Abstrakt I denne undersøgelse fokuserer vi på menneskers motivation for at arbejde meget, og søger via kvalitative interviews at redegøre for, hvilke

Transkript

1 Abstrakt I denne undersøgelse fokuserer vi på menneskers motivation for at arbejde meget, og søger via kvalitative interviews at redegøre for, hvilke drivkræfter der ligger til grund for vores informanters intensive arbejdsliv. Vi søger ydermere at forklare disse motivationsfaktorer ved hjælp af Abraham H. Maslows motivationsteori og anlægger således et individorienteret syn på mennesker og motivation. Analysen udvides teoretisk med Axel Honneths anerkendelsesbegreb som tilføjer et intersubjektivt perspektiv. Vi finder, at vores informanters motivation blandt andet kan forklares med Maslows behov for selvværd og respekt samt behovet for selvaktualisering. Informanternes behov for anerkendelse kan desuden forklares i relation til Honneths begreb om samme. Der kan således argumenteres for, at informanternes motivation, omend delvist, kan forklares som intrapsykisk funderet i det enkelte individ. Dog peger vores undersøgelse også på, at konteksten har betydning for oplevelsen af motivation, og forståelsen af genstandsfeltet, motivation i arbejdslivet, skal således findes i en kombination af de to tilgange. 1

2 Abstract This study focuses on the motivation to work, and through qualitative interviews, we seek an account for the motives that drive our informants to work in excess. Furthermore, we search for an explanation for these motivational factors through the motivation-theory of Abraham H. Maslow, and by this we are taking on a perspective that is oriented towards the individual. The analysis is theoretically broadened by including the concept og recognition as proposed by the German philosopher Axel Honneth, adding a intersubjective angle to our theoretical approach. The findings show that Maslow's needs for esteem and respect as well as the need for self-actualization can explain the informants' motivation. Moreover, their articulated need for recognition is theoretically translatable to Honneth's notion of this. Thus, there is grounds to conclude that the motivation of the informants is, albeit partially, intrasubjectively founded within the individual. Still, the entirety of the study shows that the perception of motivation is influenced by the contextual circumstances, and an understandig of motivation in the work-life must therefore be found in a combination of the two approaches. 2

3 Kapitel 1 - Problemfelt Problemformulering... 8 Kapitel 2 - Videnskabsteori og metode Videnskabsteoretisk tilgang Hermeneutik Kritisk teori Vores tilgang Metode Kvalitativ forskning Forstå og forklare Det kvalitative forskningsinterview Informanter Interviewguide Databehandling Analysestrategi Afgrænsning Kapitel 3 - Teori Valg af teoretikere Præsentation af teoretikere Maslows motivationsteori Honneths teori om anerkendelse Teorikritik Kapitel 4 Analyse At arbejde meget Motivation for at arbejde meget Opsamling Behovet for selvværd og respekt Behovet for selvaktualisering Selvaktualisering og selvværd som intrapsykiske behov? Begrænsninger ved at arbejde meget Behovet for anerkendelse Det relationelle aspekt Selvrealisering Opsamling

4 Kapitel 5 - Diskussion Forståelsen af behov Den indre lyst og det ydre pres i en ny forståelse Kapitel 6 - Konklusion Litteraturliste Bilag

5 Kapitel 1 - Problemfelt En mere og mere fremtrædende del af mange virksomheders personalepolitiske område er arbejdstidens struktur, tilrettelæggelse i forhold til den enkelte medarbejder og balancen mellem arbejde og fritid. En lang række virksomheder har i dag indkorporeret modeller som worklife-balance og lignende, for at sikre at deres medarbejdere kan være 'hele mennesker'. Det vil sige, mennesker der...har ret til et sammenhængende og harmonisk familie- og arbejdsliv. (Forsvarets hjemmeside, http 1), men til en vis grad også mennesker, der selv er i stand til at sikre sig denne harmoni (Kronik i Information, , http 2). Historisk set har danskernes arbejdstid udviklet sig i flere retninger. I 1870'erne var det normalt for flere faggrupper at arbejde 10-12, nogen gange 16, timer om dagen 6 dage om ugen. I årene efter arbejdede fagforeninger intenst på at få skåret ned på arbejdsdagen for deres faggrupper, og i 1919 blev ottetimersdagen indført i Danmark, og siden er normalarbejdsdagen for de fleste faggrupper faldet yderligere (leksikon.org, http 3) 1. I dag er de fleste mennesker ansat til at arbejde 37 timer om ugen, altså en væsentlig kortere arbejdsdag end for 150 år siden. Men én ting er de formelle rammer for arbejdstiden, en anden ting er praksis. I Danmark er den reelle arbejdstid steget de seneste år, og for mange er overarbejde blevet normalen snarere end undtagelsen (Politiken 5. dec. 2007/Danmarks Statistik, http 4). En tredjedel af alle beskæftigede danskere arbejder mere end 37 timer om ugen, og 1 Denne kilde er et ventreorienteret, alternativt leksikon, men er skrevet af akademikere, heraf flere forskere fra RUC. 5

6 omkring en tiendedel af arbejdsstyrken er oppe over 49 timer hver uge (ibid.). Samtidig ser vi udbredelsen af førnævnte tiltag som worklife-balance, der skal hjælpe medarbejderen til at balancere sin tid mellem arbejdspladsen, hjemmelivet, fritidsaktiviteter etc. I tidligere tiders fagkampe, såvel som i dag, er der flere sociale argumenter for at holde arbejdstiden begrænset: Fritid er en betingelse for at have frihed i eget liv og for at arbejderne kan få overskud - til familien og til socialt, kulturelt og politisk aktivitet. Økonomisk argumenterede man med, at afkortningen af arbejdsdagen ville give bedre og mere regelmæssig produktion. (leksikon.org, http 3). Når medarbejdere skal forstås som hele mennesker, kræver det altså, at de har tid til at dyrke aktiviteter udenfor arbejdspladsen og arbejdet. Men hvorfor forekommer det så i stor udstrækning, at arbejdsugen langt overstiger de formelle rammer for arbejdstid? I både den offentlige og akademiske debat er der delte meninger om, hvad der er årsagen, og flere synes at nå frem til, at det er en kombination mellem...ydre pres og indre lyst... (Kamp og Knudsen, tidsskrift for arbejdsliv, 1999). Det ydre pres er undersøgt flere steder både i Danmark og udlandet. Cand.Comm. & Hist. fra Roskilde Universitet Jesper Tynell (2001) undersøger i Da medarbejderne blev en ressource (Tynell 2002) neoliberale styringsrationaler i en dansk virksomhed og argumenterer for de uformelle, og ofte usynlige, magtstrukturer, disse medfører i form af større og større krav til den enkelte medarbejder om at skabe og være sin egen succes, hvilket for mange fører til et øget tidsforbrug på opgaver. Professor i sociologi Arlie Hochschild (2003) har på samme måde i bogen Tidsfælden undersøgt en amerikansk 6

7 virksomhed, hvor hun i udgangspunktet undrede sig over, hvordan man kan få familielivet til at hænge sammen, når arbejdstiden hele tiden forlænges, og også hvorfor arbejdstiden næsten altid vandt over familietiden. Hun finder, at mange har mere lyst til at arbejde, fordi det er på arbejdet, man oplever at blive værdsat, at blive udfordret osv., men finder samtidig, at de organisatoriske rammer ikke giver mange muligheder for at sætte arbejdstiden ned. Desuden beskriver psykolog og lektor Steen Visholm (2004) en ny tendens inden for ledelsesstrategier, hvor medarbejderen opfordres til at indentificere sig med virksomheden og tage ansvar for kampen om markeds-andele (Visholm 2004: 13), hvilket også kan ses i Ph.D. Catherine Caseys undersøgelse Come join our family (1999), hvor opfordringen til at identificere sig med virksomhedens værdier medfører negative psykologiske konsekvenser hos medarbejderne, blandt andet i form af overarbejde og stress. I indeværende projekt vil der i modsætning til ovenstående undersøgelser blive stillet skarpt på den indre lyst. At der kan være tale om en kombination af ydre, strukturelle forhold og indre, individuelle forhold virker plausibelt, men disse indre forhold må undersøges og uddybes yderligere. Det vil være interessant at få svar på, hvilke drivkræfter der ligger til grund for, at nogle mennesker tillægger arbejdet så stor betydning, hvilken betydning arbejdet har for dem, og hvad de får ud af personligt at arbejde så meget, som de gør. Måden, vi italesætter arbejdslivet på, er ofte præget af plusord som det (selv)udviklende arbejde og det gode arbejdsliv, og HR-bølgen har introduceret os for optimal udnyttelse af de menneskelige ressourcer og 7

8 kompetenceudvikling. Denne terminologi peger i retning af mennesket som ressourcefuldt med mulighed og naturlig lyst til udvikling af evner og potentiale. Ud fra denne terminologi tyder meget på, at mennesket har ressourcer, kompetencer og potentiale, som det selv ønsker at udvikle, at arbejdet anskues som noget, der er med til at udvikle det enkelte individ, og at individet selv er motiveret til denne udvikling. I en undersøgelse af den indre lyst er spørgsmålet, hvordan det rent motivationsteoretisk hænger sammen, at mennesket stræber efter denne udvikling, og om denne stræben ligeledes udmønter sig i lange arbejdstider 2? 1.1 Problemformulering På baggrund af ovenstående er vores problemformulering følgende: Kan mennesker, der arbejder meget, forstås som motiveret af intrapsykiske motivationsprocesser, og hvordan kan disse motivationsprocesser i givet fald forklares? Arbejdsspørgsmål: - Hvorfor arbejder nogle mennesker meget, hvad motiverer dem? (Afsnit 4.1) - Kan deres motivation forklares som et behov for selvværd og selvrealisering? (Afsnit 4.2, 4.3) - Kan deres motivation forklares som et behov for anerkendelse? (Afsnit 4.6) - Kan deres motivation forstås som intrapsykiske processer? (Afsnit 4.4) 2 Med lange arbejdstider refereres til informanternes egen oplevelse af at arbejde meget, hvilket uddybes i afsnit 4.1 8

9 Kapitel 2 - Videnskabsteori og metode I dette projekt har vi valgt at arbejde med to teoretikere, Abraham H. Maslow 3 og Axel Honneth 4, med hver deres videnskabsteoretiske tilgang. Vi lægger ud med at gøre rede for begge disse tilgange, og til slut opsummere vores egen tilgang. Derefter præsenteres vores metodiske tilgang. 2.1 Videnskabsteoretisk tilgang Maslow mente, at alle psykologer er præget af netop deres bestemte menneskesyn, men at ikke alle er bevidste om det. Faren ved dette er, at videnskaben ikke kan udvikle sig frugtbart, hvis ikke man kan kritisere og eventuelt ændre sit menneskesyn og dette kan ikke lade sig gøre, hvis man ikke er sig bevidst om sin påvirkning (Madsen 1981: 16f). Vi vil således i det følgende gøre rede for Maslows forståelse af mennesket som havende et forholdsist stabilt selv, der har sine rødder i naturen og biologien. Efterfølgende redegøres for den kritiske teoris mere intersubjektive forståelse af mennesker og handling Hermeneutik Maslows videnskabsteoretiske tilgang kommer nærmest den hermeneutiske (Madsen 1981: 28), hvor det enkelte menneske er subjektet, og menneskets produkter 5 er det vigtigste forskningsobjekt, idet fortolkningen af disse produkter kan afsløre en dybere betydning om livet og eksistensen, en 3 Abraham H. Maslow ( ), psykolog, Ph.D. 4 Axel Honneth (1949-), professor i filosofi 5 Med produkter menes der litteratur, kunst, musik, men også dagbøger og andre af subjektets udtryksformer. 9

10 betydning skabt af mennesket. I denne tænkning er menneske, subjekt og jeg det samme, og mennesket forstås som...udstyret med et indre bestående af vilje, følelser, meninger og tilbøjeligheder. (Hyldgaard 2006: 31). Hermeneutikken var oprindeligt en teologisk fortolkningsform, men med tiden indtog mennesket rollen som den, der producerede mening, og mennesket fik en indre vilje og personlighed (Hyldgaard 2006: 31ff). Dette skifte skete med Descartes' 'res cogitans' og 'res extensa', den tænkende substans; psyken, og den udstrakte substans; kroppen (Cohn 1997: 59). Denne teori bebudede et kraftigt skel mellem krop og sind, og er stadig det paradigme, man enten tilskriver sig eller modskriver sig alt efter om man mener, at mennesket har en indre stabil psyke eller at psyken er kulturel, situeret eller socialt konstrueret. I denne forbindelse er det således også tydeligt, at Maslow tilskriver sig den descartianske forståelse: Vi har, hver især, en indre natur, der i alt væsentligt bunder i det biologiske, og som i nogen grad er naturlig, medfødt, givet, og i en vis forstand uforanderlig, eller i hvert fald ikke forandrer sig.(...) Hvert menneskes indre natur er dels hans og hans alene, dels artsomfattende. (Maslow 1970: 17). I den humanistiske psykologi er mennesket også sat i centrum idet Maslow mener, at verden skal blive et bedre sted ved at ændre det enkelte menneskes indre. Det er altså det enkelte individ og ikke hverken Gud eller fællesskabet, der bestemmer, hvad mennesker tænker, ønsker og handler på. Desuden mener han, at mennesket er væsensforskelligt fra andre arter, og man derfor ikke kan bestemme noget om den menneskelige psyke fra dyreforsøg (Madsen 1981: 17). Men på trods af at Maslow ikke mener, at 10

11 menneskets udvikling er bestemt af Gud, mener han, at der skal være plads til noget større end os selv i teorierne, for at mennesket kan udføre sit selvaktualiseringsprojekt, ellers bliver vi:...syge, voldsomme og nihilistiske, eller også håbløse og apatiske. (Maslow 1970: forord 2.udgave). Den større kraft, vi har brug for, skal dog ikke forstås som Gud eller en kirkelig 6 dimension, men som noget transcendent og transpersonelt 7 (Maslow 1970: forord 2.udgave). Ifølge K.B. Madsen (1981) er Maslow også stærkt inspireret af asiatisk psykologi og især den strømning, hvor verdensanskuelsen er organisk og dynamisk, frem for mekanisk og statisk (Madsen 1981: 17). Dette skal ikke forstås som dynamisk i en socialkonstruktionistisk forstand, men nok i sammenhæng med den udvikling, som han mener, at ethvert menneske kan og skal gennemgå. Man kan, som menneske, altså ikke ændre eller forandre sit indre, og ens indre er ikke skabt interpsykisk, men man kan udvikle og udfolde sit potentiale, som er medfødt og intrapsykisk Kritisk teori Frankfurterskolen har alle dage været bevidste om deres politiske ståsted som en marxistisk teori 8, og dens forståelse af samfundet og menneskenes bevægelser deri, er farvet derefter. Frankfurterskolens tværfaglige arbejde, 6 Maslow var fortaler for religion eller livsfilosofier, men imod at disse indeholdt en personlig Gud. Dette hænger sammen med hans opvækst i et jødisk ortodokst hjem (Madsen 1981: 46ff). 7 Transcendent skal her forstås som selvoverskridende, og transpersonelt som, at den individuelle bevidsthed ophæves for et øjeblik, og man opnår en højere bevidsthedstilstand. Dette sker blandt andet i det Maslow kalder peak-experiences, top-oplevelser, som er...en særlig bevidsthedstilstand, der blandt andet er karakteriseret ved bevidsthedsudvidelse og intense, positive følelser. (Madsen 1981: 46). 8 Den kritiske teori kan forstås som en marxistisk teori, men med mindre fokus på det økonomiske (Ramsay 2005: 167ff). 11

12 som vi nævnte i forrige afsnit, skulle foregå under en fælles teoretisk ramme, som Horkheimer formulerede. Idéen var, at socialfilosofien ikke skulle reduceres til en endegyldig forskningslogik, som han mente, det var sket med positivismen, men skulle i stedet være en levende teori, idet han mente, at erkendelse altid er uafsluttet (Ramsay 2005: 170ff). Dette var en direkte kritik af Hegels videnskabsteoretiske tilgang, hvor subjektet på sigt altid vil opnå total erkendelse af et objekt (Ramsay 2005: 171) den filosofiske forståelse som Honneth er inspireret af. Honneth er ikke psykolog men professor i filosofi, men eftersom han er kritisk teoretiker, beskæftiger han sig med psykologi for at besvare spørgsmål angående samfundets udvikling, og til dette henter han blandt andet inspiration fra Mead, og hans ontologi har derfor flere inspirationskilder. Begge disse inspirationskilder, samt Honneths endelige forståelse, ligner dog den fra hermeneutikken og den humanistiske psykologi, som er beskrevet ovenfor. Man kan bruge den samme filosofiske pejling, som vi allerede har gjort og sige, at Honneth placerer sig nogenlunde ligesom Maslow med hensyn til skellet mellem krop og sind og dermed forståelsen af mennesket som havende en fast indre kerne - en personlighed. Når et menneske anerkendes af andre, ses hun, som den hun virkelig er (Jørgensen 2005: 34) mennesket har altså en ægte eksistens, et formål i sig selv, og skal ikke skabes gennem sociale processer. Og dog, for netop anerkendelsen er en interpsykisk proces, hvor individet anerkendes af andre og samtidig skabes i denne proces (Jørgensen 2005: 34). Således kan Honneth altså siges at have et menneskesyn, der ligner Maslows, men hvor 12

13 det sociale spiller en anderledes, og vigtig, rolle for skabelsen af individet, og ikke bare som omgivelse som hos Maslow Vores tilgang I vores arbejde med dette projekt er det vigtigt, at vi gør os bevidste om, hvilket menneskesyn og hvilken videnskabsforståelse vi arbejder med. Med Maslow og den humanistiske psykologi har vi valgt at bruge en teori, der fokuserer på mennesket, det enkelte menneske, der udvikler sig forholdsvis uafhængigt af sine omgivelser, sin tid og andre mennesker. For bedre at forstå vores emnefelt har vi valgt også at bruge Honneth, idet denne arbejder med anerkendelse, som ligner Maslows behov for selvværd og respekt og behovet for selvaktualisering, og har et lignende menneskesyn. Tilgengæld griber han det an fra en helt anden vinkel, idet hans udgangspunkt er samfundets bevægelser, og menneskets ageren er direkte affødt af dette. Vores tilgang til vores problemfelt lander altså et sted mellem den individorienterede tradition og den relationsorienterede tradition med et menneske, der har en indre kerne, der ikke kan ændres væsentligt. Maslow er dog som sådan vores hovedteori, og det er derfor også den hermeneutiske metateori og metode, vi har benyttet i dette projekt. Dette vil blive uddybet i de kommende afsnit. 2.2 Metode I følgende afsnit redegøres for vores metodiske fremgangsmåde i form af det kvalitative forskningsideal, herunder det kvalitative forskningsinterview, vores informanter, interviewguide og databehandling. Der vil ligeledes 13

14 redegøres for vores valg af teori og analysestrategi, samt hvilke afgrænsninger undersøgelsen indebærer Kvalitativ forskning Som følge af vores problemstilling og ovenstående videnskabsteoretiske forståelse, står det klart, at vi ønsker at få indsigt i vores informanters subjektive oplevelser af deres arbejdsliv. Det har indflydelse på den metode, vi vælger. Hvis vi skal gøre os håb om at få indsigt i andre menneskers oplevelse af sig selv og deres omverden, så må vi gribe til den kvalitative forskningstradition. Det kvalitative udgangspunkt udspringer ligeledes af et ønske (og en nødvendighed) om at gå til vores genstandsfelt med et åbent sind. Det ligger i den kvalitative forskningstradition, at man ikke på forhånd kan opstille faste, stabile kategorier, som vores informanters oplevelser skal indplaceres under. Det er netop deres helt særlige, subjektive fortællinger, vi er interesserede i Forstå og forklare Forskning har forskellige udgangspunkter og sigte, og det er udelukkende vores problemstilling der afgør, hvilken forskningstype der er konstruktiv til besvarelse af vores spørgsmål. Forskning kan grupperes ud fra, hvad der kendetegner den særlige type forskning, og det kan for eksempel munde ud i Launsø og Riepers fire forskningstyper; den beskrivende, den forklarende, den forstående, den handlingsrettede (Launsø & Rieper 1997: 13). Der er her tale om idealtyper, og i mange forskningsprojekter vil der være tale om forskning, der inddrager flere af ovenstående forskningstyper. Det gælder også vores eget projekt, og i 14

15 det følgende vil vi redegøre for, hvordan vi både inddrager den forstående og forklarende forskning. I den forklarende forskningstype vil det centrale spørgsmål som oftest kunne stilles således: Hvilke X er årsag til Y? Eller: Hvilke Y er konsekvenser af X? (Launsø & Rieper 1997: 17). Vores problemstilling kan i denne henseende sammenfattes til: Hvilke forhold (X) er årsag til, at nogle mennesker arbejder meget (Y)? Denne forskningstype stræber traditionelt efter at afdække kausale årsag-virkningsforhold, ofte gennem laboratorieforsøg og evt. statistiske målingsmetoder. Det skaber alvorlige problemer i forhold til det, vi ønsker at undersøge, særligt fordi vores forskning retter sig mod mennesker og psykologiske forhold hos disse mennesker. De væsentligste problemer ved den traditionelle forklarende forskningstype er, at der metodisk ikke er plads til at tage højde for feedback, holdninger og erfaringer fra de personer, der forskes i, og dermed lægges der en distance til det centrale studiefelt (Launsø & Rieper 1997: 22f). Det sætter sine spor, at denne forskningstype er født inden for naturvidenskaben. Der søges efter lovmæssigheder, der er gældende uafhængigt af tid og rum, og erkendelsesinteressen er teknisk. Men spørgsmålet er, om denne type forskning og metode er konstruktiv at overføre til studiet af mennesker og deres psykologi? (Launsø & Rieper 1997: 24). Vi forsøger at imødegå disse problemer ved at inddrage den forstående forskningstype i vores projekt og trække på de metoder, der kendetegner denne forskning. I den forstående forskning vil det centrale spørgsmål ofte være: Hvad er X? Og det vil være menneskets ønsker, erfaringer, mål og 15

16 hensigter, der er i fokus (Launsø & Rieper 1997: 25ff). I indeværende projekt ønsker vi stadig at forklare, som vist i ovenstående, men inden vi kan det, må vi først netop forstå vores informanters ønsker, erfaringer, mål og hensigter og oplevelse af deres arbejdsliv i det hele taget, da [f]orklaring uden forståelse kan ses som en abstraktion et kunstprodukt. (Launsø & Rieper 1997: 27). Vores ambition om at forklare den motivation, der ligger til grund for, at vores informanter arbejder meget, er således ikke en ambition om at kunne fremlægge en generel lovmæssighed om mennesker, der arbejder meget, men nærmere at forstå hvorfor vores informanters arbejder meget, og derudfra forklare, ved hjælp af vores teorier, om denne motivation er helt eller delvist intrapsykisk funderet. Det bidrager således konstruktivt og meningsfuldt til vores undersøgelse, at vi trækker på flere forskningstyper: I det hele taget er den gode forskning ofte præget af en kombination af ovennævnte idealtyper... (Launsø & Rieper 1997: 38) Det kvalitative forskningsinterview Centralt for det kvalitative forskningsinterview er den udforskedes perspektiv, den udforskedes stemme (...) Det kvalitative interview fokuserer på den udforskedes aktive forhold til sig selv og/eller omverdenen, og sigter på at beskrive og udvide den udforskedes og forskerens forståelse af det fænomen, der ønskes udforsket. (Launsø & Rieper 1997: 110). Heri ligger meningen med, at vi har valgt at indsamle det empiriske grundlag for vores undersøgelse via kvalitative interviews. Vi ønsker at beskrive og forstå, hvilke psykologiske motivationsprocesser der ligger til grund for, at 16

17 nogle mennesker bruger mange ressourcer på deres arbejde, og via vores teorier og fortolkning bestræber vi os på at udvide denne forståelse både hos os selv og hos vores informanter, og i denne henseende forklare denne motivations udspring. Når det er sagt, er det også vigtigt for os at slå fast, at vi ikke gør os forestillinger om at gå til vores felt uden forforståelser og baggrund. Vi er ikke forudsætningsløse med hensyn til vores genstandsfelt, og vi vil både bevidst og ubevidst anlægge bestemte perspektiver på vores undersøgelse. Ideelt set ville det være mest konstruktivt at starte med at interviewe en række mennesker om deres arbejdsliv og om at arbejde meget. Disse pilotinterviews skulle således åbne op for, hvilke temaer, teorier og begreber der kunne være relevante at tage fat i, i en videre undersøgelse. Dernæst skulle vi interviewe mere målrettet i forhold til den valgte problemstilling. Men pga. begrænsede tidsmæssige ressourcer har vi måttet skære det første led af, og istedet udforme en målrettet problemstilling fra start. Det indebærer også at vi sporer os ind på det teoretiske landskab, inden interviewene gennemføres. Vores teoretiske ramme er derfor den mest dominerende forforståelse, vi arbejder med. Ydermere har vi begge erfaring med at arbejde meget og de deraf følgende oplevede erfaringer. Dette udgør også en af de bevidste forforståelser. Vi søger således at være åbne i vores tilgang til informanterne, og ikke forberede strukturerede interviews på forhånd, men er samtidig bevidste om de ting, vi bringer med os i undersøgelsen. Der vil dog være tale om 17

18 semistrukturerede interviews, da det er vigtigt for os at blive på det spor, der hedder arbejdsliv, og få indsigt i de oplevelser, der knytter sig hertil Informanter Efter mange overvejelser har vi valgt ikke at vælge personer fra samme arbejdsplads, men vælge personer ud fra andre kriterier. Vores undersøgelse skal ikke ses som en analyse af en specifik arbejdskontekst eller en specifik virksomhed og dens arbejdsmiljø. Den skal nærmere ses som en analyse af forståelsen af arbejdsliv og hvilke motivationsprocesser, der kan gøre sig gældende i forhold til at arbejde meget, konkretiseret ved tre informanters oplevelser af dette fænomen. Informanterne skal derfor ses som repræsentanter for det fænomen, vi vil undersøge (Kvale 1997: 228), et fænomen der kan optræde i mange forskellige kontekster. Vi søger altså at sige noget om et generelt fænomen, arbejdsliv, ikke arbejdsliv bundet op på en specifik arbejdsplads, ligesom vores hovedteori har samme kontekstuafhængige udgangspunkt. Informanterne er primært valgt ud fra det kriterie, at de selv oplever, at de arbejder meget. Ydermere har vi valgt dem ud fra, at de i deres job har ansvar for egne projekter og selv styrer deres arbejdstid, altså arbejdsforhold typiske i mange virksomheder der primært bruger akademisk arbejdskraft. Da vi gennemførte interviewene erfarede vi, at to ud af tre informanter ønskede at blive interviewet i deres arbejdstid, og havde således sat tid af til det i deres arbejdskalender. Dette opfatter vi umiddelbart som problematisk i 18

19 forhold til, at vi netop ikke ønsker at lave undersøgelsen i forhold til den specifikke arbejdsplads. Spørgsmålet er, om det har virket begrænsende på informanternes udtalelser til os, at de befinder sig i deres arbejdskontekst på deres respektive arbejdspladser, når vi interviewer dem. Vi havde helst taget dem alle ud af denne arbejdskontekst, for på denne måde at skabe en mere neutral interviewsituation, men det var ikke praktisk muligt. Se iøvrigt bilag E for præsentation af informanter Interviewguide Vores interviewguide er opbygget systematisk i forhold til arbejdsspørgsmål, som repræsenteres i form af analysetemaer. Guiden afdækker samtidig, hvilke genstandsfelter vi arbejder med i de forskellige analysetemaer. Disse analysetemaer har dog flyttet sig lidt efter gennemførelsen af interviewene, da informanterne ikke gav udtryk for, at de fandt det meget problematisk at arbejde meget, hvilket vi havde en forestilling om inden. Guiden er ikke fulgt slavisk i vores interviews, da vi tilstræbte en åben dialog, hvor informanten kunne tale om de områder, der var relevante for ham/hende. Dog sørgede vi for at afdække alle analysetemaer gennem interviewet. Interviewguiden er vedlagt som bilag F Databehandling Vores interviews er både vedlagt som fulde transskriptioner og som lydfiler. Det giver en bedre transparens i vores undersøgelse frem for kun en af delene. Transskriptionerne er utilstrækkelige i sig selv, da mange forhold under interviewet ikke er mulige at få med på skrift, for eksempel tonefald, pauser og stemmeføring. Det virker ydermere meningsfuldt at vedlægge 19

20 begge dokumentationer, da vi arbejdede med begge under analysen. For transskriptioner og transskriptionsguide se bilag A, B, C, D. Det bidrager til undersøgelsens reliabilitet. Endnu mere optimalt kunne man vælge at dokumentere ved videooptagelser, dette har dog ikke været praktisk muligt, og det skal også tages med i overvejelserne, at visse mennesker hæmmes af at blive optaget på video Analysestrategi Vores fremgangsmåde i analysen af vores interviews læner sig op ad den hermeneutiske tilgang, som vi allerede har været inde på. Det gør den på baggrund af, at vi er interesserede i vores informanters subjektive oplevelser af deres arbejdsliv og at arbejde meget, og vi følger hermed også Maslows egen fremgangsmåde i hans empiriske undersøgelser (Madsen 1981: 30). Vi holder derfor heller ikke det at arbejde meget op imod en norm om, hvad det vil sige at arbejde meget, for eksempel en formel ramme på 37 timer. Det er udelukkende informanternes oplevelse af at arbejde meget, der har betydning, og hvad meget betyder for dem. Vi søger ikke at fortolke informanternes udsagn i den forståelse, at vi skal nå frem til, hvad de i virkeligheden mener, afsløre modsigelser og finde ind til skjulte motiver. Vi søger nærmere at forstå, hvad der motiverer dem til at arbejde, som de gør, hvilket kommer til udtryk i analysens første del, og siden fortolke deres udsagn ind i en teoretisk forklaringsramme, med henholdsvis Maslow og Honneth, hvilket analysens anden del repræsenterer. Fortolkning er en dialektisk proces mellem at afdække (forklare) og at 20

21 tilegne (forstå). (Launsø & Rieper 1997: 27) eller med andre ord, den hermeneutiske cirkel Afgrænsning Som problemfeltet og problemformuleringen afdækker, koncentrerer vi os i dette projekt om vores informanters arbejdsliv velvidende, at det kan være svært at isolere motivation til denne ene sfære af informanternes liv. Det er selvfølgelig højst tænkeligt, at andre sfærer end arbejdslivet har indflydelse på netop arbejdssituationen. Dermed kan vi heller ikke sige nogen om disse mennesker som helhed, men udelukkende nogen om disse mennesker i relation til deres arbejde. Samtidig har vi valgt nogle informanter, for hvem arbejdet er en vigtig del af deres liv, og for hvem jobbet fylder meget. Det er således en betydningsfuld del af deres liv, vi arbejder med, og derfor også en betydningsfuld del af deres motivation, vi belyser. Teoretisk har vi fat i to store teoretiske værker, og det er alene af den grund ikke muligt for os at gå i dybden med teorierne i deres komplette form. Vi plukker områder og begreber fra dem, som er relevante i forhold til at belyse vores problemstilling, og afgrænser os således fra at gøre rede for teorierne i deres helhed. 21

22 Kapitel 3 - Teori Som vi i kapitel 2 allerede har været inde på, arbejder vi med to teoretiske tilgange i denne undersøgelse Maslows motivationsteori og Honneths begreb om anerkendelse som hører til den kritiske teori. I det følgende vil disse to teorier blive gennemgået nærmere, ikke i deres fulde udstrækning, men de begreber og aspekter der er relevante i forhold til vores analyse. Vi lægger ud med en argumentation for netop disse teoriers relevans for vores problemstilling, og går videre med teoriernes baggrund og indhold. Afslutningsvis anlægges en kritisk vinkel på vores teoretiske valg. 3.1 Valg af teoretikere I dette projekt har vi valgt to teoretikere til at belyse vores problemstilling. Dette er gjort på baggrund af et ønske om at undersøge de indre motivationsfaktorer, der kan spille ind i menneskers ageren, nærmere bestemt at arbejde meget. Men der er selvfølgelig flere teorier, man kan tage fat i for at undersøge disse. Grunden til at vi som det første har valgt Maslows motivationsteori er, at vi med dette projekt vil undersøge motivation som en intrapsykisk proces. Som vi har gjort rede for i vores problemfelt er der i dag mange, der undersøger menneskers forhold til deres arbejde, men en stor del af disse undersøger det fra et ydre perspektiv, altså som motivation eller pres, der er opstået intersubjektivt eller i samfundet, og som ofte er inspireret af den poststrukturalistiske videnskabsforståelse. I dette projekt er målet 22

23 derimod at belyse en nutidig situation, vores informanters situation, ud fra en subjektforståelse, hvor mennesket har en fast indre kerne, og på baggrund af denne forståelse undersøge hvorvidt mennesker, der arbejder meget, kan forstås som motiveret til det frem for eksempelvis presset. Til dette formål mener vi det er oplagt at tage fat i Maslows motivationsteori, da denne er baseret på det menneskesyn, der er nævnt ovenfor, og den er samtidig en grundigt gennemarbejdet teori, der har haft stor betydning i psykologien. Samtidig er vi opmærksomme på, at Maslows teori giver os et særligt fokus på vores analyse, hvor fortolkningen sjældent kan pege på de relationelle aspekter, der muligvis kan være på spil, og vi tilføjer derfor en teori, der arbejder med de samme begreber, men fra en socialfilosofisk vinkel. Honneths begreb om anerkendelse minder på flere måder om Maslows behov for selvværd og respekt, men det vigtigste sammenfald er Honneths selvrealiseringsbegreb, der kan forstås som det samme som Maslows selvaktualiseringsbegreb. I Honneths teori er det dog ikke det vigtigste for mennesket at realisere sig selv, men at opnå anerkendelse ved at udføre selvrealiseringsprojektet, som hos ham mere ligner et modebegreb end en reelt nødvendig psykisk proces. Honneth fungerer således som både en videreudvikling og en kritik af Maslows teori Præsentation af teoretikere Abraham Maslow er den humanistiske psykologis fader. Historisk set opstod retningen i 1960'erne som modstykke til de på daværende tidspunkt dominerende tankegange; psykoanalysen og behaviorismen. Hovedtanken i den humanistiske psykologi var og er, at se mennesket som et bevidst 23

24 agerende og intentionelt væsen frem for at være udviklet af ydre påvirkninger og det ubevidste, og den skulle fungere som en 'tredje kraft' i psykologien (Jacobsen 2007: 86). Desuden mente Maslow at:...freud har udstyret os med den syge halvdel af psykologien, og nu må vi se at fylde op med den sunde. (Maslow 1970: 19). Det centrale element i den humanistiske psykologi, er troen på det gode og sunde i mennesket. I forordet til den første udgave af Maslows På vej mod en eksistenspsykologi (1962, 2. udgave 1968), sammenligner han 'psykologisk sundhed' med hans eget begreb 'selvaktualisering' eller 'fuldmenneskelighed', hvilket henviser til, at mennesket skal udvikle sig og udleve sit fulde potentiale for at opnå psykologisk sundhed (Maslow 1970: forord 1.udgave). Den humanistiske psykologi har altså en opgave; at hjælpe mennesker med at udvikle en sund psyke og dermed skabe et godt samfund, og skal derfor ikke opfattes som alene en teoretisk psykologi, men som handlingsorienteret (Maslow 1970: forord 1. og 2. udgave). Den kritiske teori, også kendt under navnet Frankfurterskolen, opstod i 1930'ernes Tyskland. Næsten alle de oprindelige medarbejdere ved Institut für Sozialforschung, som var den kritiske teoris vugge, var jøder og alle var politisk venstreorienterede (Ramsay 2005: 168f). Hovedkraften i den første bølge var Max Horkheimer, og formålet var et skabe en tværfaglig tilgang til socialfilosofien ved at inddrage psykologien og sociologien der, hvor filosofien kom til kort i dens evne til at forudsige menneskers handlinger i et samfundsmæssigt perspektiv. I årene inden havde man set arbejderklassen 24

25 forsøge sig med oprør og revolution, men nu så det ud til, at de lagde sig ned for nazismen, og Horkheimer søgte en psykologisk forklaring herpå. Den kritiske teoris svar blev, at samfundet skaber en række karaktertyper og at det kapitalistiske samfund forårsagede en stigning i egenskaber, der fratager mennesket sin frihed; pligtfølelse, en tro på højere magter, underkastelse etc. (Køppe 2007: 188). Axel Honneth, der er den kritiske teoretiker vi arbejder med i dette projekt, er den ledende figur i den tredje generation af kritiske teoretikere, og hans nok mest kendte arbejde centrerer sig omkring hans anerkendelsesbegreb, der er yderligere inspireret af filosoffen G.W.F. Hegel og psykologen Herbert Mead, og dette begreb vil blive brugt i vores analyse. Anerkendelsesbegrebet og Honneths teoretiske ståsted vil blive uddybet i Maslows motivationsteori Maslow (1970) argumenterer for, at mennesket har en relativ stabil, indre natur, som er medfødt og forankret i det biologiske (Maslow 1970: 17), og at motivation er rodfæstet i denne indre natur i kraft af fundamentale behov for liv, tryghed, sikkerhed, samhørighed og hengivenhed, for respekt og selvrespekt samt selvaktualisering (ibid.). Motivation skal således forstås bredt, som de drivkræfter der motiverer stort set al handling 9. De behov der motiverer til handling er i første omgang struktureret hierarkisk, det vil sige behovene dukker op i takt med, at det førliggende behov dækkes (Maslow 9 Maslow mener ikke selv at kunne definere motivation helt præcist, men mener, at en tilnærmelse til en definition er det subjektive kriterium, dvs. individet er motiveret når det føler trang, ønske, længsel eller savn (Maslow 1970: 36). 25

26 1943: 370). De første behov, der agerer drivkraft for handling, er de fysiologiske behov (Maslow 1943: 372) eller fundamentale behov 10 (Maslow 1970: 36). Disse behov, for eksempel sult, kræver tilfredsstillelse først, og hvis disse behov er utilfredsstillet vil organismen udelukkende forsøge at tilfredsstille dem, og dermed vil andre behov træde i baggrunden eller forsvinde (Maslow 1943: 373). Er de fysiologiske behov derimod dækket, vil andre behov, for eksempel behovet for sikkerhed, dukke op og dominere menneskets adfærd, og dækkes disse behov også, dukker igen højere behov op, for eksempel behovet for kærlighed eller respekt. Det er her den hierariske struktur formes (Maslow 1943: 375). De fundamentale behov dækker overordnet de fysiologiske behov, behovet for sikkerhed, de sociale behov (kærlighed og samhørighed) og behovet for respekt og selvrespekt. Disse behov benævnes også mangelbehov (Maslow 1970: 41). Når disse behov er dækket, vil det såkaldte vækstbehov fremkomme, behovet for selvaktualisering (Maslow 1943: 382, Maslow 1970: 41). Det skal vi vende tilbage til lidt senere i dette afsnit. Den hierarkiske struktur som beskrevet ovenfor, skal ikke forstås så rigidt som den til tider fremstilles. Det er for det første en vigtig pointe, at behov ikke behøver være tilfredsstillet 100% før et øvre behov dukker frem i individets bevidsthed (Maslow 1943: 388). Det er ydermere væsentligt, at Maslow udførligt gør rede for, at behovene på flere måder kan afvige fra denne hierarkiske struktur. Der kan for eksempel være tale om, at det for 10 Maslow definerer mangelbehov som behov der som oftest repræsenterer mangeltilstande i organismen, som for sundhedens skyld skal opfyldes (Maslow 1970: 36). 26

27 nogle mennesker kan være vigtigere at opnå selvværd og respekt end at opnå kærlighed, eller at nogle mennesker bliver så optagede af et mål i deres liv, at de ignorerer tilfredsstillelsen af nogle grundlæggende behov (Maslow 1943: 386f). Det er ydermere værd at pointere, at Maslow mener, at behov som drivkræfter for handling er relativt universelt på tværs af kulturer, men at der vil kunne observeres overfladiske forskelle (Maslow 1943: 389). Behovet for selvværd og respekt vil eksempelvis være det samme for alle, men måden selvværd søges og tilfredsstilles på, vil være forskellig fra kultur til kultur. Endeligt har konteksten, såvel som kulturen, en betydning for vores motivation. Selvom behovene udspringer af menneskets indre natur, er de stadig påvirkelige af den situation individet befinder sig i. Konteksten kan aldrig være hele forklaringen, men må medregnes, når vi skal forklare menneskelig adfærd (Maslow 1943: 371). For at vende tilbage til karakterene af selve behovene, så vil vi i det følgende koncentrere os primært om behovet for selvværd og respekt, samt behovet for selvaktualisering. Dette ud fra en antagelse om, at disse behov vil være mest relevante i forhold til arbejdsliv, som er den sfære vi, med vores problemstilling, bevæger os i. Selvom man kan argumentere for, at et arbejde også kan tilfredsstille visse sikkerhedsbehov, for eksempel i form af en stabil indtægt, råd til forsikringer, opsparing til alderdom (Maslow 1943: 379), så vil dette være mere overfladiske behov i kontrast til at føle sig sikker fra vilde dyr, at blive truet på livet osv. Tilfredsstillelsen af behovet for selvværd og 27

28 respekt samt behovet for selvaktualisering lægger, også i deres oprindelige form, blandt andet op til at kunne foregå i arbejdslivet ifølge Maslows definitioner i det følgende. Behovet for selvværd og respekt karakteriseres af, at alle mennesker har brug for en stabil følelse af højt selvværd og selvrespekt, der bunder i kapacitet og bedrifter. Behovet går både i retning af ønsket om styrke, tillid, uafhængighed og frihed, men også ønsket om et godt omdømme, prestige, anerkendelse, opmærksomhed og interesse (Maslow 1943: 381f). Behovet for selvaktualisering 11 er ikke ligeså afgrænset defineret som behovet for selvværd. Maslow mener ikke, at der foreligger nok empirisk forskning til at kunne give en skarp definition af dette behov (Maslow 1970: 38), men gør alligevel forsøget i...en fortsat aktualisering af muligheder, evner og talenter, som fuldbyrdelse af opgave (eller kald, skæbne, bestemmelse eller erhverv), som en fyldigere erkendelse af, og accept af, individets egen indre natur, som en uophørlig udvikling hen imod indre enhed, integration og samvirken... (Maslow 1970: 39). I Maslows tidlige tekster var han dog mere klar i formuleringen af dette behov, som værende ønsket om selv-indfrielse (self-fulfillment), [w]hat a man can be, he must be (Maslow 1943: 382), altså behovet for at udnytte sit potentiale, og blive det man er i stand til at blive og opnå. Maslow mener, der er forskel på mennesker, der er motiveret af mangelbehov og mennesker, der er motiveret af vækstbehov. Hos mennesker der er motiveret af selvaktualisering er 11 Betegnelsen selvaktualisering er i store træk synonymt med betegnelser som vækst, individualisering, autonomi, selvudvikling og selvrealisering (Maslow 1970: 38), vi bruger således både betegnelsen selvrealisering og selvaktualisering som ligeværdige gennem projektrapporten. 28

29 væksten i sig selv en stimulerende proces, og udviklingen mod at blive god til sit arbejde, mod at opnå nye færdigheder, mod at forstå sig selv bedre eller mod simpelthen at blive et godt menneske, bliver den primære motivationsfaktor (Maslow 1970: 44). Afslutningsvis skal det påpeges, at menneskets adfærd sjældent, eller aldrig, er motiveret af et enkelt behov, men vil som oftest være motiveret af en kombination af behov (Maslow 1943: 390). Det er også væsentligt, at hvis vi skal finde ud af, hvad der motiverer mennesker, skal vi ikke se på de tilfredsstillede behov, da disse ikke længere motiverer, men på de utilfredsstillede behov (Maslow 1943: 393). De fleste mennesker i de vestlige samfund er relativt tilfredsstillet hvad angår fysiologiske behov og sikkerhedsbehov. Disse bliver således, også i Maslows optik, uinteressante i vores undersøgelse af, hvad der motiverer til at arbejde meget. Behovet for selvværd og respekt, samt behovet for selvaktualisering bliver derimod interessant da disse ikke på samme måde kan siges at være opfyldt i kraft af et velstillet samfund, ikke mindst fordi selvaktualisering er en løbende proces, der ikke nødvendigvis kan tilfredsstilles endeligt, men nærmere er en konstant bevægelse fremad, som aldrig kulminerer men genererer mere stræben, mere aktivitet og dermed mere selvaktualisering (Maslow 1970: 47). 3.3 Honneths teori om anerkendelse Anerkendelsesbegrebet er det centrale emne i Honneths samfundsteori og kan på flere punkter sammenlignes med Maslows behov for respekt og 29

30 selvrespekt, og kan desuden kobles med selvrealisering ved den måde, vi opsøger anerkendelse på i dagens samfund. Hos Honneth kan man altså ikke tale om, at mennesket reelt har brug for selvrealisering, men derimod er det en slags modefænomen, der søges opnået for at få anerkendelse. Honneths anerkendelse har tre forskellige trin, eller sfærer, hvor anerkendelsen skal opnås for at mennesket kan udvikle sig optimalt. Disse tre trin skal sikre, at mennesket både har selvtillid, selvagtelse og tillid til verden, og dermed kan fungere som et autonomt individ i samfundet (Willig 2006: 11ff). Honneths tre anerkendelsessfærer kommer oprindeligt fra Hegel, og hans endelige teori er kombineret med Mead for at sikre en teori, der er både empirisk og metafysisk, og yderligere diskuterer han det op imod nutidens samfundsmæssige fænomener for at give teorien et konkret historisk (nutidigt) ståsted. Dette betyder, at Hegels teori om de tre anerkendelsesformer udvides med tre modsatte ringeagtserfaringer (Honneth 2006: 21f), som hænger sammen med Honneths interesse for sociale patologier. Vi vil dog ikke beskæftige os med disse sociale patologier i vores analyse. Honneths udlægning af anerkendelsesbegrebet inkluderer meget detaljerede filosofiske diskussioner af hans inspirationskilder, samt deres inspirationskilder. Disse diskussioner vil vi ikke komme ind på her, og vores fremlægning er altså ikke en fuldkommen belysning af hans teoretiske forståelser, men en udlægning der er mere fokuseret på de intersubjektive processer, vi kan pege på, og dermed måske en mere brugbar udlægning i en psykologisk undersøgelse. 30

31 De tre anerkendelsesformer kan således udlægges som kærlighed, ret og respekt (Honneth 2006: 21). De tre trin 12 har forskellig betydning for individet, de udføres af forskellige 'andre', og de både udføres og modtages på forskellige psykologiske måder. Det første trin, kærlighed, gives af familien (eller de nære relationer) og anerkender modtageren som et individ med konkrete behov, og validerer dennes følelser og det er især her, at man kan tale om, at individet ses som den hun/han 'virkelig er'. Anerkendelsens form er affektiv og ikke fornuftsbaseret, og danner basis for en sund selvtillid hos individet, der gør at individet kan indgå i sociale relationer og dermed muligheden for at modtage anerkendelse på alle niveauer. Det andet trin, ret, gives af samfundet og anerkender modtageren som en person med formel autonomi og moralsk tilregnelighed. Formen for denne anerkendelse er rationel og kognitiv og gives gennem de lovsikrede rettigheder, der findes for et samfunds borgere. Denne anerkendelse gør modtageren i stand til at føle selvværd eller selvagtelse og at realisere sin autonomi, og på den måde kan selvrespekt kun opnås i sin højeste form, hvis personen har sine fulde rettigheder, og dermed er anerkendt som autonomt og moralsk handlende. Det tredje og sidste trin er respekt, og gives af det sociale fællesskab og anerkender modtageren som et subjekt, der har en individuel og værdifuld særegenhed. Denne anerkendelse kan også kaldes solidaritet, og hos Honneth er denne form for anerkendelse en kombination mellem rationalitet og affekt hvor de to foregående trin er henholdsvis en rent affektiv form for 12 Den følgende gennemgang er baseret på disse kilder: (Honneth 2006: 50ff), (Willig 2006: 11f), (Jørgensen 2005: 34). 31

32 anerkendelse eller en rent rationel samme. Dette danner grundlag for subjektets værdsættelse af sig selv, som en aktiv deltager i et solidarisk samfund. De tre trin er indbyrdes uafhængige, idet man aldrig fuldt ud kan anerkendes inden for en af disse sfærer, hvis man ikke er anerkendt i en eller begge af de andre. Desuden skal anerkendelsen være muliggjort af, at samfundet er bygget op omkring universelle rettigheder for borgerne, og at samfundet er solidarisk (Willig 2006: 13). I den hegelianske forståelse skal endnu et krav være opfyldt for, at anerkendelsen kan være ægte og værdifuld, nemlig at man selv, og samfundet, skal anerkende den anden, der giver anerkendelse (Jørgensen 2005: 34). Man kan altså ikke modtage anerkendelse i form af kærlighed, hvis man ikke anerkender den anden som betydningsfuld, og man kan ikke modtage respektfuld anerkendelse fra én, der af samfundet ikke opfattes som værdifuld og særegen. De specifikke samfundsværdier der ligger til grund for, hvad der anerkendes som socialt værdifuldt, ændres kulturelt og historisk: Et samfunds kulturelle selvforståelse angiver kriterierne for den sociale værdsættelse af personer, idet deres muligheder og præstationer bliver intersubjektivt vurderet med hensyn til, i hvilken grad de kan medvirke til at realisere de kulturelt definerede værdier. (Honneth 2006: 164). I den moderne forståelse orienterer mennesket sig således ikke efter sine egne, individuerede værdier, men mod gruppens kulturelt typificerede værdier (ibid.: 165). Men i det 32

33 postmoderne går individet ind i en kamp for denne anerkendelsesform som en individueret form (ibid.: 167). Præstationen bliver individualiseret, og de samfundsmæssige værdiforestillinger åbner for forskellige former for selvrealisering. Værdien af de forskellige selvrealiseringsformer afhænger stadig af fortolkningen af de fremherskende samfundsmæssige mål (ibid.: 170), men når vi ikke længere refererer til en gruppe, vil den opnåede prestige heller ikke tilfalde hele denne gruppe, men kun individet selv. Dette skaber selvværdsfølelse eller selvværdsættelse hos den enkelte (ibid.: ). Kampen for den sociale anerkendelse fører således til individuel selvrealisering, som ved succes igen fører til individets selvværd. 3.4 Teorikritik Når vi vælger at bruge Maslow og Honneth som teorietisk ramme i vores undersøgelse, er det vigtigt at slå fast, at denne ramme medfører begrænsninger i de konklusioner, vi kan drage, som enhver anden teoretisk ramme. Vi får ganske enkelt ikke øje på alle genstandsfeltets aspekter, når vi vælger teoretiske briller i form af Maslows motivationsteori og Honneths begreb om anerkendelse. I vores analyse ser vi således ikke på de kontekstuelle rammer for vores informanters udsagn, og hvorvidt denne kontekst kan have betydning for deres måde at opleve deres egen motivation på. Både Maslow og særligt Honneth ignorerer ikke de samfundsmæssige strukturer og kulturelle forhold, der gør sig gældende for mennesker, men for Maslow er det ikke denne kulturelle kontekst, der er afgørende i hans 33