TÅRNBY KOMMUNE. Åben dagsorden. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget

Transkript

1 TÅRNBY KOMMUNE Åben dagsorden til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: Tirsdag den 15. november 2016 Mødetidspunkt: 15:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 215, Mødelokale Bjarne Thyregod, Anders Krantz, Brian Bruun, Einer Lyduch, Heidi Ladegaard, Louis Hjelmsø, Vibeke Rasmussen Ingen

2 Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Godkendelse af dagsorden Efterretning vedrørende Ankestyrelsens afgørelser - LUKKET SAG Meddelelser Statistik over Ankestyrelsens afgørelser i 1. halvår Forslag til kompetencedelegationsregler Beskæftigelsesplan Ledelsesinformation på flygtningeområdet 31/ Budgetopfølgning for Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget ultimo oktober Budgetkorrektioner på Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalgets områder Status på Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesområdet ultimo oktober Effekten af den regionale uddannelsespulje Eventuelt...17 Bilagsoversigt...18 Underskriftsside

3 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: 16/28680 Sagsansvarlig: mas.sf Fraværende: Afbud: 2

4 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Efterretning vedrørende Ankestyrelsens afgørelser - LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 16/28680 Sagsansvarlig: mah.as Fraværende: Afbud: 3

5 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Meddelelser Åben sag Sagsnr.: 16/28680 Sagsansvarlig: mah.as Fraværende: Afbud: RESUMÉ Orientering, information og referater til udvalget. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER A. Almindelig orientering B. Informationsbrev om boligplacering af flygtninge C. Kommunekvoter 2017 D. Orienteringsbrev om ny vejledning om rådighed og sanktioner E. Vejledning om rådighed og sanktioner F. Nyhedsbrev fra RAR Hovedstaden Oktober 2016 G. Virksomhedernes samarbejde med jobcentrene H. Bekendtgørelse om rådighed I. Orienteringsbrev om ny bekendtgørelse om rådighed J. Forsøg med jobklubber giver gode erfaringer Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering K. Notat vedrørende Beskæftigelsesreformen status august 2016 L. Notat vedr. revalidering i Sønderborg M. Redegørelse vedrørende henvendelse fra det regionale arbejdsmarkedsråd N. Notat vedrørende prioritering af indsatsen for ressourceforløbsmodtagere O. Referat fra møde i embedsmandsudvalget for vækst, uddannelse og beskæftigelse den 27. oktober 2016 INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, 1. at udvalget tager punkterne til efterretning. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Informationsbrev om boligplacering af flygtninge /16 2 Åben Kommunekvoter for 2017.pdf /16 3 Åben Orienteringsbrev om ny vejledning om rådighed og sanktioner /16 4 Åben Vejledning om rådighed og sanktioner /16 5 Åben Nyhedsbrev fra RAR Hovedstaden - Oktober /16 6 Åben Virksomhedernes samarbejde med jobcentrene /16 7 Åben Bekendtgørelse om rådighed /16 8 Åben Orienteringsbrev om ny bekendtgørelse om rådighed /16 4

6 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Åben Forsøg med jobklubber giver gode erfaringer - Styrelsen for /16 Arbejdsmarked og Rekruttering 10 Åben Notat vedr. beskæftigelsesreformen - status august /16 11 Åben Forespørgsel vedr. revalidering i Sønderborg /16 12 Åben Henvendelse fra Det regionale arbejdsmarkedsråd /16 13 Åben Prioritering af indsatsen for ressourceforløbsmodtagere /16 14 Åben Referat fra møde embedsmandsudvalget for vækst, uddannelse og beskæftigelse den 27. oktober 2016.pdf /16 5

7 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Statistik over Ankestyrelsens afgørelser i 1. halvår 2016 Åben sag Sagsnr.: 14/31597 Sagsansvarlig: mas.sf Fraværende: Afbud: RESUMÉ Ankestyrelsen har udsendt statistik til alle kommuner med de seneste tal for Ankestyrelsens afgørelser i klagesager vedrørende kommunens afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet. Statistikken for 1. halvår 2016 forelægges til orientering. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Ankestyrelsen har udsendt halvårligt statistik til kommunerne med de seneste tal for Ankestyrelsens afgørelser. Ankestyrelsen har i 1. halvår 2016 modtaget 50 klagesager over kommunens afgørelser på beskæftigelsesområdet. Tårnby Kommune har fået medhold i 31 sager, ændret 7 sager og fået afvist 12 sager på afgørelser afgjort efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, Lov om aktiv socialpolitik, Loven om social pension og Sygedagpengeloven. Omgørelsesprocenten beregnes som antallet af ændrede eller hjemviste afgørelser set i forhold det totale antal eksklusiv afviste afgørelser. Dermed bliver kommunens omgørelsesprocent på 18 % mod 28 % for landet som helhed. Vedlagt rapport indeholder tabel der viser hvordan Ankestyrelsens afgørelser har fordelt sig i forhold til sags og afgørelsesområder for Tårnby Kommune og på landsplan. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, 1. at tage orientering til efterretning. /kam BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Ankestatistik 1. halvår /16 5. Forslag til kompetencedelegationsregler Åben sag Sagsnr.: 16/40 6

8 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Sagsansvarlig: mas.sf Fraværende: Afbud: RESUMÉ Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen fremlægger forslag til kompetencedelegationsregler for perioden til godkendelse. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Kompetencedelegationsplanen er opdelt i et generelt og et konkret afsnit. Planen dækker hele forvaltningens område og dermed både Sundheds- og Omsorgsudvalgets og Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalgets områder. Udvalget træffer beslutning for den del af delegationsplanen der henhører Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget. Det konkrete afsnit vedrører afgørelser i personsager. Der er i dette afsnit bl.a. foretaget nogle ændringer på baggrund af lovændringer samt justeringer af takster og lignende. Det generelle afsnit indeholder blandt andet regler for frister, behandling af klagesager, aktindsigt mv. Teksten der er skrevet med rød farve er ændringer i forhold til kompetencedelegationsreglerne gældende indtil , mens den grønne tekst er ændringer der foreslås slettes. LOVGRUNDLAG Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget dækker følgende lovgivninger: Lov om aktiv socialpolitik Lov om aktiv beskæftigelsespolitik Lov om sygedagpenge Lov om orlov Integrationslov Sociale Partnerskaber Lov om ansvaret for og styring af den aktive beskæftigelsesindsats INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen anbefaler overfor Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, 1. at kompetencedelegationsreglerne godkendes på udvalgets områder. 7

9 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Kompetencedelegationsplan /16 8

10 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Beskæftigelsesplan 2017 Åben sag Sagsnr.: 16/15834 Sagsansvarlig: mho.as Fraværende: Afbud: RESUMÉ Jobcentret skal årligt udarbejde en Beskæftigelsesplan på baggrund af de udmeldte ministermål for næste års beskæftigelsesindsats. De beskæftigelsespolitiske mål vil sammen med de lokalpolitiske mål i forbindelse med budget 2017 udgøre målene for Beskæftigelsesplanen Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller overfor Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget at beskæftigelsesplanen for 2017 godkendes. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Forvaltningen skal årligt udarbejde en Beskæftigelsesplan for det næste år på baggrund af Beskæftigelsesministeriets udmeldte beskæftigelsesmål for beskæftigelsesindsatsen i kommunerne. Forvaltningen har valgt et ekstra beskæftigelsesmål for indsatserne i 2017, der omhandler en omkostningseffektiv indsats. Beskæftigelsesmålene som de fremgår i Beskæftigelsesplanen for 2017 er som følger: - Beskæftigelsesmål 1: Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, skal tættere på arbejdsmarkedet I beskæftigelsesplanen dækker det over indsatser for langtidsledige a-dagpenge og jobparate kontanthjælpsmodtagere, aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere på ledighedsydelse - Beskæftigelsesmål 2: Flere unge under 30 år skal tage en kompetencegivende uddannelse. - Beskæftigelsesmål 3: En omkostningseffektiv indsats. Målet er fastsat lokalpolitisk i forbindelse med Tårnby Kommunes budget for 2017 og målet dækker over indsatser på alle målgrupper. Dog er der i Beskæftigelsesplanen særligt fokus på kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere og personer omfattet af integrationsloven. - Beskæftigelsesmål 4: Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft. Målet er fastsat af Beskæftigelsesministeren og der er et tilsvarende mål i Tårnbys Kommunes budget for Kommunens strategi er målrettet samarbejdet med 9

11 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d kommunens virksomheder og samarbejdet internt i Jobcentret i forhold til at formidle relevante job til ledige borgere. - Beskæftigelsesmål 5: Flere flygtninge og familiesammenførte skal så vidt muligt fastholde deres tilknytning til arbejdspladsen. - Beskæftigelsesmål 6: Sygemeldte borgere skal så vidt muligt fastholde deres tilknytning til arbejdspladsen. Målet er fastsat i forbindelse med Tårnby Kommunes budget for 2017 og omfatter en strategi for sygedagpengemodtagere og borgere på ledighedsydelsesforløb. Forvaltningen har i Beskæftigelsesplanen for 2017 lagt ekstra vægt på beskæftigelsesmål 1. Tårnby oplever udfordringer med, at der er relativt mange borgere, der har en lang varighed og derved er langt væk fra arbejdsmarkedet. På trods af en god beskæftigelsesog ledighedsudvikling i 2016, så har det desværre ikke haft den helt store effekt på antallet af borgere på langvarig forsørgelse. Derfor er det i særligt fokus i beskæftigelsesplanen for INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, 1. at godkende kommunens beskæftigelsesplan for /kam BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Beskæftigelsesplan 2017.docx /16 10

12 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Ledelsesinformation på flygtningeområdet 31/10-16 Åben sag Sagsnr.: 15/15651 Sagsansvarlig: mho.as Fraværende: Afbud: RESUMÉ Tårnby Kommunes flygtningekvote udgør 49 flygtninge i Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen fremlægger status til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Tårnby Kommune har pr. 31. oktober 2016 modtaget i alt 47 flygtninge ud af kvoten på 49. Status på flygtningeområdet pr. 31. oktober 2016 er vedlagt som bilag. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, 1. at orienteringen tages til efterretning. /kam BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Flygtningestatus den docx /16 8. Budgetopfølgning for Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget ultimo oktober 2016 Åben sag Sagsnr.: 16/1174 Sagsansvarlig: mas.sf Fraværende: Afbud: RESUMÉ Der fremlægges sag til efterretning vedrørende den økonomiske udvikling på udvalgets servicedriftsområder på baggrund af 10 måneders forbrug i

13 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Efter de 10 første måneder af 2016 indikerer såvel forbrugsprocenten som udviklingen i antallet af modtagere et merforbrug i forhold til budget Den aktuelle vurdering er en budgetoverskridelse på 41,6 mio. kr. Årsagen til merforbruget skyldes to forhold: At der i 2016 vil være 5 % flere ledige og sygedagpengemodtagere end forudsat. At refusionsomlægningen fra 1. januar 2016, har betydet, at modtagerne i gennemsnit er blevet væsentligt dyrere for kommunen. Disse forhold indebærer en merudgift på serviceområderne Arbejdsmarked og Sygedagpenge på 46,7 mio. kr. Merudgifterne på de to ovenstående serviceområder opvejes i nogen grad af mindreudgifter på 5,1 mio. kr. til førtidspension og boligstøtte. ØKONOMI Efter 10 måneders forbrug er det overordnede billede, at der er forbrugt følgende af budgettet: Nettoforbrugsprocent ultimo oktober 2015: 83,7 % Nettoforbrugsprocent ultimo oktober 2016: 93,0 % INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, 1. at budgetopfølgningen tages til efterretning. /kam BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Statistik ultimo oktober 2016.xlsx.pdf /16 2 Åben Økonomiopfølgning oktober 2016.pdf /16 9. Budgetkorrektioner på Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalgets områder Åben sag Sagsnr.: 16/1174 Sagsansvarlig: tfi.as Fraværende: Afbud: RESUMÉ På baggrund af budgetopfølgningen for Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalgets områder ultimo oktober 2016, fremlægges forslag til budgetkorrektioner på udvalgets områder og en tillægsbevilling som følge af forventning om et samlet merforbrug på 41,6 mio. kr. 12

14 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Med afsæt i regnskabsskønnet ud fra 10 måneders faktisk forbrug i 2016 foreslås følgende budgetkorrektioner på Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalgets serviceområder: Arbejdsmarked tilføres 5,1 mio. kr. fra Førtidspension og boligstøtte Udgiftsneutrale omplaceringer indenfor de respektive serviceområder, jf. bilag 1. Efterfølgende udestår et samlet merforbrug på i alt 41,6 mio. kr., som anmodes tilført fra kassen til følgende serviceområder: 31,2 mio. kr. tilføres Arbejdsmarked 10,4 mio. kr. tilføres Sygedagpenge De præcise beløb fremgår ligeledes af bilag 1. ØKONOMI Det samlede merforbrug på 41,6 mio. kr. er sammensat således, at der på det budgetgaranterede område er et merforbrug på 44,5 mio. kr., mens der på servicerammen er et mindreforbrug på 2,9 mio. kr. Samtlige omplaceringer mellem funktioner samt tilførsel fra kassen omfatter udelukkende driftsudgifter og indtægter. PÅTEGNING Husk påtegning. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, at udvalget over for Økonomiudvalget anbefaler, 1. at godkende budgetkorrektion på 5,1 mio. kr. til Arbejdsmarked fra Førtidspension og boligstøtte 2. at godkende udgiftsneutrale korrektioner på de enkelte serviceområder 3. at godkende en samlet tilførsel fra kassen på 41,6 mio. kr. /kam BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Budgetkorrektioner på funktionsniveau A&B.pdf / Status på Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesområdet ultimo oktober Åben sag Sagsnr.: 16/1160 Sagsansvarlig: mha.as Fraværende: Afbud: 13

15 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d RESUMÉ Der fremlægges ledelsesinformation vedr. status på beskæftigelsesområdet ultimo oktober UDDYBENDE BEMÆRKNINGER På baggrund af ledelsesinformation til og med oktober 2016 er den aktuelle udvikling som følger: Andelen af overførselsmodtagere, hvor refusionen er højest (80 %) er på 5 %, mens andelen med den laveste refusion (20 %) er på 64 %. Den gennemsnitlige varighed for overførselsmodtagerne ultimo oktober er 68,1 uger, som er 8,7 uger højere end budgetmålsætningen for Udslusningseffekten ult. oktober er 33 % for de ledige, som afsluttede et ordinært uddannelsesforløb. Udslusningseffekten for de ledige, som afsluttede et virksomhedsrettet tilbud for et halvt år siden, er 30 %. Udslusningseffekten for de ledige, som afsluttede mentorforløb, korte vejledningsog afklaringsforløb mv. for et halvt år siden, er 23 %. Der henvises til bilaget med nøgletal på beskæftigelsesområdet. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, 1. at tage orienteringen til efterretning. /kam BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Nøgletal på beskæftigelsesområdet ult. oktober 2016.docx /16 14

16 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Effekten af den regionale uddannelsespulje Åben sag Sagsnr.: 16/1097 Sagsansvarlig: mho.as Fraværende: Afbud: RESUMÉ Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen fremlægger sag vedrørende effekten af kurserne der er bevilliget med tilskud fra Den Regionale Uddannelsespulje til godkendelse. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Jobcenter Tårnby har fået tilsagn om kroner i tilskud fra Den Regionale Uddannelsespulje i Tilskuddet dækker 80 % af udgifterne, så kommunen finansierer selv kroner til køb af kurser fra den regionale positivliste. Der er ultimo oktober forbrugt samlet kroner, som er betaling for kurser til 27 borgere. Effekten af kurserne, som borgerne har fået tilkendt med tilskud fra den regionale uddannelsespulje viser, at 12 ud af de 27 borgere er kommet i ordinær beskæftigelse. Ud af de 12, har 4 borgere ultimo oktober igen et aktivt ledighedsforløb hos Jobcentret. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, 1. at effekterne af kurserne med tilskud fra den regionale uddannelsespulje tages til efterretning. /kam BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Effekt af den regionale uddannelsespulje /16 15

17 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Eventuelt Åben sag Sagsnr.: 16/28680 Sagsansvarlig: mas.sf Fraværende: Afbud: 16

18 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Bilagsoversigt 3. Meddelelser 1. Informationsbrev om boligplacering af flygtninge (273086/16) 2. Kommunekvoter for 2017.pdf (272080/16) 3. Orienteringsbrev om ny vejledning om rådighed og sanktioner (265082/16) 4. Vejledning om rådighed og sanktioner (265089/16) 5. Nyhedsbrev fra RAR Hovedstaden - Oktober 2016 (260539/16) 6. Virksomhedernes samarbejde med jobcentrene (259781/16) 7. Bekendtgørelse om rådighed (256474/16) 8. Orienteringsbrev om ny bekendtgørelse om rådighed (256469/16) 9. Forsøg med jobklubber giver gode erfaringer - Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (256459/16) 10. Notat vedr. beskæftigelsesreformen - status august 2016 (277026/16) 11. Forespørgsel vedr. revalidering i Sønderborg (275777/16) 12. Henvendelse fra Det regionale arbejdsmarkedsråd (277214/16) 13. Prioritering af indsatsen for ressourceforløbsmodtagere (271689/16) 14. Referat fra møde embedsmandsudvalget for vækst, uddannelse og beskæftigelse den 27. oktober 2016.pdf (283145/16) 4. Statistik over Ankestyrelsens afgørelser i 1. halvår Ankestatistik 1. halvår 2016 (267516/16) 5. Forslag til kompetencedelegationsregler Kompetencedelegationsplan 2017 (224816/16) 6. Beskæftigelsesplan Beskæftigelsesplan 2017.docx (270907/16) 7. Ledelsesinformation på flygtningeområdet 31/ Flygtningestatus den docx (278482/16) 8. Budgetopfølgning for Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget ultimo oktober Statistik ultimo oktober 2016.xlsx.pdf (282863/16) 2. Økonomiopfølgning oktober 2016.pdf (283113/16) 9. Budgetkorrektioner på Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalgets områder 1. Budgetkorrektioner på funktionsniveau A&B.pdf (283130/16) 10. Status på Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesområdet ultimo oktober 1. Nøgletal på beskæftigelsesområdet ult. oktober 2016.docx (277295/16) 11. Effekten af den regionale uddannelsespulje 1. Effekt af den regionale uddannelsespulje (277368/16) 17

19 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Underskriftsside Louis Hjelmsø Bjarne Thyregod Einer Lyduch Heidi Ladegaard Vibeke Rasmussen Brian Bruun Anders Krantz 18

20 Bilag: 3.1. Informationsbrev om boligplacering af flygtninge Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 15. november Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

37

38

39

40

41

42

43 Bilag: 3.2. Kommunekvoter for 2017.pdf Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 15. november Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

44

45

46

47

48

49

50

51 Bilag: 3.3. Orienteringsbrev om ny vejledning om rådighed og sanktioner Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 15. november Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

52 Til kommuner, jobcentre m.fl. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A DK-2300 København S T: E: star@star.dk Orientering om ny vejledning om rådighed og sanktioner for personer der ansøger om eller modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp Dato: J. Nr. 16/11990 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har opdateret vejledning om rådighed og sanktioner for personer der ansøger om eller modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Vejledningen er opdateret som følge af Folketingets vedtagelse af lov nr. 665 af 8. juni 2016 om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge og styrket virksomhedsrettet integrationsprogram m.v.), der trådte i kraft 1. oktober Lovændringen indebærer bl.a., at integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af integrationsloven, betragtes som jobparate de første 3 måneder efter, at kommunen har overtaget ansvaret for dem. Der henvises til nyaffattelsen af 17 i integrationsloven. Desuden indebærer lovændringen, at jobcenteret - såfremt en udlændings sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde kravene - kan beslutte at undtage udlændingen fra kravet om: registrering af jobsøgning i joblog på Min Side på Jobnet, hver syvende dag at skulle tjekke sine jobforslag og at skulle lægge sit cv på Jobnet. Jobcenteret skal i den forbindelse sørge for, at den pågældende hurtigst muligt bliver i stand til dette, ligesom jobcenteret og udlændingen skal aftale, hvordan den pågældende i stedet skal dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter. Der henvises til nyaffattelsen af integrationslovens 26 og 26 a. Lovændringen indebærer endvidere, at en integrationsydelsesmodtager, der er undtaget fra at registrere sine jobsøgningsaktiviteter m.v., kan få en punktsanktion, hvis den pågældende uden rimelig grund ikke har dokumenteret sine jobsøgningsaktiviteter, som aftalt med jobcenteret. Der henvises til ændringen af 39, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik. Den nye vejledning, der har fået nr af 13. oktober 2016, vedlægges.

53 Vejledningen kan endvidere findes på Den nye vejledning erstatter vejledning nr af 30. maj Venlig hilsen Charlotte L. Rafn Sociale Ydelser 2

54 Bilag: 3.4. Vejledning om rådighed og sanktioner Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 15. november Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

55 VEJ nr af 13/10/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 16. oktober 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/11990 Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om rådighed og sanktioner for personer der ansøger om eller modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp Indledning I denne vejledning gøres mere generelt rede for regler og praksis vedrørende rådighed og sanktioner for personer, der ansøger om eller modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp- eller kontanthjælp. Vejledningen knytter sig til: - gældende bekendtgørelse om rådighed for personer der ansøger om eller modtager integrationsydelse eller uddannelseshjælp som uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate, eller integrationsydelse eller kontanthjælp som jobparate (omtales herefter som bekendtgørelsen), - lov om aktiv socialpolitik, som udover personer, der ansøger om eller modtager integrationsydelse eller uddannelseshjælp som uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate, eller integrationsydelse eller kontanthjælp som jobparate - også gælder for personer, der ansøger om eller modtager integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp som aktivitetsparate, - reglerne i i lov om aktiv socialpolitik om sanktioner ved manglende udnyttelse af arbejdsmulighederne m.v., samt - reglerne i 26 og 26 a i integrationsloven om pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder for personer, der ansøger om eller modtager integrationsydelse. I forhold til den tidligere vejledning er vejledningen opdateret som følge af vedtagelsen af lov nr. 665 af 8. juni 2016 om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge og styrket virksomhedsrettet integrationsprogram m.v.). Vejledningen har følgende indhold: 1. Vejledning til bekendtgørelse om rådighed for personer der ansøger om eller modtager integrationsydelse eller uddannelseshjælp som uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate, eller integrationsydelse eller kontanthjælp som jobparate 2. Rådighed for personer, der modtager integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp, og som af kommunen er visiteret som aktivitetsparate 3. Sanktioner 4. Ikrafttræden Bilag 1. Relevante sagsbehandlingsregler i retssikkerhedsloven, forvaltningsloven, offentlighedsloven og persondataloven samt almindelige forvaltningsretlige principper og god forvaltningsskik. 1

56 Bilag 2. Tjekliste over sagsbehandlingsregler til brug for behandling af sager om rådighed og sanktioner. Bilag 3. Ankestyrelsens anbefalinger for så vidt angår sager om sanktioner. Bilag 4. Oversigter til brug ved behandling af sanktionssager. Bilag 5. Når andre aktører løser opgaver for kommunen. Bilag 6. Oversigt over målgrupper i bekendtgørelsen og i vejledningen. 1. Vejledning til bekendtgørelse om rådighed for personer der ansøger om eller modtager integrationsydelse eller uddannelseshjælp som uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate, eller integrationsydelse eller kontanthjælp som jobparate Kapitel 1 Område og begreber Kapitel 1 i bekendtgørelsen beskriver, hvilke personer bekendtgørelsen gælder for. Endvidere defineres de grundlæggende begreber, der anvendes i bekendtgørelsen. 1. Denne bekendtgørelse omfatter personer, der ansøger om eller modtager hjælp, herunder supplerende hjælp, efter 11 i lov om aktiv socialpolitik (integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og tilbud m.v. i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven), og som ansøger om eller modtager hjælpen som uddannelses- eller jobparate. Bekendtgørelsen omfatter personer, der ansøger om eller modtager hjælp, herunder supplerende hjælp, efter 11 i lov om aktiv socialpolitik, og som ansøger om eller modtager hjælpen som uddannelses- eller jobparate. Bekendtgørelsen omfatter personer, der: - modtager kontanthjælp eller integrationsydelse efter lov om aktiv social politik, og som er jobparate, - modtager uddannelseshjælp eller integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som er uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate. Det bemærkes, at integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven, alene kan visiteres som jobparate eller aktivitetsparate. Personer, der er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som er omfattet af bekendtgørelsen, er - Åbenlyst uddannelsesparate unge, der vurderes ikke at have nogle barrierer og som derfor ikke har behov for hjælp og støtte - i forhold til at påbegynde og gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår. De skal hurtigst muligt i uddannelse. I perioden frem til uddannelsesstart skal den unge i videst muligt forsørge sig selv ved arbejde. De unge skal derfor frem til start på uddannelse stå til rådighed for arbejdsmarkedet og for beskæftigelsesrettede tilbud, fx nytteindsats. 2

57 Øvrige uddannelsesparate unge, der - med den rette støtte og indsats - vurderes at kunne påbegynde en uddannelse på ordinære vilkår inden for ca. et år og gennemføre denne uddannelse på almindelige vilkår. Uddannelsesparate unge skal stå til rådighed for en uddannelsesrettet indsats, der skal være individuelt tilrettelagt og tage udgangspunkt i den enkelte unges ressourcer og behov. Jobparate personer, som vurderes at kunne tage et ordinært arbejde inden for 3 måneder og dermed blive selvforsørgende. Jobparate skal stå til rådighed for tilbud om arbejde, beskæftigelsesrettede tilbud m.v. Personer, der modtager integrationsydelse, og som er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven, kan alene visiteres som enten jobparate eller aktivitetsparate. De første 3 måneder mødes de dog som udgangspunkt som jobparate, jf. integrationslovens 17. De personer, som er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven og er jobparate, skal opfylde de samme rådighedsbetingelser, som gælder for jobparate kontanthjælpsmodtagere. Der henvises i øvrigt til bilag 6 om målgrupperne for bekendtgørelsen. Det følger af bl.a. 8 a i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen ved første henvendelse skal vurdere, om en person, der ansøger om eller modtager hjælp, er åbenlyst uddannelsesparat eller jobparat og derfor skal tilmeldes som arbejdssøgende i jobcenteret, jf. også 11, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og integrationslovens 26 a, stk. 2. Kommunen skal i forbindelse med kontaktforløbet vurdere, om den pågældende fortsat anses som åbenlyst uddannelsesparat eller jobparat, hvis der er sket ændringer i personens forhold. Bekendtgørelsen omfatter personer, der ansøger om eller modtager hjælp, herunder supplerende hjælp, efter 11 i lov om aktiv socialpolitik. Hjælp efter 11 i lov om aktiv socialpolitik omfatter integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og tilbud m.v. i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven. En person, der deltager i et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller i et tilbud m.v. i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven, skal som udgangspunkt stadigvæk opfylde rådighedsbetingelserne. For en åbenlyst uddannelsesparat eller jobparat person betyder det fx, at personen skal være tilmeldt som arbejdssøgende i jobcenteret og stå til rådighed for tilbud om ordinært arbejde. Kommunen kan dog fravige kravet om, at en åbenlyst uddannelsesparat eller jobparat person skal være aktivt jobsøgende samt om, at personen skal stå til rådighed for arbejde, som personen er henvist til, hvis kommunen skønner, at tilbuddet medvirker til, at personen kan opnå fast beskæftigelse, herunder når personen deltager i et særligt målrettet uddannelsesforløb. Særligt vedrørende visitation af udlændinge efter integrationsloven Særligt i forhold til udlændinge gælder, at kommunalbestyrelsen skal anse en udlænding omfattet af integrationslovens 16, stk. 2, for jobparat i de første 3 måneder efter kommunens overtagelse af ansvaret for den pågældende, med mindre det er åbenbart, at udlændingen ikke er i stand til at deltage i et virksomhedsrettet tilbud efter integrationslovens 23 b eller 23 c, jf. integrationslovens 17, stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal 3 måneder efter at have overtaget ansvaret for udlændingen visitere den pågældende som jobparat eller aktivitetsparat. Ved visitationen finder de regler om visitation, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af 4 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilsvarende anvendelse, jf. integrationslovens 17, stk. 2. 3

58 2. Bekendtgørelsen omfatter også en persons ægtefælle, medmindre 1) ægtefællen har ansøgt om eller modtager hjælp som aktivitetsparat, 2) ægtefællen er under uddannelse eller modtager en offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er betinget af, at modtageren står til rådighed for arbejdsmarkedet, eller 3) ægtefællen har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. lov om aktiv socialpolitik 13, stk. 10. Stk. 2. Kravet om frigørelsesattest, jf. 14, gælder dog ikke for en deltidsarbejdende ægtefælle, hvis dennes månedlige indtægt svarer til eller er højere end det beløb, den pågældende ville kunne få i hjælp efter 11 i lov om aktiv socialpolitik. I overensstemmelse med det almindelige princip om ægtefælleafhængighed i lov om aktiv socialpolitik slås det i 2 fast, at bekendtgørelsens regler også gælder en ansøgers ægtefælle, medmindre ægtefællen er omfattet af undtagelserne i stk. 1, nr Dette indebærer bl.a., at en deltidsarbejdende ægtefælle også skal overholde bekendtgørelsens regler om tilmelding som arbejdssøgende i jobcenteret, aktiv arbejdssøgning, indlæggelse af cv i Jobnet osv. Vedrørende reglen i stk. 2 om undtagelse fra kravet om frigørelsesattest for en deltidsarbejdende ægtefælle i visse situationer, henvises til vejledningen til 14. Ankestyrelsen har i principafgørelse A fundet, at ægtefællers gensidige forsørgelsespligt først ophørte ved separation eller skilsmisse. Ægtefællerne var, uanset om de levede adskilt på grund af uoverensstemmelse eller var bosat i to forskellige lande, efter dansk lovgivning forpligtet til at forsørge hinanden, så længe ægteskabet bestod. Ægteskabets retsvirkninger bestod således, indtil den kompetente myndighed formelt havde opløst det. Der blev lagt vægt på, at det var en betingelse for at få kontanthjælp, at ansøgeren og ægtefællen ikke havde et rimeligt tilbud om arbejde, og at de aktivt søgte at udnytte deres arbejdsmuligheder. Der var derfor ikke hjemmel i loven til kun at lægge den ene ægtefælles forhold til grund. Ankestyrelsen har i principafgørelse fundet, at en gift kvinde havde ret til kontanthjælp, fordi hun ikke kunne forsørge sig selv, og fordi hendes ægtefælle ikke opfyldte sin forsørgelsespligt. Kvinden havde været ude for ændringer i sine forhold, da hendes samliv med ægtefællen var ophørt, og der var søgt om separation. Ankestyrelsen lagde vægt på, at selv om ansvaret for at forsørge en ægtefælle først ophører ved separation eller skilsmisse, måtte det offentlige træde til, når ægtefællen var flyttet, og kommunen ikke kunne komme i kontakt med den pågældende, og han ikke opfyldte sin forsørgerpligt. Principperne fra denne afgørelse vil formentlig også kunne anvendes i de tilfælde, hvor en ægtefælle er bosat i udlandet, og hvor kommunen har udtømt alle rimelige muligheder for at komme i kontakt med pågældende, fx telefonisk. I de tilfælde, hvor den ene ægtefælle er indsat i fængsel eller arresthus, gælder princippet om, at begge ægtefæller skal stå til rådighed, ikke. Der henvises til bekendtgørelse nr af 30. august 2015 om hjælp til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus (bekendtgørelsen kan findes på Ligeledes gælder princippet om, at personer i et ægteskab skal stå til rådighed, ikke i de tilfælde, hvor en person (en udlænding) er omfattet af 6 i lovbekendtgørelse nr af 7. oktober 2014 (repatrieringsloven). Ifølge denne bestemmelse kan kommunalbestyrelsen efter ansøgning give tilladelse til, at en udlænding modtager hjælp til forsørgelse efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik, hvis den pågældende deltager i praktik eller uddannelsesforløb eller i rekognosceringsrejser til hjemlandet eller det tidligere op- 4

59 holdsland med henblik på senere at træffe beslutning om repatriering (loven kan findes på 3. Ved»rådighed«forstås i denne bekendtgørelse, at en person søger at udnytte sine 1) arbejdsmuligheder bl.a. ved aktivt at søge arbejde og ved at tage imod tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud m.v. i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, hvis personen er jobparat eller åbenlyst uddannelsesparat, eller 2) uddannelsesmuligheder ved at stå til rådighed for uddannelse på ordinære vilkår samt en indsats rettet mod uddannelse på ordinære vilkår, hvis personen er uddannelsesparat. Stk. 2. Ved»kontaktforløb«forstås for personer, der er jobparate, et individuelt og fleksibelt forløb, som tilrettelægges og gennemføres med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationsloven. For personer, der er uddannelsesparate, forstås ved kontaktforløb et individuelt og fleksibelt forløb med henblik på, at personen hurtigst muligt påbegynder og gennemfører en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på almindelige vilkår, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk. 3. Ved»cv«forstås de oplysninger om personens arbejds- og uddannelsesmæssige baggrund, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand med at finde arbejde, som skal indlægges i Beskæftigelsesministeriets database (Jobnet). Bestemmelsen uddyber og beskriver nogle af de begreber, der anvendes i bekendtgørelsen, og som følger af de pligter, der fremgår af lov om aktiv socialpolitik. Rådighedsforpligtelsen afhænger af, om personen er jobparat eller uddannelsesparat, herunder åbenlyst uddannelsesparat. En jobparat person skal udnytte sine arbejdsmuligheder ved bl.a. aktivt at søge arbejde og tage imod tilbud om arbejde, deltage i samtaler og deltage i tilbud m.v. eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, der kan føre til selvforsørgelse. En uddannelsesparat person skal udnytte sine uddannelsesmuligheder ved at stå til rådighed for uddannelse på ordinære vilkår eller en indsats rettet mod, at personen på sigt kan påbegynde en uddannelse på ordinære vilkår. Med uddannelse på ordinære vilkår menes der en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse, som påbegyndes og gennemføres på almindelige vilkår, og hvor der til uddannelsen er et forsørgelsesgrundlag i form af SU, elevløn eller lignende. Der henvises til reglerne om uddannelsespålæg i 21 b, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Hvis personen har behov for en indsats rettet mod uddannelse på ordinære vilkår, er det en betingelse for at få integrationsydelse eller uddannelseshjælp, at personen tager imod de tilbud, der gives som led i den uddannelsesrettede indsats. Heri indgår, at personen skal tage imod tilbud om fx virksomhedspraktik som led i en uddannelsesrettet indsats, herunder nytteindsats. Der henvises til 42 og 42 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. En åbenlyst uddannelsesparat person skal i videst muligt omfang forsørge sig selv frem til uddannelsesstart. Det betyder bl.a., at personen indtil uddannelsesstart skal udnytte sine arbejdsmuligheder ved bl.a. aktivt at søge arbejde og tage i mod tilbud om arbejde eller beskæftigelsesrettet tilbud, fx nytteindsats. Der henvises til 13 i lov om aktiv socialpolitik. 5

60 Om uddannelsespålæg se bemærkningerne til 12. Kapitel 2 Generelle rådighedsbetingelser Kapitel 2 i bekendtgørelsen beskriver, hvilke generelle betingelser der skal være opfyldt for, at en person, der ansøger om eller modtager hjælp som uddannelsesparat, herunder åbenlyst uddannelsesparat eller jobparat, kan anses for at stå til rådighed. Kommunen skal løbende sikre sig, at betingelserne er opfyldt. Se bemærkningerne til 3. At stå til rådighed er én af flere betingelser, der skal være opfyldt, for at en person og dennes ægtefælle kan få hjælp. Kommunen skal løbende følge sager efter lov om aktiv socialpolitik for at sikre sig, at betingelserne for at give hjælp fortsat er opfyldt. Kommunen skal således løbende sikre sig, at også de øvrige betingelser for at udbetale hjælp er opfyldt, jf. 10, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik. Der henvises til bilag 1 om generelle forvaltningsretlige regler. 4. En person, der er åbenlyst uddannelsesparat eller jobparat, jf. 1, kan kun få hjælp efter 11 i lov om aktiv socialpolitik, hvis den pågældende står til rådighed for arbejdsmarkedet. En person, der er åbenlyst uddannelsesparat, skal dog kun stå til rådighed for arbejdsmarkedet, indtil den pågældende skal påbegynde uddannelse på ordinære vilkår. En person, der er uddannelsesparat, jf. 1, kan kun få hjælp efter 11 i lov om aktiv socialpolitik, hvis den pågældende står til rådighed for uddannelse på ordinære vilkår eller en indsats rettet mod uddannelse på ordinære vilkår. Ved hjælp efter 11 i lov om aktiv socialpolitik forstås hjælp i form af integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og tilbud m.v. i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven. Åbenlyst uddannelsesparate integrationsydelsesydelsesmodtagere eller åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere skal stå til rådighed for ordinær uddannelse og skal frem til uddannelsesstart i videst muligt omfang forsørge sig selv. Personen skal frem til uddannelsesstart aktivt søge arbejde og stå til rådighed for arbejde, som kommunen har henvist den pågældende til, jf. 13, stk. 1, 3, 13 og 14, i lov om aktiv socialpolitik. Jobparate integrationsydelses- eller kontanthjælpsmodtagere skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Heri ligger bl.a., at personen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at den pågældende aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder, 13, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik. Uddannelsesparate integrationsydelsesmodtagere eller uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere skal stå til rådighed for uddannelse på ordinære vilkår og en indsats rettet mod uddannelse på ordinære vilkår. Med uddannelse på ordinære vilkår menes der en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse, som påbegyndes og gennemføres på almindelige vilkår, og hvor der til uddannelsen er et forsørgelsesgrundlag i form af SU, elevløn eller lignende. Der henvises til reglerne om uddannelsespålæg i 21 b, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Hvis en person, der søger om integrationsydelse eller uddannelseshjælp, har behov for en indsats rettet mod uddannelse på ordinære vilkår, er det en betingelse for at få integrationsydelse eller uddannelseshjælp, at personen tager imod de tilbud, der gives som led i den uddannelsesrettede indsats. Tilbud som led i den uddannelsesrettede indsats skal være rimelige. Der henvises til bemærkningerne til 15. 6

61 Med hensyn til selvstændig virksomhed vil en person, der har selvstændig virksomhed, og som ikke er ramt af en social begivenhed (fx sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør), ikke kunne anses for at stå til rådighed, og kan ikke få hjælp til at understøtte en selvstændig virksomhed, der giver underskud, eller som ikke i tilstrækkelig grad bidrager til et forsørgelsesgrundlag. Hvis en integrationsydelses-, uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsansøgers ægtefælle har selvstændig virksomhed, vil ægtefællen efter omstændighederne kunne anses for at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis ægtefællens indtægt efter en samlet konkret vurdering i væsentligt omfang må anses for at bidrage til familiens forsørgelse. Efter Ankestyrelsens praksis, jf. principafgørelse A-2-02, er nogle af de forhold, der kan lægges vægt på ved vurderingen af, om en selvstændig erhvervsdrivende ægtefælle har udnyttet sine arbejdsmuligheder, følgende: 1. hvor lang tid virksomheden har bestået 2. hvilken indtægt virksomheden hidtil har afkastet 3. hvor stor en formue, der er bundet i virksomhedens driftsmidler 4. om indtægten er sæsonbestemt eller afhængig af vejrforholdene 5. hvilke konkrete fremtidsudsigter der er, for at virksomheden kan komme til at tjene eller bidrage til familiens forsørgelse 6. hvilke ordrer, der er tilgået virksomheden, og hvornår disse vil afkaste indtægter. Ankestyrelsen fandt endvidere, at det ved vurderingen kunne have betydning, om ægtefællen i perioder med svigtende indtægter havde været tilmeldt Arbejdsformidlingen. Ankestyrelsen har desuden i principafgørelse A-1-03 slået fast, at kontanthjælpsniveauet ikke alene kunne anvendes som en fast grænse for, hvornår en selvstændig erhvervsdrivende ikke længere kunne anses for at udnytte sine arbejdsmuligheder. Ankestyrelsen fandt, at ansøgers ægtefælle ud fra de foreliggende oplysninger måtte anses for at have udnyttet sine arbejdsmuligheder. Begrundelsen var, at ægtefællens indtægt efter en samlet konkret vurdering i væsentligt omfang måtte anses for at have bidraget til familiens forsørgelse. En person, der udfører frivilligt arbejde i form af aktiviteter, som personen udfører ulønnet for frivillige organisationer, foreninger eller lignende, og som ikke kan udbydes som almindeligt lønarbejde, kan modtage integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det er en betingelse, at deltagelsen i det frivillige arbejde ikke er til hinder for, at personen kan opfylde den generelle forpligtelse til at stå til rådighed. Der skal desuden være tale om arbejde, der ikke sædvanligvis kan udbydes som lønnet arbejde. Det vil afhænge af kommunens konkrete vurdering, om personen kan opfylde sin rådighedsforpligtelse samtidig med udførelsen af det frivillige arbejde. 5. En person, der har ansøgt om eller modtager integrationsydelse eller kontanthjælp som jobparat, skal for at stå til rådighed ved første henvendelse til kommunen om hjælp tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, og kommunen skal sørge for, at det sker, jf. kapitel 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og integrationslovens 26 a, stk. 2. 7

62 Stk. 2. En person, der har ansøgt om eller modtager integrationsydelse eller uddannelseshjælp som åbenlyst uddannelsesparat, skal senest 1 uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, og kommunen skal sørge for, at det sker, jf. kapitel 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk. 3. Personen skal løbende tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende efter de regler, der er fastsat herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf eller i integrationslovens 26 a, stk. 2. Stk. 4. Jobcenteret kan beslutte, at en person, der modtager integrationsydelse som led i et integrationsprogram, undtages fra kravet om at tjekke sine jobforslag på Jobnet, hvis personens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at personen kan opfylde kravet, jf. 26 a, stk. 6, i integrationsloven. Jobcenteret skal aftale med personen, hvordan den pågældende i stedet skal dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter, jf. integrationslovens 26, stk. 3. Jobparate integrationsydelses- eller kontanthjælpsmodtagere skal for at stå til rådighed ved første henvendelse til kommunen om hjælp tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, og kommunen skal sørge for, at det sker, jf. kapitel 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og integrationslovens 26 a, stk. 2. Åbenlyst uddannelsesparate integrationsydelsesmodtagere eller åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere skal senest 1 uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, og kommunen skal sørge for, at det sker, jf. kapitel 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Åbenlyst uddannelsesparate integrationsydelsesmodtagere eller åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere skal frem til uddannelsesstart stå til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. 11. Åbenlyst uddannelsesparate integrationsydelsesmodtagere eller åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere skal - ligesom jobparate integrationsydelses- eller kontanthjælpsmodtagere - tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats og integrationsloven, og kommunen skal sørge for, at det sker. Der henvises til 11 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Personen skal løbende tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende efter de regler, der er fastsat herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf eller i integrationslovens 26 a, stk. 2. Jobcenteret kan beslutte, at en person, der modtager integrationsydelse som jobparat som led i et integrationsprogram, undtages fra kravet om hver 7. dag at tjekke sine jobforslag på Jobnet, hvis personens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at personen kan opfylde kravet, jf. 26 a, stk. 6, i integrationsloven. Kommunens beslutning om at undtage personen fra kravet om at tjekke sine jobforslag skal træffes efter en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons ressourcer. Kommunen skal fortsat understøtte, at personen hurtigst muligt bliver i stand til at anvende de digitale løsninger. Jobcenteret skal aftale med personen, hvordan den pågældende i stedet skal dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter, jf. integrationslovens 26, stk En person, der er jobparat, skal hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen som arbejdssøgende i jobcenteret lægge et cv ind i Jobnet for at stå til rådighed. Personen skal løbende ajourføre oplysningerne i Jobnet efter de regler, der følger af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og integrationsloven. 8

63 Stk. 2. Hvis der foreligger oplysninger fra en tidligere tilmelding som arbejdssøgende (cv), skal oplysningerne straks på ny gøres tilgængelige, hvis personen igen bliver tilmeldt som arbejdssøgende. Stk. 3. Jobcenteret kan beslutte, at en person, der modtager integrationsydelse som led i et integrationsprogram, undtages fra kravet om at lægge et cv på Jobnet inden for 3 uger, hvis personens sproglige og itmæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at personen kan opfylde kravet, jf. 26 a, stk. 6, i integrationsloven. En jobparat integrationsydelses- eller kontanthjælpsmodtager skal senest 3 uger efter sin tilmelding som arbejdssøgende lægge sit cv ind i Jobnet. Der henvises til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 13, stk. 2, og integrationslovens 26 a, stk. 3. Hvis der foreligger oplysninger fra en tidligere tilmelding som arbejdssøgende (cv), skal oplysningerne straks på ny gøres tilgængelige, hvis personen igen bliver tilmeldt som arbejdssøgende. Det er en del af rådighedsforpligtelsen, at cv et indlægges i Jobnet inden for fristen. Beskæftigelsesministeriets database (Jobnet) findes på hjemmesiden Personen skal løbende ajourføre oplysningerne i cv et i Jobnet, fx hvis personen har haft beskæftigelse eller deltaget i tilbud eller uddannelse, som øger mulighederne for at komme i uddannelse på ordinære vilkår eller beskæftigelse. Betingelserne om, at oplysningerne i cv et skal være fyldestgørende, korrekte og tilgængelige, fremgår af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Efter indlæggelse eller ajourføring m.v. af cv et skal personen sikre sig, at cv et ikke er mangelfuldt, og at oplysningerne i cv et er korrekte. Bliver kommunen bekendt med, at en persons cv ikke er tilgængeligt for søgning, skal kommunen foretage en rådighedsvurdering, jf. 16. Jobcenteret kan beslutte, at en person, der modtager integrationsydelse som jobparat som led i integrationsprogrammet, undtages fra kravet om at lægge et cv på Jobnet inden for 3 uger, hvis personens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at personen kan opfylde kravet, jf. 26 a, stk. 6, i integrationsloven. Beslutning om at undtage personen fra kravet om at lægge et cv på Jobnet skal træffes efter en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons ressourcer. Kommunen skal fortsat understøtte, at personen hurtigst muligt bliver i stand til at anvende de digitale løsninger. 7. En person, der er åbenlyst uddannelsesparat eller jobparat, skal kunne og ville overtage arbejde med dags varsel. Stk. 2. Personen skal kunne overtage arbejde ved arbejdstids begyndelse dagen efter, at personen er henvist til arbejdet af jobcenteret eller anden aktør, medmindre personen henvises til arbejdet med tiltrædelse samme dag. Stk. 3. Personen skal kunne og ville møde til samtaler, tilbud m.v., jf. 10, stk. 1, og 12, stk. 1, dagen efter, at personen har modtaget indkaldelse hertil fra jobcenteret eller anden aktør. Stk. 4. Personen skal kunne møde i tilbuddet 8 dage efter, at tilbuddet er gjort tilgængeligt digitalt via»min Plan«på Jobnet. Tilbud, der er givet i forbindelse med en jobsamtale eller ved, at personen er gjort opmærksom på tilbuddets startdato på anden vis, f.eks. ved brev eller telefon, kan dog igangsættes på et tidligere tidspunkt. Åbenlyst uddannelsesparate integrationsydelses- eller uddannelseshjælpsmodtagere eller jobparate integrationsydelses- eller kontanthjælpsmodtagere skal kunne og ville overtage arbejde med dags varsel. 1-9

64 dages-fristen gives for, at personen får tid til at indrette sig på at skulle i arbejde, til samtale, møde i tilbud m.v. Personen skal kunne overtage arbejde ved arbejdstids begyndelse dagen efter, at personen er henvist til arbejdet af jobcenteret eller anden aktør, medmindre personen henvises til arbejdet med tiltrædelse samme dag. Jobcenteret eller anden aktør kan således henvise til arbejde med en kortere frist, hvis arbejdet skal tiltrædes samme dag. Det forudsætter, at jobcenteret eller anden aktør på forhånd har orienteret personen om, at der kan henvises med en kortere frist. Personen skal desuden kunne og ville møde til samtaler, tilbud m.v., jf. 10, stk. 1, og 12, stk. 1, dagen efter, at personen har modtaget indkaldelse hertil fra jobcenteret eller anden aktør. Personen skal kunne møde i tilbud 8 dage efter, at tilbuddet er gjort tilgængeligt digitalt via»min Plan«på Jobnet. At der ved tilbud givet digitalt via»min Plan«på Jobnet gives en 8 dages frist til at møde i tilbuddet, skal ses i sammenhæng med, at personen efter reglerne senest hver 7. dag skal bekræfte sin tilmelding som arbejdssøgende på Jobnet. Tilbud, der er givet i forbindelse med en jobsamtale eller ved, at personen er gjort opmærksom på tilbuddets startdato på anden vis, fx ved brev eller telefon, kan dog igangsættes på et tidligere tidspunkt. Det er således fortsat muligt at igangsætte tilbud med et starttidspunkt, der ligger tidligere end 8 dage efter afgivelse af tilbuddet. Dette kan bl.a. ske ved, at tilbuddet gives i forbindelse med en jobsamtale eller ved, at det sikres, at den ledige gøres opmærksom på tilbuddets starttidspunkt på anden vis, fx ved brev eller telefon, jf. 52, stk. 9, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kendskab til daglig post I betingelsen om at kunne overtage arbejde med dags varsel ligger bl.a., at en person skal gøre sig bekendt med sin daglige post. Personen skal enten selv vente på den daglige post eller på anden vis sikre sig kendskab til posten. Det er en persons eget ansvar at modtage posten, så længe personen ikke har meddelt sin aktuelle opholdsadresse til kommunen eller anden aktør. Medmindre kommunen i forbindelse med sin vejledning har givet personen udtrykkeligt besked om, til hvem meddelelse om adresseændring skal gives, kan personen vælge, til hvem af de nævnte (kommunen eller anden aktør) meddelelsen gives. Eksempler: En person ser ikke et brev fra kommunen eller anden aktør om fx en jobsamtale, fordi personen opholder sig på en anden adresse end den, personen har meddelt til kommunen eller anden aktør. Personen bærer selv ansvaret for sin manglende viden om brevet, herunder konsekvenserne af en udeblivelse. En person har aftalt med en anden person, at denne ser efter posten, mens den pågældende opholder sig på en anden adresse end den, der er meddelt til kommunen eller anden aktør. Personen bærer selv ansvaret for sin manglende viden om et brev fra kommunen eller anden aktør, herunder konsekvenserne af en udeblivelse, selv om den manglende viden skyldes den anden person, fx fordi denne har glemt at se efter posten. En person har fået sin post omadresseret på posthuset i en periode, hvor den pågældende opholder sig på en anden adresse end den, der er meddelt til kommunen eller anden aktør. Personen bærer selv ansvaret 10

65 for sin manglende viden om et brev fra kommunen eller anden aktør, herunder konsekvenserne af en udeblivelse, selv om denne fx skyldes, at brevet er forsinket på grund af omadresseringen. En person ser ikke et brev fra kommunen eller anden aktør, fordi den pågældende er flyttet til en anden adresse og ikke har meddelt adresseændring til kommunen, folkeregisteret eller anden aktør. Også i det tilfælde bærer personen selv ansvaret for sin manglende viden om brevet, herunder konsekvenserne af en udeblivelse. Ankestyrelsen har i principafgørelse A fundet, at det var kontanthjælpsmodtagerens eget ansvar at kunne gøre sig bekendt med sin daglige post, og at forholdene var således, at posten kunne afleveres. I det konkrete tilfælde havde modtageren af hjælp i perioden omkring kommunens afsendelse af indkaldelse til jobsamtale ikke haft et navn på døren, hvilket bevirkede, at postomdeleren måtte returnere brevet til afsenderen (kommunen). Det betød, at den pågældende ansås for at være udeblevet fra samtalen uden rimelig grund. Ankestyrelsen har i principafgørelse fundet, at hvis der er uenighed, om et brev sendt digitalt fra en myndighed er kommet frem til modtageren, er det myndigheden, der skal dokumentere, at brevet er kommet frem. Et brev sendt digitalt anses for at være kommet frem, når det er tilgængeligt for adressaten for eksempel i indbakken i eboks. Det er ikke et krav, at brevet er blevet åbnet og indholdet læst af adressaten. Når et brev bliver sendt med den offentlige digitale postløsning, sker der en digital registrering af forsendelsen fra start til slut. Det er derfor muligt at dokumentere, om et brev er kommet frem i adressatens digitale postkasse. Registreringen kan ske i en forsendelseslog - en oversigt over de digitale registreringer, der sker, når et brev bliver sendt digitalt. Forsendelsesloggens udseende og indhold kan variere afhængigt af systemleverandøren. Det gælder dog generelt, at den forsendelseslog, der knytter sig til brevet, først bliver endeligt afsluttet, når myndigheden eller myndighedens systemleverandør har modtaget en kvittering fra eboks om, at brevet er kommet frem i adressatens digitale postkasse. Myndigheden kan føre systembevis (bevis for, at det kan antages, at et brev er afsendt og kommet frem) for, at et brev er modtaget ved at fremlægge den forsendelseslog, der knytter sig til brevet. Myndigheden kan også løfte bevisbyrden for, at et brev er kommet frem på anden vis f.eks. ved dokumentation fra eboks afsendersupport eller oplysning fra adressaten om, at brevet er modtaget. Det skal fremgå tydeligt af dokumentationen, at den vedrører det konkrete brev. Dokumentationen skal desuden bekræfte, at brevet er leveret. Det er derfor ikke tilstrækkeligt, hvis det alene fremgår, at brevet er afsendt. Levering af et brev i en digital postkasse sker ikke altid med det samme, brevet er sendt. Ankestyrelsen har ændret praksis for at beregne klagefrister for fysiske og digitale breve. Baggrunden herfor er, at Post Danmark er begyndt at sende fysisk post på en ny måde fra den 1. juli Det er baggrunden for, at Ankestyrelsen har ændret praksis for at beregne klagefrister for fysisk post. Klagefristen skal nu beregnes efter, at et quickbrev normalt vil være 2 dage om at nå frem til borgeren. 11

66 Hvis afgørelsen er sendt med almindelig post (det kalder Post Danmark Brevet ), går Ankestyrelsen ud fra disse hovedregler: - Post sendt mandage, tirsdage eller fredage er fremme 5 dage senere. - Post sendt om onsdagen er fremme 7 dage senere. - Post sendt om torsdagen er fremme 6 dage senere. Ankestyrelsen har også ændret praksis for beregningen af digital post. Nu vil Ankestyrelsen normalt gå ud fra, at en afgørelse er fremme samme dag, den er sendt. Ankestyrelsens praksis for beregning af klagefrister kan findes på Ankestyrelsens hjemmeside, Digital kommunikation Fra 1. november 2014 er der pligt til at modtage Digital Post fra det offentlige, hvis personen er over 15 år og har et CPR-nummer, med mindre personen efter regler udsendt i medfør af 5 i Lov om Offentlig Digital Post er fritaget for obligatorisk tilslutning til Offentlig Digital Post. Digital Post fra det offentlige kan læses på borger.dk eller i e-boks. Et brev med fx en afgørelse, agterskrivelse eller en partshøring, der sendes ved anvendelse af Offentlig Digital Post (fx e-boks eller borger.dk), anses tilsvarende for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen i den elektroniske postkasse, jf. 10 i Lov om Offentlig Digital Post. Det afgørende vil være, hvornår en er tilgængelig for personen i dennes e-boks. Hvis det fremgår af sagen, at en er kommet på et tidligere tidspunkt, vil klagefristen derfor blive regnet fra dette tidligere tidspunkt. 8. En person, der er åbenlyst uddannelsesparat eller jobparat, skal kunne overtage rimeligt arbejde med op til fuld sædvanlig arbejdstid. Dog er en person, der ikke kan tage arbejde med op til fuld sædvanlig arbejdstid, men som vurderes at kunne tage et ordinært arbejde, så pågældende bliver i stand til at forsørge sig selv inden for 3 måneder, omfattet af bekendtgørelsens regler. Stk. 2. Rimeligt arbejde er alt arbejde, som den pågældende skønnes at kunne klare. Åbenlyst uddannelsesparate integrationsydelses- eller uddannelseshjælpsmodtagere eller jobparate integrationsydelses- eller kontanthjælpsmodtagere skal kunne overtage rimeligt arbejde med op til fuld sædvanlig arbejdstid. Dog er en person, der ikke kan tage arbejde med op til fuld sædvanlig arbejdstid, men som vurderes at kunne tage et ordinært arbejde, så pågældende bliver i stand til at forsørge sig selv inden for 3 måneder, omfattet af bekendtgørelsens regler. Rimeligt arbejde er alt arbejde, som den pågældende skønnes at kunne klare. Det er kommunen, der vurderer, om et tilbud om arbejde er rimeligt. Vurderingen skal bl.a. ske ud fra, hvad personen skønnes at kunne klare. Med lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer, som ændret bl.a. ved lov nr. 532 af 26. maj 2010 og lov nr. 607 af 18. juni 2012, er det ikke længere tilladt at ryge indendørs på arbejdspladser, restauranter osv. Små værtshuse m.v. er ifølge loven dog undtaget fra rygeforbuddet. Et tilbud om arbejde på små værtshuse m.v., hvor det er blevet besluttet, at der fortsat frit må ryges, kan ikke anses som et rimeligt 12

67 tilbud om arbejde. Dette indebærer, at en person har en rimelig grund til at afslå eller ophøre i et arbejde, hvor det er blevet besluttet, at der frit må ryges. En person kan ikke afslå at tage imod et arbejde med begrundelser som fx, - at lønnen er for lav i forhold til, hvad personen tidligere tjente, - at arbejdsgiveren ikke har indgået overenskomst, eller - at jobbet, som personen i øvrigt kan klare, ligger uden for den pågældendes arbejdsfelt i forhold til tidligere arbejde, uddannelse eller lignende. Der kan være forhold ved arbejdet eller hos en person, som kan bevirke, at arbejdet i forhold til personen ikke er rimeligt. Fx kan arbejdet forudsætte fysiske kræfter, som den pågældende utvivlsomt ikke har. En person skal give kommunen eller anden aktør besked om, at personen ikke kan arbejde på visse tider af døgnet, fordi den pågældende ikke kan få passet sine børn. Hvis personen senere får pasningsmulighed, skal der gives besked herom til jobcenteret eller anden aktør. Se endvidere vejledningen til 15, stk. 1, nr. 5. Personen skal som udgangspunkt kunne overtage rimeligt arbejde med op til fuld sædvanlig arbejdstid, hvilket svarer til overenskomstens fulde arbejdstid. En person, der arbejder fuld tid inden for en overenskomsts område, vil opfylde sin rådighedspligt. Det gælder også, hvis den fulde overenskomstmæssige arbejdstid er under 37 timer på grund af fx holddrift og natarbejde. En person må således ikke indrette sig på kun at arbejde på nedsat tid i forhold til overenskomstens fulde arbejdstid, ligesom personen må være indstillet på at overtage arbejde på op til fuld overenskomstmæssig tid. Heri ligger også, at personen som hovedregel ikke faktisk eller retligt må være forhindret i at kunne overtage arbejde med op til fuld sædvanlig arbejdstid. Se også vejledningen til kapitel 3 om frigørelsesattester. Åbenlyst uddannelsesparat En person, som vurderes ikke at have nogen barrierer, og som derfor ikke har behov for hjælp og støtte i forhold til at starte på en uddannelse og gennemføre denne på ordinære vilkår, anses for åbenlyst uddannelsesparat og dermed omfattet af bekendtgørelsens regler. Personen skal frem til uddannelsesstart i videst muligt omfang tage ordinært arbejde og dermed forsørge sig selv. Bestemmelsen omfatter både personer, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, og personer, der modtager integrationsydelse. Integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven visiteres dog kun som enten jobparate eller aktivitetsparate og ikke som uddannelsesparate. Jobparat En person, der vurderes at kunne tage et ordinært arbejde inden for 3 måneder og dermed blive selvforsørgende, anses for jobparat og dermed omfattet af bekendtgørelsens regler. Bekendtgørelsens rådighedsregler finder anvendelse for jobparate personer, der modtager integrationsydelse, herunder personer, der er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven, eller modtager kontanthjælp. Hovedreglen er, at en jobparat person skal stå til rådighed for fuldtidsarbejde, hvis personen kan klare dette uanset, at personen kan blive selvforsørgende, hvis pågældende fx får et arbejde på 15 timer. Hvis 13

68 en person ikke kan tage et fuldtidsarbejde, men inden for 3 måneder skønnes at kunne blive selvforsørgende på baggrund af ordinært arbejde på et mindre timetal, skal personen stå til rådighed for dette. Det er kommunen, der vurderer, om personen er jobparat på baggrund af personens ressourcer, kompetencer og udviklingsmuligheder. Jobcenteret skal i den forbindelse vurdere, om personen inden for 3 måneder vil være i stand til at varetage et arbejde, som gør, at personen bliver selvforsørgende. For nogle ydelsesmodtagere er hjælpen af begrænset størrelse. Dette gælder fx for unge hjemmeboende under 25 år og for personer, hvor hjælpen er reduceret på grund af egne eller ægtefællens indtægter. I disse tilfælde vil personen kun skulle arbejde et begrænset antal timer for at skaffe en indtægt, der svarer til hjælpen. Hvis jobcenteret skønner, at sådanne personer vil kunne varetage et job på et tilstrækkeligt antal timer til, at det kan gøre dem selvforsørgende inden for 3 måneder, vil de som hovedregel skulle anses for at være jobparate. Dette vil også være tilfældet, hvis personen måske i øvrigt ikke skønnes at kunne arbejde mere end dette begrænsede timeantal. Det afgørende er, at den pågældende kan blive selvforsørgende og ophøre med at modtage integrationsydelse eller kontanthjælp. Kommunen skal ved vurderingen være opmærksom på, om personen har en realistisk mulighed for at kunne varetage et ordinært arbejde, herunder om personen har mulighed for at leve op til de krav, der stilles efter denne bekendtgørelse, fx bekræftelse af aktiv jobsøgning senest hver 7. dag. Der vil dog kunne være tilfælde, hvor det nødvendige timetal for at opnå selvforsørgelse er begrænset, og den pågældendes arbejdsevne samtidig skønnes at være så begrænset, at der i praksis ikke udbydes et arbejde på normale vilkår, der kan gøre personen selvforsørgende. I sådanne tilfælde er det ikke realistisk at vurdere, at personen kan blive selvforsørgende inden for 3 måneder, og personen skal derfor ikke anses som jobparat. Ved vurderingen skal kommunen ikke inddrage konjunktursituationen eller situationen på arbejdsmarkedet, herunder om personen rent faktisk får et ordinært arbejde inden for 3 måneder. Det afgørende er, om personen, givet de individuelle karakteristika, kan tage et arbejde, som bringer personen ud af systemet, dvs. sætter personen i stand til at forsørge sig selv. Det skal understreges, at kommunens vurdering af, om en person anses som jobparat, udelukkende er en beskæftigelsesmæssig vurdering og ikke en vurdering af hvilke andre former for kommunal indsats, der i øvrigt er relevant i relation til en person. Hvis en person, som har været selvforsørgende, igen søger om hjælp, skal ansøgningen behandles efter de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik. 9. En person, der er åbenlyst uddannelsesparat eller jobparat, skal som udgangspunkt kunne overtage arbejde med en samlet daglig transporttid fra bopæl til arbejdssted på op til 3 timer med offentlige transportmidler. Efter 3 måneders sammenlagt ledighed skal personen kunne overtage arbejde med en samlet daglig transporttid på mere end 3 timer med offentlige transportmidler. I særlige tilfælde skal personen dog kunne overtage arbejde med en samlet daglig transporttid fra bopæl til arbejdssted på op til 4 timer med offentlige transportmidler. Stk. 2. Hvis personen bor i et område, hvor det er nødvendigt med længere transporttid end sædvanligt, må den pågældende acceptere denne transporttid. Stk. 3. En person, der er mellem- eller højtuddannet, skal uanset daglig transporttid kunne overtage arbejde, hvis det er nødvendigt for at få ledige stillinger besat med kvalificeret arbejdskraft. 14

69 En åbenlyst uddannelsesparat modtager af integrationsydelse eller uddannelseshjælp eller en jobparat modtager af integrationsydelse eller kontanthjælp skal som udgangspunkt kunne overtage arbejde med en samlet daglig transporttid fra bopæl til arbejdssted på op til 3 timer med offentlige transportmidler. Hovedreglen er således, at en åbenlyst uddannelsesparat eller jobparat person må acceptere op til 3 timers daglig transporttid. I opgørelsen af transporttiden indgår al den tid, en person bruger fra bopælen forlades, og til personen igen er hjemme, herunder også ventetid ved fx togskifte. Opgørelsen af den samlede rejsetid kan fx ske på baggrund af oplysninger fra rejseplanen.dk. Efter 3 måneders sammenlagt ledighed skal personen kunne overtage arbejde med en samlet daglig transporttid på mere end 3 timer med offentlige transportmidler. I særlige tilfælde skal personen dog kunne overtage arbejde med en samlet daglig transporttid fra bopæl til arbejdssted på op til 4 timer med offentlige transportmidler, dvs. at i særlige tilfælde må personen acceptere op til 4 timers daglig transporttid. De særlige tilfælde kan bl.a. være, hvis der i en region opstår mangel på arbejdskraft til arbejde, som personen skønnes at kunne klare, og arbejdet ikke i nær fremtid anses at kunne dækkes af lokal arbejdskraft (flaskehalssituationer). Der skal tages særlige hensyn til familiemæssige forhold, herunder til børnefamilier, enlige forældre og familier med syge eller handicappede familiemedlemmer m.v. Der skal herunder tages hensyn til, om personen selv har et handicap. Hvis en person har bosat sig i et område, hvor det er nødvendigt med længere transporttid end sædvanligt, må personen acceptere denne transporttid. Den transporttid, den pågældende må acceptere, afhænger konkret af, hvor den pågældende har bosat sig. Kommunen skal ved sin rådighedsvurdering se på, om der generelt er mulighed for beskæftigelse - ikke på om der for tiden er ledige arbejdspladser - i området. Personen står ikke til rådighed, hvis personen bor et sted, hvor der reelt ikke er mulighed for arbejde, medmindre personen vælger at stille sig til rådighed for et større geografisk område. For personer, der er mellem- og højtuddannede, er der en særlig pligt til udvidet geografisk mobilitet, idet mellem- eller højtuddannede - uanset daglig transporttid - skal kunne overtage arbejde, hvis det er nødvendigt for at få ledige stillinger besat med kvalificeret arbejdskraft. Dansk Uddannelses-Nomenklatur (DUN) har hidtil kunnet anvendes til at vurdere, om en person har været mellem- eller højuddannet. Dansk Uddannelses-Nomenklatur er blevet afløst af DISCED-15, som er Danmarks Statistiks klassifikation af uddannelser. Klassifikationen indfases i Danmarks Statistiks uddannelsesstatistik fra og med 2015, og erstatter bl.a. klassifikationssystemet DUN-nomenklatur. DIS- CED-15 er en overordnet klassifikation, der organiserer uddannelser og uddannelsesprogrammer i hovedområde, uddannelsestype, niveau og fagområde. I DISCED uddannelsesniveau for igangværende uddannelser (UDD) fremgår følgende: 60 Mellemlange videregående uddannelser / Bachelorer, 70 Lange videregående uddannelser og 80 Ph.d. og forskeruddannelser For mere information henvises til Danmarks Statistiks hjemmeside, Arbejdssøgning m.v. 10. En person, der modtager integrationsydelse eller kontanthjælp som jobparat, skal møde til indkaldte 15

70 1) jobsamtaler i jobcenteret eller hos anden aktør, medmindre personen er fritaget for personligt at møde op til samtalerne i medfør af 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens 20, stk. 1, 7. og 8. pkt., 2) møder i rehabiliteringsteamet, 3) rådighedsvurderinger i jobcenteret, 4) opfølgningssamtaler i kommunen og 5) jobsamtaler som led i en sygeopfølgning, medmindre personen er fritaget for personligt at møde op til samtalerne i medfør af 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og foranstaltninger som led i sygeopfølgning. Stk. 2. En person, der modtager integrationsydelse eller uddannelseshjælp som uddannelsesparat, skal møde til indkaldte 1) individuelle samtaler i jobcenteret som led i kontaktforløbet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 2) møder i rehabiliteringsteamet, 3) rådighedsvurderinger i jobcenteret, 4) opfølgningssamtaler i kommunen og 5) individuelle samtaler som led i en sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning. Stk. 3. Hvis en person, der er jobparat, er fritaget for personligt at møde op til samtaler, jf. stk. 1, nr. 1 og 5, holdes kontakten telefonisk, digitalt eller ved brev. Stk. 4. En person, der er jobparat, skal give meddelelse til jobcenteret, arbejdsgiveren eller anden aktør om sygdom i tilfælde, hvor den pågældende 1) skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver, 2) er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud m.v. i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven, eller 3) er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning. Stk. 5. En person, som er uddannelsesparat, herunder åbenlyst uddannelsesparat, skal give meddelelse til jobcenteret, arbejdsgiveren eller anden aktør om sygdom i tilfælde, hvor den pågældende 1) skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver, 2) er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller 3) er indkaldt til en individuel samtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning. Det er et led i rådighedsforpligtelsen, at modtagere af integrationsydelse eller kontanthjælp, som er jobparate, eller modtagere af uddannelseshjælp eller integrationsydelse, som er som uddannelsesparate, har pligt til at møde til forskellige aktiviteter indkaldt af kommunen, jobcenteret eller anden aktør, herunder foranstaltninger som led i sygeopfølgning. 16

71 En person skal give meddelelse til jobcenteret, anden aktør eller arbejdsgiveren om sygdom, når personen skal møde til en jobsamtale hos en arbejdsgiver, hvis personen modtager hjælp som jobparat eller åbenlyst uddannelsesparat, er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud m.v. i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller er indkaldt til en jobsamtale som jobparat eller åbenlyst uddannelsesparat eller en individuel samtale som uddannelsesparat, som led i en sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning. I bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats 45, stk. 1, er der bl.a. fastsat regler om, at en åbenlyst uddannelsesparat eller jobparat person har pligt til straks at give jobcenteret besked, hvis personen ikke står til rådighed for henvist arbejde på grund af andet arbejde, sygdom, deltagelse i kurser eller af anden grund. Udeblivelse fra en ren opfølgningssamtale i ydelsescenteret med henblik på afklaring af, om personen fortsat opfylder de økonomiske betingelser for at modtage ydelsen, kan ikke sanktioneres umiddelbart. En sådan udeblivelse skal derimod give anledning til en rådighedsvurdering, jf. 16 og evt. en rådighedsafprøvning gennem fremsættelse af et tilbud. Sygeopfølgning for sygemeldte integrationsydelsesmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere Det fremgår af 16, stk. 7, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at for personer, der modtager integrationsydelse eller uddannelseshjælp, og som er helt eller delvis sygemeldte og har behov for en særlig indsats for at sikre, at de har den nødvendige hjælp til at arbejde videre med uddannelsespålægget, tilrettelægges indsatsen og opfølgningen herpå som led i det individuelle kontaktforløb. Det fremgår af 16, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at for personer, der modtager integrationsydelse eller kontanthjælp, der er helt eller delvist sygemeldt, og som har behov for en særlig indsats for at sikre, at de pågældende personer får den nødvendige hjælp til at opnå eller genvinde tilknytning til arbejdsmarkedet, tilrettelægges den særlige indsats og opfølgningen herpå som led i det individuelle kontaktforløb. Det er kommunen, der vurderer, om der er behov for en særlig indsats for at sikre, at personen får den nødvendige hjælp til at arbejde videre med uddannelsespålægget eller opnå eller genvinde tilknytning til arbejdsmarkedet. Vurderer kommunen, at der er behov for en særlig indsats, skal opfølgningen på indsatsen indgå i de jobsamtaler, som afholdes som led i det individuelle kontaktforløb. Indsatsen kan bestå i fx sygeafklaring, behandling, optræning og andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. Ved de efterfølgende jobsamtaler skal kommunen hver gang følge op på sygeopfølgningsindsatsen og vurdere, om der er behov for justeringer af indsatsen. Personer, der uden en rimelig grund udebliver fra tilbud eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning eller fra en samtale som led i en sygeopfølgning, vil få foretaget et fradrag i integrationsydelsen, uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen, se vejledningens afsnit 3 om sanktioner. Den indsats, der skal tilrettelægges over for en helt eller delvist sygemeldt integrationsydelsesmodtager, som er omfattet af et integrationsprogram, sker som led i den almindelige opfølgning på integrationskontrakten, jf. integrationslovens 20. Det følger af integrationslovens 20, stk. 3, at det som led i den individuelle opfølgningssamtale bl.a. skal drøftes, om der er sket ændringer i udlændingens situation og behov. Der skal herunder ske en drøftelse af, om det aftalte forløb er blevet fulgt, og af udbyttet af det fulgte forløb i forhold til de opstillede mål. Det skal endvidere på baggrund heraf drøftes, hvorvidt der skal foretages ændringer i programmets indhold, sammensætning og mål. Af integrationslovens 20, stk. 4, fremgår bl.a., at individuelle opfølg- 17

72 ningssamtaler med udlændinge, der modtager integrationsydelse, skal afholdes som såkaldte cv-samtaler eller som jobsamtaler med fokus på konkrete job og jobsøgning. Opfølgningen over for sygemeldte udlændinge skal således tilrettelægges ud fra en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Mindre intensiv indsats for jobparate integrationsydelses- eller kontanthjælpsmodtagere Jobparate integrationsydelses- eller kontanthjælpsmodtagere, som opfylder betingelserne i 21 f, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller 16, stk. 4, i integrationsloven om mindre intensiv indsats (fritagelse fra pligt til personligt fremmøde til samtaler og fra pligt til tilbud), har ikke pligt til at møde personligt op til jobsamtaler, samtaler om cv og jobsamtaler som led i sygeopfølgning. I stedet for, at personerne skal møde personligt op til samtalerne i jobcenteret eller hos anden aktør, holdes der kontakt telefonisk, digitalt eller ved brev. Personer, som ønsker det, har dog ret til at møde personligt op til samtaler. Det er personen, som skal dokumentere at være omfattet af en årsag, som kan begrunde en mindre intensiv indsats. Jobcenteret kan ud fra en konkret vurdering beslutte, at personen fortsat skal være omfattet af den almindelige indsats, fx fordi jobcenteret vurderer, at personen skal fortsætte i det igangsatte tilbud. Jobcenteret kan ud fra en konkret vurdering beslutte, at en person fortsat skal være omfattet af pligten til at møde personligt op til samtaler om personens cv eller til jobsamtaler og af pligten til at deltage i tilbud, hvis jobcenteret vurderer, at 1. der er tale om misbrug af eller spekulation i muligheden for at blive undtaget fra at møde personligt op til samtaler og deltage i tilbud, 2. der er gode muligheder for beskæftigelse inden for personens fagområde eller 3. det fortsat vil være til fordel for personen at være omfattet af pligten til at møde personligt op til samtaler og deltage i tilbud. 11. En person, der er jobparat, skal være aktivt arbejdssøgende. En person, der er åbenlyst uddannelsesparat, skal være aktivt arbejdssøgende, indtil den pågældende skal påbegynde uddannelse på ordinære vilkår. Personen skal søge rimeligt arbejde, jf. 8, stk. 2, og skal så vidt muligt søge arbejde med fuld sædvanlig arbejdstid eller arbejde, der kan føre til selvforsørgelse, jf. 8, stk. 1, og arbejde, der udbydes hele året. Stk. 2. Personen skal søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det pågældende område. Stk. 3. Personen skal efter krav fra jobcenteret eller anden aktør søge konkrete job. Stk. 4. Personen skal overholde de aftaler, der fremgår af Jobnet, der er indgået med kommunen om, hvordan og inden for hvilke områder, den pågældende skal søge job. Stk. 5. Personen skal løbende registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet. Dette gælder dog ikke for en person, som modtager integrationsydelse som led i et integrationsprogram, og hvor jobcenteret har besluttet, at personen undtages fra kravet om at registrere sin jobsøgning i Joblog på Jobnet, hvis personens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at personen kan opfylde kravet, jf. 26 a, stk. 6, i integrationsloven. Jobparate integrationsydelses- eller kontanthjælpsmodtagere skal være aktivt arbejdssøgende. Åbenlyst uddannelsesparate integrationsydelses- eller uddannelseshjælpsmodtagere skal være aktivt arbejdssøgende, indtil de pågældende skal påbegynde uddannelse på ordinære vilkår. Kravet om, at en person skal være aktivt arbejdssøgende, fremgår også af 13 a i lov om aktiv socialpolitik. 18

73 En åbenlyst uddannelsesparat integrationsydelsesmodtager eller en åbenlyst uddannelsesparat uddannelseshjælpsmodtager eller en jobparat integrationsydelses- eller kontanthjælpsmodtager skal mindst hver 7. dag bekræfte sin aktive jobsøgning ved at tjekke sine jobforslag på Jobnet, jf. 5 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der stilles ikke specifikke krav til, hvor mange job en person skal søge inden for en given periode. Hvis der opstår tvivl om personens rådighed, skal kommunen bl.a. se på, om personens jobsøgning har været seriøs, realistisk og bred, herunder om personen har søgt job uden for eget fagområde, hvis der ikke er tilstrækkeligt mange job inden for eget fagområde. En person skal stå til rådighed for det danske arbejdsmarked og må derfor ikke kun søge arbejde i udlandet, i Grønland og på Færøerne. Jobparate modtagere af kontanthjælp og integrationsydelse og åbenlyst uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp og integrationsydelse skal overholde de aftaler, der er indgået med kommunen om, hvordan og indenfor hvilke områder, personen skal søge job. Aftalerne fremgår af "Min side" på Jobnet, og personen skal løbende registrere alle jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på "Min side" i Jobnet. Personen skal søge rimeligt arbejde og skal så vidt muligt søge arbejde med fuld sædvanlig arbejdstid, samt arbejde, der udbydes hele året. Reglen skal sikre, at en person ikke indretter sig på fx at arbejde på deltid med en lille lønindtægt, eller på kun at have sæsonarbejde. Se endvidere vejledningen til 8, stk. 1. Sæsonarbejde kan fx være arbejde ved forlystelsesetablissementer, arbejde på campingpladser og fritidsundervisning. Kendetegnende for sæsonarbejde er, at det er arbejde, der er betinget af årstiderne, eller arbejde, hvor en eller flere arbejdsfri perioder uden løn i ansættelsesforholdet typisk vil være forudsigelige. Der er ikke tale om sæsonarbejde, hvis personen er beskæftiget med arbejdet hele året. En person skal søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det pågældende område. Hvis det er sædvanligt inden for et område, at en person søger skriftligt, personligt eller telefonisk, skal den pågældende gøre dette. Henvendelse til et bureau, en faglig organisation, annoncering og uopfordret jobsøgning kan også udgøre en del af arbejdssøgningen, hvis dette er sædvanligt inden for området. En person skal herudover gøre brug af Jobnet, bl.a. ved søgning på de jobs, der er opslået i Jobnet, og ved henvendelse til de arbejdsgivere, som har meldt tilbage på personens cv. En person må ikke holde op med at søge arbejde, fordi personen fx skal begynde uddannelse, overtage arbejde, påbegynde selvstændig virksomhed, aftjene værnepligt m.v. Personen skal efter krav fra jobcenteret eller anden aktør søge konkrete job. 12. En person skal deltage i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og tilbud m.v. i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven, medmindre personen i medfør af 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens 16, stk. 4, ikke er forpligtet til at tage imod tilbud eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. For ansøgere om integrationsydelse eller uddannelseshjælp, der er uddannelsesparate, og som ikke har en ungdomsuddannelse, er det en betingelse, at personen deltager i en læse-, skrive- og regnetest. For ansøgere om integrationsydelse eller kontanthjælp, der ikke har en ungdomsuddannelse, er det en betingelse, at personen deltager i en læse-, skrive- og regnetest, hvis jobcenteret vurderer, at der er behov for det, medmindre personen er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven. En person, der modtager integrationsydelse eller uddannelseshjælp som uddannelsesparat, skal for at udnytte sine uddannelsesmuligheder endvidere medvirke ved beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter 21 b i lov om en aktiv beskæftigelses- 19

74 indsats. Tilsvarende gælder for personer, der modtager integrationsydelse som led i et integrationsprogram og har fået tilbud om aktiviteter pålagt efter integrationslovens 16 a. Stk. 2. En person, som er åbenlyst uddannelsesparat eller jobparat, og som deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, skal kunne overtage arbejde, jf. 7-9, og søge arbejde, jf. 11, medmindre jobcenteret udtrykkeligt har fraveget kravet efter de regler, der følger af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk. 3. En person, som deltager i tilbud m.v. efter integrationsloven, og som modtager integrationsydelse som led i et integrationsprogram, skal kunne overtage arbejde, jf. 7-9, og søge arbejde, jf. 11. En person skal deltage i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og tilbud m.v. i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven. Dette gælder dog ikke, hvis personen i medfør af 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller 16, stk. 4, i integrationsloven (mindre intensiv indsats - fritagelse fra pligt til personligt fremmøde til samtaler og fra pligt til tilbud) ikke er forpligtet til at tage imod tilbud eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. En person, der opfylder betingelserne i 21 f, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller 16, stk. 4, i integrationsloven om mindre intensiv indsats, har således ikke pligt til at deltage i et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et beskæftigelsesrettet tilbud efter integrationslovens 16, stk. 4, 1. pkt., så længe de er omfattet af den mindre intensive indsats. Personer, der er omfattet af mindre intensiv indsats, og som ønsker det, har dog ret til at få tilbud efter reglerne om ret og pligt i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det er personen, som skal dokumentere at være omfattet af en årsag, som kan begrunde en mindre intensiv indsats. Jobcenteret kan ud fra en konkret vurdering beslutte, at personen fortsat skal være omfattet af den almindelige indsats, fx fordi jobcenteret vurderer, at personen skal fortsætte i det igangsatte tilbud. Integrationsydelsesmodtagere under 30 år eller uddannelseshjælpsmodtagere, der ikke har en ungdomsuddannelse, skal deltage i en læse-, skrive- og regnetest. Integrationsydelsesmodtagere fyldt 30 år eller kontanthjælpsmodtagere, som ikke har en ungdomsuddannelse, skal også deltage i en læse-, skrive- og regnetest, hvis jobcenteret vurderer, at der er behov for dette. Baggrunden er, at læse-, skrive- og regnevanskeligheder ikke må være en barriere for job og uddannelse. Testen skal afklare, om personen har behov for læse-, skrive- og/eller regnekurser for at forbedre muligheden for at tage en uddannelse på ordinære vilkår eller komme i job. En integrationsydelses- eller uddannelseshjælpsmodtager skal for at udnytte sine uddannelsesmuligheder endvidere medvirke ved beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (uddannelsespålæg). Tilsvarende gælder for integrationsydelsesmodtagere, som har fået tilbud om aktiviteter pålagt efter integrationslovens 16 a. Efter 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal kommunen pålægge en integrationsydelseseller uddannelseshjælpsmodtager inden for en nærmere fastsat frist at komme med relevante forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som det er relevant for den pågældende at søge ind på, hvis kommunen vurderer, at den pågældende på kortere eller længere sig er i stand til at gennemføre uddannelsen på almindelige vilkår. Det er en betingelse, at personen under hele uddannelsen har et forsørgelsesgrundlag i form af SU, elevløn el.lign. Jobcenteret kan iværksætte aktiviteter og tilbud efter kapitel 9 b-12 for at hjælpe personen med at blive i stand til at komme med forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser. 20

75 Kommunen skal endvidere - ud fra en vurdering af personens forudsætninger inden for en nærmere fastsat frist pålægge personen at søge om optagelse på en eller flere af de foreslåede uddannelser. Hvis personen optages på uddannelsen, er den pågældende forpligtet til at påbegynde og gennemføre uddannelsen. Hvis en integrationsydelses- eller uddannelseshjælpsmodtager ikke samarbejder om at søge ind på eller påbegynde en uddannelse efter 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens 16 a, og der ikke er en rimelig grund hertil, ophører hjælpen efter 41 i lov om aktiv socialpolitik. Hjælpen skal standses, så længe muligheden for at søge ind på eller begynde uddannelsen består. Hvis personen opgiver uddannelsen uden rimelig grund, kan der ikke ydes hjælp, så længe den pågældende fortsat har mulighed for at genoptage uddannelsen og få udbetalt SU, elevløn eller lignende. Hvis personen opgiver eller ophører i uddannelsen uden rimelig grund, eller uddannelsesstedet træffer beslutning om, at personen fx på grund af stort fravær er ophørt med uddannelsen, og der ikke længere er mulighed for at genoptage uddannelsen, skal kommunen i forbindelse med personens henvendelse til kommunen og anmodning om integrationsydelse eller uddannelseshjælp nedsætte hjælpen efter 39, stk. 1, nr. 6, i lov om aktiv socialpolitik. Der er som udgangspunkt ingen begrænsning på, hvor ofte jobcenteret kan give en integrationsydelseseller uddannelseshjælpsmodtager et uddannelsespålæg. En person, der modtager uddannelseshjælp som åbenlyst uddannelsesparat, eller en person, som modtager kontanthjælp som jobparat, og som deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal som hovedregel under deltagelsen i tilbud kunne overtage arbejde, jf. 7-9, og søge arbejde, jf. 11, medmindre jobcenteret udtrykkeligt har fraveget kravet efter de regler, der følger af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunen kan således efter ansøgning i særlige tilfælde udtrykkeligt fravige kravet om, at personen skal være aktivt jobsøgende samt om, at personen skal stå til rådighed for arbejde, som personen er henvist til, hvis kommunen skønner, at tilbuddet medvirker til, at personen kan opnå fast beskæftigelse, herunder når personen deltager i et særligt målrettet uddannelsesforløb, jf. 47, stk. 2, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dette kan fx være tilfældet, når personen har en klar aftale om et konkret, ordinært job, hvor gennemførelse af en forudgående uddannelse, et tilbud om virksomhedspraktik eller en ansættelse med løntilskud er en afgørende forudsætning for ansættelsen. Såfremt personen af kommunen er blevet fritaget fra at skulle stå til rådighed for arbejde, som personen er henvist til, i en periode, jf. 47, stk. 2, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, fritager det samtidig personen fra mindst hver 7. dag at skulle bekræfte sin tilmelding som arbejdssøgende. Pligten til at bekræfte tilmeldingen genindtræder senest 7 dage efter det periodiske forholds ophør, jf. reglerne herom i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dette gælder dog ikke integrationsydelsesmodtagere omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven. Det følger af 12, stk. 3, at en person, som deltager i tilbud m.v. efter integrationsloven, og som modtager integrationsydelse som led i et integrationsprogram, skal kunne overtage arbejde, jf. 7-9, og søge arbejde, jf. 11. Der er ikke fastsat regler om, at kravet kan fraviges for denne gruppe. I situationer, hvor personen er ansat i et løntilskudsjob, hvor der gælder et overenskomstmæssigt opsigelsesvarsel, må personens pligt til at være arbejdssøgende og kunne tiltræde andet arbejde ses i lyset af den pågældendes pligt til at give varsel ved overgang til andet, ordinært arbejde. Dvs. pligten til at kunne tiltræde arbejde med dags varsel må vige for pligten til at give opsigelsesvarsel, medmindre arbejdsgiveren accepterer, at den pågældende fratræder uden varsel eller eventuelt med kortere varsel. Dette udeluk- 21

76 ker dog ikke, at personen skal være aktivt arbejdssøgende og eventuelt kan henvises til andet, ordinært arbejde, blot må dette ske med respekt af opsigelsesvarslet. 13. En person kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet, selv om personen har borgerligt ombud eller andet erhverv i det offentliges interesse, som begrænser muligheden for at overtage arbejde. En person kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet, selv om personen har borgerligt ombud eller andet erhverv i det offentliges interesse, som begrænser muligheden for at overtage arbejde. Borgerligt ombud omfatter bl.a. hverv som kommunalbestyrelsesmedlem, domsmand, nævning og tilforordnet ved valg. Andet hverv i det offentliges interesse omfatter bl.a. hverv som offentlig vurderingsmand, det offentliges repræsentant i institutioner, ankemyndigheder m.v. og hverv som frivillig brandmand. Hverv, som kan sidestilles med fritidsaktiviteter, som fx medlem af hjemmeværnet, er ikke omfattet. Der stilles ikke krav om frigørelsesattest for personer, der har hverv, der er omfattet af bestemmelsen. Eventuelle indtægter trækkes fra i hjælpen efter reglerne i i lov om aktiv socialpolitik. Kapitel 3 Supplerende hjælp og frigørelsesattest m.v. 14. En person, der er uddannelsesparat, og som arbejder på nedsat tid, kan kun få supplerende integrationsydelse eller uddannelseshjælp, hvis den pågældende kan påbegynde uddannelse på ordinære vilkår eller en indsats rettet mod uddannelse på ordinære vilkår. En person, der er jobparat, og som arbejder på nedsat tid, kan kun få supplerende integrationsydelse eller kontanthjælp, hvis den pågældende kan overtage arbejde, jf. 7-9, jf. dog stk. 5 og 6. Stk. 2. Hvis personen har et opsigelsesvarsel, skal arbejdsgiveren erklære at ville se bort fra opsigelsesvarslet, hvis personen skulle få tilbudt andet arbejde, som bevirker, at den pågældende i højere grad eller helt bliver selvforsørgende, medmindre den nedsatte arbejdstid til enhver tid kan placeres, så arbejdstiden ikke er til hinder for overtagelse af andet arbejde. Stk. 3. Arbejdsgiverens erklæring, jf. stk. 2, skal fremgå af en frigørelsesattest eller af en ansættelseskontrakt. Stk. 4. Personen kan få supplerende hjælp fra ansættelsesforholdets første dag, når arbejdsgiverens erklæring er modtaget i kommunen i underskrevet stand senest 5 uger efter, at ansættelsesforholdet er begyndt, eller efter at personen skal have en frigørelsesattest for at kunne få supplerende hjælp. De 5 uger regnes fra og med den dag, arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel. Hvis kommunen modtager arbejdsgiverens erklæring efter udløbet af 5-ugers-fristen, kan personen tidligst få supplerende hjælp fra den dag, kommunen modtog erklæringen. Stk. 5. Hvis en ægtefælle har deltidsarbejde, hvor den månedlige indtægt svarer til eller er højere end det beløb, den pågældende ville kunne få i hjælp efter 11 i lov om aktiv socialpolitik, skal ægtefællen ikke have frigørelsesattest. Stk. 6. Kommunen kan i ganske særlige tilfælde efter en konkret vurdering udbetale hjælp efter 11 i lov om aktiv socialpolitik i op til 6 måneder, uden at der foreligger en frigørelsesattest. Har en uddannelsesparat modtager af integrationsydelse eller uddannelseshjælp eller jobparat modtager af integrationsydelse eller kontanthjælp arbejde på nedsat tid, kan personen få supplerende hjælp, forudsat 22

77 at den pågældende kan påbegynde en uddannelse på ordinære vilkår eller en indsats rettet mod uddannelse på ordinære vilkår eller kan overtage arbejde, herunder står til rådighed for uddannelse eller andet arbejde, der kan medføre, at den pågældende i højere grad bliver selvforsørgende. Har en evt. ægtefælle arbejde på nedsat tid, kan der beregnes supplerende hjælp til parret, forudsat at begge personer i parret står til rådighed for uddannelse på ordinære vilkår eller arbejde på fuld tid. Tilsvarende gælder for personer, der er omfattet af en arbejdsfordelingsordning i en virksomhed. I de perioder, hvor personen er ledig i arbejdsfordelingsordningen, kan der udbetales supplerende integrationsydelse eller kontanthjælp til personen og den eventuelle ægtefælle, forudsat at den pågældende og den eventuelle ægtefælle i disse perioder står til rådighed for andet arbejde. Hvis personen har et opsigelsesvarsel, skal arbejdsgiveren erklære at ville se bort fra opsigelsesvarslet, hvis personen skulle få tilbudt andet arbejde, som bevirker, at den pågældende i højere grad eller helt bliver selvforsørgende, medmindre den nedsatte arbejdstid til enhver tid kan placeres, så arbejdstiden ikke er til hinder for overtagelse af andet arbejde. Arbejdsgiverens erklæring skal fremgå af en frigørelsesattest eller en ansættelseskontrakt. En person eller dennes ægtefælle, som har arbejde på nedsat tid med et opsigelsesvarsel over for arbejdsgiveren, vil være retligt forhindret i med dags varsel at overtage andet arbejde på fuld tid. For at kunne opfylde sin rådighedsforpligtelse skal personen eller ægtefællen derfor have en frigørelsesattest, medmindre arbejdstiden til enhver tid kan placeres, så den pågældende kan overtage andet arbejde. Der er dog visse tilfælde, hvor der ikke stilles krav om frigørelsesattest, se nedenfor om 14, stk. 5 og 6. En person eller dennes ægtefælle, som har arbejde på nedsat tid uden et opsigelsesvarsel over for arbejdsgiveren, skal ikke have en frigørelsesattest. Kommunen skal derfor undersøge, om personen og en evt. ægtefælle er omfattet af et opsigelsesvarsel og i givet fald fra hvornår. Det, der regulerer, om en person er omfattet af et opsigelsesvarsel, vil oftest være et ansættelsesbrev, en overenskomst eller funktionærloven. Hvis personen har mere end ét arbejde på mindre end fuld tid, skal hvert ansættelsesforhold undersøges. Eksempel: En person er ansat 10 timer om ugen i ordinært arbejde inden for sædvanlig arbejdstid og får supplerende kontanthjælp. Personen har et opsigelsesvarsel over for sin arbejdsgiver på 1 måned ved udgangen af en måned. Hvis personen den 10. i en måned henvises til andet arbejde, som vil bevirke, at den pågældende i højere grad bliver selvforsørgende, til påbegyndelse den 15. i måneden, vil den pågældende ikke kunne overtage arbejdet, da personen er retligt forhindret heri, indtil personen er fratrådt i overensstemmelse med opsigelsesvarslet. For at stå til rådighed skal personen derfor have en erklæring fra sin arbejdsgiver om, at personen vil være frigjort fra sit opsigelsesvarsel, hvis den pågældende skulle få tilbudt arbejde, som vil bevirke, at den pågældende i højere grad eller helt bliver selvforsørgende. En erklæring om at ville se bort fra et opsigelsesvarsel skal fremgå af en frigørelsesattest, eller frigørelsesmuligheden skal fremgå af ansættelseskontrakten. Dette er fx tilfældet, hvis der i kontrakten står, at personen ikke har et opsigelsesvarsel i ansættelsen, eller at varslet vil blive fraveget. Frigørelsesmuligheden vil også fremgå af ansættelseskontrakten, hvis der i kontrakten står, at personen i ansættelsen er omfattet af en overenskomst, og det af overenskomsten fremgår, at der ikke er et opsigelsesvarsel. Hvis en person selv tilrettelægger sit arbejde og til enhver tid frit kan placere arbejdstiden, så arbejdet ikke er til hinder for overtagelse af andet arbejde, vil den pågældende ikke skulle have en frigørelsesat- 23

78 test. Dokumentation herfor kan være en erklæring fra arbejdsgiveren, fx i en frigørelsesattest eller en ansættelseskontrakt. Sædvanligvis har arbejdsgiveren krav på et opsigelsesvarsel fra ansættelsesforholdets 1. dag. Ansættelsesforholdet anses for påbegyndt fra og med ansættelsesdatoen i ansættelseskontrakten, uanset at personen først begynder i arbejdet på en senere dag. Dette kan fx være tilfældet for en lærer, der ansættes pr. 1. august, men hvor undervisningen på skolen først begynder nogle dage senere. Personen kan få supplerende hjælp fra ansættelsesforholdets første dag, når arbejdsgiverens erklæring er modtaget i kommunen i underskrevet stand senest 5 uger efter, at ansættelsesforholdet er begyndt, eller efter at personen skal have en frigørelsesattest for at kunne få supplerende hjælp. 5-ugers-fristen i 14, stk. 4, regnes fra og med den dag, hvor arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel, og personen derfor skal have en frigørelsesattest for at kunne få supplerende hjælp. Hvis der fx er prøvetid uden et opsigelsesvarsel, har arbejdsgiveren først krav på et opsigelsesvarsel efter udløbet af den aftalte prøvetid. 5-ugers-fristen regnes her fra udløbet af prøvetiden. Kommunen skal derfor undersøge, om der er prøvetid, og hvilken betydning prøvetiden har for opsigelsesvarslet. 5-ugers-fristen anses for overholdt, hvis arbejdsgiveren skriftligt, fx i stillingsopslaget m.v., har erklæret, at der vil blive udstedt en frigørelsesattest, og at denne snarest muligt vil blive sendt til kommunen. Det er dog en betingelse, at kommunen har modtaget stillingsopslaget m.v. inden for 5-ugers-fristen. Hvis kommunen modtager arbejdsgiverens erklæring efter udløbet af 5-ugers-fristen, kan personen tidligst få supplerende hjælp fra den dag, kommunen modtog erklæringen. Hvis personen er gift, standses hjælpen til begge ægtefæller, indtil der foreligger en frigørelsesattest, jf. det almindelige princip om ægtefælleafhængighed i lov om aktiv socialpolitik. Undtagelser fra kravet om frigørelsesattest Ifølge 14, stk. 5 og 6, stilles der ikke krav om frigørelsesattest - hvis en deltidsarbejdende ægtefælles indtægt svarer til eller er højere end det beløb, den pågældende ville kunne få i hjælp efter 11 i lov om aktiv socialpolitik ( 14, stk. 5) eller - når kommunen i ganske særlige tilfælde efter en konkret vurdering ser bort fra kravet om frigørelsesattest i op til 6 måneder ( 14, stk. 6). Bestemmelsen i 14, stk. 5, er indsat for at undgå, at en deltidsansat ægtefælle, hvis indtægt er lig med eller større end den hjælp, den pågældende ville kunne få, tvinges til at sige sit arbejde op, for at ægtefællerne kan få hjælp ved den anden ægtefælles ledighed. I relation til 14, stk. 5, er hjælpen efter 11 i lov om aktiv socialpolitik det beløb, som personen kan få efter i lov om aktiv socialpolitik, hvis ægtefællen eller ægteparret ikke havde været omfattet af (fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen som sanktion). Den månedlige indtægt i 14, stk. 5, er bruttoindtægten, det vil sige det beløb, som den pågældende tjener før skat, men efter at indtægten er reduceret med udgiften til arbejdsmarkedsbidrag og eventuelt ATP-bidrag. Bestemmelsen i 14, stk. 6, omfatter både ansøgeren selv og dennes ægtefælle. Kommunen skal i afgørelsen i hvert enkelt tilfælde udøve et konkret skøn. Inden udløbet af de 6 måneder skal ægtefællerne orienteres om, at 14, stk. 1-4, igen finder anvendelse, herunder at der gælder en 5-ugers-frist for fremskaffelse af frigørelsesattest. 24

79 Eksempler: Den ene ægtefælle har arbejdet på nedsat tid i længere tid, og den anden ægtefælle har arbejdet på fuld tid. Ægtefællerne har ikke modtaget hjælp til forsørgelse. Den fuldtidsarbejdende ægtefælle bliver ledig. Kommunen finder, at der er stor sandsynlighed for, at den ledige ægtefælle hurtigt vil komme i beskæftigelse igen, og træffer afgørelse om at udbetale hjælp i op til 6 måneder uden, at den deltidsarbejdende ægtefælle skal have frigørelsesattest. Den ene ægtefælle har arbejdet på deltid i længere tid og den anden ægtefælle på fuld tid. Den fuldtidsarbejdende ægtefælle bliver sat ned i arbejdstid som følge af manglende ordretilgang i virksomheden. Kommunen finder, at der er stor sandsynlighed for, at ordretilgangen i virksomheden snart vil stige, og at ægtefællen vil komme på fuld tid igen. Kommunen træffer derfor afgørelse om at udbetale hjælp i op til 6 måneder uden frigørelsesattest for begge ægtefæller. En deltidsansat ægtefælle har været ansat mange år hos den samme arbejdsgiver. Den deltidsansattes ægtefælle bliver ledig. Den deltidsansatte kan ikke fremskaffe frigørelsesattest inden for 5-ugers-fristen i 14, stk. 4, men kommunen finder, at der er stor sandsynlighed for, at den pågældende alligevel inden for 6 måneder kan fremskaffe frigørelsesattest. Kommunen træffer afgørelse om at udbetale hjælp i op til 6 måneder uden frigørelsesattest. Begge ægtefæller er ledige. Den ene ægtefælle får deltidsarbejde, men fremskaffer ikke frigørelsesattest inden udløbet af 5-ugers-fristen i 14, stk. 4. Kommunen vurderer, at der er stor sandsynlighed for, at den deltidsarbejdende ægtefælle inden for kortere tid opnår en indtægt, der svarer til eller er højere end den hjælp, den pågældende ville kunne få. Kommunen træffer afgørelse om at udbetale hjælp i op til 6 måneder uden frigørelsesattest. Den ene ægtefælle har arbejdet på nedsat tid i længere tid, og den anden ægtefælle har arbejdet på fuld tid. Ægtefællerne har ikke modtaget hjælp til forsørgelse. Den fuldtidsarbejdende ægtefælle bliver ledig. Kommunen finder, at det er usandsynligt, at den ledige ægtefælle hurtigt kommer i arbejde igen. Kommunen vurderer også, at det er usandsynligt, at den deltidsarbejdende ægtefælle kan få yderligere arbejde hos sin aktuelle arbejdsgiver. Til gengæld vurderes det, at den deltidsarbejdende ægtefælle vil have gode muligheder for hurtigt at få anden beskæftigelse hos en anden arbejdsgiver, hvor indtægten vil være så høj, at det vil bringe parret ud af offentlig forsørgelse. Kommunen træffer afgørelse om, at den deltidsarbejdende skal fremskaffe frigørelsesattest inden 5 uger, jf. 14, stk. 4. Hvis en person afviser et arbejde, hvor der er stillet henholdsvis ikke stillet krav om en frigørelsesattest, henvises til vejledningen til 15, stk. 1, nr. 1, samt til vejledningens afsnit 3 om sanktioner. Det er en forudsætning for at nedsætte hjælpen, at der træffes afgørelse efter sanktionsreglerne. Hjælpen kan således ikke nedsættes eller standses på baggrund af 13, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, der vedrører udnyttelse af uddannelses- og arbejdsmulighederne (rådighedspligten), jf. Ankestyrelsens principafgørelse A Kapitel 4 Fritagelse for rådighedsforpligtelsen 25

80 15. En person skal ikke stå til rådighed for en uddannelse, et arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud m.v. i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder medvirke ved en læse-, skrive- og regnetest, jf. 12, stk. 1, 2. pkt., eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller 16 a i integrationsloven, hvis 1) tilbuddet ikke kan anses for rimeligt på grund af forhold, der vedrører tilbuddets indhold, 2) den pågældende ikke kan deltage i uddannelse eller arbejde på grund af sygdom, eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis den hidtidige uddannelse eller det hidtidige arbejde fortsættes, 3) afstanden mellem bopæl og uddannelses- eller arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport, jf. 9, 4) den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barselslovens 6, stk. 1 og 2, 7, 8, 9, 13 og 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption, 5) den pågældende er nødt til at passe sine børn, og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed, 6) den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn, 7) den pågældende holder ferie efter 13, stk. 11 og 12, i lov om aktiv socialpolitik, 8) den pågældende aftjener værnepligt, 9) arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt, 10) arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel, eller 11) den pågældende er fritaget fra rådighedsforpligtelsen som følge af, at pågældende er omfattet af en mindre intensiv indsats, jf. 21 f, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller 16, stk. 4, i integrationsloven. Stk. 2. En person, der er fritaget for rådighedsforpligtelsen efter stk. 1, nr. 2, 4 og 6-9, er fritaget, så længe fritagelsesgrunden varer. Er fritagelsesgrunden efter stk. 1 alene knyttet til det konkrete afgivne tilbud, skal personen fortsat være til rådighed for et andet tilbud. Bestemmelsen, der svarer til 13, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, opregner de forhold, der kan bevirke, at en uddannelsesparat integrationsydelsesmodtager, som ikke er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven, en jobparat integrationsydelsesmodtager, eller en uddannelsesparat eller jobparat uddannelseshjælpsmodtager eller kontanthjælpsmodtager eller dennes ægtefælle, ikke er forpligtet til at være til rådighed for uddannelse, arbejde eller et tilbud m.v. Opregningen af de såkaldte»rimelige grunde«er udtømmende i forhold til denne målgruppe. En person, der opfylder betingelserne i 21 f, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller 16, stk. 4, i integrationsloven om mindre intensiv indsats (fritagelse fra pligt til personligt fremmøde til samtaler og fra pligt til tilbud), har ikke pligt til at tage imod et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et beskæftigelsesrettet tilbud efter integrationslovens 16, stk. 4, 1. pkt., så længe de er omfattet af den mindre intensive indsats. Personer, som ønsker det, har dog ret til at få tilbud efter reglerne om ret 26

81 og pligt i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Personer, der er omfattet af reglerne for mindre intensiv indsats, er fortsat omfattet af pligten til aktivt at udnytte deres arbejdsmuligheder efter lov om aktiv socialpolitik. Dette indebærer bl.a., at de fortsat er omfattet af pligten til at søge job. De skal dog kun søge job, som er relevante for dem at søge, mens de er omfattet af den mindre intensive indsats fx korte vikarog afløserjob. Det er således alene pligten til at møde op til samtaler og deltage i tilbud, som personer, der er omfattet af den mindre intensive indsats, er undtaget fra. Det er personen, som skal dokumentere at være omfattet af en årsag, som kan begrunde en mindre intensiv indsats. Jobcenteret kan ud fra en konkret vurdering beslutte, at personen fortsat skal være omfattet af den almindelige indsats, fx fordi jobcenteret vurderer, at personen skal fortsætte i det igangsatte tilbud. Til 15, stk. 1, nr. 1 Bemærkninger til de enkelte rimelige grunde: En person skal ifølge 15, stk. 1, nr. 1, ikke stå til rådighed for uddannelse, arbejde m.v., hvis tilbuddet ikke kan anses for rimeligt på grund af forhold, der vedrører tilbuddets indhold. Det er kommunen, der vurderer og træffer afgørelse om, hvorvidt et tilbud om arbejde er rimeligt. Vurderingen sker bl.a. ud fra, hvad personen skønnes at kunne klare. Der henvises til bemærkningerne til 8. En person, der er fritaget for at tage imod et konkret tilbud om arbejde, fordi tilbuddet ikke er rimeligt, er ikke i øvrigt fritaget for at stå til rådighed efter bekendtgørelsen, jf. stk. 2. Personen skal således fortsat være tilmeldt som arbejdssøgende i jobcenteret, bekræfte sin tilmelding, være aktivt arbejdssøgende m.v. samt være parat til at tage imod et andet rimeligt tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud m.v. i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. I forlængelse af reglerne om frigørelsesattest kan et tilbud om arbejde på nedsat tid, hvor arbejdsgiveren ikke vil give personen en frigørelsesattest, være et ikke-rimeligt tilbud. Dette gælder dog ikke i de tilfælde, hvor kommunen i en periode på op til 6 måneder ser bort fra kravet om frigørelsesattest, eller hvis frigørelsesattest ikke er nødvendig, fordi indtægten ved deltidsarbejdet svarer til eller er højere end det beløb, den pågældende ville kunne få i hjælp efter 11, i lov om aktiv socialpolitik, jf. vejledningen til 14. Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt et tilbud skal indgå i en Min Plan«eller i en integrationskontrakt, henvises til vejledningens afsnit 3 om sanktioner. Til 15, stk. 1, nr. 2 En person skal ifølge 15, stk. 1, nr. 2, ikke stå til rådighed for uddannelse, arbejde m.v., hvis den pågældende ikke kan deltage i uddannelse eller arbejde på grund af sygdom, eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis den hidtidige uddannelse eller det hidtidige arbejde fortsættes. Det er kommunen, der træffer afgørelse om personens ret til hjælp, herunder om en person er fritaget for sin rådighedsforpligtelse på grund af sygdom. Kommunen kan forlange dokumentation for sygdommen. Ankestyrelsen har i principafgørelse A fundet, at kommunen var berettiget til at standse udbetalingen af kontanthjælp for en periode, hvor en modtager af hjælp ikke kom med lægelig dokumentation for, at pågældende på grund af sygdom ikke kunne følge tilbuddet. Så længe personen ikke fremkom med lægelig dokumentation, opfyldte den pågældende ikke sin rådighedsforpligtelse. 27

82 Det forhold, at en persons egen læge anser den pågældende for at være for syg til at arbejde, afskærer ikke kommunen fra gennem indhentelse af yderligere lægelige oplysninger, eventuelt gennem speciallægeundersøgelse, at tilsidesætte egen læges vurdering af personens helbredstilstand, jf. Ankestyrelsens principafgørelse A Til 15, stk. 1, nr. 3 En person skal ifølge 15, stk. 1, nr. 3, ikke stå til rådighed for uddannelse, arbejde m.v., hvis afstanden mellem bopæl og uddannelses- eller arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport, jf. 9. Der henvises til vejledningen til 9 om daglig transporttid. Til 15, stk. 1, nr. 4 En person skal ifølge 15, stk. 1, nr. 4, ikke stå til rådighed for uddannelse, arbejde m.v., hvis den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption i det omfang, der under fravær efter bestemmelserne i barselslovens 6, stk. 1 og 2, 7, 8, 9, 13 og 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption. Disse bestemmelser indebærer bl.a., at kvinden har ret til fravær fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 4 uger til fødslen og de første 14 uger efter fødslen. Faderen har ret til fravær i 2 sammenhængende uger efter fødslen. Forældrene har herefter tilsammen ret til dagpenge i 32 uger. Hvis barnet er indlagt på sygehus, kan fraværsperioden forlænges. Ankestyrelsen har i principafgørelse A fundet, at der ikke var ret til kontanthjælp under forlænget barselsorlov udover 46 uger, idet den pågældende ved at have indgået aftale med arbejdsgiveren om forlænget barselsorlov havde fraskrevet sig muligheden for at arbejde og klart havde tilkendegivet, at hun ikke agtede at stå til rådighed. Til 15, stk. 1, nr. 5 En person skal ifølge 15, stk. 1, nr. 5, ikke stå til rådighed, hvis den pågældende er nødt til at passe sine børn, og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed. Bestemmelsen omfatter fx den situation, at kommunen ikke kan anvise daginstitutionsplads, men også den situation, at barnet er sygt. Det forudsættes i alle tilfælde, at personen har forsøgt at skaffe pasningsmulighed til barnet. Det er således en forudsætning for fradrag, at kommunen har konstateret, at personen havde anden pasningsmulighed. Kommunen skal vejlede personen om, at vedkommende har pligt til at forsøge at skaffe en anden pasningsmulighed. Bestemmelsen indebærer ikke, at en person automatisk har ret til»barns første sygedag«. Det må bero på en konkret vurdering. Ankestyrelsen fandt i principafgørelse A-27-08, at en kontanthjælpsmodtager, der udeblev fra sit aktiveringstilbud, havde en rimelig grund til udeblivelsen, idet hendes barn havde influenza, og hun ikke havde pasningsmulighed for barnet under sygdommen. Kommunen kunne derfor ikke foretage fradrag i hendes kontanthjælp for de tre dage, hun udeblev fra arbejdet for at passe sit syge barn. I det konkrete tilfælde orienterede kontanthjælpsmodtageren arbejdsgiveren om sygdom. Til 15, stk. 1, nr. 6 28

83 En person skal ifølge 15, stk. 1, nr. 6, ikke stå til rådighed, hvis den pågældende modtager støtte efter 42 til pasning af handicappet barn eller efter 119 til pasning af døende nærtstående i lov om social service eller dagpenge ved pasning af alvorligt sygt barn efter 26 i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel. Til 15, stk. 1, nr. 7 En person skal ifølge 15, stk. 1, nr. 7, ikke stå til rådighed i den periode, hvor personen holder ferie efter 13, stk. 11 og 12, i lov om aktiv socialpolitik. Ifølge 13, stk. 11, i lov om aktiv socialpolitik har en person, der har modtaget uddannelses- eller kontanthjælp i 12 sammenhængende måneder, ret til op til 4 ugers ferie, hvor personen kan modtage uddannelses- eller kontanthjælp. En ferieperiode må højst vare 2 uger. Ferien skal afholdes inden for de 12 følgende måneder. Det er en betingelse, at personen i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, mens ferien afholdes. Har personen optjent ret til ferie med feriegodtgørelse, skal denne ferie afholdes først. Ferien kan afholdes i udlandet, jf. 5, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, og Ankestyrelsens principafgørelse Efter bestemmelsen i 13, stk. 12, lov om aktiv socialpolitik er det en betingelse for at holde ferie, at den enkelte har indgået aftale med kommunen om feriens placering. Ved aftalens indgåelse skal der tages hensyn til personens øvrige forhold, herunder familiens afholdelse af ferie, medmindre det i væsentlig grad modvirker beskæftigelsesindsatsen for personen. Her kan der være tale om aktiviteter, der allerede er iværksat for personen, og planlagte aktiviteter. Kan den pågældende og kommunen ikke blive enige om, hvornår ferien skal afholdes, træffer kommunen afgørelse herom. Kommunens afgørelse kan påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Reglerne i 13, stk. 11 og 12, i lov om aktiv socialpolitik om ret til ferie gælder ikke for modtagere af integrationsydelse. Kapitel 5 Rådighedsvurdering 16. Jobcenteret skal undersøge og vurdere en persons rådighed, hvis der opstår tvivl om rådigheden, herunder hvis der er tvivl om, hvorvidt personen kan overtage arbejde, jf. 7-9, er arbejdssøgende, jf. 11, eller udnytter sine uddannelsesmuligheder, jf. 3. Jobcenteret skal konkret vurdere, om en person med sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v. Stk. 2. Jobcenteret skal vurdere, om en person fortsat opfylder betingelserne om at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder, hvis personen gentagne gange melder sig syg, når personen er givet et tilbud m.v. Rådighedsvurderingen skal foretages, hvis en person har sygemeldt sig mindst 2 gange inden for en kortere periode eller flere end 2 gange inden for en længere periode. Ved en kortere periode forstås en periode på 2 til 4 måneder, og ved en længere periode forstås en periode på op til 12 måneder. Jobcenteret skal dog ikke foretage en rådighedsvurdering, hvis det ikke vurderes relevant. Jobcenteret skal undersøge og vurdere en persons rådighed, hvis der opstår tvivl om rådigheden, herunder hvis der er tvivl om, hvorvidt personen kan overtage arbejde, jf. 7-9, er arbejdssøgende, jf. 11, eller udnytter sine uddannelsesmuligheder, jf

84 Jobcenteret skal i den forbindelse konkret vurdere, om en person med sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v. Tvivl om rådighed kan fx opstå på baggrund af oplysninger fra anden aktør eller personen selv. Ankestyrelsen har i principafgørelse A fundet, at der ikke var tilstrækkelig hjemmel i dagældende lovs 13, stk. 2, og dagældende bekendtgørelses 16, stk. 2, til at træffe afgørelse om en persons kontanthjælp som følge af udeblivelse fra en formidlingssamtale eller som følge af konkret samlet rådighedsvurdering. Ankestyrelsens fandt, at ophør af hjælpen skulle vurderes efter lovens 41. Ankestyrelsens lagde vægt på lovens ordlyd og systematikken i loven, hvorefter den lediges pligter i forhold til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet er fastsat i lovens 13, mens sanktionerne for så vidt angår nedsættelse af hjælpen og ophør af hjælpen er fastsat i dagældende 38a Jobcenteret skal oplyse og behandle sagen i overensstemmelse med reglerne herom i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område samt generelle forvaltningsretlige regler m.v. Der henvises til vejledningens bilag 1 om sagsbehandlingsregler. Der vil altid opstå tvivl om en persons rådighed, hvis personen udebliver fra eller afviser et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. I disse situationer skal jobcenteret undersøge sagen nærmere og tage stilling til, hvilke konsekvenser det passerede skal have for den pågældendes ydelse, jf. vejledningens afsnit 3 om sanktioner. Tvivl om rådighed kan også opstå ved en persons gentagne sygemeldinger i forbindelse med fx tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud m.v. i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. I bestemmelsens stk. 2 er fastsat, at kommunen systematisk skal vurdere, om en uddannelsesparat eller jobparat modtager af hjælp opfylder sin rådighedsforpligtelse, hvis den pågældende i forbindelse med aktive tilbud gentagne gange melder sig syg. Kommunen skal foretage en rådighedsvurdering, hvis en person har sygemeldt sig mindst 2 gange inden for en kortere periode eller flere end 2 gange inden for en længere periode. Ved en kortere periode forstås en periode på 2 til 4 måneder, og ved en længere periode forstås en periode på op til 12 måneder. Kommunen skal dog ikke foretage en vurdering af personens rådighed, hvis det ikke vurderes at være relevant, fx hvis der er tale om forudsigelige smålidelser som influenza, eller hvis der tydeligvis er tale om langvarig, kronisk eller alvorlig sygdom. Det er op til kommunen at vurdere, hvornår der skal foretages en rådighedsvurdering på baggrund af gentagne sygemeldinger. I den vurdering kan personens adfærd i øvrigt indgå. Kommunen skal have fokus på, om modtageren af hjælp har særlige udfordringer i forhold til helbredet, og hvilke foranstaltninger, der kan iværksættes for at imødegå sådanne udfordringer. Dette kan ske ved indhentelse af en generel helbredserklæring fra en læge. Rådighedsvurderingen skal være med til at sikre, at det ikke er manglende vilje til at tage imod et tilbud og forsøg på at unddrage sig disse, der begrunder sygemeldingerne. Der henvises i øvrigt til vejledningen til 10 om jobcenterets vurdering af, om der er behov for en særlig indsats for at sikre, at en helt eller delvist sygemeldt person får den nødvendige hjælp til at opnå eller genvinde tilknytningen til arbejdsmarkedet. Ved vurderingen af personens rådighed skal kommunen samtidig tage stilling til, om personen skal have en sanktion efter i lov om aktiv socialpolitik, jf. 19 i bekendtgørelsen. 30

85 Hvis der er begrundet tvivl om rådigheden, bør jobcenteret fremsætte et tilbud om arbejde, et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, og hvis de pågældende uden rimelig grund udebliver eller afviser tilbuddet, sanktioneres dette, jf. vejledningens afsnit 3 om sanktioner. 17. Jobcenteret skal endvidere vurdere rådigheden for en person, der som jobparat ansøger om eller modtager integrationsydelse eller kontanthjælp, hvis personen 1) afslår et arbejde, som personen er henvist til, 2) udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret eller hos anden aktør, et møde i rehabiliteringsteamet eller fra en rådighedsvurdering i jobcenteret, 3) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen, 4) undlader at give meddelelse til jobcenteret, en arbejdsgiver eller anden aktør om sygdom i tilfælde, hvor den pågældende skal møde til et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, møde til et tilbud m.v. i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver, 5) undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret eller anden aktør i tilfælde, hvor personen er indkaldt til en jobsamtale som led i en sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, 6) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller 7) udebliver fra dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven. For så vidt angår personer, der ansøger om eller modtager integrationsydelse eller kontanthjælp som jobparat, gælder det, at jobcenteret skal vurdere rådigheden, hvis personen: 1. afslår et arbejde, som personen er henvist til, 2. udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret eller hos anden aktør, et møde i rehabiliteringsteamet eller fra en rådighedsvurdering i jobcenteret, 3. udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen, 4. undlader at give meddelelse til jobcenteret, en arbejdsgiver eller anden aktør om sygdom i tilfælde, hvor den pågældende skal møde til et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, møde til et tilbud m.v. i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver, 5. undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret eller anden aktør i tilfælde, hvor personen er indkaldt til en jobsamtale som led i en sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, 6. afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller 7. udebliver fra dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven. Jobcenterets pligt til i visse tilfælde, bl.a. ved afslag på arbejde, som integrationsydelses- eller kontanthjælpsmodtageren er henvist til, at vurdere, om en person fortsat opfylder betingelserne for at få hjælp, fremgår af 13, stk. 2 og 14, i lov om aktiv socialpolitik. 31

86 Ved vurderingen af personens rådighed skal kommunen samtidig tage stilling til, om personen skal have en sanktion efter i lov om aktiv socialpolitik, jf. 19 i bekendtgørelsen. 18. Jobcenteret skal endvidere vurdere rådigheden for en person, der som uddannelsesparat ansøger om eller modtager integrationsydelse eller uddannelseshjælp, hvis personen 1) er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og afslår et arbejde, som personen er henvist til, 2) udebliver fra en individuel samtale i jobcenteret, et møde i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i jobcenteret, 3) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen, 4) undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 5) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor personen er indkaldt til en individuel samtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller 6) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning. For så vidt angår personer, der ansøger om eller modtager integrationsydelse eller uddannelseshjælp, gælder det, at jobcenteret skal vurdere rådigheden, hvis personen: 1. er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og afslår et arbejde, som personen er henvist til, 2. udebliver fra en individuel samtale i jobcenteret, et møde i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i jobcenteret, 3. udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen, 4. undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 5. undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor personen er indkaldt til en individuel samtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller 6. afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning. Jobcenterets pligt til i visse tilfælde at vurdere, om personen fortsat opfylder betingelserne for at få hjælp, fx hvis integrationsydelses- eller uddannelseshjælpsmodtageren udebliver fra samtaler, undlader at give meddelelse om sygdom, fremgår af 13, stk. 3 og 13, i lov om aktiv socialpolitik. Ved vurderingen af personens rådighed skal kommunen samtidig tage stilling til, om personen skal have en sanktion efter i lov om aktiv socialpolitik, jf. 19 i bekendtgørelsen. 19. Ved vurderingen efter skal kommunen tage stilling til, om personen skal have en sanktion efter i lov om aktiv socialpolitik. Stk. 2. Ved vurderingen skal kommunen endvidere sikre sig, at personen selv gør en indsats for at komme ud af sin ledighed ved bl.a. at udnytte sine uddannelsesmuligheder, at søge arbejde og deltage i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven. 32

87 Stk. 3. Ved vurderingen skal der samtidig foretages en vurdering af, om personen fortsat modtager hjælp som job- eller uddannelsesparat. Vedrørende sanktionsreglerne henvises til vejledningens afsnit 3. Ved vurderingen af personens rådighed efter skal kommunen tage stilling til, om personen skal have en sanktion efter i lov om aktiv socialpolitik. Ved vurderingen efter bekendtgørelsens skal jobcenteret sikre sig, at personen selv gør en indsats for at komme ud af sin ledighed ved bl.a. at udnytte sine uddannelsesmuligheder, at søge arbejde og deltage i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud m.v. i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven. Jobcenteret skal således sikre sig, at en person selv gør en indsats for at komme ud af sin ledighed ved bl.a. at - udnytte sine uddannelsesmuligheder ved at tage imod de tilbud, der gives som led i den uddannelsesrettede indsats og - udnytte sine arbejdsmuligheder ved at søge arbejde, herunder - gøre brug af Jobnet, bl.a. ved søgning på de job, der er opslået i Jobnet, - overholde de aftaler om jobsøgning, der fremgår af jobnet og løbende registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet - rette henvendelse til de arbejdsgivere, som har meldt tilbage på personens cv, - søge konkrete job efter krav fra jobcenteret samt - tage imod tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud m.v. i medfør af integrationsprogrammet. Vurderer jobcenteret, at en persons arbejdssøgning er for ringe, bør kommunen enten pålægge personen at søge konkrete job eller fremsætte et tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Hvis den pågældende undlader at søge de konkrete job eller udebliver eller afviser tilbud, kan dette medføre en sanktion. Jobcenteret kan endvidere indgå en aftale om jobsøgning, som den pågældende er forpligtet til at overholde, samt fastsætte en frist for, hvornår den pågældende skal have lagt sine jobsøgningsaktiviteter ind i jobloggen på Jobnet. Der henvises i øvrigt til vejledningens afsnit 3 om sanktioner. Ved vurderingen efter bekendtgørelsens skal der samtidig foretages en vurdering af, om personen fortsat modtager hjælp som uddannelsesparat eller jobparat. Vurderer jobcenteret, at personen er aktivitetsparat, skal jobcenteret sørge for, at personen bliver afmeldt som arbejdssøgende i jobcenteret i overensstemmelse med reglerne herom i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den pågældende er herefter ikke omfattet af reglerne i rådighedsbekendtgørelsen, men den pågældende skal stadig opfylde kravene i lov om aktiv socialpolitik om udnyttelse af arbejdsmulighederne for personer, der er aktivitetsparate, jf. 13, stk. 1-8, i lov om aktiv socialpolitik og vejledningens afsnit 2. Ankestyrelsen har i principafgørelse A fundet, at der ikke var tilstrækkelig hjemmel i dagældende lovs 13, stk. 2, og dagældende bekendtgørelses 16, stk. 2, til at træffe afgørelse om en personens kontanthjælp som følge af udeblivelse fra en formidlingssamtale eller som følge af konkret samlet rådighedsvurdering. Ankestyrelsens fandt, at ophør af hjælpen skulle vurderes efter lovens 41. Ankestyrelsens lagde vægt på lovens ordlyd og systematikken i loven, hvorefter den lediges pligter i forhold til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet er fastsat i lovens 13, mens sanktionerne for så vidt angår nedsættelse af hjælpen og ophør af hjælpen er fastsat i dagældende 38 a

88 Kapitel 6 Oplysningspligt 20. En person skal medvirke til sin sags oplysning. Modtager personen hjælp, skal personen oplyse om ændringer af betydning for hjælpen, jf. 11 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Stk. 2. Personen skal, jf. stk. 1, bl.a. oplyse kommunen om 1) eventuelle begrænsninger i rådigheden i forhold til at udnytte sine uddannelsesmuligheder, 2) eventuelle begrænsninger i rådigheden for arbejdsmarkedet, 3) arbejdssøgning, eller 4) afslag på og ophør i uddannelse eller arbejde, afslag på og ophør i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven, samt om grunden til afslaget eller ophøret. Stk. 3. For kommunens opfølgning i kontaktforløbet, kommunens opfølgning på integrationskontrakten, jf. integrationslovens 19 og 20, kommunens sagsbehandling og adgang til indhentelse af oplysninger gælder i øvrigt reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. En person har oplysningspligt over for kommunen og har pligt til at medvirke til sin sags oplysning. Modtager personen hjælp, skal personen således oplyse om ændringer af betydning for hjælpen, jf. 11 i retssikkerhedsloven, hvorefter kommunen bl.a. kan anmode personer, der søger om eller får hjælp, om at medvirke til at få de oplysninger frem, som er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp de er berettiget til, ligesom personer, der får hjælp, har pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for hjælpen. Personen skal bl.a. oplyse kommunen om 1. eventuelle begrænsninger i rådigheden i forhold til at udnytte sine uddannelsesmuligheder, 2. eventuelle begrænsninger i rådigheden for arbejdsmarkedet, 3. arbejdssøgning, eller 4. 4 afslag på og ophør i uddannelse eller arbejde, afslag på og ophør i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven, samt om grunden til afslaget eller ophøret. For kommunens opfølgning i kontaktforløbet, kommunens opfølgning på integrationskontrakten, jf. integrationslovens 19 og 20, samt kommunens sagsbehandling og adgang til indhentelse af oplysninger gælder i øvrigt reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. og retssikkerhedsloven. I retssikkerhedsloven, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. samt i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og integrationsloven findes der regler om kommunens opfølgning i kontaktforløbet, om opfølgning på integrationskontrakten, om sagsbehandling og om adgang til at indhente oplysninger om personen fra andre myndigheder m.v. 34

89 En person, der modtager hjælp, skal have skriftlig besked om konsekvenserne, hvis personen ikke medvirker til at få de nødvendige oplysninger frem, jf. retssikkerhedslovens 11 b, om hvilke typer ændringer, der kan have betydning for hjælpen, og konsekvenserne af, at der ikke oplyses om ændringerne, jf. retssikkerhedslovens 12. Der henvises generelt til Socialministeriets vejledning nr. 73 af 3. oktober 2006 om retssikkerhed og administration på det sociale område (der kan findes på samt vejledningens bilag 1 om sagsbehandlingsregler. Kommunen har pligt til løbende at følge op på sagerne med henblik på at sikre sig, at betingelserne for at yde hjælp er opfyldt, jf. 10 i lov om aktiv socialpolitik. I tilfælde, hvor en person ikke reagerer på kommunens henvendelser (breve, s, sms er, mødeindkaldelser m.v.), og hvor kommunen ikke på anden måde har mulighed for at tilvejebringe de oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, om den pågældende fortsat opfylder betingelserne for at få hjælp, kan kommunen træffe afgørelse på det foreliggende grundlag og standse udbetalingen af hjælp. Henvender personen sig efterfølgende til kommunen og medvirker til at tilvejebringe de nødvendige oplysninger, der dokumenterer, at betingelserne for at modtage hjælp er opfyldt, skal kommunen genoptage udbetalingen, eventuelt med tilbagevirkende kraft, hvis det er godtgjort, at betingelserne for at yde hjælp har været opfyldt i hele perioden. Kapitel 7 Ikrafttræden 21. Bekendtgørelsen træder i kraft den 5. oktober Stk. 2. Bekendtgørelse nr af 15. december 2015 om rådighed for personer der ansøger om eller modtager integrationsydelse eller uddannelseshjælp som uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate, eller integrationsydelse eller kontanthjælp som jobparate ophæves. 2. Rådighed for personer, der modtager integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp, og som af kommunen er visiteret som aktivitetsparate Personer, der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp som aktivitetsparate, har ifølge loven også pligt til at udnytte deres uddannelses- eller arbejdsmuligheder, jf. 13, stk. 1-8 og stk , i lov om aktiv socialpolitik. De relevante bestemmelser herom i 13 er gengivet nedenfor. Udnyttelse af uddannelses- eller arbejdsmulighederne 13. Det er en betingelse for at få kontanthjælp efter 11, at ansøgeren ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at personen aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder. Det er en betingelse for at få uddannelseshjælp efter 11, at ansøgeren står til rådighed for ordinær uddannelse eller en indsats rettet mod ordinær uddannelse. Ansøgerens ægtefælle skal også udnytte sine arbejds- eller uddannelsesmuligheder. Stk. 2. Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får kontanthjælp efter 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen 1) afslår et arbejde, som personen er henvist til, 2) udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret eller hos anden aktør, et møde i rehabiliteringsteamet eller fra en rådighedsvurdering i jobcenteret, 35

90 3) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen, 4) undlader at give meddelelse til jobcenteret eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud m.v. i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver, 5) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, 6) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning eller 7) udebliver fra dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven. Stk. 3. Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp, jf. 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede indsats, hvis personen 1) er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og afslår et arbejde, som personen er henvist til, 2) udebliver fra en individuel samtale i jobcenteret som led i kontaktforløbet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationsloven, et møde i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i jobcenteret, 3) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen, 4) undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud m.v. i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven, 5) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en individuel samtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, 6) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning eller 7) udebliver fra dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven. Stk. 4. Kommunen har pligt til at vurdere, om en uddannelses- eller jobparat modtager af hjælp, jf. 11, fortsat opfylder betingelserne om at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder, hvis personen gentagne gange melder sig syg, når personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller skal deltage i dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven. Kommunen skal dog ikke foretage en vurdering af personens rådighed, hvis det ikke vurderes relevant. Stk. 5. Det er en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller deltager i de enkelte dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven, medmindre ansøgeren i medfør af 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller 16, stk. 4, 1. pkt., i integrationsloven ikke er forpligtet til at tage imod tilbud. Har ansøgeren om uddannelseshjælp ikke en ungdomsuddannelse, er det endvidere en betingelse for at få uddannelseshjælp, at personen deltager i en læse-, skrive- og regnetest, medmindre personen er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven. Har ansøgeren om kontanthjælp ikke en ungdomsuddannelse, er det en betingelse for at få kontanthjælp, at personen deltager i en læse-, skrive- og regnetest, hvis jobcenteret 36

91 vurderer, at der er behov for det, medmindre personen er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven. Stk. 6. For ansøgere, der modtager uddannelseshjælp efter 23, er det en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren medvirker ved beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk. 7. Ønsker ansøgeren eller dennes ægtefælle at modtage eller modtager ansøgeren eller dennes ægtefælle hjælp som uddannelses- eller jobparat, har de dog ikke pligt til at udnytte deres uddannelses- eller arbejdsmuligheder ved at tage imod et tilbud om uddannelse eller arbejde efter stk. 1 eller tilbud eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger efter stk. 5, hvis 1) tilbuddet ikke kan anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbuddets indhold, 2) den pågældende ikke kan deltage i uddannelse eller arbejde på grund af sygdom eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis den hidtidige uddannelse eller det hidtidige arbejde fortsættes, 3) afstanden mellem bopæl og uddannelses- eller arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport, 4) den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens 6, stk. 1 og 2, 7, 8, stk. 1-6, 9, 13 og 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption, 5) den pågældende er nødt til at passe sine børn og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed, 6) den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn, 7) den pågældende har ret til ferie efter stk. 11 og 12, 8) den pågældende aftjener værnepligt, 9) arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt eller 10) arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel. Stk. 8. Ønsker ansøgeren at modtage eller modtager ansøgeren hjælp som aktivitetsparat, skal kommunen vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de i stk. 7 nævnte, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for ansøgerens eller modtagerens ægtefælle. Stk. 9. Reglerne i stk. 1-6 gælder ikke for ansøgerens ægtefælle, når ægtefællen er under uddannelse eller modtager en offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er betinget af, at modtageren udnytter sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder. Stk. 10. En person, hvis ægtefælle er berettiget til hjælp efter 11, og som udelukkende eller hovedsagelig har arbejdet i hjemmet, kan vælge ikke at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder efter reglerne i stk I så fald bliver hjælpen til parret beregnet efter reglerne i 26, stk. 4, og 34, stk. 3. Stk. 11. (Udeladt). Stk. 12. (Udeladt). 37

92 Stk. 13. For personer, der modtager integrationsydelse og er omfattet af reglerne om et uddannelsespålæg efter 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk tilsvarende anvendelse. Stk. 14. For personer, der modtager integrationsydelse, herunder personer, der er omfattet af integrationslovens 26 og 26 a, men som ikke er omfattet af stk. 13, finder stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 2, 4, 5 og 7-10 tilsvarende anvendelse. Stk. 15. (Udeladt). Stk. 16. (Udeladt). Udgangspunktet er, at også personer, som modtager integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp som aktivitetsparate, skal udnytte deres uddannelses- eller arbejdsmuligheder aktivt og tage imod en indsats rettet mod uddannelse på ordinære vilkår eller et rimeligt tilbud om arbejde fx et job på nedsat tid og/eller hvor der tages hensyn til eventuelt skånebehov. Aktivitetsparate modtagere af integrationsydelse eller uddannelseshjælp under 30 år, som ikke vurderes at være uddannelsesparate, dvs. unge, der ikke kan påbegynde en uddannelse på ordinære vilkår indenfor ca. et år og gennemføre denne, fordi de har faglige, sociale og /eller helbredsmæssige problemer. Aktivitetsparate unge skal stå til rådighed for en indsats, der kan hjælpe dem til at blive uddannelsesparate. En aktivitetsparat modtager af uddannelseshjælp har derudover også pligt til at møde til individuelle samtaler i kommunen og andre samtaler, som kommunen indkalder dem til. Aktivitetsparate modtagere af integrationsydelse eller kontanthjælp er personer, der på grund af komplekse problemer fx psykiske lidelser, misbrugsproblemer eller helbredsmæssige problemer ikke vurderes at kunne komme i arbejde inden for en kortere periode. En aktivitetsparat modtager af integrationsydelse eller kontanthjælp har - udover en pligt til at tage imod et rimeligt tilbud om arbejde eller et rimeligt tilbud som led i den beskæftigelsesrettede indsats - også pligt til at møde til jobsamtaler og andre samtaler, som kommunen indkalder dem til. For aktivitetsparate modtagere af integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp gælder pligten til at møde op til samtaler også i de tilfælde, hvor en person er helt eller delvist sygemeldt, og hvor kommunen i forbindelse med afholdelsen af en individuel samtale eller en individuel jobsamtale under kontaktforløbet har vurderet, at der er behov for en særlig indsats for at sikre, at personen får den nødvendige hjælp til at arbejde videre med uddannelsespålægget, jf. 16, stk. 7, eller opnå eller genvinde tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. 16, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der henvises endvidere til vejledningen til 10. For aktivitetsparate modtagere af integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp er der også pligt til at give meddelelse til jobcenteret, anden aktør eller arbejdsgiveren om sygdom, når personen skal møde til en jobsamtale hos en arbejdsgiver, eller er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud m.v. i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller er indkaldt til en jobsamtale eller individuel samtale som led i en sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning. Den indsats, der skal tilrettelægges over for en integrationsydelses- eller kontanthjælpsmodtager, som er omfattet af et integrationsprogram og helt eller delvis er sygemeldt med henblik på at vedkommende får den nødvendige hjælp til at opnå eller genvinde tilknytning til arbejdsmarkedet sker tilsvarende som led i den almindelige opfølgning på integrationskontrakten, jf. integrationslovens 20. Personen skal også deltage i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud m.v. i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, herunder tilbud eller foranstaltninger som led i sygeopfølgningen, medmindre personen er omfattet af reg- 38

93 lerne for mindre intensiv indsats, jf. 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller 16, stk. 4, i integrationsloven. Med hensyn til en persons pligt til at udnytte behandlingsmuligheder kan kommunen ifølge 11 i retssikkerhedsloven anmode personer, der søger om eller får hjælp, om at medvirke til at få de oplysninger frem, som er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp de er berettiget til, herunder at lade sig undersøge hos en læge eller blive indlagt til observation og behandling som led i sagsbehandlingen. Ankestyrelsen fandt i principafgørelse O-46-92, at det kan pålægges den, der søger hjælp, at medvirke til sagens oplysning, herunder ved at lade sig undersøge af en læge eller indlægge til observation eller behandling. Det fremgår videre af udtalelsen, at det er almindeligt antaget, at mindre og ufarlige kurative indgreb, der er lægeligt anbefalet, vil ansøgeren ikke være berettiget til at modsætte sig. Der er derimod ikke pligt til at underkaste sig undersøgelse eller behandling, der kan medføre fare for liv eller førlighed. Det er kommunen, der har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen og yder hjælp i form af integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven. Det er derfor også kommunen, der træffer afgørelse om, hvorvidt en undersøgelse eller behandling, fx en operation er en konkret og realistisk behandlingsmulighed, som vil kunne forbedre helbredstilstanden og arbejdsevnen. Hvis en person udebliver fra en samtale eller et tilbud, skal kommunen vurdere, om personen skal have en sanktion. Der henvises til afsnit 3 om sanktioner. Reglerne i bekendtgørelse om rådighed for personer, der ansøger om eller modtager integrationsydelse eller uddannelseshjælp som uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate, eller integrationsydelse eller kontanthjælp som jobparate, kan ikke anvendes direkte i sager, der vedrører integrationsydelses-, uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsmodtagere, der af kommunen er visiteret som aktivitetsparate. I det omfang lovens og bekendtgørelsens regler er enslydende, er det dog naturligt at anvende samme fortolkning. Dette gør sig bl.a. gældende vedrørende de rimelige grunde i 13, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik og bekendtgørelsens 15. Vejledningen til de rimelige grunde kan som udgangspunkt også anvendes for personer, der er vurderet aktivitetsparate. Kommunen skal dog være opmærksom på, at det ifølge 13, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik er et krav, at kommunen altid skal foretage en konkret vurdering af, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end dem, der er nævnt i 13, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, der kan begrunde, at en person, der ansøger om eller modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp som aktivitetsparat, ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder. Alvorlige psykiske lidelser kan fx i det konkrete tilfælde betyde, at der ikke skal gives en sanktion for ikke at stå til rådighed. Der, hvor en sanktion ikke fremmer rådigheden hos en aktivitetsparat integrationsydelses-, uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsmodtager, skal der ikke gives en sanktion. I medfør af 35, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen i forhold til en person, der er aktivitetsparat, desuden først træffe afgørelse om at give personen en sanktion, når kommunen har udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med personen med henblik på en vurdering af, om der forelå en rimelig grund til udeblivelsen m.v. Der henvises i øvrigt til vejledningens afsnit 3 om sanktioner. Ankestyrelsen fandt i principafgørelse 88-14, at fradrag i en persons kontanthjælp for udeblivelser henholdsvis den 5. og 14. marts 2014 ikke ville fremme personens rådighed. Ankestyrelsen vurderede endvidere, at kommunen ikke overholdt kravet om forsøg på personlig kontakt med personen, før kommunen traf afgørelsen om sanktion. Kommunen skulle have forsøgt at kontakte per- 39

94 sonen for at få oplysninger om, hvad der var personens grund til at udeblive. Ankestyrelsen vurderede også, at oplysningerne i fremmødeskemaet om personens udeblivelser ikke var tilstrækkelige til, at kommunen kunne undlade at kontakte personen. 3. Sanktioner Bestemmelser om sanktioner ved manglende udnyttelse af arbejdsmulighederne findes i i lov om aktiv socialpolitik. Som udgangspunkt gælder reglerne for alle målgrupper, dvs. at personer, der modtager hjælp som uddannelsesparate eller jobparate, og personer, der modtager hjælp som aktivitetsparate, sanktioneres efter ens principper. Kommunen skal dog være opmærksom på, at der er forskel i de forskellige målgruppers rådighedsforpligtelse. Der er derfor også forskel i de rimelige grunde, en person kan have til ikke at stå til rådighed. For udsatte integrationsydelses-, uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere skal sanktionerne således anvendes på en måde, der tager højde for, at de ikke altid har mulighed for at leve op til de krav, der stilles. Reglerne i i lov om aktiv socialpolitik opregner udtømmende, hvilke hændelser der kan medføre fradrag i, nedsættelse, ophør eller tilbagebetaling af integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det betyder, at kommunen ikke kan give en sanktion, hvis hændelsen ikke er nævnt i I principafgørelse fandt Ankestyrelsen, at der skal være sikker hjemmel i loven for at sanktionere en konkret hændelse. Aktivlovens opregner således udtømmende, hvilke hændelser der kan medføre fradrag i, nedsættelse, ophør eller tilbagebetaling af uddannelses- eller kontanthjælp, og kommunen kan ikke give en sanktion, hvis hændelsen ikke er nævnt i Baggrunden er, at integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp er borgerens forsørgelsesgrundlag. Når kommunen giver en borger en sanktion for manglende overholdelse af rådighedsreglerne, kan det have stor betydning for borgerens og dennes families økonomiske situation. Navnlig kan en afgørelse om sanktion, der strækker sig over tid, være velfærdstruende for borgeren og familien. Der skal derfor være sikker hjemmel i loven for at sanktionere en konkret hændelse, jf i lov om aktiv socialpolitik. Principafgørelse understreger bl.a., at kommunen skal sørge for, at alle betingelserne for at kunne give en sanktion er opfyldt. Det skal ske, inden kommunen træffer afgørelse om at foretage fradrag i borgerens uddannelses- eller kontanthjælp, fordi borgeren er udeblevet fra sit tilbud. Det betyder, at kommunen inden den træffer afgørelse skal sikre sig: at afgivelsen af tilbuddet er gyldigt at borgeren samtidig med afgivelsen af tilbuddet har fået en fyldestgørende skriftlig vejledning om sanktionen at sagen er tilstrækkelig oplyst til, at kommunen kan vurdere, om borgeren har haft en rimelig grund til at udeblive, og at borgeren er partshørt. Det gælder for alle uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere, uanset hvilken visitationskategori, de er omfattet af. Kravet om, at alle betingelserne for at kunne give en sanktion skal være opfyldt, jf. ovennævnte principafgørelse 88-14, vil også omfatte modtagere af integrationsydelse. 40

95 Bestemmelserne i omfatter periodesanktioner, som gives som et fradrag i integrationsydelsen, uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen, når en forseelse løber over tid. Dette gør sig gældende for udeblivelser fra tilbud efter 36, stk. 1, udeblivelser fra samtaler efter 37, og undladelse af at melde sig som arbejdssøgende på jobcenter eller undladelse af at lægge sit cv ind i Jobnet samt ved undladelser af at tjekke jobforslag efter 38. Bestemmelserne i 39 og 40 omhandler punktsanktioner, der gives som en nedsættelse af integrationsydelsen, uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen med et fast beløb i de tilfælde, hvor en forseelse ikke løber over tid, fx hvis personen siger nej til et tilbud om arbejde, herunder udebliver fra en ansættelsessamtale. Bestemmelserne i 40 a og 41 i lov om aktiv socialpolitik, omhandler ophørssanktioner, hvor ydelsen ophører, frem til modtageren af integrationsydelse, uddannelseshjælp elelr kontanthjælp igen opfylder sin rådighedsforpligtelse. Sanktioner ved manglende udnyttelse af arbejdsmulighederne m.v. 35. Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen efter er betinget af, at kommunen samtidig med henvisningen til arbejde, afgivelsen af tilbud, indkaldelsen til samtale m.v. skriftligt har informeret ansøgeren eller modtageren af hjælp om konsekvensen for hjælpen, hvis en person uden rimelig grund afslår arbejdet, afviser eller udebliver fra tilbuddet, ikke møder til samtalen m.v., og om, hvilke skridt en person, der afslår m.v., skal tage for igen at blive berettiget til hjælp. Stk. 2. Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen sker med virkning fra den dag, hvor ansøgeren eller modtageren af hjælp uden rimelig grund har undladt at opfylde sine pligter efter 8 a, 13 eller 13 a, jf. dog 40 a, stk. 1 og 2. Fradrag og nedsættelser i hjælpen skal ske inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet. Opgørelse af omfanget af udeblivelse fra tilbud efter 36 kan ske som en samlet opgørelse for en måned. Partshøring foretages i forbindelse med den samlede månedlige opgørelse. Stk. 3. Fradrag efter 36, stk. 2, og 37 og 38, sker med en gennemsnitssats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v. Hvis den månedlige hjælp til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag med samme andel. Gennemsnitssatsen fastsættes på grundlag af den årlige hjælp efter og fastsættes pr. dag beregnet på grundlag af en 5-dages-uge. Stk. 4. Nedsættelse af hjælpen efter 39 og 40 sker med tre gange dagssatsen, jf. stk. 3. Stk. 5. Forud for fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen efter til en aktivitetsparat modtager af integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp skal kommunen have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med personen med henblik på en vurdering af, om der forelå en rimelig grund til udeblivelsen m.v. Stk. 6. Den enkelte kommune tilrettelægger opgavefordelingen mellem den del af kommunen, der udbetaler ydelsen, og jobcenteret i sager efter Stk. 7. Beskæftigelsesministeren offentliggør størrelsen af fradraget efter stk. 3 og 4. Som det er anført i vejledningens bilag 1 om retssikkerhedsloven, forvaltningsloven, offentlighedsloven samt almindelige principper for god forvaltningsskik, skal kommunen efter de almindelige forvaltningsretlige regler samt reglen i retssikkerhedslovens 5 yde rådgivning og vejledning til borgere, der ansøger om hjælp. Kommunen skal endvidere efter retssikkerhedslovens 12 skriftligt give borgeren besked om konsekvenserne, hvis borgeren ikke medvirker til sagens oplysning samt om, hvilke ændringer der kan have betydning for hjælpen, og som borgeren derfor er forpligtet til at oplyse om. 41

96 En sanktion på grund af manglende overholdelse af rådighedsreglerne kan have stor betydning for en integrationsydelses-, uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsmodtagers økonomiske situation, herunder for den pågældendes families situation. Navnlig ved periodesanktioner, hvor der kan ske fradrag i hjælpen i en periode svarende til længden af den tid, der går, fra personen har undladt at foretage en bestemt handling, og indtil personen retter op på denne undladelse, er det af stor betydning, at personen er oplyst om, hvad det er for en rådighedspligt, personen skal opfylde, hvad der sker, hvis han eller hun ikke gør som ønsket, og hvordan personen kan rette op på situationen og dermed igen blive berettiget til hjælp. Til 35, stk. 1 I 35, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik er det fastsat, at det er en betingelse for at anvende sanktionsreglerne i 36-41, at kommunen samtidig med henvisningen til arbejde, indkaldelsen til samtale, afgivelsen af tilbud, pålæg om at søge job eller uddannelse m.v. skriftligt har informeret personen om konsekvensen for hjælpen, hvis personen uden rimelig grund undlader at opfylde sin pligt. Kommunen skal ligeledes informere om, hvilke skridt personen skal tage for igen at blive berettiget til hjælp, fx at personen skal henvende sig til kommunen for igen at kunne få hjælp. For at opfylde kravene i 35, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik skal følgende betingelser således være opfyldt: 1. Vejledningen skal være skriftlig 2. Vejledningen skal være givet samtidig med henvisningen til arbejde, afgivelsen af tilbud, indkaldelse til samtale m.v. 3. Vejledningen skal klart og præcist angive konsekvensen for hjælpen, hvis personen uden rimelig grund afslår arbejde, afviser eller udebliver fra et tilbud, ikke møder til jobsamtale m.v. 4. Vejledningen skal angive, hvad personen skal gøre for igen at blive berettiget til hjælp Den skriftlige vejledning skal rette sig specifikt mod den konkrete aktivitet, som kommunen tilbyder eller indkalder personen til. Vejledningen skal gives, hver gang personen får et tilbud, en henvisning til arbejde, en indkaldelse til samtale m.v. Vejledningen kan fx fremgå af en»min Plan«eller af kommunens indkaldelse til samtale. Vejledningspligten kan ikke opfyldes ved at gøre det muligt for en borger selv at finde oplysninger herunder at borgeren på en hjemmeside kan klikke sig frem til et underpunkt på hjemmesiden, hvori yderligere oplysninger om borgerens situation eventuelt kan findes, jf. Ankestyrelsens principafgørelse , ligesom vejledningspligten ikke kan opfyldes ved, at kommunen har udfærdiget og trykt en pjece eller lignende, som borgeren selv kan hente på kommunen. Kommunen skal dokumentere på personens sag, at skriftlig vejledning er givet, herunder hvornår den er givet, og hvilken ordlyd den givne vejledning har, jf. Ankestyrelsens principafgørelse Det skal således klart fremgå af kommunens vejledning, at personen vil få en sanktion, hvis personen fx uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale efter 37, og at personen skal henvende sig til kommunen for igen at kunne få hjælp. Vejledningspligten i 35, stk. 1, er en garantiforskrift. Manglende iagttagelse af vejledningspligten medfører, at kommunen ikke kan træffe afgørelse om fradrag, nedsættelse eller ophør af integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter sanktionsbestemmelserne i 36-41, i lov om aktiv socialpolitik. Det gælder også, hvis kommunen ikke kan dokumentere, at vejledningspligten er opfyldt. Ankestyrelsen har i sin Praksisundersøgelse om kontanthjælp og sanktioner fra januar 2011 vurderet, at der var givet korrekt vejledning i følgende tilfælde: 42

97 Sagen vedrørte en borger, som var udeblevet fra en jobsamtale uden rimelig grund. I indkaldelsen blev følgende oplyst: Du skal være opmærksom på, at der er mødepligt til samtalen. Det betyder, at hvis du uden rimelig grund udebliver fra samtalen, mister du retten til kontanthjælp, indtil du igen retter henvendelse til kommunen, jf. lov om aktiv socialpolitik 37. Ankestyrelsen vurderer, at denne vejledning er konkret i forhold til jobsamtalen og præcis i forhold til konsekvens af manglende fremmøde samt generhvervelse af ret til hjælp. Vejledningen var derfor fyldestgørende. Ankestyrelsen fandt i Principafgørelse , at den skriftlige vejledning, som borgeren havde modtaget ved indkaldelsen til en jobsamtale, var tilstrækkelig, selv om jobsamtalen blev flyttet til dagen efter på foranledning af borgeren. Kommunen havde ved brev af 28. juni 2010 indkaldt til møde den 8. juli Der var i brevet vejledt med følgende ordlyd: Såfremt du udebliver fra samtalen uden afbud, vil du ikke kunne modtage kontanthjælp fra udeblivelsesdagen, og indtil du igen retter henvendelse på ny. Det var afgørende, at det kun var mødetidspunktet, der var ændret, at ændringen skyldtes borgerens forhold, at ændringen kom i stand dagen inden det oprindeligt aftalte møde, og det nye mødetidspunkt lå kort tid efter samtalen om ændring af tidspunktet. Ankestyrelsen traf i Principafgørelse 5-11 afgørelse om, at kommunens vejledning i forbindelse med indkaldelse til jobsamtale ikke var tilstrækkelig til at opfylde betingelserne for at foretage fradrag i personens hjælp. Kommunens vejledning om, at udeblivelsen kunne få konsekvenser for borgerens udbetaling af ydelser, var uklar. Kommunen havde i brev om indkaldelse til jobsamtale givet vejledning med følgende ordlyd: Du har mødepligt. Udebliver du fra samtalen uden rimelig grund, vil det få betydning for udbetalingen af din kontanthjælp/starthjælp på én eller flere følgende måder: din hjælp bortfalder i perioden fra udeblivelsen til vi igen hører fra dig din hjælp nedsættes det kan besluttes, at du skal tilbagebetale din hjælp. Denne vejledning var utilstrækkelig, fordi kommunen i jobplanen (nu»min Plan«) havde angivet 3 forskellige konsekvenser af udeblivelsen fra jobsamtalen uden rimelig grund, selv om der i reglerne ikke er nogen valgmulighed. Angivelsen af alternativer medfører en uklarhed om, hvilken konsekvens en udeblivelse rent faktisk ville have og var dermed utilstrækkelig. Da kommunen ikke havde vejledt borgeren tilstrækkeligt, kunne kommunen ikke foretage fradrag i borgerens kontanthjælp for perioden fra hans udeblivelse fra jobsamtalen til kontakten til jobcenteret var genoprettet. Ankestyrelsen traf i principafgørelse 6-11 endvidere afgørelse om, at en kommune ikke ved indkaldelse til jobsamtale i tilstrækkelig grad havde vejledt borgeren om konsekvensen af at udeblive fra jobsamtalen, og om hvilke skridt han ved udeblivelse skulle tage for igen at være berettiget til hjælp. Kommunen havde i brev om indkaldelse til jobsamtale givet vejledning med følgende ordlyd: Hvis du udebliver fra jobsamtalen vil det medføre en vurdering af, om du står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. lov om aktiv socialpolitik 13. Borgerservice vil blive orienteret om udeblivelse fra jobsamtalen og udeblivelse kan dermed få konsekvenser for fremtidig udbetaling af ydelse, jfr. lov om aktiv socialpolitik 37 og

98 Kommunens vejledning indeholdt ifølge Ankestyrelsen ikke tilstrækkelig præcis anvisning om, at udeblivelsen ville få konsekvenser for borgerens udbetaling af ydelser, og borgeren var ikke vejledt om, at han ved udeblivelse skulle genoprette kontakten til jobcenteret for igen at blive berettiget til hjælp. Da kommunen ikke havde vejledt borgeren tilstrækkeligt præcist, kunne kommunen ikke foretage fradrag i borgerens kontanthjælp for perioden fra hans udeblivelse fra jobsamtalen til kontakten til jobcenteret var genoprettet. Ankestyrelsen traf i Principafgørelse afgørelse om, at kommunen ikke kunne foretage fradrag i hjælpen for de dage, hvor borgeren var afmeldt Jobnet på grund af manglende bekræftelse af jobsøgning. Den elektroniske tilmelding til Jobnet opfyldte ikke den særlige vejledningspligt, der er en forudsætning for, at kommunen kan give en sanktion. Baggrunden var, at vejledningen ikke indeholdt oplysninger om konsekvensen af manglende bekræftelse af jobsøgningen eller om, hvordan borgeren igen kunne blive berettiget til hjælp. Vejledningen havde følgende ordlyd: Hvis du ikke møder op i jobcentret på førstkommende åbningsdag, vil din tilmelding blive annulleret. Dette kan få betydning for din ret til hjælp, hvis du søger hjælpen alene på grund af ledighed (nu jobparat). For at være tilmeldt jobcentret som arbejdssøgende, skal du mindst hver 7. dag bekræfte, at du søger job. Hvis en person ophører i sit arbejde uden en rimelig grund, skal kommunen ved ansøgningen om hjælp vejlede personen om, at personen vil få en punktsanktion efter 39 og 40, da kommunen i denne situation ikke har haft mulighed for at vejlede personen forud for forseelsen. Ankestyrelsen fandt i Principafgørelse , at kommunen ikke havde anledning til at vejlede personen konkret og præcist om konsekvensen af arbejdsophør uden rimelig grund. Der blev lagt vægt på, at kommunen på tidspunktet for bevillingen af supplerende kontanthjælp vidste, at pågældende havde deltidsarbejde. Kommunen havde imidlertid ingen oplysninger, som antydede, at et arbejdsophør var en reel mulighed for borgeren, eller hvilken grund hun eventuelt ville have for at ophøre med arbejdet. Ankestyrelsen vurderede, at kommunen på baggrund af 35 skal vejlede præcist om konsekvensen af arbejdsophør uden rimelig grund, hvis kommunen har anledning til det. Hvis kommunen får oplysninger, der viser, at personen har til hensigt at ophøre med sit arbejde, skal kommunen således give vejledning om konsekvenserne. I relation til kravet om tilmelding som arbejdssøgende og løbende bekræftelse af denne tilmelding, jf. 8 a i lov om aktiv socialpolitik, forudsættes det, at den skriftlige vejledning gives i forbindelse med tilmeldingen, og at der heri oplyses om pligten til løbende bekræftelse. Der skal således ikke gives ny skriftlig vejledning, hver gang tilmeldingen skal bekræftes (senest hver 7. dag ifølge reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats). Ankestyrelsen fandt i principafgørelse 88-14, at vejledningsbetingelsen normalt er opfyldt, hvis borgeren i forbindelse med den seneste tilmelding til Jobnet, forud for den sanktionerede afmelding, har fået en elektronisk (skriftlig) vejledning, der indholdsmæssigt opfylder kravene. Dette gælder uanset, at kommunen i perioden mellem den seneste elektroniske vejledning og den sanktionerede afmelding, har sendt borgeren breve, herunder påmindelsesbreve, hvori en eventuel vejledning indholdsmæssigt ikke er fyldestgørende. Hvis den seneste elektroniske vejledning ikke indholdsmæssigt er fyldestgørende, vil vejledningskravet normalt være opfyldt, hvis den seneste skriftlige vejledning, som kommunen har givet borgeren, fx i et påmindelsesbrev, forud for den sanktionerede afmelding er fyldestgørende. Hvis hverken den seneste elektroniske vejledning eller den af kommunen senest givne skriftlige vejledning indholdsmæssigt er fyldestgørende, er vejledningskravet ikke opfyldt, og kommunen vil derfor ikke kunne give en sanktion for manglende tjek af jobforslag. 44

99 En vejledning, fx i et påmindelsesbrev, der alene orienterer om, at borgeren ved afmelding som udgangspunkt ikke har ret til dagpenge eller kontanthjælp, opfylder ikke det indholdsmæssige krav. Kommunen skal dokumentere på borgerens sag, at vejledning er givet, herunder hvornår den er givet, og hvilken ordlyd den givne vejledning har. Hvis en person selv har booket en samtale, skal kommunen ligeledes kunne dokumentere den givne vejledning efter princippet i ovennævnte afgørelse. Konkrete forslag til vejledning efter 35, stk. 1 På baggrund af Ankestyrelsens praksis om vejledning efter 35, stk. 1, kan Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering foreslå følgende formuleringer som vejledning til borgerne ved indkaldelse til tilbud, samtaler m.v. Udeblivelse fra eller afvisning af tilbud ( 36 og 41) Du skal være opmærksom på, at du har pligt til at møde i tilbud hos xx. Hvis du udebliver fra tilbuddet uden en rimelig grund, skal kommunen foretage fradrag i din hjælp for de dage, hvor du udebliver helt eller delvist, jf. 36, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik. Du kan igen få hjælp, når du opfylder din pligt til at møde i tilbuddet. Hvis du afviser et tilbud Kommunen stopper din integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp, hvis: du afviser et tilbud uden rimelig grund gentagne gange bliver væk fra tilbuddet uden rimelig grund og kommunen vurderer, at det kan sidestilles med en afvisning af tilbuddet. Kontanthjælpen ophører, indtil du igen deltager i tilbuddet eller et andet åbent tilbud, som kommunen har givet dig, jf. 41 i lov om aktiv socialpolitik. Hvis du er gift, og din ægtefælle modtager integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp, ophører hjælpen både for dig og din ægtefælle, indtil du igen deltager i tilbuddet eller et andet åbent tilbud, som kommunen har givet dig, jf. 41 i lov om aktiv socialpolitik. Udeblivelse fra eller manglende deltagelse i en læse-, skrive- og regnetest ( 36) Du har pligt til at deltage i en læse-, skrive- og regnetest, når jobcenteret har vurderet, at du har behov for dette. Hvis du udebliver fra eller ikke deltager i læse-, skrive- og regnetesten uden en rimelig grund, skal kommunen foretage fradrag i din hjælp for den dag, hvor du skulle deltage i testen, jf. 36, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik. Du har benyttet dig af din ret til som ufaglært integrationsydelses-, uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsmodtager at tage en læse-, skrive- og regnetest. Du har derfor pligt til at deltage i den læse-, skriveog regnetest, som jobcenteret indkalder dig til. Hvis du udebliver fra eller ikke deltager i læse-, skrive- og regnetesten uden en rimelig grund, skal kommunen foretage fradrag i din hjælp for den dag, hvor du skulle deltage i testen, jf. 36, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik. Udeblivelse fra jobsamtaler eller individuelle samtaler m.v. ( 37) 45

100 Du skal være opmærksom på, at du har pligt til at møde til jobsamtalen/den individuelle samtale. Hvis du udebliver uden rimelig grund, foretager kommunen fradrag i din integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp for de dage, der går fra og med, du skulle være mødt til samtalen, og frem til du kontakter jobcenteret, jf. 37 i lov om aktiv socialpolitik. Hvis du kontakter jobcenteret samme dag, men efter at jobsamtalen eller den individuelle samtale skulle have fundet sted, foretager kommunen fradrag i din integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp for denne dag, jf. 37 i lov om aktiv socialpolitik. Samme formulering kan bruges ved individuelle samtaler og rådighedsvurderinger. Udeblivelse fra en samtale, som er led i sygeopfølgning ( 37 og 39) Du skal være opmærksom på, at du har pligt til at møde til samtalen, som er led i en sygeopfølgning. Hvis du uden rimelig grund udebliver fra samtalen, foretager kommunen fradrag i din integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp for de dage, der går fra og med, du skulle være mødt til samtalen, og frem til du kontakter jobcenteret, jf. 37 i lov om aktiv socialpolitik. Hvis du kontakter jobcenteret samme dag, men efter at samtalen som led i en sygeopfølgning skulle have fundet sted, foretager kommunen fradrag i din integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp for denne dag, jf. 37 i lov om aktiv socialpolitik. Hvis du ikke melder sygdom til jobcenteret, inden samtalen som led i en sygeopfølgning skulle have fundet sted, og der ikke er en rimelig grund til dette, bliver din hjælp nedsat med et fast beløb (punktsanktion), jf. 39 og 40 i lov om aktiv socialpolitik. Hvis du har fået gentagne sanktioner for manglende opfyldelse af din pligt til at stå til rådighed ( 40 a) Hvis du gentagne gange uden rimelig grund ikke opfylder din pligt til at stå til rådighed efter 13 og 13 a i lov om aktiv socialpolitik, og du derfor har fået flere sanktioner fra kommunen, fx fordi du er udeblevet fra samtaler eller tilbud, kan kommunen træffe afgørelse om, at du mister din uddannelseshjælp i op til 3 måneder, hvis kommunen konkret vurderer, at du med din adfærd udviser en manglende vilje til at stå til rådighed for uddannelse, arbejde, tilbud m.v. Kommunen skal i sin afgørelse angive, i hvor lang tid din hjælp ophører. Kommunen skal samtidig med afgørelsen om, at du har mistet retten til hjælp, give dig et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, daglige samtaler eller pligt til at møde dagligt i jobcenteret fra den dag, som afgørelsen har virkning fra. Du kan modtage uddannelseshjælp for de dage, hvor du deltager i tilbud, møder til samtaler eller møder i jobcenteret. På det tidspunkt, hvor du igen er berettiget til hjælp efter kommunens afgørelse, modtager du igen hjælp som tidligere. Dette følger af 40 a i lov om aktiv socialpolitik. Til 35, stk. 2 I 35, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik er fastsat, at alle fradrag i hjælpen eller nedsættelser eller ophør af denne sker med virkning fra og med den dag, hvor ansøgeren eller modtageren af hjælp uden rimelig grund har undladt at opfylde sine pligter efter 8 a, 13 og 13 a, jf. dog 40 a, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik. Det indebærer, at ophør af hjælpen har virkning fra det tidspunkt, hvor forseelsen foregår eller konstateres, dvs. at sanktionen beregnes fra den dag, hvor personen har afvist tilbuddet, eller kommunen konstaterer, at personen er udeblevet i betydeligt omfang. Det betyder, at kommunen også vil kunne sanktionere en person, der fx i perioden mellem afvisning af tilbud og afgørelsen om sanktion er kommet i arbejde 46

101 eller på anden måde har efterkommet rådighedspligten. Periodesanktionen vil her løbe fra forseelsen, og indtil personen igen opfylder sin rådighedspligt. Ved den skærpede rådighedssanktion i henhold til 40 a i lov om aktiv socialpolitik får sanktionen virkning fra det tidspunkt, hvor afgørelsen anses for at være kommet frem, dvs. fra det tidspunkt, hvor personen har modtaget afgørelsen. Afgørelsen om fradrag i, nedsættelse af eller ophør af hjælpen kan dog tidligst træffes, når det er undersøgt, om der har foreligget en rimelig grund til udeblivelsen m.v., og kommunen har foretaget partshøring. Fradrag og nedsættelser i hjælpen skal ske inden for tre hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet, jf. 35, stk. 2. Der kan i samme kalendermåned foretages fradrag i og nedsættelse af hjælpen på baggrund af både periodesanktioner og en punktsanktion. Det vil sige, at der i samme kalendermåned kan gives en punktsanktion og en eller flere periodesanktioner. Hvis et fradrag eller en nedsættelse ikke er afviklet inden for tre hele kalendermåneder efter forseelsestidspunktet, bortfalder sanktionen. Ankestyrelsen fandt i principafgørelse 4-11, at når kommunen skal foretage fradrag i kontanthjælpen, fordi en borger er udeblevet fra et tilbud, skal fradraget ske inden for tre hele kalendermåneder efter udeblivelsen. Det betyder, at kommunen senest kan foretage fradrag i kontanthjælpen for december måned, når borgeren er udeblevet fra et tilbud i september måned. Ankestyrelsen fastslog i principafgørelse følgende: Hvornår kontanthjælp skal ophøre ved manglende udnyttelse af arbejdsmuligheder m.v. (sanktion) En kontanthjælpsmodtager, der alene modtager kontanthjælp på grund af arbejdsledighed (jobparat), kan miste sin ret til kontanthjælp eller få kontanthjælpen nedsat, hvis modtageren uden rimelig grund afslår arbejde, afviser eller udebliver fra tilbud, ikke møder til samtale m.v. Kriterier for, at kommunen kan træffe afgørelse om en sanktion over for ansøgeren / kontanthjælpsmodtageren Det er en betingelse, at kommunen samtidig med henvisning til arbejde, afgivelse af tilbud, indkaldelse til samtale m.v. skriftligt har informeret ansøgeren eller modtageren af hjælp om hvilken konsekvens, det har for hjælpen, hvis en person uden rimelig grund afslår arbejdet, afviser eller udebliver fra tilbuddet, ikke møder til samtalen m.v., og om, hvilke skridt han skal tage for igen at blive berettiget til hjælp. Informationen kan for eksempel fremgå af en jobplan (nu»min Plan«), hvis kontanthjælpsmodtageren har modtaget den inden, han afslår arbejde, afviser eller udebliver fra tilbud, ikke møder til samtale m.v. Hvornår kontanthjælp skal ophøre i forhold til tidspunktet for afgørelsen Når kommunen har opfyldt reglen om skriftlig information til borgeren, sker fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen med virkning fra den dag, hvor ansøgeren eller modtageren af hjælp uden rimelig grund har undladt at opfylde sine pligter efter 8 a, 13 eller 13 a. Det har ikke betydning, hvornår kommunen meddeler afgørelsen om sanktion. Fradrag og nedsættelser i hjælpen skal ske inden for tre hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet. Opgørelse af omfanget af udeblivelse fra tilbud efter 36 kan ske som en samlet opgørelse for en måned. 47

102 Det er en betingelse, at kommunen foretager partshøring i forbindelse med den samlede månedlige opgørelse. Der skal ske partshøring forud for afgørelse om sanktion. Kommunen kan ifølge 35, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik vælge, at opgørelse af udeblivelse fra tilbud efter 36 i lov om aktiv socialpolitik sker som en samlet opgørelse en gang om måneden. Hvis kommunen ifølge 35, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik vælger at opgøre en persons udeblivelser fra tilbud efter 36 som en samlet opgørelse en gang om måneden, skal partshøring foretages i forbindelse med den samlede månedlige opgørelse. Det skal klart fremgå af opgørelsen, at der med denne også er tale om en partshøring, og at oplysningerne på opgørelsen vil blive brugt i forbindelse med kommunens vurdering af, om der skal træffes en afgørelse om sanktion. Kommunen skal sikre sig, at personen får mulighed for at udtale sig om oplysningerne på opgørelsen, og at personen får en rimelig frist hertil. For øvrige udeblivelser eller undladelser, der kan medføre sanktioner, skal der ske partshøring og træffes afgørelse umiddelbart efter hændelsen. Til 35, stk. 3 Alle fradrag og nedsættelser af hjælpen beregnes på baggrund af ydelsen på tidspunktet for forseelsen. Eksempel En person under 30 år udebliver fra en jobsamtale, og kommunen træffer herefter afgørelse om, at pågældende ikke har ret til hjælp fra udeblivelsen, og frem til personen igen kontakter kommunen. Pågældende er fyldt 30 år, inden kommunen træffer afgørelsen. Kommunen skal her beregne fradraget på baggrund af den ydelse, som personen var berettiget til på forseelsestidspunktet, dvs. satsen for integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp for personer under 30 år. Ifølge 35, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik sker fradrag i hjælpen for udeblivelse fra tilbud, samtaler, manglende rettidig indlæggelse af cv i Jobnet, manglende tilmelding som arbejdssøgende og manglende bekræftelse af sin tilmelding som arbejdssøgende ( 36-38) med en gennemsnitssats pr. dag. Gennemsnitssatsen fastsættes på grundlag af den årlige integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter i lov om aktiv socialpolitik og beregnes på grundlag af en 5-dages uge, svarende til 260 dage. Dette giver et højere fradrag pr. dag og vil betyde, at der sker fradrag for 5 dage, hvis en person er udeblevet uden rimelig grund fra fx et tilbud i en uge. Gennemsnitssatserne offentliggøres én gang årligt sammen med de øvrige satser for integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp m.v. i vejledning om satser fra henholdsvis Beskæftigelsesministeriet og Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Fradraget sker pr. dag med udeblivelse, uanset omfanget af udeblivelsen, jf i lov om aktiv socialpolitik. Fradrag efter 36 om udeblivelse fra tilbud, 37 om udeblivelse fra jobsamtale, individuel samtale eller rådighedsvurdering m.v. og 38 om undladelse af at tilmelde sig som jobsøgende eller undladelse af at lægge sit cv ind i Jobnet, foretages for de dage, hvor den pågældende ikke er mødt i tilbuddet, til samtalen m.v., dvs. i den periode, hvor personen ikke har opfyldt betingelserne for at modtage hjælp. Fradrag sker i hjælpen inden skat, dvs. med et bruttobeløb. Fradrag sker altid med hele dage, uanset omfanget af udeblivelsen eller undladelsen. Der sker også fradrag (for én dag), selv om personen kontakter jobcenteret samme dag, som samtalen eller rådighedsvurderingen skulle have fundet sted. Dagssatserne fremgår af vejledning om satser, som kan ses på 48

103 Hvis personen modtager supplerende integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter i lov om aktiv socialpolitik fx på grund af ægtefællens eller arbejde, nedsættes fradraget i hjælpen med samme andel. Eksempel Hvis fx hjælpen til en person er 50 pct. af den månedlige hjælp efter 25, vil dagssatsen for sanktionen være 50 pct. af dagssatsen for personer, der modtager den fulde hjælp efter 25. Hvis fx hjælpen til en forsørger på baggrund af en ægtefælleberegning udgør 50 pct. af satsen for forsørgere efter 25 i loven (7.288 kr. i 2016), så nedsættes dagssatsen tilsvarende med 50 pct. (337 kr. i 2016). For en person, der modtager uddannelses- eller kontanthjælp sammen med aktivitetstillæg, nedsættes dagssatsen tilsvarende med samme andel som den samlede månedlige hjælp er nedsat. Hvis den månedlige hjælp til personen således er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag med samme andel. Det betyder fx, at en person, der modtager kontanthjælp på halvdelen af det månedlige beløb efter fx 25 i lov om aktiv socialpolitik, får foretaget fradrag i hjælpen med en halv dagssats. Det samme princip gælder for en person, der modtager integrationsydelse sammen med dansktillæg. Det betyder, at dagsatsen tilsvarende nedsættes med samme andel som den samlede månedlige hjælp er nedsat. Kommunen kan ikke kun sanktionere i aktivitetstillægget. Ankestyrelsen har i principafgørelse fastslået, at der ikke er hjemmel til at bringe et aktivitetstillæg til ophør, uanset at borgeren ikke længere deltager i tilbud. Ankestyrelsen fastslog i afgørelsen, at aktivitetstillægget indgår som en del af uddannelseshjælpen, og fradrag i eller nedsættelse eller ophør af aktivitetstillægget skal sammen med grundydelsen i form af uddannelseshjælp vurderes efter aktivlovens regler om sanktion. Der kan ikke sanktioneres kun i aktivitetstillægget. Deltager en aktivitetsparat borger, der er bevilget uddannelseshjælp med aktivitetstillæg, ikke længere i tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven, skal kommunen således vurdere, om betingelserne for at give en sanktion er opfyldt, herunder om borgeren havde en rimelig grund til at udeblive fra eller afvise et tilbud. Det samme gælder ifølge afgørelsen for aktivitetsparate borgere, der modtager kontanthjælp, og som er bevilget et aktivitetstillæg efter aktivlovens 25, stk. 7. Kommunen kan således ikke bringe et aktivitetstillæg til uddannelses- eller kontanthjælp til ophør med hjemmel i 24, stk. 1, eller 25, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik. Der kan kun ske fradrag i eller nedsættelse eller ophør af den samlede hjælp, hvis betingelserne i sanktionsreglerne i lov om aktiv socialpolitik er opfyldt. Der skal i så fald ske fradrag m.v. i både aktivitetstillægget og i uddannelses- eller kontanthjælpen, jf. ovennævnte principafgørelse Til 35, stk. 4 Ifølge 35, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik sker nedsættelsen af hjælpen efter 39 og 40 med 3 gange dagssatsen, jf. stk. 3. Intentionen med skærpelsen af punktsanktionen er, at den reelt skal fremme den enkeltes motivation til at overholde kravene om jobsøgning, gennemførelse af uddannelsespålæg m.v. Punktsanktionen skal være afviklet senest 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet. Hvis sanktionen ikke er afviklet indenfor denne periode, bortfalder den, jf. 35, stk. 2. Når en sanktion er bortfaldet, kan kommunen ikke træffe afgørelse om tilbagebetaling efter 91 i lov om aktiv socialpolitik. Til 35, stk. 5 49

104 Det er en betingelse for at kunne give en aktivitetsparat person en sanktion, at kommunen har været i personlig kontakt (dialog) med personen forud for sanktionen. I 35, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik er det således fastsat, at kommunen først kan træffe afgørelse om at give en person, der er aktivitetsparat, en sanktion, når kommunen har udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med personen med henblik på en vurdering af, om der forelå en rimelig grund til udeblivelsen m.v. Kommunen skal således aktivt forsøge at indhente personens forklaring, hvis personen fx ikke har reageret på en partshøring, eller hvis oplysningerne om grunden til udeblivelsen ikke er sikre nok til, at kommunen kan vurdere, om personen havde en rimelig grund til udeblive. Hvis personen ikke selv, fx i forbindelse med en skriftlig partshøring, har oplyst noget om grunden til udeblivelsen, skal kommunen forsøge at få personlig kontakt med personen om grunden til udeblivelsen. Det samme gælder, hvis oplysningerne om grunden til udeblivelsen ikke er sikre nok til, at kommunen kan vurdere, om personen havde en rimelig grund til udeblivelsen. Baggrunden for bestemmelsen er, at aktivitetsparate modtagere af integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp kan være meget udsatte og skrøbelige personer, der kan have svært ved at overskue de betingelser, som kommunen stiller for at kunne modtage ydelsen. Der vil også ofte være tale om personer, som ikke kan reagere på en økonomisk sanktion i form af fradrag i eller ophør af deres forsørgelsesgrundlag. Nogle vil også på grund af psykiske problemer, manglende bolig eller andre faste rammer omkring deres tilværelse have svært ved at forholde sig til skriftlige henvendelser fra kommunen, fx indkaldelser til samtaler eller partshøringer i forbindelse med evt. sanktioner for manglende fremmøde o.l. Derfor stilles der krav om, at kommunen skal have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med personen. Dette betyder i praksis, at kommunen skal være i personlig kontakt med personen, hvis denne ikke reagerer på en skriftlig partshøring forud for en sanktion. Den personlige kontakt kan fx være telefonisk eller personlig kontakt på bopæl eller opholdssteder - herunder behandlingssteder. Hvis kommunen har vanskeligt ved at opnå kontakt med personen, og vedkommende har en mentor m.v., vil kontakten evt. kunne etableres via mentoren m.v. Fx kan kommunen kontakte mentoren med henblik på, at mentoren hjælper personen med at komme i kontakt med kommunen, eller kommunen kan via mentoren efter omstændighederne få oplysninger til belysning af baggrunden for fraværet e.l., der kan danne grundlag for vurderingen af, hvorvidt der skal pålægges en sanktion i det konkrete tilfælde. Dermed sikres det, at der skabes klarhed over, om der er omstændigheder, som gør, at personen skal eller ikke skal sanktioneres. Først når kommunen har udtømt alle rimelige muligheder i forsøget på at skabe kontakt til personen, vil der kunne pålægges en sanktion, hvis kommunen vurderer, at der er grundlag for at give en sanktion. Samtidig er det vigtigt at understrege, at kommunerne altid skal foretage en konkret vurdering af, om der er andre rimelige grunde end de i lov om aktiv socialpolitik udtrykkeligt nævnte, der kan føre til, at en person, der er aktivitetsparat, ikke skal have en sanktion, jf. 13, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik. Det kan fx være på grund af svær psykisk sygdom, hjemløshed eller misbrugsproblemer. Der, hvor en sanktion ikke fremmer rådigheden for en aktivitetsparat integrationsydelses-, uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsmodtager, skal der ikke gives en sanktion. Kommunen skal dokumentere på sagen, hvordan, hvornår og hvor mange gange kommunen har forsøgt at komme i personlig kontakt med personen forud for en afgørelse om sanktion, jf. Ankestyrelsens principafgørelse (se nærmere nedenfor). I principafgørelse fastslog Ankestyrelsen, at sanktionsreglerne som udgangspunkt gælder for alle kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere. Sanktionsreglerne skal dog altid ses i lyset af, at der er 50

105 forskel i rådighedspligten for de forskellige målgrupper. Der er derfor også forskel i de rimelige grunde, en borger kan have til f.eks. at udeblive fra tilbud. Når en aktivitetsparat ydelsesmodtager er udeblevet fra et tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven, skal kommunen altid vurdere, om borgeren havde en rimelig grund til at udeblive. Kommunen skal vurdere, om grunden til at udeblive er omfattet af en de situationer, der udtrykkeligt er nævnt i loven, f.eks. sygdom. Kommunen skal også vurdere, om der er andre forhold end de udtrykkeligt nævnte, der kan begrunde, at borgeren ikke skal have en sanktion. Det kan f.eks. være svær psykisk sygdom, hjemløshed eller misbrugsproblemer. Kommunen skal i den forbindelse vurdere, om sanktionen i den konkrete situation vil fremme borgerens rådighed for arbejde eller uddannelse. Hvis det ikke er tilfældet, skal borgeren ikke have en sanktion. Kommunen skal inddrage de oplysninger, som kommunen har om borgerens forhold, i den konkrete vurdering af, om der er forhold, der kan begrunde, at borgeren ikke skal have en sanktion. Kommunen skal også inddrage de oplysninger, kommunen har om borgerens grund til at udeblive. I forhold til af afgørelsen om sanktion fandt Ankestyrelsen i afgørelsen, at kommunen skal have udtømt alle rimelige muligheder for personlig kontakt med en aktivitetsparat ydelsesmodtager om grunden til at udeblive fra tilbud, inden kommunen træffer afgørelse om sanktion. Hvis borgeren ikke selv, f.eks. i forbindelse med en skriftlig partshøring, har oplyst noget om grunden til udeblivelsen, skal kommunen forsøge at få personlig kontakt med borgeren om grunden til udeblivelsen/at udeblive. Det samme gælder, hvis oplysningerne om grunden til, at han udeblev, ikke er sikre nok til, at kommunen kan vurdere, at borgeren ikke havde en rimelig grund til udeblive. Det er en betingelse for, at kommunen kan give en sanktion, at kommunen før afgørelsen herom har udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med borgeren om grunden til udeblivelsen. Hvis kommunen ikke har overholdt denne regel, kan kommunen ikke give borgeren en sanktion. Disse principper gælder for alle de sanktionsregler i aktivloven, hvor kommunen skal vurdere, om borgeren har en rimelig grund til ikke at overholde sine pligter. Ankestyrelsen fandt i principafgørelse 88-14, at fradrag i en persons kontanthjælp for udeblivelser henholdsvis den 5. og 14. marts 2014 ikke ville fremme personens rådighed. Ankestyrelsen vurderede endvidere, at kommunen ikke overholdt kravet om forsøg på personlig kontakt med personen, før kommunen traf afgørelsen om sanktion. Kommunen skulle have forsøgt at kontakte personen for at få oplysninger om, hvad der var personens grund til at udeblive. Ankestyrelsen vurderede også, at oplysningerne i fremmødeskemaet om personens udeblivelser ikke var tilstrækkelige til, at kommunen kunne undlade at kontakte personen. I principafgørelse slog Ankestyrelsen fast, at det er en betingelse for, at kommunen kan give en aktivitetsparat borger en sanktion, at kommunen har udtømt alle rimelige muligheder for at få personlig kontakt med borgeren om grunden til, at borgeren ikke mødte til samtalen, udeblev fra sit tilbud m.v. Kommunen skal forsøge at få personlig kontakt med borgeren, hvis borgeren ikke reagerer på kommunens skriftlige partshøring. Det er ikke en betingelse, at kommunen rent faktisk opnår kontakt med borgeren. Det beror på en konkret vurdering af oplysningerne i den enkelte borgers sag, hvilke og hvor mange forsøg på personlig kontakt kommunen skal gøre, før kommunen har udtømt alle rimelige muligheder for at få personlig kontakt med borgeren. Det er som udgangspunkt ikke tilstrækkeligt, at kommunen kun forsøger at få personlig kontakt ved opringninger til borgerens private telefonnummer, og/eller skriver til borgerens private , hvis der er andre rimelige muligheder for at opnå kontakt. Det kan f.eks. være via borgerens mentor, på borgerens bopæl, eller på borgerens tilbudssted. 51

106 Kommunen skal dokumentere forsøgene på personlig kontakt på borgerens sag og skal herunder notere, hvordan, hvornår og hvor mange gange kommunen har forsøgt at komme i personlig kontakt med borgeren inden afgørelsen om sanktion. Til 35, stk. 6 Efter 35, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik, er det den enkelte kommune selv, der tilrettelægger opgavefordelingen mellem den del af kommunen, der udbetaler ydelsen, og jobcenteret i sager efter i lov om aktiv socialpolitik. Det betyder, at kommunen kan tilrettelægge sin opgavefordeling således, at jobcenteret også kan træffe afgørelse om, at en modtager af hjælp skal have en sanktion. Til 35, stk. 7 Beskæftigelsesministeren offentliggør størrelsen af fradraget efter stk. 3 og 4. Satserne for fradraget kan findes i Vejledning om satser (se Fradrag i integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp 36. Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en eller flere dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder tilbud eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning eller en læse-, skrive- og regnetest, jf. 13, stk. 5, 2. og 3. pkt., skal kommunen foretage et fradrag i hjælpen. Stk. 2. Fradraget i hjælpen efter stk. 1 foretages for det antal dage, hvor den pågældende er udeblevet helt eller delvis. Stk. 3. Kommunen kan foretage et forholdsmæssigt fradrag i godtgørelsen efter 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller hjælp efter integrationslovens 23 f, når deltageren uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller fra en eller flere dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven. Det følger af bestemmelsen, at kommunen - hvis en person uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en eller flere dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder tilbud eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning eller en læse-, skrive- og regnetest - skal foretage et fradrag i hjælpen. Begrebet udeblivelse efter 36, stk. 1, omfatter ikke kun egentlige udeblivelser, men også situationer, hvor den pågældende forsømmer tilbuddet i et sådant omfang, at det må sidestilles med en udeblivelse. Dette kunne fx være tilfældet, hvor en person møder op til tilbuddet, men fuldstændig nægter at deltage, eller møder op så beruset, at den pågældende ikke kan deltage i tilbuddet. De rimelige grunde til at udeblive fra tilbud for uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate, integrationsydelses- eller uddannelseshjælpsmodtagere, og jobparate integrationsydelses- og kontanthjælpsmodtagere, fremgår udtømmende af 13, stk. 7, nr. 1-10, i lov om aktiv socialpolitik. Det betyder, at kommunen ikke kan give en sanktion efter 36, hvis den uddannelsesparate eller jobparate person har haft en rimelig grund efter 13, stk. 7, nr Tilbuddet/aktiviteten skal som hovedregel fremgå af en gyldig»min Plan«eller integrationskontrakt, jf. Ankestyrelsens principafgørelser N-7-06 og N Det pågældende tilbud skal være beskrevet i»min Plan«m.v. Det er ikke et krav, at personen er enig i eller accepterer»min Plan«m.v., jf. principafgørelse

107 Fradraget i hjælpen skal foretages for det antal dage, hvor den pågældende er udeblevet helt eller delvis. En person, der ikke har meddelt sygdom til jobcenteret eller arbejdsgiveren, når den pågældende har fået et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller skal møde til en jobsamtale hos arbejdsgiveren, er ikke omfattet af 36, i lov om aktiv socialpolitik, men er omfattet af 39, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik. Hvis en person ikke vil medvirke til sagens oplysning, jf. 11 b i retssikkerhedsloven, kan kommunen ikke med hjemmel i denne bestemmelse træffe afgørelse om at bringe hjælpen til ophør. En afgørelse om at lade hjælpen ophøre kan alene træffes, hvis betingelserne i 41 i lov om aktiv socialpolitik er opfyldt, hvor det forudsættes, at personen har fået et åbent tilbud. Dette gælder også i forhold til en afgørelse om ophør af hjælpen efter 40 a, hvor det forudsættes at kommunen giver den pågældende en aktivitet, som den pågældende kan møde frem i alle hverdage. Kommunen skal, uanset om personen har givet meddelelse om fraværet eller ej, undersøge, om personen har haft en rimelig grund til at udeblive fra sit tilbud. Der er ikke hjemmel i lov om aktiv socialpolitik til at træffe afgørelse om en periodesanktion efter lovens 36 alene med den begrundelse, at personen har undladt at give besked om sit fravær. Er personen omfattet af målgruppen for mindre intensiv indsats, jf. 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller 16, stk. 4, i integrationsloven, betyder det, at personen ikke kan få en sanktion ved udeblivelse fra tilbud, så længe den pågældende opfylder betingelserne i 21 f, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens 16, stk. 4. Baggrunden for dette er, at der er tale om, at personens deltagelse i tilbuddet er frivillig. Som følge heraf er der ikke pligt til at påbegynde, deltage i eller afslutte tilbuddet. Det er personen, som skal dokumentere at være omfattet af en årsag, som kan begrunde en mindre intensiv indsats. Jobcenteret kan ud fra en konkret vurdering beslutte, at personen fortsat skal være omfattet af den almindelige indsats, fx fordi jobcenteret vurderer, at personen skal fortsætte i det igangsatte tilbud. Der skal også foretages fradrag i hjælpen under tilbud eller foranstaltninger som led i sygeopfølgningen. Hvis en person, som ikke har en ungdomsuddannelse, uden rimelig grund udebliver fra eller ikke aktivt deltager i læse-, skrive- og regnetesten, foretages der fradrag med en dagssats efter 35, stk. 3, og 36, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik, for den dag, hvor testen skulle finde sted. Det vil også gælde for en ufaglært integrationsydelses- eller kontanthjælpsmodtager, som har benyttet sin ret til at få tilbud om en læse-, skrive- eller regnetest. Det samme vil gælde aktivitetsparate modtagere af hjælp, som har fået et tilbud i form af en mentor fx 1 time om ugen. Hvis den pågældende får et tilbud om et læse-, skrive- eller regnekursus eller et ordblindekursus, bliver den pågældende omfattet af 36, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen ikke møder på kurset, og der ikke er en rimelig grund til dette. Vedrørende de rimelige grunde henvises til afsnit 1 ad bekendtgørelsens 15 og afsnit 2 ad 13, stk. 7 og 8, i lov om aktiv socialpolitik. Ankestyrelsen har i to principafgørelser fra 2006 og i en afgørelse fra 2007 taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt det er en betingelse for at give en sanktion for udeblivelse, at tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal fremgå af en jobplan (nu»min Plan«). I principafgørelserne N-7-06 og N-2-07 fandt Ankestyrelsen, at afgivelse af aktiveringstilbud var ugyldig, da der ikke forud for tilbuddet var udarbejdet en jobplan (»Min Plan«) efter 29, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Da afgivelsen af tilbuddet var ugyldig, var kommunens afgørelse om sanktioner i forbindelse med personens udeblivelse fra tilbuddet også ugyldig. 53

108 I principafgørelse N-4-06 fandt Ankestyrelsen, at selv om jobplanen (nu»min Plan«) i det konkrete tilfælde ikke indeholdt særligt detaljerede oplysninger om personens beskæftigelsesmål og planer for tilbud og opfølgning, vurderede Ankestyrelsen ikke, at der var så væsentlige mangler ved jobplanen (»Min Plan«), at hele jobplanen (»Min Plan«) var ugyldig. Ankestyrelsen anså det afgivne aktiveringstilbud for rimeligt, og det var derfor berettiget, at kommunen havde stoppet udbetalingen af hjælp som følge af udeblivelse fra kommunens aktiveringstilbud. Det skal bemærkes, at det fremgår af 21 b, stk. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at pålægget om uddannelse indgår i personens Min Plan, der vises for personen på Jobnet. Reglerne om udarbejdelse af»min Plan«, herunder om hvornår der skal udarbejdes»min Plan«, og hvornår den skal revideres, fremgår af kapitel 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og kapitel 6 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ankestyrelsen fandt i principafgørelse 87-14, at reglerne om jobplan (nu»min Plan«) ikke gælder for uddannelseshjælpsmodtagere. Når kommunen giver tilbud efter beskæftigelsesindsatslovens kapitel 9b-12 til en uddannelsesparat eller aktivitetsparat uddannelseshjælpsmodtager, skal det ske i et uddannelsespålæg. Det betyder, at tilbuddet skal fremgå af uddannelsespålægget. Ankestyrelsen fandt i principafgørelsen, at kommunens afgørelse om at give personen et tilbud og om at foretage fradrag i hjælpen for udeblivelse fra tilbud er ugyldige på grund af alvorlige sagsbehandlingsfejl. Ankestyrelsen vurderede i den forbindelse, at udarbejdelse og revision af et uddannelsespålæg er garantiforskrifter, der skal sikre, at kommunen træffer afgørelse på et fyldestgørende grundlag. Udarbejdelsen og revisionen af uddannelsespålægget har til formål at skabe et fyldestgørende grundlag for kommunens uddannelsesrettede indsats for den uddannelsesparate eller aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtager, og dermed for de afgørelser, som kommunen skal træffe overfor borgeren. Ankestyrelsen fandt, at hvis kommunen ikke har udarbejdet et uddannelsespålæg eller revideret det, er der tale om en væsentlig retlig mangel ved kommunens afgørelse om at give borgeren et tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven. Afgørelsen vil derfor som udgangspunkt være ugyldig. Når afgivelsen af et tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven er ugyldigt, er en afgørelse om fradrag i hjælpen for udeblivelse fra tilbuddet også ugyldig. Det skal bemærkes, at det fremgår af 21 b, stk. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at pålægget om uddannelse indgår i personens Min Plan, der vises for personen på Jobnet. Reglerne om udarbejdelse af integrationskontrakt, herunder om hvornår der skal udarbejdes en integrationskontrakt, og hvornår den skal revideres, fremgår af kapitel 4 i integrationsloven. I følge 36, stk. 2, foretages fradrag i hjælpen for den eller de dage, hvor personen helt eller delvist er udeblevet uden rimelig grund. Det betyder, at der kun skal ske fradrag i hjælpen for de dage, hvor personen har haft mødepligt. Det vil sige, at hvis personen fx er i et tilbud af tre måneders varighed, hvor den pågældende har mødepligt på mandage, onsdage og fredage, så kan der kun ske fradrag i hjælpen for udeblivelse på mandage, onsdage og fredage. Der skal således ikke ske fradrag i hjælpen for tirsdage og torsdage, hvor personen ikke skulle møde i tilbud. Efter ordlyden af 36, stk. 2, skal modtageren også ved delvise udeblivelser fradrages en hel dag. Hvis personen udebliver delvist på en dag, hvor den pågældende har mødepligt i tilbuddet, skal der således ske fradrag i hjælpen for hele den dag, hvor personen er udeblevet delvist. Udeblivelser efter 36 omfatter således også forsinkelser. Det er ikke enhver forsinkelse, der skal anses for en udeblivelse efter 36. Hvis personen en enkelt gang har sovet for længe eller bliver forsinket fx på 54

109 grund af offentlige transportmidler, skal der ikke ske fradrag efter 36. Hvis personen ofte er forsinket, vil mindre forsinkelser kunne udgøre en delvis udeblivelse. Det beror på en konkret vurdering, om der er tale om en udeblivelse, fx hvis en person en enkelt gang er forsinket på grund af problemer med offentlig transport. Hvis en person ofte kommer for sent til tilbuddet, kan kommunen efter en konkret vurdering anse personen for delvist at være udeblevet fra tilbuddet. Eksempel 1 - En gift person, der har et tilbud på 20 timer fordelt på 4 dage af 5 timer, udebliver uden rimelig grund en dag. Personen får et fradrag i hjælpen for en hel dag (dagssats). Fradraget får ikke betydning for ægtefællens hjælp. Eksempel 2 - En person, der har et tilbud på 35 timer fordelt på 5 dage af 7 timer, udebliver uden rimelig grund 1 time 3 gange på en uge. Personen får et fradrag i hjælpen for tre hele dage. Fradraget får ikke betydning for ægtefællens hjælp. Det er alene den person, der ikke udnytter sine arbejdsmuligheder, der får foretaget fradrag i sin hjælp. Opgørelse af omfanget af udeblivelse fra tilbud efter 36 kan ske som en samlet opgørelse for en måned. Det er således muligt at fastsætte omfanget af udeblivelserne ved udgangen af kalendermåneden, jf. 35, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik og vejledningen hertil, således at fradraget i hjælpen kan ske i forbindelse med udbetalingen af månedens hjælp eller evt. den efterfølgende måneds hjælp. Fradraget i hjælpen bør foretages snarest muligt for at synliggøre sammenhængen mellem overtrædelsen og sanktionen. Fradraget skal som hidtil ske inden for 3 hele kalendermåneder efter, at den pågældende er udeblevet. I 36, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik er fastsat, at der kan ske et forholdsmæssigt fradrag i godtgørelsen efter 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller hjælp efter integrationslovens 23 f, når deltageren uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller en eller flere dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven. Det forholdsmæssige fradrag beregnes ud fra forholdet mellem den forud fastsatte og den faktiske deltagelse i tilbuddet. 37. Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale eller en individuel samtale, herunder en samtale som led i en sygeopfølgning, et møde i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i jobcenteret, foretager kommunen fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til jobsamtalen, rådighedsvurderingen m.v., og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor samtalen, rådighedsvurderingen m.v. skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme dag. Stk. 2. Reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved jobsamtaler eller individuelle samtaler, der finder sted hos anden aktør. Det er kommunen, der træffer afgørelse om fradrag i hjælpen. Stk. 3. Har en åbenlyst uddannelsesparat integrationsydelses- eller uddannelseshjælpsmodtager eller en jobparat integrationsydelses- eller kontanthjælpsmodtager af jobcenteret fået mulighed for digitalt via Jobnet selv at booke jobsamtaler, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sidestilles personens booking af en jobsamtale med en indkaldelse til en jobsamtale fra jobcenteret, og reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved udeblivelse fra disse samtaler. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved jobsamtaler efter integrationsloven for jobparate integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven. Det følger af 37, stk. 1, at kommunen - såfremt en person uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale eller en individuel samtale, herunder en samtale som led i en sygeopfølgning, et møde i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i jobcenteret - skal foretage fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til jobsamtalen, rådighedsvurderingen m.v., og indtil kontakten til jobcen- 55

110 teret er genoprettet. Der skal også foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor samtalen, rådighedsvurderingen m.v. skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme dag. Hvis en åbenlyst uddannelsesparat integrationsydelses- eller uddannelseshjælpsmodtager eller en jobparat integrationsydelses- eller kontanthjælpsmodtager af jobcenteret har fået mulighed for digitalt via Jobnet selv at booke jobsamtaler, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sidestilles personens booking af en jobsamtale med en indkaldelse fra jobcenteret. Reglerne om fradrag i hjælpen fra den dag, hvor personen skulle være mødt, og frem til personen genopretter kontakten til jobcenteret, finder således tilsvarende anvendelse ved udeblivelse fra disse samtaler. Hvis personen udebliver fra en jobsamtale, som den pågældende selv har booket via Min Side på Jobnet, skal kommunen derfor træffe afgørelse om, at den pågældende kan få en periodesanktion. Tilsvarende gælder for jobparate modtagere af integrationsydelse, som er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven. Vedrørende de rimelige grunde henvises til afsnit 1 ad bekendtgørelsens 15 og afsnit 2 ad 13, stk. 7 og 8, i lov om aktiv socialpolitik. Hvis kommunen anser det for godtgjort, at en person på grund af sygdom har været forhindret i at møde til en jobsamtale, herunder en samtale som led i sygeopfølgning, en individuel samtale eller en rådighedsvurdering i jobcenteret, har personen haft en rimelig grund til udeblivelsen, og der skal ikke sanktioneres efter 37. Hvis samtalen var en samtale som led i sygeopfølgning, og personen har undladt at give meddelelse om sin sygdom, og der ikke var en rimelig grund til den manglende meddelelse om sygdom, skal der derimod gives en punktsanktion efter 39, nr. 5, jf. nedenfor om denne bestemmelse. Opgørelsen af dage med fradrag i hjælpen foretages således, at personen ikke kan modtage hjælp for den dag, hvor der udeblives og de efterfølgende dage, frem til den pågældende genopretter kontakten til jobcenteret, jf. også vejledningen til 35, stk. 3, om beregning af fradrag. Kontakten kan fx genoprettes ved, at pågældende møder op på jobcenteret. Den kan også genoprettes ved telefonisk kontakt eller ved at svare på kommunens partshøring. Ankestyrelsen slog i principafgørelse A fast, at en meddelelse pr. fax er tilstrækkelig til, at ansøgeren havde genoprettet kontakten til jobcenteret. Der blev ved vurderingen lagt vægt på, at fax og mail var almindelige kommunikationsformer, og at der ikke var holdepunkter i loven eller forarbejderne til loven for, at kontakten kun kunne genoprettes, hvis henvendelsen skete på en bestemt måde. Ankestyrelsen har endvidere i Principafgørelse slået fast, at deltagelse i aktivering ikke er en rimelig grund til at udeblive fra en jobsamtale. Opregningen af situationer for fritagelse fra rådighedsforpligtelsen i rådighedsbekendtgørelsen er udtømmende. Deltagelse i aktivering er ikke en af de situationer, der kan begrunde fritagelse fra rådighedsforpligtelsen. Der var derfor ikke hjemmel til at undlade at foretage fradrag for udeblivelsen fra jobsamtalen. Der udbetales hjælp for den dag, personen genopretter kontakten til jobcenteret, uanset hvilket tidspunkt - inden jobcenteret lukker - personen henvender sig, og uanset hvordan personen genopretter kontakten. Der mistes dog altid hjælp for mindst en dag, selv om personen møder op igen samme dag, men senere end det fastsatte tidspunkt. Fradraget beregnes efter 35, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter fradrag efter 36, stk. 2, og 37 og 38 sker med en gennemsnitssats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v. Hvis den månedlige hjælp til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag med samme andel. Gennemsnitssatsen fastsættes på grundlag af den årlige hjælp efter og fastsættes pr. dag beregnet på grundlag af en 5-dages-uge. Der henvises til vejledningen til 35, stk

111 Fradraget i hjælpen skal være sket senest efter 3 hele kalendermåneder efter udeblivelsen, da sanktionen ellers bortfalder, jf. 35, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Det betyder, at der senest skal foretages fradrag i hjælpen for august måned, hvis personen er udeblevet fra et tilbud i maj. Fradrag i hjælpen beregnes på baggrund af hjælpens størrelse på hændelsestidspunktet. Hvis en person under 30 år udebliver fra et tilbud, og den pågældende er fyldt 30 år, inden kommunen træffer afgørelse, skal fradraget således beregnes på baggrund af den hjælp, som personen var berettiget til på hændelsestidspunktet. Hvis det er en anden aktør, der skulle have afholdt jobsamtalen, herunder samtaler som led i en sygeopfølgning eller den individuelle samtale, finder reglerne tilsvarende anvendelse, jf. 37, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Det er imidlertid altid kommunen, som træffer afgørelse om fradraget i hjælpen på baggrund af meddelelse fra anden aktør om udeblivelse fra disse samtaler uden rimelig grund. Udeblivelse fra en opfølgningssamtale i ydelsescenteret med henblik på afklaring af, om personen fortsat opfylder de økonomiske betingelser for at modtage ydelsen, kan ikke sanktioneres. En sådan udeblivelse skal dog give anledning til en rådighedsvurdering, jf. afsnit 1, vejledningen til 17 og 18, og evt. en rådighedsafprøvning gennem fremsættelse af et tilbud. Mindre intensiv indsats En person, der modtager integrationsydelse eller kontanthjælp, og som opfylder betingelserne i 21 f, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller 16, stk. 4, i integrationsloven om mindre intensiv indsats, har ikke pligt til at møde personligt op til jobsamtaler, herunder selvbookede samtaler, og samtaler som led i sygeopfølgning. I stedet holdes kontakten telefonisk, digitalt eller ved brev. En person, som ønsker det, har dog ret til at møde personligt op til samtaler. Det er personen, som skal dokumentere at være omfattet af en årsag, som kan begrunde en mindre intensiv indsats. Jobcenteret kan ud fra en konkret vurdering beslutte, at personen fortsat skal være omfattet af den almindelige indsats, fx fordi jobcenteret vurderer, at personen skal fortsætte i det igangsatte tilbud. 38. Hvis en person, der ansøger om eller modtager hjælp, har undladt at tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, jf. 8 a, stk. 1 eller 2, eller har undladt at lægge sit cv ind i Jobnet, jf. 13 a, stk. 2, 1. pkt., eller stk. 3, 1. pkt., foretager kommunen fradrag i hjælpen til den pågældende for de dage, hvor den pågældende ikke har været tilmeldt, eller hvor cv et ikke har været lagt ind, medmindre den manglende tilmelding og indlæggelse af cv ikke skyldes personens forhold. Stk. 2. Hvis en person har undladt at tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende, jf. 8 a, stk. 3, og den pågældende som følge heraf er blevet afmeldt som arbejdssøgende i henhold til regler fastsat efter 11, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens 26 a, stk. 2, foretager kommunen fradrag i hjælpen til den pågældende for de dage, hvor personen har været afmeldt, medmindre den manglende bekræftelse ikke skyldes personens forhold. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med hvilke pligter, der i øvrigt påhviler modtagere af hjælp. Jobparate integrationsydelses- eller kontanthjælpsmodtagere skal tilmelde sig som arbejdssøgende på Jobnet, jf. 8 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, lægge cv ind i Jobnet samt tjekke deres jobforslag senest hver 7. dag på Jobnet og dermed bekræfte, at de er arbejdssøgende, jf. 13 a i lov om aktiv socialpolitik og kapitel 2 i bekendtgørelse om rådighed for personer der ansøger om eller modtager integrationsydelse eller uddannelseshjælp som uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate, eller integrationsydelse eller kontanthjælp som jobparate. 57

112 Åbenlyst uddannelsesparate integrationsydelses- eller uddannelseshjælpsmodtagere skal i den periode, hvor de venter på at påbegynde en uddannelse, i lighed med jobparate integrationsydelses- eller kontanthjælpsmodtagere tilmelde sig som arbejdssøgende på Jobnet, jf. 8 a, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, samt tjekke deres jobforslag senest hver 7. dag på Jobnet og dermed bekræfte, at de er arbejdssøgende, jf. 13 a i lov om aktiv socialpolitik. Åbenlyst uddannelsesparate integrationsydelses- eller uddannelseshjælpsmodtagere er derfor som udgangspunkt omfattet af samme rådighedsregler, som gælder for jobparate integrationsydelses- eller kontanthjælpsmodtagere, bortset fra pligten til at lægge sit cv rettidigt ind i Jobnet. Det betyder, at en åbenlyst uddannelsesparat integrationsydelses- eller uddannelseshjælpsmodtager eller en jobparat integrationsydelses- eller kontanthjælpsmodtager ikke kan modtage hjælp for de dage, hvor den pågældende ikke har - tilmeldt sig rettidigt som arbejdssøgende på Jobnet, dvs. senest 1 uge efter første henvendelse til kommunen om hjælp (åbenlyst uddannelsesparat) eller ved første henvendelse til kommunen (jobparat), jf. 8 a, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik - tjekket sine jobforslag rettidigt på Jobnet, dvs. senest hver 7. dag, og dermed bekræftet, at personen fortsat er arbejdssøgende, jf. 8 a, stk. 3. For jobparate integrationsydelses- eller kontanthjælpsmodtagere gælder endvidere, at personen ikke kan modtage hjælp for de dage, hvor den pågældende ikke har: - lagt sit cv rettidigt ind i Jobnet, dvs. senest 3 uger efter første henvendelse til kommunen om hjælp, jf. 13 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik og 13, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det er en del af rådighedsforpligtelsen for jobparate integrationsydelses- og kontanthjælpsmodtagere, at cv et indlægges i Jobnet inden for fristen. Hvis personen ikke overholder fristen på 3 uger efter tilmeldingen til at indlægge sit cv, kan den pågældende ikke få hjælp, så længe cv et ikke er lagt ind i Jobnet. Personen kan igen få hjælp fra det tidspunkt, hvor den pågældende har lagt sit cv ind i Jobnet, der findes på hjemmesiden Reglerne om pligt til tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at personen fortsat er aktivt arbejdssøgende, findes i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Hvis en person, der er tilmeldt som arbejdssøgende, ikke bekræfter sin tilmelding senest 7 dage efter første tilmelding eller efter seneste tidspunkt, hvor personen skulle tjekke sine jobforslag og dermed bekræfte, at pågældende fortsat er arbejdssøgende, vil personen få en skriftlig påmindelse fra jobcenteret om at tjekke sine jobforslag og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende. Pågældende får en ny frist på 7 dage regnet fra udløbet af den første 7-dages-frist til at tjekke sin jobforslag og bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende. Tilsvarende vil personen få en skriftlig påmindelse og ny frist, hvis personen for anden gang inden for 12 måneder undlader at tjekke sine jobforslag og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende. Hvis personen for tredje gang inden for 12 måneder efter 2. undladelse undlader at tjekke sine jobforslag og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende (3. undladelse), vil personen blive afmeldt uden påmindelse og frist. Personen vil ikke have ret til ydelser fra det tidspunkt, hvor personen er blevet afmeldt, og indtil personen igen er tilmeldt som arbejdssøgende, medmindre den manglende bekræftelse ikke skyldes personens forhold, jf. 38, stk. 2. Det samme vil gøre sig gældende i gentagelsestilfælde, indtil der er gået mere end 12 måneder mellem to undladelser. 58

113 Hovedreglen er således, at en person, der skal være tilmeldt som arbejdssøgende i jobcenteret, kun kan få hjælp, så længe personen er tilmeldt. Kravet om tilmelding gælder også, mens modtageren af hjælp deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven. Kommunen kan ikke træffe afgørelse om fradrag i integrationsydelse, uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen, hvis baggrunden for, at en person ikke har tilmeldt sig eller tjekket sine jobforslag eller ikke har lagt sit cv ind i Jobnet, ikke skyldes personens egne forhold. Kommunen kan således se bort fra en periode med manglende tilmelding, manglende tjek af jobforslag og dermed bekræftelse af, at pågældende er arbejdssøgende eller manglende rettidig indlæggelse af cv i Jobnet, hvis den manglende tilmelding, det manglende tjek af jobforslag eller indlæggelse af cv ikke skyldes personens forhold. Hvornår dette er tilfældet, beror på en konkret vurdering. Det vil fx være tilfældet, hvis den manglende tilmelding eller fejlagtige afmelding beror på forhold hos jobcenteret eller andre (fx forhold hos 3. mand eller ekstraordinære upåregnelige forhold), og personen ikke har kunnet hindre eller afhjælpe den manglende tilmelding eller fejlagtige afmelding. Endvidere skal personen i øvrigt have opfyldt betingelserne for at få hjælp i perioden. Det er kommunen, der skal undersøge, om den manglende tilmelding fx skyldes jobcenterets forhold. Der kan ikke ses bort fra en periode med manglende tilmelding, hvis den manglende tilmelding beror på den pågældende selv. I principafgørelse fastslog Ankestyrelsen, at en borger, der modtager kontanthjælp som jobparat, skal være tilmeldt jobcentret som arbejdssøgende. Tilmeldingen sker i Jobnet. Borgeren skal mindst hver 7. dag tjekke sine jobforslag i Jobnet og dermed bekræfte, at han er arbejdssøgende. Hvis borgeren undlader at tjekke sine jobforslag og dermed bekræfte sin arbejdssøgning, afmeldes borgeren Jobnet. Manglende tjek af jobforslag, der skyldes borgerens egne forhold, medfører sanktion i form af fradrag i hjælpen. Kommunen skal foretage fradrag i hjælpen for de dage, borgeren har været afmeldt Jobnet på grund af manglende tjek af jobforslag. Hvis det manglende tjek af jobforslag ikke skyldes borgerens forhold, foretages ikke fradrag. Det kan f.eks. være it-nedbrud på Jobnet. Kommunen foretager fradraget fra og med den dag, borgeren afmeldes Jobnet, til og med dagen, før borgeren igen tilmelder sig Jobnet. Det er en betingelse for, at kommunen kan give en sanktion, at borgeren forud for afmeldingen på grund af manglende tjek af jobforslag har fået skriftlig vejledning om fradrag i hjælpen. Det er samtidig en betingelse for, at kommunen kan træffe afgørelse om sanktion, at kommunen forud for afmeldingen på grund af det manglende tjek har vejledt borgeren skriftligt om, at kommunen vil foretage fradrag i hjælpen for de dage, hvor borgeren har været afmeldt Jobnet på grund af manglende tjek af jobforslag, og at borgeren skal tilmelde sig Jobnet for at få ret til hjælp igen. Om tidspunktet for hvornår den skriftlige vejledning om fradrag i kontanthjælpen ved manglende tjek af jobforslag skal være givet, fastslog Ankestyrelsen i principafgørelsen, at vejledningsbetingelsen normalt er opfyldt, hvis borgeren i forbindelse med den seneste tilmelding til Jobnet forud for den sanktionerede afmelding har fået en indholdsmæssigt fyldestgørende elektronisk (skriftlig) vejledning om, at der vil blive foretaget fradrag i hjælpen for de dage, borgeren er afmeldt Jobnet på grund af manglende tjek af jobforslag, og at pågældende skal tilmelde sig Jobnet igen for at få ret til hjælpen. Dette gælder, selvom kommunen i perioden mellem den seneste elektroniske vejledning og den sanktionerede afmelding har sendt borgeren breve om tilmelding til Jobnet, herunder påmindelsesbreve, hvori en eventuel vejledning om sanktion indholdsmæssigt ikke er fyldestgørende. 59

114 Hvis den seneste elektroniske vejledning indholdsmæssigt ikke er fyldestgørende, vil vejledningsbetingelsen normalt være opfyldt, hvis den seneste skriftlige vejledning, som kommunen har givet borgeren - f.eks. i et påmindelsesbrev - forud for den sanktionerede afmelding, er fyldestgørende. Den skriftlige vejledning skal indholdsmæssigt være fyldestgørende. Hvis hverken den seneste elektroniske vejledning eller den af kommunen senest givne skriftlige vejledning indholdsmæssigt er fyldestgørende, er vejledningskravet ikke opfyldt, og kommunen vil derfor ikke kunne give en sanktion for manglende tjek af jobforslag. En vejledning, f.eks. i et påmindelsesbrev, der alene orienterer om, at borgeren ved afmelding som udgangspunkt ikke har ret til kontanthjælp, opfylder ikke det indholdsmæssige krav. Kommunen skal dokumentere på sagen, at der er givet skriftlig vejledning, herunder hvornår den er givet, og hvilken ordlyd den givne vejledning har. Hvis kommunen ikke kan dokumentere, at der er givet fyldestgørende vejledning forud for afmeldingen fra Jobnet på grund af manglende tjek af jobforslag, kan kommunen ikke give sanktion. Kommunen skal give skriftlig påmindelse og ny frist ved første og anden undladelse af at tjekke jobforslag. Første gang en borger undlader at tjekke sine jobforslag rettidigt (1. undladelse), skal kommunen således give borgeren en skriftlig påmindelse og ny frist til at tjekke sine jobforslag. Hvis borgeren ikke tjekker sine jobforslag inden for denne frist, afmeldes borgeren Jobnet. Hvis borgeren for anden gang inden for 12 måneder undlader at tjekke sine jobforslag rettidigt (2. undladelse), skal kommunen give borgeren en skriftlig påmindelse og ny frist til at tjekke sine jobforslag. Hvis borgeren ikke tjekker sine jobforslag inden for denne frist, afmeldes borgeren Jobnet. Kommunen skal ikke give påmindelse og ny frist ved efterfølgende undladelser af at tjekke jobforslag, før der er gået mere end 12 måneder mellem to undladelser Hvis borgeren for tredje gang inden for 12 måneder efter 2. undladelse undlader at tjekke sine jobforslag rettidigt (3. undladelse), afmeldes borgeren uden påmindelse og frist. Det samme gælder i gentagelsestilfælde, indtil der er gået mere end 12 måneder mellem to undladelser. Vedr. beregningen af fradraget i hjælpen pr. dag henvises til vejledningen til 35 og 37. Nedsættelse af integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp 39. Hjælpen nedsættes efter 40, hvis en person 1) uden rimelig grund ophører med sit arbejde, 2) uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde, 3) undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret eller arbejdsgiveren, jf. 13, stk. 2, nr. 4 eller stk. 3, nr. 4, 4) uden rimelig grund undlader efter krav fra jobcenteret at søge konkrete job, jf. 13 a, stk. 1, 2. pkt., 5) uden rimelig grund undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, jf. 13, stk. 2, nr. 5, eller stk. 3, nr. 5, 60

115 6) uden rimelig grund ophører med en uddannelse, der er påbegyndt på baggrund af et uddannelsespålæg, jf. 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens 16 a, 7) uden rimelig grund har undladt at overholde aftaler om jobsøgning, jf. 13 a, stk. 4, 2. pkt., eller 8) uden rimelig grund har undladt at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet inden for den frist, som kommunen har fastsat, jf. 13 a, stk. 4, 3. pkt., eller uden rimelig grund har undladt at dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter som aftalt med jobcenteret, jf. integrationslovens 26, stk og 40 omhandler punktsanktioner, der gives som en nedsættelse af hjælpen med et fast beløb i de tilfælde, hvor en forseelse ikke løber over tid, fx hvis personen siger nej til et tilbud om arbejde, herunder udebliver fra en ansættelsessamtale. Alle modtagere af integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp er omfattet af 39 og 40 om nedsættelse af hjælpen, dvs. uanset om personen er uddannelsesparat, jobparat eller aktivitetsparat, og uanset størrelsen af den ydelse, der modtages. Dog er det ikke alle forseelserne i 39, der er relevante for samtlige persongrupper. Det er alene den person, der begår forseelsen, der sanktioneres, dvs. at en evt. ægtefælle ikke omfattes af sanktionen. Ifølge 39 nedsættes hjælpen med et fast beløb pr. hændelse, jf. 40, hvis en person begår en af de i bestemmelsen nævnte forseelser. Der kan kun gives én punktsanktion pr. forseelse. Det betyder, at en person, der fx undlader at melde sig syg til jobcenteret på sin første sygedag, kun kan gives én punktsanktion for denne forseelse. Den manglende sygemelding og udeblivelse betragtes som én hændelse, når der er tale om samme sygdomsforløb. Det forhold, at personen ikke meddeler sygdom på ny de efterfølgende sygedage, udløser således ikke en ny punktsanktion for hver dag, hvor personen undlader at meddele sygdom. Dette gælder, uanset om kommunen har stillet krav om sygemelding hver dag i en sygdomsperiode. Vedrørende de rimelige grunde henvises til afsnit 1 ad bekendtgørelsens 15 og afsnit 2 ad 13, stk. 7 og 8, i lov om aktiv socialpolitik. En person, der bliver ledig som følge af fx egen opsigelse, afskedigelse, kontraopsigelse, accept af for kort opsigelsesvarsel eller ved at tage orlov fra arbejde, anses for at være ophørt med arbejdet uden en rimelig grund (selvforskyldt ledig). Der skal i denne situation ske nedsættelse af hjælpen, uanset at personen ikke var uddannelses- eller kontanthjælpsmodtager, da pågældende blev opsagt på grund af egne forhold, jf. Ankestyrelsens principafgørelse Det samme vil formentlig gælde modtagere af integrationsydelse I principafgørelse fandt Ankestyrelsen, at ophør uden rimelig grund med et arbejde medfører sanktion. Hvis en borger uden rimelig grund ophører med sit arbejde, herunder er blevet opsagt på grund af sine egne forhold, skal kommunen således nedsætte hjælpen efter aktivlovens 39, nr. 1. Dette gælder, selvom borgeren ikke modtager uddannelses- eller kontanthjælp på det tidspunkt, hvor borgeren er ophørt med arbejdet. I samme principafgørelse (85-14) fandt Ankestyrelsen, at ophør før tid med en uddannelse, hvorunder borgeren har modtaget SU, ikke kan sidestilles med ophør med et arbejde. Kommunen kan derfor ikke i denne situation give en sanktion efter aktivlovens 39, nr. 1. Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale med en arbejdsgiver, anses den pågældende for at have afvist et tilbud om arbejde. 61

116 En person vil have en rimelig grund til ikke at tage imod tilbud om arbejde på nedsat tid, hvis arbejdsgiveren ikke vil give en frigørelsesattest, og personen af den grund ikke er berettiget til at få supplerende hjælp, jf. afsnit 1, vejledning til bekendtgørelsens 15, stk. 1, nr. 1, og 13, stk. 7, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik, da tilbuddet ikke er rimeligt på grund af forhold, der vedrører tilbuddets indhold. En person vil tilsvarende have en rimelig grund til at ophøre i et arbejde, hvis arbejdsgiveren under ansættelsen tilbagekalder en frigørelsesattest, og personen derfor ikke længere er berettiget til supplerende hjælp. Tilsvarende hvis betingelserne i ansættelsesforholdet ændrer sig, og personen får brug for en frigørelsesattest for at få supplerende hjælp, og arbejdsgiveren ikke vil give en sådan. Adgangen til at afvise/opsige et deltidsarbejde uden konsekvenser gælder dog ikke i de tilfælde, hvor kommunen i en periode på op til 6 måneder ser bort fra kravet om en frigørelsesattest, jf. afsnit 1, vejledningen til 14. Her vil personen ikke have en rimelig grund til at afvise/ophøre i et deltidsarbejde. Først ved udløbet af 6-måneders-perioden vil personen have en rimelig grund til at ophøre med deltidsarbejdet, hvis arbejdsgiveren afslår at udstede en frigørelsesattest. Tilsvarende i de tilfælde, hvor der ikke stilles krav om frigørelsesattest, fordi ægtefællens månedlige indtægt ved et deltidsarbejde svarer til eller er højere end det beløb, den pågældende ville kunne få i hjælp efter 11 i lov om aktiv socialpolitik. Heller ikke her vil den pågældende have en rimelig grund til at ophøre i deltidsarbejde alene på grund af den manglende frigørelsesattest. En person, der ikke har meddelt sygdom til jobcenteret eller arbejdsgiveren, når den pågældende har fået et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller skal møde til en jobsamtale hos arbejdsgiveren, skal have en punktsanktion efter 39, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik. Dette samme gør sig gældende, hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, jf. 39, nr. 5, i lov om aktiv socialpolitik. Ankestyrelsen har truffet følgende Principafgørelser vedrørende sanktioner efter 39, nr. 3: I principafgørelse fandt Ankestyrelsen, at en kontanthjælpsmodtager, der på sygdomstidspunktet var i et tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven, ikke var forpligtet til at give meddelelse om sygdom til både jobcenter og tilbudsstedet. Hjælpen skal derfor ikke nedsættes, hvis en borger i et tilbud alene giver meddelelse til tilbudsstedet. Selvom kommunen i en borgers jobplan (»Min Plan«) har skrevet, at han skal meddele sygdom både til jobcenter og tilbudsstedet, kan dette ikke medføre, at borgeren sanktioneres, når han undlader at give meddelelse til begge steder. Ordlyden af bestemmelsen i loven undlader at give meddelelse til jobcenteret eller arbejdsgiveren må tillægges afgørende betydning. I principafgørelse fandt Ankestyrelsen, at en person skal have én punktsanktion, som medfører en nedsættelse af kontanthjælpen, hvis personen undlader at meddele sygdom på første sygedag i en sygdomsperiode. Manglende sygemelding betragtes som én hændelse, der udløser en punktsanktion. Det forhold, at borgeren ikke meddeler sygdom på ny de efterfølgende sygedage, udløser ikke en ny punktsanktion for hver dag, hvor borgeren undlader at meddele sygdom. Dette gælder, uanset om kommunen har stillet krav om sygemelding hver dag i en sygdomsperiode. Manglende meddelelse om sygdom i en sygdomsperiode kan således alene medføre én punktsanktion. Hvis en person under 30 år, der har fået et uddannelsespålæg efter 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller en person under 25 år, der har fået et uddannelsespålæg efter 16 a i integrationsloven, beslutter at stoppe sin uddannelse, eller uddannelsesstedet træffer beslutning om, at den unge fx på grund af stort fravær er ophørt med uddannelsen, skal kommunen i forbindelse med den unges henvendelse til kommunen og anmodning om integrationsydelse eller kontanthjælp nedsætte hjælpen med et fast beløb, jf. 40, hvis der ikke er en rimelig grund til ophøret. I principafgørelse fandt Ankestyrelsen, at ophør før tid med en uddannelse, hvorunder borgeren har modtaget SU, og som ikke er påbegyndt på baggrund af et uddannelsespålæg, ikke medfører en sank- 62

117 tion. Ophør før tid med en uddannelse, hvorunder borgeren har modtaget SU, kan ikke sidestilles med ophør med et arbejde. Kommunen kan derfor ikke i denne situation give en sanktion efter aktivlovens 39, nr. 1. Ankestyrelsen fandt i samme principafgørelse, at kommunen ikke kan give en sanktion efter aktivlovens 39, nr. 6, når en borger er ophørt før tid med en uddannelse, der ikke er påbegyndt på baggrund af et uddannelsespålæg efter beskæftigelsesindsatslovens 21 b eller integrationslovens 16 a. Dette gælder, uanset hvilken grund borgeren har haft til at ophøre med sin uddannelse. Efter 39, nr. 7, kan en person, der er åbenlyst uddannelsesparat eller er jobparat, få en punktsanktion, hvis pågældende ikke har været aktivt jobsøgende ved at overholde den aftale om jobsøgning, der fremgår af»min side«på Jobnet, medmindre den pågældende har en rimelig grund til ikke at være aktivt arbejdssøgende. Den jobparate modtager af integrationsydelse eller kontanthjælp skal aktivt søge job på den måde, som er normalt for området. Jobcenteret skal løbende følge op på jobsøgning med udgangspunkt i jobloggen på»min side«på Jobnet, herunder at den enkelte jobparate integrationsydelses- eller kontanthjælpsmodtager søger tilstrækkelig bredt, intensivt og realistisk. Hvis jobcenteret vurderer, at den jobparate modtager af integrationsydelse eller kontanthjælp ikke har søgt job i tilstrækkeligt omfang, kan jobcenteret stille krav til den enkelte om jobsøgningen og gennem klare aftaler sikre, at den enkelte reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Aftalen mellem den jobparate modtager af integrationsydelse eller kontanthjælp og jobcenteret skal fremgå af»min side«på Jobnet. En person, som er jobparat, kan få en punktsanktion, hvis den pågældende ikke har været aktivt jobsøgende ved at overholde den aftale om jobsøgning, der fremgår af»min side«på Jobnet, medmindre den pågældende har en rimelig grund til ikke at være aktivt arbejdssøgende. Pligten til at overholde aftaler om jobsøgning følger af 13 a, stk. 4, 2. pkt. Der skal således være indgået en konkret aftale mellem den jobparate ydelsesmodtager og jobcenteret, hvor der kan ses, hvilken måde, personen skal søge job på, herunder om det skal være skriftligt, mundtligt eller ved fremmøde samt inden for hvilken brancher, der skal søges. Der vil samtidigt kunne gives en frist for, hvornår de forskellige aktiviteter skal ske. Det samme gælder for en åbenlyst uddannelsesparat modtager af integrationsydelse eller uddannelseshjælp. Hvis den åbenlyst uddannelsesparate integrationsydelses- eller uddannelseshjælpsmodtager eller jobparate integrationsydelses- eller kontanthjælpsmodtager ikke har foretaget registreringer i jobloggen inden for den frist, som jobcenteret har givet personen, jf. 13 a, stk. 4, 3. pkt., gives der ligeledes en punktsanktion, medmindre den pågældende har en rimelig grund til ikke at være aktivt arbejdssøgende. Dette følger af 39, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik. Den jobparate modtager af integrationsydelse eller kontanthjælp skal mødes med krav om en intensiv jobsøgningsindsats. Den jobparate integrationsydelses- eller kontanthjælpsmodtager skal sørge for at søge job indenfor et bredt ansættelsesområde. Jobsøgningen skal samtidig være intensiv og realistisk, og jobsøgningen skal dokumenteres i jobloggen på»min side«på Jobnet. Hvis den jobparate integrationsydelses- eller kontanthjælpsmodtager ikke har foretaget registreringer i jobloggen inden for den frist, som kommunen har givet vedkommende, jf. 13 a, stk. 4, 3. pkt., gives der ligeledes en punktsanktion, medmindre den pågældende har en rimelig grund til ikke at være aktivt arbejdssøgende. I denne situation behøver der ikke været indgået en aftale om jobsøgning mellem den jobparate ydelsesmodtager og jobcenteret, men jobcenteret kan have konstateret, at personen slet ikke har anvendt jobloggen, og har derefter givet personen en frist for at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Job- 63

118 net. Sanktionen anvendes i de tilfælde, hvor jobcenteret har oplysninger om, at personen har søgt jobs, men hvor jobsøgningsaktiviteterne ikke er registreret i jobloggen. En integrationsydelsesmodtager, som er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven, kan undtages fra kravet om at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog, men i stedet skal der indgås en aftale om, hvordan en integrationsydelsesmodtager, som er omfattet af integrationslovens 26, stk. 3 og 26 a, stk. 6, skal dokumentere sin aktive jobsøgning, når personen er undtaget fra kravet om at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet. Det kan f.eks. ske ved at arbejdsgiveren dokumenterer, at den pågældende har søgt job eller ved at indsende kopi af ansøgninger til jobcenteret. Det kan også dokumenteres ved, at det fremgår af personens personsag, at udlændingen sammen med en jobkonsulent har søgt job hos en arbejdsgiver. Efter 39, nr. 8, kan en person, der uden rimelig grund ikke har overholdt den aftale med jobcenteret om, hvordan jobsøgningsaktiviteterne skal dokumenteres, i lighed med, hvad der i dag gælder for registrering i jobloggen, få en punktsanktion, svarende til 3 dagssatser. 40. Hjælpen efter til personer, som er omfattet af 39, nedsættes med 3 gange dagssatsen efter 35, stk. 4. Dagssatsen beregnes på baggrund af den samlede hjælp efter Stk. 2. Nedsættelsen sker på grundlag af den hjælp, som personen på hændelsestidspunktet var eller ville være berettiget til, og nedsættelsen sker i hjælpen efter Der kan i en kalendermåned kun ske en enkelt nedsættelse efter stk. 1. Stk. 3. Hvis den månedlige hjælp til en person efter er nedsat, nedsættes beløbene efter stk. 1 med samme andel. I 40 er størrelsen af nedsættelsen af hjælpen efter 39 fastsat. De beløb, hjælpen nedsættes med, er bruttobeløb, dvs. nedsættelse sker i hjælpen inden skat. Der sker alene nedsættelse i personens egen hjælp og ikke i ægtefællens hjælp. Beløbene reguleres en gang årligt, jf. 109, stk. 1, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik og bliver offentliggjort en gang årligt i vejledning om satser sammen med de øvrige satser på integrationsydelses, uddannelseshjælps- og kontanthjælpsområdet m.v. Vejledningen kan findes på Der kan i en kalendermåned alene gives en enkelt sanktion efter 40. Hvis der er flere forseelser efter denne bestemmelse i en måned, må øvrige nedsættelser i hjælpen ske i den eller de efterfølgende måneder. Nedsættelsen skal dog være sket inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet, jf. 35. Der kan i en kalendermåned godt gives sanktioner både efter 40 og efter de øvrige sanktionsbestemmelser. For personer, der modtager supplerende hjælp, dvs. hjælpen er mindre end satsen efter 22-25, nedsættes sanktionen med samme andel, som personens hjælp udgør af satsen efter Er hjælpen fx på grund af ægtefællens indtægt nedsat med 30 pct., nedsættes sanktionen også med 30 pct. Hvis personen kun modtager hjælp for en del af måneden fx fra den 15. i måneden, nedsættes punktsanktionen efter 40 med en andel svarende til, hvad den udbetalte hjælp udgør af den månedlige integrationsydelses-, uddannelseshjælps- eller kontanthjælpssats efter Det beløb, som hjælpen skal nedsættes med, beregnes på grundlag af personens hjælp på tidspunktet for forseelsen. I de tilfælde, hvor personen endnu ikke modtager hjælp, sker nedsættelsen på baggrund af den 64

119 hjælp, som personen ville have været berettiget til på forseelsestidspunktet. Dette gælder fx, når en person uden rimelig grund er ophørt i arbejde, og personen først efterfølgende søger hjælp. Nedsættelsen i hjælpen skal ske hurtigst muligt, således at der er en klar sammenhæng mellem forseelsen og sanktionen. Hvis det er muligt, bør nedsættelsen ske i samme kalendermåned som forseelsen. Ellers sker nedsættelsen i næste kalendermåned eller snarest derefter. Hvis nedsættelsen i hjælpen ikke er afviklet senest 3 hele kalendermåneder efter forseelsen, bortfalder sanktionen. Forseelsen vil dog indgå i vurderingen af, om der skal gives en sanktion efter 40 a, hvis personen gentagne gange ikke opfylder sin pligt til at stå til rådighed. 40 a. En person, der er uddannelses- eller jobparat, mister retten til hjælp efter 22, 23 og 25 i en periode på op til 3 måneder, hvis personen gentagne gange uden rimelig grund har undladt at opfylde sin pligt til at stå til rådighed efter reglerne i 13 og 13 a og kommunen konkret vurderer, at personen med sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v. Stk. 2. Kommunen skal samtidig med afgørelsen efter stk. 1 give personen et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, daglige samtaler eller pligt til at møde dagligt i jobcenteret. Aktiviteter efter 1. pkt. skal kunne påbegyndes samme dag, som afgørelsen efter stk. 1 har virkning fra. Personen modtager hjælp efter 22, 23 og 25 for de dage, hvor den pågældende deltager i tilbud, møder til samtaler eller møder i jobcenteret. Stk. 3. Hvis en person er syg eller har børnepasningsproblemer, skal personen meddele dette på den måde, som jobcenteret har angivet forud for det tidspunkt, som den pågældende skal møde i tilbuddet, møde til samtalen eller møde på jobcenteret, jf. stk. 2. Stk. 4. Hvis en person udebliver fra et tilbud m.v., jf. stk. 2, kan kommunen i helt særlige situationer udbetale hjælp for de dage, hvor den pågældende er udeblevet. Dette gælder også, hvis personen ikke har givet meddelelse om fraværet forud for mødetidspunktet, jf. stk. 3. Personen skal, så snart det er muligt, tage kontakt til jobcenteret og oplyse om årsagen til udeblivelsen. Stk. 5. Opgørelsen af de dage, der kan udbetales hjælp for, jf. stk. 2-4, sker som en samlet opgørelse for 1 måned. Hjælpen beregnes som en forholdsmæssig andel af månedens hjælp svarende til antallet af kalenderdage, hvor personen har opfyldt betingelserne for at modtage hjælp, sat i forhold til månedens kalenderdage. Hjælpen udbetales efter 89, stk. 1. Til 40 a, stk. 1 Efter 40 a, stk. 1, mister en person, der er uddannelsesparat eller jobparat, retten til hjælp efter 22 i lov om aktiv socialpolitik (integrationsydelse), 23 (uddannelseshjælp) eller 25 (kontanthjælp) i op til 3 måneder, hvis den pågældende gentagne gange ikke opfylder sin pligt til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v. efter 13 og 13 a, og kommunen konkret vurderer, at den pågældende med sin adfærd udviser manglende vilje til at stå til rådighed ved aktivt at deltage i jobsøgning, tilbud m.v. med henblik på at komme i uddannelse eller arbejde. Bestemmelsen i 40 a, finder ikke anvendelse for borgere, der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp som aktivitetsparate. Den manglende vilje til at stå til rådighed kan vise sig fx ved, at personen gentagne gange optræder negativt i forbindelse med kommunens afgivelse af tilbud eller altid har mange forbehold i forbindelse med tilbud, således at personens handlemåde kan sidestilles med en afvisning af tilbuddet m.v. 65

120 Det kan også være, at den pågældende gentagne gange udebliver fra tilbud eller samtaler, ikke aktivt søger job m.v. Ved vurderingen af, om der er tale om gentagne gange, skal der dels ses på antallet af udeblivelser fra tilbud eller samtaler, afvisning af arbejde eller tilbud m.v., men også på, om den pågældende fx udebliver flere gange efter hinanden i en sammenhængende periode. Det forudsættes, at der ved hver undladelse af pligten at stå til rådighed efter 13 og 13 a i lov om aktiv socialpolitik er truffet afgørelse om det enkelte forhold. En afgørelse om, at en person har mistet retten til hjælp efter 41, fordi ægtefællen har afvist et tilbud eller har haft gentagne udeblivelser, tæller ikke med i vurderingen af, om personen selv gentagne gange ikke har opfyldt sin pligt til at stå til rådighed efter 13 og 13 a. Det er således alene egne overtrædelser af rådighedsforpligtelsen, som tæller med i opgørelsen af gentagelser efter forslaget til 40 a, stk. 1. De rimelige grunde til ikke at udnytte sin pligt til at stå til rådighed fremgår af 13, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik. En modtager af integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp har i nogle situationer ikke pligt til at udnytte deres arbejdsmuligheder ved at tage imod et tilbud om arbejde eller et tilbud om aktivering, hvis fx: tilbuddet ikke anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbuddets indhold, personen ikke kan deltage i uddannelse eller arbejde på grund af sygdom, eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis den hidtidige uddannelse eller det hidtidige arbejde fortsættes, afstanden mellem bopæl og uddannelses- eller arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport, den pågældende er nødt til at passe sine børn, og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed, eller den pågældende har ret til ferie m.v. De rimelige grunde er udtømmende opremset i 13, stk. 7, for personer, der modtager integrationsydelse eller uddannelseshjælp som uddannelsesparate eller integrationsydelse eller kontanthjælp som jobparate. Ved vurderingen af, om en person skal have en skærpet sanktion på en, to eller tre måneder, kan indgå flere forskellige momenter, herunder over hvor lang en periode, forseelserne strækker sig over, fx om personen har begået flere forseelser over en kortere periode på to måneder eller over en længere periode på fire eller seks måneder. Der er i det nedenstående alene tale om eksempler på, hvornår der kan gives en skærpet sanktion på en, to eller tre måneder. Kommunen skal altid foretage en konkret vurdering af, om en person skal have en, to eller tre måneders skærpet sanktion, og kommunen skal altid vurdere, om sanktionen står i et rimeligt forhold til forseelserne, dvs. om der er proportionalitet mellem sanktion og forseelse. Således vil en person, der fx er udeblevet tre gange til en jobsamtale inden for 6 måneder, hvor kommunen har truffet afgørelser om, at der skulle ske fradrag i hjælpen for en eller to dage ved hver udeblivelse, ikke blive omfattet af en skærpet sanktion, idet der ikke i dette eksempel kan anses at være proportionalitet mellem forseelsen og den skærpede sanktion. Der kan fx gives en skærpet sanktion på en måned, hvis en person inden for de seneste seks måneder uden rimelig grund: er udeblevet fra en eller flere jobsamtaler eller individuelle samtaler, 66

121 er udeblevet fra tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en eller flere dele af integrationsprogrammet eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning mindst 10 gange på enkeltdage eller i en sammenhængende periode på 10 dage, og har afvist et tilbud om arbejde. En skærpet sanktion på en måned kan endvidere gives, hvis personen inden for de seneste seks måneder uden rimelig grund: er udeblevet tre gange fra tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en eller flere dele af integrationsprogrammet eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning i perioder på op til 10 dage, og har undladt at registrere sin jobsøgning i jobloggen på»min side«på Jobnet, jf. de aftaler, der er indgået med jobcenteret. Endvidere kan en skærpet sanktion på en måned gives, hvis en person inden for de seneste seks måneder uden rimelig grund: har undladt at søge et konkret job, som jobcenteret har pålagt den pågældende at søge, afviser tilbud efter kapitel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et eller flere dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, og undlader at opfylde de aftaler, der er indgået med jobcenteret om jobsøgning, der fremgår af»min side«på Jobnet, herunder har undladt at registrere sin jobsøgning på jobloggen inden for den frist, som jobcenteret har givet. Der kan fx gives en skærpet sanktion på to måneder, hvis en person inden for de seneste fire måneder uden rimelig grund: er udeblevet fra en eller flere jobsamtaler eller individuelle samtaler, er udeblevet fra tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en eller flere dele af integrationsprogrammet eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning mindst 10 gange på enkeltdage eller i en sammenhængende periode på 10 dage, og har afvist et tilbud om arbejde. En skærpet sanktion på to måneder kan endvidere gives, hvis personen inden for de seneste fire måneder uden rimelig grund: er udeblevet tre gange fra tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en eller flere dele af integrationsprogrammet eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning i perioder på op til 10 dage, og har undladt at registrere sin jobsøgning i jobloggen på»min side«på Jobnet, jf. de aftaler, der er indgået med jobcenteret. Endvidere kan en skærpet sanktion på to måneder gives, hvis en person inden for de seneste fire måneder uden rimelig grund: 67

122 har undladt at søge et konkret job, som jobcenteret har pålagt den pågældende at søge, afviser tilbud efter kapitel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et eller flere dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, og undlader at opfylde de aftaler, der er indgået med jobcenteret om jobsøgning, der fremgår af»min side«på Jobnet, herunder har undladt at registrere sin jobsøgning på jobloggen inden for den frist, som jobcenteret har givet. Der kan fx gives en skærpet sanktion på tre måneder, hvis en person inden for de seneste to måneder uden rimelig grund: er udeblevet fra en eller flere jobsamtaler eller individuelle samtaler, er udeblevet fra tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en eller flere dele af integrationsprogrammet eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning mindst 10 gange på enkeltdage eller i en sammenhængende periode på 10 dage, og har afvist et tilbud om arbejde. En skærpet sanktion på tre måneder kan endvidere gives, hvis personen inden for de seneste to måneder uden rimelig grund er udeblevet tre gange fra tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en eller flere dele af integrationsprogrammet eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning i perioder på op til 10 dage, og har undladt at registrere sin jobsøgning i jobloggen på»min side«på Jobnet, jf. de aftaler, der er indgået med jobcenteret. Endvidere kan en skærpet sanktion på tre måneder gives, hvis en person inden for de seneste to måneder uden rimelig grund: har undladt at søge et konkret job, som jobcenteret har pålagt den pågældende at søge, afviser tilbud efter kapitel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et eller flere dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, og undlader at opfylde de aftaler, der er indgået med jobcenteret om jobsøgning, der fremgår af»min side«på Jobnet, herunder har undladt at registrere sin jobsøgning på jobloggen inden for den frist, som jobcenteret har givet. Der henvises til vejledningens afsnit 1 vedrørende uddannelsesparate og jobparate personers rådighedspligt. Når kommunen træffer afgørelse om en sanktion efter 40 a, stk. 1, skal det fremgå udtrykkeligt og meget klart af afgørelsen, at den pågældende ikke har ret til integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp i 1, 2 eller 3 måneder. Kommunen skal samtidigt angive i afgørelsen, fra hvilket tidspunkt personen har mistet retten til hjælp efter 40 a, stk. 1. Kommunen skal desuden ledsage afgørelsen af en begrundelse og klagevejledning, jf i forvaltningsloven. Der henvises til bilag 1 til vejledningen. 68

123 Til 40 a, stk. 2 Kommunen skal samtidig med afgørelsen efter 40 a, stk. 1, give personen et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, indkalde den pågældende til daglige samtaler eller give den pågældende pligt til at møde på jobcenteret dagligt, jf. 40 a, stk. 2. Der skal således være mulighed for, at en person, der er omfattet af sanktionen i 40 a, stk. 1, kan møde frem i tilbud, til samtaler eller møde op på jobcenteret dagligt. Kommunen kan give den pågældende tilbud om en eller flere forskellige aktiviteter, så længe aktiviteterne omfatter alle månedens arbejdsdage. For tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats gælder denne lovs regler, jf. kap 7 om uddannelsespålæg og kapitel 9 om»min Plan«og 29 om fritagelse for»min Plan«i visse tilfælde. For tilbud efter integrationsloven gælder denne lovs regler om afgivelse af tilbud. Kommunen skal ved afgivelsen af tilbud, indkaldelse til samtaler eller daglig pligt til at møde frem i jobcenteret sikre, at den pågældende ikke i forhold til den eller de konkrete aktiviteter er omfattet af en af de rimelige grunde, jf. 13, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik fx transporttid eller barsel. Hvis kommunen ikke giver den pågældende et tilbud, indkalder den pågældende til daglige samtaler eller giver den pågældende en pligt til at møde dagligt på jobcenteret, kan hjælpen ikke ophøre. Hjælpen kan tidligst ophøre fra det tidspunkt, hvor kommunen har stillet et tilbud til rådighed, har indkaldt den pågældende til en samtale eller har givet den pågældende en pligt til dagligt fremmøde på jobcenteret, som den pågældende kan møde frem i. Det skal udtrykkeligt og klart fremgå af afgørelsen, hvad en person skal gøre for igen at blive berettiget til at få udbetalt hjælp i den periode, hvor den pågældende er omfattet af sanktionen i 40 a, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik, jf. princippet i 35, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik om kommunens vejledningspligt. Afgørelsen anses for at være kommet frem fra det tidspunkt, hvor den pågældende har modtaget afgørelsen med posten, og hvis afgørelsen sendes digitalt på det tidspunkt, hvor den er tilgængelig for den person, som afgørelsen er rettet mod. Den uddannelsesparate integrationsydelses- eller uddannelseshjælpsmodtager eller jobparate integrationsydelses- eller kontanthjælpsmodtager får ret til at få udbetalt hjælp for de dage, hvor den pågældende møder frem i tilbud, møder til samtaler på jobcenteret eller møder op på jobcenteret dagligt og dermed aktivt viser, at den pågældende står til rådighed for arbejde eller uddannelse. Hvis der i en måned er helligdage, eller kommunen ikke kan tilbyde aktiviteter på alle arbejdsdage, kan den pågældende få udbetalt hjælp for dage, hvor personen ikke har en reel mulighed for at møde i aktiviteten. Hvis personen ikke møder i tilbuddet, ikke kommer til en samtale eller ikke overholder pligten til at møde på jobcenteret dagligt, kan den pågældende ikke få integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp for de dage, hvor den pågældende ikke har opfyldt kravet om fremmøde. Til 40 a, stk. 3 Efter 40 a, stk. 3, kan en person, der er syg eller har børnepasningsproblemer, alligevel få ret til hjælp på dage, hvor den pågældende ikke er mødt, hvis personen har meddelt fravær på den måde, som jobcenteret har stillet krav om, inden den pågældende skulle møde i tilbuddet, være mødt til samtalen eller være mødt op på jobcenteret. Da det forud for afgivelsen af tilbuddet, indkaldelserne til daglige samtaler m.v., allerede er afklaret, at den pågældende ikke har en rimelig grund til ikke at deltage i aktiviteterne, vil det alene være den nævnte situation, der kan medføre, at der kan udbetales hjælp på trods af manglende fremmøde. 69

124 Til 40 a, stk. 4 Efter 40 a, stk. 4, kan der udbetales integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp i helt særlige tilfælde til en person, som er omfattet af den skærpede sanktion. Det gælder, selv om der ikke er givet meddelelse om fravær, fx hvis den pågældende har været forhindret, og det har været umuligt for den pågældende at give besked om fraværet til kommunen. Det kan fx være, hvis personen har været ude for en ulykke, der bevirker, at den pågældende ikke har haft mulighed for at kommunikere med omverdenen. Personen skal dog så hurtigt som muligt give meddelelse om årsagen til fraværet til jobcenteret. Et andet eksempel kunne være, hvis en persons barn var blevet alvorligt syg og indlagt på hospitalet. I denne situation kan den pågældende få udbetalt hjælp på trods af det manglende fremmøde. Kommunen kan i sådanne situationer efterbetale hjælp for den periode, hvor den pågældende ikke har været i stand til at stå til rådighed fx på grund af sit helbred. Til 40 a, stk. 5 Kommunen opgør, jf. 40 a, stk. 5, antallet af fremmødedage en gang om måneden, således at modtageren af integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp får udbetalt den samlede hjælp ved udgangen af måneden. Hjælpen beregnes som en forholdsvis andel af månedens hjælp, svarende til antallet af kalenderdage, hvor den pågældende er mødt i tilbud m.v., jf. 40 a, stk. 2, sat i forhold til månedens samlede kalenderdage. Hvis en person er mødt i tilbud m.v., jf. 40 a, stk. 2, på 5 arbejdsdage i en uge og herefter ikke møder i tilbud i resten af måneden, beregnes hjælpen som 7 kalenderdage (mandag til søndag), sat i forhold til det samlede antal kalenderdage i den konkrete måned. Hvis en person er mødt fra og med mandag til og med torsdag i en uge, og derefter udebliver fra tilbuddet fredag til og med torsdag i den næste uge og herefter møder resten af måneden i tilbud m.v., jf. 40 a, stk. 2, skal den pågældende have udbetalt hjælp for antallet af kalenderdage i måneden fratrukket 7 kalenderdage i forhold til den samlede måneds hjælp. Hvis en person deltager i et tilbud, som foregår lørdag eller søndag, tæller disse dage med i opgørelsen af dage, hvor en person er fremmødt. Det har således betydning for beregningen af kalenderdage, om en person ikke møder frem i tilbud m.v., jf. 40 a, stk. 2, over en weekend fx fra fredag til og med mandag. I et sådan tilfælde vil den pågældende få hjælp for månedens kalenderdage fratrukket 4 kalenderdage sat i forhold til månedens samlede hjælp. Hvis en person ikke møder i tilbud på 2 arbejdsdage i en uge, fx tirsdag og torsdag, får den pågældende udbetalt hjælp for månedens kalenderdage fratrukket 2 kalenderdage sat i forhold til månedens samlede hjælp. Hvis en person deltager i et tilbud, som foregår lørdag eller søndag, tæller disse dage med i opgørelsen af dage, hvor en person er fremmødt. Hvis en person er mødt i tilbud mandag til og med tirsdag og holder fri onsdag og torsdag og derefter arbejder fredag, lørdag og søndag, skal den pågældende have udbetalt hjælp for 7 kalenderdage. Personen kan, hvis den pågældende ikke er enig i opgørelsen af dage, som der udbetales hjælp for, klage over afgørelse om opgørelsen af hjælpen efter de almindelige klageregler i

125 Ophør af integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp 41. Hjælpen ophører, hvis en person eller dennes ægtefælde 1) uden rimelig grund afviser tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en eller flere dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesffremmmende foranstaltning, herunder foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller 2) uden rimelig grund har gentagne udeblivelser fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en eller flere dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder foranstaltninger som led i sygeopfølgning, og udeblivelse har et så betydeligt omfang, at det kan sidestilles med en afvisning af tilbuddet eller integrationsprogrammet. Stk. 2. Hjælpen til personen ophører, så længe personen afviser tilbud m.v. som beskrevet i stk. 1. Hjælpen ophører tilsvarende hos ægtefællen. Stk. 3. Det er en betingelse for, at hjælpen kan ophøre, at kommunen samtidig sikrer, at der er et åbent tilbud, som personen kan tage imod og dermed opfylde sin pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder. Kommunen skal træffe afgørelse om ophør af integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, hvis en person eller dennes ægtefælle uden rimelig grund afviser tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en eller flere dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller uden rimelig grund har gentagne udeblivelser fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en eller flere dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder foranstaltninger som led i sygeopfølgning, og udeblivelserne har et så betydeligt omfang, at det kan sidestilles med en afvisning af tilbuddet eller integrationsprogrammet. Hjælpen til personen ophører, så længe personen afviser tilbud m.v. 41 om ophør af hjælpen omfatter ikke afslag på ordinært arbejde. Afslag på arbejde er omfattet af 39 og 40 om nedsættelse af hjælpen ved manglende udnyttelse af arbejdsmulighederne (punktsanktion). Dette skyldes, at tilbud om ordinært arbejde normalt ikke er et åbent tilbud. Det vil almindeligvis være en betingelse for, at hjælpen kan ophøre, at tilbuddet har et sådant omfang, at det reelt er et alternativ til passiv forsørgelse. Heri ligger, at et tilbud af ganske få timers varighed pr. uge normalt ikke kan begrunde, at hjælpen bringes til ophør. Det er en betingelse for, at hjælpen kan ophøre, at kommunen samtidig sikrer, at der er et åbent tilbud, som personen kan tage imod og dermed opfylde sin pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder. Ankestyrelsen fandt i principafgørelse A-16-07, at kommunen ikke havde hjemmel til at træffe afgørelse om ophør af kontanthjælp efter 13 i lov om aktiv socialpolitik, idet bestemmelsen alene vedrørte rådighedspligten. Kommunen var ikke berettiget til at standse kontanthjælpen efter 41, uanset om manden havde udvist en negativ adfærd. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg stadfæstede således nævnets afgørelse. Begrundelsen for afgørelsen var, at der ikke forelå et åbent tilbud om arbejde, som manden havde mulighed for ved sin accept at benytte. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde vægt på, at manden i forbindelse med jobsamtalen havde oplyst, at han søgte stillingen ufrivilligt, hvorefter arbejdsgiveren ikke 71

126 ønskede at ansætte ham. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg oplyste på foranledning af kommunens anmodning om vejledning i fremtidige lignende sager, at såfremt der ikke længere forelå et åbent tilbud, kunne kommunen samtidig give et alternativt åbent tilbud, som borgeren skulle tage imod for at bevare retten til kontanthjælp. Vedrørende de rimelige grunde henvises til afsnit 1 ad bekendtgørelsens 15 og afsnit 2 ad 13, stk. 7 og 8, i lov om aktiv socialpolitik. Ankestyrelsen fandt i principafgørelse A-38-05, at der ikke var tilstrækkelig hjemmel i dagældende lovs 13, stk. 2, og dagældende bekendtgørelses 16, stk. 2, til at træffe afgørelse om en personens kontanthjælp som følge af udeblivelse fra en formidlingssamtale eller som følge af konkret samlet rådighedsvurdering. Ankestyrelsens fandt, at ophør af hjælpen skulle vurderes efter lovens 41. Ankestyrelsens lagde vægt på lovens ordlyd og systematikken i loven, hvorefter den lediges pligter i forhold til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet er fastsat i lovens 13, mens sanktionerne for så vidt angår nedsættelse af hjælpen og ophør af hjælpen er fastsat i dagældende 38a Der henvises til vejledningen til 36 vedr. krav om»min Plan«og integrationskontrakt for, at et tilbud er gyldigt, og om afvisningen m.v. dermed kan sanktioneres. Der henvises til Ankestyrelsens principafgørelse i vejledningen til 35, stk. 2. Vurderingen af, om en person uden rimelig grund har afvist et åbent tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal foretages efter en konkret stillingtagen til sagens omstændigheder, herunder personens adfærd. Det var ikke en betingelse for at standse hjælpen, at personen positivt har afslået det konkrete tilbud. Tilsvarende kan gælde, hvis personen i forbindelse med afgivelsen af tilbuddet har så mange forbehold eller krav til tilbuddet, at det reelt skal sidestilles med en afvisning af dette. Det beror på en konkret vurdering, hvornår en persons udeblivelser fra et tilbud eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning har et sådant omfang, at der reelt må siges at være tale om en afvisning af tilbuddet eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Et sporadisk ustabilt fremmøde kan normalt ikke begrunde, at hjælpen ophører. Hjælpen ophører imidlertid ved udeblivelser af så betydeligt et omfang, at det kan sidestilles med afvisning. Når det skal vurderes, om gentagne udeblivelser skal sidestilles med afslag, bør flere forhold indgå i vurderingen. Udeblivelsernes omfang indgår som en vigtig del af denne vurdering. Men herudover kan indgå, om personen møder i tilbuddet, men ikke vil deltage i aktiviteterne eller opfører sig på en måde, som virker forstyrrende på andre kursister, hvilket kan sidestilles med en udeblivelse. Det samme gør sig gældende, hvis personen møder påvirket op i tilbuddet. Der skal således foretages en konkret vurdering af dels udeblivelsernes omfang, og dels af om personen vurderes at deltage i tilbuddet. Det skal også vurderes, om der er en rimelig grund til udeblivelserne. En person under 30 år, der har fået et uddannelsespålæg efter 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller en person under 25 år, der har fået et uddannelsespålæg efter 16 a i integrationsloven, og som afviser uddannelsespålægget, er omfattet af 41. Hvis den unge ikke samarbejder om at søge ind på eller påbegynder en uddannelse efter 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og 16 a i integrationsloven, og der ikke er en rimelig grund hertil, ophører hjælpen. Hjælpen skal standses, så længe muligheden for at søge ind på eller begynde på uddannelsen består. Kommunen kan beslutte, at den unge skal søge ind på en konkret uddannelse, så længe muligheden for at søge ind på eller begynde på uddannelsen består. Den unge kan således ikke få ret til hjælp igen ved blot at henvende sig i en af kommunens andre åbne tilbud. 72

127 Hvis den unge opgiver eller ophører i uddannelsen uden rimelig grund, eller uddannelsesstedet træffer beslutning om, at den unge fx på grund af stort fravær er ophørt med uddannelsen, og der ikke længere er mulighed for at genoptage uddannelsen, skal kommunen i forbindelse med den unges henvendelse til kommunen og anmodning om hjælp nedsætte hjælpen efter 39, stk. 1, nr. 6, i lov om aktiv socialpolitik. Er muligheden for at søge ind på en given uddannelse forpasset, eller er den unge ophørt i en uddannelse, er der som udgangspunkt ingen begrænsning på, hvor ofte jobcenteret kan give den unge et uddannelsespålæg. Afvisning af deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning medfører standsning af hjælpen efter 41, så længe muligheden for at deltage i foranstaltningerne står åben, forudsat at der ikke er en rimelig grund til den manglende deltagelse. Dette gælder også behandlingstilbud som led i sygeopfølgningen, hvis behandlingstilbuddet har et beskæftigelsesfremmende sigte. Udeblivelse fra foranstaltninger som led i sygeopfølgning uden rimelig grund medfører fradrag i hjælpen efter 36, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik. Har personen alene ansøgt om hjælp, vil konsekvensen være, at hjælpen ikke kan udbetales. Modtager personen allerede hjælp, vil konsekvensen være, at hjælpen ophører med virkning fra den dag, hvor forseelsen er sket. Det gælder også, hvis kommunen midt i en måned træffer afgørelse om ophør af hjælpen, hvis situationen på udbetalingstidspunktet er den, at personen stadig er ramt af en social begivenhed og ikke har andre muligheder for forsørgelse. Eksempel Kommunen har truffet afgørelse efter 41 om, at hjælpen skal ophøre på grund af afvisning af et tilbud den 15. i en måned. Personen skal derfor have udbetalt kontanthjælp for den 1. til og med den 14. i måneden, hvis pågældende har opfyldt sin rådighedspligt i denne periode. Hjælpen kan alene ophøre, så længe muligheden for at benytte et åbent tilbud består. Det er ikke et krav, at det er det tilbud, den pågældende udebliver fra, der skal være mulighed for at benytte igen. Det er tilstrækkeligt, hvis personen kan møde op i et andet tilbud. For tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats gælder denne lovs regler om Min Plan«, herunder om fritagelse for Min Plan«i visse tilfælde. For tilbud efter integrationsloven gælder denne lovs regler for integrationskontrakten. Hvis det alternative tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationsloven ikke allerede indgår i personens Min Plan" eller integrationskontrakt, bør kommunen snarest muligt tage initiativ til en revision af Min Plan«eller integrationskontrakten, med mindre der er tale om et tilbud, der ikke kræver udarbejdelse af en Min Plan". Uanset kravet om et åbent tilbud, har Ankestyrelsen i principafgørelse A afgjort, at kommunen var berettiget til at standse kontanthjælpen, uden at der forelå et åbent tilbud, da personen påberåbte sig fritagelse på grund af sygdom, og der ikke forelå lægelig dokumentation for, at ansøger på grund af sygdom ikke kunne følge aktiveringen. Der kunne i sådanne tilfælde ikke kræves et åbent tilbud om aktivering, før ansøger erklærede sig villig til at modtage tilbud herom. Så længe ansøger ikke fremkom med lægelig dokumentation, opfyldte pågældende ikke sin rådighedsforpligtelse. For gifte ophører hjælpen for begge personer, når en ægtefælle afviser tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v. 7. Ikrafttræden 73

128 Denne vejledning erstatter vejledning nr af 30. maj 2016 om rådighed og sanktioner for personer der ansøger om eller modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, den 13. oktober 2016 BENT NIELSEN / Charlotte Lauridsen Rafn 74

129 Bilag 1 Relevante sagsbehandlingsregler i retssikkerhedsloven, forvaltningsloven, offentlighedsloven og persondataloven samt almindelige forvaltningsretlige principper og god forvaltningsskik Det er kommunerne, der har ansvaret for og tilrettelægger beskæftigelsesindsatsen i jobcentret og yder hjælp i form af integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp m.v. samt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og tilbud i medfør af integrationsprogrammet. Kommunen er i sin administration underlagt lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven), der indeholder regler for, hvordan kommuner og statslige myndigheder skal behandle og afgøre sager på det sociale område. Kommunen skal således behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp efter reglerne i retssikkerhedsloven og regler fastsat i medfør heraf, jf. 8 i lov om aktiv socialpolitik. Kommunen er endvidere omfattet af offentlighedsloven og forvaltningsloven, der indeholder en række forskellige krav til sagsbehandlingen, som kommunen skal overholde, herunder regler om inhabilitet, tavshedspligt, notatpligt, videregivelse af oplysninger, vejledning og repræsentation, aktindsigt, partshøring, begrundelse og klagevejledning m.v. Kommunen skal desuden iagttage de almindelige forvaltningsretlige principper, herunder principperne om saglighed, lighed og proportionalitet samt god forvaltningsskik. Derudover er kommunen omfattet af persondataloven, når kommunen indsamler, registrerer og videregiver oplysninger om borgerne. Nedenfor præsenteres nogle af de væsentligste regler, der gælder for kommunernes sagsbehandling. Præsentationen er ikke en udtømmende beskrivelse af gældende regler for sagsbehandling. Det skal understreges, at det er kommunerne, der har ansvaret for at sikre, at de grundlæggende sagsbehandlingsregler i retssikkerhedsloven, forvaltningsloven, offentlighedsloven og persondataloven samt almindelige forvaltningsretlige principper og god forvaltningsskik m.v. iagttages i hver enkelt sag. Officialprincippet/undersøgelsesprincippet Som et grundlæggende princip gælder det, at det påhviler den enkelte myndighed (kommune), evt. i samarbejde med andre myndigheder, at fremskaffe de fornødne oplysninger om den foreliggende sag, eller dog at foranledige, at private, navnlig parterne, medvirker til sagens oplysning. Dette princip betegnes normalt official- eller undersøgelsesprincippet og udspringer af kravet om saglighed. Undersøgelsesprincippet gælder for oplysningen af alle typer af sager på det sociale område. Kommunen har således ansvaret for, at sagerne oplyses i tilstrækkeligt omfang, inden kommunen træffer afgørelse, jf. 10 i retssikkerhedsloven. Kommunen har i den forbindelse pligt til at sikre, at der tilvejebringes et fyldestgørende faktisk og retligt grundlag for en afgørelse, som kommunen skal træffe, herunder at fremskaffe de fornødne oplysninger og sikre, at alle relevante forhold er belyst ved det foreliggende materiale, samt at oplysningerne er pålidelige. 75

130 Det afgøres ud fra en konkret vurdering i hver enkelt sag, hvilke oplysninger kommunen skal indhente. Kommunen kan i forbindelse med sagens oplysning anmode personer, der søger om eller får hjælp, om at medvirke til at få de oplysninger frem, som er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp de er berettigede til, jf. 11 i retssikkerhedsloven. Borgeren kan anmodes om at medvirke både ved selve behandlingen af ansøgningen og i den periode, hvor der modtages hjælp. Hvis borgeren ikke medvirker eller ikke giver samtykke til, at myndigheden kan indhente oplysninger, skal myndigheden ifølge 11 b i retssikkerhedsloven behandle sagen om hjælp på det foreliggende grundlag, medmindre oplysningerne kan indhentes uden samtykke. Kommunen skal i øvrigt løbende følge sager efter lov om aktiv socialpolitik for at sikre sig, at betingelserne for at yde hjælp fortsat er opfyldt, ligesom kommunen løbende skal sikre sig, at også de øvrige betingelser for at udbetale hjælp er opfyldt, jf. 10, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik. Det gælder fx betingelserne om lovligt ophold i Danmark, jf. 3 i lov om aktiv socialpolitik, og om ikke at kunne dække sit forsørgelsesbehov gennem andre ydelser, formue eller arbejdsindtægter m.v., jf. 11 i lov om aktiv socialpolitik. Samtidig skal kommunen være opmærksom på, om der er grundlag for at yde andre former for hjælp. Notatpligt Efter offentlighedslovens 13 skal en myndighed m.v., der i sager, hvor der vil blive truffet afgørelse af myndigheden m.v., og som mundtligt eller på anden måde bliver bekendt med oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, der er af betydning for sagens afgørelse, snarest muligt gøre notat om indholdet af oplysningerne eller vurderingerne. Det gælder dog ikke, hvis oplysningerne eller vurderingerne i øvrigt fremgår af sagens dokumenter. En myndighed m.v. skal i sager, hvor der vil blive truffet en afgørelse, endvidere snarest muligt tage notat om væsentlige sagsekspeditionsskridt, der ikke i øvrigt fremgår af sagens dokumenter. Kommunen er således forpligtet til at notere oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, der er af betydning for sagens afgørelse, fx oplysninger der er lagt til grund ved kommunens vurdering af, om personen står til rådighed, eller om betingelserne for at yde hjælp (fortsat) er opfyldt. Notatpligten gælder kun i sager, hvor der er eller vil blive truffet en afgørelse (afgørelsessager). Notatpligten gælder sagens faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, blot de har betydning for sagen. Notatpligten gælder, uanset på hvilken måde forvaltningsmyndigheden bliver bekendt med oplysningerne, herunder om oplysningerne modtages telefonisk eller på anden måde. Noteringerne skal foretages snarest muligt efter, at myndigheden m.v. bliver bekendt med oplysningerne eller vurderingerne. Overholdelse af notatpligten har bl.a. betydning, når der skal gives aktindsigt, og når der skal tages stilling til, om grundlaget for en afgørelse er til stede. I Ankestyrelsens principafgørelse F-3-03 medførte tilsidesættelse af notatpligten og partshøring, at afgørelsen var ugyldig. Notatpligten gælder såvel bebyrdende som ikke-bebyrdende afgørelser. 76

131 Dokumentation på sagen for kommunens vurdering af, om betingelserne for at yde hjælp (fortsat) er opfyldt, har også betydning for kommunens ret til refusion, jf. bekendtgørelse nr. 552 af 28. april 2015 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på bl.a. Beskæftigelsesministeriets område og bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om tilsyn med kommunernes administration af reglerne om rådighed, konsekvenser og sanktioner for personer, der søger om eller får hjælp alene på grund af ledighed. Helhedsvurdering/tidlig samlet vurdering Kommunen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Kommunen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning, jf. 5 i retssikkerhedsloven. Bestemmelsen har sammenhæng med forvaltningslovens 7, hvorefter en forvaltningsmyndighed i fornødent omfang skal yde vejledning og bistand til borgere, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde. Modtager en forvaltningsmyndighed en skriftlig henvendelse, som ikke vedrører dens sagsområde, videresendes henvendelsen så vidt muligt til rette myndighed. Retssikkerhedslovens 5 om helhedsvurdering indebærer, at myndighedernes almindelige vejledningspligt er skærpet på det sociale område. Helhedsvurdering er en garantiforskrift. Borgeren skal i øvrigt have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag, og kommunen skal tilrettelægge behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed, jf. retssikkerhedslovens 4. Myndighedens vejledningspligt Kommunen skal efter retssikkerhedslovens 12 skriftligt give borgeren besked om konsekvenserne, hvis borgeren ikke medvirker til sagens oplysning (processuel skadevirkning) samt om, hvilke ændringer der kan have betydning for hjælpen, og som borgeren derfor er forpligtet til at oplyse om. Dette indebærer fx, at kommunen skal vejlede personen om de rettigheder og pligter, der bl.a. følger af lov om aktiv socialpolitik 8 a (tilmelding som arbejdssøgende) og 13 eller 13 a (pligt til at stå til rådighed og udnyttelse af uddannelses- eller arbejdsmulighederne), samt om hvilke konsekvenser, det har for borgeren, hvis vedkommende ikke overholder disse pligter. Kommunen skal give borgeren denne vejledning, når borgeren ansøger om integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp m.v. Orienteringen bør gentages med rimelige intervaller fx ved de lovpligtige jobsamtaler, hvis der er behov for dette. Orienteringen skal tilpasses den enkelte borgers situation. Ud over den generelle oplysningspligt er det for så vidt angår sanktioner fastsat i 35, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælp efter er betinget af, at kommunen samtidig med henvisningen til arbejde, afgivelsen af tilbud, indkaldelsen til samtale m.v. skriftligt har informeret personen om konsekvensen for hjælpen, hvis personen uden rimelig grund afslår arbejdet, 77

132 afviser eller udebliver fra tilbuddet, ikke møder til samtalen m.v., samt om, hvilke skridt en person, der afslår m.v., skal tage for igen at blive berettiget til hjælp. Der henvises til vejledningen til 35, stk. 1, i afsnit 3 om sanktioner. Partshøring Efter forvaltningslovens 19, stk. 1, har myndigheder (kommunen) pligt til at foretage partshøring, når parten ikke kan antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, hvis oplysningerne er til ugunst for parten og af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Reglerne om partshøring har sammenhæng med undersøgelsesprincippet og skal medvirke til at sikre, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, inden kommunen træffer afgørelse. Pligten til partshøring efter forvaltningslovens 19 gælder for sager, hvor der er eller vil blive truffet en afgørelse (afgørelsessager). Inden kommunen træffer afgørelse i en sag, skal kommunen således sikre, at borgeren har haft lejlighed til at udtale sig om de faktiske omstændigheder, som kommunen agter at lægge til grund ved afgørelsen, og som borgeren ikke i forvejen må antages at være bekendt med. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse, eller borgeren ikke er bekendt med, at kommunen er i besiddelse af de pågældende oplysninger. Fx vil oplysninger om udeblivelse m.v., der kan føre til nedsættelse eller bortfald af integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp, være at betragte som ugunstige oplysninger. Det forhold, at en borger kender til en ugunstig oplysning af væsentlig betydning for sagens bedømmelse, fritager ikke kommunen fra at partshøre, hvis borgeren ikke er bekendt med, at oplysningen vil blive brugt i den aktuelle sammenhæng, fx i forbindelse med en afgørelse om rådighed og sanktion. I forbindelse med partshøringen kan kommunen oplyse borgeren om, hvilken afgørelse kommunen forventer at træffe på baggrund af de oplysninger, som kommunen er i besiddelse af (en foreløbig afgørelse en såkaldt agterskrivelse). Det kan fx være, at borgeren er udeblevet fra en jobsamtale. I den situation kan kommunen oplyse, at kommunen vil træffe afgørelse om, at der vil blive foretaget fradrag i hjælpen til borgeren fra den dag, hvor borgeren skulle være mødt til samtalen og frem til den dag, hvor borgeren igen kontakter kommunen, med mindre borgeren har en rimelig grund til udeblivelsen. Kommunen skal samtidig gøre borgeren bekendt med, at kommunen ikke har oplysninger om, at borgeren havde en rimelig grund til udeblivelsen. En partshøring, herunder partshøring hvori der er indarbejdet en agterskrivelse, skal normalt foretages skriftligt. Det gælder især, når der foreligger et omfattende oplysningsgrundlag. Partshøring af borgeren skal ske, før kommunen træffer afgørelse. Partshøring skal i øvrigt ske på en måde, i en form og med en frist, der stemmer overens med formålet med partshøringen, jf. forvaltningsloven 19. Kommunen har pligt til at journalisere partshøringsbrevet samt svaret på partshøringen på personens sag. Partshøring er en garantiforskrift. 78

133 For aktivitetsparate modtagere af integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp gælder i øvrigt, jf. 35, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen skal have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med personen med henblik på en vurdering af, om personen havde en rimelig grund til at udeblive. Der henvises til vejledningen til 35, stk. 5, i afsnit 3 om sanktioner. Afgørelser Det følger af god forvaltningsskik, at skriftlige henvendelser besvares skriftligt, medmindre parten accepterer en mundtlig afgørelse. Endvidere følger det af god forvaltningsskik, at særligt indgribende eller bebyrdende afgørelser bør meddeles skriftligt. Den, der er part i en sag, hvori der træffes afgørelse af en forvaltningsmyndighed, har i almindelighed krav på at få afgørelsen meddelt skriftligt. Kommunen skal derfor normalt vælge skriftlige afgørelser og skriftlig kommunikation i øvrigt. Det gælder for afgørelser om fx bortfald, reduktion eller administration af integrationsydelse eller uddannelseseller kontanthjælp, idet der er tale om indgribende afgørelser vedrørende personens forsørgelsesgrundlag. Ved vurderingen af, hvorvidt en afgørelse bør meddeles skriftligt eller mundtligt, må det i øvrigt tages i betragtning, at en skriftlig afgørelse vil kunne have betydning for såvel borgeren som kommunen, idet en skriftlig afgørelse typisk vil kunne gøre det mere klart for borgeren, hvad afgørelsen nøjagtigt går ud på. Skriftlig meddelelse af en afgørelse vil desuden give kommunen et mere sikkert bevis for, at afgørelsen faktisk er meddelt parten og for, hvad afgørelsen gik ud på. Ankestyrelsen har i principafgørelse P fundet, at en afgørelse af vidtgående betydning for ansøgerens forsørgelsesgrundlag efter god forvaltningsskik bør meddeles skriftligt, med begrundelse og klagevejledning efter forvaltningslovens regler. Afgørelser skal normalt meddeles direkte til parten. Når kommunen har truffet afgørelse i sagen, har kommunen således ansvaret for, at afgørelsen meddeles direkte til parten. At kommunen bekendtgør afgørelsen overfor parten er en garantiforskrift. En afgørelse, herunder en agterskrivelse, der sendes ved anvendelse af Offentlig Digital Post (fx e-boks eller anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen i den elektroniske postkasse, jf. 10 i Lov om Offentlig Digital Post. Det bemærkes, at kommunens beslutning om fx visitation eller iværksættelse af en vurdering af arbejdsevnen ikke betragtes som en afgørelse i forvaltningsretlig henseende, men er derimod en beslutning, som træffes af kommunen som led i sagsbehandlingen, der senere kan føre til en afgørelse (procesbeslutning). Kommunens visitation af, om en person er uddannelsesparat, herunder åbenlyst uddannelsesparat, jobparat eller aktivitetsparat, kan således ikke anses for at være en afgørelse. Der skal således hverken partshøres eller gives klagevejledning. Når ydelsescenteret træffer afgørelse om ydelsens størrelse under inddragelse af jobcenterets oplysninger om visitationsgruppe, skal ydelsescenteret på sædvanlig vis partshøre og give klagevejledning. Hvis borgeren klager over denne afgørelse, fx fordi borgeren selv mener, at hun/han burde få en højere ydelse, fordi pågældende er aktivitetsparat eller lign., skal spørgsmålet om indplacering som hhv. uddannelsespa- 79

134 rat, jobparat eller aktivitetsparat inddrages i klagesagsbehandlingen i fornødent omfang. Ankeinstansen vil således også kunne efterprøve procesbeslutningen om fx visitation. Begrundelse Ifølge forvaltningslovens 22 skal en afgørelse, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. Begrundelsespligten er uddybet i forvaltningslovens En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, som afgørelsen er truffet i henhold til. I det omfang afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. En begrundelse for en afgørelse skal fremtræde som en forklaring på, hvorfor afgørelsen har fået det pågældende indhold, og skal således indeholde en henvisning til retsgrundlaget, dvs. de bestemmelser, praksis, principafgørelser m.v., samt de skønsmæssige hovedhensyn, som kommunen har lagt til grund ved vurderingen af en persons rådighed m.v., herunder de faktiske omstændigheder, som afgørelsen bygger på. Klagevejledning og klageadgang Ifølge forvaltningslovens 25 skal afgørelser, som kan påklages til anden forvaltningsmyndighed, når de meddeles skriftligt, være ledsaget af en vejledning om klageadgang med angivelse af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om eventuel tidsfrist. Det gælder dog ikke, hvis afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. Ved klager over afgørelser om rådighed og sanktioner gælder de almindelige regler om klage over en kommunes afgørelser, som er fastsat i kapitel 10 i retssikkerhedsloven. Afgørelser om fx rådighed og sanktioner kan således indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. 98, i lov om aktiv socialpolitik og 59 a, i retssikkerhedsloven. Klage til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg skal ske inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. 67 i retssikkerhedsloven. Kommunen skal i sin klagevejledning informere personen om klagefristen på 4 uger. Kommunens beslutning om fx visitation eller iværksættelse af en vurdering af arbejdsevnen betragtes ikke som en afgørelse i forvaltningsretlig henseende, men er derimod en procesbeslutning, som træffes af kommunen som led i sagsbehandlingen, der senere kan føre til en afgørelse. I forbindelse med en eventuel klage over afgørelsen vil ankeinstansen også kunne efterprøve procesbeslutningen om fx visitation. Henvisning til regler Om de forvaltningsretlige regler og krav til sagsbehandlingen henvises i øvrigt til Socialministeriets vejledning nr. 73 af 3. oktober 2006 om retssikkerhed og administration på det sociale område (Retssikker- 80

135 hedsvejledningen), vejledning nr af 4. december 1986 om forvaltningsloven og vejledning nr af 19. december 2013 om offentlighed i forvaltningen. Vejledningerne kan findes på Der henvises desuden til Folketingets Ombudsmands udtalelse om partshøring og meddelelse af afgørelser i 8 sager om kontanthjælp. Endvidere henvises til Ankestyrelsens publikation At skrive en afgørelse, september 2011, der kan findes på Ankestyrelsens hjemmeside 81

136 Grundlæggende sagsbehandlingsregler tjekliste Bilag 2 Nedenstående tjekliste gengiver i oversigtsform nogle af de grundlæggende sagsbehandlingsregler, der gælder for kommunernes sagsbehandling, herunder når kommunen træffer afgørelse i sager om fx rådighed og sanktioner. Tjeklisten er et værktøj til kommunerne til hjælp til sikring af, at de grundlæggende sagsbehandlingsregler iagttages i forbindelse med, at kommunerne træffer afgørelser om rådighed og sanktioner m.v. Tjeklisten er ikke en udtømmende beskrivelse af gældende regler for sagsbehandling. Det skal således understreges, at det er kommunerne, der har ansvaret for i den enkelte sag at sikre, at de grundlæggende sagsbehandlingsregler i retssikkerhedsloven, forvaltningsloven, offentlighedsloven og persondataloven samt almindelige forvaltningsretlige principper og god forvaltningsskik m.v. i hver enkelt sag er i iagttaget. Grundlæggende sagsbehandlingsregler når kommunerne skal træffe afgørelser 1. Official-/undersøgelsesprincippet - Kommunen skal: - sikre at der tilvejebringes et fyldestgørende faktisk og retligt grundlag for den afgørelse, som kommunen skal træffe - sikre at de fornødne oplysninger skaffes til veje på den hurtigste og mest hensigtsmæssige måde - sikre at sagen undersøges, så langt som det er nødvendigt for at træffe en forsvarlig afgørelse. - Se bilag 1 til vejledningen. 2. Notatpligt - Kommunen skal: - notere oplysninger om sagens faktiske grundlag, der er af betydning for sagens afgørelse, - notere oplysninger om eksterne faglige vurderinger, der er af betydning for sagens afgørelse, Eks. : Oplysninger, der er lagt til grund ved vurderingen af, om personen står til rådighed, eller om betingelserne for at yde hjælp (fortsat) er opfyldt, eller oplysninger, der hidrører fra en evt. mundtlig partshøring. Se bilag 1 til vejledningen samt 13 i offentlighedsloven. 3. Myndighedens vejledningspligt - Kommunen skal: - vejlede borgeren om de rettigheder og pligter, der bl.a. følger af lov om aktiv socialpolitik 8 a (tilmelding som arbejdssøgende) og 13 og 13 a (udnyttelse af uddannelses- og arbejdsmulighederne) - vejlede borgeren om konsekvenserne for borgeren, hvis vedkommende ikke overholder disse pligter - (sanktioner) vejlede om, hvad borgeren skal gøre for igen at blive berettiget til hjælp 82

137 Vejledningen skal være skriftlig og skal være givet samtidig med henvisningen til arbejde, afgivelsen af tilbud, indkaldelse til samtale m.v. Vejledningen skal tilpasses den enkelte borgers situation og gentages med rimelige intervaller fx ved de lovpligtige jobsamtaler, hvis der er behov for dette. Om vejledning efter 35, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik se bilag 1 til vejledningen samt vejledningen til 35. Se også 12 i retssikkerhedsloven. Se desuden Folketingets Ombudsmands udtalelse om partshøring og meddelelse af afgørelser i 8 sager om kontanthjælp. 4. Partshøring - Kommunen skal: - partshøre, hvis kommunen skal træffe afgørelse i en sag om borgerens forsørgelsesgrundlag og har oplysninger, der er til ugunst for borgeren, - af væsentlig betydning for sagen og - borgeren ikke kan antages at vide: Se bilag 1 til vejledningen samt 19 i forvaltningsloven. 5. Afgørelse - Kommunen skal: - Give borgeren afgørelsen skriftligt, når afgørelsen er af vidtgående betydning for borgerens forsørgelsesgrundlag. Det gælder fx afgørelser om integrationsydelse, uddannelses- og kontanthjælp, sanktioner m.v. Afgørelsen skal indeholde en sagsfremstilling, begrundelse og klagevejledning. Se bilag 1 til vejledningen samt Folketingets Ombudsmand udtalelse om partshøring og meddelelse af afgørelser i 8 sager om kontanthjælp. 6. Begrundelse - Kommunen skal: - Give borgeren en begrundelse for afgørelsen, som kommunen træffer, og meddele denne skriftligt, medmindre afgørelsen fuldt ud giver borgeren medhold. Begrundelsen skal normalt indeholde: - en henvisning til relevante retsregler, praksis, principafgørelser m.v., - en redegørelse for hovedhensynene (kriterierne) i skønsmæssige afgørelser, - en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Se bilag 1 til vejledningen samt i forvaltningsloven. 7. Klagevejledning - Kommunen skal: - Vejlede borgeren om muligheden for at klage over kommunens afgørelse om rådighed og sanktioner. Vejledningen skal som minimum indeholde følgende oplysninger: 83

138 - klageinstans, dvs. Ankestyrelsen, - fremgangsmåden ved indgivelse af klage - klagefrist, dvs. at klage til Ankestyrelsen skal ske inden 4 uger efter, at borgeren har fået meddelelse om afgørelsen. Se bilag 1 til vejledningen samt 25 i forvaltningsloven. 84

139 Ankestyrelsens anbefalinger for så vidt angår sager om sanktioner Bilag 3 Ankestyrelsen har i 2014 gennemført en undersøgelse af kommunernes anvendelse af sanktionsreglen i 36 i lov om aktiv socialpolitik om udeblivelse fra tilbud i forhold til jobparate, uddannelsesparate og aktivitetsparate ydelsesmodtagere (Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kommunernes anvendelse af sanktioner, marts 2015). I praksisundersøgelsen har Ankestyrelsen bl.a. undersøgt, om sanktionen er givet på et korrekt grundlag, om vejledningspligten er overholdt, om kommunen, før der gives en sanktion til en aktivitetsparat uddannelses- eller kontanthjælpsmodtager, har udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med personen med henblik på en vurdering af, og om der forelå en rimelig grund til udeblivelsen m.v. På baggrund af undersøgelsens resultater har Ankestyrelsen følgende anbefalinger til kommunerne: 1) Kommunerne skal sikre, at det altid er undersøgt, om borgeren havde en rimelig grund til at udeblive fra et tilbud, inden der træffes afgørelse i sagen. 2) Borgeren skal altid partshøres, og for aktivitetsparate borgere gælder, jf. aktivlovens 35, stk. 5, herudover det særlige, at kommunen skal have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med borgeren med henblik på en vurdering af, om borgeren havde en rimelig grund til at udeblive, dvs. aktivt forsøge at indhente borgerens forklaring, hvis ikke borgeren har reageret på partshøringen, eller hvis oplysningerne om grunden til udeblivelsen ikke er sikre nok til, at kommunen kan vurdere, at borgeren ikke havde en rimelig grund til udeblive. 3) Kommunerne skal sikre, at det fremgår af begrundelserne i afgørelser om sanktion, hvorfor kommunen ikke mener, at borgeren har haft en rimelig grund til at udeblive. 4) Kommunerne skal sikre, at borgeren altid er skriftligt og fyldestgørende vejledt om, hvilke konsekvenser det får for hjælpen, hvis borgeren udebliver fra tilbuddet, og hvad han skal gøre, for igen at blive berettiget til hjælp. 5) Kommunerne skal sikre, at den skriftlige vejledning gives samtidigt med afgivelsen af tilbud. 6) Kommunerne kan med fordel ændre de blanketter, de anvender lokalt i forbindelse med sanktionssager, således at borgeren opfordres til selv at redegøre for sit fravær. Praksisundersøgelsen kan findes på Ankestyrelsens hjemmeside Ankestyrelsens anbefalinger fra praksisundersøgelsen for 2015 (gennemført 2016) Ankestyrelsen har i 2016 gennemført en undersøgelse af kommunernes anvendelse af sanktionsreglerne i 37 (aktivitetsparate), 39, nr. 7, og 8, og 40 a i lov om aktiv socialpolitik (Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner overfor uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere, maj 2016). I praksisundersøgelsen har Ankestyrelsen bl.a. undersøgt, om sanktionen er givet på et korrekt grundlag, om vejledningspligten er overholdt, om kommunen, før der gives en sanktion til en aktivitetsparat uddannelses- eller kontanthjælpsmodtager, har udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med personen med henblik på en vurdering af, og om der forelå en rimelig grund til udeblivelsen m.v. 85

140 På baggrund af undersøgelsens resultater har Ankestyrelsen følgende anbefalinger til kommunerne: - at kommunen sikrer, at vejledningen er tilstrækkelig, og at det er dokumenteret på borgerens sag, at der er givet tilstrækkelig vejledning, herunder vejledningens ordlyd - at kommunen fortsat partshører borgeren om årsagen til undladelsen, inden kommunen træffer afgørelse, og at kommunen sikrer, at det er noteret på borgerens sag, om borgeren har besvaret partshøringen, samt hvilken årsag borgeren i så fald har anført for undladelsen - at kommunen tydeliggør i sine afgørelser, præcis hvilken periode eller med hvilket beløb hjælpen nedsættes - at kommunen øger opmærksomheden på reglen i 13, stk. 8 og sikrer, at det fremgår af kommunens afgørelse, at vurderingen er foretaget, og at det derudover er konkret begrundet i afgørelsen, hvorfor kommunen finder, at der ikke foreligger andre forhold, som kunne begrunde, at borgeren ikke skulle møde - at kommunen øger opmærksomheden på praksis om, hvorvidt en sanktion vil fremme borgerens rådighed og sikrer, at det fremgår af kommunens afgørelse, at kommunen har vurderet, at sanktionen vil fremme borgerens rådighed, og at kommunen derudover begrunder konkret i afgørelsen, hvorfor sanktionen i det konkrete tilfælde vil fremme den pågældende borgers rådighed for arbejde og uddannelse - at kommunen sikrer, at alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med borgeren er udtømte, inden der træffes afgørelse i sagen, og at kommunen sikrer - at kontaktforsøgene samt borgerens konkrete oplysninger om årsagen til udeblivelse er dokumenteret på borgerens sag - at kommunen sikrer, at borgeren er gjort bekendt med den fastsatte frist for registrering forud for forseelsen, og at den konkrete frist er dokumenteret på borgerens sag - at den fastsatte frist kobles tydeligt sammen med pligten til at registrere og ikke med pligten til at overholde jobsøgningsaftalen - at kommunen øger opmærksomheden på, om borgeren faktisk har foretaget jobsøgningsaktiviteter, som skulle registreres, og dermed sikrer, at den rette sanktionsbestemmelse er i anvendelse, inden kommunen træffer afgørelse - at kommunen øger opmærksomheden på, at det er en betingelse for, at der træffes afgørelse om skærpet rådighed efter 40 a, at borgeren gentagne gange har undladt - at opfylde sin pligt, og at kommunen har truffet afgørelse om sanktion for de konkrete undladelser efter aktivlovens 35-41, inden de træffer en 40 a afgørelse om skærpet rådighed - at kommunen løbende træffer afgørelser om sanktion, hvis borgeren ikke overholder sine pligter som modtager af hjælp, således at der derved sikres mulighed for efterfølgende at træffe afgørelse efter 40 a - at kommunen sikrer, at borgeren er sanktioneret for gentagne gange at have undladt at opfylde sin pligt til at stå til rådighed, inden kommunen foretager vurderingen af, om borger med sin adfærd udviser manglende vilje til at stå til rådighed, og at kommunen konkret begrunder sin vurdering i afgørelsen - at kommunen øger opmærksom på reglen og sikrer, at der kun træffes afgørelse om skærpet sanktion, hvis der er proportionalitet mellem borgerens sanktionerede forseelser og anvendelsen af 40 a. 86

141 Oversigter til brug ved behandling af sanktionssag Bilag 4 Integrationsydelses- eller uddannelseshjælpsmodtager Under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse AKL 23 Åbenlyst uddannelsesparate (Klar til uddannelse) LAB 2, nr. 12 og BAB 1, nr. 12 og 2, stk. 3, 2. pkt. Skal stå til rådighed for uddannelse, indsats rettet mod uddannelse og for arbejdsmarkedet AKL 13 & 13 a Skal have tilbud i uddannelsespålæg med oplysning om aktivitet/tilbud LAB 21 b Skriftlig vejledning samtidig med afgivelse af tilbud om konsekvens af udeblivelse og hvad borger skal gøre for igen at blive berettiget til hjælp AKL 35, stk. 1 Borger udebliver fra tilbud efter AKL 36, stk. 1 Kommunen skal partshøre borger FVL 19 Kommunen skal vurdere om borger havde en rimelig grund til at udeblive AKL 13, stk. 7 Kommunen skal træffe afgørelse om sanktion hvis borger ikke havde en rimelig grund omfattet af AKL 13, stk. 7 Sanktionen har virkning fra tidspunktet for udeblivelsen og ind til borger igen er berettiget til hjælp, og skal gennemføres inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet AKL : Aktivloven AKL 35, stk. 2 LAB : Beskæftigelsesindsatsloven 87

142 BAB : Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats FVL : Forvaltningsloven Integrationsydelses- eller uddannelseshjælpsmodtager Under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse AKL 23 Uddannelsesparate (klar til uddannelse inden for et år) LAB 2, nr. 12 og BAB 1, nr. 12 og 2, stk. 3, 1. pkt. Skal stå til rådighed for uddannelse og indsats rettet mod uddannelse AKL 13 Skal have tilbud i uddannelsespålæg med oplysning om aktivitet/tilbud LAB 21 b Skriftlig vejledning samtidig med afgivelse af tilbud om konsekvens af udeblivelse og hvad borger skal gøre for igen at blive berettiget til hjælp AKL 35, stk. 1 Borger udebliver fra tilbud efter AKL 36, stk. 1 Kommunen skal partshøre borger FVL 19 Kommunen skal vurdere om borger havde en rimelig grund til at udeblive AKL 13, stk. 7 Kommunen skal træffe afgørelse om sanktion hvis borger ikke havde en rimelig grund omfattet af AKL 13, stk. 7 Sanktionen har virkning fra tidspunktet for udeblivelsen og ind til borger igen er berettiget til hjælp, og skal gennemføres inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet AKL 35, stk. 2 88

143 AKL : Aktivloven LAB : Beskæftigelsesindsatsloven BAB : Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats FVL : Forvaltningsloven Integrationsydelses- eller kontanthjælpsmodtagere Borgere under 30 år med erhvervskompetencegivende uddannelse Borgere over 30 år Borgere omfattet af integrationsprogram efter integrationsloven AKL 25 Jobparate (Klar til arbejde på ordinære vilkår inden for 3 måneder) LAB 2, nr. 2 og BAB 1, nr. 2 og 2, stk. 1 Skal være aktivt jobsøgende, tage imod rimeligt tilbud om arbejde og stå til rådighed for beskæftigelsesfremmende foranstaltninger efter LAB eller INL AKL 13 og INL 26 a Skal have tilbud i Min Plan«eller revideret Min Plan«LAB 29, stk. 1 og 2 U: LAB 29, stk. 3 og 4 her krav om skriftlighed og oplysning om accept fra borger, eller i integrationskontrakt. INL 19, stk. 4 Skriftlig vejledning samtidig med afgivelse af tilbud om konsekvens af udeblivelse og hvad borger skal gøre for igen at blive berettiget til hjælp AKL 35, stk. 1 Borger udebliver fra tilbud efter AKL 36, stk. 1 Kommunen skal partshøre borger FVL 19 89

144 Kommunen skal vurdere om borger havde en rimelig grund til at udeblive AKL 13, stk. 7 Kommunen skal træffe afgørelse om sanktion hvis borger ikke havde en rimelig grund omfattet af AKL 13, stk. 7 Sanktionen har virkning fra tidspunktet for udeblivelsen og ind til borger igen er berettiget til hjælp, og skal gennemføres inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet AKL : Aktivloven INL : Integrationsloven AKL 35, stk. 2 LAB : Beskæftigelsesindsatsloven FVL : Forvaltningsloven BAB : Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats U : Undtagelse Integrationsydelses- eller kontanthjælpsmodtagere Borgere under 30 år med erhvervskompetencegivende uddannelse Borgere over 30 år Borgere omfattet af integrationsprogram efter integrationsloven AKL 25 Aktivitetsparate (ikke i stand til at påtage sig arbejde på ordinære vilkår inden for 3 måneder) LAB 2, nr. 3 og BAB 1, nr. 13 og 2, stk. 2 nr. 1 Skal være aktivt jobsøgende, tage imod rimeligt tilbud om arbejde og stå til rådighed for beskæftigelsesfremmende foranstaltninger efter LAB eller INL AKL 13 og INL 26 a Skal have tilbud i Min Plan«eller revideret Min Plan«LAB 29, stk. 1 og 2 U: LAB 29, stk. 3 og 4 her krav om skriftlighed og oplysning om accept fra borger, eller i integrationskontrakt INL 19, stk. 4 90

145 Skriftlig vejledning samtidig med afgivelse af tilbud om konsekvens af udeblivelse og hvad borger skal gøre for igen at blive berettiget til hjælp AKL 35, stk. 1 Borger udebliver fra tilbud efter AKL 36, stk. 1 Kommunen skal partshøre borger FVL 19 Kommunen skal have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med borger med henblik på en vurdering af, om borger havde en rimelig grund AKL 35, stk. 5 Kommunen skal vurdere om borger havde en rimelig grund til at udeblive AKL 13, stk. 7 og stk. 8 Kommunen skal træffe afgørelse om sanktion hvis borger ikke havde en rimelig grund omfattet af AKL 13, stk. 7 og stk. 8 Sanktionen har virkning fra tidspunktet for udeblivelsen, og ind til borger igen er berettiget til hjælp, og skal gennemføres inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet AKL : Aktivloven INL : Integrationsloven AKL 35, stk. 2 LAB : Beskæftigelsesindsatsloven FVL : Forvaltningsloven BAB : Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats U : Undtagelse 91

146 Når andre aktører løser opgaver for kommunen Bilag 5 Begrebet andre aktører er en bred betegnelse for andre end jobcenteret selv, der udfører opgaver for jobcenteret vedrørende beskæftigelsesindsatsen. Andre aktører kan være private virksomheder, organisationer, andre kommuner, arbejdsløshedskasser m.v. I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven) er det udtrykkeligt fastsat, at kommunen kan overlade det til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse efter disse love. Ansvaret for indsatsen påhviler fortsat kommunalbestyrelsen. Når anden aktør udfører opgaver for kommunen i medfør af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og integrationsloven, forpligter aktøren på samme måde som jobcenteret personen til at møde til samtaler og deltage i aktiviteter og tilbud m.v. efter kapitel 9 b-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og kapitel 4 i integrationsloven. Anden aktør skal overholde samme regler, som gælder for kommunen, i forbindelse med indkaldelse til samtaler, deltagelse i aktiviteter, afgivelse af tilbud og underretninger efter disse love. Der henvises til 4 b og 4 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt 5 i integrationsloven. I lov om aktiv socialpolitik er det endvidere udtrykkeligt fastsat, at kommunen kan overlade det til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse om erhvervsrettede aktiviteter, herunder aktiviteter som led i forrevalidering, efter 46, 47, stk. 1 og 2, og 50. Ansvaret for indsatsen påhviler fortsat kommunen. Der henvises til 47 a i lov om aktiv socialpolitik. Kommunerne kan ikke overlade det til andre aktører at træffe afgørelse om forsørgelsesydelser. Det er således altid kommunen, der skal træffe afgørelse om borgernes ret til forsørgelsesydelser, fx integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp. Det er derfor også altid kommunen, der skal træffe afgørelser om de ydelsesmæssige konsekvenser af fx udeblivelse, herunder hvorvidt borgeren skal have en sanktion eller ej, om der skal ske fradrag i hjælpen, eller om borgeren fx skal have en anden form for ydelse fra kommunen. Dette fremgår udtrykkeligt af sanktionsbestemmelsen i 37, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik for så vidt angår udeblivelse fra jobsamtaler og individuelle samtaler hos anden aktør, men gælder også ved manglende overholdelse af andre rådighedspligter. Anden aktør, der af kommunen har fået overladt opgaven med at varetage indsatsen for en person, skal underrette kommunen, når personen henvises til arbejde, påbegynder tilbud, udebliver fra samtaler, tilbud eller andre aktiviteter m.v. Når kommunen indgår aftaler med anden aktør, skal kommunen samtidig sikre sig, at det udtrykkeligt fremgår af aftalen, hvornår og hvordan anden aktør skal underrette kommunen om udeblivelser fra tilbud eller samtaler. Anden aktør skal på kommunens anmodning stille den fornødne dokumentation til rådighed, der vedrører en underretning. Anden aktørs underretninger indgår som en del af det grundlag, som kommunen anvender, når den træffer afgørelser om eventuelle ydelsesmæssige konsekvenser. 92

147 Når kommunen overlader opgaver til anden aktør, er aktøren på samme måde som jobcenteret i øvrigt forpligtet til at overholde de almindelige forvaltningsretlige principper, herunder om saglighed, lighed og proportionalitet. Anden aktør er endvidere omfattet af reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven i forhold til den opgave, der udføres, ligesom anden aktør på samme måde som jobcenteret skal iagttage god forvaltningsskik. Der henvises til 9 i bekendtgørelse om andre aktører. Anden aktør er direkte omfattet af persondataloven, når anden aktør indsamler og registrerer oplysninger om borgerne. Der henvises til Bekendtgørelse nr af 23. december 2014 om andre aktører med tilhørende vejledning til bekendtgørelse om andre aktører, der begge kan findes på 93

148 Oversigt over målgrupper i bekendtgørelsen og vejledningen Bilag 6 Åbenlyst uddannelsesparat Omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven Ikke omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven men af LAB Integrationsydelse eller uddannelseshjælp (Under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse) Uddannelsesparat (Under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse) Aktivitetsparat (Under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse) Jobparat Integrationsydelse eller uddannelseshjælp Integrationsydelse Integrationsydelse (Fyldt 30 år eller under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse) Aktivitetsparat Integrationsydelse (Fyldt 30 år eller under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse) Integrationsydelse eller uddannelseshjælp Kontanthjælp eller integrationsydelse Kontanthjælp eller integrationsydelse 94

149 Bilag: 3.5. Nyhedsbrev fra RAR Hovedstaden - Oktober 2016 Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 15. november Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

150 S E P T E M B E R - O K T O B E R 2016 Nyt fra seneste møde i RAR Hovedstaden Den 19. september mødtes rådet på KEA Københavns Erhvervsakademi, med en lang række vigtige temaer på dagsordenen. Rektor Ingo Østerskov bød velkommen til KEA, der huser 9000 fuld- og deltidsstuderende og 600 medarbejdere. Vi havde i dagens anledning sat fokus på unge og uddannelse. Ungeindsatsen Indsatsen for at få unge i uddannelse og sikre at de gennemfører uddannelsen kræver en målrettet og differentieret indsats. På rådets møde fortalte Jobcenterchef Marianne Larsen om, hvordan Københavns Kommunes Ungecenter griber opgaven an. Det gav anledning til en god debat om, hvilken indsats modtagere af uddannelseshjælp har behov for alt efter, hvor langt den unge er fra at være klar til uddannelse, og ikke mindst behovet for samarbejde på tværs mellem jobcenter, UU og uddannelsesstedet. Vi var imponerede over Københavns systematiske arbejde med de unge og deres gode resultater. Materiale fra drøftelsen kan findes her Arbejdskraft til virksomhederne Arbejdsmarkedet i RAR Hovedstaden kan se frem til stigende beskæftigelse og faldende ledighed de kommende år. Beskæftigelsen forventes således samlet at stige med 3,1 pct. fra slutningen af 2015 til slutningen af Den seneste fremskrivning af beskæftigelsen kan ses i RAR Hovedstadens nøgletal Udviklingen på arbejdsmarkedet gør indsatsen for at matche de ledige med virksomhedernes behov ekstra aktuel - vi sætter derfor fokus på fælles projekter, der kan bidrage til at imødegå konkrete rekrutteringsudfordringer. RAR ser nærmere på privat service I samarbejde med RAR Sjælland igangsætter vi en analyse af de private serviceerhverv med fokus på kompetenceønsker og det fremtidige arbejdskraftbehov i sektoren. Analysen forventes offentliggjort primo Fælles projekter skal bidrage til at imødegå helt konkrete rekrutteringsudfordringer I et samarbejde med 6 jobcentre har RAR søgt Beskæftigelsesrådets centrale pulje om støtte til 3 projekter indenfor områderne Rengøring (København, Frederiksberg og Gladsaxe), industritekniker og automatikmontør (Brøndby og København) samt på konkrete stillingskategorier indenfor IT området (København, Lyngby-Taarbæk, Brøndby og Ballerup). I projekterne gennemgås og kortlægges arbejdskraftreserven (ledige med mere end 3 måneders ledighed) med henblik på at sikre, at de ledige er beskrevet korrekt i deres CV. Kortlægningen skal danne baggrund for støtte til konkret jobsøgning eller opkvalificering via korte kurser, som kan bane vejen for job inden for de relevante erhvervsområder for den enkelte ledige. 1

151 R A R H O V E D S T A D E N S E P T E M B E R Ny positivliste På den regionale positivliste er der pr. 1. oktober 2016 tilføjet i alt 15 kurser, der knytter sig til 13 nye stillingsbetegnelser fra områder med mangel på arbejdskraft. Kurserne på positivlisten er udvalgt ud fra kriterier, der skal sikre, at ledige dagpengemodtagere kan opkvalificeres via kortere kursusforløb, der bibringer dem netop de kvalifikationer, der efterspørges af virksomhederne. Find positivlisten HER Samarbejde OPFORDRING Brug bevillingen til kurser efter den regionale positivliste! Giv de forsikrede ledige større mulighed for at få del i den stigende beskæftigelse! Afhjælp virksomhedernes rekrutteringsudfordringer! RAR Hovedstaden har indgået en samarbejdsaftale med Vækstforum Hovedstaden. Samarbejdsaftalen sætter retning for Vækstforums og rådets aktiviteter. Virksomhederne skal have den arbejdskraft, de har brug for, og antallet af faglærte skal øges. Flere borgere på kanten af arbejdsmarkedet, herunder nyankomne flygtninge, skal tættere på job og uddannelse.det er de to fælles mål i den samarbejdsaftale, som Det Regionale arbejdsmarkedsråd og Vækstforum forpligter sig på. Aftalen skal sikre en styrket koordinering af fælles indsatser for at sikre en velkvalificeret og fleksibel arbejdsstyrke. Aftalen løber frem til Aftalen er et væsentligt skridt i den rigtige retning i forhold til at sikre virksomhederne den arbejdskraft, de har brug for. Vi styrker fokus på samarbejdet med virksomhederne, både når disse ønsker hjælp til rekruttering og til opkvalificering af medarbejdere. Dermed kan vi være med til at begrænse antallet af forgæves rekrutteringer. En anden del af løsningen er, at personer, som skal have mere hjælp til det, får en varig og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet Per G. Olsen, formand for Det Regionale Arbejdsmarkedsråd. Kommunernes nytteindsats RARs overordnede strategi for kommunernes brug af nytteindsats for blev besluttet på mødet den 19. september. Strategien ligger på rådets hjemmeside. Her findes også oplysninger om rådets Sagsudvalg. Sagsudvalget behandler bl.a. kommunernes ansøgninger om dispensation fra rimelighedskravet i.f.m. etablering af nytteindsats. RAR Hovedstadens formandskab Formand Per G. Olsen, LO 1. næstformand Leif Elken, DA 2. næstformand Ole Bjørstorp, Kommunerne Kontakt RAR sekretariatet Arbejdsmarkedskontor Øst, Ny Østergade 9, 4000 Roskilde Telefon amkoest@star.dk Få flere oplysninger hos Arbejdsmarkedsdirektør Marianne Sumborg, msu@star.dk Specialkonsulent Helle H. Simonsen, hhs@star.dk 2

152 Bilag: 3.6. Virksomhedernes samarbejde med jobcentrene Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 15. november Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

153 ANALYSE: VIRKSOMHEDERNES SAMARBEJDE MED JOBCENTRENE og tilfredshed med jobcentrenes indsats Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering oktober 2016 HOVEDKONKLUSION: De virksomheder, der samarbejder med et jobcenter, er generelt godt tilfredse med jobcentrenes indsats. Trods en pæn forøgelse i særligt rekrutteringssamarbejdet, er det dog fortsat en mindre del af virksomhederne, der samarbejder med et jobcenter. VÆSENTLIGE TAL: Virksomhedernes samarbejde med jobcentrene 13 pct. af virksomhederne har brugt et jobcenter til rekruttering af medarbejdere. Det skal ses i sammenhæng med, at 29 pct. af virksomhederne i samme periode har haft behov for rekruttering. Begge tal er steget siden foråret (Side 2, Figur 1) 28 pct. af virksomhederne har i foråret 2016 samarbejdet med et jobcenter om ledige i løntilskud, virksomhedspraktik, voksenlærlingeforløb eller jobrotation. (Side 2, Figur 1) Ca. 10 pct. af virksomhederne har samarbejdet med et jobcenter om sygemeldte medarbejdere. (Side 2, Figur 1) 11 pct. af virksomhederne forventer i 2016 at bruge et jobcenter til rekruttering af nye medarbejdere til ordinære job. Godt 75 pct. af virksomhederne forventer ikke at anvende jobcentret til rekruttering i pct. af disse virksomheder begrunder det med, at de ikke forventer, at de skal rekruttere nye medarbejdere. Andre grunde til at virksomhederne ikke forventer at bruge jobcentrene er, at virksomhederne selv vil slå stillingerne op på jobportaler eller vil rekruttere via personlige netværk. (Sid 2, Figur 2) Virksomhedernes samlede tilfredshed med jobcentrenes indsats 57 pct. af virksomhederne vurderer, at jobcentrene samlet set har leveret en god indsats på tværs af de forskellige former for samarbejde. Under 10 pct. har vurderet den som dårlig. (Side 3, Figur 4) Virksomhederne er i særlig grad tilfredse med jobcentrene indsats i forhold til rekruttering, og tilfredsheden med rekrutteringshjælpen har været gradvist stigende siden første måling i efteråret (Side 4, Figur 6) OM ANALYSEN: Data fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings halvårlige virksomhedssurvey er blevet analyseret med henblik på at belyse virksomhedernes samarbejde med jobcentrene. Virksomhedssurveyen er baseret på svar fra ca virksomheder, der repræsenterer pct. af den samlede VIRKSOMHEDERNES beskæftigelse på det danske SAMARBEJDE arbejdsmarked. Som MED et supplement JOBCENTRENE: til en række spørgsmål om virksomhedernes overordnede rekrutteringssituation, er virksomhederne også blevet spurgt ind til samarbejdet med jobcentrene og tilfredsheden med jobcentrenes indsats.

154 VIRKSOMHEDERNES SAMARBEJDE MED JOBCENTRENE 28 pct. af virksomhederne har i foråret 2016 samarbejdet med et jobcenter i forbindelse med ledige i løntilskud, virksomhedspraktik, voksenlærlingeforløb eller jobrotation. 13 pct. har samarbejdet med et jobcenter om rekruttering af medarbejdere, og 10 pct. har samarbejdet med et jobcenter omkring sygemeldte medarbejdere. Figur 1: Andel virksomheder, der det seneste år har samarbejdet med et jobcenter Pct. 35 Foråret 2014 Foråret 2015 Foråret Ledige i løntilskud, virksomhedspraktik, voksenlærlingeforløb eller jobrotation Rekruttering af medarbejdere Sygemeldte medarbejdere De seneste to år er andelen af virksomheder, der samarbejder med et jobcenter om rekruttering af medarbejdere, steget. Fra 9 pct. af virksomhederne i foråret 2014 til 13 pct. af virksomhederne i foråret Det skal ses i sammenhæng med, at 29 pct. af virksomhederne i foråret 2016 har haft behov for at rekruttere nye medarbejdere. I forhold til eventuelt samarbejde med jobcentrene i fremtiden forventer 11 pct. af virksomhederne i hele landet, at de vil anvende jobcentret til at rekruttere nye medarbejdere til ordinære job i løbet af De virksomheder, der ikke forventer at rekruttere via et jobcenter, begrunder det primært med, at virksomheden ikke forventer at rekruttere nye medarbejdere. Andre hyppige begrundelser er, at virksomhederne vil rekruttere via personlige netværk eller opslåede stillinger på jobportaler. Figur 2: Hvorfor forventer virksomheden ikke at anvende jobcentret til at rekruttere nye medarbejdere i 2016 (forår 2015 og forår 2016) Forventer ikke, at rekruttere nye medarbejdere Ledige stillinger besættes via personlige netværk Ledige stillinger opslås på jobportaler Ledige stillinger besættes via uopfordrede ansøgninger Jobcentret har ikke nogle ledige med kvalifikationer og kompetencer, som matcher min virksomheds behov Foråret 2016 Foråret 2015 Pct. Anm. Spørgsmålet er stillet til de ca virksomheder, der ikke forventer at anvende jobcentret til rekruttering i Ca har svaret. Det er muligt at sætte flere kryds. 67 pct. af de virksomheder, der har samarbejdet med et jobcenter, mener, at jobcentrerne i nogen grad eller i høj grad ydede den rekrutteringsbistand, virksomheden har brug for. Sammenlignet med sidste forår er det lidt færre. Udviklingen skal dog ses i lyset af, at flere virksomheder VIRKSOM HEDERNES S AM AR BE JDE MED JOBCE N TRENE: SIDE 2

155 samarbejder med et jobcenter om rekruttering af medarbejdere. Det sker samtidig med, at ledigheden de seneste år har været støt faldende, og det kan være vanskeligere at finde kvalificerede medarbejdere, jf. figur 4. Figur 3: Andel virksomheder, der i høj grad/nogen grad mener, at jobcentret har ydet bistand, når virksomheden har haft brug for det Pct Ledige i løntilskud, virksomhedspraktik, voksenlærlingeforløb eller jobrotation Foråret 2014 Foråret 2015 Foråret 2016 Rekruttering af medarbejdere Sygemeldte medarbejdere VIRKSOMHEDERNES SAMLEDE TILFREDSHED MED JOBCENTRENES INDSATS: De virksomheder, der har samarbejdet med et jobcenter, har generelt udtrykt, at de har været godt tilfredse med jobcentrenes indsats, jf. figur 5. I foråret 2016 oplevede 57 pct. af virksomhederne i hele landet at den samlede service var enten god eller meget god. 25 pct. svarede, at indsatsen var hverken god eller dårlig og 9 pct. af virksomhederne svarede, at indsatsen var enten dårlig eller meget dårlig. De resterende 9 pct. svarede ved ikke til spørgsmålet. Figur 4: Andel virksomheder fordelt efter RAR-område, der har vurderet jobcentrets samlede indsats som enten god eller meget god (forår 2016) Pct Anm. Virksomhedernes svarmuligheder har været: ved ikke, meget dårlig, dårlig, hverken god eller dårlig, god eller meget god. Bornholm er i de kommende figurer udeladt, da for få virksomheder har svaret på spørgsmålene. Tilfredsheden med jobcentrenes samlede indsats i foråret 2016 er marginalt højere sammenlignet med året før, jf. figur 6. VIRKSOM HEDERNES S AM AR BE JDE MED JOBCE N TRENE: SIDE 3

156 Figur 5: Andel virksomheder fordelt efter RAR-område, der har vurderet jobcentrets samlede indsats som god/meget god (forår 2015 og 2016) Pct. 70 Foråret 2015 Foråret Nordjylland Østjylland Sydjylland Fyn Vestjylland Hele Landet Sjælland Hovedstaden Anm. De virksomheder, som har samarbejdet med et jobcenter, er adspurgt, hvor godt de vil vurdere jobcentrets samlede indsats. Med undtagelse af de vestjyske virksomheder (der også kom fra et højt niveau) har alle RARområderne oplevet en mindre stigning i den generelle tilfredshed med jobcentrenes samlede indsats. 56 pct. af de virksomheder, der har samarbejdet med et jobcenter, var i foråret 2016 tilfredse med jobcentrenes rekrutteringsindsats, mens 13 pct. mente, at indsatsen havde været dårlig eller meget dårlig de resterende virksomheder svarede hverken eller eller ved ikke. Siden spørgsmålet blev stillet for første gang i efteråret 2013, har en stigende andel af virksomhederne gradvist givet udtryk for, at de vurderer jobcentrets rekrutteringsindsats som enten god eller meget god, jf. figur 7. Figur 6: Udviklingen i andelen af virksomheder, der har vurderet jobcentrets hjælp til rekruttering som enten god eller meget god Pct Efterår 2013 Forår 2014 Efterår 2014 Forår 2015 Efterår 2015 Forår 2016 VIRKSOM HEDERNES S AM AR BE JDE MED JOBCE N TRENE: SIDE 4

157 Bilag: 3.7. Bekendtgørelse om rådighed Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 15. november Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

158 Lovtidende A 2016 Udgivet den 4. oktober oktober Nr Bekendtgørelse om rådighed for personer der ansøger om eller modtager integrationsydelse eller uddannelseshjælp som uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate, eller integrationsydelse eller kontanthjælp som jobparate I medfør af 13, stk. 15, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 468 af 20. maj 2016, og efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsættes efter bemyndigelse: Kapitel 1 Område og begreber 1. Denne bekendtgørelse omfatter personer, der ansøger om eller modtager hjælp, herunder supplerende hjælp, efter 11 i lov om aktiv socialpolitik (integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven), og som ansøger om eller modtager hjælpen som uddannelses- eller jobparate. 2. Bekendtgørelsen omfatter også en persons ægtefælle, medmindre 1) ægtefællen har ansøgt om eller modtager hjælp som aktivitetsparat, 2) ægtefællen er under uddannelse eller modtager en offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er betinget af, at modtageren står til rådighed for arbejdsmarkedet, eller 3) ægtefællen har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. lov om aktiv socialpolitik 13, stk. 10. Stk. 2. Kravet om frigørelsesattest, jf. 14, gælder dog ikke for en deltidsarbejdende ægtefælle, hvis dennes månedlige indtægt svarer til eller er højere end det beløb, den pågældende ville kunne få i hjælp efter 11 i lov om aktiv socialpolitik. 3. Ved»rådighed«forstås i denne bekendtgørelse, at en person søger at udnytte sine 1) arbejdsmuligheder bl.a. ved aktivt at søge arbejde og ved at tage imod tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud m.v. i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, hvis personen er jobparat eller åbenlyst uddannelsesparat, eller 2) uddannelsesmuligheder ved at stå til rådighed for uddannelse på ordinære vilkår samt en indsats rettet mod uddannelse på ordinære vilkår, hvis personen er uddannelsesparat. Stk. 2. Ved»kontaktforløb«forstås for personer, der er jobparate, et individuelt og fleksibelt forløb, som tilrettelægges og gennemføres med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationsloven. For personer, der er uddannelsesparate, forstås ved»kontaktforløb«et individuelt og fleksibelt forløb med henblik på, at personen hurtigst muligt påbegynder og gennemfører en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på almindelige vilkår, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk. 3. Ved»cv«forstås de oplysninger om personens arbejds- og uddannelsesmæssige baggrund, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand med at finde arbejde, som skal indlægges i Beskæftigelsesministeriets database (Jobnet). Kapitel 2 Generelle rådighedsbetingelser 4. En person, der er åbenlyst uddannelsesparat eller jobparat, jf. 1, kan kun få hjælp efter 11 i lov om aktiv socialpolitik, hvis den pågældende står til rådighed for arbejdsmarkedet. En person, der er åbenlyst uddannelsesparat, skal dog kun stå til rådighed for arbejdsmarkedet, indtil den pågældende skal påbegynde uddannelse på ordinære vilkår. En person, der er uddannelsesparat, jf. 1, kan kun få hjælp efter 11 i lov om aktiv socialpolitik, hvis den pågældende står til rådighed for uddannelse på ordinære vilkår eller en indsats rettet mod uddannelse på ordinære vilkår. 5. En person, der har ansøgt om eller modtager integrationsydelse eller kontanthjælp som jobparat, skal for at stå til rådighed ved første henvendelse til kommunen om hjælp tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, og kommunen skal sørge for, at det sker, jf. kapitel 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og integrationslovens 26 a, stk. 2. Stk. 2. En person, der har ansøgt om eller modtager integrationsydelse eller uddannelseshjælp som åbenlyst uddannelsesparat, skal senest 1 uge fra første henvendelse til kom- Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/13157 BE006966

159 3. oktober Nr munen om hjælp tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, og kommunen skal sørge for, at det sker, jf. kapitel 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk. 3. Personen skal løbende tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende efter de regler, der er fastsat herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf eller i integrationslovens 26 a, stk. 2. Stk. 4. Jobcenteret kan beslutte, at en person, der modtager integrationsydelse som led i et integrationsprogram, undtages fra kravet om at tjekke sine jobforslag på Jobnet, hvis personens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at personen kan opfylde kravet, jf. 26 a, stk. 6, i integrationsloven. Jobcenteret skal aftale med personen, hvordan den pågældende i stedet skal dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter, jf. integrationslovens 26, stk En person, der er jobparat, skal hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen som arbejdssøgende i jobcenteret lægge et cv ind i Jobnet for at stå til rådighed. Personen skal løbende ajourføre oplysningerne i Jobnet efter de regler, der følger af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og integrationsloven. Stk. 2. Hvis der foreligger oplysninger fra en tidligere tilmelding som arbejdssøgende (cv), skal oplysningerne straks på ny gøres tilgængelige, hvis personen igen bliver tilmeldt som arbejdssøgende. Stk. 3. Jobcenteret kan beslutte, at en person, der modtager integrationsydelse som led i et integrationsprogram, undtages fra kravet om at lægge et cv på Jobnet inden for 3 uger, hvis personens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at personen kan opfylde kravet, jf. 26 a, stk. 6, i integrationsloven. 7. En person, der er åbenlyst uddannelsesparat eller jobparat, skal kunne og ville overtage arbejde med dags varsel. Stk. 2. Personen skal kunne overtage arbejde ved arbejdstids begyndelse dagen efter, at personen er henvist til arbejdet af jobcenteret eller anden aktør, medmindre personen henvises til arbejdet med tiltrædelse samme dag. Stk. 3. Personen skal kunne og ville møde til samtaler, tilbud m.v., jf. 10, stk. 1, og 12, stk. 1, dagen efter, at personen har modtaget indkaldelse hertil fra jobcenteret eller anden aktør. Stk. 4. Personen skal kunne møde i tilbuddet 8 dage efter, at tilbuddet er gjort tilgængeligt digitalt via»min Plan«på Jobnet. Tilbud, der er givet i forbindelse med en jobsamtale eller ved, at personen er gjort opmærksom på tilbuddets startdato på anden vis, f.eks. ved brev eller telefon, kan dog igangsættes på et tidligere tidspunkt. 8. En person, der er åbenlyst uddannelsesparat eller jobparat, skal kunne overtage rimeligt arbejde med op til fuld sædvanlig arbejdstid. Dog er en person, der ikke kan tage arbejde med op til fuld sædvanlig arbejdstid, men som vurderes at kunne tage et ordinært arbejde, så pågældende bliver i stand til at forsørge sig selv inden for 3 måneder, omfattet af bekendtgørelsens regler. Stk. 2. Rimeligt arbejde er alt arbejde, som den pågældende skønnes at kunne klare. 9. En person, der er åbenlyst uddannelsesparat eller jobparat, skal som udgangspunkt kunne overtage arbejde med en samlet daglig transporttid fra bopæl til arbejdssted på op til 3 timer med offentlige transportmidler. Efter 3 måneders sammenlagt ledighed skal personen kunne overtage arbejde med en samlet daglig transporttid på mere end 3 timer med offentlige transportmidler. I særlige tilfælde skal personen dog kunne overtage arbejde med en samlet daglig transporttid fra bopæl til arbejdssted på op til 4 timer med offentlige transportmidler. Stk. 2. Hvis personen bor i et område, hvor det er nødvendigt med længere transporttid end sædvanligt, må den pågældende acceptere denne transporttid. Stk. 3. En person, der er mellem- eller højtuddannet, skal uanset daglig transporttid kunne overtage arbejde, hvis det er nødvendigt for at få ledige stillinger besat med kvalificeret arbejdskraft. 10. En person, der modtager integrationsydelse eller kontanthjælp som jobparat, skal møde til indkaldte 1) jobsamtaler i jobcenteret eller hos anden aktør, medmindre personen er fritaget for personligt at møde op til samtalerne i medfør af 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens 20, stk. 1, 7. og 8. pkt., 2) møder i rehabiliteringsteamet, 3) rådighedsvurderinger i jobcenteret, 4) opfølgningssamtaler i kommunen og 5) jobsamtaler som led i en sygeopfølgning, medmindre personen er fritaget for personligt at møde op til samtalerne i medfør af 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og foranstaltninger som led i sygeopfølgning. Stk. 2. En person, der modtager integrationsydelse eller uddannelseshjælp som uddannelsesparat, skal møde til indkaldte 1) individuelle samtaler i jobcenteret som led i kontaktforløbet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 2) møder i rehabiliteringsteamet, 3) rådighedsvurderinger i jobcenteret, 4) opfølgningssamtaler i kommunen og 5) individuelle samtaler som led i en sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning. Stk. 3. Hvis en person, der er jobparat, er fritaget for personligt at møde op til samtaler, jf. stk. 1, nr. 1 og 5, holdes kontakten telefonisk, digitalt eller ved brev. Stk. 4. En person, der er jobparat, skal give meddelelse til jobcenteret, arbejdsgiveren eller anden aktør om sygdom i tilfælde, hvor den pågældende 1) skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver, 2) er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud m.v. i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven, eller 3) er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning.

160 3. oktober Nr Stk. 5. En person, der er uddannelsesparat, herunder åbenlyst uddannelsesparat, skal give meddelelse til jobcenteret, arbejdsgiveren eller anden aktør om sygdom i tilfælde, hvor den pågældende 1) skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver, 2) er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller 3) er indkaldt til en individuel samtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning. Arbejdssøgning, udnyttelse af uddannelsesmuligheder m.v. 11. En person, der er jobparat, skal være aktivt arbejdssøgende. En person, der er åbenlyst uddannelsesparat, skal være aktivt arbejdssøgende, indtil den pågældende skal påbegynde uddannelse på ordinære vilkår. Personen skal søge rimeligt arbejde, jf. 8, stk. 2, og skal så vidt muligt søge arbejde med fuld sædvanlig arbejdstid eller arbejde, der kan føre til selvforsørgelse, jf. 8, stk. 1, og arbejde, der udbydes hele året. Stk. 2. Personen skal søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det pågældende område. Stk. 3. Personen skal efter krav fra jobcenteret eller anden aktør søge konkrete job. Stk. 4. Personen skal overholde de aftaler, der fremgår af Jobnet, der er indgået med kommunen om, hvordan og inden for hvilke områder, den pågældende skal søge job. Stk. 5. Personen skal løbende registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet. Dette gælder dog ikke for en person, som modtager integrationsydelse som led i et integrationsprogram, og hvor jobcenteret har besluttet, at personen undtages fra kravet om at registrere sin jobsøgning i joblog på Jobnet, hvis personens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at personen kan opfylde kravet, jf. 26 a, stk. 6, i integrationsloven. 12. En person skal deltage i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og tilbud m.v. i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven, medmindre personen i medfør af 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens 16, stk. 4, ikke er forpligtet til at tage imod tilbud eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. For ansøgere om integrationsydelse eller uddannelseshjælp, der er uddannelsesparate, og som ikke har en ungdomsuddannelse, er det en betingelse, at personen deltager i en læse-, skrive- og regnetest. For ansøgere om integrationsydelse eller kontanthjælp, der ikke har en ungdomsuddannelse, er det en betingelse, at personen deltager i en læse-, skrive- og regnetest, hvis jobcenteret vurderer, at der er behov for det, medmindre personen er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven. En person, der modtager integrationsydelse eller uddannelseshjælp som uddannelsesparat, skal for at udnytte sine uddannelsesmuligheder endvidere medvirke ved beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Tilsvarende gælder for personer, der modtager integrationsydelse som led i et integrationsprogram og har fået tilbud om aktiviteter pålagt efter integrationslovens 16 a. Stk. 2. En person, der er åbenlyst uddannelsesparat eller jobparat, og som deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, skal kunne overtage arbejde, jf. 7-9, og søge arbejde, jf. 11, medmindre jobcenteret udtrykkeligt har fraveget kravet efter de regler, der følger af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk. 3. En person, som deltager i tilbud m.v. efter integrationsloven, og som modtager integrationsydelse som led i et integrationsprogram, skal kunne overtage arbejde, jf. 7-9, og søge arbejde, jf En person kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet, selv om personen har borgerligt ombud eller andet erhverv i det offentliges interesse, som begrænser muligheden for at overtage arbejde. Kapitel 3 Supplerende hjælp og frigørelsesattest m.v. 14. En person, der er uddannelsesparat, og som arbejder på nedsat tid, kan kun få supplerende integrationsydelse eller uddannelseshjælp, hvis den pågældende kan påbegynde uddannelse på ordinære vilkår eller en indsats rettet mod uddannelse på ordinære vilkår. En person, der er jobparat, og som arbejder på nedsat tid, kan kun få supplerende integrationsydelse eller kontanthjælp, hvis den pågældende kan overtage arbejde, jf. 7-9, jf. dog stk. 5 og 6. Stk. 2. Hvis personen har et opsigelsesvarsel, skal arbejdsgiveren erklære at ville se bort fra opsigelsesvarslet, hvis personen skulle få tilbudt andet arbejde, som bevirker, at den pågældende i højere grad eller helt bliver selvforsørgende, medmindre den nedsatte arbejdstid til enhver tid kan placeres, så arbejdstiden ikke er til hinder for overtagelse af andet arbejde. Stk. 3. Arbejdsgiverens erklæring, jf. stk. 2, skal fremgå af en frigørelsesattest eller af en ansættelseskontrakt. Stk. 4. Personen kan få supplerende hjælp fra ansættelsesforholdets første dag, når arbejdsgiverens erklæring er modtaget i kommunen i underskrevet stand senest 5 uger efter, at ansættelsesforholdet er begyndt, eller efter at personen skal have en frigørelsesattest for at kunne få supplerende hjælp. De 5 uger regnes fra og med den dag, arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel. Hvis kommunen modtager arbejdsgiverens erklæring efter udløbet af 5-ugers-fristen, kan personen tidligst få supplerende hjælp fra den dag, kommunen modtog erklæringen. Stk. 5. Hvis en ægtefælle har deltidsarbejde, hvor den månedlige indtægt svarer til eller er højere end det beløb, den pågældende ville kunne få i hjælp efter 11 i lov om aktiv socialpolitik, skal ægtefællen ikke have frigørelsesattest. Stk. 6. Kommunen kan i ganske særlige tilfælde efter en konkret vurdering udbetale hjælp efter 11 i lov om aktiv socialpolitik i op til 6 måneder, uden at der foreligger en frigørelsesattest.

161 3. oktober Nr Kapitel 4 Fritagelse for rådighedsforpligtelsen 15. En person skal ikke stå til rådighed for en uddannelse, et arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud m.v. i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder medvirke ved en læse-, skrive- og regnetest, jf. 12, stk. 1, 2. pkt., eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller 16 a i integrationsloven, hvis 1) tilbuddet ikke kan anses for rimeligt på grund af forhold, der vedrører tilbuddets indhold, 2) den pågældende ikke kan deltage i uddannelse eller arbejde på grund af sygdom, eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis den hidtidige uddannelse eller det hidtidige arbejde fortsættes, 3) afstanden mellem bopæl og uddannelses- eller arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport, jf. 9, 4) den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barselslovens 6, stk. 1 og 2, 7, 8, 9, 13 og 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption, 5) den pågældende er nødt til at passe sine børn, og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed, 6) den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn, 7) den pågældende holder ferie efter 13, stk. 11 og 12, i lov om aktiv socialpolitik, 8) den pågældende aftjener værnepligt, 9) arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt, 10) arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel, eller 11) den pågældende er fritaget fra rådighedsforpligtelsen som følge af, at pågældende er omfattet af en mindre intensiv indsats, jf. 21 f, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller 16, stk. 4, i integrationsloven. Stk. 2. En person, der er fritaget for rådighedsforpligtelsen efter stk. 1, nr. 2, 4 og 6-9, er fritaget, så længe fritagelsesgrunden varer. Er fritagelsesgrunden efter stk. 1 alene knyttet til det konkrete afgivne tilbud, skal personen fortsat være til rådighed for et andet tilbud. Kapitel 5 Rådighedsvurdering 16. Jobcenteret skal undersøge og vurdere en persons rådighed, hvis der opstår tvivl om rådigheden, herunder hvis der er tvivl om, hvorvidt personen kan overtage arbejde, jf. 7-9, er arbejdssøgende, jf. 11, eller udnytter sine uddannelsesmuligheder, jf. 3. Jobcenteret skal konkret vurdere, om en person med sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v. Stk. 2. Jobcenteret skal vurdere, om en person fortsat opfylder betingelserne om at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder, hvis personen gentagne gange melder sig syg, når personen er givet et tilbud m.v. Rådighedsvurderingen skal foretages, hvis en person har sygemeldt sig mindst 2 gange inden for en kortere periode eller flere end 2 gange inden for en længere periode. Ved en kortere periode forstås en periode på 2 til 4 måneder, og ved en længere periode forstås en periode på op til 12 måneder. Jobcenteret skal dog ikke foretage en rådighedsvurdering, hvis det ikke vurderes relevant. 17. Jobcenteret skal endvidere vurdere rådigheden for en person, der som jobparat ansøger om eller modtager integrationsydelse eller kontanthjælp, hvis personen 1) afslår et arbejde, som personen er henvist til, 2) udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret eller hos anden aktør, et møde i rehabiliteringsteamet eller fra en rådighedsvurdering i jobcenteret, 3) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen, 4) undlader at give meddelelse til jobcenteret, en arbejdsgiver eller anden aktør om sygdom i tilfælde, hvor den pågældende skal møde til et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, møde til et tilbud m.v. i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver, 5) undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret eller anden aktør i tilfælde, hvor personen er indkaldt til en jobsamtale som led i en sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, 6) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller 7) udebliver fra dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven. 18. Jobcenteret skal vurdere rådigheden for en person, der som uddannelsesparat ansøger om eller modtager integrationsydelse eller uddannelseshjælp, hvis personen 1) er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og afslår et arbejde, som personen er henvist til, 2) udebliver fra en individuel samtale i jobcenteret, et møde i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i jobcenteret, 3) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen, 4) undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 5) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor personen er indkaldt til en individuel samtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller 6) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning.

162 3. oktober Nr Ved vurderingen efter skal kommunen tage stilling til, om personen skal have en sanktion efter i lov om aktiv socialpolitik. Stk. 2. Ved vurderingen skal kommunen endvidere sikre sig, at personen selv gør en indsats for at komme ud af sin ledighed ved bl.a. at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder, deltage i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud m.v. i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven. Stk. 3. Ved vurderingen skal der samtidig foretages en vurdering af, om personen fortsat modtager hjælp som jobeller uddannelsesparat. Kapitel 6 Oplysningspligt 20. En person skal medvirke til sin sags oplysning. Modtager personen hjælp, skal personen oplyse om ændringer af betydning for hjælpen, jf. 11 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Stk. 2. Personen skal, jf. stk. 1, bl.a. oplyse kommunen om 1) eventuelle begrænsninger i rådigheden i forhold til at udnytte sine uddannelsesmuligheder, 2) eventuelle begrænsninger i rådigheden for arbejdsmarkedet, 3) arbejdssøgning, eller 4) afslag på og ophør i uddannelse eller arbejde, afslag på og ophør i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og tilbud m.v. i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven, samt om grunden til afslaget eller ophøret. Stk. 3. For kommunens opfølgning i kontaktforløbet, kommunens opfølgning på integrationskontrakten, jf. integrationslovens 19 og 20, og kommunens sagsbehandling og adgang til indhentelse af oplysninger gælder i øvrigt reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. samt lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Kapitel 7 Ikrafttræden 21. Bekendtgørelsen træder i kraft den 5. oktober Stk. 2. Bekendtgørelse nr af 15. december 2015 om rådighed for personer der ansøger om eller modtager integrationsydelse eller uddannelseshjælp som uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate, eller integrationsydelse eller kontanthjælp som jobparate ophæves. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, den 3. oktober 2016 MORTEN BINDER / Bent Nielsen

163 Bilag: 3.8. Orienteringsbrev om ny bekendtgørelse om rådighed Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 15. november Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

164 Til kommuner, jobcentre m.fl. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A DK-2300 København S T: E: star@star.dk Orientering om ny bekendtgørelse om rådighed for personer der ansøger om eller modtager integrationsydelse eller uddannelseshjælp som uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate, eller integrationsydelse eller kontanthjælp som jobparate Dato: J. Nr. 16/13157 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har opdateret bekendtgørelse om rådighed for personer der ansøger om eller modtager integrationsydelse eller uddannelseshjælp som uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate, eller integrationsydelse eller kontanthjælp som jobparate som følge af Folketingets vedtagelse af lov nr. 665 af 8. juni 2016 om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge og styrket virksomhedsrettet integrationsprogram m.v.), der trådte i kraft 1. oktober Lovændringen indebærer bl.a., at integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af integrationsloven, betragtes som jobparate de første 3 måneder efter, at kommunen har overtaget ansvaret for dem. Der henvises til nyaffattelsen af 17 i integrationsloven. Desuden indebærer lovændringen bl.a., at jobcenteret - såfremt en udlændings sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde kravene - kan beslutte at undtage udlændingen fra kravet om: registrering af jobsøgning i joblog på Min Side på Jobnet, hver syvende dag at skulle tjekke sine jobforslag og at skulle lægge sit cv på Jobnet. Jobcenteret skal i den forbindelse sørge for, at den pågældende hurtigst muligt bliver i stand til dette, ligesom jobcenteret og udlændingen skal aftale, hvordan den pågældende i stedet skal dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter. Der henvises til nyaffattelsen af integrationslovens 26 og 26 a. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har som følge heraf foretaget konsekvensrettelser i bekendtgørelse om rådighed for personer der ansøger om eller modtager integrationsydelse eller uddannelseshjælp som uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate, eller integrationsydelse eller kontanthjælp som jobparate. Desuden er der foretaget enkelte tekniske justeringer.

165 Den nye bekendtgørelse, der har fået nr af 3. oktober 2016, trådte i kraft 5. oktober Bekendtgørelsen vedlægges til orientering. Bekendtgørelsen kan desuden findes på Venlig hilsen Charlotte L. Rafn fuldmægtig Sociale Ydelser 2

166 Bilag: 3.9. Forsøg med jobklubber giver gode erfaringer - Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 15. november Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

167

168

169 Bilag: Notat vedr. beskæftigelsesreformen - status august 2016 Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 15. november Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

170

171

172

173

174

175

176

177 Bilag: Forespørgsel vedr. revalidering i Sønderborg Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 15. november Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

178 TÅRNBY KOMMUNE NOTAT ARBEJDSMARKEDS- OG SUNDHEDSFORVALTNINGEN DATO: SAGS NR.: 16/30969 DOK. NR.: /16 SAGSBEH.: Dorte Spangsbo Forespørgsel vedr. revalidering i Sønderborg Resumé: Et medlem fra Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget har den 24. september 2016 sendt følgende forespørgsel: Sønderborg revaliderer meget, sidste år 275 mennesker og halvdelen får fast arbejde efter 1 år. Hvad betyder mere revalidering hos os? Baggrund: Sønderborg kommune har siden 2008 brugt revalidering, som en aktiv beskæftigelsesrettet strategi med en effekt på 53 % af de borgere, som har været på revalideringsforløb kommer ud af offentlig forsørgelse efter endt revalidering. Der er etableret et forskningssamarbejde mellem Sønderborg kommune og Aalborg universitet med henblik på at undersøge, hvorfor revalideringsstrategien har den effekt. Der forventes de første delresultater af projektet i sommeren I Jobindsats viser den gennemsnitlige varighed at den gennemsnitlige varighed for revalidender er væsentlig højere end i Tårnby på den pågældende ydelse. Jobindsats tager ikke højde for om revalidenden har varighed fra en tidligere ydelse. Antal personer Gnsn. varighed, uger Antal fuldtidspersoner Sønderborg ,4 228 Tårnby ,8 29 Ved at bruge revalidering i endnu højere grad end i dag må det forventes, at den gennemsnitlige varighed stiger. Konklusion Da der endnu ikke er systematisk evidens for at revalidering har en positiv effekt anbefales det, at Arbejdsmarkeds- Sundhedsforvaltningen følger op på delresultaterne fra Aalborg universitet når de offentliggøres i

179 Bilag: Henvendelse fra Det regionale arbejdsmarkedsråd Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 15. november Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

180 TÅRNBY KOMMUNE NOTAT ARBEJDSMARKEDS- OG SUNDHEDSFORVALTNINGEN DATO: SAGS NR.: 16/20732 DOK. NR.: /16 SAGSBEH.: Dorte Spangsbo Henvendelse fra Det regionale arbejdsmarkedsråd Resumé: Det Regionale Arbejdsmarkedsråd i Hovedstaden har den 3. oktober 2016 sendt et brev til medlemmerne, hvori de anerkender indsatsen for at understøtte rekrutteringen og servicerer virksomhederne blandt andet gennem Hovedstadens rekrutteringssamarbejde (HRS). Det Regionale Arbejdsmarkedsråd i Hovedstaden opfordrer til at der fortsat skal være fokus på arbejdskraftreserven og påpeger, at der i Tårnby/Dragør er hhv. 9,12 og 37 borgere med mere end 3 måneders ledighed indenfor fagene tømrer, bogholderi/regnskabsassistent og butiksassistenter. Alle 3 områder med mangel på arbejdskraft ifølge Arbejdsmarkedsbalancen. Baggrund: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen har stort fokus på formidling af ordinære job og at cv et på Jobnet er kvalificeret, så det er muligt at bruge det til udsøgning af kandidater til de virksomheder, der ønsker at bruge Jobcentret i rekrutteringsøjemed. Cv erne skal være søgbare indenfor brancherelaterede områder og derfor kan det hænde, at de kvalifikationer som borgeren skriver på Cv et på Jobnet er relaterede jobønsker og derfor ikke stemmer overens med den faktiske uddannelsesbaggrund. Af de 9 ledige der angiver at de ønsker at arbejde indenfor tømrer var 1 uddannet tømrer i september De resterende har angivet at de søger forskellige funktioner indenfor tømrerfaget, hvilket er i overensstemmelse med arbejdsgangen, da det eller ikke er muligt at udsøge borgerne til forskellige stillinger indenfor for eksempel tømrerfaget. Alle sagsbehandlerne har i foråret været på internt kursus i Jobnet-Cv et, således at der blev skabt overensstemmelse mellem den vejledning sagsbehandlerne giver borgerne og de oplysninger, som Virksomhedsservice skal bruge i forhold til udsøgning af kandidater. Jobcentret vil fortsat have fokus at kvalificere cv erne på jobnet i samarbejde med a-kasserne, som godkender cv erne for a-dagpengemodtagerne. 1

181 Bilag: Prioritering af indsatsen for ressourceforløbsmodtagere Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 15. november Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

182 TÅRNBY KOMMUNE NOTAT ARBEJDSMARKEDS- OG SUNDHEDSFORVALTNINGEN DATO: SAGS NR.: 16/20652 DOK. NR.: /16 SAGSBEH.: Dorte Spangsbo Prioritering af indsatsen for ressourceforløbsmodtagere Resumé: Et medlem fra Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget ønsker et bemærkninger til prioritering af indsatsen for borgere i ressourceforløb i forhold til overgangen til hhv. førtidspension, ledighedsydelse, fleksjob. Forespørgslen er baseret på et notat fra Ballerup kommune Notat om borgere i ressourceforløb og tilgrænsede målgrupper. Baggrund: Notatet fra Ballerup kommune konkluderer at ydelserne førtidspension og fleksjob er billigst for kommunen, hvorimod udbetaling af ledighedsydelse og ressourceforløbsydelse er dyrest, hvis der medregnes udbetaling af ydelse, indsats i jobcentret (stillinger i Jobcentret) og udgifter til aktivering. I Tårnby kommune er målet for hovedparten af ressourceforløbsborgerne at udvikle deres arbejdsevne, så de med tiden kan visiteres til et fleksjob (evt. førtidspension) via rehabiliteringsteam. Kommunen har fået midler af STAR til at opprioritere den virksomhedsrettede indsats for borgere i ressourceforløb i perioden Målet med den virksomhedsrettede indsats er, at ressourceforløbsborgerne får fodfæste på arbejdsmarkedet i et antal timer på ordinære vilkår. Dette medfører, at de kan forelægges rehabiliteringsteam og overgå direkte til fleks ansættelse, hvilket er den billigste udgift for kommunen af ovennævnte ydelser. Af tabellen nedenfor fremgår forskellene i ydelse for forskellige typer af kontanthjælpsmodtagere sammenlignet med førtidspensionister. Såfremt man er på kontanthjælpsområdet og overgår til førtidspension, så er der nedenstående difference (merudgift). Persongruppe Kontanthjælp Førtidspension Difference Enlig uden børn kr kr kr Par uden børn kr kr kr Enlig med 2 børn kr kr kr Par med 2 børn kr kr kr Note: Udregnet ud fra forudsætningerne: 2 vær., 40 m2 for enlig med husleje 3500 kr., samlet boligudgifter 4300 kr., 3 vær., 60 m2 for par uden børn med husleje 5000 kr., samlet boligudgifter 6000 kr., 3. vær. 70 m2 for enlig uden børn med husleje 6000 kr., 4. vær. 85 m2 for par med børn med husleje 8000 kr. Par modtager samme ydelse. 1

183 Bilag: Referat fra møde embedsmandsudvalget for vækst, uddannelse og beskæftigelse den 27. oktober 2016.pdf Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 15. november Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

184 NOTAT Referat af mødet i VUB den 27. oktober 2016 Mødested: Gladsaxe Rådhus lokale 2608 Mødetid: Torsdag den 27. oktober kl Deltagere: Anders Mørk Hansen, Kommunaldirektør i Halsnæs Bo Rasmussen, Kommunaldirektør i Gladsaxe (formand) Bjarne Winge, adm. dir. i beskæftigelses- og integrationsforvaltningen i København Eik Møller, Kommunaldirektør i Ballerup Lars Hansen, Kommunaldirektør i Vallensbæk Lisbet Lentz, Børne- og Kulturdirektør i Ishøj Ulrich Schmidt-Hansen, Social- og Sundhedsdirektør i Herlev Liselotte Stockholm, direktør for Væksthus Hovedstadsregionen Dato: 31. oktober 2016 Sags ID: SAG Dok. ID: HGB@kl.dk lasse.fridberg.bilstrup@alb ertslund.dk Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 1 af 12 Der afventes ny direktør fra Glostrup Kommune. Fra sekretariatet: Henrik Dyrholm Bech, Uddannelseskoordinator, KKR Hovedstaden Christian Lærke, Erhvervsudviklingskonsulent, Gladsaxe Kommune Hanne Agerbak, Chefkonsulent, KKR Hovedstaden Lasse Fridberg Bilstrup, Specialkonsulent, KKR Hovedstaden Afbud: Claus Billehøj, direktør for Regional Udvikling i Region Hovedstaden Niels-Carsten Bluhme, Direktør for by, miljø og beskæftigelse i Albertslund Niels Milo Poulsen, Velfærdsdirektør i Furesø 1. Bordet rundt Der orienteres kort fra forskellige fora og emner af interesse for udvalgets arbejde, herunder beskæftigelsesområdet, Vækstforum og Væksthus Hovedstadsregionen Greater Copenhagen. Beslutning: Bo Rasmussen orienterede kort fra Greater Copenhagen. Der er vedtaget et fælles trafikcharter, og GC afholder politisk topmøde den 7. november (hvor hele embedsmandsudvalget er inviteret). Bjarne Winge fortalte, at Københavns Kommune i november indvier en fintech-klynge med plads til knap 100 iværksættere. Man er bl.a. interesseret i at tiltrække virksomheder fra fintech-miljøet i London. Anders Mørk Hansen orienterede kort fra Vækstforum, hvor der har været en drøftelse af Væksthusets ansøgninger. Her er det afgørende, at det tydelig-

185 NOTAT gøres, hvad der ligger ud over Væksthusets kerneopgaver. Liselotte Stockholm fulgte op. Liselotte er blevet inviteret til ved næste Vækstforumsmøde at præsentere effekterne af de programmer, Væksthuset har kørt. 2. Revideret kommissorium Embedsmandsudvalget for vækst, uddannelse og beskæftigelse har siden det interne seminar i januar 2016 bearbejdet seminarets output. Det er bl.a. sket i form af drøftelser af udvalgets tre arbejdsområder, sammenhængen heraf samt de vigtigste stakeholdere, udvalget har. Det blev således besluttet på mødet i august, at sekretariatet udarbejder et revideret kommissorium med tilhørende stakeholder-oversigt til forelæggelse for udvalget. Dato: 31. oktober 2016 Sags ID: SAG Dok. ID: HGB@kl.dk Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 2 af 12 Det indstilles, at udvalget godkender det reviderede kommissorium og stakeholderoversigt. Beslutning: Bo Rasmussen fortalte kort om baggrunden for arbejdet med kommissorie og stakeholderpapir. Her blev som eksempel på en operationalisering af papiret nævnt, at KL s kommende direktør med ansvar for erhverv, vækst og beskæftigelse, Laila Kildesgaard, inviteres til at deltage på et kommende VUB-møde. Bjarne Winge efterspurgte en fremhævelse af, at udvalget arbejder for at understøtte udfordringerne med manglende kompetent arbejdskraft i regionen. Der blev støttet op om en tilføjelse herom i kommissoriet. Kommissorium inkl. den ovenfor nævnte rettelse og stakeholderpapir blev begge godkendt. Det blev yderligere besluttet, at stakeholderpapiret udgør et internt arbejdsdokument og skal behandles som sådan. Det tilrettede kommissorium udsendes med nærværende referat../. Bilag 1: Revideret kommissorium inkl. stakeholder oversigt 3. Flere unge i erhvervsuddannelse præsentation af udkast til rammepapir I første halvdel af 2016 har KKR Hovedstaden på baggrund af debatoplæg fra KL drøftet, hvordan kommunerne i hovedstaden kan understøtte den nationale dagsorden om at få flere unge til at vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse. På baggrund af disse drøftelser har KKR bedt Embedsmandsudvalget for Vækst, uddannelse og beskæftigelse om at komme med anbefalinger til konkrete tiltag, hvor kommunerne kan handle. Arbejdsgruppen har derfor udarbejdet et rammepapir med bud på handlinger, som det anbefales at iværksætte fra Arbejdsgruppen består af: Direktør Ulrich Schmidt-Hansen, Herlev Kommune Direktør Niels Milo, Furesø Kommune Direktør Lisbeth Lentz, Ishøj Kommune Centerchef Ditte Bergholdt Asmussen, Københavns Kommune Vicedirektør Christian Bruhn Rieper, Region Hovedstaden Erhvervsskoledirektør Ole Heinager, Next Uddannelse København Erhvervsskoledirektør René Van Laer, K-Nord

186 NOTAT Arbejdsgruppen sekretariatsbetjenes af uddannelseskoordinatoren. Arbejdsgruppen vil præsentere det vedlagte udkast til rammepapir og bede Embedsmandsudvalget om at kommentere og kvalificere indholdet, inden det sendes i høring i udvalgte kommuner. Der arbejdes for, at arbejdsgruppen kan præsentere et justeret rammepapir, som kan drøftes på mødet i Embedsmandsudvalget d. 15 december, og som efterfølgende kan lægges op til K29 i januar og KKR d. 6 februar Det indstilles, at Embedsmandsudvalget drøfter rammepapiret og godkender, at det med udvalgets kommentarer sendes til trykprøvning i kommunerne. Dato: 31. oktober 2016 Sags ID: SAG Dok. ID: HGB@kl.dk Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 3 af 12 Beslutning: Henrik Dyrholm Bech præsenterede kort processen for rammepapiret. Lisbeth Lentz supplerede og nævnte de nationale måltal på området. Embedsmandsudvalget havde herefter en drøftelse af effekten af lokalt fastsatte mål og opfølgningen herpå. I nogle kommuner er vurderingen, at hvis kommunalbestyrelsen opstiller mål fx for andelen af unge der vælger en erhvervsuddannelse efter folkeskolen, så bliver man målt på det, og det vurderes at have en effekt. Andre var mere tvivlende over for effekten af mål i deres kommune. Bo Rasmussen konkluderede, at det handler om at finde en balance mellem dem, der ikke vil så meget, og dem vil. Men pointen er, at vi bliver nødt til at finde sammen om noget. Der blev endvidere peget på, at der også er en udfordring i incitament-strukturerne på området, som bør adresseres i rammepapiret: Fx hvad ligger der af incitamenter for erhvervs- og folkeskolerne? Hvordan skal de arbejde sig ind i de enkelte kommuners mål og forholde sig til dem? Der mangler en beskrivelse af dette. Vi fanger heller ikke de strukturelle udfordringer. Endvidere blev der peget på, at der er manglende viden på området, fx om hvorfor dem, der lykkes, faktisk lykkes. Det blev aftalt, at dokumentet så vidt muligt udbygges med, hvad der virker: Cases, analyser og dokumentation heraf. Samtidig var der enighed om, at dette (niveau 2 i papiret) skal præsenteres som eksempler og at det indledningsvist beskrives, hvordan den enkelte kommune kan arbejde med det. Bo Rasmussen understregede, at rammepapiret og anbefalingerne er en bestilling fra KKR i forlængelse af drøftelsen af KL s debatoplæg i foråret. Der blev endvidere peget på, at allianceskoler kan være en potentiel vigtig part. Og der blev peget på udfordringen i forhold til UU erne, der med 80/20- forpligtelsen skal forholde sig til de 20 pct., mens vejledningen af de øvrige 80 pct. sker i folkeskolen og i hjemmet.

187 NOTAT Henrik Dyrholm Bech orienterede endvidere om, at der er mange ting i gang på området. KL s uddannelsesmesse er et eksempel, ligesom KL s Børnekulturudvalg har været i Schweiz og høre om deres erfaringer. Udvalget arbejder med nogle anbefalinger, der skal lægges op til KL s bestyrelse, og så videre til ministeriet. Bo Rasmussen opsummerede: Der er fortsat opbakning til lokale mål men formuleringen heraf (særligt vedr. opfølgningen herpå) overvejes. Niveau 2 præsenteres i stedet som eksempler Erhvervsskolernes rolle skal beskrives mere herunder incitamentsstrukturer i forhold til at erhvervsskolerne involverer sig mere i folkeskolen. UU ernes rolle kan adresseres, herunder evt. gøre opmærksom på problematikken omkring 80/20-målsætningen for UU erne. Der laves en tydeligere afgrænsning af målgruppen for papiret, og det kan overvejes også at beskrive overvejelser forhold til de lidt ældre, der ikke kommer direkte for folkeskolen. Det blev besluttet, at udvalget tager en ny drøftelse af en revideret version af rammepapiret på december-mødet, og at det derefter trykprøves i en rækkekommuner inden behandlingen i K29 (ultimo januar) og dernæst KKR (februar). Dato: 31. oktober 2016 Sags ID: SAG Dok. ID: HGB@kl.dk Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 4 af 12./. Bilag 2: Første udkast til anbefalinger/rammepapir vedr. flere unge i erhvervsuddannelse 4. Væksthus Hovedstadsregionen regional væksthusaftale Væksthusene indgår årligt aftaler med Erhvervs- og Vækstministeriet om væksthusenes opgaver. Den årlige nationale aftale indgås inden for rammerne af den fireårige nationale rammeaftale for Væksthusene I denne aftale er det lagt fast, at væksthuset har tre hovedopgaver: At varetage den specialiserede erhvervsservice i form af potentiale-kortlægning m.v. At være knudepunkt i et sammenhængende rådgiversystem At være operatør på projekter, der skaber vækstmuligheder for virksomhederne. Næste skridt er, at de enkelte KKR er indgår en regional væksthusaftale for Denne skal i Hovedstaden behandles på KKR-mødet den 25. november. Ligesom i 2016 lægges der op til, at aftalen for 2016 er fælles for de to væksthuse på Sjælland. Direktør Liselotte H. Stokholm orienterer om de konkrete forslag til mål for Væksthus Hovedstadsregionen og Væksthus Sjælland i Hovedpunkterne i oplægget er: Kerneydelser: En samarbejdsaftale om analysefunktion på tværs af de to væksthuse Deling af ressourcer (IP, EW, nye markedsområder/start-up, samarbejde om Vækstfabrikker efter faglighed og markedsområder med henblik på kritisk masse på tværs af de to regioner) Knudepunkt:

188 NOTAT Greater Copenhagen Acedemy Samarbejde med CopCap og WoCo Uddannelses- og beskæftigelsesområder på de områder, der udgør vækstudfordring for virksomheder Programmer: FinanceZeeland Interreg-projekter i samarbejde med Greater Copenhagen, Industriens Fond, Karl Pedersens mv. Investeringsplaner Desuden skal virksomheder kunne bevæge sig på tværs af de to væksthuses programmer Dato: 31. oktober 2016 Sags ID: SAG Dok. ID: HGB@kl.dk Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 5 af 12 Væksthus Hovedstadsregionen lægger op til, at den regionale væksthusaftale tilpasses den foregående revision af erhvervsfremmesystemet. Det indstilles, at udvalget drøfter Væksthus Hovedstadsregionens oplæg til regional væksthusaftale. Beslutning: Liselotte Stokholm orienterede om, at den nationale væksthusaftale pt. ligger på ministerens bord, hvorfor de regionale aftaler også er forsinket. I forhold til den regionale aftale arbejder Væksthus Hovedstadsregionen på en enslydende aftale sammen med Væksthus Sjælland, ligesom man gjorde ved sidste aftale. Liselotte Stokholm nævnte en række fokuspunkter i aftalen: Strategiske samarbejder, Eksportstrategier: Region Hovedstaden og flere kommuner har eksportstrategier. Væksthuset vil gerne styrke koordineringen mellem aktørernes arbejde. Vækstmål: Iværksætterhuset. Hvad vil kommunerne med IH der er behov for effektanalyse på det er nok ikke de to samtaler. Analysefunktion: Man ønsker at etablere en efterspørgselsdreven analysefunktion, fx med fokus på de kommunale behov. Væksthuset er opmærksom på, at der ligger analyseenheder i Væksthus Sjælland, Region Hovedstaden, CopCap og WoCo. Differentieret tilgang til de enkelte kommuner. Væksthuset skal kunne hjælpe forskelligt. Vækstfabrikker: Væksthuset er opmærksom på, at der er et privat marked på området, som man skal samarbejde med. Virksomhedsinddragelse: CopCap gør en del for at inddrage regionens store virksomheder, Væksthuset kan arbejde komplementerende ved at inddrage de mindre. Anders Mørk Hansen kvitterede for Væksthusets differentierede tilgang til kommunerne som er og gør tingene forskelligt og understregede, at hans kommune gerne vil i dialog med Væksthuset herom. Bo Rasmussen spurgte ind til den nationale dagsorden for erhvervsfremmesystemet. Her går drøftelsen tilsyneladende mere på ejerskabet af væksthusene, mens opgaveporteføljen sandsynligvis vil være den samme. Det vides ikke, hvornår der kommer et udspil fra EVM.

189 NOTAT Eik Møller orienterede om en oplevelse med CopCap, hvor organisationen ikke ønskede at hjælpe med at finde en potentiel partnervirksomhed til en kinesisk virksomhed, der gæstede kommunen. Den kinesiske virksomhed ønskede at høre om nogle specifikke erfaringer. Kommunen måtte på egen hånd opdyrke kontakter hos en international dansk virksomhed. Der var enighed om, at udvalget kontakter CopCaps ledelse med henblik på en dialog om organisationens services. Bo Rasmussen spurgte til Scale-up Denmark, hvor væksthusenes ansøgning desværre ikke blev afleveret inden for udbuddets konditioner. Går efter et samarbejde, der er afsat et begrænset beløb, 2,5 mio. kr. pr. vertikal pr. år. Dato: 31. oktober 2016 Sags ID: SAG Dok. ID: Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 6 af 12 Liselotte deltager endvidere på mødet i K29 den 9 november. Et endeligt udkast til regional væksthusaftale drøftes på det kommende møde i Embedsmandsudvalget og forventes at skulle godkendes på KKR-mødet i februar under forudsætning af, at den nationale aftale falder på plads. 5. Vækstpartnerskabsaftale Der forventes indgået en ny vækstpartnerskabsaftale ml. Vækstforum og Erhvervs- og Vækstministeriet. Der forventes indkaldt til et politisk møde ml. vækstforums formandskab og erhvervs- og vækstministeren i december måned. Der foreligger pt. endnu ikke noget udkast til aftalen, men Vækstforums Sekretariat har foreslået temaerne beskrevet i vedhæftede bilag. To af temaerne (kvalificeret arbejdskraft og sammenhæng samt metropolplanen) foreslås at indgå i både Hovedstadens og Sjællands aftale. Beslutning: Hanne Agerbak orienterede om, at også den regionale vækstpartnerskabsaftale er forsinket fra Erhvervs- og Vækstministeriet. Der findes så vidt vides endnu ikke en aftalt videre proces. Regionen forventer, at der kommer et ekstraordinært møde i Vækstforum til januar, fordi man ikke bliver klar til december. Bo Rasmussen understregede, at embedsmandsudvalget kan have en særlig rolle i forhold til Metropolplanen, men at det er uklart hvad indholdet forventes at være. Anders Mørk Hansen ytrede en bekymring for, at vækstpartnerskabsaftalen som den seneste ikke afstedkommer nogen resultater, og hvor der ikke bliver fulgt op på mål og arbejde. Lars Hansen understregede det vigtige i, at regionen i aftalen respekterer de eksisterende rammer. Udvalget var enigt om, at grænsefladerne mellem stat, region og kommune er vigtige, og at den regionale vækstpartnerskabsaftale skal respektere disse. Lars Hansen eftersender konkrete bemærkninger til de enkelte faktaark. Det blev aftalt, at Anders Mørk Hansen tager en drøftelse med Region Hovedstaden om udvalgets diskussion../. Bilag 3: Udkast til faktaark - MAX IV datacenter./. Bilag 4: Udkast til faktaark Governance

190 NOTAT./. Bilag 5: Udkast til faktaark Kvalificeret arbejdskraft og sammenhæng./. Bilag 6: Udkast til faktaark Life Science./. Bilag 7: Udkast til faktaark Lufthavnen./. Bilag 8: Udkast til faktaark - Metropolplan 6. Handlingsplan for den Regionale Vækst og Udviklingsstrategi Den regionale vækst og udviklingsstrategi udmøntes via 2 årige handlingsplaner, der sætter rammerne for, hvilke af de resterende initiativer i ReVUS, som skal prioriteres og igangsættes i løbet af de kommende to år. Dato: 31. oktober 2016 Sags ID: SAG Dok. ID: HGB@kl.dk Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 7 af 12 Forslag til temaer til handlingsplan har i august og september været drøftet i embedsmandsudvalget, K29, KKR Hovedstaden, Vækstforum Hovedstaden og Regionsrådet. Endvidere har Anders Mørk, Hansen, Eik Møller og Lars Hansen været i dialog med regionen herom. Region Hovedstaden peger på den baggrund på følgende forslag til 10 fyrtårnstemaer. 1. Trafikplan for hovedstadsregionen 2. Udvikling af vækstkritiske kompetencer gennem samspil mellem uddannelse, erhverv og beskæftigelse 3. Tiltrækning og fastholdelse af udenlandske talenter 4. Sund Vækst via banebrydende teknologier en langsigtet investering i både bedre behandlinger og nye arbejdspladser 5. Living Lab for klimatilpasning 6. Ressourceeffektivitet på vej mod en cirkulær økonomi 7. Madfællesskabet 8. Smart Greater Copenhagen 9. Digital infrastruktur og fælles datahub i Greater Copenhagen 10. Smart vækst gennem materialeinnovation Greater Copenhagen som udviklingshub for bæredygtige materialeløsninger Politisk er forslagene til fyrtårne blev drøftet på mødet i KKR Hovedstaden den 13. september og i Vækstforum Hovedstaden den 14. september. KKR Hovedstaden pegede på, at: Der er behov for yderligere fokusering af fyrtårnene (færre fyrtårne) Nogle af fyrtårnene forventes at have begrænset kommunal interesse Der er ønske om styrkelse af livskvalitet (livability) gennem et selvstændigt fyrtårn herom. I Vækstforum Hovedstaden blev det besluttet, at der ind til videre arbejdes videre med alle ti fyrtårne, men hvis den kommende proces viser, at ingen af de centrale parter har interesse i et fyrtårn, så vil det udgå af handlingsplanen. Der er den 26. september 2016 udsendt til en fælles sag til alle kommuner med anbefaling om, at der politisk tages stilling til deltagelse i fyrtårnsprojekterne (enten i udvalg eller kommunalbestyrelsen). Regionsrådet forventes at skulle vedtage handlingsplanen den 13. december 2016.

191 NOTAT Det indstilles, at udvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutning: Anders Mørk Hansen orienterede om processen, der har været kort, men god. Regionen har foretaget ændringer på visse områder, men ikke alle. Kommunerne skal dog arbejde med at fokusere de ønskede indsatsområder bedre. Der ligger nu en fælles dagsorden til behandling i de enkelte kommuner. Oplevelsen er generelt, at regionen gerne vil have kommunerne med ind i processen, og at man ønsker, at ReVUS skal bidrage til Greater Copenhagens succes. Dato: 31. oktober 2016 Sags ID: SAG Dok. ID: HGB@kl.dk Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 8 af ReVUS 2.0 Kommunal inddragelse Den nuværende Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi løber til og med Det betyder, at arbejdet med den nye ReVUS 2.0 for den nye valgperiode begynder primo 2017 med henblik på at have et nyt strategiudkast klar, som et nyt regionsråd kan drøfte i begyndelsen af den nye valgperiode. Embedsmandsudvalget har før drøftet behovet for tidligere at komme ind i processen med udviklingen af selve strategien. Sekretariatet lægger derfor op til en drøftelse af, hvorledes kommunerne bedst kan involveres, herunder opstart af en proces med klar prioritering af få temaer/områder samt diskussion af grundlaget for strategien (fx analyser af vækstdrivere og barrierer, regionale styrkepositioner og udfordringer osv.). Der lægges op til, at arbejdet er klar til politisk inddragelse sommeren 2017, så vi fra kommunal side har et grundlag for den videre drøftelse med regionen herom. Det indstilles, at udvalget drøfter ønsker til en kommunal proces for ReVUS 2.0. Beslutning: Bo Rasmussen videreførte drøftelserne fra punkt 6. Både VUB og K29 har peget på behovet for komme på banen tidligere med de kommunale input og forventninger til ReVUS, og der er behov for at tilrettelægge en proces for ReVUS , som skal vedtages i den nye valgperiode. Der arbejdes frem mod en politisk beslutning I KKR herom i juni. Der bør allerede nu tilrettelægges som en proces for input til den kommende ReVUS i VUB og K29, og det blev foreslået at nedsætte en lille arbejdsgruppe, der får nogle medarbejdere til at gå i maskinrummet. Det blev i forlængelse heraf aftalt, at den kommunale ReVUS-gruppe Halsnæs, Vallensbæk og Ballerup kommuner arbejder videre med den tætte kontakt til regionen, men at andre kommuner også skal have mulighed for at komme til. Det vigtigste er, at gruppen får et mandat på tværs af alle kommuner. Alle tre kommuner tilkendegav, at de er klar til at lægge ressourcer i arbejdet. Liselotte Stokholm påpegede, at Væksthuset gerne vil bidrage, hvor det matcher væksthusets arbejde.

192 NOTAT Det blev aftalt, at der laves en sag til K29 i november, der kort beskriver, hvordan man forventer, processen vil være og med mulighed for at flere kommuner kan melde sig på banen. 8. Kompetent arbejdskraft til Greater Copenhagen Sekretariatet har siden sidste udvalgsmøde afholdt to arbejdsmøder med arbejdsgruppen for Kompetent arbejdskraft til Greater Copenhagen, ligesom man har deltaget i et styregruppemøde i NRS. Arbejdsgruppen er desuden blevet udvidet, så deltagerne ud over KKR Hovedstaden/Gladsaxe Kommune og Hovedstadens Rekrutteringsservice nu også tæller Nordsjællands Rekrutteringsservice samt Metroselskabet. Dato: 31. oktober 2016 Sags ID: SAG Dok. ID: HGB@kl.dk Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 9 af 12 Arbejdsgruppen arbejder videre med et projekt under titlen Kompetent arbejdskraft til Greater Copenhagen. Det skyldes bl.a., at Vækstforum har efterspurgt en udbredelse af cases til også at gælde private byggerier. Indsatsen bygges op som tidligere beskrevet, så den består af to faser: Først en fælles udviklingsfase, hvor der afdækkes arbejdskraftsbehov, udarbejde koncept for en emnebank over relevante kandidater til brug som screeningsværktøj og indgås aftaler med uddannelsesinstitutioner på alle relevante stillingsområder. Dernæst en driftsfase, hvor de enkelte rekrutteringsservicer med udgangspunkt i den eksisterende organisering arbejder med de udvalgte byggeriers hoved- og underleverandører om: Kortlægning og screening af kandidater med udgangspunkt i emnebank Matching af ledig arbejdskraft og vakante stillinger Løbende fastholdelsesindsats Efter-videreuddannelsesforløb for ledige og substitutionsarbejdskraft: Virksomhedsrettet informationskampagne Dertil kommer sandsynligvis en indsats rettet mod praktikpladser, hvilket afklares i projektets udviklingsfase. Indsatsen koordineres med tiltag som Efterspørgselsdreven efteruddannelse for voksne (hvor Halsnæs er tovholder) og med relevante uddannelsesinstitutioner. Proces og VUBs rolle Sekretariatet lægger op til, at VUB i samarbejde med HRS og NRS udvikler ansøgning og bistår den egentlige projektgørelse af indsatsen for derefter at overlevere projektet til drift i de to rekrutteringsservicer. Finansieringen forventes tilvejebragt gennem regionale midler (fx ReVUS og Socialfonden). Det indstilles, at udvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutning:

193 NOTAT Lasse Fridberg Bilstrup gav en kort orientering om arbejdet med projektudviklingen. Sekretariatet har deltaget i en række møder med både arbejdsgruppen for Kompetent arbejdskraft til Greater Copenhagen (med HRS, NRS og Metroselskabet) samt en arbejdsgruppe under ReVUS-indsatsen Fra faglært til vækst, der har til formål at udvikle et fyrtårnsprojekt under ReVUS. Sekretariatet forsøger at få projektet indarbejdet som del af et større projekt med finansiering fra Socialfonden og ReVUS i samarbejde med en stærk partnergruppe med deltagelse af bl.a. rekrutteringsservicerne, LO, erhvervsskoler, VEU-centre, Dansk Byggeri m.fl. Embedsmandsudvalget holdes løbende orienteret herom. Dato: 31. oktober 2016 Sags ID: SAG Dok. ID: HGB@kl.dk Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 10 af Greater Copenhagen orientering Trafikcharter Greater Copenhagen har udarbejdet et charter, der tegner en fælles vision for, hvordan en velfungerende, robust og bæredygtig infrastruktur skal bidrage til at styrke mobilitet og skabe øget økonomisk vækst og velfærd. Charteret er oplæg til en dialog med de statslige myndigheder på begge sider af Øresund. Trafikcharteret blev godkendt på bestyrelsesmødet 12. oktober Samordning af erhvervsfremmeaktører på sundhedsområdet Arbejdsgruppen under Greater Copenhagen har gennemført en kortlægning af relevante aktører på Life Science-området. Arbejdsgruppen har udpeget og været i kontakt med følgende organisationer: Accelerace/Accelerace BIO Copenhagen Center for Health Technology (CACHET) Copenhagen Healthtech Cluster (CHC) Copenhagen Health Innovation (CHI) Medicon Valley Alliance Zealand Welfare Cluster Udover spørgeskemaundersøgelse og interview er der i uge 34 gennemført en workshop med aktørerne. Resultaterne af arbejdet viser et begrænset samordningspotentiale på området. Arbejdsgruppen har udarbejdet et kort katalog med anbefalinger til samordningstiltag. Revideret procesplan for anbefalinger til samordning af erhvervsaktører på sundhedsområdet: Tid Udvalg 27. oktober Møde i VUB orientering 1. draft 17. november Styregruppemøde i Greater Copenhagen Final draft 9. december Bestyrelsesmøde i Greater Copenhagen Endelig udgave af anbefalinger Fokusering af den lokale erhvervsservice Anbefalingerne til fokusering af den lokale erhvervsservice er blevet godkendt på augustmøderne i KKR Hovedstaden og KKR Sjælland. Arbejdsgruppen er

194 NOTAT nu blevet bedt om at tilvejebringe et beslutningsgrundlag til kommunerne i form af en cost-benefit analyse af omkostningerne ved implementering af anbefalingerne. Handlingsplan 2017 Jf. Greater Copenhagens vedtægter skal bestyrelsen årligt vedtage en handlingsplan for det kommende års arbejde. Det er vurderingen, at der på nuværende tidspunkt ikke er behov for at sætte ny strategisk retning og igangsætte mange nye indsatser, men i højere grad at forankre og levere resultater i de eksisterende indsatser. Derfor vil handlingsplanen for 2017 være en opdateret version af 2016-udgaven med nye ambitiøse mål for de eksisterende indsatser. Handlingsplanen suppleres med en ny indsats omkring digital infrastruktur. Handlingsplan 2017 forelægges bestyrelsen til godkendelse på bestyrelsesmødet den 9. december Dato: 31. oktober 2016 Sags ID: SAG Dok. ID: HGB@kl.dk Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 11 af 12 International markedsføring Arbejdet med at opbygge den digitale platform er i gang. CopCap finansierer de første to kampagner om hhv. Gaming og Fintech. Kampagnerne vil have fokus på talenttiltrækning, da der her, fremadrettet vurderes at være bedst mulighed for at finde privat medfinansiering. En pilotkampagne på gaming-området er gennemført tilfredsstillende. Resultatet blev jobinterviews med 24 udenlandske talenter. Flere parter i Hovedstaden og Sjælland har givet tilsagn om midler til en frivillig pulje til international markedsføring. Det undersøges, om puljen kan omfatte nogle af de skånske parter. Puljen etableres ultimo Politisk topmøde 2016 Den 7. november 2016 afholdes der politisk topmøde for medlemsorganionisationerne i The Greater Copenhagen & Skåne Committee. Der er udsendt save-the-date til borgmestre og direktører i medlemsorganisationerne før sommerferien. Topmødet vil fokusere på at fremhæve samarbejdets positive effekter samt give det politiske niveau mulighed for at mødes og komme med input til komitéens arbejde. Det indstilles, at udvalget tager orienteringerne til efterretning. Beslutning: Lasse Fridberg Bilstrup gav en kort uddybning af udvalgte punkter. Eik Møller fortalte, at KOMDIR har Greater Copenhagen på dagsordenen til deres seminar i januar måned, hvor de enkelte kommunaldirektører skal fortælle om, hvad de konkret gør i arbejdet med Greater Copenhagen. Eik Møller og Lars Hansen fortalte at både Ballerup og Vallensbæk har fået henvendelser fra svenske kommuner om Greater Copenhagen. I den forbindelse drøftede udvalget et oplevet behov for at kunne oversætte Greater Copenhagen-dagsordenen til den kommunale hverdag. Og et behov

195 NOTAT for at finde en bedre fortælling om, hvad virksomhederne særligt de lidt mindre får ud af samarbejdet../. Bilag 9: Udkast til anbefalinger vedr. samordningstiltag på sundhedsområdet. 10. Eventuelt Der var ingen punkter under eventuelt. Dato: 31. oktober 2016 Sags ID: SAG Dok. ID: Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 12 af 12

196 Bilag: 4.1. Ankestatistik 1. halvår 2016 Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 15. november Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

197 Ankestyrelsens statistikker Ankestatistik 1. halvår 2016 Tårnby Kommune 07. september 2016

198 Klager til Ankestyrelsen over kommunens afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet Ankestyrelsen har i 1. halvår 2016 modtaget 113 klagesager over kommunens afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet. I samme periode har Ankestyrelsen afgjort 108 sager. Nedenstående tabel viser hvordan Ankestyrelsens afgørelser har fordelt sig i forhold til sagsområder og afgørelsesmåder, for Tårnby Kommune og landet som helhed. Tabel 1: Afgørelser fordelt efter afgørelsestype og sagstype 1. halvår 2016 LAB LAS PL RSL SDP SL ØVR I alt Tårnby Stadfæstelse Ændring / Ophævelse Hjemvisning Afvisning I alt Omgørelsesprocent Landstotal Stadfæstelse Ændring / Ophævelse Hjemvisning Afvisning I alt Omgørelsesprocent Nedenstående tabel viser tilgangen af sager i 1. halvår 2016 samt antallet af verserende sager, fordelt på lovområder. Tabel 2: Antallet af tilgående og verserende sager 1. halvår 2016 LAB LAS PL RSL SDP SL ØVR I alt Tårnby Tilgang Verserende Landstotal Tilgang Verserende

199 Forklaring Følgende forkortelser er anvendt i tabellerne: LAB: Loven om aktiv beskæftigelsesindsats LAS: Lov om aktiv socialpolitik PL: Loven om social pension og loven om højeste, mellemste mv. førtidspension RSL: Retssikkerhedsloven SDP: Sygedagpenge SL: Serviceloven (fx særlig støtte børn og voksne, hjælpemidler, magtanvendelse mv) ØVR: Børnetilskud, børnefamilieydelse, inddrivelse, boligstøtte, almene boliger, repatriering Ankestyrelsens afgørelser opdeles i fire kategorier: Afvisning/bortfald, hjemvisning, ændring og stadfæstelse, jf. følgende: Afvisning/ bortfald: Hjemvist: Ændring: Ankestyrelsen behandler ikke sagen. Ankestyrelsen kan afvise at behandle en klage, hvis der er klaget for sent, eller Ankestyrelsen ikke er den rigtige at klage til. Det kan også skyldes, at klageren beslutter sig for at opgive klagen, eller klagen af anden grund bortfalder Sagen bliver sendt tilbage til kommunen, der skal behandle sagen og træffe afgørelse en gang til. Det kan være fordi, Ankestyrelsen mener, at der tale om alvorlige sagsbehandlingsfejl, som ikke umiddelbart kan rettes op i klagesagsbehandlingen. Det kan også være, at Ankestyrelsen mener, at der er behov for nye oplysninger, som kommunen skal tage med i en afgørelse. Ankestyrelsen har ændret kommunens afgørelse. Stadfæstet: Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse. Omgørelsesprocenten er andelen af sager, der enten ændres eller hjemvises i andel af alle klager eksklusiv de afviste/bortfaldne sager. For mange kommuner kan der være ret få sager inden for de enkelte lovområder, og omgørelsesprocenten kan her bygge på få behandlede sager. Yderligere data Der er via Ankestyrelsens hjemmeside tal fra Ankestyrelsen mulighed for at hente mere detaljerede data for antallet af behandlede sager i den enkelte kommune. Statistikken offentliggøres kvartalsvis. Data og kontakt Data er baseret på Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem. Spørgsmål til opgørelsen kan rettes til jrm@ast.dk, telefon: eller cdah@ast.dk, telefon:

200 Bilag: 5.1. Kompetencedelegationsplan 2017 Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 15. november Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

201 TÅRNBY KOMMUNE Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen november 2016 Sundheds- og Omsorgsudvalget & Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Kompetencedelegationsplan for 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE GENERELLE BEMÆRKNINGER: 1. Beslutningsniveauer. 2. Kompetenceplanen dækker. 3. Opdeling i forhold til centrene. 4. God borgerservice. 5. Sagens behandling. 6. Særligt for nyansatte. 7. Underskrift på breve. 8. Digital post virksomheder, borgere og underskriftsregler 9. Takster. 10. Politianmeldelser i sager om socialt bedrageri. 11. Behandling af klagesager. 12. Frist for trufne afgørelser. 13. Pensions- og hjælpemiddelnævnet. 14. Aktindsigt. 15. Forkortelser _v1_Kompetencedelegationsplan 2017.DOC 1

202 TÅRNBY KOMMUNE Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen november 2016 Generelle bemærkninger 1. Beslutningsniveauer. Den umiddelbare forvaltning af sundheds-, sociale-, integrations- og arbejdsmarkedslovgivningen på voksenområdet er, jævnfør kommunens styrelsesvedtægt udlagt til h.h.v. Sundheds- og Omsorgsudvalget og Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget. Udvalgene kan i sagens natur, ikke træffe afgørelse i alle sager. Udgangspunktet er derfor at udvalgene delegerer kompetencen til forvaltningschefen. Forvaltningen træffer på udvalgenes vegne afgørelse i enkeltsager m.m. Kompetenceplanen angiver delegationen mellem udvalg, ledere, faglige koordinatorer og øvrige medarbejdere. Delegationen af kompetence kan altid tilbagekaldes, således at forvaltningschef og dennes stedfortræder har samme kompetence som den enkelte centerleder. Centerlederne har samme kompetence som den enkelte sagsbehandler. Uanset delegation skal principielle sager forelægges for udvalget f.eks.; - Ved fastlæggelse af generelle visitationsregler, der har væsentlig betydning for fastlæggelse af serviceniveauet. Det gælder f.eks. visitationsregler ved tildeling af hjemmehjælpsydelser, ved visitation til plejehjem og daghjem, genoptrænings- og aflastningsophold, psykiatrisk aktivitetscenter, støtte- og kontaktpersonordning samt støtte til individuel befordring. - Ved fremlæggelse af årsrapport inden for større udgiftskrævende områder som f.eks. hjemmehjælp, hjælpemidler, plejehjemsområdet, beskæftigelsesplan, afgørelser i førtidspensionssager samt tandplejens årsrapport. - Ved fremlæggelse af et bestemt antal tilfældigt udvalgte sager inden for udvalgte sagsområder. - Kvalitetsstandarder, såvel forslag som ændringer, forelægges i udvalget første kvartal hvert år. - Kommuneredegørelse efter lov om social service 6, og sundhedsaftale efter sundhedslovens 205 og andre planer og redegørelser forelægges Sundheds- og Omsorgsudvalget. Oplistningen er ikke udtømmende. 2. Kompetenceplanen dækker. Sundheds- og Omsorgsudvalget: Lov om social service Lov om social pension Sundhedsloven Lov om almene boliger Lov om trafikselskaber Lov om specialundervisning for voksne Lov om socialt tilsyn Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget: Lov om aktiv socialpolitik Lov om aktiv beskæftigelsespolitik Lov om sygedagpenge _v1_Kompetencedelegationsplan 2017.DOC 2

203 TÅRNBY KOMMUNE Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen november 2016 Lov om orlov Integrationslov Sociale Partnerskaber Lov om ansvaret for og styring af den aktive beskæftigelsesindsats Lov om fleksydelse Begge fagudvalg: Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 3. Opdeling i forhold til centrene. Kompetencedelegations-reglerne gælder for de lovområder, der ligger inden for Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningens arbejdsområder. Forvaltningen er pr. 1/ opdelt i 6 centre: - Arbejdsmarkeds- og Sundhedssekretariatet - Handicap- og Psykiatricentret - Jobcentret - Socialcentret - Sundhedscentret - Ældrecentret Kompetencen er ikke opstillet for det enkelte center. Kompetencen følger det center hvor opgaven er delegeret til. Som hovedregel kan afgørelser ikke træffes af andre end det delegerede center, med mindre det er aftalt med forvaltningschefen eller dennes stedfortræder. 4. God borgerservice. God borgerservice er at behandle borgeren som man selv forventer at blive behandlet ved henvendelse til en offentlig myndighed. 1. Forbered dig inden borgeren møder 2. Sikre dig at du har forstået hvad borgerens henvendelse drejer sig om 3. Skab dialog med borgeren 4. Stil konkrete spørgsmål 5. Giv dig tid til at lytte til borgeren / Tal ikke ned til borgeren 6. Lov ikke mere end du kan holde 7. Ved telefonbesked ring tilbage samme dag 8. Tidsfrister skal overholdes 5. Sagens behandling. Grundlaget for sagsbehandlingen er gældende love, bekendtgørelser, cirkulærer, herunder ministerielle vejledninger, anke afgørelser samt retningslinier udstukket af Sundheds- og Omsorgsudvalget, Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, Økonomiudvalget eller Kommunalbestyrelsen. Grundlaget for kompetencen er at den i vid udstrækning er henlagt til den enkelte sagsbehandler. Når sagen behandles anvendes altid følgende: 1. Er det rette myndighed/center hvis ikke så skal der ske en henvisning til den rette myndighed med det samme _v1_Kompetencedelegationsplan 2017.DOC 3

204 TÅRNBY KOMMUNE Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen november Sagsbehandlerens habilitet skal være i orden det vil sige sagsbehandleren må ikke have nogen personlig interesse i sagens udfald. 3. Fremskaf altid relevante oplysninger, regler og fortilfælde som indarbejdes i afgørelsen. 4. Har ansøgeren overholdt en given frist. 5. Høre relevante myndigheder (lægeudtalelser, seniorråd, handicapråd, patientforeninger, m.m.) 6. Sikre sig at man har kompetence til at træffe afgørelsen (inddrag eventuelt Faglig koordinator eller centerleder/centerchef). 7. Sikre at forvaltningen overholder frister. 8. Partshøre d.v.s. sikre at ansøgeren kender og har haft lejlighed til at udtale sig om faktiske oplysninger, der går ansøgeren imod. 9. Begrundelse henvis altid til, der afslører s indhold, og om nødvendigt en fortolkning. 10. Giv altid skriftlig klagevejledning. 11. Udformning af den skriftlige afgørelse sker så beslutningen præsenteres så tidligt som muligt, og med brug af korte forståelige sætninger. 12. Notatpligten - Sagsbehandleren sikrer at det klart fremgår af sagen, hvad der er søgt om, efter hvilke og hvilke beslutninger der er truffet. Ligeledes skal det fremgå af sagen, hvem der har truffet beslutningen. 13. Er retssikkerhedslovens sagsbehandlingsregler opfyldt? - 4 medvirken, 5 og 6 helhedsorienteret vurdering ( 7 skriftligt). Borgeren skal ikke ansøge 2 eller flere steder i forvaltningen. Det er muligt for en sagsbehandler at træffe en beslutning på baggrund af et journal-/sags notat fra et andet center. Det er det center, der har kompetencen, der træffer beslutningen. Der henvises til notat om Borgerservice på tværs, dokument nr Sagsbehandleren, der såvel foretager afgørelser som indstiller til de forskellige niveauer, sikrer at kompetencedelegationsreglerne overholdes. 6. Særligt for nyansatte. Som udgangspunkt har nyansatte medarbejdere sagsbehandlerkompetence efter 3 måneders ansættelse. Der er dog mulighed for at centerleder/chef kan tildele sagsbehandlerkompetence tidligere efter en konkret vurdering. Det er centerlederen/chefen der sikrer, at den nyansatte sagsbehandler oplæres og vurderer hvornår den nyansatte kan tildeles sagsbehandlerkompetence. 7. Underskrift på breve. Der skal altid være 2 underskrifter på breve vedrørende afgørelser, myndighedsudøvelse, besvarelse af ankesager m.v. - Der henvises til dokument nr samt Digital post virksomheder, borgere og underskriftsregler Der henvises til dok. nr Takster. Med hensyn til takster henvises til Økonomi- og Indenrigsministeriets vejledning i budget og regnskabssystem for kommuner, kap.9 stk. 3 vedrørende omkostningskalkulation samt diverse cirkulærer, udarbejdede retningslinier m.v. Samtlige takster der fastsættes af Kommunalbestyrelsen indarbejdes altid i årsbudgettet, jfr. den kommunale styrelseslovs 40a _v1_Kompetencedelegationsplan 2017.DOC 4

205 TÅRNBY KOMMUNE Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen november Politianmeldelser i sager om socialt bedrageri Der henvises til dokument nr Behandling af klagesager. Ankestyrelsens og Patientombuddets afgørelser forelægges til efterretning for det respektive fagudvalg. Sager vedrørende Konkurrencestyrelsen, Tilsynsrådet samt Ombudsmanden forelægges endvidere for Økonomiudvalget og eller Kommunalbestyrelsen. Principielle sager fra Patiensombuddet skal efter en konkret vurdering forelægges for Kommunalbestyrelsen. Klagesager skal remonstreres inden for 4 uger. Klagesagen modtages og registreres i centret, revurderes og der udfærdiges udkast til besvarelse. Udkast til besvarelse godkendes af centerleder/faglig koordinator. Skrivelser til styrelsen og lignende samt sager vedrørende remonstration påtegnes af niveauet over den, der har truffet beslutningen. Det samme er gældende for diverse visitationsudvalgs afgørelser. Ankeafgørelser som går kommunen imod og som er principielle indankes altid. Der henvises til notat om klagevejledning, dokument nr Frist for trufne afgørelser. Sagsbehandlingstiden behandles politisk og gøres tilgængelige på kommunens hjemmeside. 13. Pensions- og hjælpemiddelnævnet. Der henvises til dokument nr Træffer afgørelser vedrørende invalidebiler og boligændringer efter servicelovens , samt træffer afgørelser om førtidspension efter lov om social pension Aktindsigt. En part i en sag kan få aktindsigt efter forvaltningsloven, mens ikke-parter i en sag kan få aktindsigt efter offentlighedsloven. Aktindsigt kan gives enten ved gennemsyn af sagens akter i forvaltningen eller ved at tilsende kopi af sagens akter. Beslutningskompetence henhører under sagsbehandler. Akter der undtages for aktindsigt besluttes af centerleder. Med hensyn til tidsfrist og afslag henvises til lovens regler herom. Der henvises til dokument nr Dokumentet revideres i takt med den nye offentlighedslov, der træder i kraft i Forkortelser. I. Indstilling A: Afgørelse E: Efterretning H Høring SB: Sagsbehandlere, visitator, jobkonsulenter m.v. CL: Centerleder/chef eller i dennes fravær stedfortræder _v1_Kompetencedelegationsplan 2017.DOC 5

206 TÅRNBY KOMMUNE Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen november 2016 TL: FK: UV: AN: Teamleder har beslutningskompetence i visse sager. Faglig koordinator har beslutningskompetence i visse sager Sundheds- og Omsorgsudvalget (SO) eller Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalg (AB). Andet f.eks.: PVI: Psykiatrisk visitationsudvalg 1 PN: Pensions- og Hjælpemiddelnævn DPV: Visitationsgruppe, sygedagpengeopfølgning 2 AS: Ankestyrelsen PO: Patientombuddet FK Faglig koordinator LSP: Leder af Socialpsykiatrien KVS: Klagenævnet for vidtgående specialundervisning RT: Rehabiliteringsteam 1 PVI består af centerleder i Handicap og Psykiatricentret, leder og souschef i Socialpsykiatrisk team. Sagsbehandler i voksenhandicap deltager ved behandling af egne sager. 2 DPV består af 2 medarbejdere fra dagpenge og en medarbejder fra opfølgningsgruppen i rotationsordning _v1_Kompetencedelegationsplan 2017.DOC 6

207 TÅRNBY KOMMUNE Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen november 2016 nr. LOV OM SOCIAL SERVICE SB CL UV AN AFSNIT II RÅDGIVNING OG VIDENSDELING Kommunens rådgivning 10, stk. 1 Rådgivning. A 10, stk. 2 Tilbud om anonym rådgivning. A 10, stk. 3 Henvisning til anden form for hjælp. A 10, stk. 4 Rådgivning om hjælpemidler, forbrugsgoder m.m. A 12 Rådgivning og opsøgende arbejde A 12a Rådgivning omkring æresrelateret konflikter A Brugerinddragelse 16 Nedsættelse af rådgivende samarbejdsorganer i I I /SO KMB institutionen 18, Tilskud til frivilligt socialt arbejde I A/SO Voksne - almene tilbud 79 Tilskud til omsorgsklubber, inst. m.v, vurderes sammen med tilskud til frivilligt socialt arbejde - se a Forebyggende hjemmebesøg til borgere der er fyldt 75 år. 80 Betaling af husvildebolig under mdl. Betaling af husvildebolig over mdl. Personlig hjælp, omsorg og pleje m.v. I I A/SO A A I FK/A Hjemmehjælp 83 Visitation til hjælp A 83 a Visitation til rehabiliteringsforløb A Visitation til hjælp, udover godkendte kvalitetsstandarder I FK/A 84 Lejlighedsvis afløsning/aflastning A - under/indtil 20 timer i hjemmet A - over 20 timer i hjemmet I FK/A Midlertidige døgnophold I 85 Socialpædagogisk bistand Hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer - nye bevillinger I FK/A _v1_Kompetencedelegationsplan 2017.DOC 7

208 TÅRNBY KOMMUNE Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen november 2016 nr. LOV OM SOCIAL SERVICE SB CL UV AN - Revurdering ved intern leverandør A - Revurdering ved eksterne leverandører I FK/A - Afslag på ny ansøgning A 86 Kommunal genoptræning (tilbud om genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke skal behandles i tilknytning til et sygehusophold). Visitation til genoptræning afgøres af visitationen i Sundhedscentret. A Personlig hjælp, omsorg og pleje m.v. 87 Optagelse i dagcenter/hjem - over 65 år - under 65 år Midlertidige døgnophold Genoptrænings- og rehabiliteringsophold A I A FK/A Kontanttilskud m.v. 94 Beslutning om at en pårørende eller lignende kan ansættes til at udføre visiteret hjemmehjælp. A 95, stk. 1, Kontant tilskud til hjemmehjælp - indtil 20 timer A 2, - over 20 timer I FK/A 3 og 4 Udbetaling som naturalhjælp eller som fast beløb A 96 Bevilling af Brugerstyret personlig assistance (BPA) I A Bevilling af APV-redskaber op til kr. pr. år A Reparationer af APV-redskaber op til kr. pr. år A Bevilling eller reparationer af APV over kr. pr. år I FK/A Revurdering af Brugerstyret personlig assistance A Ledsagelse og kontaktperson. 97 Ny bevilling til ledsageordning I FK/A Bevilling af ledsagergodtgørelse A Revurdering af ledsagerordning A Afslag på ny ansøgning A 98 Kontaktperson til døvblinde Bevilling til kontaktperson til døvblinde og ændring af bevilgede timer Revurdering af kontaktperson Afslag på ny ansøgning I A A FK/A _v1_Kompetencedelegationsplan 2017.DOC 8

209 TÅRNBY KOMMUNE Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen november 2016 nr. LOV OM SOCIAL SERVICE SB CL UV AN 99 Etablering af støtte- og kontaktpersonordning til personer med sindslidelse, personer med stof- eller alkoholmisbrug eller personer med særlige sociale problemer som ikke har eller ikke kan opholde sig i eget hjem. Første 3 måneder støttekontaktperson/sagsbehandler Udover 3 måneder Drøftes hver 3. måned med centerleder i Handicap og Psykiatricentret. Kompetencen ligger hos lederen af Socialpsykiatrisk Team. A I LSP/ A Dækning af nødvendige merudgifter. 100 Nye ansøgninger om dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem år med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Revurdering af bevilling af dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem til personer med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. - Under kr. pr. år - Over kr. pr. år Afslag på ny ansøgning I A A I A FK/A FK/A Behandling. 101 stk. 2 Behandling af stofmisbrugere, jf. behandlingsgarantien A på 14 dage Udredning i 2 uger udover de 14 dage A Lægelig behandling med substitutionsbehandling A (erstatning) Sundhedsloven 142 Lægelig behandling uden substitutionsbehandling A (erstatning) Sundhedsloven 142 Lægelig behandling med heroin A Grundforløb A Specialforløb: Hash stimulantprogram Dagtilbud Særlig indsats A Tilsyn og beredskab A Misbrugspsykiatrisk dagtilbud KASA I FK/A Ekstra ydelser I FK/A Døgnbehandling for stofmisbrug efter 101/ 107 I A Delegation til lægelig behandling vedrørende stofmisbrugere til andet behandlingssted end KABS A _v1_Kompetencedelegationsplan 2017.DOC 9

210 TÅRNBY KOMMUNE Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen november 2016 nr. LOV OM SOCIAL SERVICE SB CL UV AN Afslag på ny ansøgning og ophør af bevilling A Ansøgning om stofmisbrugsbehandling på andre behandlingssteder end KABS I FK/A 101 stk Tilbud af behandlingsmæssig karakter til personer med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk nedsat 103 funktionsevne eller særlige sociale problemer I FK/A Ny bevilling og revisitering om optagelse på beskyttet virksomhed, samt takstændring ved revisitering I FK/A Særlig tilrettelagte beskæftigelsesforløb til personer med særlige sociale problemer. Beskæftigelse for personer med ophold på forsorgshjem 110 I FK/A Revurdering og opfølgning af beskyttet beskæftigelse Afslag på ny ansøgning 104 Ny bevilling og revisitering om optagelse på aktivitets og samværstilbud, samt takstændring ved revisitering. Dog ikke aktivitetscenteret. A A I FK/A Nye bevillinger på aktivitetscenteret A Revurdering og opfølgning på aktivitets- og A samværstilbud Afslag på ny ansøgning A 105 Aflønning af indsatsen under beskæftigelse efter 103 og 104 I FK/A 105 stk.2 Støtte til befordringsudgifter i tilknytning til 103 og 104 Bevilling af transport til aktivitets- og samværstilbud samt beskyttet beskæftigelse ved almindelig handicaptransport A Bevilling af særtransport til ledsagelse og solokørsel I FK/A m.v. Afslag på ny ansøgning A Botilbud Visitering til midlertidige boformer, herunder Wiedergården, Jershøj, Falhøj og Televænget samt aflastning I A Opfølgning og revurdering ved fortsat ophold på I A midlertidige botilbud Afslag på ny ansøgning A Visitering til længerevarende ophold, til personer som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling (eksempelvis Kamager). I A Opfølgning og revurdering ved fortsat ophold på I A længerevarende ophold FK/A _v1_Kompetencedelegationsplan 2017.DOC 10

211 TÅRNBY KOMMUNE Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen november 2016 nr. LOV OM SOCIAL SERVICE SB CL UV AN 110 Afslag på ny ansøgning Henvisning til optagelse på forsorgshjem Betalingstilsagn for takstbetaling - forsorgshjem Hjælpemidler boligindretning og befordring. A A A 112 Indtil kr excl. Moms A Fra kr excl. moms I FK/A Beløb derover I I A/SO 112, stk 3 Leverandørvalg alm. Samhandelsaftaler i centret 1. almindelige samhandelsaftaler i centret I FK/A 2. Egentlige indkøbsaftaler efter udbud Faglig koordinator/indkøber I A/SO 113 Forbrugsgoder (følge niveauerne i 112) A 114 Køb/lån m.v. til bil I I PN Henstand / eftergivelse I PN Særlig indretning, jf. påtegning i kørekort. I FK/A Særlig indretning (ikke kørekort) I PN Reparation af særlig indretning. A 116 Ved medvirken til boligskift for fysisk handicappede personer - eller familier med fysisk handicappede børn - hvor boligskiftet er nødvendiggjort af handicappet, skal der forinden ske en vurdering af, om der i forbindelse med boligskiftet også skal udføres boligændringer. I så fald skal der allerede ved boligsagens behandling følges kompetencen ved anvendelse af servicelovens 116 stk. 2 og 3. Boligindretning Indtil kr. excl. moms A 116 stk 1 Boligindretning Fra kr. excl. moms I FK/A Boligindretning Fra kr. excl. moms I I A/SO stk. 2 Boligkøb - retningsgivende beslutning via Pensions- og Hjælpemiddelnævn til udvalg. I I A/SO PN Boligkøb - endelig beslutning via Pensions- og Hjælpemiddelnævn til udvalg I I A/SO PN Løbende boligudgifter indtil årligt I FK/A Beløb derover til udvalg (retningsgivende beslutning via PN) I A/SO PN Pasning m.m. 118 Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom A 119 Vurdering af plejeforholdet A 120 Plejevederlagets størrelse I FK/A 121 Ophør af retten til plejevederlag A 122 Dækning af hjælp til sygeplejeartikler og lign. såfremt udgiften ikke kan dækkes på anden vis. A _v1_Kompetencedelegationsplan 2017.DOC 11

212 TÅRNBY KOMMUNE Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen november 2016 nr. LOV OM SOCIAL SERVICE SB CL UV AN Magtanvendelse. 125 stk stk stk. 1 Alarm- og pejlesystemer Særlige døråbnere I I A/SO Fastholdelse og føren I I A/SO FK/A 126 stk. Fastholdelse i hygiejne situationer I I A/SO Tilbageholdelse i boligen (Hvis der træffes afgørelse om tilbageholdelse, skal borger sikres advokatbistand) I I A/SO Anke styrel sen 128 Beskyttelsesmidler I I A/SO Anke styrel sen 129 stk. 1 Flytning u. samtykke Borger modsætter sig aktiv flytning Flytning u. samtykke. Borger er ikke i stand til at give accept eller modsætte sig. I I Anke styrel sen 129 stk Tvang efter 125, 127 og se dokument nr og I I I/SO DSN 137 b/c I alle sager vedrørende besøgsrestriktioner på plejehjem, og andre boligformer, over for borgere skal der, forinden restriktionen iværksættes ske partshøring i henhold til forvaltningslovens 19 samt efterfølgende gives en begrundelse for afgørelsen. I I A/SO 137 g/j Foreløbig afgørelser træffes af institutionslederen AN Kvalitetsstandarder og handleplaner. 138 Fastlæggelse af serviceniveau en gang årligt I I A/SO 141 Handleplan for voksne A Godkendelse og tilsyn. 151 stk. Tilsyn med udførelsen af hjemmehjælp A stk. 2 Gennemførelse af uanmeldt tilsyn på plejehjem (tilsynsmedarbejder og Faglig koordinator) A 151 stk. Tilsynsrapport pr. plejehjem I I A/SO FK/A Betaling og tilbagebetaling _v1_Kompetencedelegationsplan 2017.DOC 12

213 TÅRNBY KOMMUNE Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen november 2016 nr. LOV OM SOCIAL SERVICE SB CL UV AN a Fastsættelse af betaling for ydelser Tilbagebetaling Hvis en borger uberettiget har modtaget ydelser i forbindelse med regulering og omberegning skal disse ydelser tilbagetales. A Hvis modtagelsen af en ydelse er sket på baggrund af at borgeren mod bedre vidende har undladt at give oplysninger som krævet i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, eller har udvist en bedragerisk adfærd som dog i forhold til sagens samlede omstændigheder ikke skønnes at burde medføre en politianmeldelse skal ydelsen tilbagebetales. A Beløbet er kr. eller derover. I FK/A Hvis borgerens adfærd skønnes at være af en sådan I FK/A bedragerisk karakter så politianmeldelse overvejes. Optagelse i plejebolig Over 65 år A Under 65 år I FK/A Opsigelse I I A Betaling for bolig A Betaling for service (takster) - Kommunalbestyrelsen I I I A Betaling ved forsørgerpligt A Nedsættelse af betaling for bolig I FK/A A 9 stk. 1-7 LOV OM RETSSIKKERHED OG ADMINISTRATION PÅ DET SOCIACL OMRÅDE Opholdskommune og mellemkommunal revision Oversendelse af sag til anden kommune med refusionstilsagn /delegation I FK/A 9 a-c Tidligere opholdskommune nægter at afgive refusionstilsagn I FK/A Lov om socialtilsyn 6 Kvalitet i kommunens tilsyn I A/SO 12 Det driftsmæssige samarbejde med tilsynet A Sikre et driftsbudget og regnskab der kan godkendes af tilsynet A _v1_Kompetencedelegationsplan 2017.DOC 13

214 TÅRNBY KOMMUNE Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen november 2016 nr. LOV OM SOCIAL PENSION SB CL UV AN 16 Behandling og indstilling I I PN 18 Rejsning af sag om førtidspension I A Samtlige afgørelser i sager om indstilling om førtidspension hvor ansøgeren er under 40 år skal forelægges Sundheds- og Omsorgsudvalget og Arbejdsmarkeds- og Sundhedsudvalget til efterretning. I E/SO Helbredstillæg. 14a Helbredstillæg ydes med op til 85% af pensionisters egenandel til udgifter til medicin, fysioterapi, kiropraktor, fodterapeut, psykolog, tandlæge, tandproteser, briller, anden fodbehandling Personlige tillæg. A 14 Andre personlige tillæg Til folkepensionister. Bunden formue: Ubegrænset Anden formue kr kr. både for enlige og ægtepar. 14 stk.1 Til folkepensionister. Der skal ved personlige tillæg altid fortages en konkret individuel vurdering. Udgangspunktet er, at der ved en likvid formue på kr kr. og derover gives afslag. Endvidere foretages der en konkret rådighedsvurdering. Hvis det månedlige rådighedsbeløb (indtægter fratrukket faste udgifter) for henholdsvis enlige og ægtepar/samlevende er under kr kr. og kr kr. kan der ydes samtlige tillæg efter nedenstående principper. 14 stk. 1 Pensionistsvømning Tilskud ydes til pensionister som har en tillægsprocent mellem 75% og 100%. Likvid formue max. Kr Tilskuddet vil altid være 85% af udgiften uanset tillægsprocenten. Som bunden formue må regnes: Værdi af ejerbolig, motorkøretøj, båd og sommerhus hvis pgl. ikke har ejerbolig. Sommerhus medregnes dog aldrig ved helbredstillæg. Som anden formue medregnes: Indestående i pengeinstitut, værdipapirer, udestående fordringer, nedsparingslån/boligkredit, udlejningsejendomme, ubebyggede grunde, sommerhus hvis pågældende har ejerbolig (dog ikke ved Helbredstillæg). A A A _v1_Kompetencedelegationsplan 2017.DOC 14

215 TÅRNBY KOMMUNE Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen november 2016 nr. LOV OM SOCIAL PENSION SB CL UV AN Ud over ovennævnte grænser og emner Max kr. I FK/A Beløb herover I I A/SO stk Befordring I tilfælde, hvor der ikke efter andre regler, kan ydes befordringsgodtgørelse, og når offentlige transportmidler ikke kan benyttes, kan hjælp ydes, f.eks. kørsel til og fra fysiurgisk klinik, til og fra lægeambulatorium samt til og fra behandling hos tandlæge stk Brøkpension: Folkepensionister, som ikke har opnået fuldt optjeningstid suppleres op til behov, maksimalt fuld folkepension. 3. Ekstraforplejning: Mod lægeerklæring ydes til pensionister med behov for diætkost (eller ekstraforplejning) et beløb til merudgiften, svarende til diabetesforeningens vejledende beløb. 4. Flyttehjælp: Maksimalt ,00kr. stk. 1 Egenandel af ortonyxi-behandling 5. Højskoleophold: Tilskud til restudgiften med indtil 50,00 kr. pr. dag i max. 14 dage om året samt dokumenterede rejseudgifter med indtil 300,00 kr. b. Etablering: Maksimalt kr. A Uafviselige udgifter vedrørende ejerbolig I FK/A 6. Istandsættelse ved fraflytning for følgende persongrupper: - Handicappede pensionister, der flytter fra uegnede lejligheder til handicapvenlige lejligheder. - Pensionister, der flytter fra urimeligt store og dyre lejligheder til lejligheder af passende størrelse. - Pensionister, der optages i ældreboliger. - Pensionister, der optages i plejehjem. - Pensionister i H og P-boliger der afgår ved døden. I FK/A 7. Konfirmationsbidrag: Maksimalt det af Overøvrigheden fastsatte beløb, når der ikke ydes bidrag andetsteds fra. 8. Tandproteser og tandbehandling hvor der ikke ydes sygesikringstilskud: Til protesearbejde ydes der tilskud med de vejledende satser fra Kommunernes Landsforening. Anden rimelig tandbehandling 9. Vinduespudsning: Maksimalt 200,00 kr. hver 3. måned. A A A A A A A A A A _v1_Kompetencedelegationsplan 2017.DOC 15

216 TÅRNBY KOMMUNE Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen november 2016 nr. LOV OM SOCIAL PENSION SB CL UV AN 10. Øvrige nødvendige enkeltudgifter: Maksimalt 2.000,00 kr. pr. år A Over 2.000,00 kr. pr. år I FK/A 36 Inddragelse af fri dispositionsret over pension/ophævelse af inddragelsen I FK/A Rejsning af sag om værgemål I A 43 Tilbagebetaling af personlige tillæg A 14, 16 og 21 FØRTIDSPENSION TILKENDT FØR 1/1-03 LOV OM HØJESTE, MELLEMSTE FORHØJET ALMINDELIG OG ALMINDELIG FØRTIDSPENSION M.V. Behandling og indstilling om højeste-, mellemsteforhøjet og almindelig førtidspension, om bistands- og plejetillæg samt om invaliditetsydelse I I PN Samtlige afgørelser i sager om indstilling om førtidspension hvor ansøgeren er under 40 år skal forelægges Udvalget til efterretning. I E/SO 17 Personlige tillæg Der skal ved personlige tillæg altid foretages en konkret individuel vurdering. Udgangspunktet er, at der ved en likvid formue på kr kr. og derover gives afslag. Endvidere foretages der en konkret rådighedsvurdering. Hvis det månedlige rådighedsbeløb (indtægter fratrukket faste udgifter) for henholdsvis enlige og ægtepar/samlevende er under kr kr. og kr kr. kan der ydes samtlige tillæg efter nedenstående principper. Pensionistsvømning Tilskud ydes til pensionister som har en tillægsprocent mellem 75% og 100%. Likvid formue max. Kr Tilskuddet vil altid være 85% af udgiften uanset tillægsprocenten. 18 Helbredstillæg. A 18 stk. 4 Helbredstillæg ydes med op til 85% af pensionisters egenandel til udgifter til medicin, fysioterapi, kiropraktor, fodterapeut, psykolog, tandlæge, tandproteser, briller, anden fodbehandling 17 stk. 2 Tandproteser, briller og fodbehandling ydes der tilskud i henhold til den indgåede prisaftale Andre personlige tillæg Bunden formue: Ubegrænset A A _v1_Kompetencedelegationsplan 2017.DOC 16

217 TÅRNBY KOMMUNE Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen november 2016 nr. LOV OM SOCIAL PENSION SB CL UV AN Anden formue: kr kr. både for enlige og ægtepar. FK/A Ud over ovennævnte grænser og emner Max kr. stk Befordring I tilfælde, hvor der ikke efter andre regler, kan ydes befordringsgodtgørelse, og når offentlige transportmidler ikke kan benyttes, kan hjælp ydes, f.eks. kørsel til og fra fysiurgisk klinik, til og fra lægeambulatorium samt til og fra behandling hos tandlæge stk Ekstraforplejning: Mod lægeerklæring ydes til pensionister med behov for diætkost (eller ekstraforplejning) et beløb til merudgiften, svarende til diabetesforeningens vejledende beløb. 3. Flyttehjælp: Maksimalt ,00 kr. Egenandel af ortonyxi-behandling 11. Højskoleophold: Tilskud til restudgiften med indtil 50,00 kr. pr. dag i max. 14 dage om året samt dokumenterede rejseudgifter med indtil 300,00 kr. 12. a. Indbo/etablering stk. 2 A A A A A FK/A Maksimalt ,00 kr. A Uafviselige udgifter vedrørende ejerbolig I FK/A 14. Istandsættelse ved fraflytning for gældende persongrupper: - Handicappede pensionister, der flytter fra uegnede lejligheder til handicapvenlige lejligheder. - Pensionister, der flytter fra urimeligt store og dyre lejligheder til lejligheder af passende størrelse. - Pensionister, der optages i ældreboliger. - Pensionister, der optages i plejehjem. - Pensionister i H og P-boliger der afgår ved døden. I FK/A 15. Konfirmationsbidrag: Maksimalt det af Overøvrigheden fastsatte beløb, når der ikke ydes bidrag andetsteds fra. 17. Tandproteser og tandbehandling hvor der ydes sygesikringstilskud: Til protesearbejde ydes der tilskud med de vejledende satser fra Kommunernes Landsforening. Anden rimelig tandbehandling A A A _v1_Kompetencedelegationsplan 2017.DOC 17

218 TÅRNBY KOMMUNE Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen november 2016 nr. LOV OM SOCIAL PENSION SB CL UV AN 18. Vinduespudsning: Maksimalt 200,00 kr. hver 3. måned A 11. Øvrige nødvendige enkeltudgifter: Maksimalt 2.000,00 kr. pr. år A Over 2.000,00 kr. pr. år I FK/A 20a + 21 Rejsning af sag om førtidspension I FK/A Rejsning af sag om værgemål I FK/A _v1_Kompetencedelegationsplan 2017.DOC 18

219 TÅRNBY KOMMUNE Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen november 2016 nr. SUNDHEDSLOVEN. SB CL UV AN Visitation til omsorgstandpleje A 133 Visitation til specialtandpleje sker fra Tandplejen A 134 Fastsættelse af hel eller delvis egenbetaling træffes af AN overtandlægen 135 Støtte til tandproteser til personer i tilfælde af funktionelt ødelæggende eller vansirende følger af ulykkesbetingede skader på tænder, mund eller kæber A 138 Visitation til primærsygepleje efter lægehenvisning A 140 Visitation til genoptræning efter sygehusophold A 140a Visitation til vederlagsfri fysioterapi A 141 Henvisning til ambulant alkoholbehandling A Visitation og betalingstilsagn til anden alkoholbehandling udover ambulant alkoholbehandling I FK/A Visitation til og betalingstilsagn for døgnbehandling I A 142 Visitation til den lægelige stofmisbrugsbehandling se A Lov om Social Service Beregning og udbetaling af begravelseshjælp. Begravelseshjælpen er formuebestemt. Afviger den aktuelle formue fra den skattepligtige formue foretages en beregning på baggrund af en skifteretsattest. A 170 Pensionister - befordringsgodtgørelse til og fra almen praktiserende læger A 172 Beslutning om befordringsgodtgørelse i forbindelse med ambulant genoptræning træffes af fysioterapeuten. A A LOV OM ALMENE BOLIGER. 54 stk. 1 Tildeling af almene ældreboliger/pensionistboliger A 63 Betingelser for anvisning af ældreegnede boliger i anden kommune A _v1_Kompetencedelegationsplan 2017.DOC 19

220 TÅRNBY KOMMUNE Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen november 2016 nr. LOV OM TRAFIKSELSKABER SB CL UV AN 11 Movia handicapkørsel Borgere der opfylder betingelserne kan højest få 104 enkeltture pr. år. nr. LOV OM SPECIALUNDERVISNING FOR VOKSNE Specialundervisning eksklusiv transport under kr. inden for et kalenderår. A SB CL UV AN A Specialundervisning eksklusiv transport udover kr. inden for et kalenderår. I FK/A _v1_Kompetencedelegationsplan 2017.DOC 20

221 TÅRNBY KOMMUNE Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen november 2016 nr. LOV OM AKTIV SOCIALPOLITIK SB CL UV AN Kapitel 2 - Statsborgerskab og bopæl. 3, stk. 4 Indberetning til Udlændingeservice vedrørende A udlændinge 5, stk. 2 Ret til hjælp under kortvarige udlandsophold A FK/A Kapitel 3 - Vejledning og opfølgning. 8, stk. 3 Vurdering af hjælpen senest 8 uger efter 1. udbetaling af løbende hjælp 10 Løbende opfølgning i kontanthjælpssager, revalideringssager og fleksjob A A 11, 12, 13, 13a, 13b, 13c og 13f 14 stk Kapitel 4 - Kontanthjælp og aktivering. Beslutning om berettigelse til kontanthjælp, integrationsydelse og/eller uddannelseshjælp, herunder omfattelse af 225-timers reglen Vurderinger om formue ved beregning af kontanthjælp, A integrationsydelse og/eller uddannelseshjælp Der bortses fra kapitalpensioner i første 6 mdrs. sammenhængende hjælpsperiode A Efter 6 mdrs. hjælpsperiode bortses fra kr. og A for ægtepar og samlevende Der bortses fra værdi i helårsbolig i en periode på 6 I FK/A måneder. Efter 6 måneders hjælp, kan der bortses fra friværdi i egen bolig med op til I likvid formue indtil I FK/A Overskridelse af maksimumsbeløb I FK/A Udmåling af Kontanthjælp, Integrationsydelse og A Uddannelseshjælp samt udmåling af kontanthjælpsloft 27 Særlig ydelse af kontanthjælp til person som a. har nået efterlønsalderen b. ikke kan få social pension p.g.a. optjeningsregler A 27 stk. 2 Særlig støtte til børn under 18 år A 27A Hjælp til personer som ikke modtager fuld førtidspension efter regler om førtidspension efter A 34 Personer der opfylder betingelserne i 11 og som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde kan få særlig støtte. A A _v1_Kompetencedelegationsplan 2017.DOC 21

222 TÅRNBY KOMMUNE Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen november 2016 nr. LOV OM AKTIV SOCIALPOLITIK SB CL UV AN Hvis boligudgiften skønnes at være for høj og der kan fremskaffes en rimelig og billigere bolig, som familien ikke ønsker at flytte til, eller familien flytter fra en rimelig bolig og forøger sine boligudgifter på eget initiativ, medtages den forøgede boligudgift ikke ved beregning af støtte. I FK/A 34a - b Støtte til undervisningsmaterialer samt deltager betaling A Sanktioner i forbindelse med manglende rådighed A Kapitel 6 Revalidering Revalideringsberettigelse og foranstaltninger/uddannelser I FK/A Hjælp til ikke anerkendte uddannelser I A 50 Jobplan (jævnfør ovenfor og LAB 27 og 28, stk. 3) A Forsørgelse under revalidering A 56 Forlængelse af revalideringsperiode I FK/A 63 Særlig støtte under revalidering jf. vejledende retningslinjer Indtil kr. A Over kr. I FK/A 64+64A Nødvendige merudgifter til bolig ved halv revalideringsydelse A 65 Etablering af selvstændig virksomhed I I A/AB Kapitel 6 a Ressourceforløbsydelse 68 Ressourceforløbsydelse ydes med faste beløb A 69 Vurdere om ansøger fortsat opfylder betingelserne for at A modtage ressourceforløbsydelse. 69a - u Nedsættelse eller fradrag i ressourceforløbsydelsen på grund af sanktion A Kapitel 7 - Ledighedsydelse i Udbetaling af ledighedsydelse A 75-77B Rådighed og sanktioner A Kapitel 10 - Hjælp i særlige tilfælde. 81 Hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter, jævnfør vejledende retningslinjer _v1_Kompetencedelegationsplan 2017.DOC 22

223 TÅRNBY KOMMUNE Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen november 2016 nr. LOV OM AKTIV SOCIALPOLITIK SB CL UV AN 81A 82 82A 83, stk. 1 stk Indtil kr. A Over kr. I FK/A Hjælp til udsættelsestruede lejere, jævnfør vejledende I FK/A retningslinjer Hjælp til sygebehandling Indtil kr. A Over kr. I FK/A Hjælp til tandbehandling Indtil kr. A Over kr. I FK/A Økonomisk hjælp til opretholdelse af samværsret med børn under 18 år. Indtil kr. månedligt A Over kr. månedligt I A/FK Hjælp til rejseudgifter m.h.p. kontakt til børn der er A/FK bortført til udlandet. I (Sagen skal være anmeldt til politiet og forelagt for Udenrigsministeriet). Hjælp til barnets forsørgelse når forældremyndighedsindehaveren er afgået ved døden og ingen andre har forsørgelsespligt over for barnet Indtil kr. månedligt A Over kr. månedligt I A/FK Flyttehjælp (Flytning skal medføre forbedring af boligeller erhvervsmæssige forhold og der kan ikke ydes hjælp efter anden lovgivning). Hjælp indtil kr. A Over kr. I FK/A 90 Beslutning om administration af borgerens hjælp A Kapitel 12 - Tilbagebetaling. 91 stk. 1 Tilbagebetaling A Hvis en borger uberettiget har modtaget ydelser i forbindelse med regulering og omberegning skal disse ydelser tilbagebetales Hvis modtagelsen af en ydelse er sket på baggrund af at borgeren mod bedre vidende har undladt at give oplysninger som krævet efter 94 i lov om aktiv socialpolitik eller i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, eller har udvist en bedragerisk adfærd som dog i forhold til sagens samlede omstændigheder ikke skønnes at burde medføre en politianmeldelse skal ydelsen tilbagebetales A - hvis beløbet er under kr. A _v1_Kompetencedelegationsplan 2017.DOC 23

224 TÅRNBY KOMMUNE Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen november 2016 nr. LOV OM AKTIV SOCIALPOLITIK SB CL UV AN - hvis beløbet er kr. eller derover I A/FK 92 Tilbagebetaling af hjælp til indskudslån, værelsesleje og særlig støtte efter 34 A 93 Tilbagebetaling af ydet hjælp p.g.a. 1. Uforsvarlig økonomi A 2. ikke har givet nødvendig information A 3. indblandet i kollektiv arbejdsstrid A 4. Forhold der viser evne til at tilbagebetale hjælpen i løbet af kortere tid A 94, stk. 1 Tilbagebetaling af ydet hjælp når borgeren senere modtager ydelser som dækker samme tidsrum og A formål 95 Tilbagebetaling af hjælp. Betalingsordning fastsættes under hensyn til hvad borgeren kan betale uden at komme til at mangle det nødvendige til eget eller familiens underhold A 96 Fradrag i den fremtidige hjælp af daginstitutionsbetaling såfremt en borger som modtager hjælp efter kap. 4-6 ikke betaler for dag- eller klubtilbud A 97 Underholdsbidrag A 97A Opkrævning hos samlever når denne ikke overholder forsørgelsespligten A _v1_Kompetencedelegationsplan 2017.DOC 24

225 TÅRNBY KOMMUNE Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen november 2016 nr. LOV OM AKTIV BESKÆFTIGELSESINDSATS SB CL UV AN Kapitel 4 - Information og vejledning Vejledning om forbedring af muligheden for beskæftigelse A 9 2. Information og vejledning om indlæggelse af CV på jobnet.dk A 9 3. Information om andre aktiviteter A Kapitel 5 Tilmelding af arbejdssøgende i jobcenteret m.v. 11 stk. 3 Tilmelding til Jobcenteret A 11 stk. 4 Sikre at jobsøgningsaktiviteter er dokumenteret på A Joblog Kapitel 6 Formidlingsrelevante oplysninger (CV). 13 stk. 3 Sikre at borger har indlagt CV på jobnet.dk senest efter A 2 uger for 2.1 ere og 3 uger for 2.2 ere og 2.12 ÅU ere 13 stk. 5 Adgang til indlagte oplysninger A Kapitel 7 - Fastlæggelse af individuelle kontaktforløb 16 Afholdelse af individuelle samtaler A 17 stk. 1- Løbende opfølgning i kontanthjælpssager 2 A 18 Løbende opfølgning A 21 Fastlæggelse af friperiode ifølge aftale med borger A 25 Fravigelse af rådighedspligten I A/FK A/TL Jobplan Min plan A Undladelse eller udskydelse af jobplan Min plan I A/FK A/TL Kapitel 9b Mentor 31 b Tilbud om mentorstøtte Indtil kr. månedligt blandt godkendte aktører A Over kr. blandt godkendte aktører I A/FK A/TL Ikke godkendte aktører I A/FK A/TL 31c Skriftlig aftale A _v1_Kompetencedelegationsplan 2017.DOC 25

226 TÅRNBY KOMMUNE Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen november 2016 nr. LOV OM AKTIV BESKÆFTIGELSESINDSATS SB CL UV AN 31e Mentorfunktion, dækning af lønomkostninger I A/FK A/TL Kap. 10 Vejledning og opkvalificering 32 Vejledning og opkvalificering - indtil kr. månedligt blandt godkendte aktører A - mellem kr. månedligt I A/FK A/TL - over kr. månedligt I A /TL Ikke godkendte aktører I A/FK A/TL Kapitel 11 virksomhedspraktik og nytteindsats 42 Virksomhedspraktik A Ansættelse med løntilskud og varighed A 63 Størrelse af løntilskud A Kapitel 12a ressourceforløb 68a Beslutning om ressourceforløbsberettigelse I A/FK A/TL Kapitel 12 b Jobafklaringsforløb 68d Beslutning om jobafklaringsforløbsberettigelse A 70 og 75 Beslutning om fleksjobsberettigelse I A/FK A/TL 70F Udbetaling og beregning af fleksløntilskud til ansatte A 70G Udbetaling og beregning af fleksløntilskud til A selvstændige 74 Arbejdsredskaber, arbejdspladsindretninger - indtil kr. A - Over kr. I A/FK A/TL 76 og 77 Tilskud til udgifter til hjælpemidler, introduktion og uddannelsesmaterialer m.m. ved tilbud efter kapitel indtil pr. måned A - over pr. måned I A/FK A/TL 82 Befordringsgodtgørelse A 83 stk. 1 Godtgørelse ved aktivering jf. vejledende retningslinjer A _v1_Kompetencedelegationsplan 2017.DOC 26

227 TÅRNBY KOMMUNE Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen november 2016 nr. LOV OM AKTIV BESKÆFTIGELSESINDSATS SB CL UV AN 99 stk. 1-5 Tilskud til udgifter ved opkvalificering A Tilskud ved opkvalificering ved ordinær ansættelse - indtil kr. A - over kr. I A/FK A/TL 100 Hjælpemidler og arbejdspladsindretninger til personer I ordinært arbejde - indtil kr. A - over kr. I A/FK A/TL 113 Erstatning hvis borger under deltagelse efter kap. 10 og 11 kommer til skade I A/FK A/TL _v1_Kompetencedelegationsplan 2017.DOC 27

228 TÅRNBY KOMMUNE Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen november 2016 nr. SYGEDAGPENGELOVEN SB CL UV AN Bevilling, beregning og udbetaling af dagpenge til lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, ved fravær på grund af sygdom. A 7 Standsning af dagpengeudbetalingen, hvor der ikke længere er tale om fuld uarbejdsdygtighed A Dispensationsmuligheder for anmeldelsesreglerne A Bortfald af sygedagpenge A Forlængelse af sygedagpengeperioden ud over varighedsbegrænsning på 52 uger og efterfølgende forlængelser I A/FK A/TL 8 Visitation og opfølgning A 11 Udsende oplysningsskema ved anmeldelse af sygdom A 13a, 13b, og sikre det retur inden 8 dage Visitering kategori 1 Kategori 2 og 3 sager: Individuel opfølgning inden udgangen af 8. sygeuge, regnet fra 1. sygedag. Herefter hver hver 4. uge 15 Ny vurdering af sager efter hver opfølgning Samlet vurdering, af indsats i forhold til tilbagevenden til 17 arbejdsmarkedet Overladelse til anden aktør at udføre opgaver og træffe 19 afgørelser efter sygedagpengeloven 56 58A Godkendelse af 56 aftaler (kronisk eller langvarigt syge). Arbejdsgiverens muligheder for at få refunderet beløb svarende til de dagpenge som den sikrede har ret til fra arbejdsgiveren de første 30 dage af sygefraværet. For selvstændige er det de første 2 uger af sygefraværet. 60, stk. 1 Afskrivning af dagpenge, hvor arbejdsgiveren ikke anmoder om refusion. A 60, stk. 2 Bortfald af refusion modtaget mod bedre vidende og op til 6 måneders karensperiode I 61 Afgørelse om retten til dagpenge herunder også arbejdsgiverens forpligtelse til udbetaling af dagpenge A 72 Afkrævning af eventuelt udlagt forskud af dagpenge, A samt inddrivelse af beløbet Ophør af dagpenge ved frihedsberøvelse A 71 Krav om tilbagebetaling af dagpenge. A Hvis en borger uberettiget har modtaget ydelser i forbindelse med regulering og omberegning skal disse ydelser tilbagebetales. A A A A A I I A/AB A A/FK A/TL _v1_Kompetencedelegationsplan 2017.DOC 28

229 TÅRNBY KOMMUNE Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen november 2016 nr. SYGEDAGPENGELOVEN SB CL UV AN Hvis modtagelsen af en ydelse er sket på baggrund af at borgeren groft uagtsomt eller forsætligt har tilsidesat sin oplysningspligt, eller har modtaget ydelsen mod bedre vidende, eller har udvist en bedragerisk adfærd som dog i forhold til sagens samlede omstændigheder ikke skønnes at burde medføre en politianmeldelse skal ydelsen tilbagebetales A - hvis beløbet er under kr. A - hvis beløbet er kr. eller derover I A/FK Hvis borgerens adfærd skønnes at være af en sådan bedragerisk karakter, så politianmeldelse overvejes 78 Beregning og opgørelse af regreskrav overfor en ansvarlig skadevolder eller dennes forsikringsselskab Lov om orlov nr. LOV OM ORLOV I A A/TL A/FK A/TL SB CL UV AN nr. INTEGRATIONSLOV SB CL UV AN nr. INTEGRATIONSLOV SB CL UV AN 12, stk. 6 Husvilde under ,- mdl. A Husvilde over ,- mdl. I A/FK 19-20a A A/TL Udarbejdelse af og opfølgning på individuelle integrationskontrakter Henvisning til danskuddannelse A Tilbud til modtagere af introduktionsydelse Kompetence som ved LAB kapitel A 32 Flyttetilsagn kommunerne imellem I A/FK A/TL 34 Hjælp til dokumenterede og rimelige udgifter i forbindelse med deltagelse i introduktionsprogrammer. Efter en økonomisk vurdering. Indtil kr ,- månedligt A Over kr ,- månedligt I A/FK A/TL Sociale partnerskaber SB CL UV AN _v1_Kompetencedelegationsplan 2017.DOC 29

230 TÅRNBY KOMMUNE Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen november 2016 nr. LOV OM ANSVARET FOR OG STYRING AF DEN AKTIVE BESKÆFTIGELSESINDSATS SB CL UV AN 23 Optagelse på en revalideringsinstitution I A/TL Lov om fleksydelse 1a - 3 Betingelser for ret til fleksydelse A 3a Fortrydelsesordning A 4-5 Indmeldelse og udmeldelse af fleksydelsesordning A 7 10 Fleksydelsesbidrag A ATP A Beregning af fleksydelse A Udbetaling af fleksydelse A Tilbagebetaling af fleksydelse I A/FK A/TL Tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag A 34a-34b Videregivelse af oplysninger I A/FK A/TL Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v Bevilling af ydelser I A/TL _v1_Kompetencedelegationsplan 2017.DOC 30

231 Bilag: 6.1. Beskæftigelsesplan 2017.docx Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 15. november Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

232 TÅRNBY KOMMUNE BESKÆFTIGELSESPLAN 2017 JOBCENTER TÅRNBY

233 Indhold Indledning til beskæftigelsesplan Arbejdsmarkedssituationen...4 Beskæftigelsesmål Beskæftigelsesmål 1: Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, skal tættere på arbejdsmarkedet Beskæftigelsesmål 2: Flere unge under 30 år skal tage en kompetencegivende uddannelse...16 Beskæftigelsesmål 3: En omkostningseffektiv indsats Indholdet i Visitationssamtalerne Beskæftigelsesmål 4: Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft...20 Beskæftigelsesmål 5: Flere flygtninge og familiesammenførte skal så vidt muligt fastholde deres tilknytning til arbejdspladsen Beskæftigelsesmål 6: Sygemeldte borgere skal så vidt muligt fastholde deres tilknytning til arbejdspladsen Opsummering

234 Indledning til beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesplanen er Kommunens strategiske plan for, hvordan Jobcentret vil arbejde med de beskæftigelsespolitiske udfordringer i det kommende år. Målene og resultatkravene i Beskæftigelsesplanen er bygget op omkring de landspolitiske mål udmeldt af Beskæftigelsesministeren, samt lokalpolitiske mål og resultatkrav, som er formuleret i forbindelse med budgettet for det kommende år. Beskæftigelsesplanen understøtter kommunens politiske vision for beskæftigelsesområdet: Alle ledige borgere opnår en tilknytning til arbejdsmarkedet. At der på arbejdsmarkedet er plads til alle under hensynstagen til de enkeltes forudsætninger og arbejdsevne Ydelser skal udbetales korrekt og til tiden og borgerne skal løbende introduceres til selvbetjeningsløsningerne At syge borgere bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet At syge ledige borgere så vidt muligt får en beskæftigelsesrettet indsats sideløbende med sygedagpengeindsatsen. Tårnby kommune har et forpligtende samarbejde med Dragør kommune på beskæftigelsesområdet. Dette betyder, at Jobcenter Tårnby varetager beskæftigelsesindsatsen for ledige og sygemeldte borgere fra Dragør kommune. Beskæftigelsesplanen omfatter derfor ledige og sygemeldte i begge kommuner, da indsatsen overfor ledige og sygemeldte borgere i de to kommuner er ens. Strategien i 2017 er på mange områder en videreudvikling af strategien for 2016, da indsatsen i 2016 havde fokus på at bremse den negative udvikling ved en tidlig indsats og i 2017 har særligt fokus på en indsats for de borgere, der har lang ledighed bag sig. Det statistiske materiale består beregninger fra Arbejdsmarkedskontor Øst, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), data fra Jobindsats og data fra KMD Opus Lis. Beskæftigelsesplanen er udarbejdet af både ledere og medarbejdere i Jobcentret. 3

235 Arbejdsmarkedssituationen I Jobcenter Tårnbys tilrettelæggelse af beskæftigelsesindsatsen for 2017 udgør beskæftigelses- og ledighedsudviklingen i region hovedstaden en vigtig forudsætning. Analysen af beskæftigelses- og ledighedsudviklingen er udarbejdet af Arbejdsmarkedskontor øst på baggrund af Finansministeriets fremskrivning. Netop Finansministeriets fremskrivning ligger til grund for kommunens budget 2017 på beskæftigelsesområdet og Beskæftigelsesplanen understøtter derved koblingen mellem budget og indsats. Beskæftigelses- og Ledighedsudviklingen i Region Hovedstaden Arbejdsmarkedskontor Øst har analyseret den konkrete ledigheds- og beskæftigelsesudvikling frem til udgangen af Analysen viser, at beskæftigelsen i region hovedstaden har undergået en positiv udvikling fra 4. kvartal 2014 frem til 4. kvartal I denne periode er den samlede lønmodtagerbeskæftigelse steget med 2,3 %, hvilket svarer til fuldtidsbeskæftigede. Den positive udvikling vil ifølge Arbejdsmarkeds ØST fortsætte fra 4. Kvartal 2015 frem til 4. kvartal 2017 med en stigning på 2,4 %, hvilket svarer til fuldtidsbeskæftigede. Ledighedsudvikling 1 for region hovedstaden er tilsvarende positiv. Ledigheden er fra 1. kvartal 2015 til 1 kvartal 2016 faldet med 12,2 %, og lå i marts måned på 4,5 %. Tårnby og Dragør er de kommuner i region hovedstaden, der i denne periode har oplevet det største fald i ledigheden på henholdsvis 22,3 og 23,6 %. Ligeledes forventes det at faldet i ledigheden i Region Hovedstaden fortsætter i perioden fra 4 kvartal 2015 frem til 4 kvartal 2017 med et fald på 15 %, hvilket svarer til bruttoledige. Ledighedsudvikling Jobcenter Tårnby Beskæftigelsesplanen 2017 er udarbejdet på baggrund af ledighedsudviklingen i Tårnby Kommune fra 2015 frem til ultimo september 2016 sammenholdt med Arbejdsmarkedskontor Øst forventning til ledighedsudviklingen frem mod ultimo Nedenstående graf viser den konkrete ledighedsudvikling indenfor de enkelte LAB 2 målgrupper i Tårnby Kommune i 2015 frem til ultimo september Udviklingen i ledighedstallene for Tårnby Kommune indikerer, hvordan den positive ledighedsudvikling i hovedstadsområdet afspejler sig i de enkelte målgrupper. 1 Gælder for forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere 2 Loven og aktiv beskæftigelsesindsats opererer med målgrupper baseret på ydelseskategorier og tidligere refusionskategorier. 4

236 Nedenstående graf viser udvikling i antal fuldtidspersoner indenfor udvalgte målgrupper i Tårnby Kommune Kilde: Tallene er fra ledelsesinformationssystemet OPUSLis. Grafen viser, at der var en stigning i antallet af fuldtidspersoner i 2015, og at der herefter har været et fald i det samlede antal fuldtidspersoner på tværs af alle målgrupper frem mod ultimo september 2016, hvor antallet af fuldtidspersoner er lavere end i januar Ledighedsudviklingen i 2015 var kendetegnet ved, at der var et stort fald indenfor målgrupperne forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere. Modsat var der en stigning i antal fuldtidspersoner indenfor målgrupperne, sygedagpenge, personer omfattet af integrationsloven og jobafklaringsforløb. I 2015 steg antallet af fuldtidspersoner indenfor sygedagpenge med 68. Antallet af borgere omfattet af integrationsloven steg med 77 fuldtidspersoner og Jobafklaringsforløb steg med samlet 68 fuldtidspersoner. Nedenstående graf viser udviklingen i antal fuldtidspersoner hos Dragør Kommune. Kilde: Tallene er fra Jobindsats.dk Den beskrevne udvikling hos Tårnby Kommune afspejler sig også overordnet i tallene for Dragør kommune 3. I 2015 var der et fald i det samlede antal fuldtidspersoner i Dragør Kommune i ovenstående målgrupper, som faldt fra 815 i januar til 786 fuldtidspersoner i december Det samlede antal fuldtidspersoner ultimo juni 2016 ligger på765. Dragør Kommune har oplevet det største fald indenfor forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere. Ligesom Tårnby Kommune, så har der været en stigning indenfor målgrupperne Fleksjobberettiget, borgere i ressourceforløb og borgere i jobafklaringsforløb. Derudover er antallet af borgere på førtidspension kun faldet fra 205 i januar 2015 til 192 i juni Begge grafer viser nogenlunde samme udvikling, at Jobcentret har haft succes med at få ledige borgere, der er tæt på arbejdsmarked ud i job eller uddannelse i 2015, og at denne succes fortsætter i Derudover er det lykkedes Jobcenter Tårnby, at få bremset den negative udvikling indenfor målgrupperne, hvor borgerne hovedsagligt har længerevarende ledighed. Det har medført, at der overordnet har været et samlet fald på 242 fuldtidspersoner i Ligeledes har der været et fald i antallet af personer på førtidspension, der er faldet fra 1090 i januar 2015 til 997 i september Det betyder, at stagnationen i antal borgere med lang varighed ikke er blevet modsvaret af en stigning i antal borgere på førtidspension, og derfor er borgerne ikke blot blevet flyttet til andre ydelser i kommunen. 3 Det har desværre ikke været muligt, at lave en samlet udviklingen for hele Jobcentret, der både viser Dragør og Tårnby borgere. Tallene er hentet i to forskellige systemer, hvor tallene til grafen for Tårnby er fra Jobcentrets egen ledelsesinformationssystem OPUSLis. Dragør har ikke dette system, så derfor er data for Dragør borgere fra Jobindsats. Forudsætningerne i beregningerne i de to systemer er forskellige, hvilket betyder, at de to tabeller ikke kan sammenlignes. I jobindsats er det blandt andet kun er muligt at indhente data til og med juni Ligeledes har det heller ikke været muligt, at hente data for Personer under integrationsloven i Dragør, da de ikke er tilgængelige på Jobindsats.dk 5

237 Et hovedtema for beskæftigelsesplanen 2017 er, at understøtte de borgere med lang ledighed i at komme tættere på arbejdsmarkedet. Det vil ofte være borgere, som har problemer ud over ledighed og derfor har været på offentlig forsørgelse i mange år. Hovedtemaet for beskæftigelsesplan 2017 er dermed at reducere den samlede varighed indenfor især de målgrupper, hvor mange ledige med lang varighed på offentlig forsørgelse befinder sig. Udviklingen af den samlede varighed på offentlig forsørgelse I nedenstående tabel fremgår udviklingen af den gennemsnitlige varighed i uger i Tårnby Kommune fra januar 2015 frem til september Jan 15 Jul 15 Dec 15 Jun 16 Sep 16 Gennemsnit for alle ydelser Kilde: Tallene er fra ledelsesinformationssystemet OPUS Lis. Det er bemærkelsesværdigt, at på trods af et fald af det samlede antal kontaktforløb i 2016, så har der i samme periode været en stigning i den gennemsnitlige varighed. Årsagen er blandt andet, at det hovedsagligt er borgere med kort varighed, der er kommet i job eller uddannelse. Det betyder, at de tilbageværende i højere grad er borgere med en lang ledighed og dermed borgere, der er langt væk fra arbejdsmarkedet. I tabellen nedenfor fremgår udviklingen af antallet af personer i kontaktforløb med en varighed på 52+ uger. Antal kontaktforløb på 52+ uger Jan 2015 Jul 2015 Dec 2015 Jun 2016 Sep 2016 LAB 2.1 Forsikret ledig LAB 2.2 Kontanthjælp LAB 2.3 Kontanthjælp LAB 2.5 Sygedagpengemodtager LAB 2.11 Ressourceforløb LAB 2.12 Uddannelseshjælp LAB 2.13 Uddannelseshjælp Jobafklaringsforløb Person omfattet af Integrationsloven Kilde: Tallene er fra ledelsesinformationssystemet OPUS Lis. 6

238 Tabellen understreger, at det er særskilte målgrupper, hvor der opleves en ophobning af forløb af borgere med lang ledighed. Det er især tydeligt indenfor de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere i enten ressourceforløb, jobafklaringsforløb eller borgere der modtager sygedagpenge. Det understreger kun, at de borgere, der har draget fordel af den positive ledighedsudvikling i 2015 og 2016, er borgere der har haft en relativ tæt tilknytning til arbejdsmarkedet. Selvom der har været et drastisk fald i antallet af langtidsledige forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere, så har de tilbageværende forløb på tværs af LAB målgrupperne en stigende lang ledighed, der kan strække sig over mange år, som derved får betydning for den overordnede gennemsnitlige varighed. Nedenstående graf viser udviklingen af borgere med lang ledighed i Dragør Kommune: uger Jan 2015 Jul 2015 Dec 2015 Maj 2016 LAB 2.1 Forsikret ledig LAB 2.2 Kontanthjælp LAB 2.3 Kontanthjælp LAB 2.5 Sygedagpengemodtager LAB 2.12 Uddannelseshjælp LAB 2.13 Uddannelseshjælp Kilde: Tallene er fra Jobindsats.dk. Lignende udviklingen i Tårnby Kommune, så viser ovenstående tabel, at det især er hos bestemte målgrupper, at borgere med lang varighed befinder sig. Det er især hos sygedagpengemodtagere og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, at der mange borgere med lang varighed. Ovenstående gennemgang af ledigheds- og beskæftigelsesudviklingen i både Tårnby og Dragør Kommune tegner et klart billede af Jobcentrets udfordringer med mange borgere på langvarig offentlig forsørgelse. Hovedtemaet i beskæftigelsesplan 2017 er derfor at få nedbragt antallet af borgere med lang ledighed og en svag tilknytning til arbejdsmarkedet. 4 Tallene er taget fra Jobindsats, og det er desværre ikke muligt at fremvise tal for borgere i ressourceforløb, Jobafklaringsforløb og Personer omfattet af integrationsloven. 7

239 Beskæftigelsesmål 2017 Beskæftigelsesplanen 2017 består af følgende mål: Beskæftigelsesmål 1: Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, skal tættere på arbejdsmarkedet Målet er fastsat af Beskæftigelsesministeren og indeholder indsatser for langtidsledige a-dagpenge og jobparate kontanthjælpsmodtagere, aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere på ledighedsydelse Beskæftigelsesmål 2: Flere unge under 30 år skal tage en kompetencegivende uddannelse: Målet er fastsat af Beskæftigelsesministeren, men der er et tilsvarende mål i Tårnby Kommunes budget for Målet er målrettet borgere under 30 år uden en kompetencegivende uddannelse. Beskæftigelsesmål 3: En omkostningseffektiv indsats: Målet er fastsat lokalpolitisk i forbindelse med Tårnby Kommunes budget for 2017 og målet dækker over indsatser på alle målgrupper. Dog er der i Beskæftigelsesplanen særligt fokus på Kontanthjælpsmodtagere, Sygedagpengemodtagere og Personer omfattet af integrationsloven. Beskæftigelsesmål 4: Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft. Målet er fastsat af Beskæftigelsesministeren og der er et tilsvarende mål i Tårnbys Kommunes budget for Kommunens strategi er målrettet samarbejdet med kommunens virksomheder og samarbejdet internt i Jobcentret i forhold til at formidle relevante job til ledige borgere. Beskæftigelsesmål 5: Flere flygtninge og familiesammenførte skal så vidt muligt fastholde deres tilknytning til arbejdspladsen. Målet er fastsat af Beskæftigelsesministeren og er målrettet flygtninge og familiesammenførte. Beskæftigelsesmål 6: Sygemeldte borgere skal så vidt muligt fastholde deres tilknytning til arbejdspladsen. Målet er fastsat i forbindelse med Tårnby Kommunes budget for 2017 og omfatter en strategi for sygedagpengemodtagere og borgere på ledighedsydelsesforløb. De efterfølgende afsnit vil indeholde en uddybning af strategierne og indsatserne for at realisere de enkelte beskæftigelsesmål. 8

240 Beskæftigelsesmål 1: Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, skal tættere på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesmål 1 er et centralt mål i beskæftigelsesplanen for 2017, da det vedrører en stor del af jobcentrets ledige borgere. I dette afsnit beskrives strategier og indsatser for de målgrupper, hvor Jobcentret oplever vedvarende udfordringer med at nedbringe antallet af borgere med lang varighed. Beskæftigelsesplan 2016 indeholdte et lignende Ministermål vedrørende langtidsledighed, og Jobcenteret har i 2016 iværksat en række indsatser. Eksempelvis blev der blandt andet lagt vægt på effektive og motiverende samtaler med fokus på opfølgning af Min plan. Ligeledes har der været et fokus på de virksomhedsrettede indsatser, der havde effekt. Derudover har målet været, at uddannelsesplaner for blandt andet de unge iværksættes hurtigst muligt. Ovenstående indsatser i 2016 har givet resultater på flere områder. Der har samlet været en stagnation i udviklingen af antal borgere med lang varighed. I beskæftigelsesplan 2017 vil de igangværende indsatser for borgere med lang varighed fortsætte, da det har haft en god effekt på at minimere antallet, og de vil i 2017 blive videreudviklet og suppleret af nye indsatserne. Målet er således at de borgere, som ikke har draget nytte af indsatserne i 2016 får en anden indsat, der giver effekt til beskæftigelse eller uddannelse. Målet med at nedbringe det nuværende antal borgere med lang varighed i 2017 skal realiseres ved fokuserede indsatser for følgende målgrupper; forsikrede ledige, jobparate kontanthjælpsmodtagere, aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere. Ligeledes vil der være særskilte indsatser for sygemeldte borgere under beskæftigelsesmål 6. Resultatkravet for indsatserne for de langtidsledige borgere er som følge: Resultatkrav for Den gennemsnitlige varighed skal falde med 1 uge i forhold til Den overordnede udslusningsgrad skal være 27 %. (Udslusningsgraden angiver, hvor mange borgere der 4-6 måneder efter endt aktivering ikke længere har et aktivt kontaktforløb. 9

241 Overordnet vil indsatserne for at realisere ovenstående resultatmål være målrettet to forskellige kategorier af borgere: 1. Langtidsledige borgere, der befinder sig relativt tæt på arbejdsmarkedet, men af forskellige årsager har en længere varighedsforløb som ledig. De langtidsledige borgere befinder sig indenfor målgrupperne forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere. 2. Langvarigt ledige borgere, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet, og har komplekse udfordringer med at etablere kontakt til arbejdsmarkedet. Disse omfatter målgrupperne; aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, ledighedsydelsesmodtagere og borgere i ressourceforløb eller jobafklaring. Langtidsledige forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere Indsatserne for de langtidsledige forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere bygger videre på erfaringerne fra 2016 og den seneste udvikling på området. I 2016 var der et stort fald af langtidsledige borgere indenfor disse målgrupper. Ledighedsudviklingen indenfor disse målgrupper viser, at faldet hos forsikrede ledige ikke har betydet en stigning i antallet langtidsledige hos 2.2. Det indikerer, at de langtidsledige borgere i 2.1 er kommet i aktiv beskæftigelse og ikke blot er overgået til en anden ydelse efter bortfald af retten til dagpenge. Udviklingen viser dermed, at mange af de iværksatte indsatser i 2016 har haft den ønskede effekt på langtidsledigheden. Jobcentret vurderer dog, at de langtidsledige Jobparate kontanthjælpsmodtagere, der endnu ikke er kommet i arbejde i 2016, formodentligt vil være borgere med følgesymptomer efter længere tids ledighed, såsom manglende selvtillid, manglende motivation, forældede kompetencer, hvilket vil kræve særlige indsatser i De iværksatte indsatser i 2016 har haft en god effekt på antallet af langtidsledige borgere. Der var et fald på samlet 46 langtidsledige forsikrede ledige og et fald på 39 langtidsledige jobparate kontanthjælpsmodtagere. Indsatserne i 2016 har været baseret på hyppige og tidlige samtaler. Lovgivningen påbyder jobcentrene at afholde 6 samtaler med forsikrede ledige i løbet af de første 6 måneder i ledighedsforløbet, hvor første og sjette samtale afholdes sammen med a-kasserne. Jobcentret har i sammenhæng med tidlige og hyppige samtaler også haft fokus på indholdet i samtalerne med de ledige. Omdrejningspunktet for samtalerne er job og uddannelse med fokus på konkret vejledning vedrørende udarbejdelse af CV og selve jobsøgningsprocessen. Det har gjort det muligt at føre en mere fast indsats, hvor den lediges kontinuerligt understøttes i en aktiv jobsøgning. Den nye lovgivning og ovenstående indsatser har medført, at jobcentret i 2016 har opnormeret med 3 årsværk. Formålet har været at følge med kravet om de nye indsatser, og samtidig sikrer kvalitet i arbejdet, hvor målet blandt andet har været at reducere antallet af langtidsledige borgere. 10

242 Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen har i 2016 fået midler til at gennemføre et opkvalificeringsforløb for medarbejderne i Jobcentret og i udvalgte a-kasser med henblik på at skabe et fælles udgangspunkt og mål for indholdet i de fælles samtaler. Der vil i 2017 være fokus på at bruge den regionale uddannelsespulje og puljen til uddannelses løft af dagpengemodtagere. Kommunen har en relativ stor andel ufaglærte borgere, og denne gruppe af ledige vil derfor være i risiko for at ende i langtidsledighed. En central indsats i 2017 vil være, at fokusere på opkvalificering og kompetenceudvikling af de ledige borgere. Ifølge lovgivningen har langtidsledige borgere efter 16 ledighedsmåned ret til en personlig jobformidler. Jobcentret har primært i 2016 brugt anden aktør til dette, hvilket fortsættes dog med skærpet fokus på om der er effekt til beskæftigelse af samarbejdet. Særlig indsats for jobparate kontanthjælpsmodtagere Jobcenter Tårnby har i 2016 iværksat et samarbejde med anden aktør for jobparate kontanthjælpsmodtagere, som har været ledige i mere end 52 uger. De ledige havde gennem tiden allerede været igennem en stor del af de eksisterende tilbud uden effekt. Formålet med at benytte en anden aktør til indsatsen var, at der var gode erfaringer med, at få andre aktører til at afprøve nogle andre metoder og tilgange i en mindre periode for de langtidsledige borgere. Der har været en god effekt af indsatsen, hvorfor denne fortsætter i 2017, men iværksættes allerede mellem ledighedsuge som forebyggelse af langtidsledighed. Indsats for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere dækker over en gruppe borgere, der kan have meget forskellige forudsætninger for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Der har i 2016 været et fokus på, at opdele borgerne i overordnet i to grupper ud fra deres afstand til arbejdsmarkedet. Den ene gruppe er borgere, hvor det vurderes, at de med de rette indsatser vil kunne udvikle deres arbejdsevne nok til på et tidspunkt at komme tilbage til arbejdsmarkedet. Indsatserne for denne målgruppe har været med fokus på udfyldelse og opfølgning af Min plan. Min plan er et redskab, der skal være med til at afklare borgernes vej tilbage til arbejdsmarkedet. Det er et vigtigt redskab i Jobcentret, og det er en aftale mellem borgerne og jobcentret og består af realistiske beskæftigelsesmål og andre delmål. Min plan skal derved sikre et kontinuerligt forløb frem mod et endeligt beskæftigelsesmål. Den anden gruppe af ledig er borgere, som ikke vurderes til at have stor sandsynlighed for en dag at komme tilbage til arbejdsmarkedet. Denne gruppe af borgere vil derfor i højere grad være borgere, hvor det vil være mere relevant at tilkende dem fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension. Derfor vil processen om at få den rigtige tilkendelse allerede finde sted, når de er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. I forlængelse af indsatserne i 2016 skal der arbejdes meget mere med en virksomhedsrettet indsats for de aktivitetsparate borgere og helst en virksomhedsrettet indsats, hvor der er reel mulighed for 11

243 ansættelse i få timer om ugen. Samarbejdet med virksomhedscentrene skal styrkes, således at en del af afklaringsforløbene for de aktivitetsparate borgere foregår i kommunens egne institutioner. Samarbejdet med anden aktør skal baseres på effekt, samt progression i forhold til mål og delmål for den enkelte borger. Jobcentret vil i 2017 bestræbe sig på en bedre koordinering af forløbene og sikre en bedre og tættere opfølgning af eksempelvis Min plan. Derudover vil der være fokus på relationsarbejdet mellem borger og sagsbehandler, hvilket medfører at medarbejderne, hvor det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt vil afholde samtaler med borgerne ude af huset, så vi møder dem eksempelvis parken, træningsstedet ol. Det giver fleksibilitet og det kan være mere betryggende for borgerne. Borgere på ledighedsydelse og i fleksjob Udviklingen af antal borgere på ledighedsydelse viser en vedvarende stigning, og indikerer således en stigende udfordring med at etablere nye fleksjob. Ligeledes skal Jobcentret sørge for, at borgere på ledighedsydelse består af, at få så mange som mulige gjort parate til at varetage et fleksjob, også selvom det kun drejer sig om få timer om ugen. Der har i 2016 været fokus på, at knytte samarbejdet mellem jobteam og virksomhedsservice tættere sammen. Samarbejdet er centreret omkring at få borgerne klar til et fleksjob og samtidig lave det relevante match med den rigtige virksomhed og fleksjobberen. Samarbejdet er baseret på fælles mål med borgeren i centrum, et smidigt sagsforløb, hvor medarbejderne byder ind med hver deres kompetencer i forhold til at få borgerne i fleksjob. Andelen af ledige fleksjobberettigede udgør i juli % for Tårnby/Dragør. Dette tal skal nedbringes til 20 % i løbet af Kilde: Benchmarkrapport Jobindsats oktober Samarbejdet med anden aktør effektiviseres, således at der bliver fokus på effekt til fleksjob. Kommunen har tilkøbt Kandidatbanken, som er et it-systemet til håndtering af samarbejde med anden aktør på fleksjobområdet. Kommunen vil etablere samarbejde med de aktører, som er gode til at etablere fleksjob. Aktørerne får adgang til Kandidatbanken, hvor medarbejderne med borgerens samtykke har uploaded cv og arbejdsintensitet på borgerne. Samarbejdet baseres på resultatbetaling. 12

244 Borgere der visiteres til fleksjob kommer hovedsaligt fra aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og ressourceforløbsmodtagere. Der er en forventning om, at virksomhedsrettede indsatser for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og ressourceforløbsmodtagere understøtter at flere borgere, der visiteres til fleksjob allerede er i arbejde, og dermed undgår at starte på ledighedsydelse. Den interne samtaleindsats skal udvikles således, at de lovpligtige samtaler bliver afholdt og at indholdet i samtalerne i endnu højere grad indeholder hjælp til konkret jobsøgning og brug af cv og Joblog. Indsatser for langvarigt ledige borgere i ressourceforløb og jobafklaring Udviklingen af antallet af langvarigt ledige borgere i ressourceforløb og jobafklaring, viser en stigning i Stigningen er forventet, da reformen for førtidspension og fleksjob har betydet, at færre borgere får tilkendt førtidspension. Derfor er der en stigende udfordring for Jobcentret om, at få iværksat helhedsorienterede indsatser med fokus på, at disse borgere vil kunne komme til at varetage mindre virksomhedsrettede forløb. Ressourceforløb Rehabiliteringsteamets strategi og kriterier for godkendelse af borgere til ressourceforløb er overordnet kendetegnet ved, at det kun er de svageste borgere der visiteres til forløbene. Det indebærer, at mulighederne for, at sende borgerne i virksomhedsrettede tilbud og generelt arbejde med virksomhedsrettede indsatser er begrænset, da det ofte er meget svage borgere i ressourceforløb. Dertil kommer at ressourceforløbsmodtagerne i Dragør kommune skal bruge tid på transport medmindre virksomheden ligger indenfor kommunegrænsen, hvilket er udmattende når arbejdsevnen på grund af kroniske lidelser i forvejen er lav. Undersøgelser viser, at en virksomhedsrettet indsats har en god effekt for ressourceforløbsborgere og Jobcentret har derfor i 2016 opprioriterede netop det virksomhedsrettede aspekt af ressourceforløbene. Kommunen fik tilsagn om puljemidler til at lave en særlig virksomhedsrettet indsats fra 1. oktober og frem til 31. december Puljemidlerne gjorde det muligt, at afprøve en ny strategi, hvor en medarbejder med en sagsstamme på 31 sager blandt andet står for det konkrete virksomhedsopsøgende arbejde med hensyn til at finde praktikpladser, deltagelse i rehabiliteringsteam-møder ol er sagsbehandler og fungerer som mentor for borgerne når de er i praktikforløb. Jobcentret forventer at der fortsat vil være en stigning i antallet af borgere, der kommer i ressourceforløb. I 2017 vil det virksomhedsrettede aspekt i forløbene blive opprioriteret i samspil med en tværfaglig og helhedsorienteret indsats. Det vil især være et virksomhedsrettet fokus i form af løntilskud og virksomhedspraktikker. Den endelige effekt af forløbet, som er finansieret af puljemidler vil være udslagsgivende for den videre indsats for ressourceforløbsborgere i

245 Jobafklaringsforløb Udviklingen i antal fuldtidspersoner i Jobafklaringsforløb har siden lovens indførelse været i konstant stigning opad. Fra januar 2015 til ultimo september 2016 har der været en stigning fra 45 til 136 fuldtidspersoner i Tårnby kommune, og fra 10 til 31 fuldtidspersoner til og med maj 2016 i Dragør Kommune. I 2016 er udviklingen dog begyndt at udjævne sig, hvor den fra januar til ultimo september i Tårnby Kommune kun er steget fra 114 til 136, og fra 30 til 31 fuldtidspersoner i Dragør Kommune til og med maj Det forventes, at det samlede sagstal i 2017 kan holdes på niveau med det gennemsnitlige antal i Jobafklaringsområdet har vist sig, at være et mere svært håndterbart område end forventet. Mange borgere i målgruppen er langt fra arbejdsmarkedet, og for disse borgere gælder det om, at få deres sager belyst i tilstrækkelig omfang til, at de kan afklares til anden ydelse. Brugen af virksomhedsafprøvninger og -praktik bruges som det primære redskab overfor målgruppen. For at optimere indsatsen er der iværksat en tidlig indsats, hvor sagerne følges tæt, at aktiviteterne i gangsættes tidligere og at samtalefrekvensen lever op til lovens minimumskrav om seks årlige samtaler. Indsatstemaet har 2016 afsøgt mulighederne for at få 2. aktører til at give tilbud, som baserer sig på fakturering efter effekt. Det har vist sig at være svært, hvilket kan tilskrives, at området er relativt nyt, og aktørerne tør derfor ikke binde an med samarbejde baseret på resultatbonus. Området afsøges fortsat i 2017, hvor der ligeledes vil være fokus på anden aktør og den virksomhedsrettede aktivering. 14

246 Beskæftigelsesmål 2: Flere unge under 30 år skal tage en kompetencegivende uddannelse. For at imødekomme fremtidens krav om faglært arbejdskraft er det vigtigt at unge under 30 år uden kompetencegivende uddannelse bliver understøttet i et uddannelsesvalg indenfor en branche, hvor der er gode muligheder for job. Ingen unge under 30 år skal gå på passiv offentlig forsørgelse. Det er vigtigt, at ledige unge skal fastholde deres tilknytning til enten job eller uddannelse. Jobcentret har i forlængelse af de bestræbelser fastsat et resultatkrav for beskæftigelsesindsatsen på ungeområdet. Resultatkrav - Frafaldsprocenten på uddannelser skal reduceres til 20 % for uddannelsesparate, som er i ordinær uddannelse. Ovenstående resultat angiver tilbagefaldsgraden for ledige unge på uddannelseshjælp, der bliver visiteret til ordinær uddannelse. Det er vigtigt, at de unge bliver kompetenceafklaret og får en bred viden omkring uddannelsessystemet og de uddannelsesmuligheder der eksisterer. Udviklingen af antal helårspersoner på uddannelseshjælp ligger nogenlunde stabilt i løbet af Tilbagefaldsprocenten er derfor et vigtigt redskab, når antallet af uddannelsesparate unge skal minimeres, da det sikrer at de samme unge ikke ender på uddannelseshjælp efter et mislykket uddannelsesforløb. Den tidlige indsats for uddannelsesparate, som blev iværksat i 2015 fortsætter i Indsatsen for uddannelseshjælpsmodtagere begynder mindre end en uge efter ansøgning om uddannelseshjælp. De unge vil i udgangspunktet visiteres uddannelsesparate eller åbenlyst uddannelsesparate medmindre der foreligger lægelige oplysninger, der tydeligt indikerer at den unge skal visiteres aktivitetsparat. Indholdet i indsatserne er forskellige alt efter om de unge er åbenlyst uddannelsesparate, uddannelsesparate eller aktivitetsparate. De åbenlyst uddannelsesparate Der iværksættes straks aktivering besående af nytteaktivitet i form af virksomhedspraktik eller i kommunens Havehjælpsordning seneste 4 uger efter henvendelsen i Jobcentret. De unge uddannelseshjælps modtagere, som allerede har en grunduddannelse, skal have hjælp til at finde en elevplads. Virksomhedsservice har i deres opsøgende arbejde fokus på at skabe elevpladser på virksomheder, så de unge opnår fodfæste på arbejdsmarkedet gennem en erhvervsuddannelse. Målet et at hjælpe de unge med at finde beskæftigelse frem til uddannelsesstart. 15

247 Uddannelsesparate De unge, som vurderes at kunne påbegynde en uddannelse på ordinære vilkår inden for et år efter første henvendelse i Jobcentret, får hjælp til at overkomme de barrierer, som måtte være en hindring for at tage en uddannelse på ordinære vilkår. Disse unge modtager et uddannelsespålæg og et 4 ugers intensivt samtale-forløb i Jobcentret, hvor de unge bliver afklaret til uddannelse og selv skal være opsøgende i forhold til at indhente relevant oplysninger på uddannelsesinstitutioner. Efter 4 uger opstarter den unge til lovpligtig 13 ugers nytteaktivering i form af virksomhedspraktik eller kommunens havehjælpsordning. Efter de 13 uger skal den unge igen deltage i et 4 ugers samtaleforløb i Jobcentret, hvor uddannelsesafklaringen fortsætter medmindre den unge har tilmeldt sig en uddannelse og dermed er visiteret åbenlyst uddannelsesparat. Aktivitetsparate De unge aktivitetsparate, som ikke umiddelbart har de nødvendige forudsætninger for at kunne starte på en uddannelse, får tildelt en koordinerende sagsbehandler. Der samarbejdes med Handicap og Psykiatricentret i Kommunen i forhold til denne målgruppe. Det tværfaglige samarbejde sker i form af misbrugsbehandling og særlige tilbud for de psykisk skrøbelige. Der anvendes mentorer til de aktivitetsparate unge. Mentorerne hjælper de unge med at overkomme deres udfordringer, så der på sigt kan arbejdes hen imod uddannelse. 16

248 Beskæftigelsesmål 3: En omkostningseffektiv indsats Indholdet i Visitationssamtalerne. Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen har formuleret nedenstående resultatkrav som forudsætning for budget Resultatkrav - En gennemsnitlig refusionsprocent på 23 % Refusionsprocenten angiver den refusion som Jobcentret modtager for de udbetalte ydelser, der er bestemt af refusionstrappen. Refusionen er derved bestemt efter varigheden på ledighedsforløbene, hvor refusionen falder i takt med at varigheden stiger. Refusionen beregnes på baggrund af ydelser til målgrupper, og derfor vil den samlede beskæftigelsesindsats i 2017 have betydning for opnåelse af resultatkravet. Hvis resultatmålet om en refusionsprocent på 23 % skal indfris, skal der foruden fokus på de langtidsledige samtidig være fokus på en tidlig indsats for de målgrupper, der er nulstillede i forhold til refusionssatsen og derfor ikke kommer fra anden offentlig forsørgelse. Samtidig skal en endnu tidligere indsats være realiserbar og helt konkret medføre, at der opnås en højere refusionsprocent. Dette er muligt for modtagere af, sygedagpenge, kontanthjælp og integrationsydelse. Kontanthjælpsmodtagere 5 i 2016 er det den tidlige og hyppige samtale og virksomhedsrettet indsats, der har været i fokus for at begrænse tilgangen til langtidsledighed. Erfaringen viser, at de borgere som motiveres af en hyppig kontakt med jobcentret tidligt i ledighedsforløbet kommer hurtigere i arbejde og dermed forkorter varigheden på offentlig forsørgelse. 5 Herunder borgere der modtager integrationsydelse som følge af, at de ikke opfylder betingelserne for kontanthjælp. 17