Temahæfte 1. Kompetencer og uddannelser. Opkvalificering af region Sjælland til bæredygtigt byggeri

Transkript

1 Temahæfte 1 Kompetencer og uddannelser Opkvalificering af region Sjælland til bæredygtigt byggeri

2 Temahæfte 1: Kompetencer og uddannelser Fremtidens byggeri er bæredygtigt Omlægningen af Danmark til et fossilt uafhængigt samfund i 2050 har sat fokus på bæredygtigt byggeri. I årene fremover vil der derfor blive stillet skærpede krav til virksomheder og medarbejdere inden for bygge- og anlægssektoren om at bygge og renovere bæredygtigt. En række uddannelsesinstitutioner i region Sjælland er gået sammen om projektet Opkvalificering af region Sjælland til bæredygtigt byggeri for at understøtte regeringens målsætninger og være aktive medspillere i region Sjællands bestræbelser på, at være en grøn region med en miljørigtig og bæredygtig profil. Ambitionen er også at styrke bæredygtigt byggeri som ekspanderende forretningsområde og potentiel eksportmulighed ved at understøtte kompetencerne til at udvikle og bruge innovative løsninger. Projektets overordnede formål er at kvalificere den regionale arbejdsstyrke inden for bygge- og anlægssektoren til kompetent at kunne løfte fremtidige arbejdsopgaver inden for bæredygtigt byggeri. Samtidig skal projektet sikre løbende opsamling og formidling af viden omkring bæredygtigt byggeri, som vil kunne medvirke til at sikre en langsigtet og målrettet udvikling inden for den regionale bygge- og anlægssektor. Uddannelsesinstitutionerne i region Sjælland har, når projektet er slut primo 2014, gennemført kompetenceudvikling for ca. 200 medarbejdere ansat på forskellige mindre og mellemstore bygge- og anlægsvirksomheder, og ca. 750 elever og studerende, der udgør den kommende arbejdsstyrke. Dette temahæfte er det første af en serie af tre temahæfter, der skal bidrage til at opsamle og formidle projektets resultater. I dette første temahæfte introduceres projektets fundament, samtidig med de første resultater præsenteres i form af en beskrivelse af, hvad der kendetegner en kompetent opgaveløsning inden for bæredygtigt byggeri efterfulgt af en præsentation af de uddannelser, der udvikles og udbydes. Temahæftet er tilrettelagt i samarbejde med projektleder Henrik Helge og udarbejdet af konsulentfirmaet ARGO ved chefkonsulent Mette Vase. Henrik Helge, Projektleder September 2012

3 Temahæfte 1: Kompetencer og uddannelser Indholdsfortegnelse Fremtidens byggeri er bæredygtigt 2 Definition af bæredygtigt byggeri 4 Den kompetente opgaveløsning 7 Uddannelse i samspil med praksis 9 Nyt regionalt uddannelsestilbud om bæredygtigt byggeri 11 Nyt tilbud af AMU-uddannelser 12 Nyt tilbud af erhvervsuddannelser 15 Nyt tilbud af kurser på bygningskonstruktøruddannelsen 17 Nyt tilbud af kurser på ingeniøruddannelsen 17 Fakta om projektet 18 Temahæfter på vej 19 Partnerinstitutioner 20 Kolofon Udgivelsesår 2012 Udgiver Selandia-CEU Tekst og tilrettelæggelse Mette Vase, Argo Redaktionen Henrik Helge Mette Vase Pia Svendsen Tryk Green Graphic Produktion, design og layout FFP Kommunikation Graphic Aid Oplag 500 stk.

4 4 Temahæfte 1: Kompetencer og uddannelser Definition af bæredygtigt byggeri På verdensplan findes der mange forskellige certificeringsordninger til at vurdere, om et byggeri er bæredygtigt eller ej. Certificeringerne tjener det formål at have fælles målestok, krav eller faktorer til at bedømme bæredygtigheden af et byggeri ud fra. Internationalt er certifikater som BREEAM 1 og LEED 2 udbredte, og begge ordninger er kendetegnet ved at have en række kategorier, som skal opfyldes efter relativt fastlagte metoder. Fordelen er, at det på den måde er let at sammenligne byggerier på tværs af landegrænser. Ulempen er til gengæld, at der ikke tages højde for nationale forhold som f.eks. lovgivning, geografi og demografi. Den tyske certificeringsordning DGNB 3 bygger videre på elementer fra BREEAM og LEED, men har en mere helhedsorienteret tilgang til forståelse af bæredygtigt byggeri, fordi byggeriets bæredygtighed vurderes i forhold til alle bæredygtighedsaspekterne, dvs. både det sociale, det økonomiske og klimaet. Det betyder f.eks., at energirigtighed kun udgør 22 % af den samlede vurdering. Samtidig er der en stor metodefrihed, hvilket betyder, at ordningen understøtter innovative processer og kan tilpasse sig fremtidens tekniske og samfundsmæssige udvikling.

5 Temahæfte 1: Kompetencer og uddannelser 5 I Danmark har bl.a. Erhvervsstyrelsen været initiativtager til at arbejde hen imod at få etableret et dansk Green Building Council og en dansk certificering af bæredygtigt byggeri inspireret af den tyske ordning. Målet er at etablere én fælles frivillig certificering af bæredygtigt byggeri. Både for at give et sundere og mere miljørigtigt byggeri uden at påføre byggeriet væsentlige ekstraomkostninger og for at styrke danske firmaers konkurrenceevne. Ordningen skal benyttes både på den eksisterende bygningsmasse og ved nybyggeri. I foråret 2012 har dansk Green Building Council således lanceret DGNB Danmark en bæredygtig ordning 4. Udover bæredygtig bygningscertificering, der er frivillig, eksisterer der en række gældende regler i form af Bygningsreglement (BR 2010), som byggeriet skal overholde i forhold til f.eks. energiforbrug. Derudover kan en bygning klassificeres som Bygningsklasse (BK 2020), når den har en energiramme, der pr. m 2 ikke overstiger 20 k Wh pr. år. BK 2020 er indført som frivillig ordning og bliver obligatorisk ved opførelsen af nybyggeri i Projektet Opkvalificering af region Sjælland til bæredygtigt byggeri tager overordnet afsæt i en forståelse af bæredygtigt byggeri, der hviler på bæredygtigt bygningscertificering for at sikre en helhedsorienteret tilgang til byggeriet og understøtte de fremtidige krav, der vil stilles i forbindelse med f.eks. udbud af opgaver inden for byggeriet. For at fremtidssikre de uddannelser, der udvikles og udbydes i forbindelse med projektet, tages der også afsæt i Erhvervsstyrelsens BK 2020, der fremover vil blive standard for byggeri i Danmark, ligesom uddannelserne skal give viden om de gældende regler i form af BR ) BREEAM er en engelsk bæredygtighedsordning drevet af BRE (Building Research Establishment), hvor bæredygtige byggerier bedømmes efter 10 kategorier: Ledelse, Sundhed & Trivsel, Energi, Transport, Vand, Materialer, Affald, Arealforbrug & Økologi, Forurening og Innovation. 2) LEED er en amerikansk bæredygtighedsordning, der bygger på BREEAM. Den er drevet af USGBC (U.S. Green Building Council), hvor bæredygtige byggerier bedømmes efter 7 kategorier: Bæredygtig byggegrund, Vandeffektivitet, Energi & Atmosfære, Materialer & Ressourcer, Kvalitet af indemiljøet, Innovation og Regional prioritering. 3) DGNB står for Deutsche Gesellshaft für Nachhaltiges Bauen. 4) DGNB Denmark indeholder følgende 6 parametre, som det bæredygtige byggeri skal bedømmes efter: Miljømæssig kvalitet, Økonomisk kvalitet, Sociokulturel og Funktionel kvalitet, Teknisk kvalitet, Kvalitet i processen og Byggegrundens kvalitet. Læs mere om DGNB Denmark på 5) Erhvervsstyrelsen.

6 6 Temahæfte 1: Kompetencer og uddannelser I forbindelse med projektets kortlægning af det eksisterende udbud af uddannelser og vurdering af behov for udvikling af nye uddannelser, er der arbejdet ud fra en overordnet definition af bæredygtigt byggeri, der hviler på bæredygtig bygningscertificering og de gældende regler og mål i form af BR 2010 og BK Derudover er der taget afsæt i en række fokuspunkter for at understøtte den helhedsorienterede tilgang til bæredygtigt byggeri. Det første fokuspunkt Tværfaglighed og kommunikation i forhold til fagsprog og generationsskifte skal især understøtte, at de forskellige faggrupper kan indgå i et tværfagligt samarbejde. Det andet fokuspunkt omkring holdninger skal understøtte, at der tages ejerskab til en bærdygtig tilgang til byggeri. Det tredje fokuspunkt om digitalisering skal understøtte, at de nødvendige kompetencer for at søge informationer og kommunikere digitalt er til stede. Endelig skal fokuspunktet ledelse understøtte, at planlægningen og tilrettelæggelse af arbejdet og f.eks. byggepladsens indretning har et bæredygtigt afsæt og understøtter kommunikation mellem de forskellige aktører og faggrupper. Model over definition og fokus for bæredygtigt byggeri Bæredygtig bygningscertificering BR 2010 BK 2020 FOKUSPUNKTER Tværfaglighed og kommunikation Holdninger Digitalisering Ledelse NYT UDDANNELSESTILBUD

7 Temahæfte 1: Kompetencer og uddannelser 7 Den kompetente opgaveløsning De enkelte målgrupper for projektet håndværkerne, bygningskonstruktørerne og ingeniørerne har forskellige jobfunktioner og roller, og beskæftiger sig derfor på forskellig vis med bæredygtigt byggeri. Fælles for de enkelte medarbejdergrupper er dog, at en kompetent opgaveløsning må hvile på en grundlæggende forståelse af, hvad bæredygtig bygningscertificering er for at kunne se egen rolle og andel i den samlede proces. Samtidig skal de have kendskab til gældende regler, standarder og målsætninger i form af BR 2010 og BK Arbejdet med bæredygtigt byggeri kræver en helhedsorienteret tilgang, hvor afsættet i højere grad er det samlede byggeri, samtidig med at gældende krav og standarder overholdes. I den konkrete situation er det ikke på forhånd givet, hvilken løsning der er mest hensigtsmæssig, da der især i forhold til bygningscertificering er metodefrihed. Den kompetente opgaveløsning er derfor kendetegnet ved evnen til at identificere og afgrænse den konkrete opgave, så de mest hensigtsmæssige metoder anvendes til at omsætter krav og standarder til løsninger i praksis.

8 8 Temahæfte 1: Kompetencer og uddannelser Det nye fokus på det samlede byggeri medfører, at opgaven skal ses i en kompleks sammenhæng, hvor forskellige faggrupper bidrager. En opgaveløsning, der tilsyneladende virker korrekt for en faggruppe, kan have negative konsekvenser for andre faggrupper eller andre dele af byggeriet. Det er derfor afgørende, at de enkelte faggrupper kan forholde sig til både positive og negative konsekvenser af de løsninger og metoder, der vælges. Kompetent opgaveløsning indenfor arbejdsfeltet bæredygtigt byggeri er derfor kendetegnet ved, at der skal være et tværfagligt samarbejde, hvor der fælles skabes ny viden og løses opgaver ud fra f.eks. en fælles handlingsplan. Der er en vedvarende og hastig udvikling af nye produkter, løsninger, metoder og teknologier, der understøtter bæredygtigt byggeri. Medarbejderne skal derfor udvikle og forfine deres egen praksis ved både at være opsøgende over for ny viden og nye tilgange og drage sine erfaringer med at omsætte og anvende dem. Den kompetente opgaveløsning er derfor også kendetegnet ved, at man udvikler sine kompetencer løbende, så der sker et konstruktivt samspil mellem egne praktiske erfaringer, nye metoder og teknologier og f.eks. fagteknisk viden erhvervet gennem uddannelse. Kendetegn ved den kompetente opgaveløsning indenfor bæredygtigt byggeri: Forståelse for egen rolle og bidrag til opfyldelse af bæredygtigt byggeri. Kendskab til krav og standarder. Evne til at omsætte krav og standarder m.m. i praksis. Tværfagligt samarbejde og videndeling. Identificere og afgrænse arbejdsopgaver og anvende den mest hensigtsmæssige metode. Finde nye løsninger i takt med udviklingen af teknologier m.m. Læring af egne praksiserfaringer.

9 Temahæfte 1: Kompetencer og uddannelser 9 Uddannelse i samspil med praksis Der skal udvikles nye og andre dimensioner i uddannelsestilbuddet, for at uddannelserne skaber samspil med praksis og klæder medarbejderne på til en kompetent opgaveløsning inden for bæredygtigt byggeri. Uddannelserne skal bidrage med fagteknisk viden i form af kendskab til standarder, regler, nye teknologier, metoder osv. For at uddannelserne også understøtter en mere helheldsorienteret tilgang til byggeriet og en øget tværfaglig praksis, skal uddannelserne derudover bidrage til holdningsbearbejdelse og refleksion over egen praksis. Inden for byggeriet er der en række faglige felter f.eks. murer, tømrer, elektrikere, VVS, bygningskonstruktører og ingeniører der er kendetegnet ved, at de hver især har en faglig identitet som profession, der præger deres respektive iagttagelsesperspektiver. Dvs. hvert faglige felt har et dominerende iagttagelsesperspektiv, der er baseret på de regler, normer og teknikker, som har udviklet sig over tid. Det perspektiv er med til at definere og rammesætte opgaver og er afgørende for, hvilke nye indtryk fra omverdenen der lukkes ind. F.eks. om bæredygtighed og samarbejdet med andre faggrupper betragtes som en relevant dimension ved byggeri og gøres til en integreret del af opgaveløsningen.

10 10 Temahæfte 1: Kompetencer og uddannelser For at uddannelserne kan skabe samspil med praksis og bidrage til en mere helhedsorienteret tilgang til byggeriet, skal de derfor give mulighed for at praktisere tværfaglighed, gøre sig erfaringer med at forhandle eget iagttagelsesperspektiv med andre faglige felter og samtidig skabe en ramme for, at deltagerne reflekterer over egen praksis og holdninger med det formål at udvikle forståelsen af egen rolle og opgave. Dele af det nye uddannelsestilbud vil derfor have fokus på holdningsbearbejdelse og gennemføres tværfagligt. Hver enkelt medarbejder praktiserer sin faglighed i en lokal kontekst, hvor det dominerende perspektiv udøves og forhandles. For at uddannelserne skaber et samspil mellem medarbejdernes kompetenceudvikling og arbejdspladsens praksis, er det afgørende, at uddannelsesinstitutionerne har en tæt dialog med virksomhederne, hvor de kan rådgive om kompetenceudvikling. Rådgivningen har to formål. Først og fremmest at synligøre uddannelsestilbuddene og give sparring om mulighederne ud fra en vurdering af de fagtekniske behov. Dernæst skal rådgivningen også bidrage til en forventningsafstemning, hvor arbejdspladsen forberedes på, at kompetenceudviklingen også sigter mod holdningsbearbejdelse og refleksion over egen praksis. Samlet skal rådgivningen omkring uddannelse understøtte, at der skabes en kobling fra de udbudte uddannelser til både arbejdspladsens og medarbejderens mål med uddannelsen. Koblingen skal understøtte, at kompetenceudviklingens afledte effekter i form af nye tilgange, metoder og holdninger, som medarbejderen bibringer efter uddannelsen opleves som meningsfulde på arbejdspladsen og hilses velkomne. Undervisningen Fagteknisk indhold Tværfaglig tilrettelæggelse Holdningsbearbejde Rådgivning om uddannelse Afdække fagtekniske behov Forventningsafstemning Modellen viser, at uddannelse sker i samspil med praksis gennem en vekselvirkning mellem rådgivning af virksomhederne om uddannelse og undervisningens tilrettelæggelse.

11 Temahæfte 1: Kompetencer og uddannelser 11 Nyt regionalt uddannelsestilbud om bæredygtigt byggeri Projektets indledende kortlægning har vist, at der både er behov for udvikling af kompetencer og uddannelser til de kortuddannede håndværkere og til målgrupperne for videregående uddannelse, hvilket i denne sammenhæng er bygningskonstruktører og diplomingeniører. I forhold til gruppen af håndværkere, har det vist sig, at der både er behov for udviklingen af kompetencer og uddannelser til såvel den nuværende arbejdsstyrke af murere, tømre, elektrikere og VVS ere i form af efteruddannelse gennem AMU-uddannelser og den kommende arbejdsstyrke i form af erhvervsfaglige uddannelser til eleverne. På baggrund af kortlægningen er der både udviklet nye uddannelser og arbejdet med at tilpasse indholdet i eksisterende uddannelser indenfor såvel det erhvervsrettede uddannelsesniveau og det videregående uddannelsesniveau. Videregående uddannelse Akademiuddannelse for bygningskonstruktør Diplomuddannelse for ingeniør Erhvervsuddannelse for tømrer-, murer-, elektriker- og VVS-elever Ungdomsuddannelse AMUuddannelse for tømrer, murer, elektriker og VVS Voksenuddannelse Model over de fire uddannelsesområder hvori der er udviklet og tilpasset et nyt regionalt uddannelsestilbud indenfor bæredygtigt byggeri. Udviklingen af det nye regionale uddannelsestilbud til såvel håndværkerne som bygningskonstruktørerne og ingeniørerne indenfor bæredygtigt byggeri er sket i en samlet proces, hvor uddannelsesinstitutionerne på tværs har haft det samme afsæt i deres fælles definition af og fokus på bæredygtigt byggeri. På den måde er der skabt en sammenhæng i det udviklede uddannelsestilbud mellem de forskellige uddannelsesniveauer og mellem uddannelsestilbuddet til den nuværende og kommende arbejdsstyrke. Resultatet af udviklingsarbejdet er et nyt uddannelsestilbud inden for de fire uddannelsesområder, der præsenteres i de næste fire afsnit.

12 12 Temahæfte 1: Kompetencer og uddannelser Nyt tilbud af AMU-uddannelser Certificering af bygninger (1 dag) Et kursus for beskæftigede i byggebranchen, f.eks. struktører, tømrer, elektrikere, murer og VVS. Klimaudviklingen fordrer nytænkning. Deltagerne skal finde det naturligt at tænke og planlægge deres arbejde bæredygtigt og i samarbejde med tilgrænsende faggrupper, med henblik på at opnå et slutresultat som resulterer i mindst mulig belastning af deres omgivelser totaløkonomisk, socialt og miljømæssigt. Deltagerne vil få kendskab til eksisterende certificeringsordninger for byggeri, hvor der lægges særligt fokus på den danske version af DGNB gennem DK-GBC (Danish Green Building Council). Deltagerne vil desuden få kendskab til andre certificerings- og mærkningsordninger som; Leed, Breeam, Cradle to Cradle, Svanemærket og PEFC (Bæredygtigt skovbrug). Tæthed i klimaskærm (4 dage) Et kursus for beskæftigede i byggebranchen, f.eks. struktører, tømrer, elektrikere, murer og VVS. Deltagerne kan samarbejde tværfagligt om bæredygtige løsninger vedrørende lufttætte konstruktioner ved nybyggeri. Deltagerne vil opnå fælles forståelse og kendskab til lufttæthed ved overgange/ overdragelser mellem byggeriets faser samt fælles forståelse for bæredygtigt og energirigtigt byggeri. Deltagerne kan, under hensyn til bygningers termiske ydeevne, udfaldskrav, producentens anvisninger samt lovgivningen, sikre korrekt placering af membranen samt udføre tætte samlinger, gennembrydninger og tilslutninger ved nybyggeri, således at opfugtning af konstruktioner undgås. Deltagerne kan foretage termografiinspektion af bygninger samt foretage vurdering af termografier med henblik på rådgivning af bygherre/kunde om bygningers varmetab og lufttæthed. Arbejdet planlægges og udføres under hensyn til gældende lovgivning omkring miljø- og arbejdsmiljø. Tæthed i klimaskærmen ved renovering (5 dage) Et kursus for beskæftigede i byggebranchen, f.eks. struktører, tømrer, elektrikere, murer og VVS. Deltagerne kan samarbejde tværfagligt om bæredygtige løsninger vedrørende lufttætte konstruktioner ved renoveringsopgaver. Deltagerne vil opnå fælles forståelse og kendskab til lufttæthed ved overgange/overdragelser mellem byggeriets faser samt fælles forståelse for bæredygtigt og energirigtigt byggeri. Deltagerne kan, under hensyn til bygningers termiske ydeevne, udfaldskrav, producentens anvisninger samt lovgivningen, sikre korrekt placering af membranen samt udføre tætte samlinger, gennembrydninger og tilslutninger ved renoveringsopgaver, således at opfugtning af konstruktioner undgås.

13 Temahæfte 1: Kompetencer og uddannelser 13 Byggeledelse (17 dage) Nyt tilbud af AMU-uddannelser Et kursus for beskæftigede i byggebranchen, f.eks. struktører, tømrer, elektrikere, murer og VVS. Formålet med kurset er at bibringe deltagerne viden inden for byggeledelse med fokus på knudepunkter, kommunikation og planlægning herunder byggepladsindretning, med udgangspunkt i bæredygtigt byggeri. Der undervises ud fra gældende bygningsreglement samt nye vedtagne bygningsklasser, og der sættes fokus på bl.a. bygningscertificering og genbrug. Deltagerne får indblik i de økonomiske konsekvenser af planlægning af byggeri også ud fra perspektivet om bæredygtigt byggeri. Genbrug (3 dage) Et kursus for beskæftigede i byggebranchen, f.eks. struktører, tømrer, elektrikere, murer og VVS. Deltagerne vil opnå viden omkring gældende lovgivning vedrørende affaldshåndtering af byggeriets materialer. Deltageren vil opnå indsigt i byggematerialernes livscyklus og miljøbelastning, herunder kunne bedømme de enkelte materialers genbrugsmuligheder, i henhold til miljøforhold, arbejdsmiljøforhold og gældende bygningsreglement, samt bæredygtigheds principper iflg. DGNB eller andre certificeringsordninger. Opvarmning af fremtidens energihus (11 dage) Et kursus for elektrikere og VVS. Kurset er målrettet montører, mestre og svende, der dimensionerer, sælger og installerer bæredygtige energikilder. Kurset tager udgangspunkt i opvarmning af nye huse i energiklasse Det består af en teoretisk del som indeholder varmetabsberegning og muligheder for opvarmning, herunder solvarme, solceller, varmepumper, biobrændsel, vandbærende anlæg eller ventilationsvarme, samt dimensionering af disse typer anlæg og en kombination af disse energikilder. Den praktisk del omhandler installation af varmepumper, solceller, biobrændsel, ventilationsvarmepumper osv., og indregulering af de forskellige anlæg. Kurset afsluttes med prøve og udmunder i et energispecialistcertifikat.

14 14 Temahæfte 1: Kompetencer og uddannelser Nyt tilbud af AMU-uddannelser Solenergi, vindenergi og varmepumper (9 dage) Et kursus for elektrikere, tømrere og VVS. Deltagerne vil gennem kurset kunne rådgive kunder om etablering af vedvarende energi anlæg ud fra de gældende regler i bygningsreglementet. Deltagerne vil kunne vurdere kundernes behov og ud fra disse vurderinger vejlede kunden i valg af løsning. Deltagerne vil kunne installere og vedligeholde solceller, husvindmøller og varmepumper. Udluftning- og genvindingssystemer (3 dage) Et kursus for elektrikere. Deltagerne får kendskab til bæredygtig ventilation og forstår konsekvenserne af luftskifte i boligen. Derudover kan deltagerne rådgive kunder, om energibesparende tiltag og tilbagebetalingstider der opnås indenfor anlæg med varme, ventilation og aircondition. Energioptimering ved elinstallationer (8 dage) Et kursus for elektrikere. Deltagerne får kendskab til, hvorledes en bygnings tekniske installationer i højere grad lever op til forventningerne til et bæredygtigt hus. Deltagerne får kendskab til, hvad de specielt skal være opmærksomme på for at reducere energiforbruget af tekniske installationer, og hvorledes serviceringen vil gøre disse mere bæredygtige. Deltagerne vil kunne vurdere kundens behov og ud fra disse vejlede kunden i valg af løsninger. Ved vejledning vil deltagerne være i stand til at benytte termografering. Belysning set ud fra bæredygtigt byggeri (5 dage) Et kursus for elektrikere. Deltagerne har kendskab til installation af lyskilder og armaturer samt energioptimering af belysningsanlæg set ud fra det Bæredygtige byggeri og Bygningsreglementet. Deltagerne vil kunne rådgive kunder i valg af belysning og ved nybygningen kunne vurdere konsekvenserne af valg af lyskilder og belysningsanlæg.

15 Temahæfte 1: Kompetencer og uddannelser 15 Nyt tilbud af erhvervsuddannelser Certificering af bygninger Struktør-, tømrer-, elektriker-, murer- og VVS-uddannelsen. Eleven forstår, at klimaudviklingen nødvendiggør et paradigmeskift i omgangen med naturens ressourcer. Eleverne finder det naturligt at tænke og planlægge deres arbejde bæredygtigt, i samarbejde med tilgrænsende faggrupper, med henblik på at opnå et slutresultat som resulterer i mindst mulig belastning af deres omgivelser totaløkonomisk, socialt og miljømæssigt. Tæthed i klimaskærm Tømrer-, elektriker-, murer- og VVS-uddannelsen. Der gennemføres et tværfagligt projekt, hvor eleverne blandes i hold på tværs af uddannelserne og skal planlægge et byggeri. Byggeriet afsluttes med en tæthedsprøvning, og eleverne skal både evaluere processen samarbejdet og overholdelse af planerne og om der var opnået den fornødne tæthed. Projektet forløber over ca. 3 uger, med deltagelse af de enkelte uddannelser i ca. 5 dage. Byggeledelse Struktør-, tømrer-, elektriker-, murer- og VVS-uddannelsen. På grundforløb gennemføres et tværfagligt projekt, hvor følgende tre fokusområder indenfor byggeledelse indgår: 1) Knudepunkter, 2) kommunikation og 3) planlægning, herunder byggepladsindretning. På hovedforløbet udarbejdes et projekt, som udføres ved elektronisk tegning, hvortil der laves beskrivelser til de enkelte fag. Følgende elementer indgår: 1) Knudepunkter/samlinger, 2) tidsplan på projektet og egen tidsplan ved brug af f.eks. ganttdiagram og netværksdiagram (ingen spildtid), 3) tæthed i byggeriet, 4) radonsikring, 5) entrepriseformer, 6) licitationslovgivning og underhåndsbud, 7) AB 92, 8) byggepladsindretning og 9) vinterbyggeri. Udluftnings- og genvindingssystemer Elektriker uddannelsen. Eleverne skal have kendskab til elforsyningens indflydelse på bæredygtig ventilation og eleverne skal kunne forstå konsekvenserne af luftskifte i boligen.

16 16 Temahæfte 1: Kompetencer og uddannelser Nyt tilbud af erhvervsuddannelser Opvarmning af fremtidens energihus Elektriker- og VVS-uddannelsen. Det valgfrie specialefag tager udgangspunkt i opvarmning af nye huse i energiklasse Uddannelsen består af en teoretisk del, som indeholder varmetabsberegning og muligheder for opvarmning, herunder solvarme, solceller, varmepumper, biobrændsel, vandbårne anlæg eller ventilationsvarme samt dimensionering af disse typer anlæg og en kombination af disse energikilder. Den praktisk del omhandler installation af varmepumper, solceller, biobrændsel, ventilationsvarmepumper osv., og indregulering af de forskellige anlæg. Kurset afsluttes med prøve og udmunder i et energispecialistcertifikat. Genbrug Struktør-, tømrer-, elektriker-, murer- og VVS-uddannelsen. I undervisningen etableres der holdningsbearbejdende forløb, hvor eleverne belønnes for at sørge for korrekt affaldshåndtering. Der gennemføres herigennem holdningsbearbejdende aktiviteter som sætter fokus på genbrug og korrekt affaldshåndtering. Solenergi, vindenergi og varmepumper Tømrer, elektrikere og VVS-uddannelsen. I dette kursus skal eleverne lære om vedvarende energi, anvendelse af bæredygtige materialer. Energioptimering og gennemførelse af energitjek. Eleverne skal bibringes en forståelse af grundelementerne ved bæredygtig byggeri. Energioptimering Tømreruddannelsen. Igennem tømreruddannelsen oparbejdes viden om grundlæggende energibegreber, samt forståelse af CO2-problematiken. Der vil være fokus på følgende områder: Energiforbrug, energibesparelser, bygningstyper og relevante energiløsninger, således eleven kan vurdere energibesparelser og CO2-besparelse samt indgå i dialog med kolleger og kunder om relevante energiløsninger.

17 Temahæfte 1: Kompetencer og uddannelser 17 Nyt tilbud af kurser på bygningskonstruktøruddannelsen Vedvarende energikilder og energistyringssystemer Et kursus for bygningskonstruktører m.fl. Deltageren vil kunne rådgive bygherre om mulighederne for de mest almindelige vedvarende energikilder og energistyringssystemer, samt kunne udarbejde et kvalificeret projektmateriale. Integreret energidesign og ventilation Et kursus for ingeniører m.fl. Et større kontorbyggeri kortlægges og vurderes for mulige bæredygtige tiltag. Der udarbejdes ingeniørberegninger af indeklima og energiforbrug. Den studerende skal erhverve sig færdigheder i bygningers integrerede energidesign, indeklimaanalyse og -vurderinger samt projektering af ventilationsanlæg. Nyt tilbud af kurser på ingeniøruddannelsen Bæredygtig udvikling og design Et kursus for ingeniører m.fl. Kurset har fokus på det tværfaglige samarbejde mellem de forskellige ingeniørretninger og tager udgangspunkt i at opstille en handlingsplan for at opnå en bæredygtig institution uden afbrænding af fossile brændstoffer i Kurset har som formål at udvikle kompetencer hos deltagerne således, at de vil være i stand til at være med til at opfylde regeringens målsætning om at gøre Danmark til et samfund uden afbrænding af fossile brændstoffer i år 2050.

18 18 Temahæfte 1: Kompetencer og uddannelser Fakta om projektet Projekt Opkvalificering af region Sjælland til bæredygtigt byggeri gennemføres i et samarbejde mellem erhvervsskoler, en akademiuddannelse og ingeniørhøjskoler og med Selandia Center for Erhvervsrettet uddannelse som overodnet projektansvarlig. Projektet gennemføres i perioden september 2011 februar Projektets aktiviteter: Kortlægning: Behov for kompetencer og uddannelser Udvikling af uddannelsestilbud Kvalificering af undervisere og konsulenter Gennemføre det nye uddannelsestilbud Evaluering og justering Gennem projektet vil der være en løbende opsamling og formidling af erfaringer. Projektets mål er, at uddannelsesinstitutionerne leverer målrettet opkvalificering inden for temaet bæredygtigt byggeri til nuværende medarbejdere og kommende arbejdskraft i primært mindre virksomheder inden for region Sjællands bygge- og anlægssektor. Uddannelsesinstitutionerne ønsker på den måde at bidrage til region Sjællands grønne profil med fokus på miljørigtighed og bæredygtighed. Samtidig skal projektet aktivt understøtte udviklingen af erhvervsområdet og styrke det innovative beredskab inden for bygge- anlægssektoren. Projektets målgruppe: Undervisere og uddannelseskonsulenter. Medarbejdere inden for den regionale bygge- og anlægssektor. Mindre og mellemstore bygge- og anlægsvirksomheder. Den kommende arbejdsstyrke (elever og studerende).

19 Temahæfte 1: Kompetencer og uddannelser 19 Temahæfter på vej Dette temahæfte om Kompetencer og uddannelse er det første af en serie på tre temahæfter, der skal bidrage til at opsamle og formidle projektets resultater. Temahæfte 1: Kompetence og uddannelse I dette første temahæfte introduceres projektets fundament og definitionen af bæredygtigt byggeri. Samtidig præsenteres de første resultater i form af en beskrivelse af, hvad der kendetegner en kompetent opgaveløsning inden for bæredygtigt byggeri og en præsentation af de uddannelser, der udvikles og udbydes. Målgruppen for temahæftet er både uddannelsesinstitutionernes interne aktører og eksterne samarbejdspartnere. Temahæftet udgives september Temahæfte 2: Kvalificering i et klyngeperspektiv Temahæftet skal bidrage til at tegne mulige modeller og scenarier for, hvordan kvalificering og kompetenceudvikling af medarbejderne kan indgå som et aktivt parameter, når virksomheder danner klynger for at fokusere og satse på bæredygtigt byggeri og på den måde styrke deres konkurrenceevne. Målgruppen for temahæftet er især uddannelsesinstitutionernes eksterne samarbejdspartnere. Temahæftet udgives primo Temahæfte 3: Uddannelser i samspil med praksis Temahæftet samler op på projektets erfaringer og ser på de fremtidige perspektiver med at gennemføre kompetenceudvikling inden for bæredygtigt byggeri. Der vil især være fokus på lærerrollen, undervisningens tilrettelæggelse og samspillet med praksis. Målgruppen for temahæftet er især uddannelsesinstitutionernes interne aktører. Temahæftet udgives primo 2014.

20 Partnerinstitutioner Projektet gennemføres i et samarbejde mellem følgende, regionale uddannelsesinstitutioner: Selandia - Center for Erhvervsrettet Uddannelse. EUC Sjælland ErhvervsuddannelsesCenter. CELF - Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster. EUC Nordvestsjælland. Roskilde Tekniske Skole. Erhvervs Akademi Sjælland. Ingeniørhøjskolen i København (IHK). Projektets styregruppe består af repræsentanter fra: Selandia - Center for Erhvervsrettet Uddannelse. Videnscenter for Energirigtig byggeri. Dansk Byggeri. EUC Sjælland. Ingeniørhøjskolen i København (IHK). Erhvervs Akademi Sjælland. Selandia - Center for Erhvervsrettet Uddannelse fungerer som overordnet projektansvarlig for projektets gennemførelse med Henrik Helge som projektleder. FFP Kommunikation Graphic Aid Sekretariat: Bredahlsgade Slagelse Tlf mail@orbb.dk