Indledning med, emneafgrænsning Problemformulering Metodiske overvejelser Kommunikative færdigheder Sprogfærdigheder...

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indledning med, emneafgrænsning Problemformulering Metodiske overvejelser Kommunikative færdigheder Sprogfærdigheder..."

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indledning med, emneafgrænsning... 2 Problemformulering... 2 Metodiske overvejelser... 2 Kommunikative færdigheder... 3 Sprogfærdigheder... 3 Sprogforståelse... 4 Stemmekontrol... 4 Nonverbal kommunikation... 5 Institutionens kultur... 5 Det enkelte individ... 5 Nyt medlem i kulturen... 6 Den nye kultur... 7 Ledelsen... 8 Konklusion... 8 Noter og litteraturliste Bøger Hjemmesider... 10

2 Indledning med, emneafgrænsning Man må formode, at der har eksisteret børn og voksne med Autistiske forstyrrelser, længe før disse tilstande blev identificeret og navngivet, som en diagnose, under den brede rammen som mennesker med autisme, hvorunder de forskellige klassificeringer infantil autisme, atypisk autisme og aspergers syndrom. Men fælles for alle mennesker med autisme er 3 karakteristiske funktionsforstyrrelser som består af afvigelser i socialt samspil, kommunikation, forestillingsevne. Der er de seneste år sket en eksplosion i antallet af indberetninger. Epidemiologer hævder at stigningen i antallet af diagnoser skyldes ændringer i diagnosekriterier, at offentligheden er bevidst om det, samt udsigten til at kunne få tjenester på det offentliges regning. 1 Jeg har i opgaven Dansk, Kultur og Kommunikation valgt og arbejde med emnet kommunikations med mennesker med autisme og Kulturen i intuitionen for mennesker med autisme. Da jeg selv arbejder inden for området, med voksne mennesker med autisme, kender jeg til hvordan man på en hensigtsmæssig måde kommunikere med mennesker med autisme og hvordan kulturen bør være på intuitionen, hvor small talk og ironi ikke er vel set, da det ikke er noget mennesker med autisme forstå. Da jeg havde besluttet mig for emnet, kommunikation og kultur med mennesker med autisme, meldte der sig hurtigt nogle problemstillinger. Forstår mennesker med autisme sproget? Hvorfor gentager mennesker med autisme det jeg siger? Hvordan skaber man kultur? Hvordan kommunikere man mest hensigtsmæssigt med autister? Problemformulering Hvordan kan vi som pædagoger kommunikere med mennesker med autisme på en hensigtsmæssig måde, og hvordan er kulturen på intuitionen? Metodiske overvejelser Autisme er et bredt felt at kigge på, jeg vælger derfor helt konkret, at se nærmere på kommunikationen og kulturen heromkring i denne opgave, da kommunikation er en af de 3 karakteristiske funktionsforstyrrelser i diagnosticeringen for mennesker med autisme, Jeg vil 1 Hjemmeside 1 2

3 ikke gå dybere ind i de forskellige klassificeringer, som aspergers, infantil eller atypisk autisme, dette er ganske enkelt fordi jeg ikke har mere end 8 sider til rådighed, at jeg må lave denne afgrænsning, og derfor udelukkende forholder mig til autismen på et overfladisk niveau. For at belyse kommunikationen har jeg valgt og anvende Lorna Wing Lorna Wing var en engelsk psykiater og forsker. Sammen med Judith Gould har de på baggrund af en omfattende undersøgelse, sammenfattet de karakteristiske funktionsforstyrrelser for autisme, som på en gang er nødvendige for og tilstrækkelige til at afgøre, hvorvidt en person lider af autisme. De fandt, at autisme ikke udgøres af en samling træk som blot tilfældigt forekommer samtidig, men at disse træk grupperer sig således, at de tilsammen danner et syndrom. Disse træk består af afvigelser i socialt samspil, kommunikation, forestillingsevne. Jeg vil her i opgaven se nærmere på kommunikations delen. 2 For at belyst Kulturen har jeg valgt og anvende Susanne Idun Mørch. Susanne Idun Mørch er en Dansk Cand. psych. og lektor ved Jyske pædagog seminarie, Hun har skrevet flere bøger med pædagogisk relevans. Jeg vil her i opgaven se nærmere på Susanne Idun Mørchs intuitionskulturbegreb, hvor hun mener at alle mennesker er kultur bære og sammen skaber nye kulture. 3 Kommunikative færdigheder Sprogfærdigheder For mennesker med autisme, er forsinkelser og afvigelser almindelige, i det vable sprog. Det kan være af varieret sværhedsgrad, nogen så meget at de aldrig lære og bruge sproget verbalt, men kan imitere dyrelyde, mekaniske lyde og musik. Men langt de fleste tilegner sig talesprog, dog i de fleste tilfælde langt senere end normalt, de begynder ofte med at gentage ord, de høre andre sige eller deres accent, uden og have forståelsen af ordene, dette går under betegnelsen ekkolali. Nogle mennesker med autisme kommer aldrig videre end ekkolaliets fase, medens andre kommer videre i det verbale sprog og begynder og sige nogle ord og sætninger de selv finder på. Som regel starter de med enkeltstående navneord, senere kan de sommetider undlade ord i sætning eller bytter om på ordene i sætningen. 4 Anders bruger lyde og fløjter når han skal kommunikere med andre, tager deres arm, føre dem hen til det han gerne vil have, på gode dage kan han synge hammer hammer fedt, lavet af Jacob Haugaard, men han kan ikke tale der verbale sprog. 2 Hjemmeside 2 3 Hjemmeside 3 4 Wing, Lorne 1997 S. 39 3

4 Anders Har aldrig knækket koden til det verbale sprog, han kan derfor ikke snakke, men bruger lyde. Anders er glad for musik, han kan fløjte og synge med på. Han lært ved hjælp af ekkolali, lært nogle sange han er særlig glad for. Ofte har han henter pædagogerne når han har holdt pause, for at de skulle trykke på repeat knap på anlægget, så Anders kunne høre den sammen sang flere gange. Sprogforståelse Nogle mennesker med autisme, har tilsyneladende et helt normalt ordforråd, men selv i disse tilfælde er der en række problemer, med evnen til at forstå sproget. Nogle forstår overhovedet ikke talesproget, og reagere ikke på at man taler til dem. Det kan imidlertid virke som om de opfatter mere, fordi de bruger øjnene til at aflæse situationen. De fleste har noget sprog forståelse, men det er som oftest begrænset til genstande eller instrukser. Det kan være svært og afgøre hvor meget de gætter sig til i situationen og hvor meget de reelt forstår, et andet problem autistiske mennesker kan have, i det verbale sprog, er tendensen til kun at reagere, på et enkelt ord eller to i en sætningen og ignorere resten. 5 Lotte blev en dag bedt at hente en strikketrøje på stolen på værelset, Lotte løb afsted, og kom tilbage lidt senere med stolen hun knap kunne bære. Lotte havde hørt at hun blev talt til hende, hun hørte: hente stol, resten ignorerede hun, derfor kom hun tilbage med stilen og ikke strikketrøjen, hvis man havde sagt til Lotte: hent strikketrøjen. Så var Lotte måske kommet tilbage med strikketrøjen og ikke stolen. Stemmekontrol Mange mennesker med autistiske forstyrrelser her en påfaldende intonation, der kan enten være monoton eller med malplaceret betoninger og udsving i tonefaldet, de har problemer med at kontrollere styrken i deres stemme, så de enten taler for højt, eller mere sjældent for lavt, deres stemme kan have en mekaniske og robotagtig klang. Disse vanskeligheder træder tydeligere frem, når de selv formulere sig, frem for når de kopiere andre. Nogle griber sommertider til en særlig stemme, som de ikke ellers bruger, der kan være en efterligning af noget de har hørt, men det kan virke som om de afprøver forskellige lyde, der kan dog ske bedringer med alderen. 6 Henrik kan godt lige og se aften showet i tv, han har nogle favorit værter og har nu fundet et billede af dem i ugebadet, han kommer med store skridt ned i køkkenet og næsten råber at han gerne vil have læst op hvad der står. Henrik er glad for at han har fundet sine ynglings værter i bladet, han vil gerne vide hvad der står, han opsøger derfor pædagogen som kan hjælpe ham med dette, Henrik har udsving i tonefaldet, han snakker derfor meget højt uden han selv er klar over det, pædagogen beder 5 Wing, Lorne 1997 S Wing, Lorne 1997 S. 43 4

5 Henrik dæmpe dig og gå med i stuen, hvor det ikke genere andre, at han snakker højt i sin iver efter og høre hvad der står i bladet. Nonverbal kommunikation Normalt kommunikere vi med hinanden på mange måder, vi taler, bruger fagter med arme og ben, aflæser mimik. Mennesker med autisme er også her hæmmet. Før de feste lære at tale, gør de opmærksom på hvad de vil, ved at tage fat i en andens hånd, hale vedkommende med sig og anbringe hans hånd på det de ønsker, der kan tage år inden de begynder at pege og når det sker vil de som oftest starte med at bruge hele hånden til at pege med frem for pegefingeren. Mange af de autistiske mennesker lære og bruge enkel gestus, såsom at nikke og ryste på hovedet i betydningen af ja og nej. Man forsøger ofte og lære de autistiske mennesker med dårlig kommunikations evne et håndtegnesprog som tegn til tale, nogle efterligner tegnene, men bruger dem aldrig spontant, andre præges af de sammen karakteristiske træk som det verbale sprog, nogle få bliver dog i stand til at bruge denne kommunikationsmåde effektivt. Trods begrænsningerne kan undervisningen i tegn til tale, være til gavn for mennesker der har svært ved at udtrykke deres behov, da det med tiden lære dem betydningen af enkelte tydeligere gestik og ansigtsudtryk, man kan da få det indtryk at de forstår mere end de reelt gør, fordi de aflæser stikord til meningen af folks bevægelser i den sammenhæng kommunikationen foregår i. 7 Pædagogen møder Søren i døren, i farten siger pædagogen, sikke en fin trøje du har på og trækker på smilebåndet, søren går videre lettere forvirret og irriteret, for hvad var der nu galt med hans skjorte. Søren høre ikke pædagogen stemme er glad og ser ikke Pædagogen trækker på smilebåndet ved det hurtige møde i døren, som han har lært kendetegner gode ting. Han høre kun skjorte og bliver irriteret over at han ikke ved hvad der er galt med hans skjorte. Institutionens kultur Det enkelte individ Susanne Idun Mørch mener, at alle mennesker er kulturbære og alle møder mellem mennesker, er et møde mellem kulture. Dette er ikke noget man tænker over i det daglige, men først når man møder konflikter. Når forskellige opfattelser mødes, bliver det tydeligt at mødet med vores nærmeste er et kulturmøde. Kulturen medbringes og konfronteres, når den ikke stemmer over ens, med de andre deltagere i kulturen. Man skal nu prøve om man kan samarbejde, om at skabe en ny kultur, hvor der er plads til alles kultur. Det centrale i alle kulturmøder, er altså kommunikationen og derigennem skabelsen af en meningsfuld virkelighed. 8 7 Ibid 8 Mørch, Susanne Idun 2007 S

6 Pers far kommer på besøg hos Per, der bor på intuitionen. Far syndes det roder på Pers værelse. Han tager efterfølgende en snak, med pædagogen om at han ikke syndes det er i orden, at der roder på Pers værelse, og at pædagogen burde hjælpe Per med at rydde op. Pædagogen mener derimod, at det er Per selv der bestemmer på sit eget værelse. Her oplever man at Pers far har en kultur, hvor der altid er rydder op, hjemme hos ham selv. Denne kultur vil han gerne have at Per følger, da det er den kultur, han selv ville have lært Per, hvis han boede hjemme. Pers far mener derfor at Per bør leve efter hans kultur. Ser man det fra pædagogen kultur, det komme fra et andet hjem, er det måske ikke rodet på Pers værelse. Hun kan derfor ikke selv se der er rodet. Da pædagogen arbejder på intuitionen, bør hun se det fra intuitionens kultur, værdier og normer som hun gør, når hun gør Pers far opmærksom på, at det er Pers eget værelse. Det er Per selv der betaler huslejen, og derfor er det Per selv der bestemme over sit eget værelse. Pædagogen er imødekommende, over for Pers far og hans ønske, ved at lytte og kommunikere anerkende med ham. Han føler han bliver hørt og anerkendt som Pers far. Sammen bliver de enige om, at Per får hjælp til at rydde op, på værelset en gang om ugen og når Per får gæster. Da Pers far føler han bliver hørt og anerkendt, har han forståelse for at det er Per, der bestemmer på sit eget værelse. Han syndes at det er en god ide at Per får hjælp, til at rydde op på værelset. Sammen har pædagogen og Pers far nu skabt en ny kultur for Per ved at kommuniker og anerkende hinandens kulture. Nyt medlem i kulturen Der fokuseres på at forskellige kulture, har forskellige men ligeværdige livsformer. For at blive fuldgyldigt medlem af kulturen, må man igennem en socialiseringsproces. Hvor man tilegner sig kulturens videns mængde, dens ritualer og sprog. Denne socialisering foregår gennem opvæksten, når man socialiseres eller opdrages i en kulturel sammenhæng i familien, i institutioner og gennem medier. Det foregår også når et nyt personalemedlem ansættes, og skal blive en del af den særlige kultur der er på netop den institution. Ligeledes foregår det også, når en ny beboer flytter ind på institution. Selvom den nye beboer ikke har et socialiseringsbehov, påvirker det enkelte medlem de øvrige i kulturen. Ligesom der udvikles ny viden, nye normer og nye holdninger i kulturen. 9 På intuitionen er Nicolai lige flyttet ind. Pædagogerne der har besøgt Nicolai på hans gamle intuitionen og læst papirerne. Har det indtrykket at Nicolai på den gamle Intuition, har en uhensigtsmæssig adfærd. Denne adfærd ønsker man ikke på instruktionen, man ønsker derfor Nicolai lære den kultur der er på stedet, og blive en del af denne kultur. Nicolaj flyttet ind på Intuitionen om formiddagen, og får resten af dagen til at finde sig til rette, og snuse til kulturen på stedet. Man har på Intuitionen valgt, at Nicolai skal have en 9 Mørch, Susanne Idun 2007 S

7 Pædagog for sig selv, de første 14 dage, selvom han er normeret til ½ pædagog. Dette er for at sikre at Nicolai lære den nye kultur, som er på Intuitionen at kende, og pædagogerne kan lære den kultur Nicolaj har med sig at kende. Dette for at undgå han tager de dele af den gamle kultur med sig, som man ikke anser som hensigtsmæssigt, og derfor ikke ønsker på Intuitionen. Næste morgen bliver Nicolai vækket kl 8, ligesom de øvrige beboer, af den pædagog han, skal være sammen med den dag, og får sit morgen skema. Efter morgenmaden er der gåtur, hvor Nicolai skal gå sammen med 2 andre beboer og 1 personale. Nicolai har ikke lyst til gåturen, man har derfor som det næste på skamaet sat avis på, som Nicolai er glad for, Pædagogen fortæller og viser Nicolaj, at der er avis på skamaet efter gåturen. Efter 10 min med guidning og motivation fra pædagogen går Nicolai med. Han får avisen i postkassen da han kommer hjem, den læser han i pausen, inden der er rengøring på værelset. På denne måde skaber pædagogerne, dagen igennem en ny kultur for og med Nicolai, så han får en mere hensigtsmæssig adfærd, værdiger og normer, som man arbejder med i kulturen på intuitionen. Den nye kultur En institution kan defineres som en social gruppe. Der arbejder mod et fælles mål, hvor der også arbejdes mod at sikre egen overlevelse. Sådan en gruppe har en fælles kultur der består af skikke, vaner, normer, regler, videns samlinger. Når man som fremmede møder en ny kultur, er man nok nysgerrig og åben. Men med sin egen kultur i baggangen, det vil sige at man ikke kan undgå og vurdere den nye kultur ud fra sin egen kultur. Den har man grundlæggende har fra sin egen opvækst og liv. Når man lære en ny kultur og kende, bruger man sin egen kulturelle baggrund som erfarings- og sammenligningsgrundlag. Derfor kan man ikke være sikker på at man tolker tingene rigtigt i den nye kultur. 10 Der er på Intuitionen startet en ny pædagog Martin. Han har ikke den samme videns samling af skikke, vaner, normer, regler som danner kulturen på Intuitionen. Martin der er ny på stedet, må tilegne sig stedets kulturelle viden, ved at lære af de gamle pædagoger. Derved lære Martin de skikke, vaner, normer, regler som er på institution, og er en del af institutions kultur. Martin tilegner sig også den videns samlinger de gamle pædagoger på stedet har. Martin kan også tilføre Intuitionen ny viden, og være med til at ændre kulturen på Intuitionen. Hvis pædagogerne på Intuitionen har en problem stilling, det ikke er lykkedes dem og få løst. Kan Martin med hans kulturelle viden og erfaringsgrundlag, komme med et løsningsforslag, som måske virker. På denne måde er Martin med at ændre og skabe en kultur sammen med de øvrige pædagoger på institution. 10 Ibid 7

8 Ledelsen Ledelsen er en rolle der har stor betydning, for den sociale konstruktion i kulturen. Det er ledelsen der her det over ordnede ansvar, ikke kun af konkret håndterbare og objektive enheder, men også om kulturen bevæger sig i en hensigtsmæssig retning. Hvor der tages højde for institutionens opgaver, rammer og menneskene i den. 11 Da Anne ofte går i køleskabt om aftenen, uden der er nogen der opdager det. Har pædagogerne et ønske om at få en alarm på køleskabet, derved kan man nå hen til køleskabet inden Anne putter de uvaskede fingere i maden. Ledelsen bakker op om pædagogernes ide, da det ikke er hensigtsmæssigt at Anne putter fingrene i maden, uden og vaske dem først. Anne er i en kulturen hvor flere spiser af samme mad. Derfor vasker man fingrene inden man skal spise, og at man bruger en gaffel til pålæg. Ledelsen forstår hensigten med en alarm. Pædagogerne har mulighed for at nå hen til køleskabet, og guide Anne til at vaske fingere, og bruge en gaffel til at tage tingene med, inden hun får fingrene i maden. Sådan som hun har lært i institutions kultur, men åbenbart har glemt igen. Så pædagogerne vurdere, at Anne i en periode, har brug for at blive guidet tilbage i kulturen. Ledelsen undersøger om der er lovligt, at sætte en alarm på køleskabet, som kan hjælpe pædagogerne med at korrigere Annes adfærd tilbage i kulturen. Konklusion Jeg har i denne opgave ønsket og besvare følgende problemformulering: Hvordan kan vi som pædagoger kommunikere med mennesker med autisme på en hensigtsmæssig måde, og hvordan er kulturen på intuitionen? Hvis jeg ser på det jeg er kommet frem til, ved at analysere på de kommunikative færdigheder, af Lorna Wing. Kan jeg konstatere at mange mennesker med autisme, har en række problemer med det verbale sprog. De kan have forsinkelser, og afvigelser i sproget. Nogle undlader ord, eller bytter om på ordene i sætninger, eller reagere kun på et enkelt ord eller to i en sætningen og ignorere resten. Andre forstår ikke talesproget, og reagere ikke på at man taler til dem. Men fælles for mennesker med autisme, er at de har problemer med at forstå det verbale sprog, mange forstår genstande eller korte instruktioner, og gætter sig til resten i situationen, ved at aflæse omgivelserne. Jeg mener derfor det er vigtigt, at man anvender andre redskaber, sammen med korte konkrete sætninger, til at understøtte kommunikationen, med de autistiske mennesker. Hvis jeg ser på det jeg er kommet frem til, ved at analysere på Institutionens kultur, af Susanne Idun Mørch. Kan jeg konstatere at alle mennesker er kulturbære. At man hver især, har sin egen kultur med i bagagen, som man har lært i gennem livet ved socialisering. Det 11 Mørch, Susanne Idun 2007 S

9 tænker man ikke over i det daglige, men når man møder konflikter, bliver det tydeligt at forskellige opfattelser og kulture mødes. Man må nu prøve at samarbejde ved at kommunikere, så man sammen kan danne en ny fælles kultur, der består af skikke, vaner, normer, regler, videns samlinger. Selvom det ikke har et socialiseringsbehov, påvirker det enkelte medlem i kulturen de øvrige, derved ændres kulturen og en ny kultur opstår, med nye normer, regler, videns samlinger. Jeg kan herved konstatere, at den kommunikative kultur, på en intuitions for mennesker med autisme, bør understøttes af eksempelvis billede kommunikation, sammen med korte konkrete sætninger. Da man derved har fjernet det, mennesker med autisme har problemer med. Derud over bør kulturen mellem pædagogerne være, at tager hensyn til beboerne, og begrænser samtaler eller går udenfor, hvor beboerne ikke opholder sig. 9

10 Noter og litteraturliste Bøger - Wing, Lorne, Det autistiske spektrum, 1997, København, Forlaget Hans Reitzels forlag. - Mørch, Susanne Idun, Individ, institution og samfund, 2007, Århus, Forlaget Hans Reitzels forlag. Hjemmesider - Hjemmeside 1: - Hjemmeside 2: - Hjemmeside 3: 10

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

De seks læreplanstemaer: Personlige Kompetencer:

De seks læreplanstemaer: Personlige Kompetencer: De seks læreplanstemaer: Personlige Kompetencer: Vi ligger stor vægt på at møde barnet med accept og respektere børns forskellighed. Vi er støttende, trøstende, omsorgsfulde og anerkender barnets følelser.

Læs mere

Dit lille barns sprog. Til forældre til børn 0 3 år

Dit lille barns sprog. Til forældre til børn 0 3 år Dit lille barns sprog Til forældre til børn 0 3 år Denne pjece er udarbejdet af sundhedsplejen og talehørekonsulenterne i Viborg Kommune Dit lille barns sprog. Dit barn er født med lyst og evne til at

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Tema aften for den Nord jyske kredsforening. Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen

Tema aften for den Nord jyske kredsforening. Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen Tema aften for den Nord jyske kredsforening Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen Hvad er Autisme og ADHD - En neuro biologisk udfordring det sker i hjernen, vi ser det på adfærden -

Læs mere

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Autismespektret PsykInfo 24.04.12 v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Program Hvad er autisme? Hvad er symptomerne på autisme? Adfærd Behandling Spørgsmål Dias kan findes på www.psykinfo.dk

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

stimulering i Valhalla

stimulering i Valhalla Arbejdet med sproglig Indsæt billede Det præcise mål skal være 14,18 x 19 cm. og skal være placeret lige over grafikken stimulering i Valhalla (det grønne) Udarbejdet af Karina Bohmann Veilbæk Sprogansvarlig

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Vores barn udvikler sprog

Vores barn udvikler sprog Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Det tidlige sprog 0-3 år Det tidlige sprog 0-1 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling?

Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling? Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling? Få svarene her. Forældrefolder Langmark Kære Forældre Vi vil med denne folder give inspiration til, hvad du kan gøre for at støtte dit barn i at udvikle

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet Med udgangspunkt i de seks temaer, som BUPL, FOA, KL har udarbejdet: 1) Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2) Sociale kompetencer 3) Sprog og kommunikation 4) Krop og bevægelse

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN

STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN Tale-hørekonsulenterne PPR Brønderslev Tal med dit barn Børn lærer sprog, når de er sammen med vigtige personer i deres liv, især

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Evaluering af Firkløverens læreplaner

Evaluering af Firkløverens læreplaner af Firkløverens læreplaner Februar 2012 1 Barnets alsidige og personlige udvikling hviler i sig selv og får rum til deres forskelligheder føler sig afholdt og værdsat, og oplever sig som en del af fællesskabet

Læs mere

Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser

Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Undersøgelser viser, at der er en kønsfordeling på 60 % drenge og 40 % piger, der

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid

Læs mere

Hjælp dit barn med at lære

Hjælp dit barn med at lære Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit

Læs mere

for Dagtilbuddet Skovvangen

for Dagtilbuddet Skovvangen Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Denne sprogpjece er udarbejdet af Dagtilbuddet Skovvangens sprogudvalg. Udvalget består af pædagoger og sprogvejledere fra

Læs mere

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag.

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Læreplanen omhandler følgende 6 temaer: 1. Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2. Sociale

Læs mere

AUTISMESPEKTRUM FORSTYRRELSER SUPPLEMENT

AUTISMESPEKTRUM FORSTYRRELSER SUPPLEMENT Nr. 6 AUTISMESPEKTRUM FORYRRELSER SUPPLEMENT Undersøgtes cpr.nr. og initialer Dato for interview Interviewer ID-kode: INDHOLDSFORTEGNELSE GENNMGRIBENDE UDVIKLINGSFORYRRELSE... 3 2 GENNMGRIBENDE UDVIKLINGSFORYRRELSE

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

Generelle Strategier

Generelle Strategier Generelle Strategier Hjælper Dit Barn at Lære mere Effektivt Tips til at beholde Høreapparater (eller Implant) På Nu hvor dit barn har høreapparater, vil udfordringen kunne være at beholde dem på. Det

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

Børn og Pligter. (1 19 år) [Aldersinddelt guide over hvad du kan forvente dit barn kan derhjemme]

Børn og Pligter. (1 19 år) [Aldersinddelt guide over hvad du kan forvente dit barn kan derhjemme] Børn og Pligter (1 19 år) [Aldersinddelt guide over hvad du kan forvente dit barn kan derhjemme] Pligter er vigtige for dit barn Opdragelse et ord der sætter mange tanker i gang, både negative og positive.

Læs mere

AUTISME & ADHD. Uddannelsesforbundet. Oktober Modul 1

AUTISME & ADHD. Uddannelsesforbundet. Oktober Modul 1 AUTISME & ADHD Uddannelsesforbundet Oktober 2017 Modul 1 2017 1 WHO - Samfundskompetencer Selvbevidsthed Evne til kritisk refleksion Evne til at tage beslutninger Samarbejdsevne Evne til at håndtere følelser

Læs mere

Forslag til lege og aktiviteter Småbørn med høretab

Forslag til lege og aktiviteter Småbørn med høretab Forslag til lege og aktiviteter Småbørn med høretab Udarbejdet af Pia Solholt, psykolog Ninna Holst-Hansen, pædagogisk konsulent Birthe Hyldgaard Klausen, pædagogisk konsulent Tove Søby, pædagogisk konsulent

Læs mere

Kompleks Autisme foreningen. arbejder for GUU & GUA. Den gode. pædagog, vejleder, lærer, mentor, sagsbehandler. www.kompleksautisme.

Kompleks Autisme foreningen. arbejder for GUU & GUA. Den gode. pædagog, vejleder, lærer, mentor, sagsbehandler. www.kompleksautisme. Kompleks Autisme foreningen arbejder for GUU & GUA Den gode pædagog, vejleder, lærer, mentor, sagsbehandler. Vi har spurgt en masse unge 13-30-årige, som lever med den komplekse autisme spektrum forstyrrelse

Læs mere

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprog Jeg var med en kvinde til læge, hvor lægen siger

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Læringsmål og indikatorer

Læringsmål og indikatorer Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst?

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Side 1 Vi bruger alle læringsstilene, men mest 2 eller 3. Så find dine stærkeste stile, og

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Indholdsfortegnelse:

Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse: Indledning side 2 Problemformulering side 2 Emneafgrænsning side 2 Metode side 3 Autisme og Aspergers syndrom side 3 Delkonklusion side 4 Relationer side 4 Delkonklusion side 5 Infantil

Læs mere

Kasperskolens mobbepolitik og strategi.

Kasperskolens mobbepolitik og strategi. Kasperskolens mobbepolitik og strategi. Hvornår mobbes der? Der mobbes, når en elev udsættes for gentagen negativ eller ondsindet adfærd fra et eller flere individer og har vanskeligt ved at forsvare sig

Læs mere

udfordrer kristne fællesskaber

udfordrer kristne fællesskaber 101 Mennesker med autisme og Aspergers syndrom udfordrer kristne fællesskaber Det er ikke særlig kaffehyggeligt, når der er en med, som hele tiden ødelægger det kaffehyggelige fællesskab, siger Henrik

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

DIALOG # 9 HVILKE KONSEKVENSER SKAL DET HAVE AT KOMME FOR SENT?

DIALOG # 9 HVILKE KONSEKVENSER SKAL DET HAVE AT KOMME FOR SENT? DIALOG # 9 HVILKE KONSEKVENSER SKAL DET HAVE AT KOMME FOR SENT? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år. Den tidlige indsats

Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år. Den tidlige indsats Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år Den tidlige indsats Indledning Med denne lille pjece om sprog har vi valgt meget kort at trække nogle af de ting frem, der er vigtige,

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kinesisk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kinesisk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Kinesisk - sprog og kultur November 2014 Fælles mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i kinesisk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Vejledning til Ydelsesbeskrivelser Indhold Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Herefter følger

Læs mere

Børn med social-kognitive vanskeligheder

Børn med social-kognitive vanskeligheder Børn med social-kognitive vanskeligheder Hvordan håndterer vi dette i spejderarbejdet? 01-03-2013 LIMBIS / Mikala Lousdal Liemann 1 Model for diagnoserne ADHD 3-12 af 100 Aggressiv adfærd ASF 3-15 af 1000

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Alfer Vuggestue/Børnehave

Alfer Vuggestue/Børnehave Hasselvej 40A 8751 Gedved Alfer Vuggestue/Børnehave Krop og bevægelse Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og kommunikation.

Læs mere

PRAGMATISK PROFIL. i hverdags kommunikations færdigheder hos førskolebørn. Resumé ark

PRAGMATISK PROFIL. i hverdags kommunikations færdigheder hos førskolebørn. Resumé ark Resumé ark Barnets navn:.. A. KOMMUNIKATIVE FUNKTIONER Rækken af funktioner, som udtrykkes Måden hvorpå intentioner udtrykkes f.eks.: præ-tilsigtet, fagter, brug af stemmen, ord, fraser, sætninger B. REAKTION

Læs mere

Highvibe hverdags-magi Highvibe ritualer & mantraer, for et bevidst, kærligt & highvibe forhold til overflod og energi

Highvibe hverdags-magi Highvibe ritualer & mantraer, for et bevidst, kærligt & highvibe forhold til overflod og energi 1) Alt er energi. Penge er energi og penge er et redskab til at udveksle værdi. På den måde er penge et symbol på noget vi værdsætter. Ritual - Mærk efter: Hver gang du overvejer at købe noget, så mærk

Læs mere

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Når du træder ind i Dalhaven, træder du ind i et hus fyldt med liv og engagement. Vi ønsker at du får en følelse af, at være kommet til et sted, hvor der et trygt og rart

Læs mere

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER Eksempel 6C: Sofie Eksemplet består af tre LEA-beskrivelser, der fokuserer på et barns udvikling af social, kommunikativ og sproglig kompetence alene og i samspil med andre. Sofie er nu blevet ca. 6 år

Læs mere

Mål og indikatorer på vej mod to år

Mål og indikatorer på vej mod to år Mål og indikatorer på vej mod to år Pædagogiske læringsmål I Institution XX understøtter vi forældresamtalerne gennem det digitale dialogredskab 'Rambøll Dialog'. Derfor har du modtaget link med adgang

Læs mere

Århus Åben Lydhealingsgruppe Lydhealing med stemmen

Århus Åben Lydhealingsgruppe Lydhealing med stemmen Århus Åben Lydhealingsgruppe Lydhealing med stemmen Vi mødes i fælles ånd, med ønsket om at hele os selv og andre. Indhold: Intro Fælles ramme og motivation Ansvar og organisering Konkret, hvad foregår

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Jytte s Jyt dagpleje

Jytte s Jyt dagpleje Jytte s dagpleje Jyttes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Jytte Troelsgaard Rugvænget 11 6600 Vejen Tlf.: 22888040 Jytte Troelsgaard Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen i dagplejen.

Læs mere

Snak med dit 3 til 6 årige barn og leg sproget frem.

Snak med dit 3 til 6 årige barn og leg sproget frem. 12 Husk! Giv barnet tid og lyt, lyt, lyt. Har du ikke tid, så vær ærlig og sig det, i stedet for at være fraværende og lytte med et halvt øre. Juni 2012 Hold pauser, så barnet kan svare. At give sprog

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Det talte sprog kan være mangfoldigt. Det er vigtigt at være bevidst om alle facetter i sprogets verden, som eksempelvis det nonverbale sprog, talesprog,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Tysk (2. fremmedsprog)

Tysk (2. fremmedsprog) Tysk ( fremmed) Kompetencemål Kompetenceområde Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Mundtlig kommunikation Skriftlig kommunikation Kultur og samfund Eleverne kan kommunikere mundtligt om nære i et meget

Læs mere

Forældre Loungen Maj 2015

Forældre Loungen Maj 2015 Forældre Loungen Maj 2015 FRA FORLØBET SÅDAN HOLDER DU OP MED AT SKÆLDE UD Dag 1 handler om Hvorfor skæld ud er ødelæggende for vores børn Vores børn hører ikke altid de ord, vi siger, de hører budskaberne

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sprog: I de første 7 år af barnets liv, grundlægges barnets forudsætninger for at kommunikerer ved hjælp af sproget. Barnet øver sig på at sætte ord på deres

Læs mere

Ti gode råd om dit barns sprog

Ti gode råd om dit barns sprog Ti gode råd om dit barns sprog Ishøj Kommune 1 2 Ti gode råd om dit barns sprog Barnets sprog er et fælles ansvar for både forældre og de voksne i daginstitutionerne. Har du talt med dit barn i dag? Sådan

Læs mere

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling. Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende. Du skal lære o o o o o At tale om, hvad der sker i filmen på dansk. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmen. At læse og forstå korte tekster om filmen på dansk. At skrive ord og sætninger om

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Børnehavens lærerplaner 2016

Børnehavens lærerplaner 2016 Børnehavens lærerplaner 2016 I børnehaven er fri for mobberi i en stor del af hverdagen og derfor et det også en del af lærerplanerne. To gange om ugen arbejder vi med fri for mobberi til bamse samling.

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Kommunikation med forskellige mennesker. I dit arbejde kommer du til at kommunikere med mange forskellige mennesker. Her er nogle af dem.

Kommunikation med forskellige mennesker. I dit arbejde kommer du til at kommunikere med mange forskellige mennesker. Her er nogle af dem. Kommunikation med forskellige mennesker I dit arbejde kommer du til at kommunikere med mange forskellige mennesker. Her er nogle af dem. 62 DEL O KAPITEL 4 KOMMUNIKATION KOMMUNIKATION MED UNGE Victoria

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Det talte sprogs særlige kendetegn

Det talte sprogs særlige kendetegn Det talte sprogs særlige kendetegn Det talte sprog har nogle særlige kendetegn, som vi ikke tænker så meget over, når vi taler med hinanden. Ser man derimod en mundtlig tekst skrevet ned, vil det blive

Læs mere

Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1. Bedre. Lytning DANMARK. Kursusafdelingen

Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1. Bedre. Lytning DANMARK. Kursusafdelingen Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1 Bedre Lytning DANMARK Kursusafdelingen Projekt1 04/12/07 10:44 Side 2 Lytningens kunst At høre eller at lytte - det er spørgsmålet At lytte er en svær kunst inden for kommunikationen.

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

VELKOMME TIL NYE MEDARBEJDERE I BØRNEHUSET FRIJSENBORGVEJ

VELKOMME TIL NYE MEDARBEJDERE I BØRNEHUSET FRIJSENBORGVEJ VELKOMME TIL NYE MEDARBEJDERE I BØRNEHUSET FRIJSENBORGVEJ For at få den bedste start som ny medarbejder i Børnehuset Frijsenborgvej, har vi her samlet nogle af de vigtige informationer som er væsentlig

Læs mere

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets

Læs mere

Formål for børnehaveklassen

Formål for børnehaveklassen Formål for børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Vuggestuens lærerplaner

Vuggestuens lærerplaner Vuggestuens lærerplaner Barnets personlige og alsidige udvikling - at barnet får respekt for andre børn, og udvikler empati - at barnet er i god trivsel og udvikling - at barnet lærer, hvad der er rigtigt

Læs mere