Evalueringsrapport om integrationprojektet: BørneJunglens Forældreakademi. Når de voksne mødes. skabes muligheder for børnene

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evalueringsrapport om integrationprojektet: BørneJunglens Forældreakademi. Når de voksne mødes. skabes muligheder for børnene"

Transkript

1 Evalueringsrapport om integrationprojektet: BørneJunglens Forældreakademi Når de voksne mødes skabes muligheder for børnene Skrevet af: Hanne Karkov, Psykotraumecentret ved Dansk Røde Kors Indholdsfortegnelse

2 Abstrakt... 2 Indledning... 3 Om projektet: BørneJunglens Forældreakademi... 4 De to fagligheder... 7 Faglig udvikling... 9 Indflydelse Forældresamarbejde Integration og afmystificering Konklusion Litteraturliste Bilag A, Interviewguide Bilag B, Metodeafsnit Abstrakt Integrationsprojektet BørneJunglens Forældreakademi sætter fokus på integration i småbørnshøjde i den integrerede institution BørneJunglen på Nørrebro. 2

3 Forud for projektet havde institutionens medarbejdere observeret, at børn med forskellige kulturelle baggrunde sjældent omgikes hinanden, fordi de var meldt ind i forskellige børnegrupper. Et af formålene med projektet var derfor at ændre sammensætningen af børn i de forskellige børnegrupper, mens en anden målsætning gik på kvalitativt at ændre samværet i og omkring institutionen. For BørneJunglens personale har projektarbejdet fordret en ekstra indsats, og derfor ønsker projektets ledelse at sætte personalets perspektiver i fokus, hvilket er udgangspunktet for indeværende rapport hvordan har det været at være medarbejder i forløbet BørneJunglens Forældreakademi? Hvad har været givende, og hvad har været krævende? Med afsæt i disse spørgsmål og to fokusgruppeinterviews med hver tre ansatte evalueres projektforløbet ved brug af en kvalitativ metodetilgang. Indledning De seneste tre år har den integrerede institution BørneJunglen på Nørrebro arbejdet med integrationsprojektet BørneJunglens Forældreakademi i samarbejde med Egmont Fonden og Dansk Røde Kors. Som en del af projektet skal viden og erfaringer uddrages, så der dannes et 3

4 større grundlag for udformningen af fremtidige projekter. Formålet med indeværende rapport er derfor generelt set at generere ny viden om integrationsprojekter i småbørnshøjde samt at evaluere BørneJunglens Forældreakademi set fra medarbejdernes perspektiv. Projektets forskellige arrangementer har ofte været afholdt udenfor normal arbejdstid og er blevet gennemført med stor hjælp fra medarbejderne, derfor har BørneJunglens Forældreakademi fordret en ekstra arbejdsindsats af institutionens ansatte. Derudover har der været særlige kurser og undervisning for personalet. Derfor inddrager denne rapport BørneJunglens personale, så de har mulighed for at udtrykke, hvordan de oplever deres deltagelse i projektet. Dette gøres via fokusgruppeinterviews med et udsnit af medarbejdere, der repræsenterer personalegrupperne fra både vuggestue, børnehave og køkken. Denne brede repræsentation skal sikre, at alle medarbejdergrupper kan blive hørt. Interviewene foregik i to grupper med hver tre deltagere, hvor fokus blev fastholdt ved hjælp af en semistruktureret interviewguide for at facilitere en sammenhængende brug af begge interviews i rapporten. 1 Om projektet: BørneJunglens Forældreakademi BørneJunglens Forældreakademi er et kulturelt isbryderprojekt, der fokuserer på at nedbryde barrierer mellem etniske minoritets og majoritetsfamiliers kulturelle tilgange til opvækstværdier, socialiserings og opdragelsespraksis. I institutionen har der tidligere været en ulige fordeling mellem børn med etnisk minoritetsog majoritetsbaggrund i de respektive børnegrupper. Dette var på trods af, at cirka halvdelen af de i alt 110 børn havde etnisk minoritetsbaggrund, mens den anden halvdel havde etnisk majoritetsbaggrund. Eksempelvis så personalen en tendens til, at majoritetsbørnene kom i skovbussen, mens børn med etnisk minoritetsbaggrund kom i de stationære børnegrupper. Herudover var der få børn med etnisk minoritetsbaggrund i vuggestuen. Et af projektets formål var derfor at ændre denne ulige fordeling, således at børn med forskellige kulturelle baggrunde kom til at omgås hinanden mere. Et andet formål har været af mere kvalitativ art, 1 For at læse interviewguiden se bilag A og for at få mere information om metodebrugen i denne rapport se bilag B. 4

5 og det har handlet om at ændre samværet i og omkring institutionen på en måde så de involverede ville få mere kendskab til hinanden. Projektets fem metodetilgange: 1. Forældreakademiet: Består af et udbud af oplæg og foredrag for forældrene som en kombination af sociale, lokale og netværksbyggende aktiviteter i daginstitutionen. Disse oplæg og foredrag omhandler emner som kultur, opvækstværdier, socialisering m.m. Konkret er der i projektperioden blevet afholdt fire årlige arrangementer for forældrene, hvor der er stillet tolke til rådighed for de forældre, hvis modersmål ikke er dansk. Efter foredragene er der fællesspisning sammen med børnene og BørneJunglens personale. Ved hvert arrangement har BørneJunglens pædagogiske personale haft mulighed for at deltage, idet der var ansat vikarer til at supplere de pædagoger, der måtte blive i institutionen for at passe børnene, mens der var foredrag. 2. Psykoedukation: En undervisningsmetode der fokuserer på oplysning om psykisk sundhed for grupper, og som ofte henvender sig til socialt udsatte familier. Undervejs i projektprocessen viste det sig dog, at der ikke var nok tilslutning til psykoedukationsforløbet, og derfor blev ordningen ændret, så særligt udsatte familier i stedet kunne henvises af BørneJunglen direkte til psykologerne hos Dansk Røde Kors, hvor de kunne deltage i individuelle samtaler og/eller familieterapi. 3. Pædagogisk efteruddannelse: BørneJunglens personale har deltaget i forskellige efteruddannelsesaktiviteter med eksterne oplægsholdere og har desuden haft mulighed for at tage eksamen i et modul af en diplomuddannelse, der blandt andet omhandler tværkulturelle problematikker og tosprogethed. 4. Koloni: Som en del af projektet er der afsat penge til, at forældrene kunne komme på besøgsdag, når børnene var på den årlige koloni. 5

6 5. Fritidsaktiviteter: Der var arrangeret ugentlige sportsaktiviteter for børnene i samarbejde med eksisterende sportsforeninger (fodbold og jungledans). Fra projektledelsens side vurderede man, at vejen til integration af børnene primært går gennem de voksne. Derfor valgte man primært at tage udgangspunkt i pædagogerne og forældrene, og via efteruddannelse forsøgte man at give dem ny viden om børn samt at skabe et rum at mødes. Børnene ses her som det fælles tredje, hvilket vil sige, at de er samlingspunktet for de voksne. Ved at samles om børnene kan de voksne mødes om en vigtig fællesinteresse, og derigennem se hinanden an, snakke sammen og udvikle en større forståelse for hinanden. Projektet har derfor konkret udmøntet sig derfor i arrangementer, der ikke direkte omhandler integration, men som i højere grad beskæftiger sig med børn generelt. Tankegangen bag projektet stammer fra community psykologien. Her arbejder man ud fra en ideologi om, at social udvikling og integration dannes i lokale fællesskaber (Berliner et al., 2005). Deltagelse spiller dermed en afgørende rolle, og via fællesskabet forsøger man at igangsætte ressourcegivende socialiseringsprocesser (Nelson & Prilleltensky, 2005; Nissen, 2004;). Via deltagelsen er det muligt at afmystificere kulturelle fordomme og barrierer ved at øge gruppens kendskab til det ukendte. Afmystificering er primært et begreb Smail (1994) benytter sig af, og han mener, at community psykologiens fornemste rolle er at skabe åbenhed ved at oplyse og give kendskab til relevante emner. Community psykologiens begreber vil blive refereret til undervejs i rapporten, idet projektet har forsøgt at facilitere integrationen gennem deltagelse i projektets forskellige arrangementer og afmystificering af, hvad der sker i de forskellige børnegrupper, og hvad det vil sige at have en anden kulturel baggrund, end den man selv kommer fra. Analysens temaer er fremkommet på baggrund af, hvad medarbejderne i interviewene fremhævende som særligt relevant, og hvad jeg som forsker har fundet interessant. Analysen 6

7 er derfor mundet ud i følgende fem overordnede temaer: De to fagligheder, Faglig udvikling, Indflydekse, Forældresamarbejde samt Integration og afmystificering. Disse temaer vil blive gennemgået i nedenstående. De to fagligheder Et væsentligt element i projektet har været at kvalificere medarbejderne fagligt via obligatorisk undervisning og et frivilligt tilbud om at tage eksamen i et diplomuddannelsesmodul. For at give nogle få eksempler på, hvad medarbejderne er blevet undervist i, kan nævnes: At Eva Gulløv fra DPU har undervist i børns rollelege set i et kulturelt lys, Kamilla Frimodt Madsen har holdt temaaften om inklusion og eksklusion i den mangfoldige institution, og Anne Holmen fra DPU har undervist i tosprogethed. Der har således i alt været afholdt 13 undervisningsarrangementer af enten en halv eller en hel dags varighed for medarbejderne. Dele af undervisningen har hørt under projektet BørneJunglens Forældreakademi, mens andre dele har hørt under Københavns Kommunes Mangfoldighedsprojekt. Efteruddannelsen har placeret sig indenfor integrationsområdet, hvilket ligger i forlængelse af projektets formål om at forbedre integrationen i institutionen. Derfor blev medarbejderne i fokusgruppeinterviewene bedt om at diskutere, hvad efteruddannelsen har betydet for deres daglige arbejde i institutionen. I den forbindelse diskuterede medarbejderne to adskilte former for fagligheder; En integrationsrettetpædagogiske faglighed og en almen pædagogisk faglighed. Ifølge medarbejderne, repræsenterer den integrationsrettede pædagogiske faglighed efteruddannelsesforløbet, mens den aleme pædagogiske faglighed repræsenterer den pædagogik, der primært blev fokuseret på i BørneJunglen før projektets start. Eksempler på den almene pædagogik er diskussioner om, hvordan legepladsen skal fungere, eller hvordan børnene klarer sig generelt. 7

8 Adskillelsem mellem de to fagligheder illustreres blandt andet i nedenstående: Lars: Jeg tror, at når jeg siger det der med, at vi snart kan trække vejret igen, så er det fordi fokus er blevet flyttet fuldstændig til det der Forældreakademi og det emne. Der skulle ske noget integration ik, og det super smukt, og det har også givet meget, men det har også haft sine omkostninger. Nu kan vi så begynde at holde fokus på nogle af de almene pædagogiske ting igen, og det tror jeg også bliver rigtig rart. Flere af medarbejderne tilkendegiver, at de har det på samme måde som Lars, og man kan dermed sige, at medarbejderne ikke oplever den integrationsrettede faglighed, som indflettet i den mere almene tilgang. Medarbejderne mener derimod, at den almene pædagogik er gledet i baggrunden, mens projektet har varet. Det manglende fokus på den almene pædagogik skyldes, at personalemøderne er blevet nedprioriterede og kun afholdes to gange om året i stedet for 10. Ellers ville der være for mange aftenarrangementer, som personalet skulle deltage i. På grund af de manglende personalemøder har personalet ikke i så høj grad kunnet følge med i, hvad der sker rundt omkring i institutionen. De mener, at de mangler tiden til at diskutere forskellige dagligdags problematikker samt institutionens fælles pædagogiske grundlag. Marianne: Det der undervisning har fyldt næsten for meget, og der har været for lidt diskussion [ ]. Det kunne have været rigtig rart også bagefter at holde et møde, hvor mant kunne vende det med sine kollegaer. Denne opmærksomhed hos pædagogerne understreger vigtigheden af at fastholde et fokus på den almene dagligdags pædagogik under lignende projekter, da det for medarbejderne ville have været en fordel at afsætte mere tid til interne diskussioner i personalegruppen. Medarbejderne er enige om, at de efter projektet vil lave en opsamling, så det, de har lært, fastholdes, og så integrationen i institutionen fortsat forbedres. Det synes vigtigt 8

9 for medarbejderne at sammenflette de to fagligheder, så de udarbejder en plan for, hvordan de kan arbejde ud fra både den almene og den integrationsrettede faglighed. Marianne: Jeg tænker også, at når nu det hele er overstået, så vil det også være rart at samles os som personalegruppe netop på et personalemøde at få snakket om, jamen hvad så? Nu har vi haft det her i 3 år [.] Kan vi bruge noget af det, eller skal vi bare fortsætte som vi gjorde før? Har vi rykket os nogen steder i forholdt til? Jeg kan ikke engang huske, hvad der står i årsplanen længere, men kan vi stadig stå inde for det i forhold til den viden, vi har nu omkring det at have børn fra mange kulturer? De øvrige medarbejdere tilkendegiver ligesom Marianne, at de også trænger til at gøre status, og at det nok først er efter projektets afslutning, at de får det fulde overblik over, hvad de har lært, og hvad de kan tage med sig fremover. På nuværende tidspunkt ligger meget af det, de har lært ubevidst, og de vil derfor gerne tydeliggøre, hvad der skal være den nye fælles pædagogiske tilgang. Faglig udvikling Formålet med at give medarbejderne efteruddannelse var at give dem en solid faglig ballast og at give videbegærlige medarbejdere mulighed for at lære noget nyt indenfor det pædagogiske felt. Set i et samfundsmæssigt perspektiv falder kravet til efteruddannelse og videreudvikling af kompetencer ind i den eksisterende diskurs om selvudvikling (Brinkmann, 2008). Der er mange tilfredsstillende elementer ved denne diskurs, fordi man som medarbejder og individ føler, at man er i bevægelse, og at man holder sig opdateret. Janez: Man vil meget gerne være med og høre noget nyt eller huske på det der, man har hørt i sin uddannelsestid og sådan noget ikke. Man følger med i den nye forskning, og det har man ellers ikke tid til i hverdagen. 9

10 Denne søgen efter udvikling er dog ikke udelukkende positiv, fordi det kan opleves som et pres for den enkelte konstant at skulle udvikle sig (Brinkmann, 2008). Lars: Det er sådan, at nogle gange føler man, at man er utilstrækkelig. Man har ikke tid nok, og man har ikke kræfter nok til at kunne klare det her, som man er stillet overfor. Når det her slutter, så er det at jeg føler, at jeg kan puste ud. I omtalte dilemma ligger dermed en dobbelthed, hvor man ser de nye udviklingsmuligheder som noget, der både er positivt og belastende på samme tid. Det vil sige, at man som individ gerne vil udvikle og forbedre sig, men at der kan opstå så stort et pres, at individet ikke kan administrere det og bliver stresset. Medarbejderne beskriver, at de oplever to former for pres: Et pres i forhold til at skulle præstere fagligt som en del af efteruddannelsen og et pres, der omhandler de praktiske dele af Forældreakademierne, som medarbejderne står for. For de fleste har det praktiske pres været det værste ved projektet, mens kun enkelte medarbejdere taler om et pres i forhold til efteruddannelsen. Heldigvis oplever flere af medarbejderne, at de kan gå til ledelsen, hvis det faglige eller det praktiske pres bliver for uoverkommeligt. Lars: Jeg synes godt, at man har kunnet gå op til ledelsen en gang i mellem og sige, at nu bliver det for meget. Nu nu skal vi lige holde begge ben på jorden og lige trække vejret en gang. Gudskelov. Et tæt samarbejde med ledelsen og deres fulde opbakning virker dermed til at have en afhjælpende effekt i forhold til pres. Hvorvidt alle medarbejdere føler, at de kan gå til ledelsen, vides dog ikke. Medarbejdere, der ikke har lyst til det, har også den mulighed at tale med de medarbejder, der er med i Tænketanken, som så har kunnet gå videre med problematikken til ledelsen. 10

11 Opsummerende kan man sige, at personalet på den ene side oplever det som en gave at få lov til at få ny viden om integration og pædagogik, og på den anden side, har personalet til tider følt sig pressede, over at skulle præstere. Omtalte spændingsfelt er et område, man som institution ofte placerer sig i, når man vælger at give sit personale efteruddannelse. Det er derfor afgørende, at man som ledelse forholder sig til denne problematik allerede i planlægningen af projektet. Indflydelse Som en del at projektet valgte man at danne en Tænketank, der bestod af 5 7 medarbejdere fra BørneJunglen, der var blevet udvalgt af BørneJunglens ledelse til at diskutere og reflektere over metoder og praktiske foranstaltninger i forbindelse med projektets arrangementer. Tænketanken var dermed et forum, som medarbejderne havde til at komme med deres idéer og holdninger til projektet, og hvor medarbejderne havde mulighed for at have indflydelse på projektet både i forbindelse med dets udformning og undervejs. Den indflydelse, medarbejderne har haft via Tænketanken, har haft en positiv indvirkning på, hvordan personalet har involveret sig i projektet. Lars: Selvfølgelig har ledelsen haft en idé om, hvordan det skulle være. Det er der slet ingen tvivl om, men der har jo været den her Tænketank. Der er vi blevet hørt, synes jeg i hvert fald. Vi er også dem, der har været med til at evaluere, så vi har efterhånden også tilpasset det. Grunden til, at projektledelsen havde valgt at lave en Tænketank for institutionens medarbejdere, var, at de daglige medarbejdere har fingeren på pulsen i forhold til, hvad de selv og forældre er interesserede i at høre om. Tænketanken har derfor haft til opgave at lytte til forældre og det øvrige personale samt at bringe budskaberne videre til projektledelsen. På den måde har Tænketanken været en platform, der har skullet samle trådene fra flere 11

12 forskellige grupper. Her har medarbejderne haft mulighed for at påvirke projektet på baggrund af egne og andres forslag. Marianne: Jeg synes, vi har haft en høj grad af indflydelse selvfølgelig også på forskellige niveauer, for der er også medarbejdere, der måske overhovedet ikke vil føle, at de har haft det ik. Lars: Det er jo det, vi har snakket meget om i Tænketanken, vi skal sørge for at alle føler sig hørt. Det har været kunsten i det her. Tænketanken har været projektets jordnære forbindelse, der har holdt sig opdateret med, hvad der rører sig i institutionen. Denne funktion som bindeled mellem projektledelsen og institutionens medarbejdere og forældre har sandsynligvis været afgørende for at få projektet til at rodfæste sig og få forældrene til at engagere sig i Forældreakademiet. I forhold til medarbejderne selv har Tænketanken ligeledes spillet en afgørende rolle, idet Tænketanken har skabt en følelse af ejerskab i forhold til projektet. Dette ejerskab skyldes, ifølge medarbejderne, den høje grad af indflydelse, de har haft. Janez: Det har givet meget, for når man har haft indflydelse, så tænker man, at nu skal man også styre det ordentligt. Charlotte: Det giver jo tilfredshed, at man får lov til at være med i det. Ud over at skabe ejerskab, så forpligtiger det tilsyneladende at have indflydelse, og på den måde kan man sige at indflydelse gør, at medarbejderne involverer sig mere, end de ellers vil gøre. Alt i alt tyder det på, at medarbejderne i BørneJunglen har været glade for at have indflydelse, og at det har været en væsentlig del af projektet. Forældresamarbejde 12

13 Medarbejderne fortæller, at de sætter stor pris på at omgås forældrene i forbindelse med projektets arrangementer. Det bliver understreget flere gange i begge interviews at sparing omkring børnene med forældrene er noget, medarbejderne synes er vigtigt for, at de kan gøre deres arbejde godt. Forældreakademierne giver medarbejderne en større indsigt i, hvad forældrene spekulerer over i deres hverdag med børnene. Marianne: Man lærer noget af de der spørgsmål, forældrene stiller ik. Nå ja men når man er pædagog, så har man jo nogle andre overvejelser, eller man mangler viden om det her og det her. Det bliver man også klogere på. Marzieh: Man finder lidt ud af, hvor de er som forældre. Som en del af Forældreakademierne er forældre og medarbejdere begyndt at komme hinanden mere ved, og det ser ud til at kontakten gradvist ændres. Medarbejderne oplever, at de får mere positiv feedback fra forældrene, og at man i BørneJunglen kommer hinanden ved på en ny måde. Lis: [ ]. Jeg synes, at det har været super fedt at kunne sidde med forældrene bagefter og diskutere de der foredrag om nogle virkeligt interessante emner lige fra mad, til skæld ud til alt muligt andet film og hvad der nu ellers har været. Så det synes jeg har givet meget, og jeg synes et eller andet sted, at man har skabt et tættere forhold til mange af sine forældre. Medarbejderne er enige om, at projektet styrker samarbejdet mellem de ansatte og forældrene. Her har de kunnet se en forandring siden projektets start, hvor projektet har givet et ekstra skub i den rigtige retning. Medarbejderne synes dog at forældresamarbejdet også tidligere har fungeret godt, men de nyder den nye kontakt, der er opstået i forbindelse med, at medarbejderne og forældrene bruger mere tid sammen. Eksempelvis har medarbejderne Janez og Charlotte lagt mærke til, at de får flere henvendelser fra forældre, der er i tvivl om noget med hensyn til deres barn. 13

14 Janez: ( ) Altså det, som jeg har lagt mærke til hos et par forældre, er, at de har åbnet lidt mere i forhold til at snakke om barnet. Der er nogle forældre som til foredragene har stillet nogle spørgsmål, der var relevante for dem og faktisk har snakket med os personale om, at det ikke altid er sjovt at være forælder det er også hårdt. Charlotte: Men prøv og hør. Jeg har da været med til, at en etnisk mor kom ud i køkkenet og spurgte: Hvad gør I? For mit barn vil ikke spise hjemme, men det vil gerne spise her? Det synes jeg er stort. Jeg gav hende en masse opskrifter med hjem. Citatet vidner om, at medarbejdere og forældre synes, at hinanden er blevet mere tilgængelige det er blevet mere legalt at stille spørgsmål og at tage kontakt. Der er ingen tvivl om, at den styrkede relation til forældrene er noget af det, medarbejderne er glade for ved projektet, fordi relationen er givende i sig selv, og fordi medarbejderne får at større indblik i hvem forældrene er og omvendt. Integration og afmystificering Projektet har fra starten haft to forskellige former for målsætninger for integrationen. Den ene målsætning er strukturel og går på at ændre fordelingen af børn i de forskellige børnegrupper, således at der kommer flere børn med etnisk minoritetsbaggrund med skovbussen, flere børn med etnisk majoritetsbaggrund i institutionens stationære stuer samt flere børn med etnisk minoritetsbaggrund i vuggestuen. Derudover har der været en mere kvalitativ social målsætning, der handler om at skabe et rum, hvor familierne kan mødes på tværs af kulturelle baggrund og have det rart sammen. Strukturelt set viser det sig, at der er sket ændringer af fordelingen af børn i de respektive børnegrupper i henhold til målsætningen. Eksempelvis var der før projektet startede, ingen børn med etnisk minoritetsbaggrund i skovbussen i modsætning til nu, hvor antallet er oppe på 7 ud af i alt 19 børn. 14

15 Netop den strukturelle målsætning diskuteres i ét af medarbejderinterviewene, hvor én medarbejder mener, at forandringen ville være sket alligevel uden projektet, idet flere af de etniske minoritetsbørn, der er kommet med skovbussen ikke kommer fra vuggestuen men først er blevet indskrevet i institutionen i børnehavealderen. Andre medarbejdere mener, at projektet er årsag til forandringen uanset om børnene tidligere gik i institutionen eller ej, da det også er rygtedes ude i byen, at BørneJunglen er en god institution, der har fokus på integrationen. Der er dermed forskellige hypoteser om, hvorfor der er kommet flere minoritetsbørn i skovbussen. Angåenden den sociale og kvalitative målsætning, er medarbejderne enige om, at projektet har påvirket det sociale liv i og omkring institutionen i en positiv retning. Folk kommer simpelthen hinanden mere ved, end de gjorde tidligere. Det kommer dog også frem i interviewene, at det er svært at måle disse kvalitative forandringer. I denne forbindelse viser det sig, at der er en intern uenighed om, hvad integration er, og det tyder derfor på, at forståelsen, hvad integration er, bør tydeliggøres. Janez giver sit bud: Janez: [ ] Hvis integration handler om at skulle ud i samfundet, så kan man jo se på foredragene. Når en etnisk mor rækker hånden op og stiller nogle spørgsmål, som er vigtige for hende og hendes barn, så kan den danske mor se sig selv i hende og omvendt. De kan se, at de har samme problemer. Janez har fat i noget grundlæggende her, fordi han ser integration som deltagelse, hvor det er muligt at omgås og se ligheder i hinanden uden nødvendigvis at blive ligesom den anden. Denne definition lægger sig tæt op af Ivy Schousboes (1989) 2 anvendelse af integrationsbegrebet. Hun mener, at integration karakteriserer individers eller gruppers forhold til samfundet som helhed. Ordet integration bruges til at fastholde, at individet står i et forhold til samfundet, og at dette forhold er hjørnestenen i den individuelle udvikling. Dermed menes, at integration spiller en afgørende rolle for individets livsomstændigheder og 2 Lektor, cand.psyk ved Institut for Psykologi ved Københavns Universitet 15

16 dets mulighed for at udvikle sig som et selvbestemmende individ. Schousboe taler om, at den mest givende form for integration er den kooperative integration, hvor man finder en fælles målsætning for integrationen, og hvor der er plads til forskelligheder. Det handler ikke om, at minoritetsgruppen skal assimilere majoritetsgruppen. Det handler derimod om at mødes på en måde, hvor alle får lov til at bidrage med deres særegne karakteristika (Schousboe, 2008). En ting, der kan gøre, at mennesker fra to forskellige befolkningsgrupper kan mødes på et ligeværdigt grundlag er, at de har kendskab til hinanden. I tråd med ovenstående er noget af det, der har haft en positiv effekt ved projektet, afmystificering i forhold til forældrene. Afmystificeringen er en proces, hvor forældrene får viden om, hvad der sker i børnehaven, skovbussen og på kolonier. Som en del af projektet har man blandt andet givet 6000 kroner til en bus, så forældrene kunne komme på besøgsdag, mens børnene var på koloni. Afmystificering af kolonien er afgørende, fordi fordomme ofte bliver manet til jorden, og forældrene får et større grundlag at træffe deres valg på. Medarbejderne har haft gode erfaringer med denne besøgsdag: Janez: Jeg var slet ikke klar over, hvor meget forældrene er interesserede i at se, hvor børnene skal hen på koloni. Især etniske forældre, der ikke har kendskab til den model, eller hvad man skal kalde det... Jeg kan huske, at jeg har snakket med en etnisk mor, der var afvisende og angst: Mit barn skal ikke væk i tre dage. Forældrene kom så med barnet på den sidste dag af kolonien, hvorefter moren siger til min kollega, at hun fortrød, at hun ikke sendte barnet med. Hun græd. Og det er jo sådan med fordomme osv. Da jeg spørger medarbejderne om, hvad der skal sikre, at integrationen også bliver forbedret i fremtiden, siger flere af dem, at afmystificering er vejen frem. Eksempelvis mener flere, at man bør satse på mere samarbejde mellem vuggestuen og børnehaven, hvis man vil have integrationen i skovbussen til at lykkes. 16

17 Marianne: Så skulle man simpelthen tilbyde de der forældre [til vuggestuebørnene] at komme med en dag med deres barn. Prøve at se, jamen hvad er det for noget? De skal jo faktisk vælge noget, som de ikke aner, hvad er. Det lader til, at medarbejderne har fået nye indblik i, hvad der kan fremme integrationen. De er blevet dygtigere til at se, hvad man konkret kan gøre for at skabe mere åbenhed og integration i institutionen. Projektforløbet har sandsynligvis ligeledes givet medarbejderne nye positioner, de kan træde ind i. Ud fra denne forståelse åbnes der op for, at BørneJunglens personale har haft mulighed for at foretage nye handling idet de føler, at deres nye viden og position giver dem ret og pligt til at gøre en indsats for integrationen (Katzenelson, ). I tråd med dette nævner Lars en konkret episode, hvor han har grebet en konkret problematik anderledes an, end han sandsynligvis ville have gjort inden projektets start. Lars: Men altså vi fik en dreng, hvor forældrene faktisk var tæt på at sige nej, da han havde gået i bussen en uge. Så tænkte de, at nu gad de fandeme ikke mere. Jeg ved ikke, om det har været ballasten fra Forældreakademiet eller hvad, men vi hev simpelthen fat i dem, fik fat i en tolk og så kørte vi simpelthen bare, og angreb det på en rimelig pædagogisk måde, hvis jeg selv skal sige det. Drengen blev, og han elsker det og går og krammer bussen hver dag. Så på den måde har det da givet noget. Det tror jeg helt sikkert. Det er på baggrund af det øgede fokus på integration og den nye viden, medarbejderne har fået, blevet nemmere for medarbejderne at handle på bestemte problemstillinger. Dette har ikke nødvendigvis bevidst manifesteret sig hos de pædagogiske medarbejdere, idet flere af dem beskriver, at meget af det, de kan tage med sig fra projektet, ligger mere eller mindre latent, så de ikke altid er klar over, når de bruger viden og erfaringer, som de har lært gennem projektet. 3 Positioner defineres af Katzenelson (1994), som den plads et individ har i de praktikker, der udøves i den pågældende kultur. Det karakteristiske er, at det er særlige rettigheder, pligter og forpligtigelser, der knytter sig til en specifik position, og på den måde får positionen en afgørende betydning for individets handlemuligheder. 17

18 På flere måder virker det til, at noget af det, der har fungeret godt i projektet, er afmystificering, nye positioner og en åbenhed overfor, at det fremmede skal have lov til at bestå. Der er blevet skabt et fokus på integration, som giver mening for medarbejderne, og som de derfor kan bruge i deres senere arbejde. Konklusion I indeværende rapport er der blevet gennemgået fem temaer, der på hver sin vis har haft betydning for medarbejdernes deltagelse i projektforløbet. Noget af det, der er særligt vigtigt at tage med sig fra rapporten er blandt andet, at medarbejdernes mulighed for indflydelse har spillet en afgørende rolle i forhold til udførelsen af projektet. Medarbejderne er nøglepersoner i forhold til at føre projektet ud i livet, og dermed får deres engagement en afgørende betydning for den øvrige deltagelse fra forældrenes side. Det er derfor ikke sikkert, at projektet ville have fået så stor opbakning, hvis ikke personalet, havde taget ejerskab projektet, og havde været projektets ambassadører overfor forældrene. Medarbejderne har desuden ved hjælp deres efteruddannelse fundet nye konstruktive måder at gribe integration an på. De fleste er enige om, at afmystificering har hjulpet BørneJunglen et langt stykke hen af vejen mod at blive en mere åben institution, der ligger op til samvær på tværs af kulturelle baggrunde. En af interviewdeltagerne beskrev, hvad han tror et integrationsprojekt som BørneJunglens Forældreakademi kan udrette. Janez: Jeg tror, at projektet på længere sigt giver en åbenhed i forhold til systemet og institutionsliv. Integration handler dermed ikke om, at vi alle skal blive ens, men at vi i stedet får en forståelse for hinanden handlinger og bevæggrunde. En sådan forståelse, der kan være med til at fremme det positive samvær mellem både børn og voksne. 18

19 Litteraturliste 19

20 Berliner, P., Høffding Refby, M. og Hakesberg, S. (2005): Community psykologiske perspektiver. At fare vild sammen: Introduktion til community psykologi. København: Frydenlund Grafisk. Brinkmann, S. (2008): Identitet Forandringer i forbrugersamfundet. Århus, Forlaget Klim. Kvale, S. (1997): Interview en introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Købnehavn, Hans Reitzels Forlag. Larsen, L.N. og Seidenfaden, D. (2009): Forskning som fællesskabende og igangsættende praksis. In: Berliner, P. (red.), Kvalitativ metode i praksis Viden om smukke og forunderlige ting. København: Frydenlund. Halkier, B. (2003): Fokusgrupper. Frederiksberg, Samfundslitteratur og Roskilde universitetsforlag. Hyllander, I. og Guvä, G. (u.å): Grounded Theory som teorigenererende metodologi. In: Bechman Jensen, T. og Christensen, G (red.), Psykologiske og pædagogiske metoder. Frederiksberg, Samfundslitteratur. Nelson, J. og Prilleltensky, I. (2005): Community Psychology In pursuit of liberation and well being. New York: Palgrave Macmillan. Nissen, M. (2004): Communities og interpellerende fællesskaber. Fællesskaber: En antologi om community psykologi, redigeret af Peter Berliner. København: Frydenlund Grafisk. 20

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Evaluering af praktikken i vuggestuen Malurt. Perioden 1. august 31. januar.

Evaluering af praktikken i vuggestuen Malurt. Perioden 1. august 31. januar. Evaluering af praktikken i vuggestuen Malurt. Perioden 1. august 31. januar. 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Mit første besøg i afdelingen var godt, jeg fandt

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

HVORDAN KAN VI FORBYGGE RADIKALISERING OG BANDEINVOLVERING PÆDAGOGISK?

HVORDAN KAN VI FORBYGGE RADIKALISERING OG BANDEINVOLVERING PÆDAGOGISK? HVORDAN KAN VI FORBYGGE RADIKALISERING OG BANDEINVOLVERING PÆDAGOGISK? HVORDAN KAN VI FORBYGGE RADIKALISERING OG BANDEINVOLVERING PÆDAGOGISK? Hvordan kan læreres, pædagogers og andres arbejde være med

Læs mere

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013 Fritidsklubbens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012 Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Tilrettelagt leg med børnemøder

Tilrettelagt leg med børnemøder 98 Tilrettelagt leg med børnemøder Beskrevet med input fra pædagogerne Jane Leimbeck og Inge Nørgaard, Hald Ege børnehave, Viborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Tilrettelagt leg med børnemøder styrker

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Tilsynsrapport Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Institutionens navn og adresse Højgårdens børnehave Højgårdsvej 26 9640 Farsø

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening 1 HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE KOLOFON --- --- --- --- 3 Mangfoldig

Læs mere

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

Evaluering af GeoGebra og lektionsstudier Hedensted Kommune. Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud

Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud Fire fremgangsmåder Udarbejdet for FOA af UdviklingsForum Om fremgangsmåderne Fremgangsmåderne er udarbejdet med henblik på, at den enkelte personalegruppe

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Institutionstype: Inst. navn: Inst. adresse: Integreret Børnegården Rundhøj Rundhøj Allé 2, 8270 Højbjerg Tlf.nr: 87138154 og 87138107 Evt. e-mail:

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken. Praktikperiode: 2. praktik.

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken. Praktikperiode: 2. praktik. Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 2. praktik. 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Positivt. Der blev taget godt imod

Læs mere

Systematik og overblik

Systematik og overblik 104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen

Nyhedsbrev. Velkommen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 7 F e b r u a r 2 0 1 6 Velkommen

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af; 1 Dussen Gl. Lindholm skole Lindholmsvej 65 9400 Nørresundby Tlf 96 32 17 38 Hjemmeside gllindholm-skole@aalborg.dk Dusfællesleder Charlotte Dencker Cde-kultur@aalborg.dk Praktikstedsbeskrivelse Præsentation

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner

Læs mere

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning Evaluering Opland Netværkssted og mentorordning Oktober 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Denne pixibog er et af produkterne af Equal-projektet Sammenhængende vejledning af

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Tak for sidst! Det var en rigtig god dag lad os får nogle flere af den slags. Dialogen er drøn vigtig, ikke kun mellem bibliotekarerne og BS, men også kollegaer imellem. Vi har alt for sjældent mulighed

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

10 spørgsmål til pædagogen

10 spørgsmål til pædagogen 10 spørgsmål til pædagogen 1. Hvorfor er I så få på stuen om morgenen? Som det er nu hos os, er vi 2 voksne om morgenen kl. 8.30 i vuggestuen og 2 kl. 9 i børnehaverne, og det fungerer godt. For det meste

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 08/09 er det tredje og foreløbig sidste år, hvor selvevalueringsobjektet er den anerkendende

Læs mere

HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN

HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN Hvad er inklusion ikke? Inklusion handler ikke om bestemte børn fx børn med særlige behov Inklusion er ikke én bestemt teori eller metode Inklusion er

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk. Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015

Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk. Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015 Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015 Disposition Kort om Oxford Research Formål, metode og datagrundlag Hovedresultater Anbefalinger Oxford Research

Læs mere

Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner

Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016 Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016

Læs mere

Professionel bisidning. Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår

Professionel bisidning. Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår Professionel bisidning Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår Program» Bisidderprojektets historie» Hvem, hvad og hvorfor Professionel bisidning Professionel bisidning Jette Larsen, Børns Vilkår

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Læreplan. Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst.

Læreplan. Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst. Læreplan Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst. Med lov om pædagogiske læreplaner har socialministeriet udarbejdet en beskrivelse af, hvilke mål der er styrende for arbejdet i dagtilbuddet.

Læs mere

Workshop om kvalitet i legemiljøer

Workshop om kvalitet i legemiljøer Workshop om kvalitet i legemiljøer Plan Hvorfor legen er så vigtig? Hvordan kan man forbedre børnenes legemiljøer i praksis? Kategorierne i KIDS En legende holdning og indstilling Teorien om løse genstande

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Svar på spørgsmål til brug for samtale om forældretilfredshedsundersøgelsen

Svar på spørgsmål til brug for samtale om forældretilfredshedsundersøgelsen Svar på spørgsmål til brug for samtale om forældretilfredshedsundersøgelsen 1. Den pædagogiske indsats Spørgsmålet med den højeste tilfredshedsprocent: Personalets indsats for at få dit barn til at føle

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Heldagsseminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed Statens Institut for Folkesundhed, d. 7. maj 2012

Heldagsseminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed Statens Institut for Folkesundhed, d. 7. maj 2012 Heldagsseminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed Statens Institut for Folkesundhed, d. 7. maj 2012 Annemette Nielsen anmn@foi.ku.dk Viden og praksis omkring småbørnsmad Centrale sundhedsfaglige

Læs mere

Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø

Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø Kvalitet i daginstitutioner Uddannet personale Stærk fælles faglig kultur God normering Ambitiøs og kompetent

Læs mere

Bilag 4. Interview med Kasper

Bilag 4. Interview med Kasper Bilag 4 Interview med Kasper Intro I: Jamen jeg skal starte med at fortælle dig, at vi er en gruppe på fem piger, der studerer kommunikation og skriver det her projekt på baggrund af den aktuelle debat

Læs mere

Scenarie 1 Let adgang til ressourcer og gode individuelle løsninger

Scenarie 1 Let adgang til ressourcer og gode individuelle løsninger Scenarie 1 Let adgang til ressourcer og gode individuelle løsninger Hvad du ønsker, skal du få... Velkommen til år 2020. I skal nu møde familien Jensen, der består af far Per, mor Ulla og deres to børn,

Læs mere

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Lektor Ole Goldbech Vestergårdsvej 7 DK - 3630 Jægerspris +45 47 52 33 36 ole.goldbech@skolekom.dk 28. maj 2004 Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Evalueringen omfatter dels

Læs mere

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014 Institution: Stærevænget Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen Klynge / netværk: Muffen Klyngeleder / netværkskoordinator:

Læs mere

Udkast til socialministerens talepapir ved samråd i AMU (spm. BK) den 24. juni 2010. Det talte ord gælder.

Udkast til socialministerens talepapir ved samråd i AMU (spm. BK) den 24. juni 2010. Det talte ord gælder. Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 461 Offentligt Udkast til socialministerens talepapir ved samråd i AMU (spm. BK) den 24. juni 2010. Det talte ord gælder. Lad mig indlede med

Læs mere

BILAG 9: INTERVIEW MED I6 (MYNDIGHEDSDEL)

BILAG 9: INTERVIEW MED I6 (MYNDIGHEDSDEL) BILAG 9: INTERVIEW MED I6 (MYNDIGHEDSDEL) Interviewer K: for Karen, N: for Nikita Interviewperson: I6 K: Først til at starte med vil vi gerne høre lidt om hvad er din uddannelsesbaggrund og din erhvervserfaring?

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Referat fra dialogmøde i Børnehuset Planeten

Referat fra dialogmøde i Børnehuset Planeten Referat fra dialogmøde i Børnehuset Planeten Afholdt den 6. september 2016 i Børnehaven Planetens daglige leder, Sus, indledte med at fortælle om målet for mødet. Ledelsen har et ønske om at få en forældregruppe,

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Evalueringsgenstanden: Bestyrelsen for Unge Hjem - Efterskolen i Århus besluttede på sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 2006, at evalueringsgenstanden

Læs mere