Søfartsstyrelsens resultatkontrakt

Transkript

1 Resultatkontrakt

2 Søfartsstyrelsens resultatkontrakt Søfartsstyrelsen 2012, Carl Jacobsens Vej 31, 2500 Valby Telefon Fax sfs@dma.dk Indholdet i denne publikation må gengives, men kun med tydelig angivelse af kilde

3 Indholdsfortegnelse Indledning Præsentation af Søfartsstyrelsen Strategiske målsætninger, resultatmål og resultatkrav... 5 Kerneopgave 1: Sikre skibe, sundhed og miljø... 6 Kerneopgave 2: Sikre farvande, afmærkning og navigation... 8 Kerneopgave 3: Sociale forhold, søfarende og fiskere Kerneopgave 4: Rammebetingelser, konkurrence og vækst Koncernfælles resultatmål Scorebog og budgetmæssige forudsætninger Formalia og påtegning Bilag 1. Opgavehierarki Bilag 2. Måling af de strategiske målsætninger

4 Indledning Denne kontrakt er indgået mellem Søfartsstyrelsen og Erhvervs- og Vækstministeriets departement. Resultatkontrakten synliggør parternes krav og forventninger til styrelsens resultater i perioden De indgåede resultatkrav for 2013 er bindende og vil blive afrapporteret i styrelsens årsrapport Resultatkontrakten angiver styrelsens vigtigste eksterne målsætninger, resultatmål og resultatkrav for Der er enighed blandt parterne om, at kontrakten er ambitiøs. Kontrakten skal derigennem påvirke og motivere styrelsen til at opnå markante og synlige resultater. Heri ligger også implicit, at det ikke kan forventes, at alle mål opfyldes, og et manglende opfyldt mål er således ikke nødvendigvis et udtryk for, at styrelsen har løst sine opgaver utilfredsstillende. Søfartsstyrelsens resultatkontrakt kan findes på styrelsens hjemmeside: 3

5 1. Præsentation af Søfartsstyrelsen Søfartsstyrelsen er en central aktør for vækst og udvikling af de maritime erhverv i Danmark og for et højt niveau af sikkerhed til søs. På grund af søfartens globale karakter er Søfartsstyrelsens arbejde i høj grad rettet mod at fremme danske, maritime interesser internationalt. Fokus er med udgangspunkt i kvalitetsskibsfart på at fastholde og udvikle Danmarks styrkeposition som en af de mest konkurrencedygtige søfartsnationer med gode rammevilkår. Søfartsstyrelsen arbejder for et højt niveau af sikkerhed, sundhed og miljøbeskyttelse til søs. Mission Erhvervs- og Vækstministeriets mission Skabe fremtidsrettede vækstvilkår for Danmark i den globale økonomi. Søfartsstyrelsens mission At fremme sikkerhed og sundhed på rent hav, samt effektivt at styrke søfartserhvervenes konkurrenceevne og beskæftigelse. Som sektorstyrelse for søfartserhvervet tager styrelsens ansvarsområde udgangspunkt i søfarten og dens rammevilkår, skibet og dets besætning og skibets omgivelser. Søfartsstyrelsen støtter op om Erhvervs- og Vækstministeriets mission ved på søfartsområdet at fremme kvalitetsskibsfart, sikkerhed til søs og gode rammevilkår for virksomheder, søfarende og andre interessenter i Det Blå Danmark. Søfartsstyrelsen er på forkant med udviklingen og søger international indflydelse på fremtidens skibsfart. Vision Erhvervs- og Vækstministeriets vision Europas bedste vækstvilkår. Søfartsstyrelsens vision Danmark skal være en førende søfartsnation, der sætter retning for fremtidens kvalitetsskibsfart. På søfartsområdet arbejder Søfartsstyrelsen for, at Danmark udvikles til at være Europas maritime centrum. Vækstbetingelserne og konkurrencedygtigheden i hele Det Blå Danmark skal styrkes, samtidig med at sikkerhed, sundhed og miljø på skibene og sejladssikkerheden skal fastholdes og styrkes, så Danmark udvikler sig som en toneangivende søfartsnation med kvalitetsskibsfart og internationalt udsyn. Erhvervs- og Vækstministeriets arbejdsprogram Erhvervs- og Vækstministeriet har et fælles arbejdsprogram, som angiver de større strategiske mål, som koncernen samlet arbejder efter for at opfylde ministeriets mission samt indfri ministeriets vision. Arbejdsprogrammet angiver også årlige resultatmål for ministeriets indsats for at nå de langsigtede strategiske mål. Det fremgår af scorebogen, når et resultatkrav er identisk med eller bidrager til opfyldelsen af et årligt resultatmål i arbejdsprogrammet. 4

6 2. Strategiske målsætninger, resultatmål og resultatkrav Søfartsstyrelsens kerneopgaver er: Sikre skibe, sundhed og miljø. Sikre farvande, afmærkning og navigation. Sociale forhold, søfarende og fiskere. Rammebetingelser, konkurrence og vækst. Kerneopgaverne er underinddelt i produktgrupper og produkter. For hver produktgruppe har styrelsen formuleret en strategisk målsætning for, hvad der skal opnås på netop dette område inden for en tidshorisont på et til tre år. De strategiske målsætninger skaber en forbindelse mellem styrelsens langsigtede mål dvs. styrelsens mission og vision og de konkrete årlige resultatmål og resultatkrav, som styrelsen har valgt at opstille for udvalgte, strategisk væsentlige produkter i det indeværende kontraktår. 5

7 Kerneopgave 1: Sikre skibe, sundhed og miljø Kerneopgave 1 vedr. sikre skibe, sundhed og miljø består af to produktgrupper hhv. regelfastsættelse og politikudvikling samt håndhævelse. I finansloven er opgaven beskrevet ved: Reglerne skal være internationale og let tilgængelige, begrænset til det nødvendige og nyde opbakning i erhverv og samfund. Gennem håndhævelse og arbejde med sikkerhedsledelse skal sikkerhedsniveauet på danske skibe være i top, sammenlignet med andre førende søfartsnationer, så dansk skibsfart med rette kan betegnes som kvalitetsskibsfart. Sikre skibe, sundhed og miljø Regelfastsættelse og politikudvikling Reglerne for Sikre skibe, sundhed og miljø skal være internationale og let tilgængelige, begrænset til det nødvendige og nyde opbakning i erhverv og samfund. Strategiske målsætninger: Frem mod 2016 udvikles og etableres effektiv, international regulering for struktureret overvågning, rapportering og verifikation af skibenes brændstofforbrug, samt forbedring af de eksisterende skibes energieffektivitet (CO2-emissioner). Reglerne skal til stadighed understøtte kvalitetsskibsfart, og give rum til udvikling og innovation til gavn for sikkerhed, sundhed og miljø. Resultatmål Type Resultatkrav Deadline 1. International regulering af CO 2 -udledning Der igangsættes initiativer, som effektivt medvirker til at reducere den globale CO 2 - udledning. 1.1 Der arbejdes for: - At der i IMO udvikles international regulering som sigter på at forbedre eksisterende skibes energieffektivitet gennem tekniske og operationelle foranstaltninger, indtil markedsbaserede instrumenter er gennemført. - Forslag om etablering af et internationalt baseret system for struktureret overvågning, rapportering og verifikation af skibes brændstofforbrug, der giver incitament til at være first-movers og fremmer grøn teknologi. 2. Implementering af STCW-konventionen 1 Det sikres, at STCWkonventionen kan implementeres rettidigt. 2.1 Som led i implementeringen af STCW konventionen udstedes tre nye bekendtgørelser: Sønæringsbekendtgørelse Passagerskibsbekendtgørelse Bekendtgørelse om instruktion og kursus i sikringsberedskab og særlige sikringsopgaver i skibe 1 Standards of Training, Certification and Watchkeeping for seafarers (International konvention vedr. uddannelse og vagthold). 6

8 Kerneopgave 1: Sikre skibe, sundhed og miljø fortsat Sikre skibe, sundhed og miljø Håndhævelse Sikkerhedsniveauet på danske skibe skal være i top sammenlignet med andre førende søfartsnationer, så dansk skibsfart med rette kan betegnes som kvalitetsskibsfart. Strategiske målsætninger: Danmark skal være på hvidlisterne i Paris-MoU og Tokyo-MoU samt være Qualship nation i USCG. Hyppigheden af arbejdsulykker skal til stadighed være for nedadgående. Resultatmål Type Resultatkrav Deadline 3. Kvalitetsskibsfart Der skal fortsat ske færre arbejdsulykker om bord på danske skibe og færre tilbageholdelser af danske skibe i udenlandske havne. Effekt 3.1 Danmark fastholder sin status som Qualship 21 nation ved USCG. Effekt 3.2 PSC-syn af danske skibe i Tokyo-MoU: - Danmark er på White listen i Tokyo-MoU. - Andelen af danske skibe, der får konstateret fejl og mangler ved PSC i Tokyo-MoU skal falde 1 procentpoint i perioden i forhold til perioden Effekt Effekt 3.3 PSC-syn af danske skibe i Paris-MoU: - Danmark er på White listen i Paris-MoU. - Andelen af danske skibe, der får konstateret fejl og mangler ved PSC i Paris-MoU skal falde 1 procentpoint i perioden i forhold til perioden Der må tilsammen være højst 9 tilbageholdelser af danskregistrerede skibe i regionerne Paris-MoU, Tokyo- MoU og USCG i Omfanget af alvorlige arbejdsulykker skal fortsat være faldende i Effekt 3.5 Hyppigheden af alvorlige arbejdsulykker per besætningsmedlemmer på alle skibstyper skal falde 1 procentpoint årligt i perioden i forhold til perioden Øget omfang af stikprøveog kontrolsyn af skibe med passagerer med henblik på at øge sejladssikkerheden. 3.6 Der gennemføres 30 stikprøvesyn af skolers overholdelse af reglerne for sejlads med passagerer i mindre fartøjer med henblik på at forebygge ulykker. 3.7 Der skal gennemføres mindst 15 kontrolsyn af krydstogtskibe, som besejler eller agter at besejle farvandene ved Grønland. 7

9 Kerneopgave 2: Sikre farvande, afmærkning og navigation Kerneopgave 2 vedrørende sikre farvande, afmærkning og navigation består af to produktgrupper, hhv. politik- og systemudvikling og regelfastsættelse samt håndhævelse og drift. I finansloven er opgaven beskrevet ved: Afmærkningen i danske farvande og sejladsinformationen skal altid være af passende kvalitet og tilpasset de aktuelle forhold, trafik og brugerbehov, så risikoen for ulykker og forurening fra skibe i danske farvande som følge af grundstødninger og kollisioner minimeres. Reguleringen af de vilkår som lodser og lodserier opererer under i danske farvande og tilsynet med statslig og privat lodsvirksomhed på det danske lodsmarked skal bidrage til at skabe størst mulig sikkerhed til søs og sikre miljøet. Sikre farvande, afmærkning og navigation Regelfastsættelse, politik- og systemudvikling Systemer inden for afmærkning og navigation videreudvikles, så sejladssikkerheden til stadighed forbedres. Strategiske målsætninger: Det automatiske identifikationssystem (AIS netværk) udvikles fortsat med henblik på at styrke mulighederne for at analysere skibstrafikken og dermed optimere afmærkningens antal, placering og udformning til gavn for sejladssikkerheden. Inden udgangen af 2015 er der i regi af IMO vedtaget et obligatorisk internationalt regelsæt for sejlads i arktiske farvande. Regelsættet skal omfatte danske mærkesager om koordineret sejlads for krydstogtskibe samt redningsudstyr. Resultatmål Type Resultatkrav Deadline 4. Sejladssikkerhed i danske farvande Sikkerheden ved sejlads under og nær broer skal styrkes. 4.1 På baggrund af brokollisionen i Limfjorden iværksættes i samarbejde med relevante parter mindst tre initiativer til forbedring af sejladssikkerheden. 5. Sikkerhed til søs i Arktis Sikkerheden i Arktis, herunder farvandene omkring Grønland, skal styrkes. 5.1 Det sikres i samarbejde med andre arktiske stater og Grønlands selvstyre, at: - Der foreligger et forslag til miljøregler til Polarkoden. - Der foreligger et forslag til kvalifikations- og uddannelseskrav for besætninger på skibe, der besejler Arktis. Effekt 5.2 For at øge sikkerheden, især for krydstogtskibe, i farvandene ved Grønland, udarbejdes der lovforslag i foråret Kvalitet 5.3 Arbejdet med lovforslaget under resultatkrav 5.2 skal gennemføres tilfredsstillende i forhold til lovteknik og lovproces. Bedre overblik og lettere indrapportering ved sejlads i grønlandske farvande. Effekt 5.4 Der skabes et systematisk overblik over skibstrafikken i Grønland via AIS fra land og satellit suppleret af LRIT. 8

10 Kerneopgave 2: Sikre farvande, afmærkning og navigation fortsat Sikre farvande, afmærkning og navigation Regelfastsættelse, politik- og systemudvikling fortsat Systemer inden for afmærkning og navigation videreudvikles, så sejladssikkerheden til stadighed forbedres. Strategiske målsætninger: Det automatiske identifikationssystem (AIS netværk) udvikles fortsat med henblik på at styrke mulighederne for at analysere skibstrafikken og dermed optimere afmærkningens antal, placering og udformning til gavn for sejladssikkerheden. Inden udgangen af 2015 er der i regi af IMO vedtaget et obligatorisk internationalt regelsæt for sejlads i arktiske farvande. Regelsættet skal omfatte danske mærkesager om koordineret sejlads for krydstogtskibe samt redningsudstyr. Resultatmål Type Resultatkrav Deadline 5. Sikkerhed til søs i Arktis (fortsat) Krydstogtsskibe i de grønlandske farvande skal være i evakueringsafstand til andre krydstogtsskibe (koordineret sejlads). 5.5 Der udvikles en e-navigationsservice, hvor krydstogtsskibe kan følge hinandens aktuelle og planlagte ruter og dermed skabe grundlag for koordineret sejlads. Sikkerheden i forbindelse med sejlads i is skal styrkes. 5.6 Der udvikles en e-navigationsservice, som viser isens forventelige bevægelser. 9

11 Kerneopgave 2: Sikre farvande, afmærkning og navigation fortsat Sikre farvande, afmærkning og navigation Håndhævelse og drift Afmærkningen i de danske, grønlandske og færøske farvande og sejladsinformationen skal altid være af passende kvalitet og tilpasset de aktuelle forhold, trafik og brugerbehov, så risikoen for ulykker og forurening fra skibe i danske farvande som følge af grundstødninger og kollisioner minimeres. Strategisk målsætning: Sejladsinformationen skal leve op til princippet om just in time : Brugerne skal modtage netop den information, de har brug for på rette tid og sted. Resultatmål Type Resultatkrav Deadline 6. Afmærkning og advarsler For at fastholde et højt niveau af sejladssikkerhed sikres effektiv afmærkning og velfungerende systemer for udsendelse af advarsler og information til skibstrafikken og havets øvrige brugere. Kvalitet Kvalitet Kvalitet 6.1 Funktionstider for fyr i danske farvande skal mindst være på 99,8 pct. 6.2 Funktionstider for lystønder i danske farvande skal mindst være på 99,0 pct. 6.3 Funktionstider for fyr på Færøerne skal mindst være på 99,5 pct. Kvalitet 6.4 Funktionstider for fyr på Grønland skal mindst være på 99,0 pct. Kvalitet 6.5 Udsendelse af navigationsadvarsler. Alle navigationsadvarsler udsendt af Søfartsstyrelsen med prioritet IMPORTANT skal være udsendt til skibsfarten inden for 1 time. 10

12 Kerneopgave 3: Sociale forhold, søfarende og fiskere Kerneopgave 3 vedrørende sociale forhold, søfarende og fiskere består af én produktgruppe: regelfastsættelse, håndhævelse og service. I finansloven er opgaven beskrevet ved: Søfartsstyrelsens arbejde på området skal sikre, at de søfartssociale forhold på danske skibe og de søfarendes kompetencer skal være i top, sammenlignet med andre førende søfartsnationer. Sociale forhold, søfarende og fiskere Regelfastsættelse, håndhævelse og service De søfartssociale forhold på danske skibe og de danske søfarendes kompetencer skal være i top sammenlignet med andre førende søfartsnationer. Strategiske målsætninger: Reglerne skal være gennemskuelige for brugerne og følge den internationale udvikling. Styrelsens kundeservice skal leve op til princippet om just in time : Søfarende og fiskere skal modtage netop den information, de har brug for på rette tid og sted. Gennemførelsen af MLC skal sikre, at kvalitetsskibsfart fremmes til gavn for den søfarende. Resultatmål Type Resultatkrav Deadline 7. Sagsbehandling Fastholdelse af højt serviceniveau overfor borgere og virksomheder. Produktivitet 7.1 Sagsbehandlingstiden for 90 pct. af sagerne vedrørende sønæringsbeviser må højst være 11 dage. 8. Digitalisering Strakssagsbehandling af ansøgning om beviser til søfarende. Kvalitet 8.1 Der indføres et system, der foretager strakssagsbehandling af alle digitale ansøgninger om sønæringsbeviser, kvalifikationsbeviser, anerkendelsesbeviser og søfartsbøger Gennemførelse af ILO s konvention om søfarendes arbejdsforhold (MLC) MLC skal være implementeret i I sammenhæng med ikrafttrædelsen af MLC i 2013 er der etableret et klagesystem, således at søfarende inden for rammerne af MLC - på en enkel og overskuelig måde kan klage til Søfartsstyrelsen over eventuel manglende overholdelse af reglerne. Produktivitet 9.2 Ved ikrafttrædelsen af MLC i 2013 er der udstedt MLC-certifikater til alle danske skibe med en bruttotonnage på 500 eller derover, som anløber udenlandske havne. 10. Forebyggelse og bekæmpelse af pirateri Danmark arbejder aktivt i både nationale og internationale sammenhænge med forebyggelse og bekæmpelse af pirateri herunder med fokus på den søfarendes retsstilling Der iværksættes initiativer i relation til: Arbejdsgiveransvar i forbindelse med pirateri Sikring af de pårørende til søfolk Opfølgning i forhold til den søfarende efter en gidseltagning Uddannelse af den søfarende Internationalt samarbejde 11

13 Kerneopgave 4: Rammebetingelser, konkurrence og vækst Kerneopgave 4 vedrørende rammebetingelser, konkurrence og vækst består af to produktgrupper: hhv. regelfastsættelse og politikudvikling samt implementering. I finansloven er opgaven beskrevet ved: Niveauet og mulighederne for at drive kvalitetsskibsfart fra Danmark skal ligge i top internationalt, og dansk indflydelse i EU og internationalt skal styrkes. Søfartsstyrelsens arbejde på området skal sikre konkurrencedygtige vilkår på åbne og udbyggede markeder for en dansk registreret handelsflåde med et højt sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt niveau samt et højt niveau for beskyttelsen af de søfarendes rettigheder. Rammebetingelser, konkurrence og vækst Regelfastsættelse og politikudvikling Niveauet og mulighederne for at drive kvalitetsskibsfart fra Danmark skal ligge i top internationalt, og dansk indflydelse i EU og internationalt skal styrkes. Strategiske målsætninger: Vækst og beskæftigelse i Det Blå Danmark skal understøttes. Principper om fri og åben adgang til de globale markeder, som søfartspolitikken bygger på, skal fastholdes og styrkes. Resultatmål Type Resultatkrav Deadline 11. Omdannelse det statslige lodsvæsen DanPilots organisering skal understøtte effektivitet og konkurrencedygtighed under hensyntagen til sejlads- og miljøsikkerheden Omdannelse af det statslige lodsvæsen til den selvstændige offentlige virksomhed DanPilot med henblik på at fremme en forretnings- og kundeorienteret udvikling. Aktivt bidrag til lodsanalyse, jf. regeringens konkurrencepolitiske udspil. 12. Gennemførelse af konvention om international transport af gods Reglerne om stykgodstransport moderniseres, så reglerne om bl.a. kontrakters udformning bliver tidssvarende og kan imødekomme de nye behov og udfordringer, der følger af den øgede internationale samhandel og den teknologiske udvikling Gennemførelse af konvention om aftaler for international transport af gods. Formålet er at sikre, at Danmark er blandt de første 20 lande og dermed medvirker til at sætte konventionen i kraft. 13. Modernisering af skibsregistreringsreglerne Skibsregistreringsreglerne moderniseres med henblik på at styrke væksten i Det Blå Danmark Skibsregistreringsreglerne moderniseres med henblik på at gøre det lettere for danske og udenlandske rederier at have skib under dansk flag. 12

14 Kerneopgave 4: Rammebetingelser, konkurrence og vækst fortsat Rammebetingelser, konkurrence og vækst Implementering Søfartsstyrelsen skal være værdiskabende for kvalitetsskibsfart. Strategiske målsætninger: Vækstplanen for Det Blå Danmark gennemføres. Principper om fri og åben adgang til de globale markeder, som søfartspolitikken bygger på, skal fastholdes og styrkes. Den danske målsætning om reduktion af skibsfartserhvervets administrative byrder skal udbredes internationalt. Resultatmål Type Resultatkrav Deadline 14. Understøtte vækst- og markedsmuligheder Vækstplanen for Det Blå Danmark skal gennemføres Der udarbejdes en implementeringsplan for initiativerne i vækstplanen for Det Blå Danmark, så det sikres, at de konkrete initiativer gennemføres. [jf. EVM s arbejdsprogram 2013] 15. Dansk indflydelse internationalt skal fastholdes og styrkes Styrket adgang for danske rederier og virksomheder til de globale markeder For at sikre gennemførelse af MoU er med Singapore og Korea afholdes møder på højt niveau (direktørniveau) med relevante myndigheder i de to lande Der skal afholdes et skibsfartspolitisk seminar i et af BRIK-landene i Udnyttelse af grøn maritim dansk styrkeposition Fremhævelse af Danmarks styrkeposition inden for grøn maritim teknologi Der afholdes en international højniveau konference om grøn maritim omstilling samt en udstilling vedrørende grønt, maritimt know-how. Fokus vil være på løsninger, som tilgodeser både miljø- og klimaudfordringen og konkurrenceevnen. 13

15 Koncernfælles resultatmål Søfartsstyrelsen løfter, udover opgaverne defineret i resultatmålene for kerneopgaverne, to resultatmål, der er fælles for Erhvervs- og Vækstministeriets koncern. Resultatmål Type Resultatkrav Deadline 17. Bedre økonomistyring Der stilles krav til en fortsat prioritering og effektivisering af ressourceudnyttelsen i ministeriet. Kvalitet Kvalitet 17.1 Det opgjorte forbrug ved RR3 overstiger ikke det prognosticerede forbrug ved budgetprognose 2, og må ikke være mere end 5 % under det prognosticerede forbrug, medmindre det er godkendt Det opgjorte forbrug ved årsafslutningen overstiger ikke det prognosticerede forbrug ved budgetprognose 2, og må ikke være mere end 5 % under det prognosticerede forbrug medmindre det er godkendt. Kvalitet 17.3 Det opgjorte forbrug ved årsafslutningen overstiger ikke det prognosticerede forbrug ved budgetprognose 3, og må ikke være mere end 5 % under det prognosticerede forbrug, medmindre det er godkendt. 18. Akutjob Effekt 18.1 Søfartsstyrelsen ansætter mindst 4 personer i akutjob inden d. 1. juli Effekt 18.2 Erhvervs- og Vækstministeriet har samlet ansat 24 personer i akutjob inden d. 1. juli

16 3. Scorebog og budgetmæssige forudsætninger Scorebog Budget uden/med fællesudgifter (mio. kr.) Vægt i pct. Delvist opfyldt: 50 point Helt opfyldt: 100 point Sikre skibe, sundhed og miljø Regelfastsættelse og politikudvikling Strategiske målsætninger: 1) Frem mod 2016 udvikles og etableres effektiv, international regulering for struktureret overvågning, rapportering og verifikation af skibenes brændstofforbrug, samt forbedring af de eksisterende skibes energieffektivitet (CO2-emissioner). 2) Reglerne skal til stadighed understøtte kvalitetsskibsfart, og give rum til udvikling og innovation til gavn for sikkerhed, sundhed og miljø. 1 International regulering af CO 2 -udledning 0,8/1,0 5-1 RK 2 Implementering af STCW-konventionen 0,2/0,3 5-1 RK Håndhævelse Strategiske målsætninger: 1) Danmark skal være på hvidlisterne i Paris-MoU og Tokyo-MoU samt være Qualship nation i USCG. 2) Hyppigheden af arbejdsulykker skal til stadighed være for nedadgående. 3 Kvalitetsskibsfart 29,0/38, RK 5 RK Sikre farvande, afmærkning og navigation Regelfastsættelse, politik- og systemudvikling Strategiske målsætninger: 1) Det automatiske identifikationssystem (AIS netværk) udvikles fortsat med henblik på at styrke mulighederne for at analysere skibstrafikken og dermed optimere afmærkningens antal, placering og udformning til gavn for sejladssikkerheden. 2) Inden udgangen af 2015 er der i regi af IMO vedtaget et obligatorisk internationalt regelsæt for sejlads i arktiske farvande. Regelsættet skal omfatte danske mærkesager om koordineret sejlads for krydstogtskibe samt redningsudstyr. 4 Sejladssikkerhed i danske farvande 0,5/0,6 3-1 RK 5 Sikkerhed til søs i Arktis 1,8/2, RK 4 RK Håndhævelse og drift Strategisk målsætning: Sejladsinformationen skal leve op til princippet om just in time : Brugerne skal modtage netop den information, de har brug for på rette tid og sted. 6 Afmærkning og advarsler 60,9/72, RK 4 RK Sociale forhold, søfarende og fiskere Regelfastsættelse, håndhævelse og service Strategiske målsætninger: 1) Reglerne skal være gennemskuelige for brugerne og følge den internationale udvikling. 2) Styrelsens kundeservice skal leve op til princippet om just in time : Søfarende og fiskere skal modtage netop den information, de har brug for på rette tid og sted. 3) Gennemførelsen af MLC skal sikre, at kvalitetsskibsfart fremmes til gavn for den søfarende. 7 Sagsbehandling 1,8/2,6 3-1 RK 8 Digitalisering 0,4/0,6 3-1 RK 9 Gennemførelse af MLC 0,8/1,2 3 1 RK 2 RK 10 Forebyggelse og bekæmpelse af pirateri 0,2/0,3 3-1 RK Rammebetingelser, konkurrence og vækst Regelfastsættelse og politikudvikling Strategiske målsætninger: 1) Vækst og beskæftigelse i Det Blå Danmark skal understøttes. 2) Principper om fri og åben adgang til de globale markeder, som søfartspolitikken bygger på, skal fastholdes og styrkes. 11 Omdannelse af det statslige lodsvæsen 0,3/0,4 5-1 RK 12 Gennemførelse af konvention om international transport af gods 13 Modernisering af skibsregistreringsreglerne 0,1/0,2 3-1 RK 0,1/0,1 5-1 RK 15

17 Scorebog Budget uden/med fællesudgifter (mio. kr.) Vægt i pct. Delvist opfyldt: 50 point Rammebetingelser, konkurrence og vækst fortsat Implementering Strategiske målsætninger: 1) Mulighederne for vækst og beskæftigelse i Det Blå Danmark understøttes. 2) Principper om fri og åben adgang til de globale markeder, som søfartspolitikken bygger på, skal fastholdes og styrkes. 3) Den danske målsætning om reduktion af skibsfartserhvervets administrative byrder skal udbredes internationalt. Helt opfyldt: 100 point 14 Udarbejdelse af implementeringsplan for 1,5/1, RK Vækstplanen for Det Blå Danmark 15 Dansk indflydelse internationalt skal 0,6/0,7 5 1 RK 2 RK fastholdes og styrkes 16 Udnyttelse af grøn maritim dansk 1,4/1,6 5-1 RK styrkeposition Koncernfælles mål 17 Bedre økonomistyring 0,4 / 0,6 3 2 RK 3 RK 18 Akutjob RK 2 RK Sum på produktniveau 100,5 / 124,2 Overordnet budget 322,3 Dækningsgrad 31,2 % / 38,5 % Noter til scorebog En budgetafvigelse på mere end 20 pct. på det enkelte resultatmål medfører en reducering af scoren med 25 procent. Der henvises endvidere til Finansloven for 2013 i relation til resultatkontraktens budgetmæssige forudsætninger. Resultatkontrakten angiver styrelsens vigtigste målsætninger og resultatmål for Der er enighed blandt parterne om, at kontrakten er ambitiøs. Kontrakten skal derigennem påvirke og motivere styrelsen til at opnå markante og synlige resultater. Heri ligger også implicit, at det ikke kan forventes, at alle mål opfyldes, og et manglende opfyldt mål er således ikke nødvendigvis udtryk for at styrelsen har løst sine opgaver på uacceptabel vis. Søfartsstyrelsen har i 2013 udvalgt følgende tre strategisk vigtige mål: o o o Resultatmål 3: Danmark skal være kendetegnet ved kvalitetsskibsfart, der skal derfor være færre tilbageholdelser af skibe, og forekomsten af arbejdsulykker skal nedbringes. Resultatmål 5: Sikkerheden til søs i Arktis skal styrkes i takt med at sejlads i farvandene i Arktis øges. Resultatmål 14: Der udarbejdes en implementeringsplan for initiativerne i Vækstplanen for Det Blå Danmark. 16

18 4. Formalia og påtegning 1. Resultatkontrakten indgås mellem Søfartsstyrelsen og departementet. Resultatkontrakten træder i kraft den 1. januar 2013 og gælder for hele Resultatkontrakten er en del af ministeriets rullende kontraktstyring. De årlige bevillinger afhænger af årets finanslov. 2. Resultatkontrakten kan genforhandles i løbet af kontraktåret, hvis eksterne faktorer, som institutionen ikke kunne eller burde have forudset, gør, at et eller flere resultatkrav ikke kan nås. 3. Resultatkontrakten er ikke retsligt bindende og fjerner ikke ministerens beføjelser og ansvar. Ministeren har stadig det sædvanlige parlamentariske ansvar, og gældende lovgivning og hjemmelskrav, budget- og bevillingsregler, overenskomster osv. skal følges, medmindre der på sædvanlig måde er skaffet hjemmel til fravigelse. 4. Resultatkontrakten ændrer ikke det almindelige over-underordnelsesforhold mellem departement og styrelse. 5. Resultatkontrakten er i overensstemmelse med Finansministeriets anbefalinger for kontraktstyring. 6. Status på resultatopfyldelsen i resultatkontrakten skal rapporteres, når departementet beder herom og følge departementets instrukser. Den endelige resultatopfyldelse i resultatkontrakten skal rapporteres i styrelsens årsrapport i overensstemmelse med Moderniseringsstyrelsens og departementets vejledninger. 7. Styrelsesdirektøren har ansvaret for overholdelse af og afrapportering på resultatkontrakten samt eventuel genforhandling. 17

19 Bilag 1. Opgavehierarki 18

20 Bilag 2. Måling af de strategiske målsætninger Sikre skibe, sundhed og miljø Regelfastsættelse og politikudvikling Strategiske Frem mod 2016 udvikles og etableres effektiv, international regulering for målsætninger struktureret overvågning, rapportering og verifikation af skibenes brændstofforbrug, samt forbedring af eksisterende skibes energieffektivitet (CO 2 -emissioner). Reglerne skal til stadighed understøtte kvalitetsskibsfart, og give rum til udvikling og innovation til gavn for sikkerhed, sundhed og miljø. Løbende opfølgning Endelig opgørelse Data, der ligger til grund for opgørelse Håndhævelse Strategiske målsætninger Løbende opfølgning Endelig opgørelse Data, der ligger til grund for opgørelse Målopfyldelsen følges løbende via statusopgørelse på styrelsens resultatkontrakt, som forelægges på direktionsmøder. Målet vedr. CO 2 -emissioner opgøres endeligt i Søfartsstyrelsens årsrapport 2016, mens målet vedr. kvalitetsskibsfart opgøres i årsrapporten for Mødemateriale og officielle dokumenter fra FN s søfartsorganisation IMO relateret til CO 2- emissioner. Mht. målet vedr. understøttelse af kvalitetsskibsfart vil de konkrete bekendtgørelser udgøre data. Danmark skal være på hvidlisterne i Paris-MoU og Tokyo-MoU samt være Qualship nation i USCG. Hyppigheden af arbejdsulykker skal til stadighed være for nedadgående. Målopfyldelsen følges løbende via statusopgørelse på styrelsens resultatkontrakt, som forelægges på direktionsmøder. Endelig opgørelse er ikke fastlagt. Årsrapporter fra Paris-MoU, Tokyo-MoU samt USCG, Søfartsstyrelsens opgørelse over arbejdsulykker, rapporter fra Den Maritime Havarikommission vedr. søulykker. 19

21 Sikre farvande, afmærkning og navigation Politikudvikling, systemudvikling og regelfastsættelse Strategiske Det automatiske identifikationssystem (AIS netværk) udvikles fortsat med henblik målsætninger på at styrke mulighederne for at analysere skibstrafikken og dermed optimere afmærkningens antal, placering og udformning til gavn for sejladssikkerheden. Inden udgangen af 2015 er der i regi af IMO vedtaget et obligatorisk internationalt regelsæt for sejlads i arktiske farvande. Regelsættet skal omfatte danske mærkesager om koordineret sejlads for krydstogtskibe samt redningsudstyr. Løbende opfølgning Endelig opgørelse Data, der ligger til grund for opgørelse Målopfyldelsen følges løbende via statusopgørelse på styrelsens resultatkontrakt, som forelægges på direktionsmøder. Endelig opgørelse af den strategiske målsætning om et obligatorisk regelsæt for sejlads i arktiske farvande foretages i Søfartsstyrelsens årsrapport i Endelig opgørelse af de øvrige strategiske mål er ikke fastlagt. Mødemateriale og officielle dokumenter fra FN s søfartsorganisation IMO relateret til Polarkoden. Håndhævelse og drift Strategiske målsætninger Løbende opfølgning Endelig opgørelse Data, der ligger til grund for opgørelse Sejladsinformationen skal leve op til princippet om just in time : Brugerne skal modtage netop den information, de har brug for på rette tid og sted. Målopfyldelsen følges løbende via statusopgørelse på styrelsens resultatkontrakt, som forelægges på direktionsmøder. Endelig opgørelse er ikke fastlagt. Opgørelser fra Søfartsstyrelsen over samlede funktionstider samt tabeller over reaktionstider for navigationsadvarsler. Sociale forhold, søfarende og fiskere Regelfastsættelse, håndhævelse og service Strategiske Reglerne skal være gennemskuelige for brugerne og følge den internationale målsætninger udvikling. Styrelsens kundeservice skal leve op til princippet om just in time : Søfarende og fiskere skal modtage netop den information, de har brug for på rette tid og sted. Gennemførelsen af MLC skal sikre, at kvalitetsskibsfart fremmes til gavn for den søfarende. Løbende opfølgning Målopfyldelsen følges løbende via statusopgørelse på styrelsens resultatkontrakt, som forelægges på direktionsmøder. Endelig opgørelse Data, der ligger til grund for opgørelse Endelig opgørelse er ikke fastlagt. Gennemførelse af Søfartsstyrelsens digitaliseringsstrategi. Data vedr. certifikater. Materiale vedr. initiativer. 20

22 Rammebetingelser, konkurrence og vækst Politikudvikling og regelfastsættelse Strategiske Vækst og beskæftigelse i Det Blå Danmark skal understøttes. målsætninger Principper om fri og åben adgang til de globale markeder, som søfartspolitikken bygger på, skal fastholdes og styrkes. Løbende opfølgning Endelig opgørelse Data, der ligger til grund for opgørelse Implementering Strategiske målsætninger Løbende opfølgning Endelig opgørelse Data, der ligger til grund for opgørelse Målopfyldelsen følges løbende via statusopgørelse på styrelsens resultatkontrakt, som forelægges på direktionsmøder. Endelig opgørelse er ikke fastlagt. Mødemateriale og korrespondance relateret til Søfartsstyrelsens varetagelse af formandsposten i CSG (Consultative Shipping Group), som er en sammenslutning af søfartsadministrationer, der arbejder for fri og åben adgang til de globale markeder. Vækstplanen for Det Blå Danmark gennemføres. Principper om fri og åben adgang til de globale markeder, som søfartspolitikken bygger på, skal fastholdes og styrkes. Den danske målsætning om reduktion af skibsfartserhvervets administrative byrder skal udbredes internationalt. Målopfyldelsen følges løbende via statusopgørelse på styrelsens resultatkontrakt, som forelægges på direktionsmøder. Endelig opgørelse er ikke fastlagt. Materiale og referater fra møder og konferencer. Implementeringsplan for initiativerne i Vækstplan for Det Blå Danmark samt effektmåling af disse. Koncernfælles mål Løbende opfølgning Endelig opgørelse Data, der ligger til grund for opgørelse Målopfyldelsen følges løbende via statusopgørelse på styrelsens resultatkontrakt, som forelægges på direktionsmøder. Prognose 2 og 3, forbrugstal fra rammeredegørelse 3 og årsafslutningen. Data fra SKS. Tal fra KoncernHR. 21