Affaldvarme Århus. CO 2 -opgørelse Håndtering og kompostering af haveaffald fra genbrugsstationer
|
|
- Andrea Ravn
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Affaldvarme Århus CO 2 -opgørelse 2007 Håndtering og kompostering af haveaffald fra genbrugsstationer 1. november 2011
2
3 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES 5 BESKRIVELSE AF ANVENDTE DATA 6 DATATABEL 8 USIKKERHEDER 9 REFERENCER 9 3
4 Formål CO 2 -opgørelsen for kompostering af haveaffald på Affaldscenter Århus har til formål kvantitativt at oplyse den tekniske drift af anlægget og den overordnede administration om: CO 2 -belastningen fra selve komposteringsanlægget CO 2 -belastningen fra hele kæden fra indsamling, behandling og anvendelse af komposten Opgørelsen kan således danne grundlag for forbedrende tiltag på komposteringsanlægget og i afsætningen af komposten samt anvendes som teknisk baggrundsdokument for information til politikere og borgere. Fakta Anlæg/teknologi/proces: Komposteringsplads for haveaffald, Ølstedvej 32, Lisbjerg, 8200 Århus N. Ejer: AffaldVarme Århus, Bautavej 1, 8210 Århus V Affaldstype: Haveaffald fra Århus indsamlet fra de kommunale genbrugsstationer, haveaffald indsamlet via den kommunale henteordning, samt haveaffald afleveret af professionelle gartnere direkte på anlægget. Mængde: tons haveaffald som er den typiske årlige mængde modtaget og behandlet på komposteringspladsen År: Data stammer fra målinger udført i 2006 og 2008, men skønnes at være gældende for anlægget i årene ved uændret drift og mængde haveaffald. Resultat Komposteringspladsen for haveaffald i Århus har en direkte CO 2 -belastning fra forbrænding af diesel i maskineri samt fra metan- og lattergasudslip fra komposteringsmilerne svarende til 118 kg CO 2 -ækvivalenter per ton haveaffald komposteret. Hertil kommer en belastning fra brug af strøm og produktion af diesel som svarer til ca. 1,7 kg CO 2 - ækvivalenter per ton haveaffald komposteret. Transporten af haveaffaldet fra genbrugspladserne til komposteringsanlægget udgør ca. 3,2 kg CO 2 -ækvivalenter per ton haveaffald. Komposten, som produceres, antages anvendt til jordforbedring hos private haveejere og til produktion af anlægsjord hos anlægsgartnere, hvorved det antages at komposten delvist substituerer for anvendelse af tørv. Denne besparelse ved anvendelse af komposten er opgjort til 91 kg CO 2 -ækvivalenter per ton haveaffald komposteret, idet det er antaget at halvdelen af komposten substituerer tørv. Den udsorterede træfraktion benyttes som opstartsbrændsel i forbrændingsanlægget svarende til en besparelse på ca. 65 CO 2 - ækvivalenter per ton haveaffald. For hele anlægget svarer dette for tons haveaffald behandlet per år til en direkte belastning på 1770 ton CO 2 -ækvivalenter, en indirekte belastning på 73,5 ton CO 2 - ækvivalenter, og en potentiel indirekte besparelse på 2340 ton CO 2 -ækvivalenter. Samlet set en besparelse på 495 tons CO 2 -ækvivalenter per år. De væsentligste usikkerheder knytter sig til de direkte emissioner fra anlægget af metan og lattergas samt til besparelsen ved at anvende kompost i stedet for tørv. Begge størrelser er 4
5 dårligt beskrevet kvantitativt, men er altafgørende for den samlede CO 2 -opgørelse. Den samlede mængde CO 2 -ækvivalenter per ton haveaffald komposteret er beregnet til (minus) -33 kg CO 2 -ækvivalenter per ton men skønnes at kunne variere mellem en besparelse på 75 og 0 CO 2 -ækvivalenter per ton haveaffald. Ejers vurdering af opgørelsen Der eksisterer ikke mange CO 2 -opgørelser for komposteringspladser for haveaffald og der er følgelig ikke mange oplysninger at sammenligne med. AffaldVarme Århus vil undersøge mulighederne for at nedbringe de direkte udslip og vil især iværksætte aktiviteter der sikrer en hensigtsmæssig anvendelse af komposten således de indirekte potentielle besparelse kan realiseres. Endvidere vil muligheden for udsortering af en større træfraktion blive undersøgt. Som nøgletal vil AffaldVarme benytte 5, 120 og (minus) -155 kg CO 2 -ækvivalenter per ton haveaffald for henholdsvis indirekte-opstrøms, direkte og indirekte-nedstrøms CO 2 -belastninger. Om end den potentielle indirekte besparelse ved anvendelse af komposten i væsentligt omfang kompenserer bidraget fra selve driften af komposteringsanlægget, bør besparelser også søges identificeret på selve komposteringsanlægget i form af mindre emission af drivhusgasser fra miler og brug af energibesparende maskineri. Beskrivelse af anlæg/teknologi/proces Haveaffaldet som komposteres på komposteringspladsen for haveaffald i Århus er indsamlet fra de kommunale genbrugspladser, via den kommunale henteordning, samt afleveret af professionelle gartnere direkte på anlægget. På anlægget sorteres sten, plastik og andre fremmedlegemer fra sammen med større stykker træ, som bliver sendt til forbrændingsanlægget. Træet benyttes til opstartsfyring på forbrændingsanlægget. Den resterende mængde haveaffald neddeles og iblandes sigterest og udlægges derefter i kompostmiler i en periode på måneder. Kompostmilerne er ca. 115 meter lange, 9 meter brede og 4 meter høje og der ligger som regel 8-12 miler på ethvert givent tidspunkt i løbet af året. Der er begrænset proceskontrol med milerne, hvilket vil sige at emissioner til luft (blandt andet drivhusgasser) udledes direkte til atmosfæren i løbet af komposteringsprocessen. Kompostmilerne bliver typisk vendt 5-7 gange i løbet af komposteringsprocessen. Efter komposteringsprocessen sigtes den modnede kompost på en 25 og 8 mm sigte. Sigteresten (>25mm) anvendes som biobrændsel i forbrændingsanlægget, mens den lille sigterest (8-25mm) bliver recirkuleret i nye miler og det sigtede materiale (<8mm) sælges som færdig kompost på genbrugspladserne. 5
6 Beskrivelse af anvendte data Målinger Alle elektricitets- og diesel forbrug er opgivet af Affaldscenter Århus og rapporteret i LCA-rapporten om håndteringen af haveaffald i Århus Kommune (Ref. 2). Måling af biogent CO 2 samt drivhusgasserne metan (CH 4 ) og lattergas (N 2 O) fra komposteringsmilerne er udført i 2007 og 2008 med en række forskellige målemetoder. Metoderne er beskrevet og resultaterne præsenteret i Ref. 3. Energidata Elektricitet antages produceret ved kulbaseret kraft-varmeværk og leveret til komposteringsanlægget med en CO 2 -belastning på 1,0 kg CO 2 /kwh inkluderende produktion af kul, transport af kul samt transmissionstab (Ref. 1) Produktion af diesel svarer til en CO 2 -belastning på 0,5 kg CO 2 per l diesel (Ref. 1), mens forbrænding af diesel svarer til en CO 2 -belastning på 2,7 kg CO 2 per l diesel (Ref. 1). Træfraktionen, der tilføres forbrændingsanlægget, har en brændværdi på 17,8 MJ/kg TS og et tørstofindhold (TS) på ca. 65 % (Ref. 2) og substituerer for kul (rammeantagelse) på ba- 6
7 sis af brændværdi. Dette svarer til 0,1 kg CO 2 -ækvivalenter/mj brændsel eller 1,05 kg CO 2 -ækvivalenter/kg træfraktion. Ved kg træfraktion per ton haveaffald svarer dette til ca. 65 kg CO 2 -ækvivalenter. Materialedata Ved rationel anvendelse af kompost kan denne substituere for anvendelse af tørv som jordforbedring og i produktion af anlægsjord. 1 ton kompost kan på volumenbasis substituere 292 kg tørv. Ved en massereduktion af haveaffaldet på 35 % svarer det til, at 1 ton haveaffald teoretisk kan substituere ca. 188 kg tørv. En rationel anvendelse af komposten må formodes at ske når anvendt i professionelle sammenhæng, mens det er mere tvivlsomt om komposten anvendes rationelt i privat sammenhæng. Kompost er væsentligt billigere end tørv og anvendes derfor ofte mere rundhåndet, dvs. der anvendes mere kompost end der ville have været anvendt tørv. En interview-undersøgelse på kommunale genbrugspladser af kompostbrugere viste at substitutionen er mindre end 50 % (Ref. 4). Da fordelingen af brugen af kompost mellem private og professionelle brugere ikke kendes, antages her at 50 % af komposten anvendes rationelt og substituerer for tørv svarende til en besparelse på skønnet 94 kg tørv per ton haveaffald komposteret. Et ton tørv anvendt som jordforbedring har en belastning på 970 kg CO 2 -ækvivalenter per ton tørv i den fulde livscyklus fra opgravning og anvendelse (Ref. 5). Det vil sige at den skønnede kompostanvendelse har en besparelse på 91 kg CO 2 -ækvivalenter per ton haveaffald. Omregningsfaktorer Følgende faktorer til omregning til CO 2 -ækvivalenter er benyttet: CO 2 emitteret fra forbrænding af fossile brændsler: 1 kg CO 2 -ækvivalenter per kg CO 2 emitteret CO 2 emitteret fra nedbrydning af biologisk materiale: 0 kg CO 2 -ækvivalenter per kg CO 2 emitteret CH 4 emitteret: 25 kg CO 2 -ækvivalenter per kg CH 4 emitteret N 2 O emitteret: 298 kg CO 2 -ækvivalenter per kg N 2 O emitteret Beskrivelse af udeladte data En række processer og data er udeladt af forskellige grunde: Transport mellem komposteringsanlægget og det sted hvor komposten anvendes er udeladt, da denne dels vil variere meget og dels ikke vil have væsentlig betydning. Dieselforbruget til transporten er skønnet til at være i størrelsen 1-2 l diesel/ton kompost svarende til maksimalt 1 l diesel per ton indsamlet haveaffald Elforbrug til lys på plads, lys på kontor og opvarmning varierer meget er skønsmæssigt antaget til ca. 0,5-2 kwh/ton haveaffald. Andet affald der tilføres forbrændingsanlægget indgår ikke i opgørelsen. Anses for lille og ubetydelig. Bygningsaffald (sten, fliser, etc.) der frasorteres indgår ikke i opgørelsen. Anses for lille og ubetydelig. 7
8 Datatabel CO 2 - opgørelsen er sammenfattet i nedenstående tabel opdelt efter indirekte, opstrøms bidrag, direkte bidrag fra anlægget, samt indirekte, nedstrøms bidrag. Belastninger er positive tal mens besparelser er negative tal. Alle tal i tabellen er per ton modtaget haveaffald (våd vægt (vv)). Opstrøms CO 2 -bidrag (indirekte) Direkte CO 2 -bidrag Nedstrøms CO 2 -bidrag (indirekte) 4,9 kg CO 2 -eq/ton 118 kg CO 2 -eq/ton kg CO 2 -eq/ton Omregnet til kg CO 2 -eq/ton CO 2 -fossil fra produktion af diesel forbrugt på komposteringsanlæg: 1,5 Produktion af elektricitet: 0,2 Produktion af diesel anvendt til transport fra genbrugsplads til komposteringsanlæg: 0,5 CO 2 -fossil fra diesel forbrænding ved transport af haveaffald: 2,7 Omregnet til kg CO 2 -eq/ton CO 2 -bio: 0 CH 4 fra miler: 80 N 2 O fra miler: 29,8 CO 2 -fossil fra diesel forbrænding: 8,2 Omregnet til kg CO 2 -eq/ton CO 2 -bio: 0 Substitution af tørv: -91 Træfraktion som bruges til opstartsfyring på forbrændingsanlæg: -65 Medtaget (enhed/ton vv): Produktion af diesel anvendt på komposteringsanlæg: 3,04 l. Produktion af elektricitet anvendt på komposteringsanlæg: 0,2 kwh Produktion af diesel anvendt til transport fra genbrugsplads til komposteringsanlæg: l l. Forbrænding af diesel til transport fra genbrugsplads til komposterings-anlæg: l l. Ikke medtaget: Konstruktion af anlæg og maskiner Produktion af smøremidler, rengøringsmidler etc. Konstruktion af anlæg og maskiner. Medtaget (enhed/ton vv): CO 2 -bio: 413 kg CH 4 fra miler: 3,2 kg N 2 O fra miler: 100 g Forbrænding af diesel: 3,04 l Brug af elektricitet: 0,2 kwh Ikke medtaget: Vedligeholdelse af anlæg og maskiner Udslip af sporgasser udover metan og lattergas Medtaget (enhed/ton vv) Kompost anvendt som jordforbedring og i produktion af anlægsjord CO 2 -bio: 187 kg Substitution af tørv: 94 kg Træfraktion som bruges til opstartsfyring på forbrændingsanlæg: 65 kg Ikke medtaget: Bortkørsel af kompost Arbejde i forbindelse med blanding og anvendelse af komposten Ændringer i afgivelse af lattergas fra jorden som følge af kompostanvendelsen Forbrændingen af andet affald 8
9 Usikkerheder De direkte CO 2 -belastninger fra maskineri anvendt på komposteringsanlægget er relativt små og usikkerheden knyttet hertil ikke væsentlig. Den væsentligste usikkerhed vedrørende CO 2 -belastningen knytter sig til emissionen af metan og lattergas. Målingerne der ligger til grund for estimatet er få og usikre og bør formentlig gentages indtil konvergerende værdier opnås. Usikkerheden kan formentlig være op til 100 %. Den diffuse emission af drivhusgasser er delvist påvirket af driften af anlægget, men det er ikke på nuværende tidspunkt muligt præcist at bestemme, hvorledes emissionen kan reduceres. CO 2 -besparelsen er knyttet til anvendelsen af komposten i form af den tørv der substitueres. Det er imidlertid meget usikkert, hvor mange tørve-baserede produkter der rent faktisk spares; især med hensyn til det kompost, der aftages af private. Der bør formentlig løbende gennemføres brugerundersøgelser heraf, således den faktiske substitution - og ikke kun den estimerede - kan beregnes. Det nuværende estimat per ton faktisk substitution er usikkert, da tørveprodukter kommer fra mange forskellige produktioner og et egentligt statistisk materiale ikke haves. Den væsentligste usikkerhed er imidlertid, om der sker en reel substitution, dvs. om det benyttede estimat er retvisende. Der indgår ikke besparelser opnået pga. gødningsindholdet i komposten. Anvendelse af kompost i stedet for tørv bør også resultere i en besparelse i brug af kunstgødning, idet komposten i modsætning til tørven indeholder visse mængder af N, P og K. Der haves ikke data for hvor stor den reelle besparelse er og der er ikke foretaget et estimat heraf. Besparelse skønnes at være lille. Den samlede besparelse inklusive direkte og indirekte bidrag, som i tabellen er opgjort til 33 kg CO 2 -ekvivalenter per ton haveaffald, vurderes at kunne variere i intervallet 75 til 0 kg CO 2 -ekvivalenter per ton haveaffald; det vil sige fra at være tilnærmelsesvis neutral til at være en væsentlig besparelse. Referencer Ref. 1. CO 2 opgørelser i den danske affaldsbranche en vejledning. affald danmark og Dakofa, København, oktober 2011 ( Ref. 2: Boldrin, A., Andersen, J.K., & Christensen, T.H. (2009a) LCA-rapport: Miljøvurdering af haveaffald i Århus Kommune (LCA-report: Environmental assessment of garden waste management in Aarhus Kommune). Department of Environmental Engineering, Technical University of Denmark, 2800 Kgs. Lyngby, Denmark. Ref. 3: Andersen, J.K., Boldrin, A., Samuelsson, J., Christensen, T.H., & Scheutz, C. (2010) Quantification of GHG emissions from windrow composting of garden waste. Journal of Environmental Quality, 39,
10 Ref. 4: Andersen, J.K, Christensen, T.H & Scheutz, C (2010) Substitution of peat, fertiliser and manure by compost in hobby gardening: User surveys and case studies. Waste Management, in press. Ref. 5: Boldrin, A., Hartling, K.R., Laugen, M., & T.H. Christensen. (2009b) Environmental inventory modeling of the use of compost and peat in growth media preparation. Resources, Conservation & Recycling, 54,
CO 2 -opgørelser i den danske affaldsbranche
CO 2 -opgørelser i den danske affaldsbranche Kom godt i gang! 1. oktober 2011 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Skabelon for CO 2 opgørelse... 3 Formål... 3 Fakta... 4 Resultat... 4 Ejers vurdering
Læs mereCO 2 -opgørelse 2007/08/09
CO 2 -opgørelse 2007/08/09 Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald til vejmaterialer 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES
Læs mereCO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder
CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES
Læs mereCO 2 -opgørelse 2009. Genanvendelse af jern- og metalskrot fra genbrugspladser
CO 2 -opgørelse 2009 Genanvendelse af jern- og metalskrot fra genbrugspladser 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 USIKKERHEDER 5 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 6 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES
Læs mereIndledning CO2-vejledningen. CO 2 -opgørelser i den danske affaldsbranche Introduktion, koncept og basisdata
CO2-vejledningen CO 2 -opgørelser i den danske affaldsbranche Introduktion, koncept og basisdata Thomas H Christensen Dakofa Marts 2012 Indledning Formålet med denne vejledning i CO 2-opgørelser er at
Læs mereVejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche
Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche Thomas Astrup Formål med vejledningen At opstille de nødvendige grunddata for CO2- opgørelser At fastlægge rammebetingelser, forudsætninger, osv.
Læs mereFremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer
FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM 23. mar. 12 FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer Lektor Thomas Astrup, DTU Fremtidens affaldssystem:
Læs mereNOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet
NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for
Læs mereFastlæggelse af energidata til brug i CO 2 -opgørelser
Fastlæggelse af energidata til brug i CO 2 -opgørelser Thomas Astrup (DTU Miljø) Ole Dall (SDU) Henrik Wenzel (SDU) 1. oktober 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Væsentlige forudsætninger...
Læs mere2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed
CO 2 -regnskab for Stevns Kommune 2013 Side 2 af 11 2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO2 udledningen og dermed være med til, at begrænse
Læs mereIntended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding. Document type Delrapport 5. Date August 2012 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING
Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding Document type Delrapport 5 Date August 212 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING Revision 4 Date
Læs mereAmagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING
Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Hvad er Amagerforbrænding til for? Amagerforbrænding er en integreret del af det kommunale affaldssystem og har til opgave at opfylde og sikre ejernes
Læs mereLynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.
Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen
Læs mereBilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune
Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 SORTERING
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mere- Behandling af genbrugsaffald efter bortskaffelse - Skolebusser, offentlig og privat transport, samt specialtransporter og lign.
CO 2 -REGNSKAB FOR STEVNS KOMMUNE 2016 Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 -udledningen og for at begrænse klimaændringerne og mindske afhængigheden af fossile brændstoffer. I dette
Læs mereCO 2 -REGNSKAB FOR STEVNS KOMMUNE Side 1 af 8
CO 2 -REGNSKAB FOR STEVNS KOMMUNE 2017 Side 1 af 8 Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 -udledningen og for at begrænse klimaændringerne og mindske afhængigheden af fossile brændstoffer.
Læs mere2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed
CO2-regnskab for Stevns Kommune 2015 2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 udledningen og for at begrænse klimaændringerne og mindske
Læs mereCO 2 -opgørelse. Affaldsforbrænding 2010
CO 2 -opgørelse Affaldsforbrænding 2010 14. marts 2012 Indhold FORMÅL... 4 FAKTA... 4 RESULTAT... 5 AMAGERFORBRÆNDINGS VURDERING AF OPGØRELSEN... 6 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES... 7 BESKRIVELSE
Læs mereAnlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)
Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Krav til affaldet Hvilke typer affald kan anlægget håndtere? Har affaldets beskaffenhed nogen betydning (f.eks. tørt, vådt, urenheder, sammenblanding,
Læs mereSide 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed
2014, CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 -udledningen og dermed være med til, at begrænse klimaændringerne og mindske afhængigheden
Læs mereVi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle
Vi sætter fokus på CO 2 -aftryk 2015 - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Forsyningen udleder mindre CO 2 Mere grøn strøm! Fra år til år opgør Energinet.dk, hvordan vores strøm sammensættes.
Læs mereLIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED
LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereProjektformidler. Projektejer. CO 2 -opgørelser i den danske affaldsbranche. - en vejledning. Introduktion, koncept og basisdata
Projektformidler Projektejer CO 2 -opgørelser i den danske affaldsbranche - en vejledning Introduktion, koncept og basisdata 1. oktober 2011 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 5 2. Formål
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereHusholdningsapparater m.m. får forlænget levetid. NOTAT. Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Bo Lindhardt Nordvands bestyrelse Kopi til
NOTAT Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Fra Bo Lindhardt Til Nordvands bestyrelse Kopi til MULIGHEDERNE FOR CENTRAL BLØDGØRING AF DRIKKEVANDET HOS NORDVAND STATUS FEBRUAR 2016 Nordvands
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereOpsummering af CO -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune
Opsummering af CO 2 -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune 2 Århus Kommune som samfund 3 Beregningsmetode Kortlægningen er gennemført efter principperne i den CO 2 -beregner, som er udviklet for
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereCO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2011
CO 2 -opgørelse 2010 For Greve Kommune som virksomhed Indhold 1 Sammendrag... 3 1.1 Resultat af CO 2-opgørelsen 2010... 3 1.2 Forventning om overholdelse af Klimakommune-aftalen... 4 2 CO 2-opgørelse 2010...
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereMiljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark
Til Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 26. februar 2009 CGS/CGS Status for 2008 Nogle af de væsentligste begivenheder, der har haft betydning for miljøpåvirkningen fra elforbruget
Læs mereMiljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereFAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN
Læs mereMiljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereEn samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort.
Skatteudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg 2008-09
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Maj 217 FAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI 28-215 FAXE KOMMUNE CO2-UDLEDNING SOM GEOGRAFI 28-215 Revision 2 Dato 217-5-119 Udarbejdet af Thomas Rønn Kontrolleret
Læs mereCO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008
Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk
Læs mereMiljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereBilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning
Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Resume Deloitte har foretaget en afstemning mellem de officielle historiske CO 2 -rapporteringer og det nutidige energiforbrug registreret
Læs mereDioxinemission fra affaldsforbrænding
Rapport nr. 31 2006 Dioxinemission fra affaldsforbrænding 2003-05 Ole Schleicher FORCE Technology, Energi & Miljø Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften FORCE Technology,
Læs mereGenanvendelse ja tak - men i et livscyklusperspektiv
Genanvendelse ja tak - men i et livscyklusperspektiv Thomas H Christensen Professor, Dr.,PhD DTU Miljø Danmarks Teknsike Universitet Kongens Lyngby thho@env.dtu.dk Affald i Europa -2009 Eurostat 2012 2
Læs mereCO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS
BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse
Læs mereBilag I. Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2003. Statusredegørelse om organisk dagrenovation
Bilag I Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2003 Statusredegørelse om organisk dagrenovation Resuméartikel Status over fordele og ulemper ved genanvendelse af organisk dagrenovation En ny statusredegørelse
Læs mereTillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2010 Ændringsbladet for 2010 Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 27. juni 2011 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereCO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2010
CO 2 -opgørelse 2008 For Greve Kommune som virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 CO 2-opgørelse 2008... 4 2.1 CO 2-udledning... 4 2.2 Elforbrug... 6 2.3 Varmeforbrug... 7 2.4 Transport... 8 3 Datagrundlag
Læs mereØkonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:
Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse
Læs mereCO 2. -regnskab For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling
-regnskab 2008 For virksomheden Halsnæs Kommune Natur og udvikling -regnskab 2008 For virksomheden Halsnæs Kommune Den samlede CO2-udledning var i år 2008 12.892 tons CO2-udledningen fordeler sig således:
Læs mereEnergi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug
Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.
Læs mereHaveaffaldsprojektet
Haveaffaldsprojektet Haveaffaldsaftalen (materialer + analyser + ÅKV indsats): Alessio Boldrin betalt af 3R forskerskolen: give status + fortælle hvad der skal ske Jacob Kragh Andersen har afsluttet sit
Læs mereSådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)
Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER
Læs mereEgedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume
Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Ref 8719033B CO2 kortlægning(01)
Læs mereTillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2009 Ændringsbladet for 2009 Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 4.aug. 2010 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereEn statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark
En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 05-10-2010 Dato: 15-09-2010 Sag nr.: KB 218 Sagsbehandler: Thomas Jørgensen Kompetence: Fagudvalg Økonomiudvalget
Læs mereMiljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2017 Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereDatakilder. -kilder for drift af renseanlæg og vandværker tilknyttet Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S.
-regnskab 2018 Introduktion Formål med kortlægningen Regnskabet kortlægger Skanderborg Forsyningsvirksomheds for drift af virksomhedens renseanlæg og vandværker i 2018 på baggrund af DANVA vejledning
Læs mereÅRSRAPPORT AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget
ÅRSRAPPORT 2017 AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget MILJØDATA Nøgletal for forbrændingsanlægget Input Metode 1) Enhed 2017 2016 2015 2014 2013 Affaldsmængder Dagrenovation M tons 92.976
Læs mereSkibstrup kompost og topdress. God kompost - glad have
Skibstrup kompost og topdress God kompost - glad have 2 Skibstrup kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra haver og
Læs mereAllerød Genbrugsplads
Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2009 Indledning Denne niende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2009. Allerød Genbrugsplads har, sammenholdt
Læs mereCO2 udledning 2017 sammenlignet med 2016
CO 2 -RAPPORT 2017 Fokus på bæredygtighed I Kalundborg Forsyning har vi, igennem vores ejerstrategi, fokus på, hvordan vi påvirker miljøet. I ejerstrategien fremgår Kalundborg Kommunes ambition om at være
Læs mereKørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)
CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...
Læs mereEnergiproduktion og energiforbrug
OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2017 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereNotat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016
Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2
Læs mereBilagsrapport 4: Systembeskrivelse for affaldsindsamling Århus Kommune
Bilagsrapport 4: Systembeskrivelse for affaldsindsamling Århus Kommune 16. juni, 2007 Anna Warberg Larsen Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold DIESELMÅLINGER... 2 RESTAFFALD...
Læs mereBilagsrapport 4: Haveaffald - systembeskrivelse
Bilagsrapport 4: Haveaffald - systembeskrivelse Modellering af behandlingen af haveaffald i Herning Kommune 23. marts 2007 Trine Lund Hansen Alessio Boldrin Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato
Læs merePART OF THE EKOKEM GROUP. Nordgroup a/s. Klimaregnskab. Klimaregnskab_2014_Final.docx
PART OF THE EKOKEM GROUP Nordgroup a/s Klimaregnskab 2014 Indhold Indledning...3 Konklusion...3 Omfang...4 Metode...4 Carbon Footprint for forbrænding...8 Carbon Footprint for kemisk afgiftning...9 CO2-beregner...
Læs mereBilag 1 Korrespondance med Søren Gundtoft
/B-1/ Bilag 1 Korrespondance med Søren Gundtoft Hej Søren Jeg er studerende på Århus Maskinmesterskole og er nu igang med at skrive bacheloropgave om anlægget på Affaldscenter Århus. I den forbindelse
Læs mereCO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger
CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen
Læs mereDatakilder. -kilder for drift af renseanlæg og vandværker tilknyttet Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S.
-regnskab 2017 Introduktion Formål med kortlægningen Regnskabet kortlægger Skanderborg Forsyningsvirksomheds for drift af virksomhedens renseanlæg og vandværker i 2017 på baggrund af DANVA vejledning
Læs mereKlimakompasset. Standard beregning. Sådan laver du en CO 2. - beregning. (Scope 1 & 2)
Klimakompasset Sådan laver du en CO 2 - beregning Standard beregning (Scope 1 & 2) STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) SCOPE 1, 2 OG 3 AFLEDTE VÆRDIER CO2-BEREGNEREN OPRET
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Indhold Indledning...1 Værktøjet har betastatus...1 Samlet CO2 udledning...2 Andel af vedvarende energi (VE)...2 Energi...3 Transport...4 Landbrug...6
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing
Læs mereInden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.
Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:
Læs mereCO2-regnskab For Halsnæs Kommune. Natur og Udvikling
CO2-regnskab 2010 For Halsnæs Kommune Natur og Udvikling CO2-regnskab 2010 For de kommunale aktiviteter i 2010 var den samlede CO2-udledning på 12.362 t CO2. CO2-udledningen er således faldet med 0,6%
Læs mereCO 2 -opgørelse. Forbrænding af blandet affald 2009
CO 2 -opgørelse Forbrænding af blandet affald 2009 11. nov. 2011 1 Kolofon Titel: CO 2 -opgørelse Forbrænding af blandet affald fra husholdning og erhverv Udgiver: I/S Vestforbrænding Ejbymosevej 219 2600
Læs mereSvar på spørgsmål vedrørende nye indsamlingsordninger for genanvendeligt affald i Norfors Kommunerne, Allerød, Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal
Svar på spørgsmål vedrørende nye indsamlingsordninger for genanvendeligt affald i Norfors Kommunerne, Allerød, Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal Hvor meget forventer man at indsamle af hver fraktion i
Læs mereMiljøvaredeklarationer for fabriksbeton
Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Chefkonsulent Anette Berrig abg@danskbyggeri.dk Hvem er Fabriksbetongruppen? Brancheforening for fabriksbetonproducenter i Dansk Beton Dansk Beton er en sektion
Læs mereRapport vedrørende udledning af drivhusgasser fra Odder Spildevand 2012
Rapport vedrørende udledning af drivhusgasser fra Odder Spildevand 2012 Udarbejdet af: Dorthe Lüneborg Baggesen Peter Weldingh Indledning Formålet med denne rapport er at dokumentere Odder Spildevand A/S
Læs mereKlædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver
Klædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver Kvægkongres 2019 Troels Kristensen, Aarhus University, Department of Agroecology Mail:troels.kristensen@agro.au.dk
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for
Læs mereGrønt Regnskab 2016 Fredericia Kommune
Grønt Regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...
Læs mereGOD KOMPOST - GLAD HAVE
GOD KOMPOST - GLAD HAVE Skibstrup Kompost og Skibstrup Topdress 2 Skibstrup Kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra
Læs mereFebruar 2014 07.02.G02/2011-004 /bem NÆSTVED KOMPOSTERINGS- ANLÆG ÅRSRAPPORT 2013 Næstved Komposteringsanlæg Årsrapport 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE BAGGRUND FOR ÅRSRAPPORTEN 3 AFFALDSMÆNGDER 3 OVERFLADEVAND
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2017.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2017. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2018 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs merePræsentation. Ole Dall, Seniorkonsulent, Sdu. Mail: Old@kbm.sdu.dk
Præsentation Ole Dall, Seniorkonsulent, Sdu - Affaldsindikatorer, 2003 - TAF- affaldsplan, 2005-2008 - Waste Management Sdu, 2010-11 - Klimatjek.dk, 2009 - CO2 ved affaldsbehandling, 2010 - Topwaste, 2011-2014
Læs mereÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 5. Afdeling
ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 5. Afdeling Århus Kommunale Værker, Bautavej 1, 8210 Århus V INDSTILLING Til Århus Byråd Den 25. februar 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 1917 Jour. nr.: 00.01A00, ÅKV/2004/00104
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Værktøjet Energi og CO 2 regnskabet er udviklet af Energistyrelsen i samarbejde med KL og Realdania. Opgørelsen findes på https://sparenergi.dk/offentlig/vaerktoejer/energi
Læs mereDragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende:
Notat Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger I forbindelse med indgåelse af aftale om etablering af nyt forbrændingsanlæg på Amagerforbrænding, skal
Læs mereENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER
REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2016.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereStamblad for Biersted Skole og Bissen SFO praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Biersted Skole Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -handleplan Affaldssortering
Læs mereEKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS
EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne
Læs mereCO 2. -regnskab For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling
-regnskab 2007 For virksomheden Halsnæs Kommune Natur og udvikling -regnskab 2007 For virksomheden Halsnæs Kommune Den samlede CO2-udledning var i år 2007 14.584 tons. CO2-udledningen fordeler sig således:
Læs mere