dig og dine penge Undervisningshæfte For 10. klasse og ungdomsuddannelserne Vinni Mouritsen og Lise Kristoffersen Udgivet med støtte fra

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "dig og dine penge Undervisningshæfte For 10. klasse og ungdomsuddannelserne Vinni Mouritsen og Lise Kristoffersen Udgivet med støtte fra"

Transkript

1 dig og dine penge Undervisningshæfte For 10. klasse og ungdomsuddannelserne Vinni Mouritsen og Lise Kristoffersen Udgivet med støtte fra

2 Indhold Dig og din økonomi 4 Arbejde og løn 6 Uddannelse og SU 8 Skat og sort arbejde 10 Forbrug og budget 12 Forbrugerbeskyttelse og nethandel 14 Bolig 16 Forsikringer Dig, din økonomi og bankerne 18 Lån 20 Opsparing 22 Valuta og kreditkort 24 Aktier og investeringer Virksomheder og økonomi 26 Virksomheder og regnskab 28 Prisdannelse 30 Global handel Danmark og økonomi 32 Nationaløkonomi 3 Dig og dine penge

3 dig og dine penge Undervisningshæfte For 10. klasse og ungdomsuddannelserne Vinni Mouritsen og Lise Kristoffersen 4 Dig og dine penge Udgivet med støtte fra

4 Dig og din økonomi overenskomster Mange større arbejdspladser har en overenskomst, som gælder for ungarbejdere og voksne ansatte. En overenskomst er en aftale om løn- og ansættelsesforhold, som gælder for mange ansatte til forskel fra ansættelseskontrakten, som kun gælder for dig. Overenskomsten giver nogle klare retningslinjer for, hvor, hvor længe og hvordan man som ungarbejder må arbejde. Se Guide til fritidsjob jobpatruljen Vidste du, at Jobpatruljen i 2011 besøgte arbejdspladser og rådgav fritidsjobbere? Kilde: Jobpatruljen.dk lønsedler Medbring en af dine egne lønsedler, så I kan sammenligne lønsedler i klassen. Arbejde og løn YES den første løn! Det er en fantastisk følelse at modtage den allerførste løn, der kan bruges til lige, hvad du ønsker dig. Skal pengene brændes af nu og her, eller skal de spares op? Den månedlige løn fra fritids- eller studiejob giver dig frihed til at gøre, hvad du vil. Men den første indtægt er også begyndelsen på et langt liv med indtægter og udgifter, som du skal lære at holde hus med. I grove træk handler det om, at du skal tage ansvar for din egen økonomi og finde ud af, hvordan du nemmest bevarer overblikket over de penge, du får ind på kontoen i forhold til de penge, du bruger. Det gør du blandt andet ved at lægge budget, som du kan læse meget mere om på side 10. Løn og overenskomst Der er stor forskel på, hvor meget unge tjener på arbejdsmarkedet. I første omgang kommer det an på, hvilken branche og hvilket område dit job hører ind under. Arbejdsgivere og lønmodtagere har indgået overenskomst på cirka 90 procent af arbejdsmarkedet. En overenskomst sætter for eksempel de overordnede retningslinjer for, hvor meget du skal have i løn, hvornår, og hvor meget du må arbejde. Og selv om arbejdspladsen ikke har indgået en overenskomst med et fagforbund eller en fagforening, er der alligevel regler og love, arbejdsgiveren skal overholde såsom ferieloven, arbejdsmiljøloven og lov om sygedagpenge m.m. Det gør de allerfleste arbejdsgivere også, men det kan alligevel være godt at vide, hvad du må, og hvad du ikke må. Må du for eksempel håndtere kemikalier og opløsningsmidler i dit fritidsjob, og har du lov til at arbejde alene eller ved store maskiner, hvis du er under 18 år? Hvordan er reglerne egentlig, når du fritidsjobber og senere, når du får arbejde som voksen? Det er ikke nødvendigt, at du kender love og regler for de forskellige arbejdsgrupper til bunds, men du skal vide, hvor du kan finde de forskellige oplysninger. Et rigtigt godt sted at starte er hos Jobpatruljen, som har udgivet Guide til fritidsjob. Jobpatruljen er fagbevægelsens hjælp til unge med fritidsjob. De besøger virksomheder og uddannelsesinstitutioner for at hjælpe unge og deres arbejdsgivere med at få kendskab til de love og regler, der gælder for unge under 18 år. Find et job Det gælder ofte om at tænke lidt alternativt og være aktiv, når man skal ud at søge job. Vær klar til at tage ud at besøge mange virksomheder og butikker, også steder, som, du ikke umiddelbart kunne forestille dig, kunne have et fritidsjob. Spørg efter chefen eller personalechefen og fortæl, hvad du godt kunne tænke dig. Det kan være en rigtig god idé at medbringe et cv, hvor du har skrevet dine kontaktoplysninger, uddannelse og eventuel erfaring ned. Så vil de også kunne kontakte dig efterfølgende. 5 Dig og dine penge

5 5 45 ION CVR-nummer.: Dato...: Side...: 1 Sats Beløb 65,64 459,48 23,40 29,25-39, ,73 0,00 449,73 ER PERIODEN ÅR TIL DATO ion firma ion egen firma egen fritvalgsløn dieskat AGE INDV. ÅR PERIODEN ÅR TIL DATO 010 t/afhold ge eft. 1/5-11 imer t/afhold im. eft. 1/5-11 FRIDAGE INDV. ÅR 2010 t/afhold dage eft. 1/5-11. timer t/afhold. tim. eft. 1/5-11 am-bidrag AM-bidraget eller arbejdsmarkedsbidraget går til statens udgifter på arbejdsmarkedet, f.eks. dækning af dagpenge, orlov og efteruddannelse. Kilde: Josefine Hansen Gadevej Roskilde M.: Mail: Fødselsdag: 24. december 1994 CV Hvad er et cv? Cv er en forkortelse af curriculum vitae, som er latin og betyder levnedsbeskrivelse. Dit cv er en kortfattet beskrivelse af din erfaring, uddannelse og personlige kompetencer. Erhvervserfaring Sep. 06 Juni 07 Kirke/korsanger, Ågerup Kirke April 08 Juli 10 Galleri Ros Opvasker Medhjælper ved ferniseringer Aug. 10 Juli 11 Kunstner, Mie Brandt Opvasker Rengøring Medhjælper Juli 10 og juli 11 Allinge Røgeri (Sommerjob) Opvasker Ekspedition Afrydder Diverse restaurationsarbejde Juli 11 nu Privat hjem Rengøring Uddannelse Aug. 00 juni 07 Lindebjergskolen, Roskilde Aug. 07 juni 10 Skt. Josefs Skole, Roskilde Aug. 10 juni 11 Oure Efterskole Sport og Performance Aug. 11 nu Roskilde Gymnasium (Engelsk A, Samfundsfag B, Mediefag B) Om mig Jeg er udadvendt og nysgerrig. Jeg kan godt lide at arbejde sammen med andre. I min fritid tegner jeg, spiller guitar, synger, er sammen med mine venner, dyrker sport og går op i min skole. Sprogkundskaber Dansk, engelsk, fransk, norsk og svensk Det kan også være, at dine venner har fritidsjob. Få dem til at høre, om der er brug for mere arbejdskraft det sted, de arbejder. Nogle butikker sætter skilt udenfor butikken, når de søger arbejdskraft. Hold øje i dit lokalområde. Andre job bliver opslået i annoncer gennem den lokale avis eller på nettet. Og du kan også prøve at høre de voksne i din omgangskreds, om de kender til fritidsjob, du måske kunne få fingrene i. nemkonto Du skal sørge for at registrere en bankkonto som en Nemkonto, da dine feriepenge kun kan blive udbetalt til en Nemkonto. Ring til banken og giv dem besked om hvilken en af dine konti, der skal registreres som en Nemkonto. Eller du kan selv registrere det på www. nemkonto.dk via selvbetjening. Det kræver Nem-ID. Nemkonto bruges til udbetalinger af alle offentlige ydelser f.eks. SU. Lønsedlen angiver altid oplysninger om dig selv, og hvilken periode arbejdet er udført i. De fleste er bagudlønnede. Det vil sige, at man får løn for en periode, der er gået f.eks. den seneste måned. Tjek altid, om timerne er rigtig anført. nem-id Nem-ID er et fælles log-in, der bruges til at kommunikere med f.eks. kommuner, banker, skat, forsikringer m.m. Det er gratis at få Nem-ID. Om lønsedlen Timelønnen er det, du har aftalt med din arbejdsgiver. Antal timer er det, du og/eller arbejdsgiveren har optalt. A-indkomst er timelønnen x antal timer, du har arbejdet. Det danner grundlag for beregning af skat og feriepenge. Feriepenge: Ud over din løn får du feriepenge. De udgør 12,5 pct. af det beløb, du har tjent. Du får ikke feriepengene sammen med lønnen, men først sommeren efter det år, du har optjent dem i. På kan du logge ind med din Nem-ID og tjekke, hvor mange feriepenge du har optjent til dato. ATP er arbejdsmarkedets tillægspension, som du skal betale, hvis du har arbejdet mere end 9 timer om ugen. Ordningen skal sikre en ekstra pension ved siden af folkepensionen. Man indbetaler 64 øre pr. time til ATP. AM-bidrag: AM-bidrag eller arbejdsmarkedsbidrag. Det er en skat, som alle, der er i arbejde, skal betale. AM-bidraget er på 8 pct. af A-indkomsten, som er din timeløn ganget med det antal timer, du har arbejdet. Find opgaver til dette kapitel på viden.jp.dk/penge. Gå blandt andet i dybden med lønsedler, fritidsjob og diskuter dilemmaer. 6 Dig og dine penge

6 Dig og din økonomi skat Vidste du, at du skal betale skat af din SU, ligesom du gør af din løn? Det er dog kun, hvis du tjener mere end dit månedlige fradrag på dit skattekort. Men du skal dog ikke betale AM-bidrag og ATP af SU en. SU Undersøg for flere oplysninger og ved eventuelle spørgsmål. Du kan søge SU online ved brug af din Nem-ID. Videregående uddannelser På kan du læse meget mere om de forskellige videregående uddannelser, og hvad der kræves for at komme ind. studievejleder Spørg studievejlederen på din skole, hvis du er i tvivl om SU, og hvordan du kan få støtte. Uddannelse og SU Alle danske børnefamilier med børn mellem 0 og 17 år får i 2012 hver måned et beløb udbetalt fra staten. Ordningen kaldes også børnecheck eller børne- og ungeydelse. Den er tænkt som en hjælp til at dække nogle af de ekstra udgifter, der er forbundet med at være en børnefamilie. Den dag, du fylder 18 år, bliver du officielt myndig og dermed rigtig voksen i statens øjne. Det betyder også, at den månedlige overførsel af børnepenge til dine forældres Nemkonto stopper. Og hvad gør man så, hvis man er under uddannelse men ikke har et fritidsjob, og ens forældre ikke har mulighed for at hjælpe med ekstra lommepenge? En løsning er at søge om at få SU, eller Statens Uddannelsesstøtte. Det er dog ikke alle uddannelser, der giver ret til at modtage SU. Du har for eksempel ikke ret til SU, hvis du får løn under uddannelse. Både du og din uddannelse skal opfylde en række betingelser, før du kan komme i betragtning. Som hovedregel kan man sige, at alle gymnasiale uddannelser giver ret til at modtage SU. Men tjek for flere detaljer om specifikke uddannelser. SU når du går på en ungdomsuddannelse Du kan få udbetalt SU fra kvartalet efter, du fylder 18 år, hvis du går på en ungdomsuddannelse (HTX, STX, Erhvervsuddannelse mv.). Det vil sige, hvis du fylder 18 år i februar, kan du få SU fra den 1. april. Du skal være studieaktiv, hvis du vil modtage SU. Det vil sige, at du skal deltage i den obligatoriske undervisning og tage eksaminerne på dit studie. Hvis du gør det, kan du få SU, indtil din uddannelse stopper. Indtil du fylder 20 år eller helt præcist måneden efter, du fylder 20 år er din SU afhængig af to ting: - dine forældres indkomst - og din bopæl. Når du modtager SU, er der samtidig en øvre grænse for, hvor mange penge du må tjene, før du skal betale SU tilbage. Hold derfor øje med, hvor mange penge du tjener på fritidsjobbet, så du ikke bliver ubehageligt overrasket over at skulle betale SU tilbage. På SU s hjemmeside kan du få det helt nøjagtige overblik over, hvordan dine muligheder er. SU når du går på en videregående uddannelse Der er ikke nogen nedre eller øvre aldersgrænse, hvis du søger SU til en videregående uddannelse. Men din SU er til gengæld delt op i klippekort. En måneds SU tæller som et klip. Alle videregående uddannelser er fastsat til at tage et bestemt antal måneder; man siger også, de er normeret til et bestemt antal måneder. Du får et SU-klip pr. måned, som uddannelsen er sat til + 12 ekstra måneder. Hvis du for eksempel vil læse til lærer, som er en 4-årig uddannelse, får du 4 x 12 klip + 12 måneders ekstra SU. De ekstra klip kan du bruge, hvis du af forskellige årsager bliver forsinket under din uddannelse. Under din videregående uddannelse er SU en ikke afhængig af dine forældres indkomst, men den tilpasses stadig efter, om du er hjemmeeller udeboende. Det er også vigtigt at holde øje med, hvor mange penge du tjener på studiejobbet, så du undgår at skulle betale SU en tilbage. Mangler du SU til at gøre din videregående uddannelse færdig, har du mulighed for at tage et slutlån de sidste 12 måneder af studiet. Lån under studiet Du har mulighed for at få supplerende SU-lån, hvis udgifterne til bøger, husleje og togbilletter overstiger indtægterne fra studiejobbet og SU en. Det er kun dem, der allerede modtager SU, der kan tage SU-lån. Men det gælder både, når du læser på ungdomsuddannelse og på en videregående uddannelse. Som navnet antyder, så er det et lån, som skal betales tilbage, når uddannelsen er gjort færdig. Det er derfor en rigtig god idé at undersøge, hvor mange renter der løber på, mens du læser, og hvor meget du skal betale i rente, når du er færdig med uddannelsen. Læs desuden meget mere om lån på side 18. Find opgaver til dette kapitel på viden.jp.dk/penge. Gå blandt andet i dybden med SU-taksterne og hvilke uddannelser, der giver mulighed for SU. 7 Dig og dine penge

7 søg legater Legatregistret eller Legatnet SU-snyd Det er strafbart, hvis du giver SU-styrelsen forkerte oplysninger, som derved giver dig mere i SU, end du er berettiget til. sæt i system Lav en mappe med de vigtigste papirer. Her skal du gemme alle dine lønsedler, regninger, forskuds- og årsopgørelser m.v., så du altid kan finde dem frem igen. Du kan også tilmelde dig e-boks, så bliver alle dine vigtige dokumenter samlet i et elektronisk arkiv. Du risikerer derved heller ikke, at de bliver væk. Det er dit eget ansvar At søge SU Kende betingelserne for at få SU Sørge for at få en NemID, så du kan logge på minsu Holde øje med, hvor meget du må tjene, mens du får SU. Hvis du tjener for meget, skal du fravælge SU inden den 15. i måneden før Oplyse, hvis der sker ændringer i dine SU-forhold du har oplysningspligt Holde øje med, at du ikke modtager anden offentlig støtte, der udelukker SU Oplyse i minsu, hvor du bor. Du har pligt til at melde bopælsændring fra udeboende til hjemmeboende og til at melde flytning til folkeregisteret senest fem dage efter flytning Give besked, hvis du stopper eller skifter uddannelse. Husk, at du skal søge SU og eventuelt SU-lån i minsu på ny, hvis du skifter uddannelse og/eller uddannelsessted. Søge om at få ændret din SU, hvis dine forældre enten flytter fra hinanden eller flytter sammen, eller hvis en af dine forældre dør (mens du går på en ungdomsuddannelse og er under 20 år) Søge om at få ændret din SU, hvis dine forældres indkomst ændrer sig, mens du går på en ungdomsuddannelse og er under 20 år At registrere den konto, du ønsker at modtage din SU på, som din NemKonto Give Skat besked, hvis der sker ændringer i din indkomst eller dit fradrag, for eksempel hvis du får erhvervsarbejde, mens du læser. Du kan lave ændringerne på Skat s hjemmeside Kilde: SU-Styrelsen 8 Dig og dine penge

8 Dig og din økonomi sort arbejde Vidste du, at hvis der ikke var sort arbejde, kunne man få pc er eller en pc til hver folkeskoleelev og tre mia. DKK til andre ting? Kilde: Skat for unge Fradrag er den del af lønnen, du ikke betaler skat af. Det er dit personfradrag og diverse andre fradrag fordelt ud over årets 12 måneder. Trækprocenten er den procent, du skal betale i skat af det beløb, der er tilbage, når fradraget er trukket fra din løn. ret oplysninger Vidste du, at hvis du i en periode tjener flere penge end det fradrag, der står på frikortet, skal du selv sørge for at rette oplysningerne hos Skat, så du ikke skal betale penge tilbage til Skat næste år. Man kan selv rette det hos skat.dk på tast selv borger. Skat og sort arbejde Selv om skat bogstaveligt talt lyder meget elskeligt, er det virkelig noget, der kan få gang i diskussionerne af den simple grund, at vi alle skal betale skat af de penge, vi tjener. Og betaler vi så for meget eller for lidt, og bliver skattepengene brugt på den rigtige måde? Tænker du for eksempel på, at skattepengene blandt andet bliver brugt, så du kan få gratis uddannelse, SU, lægehjælp, brug af biblioteker og meget, meget andet? Ofte er det dagligdagsting, som vi tager for givet, og som måske ikke ville være der, hvis ikke vi bidrog til betalingen gennem vores skat. Skatten er dermed vældig vigtig i hele debatten om, hvordan vi får vores velfærdssamfund til at køre rundt. Så ligeså vigtigt det er at vide noget om løn og arbejdsforhold, ligeså vigtigt er det også at vide, hvordan din skat beregnes. Kildeskat og frikort I Danmark opkræves skatten som kildeskat. Det vil sige, at skatten bliver trukket ved kilden, sådan at skatten tilbageholdes af arbejdsgiveren ved udbetaling af løn. Arbejdsgiverne betaler derefter pengene til skattevæsenet. Men hvor meget skal din arbejdsgiver trække af din løn til skat? Og hvornår begynder man at betale skat? Hvert år må du tjene op til et bestemt beløb uden at betale skat. Det vil sige, du benytter dit frikort frem for dit skattekort. Der er forskel på fribeløbet, der står på frikortet, alt efter om du er under eller over 18 år. Man skal altid betale AM-bidrag, selv om man tjener mindre, end frikortet tillader. Hvis du tjener mere, end dit frikort giver dig mulighed for, skal du have et skattekort. Det bruger din arbejdsgiver til at se, hvor meget du skal trækkes i skat. Arbejdsgiveren henter både dit frikort og dit skattekort digitalt hos Skat. Der er to typer skattekort: hovedkort og bikort. På hovedkortet er dit fradrag fordelt over 12 måneder, og derudover fremgår din trækprocent. Hovedkortet kan kun benyttes af én arbejdsgiver. På bikortet er der ikke noget fradrag men kun en trækprocent. Der er meget faste regler for, hvad man kan trække fra og dermed undgå at betale skat af. Men for eksempel kan man trække udgifter til transport til og fra arbejde fra. Det kalder man også befordringsfradrag. I 2012 skal du have over 24 km til og fra arbejde, før du får skattefradrag for det. Skat fastsætter hvert år det beløb, du får i fradrag pr. kilometer udover 24. Andre fradrag kan være et kontingent til en fagforening eller renteudgifter til lån. Sort arbejde Hvis du bliver betalt kontant med mad eller tøj for noget arbejde, du har lavet, er der en stor risiko for, at du har udført sort arbejde. Sort arbejde er, når der ikke bliver betalt skat af tjente penge, og det er ulovligt. Selv om Danmark har et meget reguleret skattesystem, er der alligevel nogle, der ikke mener, de behøver at betale skat af deres indtægt. Sort arbejde kan for eksempel være: Kontant betaling, som ikke oplyses til Skat. Det vil sige, man putter pengene direkte i sin lomme Udveksling af vennetjenester Når man betaler med naturalier. Det vil sige, når man ikke bruger penge som betalingsmiddel, men i stedet betaler med andre varer eller arbejdskraft Salg af kartofler, æg og jordbær ved bod, hvor landmanden glemmer at oplyse indtægten til Skat Hvem snyder man egentlig, når man arbejder sort? Husk altid at få en regning eller en bon for den ydelse, du køber. Hvis din cykel for eksempel bliver repareret, og der viser sig fejl eller mangler, har du mulighed for at vende tilbage og få det repareret. Der er til gengæld ingen garanti, hvis arbejdet er udført sort. Hvis din arbejdsgiver ikke beder om dine skatteoplysninger og udbetaler lønnen kontant, så er der også tale om sort arbejde. Så for ikke at få problemer med feriepenge eller erstatning, hvis du kommer til skade, så sørg altid for at få en ansættelseskontrakt. Trække fra og lægge til Har du over 12 km til dit arbejde? Så kan du trække det fra i skat. 9 Dig og dine penge

9 Lønsedler Behold dine lønsedler. De er dit bevis for, at du har betalt din skat. Den sorte boks Skat har udgivet et stort undervisningsmateriale om skat, Den sorte boks, som sendes gratis ud til skoler og uddannelsesinstitutioner. Kildeskat betyder, at skatten bliver trukket ved kilden, som er lønmodtageren. Arbejdsgiveren holder skatten tilbage ved udbetaling af løn. Og arbejdsgiveren betaler derefter skatten videre til Skat. Hvor meget skal du betale i skat? Skat udsender forskudsopgørelse, selvangivelse og årsopgørelse. Oplysningerne ligger elektronisk på tastselv på Skats hjemmeside, hvor du kan logge ind med din Nem-ID. Du skal selv tjekke, at tallene, som Skat har fået, er korrekte, og du skal også selv rette eventuelle fejl og mangler. Forskudsopgørelsen Forskudsopgørelsen er en opgørelse over dine forventede indtægter og fradrag for det kommende år. Den danner grundlag for den kildeskat, du skal betale i løbet af indkomståret. Som almindelig lønmodtager får du et skattekort, der fortæller arbejdsgiveren, hvor meget der skal trækkes i skat, inden lønnen udbetales. Du skal selv sørge for at få rettet det til, hvis du f.eks. kan se, du kommer til at tjene enten mere eller mindre, end der er anført på forskudsopgørelsen. Forskudsopgørelsen ligger klar i november måned. Selvangivelsen Selvangivelsen udsendes i marts-april i året efter indkomståret. Langt de fleste får den almindelige selvangivelse, som Skat har udfyldt på forhånd med de oplysninger, som arbejdsgivere, pengeinstitutter m.fl. har indsendt. Hvis du har rettelser eller tilføjelser til selvangivelsen, skal de ændres senest den 1. maj. Du kan ændre det elektronisk på tastselv på Skat. Årsopgørelsen Årsopgørelsen er en opgørelse over, hvor meget du allerede har betalt i forskudsskat, og hvor meget du rent faktisk skal betale i skat på grundlag af selvangivelsen. Årsopgørelsen viser, om du får overskydende skat tilbage, eller om du skal betale restskat. Årsopgørelsen kommer typisk sammen med selvangivelsen. Find opgaver til dette kapitel på viden.jp.dk/penge. Gå blandt andet i dybden med sort arbejde og undersøg dine egne skatteoplysninger. 10 Dig og dine penge

10 Dig og din økonomi Budgetskema Brug budgetskemaet på viden.jp.dk/penge til at lave dit budget for det næste år. Forbrugslån Der er stor forskel på, hvad man gør i de enkelte familier, og hvilke vaner man har omkring forbrugslån. Tag en snak i klassen om, hvad I gør for at spare op. afbetaling Du kan ikke købe på afbetaling, hvis du er under 18 år. Du kan heller ikke låne penge, hvis du er under 18 år, fordi din underskrift ikke er juridisk bindende, før du er fyldt 18 år og dermed myndig. ydelse En ydelse er for eksempel en månedlig afbetaling på et lån. Man kan også sige, at Ydelse = afdrag + rente. Forbrug og budget Der er et par dage, til lønnen ruller ind på kontoen, og der er ikke mange penge tilbage. Men pludselig er den der, den nyeste ipad, som vil gøre turen sydpå meget sjovere, eller de fede nye sneakers, der lige vil give prikken over i et. Er du en af dem, der handler impulsivt, selv om det betyder, at du ikke har penge til mad i morgen, eller at kontoen går i minus? Eller kan du godt vente et par dage med at handle, til du har pengene? Det er så nemt at hive et betalingskort frem og bruge det, og langt de fleste handler foregår i dag på den måde. I 2011 blev dankortet brugt 923 millioner gange. Men for den enkelte forbruger kan det måske være svært at holde rede på, hvor mange penge der reelt er på kontoen, og hvor mange man bruger med det lille plastikkort i hånden. En metode til at holde styr på pengene er ved at tage et kig på sin netbank af og til. Læs mere om netbank på side 12. Bliv ikke en dårlig betaler Det er vigtigt, at du sørger for at have penge til at betale dine regninger. Ellers risikerer du at blive registreret som dårlig betaler i for eksempel Experians RKI-register, hvis regningerne hober sig op måned efter måned. Sørg for at få lavet en afdragsordning med dem, du skylder penge, så du kan få betalt gælden. Hvis ikke det sker, eller du ikke overholder afdragsordningen, kommer sagen ofte til at ende i fogedretten. I fogedretten skal man under strafansvar fortælle om sine økonomiske forhold. Det vil sige, man skal tale sandt og oplyse om alt, hvad man ejer og har. Kreditorerne, de, der har penge til gode, kan få pant i de ting, du ejer. Og kreditorerne har derefter mulighed for at sælge pantet, hvis du ikke overholder en afdragsordning. Hvis du skylder penge til det offentlige, har Skat ret til at tilbageholde mellem 5 og 30 pct. af din løn. Det kan ske, hvis du har fået for meget udbetalt SU eller manglende betaling til børneinstitution eller Skat. Under alle omstændigheder er det en god idé at tage kontakt til dem, du skylder penge, og få lavet aftale om, hvordan gælden kan blive afdraget, så du undgår at havne i en uoverskuelig gældssituation. Lær at lægge budget En måde at bevare overblikket over din økonomi er ved at lægge et budget. Et budget er en oversigt over de forventede udgifter og indtægter fordelt over årets 12 måneder. Og det lyder mere hokus pokus, end det er, for man kan sagtens begynde at lægge økonomiske planer, selv om man kun har et fritidsjob og diverse biografture at holde styr på. Der er forskel på at lave budget, når man bor hjemme hos forældrene, og når man bor alene. Men det er godt at gå i gang tidligt med at lave budget. Øv dig og gør det gerne sammen med dine forældre. Det giver en god forståelse for, hvad man har at gøre godt med, og hvad man bruger af penge. Faste og variable udgifter og indtægter Man skelner mellem faste udgifter og variable udgifter. De faste er dem, man altid skal betale, såsom husleje, el, varme, vand, forsikringer, internet, abonnementer, tilbagebetaling af lån mv. Når de faste udgifter er betalt, er resten af pengene dit rådighedsbeløb. Det vil sige de penge, du har til forbrug til variable udgifter. De variable udgifter kan være både nødvendige ting som mad, tandpasta og cykellapper, men det kan også være ting, som man måske ikke lige har brug for, men som er mere lystbetonet og til forkælelse. Det kan være cafébesøg, cigaretter og slik. De fleste hjemmeboende unge har ikke så mange faste udgifter, fordi mange forældre stadig betaler det hele. For andre starter det tidligere, at de selv skal betale for lejrskolen, husleje og biografbesøg. Hvad sparer du op til? Der er en god huskeregel, der gælder ved alle handler: En ting bliver aldrig billigere, end når du betaler den kontant. Det vil som regel altid være dyrere at betale noget fordelt over en periode, fordi der samtidig er gebyrer, der skal betales. Det gælder også, selv om der står nul pct. i rente. Der er ikke så meget at rafle om. Du skal forsøge at holde hus med dine penge, så du ikke skal ud at låne penge til for eksempel et nyt tv eller ende med at købe det på afbetaling. Hvis du har styr på din økonomi og ikke har klatgæld, bliver det samtidig nemmere at få lov til at låne penge til en ny lejlighed, bil eller andre ting senere i livet. 11 Dig og dine penge

11 Hvad er klatgæld? Det er et udtryk for, at man skylder små beløb mange forskellige steder. Sådan kan du rette op på din økonomi: Køb kun kontant Køb ind, hvor du kan få studierabat Brug biblioteket, hvor du kan læse alle de daglige aviser og nyeste magasiner Køb brugte ting f.eks. bøger, møbler eller tøj Brug cyklen i stedet for offentlig transport Smør din madpakke hjemmefra i stedet for at købe mad i kantinen Planlæg dine indkøb ved hjælp af indkøbssedler, så du ikke bliver fristet til impulskøb Indtægter pr. måned: Lommepenge Løn fra fritidsjob Børnecheck Pengegaver SU efter skat SU-lån Indtægter i alt Udgifter pr. måned: Mad og drikke Tøj og sko Toiletartikler, frisør m.v. Fritid, sportsklub Fest, gaver, cigaretter Telefon Transport, cykel, bus, tog, knallert Husleje Forsikring Fagforening Lærebøger Medicin, tandlæge Udgifter i alt Resultat pr. måned: Indtægter i alt Udgifter i alt Resultat De lave månedlige ydelser ved afbetalingsordningerne kan se fristende ud i forhold til et stort, samlet kontant beløb. Men nogle gange er priserne så høje, at man kan købe to sofaer kontant i stedet for en på afbetaling. Så det kan godt betale sig at spare op i stedet for tage forbrugslån. Bundet af lån og afbetalinger Hvis du har købt på afbetaling flere forskellige steder, kan din økonomi blive udhulet af de mange små månedlige betalinger. Og når der kommer noget, du virkelig ønsker dig, så er rådighedsbeløbet for lille, og der står ikke noget på opsparingskontoen. På denne måde deponerer du din frihed i en afbetalingsordning, hvor du er bundet op på de faste afbetalinger. Dermed bliver dit budget fyldt op med månedlige ydelser på forskellige ting. Et andet men mere usynligt problem med afdragsordningerne er, at efter de 36 måneder når du endelig er færdig med at betale cyklen tilbage så er den måske også slidt op. Og så er du på bar bund igen. Undgå klatgæld Klatgæld giver i hvert fald ikke overblik over ens rådighedsbeløb. Det kan være svært at gennemskue, hvor mange egentlige omkostninger du har, hvis du skylder penge mange forskellige steder. Og hvert sted har gerne forskellige afdragsordninger. Det er et ringe udgangspunkt for at have styr på sin økonomi. Find opgaver til dette kapitel på viden.jp.dk/penge. Lær blandt andet at lægge budget og se, om det holder stik. 12 Dig og dine penge

12 Dig og din økonomi E-mærket E-mærket er en uafhængig organisation med en række store organisationer som DI, Finansrådet og HK i ryggen. Mærket giver forbrugerne sikkerhed for, at netbutikken overholder de love og regler, de skal. Nets I Danmark har vi handlet online siden 1999, da Nets (tidligere PBS, Pengeinstitutternes BetalingsSystemer) gjorde det muligt at handle over nettet. Er hjemmesiden sikker at handle på? dk.theshoppingassistant.com hjælper dig med at finde ud af, om en given europæisk hjemmeside er sikker eller ej. Hvad er saldo? Saldo er de penge, der står på din konto. Forbrugerbeskyttelse og nethandel Har du eller en, du kender, købt varer på internettet og oplevet, at varerne efterfølgende aldrig dukkede op? Eller modtog du i stedet dårlige kopivarer, når du troede, du købte den ægte vare til en god pris? Der er rigtig mange faldgruber, når man handler på nettet, og som forbruger gælder det om at bruge sin sunde fornuft. Af samme grund findes der også en del regler og love, der beskytter forbrugeren. Køb på internettet bliver stadig mere udbredt, og tre ud af fire internetbrugere handler online. I 2011 handlede danskerne online for over 46 mia. DKK. Ifølge Nets, som er en nordisk udbyder af betalings-, kort- og informationssystemer, er det en stigning på 15 pct. i forhold til Samtidig lagde danskerne omkring 9 mia. DKK. i udenlandske netbutikker. Gem dine boner I Danmark er forbrugerne beskyttet af købeloven, som gælder for både net- og butikshandel. Købeloven sikrer, at du har to års reklamationsret. Det er vigtigt, at du gemmer din bon i de to år, som reklamationsretten gælder, så du kan bevise, hvornår varen er købt. Så snart du finder ud af, at der er noget galt med varen, skal du klage til sælgeren. Du har mulighed for at bytte til ny vare, få varen repareret eller at få afslag i prisen. Det er op til den enkelte butik. Når du handler på nettet i en dansk internetbutik, har du næsten altid 14 dages returret på varen, regnet fra når du modtager varen. Hvis du handler i et andet EU-land, har du syv dages returret. Handler du uden for EU, kan du ikke være sikker på, at butikken tager varer retur, selv om de f.eks. ikke lige passede i størrelsen. Der er få varer, du slet ikke kan bytte igen, uanset om du har købt dem i Danmark eller i et andet land. Det er blandt andet flyrejser, billetter og madvarer. De færreste ved, at man til gengæld ikke har ret til at få byttet en fejlfri vare købt i en almindelig butik. En handel er som udgangspunkt bindende. Nogle butikker udviser bare ekstra god service og bytter gerne. Nogle steder holder de på deres ret til ikke at bytte varen. Men så kan man i stedet blive tilbudt at få et tilgodebevis eller bytte til en anden vare i butikken. Gode råd til nethandel Digitaliseringsstyrelsen anbefaler, at du beholder kvitteringer og sammenligner dem med kontoudskriften fra banken. På den måde kan du hurtigere fange, hvis der bliver svindlet med dit kort og de fortrolige oplysninger, du giver i netbutikken. 1. Det er en fordel at betale med betalingskort og ikke kontant eller via en bankoverførsel. Du er bedre sikret, hvis du har betalt med betalingskort, for så kan banken tilbageføre pengene til din konto efter en særlig procedure, hvis varen ikke dukker op. 2. Når du bruger betalingskort som betalingsmiddel på nettet, skal du kun oplyse kortnummer, udløbsdato og sikkerhedskode. 3. Afgiv aldrig betalingskortoplysninger via og afslør aldrig pinkoden til dit betalingskort. 4. Afgiv kun personlige oplysninger som navn, adresse og telefonnummer, når der er et logisk behov for det, eksempelvis ved bestilling af en vare, der skal sendes til dig. 5. Vær særlig kritisk, hvis sælger beder om oplysninger, som sælger ikke umiddelbart har behov for, f.eks. cpr-nummer. 6. Forhold dig ekstra kritisk, hvis et tilbud på nettet er for godt til at være sandt. 7. Undersøg, om forbindelsen på betalingssiden er sikker, når du skal betale. Se derfor efter en hængelås eller https i din browser, der betyder, at betalingsoplysningerne ikke kan læses af andre. 8. Undersøg altid, hvem det er, du handler med. På Firmatjek har du mulighed for at se de virksomheder, som har tabt sager i Forbrugerklagenævnet og ikke har efterlevet afgørelsen. 9. På danske hjemmesider kan du kigge efter e-mærket. Netbutikker med e-mærket er godkendt og kontrolleret af e- handelsfonden og skal leve op til en række skrappe krav. 10. Shoppingassistenten Howard kan hjælpe dig med at skelne de seriøse butikker på internettet fra de useriøse. dk.theshoppingassistant.com 11. I Danmark har du en række rettigheder, når du handler på nettet. F.eks. har du almindeligvis 14 dages fuld returret, når 13 Dig og dine penge

13 bytte varer Vidste du, at du ikke automatisk har ret til at få byttet en fejlfri vare? En handel er som udgangspunkt en handel. behold bonen Smid ikke kvitteringer og boner ud. Sammenlign med kontoudskriften fra banken, så opdager du hurtigere, hvis der bliver svindlet med dit kort og dine fortrolige oplysninger. Bankoverførsel En bankoverførsel er, når du selv overfører penge fra din netbank til en anden person eller virksomhed. du handler i danske netbutikker. Husk altid at gemme kvitteringen, da den er nyttig, hvis der skulle opstå problemer. 12. Både Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og e-handelsesfonden har en gratis hotline, hvor du kan få hjælp. Du kan henvende dig til Forbruger Europa, hvis der opstår uenighed mellem dig og en virksomhed i et andet EU-land. 13. Forbrugerklagenævnet behandler klager i forbindelse med e-handel, så her kan du henvende dig, hvis du vil klage over en vare eller en tjenesteydelse fra en online erhvervsdrivende. 14. Vær opmærksom på, at der gælder andre regler, hvis du køber varer af andre privatpersoner og overfører penge direkte til sælgeren. Kilde: Forbrug.dk og digitaliseringsstyrelsen Netbank Alle pengeinstitutter tilbyder netbank, hvor du kan følge med i bevægelserne på din konto og tjekke din saldo. Nogle tilbyder også, at du kan få din saldo-oplysning tilsendt på SMS. Gør brug af den mulighed, da det gør det meget nemmere at holde øje med indtægter og udgifter. Du kan få et betalingskort, fra du er 13 år. Det er oftest et betalingskort med saldokontrol, som f.eks. Visa Electron. Kortet kan du bruge i hæveautomater og betale med i de fleste butikker. Saldokontrol betyder, at du ikke kan bruge flere penge, end der står på din konto. Forbrugerombudsmanden hjælper forbrugerne Hvis din nyindkøbte computer bliver sendt til reparation gang på gang, kan du måske have ret til at få en helt ny vare i stedet for. Men hvis man ikke kan blive enig med butikken, kan man spørge forbrugerombudsmanden til råds. Forbrugerombudsmanden er en offentlig myndighed, der blandt andet holder et vågent øje med, at erhvervsdrivende overholder markedsføringsloven. Alle kan henvende sig til forbrugerombudsmanden, hvis de har spørgsmål eller en klage over et forbrugerspørgsmål. Forbrugerombudsmanden kan også selv vælge at tage sager op. Det er ofte sager, som har betydning for rigtig mange mennesker. Hvad er identitetstyveri? Identitetstyveri er, når personer tilegner sig andres personoplysninger og udgiver sig for at være dem. Det kan ske elektronisk ved brug af bankoplysninger, cpr-numre eller kodeord eller ved at bruge den andens identitetspapirer, f.eks. sygesikringsbevis eller kørekort. Der er også tale om identitetstyveri, når en person køber produkter, i den fysiske verden eller på nettet, ved hjælp af en andens person- og kontooplysninger. Nogle af de mest almindelige former for identitetstyveri er misbrug af kreditkortoplysninger og misbrug af cpr-nummer til at købe, låne eller leje ting i den fysiske verden. Ved begge former er tyven ude på at berige sig økonomisk. Der findes også et socialt misbrug af andres identiteter. Det foregår ved, at en person opretter en profil i en andens navn på en datingside eller Facebook. Flere kendte personer har oplevet dette. Når almindelige mennesker oplever den form for identitetstyveri, er det som regel, fordi tyven vil chikanere ofret. Læs meget mere om ID-tyveri på viden.jp.dk/penge Find opgaver til dette kapitel på viden.jp.dk/penge. Find blandt andet ud af, hvad forbrugerombudsmanden laver, og hvad det koster at have betalingskort. 14 Dig og dine penge

14 Dig og din økonomi Lejekontrakt Du kan downloade en lejekontrakt på Social- og integrationsministeriets hjemmeside Værge En værge er en person, der har myndigheden over en person under 18 år, hvis ikke der er nogen forældre. En værge kan også have myndigheden over en person, som, på grund af for eksempel sygdom, ikke kan tage vare på sig selv. Man kalder det også værgemål. Venteliste Det er en god idé at lade sig skrive op på en venteliste, enten hos et boligselskab eller direkte på et kollegium. Og gerne i god tid inden studiestart, så man er sikret en bolig, inden studiet begynder. Ungdomsboliger Ungdomsboliger.dk: Her kan man søge på byer og se hvilke boliger, de har i de forskellige byer. Ug.dk har også en vejledning til, hvordan man finder et kollegium eller en ungdomsbolig. Bolig Værelse, kollegieværelse, ungdomsbolig, studielejlighed, andelsbolig, leje- og ejerlejlighed? Hvad vil du vælge? Mulighederne er mange, men økonomien sætter ofte rammen for, hvad der kan lade sig gøre, når du skal til at flytte hjemmefra. Og hvor og hvordan finder du overhovedet en bolig? Med udsigten til at flytte fra barndomshjemmet, er det oftest friheden til at gøre, hvad man vil, med indretning, oprydning og fritid, der vejer tungest. Desuden kan man som udeboende studerende se frem til, at ens SU stiger, hvis man er tilmeldt en godkendt uddannelse. Det kan virke afskrækkende på nogle med faste månedlige udgifter og en nødvendig fast indtægt for at få pengene til at række måneden ud. Denne udsigt kan måske få nogle til at vælge at blive boende hjemme et par år ekstra. Men hvilke alternativer er der, hvis du gerne vil bo et andet sted end under mors og fars tag? Hvad har jeg råd til? Det er i sidste ende dit temperament og din pengepung, der afgør, hvilken boligform der passer til dig. Der er stor forskel på at leje et værelse hos en privat og leje et kollegieværelse. Eller bo i lejlighed for sig selv eller dele en med vennerne. Du kan altid leje et værelse eller en lejlighed hos en privat udlejer. Hvis du vælger at leje et privat værelse, hvor du deler køkken og bad med udlejeren, er det meget vigtigt, at I indgår en formel, skriftlig lejeaftale, så der ikke opstår misforståelser. Du kan finde denne type bolig i annoncer i aviserne og på internettet. Et kollegieværelse er også en lejebolig, men her er der krav om, at du er tilknyttet en godkendt fuldtidsuddannelse. De fleste kollegieværelser koster mellem og DKK pr måned. Du betaler typisk et indskud eller et depositum på mindst tre måneders husleje, inden du flytter ind. Indskuddet får du igen, når du flytter, ofte fratrukket udgifter til en frisk gang maling. Du kan også leje en lejlighed gennem et boligselskab. Typisk har hver by sit eget boligselskab. Nogle forældre vælger at skrive deres børn op på en venteliste til en lejlighed allerede ved fødslen. Der er ingen nedre grænse for, hvornår du kan søge en ungdomsbolig, men hvis du er under 18, skal dine forældre eller værge skrive under. Nogle er så heldige, at forældrene kan bruge penge på at købe en lejlighed, som de lejer/låner ud til deres børn. Det er også det, man kalder forældrekøb. Forældrene udlejer lejligheden til deres børn, men de påtager sig også en økonomisk risiko, fordi ejendomsmarkedet jo både kan stige og falde. Hvis du eller dine forældre derimod køber en andelsbolig, køber du dig ind i andelsboligforeningen. Hermed bliver du medejer af foreningens formue og får ret til en bolig. Udgiften til en andelsbolig består af en månedlig fællesudgift plus eventuel forrentning af køb af andelen. Få råd til din egen bolig Som ung studerende virker huskøb fuldstændig uoverskueligt. Det kan være svært at forestille sig, at man engang skal få råd til at købe et hus eller en lejlighed. Hvordan skal man nogensinde kunne få råd til at sidde i et hus, der koster tre millioner DKK? Det lykkes alligevel for de fleste, hvis de har styr på deres økonomi. Der er helt faste regler for, hvordan man finansierer et huskøb. For eksempel er det almindeligt, at man betaler mindst 5 pct. i udbetalingen. Som regel låner de fleste huskøbere op til 80 pct. i en kreditforening og resten i en bank eller gennem et sælgerpantebrev. Pengene, du låner til at købe huset eller lejligheden, skal du betale renter af, og derudover skal lånene betales tilbage over en bestemt årrække. Det er disse udgifter, du skal betale hver måned for at bo i huset. Det er også det, man kalder huslejen. Læs meget mere om lån og lånetyper på side Find opgaver til dette kapitel på viden.jp.dk/penge. Find blandt andet ud af, hvad det koster at flytte hjemmefra, og hvor du finder en bolig. 15 Dig og dine penge

15 Andelsbolig Køber du en andelsbolig, køber du en del af en andelsboligforening. Du bliver medejer af foreningens formue og lån, og du får ret til en bolig. Kollegieværelse Et kollegieværelse er en lejebolig. Ofte er kollegier selvejende institutioner, det vil sige, at beboerne i princippet ejer kollegiet. Lejebolig Kan være lejlighed eller værelse. Du betaler leje til ejeren af boligen. Lejen dækker de udgifter til lån og renter, ejeren har. Ejerbolig Køber du din egen bolig, betaler du af på lånet og renterne hver måned, og det er det, man kalder huslejen. Brutto er den månedlige udgift til boligen. Netto er den månedlige udgift til boligen minus den skattefordel, der er ved, at man kan trække renterne til eventuelle lån fra i skat. fantastisk beliggenhed Sagsnr a Ejendomstype: Ejerlejlighed Boligareal: 49 m2 Fantastisk god beliggenhed Værelser: 2 i Roskilde tæt på cafeer, Etager: 1 butikker, kun få minutter i Energimærke: E cykelafstand til stationen, Kontant: DKK havnen og gågaden. Udbetaling: DKK Brutto: DKK Netto: DKK Ændring af adresse Husk at ændre adresse hos følgende, når du flytter: Kommune Post Danmark Og hos familie, venner, bekendte og arbejdsplads Det er lovpligtigt at melde din adresseændring til den kommune, du flytter til senest fem dage efter, du er flyttet. Det kan du gøre på kommunens hjemmeside med dit Nem-ID. Selv om du melder flytningen til den kommune, du flytter til, fortæller kommunen det ikke automatisk videre til for eksempel Post Danmark. Derfor kan du melde din flytning på Post Danmarks hjemmeside med dit Nem-ID. Post Danmark har gratis flyttepostkort, som du kan sende til familie, venner, bekendte og andre forbindelser, når du vil orientere om din nye adresse. Tjek borger.dk for gode råd og relevante links, når du skal flytte. 16 Dig og dine penge

16 Dig og din økonomi Selvrisiko Selvrisiko er det beløb, du selv skal betale, selv om du har tegnet en forsikring, der dækker. Man kan godt tegne en forsikring uden selvrisiko, det vil sige en forsikring, hvor du ikke selv skal betale noget, når der sker skader, men det bliver væsentligt dyrere. EØS, det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, består af EU-landene og Island, Norge og Liechtenstein. Culpa eller Bonus Pater I forsikringsverdenen arbejdede man tidligere med et juridisk gennemsnitsmenneske, en fiktiv person, som ville handle fornuftigt i en given situation. Dette menneske kaldes Bonus Pater (latin for den gode familiefar). Forsikringsselskaberne er begyndt at bruge begrebet Culpa (latin for skyld, uagtsomhed, forseelse), hvor man særligt kigger på, om en person har handlet med vilje (forsætligt) eller uheldigt (uagtsomt). Det handler grundlæggende om, at der er grænser for, hvor dumt man kan opføre sig, og forsikringsselskaberne vurderer fra sag til sag, når der er tale om ansvarsspørgsmål. Forsikringer Er det nødvendigt, at du tegner en forsikring, den dag du fylder 18? Eller skal du først gøre det, når du flytter hjemmefra og starter for dig selv? Og hvem skal du henvende dig til, hvis du skal til at have din egen forsikring? Med en forsikring har du købt dig til sikkerhed. Man kan sige, at forsikringsselskabet har overtaget din risiko for en skade, hvis der sker noget. Det betyder dog ikke, at du kan gøre hvad som helst og så få forsikringen til at dække for dine fejltagelser. I forsikringsbranchen arbejder man nemlig med et juridisk begreb, man kalder culpa. Det er et begreb, man bruger til at vurdere, om en person har handlet så uansvarligt, at forsikringsselskabet ikke vil dække skaden. De forsikringer, der er relevante for unge, er indboforsikringen og ulykkesforsikringen. Indboforsikringen: Hvis du er under 21, vil du som oftest være dækket af dine forældres indboforsikring, uanset om du bor hjemme eller ude. Indboforsikringen dækker både ved skader på de ting, du ejer, indboet, men også dit private ansvar. Med andre ord behøver du ikke at tegne en selvstændig forsikring, hvis dine forældres forsikring også dækker dig. Flytter du derimod sammen med en anden, eller får du børn, så skal du selv sørge for at tegne en forsikring. Når du fylder 21 år, skal du altid selv tegne en indboforsikring, da dine forældres forsikring ophører med at dække. Ansvarsforsikringen er for det meste en del af indboforsikringen. Ulykkesforsikringen: En ulykkesforsikring dækker, hvis du bliver ramt af en pludselig ulykke. Du kan dog ikke forvente at få dækning for enhver ulykke, du måtte komme ud for. Forsikringsselskabet vurderer fra sag til sag, om man har handlet så uansvarligt, at det ikke dækker skaden. Hos en del forsikringsselskaber ophører dækningen på dine forældres ulykkesforsikring, når du fylder 18 år, og i andre, når du fylder 21. Knallert eller cykel? Mange unge møder forsikringsselskaberne første gang, når de skal have knallert, for det er påkrævet, at man skal tegne forsikring, hvis man for eksempel ejer en knallert. Prisen på forsikringen kan variere en del og afhænger blandt andet af, hvor meget den skal dække. Man kan både tegne ansvars- og kaskoforsikring. Kasko dækker skader på knallerten og knallertens tilbehør ved færdselsuheld, hærværk eller tyveri. Men hvad hvis tyven og uheldet er ude, og knallerten bliver stjålet? Der dækker indboforsikringen, og forsikringsselskabet erstatter din stjålne knallert med et beløb, der bliver regnet ud efter, hvor gammel knallerten er, og hvad den har kostet fra ny. Alt efter hvilken forsikring man har tegnet, hæfter man selv for en selvrisiko. Det bliver ofte nemmere at få erstatning, jo dyrere forsikringen er. Men forsikringen kan også blive så dyr, at den ekstra udgift er langt større end risikoen for, at det forsikrede går i stykker. Elektronikforsikring Du har måske oplevet at blive tilbudt ekstra forsikringer, når du køber fjernsyn, mobiltelefoner og anden elektronik. Men overvej igen grundigt, hvad du vil bruge dine penge på, og om det kan betale sig? Det er som regel billigere at tegne en samlet forsikring gennem dit forsikringsselskab, der vil dække alle dine indkøb af elektroniske varer. Rejseforsikring På samme måde bør du overveje, om du for eksempel vil købe afbestillingsforsikringen til din rejse, hvis du altid er rask, og bagageforsikringen, hvis du kun har dit gamle tøj med i kufferten? En rejseforsikring dækker dig på ferierejsen og giver dig mulighed for at få hjælp 24 timer i døgnet, hvis du kommer ud for sygdom eller ulykker. Du får også erstatning, hvis du mister bagage. Det gule og det blå sygesikringskort Når du tager på kortere rejser i Europa, er du dækket af det gule sundhedskort. Det sikrer dig behandling, mens eventuel hjemtransport dækkes af din forsikring. Hvis du rejser i mere end fire uger inden for EU/EØS, har du brug for det blå sygesikringskort, der dækker for behandling på samme vilkår som for dem, der bor i det pågældende land. Udregning af forsikringspræmier I forsikringsselskaberne er der ansat personer, aktuarer, der 17 Dig og dine penge

17 Sikkerhed Med en forsikring køber du dig til sikkerhed. Aktuar En aktuar beregner, hvad det skal koste at tegne en bestemt forsikring. tilbud Få tilbud på din forsikring. Der er stor konkurrence på forsikringsmarkedet, så sørg for at indhente flere tilbud fra forskellige forsikringsselskaber, før du tegner din forsikring. beregner, hvad det skal koste at tegne en bestemt forsikring. Til at beregne præmien bruger de store matematiske programmer, hvori der indgår sandsynlighedsregning, statistik og generel samfundsudvikling. Husk, at der er stor konkurrence på forsikringsmarkedet, så det er en rigtig god idé at indhente flere tilbud, før du tegner din forsikring. Find opgaver til dette kapitel på viden.jp.dk/penge. Find blandt andet ud af, hvilke forsikringer du har behov for. 18 Dig og dine penge

18 Dig, din økonomi og bankerne KASSEKREDIT En kassekredit er det maksimumbeløb, du må hæve udover de penge, du har stående på kontoen. Du bestemmer selv, hvornår du ønsker at trække på kreditten. Du betaler pengene tilbage, når for eksempel din løn går ind på kontoen. ÅOP Tjek altid lånets ÅOP. Det er ÅOP, der afgør, hvor mange penge dit lån i virkeligheden kommer til at koste. Prøv ÅOP-beregneren på viden.jp.dk/penge UNDERSKRIFT Vidste du, at din underskrift er juridisk bindende på et hvilket som helst dokument? Men du kan først underskrive juridisk bindende dokumenter, når du er fyldt 18 år. KUNDEKORT Mange af de store varehuse reklamerer med kundekort, der giver kunden "gratis" kredit i eksempelvis 59 dage og 0 pct. i rente. Men vær opmærksom på de efterfølgende høje udlånsrenter og gebyrer, der kan gøre det til et meget dyrt bekendtskab. Lån Der er masser af muligheder for at låne penge, når du først er blevet myndig. I bankerne, butikkerne og SMS-lån, og nogle ser mere fordelagtige ud end andre. Men problemet er, at det kan være svært at gennemskue, hvad det kommer til at koste i sidste ende. På nettet reklamerer mange långivere med hurtige og nemme lån. Man skal dog passe på med at lade sig friste af reklamer eller smarte sælgere. Det er som udgangspunkt altid dyrt at låne hurtigt, fordi der skal være personale klar til at ekspedere dig. Derudover er lånevirksomhederne også klar over, at de mennesker, der har behov for et hurtigt lån, ofte ikke ser på prisen for lånet, og så bliver låneomkostningerne skruet ekstra op. Overblik over lånegivere Når du går ind i et pengeinstitut for at låne penge, vil bankmedarbejderen gerne vide, hvad du skal bruge pengene til. De spørger ind til din privatøkonomi for at finde ud af, hvorfor du ikke har sparet pengene op først. De vil også spørge ind til, hvornår du kan betale pengene tilbage, og hvad sikkerheden er for at få de penge tilbage, som banken låner dig. Mange banker tilbyder en kassekredit i tilknytning til din lønkonto, og det giver dig mulighed for at trække lidt ekstra på kontoen udover det, du har stående, og det kan spare dig for små forbrugslån. Bankernes og sparekassernes interesse i din private økonomi, og hvordan du passer på pengene, kan måske få nogle til at føle sig under opsyn. Og hvis du er økonomisk presset, har du måske ikke lyst til at blive spurgt ud om tilbagebetalingsplaner og budgetter. Det kan få nogle til at se sig om efter et alternativ til banken. Og der er flere alternativer, hvor långiveren ikke stiller spørgsmål. Men det betyder ofte også, at de lån, de yder, er så dyre, at de tjener gode penge. Men hvem står bag kviklånene? Det kan f.eks. være et finansieringsfirma eller en privat person. Fælles for dem er, at de ser en hurtig indtjening på folk, der mangler penge. Men har du styr på din økonomi, er det helt naturligt at gå i banken eller sparekassen, fordi du samtidig får et overblik over, hvordan du skal betale pengene tilbage. SMS-lån SMS- eller mobil-lån kom til Danmark i 2008, hvor du ved hjælp af SMS kunne låne hurtige penge. SMS låneudbydere reklamerer med, at du eksempelvis kan få et lån på DKK med 30 dages kredit uden renter. Pengene ryger direkte ind på kontoen, når du godkender lånet. Nul renter lyder da også meget godt, men til gengæld kan oprettelsesgebyret være på DKK Gebyret varierer naturligvis afhængigt af lånets størrelse. Dermed ender du med at skylde låneudbyderen DKK i alt for at få lov til at låne DKK i en måned. Gebyrerne betyder, at når du regner ÅOP ud, bliver det pludselig et meget dyrt lån. Hvis du ikke kan betale pengene tilbage efter de 30 dage, så kommer der et rykkergebyr oveni, hvilket gør lånet endnu dyrere. Så hvis du ikke betaler lånet tilbage til den aftalte tid, kan det sagtens ende med, at du skylder dobbelt så mange penge væk, som du lånte inden for et par måneder. Læs meget mere om, hvordan du undgår at blive en dårlig betaler på side Dårlige betalere RKI og Debitorregistret er eksempler på private virksomheder, der registrerer dårlige betalere. Firmaer, der har penge til gode, kan mod dokumentation få registreret skyldneren i disse registre. Man skal dog skylde minimum 200 DKK, have modtaget mindst tre rykkere fra långiveren, advarsel om registrering eller have fået en dom fra fogedretten, inden at registreringen kan ske. Langt de fleste långivere tjekker, om låntageren er i RKI, inden de låner penge ud. Den enkleste måde at blive slettet af RKI på, er ved at betale gælden. Er gælden ikke betalt inden fem år, bliver den slettet i registreret, men gælden består stadig. Men der findes lånefirmaer, der er villige til at låne ud til lånere, der allerede er registreret i RKI. Hvordan mon priserne og vilkårene er i forhold til andre kviklån? Kreditforeningslån Når man i andre lande skal finansiere sit huslån, så går man typisk til banken og får et samlet lån i banken. I Danmark har der i mange 19 Dig og dine penge

19 OBLIGATION En obligation er et gældsbrev, som udstedes af staten (for at finansiere et underskud), en virksomhed (for at skaffe kapital) eller en kreditforening (for at finansiere bygninger). Til gengæld og som tak for lånet betaler udstederen rente til den, der køber obligationen. DEBITOR Låntager, den, der skylder penge. Kreditor Långiver, den, der har penge til gode. Ansøg om et lån nu Vælg lånebeløb 2000 DKK Løbetid dage Forfaldsdato 14/3/2012 Stiftelsesgebyr 100 DKK Månedsrente 400 DKK Debitorrente pr. måned 20% Debitorrente pr. år 240% ÅOP % Totale lånebeløb 2500 DKK Ansøg nu Huskøb. Køberen optager et kreditforeningslån på 80 pct. af huset købspris, 15 pct. af købsprisen låner han via bank eller sælgerpantebrev, og de resterende 5 pct. af købsprisen lægger han som kontant udbetaling. Husprisen er faldet 20 pct. Ejeren af huset er dermed teknisk insolvent, hvilket betyder, at han skylder mere, end huset reelt kan sælges for. år været tradition for, at det er realkreditforeningerne, der yder lån til huskøb. Det første realkreditinstitut, Kreditkassen for Husejere i Kjøbenhavn, blev oprettet i I dag er de største realkreditinstitutioner RealKredit Danmark, Totalkredit og Nykredit. Det specielle ved realkreditforeningerne er, at de yder lån mod pant i fast ejendom. Det gør banker og sparekasser også, men et lån i en realkreditforening er ofte billigere end et banklån. Det er det blandt andet, fordi kreditforeningen har et sikrere pant i huset, end banken har, for tilbagebetaling af lånet. Kreditforeningen sælger obligationer, der svarer til det beløb, som huskøberen optager lån for. Lånets rente bliver fastsat ud fra den kurs, som obligationerne bliver solgt til på markedet (markedet er her både små og store investorer, der har penge, de skal investere). Jo højere kurs obligationerne bliver solgt for, jo lavere bliver renten og omvendt. Lovgivningsmæssigt må kreditforeningen kun udlåne op til 80 pct. af husets salgspris. De sidste lån ydes ofte i banken eller via sælgerpantebrev. Bankerne og sparekassernes lån er ofte dyrere, da de låner kunderne penge til at betale de sidste penge af husets pris. Selv om de også har pant i huset, kan man se på grafikken, at prisen ikke skal falde meget, før sikkerheden for banken er væk. Tvangsauktion Hvis låntagerne ikke kan betale deres husleje, må de sælge huset, for at betale lånene tilbage. Hvis huset ikke kan sælges, kan det Husprisen er steget med 20 pct. Ejeren af huset har nu fået en friværdi i huset, da huset kan sælges for mere, end det han skylder væk. Friværdi Udbetaling Bank/sælgerpantebrev Kreditforeningslån være en løsning at sætte det på tvangsauktion. På tvangsauktion prøver kreditorerne at sælge huset for det størst mulige beløb. Billån Billån er typisk billigere end de hurtigere kviklån, fordi man stiller sikkerhed i bilen for, at lånet bliver betalt tilbage. Der er stor konkurrence på billån. Man kan låne i både banker og sparekasser eller gå direkte gennem bilforhandlerne. Lånets løbetid og øvrige betingelser afhænger blandt andet af bilens stand. Så der er stor forskel på at få billån til en brugt og en ny bil. Restlevetiden for en brugt bil kan være ganske kort, og så er långivers sikkerhed væk. Man skal også her være opmærksom på ÅOP og få tilbud fra forskellige långivere. Find opgaver til dette kapitel på viden.jp.dk/penge. I kan blandt andet arbejde med ÅOP-beregneren og se på renter og gebyrers betydning. Forfaldsdato: Er den dag, du skal betale lånet tilbage. Stiftelsesgebyr: Er det beløb, långiveren tager for at etablere lånet Månedsrente: Det er den rente, der skal betales pr. måned i kroner Debitorrente pr. måned: Er låntagerrente, der skal betales hver måned. Debitorrente pr. år: Når hele året er gået, har låntager betalt 12 x månedsrenten f.eks. 20 pct. = 240 pct. i alt. ÅOP: Betyder årlige omkostninger i procent og skal oplyses på alle lånetilbud; det er lovpligtigt. I ÅOP indgår alle omkostninger ved oprettelsen af lånet og omkostninger i hele lånets løbetid. Der tages ved beregningen hensyn til, hvornår renter, gebyrer og afdrag skal betales. Når man regner det om til en samlet procentsats, får man ÅOP, som er det bedste tal til at sammenligne lånetilbud. ÅOP er den samlede pris for det beløb, du får i hånden på oprettelsesdagen. Totale lånebeløb: Det er det, der står på kontrakten, som du skal underskrive, og det er det beløb, du kommer til at betale renterne af. 20 Dig og dine penge

20 Dig, din økonomi og bankerne udlån Udlån er de penge, banken har lånt ud. indlån Indlån er de penge, du har stående i banken. børneopsparing En børneopsparing kan oprettes af forældre, bedsteforældre eller andre, og pengene kan ikke hæves de første syv år efter oprettelsen. Opsparingen kan tidligst hæves, når barnet fylder 14 år, og senest, når barnet fylder 21 år. Der er grænser for, hvor meget man må indsætte om året. I 2012 må man højest sætte DKK ind om året og maksimalt DKK i alt. Opsparingen kan være til fast eller variabel rente eller sættes i en investeringsforening. Man får omkring 1,5 pct. i rente, og renterne er skattefri. tilbagebetaling Stående lån tilbagebetales på én gang på forfaldsdagen. Serielån tilbagebetales med lige store afdrag plus rente over en periode. Annuitetslån tilbagebetales med lige store ydelser (afdrag og rente) over en periode. Opsparing Hvis man har opsparing i banken, hvilke muligheder er der så for at få gode renter for sine penge? Når dine penge står på en helt almindelig konto, kommer der stort set ikke nogen renter på. Man får i 2012 omkring 1/8 pct. på sin opsparing. Det er ikke ret meget. Det kan derfor være en god idé at undersøge de forskellige banker og sparekassers indlånstilbud. Pengeinstitutterne konkurrerer også, og af og til kører de kampagner med tilbud om gode indlånsrenter. Men hvordan får man så sin opsparing til at blive større, hvis det ikke sker på en almindelig lønkonto? Du kan få oprettet en speciel opsparingskonto, du kan købe obligationer, eller du kan købe aktier. Det rette valg for dig afhænger af, hvor mange penge du har, og hvornår du skal bruge dem igen, og selvfølgelig hvilken risiko du vil løbe. Du skal helst have over DKK, før det kan betale sig at investere i aktier eller obligationer. Hvis du laver en boligopsparingskonto i din bank, binder du samtidig pengene i en bestemt periode, og derved har banken mulighed for at give dig en højere rente. Har du et job, hvorfra du hver måned får overført løn, kan du lave aftale med din bank om, at den laver en fast overførsel hver måned til opsparingskontoen, så alle pengene ikke forsvinder til forbrug. Det er en god og simpel idé at have to konti. Den almindelige konto (løbende konto eller lønkonto), hvor dit betalingskort er tilknyttet, og så en anden konto til opsparing, hvor du måske binder pengene en lidt længere periode, en decideret boligopsparing eller bare en anden helt almindelig konto, som du ikke har hævekort til. Renters rente Er det fænomen, at du får renter af renterne. Det vil sige, hvis du har penge stående på din opsparingskonto og ikke hæver renterne, når banken sætter dem ind på kontoen, får du i næste renteperiode renter af renterne. Hvor meget, du får i renters rente, kan hurtigt regnes ud med formlen: Kn=K0(1+r) n Kn: Slutbeløb K0: Startbeløb r: Rente som decimaltal n: Renteperioder Obligationer Som vi fortalte på side 19, sælger kreditforeninger obligationer til investorer og private, der ønsker at investere deres penge. Så når du køber en obligation, yder du et lån til den, der udsteder obligationen. Men det er ikke kun kreditforeningerne, der udsteder obligationer. Du kan også købe en statsobligation, hvor du så yder et lån til staten. Som tak for lån af pengene betaler udstederen rente. Og udover renten betaler udstederen også pengene tilbage. Hvis pengene betales tilbage på én gang, kaldes det et stående lån, og hvis pengene betales ad flere gange, kalder man det et serielån eller et annuitetslån. De fleste obligationer har en fast rente på f.eks. fire pct., men det afhænger af, hvilken type obligation det er, obligationens løbetid, og hvem der udsteder den. Der er forskel på sikkerheden på stats-, kredit og erhvervsobligationer, hvor de sidste er de mest usikre, da du her låner penge til en virksomhed. Du får dermed også en højere rente. Forskel på aktier og obligationer Hvilken forskel er der på aktier og obligationer? Obligationerne giver som regel en sikker fast rente, men de kan ikke på langt sigt give samme høje afkast, som aktier kan give dig. Men da aktier kan foretage store udsving fra år til år, er afkastet på obligationer generelt mere konstant og positivt. På side kan du læse meget mere om aktier og investeringer. Find opgaver til dette kapitel på viden.jp.dk/penge. Lær mere om, hvor du får de bedste renter på din opsparing. 21 Dig og dine penge

Velkommen som ung i Nykredit

Velkommen som ung i Nykredit Dig og dine penge Velkommen som ung i Nykredit Som ung i Nykredit har du en Ung Konto, som du kan beholde, indtil du fylder 36 år. Med den kan du få hjælp til at holde styr på økonomien, mens du er ung,

Læs mere

Få styr på dine penge

Få styr på dine penge DINE PENGE 1 Få styr på dine penge Alle har brug for en bankkonto. De fleste banker tilbyder en ungdomskonto. Du kan prøve at søge på ungdomskonto på nettet for at se mere. Når du har en bankkonto, kan

Læs mere

I egen bolig. Borgerservice BOLIG 3

I egen bolig. Borgerservice BOLIG 3 BOLIG 3 I egen bolig Det er et stort skridt at flytte i egen bolig. Og der er mange ting at tænke på. Møbler, mad, rengøring, indretning og husleje. Indflytterfest, måske. Og alle de ting som man nu selv

Læs mere

En vejledning til SU-ansøgere

En vejledning til SU-ansøgere 1 En vejledning til SU-ansøgere 2 3 I denne lille folder kan du måske få svar på dine spørgsmål om SU. Du er også altid velkommen til at kontakte SU-vejleder på kontoret eller tale med din studievejleder.

Læs mere

Sådan e-handler du sikkert

Sådan e-handler du sikkert Sådan e-handler du sikkert E-handel har for alvor fået fat i danskerne. Vi handler som aldrig før bag computeren eller med mobilen i hånden. I 2020 vil e-handel udgøre omkring halvdelen af al detailhandel

Læs mere

sparbank free du er kun ung én gang

sparbank free du er kun ung én gang sparbank free du er kun ung én gang DU ER KUN UNG ÉN GANG Som ung står du over for en verden af muligheder. Du kan vælge at få en uddannelse, arbejde eller rejse jorden rundt. Du kan gå til fodbold, på

Læs mere

1. Introduktion... 2. 1.1 Forholdet mellem kunde og kandidat... 2. 1.2 Grundlæggende regler... 2

1. Introduktion... 2. 1.1 Forholdet mellem kunde og kandidat... 2. 1.2 Grundlæggende regler... 2 GUIDE TIL KANDIDATER Sidst opdateret i marts 2010 Om guiden Med denne guide vil vi gerne give dig nogle gode råd i forbindelse med de opgaver, du udfører for dine kunder. Vi har sammenfattet de vigtigste

Læs mere

Gode råd til en sund økonomi. Mette Reissmann MF for Socialdemokraterne Vært på Luksusfælden

Gode råd til en sund økonomi. Mette Reissmann MF for Socialdemokraterne Vært på Luksusfælden Gode råd til en sund økonomi Mette Reissmann MF for Socialdemokraterne Vært på Luksusfælden Betalingsvilje og evne At være kreditværdig betyder rigtig meget for den enkelte At skylde penge væk føles byrdefuldt

Læs mere

GUIDE TIL HANDYHANDERE. Sidst opdateret i januar 2014. Om guiden

GUIDE TIL HANDYHANDERE. Sidst opdateret i januar 2014. Om guiden GUIDE TIL HANDYHANDERE Sidst opdateret i januar 2014 Om guiden Med denne guide vil vi gerne give dig nogle gode råd i forbindelse med de opgaver, du udfører for dine opgavestillere. Vi har sammenfattet

Læs mere

Teenagere. og penge Teenagere. og bank

Teenagere. og penge Teenagere. og bank Teenagere og penge Teenagere og bank Der sker meget i teenage-årene. Personligheden udvikles og trangen til selvstændighed vokser. Helt naturligt gælder det også penge. Teenagere og bank Mange børn er

Læs mere

Hvorfor får man et skattesmæk?

Hvorfor får man et skattesmæk? Hvorfor får man et skattesmæk? Den klassiske fejl for unge som rammer flere hundrede tusind unge hvert år opstår fordi man kommer til at bruge sit fradrag to gange. Du kan imidlertid selv gøre noget for

Læs mere

Information om SU til erhvervsuddannelser på Aarhus Tech

Information om SU til erhvervsuddannelser på Aarhus Tech Information om SU til erhvervsuddannelser på Aarhus Tech Hvis du ønsker at søge SU til din uddannelse, skal du være opmærksom på følgende: SU kan kun søges elektronisk på www.su.dk og du kan kun logge

Læs mere

Vi vil gerne have fuld indsigt

Vi vil gerne have fuld indsigt Vi vil gerne have fuld indsigt For at yde en fyldestgørende rådgivning er det vigtigt, at vi kender alle de små detaljer omkring din økonomi. Det danske skattesystem betyder bl.a., at dansk økonomi er

Læs mere

Ansøgning om VEU-godtgørelse og befordringstilskud til ansøgere, der ikke er medlem af en a-kasse

Ansøgning om VEU-godtgørelse og befordringstilskud til ansøgere, der ikke er medlem af en a-kasse Ansøgning om VEU-godtgørelse og befordringstilskud til ansøgere der ikke er medlem af en a-kasse Er du medlem af en a-kasse skal du udfylde et andet skema. Husk at læse vejledningen til dette skema. Du

Læs mere

JENS KOLDBÆK Borger på nettet for seniorer

JENS KOLDBÆK Borger på nettet for seniorer JENS KOLDBÆK Borger på nettet for seniorer INDHOLDSFORTEGNELSE Bliv en del af det digitale Danmark... 7 Jesper Bove-Nielsen, forlagsdirektør KAPITEL ET... 9 Godt i gang som digital borger NemID...11 Bestil

Læs mere

Bilag 12: Meningskondensering af interview 1 med ung mand, udeboende

Bilag 12: Meningskondensering af interview 1 med ung mand, udeboende Bilag 12: Meningskondensering af interview 1 med ung mand, udeboende Overordnet kløft Viden Konkret kløft Nutid hvordan bridger IP? Fortid hvilke erfaringer har IP med sig? Hvem kan IP tale økonomi med?

Læs mere

Vi vil gerne have fuld indsigt

Vi vil gerne have fuld indsigt Vi vil gerne have fuld indsigt For at yde en fyldestgørende rådgivning er det vigtigt, at vi kender alle de små detaljer omkring din økonomi. Med denne guide vil vi gerne give dig en forståelse af, hvorfor

Læs mere

. Udfyld skemaet med kuglepen...

. Udfyld skemaet med kuglepen... Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte Videregående uddannelse - udland SU/2014 1 Navn 0 Udfyldes af Styrelsen for Videregående Uddannelser c/o navn Institutionskode Retningskode

Læs mere

Ja Nej. Nej. Nej. Fra. Til. SU består af stipendium (SU-stipendium) og lån (SU-lån). Du skal derfor udfylde 7 og evt. 8 for at få SU. Md.

Ja Nej. Nej. Nej. Fra. Til. SU består af stipendium (SU-stipendium) og lån (SU-lån). Du skal derfor udfylde 7 og evt. 8 for at få SU. Md. Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte Ungdomsuddannelse SU/2013 1 Navn c/o navn Nuværende adresse Postnr By/postdistrikt 1 Udfyldes af uddannelsesstedet Institutionskode Retningskode

Læs mere

Lønindkomst fratrukket eget bidrag til ATP og pension kr. kr. Overskud fra virksomhed kr. kr. Honorarindtægter kr. kr. Feriepenge kr. kr.

Lønindkomst fratrukket eget bidrag til ATP og pension kr. kr. Overskud fra virksomhed kr. kr. Honorarindtægter kr. kr. Feriepenge kr. kr. Årsbudget, år: Navn: Dato: www.aeldresagen.dk Indkomst efter arbejdsmarkedsbidrag og skat Indtægter Person 1 Person 2 Lønindkomst fratrukket eget bidrag til ATP og pension Overskud fra virksomhed Honorarindtægter

Læs mere

1 Udfyldes af Styrelsen for Videregående Uddannelser. Tlf.nr. UDL.nr. Ja Nej. Nej. Nej. Fra. Til

1 Udfyldes af Styrelsen for Videregående Uddannelser. Tlf.nr. UDL.nr. Ja Nej. Nej. Nej. Fra. Til Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte Ungdomsuddannelse - udland SU/2014 1 Navn c/o navn 1 Udfyldes af Styrelsen for Videregående Uddannelser Institutionskode Retningskode Postadresse

Læs mere

Andelsbolig - fra A til Z

Andelsbolig - fra A til Z Andelsbolig - fra A til Z Mulighederne er mange, når du skal beslutte dig for, hvilken type bolig du ønsker. Vi har samlet en masse nyttige oplysninger om andelsboliger, som du kan få god brug for, når

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

Studerendes økonomi afhænger af studieby

Studerendes økonomi afhænger af studieby 23. august 2010 Studerendes økonomi afhænger af studieby I den kommende tid starter titusinder af unge på en videregående uddannelse. For mange betyder det også, at de unge flytter hjemmefra og til en

Læs mere

IP: Ja, altså jeg har ikke noget fast beløb, men jeg vil gerne have, der, altså, er penge på kontoen, så man ikke hele tiden skal gå og tænke på, at

IP: Ja, altså jeg har ikke noget fast beløb, men jeg vil gerne have, der, altså, er penge på kontoen, så man ikke hele tiden skal gå og tænke på, at Interview nr. 4 Bilag 11: Transskription af interview ung pige, hjemmeboende Sted: Egedal Gymnasium & HF Tidspunkt: Fredag den 15. marts 2013 kl. 10-11 Interviewperson (IP): Ung pige, hjemmeboende Interviewer

Læs mere

VELKOMMEN SOM OMDELER

VELKOMMEN SOM OMDELER VELKOMMEN SOM OMDELER Denne håndbog hjælper dig godt i gang med dit nye job. Du kan bl.a. læse om de hjælpemidler, vi stiller til rådighed samt om dine ansættelsesforhold. Håndbogen gør dig også klogere

Læs mere

Optagelsen 2010 på Københavns Universitet. 1. Ansøgning om SU > Du skal søge i "minsu" 2. Information om SU, herunder krav til dig

Optagelsen 2010 på Københavns Universitet. 1. Ansøgning om SU > Du skal søge i minsu 2. Information om SU, herunder krav til dig K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T V E J L E D N I N G & O P T A G E L S E S U - K O N T O R E T Optagelsen 2010 på Københavns Universitet 1. Ansøgning om SU > Du skal søge i "minsu" 2. Information

Læs mere

VELKOMMEN SOM OMDELER

VELKOMMEN SOM OMDELER VELKOMMEN SOM OMDELER Denne håndbog hjælper dig godt i gang med dit nye job. Du kan bl.a. læse om de hjælpemidler, vi stiller til rådighed samt om dine ansættelsesforhold. Håndbogen gør dig også klogere

Læs mere

Velkommen som omdeler

Velkommen som omdeler Velkommen som omdeler Denne håndbog hjælper dig godt i gang med dit nye job. Du kan bl.a. læse om de hjælpemidler, vi stiller til rådighed samt om dine ansættelsesforhold. Håndbogen gør dig også klogere

Læs mere

Hvis nej, giver uddannelsen ret til optagelse i A-kasse?

Hvis nej, giver uddannelsen ret til optagelse i A-kasse? Sendes til Udbetaling Danmark Kongens Vænge 8 3400 Hillerød Familieydelser Ansøgning om supplerende børnetilskud eller særligt børnetilskud til forældre under uddannelse Dine oplysninger Navn Adresse Telefonnummer

Læs mere

Noget om lån. Lisbeth Lund-Hansen 2010. www.citykirken.dk

Noget om lån. Lisbeth Lund-Hansen 2010. www.citykirken.dk Noget om lån Der er mange forskellige priser på lån alt efter hvem du er, hvor meget du ejer, hvad pengene skal bruges til og hvem du låner af. Helt generelt afhænger prisen på et lån ofte af, hvor stor

Læs mere

Privatsikring Studie. Så behøver du kun én forsikring. SU-venlig pris

Privatsikring Studie. Så behøver du kun én forsikring. SU-venlig pris Privatsikring Studie Så behøver du kun én forsikring SU-venlig pris Nyd studietiden. Vi sørger for, at du er godt forsikret Enhver kan fortælle dig, at det er vigtigt at være forsikret. Men hvem hjælper

Læs mere

Bilag 13: Meningskondensering af interview 2 med ung pige, udeboende

Bilag 13: Meningskondensering af interview 2 med ung pige, udeboende Bilag 13: Meningskondensering af interview 2 med ung pige, udeboende Overordnet kløft Viden Penge Konkret kløft Nutid hvordan bridger IP? Fortid hvilke erfaringer har IP med sig? Hvem kan IP tale økonomi

Læs mere

Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) til beskæftigedes uddannelse på videregående niveau

Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) til beskæftigedes uddannelse på videregående niveau Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) beskæftigedes uddannelse på videregående niveau Du skal aflevere ansøgningen en SVU-administrator*. 1. Husk at læse vejledningen ansøgningsskemaet Udfyldes af SVU-administrator

Læs mere

SKAT & fradrag. En folder om de grundlaggende begreber

SKAT & fradrag. En folder om de grundlaggende begreber SKAT & fradrag En folder om de grundlaggende begreber Den frivillige retshjælp UNG RET har udarbejdet en folder, der skal hjælpe dig til at lære og forstå de grundlæggende regler om, hvad man skal betale

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) til beskæftigedes uddannelse på videregående niveau

Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) til beskæftigedes uddannelse på videregående niveau Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) beskæftigedes uddannelse på videregående niveau Du skal aflevere ansøgningen en SVU-administrator*. 1. Husk at læse vejledningen ansøgningsskemaet Udfyldes af SVU-administrator

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi

Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Unge i alderen 18-25 år Grafikrapport København, oktober 2011 Udarbejdet af: Pernille Jønsson Marie Christiansen krøyer YouGov Public

Læs mere

Skilsmisse -hvad så med økonomien?

Skilsmisse -hvad så med økonomien? Skilsmisse -hvad så med overblik bodeling budget økonomi ægtefællebidrag børnetilskud børnebidrag ansvar -økonomisk e-guide til dig der skal skilles Forfatter: Heidi Hamann, økonomisk rådgiver Skilsmisse

Læs mere

Udfyld skemaet på de næste sider, og vedlæg følgende dokumentation

Udfyld skemaet på de næste sider, og vedlæg følgende dokumentation Sendes til Udbetaling Danmark Kongens Vænge 8 3400 Hillerød Familieydelser Oplysningsskema til udbetaling af børne- og ungeydelse Dine oplysninger Dansk personnummer Statsborgerskab Telefonnummer Udfyld

Læs mere

VELKOMMEN SOM OMDELER

VELKOMMEN SOM OMDELER VELKOMMEN SOM OMDELER Denne håndbog hjælper dig godt i gang med dit nye job. Du kan bl.a. læse om de hjælpemidler, vi stiller til rådighed samt om dine ansættelsesforhold. Håndbogen gør dig også klogere

Læs mere

Guide: Sådan søger du boligstøtte

Guide: Sådan søger du boligstøtte Guide: Sådan søger du boligstøtte Få hjælp til at søge boligstøtte K L E C K. Orientering E. Hvor meget har hvert enkelt C. Oplysninger husstandsmedlem om alle andre tjent Send til børn fra. og januar

Læs mere

Nuværende adresse Modtaget på uddannelsesstedet Dag Md. År Skal skemaet til særlig behandling skrives 1 her. Ja Nej. Nej. Nej. Fra.

Nuværende adresse Modtaget på uddannelsesstedet Dag Md. År Skal skemaet til særlig behandling skrives 1 her. Ja Nej. Nej. Nej. Fra. Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte Videregående uddannelse 1 Navn c/o navn SU/2009 0 Udfyldes af uddannelsesstedet Institutionskode Retningskode Nuværende adresse Postnr. By/postdistrikt

Læs mere

Dine økonomiske oplysninger

Dine økonomiske oplysninger Velkommen til Spar Nord Bank vi glæder os til et godt samarbejde Rådgivers navn: Arbejdsadresse: Vi ses til møde den kl. Oplysninger sendes/indleveres inden mødet et par dage inden mødet. Når du har aftalt

Læs mere

YDELSESSERVICE KØBENHAVN

YDELSESSERVICE KØBENHAVN YDELSESSERVICE KØBENHAVN GUIDE TIL UDDANNELSES- OG KONTANTHJÆLP S. 1 SÅDAN FÅR DU UDDANNELSES- ELLER KONTANTHJÆLP AUGUST 2015 INDHOLD S. 04 1. FORMER FOR ØKONOMISK STØTTE S. 04 Uddannelseshjælp eller kontanthjælp

Læs mere

Retningslinjer for administration af beboermidler 85 og 107

Retningslinjer for administration af beboermidler 85 og 107 24. juli 2012 Retningslinjer for administration af beboermidler 85 og 107 Retningslinjerne vil blive indføjet i kommende pjecer, der udleveres til kommende beboere, pårørende og andre kommuner. Pjecen

Læs mere

Sikker på nettet. Tryg selvbetjening. Din kontakt med det offentlige starter på nettet

Sikker på nettet. Tryg selvbetjening. Din kontakt med det offentlige starter på nettet Sikker på nettet Tryg selvbetjening Din kontakt med det offentlige starter på nettet Det offentlige bliver mere digitalt Oplysninger om folkepension og andre offentlige ydelser, ændringer af selvangivelsen,

Læs mere

TDC s købsvilkår for privatkunder

TDC s købsvilkår for privatkunder TDC s købsvilkår for privatkunder Marts 2013 TDC s købsvilkår for privatkunder Marts 2013 1. Priser Alle vores priser er i danske kroner inkl. 25% moms. Levering er gratis og du betaler ikke kreditkortgebyr.

Læs mere

Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) til beskæftigedes uddannelse på videregående niveau

Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) til beskæftigedes uddannelse på videregående niveau Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) beskæftigedes uddannelse på videregående niveau Du skal aflevere ansøgningen en SVU-administrator*. 1. Husk at læse vejledningen ansøgningsskemaet Udfyldes af SVU-administrator

Læs mere

Regnskabsvejledning for indtægtsregnskab

Regnskabsvejledning for indtægtsregnskab 1 Regnskabsvejledning for indtægtsregnskab Indtægtsregnskab Det følger af reglerne for værgemål, at værgen hvert år skal udarbejde et indtægtsregnskab for den person, der er under økonomisk værgemål. Se

Læs mere

OiSTER Salgsvilkår Version 14. september 2014. 1. Generelt... 2. 2. Levering... 2. 3. Betaling og kreditvurdering... 2. 3.1 Kontantkøb - generelt...

OiSTER Salgsvilkår Version 14. september 2014. 1. Generelt... 2. 2. Levering... 2. 3. Betaling og kreditvurdering... 2. 3.1 Kontantkøb - generelt... OiSTER Salgsvilkår Version 14. september 2014 1. Generelt... 2 2. Levering... 2 3. Betaling og kreditvurdering... 2 3.1 Kontantkøb - generelt... 2 3.2 Kontantkøb - opkrævning... 2 3.3 OiSTER afdrag...

Læs mere

Leveringsbetingelser. Generelle oplysninger. Priser og moms. Indhold

Leveringsbetingelser. Generelle oplysninger. Priser og moms. Indhold Leveringsbetingelser Indhold Generelle oplysninger... 1 Priser og moms... 1 Betaling... 2 Levering... 2 Sådan handler du hos os... 3 Bestilling... 3 Hvis du fortryder dit køb (fortrydelsesret)... 3 Hvis

Læs mere

Ud i livet. - med gode kort på hånden

Ud i livet. - med gode kort på hånden I n d b o f o r s i k r i n g U l y k k e s f o r s i k r i n g Å r s r e j s e f o r s i k r i n g Ud i livet - med gode kort på hånden Ud i livet Når du springer ud i livet og flytter hjemmefra skal

Læs mere

0 Min uddannelse er på Fast Track listen...

0 Min uddannelse er på Fast Track listen... Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte Videregående uddannelse, der er på Fast Track listen SU/2015 1 Navn c/o navn Nuværende adresse 0 Min uddannelse er på Fast Track listen...

Læs mere

Forord... 9. Kapitel 1: Reglerne... 10

Forord... 9. Kapitel 1: Reglerne... 10 Indhold Forord.............................. 9 Kapitel 1: Reglerne..................... 10 1.1 Hvad betyder fradrag....................... 11 Virksomhedens indtægter minus de fradragsberettigede udgifter

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

Dagpengesats, skattetræk og kontonr.

Dagpengesats, skattetræk og kontonr. AFSKEDIGET HVA SÅ? Denne pjece er til dig, som er blevet opsagt, og som skal have dagpenge fra a-kassen. I pjecen står nogle af de informationer, du allerede har fået på mødet i virksomheden eller i din

Læs mere

Periodisering af indkomst mv.

Periodisering af indkomst mv. Periodisering af indkomst mv. Side 1 af 14 I denne emnebeskrivelse kan du se regler i lønsystemet i forbindelse med årsskiftet og periodisering af indkomst mv., og du kan se, hvordan du skal indrapportere

Læs mere

Rekonstruktion og konkurs

Rekonstruktion og konkurs Rekonstruktion og konkurs Teknisk Landsforbund Sidst redigeret: 13. januar 2014 Forfatter: Byrial Bjørst, Saskia Madsen-Østerbye, Charlotte Dahm-Johansen Tryk: Teknisk Landsforbund Denne pjece er at betragte

Læs mere

Facitliste Budget. Et undervisningsmateriale for 7. 9. klasse

Facitliste Budget. Et undervisningsmateriale for 7. 9. klasse Facitliste Budget Et undervisningsmateriale for 7. 9. klasse 1 Kolofon: Udgiver: Finansrådet. www.finansraadet.dk Design og udarbejdelse: Finansrådet ISBN: (www) 978-87-918-8731-4 ID nr: 76-2014 Marts

Læs mere

Hvordan får jeg penge til fartøjet?

Hvordan får jeg penge til fartøjet? Kapitel 3 side 35 Hvordan får jeg penge til fartøjet? Der skal bruges penge til at købe et fartøj. Og der skal bruges penge i det daglige - til driften. I det her afsnit skal vi se på, hvordan man kan

Læs mere

Elevtekst til programmet Afbetal. Indhold af elevteksten

Elevtekst til programmet Afbetal. Indhold af elevteksten Elevtekst til programmet Afbetal Indhold af elevteksten 1. Køb på afbetaling 2. Rentefoden beregnes eller ydelsen beregnes 3. To andre beregninger 4. Pas på gebyrerne! 5. Opgaver 1. Køb på afbetaling Når

Læs mere

Guide: Spar en månedsløn hvert år

Guide: Spar en månedsløn hvert år Guide: Spar en månedsløn hvert år Danskernes rod i økonomien kan for en stor del undgås, hvis vi bliver bedre til at lægge budget og leve efter det. PLUS guider dig til et bedre økonomisk overblik og giver

Læs mere

Guide: Sådan lærer du børnene at få styr på pengene

Guide: Sådan lærer du børnene at få styr på pengene Guide: Sådan lærer du børnene at få styr på pengene Lær her hvordan du undgår, at dine børn kaster sig ud i voksenlivet med overforbrug og gæld Af Louise Kastberg, 06. november 2012 03 Lær dine børn at

Læs mere

Coop Bank Samlet prisliste Priser mv. gældende fra 1. februar 2015

Coop Bank Samlet prisliste Priser mv. gældende fra 1. februar 2015 Coop Bank Samlet prisliste Priser mv. gældende fra 1. februar 2015 1 Coop Bank A/S MasterCard Kredit Gebyrer Kortgebyrer Oprettelse Årligt kortgebyr Erstatningskort Varekøb Køb i Coop butikker i Danmark

Læs mere

Ja Nej. Nej. Nej. Fra. Til. SU består af stipendium (SU-stipendium og lån (SU-lån). Du skal derfor udfylde 7 og evt. 8 for at få SU. Md.

Ja Nej. Nej. Nej. Fra. Til. SU består af stipendium (SU-stipendium og lån (SU-lån). Du skal derfor udfylde 7 og evt. 8 for at få SU. Md. Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte Ungdomsuddannelse - udland SU/2009 1 Navn c/o navn 1 Udfyldes af Styrelsen for Statens Uddannelsstøtte Institutionskode Retningskode Postadresse

Læs mere

Guide: Sådan søger du folkepension

Guide: Sådan søger du folkepension Guide: Sådan søger du folkepension Velkommen til Pensionsguiden Hvis du ikke er logget på borger.dk med NemID, skal du logge på her. Klik på Log på. Er du logget på, kan du klikke her og hoppe frem til

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

Page 2 of 10 OM PROMOTERS... 3 OPGAVER... 3 HONORAR... 6 SKAT... 7 FRADRAG... 7 AFBUD... 8 CREWCONTROLCENTER (CCC)... 8 FERIE/OPSIGELSE...

Page 2 of 10 OM PROMOTERS... 3 OPGAVER... 3 HONORAR... 6 SKAT... 7 FRADRAG... 7 AFBUD... 8 CREWCONTROLCENTER (CCC)... 8 FERIE/OPSIGELSE... Page 2 of 10 OM PROMOTERS... 3 OPGAVER... 3 HONORAR... 6 SKAT... 7 FRADRAG... 7 AFBUD... 8 CREWCONTROLCENTER (CCC)... 8 FERIE/OPSIGELSE... 8 FORDELE HOS PROMOTERS... 9 JOB HOS PROMOTERS... 10 Page 3 of

Læs mere

Få ret til mere. rabat kredit frihed. Spørgsmål & svar for LO Plus Guldkort. det rette supplement til Dankortet

Få ret til mere. rabat kredit frihed. Spørgsmål & svar for LO Plus Guldkort. det rette supplement til Dankortet Få ret til mere rabat kredit frihed Spørgsmål & svar for LO Plus Guldkort det rette supplement til Dankortet 1. Om LO Plus Guldkort generelt 2 2. Brug og betaling 3 3. Om kreditkort 6 4. Ansvarsfuld långivning

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Dette forskudsskema kan du bruge, hvis du har væsentlige ændringer i din indkomst- og fradragsforhold.

Dette forskudsskema kan du bruge, hvis du har væsentlige ændringer i din indkomst- og fradragsforhold. 1/6 Skattecenter Navn og adresse Forskudsskema 911 930 Personnummer Evt. ægtefælles personnummer Skemaet indsendes til et skattecenter Indkomst og fradrag for Skatten for opkræves normalt automatisk på

Læs mere

Tjekliste. - til lønadministration

Tjekliste. - til lønadministration Tjekliste - til lønadministration Januar 2015 Indholdsfortegnelse Forord Indhold Når man arbejder med løn- og personaleadministration, er der mange ting at være opmærksom på. Det kan være svært, at bevare

Læs mere

Coop Bank Samlet prisliste

Coop Bank Samlet prisliste Coop Bank Samlet prisliste Priser mv. gældende fra 1. september 2015 (Gælder fra 27. februar 2015 for nye kunder og produkter) 1 Coop Bank A/S MasterCard Kredit Gebyrer Kortgebyrer Oprettelse Årligt kortgebyr

Læs mere

Vi arbejder for din fremtid

Vi arbejder for din fremtid Dit faglige netværk Dit faglige netværk Vi arbejder for din fremtid Maskinmestrenes Forening arbejder for din fremtid. Som medlem får du under studiet adgang til et fagligt netværk, socialt fællesskab

Læs mere

PRIVAT VELKOMMEN HOS CODAN. Praktiske oplysninger om at være kunde i Codan

PRIVAT VELKOMMEN HOS CODAN. Praktiske oplysninger om at være kunde i Codan PRIVAT VELKOMMEN HOS CODAN Praktiske oplysninger om at være kunde i Codan 2 Privat HOS CODAN ER VI ALTID KLAR TIL AT BRINGE DIG VIDERE Ideen med forsikringer er, at man kan leve sit liv og gøre de ting,

Læs mere

Datastuen, Esbjerg. NEM-ID. Erik Thorsager, Esbjerg. 3. udgave: NEM-ID Side 1

Datastuen, Esbjerg. NEM-ID. Erik Thorsager, Esbjerg. 3. udgave: NEM-ID Side 1 NEM-ID Erik Thorsager, Esbjerg. 3. udgave: NEM-ID Side 1 Hvordan får jeg Nem-ID? A: Ved personlig henvendelse i borgerservice. Du kan få Nem-ID ved personlig henvendelse i borgerservice- og skattecentre.

Læs mere

Hvornår kan du skrive dit barn på ventelisten? Nogle får en bolig hurtigere end andre - hvorfor det? Hjælper det at kende nogen der kender nogen?

Hvornår kan du skrive dit barn på ventelisten? Nogle får en bolig hurtigere end andre - hvorfor det? Hjælper det at kende nogen der kender nogen? Hvad koster det at stå på ventelisten? Hvornår kan du skrive dit barn på ventelisten? Hvor lang er ventetiden? Er der to forskellige ventelister? Nogle får en bolig hurtigere end andre - hvorfor det? Hjælper

Læs mere

Sådan gør du. Lær at bruge banken på en ny måde. Trin for trin

Sådan gør du. Lær at bruge banken på en ny måde. Trin for trin Sådan gør du Lær at bruge banken på en ny måde Trin for trin danske BANK sådan gør du Trin for trin Vores samfund bliver mere og mere digitalt. Og det bliver banken også. Så hvordan betaler du regninger,

Læs mere

Coop Bank Samlet prisliste Priser mv. gældende fra 27. februar 2015

Coop Bank Samlet prisliste Priser mv. gældende fra 27. februar 2015 Coop Bank Samlet prisliste Priser mv. gældende fra 27. februar 2015 1 Coop Bank A/S MasterCard Kredit Gebyrer Kortgebyrer Oprettelse Årligt kortgebyr Erstatningskort Varekøb Køb i Coop butikker i Danmark

Læs mere

Et heldigt trekløver - gode forsikringer, ordentlig service og ekstra rabat

Et heldigt trekløver - gode forsikringer, ordentlig service og ekstra rabat Et heldigt trekløver - gode forsikringer, ordentlig service og ekstra rabat Din arbejdsplads har en aftale med Topdanmark, som giver dig ekstra rabat på vores gode forsikringer. Her kan du læse mere om

Læs mere

Årstemamøde Dataløn 2013. Spor 1. For dig, som er ny i DataLøn

Årstemamøde Dataløn 2013. Spor 1. For dig, som er ny i DataLøn Årstemamøde Dataløn 2013 Spor 1. For dig, som er ny i DataLøn Program Årsafslutning Inden årets udløb Efter sidste lønkørsel Første lønkørsel 2014 Generelt SKAT Statistik Afstemning Hvad kan Bluegarden

Læs mere

KONTANTHJÆLP. Guide til kontanthjælp

KONTANTHJÆLP. Guide til kontanthjælp KONTANTHJÆLP Guide til kontanthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?... 4 Kontanthjælp.... 4 Særlig støtte til høje boligudgifter... 4 Anden hjælp.... 4 2. Sådan får du økonomisk hjælp...5

Læs mere

Når du har planer om en ny bolig

Når du har planer om en ny bolig Når du har planer om en ny bolig Når du har planer om en ny bolig At blive boligejer er en stor begivenhed i livet og derfor sjældent noget, man beslutter fra den ene dag til den anden. For hvad er der

Læs mere

Krogh Rasmussen Rengøring. Personalehåndbog

Krogh Rasmussen Rengøring. Personalehåndbog Krogh Rasmussen Rengøring Personalehåndbog Med denne personalehåndbog vil jeg godt byde dig velkommen i KROGH RASMUSSEN RENGØRING. For at sikre et godt arbejdsklima og gøre hverdagen lettere, er firmaets

Læs mere

Fortrydelsesret Du har som forbruger 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.

Fortrydelsesret Du har som forbruger 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os. Vilkår & Betingelser 23-09-2015 De følgende vilkår og betingelser er gældende for handler med Greenlight Battery Aps (Firmaet) Ved bestillinger accepters disse vilkår og betingelser. Disse vilkår og betingelser

Læs mere

Betaler du ikke til tiden, kan du blive opkrævet rykkergebyrer, og du risikerer, at abonnementet bliver spærret.

Betaler du ikke til tiden, kan du blive opkrævet rykkergebyrer, og du risikerer, at abonnementet bliver spærret. SIDE 1 Regning 1 Betalingsdato 02.06.2015 Hi3G Denmark ApS 2 Hjælp til din regning Forbrugsperiode 11.04.2015-10.05.2015 Total inkl. moms 873,01 Moms 103,85 Beløbet trækkes automatisk via Betalingsservice

Læs mere

Budget. Et undervisningsmateriale for 7. 9. klasse

Budget. Et undervisningsmateriale for 7. 9. klasse Budget Et undervisningsmateriale for 7. 9. klasse 1 Forord Unge mennesker har mange penge mellem hænderne og bruger dem på både dagligdagsfornøjelser og større ting som mp3-afspillere og mobiltelefoner.

Læs mere

SKAT.dk side 1 af8. 1) Gå ind på www.skat.dk... 2. 2) Login, det offentlige login fællesskab... 4. 3) Fanen Forside... 5

SKAT.dk side 1 af8. 1) Gå ind på www.skat.dk... 2. 2) Login, det offentlige login fællesskab... 4. 3) Fanen Forside... 5 SKAT.dk side 1 af8 Skat.dk Indhold 1) Gå ind på www.skat.dk... 2 2) Login, det offentlige login fællesskab... 4 3) Fanen Forside... 5 5) Fanen Forskudsopgørelse... 5 6) Fanen Betaling... 6 7) Fanen Skatteoplysninger...

Læs mere

Ta' praktik i udlandet (PIU)

Ta' praktik i udlandet (PIU) Ta' praktik i udlandet (PIU) OM... Praktik I Udlandet Som elev på en erhvervsuddannelse har du mulighed for, at gennemføre hele eller dele af din uddannelse i udlandet med PIUordningen. Man kan godt gennemføre

Læs mere

kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) V0_Våben_Rød

kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) V0_Våben_Rød V0_Våben_Rød kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) Betingelserne for at få bevilget tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens 42 er, at: barnet/den unge skal være

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

hjælpeguide når ulykken er sket...

hjælpeguide når ulykken er sket... hjælpeguide når ulykken er sket... Ly n g b y - Ta a r b æ k B r a n d væ s e n når skaden er sket Denne guide er tænkt som hjælp i en svær situation efter en brand, hvor du har mistet dine ejendele eller

Læs mere

Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) til beskæftigedes uddannelse på videregående niveau

Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) til beskæftigedes uddannelse på videregående niveau Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) beskæftigedes uddannelse på videregående niveau Du skal aflevere ansøgningen en SVU-administrator*. 1. Husk at læse vejledningen ansøgningsskemaet Udfyldes af SVU-administrator

Læs mere

jeg sgu bare, at det var sidste gang, sidste fest på gymnasiet, så den skulle bare have fuld spade og bare den skulle bare fyres af ik?

jeg sgu bare, at det var sidste gang, sidste fest på gymnasiet, så den skulle bare have fuld spade og bare den skulle bare fyres af ik? Interview nr. 3 Bilag 10: Transskription af interview ung mand, hjemmeboende Sted: Egedal Gymnasium & HF Tidspunkt: Fredag den 15. marts 2013 kl. 10-11 Interviewperson (IP): Ung mand, hjemmeboende Interviewer

Læs mere

Knallertforsikring. Forsikringsbetingelser. Version 20-301

Knallertforsikring. Forsikringsbetingelser. Version 20-301 Forsikringsbetingelser Knallertforsikring Version 20-301 Thisted Forsikring Thyparken 16 7700 Thisted Tlf: 96 19 45 00 post@thistedforsikring.dk www.thistedforsikring.dk CVR: 31 00 75 18 Bank: Sparekassen

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

For god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på, at følgende 3 dokumenter skal være CAD i hænde på samme tid, og meget gerne via mail (ror@cad.

For god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på, at følgende 3 dokumenter skal være CAD i hænde på samme tid, og meget gerne via mail (ror@cad. Taastrup den 2. maj 2014 Cirkulære nr. 1/2014 4. Forsikring Mekanisk svigt. 6. Uddannelse Lovpligtig lærlingeforsikring. 6. Uddannelse Korttidsaftaler. 6. Uddannelse Elever lønrefusion og befordringstilskud.

Læs mere

Ansøgning om ledighedsydelse ved ferieafholdelse for ansatte i fleksjob (lov om aktiv socialpolitik 74e)

Ansøgning om ledighedsydelse ved ferieafholdelse for ansatte i fleksjob (lov om aktiv socialpolitik 74e) Sendes til kommunen Ydelsesservice København Postboks 210 1502 København V Udfyldes af ansøger Navn Ansøgning om ledighedsydelse ved ferieafholdelse for ansatte i fleksjob (lov om aktiv socialpolitik 74e)

Læs mere