Boligmarkedet i Øresundsregionen
|
|
- Kristen Iversen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Boligmarkedet i Øresundsregionen Et integreret boligmarked er en af de vigtigste forudsætninger for, at Øresundsregionen skal kunne forankres som en samlet region. For regionens indbyggere indebærer et velintegreret boligmarked, at der vil være et større og mere varieret udbud af boliger. Boligmarkedet udgør også en vigtig funktion for virksomhedernes muligheder for at rekruttere den rette arbejdskraft. I den sammenhæng kan det nævnes, at boligmarkedet også påvirker virksomhedernes valg af lokalisering og dermed den økonomiske udvikling i regionen. For byggebranchen er det desuden væsentligt at kunne udvide sit hjemmemarked til hele Øresundsområdet. Det er imidlertid stadigvæk sådan, at Øresundsregionen i praksis består af et dansk og et svensk regionalt boligmarked. Disse har hver især udviklet sig ud fra specifikke historiske forudsætninger og er prægede af udviklingen inden for sine respektive nationale systemer. Den stigende strøm af mennesker som pendler og flytter over Sundet er dog et tegn på, at de regionale boligmarkeder er ved at kobles sammen. For at kunne vurdere og påvirke den langsigtede udvikling er det nødvendigt bedre at kunne forstå hvordan Øresundsintegrationen og de regionale boligmarkeder påvirker hinanden gensidigt. Hvilke indsatser kræves for at sammenkoble de regionale boligmarkeder på Sjælland og i Skåne til et integreret Øresundsregional boligmarked? Hvad udgør drivkræfterne og barrierene i udviklingen mod et integreret boligmarked? Hvordan udnytter indbyggerne boligmarkedet i hele regionen? Hvornår kan vi tale om et integreret boligmarked? På nuværende tidspunkt findes der ikke nogen samlet analyse af boligmarkederne og hvordan disse interagerer med hinanden i Øresundsregionen. Målet med dette diskussionsgrundlag er at give et preliminært billede af boligproblematikken i et Øresundsperspektiv udfra nogle vigtige udviklingstendenser i befolknings- og boligudviklingen i de danske og svenske regionhalvdele. Eftersom effekterne af Øresundsintegrationen ind til nu er tydeligst i København-Malmø-området, gives en mere detajleret beskrivelse af udviklingen i dette område. Afslutningsvis diskuteres også hvordan det er muligt at komme videre med disse spørgsmål. Befolkningsudviklingen i Øresundsregionen Befolkningsudviklingen frem till 212 ser meget forskellige ud for henholdsvis den danske og svenske regiondel. I den danske del af regionen går udviklingen mod en aftegande befolkningstilvækst, mens den svenske del vil opleve en kraftig befolkningsvækst i perioden. Som det fremgår af figuren har dette været en tydelig tendens siden 1996 (side 2). Öresundskomiteen, Gammel Kongevej 1, DK-161 København V Telefon: , Fax: ,
2 s. 2 Frem til år 212 vil befolkningen på den danske side af Sundet stige med omkring 5 personer per år i gennemsnit. På den svenske side vil den årlige vækst være på omkring 11 personer. Den vigtigste forklaring på den fremtidige befolkningsvækst i Skåne er væksten i antallet af fødsler. Sverige går mod et nyt babyboom og den udvikling antages at fremme befolkningsudviklingen ekstra kraftigt i Skåne. Den svagere udvikling på den danske side af Øresund forklares primært af en mindsket indflytning fra øvrige dele af Danmark og en mindsket indvandring. Antallet af fødsler forventes også at ligge lavt. Befolkningsudviklingen i Øresundsregionen (procentvis pr. år) procent 1,5 1, Øresund DK Prognose Øresund SE Prognose Kilde: Dst, SCB, Region Skåne En stærk befolkningstilvækst indebærer typisk en Øresund DK består af: Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm stigende efterspørgsel på boliger. En svag befolkningsudvikling indebærer omvendt en mindsket Øresund SE består af: Skåne län efterspørgsel men kan også være en effekt af, at boligpriserne skyder i vejret, og at det bliver sværere for flere befolkningsgrupper at finde en bolig. Det er en vigtig opgave at få belyst hvordan de forskellige befolkningstendenser på den danske og svenske side af Sundet påvirker en sammenkopling af boligmarkederne i Øresundsregionen. Kan to boligmarkeder blive til et? Hovedstadsregionen og det sydvestlige Skåne kan afgrænses som to lokale boligmarkeder. København og Malmø udgør centralkommunerne i disse boligmarkeder og det er til disse byer, at hovedparten af pendlingen foregår. Den omfattende indflytning mod Malmøområdet har indebåret en befolkningsvækst siden 199 med 64 personer i det sydvestlige Skåne. Væksten af bostæder i tilsvarende periode er bare 23 bostæder. Den lave andel af boligbyggeriet har medført en stigende brist på boliger som primært rammer grupper med en svag tilknytning til boligmarkedet og/eller har en svag økonomi. Det gælder fx unge, indvandre eller enlige med børn. I samme periode er befolkningen i Hovedstadsregionen steget med 18 personer. Samtidig har boligvæksten kun været ca. 42 bostæder. Resultatet af dette har været en øget boligtæthed og social segregation på boligmarkedet. For Hovedstadsregionen har det ligeledes været tilvæksthæmmende effekt. En øget boligbrist risikerer at føre til den situation andre storbyregioner oplever, hvor virksomhederne får svært ved at rekruttere arbejdskraft, delvis pga. mangel på betalbare boliger. Hvordan påvirker dette Øresundsintegrationen? Undersøgelser viser, at det er en stigende tendens blandt danskere at bosætte sig i Malmø og pendle til arbejde i Danmark. 1 Den faste forbindelse over Sundet har medført en radikal mindskning i tidsafstanden mellem de to regionhalvdele. Dette i kombination med de højere boligpriser i Københavnsområdet har gjort det sydvestlige Skåne til et attraktivt boligalternativ for flere danskere. På sigt vil dette også bidrage til kraftig vækst på boligpriserne i det sydvestlige Skåne, men formenligt også til et stigende boligbyggeri i Skåne. 1 Øresundsbarometern november 23 Medlemsorganisationer: Bornholms Regionskommune, Frederiksberg Kommune, Frederiksborg Amt, Roskilde Amt, Storstrøms Amt, Vestsjællands Amt, Københavns Amt, Københavns Kommune, Region Skåne, Landskrona kommun, Lunds kommun, Malmö stad, Helsingborgs stad. Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) deltager også i samarbejdet.
3 s. 3 Siden 1998 er indflytningen fra Sjælland til Skåne femdoblet, mens flytningerne den modsatte vej kun er steget med 45 procent. Flyttestrømmene over Sundet går således hovedsageligt fra den danske til den svenske side af Øresund og udviklingen kan dermed betegnes som ensidig integration. Forklaringen er naturligvis, at den problematiske boligsituation i Hovedstadsregionen gør det meget svært for indbyggerne på den svenske side at flytte til den danske regiondel. Ensidigheden i flyttestrømmene udgør en alvorlig barriere for et integreret boligmarked i Øresundsregionen. Det er imidlertid svært at sige hvilke indsatser, der kræves for at ændre den udvikling. Boligbyggeriet i København og Malmø Den største koncentration af arbejdspladser, handel og kulturudbud i Øresundsregionen findes i København og Malmø. Øresundsintegrationens effekter er også størst mellem de to centralkommuner. I et boligperspektiv må både København og Malmø kommune betragtes udfra deres respektive roller i de boligmarkeder som udgøres af Hovedstadsregionen och sydvestre Skåne. Disse relationer kan bl.a. ses i de flyttemønstre som præger de respektive regioner. Børnefamilier vælger at bosætte sig i regionernes havebolig-kommuner, mens de unge flytter fra disse til København/Malmø. Flyttestrømmene i Øresundsregionen Antal flytninger Boligsammensætning i 23 i Öresundsregionen, København og Malmø Øresund SE Øresund DK Malmø København Fra Øresund DK til SE Kilde: Öresundsdatabanken Fra Øresund SE til DK procent København og Malmø er befolkningsmæssigt de største kommuner i Øresundsregionen. I begge disse centralkommuner er befolkningen steget kraftigt i de seneste 1 år; I den kommende tiårsperiode viser det sig imidlertid, at Etagebolig mv. Kilde: Københavns statistiske årbog 24 Havebolig befolkningsprognoserne ser helt forskellige ud: Henholdsvis +3 procent i København, og + 1 procent i Malmø. København og Malmø har også mange ligheder når det gælder boligstrukturen. Både Skåne og Sjælland har et varieret boligudbud, mens det i København og Malmø ser helt anderledes ud. Her består hele 92 procent hhv. 82 procent af boligbestanden af etageboliger (jf. figuren). Disse kommuner har også en højre andel af smålejligheder end andre kommuner i regionen. Planer om flere boliger i Malmø Lavkonjunkturen i Sverige i 199'erne ramte Malmø hårdt og satte også sit spor i boligbyggeriet. Lavkonjunktur, kriser i bankerne, faldende ejendomspriser og afvikling af det statslige tilskud til medbringelse af renteudgifterne førte samlet til, at efterspørgslen på nye boliger praktist taget forsvandt, og at boligvirksomheder ikke længere turde investere i nybyggeri. Boligbyggeriet har siden da svinget mellem 3 og 6 lejligheder per år, og det som er bygget er i stor udstrækning boliger, hvor prisen/efterspørgslen ikke er reguleret af markedet, dvs. ældreboliger, bofællesskaber, studenterboliger og lign. Væksten i år 21 forklares af bomessen Bo1, som arrangeredes af kommunen. Det faldende boligbyggeri synes ikke at have påvirket indflytningen til Malmø i særlig udstrækning. Kommunen har siden slutningen af 198'erne haft en relativ stabil nettoindflytning på 3 personer per år. Tidligere burde dette have krævet 1 5 nye lejligheder per år. Nu er denne indflytning i stedet gjort mulig ved at boligtætheden, dvs. antal beboere pr. lejlighed, er steget. Dette gælder først og fremmest lavstatusområder, hvor asylsøgere flytter ind hos slægtninge og venner. I løbet af 23 og 24 er der dog tegn på faldende nettoindflytning, især pga. at børnefamilier i stigende udstrækning flytter til Malmøs omegnskommuner.
4 s. 4 Det politiske tryk på at bygge flere boliger, og i særdeleshed lejelejligheder med rimelig lejeudgifter, er nu stort. I kommunens sociale program "Velfærd for alle" er det et mål at etablere 5 lejligheder på fem år. Kommunen har klare, detaljerede planer for 1 4 lejligheder og arbejdet med planer om yderligere 3 8 lejligheder er i gang. Kommunens boligselskab MKB har forpligtet sig til at bygge 5 per år og også det kooperative HSB giver løfte om et stigende boligbyggeri. Kommunen forsøger også at opmuntre nye aktører til at entrere boligmarkedet, især ved at etablere delvis nye samarbejdsformer. Boligudviklingen i København er i vækst Boligudviklingen i Københavns Kommune har været præget af nybyggeri, lejlighedssammenlægninger og nedlæggelse samt fornyelse og renovering i den eksisterende boligmasse. Det samlede resultat er en vækst i boligmassen på ca. 2 boliger i gennemsnit pr år i perioden 199 til 23, samt flere, og større og moderne boliger. I forhold til resten af landet og de øvrige nordiske hovedstæder er boligbyggeriet i Københavns Kommune dog af mindre omfang. Nybyggeriet fastholder unge københavnere I perioden er indbyggertallet i Københavns Kommune steget med ca. 35., overvejende pga. flytteoverskud. Siden 21 er dog flere flyttet fra end til kommunen. I 23 blev der bygget ca. 85 boliger. I 24 forventes 1 4 boliger at bygges færdig og yderligere 3 boliger er under opførelse i Københavns Kommune. Endvidere foreligger der konkrete byggeprojekter med i alt 3.4 boliger, som forventes igangsat inden udgangen af 25. Boligbyggeriet i Malmø Kilde: Malmø stad Boligbyggeriet i København Fuldført Prognose Kilde: Københavns Kommune, 8. kontor Indflytterne i de nye boliger er lidt yngre end københavnerne generelt. Dette hænger sammen med, at der blandt indflytterne er en del unge småbørnsfamilier. En årsag til, at København kan fastholde de unge familier er de mange lejlighedssammenlægninger. Dog udgør seniorerne også en stor gruppe blandt indflytterne i nybyggeriet. Siden 199 er der i Københavns Kommune i gennemsnit pr. år sammenlagt ca. 8 lejligheder. I 23 blev ca boliger i Københavns Kommune sammenlagt. Sammenlægningerne førte til ca. 835 større boliger. Antallet af boligsammenlægninger er steget betydeligt i løbet af de seneste år. Antallet af sammenlægninger er således steget kraftigt i de seneste år. Befolkningstilvæksten har generelt været betydeligt større end boligtilvæksten, hvilket betyder at antal kvadratmeter bolig pr. indbygger faldet - dette på trods af lejlighedssammenlægninger og at nybyggede lejligheder er større end gennemsnittet.
5 s. 5 Revideret boligplan på vej I Københavns Kommunes boligstrategiplan - vedtaget i 21 - er der derfor stor fokus på et øget boligbyggeriet. I den kommende reviderede boligplan vil nybyggeriet ligeledes være et centralt indsatsområde herunder effektivisering af byggeriet og udvidet samarbejde med boliginvestorer bl.a. via partnerskaber. Boligbehovet på sigt Der er mange faktorer som påvirker efterspørgslen på boliger. Den vigtigste er etableringen af husholdninger. Hver husholdning efterspørger en bolig. Vi har lavet en grov vurdering af, hvordan den fremtidige husholdningsudvikling ser ud i fremtiden. Dette har vi gjort vha. fremskrivninger af aldersspecifikke husholdningskvoter. Frem til år 212 vurderes det, at der er behov for at bygge på 5 nye boliger pr. år i Skåne, hvoraf ca. 3 i sydvestre Skåne. I Region Skånes Udviklingsprogram for Skåne 24 konstateres dog, at nybyggeriet ligger stabilt på knap det halve. Set udelukkende ud fra befolkningsprognosen vil antallet af husholdninger stige med 4 pr. år i den danske del af Øresundsregionen. I Hovedstadsregionen antages der at tilkomme mere end 2 husholdninger pr år. Sandsynligvis er boligefterspørgslen på Sjælland dog større end som så, idet fremskrivningerne ikke har taget hensyn til, at der allerede idag findes et opdæmmet behov, fremfor alt i Hovedstadsregionen 2. Der er et behov for uddybet viden om hvordan den fremtidige boligefterspørgsel vil se ud i Øresundsregionen, og hvad den betyder for Øresundsintegrationen. Spørgsmål for fremtiden Integrationen af boligmarkederne i Øresundsintegrationen bestemmes af hvor stærke drivkræfterne og barriererne er på begge sider af Sundet for at bosætte sig på den modsatte side. En del faktorer som udgør drivkræfter set fra en side, kan samtidig udgøre en barriere set fra en anden side. En boligstrategi for Øresundsregionen gør det nødvendigt at udvikle modeller for at kunne analysere hvilke faktorer, som har størst betydning for intgegrationen mellem boligmarkederne, på respektive sider af Sundet. Vi har i dette Fakta Øresund berørt de demografiske faktorers betydning samt tilgangen og efterspørgslen på boliger. Vækst i antal husholdninger i Øresundsregionen Stigning i antal af husstande Kilde: Dst, HUR, Region Skåne. Egne beregner. 2 Ifølge Hovedstadsregionens Udviklingsråd (HUR) ser man tegn på, at boligbyggeriet er stigende. Dette betyder sandsyligvis, at befolkningsudviklingen vil være stærkere i den nye end den tidligere prognose. Medlemsorganisationer: Bornholms Regionskommune, Frederiksberg Kommune, Frederiksborg Amt, Roskilde Amt, Storstrøms Amt, Vestsjællands Amt, Københavns Amt, Københavns Kommune, Region Skåne, Landskrona kommun, Lunds kommun, Malmö stad, Helsingborgs stad. Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) deltager også i samarbejdet.
6 s. 6 Andre vigtige spørgsmål hvor vidensniveauet må blive bedre er: Hvilken komplementaritet findes mellem boligmarkederne på hhv. den danske og svenske side af sundet og hvordan ser den ud for forskellige delmarkeder? Hvilken rolle spiller de nationale forskellen år det gælder arbejdsmarkedsregler, socialforsikringsregler og pensioner, m.m. på boligintegrationen? Hvad betyder forskellene i den nationale boligpolitik i form af forskellige systemer for boligfinanseringen, subsidier, ejendomsbeskatning og regler for indbyggernes muligheder for at kunne udnytte hele bolig markedet i regionen. Hvordan ser flytningsparatheden ud for forskellige grupper i samfundet? Hvilken betydning har det, at de privatøkonomiske konsekvenser er forskellige for forskellige grupper? De privatøkonomiske gevinster ved at flytte over Sundet må vejes mod de ofre som flytterne også gør? Hvad betyder det i form af stigende pendlingsafstand mellem bolig og arbejde? Hvad indebærer det at forlade et trygt socialt, sprogligt og kulturelt miljø? Hvilke boligstrategier har Øresundsflytterne? Hvor længe vælger man at bo i den modsatte regiondel? Hvilke faktorer påvirker husholdningernes beslutning? Et velfungerende boligmarked har stor betydning for den regionale udvikling for den fortsatte integration. Det kræver imidlertid også et aktivt arbejde for at formulere en strategi på området og forbedre vidensniveauet. Fakta Øresund - Diskussionsgrundlaget om boligmarkedet i Øresundsregionen er skrevet i samarbejde med Københavns Kommune og Malmö stad. Diskussiongrundlaget er skrevet af en arbejdsgruppe bestående af: Anders Axelsson, Öresundskomiteen (red.) Bertil Johansson, Översiktsplaneavdelningen, stadsbyggnadskontoret, Malmö stad, Troels Kristensen, Økonomiforvaltningen, 8. kontor, Københavns kommune Peter Krygell, Statistisk kontor, Københavns kommune, Anja Storgaard, Öresundskomiteen, Poul Wallbjørn Christensen, Økonomiforvaltningen, 8. kontor, Københavns kommune Claus A. Woll, Statistisk kontor, Københavns kommune Fakta Øresund identificerer de vigtigste udviklingstendenser i integrationsprocessen på tværs af Øresund. Det sker ved indsamling, bearbejdning, analyse og formidling af statistiske og kvalitative data. Fakta Øresund udgives hver anden måned og fokuserer på et udvalgt emne indenfor strategisk vigtige områder som f ex arbejdsmarked, befolkningsudvikling, trafik, den økonomiske integration m.v. Kontaktperson: Anders Axelsson, Öresundskomiteen, aa@oresundskomiteen.dk, tel: Kortinformation: Fra karta Lantmäteriverket Gävle 24. Medgivande M24/2536 Kort & Matrikelstyrelsen (G 3-4)
ÖRESUNDSKOMITEENS INTEGRATIONSINDEKS
ÖRESUNDSKOMITEENS INTEGRATIONSINDEKS Behov for fornyet øresundsintegration Öresundskomiteens nye integrationsindeks viser, at øresundsintegrationen ligger på et højt niveau men det er gået tilbage siden
Læs merePÅ VEJ MOD EN INTEGRERET ØRESUNDSREGION JUNI
R A P P O R T PÅ VEJ MOD EN INTEGRERET ØRESUNDSREGION Ø R E S U N D S B R O K O N S O R T I E T JUNI 2 0 0 5 a1 Indhold Sammenfatning 2 Taler du dansk eller svensk med din kollega eller nabo? 3 Grænseoplevelser
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE 2013
GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling
Læs mereTil ØU. Orientering om status på det københavnske boligmarked
Direktionssekretariatet Økonomiforvaltningen Til ØU Orientering om status på det københavnske boligmarked Resumé På ØU-budgetseminaret den 12. september var der generel efterspørgsel efter ØKF s vurdering
Læs mereBilag 2. Følsomhedsanalyse
Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der
Læs mereAlmene boliger i Danmark
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 144 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Almene boliger i Danmark Almene boliger er udbredte i hele landet, og på landsplan bor 17 pct.
Læs mereUdsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau
DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,
Læs mereBefolkningsprognose 2018
Befolkningsprognose 2018 NOTAT 28. februar 2018 Befolkningsprognosen er et vigtigt parameter i forhold til udarbejdelsen af budgetter for de kommende år. Befolkningsprognosen bygger hovedsageligt på forventninger
Læs mereDemografi giver medvind til københavnske huspriser
2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold
Læs mereBefolkning og boliger i Frederiksberg Kommune
Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune Kortlægning af status og udviklingstendenser v/ Thomas Jensen, COWI December 1 I FREDERIKSBERG KOMMUNE Befolknings- og boliganalyse formålet: Generel del at
Læs mereBefolkningsprognosen, budget 2016-2019
Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose i februar marts 2015. Dette notat beskriver prognosens resultater og de væsentligste forudsætninger. NOTAT Center for
Læs mereStorbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet
Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at der i fremtiden vil være et stort behov for flere boliger i storbyerne, da danskerne fortsat
Læs mereEmne: Befolkningsprognose bilag 1
Emne: Befolkningsprognose 218-232 bilag 1 Dato 13. marts 218 Sagsbehandler Jan Buch Henriksen Direkte telefonnr. 2937 734 Journalnr..1.-P1-1-18 Resume Der forventes en samlet befolkningstilvækst i Vejle
Læs mereDansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015
Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis
Læs mereVejen Kommunes Boligpolitik
Vejen Kommunes Boligpolitik Godkendt af Vejen Byråd den. (Udkast ver. den 30. juni 2016) 1 Indhold Indledning... 2 Bredt sammensat boligmasse... 3 Almene familieboliger... 4 Boliger til særlige målgrupper...
Læs mereDemografi og boligbehov frem mod 2040
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget
Læs merePræsentation af bosætningsanalysen
Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen
Læs mereBefolkningsprognose 2018
1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021 2025 2027 2029 GENTOFTE KOMMUNE 9. marts STRATEGI OG ANALYSE Befolkningsprognose Om befolkningsprognosen Hvert forår udarbejder Gentofte Kommune
Læs mereByggeriet fortsætter frem de kommende år
Michael Meineche mime@di.dk, 3377 3454 MAJ Byggeriet fortsætter frem de kommende år Byggeriet er i fremgang, og investeringerne i byggeri og anlæg steg pænt i 16. DI tror på fortsat fremgang i byggeriet
Læs mereET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND
62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del
Læs mereNotat 19. juli 2018 J-nr.: / Flere københavnske fraflyttere bosætter sig i omegnskommunerne
Notat 19. juli 2018 J-nr.: 211808 / 2520837 Flere københavnske fraflyttere bosætter sig i omegnskommunerne Siden 2015 er flere personer flyttet fra København end til København. Denne nettofraflytning fra
Læs mereSAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt)
SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt) De 45.000 personer, der pendler til og fra arbejde i de nordiske grænseregioner, indgår ikke i de officielle statistikker. Tallet svarer til 132
Læs mereBefolkningsprognose
Befolkningsprognose 2015 2026 Dato12.05.2014 Befolkningsprognoser er behæftet med en vis usikkerhed, idet prognosens forudsætninger om fødselshyppighed, dødelighed, boligmassen samt ind og udvandring kan
Læs mereBefolkningsprognose 2019
Befolkningsprognose 2019 Befolkningsprognosen er et vigtigt parameter i forhold til udarbejdelsen af budgetter for de kommende år. Befolkningsprognosen bygger hovedsageligt på forventninger til antallet
Læs mereMaria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil
Resume af Krakas notat Hvor skal flygtninge bo? 1 17. august 2016 J-nr.: 211808 / 2315050 Flygtninge skaber behov for 1,5 mio. m 2 alment byggeri Regeringen forventer, at flygtningestrømmen fortsætter
Læs mereBefolkningen i Randers Kommune
Befolkningen i Randers Kommune Befolkningsprognosen for 2013-2025 og dens forudsætninger Økonomi, april 2012 Randers Kommune Indholdsfortegnelse Befolkningsprognose 2013-2025...1 1. Indledning... 1 2.
Læs mereBoligpolitik Ballerup Kommune 2017
Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store
Læs mereEJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN
9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen
Læs mereBefolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave
Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2003 2013. Prognosen offentliggøres
Læs mereTILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER
84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE
Læs mereDette notat uddyber og kommenterer befolkningsprognosen
Til: Økonomiudvalget Fra: Budget- og analysegruppen Kommentarer til befolkningsprognosen 2010-2022 Dette notat uddyber og kommenterer befolkningsprognosen 2010-2022 Beregning af befolkningsprognosen Økonomiafdelingen
Læs mereDemografiske udfordringer frem til 2040
Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for
Læs mereErhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Forord Ballerup er en førende erhvervskommune med et mangfoldigt og stærkt erhvervsliv. De private virksomheder
Læs mereBefolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning
Befolkningsprognose -2028 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar
Læs mereBoligBarometret. 2. udgave 2014. Almene boliger i Vejle Kommune. 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor
BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 2. udgave 214 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...
Læs mereBefolkningsprognose 2014
Befolknings 2014 Prognose Egedal kommune udarbejder hvert år en befolknings som er en fremskrivning af Kommunens befolkningstal frem til 2026. Befolkningsn bruges primært som grundlag for budgetarbejdet
Læs mereDanmarks Statistiks landsprognose forudsiger en marginalt set lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser.
Notat Sagsnr.: 2015/0002783 Dato: 14. februar 2015 Titel: Befolkningsprognose 2015-2026 Sagsbehandler: Flemming Byrgesen Specialkonsulent 1. Indledning Halsnæs Kommunes økonomistyringsprincipper baserer
Læs mereMiniseminar om boligområdet. Potentiel boligefterspørgsel. Nuuk, den 22. marts 2014
Miniseminar om boligområdet Potentiel boligefterspørgsel Nuuk, den 22. marts 2014 Den potentielle boligefterspørgsel Potentiel boligefterspørgsel er antal af boliger, der skal være til rådighed, hvis
Læs mereIndhold Bilag 1: Notat om bestemmelser om boligstørrelser. Sagsnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 1: Notat om bestemmelser om boligstørrelser I dette notat beskrives baggrunden for bestemmelserne om boligstørrelser i kommune-
Læs mereBefolkningsprognose for Rudersdal Kommune
Befolkningsprognose for Rudersdal Kommune 2011-23 Økonomi Budget og regnskab Med udgangspunkt i det officielle indbyggertal for Rudersdal Kommune den 1. januar 2011 er der udarbejdet en prognose for udviklingen
Læs mere4. Forudsætninger. 4.1. Forudsætninger for prognosen
Bilag 5 Vedrørende Udklip fra Befolkningen i Randers Kommune. Befolkningsprognosen for 2010-2022 og dens forudsætninger, der beskriver forudsætningerne for prognosen, der ligger til grund for den udarbejdede
Læs mereErhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Vi forstår os selv som en integreret del af én af Europas
Læs mereBefolkningsprognose april 2018
Befolkningsprognosen behandler tre scenarier for Gribskov Kommunes befolkningsudvikling i de kommende 12 år. Særligt vigtigt er budgetscenariet, som danner det demografiske grundlag for Gribskov Kommunes
Læs mereDansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang
Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en
Læs mereØkonomisk fremgang gav befolkningsmæssig tilbagegang
Økonomisk fremgang gav befolkningsmæssig tilbagegang Økonomisk fremgang gav befolkningsmæssig tilbagegang - men økonomisk tilbagegang giver befolkningsmæssig fremgang - tendens eller tilfældighed? Brøndby
Læs mereArbejdsmarkedet i Faxe Kommune
Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og
Læs mereÖresundskomiteens kulturundersøgelse 2013
Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.
Læs meregladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021
gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021 Gladsaxe Kommune juni 2006 Befolkningsprognose 2006-2021 for Gladsaxe Kommune Indholdsfortegnelse Side Indledning...3 1. Kommunens befolkning Alderssammensætning
Læs mereArbejdsmarkedet i Næstved Kommune
Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende
Læs merePrognosen er udarbejdet i februar 2017 og der anvendes Cowi Demografixs til modelleringen.
Befolkningsprognose 2017 Befolkningsprognosen bliver udarbejdet på baggrund af de samlede påvirkninger fra forhold som fødsler, levealder, døde, til- og fraflytning, udbygningsplaner og hvor mange borgere
Læs mereNøgletal om bosætning i Skanderborg Kommune
Nøgletal om bosætning i Skanderborg Kommune Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 19. august 2014 Indhold 1. Nøgletal
Læs mereUDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune
UDKAST Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune 2019-2022 Indhold Forord... 5 Ikast-Brande Kommune har en god beliggenhed. 7 Indbyggertallet vokser... 8 Vision... 9 2022-mål... 10 Målgrupper... 12 Indsatsområder...
Læs mere#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA
Nybyggeriet står stadigvæk stille Byggeriet holdes for tiden oppe af boligreparationer og anlægsinvesteringer, mens nybyggeriet af både boliger og erhvervsbygninger ligger historisk lavt. Vendingen er
Læs mereBefolkningsprognose 2017
Befolkningsprognose 2017 Befolkningsprognosen er et vigtigt parameter i forhold til udarbejdelsen af budgetter for de kommende år. Befolkningsprognosen er udarbejdet ud fra forventninger til antallet af
Læs mereBOLIGMARKEDET I ØRESUNDSREGIONEN
R A P P O R T BOLIGMARKEDET I ØRESUNDSREGIONEN Ø R E S U N D S B R O K O N S O R T I E T & Ö R E S U N D S K O M I T E E N M A R T S 2 0 0 6 Indhold Sammenfatning 2 Boligmarkedet forudsætning for vækst
Læs mereBefolkningsudviklingen i Randers Kommune
Befolkningsudviklingen i Randers Kommune Befolkningsprognose for -2032 Budgetkontoret, april Randers Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Hvordan gik det i i Randers Kommune?...3 3. Prognose
Læs mereBoligBarometret. Februar Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor
BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune Februar 211 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der samlet seks almene boligorganisationer AAB, Østerbo, Lejerbo,
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE FOR VORDINGBORG KOMMUNE. APRIL 2019 vordingborg.dk
BEFOLKNINGSPROGNOSE 2019-2032 FOR VORDINGBORG KOMMUNE APRIL 2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Befolkningsprognose 2019-2032 for Vordingborg Kommune Udgivet af Vordingborg
Læs mereBilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen
4. Bilagsdel 55 Bilag 1 Demografix Beskrivelse af modellen 56 Om befolkningsfremskrivninger Folketallet i Danmark har været voksende historisk, men vækstraten har været aftagende, og den kom tæt på nul
Læs mereBoligBarometret. 4. udgave 2012. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor
BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 4. udgave 212 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der samlet fem almene boligorganisationer AAB, ØsterBo, boligselskaber
Læs mere5. Vækst og udvikling i hele Danmark
5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring
Læs mereBefolkningsprognose 2013 for Frederikssund Kommune
Marts 2013 Befolkningsprognose 2013 for Frederikssund Kommune Befolkningsprognose 2013 for Frederikssund Kommune Befolkningsprognose 2013 er udarbejdet af Kirsten Mohr i samarbejde med Mads laursen fra
Læs mereBoligBarometret. 1. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor
BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 1. udgave 214 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...
Læs mereBefolkningsprognose 2016
Befolkningsprognose Indledning Befolkningsprognosen bruges som grundlag for budgetarbejdet på områder med tildelingsmodeller som demografireguleres, primært på børneområdet, samt ved beregning af forslag
Læs mereBoligBarometret. 4. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor
BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 4. udgave 213 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...
Læs mereRoskilde. September 2017
Roskilde September 2017 1 Boligmarkedets udvikling V/ Regionsdirektør John Borrisholt EDC Erhverv Poul Erik Bech Roskilde / Lokalt Demografi Udgangspunkt 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026
Læs mereBoligBarometret. 1. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor
BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 1. udgave 213 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...
Læs mereNATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE
STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE 2018:12 14. december 2018 Regionale regnskaber 2017 Resumé: En større del af Danmarks BNP skabes nu i København sammenlignet med for ti år
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Bilag 3, Analyse af boligtilbud til unge. Byplanafdelingen. Dato: 17. september 2014 Af: Pernille Dragskov Hummelmose
GLADSAXE KOMMUNE Byplanafdelingen Bilag 3, Analyse af boligtilbud til unge NOTAT Dato: 17. september 2014 Af: Pernille Dragskov Hummelmose Baggrund Under temaet Forskellige boligtyper, afsnittet Boliger
Læs mereBefolkningsprognose for Egedal Kommune for perioden 2015 til 2027
Notat til Byrådets møde den 25. marts 2015 Befolkningsprognose for Egedal Kommune for perioden 2015 til 2027 Udarbejdet marts 2015 1 I. Indledning Egedal kommune udarbejder hvert år en ny befolkningsprognose.
Læs mereOverordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.
Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse
Læs mere20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,
Den generelle udvikling i vækstvilkårene i Danmark dækker over en række regionale forskelle. Overordnet følger regionerne den samme udvikling hen over konjunkturerne, og mange af vækstudfordringerne er
Læs mereDemografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet
Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at anskueliggøre, hvordan udbuddet af ejerboliger i landdistrikterne længere væk
Læs mereBefolkningsprognose 2016
Befolkningsprognose 2016 Befolkningsprognosen er et vigtigt parameter i forhold til udarbejdelsen af budgetter for de kommende år. Befolkningsprognosen er udarbejdet ud fra forventninger til antallet af
Læs mereBOLIGPOLITIK FOR BORNHOLM - INKL. STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER DET GÅR GODT PÅ BORNHOLM. Vedtaget 28. marts 2019
BOLIGPOLITIK FOR BORNHOLM - INKL. STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER Bornholm er kendt for sin unikke natur og hyggelige historiske byer og fiskerlejer, der er velafgrænsede og harmonisk indpasset i landskabet.
Læs mereKULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk
40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen
Læs mereBefolkningsprognose 2017
Befolkningsprognose 2017 Befolkningsprognosen er et vigtigt parameter i forhold til udarbejdelsen af budgetter for de kommende år. Befolkningsprognosen er udarbejdet ud fra forventninger til antallet af
Læs mereBefolkningsprognose 2019
GENTOFTE KOMMUNE 28. marts 2019 STRATEGI OG ANALYSE Udvikling i 2018: Væksten er slut I løbet af 2017 oplevede vi for første gang i 10 år, at befolkningstallet ikke voksede, og heller ikke i 2018 blev
Læs mereBefolkningsprognose for Gribskov Kommune år
Befolkningsprognose for Gribskov Kommune år 2017-2028 Befolkningsprognosen behandler tre scenarier for Gribskov Kommunes befolkningsudvikling i de kommende 12 år. Særligt vigtigt er budgetscenariet, som
Læs mereKommunenotat. Hedensted Kommune
Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,
Læs mereRegional boligprisprognose prisfald til alle
13. november 28 Regional boligprisprognose prisfald til alle Boligmarkedet er i ubalance. Udbudet af boliger til salg er steget kraftigt, samtidig med at antallet af handler er faldet markant. Udviklingen
Læs mereBoligBarometret. November 2010. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor
BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune November 21 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der seks almene boligorganisationer AAB, Østerbo, Lejerbo, Boligselskaber
Læs mereBefolkningsprognose 2018
Befolkningsprognose 2018 Fredensborg Kommune udarbejder hvert år en befolkningsprognose på baggrund af de samlede påvirkninger fra forhold som fødsler, levealder, døde, til- og fraflytning, udbygningsplaner
Læs mereØjebliksbillede 1. kvartal 2015
Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst
Læs mereHøje-Taastrup Kommunes styrkepositioner
Høje-Taastrup Kommunes styrkepositioner Trafikalt knudepunkt i Hovedstadsregionen Høje-Taastrup Kommune er placeret lige dér, hvor hovedstadsområdet åbner sig mod resten af landet. Kommunen er et knudepunkt
Læs mereBefolkningsprognose Ishøj Kommune
Befolkningsprognose 2009-2016 Ishøj Kommune Marts 2009 Befolkningsprognose 2009-2016 for Ishøj Kommune side - 2 - Ishøj Kommune har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen frem til 1. januar
Læs mereBefolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022
Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen
Læs mereBefolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026
Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune 214-226 223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 1975 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 1971-5 5-1 1-15 15-2 2-25 25-3 3-35 35-4 Prognosen
Læs mereØjebliksbillede 2. kvartal 2015
Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end
Læs mereUd og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren
Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren DK I 2021 vil mulighederne for forretningsrejser og arbejdspendling - både med bil og tog - være drastisk forandret i trafikkorridoren Øresund
Læs mereBoligBarometret. 1. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor
BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 1. udgave 212 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der samlet fem almene boligorganisationer AAB, ØsterBo, boligselskaber
Læs merei:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian
i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det
Læs mereBoligpolitik Odense. Odense Kommune
Boligpolitik Odense Odense Kommune 2 Indhold Indledning 4 Sammenfatning 5 Boligpolitik for Odense 2002-2012 7 Boligpolitik - overvejelser 7 De boligpolitiske mål og handlinger 9 Boligudbygningen i dag
Læs mereIndledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige
Læs mereARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID
16. oktober 28 ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID Hovedudfordringen de kommende par år bliver ikke generel mangel på arbejdskraft i den private sektor, men nærmere mangel på job. Opgørelser
Læs mereFordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige.
GENTOFTE KOMMUNE 7. marts STRATEGI OG ANALYSE LEAD NOTAT Befolkningsprognose Efter et år med en moderat vækst i befolkningstallet, er befolkningstallet nu 75.350. I ventes væksten dog igen at være næsten
Læs mereBoligBarometret. 2. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor
BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 2. udgave 212 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der samlet fem almene boligorganisationer AAB, ØsterBo, boligselskaber
Læs mereVisioner for Ny by ved St. Rørbæk
Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et
Læs mereBolig- og befolkningsudvikling. Historisk og planlagt boligbyggeri
Bolig- og befolkningsudvikling Historisk og planlagt boligbyggeri Boligbyggeriet i Holstebro Kommune har i 2009-2014 varieret fra 138 til 114 boliger pr. år et gennemsnit på 123 boliger pr. år. I prognoseårene
Læs mere