Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune BØRN & KULTUR 1

2 Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune Skoleafdelingen Børn og Kultur Fredensborg Kommune 1. udgave, september

3 Indhold Indledning... 7 Del 1: Helhedsvurdering... 9 Sammenfattende helhedsvurdering Udgifter og kvalitet Elevernes undervisningsmiljø De enkelte skoler Del 2: Rammer og resultater Rammebetingelser Skolestruktur Økonomi og ressourcer Skolernes IT Elevfravær Undervisning og pædagogisk personale Undervisning med linjefagsuddannede lærere Sygefravær Elevernes udbytte af undervisningen Resultat af afgangsprøverne Projektopgaven Undervisningseffekten Nationale test Læsetest Del 3: Pædagogiske Processer Centrale udviklingsområder Skoleudvikling Partnerskab om Folkeskolen Læsning Budgetanalyser og specialundervisning Ny skole ved Vilhelmsro Skolestruktur Skolernes mål i lederaftaler og årsplaner Skole/hjem-samarbejde Rummelighed Undervisning af tosprogede elever Specialundervisning/specialpædagogisk bistand Klager til klagenævnet for den vidtgående specialundervisning Bilag 1: Bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter

4 Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune 4

5 Kære læser Fredensborg Kommune udgiver nu, for tredje gang, en kvalitetsrapport for kommunens samlede skoleområde. Rapporten henvender sig til kommunens politikere, borgere og forældre. Den beskriver, jf. Folkeskolelovens 40a, skoleårene 08/09 og 09/10 for kommunens skoler med fokus på skolernes faglige niveau samt de initiativer, der er iværksat for løbende at udvikle skoleområdet både de, der er i sin spæde start og de, der allerede er godt i gang. I 2009 fik kommunen dispensation til kun at udarbejde en kvalitetsrapport hvert andet år efter den såkaldte udfordringsret. Det betød, at der ikke udkom nogen kvalitetsrapport for skoleåret 08/09. I stedet skal indeværende kvalitetsrapport dække begge skoleårene. Der blev dog udgivet en samling af data for skoleåret 08/09 i rapporten Skoledata I Fredensborg Kommune har vi den ambition at kommunens skoler skal være blandt landets bedste. Arbejdet med kvalitetsrapporten giver netop mulighed for at skærpe sanserne i forhold til at vurdere og fokusere på de ting, der allerede fungerer godt og på dem, der kan forbedres. Jeg vil samtidig rette en tak til alle de, der igen i år har lagt et stort stykke arbejde i udformningen af denne rapport, ligesom jeg vil sige tak til skolerne for deres løbende bidrag gennem hele processen. God læselyst! Direktør for Børn og Kultur Lina Thieden 5

6 Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune 6

7 Indledning Lovgivning/Baggrund: Folkeskolen er en kommunal opgave hvor byrådet, indenfor rammerne af folkeskoleloven, fastsætter mål og rammer og fører tilsyn med skolernes virksomhed. Det er fra centralt hold besluttet at dette tilsyn skal have form af en kvalitetsrapport, der skal indeholde en lang række oplysninger om skolernes virksomhed. Formålet med kvalitetsrapporten er at sikre dokumentation og bidrage til åbenhed om kvaliteten af kommunens skoler. I Bekendtgørelsen 1 er der faste retningslinjer for udarbejdelse af kvalitetsrapporten, høring i skolebestyrelser og politisk vedtagelse. Folkeskolelovens 40a 40 a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger, kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau, og kommunalbestyrelsens opfølgning på den seneste kvalitetsrapport. Stk. 2. Kvalitetsrapporten skal drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen, der tager stilling til rapporten og til opfølgning herpå. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse fra skolebestyrelserne om kvalitetsrapporten. Stk. 3. Hvis kvalitetsrapporten viser, at det faglige niveau på en skole ud fra en helhedsvurdering, som det bl.a. kommer til udtryk i testresultater og prøveresultater, ikke er tilfredsstillende, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handlingsplan med henblik på at forbedre niveauet på skolen. Handlingsplanen skal vedtages på et møde i kommunalbestyrelsen. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse om handlingsplanen fra skolebestyrelsen. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre kvalitetsrapporter og handlingsplaner samt skolebestyrelsers udtalelser herom på Internettet. Oplysninger omfattet af tavshedspligt må ikke offentliggøres. Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om kvalitetsrapporter, herunder om indhold og udformning, og om tidsfrister for vedtagelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner. Status Det er tredje gang kommunen skal udsende den kommunale kvalitetsrapport om kommunens skoler og skolevæsen. Årets rapport er disponeret som sidste rapport, så det er nemt at finde de ønskede oplysninger og at sammenligne fra år til år. I Fredensborg Kommune er kvalitetsrapporten det samlede og samlende dokument om det kommunale skolevæsen. Et dokument, der ser bagud med en vurdering af årene der gik, og ser fremad med skolernes og Skoleafdelingens bud på hvordan man kommer videre med at kvalitetssikre og -udvikle det kommunale skoletilbud. Man skal som borger, politiker eller forældre kunne finde alle nødvendige oplysninger om skolerne og hele skoleområdet i kvalitetsrapporten. Kvalitetsrapporten er en del af den kommunale indsats med tilsyn og kvalitetsudvikling af skolerne, og indgår i en årlig cyklus. Som nævnt dækker dette års rapport skoleårene 08/09 og 09/10, da kommunen fik dispensation for at udarbejde kvalitetsrapporten i 2009 jf. Regeringens udfordringsret. Hensigten med at søge om dispensation var, at udarbejde kvalitetsrapporter hvert andet 1 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen, UVM Ligger som Bilag til rapporten. 7

8 Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune år, så kadencen passer med de lederaftaler og årsplaner, skolerne skal udarbejde. Forsøget er nu afsluttet og skal evalueres, og det vil derpå vise sig, om de mange forsøg omkring kvalitetsrapporterne vil betyde ændringer i kravene til udformning og hyppighed af rapporterne. Kvalitetsrapporten bygger primært på data indhentet fra skolerne i den årlige årsrapport. Da der på skoleområdet i de senere år har været et stigende krav om dokumentation, bygger skolernes vurderinger i høj grad på dokumentation i form af afgangsprøver, test og forskellige evalueringer og brugerundersøgelser. Data for skolerne for skoleåret 08/09 er desuden samlet i Skoledata 2009, der findes på kommunens hjemmeside 2. Rapportens opbygning: Rapporten er bygget op i fire dele: Sammenfattende helhedsvurdering, Rammer og resultater, Pædagogiske processer og en bilagsdel. Opdelingen er baseret på bekendtgørelsens 3 beskrivelse. De fleste afsnit er opbygget efter samme struktur: Lovgivning/baggrund, hvor der redegøres for evt. lovkrav, nationale og kommunale målsætninger, kendte fakta fra området, fx større undersøgelser mv. Status beskriver hvordan området aktuelt ser ud baseret på tal og fakta om skolerne og skolevæsenet. Vurderinger og anbefalinger indeholder skolernes egne og Skoleafdelingens vurdering af den aktuelle status, og giver anbefalinger til det videre arbejde. 2 under Borgere Skole og Uddannelse. 3 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen, UVM Ligger som Bilag til rapporten. 8

9 Del 1: Helhedsvurdering 9

10 Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune 10

11 Sammenfattende helhedsvurdering Fredensborg Kommune har 12 gode skoler, der alle løser opgaven at undervise kommunens børn og unge, så de får et godt fagligt fundament og har en god trivsel. Skolerne er stærkt fagligt funderet og arbejder til stadighed med at øge elevernes udbytte af undervisningen. Alle skoler bruger evaluering til at tilpasse undervisningen til den enkelte elev og til at se kritisk på egen praksis. Skolernes ledere og mellemledere indgår i en række kommunale arbejds- og udviklingsgrupper, hvor man i fællesskab udvikler det samlede skoleområde, bl.a. ved at udarbejde undervisningstilbud på tværs af skolerne. Det drejer sig bl.a. om talentundervisning, hvor der hvert år udbydes en håndfuld hold i forskellige fag for de af skolernes 8. og 9. klasses elever, der har særligt talent indenfor området. I det seneste år er der blevet arbejdet med de fire fremtidstemaer fra skoleudviklingsstrategien og med at komme med forslag og konkrete undervisningsforløb inden for disse områder. Derudover skal nævnes udviklingsarbejdet omkring specialundervisning og undervisning af tosprogede elever, der har resulteret i en øget kvalitet indenfor disse områder. Ledelse er en central parameter i en veldrevet og innovativ skole, og der har været mange tiltag indenfor de sidste år som uddannelsestiltag, kommunale lederudviklingsaktiviteter, coaching af ledelsesteam og lederswob. Vurderingen er, at de 12 skoler har dygtige og velfungerende ledelser. Udgifter og kvalitet Skoleafdelingen i Fredensborg Kommune udarbejdede i 2009 en budgetanalyse 4, der viste at når vi sammenligner udgiftsniveau med kvalitet og præstationer i forhold til de sammenlignelige kommuner, ligger Fredensborg Kommunes udgiftsniveau lavt, mens præstationsniveauet ligger højt. 5 Udgiftsniveauet for 2009 lå ifølge Budgetanalysen 10% under ECO-sammenligningskommunerne, 6% under Region Hovedstaden og 1,5% over landsgennemsnittet 6. Det skal siges at analysen er udarbejdet før besparelser for 2010 og fremover blev implementeret. Præstationsniveauet er sværere at indkredse. Ser man på det gennemsnitlige karakterniveau, ligger Fredensborg Kommune blandt de bedste i de allerfleste fag. Tabellen nedenfor angiver antallet af landets kommuner, der har bedre eller samme karaktergennemsnit som Fredensborg Kommune for hvert af de bundne prøvefag. Som det fremgår lå Fredensborg Kommune i 2009 i den øverste fjerdel af kommunerne, for de fleste fag i top Antal kommuner med højere (samme) karaktergennemsnit i 2009 Dansk læsning 4 (1) Dansk mundtlig 21 (6) Dansk orden 13 (2) Dansk retskrivning 3 Dansk skriftlig 6 Engelsk mundtlig 3 Fysik/kemi mundtlig 4 (1) 4 Budgetanalyse på skoleområdet inkl. den almindelige specialundervisning. Politikområde 6 Skole. Skoleafdelingen, Budgetanalysens hovedkonklusion side 3 6 Budgetanalysen side Undervisningsministeriets databank fra Tal for afgangsprøverne i 2010 er endnu ikke lagt på siden. 11

12 Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune Matematik problemløsning 8 (7) Matematik færdighedsregning 5 Kilde: Undervisningsministeriets databank. Karakterniveauet hænger dog meget tæt sammen med elevernes socioøkonomiske baggrund, og fortæller måske mere om elevsammensætningen end om skolernes kvalitet. Dette illustreres af, at de kommuner, der scorer de højeste karakterer er Rudersdal, Lyngby-Taarbæk og Gentofte, der ligger over Fredensborg Kommune i de fleste fag. Disse kommuner er kendetegnet ved at have mange velstillede borgere med et højt uddannelsesniveau. Herefter kommer Dragør, Hørsholm, Allerød, Furesø, Gladsaxe, Roskilde og Solrød, der har højere eller samme gennemsnitskarakter som Fredensborg Kommune i 3-4 fag. Der foretages desværre ikke nogen social korrektion af karaktererne fra Undervisningsministeriets side, som man gør i f.eks. Sverige. Cepos udarbejder en social korrektion undervisningseffekten men er kun nået til resultater fra Andre parametre, der fortæller om kvaliteten kan være: Fredensborg Kommune Hele landet 08/09 09/10 08/09 09/10 Lærernes undervisningstid i % 8 37,2 35,8* 35,9% Gennemsnitlig klassekvotient 9 ** 22,3 20,2 20,5 Gennemsnitlig klassekvotient (egen opgør.) 21,1 21,6 Lærer/elev-ratio almenklasser 11,2 11, ,1 11 Antal timer fra klasse*** Antal uden læreruddannelse Andel ikke-uddannede lærere (egen opgørelse) Andel beregnede fuldtidsstillinger besat med ikke-uddannede iflg. DLFundersøgelse 13 8,6% 5,2% 11,6% 4,1% Linjefagsdækning i dansk 14 76% 79% 71% Dækning med linjefag + tilsvarende i dansk 98% 99% 95% Andel 9. kl. afgangselever i 10. klasse 15 44,6% 48,3% Andel 9. kl. afgangselever i erhvervsuddannelser 9,0% 10,9% 8 Kilde: uvm.dk og egen opgørelse 9 Kilde: Tal for 09/10 fra uvm.dk, Hele landet 08/09 fra Tal, der taler Uddannelsesnøgletal 2009, uvm.dk 10 Egen opgørelse af lærer/elevratioen, hvor både børnehaveklasseelever og pædagoger/medhjælpere er medregnet. 11 Kilde: Tal, der taler Uddannelsesnøgletal 2009, uvm.dk. Her kun opgjort for klasse. 12 Opgjort periode 2006/ /09. Fra Folkeskolernes planlagte undervisningstimer for skoleårene 2006/ /09, uvm.dk 13 Lærermangel i folkeskolen januar 2008, Danmarks Lærerforening 14 Kilde: Undersøgelse af linjefagsdækningen i folkeskolen gennemgang af resultater uvm.dk Alle tal om overgang til ungdomsuddannelse og specialundervisning fra opgørelse af ECO-nøgletal på 12

13 Andel 9. kl. afgangselever i gymnasiale uddannelser Andel elever med specialundervisning**** 44,6% 38,0% 6,7% 6,3% 6,7% 8,2% Elevfravær 6,0% 6,7% Sygefravær medarbejdere 4,6% 4,5% * Undervisningsandelen er fra skoleåret 09/10 udregnet på basis af en ny og mere snæver definition af undervisningsbegrebet, hvorfor lærernes undervisningsandel bliver lavere end tidligere. ** Da opgørelsen varierer noget bl.a. afhængigt af præcis hvornår elevtallene er opgjort, opgives her hhv. undervinsingsministeriets og skolernes egne tal. *** Minimumstimetallet var i 08/09 på 6900, mens det vejledende timetal lå på I 09/10 var minimumstimetallet på 6900 og det vejledende timetal på **** andel elever med specialundervisning i folkeskolen, altså i specialklasser og specialundervisning i almenklasser. Som man kan se af tallene ovenfor ligger Fredensborg Kommune gennemgående lidt højere end landsgennemsnittet. Lærerne arbejder flere timer, klassekvotienten og lærer-elevratioen er højere. Indikatorer, der viser, at man udnytter ressourcerne godt på skolerne. I 08/09 var timetallet på landsplan et stykke over det vejledende timetal på I Fredensborg Kommune var timetallet også over det vejledende timetal både i 08/09 og i 09/10, men dog noget under landsgennemsnittet. Andelen af uuddannede lærere var ifølge en undersøgelse foretaget af Danmarks Lærerforening forholdsvis høj i Fredensborg Kommune i 2008 (11,1% af beregnede fuldtidsstillinger mod gennemsnitlig 4,1% på landsplan), men som det fremgår er antallet af lærere uden læreruddannelse faldet med over 60% fra 08/09 til 09/10. Linjefagsdækningen i dansk som et eksempel - er lidt bedre end landsgennemsnittet og tager man dækningen med linjefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende kvalifikationer er dækningen helt oppe på 90%. Overgangen til ungdomsuddannelser viser, at flere går direkte fra 9. klasse i gymnasiet og færre vælger 10. klasse. Tallene siger måske mere om elevernes socioøkononomiske baggrund end om skolernes kvalitet. Andelen af elever i folkeskolerne, der modtog specialundervisning var i 08/09 6,7% både i Fredensborg Kommune og i hele landet. I 09/10 er andelen i Fredensborg Kommune faldet til 6,3%, mens den på landsplan er steget til 8,2%. Fredensborg Kommune har haft særlig opmærksomhed på området i de seneste år, og er lykkedes med at inkludere flere elever i det almene område. Fraværstal for elever siger noget om elevernes trivsel. I nogle kommuner opgør man elevfraværet i kvalitetsrapporten og her kan man se at Fredensborg Kommune ligger i den lave ende. Medarbejderfraværet på skolerne var i perioden 1/ til 31/ ,5% hvor det for hele Fredensborg Kommune var 5,3%. Så der ligger skolerne i den pæne ende. Det stadige fokus på medarbejdernes sygefravær har bevirket at det er faldet over de seneste tre år. Elevernes undervisningsmiljø En anden indikator på, hvor godt det står til på skolerne, er elevernes oplevelse af undervisningsmiljøet. Skolerne i Fredensborg Kommune gennemførte i foråret 2009 den lovpligtige undervisningsmiljøundersøgelse, der stiller skarpt på elevernes psykiske, fysiske og æstetiske undervisningsmiljø. Undersøgelsen 16 viser en høj generel tilfredshed hos eleverne i Fredensborg Kommunes skoler: På en skala fra 0-10, har eleverne i klasse en tilfredshed på 8,6 points, mens eleverne fra klasse har en tilfredshed på 7,8 16 Undersøgelsen er gennemgået i Undervisningsmiljøundersøgelse marts 2009 Skolerne i Fredensborg Kommune, Skoleafdelingen

14 Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune points. For indskolingseleverne er det meget tæt på resultatet fra 2007 (8,63), mens eleverne i klasse har forøget deres tilfredshed en smule fra 7,67 i Resultaterne for Fredensborg Kommune ligger meget tæt på de landsgennemsnittet, dvs. gennemsnittet af de skoler i hele landet, der har benyttet Termometer-undersøgelsen 17. Ser man på resultaterne for de forskellige skoler kan man se at elevernes tilfredshed har sammenhæng med elevernes sociale baggrund, dvs. skoler med mange ressourcesvage elever scorer generelt lavere. Benchmarking giver derfor ikke meget mening i denne sammenhæng, hvorimod skolerne kan bruge egne resultater til at sætte spot på områder, de vil ændre på og til at se om deres indsatser er lykkedes fra den ene undersøgelse til den næste. De enkelte skoler Asminderød Skole For Asminderød Skole har årene været præget af, at skolen har været placeret i pavilloner, og at der fortsat har været usikkerhed om hvorvidt, der skulle bygges en ny skole. Selve driften af skolen i pavillonerne har fundet et godt leje det fungerer faktisk rigtigt godt og det er mest enkelte faglokaler og udendørsforholdene der i det daglige ikke forekommer optimalt. Men i forhold til rekruttering af elever har de to forhold haft betydning. Skolen har i skoleåret 09/ elever, en nedgang fra 438 i 06/07, før der blev konstateret skimmelsvamp. En anden årsag til at elever har søgt væk fra skolen er, som skolen selv beskriver det i sin vurdering, at det faglige niveau i udskolingen ikke har været godt nok. Det har betydet, at det især har været udskolingselever, der har søgt væk, naturligvis også i erkendelse af, at de ikke ville nå at få glæde af en nybygget skole. I dag har skolen derfor en meget lille udskoling, og det er en udfordring for skolen at sørge for, at deres fortsatte forløb bliver godt, fagligt såvel som trivselsmæssigt. Ved afgangsprøverne i 2010 fik eleverne et samlet karaktergennemsnit på 6,7 mod 6,8 i De højeste karakterer var biologi, matematik færdighedsregning, engelsk, geografi og projektopgaven. Dårligste resultat var i fysik/kemi (5,1), dansk læsning og retstavning. Der var kun et enkelt fag, hvor karakteren lå under 6 (middel), hvorimod der var 4 fag i Spredningen har altså været mindre i Skolen har kommunens største andel af ikke-uddannede lærere, dog er andelen faldet siden Samtidig har skolen interessant nok - en delt førsteplads mht. linjefagsdækning. Skolen har sat forskellige tiltag i værk i forhold til læsning, dels et såkaldt læsebånd, hvor alle klasser læser mindst 20 minutter hver dag, dels et arbejde omkring faglig læsning. I indskolingen kombineres læsning med motion under titlen Løb og Læs. Der går naturligvis nogle år før den type tiltag giver sig udslag i afgangskaraktererne. Skolen har arbejdet med at gøre ledelsen mere synlig, og siden sommeren 09 har der været et fasttømret ledelsesteam med klar opgavefordeling, så alle medarbejdere er klar over, hvem de skal henvende sig til om hvad, og det er nu altid muligt at få kontakt til en leder. Det har efter skolens egen vurdering givet ro og større oplevelse af en synlig ledelse. Skolen har etableret en strukturklasse for skolens enkeltintegrerede elever og de elever der i løbet af året får brug for et overskueligt og meget struktureret forløb, og har høstet gode erfaringer med initiativet. Sammenfattende vurdering: Fagligt har resultaterne været noget under, hvad man kunne forvente af skolen med den elevsammensætning den har. Der har dog været meget 17 Termometerværktøjet stilles til rådighed af DCUM, Dansk Center for Undervisningsmiljø på 14

15 uro omkring pavilloner og ny skole, der kan forklare noget af det. Skolen har gode tiltag omkring læsning og strukturklasse/organisering af specialområdet. Det er også godt at ledelsen er blevet mere tydelig og synlig. Skoleafdelingens anbefaling er, at skolen fortsætter de gode indsatser i forhold til læsning og specialområdet. Derudover skal skolen fokusere på at bringe det faglige niveau op, herunder gøre en særlig indsats i forhold til udskolingen både fagligt og socialt. Desuden bør både medarbejderes og elevers fravær bringes ned, hvor især elevernes ulovlige fravær er for højt. Baunebjergskolen Baunebjergskolen er en af de skoler, der har mærket konsekvensen af faldende elevtal og for stor skolekapacitet. Skolen er over de seneste år reelt blevet en ét-sporet skole med i alt 201 almenelever i 09/10 mod 236 i 06/07 og deraf følgende ret lave klassekvotienter. Udover de 201 elever går 18 elever på modtagehold og 34 elever i læseklasser og læseårskursus. I august 2009 startede den hidtil mindste ny børnehaveklasse med blot 10 drenge, men i 2010 er der tilmeldt 26 elever til kommende børnehaveklasse, så det peger i den rigtige retning. Skolens elevsammensætning bærer præg af skolens beliggenhed tæt på de sociale boligbyggerier i Humlebæk, dvs. der er en god blanding af ressourcestærke og ressourcesvage elever, hvilket illustreres af at skolens socioøkonomiske indeks i 2007 lå på 97,1, hvor det kommunale gennemsnit er 100. Der er 37% tosprogede elever, bl.a. som følge af, at skolen huser kommunens modtagehold. Skolen har et karaktergennemsnit ved afgangsprøverne i 2010 på 6,2 mod 6,5 i De bedste resultater er i engelsk, geografi og projektopgaven. I matematik ligger karaktergennemsnittet lavest på hhv. 5,4 og 5,5 og også dansk retstavning, skriftlig fremstilling og mundtlig dansk ligger under 6 (middel). Til gengæld ligger læsning på 6,2, hvilket er ret flot også i forhold til de andre skoler og det samlede gennemsnit på 6,6. Skolen har gennem nogle år satset på fagligheden ved at give eleverne flere timer i dansk, indføre læsebånd og andre læsetiltag, afholde terminsprøver i dansk og matematik to gange årligt fra 6. klasse samt mundtlige årsprøver i historie, engelsk, fysik/kemi og dansk fra klasse. Et andet område, skolen har lagt meget vægt på, er medarbejdernes trivsel og arbejdsmiljø, hvor skolen har meget flotte evalueringer. Sammenfattende vurdering: Fagligt velfunderet skole med pæne resultater ved afgangsprøverne, når man tager højde for skolens elevsammensætning, bl.a. den store andel af tosprogede elever. Skolen gør en stor indsats i forhold til den grundlæggende faglighed, ligesom det gode arbejdsmiljø har positiv betydning for hele skolen. Det er Skoleafdelingens anbefaling, at skolen fortsætter med sit store faglige fokus og sætter spot på at nedbringe elevernes fravær. Egedalsskolen Egedalsskolen har haft medvind de senere år, hvilket bl.a. kan ses på en stigning i elevtallet fra 382 i 06/07 til 428 i 09/10. I udskolingen er der relativt få elever med to årgange med kun én klasse, hvorimod de nye årgange, der er startet de senere år, er store. Elevsammensætningen bærer ligesom Holmegårdsskolen, Nivåskolerne og Baunebjergskolen præg af skolens beliggenhed tæt på sociale boligbyggerier, og skolen har en god blanding af ressourcestærke og ressourcesvage elever. Det socioøkonomiske indeks lå i 2007 på 98,1. Der er 27% tosprogede elever på skolen. Skolen har et karaktergennemsnit på 6,7 mod 5,8 i De højeste karakterer er i biologi, projektopgave og fysik/kemi, og de laveste i historie, tysk og dansk retstavning. 15

16 Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune Karakteren 7 i mundtlig dansk er bemærkelsesværdig med den tosprogsandel skolen har, ligesom 7,7 i projektopgaven er en flot karakter med skolens elevsammensætning. Skolen har i flere år haft en særlig indsats i forhold til læsning, som er ved at slå igennem og bl.a. kan ses af nogle pæne læseresultater. Også i forhold til undervisning af tosprogede elever har skolen de seneste tre år haft et udviklingsarbejde i gang, som bl.a. er resulteret i målrettede lektiecaféer i indskoling, mellemtrin og udskoling, samt forløb for 9. klasserne med træning i argumentation og mundtlighed samt det at gå til prøve. Skolen har gjort sig bemærket ved at arbejde både med talentudvikling og indsatser for de svageste elever, og skolen har været meget aktiv i forhold til de fælleskommunale talenthold. Skolen bruger i høj grad resultater af test og evalueringer til at udvikle deres praksis, ligesom der udarbejdes handleplaner for alle elever, der har brug for en særlig faglig eller social indsats. Sammenfattende vurdering: Velanset og inkluderende skole med et højt ambitionsniveau i forhold til at forbedre og udvikle undervisning og trivsel for eleverne. Det er Skoleafdelingens anbefaling, at skolen fortsætter indsatsen i forhold til høj faglighed generelt og særligt fokus på de socialt svage og de tosprogede elever. Skolen bør fortsat have fokus på elevernes fravær. Endrupskolen Endrupskolen er en populær skole med 474 elever fordelt på to spor fra klasse. Det betyder en gennemsnitlig klassekvotient på 23,7 i almenklasserne. Derudover har skolen en specialklasserække med 34 elever. Både Endrupskolen og Fredensborg Skole har kunnet mærke at der er elever, der har søgt væk fra Asminderød Skole pga. pavillonskole og usikkerhed om bygning af ny skole. Endrupskolen har et stabilt højt fagligt niveau, der kan aflæses af et tilbagevendende højt karaktergennemsnit for afgangsprøverne og en god undervisningseffekt set over flere år i træk. Også læsetest viser endog særdeles gode resultater for Endrupskolens elever. Karaktergennemsnittet for skolen i 2010 var på 8,1 og i 2009 på 7,8. Resultatet for alle fag ligger på den sikre side af 6 (middel) og de fag hvor resultaterne er bedst er biologi, geografi og projektopgave, der alle har et gennemsnit på over 9. Ringeste resultater og det vil for Endrupskolen sige karakterer mellem 6,7 og 7,1 - er i fysik/kemi, dansk retstavning og dansk læsning. Endrupskolen har en forholdsvis lav linjefagsdækning, men det kan ikke konstateres at have negative konsekvenser for elevernes faglige niveau. Eleverne på Endrupskolen udgør en forholdsvis homogen gruppe med en ressourcestærk baggrund. Skolens socioøkonomiske indeks var i 2007 på 104,1, hvor 100 er det kommunale gennemsnit. Skolen er udviklingsorienteret og har igennem en del år været spydspidsskole med hensyn til IT. I 2009 blev skolens skolebibliotek kåret til landets 2. bedste skolebibliotek på baggrund af stor involvering i lokalsamfundet og udviklingen af den digitale samarbejdsplatform til venskabsbyerne. Også i forhold til den internationale dimension har Endrupskolen været meget aktiv og har indbygget den internationale dimension på mellemtrin og udskoling med udveksling og internationalt samarbejde. Skolen har desuden sammen med Niverødgårdskolen igangsat et samarbejdsprojekt på tværs af bysamfundene for at styrke elevernes oplevelse af social og etnisk mangfoldighed. Der har været arbejdet målrettet frem mod at højne eksamensfrekvensen i specialklasserækken. Det har medført, at et større antal specialklasseelever i år har taget dele af 9. klasses afgangsprøver. Der sigtes mod, i samarbejde med forældrene, at udarbejde en 16

17 fælles eksamensplan tidligere i elevernes skoleforløb, så fokus langt hurtigere og mere kvalificeret bliver rettet mod afgangsprøverne. Sammenfattende vurdering: Udviklingsorienteret skole med rigtig gode faglige resultater og en positiv undervisningseffekt. Skolen har bl.a. IT som en særlig styrke. Det er Skoleafdelingens anbefaling, at skolen fortsætter med den stabilt høje faglighed samt udvikling af IT, den internationale dimension mv. til glæde for hele skoleområdet. Fredensborg Skole Fredensborg Skole er en populær skole med 493 elever. Skolen er helt fyldt op på begge spor med en klassekvotient på 24,7. I 06/07 var der 453, så der er tale om en pæn stigning. Både Fredensborg Skole og Endrupskolen har kunnet mærke at der er elever, der har søgt væk fra Asminderød Skole pga. pavillonskole og usikkerhed om bygning af ny skole. Fredensborg Skole er kendetegnet ved et stabilt højt fagligt niveau med flotte resultater af afgangsprøverne. I både 2009 og 2010 var det samlede gennemsnit på 8,2. I 2010 var der ingen fag hvor gennemsnitskarakteren var under 7,5, hvilket er meget imponerende. Bedste fag er dansk mundtligt, biologi og geografi. Skolens socioøkonomiske indeks lå i 2007 på 103,8, hvor 100 er det kommunale gennemsnit. Det fortæller os, at de fleste af skolens elever har en ressourcestærk baggrund. Fredensborg Skole ligger neutralt i de opgørelser af undervisningseffekten fra 2006 og Det vil sige at skolens elever præsterer som man kan forvente i forhold til deres socioøkonomiske baggrund. Fredensborg skole er en resultatorienteret skole, der arbejder meget målrettet med at forbedre elevernes resultater. Samtidig er der fokus på det sociale, dvs. relationerne eleverne imellem. Skolen lægger vægt på at eleverne opfører sig pænt overfor hinanden og har i den forbindelse en række tiltag med forskellige patruljer og klandage. Skolen arbejder med at have en klar og tydelig forventning til elever, forældre og medarbejdere, hvilket skaber ro og tryghed. Skolen har 09/10 desuden stræbt efter at få mere kultur på skolen i form af drama og musik, bl.a. i samarbejde med musikskolen. Fredensborg Skole har gennem en del år haft fokus på den internationale dimension med bl.a. udveksling. Også talentundervisning er noget skolen har arbejdet meget med og været meget aktiv i forhold til de fælleskommunale talenthold. Skolen har været primus motor i et stort fælleskommunalt undervisningsforløb omkring COP15. I 2009/2010 har skolen udarbejdet en vision, som alle afdelinger skal planlægge forsøgsprojekter i forhold til. Visionen er i overskrifter: 1) En mere fleksibel skole, 2) Fredensborg Skole i den globale sammenhæng og 3) Udvikling af nye skoleformer og skoletilbud. Sammenfattende vurdering: Innovativ og traditionsrig skole med rigtig gode faglige resultater. Skolen er både resultatorienteret og udviklingsorienteret, idet den hele tiden stræber efter at blive endnu bedre. Det er Skoleafdelingens anbefaling, at skolen fortsætter sit massive faglige fokus og sin afsøgende og undersøgende tilgang til hele tiden at gøre tingene endnu bedre. Dækningen med lærere, der har linjefag eller tilsvarende i faget er forholdsvis lav og kunne med fordel øges. Holmegårdsskolen Holmegårdsskolen er med sine 253 elever fordelt på 14 klasser en 1-2-sporet skole med en klassekvotient på 18,1. Søgningen til skolen har i nogle år været for nedadgående, men de sidste 3 år er der startet en pænt stor børnehaveklasse med en god blanding af ressource- 17

18 Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune stærke og ressourcesvage elever. Skolen har bl.a. med initiativer som udeskole på Krogerup og projektarbejdsforløb i 3. klasse formået at tiltrække flere ressourcestærke forældre de senere år. Elevsammensætningen bærer ligesom Egedalsskolen, Nivåskolerne og Baunebjergskolen præg af skolens beliggenhed tæt på sociale boligbyggerier. Det socioøkonomiske indeks lå i 2007 på 95,8, hvor 100 er det kommunale gennemsnit. Der er 35% tosprogede elever på skolen, hvilket præger skolen i retning af en mere multikulturel tilgang. Skolen har et karaktergennemsnit på 6,5 mod 6,7 i De højeste karakterer er i kristendom (9,2!), geografi og biologi, og de laveste i historie, dansk retstavning og dansk læsning. Karakteren 8,2 i mundtlig dansk er meget bemærkelsesværdig med den tosprogsandel skolen har. Skolen beskriver selv, at de opfatter Holmegårdsskolen som en fagligt orienteret skole med deraf følgende fokus på det fagligt basale. Dette afspejler sig i en opmærksomhed omkring den enkelte elevs og den enkelte klasses faglige udbytte i alle fag. Skolen lægger vægt på at eleverne kan anvende de faglige kompetencer i praksis og har en særlig læseplan for projektarbejde gennem hele skoleforløbet. Skolen er meget inkluderende og formår at håndtere meget sammensatte klasser, fagligt såvel som socialt og adfærdsmæssigt. Skolen har en del elever, der er indstillet til specialklasseundervisning, men hvor forældrene afviser dette tilbud. Sammenfattende vurdering: Inkluderende og multikulturel skole, der formår at løfte eleverne så de opnår gode faglige resultater. Skoleafdelingen anbefaler at skolen fortsætter sit fokus på fagligheden, herunder læsning og dansk som andetsprog. Dækningen med lærere, der har linjefag eller tilsvarende i faget er forholdsvis lav og kan med fordel øges. Skolen bør fortsat have fokus på at nedbringe elevernes fravær. Humlebæk Skole Humlebæk Skole er en populær skole, der med sine 481 elever på to spor er fyldt godt op i alle klasser med en gennemgående klassekvotient på 24,1. I 06/07 gik der 410 elever på skolen, så der er tale om en mærkbar stigning i elevtallet de seneste år. Der går mange ressourcestærke elever på skolen og det socioøkonomiske indeks på 106,6 er kommunens højeste. De faglige resultater er i top med et samlet gennemsnit til afgangsprøverne på 7,9. Bedste fag i 2010 med karakterer over 9 var biologi, mundtlig dansk og projektopgaven, mens skolen havde resultater under middel i tysk (4,9) og fransk (5,5). Læseresultaterne er gode og skolen arbejder med hurtig opfølgning på årgange eller elever, der har brug for en ekstra indsats. Læsetoget er et intensivt læseforløb for indskolingen. Skolen arbejder med årgangsundervisning, hvor der er løbende holddannelser på tværs af årgangen med udgangspunkt i både elevernes faglige niveau og sociale relationer. Skolen har som indsatsområde at forbedre de fagligt svage elevers standpunkt og arbejder bl.a. med metoden Cooperative Learning for at opnå dette. Skolen har en tydelig idrætsprofil, bl.a. med en idrætsordning for elever på klassetrin. Der er udarbejdet en bevægelsespolitik og en række tiltag i forhold til befordrende udendørsfaciliteter. Humlebæk Skole har gjort meget ud af at udarbejde en klar vision for skolens virke og pejlemærker for udvikling af skolen, bl.a. formidlet via skolens hjemmeside. Sammenfattende vurdering: Populær skole med et højt pædagogisk og fagligt ambitionsniveau. Skolen er i gang med at udvikle en stærk idræts- og bevægelsesprofil. Skoleafdelingen anbefaler at skolen fortsætter de gode takter i forhold til den faglige og tværfaglige undervisning, samtidig med at der sættes fokus på de fagligt svage elevers 18

19 udbytte af undervisningen. Dækningen med lærere, der har linjefag eller tilsvarende i faget er forholdsvis lav og kan med fordel øges. Der kan med fordel fokuseres på at bringe elevernes fravær ned. Karlebo Skole Karlebo Skole er en lille landsbyskole med 121 elever fordelt på en klasse på hver årgang fra klasse. Når eleverne afslutter 6. klasse har det været traditionen, at eleverne fortsætter på Nivå Centralskole, men i dag går ca. 2/3 af eleverne videre på en privatskole, fortrinsvis NGG. Karlebo Skole har et tæt samarbejde med SFO Kaspo og er stærkt forankret i lokalmiljøet med en lang tradition for forældreinddragelse, bl.a. i form af en aktiv forældreforening. Det faglige niveau kan af gode grunde ikke vurderes på afgangsprøver, men læseresultaterne er rigtig flotte, og der er også stort fokus på dette område på skolen. Eleverne klarer sig generelt godt i overgangen til 7. klasse på en anden skole. Skolen har de senere år satset på fremmedsprog med engelsk fra 1. klasse og et kursus i fransk/tysk i 6. klasse, så eleverne har et grundlag for at foretage valget mellem de to sprog i 7. klasse. Derudover har skolen gennem nogle år undervist i filosofi en lektion om ugen i på 4. og 5. klassetrin. Skolen formår på trods af relativt få lærere at dække 77% af timerne med linjefagsuddannede lærere. Et andet indsatsområde for skolen har været sund kost og motion. Karlebo Skole lægger vægt på at der er god tone og god adfærd på skolen, og forældrene inddrages i dette arbejde, bl.a. ved at skolen arbejder med at afklare gensidige forventninger mellem forældre og skole. Skolens særkende er dens intime miljø, hvor alle kender alle, og dens betydning for lokalsamfundet. Skolen har engagerede, aktive og opmærksomme forældre, en aktiv skolebestyrelse og en aktiv forældreforening, der støtter op om skolen ved at arrangere fester og andre aktiviteter. Sammenfattende vurdering: Traditionsrig landsbyskole med stærk forankring i lokalsamfundet. Fagligt velfunderet skole med et trygt og overskueligt miljø. Det er Skoleafdelingens anbefaling, at skolen fortsætter det faglige fokus på både læsning og sprog. Der bør sættes særligt fokus på medarbejdernes fravær, der er meget højt og også elevernes fravær bør nedbringes. Langebjergskolen Langebjergskolen er en populær skole med 457 elever fordelt på to spor og en klassekvotient på 22,9. I 06/07 gik der 461 elever på skolen, så elevtallet har været nogenlunde konstant. Resultaterne fra afgangsprøverne i 2010 ligger højt med et samlet karaktergennemsnit på 7,9 mod 7,6 i 08/09. Biologi, kristendom og projektopgaven er bedste fag, mens fysik/kemi ligger lavest med 5,4. Der er et stort spring op til næstlaveste karakter i samfundsfag med 6,4. Fysik/kemi var også laveste fag i 08/09 med et gennemsnit på 6,0. Langebjergskolen har meget flotte resultater i læsetest. Pga. udsving i resultaterne i testen for 5. klasse hvor testen viser elevernes indholdsforståelse har skolen i nogle år fokuseret særligt på faglig læsning. Langebjergskolen har en forholdsvis lav linjefagsdækning, men det kan ikke konstateres at have negative konsekvenser for elevernes faglige niveau. 19

20 Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune Med et socioøkonomisk indeks på 103,4 i 2007 er det primært ressourcestærke elever, der går på skolen. Der er 9% tosprogede elever. Skolen har som mål at rumme flest mulig elever i almenundervisningen, hvilket betyder at skolen ofte med succes modtager elever, der ikke har kunnet gennemføre skolegangen på andre skoler. Skolen har en reflekterende tilgang til måden at drive skole på. På baggrund af evalueringer stiller de spørgsmålstegn ved, om det er den rigtige måde de håndterer tingene på, eller om de skal tænke nyt. Skolen satser i høj grad på at udvikle elevernes kompetencer indenfor selvstændighed, samarbejdsevner og lyst til at lære, og alle team skal forholde sig til, hvordan de kan arbejde med innovation i fagene. Sammenfattende vurdering: Innovativ skole med et godt fagligt grundlag samt fokus på elevernes alsidige udvikling. Skolen er inkluderende med gode resultater for elever med særlige behov. Skoleafdelingen anbefaler at skolen fortsat lægger vægt på både den høje faglighed og tværfaglighed og rummeligheden. Skolen bør have særligt fokus på fysik/kemi, hvor resultaterne af afgangsprøverne de sidste år har været lavest. Skolens indsatser i forhold til innovation, kan forhåbentlig give erfaringer til glæde for hele skoleområdet. Dækningen med lærere, der har linjefag eller tilsvarende i faget er forholdsvis lav og kan med fordel øges. Nivå Centralskole Nivå Centralskole er kommunens største skole med 660 elever fordelt på 3 klasser på hver årgang. De sidste par år har skolen kunnet mærke konsekvensen af et faldende elevtal og har startet tre klasser med ca. 20 elever i hver. Eleverne er en god blanding af ressourcestærke og ressourcesvage, og skolen havde i 2007 et socioøkonomisk indeks på 101,5, altså noget over det kommunale gennemsnit. Der er 23,9% tosprogede elever på skolen. Fagligt ligger skolen flot med et samlet gennemsnit i 2010 på 7,8 mod 7,0 i Bedste resultater er i geografi og projektopgaven, mens det dårligste resultat er 6,3 matematik - problemregning. Altså ingen karakterer under middel i Læseresultaterne ligger også i den pæne ende. Skolen har et stærkt fagligt miljø bl.a. på grund af sin størrelse, der betyder, at der er mange lærere med samme linjefag og flere lærere i samme fag i årgangsteamene. Det skaber gode muligheder for sparring og faglig udveksling. Skolen lægger stor vægt på, at eleverne både møder den gode faglige undervisning og den faglige projektrelaterede undervisning. Alle elever skal arbejde projektorienteret i mindst 20% af undervisningstiden, og der er udarbejdet klare mål for, hvad eleverne skal lære, når de arbejder med projekter. Skolen har de senere år haft stort fokus på de tosprogede elevers faglige udbytte af undervisningen, og der er sat forskellige tiltag i gang i forhold til denne gruppe. Sammenfattende vurdering: Velrenommeret skole med et stærkt fagligt miljø og en særlig vægtning af projektarbejdsformen. Har de senere år sat særligt fokus på undervisning af de tosprogede elever, for at få deres resultater på niveau med deres danske kammeraters. Det er Skoleafdelingens anbefaling, at skolen fortsætter med højt fagligt fokus, udviklingen af elevernes projektarbejdskompetencer og særlige indsatser i forhold til de tosprogede elevers udbytte af undervisningen. 20