Miljøledelse i SME i Norden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøledelse i SME i Norden"

Transkript

1

2

3 Miljøledelse i SME i Norden TemaNord 2006:550

4 Miljøledelse i SME i Norden TemaNord 2006:550 Nordisk Ministerråd, København 2006 ISBN Tryk: Ekspressen Tryk & Kopicenter Oplag: 165 Trykt på miljøvenligt papir som opfylder kravene i den nordiske miljøsvanemærkeordning. Publikationen kan bestilles på Flere publikationer på Printed in Denmark Nordisk Ministerråd Nordisk Råd Store Strandstræde 18 Store Strandstræde København K 1255 København K Telefon (+45) Telefon (+45) Fax (+45) Fax (+45) Det nordiske miljøsamarbejde Det nordiske miljøhandlingsprogram danner rammen om de nordiske landes miljøsamarbejde såvel inden for Norden som i forhold til nærområderne, Arktis, EU og øvrige internationale fora. Programmet lægger op til resultater, som sikrer Nordens position som foregangsregion på miljøområdet. En overordnet målsætning er blandt andet at skabe et sundere levemiljø for Nordens befolkning. Det nordiske samarbejde Det nordiske samarbejde er et af de ældste og mest omfattende regionale samarbejder i verden. Det omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt Færøerne, Grønland og Åland. Samarbejdet styrker samhørigheden mellem de nordiske lande med respekt for de nationale forskelle og ligheder. Det øger mulighederne for at hævde Nordens interesser i omverdenen og fremme det gode naboskab. Samarbejdet blev formaliseret i 1952 med Nordisk Råds oprettelse som forum for parlamentarikerne og regeringerne i de nordiske lande. I 1962 underskrev de nordiske lande Helsingforsaftalen, som siden har været den grundlæggende ramme for det nordiske samarbejde. I 1971 blev Nordisk Ministerråd oprettet som det formelle forum til at varetage samarbejdet mellem de nordiske regeringer og de politiske ledelser i de selvstyrende områder, Færøerne, Grønland og Åland.

5 Miljøledelse i SME i Norden Rapport 1: Analysedel

6

7 Indholdsfortegnelse Resume... 9 Miljøledelse i SME i Norden Rapport 1: Analysedel... 9 Analyse af eksisterende miljøledelsessystemer for SME... 9 Potentialet for et miljøledelse light system i SME i nordiske småsamfund Indledning Metodebeskrivelse Læsevejledning Nordiske miljøledelses systemer for SME Eksisterende light systemer i Norden Systemer der er vurderet Hvad er et miljøledelse light system? Præsentation af de udvalgte EMS koncepter Vurdering af de nordiske systemer Kortlægning af virksomhedens miljøforhold Formulering af miljøpolitik, procedurer og instruktioner Formulering af miljømål Erfaring med tjeklister Verifikation Diplom/certifikat Intern organisering af EMS Potentialet for miljøledelse light i SME i nordiske småsamfund Tværgående konklusioner Potentialet Motivationsfaktorer Virksomhedsstørrelse og brancher Miljøledelsessystemet Verifikation Økonomi Organisering Færøerne Erhvervsstruktur Forholdet mellem myndighed og virksomhed Eksisterende erfaringer med miljøarbejde/forbedringer Forventninger til et EMS light Holdninger til certifikat/logo/diplom Verifikator-rollen Holdninger til betaling/kontingent Netværksdannelse og erfaringsudveksling Vilje og krav til at indgå i projektsamarbejde Vurdering af brancher/virksomheder Konklusion Island Erhvervsstruktur Forholdet mellem myndighed og virksomhed Eksisterende erfaringer med miljøarbejde/forbedringer Forventning til et EMS light Holdninger til certifikat/diplom/logo Verifikator-rollen Holdninger til betaling/kontingent Netværksdannelse og erfaringsudveksling Vilje og krav til at indgå i projektsamarbejde... 39

8 Vurdering af brancher/virksomheder Konklusion Åland Erhvervsstruktur Eksisterende erfaringer med miljøarbejde/forbedringer Tilsynssystemet Forholdet mellem myndighed og virksomhed Forventninger til et EMS light Holdninger til certifikat/diplomordning Verifikator-rollen Holdninger til betaling/kontingent Netværksdannelse Miljøvurdering af brancher Bilag...47 Bilag 1: Matrix over nordiske miljøledelses modeller for SME...48 Bilag 2: Oversigt over interviewede personer...54 Færøerne...54 Island...54 Åland...55

9 Resume Miljøledelse i SME i Norden Rapport 1: Analysedel Denne rapport er den første af to rapporter om mulighederne for at etablere og implementere et miljøledelsessystem målrettet små og mellemstore virksomheder (SME) i småsamfund i Norden; systemet har fået betegnelsen miljøledelse light. Analyserapporten indeholder to hovedelementer: Analyse af eksisterende nordiske miljøledelsessystemer for SME kapitel 2 Analyse af potentialet for et miljøledelse light system i småsamfund i Norden kapitel 3 Analyse af eksisterende miljøledelsessystemer for SME I afgrænsningen af miljøledelsessystemer EMS, er der lagt vægt på at undersøge et eller flere velkendte systemer fra de nordiske lande. Ud fra et generelt kendskab til de nordiske landes forskellige EMS er det fundet interessant og relevant at kigge nærmere på følgende EMS: Miljøfyrtårn programmet, Norge Miljødiplom ordningen/gøteborg modellen, Sverige Green Network, Danmark Operational System for SME, Finland Derudover er konceptet»miljøledelse Light«, der er udviklet af PlanMiljø som en del af det dansk-svenske InterReg projekt MiljøVis, inkluderet. Det skal bemærkes, at der findes en lang række andre EMS koncepter i de nordiske lande. Det er ikke hensigten at præsenterer en total vurdering af de eksisterende nordiske EMS systemer, men derimod at udvælge eksempler på velfungerende systemer der har vist sig bæredygtige og derudfra uddrage en syntese af, hvilke elementer i systemerne, der virker/ikke virker. De systemer, der indgår i analysen, er vurderet i forhold til hvilke elementer de indeholder, hvilke krav der stilles, samt hvilke konkrete erfaringer der er med at anvende dem.

10 10 Miljøledelse i SME i Norden Rapport 1: Analysedel Potentialet for et miljøledelse light system i SME i nordiske småsamfund Gennem tre analyser af henholdsvis Åland, Island og Færøerne er det vurderet, hvorvidt der er potentiale for at opbygge og implementere et miljøledelse light system for SME dels i det enkelte af de tre lande/småsamfund, dels samlet set. I analyserne ses der bl.a. nærmere på følgende forhold: Hvilke elementer miljøledelse light systemet skal indeholde Hvorvidt virksomhedernes miljøledelse light system skal verificeres af en ekstern, tredje part Hvad de økonomiske og organisatoriske rammer for miljøledelse light systemet skal være PlanMiljø vurderer, at der samlet set er et godt potentiale for at igangsætte et fælles arbejde omkring udviklingen af et miljøledelse light system i Island, på Færøerne og på Åland. Alle tre steder, er der således opbakning fra både virksomhedsorganisationer og de centrale miljømyndigheder til at indgå i et fælles Nordisk projekt omkring miljøledelse målrettet SME. Også hovedparten af de virksomheder, der har været holdt møder med, har givet udtryk for, at de gerne vil arbejde mere målrettet og systematisk med deres miljøindsats, og at de gerne indgår i et fælles projektforløb.

11 1 Indledning Denne rapport opsummerer resultaterne af de analyser der er gennemført i fase 1 og 2 af projektet»miljøledelse i SME i Norden«. Projektet er gennemført af PlanMiljø for Småsamfundsgruppen under Nordisk Råd i perioden oktober 2005 januar Følgende har bidraget til projektets gennemførsel og med kommentarer til nærværende rapport: Anne Maria Sparf, Environice ankerperson for Island Janet Fríða Johannesen, Atlanticon ankerperson for Færøerne Stig Matsson, Birkaline Abp og Mona Kårebring-Olsson, Ålands landskapsregering ankerperson for Åland Jakup Pauli Joensen, HFS Færøerne. Medlem af Småsamfundsgruppen og projektkoordinator Projektet er gennemført af projektleder Peter Engel, og Tomas Sander Poulsen fra PlanMiljø. 1.1 Metodebeskrivelse Igennem projektets analyser er der: skabt overblik over hovedindhold og erfaringer med eksisterende nordiske modeller for miljøledelse for SME. set på mulighederne for, hvordan et system målrettet SME i småsamfund i Norden kan etableres og implementeres For så vidt angår undersøgelsen af eksisterende miljøledelsessystemer er screeningen foretaget ved tekststudie kombineret med telefoninterviews af kontaktpersoner for de konkrete systemer. Analysen af potentialet i de udvalgte småsamfund er baseret på kvalitative interviews med udvalgte virksomheder, interesseorganisationer og myndigheder på Færøerne, i Island, og på Åland. Interviewene er gennemført sammen med de lokale ankerpersoner. På baggrund af denne rapport har PlanMiljø opsat en skitse til et miljøledelse light system, samt en handlingsplan. Begge dele er præsenteret i Rapport 2: Handlingsdel.

12 12 Miljøledelse i SME i Norden Rapport 1: Analysedel 1.2 Læsevejledning Denne rapport er en baggrundsrapport for de anbefalinger der gives i Rapport 2. Det kan derfor anbefales først at læse Rapport 2, og derefter læse denne rapport for at få en uddybning af baggrunden for konklusionerne anbefalingerne i handlingsdelen.

13 2 Nordiske miljøledelsessystemer for SME 2.1 Eksisterende light systemer i Norden Systemer der er vurderet I afgrænsningen af miljøledelsessystemer EMS, er der lagt vægt på at undersøge et eller flere velkendte systemer fra de nordiske lande. Ud fra et generelt kendskab til de nordiske landes forskellige EMS er det fundet interessant og relevant at kigge nærmere på følgende EMS: Miljøfyrtårn programmet, Norge Miljødiplom ordningen/gøteborg modellen, Sverige Green Network, Danmark Operational System for SME, Finland Derudover er konceptet»miljøledelse Light«, der er udviklet af PlanMiljø som en del af det dansk-svenske InterReg projekt MiljøVis, inkluderet. Konceptet er baseret på mange års erfaringer med implementering af miljøledelsessystemer i forskellige brancher, og er specifikt udviklet til nemt at kunne indpasses i små og mellemstore virksomheder. De udvalgte systemer er undersøgt ud fra de informationer, der kan hentes via systemernes WEB-sites suppleret med telefoninterviews med kontaktpersoner for de forskellige systemer. Det skal bemærkes, at der findes en lang række andre EMS koncepter i de nordiske lande. Det er f.eks. undersøgt af IVL Svenska Miljöinsitut AB, at der alene i Sverige findes ca. 10 aktive EMS systemer 1. Det er ikke hensigten at præsenterer en total vurdering af de eksisterende nordiske EMS systemer, men derimod at udvælge eksempler på velfungerende systemer der har vist sig bæredygtige og derudfra uddrage en syntese af, hvilke elementer i systemerne, der virker/ikke virker. Endelig skal det nævnes, at der på Åland er igangsat et miljøledelsesprojekt i regi af Ålands Handelskammer. Den model, der anvendes, er ikke inddraget i denne analyse, men erfaringer fra projektet, der afsluttes i 2006, bliver anvendt i handlingsplansforslaget i Rapport 2. 1 IVL rapport B1573, Ulrik Axelsson m.fl. IVL Svenska Miljöinstitutet AB

14 14 Miljøledelse i SME i Norden Rapport 1: Analysedel Hvad er et miljøledelse light system? Der er ikke nogen egentlig definition af, hvad et miljøledelse light system er. Mest enkelt kan afgrænsningen foretages i forhold til de krav, der stilles til i forbindelse med ISO eller EMAS: lavere niveau for kravene til politikker, procedurer, mål og indhold færre krav til dokumentation enkelt sprog branchespecifikke checklister og lignende hjælpeværktøjer mindre administration Derudover er der ofte en mulighed for ekstern hjælp til etablering af miljøledelse light systemet, f.eks. gennem ordninger for konsulentbistand. Målgruppen for miljøledelse light systemer er virksomheder, som finder det for administrativt krævende/omkostningsfyldt at etablere ISO 14001, samt at der ikke umiddelbart er tilstrækkeligt med motivationsfaktorer for virksomheden til at indføre et»fuldt«system, f.eks. gennem kundekrav eller nye markeder. Miljøledelse light systemet kan således være et alternativ for virksomheder, der gerne vil arbejde mere systematisk med deres miljøforhold, men samtidig på en enkel, resultatorienteret og overskuelig måde Præsentation af de udvalgte EMS koncepter Nedenfor er en kort beskrivelse af de undersøgte EMS koncepter. For nærmere sammenligning er der udarbejdet en matrix over de udvalgte systemer. Matrixen findes i bilag 6.1. Green Network, Danmark Green Network er et regionalt netværk med myndigheder og ca. 250 virksomheder. Der deltager både store virksomheder og SME. Der er oprettet et sekretariat, der er placeret i Vejle Amt. Det årlige budget er 4 5 mio. DKK, hvor de deltagende kommuner og amter bidrager med en stor andel. Derudover er der en årlig indtægt fra virksomheder på mellem og DKK. Virksomhederne betaler op til DKK om året for at deltage. Green Network samarbejdet er en frivillig intern udviklingsproces for de deltagende virksomheder. Dokumentation fremlægges i form af en standardiseret miljøredegørelsen, der godkendes af Green Network sekretariatet. Sekretariatet består af ressourcepersoner fra miljømyndigheden. Virksomheder der udarbejder en miljøredegørelse får et diplom. Der kan opnås diplom indenfor 3 kategorier: Miljø, socialt engagement og arbejdsmiljø.

15 Miljøledelse i SME i Norden Rapport 1: Analysedel 15 Kravene til virksomhedernes miljøkortlægning er detaljerede og omfatter både ydre miljø og arbejdsmiljø. Som hjælpeværktøj er der udarbejdet en håndbog med checklister, scoringsmodel og andre tekniske værktøjer. Myndighederne yder bistand til virksomhederne med at etablere miljøledelse og deltager endvidere i netværksmøder med f.eks. foredrag om ny lovgivning etc. Myndighederne efteruddannes, så de kan bistå med rådgivning i miljøledelse. Miljøfyrtårnet, Norge Miljøfyrtårnet er en miljøcertificeringsordning for små og mellemstore virksomheder i den private og offentlige sektor. I Miljøfyrtårnet skal virksomhederne leve op til en række generelle krav, samt en række specifikke branchekrav. Der er udarbejdet krav til 57 forskellige brancher. Kravene er udformet som en slags tjeklister, og er formuleret som standardkrav på de områder, der identificeret som særligt væsentlige for den enkelte branche. Der er ca. 550 virksomheder, der er certificeret i Norge og 178 kommuner indgår i miljøcertificeringsordningen. De årlige omkostninger for miljøfyrtårnet er ca. 2,5 mio. NKR. Projektet er afhængigt af bevillinger fra staten. Branchekravene giver et godt grundlag for virksomheder og myndigheder til kvalitetssikring af, om alle miljøforhold er overvejet. Branchekravene er kvalitetssikret af de respektive brancher. Miljødiplomordningen/Göteborg modellen, Sverige Miljødiplomordningen har til formål at forbedre miljøarbejdet i virksomhederne i Göteborg regionen. Miljødiplomordningen tilbyder SME og offentlige virksomheder en enkel og kvalitativ model til at opnå et lokalt kendt miljødiplom. For at opnå diplomet skal virksomheden kunne svare ja til et vist antal spørgsmål på en tjekliste. Der er udarbejdet en generel tjekliste og en tjekliste for udvalgte brancher. Tjeklisten er opbygget med centrale ja/nej spørgsmål, og der er fastlagt et minimum for antallet af ja-besvarelser. For at vise at virksomheden har forbedret sig, skal antallet af jabesvarelser øges fra år til år. Ved at opnå miljødiplomet har virksomheden taget de indledende skridt til at arbejde systematisk med sine miljøforhold. Der er ca. 450 virksomheder, der har søgt et om et miljødiplom, hvoraf de180 virksomheder har opnået diplomet. Miljødiplomet er kendt af ca. 50 % af alle borgere i Göteborg regionen. Det årlige budget er 1,8 mio. SEK. Miljødiplomordningen er baseret på brugerbetaling. Ressourceforbruget er 3,5 årsværk i Göteborg kommune, som er ansvarlige for systemet. Der er ca. 10 personer i arbejdsgruppen.

16 16 Miljøledelse i SME i Norden Rapport 1: Analysedel SME betaler SEK som introduktionsgebyr. Derefter betales der ca SEK pr. år for rådgivning og diplom. Miljødiplomet er gyldigt i et år. Operating System for SME, Finland Dette er et finsk værktøj baseret på et Excel regneark. Værktøjet er udviklet i et EU projekt, der blev afsluttet i Værktøjer er anvendt af ca. 50 SME og omfatter foruden miljøledelse også kvalitetsledelse og arbejdsmiljøledelse. I værktøjet scorer virksomheden sin egen»performance«på en skala fra 1 5 i forhold til en række spørgsmål og får derved et overblik over de stærke og svage områder i virksomheden, som kan ligge til grund for virksomhedens prioriteringer og handlingsplan. Værktøjet inddrager alle gældende krav i ISO standarden, men der er ikke nogen certificeringsordning forbundet med værktøjet. Værktøjet kan købes for en mindre afgift. Derudover er der ingen omkostninger ved ordningen ud over SME s egen tid til at indføre og anvende systemet. MiljøVis, Danmark I MiljøVis projektet, der omfatter SME i 13 danske og 5 svenske kommuner, er der udviklet et miljøledelse light værktøj. Værktøjet er gratis og består af et Excel-ark, hvor virksomhedens forbrugsoplysninger og miljødata indarbejdes. På den baggrund genereres automatisk en miljørapport. Ud fra rapporten guides virksomheden til at opsætte miljømål og en handlingsplan. Der er ingen omkostninger ved ordningen ud over SME s egen tid til at indføre og tilpasse systemet. Dog vurderes det nødvendigt med ekstern introduktion og sparring til anvendelse af systemet, hvis det skal sikres kvalitet og større udbredes af systemet til SME virksomheder. Systemet bliver konverteret til en database i løbet af foråret Når systemet er færdigudviklet, er det planen, at de enkelte kommuner skal stå for virksomhedssupporten. Der er ingen krav om ekstern verificering, da systemet i første omgang er et internt hjælpeværktøj for SME til at få system i miljøarbejdet. Det er dog ideen at udbrede det til at blive et fælles system for virksomheder i flere kommuner, og synliggøre det med f.eks. et logo. Det vil i så fald blive kommunerne, der i kombination med miljøtilsyn skal vurderer, om virksomheden lever op til kriterierne for systemet. Et grundlæggende incitament for virksomhederne er, at systemet kan afhjælpe dem i deres arbejde med rapportering til miljømyndigheden, og samtidig kan sætte fokus på en målrettet miljøindsats. Herudover ser mange virksomheder et potentiale i, at deltagelse i ordningen vil kunne fremme deres position som leverandør til kommunen, i forhold til grønne

17 Miljøledelse i SME i Norden Rapport 1: Analysedel 17 indkøb dette er især interessant, hvis systemet udbredes til flere kommuner. Værktøjet er udviklet af PlanMiljø i samarbejde med en række virksomheder og kommuner i MiljøVis projektet. Værktøjet er ved at blive testet af en række virksomheder, hvorefter der sker en endelig tilpasning, og derefter kan det frit downloades fra MiljøVis projektets hjemmeside. 2.2 Vurdering af de nordiske systemer I det følgende er de udvalgte nordiske EMS vurderet i forhold til de væsentligste af de elementer, der normalt indgår i et miljøledelsessystem Kortlægning af virksomhedens miljøforhold I de vurderede miljøledelseskoncepter er kravene til detaljeringsgraden for kortlægningen forskellige. Den ene yderlighed er Green Network modellen, hvor der er krav om kortlægning af alle tænkelige miljøforhold. I denne model lægges der endvidere op til en scoring af de kortlagte miljøproblemer i forhold til deres væsentlighed. I MiljøVis modellen er der udvalgt nogle kerneområder affald, energi etc., men med mulighed for en specifik tilpasning til den enkelte virksomhed. I Göteborg-modellen er der ikke på forhånd krav om, hvilke miljøproblemer der skal være omfattet. Miljøfyrtårnet tager udgangspunkt i konkrete branchekrav, mens Operating System for SME har fokus på miljø performance frem for miljøparametre. Det er PlanMiljø s erfaring med SME, at det er væsentligt først og fremmest at fokusere på afgrænsede centrale miljøforhold, der gælder for den konkrete SME, og det kan være nødvendigt at gå på kompromis med fuldstændigheden af de kortlagte miljøforhold. Hvis systemet skal være attraktivt for virksomheden, bør miljøkortlægningen kunne afgrænses ud fra den indsigt virksomheden har om de væsentlige miljøforhold på starttidspunktet. Til at afgrænse de centrale miljøforhold vil der være behov for inspiration til virksomheden enten i form af ekstern assistance eller ved hjælp af branchespecifikke tjeklister. Det finske Operating System for SME adskiller sig som nævnt fra de øvrige systemer ved ikke at indeholde en kortlægning af de tekniske miljøforhold. Derimod kortlægges virksomhedens niveau for systematisk miljøarbejdet, ved at der stilles en række spørgsmål, som virksomheden selv skal besvare med en rating på 1 5. Derved kan virksomheden hurtigt se, hvilket niveau den befinder på sig, samt hvilke områder der bør være omfattet af det systematiske miljøarbejde. Det er en interessant tilgang, som hurtigt giver virksomheden et overblik over dens egen miljøpræstation. Det vurderes, at denne dimension er attraktiv for de fleste SME.

18 18 Miljøledelse i SME i Norden Rapport 1: Analysedel Formulering af miljøpolitik, procedurer og instruktioner I Miljøfyrtårnet og Göteborg-modellen er det et krav, at virksomhederne formulerer en miljøpolitik. I Green Network er det en mulighed der gives support til, men ikke et krav. MiljøVis modellen og Operating System for SME indeholder ikke krav om miljøpolitik. Miljøpolitik er en strategisk rettesnor, som understreger et fokusområde for virksomheden. Det kan bestemt være nyttigt, men det vurderes primært at være relevant for strategisk orienterede virksomheder og i mindre grad relevant for de fleste SME. Det kan derfor være en fordel, at dette element er frivilligt for SME. Endvidere er miljøpolitikken ikke central for det daglige konkrete miljøarbejde. Procedurer og instruktioner er med til at omsætte virksomhedens miljøpolitik til praksis. Ingen af de vurderede systemer har krav om der skal udarbejdes procedurer eller instruktioner, men flere af dem stiller hjælpeværktøjer i form af skabeloner og eksempler til rådighed for de virksomheder, der gerne vil Formulering af miljømål Alle de vurderede systemer indeholder krav til miljømål. Formulering af miljømål vurderes som helt afgørende for det systematiske miljøarbejde. Det er med henblik på at opnå bestemte miljømål, at der iværksættes en række aktiviteter/ en handlingsplan, og den løbende indsats evalueres i forhold til miljømålene. Det kvalitative niveau i systemet kan i princippet siges at øges med antallet af miljømål. Ved at udstikke anbefalinger eller retningslinier for, hvor mange miljømål der som minimum bør formuleres, kan fastlægge et kvalitativt niveau for systemer. Det skal understreges, at der ikke bør formuleres flere miljømål end virksomheden kan magte at arbejde med. Det er afgørende, at virksomheden foretager denne vurdering inden miljømålene implementeres, da det er vigtigt at virksomheden får succes med at gennemføre de mål den har sat sig. Er der sat flere mål end der er ressourcer til at løfte, kan det virke demotiverende. Så er det bedre at vente og iværksætte nye miljømål det efterfølgende år Erfaring med tjeklister Der er generelt positive erfaringer med brugen af tjeklister til kortlægning. Dels giver det SME en skabelon at arbejde efter, dels giver det en ensartethed for dem der evt. skal godkende eller verificere miljøsystemet. Især Göteborg-modellen benytter sig af tjeklister (herunder branchespecifikke tjeklister, bl.a. for hotel og restauration), der på en gang stiller krav til virksomhederne, og samtidig viser virksomhederne, hvad de skal ar-

19 Miljøledelse i SME i Norden Rapport 1: Analysedel 19 bejde på at opnå. Også Miljøfyrtårnet benytter tjeklister, men de er mere udformet som minimumskrav til virksomhederne Verifikation Bortset fra MiljøVis modellen og Operating System for SME indeholder alle de vurderede systemer en ordning, hvor miljømyndigheden er ekstern verifikator. Det er karakteristisk, at myndighederne fremhæver denne rolle som en væsentlig årsag til, at systemerne har haft succes. Erfaringer fra de vurderede systemer indikerer, at opretholdelsen af en verifikationsordning med tilhørende supportfunktion, kan indebære et væsentligt ressourcebehov. Umiddelbart vurderet vil det kræve op mod et årsværk pr. land, hvis det antages at etableringen af et miljøledelse light system bliver en succes og at flere end 50 virksomheder i et land deltager i ordningen 2. De ressourcer, der bliver anvendt på udbygning og drift af et lokalt miljøledelsessystem, må dog forventes delvist at reducere ressourcer anvendt til det almindelige myndighedsarbejde. I Green Network er det fremhævet, at ressourcer anvendt på tilsyn i de fem deltagende kommuner og amter ligger % lavere end landsgennemsnittet Diplom/certifikat Både i Miljøfyrtårnet, Göteborg-modellen og Green Network, får virksomheden en form for diplom/certifikat og rettigheden til at anvende det på forskellig måde, f.eks. i forbindelse med markedsføring eller på virksomhedens WEB-site. Diplomet/certifikatet erhverves ved at opfylde de specifikke krav til det enkelte system, og det udstedes af miljømyndigheden. Generelt finder virksomhederne det positivt, at diplom/certifikat/logo giver mulighed for at synliggøre det fremadrettede miljøarbejde, og at systemerne er kendt i omverdenen. Den primære motivation for virksomhederne er dog den fortsatte interne fokus på miljøforbedringer Intern organisering af EMS Bortset fra det finske Operating System for SME er der ingen af de vurderede systemer der har fokus på management og organisering af miljøledelsessystemet. I den finske model indgår tjeklister, der sikrer at intern kommunikation, ansvar, systematisk, audit og opfølgning mv. løbende bliver vurderet af virksomheden. Netop ledelsesdimensionen er ofte afgørende for virksomhedens succes med at implementere og udvikle et miljøledelsessystem, og PlanMiljø 2 Green Network har ca. 3 årsværk til ca. 300 virksomheder og Göteborg modellen har ca. 3,5 årsværk. Fyrtårnet opererer med et driftsbudget på godt 2. mio. DKK/år, hvoraf 0,5 mio. er egne indtægter.

20 20 Miljøledelse i SME i Norden Rapport 1: Analysedel vurderer det som væsentligt, at også et miljøledelse light system har løbende fokus på management aspektet.

21 3 Potentialet for miljøledelse light i SME i nordiske småsamfund Dette kapitel indeholder en sammenfatning af de væsentligste observationer fra de respektive besøg i Island, på Færøerne og Åland. For alle besøgende gælder det, at der har været tilrettelagt et 3-dages program, hvor Planmiljø sammen med den lokale ankerperson har gennemført interviews med personer hos SME, erhvervsorganisationer og relevante myndigheder. Formålet med besøgene har været at vurdere muligheder og barrierer for at indføre et miljøledelse light system i de respektive lande. I bilag 2 findes en oversigt over hvem der har stillet sig til rådighed for interviews. De afholdte møder har givet et bredt indtryk af industriens sammensætning og potentialet for at implementere et miljøledelse light system. Det skal understreges, at konklusionerne skal betragtes som resultatet af en kvalitativ analyse af, hvilke rammer der er til stede for at arbejde målrettet med implementering af et tilpasset miljøledelsessystem. Kapitlet indledes med en tværgående opsamling for det fælles potentiale. Derefter følger den specifikke gennemgang for henholdsvis Færøerne, Island og Åland. 3.1 Tværgående konklusioner Potentialet PlanMiljø vurderer, at der samlet set er et godt potentiale for at igangsætte et fælles arbejde omkring udviklingen af et miljøledelse light system i Island, på Færøerne og på Åland. Alle tre steder, er der således opbakning fra både virksomhedsorganisationer og de centrale miljømyndigheder til at indgå i et fælles Nordisk projekt omkring miljøledelse målrettet SME. Også hovedparten af de virksomheder, der har været holdt møder med, har givet udtryk for, at de gerne vil arbejde mere målrettet og systematisk med deres miljøindsats, og at de gerne indgår i et fælles projektforløb. Som udgangspunkt er det meget forskelligt, i hvilken grad virksomhederne er vant til at arbejde med deres miljøforhold, og i hvilken grad de ser et incitament til at går i gang. Dette og hvilke brancher, der eventuelt skal arbejdes videre med, drøftes mere i det følgende.

22 22 Miljøledelse i SME i Norden Rapport 1: Analysedel Motivationsfaktorer At skabe de rette motivationsfaktorer er en af de helt centrale udfordringer ved introduktionen af et miljøledelse light system i Norden, hvis det overhovedet skal være attraktivt for virksomheder at implementere systemet. I virksomheder med store forbrug og spildstrømme kan økonomiske besparelser være den centrale motivationsfaktor men i virksomheder som ikke har et materialeflow eller forbrug/spild af betydning vil der være brug for andre motivationsfaktorer. Ud fra de gennemførte undersøgelser står det klart, at den væsentligste motivationsfaktor for SME er cost savings gennem målrettet identifikation af besparelsespotentialer. Herudover har flere af virksomhederne fremhævet følgende som motiverende faktorer: forbedret image, nye afsætningsmuligheder, adgang til inspirerende viden- og kompetenceudvikling, øgede kundekrav, forbedret rapportering til miljømyndigheder, og det at være på forkant med udviklingen. Myndighederne har i et vist omfang mulighed for at skabe nogle attraktive rammebetingelser, f.eks. lempelse af rapporteringskrav, offentlige grønne indkøbsaftaler (push/pull), muligheden for at etablere rammerne for attraktive erfa-netværk, lempelser omkring godkendelse og tilsyn (permitting & inspection). Herudover har undersøgelserne klart vist den tendens, at de virksomheder, der har den største motivation for at indgå i et samarbejde om et miljøledelse light system, primært er virksomheder, der i forvejen beskæftiger sig med miljøforhold fordi de får stillet krav fra miljømyndighederne. Der er dog også virksomheder uden for denne gruppe som har vist interesse for at deltage Virksomhedsstørrelse og brancher SME er et begreb, der i EU-sammenhæng, dækker virksomheder med op til 450 medarbejdere. Potentialet på Åland, Færøerne og i Island vurderes ud fra erhvervsstrukturen primært at ligge i virksomheder med op til 50 medarbejdere, og det system, der er skitseret i Rapport 2, vil nok i høj grad appellere til den størrelse af virksomheder. Det skal dog understreges, at også større virksomheder med fordel vil kunne anvende det skitserede system. Der kan ikke, ud fra de undersøgelser PlanMiljø har gennemført i dette projekt entydigt peges på hvilke brancher, der har potentiale for at gå i gang med et miljøledelse light system. De brancher, som virksomhedsorganisationerne og myndighederne har peget på er: Fiskeopdræt, fiskeforarbejdning, mejerier, industrielt baseret dyreavl (fjerkræ, svin, mink), slagterier, større autoværksteder, detailhandlen, produktion af maling, samt virksomheder med stort kemikalieforbrug.

EMS Light Nordic. An environmental management approach to sustainable development in Nordic SME. TemaNord 2010:527. Tomas Sander Poulsen

EMS Light Nordic. An environmental management approach to sustainable development in Nordic SME. TemaNord 2010:527. Tomas Sander Poulsen EMS Light Nordic An environmental management approach to sustainable development in Nordic SME Tomas Sander Poulsen TemaNord 2010:527 EMS Light Nordic An environmental management approach to sustainable

Læs mere

NOTAT. J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015

NOTAT. J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015 NOTAT J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015 Kravspecifikation styrket indsats for miljøledelse i små og mellemstore virksomheder med fokus på strategisk miljøarbejde og øget ressourceeffektivitet

Læs mere

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab).

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab). Sagsnr. 17.10-00-1103 Vores ref. MLK/lni Deres ref. Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Den 14. august 2000 Att. Charlotte Thy, Industrikontoret Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Kvalitetsledelse

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Fælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning

Fælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning Arbejdsmiljøcertificering som tilsynsredskab og -strategi Kåre Hendriksen Master of Environmental Management Har siden midten af 1980 erne periodisk været beskæftiget med: Arbejdsmiljøforskning Arbejdsmiljø-

Læs mere

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug 2. Listevirksomheder ekskl. landbrug Indledning Særligt forurenende virksomheder har en særlig status i miljølovgivningen på grund af risikoen for forurening fra produktionen til skade for miljø og sundhed.

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse Vejledning til Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse 1 Forord Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for drift af elforsyningsanlæg (SKS-driftsledelse) indeholder anvisninger på kvalitetsstyringsaktiviteter

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber v/ Mads Holm-Petersen, COWI 1 Baggrund Miljøstyring indgår i dag som et naturlig element i ledelses- og produktionsplanlægningen. Mange virksomheder har

Læs mere

Energieffektiviseringer i Industrien Energisyn en fordel for virksomhederne

Energieffektiviseringer i Industrien Energisyn en fordel for virksomhederne Energieffektiviseringer i Industrien Energisyn en fordel for virksomhederne Præsentation Energisynskonsulent B-004 (1992) Teknisk Ekspert kwh verifikator Direktivets artikel 8 Energisyn i virksomheder

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0402 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0402 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0402 Bilag 3 Offentligt MILJØstyrelsen Erhverv J.nr. MST-140-00019 Ref UR 3. september 2008 REVIDERET GRUNDNOTAT Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Fra branchestrategi til konkret anvendelse i virksomhedens markedsføring. Temadag, Vejle 4. juni 2014 Carsten Bøg, GA

Fra branchestrategi til konkret anvendelse i virksomhedens markedsføring. Temadag, Vejle 4. juni 2014 Carsten Bøg, GA Fra branchestrategi til konkret anvendelse i virksomhedens markedsføring Temadag, Vejle 4. juni 2014 Carsten Bøg, GA CSR status i den danske grafiske branche Bred anvendelse af ledelsessystemer Mere end

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

ANALYSERAPPORT FOR 2014 KVALITETSSTYRINGSSYSTEM FOR NATUR- OG MILJØADMINISTRATIONEN

ANALYSERAPPORT FOR 2014 KVALITETSSTYRINGSSYSTEM FOR NATUR- OG MILJØADMINISTRATIONEN ANALYSERAPPORT FOR 2014 KVALITETSSTYRINGSSYSTEM FOR NATUR- OG MILJØADMINISTRATIONEN 1 INDHOLD 2 Indledning... 3 3 Brugertilfredshedsundersøgelse... 3 4 Kvalitetspolitik... 3 5 Opfølgning på kvalitetsmål

Læs mere

Miljøstyring og miljørevision hos mindre vognmandsvirksomheder

Miljøstyring og miljørevision hos mindre vognmandsvirksomheder Miljøstyring og miljørevision hos mindre vognmandsvirksomheder Poul Bruun, International Transport Danmark, Omfartsvejen 1, DK-6330 Padborg Anja G. Andersen, Teknologisk Institut, Emballage og Transport,

Læs mere

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats Tryksag 541-643 Gode råd Her er nogle gode råd til, hvordan I griber CSR-processen an. Kom godt i gang med standarder > > Sæt et realistisk ambitionsniveau > > Sørg for, at CSR er en integreret del af

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Maj 2014 Udarbejdet af Liselotte Mammen Kruse Kvalitetssikret af Helle Dueholm

Maj 2014 Udarbejdet af Liselotte Mammen Kruse Kvalitetssikret af Helle Dueholm 1/8 Maj 2014 Udarbejdet af Liselotte Mammen Kruse Kvalitetssikret af Helle Dueholm 2/8 Analyserapport Denne analyserapport er den systemansvarliges analyse af kvalitetsledelsessystemet i Teknik og Miljø

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Ansøgning om tilskud i 2012

Ansøgning om tilskud i 2012 Til fondens interne brug J.nr.: Dato: Svineafgiftsfonden Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Ansøgning om tilskud i 2012 3. Projektets titel: Vidensdeling, vidensopbygning og formidling 4. Hovedformål

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER

OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER Vejledning: OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion 2. Formål med opfølgning på virksomhedernes klimahandlingsplaner 3. Centrale problemstillinger i opfølgningen

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels

Læs mere

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC Kvalitets- og miljøhåndbog Introduktion Denne præsentation informerer om Crysbergs forretningsområde, kvalitetscertificeringer og kvalitetspolitik. Endvidere giver den overordnet indsigt i Crysbergs kvalitetsværktøjer

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation.

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation. Projekt strategi og innovation - Resumé Projektets titel: Udvikling af model til implementering af vedtagne strategier og arbejde med innovation i aftenskolen Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab

Læs mere

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: DS/ISO 31000 Risikoledelse ISO 31000 - Risikoledelse Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: overordnede

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

KONSULENTFIRMAET IVAN BACH

KONSULENTFIRMAET IVAN BACH VELKOMMEN TIL KONSULENTFIRMAET IVAN BACH RESULTAT INDSATS - KOMPETENCE 1 Idegrundlaget for Konsulentfirmaet Ivan Bach: Konsulentfirmaet Ivan Bach henvender sig til mindre - og mellemstore handels- og produktionsvirksomheder

Læs mere

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C Side 1 af 6 Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013 Niveau: Niveau 2 Dokumentbrugere: KS-chef, Led, SysAns Øvrige: Redaktør: jba Fagansvarlig SysAns Dokumentnummer:

Læs mere

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:

Læs mere

Manual for metoder og processer på Synscenter Refsnæs

Manual for metoder og processer på Synscenter Refsnæs 21. april 2014 Manual for metoder og processer på Synscenter Refsnæs I udviklingsprojektet Det Nye Refsnæs ( Projekt 1 ) er der udviklet en række metoder og processer, der udgør grundstenen i arbejdsmetoder

Læs mere

Arbejdsgruppens handlingsplan»»»

Arbejdsgruppens handlingsplan»»» Teknologirådets projekt Grøn Industri Arbejdsgruppens handlingsplan»»» ❶ Understøtte virksomhedernes udviklingsevne ved: At fremme udvikling og anvendelse af ledelsesformer som miljøledelse og virkemidler

Læs mere

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013 Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Baggrunden for projektforløbet 2010-2013? Borgernes behov og ønsker ændrer sig løbende synet på borgerne og deres behov

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Grønt Regnskab 2004 Resume Det grønne regnskab omfatter

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD

OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD Pia Clausen Seniorprojektleder Reg. Energisynskonsulent Tlf. 31 75 17 05 Nr. Farimagsgade 37-1364 København K Danmark Storegade 1-8382 Hinnerup Danmark

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb

Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger Køreplan for det videre forløb Opsummering Styregruppemøde 19. december Køreplanen kort fortalt Der var bred enighed om, at der er

Læs mere

Hvad er et energisyn?

Hvad er et energisyn? Velkommen! Hvad er et energisyn? Hvad skal der ske? Velkomst Bekendtgørelsen om energisyn Energiledelse som alternativ til energisyn Udvidet energisyn/energiledelse light En virksomheds erfaringer Afrunding

Læs mere

Landsdækkende koncept og minimumskrav til Grøn Butik

Landsdækkende koncept og minimumskrav til Grøn Butik Landsdækkende koncept og minimumskrav til Grøn Butik (Revideret maj 2010) Formål Formålet med det landsdækkende koncept Grøn Butik er at motivere butikker til et større fokus på miljø og energiforbrug

Læs mere

ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence

ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence HVORFOR 2015 REVISIONEN? I en verden hvor de økonomiske, teknologiske og miljømæssige udfordringer

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

1. Opgaveforståelse. Udarbejdelse og implementering af strategi på beskæftigelsesområdet i Struer Kommune. 23. april 2013

1. Opgaveforståelse. Udarbejdelse og implementering af strategi på beskæftigelsesområdet i Struer Kommune. 23. april 2013 23. april 2013 Udarbejdelse og implementering af strategi på beskæftigelsesområdet i Struer Kommune 1. Opgaveforståelse Struer Kommune står i en situation, hvor beskæftigelsesindsatsen er udfordret af

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 Side 1/10 Indhold 1. Forord 2. Hvad er audit? 3. Hvor ofte skal auditor gennemføre audit og med hvilken funktion? 4. Rollen som auditor 5. Planlægning Indkaldelse

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

Notat. Vedr. Fælles Nordjysk projekt om udbredelse af bredbånd i Nordjylland

Notat. Vedr. Fælles Nordjysk projekt om udbredelse af bredbånd i Nordjylland Notat Direktionen Journalnr: 88.20.08-P20-1-14 Ref.: Lars Peter Schou Dato: 13-02-2014 Vedr. Fælles Nordjysk projekt om udbredelse af bredbånd i Nordjylland De nordjyske kommuner er med forbehold for politisk

Læs mere

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser - en vejledning Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Tidsmæssig ramme... 4 Trin i evalueringsprocessen... 5 Trin 1: Dataindsamling... 5 Trin 2: Analyse... 5

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole ne i Space Samme indsatser i alle kommuner Efter nærmere dialog med Syddansk Universitet stiller hver deltagende kommune i Space med to folkeskoler placeret i byzoner. Der sættes en række indsatser i gang

Læs mere

Analyserapport. inden sommerferien

Analyserapport. inden sommerferien 1/6 Analyserapport Denne analyserapport er den systemansvarliges analyse af kvalitetsstyringssystemet i Teknik og Miljø i Sønderborg Kommune. Rapporten danner grundlag for ledelsens evaluering. I 2012

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Kvalitet, sikkerhed og miljø i DONG

Kvalitet, sikkerhed og miljø i DONG Kvalitet, sikkerhed og miljø i DONG Indhold Tryghed ved DONG 4 Mål 7 Sådan arbejder DONG med KSM 8 Opfølgning 10 Organisation 12 3 Tryghed ved DONG DONG arbejder med olie og naturgas under høje tryk. Det

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Notat. Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger

Notat. Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger DIREKTØR Børn & Unge - Stabsfunktion Dato: 7. Maj 2009 Notat Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger 1. Indledning Projektet Styrket

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Kvalitetsledelse af jeres rengøringsydelser

Kvalitetsledelse af jeres rengøringsydelser Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsrengøring på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Kom godt i gang med standarder Kvalitetsledelse

Læs mere

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG Mere samarbejde 2011-2013 IF/MI handlingsplan for lokale uddannelsesudvalg 2011-2013 Handlingsplanens formål og målsætninger Den fælles IF/MI LUU-handlingsplan

Læs mere

MR s casesamling 2011

MR s casesamling 2011 MR s casesamling 2011 Ny strategi for politi og anklagemyndighed Core-team A/S Kunde: Politi og anklagemyndighed v/rigspolitiet 29 Core-team A/S Anker Nielsen, Managing Partner Indstillende kunde Politi

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Ledelseshåndbog. Ledelseshåndbog for Nordvand Udarb.: BENR Niveau 1. Revision: 5. Side 1 af 10. 27. marts 2015 Sidste redigeret: November 2014

Ledelseshåndbog. Ledelseshåndbog for Nordvand Udarb.: BENR Niveau 1. Revision: 5. Side 1 af 10. 27. marts 2015 Sidste redigeret: November 2014 Revision: 5 Side 1 af 10 Ledelseshåndbog for Nordvand Udarb.: BENR Niveau 1 27. marts 2015 Sidste redigeret: November 2014 Ikraft. November 2014 Proj. nr.: 108-0001 Ledelseshåndbog Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Model til Screening af behov for efteruddannelse hos virksomheder. Langsigtet uddannelsesplanlægning

Model til Screening af behov for efteruddannelse hos virksomheder. Langsigtet uddannelsesplanlægning Model til Screening af behov for efteruddannelse hos virksomheder Langsigtet uddannelsesplanlægning Udarbejdelse af model Denne model er udarbejdet i forbindelse med et tiltag, med det formål at kæde virksomhedens

Læs mere

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8 NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE Side 1 af 8 Side 2 af 8 Indledning I Gentofte Kommune, Natur og Miljø, fører vi tilsyn med, at virksomheder og erhvervsmæssige dyrehold overholder

Læs mere

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Fælleskassens afrapportering af Finansrådets ledelseskodeks sker gennem anvendelse af Skemarapportering, udviklet af Lokale

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Værdien af arbejdsmiljøcertificering

Værdien af arbejdsmiljøcertificering Værdien af arbejdsmiljøcertificering Workshop på AM2010 tirsdag d. 9/11 kl. 13.00 Sektorchef Lars Vestergaard Jensen Program Præsentation Kort om arbejdsmiljøledelse/arbejdsmiljøcertificering Erfaringer

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Af Knud Ramian I bogens første udgave fandtes et kapitel om, hvordan man organiserer sig omkring et casestudie. Det indeholdt gode råd til dem, der skal

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Ansøgningsskema til DDV s vedligeholdspris 2015

Ansøgningsskema til DDV s vedligeholdspris 2015 Nedenstående skema bedes udfyldt med flest mulige oplysninger, således at en bedømmelse vil kunne træffes efter de mest optimale forudsætninger for bedømmelseskomiteen. Skemaet består af 8 kriterier. Ved

Læs mere

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress!

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! TEMA Psykisk arbejdsmiljø Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Anerkendende APV er det tredje værktøj i serien Vi finder

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere