Rigsråd Niels Clementsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rigsråd Niels Clementsen"

Transkript

1 /06/11 11:59 Side 109 Rigsråd Niels Clementsen kongens forlængede arm af Claus C. Madsen I artiklen fortælles om en kongelig skriver, som i slutningen af 1400-tallet og i begyndelsen af 1500-tallet opnåede kongens tillid og bevågenhed i en grad, så han avancerede til rigsråd og kongelig lensmand. Udover at varetage kronens interesser i forskellige sammenhænge, opbyggede den foretagsomme Niels Clementsen en betydelig privat formue med økonomiske interesser i bl.a. Thy og Hanherred. Af ukendte årsager blev formuen dog delvist inddraget af kronen efter hans død i Som en passende afslutning på renæssanceåret 2006 er det nærliggende at kaste et blik på den tilstødende senmiddelalder, nærmere bestemt tiden omkring år 1500, hvor den danske kongemagt, den katolske kirke og godsejeradelen kæmpede om magten i det danske samfund. I denne brydningstid kom en politisk komet til syne, personificeret i den gådefulde, jyske lensmand Niels Clementsen. Han blev på mange måder eksponent for sin samtid, og i det følgende skal der gøres et forsøg på at belyse hans livsbane med særligt henblik på hans forbindelse til Thy og Hanherred. Danmark var i senmiddelalderen et samfund i opbrud præget af renæssancen, som allerede på dette tidspunkt var brudt igennem i Vesteuropa. Renæssancen defineres som genfødslen af antikkens viden og kunst. Med dette fulgte erkendelsen af menneskeåndens frihed og selvstændighed overfor gejstlige og lensherrers tyranni. Denne individualisme kom især til udtryk i handelsborgerstanden, hvor voksende selvværd kombineret med en øget handel i Europa fik indflydelse på den politiske udvikling i Danmark. På samme tid udviklede mange vesteuropæiske kongedømmer sig i retning mod arve- lige, centraliserede territorialstater direkte under en konges ledelse. Med dette fulgte en mere effektiv og stærkere centralmagt, hvor kongemagten søgte at frigøre sig fra det gamle feudalsystem med en magtfuld højadel. 1 Den politiske magtkamp Netop disse beskrevne forhold gør sig gældende under kong Hans ( ) og især kong Chr. d. 2. ( ). Den politiske magtkamp kom især til udtryk indenfor lensvæsenet, hvor de kongelige slotte og borge udgjorde støttepunkter for rigets forsvar og kronens skatteopkrævning. På disse borge havde kongen hidtil været tvunget til at placere højadelige lensmænd fra gruppen af magtfulde storgodsejere. Men de senmiddelalderlige konger havde dog delvis held til at indsætte mænd fra den mindre betydningsfulde lavadel. Magtkampen gav sig ligeledes udslag i kongemagtens forsøg på at forbedre sit forhold til borgerskabet i købstæderne. Allerede under kong Chr. d. 1. ( ) blev der udgivet en mængde købstadsbestemte handelslove, som bl.a. udvidede disse byers handelszoner. Baggrunden for disse tiltag var, at der fra

2 /06/11 11:59 Side 110 Nordvesteuropa var en øget efterspørgsel på danske landbrugsprodukter. Nederlandske og tyske købmænd gæstede hyppigere end sædvanligt Danmark og opkøbte her kvæg og kødprodukter direkte hos bønder og godsejere udenom købstædernes købmænd. 2 De adelige godsejere havde et gammelt privilegium, som gav dem ret til at handle med godsets produktion uden toldafgift. Dette udnyttede de, da afsætningsmulighederne steg, og opkøbte alt, hvad de kunne hos bønderne. Desuden oprettede mange godsejere enten fast handelsforbindelse med de udenlandske købmænd eller eksporterede på egne skibe godsets produkter til udlandet. Denne eksporthandel udnyttede adelen også til at opkøbe varer i udlandet og sælge disse på hjemmemarkedet med fortjeneste. Godsejernes egenhandel truede selvsagt det danske købmandsborgerskabs næringsliv, og interessekonflikten skærpedes i løbet af tallet. Borgerskabet klagede til kongen, som i striden havde en klar interesse i at sikre borgerskabets handelsindtægter, idet kronen oppebar told og skatteindtægter fra købstædernes lovsikrede markedshandel. Kong Chr. d. 1. måtte nødvendigvis gribe ind, hvilket skete første gang med»forordning til Nørrejylland af 1. sept «3 Udover flere handelsregulerende paragraffer slog loven fast, at adelen kun måtte købe hos bønderne til eget behov, men ikke i handelsøjemed. Adelens hævdvundne ret til at handle rørtes der ikke ved. At problemet ikke kun har været et jysk fænomen, kan man iagttage i den landsomfattende»forordning om købmandskab mellem danske og tyske,«som kong Chr. udstedte 1. sept En tilsyneladende effekt fra den jyske lovgivning kan spores i den nye lovtekst, idet ingen, ej heller adelen, måtte opkøbe eller handle på landet undtagen til eget»bord og gods behov.«4 Hermed var rammen lagt for adelig handel, selv om definitionen på en godsejers behov har været temmelig vanskelig at fastlægge. Loven har dermed været nem at omgå, hvilket har forringet dens værdi betydeligt. Under kong Hans blev der ikke gjort forsøg på at gennemføre drastiske lovændringer på handelsområdet, udover at kongen i sin forordning om købmandskab fra 1491 fandt det nødvendigt at gentage kong Chr. s skelsættende regel om adelsgårdens behov. Kongens betroede mand I det beskrevne tidsrum har vi kunnet iagttage en langsom ændring af Danmarks handels og indenrigspolitiske forhold. Disse tendenser finder vi manifesteret i kongens skriver Niels Clementsen ( cit: N. C.). Netop i foråret 1491 har han fået kongens ordre til at bringe orden i kronens fiskeri ved Sebbersund. Det ved vi igennem et brev fra kongen sendt d. 17. maj til lensmanden på Ålborghus, Mourits Nielsen Gyldenstjerne. 5 Denne blev pålagt at hjælpe N. C. til at få erstatning af de, som havde borttaget garn, sat i Sebbersund på kronens vegne. Hvorfor kongen ikke lod N. C. ordne den sag alene skyldtes måske, at kongen for det første ikke ville gå udenom den højadelige Mourits Gyldenstjerne til Aagaard i Hanherred. Gyldenstjerne-familien ejede jord på begge sider af Limfjorden og var derfor en magtfaktor i Nordjylland. For det andet satte kongen N. C. på opgaven, fordi kongen tilsyneladende stolede mere på sin skriver end på Gyldenstjerne. Som kongens betroede mand steg N. C. s status betragteligt de følgende år. Det tidligste skriftlige bevis på N. C. s eksistens er fra Viborg Landsting Her er han overraskende meddommer i en retssag ang. værgemål. Ligeså overraskende er, at han på dokumentet er benævnt væbner på lige fod med

3 /06/11 11:59 Side 111 Tyge Jensen Seefeld og Peder Bilde. Væbnertitlen angiver, at han tilhørte den samfundsklasse, man efter reformationen kalder adelstanden. I de skriftlige kilder benævnes N. C. ikke altid ved væbnertitlen. Det har givet anledning til uenighed blandt historikere ang. hans standsmæssige placering. Usikkerheden begrunder sig i den manglende viden om hans hjemstavn og forældres slægt, hvilket kan skyldes, at hans godsejendom og papirer blev beslaglagt af kronen straks efter hans død i Det er dog ikke umuligt, at N. C. havde adelige aner via en ukendt storbondeslægt. Våbenskjoldets heraldiske udseende i hans segl antyder faktisk familiære forbindelser til adelsslægterne Due og Rosenkrantz. Mere eller mindre kendte grene af Duefamilien var i 1400-tallet repræsenteret i Thy og på Mors. 7 Mikkel Due sad 1455 på det lille gods Torp (Nørtorp) tæt ved Hanstholm. 8 Dette pantsatte hans barnebarn Mikkel Due til N. C Heller ikke til Rosenkrantzslægten synes at være sikre spor, selv om et gammelt sagn nævner Otte Nielsen Rosenkrantz (død 1475) som mulig far til N. C. 10 En indikator for slægtskab eller venskab mellem personer i middelalderen var, at disse ofte beseglede og underskrev dokumenter for hinanden. Hvis man kan anvende denne regel som retningsgivende, synes et muligt forhold at være til stede mellem N. C. og Erik Ottesen Rosenkrantz (død 1503), som N. C. ofte besegler med. Erik var søn af Otte N. Rosen- krantz, rigsråd og nævnes i et ældre skrift som»værende en fader for Danmark.«11 En teoretisk mulighed kunne være, at Erik også kan have været far til N. C. eller måske mere sandsynligt morfar til N. C. Erik havde mange børn, og en ukendt datter kan have været indgift i familien Clementsen. En skriftlig overlevering fra det 16. årh. oplyser, at N. C. blev adlet af kong Hans. 12 Hvornår dette er sket, vides ikke, men uden et adelskab havde det næppe været muligt for N. C. at nå de samfundsposter, hans karriere gav ham. Det er især N. C. s juridiske indsigt, der banede vejen for ham, og det er på de jyske retterting og landsting, man ser ham agere de følgende år. Niels Clementsen i Limfjordslandet Limfjordslandet var ikke ukendt for N. C. Den 4. juli 1499 befandt han sig i Lemvig for at stadfæste et bødekrav fra kronen på 100 danske mark over for Clement Thygesen, som dermed købte sig fri fra en dom på fredløshed. Som en slags advokatbistand inkasserede N. C. 20 mark samt et stykke grønt leidisk klæde fra den nederlandske by Leiden. 13 Udenlandske klædestoffer blev ofte brugt som betalingsmiddel i Danmark, og N. C. har med stor sandsynlighed også selv importeret klæde. Det antydes af hans efterladte regnskabsbog, som strækker sig over perioden Adelsvåben for slægterne Clementsen, Rosenkrantz og Due

4 /06/11 11:59 Side 112 Ligsten i Hornslet Kirke over Erik Ottesen Rosenkrantz og hustru Af bogen fremgår, at han har ejet et eller flere skibe, som sejlede til Nederlandene og England. 14 N. C. s regnskabsbog afslører, at han var en foretagsom handelsmand, som handlede med snart sagt alt og alle. Regnskabet er topografisk inddelt og viser handelsvirksomhed i 35 jyske herreder. 15 Desværre rækker regnskabet kun til Sydthy, men man må på baggrund af hans forbindelser til Thy formode, at han har haft flere regnskabsbøger, som siden er gået tabt. Heldigvis øges kildematerialet omkring århundredskiftet, og 1501 får vi et bevis på, at N. C. er en pengestærk person. Den 25. juni måtte lensmanden på Ørum Slot (Hassing herred), Ebbe Strangesen, underskrive et gældsbrev til N. C. på 72 rinske gylden, 25 danske mark samt 3 stykker sort leidisk klæde. Denne anseelige gæld forpligtede Ebbe sig til at betale inden Mikkelsdag (29. sept.). 16 Ebbe tilhørte slægten Bild, som havde gods i Thy, og i generationer havde haft Ørum i len af kronen. Ebbe døde 1508, hvorefter der hersker usikkerhed omkring lensmændenes navne. En ældre kilde angiver N. C. som lensmand, hvilket han muligvis kan have været i en overgangsperiode. 17 N. C. var nemlig blevet kongens forlængede arm, som d. 29. aug meddelte enkefrue Margrethe på Aagaard (Hanherred), at kongen ville være på Aagaard d. 10. okt. og derfor anmodede hende om at skaffe kongen husly samt staldrum til 300 heste. Fru Margrethe havde efter sin afdøde mand, Mourits Gyldenstjerne, midlertidigt overtaget Hanherred i forlening, og hun forpligtede sig dermed til at holde kongen med mad og øl og hestene med foder. 18 På baggrund af de nævnte datoer må vi konstatere, at kongens kancelli var i stand til at langtidsplanlægge, idet kongen ganske rigtigt var til stede på rettertinget i Thisted d. 9. okt. 19 Tinget afgjorde under vejledning af den nyudnævnte rigsråd N. C., at biskop Niels Stygge Rosenkrantz af Børglum måtte overtage Hanherred i len efter Mourits Gyldenstjerne. Rigsråd og lensmand For N. C. var 1505 et betydningsfuldt år. Samtidig med udnævnelsen til rigsråd blev han lensmand på Kalø Slot på Djursland, og sidst på året ser vi ham tituleret landsdommer i Jylland. I denne skikkelse modtog N. C. et gældsbrev på byg, smør, får og lam ect., som vel

5 /06/11 11:59 Side 113 Christian 2. o malet af den flamske kunstner Michiel Zittos eller Michel Sittow, der var sendt til Danmark for at male et portræt af den dengang 34-årige konge til hans unge trolovede, prinsesse Isabella, der i Danmark kom til at hedde Elisabeth. Det er det ældste og tillige det bedste portræt vi ejer af denne mærkelige, begavede, men splittede mand. Statens Museum for Kunst. Danmarks Historie, bd. 5. byrdig mand Mikkel Høg til Lyngholm (Hassing herred) skyldte ham. 20 De nævnte landbrugsvarer hidrørte enten fra N. C. s naturalieindkomster eller fra egen godsproduktion. Fra hans regnskabsbog ved vi, at han havde oplagret byg på Jegindø i vinteren , men man har ikke bevis på, om N. C. havde godsejendom i Refs herred. Området var dog ikke

6 /06/11 11:59 Side 114 ukendt for N. C., idet lensmanden på Hindsels, Jep Juel, skyldte landsdommeren først 60 mark og siden 30 rinske gylden. 22 Gælden steg yderligere, da han 1510 sendte sin datter, jomfru Karine, til N. C. efter 60 mark på dennes hovedgård Blæsbjerg ved Holstebro. 23 Mange jyske adelsmænd lånte penge eller pantsatte godsejendom til N. C., og i flere tilfælde var der virkelig tale om gældsætning. Eksempelvis solgte eller pantsatte nogle af børnene efter Erik Løvenbalk ud af arvegodset Aunsbjerg (Lysgård herred). I den anledning klagede den ene datter, Gertrud, skriftligt til Fru Margrethe Gyldenstjerne og bad fruen hjælpe sin broder Gert på andre tanker, da hun nødigt så gården på fremmede hænder. Gertrud klagede desuden over sin søster Karen og dennes mand Henning Kirt, som synes at have påvirket salget. 24 Henning Kirt og dennes forfædre ejede i generationer herregården Ullerup i Hillerslev herred. Henning og N. C. har åbenbart kendt hinanden, idet det senere viser sig, at Henning havde en gæld stående hos N. C. 25 Kong Hans døde d. 20. feb i Ålborg. I forbindelse med tronoverdragelsen til Chr. d. 2. søgte rigsrådet at tvinge kongen til at fratage N. C. dennes embeder som rigsråd, landsdommer og lensmand. Den officielle begrundelse var, at den gejstlige og højadelige del af rigsrådet ikke kunne tolerere en person af uadelig byrd på landets højeste embeder. 26 Dermed søgte adelen at udelukke borgerligt fødte fra egen stand og samtidigt sikre egen magtposition overfor kronen. Desuden havde den kongetro N. C. næppe været populær i de tilfælde, hvor han som landsdommer havde fradømt adelen oprindeligt krongods tilbage til kongen. N. C. var selvsagt guld værd for Chr. d. 2., som lod hånt om rigsrådet og i foråret 1514 udnævnte ham til lensmand over 3 vestjyske herreder. 26 N. C. s økonomiske evner og forretnings- sans gjorde ham i stand til at opkøbe en mængde jordegods. Med sine likvide midler erhvervede han hovedgårdene Aunsbjerg, Blæsbjerg og Restrup (Rinds herred). Desuden har han haft mere end 200 bondegårde samt et stenhus i Viborg og en bygård i Ringkøbing. 28 N. C. s hus i Viborg synes at være centrum for hans handelsaktivitet. Herfra deltog også N. C. i den voksende okse og hestehandel med salg enten direkte til udlandet eller til danske og tyske købmænd. 29 Handelsrestriktioner Den hastigt omsiggribende kvægeksport havde på det tidspunkt nået et omfang, som tilsyneladende truede med at dræne hele landsdele for dyr. Sådan kan situationen opfattes, idet kongen d. 2. aug meddelte sin nyudnævnte lensmand på Ålborghus, N. C., at han var vidende om, at okser fra Vendsyssel og Thy blev opkøbt og uddrevet i så stort et omfang, at undersåtterne næppe havde okser til at spænde for ploven. Denne skadelige virksomhed ønskede kongen stoppet og befalede»sin elskelige N. C.«at forhindre okser drevet over andre veje end færgestederne Aalborgsund og Aggersund. Der skulle opkræves 8 skilling pr. okse til kronens told, og ville nogen drive okser over Harboøre eller andre færgesteder, skulle disse okser konfiskeres. 30 Kongens instruks til N. C. om at overvåge landet mellem Aalborg og Harboøre synes at være en uoverkommelig opgave, og det må have forudsat et vist lokalt kendskab til Thy og Hanherred. Chr. d. 2. s befaling faldt i tråd med kongens nyudstedte lovkompleks fra Lovpakkens intention var at retningsbestemme handelen mod de større købstæder og handelsknudepunkter. Samtidig blev adelens handelsfrihed begrænset ved, at de ikke måtte

7 /06/11 11:59 Side 115 handle for udenlandske købmænds penge eller med deres varer. 31 De følgende par år sad N. C. nidkært på Aalborghus og indkasserede i tusindvis af danske mark i skatter og afgifter. Det sidste, man hører til N. C., er et gældsbrev, som han udstedte fra sin sygeseng ved årsskiftet 1517/ Niels Clementsens død i 1518 Pludselig i begyndelsen af marts 1518 erfarer vi, at N. C. er død, og at Aalborgs tolder samt den nye lensmand har fået kongens ordre til at konfiskere N. C. s godsejendom samt en større pengesum. N. C. s enke, Anne Mikkelsdatter, får dog snart noget af det inddragne gods tilbage, men da ikke som ejendom, men som forlening på livstid. 33 Det er en gåde, hvorfor kongen inddrog godset, men det kan tænkes, at N. C. har opkøbt gods for kronens penge og siddet på det som kongens administrator. Det kan forklare grunden til enkens generhvervelse af godset på forleningsvilkår. I april 1519 fik Anne og hendes 2 sønner endnu mere gods retur fra kongen og denne gang til evig eje. 34 Den ene søn, Jørgen Clementsen, ved man ikke meget om, udover at han var tilknyttet hoffet og havde gods i Himmerland. Den anden søn, Rasmus Clementsen, fik separat tilbagegivet faderens gods i Hardbosyssel, ligeledes til evig ejendom. 35 Rasmus havde åbenbart arvet sin fars evner, idet også han blev lensmand og nidkær skatteopkræver i Vestjylland. 36 Rasmus havde ligesom sin far tilknytning til Thy. Det blev blandt andet tydeliggjort igennem hans venskabelige forhold til provst Niels Bodilsen i Vestervig. Et anonymt brev fra 1523 beskriver, hvordan provsten og Rasmus i beruset fællesskab drog hærgende gennem Jylland og lemlæstede både folk og kvæg. 37 Øl og vold var daglig kost i middelalderen. Med sin godsarv efter faderen har Rasmus været en holden mand, og jyske godsejere med en svag økonomi gik heller ikke forgæves til Rasmus. Således pantsatte den nye lensmand på Ålborghus, Eiler Bryske, gods i Kallerup (Hundborg herred) til Rasmus Også Mogens Bille trængte til hurtige penge og pantsatte noget jordegods i Tingstrup ved Thisted. 39 Længe efter N. C. s død kommer en mængde ejendomsskøder og pantebreve frem i lyset, og i nogle af disse viser det sig, at N. C. havde stærkere forbindelser til Thy end først antaget. Lensmand Eiler Bryske fik 1520 af kongens kancelli besked på, at alt det gods, som N. C. havde i værge (af kongen?), ikke måtte ligge personligt under Eiler, men under Ålborghus, ligesom de tilhørende bønder skulle svare landgilde til samme slot. 40 Hvor meget gods, N. C. havde haft som en slags kronlen, fremgår ikke. N. C. havde, som det var skik blandt velhavende adel, doneret godsejendom til den katolske kirke. Viborg domkirke har for N. C. været et naturligt sted at oprette den legatpræstestilling (vikarie), som han knyttede til Skt. Nicolai alter i domkirkens nye kapel. Til livets opretholdelse for præsten havde N. C. tilskødet 10 bondegårde i Thy. Gårdenes beliggenhed er ukendt, men 1540 opstod der juridiske problemer, hvorunder præsten, Hr. Oluf Libbert, stævnede Anne Mikkelsdatter og hendes arvinger. 41 Sagens udfald er ukendt, men arvingerne har åbenbart haft svært ved at slippe de én gang afgivne besiddelser. De nævnte gårde i Thy synes ikke at være opkøbt eller pantet gods. Man må derfor anse det for at være N. C. s personlige godsejendom, som han muligvis kan have arvet. N. C. s arvinger havde ligeledes svært ved at slippe rettighederne til Skelsgård i Hillerslev

8 /06/11 11:59 Side 116 herred, som Eiler Lykke ønskede at indløse pantet på. N. C. s arvinger strittede imod, men måtte sluttelig afgive gården til gengæld for pantet på 100 mark. 42 Længe efter N. C. s død fortsatte retssagerne vedrørende hans godsbesiddelser, og først i 1580 ser man den sidste sag afviklet i Århus. I det foregående har vi iagttaget, hvordan den lavadelige N. C. kunne avancere fra skriver til rigsråd. Denne usædvanlige karriere afspejler klart kongemagtens politik i den politiske magtkamp i overgangen mellem senmiddelalder og renæssance. Som nidkær embedsmand agerede N. C. som kongens forlængede arm så langt som til det fjerntliggende Thy og Hanherred. Her foretog han sideløbende med sit kongelige embede også handelstransaktioner, som kan have strakt sig ud over den ade- Noter 1: Gyldendal og Politikkens Danmarkshistorie. bd. 7, s : Enemark, P:Vesteuropa, Lybæk og dansk handel i senmiddelalderen. Historisk Tidsskrift. 91, 1991, s : Den Danske Rigslovgivning Kbh. 1989, s. 133, 11. 4: Årsberetninger fra det Kgl. Geheimearchiv. Kbh. 1871, s : Missiver fra kongerne Chr. d. 1. og Hans tid. 1912, bd. I, hft. 1, nr (Cit: Miss.). 6: Repertorium Diplomaticum 2. rk. 4. bd. nr (Cit: Rep.). 7: Trap. Danmark, 5. udg. bd. 6, s. 597, 665, 617, 681, : Danmarks Adels Aarbog. 1891, s (Cit: DAA). 9: Ibid. 1905, s : Thiset, A: Om Rigsraad Niels Clementssøn. Samlinger til Jydsk historie og topografi rk. 4. bd. s (Cit: Thiset). 11: DAA. 1910, s. 376, Rep. nr. 8766, : Thiset. s : Rep. nr : Thiset. s. 199 ff. 15: Madsen, C.C: Niels Clementsen. Lensmand handelsmand. Østjysk Hjemstavn. 2001, s. 105 ff. 16: Rep. nr: : DAA 1888, s. 58 ff. Thiset, s : Rep. nr: Miss. II, nr : Rep. nr: lige»gård og bords behov«. Mere end noget andet indikerer N. C. s forskellige typer godsbesiddelser i Thy, at han havde stærke relationer hertil. I den forbindelse fristes man til at tro, at hans tilknytning til Thy også har været af familiær karakter. N. C. kan som politisk fænomen opfattes som et stjerneskud. Han dukkede pludselig op på den historiske scene. Men han forsvandt lige så hastigt igen uden at efterlade sig sikre oplysninger om fødested eller grav. Ikke desto mindre har man i Thy og Hanherred ikke været i tvivl om, hvem Niels Clementsen var. Claus C. Madsen Født Cand. phil. i historie. Ansat ved Aarhus Kommune. 20: Rep. nr: : Thiset, s : Rep. nr: : Rep. nr: : Miss. II, s : DAA 1899, s : Allen, C.F: De Tre nordiske Rigers historie bd. 1, s : Nye Samlinger til Danmarks historie. udg. Suhm. 1779, bd. 1, s : Eline Gøye s Jordebog. Udg: A. Thiset. 1892, s : Thiset, s : Nye Saml. s : Danmarks gamle Købstadslovgivning. Kbh. 1951, bd. 2, s : De Ældste Danske Arkivregistraturer. Kbh bd. 5, I, s : Nye Saml. bd. 1, hft. 1, s : Nye Saml. s : Nye Saml. s : Nye Saml. s : Allen, C. F: Breve og Aktstykker... Kbh s : Gøye s Jordebog. s : Gøye s jordebog. s : Handlingar till Nordens Historia. L. Sjødin bd. II, s : Det Kgl. Rettertings Domme bd. II. Udg: T. Dahlerup, s : Ibid. s

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet.

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet. Diverse oplysninger om familien Lange i forbindelse med deres ejerskab af Skomagergade 31 og/eller Farver Hammers Gaard ( Skomagergade 33, Ringstedgade 1, 3 og 5) Rasmus Jensen Lange ( født ca. 1630 -

Læs mere

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Christian 3. indførte Reformationen ved en lov, som blev vedtaget af Rigsdagen i 1536, og den blev i 1537 fulgt op af Kirkeordinansen, som gav regler for kirkens

Læs mere

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

En dragthistorie fra renæssancens Herlufsholm.

En dragthistorie fra renæssancens Herlufsholm. En dragthistorie fra renæssancens Herlufsholm. Dorothy Jones Christian Gyldenstjerne var elev på Herlufsholm Skole helt fra skolens start. Hans far var rigsråd Mogens Gyldenstjerne, en meget nær ven af

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

Et gravsted en myte og et testamente

Et gravsted en myte og et testamente Et gravsted en myte og et testamente Af Ketty Johansson Ketty Johansson Født 13. september 1942 i Torslev. Opvokset i Bonderup, nu bosat i Nørresundby. Cand.mag. i historie og engelsk fra Aalborg Universitet.

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note !Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Vandretur ved NørHolm Skov og Hede

Vandretur ved NørHolm Skov og Hede Vandretur ved NørHolm Skov og Hede Gå en tur i den fredede skov og hede, ved og omkring NørHolm Gods, der ligger mellem Tistrup og sig. Kør af lundvej, fra varde mod Tistrup, ca 10 km til du møde et skilt

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

Oprøret ved Kalø. et rollespil om magt i middelalderen. I Jylland er bondeoprøret slået ned. Bønderne er vendt desillusionerede hjem til Djursland,

Oprøret ved Kalø. et rollespil om magt i middelalderen. I Jylland er bondeoprøret slået ned. Bønderne er vendt desillusionerede hjem til Djursland, Oprøret ved Kalø et rollespil om magt i middelalderen I Jylland er bondeoprøret slået ned. Bønderne er vendt desillusionerede hjem til Djursland, bekymrede for deres fremtid og den straf, der er pålagt

Læs mere

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN 6. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Hvidbjerg v. Å Mattæus 19, 16-26 Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN De vidste det allerede i 1241, da jyske lov

Læs mere

Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods.

Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods. 145 Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods. Peder Barfod i Sædding, på Byrge Trolle hans vegne, lod læse et åbent uforseglet papirsbrev med Byrge Trolle

Læs mere

Generation XI Ane nr. 3020/3021

Generation XI Ane nr. 3020/3021 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Tuesen og Maren -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Thue Hansen &? -datter Ane nr. 6040/6041 Hans Tuesen og Maren -datter

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

Generation X Ane nr. 1364/1365. Indholdsfortegnelse

Generation X Ane nr. 1364/1365. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Frende Olsen og Citse -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Ane nr. Frende Olsen & Citse -datter Magleby 1364/1365 Hans Frendesen

Læs mere

Generation X Ane nr. 1496/1497

Generation X Ane nr. 1496/1497 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Jeppe Jespersen og Karen -datter Bruun 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Jesper Nielsen & Anna -datter Ane nr. 2992/2993 Jeppe Jespersen

Læs mere

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.

Læs mere

Generation IX Ane nr. 688/689 Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 688/689 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder Christensen og Anna Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Rasmussen Krøll & Kirsten Rasmusdatter Ane nr. 1378/1379

Læs mere

Sidetal angiver stykker papir og evt. pergament. Der er således også bagsider, der er/kan være beskrevet

Sidetal angiver stykker papir og evt. pergament. Der er således også bagsider, der er/kan være beskrevet Rigsarkivet, Regnskaber 1433-1559 (udgave 3. maj 2013) Hald lens regnskab 1541-46 Ny pakke 29, indeholder 2 hovedlæg Hovedlæg 1, Regnskab 1541-45 Sidetal angiver stykker papir og evt. pergament. Der er

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

NILS HARTMANN. På tur med. Danmarkshistorien. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier. Gyldendal

NILS HARTMANN. På tur med. Danmarkshistorien. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier. Gyldendal NILS HARTMANN På tur med Danmarkshistorien Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Gyldendal Indhold PÅ SPORET AF DANSKERNE Før vi blev danske 17 Spor fra istiden 17 Landet bugter sig i bølgedal 18 Et land

Læs mere

1 Slægtsforskeren og fæstebønderne

1 Slægtsforskeren og fæstebønderne 1 Slægtsforskeren og fæstebønderne 2014 Ulrich Alster Klug www.dannebrog.biz/godser - ulrich@dannebrog.biz 1.1 Ordet fæstebonde - at fæste betyder at knytte til eller underlægge, forpligte. Så en fæstebonde

Læs mere

Belgiens regenter 1384-1520 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE. Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1

Belgiens regenter 1384-1520 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE. Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1 OM BELGIENS REGENTER 1384-1419 Philip den Dristige Philip den Dristige var født den 17.jan 1342 som den yngste

Læs mere

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg Lærervejledning Mit Østfyn Danehoffets by - Nyborg Historien om middelalderens Christiansborg Mit Østfyn Et samarbejde mellem museer, skoler og kommuner på Østfyn om formidling af egnens kulturarv. Målet

Læs mere

Aner til Maren Madsen

Aner til Maren Madsen 1. generation 1. Maren Madsen, datter af Gårdmand Mads Christensen og Mette Christensdatter, blev født den 1 Mar. 1851 i Dalbyover Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt den 13 Mar. 1851 i Hjemmet, døde den

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008 Opgave nr. 1 Karin og Morten indgik i 1997 ægteskab. De havde umiddelbart forinden oprettet en formgyldig ægtepagt, hvorefter hver ægtefælles formue var fuldstændigt

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Efter Grevens Fejde (1534-1536) gennemførte Christian 3. (1503-1559) reformationen i Danmark ved recessen (loven) af 30. oktober 1536. Reformationen var overgangen

Læs mere

Børnelov. Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen

Børnelov. Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen Børnelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse

Læs mere

Generation IX Ane nr. 646/647. Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 646/647. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Jens Nielsen Eyesen og Ellen -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Niels Rasmussen Eiesen & Bodil Bagers Ane nr. 1292/1293 Jens

Læs mere

Generation X Ane nr. 1372/1373

Generation X Ane nr. 1372/1373 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Clemmingsen og -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Clemmingsen & Raabylille -datter Ane nr. 1372/1373 Rasmus Hansen

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Lovbekendtgørelse 2012-11-12 nr. 1052 om ægteskabs indgåelse og opløsning, som ændret ved lov nr. 622 af 2013-06-12 og lov nr.

Lovbekendtgørelse 2012-11-12 nr. 1052 om ægteskabs indgåelse og opløsning, som ændret ved lov nr. 622 af 2013-06-12 og lov nr. Ægteskabsloven Lovbekendtgørelse 2012-11-12 nr. 1052 om ægteskabs indgåelse og opløsning, som ændret ved lov nr. 622 af 2013-06-12 og lov nr. 647 af 2013-06-12 Kap. 1. Lovens anvendelsesområde samt ægteskabsbetingelser

Læs mere

Opgaver til lille Strids fortælling

Opgaver til lille Strids fortælling ? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget

Læs mere

?. Laugv: Afdødes bror, Morten P. Pedersen. 1 dat.

?. Laugv: Afdødes bror, Morten P. Pedersen. 1 dat. SKIFTEUDDRAG BORNHOLMS AMT CHRISTIANSØ FÆSTNINGEN KOMMANDANTENS ARKIV SKIFTEPROTOKOL BOG 4 23. dec. 1812 20. okt. 1814. Nr. 1. Side 1. 1812. 23. Dec. Margrethe?, enke, Christiansø. Afg. Claus Hansen. 2

Læs mere

Indhold. Ret&Råd er Danmarks førende kæde af selvstændige advokatvirksomheder. Havnevej 3, 4000 Roskilde. Fax 46 38 03 50 Bolig - Købers Mand

Indhold. Ret&Råd er Danmarks førende kæde af selvstændige advokatvirksomheder. Havnevej 3, 4000 Roskilde. Fax 46 38 03 50 Bolig - Købers Mand Ret&Råd er Danmarks førende kæde af selvstændige advokatvirksomheder. Ret&Råd har specialiseret sig i: Ret&Råd har sekretariat på Havnevej 3, 4000 Roskilde Erhverv - Rettidig Rådgivning Telefon 70 20 70

Læs mere

Rådstuearkiver og deres brug Indlæg om rådstuer efter pjece af Ole Degn Statens Arkiver 1994

Rådstuearkiver og deres brug Indlæg om rådstuer efter pjece af Ole Degn Statens Arkiver 1994 Rådstuearkiver og deres brug Indlæg om rådstuer efter pjece af Ole Degn Statens Arkiver 1994 Grundlag for købstaden Fra katolicisme til protestantisme Chr.3 1537 Chr. 4 købstadsforordning 1619 Frederik

Læs mere

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006 Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup lørdag d. 29. juli 2006 Mit navn er Leif Bruhn Andersen. Jeg er barnebarn af Ane Marie s storebror, bedst kendt som Snedker Peter Andersen Postadresse: Krogshave

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Er testamentet á jourført?

Er testamentet á jourført? - 1 Er testamentet á jourført? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har for nylig truffet afgørelse i en sag om et testamente, hvor arvingerne var meget uenige om testamentets gyldighed.

Læs mere

Kunstbiblioteket. Anne-Sophie Rasmussen

Kunstbiblioteket. Anne-Sophie Rasmussen Anne-Sophie Rasmussen P.S. Krøyer - Lysets maler Portræt af P.S. Krøyer, Valdemar Poulsen, ca. 1901, Danmarks Kunstbibliotek. 2 P.S. Krøyer Peder Severin Krøyer er en berømt dansk/norsk kunstner, som

Læs mere

Kapitel 1: Magten i landet. Kapitel 1 afsnit 1.1 - Opdeling af landet Talansar.

Kapitel 1: Magten i landet. Kapitel 1 afsnit 1.1 - Opdeling af landet Talansar. Talansars kongelov Kapitel 1: Magten i landet 1. Landet Talansar regeres enevældigt af kongen, og dennes magt og titel går i arv til næste generation af kongens familie. 2. De love, som kongen vedtager,

Læs mere

Generation X Ane nr. 1322/1323. Indholdsfortegnelse

Generation X Ane nr. 1322/1323. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Rasmus Pedersen og Kirsten -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Ane nr. Rasmus Pedersen & Kirsten -datter Pollerup 1322/1323

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Der er fest på borgen

Der er fest på borgen Der er fest på borgen Hvornår var middelalderen? Kort og godt kan man sige, at middelalderen var den periode, hvor danskernes tro var den katolske tro. Middelalderen begynder, da vikingetiden slutter ca.

Læs mere

Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826

Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826 Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826 Stensgaard, under Brahesborg, skifteprotokol I-2, 1751-1777 Uddrag - Drejø skifter Peder Nielsen, gdm, Drejø, 984, 16.12.1763 ~ Maren Hansdatter,

Læs mere

Give-egnens fine fruer v. Anne M. Skinnerup, museumsleder Give-Egnens Museum

Give-egnens fine fruer v. Anne M. Skinnerup, museumsleder Give-Egnens Museum Give-egnens fine fruer v. Anne M. Skinnerup, museumsleder Give-Egnens Museum Ved sammenligning med vore dages ofte ret vedholdende selviscenesættelse, kan denne lille artikel, hvis kildemateriale primært

Læs mere

JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE

JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE Indholdsfortegnelse: 1. William Shakespeares Richard III 2. Rosekrigerne 3. Stykkes handlingsgang 4. Karakterer 1. William Shakespeares

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Guddommelig Opdeling (Åb 1:19)

Guddommelig Opdeling (Åb 1:19) Guddommelig Opdeling (Åb 1:19) Skriv det, du har set, Synet af Kristus Kapitel 1 og det, som er, De Syv Menigheder Kapitel 2-3 og det, som siden skal ske. Det der kommer efter Menighederne Kapitel 4-22

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Generation XI Ane nr. 2996/2997

Generation XI Ane nr. 2996/2997 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Jeppe Pedersen Hald og Anna -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Jeppe Pedersen Hald og Anna -datter Mandemarke Ane nr. 2996/2997

Læs mere

Anders Madsen & Anna Christensdatter. Laurids Pedersen Kamp & Mette Andersdatter Råbylille. Maren Lauridsdatter Spejlsby 765. Niels Pedersen Skou

Anders Madsen & Anna Christensdatter. Laurids Pedersen Kamp & Mette Andersdatter Råbylille. Maren Lauridsdatter Spejlsby 765. Niels Pedersen Skou Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Laurids Pedersen Kamp og Mette Andersdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Peder Lauridsen Kamp & Maren Madsdatter Anders Madsen

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

TROELS WINTHER. på Astrupgård og hans slægt

TROELS WINTHER. på Astrupgård og hans slægt TROELS WINTHER på Astrupgård og hans slægt Foredragets indhold: Troels Winther og hans søn Peder Troelsen; hvem var de? hvilken tid levede de i? Efterslægtens udbredelse med hovedvægt på Sønderjylland

Læs mere

Generation XI Ane nr. 3006/3007

Generation XI Ane nr. 3006/3007 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Mads Mortensen og Margrete Jørgensdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Mads Mortensen og Margrete Jørgensdatter Sprove Ane nr.

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Generation IX Ane nr. 736/737. Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 736/737. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Andersen Nordbo og Marie Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Anders Andersen Nordbo & Dorte Pedersdatter Ane nr. 1472/1473

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. oktober 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. oktober 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. oktober 2015 Sag 179/2014 (1. afdeling) A (advokat Steen P. Husbjerg, beskikket) mod B (advokat Jørgen L. Steffensen) I tidligere instanser er afsagt dom af Skifteretten

Læs mere

Generation X Ane nr. 1260/1261

Generation X Ane nr. 1260/1261 Peder Schomann & - -sdatter Christen Pedersen & - -datter Ane nr. 2520/2521 2522/2523 Anders Pedersen & Ida Christensdatter Hjerm 1260/1261 Peder Andersen Hjerm Dejbjerg 630 Ida Pedersdatter Hemmet 315

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

OVERDRAGELSE AF OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE

OVERDRAGELSE AF OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE OVERDRAGELSE AF OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE I. OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE 1. Indledning Gældsbrevslovens kapitel II indeholder særregler for omsætningsgældsbreve. For- målet med disse regler er at gøre disse gældsbreve

Læs mere

Et langt liv med tæpper. Tekst og fotos: JAN ANDERSEN. Tæpperne har været hans liv i mere end 60 år.

Et langt liv med tæpper. Tekst og fotos: JAN ANDERSEN. Tæpperne har været hans liv i mere end 60 år. Et langt liv med tæpper Tekst og fotos: JAN ANDERSEN Tæpperne har været hans liv i mere end 60 år. Erling Wiinstedt, 94, er æresmedlem af Selskabet for Orientalsk Tæppekunst og han driver trods sine høje

Læs mere

Korntvisten. Eggertzes gård lå på hjørnet af Kindhestegade/Møllegade

Korntvisten. Eggertzes gård lå på hjørnet af Kindhestegade/Møllegade Korntvisten 28.04.2013 I marts 1659 blev Abel Schrøder og Næstveds andre snedkere befalet til at reparerer byens pramme, det ville de få 80 sølvdl. for. Det var Palmesøndag og snedkerne ønskede at vente

Læs mere

HVAD BETYDER ORDET ARKIV?

HVAD BETYDER ORDET ARKIV? ARKIV I DAG Arkivfoto, arkivklip Lydarkiv DRs digitale arkiv Politikens avisarkiv O.s.v. Et broget landskab, hvor vi i vores verden nok bedst kender Statens Arkiver, lokalarkiver og 7-arkiver HVAD BETYDER

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 7. oktober 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 7. oktober 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 7. oktober 2015 Sag 46/2015 Advokat A kærer afgørelse i sagen: Advokat A (advokat Martin Lavesen) mod Boet efter B (advokat René Rasmussen) Biintervenient til støtte

Læs mere

Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698

Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698 Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698 Efterkommere af Jens Christensen Toudal 1. Generation 1. Jens Christensen Toudal 1 blev født cirka 1622 og døde i 1698 i Øsløs. Jens blev gift med

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Oldefar Andreas Nicolai Høeg

Oldefar Andreas Nicolai Høeg 1 Oldefar Andreas Nicolai Høeg. Fra oldemor Erikke Brøns s fotosamlng: Andreas Nicolaj Høeg som 29. årig soldat i 1864 1 2 Andreas Nicolaj Høeg blev født i Thorsager den 14. maj 1835 som søn af lærer og

Læs mere

Forfædre til: Side 1 af 8 Lillian Karen Johansen [Hansen]

Forfædre til: Side 1 af 8 Lillian Karen Johansen [Hansen] Forfædre til: Side 1 af 8 1st Generationer 1. blev født den Apr. 28 1933 i Skt. Pauls Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt og døde den Jul. 10 2007 i Lynge Sogn, Allerød. Andre begivenheder i s liv Dåb

Læs mere

Hvornår er huslejen betalt?

Hvornår er huslejen betalt? ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

Generation VIII Ane nr. 340/341. Indholdsfortegnelse

Generation VIII Ane nr. 340/341. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder Nielsen og Maren Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Niels Jespersen & Ludze Pedersdatter Hans Frendesen & Karen Jensdtr.

Læs mere

Egholm. Egholm ligger mellem Skibby og Kirke Hyllinge.

Egholm. Egholm ligger mellem Skibby og Kirke Hyllinge. Egholm Egholm ligger mellem Skibby og Kirke Hyllinge. Egholm var et stort stamhus som blev splittet helt under Lensafløsningen i 1920 erne. Den nuværende ejer Ole Falck har købt en stor del af den oprindelige

Læs mere

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:

Læs mere

LØRSTED MØLLE. Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010. Møllegården som den så ud i 1923

LØRSTED MØLLE. Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010. Møllegården som den så ud i 1923 Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010 Møllegården som den så ud i 1923 Billedet er malet i forbindelse med Mads- og Karen Kirstine Godiksen s Guldbryllup

Læs mere

Nyhedsbrev. Private Clients. 21. september 2015

Nyhedsbrev. Private Clients. 21. september 2015 21. september 2015 Nyhedsbrev Private Clients EU-forordningen 1 om, hvor og efter hvilke regler dødsboer skal behandles, er nu trådt i kraft. Danmark og England står indtil videre udenfor forordningen

Læs mere

Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835

Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835 1 Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835 Knud Jeppesen, Snestrup, Pårup, 13-09-1782, I-2 (5) i far Jeppe Olesens gård ~ Dorthe Andersdatter, lavværge skoleholder Christian Seidler, Snestrup Jeppe Knudsen

Læs mere

VEJLEDNING OM SALG AF ANDEL

VEJLEDNING OM SALG AF ANDEL VEJLEDNING OM SALG AF ANDEL Denne vejledning henvender sig til andelshavere på Kollegiet Glanshatten, der ønsker at sælge deres andel. Læs denne vejledning grundigt, inden du henvender dig med spørgsmål.

Læs mere

Generation VIII Ane nr. 382/383. Indholdsfortegnelse

Generation VIII Ane nr. 382/383. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Niels Pedersen Skou og Bodild Nielsdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Peder Jensen Skouf & Maren Lauridsdatter Niels Pedersen

Læs mere

Løjtved skifteprotokol 1744-1753

Løjtved skifteprotokol 1744-1753 1 Løjtved skifteprotokol 1744-1753 Anders Nielsen Møller, Stenstrup, 2, 31-08-1744 ~ Dorthe Jørgensdatter, lavværge broder Jens Jørgensen, Rødme Arvingerne er hans moder og søskende: Johanne Hansdatter

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans Afsnit 1 Afsnit 1 Marie, Anton og Hans 9 Afsnit 1 10 Karen Marie Jørgensen, født 11. maj 1858 på Tindinge banke i Tjørnelunde, Holbæk amt, datter af husmand Jørgen Madsen (1825-1891) og hustru Juliane

Læs mere

Næring med fast ejendom virksomhed - TfS 41014

Næring med fast ejendom virksomhed - TfS 41014 1 Næring med fast ejendom virksomhed - TfS 41014 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En sag fra Retten i Odense illustrerer de meget vanskelige bevismæssige overvejelser, der aktualiseres i

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11 Opgave 1 Mikael og Hedvig blev gift i 1999. Inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori der stod, at alle Hedvigs aktier i Danske Bank, som hun ejer

Læs mere

Aner til Anders Peter Andersen

Aner til Anders Peter Andersen 1. generation 1. Anders Peter Andersen, søn af Arbejdsmand Karl Peter Andersson og Karen Marie Larsen, blev født den 29 Jul. 1876 i Gjerning sogn, Houlberg Herred, 1 blev døbt den 30 Jul. 1876 i Hjemmet,

Læs mere

Husby Hole Grønnestrand

Husby Hole Grønnestrand Medlemmerne af DM-seniorklub Århus var den 19. maj 2008 inviteret på forårsudflugt til Jammerbugten med ophold ved en række spændende lokaliteter undervejs. Dagen startede i regnvejr, men vejret udviklede

Læs mere