Multiplying Sustainable Energy Communities

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Multiplying Sustainable Energy Communities"

Transkript

1 Multiplying Sustainable Energy Communities Syv SEC strategier fra energisamfundene i Bulgarien, Danmark, Tyskland, Italien og Nederlandene. Støttet af: Denne brochure henvender sig til borgmestre, politikere og beslutningstagere. Brochuren forklarer om de bæredygtige energisamfund ved at benytte SEC strategierne fra MUSEC projektets partnere..

2 Sustainable Energy Communities in Europe Forord Om de bæredygtige Energisamfund (SEC) De bæredygtige energisamfund (SEC) kan defi neres som lokalsamfund, hvor politikere, planlæggere, projektudviklere, markedsaktører og borgere aktivt samarbejder for at udvikle en høj grad af intelligent energiforsyning i bestræbelserne på at fremme elektricitet produceret fra vedvarende energikilder og sikre en samvittighedsfuld anvendelse af energieffektive foranstaltninger. Inden for rammerne af Intelligent Energy Europe (IEE) programmet støtter EU fremkomsten af bæredygtige energisamfund (SEC) på pionerbasis. Disse samfund skal demonstrere anvendelsesområder rettet mod implementeringen af integrerede energimønstre, og samfundene kan fungere som showcases i forbindelse med udbredelsen af disse koncepter på europæisk plan. Målområderne for de bæredygtige energisamfund svarer til de tre hovedlinjer: den lokale politiske beslutningstagning, det lokale miljøborgerskab og det lokale energimarked. Opnåelse af de energipolitiske målsætninger forudsætter, at et bæredygtigt energisamfund udvikler sig ved at følge disse linjer. Alle tre linjer har tæt indbyrdes sammenhæng og skal bidrage til en afbalanceret opnåelse af de fælles målsætninger. Udviklingen af et bæredygtigt energisamfund er kun mulig som et resultat af det stærke engagement fra de relevante lokale myndigheder og omfatter både slutbrugerne af energi samt tekniske eksperter, akademikere og private virksomheder i Europa I dag oplever kommuner og lokale myndigheder i hele Europa et pres uden sidestykke fra de respektive borgere, som kræver en central rolle i udviklingen af regelsæt vedrørende forsyning og brug af bæredygtig energi. De traditionelle politiske redskaber, som er blevet anvendt hidtil, er nu ikke længere tilstrækkelige. Energibesparende investeringer i bygninger og systemer er knap nok tilstrækkelige. Energiplanlægningen er i mange tilfælde fortsat en teknisk opgave, og enkeltstående projekter, der inddrager brugere, er ofte utilfredsstillende eller får et andet udfald end forventet. Konceptet og det politiske redskab bag SEC projektet viser et imponerende potentiale vedrørende fremme af offentlig deltagelse og skabelse af gunstige betingelser for et dybere engagement fra alle interessentgrupper i fastlæggelsen af vores fremtidige energiscenarium. Koblingen mellem viden (energibalancen), de innovative indgangsvinkler (strategierne) og det konkrete forslag (handlingsplanen) kombineret med borgernes deltagelse (fora eller rådgivergrupper) ser ud til at være en meget lovende køreplan. Som ledere af en sammenslutning bestående af mere end 400 lokale italienske myndigheder, der formelt er involveret i Lokal agenda 21-processen, har vi fået øjnene op for det enorme potentiale, der er forbundet med netværkssamarbejde, bottom-up politikker og aktiv deltagelse. Vores samtid er karakteriseret af dramatiske ændringer og nye udfordringer. Som MUSEC projektkoordinatorer er vi klar over, at innovative redskaber såsom SEC kan udgøre en ressource for borgerne og give dem en reel mulighed for at påvirke ændringerne, forudsat at myndighederne bestræber sig på at inddrage borgerne i processerne. Emilio D Alessio Leder af Coordinamento AGENDE 21 Locali Italiane Page 2

3 Bæredygtige energisamfund i Europa Indholdsfortegnelse Forord Iværksættelse af bæredygtige energisamfund på lokalt plan Dobrich (BG) Valby (DK) Crailsheim (DE) Asti (IT) Foggia (IT) Ravenna (IT) Breda (NL) Kolofon Om MUSEC Syv europæiske energisamfund samarbejder for at udvikle en højere grad af decentraliseret energiforsyning baseret på vedvarende energi og energieffektive foranstaltninger i alle slutbrugersektorer. Hvert lokalsamfund udvikler en medbestemmelsesproces vedrørende udviklingen af energibæredygtighed på lokalt plan som fastlagt i MUSEC projektet. Denne proces forudsætter en basisvurdering, en identifi kation af potentialet samt fastlæggelse af målet. I en senere fase udarbejder de lokale partnere en strategi og en handlingsplan. Kommunerne støttes af en SEC rådgivergruppe. De praktiske erfaringer analyseres af projektets forskningspartnere og udarbejdes til praktiske retningslinjer i form af Blueprint for Action til interesserede lokalsamfund i Europa. Projektets website: Ansvarsfraskrivelse Denne udgivelse er et samlet initiativ fra deltagerne i EU-projektet Multiplying Sustainable Energy Communities (MUSEC) - A Blueprint for Actions. MUSEC samfinansieres af Europa-kommissionen gennem Intelligent Energy Europe programmet (IEE). Forfatterne alene bærer ansvaret for oplysningerne i denne udgivelse. Udgivelsen repræsenterer ikke EU s holdning. Europa-kommissionen er ikke ansvarlig for brugen af oplysningerne i denne udgivelse. Etue dolumsa ndigna faccumsan ut eu faccumsan endipit illut iriure dolestie commodip et prat. Page 3

4 Bæredygtige energisamfund i Europa Iværksættelse af bæredygtige energisamfund på lokalt plan Ressourceknapheden, de stigende energipriser og de øgede risici i form af klimaændringer og forurening kræver en øjeblikkelig ændring i retning mod forsyning af bæredygtig energi i Europa. Flere hundrede lokalsamfund i Europa slutter allerede op omkring energibæredygtigheden og deler deres erfaringer i velorganiserede netværker. Tilmeld jer nu! Europa-kommissionen har opstillet ambitiøse mål for 2020, hvor 20 % af energiforbruget skal være dækket af vedvarende energi, og slutenergiforbruget skal være reduceret med 20 %. Denne progressive politik udspringer ikke blot af de akutte og alvorlige problemer som følge af klimaændringer men også af ønsket om en reduktion af Europas afhængighed af energiimport, et behov for en begrænset brug af de resterende fossile ressourcer samt den udfordring det er at placere Europas økonomi på det globale vækstmarked for bæredygtige energiteknologier. Globale målsætninger kræver en lokal indsats. De lokalsamfund, som iværksætter foranstaltningerne i dag, vil være de første til at drage fordel af energibæredygtigheden: Borgere og virksomheder bliver uafhængige af de svingende energipriser. Der skabes virksomheder og arbejdspladser på lokalt plan. Trafikken begrænses, og luften bliver renere, hvilket medfører en øget livskvalitet. De finansielle støtteprogrammer udnyttes effektivt. Lokalsamfund beskæftiget med fremme af energiinnovation og globale klimaindsatser præsenterer sig med et positivt image. MUSEC projektets partnere har valgt en fælles indsats i udviklingen af energibæredygtighed. Der er virkelig behov for en velstruktureret handlingsplan, idet SEC processen i høj grad er helhedspræget. Det er nødvendigt med engagement og reel deltagelse fra lokale aktører og partnere, politikken skal forbedres, opmærksomheden skal skærpes, markederne skal skabes, og finansieringen og støtten skal organiseres. MUSEC indsatsen er baseret på fem trin, der leder fra en vurdering af startsituationen til den konkrete implementering af SEC foranstaltningerne. Bæredygtige energisamfund - trin for trin 1. Basisvurdering og potentialer En indledende analyse af lokalsamfundenes energisituation i starten af en SEC proces udgør grundlaget for planlægningen af energibæredygtigheden og for overvågning af det fremskridt, som opnås ved implementering af de nye foranstaltninger. Lokalsamfundets indledende energibalance udgør en hjælp i forbindelse med identifikation af indsatsområderne med det højeste potentiale med hensyn til energibesparelser eller brug af vedvarende energikilder. Analysen af den hidtidige lokale energipolitik og de lokale interessentgrupper samt eksterne faktorer (national politik og støtteprogrammer) er lige så vigtig. Page 4

5 Bæredygtige energisamfund i Europa Baseline Analysis, Potentials Best Practices Local Partnership: Local Authorities, Energy Suppliers, Citizens, Industry and Craft, Architects and Planners, Education External Advisory Group Public Participation SEC Strategy, Targets SEC Action Plan, Implementation SEC 2. Lokalt samarbejde og rådgivergruppe Opnåelse af målbare forbedringer kræver stærkt engagement og deltagelse fra de lokale interessentgrupper og partnere. Partnerskaberne i de bæredygtige energisamfund dækker forskellige sektorer: borgere, industri og handel, energileverandører, offentlige erhvervsvirksomheder, professionelle, banker osv. Disse partnerskaber diskuterer og træffer beslutninger om mål og strategier, og partnerskaberne iværksætter til slut aktiviteter. Lokale myndigheder spiller en afgørende rolle i forbindelse med inkorporering af initiativet i den lokale politik. Hvert af MUSEC partnerskaberne vejledes yderligere af en SEC rådgivergruppe bestående af erfarne rådgivere.. MUSEC modellen for udvikling af energibæredygtighed på lokalt plan. 3. Analyse af bedste praksis Inden planlægning af aktiviteter anbefales det at indhente oplysninger om erfaringerne fra SEC projekterne i andre lokalsamfund. Der er i dag adgang til omfattende databaser med Bedste praksis. Heri beskriver eksperterne de indhøstede erfaringer og succesfaktorerne for de konkrete aktiviteter, samt om de bedste praksis vedrører innovative teknologier, politiske redskaber og markeds- eller finansieringskampagner eller finansieringsmekanismer. Skemaer, der allerede har vist sig funktionsdygtige i en sammenhæng, kan være anvendelige i en anden kontekst eller skal tilpasses. Det spiller også en stor rolle, at der er mulighed for en uformel meningsudveksling om fordelene og vanskelighederne med en modpart, der allerede har erfaring med hensyn til implementering af et givent skema. 4. SEC strategi og mål Hvis alt er vigtigt, hvad er så vigtigere? I SEC strategien fastlægger lokalsamfundene de respektive prioritetsområder, der skal udvikles. Eksempler på velafbalancerede indsatsområder: Oplysning af borgerne, sanering af bygninger, energieffektivitet i industrien og forsyning af vedvarende energi. Der kan også være forskelle med hensyn til redskaberne og tilgangsmåden. I nogle tilfælde skal markederne opbygges helt fra bunden, hvorimod eksisterende markeder kan nødvendiggøre brug af finansielle redskaber til udvikling af den brede kommercielle anvendelse af bæredygtige energiteknologier. Langsigtede mål er vigtige, men SEC køreplanen viser også mellemliggende milepæle med hensyn til energibæredygtigheden i dit lokalsamfund. Sidst men ikke mindst: Planlæg lokale temadage og events for fælles at opleve og hylde energibæredygtigheden. 5. Handlingsplan og implementering Den lokale SEC handlingsplan er redskabet til at forbedre udviklingen af lokalsamfundets energibæredygtighed ved planlægning af den konkrete implementering af lokale demonstrationsprojekter. Valget af projekter skal afspejle strategiens prioriteter. Det er nødvendigt at fastlægge ansvarsområderne og finansieringen af projekterne. Endvidere er det nødvendigt at afse ressourcer på lokalt plan til sikring af konstant overvågning af de økonomiske samt energi- og miljømæssige konsekvenser. PR-aktiviteter tilvejebringer oplysninger og fastholder opmærksomheden og deltagelsen hos alle relevante sektorer i lokalsamfundet for at holde den positive udvikling i gang. Deltagerne i MUSEC projektet udarbejder rapporten MUSEC Blueprint til SEC udviklerne. Rapporten kan downloades på MUSEC websitet. Page 5

6 Bæredygtige energisamfund i Europa: Dobrich (BG) Dobrich - En model for en intelligent energiby i Bulgarien Detelina Nikolova Borgmester i Dobrich Den strategiske målsætning i det kommunale energiprogram: Forbedret komfort i sociale boligbyggerier og opnåelse af miljøstandarder gennem implementering af specifi kke foranstaltninger for energieffektivitet. Energiforbrug på baggrund af sektoraktiviteter Dobrich er med sine indbyggere det næststørste industrielle centrum i det nordøstlige Bulgarien. Endvidere er byen det administrative centrum for Dobrich distriktet. Byen ligger midt i Donau-dalen 40 km fra den rumænske grænse og 51 km fra Varna. Implementeringen af Dobrich strategien Agenda styres gennem en årlig handlingsplan fra kommunen. Agendaen er et direkte bidrag til interessentgruppernes planlægning af energieffektive foranstaltninger. Den aktuelle analyse af forskellige sektorer i lokalsamfundet viser ingen betydelige forskelle med hensyn til energieffektiviteten sammenlignet med det nationale gennemsnit. Hovedfaktorerne er et højt energiforbrug i de offentlige bygninger og i industrien som følge af forældede teknologier og manglende ressourcer til implementering af energibesparende foranstaltninger. Nøgleaktiviteterne er tilknyttet implementeringen af foranstaltninger til reduktion af energiforbruget samt forbedring af forbrugernes energibevidsthed. Dobrich kommunes specifikke reguleringsbestræbelser er underlagt den bulgarske lov om territorial styring samt en lang række forordninger, der regulerer opførelsen og vedligeholdelsen af tekniske infrastrukturer, gasledninger, gasforsyning og strømforsyning samt kommunikationen med slutbrugerne. I 2002 underskrev kommunen en kontrakt vedrørende levering og udskiftning af gasvarmere til kommunale skoler og børnehaver. I 2006 blev Dobrich kommune udvalgt som pilotkommune i en kampagne, der sigtede mod identifikation af projekter under Forsøgsvis renovering af flerfamiliehuse ledet af UNDP. Endvidere garanterede den kommunalt ejede bank Jilfund Invest for kommunen i forbindelse med saneringen af sociale boligbyggerier og institutioner. Mål Kommunernes hovedmål er: En forøgelse af energieffektiviteten på 30 % med hensyn til kommunens egne bygninger. Dette medfører en reduktion af energiforbruget på MWh og en reduktion af CO2-udledningen svarende til ton pr. år. En årlig forøgelse af energieffektiviteten på 5 % med hensyn til gade- og vejbelysning. Dette svarer til en energibesparelse på 100 MWh samt en reduktion af omkostningerne på BGN og en reduktion af CO2-udledningen svarende til 184 ton pr. år. Implementering af foranstaltninger i husstandene med henblik på: Forbedring af bygningernes og installationernes kvalitet En årlig energibesparelse på MWh Reduktion af husstandenes energiudgifter svarende til BGN En årlig reduktion af CO2-udledningen på min ton pr. år. Page 6

7 Bæredygtige energisamfund i Europa: Dobrich (BG) Strategi Efter en analyse af den aktuelle status og de strategiske målsætninger med henblik på fastlæggelse af mulighederne og perspektiverne for en succesfuld kommunalpolitik, der sigter mod energieffektivitet og løsning af lokale problemer i løbet af planlægningsperioden , fastlagde hovedinteressentgrupperne og beslutningstagerne fire prioriteter i den langsigtede strategi for Dobrich kommunes energieffektivitetsplan. 1. prioritet: Forbedring af energieffektiviteten i offentlige bygninger gennem implementering af en integreret indsatspakke: Increasing energy effectiveness in the municipal buildings Innovation of the Street Lightning Increasing energy effectiveness of the public transport 2. prioritet: Øget energieffektivitet for husstandene i kommunen: Proaktiv totalrenovering af bygninger (fortrinsvis præfabrikerede huse). Solenergikollektorer til produktion af varmt brugsvand 3. prioritet: Øget energieffektivitet for den lokale industri: Etablering af energivirksomheder og infrastruktur i kommunen Overgang til vedvarende energikilder. 4 prioritet: Implementering af energiforvaltning i kommunen: Etablering af kommunale institutioner og ansættelse af kvalificeret personale i sektoren for energieffektivitet Vurdering af realistisk potentiale for energieffektivitet i kommunen samt den effektive udnyttelse heraf Mobilisering af støtte i lokalsamfundet vedrørende implementering af energiprogrammet baseret på omfattende samarbejde med virksomheder og civile organisationer Øget oplysning af borgerne omkring redskaber til vedvarende energikilder og energieffektivitet. Aktiviteter Dobrich kommune planlægger følgende konkrete aktiviteter: Rehabilitering og modernisering af gade- og vejbelysning (2008) Sanering af skoler ( ) Rehabilitering af kulturinstitutioner ( ) Modernisering af sportshaller ( ) Renovering af hospitaler og klinikker (2010) Rehabilitering af børnehaver ( ) Energieffektiv offentlig bygning Kontakt Organisation: Dobrich kommune Kontaktperson: Detelina Nikolova, borgmester Website: Page 7

8 Bæredygtige energisamfund i Europa: Valby (DK) Samarbejde vedrørende energireduktion i Valby (DK) Valby er en forstad til København og har indbyggere Valby er en forstad til København og ligger i kommunens sydvestlige del. Valby har en lang tradition for selvbestemmelse og påvirkning af den lokale politik. I slutningen af 1990 erne blev Valby Lokaludvalg etableret på pilotbasis. Dette skete også i mange andre af Københavns forstæder. Sammen med energiaktører og byudviklere udarbejdede lokaludvalget i 2000 en plan vedrørende implementering af solcellesystemer i Valby. Planens målsætning er, at % af det elektriske energiforbrug i 2025 skal komme fra solcellesystemer. Denne målsætning ledte til udarbejdelse af en handlingsplan vedrørende implementering af solcellesystemer i Valby med fokus på integrering i bygninger og udvikling af nye løsninger i eksisterende og nye bygninger. I mellemtiden er der blevet implementeret en lang række demonstrationsprojekter. Sammen med Lokal agenda 21 projektkontoret Grøn Valby er planen vedrørende solcellesystemer blevet styrket med støtte fra MUSEC. De lokale aktører er blevet styrket af nye aktører, og fokus er blevet udvidet til et bæredygtigt energisamfund (SEC). I København er der blevet indledt en politisk proces om udførelsen af det lokale energiarbejde og om hvorledes energiarbejdet kan påvirke kommunalpolitikken. Mål København har opstillet en række mål for at blive Miljømetropol i Disse mål omfatter Valby, som en del af København. De opstillede energimål er, at CO2-udledningen vil være reduceret med 20 %. I dag udsender København 2,4 mio. ton (2005) svarende til 4,9 ton pr. indbygger. Valby vil være den forstad i København, som opnår den største reduktion af CO2-udledningen, og Valby har et langsigtet mål om at blive CO2-neutral. Hovedparten af den samlede CO2-udledning stammer fra energiforbruget. Denne del er blevet reduceret med 11 % i perioden fra 2000 til I samme periode steg CO2-udledningen, der stammer fra transport, med 8 %. Udledningen fra transport i perioden fra 2002 til 2004 er ukendt. Kilde: Københavns kommunes grønne regnskab 2005, Københavns kommune. Page 8 Strategi For at opnå målene vil strategien fokusere på lokal deltagelse og politisk indflydelse. Strategiens målsætning er: Enkelt og klart Inddragelse af borgere Stimulering af aktiv deltagelse Skabelse af synlige resultater. For at nå de mål, er der fokus på energibesparelser og reduktion af CO2 i eksisterende bygninger og nybyggeri til at udvikle muligheder og implementere løsninger i lavt energiforbrug og CO2-neutral varme-

9 Bæredygtige energisamfund i Europa: Valby (DK) forsyning. Der vil være en udbredt anvendelse og økonomisk støtte til vedvarende energi-løsninger som solenergi og biomasse. Desuden reduktion af energiforbruget ved adfærdsregulerende foranstaltninger vil blive udviklet og støttes. Resultater vil blive opnået ved forpligtende partnerskaber om lavenergibygninger i samarbejde med lokale aktører og Københavns Kommune. Fordelene ved lav energi mæssig ydeevne vil blive udsat for entreprenører, bygherrer og slutbrugere i nybyggeri og renovering situationer. For de eksisterende byområder vil modeller og demonstrationsprojekter blive opført og formidlingen af viden vil blive støttet. Strategien vil løbende blive styrket lokalt ved at etablere partnerskaber og aftaler om tiltag, og ved at gennemføre målsætninger og konkrete mål i den kommunale planlægning og praksis. Politisk ejerskab vil blive støttet af information og inddragelse. Aktiviteter Valby Lokaludvalg og Grøn Valby vil samarbejde med lokale og regionale aktører samt Københavns kommune: Plan vedrørende fortsat installation af solcellesystemer i Valby. Skabelse af muligheder for at støtte integrering af bygninger med solcellesystemer Skabelse af muligheder for at købe andele i installationer af solcellesystemer Fremme af montering af tagkonstruktioner som et middel til in stallation af solcellesystemer på eksisterende bygninger og samti dig opfyldelse af behovet for ekstra boligområder i byen Fokus på uddannelse og skoler Udvikling af samarbejde med skoler vedrørende solcellesystemer og energispørgsmål Synliggørelse af solcellesystemer og energireduktion Brug af websider til oplysning Adgang til oplysning og dialog Energifamilier (inspirere lokale familier til reduktion af energifor bruget) Oplysning og samspil mellem boligejere og lejerrepræsentanter vedrørende mulige energireduktioner Grønt diplom Grønne regnskaber Solcellesystemstøttet ventilation Fremme af brugen af ventilationssystem med høj energieffektivitet Fortsættelse af demonstrationsprojekter Regelmæssig evaluering af målsætninger, strategi og aktiviteter. Solcellesystem som kunstværk i Valby MUSEC partner Jakob Klint debaterer med borgerne i Valby Kontakt Projektets website: Organisation: Kuben Kontaktperson: Jakob Klint Website: Page 9

10 Bæredygtige energisamfund i Europa: Crailsheim (DE) MUSEC Crailsheim (DE): Samarbejde om bæredygtig energi! Modsigelsen mellem økologi og økonomi er for længst forsvundet fra Stadtwerke Crailsheim. Josef Wagner Direktør Stadtwerke Crailsheim Crailsheims SEC mål for år 2020 Crailsheim er en mellemstor by i den sydtyske delstat Baden-Württemberg. Det er et industriområde og har ca indbyggere. Josef Wagner, der er direktør for den offentlige erhvervsvirksomhed Stadtwerke Crailsheim GmbH og initiativtager til MUSEC Crailsheim, udtaler: Modsigelsen mellem økologi og økonomi er for længst forsvundet fra Stadtwerke Crailsheim. Vores aktiviteter sigter derfor også mod beskyttelse af miljøet og fremme af et begrænset og ansvarligt energiforbrug. Med MUSEC Crailsheim indgår Stadtwerke i et indtil videre enestående samarbejde vedrørende en bæredygtig energiforsyning i Crailsheim. Den offentlige erhvervsvirksomhed har altid leveret energieffektive ydelser til industrien. Den offentlige erhvervsvirksomhed har for nylig skabt to fremtrædende innovative vedvarende energiforsyningsanlæg for lokal varmeforsyning og produktion af elektricitet. Inden for rammerne af MUSEC indgik Stadtwerke Crailsheim og Crailsheim kommune et samarbejde med de to vigtige lokale industrier Procter & Gamble samt Voith Turbo og med det regionale agentur Energiezentrum og Lise-Meitner skolen i Crailsheim for at udbrede disse aktiviteter og udvikle energibæredygtigheden i alle sektorer i byen. Mål I dag svarer Crailsheims samlede årlige slutenergiforbrug til et gennemsnitsniveau på ca kwh pr. indbygger. 77 % af energiforsyningen er fortsat baseret på fossile brændstoffer. Hovedforbrugerne er husstandene (45 %) efterfulgt af industrien (19 %). Andelen af vedvarende energier (6,3 %) og brugen af energieffektive teknologier (2,4 %) er blevet styrket kraftigt i løbet af de seneste 10 år - hovedsageligt som følge af initiativer fra både private og virksomheder. Lokal bæredygtig energipolitik befinder sig på et startniveau. SEC målene, som er blevet opstillet af partnerne i MUSEC Crailsheim projektet, er afledt af de ambitiøse målsætninger i das integrierte Energie- und Klimaprogramm, der er blevet vedtaget af den tyske regering. Denne handlingspakke skal reducere Tysklands udledning af drivhusgasser med 40 %. Page 10

11 Bæredygtige energisamfund i Europa: Crailsheim (DE) Strategi Partnerne i MUSEC Crailsheim projektet har opstillet prioriteter i følgende sektorer: 1. Energieffektivitet og vedvarende energiforsyning i industrien og bo ligsektoren: Denne sektor vil blive udviklet af nye samarbejdsske maer mellem den offentlige energiforsyningsvirksomhed og virk somhederne. 2. Renovering og modernisering af opvarmning i private beboelsese jendomme: Private investeringer stimuleres gennem en oplysnings kampagne, som også fremmer kendskabet til de tilgængelige finan sielle støtteprogrammer. 3. Politik og SEC infrastruktur på kommunalt plan: Forbedring af SEC politikken og etablering af strukturer til konstant styring, overvåg ning og oplysning om SEC processen. 4. Energibevidsthed: Forøgelse af den offentlige energibevidsthed og engagement gennem en MUSEC Crailsheim kampagne. Crailsheims force er den stærke lokale kobling mellem Stadtwerke Crailsheim, lokale interessentgrupper og borgere samt viljen til sammen at udvikle smarte og innovative energiforsyningsløsninger. Crailheims strategi bygger på to hovedaspekter: 1. Forstærkning af eksisterende samarbejde vedrørende bæredygtig energi (fortrinsvis med hensyn til business to business (B2B) og sektoren for energiforvaltning) 2. Sideløbende forbedring af offentlig politik og strukturer samt stimu lering af private investeringer. Disse prioriteter har nær tilknytning til den nationale politik og finansielle støtteprogrammer. Aktiviteter Crailsheim er stolt af de eksemplariske SEC foranstaltninger, der er opnået international anerkendelse. Eksempler på iværksatte og planlagte aktiviteter: Sol-fjernvarme til Hirtenwiesen II (etableret): Stadtwerke Crailsheim er i færd med opførelse af Tysklands største solvarmekraftværk med en maksimal kapacitet på 7 MWth og et kollektorareal på m². Allerede i 2005 blev projektet hædret som et flagskibsprojekt af Partner für Innovation af det tyske erhvervsliv. Anlægget til sol-fjernvarme genererer MWh termisk energi pr. år uden skabelse af CO2-udledning. Anlægget forsyner et nyligt udviklet boligområde med varme. Herved reduceres CO2-udledningen med mere end ton. I samarbejde med 27 kommuner har Stadtwerke Crailsheim opført et anlæg til mineralisering af spildevandsslam kombineret med et biomassefyret anlæg (etableret). De to vigtige industrier Procter & Gamble samt Voith Turbo har etableret eksemplariske energieffektive industriforanstaltninger på deres anlæg i Crailsheim (etableret). Procter & Gamble modtog prisen KfW Energieeffizienzpreis Stadtwerke Crailsheim lancerede i efteråret 2008 en kampagne til forøgelse af den offentlige energibevidsthed Wer wird Energiespar- Hamster? Endvidere er der planlagt en markedsføringskampagne vedrørende kontrahering af tilbud om nye anlæg til kombineret kraftvarmeproduktion rettet mod industrivirksomheder i foråret Sol-fjernvarme i Crailsheim Crailsheim søger efter der Energiespar-Hamster Crailsheims oplysningskampagne Kontakt Projektets website: Organisation: Stadtwerke Crailsheim GmbH Kontaktperson: Eva Reu Web Site: Page 11

12 Bæredygtige energisamfund i Europa: Asti (IT) Asti (IT): Vi har masser af energi! Asti er en lille by i regionen Piemonte i det nordvestlige Italien ved Tanaro-floden. Byen er vært for mange begivenheder med tilknytning til områdets berømte vine og gastronomi. Asti er en antik romersk by, som indbyder til at gå på opdagelse langs ruter fyldt med historie, kunst, gastronomi og folklore. Byens centrum er rigt på monumenter, romanske kirker, museer, middelalderlige tårne, fornemme barokpaladser samt elegante torve fra 1800-tallet. Byen er omkranset af smukke slotte fyldt med kunst og historie. Rådmanden for miljø og økologi Diego Zavattaro præsenterer vandsparekampagnen i Asti kommune Energiforbrug fordelt på sektorer Miljøspørgsmålenes stigende betydning gennem de seneste par år har også givet genklang hos lokale myndigheder i form af en utvetydig interesse og en mere målrettet statslig spredning af ressourcerne, som dog stadig kan forbedres. Med engagement fra de foregående kommunalbestyrelser er Asti allerede i gang med bekæmpelse af udtømningen af naturressourcerne (dvs. reduktion af luft-, jord- og vandforurening), med valg af energibesparende teknologier og med kombination mellem økonomisk udvikling og miljømæssig bæredygtighed. Planen er, at området skal fungere som et egentligt laboratorium for udvikling af bæredygtige politikker, og medføre en markant forbedring af områdets livskvalitet. Mål Asti kommunes basisvurdering spiller en vigtig rolle, idet den udstikker retningslinjerne for udvikling og udarbejdelse af bedste praksis. Dokumentet indeholder en nøje vurdering af energiforbruget i forskellige scenarier, hvor der tages højde for den fremtidige udvikling. Endvidere identificerer dokumentet specifikke foranstaltninger, som skal implementeres på lokalt plan for at udvikle en effektiv energipolitik på mellemlangt og langt sigt. Målene, som er blevet opstillet i Asti Energiplanen for 2015, er baseret på business as usual (BAU) prognoser og på basisåret Målet for beboelsessektoren er en stigning i varmeforbruget på 2 % sammenlignet med en BAU stigning svarende til 10 % samt en stigning i elektricitetsforbruget på 3,3 % sammenlignet med en BAU stigning svarende til 10,35 % Elektricitetsforbruget i servicesektoren skal reduceres med 8,4 % sammenlignet med en BAU stigning på 1,6 % Page 12

13 Bæredygtige energisamfund i Europa: Asti (IT) Strategi Asti kommune har opstillet prioriteter i følgende sektorer: Omfattende aktiviteter vedrørende energiforbrug med henblik på reduktion af CO2-udledningen Fremme af bioarkitektur, nye øko-byggeteknikker, integreret energistyring i bygningerne med overholdelse af kravene i den regionale og nationale lovgivning Fremme af effektivt vandforbrug Fremme af miljøvenlige offentlige transportmidler såsom cykelnetværk og udvidelse af fodgængerzoner Fremme af offentlige oplysningskampagner for at forbedre kommunikationen og udvekslingen af oplysninger internt i kommunen samt mellem forbrugere og brugere i form af data og rådgivning vedrørende miljøspørgsmål og energibesparelser Aktiviter Aktiviteter Strategien i Asti kommune omfatter prioriteter i følgende sektorer: Udformning og opførelse af nye faciliteter og renovering af eksisterende faciliteter Udskiftning af de ældste varmesystemer med nye højeffektive varmesystemer Anlæg egnet til optimal kontrol af forbrug. Dette afføder følgende behov: Gradvis udskiftning af brændstoffyrede anlæg med højeffektive kedler Installation af energibesparende belysning i samtlige kommunale bygninger Installation af anlæg og elektronisk udstyr med lavt energiforbrug i alle kommunale bygninger ved gradvis udskiftning af eksisterende anlæg og udstyr. Det nye kontor for miljøoplysning Ecosportello etableres for at forbedre kommunikationen og udvekslingen af oplysninger internt i kommunen samt mellem forbrugere og brugere i form af data og rådgivning vedrørende miljøspørgsmål, energibesparelser og bioarkitektur. Et nyt projekt vedrører et boligområde, som udelukkende opvarmes ved hjælp af et biomasseanlæg. Boligområdet omfatter fire sociale boligbyggerier med lejligheder, fire ejendomme med ejerlejligheder og en kommunal sportshal. Kommunen vil udarbejde et nyt tillæg til det kommunale bygningsregulativ for at fremme energi- og miljøbevidst arkitektur. Inden for rammerne for forandring af den energipolitiske lovgivning implementerer kommunen aktiviteter, der har til formål at fremme bioarkitektur, nye øko-byggeteknikker, integreret energistyring i bygningerne med overholdelse af kravene i den regionale og nationale lovgivning. For at reducere vandforbruget og fremme en mere bevidst brug af vandressourcerne har kommunen iværksat kampagner, der sigter mod at forbedre oplysningen af borgerne, samt aktiviteter vedrørende genbrug af brugsvand og opsamling af regnvand. Asti kommune har iværksat et cykelnetværksprojekt. På billedet ses personalet fra miljøforvaltningen i Asti kommune. Borgmesteren Giorgio Galvagno samt rådmanden for miljø og økologi Diego Zavattaro Kontakt Organisation: Asti kommune - Miljøforvaltningen Kontaktpersoner: Claudio Rabbione Web Site: Marina Parrinello Page 13

14 Bæredygtige energisamfund i Europa: Foggia (IT) MUSEC Foggia (IT): Fornyelse takket være de vedvarende energikilder Foggia er en mellemstor by i Syditalien med ca indbyggere. Byen har i flere henseender et stort potentiale. Byens økonomi er baseret på landbrug (fortrinsvis korn og tomater). Piazza Cavour torvet i Foggia CO2-udledninger på baggrund af sektorer Foggia kan blive et vigtigt centrum for udvikling af bæredygtig energiproduktion, idet den har to vigtige komponenter: vind og sol. Byen betragtes derfor som den rigtige kandidat til udviklingen af et bæredygtigt energisamfund. Introduktion af en effektiv styring af energipolitikken udgør midlet til opnåelse af de bedste energiformål. Mål Foggia er rig på mulighederne for bæredygtig energiproduktion. Samtidig har byen et behov for reduktion af energiforbruget. I løbet af de seneste 10 år ( ) er energiforbruget steget med 7 %, og udledningen af drivhusgasser (CO2) er steget med 15 %. Følgende sektorer har hovedansvaret for drivhusgasserne: Boligsektoren (34,5 %), industrien (34 %), transportsektoren (25 %) og landbruget (6 %). De væsentligste energibærere er elektricitet (40 %) og naturgas (31,5 %). 29 % stammer fra forbrænding af olieprodukter. Energiplanen for 2015 (baseret på basisåret 2005) opstiller følgende mål: Beboelsessektor: Reduktion af varmeforbruget svarende til 0,9 % sammenlignet med en BAU stigning på 10,9 % samt stigning i elektricitetsforbruget på 2,3 % sammenlignet med en BAU stigning svarende til 10,6 %. Servicesektor: Reduktion af elektricitetsforbruget på 8,4 % sammenlignet med en BAU stigning svarende til 1,6 %. Transport: Forøgelse af brændstofforbruget på 2,5 % sammenlignet med en BAU stigning svarende til 6,6 %. Solvarme: Reduktion af forbruget af primært fossile brændstoffer på ca MWh pr. år. Solcelleenergi: Produktion af elektricitet svarende til ca MWh. Page 14

15 Bæredygtige energisamfund i Europa: Foggia (IT) Strategi Følgende retningslinjer foreslås til forbedring af den nuværende energisituation: Øget effektivitet i forbindelse med brug af energi Innovation i forbindelse med brug og omdannelse af fossile brændstoffer Effektiv introduktion af den bæredygtige energiform. I forbindelse med planlægning og udførelse af projektet er en række lokale partnere blevet kontaktet og inddraget. Foggia kommunes strategi har nær tilknytning til de generelle retningslinjer fra PEAR (den regionale miljø- og energiplan); dvs. en forbedring af livskvaliteten takket være bæredygtig brug af energikilderne. Hovedformålet er at introducere og øge brugen af vedvarende energi i hverdagen, i husstandene, i industrien og i offentlige bygninger. En del af strategien bygger på, at borgerne skal gøres bevidste om vigtigheden af brugen af vedvarende energier for at beskytte vores miljø. Endvidere bygger strategien på tilvejebringelse af finansielle tilskud til virksomheder og borgere, som beslutter sig for at anvende disse nye energiformer. Aktiviteter Incoronata klosteret Foggia promotes significant projects with the purpose to show its citizens all the applications of renewable energy. Some of these projects are: Installation of photovoltaic panels in 18 schools of Foggia; Organizations of events like the Ecologic Sundays for citizens; Realization of projects for introducing photovoltaic panels in a Regional Park close to the city. Photovoltaic panels in 18 schools of Foggia Since the first months of 2006, the municipality of Foggia had began to install photovoltaic panels in some schools of the city. Each photovoltaic system has a total power of 308 kwp, and covers about 20 % of the needs of each building, with economic and environmental advantages. The choice to apply this project in the schools, was one of the ways to spread and communicate to children, teenagers and their teachers, the real possibility of applying clean energy in everyday life. Ecological Sundays In Summer and the first Autumn months, Foggia organizes an important event, where the first and only rule is. To leave own car at home. These events give the opportunity to speak about the respect of the planet, the importance of reducing energy consumes and to introduce renewable sources. These initiatives are the way to open a direct dialogue with the population. Photovoltaic panels in the Regional Park The project about the introduction of photovoltaic panels in the Service Centre of the 'Incoronata Wood' Regional Park, includes another event about sustainable mobility inside the parks, through the 'free mountainbikes hire service'. Grøn søndag Kontakt Organisation: Foggia kommune - Miljøforvaltningen Kontaktperson: Michele Lauriola Website: Page 15

16 Bæredygtige energisamfund i Europa: Ravenna (IT) Ravenna (IT) - en energibæredygtig by Ravenna kommune dækker et areal på 654,88 km² og har ca indbyggere. Kommunen ligger i den nordøstlige del af regionen Emilia Romagna. Ravenna er et vigtigt centrum for landbrug og industri (herunder byens kemi-, energi- og metalproduktion), og havnen i Ravenna er i dag en af Italiens største havne for stykgods. Ravenna er også berømt for byens kultur- og kunstskatte (Dante Alighieris gravsted, Theoderiks mausoleum, S. Vitale basilikaen) og for naturområderne i Podelta parken. Bæredygtige energisamfund i Europa: Ravenna (IT) Energiforbrug på baggrund af sektorer Mål Fra 1998 til 2004 er der sket en stigning i energiforbruget i samtlige hovedsektorer. Stigningen skyldes fortrinsvis væksten i produktionssektoren. Ravennas samlede slutenergiforbrug svarer til et gennemsnitsniveau på toe (mere end kwh pr. indbygger om året) baseret på Energiforsyningen afhænger næsten 100 % af fossile brændstoffer. Hovedforbrugerne er industrielle aktiviteter (48,5 %), efterfulgt af husstande (23 %) og transport (19 %). Servicesektoren tegner sig for 10 % af forbruget. Lokal bæredygtig energipolitik befinder sig på et startniveau. Det forventede business as usual-scenarium om 10 år gør et stort indtryk med stigninger på 26 % med hensyn til transport, 15 % i servicesektoren og 3 % i beboelsessektoren. Ravennas SEC mål er afledt af målsætningerne i den Energi- og miljøplan, som er blevet godkendt af kommunalbestyrelsen. En handlingspakke skal reducere energiforbruget i Ravennas transportsektor med 24 % i forhold til de aktuelle værdier. Netop transportsektorens forbrug opfattes som det mest kritiske, idet der er en tendens til en markant forøgelse. Halvdelen af denne besparelse ventes at komme fra allerede planlagte foranstaltninger. Strategi SEC strategien (Ravennas kommunale energiplan) fastlægger de optimale indsatsområder og redskaber med henblik på udvikling af et effektivt og bæredygtigt lokalt energisystem langs med følgende tre linjer: Ravennas SEC mål 1. Energieffektivitet og vedvarende energikilder i den offentlige sektor a. Implementering af et dynamisk styrings- og overvågningssystem for de offentlige bygninger b. Foretagelse af energikontroller for samtlige bygninger og introduktion af energimærkning c. Investering i energieffektivitet (udskiftning af kedler, udskiftning af Page 16

17 Bæredygtige energisamfund i Europa: Ravenna (IT) vinduer, isolering osv.) og vedvarende energikilder d. Fjernvarmeproduktion i lille målestok til offentlige bygninger og skoler e. Grønne offentlige indkøb (eksempelvis køb af grøn elektricitet) f. Udskiftning af den offentlige vognpark med køretøjer med begræn- set miljøpåvirkning g. Forbedring af energieffektivitet med hensyn til gade- og vejbelysning 2. Lokalt planlægnings- og bevillingssystem a. Introduktion af bindende kriterier og andre incitamenter vedrørende energieffektivitet og vedvarende energikilder i lokalplanen b. Grønt bælte omkring byen: Kommunen vil gøre større dele af det grønne bælte tilgængelige for installation af vedvarende energikilder. c. Foranstaltninger til reduktion af energiforbruget i transportsektoren, forbedring af offentlig transport, introduktion af innovative transportmidler (samkørselsordning, bildeling, kollektiv taxi), udvidelse af områderne for begrænset færdsel samt omlægning fra vejtransport til togtransport. Ravennas grønne bælte 3.Aktiviteter vedrørende koordinering, kampagne og udbredelse a. Udvidelse af gåbus-projektet til at omfatte yderligere to skoler b. Kampagnen Liberiamo l aria : Støtteprogram til fremme af rene køretøjer c. Fremme af ISO-EMAS certificering vedrørende kemi- og energiproduktion d. Oplysningskampagne/opmærksomhedsskabende kampagne. Aktiviteter Aktiviteterne er blevet fastlagt i det årlige program, som netop er blevet godkendt af kommunalbestyrelsen. De vigtigste aktiviteter er: Implementering af et dynamisk styrings- og overvågningssystem for de offentlige bygninger Foretagelse af energikontroller for samtlige bygninger og introduktion af energimærkning Introduktion af specifikke bindende kriterier og incitamenter vedrørende bygningernes energimæssige ydeevne, energibesparelser og vedvarende energikilder inden for det lokale planlægnings- og bevillingssystem Projektet Un Mare di Qualità 2008 : Forbedring af kvaliteten og økokompatibiliteten for de lokale badesteder Projekt GATRE: Projektet sigter mod lokalt at etablere en indkøbsgruppe for energieffektivitet og vedvarende teknologier med lokale ESCO-virksomheder eller andre virksomheder Introduktion af specifikke bindende kriterier og incitamenter vedrørende bygningernes energimæssige ydeevne, energibesparelser og vedvarende energikilder inden for det lokale planlægnings- og bevillingssystem (RUE, POC). Kontakt Organisation: Ravenna kommune Kontaktperson: Angela Vistoli Website: Page 17

18 Bæredygtige energisamfund i Europa: Breda (NL) Gensidig gevinst for Breda kommune (NL) og frontløbere Breda har en stærk tradition i interaktiv politisk beslutningstagning. Den grundlæggende regel for alle politiske dokumenter fra miljøforvaltningen har altid været at samarbejde med lokale aktører og at give hver partner sit eget ansvarsområde. Udvalget Platform Duurzaam Breda (bæredygtig Breda) blev grundlagt for at intensivere samarbejdet med lokale aktører i forbindelse med miljøpolitisk beslutningstagning. Dette udvalg har anmodet kommunen om dannelse af et strukturelt samarbejde med lokale aktører inden for klimapolitik. Bredase Energieraad (energiråd) har fungeret siden Alle medlemmer af Bredase Energieraad betragtes som frontløbere inden for den respektive industrisektor. Visionen for Bredase Energieraad er, at denne frontløber motiverer de øvrige til at stræbe efter højere mål og til at lære af hinandens erfaringer. Det er ikke altid kommunen, der skal have denne rolle. Kommunen er naturligvis et forbillede! Bredas viceborgmester Wilbert Willems Breda sigter mod at være CO2-neutral i 2044 Bredase Energieraad vil handle og ikke blot sidde med ved forhandlingsbordet. Rådet sigter mod kombination af fælles interesser, netværker og budgetter samt igangsætning af aktiviteter. Mål I 2008 fastlagde man energisituationen for 1990, 2006 og 2015 (uændret klimapolitik). CO2-udledningen er vist i nedenstående figur. CO2-udledningen er steget siden Udledningen ville have været meget højere i 2006, hvis Breda kommune ikke havde iværksat en række klimamæssige foranstaltninger. Indtil videre har de klimamæssige foranstaltninger fundet sted i forbindelse med opførelse af bygninger. Mange nye boligområder er blevet opført med højere energimål end de, der er fastsat i lovgivningen. I Bredas langsigtede miljøpolitiske rapport Milieuvisie 2015 har kommunen fastslået, at Breda sigter mod at blive energineutral. I SEC strategien specificeres dette som CO2-neutral: I et gennemsnitsår vil Bredas CO2-udledning netto ikke være mere end nul. For at nå denne målsætning har Breda beskrevet de mulige klimamæssige foranstaltninger samt foranstaltningernes mulige reduktion af CO2-udledningen. Disse foranstaltninger kan gøre Breda CO2-neutral i Strategi Page 18 Bredas klimapolitik har følgende prioritetsområder:bæredygtig lokal udvikling Bæredygtig lokal styring Bæredygtig energiproduktion

19 Bæredygtige energisamfund i Europa: Breda (NL) Bæredygtig mobilitet Lavenergibygninger Bæredygtigt landbrug Tilpasning til klimaændringer. Breda har opstillet målsætninger for 2044, 2020 og For at nå disse målsætninger benytter Breda tretrinsmodellen Trias Energetica: 1. Energibesparelse 2. Vedvarende energi 3. Energieffektivitet. Grote Markt - den centrale plads i Breda Breda kommune mener, at kompensation er en fjerde og sidste mulighed for reduktion af CO2-udledningen. Dette indebærer både skovtilplantning og CO2-kreditter. Breda kommune lægger stor vægt på muligheder for samarbejde såsom Bredase Energieraad og institutioner med hensyn til andre emner end klimaændringer (herunder luftkvalitet, boliger, sundhed osv.). Energirådet har spillet en vigtig rolle i basisvurderingen og opstillingen af mål. Ved udarbejdelsen af oversigten over mulige foranstaltninger har Breda kommune interviewet en lang række organisationer og arrangeret to workshops med lokale aktører. Ved hjælp af annoncer og artikler i aviser og blade samt anmodning til folk om at deltage i skabelsen af en mere intensiv klimapolitik har Breda kommune bestræbt sig på optimalt samarbejde med de lokale interessentgrupper. De kan udgøre en hjælp for kommunen ved at sprede rygtet om klimamæssige foranstaltninger til deres respektive kolleger, som ikke er nær så langt fremme i overvejelserne. Dette er et af hovedprincipperne bag klimapolitikkens kommunikationsstrategi: Kommunen er afhængig af mellemmænd for at kunne overbevise andre. Det er vigtigt, at budskabet kommer fra en afsender, som modtageren har tiltro til. Aktiviteter Breda har udarbejdet en oversigt over mulige klimamæssige foranstaltninger. Her følger en række eksempler på projekter, som allerede er blevet implementeret: Bæredygtig fjernvarme: Breda kommune og fjernvarmeselskabet er i færd med at undersøge mulighederne for at gøre fjernvarmen i Breda (endnu mere) bæredygtig. Grønne tage: Breda kommune vil tilskynde til brug af grønne tage for at indfange CO2, øge bygningernes isoleringsevne, forbedre vandlagringen og øge vegetationen i byen. Andre drivhusgasser end CO2: Breda kommune udvider styrkelsen af miljølovgivningen således, at virksomheder iværksætter foranstaltninger med hensyn til drivhusgasser såsom metan og CFCgasser. Plan vedrørende brug af undergrunden: Som et resultat af problemerne vedrørende modstridende krav med hensyn til varmelagring i undergrunden er Breda kommune nu i færd med udarbejdelse af en plan vedrørende fordeling af kravene. Eventen Ugen for fremskridt 2008 om bæredygtig mobilitet. Breda s SEC strategi Kontakt Organisation: Breda kommune Kontaktperson: Paul Paree Website: Page 19

20 MUSEC projekt Projektpartnere Ambiente Italia srl Foggia kommune Asti kommune Ravenna kommune Breda kommune Ecofys B.V. Dobrich kommune DLAEM - Dobrich Local Agency for Energy Management Solites - Steinbeis Forsknings- og udviklingscenter for solvarmesystemer og bæredygtige varmeenergisystemer Stadtwerke Crailsheim GmbH Kuben Byfornyelse Danmark A/S European Green cities ApS Projektledelse Italian Local Agenda 21 Association c/o Province of Modena T /350 Viale Martiri della Libertà 34 F Modena, Italy E. Få fl ere oplysninger på: Flere oplysninger om de bæredygtige energisamfund og om IEE programmet og Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation (EACI) fås på: MUSEC er offi ciel partner i Sustainable Energy Europe kampagnen. Kolofon Redigering Thomas Pauschinger Solites - Steinbeis Forsknings- og udviklings- T scenter for solvarmesystemer og bæredygtige E. varmeenergisystemer W. Nobelstraße 15, Stuttgart, Germany Ansvarsfraskrivelse Denne udgivelse er et samlet initiativ fra deltagerne i EU-projektet Multiplying Sustainable Energy Communities (MUSEC) - A Blueprint for Actions. MUSEC samfinansieres af Europa-kommissionen gennem Intelligent Energy Europe programmet (IEE). Forfatterne alene bærer ansvaret for oplysningerne i denne udgivelse. Udgivelsen repræsenterer ikke EU s holdning. Europa-kommissionen er ikke ansvarlig for brugen af oplysningerne i denne udgivelse. Page 20 Tekstbidrag fra Daniela Milkova (Dobrich kommune) Jakob Klint, Mette Fabricius Madsen (Kuben) Eva Reu (Stadtwerke Crailsheim) Marcello Antinucci (Coordinamento AGENDE 21 Locali Italiane) Chiara Lazzari, Rodolfo Pasinetti (Ambiente Italia) Claudio Rabbione, Marina Parrinello, Simona Povigna (Asti kommune) Michele Lauriola, Nunzia Capolongo (Foggia kommune) Angela Vistoli, Silvia Ulazzi (Ravenna kommune) Paul Paree, Barbet Hendriks-Punt (Breda kommune) Layout Markus Unterberger (Solites) Billedkilder aboutpixel.de / Nebelwerk schachspieler aboutpixel.de / Der richtige Weg: Solarstromerzeugung 2008 stormpic Stuttgart, December 2008

BÆREDYGTIG BYUDVIKLING

BÆREDYGTIG BYUDVIKLING Multiplying Sustainable Energy Communities BÆREDYGTIG BYUDVIKLING STRATEGI-MANUAL Denne strategirapport er tænkt som et praktisk arbejdsredskab henvendt til personer, som er beskæftiget med udvikle en

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Klimaudfordringen globalt og nationalt Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

KLIMAINDSATSEN 2015 2016

KLIMAINDSATSEN 2015 2016 KLIMAINDSATSEN 2015 2016 AARHUS BYRÅD HAR BESLUTTET Aarhus Byråd: Klimaplaner 2007 Aarhus CO2-neutral i 2030 2008 Klimaplan 2009 2009 CO2 og Aarhus Kommune som virksomhed 2010 Klimaplan 2010-2011 CO2 og

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

PRIMES [4] Strategisk implementering af GPP

PRIMES [4] Strategisk implementering af GPP PRIMES [4] Strategisk implementering af GPP Præsenteret af (Indsæt eget logo) Bæredygtige offentlige udbud er den vigtigste foranstaltning for lande der ønsker at opnå en grøn økonomi. Achim Steiner, UNEP-Director

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

SOLENERGI I STORE EU PROJEKTER MED DANSK DELTAGELSE

SOLENERGI I STORE EU PROJEKTER MED DANSK DELTAGELSE Temamøde M2844 i DANVAK SOLENERGI: Teknologisk institut, Grekersensvej, 2630 Taastrup, Indgang 2 30 April 2008 SOLENERGI I STORE EU PROJEKTER MED DANSK DELTAGELSE Henrik Steffensen Rambøll 1 1 Hvad er

Læs mere

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr Smart Energy Campaign cosmo flash_flickr Hvad er SMERGY En europæisk EU-støttet energikampagne for 18-29 årige Danmark: Cirka 0,7 millioner personer - 12 % af befolkningen. I studiebyerne Århus og København

Læs mere

Urban Efficiency. Bæredygtighedschef Flemming Lynge Nielsen

Urban Efficiency. Bæredygtighedschef Flemming Lynge Nielsen Urban Efficiency Bæredygtighedschef Flemming Lynge Nielsen 1 Public Affairs & Sustainability 26. October 2016 Virkeligheden 40% 75-90% af vore bygninger vil stadig være i brug i 2050 250.000 Den daglige

Læs mere

Overordnede formål med innovationsnetværk:

Overordnede formål med innovationsnetværk: De danske innovationsnetværk og partnerskaber hjælper virksomheder med at gøre en unik idé til et konkurrencedygtigt produkt eller serviceydelse. Overordnede formål med innovationsnetværk: 1. At styrke

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Borgmesterpagten for klima & energi

Borgmesterpagten for klima & energi Borgmesterpagten for klima & energi DA En unik bottom-upbevægelse Borgmesterpagten for klima og energi samler lokale og regionale myndigheder, som frivilligt har forpligtet sig til at gennemføre EU s klima-

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere

ENERGIPLAN På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern. Strategisk indsats Grøn drift og udvikling

ENERGIPLAN På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern. Strategisk indsats Grøn drift og udvikling ENERGIPLAN 2025 På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern Strategisk indsats Grøn drift og udvikling Oktober 2015 1 Grøn drift og udvikling Energiplan 2025 Region Hovedstadens målsætning er at

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Sustainable Energy Communities in Historic Urban Areas

Sustainable Energy Communities in Historic Urban Areas DANSK UDGAVE SECHURBA projektets overordnede mål er at få sat bæredygtige energitiltag i historiske bygninger og områder på dagsorden i de kommende energipolitikker og lokale udviklingsprogrammer. Dette

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Klimastrategi for Hovedstadsregionen Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Sig farvel til dit oliefyr - gratis informationsaften på Toldkammeret

Sig farvel til dit oliefyr - gratis informationsaften på Toldkammeret Sig farvel til dit oliefyr - gratis informationsaften på Toldkammeret Personlig information: 1. Køn: mand kvinde 1.1 Hvad er dit fødselsår? 1.2 Hvornår flyttede du til Helsingør? 1.3 Hvad er din nationalitet?

Læs mere

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Indledning [Præsentation af dig selv + tak for invitationen]

Indledning [Præsentation af dig selv + tak for invitationen] Tale af Henning Jensen Ref. Oci Side 1/7 Anledning Regionsudvalgets seminar om bæredygtig energi Dato 22. oktober 2010 Sted Regione Autonoma Della Sardegna, Cagliari Kl. 9:10 Titel Kommunerne er klar til

Læs mere

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk

Læs mere

Energibesparelser i eksisterende bygninger

Energibesparelser i eksisterende bygninger Energibesparelser i eksisterende bygninger Økonomisk støtte, mærkningsordninger mv. Chefkonsulent Peter Bach LavEByg konference den 22. april 2009 Langsigtet mål Langsigtede mål at Danmark skal være 100

Læs mere

Grøn omstilling med erhvervslivet

Grøn omstilling med erhvervslivet Aarhus Kommune Klimatilpasning Grøn omstilling med erhvervslivet CLAUS NICKELSEN Indhold 1. Vand og vækst i 1990 erne 2. Et nyt mindset 3. Offentligt - privat samarbejde 4. Universitetet 5. Kommunale samarbejder

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

Energieffektivitet og grøn vækst: sådan bidrager Danfoss

Energieffektivitet og grøn vækst: sådan bidrager Danfoss Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 346 Offentligt MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Energieffektivitet og grøn vækst: sådan bidrager Danfoss Kim Christensen President Danfoss Heating

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16. Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Årlig statusrapport 2015

Årlig statusrapport 2015 Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik

Læs mere

Caverion Energi og miljø

Caverion Energi og miljø Energi og miljø Kompetencer i afdelingen (Bent Ole Jonsen) Markedsschef Energi og Miljø Afdelingschef Atea IT Building System. Direktør Solar A/S, afdelingen Klima og Energi Tidligere resultater og arbejdsområder:

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at

Læs mere

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen

Læs mere

INVITATION TIL SUMMER SCHOOL 2015

INVITATION TIL SUMMER SCHOOL 2015 INVITATION TIL SUMMER SCHOOL 2015 - For beslutningstagere i energi- og transportsektoren DATO: 19-20 August STED: Comwell Sorø inviteres til Energifondens Summer School fordi du er Du blandt dem, der har

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 28 Teknologiudviklingsprogrammet

Læs mere

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Omstillingen til vedvarende energi er vor generations største, kollektive, globale udfordring. Og der er ingen

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 21.9.2005 B6-0509/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Hannes Swoboda,

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

DEN ENKLE VEJ TIL LAVE ENERGI- OMKOSTNINGER 10 GODE RÅD TIL AT FINDE DEN BEDSTE ENERGILØSNING

DEN ENKLE VEJ TIL LAVE ENERGI- OMKOSTNINGER 10 GODE RÅD TIL AT FINDE DEN BEDSTE ENERGILØSNING DEN ENKLE VEJ TIL LAVE ENERGI- OMKOSTNINGER 10 GODE RÅD TIL AT FINDE DEN BEDSTE ENERGILØSNING www.sonnenkraft.dk 1 DE 10 TRIN TIL ET LAVT ENERGIFORBRUG FOKUSER PÅ DE STØRSTE ENERGIUDGIFTER Jo større energiudgifter

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development

Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development 3 13. november 2011 4 13. november 2011 Først byplanlægning så SMART implementering» Udfordringerne

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere