Kaperi under Englandskrigene statsautoriseret sørøveri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kaperi under Englandskrigene statsautoriseret sørøveri"

Transkript

1 Kaperi under Englandskrigene statsautoriseret sørøveri Af Rasmus Voss, Anders Boye, Julia Weisser og Torsten Geertz, stud. mag. Tidligt om morgenen den 24. oktober 1808 stryger en engelsk eskadre sine sejl i den stærke sol ved den danske flådebase Christiansø. De svære 100 pundige morterer på tre bombarderfregatter gøres klar, og kort efter sender englænderne basen en dødelig hilsen. I det stille vejr kan man høre bomberne hvine gennem luften, og i de næste fem timer regner det med bomber over fæstningen. De danske batterier er bemandede til kamp, men ikke alle ved kanonerne er soldater. En betragtelig del af dem skiller sig ud ved ikke at bære uniform. De er kapere statsautoriserede sørøvere, og de deltager frivilligt i forsvaret af den fæstning, som sommeren over har været deres faste tilholdssted. Men disse kapere er også grunden til, at englænderne denne formiddag sender over 600 bomber mod Danmarks forpost i Østersøen. Helt oppe hos den øverste engelske militære ledelse har man hørt om kaperne på Christiansø, og der er udarbejdet planer om at invadere den lille, men generende fæstning. Men englændernes angreb besvares af øens garnison og kaperne i fællesskab, og de engelske skibe, der nærmer sig fæstningen, beskydes med en sådan indædthed, at englænderne skrinlægger invasionsplanerne. Hvordan kunne disse mænd, som ikke havde nogen form for militær baggrund, vække den fjendtlige stormagts bekymring i en sådan grad, at englænderne skred ind med massiv brug af våbenmagt? Hvem var disse danske kapere, som havde statens tilladelse til at røve og plyndre de engelske skibe?

2 Kapere og sørøvere Den romantiske forestilling om sørøvere som fuldstændig selvstændige og frie banditter uden for lands lov og ret er for det meste en myte. Ofte blev sørøverne, eller kaperne som de så blev kaldt, støttet af en stat eller kongemagt. Efter den målestok man brugte for 200 år siden under krigen mod Storbritannien var der først tale om egentligt sørøveri, hvis man kaprede eller røvede skibe uden gyldigt kaperbrev. På trods af forskellige regler fra land til land gjaldt det dog generelt, at tilfangetagne kapere i fjendens varetægt havde status af krigsfanger, mens sørøvere blev hængt på stedet. En kaper var kort fortalt en privat kaptajn, der i form af kaperbrevet havde en statslig bemyndigelse til at opbringe fjendtlige skibe. Et kapret skib kaldtes en prise. Danske kapere opbragte fjendtlige skibe til danske havne, hvor særlige domstole, priseretterne, dømte om skibet var en god prise. Dette betød, at det var en lovlig kapring, hvorefter skib og last bortauktioneredes til højestbydende, hvilket kunne være en højest indbringende affære. Dømtes prisen for lovstridig, blev den straks frigivet eventuelt med erstatning til følge. Brugen af private kapere som supplement til en egentlig flåde har været kendt og benyttet længe før Englandskrigene. Kapervirksomhed var især udbredt i Østersøområdet op gennem middelalderen, da der på denne tid ikke eksisterede en officiel orlogsflåde, hvorfor kaperi ofte anvendtes som den væsentligste søkrigsstrategi. Ikke kun Danmark, men også flere andre søfartsnationer, som Frankrig og England, benyttede sig af kapervæsnet som politisk værktøj op gennem tiderne. Trods oprettelsen af egentlige orlogsflåder, bl.a. i Danmark omkring år 1500, fortsatte kapervirksomheden med at være en institutionaliseret del af staternes søkrigsførelse, og i Danmark blev der op gennem de følgende århundreder udstedt skiftende kongelige reglementer for, hvordan byttet fra kaperpriserne skulle fordeles.

3 Under Englandskrigene gik det danske kaperi mest ud over englændere og svenskere, men også skibe fra andre lande blev opbragt som her ANNA LOVISA af New York, der blev taget af kapere fra Gilleleje i Tegning af C. Butty, Original på Handels og Søfartsmuseet Først i Frederik 5 s krigsartikler af 1752 frasagde kongen sig retten til en andel af gevinsten, så kaperne fik hele byttet, og det var denne regel, der gjorde sig gældende da Englandskrigene brød ud. Da englænderne havde taget den danske orlogsflåde som krigsbytte, var benyttelse af kapere en vigtig del af de danske bestræbelser på at kunne kontrollere landets havne og farvandet omkring dem. Derfor har det formodentligt ikke i samtiden virket som et så kontroversielt middel at tage i brug, som man i dag kunne tro.

4 Kaperbrev, udstedt af den danske kongemagt, fra 1807 for færgemand J. Hartvig, Helsingør og hans færgejolle FORTUNA. Original på Handelsog Søfartsmuseet.

5 Kapervirksomhedens forudsætninger Danmark blev involveret i Storbritanniens krig med Napoleon i august Englænderne frygtede, at den danske flåde ville ende i hænderne på Napoleon, hvorved den vitale engelske søfart i Østersøen ville blive afbrudt. Det var af afgørende betydning for englændernes krigsførelse at få forsyninger, i form af korn, tømmer, tovværk, sejldug, tjære og beg fra Østersøens havne, og briterne ville for alt i verden undgå tabet af denne handelsrute. Dette resulterede i bombardementet af København og tabet af flåden i starten af september Englændernes angreb havde flere konsekvenser: Danmark mistede med et slag sin orlogsflåde og havde dermed ingen mulighed for at hævde sin suverænitet over eget farvand, og englænderne havde i praksis herredømmet over dansk territorialfarvand. Den danske handelsflåde havde ofte haft brug for konvojstøtte fra orlogsflåden. Da denne mulighed forsvandt fik den oversøiske handel meget vanskelige kår. Mange handelsskibe lå uvirksomme hen, hvorved mange sømænd blev arbejdsløse. Handlen blev stærkt reduceret og selv mellem de enkelte landsdele var det svært at få varer frem. Især Norge, der var en del af den danske monarki, led under manglen på landbrugsprodukter. Som modtræk opfordrede og bakkede det danske styre op om en omfattende kapervirksomhed. Således udstedte man i perioden omkring 600 kaperbreve. Oftest blev skibene udrustet af private interessentskaber, der købte aktier i et eller flere skibe, og som derved havde ret til en del af gevinsten, ligesom besætningen alt efter rang fik større eller mindre andele af udbyttet. Ved at deles om mange skibe, delte man også risikoen ved kaperiet. Faren for at både mandskab og skib blev taget af englænderne, var hele tiden til stede. De typiske kaperbåde var mindre skibe som kuttere, luggere og jagter, der udstyret med nogle få kanoner, kunne sejle hurtigt og have en

6 relativt stor besætning. Der var dog også større skibe som skonnerter og en enkelt fregat blandt de danske kaperfartøjer. De store skibe var dog ikke altid lige praktiske, da de nemt blev genstand for fjendtlig opmærksomhed. Mandskabernes sammensætning var præget af muligheden for hurtige penge, hvorfor ikke kun sømænd, men også småhandlende og håndværkere af forskellig nationalitet påmønstrede. Kaperbådene varierede en del i størrelse, men kaperkuttere som JOHANNE af København, der ses her, var ret almindelige. Tegning af Jacob Petersen, Original på Handels og Søfartsmuseet Kaperkrigens varierede på grund af periodiske forbud og fredsforhandlinger i intensitet. Årene blev, set fra kapernes side, de mest udbytterige. Siden blev briternes modforanstaltninger mere effektive og selvom man efter mislykkede fredsforhandlinger med

7 svenskerne igen gjorde deres skibe til lovligt bytte, nåede kapervæsnet ikke op på niveauet fra de første krigsår. Kapervirksomhedens betydning Det er blevet diskuteret, hvor stor en betydning kapervæsnet egentlig havde under Englandskrigene. De ofte fantastiske beretninger og mytedannelser omkring kaperne har medvirket til at give det et nationalromantisk skær. Dette har uden tvivl været med til at stive selvtilliden af blandt befolkningen, i samtiden såvel som eftertiden, og i samtiden givet næring til en gryende national bevidsthed. I forhold til at der var udrustet relativt mange kaperskibe, var deres resultater overordnet set begrænsede. Det skyldtes dels, at besætningerne ofte var dårligt vant med livet til søs og i krig, mens den engelske orlogsflåde regnedes for tidens bedste. Desuden var kaperne generelt dårligt organiserede. Det var private skibe og der var ingen central organisering af kaperflåden. Hvert skib gik efter egne kapringer. Til tider samarbejdede enkelte skibe med god fordel, men de kunne også ligge i indbyrdes konkurrence om priserne. Englænderne fortsatte handlen i Østersøen hele krigen. Det kunne hverken kaperne eller kanonbådene gøre noget ved. Ikke desto mindre er der ingen tvivl om, at kaperne har været ganske generende for englænderne. Dels opbragtes et ikke ubetydeligt antal engelske handelsfartøjer, med store tab for de implicerede handelshuse til følge. Ligeledes lagde den danske kaperaktivitet beslag på en del af den engelske orlogsflåde til konvojering og patruljering. For at kunne hamle op med denne engelske aktivitet var kaperne afhængige af, at der var steder, hvor de kunne samarbejde med marinen og med deres priser komme i læ under kystbatterierne et sådant sted var Christiansø. Kapervirksomheden fra Christiansø I den danske del af Østersøen nordøst for Bornholm lå den lille flådebase Christiansø opført i 1684 på øgruppen Ertholmene nord for

8 Bornholm. Den dyrt opførte, utidssvarende fæstning, havde aldrig spillet nogen egentlig militær rolle, men den egnede sig, på grund af sin placering længst mod øst, sin dybe havn og Bornholms tilsvarende mangel på samme, godt som base for kapervirksomhed i denne del af Danmark. Fæstningen på Christiansø og Frederiksø beskyttede en lille naturlig havn og virkede som fremskudt base for det danske kapervæsen. De engelske handelskonvojer mellem Baltikum og England var vigtige for det britiske herredømme på søen og bemandingen på Christiansø havde første parket til konvojsejladsen.

9 Fæstningen Christiansøs muligheder for at hævde den danske suverænitet i området var efter september 1807 yderst begrænsede, da landet ikke længere var i besiddelse af en egentlig orlogsflåde, og fæstningen ikke kunne operere længere end kanonerne rakte. Det var de fjendtlige skibe, der beherskede Østersøen og farvandet rundt om fæstningen. Derved syntes Christiansø principielt ikke at have nogen reel militær betydning, da fjenden blot kunne ignorere dens eksistens og sejle et stykke udenom. Vanskeligt var det derimod at ignorere den kaperaktivitet, der foregik fra fæstningen. De kaperskibe, der benyttede fæstningen, var relativt store skibe i forhold til kaperskibene, der opererede i resten af landet, og de viste sig her modsat andre steder forholdsvis effektive især når flere kapere samarbejdede med hinanden. Flere af dem indbragte derved mange priser i løbet af kortere perioder. To Brødre, Christian og Casper Wolfsen, der var kaptajner på hver deres skonnert, indbragte således ikke færre end seks priser for øens prisedomstol på blot fem dage. Taktikken var at gå op mod Karlskrona, hvorfra de engelske konvojer afgik, om aftenen,. I løbet af natten afskar de så nogle af skibene, som de så kunne nå at bringe ind i sikkerhed på Christiansø om morgenen. Et andet makkerpar, Kofoed og Møller brugte i et tilfælde en raffineret list. Møller havde med sit skib RØVERFIENDEN stoppet en galease fra Rostock, der havde kurs mod Sverige, som jo var på englændernes side. Men han kunne ikke bevise at den vitterligt var på vej til Sverige med en last, da skipperen fremviste falske papirer. I stedet tilbød Møller galeasen beskyttelse for natten, men sendte i mellemtiden bud til sin ven Kofoed, der lå med luggeren JÆGEREN i Gudhjem. Kofoed kom den næste morgen med engelsk flag på og jog Møller væk. Udklædt i en engelsk uniform gik Kofoed så ombord på galeasen og fik forevist de rigtige papirer, der viste at lasten skulle til Sverige. Derved kunne skibet tages som dansk prise.

10 Flere andre kapere var ret effektive i kortere perioder, hovedsageligt i forårs og efterårsperioderne, hvor der var mest bytte grundet gunstige vindforhold for de store engelske handelskonvojer. Denne periodevise høje kaperaktivitet fra Christiansø var til stor gene for englænderne. Den engelske utilfredshed med kaperne i Østersøen kulminerede den 24. oktober 1808 med et bombardement af Christiansø. Øen forblev dog på danske hænder. Maleri af Arne Skottenborg Fredriksen, Original på Statens Forsvarshistoriske Museum Korrespondance mellem det engelske admiralitet og den øverstbefalende i Østersøen, viceadmiral Saumarez viser tydeligt, at englænderne havde planer om at indtage Christiansø. Dels for at hindre kapernes operation i Østersøen, men også for at få en base til fordel for handlen med Baltikum. Kapernes ihærdige aktivitet var en torn i øjet på englænderne, hvilket understreges i admiralitetets brevvekslinger fra sommeren 1808, hvor admiral Hood, en af de øverste officerer i den engelske flåde, i omtalen af kaperne ved Christiansø skriver: I tremble for our merchants. Brevvekslingen resulterede i, at man sendte flere skibe til Østersøen med henblik på rekognoscering omkring fæstningen, med en mulig erobring for øje.

11 Den stigende trussel fra den engelske orlogsflåde mod både kapere og fæstning afstedkom, at der blev indgået et samarbejde mellem nogle af kaperne og fæstningen. Kaperne blev trænet og ekserceret på fæstningen og støttet af øernes kanoner på deres togter. Til gengæld kunne kaperne med deres armerede fartøjer udvide fæstningens begrænsede aktionsradius. Dette afstedkom en del bataljer mellem kapere og fæstning på den ene side og englændere og svenskere på den anden. I oktober 1808 spidsede situationen til, da et par engelske orlogsskibe forsøgte at afskære en dansk kaper vejen ind til fæstningen, som så åbnede ild mod englænderne. Senere samme måned rettede englænderne et decideret angreb mod Christiansø. Fem orlogsskibe sejlede forbi øen og åbnede ild, mens tre bombarderfregatter ankrede op og påbegyndte bombardement af øen. Over 600 granater regnede nedover øen og fæstningen havde svært ved at svare igen, da dens kanoner ikke havde lige så stor rækkevidde som englændernes. En løjtnant, Marcus Bech, beskriver i sine erindringer, hvorledes kaperne på utraditionel vis deltog i forsvaret af fæstningen på land: Strax om Morgenen, da Fregatterne bemærkedes, og Generalmarschen lød, begave Hr. Wolfsen og Capt. Hatting, der ogsaa førte en Kaperskonnert en snurrig Fyr, der kaldte alle Galeaser for Lysesaxe samt endnu en Kaper, med deres hele bevæbnede Mandskab, over 150 Mand, sig i Land og tilbød Commandanten disse til Tieneste paa Fæstningen. Med megen Glæde modtoges denne Forstærkning, og bleve de ansatte paa forskiellige Steder under deres Captainers Commando, hvor de forbleve, indtil hele Affairen var forbi ved Middagstid.

12 Korrespondancen internt i den engelske marine viser, at angrebet var direkte afledt af kapernes aktiviteter, samt en prøve på fæstningens forsvarsevne i forhold til den engelske flådes ønske om at indtage øerne. Englænderne angreb ikke fæstningen igen, hvilket indikerer, at de skønnede at indtagelse af øerne alene ved brug af orlogsskibe ikke var mulig. Da de private kaperes aktiviteter nedtonedes i løbet af 1809, overtog fæstningens bemanding kapervirksomheden fra egne skibe og indbragte et stigende antal priser. Dette fortsatte indtil august 1809, da et midlertidigt forbud mod kapring af engelske handelsskibe trådte i kraft. Fæstningens rolle som base for kapere resulterede i tilførsel af ressourcer og en omfattende oprustning. I tiden efter angrebet i oktober 1808 blev befæstningen forstærket betydeligt med højere og større batterier, flere og kraftigere kanoner, forbindelseslinier og flere krigsrelaterede nybygninger. Christiansø, som den fremstår i dag, er således i høj grad et resultat af kapervirksomheden og de dertil knyttede begivenheder, der fandt sted i perioden mellem Lilletårn på Frederiksø som det ser ud i dag. Foto Torsten Geertz

13 Hvis du vil læse mere om kaperkrigen Kay Larsen Danmarks Kapervæsen , Rosenkilde og Bagger, København 1972 Boris Koll Kaperkaptajn Jens Lind Manden bag myten, Skippershoved, Ebeltoft 2000 Johannes N. Tønnesen Kaperfart og skipsfart , Cappelen, Oslo 1955

KANONSBÅDSKRIGEN HISTORIEN OM STOREBÆLT,

KANONSBÅDSKRIGEN HISTORIEN OM STOREBÆLT, HISTORIEDETEKTIVEN: TEMA: KANONBÅDSKRIGEN KANONSBÅDSKRIGEN HISTORIEN OM STOREBÆLT, KAPERE OG KANONBÅDE 1807-1814 Historiedetektiven i Nyborg. Tema: Kanonbådskrigen i Storebælt Tekst om Kanonbådskrigen

Læs mere

Kalender. Hjemmeside: www:georgstageforeningen.dk. Tirsdagsaftener kl. 19 30. Tirsdag den 3. november. Julefrokost lørdag den 14. november kl.

Kalender. Hjemmeside: www:georgstageforeningen.dk. Tirsdagsaftener kl. 19 30. Tirsdag den 3. november. Julefrokost lørdag den 14. november kl. NR 4 72. ÅRGANG Foreningens gave: Et skibsur til årets bedste kammerat, som blev Tobias Orboe elev nr. 22. Her flankeret af kaptajn Karl Zilmer og Karoline Smedes Lund nr. 40-1009 som overbragte Tobias

Læs mere

(Nørregaard, 1987:75). Disse private skibe udgjorde, sammen med de i hast nybyggede kanonbåde, i praksis den danske militære flåde.

(Nørregaard, 1987:75). Disse private skibe udgjorde, sammen med de i hast nybyggede kanonbåde, i praksis den danske militære flåde. 1 Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt...3 1.2 Problemformulering... 6 2. Metode...7 2.1 Afgrænsning... 7 2.2 Vurdering af kildemateriale... 9 2.3 Tilgang til emnet... 16 2.3.1 Oversigter over aktivitet

Læs mere

danskere og pirater i tropiske farvande

danskere og pirater i tropiske farvande Overfaldet på fregatten CHARLOTTE AMALIA danskere og pirater i tropiske farvande Af Morten Bronke, stud. mag. Gennem tiderne har mange danske søfolk haft konfrontationer med sørøvere. Det har ofte været

Læs mere

Sørøvere i det danske rige i middelalderen og renæssancen

Sørøvere i det danske rige i middelalderen og renæssancen Sørøvere i det danske rige i middelalderen og renæssancen Af Benjamin Asmussen, cand.mag. Ordet pirat kommer af det græske ord peirates, der oprindeligt betyder gå på eventyr eller angribe. Senere er det

Læs mere

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Hjemmeværnet - Danmarkshistorie i Norge 1 af 6 21-08-2014 13:47 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Danmarkshistorie i Norge Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Af OK

Læs mere

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Englandskrigene Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta. Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog

Læs mere

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie Bornholm - lejrskolebogen Troels Gollander Møllen Multimedie INDHOLD Østersøens Perle 4 Klipperne 6 De første bornholmere 8 Krig og frihedskamp 10 Erhverv 12 Hammershus 14 Rundkirkerne 16 Bornholms byer

Læs mere

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode Historiefaget.dk: Trekantshandlen Trekantshandlen Trekantshandlen var en handelsrute, hvor våben og forarbejdede varer fra Europa blev bragt til Afrika, slaver fra Afrika til Amerika og endelig sukker,

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660. Redaktør: Steffen Møller

SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660. Redaktør: Steffen Møller SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660 Redaktør: Steffen Møller 1561 1563 s søret Tre svenske fartøjer erobres Maden i renæssancen var baseret på kål og rodfrugter, dog ikke kartofler. Kødet blev som

Læs mere

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Den danske konges riger omfattede Danmark og hertugdømmerne Slesvig og Holsten, af hvilke Slesvig fra gammel tid var dansk, mens Holsten altid havde

Den danske konges riger omfattede Danmark og hertugdømmerne Slesvig og Holsten, af hvilke Slesvig fra gammel tid var dansk, mens Holsten altid havde Da spaniolerne kom Årene efter Den Franske Revolution i 1789 var en urolig tid for Europa, og også de neutrale lande blev ramt af følgerne. I 1800 indgik Danmark-Norge et væbnet neutralitetssamarbejde

Læs mere

Min Far - en sømand i allieret tjeneste.

Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Foredrag d. 6.02.2017. på Arkivet - et foredrag i samarbejde med Historie Aalborg Aftenens foredragsholder: Jens Aarlo Jensen. Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Jens Jensen læste op fra sin fars

Læs mere

Tekst til Zeppelin foredrag:

Tekst til Zeppelin foredrag: Page 1 of 9 Besøg på Page 2 of 9 ZEPPELIN MUSEUM Tønder En smagsprøve på hvad der venter FRISKAREN i september 2005: Tønder husede i tiden 1914-1918 en af det tyske kejserriges store luftskibsbaser Marine

Læs mere

Quiz-spørgsmål historiedysten 2016

Quiz-spørgsmål historiedysten 2016 3.-4. klasse: Christian 4. og kongerigets første koloni, Trankebar (40 spørgsmål) Barndom 1) Hvornår levede Christian 4.? Han lever endnu For 400 år siden* For 1500 år siden 2) Hvorfor havde Frederik 2.,

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2015 til og med december 2015

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2015 til og med december 2015 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2015 til og med december 2015 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold De somaliske pirater er ikke aktive, og det er usandsynligt,

Læs mere

En konvojs undergang. En sort dag for de skandinaviske handelsskibe og de britiske eskortefartøjer under Første Verdenskrig

En konvojs undergang. En sort dag for de skandinaviske handelsskibe og de britiske eskortefartøjer under Første Verdenskrig 8 En konvojs undergang En sort dag for de skandinaviske handelsskibe og de britiske eskortefartøjer under Første Verdenskrig En papirkopi af et billede fra en gammel glasplade, som ganske vist ikke var

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Juni-Juli 2008 Ry Skovmus

Juni-Juli 2008 Ry Skovmus Juni-Juli 2008 Ry Skovmus Hallo Skovmus, så er det forår, kan I mærke at det kribler og krabler. Snart kan man bade uden at få lungebetændelse. Komme ud i teltene, og tænde bål, og side og hygge medens

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet august 2012

Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet august 2012 Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet august 2012 Sydvestmonsunen blæser fortsat i store dele af Det Indiske Ocean, Somalibassinet og Det Arabiske Hav, og den begrænser

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet januar 2016 til og med juni 2016

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet januar 2016 til og med juni 2016 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet januar 2016 til og med juni 2016 Definition af pirateri og væbnet røveri til søs Visse forbrydelser er i henhold til FN s havretskonvention defineret

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet april 2015 til og med juni 2015

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet april 2015 til og med juni 2015 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet april 2015 til og med juni 2015 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold Vejrforholdene i Det Indiske Ocean har siden nordøstmonsunens ophør

Læs mere

NIELS ERIK SONNE. og Patrioter DE BORNHOLMSKE KAPERE 1807-1814

NIELS ERIK SONNE. og Patrioter DE BORNHOLMSKE KAPERE 1807-1814 NIELS ERIK SONNE Pirater og Patrioter DE BORNHOLMSKE KAPERE 1807-1814 Niels Erik Sonne Pirater og Patrioter De bornholmske kapere 1807-1814 Pirater og Patrioter De bornholmske Kapere 1807-1814 2010 Niels

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne Død mands kiste Kjære Christian 20 juni 1872 Siden der sidst blev skrevet til Dig her fra Comptoiret er der hvad Forretningen angaar ikke noget nyt at melde, men vel en anden i høj grad sørgelig Efterretning,

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017 Kastellet 30 2100 København Ø Tlf.: 33 32 55 66 FE s definition af pirateri og væbnet røveri til søs fe@fe-mail.dk Visse forbrydelser er i henhold

Læs mere

Søfart, opdagelser og kolonier

Søfart, opdagelser og kolonier Søfart, opdagelser og kolonier af cand.mag. Benjamin Asmussen Indledning Renæssancen var en periode med mange nybrud. Kirkens stærke autoritet, der havde udviklet sig i middelalderen, blev udfordret, og

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Besættelsen set fra kommunens arkiver

Besættelsen set fra kommunens arkiver Side 1 Frederikshavn by, ligesom så mange andre danske byer, er fyldt med efterladenskaber fra 2. verdenskrig, der alle vidner om tiden fra 1940-1945 under besættelsen. Det store befæstningsområde som

Læs mere

Indholdsfortegnelse HVORFOR KOM DANMARK TO GANGE I KRIG MED ENGLAND... 2. Problemformulering... 3 ANVENDT LITTERATUR... 3

Indholdsfortegnelse HVORFOR KOM DANMARK TO GANGE I KRIG MED ENGLAND... 2. Problemformulering... 3 ANVENDT LITTERATUR... 3 Indholdsfortegnelse HVORFOR KOM DANMARK TO GANGE I KRIG MED ENGLAND... 2 Problemformulering... 3 ANVENDT LITTERATUR... 3 DANMARKS UDENRIGSPOLITIK 1798-1807... 4 Danmark i 1798... 4 De første sammenstød...

Læs mere

kanoner). fjendens position.

kanoner). fjendens position. Præsenteret af: To-kanonen her er en kopi af Garderhøjfortets rigtige To-kanon. Øverste etage er kanonrummet med to kanoner. I den nederste etage drejer man kanonen i den retning, den skal skyde. Den rigtige

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur 1. Ladby 1. Ladbyskibet skal sejle over Storebælt. Vinden er stærk og kommer fra syd. Turen tager lang tid. Hvor kommer vinden fra? I skal hoppe på et ben frem til Trelleborg. 2.

Læs mere

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) 5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen

Læs mere

den lille færge - en godnathistorie med tegninger, som du selv kan farvelægge

den lille færge - en godnathistorie med tegninger, som du selv kan farvelægge den lille færge - en godnathistorie med tegninger, som du selv kan farvelægge Historien om Den lille Færge Tøf - tøf, sagde færgen lystigt, da den lagde fra ved anløbsbroen ud for dens hvileplads på søen

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Henrik forestod søslag. Specielt det store Slag på Reden fik linealer og vinkelmålere ud på den store, blå, dug, der fyldte det meste af Freja Sal.

Henrik forestod søslag. Specielt det store Slag på Reden fik linealer og vinkelmålere ud på den store, blå, dug, der fyldte det meste af Freja Sal. Ugebrev Nr. 23, skoleåret 2013-14. 22. februar 2014 Asiatisk Kompagni betalte for rytterstatuen af Frederik d. V på Amalienborg Slotsplads. Både i virkeligheden og i ugens spil på Østerskov. Og omkostningerne

Læs mere

På vandring med Blicher

På vandring med Blicher Samfundet Som landet lå Blicher levede fra 1782 til 1848, og dengang så Danmark helt anderledes ud! Danmark bestod ikke kun af Danmark, som det ser ud i dag, men også af hertugdømmerne Slesvig og Holsten

Læs mere

Hvad gjorde europæerne for at forebygge, slaverne ikke skulle hoppe over bord? 1. De hængte finkenet op. 2. De gav dem redningsveste

Hvad gjorde europæerne for at forebygge, slaverne ikke skulle hoppe over bord? 1. De hængte finkenet op. 2. De gav dem redningsveste Hvilke af disse fire handelsvarer hentede man ikke på Guldkysten? 1. Silke 2. Elfenben 3. Guld 4. Slaver Hvad gjorde europæerne for at forebygge, slaverne ikke skulle hoppe over bord? 1. De hængte finkenet

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde 10. august 2014 Danmark var tæt på at miste sin neutralitet under 1. Verdenskrig, hvor regeringen måtte balancere på en knivsæg mellem Tyskland

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Orientering om Dansk Internationalt Skibsregister (DIS)

Orientering om Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 79 Offentligt NOTAT 11. december 2014 Orientering om Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) Nedenfor følger en orientering om udviklingen

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet januar 2015 til og med marts 2015

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet januar 2015 til og med marts 2015 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet januar 2015 til og med marts 2015 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold Den igangværende nordøstmonsun begrænser piraternes operationer med

Læs mere

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes.

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes. Side 1 En rigtig søhelt historien om peder willemoes Side 2 Personer: Peder Willemoes Lord Nelson Side 3 En rigtig søhelt historien om peder willemoes 1 Store drømme 4 2 Det hårde liv på søen 6 3 Krig

Læs mere

FOR FLAGET OG FLÅDEN OM MARINENS PERSONEL OG DETS VIRKE 1943-45. Forord af Hans Christian Bjerg.

FOR FLAGET OG FLÅDEN OM MARINENS PERSONEL OG DETS VIRKE 1943-45. Forord af Hans Christian Bjerg. FOR FLAGET OG FLÅDEN OM MARINENS PERSONEL OG DETS VIRKE 1943-45 Forord af Hans Christian Bjerg. Udgivet af Søværnet 1995 Indholdsfortegnelse Forord ved overarkivar H. C. Bjerg 11 I. Indledning. 17 Af kommandør

Læs mere

FARLIGE FORBINDELSER DANMARK OG VERDEN I 1700-TALLET

FARLIGE FORBINDELSER DANMARK OG VERDEN I 1700-TALLET FARLIGE FORBINDELSER DANMARK OG VERDEN I 1700-TALLET INDHOLD Indledning................................................... 4 Truslen fra Barbariet.......................................... 6 Danmark og

Læs mere

B-holdet på Bornholm 2011 uge 14

B-holdet på Bornholm 2011 uge 14 B-holdet på Bornholm 2011 uge 14 Indledning B-holdets oprindelige bemanding Peder Pral Friis, Svend O. Svenno Nielsen og Søren Fynne Christrup var på denne tur forstærket af John Fishfinder Rahbæk, som

Læs mere

Vi når Skillinge Hamn i frisk så frisk vind, at vi blæser inde i to dage. Vi nyder solen og sprayhoodens læ og ser på det lille hyggelige samfund.

Vi når Skillinge Hamn i frisk så frisk vind, at vi blæser inde i to dage. Vi nyder solen og sprayhoodens læ og ser på det lille hyggelige samfund. Skillinge Vi når Skillinge Hamn i frisk så frisk vind, at vi blæser inde i to dage. Vi nyder solen og sprayhoodens læ og ser på det lille hyggelige samfund. Skillinge var tidligere en betydningsfuld

Læs mere

Eksplosionen i Flensborg 14. juni Ødelæggelsen af de fire danske torpedobåde af Dragen- og Glenten-klassen.

Eksplosionen i Flensborg 14. juni Ødelæggelsen af de fire danske torpedobåde af Dragen- og Glenten-klassen. Eksplosionen i Flensborg 14. juni 1945 - Ødelæggelsen af de fire danske torpedobåde af Dragen- og Glenten-klassen. Marinehistorisk Tidsskrift nr, 4, november 2002, bragte en artikel af undertegnede, der

Læs mere

De enevældige konger

De enevældige konger A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

10 vrag Poseidon skal dykke på i 2014. - Wotan - Cimbria S/S - U251 - M403 - Alexander Nevskij - Elsass - Ålborghus - Boringia S/S - Anø M/S - Fjorden

10 vrag Poseidon skal dykke på i 2014. - Wotan - Cimbria S/S - U251 - M403 - Alexander Nevskij - Elsass - Ålborghus - Boringia S/S - Anø M/S - Fjorden Side 1 af 11 10 vrag Poseidon skal dykke på i 2014 - Wotan - Cimbria S/S - U251 - M403 - Alexander Nevskij - Elsass - Ålborghus - Boringia S/S - Anø M/S - Fjorden Side 2 af 11 Wotan Vraget Wotan kan dykkes

Læs mere

NB: På næste side kan I se, hvilken rækkefølge jeres hold skal finde posterne i.

NB: På næste side kan I se, hvilken rækkefølge jeres hold skal finde posterne i. I ER HOLD NR: (oplyses af arrangøren) Turen er på ca. 2,5 km og indeholder 8 poster. Inden I tager af sted på skattejagten, skal I sikre, at I har modtaget en SMS (til skattejagt 22!!) med link til turen.

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet marts 2014 til og med maj 2014

Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet marts 2014 til og med maj 2014 Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet marts 2014 til og med maj 2014 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold Med den aftagende nordøstmonsun kan de somaliske pirater

Læs mere

Historien om. Ketting kirkes skib: Norske Løve

Historien om. Ketting kirkes skib: Norske Løve Historien om Ketting kirkes skib: Norske Løve 2 Det gamle skib var meget misserabel efter omkring 220 års tjeneste i Ketting Kirke + 25 år på kirkeloftet. Foto: Jens Markussen Foto: Jens Markussen Foto:

Læs mere

Fonden og årets resultat

Fonden og årets resultat Årsrapport 2009 Fonden og årets resultat Som led i en proces om i de kommende år at skabe større åbenhed om Fondens aktiviteter er der udarbejdet årsberetning for 2009, som offentliggøres på Fondens hjemmeside.

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2014 til og med december 2014

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2014 til og med december 2014 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2014 til og med december 2014 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold Pirataktiviteten ved Afrikas Horn er fortsat på et meget lavt

Læs mere

William Gourdon finder sig ene tilbage med Jens Munk og hans dødssyge nevø. Resolut griber han sin riffel og skyder sig selv på dækket af skibet.

William Gourdon finder sig ene tilbage med Jens Munk og hans dødssyge nevø. Resolut griber han sin riffel og skyder sig selv på dækket af skibet. SYNOPSIS Året er 1619. Den danske konge, Kong Christian IV, og det nydannede Ostindiske Handelskompagni har blot én enkelt ekspedition bag sig. En ekspedition ledet af Ove Gjedde, som ikke har givet livstegn

Læs mere

Ny vin på gammelt træskib på historisk sejlads lægger til

Ny vin på gammelt træskib på historisk sejlads lægger til Ny vin på gammelt træskib på historisk sejlads lægger til SKIBET er en såkaldt galease, det vil sige det har to master, hvor den agterste er kortere end stormasten. Var det omvendt, ville SKIBET være en

Læs mere

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler Borgmestergården Håndværk og købmandsliv i renæssancen Tilbud til skoler Borgmestergården Borgmestergården i Nyborg byder på en fortælling om købmandsliv i renæssancen, om de danske købstæder, om søfart

Læs mere

KAMPEN OM ØSTERSØEN. Et bidrag til nordisk søkrigshistorie på Carl X Gustafs tid Af FINN ASKGAARD

KAMPEN OM ØSTERSØEN. Et bidrag til nordisk søkrigshistorie på Carl X Gustafs tid Af FINN ASKGAARD KAMPEN OM ØSTERSØEN Et bidrag til nordisk søkrigshistorie på Carl X Gustafs tid 1654-60 Af FINN ASKGAARD Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck København 1974 Indholdsfortegnelse Fortale. 5 Forfatterens forord

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-1/99

Læs mere

2. Danmark udvikler bedre muligheder for danske skibsofficerer og øvrige søfarende udenfor DIS og i udlandet.

2. Danmark udvikler bedre muligheder for danske skibsofficerer og øvrige søfarende udenfor DIS og i udlandet. Politisk oplæg fra Søfartens Ledere, Maskinmestrenes Forening og CO-Søfart om bedre jobmuligheder for danske skibsofficerer, søfarende, DIS og det Blå Danmark November 2009 Foreningerne har siden 1990

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Ikke-klassificeret trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet juli 2015 til og med september 2015

Ikke-klassificeret trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet juli 2015 til og med september 2015 Ikke-klassificeret trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet juli 2015 til og med september 2015 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold FE vurderer på baggrund af den nuværende tendens

Læs mere

HELGENÆS: RYES SKANSER

HELGENÆS: RYES SKANSER HELGENÆS: RYES SKANSER Ved Dragsmur, ved overgangen fra Mols til Helgenæs, finder vi Ryes Skanser, et imponerende skanseanlæg, der stammer fra Treårskrigen 1848-51. Skanserne stod færdige i 1848 og blev

Læs mere

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr Ottar Helge Ask Roar Ege Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr S K O L E T J E N E S T E N V I K I N G E S K I B S M U S E E T Modellen en kopi af Helge Ask er en kopi af Roar Ege en kopi af Ottar en kopi

Læs mere

Hvorfor måtte Danmark afstå Norge til Sverige i 1814? Michael Bregnsbo

Hvorfor måtte Danmark afstå Norge til Sverige i 1814? Michael Bregnsbo Hvorfor måtte Danmark afstå Norge til Sverige i 1814? Michael Bregnsbo Dansketideneller 400-årsnatten 1380-1814 Union 1380: Valdemar Atterdag, konge af Danmark, død 1375. Valdemars datter: Margrethe, gift

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Tur til Gilleleje Flugzeugbau I/G. Af Poul Rosenbeck

Tur til Gilleleje Flugzeugbau I/G. Af Poul Rosenbeck Tur til Gilleleje Flugzeugbau I/G. Af Poul Rosenbeck Fredag aften kort efter aftensmaden startede vi mod Gilleleje, hvor vi skulle besøge Gilleleje Flugzeugbau I/G. Harly havde fået en aftale i stand med

Læs mere

Simon Basse på spiontogt med Tordenskjold

Simon Basse på spiontogt med Tordenskjold Simon Basse på spiontogt med Tordenskjold Rekognoscering ud for Göteborg 1713 I maj blev Peder Wessel beordret til at eskortere en konvoj til Nederlandene. Det trak dog ud med konvojens afsejling, for

Læs mere

Oprøret ved Kalø. et rollespil om magt i middelalderen. I Jylland er bondeoprøret slået ned. Bønderne er vendt desillusionerede hjem til Djursland,

Oprøret ved Kalø. et rollespil om magt i middelalderen. I Jylland er bondeoprøret slået ned. Bønderne er vendt desillusionerede hjem til Djursland, Oprøret ved Kalø et rollespil om magt i middelalderen I Jylland er bondeoprøret slået ned. Bønderne er vendt desillusionerede hjem til Djursland, bekymrede for deres fremtid og den straf, der er pålagt

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Salmer: Lem 9.00 Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud

Læs mere

HAVET OG MENNESKET FAKTA-ARK 1

HAVET OG MENNESKET FAKTA-ARK 1 Døden og Havet Sonatorrek (ca. 960) Egill Skallagímsson Islandsk skjald, o. 900-983 Direkte oversættelse Finnur Jónsson 1912-1915 Dette er en direkte oversættelse, hvor oversætteren ikke har forsøgt at

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Med Trygjollen på tur til Bornholm

Med Trygjollen på tur til Bornholm Med Trygjollen på tur til Bornholm Af Tina Rasmussen I forbindelse med sit frivillige arbejde har formanden for Trygjollen, Flemming Jensen, ofte været i kontakt med MOCS (Maritimt Overvågning Center Syd).

Læs mere

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.

Læs mere

Truslerne. Udgangspunktet. Klargøringen

Truslerne. Udgangspunktet. Klargøringen Truslerne Udgangspunktet Klargøringen 1 Truslerne: Kupangreb mod havnen før stormagtskrig, dvs. i fredstid: Blev analyseret i detaljer i begyndelsen af århundredet af premierløjtnant Henri Wenck for et

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

September 2010 11. Årgang Nr. 3

September 2010 11. Årgang Nr. 3 September 2010 11. Årgang Nr. 3 www.marna.dk Formanden har ordet Per Thomsen Hej allesammen i foreningen Marna.Sejlsæsonen er ved at gå på held og vi har sidste Mandagssejlads d. 25 okt. kl. 1830. Når

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Opgaver til Bliver der krig?

Opgaver til Bliver der krig? Opgaver til Bliver der krig? 1. Dannevirke På billedet side 5 kan du se noget af Dannevirke-volden. Hvilken del var mon lettest at forsvare den gamle del som du ser i forgrunden, eller den nye del? Hvorfor?

Læs mere

Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer:

Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Strandingsvæsen og redningsaktioner i Skagen i 1800-tallet. Skagen By-og Egnsmuseum, 2005 1 Transport i 1800-tallet. For 150 år siden var der ingen asfalterede

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

36 flotte sejlskibe sejler Fyn Rundt i næste uge

36 flotte sejlskibe sejler Fyn Rundt i næste uge 36 flotte sejlskibe sejler Fyn Rundt i næste uge Den traditionsrige sejlads, Fyn Rundt for bevaringsværdige Sejlskibe løber af stabelen i næste uge. Med de sidste tilmeldinger er Fyn Rundt nu oppe på 36

Læs mere

Skorstenen fra M/S ENGLAND med DFDS' karakteristiske skorstensmærke. Det røde bånd på sort baggrund blev brugt i de første 100 år frem til 1967, da

Skorstenen fra M/S ENGLAND med DFDS' karakteristiske skorstensmærke. Det røde bånd på sort baggrund blev brugt i de første 100 år frem til 1967, da DFDS 1937-1970 Da Det Forenede Dampskibs Selskab, forkortet DFDS, blev stiftet i 1866, var ambitionen at samle dampskibe i datidens indenrigsfart med passagerer og stykgods, og dampskibe der især sejlede

Læs mere

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3.

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Uddrag af en team-coachingsession. Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Forhistorie. Jeg,Birgitte er tilknyttet som

Læs mere