Temahæfte 1. Kompetencer og uddannelser. Opkvalificering af region Sjælland til bæredygtigt byggeri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Temahæfte 1. Kompetencer og uddannelser. Opkvalificering af region Sjælland til bæredygtigt byggeri"

Transkript

1 Temahæfte 1 Kompetencer og uddannelser Opkvalificering af region Sjælland til bæredygtigt byggeri

2 Temahæfte 1: Kompetencer og uddannelser Fremtidens byggeri er bæredygtigt Omlægningen af Danmark til et fossilt uafhængigt samfund i 2050 har sat fokus på bæredygtigt byggeri. I årene fremover vil der derfor blive stillet skærpede krav til virksomheder og medarbejdere inden for bygge- og anlægssektoren om at bygge og renovere bæredygtigt. En række uddannelsesinstitutioner i region Sjælland er gået sammen om projektet Opkvalificering af region Sjælland til bæredygtigt byggeri for at understøtte regeringens målsætninger og være aktive medspillere i region Sjællands bestræbelser på, at være en grøn region med en miljørigtig og bæredygtig profil. Ambitionen er også at styrke bæredygtigt byggeri som ekspanderende forretningsområde og potentiel eksportmulighed ved at understøtte kompetencerne til at udvikle og bruge innovative løsninger. Projektets overordnede formål er at kvalificere den regionale arbejdsstyrke inden for bygge- og anlægssektoren til kompetent at kunne løfte fremtidige arbejdsopgaver inden for bæredygtigt byggeri. Samtidig skal projektet sikre løbende opsamling og formidling af viden omkring bæredygtigt byggeri, som vil kunne medvirke til at sikre en langsigtet og målrettet udvikling inden for den regionale bygge- og anlægssektor. Uddannelsesinstitutionerne i region Sjælland har, når projektet er slut primo 2014, gennemført kompetenceudvikling for ca. 200 medarbejdere ansat på forskellige mindre og mellemstore bygge- og anlægsvirksomheder, og ca. 750 elever og studerende, der udgør den kommende arbejdsstyrke. Dette temahæfte er det første af en serie af tre temahæfter, der skal bidrage til at opsamle og formidle projektets resultater. I dette første temahæfte introduceres projektets fundament, samtidig med de første resultater præsenteres i form af en beskrivelse af, hvad der kendetegner en kompetent opgaveløsning inden for bæredygtigt byggeri efterfulgt af en præsentation af de uddannelser, der udvikles og udbydes. Temahæftet er tilrettelagt i samarbejde med projektleder Henrik Helge og udarbejdet af konsulentfirmaet ARGO ved chefkonsulent Mette Vase. Henrik Helge, Projektleder September 2012

3 Temahæfte 1: Kompetencer og uddannelser Indholdsfortegnelse Fremtidens byggeri er bæredygtigt 2 Definition af bæredygtigt byggeri 4 Den kompetente opgaveløsning 7 Uddannelse i samspil med praksis 9 Nyt regionalt uddannelsestilbud om bæredygtigt byggeri 11 Nyt tilbud af AMU-uddannelser 12 Nyt tilbud af erhvervsuddannelser 15 Nyt tilbud af kurser på bygningskonstruktøruddannelsen 17 Nyt tilbud af kurser på ingeniøruddannelsen 17 Fakta om projektet 18 Temahæfter på vej 19 Partnerinstitutioner 20 Kolofon Udgivelsesår 2012 Udgiver Selandia-CEU Tekst og tilrettelæggelse Mette Vase, Argo Redaktionen Henrik Helge Mette Vase Pia Svendsen Tryk Green Graphic Produktion, design og layout FFP Kommunikation Graphic Aid Oplag 500 stk.

4 4 Temahæfte 1: Kompetencer og uddannelser Definition af bæredygtigt byggeri På verdensplan findes der mange forskellige certificeringsordninger til at vurdere, om et byggeri er bæredygtigt eller ej. Certificeringerne tjener det formål at have fælles målestok, krav eller faktorer til at bedømme bæredygtigheden af et byggeri ud fra. Internationalt er certifikater som BREEAM 1 og LEED 2 udbredte, og begge ordninger er kendetegnet ved at have en række kategorier, som skal opfyldes efter relativt fastlagte metoder. Fordelen er, at det på den måde er let at sammenligne byggerier på tværs af landegrænser. Ulempen er til gengæld, at der ikke tages højde for nationale forhold som f.eks. lovgivning, geografi og demografi. Den tyske certificeringsordning DGNB 3 bygger videre på elementer fra BREEAM og LEED, men har en mere helhedsorienteret tilgang til forståelse af bæredygtigt byggeri, fordi byggeriets bæredygtighed vurderes i forhold til alle bæredygtighedsaspekterne, dvs. både det sociale, det økonomiske og klimaet. Det betyder f.eks., at energirigtighed kun udgør 22 % af den samlede vurdering. Samtidig er der en stor metodefrihed, hvilket betyder, at ordningen understøtter innovative processer og kan tilpasse sig fremtidens tekniske og samfundsmæssige udvikling.

5 Temahæfte 1: Kompetencer og uddannelser 5 I Danmark har bl.a. Erhvervsstyrelsen været initiativtager til at arbejde hen imod at få etableret et dansk Green Building Council og en dansk certificering af bæredygtigt byggeri inspireret af den tyske ordning. Målet er at etablere én fælles frivillig certificering af bæredygtigt byggeri. Både for at give et sundere og mere miljørigtigt byggeri uden at påføre byggeriet væsentlige ekstraomkostninger og for at styrke danske firmaers konkurrenceevne. Ordningen skal benyttes både på den eksisterende bygningsmasse og ved nybyggeri. I foråret 2012 har dansk Green Building Council således lanceret DGNB Danmark en bæredygtig ordning 4. Udover bæredygtig bygningscertificering, der er frivillig, eksisterer der en række gældende regler i form af Bygningsreglement (BR 2010), som byggeriet skal overholde i forhold til f.eks. energiforbrug. Derudover kan en bygning klassificeres som Bygningsklasse (BK 2020), når den har en energiramme, der pr. m 2 ikke overstiger 20 k Wh pr. år. BK 2020 er indført som frivillig ordning og bliver obligatorisk ved opførelsen af nybyggeri i Projektet Opkvalificering af region Sjælland til bæredygtigt byggeri tager overordnet afsæt i en forståelse af bæredygtigt byggeri, der hviler på bæredygtigt bygningscertificering for at sikre en helhedsorienteret tilgang til byggeriet og understøtte de fremtidige krav, der vil stilles i forbindelse med f.eks. udbud af opgaver inden for byggeriet. For at fremtidssikre de uddannelser, der udvikles og udbydes i forbindelse med projektet, tages der også afsæt i Erhvervsstyrelsens BK 2020, der fremover vil blive standard for byggeri i Danmark, ligesom uddannelserne skal give viden om de gældende regler i form af BR ) BREEAM er en engelsk bæredygtighedsordning drevet af BRE (Building Research Establishment), hvor bæredygtige byggerier bedømmes efter 10 kategorier: Ledelse, Sundhed & Trivsel, Energi, Transport, Vand, Materialer, Affald, Arealforbrug & Økologi, Forurening og Innovation. 2) LEED er en amerikansk bæredygtighedsordning, der bygger på BREEAM. Den er drevet af USGBC (U.S. Green Building Council), hvor bæredygtige byggerier bedømmes efter 7 kategorier: Bæredygtig byggegrund, Vandeffektivitet, Energi & Atmosfære, Materialer & Ressourcer, Kvalitet af indemiljøet, Innovation og Regional prioritering. 3) DGNB står for Deutsche Gesellshaft für Nachhaltiges Bauen. 4) DGNB Denmark indeholder følgende 6 parametre, som det bæredygtige byggeri skal bedømmes efter: Miljømæssig kvalitet, Økonomisk kvalitet, Sociokulturel og Funktionel kvalitet, Teknisk kvalitet, Kvalitet i processen og Byggegrundens kvalitet. Læs mere om DGNB Denmark på 5) Erhvervsstyrelsen.

6 6 Temahæfte 1: Kompetencer og uddannelser I forbindelse med projektets kortlægning af det eksisterende udbud af uddannelser og vurdering af behov for udvikling af nye uddannelser, er der arbejdet ud fra en overordnet definition af bæredygtigt byggeri, der hviler på bæredygtig bygningscertificering og de gældende regler og mål i form af BR 2010 og BK Derudover er der taget afsæt i en række fokuspunkter for at understøtte den helhedsorienterede tilgang til bæredygtigt byggeri. Det første fokuspunkt Tværfaglighed og kommunikation i forhold til fagsprog og generationsskifte skal især understøtte, at de forskellige faggrupper kan indgå i et tværfagligt samarbejde. Det andet fokuspunkt omkring holdninger skal understøtte, at der tages ejerskab til en bærdygtig tilgang til byggeri. Det tredje fokuspunkt om digitalisering skal understøtte, at de nødvendige kompetencer for at søge informationer og kommunikere digitalt er til stede. Endelig skal fokuspunktet ledelse understøtte, at planlægningen og tilrettelæggelse af arbejdet og f.eks. byggepladsens indretning har et bæredygtigt afsæt og understøtter kommunikation mellem de forskellige aktører og faggrupper. Model over definition og fokus for bæredygtigt byggeri Bæredygtig bygningscertificering BR 2010 BK 2020 FOKUSPUNKTER Tværfaglighed og kommunikation Holdninger Digitalisering Ledelse NYT UDDANNELSESTILBUD

7 Temahæfte 1: Kompetencer og uddannelser 7 Den kompetente opgaveløsning De enkelte målgrupper for projektet håndværkerne, bygningskonstruktørerne og ingeniørerne har forskellige jobfunktioner og roller, og beskæftiger sig derfor på forskellig vis med bæredygtigt byggeri. Fælles for de enkelte medarbejdergrupper er dog, at en kompetent opgaveløsning må hvile på en grundlæggende forståelse af, hvad bæredygtig bygningscertificering er for at kunne se egen rolle og andel i den samlede proces. Samtidig skal de have kendskab til gældende regler, standarder og målsætninger i form af BR 2010 og BK Arbejdet med bæredygtigt byggeri kræver en helhedsorienteret tilgang, hvor afsættet i højere grad er det samlede byggeri, samtidig med at gældende krav og standarder overholdes. I den konkrete situation er det ikke på forhånd givet, hvilken løsning der er mest hensigtsmæssig, da der især i forhold til bygningscertificering er metodefrihed. Den kompetente opgaveløsning er derfor kendetegnet ved evnen til at identificere og afgrænse den konkrete opgave, så de mest hensigtsmæssige metoder anvendes til at omsætter krav og standarder til løsninger i praksis.

8 8 Temahæfte 1: Kompetencer og uddannelser Det nye fokus på det samlede byggeri medfører, at opgaven skal ses i en kompleks sammenhæng, hvor forskellige faggrupper bidrager. En opgaveløsning, der tilsyneladende virker korrekt for en faggruppe, kan have negative konsekvenser for andre faggrupper eller andre dele af byggeriet. Det er derfor afgørende, at de enkelte faggrupper kan forholde sig til både positive og negative konsekvenser af de løsninger og metoder, der vælges. Kompetent opgaveløsning indenfor arbejdsfeltet bæredygtigt byggeri er derfor kendetegnet ved, at der skal være et tværfagligt samarbejde, hvor der fælles skabes ny viden og løses opgaver ud fra f.eks. en fælles handlingsplan. Der er en vedvarende og hastig udvikling af nye produkter, løsninger, metoder og teknologier, der understøtter bæredygtigt byggeri. Medarbejderne skal derfor udvikle og forfine deres egen praksis ved både at være opsøgende over for ny viden og nye tilgange og drage sine erfaringer med at omsætte og anvende dem. Den kompetente opgaveløsning er derfor også kendetegnet ved, at man udvikler sine kompetencer løbende, så der sker et konstruktivt samspil mellem egne praktiske erfaringer, nye metoder og teknologier og f.eks. fagteknisk viden erhvervet gennem uddannelse. Kendetegn ved den kompetente opgaveløsning indenfor bæredygtigt byggeri: Forståelse for egen rolle og bidrag til opfyldelse af bæredygtigt byggeri. Kendskab til krav og standarder. Evne til at omsætte krav og standarder m.m. i praksis. Tværfagligt samarbejde og videndeling. Identificere og afgrænse arbejdsopgaver og anvende den mest hensigtsmæssige metode. Finde nye løsninger i takt med udviklingen af teknologier m.m. Læring af egne praksiserfaringer.

9 Temahæfte 1: Kompetencer og uddannelser 9 Uddannelse i samspil med praksis Der skal udvikles nye og andre dimensioner i uddannelsestilbuddet, for at uddannelserne skaber samspil med praksis og klæder medarbejderne på til en kompetent opgaveløsning inden for bæredygtigt byggeri. Uddannelserne skal bidrage med fagteknisk viden i form af kendskab til standarder, regler, nye teknologier, metoder osv. For at uddannelserne også understøtter en mere helheldsorienteret tilgang til byggeriet og en øget tværfaglig praksis, skal uddannelserne derudover bidrage til holdningsbearbejdelse og refleksion over egen praksis. Inden for byggeriet er der en række faglige felter f.eks. murer, tømrer, elektrikere, VVS, bygningskonstruktører og ingeniører der er kendetegnet ved, at de hver især har en faglig identitet som profession, der præger deres respektive iagttagelsesperspektiver. Dvs. hvert faglige felt har et dominerende iagttagelsesperspektiv, der er baseret på de regler, normer og teknikker, som har udviklet sig over tid. Det perspektiv er med til at definere og rammesætte opgaver og er afgørende for, hvilke nye indtryk fra omverdenen der lukkes ind. F.eks. om bæredygtighed og samarbejdet med andre faggrupper betragtes som en relevant dimension ved byggeri og gøres til en integreret del af opgaveløsningen.

10 10 Temahæfte 1: Kompetencer og uddannelser For at uddannelserne kan skabe samspil med praksis og bidrage til en mere helhedsorienteret tilgang til byggeriet, skal de derfor give mulighed for at praktisere tværfaglighed, gøre sig erfaringer med at forhandle eget iagttagelsesperspektiv med andre faglige felter og samtidig skabe en ramme for, at deltagerne reflekterer over egen praksis og holdninger med det formål at udvikle forståelsen af egen rolle og opgave. Dele af det nye uddannelsestilbud vil derfor have fokus på holdningsbearbejdelse og gennemføres tværfagligt. Hver enkelt medarbejder praktiserer sin faglighed i en lokal kontekst, hvor det dominerende perspektiv udøves og forhandles. For at uddannelserne skaber et samspil mellem medarbejdernes kompetenceudvikling og arbejdspladsens praksis, er det afgørende, at uddannelsesinstitutionerne har en tæt dialog med virksomhederne, hvor de kan rådgive om kompetenceudvikling. Rådgivningen har to formål. Først og fremmest at synligøre uddannelsestilbuddene og give sparring om mulighederne ud fra en vurdering af de fagtekniske behov. Dernæst skal rådgivningen også bidrage til en forventningsafstemning, hvor arbejdspladsen forberedes på, at kompetenceudviklingen også sigter mod holdningsbearbejdelse og refleksion over egen praksis. Samlet skal rådgivningen omkring uddannelse understøtte, at der skabes en kobling fra de udbudte uddannelser til både arbejdspladsens og medarbejderens mål med uddannelsen. Koblingen skal understøtte, at kompetenceudviklingens afledte effekter i form af nye tilgange, metoder og holdninger, som medarbejderen bibringer efter uddannelsen opleves som meningsfulde på arbejdspladsen og hilses velkomne. Undervisningen Fagteknisk indhold Tværfaglig tilrettelæggelse Holdningsbearbejde Rådgivning om uddannelse Afdække fagtekniske behov Forventningsafstemning Modellen viser, at uddannelse sker i samspil med praksis gennem en vekselvirkning mellem rådgivning af virksomhederne om uddannelse og undervisningens tilrettelæggelse.

11 Temahæfte 1: Kompetencer og uddannelser 11 Nyt regionalt uddannelsestilbud om bæredygtigt byggeri Projektets indledende kortlægning har vist, at der både er behov for udvikling af kompetencer og uddannelser til de kortuddannede håndværkere og til målgrupperne for videregående uddannelse, hvilket i denne sammenhæng er bygningskonstruktører og diplomingeniører. I forhold til gruppen af håndværkere, har det vist sig, at der både er behov for udviklingen af kompetencer og uddannelser til såvel den nuværende arbejdsstyrke af murere, tømre, elektrikere og VVS ere i form af efteruddannelse gennem AMU-uddannelser og den kommende arbejdsstyrke i form af erhvervsfaglige uddannelser til eleverne. På baggrund af kortlægningen er der både udviklet nye uddannelser og arbejdet med at tilpasse indholdet i eksisterende uddannelser indenfor såvel det erhvervsrettede uddannelsesniveau og det videregående uddannelsesniveau. Videregående uddannelse Akademiuddannelse for bygningskonstruktør Diplomuddannelse for ingeniør Erhvervsuddannelse for tømrer-, murer-, elektriker- og VVS-elever Ungdomsuddannelse AMUuddannelse for tømrer, murer, elektriker og VVS Voksenuddannelse Model over de fire uddannelsesområder hvori der er udviklet og tilpasset et nyt regionalt uddannelsestilbud indenfor bæredygtigt byggeri. Udviklingen af det nye regionale uddannelsestilbud til såvel håndværkerne som bygningskonstruktørerne og ingeniørerne indenfor bæredygtigt byggeri er sket i en samlet proces, hvor uddannelsesinstitutionerne på tværs har haft det samme afsæt i deres fælles definition af og fokus på bæredygtigt byggeri. På den måde er der skabt en sammenhæng i det udviklede uddannelsestilbud mellem de forskellige uddannelsesniveauer og mellem uddannelsestilbuddet til den nuværende og kommende arbejdsstyrke. Resultatet af udviklingsarbejdet er et nyt uddannelsestilbud inden for de fire uddannelsesområder, der præsenteres i de næste fire afsnit.

12 12 Temahæfte 1: Kompetencer og uddannelser Nyt tilbud af AMU-uddannelser Certificering af bygninger (1 dag) Et kursus for beskæftigede i byggebranchen, f.eks. struktører, tømrer, elektrikere, murer og VVS. Klimaudviklingen fordrer nytænkning. Deltagerne skal finde det naturligt at tænke og planlægge deres arbejde bæredygtigt og i samarbejde med tilgrænsende faggrupper, med henblik på at opnå et slutresultat som resulterer i mindst mulig belastning af deres omgivelser totaløkonomisk, socialt og miljømæssigt. Deltagerne vil få kendskab til eksisterende certificeringsordninger for byggeri, hvor der lægges særligt fokus på den danske version af DGNB gennem DK-GBC (Danish Green Building Council). Deltagerne vil desuden få kendskab til andre certificerings- og mærkningsordninger som; Leed, Breeam, Cradle to Cradle, Svanemærket og PEFC (Bæredygtigt skovbrug). Tæthed i klimaskærm (4 dage) Et kursus for beskæftigede i byggebranchen, f.eks. struktører, tømrer, elektrikere, murer og VVS. Deltagerne kan samarbejde tværfagligt om bæredygtige løsninger vedrørende lufttætte konstruktioner ved nybyggeri. Deltagerne vil opnå fælles forståelse og kendskab til lufttæthed ved overgange/ overdragelser mellem byggeriets faser samt fælles forståelse for bæredygtigt og energirigtigt byggeri. Deltagerne kan, under hensyn til bygningers termiske ydeevne, udfaldskrav, producentens anvisninger samt lovgivningen, sikre korrekt placering af membranen samt udføre tætte samlinger, gennembrydninger og tilslutninger ved nybyggeri, således at opfugtning af konstruktioner undgås. Deltagerne kan foretage termografiinspektion af bygninger samt foretage vurdering af termografier med henblik på rådgivning af bygherre/kunde om bygningers varmetab og lufttæthed. Arbejdet planlægges og udføres under hensyn til gældende lovgivning omkring miljø- og arbejdsmiljø. Tæthed i klimaskærmen ved renovering (5 dage) Et kursus for beskæftigede i byggebranchen, f.eks. struktører, tømrer, elektrikere, murer og VVS. Deltagerne kan samarbejde tværfagligt om bæredygtige løsninger vedrørende lufttætte konstruktioner ved renoveringsopgaver. Deltagerne vil opnå fælles forståelse og kendskab til lufttæthed ved overgange/overdragelser mellem byggeriets faser samt fælles forståelse for bæredygtigt og energirigtigt byggeri. Deltagerne kan, under hensyn til bygningers termiske ydeevne, udfaldskrav, producentens anvisninger samt lovgivningen, sikre korrekt placering af membranen samt udføre tætte samlinger, gennembrydninger og tilslutninger ved renoveringsopgaver, således at opfugtning af konstruktioner undgås.

13 Temahæfte 1: Kompetencer og uddannelser 13 Byggeledelse (17 dage) Nyt tilbud af AMU-uddannelser Et kursus for beskæftigede i byggebranchen, f.eks. struktører, tømrer, elektrikere, murer og VVS. Formålet med kurset er at bibringe deltagerne viden inden for byggeledelse med fokus på knudepunkter, kommunikation og planlægning herunder byggepladsindretning, med udgangspunkt i bæredygtigt byggeri. Der undervises ud fra gældende bygningsreglement samt nye vedtagne bygningsklasser, og der sættes fokus på bl.a. bygningscertificering og genbrug. Deltagerne får indblik i de økonomiske konsekvenser af planlægning af byggeri også ud fra perspektivet om bæredygtigt byggeri. Genbrug (3 dage) Et kursus for beskæftigede i byggebranchen, f.eks. struktører, tømrer, elektrikere, murer og VVS. Deltagerne vil opnå viden omkring gældende lovgivning vedrørende affaldshåndtering af byggeriets materialer. Deltageren vil opnå indsigt i byggematerialernes livscyklus og miljøbelastning, herunder kunne bedømme de enkelte materialers genbrugsmuligheder, i henhold til miljøforhold, arbejdsmiljøforhold og gældende bygningsreglement, samt bæredygtigheds principper iflg. DGNB eller andre certificeringsordninger. Opvarmning af fremtidens energihus (11 dage) Et kursus for elektrikere og VVS. Kurset er målrettet montører, mestre og svende, der dimensionerer, sælger og installerer bæredygtige energikilder. Kurset tager udgangspunkt i opvarmning af nye huse i energiklasse Det består af en teoretisk del som indeholder varmetabsberegning og muligheder for opvarmning, herunder solvarme, solceller, varmepumper, biobrændsel, vandbærende anlæg eller ventilationsvarme, samt dimensionering af disse typer anlæg og en kombination af disse energikilder. Den praktisk del omhandler installation af varmepumper, solceller, biobrændsel, ventilationsvarmepumper osv., og indregulering af de forskellige anlæg. Kurset afsluttes med prøve og udmunder i et energispecialistcertifikat.

14 14 Temahæfte 1: Kompetencer og uddannelser Nyt tilbud af AMU-uddannelser Solenergi, vindenergi og varmepumper (9 dage) Et kursus for elektrikere, tømrere og VVS. Deltagerne vil gennem kurset kunne rådgive kunder om etablering af vedvarende energi anlæg ud fra de gældende regler i bygningsreglementet. Deltagerne vil kunne vurdere kundernes behov og ud fra disse vurderinger vejlede kunden i valg af løsning. Deltagerne vil kunne installere og vedligeholde solceller, husvindmøller og varmepumper. Udluftning- og genvindingssystemer (3 dage) Et kursus for elektrikere. Deltagerne får kendskab til bæredygtig ventilation og forstår konsekvenserne af luftskifte i boligen. Derudover kan deltagerne rådgive kunder, om energibesparende tiltag og tilbagebetalingstider der opnås indenfor anlæg med varme, ventilation og aircondition. Energioptimering ved elinstallationer (8 dage) Et kursus for elektrikere. Deltagerne får kendskab til, hvorledes en bygnings tekniske installationer i højere grad lever op til forventningerne til et bæredygtigt hus. Deltagerne får kendskab til, hvad de specielt skal være opmærksomme på for at reducere energiforbruget af tekniske installationer, og hvorledes serviceringen vil gøre disse mere bæredygtige. Deltagerne vil kunne vurdere kundens behov og ud fra disse vejlede kunden i valg af løsninger. Ved vejledning vil deltagerne være i stand til at benytte termografering. Belysning set ud fra bæredygtigt byggeri (5 dage) Et kursus for elektrikere. Deltagerne har kendskab til installation af lyskilder og armaturer samt energioptimering af belysningsanlæg set ud fra det Bæredygtige byggeri og Bygningsreglementet. Deltagerne vil kunne rådgive kunder i valg af belysning og ved nybygningen kunne vurdere konsekvenserne af valg af lyskilder og belysningsanlæg.

15 Temahæfte 1: Kompetencer og uddannelser 15 Nyt tilbud af erhvervsuddannelser Certificering af bygninger Struktør-, tømrer-, elektriker-, murer- og VVS-uddannelsen. Eleven forstår, at klimaudviklingen nødvendiggør et paradigmeskift i omgangen med naturens ressourcer. Eleverne finder det naturligt at tænke og planlægge deres arbejde bæredygtigt, i samarbejde med tilgrænsende faggrupper, med henblik på at opnå et slutresultat som resulterer i mindst mulig belastning af deres omgivelser totaløkonomisk, socialt og miljømæssigt. Tæthed i klimaskærm Tømrer-, elektriker-, murer- og VVS-uddannelsen. Der gennemføres et tværfagligt projekt, hvor eleverne blandes i hold på tværs af uddannelserne og skal planlægge et byggeri. Byggeriet afsluttes med en tæthedsprøvning, og eleverne skal både evaluere processen samarbejdet og overholdelse af planerne og om der var opnået den fornødne tæthed. Projektet forløber over ca. 3 uger, med deltagelse af de enkelte uddannelser i ca. 5 dage. Byggeledelse Struktør-, tømrer-, elektriker-, murer- og VVS-uddannelsen. På grundforløb gennemføres et tværfagligt projekt, hvor følgende tre fokusområder indenfor byggeledelse indgår: 1) Knudepunkter, 2) kommunikation og 3) planlægning, herunder byggepladsindretning. På hovedforløbet udarbejdes et projekt, som udføres ved elektronisk tegning, hvortil der laves beskrivelser til de enkelte fag. Følgende elementer indgår: 1) Knudepunkter/samlinger, 2) tidsplan på projektet og egen tidsplan ved brug af f.eks. ganttdiagram og netværksdiagram (ingen spildtid), 3) tæthed i byggeriet, 4) radonsikring, 5) entrepriseformer, 6) licitationslovgivning og underhåndsbud, 7) AB 92, 8) byggepladsindretning og 9) vinterbyggeri. Udluftnings- og genvindingssystemer Elektriker uddannelsen. Eleverne skal have kendskab til elforsyningens indflydelse på bæredygtig ventilation og eleverne skal kunne forstå konsekvenserne af luftskifte i boligen.

16 16 Temahæfte 1: Kompetencer og uddannelser Nyt tilbud af erhvervsuddannelser Opvarmning af fremtidens energihus Elektriker- og VVS-uddannelsen. Det valgfrie specialefag tager udgangspunkt i opvarmning af nye huse i energiklasse Uddannelsen består af en teoretisk del, som indeholder varmetabsberegning og muligheder for opvarmning, herunder solvarme, solceller, varmepumper, biobrændsel, vandbårne anlæg eller ventilationsvarme samt dimensionering af disse typer anlæg og en kombination af disse energikilder. Den praktisk del omhandler installation af varmepumper, solceller, biobrændsel, ventilationsvarmepumper osv., og indregulering af de forskellige anlæg. Kurset afsluttes med prøve og udmunder i et energispecialistcertifikat. Genbrug Struktør-, tømrer-, elektriker-, murer- og VVS-uddannelsen. I undervisningen etableres der holdningsbearbejdende forløb, hvor eleverne belønnes for at sørge for korrekt affaldshåndtering. Der gennemføres herigennem holdningsbearbejdende aktiviteter som sætter fokus på genbrug og korrekt affaldshåndtering. Solenergi, vindenergi og varmepumper Tømrer, elektrikere og VVS-uddannelsen. I dette kursus skal eleverne lære om vedvarende energi, anvendelse af bæredygtige materialer. Energioptimering og gennemførelse af energitjek. Eleverne skal bibringes en forståelse af grundelementerne ved bæredygtig byggeri. Energioptimering Tømreruddannelsen. Igennem tømreruddannelsen oparbejdes viden om grundlæggende energibegreber, samt forståelse af CO2-problematiken. Der vil være fokus på følgende områder: Energiforbrug, energibesparelser, bygningstyper og relevante energiløsninger, således eleven kan vurdere energibesparelser og CO2-besparelse samt indgå i dialog med kolleger og kunder om relevante energiløsninger.

17 Temahæfte 1: Kompetencer og uddannelser 17 Nyt tilbud af kurser på bygningskonstruktøruddannelsen Vedvarende energikilder og energistyringssystemer Et kursus for bygningskonstruktører m.fl. Deltageren vil kunne rådgive bygherre om mulighederne for de mest almindelige vedvarende energikilder og energistyringssystemer, samt kunne udarbejde et kvalificeret projektmateriale. Integreret energidesign og ventilation Et kursus for ingeniører m.fl. Et større kontorbyggeri kortlægges og vurderes for mulige bæredygtige tiltag. Der udarbejdes ingeniørberegninger af indeklima og energiforbrug. Den studerende skal erhverve sig færdigheder i bygningers integrerede energidesign, indeklimaanalyse og -vurderinger samt projektering af ventilationsanlæg. Nyt tilbud af kurser på ingeniøruddannelsen Bæredygtig udvikling og design Et kursus for ingeniører m.fl. Kurset har fokus på det tværfaglige samarbejde mellem de forskellige ingeniørretninger og tager udgangspunkt i at opstille en handlingsplan for at opnå en bæredygtig institution uden afbrænding af fossile brændstoffer i Kurset har som formål at udvikle kompetencer hos deltagerne således, at de vil være i stand til at være med til at opfylde regeringens målsætning om at gøre Danmark til et samfund uden afbrænding af fossile brændstoffer i år 2050.

18 18 Temahæfte 1: Kompetencer og uddannelser Fakta om projektet Projekt Opkvalificering af region Sjælland til bæredygtigt byggeri gennemføres i et samarbejde mellem erhvervsskoler, en akademiuddannelse og ingeniørhøjskoler og med Selandia Center for Erhvervsrettet uddannelse som overodnet projektansvarlig. Projektet gennemføres i perioden september 2011 februar Projektets aktiviteter: Kortlægning: Behov for kompetencer og uddannelser Udvikling af uddannelsestilbud Kvalificering af undervisere og konsulenter Gennemføre det nye uddannelsestilbud Evaluering og justering Gennem projektet vil der være en løbende opsamling og formidling af erfaringer. Projektets mål er, at uddannelsesinstitutionerne leverer målrettet opkvalificering inden for temaet bæredygtigt byggeri til nuværende medarbejdere og kommende arbejdskraft i primært mindre virksomheder inden for region Sjællands bygge- og anlægssektor. Uddannelsesinstitutionerne ønsker på den måde at bidrage til region Sjællands grønne profil med fokus på miljørigtighed og bæredygtighed. Samtidig skal projektet aktivt understøtte udviklingen af erhvervsområdet og styrke det innovative beredskab inden for bygge- anlægssektoren. Projektets målgruppe: Undervisere og uddannelseskonsulenter. Medarbejdere inden for den regionale bygge- og anlægssektor. Mindre og mellemstore bygge- og anlægsvirksomheder. Den kommende arbejdsstyrke (elever og studerende).

19 Temahæfte 1: Kompetencer og uddannelser 19 Temahæfter på vej Dette temahæfte om Kompetencer og uddannelse er det første af en serie på tre temahæfter, der skal bidrage til at opsamle og formidle projektets resultater. Temahæfte 1: Kompetence og uddannelse I dette første temahæfte introduceres projektets fundament og definitionen af bæredygtigt byggeri. Samtidig præsenteres de første resultater i form af en beskrivelse af, hvad der kendetegner en kompetent opgaveløsning inden for bæredygtigt byggeri og en præsentation af de uddannelser, der udvikles og udbydes. Målgruppen for temahæftet er både uddannelsesinstitutionernes interne aktører og eksterne samarbejdspartnere. Temahæftet udgives september Temahæfte 2: Kvalificering i et klyngeperspektiv Temahæftet skal bidrage til at tegne mulige modeller og scenarier for, hvordan kvalificering og kompetenceudvikling af medarbejderne kan indgå som et aktivt parameter, når virksomheder danner klynger for at fokusere og satse på bæredygtigt byggeri og på den måde styrke deres konkurrenceevne. Målgruppen for temahæftet er især uddannelsesinstitutionernes eksterne samarbejdspartnere. Temahæftet udgives primo Temahæfte 3: Uddannelser i samspil med praksis Temahæftet samler op på projektets erfaringer og ser på de fremtidige perspektiver med at gennemføre kompetenceudvikling inden for bæredygtigt byggeri. Der vil især være fokus på lærerrollen, undervisningens tilrettelæggelse og samspillet med praksis. Målgruppen for temahæftet er især uddannelsesinstitutionernes interne aktører. Temahæftet udgives primo 2014.

20 Partnerinstitutioner Projektet gennemføres i et samarbejde mellem følgende, regionale uddannelsesinstitutioner: Selandia - Center for Erhvervsrettet Uddannelse. EUC Sjælland ErhvervsuddannelsesCenter. CELF - Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster. EUC Nordvestsjælland. Roskilde Tekniske Skole. Erhvervs Akademi Sjælland. Ingeniørhøjskolen i København (IHK). Projektets styregruppe består af repræsentanter fra: Selandia - Center for Erhvervsrettet Uddannelse. Videnscenter for Energirigtig byggeri. Dansk Byggeri. EUC Sjælland. Ingeniørhøjskolen i København (IHK). Erhvervs Akademi Sjælland. Selandia - Center for Erhvervsrettet Uddannelse fungerer som overordnet projektansvarlig for projektets gennemførelse med Henrik Helge som projektleder. FFP Kommunikation Graphic Aid Sekretariat: Bredahlsgade Slagelse Tlf

Nye uddannelsestilbud i. Bæredygtigt Byggeri

Nye uddannelsestilbud i. Bæredygtigt Byggeri Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri Uddannelser udviklet af erhvervsskolerne i region Sjælland, Erhvervsakademi Sjælland samt Ingeniørhøjskolen i København Praktiske generelle oplysninger: Økonomi:

Læs mere

Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri

Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri AMU kurserne vil blive afholdt vinter 2012/2013 Ingeniør- og akademikurserne vil blive afholdt i foråret 2013 Projekt Opkvalificering af region Sjælland til

Læs mere

VALG AF CERTIFICERINGSORDNING I DK

VALG AF CERTIFICERINGSORDNING I DK VALG AF CERTIFICERINGSORDNING I DK HARPA BIRGISDOTTIR 2009 Vi har brug for en certificeringsordning for bæredygtigt byggeri Samme forståelse af begreber mv. Erfaringer med at emnet forsvandt i projektforløbet

Læs mere

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri sådan kommer du godt i gang FÅ DE BEDSTE RESULTATER TIL TIDEN Har du lyst til at: At forbedre dine faglige kompetencer? Mindske fejl og

Læs mere

ZERObyg kursuskatalog for håndværkere efterår og vinter 2013. Bryd igennem! Bliv fremtidens håndværker med energikompetencer

ZERObyg kursuskatalog for håndværkere efterår og vinter 2013. Bryd igennem! Bliv fremtidens håndværker med energikompetencer ZERObyg kursuskatalog for håndværkere efterår og vinter 2013 Bryd igennem! Bliv fremtidens håndværker med energikompetencer En gevinst for dig, dine kunder og miljøet 0 ZERObyg ZERObyg er et projektsamarbejde

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

5 Ugers kursuspakke for byggebranchen

5 Ugers kursuspakke for byggebranchen 5 Ugers kursuspakke for byggebranchen Bygge og Anlæg 25 dage HANSENBERGteknia bygge & anlæg 1 Kurser AMU-mål Se noter Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Uge 43 Dampspærre, nye bygninger Dampspærre, reno.

Læs mere

Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri

Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri Tine Steen Larsen, PhD Konsulent Energi, Indeklima & bæredygtigt byggeri UCN act2learn TEKNOLOGI Hvem er jeg? Uddannelse DGNB konsulent, Green Building

Læs mere

EU s initiativ til opgradering af byggebranchens arbejdsstyrke inden for energieffektivitet og vedvarende energi. Styregruppemødet. 20.

EU s initiativ til opgradering af byggebranchens arbejdsstyrke inden for energieffektivitet og vedvarende energi. Styregruppemødet. 20. EU s initiativ til opgradering af byggebranchens arbejdsstyrke inden for energieffektivitet og vedvarende energi Styregruppemødet 20. Juni 2012 Forslag til dagsordenen 1. Status for Status quo rapporten

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB)

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014 Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Introduktion Indlægsholder Jørgen Lange Teknikumingeniør 1987, Byggeri,

Læs mere

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked Når der skal efteruddannes i bygge- og anlægsbranchen, er fokus rettet imod medarbejdere, der kommer fra andre brancher - og jo yngre de er, jo mere uddannelse modtager

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Get Up, Green Up COWI

Get Up, Green Up COWI Get Up, Green Up COWI Hvorfor DK-GBC og DGNB? Mette Qvist, Green Building Council Denmark Byggeri og miljø Byggesektoren er vigtig for miljø og ressourcer 42% energiforbrug i Europa 35% drivhusgas i

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2011

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2011 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2011 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter

Læs mere

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Uddannelsesråd Lolland-Falster STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang

Læs mere

Torben Dalsgaard. Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker

Torben Dalsgaard. Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker Torben Dalsgaard Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker Energibesparelser Hvorfor? Hvor? Hvordan? Hvorfor? Klimaet Politisk Pengene Hvor? Vedvarende energi Nye bygninger Eksisterende

Læs mere

Kom et skridt foran dine konkurrenter og tjen flere penge. Kursusprogram for foråret 2013 OBS! Der tilbydes allerede kurser fra uge 6!

Kom et skridt foran dine konkurrenter og tjen flere penge. Kursusprogram for foråret 2013 OBS! Der tilbydes allerede kurser fra uge 6! Kom et skridt foran dine konkurrenter og tjen flere penge Kursusprogram for foråret OBS! Der tilbydes allerede kurser fra uge 6! 1 Indhold Uddannelsesplanlægning side 3 Energivejlederkurser side 4 ZERObyg

Læs mere

Byggebranchens bidrag til strategi for energirenovering 9. maj Hvad kan byggefagene bidrage med?

Byggebranchens bidrag til strategi for energirenovering 9. maj Hvad kan byggefagene bidrage med? Byggebranchens bidrag til strategi for energirenovering 9. maj 2012 Hvad kan byggefagene bidrage med? v/ Vagn Holk Videncenter for energibesparelser i bygninger Build up skills? EU s 2020 mål på energiområdet:

Læs mere

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer) Bilag 1: Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag 1. semester 5 ECTS 1A Byggeforståelse (introduktion til byggebranchen) Skal kunne håndtere afkodning af detaljeringsgraden af udbudsmaterialet

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Innovation, iværksætteri og talenter på ungdomsuddannelser Udfordring Den regionale vækst og udviklingsstrategi adresserer

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Projektbeskrivelse. 1. Stamoplysninger Projekttitel. Indsatsområde

Projektbeskrivelse. 1. Stamoplysninger Projekttitel. Indsatsområde Projektbeskrivelse 1. Stamoplysninger Projekttitel Indsatsområde Der er pt. en række store byggeprojekter i gang eller under opstart i Nordjylland, som alle indebærer stor aktivitet og dermed behov for

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014 DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI Alte BÆREDYGTIGHED I RAMBØLL BYGGERI BÆREDYGTIGHEDS TEAM Certificeringsopgaver Skræddersyet strategier Bygherrerådgivning Dokumentationspakker for materiale producenter

Læs mere

Byggeriets Arbejdsmiljøbus Projektbeskrivelse 2012-2014

Byggeriets Arbejdsmiljøbus Projektbeskrivelse 2012-2014 27. september 2011 Byggeriets Arbejdsmiljøbus Projektbeskrivelse 2012-2014 Byggeriets Arbejdsmiljøbus er en mobil konsulenttjeneste, som har til formål at formidle god arbejdsmiljøpraksis og viden om udvikling

Læs mere

Evalueringsrapport af bæredygtigheds-kursus

Evalueringsrapport af bæredygtigheds-kursus Evalueringsrapport af bæredygtigheds-kursus INDHOLDSFORTEGNELSE Kursusindhold side 3 Baggrund og formål side 3 Forløb side 3 Deltagere side 3 Evaluering side 4 Udbytte side 4 Konklusion og anbefaling side

Læs mere

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1.

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1. De nye grundforløb - Intention, indhold & struktur Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet Side 1 Side 2 Grundforløbets 1. del 20 uger Skal udvikle elevens almene og brede erhvervsfaglige

Læs mere

ZERObyg kursuskatalog for håndværkere vinteren 2013/2014. Bryd igennem! Bliv fremtidens håndværker med energikompetencer

ZERObyg kursuskatalog for håndværkere vinteren 2013/2014. Bryd igennem! Bliv fremtidens håndværker med energikompetencer ZERObyg kursuskatalog for håndværkere vinteren 2013/2014 Bryd igennem! Bliv fremtidens håndværker med energikompetencer En gevinst for dig, dine kunder og miljøet 0 ZERObyg ZERObyg er et projektsamarbejde

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

DNV Gødstrup. Bilag 10.11 Miljøplan

DNV Gødstrup. Bilag 10.11 Miljøplan DNV Gødstrup Bilag 10.11 Miljøplan Dokumentnummer: DNV C BP 08 Bilag 10_11 til Byggeprogram Projekt: H10159 Rev. Dato Tekst Firma Udarbejdet Kontrolleret Godkendt 29.06.2012 Byggeprogram etape 1 HLH PWA

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

Akademiuddannelsen i Energiteknologi. Tag et enkelt modul eller hele uddannelsen. VE-moduler: SOLCELLER VARMEPUMPER BIOMASSEKEDLER OG -OVNE SOLVARME

Akademiuddannelsen i Energiteknologi. Tag et enkelt modul eller hele uddannelsen. VE-moduler: SOLCELLER VARMEPUMPER BIOMASSEKEDLER OG -OVNE SOLVARME Akademiuddannelsen i Energiteknologi Tag et enkelt modul eller hele uddannelsen VE-moduler: SOLCELLER VARMEPUMPER BIOMASSEKEDLER OG -OVNE SOLVARME MED AKADEMIUDDANNELSEN I ENERGITEKNOLOGI KAN DU: Rådgive

Læs mere

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi 22.9.215 Baggrund Iværksætter- og vækstpolitikken står i disse år over for en række store, spændende udfordringer. I Danmark starter hvert år mellem 17.

Læs mere

Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion. Vejle, 25. marts 2015

Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion. Vejle, 25. marts 2015 Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion Vejle, 25. marts 2015 1 PROGRAM 1. Velkomst 2. Vækstforum: Handlingsplan, mål og kriterier 3. Socialfonden 2014-20 rammer,

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Genanvendelsesordning. - Spar ressourcer med genanvendelsesordningen for ROCKWOOL og ROCKFON produkter

Genanvendelsesordning. - Spar ressourcer med genanvendelsesordningen for ROCKWOOL og ROCKFON produkter Genanvendelsesordning - Spar ressourcer med genanvendelsesordningen for ROCKWOOL og ROCKFON produkter Spar ressourcer med ROCKWOOL og ROCKFONs genanvendelsesordning Affald fra bygge-og anlægssektoren udgør

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

FAGRETNINGER ERHVERVSUDDANNELSERNE. Erhvervsskolen Nordsjælland. Esnord.dk. for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10.

FAGRETNINGER ERHVERVSUDDANNELSERNE. Erhvervsskolen Nordsjælland. Esnord.dk. for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10. Etablering og udvikling Erhvervsskolen Nordsjælland FAGRETNINGER PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10. klasse Esnord.dk Erhvervsskolen Nordsjælland EUD EUX HHX

Læs mere

Læseplan for valgfaget byggeværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget byggeværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget byggeværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Byggepladsen 4 Håndværk 5 Sikkerhed og arbejdsmiljø 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget byggeværksted

Læs mere

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN

Læs mere

Samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder. Jobcenterleder Troels Kjærgaard

Samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder. Jobcenterleder Troels Kjærgaard Samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder Jobcenterleder Troels Kjærgaard Designarbejdsgruppen Virksomhedsrettede mål i Beskæftigelsesplanen 2007 2013: Årlige mål for den virksomhedsvendte indsats 2014:

Læs mere

BedreBolig tjekliste til projektgennemgang

BedreBolig tjekliste til projektgennemgang BedreBolig tjekliste til projektgennemgang Bilag 7 til Vejledning for BedreBolig-rådgivere Formål og grundlag Formålet med en BedreBolig-projektgennemgang er at sikre boligejeren den fulde værdi af sit

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

DGNB Konsulentuddannelse

DGNB Konsulentuddannelse DGNB Konsulentuddannelse En uddannelse som konsulent i DGNB system Denmark giver dig en indgående forståelse for DGNB certificeringssystemet og for, hvordan du kan bruge systemet som en guide til at komme

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Indledning Solrød Kommune, Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, EUC Sjælland og Roskilde Tekniske

Læs mere

Leder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse

Leder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse SAMMENHÆNGSKRAFT FORORD Ledelse i den offentlige sektor er et utroligt spændende og krævende felt at være i. Borgerne har stadig større forventninger til den offentlige service. Samtidig møder vi løbende

Læs mere

Centres of Excellence

Centres of Excellence Cleantech Integrator Modul 1 Energi- og miljøpolitik Tid: 5 dage: 2/1-8/1 2013 eller 3/6-7/6 2013 Målgruppe: Elever på uddannelserne: elektriker, automatiktekniker, VVS energi, energiteknik Energi- og

Læs mere

Nytteværdi og synergi af et tværfagligt samarbejde

Nytteværdi og synergi af et tværfagligt samarbejde Nytteværdi og synergi af et tværfagligt samarbejde - Præsentation af et tværfagligt samarbejde mellem Bygningsingeniører og bygningskonstruktører på VIA University College Lotte Thøgersen Forskningschef

Læs mere

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Safarrissoq Hvor de stille strømme tager fart men!!!! Tiltag der påvirker markedet for vedvarende energi Stigende priser på fossile brændsler Energi- og forsyningsselskaber

Læs mere

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Byggeteknologi

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Byggeteknologi Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Byggeteknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret videregående

Læs mere

Commissioning Kvalitetsstyring af byggeri

Commissioning Kvalitetsstyring af byggeri Kvalitetsstyring af byggeri Totaløkonomi i byggeprojekter Drift, vedligehold, opførelse, indeklima, afgifter, energiforbrug 1 Samordnet design og idriftsættelse Hvad vil vi opnå? Hvad er Commissioning?

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Helhedsorienteret undervisning.

Helhedsorienteret undervisning. Helhedsorienteret Undervisning Indledning Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

MARTS 2016 ENERGIPOLITIK. Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1

MARTS 2016 ENERGIPOLITIK. Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1 MARTS 2016 ENERGIPOLITIK Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1 Indhold ALMEN BOLIGORGANISATION AARHUS Vestergårdsvej 15 8260 Aarhus Telefon 87 406 700 Fax 87 406 701 post@alboa.dk www.alboa.dk CVR 29462518

Læs mere

TUP 2012 Fra Plan til Udvikling

TUP 2012 Fra Plan til Udvikling VEU Center FYN TUP 2012 Fra Plan til Udvikling Formiddag: 09:30 12:15: Projektpræsentation og forventningsafstemning Velkomst og præsentation af Projektorganisationen v. Kursus- og udviklingschef Else

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

UDVIKLING OG IMPLEMENTERING

UDVIKLING OG IMPLEMENTERING Temahæfte 2 UDVIKLING OG IMPLEMENTERING af undervisning og kurser inden for bæredygtigt byggeri i bygge- og anlægssektoren Opkvalificering af region Sjælland til Bæredygtigt Byggeri 2 Temahæfte 2: Udvikling

Læs mere

BedreBolig-Rådgiver og EMO Konsulent

BedreBolig-Rådgiver og EMO Konsulent BedreBolig-Rådgiver og EMO Konsulent Uddannelsesbeskrivelse 1/8 2015 Følgende er læringsmål for uddannelse til Energikonsulent under Energimærkningsordningen (EMO) og under BedreBolig-ordningen (BB). Læringsmålene

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

NYE VEJE NYE JOB. Et EU-socialfondsprojekt. Introduktion til projektet

NYE VEJE NYE JOB. Et EU-socialfondsprojekt. Introduktion til projektet NYE VEJE NYE JOB Et EU-socialfondsprojekt Introduktion til projektet NYE VEJE - et kompetenceløft på alle niveauer Vi kan blive endnu bedre til at udnytte eksisterende tilbud på tværs af organisatoriske

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Styrket regional indsats for erhvervsuddannelse for voksne i Region Sjælland (EUV for 25-30 årige) Udfordring For at kunne

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518 Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518 Indstilling: Indstilles til tilskud X Indstilles med forbehold Indstilles til afslag Projektdata: Ansøgers navn Selandia, Center for Erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt. Januar 2014 VALGFAGSKATALOG. Gældende for valgfag i 3. - 4. og 5. BK. Revision 20.01.

Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt. Januar 2014 VALGFAGSKATALOG. Gældende for valgfag i 3. - 4. og 5. BK. Revision 20.01. Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2014 VALGFAGSKATALOG Gældende for valgfag i 3. - 4. og 5. BK Revision 20.01.2014 VALGFAGSPLAN Valgfrie emner er studieaktiviteter, som

Læs mere

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder.

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Tværfaglig forståelse er blevet mere kritisk Byggeriet har

Læs mere

Ny strukturfondsperiode 2014-2020

Ny strukturfondsperiode 2014-2020 Ny strukturfondsperiode 2014-2020 Gete Villefrance e-mail: anna-gete.villefrance@ru.rm.dk www.regionmidtjylland.dk Processen 2014-2020 EU 2020 EU s strategiske retningslinier DK s nationale reform program

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Notat om etablering af Læringscenter Holbæk som en del af Uddannelses- og Læringscenter Nordvestsjælland

Notat om etablering af Læringscenter Holbæk som en del af Uddannelses- og Læringscenter Nordvestsjælland Notat om etablering af Læringscenter Holbæk som en del af Uddannelses- og Læringscenter Nordvestsjælland Den store vision Udflytningen af statslige arbejdspladser til Holbæk Kommune har skabt et åbent

Læs mere

GG strategi 27. juli Forord

GG strategi 27. juli Forord GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge

Læs mere

Centres of Excellence

Centres of Excellence Cleantech Integrator Modul 1 Energi- og miljøpolitik Tid: 5 dage: 2/1-8/1 2013 eller 3/6-7/6 2013 Målgruppe: Elever på uddannelserne: elektriker, automatiktekniker, VVS energi, energiteknik Energi- og

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi

Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi For at vi på ZBC kan leve op til kravene i den kommende EUD reform er det nødvendigt, at vi fortsat sikrer udvikling af medarbejdernes kompetencer. Udgangspunktet for kompetenceudviklingen

Læs mere

STRATEGI Udfordringerne i perioden

STRATEGI Udfordringerne i perioden For Randers Social- og Sundhedsskole Udfordringerne i perioden 2016-2018 Uddannelser I den kommende strategiperiode vil der være fokus på, at skolen i EUD-uddannelserne arbejder for at opfylde de fire

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

En historie om: Koordineret lederuddannelse

En historie om: Koordineret lederuddannelse FOKUSS Forum for Koordineret Uddannelsesindsats på Social- og Sundhedsområdet En historie om: Koordineret lederuddannelse Marianne Elbrønd, Social & SundhedsSkolen, Herning Et kig ud i fremtiden 2008-2012

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Svendborg Kommunes Innovative Energispareprojekt 2012 2018 V. Kristian R. Bernhard. Offentlig / privat partnering

Svendborg Kommunes Innovative Energispareprojekt 2012 2018 V. Kristian R. Bernhard. Offentlig / privat partnering Svendborg Kommunes Innovative Energispareprojekt 2012 2018 V. Kristian R. Bernhard Offentlig / privat partnering Hvor stod Svendborg Kommune i 2012? De tekniske forbedringer er gennemført ca. 80 % CTS

Læs mere

Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen.

Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce samarbejde med mindst 40 erhvervsskoler

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere