RAPPORT OM DANMARKS ANVENDELSE AF KOMMISSIONENS BESLUTNING AF 20. DECEMBER 2011 OM TJENESTEYDELSER AF ALMINDELIG ØKONOMISK INTERESSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RAPPORT OM DANMARKS ANVENDELSE AF KOMMISSIONENS BESLUTNING AF 20. DECEMBER 2011 OM TJENESTEYDELSER AF ALMINDELIG ØKONOMISK INTERESSE"

Transkript

1 RAPPORT OM DANMARKS ANVENDELSE AF KOMMISSIONENS BESLUTNING AF 20. DECEMBER 2011 OM TJENESTEYDELSER AF ALMINDELIG ØKONOMISK INTERESSE juni 2014

2 2/16 INDHOLD Indledning...3 A. Kompensation for offentlig tjeneste ydet til sociale boligselskaber Statusredegørelse Anvendelsesområde og statistiske oplysninger Anvendelsesområde Statistiske oplysninger... 5 B. Kompensation for offentlig tjeneste i form af lodsning i visse danske havne Indledende bemærkninger Takster Forsyningspligt Kompensation... 8 C. Kompensation for offentlig tjeneste ydet til hospitaler Indledende bemærkninger Det danske sundhedsvæsen i hovedtræk Bemærkninger i relation til Kommissionens beslutning D. Kompensation for offentlig tjeneste ydet til lufthavne Bornholms Lufthavn Odense Lufthavn S.m.b.a. og Sønderborg Lufthavn A/S...13 E. Kompensation for offentlig tjeneste i form af søtransport...15

3 3/16 Indledning Det følger af Kommissionens beslutning af 20. december 2011 om tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, at hver medlemsstat hvert andet år skal indgive en rapport til Kommissionen om gennemførelsen af beslutningen med en beskrivelse af, hvordan den anvendes i de omfattede sektorer. Det fremgår af artikel 9 om Rapportering, at den første rapport skal indgives senest den 30. juni Danmark afgav seneste rapport i april I Danmark har Erhvervs- og vækstministeriet koordineret udfærdigelsen af opfølgningsrapporten. Med henblik på at tilvejebringe de nødvendige oplysninger, har Erhvervs- og Vækstministeriet anmodet samtlige ministerier om at indsende relevante bidrag om de kompensationsordninger, som de enkelte myndigheder administrerer og som de har vurderet falder inden for beslutningens anvendelsesområde. På denne baggrund er der blevet udarbejdet følgende bidrag til rapporten: A. Kompensation for offentlig tjeneste ydet til sociale boligselskaber (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter) B. Kompensation for offentlig tjeneste i form af lodsning i visse danske havne (Erhvervs- og Vækstministeriet) C. Kompensation for offentlig tjeneste ydet til hospitaler (Ministeriet for sundhed og forebyggelse) D. Kompensation for offentlig tjeneste ydet til lufthavn (Transportministeriet) E. Kompensation for offentlig tjeneste i form af søtransport (Transportministeriet) Afsnit A om den almene boligsektor følger Kommissionens retningslinjer for rapporten. De øvrige afsnit om lodsning, hospitals-, lufttransport- og søtransportsektoren er mindre omfattende, hvilket til dels skyldes, at den kompensation der ydes ikke i alle tilfælde vurderes at være omfattet af Kommissionens beslutning af 20. december Den danske rapport indeholder alene oplysninger om kompensationsordninger som vurderes at kunne falde inden for artikel 2 i Kommissionens beslutning af 20. december Andre kompensationsordninger til virksomheder der leverer tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, fx støtte til landtransport, er derfor ikke beskrevet i rapporten.

4 4/16 A. Kompensation for offentlig tjeneste ydet til sociale boligselskaber 1. Statusredegørelse Det fremgår af overgangsbestemmelsen i artikel 10, litra a, i Kommissionens afgørelse af 20. december 2011 om tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, at enhver støtteordning, der er trådt i kraft inden den 31. januar 2012, og som var forenelig med det indre marked og fritaget fra kravet om anmeldelse i overensstemmelse med beslutning 2005/842/EF, fortsat er forenelig med det indre marked og fritaget for anmeldelsespligten i yderligere to år dvs. indtil 31.januar Danmark har i sine tidligere rapporter fra henholdsvis december 2008 og april 2013 redegjort for anvendelsen af Kommissionens beslutning 2005/842/EF. De to rapporter vedrører årene Nærværende afrapportering vedrører anvendelsen af beslutning 2005/842/EF i perioden fra 2011 og indtil udgangen af 2013, jf. den omtalte overgangsbestemmelse i Kommissionens afgørelse fra december Der er ikke i den nævnte periode sket principielle ændringer i den måde, hvorpå man fra dansk side har anvendt Kommissionens beslutning fra 2005, ligesom anvendelsesområdet fortsat er det samme. Der er dog gennemført en mindre tilpasning i støttesystemet, jf. nærmere boks 1, nedenfor. Boks 1. Ændring af lov om almene boliger m.v. (lov nr.1097 af 28. november 2012): Den kommunale grundkapital blev nedsat fra 14 til 10 pct. af anskaffelsessummen for byggeriet. Nedsættelsen er tidsbegrænset og gælder for perioden fra den 1. juli 2012 til og med 31. december Formålet med ændringen var at understøtte kommunernes muligheder for at føre en aktiv boligpolitik, idet det bliver billigere for den enkelte kommune at give tilsagn til opførelse af alment boligbyggeri. Den reducerede kommunale grundkapital modsvares af en tilsvarende yderligere statslig ydelsesstøtte, således at den samlede støtte er uforandret. Der kan i øvrigt henvises til beskrivelsen af det danske støttesystem m.v. og anvendelsen af Kommissionens beslutning, der var indeholdt i de tidligere rapporter fra december 2008 og april Anvendelsesområde og statistiske oplysninger De tidligere rapporter indeholdt tillige en beskrivelse af anvendelsesområdet og en række statistiske oplysninger om de støtteordninger, der er omfattet af Kommissionens beslutning fra Anvendelsesområde Der er som nævnt ikke sket ændringer i anvendelsesområdet i forhold til Kommissionens beslutning. Anvendelsesområdet omfatter fortsat Almene boligorganisationer (der ejer almene familieboliger og almene ungdomsboliger) Selvejende institutioner (der ejer almene ungdomsboliger). Der henvises i øvrigt til de tidligere rapporter fra april 2013 (afsnit 2.1.) og december 2008 (afsnit og afsnit 2) Statistiske oplysninger Rapporterne fra 2008 og 2013 indeholdt en række statistiske oplysninger om den offentlige støtte, der er ydet til byggerier og boliger, der er omfattet af Kommissionens beslutning fra Oplysningerne vedrørte årene

5 5/16 Nærværende rapport indeholder data vedrørende anvendelsen af Kommissionen beslutning fra 2005 i årene , jf. tabel 1 og 2 nedenfor. Nybyggeri o.l.: Det fremgår af tabel 1, at kommunerne i årene 2011, 2012 og 2013 har givet tilsagn om offentlig støtte for henholdsvis 167,3 mio. kr., 705,3 mio. kr., og 1.220,7 mio. kr. til byggeri af almene familie- og almene ungdomsboliger. Støtten til nybyggeri i den nævnte periode varierer meget som følge af ændringen af den kommunale grundkapital, jf. boks 1 ovenfor. Det har medført store variationer i antallet af meddelte tilsagn i perioden I det samlede beløb ovenfor er ikke medtaget almene ældreboliger, herunder plejeboliger, da disse boliger ikke er omfattet af Kommissionens beslutning, jf. de tidligere rapporter fra 2008 og Tabel 1: Støtte til nybyggeri mv. ydet af stat og kommuner i perioden Mio. kr Støtteordning Mio. kr. Antal boliger Støtte pr. bolig 1000 kr. i Mio. kr. Antal boliger Støtte pr. bolig 1000 kr. i Mio. kr. Antal boliger Støtte pr. bolig 1000 kr. Familieboliger 1) 96, ,4 468, ,0 534, ,8 Ungdomsboliger 1) 4, ,7 165, ,6 611, ,1 Renovering af ungdomsboliger 1) 66,0 71,9 75,2 I alt 167,3 705, ,7 i Ældreboliger 1) 2) 15, ,4 313, ,6 400, ,5 Servicearealer til ældreboliger 6,2 23,9 34,0 Total 189, , ,2 Landsbyggefonden 3) -23,9-165,1-193,9 Nettoudgift 165,2 877, ,3 Noter: 1) Støtten vedrører almene boliger ejet af almene boligorganisationer og selvejende institutioner. Støtten består af ydelsesstøtte og grundkapitalindskud. Ydelsesstøtten er opgjort, som om den ville være blevet udbetalt i tilsagnsåret som et engangstilskud. Grundkapitalindskuddet er skønsmæssigt fordelt på boligtyper. 2) Støtten vedrører ældreboliger ejet af almene boligorganisationer, kommuner, regioner samt selvejende institutioner. 3) Landsbyggefondens bidrag er opgjort, som om det ville være blevet udbetalt i tilsagnsåret som et engangstilskud

6 6/16 Drift: Som nævnt i de tidligere rapporter fra 2008 og 2013 suppleres de nævnte ordninger af særlige driftsstøtteordninger, der primært administreres af Landsbyggefonden. Det fremgår af tabel 2, at Landsbyggefonden i årene i årene 2011, 2012 og 2013 i alt har ydet henholdsvis 1.928,7 mio. kr., 2.138,6 mio. kr. og 2.272,5 mio. kr. i støtte til almene boligafdelinger. Almene boligafdelinger kan bestå af både familie- ungdoms- og ældreboliger. De udbetalte beløb til de førstnævnte boligtyper der som nævnt er omfattet af Kommissionens beslutning er derfor noget mindre end de anførte tal. Kommunerne kan yde driftsstøtte til lignende formål som Landsbyggefonden. Støtten ydes typisk som en kommunal medfinansiering af projekter, som støttes af Landsbyggefonden. Det vurderes, at der er tale om et yderst begrænset støttebeløb. Tabel 2: Støtte til almene boligafdelinger ydet af Landsbyggefonden Mio. kr Udlån Driftslån 1) 333,8 516,0 503,9 Lån til frikøb af hjemfald 8,2 5,4 2,6 Udbetalinger Driftssikring 2) 0,2 0,2 0,1 Beboerrådgivere 0,0 0,0 0,0 Kapitaltilførsel mv 611,8 619,1 846,5 Huslejesikring 3) 106,7 137,2 100,5 Huslejebidrag 115,7 106,0 96,2 Huslejestøtte ( 91a) 144,6 216,2 175,2 Social og forebyggende indsats 269,4 224,8 200,4 Ydelsesstøtte, renovering 338,3 313,7 347,1 Udlån og udbetalinger i alt 1.928, , ,5 Kilder: Landsbyggefondens årsrapporter Noter: 1) I forbindelse hermed er der ydet driftslån fra kommunerne på 8,7 mio. kr. i 2011, 12,0 mio. kr. i 2012 og 9,2 mio. kr. i ) I forbindelse hermed er der ydet driftssikring fra kommunerne på 0,2 mio. kr. i 2011, 0,2 mio. kr. i 2012 og 0,1 mio. kr. i 2013, samt fra staten på 0,4 mio. kr. i 2011, 0,4 mio. kr. i 2012 og 0,3 mio. kr. i 2013 i henhold til tidligere tilsagn. 3) I forbindelse hermed er der ydet huslejesikring fra staten på 9,2 mio. kr. i 2011, 8,4 mio. kr. i 2012 og 7,7 mio. kr. i Individuel boligstøtte: Udover de ovenfor nævnte støttemuligheder er der i lov om individuel boligstøtte fastsat regler om individuel boligstøtte til beboerne. Denne form for støtte ydes direkte til beboerne, og ordningen vurderes af samme grund at falde helt uden for EU s statsstøtteregler, jf. nærmere afsnit 2 i de tidligere rapporter fra 2008 og 2013.

7 7/16 B. Kompensation for offentlig tjeneste i form af lodsning i visse danske havne Det danske lodsmarked Det danske lodsmarked er opdelt i hhv. gennemsejlingslodsninger og regionallodsninger jf. Lov 567 af 9. juni 2006 (lodsloven) 3. Gennemsejlingslodsning er således lodsninger der går i gennem danske farvande uden at anløbe dansk havn, mens regionallodsninger enten påbegyndes eller afsluttes i dansk havn. Markedet for gennemsejlingslodsninger er omsætningsmæssigt det største af de to, hvilket skyldes, at de største skibe findes på dette marked, og at de betaler de højeste takster jf. nedenfor. Den største aktør på lodsmarkedet i Danmark er det statsligt ejede lodseri DanPilot. Det statslige lodsvæsen udfører således ca lodserier årligt og omsætter for ca. 300 mio. kr. årligt. DanPilot har hidtil haft eneret på at udføre gennemsejlingslodsninger, mens der er fri konkurrence på regionallodsninger. Med Folketingets vedtagelse af L176 A d. 11. juni 2014 vil DanPilots eneret på gennemsejlingslodsninger dog blive gradvist udfaset frem mod en fuld konkurrenceudsættelse i Endelig gælder det, at der er lodspligt på regionallodsningsområdet for skibe med farlig last mv. Dette gør sig ikke på samme måde gældende for gennemsejlingslodsninger, da Danmark i henhold til internationale aftaler ikke kan pålægge lodspligt på skibe der sejler gennem danske farvande. Dog anbefaler den internationale maritime organisation (IMO), at skibe der bærer en farlig last benytter lods igennem danske farvande langt de fleste skibe efterlever denne anbefaling. Takster DanPilots takster er fastsat ved bekendtgørelse og er derfor faste. Taksternes størrelse varierer efter skibenes længde, bredde og dybdegang. Således er det dyrere for større skibe at anvende lodsning. Private lodserier kan frit fastsætte deres priser. Forsyningspligt I henhold til lodslovens 19 er DanPilot forpligtet til at stille lods til rådighed for skibe, der måtte ønske det eller er omfattet af lodspligt. Denne forsyningspligt indebærer i et vist omfang ekstra omkostninger, idet der skal opretholdes et beredskab for at leve op til forsyningspligten. Omkostningerne på gennemsejlingsområdet har hidtil kunne dækkes af indtjeningen på dette marked. Imidlertid har omkostningerne på regionallodsningsområdet ikke på samme vis kunnet dækkes af indtjeningen. Det skyldes for det første, at skibene på markedet gennemsnitligt er mindre, og at DanPilots indtjening derfor er lavere. For det andet skyldes det, at de private lodserier som regel kun har aktiviteter på områder, hvor der er tilstrækkelig stor trafik til at kunne dække omkostningerne forbundet med at etablere og vedligeholde et lodseri, herunder særlig materiel og certificeringen af kvalificerede lodser. Det betyder, at der sjældent er private aktører, der udbyder lodsning i mindre trafikerede havne, hvorfor DanPilot som regel udfører lodsningerne her.

8 8/16 DanPilot vil have mulighed for at hæve priserne på de mindre trafikkerede områder, så priserne afspejler det højere omkostningsniveau. DanPilots omkostninger forbundet med forsyningspligten forventes således at begrænse sig til de lodsninger, der fortsat er omfattet af takstbekendtgørelsen. Det gælder lodsninger, der er omfattet af lodspligten, og som anløber en havn i en fastsat åbningstid. Kompensation Idet der er et ønske om både at drive DanPilot på lige vilkår med private lodserier og samtidig opretholde forsyningspligten for lodsning i danske farvande, er det hensigten, at der indgås en kontrakt mellem den danske stat og DanPilot, der fastlægger rammerne for, hvordan DanPilot kan kompenseres for virksomhedens forsyningspligt. Kompensationen vil kun omhandle DanPilots udækkede meromkostninger forbundet med at opretholde forsyningspligten. Det er endvidere hensigten, at kompensationen skal fastsættes ud fra en uafhængig vurdering af, hvad omkostningsniveauet er for at udføre lodsninger, hvis man anvender den bedst tilgængelige teknologi på området. Såfremt DanPilots omkostningsniveau ligger over dette niveau, vil det blive henført til ineffektivitet. Enhver kompensation vil tilrettelægges i overensstemmelse med EU-reglerne om tjenesteydelser af særlig økonomisk interesse.

9 9/16 C. Kompensation for offentlig tjeneste ydet til hospitaler 1. Indledende bemærkninger Det er de danske myndigheders opfattelse, at der ikke findes ordninger inden for det danske hospitalsvæsen, som falder inden for meddelelsens anvendelsesområde. Baggrunden for denne antagelse er, at det danske sundhedsvæsen er offentligt styret, og de offentlige udgifter til sundhed finansieres over skatterne. Den enkelte borgers økonomiske status, tilknytning til arbejdsmarkedet eller personlige forsikringsmæssige forhold har i Danmark ingen betydning for adgangen til det offentlige sundhedsvæsens ydelser. Planlagte sygehusydelser tilbydes vederlagsfrit til personer med bopæl i Danmark, og behandling i akutte situationer ydes vederlagsfrit til alle uanset bopæl. Der er således ikke i det offentlige sygehusvæsen tale om en aktivitet, hvor brugeren (patienten), en sygekasse eller et forsikringsselskab betaler en modydelse i form af brugerbetaling, som modsvarer den leverede hospitalsydelse. For fuldstændighedens skyld bemærkes det dog, at der i enkelte situationer kan være tale om egenbetaling for sygehusbehandling af personer uden bopæl i Danmark, bl.a. da Danmark i forbindelse med implementering af dele af direktiv 2011/24/EU om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser m.v. har justeret sundhedsloven i overensstemmelse med direktivet således, at et regionsrådet i medfør af 78 a yder sygehusbehandling mod betaling til patienter fra EU-/EØS-lande. 1 I det følgende beskrives hovedtrækkene af det danske sundhedsvæsen, hvorefter der følger et par bemærkninger i relation til Kommissionens afgørelse af 20.december Det danske sundhedsvæsen i hovedtræk Det offentlige danske sundhedsvæsen består af hhv. den primære og sekundære sundhedssektor. Den primære sundhedssektor består af: De privatpraktiserende sundhedspersoner under den offentlige sygesikring (alment praktiserende læger, praktiserende speciallæger, fysioterapeuter mfl.) De kommunale sundhedsordninger: hjemmesygeplejen, den kommunale tandpleje og de forebyggende sundhedsordninger Den sekundære sundhedssektor består af sygehusvæsenet. Det offentlige danske sundhedsvæsen finansieres over skatterne. Den enkelte borgers økonomiske status, tilknytning til arbejdsmarkedet eller personlige forsikringsmæssige forhold har ingen betydning for adgangen til sundhedsvæsenets ydelser. Staten har ansvaret for på landsplan at fastlægge 1 Ved samme lejlighed blev personer fra rigsfællesskabet (Færøerne og Grønland), der ikke har bopæl her i landet sidestillet hermed. Nærmere regler herom er fastsat ved bekendtgørelse nr af 27. december 2013 om ret til sygehusbehandling m.v. I den forbindelse bemærkes det desuden, at et regionsråd, jf. bekendtgørelsens 6, kan yde behandling og opkræve betaling for sygehusbehandling, som ikke er akut af personer, der har tilknytning til et EU/EØS-land, Grønland eller Færøerne, og som ikke har adgang til behandling efter direktivets regler eller forordningens regler (direktiv 2011/24/EU om grænseoverskridende sundhedsydelser og EU-forordning 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger m.v.), såfremt sygehusbehandlingen kan ydes inden for den eksisterende kapacitet, og såfremt der ikke er private virksomheder, der kan dække efterspørgslen efter disse ydelser i den pågældende region

10 10/16 de overordnede sundhedspolitiske værdier og mål for det offentlige sundhedsvæsen. På den baggrund foretager Folketinget den retlige regulering af sundhedsvæsenets forhold i form af lovgivning m.v., ligesom sektorens økonomi - gennem årlige økonomiaftaler er underlagt en overordnet samfundsmæssig styring. De statslige myndigheder øver herudover i samspil mellem regioner, kommuner og andre parter på området indflydelse på sundhedsvæsenets udvikling gennem aftaler, rådgivning, oplysningsvirksomhed m.v. Regionerne har ansvaret for driften af sygehusvæsenet og administrationen af den offentlige sygesikring. Regionerne står således for langt den største del af virksomheden inden for det samlede offentlige sundhedsvæsen. De enkelte regionsråd prioriterer indsatsen og fastlægger det lokale serviceniveau inden for rammer, der er fastsat i lovgivningen m.v. Kommunerne varetager på sundhedsområdet først og fremmest hjemmesygeplejen, børne- og omsorgstandplejen og en rækkesundhedsordninger for børn og unge. Endvidere løser kommunerne enkelte administrative opgaver for sygesikringen, som udstedelsen af sygesikringsbeviser. De enkelte kommunalbestyrelser prioriterer ligeledes indsatsten og fastlægger det lokale serviceniveau inden for de rammer, der er fastsat i lovgivningen m.m. Driftsmæssigt er sundhedsvæsenet organiseret enten som offentlige institutioner og klinikker eller som liberale erhverv, der drives med offentlige tilskud efter overenskomst med de offentlige myndigheder. Sygehusvæsenet består i hovedsagen af regionalt ejede sygehuse. I henhold til sygehusloven skal regionerne yde vederlagsfri behandling ved sit sygehusvæsen. Udover på regionernes egne sygehuse ydes der vederlagsfri behandling ved visse private non-profit specialsygehuse, jf. sundhedslovens 79, stk. 2. Som led i løsningen af sine opgaver kan en region samarbejde med andre regioner og indgå overenskomst med private institutioner som led i opgaveløsningen, jf. sundhedslovens 75, stk. 1 og 2. I visse tilfælde kan der endvidere gives tilladelse til vederlagsfri behandling i udlandet. Omvendt ejer og driver udbyderne i primærsektoren praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter m.fl. selv deres klinikker, men finansieres i varierende grad af regionerne efter overenskomsterne mellem den offentlige sygesikring og de forskellige faggruppers organisationer. Disse sundhedspersoner er således private erhvervsdrivende, der honoreres efter centralt forhandlede overenskomster af regionerne for varetagelse af en væsentlig del af det regionale sundhedstilbud. Den offentlige sygesikring yder vederlagsfri lægehjælp hos alment praktiserende læger og ved speciallæger samt yder tilskud til en række andre ydelser. Undtaget herfra er alene det begrænsede antal personer, der har valgt den særlige sikringsordning (sygesikringsgruppe 2). Der er ikke i dansk sundhedslovgivning eller i EU en definition eller en entydig forståelse af, hvilke behandlinger der skal ske på sygehus. Sygehusvæsenet i Danmark er organiseret i hovedfunktioner (basisfunktioner) og specialiserede funktioner, som igen opdeles i regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner. De varetager alle både stationære og ambulante ydelser. Denne organisering sker ved en specialeplanlægning, der bl.a. skal sikre høj faglig kvalitet i behandlingen, helhed i patientforløbene og den bedste udnyttelse af ressourcerne. Specialeplanlægningen skal desuden fremme den nødvendige opbygning og vedligeholdelse af ekspertise, forskning og udvikling for at

11 11/16 sikre den bedste behandling af patienterne. Specialeplanlægningen skal samtidig sikre planlægning, koordination og samarbejde mellem aktørerne i sundhedsvæsenet. Det er et gennemgående princip ved planlægning i det danske sundhedsvæsen, at dets ydelser leveres på det lavest effektive omkostningsniveau (LEON-princippet). Der tages således løbende stilling til og planlægges efter, hvorvidt en given ydelse eller behandling under hensyntagen til opretholdelse af høj kvalitet og de øvrige nævnte forhold vil kunne leveres i fx speciallægepraksis, der i Danmark generelt er mindre omkostningstung og planlægningskrævende end sygehusvæsenet. Flere behandlinger kan således udlægges til speciallægepraksis i takt med udviklingen. For så vidt angår sygehusydelser, vil de derfor typisk være kendetegnet ved, at der implicit er taget stilling til, at der er tale om indlæggelseskrævende forløb, ydelser der kræver særlig ekspertise eller udstyr, og ydelser der stiller særlige krav til planlægning, herunder af behandlingsforløb og af uddannelse. Generelt lægges der i overensstemmelse med moderne lægevidenskab og teknologiske muligheder vægt på at drive sygehusvæsenet så effektivt som muligt og med så få og korte indlæggelser som muligt. Overordnet indebærer arbejdsdelingen derfor, at de mindre komplicerede sundhedsydelser varetages uden for sygehusvæsenet, mens de sværere, mere komplicerede ydelser varetages i sygehusvæsenet, herunder ambulant, hvor man har de nødvendige muligheder for at sikre volumen, kvalitet, sikkerhed, tilstrækkelige kompetencer og adgang for patienterne også uden for vanlig dagarbejdstid. Ambulante patientforløb i sygehusvæsenet vil således typisk være kendetegnede ved, at der for den enkelte patient er behov for involvering af flere specialer, evt. organiseret i egentlige multidisciplinære teams, som det fx ses på kræftområdet. Et sådant set-up stiller særlige krav til planlægning, både med henblik på sikring af tilstrækkelig kapacitet, herunder udstyr og sikring af effektiv ressourceudnyttelse både mht. økonomi og ekspertise. 3. Bemærkninger i relation til Kommissionens afgørelse Det er de danske myndigheders opfattelse, at der ved finansieringen af offentlige sygehuse i Danmark er tale om tjenesteydelser, som ikke kan anses for omfattet af statsstøttereglerne i artikel 107. Som følge heraf ses Altmark Trans-dommen og Kommissionens afgørelse af 20. december 2011 ikke at omhandle forhold svarende til finansieringen og organiseringen af det offentlige sygehusvæsen i Danmark. I Danmark er sygehusdrift helt overvejende en skattefinansieret offentlig egenproduktion inden for det regionale system. Sygehusydelserne tilbydes som nævnt vederlagsfrit til personer med bopæl her i landet, idet brugeren (patienten) ikke betaler en modydelse i form af brugerbetaling. De regionale sygehuse tilhører regionerne og finansiering af sygehusenes drift sker direkte via den enkelte regions budget. Der er ikke tale om nogen overførsel af økonomiske midler fra én juridisk person til en anden, ligesom budgettets bevilling til sygehusdrift ikke kan betragtes som en kompensation.

12 12/16 På indtægtssiden i de regionale budgetter indgår tilskud fra staten i form af generelle bloktilskud. Disse tilgår imidlertid de respektive regioner som sådan og dermed ikke de regionale sygehuse som øremærket statsstøtte til sygehusdrift. I Kommissionens afgørelse redegøres der bl.a. for beregning af kompensationens størrelse, rimelig fortjeneste og kontrol med overkompensation. Det fremgår heraf, at en rimelig forrentning af (egen)kapital er et moment, som skal tillægges vægt. Disse begreber giver imidlertid ikke i en dansk kontekst mening, hverken i forhold til de regionale sygehuse eller til regionerne som sådan, idet ingen af disse har nogen (egen)kapital, som skal forrentes med henblik på hospitalsdrift, og idet finansieringen af sygehusenes drift ikke anses for kompensation. Sundhedsministeriet skal endvidere gøre opmærksom på, at medlemsstaterne i medfør af EF-traktatens artikel 168 har ansvaret for organisation og levering af sundhedstjenesteydelser og medicinsk behandling. I lyset af ovennævnte bemærkninger er det Danmarks vurdering, at der ikke i Danmark findes ordninger for kompensation for offentlig tjeneste ydet til hospitaler, som er omfattet af Kommissionens afgørelse af 20. december 2011.

13 13/16 D. Kompensation for offentlig tjeneste ydet til lufthavne 1. Bornholms Lufthavn Bornholms Lufthavn er en regional lufthavn, der er ejet af den danske stat nærmere bestemt Trafikstyrelsen, som er ansvarlig for driften af lufthavnen. Lufthavnen modtager et årligt driftsstøttebeløb via Finansloven. Lufthavnen er beliggende på en ø og har under passagerer årligt, hvorfor støtten i medfør af Kommissionens afgørelse af 20. december 2011, artikel 2, litra d) er forenelig med det indre marked og fritaget for anmeldelsespligten. Bornholms Lufthavn har i årene haft mellem passagerer. Der er i den forbindelse udarbejdet en aftale mellem Trafikstyrelsen og Bornholms Lufthavn om forpligtelser til offentlig tjeneste på Bornholms Lufthavn. Det fremgår af aftalen, hvilke forpligtelser lufthavnen pålægges. Det fremgår endvidere, hvorledes kompensationen fastsættes, og at den ikke må overstige, hvad der er nødvendigt for at dække omkostningerne ved at opfylde forpligtelserne. Kompensationen reguleres årligt pr. 1. januar. Med henblik på at sikre, at Bornholms Lufthavn ikke overkompenseres, er det fastsat i aftalen, at lufthavnen har pligt til at tilbagebetale eventuel overkompensation, såfremt den overstiger 10 % af den årlige kompensation. I forbindelse med overvågning og opfølgning på eventuel overkompensation har Trafikstyrelsen til enhver tid fuld adgang til alle økonomiske data, hvilket gør det muligt at følge omkostningsudviklingen samt sikre, at der ikke foregår ulovlig krydssubsidiering. Det er Rigsrevisionen, der reviderer Trafikstyrelsens regnskab og dermed også Bornholms Lufthavns regnskab. Bornholms Lufthavns årsrapport indgår som en del af Trafikstyrelsens årsrapport. Økonomisk kompensation til Bornholms Lufthavn I mio. kr. Bornholms Lufthavn 2008 (Staten) 21, (Staten) 21, (Staten) 19, (Staten) 21, (Staten) 22, (Staten) 24,4 2. Odense Lufthavn S.m.b.a. og Sønderborg Lufthavn A/S Odense Lufthavn S.m.b.a. ejes af Odense, Nordfyns og Kerteminde Kommune og drives som et kommunalt fællesskab. Sønderborg Lufthavn drives af aktieselskabet Sønderborg Lufthavn A/S, som bl.a. ejes af Sønderborg Kommune. I forbindelse med Kommunalreformen i 2005 (hvor amterne blev nedlagt) blev det besluttet, at staten i en overgangsperiode på 4 år ( ) skulle overtage amtslige tilskud til Odense og Sønderborg Lufthavne. Det er besluttet, at de 2 lufthavne også efter overgangsperioden skal modtage kompensation for amternes tidligere tilskud.

14 14/16 Begge lufthavne har væsentligt under passagerer, jf. nedenstående tabel, hvorfor kompensationen, jf. artikel 2, litra e) i ovenfor anførte afgørelse fra Kommissionen, er forenelig med indre marked og fritaget for anmeldelsespligten. Passagerer på større offentlige, betjente danske luft- havne PASSAGERER I ALT, 1000 LUFTHAVNE I ALT Sønderborg Odense Kilde: Statens Luftfartsvæsen. Større lufthavne er lufthavne med rutepassagerer eller med mindst flyoperationer årligt Amts-/statstilskud til Odense og Sønderborg lufthavne : I mio. kr. Odense Lufthavn Sønderborg Lufthavn 2008 (Staten) 3,1 1, (Staten) 3,2 1, (Staten) 3,2 1, (Staten) 3,3 1, (Staten) 3,4 1, (Staten) 3,5 1,6 Tilskuddet er fastsat på et niveau svarende til det amtslige tilskud i Det vil sige tilskuddet ikke er udmålt efter trafikomfang, og der stilles heller ingen eksplicitte krav om modydelser

15 15/16 E. Kompensation for offentlig tjeneste i form af søtransport Generelle bemærkninger Det er det danske Transportministeriums opfattelse, at der på nuværende tidspunkt ikke findes ordninger i Danmark om overdragelse af offentlig tjeneste i form af søtransport, som er omfattet af Kommissionens retningslinjer. Transportministeriet administrerer i øjeblikket tre kontrakter om tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse inden for søtransport: Kontrakt om drift af færgeruten Bøjden-Fynshav af 24. juni 2014 Kontrakt om drift af færgeruten Samsø-Kalundborg af 11. juni 2007, samt den nye kontrakt af 24. juni 2014 Kontrakt om færgebetjeningen af Bornholm af 13. februar Den ydede kompensation efter kontrakterne er ikke omfattet af de i Kommissionens afgørelse artikel 2 nævnte kategorier. Det skyldes, at Transportministeriet gennemfører EU-udbud i forbindelse med overdragelse af kontrakterne om samfundsbegrundet færgebetjening, dvs. søtransport af almindelig økonomisk interesse. Det sikre, at kompensationens omfang konkurrenceudsættes, og i hvert enkelt tilfælde, betales der således ikke mere kompensation end nødvendigt. Bestemmelserne i Kommissionens afgørelse artikel 4 om afgrænsning af indholdet, varigheden, og omfanget er indarbejdet i kontrakterne. Dog bemærkes det, at ingen af kontrakterne tildeler operatøren særlige eller eksklusive rettigheder. To af kontrakterne blev genudbud i 2012/13 som EUudbud, og der blev indgået kontrakter i juni Det er Transportministeriets opfattelse, at konkurrencen i forbindelse med udbuddene af kontrakterne, der alle er indgået efter et offentligt EU-udbud, har sikret, at der ikke sker overkompensation. Fordi kontrakter er indgået efter en udbudsprocedure, er der ikke indarbejdet en bestemmelse i kontrakterne, der kan bevirke tilbagebetaling af overkompensation. Det kan i øvrigt oplyses, at alle kontrakter om samfundsbegrundede færgetransport overholder cabotageforordningen, jf. Rådets forordning nr af 7. december 1992 om anvendelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden for søtransport i medlemsstaterne (cabotagesejlads). Heraf følger, at kontrakterne er indgået uden forskelsbehandling af EF-redere, og at alle EF-redere har haft adgang til den kompensation, der gives for den givne ydelse.

16 16/16 For så vidt angår færgetrafik, har Transportministeriet i 2012 ydet 220 mio. kr. samlet i kompensation, og 222 mio. kr. i 2013.

RAPPORT DANMARKS ANVENDELSE AF KOMMISSIONENS BESLUTNING AF 28. NOVEMBER 2005 OM TJENESTEYDELSER AF ALMINDELIG ØKONOMISK INTERESSE APRIL 2013

RAPPORT DANMARKS ANVENDELSE AF KOMMISSIONENS BESLUTNING AF 28. NOVEMBER 2005 OM TJENESTEYDELSER AF ALMINDELIG ØKONOMISK INTERESSE APRIL 2013 RAPPORT OM DANMARKS ANVENDELSE AF KOMMISSIONENS BESLUTNING AF 28. NOVEMBER 2005 OM TJENESTEYDELSER AF ALMINDELIG ØKONOMISK INTERESSE APRIL 2013 2/15 INDHOLD Indledning... 3 A. Kompensation for offentlig

Læs mere

RAPPORT DANMARKS ANVENDELSE AF KOMMISSIONENS BESLUTNING AF 28. NOVEMBER 2005 OM TJENESTEYDELSER AF ALMINDELIG ØKONOMISK INTERESSE.

RAPPORT DANMARKS ANVENDELSE AF KOMMISSIONENS BESLUTNING AF 28. NOVEMBER 2005 OM TJENESTEYDELSER AF ALMINDELIG ØKONOMISK INTERESSE. RAPPORT OM DANMARKS ANVENDELSE AF KOMMISSIONENS BESLUTNING AF 28. NOVEMBER 2005 OM TJENESTEYDELSER AF ALMINDELIG ØKONOMISK INTERESSE December 2008 INDHOLD Indledning...3 A. Kompensation for offentlig tjeneste

Læs mere

RAPPORT OM DANMARKS ANVENDELSE AF KOMMISSIONENS BESLUTNING AF 20. DECEMBER 2011 OM TJENESTEYDELSER AF ALMINDELIG ØKONOMISK INTERESSE OG SGEI-

RAPPORT OM DANMARKS ANVENDELSE AF KOMMISSIONENS BESLUTNING AF 20. DECEMBER 2011 OM TJENESTEYDELSER AF ALMINDELIG ØKONOMISK INTERESSE OG SGEI- RAPPORT OM DANMARKS ANVENDELSE AF KOMMISSIONENS BESLUTNING AF 20. DECEMBER 2011 OM TJENESTEYDELSER AF ALMINDELIG ØKONOMISK INTERESSE OG SGEI- RAMMEBESTEMMELSERNE FRA 2012 Juni 2018 2/35 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet 1)

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet 1) 2013/1 LSV 33 (Gældende) Udskriftsdato: 25. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1107823 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20.

Læs mere

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden SIDE 3 l 12 Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden Indberetning, registrering og administration

Læs mere

Uddrag af serviceloven:

Uddrag af serviceloven: NOTAT Dato 13.11.2007 Uddrag af serviceloven: Kapitel 16 Personlig hjælp, omsorg og pleje samt plejetestamenter 83. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 1) personlig hjælp og pleje og 2) hjælp eller støtte

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til sundhedsydelser uden for sygehusvæsenet købt i eller leveret fra andre EU/EØS-lande 1)

Bekendtgørelse om tilskud til sundhedsydelser uden for sygehusvæsenet købt i eller leveret fra andre EU/EØS-lande 1) BEK nr 1660 af 27/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 7. maj 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1300570 Senere ændringer

Læs mere

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx? Relevante web-adresser Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=130455#k1 Sundhedsstyrelsen: http://www.sst.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven 2011/1 LSF 48 (Gældende) Udskriftsdato: 15. juni 2019 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Fremsat den 6. december 2011 af ministeren

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. Marts 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. Marts 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb Marts 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

Forslag. Lov om forlængelse af økonomiprotokollatet for almen praksis

Forslag. Lov om forlængelse af økonomiprotokollatet for almen praksis Lovforslag nr. L 209 Folketinget 2016-17 Fremsat den 3. maj 2017 af sundhedsministeren (Karen Ellemann, fg.) Forslag til Lov om forlængelse af økonomiprotokollatet for almen praksis 1. Økonomiprotokollat

Læs mere

Ansøgning om forhåndsgodkendelse til planlagt sygehusbehandling i udlandet efter EF-retten

Ansøgning om forhåndsgodkendelse til planlagt sygehusbehandling i udlandet efter EF-retten Ansøgning om forhåndsgodkendelse til planlagt sygehusbehandling i udlandet efter EF-retten Efter 31 i bekendtgørelse nr. 1207 af 22. september 2016 om ret til sygehusbehandling mv. har du mulighed for

Læs mere

Beskrivelse af opgave, Budget 2015-2018

Beskrivelse af opgave, Budget 2015-2018 Beskrivelse af opgave, Budget 2015 2018 1 Det lovpligtige og nødvendige 6 Socialudvalget Budgetområde Sundhed Aktivitetsbestemt medfinansiering Vederlagsfri fysioterapi 01 Vederlagsfri fysioterapi Kommunen

Læs mere

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Aktivitetsbeskrivelse, budget Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes

Læs mere

BERETNING FRA KOMMISSIONEN. om arbejdet med retningslinjerne for statsstøtte i forbindelse med tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse

BERETNING FRA KOMMISSIONEN. om arbejdet med retningslinjerne for statsstøtte i forbindelse med tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse DA BERETNING FRA KOMMISSIONEN om arbejdet med retningslinjerne for statsstøtte i forbindelse med tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse 1. FORMÅLET MED RAPPORTEN Det Europæiske Råd i Sevilla

Læs mere

Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Strategi for en regional klinisk farmakologisk service

Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Strategi for en regional klinisk farmakologisk service Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Strategi for en regional klinisk farmakologisk service 21.06.06 1 Baggrund: Strukturreformen vil betyde en væsentlig omorganisering af det danske sundhedsvæsen, herunder

Læs mere

Regionshuset, Vejle 13. maj og 11. juni Sundhedsområdet. v/sundhedsdirektør Jens Elkjær

Regionshuset, Vejle 13. maj og 11. juni Sundhedsområdet. v/sundhedsdirektør Jens Elkjær Regionshuset, Vejle 13. maj og 11. juni 2013 Sundhedsområdet v/sundhedsdirektør Jens Elkjær Disposition: Præsentation af sundhedsvæsenet Vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Struktur og rammer

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget L 146 endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget L 146 endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 L 146 endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Bilag: Udkast til eventuelt ændringsforslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love Ændringsforslag

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. NOTAT Dato: 8. december 2014 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2014-10334 Sagsbeh.: lni Dok id: 565516 Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler)

Læs mere

Regionernes budgetter i 2010

Regionernes budgetter i 2010 Kapitel 2 11 Regionernes budgetter i 2010 Regionerne vedtog i september 2009 deres budgetter for 2010. Regionerne holdt sig for fjerde år i træk inden for det udgiftsniveau, der blev aftalt i økonomiaftalen

Læs mere

Forslag. lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. lov om ændring af sundhedsloven 2008/1 LSF 179 (Gældende) Udskriftsdato: 27. februar 2017 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 0900247 Fremsat den 26. marts

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål nr. 26 (L 74), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren

Besvarelse af spørgsmål nr. 26 (L 74), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren Sundhedsudvalget L 74 - O Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 12. april 2005 Kontor: 2.s.kt. J.nr. 2400-1200-59 Sagsbeh.:JVB Fil-navn: Sp. 26.doc Besvarelse af spørgsmål nr. 26 (L 74), som Folketingets

Læs mere

SÆH ønsker ligeledes afdækket, om kommunen kan pålægge de private boligselskaberne at udleje til en andre boligsøgende.

SÆH ønsker ligeledes afdækket, om kommunen kan pålægge de private boligselskaberne at udleje til en andre boligsøgende. Internt notat Team Byggeri og Ejendomme 03-04-2018 Side 1. Notat vedrørende midlertidig anden brug af plejeboliger 1. Sagens omstændigheder SÆH ønsker midlertidig at udleje kommunalt ejede almene ældreboliger,

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk amkh@sum.dk Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker for muligheden for at

Læs mere

Budget 2019 FOREBYGGELSESUDVALGET MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER

Budget 2019 FOREBYGGELSESUDVALGET MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER Budget 2019 FOREBYGGELSESUDVALGET MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER Indholdsfortegnelse MÅL OG BEMÆRKNINGER Side Forebyggelsesudvalget... 5 19 Forebyggelse... 7 FOREBYGGELSESUDVALGET Forebyggelsesudvalgets

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om flere boliger og lavere husleje i det almene boligbyggeri som følge af det lave renteniveau

Forslag til folketingsbeslutning om flere boliger og lavere husleje i det almene boligbyggeri som følge af det lave renteniveau Beslutningsforslag nr. B 129 Folketinget 2018-19 Fremsat den 1. marts 2019 af Kirsten Normann Andersen (SF) og Jacob Mark (SF) Forslag til folketingsbeslutning om flere boliger og lavere husleje i det

Læs mere

BOLIGER OG INSTITUTIONER SAMT PLEJE OG OMSORG FOR ÆLDRE

BOLIGER OG INSTITUTIONER SAMT PLEJE OG OMSORG FOR ÆLDRE Budget- og regnskabssystem 4.5.4 - side 1 Dato: 1. januar 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2004/Budget 2005 BOLIGER OG INSTITUTIONER SAMT PLEJE OG OMSORG FOR ÆLDRE Udgifter og indtægter vedrørende personlig

Læs mere

De juridiske rammer v. Ulla Bitsch Andersen

De juridiske rammer v. Ulla Bitsch Andersen De juridiske rammer v. Ulla Bitsch Andersen Lovbekendtgørelse nr. 95 af 7. februar 2008 sundhedsloven Lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 social service Bekendtgørelse nr. 987 af 6. august 2007

Læs mere

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger Til samtlige kommuner Til de almene boligorganisationer Dato: 22. marts 2013 Kontor: Lovsekretariatet Almene boliger Sagsnr.: 2012-2652 Sagsbeh.: Karin Laursen Dok id: 383113 Ændring af lov om almene boliger

Læs mere

Høringsnotat - L48 vedr. Øfeldt Centret

Høringsnotat - L48 vedr. Øfeldt Centret Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 L 48 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMBWI Sags nr.: 1113573 Dok. Nr.: 743286 Dato: 6. december 2011

Læs mere

Praktiserende Fysioterapeuter i Danmark. Byder velkommen til sekretærkursus maj 2010...Velkommen..

Praktiserende Fysioterapeuter i Danmark. Byder velkommen til sekretærkursus maj 2010...Velkommen.. Praktiserende Fysioterapeuter i Danmark Byder velkommen til sekretærkursus maj 2010..Velkommen.. Alle power-points kan efter i dag hentes på: www.praktiserendefysioterapeuter.dk Sundhedssektorens strukturering.

Læs mere

Budget- og regnskabssystem 4.5.10 - side 1

Budget- og regnskabssystem 4.5.10 - side 1 Budget- og regnskabssystem 4.5.10 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 SYGEDAGPENGE 5.71 Sygedagpenge På denne funktion registreres alle udgifter og indtægter vedrørende sygedagpenge,

Læs mere

Notat om lovgivningsmæssige rammer for kommunal myndighedsudøvelse mht. vederlagsfri fysioterapi

Notat om lovgivningsmæssige rammer for kommunal myndighedsudøvelse mht. vederlagsfri fysioterapi Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMBWI/DEPTR Sags nr.: 1205091 Dok. Nr.: 1160795 Dato: 11. marts 2013 Notat om lovgivningsmæssige rammer for kommunal myndighedsudøvelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om virksomhedsansvarlige læger

Forslag. Lov om ændring af lov om virksomhedsansvarlige læger Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 479 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: JURMED Sagsbeh.: SUMMSB Sags nr.: 1206415 Dok. nr.: 1007533 Dato: 20. august

Læs mere

Hovedkonto 2 Social og specialundervisning

Hovedkonto 2 Social og specialundervisning Budget- og regnskabssystem for regioner 4.2 - side 1 Dato: Juli 2009 Ikrafttrædelsesår: Budget 2009 Hovedkonto 2 Social og specialundervisning Denne hovedkonto omfatter omkostninger og indtægter i forbindelse

Læs mere

Egenbetaling til kommunale akutpladser

Egenbetaling til kommunale akutpladser Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 B 13 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Egenbetaling til kommunale akutpladser Baggrund Kammeradvokaten har i notat af 16. november 2018 vurderet de lovgivningsmæssige

Læs mere

Konsekvenser af kommunalreformen for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Konsekvenser af kommunalreformen for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsudvalget Bilag 6 UDVALGSINDSTILLING med sagsfremstilling Konsekvenser af kommunalreformen for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen INDSTILLING Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

Myter og fakta om Faaborg-Midtfyn Kommunes angreb på den vederlagsfri fysioterapi

Myter og fakta om Faaborg-Midtfyn Kommunes angreb på den vederlagsfri fysioterapi Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 180 Offentligt Til: Folketingets sundhedsudvalg Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup Tlf.: 3675 1777 Fax: 3675 1403 dh@handicap.dk www.handicap.dk

Læs mere

Høringssvar vedr. Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen

Høringssvar vedr. Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen Sundhedsstyrelsen Høringssvar vedr. Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen KL takker for muligheden for at afgive høringssvar på Sundhedsstyrelsens faglige

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W www.sum.dk Folketingets Europaudvalg

Læs mere

I medfør af 11 c i konkurrenceloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 21. august 2007, som ændret ved lov nr. 375 af 27. maj 2008, fastsættes:

I medfør af 11 c i konkurrenceloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 21. august 2007, som ændret ved lov nr. 375 af 27. maj 2008, fastsættes: BEK nr 590 af 20/06/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 31. december 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Konkurrencestyrelsen, j.nr. 4/0304-8800-0001 Senere

Læs mere

Bekendtgørelse om den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet

Bekendtgørelse om den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet BEK nr 1781 af 27/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 19. november 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1610915 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget, Sundheds- og Ældreudvalget, Sundheds- og Ældreudvalget L 167 Bilag 1, L 167 A Bilag 1, L 167 B Bilag 1 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget, Sundheds- og Ældreudvalget, Sundheds- og Ældreudvalget L 167 Bilag 1, L 167 A Bilag 1, L 167 B Bilag 1 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget, Sundheds- og Ældreudvalget, Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 L 167 Bilag 1, L 167 A Bilag 1, L 167 B Bilag 1 Offentligt 2.1. Genindførsel af retten til frit valg af tandpleje

Læs mere

Vejen kommunale tandpleje

Vejen kommunale tandpleje Vejen kommunale tandpleje Drifts- og Afdelingschef Marianne Hald Andersen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Borgmester Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler i Vejen Kommune

Læs mere

Ansøgning om forhåndsgodkendelse til planlagt sygehusbehandling i et andet EU/EØS-land

Ansøgning om forhåndsgodkendelse til planlagt sygehusbehandling i et andet EU/EØS-land Ansøgning om forhåndsgodkendelse til planlagt sygehusbehandling i et andet EU/EØS-land For at kunne modtage en forhåndsgodkendelse til planlagt sygehusbehandling i et andet EU/EØS-land, er udgangspunktet:

Læs mere

Sygehusbehandling og genoptræning side 1

Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Indhold 4.81 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet... 2 4.82 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning... 4 4.84 Vederlagsfri behandling hos

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune Regionsrådet Region Hovedstaden j.nr. 7-203-05-79/25 modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i

Læs mere

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN)

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) Nakskov Almene Boligselskab, afd. Rosenparken Foto : LBF SIDE 3 l 8 REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN

Læs mere

Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde

Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde I medfør af 6, stk. 4, og 108, stk. 5 og 6, i lov nr. 573 af 24. juni 2005 om social service og 185 b, stk. 5,

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler.

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Indstilling til styregruppen for grundaftaler Arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler indstiller til styregruppen

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt 9. november 2016 J.nr. 16-1566931 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 39 af 12. oktober 2016 (alm.

Læs mere

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning 2007 Udsendt

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning 2007 Udsendt Dokumentnr. 35553/07 De statslige aktivitetsafhængige puljer i 2008 Regeringen og Danske Regioner indgik den 11-06-2007 aftale om regionernes økonomi i 2008. Hovedlinierne i aftalen er beskrevet i punktet

Læs mere

Mål og Midler Sundhedsområdet

Mål og Midler Sundhedsområdet Fokusområder Sundhedsområdet er specielt i kommunal økonomisk sammenhæng, idet langt hovedparten af økonomien er knyttet til finansiering/medfinansiering af aktiviteter i det regionale sundhedsvæsen og

Læs mere

Hovedkonto 4 Sundhedsområdet

Hovedkonto 4 Sundhedsområdet Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.4 - side 1 Dato: December 2015 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2015/Regnskab 2016 Hovedkonto 4 Sundhedsområdet Denne hovedkonto omfatter udgifter og indtægter vedrørende

Læs mere

COMMISSION DECISION. of XXX

COMMISSION DECISION. of XXX EUROPEAN COMMISSION Brussels, XXX [ ](2011) XXX draft COMMISSION DECISION of XXX om anvendelse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på statsstøtte

Læs mere

Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter Almene boliger J.nr lni 15. december 2011

Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter Almene boliger J.nr lni 15. december 2011 Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter Almene boliger J.nr. 2009-903 lni 15. december 2011 Notat om etablering af fælleslokaler og beboerhuse på tværs af afdelinger/ejerformer 1. Indledning Dette

Læs mere

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop

Læs mere

EM 2018/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

EM 2018/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 18-06-2018 EM 2018/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov om kommunernes og Grønlands Selvstyres budgetter og regnskaber (budget- og regnskabsloven) trådte

Læs mere

Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter

Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter Ane Friis Bendix Sundhedschef, Frederiksberg Kommune Klip fra Sundhedsloven 2 Loven skal opfylde behovet for:

Læs mere

Sundhedsøkonomi & sundhedspolitik

Sundhedsøkonomi & sundhedspolitik Sundhedsøkonomi & sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråd, Fyns Amtskreds 22. maj 2006 Eva Draborg IST Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet 1 Præsentation Sundhedsøkonomi og sundhedspolitik Organisering Finansiering

Læs mere

Den Europæiske Unions Tidende L 312/67

Den Europæiske Unions Tidende L 312/67 29.11.2005 Den Europæiske Unions Tidende L 312/67 KOMMISSIONENS BESLUTNING af 28. november 2005 om anvendelse af bestemmelserne i EF-traktatens artikel 86, stk. 2, på statsstøtte i form af kompensation

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 20.4.2012 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0302/2009 af Eugenia Ioan, tysk statsborger, om tab på grund af valutakurserne i forbindelse med

Læs mere

Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love

Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love (Gældende) Udskriftsdato: 11. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold,

Læs mere

Etablering af horisontalt samarbejde mellem Beredskabsstyrelsen og Bornholms Regionskommune

Etablering af horisontalt samarbejde mellem Beredskabsstyrelsen og Bornholms Regionskommune 4000453 ILS/MPJ Etablering af horisontalt samarbejde mellem Beredskabsstyrelsen og Bornholms Regionskommune 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Forsvarsministeriet har på et møde den 19. juni 2018 anmodet om

Læs mere

De almene boligafdelingers nettokapitaludgifter og finansiering i 2017

De almene boligafdelingers nettokapitaludgifter og finansiering i 2017 TEMASTATISTIK 2018:9 De almene boligafdelingers nettokapitaludgifter og finansiering i 2017 I 2017 er de gennemsnitlige nettokapitaludgifter 219 kr. pr. m 2 i den almene sektor. Nettokapitaludgifterne

Læs mere

Ny model for kommunal medfinansiering. Sundhedskoordinationsudvalget 27. juni 2018

Ny model for kommunal medfinansiering. Sundhedskoordinationsudvalget 27. juni 2018 Ny model for kommunal medfinansiering Sundhedskoordinationsudvalget 27. juni 2018 1 Baggrund Kommunal medfinansiering blev indført i 2007 for at give kommunerne et større (økonomisk) incitament til at

Læs mere

Vejledning. - om regler om indbetaling af ATP-bidrag, når et ansættelsesforhold har udenlandske elementer

Vejledning. - om regler om indbetaling af ATP-bidrag, når et ansættelsesforhold har udenlandske elementer Vejledning - om regler om indbetaling af ATP-bidrag, når et ansættelsesforhold har udenlandske elementer 1 Indhold 1. Indledning... 4 2. Introduktion til internationale regler om social sikring... 4 2.1.

Læs mere

Bilag 3. Krav til regnskaber mv.

Bilag 3. Krav til regnskaber mv. Bilag 3 Krav til regnskaber mv. Indholdsfortegnelse 1. PLIGT TIL AT UDARBEJDE SÆRSKILTE REGNSKABER... 3 2. UDVEKSLING AF YDELSER MELLEM AKTIVITETER... 3 3. OMKOSTNINGSFORDELING... 3 4. INDTÆGTSFORDELING...

Læs mere

Bekendtgørelse om statsgaranti, garantiprovision og aflønningsprovision i forbindelse med finansiering af almene boliger

Bekendtgørelse om statsgaranti, garantiprovision og aflønningsprovision i forbindelse med finansiering af almene boliger Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@tbst.dk tbst.dk Bekendtgørelse om statsgaranti, garantiprovision og aflønningsprovision i forbindelse med finansiering af almene

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland Kommunalbestyrelsen Horsens kommune Regionsrådet Region Midtjylland modtog den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Midtjylland og

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 NOTAT 16. maj 2015 Journal nr. Indhold Indledning... 2 Styring af området... 3 Udviklingen i Frederikssund Kommune... 5 Status i forhold til øvrige kommuner... 6

Læs mere

Dette notat indeholder definitionen af flere almindelige begreber inden for den almene boliglovgivning:

Dette notat indeholder definitionen af flere almindelige begreber inden for den almene boliglovgivning: Notat Dato: 05-02-2016 Reference: Rune Hellegaard Christensen Tlf.: 89594077 E-mail: rhc@norddjurs.dk Journalnr.: 15/19610 Notat vedr. begreber indenfor Almen bolig Dette notat indeholder definitionen

Læs mere

Gennemgang og vurdering af regionernes mulighed for at videreføre en række amtskommunale aktiviteter

Gennemgang og vurdering af regionernes mulighed for at videreføre en række amtskommunale aktiviteter Sundhedsudvalget (2. samling) L 74 - Svar på Spørgsmål 97 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 30. maj 2005 Kontor: Stabsenheden J.nr.: 2004-2000-10 Sagsbeh.: DSI Fil-navn: div. notat 30.05.

Læs mere

2012/1 LSF 3 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juli Forslag. til

2012/1 LSF 3 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juli Forslag. til 2012/1 LSF 3 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juli 2017 Ministerium: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Journalnummer: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, j.nr. 2012-2160 Fremsat den 3.

Læs mere

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN)

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) SIDE 3 l 8 REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) I medfør af lov om almene boliger

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

Erklæring vedrørende kommunegarantier

Erklæring vedrørende kommunegarantier Erklæring vedrørende kommunegarantier Nedenstående udfyldes af ansøgeren til anlægstilskuddet. Projektets titel (kort titel som projektet kan identificeres ud fra): Ansøgers navn, adresse m.v. CVR-nr.:

Læs mere

En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at

En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at N O T A T Regionernes brug af private leverandører En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at - 50 procent af regionernes driftsudgifter går til private svarende til 56,2 mia.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Til lovforslag nr. L 227 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Til lovforslag nr. L 227 Folketinget Til lovforslag nr. L 227 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 27. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del Bilag 292 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del Bilag 292 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del Bilag 292 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 21. oktober 2011 11/05089-5 /tlr-dep Kommissionens forslag til nye statsstøtteregler for tjenesteydelser

Læs mere

INDBETALINGER TIL LANDSDISPOSITIONSFONDEN FEBRUAR 2007

INDBETALINGER TIL LANDSDISPOSITIONSFONDEN FEBRUAR 2007 INDBETALINGER TIL LANDSDISPOSITIONSFONDEN FEBRUAR 2007 INDBETALINGER TIL LANDSDISPOSITIONSFONDEN FRA ALMENE BOLIGAFDELINGER, SELVEJENDE ÆLDREBOLIGINSTITUTIONER SAMT KOMMUNALE OG REGIONALE ÆLDREBOLIGER

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Ændring af det statslige bidrag til finansiering af regionerne)

Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Ændring af det statslige bidrag til finansiering af regionerne) NOTAT Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Ændring af det statslige bidrag til finansiering af regionerne) 1 I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af

Læs mere

2. Sundhedsområdet. "Aftale om strukturreform"

2. Sundhedsområdet. Aftale om strukturreform "Aftale om strukturreform" 2. Sundhedsområdet Forligspartierne ønsker at understøtte og fremme et stærkt offentligt sundhedsvæsen, der skal tilbyde patienterne fri, lige og gratis adgang til forebyggelse,

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

KOMMISSIONENS BESLUTNING

KOMMISSIONENS BESLUTNING EUROPA-KOMMISSIONEN KOMMISSIONENS BESLUTNING om anvendelse af bestemmelserne i traktatens artikel 86 på statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har fået

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v UDKAST Dato: 5. december 2013 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2013-3229 Sagsbeh.: lni Dok id: 421062 Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger m.v (Ommærkning af almene ældre- og almene familieboliger

Læs mere

Erklæringer om den udførte offentlige revision

Erklæringer om den udførte offentlige revision Standard for offentlig revision nr. 5 Erklæringer om den udførte offentlige revision SOR 5 SOR 5 Standarderne for offentlig SOR 5 SOR 5 STANDARD FOR OFFENTLIG REVISION NR. 5 (VERSION 2.0) 1 Erklæringer

Læs mere

Sygehusbehandling og genoptræning side 1

Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Indhold 4.81 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet... 2 4.82 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning... 4 4.84 Vederlagsfri behandling hos

Læs mere

Mål og Midler Sundhedsområdet

Mål og Midler Sundhedsområdet Fokusområder i 2014 Overskriften for fokus i 2014 er konsolideringen og fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen med sigte på et kommunalt sundhedsvæsen som et kompetent tredje ben i trekanten bestående

Læs mere

MEDICINSK SOCIOLOGI I DAG: Sundhedsvæsener. professionkultur. Sundhedsvæsenets Organisation. Kandidatuddannelsen i Medicin 3. Semester Vinter 2018

MEDICINSK SOCIOLOGI I DAG: Sundhedsvæsener. professionkultur. Sundhedsvæsenets Organisation. Kandidatuddannelsen i Medicin 3. Semester Vinter 2018 MEDICINSK SOCIOLOGI Sundhedsvæsenets Organisation Kandidatuddannelsen i Medicin 3. Semester Vinter 2018 I DAG: Sundhedsvæsener og professionkultur Hold 8 Anne Mette Dons 1 UNDERVISER Anne Mette Dons Læge

Læs mere

4 KONTERINGSREGLER. Hovedkonto 1 Sundhed SYGEHUSVÆSEN

4 KONTERINGSREGLER. Hovedkonto 1 Sundhed SYGEHUSVÆSEN 4.1 side 1 Dato: Oktober 2011 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2011 4 KONTERINGSREGLER Hovedkonto 1 Sundhed Hovedkontoen omfatter udgifter og indtægter vedrørende regionernes sygehuse og dertil knyttede institutioner

Læs mere

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes vision for et helt og sammenhængende sundhedsvæsen Regionerne er meget mere end sygehuse Regionerne er også en række nære sundhedstilbud:

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Kommunal medfinansiering af sygehussektoren Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Gennemgangsplan 1. Den danske finansieringsmodel 2. Kommunal medfinansiering Indhold, udfordringer og effekter

Læs mere

1. at skema A for de ældreegnede almene familieboliger og fælleshuset godkendes,

1. at skema A for de ældreegnede almene familieboliger og fælleshuset godkendes, Pkt.nr. 12 Seniorbofællesskabet Olleøre/Solkilden skema A. 323564 Indstilling: Borgmesterkontoret indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: 1. at skema A for de ældreegnede almene familieboliger

Læs mere

Denne FAQ har til formål at besvare de typiske spørgsmål, som kommunerne stiller vedr. frokostordninger i daginstitutioner.

Denne FAQ har til formål at besvare de typiske spørgsmål, som kommunerne stiller vedr. frokostordninger i daginstitutioner. N O TAT FAQ om frokostordninger i daginstitutioner Denne FAQ har til formål at besvare de typiske spørgsmål, som kommunerne stiller vedr. frokostordninger i daginstitutioner. Lov nr. 631 af 11. juni 2010

Læs mere