Health at a Glance: OECD Indicators 2005 Edition. Fokus på helbredet: OECD-indikatorer 2005 udgave. Resumé. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Health at a Glance: OECD Indicators 2005 Edition. Fokus på helbredet: OECD-indikatorer 2005 udgave. Resumé. Summary in Danish. Sammendrag på dansk"

Transkript

1 Health at a Glance: OECD Indicators 2005 Edition Summary in Danish Fokus på helbredet: OECD-indikatorer 2005 udgave Sammendrag på dansk Resumé Sundhedssektorerne i OECD-landene vokser i både størrelse og betydning. Forbedring af sundhedsplejen og udvikling af nye lægemidler har bidraget til den solide fremgang i sundhedsstatus, som OECD-landene har oplevet inden for de seneste årtier. Samtidig har udgifterne til sundhedspleje aldrig være højere og udgør således en stadig større andel af nationalindkomsten. Sundhed er naturligvis mere end bare sundhedspleje og udgifter til sundhedssektoren. Der er meget, der tyder på, at befolkningssundheden i de industrialiserede lande er mere bestemt af socioøkonomiske og livsstilsrelaterede forhold end selve adgangen til sundhedspleje. Velorganiserede offentlige sundhedsprogrammer kan bidrage til forebyggelse af sygdomme og være med til at lette en del af omkostningspresset på sundhedssystemerne. Risikofaktorer i relation til sundhed er også ved at ændre sig. Mens mange OECD-lande for eksempel har opnået bemærkelsesværdige resultater inden for de seneste årtier ved at nedsætte tobaksforbruget, så er antallet af overvægtige personer steget i alle OECD-landene, hvilket er et tegn på ændrede spisevaner og en mere stillesiddende livsstil. Fokus på helbredet OECD-indikatorer 2005 giver en sammenlignelig og ajourført samling af indikatorer med relation til forskellige aspekter af sundhedssystemernes ydeevne. Den tager udgangspunkt i OECD Health Data 2005, en omfattende database som indeholder over statistiske datarækker om sundhed og sundhedssystemer i OECD-landene. Denne tredje udgave af Fokus på helbredet fokuserer ikke blot på sundhedssystemernes ressourcer og aktiviteter, men omfatter også et øget antal indikatorer, der har relation til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. For eksempel omfatter kapitlet om sundhedsstatus flere oplysninger om børns sundhed, inklusive deres tandsundhed. Ernæringsrelaterede indikatorer er også føjet til indikatorerne for tobaksrygning, alkoholforbrug, overvægt og fedme i kapitlet om risikofaktorer. Vaccinationsdækningen mod influenza af den ældre befolkning supplerer de traditionelle HEALTH AT A GLANCE: OECD INDICATORS EDITION ISBN OECD

2 indikatorer for immunisering af børn, som eksempler på forebyggende sundhedspleje, der kan forbedre dårlig sundhed og de dertil knyttede behov for sundhedspleje. Udgifterne til sundhedssektoren er nu specificeret med henblik på at vise udgifterne til organiserede offentlige sundhedsprogrammer i forskellige OECD-lande. Denne publikation er et slående bevis på de enorme forskelle, der er i de 30 OECDmedlemslande, hvad angår sundhedsstatus, sundhedsrisici, samt omkostninger, ressourcefordeling og effektiviteten af deres sundhedssystemer. Mens nogle grundlæggende befolkningsfordelinger ud fra køn og alder vises i forhold til visse indikatorer, så gives der i de fleste tilfælde ikke nogen detaljeret fordeling ud fra (subnational) region, socioøkonomiske grupper eller forskellige etniske grupper/racer. Læseren skal derfor huske på, at mange af de indikatorer, der gives i denne publikation, muligvis varierer lige så meget inden for et land som på tværs af landene. Det efterfølgende resumerer nogle af de vigtigste fund i denne publikation, eftersom de har en tilknytning til sundhedssystemernes effektivitet. Sundhedsstatus er markant forbedret i OECD-landene Den forventede levealder ved fødslen er steget betydeligt i OECD-landene inden for de seneste årtier takket være bedre levestandarder, forbedret livsstil og bedre uddannelse, såvel som forbedret adgang til pleje og lægemidlernes effektivitet. I 2003 nåede den forventede levealder ved fødslen i gennemsnit op på 77,8 år i OECD-landene, hvilket er en stigning i forhold til 68,5 år i Japan registrerede den højeste forventede levealder i 2003 med 81,8 år for hele befolkningen, efterfulgt af Island, Spanien, Schweiz, Australien og Sverige (Diagram 1.1). Det er svært at vurdere, hvor meget de mange ikke-medicinske og medicinske faktorer bidrager til denne udvikling, som muligvis har indflydelse på variationerne i den forventede levealder i de forskellige lande i fremtiden. En højere nationalindkomst er generelt forbundet med en højere forventet levealder ved fødslen i OECD-landene, selvom forbindelsen er mindre tydelig ved højere niveauer af nationalindkomster. Der er også stor forskel på forventet levealder i de OECD-lande, der har den samme nationalindkomst pr. indbygger. Japan og Spanien har for eksempel en højere forventet levealder end, hvad der kunne forventes ud fra BNP pr. indbygger alene, mens USA og Ungarn har en lavere forventet levealder end spået på baggrund af indkomsten (Diagram 1.3). Den resterende forventede levealder ved 65 år er også steget markant inden for de seneste årtier i OECD-landene. I 2003 var den resterende gennemsnitlige forventede levealder ved 65 år i OECD-landene på 19,3 år for kvinder og 15,9 år for mænd. Dette er en stigning på mere end 3 år siden 1970 for både kvinder og mænd. Ligesom den forventede levealder ved fødslen havde Japan den højeste resterende forventede levealder ved 65 år i 2003 (Diagram 1.5). Den resterende forventede levealder ved 65 år forventes fortsat at stige inden for de næste årtier. OECD-beregninger forudser, at den gennemsnitlige resterende forventede levealder ved 65 år i OECD-landene vil nå 21,6 år for kvinder og 18,1 år for mænd i Alle OECD-landene har gjort bemærkelsesværdige fremskridt med hensyn til reducering af børnedødeligheden inden for de seneste årtier, takket være generelle HEALTH AT A GLANCE: OECD INDICATORS EDITION ISBN OECD

3 forbedringer i de økonomiske og sociale forhold, såvel som sundhedsmæssige forbedringer inden for postnatal pleje, inklusive immunisering af børn. I Portugal er børnedødeligheden faldet med over 90% siden 1970, hvilket betyder, at det fra at have været det land, der havde den højeste børnedødelighed i Europa, var et af de lande, der registrerede den laveste børnedødelighed i Der er også registreret markante fald i børnedødeligheden i Mexico, Tyrkiet og i visse sydeuropæiske lande som for eksempel Italien, Spanien og Grækenland. I 2003 registrerede Island, Japan og nogle af de nordiske lande den laveste børnedødelighed blandt OECD-landene (Diagram 1.20). OECD-landene står over for stigende omkostninger på sundhedsområdet Mens OECD-landene inden for de seneste årtier har gjort store fremskridt med hensyn til forventet levealder, så er udgifterne til sundhedssektoren også steget med tiden, og i de fleste lande steg udgifterne til sundhedssektoren hurtigere end den generelle økonomiske vækst. I 2003 brugte OECD-landene i gennemsnit 8,8% af deres BNP til sundhedssektoren, hvilket er en stigning fra 7,1% i 1990 og lidt over 5% i Andelen af BNP der bruges på sundhedssektoren varierer dog meget på tværs af landene, således bruger USA 15% af deres BNP mod under 6% i Slovakiet og Sydkorea. Lige efter USA ligger Schweiz og Tyskland, som i 2003 brugte hhv. 11,5% og 11,1% af deres BNP på sundhedssektoren (Diagram 3.7). De stigende udgifter til sundhedssektoren skyldes forskellige faktorer. Generelt er der en tendens til, at OECD-lande med højere BNP pr. indbygger bruger flere penge på sundhedsområdet pr. indbygger (Diagram 3.10). Der er dog signifikante forskelle på tværs af landene, som delvist afspejler politiske beslutninger med hensyn til passende udgiftsniveauer, sundhedssystemernes forskellige finansielle og organisatoriske strukturer, og hvordan ekstra udgifter til sundhedssektoren opfattes i forhold til andre varer eller serviceydelser. Lægevidenskabens forbedrede evne til at forebygge, diagnosticere og behandle sundhedsrelaterede tilstande er en af de største årsager til de stigende udgifter til sundhedssektoren. Flere forskellige faktorer har en indflydelse på udvikling og spredning af nye medicinske teknologier og nye lægemidler, inklusive beslutningstagningsprocessen om, hvordan nyt udstyr, nye behandlinger eller medicin skal finansieres. Befolkningens aldring bidrager også til de stigende udgifter til sundhedssektoren. Procentdelen af befolkningen på 65 år eller derover er steget i alle OECD-landene (Diagram 5.3) og forventes fortsat at stige inden for de næste år og årtier, særligt på grund af baby-boom-generationen (som nærmer sig de 65 år i 2010 og derefter). Eftersom den ældre generation ofte har større behov for sundhedspleje og vedvarende pleje, forventes det, at den aldrende befolkning vil komme til at øge de offentlige udgifter på disse områder. Omkostninger til sundhedsområdet sætter pres på de offentlige budgetter Da sundhedsplejen i de fleste OECD-lande overvejende finansieres af offentlige sygeforsikringer eller direkte offentlige midler, så tegner den offentlige sektor sig for den største del af udgifterne til sundhedsområdet i alle lande, undtaget USA, Mexico og Sydkorea (Diagram 3.17). Selv i USA, hvor den private sektor spiller en særlig vigtig rolle i finansieringen, svarer de offentlige udgifter på sundhedsområdet til 6,6% af BNP, sammenligneligt med gennemsnittet i OECD. HEALTH AT A GLANCE: OECD INDICATORS EDITION ISBN OECD

4 De seneste ti år kan stort set deles op i to perioder hvad angår stigende offentlige udgifter til sundhedssektoren i OECD-landene. I perioden var den økonomiske vækst på højde med eller endda over stigningen i de offentlige udgifter til sundhedssektoren. Inden for de seneste år er de offentlige udgifter til sundhedssektoren dog steget endnu hurtigere end den økonomiske vækst i alle OECD-landene. I visse lande såsom Storbritannien og Canada, afspejler nylige stigninger i de offentlige udgifter til sundhedssektoren bevidste politikker, der har til formål at lempe det efterspørgselspres, som er opstået pga. omkostningsbegrænsningerne i midten af 90 erne (Diagram 3.6). Den hurtige stigning i udgifter til medicin inden for de seneste år med mere end 5% om året i gennemsnit siden 1997 har været én af de største årsager til den generelle stigning i de totale udgifter til sundhedssektoren. Faktisk har de fleste OECD-lande observeret, at de stigende udgifter til medicin har overgået stigningen i de samlede udgifter til sundhedssektoren i løbet af denne periode. I USA og Australien er udgifterne til medicin steget over dobbelt så meget som udgifterne til hele sundhedssektoren i de seneste år. Der er også observeret signifikant stigning i Irland og Sydkorea, trods et relativt lavt udgangspunkt pr. indbygger i starten af perioden. Stigningen var meget mere moderat i Japan (Diagram 3.16). I gennemsnit afholdes 60% af udgifterne til medicin af offentlige midler i OECDlandene, den resterende del dækkes stort set af kontant betaling og i mindre udstrækning private forsikringer. Dette gennemsnit skjuler dog meget store forskelle, som strækker sig fra 11% i Mexico og 21% i USA som det laveste, til 86% i Irland som det højeste. En af årsagerne til denne forskel er, hvordan og endda hvorvidt medicin dækkes af de nationale sundhedsprogrammer og de offentligt finansierede forsikringer (Skema 3.11). I 2003 var udgifterne til medicin pr. person højest i USA (over 700 USD pr. person), efterfulgt af Frankrig (lidt over 600 USD), Canada og Italien (omkring 500 USD). Mexico og Tyrkiet registrerede de laveste udgifter til medicin med lidt over 100 USD. Variationerne i udgifter til medicin i de forskellige lande afspejler forskelle i mængde, typen af forbrug og prisniveau. Forskellige lønniveauer i de enkelte lande har også en indflydelse på, hvor mange penge der bruges på medicin (Diagram 3.14). Mangel på sundhedsressourcer kan blive et problem i visse lande En opfattet mangel på læger er et stort problem for mange lande. Antallet, fordelingen og sammensætningen af aktive læger er forbundet med flere forskellige faktorer, inklusive restriktioner med hensyn til adgangen til lægefaget, valg af specialitet, løn og andre aspekter af arbejdsvilkårene samt migration. I 2003 var der store forskelle i antallet af aktive læger pr. indbygger i OECD-landene. Det strakte sig fra 4 læger pr indbyggere i Italien og Grækenland som det højeste, til færre end 2 læger pr indbyggere i Tyrkiet, Mexico og Sydkorea som det laveste. Antallet af aktive læger pr. indbygger var også forholdsvist lavt i Japan, Canada, Storbritannien og New Zealand. Denne sidste gruppe af lande har tradition for at have begrænsninger på antallet af optagne til lægestudiet. Udenlandsk uddannede læger udgør en stor del af arbejdsstyrken af læger i visse lande. I 2000 oversteg andelen af udenlandsk uddannede læger 20% af alle de aktive HEALTH AT A GLANCE: OECD INDICATORS EDITION ISBN OECD

5 læger i de engelsktalende lande såsom New Zealand, Storbritannien, USA og Canada. Omvendt var andelen af udenlandsk uddannede læger meget lavere i Japan, Østrig og Frankrig (Diagram 2.4). International migration kan øge fleksibiliteten på arbejdsmarkedet for læger og andet sundhedspersonale i modtagerlandene, men det stiller alvorlige spørgsmålstegn ved risikoen for hjerneflugt, hvis denne strøm af arbejdskraft fra lavindkomstlande til højindkomstlande skulle fortsætte i en længere periode. Nye data om lægers lønninger kommer i denne tredje udgave af Fokus på helbredet OECD-indikatorer 2005, for praktiserende læger og speciallæger (opdelt i lønnede og selvstændige læger). Sammenlignet med den gennemsnitlige nationalindkomst varierer lægers lønninger meget på tværs af landene. For eksempel er de selvstændige speciallægers indtægter relativt høje i Holland, USA, Belgien og Canada. Omvendt tjener speciallæger i Ungarn og Tjekkiet (uanset om de er lønmodtagere eller selvstændige) relativt mindre end i andre lande sammenlignet med de gennemsnitlige nationalindkomster (Diagram 2.9). Der rapporteres også om en aktuel mangel på sygeplejersker i næsten alle OECDlandene. Ligesom læger er der stor forskel på antallet af sygeplejersker i OECDlandene, selvom det er svært at sammenligne data pga. forskellige kategorier af sygeplejersker. Irland, Island og Holland rapporter om det højeste antal sygeplejersker pr. indbygger med over 13 sygeplejersker pr indbyggere i I den lave ende af skalaen var der under 4 sygeplejersker pr indbyggere i Tyrkiet, Sydkorea, Mexico og Grækenland (Diagram 2.5). Oover tid steg antallet af sygeplejersker en smule pr. indbygger i de fleste lande i årene , men det begyndte at falde i Australien, Canada, New Zealand og Polen (Diagram 2.6). Der findes kun data om sygeplejerskers lønninger for de lønnede hospitalssygeplejersker. Baseret på data fra en halv snes lande er sygeplejerskers relative lønninger i forhold til BNP pr. indbygger højest i Portugal, efterfulgt af Australien og New Zealand. De relative lønninger er lavest i Tjekkiet og Ungarn samt i Norge (Diagram 2.11). Der hersker også bekymring i nogle lande over manglen på terapeutisk eller diagnostisk udstyr for at sikre rettidig adgang til avancerede teknologier. Adgangen til diagnostiske teknologier, såsom CT- og MRI-scannere, er steget inden for de seneste ti år i alle OECD-landene. Da MRI er en nyere teknologi end CT, er antallet af MRI-scannere steget særligt hurtigt siden 1990 (Skema 2.8). Der er ikke desto mindre stadigvæk store forskelle i spredningen af disse medicinske teknologier med Japan som det land, der rapporter langt det største antal CT- og MRI-scannere pr. indbygger. På den anden ende af skalaen ligger Mexico, efterfulgt af Polen, Slovakiet og Tjekkiet, hvor antallet af MRIenheder pr. indbygger er lavest, hvilket ikke er overraskende, hvis man tager de høje omkostninger forbundet med denne type udstyr i betragtning (Diagram 2.13 og 2.14). Større fokus på forebyggelse kan give plads til forbedret sundhed og samtidig fjerne presset fra sundhedssektoren Sundhedssystemerne bliver nogle gange kritiseret for at være alt for fokuseret på selve behandlingen af patienter, og ikke nok fokuseret på forebyggelse af sygdomme. Faktisk HEALTH AT A GLANCE: OECD INDICATORS EDITION ISBN OECD

6 udgør forebyggelse og offentlige sundhedsprogrammer kun ca. 3% af de nuværende udgifter til sundhedssektoren i gennemsnit i OECD-landene (Diagram 3.12). Det har vist sig, at immunisering af børn er et af de mest effektive forebyggende midler til reducering af børnesygdomme og -dødelighed. Omkring to tredjedele af OECDlandene har opnået en vaccinationsdækning for DTP (difteri, stivkrampe, kighoste) på 95% eller derover, hvilket er det niveau, der kræves for at sikre en generel immunitet af befolkningen. Hvad angår mæslinger, rapporterer omkring halvdelen af OECD-landene den samme vaccinationsdækning. Nogle af de rigere OECD-lande, målt ud fra BNP pr. indbygger, såsom Irland, Norge og Østrig, rapporterer en vaccinationsdækning på under den gennemsnitlige vaccinationsdækning for både difteri og mæslinger (Diagram 2.21). Immunisering af ældre personer mod influenza er blevet mere og mere udbredt i OECDlandene inden for de seneste ti år, som en metode til forebyggelse af sygdomme, hospitalsophold og dødelighed blandt denne befolkningsgruppe, som har større risiko for at udvikle alvorlige komplikationer i forbindelse med en influenza. I 2003 varierede andelen af influenzavaccinationer af ældre personer fra under 40% i Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn som det laveste til over 75% i Australien, Sydkorea og Holland. I 2003 lå antallet af influenzavaccinationer også på over 60% i de fleste G7- lande, med undtagelse af Tyskland og Japan, hvor under 50% af den ældre befolkning rapporterede at være blevet vaccineret mod influenza (Diagram 2.23). Risikofaktorer for sundhed er ved at ændre sig Mange OECD-lande har gjort bemærkelsesværdige fremskridt inden for de sidste tyve år i forbindelse med nedbringelse af tobaksforbruget, selvom det stadigvæk er en af de største årsager til for tidlig dødelighed. En stor del af denne nedgang kan tillægges rygepolitikker, der har til hensigt at nedsætte tobaksforbruget gennem offentlige antirygekampagner, reklameforbud og øget beskatning. Aktuelle opgørelser over daglige voksne rygere ligger nu på under 20% i Australien, Canada, Sverige og USA, hvilket er et fald i forhold til over 33% i slutningen af 70 erne. På den anden ende af skalaen ryger fortsat over 33% af den voksne befolkning dagligt i Grækenland, Ungarn og Luxembourg (Diagram 4.1). Det gennemsnitlige alkoholforbrug pr. voksen er også gradvist faldet i mange OECD-lande inden for de seneste tyve år. Kontrollerede reklamer, salgsrestriktioner og beskatning har vist sig at være effektive midler for at sænke forbruget af alkohol. Traditionelt vinproducerende lande såsom Italien og Frankrig har set et markant fald i alkoholforbruget pr. indbygger siden Omvendt steg alkoholforbruget pr. indbygger med over 40% i Irland (Diagram 4.6 og 4.7). I mange OECD-lande er stigningen i antallet af overvægtige og fede børn og voksne hurtigt ved at blive et stort sundhedsmæssigt problem. Fedme er en kendt risikofaktor for adskillige helbredsproblemer, inklusive for højt blodtryk, forhøjet kolesteroltal, sukkersyge, hjertekarsygdomme, astma, arthritis og visse former for kræft. Over 50% af den voksne befolkning defineres i dag enten som overvægtige eller fede i følgende ti OECD-lande: USA, Mexico, Storbritannien, Australien, Slovakiet, Grækenland, New Zealand, Ungarn, Luxembourg og Tjekkiet (Skema 4.6). HEALTH AT A GLANCE: OECD INDICATORS EDITION ISBN OECD

7 Med fokus på fedme (som medfører større sundhedsrisici end almindelig overvægt), så svinger forekomsten af fedme blandt den voksne befolkning fra 3% i Japan og Sydkorea som det laveste til 31% i USA som det højeste. Det skal dog bemærkes, at vurderinger om antallet af overvægtige og fede personer i de fleste lande er baseret på selvrapporterede data, hvilket ikke er tilfældet i USA, Australien, New Zealand og Storbritannien, hvor vurderingerne er baseret på reelle målinger af personers højde og vægt. Selvrapporterede data om højde og vægt er ikke så pålidelige som reelle målinger, oftest pga. en undervurdering af vægten. Dette betyder, at de nuværende vurderinger af antallet af fede personer i de fleste OECD-lande faktisk undervurderer den reelle forekomst af fedme pga. denne skævhed i rapporteringerne (Diagram 4.12 og 4.13). Fordi fedme øger risikoen for at udvikle kroniske sygdomme, så er denne tilstand også forbundet med signifikant flere udgifter til sundhedspleje. Vurderinger fra USA viser, at udgifterne til sundhedsplejen er 36% højere, og udgifterne til medicin er 77% højere for fede personer i forhold til personer med normal vægt (Sturm, 2002). Der går mange år mellem begyndelsen til fedme og sundhedsrelaterede problemer, hvilket tyder på, at stigningen i antallet af fede personer, som er blevet observeret i de fleste OECDlande inden for de seneste tyve år, vil medføre højere omkostninger til sundhedssektoren i fremtiden. HEALTH AT A GLANCE: OECD INDICATORS EDITION ISBN OECD

8 OECD 2005 Dette sammendrag er ikke en officiel OECD oversættelse. Reproduktion af dette sammendrag er kun tilladt på betingelse af, at OECD copyright og titel på den originale publikation nævnes. Sammendrag på flere sprog er oversatte uddrag af OECD publikationer, der oprindeligt blev publiceret på engelsk og fransk. De er gratis tilgængelige på OECD Online Bookshop For yderligere oplysninger kan man kontakte afdelingen OECD Rettigheder og Oversættelser, Direktoratet for Offentlige Anliggender og Kommunikation. Fax: +33 (0) OECD Rights og Translation unit (PAC) 2 rue André-Pascal Paris Frankrig Besøg vores website HEALTH AT A GLANCE: OECD INDICATORS EDITION ISBN OECD

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Health at a Glance: Europe 2010

Health at a Glance: Europe 2010 Health at a Glance: Europe 2010 Summary in Danish Sammendrag på dansk HEALTH AT GLANCE: EUROPE 2010 ISBN 978-92-64-090309 OECD 2010 1 Sammendrag De europæiske lande har i de seneste årtier opnået betydelige

Læs mere

OECD Multilingual Summaries Education at a Glance 2012. Education at a Glance 2012. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

OECD Multilingual Summaries Education at a Glance 2012. Education at a Glance 2012. Summary in Danish. Sammendrag på dansk OECD Multilingual Summaries Education at a Glance 2012 Summary in Danish Read the full book on: 10.1787/eag-2012-en Education at a Glance 2012 Sammendrag på dansk Education at a Glance 2012: OECD Indicators

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

OECD Science, Technology and Industry: Scoreboard 2005. OECD Videnskab, teknologi og industri: Måltavle 2005. Resumé

OECD Science, Technology and Industry: Scoreboard 2005. OECD Videnskab, teknologi og industri: Måltavle 2005. Resumé OECD Science, Technology and Industry: Scoreboard 2005 Summary in Danish OECD Videnskab, teknologi og industri: Måltavle 2005 Sammendrag på dansk Resumé Den langsigtede tendens mod en videnbaseret økonomi

Læs mere

International Migration Outlook: SOPEMI 2010

International Migration Outlook: SOPEMI 2010 International Migration Outlook: SOPEMI 2010 Summary in Danish International Migration Outlook: SOPEMI 2010 Sammendrag på dansk International migration står til trods for en lavere efterspørgsel efter

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Formative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms. Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse

Formative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms. Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse Formative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms Summary in Danish Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse Sammendrag på dansk Evaluering hænger unægteligt sammen med

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Modernising Government: The Way Forward. Modernisering af de offentlige myndigheder: Vejen frem. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

Modernising Government: The Way Forward. Modernisering af de offentlige myndigheder: Vejen frem. Summary in Danish. Sammendrag på dansk Modernising Government: The Way Forward Summary in Danish Modernisering af de offentlige myndigheder: Vejen frem Sammendrag på dansk Gennem de sidste to årtier har vi været vidner til en tilstrømning af

Læs mere

International Migration Outlook: SOPEMI 2009. International Migration Outlook: SOPEMI 2009. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

International Migration Outlook: SOPEMI 2009. International Migration Outlook: SOPEMI 2009. Summary in Danish. Sammendrag på dansk International Migration Outlook: SOPEMI 2009 Summary in Danish International Migration Outlook: SOPEMI 2009 Sammendrag på dansk Migration til OECD-lande er steget voldsomt i løbet af de sidste to årtier

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

International Migration Outlook 2012. International Migration Outlook 2012. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

International Migration Outlook 2012. International Migration Outlook 2012. Summary in Danish. Sammendrag på dansk International Migration Outlook 2012 Summary in Danish Read the full book on: 10.1787/migr_outlook-2012-en International Migration Outlook 2012 Sammendrag på dansk Opbremsningen i migrationen til OECD-landene

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Pensions at a Glance 2009: Retirement-Income Systems in OECD Countries. Pensioner kort fortalt: Pensionssystemer i OECD-lande.

Pensions at a Glance 2009: Retirement-Income Systems in OECD Countries. Pensioner kort fortalt: Pensionssystemer i OECD-lande. Pensions at a Glance 2009: Retirement-Income Systems in OECD Countries Summary in Danish Pensioner kort fortalt: Pensionssystemer i OECD-lande Sammendrag på dansk Krisen og pensionspolitik Tallene i overskrifterne

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

OECD Economic Outlook: Analyses and Projections - December No. 80. OECD Economic Outlook: Analyser og projekteringer - December nr.

OECD Economic Outlook: Analyses and Projections - December No. 80. OECD Economic Outlook: Analyser og projekteringer - December nr. OECD Economic Outlook: Analyses and Projections - December No. 80 Summary in Danish OECD Economic Outlook: Analyser og projekteringer - December nr. 80 Sammendrag på dansk LEDER JÆVN GENSKABELSE AF BALANCE?

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV 2010 November 2010 Det danske sundhedsvæsen i internationalt perspektiv Sundhedsstyrelsen, 2010 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg

Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Formand for De Økonomiske Råd og professor ved Økonomisk Institut på Københavns

Læs mere

OECD Insights Human Capital: How what you know shapes your life. OECD indsigter Menneskelig kapital: Hvordan din viden skaber dit liv

OECD Insights Human Capital: How what you know shapes your life. OECD indsigter Menneskelig kapital: Hvordan din viden skaber dit liv OECD Insights Human Capital: How what you know shapes your life Summary in Danish OECD indsigter Menneskelig kapital: Hvordan din viden skaber dit liv Sammendrag på dansk Der er sket enorme ændringer i

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Leder. Globalisering: Hamle op med udfordringen

Leder. Globalisering: Hamle op med udfordringen OECD Employment Outlook - 2005 Edition Summary in Danish OECD beskæftigelses Outlook - 2005 udgave Sammendrag på dansk Leder Globalisering: Hamle op med udfordringen Af John P. Martin Director for Employment,

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

OECD Economic Outlook: June No. 77 - Volume 2005 Issue 1. OECD Economic Outlook: Juni Nr. 77 - Vol. 2005, udgave 1 LEDER

OECD Economic Outlook: June No. 77 - Volume 2005 Issue 1. OECD Economic Outlook: Juni Nr. 77 - Vol. 2005, udgave 1 LEDER OECD Economic Outlook: June No. 77 - Volume 2005 Issue 1 Summary in Danish OECD Economic Outlook: Juni Nr. 77 - Vol. 2005, udgave 1 Sammendrag på dansk LEDER TABER MAN BALANCE OG MOMENTUM? Af cheføkonom

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler:

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sundhed Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Ved midlertidigt ophold forstås

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Velfærdssamfundet kan og skal sikres

Velfærdssamfundet kan og skal sikres Velfærdssamfundet NFT kan og 1/2005 skal sikres Velfærdssamfundet kan og skal sikres af Stine Bosse Stine Bosse stine.bosse@tryg.dk Når diskussionen handler om de grundlæggende velfærdsordninger i det

Læs mere

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst midt- og vestjylland i Udvikling Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 5 vækst i Midt-Vestjylland og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 midt-vestjylland i udvikling SIDE

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

OECD SME and Entrepreneurship Outlook - 2005 Edition. OECD SMV'ere og iværksætterånd Outlook - 2005 udgave

OECD SME and Entrepreneurship Outlook - 2005 Edition. OECD SMV'ere og iværksætterånd Outlook - 2005 udgave OECD SME and Entrepreneurship Outlook - 2005 Edition Summary in Danish OECD SMV'ere og iværksætterånd Outlook - 2005 udgave Sammendrag på dansk Siden sidste udgave af OECD SMV Outlook (2002) har SMV'ere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Et erhvervsperspektiv

Et erhvervsperspektiv Et erhvervsperspektiv Lars DI Disposition Frem mod bæredygtig vækst Erhvervspanelets for grøn omstilling Panelets baggrund og opgave Fælles præmisser Anbefalingerne Regulering Virkemidler Indsatsområder

Læs mere

Livskvalitet og krisen i Europa

Livskvalitet og krisen i Europa 14. maj 2014 Livskvalitet og krisen i Europa Af Nicolai Kaarsen Danmark og de fleste andre europæiske lande blev ramt relativt hårdt af den finansielle krise med stigende ledighed og faldende produktion

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Høj organisering øger velstand og lighed

Høj organisering øger velstand og lighed Ln (BNP per indbygger) Høj organisering øger velstand og lighed En stærk fagbevægelse sikrer lav ulighed og høj velstand. I en tid hvor fagbevægelsen sættes under stadig mere heftig beskydning, så viser

Læs mere

Hovedresultater fra PISA 2009

Hovedresultater fra PISA 2009 Hovedresultater fra PISA 2009 Notatets opbygning Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA 2009. Notatet indeholder desuden en kommentering af resultaterne i hvert fag på baggrund

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2015 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2015 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2015 for tjenesterejser 2014 Cirkulære af 18. december 2014 Modst. nr. 067-14 J.nr. 2014-1753-0003 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære... 5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Boligboblen i bakspejlet

Boligboblen i bakspejlet NR. 9 NOVEMBER 2014 Boligboblen i bakspejlet Når boligpriserne steg med 25 pct. om året i midten af sidste årti, burde politikere og långivere så ikke have indset, at der var tale om en boble, som kaldte

Læs mere

Urbaniseringen i et globalt perspektiv

Urbaniseringen i et globalt perspektiv 284 8 Urbaniseringen i et globalt perspektiv 285 286 Sammenfatning Danmark er ikke alene om, at befolkningen flytter mod byerne, og Danmark er langt fra at være blandt de lande, hvor den største andel

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2014 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2014 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2014 for tjenesterejser 2013 Cirkulære af 20. december 2013 Modst.nr. 055-13 J.nr. 2013-1753-001 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære... 5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

OECD Employment Outlook - 2006 Edition: Boosting Jobs and Incomes. OECD Employment Outlook 2006 udgave: Stimulering af jobs og indkomster

OECD Employment Outlook - 2006 Edition: Boosting Jobs and Incomes. OECD Employment Outlook 2006 udgave: Stimulering af jobs og indkomster OECD Employment Outlook - 2006 Edition: Boosting Jobs and Incomes Summary in Danish OECD Employment Outlook 2006 udgave: Stimulering af jobs og indkomster Sammendrag på dansk Efter to årtier med stigende

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger Den samarbejdende virksomhed - De danske forudsætninger LO s arbejdsmiljøpolitiske udvalg d. 6. december 2006 Peter Hasle, Niels Møller & Vibeke Andersen Arbejdsmiljøinstituttet Økonomi i EU Hvem lider

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Intelligent Print Management Identifikation Omkostningskontrol Sikkerhed

Intelligent Print Management Identifikation Omkostningskontrol Sikkerhed Intelligent Print Management Identifikation Omkostningskontrol Sikkerhed SafeCom er repræsenteret af certificerede partnere i: Australien Danmark England Finland Frankrig Holland Hong Kong Indonesien Irland

Læs mere

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Mellem 1991 0g 2010 var 24 pct. af alle nyoprettede job i Danmark lavtlønsjob. De har i høj grad erstattet de 146.000 tabte job i industrien, der

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere