Evalueringsrapport om integrationprojektet: BørneJunglens Forældreakademi. Når de voksne mødes. skabes muligheder for børnene

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evalueringsrapport om integrationprojektet: BørneJunglens Forældreakademi. Når de voksne mødes. skabes muligheder for børnene"

Transkript

1 Evalueringsrapport om integrationprojektet: BørneJunglens Forældreakademi Når de voksne mødes skabes muligheder for børnene Skrevet af: Hanne Karkov, Psykotraumecentret ved Dansk Røde Kors Indholdsfortegnelse

2 Abstrakt... 2 Indledning... 3 Om projektet: BørneJunglens Forældreakademi... 4 De to fagligheder... 7 Faglig udvikling... 9 Indflydelse Forældresamarbejde Integration og afmystificering Konklusion Litteraturliste Bilag A, Interviewguide Bilag B, Metodeafsnit Abstrakt Integrationsprojektet BørneJunglens Forældreakademi sætter fokus på integration i småbørnshøjde i den integrerede institution BørneJunglen på Nørrebro. 2

3 Forud for projektet havde institutionens medarbejdere observeret, at børn med forskellige kulturelle baggrunde sjældent omgikes hinanden, fordi de var meldt ind i forskellige børnegrupper. Et af formålene med projektet var derfor at ændre sammensætningen af børn i de forskellige børnegrupper, mens en anden målsætning gik på kvalitativt at ændre samværet i og omkring institutionen. For BørneJunglens personale har projektarbejdet fordret en ekstra indsats, og derfor ønsker projektets ledelse at sætte personalets perspektiver i fokus, hvilket er udgangspunktet for indeværende rapport hvordan har det været at være medarbejder i forløbet BørneJunglens Forældreakademi? Hvad har været givende, og hvad har været krævende? Med afsæt i disse spørgsmål og to fokusgruppeinterviews med hver tre ansatte evalueres projektforløbet ved brug af en kvalitativ metodetilgang. Indledning De seneste tre år har den integrerede institution BørneJunglen på Nørrebro arbejdet med integrationsprojektet BørneJunglens Forældreakademi i samarbejde med Egmont Fonden og Dansk Røde Kors. Som en del af projektet skal viden og erfaringer uddrages, så der dannes et 3

4 større grundlag for udformningen af fremtidige projekter. Formålet med indeværende rapport er derfor generelt set at generere ny viden om integrationsprojekter i småbørnshøjde samt at evaluere BørneJunglens Forældreakademi set fra medarbejdernes perspektiv. Projektets forskellige arrangementer har ofte været afholdt udenfor normal arbejdstid og er blevet gennemført med stor hjælp fra medarbejderne, derfor har BørneJunglens Forældreakademi fordret en ekstra arbejdsindsats af institutionens ansatte. Derudover har der været særlige kurser og undervisning for personalet. Derfor inddrager denne rapport BørneJunglens personale, så de har mulighed for at udtrykke, hvordan de oplever deres deltagelse i projektet. Dette gøres via fokusgruppeinterviews med et udsnit af medarbejdere, der repræsenterer personalegrupperne fra både vuggestue, børnehave og køkken. Denne brede repræsentation skal sikre, at alle medarbejdergrupper kan blive hørt. Interviewene foregik i to grupper med hver tre deltagere, hvor fokus blev fastholdt ved hjælp af en semistruktureret interviewguide for at facilitere en sammenhængende brug af begge interviews i rapporten. 1 Om projektet: BørneJunglens Forældreakademi BørneJunglens Forældreakademi er et kulturelt isbryderprojekt, der fokuserer på at nedbryde barrierer mellem etniske minoritets og majoritetsfamiliers kulturelle tilgange til opvækstværdier, socialiserings og opdragelsespraksis. I institutionen har der tidligere været en ulige fordeling mellem børn med etnisk minoritetsog majoritetsbaggrund i de respektive børnegrupper. Dette var på trods af, at cirka halvdelen af de i alt 110 børn havde etnisk minoritetsbaggrund, mens den anden halvdel havde etnisk majoritetsbaggrund. Eksempelvis så personalen en tendens til, at majoritetsbørnene kom i skovbussen, mens børn med etnisk minoritetsbaggrund kom i de stationære børnegrupper. Herudover var der få børn med etnisk minoritetsbaggrund i vuggestuen. Et af projektets formål var derfor at ændre denne ulige fordeling, således at børn med forskellige kulturelle baggrunde kom til at omgås hinanden mere. Et andet formål har været af mere kvalitativ art, 1 For at læse interviewguiden se bilag A og for at få mere information om metodebrugen i denne rapport se bilag B. 4

5 og det har handlet om at ændre samværet i og omkring institutionen på en måde så de involverede ville få mere kendskab til hinanden. Projektets fem metodetilgange: 1. Forældreakademiet: Består af et udbud af oplæg og foredrag for forældrene som en kombination af sociale, lokale og netværksbyggende aktiviteter i daginstitutionen. Disse oplæg og foredrag omhandler emner som kultur, opvækstværdier, socialisering m.m. Konkret er der i projektperioden blevet afholdt fire årlige arrangementer for forældrene, hvor der er stillet tolke til rådighed for de forældre, hvis modersmål ikke er dansk. Efter foredragene er der fællesspisning sammen med børnene og BørneJunglens personale. Ved hvert arrangement har BørneJunglens pædagogiske personale haft mulighed for at deltage, idet der var ansat vikarer til at supplere de pædagoger, der måtte blive i institutionen for at passe børnene, mens der var foredrag. 2. Psykoedukation: En undervisningsmetode der fokuserer på oplysning om psykisk sundhed for grupper, og som ofte henvender sig til socialt udsatte familier. Undervejs i projektprocessen viste det sig dog, at der ikke var nok tilslutning til psykoedukationsforløbet, og derfor blev ordningen ændret, så særligt udsatte familier i stedet kunne henvises af BørneJunglen direkte til psykologerne hos Dansk Røde Kors, hvor de kunne deltage i individuelle samtaler og/eller familieterapi. 3. Pædagogisk efteruddannelse: BørneJunglens personale har deltaget i forskellige efteruddannelsesaktiviteter med eksterne oplægsholdere og har desuden haft mulighed for at tage eksamen i et modul af en diplomuddannelse, der blandt andet omhandler tværkulturelle problematikker og tosprogethed. 4. Koloni: Som en del af projektet er der afsat penge til, at forældrene kunne komme på besøgsdag, når børnene var på den årlige koloni. 5

6 5. Fritidsaktiviteter: Der var arrangeret ugentlige sportsaktiviteter for børnene i samarbejde med eksisterende sportsforeninger (fodbold og jungledans). Fra projektledelsens side vurderede man, at vejen til integration af børnene primært går gennem de voksne. Derfor valgte man primært at tage udgangspunkt i pædagogerne og forældrene, og via efteruddannelse forsøgte man at give dem ny viden om børn samt at skabe et rum at mødes. Børnene ses her som det fælles tredje, hvilket vil sige, at de er samlingspunktet for de voksne. Ved at samles om børnene kan de voksne mødes om en vigtig fællesinteresse, og derigennem se hinanden an, snakke sammen og udvikle en større forståelse for hinanden. Projektet har derfor konkret udmøntet sig derfor i arrangementer, der ikke direkte omhandler integration, men som i højere grad beskæftiger sig med børn generelt. Tankegangen bag projektet stammer fra community psykologien. Her arbejder man ud fra en ideologi om, at social udvikling og integration dannes i lokale fællesskaber (Berliner et al., 2005). Deltagelse spiller dermed en afgørende rolle, og via fællesskabet forsøger man at igangsætte ressourcegivende socialiseringsprocesser (Nelson & Prilleltensky, 2005; Nissen, 2004;). Via deltagelsen er det muligt at afmystificere kulturelle fordomme og barrierer ved at øge gruppens kendskab til det ukendte. Afmystificering er primært et begreb Smail (1994) benytter sig af, og han mener, at community psykologiens fornemste rolle er at skabe åbenhed ved at oplyse og give kendskab til relevante emner. Community psykologiens begreber vil blive refereret til undervejs i rapporten, idet projektet har forsøgt at facilitere integrationen gennem deltagelse i projektets forskellige arrangementer og afmystificering af, hvad der sker i de forskellige børnegrupper, og hvad det vil sige at have en anden kulturel baggrund, end den man selv kommer fra. Analysens temaer er fremkommet på baggrund af, hvad medarbejderne i interviewene fremhævende som særligt relevant, og hvad jeg som forsker har fundet interessant. Analysen 6

7 er derfor mundet ud i følgende fem overordnede temaer: De to fagligheder, Faglig udvikling, Indflydekse, Forældresamarbejde samt Integration og afmystificering. Disse temaer vil blive gennemgået i nedenstående. De to fagligheder Et væsentligt element i projektet har været at kvalificere medarbejderne fagligt via obligatorisk undervisning og et frivilligt tilbud om at tage eksamen i et diplomuddannelsesmodul. For at give nogle få eksempler på, hvad medarbejderne er blevet undervist i, kan nævnes: At Eva Gulløv fra DPU har undervist i børns rollelege set i et kulturelt lys, Kamilla Frimodt Madsen har holdt temaaften om inklusion og eksklusion i den mangfoldige institution, og Anne Holmen fra DPU har undervist i tosprogethed. Der har således i alt været afholdt 13 undervisningsarrangementer af enten en halv eller en hel dags varighed for medarbejderne. Dele af undervisningen har hørt under projektet BørneJunglens Forældreakademi, mens andre dele har hørt under Københavns Kommunes Mangfoldighedsprojekt. Efteruddannelsen har placeret sig indenfor integrationsområdet, hvilket ligger i forlængelse af projektets formål om at forbedre integrationen i institutionen. Derfor blev medarbejderne i fokusgruppeinterviewene bedt om at diskutere, hvad efteruddannelsen har betydet for deres daglige arbejde i institutionen. I den forbindelse diskuterede medarbejderne to adskilte former for fagligheder; En integrationsrettetpædagogiske faglighed og en almen pædagogisk faglighed. Ifølge medarbejderne, repræsenterer den integrationsrettede pædagogiske faglighed efteruddannelsesforløbet, mens den aleme pædagogiske faglighed repræsenterer den pædagogik, der primært blev fokuseret på i BørneJunglen før projektets start. Eksempler på den almene pædagogik er diskussioner om, hvordan legepladsen skal fungere, eller hvordan børnene klarer sig generelt. 7

8 Adskillelsem mellem de to fagligheder illustreres blandt andet i nedenstående: Lars: Jeg tror, at når jeg siger det der med, at vi snart kan trække vejret igen, så er det fordi fokus er blevet flyttet fuldstændig til det der Forældreakademi og det emne. Der skulle ske noget integration ik, og det super smukt, og det har også givet meget, men det har også haft sine omkostninger. Nu kan vi så begynde at holde fokus på nogle af de almene pædagogiske ting igen, og det tror jeg også bliver rigtig rart. Flere af medarbejderne tilkendegiver, at de har det på samme måde som Lars, og man kan dermed sige, at medarbejderne ikke oplever den integrationsrettede faglighed, som indflettet i den mere almene tilgang. Medarbejderne mener derimod, at den almene pædagogik er gledet i baggrunden, mens projektet har varet. Det manglende fokus på den almene pædagogik skyldes, at personalemøderne er blevet nedprioriterede og kun afholdes to gange om året i stedet for 10. Ellers ville der være for mange aftenarrangementer, som personalet skulle deltage i. På grund af de manglende personalemøder har personalet ikke i så høj grad kunnet følge med i, hvad der sker rundt omkring i institutionen. De mener, at de mangler tiden til at diskutere forskellige dagligdags problematikker samt institutionens fælles pædagogiske grundlag. Marianne: Det der undervisning har fyldt næsten for meget, og der har været for lidt diskussion [ ]. Det kunne have været rigtig rart også bagefter at holde et møde, hvor mant kunne vende det med sine kollegaer. Denne opmærksomhed hos pædagogerne understreger vigtigheden af at fastholde et fokus på den almene dagligdags pædagogik under lignende projekter, da det for medarbejderne ville have været en fordel at afsætte mere tid til interne diskussioner i personalegruppen. Medarbejderne er enige om, at de efter projektet vil lave en opsamling, så det, de har lært, fastholdes, og så integrationen i institutionen fortsat forbedres. Det synes vigtigt 8

9 for medarbejderne at sammenflette de to fagligheder, så de udarbejder en plan for, hvordan de kan arbejde ud fra både den almene og den integrationsrettede faglighed. Marianne: Jeg tænker også, at når nu det hele er overstået, så vil det også være rart at samles os som personalegruppe netop på et personalemøde at få snakket om, jamen hvad så? Nu har vi haft det her i 3 år [.] Kan vi bruge noget af det, eller skal vi bare fortsætte som vi gjorde før? Har vi rykket os nogen steder i forholdt til? Jeg kan ikke engang huske, hvad der står i årsplanen længere, men kan vi stadig stå inde for det i forhold til den viden, vi har nu omkring det at have børn fra mange kulturer? De øvrige medarbejdere tilkendegiver ligesom Marianne, at de også trænger til at gøre status, og at det nok først er efter projektets afslutning, at de får det fulde overblik over, hvad de har lært, og hvad de kan tage med sig fremover. På nuværende tidspunkt ligger meget af det, de har lært ubevidst, og de vil derfor gerne tydeliggøre, hvad der skal være den nye fælles pædagogiske tilgang. Faglig udvikling Formålet med at give medarbejderne efteruddannelse var at give dem en solid faglig ballast og at give videbegærlige medarbejdere mulighed for at lære noget nyt indenfor det pædagogiske felt. Set i et samfundsmæssigt perspektiv falder kravet til efteruddannelse og videreudvikling af kompetencer ind i den eksisterende diskurs om selvudvikling (Brinkmann, 2008). Der er mange tilfredsstillende elementer ved denne diskurs, fordi man som medarbejder og individ føler, at man er i bevægelse, og at man holder sig opdateret. Janez: Man vil meget gerne være med og høre noget nyt eller huske på det der, man har hørt i sin uddannelsestid og sådan noget ikke. Man følger med i den nye forskning, og det har man ellers ikke tid til i hverdagen. 9

10 Denne søgen efter udvikling er dog ikke udelukkende positiv, fordi det kan opleves som et pres for den enkelte konstant at skulle udvikle sig (Brinkmann, 2008). Lars: Det er sådan, at nogle gange føler man, at man er utilstrækkelig. Man har ikke tid nok, og man har ikke kræfter nok til at kunne klare det her, som man er stillet overfor. Når det her slutter, så er det at jeg føler, at jeg kan puste ud. I omtalte dilemma ligger dermed en dobbelthed, hvor man ser de nye udviklingsmuligheder som noget, der både er positivt og belastende på samme tid. Det vil sige, at man som individ gerne vil udvikle og forbedre sig, men at der kan opstå så stort et pres, at individet ikke kan administrere det og bliver stresset. Medarbejderne beskriver, at de oplever to former for pres: Et pres i forhold til at skulle præstere fagligt som en del af efteruddannelsen og et pres, der omhandler de praktiske dele af Forældreakademierne, som medarbejderne står for. For de fleste har det praktiske pres været det værste ved projektet, mens kun enkelte medarbejdere taler om et pres i forhold til efteruddannelsen. Heldigvis oplever flere af medarbejderne, at de kan gå til ledelsen, hvis det faglige eller det praktiske pres bliver for uoverkommeligt. Lars: Jeg synes godt, at man har kunnet gå op til ledelsen en gang i mellem og sige, at nu bliver det for meget. Nu nu skal vi lige holde begge ben på jorden og lige trække vejret en gang. Gudskelov. Et tæt samarbejde med ledelsen og deres fulde opbakning virker dermed til at have en afhjælpende effekt i forhold til pres. Hvorvidt alle medarbejdere føler, at de kan gå til ledelsen, vides dog ikke. Medarbejdere, der ikke har lyst til det, har også den mulighed at tale med de medarbejder, der er med i Tænketanken, som så har kunnet gå videre med problematikken til ledelsen. 10

11 Opsummerende kan man sige, at personalet på den ene side oplever det som en gave at få lov til at få ny viden om integration og pædagogik, og på den anden side, har personalet til tider følt sig pressede, over at skulle præstere. Omtalte spændingsfelt er et område, man som institution ofte placerer sig i, når man vælger at give sit personale efteruddannelse. Det er derfor afgørende, at man som ledelse forholder sig til denne problematik allerede i planlægningen af projektet. Indflydelse Som en del at projektet valgte man at danne en Tænketank, der bestod af 5 7 medarbejdere fra BørneJunglen, der var blevet udvalgt af BørneJunglens ledelse til at diskutere og reflektere over metoder og praktiske foranstaltninger i forbindelse med projektets arrangementer. Tænketanken var dermed et forum, som medarbejderne havde til at komme med deres idéer og holdninger til projektet, og hvor medarbejderne havde mulighed for at have indflydelse på projektet både i forbindelse med dets udformning og undervejs. Den indflydelse, medarbejderne har haft via Tænketanken, har haft en positiv indvirkning på, hvordan personalet har involveret sig i projektet. Lars: Selvfølgelig har ledelsen haft en idé om, hvordan det skulle være. Det er der slet ingen tvivl om, men der har jo været den her Tænketank. Der er vi blevet hørt, synes jeg i hvert fald. Vi er også dem, der har været med til at evaluere, så vi har efterhånden også tilpasset det. Grunden til, at projektledelsen havde valgt at lave en Tænketank for institutionens medarbejdere, var, at de daglige medarbejdere har fingeren på pulsen i forhold til, hvad de selv og forældre er interesserede i at høre om. Tænketanken har derfor haft til opgave at lytte til forældre og det øvrige personale samt at bringe budskaberne videre til projektledelsen. På den måde har Tænketanken været en platform, der har skullet samle trådene fra flere 11

12 forskellige grupper. Her har medarbejderne haft mulighed for at påvirke projektet på baggrund af egne og andres forslag. Marianne: Jeg synes, vi har haft en høj grad af indflydelse selvfølgelig også på forskellige niveauer, for der er også medarbejdere, der måske overhovedet ikke vil føle, at de har haft det ik. Lars: Det er jo det, vi har snakket meget om i Tænketanken, vi skal sørge for at alle føler sig hørt. Det har været kunsten i det her. Tænketanken har været projektets jordnære forbindelse, der har holdt sig opdateret med, hvad der rører sig i institutionen. Denne funktion som bindeled mellem projektledelsen og institutionens medarbejdere og forældre har sandsynligvis været afgørende for at få projektet til at rodfæste sig og få forældrene til at engagere sig i Forældreakademiet. I forhold til medarbejderne selv har Tænketanken ligeledes spillet en afgørende rolle, idet Tænketanken har skabt en følelse af ejerskab i forhold til projektet. Dette ejerskab skyldes, ifølge medarbejderne, den høje grad af indflydelse, de har haft. Janez: Det har givet meget, for når man har haft indflydelse, så tænker man, at nu skal man også styre det ordentligt. Charlotte: Det giver jo tilfredshed, at man får lov til at være med i det. Ud over at skabe ejerskab, så forpligtiger det tilsyneladende at have indflydelse, og på den måde kan man sige at indflydelse gør, at medarbejderne involverer sig mere, end de ellers vil gøre. Alt i alt tyder det på, at medarbejderne i BørneJunglen har været glade for at have indflydelse, og at det har været en væsentlig del af projektet. Forældresamarbejde 12

13 Medarbejderne fortæller, at de sætter stor pris på at omgås forældrene i forbindelse med projektets arrangementer. Det bliver understreget flere gange i begge interviews at sparing omkring børnene med forældrene er noget, medarbejderne synes er vigtigt for, at de kan gøre deres arbejde godt. Forældreakademierne giver medarbejderne en større indsigt i, hvad forældrene spekulerer over i deres hverdag med børnene. Marianne: Man lærer noget af de der spørgsmål, forældrene stiller ik. Nå ja men når man er pædagog, så har man jo nogle andre overvejelser, eller man mangler viden om det her og det her. Det bliver man også klogere på. Marzieh: Man finder lidt ud af, hvor de er som forældre. Som en del af Forældreakademierne er forældre og medarbejdere begyndt at komme hinanden mere ved, og det ser ud til at kontakten gradvist ændres. Medarbejderne oplever, at de får mere positiv feedback fra forældrene, og at man i BørneJunglen kommer hinanden ved på en ny måde. Lis: [ ]. Jeg synes, at det har været super fedt at kunne sidde med forældrene bagefter og diskutere de der foredrag om nogle virkeligt interessante emner lige fra mad, til skæld ud til alt muligt andet film og hvad der nu ellers har været. Så det synes jeg har givet meget, og jeg synes et eller andet sted, at man har skabt et tættere forhold til mange af sine forældre. Medarbejderne er enige om, at projektet styrker samarbejdet mellem de ansatte og forældrene. Her har de kunnet se en forandring siden projektets start, hvor projektet har givet et ekstra skub i den rigtige retning. Medarbejderne synes dog at forældresamarbejdet også tidligere har fungeret godt, men de nyder den nye kontakt, der er opstået i forbindelse med, at medarbejderne og forældrene bruger mere tid sammen. Eksempelvis har medarbejderne Janez og Charlotte lagt mærke til, at de får flere henvendelser fra forældre, der er i tvivl om noget med hensyn til deres barn. 13

14 Janez: ( ) Altså det, som jeg har lagt mærke til hos et par forældre, er, at de har åbnet lidt mere i forhold til at snakke om barnet. Der er nogle forældre som til foredragene har stillet nogle spørgsmål, der var relevante for dem og faktisk har snakket med os personale om, at det ikke altid er sjovt at være forælder det er også hårdt. Charlotte: Men prøv og hør. Jeg har da været med til, at en etnisk mor kom ud i køkkenet og spurgte: Hvad gør I? For mit barn vil ikke spise hjemme, men det vil gerne spise her? Det synes jeg er stort. Jeg gav hende en masse opskrifter med hjem. Citatet vidner om, at medarbejdere og forældre synes, at hinanden er blevet mere tilgængelige det er blevet mere legalt at stille spørgsmål og at tage kontakt. Der er ingen tvivl om, at den styrkede relation til forældrene er noget af det, medarbejderne er glade for ved projektet, fordi relationen er givende i sig selv, og fordi medarbejderne får at større indblik i hvem forældrene er og omvendt. Integration og afmystificering Projektet har fra starten haft to forskellige former for målsætninger for integrationen. Den ene målsætning er strukturel og går på at ændre fordelingen af børn i de forskellige børnegrupper, således at der kommer flere børn med etnisk minoritetsbaggrund med skovbussen, flere børn med etnisk majoritetsbaggrund i institutionens stationære stuer samt flere børn med etnisk minoritetsbaggrund i vuggestuen. Derudover har der været en mere kvalitativ social målsætning, der handler om at skabe et rum, hvor familierne kan mødes på tværs af kulturelle baggrund og have det rart sammen. Strukturelt set viser det sig, at der er sket ændringer af fordelingen af børn i de respektive børnegrupper i henhold til målsætningen. Eksempelvis var der før projektet startede, ingen børn med etnisk minoritetsbaggrund i skovbussen i modsætning til nu, hvor antallet er oppe på 7 ud af i alt 19 børn. 14

15 Netop den strukturelle målsætning diskuteres i ét af medarbejderinterviewene, hvor én medarbejder mener, at forandringen ville være sket alligevel uden projektet, idet flere af de etniske minoritetsbørn, der er kommet med skovbussen ikke kommer fra vuggestuen men først er blevet indskrevet i institutionen i børnehavealderen. Andre medarbejdere mener, at projektet er årsag til forandringen uanset om børnene tidligere gik i institutionen eller ej, da det også er rygtedes ude i byen, at BørneJunglen er en god institution, der har fokus på integrationen. Der er dermed forskellige hypoteser om, hvorfor der er kommet flere minoritetsbørn i skovbussen. Angåenden den sociale og kvalitative målsætning, er medarbejderne enige om, at projektet har påvirket det sociale liv i og omkring institutionen i en positiv retning. Folk kommer simpelthen hinanden mere ved, end de gjorde tidligere. Det kommer dog også frem i interviewene, at det er svært at måle disse kvalitative forandringer. I denne forbindelse viser det sig, at der er en intern uenighed om, hvad integration er, og det tyder derfor på, at forståelsen, hvad integration er, bør tydeliggøres. Janez giver sit bud: Janez: [ ] Hvis integration handler om at skulle ud i samfundet, så kan man jo se på foredragene. Når en etnisk mor rækker hånden op og stiller nogle spørgsmål, som er vigtige for hende og hendes barn, så kan den danske mor se sig selv i hende og omvendt. De kan se, at de har samme problemer. Janez har fat i noget grundlæggende her, fordi han ser integration som deltagelse, hvor det er muligt at omgås og se ligheder i hinanden uden nødvendigvis at blive ligesom den anden. Denne definition lægger sig tæt op af Ivy Schousboes (1989) 2 anvendelse af integrationsbegrebet. Hun mener, at integration karakteriserer individers eller gruppers forhold til samfundet som helhed. Ordet integration bruges til at fastholde, at individet står i et forhold til samfundet, og at dette forhold er hjørnestenen i den individuelle udvikling. Dermed menes, at integration spiller en afgørende rolle for individets livsomstændigheder og 2 Lektor, cand.psyk ved Institut for Psykologi ved Københavns Universitet 15

16 dets mulighed for at udvikle sig som et selvbestemmende individ. Schousboe taler om, at den mest givende form for integration er den kooperative integration, hvor man finder en fælles målsætning for integrationen, og hvor der er plads til forskelligheder. Det handler ikke om, at minoritetsgruppen skal assimilere majoritetsgruppen. Det handler derimod om at mødes på en måde, hvor alle får lov til at bidrage med deres særegne karakteristika (Schousboe, 2008). En ting, der kan gøre, at mennesker fra to forskellige befolkningsgrupper kan mødes på et ligeværdigt grundlag er, at de har kendskab til hinanden. I tråd med ovenstående er noget af det, der har haft en positiv effekt ved projektet, afmystificering i forhold til forældrene. Afmystificeringen er en proces, hvor forældrene får viden om, hvad der sker i børnehaven, skovbussen og på kolonier. Som en del af projektet har man blandt andet givet 6000 kroner til en bus, så forældrene kunne komme på besøgsdag, mens børnene var på koloni. Afmystificering af kolonien er afgørende, fordi fordomme ofte bliver manet til jorden, og forældrene får et større grundlag at træffe deres valg på. Medarbejderne har haft gode erfaringer med denne besøgsdag: Janez: Jeg var slet ikke klar over, hvor meget forældrene er interesserede i at se, hvor børnene skal hen på koloni. Især etniske forældre, der ikke har kendskab til den model, eller hvad man skal kalde det... Jeg kan huske, at jeg har snakket med en etnisk mor, der var afvisende og angst: Mit barn skal ikke væk i tre dage. Forældrene kom så med barnet på den sidste dag af kolonien, hvorefter moren siger til min kollega, at hun fortrød, at hun ikke sendte barnet med. Hun græd. Og det er jo sådan med fordomme osv. Da jeg spørger medarbejderne om, hvad der skal sikre, at integrationen også bliver forbedret i fremtiden, siger flere af dem, at afmystificering er vejen frem. Eksempelvis mener flere, at man bør satse på mere samarbejde mellem vuggestuen og børnehaven, hvis man vil have integrationen i skovbussen til at lykkes. 16

17 Marianne: Så skulle man simpelthen tilbyde de der forældre [til vuggestuebørnene] at komme med en dag med deres barn. Prøve at se, jamen hvad er det for noget? De skal jo faktisk vælge noget, som de ikke aner, hvad er. Det lader til, at medarbejderne har fået nye indblik i, hvad der kan fremme integrationen. De er blevet dygtigere til at se, hvad man konkret kan gøre for at skabe mere åbenhed og integration i institutionen. Projektforløbet har sandsynligvis ligeledes givet medarbejderne nye positioner, de kan træde ind i. Ud fra denne forståelse åbnes der op for, at BørneJunglens personale har haft mulighed for at foretage nye handling idet de føler, at deres nye viden og position giver dem ret og pligt til at gøre en indsats for integrationen (Katzenelson, ). I tråd med dette nævner Lars en konkret episode, hvor han har grebet en konkret problematik anderledes an, end han sandsynligvis ville have gjort inden projektets start. Lars: Men altså vi fik en dreng, hvor forældrene faktisk var tæt på at sige nej, da han havde gået i bussen en uge. Så tænkte de, at nu gad de fandeme ikke mere. Jeg ved ikke, om det har været ballasten fra Forældreakademiet eller hvad, men vi hev simpelthen fat i dem, fik fat i en tolk og så kørte vi simpelthen bare, og angreb det på en rimelig pædagogisk måde, hvis jeg selv skal sige det. Drengen blev, og han elsker det og går og krammer bussen hver dag. Så på den måde har det da givet noget. Det tror jeg helt sikkert. Det er på baggrund af det øgede fokus på integration og den nye viden, medarbejderne har fået, blevet nemmere for medarbejderne at handle på bestemte problemstillinger. Dette har ikke nødvendigvis bevidst manifesteret sig hos de pædagogiske medarbejdere, idet flere af dem beskriver, at meget af det, de kan tage med sig fra projektet, ligger mere eller mindre latent, så de ikke altid er klar over, når de bruger viden og erfaringer, som de har lært gennem projektet. 3 Positioner defineres af Katzenelson (1994), som den plads et individ har i de praktikker, der udøves i den pågældende kultur. Det karakteristiske er, at det er særlige rettigheder, pligter og forpligtigelser, der knytter sig til en specifik position, og på den måde får positionen en afgørende betydning for individets handlemuligheder. 17

18 På flere måder virker det til, at noget af det, der har fungeret godt i projektet, er afmystificering, nye positioner og en åbenhed overfor, at det fremmede skal have lov til at bestå. Der er blevet skabt et fokus på integration, som giver mening for medarbejderne, og som de derfor kan bruge i deres senere arbejde. Konklusion I indeværende rapport er der blevet gennemgået fem temaer, der på hver sin vis har haft betydning for medarbejdernes deltagelse i projektforløbet. Noget af det, der er særligt vigtigt at tage med sig fra rapporten er blandt andet, at medarbejdernes mulighed for indflydelse har spillet en afgørende rolle i forhold til udførelsen af projektet. Medarbejderne er nøglepersoner i forhold til at føre projektet ud i livet, og dermed får deres engagement en afgørende betydning for den øvrige deltagelse fra forældrenes side. Det er derfor ikke sikkert, at projektet ville have fået så stor opbakning, hvis ikke personalet, havde taget ejerskab projektet, og havde været projektets ambassadører overfor forældrene. Medarbejderne har desuden ved hjælp deres efteruddannelse fundet nye konstruktive måder at gribe integration an på. De fleste er enige om, at afmystificering har hjulpet BørneJunglen et langt stykke hen af vejen mod at blive en mere åben institution, der ligger op til samvær på tværs af kulturelle baggrunde. En af interviewdeltagerne beskrev, hvad han tror et integrationsprojekt som BørneJunglens Forældreakademi kan udrette. Janez: Jeg tror, at projektet på længere sigt giver en åbenhed i forhold til systemet og institutionsliv. Integration handler dermed ikke om, at vi alle skal blive ens, men at vi i stedet får en forståelse for hinanden handlinger og bevæggrunde. En sådan forståelse, der kan være med til at fremme det positive samvær mellem både børn og voksne. 18

19 Litteraturliste 19

20 Berliner, P., Høffding Refby, M. og Hakesberg, S. (2005): Community psykologiske perspektiver. At fare vild sammen: Introduktion til community psykologi. København: Frydenlund Grafisk. Brinkmann, S. (2008): Identitet Forandringer i forbrugersamfundet. Århus, Forlaget Klim. Kvale, S. (1997): Interview en introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Købnehavn, Hans Reitzels Forlag. Larsen, L.N. og Seidenfaden, D. (2009): Forskning som fællesskabende og igangsættende praksis. In: Berliner, P. (red.), Kvalitativ metode i praksis Viden om smukke og forunderlige ting. København: Frydenlund. Halkier, B. (2003): Fokusgrupper. Frederiksberg, Samfundslitteratur og Roskilde universitetsforlag. Hyllander, I. og Guvä, G. (u.å): Grounded Theory som teorigenererende metodologi. In: Bechman Jensen, T. og Christensen, G (red.), Psykologiske og pædagogiske metoder. Frederiksberg, Samfundslitteratur. Nelson, J. og Prilleltensky, I. (2005): Community Psychology In pursuit of liberation and well being. New York: Palgrave Macmillan. Nissen, M. (2004): Communities og interpellerende fællesskaber. Fællesskaber: En antologi om community psykologi, redigeret af Peter Berliner. København: Frydenlund Grafisk. 20

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Virksomhedsplan for Troldehøjen

Virksomhedsplan for Troldehøjen Virksomhedsplan for Troldehøjen Forord Daginstitutionen Troldehøjen Praktiske oplysninger Børnenormeringen Åbningstider Kort overblik over Børne og ungepolitikken Kort målsætning for daginstitutionerne.

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

Første workshop for lokale impact coaches afholdt

Første workshop for lokale impact coaches afholdt Første workshop for lokale impact coaches afholdt Den 18.-21. maj afholdtes de første workshops for de nye lokale impact coaches. På disse undervisningsdage blev deltagerne introduceret til deres nye rolle

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Institutionstype: Inst. navn: Inst. adresse: Integreret Børnegården Rundhøj Rundhøj Allé 2, 8270 Højbjerg Tlf.nr: 87138154 og 87138107 Evt. e-mail:

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL 11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Program: Organisering af projektet Projektets mål og formål Projektets

Læs mere

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Helsted børnehave blev oprettet i 1972. Helsted børnehave / vuggestue en selvejende daginstitution. Der er indgået driftsoverenskomst med

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

Den pædagogiske centrifuge

Den pædagogiske centrifuge Børnehaven er ikke så inkluderende, som vi gerne vil tro. Små forskelle i børnenes forudsætninger risikerer at blive til reelle uligheder stik mod de pædagogiske hensigter. Forskerne Charlotte Palludan

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Projektbeskrivelse af dreng/pige. projekt. Luther Udflytterbørnehave

Projektbeskrivelse af dreng/pige. projekt. Luther Udflytterbørnehave Projektbeskrivelse af dreng/pige projekt Luther Udflytterbørnehave 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder - dels overordnede tanker for arbejdet med fokuspunktet barn til barn relationer derudover er

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Linda Kronsted, ledende ergoterapeut, og Christian Petersen Bønding, sygeplejerske Blad nr. 2/2007 Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Artiklen henvender sig til psykiatriske sygeplejersker.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet.

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. 1 1 RETTIDIG UNDERRETNING HJÆLPER BØRN OG UNGE TIL ET BEDRE LIV Er

Læs mere

Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt

Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt August 2012 Enheden for Brugerundersøgelser Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt Man ved, at de er lidt utilfredse, og når man

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Hos os er det værdifuldt at opleve: Ligeværd og dialog Arbejdsglæde Samarbejde Tillid Succes Engagement Hvor ser vi værdierne! Ligeværd og dialog oplever vi,

Læs mere

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Tilsynsrapport Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Institutionens navn og adresse Højgårdens børnehave Højgårdsvej 26 9640 Farsø

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Fællesskaber, der rækker ud over skolen

Fællesskaber, der rækker ud over skolen Fællesskaber, der rækker ud over skolen Af Jørn Nielsen, psykolog Spørgsmålet om den inkluderende skole har været på dagsordenen i efterhånden flere år. Mange steder er der satset stort med undervisningsforløb,

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 14 Institution Uddannelse Fag og niveau Selvstuderende Eksaminator VUC Vestegnen Hf

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter er naturlige og opstår hele tiden. De kan både medføre positive og negative konsekvenser for skibet. Det er måden de løses på, som afgør udfaldet.

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Marianne Skytte Workshop: Fokus på anbragte og anbringelsestruede nydanske børn Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge torsdag den 21. august

Læs mere

Projekt Forældresamarbejde. Oplæg 14. august 2008

Projekt Forældresamarbejde. Oplæg 14. august 2008 Projekt Forældresamarbejde Oplæg 14. august 2008 Oplæg om projekt forældresamarbejde den 14. august 2008 1. Organisering af projektet 2. Projektets mål 3. Hvordan når vi målene? Dagsorden: 4. Interview

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Skab samarbejde = skab inklusion?

Skab samarbejde = skab inklusion? Skab samarbejde = skab inklusion? Samarbejde Af Andy Højholdt, lektor Forleden kom min kone, som er underviser på en pædagoguddannelse begejstret ind ad døren. Hun havde netop været på praktikbesøg i en

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG

Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG 1 Materiale til forældreinddragelse: Se med forældrenes øjne Vil I gerne vide, hvad forældrene mener om deres barns dagtilbud? Vil I gerne høre om, de har

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen TEMA Psykisk arbejdsmiljø Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 5 i serien Vi finder os ikke i stress! Det gode personalemøde og

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening 1 HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE KOLOFON --- --- --- --- 3 Mangfoldig

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik!

Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik! Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik! Vi har arbejdet med følgende fire grupper: 1. Elev (18 besvarelser) 2. Elev/forældre (12 besvarelser) 3. Forældre (2 besvarelser) 4. Medarbejdere

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v Program 21. og 22. november 2012 -Trivsel i dit arbejdsliv trivsel i medarbejdernes arbejdsliv

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Nej

Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Nej Tilsynsrapport Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Institutionens navn og adresse Sneglehuset Bøgevej 7 9670 Løgstør Normeret børnetal

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Bjørg Kjær, ph.d., adjunkt Gladsaxe kommune, 18. januar 2013 Kick off: Videncenter for Inklusion Festsalen Blaagaard/KDAS Kvalitetsdiskussion og professionel

Læs mere

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland Gør ventetiden aktiv 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland 1 6 ugers selvvalgt kompetenceudvikling der virker UCSJ udbyder

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06. Den største frygt om pædofiliskræk og forebyggelse Konference Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Den største frygt om pædofiliskræk

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Vi vil gerne være med til at uddanne og udvikle nogle dygtige pædagoger, så I kan blive fremtidige kolleger.

Vi vil gerne være med til at uddanne og udvikle nogle dygtige pædagoger, så I kan blive fremtidige kolleger. Uddannelsesplan/praktikstedsbeskrivelse Vi er en engageret og fagligt velfunderet personalegruppe, som synes det er spændende at modtage studerende i praktik. Vores intention er, at skabe trygge rammer

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

I anledning af at Annes Atelier fyldte et halvt år d. 1. juni spurgte vi medlemmerne i om hjælp inde i vores forum.

I anledning af at Annes Atelier fyldte et halvt år d. 1. juni spurgte vi medlemmerne i om hjælp inde i vores forum. TRE GODE GRUNDE I anledning af at Annes Atelier fyldte et halvt år d. 1. juni spurgte vi medlemmerne i om hjælp inde i vores forum. Vi spurgte: Vi vil gerne høre, om du herunder i tråden vil nævne de tre

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere