Tabel 1: Normer til landbrugsafgrøder og grønsager på friland (kvælstof-, fosfor- og kalium-)
|
|
- Jonas Therkildsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ud- bytte Indrenin af forfruts- v i kvælstofs kode Tabel 1: Normer til landbrusafrøder o rønsaer på friland (kvælstof-, fosfor- o kalium-) er o retninsivende er for fosfor o kalium i pr. ha for 2015/2016 Normerne aniver total mænde kvælstof på årsbasis. For rønsaer på friland, hvor der er fastsat en artsspecifik kvælstofnor m, ælder en pr. kultur. Nye afrødekoder siden første udave af vejledninen for planperioden 2015/2016 er markeret med rønt, mens ændrede afrødekoder er markeret med ult. Uvandet rovsand Uvandet finsand Vandet sandjord Sandblandet lerjord Lerjord JB 1-4 JB 5-6 JB 7-9 er for fosfor h/ha h/ha h/ha h/ha h/ha Vårsæd til modenhed h/ha h/ha h/ha h/ha h/ha 1 Vårby 2 0 Ja 43 (47) (55) (61) (68) (73) 155 1, Vårhvede 2 0 Ja 38 (42) (48) (54) (61) (65) 166 1, Vårhvede, brødhvede 2 0 Ja 38 (42) (48) (54) (61) (65) 185 1, Vårhavre 0 Ja , Blandin af vårsåede kornarter 12 0 Ja , Vårru 0 Ja , Majs modenhed 0 Ja , Korn + bælsæd, under 50% bælsæd 10 Ja , Vårtriticale 0 Ja , Sorhum 0 Ja , P/ha K/ha
2 udbytte Indrenin af forfr i kvælstof kode Uvandet rovsand Uvandet finsand Vandet sandjord Sandblandet lerjord Lerjord JB 1 4 JB 5 6 JB 7 9 er for fosfor h/ha h/ha h/ha h/ha h/ha P/ha K/ha Vintersæd til modenhed h/ha h/ha h/ha h/ha h/ha 10 Vinterby 2 0 Ja 49 (54) (58) (64) (80) (86) 191 1, Vinterhvede 2 0 Ja 49 (54) (69) (74) (89) (95) 196 1, Vinterhvede, brødhvede 2 0 Ja 49 (54) (69) (74) (89) (95) 253 1, Vinterhavre 2 0 Ja 45 (50) (63) (59) (74) (78) 165 1, Vinterru 2 0 Ja 45 (50) (64) (63) (77) (81) 166 1, Vinterhybridru 2 0 Ja 55 (61) (77) (77) (89) (95) 180 1, Vintertriticale 2 0 Ja 44 (48) (62) (62) (70) (75) 184 1, Blandin af efterårssåede kornarter 2,12 0 Ja 45 (50) (63) (59) (74) (78) 165 1, Oliefrø o bælsæd h/ha h/ha h/ha h/ha h/ha 21 Vårraps 20 Ja , Vinterraps 20 Ja , Rybs 20 Ja , Solsikke 20 Ja Sojabønner 20 Nej Gul sennep 20 Ja , Blandin af oliearter Ja Ærter 20 Nej Hestebønner 20 Nej Sødlupin 20 Nej Bælsæd blandin 20 Nej
3 udbytte Indrenin af forfr i kvælstof kode Uvandet rovsand Uvandet finsand Vandet sandjord Sandblandet lerjord Lerjord JB 1 4 JB 5 6 JB 7 9 er for fosfor h/ha h/ha h/ha h/ha h/ha P/ha K/ha Oliefrø o bælsæd (fortsat) h/ha h/ha h/ha h/ha h/ha Bælsæd, fleråri blandin Nej Bælsæd, andre typer til modenhed blandin Nej Hør o hamp h/ha h/ha h/ha h/ha h/ha 40 Oliehør 20 Ja Spindhør 20 Ja Hamp 20 Ja Blandin bredbladet afrøde, frø/kerne Ja Quinoa 20 Ja Bohvede 20 Ja Frøræs o andet markfrø h/ha h/ha h/ha h/ha h/ha 101 Rajræs, alm. 20 Nej Rajræs, alm. 1. år, efterårsudlat 20 Nej Rajræs, ital. 20 Nej Rajræs, ital., 1. år, efterårsudlat 20 Nej Rajræs, hybrid 20 Nej Rajræs, efterårsudl. Hybrid 20 Nej Timothefrø (Knoldrottehale) 20 Nej Hunderæsfrø 20 Nej
4 udbytte Indrenin af forfr i kvælstof kode Uvandet rovsand Uvandet finsand Vandet sandjord Sandblandet lerjord Lerjord JB 1-4 JB 5-6 JB 7-9 er for fosfor h/ha h/ha h/ha h/ha h/ha Frøræs o andet markfrø (fortsat) h/ha h/ha h/ha h/ha h/ha 107 Ensvinelfrø 20 Nej Rødsvinelfrø 20 Nej Rajsvinelfrø 20 Nej Rajsvinelfrø, efterårsudlat 20 Nej Svinelfrø, stivbladet 20 Nej Svinelfrø, strand- 20 Nej Enrapræsfrø (marktype) 20 Nej Enrapræsfrø (plænetype) 20 Nej Rapræs, alm. 20 Nej Hvene, alm. o krybende 20 Nej Kløverfrø 95 Nej Græsmarksbælplanter 20 Nej Kommenfrø 20 Nej Valmuefrø 20 Nej Spinatfrø 20 Ja Bederoefrø 20 Ja Blandin af markfrø til udsæd 20 Nej P/ha K/ha
5 Indrenin af forfr i kvælstof kode Uvandet rovsand Uvandet finsand Vandet sandjord Sandblandet lerjord Lerjord JB 1-4 JB 5-6 JB 7-9 er for fosfor h/ha h/ha h/ha h/ha h/ha P/ha K/ha Kartofler 13 h/ha h/ha h/ha h/ha h/ha 150 Kartofler, læe 0 Ja , Kartofler, stivelses 0 Ja , Kartofler, spise 0 Ja , Kartofler, andre 0 Ja , Rodfruter til fabrik h/ha h/ha h/ha h/ha h/ha 160 Sukkerroer til fabrik Ja , Cikorierødder 20 Ja , Blandin, andre industriafrøder Ja Helsæd, vår FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 210 Vårby, helsæd 0 Ja Vårhvede, helsæd 0 Ja Vårhavre, helsæd 0 Ja Blandkorn, vårsået, helsæd 0 Ja Korn + bælsæd, helsæd, under 50% bælsæd 6 Ja Ærtehelsæd 10 Nej Silomajs 0 Ja Helsæd, vinter FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 220 Vinterby, helsæd 0 Ja Vinterhvede, helsæd 0 Ja Vinterru, helsæd 0 Ja Vintertriticale, helsæd 0 Ja Blandkorn, efterårssået, helsæd 0 Ja
6 Indrenin af forfr i kvælstof kode Uvandet rovsand Uvandet finsand Vandet sandjord Sandblandet lerjord Lerjord JB 1-4 JB 5-6 JB 7-9 er for fosfor e e e h/ha h/ha h/ha h/ha h/ha P/ha K/ha Grønkorn FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 230 Blandin af vårkorn, rønkorn 12 0 Ja Grønkorn af vårby 0 Ja Grønkorn af vårhvede 0 Ja Grønkorn af vårhavre 0 Ja Grønkorn af vårru 0 Ja Grønkorn af vårtriticale 0 Ja Korn o bælsæd, rønkorn, under 50% bælsæd 10 Ja Blandin af vinterkorn, rønkorn 12 0 Ja Grønkorn af vinterby 0 Ja Grønkorn af vinterhvede 0 Ja Grønkorn af vinterhavre 0 Ja Grønkorn af vinterru 0 Ja Grønkorn af hybridru 0 Ja Grønkorn af vintertriticale 0 Ja Græs, permanent FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha Permanent ræs ved vandborin 0 Nej Udnyttet ræs ved vandborin 0 Nej Permanent ræs, meet lavt udbytte 4 20 Nej
7 udbytte Indrenin af forfr i kvælstof kode Uvandet rovsand Uvandet finsand Vandet sandjord Sandblandet lerjord Lerjord JB 1-4 JB 5-6 JB 7-9 er for fosfor e e e h/ha h/ha h/ha h/ha h/ha P/ha K/ha Græs, permanent (fortsat) FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha Permanent ræs, lavt udbytte 4 20 Nej Permanent ræs, alt udbytte 4 20 Nej Permanent ræs til fabrik, over 6 tons 3 20 Nej Permanent ræs o kløverræs uden, under 50 % kløver 6,17 20 Nej Permanent ræs o kløverræs uden, over 50 % kløver 6 0 Nej Græs til uderise 0 Nej Græs, permanent (min. omlat hvert 5. år 16 ) FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha Permanent ræs under 50% kløver/lucerne 4,7,15,17 95 Nej Permanent ræs over 50% kløver/lucerne 4,7,15 95 Nej Permanent ræs uden kløver 4,15 20 Nej Permanent ræs til fabrik 3,15 20 Nej Permanent lucerne til fabrik 3,15 95 Nej
8 udbytte Indrenin af forfr i kvælstof kode Uvandet rovsand Uvandet finsand Vandet sandjord Sandblandet lerjord Lerjord JB 1 4 JB 5 6 JB 7 9 er for fosfor e e e h/ha h/ha h/ha h/ha h/ha P/ha K/ha Græs, permanent (min. omlat hvert 5. år 16 ) (fortsat) FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha Permanent lucerneræs over 25% ræs, til fabrik 3,15 95 Nej Permanent kløver til fabrik 3,15 95 Nej Permanent lucerne o lucerneræs med over 50% lucerne 4,15 95 Nej Permanent kløverræs til fabrik 3,15 95 Nej Græsmarksplanter, omdrift FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha Græs under 50% kløver/lucerne, ekstremt lavt udbytte 4,7,17 20 Nej Græs under 50% kløver/lucerne, meet lavt udbytte 4,7,17 20 Nej Græs under 50% kløver/lucerne, lavt udbytte 4,7,17 20 Nej Græs med kløver/lucerne, under 50% bælpl. 4,7,17 95 Nej Græs med vikke o andre bælplanter, under 50% 4 95 Nej Kløverræs over 50% kløver 4,7 95 Nej Lucerne, lucerneræs med over 50% lucerne 4 95 Nej
9 Indrenin af forfr i kvælstof kode Uvandet rovsand Uvandet finsand Vandet sandjord Sandblandet lerjord Lerjord JB 1 4 JB 5-6 JB 7-9 er for fosfor e e e h/ha h/ha h/ha h/ha h/ha P/ha K/ha Græsmarksplanter, omdrift (fortsat) FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 263 Græs uden kløver 4 20 Nej Græs til slæt før vårsået afrøde 4,8,18 0 Nej Græs, rulleræs 0 Nej Græs til uderise 76 Nej Græs o kløverræs uden, under 50 % kløver 6 20 Nej Græs o kløverræs uden, over 50 % kløver 6 20 Nej Græs til fabrik 3 20 Nej Kløverræs til fabrik 3 95 Nej Lucerne, slæt 3 95 Nej Lucerneræs, over 25% ræs til slæt inkl. eet foder 3 95 Nej Kløver til slæt 3 95 Nej Andre foderafrøder FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 280 Fodersukkerroer 16 Ja Kålroer 16 Ja Fodermarvkål 16 Ja Foderulerødder 16 Ja
10 Indrenin af forfr i kvælstof kode Uvandet rovsand Uvandet finsand Vandet sandjord Sandblandet lerjord Lerjord JB 1 4 JB 5 6 JB 7 9 er for fosfor e e e h/ha h/ha h/ha h/ha h/ha P/ha K/ha Udlæ o efterafrøder FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha Kløverræs med over 50% kløver, udlæ/efterslæt efter rønkorn o.l. høstet i maj/juni 4,10 0 Nej Kløverræs med over 50% kløver, udlæ/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. auust 4,10 0 Nej Kløverræs med over 50% kløver, udlæ/efterslæt efter korn o.l. 4,10 0 Nej Græs/kløverræs med over 50% kløver til fabrik, efterslæt efter rønkorn o.l. høstet i maj/juni 3 0 Nej Græs, udlæ/efterslæt efter rønkorn o.l. høstet i maj/juni 4,9 0 Nej Græs, udlæ/efterslæt efter helsæd/tidl. frøræs eller vinterby høstet senest 1. auust 4,9 0 Nej Græs, udlæ/efterslæt efter korn/sildi frøræs 4,9 0 Nej Kløverræs med under 50% kløver, udlæ/efterslæt efter rønkorn o.l. høstet i maj/juni 4,10 0 Nej
11 Indrenin af forfr i kvælstof kode Uvandet rovsand Uvandet finsand Vandet sandjord Sandblandet lerjord Lerjord JB 1-4 JB 5-6 JB 7-9 er for fosfor e e e h/ha h/ha h/ha h/ha h/ha P/ha K/ha Udlæ o efterafrøder (fortsat) FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha Kløverræs med under 50% kløver, udlæ/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. auust 4,10 0 Nej Kløverræs med under 50% kløver, udlæ/efterslæt efter korn o.l. 4,10 0 Nej Græs/kløverræs med under 50% kløver til fabrik, efterslæt efter rønkorn o.l. høstet i maj/juni 3 0 Nej Plitie efterafrøder eller 25 Nej Udlæ o efterafrøder til rønødnin 0 Nej Mellemafrøder 0 Nej
12 Indrenin af forfr i kvælstof kode Uvandet rovsand Uvandet finsand Vandet jord Alle jordtyper 20 Sandblandet lerjord Lerjord JB 5-6 JB 7-9 er for fosfor e e e h/ha h/ha h/ha h/ha h/ha N /h P/ha K/ha Grøntsaer på friland o krydderurter h/ha h/ha h/ha h/ha h/ha 400 Asier 25 Ja Aspares 25 Nej Bladselleri 25 Ja Blomkål 25 Ja Broccoli 25 Ja Courette, squash 25 Ja Grønkål 50 Ja Gulerod 25 Ja , Hvidkål 50 Ja Kinakål 25 Ja Knoldselleri 50 Ja Lø 0 Ja Pastinak 25 Ja Rodpersille 25 Ja Porre 25 Ja Rosenkål 50 Ja Rødbede 25 Ja Rødkål 50 Ja Salat, friland 25 Ja Savoykål, spidskål 25 Ja Spinat 25 Ja Sukkermajs 25 Ja Ærter, konsum 17 Nej Jordskok, konsum 25 Nej Grøntsaer, andre Ja Grøntsaer, blandiner 25 Ja Bladpersille 25 Ja Purlø 50 Ja Krydderurter (undtaen persille o purlø) 25 Ja Grøntsaer, andre (friland) 25 Ja
13 Indrenin af forfr i kvælstof kode Uvandet rovsand Uvandet finsand Vandet sandjord Sandblandet lerjord Lerjord JB 1 4 JB 5-6 JB 7-9 er for fosfor e e e h/ha h/ha h/ha h/ha h/ha P/ha K/ha Udyrkede arealer FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha Permanent ræs, uden udbetalin af økoloitilskud 0 Nej Græs i omdrift, uden udbetalin af økoloitilskud 0 Nej Permanent ræs ved vandborin 0 Nej Udyrket areal ved vandborin 0 Nej Slåninsbrak 0 Nej MFO-slåninsbrak 0 Nej Rekreative formål 14 0 Nej Taetes, sydomssanerende plante 0 Nej Arealer med tilsan under miljøordninerne FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha Miljøræs MVJ-tilsan (0 N), omdrift 4,5 0 Nej Miljøræs, MVJ-tilsan (80 N), omdrift 4,5 18 Nej Miljøræs, MVJ-tilsan 2 (0 N), permanent 4,5,16 18 Nej Særlie afrødekoder i forbindelse med tilsan eller miljøtilta FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 258 Permanent ræs, Ø-støtte 20 Nej Skovrejsnin på tidl. landbrusjord 1 0 Nej
14 Indrenin af forfr i kvælstof kode Uvandet rovsand Uvandet finsand Vandet sandjord Sandblandet lerjord Lerjord JB 1 4 JB 5-6 JB 7-9 er for fosfor e e e h/ha h/ha h/ha h/ha h/ha P/ha K/ha Særlie afrødekoder i forbindelse med tilsan eller miljøtilta (fortsat) FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha åri udtanin 0 Nej åri udtanin af aerjord med frivilli skovrejsnin 0 Nej åri udtanin med tilsan om skovrejsnin fra NST 0 Nej Vådområder eller lavbundsjorde med udtanin 0 Nej Vådområder med udtanin 0 Nej MVJ ej udtanin, ej landbrusjord 0 Nej MVJ udtanin, ej landbrusjord 0 Nej Braklate randzoner 0 Nej Miljøtilta, ej landbrusarealer 0 Nej MFO-udyrket areal ved vandborin 0 Nej Blomsterbrak 0 Nej MFO-blomsterbrak 0 Nej Permanent ræs i MSO 19 omlat til ikke-landbru 0 Nej Vildtafrøder 0 Nej Ikke støtteberettiet landbrusareal 0 Nej
15 Noter til Tabel 1 1) JB 12 kan indplaceres som andre jordtyper ud fra den aktuelle tekstur. 2) Korrektion af kvælstofen for højere forventet udbytte foretaes i forhold til udbytteerne anivet i parentes, når forfruten er alt andet end korn. Når forfruten er korn, sker korrektionen i forhold til den først anivne udbytte uden parentes. 3) Græs mv. til fabrik: i ton fvarer pr. ha (93 % tørstof). Der kan omrenes mellem foderenheder o fvarer med faktoren 1 FE = 1,2 fvare. korrektion fremår af kolonne 15 o foretaes med hhv. 30 o 15 N pr. tons fvare. 4) For tildelin af kvælstofkvote til ræs o kløverræs i omdrift, permanent ræs, ræs/kløverræsudlæ o ræs/kløverræsefterafrøder ælder kravene til benyttelse i oversitstabellen (Tabel 3). Kravene til benyttelse af markerne er anivet ved et minimum antal ræs sende dyreenheder eller slæt pr. ha. 5) Afræsses MVJ-arealet af dyr fra en anden virksomhed, så skal denne virksomhed fratrække de afsatte N via felt 305 i ødninsrenskabet samt udfylde et Skema B1 med den afsatte mænde N o DE. 6) Benyttes til ræsmarker eller dele af ræsmarker, der ikke opfylder kravene for tildelin af jf. oversitstab ellen (Tabel 3). 7) Kløver/lucerne omfatter oså vikke o andre ræsmarksbælplanter. Ved bru af undtaelsen på 2,3 DE/ha for kvæbru må do ku n anvendes kløver o lucerne. 8) Normen kan anvendes, når der taes et slæt efter 1. maj forud for en forårssået afr øde med sent såtidspunkt som fx silomajs. Normen kan oså anvendes, når der om foråret taes et slæt af italiensk rajræs forud for høst af frø. 9) Normen ælder oså for efterslæt af ikke-kvælstoffikserende afrøder, der benyttes til afræsnin eller slæt. n skal medrenes i oversitstabellen (Tabel 3) nedenfor. 10) Normen ælder oså for efterslæt af kvælstoffikserende afrøder, der benyttes til afræsnin eller slæt. n skal medre nes i oversitstabellen (Tabel 3) nedenfor. 11)»Plitie efterafrøder«samt efterafrøder som føle af krav i Miljøodkendelser. Der trækkes en eftervirknin på 25 N pr. ha eller 17 N pr. ha»plitie efterafrøder«, dyrket i efteråret 2015 fra virksomhedens samlede kvælstofkvote 2015/2016.»Plitie efterafrøder«med eftervirknin på 25 N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbrat 0,8 DE pr. ha harmoniareal o derover i forrie planperiode (inkl. anden oranisk ødnin, hvor 100 N svarer til en DE).»Plitie efterafrøder«, med eftervirknin på 17 N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbrat mindre end 0,8 DE pr. ha harmoniareal i forrie planperiode (inkl. anden oranisk ødnin, hvor 100 k N svarer til en DE). 12) Kan anvendes som fælles jf. ødskninsbekendtørelsens 4, stk ) For kartofler anives udbyttet som afrenet vare, idet der er korrieret for frasorterin o larinssvind. 14) Arealer til rekreative formål herunder til vildtpleje o jat kan ødskes, uden at rene kvælstoffet med i ødninsrenskabet, hvis der er betalt afift af ødninen, jf. lovens 14, stk ) Normen kan anvendes for arealer omlat min. hvert 5. år. Hvis arealerne med permanent ræs har været henlat i 5 år eller læn ere, skal afrødekoderne 250, 251, 252, 254, 255, 256, 257, 258, 259, 272, 274, 276, 278, 279, 286, 287, 305 eller 488 anvendes.
16 16) kvoten for arealer med MVJ-tilsan indået i 2003, 2004 o 2005, svarer til indholdet af kvælstof afsat af ræssende dyr. Krav til antal ræssende dyreenheder er fastsat i tilsanet. Vedr. MVJ-tilsan indået i 2006 o efterfølende år, samt for tilsan indået i 2002 eller tidliere: afsat på ene MVJ-arealer af ene ræssende dyr frarenes i opørelsen af produktionen ved bru af felt 319 i ødninsrenskabet. 17) Denne afrødekode skal bl.a. benyttes af virksomheder, der har ansøt om anvendelse af harmoniundtaelsen på 2,3 DE/ha. 18) Kan ikke anvendes som hovedafrøde. 19) Skal brues når en ansøer har omlat permanent ræs til ikke-landbru i et miljøsårbart område (MSO). 20) o kvælstof for "Vandet jord alle jordtyper" ælder kun for afrøder under overskriften "Grøntsaer på friland o krydderurter". For alle andre afrøder i Tabel 1 ælder udbytte o kvælstof i kolonne 9 o 10 kun for vandet sandjord. 21) Verne for P o K er vejledende o opjort for JB ved ale niveauer af fosforindhold (Pt.) o kaliumindhold (Kt.) i jord. Tilførsel af P o K skal afpasses, efter balancen for hele sædskiftet. Berenin af : en for hovedafrøden berenes som (afhæn i af jordtype væles kolonne 6, 8, 10, 12 eller 14) fratrukket forfren (kolonne 3) af forfruten, dvs. hovedafrøden i sidste planperiode. Bemærk, at der kun skal fratrækkes forfr, når de r for dette års hovedafrøde er anført et Ja i kolonne 4. Ved dyrknin af flere afrøder pr. mark pr. vækstsæson, skal forfren kun fratrækkes én an. Jordtype: Jordtypen anives ud fra jordtypen i pløjelaet. På ødninsplanlæninssiden i Fællesskemaet er der ud for hver mark anivet en foreslået v på barund af et enerelt jordbundstypekort. Hvis du ikke mener, at den foreslåede v er korrekt, kan du rette til en anden jordtype r: Tildelin af til en afrøde forudsætter, at afrøden dyrkes o høstes efter almindelie landbrusmæssie principper til sal, opfodrin, eneriafrøder eller andet erhvervsmæssit formål, hvor udbytte o anvendelse kan dokumenteres. De fastsatte udbytteer for korn, industr iafrøder o frø til udsæd er udbyttet ved den for afrøden ældende basisvandprocent o renhed ved afrenin. For kartofler anives udbyttet som afrenet vare, idet der er korrieret for frasorterin o larinssvind. Normer for rovfoderafrøder: Ved opfodrin på een bedrift må summen af ræsudbytte i slæt o afræsnin ikke overstie FE pr. DE. Den høstede mænde, som ikke opfodres på virksomheden, skal kunne dokumenteres som videresolt mænde (FE) ved hjælp af salsbila. Desuden skal modtaeren af slætræs dokumentere, at slætræsset anvendes som foder ved hjælp af foderplaner mm. Hvis en virksomhed udnytter ræsarealer ved afræsnin af dyr tilhørende en anden virksomhed, skal afræsninen dokumenteres med en kvitterin fra ejeren af dyrene for overførsel af kvælstof o dyreenheder i husdyrødnin (Skema B1). Ved anvendelse af høstet afrøde i eet årdbioasanlæ, skal indhold af kvælstof indrenes i ødninsrenskabet so m tilført oranisk materiale til anlæet. Normer for ræs i omdrift o ræsudlæ: Tildelinen af for kløverræs i omdrift sker efter indholdet af kløver i afrøden. Derudover skal ræs/kløverræs både i omdrift o udlæ overholde kravet til antal ræssende dyreenheder eller slæt anivet i oversitstabellen (Tabel 3) samt udbytte jf. Tabel 1 kolonne 5,7,9,11 eller 13 afhæni af
17 jordtype. Ved afræsnin skal det kunne dokumenteres, at der på ræsmarkerne er et ræsninstryk svarende til minimum antal ræssende dyr, der er anivet i oversitstabellen (Tabel 3). Taes der et eller flere ræsslæt på arealerne, reduceres arealet, hvorpå der skal dokumenteres afræsnin med de i oversiten anivne andele pr. slæt. Normer for permanent ræs: Tildelinen af for permanent ræs skal overholde kravet til antal ræssende dy reenheder eller slæt anivet i oversitstabellen (Tabel 3) samt udbytte jf. Tabel 1 kolonne 5,7,9,11 eller 13. Ved afræsnin skal det kunne dokumenteres, at der på ræsmarkerne er et ræsninstryk svarende til minimum antal ræssende dyr, der er anivet i oversitstabellen (Tabel 3). Taes der et eller flere ræsslæt på arealerne, reduceres arealet, hvorpå der skal dokumenteres afræsnin med de i oversiten anivne andele pr. slæt. Mellemafrøder udlat som alternativ til efterafrøder: Der efterrenes inen eftervirknin for mellemafrøder udlat so m alternativ til efterafrøder.
Uvandet finsand JB 2 + 4 og 10 12 1) Vandet sandjord JB 1 4. Forfrugtsværdi udbytte
Tabel 1: Landbrugsafgrøder og grønsager på friland, kvælstof-, fos- og kaliumnormer er og retningsgivende normer fos og kalium i kg pr. ha 2007/08 Normerne angiver total mængde kvælstof på årsbasis. For
Læs mere104 Rajgræsfrø, ital. 1. år efterårsudlagt græs eller an ja. 103 Rajgræsfrø, ital. græs eller an ja
roedek Navn Navn på kat Omdrift Noter 1 Vårbyg vårbyg ja 2 Vårhvede vårhvede ja 3 VårHavre vårhavre ja 4 Blanding af vårsåede kornarter vårsået blan ja 5 Majs til modenhed majs ja 6 Vårhvede, brødhvede
Læs mereOpgørelse af statistik fra ansøgningsrunden om direkte arealstøtte 2015 maj 2015
Opgørelse af statistik fra ansøgningsrunden om direkte arealstøtte 2015 maj 2015 Der er tale om de data, som ansøgerne har anmeldt i de indsendte fællesskemaer den 18. maj 2015. Opgørelserne er derfor
Læs mereantal ha 1 Vårbyg ,97 320, ,31 2 Vårhvede ,66 8, ,40 3 Havre ,38 25, ,15
Afgrødeareal fra Fællesskema 2014 opgjort juni 2014 Afgrødekode og afgrøde 1 Vårbyg 485.183,97 320,34 485.504,31 2 Vårhvede 14.238,66 8,74 14.247,40 3 Havre 36.011,38 25,77 36.037,15 4 Andre kornarter,
Læs mereIndhold. Opgørelse af afgrødefordeling 2017 NOTAT. Direkte Betalinger J.nr Ref. tobfel Den 6. juni 2017
NOTAT Direkte Betalinger J.nr. 17-22120-000022 Ref. tobfel Den 6. juni 2017 Opgørelse af afgrødefordeling 2017 Dette notat indeholder en opgørelse af fordelingen af afgrøder i Danmark i 2017 opgjort på
Læs mereIndhold. Opgørelse af afgrødefordeling 2016
Opgørelse af afgrødefordeling 2016 Dette notat indeholder en opgørelse af fordelingen af afgrøder i Danmark i 2016 opgjort på grundlag af de arealer, der er anmeldt i Fællesskemaet til og med den 17. maj
Læs mereIndhold. Opgørelse af afgrødefordeling 2018 NOTAT. J.nr Ref. tobfel Den 29. maj 2018
NOTAT J.nr. 18-22120-000105 Ref. tobfel Den 29. maj 2018 Opgørelse af afgrødefordeling 2018 Dette notat indeholder en opgørelse af fordelingen af afgrøder i Danmark i 2018 opgjort på grundlag af de arealer,
Læs mereIndhold. Opgørelse af afgrødefordeling 2019 NOTAT. J.nr Ref. tobfel Den 6. juni 2019
NOTAT J.nr. 19-22120-000088 Ref. tobfel Den 6. juni 2019 Opgørelse af afgrødefordeling 2019 Dette notat indeholder en opgørelse af fordelingen af afgrøder i Danmark i 2019 opgjort på grundlag af de arealer,
Læs mereSammenhæng mellem lovafgrøder og grønne krav (opdat. 3.12.2014)
Sammenhæng mellem lovafgrøder og grønne krav (opdat. 3.12.2014) Tolkning mellem grønne krav sker løbenede Væsentligste ændringer Der er fra Naturerhverv videregivet en liste til erhvervet der viser sammenhæng
Læs mereRegler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...
Læs mereREGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015
REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Susi Lyngholm, sil@seges.dk D +45 8740 5427 Forsidefoto
Læs mere36 Tillæg D: Negativliste - arealer der ikke indgår i efterafgrødegrundarealet
36 Tillæg D: Negativliste - arealer der ikke indgår i efterafgrødegrundarealet Afgrødekode Navn for afgrøden 35 Flerårig bælgsæd 42 Hamp 101 Rajgræs, alm. 102 Rajgræs, alm. 1. år, efterårsudlagt 103 Rajgræs,
Læs mereREGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2016
REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2016 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Susi Lyngholm, sil@seges.dk D +45 8740 5427 Forsidefoto
Læs mereBesvarelsen er udført af akademisk medarbejder Mette Balslev Greve, Instituttet for Agroøkologi, Aarhus Universitet og indeholder:
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: GIS-model for de fastlagte kriterier for udmøntning af reglerne for økologisk biavl
Læs mereOpgørelse af statistik fra ansøgningsrunden om direkte arealstøtte 2015 maj 2015
Opgørelse af statistik fra ansøgningsrunden om direkte arealstøtte 2015 maj 2015 Dette notat indeholder en række data om direkte arealstøtte 2015 opgjort den 18. maj 2015:, grønne krav, støtte til unge
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2010/2011 og om plantedække
BEK nr 304 11/04/2011 (Historisk) Udskriftsdato: 11. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Plantedirektoratet, j.nr. 11-0116-000003 Senere ændringer til skriften
Læs mereRegler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...
Læs mereHjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11
Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Nedenfor ses en oversigt over de konstanter og priser der anvendes til de beregninger der foretages af Nordic Field Trial System
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag
Lovtidende A Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag I medfør af 7, stk. 3, 18, stk. 1, 19, stk. 1 og 3, 20, 21, stk 2, 21a, stk. 2, 26 a, stk. 1-3, og 29, stk. 3, i lov om jordbrugets
Læs mereFrister for pleje og slåning af græs- og brakarealer August
Nyt fra bagkontoret august 2017 Af Peter Gradischnig Frister for pleje og slåning af græs- og brakarealer August Brak og MFO-brak Braklagte arealer skal slås minimum én gang om året i perioden 1. august
Læs mereRelevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Læs mereAfgrødernes næringsstofforsyning
Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor
Læs mereLovafgrøde - Næsgaard Mark afgrøde
Lovafgrøde - Næsgaard Mark afgrøde Lovafgrøde for høstår 2016 1 Vårbyg 68 120 2 Vårhvede 61 130 3 Vårhavre 57 82 4 Blanding af vårsåede kornarter 57 82 5 Majs til høst ved modenhed 73 131 6 Vårhvede, brødhvede
Læs mereAgrøder der ikke indgår i efterafgrødegrundlag Gruppe
Agrøder der ikke indgår i efterafgrødegrundlag Gruppe Bær (diverse) Blomme Blomme 100% græs Bær (diverse) Hindbær Hyben Hyld Ribs Surkirseb 100% græs Surkirsebær Sødkirseb 100% græs Sødkirsebær Cikorie
Læs mereStatistik over økologiske jordbrugsbedrifter. Statistics on organic farms 2009
Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2009 Autorisation & Produktion Statistics on organic farms 2009 Authorizations & Production Juni 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet
Læs mereLovtidende A. 2015 Udgivet den 7. juli 2015. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag. 3. juli 2015. Nr. 828.
Lovtidende A 2015 Udgivet den 7. juli 2015 3. juli 2015. Nr. 828. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag I medfør af 7, stk. 2 og 3, 18, 19, stk. 1 og 3, 20, 26 a, stk. 1-3, og
Læs mereBekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag
BEK nr 828 af 03/07/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 28. august 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin. NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 15-4112-000004 Senere ændringer
Læs mereMuligheder og udfordringer i efter- og
Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Læs mereBekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag 1)
BEK nr 960 af 10/07/2017 Udskriftsdato: 22. februar 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, j.nr. 17-61140-000001 Senere ændringer
Læs mereLevering på bestillingen Fastlæggelse af dyrkningsperiode for landbrugsafgrøder under danske forhold
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 28. marts 2019 Journal 2018-760-001228 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Fastlæggelse af dyrkningsperiode
Læs mereBekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2015/2016
BEK nr 929 af 29/07/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 17. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 15-4112-000006 Senere ændringer
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2014/2015 og om plantedække
(Gældende) Udskriftsdato: 15. februar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 15-0116-000001 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2016/2017
Lovtidende A Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2016/2017 I medfør af 2, stk. 1, 9 og 10, 6, stk. 1 og 35, 7, 8, stk. 2, 10, stk. 2, 11, stk. 2 og 47, 11 a, stk. 2, 12,
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereBekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag
BEK nr 1056 af 01/07/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 30. august 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 15-4112-000011 Senere
Læs mereVedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge
university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document
Læs mereØkologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014
Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler
Læs mereStatistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2011
Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2011 Autorisation & Produktion Juni 2012 Statistics on organic farms 2011 Certifications & Production Kolofon Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2011
Læs mereMarker. v./miljøchef Hans Roust Thysen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø
Marker v./miljøchef Hans Roust Thysen Disposition Referencesædskifter til kvæg Afgræsning og beregning af kvælstofudvaskning Overfladevand Drikkevand Fosfor Lugt Landscentret Reference sædskifte Standardsædskifter
Læs mereLovafgrøde - Næsgaard Mark afgrøde
Lovafgrøde - Næsgaard Mark afgrøde Lovafgrøde for høstår 2017 1 Vårbyg 69 147 2 Vårhvede 62 163 3 Vårhavre 58 110 4 Blanding af vårsåede kornarter 58 110 5 Majs til høst ved modenhed 74 156 6 Vårhvede,
Læs mereStatistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2017 Autorisation & produktion
Statistik over logiske jordbrugsbedrifter 2017 Autorisation & produktion April 2018 Redaktion: Landbrugsstyrelsen Tekst: Landbrugsstyrelsen Foto: COLOURBOX ISSN: 2246-2872 ISBN: 978-87-93593-06-0 2 Landbrugsstyrelsen
Læs mereStatistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2016 Autorisation & produktion
Statistik over logiske jordbrugsbedrifter 2016 Autorisation & produktion April 2017 Redaktion: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Tekst: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Foto: COLOURBOX ISBN: 978-87-7120-891-7
Læs mereHjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11
Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Nedenfor ses en oversigt over de konstanter og priser der anvendes til de beregninger der foretages af Nordic Field Trial System
Læs mereStatistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2015 Autorisation & Produktion
Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2015 Autorisation & Produktion Juli 2016 Redaktion: NaturErhvervstyrelsen Tekst: NaturErhvervstyrelsen Fotos: Colourbox ISSN: 2246-2872 ISBN: 978-87-7120-797-2
Læs mereStatistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion
Statistik over logiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion Marts 2019 Redaktion: Landbrugsstyrelsen Tekst: Landbrugsstyrelsen Foto: COLOURBOX ISSN: 2246-2872 ISBN: 978-87-7120-020-1 2 Landbrugsstyrelsen
Læs mereVejledning og skemaer
Plantedirektoratet Vejledning og skemaer mark- og gødningsplan gødningsregnskab plantedække harmoniregler ændringer i ejer- og brugerforhold 2002/03 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet
Læs mereEfterafgrøder strategier
PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no
Læs mereLovafgrøde - Næsgaard Mark afgrøde
Lovafgrøde - Næsgaard Mark afgrøde Lovafgrøde for høstår 2018 1 Vårbyg 70 145 2 Vårhvede 64 165 3 Vårhavre 57 114 4 Blanding af vårsåede kornarter 57 114 5 Majs til høst ved modenhed 76 137 6 Vårhvede,
Læs mereGødskning efter N-min-metoden
Gødskning efter N-min-metoden 2009 N-min generelt Hvad er N-min? I jorden findes kvælstof dels bundet i organisk form i f.eks. planterester og humus og dels i uorganisk form som nitrat og ammonium. Planterne
Læs mereUdfyldelse af skema 2 (Pilotprojekt om præcisionslandbrug) Kort opsummering. For hver mark udregnes markens kvælstofbehov
Kort opsummering Skema 2 Fastsættelse af kvælstofbehov for hver enkelt mark er en individuel behovsberegning på markniveau. Ved beregningen tages ikke hensyn til et evt. bedriftskrav til eftervirkning
Læs mereGenerelt om afgrødekalkuler Udbytteniveau Gødningsniveau Planteværn Ved økologi anvendes der ikke kemisk planteværn. Maskinomkostninger
4 Generelt om afgrødekalkuler Afgrødekalkulerne for planteavl omfatter de arealmæssigt mest udbredte afgrøder. De viste eksempler er ikke nødvendigvis repræsentative for landet som helhed. Afgrødekalkulerne
Læs mereEfterafgrøder som virkemiddel i FarmN.
1 Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN. Der gives her en kort beskrivelse af hvordan efterafgrøder håndteres i FarmN og hvilken effekt efterafgrøder har på N-udvaskning i standardsædskifterne. Alle beregninger
Læs mereBraklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3
Generelt Denne vejledning gennemgår kort om reglerne og hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med nye grønne EU krav og planlægning i markprogrammet. 30 pct. af areal støtten fra EU er fremefter
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.
Læs mereEfterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi
Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi Efterafgrøder er fremtiden! Men i hvilken form? Hvordan skal snitfladen være mellem de to hovedgrupper? De helt frivillige
Læs mereStatistics on organic farms 2010
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del, supplerende svar på spørgsmål 774 Offentligt Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2010 Autorisation & Produktion Statistics on organic farms
Læs mereSådan styres kvælstofressourcen
Sådan styres kvælstofressourcen - modellering af økologisk sædskifte med EUrotate modellen Kristian Thorup-Kristensen Depatment of Horticulture Faculty of Agricultural Sciences University of Aarhus Plante
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2015/2016
Lovtidende A Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2015/2016 I medfør af 2, stk. 1, 9 og 10, 6, stk. 1 og 35, 7, 8, stk. 2, 10, stk. 2, 11, stk. 2 og 47, 11 a, stk. 2, 12,
Læs mereEfterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner
Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,
Læs mereØkonomisk analyse. Sektoropgørelse - vegetabilier. 25. juli Highlights:
Økonomisk analyse 25. juli 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Sektoropgørelse - vegetabilier Highlights: Den samlede vegetabilske produktion
Læs mereVejledning til ansøgningsskema Autorisation til økologisk jordbrugsproduktion
Vejledning til ansøgningsskema Autorisation til økologisk jordbrugsproduktion Der kan søges om autorisation om økologisk jordbrugsproduktion hele året. Ansøgningen skal indsendes til NaturErhvervstyrelsen.
Læs mereBekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2015/2016
BEK nr 280 af 16/03/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 5. februar 2017 Ministerium: Miljø og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 154112000006 Senere ændringer
Læs mereGræs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen
Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-
Læs mereVEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER
VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER Planperioden 1. august 2010 til 31. juli 2011 Revideret juli 2011 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá mä~åíéçáêéâíçê~íéí= Kolofon VEJLEDNING OM GØDSKNINGS-
Læs mereUdkast. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag 1
Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag 1 I medfør af 7, stk. 3, 18, stk. 1, 18 a, stk. 1 og 3, 19, 20, 21, stk. 2, 21 a, stk. 2, 26 a, stk. 1-3, og 29, stk. 3, i lov om jordbrugets
Læs mereAgrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK
Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK PROGRAM Det arbejder jeg/vi med i SEGES? Hvad kan efterafgrøder? Såtidsforsøg efterafgrøder Eftervirkning
Læs mereStatistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2012
Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2012 Autorisation & Produktion September 2013 Kolofon Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2012 Autorisation & Produktion Denne vejledning er udarbejdet
Læs mereØkologimøde. 25. januar 2017
Økologimøde 25. januar 2017 Velkomst v/ Leif Hagelskjær Afdelingschef Planteavl Få nok ud af gødningen v/ Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Program Kort om gødningsreglerne Sædskifte Efterafgrøder
Læs mereKan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i
Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i spannmålsdominerade odlingssystem Organisk stof i kornsædskifter Lange
Læs mereEfterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING
Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 2 Efterafgrøder Hvorfor? Fordi veletablerede efterafgrøder er i stand til at optage overskydende
Læs mereModellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag):
Kalkmodel Beregningsmodellen for kalk er udviklet af Landbrugets Rådgivningscenter. Modellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag): Pos. Rt Pos. Jb Positionsbestemt reaktionstal.
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereGØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015
GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015 2 N-min generelt Hvad er N-min? I jorden findes kvælstof dels bundet i organisk form i f.eks. planterester og humus og dels i uorganisk form som nitrat og ammonium. Planterne
Læs mereEfterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet
Efterafgrøder og afgrøders rodvækst Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og rodvækst? N udvasker ikke bare N vasker gradvis ned igennem
Læs mereDrivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne
Klimabelastning fra fire økologiske bedrifter CH 4 N 2 O Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? 7% 8% 60% Landbrug Industri Losseplads Af Lisbeth Mogensen & Marie Trydeman Knudsen, Det
Læs mereSkema A: Gødningsplanlægning 2015/2016
Skema A: Gødningsplanlægning 2015/2016 Virksomhedens CVR-nr. Underskrift Dato Mark nr. Areal Forfrugt Afgrøde Grund iflg. Tabel 1 JBnr. Forfrugtsværdi 1) Evt. N- korrektion 2) Afgrødens pr. (korrigeret
Læs mereFosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.
Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer
Læs mereStrategisk Miljøvurdering Status for udviklingen i landbruget siden 2005 herunder status for VMPIII 2008 og 2009
Strategisk Miljøvurdering Status for udviklingen i landbruget siden 2005 herunder status for VMPIII 2008 og 2009 Udarbejdet af Ruth Grant, DMU, Aarhus Universitet Finn Vinther og Hanne Damgaard Poulsen,
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...
Læs mereLandbrugs- og gartneritællingen Vejledning
Landbrugs- og gartneritællingen 2006 Vejledning Landbrugs- og gartneritælling 2006 Til brug for den årlige statistik over landbrugs- og gartneribedrifternes struktur mv. bedes De give de ønskede oplysninger
Læs mereBraklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3
Generelt Denne vejledning gennemgår kort om reglerne og hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med nye grønne EU krav og planlægning i markprogrammet. 30 pct. af areal støtten fra EU er fremefter
Læs mereLovafgrøde - Næsgaard Mark afgrøde
Lovafgrøde - Næsgaard Mark afgrøde Lovafgrøde for høstår 2014 1 Vårbyg 65 115 2 Vårhvede 58 108 3 Havre 55 85 4 Andre kornarter vårsået 55 85 5 Majs til høst ved modenhed 73 137 6 Vårhvede, brødhvede 58
Læs mereLovafgrøde - Næsgaard Mark afgrøde
Lovafgrøde - Næsgaard Mark afgrøde Lovafgrøde for høstår 2013 1 Vårbyg 62 110 2 Vårhvede 56 108 3 Havre 52 84 4 Andre kornarter vårsået 52 84 5 Majs til høst ved modenhed 72 139 6 Vårhvede, brødhvede 56
Læs merePrisforudsætninger for salgsafgrøder
Prisforudsætninger for salgsafgrøder Udarbejdet til: Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2010 og anslåede priser for 2011. Bemærk ved gødningsomkostningerne, at gødningstilførslen
Læs mereAfsnit 11. NFTS nr. er et unik nummer for hvert enkelt parameter i Nordic Field Trial System, og er kun af interesse for AgroTech.
Nedenfor findes en oversigt over nogle af de beregninger der foretages i Landsforsøgene af Nordic Field Trial System. NorFor beregninger foretages ikke af Nordic Field Trial System, ønskes specificering
Læs mereSædskiftegræs, 2-års kl.græs, 70 pct. afgræsset. Gns. af 1. og 2. år
24 Sædskiftegræs, 2-års kl.græs, 7 pct. afgræsset. Gns. af 1. og 2. år Året 29 Året 21 Ændring Jordtype: JB 1&3. uvandet Pris Kroner Pris Kroner Kr Pct Nettoudbytte 1,1 55 FE 1,3 715 1,3 715 I alt 79 79
Læs merePrisforudsætninger for salgsafgrøder
Prisforudsætninger for salgsafgrøder Udarbejdet til: Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2008 og anslåede priser for 2009. Bemærk ved gødningsomkostningerne, at gødningstilførslen
Læs mereStandardsædskifter og referencesædskifter
NOTAT Standardsædskifter og referencesædskifter Erhverv J.nr. Ref. Den 8. februar 2012 Dette notat indeholder tabeller, som viser de standardsædskifter, der kan anvendes i forbindelse med miljøgodkendelser
Læs mereLandbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab
Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Jens B Larsen Komosevej 15 862 Kjellerup Den 3. marts 216 CVR-nr. 8124519 Kode til GHI: 84581 Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab Planperiode
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs mere2. Humusbalance og undersøgelse af jordens indhold af humus
Freistaat Sachsen Cross Compliance 2013 Information über die einzuhaltenden anderweitigen Verpflichtungen Oversættelse I Side 79 86 I 2. Humusbalance og undersøgelse af jordens indhold af humus 2.1 Grænseværdi
Læs mereLandbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab
I/S Egevang v/frits Dan Kruse og Knud Frits Kruse Dæmningen 36 Kolindsund 856 Kolind Den 2. november 216 CVR-nr. 32946 Kode til GHI: 27383 Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab Planperiode 1. august
Læs mereD:\Ibdata\tekst\Oekologi\Okofonden\Forbedret_udnyttelse_af_landsforsog\Data\Respons_ae_per kg N_Oekol_1999_2009_isk.docx
Udkast til notat: Kerneudbytter i økologisk korn ved stigende tilførsel af husdyrgødning Ib Sillebak Kristensen Aarhus Universitet, Agroøkologi, Foulum, 8. dec. 2009 Projekt finansieret af Fonden for Økologisk
Læs mereFØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereØkologi uden konventionel gødning og halm
Økologi uden konventionel gødning og halm Niels Tvedegaard Fødevareøkonomisk Institut Dias 1 Vigtigste forudsætninger Priser Korn: Ært/lupin Blandsæd Grovfoder: 2,00 kr. pr kg. 2,00 kr. pr kg. 1,90 kr.
Læs mereStatistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2013
Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2013 Autorisation & Produktion Juni 2014 Kolofon Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2013 Autorisation & Produktion Denne rapport er udarbejdet af
Læs mereForskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen
Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder og optimering af eftervirkningen Grøngødning alt for mange valgmuligheder Mindst 40 arter at vælge imellem Renbestand eller blandinger I det her indlæg
Læs mere