Kalender. Sæt X i kalenderen: Det eftertragtede EBU-kursus stater nu til efteråret i Kolding. Se mere inde i bladet.

Transkript

1 Tema: Omsorg

2 Hvad er Evangelisk Børnemission? Evangelisk Børnemission er en tværkirkelig organisation, hvis mål er at nå børnene med evangeliet, undervise dem i Guds ord og lede dem ind i en lokal kirke. Det gør vi ved at træne børnearbejdere i teori og praksis medvirke til opstart af børneklubber producere undervisningsmateriale Evangelisk Børnemission er en del af Child Evangelism Fellowship (CEF), der er verdens største børnemission. CEF er repræsenteret i over 155 lande og er i kontakt med omkring 7 millioner børn årligt. Evangelisk Børnemission i Danmark er en selvstændig mission med egen ledelse, der har eksisteret i Danmark i mere end 55 år. Kalender Sæt X i kalenderen: Det eftertragtede EBU-kursus stater nu til efteråret i Kolding. Se mere inde i bladet. Hanna og Kresten Jensen Hanna og Kresten er landsledere. Udover lederopgaverne underviser de på kurser og deltager i børnearrangementer. Derudover koordinerer Kresten arbejdet på hovedkontoret, og Hanna er redaktør af `fokus på barnet og hjemmesiden. Dorthe Lykke Jensen Dorthe koordinerer nye materialeudgivelser. Hun underviser desuden ved kurser og er leder af Teens To Children. Nille Kroun er ansat på halv tid og varetager forskellige kontoropgaver. Det er sandsynligvis hende, I vil komme til at tale med, når I kontakter kontoret. Hanne Carstensen Hanne er vores nye lokalleder i Jylland. Det er Hanne, I skal henvende jer til, hvis I har brug for træning eller undervisning i Jylland, vil starte børneklubber eller på anden måde har brug for hjælp. Preben Brohus er ansat på deltid og varetager regnskaberne. Redaktion: Hanna Jensen, redaktør Kresten Jensen Karina Carlsen Nille Kroun Layout: Alex Wallin, Skriverstuen alex@skriverstuen.dk Tryk: Øko-Tryk tlf Udgiver: Evangelisk Børnemission Kongevejen 68, 3480 Fredensborg Telf Fax ebdk@ebdk.dk Hjemmeside: Oplag eks. 2 Giro nr Bank nr

3 Leder Af Hanna Jensen Efter at have lavet research i forskellige børnekirker og -klubber, ser vi et stort behov for undervisning og inspiration omkring det at rådgive og drage omsorg for det enkelte barn. Mange føler ikke, der er tid til det i programmet, andre har ikke tænkt på det, mens andre igen ikke føler sig udrustet til opgaven. Med dette blad ønsker vi at give indspark og vejledning. Der er artikler om, hvordan andre takler emnet og vejledning fra professionelle i det at drage omsorg og være tilstede for det enklete barn. Hvor ofte har vi ikke oplevet at stå overfor et barn med problemer til op over begge ører. Hvor ofte har et barn ikke haft brug for at blive set - og hørt. Hvor ofte har et barn ikke haft brug for at blive bedt med. Hvor ofte har et barn ikke haft brug for at se medfølelsen i vores øjne? At drage omsorg for et barn handler ikke altid om stor viden i psykologi. Det handler om at stille sig til rådighed og følge med i barnets liv, så det ved, at vi er der - når det gælder. Svære problemer, som man ikke føler sig påklædt til at takle, kan man med fordel gå videre med til ens præst eller til en professionel rådgiver. I mit arbejde har jeg lyttet til utallige børn, og gevinsten er bagefter skinnende og glade øjne, for også børn er specielle for Gud, og han har selv lovet at være tilstede. Du vil opleve, at når du først begynder at stille dig til rådighed for børnene, vil du vokse med det, og dit arbejde med børnene vil blive en hel del rigere. Børn i dag Mange børn er i dag utrygge og ensomme, viser en undersøgelse. De frygter bl.a. krig, terror og skilsmisser, og de længes efter noget at tro på. Målet med vores arbejde er, at alle børn må høre om Gud og hans kærlighed til os mennesker, og at de selv må opleve den lykke og tryghed, der ligger heri. Midlet til at nå dette mål er arrangementer for børn og uddannelse af børnemedarbejdere. Og du kan være med! Evangelisk Børnemisson er en trosmission. Det beyder, at vi kun får de midler ind, som enkeltpersoner giver i gave og offer. Derfor er vi afhængige af, at andre står med, både i form af: økonomisk støtte (Se bank og gironummer på side 2). forbøn (Få tilsendt vores nyhedsbreve 8 gange om året. Du kan eventuelt vælge et nyhedsbrev fra en bestemt medarbejder). Vil du være med til at støtte, at Danmarks børn kan høre om Gud?

4 SPØRGSMÅL OG SVAR OM OMSORG Af Nille Kroun og Hanna Jensen Vi har stillet en række børnemedarbejdere forskellige spørgsmål om omsorg. Ikke alle har svaret på alt, eftersom spørgsmålene ikke har relevans for alle. Vi har imidlertid valgt ikke bare at bringe svarene, men også spørgsmålene, da de i sig selv kan fungere som inspiration for andre. 1. Drager I omsorg for børnene ved at stille jer til rådighed som sjælesørgere, rådgivere i forskellige spørgsmål eller blot som samtalepartnere for at give barnet mulighed for at tale med en voksen? Én svarer, at de stiller sig til rådighed, men sjældent opfordrer til det ved søndagsmøder og lignende. Ved lejre sker det dog. Børn, der kommer til kirkens mere udadvendte arbejde, får et helt andet tilbud om hjælp til sjælesorg med mere. Lederne af dette arbejde har den nødvendige modenhed til at påtage sig eksempelvis sjælesørgerrollen. En anden svarer, at de ikke bruger ordet rådighed i børneklubben, hvor gennemsnitsalderen er cirka syv år, men at de drager omsorg for børnene ved at spørge efter bedeemner og bede med dem: Her hører vi om de ting, som er dumme; sygdomme, skænderier og selvfølgelig oplevelser som børnene har indenfor rækkevidde. Så får vi en lille snak. Børnene vender ofte tilbage til det pågældende emne, og så takker eller beder de voksne videre med børnene. 2. Hvem bruger I til dette? Bliver de/er de uddannet til det? De fleste er ikke er uddannede, men én svarer, at nogle har mere flair for det end andre, og at det som regel er dem, der taler og beder med børnene. Visse ledere har på en særlig måde et kærligt sindelag og kan lide at tale med børn om løst og fast ved kirkens forskellige arrangementer. Disse ledere er derfor dem, børnene henvender sig til. Dog er initiativ til samtale og sjælesorg fra kirkens side ret begrænset det er ikke sat i system, og der er ikke afsat tid til det, så ofte er det op til den enkelte voksne at lægge mærke til et eventuelt behov. En enkelt svarer, at flere er blevet undervist af Evangelisk Børnemissions medarbejdere og at de på ledermøder i fællesskab taler om børnenes behov Har I taget stilling til tavshedspligt og hvordan forholder I jer til det? Ingen af børnemedarbejderne har talt om tavshedspligt, men én svarer, at det er et vigtigt spørsmål, som de vil tage op. 4. Formidler I direkte til børnene, at I står til rådighed for dem og hvordan gør I det? På hvis initiativ kommer kontakten typisk i stand? Én svarer, at det som regel kun meldes ud på børnelejre og at det almindeligvis sker på barnets initiativ. En anden skriver, at det typisk sker under den almindelige undervisning og at de voksne forsøger at skabe klimaet til det, men at det oftest er på børnenes initiativ. 5. Hvilke oplevelser har I, som voksne, haft med det og hvilke oplevelser tror I, børnene har haft? (Spørg dem gerne). Beskriv et typisk, eventuelt anonymiseret, eksempel. Én svarer, at de i kirkens børnearbejde ikke oplever åbenhed fra børnenes side til at tale om svære spørgsmål, men at behovet er der. Anderledes forholder det sig ved det udadvendte arbejde, hvor børnene hurtigt tager initiativ til en samtale. I det hele taget er der i det udadvendte arbejde en anden forventning om samtale og hjælp. Det er der slet ikke på samme måde i kirken, hvilket er en mangel. Én svarer, at det oftest er pigerne, der vil snakke, og de er gode til selv at tage initiativ. Drengene skaber på en mere indirekte måde kontakt med de voksne, når de har behov for ekstra omsorg. De har flere gange set vanskelige drenge blomstre op på grund af denne indirekte omsorg. Der er flere gode anledninger til at få en snak med børnene. Det kan eksempelvis være ved fællesspisninger, hvor forældrene er med. Her er der mulighed for at tale om løsninger på mere alvorlige problemer. Eksempelvis var et barn fra børneklubben løbet hjemmefra på grund af problemer i hjemmet.

5 Én af lederne fik en snak med forældrene og de aftalte, at barnet skulle bo hos lederen et par dage til freden havde indfundet sig i hjemmet igen. Alle parter følte sig trygge ved denne løsning. Alderen gør en stor forskel. Hvor teenagerne bruger hinanden en del, kan de yngste have svært ved at sætte ord på deres følelser. En lille pige, der var ked af det, sad sammen med en voksen på gyngerne. Det var nok, at hun følte sig set, og at en voksen ville bruge tid på hende. 6. Hvilken betydning tror I, den ekstra omsorg for børnene og deres eventuelle problemer har? Én svarer, at det har stor betydning for børnenes selvbillede og deres opfattelse af Gud, og at det kan hjælpe dem i den rigtige retning. 9. Har I drømme for fremtidens måde at gøre det på? Er der noget, I vil gøre anderledes - hvad? Én svarer, at de meget gerne vil gøre det bedre, og at det ville være ideelt med en weekendlejr en til to gange om året. Det ville give god mulighed for samtale og lejlighed til at lære børnene bedre at kende. I denne klub vil de også generelt gerne være bedre til at skabe muligheder for snak. En anden svarer, at det er en oplagt idé at opfordre til mere samtale om problemer, sjælesorg og bøn til møderne. Og så er det en god idé, at nogle voksne udvælges af kirken til at varetage denne funktion, dog uden monopol. En anden svarer, at betydningen er stor, men at det måske ikke løser problemer her er bønnen vigtig. Det vigtige er også, at børnene mærker, at de voksne gider dem og har tid til dem. Deres motto for KLUB er Kærlighed, Latter, Undervisning fra Bibelen. De har set det virke på mange børn gennem årene. 7. Benytter børnene ofte, at I står til rådighed, eller er det et særsyn? Én skriver, at de ikke har oplevet behovet, mens en anden svarer, at det sker men kun sjældent. 8. Har I taget stilling til, om der er spørgsmål, I ikke vil tale med børnene om, hvilke drejer det sig eventuelt om og har I haft oplevelser hermed? Ingen har taget direkte stilling til dette spørgsmål, men én svarer, at børnene sommetider stiller store spørgsmål, som de voksne ikke synes, de kan håndtere indenfor klubtiden, eller som de gerne vil have tid til at forberede sig på. De lover i situationen at vende tilbage med svar. Det er typisk åndelige spørgsmål, men kan også omhandle reelle bekymringer som Helvede og homoseksualitet. Men der kan snakkes om alt. Vi må ikke være berøringsangste overfor børn, der har brug for at dele deres følelser og problemer med os. 7

6 Børnene, brevene og Bodil Af Nille Kroun Bodil har stået for Evangelisk Børnemissions brevklub i en årrække. Men brevkontakten med børnene strækker sig ud over selve klubben, for Bodil skriver og modtager nemlig også personlige breve. Omsorg pr. brev Hilsner og breve af mere personlig karakter Bodil og børnene imellem er meget almindeligt, ligesom alle får en hilsen på deres fødselsdag og til højtiderne. Børnene stiller mange spørgsmål både af åndelig og mere hverdagsagtig karakter og Bodil forsøger at hjælpe dem, så godt hun kan. Det er barnet, der som udgangspunkt tager initiativ til den ekstra kontakt og jo bedre barnet er til at fortælle om sit liv og sine tanker, jo bedre mulighed har Bodil for at stille relevante spørgsmål. 10 Det giver hende mulighed for at følge med i deres liv og støtte dem i det omfang, hun kan. Det er hovedsageligt piger i teenagealderen, der skriver med Bodil. De kan både tumle med åndelige spørgsmål og diverse problemstillinger. Intet problem er for småt og Bodil skriver gerne lange svar. Sommetider skal der en lille opmuntring i form af en hilsen og et skiftsted til, andre gange en mere konkret opbakning i form af selvfølgelig kan du klare den musical du har jo Jesus! Det sker, at et barn holder op med at svare, men Bodil er ikke bleg for at skrive, at hun savner det og dets spørgsmål. Bodil, der tager tavshedspligt for givet, mener, at hun får så mange spørgsmål fordi, det er nemmere specielt for teenagerne at betro sig til en på distancen. Én, der ikke er for tæt på, men som altid er der og har tid. Ring i næsen - eller ikke

7 Bodil bliver spurgt om mange forskellige ting. Eksempelvis skrev en pige til Bodil, fordi hun gerne ville pierces i næsen. Hun bad derfor om Bodils syn på sagen. Bodil, der ikke ville være fordømmende, forsøgte i sine spørgsmål at finde ud af, hvor meget det var pigens eget ønske eller om det blot var et forbigående lune. Bodil ville nemlig gerne have pigen til at tænke længere end blot en flygtig trend. Desuden lagde hun i sit svar til pigen vægt på, at hendes forældre skulle give deres samtykke. Pigen skrev tilbage og takkede for Bodils svar. Hun havde fået lov af sine forældre og var nu en glad pige med ring i næsen. Efter endt brevkursus opfordrer Bodil børnene til at blive ved med at skrive og hun har da også kontakt med flere. Det sker naturligvis, at hun helt mister kontakten, men også at hun pludselig får brev efter adskillige måneders tavshed. Og det glæder Bodil meget, for hun troede, hun havde mistet dem. Bodil har igennem de mange spørgsmål, hun i tidens løb har besvaret en helt klar fornemmelse af, at hendes interesse og omsorg har gjort en forskel. Bodil er aldrig blevet kontaktet med svære problemer, men skulle hun blive det, ville hun bede Gud om visdom til at finde ud af, hvad hun skulle gøre. Og hun ville lægge vægt på forsoning i en eventuel forælder-konflikt. Bodil ville aldrig være med til at grave grøfterne dybere. Det handler om forligelse, som hun siger. Når brevkurset er slut Brevkurset gennemgår i ti lektioner fundamentet for den kristne tro. Der hører opgaveark til hver lektion og når disse er løst, modtager børnene et diplom. Sammen med diplomet får de en gratis andagtsbog med et tekststykke til hver dag. Det er gratis at deltage i Evangelisk Børnemissions brevklub. Kurset kan også gennemgås i det lokale børnearbejde. Én lektion inkl. opgaveark koster 4,-. Kontakt os på eller ebdk@ebdk.dk for tilmelding. Bestil på Besøg 11

8 Børnene får praktisk og åndelig omsorg i BeTvixklubben Annika Rajani kommer i menigheden Hebron på Færøerne. Her fortæller hun blandt andet om ideen med juniorklubben BeTvix og om omsorg for børnene. Juniorklubben BeTvix i Hebron startede i Vi ønskede at lave noget særligt for børnene i elleve til tolvårsalderen. Årsagen var, at vi ville fange børnene, før de sluttede med søndagsskolen og sluse dem over i ungdomsgrupper. Flere børn har gået i søndagsskole, siden de var to til tre år og har brug for, at der skal ske noget nyt. BeTvix (dansk: between) betyder imellem, det vil sige, at det er for børn, der ikke er små længere, men som heller ikke er teenagere. Formål Vi ønsker først og fremmest at give børnene et godt fundament med Jesus som deres frelser. Ønsket er derudover at give børnene mulighed for, at etablere netværk af kristne venner. Aktiviteter og omsorg Vi arbejder meget aktivitetspræget. Vi forsøger, gennem leg og aktiviteter at komme i kontakt med børnene. Der kommer mange kirkefremmede børn og i forhold til dem, er en stor del af opgaven evangelisering. Det vil sige, at det er vigtigt, at vi har tid og lyst til at være sammen med dem, og at der er en atmosfære af kærlighed og omsorg omkring dem. Det kan åbne op for, at vi får lov at dele evangeliet med dem. Åndelig omsorg handler derfor også meget om praktisk og personlig omsorg, både overfor de fremmede og vores egne børn. Vores drømme Vi har en drøm om, at se Hebron blomstre med børnefamilier. Vi tror, at hvis børnene trives i kirken, vil forældrene også gøre det. Og omvendt. Synes børnene, at kirken er kedelig og uinteressant, vil det automatisk smitte af på forældrene og gøre det til en kamp at komme afsted søndag morgen. Vores ønske er, at børnene skal holde så meget af at komme i kirken, at de vosker op med at elske det og føle, at de hører til her. De er en vigtig del af kirken de er vores fremtid. Vores struktur Hvornår har man åndelig omsorg for børnene? Hvordan udtrykker man den til barnet? Er åndelig omsorg noget, som alle kan have? Er åndelig omsorg noget, man bevidst gør? Disse spørgsmål må ledelsen for børnearbejdet hele tiden være opmærksom på. Og os, der har ansvaret for børnearbejdet i Hebron, har et ønske om forbedre mange ting i dette arbejde. Vi har talt om, at det er vigtigt med et personligt forhold til barnet. Vi ønsker forhold på venskabsplan. Vi lægger vægt på øjenkontakt, smil, varme og humor. 8

9 Liv fortæller Liv (navnet er opdigtet) er medlem af juniorklubben BeTvix på Færøerne. Liv har skrevet til os og fortalt om klubben. Desuden giver hun et eksempel på, hvordan en leder hjalp, da hun var ked af det. Hej, jeg hedder Liv og går i sjette klasse. Hver anden mandag går jeg til BeTvix. Jeg har inviteret flere fra min klasse med i BeTvix og de synes, det er cool. Vi får selv lov at vælge de sange, vi synger og det kan vi godt lide. Efter sangen er der en, der fortæller en historie fra Bibelen og tegner imens, eller noget andet. Det kan også være, at nogle af os fremfører et drama. Forskellige aktiviteter Herefter kan vi selv vælge, hvad vi vil lave. Vi kan vælge imellem bordtennis, fodboldspil, drama, lave bolcher, lave mad eller noget kreativt. Der er en voksen, der hjælper os med det, vi skal lave. Vi laver ofte en lille bordtennisturnering, det kan jeg bedst lide. Nogle gange er jeg i køkkenet, så laver vi vafler eller noget andet, som vi alle skal spise, før vi går hjem. Overnatning Før påskeferien sov vi i Hebron. Vi fik aftensmad, spillede forskellige spil, bowlede og så film, mens vi hyggede os med is. Næste morgen kom vores forældre og hentede os. Så spiste vi alle morgenmad sammen i Hebron, før vi kørte hjem. Barnet skal vide, at det altid kan komme til os og få en fortrolig snak, både om hverdagsting og store ting, så som at tage imod Jesus. Omsorg En gang, efter andagten, gik jeg hen til en leder og snakkede med ham. Jeg fortalte, at jeg var ked af, at en af mine veninder fra klassen havde løjet for mig, da hun ikke ville have mig med i svømmehallen. Så snakkede lederen og jeg om, hvordan man kan være en god ven og at vores bedste ven er Jesus. Vi snakkede også om at tilgive og vi bad for, at jeg skulle tilgive min veninde. Vi bad også for hende. Vores klasselokaler er hyggeligt indrettet med stort bord og stole, hvor børn og voksne sidder på samme niveau. Vi har fire klasser, der er inddelt efter alder. I klasserne er der cirka seks til ti børn, netop for at være bedre i stand til at nå ind til hvert enkelt barn. Vi har været på seminar i børnearbejde hos Evangelisk Børnemission og Willow Creek. Det har været meget inspirerende og har åbnet vores øjne for nødvendigheden af kvalitet i arbejdet med børn. Vi er nødt til at arbejde målrettet og visionært, hvis vi vil se vores arbejde med børn lykkes. Men det vigtigste er selvfølgelig at huske, at Herren må være med i det, vi gør. Joh 15,5: Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt, for skilt fra mig, kan I slet intet gøre. 9

10 Hjælp til sårede børn Af Ann Shorp - kristen psygolog Du behøver ikke være psykolog for at hjælpe et såret barn. Hej, du må være X, sagde jeg til det lille, nye barn, der sad i mit venteværelse. Jeg er Ann og jeg er glad for, at du er kommet for at besøge mig. Det højtidelige ansigt stirrede bare på mig der var ingen gnist i hendes øjne, ikke antydning af et smil. Der var ingen synlige mærker på hendes krop. Men det var tydeligt, at den lille sjæl var dybt såret. Og indre sår er ofte de sværeste at hele. Mens vi legede og snakkede, fandt jeg ud af, at X s far havde forladt familien et par uger tidligere. Knust, som hun var over dette, nægtede hun at tale og være sammen med andre. Hendes tøjdyr blev hendes fortrolige og efter eget valg holdt hun sig på sit værelse. I stedet for at trække sig tilbage som X, viser nogle børn vrede, raseri eller anden aggressiv adfærd som at skubbe eller slå. Råben og disrespekt for autoriteter eller en jeg-erda-ligeglad attitude kan skyldes indre sår. Der er sårede børn alle vegne. Jeg garanterer dig, at der i din børnegruppe er børn, der misbruges enten fysisk, mentalt, verbalt, seksuelt eller spirituelt/sjæleligt. Du behøver ikke at være rådgiver for at hjælpe et såret barn. Du kan implementere nogle simple principper i dit børnearbejde, der kan støtte og hjælpe barnet. Principperne hjælper i vid udstrækning, når børn har brug for håb og hjælp til at hele deres sår. Åben døren til hjertet For et barn er det at tale en af de bedste måder at bearbejde sårede følelser på. At lytte til et barn, der udtrykker sine sårede følelser, giver barnet en følelse af betydning, værd og accept. Husk at du ikke er problemknuser. Et simpelt jeg er ked af, at du er så trist eller jeg kan se, det er meget hårdt for dig, fortæller barnet, at du bekymrer dig om det. At lytte og vise empati giver barnet håb. I håbet ligger der to ting, nemlig trøst her og nu og et løfte for fremtiden. Håbet lindrer smerten og sorgen. Det går over. Du er ikke alene. Ikke alle dage vil blive som denne. Hvis du fortæller, hvordan du føler, fordi dine forældre skal skilles, vil du få det bedre med det. Du vil også have en bedre chance for at undgå problemer i fremtiden. Ved at hjælpe barnet med at forstå dets følelser, hjælper du det til at kunne udtrykke dem. 12 Arkivfoto

11 De fire primære følelser er: gal, ked af det, glad og bange. Alle andre følelser stammer fra disse fire. Nedenfor er der nogle enkle definitioner på de basale følelser. Der vil være rig lejlighed til at bruge dem: 1. at være gal betyder, at du føler dig vred, som om du vil slås med eller hævne dig på den person, der har såret dig eller som har fået dig til at føle på denne måde. 2. at være ked af det betyder, at du føler dig ulykkelig og har lyst til at græde. 3. at være bange betyder, at du tror, nogen vil gøre dig fortræd, eller at du er usikker på, hvad der skal ske i fremtiden. 4. at være glad betyder, at du er lykkelig eller tilfreds med noget. Ligesom voksne kan børn have flere forskellige følelser på samme tid. Eksempelvis kan X være både ked af det og vred over, at en ven har ødelagt hans bedste legetøj. Han kan være vred på vennen og ked af det ødelagte legetøj. For at lette diskussionen kan du tegne fire ansigter, der viser de fire forskellige følelser. Vis ansigterne til barnet og spørg om han ved, hvad hver enkelt føler. Almindeligvis identificerer børn dem ret hurtigt, selvom de mindste børn ofte sammenblander `gal og `ked af det. Forklar de fire basale følelser og spørg børnene, hvilke følelser de har haft fornyeligt. Lad barnet udpege ansigterne. Understreg for barnet, at hun ikke er slem, selvom hun føler vrede, er bange eller ked af det. Gud gav os følelser og det er op til os, at bruge dem korrekt. Brug eksempler fra din bibelundervisning, der viser, hvordan forskellige figurer klarede problemer på en god måde og hvordan Gud lytter til sine børn. Specielle behov X kom en dag meget ked af det i børneklubben, fordi hans hund var død. Et kæledyrs død er en almindelig smerte for et barn at opleve. I vores samfund forsøger vi at erstatte den tabte ven i stedet for at hjælpe børnene med, at sørge over deres tab. At barnet taler om sin sorg, tegner billeder af den tabte ven og taler med andre om det, hjælper med at hele såret. Børn, der har mistet en forælder, eller hvis forældre er blevet skilt, oplever normalt chok og forvirring. Disse følelser medfører frygt. Barnets største bekymring bliver da, hvad skal der ske med mig? Her er et par grundlæggende ting, som et barn har brug for at vide i tilfælde af skilsmisse: Skilsmissen er ikke din skyld. Det er ikke på grund af dig og du kan ikke gøre noget ved det. Der vil altid være nogen til at tage sig af dig. Familie og venner vil passe på dig. Du er ikke alene. Andre børn oplever det samme. Uanset situationen er det vigtigt, at være ærlig overfor barnet. Giv det ikke falske forhåbninger i form af, at alting ordner sig. Start i stedet med at sige: Jeg er ked af, at du har dette problem eller jeg kan se, at du er dybt såret. Dette vil give håb, trøst og hjælp. Bed sammen med barnet og bed selv for det. Giv en notesbog til et barn, der har svært ved at udtrykke sine følelser verbalt. Fortæl ham, at bogen her er kun til dig. Når du er ophidset eller ked af det, så skriv dine følelser og tanker ned. Du kan også skrive, når du er glad. Du må også tegne i bogen, hvis du vil. At skrive og tegne hjælper dig til at få det bedre. Når du har tegnet eller skrevet i bogen, så husk at bede Gud om at hjælpe dig. Børn er almindeligvis glade for bogideen og vil måske tage den med en anden gang for at vise dig den. Husk at du ikke er problemknuser. Et simpelt jeg er ked af, at du er så trist eller jeg kan se, det er meget hårdt for dig fortæller barnet, at du bekymrer dig om det. 13

12 Kære lærer Mange af jer har oplevet sårede børn. Frank Peretti skriver: Sårede børn vokser op og bliver sårede voksne, og sårede voksne var sandsynligvis sårede børn. Hvad med dig? Har du brug for, at Gud begynder sit helende arbejde i dit liv? Find en ven at tale med og nogen, der vil bede for dig. Find styrke og trøst i Bibelen og brug den til at samle dine tanker. Lær at tilgive den, der har såret dig. Søg om nødvendigt professionel hjælp og giv dig selv tid til at komme dig. Støt dig til Guds løfter og find hans fred og styrke. Du skal ikke være dine klub-/ kirkebørns terapeut, men snarere en ven, der lytter og beder for barnet. Som du får det bedre, vil du undervise børnene på den bedste måde. Dit eget eksempel vil vise, at Gud kan hele en såret sjæl. Brug af Bibelen Bibelen er den bedste salve, der findes, til at hele sårede sjæle. Skriv løfter fra Bibelen på kort som barnet kan have på sig. Brug vers som 1 Peter 5,7 og Isajas 40,29. Også salme 34,18 og salme 145,18, er rigtig gode. Foreslå barnet at læse kortene, når hun er ked af det. Lær børnene de seks grundtrin i tilgivelsen af dem, der har såret dem: 1. Indrøm, at du blev såret over det, der skete. 2. Vælg at tilgive den, der har såret dig (Ef 4,32). 3. Bed Gud om hjælp til at slippe af med lysten til at hævne dig på den anden (Rom. 12;17-21). 4. Hvis det er muligt, så gå til den anden og gør det godt igen (Matt. 5,23-24; 18,15). 5. Husk på dit valg om at tilgive, når du begynder at blive vred over det skete. 6. Tænk på noget andet end det skete. Læs f.eks. dine kort med løfter fra Bibelen (Fil. 4,8). Understeg, at tilgivelse er et valg og ikke en følelse. Det kan tage lang tid at komme sig over en smerte, selvom man har valgt at tilgive den, der har såret én. Ser du igennem længere tid tegn på usædvanlig opførsel eller vedvarende tristhed hos et barn, så foreslå forældrene, at de søger professionel hjælp. Har du det skidt med at gøre det, så spørg din præst eller din organisations leder om denne vil gøre det. Ofte er forældre ikke opmærksomme på, hvordan deres børn opfører sig. Fortæller et barn dig, at hun er blevet forulempet eller fysisk misbrugt, så bevar roen. Spørg: Hvem er det, der gør det ved dig? og hvor sker det? Giv informationen videre til din præst eller gruppeleder, så han kan rapportere det til myndighederne. Det er ikke dig, der anklager, du er blot den, der fortæller det videre. Du skal ikke være dine klub-/kirkebørns terapeut, men snarere en ven, der lytter og beder for barnet. Åbn dit hjerte og lad Helligånden vise dig, hvordan du kan hjælpe sårede børn. Tal med dit hjerte og ikke kun med dit hoved. Det er en investering i deres hjerter og i deres fremtid! 14

13 I Den grå sofa - Vis børnene, at du har tid til rådgivning! Af Dorthe Lykke Jensen Nu har de i hvert fald fået tilbuddet, sagde jeg til mig selv, da jeg sad alene i en sofa på en weekendlejr. Efter min undervisning havde jeg sagt, at hvis nogen ønskede at tale eller bede med mig, ville jeg sidde i den grå sofa bagerst i lokalet under den efterfølgende lovsang. Og her sad jeg så mutters alene. Efter et stykke tid kom en pige over til mig, mens de andre fortsatte med at synge. Hun kom for at få rådgivning, og pludselig gik det derudad: Flere børn kom hen til sofaen, og snart var der kø. Tre andre voksne måtte træde til for at hjælpe med at rådgive børnene. Når man arbejder med børn, er alting ofte meget hektisk, men hvor er det vigtigt, at vi jævnligt sidder i den grå sofa altså viser helt konkret, at vi er parate til at lytte og bede med børnene. Hvorfor? Nogle børn har brug for hjælp til at tage imod Jesus. Andre børn har spørgsmål til deres tro. Atter andre bærer store byrder, som de bør have mulighed for at tale om. Nogle børn kommer uopfordret til os for at få hjælp. Men de fleste børn har brug for at vide, at vi har tid og lyst til at hjælpe dem. Hvordan? Det er vigtigt, at vi helt konkret fortæller børnene, at vi gerne vil lytte til dem og hjælpe dem. Vi må fortælle dem hvor og hvornår, de kan komme til os. Man kan f.eks. sige: I dag har vi hørt, at Gud altid ønsker at hjælpe os. Måske spekulerer du over, hvordan Gud kan hjælpe dig med dine problemer. Jeg vil meget gerne tale med dig om dette og bede for dig. Det kan også være, at du Nogle børn kommer uopfordret til os for at få hjælp. Men de fleste børn har brug for at vide, at vi har tid og lyst til at hjælpe dem. ønsker at invitere Jesus ind i dit liv men gerne vil have hjælp til det. Når jeg er færdig med dagens historie, vil jeg stå heroppe ved klaveret og rydde lidt op, mens de andre går over for at klippe-klistre. Du er meget velkommen til at komme hen til mig, hvis du gerne vil have hjælp. Det er vigtigt at sætte sig et sted, hvor andre kan se os men ikke høre, hvad der bliver sagt. Vær aldrig alene i et rum med ét barn! Hvor ofte? Så ofte som muligt! Gerne til hvert eneste børnemøde, hvis det er muligt. I min egen børneklub har vi ofte haft ledermangel, og det har været svært at få tid til at sidde med det enkelte barn. I sådan en situation kan det være en idé at skabe nogle situationer for eksempel en gang om måneden, hvor der er plads til rådgivning. En gang valgte jeg at sætte en video på og fortalte børnene, at de kunne komme over til mig, mens filmen kørte. Flere børn benyttede sig af denne mulighed. Det er en velsignelse at få lov til at hjælpe et barn. Du kan opleve dette ved at fortælle og helt konkret vise, at du har tid til at lytte. 15

14 Når vi taler med et barn, der vil tro på Jesus Af Dorthe Lykke Jensen Vi havde lige bedt sammen, Maria og jeg. Maria havde bedt Jesus om at komme ind i sit liv. Nu kiggede hun på mig med et drømmende blik og sagde: Det føles som om, at Jesus flytter ind i mig lige nu med alle sine flyttekasser. Jeg elsker disse øjeblikke, hvor jeg får lov at hjælpe et barn med at tage imod Jesus. Men sådan har det ikke altid været. For nogle år siden følte jeg mig meget usikker i disse situationer. Men det ændrede sig, da jeg fik en fremgangsmåde, jeg kunne rådgive efter. Lad mig dele denne viden og mine erfaringer med dig! Mange børn vil gerne rådgives i, hvordan de kan komme til tro på Jesus. Grundlæggende principper 1. Stol på Gud Gud kan se ind i barnets hjerte og ved præcis, hvad det har brug for. Mens du rådgiver, må du derfor stole på, at Helligånden vil lede dig og tale til barnet. 2. Rådgivningen må bygge på Guds ord Det er vigtigt at bruge Bibelen, når du rådgiver, da Guds ord er det fundament, barnet fremover skal bygge sin tro på. 3. Alle børn er forskellige Nogle har kun brug for en kort samtale, inden de tager imod Jesus, men mange børn har faktisk brug for en del mere! Metoden herunder tager ofte min. 4. Rådgivning sker bedst på individuel basis (dog under opsyn af andre) Rådgivning må naturligvis aldrig foregå alene i et rum med ét barn. Sæt jer et sted, hvor ingen kan høre jer, men alle kan se jer. Rådgiv ét barn ad gangen, så du kan tilpasse din rådgivning til det enkelte barn og undgå gruppepres. Det er min erfaring, at det ikke er et problem for børnene at vente på, at det bliver deres tur. Nogle sidder stille og venter. Andre løber lidt væk og leger i ventetiden. I særlige tilfælde lader jeg en god ven af barnet være med under rådgivningen. Det kan være en stor oplevelse for et kristent barn at se sin ven tage imod Jesus.

15 Sådan kan du rådgive børn til frelse: Klip eventuelt spalterne ud og læg dem i bibelen. 1. Få barnet til at slappe af Smil! Hvis du ikke kender barnet så godt, så spørg om navn, alder osv. 2. Find ud af, hvorfor barnet ønsker at tale med dig Nogle børn har spørgsmål, der handler om noget helt andet end frelse. Andre børn har egentlig taget imod Jesus men mangler frelsesvished. Led kun de børn til Jesus, som virkelig har brug for det og er parate til det! For at afklare, hvorfor børnene er kommet til dig, kan du f.eks. spørge: - Hvorfor ønsker du at tale med mig? - Hvorfor vil du gerne tage imod Jesus? - Har du nogensinde gjort det før? 3. Check barnets viden om evangeliet At tage imod Jesus er en beslutning for livet! Derfor er det vigtigt, at børnene ved, hvad de siger ja til. Det er en god idé at checke, om barnet har forstået essensen af evangeliet. Dette kan gøres ved at stille spørgsmål. Check barnets forståelse af: - Gud (er Skaberen, har talt gennem Bibelen, er hellig og retfærdig, er kærlighed) - Synd (er imod Gud, alle har syndet, vi er født syndere, synd skiller os fra Gud) - Jesus (er Guds søn, var perfekt menneske, døde for dig, opstod, tog til Himlen) - Frelsen (tro på Jesus, vend dig væk fra synd, tag imod ham) 4. Brug et bibelvers (og kun et!) Vis barnet et bibelvers, der handler om at tro og tage imod. Forklar ud fra dette vers, at der er noget, barnet skal gøre (tro og tage imod), men at Gud vil gøre resten (give frelsen). Brug f.eks. Johannesevangeliet 1,12; 3,16 eller Romerbrevet 10, Giv barnet et valg Fortæl barnet, at når man tager imod Jesus, ønsker han at være konge i ens liv. Han ønsker, at man adlyder ham. Fortæl også, at det ikke altid vil være let at tro. Giv barnet tid til at overveje, om det stadig ønsker at tage imod eller hellere vil tænke mere over det. Hvis barnet vælger at tænke over det, så husk at følge op på det senere. 6. Lad barnet bede Hjælp først barnet med at få styr på, hvad der skal bedes om: 1. Fortælle Jesus, at man tror på, at han er Guds søn 2. Sige undskyld for sin synd 3. Bede Jesus om at komme ind i sit liv Spørg barnet, om det ønsker at bede højt eller inde i sig selv. Nogle børn spørger, om jeg kan bede til Jesus på deres vegne. Jeg plejer at hjælpe disse børn ved at citere en bøn, de kan bede efter mig. 7. Tal om frelsesvished Spørg, hvordan det føles nu, og om barnet tror, at Jesus er kommet ind. Brug bibelverset fra før. Tal om, hvad barnet har gjort og hvad Gud har lovet at gøre! Tal om, at vi stole på Guds løfte i Bibelen selv på dage, hvor vi ikke føler, at vi er frelst. 8. Takkebøn Både du og evt. barnet kan takke Gud for den store gave, han lige har givet barnet. Stop evt. rådgivningen her og sørg for, at barnet i den følgende tid får undervisning om livet som kristen. Har du rådgivet et barn, du ikke ser igen, bør du også undervise i dette, hvis barnets koncentration kan holde til mere. Dorthe Lykke Jensen er ansat i Evangelisk Børnemission og har mange års erfaring med at rådgive børn, der gerne vil komme til tro på Jesus. Evangelisk Børnemission afholder kurser i at lede børn til Jesus, hvor denne fremgangsmåde uddybes og kursisterne får mulighed for at øve sig. Kontakt os, hvis dine børnemedarbejdere er interesserede i et sådant kursus.

16 Der var nogle, der lyttede til os Sara og Ida oplevede som børn, at der var nogle, der stillede sig rådighed for dem. Sara Rousing, 22 år, gift og bor i Glostrup. Jeg er blevet bedt om at dele en af mine oplevelser om sjælesorg med fokus på barnets læsere. Siden jeg var 5-6 år har jeg været på børnelejre, teltkampagner og gået i børneklub. Jeg vidste, hvad Gud betød for mig og at han altid var her og lyttede. En af mine stærkeste oplevelser stammer fra en lejr med Evangelisk Børnemission. Da var jeg omkring 15 år. Min bedstemor var lige død og jeg led af kærestesorger. Jeg følte, at hele min verden var brudt sammen. Til et aftenmøde fik vi at vide, at vi kunne tale med en leder, hvis vi havde brug for det og det havde jeg. Men der var kun én pigeleder, og hun var optaget, så jeg bad inde i mig selv: Gud, hvis du vil, at jeg skal snakke med en leder, må du sende en til mig - bare ikke ham der står dér! Men Gud må have humor, for det var lige præcis ham, han sendte. Og det blev en af de bedste samtaler med en leder, jeg nogensinde har haft. Han lyttede virkelig til mig og kunne som ingen anden leder forstå min sorg, da han lige havde været det samme igennem selv. Vi sluttede samtalen med at bede sammen. Det er en af de stærkeste lejroplevelser, jeg har haft. Det hjalp mig videre. Og tak Gud for hans humor! Ida Helsø, 21 år og bor i København Så snart jeg var gammel nok (8 år), kom jeg med på Evangelisk Børnemissions sommerlejr. Jeg kom troligt hvert år og havde nogle af årets bedste oplevelser der. For mig var lederne naturligvis store forbilleder på alle områder og sammen med dem, var der altid mulighed for fortrolighed, intimitet og åbenhed. Lederne sagde ofte i slutningen af en bibeltime eller lignende, at de var der for os børn, og at vi altid kunne komme til dem uanset hvad, vi havde på hjertet. Jeg husker en særlig oplevelse på min anden sommerlejr, hvor vi havde besøg af et missionærpar. En aften fortalte de om deres arbejde, levevilkår og fantastiske oplevelser med Gud. Jeg havde aldrig før hørt ordet missionær, men jeg syntes, det lød meget spændende. For mig lød det fantastisk, at man kunne rejse ud og opleve store ting med Gud og samtidig tjene ham. Efter mødet den aften havde jeg mange spørgsmål. Jeg henvendte mig til en leder, som jeg kendte rigtig godt. Hun tog sig tid og satte sig ned sammen med mig i et hjørne af mødesalen. Jeg var interesseret i, om alle kunne blive missionærer, om det krævede noget specielt, om man skulle være meget kristen osv. På en forståelig måde forklarede lederen mig sammenhængen og besvarede mine spørgsmål. Samtalen endte med, at vi bad sammen og den betød, at jeg ikke fik et misforstået og forkert indtryk af missionærlivet. I dag ser jeg samtalen som et godt eksempel på, hvor meget 10 minutter sammen med en leder kan give et barn.

17 Evangelisk Børnemission præsenterer et unikt kursus i børneevangelisation EBU 1 Effektiv BørneUndervisning er et dybdegående kursus, som tusinder af børnemedarbejdere, præster og andre interesserede i mere end 100 lande har deltaget i. EBU-1 består af 39 lektioner fordelt på fire fredage og lørdage. Kursets hovedemner er blandt andet: Hvad siger Bibelen om børn, børnemedarbejderens rolle og betydning, oversigt over frelsens budskab, forberedelse og undervisning i bibeltekster, rådgivning af børn til frelse, betydningen af at nå børnene i nærmiljøet, indlæring af bibelvers, visuel kommunikation i undervisningen og sang som undervisningsmetode. Kurset giver deltagerne praktiske redskaber til undervisning af børn. Materialet består af et ringbind på 130 A4 sider, samt en startpakke for børnemedarbejdere, der indeholder tekstbog, illustrationer m.m. Alle undervisere er uddannet på instruktørkursus i udlandet. Ønskes kursusbevis, må man højst have 10 % fravær (4 lektioner). I tilfælde af sygdom m.v. kan undervisning tilbydes i et opsamlingskursus eller lignende. Dato: oktober og november 2006 og januar og februar 2007 Tid: Fredage kl og lørdage kl Sted: Apostolsk kirke i Kolding, Lykkegårdsvej 67, 6000 Kolding Kursusafgift: Kr. 950,- inklusive alle materialer og forplejning Tilmelding og mere information: Lokalleder for Evangelisk Børnemission i Jylland: Hanne Carstensen, Østergade 40, 6630 Rødding, , hannecarstensen1@hotmail.com 19

18 Hjælp selvmordstruede børn til et positivt ( A Vision for the Future af Andrea Heeres, privatpraktiserende terapeut. Heeres har arbejdet som sorgterapeut, børneterapeut og søndagsskolelærer. Oversat og bearbejdet af Nille Kroun. I denne artikel ridses fire faktorer op, der med din støtte kan hjælpe selvmordstruede børn til at se en fremtid. Hvor ser du dig selv om fem år?, spurgte terapeuten den trettenårige Joe, der modstræbende var ved at gennemgå et forebyggende kriminalitetsprogram. Fem år? Joe så på terapeuten, som om hun havde bedt ham forklare en videnskabelig teori. Efter at have tænkt sig om svarede han: Jeg ser ikke noget overhovedet. Joe er ikke alene. Var en voksen blevet stillet samme spørgsmål som trettenårig, ville svaret sandsynligvis have været gymnasiet, et godt job eller måske at køre en fed bil. Men mange af nutidens børn ser slet ikke nogen fremtid. Fremtids-spørgsmålet stilles ofte af terapeuter for at finde ud af, om børnene har selvmordstanker. Nye statistikker viser nemlig, at selvmord er den sjette mest almindelige dødsårsag blandt de fem til fjortenårige. Du kan i kirken eller klubben spille en vigtig rolle i børnenes udvikling af positive fremtidsudsigter. Det kristne fællesskab Fællesskab er vitalt for børn i risikogruppen. Studier af børn med problemer viser, at relationer og en følelse af at høre til er afgørende for, hvordan deres liv udvikler sig. For netop tilhørsforhold med forpligtende relationer er en stærk motivationsfaktor. Jesus brugte denne motivation til at få tilhængere (?). Det Nye Testamente er fyldt med eksempler på den fattige, den onde, og slaven (?), der oplevede forbløffende livsændringer ved at få et fællesskab med Gud. Er der nogen Zakæusser i din børneklub eller kirke? De har sandsynligvis forældre, der viser dem begrænset interesse. Disse børn har ofte adfærdsproblemer og ser, ligesom Joe, ikke nogen fremtid. Du kan hjælpe dem ved at skabe positive relationer og tilhørsfølelse i din børnegruppe. Først skal du etablere et ikke-fordømmende miljø, der værdsætter børnene for, hvem de er, snarere end for deres baggrund eller fremtoning. Gruppereglerne bør reflektere disse værdier, eksempelvis må nedværdigelser aldrig tolereres. Når du planlægger aktiviteter, er det vigtigt at sørge for, at alle har mulighed for at deltage. Børn i risikogruppen kan melde sig ud af aktiviteter, der er dyre eller som kræver særligt udstyr i stedet for at indrømme, at de ikke har råd. Andre aktiviteter kan forudsætte deltagelse af et voksent familiemedlem, hvilket kan være svært, hvis ikke umuligt for disse børn. Arkivfoto 4

19 Du behøver ikke at begrænse dit program. Vær blot opmærksom på eventuelle hindringer og nedbrydning af disse. Joe vidste for eksempel ikke, hvor hans far var og ville derfor få svært ved at deltage i en far-søn sammenkomst. En løsning kunne være, at et kirkemedlem udelukkende med døtre kunne fungere som Joes mentor og tage med ham til sammenkomsten. At være mentor er et kraftfuldt værktøj i opbygningen af relationer og i følelsen af at høre til. (Nøgle bibeltekst: Kaldelsen af Zakæus). Udfordringen ved konsekvenser En anden ting, man skal være opmærksom på, når man skal hjælpe børn i risikogruppen, er konsekvenser ved forkert opførsel. Børn med impulskontrolproblemer har sjældent noget fremtidsbillede, selv ikke af den nære fremtid. De ser kun nuet og tænker ikke på konsekvenserne af deres handlinger. De afbryder, har vanskeligt ved at vente på, at det bliver deres tur og, i mere alvorlige tilfælde, slås de og ødelægger kirkens ejendom. Børn i risikogruppen har brug for tydelige og ofte gentagne grænser for deres adfærd. Konsekvenserne skal være klare og skal altid håndhæves, men fokusér på barnets opførsel ikke på barnet. Når X tager farveæsken fra Y, så sig: Vi tager ikke ting fra andre uden at spørge, vær venlig at aflevere den tilbage ellers må du tage en time-out. Koblingen af konsekvenser med et mentor-program kan give de bedste resultater. Det personlige forhold understreger for barnet, at det er elsket og værdsat på trods af fejl i dømmekraft eller opførsel. (Nøgle bibeltekst: Peters fornægtelse af Jesus.) Fornemmelsen af selvkontrol En tredje måde til at hjælpe selvmordstruede børn med at se en fremtid kaldes selvkontrol. Det er lettere for børnene at se en fremtid, hvis de fornemmer, at de er i stand til at takle situationer i nuet. Lyder dette som modsætningen til at stole på Gud? Det er det ikke. Uden en fornemmelse af selvkontrol ville vi være bange for at gå uden for vores hoveddør, køre bil eller undervise i søndagsskolen. Det er ved selvkontrol, at vi oplever den fulde frihed i Jesus. Katie er et eksempel på selvkontrolbegrebet. Hun ville så gerne lære at cykle uden støttehjul. Hun talte med sin ældre søster om, hvordan hun skulle holde balancen. Hun bad modigt sin far om at tage støttehjulene af. Katie plagede sin mor til at bruge en hel eftermiddag på at løbe op og ned ad fortovet bag den slingrende cykel, mens hun gav slip i stadig længere tid, indtil Katie kunne cykle selv. Selvkontrol går hånd i hånd med problemløsning. Katie søgte andres hjælp og udtænkte en plan for at overvinde sit problem. Denne proces passer perfekt ind i børneklubben eller kirken, hvor du har mulighed for at lære børnene den. (Nøgle bibeltekst: Moses Fra fårehyrde til leder af et stort folk). Fokuser på andre At give er den fjerde faktor i udviklingen af fremtidsudsigter. Vi føler os værdifulde, når vi har noget at give andre. Eksperimentielle programmer har sat dybt belastede børn sammen med kræftramte børn og vist, hvordan førstnævnte gruppe ikke blot blev omsorgsfulde, men også helbredte medlemmer af samfundet. Denne kovending er ikke nogen overraskelse. Jesus valgte ikke de mest begavede, rige eller talentfulde som sine disciple. Han valgte fiskere og toldere mænd, som andre ikke agtede særlig højt. Bibelen viser også børnene, at de blot behøver at være Guds børn for at tjene ham. Indbyg forskellige aktiviteter i dit program, der kan drage fordel af børnenes forskellige talenter og ressourcer. Det vil give den enkelte en erkendelse af, at han/hun er en nødvendighed for hele Kristi legeme. (Nøgle bibeltekst: Mat. 6,5-14). Det er en opløftende tanke, at du kan have indflydelse på nogle af de børn i din kirke/klub, der ellers ville overveje selvmord. Du er Guds redskab til at dele hans vision for deres fremtid. Drenge har flere kriser med deres selvværd end nogensinde før. Mange af dem vokser op og føler sig uelsket af deres forældre og hadet eller disrespekteret af deres kammerater. Dette resulterer i en form for selv-lede, der ofte er begyndelsen til vold, narkotikamisbrug, promiskuitet og selvmord. (Citat fra Bringing up boys af Dr. James Dobson). Én persons indflydelse Studier har dokumenteret følgende faktorer fra voksne, der har overvundet svære ting: 1. mennesker er altid vigtigere end programmer 2. de programmer der gjorde en forskel var dem, der stimulerede trivslen i familien 3. at én på et tidspunkt fortalte dem, at det, der er rigtigt ved dig er langt stærkere end det, der er forkert ved dig. 5

20 B Economique Afsender: Evangelisk Børnemission Kongevejen Fredensborg Verden over er tusinde af børn og voksne kommet til tro ved hjælp af Den Ordløse Bog: Børnene elsker dette lille kvadrat (7x7 cm), der kan åbnes fire gange og vise forskellige symboler i Den Ordløse Bogs farver. Det er en ny og sjov måde at dele evangeliet på.der medfølger lærervejledning. Pris kr. 10,- Som noget nyt kan den også købes i stor udgave (25x25) til at holde op foran børnene ved et børnemøde el. lign. Der medfølger lærervejledning. Pris 40.- kr. Denne lille Ordløse Bog i lommeformat består af fire sider med hver sin farve og en femte farve på omslaget. Hver farve gennemgår en vigtig del af evangeliet. Der medfølger lærervejledning. Pris kr. 5,- - 20,- (alt efter størrelse) Se mere på w w w. e b d k. d k / n e t b u t i k 5-års-cirklen Guds ord til alle børn - uge for uge i fem år! Ved at følge Evangelisk Børnemissions femårige undervisningsplan (5-års-cirklen) er du sikker på at have tekster, bibelvers og aktiviteter til hver uge i fem år. Det giver variation og sikrer børnene et dybt kendskab til Bibelens historier og sandheder. Selv om man begynder en ny klub, kan man sagtens hoppe ind og følge tekstplanen, da alle år i 5-års-cirklen har tekster fra både Det Gamle og Nye Testamente. Teksterne er desuden bygget op, så et nyt barn i klubben i løbet af få uger får en god basisviden. ISSN