Tumorer i hjerne og rygmarv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tumorer i hjerne og rygmarv"

Transkript

1 Tumorer i hjerne og rygmarv Af Karsten Nysom, overlæge dr.med., BørneUngeKlinikken, Rigshospitalet I Danmark er der hvert år cirka 40 børn og unge der får diagnosticeret en tumor i hjerne eller rygmarv. Disse tumorer udgør 25% af alle kræfttilfælde hos børn og unge. Forekomsten har været stabil de sidste 30 år. En hjernetumor kaldes også en svulst i hjernen de to ord svulst og tumor betyder det samme. Hjerne og rygmarv kaldes tilsammen for centralnervesystemet og forkortet CNS. ÅRSAGER OG ARVELIGHED Over 90% af de tumorer, børn og unge får i hjernen og rygmarven, opstår uden kendt årsag, og de er ikke arvelige. Dog har personer med bestemte arvelige sygdomme øget risiko for at udvikle tumorer i hjerne og rygmarv. For eksempel har børn med neurofibromatose type 1 markant øget risiko for tumorer i hjernen. En række andre, meget sjældne arvelige syndromer, giver øget risiko for at udvikle tumorer, men disse tilstande er, både enkeltvis og samlet set, meget sjældne, også hos børn med kræft. HJERNENS CELLETYPER OG TUMORERNES NAVNE Tumorer i hjerne og rygmarv udgår fra centralnervesystemets forskellige celletyper, oftest nerveceller, støttevæv eller hinder. Den oprindelige celletype er i de fleste tilfælde en del af tumorens navn. For eksempel kaldes tumorer, som opstår fra forstadier til nerveceller (neuroner og ganglier), for neuro-epitheliale tumorer (for eksempel medulloblastom eller gangliocytom). Tumorer, der opstår fra forstadier til støttevæv (glia, astrocyt, ependym) for gliomer (for eksempel astrocytom eller ependymom), og tumorer, der opstår fra hjernens ydre hinder (meninges), for meningeomer. SYMPTOMER De symptomer (sygdomstegn), som barnet udvikler, hænger tæt sammen med barnets alder, hvor tumoren sidder og hvor hurtigt den vokser. De fleste symptomer skyldes, at tumoren trykker på det omgivende hjernevæv eller forstyrrer vandcirkulationen i hjernen, så barnet får hydrocefalus (udspiling af hulrummene i hjernen, vand i hovedet ). Spædbørn og småbørn kan mangle appetit, kaste op, trives dårligt, være urolige eller have skrigetendens. Hos nogle børn bliver kraniets fontanelle ("den bløde plet") mere spændt og hård, barnet kan få tendens til at ligge med nakken bøjet bagover eller få kramper. Hovedomfanget hos børn under 1 år kan vokse hurtigere end normalt. Udviklingen kan gå i stå, eller barnet kan tabe færdigheder. Større børn kan få hovedpine, kvalme og opkastninger, især om morgenen. De kan også ændre adfærd eller få svært ved skolearbejdet og have større søvnbehov. De kan få delvis eller hel lammelse eller styringsbesvær af ansigt, hoved, arme eller ben, svimmelhed, synsforstyrrelser eller hormonforstyrrelser som hæmmet vækst eller tidlig pubertet. Der kan komme mindre eller større kramper med eller uden påvirkning af bevidstheden. Nogle tumorer opdages tilfældigt, i forbindelse med at barnet skannes for noget helt andet. UNDERSØGELSER Hvis lægen mistænker, at et barn har en tumor i hjerne eller rygmarv, bliver barnet skannet med CT eller MR. CT-skanning bruger røntgenstråler, er hurtig og findes på alle hospitaler. MR-skanning bruger magnetfelter, tager længere tid, er ikke altid akut tilgængelig, men giver til gengæld meget mere nuancerede billeder end CT, og er den eneste metode, der kan skanne omkring rygmarven. Børn under 6 år må oftest bedøves til MR-skanning for at ligge stille nok, da skanneren larmer meget, og skanningen varer lang tid. Skanningerne viser hvor tumor sidder, om der er tegn på spredning, og om der er tegn på hydrocefalus ( vand i hovedet ). Skanningerne kan vejlede om en tumors type, men i de allerfleste tilfælde er det en vævsprøve udtaget ved biopsi eller operation der afgør præcist hvilken tumortype der er tale om. Lumbalpunktur (undersøgelse af en prøve af rygmarvsvæsken) kan i nogle tilfælde afgøre tumors type, og kan vise om tumor har spredt sig, så der er tumorceller i væsken. Øjenundersøgelse vurderer om tumor trykker på synsbanerne, og om der er tegn på hydrocefalus ( vand i hovedet ). EEG (elektro-encefalo-gram) undersøger hjernens elektriske aktivitet, hvis der er mistanke om kramper eller andre anfald. En detaljeret undersøgelse af hørelsen (audiometri) udføres ved mistanke om nedsat hørelse eller tumor i nærheden af hørenerven. Hormonundersøgelser foretages, hvis der er mistanke om, at tumor har ændret hormonproduktionen.

2 BEHANDLINGER Det er ikke alle tumorer i hjernen og rygmarv hos børn og unge, der kræver umiddelbar behandling. Nogle tumorer giver få eller ingen symptomer og observeres derfor i første omgang med jævnlige skanninger og lægeundersøgelser måske var tumor et tilfældigt fund uden betydning. Andre hjernetumorer er så karakteristiske på skanningerne, at man starter behandling med kemoterapi eller bestråling uden først at tage en vævsprøve. Men for de allerfleste hjernetumorer starter selve tumorbehandlingen med operation. Operation er den eneste nødvendige behandling for mange tumorer i hjerne eller rygmarv. For andre tumorer, blandt andet alle ondartede tumorer, må der, ud over med operation, også behandles med kemoterapi og/eller bestråling. Eksempler på forskellige typer CNS-tumorer og deres behandling Tumor 1 Tumor 2 Tumor 3 Tumor 4 MEDULLOBLASTOM, DEN HYPPIGST MA- LAVGRADSGLIOM, DEN HYPPIGSTE IKKE- LAVGRADSGLIOM, DEN HYPPIGSTE IKKE- EN TILFÆLDIGT OPDAGET TUMOR. BAR- LIGNE HJERNETUMOR HOS BØRN OG UNGE. MALIGNE HJERNETUMOR HOS BØRN OG MALIGNE HJERNETUMOR HOS BØRN OG NET BLEV SKANNET PÅ GRUND AF HOVED- HOS DENNE PATIENT MED SPREDNING TIL UNGE. HER SIDDER TUMOR I SYNSBANER- UNGE. HER SIDDER TUMOR I LILLEHJER- PINE, MEN UD FRA SKANNINGEN VAR DET HJERNENS HULRUM (DEN LILLE CIRKEL). NE MIDT I HJERNEN. TUMOR VOKSEDE, SÅ NEN. TUMOR GAV SYMPTOMER, SÅ DER VAR IKKE SANDSYNLIGT AT TUMOR FORKLA- BEHANDLINGEN BESTOD HOS DETTE BARN DER VAR BEHOV FOR BEHANDLING. EN NÅ- BEHOV FOR BEHANDLING. PÅ GRUND AF REDE HOVEDPINEN. MR-SKANNINGER AF AF OPERATION MED FJERNELSE AF DEN LEBIOPSI FRA TUMOR VISTE AT DER VAR PLACERINGEN VALGTE LÆGERNE I FÆL- TUMOREN GENNEM 6 ÅR VISTE STORT SET STORE TUMOR BAGTIL, SÅ KEMOTERAPI I TALE OM ET LAVGRADSGLIOM. HYDROCE- LESSKAB AT DETTE BARNS TUMOR BURDE UÆNDRET STØRRELSE OG DER HAR IKKE 18 UGER, SÅ STRÅLEBEHANDLING I 6 UGER FALUS BLEV BEHANDLET MED EN SHUNT. BEHANDLES MED OPERATION. VÆRET BEHOV FOR AT BEHANDLE TUMO- OG ENDELIG EN ANDEN TYPE KEMOTERAPI PÅ GRUND AF PLACERINGEN VALGTE LÆ- REN. HOVEDPINEN ER BORTE. I 24 UGER. GERNE I FÆLLESSKAB AT DETTE BARNS TUMOR BURDE BEHANDLES MED KEMOTE- RAPI I 18 MÅNEDER. ALLE SKANNINGER VISER DELS ET SIDEBILLEDE, DELS ET TVÆRBILLEDE. ALLE TUMORER ER MARKERET MED RØDE CIRKLER fortsættes > Tak til overlæge Peter Gideon, neuroradiologisk afsnit, Rigshospitalet for gennemgang af billederne.

3 Hydrocefalus førog efter behandling SÆRLIG MEDICINSK BEHANDLING Medicin af typen binyrebarkhormon (dexamethason eller prednison) kan bruges fra diagnosetidspunktet indtil den egentlige tumorbehandling er startet, hvis der er meget hævelse i hjernevævet rundt om tumor, eller hvis tumors tryk på omgivelserne giver alvorlige symptomer. Binyrebarkhormon virker altså ved at påvirke tumors omgivelser men behandler ikke selve tumor. Epilepsimedicin bruges, hvis patienten har kramper eller andre anfald. Behandlingen fortsættes i et eller flere år efter at tumor er borte, for at give størst mulig chance for at patienten senere i livet kan være anfaldsfri uden at tage epilepsimedicin. Hormontilskud gives, hvis tumor eller tumorbehandlingen har medført hormonmangel. Dog gives der først tilskud af væksthormon, når behandlingen har været afsluttet i et år, og tumor enten er helt væk eller ikke viser tegn på at vokse. OPERATION Hjernetumorer giver ofte hydrocefalus (for meget vand i hjernens hulrum, vand i hovedet ). Hydrocefalus går nogle gange over, hvis tumor opereres bort, men andre gange må hydrocefalus behandles yderligere. Enten ved at lave en åbning i en bestemt hinde i hjernen (ventrikulostomi), eller ved at indsætte en tynd slange fra et af hjernens hulrum til bughulen. Slangen, som kaldes en shunt eller en ventil, indopereres skjult under huden. MR-SKANNING I FORBINDELSE MED DIAGNOSEN VISER PÅ SIDEBILLEDET DELS TUMOR (RØD CIRKEL) SOM AF- KLEMMER AKVADUKTEN, ET SMALT RØR SOM FØRER VÆSKE FRA HJER- NENS 3. VENTRIKEL (HULRUM) TIL 4. VENTRIKEL, DELS AT HULRUMMENE ER VOLDSOMT UDVIDEDE (HYDROCE- FALUS, VAND I HOVEDET ). TVÆRBIL- LEDET VISER AT VENTRIKLERNE ER VOLDSOMT UDVIDEDE (RØD CIRKEL). Tumorer i hjerne og rygmarv fjernes oftest helt eller delvist ved operation, som foretages af neurokirurger. Hvis lægerne vurderer, at forsøg på at operere tumor bort vil medføre for alvorlig skade, kan de vælge at nøjes med at tage en biopsi af tumor (vævsprøve). En biopsi kan tages ved operation (åben biopsi) eller som en nåleprøve (stereotaktisk biopsi). SKANNING EFTER BEHANDLING MED VENTRIKULOSTOMI (EN ÅBNING I EN BESTEMT HINDE I HJERNEN) VISER AT VENTRIKLERNE NU ER BLEVET MIN- DRE UDVIDEDE (RØD CIRKEL). Tumorvæv fra operation eller biopsi undersøges af neuropatologer, blandt andet ved mikroskopi. Efter nogle dages til en uges analyser kan neuropatologerne normalt bestemme tumors type. Ud fra dette afgør lægerne, om der bør gives supplerende behandling og i givet fald hvilken type behandling. Hjernetumorers type graderes også på en WHO-skala fra et (stabil eller langsomtvoksende, uden egentlige cancertræk) til fire (hurtigtvoksende, ondartet svarende til kræft andre steder i kroppen). Hjernetumorer af grad et og to kaldes også for lavgrads-tumorer, godartede, benigne eller ikke-maligne tumorer, og tumorer af grad tre og fire kaldes højgrads-tumorer, ondartede eller maligne tumorer. MR-SKANNINGER AF TUMOREN GEN- NEM 4 ÅR HAR VIST STORT SET UÆN- DRET STØRRELSE OG DER HAR IKKE VÆRET BEHOV FOR AT BEHANDLE SELVE TUMOREN.

4 Tumorens grad er kun én af mange ting, der siger noget om hvor svær en tumor er at behandle, hvor mange skader den kan give patienten, og dermed hvor meget tumor truer barnets funktion og dets liv. Andre ting, der også er med til at afgøre dette, er blandt andet barnets alder, tumors type og tumors placering. Det er specielt for tumorer i hjernen, at lavgrads-tumorer i nogle tilfælde kan give lige så mange problemer og være lige så livstruende som højgrads-tumorer. Det skyldes blandt andet, at tumorerne sidder i eller ved vores dyrebare hjerne og nogle gange vokser ind imellem det normale hjernevæv, så det ikke er muligt at fjerne hele tumor med en rand af normalt væv rundt omkring, når der opereres, sådan som man ville gøre med en tumor andre steder i kroppen. Derfor registreres både lavgrads- og højgrads-tumorer i hjernen i Cancerregisteret og Dansk Børnecancerregister, og patientforeningernes samt Børnecancefondens tilbud og legater er beregnet til både børn med lavgrads- og højgrads-tumorer. Det kan være meget vanskeligt at operere en hjernetumor bort, fordi tumor oftest sidder omgivet af normalt hjernevæv. Ideelt set bør hele tumoren fjernes uden nogen skade på det normale hjernevæv. I praksis efterlader kirurgen i nogle tilfælde tumorvæv i hjernen, enten fordi patienten bliver akut dårlig, når man prøver at fjerne det, fordi tumorvævet sidder rundt om livsnødvendige strukturer, eller fordi det ikke er klart, om det er tumorvæv eller normalt hjernevæv. Det sidstnævnte kan vurderes mere sikkert, ved at supplere med en MR-skanning udført indenfor 2-3 døgn efter operationen. Hvis man formoder, at tumor er ondartet, hvis der er tegn på, at der fortsat sidder tumorvæv tilbage, og hvis kirurgen vurderer, at det kan opereres bort, vil man ofte gennemføre endnu en operation indenfor 1-2 uger efter den første. Det er meget sikrere for patienten, at få tumor fjernet ved flere operationer i træk, end at få fjernet raskt hjernevæv, som var mistænkt for at være tumor. Ved mange typer af lavgradstumorer vil man lade en eventuel resttumor blive siddende og blot følge den med MR scanninger, fordi mange resttumorer ikke vokser og ikke giver symptomer. Selvom operationen er vellykket, er det ikke altid, at de symptomer, som barnet havde før operationen, forsvinder. Undertiden må man også operere ind i sundt væv, for eksempel hvis tumor sidder dybt inde i hjernen. Derved kan barnet eller den unge få følgetilstande, for eksempel kraftnedsættelse eller lammelser af muskler. Både tumoren og operationen kan også ændre barnets psykiske tilstand. Disse følger af operation kan være forbigående eller blivende. STRÅLER Behandling med stråler kan bruges, hvis hjernetumoren er følsom for denne behandling. De fleste børn med ondartede hjernetumorer får strålebehandling som en del af den samlede behandling. Man kan dels stråle mod hele hjernen og rygmarvskanalen for at modvirke eller behandle tumorspredning, dels stråle med højere doser mod det oprindelige tumorområde eller en eventuel tumorrest for at dræbe tumorvæv her og modvirke spredning. Man kan enten bestråle med fotoner ( almindelige stråler ) eller protoner (partikelbestråling). Fotoner og protoner er lige gode til at behandle tumor, men hos de fleste børn giver protonbestråling lavere stråledosis til det omgivende, normale væv, både i og udenfor hjernen. I så fald bliver visse sene bivirkninger til strålebehandlingen færre og mildere. For hver enkelt patient hvor vi anbefaler strålebehandling vurderer vi grundigt, sammen med strålespecialisterne fra voksen-onkologisk afdeling, om den konkrete patient i den konkrete situation vil have væsentlig fordel af, at bestråling gives med protoner i stedet for fotoner. Protonbestråling kan endnu ikke gives i Danmark, så i givet fald henvises danske børn til behandling i udlandet, for eksempel i Houston, Texas, USA. Når vi anbefaler protonbestråling i udlandet, betales udgifterne af Sundhedsstyrelsen. Strålebehandling gives på en stråleafdeling (voksen-onkologisk afdeling). Strålebehandling varer fire til seks uger, uanset om der anvendes fotoner eller protoner. Der gives bestråling alle hverdage. Hver behandling varer kun cirka 15 minutter. Da barnet skal ligge helt stille under behandlingen, må børn under 6 år oftest have en let bedøvelse til hver strålebehandling. Strålebehandling gør ikke ondt, men kan give kvalme, træthed, hårtab, irritation af slimhinder og forbigående hæmning af knoglemarvens produktion af blodlegemer. I årene efter strålebehandling mod hjernen ses ofte langsommere intelligensmæssig udvikling og ændring af barnets psykiske tilstand. Jo yngre barnet er ved bestråling, jo hyppigere og mere alvorlige er følgetilstandene. Derfor strålebehandles børn under år meget nødigt mod hjernen. Strålebehandling mod de centrale dele af hjernen (hypofyse og hypothalamus) kan give forstyrrelser i de hormonsystemer, der styres herfortsættes >

5 fra. Det drejer sig om væksthormon, stofskiftehormon, binyrebarkhormon og kønshormon. Disse hormonforstyrrelser kan udvikles gradvist over mange år. Efter strålebehandling mod hjernen bliver der derfor regelmæssigt foretaget blodprøvekontrol af hormonproduktionen, så man kan starte hormonbehandling, hvis der skulle komme forstyrrelser. Strålebehandling mod ryggen bremser væksten i rygsøjlen i de følgende år. KEMOTERAPI Behandling med kemoterapi kan bruges, hvis hjernetumoren er følsom for denne behandling. Afhængigt af tumors præcise type bruges forskellige typer kemoterapi, baseret på tidligere forsøg med stofferne. I forhold til strålebehandling giver kemoterapi flere bivirkninger under behandlingen men færre langtidsbivirkninger. Hvis tumor er følsom for kemoterapi, kan behandlingen i nogle tilfælde gøres ekstra effektiv, ved at kemoterapi gives både i blodbanen og direkte ind i cerebrospinalvæsken den væske som hjernen og rygmarven ligger i. Det gøres via et særligt indopereret kammer på kraniet, som kaldes et Omaya-reservoir. Da strålebehandlingens senfølger er mere alvorlige, jo yngre barnet er ved bestrålingen, bruger vi, alt andet lige, oftere kemoterapi hos yngre børn, specielt børn under 2-4 år. PROGNOSE Samlet set er tre fjerdedele af børn med hjernetumor fortsat i live 5 år efter diagnosen, og de fleste vil være helbredt. Overlevelsen afhænger blandt andet af tumors type, tumors størrelse og placering, om det er muligt at operere hele tumoren bort, om der er spredning (metastaser) af tumoren ved diagnose og af barnets alder. Funktionsniveauet hos de børn, der overlever en hjernetumor, varierer meget: Et stort antal børn, som kun er behandlet med operation og eventuelt med kemoterapi, har ret få langtidsfølger, mens børn, der har fået en større blivende neurologisk skade efter operation, og/eller har fået strålebehandling, ofte har mere alvorlige følgevirkninger, specielt hvis det har været nødvendigt at bestråle hele hjernen. SAMARBEJDE PÅ DET ENKELTE HOSPITAL, I DANMARK OG INTERNATIONALT Børn og unge med tumorer i hjerne og rygmarv bliver i Danmark undersøgt, behandlet og kontrolleret i et tæt samarbejde mellem de forskellige lægelige specialer og andre faggrupper. For eksempel sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut, psykolog, socialrådgiver og diætist. Vi vurderer sammen, hvilke undersøgelser, behandlinger, genoptræning og kontrolundersøgelser der vil være bedst for hver enkelt patient. Dette sker blandt andet ved fælles møder (konferencer), hvor de relevante fagpersoner alle deltager. Og for at få det komplekse forløb på mange afdelinger til at forløbe glat, bruger vi meget tid på koordinering! Tumorer i hjerne og rygmarv hos børn og unge er i sig selv sjældne, og de enkelte tumortyper tilsvarende sjældnere. Derfor samarbejder vi som fagpersoner tæt med vores kolleger på andre afdelinger i Danmark. Den 1. januar 2011 blev mange af de lægelige specialer organiseret på en ny måde i Danmark. I den forbindelse blev der lavet samarbejdsaftaler mellem de fire danske hospitaler som behandler børn og unge med kræft, så afdelingerne i Odense og København arbejder tæt sammen, lige som der er en samarbejdsaftale mellem afdelingerne i Aalborg og Aarhus. For børn og unge med tumorer i hjerne og rygmarv betyder det at operation for hjernetumor nu kun foretages i Aarhus og København, at strålebehandling for hjernetumor nu kun foretages i Aarhus, København eller, hvis der skal gives protonbestråling, i udlandet. Endelig er det aftalt at kemoterapi for tumorer i hjerne og rygmarv kun gives i Aarhus, Odense og København. De fleste danske børn og unge, som behandles for en tumor i hjerne eller rygmarv med stråler eller kemoterapi, behandles i henhold til europæiske behandlingsanvisninger (protokoller), som betragtes som tidens bedste bud på en standardbehandling. I visse tilfælde opfordrer vi til, at barnet behandles som deltager i et behandlingsforsøg med randomisering, det vil sige lodtrækning mellem to formodet ligeværdige behandlinger. I så fald bliver forældre og barn grundigt informeret af deres læge om denne mulighed. Behandlingsforsøg med randomisering bruges, når de forsøgsansvarlige læger vurderer, at begge behandlinger er virksomme, men ikke har dokumentation for, hvilken behandling der er mest effektiv, eller alternativt har færrest bivirkninger med samme effekt. Via dette samarbejde har vi tæt kontakt med netværket af europæiske specialister vedrørende de enkelte sygdomme, og vi diskuterer hyppigt særligt vanskelige eller usædvanlige tilfælde med dette netværk. Tumorer: Tumorer i hjerne og rygmarv hos børn og unge er i sig selv sjældne, og de enkelte tumortyper tilsvarende sjældnere. Derfor samarbejder vi med netværket af europæiske specialister.

Børnecancerfonden informerer. hjernetumorer

Børnecancerfonden informerer. hjernetumorer i hjernetumorer hjernetumorer 3 Hjernetumorer udgår fra centralnervesystemets forskellige celletyper, oftest nerveceller, støttevæv eller hinder. Den oprindelige celletype er i de fleste tilfælde en del

Læs mere

retinoblastom Børnecancerfonden informerer

retinoblastom Børnecancerfonden informerer retinoblastom i retinoblastom 3 Sygdomstegn Retinoblastom opdages ofte tilfældigt ved, at man ser, at pupillen skinner hvidt i stedet for sort. Det skyldes svulstvæv i øjenbaggrunden. Det bliver tydeligt,

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

svulster i bløddelene

svulster i bløddelene i svulster i bløddelene Rhabdomyosarkom Non-rhabdo bløddelssarkom svulster i bløddelene Rhabdomyosarkom Non-rhabdo bløddelssarkom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København,

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

levertumorer hos børn

levertumorer hos børn i levertumorer hos børn Hepatoblastom Hepatocellulært carcinom levertumorer hos børn Hepatoblastom Hepatocellulært carcinom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, januar

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for

Læs mere

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- d,t

Patientinformation DBCG 2007- d,t information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

kimcelletumorer Børnecancerfonden informerer

kimcelletumorer Børnecancerfonden informerer kimcelletumorer i kimcelletumorer 3 Tumormarkører En del kimcelletumorer udskiller særlige hormoner i blodet, som alfafoetoprotein (AFP) og human chorion gonadotropin (HCG). Hormonniveauet i blodet kan

Læs mere

Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne

Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne Hjernesvulster Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på en hjernesvulst? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 16 Er der andre behandlingsformer?

Læs mere

Hydrocephalus (vand i hovedet) En vejledning til patienter og pårørende

Hydrocephalus (vand i hovedet) En vejledning til patienter og pårørende (vand i hovedet) En vejledning til patienter og pårørende Forord Formålet med denne vejledning er at hjælpe dig og din familie til en bedre forståelse af hydrocephalus og behandling heraf. Selvom den ideelle

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Behandling for hjernesvulst

Behandling for hjernesvulst Behandling for hjernesvulst Til patienter der indgår i pakkeforløb Det første besøg Ved dit første besøg på Neurokirurgisk Afdeling, kommer du til en samtale. Vi kalder det første besøg for en forundersøgelse,

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne

Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne Hjernesvulster Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på en hjernesvulst? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 16 Er der andre behandlingsformer?

Læs mere

Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne

Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne Hjernesvulster Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på en hjernesvulst? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 16 Er der andre behandlingsformer?

Læs mere

Vand i hovedet (Hydrocephalus) En vejledning til patienter og pårørende

Vand i hovedet (Hydrocephalus) En vejledning til patienter og pårørende Vand i hovedet () En vejledning til patienter og pårørende Aarhus Universitetshospital Neurokirurgisk Afdeling NK Tlf. 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Forord Formålet med denne vejledning

Læs mere

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det

Læs mere

Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne

Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne Hjernesvulster Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på en hjernesvulst? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 16 Er der andre behandlingsformer?

Læs mere

Perfusion skanning af nyretumorer

Perfusion skanning af nyretumorer Perfusion skanning af nyretumorer Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt forsøg. Det er frivilligt at deltage i forsøget. Du kan når som helst og uden at give en grund trække dit samtykke

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos

Læs mere

Deltagerinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i et videnskabeligt forsøg Strålebehandling og medicinsk behandling til patienter med kræft i endetarmen Side 1 af 7 Vi vil hermed spørge,

Læs mere

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor

Læs mere

Neurologi - sygdomme i nervesystemet

Neurologi - sygdomme i nervesystemet Neurologi - sygdomme i nervesystemet Introduktion til neurologi Neurologi omfatter sygdomme i hjerne og rygmarv (centralnervesystemet), samt i nerver og muskler på arme og ben (det perifere nervesystem).

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-bt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information

Læs mere

Behandling for hjernesvulst

Behandling for hjernesvulst Behandling for hjernesvulst Det første besøg Ved dit første besøg på Neurokirurgisk Afdeling, kommer du til en samtale. Vi kalder det første besøg for en forundersøgelse, som finder sted i Neurokirurgisk

Læs mere

Operation for svulst i rygmarven

Operation for svulst i rygmarven Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Din sygdom. Undersøgelse og behandling Du har fået foretaget en MR skanning af rygsøjlen, der viser hvor

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Fastvokset stigbøjle (otosklerose)

Fastvokset stigbøjle (otosklerose) HVIS DU VIL VIDE MERE OM FASTVOKSET STIGBØJLE (OTOSKLEROSE) Hvordan hører vi? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Behandling med Pembrolizumab

Behandling med Pembrolizumab Behandling med Pembrolizumab Til patienter med metastatisk moderkræft September 2014 Denne skriftlige information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. Pembrolizumab Pembrolizumab

Læs mere

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen. Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.dk Den simple forklaring på epilepsi Alle hjerner - og kroppe - fungerer

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt

Læs mere

NANOS Patient Brochure Cerebral Pseudotumor

NANOS Patient Brochure Cerebral Pseudotumor NANOS Patient Brochure Cerebral Pseudotumor Copyright 2015. North American Neuro-Ophthalmology Society. All rights reserved. These brochures are produced and made available as is without warranty and for

Læs mere

Hvis der skulle opstå spørgsmål undervejs, er du og dine pårørende altid velkommen til at spørge os.

Hvis der skulle opstå spørgsmål undervejs, er du og dine pårørende altid velkommen til at spørge os. Hjernehindeblødning Denne pjece er udarbejdet til dig, der har fået en hjernehindeblødning. Den skal give dig og dine pårørende den viden, I har brug for i forbindelse med din sygdom. Når du læser denne

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Deltager information

Deltager information READ, Bilag 10 Fortroligt Side 1 af 7 Deltager information Protokol DBCG 07-READ, dateret 15. oktober 2009. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige kombinationer af kemoterapi til patienter med brystkræft.

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Dekompression i nakken. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Dekompression i nakken. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1 Dekompression i nakken Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Dekompression i nakken Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det at skulle

Læs mere

Voksne med Cornelia de Lange syndrom (CdLS) bør undersøges hos deres praktiserende læge hvert år.

Voksne med Cornelia de Lange syndrom (CdLS) bør undersøges hos deres praktiserende læge hvert år. Voksne med Cornelia de Lange syndrom (CdLS) bør undersøges hos deres praktiserende læge hvert år. Undersøgelsen skal indeholde et generelt helbredstjek samt en gennemgang af eventuelle særlige symptomer,

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 J Neurokirurgiske kræftformer Overlæge Michael Kosteljanetz, Rigshospitalet Da der kun har været begrænset mulighed for at konferere med baglandet beskrives nedenstående

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd

Læs mere

neuroblastom Børnecancerfonden informerer

neuroblastom Børnecancerfonden informerer neuroblastom i neuroblastom Der findes ingen kendt årsag til at sygdommen opstår, ej heller i de tilfælde, hvor sygdommen er medfødt. Kun i meget sjældne tilfælde kan der findes en øget risiko for, at

Læs mere

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Undersøgelse af børn med for tidlig pubertetsudvikling Børneambulatoriet 643 Hvad er pubertet? Puberteten er den periode, hvor piger udvikler sig til kvinder og drenge til mænd. Den

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information

Læs mere

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Degenerative forandringer i rygsøjlen

Læs mere

Deltagerinformation og samtykkeerklæring ved deltagelse i en videnskabelig undersøgelse. NeoCol

Deltagerinformation og samtykkeerklæring ved deltagelse i en videnskabelig undersøgelse. NeoCol Deltagerinformation og samtykkeerklæring ved deltagelse i en videnskabelig undersøgelse NeoCol En undersøgelse, der belyser effekten af kombinationskemoterapi før operation hos patienter med tyktarmskræft

Læs mere

Operation for svulst i rygmarven

Operation for svulst i rygmarven Aarhus Universitetshospital Tlf. 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende nogle generelle oplysninger om din indlæggelse og operation

Læs mere

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning...

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... Maj - 3 ½ måned senere Januar Januar Maj - 3 ½ måned senere Operation kan ofte undgås, hvis en diskusprolaps

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Information om hudforandringer

Information om hudforandringer Information om hudforandringer Pletter Forandring I en skønhedsplet kan være udtryk for celleforandringer og dermed forstadie til modermærkekræft. Hvis din egen læge, en hudlæge eller en plastikkirurg

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Kolesteatom ( benæder )

Kolesteatom ( benæder ) HVIS DU VIL VIDE MERE OM KOLESTEATOM ( benæder ) Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden og

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Adrenogenitalt syndrom AGS

Adrenogenitalt syndrom AGS Adrenogenitalt syndrom AGS Information til børn/voksne med adrenogenitalt syndrom og deres pårørende August 2014 Vækst og Reproduktion Afsnit 5064 Opgang 5, 6. sal Rigshospitalet Juliane Marie Centret

Læs mere

Peniskræft. Information til patienter og pårørende. Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa

Peniskræft. Information til patienter og pårørende. Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa Information til patienter og pårørende Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa Kolofon: UDGIVERE: DANSK PENISCANCERGRUPPE, DAPECA UNDER DANSK UROLOGIS K CANCER GRUPPE, DUCG.DK AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL

Læs mere

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER Årsrapport 2008 www.dnog.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Konklusion... 4 Formål... 5 Baggrund... 5 Historik, idegrundlag, udvikling, nuværende

Læs mere

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?

Læs mere

Patientvejledning. Fedtknude

Patientvejledning. Fedtknude Patientvejledning Fedtknude Fedtknuder er godartede forandringer, som består af fedtvæv omgivet af en meget tynd kapsel. Alle kan få fedtknuder, og det har intet med overvægt at gøre. Fedtknuder ligger

Læs mere

Patientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit

Patientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit Patientens bog, Skive Indholdsfortegnelse 1. Patientens bog 2. Telefonnumre 3. Hvornår skal du kontakte medicinsk dagafsnit? 4. Mødetider 5. Kørsel til og fra hospitalet 6. Medicinliste 7. Blodprøveværdier

Læs mere

Defekt i mellemøreknogler

Defekt i mellemøreknogler HVIS DU VIL VIDE MERE OM DEFEKT I MELLEMØREKNOGLER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden og

Læs mere

På den anden side af svulsten

På den anden side af svulsten 1 (Familien Hossmann Nielsen, interview Familier med kræftramte børn, hjemmesiden, rettet) På den anden side af svulsten Ida Hossmann Nielsen, 12 år, fik opdaget en svulst i lillehjernen, da hun otte.

Læs mere

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400

Læs mere

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation 2 Målgruppe Denne information er primært rettet til dig som patient

Læs mere

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Kemoterapi og biologisk behandling til patienter med kræft i tyktarmen eller endetarmen Onkologisk Afdeling

Læs mere

INFORMATION OM STIVGØRENDE OPERATION I LÆNDERYGGEN (Spondylodese)

INFORMATION OM STIVGØRENDE OPERATION I LÆNDERYGGEN (Spondylodese) INFORMATION OM STIVGØRENDE OPERATION I LÆNDERYGGEN (Spondylodese) Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM FORANDRINGERNE I LÆNDERYGGEN Degenerative

Læs mere

Mere om MS (multipel sklerose)

Mere om MS (multipel sklerose) Mere om MS (multipel sklerose) EXT-11/2008-15 EX.1498 www.novartis.dk Mere om MS (multipel sklerose) Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Attakvis MS (RRMS) 6 Sekundær-progressiv

Læs mere

Fakta om spiseforstyrrelser

Fakta om spiseforstyrrelser SUNDHEDSSTYRELSEN [Næste side] Indholdsfortegnelse: Kolofon Nervøs spisevægring - anorexia nervosa Nervøs overspisning - bulimia nervosa Andre spiseforstyrrelser Udbredelse og årsag Mange faktorer spiller

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Information om øjenlågsoperationer

Information om øjenlågsoperationer Information om øjenlågsoperationer Hvem henvender øjenlågsoperationer til? Med alderen mister huden og de dybere lag i øjenlågene, sin elasticitet. På de øvre øjenlåg viser dette sig som et tiltagende

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. BRYSTKRÆFT Kolofon Brystkræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Operation for kræft i mavesækken.

Operation for kræft i mavesækken. . INDLEDNING Velkommen til afsnit L1 på Mave- og Tarmkirurgi,. Vi behandler patienter, der får konstateret kræft i spiserøret eller mavesækken. Formålet med denne pjece er at besvare nogle af de mange

Læs mere

Diskusprolaps i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Diskusprolaps i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1 Diskusprolaps i lænden Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Diskusprolaps i lænden Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det at skulle

Læs mere

Diskusprolaps i nakken. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Diskusprolaps i nakken. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1 Diskusprolaps i nakken Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Diskusprolaps i nakken Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det at skulle

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

MR-skanninger af højeste kvalitet. Center for Rygkirurgi tilbyder skanning af: Hovedet, ryggen, led og muskler samt de indre organer

MR-skanninger af højeste kvalitet. Center for Rygkirurgi tilbyder skanning af: Hovedet, ryggen, led og muskler samt de indre organer MR-skanninger af højeste kvalitet Center for Rygkirurgi tilbyder skanning af: Hovedet, ryggen, led og muskler samt de indre organer En hurtig og sikker vej til den rigtige diagnose Center for Rygkirurgi

Læs mere