Multiplying Sustainable Energy Communities

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Multiplying Sustainable Energy Communities"

Transkript

1 Multiplying Sustainable Energy Communities Syv SEC strategier fra energisamfundene i Bulgarien, Danmark, Tyskland, Italien og Nederlandene. Støttet af: Denne brochure henvender sig til borgmestre, politikere og beslutningstagere. Brochuren forklarer om de bæredygtige energisamfund ved at benytte SEC strategierne fra MUSEC projektets partnere..

2 Sustainable Energy Communities in Europe Forord Om de bæredygtige Energisamfund (SEC) De bæredygtige energisamfund (SEC) kan defi neres som lokalsamfund, hvor politikere, planlæggere, projektudviklere, markedsaktører og borgere aktivt samarbejder for at udvikle en høj grad af intelligent energiforsyning i bestræbelserne på at fremme elektricitet produceret fra vedvarende energikilder og sikre en samvittighedsfuld anvendelse af energieffektive foranstaltninger. Inden for rammerne af Intelligent Energy Europe (IEE) programmet støtter EU fremkomsten af bæredygtige energisamfund (SEC) på pionerbasis. Disse samfund skal demonstrere anvendelsesområder rettet mod implementeringen af integrerede energimønstre, og samfundene kan fungere som showcases i forbindelse med udbredelsen af disse koncepter på europæisk plan. Målområderne for de bæredygtige energisamfund svarer til de tre hovedlinjer: den lokale politiske beslutningstagning, det lokale miljøborgerskab og det lokale energimarked. Opnåelse af de energipolitiske målsætninger forudsætter, at et bæredygtigt energisamfund udvikler sig ved at følge disse linjer. Alle tre linjer har tæt indbyrdes sammenhæng og skal bidrage til en afbalanceret opnåelse af de fælles målsætninger. Udviklingen af et bæredygtigt energisamfund er kun mulig som et resultat af det stærke engagement fra de relevante lokale myndigheder og omfatter både slutbrugerne af energi samt tekniske eksperter, akademikere og private virksomheder i Europa I dag oplever kommuner og lokale myndigheder i hele Europa et pres uden sidestykke fra de respektive borgere, som kræver en central rolle i udviklingen af regelsæt vedrørende forsyning og brug af bæredygtig energi. De traditionelle politiske redskaber, som er blevet anvendt hidtil, er nu ikke længere tilstrækkelige. Energibesparende investeringer i bygninger og systemer er knap nok tilstrækkelige. Energiplanlægningen er i mange tilfælde fortsat en teknisk opgave, og enkeltstående projekter, der inddrager brugere, er ofte utilfredsstillende eller får et andet udfald end forventet. Konceptet og det politiske redskab bag SEC projektet viser et imponerende potentiale vedrørende fremme af offentlig deltagelse og skabelse af gunstige betingelser for et dybere engagement fra alle interessentgrupper i fastlæggelsen af vores fremtidige energiscenarium. Koblingen mellem viden (energibalancen), de innovative indgangsvinkler (strategierne) og det konkrete forslag (handlingsplanen) kombineret med borgernes deltagelse (fora eller rådgivergrupper) ser ud til at være en meget lovende køreplan. Som ledere af en sammenslutning bestående af mere end 400 lokale italienske myndigheder, der formelt er involveret i Lokal agenda 21-processen, har vi fået øjnene op for det enorme potentiale, der er forbundet med netværkssamarbejde, bottom-up politikker og aktiv deltagelse. Vores samtid er karakteriseret af dramatiske ændringer og nye udfordringer. Som MUSEC projektkoordinatorer er vi klar over, at innovative redskaber såsom SEC kan udgøre en ressource for borgerne og give dem en reel mulighed for at påvirke ændringerne, forudsat at myndighederne bestræber sig på at inddrage borgerne i processerne. Emilio D Alessio Leder af Coordinamento AGENDE 21 Locali Italiane Page 2

3 Bæredygtige energisamfund i Europa Indholdsfortegnelse Forord Iværksættelse af bæredygtige energisamfund på lokalt plan Dobrich (BG) Valby (DK) Crailsheim (DE) Asti (IT) Foggia (IT) Ravenna (IT) Breda (NL) Kolofon Om MUSEC Syv europæiske energisamfund samarbejder for at udvikle en højere grad af decentraliseret energiforsyning baseret på vedvarende energi og energieffektive foranstaltninger i alle slutbrugersektorer. Hvert lokalsamfund udvikler en medbestemmelsesproces vedrørende udviklingen af energibæredygtighed på lokalt plan som fastlagt i MUSEC projektet. Denne proces forudsætter en basisvurdering, en identifi kation af potentialet samt fastlæggelse af målet. I en senere fase udarbejder de lokale partnere en strategi og en handlingsplan. Kommunerne støttes af en SEC rådgivergruppe. De praktiske erfaringer analyseres af projektets forskningspartnere og udarbejdes til praktiske retningslinjer i form af Blueprint for Action til interesserede lokalsamfund i Europa. Projektets website: Ansvarsfraskrivelse Denne udgivelse er et samlet initiativ fra deltagerne i EU-projektet Multiplying Sustainable Energy Communities (MUSEC) - A Blueprint for Actions. MUSEC samfinansieres af Europa-kommissionen gennem Intelligent Energy Europe programmet (IEE). Forfatterne alene bærer ansvaret for oplysningerne i denne udgivelse. Udgivelsen repræsenterer ikke EU s holdning. Europa-kommissionen er ikke ansvarlig for brugen af oplysningerne i denne udgivelse. Etue dolumsa ndigna faccumsan ut eu faccumsan endipit illut iriure dolestie commodip et prat. Page 3

4 Bæredygtige energisamfund i Europa Iværksættelse af bæredygtige energisamfund på lokalt plan Ressourceknapheden, de stigende energipriser og de øgede risici i form af klimaændringer og forurening kræver en øjeblikkelig ændring i retning mod forsyning af bæredygtig energi i Europa. Flere hundrede lokalsamfund i Europa slutter allerede op omkring energibæredygtigheden og deler deres erfaringer i velorganiserede netværker. Tilmeld jer nu! Europa-kommissionen har opstillet ambitiøse mål for 2020, hvor 20 % af energiforbruget skal være dækket af vedvarende energi, og slutenergiforbruget skal være reduceret med 20 %. Denne progressive politik udspringer ikke blot af de akutte og alvorlige problemer som følge af klimaændringer men også af ønsket om en reduktion af Europas afhængighed af energiimport, et behov for en begrænset brug af de resterende fossile ressourcer samt den udfordring det er at placere Europas økonomi på det globale vækstmarked for bæredygtige energiteknologier. Globale målsætninger kræver en lokal indsats. De lokalsamfund, som iværksætter foranstaltningerne i dag, vil være de første til at drage fordel af energibæredygtigheden: Borgere og virksomheder bliver uafhængige af de svingende energipriser. Der skabes virksomheder og arbejdspladser på lokalt plan. Trafikken begrænses, og luften bliver renere, hvilket medfører en øget livskvalitet. De finansielle støtteprogrammer udnyttes effektivt. Lokalsamfund beskæftiget med fremme af energiinnovation og globale klimaindsatser præsenterer sig med et positivt image. MUSEC projektets partnere har valgt en fælles indsats i udviklingen af energibæredygtighed. Der er virkelig behov for en velstruktureret handlingsplan, idet SEC processen i høj grad er helhedspræget. Det er nødvendigt med engagement og reel deltagelse fra lokale aktører og partnere, politikken skal forbedres, opmærksomheden skal skærpes, markederne skal skabes, og finansieringen og støtten skal organiseres. MUSEC indsatsen er baseret på fem trin, der leder fra en vurdering af startsituationen til den konkrete implementering af SEC foranstaltningerne. Bæredygtige energisamfund - trin for trin 1. Basisvurdering og potentialer En indledende analyse af lokalsamfundenes energisituation i starten af en SEC proces udgør grundlaget for planlægningen af energibæredygtigheden og for overvågning af det fremskridt, som opnås ved implementering af de nye foranstaltninger. Lokalsamfundets indledende energibalance udgør en hjælp i forbindelse med identifikation af indsatsområderne med det højeste potentiale med hensyn til energibesparelser eller brug af vedvarende energikilder. Analysen af den hidtidige lokale energipolitik og de lokale interessentgrupper samt eksterne faktorer (national politik og støtteprogrammer) er lige så vigtig. Page 4

5 Bæredygtige energisamfund i Europa Baseline Analysis, Potentials Best Practices Local Partnership: Local Authorities, Energy Suppliers, Citizens, Industry and Craft, Architects and Planners, Education External Advisory Group Public Participation SEC Strategy, Targets SEC Action Plan, Implementation SEC 2. Lokalt samarbejde og rådgivergruppe Opnåelse af målbare forbedringer kræver stærkt engagement og deltagelse fra de lokale interessentgrupper og partnere. Partnerskaberne i de bæredygtige energisamfund dækker forskellige sektorer: borgere, industri og handel, energileverandører, offentlige erhvervsvirksomheder, professionelle, banker osv. Disse partnerskaber diskuterer og træffer beslutninger om mål og strategier, og partnerskaberne iværksætter til slut aktiviteter. Lokale myndigheder spiller en afgørende rolle i forbindelse med inkorporering af initiativet i den lokale politik. Hvert af MUSEC partnerskaberne vejledes yderligere af en SEC rådgivergruppe bestående af erfarne rådgivere.. MUSEC modellen for udvikling af energibæredygtighed på lokalt plan. 3. Analyse af bedste praksis Inden planlægning af aktiviteter anbefales det at indhente oplysninger om erfaringerne fra SEC projekterne i andre lokalsamfund. Der er i dag adgang til omfattende databaser med Bedste praksis. Heri beskriver eksperterne de indhøstede erfaringer og succesfaktorerne for de konkrete aktiviteter, samt om de bedste praksis vedrører innovative teknologier, politiske redskaber og markeds- eller finansieringskampagner eller finansieringsmekanismer. Skemaer, der allerede har vist sig funktionsdygtige i en sammenhæng, kan være anvendelige i en anden kontekst eller skal tilpasses. Det spiller også en stor rolle, at der er mulighed for en uformel meningsudveksling om fordelene og vanskelighederne med en modpart, der allerede har erfaring med hensyn til implementering af et givent skema. 4. SEC strategi og mål Hvis alt er vigtigt, hvad er så vigtigere? I SEC strategien fastlægger lokalsamfundene de respektive prioritetsområder, der skal udvikles. Eksempler på velafbalancerede indsatsområder: Oplysning af borgerne, sanering af bygninger, energieffektivitet i industrien og forsyning af vedvarende energi. Der kan også være forskelle med hensyn til redskaberne og tilgangsmåden. I nogle tilfælde skal markederne opbygges helt fra bunden, hvorimod eksisterende markeder kan nødvendiggøre brug af finansielle redskaber til udvikling af den brede kommercielle anvendelse af bæredygtige energiteknologier. Langsigtede mål er vigtige, men SEC køreplanen viser også mellemliggende milepæle med hensyn til energibæredygtigheden i dit lokalsamfund. Sidst men ikke mindst: Planlæg lokale temadage og events for fælles at opleve og hylde energibæredygtigheden. 5. Handlingsplan og implementering Den lokale SEC handlingsplan er redskabet til at forbedre udviklingen af lokalsamfundets energibæredygtighed ved planlægning af den konkrete implementering af lokale demonstrationsprojekter. Valget af projekter skal afspejle strategiens prioriteter. Det er nødvendigt at fastlægge ansvarsområderne og finansieringen af projekterne. Endvidere er det nødvendigt at afse ressourcer på lokalt plan til sikring af konstant overvågning af de økonomiske samt energi- og miljømæssige konsekvenser. PR-aktiviteter tilvejebringer oplysninger og fastholder opmærksomheden og deltagelsen hos alle relevante sektorer i lokalsamfundet for at holde den positive udvikling i gang. Deltagerne i MUSEC projektet udarbejder rapporten MUSEC Blueprint til SEC udviklerne. Rapporten kan downloades på MUSEC websitet. Page 5

6 Bæredygtige energisamfund i Europa: Dobrich (BG) Dobrich - En model for en intelligent energiby i Bulgarien Detelina Nikolova Borgmester i Dobrich Den strategiske målsætning i det kommunale energiprogram: Forbedret komfort i sociale boligbyggerier og opnåelse af miljøstandarder gennem implementering af specifi kke foranstaltninger for energieffektivitet. Energiforbrug på baggrund af sektoraktiviteter Dobrich er med sine indbyggere det næststørste industrielle centrum i det nordøstlige Bulgarien. Endvidere er byen det administrative centrum for Dobrich distriktet. Byen ligger midt i Donau-dalen 40 km fra den rumænske grænse og 51 km fra Varna. Implementeringen af Dobrich strategien Agenda styres gennem en årlig handlingsplan fra kommunen. Agendaen er et direkte bidrag til interessentgruppernes planlægning af energieffektive foranstaltninger. Den aktuelle analyse af forskellige sektorer i lokalsamfundet viser ingen betydelige forskelle med hensyn til energieffektiviteten sammenlignet med det nationale gennemsnit. Hovedfaktorerne er et højt energiforbrug i de offentlige bygninger og i industrien som følge af forældede teknologier og manglende ressourcer til implementering af energibesparende foranstaltninger. Nøgleaktiviteterne er tilknyttet implementeringen af foranstaltninger til reduktion af energiforbruget samt forbedring af forbrugernes energibevidsthed. Dobrich kommunes specifikke reguleringsbestræbelser er underlagt den bulgarske lov om territorial styring samt en lang række forordninger, der regulerer opførelsen og vedligeholdelsen af tekniske infrastrukturer, gasledninger, gasforsyning og strømforsyning samt kommunikationen med slutbrugerne. I 2002 underskrev kommunen en kontrakt vedrørende levering og udskiftning af gasvarmere til kommunale skoler og børnehaver. I 2006 blev Dobrich kommune udvalgt som pilotkommune i en kampagne, der sigtede mod identifikation af projekter under Forsøgsvis renovering af flerfamiliehuse ledet af UNDP. Endvidere garanterede den kommunalt ejede bank Jilfund Invest for kommunen i forbindelse med saneringen af sociale boligbyggerier og institutioner. Mål Kommunernes hovedmål er: En forøgelse af energieffektiviteten på 30 % med hensyn til kommunens egne bygninger. Dette medfører en reduktion af energiforbruget på MWh og en reduktion af CO2-udledningen svarende til ton pr. år. En årlig forøgelse af energieffektiviteten på 5 % med hensyn til gade- og vejbelysning. Dette svarer til en energibesparelse på 100 MWh samt en reduktion af omkostningerne på BGN og en reduktion af CO2-udledningen svarende til 184 ton pr. år. Implementering af foranstaltninger i husstandene med henblik på: Forbedring af bygningernes og installationernes kvalitet En årlig energibesparelse på MWh Reduktion af husstandenes energiudgifter svarende til BGN En årlig reduktion af CO2-udledningen på min ton pr. år. Page 6

7 Bæredygtige energisamfund i Europa: Dobrich (BG) Strategi Efter en analyse af den aktuelle status og de strategiske målsætninger med henblik på fastlæggelse af mulighederne og perspektiverne for en succesfuld kommunalpolitik, der sigter mod energieffektivitet og løsning af lokale problemer i løbet af planlægningsperioden , fastlagde hovedinteressentgrupperne og beslutningstagerne fire prioriteter i den langsigtede strategi for Dobrich kommunes energieffektivitetsplan. 1. prioritet: Forbedring af energieffektiviteten i offentlige bygninger gennem implementering af en integreret indsatspakke: Increasing energy effectiveness in the municipal buildings Innovation of the Street Lightning Increasing energy effectiveness of the public transport 2. prioritet: Øget energieffektivitet for husstandene i kommunen: Proaktiv totalrenovering af bygninger (fortrinsvis præfabrikerede huse). Solenergikollektorer til produktion af varmt brugsvand 3. prioritet: Øget energieffektivitet for den lokale industri: Etablering af energivirksomheder og infrastruktur i kommunen Overgang til vedvarende energikilder. 4 prioritet: Implementering af energiforvaltning i kommunen: Etablering af kommunale institutioner og ansættelse af kvalificeret personale i sektoren for energieffektivitet Vurdering af realistisk potentiale for energieffektivitet i kommunen samt den effektive udnyttelse heraf Mobilisering af støtte i lokalsamfundet vedrørende implementering af energiprogrammet baseret på omfattende samarbejde med virksomheder og civile organisationer Øget oplysning af borgerne omkring redskaber til vedvarende energikilder og energieffektivitet. Aktiviteter Dobrich kommune planlægger følgende konkrete aktiviteter: Rehabilitering og modernisering af gade- og vejbelysning (2008) Sanering af skoler ( ) Rehabilitering af kulturinstitutioner ( ) Modernisering af sportshaller ( ) Renovering af hospitaler og klinikker (2010) Rehabilitering af børnehaver ( ) Energieffektiv offentlig bygning Kontakt Organisation: Dobrich kommune Kontaktperson: Detelina Nikolova, borgmester Website: Page 7

8 Bæredygtige energisamfund i Europa: Valby (DK) Samarbejde vedrørende energireduktion i Valby (DK) Valby er en forstad til København og har indbyggere Valby er en forstad til København og ligger i kommunens sydvestlige del. Valby har en lang tradition for selvbestemmelse og påvirkning af den lokale politik. I slutningen af 1990 erne blev Valby Lokaludvalg etableret på pilotbasis. Dette skete også i mange andre af Københavns forstæder. Sammen med energiaktører og byudviklere udarbejdede lokaludvalget i 2000 en plan vedrørende implementering af solcellesystemer i Valby. Planens målsætning er, at % af det elektriske energiforbrug i 2025 skal komme fra solcellesystemer. Denne målsætning ledte til udarbejdelse af en handlingsplan vedrørende implementering af solcellesystemer i Valby med fokus på integrering i bygninger og udvikling af nye løsninger i eksisterende og nye bygninger. I mellemtiden er der blevet implementeret en lang række demonstrationsprojekter. Sammen med Lokal agenda 21 projektkontoret Grøn Valby er planen vedrørende solcellesystemer blevet styrket med støtte fra MUSEC. De lokale aktører er blevet styrket af nye aktører, og fokus er blevet udvidet til et bæredygtigt energisamfund (SEC). I København er der blevet indledt en politisk proces om udførelsen af det lokale energiarbejde og om hvorledes energiarbejdet kan påvirke kommunalpolitikken. Mål København har opstillet en række mål for at blive Miljømetropol i Disse mål omfatter Valby, som en del af København. De opstillede energimål er, at CO2-udledningen vil være reduceret med 20 %. I dag udsender København 2,4 mio. ton (2005) svarende til 4,9 ton pr. indbygger. Valby vil være den forstad i København, som opnår den største reduktion af CO2-udledningen, og Valby har et langsigtet mål om at blive CO2-neutral. Hovedparten af den samlede CO2-udledning stammer fra energiforbruget. Denne del er blevet reduceret med 11 % i perioden fra 2000 til I samme periode steg CO2-udledningen, der stammer fra transport, med 8 %. Udledningen fra transport i perioden fra 2002 til 2004 er ukendt. Kilde: Københavns kommunes grønne regnskab 2005, Københavns kommune. Page 8 Strategi For at opnå målene vil strategien fokusere på lokal deltagelse og politisk indflydelse. Strategiens målsætning er: Enkelt og klart Inddragelse af borgere Stimulering af aktiv deltagelse Skabelse af synlige resultater. For at nå de mål, er der fokus på energibesparelser og reduktion af CO2 i eksisterende bygninger og nybyggeri til at udvikle muligheder og implementere løsninger i lavt energiforbrug og CO2-neutral varme-

9 Bæredygtige energisamfund i Europa: Valby (DK) forsyning. Der vil være en udbredt anvendelse og økonomisk støtte til vedvarende energi-løsninger som solenergi og biomasse. Desuden reduktion af energiforbruget ved adfærdsregulerende foranstaltninger vil blive udviklet og støttes. Resultater vil blive opnået ved forpligtende partnerskaber om lavenergibygninger i samarbejde med lokale aktører og Københavns Kommune. Fordelene ved lav energi mæssig ydeevne vil blive udsat for entreprenører, bygherrer og slutbrugere i nybyggeri og renovering situationer. For de eksisterende byområder vil modeller og demonstrationsprojekter blive opført og formidlingen af viden vil blive støttet. Strategien vil løbende blive styrket lokalt ved at etablere partnerskaber og aftaler om tiltag, og ved at gennemføre målsætninger og konkrete mål i den kommunale planlægning og praksis. Politisk ejerskab vil blive støttet af information og inddragelse. Aktiviteter Valby Lokaludvalg og Grøn Valby vil samarbejde med lokale og regionale aktører samt Københavns kommune: Plan vedrørende fortsat installation af solcellesystemer i Valby. Skabelse af muligheder for at støtte integrering af bygninger med solcellesystemer Skabelse af muligheder for at købe andele i installationer af solcellesystemer Fremme af montering af tagkonstruktioner som et middel til in stallation af solcellesystemer på eksisterende bygninger og samti dig opfyldelse af behovet for ekstra boligområder i byen Fokus på uddannelse og skoler Udvikling af samarbejde med skoler vedrørende solcellesystemer og energispørgsmål Synliggørelse af solcellesystemer og energireduktion Brug af websider til oplysning Adgang til oplysning og dialog Energifamilier (inspirere lokale familier til reduktion af energifor bruget) Oplysning og samspil mellem boligejere og lejerrepræsentanter vedrørende mulige energireduktioner Grønt diplom Grønne regnskaber Solcellesystemstøttet ventilation Fremme af brugen af ventilationssystem med høj energieffektivitet Fortsættelse af demonstrationsprojekter Regelmæssig evaluering af målsætninger, strategi og aktiviteter. Solcellesystem som kunstværk i Valby MUSEC partner Jakob Klint debaterer med borgerne i Valby Kontakt Projektets website: Organisation: Kuben Kontaktperson: Jakob Klint Website: Page 9

10 Bæredygtige energisamfund i Europa: Crailsheim (DE) MUSEC Crailsheim (DE): Samarbejde om bæredygtig energi! Modsigelsen mellem økologi og økonomi er for længst forsvundet fra Stadtwerke Crailsheim. Josef Wagner Direktør Stadtwerke Crailsheim Crailsheims SEC mål for år 2020 Crailsheim er en mellemstor by i den sydtyske delstat Baden-Württemberg. Det er et industriområde og har ca indbyggere. Josef Wagner, der er direktør for den offentlige erhvervsvirksomhed Stadtwerke Crailsheim GmbH og initiativtager til MUSEC Crailsheim, udtaler: Modsigelsen mellem økologi og økonomi er for længst forsvundet fra Stadtwerke Crailsheim. Vores aktiviteter sigter derfor også mod beskyttelse af miljøet og fremme af et begrænset og ansvarligt energiforbrug. Med MUSEC Crailsheim indgår Stadtwerke i et indtil videre enestående samarbejde vedrørende en bæredygtig energiforsyning i Crailsheim. Den offentlige erhvervsvirksomhed har altid leveret energieffektive ydelser til industrien. Den offentlige erhvervsvirksomhed har for nylig skabt to fremtrædende innovative vedvarende energiforsyningsanlæg for lokal varmeforsyning og produktion af elektricitet. Inden for rammerne af MUSEC indgik Stadtwerke Crailsheim og Crailsheim kommune et samarbejde med de to vigtige lokale industrier Procter & Gamble samt Voith Turbo og med det regionale agentur Energiezentrum og Lise-Meitner skolen i Crailsheim for at udbrede disse aktiviteter og udvikle energibæredygtigheden i alle sektorer i byen. Mål I dag svarer Crailsheims samlede årlige slutenergiforbrug til et gennemsnitsniveau på ca kwh pr. indbygger. 77 % af energiforsyningen er fortsat baseret på fossile brændstoffer. Hovedforbrugerne er husstandene (45 %) efterfulgt af industrien (19 %). Andelen af vedvarende energier (6,3 %) og brugen af energieffektive teknologier (2,4 %) er blevet styrket kraftigt i løbet af de seneste 10 år - hovedsageligt som følge af initiativer fra både private og virksomheder. Lokal bæredygtig energipolitik befinder sig på et startniveau. SEC målene, som er blevet opstillet af partnerne i MUSEC Crailsheim projektet, er afledt af de ambitiøse målsætninger i das integrierte Energie- und Klimaprogramm, der er blevet vedtaget af den tyske regering. Denne handlingspakke skal reducere Tysklands udledning af drivhusgasser med 40 %. Page 10

11 Bæredygtige energisamfund i Europa: Crailsheim (DE) Strategi Partnerne i MUSEC Crailsheim projektet har opstillet prioriteter i følgende sektorer: 1. Energieffektivitet og vedvarende energiforsyning i industrien og bo ligsektoren: Denne sektor vil blive udviklet af nye samarbejdsske maer mellem den offentlige energiforsyningsvirksomhed og virk somhederne. 2. Renovering og modernisering af opvarmning i private beboelsese jendomme: Private investeringer stimuleres gennem en oplysnings kampagne, som også fremmer kendskabet til de tilgængelige finan sielle støtteprogrammer. 3. Politik og SEC infrastruktur på kommunalt plan: Forbedring af SEC politikken og etablering af strukturer til konstant styring, overvåg ning og oplysning om SEC processen. 4. Energibevidsthed: Forøgelse af den offentlige energibevidsthed og engagement gennem en MUSEC Crailsheim kampagne. Crailsheims force er den stærke lokale kobling mellem Stadtwerke Crailsheim, lokale interessentgrupper og borgere samt viljen til sammen at udvikle smarte og innovative energiforsyningsløsninger. Crailheims strategi bygger på to hovedaspekter: 1. Forstærkning af eksisterende samarbejde vedrørende bæredygtig energi (fortrinsvis med hensyn til business to business (B2B) og sektoren for energiforvaltning) 2. Sideløbende forbedring af offentlig politik og strukturer samt stimu lering af private investeringer. Disse prioriteter har nær tilknytning til den nationale politik og finansielle støtteprogrammer. Aktiviteter Crailsheim er stolt af de eksemplariske SEC foranstaltninger, der er opnået international anerkendelse. Eksempler på iværksatte og planlagte aktiviteter: Sol-fjernvarme til Hirtenwiesen II (etableret): Stadtwerke Crailsheim er i færd med opførelse af Tysklands største solvarmekraftværk med en maksimal kapacitet på 7 MWth og et kollektorareal på m². Allerede i 2005 blev projektet hædret som et flagskibsprojekt af Partner für Innovation af det tyske erhvervsliv. Anlægget til sol-fjernvarme genererer MWh termisk energi pr. år uden skabelse af CO2-udledning. Anlægget forsyner et nyligt udviklet boligområde med varme. Herved reduceres CO2-udledningen med mere end ton. I samarbejde med 27 kommuner har Stadtwerke Crailsheim opført et anlæg til mineralisering af spildevandsslam kombineret med et biomassefyret anlæg (etableret). De to vigtige industrier Procter & Gamble samt Voith Turbo har etableret eksemplariske energieffektive industriforanstaltninger på deres anlæg i Crailsheim (etableret). Procter & Gamble modtog prisen KfW Energieeffizienzpreis Stadtwerke Crailsheim lancerede i efteråret 2008 en kampagne til forøgelse af den offentlige energibevidsthed Wer wird Energiespar- Hamster? Endvidere er der planlagt en markedsføringskampagne vedrørende kontrahering af tilbud om nye anlæg til kombineret kraftvarmeproduktion rettet mod industrivirksomheder i foråret Sol-fjernvarme i Crailsheim Crailsheim søger efter der Energiespar-Hamster Crailsheims oplysningskampagne Kontakt Projektets website: Organisation: Stadtwerke Crailsheim GmbH Kontaktperson: Eva Reu Web Site: Page 11

12 Bæredygtige energisamfund i Europa: Asti (IT) Asti (IT): Vi har masser af energi! Asti er en lille by i regionen Piemonte i det nordvestlige Italien ved Tanaro-floden. Byen er vært for mange begivenheder med tilknytning til områdets berømte vine og gastronomi. Asti er en antik romersk by, som indbyder til at gå på opdagelse langs ruter fyldt med historie, kunst, gastronomi og folklore. Byens centrum er rigt på monumenter, romanske kirker, museer, middelalderlige tårne, fornemme barokpaladser samt elegante torve fra 1800-tallet. Byen er omkranset af smukke slotte fyldt med kunst og historie. Rådmanden for miljø og økologi Diego Zavattaro præsenterer vandsparekampagnen i Asti kommune Energiforbrug fordelt på sektorer Miljøspørgsmålenes stigende betydning gennem de seneste par år har også givet genklang hos lokale myndigheder i form af en utvetydig interesse og en mere målrettet statslig spredning af ressourcerne, som dog stadig kan forbedres. Med engagement fra de foregående kommunalbestyrelser er Asti allerede i gang med bekæmpelse af udtømningen af naturressourcerne (dvs. reduktion af luft-, jord- og vandforurening), med valg af energibesparende teknologier og med kombination mellem økonomisk udvikling og miljømæssig bæredygtighed. Planen er, at området skal fungere som et egentligt laboratorium for udvikling af bæredygtige politikker, og medføre en markant forbedring af områdets livskvalitet. Mål Asti kommunes basisvurdering spiller en vigtig rolle, idet den udstikker retningslinjerne for udvikling og udarbejdelse af bedste praksis. Dokumentet indeholder en nøje vurdering af energiforbruget i forskellige scenarier, hvor der tages højde for den fremtidige udvikling. Endvidere identificerer dokumentet specifikke foranstaltninger, som skal implementeres på lokalt plan for at udvikle en effektiv energipolitik på mellemlangt og langt sigt. Målene, som er blevet opstillet i Asti Energiplanen for 2015, er baseret på business as usual (BAU) prognoser og på basisåret Målet for beboelsessektoren er en stigning i varmeforbruget på 2 % sammenlignet med en BAU stigning svarende til 10 % samt en stigning i elektricitetsforbruget på 3,3 % sammenlignet med en BAU stigning svarende til 10,35 % Elektricitetsforbruget i servicesektoren skal reduceres med 8,4 % sammenlignet med en BAU stigning på 1,6 % Page 12

13 Bæredygtige energisamfund i Europa: Asti (IT) Strategi Asti kommune har opstillet prioriteter i følgende sektorer: Omfattende aktiviteter vedrørende energiforbrug med henblik på reduktion af CO2-udledningen Fremme af bioarkitektur, nye øko-byggeteknikker, integreret energistyring i bygningerne med overholdelse af kravene i den regionale og nationale lovgivning Fremme af effektivt vandforbrug Fremme af miljøvenlige offentlige transportmidler såsom cykelnetværk og udvidelse af fodgængerzoner Fremme af offentlige oplysningskampagner for at forbedre kommunikationen og udvekslingen af oplysninger internt i kommunen samt mellem forbrugere og brugere i form af data og rådgivning vedrørende miljøspørgsmål og energibesparelser Aktiviter Aktiviteter Strategien i Asti kommune omfatter prioriteter i følgende sektorer: Udformning og opførelse af nye faciliteter og renovering af eksisterende faciliteter Udskiftning af de ældste varmesystemer med nye højeffektive varmesystemer Anlæg egnet til optimal kontrol af forbrug. Dette afføder følgende behov: Gradvis udskiftning af brændstoffyrede anlæg med højeffektive kedler Installation af energibesparende belysning i samtlige kommunale bygninger Installation af anlæg og elektronisk udstyr med lavt energiforbrug i alle kommunale bygninger ved gradvis udskiftning af eksisterende anlæg og udstyr. Det nye kontor for miljøoplysning Ecosportello etableres for at forbedre kommunikationen og udvekslingen af oplysninger internt i kommunen samt mellem forbrugere og brugere i form af data og rådgivning vedrørende miljøspørgsmål, energibesparelser og bioarkitektur. Et nyt projekt vedrører et boligområde, som udelukkende opvarmes ved hjælp af et biomasseanlæg. Boligområdet omfatter fire sociale boligbyggerier med lejligheder, fire ejendomme med ejerlejligheder og en kommunal sportshal. Kommunen vil udarbejde et nyt tillæg til det kommunale bygningsregulativ for at fremme energi- og miljøbevidst arkitektur. Inden for rammerne for forandring af den energipolitiske lovgivning implementerer kommunen aktiviteter, der har til formål at fremme bioarkitektur, nye øko-byggeteknikker, integreret energistyring i bygningerne med overholdelse af kravene i den regionale og nationale lovgivning. For at reducere vandforbruget og fremme en mere bevidst brug af vandressourcerne har kommunen iværksat kampagner, der sigter mod at forbedre oplysningen af borgerne, samt aktiviteter vedrørende genbrug af brugsvand og opsamling af regnvand. Asti kommune har iværksat et cykelnetværksprojekt. På billedet ses personalet fra miljøforvaltningen i Asti kommune. Borgmesteren Giorgio Galvagno samt rådmanden for miljø og økologi Diego Zavattaro Kontakt Organisation: Asti kommune - Miljøforvaltningen Kontaktpersoner: Claudio Rabbione Web Site: Marina Parrinello Page 13

14 Bæredygtige energisamfund i Europa: Foggia (IT) MUSEC Foggia (IT): Fornyelse takket være de vedvarende energikilder Foggia er en mellemstor by i Syditalien med ca indbyggere. Byen har i flere henseender et stort potentiale. Byens økonomi er baseret på landbrug (fortrinsvis korn og tomater). Piazza Cavour torvet i Foggia CO2-udledninger på baggrund af sektorer Foggia kan blive et vigtigt centrum for udvikling af bæredygtig energiproduktion, idet den har to vigtige komponenter: vind og sol. Byen betragtes derfor som den rigtige kandidat til udviklingen af et bæredygtigt energisamfund. Introduktion af en effektiv styring af energipolitikken udgør midlet til opnåelse af de bedste energiformål. Mål Foggia er rig på mulighederne for bæredygtig energiproduktion. Samtidig har byen et behov for reduktion af energiforbruget. I løbet af de seneste 10 år ( ) er energiforbruget steget med 7 %, og udledningen af drivhusgasser (CO2) er steget med 15 %. Følgende sektorer har hovedansvaret for drivhusgasserne: Boligsektoren (34,5 %), industrien (34 %), transportsektoren (25 %) og landbruget (6 %). De væsentligste energibærere er elektricitet (40 %) og naturgas (31,5 %). 29 % stammer fra forbrænding af olieprodukter. Energiplanen for 2015 (baseret på basisåret 2005) opstiller følgende mål: Beboelsessektor: Reduktion af varmeforbruget svarende til 0,9 % sammenlignet med en BAU stigning på 10,9 % samt stigning i elektricitetsforbruget på 2,3 % sammenlignet med en BAU stigning svarende til 10,6 %. Servicesektor: Reduktion af elektricitetsforbruget på 8,4 % sammenlignet med en BAU stigning svarende til 1,6 %. Transport: Forøgelse af brændstofforbruget på 2,5 % sammenlignet med en BAU stigning svarende til 6,6 %. Solvarme: Reduktion af forbruget af primært fossile brændstoffer på ca MWh pr. år. Solcelleenergi: Produktion af elektricitet svarende til ca MWh. Page 14

15 Bæredygtige energisamfund i Europa: Foggia (IT) Strategi Følgende retningslinjer foreslås til forbedring af den nuværende energisituation: Øget effektivitet i forbindelse med brug af energi Innovation i forbindelse med brug og omdannelse af fossile brændstoffer Effektiv introduktion af den bæredygtige energiform. I forbindelse med planlægning og udførelse af projektet er en række lokale partnere blevet kontaktet og inddraget. Foggia kommunes strategi har nær tilknytning til de generelle retningslinjer fra PEAR (den regionale miljø- og energiplan); dvs. en forbedring af livskvaliteten takket være bæredygtig brug af energikilderne. Hovedformålet er at introducere og øge brugen af vedvarende energi i hverdagen, i husstandene, i industrien og i offentlige bygninger. En del af strategien bygger på, at borgerne skal gøres bevidste om vigtigheden af brugen af vedvarende energier for at beskytte vores miljø. Endvidere bygger strategien på tilvejebringelse af finansielle tilskud til virksomheder og borgere, som beslutter sig for at anvende disse nye energiformer. Aktiviteter Incoronata klosteret Foggia promotes significant projects with the purpose to show its citizens all the applications of renewable energy. Some of these projects are: Installation of photovoltaic panels in 18 schools of Foggia; Organizations of events like the Ecologic Sundays for citizens; Realization of projects for introducing photovoltaic panels in a Regional Park close to the city. Photovoltaic panels in 18 schools of Foggia Since the first months of 2006, the municipality of Foggia had began to install photovoltaic panels in some schools of the city. Each photovoltaic system has a total power of 308 kwp, and covers about 20 % of the needs of each building, with economic and environmental advantages. The choice to apply this project in the schools, was one of the ways to spread and communicate to children, teenagers and their teachers, the real possibility of applying clean energy in everyday life. Ecological Sundays In Summer and the first Autumn months, Foggia organizes an important event, where the first and only rule is. To leave own car at home. These events give the opportunity to speak about the respect of the planet, the importance of reducing energy consumes and to introduce renewable sources. These initiatives are the way to open a direct dialogue with the population. Photovoltaic panels in the Regional Park The project about the introduction of photovoltaic panels in the Service Centre of the 'Incoronata Wood' Regional Park, includes another event about sustainable mobility inside the parks, through the 'free mountainbikes hire service'. Grøn søndag Kontakt Organisation: Foggia kommune - Miljøforvaltningen Kontaktperson: Michele Lauriola Website: Page 15

16 Bæredygtige energisamfund i Europa: Ravenna (IT) Ravenna (IT) - en energibæredygtig by Ravenna kommune dækker et areal på 654,88 km² og har ca indbyggere. Kommunen ligger i den nordøstlige del af regionen Emilia Romagna. Ravenna er et vigtigt centrum for landbrug og industri (herunder byens kemi-, energi- og metalproduktion), og havnen i Ravenna er i dag en af Italiens største havne for stykgods. Ravenna er også berømt for byens kultur- og kunstskatte (Dante Alighieris gravsted, Theoderiks mausoleum, S. Vitale basilikaen) og for naturområderne i Podelta parken. Bæredygtige energisamfund i Europa: Ravenna (IT) Energiforbrug på baggrund af sektorer Mål Fra 1998 til 2004 er der sket en stigning i energiforbruget i samtlige hovedsektorer. Stigningen skyldes fortrinsvis væksten i produktionssektoren. Ravennas samlede slutenergiforbrug svarer til et gennemsnitsniveau på toe (mere end kwh pr. indbygger om året) baseret på Energiforsyningen afhænger næsten 100 % af fossile brændstoffer. Hovedforbrugerne er industrielle aktiviteter (48,5 %), efterfulgt af husstande (23 %) og transport (19 %). Servicesektoren tegner sig for 10 % af forbruget. Lokal bæredygtig energipolitik befinder sig på et startniveau. Det forventede business as usual-scenarium om 10 år gør et stort indtryk med stigninger på 26 % med hensyn til transport, 15 % i servicesektoren og 3 % i beboelsessektoren. Ravennas SEC mål er afledt af målsætningerne i den Energi- og miljøplan, som er blevet godkendt af kommunalbestyrelsen. En handlingspakke skal reducere energiforbruget i Ravennas transportsektor med 24 % i forhold til de aktuelle værdier. Netop transportsektorens forbrug opfattes som det mest kritiske, idet der er en tendens til en markant forøgelse. Halvdelen af denne besparelse ventes at komme fra allerede planlagte foranstaltninger. Strategi SEC strategien (Ravennas kommunale energiplan) fastlægger de optimale indsatsområder og redskaber med henblik på udvikling af et effektivt og bæredygtigt lokalt energisystem langs med følgende tre linjer: Ravennas SEC mål 1. Energieffektivitet og vedvarende energikilder i den offentlige sektor a. Implementering af et dynamisk styrings- og overvågningssystem for de offentlige bygninger b. Foretagelse af energikontroller for samtlige bygninger og introduktion af energimærkning c. Investering i energieffektivitet (udskiftning af kedler, udskiftning af Page 16

17 Bæredygtige energisamfund i Europa: Ravenna (IT) vinduer, isolering osv.) og vedvarende energikilder d. Fjernvarmeproduktion i lille målestok til offentlige bygninger og skoler e. Grønne offentlige indkøb (eksempelvis køb af grøn elektricitet) f. Udskiftning af den offentlige vognpark med køretøjer med begræn- set miljøpåvirkning g. Forbedring af energieffektivitet med hensyn til gade- og vejbelysning 2. Lokalt planlægnings- og bevillingssystem a. Introduktion af bindende kriterier og andre incitamenter vedrørende energieffektivitet og vedvarende energikilder i lokalplanen b. Grønt bælte omkring byen: Kommunen vil gøre større dele af det grønne bælte tilgængelige for installation af vedvarende energikilder. c. Foranstaltninger til reduktion af energiforbruget i transportsektoren, forbedring af offentlig transport, introduktion af innovative transportmidler (samkørselsordning, bildeling, kollektiv taxi), udvidelse af områderne for begrænset færdsel samt omlægning fra vejtransport til togtransport. Ravennas grønne bælte 3.Aktiviteter vedrørende koordinering, kampagne og udbredelse a. Udvidelse af gåbus-projektet til at omfatte yderligere to skoler b. Kampagnen Liberiamo l aria : Støtteprogram til fremme af rene køretøjer c. Fremme af ISO-EMAS certificering vedrørende kemi- og energiproduktion d. Oplysningskampagne/opmærksomhedsskabende kampagne. Aktiviteter Aktiviteterne er blevet fastlagt i det årlige program, som netop er blevet godkendt af kommunalbestyrelsen. De vigtigste aktiviteter er: Implementering af et dynamisk styrings- og overvågningssystem for de offentlige bygninger Foretagelse af energikontroller for samtlige bygninger og introduktion af energimærkning Introduktion af specifikke bindende kriterier og incitamenter vedrørende bygningernes energimæssige ydeevne, energibesparelser og vedvarende energikilder inden for det lokale planlægnings- og bevillingssystem Projektet Un Mare di Qualità 2008 : Forbedring af kvaliteten og økokompatibiliteten for de lokale badesteder Projekt GATRE: Projektet sigter mod lokalt at etablere en indkøbsgruppe for energieffektivitet og vedvarende teknologier med lokale ESCO-virksomheder eller andre virksomheder Introduktion af specifikke bindende kriterier og incitamenter vedrørende bygningernes energimæssige ydeevne, energibesparelser og vedvarende energikilder inden for det lokale planlægnings- og bevillingssystem (RUE, POC). Kontakt Organisation: Ravenna kommune Kontaktperson: Angela Vistoli Website: Page 17

18 Bæredygtige energisamfund i Europa: Breda (NL) Gensidig gevinst for Breda kommune (NL) og frontløbere Breda har en stærk tradition i interaktiv politisk beslutningstagning. Den grundlæggende regel for alle politiske dokumenter fra miljøforvaltningen har altid været at samarbejde med lokale aktører og at give hver partner sit eget ansvarsområde. Udvalget Platform Duurzaam Breda (bæredygtig Breda) blev grundlagt for at intensivere samarbejdet med lokale aktører i forbindelse med miljøpolitisk beslutningstagning. Dette udvalg har anmodet kommunen om dannelse af et strukturelt samarbejde med lokale aktører inden for klimapolitik. Bredase Energieraad (energiråd) har fungeret siden Alle medlemmer af Bredase Energieraad betragtes som frontløbere inden for den respektive industrisektor. Visionen for Bredase Energieraad er, at denne frontløber motiverer de øvrige til at stræbe efter højere mål og til at lære af hinandens erfaringer. Det er ikke altid kommunen, der skal have denne rolle. Kommunen er naturligvis et forbillede! Bredas viceborgmester Wilbert Willems Breda sigter mod at være CO2-neutral i 2044 Bredase Energieraad vil handle og ikke blot sidde med ved forhandlingsbordet. Rådet sigter mod kombination af fælles interesser, netværker og budgetter samt igangsætning af aktiviteter. Mål I 2008 fastlagde man energisituationen for 1990, 2006 og 2015 (uændret klimapolitik). CO2-udledningen er vist i nedenstående figur. CO2-udledningen er steget siden Udledningen ville have været meget højere i 2006, hvis Breda kommune ikke havde iværksat en række klimamæssige foranstaltninger. Indtil videre har de klimamæssige foranstaltninger fundet sted i forbindelse med opførelse af bygninger. Mange nye boligområder er blevet opført med højere energimål end de, der er fastsat i lovgivningen. I Bredas langsigtede miljøpolitiske rapport Milieuvisie 2015 har kommunen fastslået, at Breda sigter mod at blive energineutral. I SEC strategien specificeres dette som CO2-neutral: I et gennemsnitsår vil Bredas CO2-udledning netto ikke være mere end nul. For at nå denne målsætning har Breda beskrevet de mulige klimamæssige foranstaltninger samt foranstaltningernes mulige reduktion af CO2-udledningen. Disse foranstaltninger kan gøre Breda CO2-neutral i Strategi Page 18 Bredas klimapolitik har følgende prioritetsområder:bæredygtig lokal udvikling Bæredygtig lokal styring Bæredygtig energiproduktion

19 Bæredygtige energisamfund i Europa: Breda (NL) Bæredygtig mobilitet Lavenergibygninger Bæredygtigt landbrug Tilpasning til klimaændringer. Breda har opstillet målsætninger for 2044, 2020 og For at nå disse målsætninger benytter Breda tretrinsmodellen Trias Energetica: 1. Energibesparelse 2. Vedvarende energi 3. Energieffektivitet. Grote Markt - den centrale plads i Breda Breda kommune mener, at kompensation er en fjerde og sidste mulighed for reduktion af CO2-udledningen. Dette indebærer både skovtilplantning og CO2-kreditter. Breda kommune lægger stor vægt på muligheder for samarbejde såsom Bredase Energieraad og institutioner med hensyn til andre emner end klimaændringer (herunder luftkvalitet, boliger, sundhed osv.). Energirådet har spillet en vigtig rolle i basisvurderingen og opstillingen af mål. Ved udarbejdelsen af oversigten over mulige foranstaltninger har Breda kommune interviewet en lang række organisationer og arrangeret to workshops med lokale aktører. Ved hjælp af annoncer og artikler i aviser og blade samt anmodning til folk om at deltage i skabelsen af en mere intensiv klimapolitik har Breda kommune bestræbt sig på optimalt samarbejde med de lokale interessentgrupper. De kan udgøre en hjælp for kommunen ved at sprede rygtet om klimamæssige foranstaltninger til deres respektive kolleger, som ikke er nær så langt fremme i overvejelserne. Dette er et af hovedprincipperne bag klimapolitikkens kommunikationsstrategi: Kommunen er afhængig af mellemmænd for at kunne overbevise andre. Det er vigtigt, at budskabet kommer fra en afsender, som modtageren har tiltro til. Aktiviteter Breda har udarbejdet en oversigt over mulige klimamæssige foranstaltninger. Her følger en række eksempler på projekter, som allerede er blevet implementeret: Bæredygtig fjernvarme: Breda kommune og fjernvarmeselskabet er i færd med at undersøge mulighederne for at gøre fjernvarmen i Breda (endnu mere) bæredygtig. Grønne tage: Breda kommune vil tilskynde til brug af grønne tage for at indfange CO2, øge bygningernes isoleringsevne, forbedre vandlagringen og øge vegetationen i byen. Andre drivhusgasser end CO2: Breda kommune udvider styrkelsen af miljølovgivningen således, at virksomheder iværksætter foranstaltninger med hensyn til drivhusgasser såsom metan og CFCgasser. Plan vedrørende brug af undergrunden: Som et resultat af problemerne vedrørende modstridende krav med hensyn til varmelagring i undergrunden er Breda kommune nu i færd med udarbejdelse af en plan vedrørende fordeling af kravene. Eventen Ugen for fremskridt 2008 om bæredygtig mobilitet. Breda s SEC strategi Kontakt Organisation: Breda kommune Kontaktperson: Paul Paree Website: Page 19

20 MUSEC projekt Projektpartnere Ambiente Italia srl Foggia kommune Asti kommune Ravenna kommune Breda kommune Ecofys B.V. Dobrich kommune DLAEM - Dobrich Local Agency for Energy Management Solites - Steinbeis Forsknings- og udviklingscenter for solvarmesystemer og bæredygtige varmeenergisystemer Stadtwerke Crailsheim GmbH Kuben Byfornyelse Danmark A/S European Green cities ApS Projektledelse Italian Local Agenda 21 Association c/o Province of Modena T /350 Viale Martiri della Libertà 34 F Modena, Italy E. Få fl ere oplysninger på: Flere oplysninger om de bæredygtige energisamfund og om IEE programmet og Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation (EACI) fås på: MUSEC er offi ciel partner i Sustainable Energy Europe kampagnen. Kolofon Redigering Thomas Pauschinger Solites - Steinbeis Forsknings- og udviklings- T scenter for solvarmesystemer og bæredygtige E. varmeenergisystemer W. Nobelstraße 15, Stuttgart, Germany Ansvarsfraskrivelse Denne udgivelse er et samlet initiativ fra deltagerne i EU-projektet Multiplying Sustainable Energy Communities (MUSEC) - A Blueprint for Actions. MUSEC samfinansieres af Europa-kommissionen gennem Intelligent Energy Europe programmet (IEE). Forfatterne alene bærer ansvaret for oplysningerne i denne udgivelse. Udgivelsen repræsenterer ikke EU s holdning. Europa-kommissionen er ikke ansvarlig for brugen af oplysningerne i denne udgivelse. Page 20 Tekstbidrag fra Daniela Milkova (Dobrich kommune) Jakob Klint, Mette Fabricius Madsen (Kuben) Eva Reu (Stadtwerke Crailsheim) Marcello Antinucci (Coordinamento AGENDE 21 Locali Italiane) Chiara Lazzari, Rodolfo Pasinetti (Ambiente Italia) Claudio Rabbione, Marina Parrinello, Simona Povigna (Asti kommune) Michele Lauriola, Nunzia Capolongo (Foggia kommune) Angela Vistoli, Silvia Ulazzi (Ravenna kommune) Paul Paree, Barbet Hendriks-Punt (Breda kommune) Layout Markus Unterberger (Solites) Billedkilder aboutpixel.de / Nebelwerk schachspieler aboutpixel.de / Der richtige Weg: Solarstromerzeugung 2008 stormpic Stuttgart, December 2008

BÆREDYGTIG BYUDVIKLING

BÆREDYGTIG BYUDVIKLING Multiplying Sustainable Energy Communities BÆREDYGTIG BYUDVIKLING STRATEGI-MANUAL Denne strategirapport er tænkt som et praktisk arbejdsredskab henvendt til personer, som er beskæftiget med udvikle en

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA. Dato: 9. maj 2011 Bilag til Fælles regional-kommunal ansøgning om ELENAstøtte til at forberede investeringer i energibesparelser Forkortet dansk version af ELENA-ansøgningen ELENA-ordningen i korte træk

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Dansk oversættelse. European Code of Conduct for Energy Performance Contracting

Dansk oversættelse. European Code of Conduct for Energy Performance Contracting Dansk oversættelse European Code of Conduct for Version as of 11 July 2014 Transparense-projektet Dette dokument er forberedt under rammerne af projektet "Transparense Increasing Transparency of Energy

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Indhold. Den Danske Ambassade, Eksportrådet, Tyskland Side 2 af 6 Fjernvarmesektoren i Tyskland (maj 2013)

Indhold. Den Danske Ambassade, Eksportrådet, Tyskland Side 2 af 6 Fjernvarmesektoren i Tyskland (maj 2013) Dato Maj 2013 Ref. LA & DHA Indhold 1. Indledning... 3 2. Markedsandele i den tyske varmeforsyning... 3 3. Udvikling på fjernvarmemarkedet... 3 4. Prisstrukturer... 4 5. Vedvarende varme... 4 6. Lovmæssige

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Energirenovering og øget brugerværdi

Energirenovering og øget brugerværdi Energirenovering og øget brugerværdi -hvorfor energirenovering ikke kan stå alene og udfordringerne i en mere holistisk tilgang til bygningsomdannelse Først 2 ord om KAB KAB fællesskabet består af 50 boligorganisationer

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

SEAP, Covenant of Mayors

SEAP, Covenant of Mayors SEAP, Covenant of Mayors Sustainable Energy Action Plan, Handleplan for Trekantområdet DATO: 20.07.2010 Baggrund Kommunerne i Trekantområdet besluttede i september 2009 at melde sig ind i EUinitiativet

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Energiledelse fra vision til virkelighed.

Energiledelse fra vision til virkelighed. Energiledelse fra vision til virkelighed. Hvordan konkretiseres ambitiøse mål i den kommunale hverdag? Dansk Byplanlaboratorium CO 2 -neutrale bydele 4. marts 2009 Energikoordinatoren Forberedelse til

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Agenda Politiske rammer og varmepumper Ecodesign og energimærkning Effekter Barrierer mod og tiltag

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC. Projekt Transparense. www.transparense.eu

Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC. Projekt Transparense. www.transparense.eu Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC Projekt Transparense EU Energi Effektivitets Direktivet EED EU s Energieffektivitetsdirektiv 2012/27/EU Ophæver Servicedirektivet 2006/32/EC I kraft siden 4 December

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

strategisk energiplan 2015-2025

strategisk energiplan 2015-2025 strategisk energiplan 2015-2025 Vision: Bornholm er et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025 OSTKRAFT Samarbejde om vækst og udvikling på Bornholm. Understøtte kommunens

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

Energiforlig. Oversigt over støttemuligheder Fokusgruppen Intelligent Energirenovering

Energiforlig. Oversigt over støttemuligheder Fokusgruppen Intelligent Energirenovering Oversigt over støttemuligheder Fokusgruppen Intelligent Energirenovering Fokusgruppen skal arbejde med: Få SMV, håndværkere, i spil Integrering af intelligente energisystemer, f.eks. smart grids, i nye

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Solvarme. - den manglende brik i Danmarks energipolitiske puslespil

Solvarme. - den manglende brik i Danmarks energipolitiske puslespil Solvarme - den manglende brik i Danmarks energipolitiske puslespil ...og en decentral løsning på et centralt problem At der skal findes et alternativ til de fossile energiformer i varmesektoren, synes

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Klimaplan 2012-2015 Det energisamfund intelligente Klimasekretariatet

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter 1. juni 2011 v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Hvor kommer jeg fra: Viegand & Maagøe: konsulentvirksomhed indenfor energibesparelser

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning

Strategisk Energiplanlægning Strategisk Energiplanlægning Henning Laursen Udviklingskonsulent www.regionmidtjylland.dk Strategisk energiplanlægning i Region Midtjylland 2 www.regionmidtjylland.dk Strategisk energiplanlægning i Region

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger N OTAT 7. oktober 2010 J.nr. Ref. re Energieffektivisering og internationalt samarbejde Den ændrede energimærkningsordning for bygninger 1 Indledning I 2008 blev der gennemført en samlet evaluering af

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING

ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING Kommune-erfa nr. 7 ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING 1) Energiledelse: Energiledelse er den del af virksomhedens eller institutionens ledelsesopgaver, der aktivt styrer energiforhold for at sikre, at energien

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Hvad er Smart City Frederiksberg? En smart city er fremtidens by hvor beslutningstagerne har redskaberne og data til at træffe bedre beslutninger, forudse problemer

Læs mere

DK 2050. Fem byer. Fem veje til grøn omstilling. DK 2050. Tag med på rejsen

DK 2050. Fem byer. Fem veje til grøn omstilling. DK 2050. Tag med på rejsen DK 2050 Fem byer. Fem veje til grøn omstilling. DK 2050 Tag med på rejsen DK 2050 : Partnerskab DK 2050 lanceres af Dansk Arkitektur Center (DAC) og DAC s partnerskab : DK 2050 er det officielle danske

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Planning for Low Carbon Cities

Planning for Low Carbon Cities Svendborg besøg 21. juni 2010 Planning for Low Carbon Cities ProjectZero VEJEN MOD NULLET ZEROcarbon Sonderborg/Denmark Peter Rathje Peter Rathje Managing director, ProjectZero ProjectZero program 10.10

Læs mere

REJSEARBEJDERE. DK. Til Klima og Energiminister Lykke Friis og Folketingets Energipolitiske Udvalg.

REJSEARBEJDERE. DK. Til Klima og Energiminister Lykke Friis og Folketingets Energipolitiske Udvalg. Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 218 Offentligt REJSEARBEJDERE. DK 6. april 2011. Til Klima og Energiminister Lykke Friis og Folketingets Energipolitiske Udvalg. Bemærkninger og spørgsmål

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Region Hovedstaden CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Indledning I Region Hovedstaden ser vi elbilen som en central brik i omstillingen til et grønnere samfund, der er uafhængigt af fossile

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Dansk resumé af ELENA projektansøgning for hovedstadsregionen

Dansk resumé af ELENA projektansøgning for hovedstadsregionen Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon +45 48 20 50 00 Fax +45 48 20 56 61 Web www.regionh.dk Dansk resumé af ELENA projektansøgning for hovedstadsregionen CVR/SE-nr: 30 11 36

Læs mere

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi De globale mål om forsyningssikkerhed og markant reduktion af CO 2 skal opfyldes gennem større energieffektivisering og meget mere brug af

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

European Enterprises Climate Cup (EECC) Europæisk konkurrence om energibesparelser i små- og mellemstore virksomheder (SMVere)

European Enterprises Climate Cup (EECC) Europæisk konkurrence om energibesparelser i små- og mellemstore virksomheder (SMVere) European Enterprises Climate Cup (EECC) Europæisk konkurrence om energibesparelser i små- og mellemstore virksomheder (SMVere) EC Network www.ecnetwork.dk Det Syddanske EU Kontor www.sdeo.dk Et overblik

Læs mere

Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst. Kenneth Diget

Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst. Kenneth Diget Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst Kenneth Diget Danmarks største kundejede energiselskab 400.000 kunder 10 procent af Danmarks samlede elforbrug Fremtidens energi -

Læs mere