Århus CO2 neutral i 2030 Klimaindsats i Energiby Århus ÅRHUS CO2 NEUTRAL I 2030

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Århus CO2 neutral i 2030 Klimaindsats i Energiby Århus ÅRHUS CO2 NEUTRAL I 2030"

Transkript

1 Århus CO2 neutral i 2030 Klimaindsats i Energiby Århus ÅRHUS CO2 NEUTRAL I 2030

2 Indhold 1. Energiby Århus tager førertrøjen på i klimaindsatsen 3 2. Klimavision for Århus 5 3. Århus Kommune har planer for klimaet 6 4. CO2 udslippet kortlægges hvert år 7 5. Kollektive løsninger 9 En forsyning for fremtiden 9 Letbanen er snart på skinner 10 Cyklisternes by 11 Miljørigtige køretøjer på vejene 11 Århus bliver endnu grønnere Borgerinvolvering 14 Borgere og medarbejdere skal være med 14 Energieffektive boliger er godt for klimaet og varmeregningen 15 Klimaambassadører er frontløbere Samarbejde med erhverv og uddannelse 17 Et klimalaboratorium med innovative muligheder 17 Klimapartnerskaber sætter turbo på samarbejdet 18 Et innovationscenter for energi og energiteknologi 19 En klimapakke til inspiration 20 Klimastafet med gode ideer Klimatilpasning 21 Byen skal sikres mod oversvømmelser Hvad skal der ske i fremtiden? 23 Redaktion og layout: Klimasekretariatet, Århus Kommune, Valdemarsgade 18, 8000 Århus C. co2030@aarhus.dk Foto: Simon Jeppesen, Morten Jac, Colourbox, Finn Byrum. 2

3 1. Energiby Århus tager førertrøjen på i klimaindsatsen Århus skal være CO2 neutral i år Det er målet for Århus, der er udnævnt til en af Danmarks seks officielle Energibyer. I 2007 satte Århus Byråd sig et ambitiøst mål: Århus CO2 neutral i Det understreger, at Århus vil være en af Danmarks førende klimabyer. Ambitiøse klimaplaner har nu betydet, at der for alvor er kommet retning på klimaarbejdet i Århus Kommune. Men kommunen har i mange år gjort en indsats for miljø og klima. Miljøhandlingsplaner, energiledelse, spildevandsplaner, grønne regnskaber og miljøvurdering af anlægsprojekter har i flere år været en realitet i Århus og er eksempler på, at indsatsen har været i gang længe. Dertil kommer, at Århus i forvejen er en af landets førende kommuner på fjernvarmeforsyning, hvilket bl.a. skyldes et effektivt system for affaldsforbrænding. Gode muligheder for at tage bus, tog eller snuppe cyklen har desuden betydet, at århusianerne i mange år har haft reelle alternativer til bilen. Århus Kommune har forpligtet sig til CO2 reduktion gennem flere nationale og internationale aftaler: I januar 2009 underskrev Århus Kommune borgmesteraftalen, Covenant of Mayors, som den første by i Danmark. Det betyder bl.a., at Århus vil reducere energiforbruget med over 20 % inden 2020 I marts 2009 har Århus Kommune indgået en kurveknækkeraftale med Elsparefonden for en 4-årig periode ( ). Det betyder bl.a., at Århus vil reducere det samlede årlige elforbrug i kommunale bygninger med min. 2 % om året I marts 2009 underskrev Århus Kommune en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune. Det betyder, at Århus har forpligtet sig til en årlig CO2 reduktion hvert år på min. 2 % frem mod

4 4

5 2. Klimavision for Århus Klimavisionen for Århus Kommune er formuleret med afsæt i det politiske mål om CO2 neutralitet i 2030 og lyder: Århus går forrest i klimaindsatsen for at udvikle en bæredygtig kommune med initiativer, som påvirker bygninger og fysiske strukturer samt borgernes adfærd. Århus Kommune vil feje for egen dør, gennemføre demonstrationsprojekter og påvirke den nationale lovgivning. Visionen udmøntes ved en konkret klimaindsats, som bygger på tre principper: Helhedstænkning Synergi mellem forskellige aktører Langsigtet tidsperspektiv 5

6 3. Århus Kommune har planer for klimaet Århus Kommunes klimaplan består af flere generationer af klimaplaner frem til Planerne har to års sigte for at sikre fremdrift, justering og evaluering. Klimaplanerne favner, prioriterer og koordinerer på tværs af kommune, erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner. Klimaforandringerne er et faktum globalt som lokalt uansat hvor meget vi trækker i nødbremsen, siger forvaltningschef Claus Nickelsen, som er leder af Århus Kommunes Klimasekretariat, - Men vi kan arbejde målrettet for, at konsekvenserne af klimaforandringerne ikke bliver værre. Innovation, nye samarbejder, ny teknologi, fælles løsninger og klimavenlige vaner er alt sammen nøgleord for at nå målet om CO2 neutralitet i Århus. Til det er vores klimaplaner et helt centralt redskab. Læs mere om Århus Kommunes klimaplaner på 6

7 Århus Kommune sætter klimaaftryk på arbejdspladsen 4. CO2 udslippet kortlægges hvert år Århus var den første kommune i Danmark, der kortlagde sin samlede CO2 udledning. Kommunen har desuden været med til at udvikle det redskab - CO2 beregneren - som andre kommuner nu bruger til at kortlægge deres CO2 udslip. Fundamentet for klimaplanarbejdet er en årlig CO2 kortlægning, hvor Århus Kommune opgør sit udslip som geografisk område og som virksomhed. På den måde får kommunen et billede af, hvor det er vigtigst at sætte ind og mulighed for at vurdere effekten af sin indsats. Den seneste kortlægning viser en CO2 udledning på tons svarende til 7,5 tons pr. indbygger. 94 % af CO2 udledningen stammer fra varme, el og transport, noget vi alle er forbrugere af. En effektiv klimaindsats kræver derfor fælles involvering og fælles handling fra borger såvel som erhvervsliv. CO2 udledningen fra Århus Kommune som virksomhed var i 2007 ca tons. Det svarer omtrent til 5 % af den samlede udledning og 4,7 ton CO2 i gennemsnit pr. fuldtidsmedarbejder. Århus Kommune har derfor også fokus på at nedbringe CO2 udledningen fra Århus Kommune som virksomhed. Fx: Energiledelse i Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø: Indførelse af certificeret energiledelse og erfaringsudveksling med øvrige magistratsafdelinger. Fokus er, hvordan kommunen som virksomhed reducerer sit energiforbrug og sin miljøpåvirkning Kommunale bygninger og anlæg: En af de største investeringer i Klimaplan er knyttet til de kommunale ejendomme. De skal energieffektiviseres, både mht. renovering og nybyggeri, efter lavenergiklasse 1. Arbejdet vil udfoldes i form af demonstrationsprojekter Læs mere i folderen Ledelse for bedre miljø og mere arbejdsglæde. Find den på 7

8 På sigt er det intentionen at varmeforsyningen i Århus skal være CO2 neutral 8

9 5. Kollektive løsninger Fire hjørnesten i klimaplanarbejdet En forsyning for fremtiden Århus Kommune har et unikt varmeforsyningssystem. 95 % af alle husstande er koblet på systemet. Målet er en CO2 neutral varmeforsyning. En nytænkende klimavarmeplan og en række projekter skal på sigt gøre varmeforsyningen i Århus CO2 neutral. Blandt andet skal varmen fra det kommunale forbrændingsanlæg i Lisbjerg udnyttes endnu bedre. Klimavarmeplanen har i øjeblikket form af et ambitiøst debatoplæg til beslutningstagerne. Det viser tre scenarier, der hver især kan føre til en næsten CO2 neutral varmeforsyning. Selvom klimavarmeplanen endnu ikke er vedtaget, har Århus Kommune allerede iværksat flere initiativer, der skal gøre varmeforsyningen mere klima- og energivenlig. Fx har man ombygget forbrændingsanlægget i Lisbjerg, så man nu kan udnytte en del af varmen i røggassen, som ellers bare ville forsvinde ud af skorstenen. Og renoveringen af to gamle fyrrum har øget energiproduktionen. Da energi fra affaldsforbrænding i Lisbjerg er næsten CO2 neutral er det alt sammen væsentlige skridt på vejen mod et CO2 neutralt Århus. Alt i alt betyder det en årlig reduktion på ton CO2. Og så er borgerne i Århus gode til genbrug. Hvert år modtager de seks genbrugsstationer i Århus tilsammen 1,2 millioner besøgende. Ca. 67 % af alt affald bliver genanvendt, og 31 % bliver brugt til varmeforsyning. Århus Kommunes klimaarbejde sker inden for følgende fire hjørnesten. Det skal sikre en helhedsorienteret og langsigtet klimaindsats: Kollektive løsninger: En miljøoptimeret varmeforsyning, gode trafikløsninger som fx letbane og forbedrede forhold for cyklister Borgerinvolvering: Boligejeren, lejeren, bilejeren, forbrugeren, medarbejderen og borgeren medvirker til at reducere CO2 udledningen Samarbejde med erhvervsliv, rådgivere, virksomheder og uddannelsesinstitutioner: Erhvervsliv, forskellige typer af virksomheder og forsknings- og uddannelsesinstitutioner er vigtige medspillere Klimatilpasning: Sikring mod oversvømmelser og andre konsekvenser af et klima under forandring De fire hjørnesten illustrerer det grundlæggende fundament i Århus Kommunes klimaarbejde. Det er med udgangspunkt i de fire hjørnesten, at konkrete projekter udmøntes Læs mere om visionerne for Århus Kommunes varmeforsyning på

10 Letbanen er snart på skinner Århus Kommune vil fremme bæredygtige transportformer. Folketinget vedtog i januar 2009 et trafikforlig, som øremærker 1/2 mia. kr. til første etape af en letbane i Århus. Allerede i 2000 besluttede Århus Byråd, at prioritering af busser og skinnebåren kollektiv trafik skulle være en del af løsningen på de trafikale problemer. Siden er der skabt et samarbejde mellem de østjyske kommuner om realisering af en Letbanevision. Letbanen skal give pendlerne et meget hurtigt, bæredygtigt og komfortabelt alternativ til bilen. Når letbanen kører sin første tur i 2015, vil der være nye tog og samdrift mellem Odderbanen og Grenåbanen. De to baner suppleres desuden af ca. 12 km nye spor fra Århus Midtby via Skejby og Lisbjerg til Lystrup i Århus Nord. Med et forventet park and ride anlæg i tilknytning til letbanen ved Djurslandmotorvejen i Lisbjerg, vil pendlere kunne benytte hurtig og præcis kollektiv transport og samtidig slippe for parkeringsproblemer. Elektriske letbaner i Århus byområde vil også give mulighed for byrumsfornyelser med øget livskvalitet og mindre støj- og luftforurening i gaderne. Dermed er Århus godt i gang med at sikre et velfungerende og effektivt transportsystem til betjening af byen og oplandet. Læs mere: Følg udviklingen på

11 Cyklisternes by Århus er Cykelby, og cyklisterne er en velkendt del af gadebilledet i Århus Byens 250 km cykelsti er med til at gøre det attraktivt at færdes på to hjul. En cykelhandlingsplan til 65 millioner, der skal gøre forholdene for de århusianske cyklister endnu bedre, er blevet vedtaget. Og flere og bedre cykelstier, cykelbarometre og -parkeringsanlæg er på vej. Desuden har kommunen udviklet standere, som i de mest udsatte kryds skal advare cyklister, når der er risiko for højresvingsulykker. Læs mere om cyklisme i Århus på Miljørigtige køretøjer på vejene Satsningen på miljørigtige køretøjer er en realitet Biltrafikken er måske det tungeste område at påvirke i klimaindsatsen. Især elbiler tegner til at blive den mest CO2 venlige transport teknologi som alternativ til benzin- og dieseldrift. Århus Kommune vil derfor arbejde for miljørigtige køretøjer på vejene i samarbejde med andre virksomheder. Målet er at introducere elbiler og elcykler og andre miljørigtige køretøjer i Århus Kommune som virksomhed og udvikle principper for og pilotudgaver af ladestandere til elbiler i Århus by. 11

12 12

13 Århus bliver endnu grønnere Århus Kommune har ambitiøse planer for skovene og vil forøge bindingen af CO2 i naturområder. Frem mod 2030 skal skovarealet i kommunen fordobles. Attraktive skove er ét af Århus kendetegn. Det understreges af, at Århus Skovene skønnes at have over 3 millioner besøgende årligt. Skove er til gavn for byen, borgerne og klimaet. Og både nye og eksisterende skove spiller en central rolle i forhold til klimaindsats og miljøbeskyttelse. Hver hektar ny skov binder årligt ca. 14 tons CO2. Endvidere yder skovene maksimal beskyttelse af vores drikkevand. I fremtiden vil der også komme flere vådområder i de eksisterende skove, hvilket betyder en øget oplagring af CO2 og bufferzoner for øgede vandmængder. Endelig vil de nye skove forbedre naturindholdet i det åbne land. Kommuneplan 2009 for Århus Kommune indeholder en plan om fordobling af det nuværende skovareal, svarende til 3200 hektar ny skov frem til Der er allerede taget hul på realisering af planen, idet der er afsat 38 mio. kr. over de kommende 3 år til at plante 320 hektar ny skov. Det er et areal, der ca. svarer til Riis Skov gange fire. De nye skove vil bestå af såvel offentlige skove som private skove, idet planen blandt andet indeholder attraktive tilskudsmuligheder til rejsning af privat skov. Indholdet af CO2 i atmosfæren kan reduceres på to måder: Ved at udlede mindre CO2 og ved at optage CO2 fra atmosfæren. Ved hjælp af fotosyntesen fjerner træerne CO2 fra atmosfæren og lagrer kulstoffet i skovens biomasse. CO2 bindingen fortsætter i træets vækstperiode, som er op til 90 år.. 13

14 6. Borgerinvolvering Borgere og medarbejdere skal være med Århusianerne skal involveres i klimaindsatsen. Fokus er bl.a. at inspirere til nye klimavaner i almindelighed og mere energieffektive boliger i særdeleshed. Århusianerne står for en stor del af CO2 udledningen i Århus. Derfor skal borgerne tilbydes løsninger, som gør det nemmere at leve klimavenligt. Fx er der et stort potentiale i nye tekniske løsninger, som gør det nemmere at holde øje med ens eget energiforbrug. Der er også besparelser at hente ved at købe energirigtigt ind, fx klimavenlige el-artikler til hjemmet, og ved at energirenovere boligen. Kampagner og sociale medier skal være med til at øge borgernes fokus på klima. Og ved at styrke klimabevidstheden hos de lokale skoleelever sikres det, at fremtidens voksne er rustet til at føre klimaarbejdet videre. Det er altsammen temaer, der er fokus på i Århus Kommune. Kommunens klimahjemmeside, bliver løbende udviklet for at kunne tilbyde borgerne den viden og de værktøjer, det kræver at være klimavenlig husejer, forbruger, barn og voksen i Århus. 14

15 Energieffektive boliger er godt for klimaet og varmeregningen Både klimaet og varmeregningen nyder godt af en energieffektiv bolig. Århus Kommune hjælper processen i gang hos århusianerne med måling af varmetab fra boligen, tilskudsmuligheder og klimapartnerskaber. I foråret 2009 gennemførtes den første termografiske overflyvning af Århus for at måle varmetabet fra boliger og bygninger. Den gav et klart billede af, at der er meget at hente i energireduktion fra byens bygninger og boliger. I vinteren lancerer Århus Kommune derfor en service, hvor borgere og virksomheder får mulighed for at se, hvor meget overskudsvarme deres bolig udleder - på basis af termografiske overflyvninger. Sammen med bl.a. en klimapartnerskabsaftale med Klima- og Energiministeriet om får århusianerne hjælp til, hvor de skal sætte ind, og hvordan de kommer i gang med energirenovering af deres bolig. Dertil kommer, at AffaldVarme Århus tilbyder borgerne mulighed for at få tilskud til energiforbedring af boligen. En populær energitilskudspulje skal give en saltvandsindsprøjtning til mere energieffektive boliger og gøre det nemmere at være energibevidst boligejer. Læs mere på

16 Klimaambassadører er frontløbere Århus Kommune har medarbejdere. Målet er at gøre klima til en mærkesag, så alle ansatte får nye klimavaner og samtidig motiverer andre For at intensivere indsatsen i forhold til Århus Kommunes egne medarbejdere er der udnævnt et korps af kommunale klimaambassadører. Klimaambassadørerne er hver især aktive for at engagere kollegaer og arbejdspladsen i klimainitiativer fra at indføre elspareskinner på arbejdspladsen til at gøre opmærksom på, at Århus skal være CO2 neutral i En af klimaambassadørerne er Jim på 40 år, it-konsulent i Borgmesterens Afdeling. Han siger om klimaindsatsen: Jim, klimaambassadør Klimaet skal være helt fremme i medierne, og så skal vi hver især vise vejen. Hvis vi skal nå at gøre noget ved de udfordringer vi står overfor er man nødt til at tage de upopulære beslutninger centralt. Der skal bruges pisk i stedet for gulerod! 16

17 7. Samarbejde med erhverv og uddannelse Et klimalaboratorium med innovative muligheder Århus Kommune vil understøtte erhvervsudviklingen i forhold til klima. Mulighederne for at skabe nye løsninger og teknologier til gavn for både borgerne i Århus og erhvervsudvikling understreges af, at Århus Kommune vil indgå i klimapartnerskabsaftaler med relevante parter, være med til at etablere et innovationscenter for energi og hjælpe virksomheder til energireduktion. Århus Kommunes målsætning om at være CO2 neutral i 2030 giver Århus gode muligheder for at blive en spændende demonstrationsby, hvor virksomheder kan afprøve og opleve nye energi- og klimaløsninger. I det hele taget er dialogen med erhvervsliv, forsknings- og uddannelsesinstitutioner central for at nå målet om CO2 neutralitet i Både for at reducere CO2 udslippet, men også for at styrke erhvervsudviklingen og forskningsinitiativer samt igangsætte klimainnovative projekter. Derfor skal samarbejdet mellem bl.a. Region Midtjylland, områdets vidensinstitutioner, virksomheder, rådgivere og Århus Kommune intensiveres. Læs mere i erhvervsplan for Århus Viden til vækst : 17

18 Klimapartnerskaber sætter turbo på samarbejdet I november 2009 indgik Århus Kommune en klimapartnerskabsaftale med DONG Energy, og en aftale med NRGi er på trapperne. Flere klimapartnerskaber er på vej. Klimapartnerskabet med NRGi forventes at udmønte sig i en række konkrete initiativer: Fx samarbejde om kommunikation og involvering af århusianerne, ladestandere til hybridbiler herunder elbiler, energimålere til kommunale ejendomme samt videndeling på en række områder. Og aftalen med DONG har stor betydning for en CO2 neutral varmeforsyning. Her er målet bl.a., at det ene af anlæggene på Studstrupværket ombygges til ren biomassefyring, hvilket betyder, at en væsentlig del af fjernvarmeproduktionen i Århus Kommune fremover vil kunne baseres på CO2 neutrale brændsler. Anders Eldrup, koncerndirektør i DONG Energy, siger: Det er et positivt og stærkt signal, at landets næststørste kommune vil konkretisere sin ambitiøse klimastrategi i samarbejde med DONG Energy. Århus Kommune har sat overliggeren højt, og vi ser frem til et udbytterigt samspil. Adm. dir. Søren Sørensen, NRGi, udtaler om klimapartnerskabet: Aftalen kan ( ) bidrage til væsentlige CO2 reduktioner for både Århus by og klimaet som helhed. 18

19 Klimasekretariatet ved Aarhus Universitet Et innovationscenter for energi og energiteknologi En bred kreds af aktører på tværs af industri, uddannelse, forskning og udvikling samt offentlige myndigheder, herunder også Århus Kommune, vil etablere et nyt innovationscenter på Århus Havn - et internationalt fyrtårn for teknologi: Navitas Park. Søren Sørensen, Adm. direktør i NRGi Navitas Park har to energimæssige målsætninger: At bygningen opnår klassifikation som energiklasse 1-byggeri, hvilket indebærer, at driftsenergiforbruget skal være på 50 % af bygningsreglementet At studerende, undervisere, forskere og iværksættere aktivt involveres for at reducere det adfærdsbetingede energiforbrug Der lægges op til, at bygningen i sig selv får karakter af et energilaboratorium, hvor bygningsdele og installationer kan anvendes direkte i den daglige undervisning, udvikling og forskning. Læs mere på Keld Laursen, Prorektor for Ingeniørhøjskolen i Århus 19

20 En klimapakke til inspiration Der er et stort potentiale for energibesparelser hos produktions- og erhvervsvirksomheder. En barriere for energireduktion er ofte manglende overblik over forskellige energitiltag og mangel på en dybdegående kortlægning af virksomhedens energiforbrug. Derfor lancerer Århus Kommune en klimapakke, som skal inspirere virksomhederne til at reducere deres energiforbrug. Klimapakken skal indeholde forskellige hjælpeværktøjer og mulighed for bistand i processen med identifikation og gennemførsel af energitiltag. Klimastafet med gode ideer Virksomheders vigtigste ressource er deres medarbejdere. Lanceringen af en klimastafet skal sætte spot på energivaner og medarbejdernes gode klimaideer og danne afsæt for videndeling. KLIMASTAFETTTEN startede på DR Århus i oktober 2009 og gennem et år skal den besøge 12 private og offentlige virksomheder. Århus Kommune formidler desuden erfaringer og know-how i forhold til energibesparelser fra den enkelte virksomhed til inspiration for andre på klimahjemmesiden 20

21 Sådan tilpasses Århus til klimaændringerne 8. Klimatilpasning Byen skal sikres mod oversvømmelser Klimaforandringerne betyder bl.a. mere voldsomme regnskyl og højere vandstand i Århus Bugt. Det er medvirkende til, at kloakledninger og renseanlæg ikke har kapacitet nok til at klare de store vandmængder med risiko for både oversvømmelser og forurenet vand. Derfor sættes der ind på flere fronter. Klimaændringerne betyder også perioder med større vandføring i vandløbene, mere vand i søerne og perioder med næsten udtørrede vandløb. En højere vandstand i Århus Bugt kan resultere i oversvømmelser af Århus Midtby og langs Århus Å gennem byen. Og Århus ligger tæt på vandet! Fra nord til syd som et bånd langs bugten og fra øst til vest som bånd i ådalene langs Århus Å og Egåen. Med udsigt til kraftigere regn og højere vandstand i vandløb, søer og bugten er det ikke uden problemer. Det er derfor udtryk for rettidig omhu at planlægge i forhold til fremtidige højere vandstande samt kraftigere og hyppigere regnskyl. Det kan bl.a. gøres ved at tilpasse eksisterende og kommende byområder, veje og andre tekniske anlæg til det ændrede klima og ved at betragte natur og landskab som vigtige elementer i denne tilpasning. Læs mere på Plads til kontrolleret oversvømmelse, fx ved etablering af vådområder i ådalene Højvandsluser i åmundingerne ved Århus Å og Egåen Mindre vedligeholdelse af vandløbene. Det medfører, at der tilbageholdes mere vand i vandløb og på de vandløbsnære arealer Kortlægning af oversvømmelsestruede arealer Opbygning af varslingssystemer, der i god tid kan advare mod oversvømmelser Byens vand som en integreret del af byens vækst Planlægning af nye byområder, hvor vand fremover ikke er et problem, men er til gavn for både mennesker, miljø og natur Omlægning af kloaksystemerne så regn og spildevand afledes hver for sig. Fx kloakseparering i Ormslev, Kvottrup og Kasted og snart Risskov Lokal håndtering af regnvand 21

22 22

23 9. Hvad skal der ske i fremtiden? Reduktion af CO2 udslippet er den ene af de to overordnede udfordringer, der er knyttet til klima. Tilpasning af samfundet til et ændret klima er den anden. I årene frem skal klima tænkes ind i mange forskellige sammenhænge, fx medarbejderkulturen i Århus Kommune, innovation og udvikling, erhvervsfremme, skoleundervisning og uddannelsesinstitutioner, indkøb og drift, planer, forsyningsvirksomheder og store initiativer som Kulturby Klimaplanerne skal bruges til: at skabe overblik samt koordinere og prioritere de mange forskellige initiativer og projekter at sætte vedvarende fokus på problemstillingen og involvere borgere og erhvervsliv løbende at vurdere, om den samlede indsats er tilstrækkelig til, at målet om CO2 neutralitet nås i 2030 På den måde vil klimaplanerne få stor indvirkning på flere af de valg, som Århus Kommune samt byens virksomheder og borgere træffer de kommende år. Læs mere På Århus Kommunes klimahjemmeside: kan du læse om Århus Kommunes planer for klimaet, holde dig opdateret, tilmelde dig nyhedsbrevet, læse om Århus Kommunes klimaambassadører, få inspiration til klimavenlige vaner, følge med i kommunes klimakampagner og meget andet. Du kan også aktivt deltage i klimadebatten og blive fan af CO2030 på facebook: 23

24 ÅRHUS CO2 NEUTRAL I 2030

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål

Læs mere

2 Forside: En visuel identitet med CO2030 logoet som omdrejningspunkt skal være med til at synliggøre sammenhængen i klimaindsatsen i Århus Kommune

2 Forside: En visuel identitet med CO2030 logoet som omdrejningspunkt skal være med til at synliggøre sammenhængen i klimaindsatsen i Århus Kommune Klimaplan 2010 2011 Teknik og Miljø Århus Kommune 2 Forside: En visuel identitet med CO2030 logoet som omdrejningspunkt skal være med til at synliggøre sammenhængen i klimaindsatsen i Århus Kommune Indhold

Læs mere

Klimastrategi Politiske målsætninger

Klimastrategi Politiske målsætninger Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

UDKAST følger ikke designmanual

UDKAST følger ikke designmanual UDKAST følger ikke designmanual Rådhuset Varmetabsbillede af blandt andet Høje-Taastrup Rådhus (billede taget af Fugro A/S) Klimaplan 2009-2013 for Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune arbejder

Læs mere

Klimatilpasning. Natur og Miljø. Mere vand i byen. Teknik og. Miljø. Århus Kommune. Forvaltningschef for Natur og Miljø Claus Nickelsen

Klimatilpasning. Natur og Miljø. Mere vand i byen. Teknik og. Miljø. Århus Kommune. Forvaltningschef for Natur og Miljø Claus Nickelsen Klimatilpasning Mere vand i byen Forvaltningschef for Claus Nickelsen Århus Kommune ÅRHUS CO 2 NEUTRAL I 2030 Vision Vision: i Århus går forrest i klimaindsatsen for at udvikle en bæredygtig g kommune

Læs mere

Klimastrategi Politiske målsætninger

Klimastrategi Politiske målsætninger Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Stor vækst og brugen af fossile brændsler som kul, olie og naturgas til energiproduktion og transport betyder, at mængden af CO 2 i atmosfæren er steget

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Klimastrategi og Klimaplan

Klimastrategi og Klimaplan Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 28. november 2016 fremsendes til byrådets godkendelse som opfølgning på Aarhusmålet om et CO 2 -neutralt samfund i 2030. 1. Resume

Læs mere

Klimaplan 2009-2013. Høje-Taastrup Kommune arbejder for at nedbringe -udledningen i hele kommunen. Kort udgave december 2009

Klimaplan 2009-2013. Høje-Taastrup Kommune arbejder for at nedbringe -udledningen i hele kommunen. Kort udgave december 2009 Klimaplan 2009-2013 Høje-Taastrup Kommune arbejder for at nedbringe CO 2 -udledningen i hele kommunen. Kort udgave december 2009 Den samlede klimaplan for Høje-Taastrup Kommune opdateres løbende og findes

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Vejen Byråd Politikområder

Vejen Byråd Politikområder Vejen Byråd 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Vejen Kommune Foto: Colourbox og Vejen Kommune Ordrenr.: 863-18 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2018 Vejen Byråd Vejen Kommune er et godt sted, hvor det gode

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

KLIMAINDSATSEN 2015 2016

KLIMAINDSATSEN 2015 2016 KLIMAINDSATSEN 2015 2016 AARHUS BYRÅD HAR BESLUTTET Aarhus Byråd: Klimaplaner 2007 Aarhus CO2-neutral i 2030 2008 Klimaplan 2009 2009 CO2 og Aarhus Kommune som virksomhed 2010 Klimaplan 2010-2011 CO2 og

Læs mere

GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN

GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN Udarbejdet af Esbjerg Kommune, Klima & Bæredygtighed. Foto: Esbjerg Byhistorisk Arkiv, Kystinspektoratet/Hunderup Luftfoto, Fiskeri- og Søfartsmuseet

Læs mere

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Klimastrategi for Hovedstadsregionen Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.

Læs mere

Vedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi

Vedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi Vedtaget af Byrådet den 22. december 2009 Klimastrategi 2 Indledning Viborg Kommune ønsker at forstærke sin indsats for forbedring af klimaudviklingen. Klimaet er under forandring, blandt andet kendetegnet

Læs mere

Klimaplanen er udarbejdet af

Klimaplanen er udarbejdet af Forslag til Klimaplan 2008-2009 Teknik og Miljø Århus Kommune 2 Klimaplanen er udarbejdet af Teknik og Miljø under ledelse af Natur og Miljø. Som en del af arbejdet har den tværmagistratslige arbejdsgruppe

Læs mere

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Klimaplan 2012-2015 Det energisamfund intelligente Klimasekretariatet

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

Vi udvikler den bæredygtige og sunde by. Vi passer på hinanden og vores miljø og vi er kendt for at være: Danmarks mest bæredygtige storby.

Vi udvikler den bæredygtige og sunde by. Vi passer på hinanden og vores miljø og vi er kendt for at være: Danmarks mest bæredygtige storby. Vi udvikler den bæredygtige og sunde by. Vi passer på hinanden og vores miljø og vi er kendt for at være: Danmarks mest bæredygtige storby. 2 Politikkoncept i Odense Kommune Vision Odense Byråd Miljøpolitik

Læs mere

Alle taler om klim a i disse dage, og vi er m ange der håber, at det vil lykkes at

Alle taler om klim a i disse dage, og vi er m ange der håber, at det vil lykkes at Tale: Hans Halvorsen Anledning: LO s klimakonference 3. dec. i København Alle taler om klim a i disse dage, og vi er m ange der håber, at det vil lykkes at nå frem til en forpligtende aftale her i København.

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Klimaarbejdet i Helsingør. 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen

Klimaarbejdet i Helsingør. 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen Klimaarbejdet i Helsingør 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen Agenda Klimaarbejdet i Helsingør: Organisation Klimaplan Tiltag og resultater kommunen som virksomhed Borgerne / Agenda 21 Virksomheder

Læs mere

Københavns klimaplan 2015

Københavns klimaplan 2015 Københavns klimaplan 2015 Adm. direktør Hjalte Aaberg, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Københavns klimaprojekter i 2009 Virksomheder Borgere Klimavenlig transport Virtuelt borgermøde

Læs mere

Klima- og energiindsatsen Fredensborg Kommune. Klima- og energi

Klima- og energiindsatsen Fredensborg Kommune. Klima- og energi indsatsen Fredensborg Kommune Hvordan lige pludselig så stor fokus på energi og klima i Fredensborg? Politikere og ildsjæle i forvaltningen insisterer på at gøre en forskel. Stor ledelsesmæssig opbakning

Læs mere

Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!

Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu! Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu! KKR, Hillerød 19. juni 2019 Christian Ibsen, direktør Højere ambitioner er nødvendige Byerne: 70% af udledningerne i dag 70%

Læs mere

Odenses gode historie

Odenses gode historie Odenses gode historie Kursus Byens vand Odense 14-01-2010 v/susanne Gerdes Byplan, Odense Kommune Lidt forhistorie før 2 BG Nøden tvang os politisk workshop 2006 - Odense Kommune og Vandselskabet havde

Læs mere

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16. Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn

Læs mere

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference Den nationale ramme for bæredygtig udvikling Green Cities efterårskonference Claus Torp Vicedirktør,Miljøstyrelsen Tænk globalt handl lokalt Bæredygtig udvikling handler fortsat om at tænke globalt og

Læs mere

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik Letbane i Aalborg en vision for udvikling af den kollektive trafik Den kollektive trafik er i fokus. Blandt årsagerne er den stigende trængsel, klimadebatten og behovet for at fastholde byernes tilgængelighed

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC-projekter i kommunale institutioner... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5

Læs mere

Hillerød Kommune Udkast til Klimastrategi 2009 Hvidbog/Behandling af høringssvar 9. november 2009

Hillerød Kommune Udkast til Klimastrategi 2009 Hvidbog/Behandling af høringssvar 9. november 2009 Hillerød Kommune Udkast til Klimastrategi 2009 Hvidbog/Behandling af høringssvar 9. november 2009 Indhold: Samlet indstilling side 3 og vurdering af høringssvar side 3 Oversigt over høringssvar side 5

Læs mere

Temadag i Albertslund Kommune 30. august Klimastrategi og energirigtig bygningsrenovering. Miljø- og teknikforvaltningen

Temadag i Albertslund Kommune 30. august Klimastrategi og energirigtig bygningsrenovering. Miljø- og teknikforvaltningen Temadag i Albertslund Kommune 30. august 2007 -Klimastrategi og energirigtig bygningsrenovering Miljø- og teknikforvaltningen Temadag 30. august 2007 i Albertslund Klimastrategi og energirigtig renovering

Læs mere

DDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling

DDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling DDER s pildevand Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling Klimaet ændrer sig, og vi vil fremover opleve flere og kraftigere regnskyl. Der venter i de kommende år husejere, kommuner og forsyningsselskaber

Læs mere

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup

Læs mere

August 2013. Status på Klimaplan 2011 2012

August 2013. Status på Klimaplan 2011 2012 August 2013 Status på Klimaplan 2011 2012 Indholdsfortegnelse Klimapolitikkens 3 hovedmål... 5 Det har vi nået... 7 Indsatsområde 1: Varme og el... 8 Indsatsområde 2: Planlægning og Byudvikling... 10 Indsatsområde

Læs mere

Strategi for klima og grøn omstilling. Lemvig Kommune

Strategi for klima og grøn omstilling. Lemvig Kommune Strategi for klima og grøn omstilling Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende

Læs mere

Klimatjek kommuneplanen

Klimatjek kommuneplanen 2009 Klimatjek kommuneplanen Et værktøj til brug for arbejdet med Planstrategi 2010 for at styrke den fysiske planlægning inden for klima og energi UDARBEJDET AF FREDERIKSHAVN, ALBERTSLUND OG SØNDERBORG

Læs mere

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Albertslund 26. januar 2009 Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Introduktion til Albertslund Klimaplanen Fjernvarme

Læs mere

Tiltag Start Opfølgnings- Slut Økonomi. Etablering af lokalt grønt virksomhedsnetværk og eksponering af virksomheder i netværket

Tiltag Start Opfølgnings- Slut Økonomi. Etablering af lokalt grønt virksomhedsnetværk og eksponering af virksomheder i netværket Bilag 2. Forslag til Klimaplan 2030 Implementering af handlinger Flere af handlingsplanens indsatsområder er allerede igangsat. Det gælder bl.a. den løbende indsats for el- og varmebesparelser i kommunale

Læs mere

Telefonenquete om kommunernes klimaindsats (til internt COWI brug)

Telefonenquete om kommunernes klimaindsats (til internt COWI brug) Telefonenquete om kommunernes klimaindsats (til internt COWI brug) Goddag. Mit navn er.. fra COWI. Jeg ringer i anledning af, at Region Hovedstaden har igangsat et arbejde omkring udvikling af en klimastrategi.

Læs mere

Grøn omstilling af naturgasområderne

Grøn omstilling af naturgasområderne Grøn omstilling af naturgasområderne Ballerup Kommune som Cas e Direktør Søren Krøigaard www.baller up.dk Et bæredygtigt Ballerup KURVEKNÆKKERAFTALE PARTNERSKABSAFTALE El- forbruget i kommunens bygninger

Læs mere

Klimaplan. Gentofte Kommunes

Klimaplan. Gentofte Kommunes Klimaplan Gentofte Kommunes 2010-2020 Titel: Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 100 GENTOFTE KOMMUNES KLIMAPLAN 2010-2020

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI

BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI 2016-2019 BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI i Fredericia Kommune Fredericia vil være en bæredygtig by og kommune. Derfor har Fredericia Byråd vedtaget en strategi med rammer og mål for, hvordan

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Politik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser

Politik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur rammebetingelser er en af tre politikker

Læs mere

GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid...

GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid... GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid... GO2GREEN Svendborg Kommune er partner i GO2Green. GO2Green er en nonprofitorganisation, som arbejder for den grønne omstilling. Organisationen finansieres

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

CO2 og VE mål for Danmark og EU.

CO2 og VE mål for Danmark og EU. Dato: 4. januar 2017 qweqwe Klima Klimaarbejdet i Halsnæs Kommune fokuserer dels på at sænke energiforbruget og derved udlede mindre CO2 samt på at sikre, at klimaforårsagede ændringer ikke medfører oversvømmelser

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

Indstilling. Videreførelse af klimaindsatsen fra 2012 og frem. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Videreførelse af klimaindsatsen fra 2012 og frem. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 16. juni 2010 Ledelsessekretariatet Teknik og Miljø Århus Kommune 1. Resume Århus Byråd har vedtaget, at Århus Kommune skal være CO2-neutral

Læs mere

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer Teknik og Miljø Katalog over supplerende klimainitiativer Indledning Gentofte Kommune har udarbejdet en Klimaplan, der udstikker mål og rammer for klimaarbejdet i Gentofte Kommune fra 2010-2020, og gennem

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

et ambitiøst og forpligtende miljøsamarbejde

et ambitiøst og forpligtende miljøsamarbejde www.miljokommunerne.dk et ambitiøst og forpligtende miljøsamarbejde Green Cities Vision og mission Vores vision er et bæredygtigt samfund. Vi gør en ekstraordinær indsats for miljøet gennem forpligtende

Læs mere

Klimapolitik. for Gribskov Kommune

Klimapolitik. for Gribskov Kommune Klimapolitik for Gribskov Kommune April 2012 Indholdsfortegnelse Indledning...5 Baggrund for klimaarbejde i Gribskov Kommune...6 Gribskov Kommunes karakteristika...6 Gribskov kommunes værdier og vision...6

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Budgetopfølgning pr. 30. september Drift, refusion og finansiering - Tillægsbevillinger

Budgetopfølgning pr. 30. september Drift, refusion og finansiering - Tillægsbevillinger Budgetopfølgning pr. 30. september 2015 - Drift, refusion og finansiering - Tillægsbevillinger 1.000 kr. Forventet regnskab Forbrug pr. 30. september Korrigeret budget 2015 Forbrugsprocent Afvigelser (A)

Læs mere

KLIMAINDSATS TIL KLIMAHANDLING

KLIMAINDSATS TIL KLIMAHANDLING FRA KLIMAINDSATS TIL KLIMAHANDLING Roskilde Kommunes forvaltning har på baggrund af klimapolitikken og baggrundsnotatet "Roskilde Kommunes klimapolitik - ", vedtaget sept. 2010, udarbejdet en. Nedenfor

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren Anne Mette R. von Benzon Forretningschef, klima Vand og Miljø COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 8739 6600 Direkte 8739 6693 Mobil 2469 6693 E-mail anb@cowi.dk http://www.cowi.dk Foreningen

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Kommunernes Klimaudspil sammen tager vi udfordringerne op Del 1

Kommunernes Klimaudspil sammen tager vi udfordringerne op Del 1 Kommunernes Klimaudspil sammen tager vi udfordringerne op Del 1 1 2 Indholdsfortegnelse 03 Forord 04 Introduktion til Kommunernes Klimaudspil 05 Kommunernes bud på en klar opgavefordeling 06 Vedvarende

Læs mere

01-05-2015. Til Teknik og Miljøudvalget. Sagsnr. 2015-0001825. KBH 2025 Klimaplanen Status på implementeringen. Dokumentnr.

01-05-2015. Til Teknik og Miljøudvalget. Sagsnr. 2015-0001825. KBH 2025 Klimaplanen Status på implementeringen. Dokumentnr. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Til Teknik og Miljøudvalget KBH 2025 Klimaplanen Status på implementeringen CO 2 -neutral i 2025 København har som mål at blive verdens

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede

Læs mere

Bæredygtighed - fra strategi til undervisning. Steffen Lervad Thomsen Bæredygtighedskoordinator Miljø og Energiforvaltningen

Bæredygtighed - fra strategi til undervisning. Steffen Lervad Thomsen Bæredygtighedskoordinator Miljø og Energiforvaltningen Bæredygtighed - fra strategi til undervisning Steffen Lervad Thomsen Bæredygtighedskoordinator Miljø og Energiforvaltningen Disposition - Organisering - Strategier og mål - Initiativer - Resultater Organisation

Læs mere

Region Hovedstadens arbejde med FN s verdensmål

Region Hovedstadens arbejde med FN s verdensmål s arbejde med FN s verdensmål Emilie Rønde Nielsen, Ole Gerner Jacobsen, Center for Ejendomme s arbejde med FN's verdensmål 03.10.2019 1 Om En af Danmarks største virksomheder 2.568 km2, 29 kommuner 1.800.000

Læs mere

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune Varde Kommune CO2 opgørelse 2015 Klimakommune CO2 opgørelse 2015 År 2015 CO2 Udledning [Ton] Besparelse Elforbrug 1.506 9 % Varmeforbrug 6.577 26 % Transport 1.832-1,2 % Andet* 708 2,9 % I alt 10.623 18,8

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune

Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune Agenda 1. 2. 3. 4. 5. 6. Hvorfor strategisk energiplanlægning og hvorfor nu? FN s verdensmål Roadmap for strategisk energiplanlægning

Læs mere

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1.

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 1. april 2014 Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding Ombygning af fjernvarmesystemet i Geding til en mere energieffektiv drift ved

Læs mere

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende

Læs mere

Miljøpolitik. Odense Kommune

Miljøpolitik. Odense Kommune Miljøpolitik Odense Kommune Forord................................................................ 3 Visionen for en bæredygtig udvikling i Odense................ 4 Miljøpolitikken.....................................................

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til

Læs mere