Health at a Glance: OECD Indicators 2005 Edition. Fokus på helbredet: OECD-indikatorer 2005 udgave. Resumé. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Health at a Glance: OECD Indicators 2005 Edition. Fokus på helbredet: OECD-indikatorer 2005 udgave. Resumé. Summary in Danish. Sammendrag på dansk"

Transkript

1 Health at a Glance: OECD Indicators 2005 Edition Summary in Danish Fokus på helbredet: OECD-indikatorer 2005 udgave Sammendrag på dansk Resumé Sundhedssektorerne i OECD-landene vokser i både størrelse og betydning. Forbedring af sundhedsplejen og udvikling af nye lægemidler har bidraget til den solide fremgang i sundhedsstatus, som OECD-landene har oplevet inden for de seneste årtier. Samtidig har udgifterne til sundhedspleje aldrig være højere og udgør således en stadig større andel af nationalindkomsten. Sundhed er naturligvis mere end bare sundhedspleje og udgifter til sundhedssektoren. Der er meget, der tyder på, at befolkningssundheden i de industrialiserede lande er mere bestemt af socioøkonomiske og livsstilsrelaterede forhold end selve adgangen til sundhedspleje. Velorganiserede offentlige sundhedsprogrammer kan bidrage til forebyggelse af sygdomme og være med til at lette en del af omkostningspresset på sundhedssystemerne. Risikofaktorer i relation til sundhed er også ved at ændre sig. Mens mange OECD-lande for eksempel har opnået bemærkelsesværdige resultater inden for de seneste årtier ved at nedsætte tobaksforbruget, så er antallet af overvægtige personer steget i alle OECD-landene, hvilket er et tegn på ændrede spisevaner og en mere stillesiddende livsstil. Fokus på helbredet OECD-indikatorer 2005 giver en sammenlignelig og ajourført samling af indikatorer med relation til forskellige aspekter af sundhedssystemernes ydeevne. Den tager udgangspunkt i OECD Health Data 2005, en omfattende database som indeholder over statistiske datarækker om sundhed og sundhedssystemer i OECD-landene. Denne tredje udgave af Fokus på helbredet fokuserer ikke blot på sundhedssystemernes ressourcer og aktiviteter, men omfatter også et øget antal indikatorer, der har relation til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. For eksempel omfatter kapitlet om sundhedsstatus flere oplysninger om børns sundhed, inklusive deres tandsundhed. Ernæringsrelaterede indikatorer er også føjet til indikatorerne for tobaksrygning, alkoholforbrug, overvægt og fedme i kapitlet om risikofaktorer. Vaccinationsdækningen mod influenza af den ældre befolkning supplerer de traditionelle HEALTH AT A GLANCE: OECD INDICATORS EDITION ISBN OECD

2 indikatorer for immunisering af børn, som eksempler på forebyggende sundhedspleje, der kan forbedre dårlig sundhed og de dertil knyttede behov for sundhedspleje. Udgifterne til sundhedssektoren er nu specificeret med henblik på at vise udgifterne til organiserede offentlige sundhedsprogrammer i forskellige OECD-lande. Denne publikation er et slående bevis på de enorme forskelle, der er i de 30 OECDmedlemslande, hvad angår sundhedsstatus, sundhedsrisici, samt omkostninger, ressourcefordeling og effektiviteten af deres sundhedssystemer. Mens nogle grundlæggende befolkningsfordelinger ud fra køn og alder vises i forhold til visse indikatorer, så gives der i de fleste tilfælde ikke nogen detaljeret fordeling ud fra (subnational) region, socioøkonomiske grupper eller forskellige etniske grupper/racer. Læseren skal derfor huske på, at mange af de indikatorer, der gives i denne publikation, muligvis varierer lige så meget inden for et land som på tværs af landene. Det efterfølgende resumerer nogle af de vigtigste fund i denne publikation, eftersom de har en tilknytning til sundhedssystemernes effektivitet. Sundhedsstatus er markant forbedret i OECD-landene Den forventede levealder ved fødslen er steget betydeligt i OECD-landene inden for de seneste årtier takket være bedre levestandarder, forbedret livsstil og bedre uddannelse, såvel som forbedret adgang til pleje og lægemidlernes effektivitet. I 2003 nåede den forventede levealder ved fødslen i gennemsnit op på 77,8 år i OECD-landene, hvilket er en stigning i forhold til 68,5 år i Japan registrerede den højeste forventede levealder i 2003 med 81,8 år for hele befolkningen, efterfulgt af Island, Spanien, Schweiz, Australien og Sverige (Diagram 1.1). Det er svært at vurdere, hvor meget de mange ikke-medicinske og medicinske faktorer bidrager til denne udvikling, som muligvis har indflydelse på variationerne i den forventede levealder i de forskellige lande i fremtiden. En højere nationalindkomst er generelt forbundet med en højere forventet levealder ved fødslen i OECD-landene, selvom forbindelsen er mindre tydelig ved højere niveauer af nationalindkomster. Der er også stor forskel på forventet levealder i de OECD-lande, der har den samme nationalindkomst pr. indbygger. Japan og Spanien har for eksempel en højere forventet levealder end, hvad der kunne forventes ud fra BNP pr. indbygger alene, mens USA og Ungarn har en lavere forventet levealder end spået på baggrund af indkomsten (Diagram 1.3). Den resterende forventede levealder ved 65 år er også steget markant inden for de seneste årtier i OECD-landene. I 2003 var den resterende gennemsnitlige forventede levealder ved 65 år i OECD-landene på 19,3 år for kvinder og 15,9 år for mænd. Dette er en stigning på mere end 3 år siden 1970 for både kvinder og mænd. Ligesom den forventede levealder ved fødslen havde Japan den højeste resterende forventede levealder ved 65 år i 2003 (Diagram 1.5). Den resterende forventede levealder ved 65 år forventes fortsat at stige inden for de næste årtier. OECD-beregninger forudser, at den gennemsnitlige resterende forventede levealder ved 65 år i OECD-landene vil nå 21,6 år for kvinder og 18,1 år for mænd i Alle OECD-landene har gjort bemærkelsesværdige fremskridt med hensyn til reducering af børnedødeligheden inden for de seneste årtier, takket være generelle HEALTH AT A GLANCE: OECD INDICATORS EDITION ISBN OECD

3 forbedringer i de økonomiske og sociale forhold, såvel som sundhedsmæssige forbedringer inden for postnatal pleje, inklusive immunisering af børn. I Portugal er børnedødeligheden faldet med over 90% siden 1970, hvilket betyder, at det fra at have været det land, der havde den højeste børnedødelighed i Europa, var et af de lande, der registrerede den laveste børnedødelighed i Der er også registreret markante fald i børnedødeligheden i Mexico, Tyrkiet og i visse sydeuropæiske lande som for eksempel Italien, Spanien og Grækenland. I 2003 registrerede Island, Japan og nogle af de nordiske lande den laveste børnedødelighed blandt OECD-landene (Diagram 1.20). OECD-landene står over for stigende omkostninger på sundhedsområdet Mens OECD-landene inden for de seneste årtier har gjort store fremskridt med hensyn til forventet levealder, så er udgifterne til sundhedssektoren også steget med tiden, og i de fleste lande steg udgifterne til sundhedssektoren hurtigere end den generelle økonomiske vækst. I 2003 brugte OECD-landene i gennemsnit 8,8% af deres BNP til sundhedssektoren, hvilket er en stigning fra 7,1% i 1990 og lidt over 5% i Andelen af BNP der bruges på sundhedssektoren varierer dog meget på tværs af landene, således bruger USA 15% af deres BNP mod under 6% i Slovakiet og Sydkorea. Lige efter USA ligger Schweiz og Tyskland, som i 2003 brugte hhv. 11,5% og 11,1% af deres BNP på sundhedssektoren (Diagram 3.7). De stigende udgifter til sundhedssektoren skyldes forskellige faktorer. Generelt er der en tendens til, at OECD-lande med højere BNP pr. indbygger bruger flere penge på sundhedsområdet pr. indbygger (Diagram 3.10). Der er dog signifikante forskelle på tværs af landene, som delvist afspejler politiske beslutninger med hensyn til passende udgiftsniveauer, sundhedssystemernes forskellige finansielle og organisatoriske strukturer, og hvordan ekstra udgifter til sundhedssektoren opfattes i forhold til andre varer eller serviceydelser. Lægevidenskabens forbedrede evne til at forebygge, diagnosticere og behandle sundhedsrelaterede tilstande er en af de største årsager til de stigende udgifter til sundhedssektoren. Flere forskellige faktorer har en indflydelse på udvikling og spredning af nye medicinske teknologier og nye lægemidler, inklusive beslutningstagningsprocessen om, hvordan nyt udstyr, nye behandlinger eller medicin skal finansieres. Befolkningens aldring bidrager også til de stigende udgifter til sundhedssektoren. Procentdelen af befolkningen på 65 år eller derover er steget i alle OECD-landene (Diagram 5.3) og forventes fortsat at stige inden for de næste år og årtier, særligt på grund af baby-boom-generationen (som nærmer sig de 65 år i 2010 og derefter). Eftersom den ældre generation ofte har større behov for sundhedspleje og vedvarende pleje, forventes det, at den aldrende befolkning vil komme til at øge de offentlige udgifter på disse områder. Omkostninger til sundhedsområdet sætter pres på de offentlige budgetter Da sundhedsplejen i de fleste OECD-lande overvejende finansieres af offentlige sygeforsikringer eller direkte offentlige midler, så tegner den offentlige sektor sig for den største del af udgifterne til sundhedsområdet i alle lande, undtaget USA, Mexico og Sydkorea (Diagram 3.17). Selv i USA, hvor den private sektor spiller en særlig vigtig rolle i finansieringen, svarer de offentlige udgifter på sundhedsområdet til 6,6% af BNP, sammenligneligt med gennemsnittet i OECD. HEALTH AT A GLANCE: OECD INDICATORS EDITION ISBN OECD

4 De seneste ti år kan stort set deles op i to perioder hvad angår stigende offentlige udgifter til sundhedssektoren i OECD-landene. I perioden var den økonomiske vækst på højde med eller endda over stigningen i de offentlige udgifter til sundhedssektoren. Inden for de seneste år er de offentlige udgifter til sundhedssektoren dog steget endnu hurtigere end den økonomiske vækst i alle OECD-landene. I visse lande såsom Storbritannien og Canada, afspejler nylige stigninger i de offentlige udgifter til sundhedssektoren bevidste politikker, der har til formål at lempe det efterspørgselspres, som er opstået pga. omkostningsbegrænsningerne i midten af 90 erne (Diagram 3.6). Den hurtige stigning i udgifter til medicin inden for de seneste år med mere end 5% om året i gennemsnit siden 1997 har været én af de største årsager til den generelle stigning i de totale udgifter til sundhedssektoren. Faktisk har de fleste OECD-lande observeret, at de stigende udgifter til medicin har overgået stigningen i de samlede udgifter til sundhedssektoren i løbet af denne periode. I USA og Australien er udgifterne til medicin steget over dobbelt så meget som udgifterne til hele sundhedssektoren i de seneste år. Der er også observeret signifikant stigning i Irland og Sydkorea, trods et relativt lavt udgangspunkt pr. indbygger i starten af perioden. Stigningen var meget mere moderat i Japan (Diagram 3.16). I gennemsnit afholdes 60% af udgifterne til medicin af offentlige midler i OECDlandene, den resterende del dækkes stort set af kontant betaling og i mindre udstrækning private forsikringer. Dette gennemsnit skjuler dog meget store forskelle, som strækker sig fra 11% i Mexico og 21% i USA som det laveste, til 86% i Irland som det højeste. En af årsagerne til denne forskel er, hvordan og endda hvorvidt medicin dækkes af de nationale sundhedsprogrammer og de offentligt finansierede forsikringer (Skema 3.11). I 2003 var udgifterne til medicin pr. person højest i USA (over 700 USD pr. person), efterfulgt af Frankrig (lidt over 600 USD), Canada og Italien (omkring 500 USD). Mexico og Tyrkiet registrerede de laveste udgifter til medicin med lidt over 100 USD. Variationerne i udgifter til medicin i de forskellige lande afspejler forskelle i mængde, typen af forbrug og prisniveau. Forskellige lønniveauer i de enkelte lande har også en indflydelse på, hvor mange penge der bruges på medicin (Diagram 3.14). Mangel på sundhedsressourcer kan blive et problem i visse lande En opfattet mangel på læger er et stort problem for mange lande. Antallet, fordelingen og sammensætningen af aktive læger er forbundet med flere forskellige faktorer, inklusive restriktioner med hensyn til adgangen til lægefaget, valg af specialitet, løn og andre aspekter af arbejdsvilkårene samt migration. I 2003 var der store forskelle i antallet af aktive læger pr. indbygger i OECD-landene. Det strakte sig fra 4 læger pr indbyggere i Italien og Grækenland som det højeste, til færre end 2 læger pr indbyggere i Tyrkiet, Mexico og Sydkorea som det laveste. Antallet af aktive læger pr. indbygger var også forholdsvist lavt i Japan, Canada, Storbritannien og New Zealand. Denne sidste gruppe af lande har tradition for at have begrænsninger på antallet af optagne til lægestudiet. Udenlandsk uddannede læger udgør en stor del af arbejdsstyrken af læger i visse lande. I 2000 oversteg andelen af udenlandsk uddannede læger 20% af alle de aktive HEALTH AT A GLANCE: OECD INDICATORS EDITION ISBN OECD

5 læger i de engelsktalende lande såsom New Zealand, Storbritannien, USA og Canada. Omvendt var andelen af udenlandsk uddannede læger meget lavere i Japan, Østrig og Frankrig (Diagram 2.4). International migration kan øge fleksibiliteten på arbejdsmarkedet for læger og andet sundhedspersonale i modtagerlandene, men det stiller alvorlige spørgsmålstegn ved risikoen for hjerneflugt, hvis denne strøm af arbejdskraft fra lavindkomstlande til højindkomstlande skulle fortsætte i en længere periode. Nye data om lægers lønninger kommer i denne tredje udgave af Fokus på helbredet OECD-indikatorer 2005, for praktiserende læger og speciallæger (opdelt i lønnede og selvstændige læger). Sammenlignet med den gennemsnitlige nationalindkomst varierer lægers lønninger meget på tværs af landene. For eksempel er de selvstændige speciallægers indtægter relativt høje i Holland, USA, Belgien og Canada. Omvendt tjener speciallæger i Ungarn og Tjekkiet (uanset om de er lønmodtagere eller selvstændige) relativt mindre end i andre lande sammenlignet med de gennemsnitlige nationalindkomster (Diagram 2.9). Der rapporteres også om en aktuel mangel på sygeplejersker i næsten alle OECDlandene. Ligesom læger er der stor forskel på antallet af sygeplejersker i OECDlandene, selvom det er svært at sammenligne data pga. forskellige kategorier af sygeplejersker. Irland, Island og Holland rapporter om det højeste antal sygeplejersker pr. indbygger med over 13 sygeplejersker pr indbyggere i I den lave ende af skalaen var der under 4 sygeplejersker pr indbyggere i Tyrkiet, Sydkorea, Mexico og Grækenland (Diagram 2.5). Oover tid steg antallet af sygeplejersker en smule pr. indbygger i de fleste lande i årene , men det begyndte at falde i Australien, Canada, New Zealand og Polen (Diagram 2.6). Der findes kun data om sygeplejerskers lønninger for de lønnede hospitalssygeplejersker. Baseret på data fra en halv snes lande er sygeplejerskers relative lønninger i forhold til BNP pr. indbygger højest i Portugal, efterfulgt af Australien og New Zealand. De relative lønninger er lavest i Tjekkiet og Ungarn samt i Norge (Diagram 2.11). Der hersker også bekymring i nogle lande over manglen på terapeutisk eller diagnostisk udstyr for at sikre rettidig adgang til avancerede teknologier. Adgangen til diagnostiske teknologier, såsom CT- og MRI-scannere, er steget inden for de seneste ti år i alle OECD-landene. Da MRI er en nyere teknologi end CT, er antallet af MRI-scannere steget særligt hurtigt siden 1990 (Skema 2.8). Der er ikke desto mindre stadigvæk store forskelle i spredningen af disse medicinske teknologier med Japan som det land, der rapporter langt det største antal CT- og MRI-scannere pr. indbygger. På den anden ende af skalaen ligger Mexico, efterfulgt af Polen, Slovakiet og Tjekkiet, hvor antallet af MRIenheder pr. indbygger er lavest, hvilket ikke er overraskende, hvis man tager de høje omkostninger forbundet med denne type udstyr i betragtning (Diagram 2.13 og 2.14). Større fokus på forebyggelse kan give plads til forbedret sundhed og samtidig fjerne presset fra sundhedssektoren Sundhedssystemerne bliver nogle gange kritiseret for at være alt for fokuseret på selve behandlingen af patienter, og ikke nok fokuseret på forebyggelse af sygdomme. Faktisk HEALTH AT A GLANCE: OECD INDICATORS EDITION ISBN OECD

6 udgør forebyggelse og offentlige sundhedsprogrammer kun ca. 3% af de nuværende udgifter til sundhedssektoren i gennemsnit i OECD-landene (Diagram 3.12). Det har vist sig, at immunisering af børn er et af de mest effektive forebyggende midler til reducering af børnesygdomme og -dødelighed. Omkring to tredjedele af OECDlandene har opnået en vaccinationsdækning for DTP (difteri, stivkrampe, kighoste) på 95% eller derover, hvilket er det niveau, der kræves for at sikre en generel immunitet af befolkningen. Hvad angår mæslinger, rapporterer omkring halvdelen af OECD-landene den samme vaccinationsdækning. Nogle af de rigere OECD-lande, målt ud fra BNP pr. indbygger, såsom Irland, Norge og Østrig, rapporterer en vaccinationsdækning på under den gennemsnitlige vaccinationsdækning for både difteri og mæslinger (Diagram 2.21). Immunisering af ældre personer mod influenza er blevet mere og mere udbredt i OECDlandene inden for de seneste ti år, som en metode til forebyggelse af sygdomme, hospitalsophold og dødelighed blandt denne befolkningsgruppe, som har større risiko for at udvikle alvorlige komplikationer i forbindelse med en influenza. I 2003 varierede andelen af influenzavaccinationer af ældre personer fra under 40% i Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn som det laveste til over 75% i Australien, Sydkorea og Holland. I 2003 lå antallet af influenzavaccinationer også på over 60% i de fleste G7- lande, med undtagelse af Tyskland og Japan, hvor under 50% af den ældre befolkning rapporterede at være blevet vaccineret mod influenza (Diagram 2.23). Risikofaktorer for sundhed er ved at ændre sig Mange OECD-lande har gjort bemærkelsesværdige fremskridt inden for de sidste tyve år i forbindelse med nedbringelse af tobaksforbruget, selvom det stadigvæk er en af de største årsager til for tidlig dødelighed. En stor del af denne nedgang kan tillægges rygepolitikker, der har til hensigt at nedsætte tobaksforbruget gennem offentlige antirygekampagner, reklameforbud og øget beskatning. Aktuelle opgørelser over daglige voksne rygere ligger nu på under 20% i Australien, Canada, Sverige og USA, hvilket er et fald i forhold til over 33% i slutningen af 70 erne. På den anden ende af skalaen ryger fortsat over 33% af den voksne befolkning dagligt i Grækenland, Ungarn og Luxembourg (Diagram 4.1). Det gennemsnitlige alkoholforbrug pr. voksen er også gradvist faldet i mange OECD-lande inden for de seneste tyve år. Kontrollerede reklamer, salgsrestriktioner og beskatning har vist sig at være effektive midler for at sænke forbruget af alkohol. Traditionelt vinproducerende lande såsom Italien og Frankrig har set et markant fald i alkoholforbruget pr. indbygger siden Omvendt steg alkoholforbruget pr. indbygger med over 40% i Irland (Diagram 4.6 og 4.7). I mange OECD-lande er stigningen i antallet af overvægtige og fede børn og voksne hurtigt ved at blive et stort sundhedsmæssigt problem. Fedme er en kendt risikofaktor for adskillige helbredsproblemer, inklusive for højt blodtryk, forhøjet kolesteroltal, sukkersyge, hjertekarsygdomme, astma, arthritis og visse former for kræft. Over 50% af den voksne befolkning defineres i dag enten som overvægtige eller fede i følgende ti OECD-lande: USA, Mexico, Storbritannien, Australien, Slovakiet, Grækenland, New Zealand, Ungarn, Luxembourg og Tjekkiet (Skema 4.6). HEALTH AT A GLANCE: OECD INDICATORS EDITION ISBN OECD

7 Med fokus på fedme (som medfører større sundhedsrisici end almindelig overvægt), så svinger forekomsten af fedme blandt den voksne befolkning fra 3% i Japan og Sydkorea som det laveste til 31% i USA som det højeste. Det skal dog bemærkes, at vurderinger om antallet af overvægtige og fede personer i de fleste lande er baseret på selvrapporterede data, hvilket ikke er tilfældet i USA, Australien, New Zealand og Storbritannien, hvor vurderingerne er baseret på reelle målinger af personers højde og vægt. Selvrapporterede data om højde og vægt er ikke så pålidelige som reelle målinger, oftest pga. en undervurdering af vægten. Dette betyder, at de nuværende vurderinger af antallet af fede personer i de fleste OECD-lande faktisk undervurderer den reelle forekomst af fedme pga. denne skævhed i rapporteringerne (Diagram 4.12 og 4.13). Fordi fedme øger risikoen for at udvikle kroniske sygdomme, så er denne tilstand også forbundet med signifikant flere udgifter til sundhedspleje. Vurderinger fra USA viser, at udgifterne til sundhedsplejen er 36% højere, og udgifterne til medicin er 77% højere for fede personer i forhold til personer med normal vægt (Sturm, 2002). Der går mange år mellem begyndelsen til fedme og sundhedsrelaterede problemer, hvilket tyder på, at stigningen i antallet af fede personer, som er blevet observeret i de fleste OECDlande inden for de seneste tyve år, vil medføre højere omkostninger til sundhedssektoren i fremtiden. HEALTH AT A GLANCE: OECD INDICATORS EDITION ISBN OECD

8 OECD 2005 Dette sammendrag er ikke en officiel OECD oversættelse. Reproduktion af dette sammendrag er kun tilladt på betingelse af, at OECD copyright og titel på den originale publikation nævnes. Sammendrag på flere sprog er oversatte uddrag af OECD publikationer, der oprindeligt blev publiceret på engelsk og fransk. De er gratis tilgængelige på OECD Online Bookshop For yderligere oplysninger kan man kontakte afdelingen OECD Rettigheder og Oversættelser, Direktoratet for Offentlige Anliggender og Kommunikation. Fax: +33 (0) OECD Rights og Translation unit (PAC) 2 rue André-Pascal Paris Frankrig Besøg vores website HEALTH AT A GLANCE: OECD INDICATORS EDITION ISBN OECD

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Health at a Glance: Europe 2010

Health at a Glance: Europe 2010 Health at a Glance: Europe 2010 Summary in Danish Sammendrag på dansk HEALTH AT GLANCE: EUROPE 2010 ISBN 978-92-64-090309 OECD 2010 1 Sammendrag De europæiske lande har i de seneste årtier opnået betydelige

Læs mere

Vejledning til læseren

Vejledning til læseren OECD Regions at a Glance Summary in Danish OECD Regions at a Glance Sammendrag på dansk Hvorfor OECD Regions at A Glance? Vejledning til læseren I de seneste år er regionale udviklingsspørgsmål kommet

Læs mere

Society at a Glance: OECD Social Indicators 2006 Edition. Society at a Glance: OECD sociale indikatorer 2006 udgaven.

Society at a Glance: OECD Social Indicators 2006 Edition. Society at a Glance: OECD sociale indikatorer 2006 udgaven. Society at a Glance: OECD Social Indicators 2006 Edition Summary in Danish Society at a Glance: OECD sociale indikatorer 2006 udgaven. Sammendrag på dansk Det halvårlige sammendrag af sociale indikatorer,

Læs mere

Sundhedsstatus er markant forbedret i EU-landene, selv om der fortsat er store forskelle

Sundhedsstatus er markant forbedret i EU-landene, selv om der fortsat er store forskelle SAMMENDRAG De europæiske lande har i de seneste årtier opnået betydelige resultater på folkesundhedsområdet. Den forventede levetid ved fødslen i EU-landene er steget med mere end seks år siden 1980 og

Læs mere

PRESS RELEASE OECD HEALTH DATA 2006 MONDAY 26 JUNE, 2006 OECD HEALTH DATA 2006 (DANSK OVERSÆTTELSE AF OECD S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE)

PRESS RELEASE OECD HEALTH DATA 2006 MONDAY 26 JUNE, 2006 OECD HEALTH DATA 2006 (DANSK OVERSÆTTELSE AF OECD S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE) (DANSK OVERSÆTTELSE AF S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE) : Stigende sundhedsudgifter lægger pres på de offentlige budgetter Sundhedsudgifterne fortsætter med at stige i -landene, og nye -tal indikerer, at landene

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV SEPTEMBER 2008 Udgivet af: Kontoret for Sundhedsstatistik, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Sundhedsstatistik 1216 København K. Telefon: 72 26

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Education at a Glance: OECD Indicators - 2006 Edition. Education at a glance: OECD indikatorer 2006 udgave

Education at a Glance: OECD Indicators - 2006 Edition. Education at a glance: OECD indikatorer 2006 udgave Education at a Glance: OECD Indicators - 2006 Edition Summary in Danish Education at a glance: OECD indikatorer 2006 udgave Sammendrag på dansk I Education at a Glance bliver undervisere, politikere, studerende

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Education at a Glance: OECD Indicators -2005 Edition. Education at a Glance: OECD indikatorer - 2005 udgave

Education at a Glance: OECD Indicators -2005 Edition. Education at a Glance: OECD indikatorer - 2005 udgave Education at a Glance: OECD Indicators -2005 Edition Summary in Danish Education at a Glance: OECD indikatorer - 2005 udgave Sammendrag på dansk Uddannelse og livslang indlæring spiller en kritisk rolle

Læs mere

Society at a Glance: OECD Social Indicators 2005 Edition. Samfundet kort fortalt: OECD sociale indikatorer 2005 udgave

Society at a Glance: OECD Social Indicators 2005 Edition. Samfundet kort fortalt: OECD sociale indikatorer 2005 udgave Society at a Glance: OECD Social Indicators 2005 Edition Summary in Danish Samfundet kort fortalt: OECD sociale indikatorer 2005 udgave Sammendrag på dansk Sammenligninger af udviklingsniveauet i forskellige

Læs mere

OECD Multilingual Summaries Education at a Glance 2012. Education at a Glance 2012. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

OECD Multilingual Summaries Education at a Glance 2012. Education at a Glance 2012. Summary in Danish. Sammendrag på dansk OECD Multilingual Summaries Education at a Glance 2012 Summary in Danish Read the full book on: 10.1787/eag-2012-en Education at a Glance 2012 Sammendrag på dansk Education at a Glance 2012: OECD Indicators

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

OECD Communications Outlook 2005. OECD Kommunikations Outlook 2005. Resumé. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

OECD Communications Outlook 2005. OECD Kommunikations Outlook 2005. Resumé. Summary in Danish. Sammendrag på dansk OECD Communications Outlook 2005 Summary in Danish OECD Kommunikations Outlook 2005 Sammendrag på dansk Resumé Efter at der var gået hul på "dot-com boblen" stod telekommunikationsindustrien midt i en

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt. Outlooket kort fortalt

OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt. Outlooket kort fortalt OECD-FAO Agricultural Outlook 2009 Summary in Danish OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt Sammendrag på dansk Outlooket kort fortalt De makroøkonomiske omgivelser bag dette outlook

Læs mere

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 Summary in Danish DAC Journalen: Udviklingssamarbejde

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

OECD Science, Technology and Industry: Scoreboard 2005. OECD Videnskab, teknologi og industri: Måltavle 2005. Resumé

OECD Science, Technology and Industry: Scoreboard 2005. OECD Videnskab, teknologi og industri: Måltavle 2005. Resumé OECD Science, Technology and Industry: Scoreboard 2005 Summary in Danish OECD Videnskab, teknologi og industri: Måltavle 2005 Sammendrag på dansk Resumé Den langsigtede tendens mod en videnbaseret økonomi

Læs mere

International Migration Outlook: SOPEMI 2010

International Migration Outlook: SOPEMI 2010 International Migration Outlook: SOPEMI 2010 Summary in Danish International Migration Outlook: SOPEMI 2010 Sammendrag på dansk International migration står til trods for en lavere efterspørgsel efter

Læs mere

Voksende ulighed? Indkomstfordeling og fattigdom i OECD-lande

Voksende ulighed? Indkomstfordeling og fattigdom i OECD-lande Growing Unequal? : Income Distribution and Poverty in OECD Countries Summary in Danish Voksende ulighed? Indkomstfordeling og fattigdom i OECD-lande Sammendrag på dansk Er indkomstuligheden steget med

Læs mere

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,

Læs mere

Matematik som drivkraft for produktivitet

Matematik som drivkraft for produktivitet Matematik som drivkraft for produktivitet Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på konference om Fremtidens Matematik den 21. maj

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Stramme rammer klare prioriteter

Stramme rammer klare prioriteter Stramme rammer klare prioriteter Forslag til finanslov for 2016 September 2015 Udgangspunkt: Væk fra grænsen Strukturelt underskud (2016) Kasseeftersyn Finanslovforslag -0,7 pct. -0,4 pct. -0,5 pct. Budgetlovens

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Revurdering af OECD's jobstrategi

Revurdering af OECD's jobstrategi OECD Employment Outlook: 2004 Edition Summary in Danish OECD beskæftigelsesoversigt: 2004 udgave OECD beskæftigelsesoversigt: 2004 udgave Sammendrag på dansk Revurdering af OECD's jobstrategi Af John P.

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Agricultural Policies in OECD Countries: Monitoring and Evaluation 2005. Landbrugspolitikker i OECD-lande: Overvågning og evaluering 2005 RESUMÉ

Agricultural Policies in OECD Countries: Monitoring and Evaluation 2005. Landbrugspolitikker i OECD-lande: Overvågning og evaluering 2005 RESUMÉ Agricultural Policies in OECD Countries: Monitoring and Evaluation 2005 Summary in Danish Landbrugspolitikker i OECD-lande: Overvågning og evaluering 2005 Sammendrag på dansk RESUMÉ Der har kun været en

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse Studieprøven November-december 2015 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Uddannelse og løn Opgave 2: Verdens nye middelklasse Opgave 3: Sygefravær Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler:

Læs mere

Produktivitet og den politiske dagsorden

Produktivitet og den politiske dagsorden politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Modernising Government: The Way Forward. Modernisering af de offentlige myndigheder: Vejen frem. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

Modernising Government: The Way Forward. Modernisering af de offentlige myndigheder: Vejen frem. Summary in Danish. Sammendrag på dansk Modernising Government: The Way Forward Summary in Danish Modernisering af de offentlige myndigheder: Vejen frem Sammendrag på dansk Gennem de sidste to årtier har vi været vidner til en tilstrømning af

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Videnskab, teknologi og industri i OECD Outlook 2010

Videnskab, teknologi og industri i OECD Outlook 2010 OECD Science, Technology and Industry Outlook 2010 Summary in Danish Videnskab, teknologi og industri i OECD Outlook 2010 Sammendrag på dansk I jagten på et hurtigt, bæredygtigt og varigt opsving efter

Læs mere

Formative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms. Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse

Formative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms. Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse Formative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms Summary in Danish Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse Sammendrag på dansk Evaluering hænger unægteligt sammen med

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Danmarks samlede resultater i PISA 2006

Danmarks samlede resultater i PISA 2006 s samlede resultater i PISA 2006 PISA har på skift ét af fagene læsning, matematik og naturfag som hovedområde. I 2000 var hovedområdet læsning, i 2003 var hovedområdet matematik, og i 2006 var hovedområdet

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt Skatteudvalget -16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg. maj 16 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 48 (Alm. del) af 28. april 16 stillet efter

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

International Migration Outlook: SOPEMI 2009. International Migration Outlook: SOPEMI 2009. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

International Migration Outlook: SOPEMI 2009. International Migration Outlook: SOPEMI 2009. Summary in Danish. Sammendrag på dansk International Migration Outlook: SOPEMI 2009 Summary in Danish International Migration Outlook: SOPEMI 2009 Sammendrag på dansk Migration til OECD-lande er steget voldsomt i løbet af de sidste to årtier

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

International Migration Outlook 2012. International Migration Outlook 2012. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

International Migration Outlook 2012. International Migration Outlook 2012. Summary in Danish. Sammendrag på dansk International Migration Outlook 2012 Summary in Danish Read the full book on: 10.1787/migr_outlook-2012-en International Migration Outlook 2012 Sammendrag på dansk Opbremsningen i migrationen til OECD-landene

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

3. TABELLER OG DIAGRAMMER 3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus

Læs mere

Hvem vinder EM i økonomi 2016?

Hvem vinder EM i økonomi 2016? DI Den 8. juni 2016 Hvem vinder EM i økonomi 2016? Over den næste måned skal det afgøres hvem, der de næste fire år kan kalde sig europamester i fodbold. Dette afgøres ved en turnering i Frankrig, hvor

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juni 2006 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2005 Ultimo juli 2005 var der i Århus Amt 47 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

1. Den senest offentliggjorte måned August 2015, samt udvikling i forhold til august 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct.

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

1. Den senest offentliggjorte måned Juni 2015, samt udvikling i forhold til juni 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct. pct.point

Læs mere

1. Den senest offentliggjorte måned Juli 2015, samt udvikling i forhold til juli 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct. pct.point

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13

S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 15. oktober S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13 S og SF har i forbindelse med deres finanslovsforslag

Læs mere

Danmark skal lære af vores nabolande

Danmark skal lære af vores nabolande Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst

Læs mere

Væsentlige analyseresultater og problemstillinger

Væsentlige analyseresultater og problemstillinger Agricultural Policies in OECD Countries 2009: Monitoring and Evaluation Summary in Danish Landbrugspolitikker i OECD-lande 2009: Overvågning og evaluering Sammendrag på dansk Væsentlige analyseresultater

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Status for Løkkes 10 mål for 2020

Status for Løkkes 10 mål for 2020 På Venstres landsmøde i november 2009 fremlagde Lars Løkke Rasmussen sine 10 mål for Danmark i 2020. I denne analyse gives en status for målopfyldelsen med særligt fokus på målene omkring velstand, arbejdsudbud,

Læs mere