Miljøledelse i SME i Norden
|
|
- Kristen Schmidt
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2
3 Miljøledelse i SME i Norden TemaNord 2006:550
4 Miljøledelse i SME i Norden TemaNord 2006:550 Nordisk Ministerråd, København 2006 ISBN Tryk: Ekspressen Tryk & Kopicenter Oplag: 165 Trykt på miljøvenligt papir som opfylder kravene i den nordiske miljøsvanemærkeordning. Publikationen kan bestilles på Flere publikationer på Printed in Denmark Nordisk Ministerråd Nordisk Råd Store Strandstræde 18 Store Strandstræde København K 1255 København K Telefon (+45) Telefon (+45) Fax (+45) Fax (+45) Det nordiske miljøsamarbejde Det nordiske miljøhandlingsprogram danner rammen om de nordiske landes miljøsamarbejde såvel inden for Norden som i forhold til nærområderne, Arktis, EU og øvrige internationale fora. Programmet lægger op til resultater, som sikrer Nordens position som foregangsregion på miljøområdet. En overordnet målsætning er blandt andet at skabe et sundere levemiljø for Nordens befolkning. Det nordiske samarbejde Det nordiske samarbejde er et af de ældste og mest omfattende regionale samarbejder i verden. Det omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt Færøerne, Grønland og Åland. Samarbejdet styrker samhørigheden mellem de nordiske lande med respekt for de nationale forskelle og ligheder. Det øger mulighederne for at hævde Nordens interesser i omverdenen og fremme det gode naboskab. Samarbejdet blev formaliseret i 1952 med Nordisk Råds oprettelse som forum for parlamentarikerne og regeringerne i de nordiske lande. I 1962 underskrev de nordiske lande Helsingforsaftalen, som siden har været den grundlæggende ramme for det nordiske samarbejde. I 1971 blev Nordisk Ministerråd oprettet som det formelle forum til at varetage samarbejdet mellem de nordiske regeringer og de politiske ledelser i de selvstyrende områder, Færøerne, Grønland og Åland.
5 Miljøledelse i SME i Norden Rapport 1: Analysedel
6
7 Indholdsfortegnelse Resume... 9 Miljøledelse i SME i Norden Rapport 1: Analysedel... 9 Analyse af eksisterende miljøledelsessystemer for SME... 9 Potentialet for et miljøledelse light system i SME i nordiske småsamfund Indledning Metodebeskrivelse Læsevejledning Nordiske miljøledelses systemer for SME Eksisterende light systemer i Norden Systemer der er vurderet Hvad er et miljøledelse light system? Præsentation af de udvalgte EMS koncepter Vurdering af de nordiske systemer Kortlægning af virksomhedens miljøforhold Formulering af miljøpolitik, procedurer og instruktioner Formulering af miljømål Erfaring med tjeklister Verifikation Diplom/certifikat Intern organisering af EMS Potentialet for miljøledelse light i SME i nordiske småsamfund Tværgående konklusioner Potentialet Motivationsfaktorer Virksomhedsstørrelse og brancher Miljøledelsessystemet Verifikation Økonomi Organisering Færøerne Erhvervsstruktur Forholdet mellem myndighed og virksomhed Eksisterende erfaringer med miljøarbejde/forbedringer Forventninger til et EMS light Holdninger til certifikat/logo/diplom Verifikator-rollen Holdninger til betaling/kontingent Netværksdannelse og erfaringsudveksling Vilje og krav til at indgå i projektsamarbejde Vurdering af brancher/virksomheder Konklusion Island Erhvervsstruktur Forholdet mellem myndighed og virksomhed Eksisterende erfaringer med miljøarbejde/forbedringer Forventning til et EMS light Holdninger til certifikat/diplom/logo Verifikator-rollen Holdninger til betaling/kontingent Netværksdannelse og erfaringsudveksling Vilje og krav til at indgå i projektsamarbejde... 39
8 Vurdering af brancher/virksomheder Konklusion Åland Erhvervsstruktur Eksisterende erfaringer med miljøarbejde/forbedringer Tilsynssystemet Forholdet mellem myndighed og virksomhed Forventninger til et EMS light Holdninger til certifikat/diplomordning Verifikator-rollen Holdninger til betaling/kontingent Netværksdannelse Miljøvurdering af brancher Bilag...47 Bilag 1: Matrix over nordiske miljøledelses modeller for SME...48 Bilag 2: Oversigt over interviewede personer...54 Færøerne...54 Island...54 Åland...55
9 Resume Miljøledelse i SME i Norden Rapport 1: Analysedel Denne rapport er den første af to rapporter om mulighederne for at etablere og implementere et miljøledelsessystem målrettet små og mellemstore virksomheder (SME) i småsamfund i Norden; systemet har fået betegnelsen miljøledelse light. Analyserapporten indeholder to hovedelementer: Analyse af eksisterende nordiske miljøledelsessystemer for SME kapitel 2 Analyse af potentialet for et miljøledelse light system i småsamfund i Norden kapitel 3 Analyse af eksisterende miljøledelsessystemer for SME I afgrænsningen af miljøledelsessystemer EMS, er der lagt vægt på at undersøge et eller flere velkendte systemer fra de nordiske lande. Ud fra et generelt kendskab til de nordiske landes forskellige EMS er det fundet interessant og relevant at kigge nærmere på følgende EMS: Miljøfyrtårn programmet, Norge Miljødiplom ordningen/gøteborg modellen, Sverige Green Network, Danmark Operational System for SME, Finland Derudover er konceptet»miljøledelse Light«, der er udviklet af PlanMiljø som en del af det dansk-svenske InterReg projekt MiljøVis, inkluderet. Det skal bemærkes, at der findes en lang række andre EMS koncepter i de nordiske lande. Det er ikke hensigten at præsenterer en total vurdering af de eksisterende nordiske EMS systemer, men derimod at udvælge eksempler på velfungerende systemer der har vist sig bæredygtige og derudfra uddrage en syntese af, hvilke elementer i systemerne, der virker/ikke virker. De systemer, der indgår i analysen, er vurderet i forhold til hvilke elementer de indeholder, hvilke krav der stilles, samt hvilke konkrete erfaringer der er med at anvende dem.
10 10 Miljøledelse i SME i Norden Rapport 1: Analysedel Potentialet for et miljøledelse light system i SME i nordiske småsamfund Gennem tre analyser af henholdsvis Åland, Island og Færøerne er det vurderet, hvorvidt der er potentiale for at opbygge og implementere et miljøledelse light system for SME dels i det enkelte af de tre lande/småsamfund, dels samlet set. I analyserne ses der bl.a. nærmere på følgende forhold: Hvilke elementer miljøledelse light systemet skal indeholde Hvorvidt virksomhedernes miljøledelse light system skal verificeres af en ekstern, tredje part Hvad de økonomiske og organisatoriske rammer for miljøledelse light systemet skal være PlanMiljø vurderer, at der samlet set er et godt potentiale for at igangsætte et fælles arbejde omkring udviklingen af et miljøledelse light system i Island, på Færøerne og på Åland. Alle tre steder, er der således opbakning fra både virksomhedsorganisationer og de centrale miljømyndigheder til at indgå i et fælles Nordisk projekt omkring miljøledelse målrettet SME. Også hovedparten af de virksomheder, der har været holdt møder med, har givet udtryk for, at de gerne vil arbejde mere målrettet og systematisk med deres miljøindsats, og at de gerne indgår i et fælles projektforløb.
11 1 Indledning Denne rapport opsummerer resultaterne af de analyser der er gennemført i fase 1 og 2 af projektet»miljøledelse i SME i Norden«. Projektet er gennemført af PlanMiljø for Småsamfundsgruppen under Nordisk Råd i perioden oktober 2005 januar Følgende har bidraget til projektets gennemførsel og med kommentarer til nærværende rapport: Anne Maria Sparf, Environice ankerperson for Island Janet Fríða Johannesen, Atlanticon ankerperson for Færøerne Stig Matsson, Birkaline Abp og Mona Kårebring-Olsson, Ålands landskapsregering ankerperson for Åland Jakup Pauli Joensen, HFS Færøerne. Medlem af Småsamfundsgruppen og projektkoordinator Projektet er gennemført af projektleder Peter Engel, og Tomas Sander Poulsen fra PlanMiljø. 1.1 Metodebeskrivelse Igennem projektets analyser er der: skabt overblik over hovedindhold og erfaringer med eksisterende nordiske modeller for miljøledelse for SME. set på mulighederne for, hvordan et system målrettet SME i småsamfund i Norden kan etableres og implementeres For så vidt angår undersøgelsen af eksisterende miljøledelsessystemer er screeningen foretaget ved tekststudie kombineret med telefoninterviews af kontaktpersoner for de konkrete systemer. Analysen af potentialet i de udvalgte småsamfund er baseret på kvalitative interviews med udvalgte virksomheder, interesseorganisationer og myndigheder på Færøerne, i Island, og på Åland. Interviewene er gennemført sammen med de lokale ankerpersoner. På baggrund af denne rapport har PlanMiljø opsat en skitse til et miljøledelse light system, samt en handlingsplan. Begge dele er præsenteret i Rapport 2: Handlingsdel.
12 12 Miljøledelse i SME i Norden Rapport 1: Analysedel 1.2 Læsevejledning Denne rapport er en baggrundsrapport for de anbefalinger der gives i Rapport 2. Det kan derfor anbefales først at læse Rapport 2, og derefter læse denne rapport for at få en uddybning af baggrunden for konklusionerne anbefalingerne i handlingsdelen.
13 2 Nordiske miljøledelsessystemer for SME 2.1 Eksisterende light systemer i Norden Systemer der er vurderet I afgrænsningen af miljøledelsessystemer EMS, er der lagt vægt på at undersøge et eller flere velkendte systemer fra de nordiske lande. Ud fra et generelt kendskab til de nordiske landes forskellige EMS er det fundet interessant og relevant at kigge nærmere på følgende EMS: Miljøfyrtårn programmet, Norge Miljødiplom ordningen/gøteborg modellen, Sverige Green Network, Danmark Operational System for SME, Finland Derudover er konceptet»miljøledelse Light«, der er udviklet af PlanMiljø som en del af det dansk-svenske InterReg projekt MiljøVis, inkluderet. Konceptet er baseret på mange års erfaringer med implementering af miljøledelsessystemer i forskellige brancher, og er specifikt udviklet til nemt at kunne indpasses i små og mellemstore virksomheder. De udvalgte systemer er undersøgt ud fra de informationer, der kan hentes via systemernes WEB-sites suppleret med telefoninterviews med kontaktpersoner for de forskellige systemer. Det skal bemærkes, at der findes en lang række andre EMS koncepter i de nordiske lande. Det er f.eks. undersøgt af IVL Svenska Miljöinsitut AB, at der alene i Sverige findes ca. 10 aktive EMS systemer 1. Det er ikke hensigten at præsenterer en total vurdering af de eksisterende nordiske EMS systemer, men derimod at udvælge eksempler på velfungerende systemer der har vist sig bæredygtige og derudfra uddrage en syntese af, hvilke elementer i systemerne, der virker/ikke virker. Endelig skal det nævnes, at der på Åland er igangsat et miljøledelsesprojekt i regi af Ålands Handelskammer. Den model, der anvendes, er ikke inddraget i denne analyse, men erfaringer fra projektet, der afsluttes i 2006, bliver anvendt i handlingsplansforslaget i Rapport 2. 1 IVL rapport B1573, Ulrik Axelsson m.fl. IVL Svenska Miljöinstitutet AB
14 14 Miljøledelse i SME i Norden Rapport 1: Analysedel Hvad er et miljøledelse light system? Der er ikke nogen egentlig definition af, hvad et miljøledelse light system er. Mest enkelt kan afgrænsningen foretages i forhold til de krav, der stilles til i forbindelse med ISO eller EMAS: lavere niveau for kravene til politikker, procedurer, mål og indhold færre krav til dokumentation enkelt sprog branchespecifikke checklister og lignende hjælpeværktøjer mindre administration Derudover er der ofte en mulighed for ekstern hjælp til etablering af miljøledelse light systemet, f.eks. gennem ordninger for konsulentbistand. Målgruppen for miljøledelse light systemer er virksomheder, som finder det for administrativt krævende/omkostningsfyldt at etablere ISO 14001, samt at der ikke umiddelbart er tilstrækkeligt med motivationsfaktorer for virksomheden til at indføre et»fuldt«system, f.eks. gennem kundekrav eller nye markeder. Miljøledelse light systemet kan således være et alternativ for virksomheder, der gerne vil arbejde mere systematisk med deres miljøforhold, men samtidig på en enkel, resultatorienteret og overskuelig måde Præsentation af de udvalgte EMS koncepter Nedenfor er en kort beskrivelse af de undersøgte EMS koncepter. For nærmere sammenligning er der udarbejdet en matrix over de udvalgte systemer. Matrixen findes i bilag 6.1. Green Network, Danmark Green Network er et regionalt netværk med myndigheder og ca. 250 virksomheder. Der deltager både store virksomheder og SME. Der er oprettet et sekretariat, der er placeret i Vejle Amt. Det årlige budget er 4 5 mio. DKK, hvor de deltagende kommuner og amter bidrager med en stor andel. Derudover er der en årlig indtægt fra virksomheder på mellem og DKK. Virksomhederne betaler op til DKK om året for at deltage. Green Network samarbejdet er en frivillig intern udviklingsproces for de deltagende virksomheder. Dokumentation fremlægges i form af en standardiseret miljøredegørelsen, der godkendes af Green Network sekretariatet. Sekretariatet består af ressourcepersoner fra miljømyndigheden. Virksomheder der udarbejder en miljøredegørelse får et diplom. Der kan opnås diplom indenfor 3 kategorier: Miljø, socialt engagement og arbejdsmiljø.
15 Miljøledelse i SME i Norden Rapport 1: Analysedel 15 Kravene til virksomhedernes miljøkortlægning er detaljerede og omfatter både ydre miljø og arbejdsmiljø. Som hjælpeværktøj er der udarbejdet en håndbog med checklister, scoringsmodel og andre tekniske værktøjer. Myndighederne yder bistand til virksomhederne med at etablere miljøledelse og deltager endvidere i netværksmøder med f.eks. foredrag om ny lovgivning etc. Myndighederne efteruddannes, så de kan bistå med rådgivning i miljøledelse. Miljøfyrtårnet, Norge Miljøfyrtårnet er en miljøcertificeringsordning for små og mellemstore virksomheder i den private og offentlige sektor. I Miljøfyrtårnet skal virksomhederne leve op til en række generelle krav, samt en række specifikke branchekrav. Der er udarbejdet krav til 57 forskellige brancher. Kravene er udformet som en slags tjeklister, og er formuleret som standardkrav på de områder, der identificeret som særligt væsentlige for den enkelte branche. Der er ca. 550 virksomheder, der er certificeret i Norge og 178 kommuner indgår i miljøcertificeringsordningen. De årlige omkostninger for miljøfyrtårnet er ca. 2,5 mio. NKR. Projektet er afhængigt af bevillinger fra staten. Branchekravene giver et godt grundlag for virksomheder og myndigheder til kvalitetssikring af, om alle miljøforhold er overvejet. Branchekravene er kvalitetssikret af de respektive brancher. Miljødiplomordningen/Göteborg modellen, Sverige Miljødiplomordningen har til formål at forbedre miljøarbejdet i virksomhederne i Göteborg regionen. Miljødiplomordningen tilbyder SME og offentlige virksomheder en enkel og kvalitativ model til at opnå et lokalt kendt miljødiplom. For at opnå diplomet skal virksomheden kunne svare ja til et vist antal spørgsmål på en tjekliste. Der er udarbejdet en generel tjekliste og en tjekliste for udvalgte brancher. Tjeklisten er opbygget med centrale ja/nej spørgsmål, og der er fastlagt et minimum for antallet af ja-besvarelser. For at vise at virksomheden har forbedret sig, skal antallet af jabesvarelser øges fra år til år. Ved at opnå miljødiplomet har virksomheden taget de indledende skridt til at arbejde systematisk med sine miljøforhold. Der er ca. 450 virksomheder, der har søgt et om et miljødiplom, hvoraf de180 virksomheder har opnået diplomet. Miljødiplomet er kendt af ca. 50 % af alle borgere i Göteborg regionen. Det årlige budget er 1,8 mio. SEK. Miljødiplomordningen er baseret på brugerbetaling. Ressourceforbruget er 3,5 årsværk i Göteborg kommune, som er ansvarlige for systemet. Der er ca. 10 personer i arbejdsgruppen.
16 16 Miljøledelse i SME i Norden Rapport 1: Analysedel SME betaler SEK som introduktionsgebyr. Derefter betales der ca SEK pr. år for rådgivning og diplom. Miljødiplomet er gyldigt i et år. Operating System for SME, Finland Dette er et finsk værktøj baseret på et Excel regneark. Værktøjet er udviklet i et EU projekt, der blev afsluttet i Værktøjer er anvendt af ca. 50 SME og omfatter foruden miljøledelse også kvalitetsledelse og arbejdsmiljøledelse. I værktøjet scorer virksomheden sin egen»performance«på en skala fra 1 5 i forhold til en række spørgsmål og får derved et overblik over de stærke og svage områder i virksomheden, som kan ligge til grund for virksomhedens prioriteringer og handlingsplan. Værktøjet inddrager alle gældende krav i ISO standarden, men der er ikke nogen certificeringsordning forbundet med værktøjet. Værktøjet kan købes for en mindre afgift. Derudover er der ingen omkostninger ved ordningen ud over SME s egen tid til at indføre og anvende systemet. MiljøVis, Danmark I MiljøVis projektet, der omfatter SME i 13 danske og 5 svenske kommuner, er der udviklet et miljøledelse light værktøj. Værktøjet er gratis og består af et Excel-ark, hvor virksomhedens forbrugsoplysninger og miljødata indarbejdes. På den baggrund genereres automatisk en miljørapport. Ud fra rapporten guides virksomheden til at opsætte miljømål og en handlingsplan. Der er ingen omkostninger ved ordningen ud over SME s egen tid til at indføre og tilpasse systemet. Dog vurderes det nødvendigt med ekstern introduktion og sparring til anvendelse af systemet, hvis det skal sikres kvalitet og større udbredes af systemet til SME virksomheder. Systemet bliver konverteret til en database i løbet af foråret Når systemet er færdigudviklet, er det planen, at de enkelte kommuner skal stå for virksomhedssupporten. Der er ingen krav om ekstern verificering, da systemet i første omgang er et internt hjælpeværktøj for SME til at få system i miljøarbejdet. Det er dog ideen at udbrede det til at blive et fælles system for virksomheder i flere kommuner, og synliggøre det med f.eks. et logo. Det vil i så fald blive kommunerne, der i kombination med miljøtilsyn skal vurderer, om virksomheden lever op til kriterierne for systemet. Et grundlæggende incitament for virksomhederne er, at systemet kan afhjælpe dem i deres arbejde med rapportering til miljømyndigheden, og samtidig kan sætte fokus på en målrettet miljøindsats. Herudover ser mange virksomheder et potentiale i, at deltagelse i ordningen vil kunne fremme deres position som leverandør til kommunen, i forhold til grønne
17 Miljøledelse i SME i Norden Rapport 1: Analysedel 17 indkøb dette er især interessant, hvis systemet udbredes til flere kommuner. Værktøjet er udviklet af PlanMiljø i samarbejde med en række virksomheder og kommuner i MiljøVis projektet. Værktøjet er ved at blive testet af en række virksomheder, hvorefter der sker en endelig tilpasning, og derefter kan det frit downloades fra MiljøVis projektets hjemmeside. 2.2 Vurdering af de nordiske systemer I det følgende er de udvalgte nordiske EMS vurderet i forhold til de væsentligste af de elementer, der normalt indgår i et miljøledelsessystem Kortlægning af virksomhedens miljøforhold I de vurderede miljøledelseskoncepter er kravene til detaljeringsgraden for kortlægningen forskellige. Den ene yderlighed er Green Network modellen, hvor der er krav om kortlægning af alle tænkelige miljøforhold. I denne model lægges der endvidere op til en scoring af de kortlagte miljøproblemer i forhold til deres væsentlighed. I MiljøVis modellen er der udvalgt nogle kerneområder affald, energi etc., men med mulighed for en specifik tilpasning til den enkelte virksomhed. I Göteborg-modellen er der ikke på forhånd krav om, hvilke miljøproblemer der skal være omfattet. Miljøfyrtårnet tager udgangspunkt i konkrete branchekrav, mens Operating System for SME har fokus på miljø performance frem for miljøparametre. Det er PlanMiljø s erfaring med SME, at det er væsentligt først og fremmest at fokusere på afgrænsede centrale miljøforhold, der gælder for den konkrete SME, og det kan være nødvendigt at gå på kompromis med fuldstændigheden af de kortlagte miljøforhold. Hvis systemet skal være attraktivt for virksomheden, bør miljøkortlægningen kunne afgrænses ud fra den indsigt virksomheden har om de væsentlige miljøforhold på starttidspunktet. Til at afgrænse de centrale miljøforhold vil der være behov for inspiration til virksomheden enten i form af ekstern assistance eller ved hjælp af branchespecifikke tjeklister. Det finske Operating System for SME adskiller sig som nævnt fra de øvrige systemer ved ikke at indeholde en kortlægning af de tekniske miljøforhold. Derimod kortlægges virksomhedens niveau for systematisk miljøarbejdet, ved at der stilles en række spørgsmål, som virksomheden selv skal besvare med en rating på 1 5. Derved kan virksomheden hurtigt se, hvilket niveau den befinder på sig, samt hvilke områder der bør være omfattet af det systematiske miljøarbejde. Det er en interessant tilgang, som hurtigt giver virksomheden et overblik over dens egen miljøpræstation. Det vurderes, at denne dimension er attraktiv for de fleste SME.
18 18 Miljøledelse i SME i Norden Rapport 1: Analysedel Formulering af miljøpolitik, procedurer og instruktioner I Miljøfyrtårnet og Göteborg-modellen er det et krav, at virksomhederne formulerer en miljøpolitik. I Green Network er det en mulighed der gives support til, men ikke et krav. MiljøVis modellen og Operating System for SME indeholder ikke krav om miljøpolitik. Miljøpolitik er en strategisk rettesnor, som understreger et fokusområde for virksomheden. Det kan bestemt være nyttigt, men det vurderes primært at være relevant for strategisk orienterede virksomheder og i mindre grad relevant for de fleste SME. Det kan derfor være en fordel, at dette element er frivilligt for SME. Endvidere er miljøpolitikken ikke central for det daglige konkrete miljøarbejde. Procedurer og instruktioner er med til at omsætte virksomhedens miljøpolitik til praksis. Ingen af de vurderede systemer har krav om der skal udarbejdes procedurer eller instruktioner, men flere af dem stiller hjælpeværktøjer i form af skabeloner og eksempler til rådighed for de virksomheder, der gerne vil Formulering af miljømål Alle de vurderede systemer indeholder krav til miljømål. Formulering af miljømål vurderes som helt afgørende for det systematiske miljøarbejde. Det er med henblik på at opnå bestemte miljømål, at der iværksættes en række aktiviteter/ en handlingsplan, og den løbende indsats evalueres i forhold til miljømålene. Det kvalitative niveau i systemet kan i princippet siges at øges med antallet af miljømål. Ved at udstikke anbefalinger eller retningslinier for, hvor mange miljømål der som minimum bør formuleres, kan fastlægge et kvalitativt niveau for systemer. Det skal understreges, at der ikke bør formuleres flere miljømål end virksomheden kan magte at arbejde med. Det er afgørende, at virksomheden foretager denne vurdering inden miljømålene implementeres, da det er vigtigt at virksomheden får succes med at gennemføre de mål den har sat sig. Er der sat flere mål end der er ressourcer til at løfte, kan det virke demotiverende. Så er det bedre at vente og iværksætte nye miljømål det efterfølgende år Erfaring med tjeklister Der er generelt positive erfaringer med brugen af tjeklister til kortlægning. Dels giver det SME en skabelon at arbejde efter, dels giver det en ensartethed for dem der evt. skal godkende eller verificere miljøsystemet. Især Göteborg-modellen benytter sig af tjeklister (herunder branchespecifikke tjeklister, bl.a. for hotel og restauration), der på en gang stiller krav til virksomhederne, og samtidig viser virksomhederne, hvad de skal ar-
19 Miljøledelse i SME i Norden Rapport 1: Analysedel 19 bejde på at opnå. Også Miljøfyrtårnet benytter tjeklister, men de er mere udformet som minimumskrav til virksomhederne Verifikation Bortset fra MiljøVis modellen og Operating System for SME indeholder alle de vurderede systemer en ordning, hvor miljømyndigheden er ekstern verifikator. Det er karakteristisk, at myndighederne fremhæver denne rolle som en væsentlig årsag til, at systemerne har haft succes. Erfaringer fra de vurderede systemer indikerer, at opretholdelsen af en verifikationsordning med tilhørende supportfunktion, kan indebære et væsentligt ressourcebehov. Umiddelbart vurderet vil det kræve op mod et årsværk pr. land, hvis det antages at etableringen af et miljøledelse light system bliver en succes og at flere end 50 virksomheder i et land deltager i ordningen 2. De ressourcer, der bliver anvendt på udbygning og drift af et lokalt miljøledelsessystem, må dog forventes delvist at reducere ressourcer anvendt til det almindelige myndighedsarbejde. I Green Network er det fremhævet, at ressourcer anvendt på tilsyn i de fem deltagende kommuner og amter ligger % lavere end landsgennemsnittet Diplom/certifikat Både i Miljøfyrtårnet, Göteborg-modellen og Green Network, får virksomheden en form for diplom/certifikat og rettigheden til at anvende det på forskellig måde, f.eks. i forbindelse med markedsføring eller på virksomhedens WEB-site. Diplomet/certifikatet erhverves ved at opfylde de specifikke krav til det enkelte system, og det udstedes af miljømyndigheden. Generelt finder virksomhederne det positivt, at diplom/certifikat/logo giver mulighed for at synliggøre det fremadrettede miljøarbejde, og at systemerne er kendt i omverdenen. Den primære motivation for virksomhederne er dog den fortsatte interne fokus på miljøforbedringer Intern organisering af EMS Bortset fra det finske Operating System for SME er der ingen af de vurderede systemer der har fokus på management og organisering af miljøledelsessystemet. I den finske model indgår tjeklister, der sikrer at intern kommunikation, ansvar, systematisk, audit og opfølgning mv. løbende bliver vurderet af virksomheden. Netop ledelsesdimensionen er ofte afgørende for virksomhedens succes med at implementere og udvikle et miljøledelsessystem, og PlanMiljø 2 Green Network har ca. 3 årsværk til ca. 300 virksomheder og Göteborg modellen har ca. 3,5 årsværk. Fyrtårnet opererer med et driftsbudget på godt 2. mio. DKK/år, hvoraf 0,5 mio. er egne indtægter.
20 20 Miljøledelse i SME i Norden Rapport 1: Analysedel vurderer det som væsentligt, at også et miljøledelse light system har løbende fokus på management aspektet.
21 3 Potentialet for miljøledelse light i SME i nordiske småsamfund Dette kapitel indeholder en sammenfatning af de væsentligste observationer fra de respektive besøg i Island, på Færøerne og Åland. For alle besøgende gælder det, at der har været tilrettelagt et 3-dages program, hvor Planmiljø sammen med den lokale ankerperson har gennemført interviews med personer hos SME, erhvervsorganisationer og relevante myndigheder. Formålet med besøgene har været at vurdere muligheder og barrierer for at indføre et miljøledelse light system i de respektive lande. I bilag 2 findes en oversigt over hvem der har stillet sig til rådighed for interviews. De afholdte møder har givet et bredt indtryk af industriens sammensætning og potentialet for at implementere et miljøledelse light system. Det skal understreges, at konklusionerne skal betragtes som resultatet af en kvalitativ analyse af, hvilke rammer der er til stede for at arbejde målrettet med implementering af et tilpasset miljøledelsessystem. Kapitlet indledes med en tværgående opsamling for det fælles potentiale. Derefter følger den specifikke gennemgang for henholdsvis Færøerne, Island og Åland. 3.1 Tværgående konklusioner Potentialet PlanMiljø vurderer, at der samlet set er et godt potentiale for at igangsætte et fælles arbejde omkring udviklingen af et miljøledelse light system i Island, på Færøerne og på Åland. Alle tre steder, er der således opbakning fra både virksomhedsorganisationer og de centrale miljømyndigheder til at indgå i et fælles Nordisk projekt omkring miljøledelse målrettet SME. Også hovedparten af de virksomheder, der har været holdt møder med, har givet udtryk for, at de gerne vil arbejde mere målrettet og systematisk med deres miljøindsats, og at de gerne indgår i et fælles projektforløb. Som udgangspunkt er det meget forskelligt, i hvilken grad virksomhederne er vant til at arbejde med deres miljøforhold, og i hvilken grad de ser et incitament til at går i gang. Dette og hvilke brancher, der eventuelt skal arbejdes videre med, drøftes mere i det følgende.
22 22 Miljøledelse i SME i Norden Rapport 1: Analysedel Motivationsfaktorer At skabe de rette motivationsfaktorer er en af de helt centrale udfordringer ved introduktionen af et miljøledelse light system i Norden, hvis det overhovedet skal være attraktivt for virksomheder at implementere systemet. I virksomheder med store forbrug og spildstrømme kan økonomiske besparelser være den centrale motivationsfaktor men i virksomheder som ikke har et materialeflow eller forbrug/spild af betydning vil der være brug for andre motivationsfaktorer. Ud fra de gennemførte undersøgelser står det klart, at den væsentligste motivationsfaktor for SME er cost savings gennem målrettet identifikation af besparelsespotentialer. Herudover har flere af virksomhederne fremhævet følgende som motiverende faktorer: forbedret image, nye afsætningsmuligheder, adgang til inspirerende viden- og kompetenceudvikling, øgede kundekrav, forbedret rapportering til miljømyndigheder, og det at være på forkant med udviklingen. Myndighederne har i et vist omfang mulighed for at skabe nogle attraktive rammebetingelser, f.eks. lempelse af rapporteringskrav, offentlige grønne indkøbsaftaler (push/pull), muligheden for at etablere rammerne for attraktive erfa-netværk, lempelser omkring godkendelse og tilsyn (permitting & inspection). Herudover har undersøgelserne klart vist den tendens, at de virksomheder, der har den største motivation for at indgå i et samarbejde om et miljøledelse light system, primært er virksomheder, der i forvejen beskæftiger sig med miljøforhold fordi de får stillet krav fra miljømyndighederne. Der er dog også virksomheder uden for denne gruppe som har vist interesse for at deltage Virksomhedsstørrelse og brancher SME er et begreb, der i EU-sammenhæng, dækker virksomheder med op til 450 medarbejdere. Potentialet på Åland, Færøerne og i Island vurderes ud fra erhvervsstrukturen primært at ligge i virksomheder med op til 50 medarbejdere, og det system, der er skitseret i Rapport 2, vil nok i høj grad appellere til den størrelse af virksomheder. Det skal dog understreges, at også større virksomheder med fordel vil kunne anvende det skitserede system. Der kan ikke, ud fra de undersøgelser PlanMiljø har gennemført i dette projekt entydigt peges på hvilke brancher, der har potentiale for at gå i gang med et miljøledelse light system. De brancher, som virksomhedsorganisationerne og myndighederne har peget på er: Fiskeopdræt, fiskeforarbejdning, mejerier, industrielt baseret dyreavl (fjerkræ, svin, mink), slagterier, større autoværksteder, detailhandlen, produktion af maling, samt virksomheder med stort kemikalieforbrug.
EMS Light Nordic. An environmental management approach to sustainable development in Nordic SME. TemaNord 2010:527. Tomas Sander Poulsen
EMS Light Nordic An environmental management approach to sustainable development in Nordic SME Tomas Sander Poulsen TemaNord 2010:527 EMS Light Nordic An environmental management approach to sustainable
Læs mereHvordan kommer vi videre og får alle med?
Hvordan kommer vi videre og får alle med? 1. Gennemfør handlingsplanerne 2. Sikre at miljøarbejdet fortsætter 3. Information og dialog 4. Nye input til den næste handlingsplan Gennemførelse af handlingsplanen
Læs mereIMPLEMENTERING AF MILJØLEDELSE
IMPLEMENTERING AF MILJØLEDELSE MODUL 1 MODUL 2 MODUL 3 MODUL 4 TRIN 1 Indledende kortlægning TRIN 2 Ledelsens involvering i projektet TRIN 3 Projektplan TRIN 4 Projektopstart og organisering TRIN 5 Detailkortlægning
Læs mereFigur 1: Miljøledelsescirklen
Overordnede linier i miljøhåndbogen Københavns Kommune har en vision om at være en grøn kommune, der arbejder for at være et attraktivt sted at bo og arbejde nu og i fremtiden. Borgerrepræsentationen har
Læs mereHver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften
28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften Miljøtilladelser. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland skal have en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Det er
Læs mereDet gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer
Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme
Læs mereTitel Nr. Udgave dato Svendborg Kommunes overordnede kvalitetspolitik og mål for natur- og miljøområdet.
Generelt Kvalitetsstyringssystemet beskriver kvalitetspolitik og - mål, ansvarsfordeling samt de procedurer, som dokumenterer, at Svendborg Kommune lever op til kravene i kvalitetsstyringsloven. Udover
Læs mereHVAD ER GREEN NETWORK?
1 GREEN NETWORK 2 1 HVAD ER GREEN NETWORK? Et samarbejde mellem offentlige myndigheder og private virksomheder Samarbejdet handler om bæredygtighed Samarbejdet er frivilligt og gensidigt forpligtende Kodeordet
Læs mereNOTAT. J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015
NOTAT J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015 Kravspecifikation styrket indsats for miljøledelse i små og mellemstore virksomheder med fokus på strategisk miljøarbejde og øget ressourceeffektivitet
Læs mereKvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet
BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:
Læs mereKvalitetsledelse af jeres ydelser og services
Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Kvalitetsledelse
Læs mereMiljøstyring og transport erfaringer og redskaber
Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber v/ Mads Holm-Petersen, COWI 1 Baggrund Miljøstyring indgår i dag som et naturlig element i ledelses- og produktionsplanlægningen. Mange virksomheder har
Læs mereartikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL
SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.
Læs mereMiljøledelse i folkeskolen. v/ Erik Lund Christensen PlanEnergi
v/ Erik Lund Christensen PlanEnergi Er et værktøj til en systematisk indsats på miljøområdet Inddrager hele skolen fra lærerne, tekniske og administrativt personale, pædagoger, til elever, forældre og
Læs mereKommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab).
Sagsnr. 17.10-00-1103 Vores ref. MLK/lni Deres ref. Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Den 14. august 2000 Att. Charlotte Thy, Industrikontoret Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag
Læs mere5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb
5 friske fra Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Forum For Bæredygtige Indkøb Forum for Bæredygtige Indkøb præsenterer her fem forslag til, hvordan
Læs mereHos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:
ISO 9001:2015 Side 1 af 8 Så ligger det færdige udkast klar til den kommende version af ISO 9001:2015. Standarden er planlagt til at blive implementeret medio september 2015. Herefter har virksomhederne
Læs mereSTRATEGISK MILJØLEDELSE 26. OKTOBER 2016
STRATEGISK MILJØLEDELSE HENRIK RIISGAARD NBE MØDE OM STRATEGISK MILJØLEDELSE AALBORG PORT LAND 26. OKTOBER 2016 ModMil Modernisering af Miljøledelsesarbejdet i danske virksomheder - evaluering 2016 Menuen
Læs mereEvaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer
Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af
Læs mereEuropaudvalget 2008 KOM (2008) 0402 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0402 Bilag 2 Offentligt MILJØstyrelsen Erhverv J.nr. MST-140-00019 Ref UR 22. august 2008 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG OG MILJØ- OG PLAN- LÆGNINGSUDVALGET Kommissionens
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk
SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne
Læs mereDatarapport for Modmil. 277 deltagere. Mette Mosgaard, Henrik Riisgaard, Arne Remmen og Rasmus Jeppesen
Datarapport for Modmil 277 deltagere Mette Mosgaard, Henrik Riisgaard, Arne Remmen og Rasmus Jeppesen Hvad er dit køn? Kvinde 35 Mand 5 2 Hvad er din alder? 2-29 2 3-39 35-9 3 82 5-59 23 6-69 33 Over 7
Læs mereHvis I vil vide mere. Kom godt i gang med standarder. Hvordan arbejder I med et fælles ledelsessystem og skaber synergi?
Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for integreret ledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Helhedsorienteret
Læs mereSkabelon for handlingsplan 2012
Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet
Læs mereKvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune
Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
arbejdsmiljø københavn Guide til en god trivselsundersøgelse Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 4 Sørg for at forankre arbejdet med trivselsundersøgelsen...
Læs mereManual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske
Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning
Læs mereProgram (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger
Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige
Læs mereAgenda 21 - fra proces til resultater
Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har
Læs mereI denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:
- Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed
Læs mereUdarbejdet den: 06. august 2012 Version: 4 Revideret den: Dokumentejer: Ole Steensberg Øgelund Side 1 af 8
Dokumentejer: Ole Steensberg Øgelund Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Systemstruktur... 4 Overordnet vision, målsætninger og politik for Vand og Affald... 5 Organisationsplan... 6 Ansvar og
Læs mereKONSULENTFIRMAET IVAN BACH
VELKOMMEN TIL KONSULENTFIRMAET IVAN BACH RESULTAT INDSATS - KOMPETENCE 1 Idegrundlaget for Konsulentfirmaet Ivan Bach: Konsulentfirmaet Ivan Bach henvender sig til mindre - og mellemstore handels- og produktionsvirksomheder
Læs mereMaj 2014 Udarbejdet af Liselotte Mammen Kruse Kvalitetssikret af Helle Dueholm
1/8 Maj 2014 Udarbejdet af Liselotte Mammen Kruse Kvalitetssikret af Helle Dueholm 2/8 Analyserapport Denne analyserapport er den systemansvarliges analyse af kvalitetsledelsessystemet i Teknik og Miljø
Læs mereSocial-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det
Læs mereFra branchestrategi til konkret anvendelse i virksomhedens markedsføring. Temadag, Vejle 4. juni 2014 Carsten Bøg, GA
Fra branchestrategi til konkret anvendelse i virksomhedens markedsføring Temadag, Vejle 4. juni 2014 Carsten Bøg, GA CSR status i den danske grafiske branche Bred anvendelse af ledelsessystemer Mere end
Læs mereFra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats
Tryksag 541-643 Gode råd Her er nogle gode råd til, hvordan I griber CSR-processen an. Kom godt i gang med standarder > > Sæt et realistisk ambitionsniveau > > Sørg for, at CSR er en integreret del af
Læs mereAgenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009
Agenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009 Kolofon Titel Agenda 21 og klima - overordnet handlingsplan Udgivet af Jammerbugt Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Udgivelsesdato 25. juli
Læs mereKøbenhavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.
TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning
Læs merekonkurrenceudsættelse på dagsordenen
konkurrenceudsættelse på dagsordenen marts 2007 Bilag 1 Dette bilag indeholder en nærmere beskrivelse af tragtmodellen, der er omtalt i pjecens kapitel 4. Tragtmodellen kan understøtte kommunen i at gennemføre
Læs mereALLERØD KOMMUNE Forvaltningen
ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Journal nr. 09/52508 26. oktober 2009 Bjarkesvej 2, 3450 Allerød (Forslag) Handlingsplan for grønne indkøb ALLERØD KOMMUNE side 2 Indhold: Baggrund Mål Målgrupper Ansvar og
Læs mereKravspecifikation. Mobilitetsplaner for kommuner i hovedstadsregionen
Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Mobilitetsplaner for kommuner i hovedstadsregionen Region Hovedstaden udbud af mobilitetsplaner i hovedstadsregionen kravspecifikation version 1 - juli
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem
Læs mereKulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1
Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1 INDLEDNING Det statslige indkøb af konsulentydelser har flere gange været
Læs merePROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011
1 PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager hele
Læs mereNÅR FORENINGER SAMARBEJDER...
NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående
Læs mereForslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed
Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed I regi af sundhedsaftalen har kommunerne, regionen og almen praksis opbygget en samarbejdsorganisation, der har kunnet løse en række
Læs mereIt-systemportefølje: Vejledning til review og rådgivning ved Statens Itråd
It-systemportefølje: Vejledning til review og rådgivning ved Statens Itråd Marts 2019 Vejledning til review og rådgivning ved Statens It-råd, Digitaliseringsstyrelsen version: 1.0 Indhold 1. Indledning...
Læs merePROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER
PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER cuneco en del af bips Dato 20. marts 2012 Projektnr. 14 021 Sign. SSP 1 Indledning cuneco gennemfører et projekt, der skal udvikle en standardiseret struktur og
Læs mereUNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI
UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden
Læs mereAccelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up
Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende
Læs mereTænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse
Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse
Læs mereDen politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter
Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede
Læs mereNotat. Indledning. Ressourcer forbundet med arbejdsmiljøcertificeringen. Hovedudvalg og Områdeudvalg. HR/arbejdsmiljøkoordinator
Notat Til: Hovedudvalg og Områdeudvalg Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: HR/arbejdsmiljøkoordinator Oplæg til drøftelse af arbejdsmiljøcertificering Indledning I 2007 besluttede Hovedudvalget,
Læs mereLær jeres kunder - bedre - at kende
Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil
Læs mereArbejdspladsens Videnindeks www.videnindeks.dk. jdf DIALOGVÆRKTØJ. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads
Arbejdspladsens Videnindeks www.videnindeks.dk jdf DIALOGVÆRKTØJ Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads Forord Det er LO-fagbevægelsens politiske vision, at samfundet skal udvikle sig i en bæredygtig
Læs mereEn styrket arbejdsmiljøcertificering
Bilag til aftale om En styrket arbejdsmiljøcertificering November 2016 Initiativ 1: Indsamling af viden om certificeringsorganernes tilsyn med virksomhedernes arbejdsmiljø Virksomheder, der har et anerkendt
Læs mereDen overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:
1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mereAnbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB
Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som
Læs mereANALYSERAPPORT FOR 2014 KVALITETSSTYRINGSSYSTEM FOR NATUR- OG MILJØADMINISTRATIONEN
ANALYSERAPPORT FOR 2014 KVALITETSSTYRINGSSYSTEM FOR NATUR- OG MILJØADMINISTRATIONEN 1 INDHOLD 2 Indledning... 3 3 Brugertilfredshedsundersøgelse... 3 4 Kvalitetspolitik... 3 5 Opfølgning på kvalitetsmål
Læs mereAnalyserapport for Kvalitetsstyringssystem for Natur- og Miljøadministrationen
Analyserapport for 2013 Kvalitetsstyringssystem for Natur- og Miljøadministrationen 2 Indhold Indledning... 4 Brugertilfredshedsundersøgelse... 4 Kvalitetspolitik... 4 Opfølgning på kvalitetsmål for 2013...
Læs mereSociale partnerskaber
Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august
Læs mereIntroduktion til redskaber
December 2007 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Projekt "Sammenhængende Børnepolitik"...1 Lovgrundlag...2 Vejledning til redskabssamlingen...3 Hvordan bruges redskabssamlingen?...3 Læsevejledning...4
Læs mereFælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning
Arbejdsmiljøcertificering som tilsynsredskab og -strategi Kåre Hendriksen Master of Environmental Management Har siden midten af 1980 erne periodisk været beskæftiget med: Arbejdsmiljøforskning Arbejdsmiljø-
Læs merePræsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
Læs mere2. Listevirksomheder ekskl. landbrug
2. Listevirksomheder ekskl. landbrug Indledning Særligt forurenende virksomheder har en særlig status i miljølovgivningen på grund af risikoen for forurening fra produktionen til skade for miljø og sundhed.
Læs mereUnderudvalget vedr. regional udviklings møde den 31. marts 2009
REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 31. marts 2009 Sag nr. 1 Emne: Handleplan Agenda 21 Bilag: 2 Implementering af strategien for bæredygtig udvikling Indlæg afholdt på
Læs mereNORDISK PROGRAM FOR 2030-AGENDAEN. Programbeskrivelse Generation 2030
NORDISK PROGRAM FOR 2030-AGENDAEN Programbeskrivelse 2017-2020 Generation 2030 Viljedeklaration fra de nordiske samarbejdsministre om gennemførelse af 2030-agendaen i Norden Vi, de nordiske samarbejdsministre
Læs mereTrivselsundersøgelse
Trivselsundersøgelse En trivselsundersøgelse er et øjebliksbillede og en god anledning til at tale om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Brug den aktivt og vis, at svarene kan være med til at
Læs mereJammerbugt Kommune. Periodisk audit, P2. Ledelsessystemcertificering. Kvalitetsstyring - iht. Lov 506 af 07.06.2006 og Bek. 1258 af 15.12.
Ledelsessystemcertificering Kvalitetsstyring - iht. Lov 506 af 07.06.2006 og Bek. 1258 af 15.12.2011 Audit 22. oktober 2014 Certificeringens dækningsområde DNV teamleader: Auditteam: Sagsbehandling på
Læs mereMetode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan
Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan Housing First som grundpræmis i arbejdet med Hjemløsestrategien og metoden Udredning og Plan Metoden Udredning og Plan afprøves i en række kommuner,
Læs mereFULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC
Kvalitets- og miljøhåndbog Introduktion Denne præsentation informerer om Crysbergs forretningsområde, kvalitetscertificeringer og kvalitetspolitik. Endvidere giver den overordnet indsigt i Crysbergs kvalitetsværktøjer
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mereFM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL
FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia
Læs mereHøring af den reviderede fælleskommunale dokumentationsmetode
Høring af den reviderede fælleskommunale dokumentationsmetode 26. maj 2011 [Resultatet af høringen] Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Status på besvarelser... 3 Gennemgang af høringssvarene... 4 Værdien
Læs mereLederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter
Lederstrategi November 2002 Danske Fysioterapeuter DANSKE FYSIOTERAPEUTERS LEDERSTRATEGI 1. Politik...3 2. Lederens rolle og ansvar...3 3. Strategi...5 4. Mål og handling...6 5. Evaluering...8 Danske Fysioterapeuters
Læs mereMiljøledelse Husdyrbrug
Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse på husdyrbrug er lettere end du tror... Vil du gavne miljøet - og spare penge? Miljøstyrelsen har udviklet et miljøledelsesværktøj, som kan hjælpe husdyrbrug gennem
Læs mereCivilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune
Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,
Læs mereStilling+Brixen. Kvalitetsledelse. Implementering af ledelsessystemer på vej mod certificering ISO 1090 ISO 3834 ISO 9001 ISO 14001 ISO/OHSAS 18001
` Stilling+Brixen Kvalitetsledelse Implementering af ledelsessystemer på vej mod certificering ISO 1090 ISO 3834 ISO 9001 ISO 14001 ISO/OHSAS 18001 ` Intro Vækst forudsætter dokumentation for kvalitet
Læs mereGenerelle lederkompetencer mellemledere
Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer
Læs mereSystematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary
Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor
Læs mereParathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Fase 2: Vejledning & Spørgeskema Vasketoiletter Parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der hjælper til at tydeliggøre konkrete udfordringer,
Læs mereLedelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse
Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at
Læs mereTil ansøgningsskema Øget brug af videotolkning
VEJLEDNING Til ansøgningsskema Øget brug af videotolkning Skema 1 Generelle oplysninger om projektet 1.1 Projektets titel anføres i rubrik 1.1 1.2 Ansøgerorganisationens navn, adresse og CV-nummer. Projektleders
Læs mereTil HSI. Dato 4. oktober Referat fra møde i Hovedsikkerhedsudvalget den 18. september 2007, kl CVU Lillebælt Soldalen 8 DK 7100 Vejle
Til HSI Dato 4. oktober 2007 Referat fra møde i Hovedsikkerhedsudvalget den 18. september 2007, kl. 12 14. Til stede: - Lone Hougaard Vicerektor på Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Arbejdsleder - Kirsten
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereEvalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk. MENTOR company September 2010
Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk MENTOR company September 2010 Indhold Sammendrag af projektet Forudsætning for fortsat drift Elementer i fremadrettet strategi og handlingsplan
Læs mereOPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER
Vejledning: OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion 2. Formål med opfølgning på virksomhedernes klimahandlingsplaner 3. Centrale problemstillinger i opfølgningen
Læs mereBO-VESTs Frivillighedspolitik
BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................
Læs mereKommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans
Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans 1. Baggrund Med vedtagelse af Parisaftalen om klimaændringer og FN s 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling i 2015 har verdens ledere
Læs mereMandat for Grænsehindringsrådet
Mandat for Grænsehindringsrådet 2018-2021 Baggrund Arbejdet med at fjerne grænsehindringer er højt prioriteret i det nordiske samarbejde som en vigtig men dog afgrænset del af arbejdet med at nå statsministrenes
Læs mereDanske Handicaporganisationers frivilligpolitik
Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle
Læs mereScreening af systemdokumentationen. 11/8 2009 Skanderborg Kommune
Screening af systemdokumentationen 11/8 2009 Skanderborg Kommune Auditteam: Ledende auditor Kim Hammersholt Hansen Underskrift: Formål: Vurdering af overensstemmelse og implementering af systemet i forhold
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereBilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer
Enhed Center for Økonomiog Tilskudsforvaltning Sagsnr. 2017-5187 Dato 09-06-2017 Bilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer I det følgende beskrives den indsats, som skal
Læs mereTalen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen]
Talen Mit navn er Bente Nielsen, jeg er valgt for SF og jeg er første næstformand i regionsrådet i Region Midtjylland. Privat bor jeg i Silkeborg. Tak for invitationen til at komme her i dag og fortælle
Læs mereSamarbejdsaftale om sikring af tværsektoriel opgaveflytning
Samarbejdsaftale om sikring af tværsektoriel opgaveflytning Proces: Opdateret maj 2016 tilrettet december 2016 Den Tværsektorielle Grundaftale Samarbejdsaftale om Sikring af tværsektoriel opgaveflytning
Læs mereSucces med tværfaglig sundhedsrådgivning
Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Gode råd og inspiration til landmænd, dyrlæger og fagkonsulenter Fælles spilleregler Afstemte forventninger Fokus på sundhed og velfærd i besætningen Udnyt alle
Læs mere