Af Per Nellemann og non-visuel fotoreception

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af Per Nellemann og non-visuel fotoreception"

Transkript

1 Ubevidst syn Af Per Nellemann og non-visuel fotoreception Øjet og lyset 22 Ved en speciel form for MR scanning (DTI) kan nervebanerne fremstilles, fordi vand er polært, og vanddiffusion foregår lettest på langs af nervebaner. En stor del af de meddelelser, som vore sanser i videste forstand får besked om, kommer slet ikke frem til vor bevidsthed. De utallige påvirkninger fra mave-tarmsystemet bliver lejlighedsvist registreret som sult og mæthed, men ellers mærker vi ikke meget til dem. Det er ikke tanken at komme ind på den uhyggelige mulighed for påvirkning gennem millisekunder varende billed- og lydpræsentationer, som akkurat ikke kan opfattes. For flere år siden undersøgte Weiscrantz nogle patienter med hemianopsi. Uanset patienterne ikke kunne se i den ene halvdel af synsfeltet, så kunne de med stor sandsynlighed gætte, hvilket bogstav eller tal, der blev præsenteret i den blinde del af synsfeltet. Det førte til begrebet 'Blindsight' eller Blind vision et oxymoron, en ordsammensætning af uforenelige begreber. Blindsight opstod ud fra under- søgelser, der skulle finde forskelle eller forene menneskers og abers synsbark. Dyrs syn forekom at være mere resistent over for en fjernelse af synsbarken end menneskers. De seneste år er det blevet klart, at aber uden primær synsbark kan adskille former, farver og også have en målelig synsstyrke, dog en del reduceret i forhold til den normale. Derimod fremtræder mennesker som blinde. De første neurologer, Poppelreuter og Riddoch, som undersøgte ofre fra første verdenskrig, mente dog, der kunnne være nogen restfunktion, og det samme fandt Teuber og andre efter undersøgelse af ofre for anden verdenskrig. Ved ekstrem svær epilepsi kan det meget sjældent blive nødvendigt operativt at fjerne synscortex og gennemskære Corpus Callosum ved såkaldt hemispærectomi. Ikke alle får blindsight, men de få, der gør, har man udersøgt så godt, det har kunnet lade sig gøre. Langt fra alle synes, det er spændende at besvare dumme spørgsmål om bogstaver og tal, der tilsyneladende ikke kan ses. Man har derfor benyttet sig af teknikker, der kræver begge synsfeltshalvdele for at kunne erkendes. Her har man blandt andet noget udspekuleret benyttet sig af summations-effekten. Reaktionstiden nedsættes, når begge synsfelthalvdele stimuleres. Altså både det blinde og det raske. Man har da fundet, at blindvision patienter kan beholde evnen til at se monokromatisk lys og at adskille spektralfarver med størst følsomhed for lange bølgelængder (gul, rød) og nedsat for de mellembølgede (grøn), selvom der ikke opleves en farvefornemmelse. Purkinjeskiftet ved mørkeadaptation er også bevaret. Forskellige former, men også personer genkendtes, og et objekts orientering og bevægelsesretning har kunnet bedømmes. Disse sidste præstationer kunne sammen med et 3

2 oftalmolog 4 Juni 2012 Synsbaner fra Collicus Sup. hos to patienter med attention blindsight (type 1) efter hemisphærectomi. Røde nuancer angiver højre og blå venstre baner. Billederne er fremstillet ved DTI (Diffusion Tensor Imaging Tractography). Efter Leh et al: Brain: (2006).129, ) farvesyn tyde på en medvirken af tilgrænsende områder til primær synsbark, parietalt og også V 4 og V 5. Pupilreaktionen er bevaret ved blindsight, og pupillen reagerer ikke bare på lys ved konstriktion, men også på forskellige stimuli som sinus mønstre og bevægelse. Synsstyrken i det blinde synsfelt har derfor kunnet bestemmes nøjagtigt ved pupillometri, og man har da fundet omkring en synstyrke på cika 0,1. Fænomenet er naurligvis ikke begrænset til synet, døv-hørelse for hørelsen og tilsvarende i det somatosentoriske system er også beskrevet. Ved TMS (Transitorisk Magnetisk Stimulation) er det muligt at simulere blindsight hos normale ved forbigående at afbryde den visuelle corticale visuelle elektriske aktivitet. Det kan da ikke udelukkes, at der her ligger muligheder, men da også klare begrænsninger. Hvor registreres denne ejendommelige form for syn? Man har ikke kunnet fastslå med sikkerhed, hvor patienterne kunne registrere denne form for syn, ud over ovennævnte muligheder. Det er nærliggende at tænke på et udgangspunkt i Colliculus Superior, relæstationen, som indgår i pupilrefleksen, der heller ikke er bevidst. Som et kuriosum kom Weiscrantz med et bud i titlen på et seminar for Oxford neurologer: Blindsigt and Hindsight, hindsight for at foreslå synsvejene i midthjernen som deltagere i formidlingen af blindsight. Ved at sammenligne patienter med og uden blindsight ved hemi-

3 Videobillede af blind med 'blindsight', der passerer forhindringer. (BBC News) anopsi efter førnævnte hemisphærectomi har man ved en speciel MR skanning (DTI, Diffusion Tensor Tractography Imaging) fundet, at Colliculus Superior deltager i blindsight. Herfra var der forbindelse hos blindsight patienterne og ikke hos dem uden, til sekundære synscentre præfrontalt (area 46), V 5 og parietalt. En manglende synkronisering af mere komplekse aktiveringsmønstre skulle være årsagen til, at stimuli ikke blev bevidst. Men det er vel blot en anden måde at beskrive, at primær cortex er helt nødvendig for at have bevidst syn og at omgå, at vi stadig ikke kender baggrunden for blindsight. Jachim Färdow har her i bladet gjort opmærksom på, at der er en vis antagonisme mellem blindsight og Anton syndromet, idet man ved denne læsion i ocipitallappen ikke er bevidst om, at man er helt blind. Shiva med tredje øje afbildet med sin hustru Parvati. Melanopsin det tredje øjes fotopigment I flere menneskealdre har man været klar over, at mange af nervesystemets autonome funktioner blev styret fra hypothalamus, og de tilhørende funktioner, der vedrører døgnrytmen blev styret af epifysen og nucleus supraopticus med hormonet melatonin som formidler. Ved lyspåvirkning blev melatonin-produktionen sat ned, og produktionen steg i mørke. Det var mere eller mindre underforstået, at tappenes forbindelser til det neurale netværk måtte være måden, hvorpå melatoninproduktionen kunne påvirkes. Det kom derfor som en overraskelse, et gennembrud i forskningen, at et synspigment Melanopsin (Opn4), som findes i lysfølsomme hudceller på den afrikanske klofrø Xenopus Laevis (den med graviditetstest) også kunne genfindes i retinas ganglieceller og derfor viste sig at være lysfølsomme. De lysfølsomme ganglieceller har forbindelse til hypothalamus ved Nucleus Supraopticus, hvor den kemiske neurotransmitter viste sig at være en gammel hormonal kending i form af ATP aktivator (PACAP), som også findes i hjernen og i mavetarmkanalen under navnet VIP. Den nye tredje fotoreceptor foruden stave og tappe kan nu med rette kaldes det såkaldte 'tredje øje', som er det parietale øje, som findes hos nogle krybdyr og fisk. Opdagelsen blev til ved en tværkontinental forskningsinspiration, hvorved flere brikker i puslespillet faldt på plads, hvoraf nogle var årtier gamle. Det nye udgangspunkt var primært, at undersøgelser af døgnrytmen hos blinde mus med en spontan genetisk defekt, som ødelagde alle stave og de fleste tappe, havde en normal døgnrytme. Men de blinde mus havde også en normal pupilrefleks på trods af, at museøjnene manglede de normale lysregistrerende celler. Der måtte altså findes en anden ukendt fotoreceptor. Den fandt Berson, Provincio, Foster og andre medarbejdere i nogle af retinas ganglieceller. Og de kunne vise, at ganske få af selve retinas ganglieceller er lysfølsomme, og at også axonerne er det. Disse ganglieceller er følsomme for blåt lys, som absorberes af det oldgamle synspigment, Melanopsin. Ja det er så gammelt, at moleculargenetiske studier kan vise, at synspigmentet både indeholder dele fra pattedyr, men i større omfang også fra artropoder, altså insekter. Det har senere vist sig, at der faktisk er to adskilte versioner af Melanopsin. De to tilhørende gener og proteiner har eksisteret i hundreder af millioner år, og et af dem er tabt i linien, der fører til pattedyr. Ved at sammenligne genets aminosyresekvens i frøversionen med den for mennesker og mus finder man, at genet er dårligt bevaret under evolutionen. De centrale betydende regioner i Xenopus og menneskers melanopsin proteiner er kun 55% identiske, hvor tilsvarende sekvenser af stav opsin er 85% identiske. Frøen Xenopus Laevis har givet navn til melanopsinet Opn4 x, som satte gang i melanopsin-forskningens gennembrud. Melanopsin blev fundet i frøhudens pigmentceller, chomoforerne. 7

4 oftalmolog 8 Juni 2012 De retinale melanopsinholdige gangliecellers forbindelser i retina. Efter Berson De lysfølsomme gangliecellers centrale forbindelser til Ganglion Cervicale Superior og videre til Nuleus geniculatum lateralis. Efter Berson Blandt mange forskellige dyr fra zebrafisk, xenopus til kyllinger bærer de fleste hvirveldyr de to versioner af melanopsin. En, der ligner det, der findes i Xenopus og en anden, der mere ligner det humane. Bellingham og kolleger kalder de to versioner Melanopsin Opn4x, Xenopus lignende og Opn4m for Mammal-like. Da man har fundet to distinkte versioner af melanopsin i tre klasser af hviveldyr, antydes det, at de to versioner blev adskilt tidligt i hvirveldyrenes evolution, før deres forfædre kom på land, for omkring 360 millioner år siden. Tabet af Opn4x i pattedyrlinien fandt også sted tidligt, måske før adskillelsen af placentadyr fra pungdyr pattedyr. Bellingham og kolleger har peget på, at Opn4m melanopsin hos kyllinger fungerer som et sensorisk pigment, som man i øvrigt har kendt til, inden man fandt det humane og muse-melanopsin. Hvordan de to versioner af melanopsin afviger fra hinanden er ikke klart. Ved at bibeholde adskilte opsingener kan dyrene modtage spektralt forskelligt lys og danne basis for farvesyn. Det er nu spørgsmålet, om de to melanopsin proteiner hos andre hvirveldyr end pattedyr giver flere forskellige former for ikke-billeddannende lysdetektion. Tænk blot på kamæleoners evne til at tilpasse sig omgivelsernes farve. SON = Suprachiasmatic nucleus. Traditionel anatomisk tegning af Hypothalamus s kærner.

5 oftalmolog 10 Juni 2012 Melanopsins spektrale følsomhedspektrum har maksimum ved 480 nm i det himmelblå område. Klart forskudt mod blåt i forhold til både den skotoptisk og fotoptiske følsomhed. En gul IOL blokerer blåt lys og giver derfor mindre melanopsin påvirkning. I hvert fald har tabet af Opn4x på en eller anden måde gjort vores farvesyn dårligere og mindre varieret end fugles, reptiler, fisk og amfibiers. Det lyder umiddelbart mærkeligt, at melanopsin skulle være så gammelt, men er det egentlig ikke, når man tænker på, hvor væsentlig døgnrytmen er for alle levende væsener, planter som dyr, ja også flagellater og bakterier. Vi skal, helt banalt, være parate til at begynde på en frisk hver morgen, når solen står op. Det kræver flere timers forberedelse at få alle organer tidsindstillet. Blodsukker, blodtryk, kropstemperatur og meget andet kræver lang forberedelse. Også solens variation over året skal kunne registreres, så fugle, pelsdyr og andre dyr kan udskifte deres beklædning til en vinter- eller sommerdragt, som beskytter mod fjender, hvad enten det er temperaturen eller rovdyr. Og den ekstremt vigtige reproduktion skal kunne foregå på et tidspukt, hvor der er størst mulighed for overlevelse. Melanopsin synspigmentet har som de fleste andre synspigmenter en lysabsorberende del, som er vitamin A baseret og membran bundet, hvor G-protein aktiveres. Imidlertid Parietal øje hos oksefrøen (Rana Catejbeiana) Forskelle mellem pattedyrs ciliære phototransduction med enzym kaskade og insekters rhadomere phototransduction med enzym kaskade. Fugle og altså en hane har to synspigmenter, et som hos pattedyr Opn4m og et ældre Opn4x, som reptiler har. Fugle og krybdyr har derved et mere variereret farvesyn, i hvert fald på receptorniveau.

6 I 'Homme' gør Descartes 1729 rede for sin mekanistiske legemsopfattelse. Billedet af pilen passerer øjet, nervus opticus og forarbejdes i epifysen, koglekirtlen. er der kun en enkelt membran og ikke en stak, som vi kender fra tappe og stave. Melanopsin, der er bundet til retinen, absorberer blåt lys ved 424 nm, men dets aktivitetsspektrum er nær 484 nm, det vil sige lidt rødforskudt, muligvis på gund af en yderligere proteinbinding. Vi har påvirket døgnrytmen med lysterapi i behandlingen af vinterdepression og bipolær sygdom ud fra ren emperi, men det åbner for nye muligheder, hvis vi nu kan tilpasse vores belysning med større eller mindre mængde blåt lys i det kunstige lys om dagen og intet blåt resten af Hos Anatomen Thomas Bartholin (1674) ender synsindtrykket i midten af hjernen omkring epifysen. I Anatome ex omnium veterum et propriis recentiorumque observationibus. 11

7 Højest vagtsom Højest testoteron sekretion Paristaltik aktuel Melatonin sekretion slut Størst boldtryksstigning Cortison stigning Laveste IOP Laveste kropstemperatur Dybest søvn Middag Midnat Bedste coordination Bedste reaktionstid Størst cardiovasc effekt og muskelstyrke Højeste IOP Højeste blodtryk Højeste kropstemperatur Cortison aftager Melatonin sektretion begynder Peristaltik nedsættes I synkroniseringen af døgnrytmen (Diurnal entrainment ) er de lysfølsomme ganglieceller afgørende for at påvirke melatoninproduktionen i corpus pineale. Skiftet mellem sommer- og vinterpels formidles også herigennem. Frit efter Wikipedia. tiden. Samfundet skal jo i tiltagende omfang fungere 24 timer med de omkostninger, det nu har med forstyrret søvnrytme, stress og andet, som skifteholdsarbejde medfører. Det er en skam, man ikke tænkte på det, da det beroligende bløde rødlige glødelampelys blev forbudt; det var jo velegnet i døgnets mørke timer. På arbejdspladser kan man nu for eksempel i stedet have lysstofrør med gylden farvetone til brug om aftenen og automatisk skifte til et med et mere blåligt om dagen, nogenlunde svarende til de aktuelle blålige eller bare anvende et ekstra blåt lys. På den måde kan man på en enkel billig måde løse nogle af døgnrytmeproblemerne. Desværre har de fleste lysstofrør en fast kviksølv emissionstop i det korte blå område ved 430 nm, men når LED lyset bliver billigere og kraftigere, vil der være oplagte muligheder i en perfektionering og automatisering af tilpasningen af det kunstige lys gennem døgnet. På Rigshospitalet i København har man forbedret den dårlige arbejdsbelysning med kraftige lysmaskiner og i øvrigt også fjernelse af generende reflekser og modlys (Realdania og designer Carlo Volf). Næste skridt må blive automatisering af lysets blåindhold. 13

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Nyt fra forskningsfronten Måling af pupilreaktionen for farvet lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Kristina Herbst Læge, ph.d.-studerende Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Øjet. Birgit Sander, Ph.D, Cand.Scient. Forskningsleder Øjenafdelingen Glostrup Hospital

Øjet. Birgit Sander, Ph.D, Cand.Scient. Forskningsleder Øjenafdelingen Glostrup Hospital Øjet Birgit Sander, Ph.D, Cand.Scient. Forskningsleder Øjenafdelingen Glostrup Hospital 1 Øjenafdelingen Glostrup Hospital Region Hovedstaden Billeddannelsen sker i hjernen senehinde hornhinde årehinde

Læs mere

LED lysteknologier tilbyder nye muligheder inden for området lys, sundhed og ældre

LED lysteknologier tilbyder nye muligheder inden for området lys, sundhed og ældre LED lysteknologier tilbyder nye muligheder inden for området lys, sundhed og ældre Paul Michael Petersen DTU Fotonik Danmarks tekniske Universitet pape@fotonik.dtu.dk Nu viden om lysets betydning for ældres

Læs mere

OM ØJET hvorfor og hvordan påvirker lyset os? Birgit Sander, Ph.D Øjenafdelingen, Glostrup Hospital, Denmark.

OM ØJET hvorfor og hvordan påvirker lyset os? Birgit Sander, Ph.D Øjenafdelingen, Glostrup Hospital, Denmark. OM ØJET hvorfor og hvordan påvirker lyset os? Birgit Sander, Ph.D Øjenafdelingen, Glostrup Hospital, Denmark. Energirigtigt og helbredsfremmende lys i ældresektoren Albertslund Lysprojekt Beboere i Albertslund

Læs mere

Døgnrytmebelysning. ISR og Energy piano 30 Sep 2017

Døgnrytmebelysning. ISR og Energy piano 30 Sep 2017 Døgnrytmebelysning ISR og Energy piano 30 Sep 2017 Indhold 1. Døgnrytme 2. Døgnrytmebelysning 3. Forbedret Trivsel og Helbred 4. Døgnrytmebelysning i Erhverv 2 1. Døgnrytme Indtil for 200 år siden opholdt

Læs mere

KOMMUNIKATION/ IT C. Titel: Grafisk design Navn: Mark B, Thomas L og Maria S Klasse: 1.4g Dato: 8/12 2006 Sidetal:

KOMMUNIKATION/ IT C. Titel: Grafisk design Navn: Mark B, Thomas L og Maria S Klasse: 1.4g Dato: 8/12 2006 Sidetal: Titel: Grafisk design Navn: Mark B, Thomas L og Maria S Klasse: 1.4g Dato: 8/12 2006 Sidetal: 1 Indholdsfortegnelse: Farvelære s. 2 - farvens fysik s. 2 Øjet s. 2 - farvesyn s. 3 - nethinden s. 3 - efterbilleder

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Hvad hjernen ser. Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det hele?

Hvad hjernen ser. Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det hele? 1 Akson Terminal Synapse Dendrit Skitse af en gren (dendrit) fra nervecelle, som det kan ses i et mikroskop. Der er mange synapser. Hvad hjernen ser Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det

Læs mere

Dagslys. Betydningen av dagslys i bygninger hvad er godt og hvad er vigtig for at sikre sundhed og velvære? Jens Christoffersen, VELUX A/S

Dagslys. Betydningen av dagslys i bygninger hvad er godt og hvad er vigtig for at sikre sundhed og velvære? Jens Christoffersen, VELUX A/S Dagslys Betydningen av dagslys i bygninger hvad er godt og hvad er vigtig for at sikre sundhed og velvære? Jens Christoffersen, VELUX A/S Title/Department/Archive/Author 1 Visual aspects of light M. Knoop

Læs mere

Spektraltuning og evolution Øjet og Lyset 15

Spektraltuning og evolution Øjet og Lyset 15 Spektraltuning og evolution Øjet og Lyset 15 Af Per Nellemann For at energien i det elektromagnetiske spektrum kan omdannes til en nerveimpuls, som vi kan opfatte, må lyset nødvendigvis absorberes. Og

Læs mere

Studiespørgsmål til nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv de overordnede forskelle mellem kroppens to kommunikationssystemer: nervesystemet og de endokrine kirtler 2. Hvad hedder den del af nervesystemet som står for

Læs mere

Synsfelt øje og hjerne

Synsfelt øje og hjerne 60 m 36 m 12 m f i G U R 1 f i G U R Kikkertsyn kun centrum af synsfeltet er bevaret Synsfelt øje og hjerne Computerstyret synsfeltundersøgelse gør det muligt for øjenlægen at opdage sygdomme i øje og

Læs mere

EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Tirsdag den 9. januar 2018

EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Tirsdag den 9. januar 2018 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Tirsdag den 9. januar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Filterglas ved erhvervet hjerneskade

Filterglas ved erhvervet hjerneskade Karsten Haarh, NeuroOptometrist Filterglas ved erhvervet hjerneskade Syn og hjerne 2017 Hvornår kan de bruges? Lysfølsomhed og blændingsgener øjenrelateret ( 112, bilag 2 punkt 7) Nedsat kontrastsyn -

Læs mere

Forårsager et 'rustent hængsel' Huntingtons sygdom? Huntingtin mutant huntingtin

Forårsager et 'rustent hængsel' Huntingtons sygdom? Huntingtin mutant huntingtin Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Forårsager et 'rustent hængsel' Huntingtons sygdom? Canadiske forskere har fundet ud af, at det

Læs mere

Paul Michael Petersen DTU Fotonik Danmarks tekniske Universitet pape@fotonik.dtu.dk

Paul Michael Petersen DTU Fotonik Danmarks tekniske Universitet pape@fotonik.dtu.dk LED fremtidens lyskilde som forbedrer sundhed og trivsel. Paul Michael Petersen DTU Fotonik Danmarks tekniske Universitet pape@fotonik.dtu.dk Belysning er globalt ansvarlig for 20% af al elektricitetsforbrug.

Læs mere

bedre søvn Guide Sådan får du en Så farligt er for lidt søvn 11 gode råd Februar Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

bedre søvn Guide Sådan får du en Så farligt er for lidt søvn 11 gode råd Februar Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Jeppe Michael Jensen Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du en bedre søvn Så farligt er for lidt søvn 11 gode råd Sådan får du en bedre søvn INDHOLD I DETTE

Læs mere

Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Du siger kartoffel. huntingtingenet

Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Du siger kartoffel. huntingtingenet Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Dannelsen

Læs mere

Nyt fra forskningsfronten

Nyt fra forskningsfronten Nyt fra forskningsfronten Astrid Rosenstand Lou læge, ph.d.-studerende Øjenklinikken, Rigshospitalet Hvad stiller hjernen op, når synet svækkes? A ldersrelaterede sygdomme - ikke mindst øjensygdomme -

Læs mere

Transducere H1. 2012 Lkaa

Transducere H1. 2012 Lkaa Transducere H1 2012 Lkaa Øjet følsomhed Lasse Kaae Mail: Lkaa@mercantec.dk 2 Elektromagnetiske spektrum Lasse Kaae Mail: Lkaa@mercantec.dk 3 Øjets opbygning 1. Glaslegemet 2. Ora serrata 3. Akkomodationsmusklen

Læs mere

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom Kjers Nyt fra forskningsfronten sygdom Gitte Juul Almind Reservelæge, ph.d.-stud. Kennedy Centret Illustrationer: Mediafarm arvelig synsnerveskrumpning (ADOA - Autosomal Dominant Opticus Atrofi) Et studie

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

Kraftigt lys bremser udbredelsen af NÆRSYNETHED. Lennart Kiil. Videnskabsjournalist VOS

Kraftigt lys bremser udbredelsen af NÆRSYNETHED. Lennart Kiil. Videnskabsjournalist VOS Kraftigt lys bremser udbredelsen af Lennart Kiil Videnskabsjournalist NÆRSYNETHED BLANDT SKOLE 18 BØRN Nærsynethed myopi har ofte øjensygdom som følgevirkning ærsynethed er N en plage for stadigt flere

Læs mere

DØGNRYTMELYS INVITERER DAGSLYSET INDENFOR

DØGNRYTMELYS INVITERER DAGSLYSET INDENFOR DØGNRYTMELYS INVITERER DAGSLYSET INDENFOR MOTO MUTO LYSER OP Døgnrytmelys skal skabe trivsel i et miljø i bevægelse og forandring. Sådan lyder filosofien i Moto Muto, der har designet og installeret lysstyring

Læs mere

Studiespørgsmål til nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv opbygningen af en typisk nervecelle 2. Mange nervecelleudløbere er omgivet af en myelinskede. Redegør for hvilken funktion denne myelinskede har. Hvad er navnet

Læs mere

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke

Læs mere

Farver og farveblindhed

Farver og farveblindhed Farver og farveblindhed Indhold 3 3 4 5 6 7 8 8 9 10 Hvad er farver? Hvad betyder farver? Farvesyn Farveblindhed Hvordan ser den farveblinde? Test af farvesynet Farvesyn og erhverv Hvornår bør farvesynet

Læs mere

Lys, sundhed og velvære - Bedre lys til ældre mennesker

Lys, sundhed og velvære - Bedre lys til ældre mennesker Lys, sundhed og velvære - Bedre lys til ældre mennesker Kjeld Johnsen Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet, København Bedre lys til fremtidens ældreboliger 12. december 2012 Oversigt Synssansen

Læs mere

Lysforurening Indvirkning på mennesker og dyr

Lysforurening Indvirkning på mennesker og dyr Lysforurening Indvirkning på mennesker og dyr ISR og Energy piano 30 Sep. 2017 Indhold 1. Typer af lysforurening 2. Virkning på mennesker 3. Virkning på økosystemer 4. Virkning på dyreliv 5. Begræns lysforureningen

Læs mere

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse.

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Ud med kunsten landart for børn (hele året) Fag: Billedkunst, dansk og natur/teknik

Læs mere

MACULA: 5½ mm livskvalitet

MACULA: 5½ mm livskvalitet Linse Glaslegeme Gule plet/macula Hornhinde A Øjets rødlige bagvæg set gennem pupillen, hvor maculas placering er markeret (dybere rødt område). Macula har centralt en lille fordybning (centralgruben eller

Læs mere

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? 1 Hvordan kan man få kunden til at købe noget? Når kunden ikke selv er herre over sine egne beslutninger? Når vi træffer beslutninger

Læs mere

EWINDOW SKAB TRIVSEL ALLE DE STEDER, HVOR SOLEN IKKE NÅR FREM MED DØGNRYTMELYS FRA EWINDOW

EWINDOW SKAB TRIVSEL ALLE DE STEDER, HVOR SOLEN IKKE NÅR FREM MED DØGNRYTMELYS FRA EWINDOW EWINDOW SKAB TRIVSEL ALLE DE STEDER, HVOR SOLEN IKKE NÅR FREM MED DØGNRYTMELYS FRA EWINDOW Ewindow skaber effektfuld belysning og stemning SKAB DAGSLYS, HVOR NATURLIGT LYS ER BEGRÆNSET Vi opholder os det

Læs mere

RE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I. Tirsdag d.13. februar timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.

RE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I. Tirsdag d.13. februar timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I Tirsdag d.13. februar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave

Læs mere

Farver og farveblindhed

Farver og farveblindhed Farver og farveblindhed Indhold 4 5 6 6 6 8 9 10 11 11 12 Hvad er farver? Hvad betyder farver? Farvesyn Farveblindhed Hvordan ser den farveblinde? Test af farvesynet Farvesyn og erhverv Hvornår bør farvesynet

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet?

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Lyn dine gener op! En baglæns besked, gemt i 'backup-dna'et'

Læs mere

Muligheder for behandling af AMD i fremtiden?

Muligheder for behandling af AMD i fremtiden? AF LEKTOR, DR.MED. MOGENS HOLST NISSEN MEDICINSK ANATOMISK INSTITUT, DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET, KØBENHAVNS UNIVERSITET NYT FRA FORSKNINGSFRONTEN Muligheder for behandling af AMD i fremtiden?

Læs mere

CIE systemet, farvemåling Lyset og øjet 12

CIE systemet, farvemåling Lyset og øjet 12 Af Per Nellemann CIE systemet, farvemåling Lyset og øjet 12 Farvedebilleder indgår i vor hverdag på utrolig mange og tiltagende måder. TV, video kamera, fotoapparat, PC med tilhørende printer og nu også

Læs mere

Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Styr på foldningen

Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Styr på foldningen Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Hvorfor dør kun

Læs mere

Pludseligt synstab. en højst ubehagelig oplevelse, som gør øjensygdom til en meget alvorlig realitet for de ramte

Pludseligt synstab. en højst ubehagelig oplevelse, som gør øjensygdom til en meget alvorlig realitet for de ramte Pludseligt synstab Carsten Edmund overlæge, dr.med. lektor Rigshospitalet, Øjenklinikken illustrationer: mediafarm en højst ubehagelig oplevelse, som gør øjensygdom til en meget alvorlig realitet for de

Læs mere

Øjenmigræne giver en ordentlig forskrækkelse!

Øjenmigræne giver en ordentlig forskrækkelse! Øjenmigræne giver en ordentlig forskrækkelse! Ellen C. Linnet Fhv. maler af Flora Danica Patienthistorie et hele startede D i juni 2006, hvor jeg vågnede med en tåge for det ene øje. Jeg kom snart på skadestuen

Læs mere

synets forandringer med alderen

synets forandringer med alderen scanpix synets forandringer Carsten edmund overlæge, dr.med. lektor rigshospitalet, Øjenklinikken illustrationer: mediafarm med alderen I alderen mellem 40 og 50 år erfarer stor set alle, at armene er

Læs mere

Audiologi - Neurologi

Audiologi - Neurologi Audiologi - Neurologi Hvorfor? mit barn hører godt og er alderssvarende sprogligt? Er det ikke kun i de tidlige år, at det er relevant? Hjernen som fundament for auditiv udvikling PhD Lone Percy-Smith,

Læs mere

LEKTION 2_ TEKST_ BIOLUMINESCENS. Bioluminescens. Alger der lyser i mørket

LEKTION 2_ TEKST_ BIOLUMINESCENS. Bioluminescens. Alger der lyser i mørket Bioluminescens Alger der lyser i mørket Alger bruges som sagt allerede i dag til at producere værdifulde stoffer, der indgår i mange af de produkter, vi køber i supermarkeder, på apoteker og tankstationer.

Læs mere

Hvad er så vigtigt ved målinger?

Hvad er så vigtigt ved målinger? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein

Læs mere

PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA

PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR til at opkopiere bestemte DNA-sekvenser i en prøve er nu en af genteknologiens absolut vigtigste værktøjer. Peter Rugbjerg, Biotech Academy PCR (Polymerase

Læs mere

Nyrene Nyren filtrerer 1500 liter blod i døgnet og afgiver ca. lidt over en liter urin.

Nyrene Nyren filtrerer 1500 liter blod i døgnet og afgiver ca. lidt over en liter urin. ALFATEST HRV analysen er et anerkendt udstyr der giver en status på organismens generelle sundhedstilstand og bliver målt på pulsen gennem en super følsom chip. HRV analysen tager et EKG / EEG / Status

Læs mere

Hvad er afasi? Danish

Hvad er afasi? Danish Hvad er afasi? Danish For et stykke tid siden er du sikkert blevet konfronteret med afasi for første gang. I starten rejser afasi spørgsmål som: Hvad er afasi, hvordan udvikler det sig og hvilke nye problemer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

Myopi og megalin. Susanne Krag Overlæge Ph.D Øjenafdelingen

Myopi og megalin. Susanne Krag Overlæge Ph.D Øjenafdelingen Myopi og megalin Susanne Krag Overlæge Ph.D Øjenafdelingen Myopi Prævalens: 15-25% 80% af kinesisk universitetsstuderende bliver myope Højmyopi (< -6 D) 2-4 % af kaukasier 0.4% patologisk myopi 9-21% af

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Proteinfoldning og chaperoner

Proteinfoldning og chaperoner Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Et lægemiddel, som påvirker protein-foldning, hjælper HD-mus...i et stykke tid Et lægemiddel,

Læs mere

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev Få mere viden om: Hvordan hjernen fungerer. Hvad den betyder for, hvordan vi tænker og handler. Hvad der sker, hvis hjernen bliver udsat for en skade. Lær om hjernen Til patienter og pårørende på Neuroenhed

Læs mere

Forskning har medført, at operation for makulahul i mange tilfælde kan genskabe det tabte syn

Forskning har medført, at operation for makulahul i mange tilfælde kan genskabe det tabte syn Forskning har medført, at operation for makulahul i mange tilfælde kan genskabe det tabte syn FOTO: EDLER VON RABENSTEIN/SHUTTERSTOCK.COM Ulrik Correll Christensen Overlæge, lektor, ph.d., FEBO Rigshospitalet

Læs mere

Ny behandling af diabetisk øjensygdom

Ny behandling af diabetisk øjensygdom Nethinden b A Øjets opbygning Arterie c De små blodårer (kapillærer) Vene Figur 1 Ny behandling af diabetisk øjensygdom Carsten Edmund Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Region Hovedstaden Større undersøgelse

Læs mere

Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling.

Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling. Når man i voksenlivet udsættes for manglende reaktion fra andre, og der ikke længere finder en spejling sted, påvirkes man psykisk og immunforsvaret svækkes. Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Onsdag den 10. maj 2000 kl. 9.00-14.00

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Onsdag den 10. maj 2000 kl. 9.00-14.00 STUDENTEREKSAMEN MAJ 2000 2000-6-1 BIOLOGI HØJT NIVEAU Onsdag den 10. maj 2000 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5, 6 og 7 må kun to besvares. STORE

Læs mere

Styringsfunktioner. Arbejdshukommelse Strategisøgning Planlægning Hæmning af uhensigtsmæssige handlinger Vedholdende opmærksomhed

Styringsfunktioner. Arbejdshukommelse Strategisøgning Planlægning Hæmning af uhensigtsmæssige handlinger Vedholdende opmærksomhed Kognitive funktioner Hjernecellen Styringsfunktioner Arbejdshukommelse Strategisøgning Planlægning Hæmning af uhensigtsmæssige handlinger Vedholdende opmærksomhed Perceptuel opfattelse Genkendelse af form-sammenhæng

Læs mere

Søvn og betingelserne for en god søvnkvalitet for borgere med demensdiagnoser. v/ Ergoterapeut og klinisk researcher Pia Beck

Søvn og betingelserne for en god søvnkvalitet for borgere med demensdiagnoser. v/ Ergoterapeut og klinisk researcher Pia Beck og betingelserne for en god søvnkvalitet for borgere med demensdiagnoser v/ Ergoterapeut og klinisk researcher Pia Beck Seminarets indhold Søvn I morgen I dag Hvorfor sover vi? Er der fokus på søvn? Ved

Læs mere

Hvorfor har vi brug for salt?

Hvorfor har vi brug for salt? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Højeffekts-hjerneskanninger afslører natriumændringer ved HS En ny hjerneskanningsteknik afslører

Læs mere

Fedtmolekyler og hjernen

Fedtmolekyler og hjernen Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Specielle 'hjernefedt'-injektioner hjælper HSmus At injicere HS-musehjerner direkte med en god

Læs mere

Kan I blande farver med lys?

Kan I blande farver med lys? Kan I blande farver med lys? Nøgleord: Materiale: Varighed: Farveblanding med lys (additiv farveblanding), Primær farver, Sekundærfarver Fysisk øvelse - NB! kræver særlig forberedelse - 3 dioder (rød,

Læs mere

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 19. august 2008. Kl. 09.00 14.00 STX082-BIA STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 19. august 2008. Kl. 09.00 14.00 STX082-BIA STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008 STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008 BIOLOGI A-NIVEAU Tirsdag den 19. august 2008 NY ORDNING Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX082-BIA Undervisningsministeriet

Læs mere

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese og respiration Biologi Fotosyntese og respiration Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 16/12 2007 Formål Der uføres og analyseres nogle forsøg der kan besvare: Forbruger en grøn plante kuldioxid (CO 2), når den udsættes

Læs mere

NEURO VISION TECHNOLOGY, NVT

NEURO VISION TECHNOLOGY, NVT NEURO VISION TECHNOLOGY, NVT Som det eneste sted i Skandinavien er Instituttet certificeret til at tilbyde NVTforløb. Den unikke teknik træner brugen af halvsidigt syn efter hjerneskade, så man efter cirka

Læs mere

Belysning for ældre lumen pr. watt

Belysning for ældre lumen pr. watt 16 / LYS 03-2009 / Tema: dagslys Belysning for ældre mere end blot lumen pr. watt Belysning kan have en stærk indflydelse ikke kun på vores evne til at se, men også på vores sundhed, velvære og livskvalitet

Læs mere

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM NEDSAT MOBILITET www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Hos patienter med MS defineres nedsat bevægelighed som enhver begrænsning af bevægelse forårsaget af summen af forskellige

Læs mere

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Torsdag den 8. januar 2015 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Censortilbagemeldinger for prøver ved medicin - SDU Vinter 2014/2015

Censortilbagemeldinger for prøver ved medicin - SDU Vinter 2014/2015 Oversigt over prøver med ekstern censur: Bacheloruddannelsen Antal censorer Antal besvarelser Svarprocent B1 - Liv, Sundhed og Sygdom (gl.) 1 0 0 % B1 Celler og Væv (ny) 5 2 40 % B2 - Fra Celle til Individ

Læs mere

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

Signal- og advarselsfarver

Signal- og advarselsfarver Side 1 4 Signal- og advarselsfarver Lærervejledning Indhold: Om temaet mål med øvelserne 2 Begreber/nøgleord, der arbejdes med i øvelserne 2 Inden I går i gang med øvelserne 3 Øvelser: Øvelse 4.1.: Kan

Læs mere

Dagslys, dagslyskvaliteter og dagslysets betydning for brugere af bygninger og boliger

Dagslys, dagslyskvaliteter og dagslysets betydning for brugere af bygninger og boliger Dagslys, dagslyskvaliteter og dagslysets betydning for brugere af bygninger og boliger Per Arnold Andersen Afdelingsleder, Arkitekt MAA Dagslys, Energi og Indeklima VELUX A/S Vi er skabt til et liv udendørs

Læs mere

Lufthavnskonference. Anne Helene Garde 5. december 2017

Lufthavnskonference. Anne Helene Garde 5. december 2017 Lufthavnskonference Anne Helene Garde 5. december 2017 Denne præsentation Skiftearbejde/natarbejde Sygdomme Mulige mekanismer Anbefalinger og hvorfor Erhverv, hvor mange arbejder udenfor almindelig dagtid

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Biologi KLASSE:

Læs mere

Værd at vide om TRAFIKSYN. - vælg de rigtige briller til din kørsel

Værd at vide om TRAFIKSYN. - vælg de rigtige briller til din kørsel Værd at vide om TRAFIKSYN - vælg de rigtige briller til din kørsel TRAFIKSYN 3 Synet er din vigtigste sans også i trafikken Kom ind og prøv vores synsprøve, før du prøver Politiets synsprøve Når man bevæger

Læs mere

Billeder og tegninger i Writer Indhold

Billeder og tegninger i Writer Indhold Billeder og tegninger i Writer Indhold Indhold...1 Introduktion...2 Indsætte billeder...2 Formater billedet...3 Layout...3 Beskære billedet...4 Størrelse...5 Streger/ramme...6 Skygge...7 Justering af billedet...8

Læs mere

Når lys udløser smerte: Lysfølsomhed

Når lys udløser smerte: Lysfølsomhed Når lys udløser smerte: Lysfølsomhed Et udbredt problem med forskellige årsager. Steffen Hamann Overlæge, klinisk lektor, ph.d., FEBO Øjenklinikken, Rigshospitalet Marijke Vittrup Cand.mag., direktør,

Læs mere

Dr. Grimgraves UHYGGELIGE ØJEÆBLER

Dr. Grimgraves UHYGGELIGE ØJEÆBLER TM Jeg formoder, at jeg er nødt til at introducere mig. Jeg er dr. Grimgrave, en specialist i medicinske eksperimenter. Jeg er blevet bedt om at forelæse om dine øjne og hvordan de virker, men jeg kan

Læs mere

Kan I blande farver på computeren?

Kan I blande farver på computeren? Kan I blande farver på computeren? Nøgleord: Materiale: Varighed: Farveblanding med lys (additiv farveblanding), Primær farver, Sekundærfarver, Optisk farveblanding Digital øvelse ½ lektion Det handler

Læs mere

Resultater af forskningsprojektet LED lys til ældre

Resultater af forskningsprojektet LED lys til ældre Resultater af forskningsprojektet LED lys til ældre Line Kessel, 1.reservelæge, phd, FEBO Øjenafdelingerne Roskilde Sygehus og Glostrup Hospital Kan man ved hjælp af ændret indendørsbelysning forbedre

Læs mere

Autisme, motivation og skolevegring

Autisme, motivation og skolevegring Autisme, motivation og skolevegring Psykolog Karen Bøtkjær kab@centerforautisme.dk Program for 6. november 2014: Motivation og neuropsykologi Hvad er forklaringen på skolevegring hos børn og unge med en

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

40% Næsten. af svagsynede kan forbedre synet dramatisk med en ny brille. Ny dansk undersøgelse: - men de ved det bare ikke og tror heller ikke på det!

40% Næsten. af svagsynede kan forbedre synet dramatisk med en ny brille. Ny dansk undersøgelse: - men de ved det bare ikke og tror heller ikke på det! Ny dansk undersøgelse: Næsten 40% af svagsynede dramatisk med en ny brille - men de ved det bare ikke og tror heller ikke på det! Henrik Holton Optiker, f.a.a.o. Mange mennesker med nedsat syn har ofte

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintereksamen 2014-15 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF-e Biologi B

Læs mere

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen. AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 1-10:

Læs mere

SÅDAN OVERLEVER DU EN NAT UDEN SØVN OG UNDGÅR AT FASTHOLDE DIG SELV I SØVNLØSHED

SÅDAN OVERLEVER DU EN NAT UDEN SØVN OG UNDGÅR AT FASTHOLDE DIG SELV I SØVNLØSHED SÅDAN OVERLEVER DU EN NAT UDEN SØVN OG UNDGÅR AT FASTHOLDE DIG SELV I SØVNLØSHED Alle kender det! De nætter hvor søvnen bare ikke vil indfinde sig og hvor du bruger natten på at vende og dreje dig og blive

Læs mere

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten

Læs mere

Censortilbagemeldinger for prøver ved medicin - SDU

Censortilbagemeldinger for prøver ved medicin - SDU Oversigt over prøver med ekstern censur: Bacheloruddannelsen Antal censorer Antal besvarelser Svarprocent B1 - Liv, Sundhed og Sygdom 5 5 100 % B2 - Fra Celle til Individ 5 5 100 % B3 - Viden og Information

Læs mere

Hvad betyder arbejdstid for sundhed? Anne Helene Garde DI s Arbejdsmiljøkonference 2018

Hvad betyder arbejdstid for sundhed? Anne Helene Garde DI s Arbejdsmiljøkonference 2018 Hvad betyder arbejdstid for sundhed? Anne Helene Garde DIs Arbejdsmiljøkonference 2018 Denne præsentation Skiftearbejde/natarbejde Sygdomme Mulige mekanismer Anbefalinger og hvorfor Erhverv, hvor mange

Læs mere