse begivenheder har det fået flere til at spå om, at det vil blive/er svært for de mindre pengeinstitutter at få funding til en konkurrencedygtig pris i markedet, og desuden har den første uge efter Amager Bankens krak, fået mange kunder til at flytte deres penge over i de større danske pengeinstitutter. Hvis udviklingen fortsætter sådan, så vil det få store konsekvenser for den finansielle branche i Danmark, og det kan bringe store forandringer med sig. Her tænker jeg specielt på, om mindre pengeinstitutter, som f.eks. sparekasser og andelskasser fortsat kan overleve? 4

5 Jeg arbejder i en bank, som er landsdækkende og derfor er det spændende for mig at se nærmere på nogle mindre spillere i det finansielle marked, som er begrænset geografisk og driver deres forretning efter sparekassernes grundtanke. Da jeg under min uddannelse har stiftet bekendtskab med Middelfart Sparekasse, så har jeg valgt at tage udgangspunkt i denne og dennes geografiske udgangspunkt. Middelfart Sparekasse har også været en af de finansielle aktører, som gerne har villet vokse og pga. af den geografiske beliggenhed har haft rig mulighed for at følge den store udvikling i trekantsområdet. Desuden synes jeg også, at Sparekassen er unik i forhold til sin forretningsgang og markedsføringen af deres gode personale forhold, idet de flere gange er kåret til Danmarks bedste arbejdsplads. Deres resultater har dog været negative i de forgange år, og jeg vil derfor gerne se på deres muligheder for en fusion med et andet pengeinstitut, som har en lignende tilgang til sparekassetanke gangen og medarbejderholdningen. Derfor har jeg valgt Frøes Herreds Sparekasse, som en fusionspartner for Middelfart Sparekasse, idet de lige er kåret til Danmarks bedste arbejdsplads, og ligger i en naturlig forlængelse af Middelfarts Sparekasses markedsområde. En fusion betegnes i betydningsordbogen, som en sammenlægning af to eller flere erhvervsvirksomheder til én større enhed, og det jeg gerne vil undersøger er, om der kan fremkomme positive synergieffekter af en sammenlægning. Mit udgangspunkt for opgaven er, at begge sparekasse er positivt indstillet på en fusion. 1.1 Problemformulering Hvordan kan Middelfart Sparekasse fusionere med Frøes Herreds Sparekasse, og hvilke muligheder har sparekassen med en ny samlet balance? Hvordan kan fusionen ske via en projektorienteret proces? 1.2 Metode Indledningsvis vil jeg lave en beskrivelse af Middelfart Sparekasse og Frøs Herreds Sparekasse. Her vil jeg belyse deres visioner for at vise, hvilke individuelle planer sparekasserne har for fremtiden. Jeg ønsker også at finde ud af, hvorvidt deres værdigrundlag afspejler sparekassernes position i markedet og de holdninger de repræsenterer. Desuden vil jeg gerne frem vise den geografiske sammenhæng mellem deres filialnet. Desuden vil jeg lave et overblik over de vigtigste økonomiske tal for begge sparekasser, som er opgivet i årsrapporten for

6 Jeg vil gerne udlede, hvad en sparekasse er, samt fremstille forskelle og ligheder mellem sparekasser og banker for at forstå de væsentligste forskelle. Derfor vil jeg lave en kort gennemgang af, hvordan den finansielle branche i Danmark er reguleret med love og bekendtgørelser, og hvordan der føres tilsyn med branchen. Der er meget fokus på driften i de finansielle institutter i dag, og jeg ønsker derfor at se nærmere på nøgletallene wacc og ICGR, som er behjælpelige med at belyse, hvordan sparekasserne præsterer. Jeg vil gerne gennemgå de muligheder, som sparekasser har ved fusion og se nærmere på, hvorledes dette kan gøres. Efterfølgende vil jeg opstille en ny fusionsbalance for én samlet sparekasse. Ud fra en alt andet end lige tankegang, så kan der ske rationaliseringer ved en fusion mellem de to sparekasser, så jeg vil gerne belyse nogle af de rationaliseringer, som jeg ser der kan laves ved fusionen, og komme med mit eget bud på, hvor meget sparekasserne kan spare i udgifter ved fusionen. Jeg ønsker også at se nærmere på, hvilke muligheder den samlede sparekasse har med en større basiskapital. Med udgangspunkt i en fusion vil jeg se nærmere på, hvordan processen kan ledes som et projekt. Jeg vil komme ind på, hvorledes teorien omkring aftalegrundlaget, mål og interessentanalyse kan anvendes ved et fusionsprojekt. Jeg vil herefter give et forslag til en projektplan og belyse de faser projektet skal gennemgå. Jeg vil anvende 5x5 moddelen som teoretisk udgangspunkt for projektets opbygning. 1.3 Afgrænsning Jeg afgrænser mig i opgaven ved at skrive om Middelfarts Sparekasses datterselskab, og vil derfor ikke benytte koncernregnskabet, men kun regnskab for moderselskabet. Det samme gør sig gældende for Frøs Herreds Sparekasse, hvor jeg også afgrænser mig fra at bruge koncern regnskabet, men udelukkende tal fra sparekasseregnskabet. 6

7 Ved fusions sammenlægningen vil mit udgangspunkt for de risikovægtede poster være, at de ikke vil ændres ved en fusion, da jeg antager, at de i dag er korrekte og kan bibeholdes. I interessentanalysen vil jeg udpege de interessenter, som jeg anser, som værende vigtigst, da én udtømmende interessentanalyse ikke vil hjælpe mig tættere på besvarelsen af problemformuleringen. 7

8 2. Virksomheds portræt af Middelfart Sparekasse 1 Middelfart Sparekasse har sin oprindelse i 1853, hvor en gruppe håndværkere stod bag oprettelsen af sparekassen. Sparekassen blev oprettet til det formål at være et alternativ til finansiering til fælles bedste, og denne grundtanke lever sparekassen stadig efter 150 år senere. Sparekassen har været forankret på Fyn indtil 1990, hvor der blev åbnet afdelinger i trekantsområdet. Sparekassen har i dag ansat ca. 200 medarbejdere i 11 afdelinger. Middelfart sparekasse som koncern, ejer ejendomsmæglerkæden et godt hjem og er eneejer af forsikringsselskabet Forsikring Fyn. Sparekassen har således også andre aktiviteter udenfor sparekasse området. Der er ca. 40 medarbejdere i de to datterselskaber. 2.1 Middelfarts Sparekasses værdigrundlag Sparekassens værdigrundlag er menneskesyn. Sparekassen ønsker at agere ud fra et menneskesyn blandt medarbejdere og kunder. Dette betyder at sparekassens ledelse har stor tillid og respekt til medarbejderne. Dette er ikke blot tomme ord, da Middelfart Sparekasse har lagt i top 10 over Danmarks bedste arbejdspladser igennem de seneste 8 år. I Middelfart Sparekasse lægges der stor vægt på selvledelse som forretningsfilosofi, dette kræver af medarbejderne, at de er klar på forandringer og tage ansvar. Middelfart Sparekasse har en tro på, at når medarbejderne er tilfredse og glade for deres arbejdsplads, så breder der sig en positiv synergieffekt til kunderne. Desuden tror ledelsen i Middelfart Sparekasse også, at kunderne får den bedste oplevelse ved, at medarbejderne ved stor selvledelse kan træffe beslutningerne selv, da der er en meget flad organisation i sparekassen. Som der står på sparekassen hjemmeside, så Er det lettere at få tilgivelse end tilladelse. Ved de flade og decentrale struktur, så er der også et minimum af forretningsgange og regler der skal følges slavisk. Dog betegner Middelfart Sparekasse deres kredit politik, som værende konservativ, hvilket skal ses ud fra følgende udtalelser: - Sparekassen ønsker ikke erhvervskunder som ikke har bopæl i markedsområdet - Ønsker ikke erhvervskunder, som ikke er hel-kunde ved Sparekassen - Ønsker ikke spekulations kunder 1 Kilde: samt årsrapporten

9 - Har faste regler for behandling af engagementer, kundeprofiler, produkter, brancher, sikkerhedsstillelse osv. Jeg har herunder opstillet et organisations diagram for Middelfart Sparekasse. Selvom de selv udtaler, at der er en meget flad organisation, så er der dog en naturlig opdeling i organisationen, som bør gøre sig gældende for et finansielt institut i denne størrelse. Repræsentantskab Bestyrelse Direktion Filialer HR Kredit IT Likviditet/investering Intern revision Økonomi Figur 1: Organisationsdiagram Middelfart sparekasse er en selvejende institution, hvilket betyder, at ingen ejer Sparekassen og ingen skal have andel i sparekassens udbytte. Sparekassen er organiseret som en garantsparekasse, hvis øverste myndighed er repræsentantskabet. 9

10 Repræsentantskabets opgave er at udpege bestyrelsen og godkende sparekassens regnskab. Bestyrelsen varetager den overordnede strategiske ledelse, den finansielle og ledelsesmæssige kontrol af Sparekassen samt løbende vurdering af direktionens arbejde. 2.2 Sparekassen og det sociale regnskab Sparekassen laver et socialt regnskab i deres årsrapporter, som viser bl.a. viser alder, køn og anciennitetsfordeling i blandt sparekassens personale. Sparekassen havde ved årsskiftet 2010 ansat 191 fuldtidsmedarbejdere, hvilket vil svare til ca. 150 stk. i selve Sparekassen. Sparekassen målsætning er, at der skal være nok ansatte i forhold til arbejdsopgaverne, så der undgås stress, men dog også ud fra rentabelt synspunkt. 2 Dette går fint i spænd med kåringerne som Danmarks bedste arbejdsplads. Sparekassens medarbejdere fordeler sig i 11 afdelinger inkl. stabspersonale i hovedkontoret. Afdelingerne ligger spredt fra Horsens til Odense. Sparekassen har således kun filialer på Fyn i Middelfart og Odense. Middelfart Sparekasse har således en stor del af sin aktivitet i trekantsområdet Vejle, Kolding og Fredericia. Filialerne ligger præcist placeret i Middelfart, Strib, Fredericia, Vejle, Kolding, Uldum, Ødsted, Hedensted, Vinding, Odense og Horsens. Kortet på næste side viser, hvor Middelfart Sparekasses filialer befinder sig geografisk. 3 2 Kilde: Årsrapport Middelfart Sparekasse side Kild: Totalkredit 10

11 Figur 2: Beliggenhed af Middelfart Sparekasses filialer. 2.3 Sparekassen i tal og deres situation i øjeblikket Middelfart Sparekasse har i 2010 oplevet den største kunde tilgang nogensinde, dette er sket ved en vækst på 10 procent i kundeporteføljen. Efter sparekassens egne udtalelser er dette sket ved ambassadøreffekten fra eksisterende kunder. 4 På trods af den fine kundeudvikling, kan Middelfart Sparekasse dog ikke se sig udenom, at de har haft et negativt resultat på kr. 60,7 mio. Dette skyldes primært negative kursreguleringer i deres obligationsbeholdning. I årsrapporten 2010, betegner ledelsen dog kun dette, som et periodisk problem. Den negative kursregulering udgør kr. 37,3 mio. Dog er fortsatte nedskrivninger og tab også skyld i et negativt resultat for 2010, hvor nedskrivningerne udgør kr. 80,4 mio. Trods det negative resultat er Middelfart Sparekasse meget tilfreds med 4 Kilde: årsrapporten 2010, side 37 11

12 resultatet på driften, som ligger på kr. 41,7 mio. inden kursregulering og nedskrivning. Dog betegnes årsregnskabet for værende utilfredsstillende. Middelfarts Sparekasses fordeling af udlån til brancher indenfor erhverv samt udlån til private, fordeler sig således i 2010: Private 45 % Erhverv 55 %, heraf bl.a. landbrug 1 % og ejendomme 14 % Som det ses af femårsoversigten for Middelfart Sparekassen, så er sparekassens solvens præget af de seneste års dårligere performance under finanskrisen. Udviklingen i aktiver bekræfter den positive udvikling i kundegrundlaget. 5 Figur 3: Femårsoversigt Middelfart Sparekasse. 5 Kilde: Middelfart Sparekasses Årsrapport

13 2.4 Virksomhedsportræt af Frøs Herreds Sparekasse Frøs Herreds Sparekasse blev oprettet i Frøs Herreds Sparekasse skriver om sig selv, at de har kunnet overleve som en selvstændig finansiel aktør igennem alle disse år med grundsætningerne: - Jeg er selvstændig og det vil jeg blive ved med at være - Jeg vil følge med tiden, men jeg vil ikke sætte de gamle idealer over styr Frøs Herreds Sparekasse består af i alt 10 afdelinger, hvor Sparekassen har vokset igennem de seneste år. Filialerne er placeret i det Syd - og Sønderjyske, hvor hovedafdelingen ligger i Rødding. De øvrige filialer ligger i Gram, Haderslev, Ribe, Vejen, Vejle, Esbjerg, Kolding, Aabenraa og Sønderborg. Sparekassen har ansat 124 medarbejdere tilsammen i alle afdelingerne samt hovedkontoret. Kortet viser filialernes placering. 6 Figur 4: Beliggenhed Frøes Herreds Sparekasse filialer. 6 Kilde: Totalkredit 13

14 Medarbejder og kundetilfredsfred vægter højt for Sparekassen, og den kan bryste sig af at være kåret som Danmarks bedste arbejdsplads i Selv tillægger Sparekassen medarbejderne grunden for succesen, da de er i lokalsamfundet, og kan træffe hurtige og rigtige beslutninger. 2.5 Frøs Herreds Sparekasses værdigrundlag 7 Frøs Herreds Sparekasses mål er at være: - Konkurrencedygtige - Effektive - Et godt alternativ til storbankerne Deres logo er en kolibri med sloganet Frøs fri som fuglen, som også er i tråd med deres holdning til at være selvstændige, og have et nært beslutningsgrundlag. Sparekassens vision er Vi vil af vores kunder og medarbejdere opfattes som det mest attraktive pengeinstitut. De forsøger også løbende at igangsætte og hjælpe lokale projekter, som fremmer beskæftigelse og vækst i lokalområdet. Sparekassen støtter også gerne op omkring kultur og sport i området f.eks. har sparekassen afholdt et gratis foredrag med Chris McDonald. 2.6 Frøs Herreds Sparekasse i tal og situationen i øjeblikket 2010 blev året, hvor Frøes Herreds Sparekasse fik et større negativt resultat for første gang i 22 år. Dette skyldes primært negative kursreguleringer på kr. 20,8 mio., samt en mindre indtægt på gebyr og renter end budgetteret for året. Sidst nævnte på trods af en kontrolleret kundetilvækst på stk. Dette kan dog skyldes, at en stor del af kundetilvæksten er indlånskunder, da indlånsmængden er steget i perioden. På næste side vises hovedtal og nøgletal for sparekassen: 8 7 Kilde: 8 Kilde: Årsrapporten Frøes Herreds Sparekasse

15 Figur 5: Femårsoversigt Frøes Herreds Sparekasse. Frøes Herreds Sparekasse er på trods af det forholdsvis store negative resultat stadig meget solide med en høj solvens på 18,9 %. En anden positiv tendens i regnskabet er en faldende udvikling i nedskrivninger fra året før. Nedenfor vises Frøs Herreds Sparekasses fordeling af udlån til brancher indenfor erhverv samt udlån til private: Private 49 % Erhverv 51 %, heraf landbrug 7 % og ejendomme 4 %. 15

16 2.7 Delkonklusion Middelfart Sparekasse har differentieret sig ved at markedsføre sig på deres medarbejdertilfredshed, og deres markedsområde er koncentreret i trekantsområdet, Middelfart og Fyn. Jeg vil betegne dem som en aggressiv sparekasse pga. deres vækst, desuden vil jeg også begrunde dette i afsnit 3.2 Middelfart og bankpakke. Middelfart Sparekasse har i en årrække haft en negativ bundlinje, men en faldende solvens til følge. Det er min opfattelse, at Middelfart Sparekasse har leget bank, og gået efter vækst sammen med mange øvrige finansielle aktører i de gode år. De har dog formået at nedbringe deres udlånsprocent i ejendomme, dette skyldes dog primært mere udlån til privatkunder. Frøes Herreds Sparekasse prøver også at differentiere sig på deres medarbejdertilfredshed. De ligger i en naturlig forlængelse af Middelfarts Sparekasses markedsområde i det sydlige Danmark. Frøes Herreds Sparekasse er en velkonsolideret sparekasse, som har haft positive tal i regnskabet i mange år, men har haft en stor negativ bundlinje i regnskabsåret Hvad er en sparekasse? Den første sparekasse i Danmark åbnede i 1810, formålet med de første sparekasser var at give de lokale småsparere muligheden for at få en sikker opsparing. Sparekasserne blev etableret ved hjælp fra indskydere, som også kaldes garanter. Ved denne selskabskonstruktion er en sparekasse dermed en selvejende institution, hvilket også vil sige, at der ikke skal udbetales aktieudbytte eller lignende, men garanterne får en hvis rente af deres indskud. Da sparekassen er selvejende, skal den ikke genere et overskud, som skal udloddes til aktionærer, derimod kan sparekassen benytte et eventuelt overskud til at styrke sig selv, eller udlodde støtte til f.eks. sponsorater eller lignende i lokalsamfundet. Da Sparekasserne er en selvejet institution, er det ikke aktionærer som i en bank, der har ejerskabet og stemmeretten. Sparekassen er i stedet drevet således, at der både er et repræsentantskab, en bestyrelse og en udpeget direktør. Repræsentantskabet er den øverste myndighed, og det er således repræsentantskabets opgave at udpege en bestyrelse og godkende årsregnskabet. Bestyrelsens opgave er at varetage den strategiske ledelse, den finansielle og ledelsesmæssige kontrol af sparekassen og løbende vurdere direktionens arbejde. Det er også bestyrelsen som ansætter direktøren for sparekassen, som varetager den daglige drift. 16

17 Det var dog først i 1974, at sparekasser blev sidestillet med banker med hensyn til udlån, og kunne drive fuld finansiel virksomhed. 9 Dette blev der lukket op for efter gennemførelse af bankreformen, hvilket også var starten på en række fusioner virksomhederne imellem. Sparekasser er derfor bl.a. reguleret ligesom banker efter bekendtgørelsen lov om finansiel virksomhed, hvilket stiller krav for driften af et pengeinstitut. Kunderne i sparekasserne var oprindelig de lokale borgere, som skulle have deres indlån sikret tæt på geografisk. Historisk var kunderne i pengeinstitutterne meget loyale, men i takt med samfundsudviklingen med en digitaliseret hverdag, så kan man sagtens bo i København og have pengeinstitut i Jylland, uden det fører til besværligheder. Dette har skærpet konkurrencen markant i branchen, hvilket også har ført til, at nogle institutter har været villige til at påføre sig højere risici. Nogle sparekasser har deltaget i forretninger, som ikke var placeret i lokalområdet, og dette har ført til ringere kreditgivninger, som bl.a. har været medvirkende til at flere sparekasser er lukket under finanskrisen. En anden medvirkende faktor til, at flere sparekasser har fået det svært underkrisen er, at de har haft en ledelse, som har haft fokus på vækst og leget bank. Derfor har flere sparekasser været nødt til at lade sig opkøbe eller fusionere med en gammel konkurrent for at overleve. Nogle sparekasser har dog også valgt at omdanne sig fra at være en oprindelig selvstændig sparekasse, til at blive et sparekasseaktieselskab. De sparekasser der har valgt dette, har typisk beholdt navnet sparekasse, men skal bruge betegnelsen A/S for at tilkendegive, at der er tale om et aktieselskab. Idet en sparekasse overgår til at have aktionærer, så ændrer målsætningerne sig for driften, da den bliver til en bank, som er Et pengeinstitut som ejes af aktionærer. En del af bankens målsætning er at tjene penge til banken og dens aktionærer i modsætning til sparekasser og andelskasser. 10 Tidligere blev garantbeviser betragtet i hverdagsbilledet, som et sikkert værdipapir uden risiko, men efter f.eks. krak, som Spar Mors, så har det sendt nogle chokbølger af sted i befolkningen. Garantbeviser har fejlagtigt fået tillagt den sikre opfattelse, men garantkapitalen indgår faktisk som ansvarlig lånekapital i Sparekassen og kan dermed mistes ved et krak. 11 Kilden er en undersøgelse fra Finanstilsynet, som lavede en undersøgelse i 2009 af 9 Kilde: 10 Kilde: 11 Kilde: 17

18 sparekassernes salg af garantbeviser. Undersøgelsen blev iværksat pga. den debat, som huserede omkring markedsføring og eventuel manglende rådgivning/information ved salg af garantbeviserne i sparekasserne, samt indløsning af garantbeviserne. Konklusionen fra Finanstilsynet bundede ud i, at der ikke må reklameres ensidig for fordele ved at investere i garantkapital, risikoen skal uddybes, kunderne skal informeres om risikoen for manglende indløsning og endeligt skal det tydeligt fremgå, at garantbeviser er ansvarlig lånekapital. 3.1 Sparekasserne og bankpakker Da finanskrisen for alvor indtraf i den danske finansverden i 2008 efter krakket i Roskilde Bank, så blev bankpakke I vedtaget. Denne bankpakke havde til formål at sikre stabilitet og tryghed omkring den finansielle sektor, da det blev garanteret, at alle indskud ville blive dækket såfremt et nyt institut ville krakke. Både Middelfart Sparekasse og Frøes Herreds Sparekasse har deltaget i bankpakke I. Denne bankpakke indeholdt dog også andre bestemmelser og muligheder for de finansielle aktører. Bankerne blev pålagt ikke at udbetale udbytte de næste 2 år, og har dermed først udbetalt udbytte igen her i Sparekasserne som ikke udbetaler udbytte, men renter af garantbeviserne, fik muligheden for at stoppe indløsning af deres garantbeviser, dette for at sikre, at deres kapitalgrundlag ikke smuldrede. Bankpakke II blev vedtaget februar Denne bankpakke havde til hensigt at mindske risikoen for, at de sunde finansielle aktører ikke kunne få tiltrukket kapital, derfor blev der oprettet en pulje på kr mia. af den danske stat, som pengeinstitutterne kunne søge lån af. Disse statslige indskud er ydet, som en kapitalindsprøjtning i form af hybrid kernekapital. De lån, som er blevet optaget forrentes til en rente på ca. 10 %, og kan tidligst betales tilbage 3 år efter optagelsen. Idet lånet er hybrid kernekapital er det dog uopsigeligt. De pengeinstitutter, som ikke ønskede at optage lån ved staten fik desuden i bankpakken mulighed for at få et sikkerhedsnet, ved muligheden for at udstedelse af obligationer med statsgaranti, dette har f.eks. Føroya Banki benyttet sig af. Det var desuden i bankpakke II, at det blev vedtaget at pengeinstitutterne skal offentliggøre deres individuelle solvenskrav. Seneste ændring til bankpakkerne skete for at imødegå den bortfalde indlåns garanti d. 30. september 2010, hvor man blev enige om, at indskydergarantien i danske pengeinstitutter, 12 Kilde: 18

19 blev sat op til ca. kr ,-. Dette tiltag blev vedtaget for at forhindre et run ved nogle af de svage finansielle aktører eller blot et run på rygtebasis. 3.2 Middelfart Sparekasse og bankpakke II Middelfart Sparekasse har valgt at gøre brug af bankpakke II, ved at optage et lån på kr. 110 mio. 13 På Middelfart Sparekasses hjemmeside ligger der en video, hvor begrundelserne for hjemtagelsen af bankpakke II fremgår. Nedenfor har jeg medtaget begrundelserne i sætningsform: Middelfart Sparekasse har ambitioner om udvidelse i markedsområdet med nye filialer Styrkelse af solvensen God vej til vækst Sikre tryghed for kunder og medarbejdere Mere udlån til eksisterende kunder Imødekomme fortsat højt nedskrivningsniveau i et svingende marked Ovennævnte punkter understøtter min opfattelse af Middelfart Sparekasse, som en aggressiv sparekasse, som tror meget på sig selv trods gentagne år med underskud. Det er dog min vurdering, at det har været meget fornuftigt af Middelfart Sparekasse at sikre sin fremtid som finansiel aktør på den korte og den lange bane ved at deltage i bankpakke II, da det signalerer varsomhed og fornuft overfor samarbejdspartnerne. Frøes Herreds Sparekasse har blankt afvist at deltage i bankpakke II, og giver udtryk i sin pressemeddelelse for, at de kan stå igennem krisen med deres reserver, og stadig har plads til at yde kunderne lån Delkonklusion Der en stor forskel på en bank og en sparekasse. Banken skal generere et tilfredsstillende overskud, så der kan udloddes udbytte til aktionærerne, som påtager sig en risiko ved at købe aktier, som de vil have belønnet, ellers ville de placere kapitalen i en risikofri investering til 13 Kilde: 14 Kilde: 19

20 en lavere forrentning. En sparekasse skal derimod ikke betale udbytte, da de er selvejede og ikke har nogen aktionærer, som de skal præstere overfor. Garanterne bliver derimod løbende belønnet for deres indskud til den ansvarlige kapital ved at modtage rente. Det er min holdning, at hvis det bliver besluttet, at sparekasserne skal omdannes til banker, så vil de sparekasser, som har ageret som banker de seneste år få den rigtige virksomhedsprofil, men de forsigtige sparekasser, som ikke har været vækstorienterede skal ændre forretningskulturen. Sparekasserne er beskyttet ved ikke at skulle indløse garantkapital i et svingende marked under finanskrisen, dette medvirker til, at de kan fastholde den ansvarlige lånekapital. Sparekasser har på lige fod med bankerne haft mulighed for at søge hybrid kernekapital via bankpakke II, hvilket Middelfart Sparekasse har benyttet sig af, jeg synes, at det har været den rigtige beslutning for sparekassen at styrke deres solvens. Jeg synes, at det er modigt af Frøes Herreds Sparekasse at melde ud i 2009, at de ikke ønsker et sikkerhedsnet via bankpakke II, da ingen kan forudse fremtiden. De er en meget velkonsolideret sparekasse med en god solvensprocent, men de har haft et underskud i 2010 på ca. kr. 20 mio., dette gør ikke, at de har brug for hybrid kernekapital, men et sikkerhedsnet på garanti for udstedelse af obligationer ville være et fornuftigt træk. 4. Hvad kan et finansielt institut tilbyde? Det enkelte finansielle institut bestemmer selv, hvilke services og produkter de vil tilbyde. I dag ligner de danske produktpoletter meget hinanden. hvor man tilbyder mulighed for indsættelse af indlån og kreditgivning ved udlån, men pengeinstitutterne opfylder også et meget stort samfundsmæssigt behov ved at yde betalingsformidling inkl. valutavekslinger, derudover varetager de fleste realkreditformidling, investeringsrådgivning, formidling af forsikringer m.m. Derfor omtales pengeinstitutter også som finansielle supermarkeder, og branchen er blevet beskyldt for at kanon sælge i stedet for rådgive kunderne. Der har dog også de senere år været mange sager i pengeinstitutankenævnet, hvor kunder har fået afprøvet de sager, hvor de har følt sig dårligt og uretfærdigt behandlet i pengeinstitutterne. Derfor er der da heller ikke blevet mindre tilsyn med branchen 20

2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks

2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Pressemeddelelse Årsrapport 2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Må straks offentliggøres Pressemeddelelse Negativ kursregulering af egenbeholdning medvirker til et utilfredsstillende resultat

Læs mere

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 1 Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 2

Læs mere

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 pressemeddelelse Årsrapport 2013 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 2 Resultat på 27,5 mio. kr. efter skat i Middelfart Sparekasse Middelfart Sparekasse leverer et

Læs mere

Pressemeddelelse. Halvårsrapport. 1. halvår 2011. Inkl. nøgletal samt faktaboks. Må straks offentliggøres

Pressemeddelelse. Halvårsrapport. 1. halvår 2011. Inkl. nøgletal samt faktaboks. Må straks offentliggøres Pressemeddelelse Halvårsrapport 1. halvår 2011 Inkl. nøgletal samt faktaboks Må straks offentliggøres Pressemeddelelse Fortsat flot udvikling i den primære drift og markant kundetilgang Middelfart Sparekasse

Læs mere

Pressemeddelelse. 1. halvår. Incl. hoved- og nøgletal samt faktaboks. Må straks offentliggøres

Pressemeddelelse. 1. halvår. Incl. hoved- og nøgletal samt faktaboks. Må straks offentliggøres Pressemeddelelse 1. halvår 2010 Incl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Må straks offentliggøres Pressemeddelelse Markant kundetilgang og tilfredsstillende primær drift Middelfart Sparekasse fik mere end

Læs mere

Frøs Herreds Sparekasse

Frøs Herreds Sparekasse Frøs Herreds Sparekasse Risikorapport 30. juni 2012 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Side Basiskapital 4 Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital 5 Solvensbehov og solvenskrav 9 2 Indledning Oplysningerne

Læs mere

Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014

Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014 Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014 Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 2 MIDDELFART SPAREKASSE TREDOBLER RESULTATET Middelfart Sparekasse leverer et resultat før skat

Læs mere

Risikorapport pr. 30. juni 2013

Risikorapport pr. 30. juni 2013 pr. 30. juni 2013 Indhold Indhold risikorapport 30.06.2013 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital... 4 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning...

Læs mere

Danske Andelskassers Bank A/S

Danske Andelskassers Bank A/S Danske Andelskassers Bank A/S Investorpræsentation - Opdateret november 2012 Indhold Danske Andelskassers Bank Organisation Historie Fokus på det lokale En betydende spiller Værdiskabelse for aktionærer

Læs mere

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE Risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelsespolitik I henhold til kapitalbekendtgørelsens 60 bilag 20, er det sparekassen pålagt at offentliggøre

Læs mere

2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks

2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Pressemeddelelse Årsrapport 2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Må straks offentliggøres Pressemeddelelse Stabil udvikling i 2010 ramt af faldende obligationskurser i fjerde kvartal Alligevel

Læs mere

Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1. pressemeddelelse. Årsrapport 2012

Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1. pressemeddelelse. Årsrapport 2012 Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1 pressemeddelelse Årsrapport 2012 Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 2 Tilfredsstillende indtjening, solide økonomiske nøgletal og rekord mange nye kunder i Middelfart

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt kapitalkrav (pr. 30. april 2015) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces for

Læs mere

23. august 1999. Fondsbørsmeddelelse 16/99

23. august 1999. Fondsbørsmeddelelse 16/99 Københavns Fondsbørs Fondsbørsen i Luxembourg Fondsbørsen i Frankfurt Fondsbørsen i London Fondsbørsen i Düsseldorf Fondsbørsen i Amsterdam Fondsbørsen i Zürich Pressen 23. august 1999 Fondsbørsmeddelelse

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter 2. halvår 2012 CVR-nr. 32 77 66 55 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til lov om statsligt kapitalindskud

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav (pr. 14. august 2014) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces

Læs mere

Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2010

Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2010 Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2010 Selskabsmeddelelse nr. 07/2010 11. maj 2010 Kontaktperson: bankdirektør Flemming Jensen tlf. 55 86 15 36 Side 1 af 8 Hovedpunkter Regnskabet for perioden 1. januar

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere

Soliditet Årsrapport. 6 fakta om Sparekassens. Solvens Kapitalgrundlag Robusthed Likviditet Udlån Indlånsoverskud

Soliditet Årsrapport. 6 fakta om Sparekassens. Solvens Kapitalgrundlag Robusthed Likviditet Udlån Indlånsoverskud Årsrapport 2010 Solvens Kapitalgrundlag Robusthed Likviditet Udlån Indlånsoverskud 6 fakta om Sparekassens Soliditet 2011 Baseret på tal pr. den 31. december 2010 2 Åbenhed Middelfart Sparekasses tilhørsforhold

Læs mere

21.08.2014 10042. Risikorapport

21.08.2014 10042. Risikorapport 21.08.2014 10042 Risikorapport 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.

Læs mere

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget

Læs mere

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. december 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 11. maj 2015 Selskabsmeddelelse nr. 5/2015 Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2015 for Jutlander Bank A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 Den lille Bikubes bestyrelse har drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet. Drøftelserne tager udgangspunkt i en indstilling fra direktionen. Indstillingen indeholder

Læs mere

TOTALKREDIT A/S REGNSKABSMEDDELELSE 2000

TOTALKREDIT A/S REGNSKABSMEDDELELSE 2000 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 26. februar 2001 TOTALKREDIT A/S REGNSKABSMEDDELELSE 2000 TOTALKREDIT A/S s bestyrelse har på et møde den 26. februar 2001 behandlet regnskabet for

Læs mere

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 side 1 af 5 Indledning Nærværende tillæg til risikorapport, der offentliggøres på www.sparekassenfaaborg.dk,

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt kapitalkrav (pr. 18. august 2016) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces

Læs mere

Periodemeddelelse. 1. januar 30. september 2015. for Jutlander Bank A/S

Periodemeddelelse. 1. januar 30. september 2015. for Jutlander Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 9. november 2015 Selskabsmeddelelse nr. 8/2015 Periodemeddelelse 1. januar 30. september 2015 for Jutlander Bank A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Individuelt solvensbehov 30. september 2012

Individuelt solvensbehov 30. september 2012 Individuelt solvensbehov 30. september 2012 Solvensbehov og den tilstrækkelige basiskapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte BankNordik s Individuelle solvensbehov. Beskrivelse

Læs mere

BASEL II Søjle III. Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012

BASEL II Søjle III. Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012 Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012 Udgivet 22. marts 2013 Beskrivelse af solvensbehovsmodel mv. Den interne proces Sparekassens bestyrelse

Læs mere

6 fakta om Sparekassens. Soliditet 2011. Solvens Kapitalgrundlag Robusthed Likviditet Udlån Indlånsoverskud

6 fakta om Sparekassens. Soliditet 2011. Solvens Kapitalgrundlag Robusthed Likviditet Udlån Indlånsoverskud 6 fakta om Sparekassens Soliditet 2011 Solvens Kapitalgrundlag Robusthed Likviditet Udlån Indlånsoverskud Baseret på tal pr. den 30. juni 2011 2 3 Åbenhed Middelfart Sparekasses tilhørsforhold og engagement

Læs mere

Tillæg til risikorapport

Tillæg til risikorapport Tillæg til risikorapport Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov 31. marts 2016 Indledning Dette tillæg til risikorapporten er udarbejdet i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

INDIVIDUELT KAPITALBEHOV

INDIVIDUELT KAPITALBEHOV WWW.SPKS.DK 1. KVARTAL 2013201420152016 INDIVIDUELT KAPITALBEHOV SPAREKASSEN SJÆLLAND-FYN A/S I CVR: 36 53 21 30 Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland - Fyn koncernen Redegørelse vedrørende individuelt

Læs mere

Risikorapport pr. 30. juni 2014

Risikorapport pr. 30. juni 2014 pr. 30. juni 2014 Indhold Indhold risikorapport 30.06.2014 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital... 4 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning...

Læs mere

Solvensbehov og Solvensoverdækning

Solvensbehov og Solvensoverdækning Solvensbehov og Solvensoverdækning Sparekassen Koncern Sparekassens solvens på. 20,86% 19,77% opfylder solvensbehovet på 8,60% 8,41% med. 242,56% 235,08% Basel II Søjle III (Virksomhedens oplysningsforpligtelse)

Læs mere

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1. kvartal 2015

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1. kvartal 2015 Hovedkontoret Østergade 2, Hvidbjerg 7790 Thyholm Telefon 9695 5200 Fax 9695 5249 CVR 6485 5417 www.hvidbjergbank.dk Email: post@hvidbjergbank.dk NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København

Læs mere

Dronninglund Sparekasse

Dronninglund Sparekasse Halvårsrapport pr. 30.06.2015 Dronninglund Sparekasse CVR: 5894 3010 www.dronspar.dk Indholdsfortegnelse Side Ledelsespåtegning 2 Ledelsesberetning 3 Anvendt regnskabspraksis 8 Resultat- og totalindkomstopgørelse

Læs mere

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2013

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2013 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2013 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget

Læs mere

Nye kapitalkrav efter finanskrisen

Nye kapitalkrav efter finanskrisen Nye kapitalkrav efter finanskrisen Her kan du læse om de konkrete stramninger i allerede vedtagne kapitalkrav, som er indført siden finanskrisen, og som har medført, at -koncernen skal forøge sin egentlige

Læs mere

SOLVENSBEHOV 8+ model 30.06. 2014

SOLVENSBEHOV 8+ model 30.06. 2014 SOLVENSBEHOV 8+ model 30.06. 2014 MERKUR, DEN ALMENNYTTIGE ANDELSKASSE Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag I henhold til bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen skal bestyrelsen og direktionen

Læs mere

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 12. august 2003 Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Bestyrelsen for Totalkredit A/S har på et møde i dag godkendt regnskabet for 1.

Læs mere

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN I henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20 er det sparekassen pålagt at offentliggøre oplysninger omkring sine finansielle risici og sine

Læs mere

Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014

Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014 Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Intern proces for opgørelsen af solvensbehovet...3 3 Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1.3. kvartal 2016

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1.3. kvartal 2016 Hovedkontoret Østergade 2, Hvidbjerg 7790 Thyholm Telefon 9695 5200 Fax 9695 5249 CVR 6485 5417 www.hvidbjergbank.dk Email: post@hvidbjergbank.dk NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København

Læs mere

Indledning...4 6. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier...5 7. Kommentering af sparekassens solvensbehov...5 Kreditrisici...

Indledning...4 6. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier...5 7. Kommentering af sparekassens solvensbehov...5 Kreditrisici... 2 Indledning...4 6. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier...5 7. Kommentering af sparekassens solvensbehov...5 Kreditrisici...5 Markedsrisici...6 Operationelle risici... 7 Øvrige forhold...8 8.

Læs mere

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. september 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Supplerende/korrigerende information til HALVÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015

Supplerende/korrigerende information til HALVÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015 Supplerende/korrigerende information til HALVÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015 Indholdsfortegnelse: Side: 2. Ledelsespåtegning 3. Ledelsesberetning 4. Resultat- og totalindkomstopgørelse 1. halvår 2015 5.

Læs mere

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31.03.2012 0 Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. SOLVENSBEHOV... 1 2.1

Læs mere

Information om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2015

Information om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2015 Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2015 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Intern proces for opgørelsen af solvensbehovet... 3 3 Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed.

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed. Finansudvalget FIU alm. del - 8 Bilag 6 Offentligt 24. november 2008 Eksp.nr. 579816 Redegørelse vedrørende Roskilde Bank Roskilde Bank A/S var landets 8. største bank (målt ved arbejdende kapital) med

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014.

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014. Den 26. februar 2015 Til NASDAQ Copenhagen ------------------------------------- Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse for DLR Kredit

Læs mere

NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads København K Aars, den 26. april 2012 Fondsbørsmeddelelse nr. 7/2012.

NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads København K Aars, den 26. april 2012 Fondsbørsmeddelelse nr. 7/2012. NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 26. april 2012 Fondsbørsmeddelelse nr. 7/2012 Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2012 for Sparekassen S Himmerland A/S Yderligere

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav (pr. 19. august 2010) Indholdsfortegnelse Side 1. Beskrivelse af solvensbehovsmodel m.m.,

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank Den 29. april 2009 meddelte Finansiel Stabilitet A/S (i det følgende Finansiel Stabilitet), at selskabet den 16. april 2009 havde

Læs mere

Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014.

Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014. Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014. Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov

Læs mere

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16 Sparekassen Thy CVR-Nr. 24 25 58 16 Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital pr. 30. juni 2014 Risikorapport 30. juni 2014 - Sparekassen Thy Indholdsfortegnelse Indledning 3 Solvensbehov

Læs mere

Sparekassen Himmerland og Sparekassen Hobro planlægger fusion

Sparekassen Himmerland og Sparekassen Hobro planlægger fusion Fondsbørsmeddelelse nr. 13/2013 NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K 28. oktober 2013 Sparekassen Himmerland og Sparekassen Hobro planlægger fusion Bestyrelserne i Sparekassen Himmerland

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere

Resultat bedre end forrige år - og på niveau med forventningerne

Resultat bedre end forrige år - og på niveau med forventningerne Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1007 København K Dato: 24.11. 24.11. Side: 1 Vor ref.: Direktionen Telefon: 9633 5000 Kvartalsrapport pr. 30.09. for Nordjyske Bank Nordjyske Banks bestyrelse har i

Læs mere

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for Andelskassen Fælleskassen

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for Andelskassen Fælleskassen Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for Andelskassen Fælleskassen Baggrund Finanstilsynet har medio januar 212 udgivet en ny vejledning der nøje beskriver de forhold, et pengeinstitut skal overveje

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Med venlig hilsen. DLR Kredit A/S

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Med venlig hilsen. DLR Kredit A/S Den 15. februar 2007 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1007 København K. --------------------------- Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse

Læs mere

Dato Direkte tlf.nr april 2002

Dato Direkte tlf.nr april 2002 Københavns Fondsbørs London Stock Exchange Øvrige interessenter Fondsbørsmeddelelse nr. 12/02 Direktionen Peberlyk 4 Postboks 1038 6200 Aabenraa Telefon 74 36 36 36 Telefax 74 36 35 36 direktionen@sydbank.dk

Læs mere

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2002

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2002 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 6. august 2002 Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2002 Bestyrelsen for Totalkredit A/S har på et møde i dag godkendt regnskabet for 1. halvår

Læs mere

Tillæg til risikorapport. i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen

Tillæg til risikorapport. i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2010 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov 2.1 Beskrivelse af solvensbehovsmodel

Læs mere

Sparekassen Sjælland Halvårsrapport 2013

Sparekassen Sjælland Halvårsrapport 2013 Sparekassen Sjælland Halvårsrapport 2013 Egenkapitalen er steget med 36,2 mio. kr. til 2.186,1 mio. kr. Solvensprocenten er steget til 20,5 pct. og kernekapitalprocenten til 18,4 pct. Resultat efter skat

Læs mere

Bekendtgørelse om et skibsfinansieringsinstitut

Bekendtgørelse om et skibsfinansieringsinstitut BEK nr 1513 af 15/12/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Finanstilsynet, j.nr. 122-0030 Senere ændringer til

Læs mere

Halvårsrapport 2009 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab CVR-nr. 15134275

Halvårsrapport 2009 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab CVR-nr. 15134275 Halvårsrapport 2009 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab CVR-nr. 15134275 Nordea Kredit hovedtal 1.halvår 1.halvår 1.halvår 1.halvår 1.halvår 2009 2008 2007 2006 2005 Resultatopgørelse (mio. kr.) Netto

Læs mere

Kvartalsmeddelelse kvartal 2001 for Sydbank-koncernen

Kvartalsmeddelelse kvartal 2001 for Sydbank-koncernen Københavns Fondsbørs London Stock Exchange Øvrige interessenter Fondsbørsmeddelelse nr. 10/01 Direktionen Peberlyk 4 Postboks 1038 6200 Aabenraa Telefon 74 36 36 36 Telefax 74 36 35 36 direktionen@sydbank.dk

Læs mere

Kvartalsregnskab for perioden 1. januar 31. marts 2007

Kvartalsregnskab for perioden 1. januar 31. marts 2007 Fondsbørsmeddelelse nr. 12 / 2007 2. maj 2007 Direktionen: Carsten Roth Tlf. 59 57 60 00 Kvartalsregnskab for perioden 1. januar 31. marts 2007 Meddelelse nr. 12/2007 Kvartalsregnskab Side 1 af 7 Kvartalsregnskab

Læs mere

Formandens beretning. Alf Duch-Pedersen Formand. 29. marts 2011

Formandens beretning. Alf Duch-Pedersen Formand. 29. marts 2011 Formandens beretning Alf Duch-Pedersen Formand 29. marts 2011 1 Disclaimer Vigtig meddelelse Dette materiale er ikke og skal ikke opfattes eller fortolkes som et tilbud om at sælge eller udstede værdipapirer

Læs mere

Risikorapport. 1. halvår 2016

Risikorapport. 1. halvår 2016 Risikorapport 1. halvår 2016 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.

Læs mere

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016 NOTAT Marts 2016 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016 Den økonomiske status for bankpakkerne viser aktuelt et afrundet overskud på 18 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter

Læs mere

1 Indledning Definition af det individuelle solvensbehov Individuelt solvensbehov og basiskapital Hovedkonklusioner...

1 Indledning Definition af det individuelle solvensbehov Individuelt solvensbehov og basiskapital Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. juni 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Sagens omstændigheder: I skrivelsen af 22. oktober 2003 udtalte Finanstilsynet:

Sagens omstændigheder: I skrivelsen af 22. oktober 2003 udtalte Finanstilsynet: Kendelse af 18. oktober 2004. (j.nr. 03-237.271) Pengeinstitut kan ikke vægte aktiver i Arbejdsmarkedets Tillægspension med 0,2 ved opgørelsen. Bank- og sparekasselovens 21 samt bekendtgørelse om kapitaldækning

Læs mere

Sparekassen Sjælland A/S

Sparekassen Sjælland A/S Risikooplysninger Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkeligt kapitalgrundlag pr. 30-09-2015 Sparekassen Sjælland A/S Lovgrundlag Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal sparekassen

Læs mere

Periodemeddelelse 3. kvartal 2007 for Sparekassen Lolland A/S

Periodemeddelelse 3. kvartal 2007 for Sparekassen Lolland A/S OMX Nordic Exchange Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1067 København K. Nakskov, den 24. oktober 2007 Periodemeddelelse 3. kvartal 2007 for Sparekassen Lolland A/S Yderligere oplysninger Sparekassen Lolland

Læs mere

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Finansudvalget Folketinget 1240 København K 4. november 2008 Eksp.nr. 568014 a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1.3. kvartal 2014

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1.3. kvartal 2014 Hovedkontoret Østergade 2, Hvidbjerg 7790 Thyholm Telefon 9695 5200 Fax 9695 5249 CVR 6485 5417 www.hvidbjergbank.dk Email: post@hvidbjergbank.dk NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København

Læs mere

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 NOTAT Marts 2015 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 Den økonomiske status på bankpakkerne er aktuelt et overskud på ca. 16 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter og indtægter

Læs mere

1. halvår 1. halvår Hele året

1. halvår 1. halvår Hele året (1.000 kr.) HOVEDTAL / NØGLETAL I SAMMENDRAG 1. halvår 1. halvår Hele året 2001 2000 2000 Nettorente- og gebyrindtægter... 82.584 74.143 148.406 Kursreguleringer... + 3.433-18.074 + 411 Andre ordinære

Læs mere

Risikostyring. Pr. 30. juni 2014. Side 1 af 5

Risikostyring. Pr. 30. juni 2014. Side 1 af 5 Risikostyring Pr. 3. juni 214 Side 1 af 5 Baggrund I overensstemmelse med bilag 2 i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og solvensbehov nr. 295 af den 27. marts 214 gives

Læs mere

Danske Andelskassers Bank A/S

Danske Andelskassers Bank A/S Danske Andelskassers Bank A/S Investorpræsentation - Opdateret 29. februar 2012 Indhold Kære aktionær Danske Andelskassers Bank Organisation Historie Fokus på det lokale En betydende spiller Værdiskabelse

Læs mere

26. april 2007. Københavns Fondsbørs Pressen. Fondsbørsmeddelelse 7/2007 FIH kvartalsrapport januar-marts 2007

26. april 2007. Københavns Fondsbørs Pressen. Fondsbørsmeddelelse 7/2007 FIH kvartalsrapport januar-marts 2007 Københavns Fondsbørs Pressen 26. april 2007 Fondsbørsmeddelelse 7/2007 FIH kvartalsrapport januar-marts 2007 Tilfredsstillende resultat efter skat på 274 mio. kr. Fortsat vækst i FIHs traditionelle forretningsområder

Læs mere

Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013

Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013 Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013 Indledning Den interne proces for vurdering og opgørelse af solvensbehovet ( ICAAP Internal Capital Adequacy Assessment Proces) er udgangspunktet

Læs mere

Reference - direkte tlf.nr. 20. august 2001 CA/yc - 74 36 20 00

Reference - direkte tlf.nr. 20. august 2001 CA/yc - 74 36 20 00 Københavns Fondsbørs Øvrige interessenter Fondsbørsmeddelelse nr. 09/01 Direktionen Peberlyk 4 Postboks 1038 6200 Aabenraa Telefon 74 36 36 36 Telefax 74 36 35 36 mogens.asmund@sydbank.dk www.sydbank.dk

Læs mere

Bruttoindtjeningen på kunderelaterede forretninger er øget med kr. 135 mio. til kr. 803 mio.

Bruttoindtjeningen på kunderelaterede forretninger er øget med kr. 135 mio. til kr. 803 mio. Københavns Fondsbørs BESTYRELSEN Vestergade 8-16 DK-8600 Silkeborg Telefon 89 22 20 01 Telefax 89 22 24 96 25.04. Jyske Bank-koncernens kvartalsrapport for - RESULTAT FØR SKAT KR. 471 MIO. FORRENTER PRIMOEGENKAPITALEN

Læs mere

Fusion imellem Djurslands Bank og Sparekassen Hobro

Fusion imellem Djurslands Bank og Sparekassen Hobro Fusion imellem Djurslands Bank og Sparekassen Hobro Specialeafhandling på HD FR 2011 Kasper Kortsen: Studie nr: 20091892 Indhold 1. Abstract... 4 2. Indledning... 5 3. Problemformulering... 6 4. Begrebsafklaring...

Læs mere

1. kvartal 2010 for Sparekassen Lolland A/S

1. kvartal 2010 for Sparekassen Lolland A/S PERIODEMEDDELELSE 1. kvartal 2010 for Sparekassen Lolland A/S Yderligere oplysninger: Sparekassen Lolland A/S (CVR-NR. 30065743) Adm. direktør Lynge Thang Jørgensen Nygade 4, 4900 Nakskov Tlf.: 5492 3344

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank 3. april 2009 TIF 4/0120-0401-0039 /JKM Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank Den 11. marts 2009 meddelte Afviklingsselskabet til sikring af finansiel stabilitet

Læs mere

Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning.

Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning. Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning. Beslutning om størrelsen af Andelskassen Oikos nødvendige kapital og solvensbehov er truffet med baggrund i nedenstående beregning

Læs mere

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1.-3. kvartal 2012

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1.-3. kvartal 2012 NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Hovedkontoret Østergade 2, Hvidbjerg 7790 Thyholm Telefon 9695 5200 Fax 9695 5249 CVR 6485 5417 www.hvidbjergbank.dk Email: post@hvidbjergbank.dk

Læs mere

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr.

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 30 august 2011) Opmærksomhedens henledes på, at redegørelsen er opbygget således,

Læs mere

1. INDLEDNING PROBLEMFORMULERING AFGRÆNSNING METODE HVAD ER EN BANK WACC WEIGHTED AVERAGE COST OF CAPITAL...

1. INDLEDNING PROBLEMFORMULERING AFGRÆNSNING METODE HVAD ER EN BANK WACC WEIGHTED AVERAGE COST OF CAPITAL... Side 1 af 82 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING...5 2. PROBLEMFORMULERING...6 3. AFGRÆNSNING...6 4. METODE...7 5. HVAD ER EN BANK...9 6. WACC WEIGHTED AVERAGE COST OF CAPITAL... 12 6.1 WACC FOR LOLLANDS

Læs mere

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Delårsrapport 1. 3. kvartal 2014

Delårsrapport 1. 3. kvartal 2014 28-10-2014 1 Delårsrapport 1. 3. kvartal 2014 Sydbanks plan for at øge lønsomheden skaber nu resultater Telekonference 28. oktober 2014 28-10-2014 2 Dagsorden Regnskabet for 1. 3. kvartal 2014 Indtjening

Læs mere

Andelskassens bestyrelse har fastlagt nogle overordnede rammer for styring af de risici, andelskassen kan møde.

Andelskassens bestyrelse har fastlagt nogle overordnede rammer for styring af de risici, andelskassen kan møde. 1 RISIKORAPPORT 2008 I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN I henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20 er det andelskassen pålagt at offentliggøre oplysninger omkring sine finansielle risici

Læs mere

Frøs Herreds Sparekasse

Frøs Herreds Sparekasse Frøs Herreds Sparekasse Tillæg til Risikorapport 1.halvår 2015 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Side Kapitalgrundlag 4 Kapitalgrundlagskrav til samlet risikoeksponering 5 Kapitalgrundlag og solvensbehov

Læs mere