STANDARDBESVARELSE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag d. 26/6-2007

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STANDARDBESVARELSE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag d. 26/6-2007"

Transkript

1 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag d. 26/ Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt på hvidt papir, som skal afleveres ved eksamens afslutning). OBS! Besvarelsessættet skal mærkes med lodtrækningsnummer på hver side. Eksaminator vil være til stede i eksamenslokalet den første time af eksamens varighed. Opgavesættet består af 25 multiple choice opgaver og 6 kortsvarsopgaver, hhv. 3 case stories og 3 emnecentrerede opgaver. Eksaminanden har 4 timer til besvarelse af eksamensopgaverne. Eksaminanden påbegynder besvarelsen med at anføre lodtrækningsnummer på hvert ark i besvarelsessættet i øverste højre hjørne. Svar på multiple choice opgaverne indføres i besvarelsessættets skema med kuglepen. Foretages fejlagtige markeringer må rettelser/berigtigelser fremgå af kommentarer på besvarelsessættets bagside. Besvarelsen af kortsvarsopgaverne skal også (med kuglepen) overføres til besvarelsessættet. Bemærk, at der for kortsvarsopgaverne er afsat et antal linier til besvarelsen af hvert delspørgsmål, og eksaminandens svar skal begrænses til dette antal linier. Der kan anføres kommentarer til eksamensopgaverne på bagsiden af besvarelsessættet, men disse vil ikke have indflydelse på evalueringen af eksaminandens besvarelse af kortsvarsopgaverne nr Skriv tydeligt, - ulæselige besvarelser bliver ikke evalueret! 1

2 Multiple choice opgaver Der er 25 multiple choice spørgsmål, repræsenteret ved 3 forskellige spørgsmål/svar typer. Teknikken ved besvarelsen af disse fremgår nedenfor. Ved besvarelsen af multiple choice spørgsmålene tilrådes det at læse hvert enkelt spørgsmål grundigt igennem og derefter skrive bogstavet for det rigtige svar ud for det pågældende spørgsmål i opgavesættet (kladden). Først til slut i eksamen overføres svarene til skemaet i besvarelsessættet ved at sætte kryds i det bogstaverede felt ud for opgavenummeret med kuglepen. Markeringerne må være omhyggeligt udført og éntydige. Foretages fejlagtige markeringer må rettelser/berigtigelser fremgå af kommentarer på besvarelsessættets bagside. Der skal kun udfyldes ét felt pr. opgavenummer. Er der mere end én markering, giver svaret 0 point. TYPE 1: For hvert spørgsmål udvælges ét korrekt (evt. det mest korrekte) svar. TYPE 2: Ved spørgsmålene er anført fire mulige svar. Besvares med: A. hvis 1, 2 og 3 er korrekte og 4 er ukorrekt B. hvis 1 og 3 er korrekte og 2 og 4 er ukorrekte C. hvis 2 og 4 er korrekte og 1 og 3 er ukorrekte D. hvis kun 4 er korrekt E. hvis alle 4 er korrekte. TYPE 3: Her præsenteres en samling/gruppe af emner i venstre kolonne. Til gruppen hører 5 emner med hvert sit bogstav i højre kolonne. Besvarelsen foretages ved for hvert nummereret emne i venstre kolonne at anføre bogstavet svarende til det mest sammenhørende bogstaverede emne i højre kolonne (et bogstav kan bruges som svar til ét eller flere emner i venstre kolonne). 2

3 Multiple choice Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi, tirsdag d. 26/ Eksaminandens lodtrækningsnummer: Kommentarer vedrørende multiple choice besvarelsen er anført på bagsiden?.. JA NEJ Multiple choice besvarelse: opgave nr. A B C D E 1 X 2 X 3 X 4 X 5 X 6 X 7 X 8 X 9 X 10 X 11 X 12 X 13 X 14 X 15 X 16 X 17 X 18 X 19 X 20 X 21 X 22 X 23 X 24 X 25 X 3

4 Multiple choice opgave Type 1 T1: 2. udgave; I: 89; B 1. Cadaverositas udvikles særlig hurtigt hos: A. afdøde med hjernesvulster B. afdøde med bakteriæmi C. afdøde med fedtemboli D. afdøde med cerebrale blødninger E. ingen af ovennævnte T1: 2. udgave; I: ; D 2. Apoptose i tarmens slimhindeepitel er oftest forbundet med: A. en samtidig tilstedeværende patologisk proces i tarmen B. et omgivende inflammatorisk respons C. hypertrofi af tarmens tilbageværende epitelceller D. fagocytose med fjernelse af døde celler indenfor få timer E. cellulær karyolyse T1: 2. udgave; I: 65-71; E 3. Ved immunhistokemisk teknik kan epitelceller påvises med: A. DNA-prober rettet mod vimentin B. monoklonale antistoffer mod desmin C. leucocyt common antigen (CD45) D. fluorescensmærkede antistoffer mod membran antigener E. polyklonale antistoffer mod cytokeratin T1: 2. udgave I: ; A 4. Ultraviolet lys er: A. særligt disponerende for hudkræft, hvis man har xerodermia pigmentosum B. særligt disponerende for visceral kræft hos patienter med mørk hudfarve C. en vigtig faktor for udviklingen af cancer i gl. thyreoidea D. kun disponerende for hudkræft, hvis man udsættes for solskoldning. E. associeret med forekomst af hudkræft hos patienter med Mb. Recklinghausen T1: 2. udgave I: 327; B 5. En klinisk stum kræft, som betegnes som okkult, er en type kræft: A. som opstår hos en patient, som tidligere har haft kræft B. som diagnosticeres pga. andre symptomer, fx symptomer fra metastaser C. som først diagnosticeres i forbindelse med obduktion D. som er til stede på samme tidspunkt som en anden kræftform E. som opstår mellem to screeningsundersøgelser T1: 2. udgave I: 188; C 6. Dannelsen af ateromer i arterier inddeles i 5 stadier, - hvilket er det andet stadium? A. ekstracellulær aflejring af lipider i intima og myofibroblastær proliferation B. endothelbeskadigelse med inkorporation af LDL i intima C. lipidophobning i intima med dannelse af fatty streaks D. kollagenproduktion med dannelse af et fibrøst plaque E. ulceration af ustabilt plaque med evt. trombedannelse 4

5 T1: 2. udgave I: ; 227; A 7. Langhans-kæmpeceller ses typisk i: A. granulomer ved tuberkulose B. granulomer i forbindelse med silikose C. granulationsvæv D. ossøse kæmpecelletumorer E. granulomer fremkaldt af suturer og andre fremmedlegemer T1: 1. udgave II: 578; E 8. Metastaser i knogler er næsten altid osteolytiske, fraset i nogle tilfælde af: A. metastaserende malignt melanom B. metastaserende adenokarcinom i ventriklen C. metastaserende seminom D. metastaserende malignt teratom E. metastaserende brystkræft T1: 2. udgave I: 267; D 9. I diagnosen AIDS indgår bla. følgende: A. kronisk recidiverende hududslæt B. lave serum værdier af IgG og IgA C. lymfocytose i det perifere blod D. lavt absolut antal af CD4+ T lymfocytter i det perifere blod E. ingen af ovennævnte T1: 2. udgave I: ;1. udgave II: 300; C 10. I en leverbiopsi har du fået stærk mistanke om hæmokromatose. Hvilken specialfarvning vil du ordinere til at verificere din mistanke? A. PAS B. Giemsa C. Berliner-blå D. Oil Red O E. Congo-rød Multiple choice opgave Type 2 T2: 2. udgave I: 48-52; A 11. En histologisk vævsprøve kan foretages ved: 1. nålebiopsi 2. curettage 3. endoskopisk biopsi 4. finnålsaspiration T2: 2. udgave; I: ; C 12. Følgende typer af nekrose kan ses i forbindelse med iskæmisk induceret vævsdød: 1. fedtnekrose ved pancreatitis 2. kollikvationsnekrose i hjernevæv 3. fibrinoid nekrose 4. koagulationsnekrose ved friskt infarkt 5

6 T2: 2. udgave I: 329; E 13. Blandt symptomer associeret med paraneoplastiske syndromer kan nævnes: 1. neurologiske symptomer, - fx paræstesier 2. endokrine symptomer, - fx ved småcellet lungekræft 3. pludselig opståen af talrige benigne, kutane svulster, fx seborrhoiske keratoser 4. hypercalcæmi, fx ved planocellulært karcinom T2: 2. udgave I: 224; A 14. Purulent inflammation er karakteriseret ved pusdannelse, og ses bla. ved: 1. absces i hud 2. pleura empyem 3. karbunkel i hud 4. allergisk, serøs rhinitis T2: 2. udgave I: 203; D 15. En såkaldt rød trombose 1. er typisk opstået i det arterielle kredsløb 2. består overvejende af trombocytter 3. har en fast, sprød konsistens 4. sidder fast på karvæggen T2: 2. udgave I: ; B 16. Lymfogen spredning af maligne tumorceller kan give sig klinisk udtryk i: 1. peau d orange (= appelsinhud ) 2. peritoneal karcinose 3. en ringere prognose 4. Pagets disease of the nipple T2: 2. udgave I: 210; E 17. Fedtembolus kan: 1. opstå i forbindelse med frakturer i lange rørknogler 2. medføre hæmoptyse 3. give petekkier i huden 4. medføre mental konfusion T2: 2. udgave I: 213; C 18. Hvilke(-n) af følgende organforandring (-er) kan ses i forbindelse med shock? 1. interstitiel inflammation i nyrerne 2. nekrose af alveoleepithel i lungerne 3. intracerebral blødning 4. akut pancreatitis T2: 2. udgave I: ; D 19. Blandt de histologiske malignitetskriterier indgår: 1. tumorstørrelse 2. spredning til sentinel lymfeknude 3. indvækst i naboorganer til primærtumor 4. dysplastiske epitelcellers lejring i forhold til basalmembranen 6

7 T2: 2. udgave I: ; A 20. Følgende udsagn vedr. dysplasi i epitelet på cervix uteri er korrekte: 1. let dysplasi svarer til CIN I 2. carcinoma in situ svarer til CIN III 3. svær dysplasi svarer til CIN III 4. moderat og svær dysplasi grupperes sammen i CIN II Multiple choice opgave Type 3 T3: 1. udgave; II: ; C/A/D/E/B 21. Kranietraume med kort, frit interval A. Kronisk subduralt hæmatom 22. Langsomt progredierende demenslignende symptomer B. Intracerebral blødning 23. Bristede sakkulate aneurismer C. Epiduralt hæmatom 24. Endokarditis D. Subaraknoidalblødning 25. Bristede mikroanaurismer E. Hjerneinfarkt KORTSVARSOPGAVER Opgave 26: Case story (I alt 19 point) Gennem nogle år har fru Jensen på 65 år udviklet et distalt lokaliseret skinnebenssår ved hø. ankel, som trods intensiv behandling ved hjemmesygeplejerske ikke har villet læges. Fru Jensens praktiserende læge har tilset såret flere gange, og ved sidste inspektion vælges det at indlægge fru Jensen på medicinsk afdeling. Her konstateres det, at fru Jensen har diabetes mellitus. Ved indlæggelsen har fru Jensen ingen øvrige organklager, fraset jævnlige blærebetændelser. 26a) Hvilken type diabetes mellitus har fru Jensen sandsynligvis? (1 point) Diabetes type: Type II, NIDDM Som reservelæge undersøger du fru Jensen, og da du ved hun lider af diabetes mellitus vil du koncentrere din undersøgelse om de organsystemer, som særligt angribes ved denne sygdom. 26b) Hvilke 2 organsystemer, udover hjerte og kar, drejer det sig om? (2 point) Organsystem 1: Nyrer Organsystem 2: Nervesystemet (CNS inkl. øjne/perifere nervesystem) 26c) Hvilke, mindst 2 forskellige, pato-anatomiske forandringer kan være til stede i patientens hjerte og større blodkar (makroangiopati)? (2 point) 7

8 Forandring 1: Aterosklerose / Ateromatose / Coronar aterosklerose Forandring 2: Hjertehypertrofi / evt. gammelt infarkt (Alternativer: Iskæmisk hjertesygdom / Claudicatio intermittens / hypertension) Undersøgelsesprogrammet går nu i gang, og man konstaterer, at fru Jensen har en række såkaldte sendiabetiske komplikationer. 26d) Nævn, udover makroangiopatiske komplikationer, 6 forskellige sendiabetiske komplikationer (6 point) Komplikation 1: nefropati (glomerulosklerose), nyreinsufficiens Komplikation 2: øget infektionstendens (hudsår m.fl) Komplikation 3: retinopati, blindhed Komplikation 4: Perifer neuropati (sensibilitets- og motoriske forstyrrelser) Komplikation 5: Autonom neuropati (GI- og UV-motorik, impotens m.fl.) Komplikation 6: Steatose i lever, evt. steatohepatitis (evt. cirrose/amyloidose) Fru Jensen udvikler under indlæggelsen sepsis, og en bloddyrkning viser vækst af såvel E. coli som staphylococcus aureus. 26e) Hvilke to forskellige indgangsporte (infektionsfoci) for denne blandingsinfektion synes mest sandsynlige hos denne patient? (2 point) Focus for Staph. Aureus: Skinnebenssår Focus for E. coli: Blærebetændelse Den septiske tilstand fortsætter, trods bredspektret antibiotisk behandling. Fru Jensen klager over smerter i flanken og har høj feber, ligesom man konstaterer vigende nyrefunktion. 26f) Hvilken sygdom har sandsynligvis kompliceret patientens tilstand? (2 point) Sygdom: Pyelonefritis 26g) En direkte mikroskopi af patientens urin vil ved denne sygdom oftest indeholde 2 slags identificérbare elementer, - hvilke? (2 point) Urinen indeholder 1: akutte betændelsesceller (granulocytter) Urinen indeholder 2: granulocytcylindre (Alternativ: Erythrocytter/erythrocytcylindre/bakterier) Fru Jensen bliver efter nogle ugers behandling atter rask og udskrevet fra hospitalet. Efter udskrivelsen oplever hun imidlertid gentagne febertilfælde, ligesom hun har smerter i hånd- og fingerled samt subunguale blødninger. Hun dør pludseligt, og ved obduktion påvises bla. én cerebral absces. 8

9 26h) Hvilken følgesygdom til patientens tidligere sygdomsforløb og sepsis har sandsynligvis udviklet sig og forårsaget den cerebrale absces? (2 point) Sygdom: Infektiøs endokarditis Opgave 27: Emnecentreret essay Emne: Øvre luftveje og lungepatologi. (I alt 32 point) Wegeners granulomatose er en betændelsestilstand, som oftest har sit primære udgangspunkt i slimhinden i de øvre luftveje. 27a) Hvilke er de 2 vigtigste mikroskopiske forandringer ved Wegeners granulomatose? (2 point) Forandring 1: fibrinoid nekrotiserende arteritis Forandring 2: nekrotiserende granulomer (epitheloide histiocytter/kæmpeceller /PMN/PC/LC) 27b) Hvilket antistof kan oftest isoleres fra patienter med Wegeners granulomatose? (1 point) Antistof: antistof mod antineutrofil cytoplasmatisk antigen (ANCA) 27c) Hvilken velkendt renal komplikation kan tilstøde patienter med Wegeners granulomatose? (2 point) Komplikation: fokal proliferativ GN / halvmånenefritis / mesangioproliferativ GN De hyppigste svulster i larynx udgår fra overfladeepitelet, og resten udgår fra slimhindens spytkirtler. 27d) Hvilken type af malign svulst er den hyppigste i larynx? (1 point) Hyppigste maligne svulst i larynx: planocellulært carcinom 27e) Hvilke 2 ætiologiske faktorer synes i særlig grad at være forbundet med udviklingen af den i pkt. 27d definerede kræfttype i larynx (2 point) Ætiologi 1: cigaretrygning / tobak Ætiologi 2: alkohol Bakterielle lungeinfektioner inddeles på basis af pato-anatomiske og radiologiske samt mikrobiologiske manifestationer i 2 overordnede typer. Nævn disse to typer af bakteriel lungebetændelse, og definér kort hver types overordnede makro- og mikroskopiske patologi og deres respektive hyppigste bakterielle ætiologi. (10 point) 27f) Lungebetændelse type 1: Lobær pneumoni Definitioner vedr. lungebetændelse type 1: Infektion i én eller flere lungelobi, som har et ensartet makro- og mikroskopisk udseende, og skyldes oftest 9

10 infektion med streptococcus pneumoniae (Alternativer: Diffus konsolidering / pleuritis / yngre raske mennesker / alkoholister) Lungebetændelse type 2: Bronchopneumoni Definitioner vedr. lungebetændelse type 2: En lobulær pneumoni, med spredning af infektionen fra bronkierne ud i det tilgrænsende lungeparenkym. Den er multifokal, og involverer oftest underlapperne, og skyldes enten Hæmophilus influenzae, Staphylococcus aureus, Klebsiella pneumoniae eller Legionella pneumophilia (Alternativer: flere lobi / bilateral / strep. pneumoniae) 27g) Helingsforløbene (resolutionsfasen) ved de to typer af bakteriel lungebetændelse, nævnt i pkt. 27f er forskellige. Beskriv kort forskellene i det hyppigst forekommende, spontane helingsforløb ved disse 2 pneumoniformer (2 point) Lobær pneumoni heler som regel uden sequelae/fibrose (kun sjældent ses karnifikation) medens bronchopneumoni typisk heler med fibrose med dannelse af arvæv, medførende emfysem Lungesvulster er hyppigt forekommende i Danmark, og de maligne overstiger i antal langt de benigne, som er relativt sjældne. Blandt de benigne beskrives bla. en svulst type (måske ikke en egentlig neoplasi), som præsenterer sig som en kuglerund proces på røntgenbilledet, og som oftest er symptomfri og derfor opdages tilfældigt. 27h) Hvad er navnet på denne svulsttype? (1 point) Navn: Lungehamartom 27i) Hvilke to differentialdiagnoser er de mest relevante til denne godartede lungelæsion? (2 point) Differentialdiagnose 1: Primær lungetumor (herunder lymfom m.fl.) Differentialdiagnose 2: Metastase (Alternativ: Lungeabsces) 27j) Nævn 5 forskellige epitheliale, maligne lungetumorer. (5 point) 1. Planocellulært karcinom 2. Adenokarcinom 3. Bronchioloalveolært karcinom 4. Storcellet karcinom 10

11 5. Småcellet karcinom / Karcinoid tumor / Neuroendokrint karcinom 27k) Nævn 4 hyppige symptomer på lungecancer. (4 point) 1. Pneumoni (evt. recidiverende) 2. Hoste 3. Hæmoptyse 4. Træthed/Vægttab Opgave 28: Case story (I alt 31 point) En 60-årig mand henvender sig til sin praktiserende læge, idet han igennem et stykke tid har haft sure opstød og let kvalme. Lette smerter i epigastriet oplever han ofte, - som regel et par timer efter måltidernes indtagelse. Det er også blevet til opkastninger indimellem, men alt i alt beskrives symptomerne / generne som relativt beskedne. 28a) Nævn 2 relevante differentialdiagnoser baseret på patientens oplysninger, og som beskriver to ikke-neoplastiske lidelser. (2 point) Differentialdiagnose 1: Ulcus ventriculi / duodeni Differentialdiagnose 2: Gastritis (alternativ: refluks oesofagitis / hiatus hernie) Patienten henvises til gastroskopi. Ved denne påvises en ventrikelslimhinde suspekt for ventrikelcancer, og man mener at mindst 2 af de beskrevne udviklingstrin til ventrikelcancer (tidlig og avanceret) er til stede. Biopsier bekræfter dette. 28b) Definér tidlig ventrikelcancer (early gastric cancer). (3 point) Et karcinom, der er begrænset til lamina propria (intramukosalt karcinom) eller vokser ned i submucosa, men ikke dybere (kun sjældent ass. med LN-metastaser). Udover det tidlige stadium ses også en polypoid/eksofytisk tumor (6 cm i diameter) omgivet af en let eleveret, uregelmæssig slimhinde, og en med nævnte tumor sammenhængende, fast infiltreret, hård og fortykket ventrikel væg. Der synes således også at være avanceret ventrikelcancer tilstede med 2 forskellige, makroskopiske præsentationsformer. 28c) Den fast infiltrerede, hårde og fortykkede ventrikel væg giver mistanke om en særlig makroskopisk type ventrikelcancer, - hvilken? (1 point) Makroskopisk type af ventrikelcancer: Linitis plastica / scirrhus ventriculi (Alternativ: diffust infiltrerende ventrikelkarcinom) 28d) Hvilken er den hyppigste maligne tumor i ventriklen? (1 point) Hyppigste ventrikelcancer: Adenocarcinom 11

12 Udover malignitetsgradering foretager man en underinddeling af den hyppigste ventrikelcancer baseret på histologisk udseende. 28e) Definér de 2 histologiske undergrupper af den hyppigste type ventrikelcancer, og beskriv kort deres individuelle histologiske og makroskopiske præsentation (10 point) Undertype 1: Intestinal type Definition af undertype1: Opbygget af uregelmæssige kirtelformationer af tumorceller, som ligner tarmepitel og udgår fra områder med intestinal metaplasi. Vokser ekspansivt, og er enten polypoid eller ulcererende Undertype 2: Diffus type Definition af undertype 2: Opbygget af enkeltliggende eller små grupper af mucinproducerende tumorceller (evt. signetringsceller), som infiltrerer diffust i ventrikel væggen. Ofte er kun en lille del af ventriklens mucosa involveret, og tumor er derfor vanskelig at bioptere (alternativ: linitis plastica) Med din viden om ætiologien til ventrikelcancer foreslår du ved stuegang en simpel undersøgelse af en blodprøve, som du i øvrigt også finder relevant pga. nylig blodprøve, som viste megaloblastær anæmi. 28f) Hvad ønsker du blodprøven undersøgt for? (1 point) Blodprøve undersøges for: B12 vitamin 28g) Hvilke(-n) sygdom(-me) kan denne undersøgelse bidrage til afklaringen af? (2 point) Sygdom(-me): Anæmia perniciosa / atrofisk gastritis Din optræden på stuegang imponerer overlægen, og hun finder derfor anledning til at teste din viden yderligere. Hun vil nemlig gerne vide lidt om andre svulster i ventriklen, - altså tumorer (benigne og maligne) udover den hyppigste, ondartede type. 28h) Nævn 4 forskellige ikke-epiteliale svulster, som ses i ventriklen. (4 point) 1. Lymfom 2. Leiomyom / -sarkom 3. Schwannom / malignt schwannom 4. GIST / GANT Patienten bliver tiltagende træt og afkræftet, til trods for blodtransfusion og anden understøttende terapi. Patienten udvikler massive mængder ascites, og man må 12

13 drænere/tappe ascitesvæsken for at lette hans respiration. Ultralydsskanning af leveren viser ikke tegn på metastaser. 28i) Hvad er den mest sandsynlige årsag til patientens ascites dannelse, og hvilken undersøgelse ville du relevant ordinere af den udhentede ascitesvæske? (2 point) Årsag: Carcinose Undersøgelse: Cytologisk undersøgelse af ascitesvæske for tumorceller Baseret på oplysningerne i pkt. 28i må det konstateres, at patienten ikke kan kureres ved radikal kirurgi. Han bliver også hurtig terminal og dør indenfor 2 uger. Ved obduktionen påvises massiv metastasering i leveren, hvilket er i diametral modsætning til ultralydsskanningen foretaget 2 uger tidligere. 28j) Har du en god forklaring på denne diskrepans? (2 point) Forklaring: Der er formentlig tale om en falsk negativ ultralydsundersøgelse, idet der er tale om massiv metastasering til leveren Ved obduktionen dukker prosektor op for at finde præparater, som kan demonstreres ved eftermiddagens studenterundervisning. Han er glad for de meget illustrative præparater, men sukker lidt, idet han forlader sektionsstuen og siger: Gode undervisningspræparater, - men der er ingen Krukenbergs tumor! 28k) Hvad er en Krukenbergs tumor? (3 point) Krukenbergs tumor er: Adenokarcinom metastase til ovariet med udtalt ledsagende fibrose fra et signetringscelle karcinom i ventriklen Opgave 29: Emnecentreret essay Emne: De mandlige og kvindelige genitalier (I alt 24 point) 29a) Hvor lejrer testis sig oftest ved maldescensus/retentio testis? (1 point) Lejring af testis: ydre åbning af inguinalkanalen / subcutis 29b) I hvor mange procent af retentio testis kan der påvises intratubulær germinalcelleneoplasi? (1 point) ca. procent: 5% (accepteret range: 1-10%) 29c) Hvor stor er risikoen for i løbet af 5 år at udvikle germinalcelletumorer ved påvist intratubulær germinalcelleneoplasi? (1 point) Risiko i ca. procent: 50%(accepteret range: 40-60%) 13

14 Germinalcelletumorer udgående fra kimcellerne i testis er enten opbygget af én type tumorvæv eller også er der tale om blandingstumorer. 29d) Nævn 5 forskellige kimcellederiverede, maligne testistumorer. (5 point) 1. Seminom / spermatocytisk seminom 2. Embryonalt karcinom 3. Blommesækstumor 4. Teratom 5. Koriokarcinom Tumormarkørundersøgelser er af stor vigtighed i forbindelse med diagnose og behandling af germinalcelletumor i testis. Det er bla. vigtigt at foretage bestemmelse af disse markørers koncentration i serum forud for orchiectomi. 29e) Hvorfor er præoperativ tumormarkør bestemmelse så vigtig? (2 point) Hvis tumor er markørproducerende kan man vurdere behandlingseffekten. Falder værdien ikke efter orchiectomi må der være persisterende tumorvæv, - altså uerkendte metastaser. 29f) Hvad er den hyppigste, maligne tumor i testis hos mænd over 60 år (1 point) Tumortype: Primært malignt testikulært lymfom Endometriehyperplasi er hyppigst hos kvinder omkring menopausen, og blødningsforstyrrelser er det vigtigste symptom. 29g) Beskriv kort den tilgrundliggende mekanisme for opståen af endometriehyperplasi i forbindelse med menopausen. (3 point) Langvarig, kontinuerlig påvirkning af endometrieslimhinden med østrogen uden gestagen, hvilket kan ses ved menopausen i form af anovulation 29h) Nævn 2 mulige ætiologier til endometriehyperplasi hos en ældre kvinde, som har været menopausal i mere end 10 år. (2 point) Ætiologi 1: Fedme Ætiologi 2: Eksogen tilførsel og/eller endogen prod. af østrogen (fx ovarietumor) Man skelner mellem 3 grader af endometriehyperplasi med forskelligt biologisk poteniale. 29i) Nævn de 3 forskellige grader af endometriehyperplasi. (3 point) 1. Simpel hyperplasi 14

15 2. Kompleks hyperplasi 3. Kompleks atypisk hyperplasi Ved inddelingen af endometriehyperplasi i de 3 ovennævnte grader vurderes henholdsvis en histologisk og en cytologisk kvalitet. 29j) Hvilke 2 kvaliteter er der tale om? (2 point) Histologisk kvalitet: Endometriekirtlernes arkitektur (simpel/kompleks hyperplasi) Cytologisk kvalitet: Epithelcellernes udseende (normale vs. atypiske/dysplastiske) Nedenstående billede hidrører fra en svulst i ovariet. 29k) Hvilken svulsttype er der tale om? (1 point) Svulsttype: Modent teratom / dermoidcyste En yngre kvinde indlægges akut med svære abdominalsmerter. Hun er bleg og har lavt blodtryk, og ved palpation af abdomen er der tydelig peritoneal reaktion. Det kliniske billede har karakter af en intra-abdominal katastrofe. Patienten bliver opereret akut. 29l) Hvilken diagnose mistænker du, og hvilken prøve vil du ordinere forud for operation til understøttelse af din kliniske mistanke? (2 point) Diagnose: Ekstrauterin graviditet Diagnostisk test: Graviditetstest Opgave 30: Case story (I alt 19 point) En 53-årig mand henvises til hospitalet med icterus og vægttab. Han har tidligere været rask. Han har rejst meget rundt i Verden som sælger for et større dansk firma, og adspurgt 15

16 indrømmer han i perioder at have haft et relativt stort alkoholforbrug. Du undersøger patienten, og tænker samtidigt over årsagerne til icterus/hyperbilirubinæmi. I denne sammenhæng husker du den praktiske klassifikation af hyperbilirubinæmi i 3 hovedtyper. 30a) Nævn de 3 hovedtyper af hyperbilirubinæmi. (3 point) Type 1: Præhepatisk hyperbilirubinæmi (hæmolyse / metaboliske defekter) Type 2: Hepatisk hyperbilirubinæmi (hepatitis/alkohol/medicamina/cirrose) Type 3. Posthepatisk hyperbilirubinæmi (galvejsobstruktion) Oplysningen om det store alkoholforbrug får dig til at overveje levercirrhose, og du går straks videre i din undersøgelse af patienten med at lede efter andre objektive fund end icterus, som kan være associeret med levercirrhose. 30b) Nævn 5 objektive fund, som kan ses ved levercirrhose. (5 point) 1: Testisatrofi / gynækomasti (hyperøstronisme) 2: Hudblødninger / spider nævi (koagulationsfaktorer) 3: Hæmorrhoider (portal hypertension) 4: Ascites (portal hypertension) 5: Ødemer (hypoalbuminæmi) Du bliver skuffet, da din mistanke om cirrhose ikke kan understøttes af ovennævnte objektive fund, og det besluttes derfor ret hurtigt at tage en grovnålsbiopsi fra leveren. 30c) Hvilken blodundersøgelser vil du ordinere forud for grovnålsbiopsien. (1 point) Undersøgelse: Screening af patientens koagulationsparametre Leverbiopsien foretages ultralydsvejledt, og ved denne undersøgelse bemærkes samtidigt multiple processer i leveren og en dilateret galdeblære, ligesom man får indtryk af en dilateret ductus choledocus. Leverbiopsien viser kolestatiske forandringer, med ganske let destruktion af galdegangsepitelet og let kronisk inflammation. Der er udtalt forhøjelse af serum alkalisk fosfatase. 30d) Givet disse oplysninger, hvilken arbejdsdiagnose mistænker du nu, og hvilke to undersøgelser vil du ordinere med henblik på endelig afklaring af patientens sygdom? (3 point) Arbejdsdiagnose: Neoplasi i caput pancreatis eller papilla Vateri (Alternativ: Ekstrahepatisk galdegangsneoplasi) Undersøgelse 1: Endoskopisk retrograd kolangiopankreatikografi (ERCP) Undersøgelse 2: CT-scanning / Ultralydsvejledt finnålsaspiration fra pancreas Patienten bliver tiltagende dårlig med udtalt icterus og svær hudkløe. En morgen klager han over intense smerter i epigastriet, med udstråling til ryggen. 16

17 30e) Hvilken komplikation til grundsygdommen er sandsynligvis indtrådt? (3 point) Komplikation: Kronisk og obstruktiv pancreatitis Patienten skønnes udenfor kurativ terapeutisk rækkevidde, og han dør også i løbet af relativ kort tid. Han er i dagene op til døden ikke kontaktbar. Ved obduktionen påvises hjerneødem, men ingen hjernemetastaser. 30f) Hvad kaldes den tilstand patienten har haft i dagene op til dødens indtræden, og hvad skyldes den hos denne patient? (4 point) Tilstandens betegnelse: Akut hepatisk encephalopati / coma hepaticum Årsag: Leveren er udtamponeret med metastaser fra patientens pancreascancer, og der opstår akut leverinsufficiens, og formentlig pga. hyperammoniæmi opstår akut hjerneødem og bevidsthedssvækkelse Opgave 31: Emnecentreret essay Emne: Kardio-vaskulær patologi. (I alt 36 point) Der beskrives to overordnede ætiologier til aortaklap stenose, som typisk rammer henholdsvis ældre (>60 år) og noget yngre (30-60 år) mennesker. 31a) Hvilke er disse to overordnede ætiologier til aortaklap stenose? (2 point) Ætiologi 1 (>60 år): aldersbetinget klapforkalkning / febris rheumatica Ætiologi 2 (30-60 år): forkalkning af bikuspide aortaklapper 31b) Nævn 4 komplikationer (kliniske og/eller pato-anatomiske), som er direkte relateret til aortaklap stenose. (4 point) Komplikation 1: Venstresidig hjertehypertrofi / venstresidig hjerteinsufficiens Komplikation 2: Synkope Komplikation 3: Angina pectoris Komplikation 4: pludselig, formentlig arrytmibetinget død Det er til en vis grad muligt ud fra den makro- og mikroskopiske morfologi at angive et myokardieinfarkts omtrentlige alder. Den morfologiske udvikling i et myokardieinfarkt tilsiger også forskellige komplikationer til infarktet på forskellige tidspunkter i infarktets udvikling. 31c) Udfyld nedenstående skema i henseende til et transmuralt myokardieinfarkts makro- og mikroskopiske morfologi på 3 tidspunkter i infarktets udvikling. (9 point) 17

18 Alder af infarkt Makroskopisk udseende af myocardium Mikroskopisk udseende af myocardium timer blegt leukocytinfiltration (evt. koagulationsnekrose) 1-2 uger gullig med omgivende hæmorrhagisk randzone nekrose med omgivende granulationsvævsdannelse én til få måneder hvidt ar fibrøst arvæv Nedenfor vises en skive fra et hjerte med infarkt. Hjertet er undersøgt med postmortel angiografi, og derfor ses kontrast i hjertemusklens kar. 31d) Hvad vil du anslå infarkt alderen til og hvad er det mikroskopiske grundlag for det makroskopiske udseende angivet henholdsvis med den blå (til venstre), den hvide (i midten) og den sorte (til højre) pil på billedet? (4 point) Anslået infarkt alder: 1-2 uger Den blå pil peger på: myokardie nekrose Den hvide pil peger på: Randzone med hyperæmi og granulationsvæv Den sorte pil peger på: parietaltrombose 18

19 Nedenfor vises nok et billede, ligeledes illustrerende en skive fra et hjerte som har været ramt af infarkt. Hjertet er undersøgt med postmortel angiografi, og derfor ses kontrast i hjertemusklens kar. 31e) Hvad vil du anslå infarkt alderen til og hvordan vil du benævne den på billedet med blå pil angivne forandring i hjertets væg? (2 point) Anslået infarkt alder: mindst én til flere måneder Den blå pil peger på: ventrikelvægs aneurisme Komplikationerne til myokardieinfarkt er mange, og de kan med fordel opdeles i komplikationer optrædende tidligt (dvs. indenfor de første ca. 30 dage), henholdsvis sent i forløbet. 31f) Angiv i nedenstående skema henholdsvis 4 tidligt og 4 sent optrædende komplikationer til akut myocardieinfarkt. (8 point) Tidligt optrædende komplikationer pludselig død svære arrytmier (evt. fatale) kardiogent shock (evt. fatalt) intern ruptur ekstern ruptur (hæmopericardium) pericarditis parietaltrombose / embolisering dyb vene trombose (evt. lungeemboli) re-perfusions infarkt Senere optrædende komplikationer post-infarkt angina re-infarkt post-iskæmisk dysfunktion kronisk iskæmisk hjertesygdom/-insufficiens aneurismedannelse i ventrikel væggen parietaltrombose / embolisering Dressler s post-myocardieinfarktsyndrom 19

20 Polyarteritis nodosa, også kaldet panarteritis nodosa (PAN), er en oftest kronisk forløbende nekrotiserende vaskulitis, som især rammer mellemstore og små muskulære arterier. Sygdommen kan ramme overalt i kroppen, men har dog en vis forkærlighed for nogle organer og væv. 31g) Nævn 4 områder (organer/væv) i kroppen, som særligt rammes af PAN (4 point) 1. Nyrer 2. Hjerte 3. GI-kanal 4. CNS (alternativ: Skeletmuskulatur) Hypertension er i sin benigne form en hyppig sygdom som ofte først opdages i forbindelse med måling af blodtryk, medens malign type hypertension i sin ubehandlede form hurtigt fører til sekundære organskader og død. 31h) Hvilke 2 former for karskade kendetegner den maligne type af hypertension, og i hvilket organ ses disse primært? (3 point) Karskade 1: Fibrinoid nekrose Karskade 2: Hyperplastisk, proliferativ arteriolosklerose (onion-skin) Organ: Nyren SAMLET SCORE: 186 point 20

OPGAVESÆT - KLADDE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag d. 26/6-2007

OPGAVESÆT - KLADDE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag d. 26/6-2007 OPGAVESÆT - KLADDE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag d. 26/6-2007 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt

Læs mere

Eksamensopgavesæt KLADDE

Eksamensopgavesæt KLADDE Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 09.10.2015. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009 EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 4. semester, odontologi

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 4. semester, odontologi Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 3 maj 2011 4. semester, odontologi Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag d. 15.10.

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag d. 15.10. EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag d. 15.10.2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003

EKSAMENSOPGAVESÆT Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003 EKSAMENSOPGAVESÆT Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003 Til hver eksaminand er udleveret ét eksamensopgavesæt samt ét besvarelsessæt. OBS! Besvarelsessættet skal mærkes med lodtrækningsnummer,

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 20.01.2011

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 20.01.2011 Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 20.02011 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed

Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Kræftpakken til din patient som ikke passer ind andre steder Diagnostisk Enhed Bjarne Myrup 1 Dagens emner Historie Opgaver

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Onsdag den 8. januar 2014

Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Onsdag den 8. januar 2014 Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Onsdag den 8. januar 2014 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/1-2006

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/1-2006 EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/1-2006 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

STANDARDBESVARELSE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 23/6-2006

STANDARDBESVARELSE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 23/6-2006 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 23/6-2006 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt

Læs mere

Eksamensopgaver i Anatomisk patologi juni 2006

Eksamensopgaver i Anatomisk patologi juni 2006 Eksamensopgaver i Anatomisk patologi juni 2006 De Medicinstuderendes Faglige Forlag Medicinerhuset - Ole Worms allé Bygning 161-8000 Århus C Tlf.:89422811; Fax:86137225 e: mr@studmed.au.dk URL: http://www.studmed.au.dk/mr

Læs mere

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation

Læs mere

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af

Læs mere

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 Interim

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 Interim Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 3 maj 2011 Interim Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og

Læs mere

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to

Læs mere

Eksamensopgavesæt Kladde. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Mandag den 17.06.2013

Eksamensopgavesæt Kladde. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Mandag den 17.06.2013 Eksamensopgavesæt Kladde Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Medicinstuderende Mandag den 17.06.2013 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,

Læs mere

OPGAVESÆT (KLADDE) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 23/6-2006

OPGAVESÆT (KLADDE) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 23/6-2006 OPGAVESÆT (KLADDE) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 23/6-2006 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt

Læs mere

Appendix. TS-kursus i gastropatologi Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital

Appendix. TS-kursus i gastropatologi Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital Appendix TS-kursus i gastropatologi 2016 Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital Appendix Dimensioner Længde normalt 5-12 cm (op til 20 cm) Diameter ca. 7 mm Lumen 1-2 mm Placering Ofte hvor de tre

Læs mere

Introduktion til patologi

Introduktion til patologi Pensumafgræsning (August 2015) 1 Introduktion til patologi Forelæsningsnoter (Underwood, 6. udgave, kapitel 1, 2 og 3) Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 21/1-2010

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 21/1-2010 EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 21/1-2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014 UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008 EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

Standardbesvarelse. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i. molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2011

Standardbesvarelse. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i. molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2011 Standardbesvarelse Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2011 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet

Læs mere

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi fredag d. 15.10.2010

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi fredag d. 15.10.2010 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi fredag d. 15.10.2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet

Læs mere

Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende

Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt, som skal afleveres ved eksamens afslutning. Eksaminator

Læs mere

Eksamensopgavesæt Opgavesæt Skriftlig re-eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 15. august 2017

Eksamensopgavesæt Opgavesæt Skriftlig re-eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 15. august 2017 Eksamensopgavesæt Opgavesæt Skriftlig re-eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 15. august 2017 Eksamenssættet: Består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil) med 25 multiple choice

Læs mere

Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010

Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Medfødte anomalier

Læs mere

Introduktion til patologi

Introduktion til patologi Introduktion til patologi (Underwood kapitel 1, 2 og 3) Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og definere) de karakteristikker som beskriver en sygdom: epidemiologi

Læs mere

Sygdomslære Hånden på hjertet

Sygdomslære Hånden på hjertet Sygdomslære Hånden på hjertet Kapitel 1 Side 33 Side 33 Side 38 Side 38 Basal sygdomslære Quiz om vækstændringer, celledegeneration og nekrose Arbejdsspørgsmål om vækstændringer, celledegeneration og nekrose

Læs mere

Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert

Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert PRÆDIAGNOSTISKE FORUDSÆTNINGER SAMT KLINISKE KOMPETENCER 4.3.1 Indhente og vurdere kliniske og parakliniske data, som er nødvendige for endelig patoanatomisk

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/6-2010

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/6-2010 EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/6-2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovariecancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovarietumorer kan være benigne, borderline eller maligne Primære ovarietumorer udvikles fra overfladeepitelet,

Læs mere

Eksamensopgavesæt Kladde. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den

Eksamensopgavesæt Kladde. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den Eksamensopgavesæt Kladde Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2016. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan

Læs mere

Eksamensopgavesæt Opgavesæt Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Torsdag den 1. juni 2017

Eksamensopgavesæt Opgavesæt Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Torsdag den 1. juni 2017 Eksamensopgavesæt Opgavesæt Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Torsdag den 1. juni 2017 Eksamenssættet: Består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil) med 25 multiple

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne

Bilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne Bilag III Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne 38 PRODUKTRESUME 39 Pkt. 4.1 Terapeutiske indikationer [De aktuelt godkendte indikationer slettes og erstattes

Læs mere

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer CML kronisk myeloid leukæmi i kronisk myeloid leukæmi 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og Rigshospi talet. Forår 2015 FOREKOMST Akut leukæmi (blodkræft) er den mest almindelige

Læs mere

Introduktion til patologi

Introduktion til patologi Introduktion til patologi (Underwood kapitel 1 og 2) Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og definere) de karakteristikker som beskriver en sygdom: epidemiologi

Læs mere

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen Ulrich Knigge Kirurgisk Klinik C, Rigshospitalet ENETS Neuroendocrine Tumor Center of Excellence Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns

Læs mere

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier)

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier) REGISTRERINGSSKEMA Akut mave-tarm kirurgi Der udfyldes registreringsskema for patient med inklusionskriterierne: Akut øvre gastrointestinal blødning patienter med akutte kliniske symptomer: Hæmatemese,

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse Patientinformation Akut bugspytkirtelbetændelse Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk Afdeling Akut bugspytkirtelbetændelse Bugspytkirtlen producerer enzymer, som medvirker til fordøjelsen af kosten, vi spiser.

Læs mere

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor

Læs mere

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Forsikringsdækning ved kritisk sygdom mv i gruppelivsordningen for statsansatte

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Forsikringsdækning ved kritisk sygdom mv i gruppelivsordningen for statsansatte FINANSMINISTERIET Cirkulære om Forsikringsdækning ved kritisk sygdom mv i gruppelivsordningen for statsansatte 2000 Cirkulære om FORSIKRINGSDÆKNING VED KRITISK SYGDOM MV I GRUPPELIVSORDNINGEN FOR STATSANSATTE

Læs mere

OPGAVESÆT - KLADDE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Onsdag d. 23/1-2008

OPGAVESÆT - KLADDE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Onsdag d. 23/1-2008 OPGAVESÆT - KLADDE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Onsdag d. 23/1-2008 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt

Læs mere

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Endometrie adenokarcinom og Extrauterine metastaser Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Endometrie adenokarcinom

Læs mere

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse

Læs mere

Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi mandag d. 25/6-2001

Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi mandag d. 25/6-2001 Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi mandag d. 25/6-2001 Til hver eksaminand er udleveret ét eksamensopgavesæt samt ét besvarelsessæt. OBS! Besvarelsessættet skal mærkes med lodtrækningsnummer, og OBS!

Læs mere

Spinocellulær hudcancer (SCC)

Spinocellulær hudcancer (SCC) Spinocellulær hudcancer (SCC) Formål At beskrive guidelines for behandling af spinocellulær hudcancer (SCC) fraset tumorer lokaliseret perianalt, genitalt eller tumorer involverende slimhinde. Guidelines

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Onsdag d. 21/1-2009

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Onsdag d. 21/1-2009 EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Onsdag d. 21/1-2009 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

STANDARDSVAR. Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Medicinstuderende

STANDARDSVAR. Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Medicinstuderende STANDARDSVAR Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Medicinstuderende Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt, som skal afleveres ved eksamens afslutning.

Læs mere

ON STUDY SKEMA DMG 2003 side 1-2 (papirversion) / fanebladet Klinik

ON STUDY SKEMA DMG 2003 side 1-2 (papirversion) / fanebladet Klinik Frequently asked questions (FAQ) for udfyldelse af Dansk Melanom Gruppes (DMG) skemaer (papirversion og/eller elektronisk på www.sundata.dk) for behandling af kutane melanomer. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

Standardbesvarelse Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 Interim

Standardbesvarelse Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 Interim Standardbesvarelse Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 Interim Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

Undervisningsplan for Patologisk Anatomi, 6. semester bachelor efterår 2012

Undervisningsplan for Patologisk Anatomi, 6. semester bachelor efterår 2012 Undervisningsplan for Patologisk Anatomi, 6. semester bachelor efterår 2012 Uge 47 Forelæsning Fredag den 23/11 Sted Bygning 1232 Kl. 09.15-10.00 Kl. 10.15-11.00 Kl. 11.15-12.00 Kl. 11.00-12.30 Kl. 13.00-14.30

Læs mere

PATOLOGI. Materiale... 1. Cytologi:... 1. Exfoliativ:... 1. Nåleaspiration:... 1. Svartiden... 3. Histologi:... 2

PATOLOGI. Materiale... 1. Cytologi:... 1. Exfoliativ:... 1. Nåleaspiration:... 1. Svartiden... 3. Histologi:... 2 PATOLOGI Materiale... 1 Cytologi:... 1 Exfoliativ:... 1 Nåleaspiration:... 1 Svartiden... 1 Histologi:... 2 Materiale ved operativ behandling af lungetumor... 2 Svartiden... 2 Diagnostik... 2 Metoderne...

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kan beholdes) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 23/1-2004

EKSAMENSOPGAVESÆT (kan beholdes) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 23/1-2004 EKSAMENSOPGAVESÆT (kan beholdes) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 23/1-2004 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) samt ét besvarelsessæt

Læs mere

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Ikke neoplastiske celleforandringer Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Normale celler, LUS UST 45 år, rutine

Læs mere

Landsregisteret for Patologi 1997 - Sammenholdt med Cancerregisteret og Landspatientregisteret.

Landsregisteret for Patologi 1997 - Sammenholdt med Cancerregisteret og Landspatientregisteret. Landsregisteret for Patologi 1997 - Sammenholdt med Cancerregisteret og Landspatientregisteret. Kontaktpersoner: Afdelingslæge Kirsten Møller-Hansen, lokal 6204 Fuldmægtig, Cand.scient Ole Kleist Jeppesen,

Læs mere

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt Version af 2016 2. FORSKELLIGE TYPER AF BØRNELEDDEGIGT (JIA) 2.1 Er der forskellige typer af børneleddegigt?

Læs mere

STANDARDSVAR. Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende

STANDARDSVAR. Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende STANDARDSVAR Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt, som skal afleveres ved eksamens afslutning.

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Familiær middelhavsfeber

Familiær middelhavsfeber www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Internettet. Resumé

Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Internettet. Resumé Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Side 1 af 2 Hvad er kræft? Kroppens celler kan udvikle sig til kræftceller, hvis der opstår skade i dem. Så vokser de uhæmmet og ødelægger det normale væv,

Læs mere

Cases A-kursus 2014. Cases mærket med *: Hele billedserien tilgængelig i Dropbox

Cases A-kursus 2014. Cases mærket med *: Hele billedserien tilgængelig i Dropbox Cases A-kursus 2014 Cases mærket med *: Hele billedserien tilgængelig i Dropbox Case 1 67-årig mand Sigmoideum-opereret for 1½ måned siden Oplæg til CT: Kvalme, opkastninger og stomistop gennem 2 døgn

Læs mere

Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 13.12.2012 Medicinstuderende

Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 13.12.2012 Medicinstuderende Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 13.12.2012 Medicinstuderende Opgavesættet består af 80 multiple choice opgaver. Eksaminanden har 4 timer til besvarelse af eksamensopgaverne.

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

REEKSAMEN: Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Torsdag den 21. januar 2016

REEKSAMEN: Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Torsdag den 21. januar 2016 REEKSAMEN: Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Medicinstuderende Torsdag den 21. januar 2016 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og

Læs mere

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Normale celler og prøvens egnethed Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Anvendte cytologiske klassifikationer

Læs mere

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 helbred Samtale og information om helbred kan spille en stor rolle i forbindelse med et rygestop. Klientens forståelse af sammenhængen mellem rygning og specifikke helbredsmæssige

Læs mere

Nyhedsbrev fra Cancerregisteret Så er vi oppe på over 1000 registreringer!

Nyhedsbrev fra Cancerregisteret Så er vi oppe på over 1000 registreringer! Nyhedsbrev fra Cancerregisteret Så er vi oppe på over 1 registreringer! Et nyt år og et nyt navn; Landbohøjskolen hører nu officielt under Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin

Læs mere

Sygdomme i vulva. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Sygdomme i vulva. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Sygdomme i vulva Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Lærebog - kapiteloversigt Kapitel 1: Embryologi og anatomi Kapitel 17: Gynækologiske tumorer Kapitel 19:

Læs mere

Introduktion til patologi

Introduktion til patologi Pensumafgræsning (2016) 1 Introduktion til patologi Forelæsningsnoter Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og definere) de karakteristikker som beskriver en

Læs mere

CIN KLASSIFIKATION. Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang

CIN KLASSIFIKATION. Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang CIN KLASSIFIKATION Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang CIN klassifikation Ved diagnostik af vævsprøver fra livmoderhalsen med forstadier til kræft i pladeepitelet anvendes på verdensplan 2 klassifikationssystemer

Læs mere

Eksamensopgavesæt Standardsvar. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Onsdag den 8. januar 2014

Eksamensopgavesæt Standardsvar. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Onsdag den 8. januar 2014 Eksamensopgavesæt Standardsvar Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Onsdag den 8. januar 2014 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,

Læs mere

FEDMEKirurgi REGISTRERINGSSKEMA

FEDMEKirurgi REGISTRERINGSSKEMA FEDMEKirurgi Fedmekirurgi; Side 1 af 10 DANSK FEDMEKIRURGI REGISTER REGISTRERINGSSKEMA På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) der undergår en fedmekirurgisk operation

Læs mere

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003.

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom Januar 2003 Side 1 af 8 INDHOLD 1. FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 2. PATIENTUDVÆLGELSE... 3 3. DIAGNOSTISK

Læs mere

Leucocyt-forstyrrelser

Leucocyt-forstyrrelser Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0

Læs mere

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos

Læs mere

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009 DIABETES MELLITUS Definition: Tilstand karakteriseret ved utilstrækkelig insulinproduktion, nedsat insulinfølsomhed, nedsat glukosetolerance og risiko for udvikling af universel mikro- og makroangiopati

Læs mere

SARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet

SARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet SARKOIDOSE Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Lungeambulatoriet HVAD ER SARKOIDOSE? Sarkoidose hedder også Boecks sygdom, opkaldt efter en norsk lungelæge. Der findes ikke noget dansk navn

Læs mere

Forandringer i cylinderepitelet Endocervikalt cylinderepitel Endometriet Klinisk cytologi

Forandringer i cylinderepitelet Endocervikalt cylinderepitel Endometriet Klinisk cytologi Forandringer i cylinderepitelet Endocervikalt cylinderepitel Endometriet Klinisk cytologi Endocervix Endometriet WHO-klassifikation endocervikalt cylinderepitel Histologiske prøver Dysplastisk endocervikalt

Læs mere

Velkommen til Lægedage

Velkommen til Lægedage Velkommen til HOVEDPINE PROGRAM, DEL 1 Anatomi Anamnese Hovedpinedagbog Primære hovedpinetyper PROGRAM, DEL 2 Sekundære hovedpineformer Medicinoverforbrug Blødninger Infektiøs meningit Tumor ANAMNESE Systematik

Læs mere

ALMEN KIRURGI - 4. Sygdomme i arterier. Arteriosclerose 06-05-2013. Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem

ALMEN KIRURGI - 4. Sygdomme i arterier. Arteriosclerose 06-05-2013. Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem ALMEN KIRURGI - 4 Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem Sygdomme i arterier Arteriosclerose Angina pectoris Sygdomme i arterier Arteriosclerose Arteriosclerose (åreforkalkning eller mere korrekt: åreforfedtning)

Læs mere

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Bilag 1. Oplysningsskema, Del II. (start, 6, 12, 18 måneder)

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Bilag 1. Oplysningsskema, Del II. (start, 6, 12, 18 måneder) Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Oplysningsskema, Del II Bilag 1 (start, 6, 12, 18 måneder) Patienternes viden om sundhed og sygdom Hypertension - For højt

Læs mere

Eksamensopgavesæt STANDARD SVAR

Eksamensopgavesæt STANDARD SVAR Eksamensopgavesæt STANDARD SVAR Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 09.10.2015. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som

Læs mere

Hvis afdelingen foretager diagnostiske indgreb inden stillingtagen til behandling Svares der ja bedes formularen supplerende udredning udfyldes.

Hvis afdelingen foretager diagnostiske indgreb inden stillingtagen til behandling Svares der ja bedes formularen supplerende udredning udfyldes. Spørgsmål: Alle spørgsmål skal besvares Ad 1.: Dato for modtagelse af ekstern henvisning. Vedrørende udredende afdeling, skal her vælges /anføres den afdeling, der oprindeligt har varetaget patientens

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner

Læs mere

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/6-2010

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/6-2010 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/6-2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt

Læs mere

Finnålsdiagnostik i hoved-hals. Afdelingslæge, phd. Tina Klitmøller Agander Patologi afdelingen, Rigshospitalet

Finnålsdiagnostik i hoved-hals. Afdelingslæge, phd. Tina Klitmøller Agander Patologi afdelingen, Rigshospitalet Finnålsdiagnostik i hoved-hals Afdelingslæge, phd. Tina Klitmøller Agander Patologi afdelingen, Rigshospitalet Dansk Cytologiforening, temadag og årsmøde 2015 Hoved-hals Cytologi på Rigshospitalet = fra

Læs mere

DEN FÆLLES SYGESIKRINGSORDNING FOR DE EUROPÆISKE INSTITUTIONER PATIENTSPØRGESKEMA

DEN FÆLLES SYGESIKRINGSORDNING FOR DE EUROPÆISKE INSTITUTIONER PATIENTSPØRGESKEMA DEN FÆLLES SYGESIKRINGSORDNING FOR DE EUROPÆISKE INSTITUTIONER PMO.3 Sygedomsforebyggelse PATIENTSPØRGESKEMA INSTITUTION:......... Den tilsluttedes efternavn og fornavn:. Den forsikredes efternavn og fornavn:.

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

Udredning af ukendt primær tumor generelt

Udredning af ukendt primær tumor generelt Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere