I medmenneskelighedens tjeneste

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I medmenneskelighedens tjeneste"

Transkript

1 I medmenneskelighedens tjeneste rødekors.dk

2 INDHOLD 1 Henry Dunant 4 Charles van de Velde 7 August Christian Price 11 Lena Tideman 15 Carl Krebs 17 Jakob Raft 21 Holger Reedtz Funder 25 Dagmar Hanghøj 28 Bent Kauffmann 30 Ebbe Munk-Andersen 33 Vivi Heelsberg fra menneske til menneske Den 18. april 1864 på slagmarken ved Dybbøl Mølle var Røde Kors til stede. Det var vores første aktion på verdens plan, og her bar vores hjælpearbejdere for første gang armbindet med det røde kors. Siden da har Røde Kors ud viklet sig til verdens største humanitære organisation med 19 mio. frivillige i 189 lande. I dag er vi altid til stede for de mennesker, der har brug for vores hjælp. I Danmark og ude i verden. De portrætterede Røde Kors ere er gode eksempler. Det samme gælder de frivillige i Danmark, der i dag uge efter uge går forrest og gør en forskel for andre. Tiderne og problemerne har ændret sig i løbet af de 150 år, men medmenneskeligheden er den samme. Hjælp fra menneske til menneske. Det er vores frivillige og ansatte, der går den sidste kilometer og sørger for, at hjælpen når frem. Også dér hvor ingen andre kan. Dette er en hyldest til de millioner af kvinder og mænd, der hver dag gør en forskel for mennesker i nød. Og til dem der har gjort det gennem de sidste 150 år. Mennesker der har set et behov og handlet på det. Mennesker der har hjulpet et andet. Mennesker der er gået forrest og inspireret andre til at gå med. God læselyst Susanne Larsen Præsident Anders Ladekarl Generalsekretær

3 Foto: Røde Kors HENRY DUNANT GRUNDLÆGGER AF RØDE KORS BEVÆGELSEN Henry Dunant blev født i Genève og var, som Nobelkomiteen formulerer det i sin lille biografi, et studie i kontraster. Jean-Henri Dunant, der senere kaldte sig J. Henri eller Henry, blev født 8. maj Hans familie tilhørte det velhavende borgerskab i Genève, hvor faderen var finansmand. Som de fleste af deres klasse i datidens Europa opfattede familien Dunant velgørenhed som en pligt, en integreret del af status og tro. Staten tog sig ikke af sociale problemer, hverken i fred eller krig, skønt de voksede med stor hast i kølvandet på industrialiseringen. Da staten ikke hjalp, dannede borgerskabet et utal af foreninger, der havde til formål at afhjælpe følgerne af fattigdom, sygdom, invaliditet og dysfunktion, sociale begivenheder, krig og naturkatastrofer. Allerede som meget ung engagerede Dunant sig i forskellige filantropiske foreninger, og det var naturligt for ham at tænke på en forening i hvert land, da han senere fik ideen til det, der blev Røde Kors. Henry forlod skolen som 14-årig, angiveligt på grund af dårlige karakterer, og kom i lære i en bank, hvor han blev specialiseret i finansiering. Herefter var han en periode rejsesekretær for den schweiziske gren af YMCA, i Danmark KFUM, der var stiftet i England i 1844 og hurtigt bredte sig internationalt. Formålet var et kristeligt ønske om at hjælpe unge industriarbejdere uden netværk til sundhed på legeme, sjæl og ånd. De havde ingen steder at være og kunne nemt gå til i druk, slagsmål og hor de skulle gøres til nyttige samfundsborgere. Ved slutningen af sit lange liv så Henry Dunant klart sammenhængen mellem dette arbejde og endemålet med Røde Kors hjælp: man skulle hjælpe de sårede af medmenneskelighed, men også for at de ikke skulle ende som invalider og ligge samfundet til byrde. Som man kan se, tog jeg mig af de fredstidssårede længe før jeg begyndte at tage mig af krigens sårede, skrev han i sine memoirer. Selvom Dunant vedligeholdt forbindelsen med YMCA, vendte han tilbage til banken som 26- årig og blev repræsentant for et af indehavernes foretagender: opbygning af en koloni i Algeriet, som Frankrig havde erobret i I 1856 grundlagde Dunant et selskab, Société financière et industrielle des Moulins des Mons Djémila, med kapital fra mange Genèveborgere det var en gylden tid for finansborgerskabet. På et stort landområde ved Algeriets nordkyst, der var ideelt til hvede, skulle selskabet blandt andet opføre moderne møller. Der var udsigt til store og hurtige penge, men noget gik galt, så selskabet ikke fik mere end syv promille af det lovede område. Dunant bo- 1

4 satte sig i Paris, fik dobbelt statsborgerskab og løb ministerierne på dørene. Da han ikke kom nogen vegne, besluttede han i forsommeren 1859 at opsøge kejser Napoleon III. Til Solferino Dunant kunne ikke have valgt et dårligere tidspunkt kejseren var midt i en voldsom krig i Norditalien. Men stjernerne stillede sig alligevel i en gunstig position, for Dunant fulgte hæren og kom tilfældigvis til at opleve de frygtelige følger af Slaget ved Solferino. Kamplinien var 40 km lang, og her tørnede omkring mand på hver side sammen i en trykkende hede, der var forløberen for et skybrud, som forøgede slagmarkens kaos. Det var et af de største slag siden Leipzig og Waterloo under Napoleonskrigene og med næsten lige så store tab. To kejsere og en konge var til stede som øverstkommanderende, personligt uerfarne, og uden en ordentlig generalstab og kommandolinier. Soldaterne måtte klare sig selv. Da kampen sluttede ved 17-tiden om eftermiddagen, havde Østrig tabt og havde døde, sårede og savnede, mens den italienskfranske hær havde I løbet af dagen var sårede og døende bragt ind til Castiglione, der havde indbyggere. Nogle slæbte sig selv ind i byen. Der var ikke noget sanitetsvæsen, i byen var der tre franske læger med ganske få vogne, og nogle militærmusikere skulle også agere sygebærere. Der var ingen forbindsstoffer og intet til at lindre og læske. Dunant kom til byen om aftenen, da slaget var slut, og her fik han et veritabelt chok. Han gik op ad hovedgaden, der bogstaveligt flød af blod, og ind i byens største kirke, Chiesa Maggiore. Her lå 500 sårede på det bare gulv og mere end 100 udenfor. udmattelse efter et par døgn i en grøft eller bag et hegn. Man vidste ikke, hvordan man skulle flytte og løfte rigtigt, og i de primitive vogne blev simple brud til åbne brud, og der opstod indre blødninger og læsioner. Byens hospital, kloster, kaserne og kirker var taget i brug, beboerne åbnede deres huse, men snart måtte man lægge de sårede og døende på torvet og i stræderne med lagener som solsejl. Egentlig var der vand og fødevarer nok, men ikke hænder nok til at uddele det, så de sårede døde af tørst og sult mange havde ikke fået mad på marchen i dagene op til slaget. Der var rigeligt med charpi, gammelt linned, der er pillet til en slags vat. Men det skal holdes fast med stofstrimler, og selvom byens kvinder hentede linned og skjorter hjemme og Dunant købte alt, hvad han kunne få fat på, var der slet ikke nok. Heller ikke til dét var der hænder nok og slet ikke kyndige hænder. Dunant var ikke i livsfare, hans heltemod de følgende dage i Castiglione bestod i, at han for første og sidste gang i sit liv foretog sig noget praktisk om end iført hvidt lærredsjakkesæt. De lokale kaldte ham Monsieur Blanc, der i 1948 blev titlen på en film om ham: Manden i hvidt. Det var så lidt han kunne gøre. Vifte fluerne bort, støtte et hoved og holde en hånd, lytte til en bøn eller en sidste hilsen. Dunant blev fulgt af en dreng med en spand vand fra fontænen på torvet og en svamp, han vædede de såredes læber og vaskede sårene med charpi. Men han kunne ikke forbinde, han kunne ikke bedømme tilstanden han kunne ikke redde liv, bare lindre lidt. Flere turister sluttede sig til ham, men mange tålte ikke synet af læsionerne, de væmmelige lugte: blod, afføring, opkast, koldbrand, og de frygtelig lyde: skrig, stønnen, bønner og forbandelser. En helt i hvidt De følgende dage løb antallet af sårede i den lille by op på Nogle kom selv, andre blev kørt af egnens bønder hvis de var heldige, for østrigerne havde rekvireret de fleste vogne inden slaget. Nogle var blevet forbundet på forbindingspladserne i første linie, andre blev fundet døende af blodtab og ren og skær Dunant holdt tappert ud og koncentrerede sig nu om at hjælpe dem, der lå i Chiesa Maggiore. Han samlede nogle af byens kvinder, der ikke allerede tog sig af sårede i deres egne huse, og overtalte dem til også at sørge for østrigerne ved at sige: Siamo tutti fratelli Vi er alle brødre. Det blev et motto i de dage og siden en grundtanke i Røde Kors. Henry Dunant 2

5 Den tredie dag efter slaget tog Dunant selv rundt til de større byer for at udvirke forskellige former for hjælp. Desuden skrev han til venner i Schweiz og Frankrig for at få dem til at sende forbindsmaterialer. Medlidenhed med de tusinder af sårede fik ham til at udføre praktiske ting, der ellers lå ham fjernt, og hans oplevelser førte til ideen om at stifte foreninger til hjælp for sårede i alle lande og internationale aftaler om deres behandling. Det blev få år efter til Røde Kors med udgangspunkt i Dunants bog Un souvenir de Solférino, på dansk 1937: Erindringer fra Solferino. Efter at en komité, der blev til Den Internationale Røde Kors Komité, havde realiseret Dunants idé, var han i en slags filantropisk raptus. Han var hele tiden på farten og involverede et utal af personer og foreninger. i forbindelse med Røde Kors. De tilgav ham aldrig. Med en gæld på næsten en million francs levede Dunant derefter som vagabond rundt om i Europa. Det endte dog med anerkendelse: Dunant, der havde været glemt af næsten alle, fik i 1901 Nobels første fredspris sammen med pacifisten Frédéric Passy han ville hindre krig, Dunant ville lindre dens følger. Dunant var en drømmer, til tider fantast og næsten fanatisk, men han fik idéen til noget særdeles praktisk, virkelighedsnært og langtidsholdbart: Røde Kors og Genèvekonventionerne. Henry Dunant døde i 1910 på et hvilehjem i den lille by schweiziske by Heiden. De fem herrer, der dannede Den Internationale Røde Kors Komité 17. februar Foto: Røde Kors Selvom Dunant altid havde brugt en stor del af sin tid på filantropisk arbejde, havde han i 1860 erne ikke koncentreret sig om sine forretninger og tilmed lavet nogle farlige konstruktioner. Et bankkrak i Genève 1867 fik hans selskab i Algeriet til at falde som et korthus og rev investorerne, der navnlig var Genève-borgere, med i faldet. Dunant var også meddirektør i banken, og en dom året efter kendte ham skyldig i overlagt vildførelse af direktionen. Dunant var en færdig mand i Genève og i Røde Kors. Kredsen dér tilhørte det samme højborgerskab som investorerne. Dertil kom, at de mente Dunant flere gange havde optrådt irrationelt og illoyalt Henry Dunant 3

6 Foto: Wikipedia CHARLES VAN DE VELDE EN AF DE FØRSTE DELEGATER I RØDE KORS Kaptajn van de Velde var i 1864 sammen med dr. Appia udsendt på vegne af den kun ét år gamle Komité i Genéve. Nu skulle teori omsættes til praksis. Charles William Meredith van de Velde blev født i Nederlandene i Han gik på søofficersskole og blev som alle søkadetter undervist i tegning af ansete kunstnere og det viste sig, at han havde et ualmindeligt talent. Han blev sekondløjtnant som 22-årig og straks sendt til Nederlandsk Ostindien, i dag Indonesien, hvor han med tiden blev chef for det topografiske institut i Jakarta. Han tålte imidlertid ikke klimaet og måtte i 1844 returnere til Europa, med ophold undervejs på Sri Lanka og i Sydafrika. Kaptajn van de Velde var aktivt troende protestantisk som flere i Røde Kors stifterkreds. Kaptajn van de Velde var sammen med dr. Appia udsendt på vegne af den kun et år gamle Komité i Genève. Komitéens fem medlemmer havde erkendt, at deres viden om forholdene for de sårede ude på slagmarken var teoretisk. I juni 1859 havde Henry Dunant, der fik idéen til Røde Kors, i nogle dage hjulpet sårede efter Slaget ved Solferino i Norditalien, og i juli havde lægen Louis Appia arbejdet på forskellige militærhospitaler i de større byer de kendte kun følgerne af store slag. Komitéens formand var professionel kriger, men der var sket meget siden den næsten 80-årige general havde været aktiv. Det var blevet meget tydeligt efter konferencen. Nu gav krigen mellem Danmark og Preussen- Østrig lejlighed til at afprøve, om Komitéens projekt kunne realiseres på selve krigsskuepladsen. Den mulighed var for god til, at man ville lade den glide af hænde, men der var en teknisk forhindring. Ifølge sit formål skulle Komiteen nemlig ikke selv agere på slagmarken og ikke bringe materiel hjælp, da det kunne rejse tvivl om dens neutralitet. Komitéens opgave var imidlertid at støtte dannelsen af nationale selskaber. Nogle af dens medlemmer og andre filantroper stiftede derfor hurtigt et selvstændigt selskab, Section genèvoise, under Komitéen. Formelt var det selskabet, der sendte van de Velde og Appia af sted til hver sin side i konflikten og forsynede dem med lidt hjælp og trøst til de sårede: forbindsstoffer, penge og vin. Van de Velde kommer til Danmark Lørdag den 9. april 1864, i bidende nordenvind, blev van de Velde roet fra postbåden Malmø-København ind til Toldboden. En drager tog hans bagage, og de spadserede det lille 4

7 stykke til Hotel Phønix i Bredgade, et af København bedste hoteller. Det havde været en frygtelig rejse, især turen med dampskib fra Lübeck til Malmø. Jeg havde nærmest ingen puls på grund af kulden, berettede den 46-årige herre dramatisk. Kaptajn van de Velde kom sig på sit hotel efter den strabadserende rejse, men ikke ret længe: Tiden var knap. Danmark led. Landet var i krig 1. februar dette år havde de allierede tyske stater, Preussen og Østrig, krydset Ejderen og var gået ind i Slesvig. Dannevirke blev rømmet, og mens den danske hær trak sig nordpå for at forskanse sig ved Dybbøl, havde der været utallige træfninger og nærkampe, både dag og nat. Der var mange sårede, og det var deres forhold, van de Velde var kommet for at observere. Van de Velde havde uendeligt svært ved at gøre Komitéens smukke program begribeligt, skrev han. Det var ikke sprogproblemer, for han talte alle hovedsprog, og de såkaldt dannede klasser i København talte både tysk og fransk. Og man lyttede skam høfligt til ham. Nogle forstod idéen med den nye Komité og beskyttelse og pleje af sårede, men lige nu, hvor Danmarks eksistens stod på spil, var idéen om neutralitet og samarbejde med fjendens hjælpeselskaber utænkeligt. Andre blev ligefrem vrede og mistænksomme netop over neutraliteten. Måske var van de Velde ikke pædagogisk nok eller måske for missionerende i sin begejstring over de ædle tanker. Selv anskuede han det fra en etnografisk vinkel: Man skal ikke glemme, at dansken reflekterer meget, at han overvejer ethvert projekt i lang tid, før han skrider til handling, og at alle idéer skal modnes omhyggeligt, før de bringes til udførelse. ikke kun fra projektiler, der med lidt held kun frembragte to huller, men fra artillerigranater: krudtfyldte kanonkugler, der sprang i stumper og stykker. Jernstumperne flåede soldaterne op, og splinterne borede sig ind overalt i indvolde, knogler, led og muskelvæv. Der blev også brugt kardæsker, tynde blikrør eller brugte kiksdåser fyldt med sten, søm eller jernskrot. Lægerne gjorde, hvad de kunne, men det var ikke meget dengang. Var hovedet eller vitale organer ramt, var døden næsten vis. Kaptajn van de Velde havde sejlet, rejst troperne tynde og set hver en kvadratmeter af det vildsomme Palæstina fra hesteryg han kunne bide tænderne sammen, når det skulle være. Men krig og blod tog pippet helt fra ham. I bogen Slagtebænk Dybbøl fortæller Tom Buk-Swienty, at van de Velde besvimede under et lazaretbesøg, hvorefter dets overlæge frabad sig den slags tilskuere. Altid rede men forgæves Preusserne havde bombarderet de danske stillinger en hel måned, før van de Velde ankom til Als. 17. april, anden dag af hans ophold, skød de hele dagen: Hvilket trist brud på søndagsfreden! udbrød den troende kaptajn. Natten til 18. april fyrede preusserne med alt, hvad de havde mod skanserne ved Dybbøl, og dette varede i tre timer. Kort efter at stormen var ovre begyndte konvojer af vogne og bårer med sårede at ankomme til forbindspladsen i Sønderborg. Van de Velde tilbød sin assistance, men fik at vide, at personellet var fuldt tilstrækkeligt rent ud sagt: hans nærværelse var overflødig. Den erobrede skanse 4 i Dybbøl stillingen efter angreb d. 18. april Foto: det Kongelige Bibliotek På lazaretterne Kaptajn van de Velde ankom med dampskib til Als den 15. april. De næste to dage indtil stormen på Dybbøl 18. april tog han rundt til lazaretterne og så de nyindkomne sårede. Halvsulten, frysende og nedslået opfyldte van de Velde imidlertid pligttro sin mission og tog rundt på hele Als til de store lazaretter og alle de små steder, hvor de sårede var lagt ind. Mange havde forfærdelige læsioner. Det var Charles van de Velde 5

8 Efter Slaget ved Dybbøl var de to broer mellem fastlandet og Als brændt. De sårede, somvar nået over på Als, var allerede forbundet og sendt bagud på bøndervogne, og forbindspladsen blev evakueret til Ulkebøl. En tredjedel af de i alt danske sårede befandt sig ovre på den preussiske side sammen med et par tusind mand, der var taget som krigsfanger. Der var intet van de Velde kunne gøre. Jeg havde, skrev han, til ingen verdens nytte stopfyldt mine lommer med forbindinger og charpi, i den tro at jeg kunne forbinde sårede på stedet. De to observatørers opgave var jo at bibringe Komitéen praktiske erfaringer fra slagmarken. Kaptajn van de Velde havde af gode grunde ikke så meget at bidrage med, men det han havde observeret, var vægtigt nok. Ligesom Henry Dunant, morgenen efter Slaget ved Solferino fem år tidligere, beså van de Velde slagmarken næste morgen. Han gik op på en høj og så over Alssund på den frygtelige slagmark, der nu lå hen i ro og stilhed. I sin kikkert så han de døde strøet ud over terrænet: De tapre soldaters lidelser var omsider endt. Et sådant syn er endnu mere forfærdende end selve slaget. Den første Genève-konvention Det vigtigste for kaptajn van de Velde efter tiden ved Dybbøl var neutraliteten: beskyttelsen af forbindspladser og lazaretter for sårede og syge militære. Det må have glædet ham, at det blev artikel 1 og 2 i Genève-konventionen. Van de Veldes oplevelser under krigen mellem Danmark og Preussen-Østrig i 1864 havde ikke skræmt ham mere end, at han var i Frankrig under Den fransk-tyske Krig Han ledede først en ambulance for Belgisk Røde Kors og indrettede derefter et lazaret med 300 senge i Versailles med tyfuskarantæne i en af de prægtige sale. Lazarettet blev besat af preusserne, men det lykkedes van de Velde at etablere et fornuftigt samarbejde. Charles van de Velde, der var velhavende og ugift, levede resten af sit liv i forskellige europæiske byer og døde i Menton i Charles van de Velde 6

9 Foto: Old-print.com AUGUST CHRISTIAN PRICE FALDET PÅ ÆRENS MARK Året efter det danske Røde Kors var blevet stiftet i 1876 blev tre modige delegater sendt ud som læger i Den russisktyrkiske Krig. August Christian Price var en af dem, og det kostede ham livet. På billedet ses et af de engelske hospitaler i Erzurum. Det danske Røde Kors, der var stiftet i 1876, udførte sin første internationale hjælpeaktion og udsendte de første delegater i Den russisktyrkiske Krig, der varede fra april 1877 til marts Tre danske, unge læger, A.C. Price, E. A. Tscherning og J.V. Ammundsen, der alle var blevet færdige med studierne to-tre år før, meldte sig som delegater for det danske Røde Kors. De kom ud for flere strabadser og gjorde mindre nytte i Tyrkiet, end de nok havde regnet med og turen kostede August Price livet. Den russisk-tyrkiske krig involverede fire nationer og hundredetusinder af soldater og foregik over flere fronter og ved fæstninger i ufremkommelige bjergegne. Begge parter begik de grusomste handlinger, også mod civile. Antallet af fordrevne, krigsfanger, syge og sårede voksede hastigt på begge sider. De fleste kampe stod på osmannisk territorium både på Balkan og på den asiatiske side af Bosporus så især den tyrkiske side havde hårdt brug for hjælp. Som krigen udviklede sig, kom der stadig mere fortvivlede appeller fra Røde Halvmåne, det tyrkiske Røde Kors-selskab. Selskabet var først gået i aktion, da urolighederne begyndte i foråret, og havde derfor ikke nået at organisere tilstrækkelig hjælp til krigens ofre. I december kom der endelig et telegram fra Røde Halvmåne med anmodning om at skaffe tre kirurger, der skulle tage sig af sårede og syge i den osmanniske hær. Afsted over hals og hoved Det danske Røde Kors fik telegrammet fra Røde Halvmåne i begyndelsen af december. Allerede 10. december kunne formanden for det danske Røde Kors meddele Røde Halvmåne, at lægerne var fundet. Trioen kunne rejse allerede et par dage efter. Men intet gik som planlagt. Rejsen blev længere og mere krævende. Og da de endelig nåede frem viste sig mærkeligt nok, at Røde Halvmåne ikke rigtig vidste, hvad man skulle bruge de tre læger til. Men under alle omstændigheder skulle der skaffes militærpas til dem, så de kunne færdes uhindret mellem forskellige dele af Hæren, og det tog sin tid. Ambulance nr. 6 Selvom det oprindeligt var meningen, at Price, Tscherning og Ammundsen skulle arbejde i Konstantinopel, besluttede Røde Halvmåne at 7

10 sende dem ud i den asiatiske del af riget. Der indløb alarmerende efterretninger om sundhedstilstanden i den såkaldte armenske hær, dvs. den del af den tyrkiske hær, som stod mod den nuværende grænse til Armenien. Price, Tscherning og Ammundsen blev nu ansat ved Røde Halvmånes Ambulance nr. 6, der skulle arbejde i byen Erzurum. En ambulance var dengang ikke et køretøj, men et feltlazaret med personale. Ambulancen blev ledet af en engelsk læge, dr. Roy, som stadig var i Konstantinopel, mens resten af personalet, hovedsagelig englændere, for længst var rejst østpå til Trabzon ved Sortehavskysten. Der gik nu en uge med at vente på, at dr. Roy blev rejseklar. Price, Tscherning og Ammundsen mistede tålmodigheden, og sammen med tre jævnaldrende norske læger, der også skulle arbejde ved ambulancen, begav de sig afsted på egen hånd. Ventetid i Trabzon Da dampskibet ankom til Trabzon ved den østlige Sortehavskyst, var resten af Ambulance nr. 6 draget videre, ind i landet mod syd til Erzurum uden at efterlade ordrer til de seks skandinaver. De hørte, at dr. Roy skulle komme til Trabzon, men efter næsten to uger var han stadig ikke dukket op. Igen besluttede lægerne at rejse videre på egen hånd, men det var ikke så ligetil. De skulle have forskellige tilladelser. De skulle købe proviant, for om vinteren var der sådan en knaphed i de fattige bjerglandsbyer, at man intet kunne købe, uanset hvor meget man ville betale og spiritus kunne de naturligvis slet ikke få. De købte også madrasser og sengeklæder, da de hørte, at de lokale herberger kun tilbød tag over hovedet. De skaffede de ride- og pakheste med fører og hestedrivere, nogle tjenere og gendarm som væbnet eskorte. Da karavanen omsider var klar, var der så voldsomt snefald, at de ikke ville kunne passere bjergene. Indtil 1875 brugte hverken Den Internationale Komité eller de nationale selskaberne mærket, det røde kors, i deres navn, men kaldte sig henholdsvis Komiteen / Selskabet for sårede og syges pleje på slagmarken. I alle krigsførende hære var der næsten lige så mange syge som sårede. De led af smitsomme sygdomme som tyfus, plettyfus, kolera eller difteritis, af gnavsår fra oppakningen og vabler på fødderne, frost og solstik, dehydrering og underernæring, almindelig udmattelse listen var uendelig lang. De syge var ubevæbnede ligesom de sårede og derfor neutrale, og de havde også behov for beskyttelse og pleje. Over bjergene 27. januar 1878, seks uger efter at de var rejst fra Danmark, kom lægerne endelig afsted fra Trabzon. De skulle over flere pas et sted i meters højde løb de ind i en forrygende snestorm. De stenede stier langs dybe afgrunde var ganske smalle, og flere steder så de nyligt døde heste ligge ned ad skråningerne. Et sted var de nødt vente i en landsby, fordi pakhestene var helt udasede og efterladt bagude med bagagen, sengetøjet og alle madvarer. De frygtede, at alt var gået tabt, men efter et døgn dukkede pakhestene op, og selvom de fattige hestedrivere vidste, at der var alskens levnedsmidler i bagagen, var intet rørt. Efter flere døgn nåede de en større by, Bayburt. Tscherning nævner det ikke i sin beretning, men det gør Ammundsen senere i et brev hjem: Price var syg allerede på denne første etape af rejsen til Erzurum, så alvorligt, at Ammundsen skrev til hans broder, danseren Valdemar Price, da de nåede byen. Hverken Ammundsen eller Tscherning fortæller om det, men man kan sagtens forestille sig, hvilket mas det har været for dem at få en syg over bjergene og hvor belastende det har været for Price. Over flere bjerge 22. februar drog Ambulance nr. 6 endelig mod sydøst, over snedækkede vilde bjerge. Det var bidende koldt, og selvom de havde ulvepelse på og uldstrømper både inden i og uden på støvlerne, måtte de alligevel jævnligt sidde af og gå sig varme. Tyrkerne havde rømmet Erzurum, og på vejene og i landsbyerne mødte lægerne masser af soldater. De var meget sølle, og mange havde øjenbetændelse på grund af det skarpe lys fra sneen. Der var kun de usleste natkvarterer tilbage. Ved at klage til en øverstkommanderende lykkedes det Ambulancens personale at få logis. Byens ældsteråd jog nogle flygtninge ud af en slags jordhule med ildsted i et hul midt på gulvet. Der stod allere- August Christian Price 8

11 de nogle køer og får, og nu kom også lægernes heste derind. Når lægerne kunne nænne at lade de grædende kvinder og børn fordrive, har der forhåbentlig været noget vigtigt på spil, i hvert fald var en af nordmændene sløj efter et mavetilfælde og Price var syg igen. Den tredie rejsedag var der snestorm. Tscherning havde aldrig set noget lignende hjemme og på den tid var der ellers hårde vintre i Danmark. De seks læger var nu meget medtagne, og et par af dem var sneblinde, selvom de faktisk havde røgfarvede briller med. I Erzurum Fire dage senere, 45 dage efter at de havde forladt Konstantinopel, nåede de frem til Erzurum. Det var et par måneder siden de store slag i området havde stået i dyb sne og op til 40 graders frost. De ca sårede tyrker og mange med forfrysninger var enten døde eller sendt videre, og de tre danske læger overtog et af regeringens lazaretter, så dets læger kunne følge syge og rekonvalescenter til en anden by. Det var improviseret i en gammel kirke, ombygget til kaserne. Syvogtyve udenlandske læger havde fået tyfus i løbet af januar, og i februar var over halvdelen af dem døde foruden omkring 200 patienter om dagen. Endelig kunne lægerne tage fat på det, de var kommet for: pleje af krigens ofre, selvom de ikke fik meget brug for krigskirurgi. Et af de tyrkiske lazaretter i Eruzum, som Price, Tscherning og Ammundsen overtog. Foto: Oldprint.com De syge og sårede Efter to uger måtte lægerne konstatere, at det var en Sisyfos-opgave. De havde det lægelige ansvar, men ikke det administrative, og her modarbejdede alt deres faglige kompetencer og de mange gode præparater, som de havde til rådighed. Patienterne fik dårlig og utilstrækkelig mad. Taget var utæt, så patienterne hele tiden måtte flytte sengene for ikke at blive gennemblødte af regn og smeltet sne. Sygepasserne hjalp dem ikke, og de måtte selv kravle ud i vinterkulden for at besørge, hvis de da ikke var for svage til det. Ude i gården agerede en flok hunde renovationsfolk. I begyndelsen var de 400 patienter næsten udelukkende tyfus- eller dysenteritilfælde. Der kom ingen penge til hospitalet, så der var ikke brænde til opvarmning og vask af de syges linned. Og personalet havde så lidt begreb om hygiejne, at de bare lagde nyankomne patienter i senge, der var tilsølede med al slags urenlighed efter tyfus- eller dysenteripatiener, som netop var døde. August Prices død Et par uger efter ankomsten fik lægerne tyfus en efter en. Først to af nordmændene, så Price og til sidst Tscherning. Den tredie norske læge og Ammundsen passede og plejede dem med stor omhu og vågede hos dem. Kirurgen C.S. Ryan, der arbejdede ved et af de engelske hospitaler i Erzurum, fortæller at de i marts blev forstærkede med dr. Roy og en gruppe læger, der var sendt ud af Røde Kors. De havde udstået en hel del prøvelser siden de forlod Konstantinopel, og en af dem, ved navn Price, var død. Om dr. Prices tilstand på turen og i Erzurum skrev Ammundsen, at tre gange var han så dårlig, at vi troede det var forbi, og hver gang blev han bedre. Den fjerde gang var Price syg i knapt tre uger og rejste sig ikke igen. Han døde formentlig 29. marts, og dagen efter fortæller Ammundsen i et brev til sin egen familie, at Price nu var begravet på en lille engelsk kirkegård i Erzurum. 23. april sendte Røde Halvmåne et telegram til det danske Røde Kors-selskab. Her stod på fransk: Meddeler med smerte Price død bukket under for tyfus Erzurum Tscherning kommet sig Ammundsen har det godt. Præsidenten. Dr. Prices eftermæle Siden begyndelsen af februar var krigshandlingerne stilnet af, og krigen sluttede 3. marts 1878, så der kom ikke flere krigsofre ind på hospitalerne i Erzurum. Englænderne rejste 31. marts, og i slutningen af april to af nordmændene. De danske lægers kontrakt udløb i August Christian Price 9

12 juni, og Røde Halvmåne gjorde ikke mine til at forlænge den, tværtimod fik de hjemkaldelsesordre midt i maj. En af de norske læger, Ammundsen og Tscherning fulgtes hjemad: Det var den 17. maj, at vi tre gode venner igen red af Erzurum. Et eller andet sted i de tyrkiske annaler er August Christian Prices navn opført: et halvt års tid efter hans død modtog hans familie i København et æresdiplom og en militærmedaille fra Tyrkiet. Det danske Røde Kors mindedes ham også i et lille tillæg til årsberetningen og sluttede med, at dr. Price så godt som nogen [kan] siges at være faldet på ærens mark... han har vidst at hævde sin stands og sit fædrelands ære. August Christian Price 10

13 Foto: Røde Kors LENA TIDEMAND SYGEPLEJERSKE MED BEN I NÆSEN OG PENGE UNDER SKØRTERNE Som sygeplejerske havde Lena Tidemand i nogle dramatiske år med humanitært arbejde under flere krige og konflikter for det danske Røde Kors og for andre humanitære organisationer. Hun var blandt modtagerne, da Florence Nightingale-medaljen blev uddelt første gang i På billedet ses Lena Tidemand i midten med Fridtjof Nansen og hans medarbejdere på Kharkov Station Første mission: Balkan-krigen I slutningen af 1912 erklærede Grækenland og en række andre lande krig mod det store tyrkiske rige. Den græske sanitetstjeneste var lille og uforberedt, og Røde Kors-selskaber i hele Europa sendte store mængder forbindinger og medicin. Desuden bad den græske dronning sin svigerinde, enkedronning Louise, protektrice for Dameafdelingerne under Det Røde Kors, om at få sendt sygeplejersker fra det danske Røde Kors sygeplejebureau. I dag ville vi kalde dem delegater. Lena Tidemand og de øvrige danske sygeplejersker arbejdede på et lazaret, hvor de sårede kom ind direkte fra slagmarken, men plejede også soldater med tyfus og dysenteri. Personalet selv levede og arbejdede under meget primitive forhold. Anden mission: Første Verdenskrig Få uger efter udbruddet af Første Verdenskrig i august 1914 bad Den internationale Røde Kors Komité (ICRC) det danske Røde Kors om at tage sig af de hundredetusinder af krigsfanger, der allerede var taget på Østfronten: eftersøgning, formidling af breve til og fra familien, penge og pakker. Det danske Røde Kors havde ikke noget at gøre med sårede og ingen aktiviteter på Vestfronten, som Komitéen tog sig af. En kreds af læger dannede derfor Den danske Hjælpeambulancekomité, der under Røde Kors-mærket oprettede lazaretter i Belgien og Frankrig og senere udvidede aktiviteterne til Serbien og Rusland. Lena Tidemand arbejdede fra foråret 1915 for Hjælpeambulancekomitéen. Hun var først i Belgien og Frankrig, men ønskede at udrette noget mere end blot at pleje rekonvalescenter. Derfor tog hun til Petrograd (St. Petersborgs navn ), hvor Hjælpeambulancekomitéen drev et stort lazaret i et fyrstepalæ. Det var anden linie efter frontlazaretterne, så Lena Tidemand syntes stadig ikke, at hendes indsats var afgørende for liv og død, hun ville gerne endnu tættere på begivenhederne. Sygeplejerske for internerede civile I 1916 blev Lena Tidemand delegat for den amerikanske regering, der var beskyttelsesmagt for tyske og østrigske krigsfanger og ci- 11

14 vilinternerede indtil Amerika indtrådte i Verdenskrigen i april Lena Tidemand blev sendt ud på en én-mands mission, der i begyndelsen så ganske fredsommelig ud. Hun skulle tage sig af civile tyskere, som af forskellige grunde opholdt sig i Rusland, da krigen brød ud. Det var hovedsagelig familier, som myndighederne havde deporteret til Basjkortostan ved foden af Ural, hvor de måtte bo i lokalbefolkningens hytter og i øvrigt var overladt til sig selv. De led af malaria, plettyfus og dysenteri og selvfølgelig af alle de skavanker, som folk normalt går til lægen med, men der var ingen læger i 300 kilometers omkreds. Lena Tidemand iførte sig to pelse og stak en pistol i bæltet, og efter fem dagsrejser mod øst, i slæde og 40 graders kulde, nåede hun frem til den landsby, Temjassovo, hvor hun skulle oprette et lille hospital med udstyr, som hun havde fået med. En læge, der senere besøgte hospitalet, beskrev det som mønstergyldigt og Lena Tidemand som en dygtig leder, sygeplejerske og diagnostiker. Hun åbnede også en konsultation, men de civilinternerede havde ikke råd til at skaffe transport, og hun begyndte snart at tage de lange veje ud til de 30 landsbyer, som tyskerne var spredt i, og behandle folk på stedet. Hun behandlede også lokalbefolkningen, russere, tatarer og basjkirer. Lena Tidemand som fortaler Kort efter Februarrevolutionen i 1917 kom der ordre om, at de civile tyskere skulle flyttes endnu længere østpå. Lena Tidemand mente, at det ville blive skæbnesvangert for dem. Hun tog til distriktets hovedby for at tale med sine amerikanske foresatte, men Amerika var netop indtrådt i krigen og kontoret var lukket. Repræsentanterne for de nye beskyttelsesmagter, Danmark for østrigerne og Sverige for tyskerne, var endnu ikke nået frem. Der var ingen tid at spilde, så Lena Tidemand satte sig i et tog til Moskva og efter 2½ døgn uden søvn stod hun i det svenske konsulat. Her lykkedes det i løbet af et par dage at få ordren omstødt. Efter Oktoberrevolutionen 1917 indgik Rusland separatfred med Tyskland og Østrig-Ungarn og få måneder senere en fredsaftale. I princippet var både krigsfanger og civilinternerede nu frie, men indtil videre gjorde det ingen forskel for de civile tyskerne i Basjkortostan, ligesom krigsfangerne kunne de ikke komme derfra. Lena Tidemand fortæller, at det næste år var ganske fredeligt men i slutningen af 1918 nåede borgerkrigen mellem De Røde og De Hvide også dertil. Mellem Røde og Hvide Man kalder perioden for borgerkrigen, men den var et enormt kompleks af konflikter. Der var oprør, da flere lande løsrev sig fra Rusland. Der var kampe mellem det nye bolchevikiske styre og de såkaldt Hvide russere, og en international invasion støttede dem. Ligesom andre danske, der var delegater under Første Verdenskrig og i de urolige år på Balkan og i Baltikum i årene lige efter, fortæller Lena Tidemand, hvordan de blev overfaldet af først den ene part og så den anden. Plyndringer og konfiskationer gik hårdt ud over de humanitære organisationer. De havde fødevarer, medicin og forbindsstoffer, og mange af dem lå inde med store pengebeløb, der skulle uddeles til krigsfanger og internerede civile. Hver gang magten skiftede, lod Lena Tidemand spænde for, tog sin pels med Røde Korsarmbindet og aflagde den øjeblikkelige kommandant et besøg. Her forklarede hun, at hun var neutral og fik hver gang papir på, at hun, hospitalet og tyskerne ikke måtte generes. Alligevel ringede to officerer fra De Hvide Side en dag på hos Lena Tidemand og forlangte at få udleveret alle penge i huset. Hun havde kort forinden hentet 1 million rubler fra det svenske generalkonsulat i Moskva til de civile tyskere, og hun opbevarede stadig næsten halvdelen. Hun var meget venlig og serverede the, og mens de sad med deres glas, gik hun ind i det rum, hvor pengene lå, og polstrede sig med seddelbundter, under skørtet og ned i den rummelige, russiske bluse rubelsedler for en halv million fylder en del. Derefter gav hun officererne et temmelig stort beløb og sagde, at det var alt, hvad hun havde. Det troede de ikke på og trak bajonetter og pistoler. Lena Tidemand valgte at aflevere endnu et pænt beløb, idet hun sagde, at de ikke straks havde fået dem, fordi hun blot opbevarede dem for en anden. Hele seancen varede fra om formid- Lena Tidemand 12

15 dagen til ud på eftermiddagen. I Lena Tidemands senere rapport til det svenske generalkonsulat mærker man, at det nagede hende at have afleveret noget overhovedet. Hjem til Danmark Efterhånden blev der helt lovløse tilstande, og Røde og Hvide tropper beslaglagde og bestjal nu hospitalet på skift. Lena Tidemand kunne ikke længere tage patienter ind eller give behandlinger. I april 1919 tog hun til Omsk for at skaffe de internerede fremtidig hjælp, og derfra begav hun sig på den lange rejse tilbage til Danmark. Året efter, i 1920, var Lena Tidemand den eneste dansker blandt de sygeplejersker fra hele verden, som modtog Florence Nightingale-medaljen ved den første uddeling. Union, der var anerkendt af Røde Kors Komitéen fik Saratov. Organisationen foreslog Røde Kors-selskaberne at oprette køkkener under deres lands flag og med egne repræsentanter. Selv havde den allerede børnebespisninger, blandt andet for penge indsamlet i Danmark, og derfor blev den danske Røde Kors-mission knyttet til Saratov. Missionen bestod af Lena Tidemand og to andre personer, der også talte russisk og kendte russiske forhold godt. Den ene var chefen, lægen Carl Krebs, der havde været delegat i Røde Kors krigsfangearbejde 1916 og Den anden var Thomas Gjesten Eybye, som havde været ansat i Store Nordiske Telegrafselskab og havde boet i Rusland i nogle år. Hungersnød i Rusland I 1922 sendte det danske Røde Kors Lena Tidemand til Ukraine, nu en Sovjetrepublik, i forbindelse med en frygtelig hungersnød i hele den sydøstlige del af Rusland. Ukraine havde været gennem opstande, borgerkrig, krig og konfrontationer mellem De Røde og De Hvide fra 1917 til Kornkammeret Ukraine var tømt for fødevarer. De forskellige styrker havde udplyndret det, og skiftende bolchevikiske regeringer havde vendt op og ned på landbruget. Sovjetregeringen rekvirerede alt korn, trods en voldsom tørke, nogle steder også hagl og græshopper. Rygtet om kornet fik folk fra andre hærgede egne og interne flygtninge til at strømme ind i Ukraine i den tro, at der var overflod. Der udbrød kolera-, tyfus-, malaria- og koppeepidemier. I begyndelsen af 1922 var dødstallet oppe på om dagen og kannibalisme var udbredt. En stor international nødhjælpsaktion blev iværksat af Den internationale Røde Kors Komité (ICRC) og Forbundet af Røde Kors- og Røde Halvmåne-selskaber. Den tidligere polarforsker Fridtjof Nansen blev leder han var nu flygtningehøjkommissær i Folkeforbundet og stod blandt andet også for at få de sidste krigsfanger og civile fra Første Verdenskrig hjem fra Rusland. Nansen fordelte de forskellige distrikter mellem en række nødhjælpsorganisationer. The International Save the Children Det danske Røde Kors bespiste børn i Saratov-distriktet og udvidede senere med endnu i et andet distrikt. Desuden medbragte delegaterne vaccine og medicin og skulle i samarbejde med russiske læger og lægestuderende bekæmpe epidemierne, som foruden at decimere den russiske befolkning er en stadig truende fare for Europa. Aktionen blev snart suppleret med medicin, vaccine og sædekorn til ca voksne. Da det danske Røde Kors lukkede sin aktion i maj 1923, fortsatte Eybye og Lena Tidemand i Fridtjof Nansens mission, og hun blev leder af hans kontor i Kharkov. Efter Rusland Mellem 1919 og 1922 havde Lena Tidemand videreuddannet sig i København og London i de dengang nye fag hygiejne og småbørnspleje, og hun blev Danmarks første sundhedsplejerske. Faget var dog så nyt, at der endnu ikke var nogen stillinger. Efter at Nansen-aktionen var slut i 1923, tog Lena Tidemand ud på et nyt eventyr i Mongoliet. Her drev hendes chef fra Saratov, Carl Krebs, nu en gård. Her tilbragte hun nogle år og tog som sundhedsplejerske og jordemoder rundt i omegnen til hest. I sin fritid gik hun på jagt. Lena Tidemand skrev livligt, og aviser, dameblade, Røde Kors og Dansk Sygeplejeråds Lena Tidemand 13

16 tidsskrifter bragte mange artikler af hende, ligesom hun holdt foredrag med lysbilleder, når hun var i Danmark. Efter en periode som privatsygeplejerske for velhavende damer forskellige steder i Europa, bosatte Lena Tidemand sig i slutningen af 1930 erne i Norge, hvor hun blev gift i en sen alder og døde i Lena Tidemand 14

17 Foto: Det Kongelige Bibliotek CARL KREBS ALTID TIL STEDE FOR RØDE KORS For en generation siden vidste alle, hvem doktor Krebs var en af de legendariske mænd i Eventyrernes Klub. Adgangskortet til klubben var ikke kun Krebs egne ekspeditioner og eksperimenter i Mongoliet i 1920 erne og 1930 erne, de største eventyr og farer havde han oplevet i humanitetens og især Røde Kors tjeneste. Carl Immanuel Krebs blev født i Han blev cand.med. i 1913 og løjtnant i Den Kongelige Livgarde i begyndelsen af Han så sig om efter andre udfordringer end lægegerning i Danmark, og med sin dobbelte baggrund var han som skræddersyet til at deltage i de enorme humanitære opgaver under Første Verdenskrig. Fra 1916 opholdt han sig i Rusland som delegat, for det danske Røde Kors og ind imellem for det danske vicegesandtskab i Petrograd, der begge tog sig af næsten tre millioner krigsfanger på den russiske side af Østfronten. Intet kunne standse den atletiske og udholdende Krebs. Han var altid til stede og altid parat. De næste tre år rejste han km på kryds og tværs i Rusland og Sibirien, Turkestan, Mongoliet og Kina. Han uddelte medicin, penge og breve til krigsfangerne, inspicerede lejre og skaffede madvarer, tøj og støvler. Det skete under ekstreme betingelser, store fysiske strabadser og antydede han senere et betydeligt psykisk pres. Mødet med krigsfanger Krebs skrev om sit første møde med invaliderede krigsfanger i et ambulancetog: Synet af disse elendige gav mig en rystelse, som jeg aldrig har glemt. Jeg havde vel nærmest og mest ubevidst haft en heroisk opfattelse af krig; ( ) og her var nu disse hundreder af invalider, der ikke passede ind. ( ) Krigens maskine havde grebet dem, hvirvlet dem rundt, revet arme og ben af dem, presset al saft og kød og blod af dem, så de nu lå her som blege, udtærede og lemlæstede invalider. Og det værste var, fortsatte Krebs, at de ikke var professionelle soldater, men indkaldte, skikkelige og rare skomagere og gartnere og skræddere, for hvem det drabelige slagsmål var fuldstændigt naturstridigt. Efter oktoberrevolution i 1917 blev der indgået våbenhvile og senere en fredsaftale mellem Rusland og Centralmagterne. De tyske og østrig-ungarske krigsfanger var nu formelt frie, men der var ingen transportmuligheder hjem. De næste år rasede den russiske borgerkrig mellem de Røde og de Hvide og forhindrede yderligere krigsfangernes hjemrejse. Det danske Røde Kors fortsatte derfor sin hjælp. Mens 15

18 arbejdet hidtil blot havde været besværligt for Krebs og de øvrige delegater, blev det nu direkte farligt. I sine erindringer beskrev han adskillige episoder, som han kun med nød og næppe slap fra med livet i behold. Krebs blev i 1919 Ridder af Dannebrog for sin usædvanlige indsats gennem mere end tre år, herunder en besværlig rejse i marts 1918 med mad og penge til enkekejserinde Dagmar, som bolchevikkerne holdt i husarrest på Krim. I den levnedsbeskrivelse, som alle ordensmodtagere skal aflevere, gav han et yderst lapidarisk referat af de dramatiske år i Rusland: Jeg arbejdede længe og strengt i Røde Kors og i Gesandtskabets tjeneste, til sidst som repræsentant for Dansk Røde Kors i Sibirien i Koltjakperioden, til efteråret Jeg så megen elendighed i den tid, og prøvede også efter bedste evne at afhjælpe noget af den. Hungersnød i Rusland I 1939 udbrød der krig mellem Finland og Sovjetunionen, den såkaldte Vinterkrig. Krebs tog med det danske Røde Kors feltlazaret, Finlandsambulancen, og da den ophørte ved Danmarks besættelse, fortsatte han som militærlæge ved den finske hær. I 1941 var Krebs lægedelegeret for det amerikanske gesandtskab i Berlin, der var beskyttelsesmagt for allierede krigsfanger indtil Tyskland erklærede USA krig i begyndelsen af december. Samme år udbrød Den anden Vinterkrig, og Krebs blev kirurg i den finske hær til Herefter arbejdede han på forskellige danske hospitaler. I februar-marts 1945 var han det danske Udenrigsministeriums repræsentant ved den såkaldte Bernadotte-aktion, hvor svensk militær hentede norske og danske fanger fra tyske koncentrationslejre. Derefter var Krebs i perioder hospitalslæge rundt om i den danske provins og i fem år overlæge på Marinestation Grønnedal på Grønland. Carl Krebs døde i Jeg så megen elendighed Da Krebs havde afsluttet sin mission, tilbragte han næsten to år på hesteryg i Sibirien, Mongoliet og Kina og levede af jagt. I 1921 kom han tilbage til Danmark, men efter en kort tid på et provinshospital tog han igen til Rusland for det danske Røde Kors. Over seks års krig og borgerkrig og et samspil af tørke og landsbrugspolitik havde ført til en frygtelig hungersnød i Ukraine og det sydøstlige Rusland. Millioner døde og endnu flere var truede. Den internationale Røde Kors Komité og Forbundet af Røde Kors og Røde Halvmåneselskaber tog initiativ til en redningsaktion med polarforskeren Fridtjof Nansen i spidsen. Det danske bidrag var bespisning af børn, uddeling af medicin og vaccine og senere sædekorn til ca voksne i Ukraine. Carl Krebs var leder af aktionen, sammen med en dansk løjtnant og sygeplejersken Lena Tidemand, en anden af det danske Røde Kors heltemodige delegater. De næste 15 år drev Krebs en gård i Mongoliet, sammen med blandt andre Henning Haslund-Christensen, siden en af Danmarks store opdagelsesrejsende. Carl Krebs 16

19 Foto: Røde Kors JAKOB RAFT LYS I MØRKETS HJERTE - DET DANSKE UNDERVISNINGSHOSPITAL I CONGO Den danske læge Jakob Raft var i 1960'erne leder af det første danske undervisningshospital i Congo. De politiske observatører har kaldt 1960 for Afrikas år, skrev præsidenten for Den Internationale Røde Kors Komité i årsrapporten 17 stater var blevet selvstændige dét år. Inden for de næste 10 år var der skabt i alt 37 nye lande på det afrikanske kontinent, og det fortsatte i 1970 erne. Overgangen til selvstændighed gik aldrig fredeligt for sig. Forud gik årelange oprør mod England, Frankrig og Belgien. Og når uafhængigheden var erklæret, kom de nye magthavere næsten altid ud i borgerkrig. Stammer og provinser sloges om herredømmet eller om løsrivelse især fordi kolonimagterne i 1885 var enedes om at trække grænserne i Afrika efter en lineal, ikke efter etniske og naturgivne linier. Et af de steder, hvor det gik allerværst til, var Belgisk Congo, der blev selvstændigt 1960 under navnet Republikken Congo. Her kom alle dele af Røde Kors-bevægelsen i aktivitet fra første dag. Blandt delegaterne var den danske læge Jakob Raft, en karismatisk idealist, som det lykkedes at tænde et lys i Congos mørke. Tiden før Congo Jakob Frederik Raft var født i København i 1911 i en globalt orienteret familie, ikke fordi hans moder var norsk, men fordi hans fader blev en international skikkelse i Adventistsamfundet. Syvende Dags Adventisterne helligholdt ugens syvende dag, lørdag, og ventede på Jesu anden genkomst som skaber af en ny og brede verden. Det var en af de mange stærke vækkelsesbevægelser, som opstod i Europa efter indførelsen af trosfrihed i flere lande midt i 1800-tallet eller kom hertil fra Amerika i samme periode. Faderen blev prædikant og havde allerede virket i Norge, Amerika og på Island, før Jakob blev født, senere tog han på embedsrejser til Øst- og Vestafrika. I 1920 blev han formand for Adventistsamfundet i hele det sydlige Europa, og familien bosatte sig i Bern i Schweiz. Samme år udgav han en bog, hvor han gjorde op med evolutionsteorien og var bekymret over den teknologiske udvikling og moralens forfald. Et af adventisternes særkender er en sund levevis uden alkohol og tobak og med vegetarisk kost. Raft senior var i bestyrelsen for det adventistiske Skandinavisk filantropisk Selskab. Det grundlagde fødevarevirksomheden Nuta- 17

20 na, som stadig producerer. I 1897 og 1898 åbnede det to badesanatorier med alle former for kure og behandlinger, både sundhed og wellness. Det ene af dem fungerer endnu som det eksklusive Kurhotel Skodsborg. Her slog familien Raft sig ned, da faderen blev pensioneret i Man kan sige, at Jakob Raft optrådte stik modsat sin fader: han kæderøg og havde efter sigende en rullende barvogn og tyve slags snaps på is. Og han gik ikke ned på udstyr og modernitet, da han indrettede et dansk hospital i Congo. Trods forskellen i livsstil fik de begge succes på grund af deres personlighed: de var ildsjæle og dygtige organisatorer. I bogen Danskere i tropisk Afrika skriver Klaus Winkel, at Jakob Raft var helt usædvanligt karismatisk, altid med et lunt og intelligent glimt i øjet. Jakob Raft læste medicin i København, men tog sig god tid. Han var samtidig aktiv i adventisternes ungdomsorganisation, ligesom i Foreningen for Yngre Læger, da han var færdig i I 1944 blev Jakob Raft gift med den otte år yngre revyskuespillerinde Gerd Gjedved. De fik to børn. I stod det danske Røde Kors for administrationen af statens bidrag til FNs mission i Sydkorea, hospitalsskibet Jutlandia. Her var Raft med til at ansætte personale, og i 1953 var han selv med på det tredie og sidste togt. Da Jutlandia sejlede hjem i efteråret 1953, forblev Raft i Korea på et amerikansk MASH, et Mobile Army Surgery Hospital. Her lærte han en masse, ikke kun de nyeste metoder inden for krigskirurgi, men også om Amerikas og FNs militære sanitetssystem, effektiv transport af sårede osv. I februar 1960 var der jordskælv i havnebyen Agadir i Marokko. Det var kun på 5.7 efter Richterskalaen og varede kun 15 sekunder, men forskellige omstændigheder gjorde, at byen blev pulveriseret. Det skete omkring midnat, og lys og vand forsvandt straks, så redningsarbejdet var næsten håbløst. En fjerdedel af byens indbyggere døde procentvis langt flere end i Haiti i 2010 og tusinder blev sårede og invaliderede. Hele verden kom til hjælp. Jakob Raft, der talte flydende fransk, ledede et felthospital, og her fik han brug for alt, hvad han havde lært i Korea med hensyn til fordeling og behandling af sårede. Under borgerkrigen lige efter Congos selvstændighed stod The World Health Organization, WHO, for at organisere medicinsk hjælp. Næsten alle europæiske læger havde forladt hospitaler og klinikker, og i hele landet var der kun seks congolesiske læger. I oktober 1960 havde 22 regeringer og Røde Korsselskaber sendt teams med læger, sygeplejersker og teknikere til at bemande dem. Et hold fra det danske Røde Kors blev i begyndelsen af august stationeret i havnebyen Matadi ved Congo-flodens munding, 300 km fra hovedstaden. Her var Raft i tre måneder og beskrev i sine rapporter den brutalitet, som alle parter udviste. Danmarks første udviklingsprojekt Congo blev Rafts skæbne. Resten af sit liv viede han til at virkeliggøre sin idé: nødvendigheden af at etablere et primært sundhedsvæsen, hvor congolesere blev uddannede på forskellige niveauer. Ikke som læger, de skulle uddannes på Congos nye universitet, og det ville i øvrigt tage 6-7 år, før de var færdige. Men der var brug for mængder af sygeplejersker med særlig uddannelse, der kunne fungere i stedet for læger ude i lokalsamfundene, og for jordemødre. Der er i Rafts redegørelser tegn på, at hans vision også havde et ideologisk indhold: at europæerne skyldte congoleserne humanitær hjælp og al tænkelig støtte efter et århundredes udbytning og grusom behandling. Jakob Raft udførte de næste år et herkulisk arbejde for sin idé og det lykkedes ham at få den danske stat med på tanken. Danmark var netop begyndt at interessere sig for såkaldte u-landsprojekter, og der var mange penge til nye initiativer. I 1962 havde der været en stor landsindsamling i Danmark. Et af initiativerne var indsamling for åben TV-skærm, den første siden Ungarns-hjælpen i Desuden blev der holdt arrangementer med indsamling overalt i lan- Jakob Raft 18

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Den 12. januar 2010 blev Haiti ramt af et voldsomt jordskælv med enorme ødelæggelser til følge. I løbet af få uger efter katastrofen besluttede FrikirkeNets

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Klassiske St. Petersburg

Klassiske St. Petersburg Klassiske 5 Dage / 4 Nætter Mandag til : DAG 1 Mandag DAG 2 Tirsdag DAG 3 Onsdag Transfer fra lufthavnen Pulkovo til hotellet Byrundtur I St. Petersburg Flygt til Eremitage Museet DAG 4 Torsdag DAG 5 Besøg

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Mad og mælk i gaderne

Mad og mælk i gaderne Fra kejserrige til lilleputstat I 1282 blev den habsburgske fyrst Rudolph konge af Østrig. Hans efterkommere skabte over de næste 600 år kejserriget Østrig. I 1914 dækkede kejserriget dele af det nuværende

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Live-rollespil Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Spiloplæg Både IT-rollespillet og liverollespillet Fæstning og Fristed drejer sig om byens første hundrede år. Byens blev grundlagt som en militær

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale.

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale. TVM OPTAGELSESPRØVER 2011 Opgave 1: Skriv to historier Løs de følgende opgaver. 1/ Beskriv en konkret detalje fra dagen i dag på en måde, så læseren forstår, hvorfor du trækker lige præcis den frem. Giv

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame På jagttur til Mayogi-safaris i Sydafrika 100 For et år siden tog fire danske par på jagt efter bl.a. springbuk, bleesbuk, duiker, black wildebeest og kudu nær Port Elisabet, og den tur kom de ikke til

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Medlemsbladet. Før du køber telt... Globetrottere rejser trods sygdom. Sprite Cruzer. - årets campingvogn 2012 KANDIS, kærlighed og camping

Medlemsbladet. Før du køber telt... Globetrottere rejser trods sygdom. Sprite Cruzer. - årets campingvogn 2012 KANDIS, kærlighed og camping Medlemsbladet # 05/2012 Før du køber telt... Globetrottere rejser trods sygdom Sprite Cruzer - årets campingvogn 2012 KANDIS, kærlighed og camping EKSTRA: Stort kør selv tillæg 38 Camping-fritid 05/2012

Læs mere

JUTLANDIA. Historien om hospitalsskibet

JUTLANDIA. Historien om hospitalsskibet Historien om hospitalsskibet JUTLANDIA»Det var i 1949 eller cirka deromkring; da der var krig i Korea.«Kim Larsens forbehold er passende, for Koreakrigen brød først ud i 1950, og Jutlandia stævnede først

Læs mere

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Oplevet og skrevet af: Tove Thorlacius, hold Feb. OOAB 2 Indledning. Jeg er studerende på 7. semester, og har pga. uddannelse

Læs mere

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Hvorfor Malaga? Der er et par specifikke årsager til min interesse for netop dette Malaga. Først og fremmest er jeg meget interesseret i at få indblik i det spanske sundhedssystem.

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen

70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen 70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen Den største landgangsoperation, der er foretaget i historien, var de allieredes landgang i Normandiet den 6. juni 1944. Den fik kodenavnet Overlord. Der

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

Lærerudveksling - Sygeplejeuddannelsen University Colleges Sjælland & Baskent University Ankara Tyrkiet

Lærerudveksling - Sygeplejeuddannelsen University Colleges Sjælland & Baskent University Ankara Tyrkiet Lærerudveksling - Sygeplejeuddannelsen University Colleges Sjælland & Baskent University Ankara Tyrkiet I november 2013 besøgte Malene Elrond & Minna Therkildsen Baskent Universty og Baskent Hospital i

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Ungdomsverdensmesterskaberne 2015.

Ungdomsverdensmesterskaberne 2015. Rejsebrev 1. Kadet recurve: Kirstine Andersen, Jonathan Ørsted Kadet compound: Katja Møller Lørdag den 6. juni, rejsedag: Foran os var en lang rejse som for f.eks. Askes vedkommende startede i Silkeborg

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere

På børnehjem i Uganda

På børnehjem i Uganda På børnehjem i Uganda For Hanne Eriksen gik en gammel drøm i opfyldelse, da hun i september i år rejste til Uganda for at være frivillig på et børnehjem. Her er lidt om det, hun fortalte en grå novemberdag

Læs mere

Karakteropslag dato:

Karakteropslag dato: Opgaven udleveres til følgende EKA er: EKA 4210720001 Prøvens navn: Civilproces Opgavetype: Alm. opgave Antal sider i opgavesættet (inkl. forsiden): 5 Hovedområde: BSS/Jura Eksamensdato: 19. februar 2015

Læs mere

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Navn: Emily Stacey Prince Evt. rejsekammerat: Malene Anusha Christensen Hjem-institution: University College Nordjylland Holdnummer: H08V

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Djævlespejlet. Skæbnefortællinger samlet og fortalt af. Søren & Morten Ellemose

Djævlespejlet. Skæbnefortællinger samlet og fortalt af. Søren & Morten Ellemose Djævlespejlet Djævlespejlet Skæbnefortællinger samlet og fortalt af Søren & Morten Ellemose Alarmen Det var tidligt om morgenen. Mere sikkert kunne man ikke fastslå tidspunktet for alarmen. Det var europas

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Tyske flygtninge indkvarteret på en skole i Gentofte.

Tyske flygtninge indkvarteret på en skole i Gentofte. Forholdene i flygtningelejrene: Danmark anbragte flygtningene i beslaglagte skoler, hoteller og haller landet over. Det vakte i foråret 1945 stor vrede i befolkningen. Også en lang række københavnske skoler

Læs mere

Kapitel 4 11.08.2014. Det var professionel jæger, jeg var kommet for at blive, og det var, hvad jeg ville blive. Kampen var jeg ikke bange for.

Kapitel 4 11.08.2014. Det var professionel jæger, jeg var kommet for at blive, og det var, hvad jeg ville blive. Kampen var jeg ikke bange for. Man kan, hvad man vil! A Professionel jæger Da Natasha Illum Berg var 18 år gammel i 1989, rejste hun til Afrika. Her besluttede hun, at hun ville være storvildtjæger i Tanzania. Natasha fortæller i sin

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

Så var der præsten, ham måtte vi da kunne stole på, men også her blev vi skuffede.

Så var der præsten, ham måtte vi da kunne stole på, men også her blev vi skuffede. Støtteforeningen Hjælp de ældre i Rumænien Formandens beretning 2012 Da vi sidste år vedtog, at ændre vores vedtægter, således, at vi overgav plejehjemmets drift til Torben, og valgte at starte et nyt

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere